1. No category

Aktuelle udfordringer i sektoren
-Indlæg på PwC Bankseminar
v/direktør Jan Kondrup, Lokale Pengeinstitutter
[email protected]
Middelfart, den 26. november 2015
1
Lokale Pengeinstitutter (LOPI) – hvem er vi?
62 medlemmer
• 22 banker
• 30 sparekasser
• 5 andelskasser
• 1 bank i Grønland
• 2 banker og 2 sparekasser på Færøerne
Ca. 8.000 ansatte og 500 filialer
2
Pengeinstitutternes markedssegmenter for udlån
LOPI’s kernemarked er lån til private og til SMV-segmentet i DK
Banksektorudlånet (uden hensyntagen til størrelsesforhold)
Lån via udenlandske filialer
Lokale pengeinstitutter er stort
set ikke til stede i dette marked
Lån til store virksomheder
Lokale pengeinstitutter formidler
fortrinsvis realkreditlån, der ikke
optræder på egen balance
Prioritetslån
Lån til SMV i Danmark
Lån til private i Danmark
Lokale pengeinstitutters
kernemarked
Markedsandel ca. 25 %
Pengeinstitutternes udlån fordelt
på kategorier
Størrelsen af de enkelte segmenter fremgår ikke af figuren, da der ikke findes præcise tal herfor.
3
Politiske
initiativer
Lavrentemiljø/
pres på ”toplinjen”
Økonomisk
vækst
Regulering
Kundeadfærd
og -behov
Digitalisering/
Disruption?
Største udfordring: At sikre en fortsat bæredygtig
forretningsmodel i en hastig foranderlig verden
Trængt
landbrug
Bliver forretningsmodellen ”disrupted”?
• ”Disruption”: Eksisterende forretningsmodel spiller fallit/bryder
helt eller delvis sammen, fordi fremkomsten af mange nye
digitale muligheder får kunderne til hurtigt at falde fra
• Forstærkes af at sektoren er blevet meget hårdere reguleret, den
lave økonomiske vækst og rente, skærpet konkurrence og højere
kundeforventninger
• Kan pengeinstitutternes forretningsmodel fortsat indeholde
både ”relationsbank” (allround rådgivning af kunderne) og
”transaktionsbank” (uden tæt kunderelation, f.eks. betalinger)?
• Det er især betalingsområdet, der nu er under angreb fra nye
indtrængere, der ikke går efter at være bank, men masser af
trafik på nettet!
• Man kan næppe sætte sin lid til, at Finanstilsynet og nye regler
hurtigt vil kunne sætte disse nye indtrængere ”på plads”!
5
Hvad kan man gøre?
• Lade stå til og holde helt fast ved den bestående
forretningsmodel - NÆPPE KLOGT
• Passivt lade nye indtrængere snuppe en del af forretningen
(primært inden for betalingsområdet)- NÆPPE KLOGT, MEN
MÅSKE UUNDGÅELIGT
• Satse på at være ”first mover” med nye digitaliseringsløsninger
– MÅSKE KLOGT FOR NOGLE, MEN OGSÅ DYRT OG FARLIGT
• Begrænse/forhindre ovennævnte indtrængen via tættere og
nye samarbejder - FORNUFTIGT
• Holde fast ved ens kernekompetencer (primært knyttet til
”relationsbank”) og tilpasse ens distributionssystem til
digitaliseringen - FORNUFTIGT
• Være vågen, agil og omstillingsparat - FORNUFTIGT
6
Vigtigt at tilpasse forretningsmodellen til den digitale fremtid
•
Udviklingen kræver ledelsens
opmærksomhed på en anden måde end
tidligere – og stiller også krav til flere
kompetencer i bestyrelsen
•
Spørgsmålet er, om man skal stile efter at
blive et softwarehus? - eller om man skal
have en anden tilgang til det digitale
univers?
