Til diverse høringsparter, jf. høringsliste Høring over udkast til

DEPARTEMENTET
Til diverse høringsparter, jf. høringsliste
Dato
J. nr.
27. oktober 2015
2015-6231
Transport- og Bygningsministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
[email protected]
www.trm.dk
Høring over udkast til bekendtgørelse om modtagepligt på stationer
Hermed fremsendes udkast til bekendtgørelse om modtagepligt på stationer til
høring.
Regioner og KL anmodes om høring af bekendtgørelsens eventuelle
økonomiske konsekvenser i forhold til det udvidede totalbalanceprincip (DUT).
Eventuelle bemærkninger bedes sendt til Transport- og Bygningsministeriet email [email protected] med kopi til [email protected] med angivelse af sagsnummer 20156231 senest den 17. november 2015.
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. januar 2016.
Baggrund for høringen
Det blev allerede varslet i forarbejderne til den nye jernbanelov, lov nr. 686 af
27. maj 2015, at den gældende bekendtgørelse om modtagepligt på stationer
skulle revideres, således at bekendtgørelsen udmønter jernbanelovens § 5, stk.
6, om at Transport(- og bygnings)ministeren fastsætter regler om betaling
for tildeling af betjeningskapacitet på stationer på statens jernbaneinfrastruktur og jernbaneinfrastruktur ejet af A/S Storebælt eller A/S Øresund, herunder
om betaling for at stille billetsalgsudstyr til rådighed.
Med fastsættelsen af hjemlen i jernbanelovens § 5, stk. 6, var det hensigten, at
det kunne bestemmes, at der ikke opkræves standsningsafgift eller betaling for
at stille eksisterende billetsalgsudstyr herunder rejsekort-salgsudstyr til rådighed på stationer. Denne ændring søger at sikre, at adgang til stationer sker med
mindst mulig økonomisk belastning for jernbanebranchen til følge.
Med udkast til bekendtgørelsen udmøntes denne hensigt. Det betyder blandt
andet, at det foreslås i udkast til bekendtgørelsens § 3, stk. 1 - 3, at DSB er forpligtet til på stationer at stille indre adgangsveje, ventefaciliteter, toiletter, forpladser, ankomst- og afgangsplakater samt passagerinformation til rådighed
for andre jernbanevirksomheders passagerer uden omkostninger og på ikkediskriminerende vilkår herunder i samme omfang og kvalitet, med samme åbningstider og i øvrigt på de betingelser, som DSB stiller faciliteterne til rådighed for egne passagerer. Dertil foreslås gældende bekendtgørelses § 3, stk. 6 og
Bank
EAN
CVR
Danske Bank
reg. 0216 kt. 4069 065880
5798000893429
43265717
7, samt bilag 1, om standsningsafgifter, fjernet fra udkast til bekendtgørelsen.
Der indsættes dog nyt stk. 6 i § 3 i udkast til bekendtgørelsen, hvori det foreslås, at DSB kan opkræve betaling for adgang til servicefaciliteter, og dertil leverede ydelser efter stk. 1-3, hvor DSB har udlejet stationer, der ejes eller forvaltes af DSB, i sin helhed.
Dertil foreslås det indsat i udkast til bekendtgørelsen som nyt § 4, stk. 1, at DSB
stiller eksisterende billetsalgsudstyr, herunder rejsekortsalgsudstyr, i betjente
billetsalg samt på perroner til rådighed uden omkostninger for andre jernbanevirksomheder, der anmoder herom, og som benytter stationer, der ejes eller
forvaltes af DSB. Det foreslås dog videre i § 4, stk. 2, at såfremt andre jernbanevirksomheder ønsker at etablere andet og eget billetsal er DSB forpligtet til, i
fornødent omfang og mod betaling at stille lokaler eller arealer til rådighed for
disse jernbanevirksomheder. Såfremt andre jernbanevirksomheder ønsker at
opstille eget udstyr til salg af billetter, skal DSB ligeledes anvise et areal og stille
det vederlagsfrit til rådighed.
Bekendtgørelsen indeholder også andre ændringer, der fremgår nedenfor.
Ændringer på baggrund af EU-retten
Udkast til bekendtgørelsen er ændret flere steder på baggrund af
implementeringen af direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012, også benævnt
omarbejdningen af 1. jernbanepakke. Omarbejdningen er delvist
implementeret i jernbaneloven, og implementeres for visse dels vedkommende
videre i udkastet til bekendtgørelsen.
Til eksempel tilføjes det flere steder, herunder i udkast til bekendtgørelsens § 1,
stk. 3, at DSB udover spor og klargørings faciliteter ligeledes stiller andre
servicefaciliteter samt ydelser, der leveres i disse faciliteter til rådighed. Som
det er gældende i dag, udarbejder DSB også fremadrettet en liste over de
faciliteter, der stilles til rådighed.
