Reliability Management ACCELERERET TEST MINDSKER FEJL- OG GARANTIOMKOSTNINGER NOVEMBER 2015 side 4-5 Nyt fra sekretariatet Kære medlemmer Der er snart gået endnu et år i SPM. På de mange erfa-møder er det blevet udvekslet erfaringer og dyrket nye metoder til at udvikle og teste produkter, så de også er robuste i forhold til fremtidens påvirkninger og bliver konkurrencedygtige på markedet. SPM har budt på temadage med Larry Edson omkring ’Reliability’ og ’Accelerated Testing’, og i forbindelse med DELTA’s afslutning på ’Mission Profiling’ projektet afholdes en temadag om emnet, hvor blandt andre Eckhard Wolfgang er taler. Der er gennemført en Reliability MasterClass hvor erfarne specialister har delt af deres erfaringer med yngre folk i virksomheder. I alt 6 virksomheder og 14 specialister deltog i forløbet. De yngre folk har fået et certifikat, der viser forløbet, de har deltaget i, og virksomheder er blevet endnu dygtigere. DELTA fortsætter med at teste jeres produkter i samarbejde med jer i virksomhederne og investerer hele tiden i udviklingen af eksisterende og nye faciliteter samt kompetencer, så I har det bedste grundlag for at skabe konkurrencedygtige og robuste produkter i Danmark. Blandt andet kan nævnes, at der er installeret en stor vibrator i Nordborg, så de store emner ikke hver gang skal fragtes til Hørsholm. I Aarhus har vi opsat et klimaskab og en mindre vibrator, så virksomheder, der tester EMC, kan få gennemført mindre pålidelighedstests i samme testforløb. Bestyrelsen har det seneste år arbejdet med strategien for SPM. Hovedlinjerne er, at SPM er et stærkt og unikt netværk, hvor viden og erfaringer deles på et højt niveau, også set med internationale øjne. Udfordringen er, at vi er blevet mindre gode til at synliggøre det attraktive i netværket og tiltrække nye medlemmer. Bestyrelsen har besluttet en handlingsplan, som skal rette op på dette. Den introduceres nærmere i bladet. Jeg takker for et spændende år med at udvikle SPM og ser frem til 2016, hvor vi skal udleve planen med at synliggøre SPM, og hvor vi forhåbentligt siger velkommen til nye medlemmer, øger antallet af temadage og igangsætter et nyt fagligt projekt. For at det skal lykkes kræver det, at alle er med, så hjælp gerne med nye forslag til emner, svar på evalueringerne efter møderne, så vi bliver klogere og inviter kollegaer fra branchen eller din egen virksomhed med i netværket. Med venlig hilsen Christian Skytt ÆNDRING AF MEDLEMSKREDSEN SPM har nu 56 fuldt betalende medlemmer. Hertil kommer 5 associerede medlemmer. UDMELDELSER Motorola Solutions A/S NYE MEDLEMMER - De 5 nyeste SPM-rapporter SPM-181: PRACTICALLY APPLICABLE RELIABILITY TOOLS – A GUIDE WITH PRACTICAL CASES SPM-178: GUIDELINE FOR HÅNDTERING AF MSL OG PSL - HÅNDTERING I HENHOLD TIL IPC-JSTD-001, -020, -033 OG -075 This report is a guide to reliability tools related to different phases of a product’s life from the development phase to the field operation phase. It has the form of a handbook enabling the reader to get an overview of reliability tools in a few pages. A number of practical cases of tool application are described. Susanne Otto, Kim A. Schmidt og Jørn Johansen, DELTA, juni 2013. Rapporten beskriver vha. flowdiagrammer typiske spørgsmål i forbindelse med komponenthåndtering for udvikler, distributør, indkøb, lager, produktion og service. Hytek, februar 2010. SPM-180: RELIABLE PRODUCTS – SPECIFICATION AND VALIDATION OF CRITICAL PRODUCT PARTS This report provides guidance on specifying and validating critical product parts emphasizing reliability requirements and aspects. It is intended for situations, where the product part is bought off-the-shelf or where its development is outsourced. Leif Christiansen, Kim A. Schmidt og Henrik Funding Ravn, DELTA, april 2011. SPM-177: ROBUSTNESS AND PERFORMANCE OF ELECTRONICS DURING IMMUNITY TESTING - INVESTIGATION OF