Reliability Management IN SPE APRIL 2015 side 4-5 Nyt fra sekretariatet ØKONOMI OG SEKRETARIATET MASTER CLASS Vi er nu trådt ind i 2015. Årsprojektet ” Product Mission Profiling” er igangsat, så rådighedsbeløbet er nu 400.000 kr. Afslutningen af Master Class 2 nærmer sig. Forløbet har været en stor succes med 14 deltagere fordelt mellem 6 medlemsvirksomheder. Vi er nu i gang med at planlægge et nyt forløb og evt. et helt nyt forløb omkring EMC. Vi håber igen på stor opbakning fra alle. Der sendes mere information, så snart forløbene er klar. Kristine A. Ploug har overtaget den administrative opgave og Christian Skytt har overtaget efter Ole Andersen. Det er nyt for os begge, og vi skal stadig lære. Jeg håber, I stadig oplever en god service, og vi hører meget gerne fra jer, hvis I har forslag til, hvordan vi kan forbedre SPM. ÅRSPROJEKT ”PRODUCT MISSION PROFILING” Starten er gået for vores årsprojekt, hvor vi vil arbejde med mission profiling – og konkrete værktøjer til beskrivelse af brugsmiljøet i praksis. Vi vil gerne involvere jer, og det er muligt at bidrage til indholdet gennem det fremsendte spørgeskema. TEMADAG Temadagen ”Kvalitet og kundetilfredshed” blev afholdt i januar 2015. Dagen blev et tilløbstykke med mere end 60 deltagere. Den gav inspiration fra Novo Nordisk, Bang & Olufsen, LEGO Systems, Vestas Wind Systems og DELTA til, hvordan vi alle kan blive bedre til at tackle kvaliteten og løfte kundetilfredsheden. RESULTATKONTRAKT 2015 er året, hvor DELTA og de øvrige GTS Institutter søger om bevilling fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen til at udvikle nye kompetencer og services til gavn for danske virksomheder. SPM’s bestyrelse vil på næste bestyrelsesmøde blive involveret i konkrete ideoplæg, og vi håber, at I gennem erfagrupperne og i dialog med os vil være med til at kvalificere og udvikle ideer, så vi får nogle relevante projekter og viden til gavn for jer. Læs mere på bedreinnovation.dk efter 1. april eller kontakt Christian Skytt (csk@ delta.dk) for mere information. ÆNDRING AF MEDLEMSKREDSEN Vi ønsker at blive så mange som muligt i SPM. Det giver mere viden og en større finansiering til at udvikle ny viden - i sidste ende produkter med en bedre kvalitet. Derfor vil vi opfordre dig til at give magasinet videre og gerne opfordre dine kollegaer og netværk til at deltage. SPM har nu 54 fuldt betalende medlemmer. Hertil kommer 5 associerede medlemmer. SPM’s 12 erfa-grupper Oplysninger om hver enkelt erfa-gruppe findes på SPM’s hjemmeside www.spm-erfa.dk 5 PRODUKTSIKKERHED – GODKENDELSE 6PÅLIDELIGHED 7 MIKROFORBINDELSESTEKNIK 8 PRODUKTIONSTEKNIK 9 EMC 10 MILJØPRØVNING OG KONSTRUKTION 11 PLANLÆGNING OG UDVIKLING AF PRODUKTIONSTEST 13 TERMISK RIGTIG APPARATKONSTRUKTION 16 FEJLANALYSE AF ELEKTRONIKKOMPONENTER 17 HALT /HASS 19 SENSORY EXCHANGE 20 DFMA De 5 nyeste SPM-rapporter SPM-181: PRACTICALLY APPLICABLE RELIABILITY TOOLS – A GUIDE WITH PRACTICAL CASES SPM-178: GUIDELINE FOR HÅNDTERING AF MSL OG PSL - HÅNDTERING I HENHOLD TIL IPC-JSTD-001, -020, -033 OG -075 This report is a guide to reliability tools related to different phases of a product’s life from the development phase to the field operation phase. It has the form of a handbook enabling the reader to get an overview of reliability tools in a few pages. A number of practical cases of tool application are described. Susanne Otto, Kim A. Schmidt og Jørn Johansen, DELTA, juni 2013. Rapporten beskriver vha. flowdiagrammer typiske spørgsmål i forbindelse med komponenthåndtering for udvikler, distributør, indkøb, lager, produktion og service. Hytek, februar 2010. SPM-180: RELIABLE PRODUCTS – SPECIFICATION AND VALIDATION OF CRITICAL PRODUCT PARTS This report provides guidance on specifying and validating critical product parts emphasizing reliability requirements and aspects. It is intended for situations, where