•
For det typiske lokale pengeinstitut vil
løsningen være at holde fast i den
personlige kunderelation, den lokale
forankring samt korte beslutningsveje
•
Samtidig med at man kommunikerer ”i
øjenhøjde” via elektroniske kanaler og
sociale medier (e-filialer, proaktiv
rådgivning, ændrede åbningstider)
•
For eksempel ved at pengeinstituttets egne
medarbejdere holder videomøder med
kunderne fra filialen - i stedet for at gøre
brug af ”fremmede” medarbejdere ansat i et
call-center
7
Alle undersøgelser viser, at kunderne prioriterer kvaliteten af
kunderådgivningen højt – også højere end pris og produkter
Jo mere digitaliseret verden bliver - jo vigtigere bliver
kundekontakten og den gode kundeoplevelse, når man
endelig mødes (”Sandhedens øjeblik”)
Selv unge, der er vokset op i en digital verden, vil gerne rådgives
personligt af pengeinstituttet i forbindelse med de store
beslutninger i livet – boligkøb, pensionsopsparing, jobskifte,
skilsmisse osv.
Ansigt til ansigt
•
En undersøgelse foretaget af
antropologer fra MADE Design for
Finanssektorens Uddannelsescenter
viser, at de unge ønsker to ting af
banken – tilgængelighed til penge
og rådgivning om penge
•
Tilgængeligheden kan klares via pc,
mobiltelefon osv., men rådgivningen
kræver en tillidsfuld relation til
pengeinstituttet/rådgiveren, og det
kræver igen, at man mødes fra tid til
anden
•
En dugfrisk analyse fra Accenture i
USA viser i øvrigt, at de amerikanske
lokale pengeinstitutter sidste år fik 5
procent flere kunder i alderen fra 1834 år
9
Kundetilfredshed – Privatkunder 2015
- ”filialbankerne” topper
77,7
Handelsbanken
77,2
Øvrige banker - LOPI
76,8
Arbejdernes Landsbank
75,8
Spar Nord
72,5
Sparekassen Kronjylland
71,4
Sydbank
70,1
Jyske Bank
69,8
Branchen
69,5
Nykredit Bank
68,8
Nordea
65,1
Danske Bank
60
62
64
66
68
70
72
74
76
78
80
Kilde: EPSI, oktober 2015
10
Fysisk tilstedeværelse fortsat relevant - antal filialer
800
700
600
500
400
300
200
100
0
2003
2004
2005
2006
2007
LOPI
2008
2009
Danske Bank
2010
2011
2012
2013
2014
2015H1
Nordea
11
Digital udvikling
Den bagvedliggende finansielle infrastruktur skal fungere optimalt.
– I Danmark er det mere eller mindre et sektoranliggende.
Til gengæld konkurreres der på produktsiden
Meget kan klares online. Det er ikke nok (MEN VIGTIGT) at
”sætte strøm til” gamle back-office processer. Teknologien kan også
give merværdi for kunden. Dybest set handler det mere om kunden
end om produktet. Og om at være tilgængelig - både fysisk og online
- OG SÅ HANDLER DET FORTSAT OM TILLID!
De mindre og mellemstore pengeinstitutter har ikke hver især 2-300 mand
siddende i en lukket bunker og lave udvikling og digitalisering!
Nej udviklingsressourcerne er spredt ud på mange fælles selskaber,
herunder LOPI, BOKIS, LP MasterCard, SWIPP, Totalkredit,
Letpension/PFA, AP Pension, DLR Kredit, BankInvest, Sparinvest,
Privatsikring/Codan og ikke mindst IT-centralerne BEC, Bankdata og SDC
samt JN Data.
Eric Clapton ville heller ikke være den samme med kun én streng!
De lokale pengeinstitutters kernekompetencer og styrke ligger i
nærheden, kunderådgivning i øjenhøjde, korte beslutningsveje, gode
samarbejdsrelationer og den lokale forankring og dermed den
gensidige forståelse og afhængighed mellem pengeinstitut, kunde
og lokalsamfund – disse bør ikke sendes på pension eller disruptes!