FAILURE MECHANISMS AND HIGH-AMPLITUDE TESTING This report identifies the important parameters defining the immunity level and the robustness of electronic equipment. This HALT (High Amplitude Limit Testing) methodology is suitable for achieving EMC test at increased stress levels. Poul Christiansen og Per Thåstrup Jensen, DELTA, november 2009. SPM-179: ACCELERATION FACTORS AND ACCELERATED LIFE TESTING A GUIDE BASED ON PRACTICAL EXPERIENCES This report describes the basic concepts of acceleration factors, acceleration models and accelerated life testing, as they apply to electromechanical products. A number of practical examples and recommendations are given as well. Anders Bonde Kentved, DELTA, februar 2011. 2 Medlemmer af SPM får rapporter tilsendt som led i medlemskabet. Andre kan købe rapporterne af SPM ved henvendelse til Kristine A. Ploug på tlf. 72 19 44 44 eller mail [email protected] KORROSION AF ELEKTRONIK Af Kim A. Schmidt, DELTA, delta.dk Korrosion af elektronik er stadig et nicheområde i forhold til korrosion set helt generelt. Når vi laver elektronik, gør vi stort alt det, som korrosionseksperterne fraråder. Vi blander flere metaller, vi har elektriske spændinger, vi forurener fra fremstillingsprocesserne, og vi bruger elektronikken i omgivelser med fugt, salt, sved etc. Derfor var der på EUROCORR 2015 konferencen afsat en hel dags workshop med titlen ”Corrosion Reliability of Electronic Devices”. Nogle indtryk fra EUROCORR 2015 er: •• Cykliske salttågetests ”passer bedre med virkeligheden” end konstante salttågetests. •• Det er (stadig) meget svært at omsætte resultater fra korrosionstest til forventet levetid i den virkelige verden. •• ”Ridsetest” og ”Mass loss of coupons” kan være gode metrikker til korrosionstest af maling og råmaterialer. Men de giver stort set ingen mening i forbindelse med korrosion af elektronik. •• Der kommer stadig flere og flere ”kombinerede korrosionstests”, hvor der ud over det korrosive element fx også bruges vekslinger med både temperatur og fugt. SPM’s 12 erfa-grupper Oplysninger om hver enkelt erfa-gruppe findes på SPM’s hjemmeside www.spm-erfa.dk 5. Produktsikkerhed – godkendelse 6. Pålidelighed 7. Mikroforbindelsesteknik 8. Produktionsteknik 9. EMC 10. Miljøprøvning & konstruktion 11. Planlægning og udvikling af produktionstest 13. Termisk rigtig apparatkonstruktion 16. Fejlanalyse af elektronikkomponenter 17. HALT/HASS 19. Sensory exchange 20. DFMA – Design for Manufacturing and Assembly 21. SPM Master Class •• Coating er et af virkemidlerne for at opnå robust elektronik i forhold til korrosion. Og der kommer hele tiden nye teknikker, materialer og metoder til dette. Men renhed inden coatingen er stadig altafgørende med hensyn til den opnåede faktiske beskyttelse. •• Der udvikles stadig nye og bedre simuleringsværktøjer indenfor korrosionsområdet, og de kan bringes til at passe godt til de mere enkle korrosionsmekanismer. Der er dog stadig lang vej til en realistisk simulering af korrosion på et komplet elektronikprodukt. Indtryk og viden fra EUROCORR 2015 vil både blive brugt i forbindelse med det forsatte arbejde på IN SPE projektet og i det igangværende arbejde på SPM-årsprojektet om ”Mission Profiling”. HUSK VORES ADGANG TIL CEDM’S HJEMMESIDE Medlemsafsnittet på cEDM’s hjemmeside er tilgængeligt for alle SPM-medlemmer: 1. Gå ind på spm-erfa.dk og login på SPM’s medlemsafsnit. 2. Vælg ’links’ og klik på cEDM’s logo, som fører til et auto-login. 3. Ignorer beskeder om one-time login og opfordringer til at ændre password. Alle SPM-medlemmer har adgang via samme link og auto-login. 