the product part is bought off-the-shelf or where its development is outsourced. Leif Christiansen, Kim A. Schmidt og Henrik Funding Ravn, DELTA, april 2011. SPM-177: ROBUSTNESS AND PERFORMANCE OF ELECTRONICS DURING IMMUNITY TESTING - INVESTIGATION OF FAILURE MECHANISMS AND HIGH-AMPLITUDE TESTING This report identifies the important parameters defining the immunity level and the robustness of electronic equipment. This HALT (High Amplitude Limit Testing) methodology is suitable for achieving EMC test at increased stress levels. Poul Christiansen og Per Thåstrup Jensen, DELTA, november 2009. SPM-179: ACCELERATION FACTORS AND ACCELERATED LIFE TESTING A GUIDE BASED ON PRACTICAL EXPERIENCES This report describes the basic concepts of acceleration factors, acceleration models and accelerated life testing, as they apply to electromechanical products. A number of practical examples and recommendations are given as well. Anders Bonde Kentved, DELTA, februar 2011. 2 Medlemmer af SPM får rapporter tilsendt som led i medlemskabet. Andre kan købe rapporterne af SPM ved henvendelse til Kristine A. Ploug på tlf. 72 19 44 44 eller mail [email protected] SPM Master Class 2 nærmer sig afslutningen SPM’s bestyrelse igangsatte for snart 1 år siden kurset ”SPM’s Master Class i Pålidelighed - 2014”. Af Kim Albert Schmidt, DELTA, delta.dk På dette kursus kan (yngre) ingeniører blive opdateret med, hvordan en række af Danmarks førende virksomheder rent konkret arbejder med at sikre høj pålidelighed i forbindelse med udvikling, produktion og markedsføring af deres produkter. De 6 firmaer, som i denne omgang deltager i kurset, er: •• Danfoss Power Electronics, Gråsten •• Foss Analytical, Hillerød •• Grundfos Management, Bjerringbro •• Kamstrup A/S, Skanderborg •• Oticon A/S, Smørum •• DELTA, Hørsholm + Nordborg Det specielle koncept for dette kursus er, at deltagerne bruger en hel arbejdsdag hos hvert af de deltagende firmaer. På denne dag skal en eller flere senioringeniører inden for pålidelighed fortælle og demonstrere, hvordan de helt konkret arbejder med pålidelighed i deres firma. Da den faglige/produktmæssige bredde hos de deltagende firmaer er meget stor, får kursusdeltagerne således meget dybdegående kendskab til mange pålidelighedsmæssige discipliner. Og ikke mindst kendskab til, hvordan de bruges i praksis. De 14 deltagende personer har allerede været igennem 5 af de planlagte 6 kursusdage og mangler kun besøget hos Grundfos i slutningen af februar samt det afsluttende fælles møde hos DELTA i Aarhus den 12. marts. Selvom det først er på det afsluttende møde, at deltagerne laver den endelige evaluering af kursusforløbet, lyder det allerede nu som om, at deltagerne har fået stort udbytte af forløbet. Succesfuld temadag om ”Kvalitet og kundetilfredshed” Af Susanne Otto, DELTA, delta.dk Temadagen, der var arrangeret af SPM og DELTA i fællesskab, havde til formål at give et overblik over, hvordan man kan arbejde med kvalitet og kundetilfredshed efter, at produktet er leveret til kunden, og hvordan markedsdata kan bruges aktivt i udviklingsprocessen. Dette blev demonstreret med cases og eksempler fra flere forskellige brancher og typer af leverancer. Analyse og konklusioner på markedstilbagemeldingerne bidrager med vigtig information i forbindelse med udvikling af nye produkter. Nogle af dem overrasker. Novo Nordisk oplevede for eksempel at få gule insulinsprøjter retur fra brugere i Kina. Forklaringen var den, at brugerne nogle gange rensede insulinsprøjterne med jod. Der sker ofte nye uforudsete ting, når produkterne kommer på nye markeder. Programmet bestod af spændende indlæg fra Novo Nordisk A/S, Bang & Olufsen Automotive, LEGO Systems A/S, Vestas Wind Systems A/S og DELTA. Indlægsholderne var på forhånd blevet bedt om at besvare følgende spørgsmål igennem deres indlæg: •• Hvordan definerer vi kvalitet og