BNP estimater (november 2015)
Pct. år-til-år
USA
Euroområdet
Tyskland
Frankrig
Italien
Spanien
Storbritannien
Japan
Kina
Indien
Faktisk
Skøn
Skøn
Ændring ift.
prognosen fra
november 2014
Skøn
Skøn
2014
2015
2016
2015
2016
2,4
0,9
1,6
0,2
-0,4
1,4
2,9
-0,1
7,3
2,4
1,5
1,5
1,1
0,8
3,2
2,4
0,6
6,8
2,5
1,8
1,8
1,3
1,4
2,7
2,4
1,0
6,5
-1,1
0,4
0,5
0,3
0,4
1,2
-0,3
-0,1
-0,3
-0,2
0,4
0,5
0,2
0,5
0,9
-0,2
0,4
-0,2
7,3
7,2
7,3
0,5
1,0
Kilde: OECD
15
Kvartalsvis BNP-vækst i USA
1,5%
1,0%
0,5%
0,0%
-0,5%
-1,0%
-1,5%
-2,0%
-2,5%
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
Kilde: Bureau of Economic Analysis
16
Inflation i eurozonen
3,0%
10,0%
7,5%
2,0%
5,0%
1,0%
2,5%
0,0%
0,0%
-2,5%
-1,0%
-5,0%
-2,0%
-7,5%
-3,0%
-10,0%
2012
2013
Energipriser (h. akse)
2014
Forbrugerpriser
2015
Forbrugerpriser eksl. Energi
Kilde: Eurostat
17
Oversigt over dansk økonomi
Realvækst i pct.
BNP
Privat forbrug
Offentligt forbrug
Faste bruttoinvesteringer
Eksport
Import
Faktisk
2014
Skøn
2015
Skøn
2016
1,1
0,7
0,2
4,0
2,6
3,8
1,6
1,9
1,2
0,3
1,0
-0,4
2,0
2,3
0,4
2,8
3,3
3,9
0,6
3,4
0,6
5,3
1,6
3,6
134
125
117
Vækst i pct.
Inflation
Boligpriser
Antal i tusinde
Bruttoledighed
Kilde: Nationalbanken, Det Økonomiske Råd, Danske Bank
og Nordea samt egne beregninger
18
Dankorttransaktioner og forbrugertillid
110.000
16
100.000
12
90.000
8
80.000
4
70.000
0
60.000
-4
50.000
-8
2013
2014
Antal dankorttransaktioner
2015
Forbrugertillidsindikator
Kilde: Danmarks Statistik
19
Årlig vækst i bruttoinvesteringer
15%
10%
5%
0%
-5%
-10%
-15%
Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger
20
Prisindeks for enfamiliehuse (2006=100)
130
120
110
100
90
80
70
2006
2007
Region Hovedstaden
2008
2009
Region Sjælland
2010
2011
Region Syddanmark
2012
2013
Region Midtjylland
2014
2015
Region Nordjylland
Kilde: Danmarks Statistik
21
Udlån og indlån – korrigeret for repo’er
1.800
300
Udlån
Indlånsoverskud, højre akse
1.700
1.600
200
100
Indlån
1.500
0
1.400
-100
1.300
-200
1.200
-300
2014
2013
2012
2011
2010
22
Udlånsprocenter
23
Lavrentemiljøet
•
•
•
En udfordring, som de færreste havde forudset, og som kan vare ved længe!
Lægger pres på ”toplinjen” og straffer de ”forkerte”
Alene i LOPI’s kreds er der nu et indlånsoverskud på 70 milliarder kr.
Samtidig har Nationalbanken igen sænket foliorammerne til under
15 milliarder kr. for LOPI’s medlemmer, mens bankens rente på indskudsbeviser
fortsat er minus ¾ % p.a.
24
Anvendelse af Nationalbankens instrumenter
Kilde: Nationalbanken
25
- Stor overskudslikviditet må ikke indbyde nogen til at forfalde til
”lidt for smarte og alternative” investeringsstrategier.