3 ACCELERERET TEST MINDSKER FEJL- OG GARANTIOMKOSTNINGER Af Per Thåstrup Jensen, DELTA, delta.dk Den høje feltstyrke i reverberation testkammeret betyder, at funktionsovervågning er nødt til at foregå med fx et afskærmet videokamera. ACCELERERET TEST FINDER FEJLENE, FØR MARKEDET GØR DET DEN ELEKTROMAGNETISKE HALT-PÅVIRKNING Accelereret test er et virksomt værktøj til at afdække de latente fejlmekanismer i elektronikkonstruktioner. EMC-verdenen tager i disse år HALT-tankegangen til sig også til elektriske tests og analyser, og har en fordel i at den termiske og mekaniske verden har beskæftiget sig med HALT i efterhånden nogle årtier. Reverberation testkammeret er sammen med specielle signalgeneratorer et centralt værktøj i opskriften på et accelereret elektromagnetisk testmiljø. Gevinsten ved at udføre EMC HALT i et reverberationkammer er en indsigt i basale funktionsmåder i den testede elektronikkonstruktion, og dermed et beslutningsgrundlag for hvilke fejlreaktioner, der bør fjernes. Den viden, en konstruktør kan skaffe sig gennem EMC HALT, betyder ikke, at han skal forbedre alle sine produkter i en uendelighed – men at han har muligheden for at beslutte, hvor der med størst udbytte kan sættes ind med forbedring. Den beslutning kan optimere omkostningsniveauet for et elektronikprodukt, set over hele produktets levetid. Accelererede tests har for længst gjort sit indtog i testverdenen, hvor det klassiske termo-mekaniske HALT-kammer er udbredt til samtidig test med random vibration og bratte temperaturskift. Et tilsvarende værktøj indenfor elektromagnetiske påvirkninger er ikke lige så kendt og indarbejdet i testverdenen, og EMC HALT er ligesom andre accelererede testværktøjer en disciplin i fortsat udvikling. 4 Interessen for et EMC HALT-værktøj udspringer af behovet for, at testpåvirkningen skal være så kraftig. at den med sikkerhed kan få stort set alt elektronisk udstyr til at reagere og fejle. DELTA har udviklet en impulsgenerator med ekstremt høje og stejle flanker på testsignalet: Den såkaldte UWB-testgenerator (benyttet i fx SPM-177). Generatoren er brugbar til test af kabler og kan benyttes til feltbåret test af små testemner med ekstremt kraftig impulsfeltstyrke. Den mekaniske ækvivalent til UWB-generatoren er et mekanisk chok. Den elektromagnetiske ækvivalent til den mekaniske random vibration udgøres af et feltbåret signal. Ligesom for den mekaniske HALT-test, så behøver testsignalet ikke at være udpræget ’pænt’ eller nøjagtigt. Det vigtigste er, at det er kraftigt. Random vibration udgøres af et testsignal med energien spredt ud over et vist frekvensområde, dvs. signalet er mere eller mindre ’hvid støj’, hvor amplituden pr. båndbreddeenhed er ensartet i et vist frekvensområde. Også denne egenskab kan genfindes ved den elektriske EMC HALT-test, hvor det er muligt at anvende et bredbånds ’hvid støj’ signal som testsignal. Dette er dog stadig en meget ny teknik. Det er mere almindeligt, at tests udføres med en enkelt frekvens ad gangen (et ’bærebølgesignal’). således at mest muligt signal overføres til testobjektet. Elektromagnetiske testsignaler overføres til testobjektet gennem tilsluttede kabler og gennem elektromagnetisk kobling til åbninger og sprækker. Hvis et elektromagnetisk signal (en ’radiobølge’) vender uheldigt (hvis dens polarisationsretning ikke passer med en indkoblingsvej), så sker der måske ingen indkobling ved den frekvens, skønt indkoblingsvejen er til stede, og koblingen principielt er stor ved den pågældende frekvens. REVERBKAMMERETS SÆRLIGE EGENSKABER Et reverberationkammer har fordele på flere af de parametre, der er nævnt ovenfor. Det er meget effektivt, da der kan genereres hundreder af volt pr. meter med acceptable forstærkereffekter. Samtidigt betyder reverberationprincippet med de mange reflekterende bølger i testkammeret, at der altid kommer til at optræde felter i den worst-case orientering, der giver en kraftig indkobling i testobjekterne. Når man har gennemført eksponeringen med de 12 stirrerpositioner, som er nødvendige for at opnå en maksimal feltstyrke i alle positioner i reverberationkammeret, så er hver del af testobjektet blevet udsat for kammerets