kundetilfredshed? •• Hvor kommer kravene fra? •• Hvordan måler vi henholdsvis kvalitet og kundetilfredshed? •• Hvilke ”værktøjer” bruger vi? •• Hvad er vores resultater? •• Hvordan bruger vi resultaterne? •• Hvordan får vi ”lukket kvalitetssløjfen” tilbage til produktion og udvikling? •• Hvor er vi på vej hen? •• Hvad er de nyeste trends? Novo Nordisk har også et system, hvor kunderne frivilligt melder tilbage med idéer til produktforbedringer. Idéerne samles i en simpel database og indgår som meget vigtig information i forbindelse med fremtidige udviklingsforløb. For eksempel foreslog en kunde, at Novo Nordisk skulle gøre noget for, at insulinsprøjten ikke ruller, når hætten er taget af. Lars Juel Hansen fra Novo Nordisk gav tilhørerne et levende indblik i, hvordan kvalitet og kundetilfredshed kombineres med de strenge myndighedskrav, der gælder, når man udvikler, producerer og sælger medicinsk udstyr. Patientsikkerhed og produktsikkerhed er i højsædet, og dette overvåges løbende af Novo Nordisk vha. det såkaldte Post Market Surveillance (PMS) system. Novo Nordisk har udviklet et værktøj til at opfange signaler angående produktkvalitet baseret på analyse af markedstilbagemeldinger. Yderligere supplerer Lars Juel Hansen og hans kolleger med proaktivt at indsamle information i organisationen. Udfordringen er så tidligt som muligt at opdage ændringer i mønstret eller en udvikling i antallet af tilbagemeldingerne, før de bliver til egentlige problemer, således at man kan reagere hurtigt og i værste fald kalde produkter tilbage. Lars Juel Hansen demonstrerede, hvor vigtigt det er at dele den begrænsede information, man kan risikere at have, når det drejer sig om produkter i små styktal. For Novo Nordisk er kundetilbagemeldinger livsnødvendige som en del af deres lovpligtige PMS system og for at få bedre, sikrere og mere brugervenlige produkter hurtigere på markedet. Post Market Surveillance (PMS) contributing to product quality – link to development HUSK VORES ADGANG TIL CEDM’S HJEMMESIDE Medlemsafsnittet på cEDM’s hjemmeside er tilgængeligt for alle SPM-medlemmer: 1. Gå ind på spm-erfa.dk og login på SPM’s medlemsafsnit. 2. Vælg ’links’ og klik på cEDM’s logo, som fører til et auto-login. 3. Ignorer beskeder om one-time login og opfordringer til at ændre password. Alle SPM-medlemmer har adgang via samme link og auto-login. 35 IN SPE - Nyt fra WP7 “Physical testing of enclosures and performance analysis” Formålet med IN SPE er at tage et spadestik dybere ned i fugtens og korrosionens verden med det mål at styrke elektronikindustriens udvikling af nye produkter til udendørs brug og andre klimatisk udfordrende miljøer. Af Anders Bonde Kentved, DELTA, delta.dk I IN SPE (Innovation consortium for sustained performance of electronics) fokuseres først og fremmest på elektronikkens indkapsling, da det netop ofte er i forbindelse med større elektronikkabinetter med mange kabelgennemføringer, displays og åbninger til mekaniske dele, at udfordringerne er størst. Konsortiets arbejde startede i maj 2014 og løber 4 år frem. åbninger til mekaniske dele”. Det er meningen, at disse skal anvendes som testemner i forskellige standardiserede fugttests, og at testresultaterne skal danne baggrund for opbygningen af en række empiriske modeller for det interne mikroklima, der opstår i elektronikkabinetter under forskellige ydre fugtmæssige påvirkninger. Modellerne skal herefter danne grundlag for en række optimeringsværktøjer og retningslinjer for design, som vil blive implementeret i de testede produkter. IN SPE består af: CELCORR/DTU-MEK, MPP (Process Modelling Group) hos DTU-MEK, Michigan State University (USA), Danfoss, DELTA, Grundfos, Vestas og ELTEK (Norge). Figuren til højre viser projektets opbygning og ”work packages”. KORT OM ARBEJDET INDTIL NU Den indledende fase af IN SPE har primært handlet om at samle