JUBILÆUMSBLAD 25 ÅR
90 2015 Ludam poendiena, nos conest JUBILÆUMSBLAD 25 ÅR FRA MONOPOLBRYDER TIL MODERNE INDKØBER 1 Indholdsfortegnelse 2 INDHOLD 04 Drømmen om et monopolfrit marked 14 Brancheorganisationer i forsvarsposition 05 Et besparende bekendtskab med mange kasketter 15 Gensidig respekt 16 Parallelimportør får første ordre 17 En mangfoldighed af leverandører 18 Vejen mod EF 19 EU er nu normen 22 Edb og papir i parløb 23 It styrker relationer 06 Partipolitisk ophav 07 Fælles formål trumfer politik 10 Sygehusapoteker bakker op 11 Et udviklende samarbejde 12 Overblik AMGROS’ 25-ÅRS JUBILÆUMSBLAD Udgiver: Amgros I/S Redaktion: Publico Kommunikation Layout: Ineo Designlab Tryk: We Produce Oplag: 1.000 stk. Forord 3 Kære læser FRA MONOPOLBRYDER TIL MODERNE INDKØBER Det er nu 25 år siden, at Amgros første gang så dagens lys. Efter et længere tilløb blev Amgros etableret i 1990 i et amtsligt samarbejde. Mangt og meget er sket siden da – og det fortæller vi lidt om i dette jubilæumsblad. Vi vil gerne takke de mange mennesker, der har bidraget til at sætte ord og billeder på Amgros’ udvikling gennem de 25 år, hvor vi har bevæget os fra fem til 90 medarbejdere, fra amter til regioner og fra første ordre til mere end 200 årlige EU-udbud. Nogle er citeret, andre er ikke. Men alle har med indlevende anekdoter været med til at føre os bag scenen i Amgros. Også et stort tak til alle de medarbejdere, leverandører, sygehusapotekere, bestyrelsesmedlemmer og andre gode venner af huset, som gennem 25 år har været med til at gøre Amgros til Amgros. Vi glæder os til 25 år mere. God læselyst! Flemming Sonne Direktør i Amgros Sophie Hæstorp Andersen Bestyrelsesformand i Amgros og formand for Region Hovedstaden 1990 Fra idé til besparende realitet 1990 4 DRØMMEN OM ET MONOPOLFRIT MARKED De allerførste tanker om Amgros bliver tænkt allerede i 1983. Fyns, Københavns, Nordjyllands og Århus Amt samt Københavns Kommune nedsætter en arbejdsgruppe som en reaktion på, at den såkaldte totaldistributionsaftale træder i kraft i januar 1983. Arbejdsgruppen skal ”opstille forudsætninger og beskrive en model for, hvordan en fælleskommunal lægemiddelgrossistvirksomhed kunne opbygges og fungere”. Dermed er idéen om Amgros født. Vi skal dog mere end tre år frem i tiden, inden arbejdsgruppen sender kontrakten for den fælleskommunale virksomhed til godkendelse i Indenrigsministeriet. På det tidspunkt kører en sag mellem Monopoltilsynet og Amtsrådsforeningen om distributionsaftalen, og Indenrigsministeren ønsker derfor at vente med at træffe afgørelse om, hvorvidt Amgros kan dannes. 19. september 1989 kommer godkendelsen endelig, og 8. februar 1990 konstituerer Amgros’ bestyrelse sig. Næsten syv år er nu gået, siden idéen om Amgros blev født. – Jeg overtog et tomt kontor med et tomt skrivebord og en tom computer. Det eneste konkrete jeg havde, var et embedsmandsnotat, der indeholdt tankerne bag Amgros. Det var jo egentlig idéen, at Amgros skulle være amternes grossistled, men da vi trak i arbejds tøjet, stod det os hurtigt klart, at der var potentiale til meget mere. Derfor tænkte vi i stedet Amgros som en indkøbsorganisation, der forestod udbud og for handlede med leverandørerne og på den måde bragte amternes udgifter til sygehusmedicin ned. Axel Sørensen, direktør i Amgros 1990-1994. 2015 Fra idé til besparende realitet 5 ET BESPARENDE BEKENDTSKAB MED MANGE KASKETTER Det skulle snart vise sig, at Amgros var en god idé. Gennem 25 år har Amgros sikret store besparelser til sine ejere – først de initierende fire amter og én kommune, og nu alle fem regioner. I den spæde begyndelse var vurderingen, at Amgros ville indkøbe lægemidler for omkring 170 mio. kroner om året. Det tal blegner i forhold til den seneste årsomsætning på 7,2 mia. kroner og en opnået besparelse på 1,8 mia. Det er ikke bare omsætningen, der har udviklet sig betydeligt siden 1990. Det samme har typerne af opgaver, som Amgros varetager. I 2000 udvider Amgros for første gang sit kompetenceområde og forvalter nu også indkøb af høreapparater for amterne. I en periode ligger ansvaret for høreapparatområdet hos kommunerne, men hører nu under regionerne, hvor det fortsat er Amgros, der varetager opgaven. I 2008 påtager Amgros sig desuden