maksimale feltstyrke. Og feltet har været orienteret i den polarisationsretning, der er worst-case for testobjektet. De 12 eksponeringer tager en vis tid at gennemføre, men da man til gengæld ikke behøver at vende og dreje antenner og testobjekt til horisontal/vertikal polarisation, så er tidsforbruget det samme som ved 2 polarisationsretninger og eksponering af et testobjekt fra 6 sider. Hvis testobjektet er stort og uhåndterligt, er det samtidigt en stor fordel, at det ikke skal vendes og drejes. VIGTIGT VED IMMUNITETSTEST NYTTIGT OG VIRKSOMT VÆRKTØJ Som nævnt skal et testsignal til accelereret test være kraftigt. Det er intentionen, at man i realiteten kan ødelægge en hvilken som helst konstruktion med testudstyret, men det er naturligvis ønskeligt, at man kan få flest mulige informationer om produktfejl ud af HALT-analysen, inden testobjektet går endegyldigt i stykker. Effektiviteten af testudstyret er også vigtig, da test med stor HF-effekt samtidig kræver meget kraftige forstærkere, der i praksis nemt koster i millionklassen i DKK. Det er også en stor fordel, at koblingen mellem testsignalet og testudstyret er tæt, Ved immunitetstest er det væsentligt, at de rigtige koblingsveje er til stede. Der skal være tilsluttet kabler af den rigtige type til alle de interfaces, som vil blive brugt i testobjektets endelige brugsmiljø. Det skal på forhånd være aftalt, hvordan testobjektet skal fungere, og hvordan fejlfunktion erkendes. Teststandarder taler om ’essential performance’ og ’performance criteria’. Disse begreber er ikke helt så væsentlige ved EMC HALT-analyse, da man jo ikke udfører en godkendelsestest, men blot søger at afdække uønskede reaktionsmønstre i elektronikken. Det er dog stadig væsentligt, at man er i stand til at erkende, om testobjektets opførsel er acceptabel, og at dette kan gøres løbende under hele eksponeringen. Indbyggede debug-funktioner som tidsstempling af data og logning af væsentlige aktiviteter i produktet kan være med til nemt at lokalisere de operationer, der er følsomme overfor elektromagnetiske forstyrrelser. EMC er en forkortelse af Electro-Magnetic Compatibility. EMC er, når elektronik er kompatibelt med sit brugsmiljø, dvs. at udstyret ikke forstyrres af sine omgivelser, og heller ikke selv forstyrrer omgivelserne. Hvid støj er et støjsignal, som indeholder alle frekvenser i et vist betragtet frekvensområde med lige stor styrke. Random vibration er en form for hvid støj, der benyttes som vibrationssignal. HALT betyder Highly Accelerated Limit Testing, og er en teknik, hvor et produkts immunitet prøves af med et øget testsignal, der er ikke nødvendigvis findes i det almindelige brugsmiljø. HALT betegnelsen af teknikken blev lanceret i 1988. Mere info om EMC HALT-test i reverberationkammer kan fx findes her: UWB står for Ultra Wide-Band. Betegnelsen dækker signaler, hvor signalenergien er bredt ud over et meget stort frekvensområde. 5 SPM – PÅLIDELIGHED STADIG HOT EFTER NÆSTEN 50 ÅR SPM blev ’født’ den 1. januar 1967, erfa-gruppen Pålidelighed kom til lidt senere, men har for længst afholdt møde nr. 100. Det understreger, at produktpålidelighed stadig er et hot emne, som fagfolk indenfor produktudvikling tilegner sig ny viden om på SPM’s arrangementer. Af Susanne Otto, DELTA, delta.dk ”SPM (Reliability Management) er et af Danmarks bedste bud på løbende efteruddannelse inden for produktudvikling af ingeniører og andre tekniske faggrupper,” siger Henrik Schultz-Mikkelsen, Senior Qualification Engineer hos GN Resound. Henrik Schultz-Mikkelsen deltager i flere forskellige erfa-grupper, hvor han mødes med kolleger fra andre virksomheder på skift i medlemsvirksomhederne og udveksler erfaringer om relevante emner 3-4 gange om året. Grupperne fastlægger selv programmerne ud fra interesser eller behov for hjælp og sparring om en aktuel udfordring. FÅR DU NOK UD AF VIRKSOMHEDENS