eksisterende viden indenfor området omkring fugtindtrængning i elektronikkabinetter, beskrive hvad dette typisk kan medføre af problemer og ikke mindst identificere, hvilke metoder der findes til at formindske eller helt undgå dem. Der er desuden blevet lavet fugttest på print- og komponentniveau og arbejdet med tæthedsmålinger (trykmålinger) på forskellige elektronikkabinetter. NU STARTER FUGTTESTS AF STØRRE PRODUKTER MED ELEKTRONIK Danfoss, Grundfos, Vestas og ELTEK arbejder sideløbende med at identificere repræsentative produkter, der bedst muligt passer i kategorien ”større elektronikkabinetter med mange kabelgennemføringer, displays og 4 Ét af produkterne er en frekvensomformer fra Danfoss, som skal testes hos DELTA. Konstruktionen indeholder helt naturligt flere af de ingredienser, der kan give enhver apparatdesigner hovedbrud, særligt hvis den skal bruges i fugtmæssigt udfordrende miljøer, heraf kan nævnes: •• Relativt store termiske masser (flere kilo) i form af køleprofiler, spoler m.m. Dette giver øget risiko for kondens i de perioder, hvor frekvensomformeren er slukket eller i ”stand-by”. •• Skiftende elektrisk load, der betyder skiftende intern temperatur og dermed risiko for både vandakkumulering ved den såkaldte ”fugtpumpeeffekt” og indsugning af vand (fx regn) langs pakninger m.m. •• Kabelgennemføringer. •• Høj IP klassificering (IP55) pga. krav om generel tæthed overfor vand og støv. I SPM-176 (Humidity testing of electronics and mechanics) konkluderedes det, at de værst tænkelige forhold for fugtpumpning netop ofte er til stede i elektronikkabinetter, der er lavet tilstrækkeligt tætte til at klare IP kravene. De er ikke tætte nok til at forhindre trykændringer, der medfører transport af fugtig luft ind i kabinettet i fugtige perioder, men for tætte til at den fugtige luft kan diffundere ud igen i tørre perioder. Vigtige detaljer som ”power cycling” og brug af coatede eller ikke-coatede print skal afklares inden teststart. DER STARTES MED STATISKE FUGTTESTS (KONSTANT TEMPERATUR OG FUGTIGHED) Der er meget stor forskel på fugtforløbet inde i et elektronikkabinet under statiske forhold sammenlignet med cykliske (dynamiske). De cykliske forhold giver et langt mere kompliceret fugtforløb med mulighed for både kondens og fugtpumpning, som ikke findes under statiske forhold. For at sikre det bedst mulige udgangspunkt for modelleringsarbejdet startes derfor med standard statiske fugttests efter IEC 60068-2-78. Under hele testforløbet måles der temperatur og fugt på fire udvalgte steder inde i Danfoss frekvensomformeren med små fugtloggere. Selvom man måske ikke umiddelbart skulle tro det, er det yderst problematisk at finde små fugtloggere, som viser bare nogenlunde rigtigt ved høje fugtigheder (> 85 % rh) og særligt ved høje temperaturer (> 50 °C). Det vil i praksis sige netop de forhold, der er interessante for fugtmålinger i elektronikkabinetter! Ofte ses problemer med hysterese på helt op til 20 % rh og responstider på mange timer eller endda flere døgn. En test af fire forskellige loggertyper udført i DELTA’s referencelaboratorium for luftfugtighedsmålinger har vist, at en såkaldt ”iButton” logger gav det bedste kompromis imellem de mange parametre, der er vigtige for retvisende fugtmålinger i elektronikkabinetter (se DELTA’s TEK’notat TN3). Loggerne viste ikke særligt nøjagtigt (absolut), men de var yderst stabile med lav hysterese og reelle responstider på under 15 minutter. Det betyder, at man ved fornuftig kalibrering før og efter testene kan opnå nøjagtigheder på ca. +/- 3 % rh. Step-respons for fire forskellige fugtloggere ved et skift fra 60 til 95 % rh (25 °C). Der testes ved to forskellige konditioner: 30 °C / 93 % rh og 55 °C / 93 % rh. Dette er valgt for at undersøge forskellen i fugtindtrængningstider og eventuelle korrosionsfænomener, herunder eksempelvis migration. I