1. No category

Ændring af mit selvbillede, når jeg får en rollator
Marie Ilberg Jacobsen
VIA University College Aarhus N
Cecilie Randrup Jakobsen
Ergoterapeutuddannelsen
Mie Bebe Duus
EA12V
Daniel Abildskov Eskildsen
Dato: 11. juni 2015
Anslag: 69.375
Fag: Ergoterapi
Modul 14
Vejleder: Pia Even Hansen
Ekstern vejleder: Åse Brandt
Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende
ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven af
foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes
egne synspunkter.
Dette projekt – eller dele heraf – må kun
offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære
16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11
marts 1997.
Resumé
Titel
Ændring af mit selvbillede, når jeg får en rollator.
Problembaggrund
I Danmark bevilges der hvert år 72.000 rollatorer, 95% af brugere med rollatorer er over 65
år. Ifølge Danmarks Statistik vil andelen af befolkningen på over 65 år frem til år 2042 vokse
fra 16% til 25%. Op mod hver tredje hjælpemiddel forkastes indenfor de første tre måneder
med en overvægt inden for mobilitetshjælpemidler. Særligt omgivelsernes respons på hjælpemidlet påvirker, hvorvidt brugeren anvender rollatoren. Den manglende brug kan medføre
fysisk funktionsnedsættelse.
Formål
Formålet med dette bachelorprojekt er, at undersøge hvordan brugere over 60 år med rollatorer ser på sig selv i samfundet. Gennem den opnåede viden forsøges der at synliggøre,
hvilken indflydelse brugernes selvbillede har på deres aktivitetsdeltagelse og for den ergoterapeutiske introduktion og opfølgning ved udlevering af rollatorer.
Problemstilling
Hvordan ser brugere med rollatorer over 60 år på sig selv, og hvilke konsekvenser har det
for aktivitetsdeltagelse i hverdagen?
Design, materiale og metode
I projektet foretages en kvalitativ undersøgelse i form af et deduktivt semistruktureret interview med fire informanter. De indsamlede data transskriberes og der foretages efterfølgende
en fænomenologisk analyse med metoden, systematisk tekstkondensering, beskrevet af Kirsti Malterud.
1
Resultater
De informanter der nyligt har fået visiteret deres rollator, har en forventning om nedsat tilgængelighed. På baggrund af forskellige informanters holdninger, findes det, at informanternes følte stigma falder med tilvænningen. Særligt informanter, der har forudgående kendskab til rollatoren, er hurtigere til at acceptere den. Én informant anbefaler direkte rollatoren
til andre.
Informanterne giver udtryk for, at deres pårørende er en ressource i processen, og enkelte
pårørende har forinden visitationen givet udtrykt for informantens behov for en rollator. Informanterne oplever at mange er villige til at hjælpe, også personer som informanterne ikke
kendte.
Konklusion
Projektets resultater viser, at de informanter der har haft rollator i kort tid, har en negativ
indstilling til deres fremtidige muligheder for aktivitetsdeltagelse. Informanterne oplever et
følt stigma. Dette følte stigma kan hænge sammen med en mindsket følelse af handleevne
samt en rolleændring i forhold til informanternes sociale omgivelser. På sigt kan det påvirke
informanternes aktivitetsbalance, da de fravælger rollatoren grundet de ændringer den symboliserer.
Søgeord
Stigma, Rollator, Gammel, Selvbillede
Antal ord: 356
2
Abstract
Titel
Change in my self-image when I get a walker.
Background
In Denmark 72.000 walkers are issued yearly, 95% of the users are 65 years or older. According to Statistics Denmark, users above 65 years will grow from 16% to 25% until the
year 2042. Approximately one in every three assistive devices are discarded within the first
three months, with a majority of these being mobility devices. The way in which the users’
surroundings respond to the assistive device is especially significant for the users’ continued
use of the aid. Disuse of the aid may lead to physical impairment.
Purpose
The purpose of this bachelor is to investigate the self-image of users of age 60 and above in
relation to society. With the gathered information, the project attempts to highlight the influence of the users’ self-image of their ability to participate in activities, the occupational
introduction and follow-up process when issued a walker.
Problem
How do users of walkers, above the age of 60, view themselves, and what are the consequences in relation to their participation in daily activities?
Method
The project uses qualitative data gathering through semi-structured interviews with four informants. The gathered data is transcribed and is afterwards subjected to phenomenological
analysis according to the method, systematic text condensation, described by Kirstri
Malterud.
3
Results
The informants, who have had their walkers issued most recently, expect decreased accessibility. The opinions of the informants reflect that feelings of stigma decrease, as the individual grows more accustomed to the walker. Especially informants familiar with walkers accept it more quickly. One informant recommends the walker to others.
The informants express that their relatives are an asset in the process and that some of them
mention the informants’ need of a walker prior to them being issued one. The informants
also experience that many, including strangers, are willing to help them when needed.
Conclusion
The results show that the informants who have had their walker for a shorter period have a
negative attitude towards their possibilities of participating in physical activities. These informants experience a sense of stigma, which may be linked to a diminished sense of capacity, and a change of roles in relation to the informant’s relatives. In time, this can affect the
informant’s occupational balance, as they opt not to use the walker, due to the changes it
represents.
Mesh Terms
Stigma, Walker, Elderly, Self-Image
Amount of words: 397
4
Indholdsfortegnelse
Resumé .................................................................................................................................. 1
Titel.................................................................................................................................... 1
Problembaggrund .............................................................................................................. 1
Formål ................................................................................................................................ 1