- ”Gyngerne og karrusellen-effekten” ej tilstede i et ”nulrentemiljø”!
- Derfor: Fastholdelse af stram omkostningsstyring
- Derfor: Ej slækkelse på kreditkvaliteten
- Derfor: Styrkelse af investeringsområdet/”private local banking”
- Derfor: Overveje om ens krav til overskudsgraden fortsat er rimelig.
I et lavrentemiljø bør en lavere forrentning af egenkapitalen end
ellers ikke i sig selv anfægte ens forretningsmodel! CAPM!
Hvordan er det gået i LOPI’s medlemskreds?
Samlede tal for 1. halvår 2015
•
•
Det danske
banklandskab
27
Nedskrivninger fordelt på brancher 2014
Kilde: Finanstilsynet
28
Nedskrivningsprocent 2014 (sektor)
Pengeinstitutternes nedskrivningsprocent 2014 inden for forskellige brancher
16%
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
Kilde: Finanstilsynet
29
Realiserede tab (sektor)
Udviklingen i pengeinstitutternes realiserede tab på landbrug
Mio. kr.
1800
1600
1400
1200
1000
800
600
400
200
0
2003
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
Tallene i 2015 og frem vil sandsynligvis også komme til at ligge højt pga. rekonstrueringer af effektive
landmænd og ejerskifte af bedrifter, hvor effektiviteten er for ringe.
2010
2011
2012
2013
2014
Kilde: Finanstilsynet
30
Nye politiske toner fra Christiansborg og Finanstilsynet - om, at
banksektoren ikke skal pålægges for mange og for stramme krav :-))
Deltagelse i Bankunionen er også sat på hold!
I pipelinen på reguleringsfronten:
* Indfasning af nye kapitalkrav frem til 2019
* Indfasning af nye LCR-krav frem til 2018
* Direktiv om genopretning- og afvikling 2016* Krav om ”nedskrivningsegnede passiver” (TLAC, MREL/NEP)?
* Nye standardmetode fra Basel og nyt ”gulvkrav” for IRB-institutter?
* Nye forventningsbaserede nedskrivningsregler fra 2018
* Kreditregister 2019
* MiFID II fra 2017/2018?
* Diverse tiltag på forbruger-beskyttelsesområdet
Indfasning af kapitalbuffere er begyndte i 2015
Medfører større fokus på CET1 overdækning
% af vægtede poster
(RWA)
22
20
18
16
14
12
10
Total
8%
Total
8%
8
4%
2,5%
Total
8,5%
Total
9,625%
+0,5%
2%
+1%
0,625%
2%
1,5%
4,5%
Total
10,75%
+1,5%
1,25%
Total
11,875%
Total
13%
Konjunkturbuffer
2,5%
+2%
1,875%
Bevaringsbuffer
2,5%
2%
2%
2%
1,5%
1,5%
1,5%
1,5%
4,5%
4,5%
4,5%
4,5%
Supplerende
kapital
6
1,5%
4
2%
4%
2
Hybrid kapital
Egentlig
kernekapital
2%
0
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
32
Afviklingsfondens formue I
• Fondens formue skal udgøre 1 pct. af de dækkede indskud og
opbygges over en 10-årig periode (målniveau ca. 9 mia. kr.)
• Op til 30 pct. af bidraget kan udgøres af betalings-forpligtelser
• Halvt bidrag senest 31/12 2015 (ca. 450 mio. kr.)
• Bidrag til Afviklingsfonden for institutter med balance > 7,5 mia.
kr. eller (passiver - kapitalgrundlag – (summen af indlån <
750.000 kr.)) > 2.250 mio. kr.:
1. Basisbidrag beregnes som instituttets relative andel af
sektorens passiver minus kapitalgrundlag minus (summen
af indlån < 750.000 kr.)