første omgang testes i én måned, hvorefter testemnerne åbnes, og det vurderes, om testen skal fortsætte. Parallelt med testene hos DELTA er Eltek i gang med lignende tests på kompakte udendørs strømforsyninger, som udføres i deres testfaciliteter. Når der er indsamlet tilstrækkelig viden fra de statiske fugttests, startes der på cykliske fugttests. UNDERSØGELSE AF MIGRATIONSFÆNOMENER MED X-RAY PhD studerende Kamila Piotrowska fra DTU-MEK har som en del af sit arbejde i IN SPE set nærmere på migrationsfænomener på standardprint med fortinnede printbaner, arrangeret i såkaldte ”comb patterns”. Printene har efter forskellige typer prækontaminering været udsat for høj fugtighed og i nogle tilfælde kondens. Dette har givet de klassiske dendritter, som ses i forbindelse med migration af eksempelvis tin. På ikke-coatede printoverflader kan disse ofte observeres med det blotte øje og i hvert fald med et mikroskop. DTU har desuden udviklet en ”TINRat”, som kan påføres printet efterfølgende og fremhæve de steder, hvor der er tinmigration. Anderleders svært er det, hvis printet er coatet, eller migrationen findes imellem printlag eller i tætte sandwichkonstruktioner af print. I disse tilfælde kan det være umuligt at lave ikke-destruktiv inspektion. DTU og DELTA har derfor lavet forsøg med at undersøge sandwichkonstruktioner af print med X-ray. Normalt er migration svært at observere med X-ray, da densiteten af dendritterne er lav. Men med DELTA’s nye X-ray udstyr har det været muligt at fremhæve dendritterne med såkaldt ”density pseudo colouring”. Dermed kan inspektion af migration foretages ikke-destruktivt. De to fotos viser resultatet af en sådan inspektion. Den viste migration befinder sig imellem to print, der har været fikseret i en indbyrdes afstand af 500 µm under både test og efterfølgende inspektion. Det forventes, at denne metode kan forfines og benyttes i forbindelse med inspektion af testemner i løbet af IN SPE. IN SPE projektet er således kommet rigtig godt i gang, og de første konkrete resultater begynder at komme ind. DELTA vil fortsætte med at bringe resultater i SPM-regi, og til dem der vil vide endnu mere, kan det anbefales at besøge EUROCORR 2015 i Østrig (6. - 10. september). På denne konference er der arrangeret en særlig session om korrosion i elektronik (se også http://eurocorr2015.org). X-ray inspektion af migration imellem to print, uden (til venste) og med (til højre) density pseudo colouring. 5 REVERB KAMMERET SOM FEJLFINDINGSVÆRKTØJ Accelereret EMC-test med fokus på hurtig afdækning af fejlmekanismer Af Per Thåstrup Jensen, DELTA, delta.dk DEN BEDST MULIGE INDKOBLING I KUNDENS TESTOBJEKT DATABASE STØTTE TIL VALG AF TEST PARAMETRE Reverberation testkammeret (i daglig tale reverb kammeret) i Aarhus er siden ibrugtagningen i 2012 blevet integreret i det udvalg af testværktøjer, DELTA anvender til HALT (Highly Accelerated Life Testing). Kammeret anvender refleksionerne af radiobølger mellem loft, gulv, vægge og stirrer (engelsk) til at opbygge kraftigst mulig resonans i kammeret, således at en høj elektromagnetisk feltstyrke kan opnås. Stirreren er den variable væg, som benyttes til at tilpasse reverb kammerets geometri, således at man opnår den størst mulige feltstyrke ved hver frekvens. I frekvensområdet fra 80 MHz og et stykke opefter er det muligt at opnå feltstyrker, der overstiger 500 V/m. Målrettet accelereret EMC-test inkluderer en afgrænsning af de påvirkninger, man vil benytte. Test med HF-indstråling er tidskrævende. Det er derfor ønskeligt at teste med de signaltyper og frekvensområder, der bedst frembringer en fejlreaktion. DELTA har gennemført et projekt, hvor der er indsamlet knap 1000 statements om testobjekters immunitetsforhold ved test med HF-indstråling. Gennem et Grounded Theory analyseforløb er der på baggrund af disse data opstillet et antal hypoteser