SPM-MEDLEMSKAB? Kunne du eller en af dine kolleger få mere ud af medlemskabet ved at deltage i flere af SPM’s 13 erfa-grupper. Alle eksisterende grupper findes i faktaboksen på side 3. Hvert år holdes ca. 40 møder. Erfa-gruppe 6 har for længst rundet møde nr. 150 og har stadig masser af pålidelighedsrelevante emner på listen, mens MasterClass-gruppen er en pop-up erfa-gruppe, der har været aktiv de sidste tre år. I MasterClass-gruppen kan yngre ingeniører blive opdateret med, hvordan en række af Danmarks førende virksomheder rent konkret arbejder med at sikre høj pålidelighed i forbindelse med udvikling, produktion og markedsføring af deres produkter. Det specielle for dette kursus er, at deltagerne bruger en hel arbejdsdag hos hvert af de deltagende firmaer. På 6 denne dag skal en eller flere senioringeniører inden for pålidelighed fortælle og demonstrere, hvordan de konkret arbejder med pålidelighed i deres firma. Da den faglige og produktmæssige bredde hos de deltagende firmaer typisk er meget stor, får kursusdeltagerne et meget indgående kendskab til de mange pålidelighedsmæssige discipliner, og ikke mindst kendskab til hvordan de bruges i praksis. For nyligt har SPM inviteret til tredje sæson af MasterClass. SEMINARER MED EKSTRA FORDELE FOR MEDLEMMER 172 personer har været på SPM-seminar de sidste par år. Temaerne har været CALT, reliability best practice, advanced reliability og kvalitet samt kundetilfredshed. Den 19. november 2015 gælder det ’product mission profiling’, hvor det er lykkedes at få Eckhard Wolfgang, mission profiling’s grand old man, til at være hovedtaler. Netop ’produkt mission profiling’ er temaet for det årsprojekt, som SPM finansierer i 2015. Projektet undersøger, hvordan ’produkt mission profiling’ implementeres i praksis i virksomhederne og danner grundlag for kravspecifikation og accelererede tests. En række virksomheder har stillet sig til rådighed med konkrete praktiske cases. Projektet resulterer i en rapport, som kan downloades gratis af SPM-medlemmerne i lighed med andre rapporter om emner som batterier, EMC, komponenter/print, korrosion/fugt, pålidelighed, safety mv. TEASER: STANDARD SURVEY 2015 DELTA udgiver igen i år et standard survey, som skal guide danske virksomheder til at benytte standarder bedst muligt i deres dagligdag. Surveyet berører, hvilke opdateringer der er sket i år, og hvad man skal være særligt opmærksom på i lovgivningen, men også hvilket tekniske og procesmæssige standarder, der kan hjælpe i produktudviklingen. Det følgende er en sammenfatning af et af afsnittene. Surveyet bliver udgivet i december. Af Anders P. Mynster, DELTA, delta.dk ANVENDELSE AF STANDARDER: CE-MÆRKNING For at kunne placere et produkt på markedet i EU (og Tyrkiet), skal det CE-mærkes. For at kunne det er der 6 aktiviteter, der skal udføres: 1) Find de direktiver, der er relevante for dit produkt 2) Kontrollér produktspecifikke krav 3) Kontrollér, om der skal benyttes bemyndiget organ (notified body) 4) Test produktet og kontrollér overensstemmelse med krav 5) Udarbejd teknisk dokumentation 6) Underskriv overensstemmelseserklæring og påsæt CE-mærke. Når det bliver stillet op som 6 punkter, ser denne proces meget let ud, men desværre er det ofte en krævende proces at skulle igennem. Ikke desto mindre er det et lovkrav og vil desuden i mange tilfælde også føre til et sikrere og mere driftstabilt produkt. Derfor er processen i det følgende forsøgt skiteseret lidt mere i dybden. FIND RELEVANTE DIREKTIVER At finde relevante direktiver kan være en svær opgave. Mange produkter er nemlig omfattet af direktiver, uden det umiddelbart er noget man tænker over. Fx skal al elektronik overholde direktivet med titlen ’restriction of the use of certain hazardous substances’, også kaldet RoHS i daglig tale. Hvis det er første gang, at et firma skal godkende produkter, er det ikke nødvendigvis det første, man