Elevhåndbog Billedkommunikation
Navn:
Klasse:
Billedkommunikation
Genre:
Billeder tilhører genren sagprosa eller faktion, da vi kan sige, at der er en: Afsender, et sagforhold og en modtager. Hvem har lavet billedet? Hvad handler
det om? Og hvem skal læse billedet?
Entydigt, fåtydigt, flertydigt og mangetydigt:
Ligesom ord kan et billede rumme forskellige grader af betydninger eller betydningsmuligheder. Vi kan kategorisere billeder efter betydningsmuligheder:
Entydigt:
Det entydige billede er karakteriseret ved, at billedets betydning er fast. Modtageren vil få en ganske bestemt betydning af billedet. Entydige billeder er fx
færdselstavler, forbudsskilte……
Fåtydigt:
Det fåtydige billede er karakteriseret ved at rumme relativt få betydningsmuligheder. Fremgangsmåden består i først at beskrive og bestemme billedets
faktiske betydning(denotative betydning).- det man kan se på billedet og derSide 1 af 30
næst prøve at bestemme betydningsmuligheder, som billedet i øvrigt har – også kaldet medbetydninger(konnotative betydning).
Flertydige/mangetydige:
Det mange- flertydige billede er karakteriseret ved at være ubestemmeligt med
hensyn til betydning, budskab og hensigt. Som regel er man ikke klar over, hvad
det er billedet ønsker, man skal lægge mærke til. Fx: Livet af Chagall, Stalingrad
og Såret Vilddyr af Asger Jorn, Ole Sporring. Det samme gør sig gældende inden
for reklamer.
Billedet kan rumme mange forskellige elementer og vise dem på en sådan måde, at alle elementer synes lige væsentlige.
Side 2 af 30
Billedet kan rumme mange forskellige elementer og vise dem på en sådan måde, at alle elementer synes lige vigtige.
Opgave: Vis, find eksempler på: Entydige, fåtydige, flertydige og mangetydige
billeder. Brug mappe fra dlf: Billedtid og klip ud. Brug OH og papir.
Klassificering af billeder:
Med udgangspunkt i afsenderens hensigt.
Underholdning:
Underholdning kan have noget med fritiden at gøre. Det får os til at slappe af.
De adspreder os. De skildrer vores virkelighed uden ret mange nuancer. Vi finder ofte billederne i ugeblade, tegneserier, populærpressen og tv.
Side 3 af 30
Reklame:
Reklamen er sælgerens meddelelse til køberen for at få ham til at købe varen.
Afsenderen gør læseren opmærksom på et udækket behov. Hensigten er, at
modtageren skal købe produktet fra afsenderen.
Propaganda:
Propaganda er en slags reklame, der ønsker at sælge en bestemt idé, mening
eller opfattelse. Vi møder oftest propaganda på: plakater, i aviser og specielle
reklameblade.
Side 4 af 30
Kundskab og information:
Kundskabsbilleder bruges med den hensigt, at man skal få viden eller forstå en
ting bedre. Billederne findes i lærebøger, i leksikon, i dette materiale, på dias,
nettet og i tv…
Anvisninger, advarsler, piktogrammer og symboler:
Disse billeder er en slags kundskabsbilleder, de skal give os meddelelse om,
hvad vi skal gøre, og hvad vi ikke må gøre. De fortæller også, hvor man kan finde dit og dat. Billederne er stiliserede, altså uden detaljer, så de skulle være
umulige at misforstå. Vi finder dem på gader, i indkøbscentre, i hjemmet, på
husholdningsartikler……..
Nyheder:
Nyhedsbilleder fortæller os om aktuelle begivenheder i ind- og udland. De findes fortrinsvis i aviser, tv og nettet. Billederne i aviser og blade er det første
læseren læser. De virker som blikfang.
Side 5 af 30
Malerier:
Der findes mange forskellige slags malerier, som hver tilhører deres helt specielle stilart og periode. Malerier er et spejl af historien, tiden, tidsånden og har
til hensigt at udtrykke forskellige syn på spørgsmål i og om livet. Malerier kan
således være genstand for såvel en intern som ekstern analyse.
Klassificer følgende billeder:
Hvilken slags billede er det?
Er billedet: entydigt, fåtydigt, mangetydigt eller flertydigt?