opgaven med at udarbejde og opdatere det registreringsmateriale, der ligger til grund for Sundhedsstyrelsens godkendelse af sygehus apotekernes egenproduktion (SAD-lægemidlerne). Amgros varetager også andre tværregionale opgaver, der understøtter sygehusapotekernes fremstilling af lægemidler, som er målrettet den enkelte patient eller små patientgrupper. Selvom formålet stadig er at skabe besparelser ved medicin indkøb og indkøb på høreapparatområdet, er Amgros i dag meget mere end et handelsselskab. Amgros arbejder også med at fremme kvaliteten, udviklingen og sikkerheden i regionernes lægemiddelforsyning og -behandling. Derfor deltager Amgros’ medarbejdere i projektsamarbejder med det formål at videndele og inspirere på tværs af faggrænser – og Amgros må i dag siges at være en uundværlig brik i det samlede danske sundhedsvæsen. – Amgros bliver stadig vigtigere for regionerne ved at udvikle nye måder at skabe besparelser på og ved at kombinere det gode købmandsskab med en stærk faglig forankring. Man kan sige, at Amgros’ rolle er at være fair, men fedtet – Amgros står vagt om regionernes udgifter til sygehusmedicin, men skal naturligvis også kunne stå på mål for, at sygehus apotekerne har de rigtige lægemidler til rådighed. Bent Hansen, bestyrelsesformand i Amgros 2007-2014 og formand for Danske Regioner. 1990 Fra amter til regioner 1990 6 PARTIPOLITISK OPHAV I 1987 stifter de socialdemokratiske amter Nordjyllands Amt, Århus Amt, Fyns Amt og Københavns Amt sammen med Københavns Kommune interessentskabet Den fælleskommunale lægemiddelgrossistvirksomhed, der senere bliver til Amgros. Målet om større købermagt og fokusset på at presse industrien er måske nok ideologisk funderet, men tanken er aldrig at opbygge en politisk farvet organisation. Da Amgros’ bestyrelse konstituerer sig i 1990, er det med amtsborgmester Jens Peter Fisker fra Fyns Amt som bestyrelsesformand. Sammen med den øvrige bestyrelse arbejder han på at udvide ejerkredsen med flere amter så Amgros får flere muskler at spille med. Alle amter, uanset politisk holdning, er velkomne i Amgros. Inden længe melder flere amter sig på banen som interessenter. Roskilde Amt slutter sig til allerede i 1991, og snart følger flere amter Roskildes eksempel. Op til kommunalreformen i 2007 består Amgros’ ejerkreds af ti amter og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Kun Viborg, Ringkjøbing og Sønderjyllands Amt vælger at stå uden for. Der er fra start en tæt forbindelse mellem Amgros og Amtsrådsforeningen. I de første år har hovedparten af amterne ikke andel i Amgros, som dog alligevel får lov til at flytte ind i foreningens lokaler på Landemærket i København. Det bliver desuden vedtaget, at Amgros kan benytte sig af Amtsrådsforeningens administration – for eksempel fungerer foreningens økonomichef Søren Sørensen som regnskabschef for Amgros. Da Amtsråds foreningen i 1992 flytter sit hovedkvarter til Dampfærgevej i København Ø, rykker Amgros med. 2015 Fra amter til regioner 7 FÆLLES FORMÅL TRUMFER POLITIK I forbindelse med regionsdannelsen i 2007 bliver Amgros overtaget af de nye regioner. Alle fem regioner er nu med i samarbejdet, og Amgros håndterer lægemiddelkøb for samtlige offentlige sygehuse i Danmark – også de, der før reformen stod uden for. Ændringen i ejerstrukturen forløber rimelig udramatisk. Den eneste knast er sammensætningen af den nye bestyrelse, der skal tilgodese alle regioner, men også tage hensyn til, at Region Hovedstaden står for den største del af lægemiddelindkøbet. Derfor udpeger Region Hovedstaden to bestyrelsesmedlemmer, mens de øvrige fire regionsråd på skift udpeger et ekstra medlem. Bestyrelsen består således af syv medlemmer. Amgros’ bestyrelse er sammensat på tværs af det politiske landskab, men i bestyrelseslokalet er det ikke politiske ideologier, der styrer udviklingen. Amgros er en konsensusstyret organisation, og bestyrelsesmedlemmerne arbejder alle efter det samme mål – nemlig at sikre regionerne mest mulig sundhed for pengene. Derfor har bestyrelsen aldrig haft et spørgsmål til afstemning. Det tætte samarbejde med Amtsrådsforeningen bliver ikke lagt i graven efter nedlæggelsen af amterne. Den stærke relation, der er opbygget gennem mere end 15 år, finder et nyt, stærkt ståsted ved Danske Regioner. Da Danske Regioner overtager Amtsrådsforeningens lokaler på Dampfærgevej, bliver Amgros således boende, og da Danske Regioner i 2009 nedsætter Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS), bliver sekretariatsfunktionen lagt hos Amgros. TIL MODERNE INDKØBER Amgros fik i 1990 en blandet modtagelse, men har igennem 25 år opbygget stærke relationer på tværs af interesser og politik ved at vise sit værd som indkøbsorganisation. 