Ændringen er en følge af omarbejdning af 1. jernbanepakkes art. 3 og bilag 2,
hvoraf det følger at forvalter af servicefaciliteter, herunder stationer, har pligt
til at stille visse faciliteter til rådighed, mens de kan vælge at stille andre til
rådighed. For at imødekomme omarbejdningen af 1. jernbanepakke foreslås det
indsat som nyt § 6, stk. 1 og 2, at hvis DSB stiller de af DSB ejede spor,
klargøringsfaciliteter samt andre servicefaciliteter og ydelser, der leveres i disse
faciliteter, til rådighed udover de i § 1, stk. 3, nævnte som f.eks. forvarmning af
passagertog skal sådanne servicefaciliteter og ydelser efter anmodning leveres
uden forskelsbehandling til enhver jernbanevirksomhed mod betaling. Dertil
kan DSB stille andre hjælpeydelser som f.eks. adgang til telenet til rådighed for
andre jernbanevirksomheder, men DSB er dog ikke forpligtet hertil.
I forlængelse heraf foreslås det indsat i § 6, stk. 5, at DSB kun kan afslå
anmodninger fra jernbanevirksomheder om særlige tidligere nævnte ydelser,
hvis der findes anvendelige alternativer på markedsvilkår. Det forpligter dog
Side 2/4
ikke DSB til at investere i faciliteter for at imødekomme alle
jernbanevirksomheders anmodninger. Endvidere skal DSB under særlige
omstændigheder skriftligt begrunde eventuelle afslag på anmodninger, og skal
anvise anvendelige alternativer ved andre stationer. Disse tilføjelser er en følge
af art. 13, stk. 4, i omarbejdningen af 1. jernbanepakke.
Som det allerede fremgik af bemærkningerne til jernbanelovens § 5, stk. 6, skal
virksomheder, når der er fastsat en betalingsforpligtelse (udover den
vederlagsfrie adgang, der følger af udkast til bekendtgørelsens § 3, stk. 1-3),
betale stationens ejer eller forvalter leje for brug af stationens faciliteter
svarende til en forholdsmæssig del af de samlede omkostninger til stationen
tillagt en rimelig fortjeneste, mens særlige lokaleleje- eller serviceaftaler betales
særskilt. Dette foreslås indført i udkast til bekendtgørelsens § 7, stk. 4. Og
dermed implementeres omarbejdningen af 1. jernbanepakke art. 31, stk. 7, og
art. 3, nr. 17.
I udkast til bekendtgørelsens § 4, stk. 2, og § 6, stk. 1, bliver der ikke længere
differentieret mellem, hvad DSB stiller til rådighed for jernbanevirksomheder,
der udøver trafik som offentlig tjeneste, og de jernbanevirksomheder, der
udøver fri trafik. Hvor DSB stiller disse særlige ydelser til rådighed, skal dette
ske på lige og ikkediskriminerende vilkår i henhold til omarbejdningen af 1.
jernbanepakkes art. 13 og bilag 2.
Klagebestemmelser
Det foreslås indført i udkast til bekendtgørelsens § 8, stk. 2, at klager til Jernbanenævnet skal indgives senest 4 uger efter at den afgørelse eller beslutning,
der klages over, er meddelt den pågældende klager.
Klagebestemmelserne har tidligere fremgået direkte af § 24 e, stk. 1, i den foregående jernbanelov1, men de er ikke blevet videreført i den nye og gældende
jernbanelov. For at viderefører dette retsgrundlag, foreslås det derfor tilføjet
udkast til bekendtgørelsen.
Sproglige ændringer
Udkast til bekendtgørelsen er opdateres, således at ordlyd og referencer til
konkrete bestemmelser stemmer overens med jernbaneloven.
For eksempel er definitionen af stationer i § 1, 2. pkt., blevet opdateret, så
definitionen er mere i kongruens med bemærkningerne til jernbanelovens § 5.
Der er ikke tale om en materiel ændring. Dertil er operatører udskiftet med
jernbanevirksomheder gennem hele bekendtgørelsen.
Herudover er der foretaget mindre sproglige justeringer og opdateringer i udkastet til bekendtgørelsen.
1
Lovbekendtgørelse nr. 1249 af 11. november 2010
Side 3/4
Administrative eller økonomiske konsekvenser
Side 4/4
Transport- og Bygningsministeriet vurderer, at udkast til bekendtgørelsen ikke
har administrative eller økonomiske konsekvenser for jernbanebranchen,
Kommuner eller regioner. Derimod indeholder udkast til bekendtgørelsen en
lettelse af byrder for jernbanebranchen, da det i udkast til bekendtgørelsen
foreslås, at der ikke opkræves standsningsafgift eller betaling for at stille eksisterende billetsalgsudstyr herunder rejsekort-salgsudstyr til rådighed på stationer.
Høringsmaterialet kan ses på høringsportalen på www.borger.dk under lovgivning.
Eventuelle spørgsmål til bekendtgørelsen kan rettes til Louise Thomsen
på e-mail [email protected].
Med venlig hilsen
Louise Thomsen
Fuldmægtig