Side 6 af 30
1:
1:
2:
2:
3:
3:
4:
4:
6:
6:
8:
8:
9:
9:
10:
10:
11:
11:
12:
12:
13:
13:
7:
Side 7 af 30
14:
14:
15:
15:
16:
16:
17:
17:
Synspunkt:
Når vi taler om billedets synspunkt, dækker det over begrebet afstand. Hvor
langt har maleren, tegneren, fotografen, kameramanden været fra sin figur?
Hvor meget er der kommet med på billedet. Hvor meget af figuren ses? Vi taler
om:
Helhedsbilleder (panorama, fjernbilleder)
Helbillede (normalbillede, totalbillede)
Halvbillede (halvtotal)
Delbillede (nærbillede)
Detaljebillede (supernærbillede, close up)
Side 8 af 30
Synspunkt: Angiv hvilket synspunkt, der er anvendt i nedenstående billeder.
1:
1:
2:
2:
3:
4:
5:
5:
6
6:
7:
7:
.
Side 9 af 30
Synspunkt:
Side 10 af 30
Synspunkt:
Side 11 af 30
Synsvinkel: Perspektiv
Når vi taler om synsvinkel, dækker det over begrebet betragtersynspunkt, og
med hvilket perspektiv billedet er set. Fra hvilken synsvinkel, hvorfra, har maleren, tegneren, fotografen eller kameramanden set sin figur. Der er tre hovedområder at anvende synsvinkel/perspektiv på.
Fugleperspektiv:
Set fra luften eller et
andet højt sted. Det
skaber overblik.
Normalperspektiv
Set fra normalhøjde.
Betragteren er i øjenhøjde med figuren,
hvilket skaber identifikation.
Frøperspektiv:
Set fra et lavt sted,
hvilket bevirker, at man
ser op på figuren.
Side 12 af 30
Synsvinkel: Perspektiv: Laves i hæftet
Side 13 af 30
Synsvinkel: Perspektiv
Side 14 af 30
Synsvinkel: Perspektiv og Synspunkt: Afstand
Angiv synsvinkel og synspunkt i nedenstående billeder
1:
1:
2:
2:
3:
3:
Side 15 af 30
4:
4:
5
5
6:
6:
Side 16 af 30
Billedplaner:
At inddele en billedflade i planer er en måde at skabe rum i billedet på. Endvidere letter det kommunikationen, når vi taler om et billedets planer. Billedet
kan bruge tre planer:
Forgrund
Mellemgrund
Baggrund
Planvirkning
Side 17 af 30
Billedplaner:
Inddel følgende billeder i planer. Angiv: Forgrund, mellemgrund og baggrund.
Angiv, om der er planvirkning eller dybdevirkning i billedet.
Billedplaner:
¹
²
Side 18 af 30
³
Billedplaner:
4
5
Side 19 af 30
6
Komposition:
Begrebet komposition dækker over nogle usynlige blikførende linjer, som billedet er bygget op omkring. Det er linjer, som dannes i billedet, og som er bestemt af eller fremtræder i kraft af den måde, hvorpå elementerne- personerne- genstandene- er placeret i forhold til hinanden. Billedets linjer eller linjekompositioner kan skære hinanden i snit. I sådanne snit vil man ofte finde det
punkt i billedet, hvor blikket falder til hvile. Det kaldes derfor hvilepunkt. Linjekomposition vil ofte ubevidst for betragteren styre den måde, hvorpå blikket
bevæger sig i billedet på. Den vil så at sige lægge en rækkefølge for blikkets
vandring. Man taler derfor om blikførende linjer, der lægger en iagttagelsesrækkefølge for betragteren.
Side 20 af 30
Linjekomposition, snit og hvilepunkt
Det gyldne snit
I tillempet form kan det siges, at det gyldne snit findes på følgende måde:
Mål højden på billedet. Fx 12 cm. Du deler 12 med 3 = 4 cm. Afsæt nu 4
cm på højden, først fra oven, så for neden. Sæt mærker.
Mål bredden på billedet. Fx 15 cm. Du deler 15 med 3 = 5 cm. Afsæt 5 cm
på bredden. Først fra den ene side, så fra den anden side.
Forbind dine punkter.
Hvor punkterne skærer hinanden, er det gyldne snit.