1990 1990 Fra nødvendighed til udvikling 10 SYGEHUSAPOTEKER BAKKER OP Sygehusapotekerne er de store tabere, da totaldistributions aftalen bliver indført i 1983. Tidligere havde sygehus apotekerne købt de fabriksfremstillede lægemidler direkte ved en producent eller importør, men med den nye aftales godkendelse, skal alle lægemidlerne nu købes gennem en af fire grossister. Det medfører nærmest øjeblikkeligt stigende priser. Derfor tager sygehusapotekerne, for de flestes vedkommende, godt imod Amgros og formålet om at sikre lavere lægemiddelpriser. Flere sygehusapoteker har dog allerede eksisterende aftaler med leverandører, som de ikke bare kan opsige. I stedet må Amgros og sygehusapotekerne vente på, at aftalerne løber ud. Helt fra begyndelsen er samarbejdet mellem Amgros og sygehusapotekerne tæt – det viser sig ikke mindst i etableringen af den fælles edb-løsning Highline, der afløser flere af apotekernes hulkortsystem. Det er dog også Highline, der er anledning til de få knaster, der er i forholdet. Nogle sygehusapoteker er kede af at miste selvbestemmelse – de er vant til at forhandle priser selv, og de er vant til at gøre det på deres egen måde. Der går dog ikke mange måneder, før Highline – og Amgros – har bevist sit værd, og sygehusapotekerne får tillid til systemet. I 1999 udvikler Amgros og sygehusapotekerne sammen it-systemet ApoVision. Indkøringen er i den grad en succes og er med til at cementere det stærke partnerskab. – Jeg gik fra begyndelsen ind for Amgros med brask og bram. Det gjorde de fleste sygehusapoteker, for alle kunne jo se, at vi kunne opnå stordriftsfordele og dermed lavere priser på medicin. I begyndelsen var det jo langt fra alle sygehusapoteker, der var med, men den beslutning var politisk drevet – den kom ikke fra sygehusapotekerne selv. Det er min opfattelse, at mange gerne ville være med i samarbejdet. Lars Nielsen, sygehusapoteker i Region Hovedstadens Apotek. Ansat ved Centralapoteket i Københavns Amt i 1990. 2015 Fra nødvendighed til udvikling 11 ET UDVIKLENDE SAMARBEJDE Efterhånden kommer flere sygehusapoteker til. Den mest mærkbare tilføjelse sker, da det nydannede H:S Apotek tilslutter sig samarbejdet i 1997. De sidste sygehusapoteker bliver del af samarbejdet som følge af kommunalreformen, hvor Amgros bliver overtaget af de fem nye regioner. Sygehusapotekerne og Amgros har efterhånden knyttet tætte bånd, og det viser sig snart, at det er oplagt at benytte Amgros som platform på de områder, hvor sygehusapotekerne samarbejder nationalt – for eksempel i forbindelse med indkøb og fremstilling af lægemidler, udvikling af fælles it-løsninger og kompetenceudvikling. For at formalisere samarbejdet nedsætter Amgros og sygehus apotekerne i 2008 SPA, som senere bliver til SAK, der er Sygehusapotekernes og Amgros’ koordinationsgruppe. SAK sætter en strategisk retning for det nationale sam arbejde og samler engagerede medarbejdere med kompetencer inden for sygehusapotekernes forskellige områder, der arbejder for at skabe det bedste afsæt for lægemiddelforsyningen – nu og i fremtiden. Men SAK er ikke eneste formaliserede samarbejde mellem Amgros og sygehusapotekerne. I 2008 ser SAFE dagens lys. SAFE er Sygehusapotekerne og Amgros’ Forskningsog udviklingsEnhed og har til formål at understøtte forskning og udvikling inden for klinisk farmaci og fremstilling af lægemidler. På den måde er SAFE med til at sikre, at dansk sygehusfarmaci bidrager til effektiv forsyning og optimal brug af lægemidler i regionerne. Derudover samarbejder Amgros og sygehusapotekerne om fremstilling af SAD-lægemidler, der er lægemidler, som bliver tilberedt på sygehusapotekerne. I 2008 fusionerer SAD og Amgros, og siden har Amgros understøttet sygehusapotekernes arbejde ved at udarbejde og opdatere det omfattende