Problemstilling .................................................................................................................. 1
Design, materiale og metode ............................................................................................. 1
Resultater ........................................................................................................................... 2
Konklusion ........................................................................................................................ 2
Søgeord .............................................................................................................................. 2
Abstract .................................................................................................................................. 3
Titel.................................................................................................................................... 3
Background ........................................................................................................................ 3
Purpose .............................................................................................................................. 3
Problem.............................................................................................................................. 3
Method ............................................................................................................................... 3
Results ............................................................................................................................... 4
Conclusion ......................................................................................................................... 4
Mesh Terms ....................................................................................................................... 4
Problembaggrund .................................................................................................................. 7
Stigma og normer i medierne ............................................................................................ 8
Ergoterapeutfaglig relevans ............................................................................................. 10
Formål .............................................................................................................................. 11
Problemstilling ................................................................................................................ 11
Forforståelse .................................................................................................................... 12
Teori .................................................................................................................................... 12
Gerontopsykologi ............................................................................................................ 12
Stigma .............................................................................................................................. 13
Aktivitetsvidenskab ......................................................................................................... 14
Aktivitetsdeprivation ................................................................................................... 15
Aktivitetsbalance ......................................................................................................... 15
Aktivitetsubalance ....................................................................................................... 15
Metode ................................................................................................................................. 15
Design .............................................................................................................................. 16
5
Fænomenologi ................................................................................................................. 16
Hermeneutik .................................................................................................................... 17
Litteratursøgning ............................................................................................................. 17
Dataindsamling ................................................................................................................ 18
Informanter(Materiale) ........................................................................................................ 19
Kriterier for informanterne: ......................................................................................... 19
Databearbejdning ............................................................................................................. 21
Triangulering ................................................................................................................... 21
Etik .................................................................................................................................. 22
Informeret samtykke .................................................................................................... 22
Fortrolighed ................................................................................................................. 22
Konsekvenser .............................................................................................................. 22
Forskerrollen ................................................................................................................ 22
Resultatafsnit ....................................................................................................................... 23
Præsentation af informanter............................................................................................. 23
Selvbillede med rollator................................................................................................... 24
Opsummering .............................................................................................................. 25
Accept .............................................................................................................................. 26
Opsummering .............................................................................................................. 28
Tilgængelighed ................................................................................................................ 28