om, hvor sandsynlig en påvirkning af et testobjekt er med udgangspunkt i dets fysiske og elektroniske opbygning. Analyseforløbet er udført for at kunne udvælge de bedst mulige frekvensområder og modulationsformer for EMC HALT, således at man hurtigst muligt kan få afdækket fejlfunktionerne i testobjektet. Der eksperimenteres i øjeblikket med at oprette et guidance værktøj, der kan assistere med fastlæggelse af testkonditioner. I den forbindelse eksperimenteres der med at teste med et HF-signal, der er moduleret med hvid støj, således at ikke bare 1 frekvens ad gangen testes, men et helt frekvensområde kan dækkes på én gang. Denne form for test svarer meget til den ækvivalente mekaniske test, hvor man benytter random mekanisk vibration i stedet for en sinusformet påvirkning. Modulationsformen vil kunne betyde kortere testtid og dermed mere målrettet HALT analysearbejde. Den høje feltstyrke er et af midlerne til at inducere fejlspændinger i de elektroniske kredsløb, der testes i kammeret. Fejlspændingerne optræder, når den inducerede HF-strøm passerer gennem PN-overgange i halvlederne i kredsløbet. Diodevirkningen betyder, at der er forskel mellem den spænding, som optræder over halvlederen i HF-signalets positive halvperiode og den negative halvperiode. Resultatet er en fejlspænding, der kun optræder, når det forstyrrende HF felt er til stede. Fejlspændingen kan ytre sig i offset (stationær afvigelse fra den ønskede spænding) eller i induceret signal med en frekvens, der svarer til testsignalets amplitudemodulation. Når man hører den kendte snerren eller ”diddelid diddelid” i bilradioen, mens mobiltelefonen ligger lige nedenunder den, så er det udtryk for at telefonens pulsede HF -signaler kobler ind i radioens kredsløb med hørbare fejlsignaler til følge. MINDST 12 POSITIONER ER NØDVENDIGE VED HVER TEST Maksimeringen af feltstyrken i testkammeret sker ved at variere på geometrien af stirreren (se figur). Stirreren kan bevæges næsten 3 meter, hvilket ved 65 MHz er mere end en halv bølgelængde. Stirreren er således stor nok til at kunne ændre transmissionsvejen for de stående bølger i kammeret, så bølgemønstre med alle mulige orienteringer kan opnås. Det betyder, at ikke kun vandret og lodret feltpolarisation kan opnås, men i praksis opnås alle mulige orienteringer af feltet. Dette maksimerer muligheden for, at feltet kan inducere HF-strøm i det kredsløb, der testes. Og man behøver ikke bekymre sig om, hvordan testobjektet vender i kammeret, eller hvordan testantennen vender. Man anvender minimum 12 positioner af stirreren (positionen 60 % er vist på figuren), og de 12 positioner er tilstrækkeligt til, at man har opnået stort set worst-case indkobling. Vil man være endnu tættere på kammerets maksimale indkobling af testsignal, kan man benytte flere stirrer positioner, hvilket så også vil forlænge testtiden. Praktiske erfaringer med foreløbig nogle snese testobjekter viser, at man skal være forsigtig med at anvende mindre end de 12 positioner. Der er risiko for, at man ikke opnår den forventede maksimale feltstyrke og derfor overser væsentlige fejlmekanismer. 6 Den mekaniske stirrer i reverb kammeret set fra siden. Væggen er fæstnet øverst og nederst. Den bevægelige midterdel kan skubbes næsten 3 m og samtidig ændres vægelementernes vinkel. Den faste endevæg er skærmrummets ydervæg. FAKTA BOKS ”Reverb kammer” eller reverberation chamber har sit navn fra ordene ”tilbagekastning”, ”genlyd”, ”ekko”, der antyder, at kammeret anvender en refleksionsteknik. Kammeret har målene 12,7 x 10,7 x 6,5 m (LxBxH). Modes: >100 mulige stående bølgemønstre allerede ved 80 MHz. Ved 1 GHz er der næsten 300.000 modes at aktivere i kammeret. Kammeret kan benyttes fra ca. 65 MHz og har ikke nogen umiddelbar begrænsning i øvre anvendelsesfrekvens. 