SAD-registreringsmateriale og håndtere råvareindkøb, audits og optimering af cytostatika-produktionen. Etableringen af SAK og SAFE og arbejdet med SAD-lægemidler understreger, at den tætte relation mellem Amgros og sygehusapotekerne kun er blevet stærkere i løbet af samarbejdets 25 år. - Vi har et godt samarbejde med Amgros, som griber de bolde, vi kaster op i luften. De er en uundværlig samarbejdspartner på eksempelvis effektive indkøb, krævende leverandørskift og intelligente it-løsninger. Sammen er vi i stand til at udvikle lægemiddelproduktionen og håndte ringen af produkterne på en mere rationel måde – med højere kvalitet til følge. Faktisk er det svært at forestille sig en hverdag uden Amgros. Lisbeth Muurholm, sygehusapoteker på Odense Universitetshospital. OVERBLIK Fra 1987 til 2015 12 1989 Indenrigsministeriet godkender endelig konstruktionen. 2002 2001 2000 1999 1998 1997 Det nydannede H:S Apotek (Rigshospitalets Apotek) tilslutter sig Amgros. 1990 Amgros’ bestyrelse konstituerer sig 8. februar. Amtsborgmester Jens Peter Fisker bliver valgt som formand og sygehusudvalgsformand Villy Andersen bliver næstformand. 1987 Amtskommunerne Nordjylland, Århus, Fyn og København samt Københavns Kommune stifter interessentskabet Den fælleskommunale lægemiddelgrossistvirksomhed – Amgros. 1997 1996 1995 1999 De første apoteker tager ApoVision i brug. 1994 1993 1992 1991 1990 1989 1988 1987 1991 Roskilde Amt bliver del af ejerkredsen. 2000 Amgros udvider sit kompetenceområde og varetager nu også indkøb af høreapparater for amterne. Amgros runder for første gang en mia. i omsætning. 1994 Amgros skifter direktør. Leif Viuf Christiansen er ny mand ved roret. Amgros flytter fra Landemærket til Dampfærgevej. Fra 1987 til 2015 OVERBLIK 13 2007 I forbindelse med regionsdannelsen i 2007 overtager de nye regioner Amgros. Da Amgros overgår til regionerne, overtager kommunerne ansvaret for administration af høreapparater. Amgros løser nu opgaven for kommunerne. 2008 Amgros I/S og SAD I/S sammenlægges under navnet Amgros I/S. Sygehusapotekerne og Amgros’ Forsknings- og udviklingsEnhed (SAFE) bliver dannet. Amgros runder en mia. i rabat. 2006 It-systemet Naviline bliver taget i brug, og det tidligere system, Highline, lægges i graven. 2005 Amgros tager det stadigt fungerende udbudssystem i brug efter stærke opford ringer fra leverandørerne. 2015 2014 2015 Amgros fejrer 25-års jubilæum. 2013 2012 2011 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2010 2009 Danske Regioner nedsætter Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehus medicin (RADS). Amgros varetager sekretariatsfunktionen. 2004 Flemming Sonne bliver ansat som ny direktør. 2013 Indkøb af høreapparater lægges under regionerne, efter kommunerne i en periode har varetaget opgaven. 1990 1990 Fra kold luft til tæt dialog 14 BRANCHEORGANISATIONER I FORSVARSPOSITION Det vækker ikke ligefrem begejstring i medicinalindustrien, da Amgros bliver etableret i 1990. Branchen giver Amgros den kolde skulder og hævder, at etableringen af Amgros ikke vil spare det offentlige én eneste krone. Det kølige forhold viser sig især ved, at brancheorganisationerne MEFA og MEDIF ikke vil indgå i et samhandelsforhold med Amgros. Brancheorganisationerne håber, at forhandlingerne med konkurrencerådet om den såkaldte totaldistributionsaftale vil falde ud til deres fordel. Sker det, kan de fortsætte med at drive forretning uden at skulle inddrage Amgros. Distributionsaftalen indebærer, at al distribution af fabriksfremstillede farmaceutiske lægemidler skal ske gennem fire private grossister til fælles fastlagte priser. Skal indkøb af lægemidler foregå gennem Amgros, vil det ”sprænge sammenholdet i den danske medicinalbranche”, mener brancheorganisationerne. Konkurrencerådet ophæver i 1991 distributionsaftalen for at sikre den fri konkurrence. Amgros påbegynder med direktør Axel Sørensen i spidsen forhandlinger om leveringsaftaler med danske medicinalleverandører, som ikke længere risikerer alvorlige sanktioner fra brancheorganisationerne for at bryde distributionsaftalen. – Indledningsvist var branchen frygtelig utilfreds med, at vi brugte vores store “indkøbspower” til at opnå lavere medicinpriser, men stemningen blev markant bedre allerede i løbet af de første par år. Vi prioriterede at besøge medicinalleverandørerne og tale på konferencer og på den måde formidle vores budskab – og industrien accepterede heldigvis rationalet bag Amgros, og et fornuftigt samarbejde blev dermed etableret. Axel Sørensen, direktør i Amgros 1990-1994. 