Opsummering: ............................................................................................................. 29
Sociale omgivelser........................................................................................................... 30
Pårørende ..................................................................................................................... 30
Dem man møder .......................................................................................................... 31
Opsummering .............................................................................................................. 32
Resume af resultater .................................................................................................... 32
Diskussion ........................................................................................................................... 33
Diskussion af resultater ................................................................................................... 33
Selvbillede ................................................................................................................... 33
Accept .......................................................................................................................... 34
Tilgængelighed ............................................................................................................ 36
Sociale Omgivelser ...................................................................................................... 37
Diskussion af metode ...................................................................................................... 38
Forforståelse ................................................................................................................ 38
6
Design .......................................................................................................................... 39
Litteratursøgning ......................................................................................................... 39
Dataindsamling ............................................................................................................ 40
Pilotinterview .............................................................................................................. 40
Informanter (materiale)................................................................................................ 41
Databearbejdning ......................................................................................................... 41
Etik .............................................................................................................................. 43
Validitet/troværdighed ................................................................................................. 44
Reliabilitet/pålidelighed............................................................................................... 45
Konklusion .......................................................................................................................... 46
Perspektivering .................................................................................................................... 47
Litteraturliste ....................................................................................................................... 49
Problembaggrund
I dette afsnit vil vi komme ind på, hvorfor vores projekt kan være relevant på samfunds- og
individniveau.
I følgende afsnit gennemgås baggrunden for projektet og den ergoterapifaglige relevans.
Samfundet har med den industrielle revolution givet mange ældre muligheden for pension.
Med retten til pension blev der udviklet en samfundsopfattelse om, at ældre dermed ikke
skulle have ret til at arbejde (1). Siden 1980’erne er der opstået øget individualisering, det
ses bl.a. ved øget autoritet og autonomi (2).
I en norsk undersøgelse er der fundet, at befolkningen har en enighed om, at gruppen ældre
er over 65 år, og gruppen gammel er over 80 år. Gruppen ældre bliver defineret ud fra parametre om, at de har fået frataget deres arbejde eller evnen til at arbejde pga. det fysiske
funktionsniveau, men er stadig selvstændige. Derudover bliver gruppen gammel defineret
ud fra, at de ikke kan klare sig selv (3).
7
Andelen af ældre over 65 år i Danmark vil stige fra 16 % til 25 % i år 2042 (4). Med alderen
stiger behovet for hjælpemidler (5). Ifølge World Health Organisation (WHO) skal hjælpemidler være med til at fremme et selvstændigt liv, som indeholder aktivitet og sundhed (6).
De danske kommuner brugte i 2013 over 2,47 mia. på hjælpemidler (5). I en undersøgelse
lavet af Statens Institut for Folkesundhed fra 2010 blev der fundet at 43,1 % på over 60 år
havde problemer med deres mobilitet, hvor de ikke kunne gå op og ned af trapper, gå 400
m. og bære 5 kg uden besvær, og derfor kan det være interessant at undersøge emner omkring
mobilitetshjælpemidler indenfor denne aldersgruppe (5) Der føres ikke statistik i Danmark
over, hvor mange brugere med mobilitetshjælpemidler, der er, men der bliver ført statistik i
Sverige. Her viser en undersøgelse, at antallet af brugere af mobilitetshjælpemidler øges
kraftigt med alderen. Samme undersøgelse viser, at 70 % af de svenske kvinder og 55% af
de svenske mænd over 85 år har et mobilitetshjælpemiddel (5). Da den danske og den svenske kultur er en del af den skandinaviske velfærdsmodel, kan de svenske forhold også være
gældende i Danmark.
Ud fra en opgørelse fra Dansk Hjælpemiddelinstitut indsnævrede vi vores målgruppe på
baggrund af tal fra 2006, hvor der blev bevilget 70.800 rollatorer (5). Rollatorer er således
det mobilitetshjælpemiddel, der bliver bevilget mest.
I Sverige er ca. 95 % af 240.000 brugere med rollator over 65 år, og mere end 2/3 er over 80
år (5). Ud fra nævnte tal fra Danmark og Sverige finder vi, at det primært er rollatorer, som
bevilges.
Stigma og normer i medierne
Opgavens fokus er på rollatorer, men da der primært er fokus på mobilitetshjælpemidler som
helhed i forhold til normer og stigma, er det udtrykket mobilitetshjælpemidler, der benyttes
i dette afsnit.
Det ungdommelige udseende bliver i medierne sat sammen med stram hud, ugrånet hår, og
tonet krop. Dette er dog det modsatte billede af den ældre generation. Hvis man er aktiv og