tænker på, og derfor kan det være let at overse direktiver. PRODUKTSPECIFIKKE KRAV Når direktiverne er fundet, kan man identificere de krav, der stilles til produktet. Dette kan fx være i EMC-direktivet, hvor der stilles 2 essentielle krav i annex I: A. the electromagnetic disturbance generated does not exceed the level above which radio and telecommunications equipment or other equipment cannot operate as intended; B. it has a level of immunity to the electromagnetic disturbance to be expected in its intended use which allows it to operate without unacceptable degradation of its intended use. Det vil sige, at essentielt kræver direktivet, at man ikke må skabe elektromagnetiske forstyrrelser og ikke blive påvirket af elektromagnetiske forstyrrelser. Der er altså ikke krav om at benytte en standard fra direktivet side. Udfordringen er, at man skal eftervise, at de essentielle krav er overholdt, og dette er en meget stor opgave for en producent. Derfor kan man ved at benytte en harmoniseret standard udnytte, at andre har eftervist, at man kan formode, at kravene er overholdt. Det er også tilladt at benytte en egenudviklet metode til eftervisningen, men udfordringen med dette er så, at man skal vise, at den giver en tilsvarende eller bedre beskyttelse end den harmoniserede standard. BEMYNDIGET ORGAN Alle direktiver angiver specifikt, hvilke krav der er til at benytte en autoriseret tredjepart, dvs. bemyndigede organer. Dette er ikke obligatorisk for alle produkter, og det er derfor vigtigt, at man gør sig klart, om dette er nødvendigt. Det afhænger normalt af, hvor kritisk korrekt funktionalitet er, om produktet skal vurderes af et bemyndiget organ, og derfor er fx medical devices ofte omfattet af dette. Der bliver ofte refereret til ’moduler’ for assessment proceduren, og disse kan findes i et eller flere annexer for det respektive direktiv. TEST OG KONTROL Når krav fra direktiver og harmoniserede standarder er kendt, skal det eftervises, at man som producent (eller importør eller distributør) overholder de gældende krav til produktet. Dette gøres oftest ved at udføre de test, som er krævet af de harmoniserede standarder, men kan også i fx processtandarder ske gennem et audit, hvor det bliver kontrolleret, at virksomheden følger de processer, som er krævet for udvikling af et specifikt produkt. TEKNISK DOKUMENTATION Når design, tests og audits er udført, skal der samles en teknisk dokumentation. Dette kaldes den tekniske konstruktionsfil og bør blandt andet indeholde tekniske tegninger og komponentlister til at dokumentere, hvordan produktet er lavet, samt rapporter med resultaterne fra de test, der er blevet udført efter de gældende standarder. Her skal man især være opmærksom på, at visse brancher kræver, at disse rapporter skal være skrevet af et akkrediteret laboratorium. OVERENSSTEMMELSESERKLÆRING Når den tekniske konstruktionsfil er blevet samlet, kan producentens produktansvarlige underskrive overensstemmelseserklæringen og påsætte CE-mærket på produktet. 7 SPM SKAL GØRES MERE ROBUST SPM-bestyrelsen arbejdede gennem 2014 med at analysere og opdatere SPM’s strategi. Den viste, at der er et stort behov for SPM-netværket hos danske virksomheder, og det er helt unikt. Især åbenheden hvormed vi deler viden, det høje faglige niveau og det brede engagement fra virksomhederne er det, der skaber værdi for medlemmerne. Det gav dog også en erkendelse af, at vi ikke er gode nok til at fortælle nye virksomheder og generationer af ingeniører, der arbejder med robusthed i produkter, hvordan SPM kan skabe værdi og ny viden. I 2015 har vi arbejdet videre med at definere vores indsatser og sætte en del initiativer i gang. 1. FLERE MEDLEMMER Flere medlemmer vil skabe mere viden og nye muligheder for erfaringsudveksling. Der sker et generationsskifte i udviklingen af produkter og de medarbejdere, der deltager i udviklingen. SPM har mulighed for at forankre og fastholde viden gennem mange deltagere. Der investeres i en proaktiv markedsføring af SPM og temadage for virksomheder, der ikke er medlemmer. 