2015 Fra kold luft til tæt dialog 15 GENSIDIG RESPEKT Gennem de seneste 25 år er forholdet mellem Amgros og medicinalindustrien tøet op. Amgros har levet op til sit mål om at styrke konkurrencen – og har ikke opbygget et nyt monopol, som branchen ellers frygtede. Amgros og leverandørerne eksisterer så at sige i gensidig forståelse for hinanden. Amgros forstår, at leverandørerne skal drive forretning – og leverandørerne anerkender, at Amgros er sat i verden for at sikre rabatter til sygehus sektoren. Selvom leverandørerne nu er i skærpet konkurrence og må acceptere, at ordrer også går til udenlandske producenter og parallelimportører, er der generel tilfredshed med Amgros. Det gode samarbejde mellem Amgros og industrien har dog mødt et par bump. Udbudsforretningen blev for alvor voluminøs op gennem 00’erne, og i takt med at Amgros blev en mere markant spiller, begyndte industrien at vise tænder og sætte jurister til at gennemgå hver enkelt udbud for formalia fejl. På kort sigt resulterede det i en skærpet tone på begge sider – men det inspirerede også Amgros til at skabe et mere robust og automatiseret udbudssystemsystem. I 2005 så det udbudssystem, som siden har udgjort grundpillen i Amgros’ udbudsforretning, for første gang dagens lys. Det automatiserede forløb sparer leverandørerne for formaliabesvær og fører til fornyet accept af Amgros. – Det er helt klart min opfattelse, at Amgros har udviklet sig til en særdeles professionel og veldre vet organisation. Som offentlig aktør er det vigtigt, at de overholder spillereglerne om objektivitet og transparens. Amgros er en markant spiller på markedet og repræsenterer en enorm købekraft. Derfor er det væsentligt for os, at de er åbne for dialog og blandt andet er villige til at justere sine udbud og udforske nye indkøbsmodeller. Udviklingen af det elektroniske udbudssystem er et godt eksempel på, at Amgros gennem årene er blevet mere lyttende til industriens ønsker. En situation, hvor industrien og Amgros ikke kan indgå i en konstruktiv dialog, vil være noget nær katastrofal – både for patienterne, sundheds væsenet og industrien. Henrik Vestergaard, viceadm. direktør, Lægemiddelindustriforeningen, Lif. 1990 Fra første ordre til ordnede udbud 1990 16 PARALLELIMPORTØR FÅR FØRSTE ORDRE Den allerførste leverandør, som Amgros indgår en leveringsaftale med, er den nystiftede parallelimportør Paranova, der har stifter Erik B. Pfeiffer ved roret. Amgros har i en periode haft parallelimport i tankerne og har også besøgt en række paralleleksportører i Europa. Amgros overvejer i begyndelsen ligefrem selv at importere lægemidler, fordi de fleste danske leverandører ikke vil levere til Amgros, som har til formål at øge konkurrencen. Forretningsidéen bag en parallelimportør er at købe lægemidler i EU-lande, hvor prisen er lav, for at sælge dem videre til konkurrencedygtige priser i for eksempel Danmark. Erik Pfeiffer kan godt huske, hvordan Amgros kom på Paranovas radar: – Det var lidt af en tilfældighed, at jeg på vej hjem fra en forretningsrejse læste en artikel om etableringen af Amgros – og bemærkede, at de håbede at finde leverandører, der ville yde rabatter på lægemidler til sygehusene. Mange af de etablerede virksomheder ville ikke tilbyde Amgros de ønskede rabatter. De antog, at der ikke var nogen konkurrence på markedet. Allerede i 1991 afholdt jeg det første møde med Axel Sørensen fra Amgros. Formålet var at præsentere de lægemidler, Paranova kunne levere. Kort efter lagde Amgros en ordre på 70 mio. kroner, men vi kom dog aldrig til at levere den fulde ordre. Hidtil havde industrien set Amgros som en tom trussel, og det kom vist bag på dem, at Amgros rent faktisk valgte at indgå en leveringsaftale med Paranova. Industrien anførte, at Amgros ikke burde købe læge midler for så store beløb uden om EF-udbud. Amgros valgte at følge industriens opfordring og annullerede den store ordre for at sende den i licitation. Jeg kan sagtens