sund, har man mindre tendens til at blive erklæret gammel (7). I en artikel fra Canada fortæller en gruppe sygeplejersker, at de forventer, at ældre kommer til at skulle bruge mobilitetshjælpemidler. Dermed får ældre forestillingen om, at brugen af mobilitetshjælpemidler
hænger sammen med alderdom (8). En undersøgelse fra USA beretter, at hvis man har et
afvigende udseende samt et mobilitetshjælpemiddel, har man større tendens til at undgå at
8
benytte sig af mobilitetshjælpemidlet for ikke at skille sig ud (9). Det amerikanske samfund
har udviklet sig til at stigmatisere den ældre befolkning (8). Det kommer af, at reklamer og
medier er blevet en vigtig sekundær socialisering, der påvirker identitetsdannelsen, og hvad
der forventes af den enkelte. Medierne viderebringer værdier og budskaber, der præger vores
adfærd igennem et socialt konstrueret billede af den normale krop. Det konstruerede billede
af en veltrænet krop viser stor selvdisciplin, ansvarlighed og selvkontrol (3). Stigma er, at
andre synes, at man ikke passer ind i samfundets normer af det konstruerede billede. Det
følte stigma er en fornemmelse og ikke betinget af, at andre har fordomme mod én pga. den
miskrediterende egenskab (10).
Der kan være mange faktorer, der spiller ind i forhold til anvendelsen af mobilitetshjælpemidler. Mobilitetshjælpemidler kan ikke forklædes eller skjules, og de ældre kan have en
tendens til ikke at tage i byen pga. mobilitetshjælpemidlerne og frygten for det udøvede
stigma (8,10). De mobilitetshjælpemidler, der benyttes i offentligheden, vil de ældre helst
ikke ses med. De mobilitetshjælpemidler, som ældre bruger i hjemmet, er ikke påvirket i
forhold til det følte stigma, da de ældre gerne vil have dem og forøger deres autonomi, uden
at mobilitetshjælpemidlet er synligt for andre (8).
Ud fra en canadisk undersøgelse kan det følte stigma medføre, at brugeren af mobilitetshjælpemidler kan føle svaghed, forandring og nedsat udøvelseskapacitet, da det at bruge et mobilitetshjælpemiddel medfører et tab af stolthed og værdighed (8). Dette medfører nye roller,
hvor det følte stigma kan blive en barriere i forhold til at acceptere rolleændringen (10,11).
En canadisk undersøgelse viser, at hvert tredje hjælpemiddel bliver henlagt indenfor de første tre måneder. Man har fundet, at mobilitetshjælpemidler bliver henlagt oftere end andre
hjælpemidler. Dette tyder på, at der er en barriere inden for de første tre måneder. Når ældre
har accepteret deres funktionsnedsættelse, vil de ikke leve uden deres mobilitetshjælpemidler (12), og dermed bliver de brugere af mobilitetshjælpemidler. Dette tyder på, at der går
lang tid, før de anvender deres mobilitetshjælpemidler, og dette kan føre til aktivitetsubalance og ende i aktivitetsdeprivation (13,14).
9
Nedsat mobilitet resulterer i forøget risiko for, at de ældre ikke indgår i Almindelig Daglig
Levevis (ADL-aktiviteter) (12,15). Nedsat mobilitet kan endvidere medføre kroniske tilstande og dermed større tendens til institutionalisering og dødelighed. Blandt de ADL-aktiviteter, som undgås, finder man bl.a. lægebesøg, indkøb og sociale arrangementer (12).
Dét, at det følte stigma kan give modvilje mod et nyerhvervet mobilitetshjælpemiddel, kan
betyde, at et mobilitetshjælpemiddel ikke bliver anvendt. Da der er meget få danske undersøgelser, der dokumenterer anvendelsen af mobilitetshjælpemidlers effekt på aktivitetsdeltagelse (5,16), findes det relevant at foretage en sådan undersøgelse.
Ergoterapeutfaglig relevans
Ifølge Forenede Nationers (FN) handicapkonvention skal alle have lige mulighed og ret til
deltagelse i aktiviteter (6). Som ergoterapeut har vi kompetencer til at muliggøre aktivitet og
deltagelse (17). Den rette implementering af hjælpemidler kan medvirke til muliggørelse af
aktivitet og deltagelse. På hjælpemiddelområdet anslås det, at næsten to tredjedele af alle
ergoterapeuter i Danmark arbejder med hjælpemiddelformidling (18). Vores projekt kan
fremme den viden som ergoterapeuter, der arbejder med hjælpemidler, bruger til at fremme
aktivitetsdeltagelsen og – udførelsen.
Andre forskningsprojekter viser, at der er ældre, der ikke ønsker et mobilitetshjælpemiddel
og hellere vil klare sig uden, til trods for at tendensen er, at de bliver glade for det, efter de
har fået det (19).
En kommunal ergoterapeut beretter om samme tendens, men med den vinkel, at nogle ældre
ikke vil have en rollator, fordi de er bange for at blive pukkelrygget som nogle brugere, de
har set (20). Det kan give problemer i hverdagen, hvis brugerne oplever stigma pga. deres
hjælpemidler og dermed ikke vil benytte sig af dem (10). En undersøgelse fra Canada viser,
at hvis de ældre har en negativ forudindtaget holdning, nedsætter det hukommelsen i indlæringsprocessen (21). Nedsat hukommelse gør, at brugerne kan glemme instruktionerne, så
de bruger rollatoren forkert.
Den danske seniorforsker i ergoterapi Åse Brandts afhandling; Outcomes of Rollator and
Powered Wheelchair Interventions – User Satisfaction viser, at en del af brugere med rollatorer finder instruktionen i rollatorens basale funktioner mangelfuld (16). Grundet den mangelfulde instruktion kan brugeren komme til at gøre brug af sin rollator forkert, så brugeren
bliver pukkelrygget (20).
10
Der er således flere parametre, der påvirker implementeringen af rollatorer. Derfor kan det
være nødvendigt med yderligere undersøgelse med henblik på at finde frem til, hvordan brugere med rollatorer ser sig selv, deres aktivitetsdeltagelse og implementeringen.
Formålet med at bevilge hjælpemidler til ældre med nedsat mobilitet er at kompensere for
funktionsnedsættelser (22). Da mobilitetshjælpemidler kan have en stor betydning for brugernes aktivitetsbalance (13), er det relevant for ergoterapeuter, om stigma har en betydning
i forhold til brugen af rollatorer, da denne viden har indflydelse på den enkeltes deltagelse i
betydningsfulde aktiviteter (17).
Formål
Formålet med dette bachelorprojekt er, at undersøge hvordan brugere med rollator på 60+
ser på sig selv i samfundet. Gennem den opnåede viden forsøges der at synliggøre, hvordan
det påvirker deres aktivitetsdeltagelse, og hvilken indflydelse brugernes selvbillede har for
den ergoterapeutiske introduktion og opfølgning ved udlevering af rollatorer.
Problemstilling
Hvordan ser brugere af rollatorer over 60 år på sig selv, og hvilke konsekvenser har det for aktivitetsdeltagelse i hverdagen?
Definition af nøgleord:

Rollator: Ud fra hjælpemiddelbasen definerer vi en rollator som en ramme, der giver
støtte til en person under gang. En rollator har håndgreb og tre eller flere hjul. Man
kan få rollatorer med hvilesæde og/eller bagudvendte rollatorer (23). Der tages forbehold for, at der i engelske artikler ofte bruges ordet walker både som rollator og
gangstativer (9).
11

(ser på) sig selv: baseret på personens selvbillede: En persons billede af hvem vedkommende er i samspillet med andre på baggrund af vedkommendes værdier og normer. Selvbilledet påvirkes af personens udseende, evner og relationer (3).

Aktivitetsdeltagelse: Sigter til en involvering i livssituation gennem betydningsfulde
aktiviteter (17).
Forforståelse
Ved modtagelse af en rollator kan der opstå mange overvejelser, forventninger og fordomme. Det kan være svært at kapere, hvordan man skal inddrage og manøvrere en rollator
i hverdagen. Udover at rollatoren kan besværliggøre hverdagen, kan brugerne nemmere blive
stemplet som gammel og nedslidt. Følelsen af at vise svaghed og kombineret med en synlig
funktionsnedsættelse kan gøre, at ældre ikke har lyst til at bruge rollatorer. En stok kan nemt
virke som en vandrestok, signalerer en rollator, at man er dårlig og ikke kan klare sig selv.
Nogle ældre vil hellere manøvrere rundt uden rollator og bruge borde, vægge og andre møbler som støtte i stedet, men det kan gøre, at de dermed ikke kommer udenfor eget hjem, eller
de er usikre og har faldtendens.
Et eksempel fra praksis er, hvor en ældre har vist modvilje overfor at modtage en rollator,
da han frygtede at ligne ældre med rollator, som går pukkelrygget med deres rollatorer på
gaden. Den ældre mand udtrykte, at han ikke havde behov for at bruge en rollator, da han
gebærdede sig rundt i huset ved at støtte sig til møbler og vægge. Ud fra oplevelsen er der
opstået en forestilling om, at ældre kan være negative stemt overfor at få en rollator, da det
har et negativt prædikat. Prædikatet kan blive forstærket af følelsen af manglende selvstændighed. Det er muligt, at brugerne anvender deres rollatorer, men det er med til at isolere
dem, da de undgår at bruge rollatoren i det offentlige rum.
Teori
Gerontopsykologi
Personlighedsudviklingen hos ældre er individuel, (1) men man kan bemærke generelle udviklinger i personlighedstræk. Man bliver mindre negativ, udadvendt og åben, mens man
bliver mere venlig og samvittighedsfuldt. Man bliver også mere stabil i sin personlighed, da
12
det indre billede, af hvordan verden fungerer, bliver mere i overensstemmelse med de indtryk, der kommer udefra (1,24). Typisk ses det, at man efter pensionsalderen trækker sig
tilbage fra ydre socialt forhold som arbejde og fritidsinteresser. Arbejde er ikke nødvendigvis noget, ældre selv fravælger, men det er en social norm, at man ikke skal arbejde efter
pensionsalderen. De fritidsinteresser, ældre fravælger fra 75-80års alderen, er forening-, politik- og idrætsinteresser, og generelt begynder ældre at lægge mere vægt på husarbejde. Der
sker få ændringer i de indre sociale forhold, hvor primært kvinder mister deres ægtefælle
(1).
Havighurst, Neugarten & Tobin udviklede aktivitetsteorien i 1968, hvor de fandt empirisk
støtte. Aktivitetsteorien beror på fire postulater og seks teoremer, der sammenfattes til: “jo
større rolletab, desto mindre vil man engagere sig i aktiviteter, og jo større rolletab, desto
lavere livskvalitet eller trivsel” (1).
Stigma
Stort set alle bliver på et eller andet tidspunkt gennem livet en del af en stigmatiseret gruppe.
At have et stigma betyder at have en miskrediterende egenskab enten fysisk eller psykisk
(10).
Stigma kan særligt opstå på baggrund af fysisk udseende. Fælles for de fysiske træk er, at
normale uden personligt kendskab til den miskrediterede har en forudindtaget holdning omkring personen. De normale er mennesker, der ikke afviger negativt fra forventninger, der
gælder ved en given lejlighed. Fælles for disse antagelser er, at en fremmed drager konklusioner på baggrund af en forventning om, at den miskrediterende følger en bestemt stereotyp