2. Basisbidraget multipliceres med en risikoindikator [0,8-1,5],
som fastsættes af Finansiel Stabilitet
3. Institutterne kan ikke selv beregne beløbet
33
Afviklingsfondens formue II
Bidrag til Afviklingsfonden for institutter med balance < 7,5 mia.
kr. og (passiver - kapitalgrundlag – (summen af indlån < 750.000
kr.)) < 2.250 mio. kr.:
B = Passiver i alt minus kapitalgrundlag minus
summen af indlån mindre end 750.000 kr.
B < 375 mio. kr.
Årligt bidrag til
Afviklingsfonden
8.000 kr.
375 mio. kr. < B < 750 mio. kr.
15.000 kr.
750 mio. kr. < B < 1.125 mio. kr.
53.000 kr.
1.125 mio. kr. < B < 1.500 mio. kr.
113.000 kr.
1.500 mio. kr. < B < 1.875 mio. kr.
195.000 kr.
1.875 mio. kr. < B < 2.250 mio. kr.
375.000 kr.
34
Ny nedskrivningsmodel fra 2018
Ændringer i kreditrisiko siden første indregning
Væsentlig
forøgelse i
kreditrisiko
Objektiv
indikation for
værdiforringelse
Fase 1
Fase 2
Fase 3
Nedskrivning
12 måneders
forventet kredittab
Forventet tab for
hele løbetiden
Forventet tab for
hele løbetiden
Effektiv rente
beregnes af…
Brutto bogført
beløb
Brutto bogført
beløb
Netto bogført
beløb
Første
indregning
35
Den private sektors nettoopsparing
Procent af BNP
12,0
10,0
8,0
6,0
4,0
2,0
0,0
-2,0
-4,0
-6,0
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
1998
1997
1996
1995
1994
1993
1992
1991
1990
1989
1988
1987
1986
1985
1984
1983
1982
1981
1980
1979
1978
-8,0
Nettofordringserhvervelse, privat sektor (opsparing - investeringer)
Kilde: Danmarks Statistik
36
Den private sektors nettoopsparing – og kriser
Procent af BNP
12,0
2. oliekrise
ITkrisen
"Kartoffelkuren"
10,0
Finanskrisen
8,0
6,0
4,0
2,0
0,0
-2,0
-4,0
-6,0
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
1998
1997
1996
1995
1994
1993
1992
1991
1990
1989
1988
1987
1986
1985
1984
1983
1982
1981
1980
1979
1978
-8,0
Nettofordringserhvervelse, privat sektor (opsparing - investeringer)
Kilde: Danmarks Statistik
37
Den private sektors nettoopsparing som advarselslampe
Procent af BNP
12,0
Nedskrivningsprocent
2. oliekrise
ITkrisen
"Kartoffelkuren"
10,0
3
Finanskrisen
2,5
8,0
2
6,0
1,5
4,0
1
2,0
0,5
0,0
0
Nettofordringserhvervelse, privat sektor (opsparing - investeringer)
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
1998
1997
1996
1995
1994
1993
1992
1991
1990
1989
1988
1987
1986
1985
-2
1984
-8,0
1983
-1,5
1982
-6,0
1981
-1
1980
-4,0
1979
-0,5
1978
-2,0
Sektorens nedskrivningsprocent
Kilde: Danmarks Statistik og Finanstilsynet
38
Er udlånsvækst lige om hjørnet?
17,5
"Kartoffelkuren"
2. oliekrise
15,0
ITkrisen
35
Finanskrisen
30
Nettofordringserhvervelse, privat sektor (opsparing - investeringer)
Sektorens nedskrivningsprocent
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
1998
1997
1996
1995
-15
1994
-7,5
1993
-10
1992
-5,0
1991
-5
1990
-2,5
1989
0
1988
0,0
1987
5
1986
2,5
1985
10
1984
5,0
1983
15
1982
7,5
1981
20
1980
10,0
1979
25
1978
12,5
Sektorens udlånsvækst (h. akse)
Kilde: Danmarks Statistik og Finanstilsynet
39
Tak for ordet!
Jan Kondrup: [email protected]