forstå, at Amgros blev nødt til at være imøde kommende over for de danske leverandører, som de jo gerne ville samarbejde med. Man kan så sige, at vores forhold til Amgros fik en lidt turbulent begyndelse, men det har nu ikke påvirket relationen. Amgros’ virkemiddel og eksistensberettigelse er jo markedskonkurrence, og det synes jeg, de admini strerer fremragende. Fordi alle store ordrer kommer i EU-udbud, er der lige vilkår for alle. Originalleve randører og parallelimportører opererer på lige vilkår, og det fungerer godt. Paranova leverer fortsat læge midler til Amgros via parallelimport – men kun, hvis vi tilbyder den laveste pris og derfor vinder udbuddet. Erik Pfeiffer, direktør i Paranova siden 1990. 2015 Fra første ordre til ordnede udbud 17 EN MANGFOLDIGHED AF LEVERANDØRER I 2014 gennemførte Amgros i alt 175 EU-udbud og indgik ligeledes en række bagatelaftaler. Samlet set modtog Amgros tilbud på i alt 679 ATC koder, 1.166 lægemidler og 2.703 varenumre. Siden 1990 er gruppen af leverandører vokset fra én til cirka 180. Sammen med originalleverandører og leverandører af generiske lægemidler er parallelimportørerne fortsat en naturlig del af leverandørområdet. AMGROS HAVDE I 2014 EN SAMLET OMSÆTNING PÅ KNAP 7,2 MIA. KRONER. Amgros’ omsætning fordelt på leverandører: • 83 procent fra originalleverandører • 9 procent fra parallelimportører Når Amgros planlægger et udbud, er det er en balancegang at sikre patientbehandlingen og forsyningssikkerheden på sygehusene uden at presse leverandørerne så meget på pris og andre krav, at de ikke ønsker at byde på opgaven. For at skabe nogle gode rammer, der motiverer alle leverandører – store og små – til at byde ind, har Amgros i de senere år foretaget en række ændringer i udbudsstrukturen. • 8 procent fra leverandører af generiske lægemidler. Amgros’ varenumre fordelt på leverandører: • 36 procent fra originalleverandører • 14 procent fra parallelimportører • 50 procent fra leverandører af generiske lægemidler. 1990 Fra dansk samhandel til europæisk konkurrence 1990 18 VEJEN MOD EF Dansk samhandel er dansk sammenhold. Sådan synes holdningen at være i 80’erne, hvor hovedparten af sygehusenes lægemiddelindkøb sker fra danske producenter. I 1990 gennemfører konkurrencerådet en undersøgelse af lægemiddelområdet. Undersøgelsen afslører et næsten totalt fravær af konkurrence i medicingrossistleddet. Det ønsker Amgros at ændre på. For at stimulere konkurrencen planlægger Amgros at udbyde en del af sine indkøb i EF-udbud. Det er sjældent, at lægemidler bliver handlet via EF-udbud, fordi det er en fremherskende opfattelse, at lægemidler bør undtages fra udbudsbestemmelserne. Den fortolkning af EF-reglerne er der imidlertid ikke belæg for. Gennem sit første år etablerer Amgros et netværk af kontakter over det meste af Europa. Formålet er at benytte de stigende muligheder for handel med lægemidler på tværs af landegrænserne inden for EF. Bevægelsen mod EF er i øvrigt med at til styrke forhandlingerne mellem Amgros og lægemiddelleverandørerne. Det er nemlig også i leverandørernes interesse at fremme EF-handlen og dermed øge markedspotentialet. – I de tidlige år foregik udbudsprocessen ved, at alle fire-seks medarbejdere i Amgros samledes rundt om et bord og i fællesskab med sygehusapotekerne vurderede leverandørernes tilbud. Nogle gange var der så mange papirer og tilbudsmapper, at vi tog ud af huset et par dage, så vi kunne fordybe os i det. Det var en noget anden tilgang end i dag, hvor tilbuddene kommer ind i vores elektroniske udbuds system og valideres af udbudsteamet. Pernille Schwartz, teamkoordinator for kundeservice. Ansat i Amgros 1. december 1990 som kontorassistent. Fra dansk samhandel til europæisk konkurrence 2015 19 EU ER NU NORMEN Det er nu helt normalt, at Amgros afholder udbud i EU-regi – cirka 200 EU-udbud om året, bliver det til. Når Amgros planlægger et udbud, fastlægges nogle udbudskriterier, der skal sikre en god kvalitet i patient behandlingen, sikkerheden og forsyningssikkerheden på sygehusene, men også skabe gode vilkår for leverandørerne. Rammekontrakter er den primære udbudsform, men fastmængdetilbud, regionale udbud og innovative udbud supplerer i varierende omfang rammekontrakten. Variationen af