og derfor agerer på en bestemt måde. Ovenstående er et eksempel på et udøvende stigma. Et
udøvende stigma kan medføre, at den enkelte ikke ønsker at deltage i betydningsfulde sociale
aktiviteter på baggrund af den adfærd, som normale udviser, da de omgås den miskrediterede. Den miskrediterede begynder således selv at have negative tanker om sin tilstand det
såkaldte følte stigma. Det følte stigma er imidlertid ikke betinget af et udøvende stigma. Er
der udelukkende tale om et følt stigma, vil personen være en potentielt miskrediteret (10).
13
Den potentielt miskrediterede med et stigma forsøger at passere som normal ved at anvende
sløring (10). Ved at skjule hvad der får den potentielt miskrediterede til at skille sig ud, håber
den potentielt miskrediterede at undgå uønsket adfærd såsom overdreven omsorg eller nedværdigende adfærd fra sine omgivelser. Ved sløring gøres stigmaet mindre iøjnefaldende
(10).
De normale vil forsøge at få den miskrediterede til at føle sig tilpas, men i en del tilfælde vil
disse forsøg ikke forbedre situationen. Derfor finder de miskrediterede tryghed og forståelse
i at være sammen med andre med et lignende stigma (10).
Langt de fleste vil i løbet af livet opleve at få et stigma, men dog i en varierende grad. I
forbindelse med et stigma vil man prøve sig med stigmastyring. Her forsøger den potentielt
miskrediterede at styre, hvem der har kendskab til den miskrediterende egenskab, således
det kun er de mennesker, man har tillid til, der har kendeskab til den miskrediterende egenskab. Når personen med et stigma efterhånden lærer at mestre sin situation, vil der blive
mindre behov for at skjule stigmaet for omgivelserne (10).
Aktivitetsvidenskab
Aktivitetsvidenskab er studiet af menneskers aktivitetsorienterede natur, og hvordan de tilpasser sig udfordringer og oplevelser i deres omgivelser gennem brugen af betydningsfulde
aktiviteter. Det giver en forståelse af det aktivitetsorienterede menneske på baggrund af
mange teorier (17). Det er vigtigt at udvikle aktivitetsvidenskaben for at forstå den menneskelige natur, den menneskelige tilstand og de strukturelle faktorer, der påvirker betydningsfulde aktiviteter (17).
Kultur - individuelt plan
Betydningsfulde aktiviteter bliver skabt på mikroniveau; det grundlæggende individuelle erfaringsniveau. På mikroniveau bliver der fokuseret på betydningsfulde aktiviteters form,
funktion og meninger for brugere, der anses for aktivitetsorienterede væsener. På mikroniveauet ses kulturen som udtryk for individet og bliver en forklaring på de meninger og mønstre, der dannes gennem brugeres ageren (17).
14
Aktivitetsdeprivation
Aktivitetsdeprivation er en forlænget periode uden mulighed for at deltage i betydningsfulde
– eller nødvendige aktiviteter pga. faktorer, som brugere ikke selv kan kontrollere. Faktorerne skal være eksterne og kan være sociale, omgivelser, kulturelle eller økonomiske. Sygdom gør ikke i sig selv, at der forekommer aktivitetsdeprivation. Geografisk isolation kan
medføre til aktivitetsdeprivation (14).
Aktivitetsbalance
Aktivitetsbalance opnås ved en oplevet tilstand af tilfredsstillende deltagelse i obligatoriske
-, betydningsfulde - og valgfrie aktiviteter, der forekommer, når aktiviteterne er harmoniske,
sammenhængende og under kontrol (13). Aktivitetsbalance er ligeledes en subjektiv, individualiserende oplevelse, der ændrer sig over tid. Vi kan ikke observere aktivitetsbalance, men
det er mulig at se detaljerne i aktiviteterne som stressniveau og irritabilitet, hvilket skaber
ubalance. Omvendt hvis folk udviser glæde og overskud, er der balance i deres aktiviteter.
Aktivitetsbalance kan sættes i forbindelse med aktivitetsmæssig balance (17). Aktivitetsmæssig balance er en ide om, at der findes en ideel blanding af betydningsfulde aktiviteter
som arbejde, hvile og leg (17).
Aktivitetsubalance
Ved aktivitetsubalance opleves der, at den enkelte bruger ikke er i stand til at deltage i en