7 SPM årsprojekt ”Product Mission Profiling” SPM’s bestyrelse Det aktuelle SPM-årsprojekt handler om ”Product Mission Profiling”. Hans Fhær Larsen Formand Novo Nordisk A/S Af Kim Albert Schmidt, DELTA, delta.dk De to altafgørende faktorer for at gennemføre en plausibel levetidsvurdering er brugsmiljøet og accelerationsmodellerne for de aktive fejlmekanismer. Men hvordan beskriver man egentlig et givent brugsmiljø i praksis? Hvordan finder man ud af, hvad der betyder noget for de aktive fejlmekanismer? Hvad kan udelades og ikke mindst, hvordan kan det hele omsættes til test? Dette projekt skal give eksempler på, hvordan en beskrivelse af et aktuelt brugsmiljø – dvs. en mission profile – kan laves i praksis og omsættes til konkrete tests for et givet produkt. Projektet afsluttes med en rapport, som indeholder en systematiseret beskrivelse af nyttige metoder, en samlet guideline for brug af ”Product Mission Profiling” samt beskrivelser af en række faktiske cases. Analyse og brug af ”mark-data” er inkluderet i guiden. Derved får SPM’s medlemmer et konkret værktøj til at kunne lave gode mission profiling analyser og hjælp til at vælge, hvor og hvordan de kan bruge accelererede levetidstest på konkrete projekter. I øjeblikket er der ved at blive udarbejdet et spørgeskema, som sendes til alle SPM-medlemmer. Derved kan projektet komme til at ramme medlemmernes præcise ønsker, og det forventes, at der kan indhentes en række gode cases fra SPM-kredsen. Hvis du er interesseret i at vide mere om projektet og fx gerne vil deltage i projektets følgegruppe, er du velkommen til at kontakte Kim Schmidt på [email protected]. Nedenstående figur giver et eksempel på et proces flow for ”mission profiling” for et stykke elektronik (EEM) til en bil (kilde: ZVEI). Lars Bo Hammer Næstformand Kamstrup A/S Søren Valentin Stentoft Oticon A/S Per Boel Terma A/S Lars Rimestad Grundfos A/S Jørn Landkildehus Danfoss Power Electronics A/S Ole Rindom Bang & Olufsen A/S Hvem er SPM SPM er en forening for elektronikvirksomheder, komponentleverandører og for de mange virksomheder, der benytter elektronik i deres produkter. Medlemmerne udgør et nordisk netværk, der, udveksler erfaringer og igangsætter fælles undersøgelser. Deltagelse i SPM skaber et stærkt og vigtigt fundament for virksomhedernes bestræbelser på at være konkurrencedygtige, at sikre markedsadgang og at sikre produktsikkerheden. FORENINGENS HOVEDAKTIVITETER Erfaringsudveksling i erfa-grupper, hvor de enkelte virksomheders specialister inden for gruppens tema mødes tre-fire gange årligt og holder hinanden ajour med den nyeste udvikling inden for deres specialområde. Gennemførelse af SPM-projekter, hvor projekterne finansieres via kontingentet, evt. suppleret med midler fra fonde o.a. 8 SPM-projekter gennemføres prioriteret efter medlemmernes ønsker. Forslagene formuleres i reglen direkte i erfa-grupperne, og bestyrelsen igangsætter de projekter, der skal gennemføres. Kontingentet udgør årligt kr. 8.000,- samt kr. 1.000,- pr. erfa-gruppeplads. En kontingentstruktur der sikrer, at de der har størst gavn af foreningen betaler mest. Yderligere oplysninger om foreningen findes på SPM’s hjemmeside www. spm-erfa.dk. Her er desuden en oversigt over eksisterende erfa-grupper og en fortegnelse over SPM’s medlemsvirksomheder samt rapporter, der er udgivet. Rapporterne sendes automatisk til kontaktpersonen hos medlemsvirksomhederne. Kontakt vores sekretariat hvis du ønsker at vide, hvem der er kontaktperson i din virksomhed. Ekstra rapporter kan købes hos SPM’s sekretariat. Reliability Management SPM Magasinet Udgives af: SPM, Reliability Management SPM’s Sekretariat DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Tlf.: +45 72 19 40 00 Fax: +45 72 19 40 01 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.spm-erfa.dk Redaktør: Christian Skytt Journalist: Layout: MarKom, DELTA Tryk: Frederiksberg bogtrykkeri A/S Oplag: 600 stk.
© Copyright 2024