udbudsformer er indført for at skabe en større dynamik på markedet og give både små og store leverandører mulighed for at byde ind. Når en leverandør sender et tilbud til Amgros, sker det nu gennem et elektronisk udbudssystem. Systemet automatiserer størsteparten af de rutineopgaver, der er forbundet med udbudsprocessen. Det betyder, at leverandørerne ikke skal fremstille tykke tilbudsmapper med udskrifter af alt materiale. I stedet sendes alle informationer til Amgros via en sikker net-forbindelse. Det sparer både leverandørerne og Amgros for en hel del tid. I de senere år har det internationale lægemiddelmarked oplevet en tendens til, at lægemiddelproducenterne konsoliderer sig. Det er især øgede krav til medicinfremstillingen, logistikken og et behov for nye investeringer, der motiverer producenterne til at gå sammen for at opbygge en styrke, så de kan klare sig på markedet. Indkøb fra udenlandske producenter er nu ”det normale”. Omsætning i sygehusmedicin 1991-2014 Samt estimat for 2015-2016 Mio. kr. 8997 9.000 8200 8700 7862 8.000 7294 6950 7.000 6612 7153 6598 5862 6.000 6271 4994 5.000 5609 5721 5339 4771 3.891 4.000 3.294 4026 2.768 3.000 2.313 1.655 2.549 AMSP 2016 2015 2014 2013 2012 2011 1.282 2010 1.086 2009 833 2.162 2008 725 1.795 1.503 2007 1.109 2006 1996 1995 1994 1993 1991 1992 AIP 1997 558 0 985 2005 764 2003 474 350 2002 412 340 2001 399 330 2000 378 330 1999 303 303 1998 1.426 179 179 3.096 1.964 2004 2.000 1.000 7900 1990-2015 Fra få hoveder til specialiseret serviceorgan ”ALLE ARBEJDEDE ALL-ROUND” Den allerførste medarbejder i Amgros er direktør Axel Sørensen, som bliver udpeget af bestyrelsen i 1990. Han får følgeskab af indkøberen Leif Antonsen, der skal forhandle med leverandørerne, samt en sekretær og kontorassistenten Pernille Schwartz. Pernille bliver ansat 1. december 1990. På dette tidspunkt er Amgros helt nyetableret, og ingen ved, hvad det skal blive til. Hun husker tydeligt den første tid i Amgros: 20 1990-2015 Fra få hoveder til specialiseret serviceorgan – I begyndelsen var vi jo ikke ret mange ansatte i Amgros, men der var masser af opgaver, der skulle løses. Derfor arbejdede vi alle sammen meget allround. Alle mand tog mod ordrer, udarbejdede udbud og bryggede kaffe. Alle tog fat. Det var spændende, fordi jeg fik indsigt i alle aspekter af organisationen. Der var især tre ting, der fyldte. Vi skulle opbygge en it-infrastruktur, vi skulle fundamentere sam arbejdet med sygehusapotekerne, og så skulle vi etablere samarbejder med leverandører. Jeg kan huske, at opbygningen af et edb-system sammen med sygehusapotekerne var virkelig banebrydende i de tidligere 90’ere. Selvom jeg havde arbejdet med computere i min tidligere stilling, var Amgros’ system noget helt andet. Det kunne rigtig meget, syntes vi. I 1991 modtog vi den første ordre. Den tikkede ind per fax, og det var virkelig en stor dag! Derefter gik det slag i slag, og vi fik flere og flere papirer, 1. december 2015 har Pernille Schwartz været ansat i Amgros i 25 år. Dermed er hun Amgros’ første 25-års jubilar. Pernille er i dag teamkoordinator for kundeservice. 21 vi skulle holde styr på. Leverandørerne sendte tilbud på disketter og senere på cd-rom, og ordrerne blev faxet. Vi sammenlignede tilbud og sammenkørte ordrer med fakturaer manuelt. Det tog lang tid, men det fungerede godt i de første år. Da papirbunkerne for alvor voksede sig store, var vi heldigvis klar med en mere automatiseret proces. Kimen til Amgros blev helt sikkert lagt i de første år. Vi er 15 gange så mange medarbejdere i dag, men kulturen har i høj grad overlevet. For eksempel løber vi stadig DHL. I 1999 deltog vi med ét hold. Nu er vi seks hold og har vores eget teltområde. I det daglige er Amgros naturligvis anderledes i 2015, end vi var i 1990. Vi er vokset fra fire til 90 medar bejdere, og vi har jo ikke alle sammen hænderne i alle opgaver længere. I dag arbejder vi i specialiserede af delinger, og det fungerer virkelig godt. Vi kan fordybe os i vores områder, men det bliver aldrig kedeligt, fordi der simpelthen sker så meget i virksomheden. 