2. FLERE OG BEDRE SERVICES TIL MEDLEMMERNE SPM’s styrke er erfa-grupperne. Det kan være svært at afsætte tid til at være en ildsjæl hele tiden og håndtere logistikken i forbindelse med møderne. Sekretariatet kommer til at tilbyde en række services, der skal gøre det nemmere at invitere, holde styr på deltagere og evaluere indhold, samt give mere viden om, hvad der skaber værdi for jer som deltagere. 3. STØRRE SYNLIGHED Det er vigtigt, at foreningen synliggøres både overfor ledelsen i medlemsvirksomhederne og dem, der endnu ikke er medlemmer. Der investeres i at opbygge et mere attraktivt website for vores medlemmer samt sikre, at det tiltrækker nye. Temadagene med udenlandske talere har vist sig at tiltrække mange medlemmer. Vi øger antallet af temadage og bruger samtidigt indholdet til at markedsføre SPM erfa-grupperne udenfor medlemskredsen. 4. ENGAGEMENT MED UNIVERSITETER En større synlighed overfor universiteterne og et udbygget samarbejde med udvalgte institutter vil muliggøre, at SPM kan komme til at påvirke universiteternes forskning og undervisning indenfor foreningens fagområder og samtidig få adgang til ny viden. SPM’s bestyrelse Hans Fhær Larsen Formand Novo Nordisk A/S Lars Bo Hammer Næstformand Kamstrup A/S Søren Valentin Stentoft Oticon A/S Per Boel Terma A/S Lars Rimestad Grundfos A/S Jørn Landkildehus Danfoss Power Electronics A/S Ole Rindom Bang & Olufsen A/S I 2016 vil vi koncentrere os om at gøre SPM mere synlig i forhold til virksomhederne. I vil snart se e-mails med invitationer og evalueringer, spændende temadage og i løbet af foråret 2016 et nyt website. Initiativer der forhåbentligt vil gøre det nemmere at arrangere netværksmødet og få flere deltagere, samt gøre SPM mere synlig. Hvem er SPM SPM er en forening for elektronikvirksomheder, komponentleverandører og for de mange virksomheder, der benytter elektronik i deres produkter. Medlemmerne udgør et nordisk netværk, der, udveksler erfaringer og igangsætter fælles undersøgelser. Deltagelse i SPM skaber et stærkt og vigtigt fundament for virksomhedernes bestræbelser på at være konkurrencedygtige, at sikre markedsadgang og at sikre produktsikkerheden. FORENINGENS HOVEDAKTIVITETER Erfaringsudveksling i erfa-grupper, hvor de enkelte virksomheders specialister inden for gruppens tema mødes tre-fire gange årligt og holder hinanden ajour med den nyeste udvikling inden for deres specialområde. Gennemførelse af SPM-projekter, hvor projekterne finansieres via kontingentet, evt. suppleret med midler fra fonde o.a. 8 SPM-projekter gennemføres prioriteret efter medlemmernes ønsker. Forslagene formuleres i reglen direkte i erfa-grupperne, og bestyrelsen igangsætter de projekter, der skal gennemføres. Kontingentet udgør årligt kr. 8.000,- samt kr. 1.000,- pr. erfa-gruppeplads. En kontingentstruktur der sikrer, at de der har størst gavn af foreningen betaler mest. Yderligere oplysninger om foreningen findes på SPM’s hjemmeside www.spm-erfa.dk. Her er desuden en oversigt over eksisterende erfa-grupper og en fortegnelse over SPM’s medlemsvirksomheder samt rapporter, der er udgivet. Rapporterne sendes automatisk til kontaktpersonen hos medlemsvirksomhederne. Kontakt vores sekretariat hvis du ønsker at vide, hvem der er kontaktperson i din virksomhed. Ekstra rapporter kan købes hos SPM’s sekretariat. Reliability Management SPM Magasinet Udgives af: SPM, Reliability Management SPM’s Sekretariat DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Tlf.: +45 72 19 40 00 Fax: +45 72 19 40 01 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.spm-erfa.dk Redaktør: Christian Skytt Journalist: Layout: MarKom, DELTA Tryk: Frederiksberg bogtrykkeri A/S Oplag: 600 stk.
© Copyright 2024