aktivitet, da aktiviteten enten er for svær eller er for let. Aktivitetsubalance medfører en risiko for, at den enkeltes helbred og livskvalitet forringes grundet manglende aktivitetsdeltagelse i hverdagen (13).
Metode
I dette afsnit vil vi gennemgå den valgte metode, design, litteratursøgning, dataindsamling,
informanter, databearbejdning og etiske overvejelser.
15
Da vi undersøger informanternes meninger og syn på deres rollatorer, vil vi anvende den
humanvidenskabelige tilgang. Det er ensbetydende med, at den kvalitative undersøgelse beskæftiger sig med menneskers oplevelser og følelser. Da problemstillingen tager udgangspunkt i informanternes livsverdener, oplevelser og følelser, er den kvalitative tilgang bedst
at benytte, da man ikke kan fange følelser og oplevelser i et spørgeskema (25).
Design
Undersøgelsen er en kvalitativ semistruktureret interviewundersøgelse (26) af informanter
over 60 års selvbillede med rollator.
Fænomenologi
Under interviewene anvendes den fænomenologiske tilgang, hvor vi undersøger informanternes oplevede livsverdener. Ved brug af den fænomenologiske metode søges der ikke efter
årsager, men efter sammenhænge i informanternes oplevelse og af det oplevede fænomen.
Fænomenologien anvendes til at undersøge livsverdener ud fra informanternes egne oplevelser og den måde fænomenet udspiller sig på hos informanterne (25).
Martin Heidegger mener ikke, at man kan lægge sin forforståelse fra sig, men man kan derimod tage højde for forforståelsen ved at informanterne frit kan variere i beskrivelsen af
livsverden. Man skal være opmærksom på, at informanternes oplevelser er formet af det
fokus, informanterne har under oplevelsen som det, der opfattes og huskes. Beskrivelsen vil
vise, hvilken synsvinkel det bevidste subjekt anlægger emnet. Denne bevidsthedens rettethed
kaldes også dens intentionalitet (25).
Den videnskabelige opgave består herefter i at reducere de mange beskrivelser, således at
essensen træder frem.
16
I opgaven vil der blive lagt vægt på Martin Heideggers fænomenologiske filosofi, da den
komplimenterer Malteruds systematiske tekstkondensering i at beskrive fænomenet, som
bygger på Amadeo Giorgi fire faser (27).
Hermeneutik
I den humanvidenskabelige tilgang arbejdes med et felt, hvor virkeligheden er menneskeligt
formet. For at forstå denne virkelighed af udtryk og handlinger bruges fortolkning. Da vi
undersøger et fænomen, tolkes hvert interview i analyseprocessen. Metoden kan anvendes
til at forstå, hvad informanterne udtrykker, og finde frem til meningen i det sagte (25). Der
er valgt en hermeneutisk tilgang for at finde frem til sandheden i interviewene med informanterne. I analysefasen af interviewene bruges den hermeneutiske cirkel til at forstå informanternes livsverden og til at få en ny forforståelse - en såkaldt efterforståelse. I den hermeneutiske cirkel er der tre faser; forforståelse, forståelse og efterforståelse. Forforståelsen er
hvad forskeren forstår ved emnet før undersøgelsen. Forståelse er selve kernen i den hermeneutiske proces og den viden, forskeren opnår ved undersøgelsen. Efterforståelsen er et perspektiveret resultat af processen og forskerens nye forforståelse, der danner grundlag for en
ny meningshorisont (25).
Litteratursøgning
I litteratursøgningen tages udgangspunkt i ordene ældre, problem, stigma og hjælpemidler
overordnet i søgningen. Vi har udarbejdet en liste med søgeord for både danske og engelske
databaser og lavet en søgestrategi (28) (Bilag 1). For at opnå litteratur, der kan danne baggrund for projektet, er der søgt på hjemmesider og databaser, både nationalt og internationalt.
Vi har søgt bl.a. efter reviews, MTV-rapporter, kvantitative- og kvalitative studier. Vi har
stræbt efter at finde den nyeste viden, sundhedsvidenskabelige artikler, national og international viden, validitet og reliabilitet af resultaterne.
I tidsrummet d. 7.4.2015 til d. 20.4.2015 har vi udført en systematisk søgning for at finde
mest muligt primært litteratur på følgende databaser (28):
17