1990 1990 Fra EDB til it 22 EDB OG PAPIR I PARLØB Lige fra begyndelsen vælger Amgros at benytte edb – som det jo stadig hedder i de tidlige 90’ere. Dermed er Amgros med helt i front i forhold til at tage de moderne muligheder i brug. Mange virksomheder benytter endnu ikke edb, men for Amgros er det oplagt. Det er især adgangen til data og nødvendigheden af at udveksle data mellem sygehusapoteker, leverandører og Amgros, der motiverer brugen af edb. Kernen i Amgros’ forretning er det centrale ordresystem Highline. Alle ordrer og faktureringer bliver samlet i Highline, som giver mulighed for, at Amgros og sygehusapotekerne kan trække statistikker og for eksempel få overblik over, hvilke varenumre apotekerne køber. De tilsluttede sygehusapoteker og Amgros har alle opstillet computere, som er koblet sammen i et lukket netværk. Selvom Amgros efter tidens standard er edb-drevet, er manuelle håndteringer stadig nødvendige. I de første år tikker alle ordrer fra sygehusapotekerne ind per fax, mens leverandørerne sender fakturaer per post. Det er så op til Amgros’ medarbejdere at indtaste oplysningerne i Highline og kontrollere, at der er sammenhæng mellem ordrenummer og faktura. Efterhånden som flere sygehusapoteker kommer til, bliver bunkerne af papir for store og tidskrævende. Samtidig indebærer de mange manuelle håndteringer en risiko for fejl. Derfor bliver Highline udbygget og automatiseret. Amgros benytter Highline helt frem til 2006. – Computere var på det tidspunkt stadig lidt af en sjældenhed. På Centralapoteket i Københavns Amt havde vi dog allerede computere, og på distributionssiden benyttede vi en edb-løsning med hulkort. Det var jo ikke raketteknologi, men det var nok til, at vi kunne se fordelen i at satse på edb. Lars Nielsen, sygehusapoteker i Region Hovedstadens Apotek. Tidligere ansat ved Centralapoteket i Københavns Amt. – Hverdagen var en uendelighed af papir. For at holde styr på ordrer og fakturaer gemte vi dem i røde bakker på bordet, indtil de skulle arkiveres – én bakke per sygehusapotek. I løbet af få år blev det til mange røde bakker med store stakke papirer, og det var en tidskrævende opgave at håndtere. Eva Paaske, der i 1992 bliver ansat som apoteksassistent i Amgros. 2015 Fra EDB til it 23 IT STYRKER RELATIONER It er i dag en grundpille i Amgros’ forretning. Amgros anvender en komplet it-understøttet virksomhedsmodel, som varetager de komplicerede udbudsforløb fra start til slut. I 2006 tager Amgros og sygehusapotekerne i stedet økonomi systemet Naviline, der bygger på Navision, i brug. Det er for eksempel her, Amgros holder styr på, at alle faktureringsinformationer er korrekte. Med det specialudviklede Naviline befinder Amgros sig nu i en helt ny it-liga med ekstrem høj sikkerhed og fleksibilitet. I de seneste 25 år er Amgros’ væsentligste it-eventyr nok udviklingen af ApoVision i 1999. ApoVision er udtænkt og udviklet i et samarbejde mellem Amgros og Dansk Selskab for Sygehusapotekere. Sygehusapotekerne benytter ApoVision til den daglige ekspedition, lagerstyring, logistik med mere – og det er herigennem, de sender lægemiddelbestillinger til Amgros. Forud for udviklingen af ApoVision har sygehusapotekerne naturligvis allerede et edb-system, men det er bedaget og forholder sig slet ikke til truslen om et totalt it-nedbrud i forbindelse med det grynende årtusindeskifte. Selvom ApoVison bliver udviklet til at kunne overleve årtusindeskiftet, tager Amgros og Dansk Selskab for Sygehusapotekere ingen chancer. Derfor planlægger de en nødløsning, der skal beskytte de allermest nødvendige features fra ApoVision mod nedbrud. Heldigvis glider både ApoVision og Amgros’ øvrige it-systemer meget fredfyldt ind i det 21. århundrede. Amgros og sygehusapotekernes samarbejde understøttes af Samnet, som er et fælles intranet. På Samnet deler alle samarbejdsfora viden om opgaver og projekter, ligesom de der fortæller gode historier, stiller spørgsmål og henter faglige input hos hinanden. – Udviklingen af udbudssystemet er en milepæl i forholdet til leverandørerne. Før blev vi ofte mødt med stor utilfredshed med udbudsforløbet, men nu roser leverandørerne Amgros’ metodik, og de er meget trygge ved, at systemet fungerer og giver alle de samme vilkår. Peter Helmbæk, ansat i juli 1996 med ansvar for it og økonomi. 1990 24 AMGROS I/S DAMPFÆRGEVEJ 22 2100 KØBENHAVN Ø TLF: 8871 3000 FAX: 8871 3008 WWW.AMGROS.DK
© Copyright 2024