Vi taler om:
Det gyldne snit højrevendt for oven.
Det gyldne snit venstrevendt for oven.
Det gyldne snit højrevendt for neden
Det gyldne snit venstrevendt for neden.
Siden oldtiden har man vidst, at det var den smukkeste måde at dele et linjestykke på. Det skaber ro og harmoni. Det gyldne snit er ikke mere mystisk end
en lodret midterakse. Det er en akse gennem billedet, der deler billedet på en
Side 21 af 30
smuk måde. Ofte vil kunstneren -bevidst eller ubevidst-have anbragt et vigtigt
billedelement i denne akse. Nøjagtig ligesom man kan anbringe noget vigtigt i
midteraksen, for at beskueren skal få øje på det.
Aksesymmetri:
Anvendelse af symmetri skaber et statisk præg og giver ro og harmoni.
Diagonalkomposition:
Diagonalkomposition, som skaber fart og dynamik. Fra venstre mod højre er
læseretningen i et billede.
Trekantskomposition:
Trekantskomposition hvilende på grundlinjen. Det skaber ro og harmoni.
Trekantskomposition hvilende på spidsen skaber uro og dynamik. Den
kan vælte, hvornår det skal være.
Side 22 af 30
Cirkelkomposition:
Cirklen symboliserer det fuldendte. Denne kompositionsform skaber ro og
harmoni.
Asymmetrisk:
Anvendelse af asymmetri skaber uro, fart og dynamik.
Find kompositionsformer i nedenstående billeder:
Indtegn kompositionslinjerne og skriv, hvilken form, der er anvendt.
1
Side 23 af 30
2
3
4
5
6
Side 24 af 30
7
8
9
10
Farver
"Farver er lysets børn og
lys er farvernes moder."
Johannes Itten
Side 25 af 30
Farvecirklen
Side 26 af 30
Primær – og sekundærfarver
Den Tolvdelte Farvecirkel.
Primærfarver
Spektralbåndet er i farvelæren blevet
indesluttet i en cirkel, hvor hver farve
har deres plads i en tolvdelt kreds. Fordeles primærfarverne i kredsen vil der
være 3 pladser imellem hver farve som
endnu er ubesat. På cirklen ligger der
farver imellem primærfarverne. Disse
farver kaldes sekundærfarver. Således
er en sekundærfarve blandet af to primærfarver. Mellem gul og rød ligger
orange. Mellem rød og blå ligger violet.
Mellem blå og gul ligger grøn.
Klik i midten af cirklen til venstre for at
se den 12-delte cirkel
Side 27 af 30
Sekundærfarver
Orange er varm og glødende i kredsen.
Den ejer den gules lys og den rødes
varme og bliver derved glødende. Orange er komplementær til blå.
Violet er den mørkeste farve i kredsen.
Den er i kraft af rød og blå, som er kold
og varm blevet neutral. Violet er let påvirkelig af de omgivende farver. Den
samme violette kan derfor både virke
kold og varm alt efter, hvilken farve den
ligger op til. Violet er komplementærfarve til gul.
Grøn er kølig og frisk. Den ejer den blå
farves kølighed og lyset fra den gule.
Grøn er komplementærfarve til rød.
Imellem en sekundærfarve og en primærfarve ligger tertiærfarven.
Tertiærfarver
Mellem gul og orange ligger gulorange
Mellem orange og rød ligger rødorange
Mellem rød og violet ligger rødviolet
Mellem violet og blå ligger blåviolet
Mellem blå og grøn ligger blågrøn
Mellem grøn og gul ligger gulgrøn
De sidste farver har nu indtaget deres pladser i kredsen - og vi får en tolvdelt
farvekreds med harmoniske overgange som på intet tidspunk standser øjet.
Alle disse farver - primærfarver, sekundærfarver og tertiærfarver er rene klare
og mættede farver.
Side 28 af 30
Visningen af farverne kan på skærmen falde lidt forskelligt ud - alt efter skærmtype.
Sort, hvidt & gråtoner.
Foruden kulørfarverne findes der også gråtoner eller en såkaldt gråtoneskala,
som spænder fra helt hvidt over alle gråtoner til dybsort. Disse farver kan bruges alene eller til at lysne eller beskygge kulørfarverne med.
Farvesymbolik
Side 29 af 30