Medline

Pupmed

Cochrane Library

AMED

PsycINFO

OTseeker

SVEmedline

CINAHL

Den Danske forskningsdatabase
På CINAHL er følgende artikler fra søgehistorien fundet (bilag 2):

Mobility aids and the elderly client

Assistive devices utilisation in activities of everyday life - a proposed framework of
understanding a user perspective

Designing devices that are acceptable to the frail elderly: a new understanding based
upon how older people perceive a walker
Derudover har vi søgt på:

bibliotekerne.via.dk

bibliotek.dk

etf.dk

Sundhedsstyrelsen.dk

Socialstyrelsen.dk

google.scholar.com
Vi har foretaget kædesøgning ved at se i bacheloropgavens referenceliste; ”Det skriger langt
væk af at her er en handicappet”, men fandt intet nyt (29).
I forbindelse med vores søgning på internationale databaser er der brugt de boolske operatorer; AND og NOT. AND bruges til at udvide søgningen f.eks. stigma AND elderly, og der
er brugt NOT til at udelukke sygdommen AIDS fra bl.a. mobility aids (Bilag 2) (30). Der er
foretaget håndsøgning på etf.dk i deres elektroniske arkiv med bladet: Ergoterapeuten (31).
For at udvide den systematiske søgning har vi brugt trunkering (*) ved stigma*, * device*,
hjælpem* og occupational therap*. Visse søgeord, som stigma, er efter behov søgt både som
fritekst og emneord (30).
Dataindsamling
18
Der udarbejdes en interviewguide ud fra Kvale-Brinkmanns interviewguide til informanterne (Bilag 3). Dette gøres for at undersøge om, der er fællestræk i oplevelsen af selvbillede
og andres syn på informanterne med rollator efter visitationen. I interviewguiden er der ikke
brugt teoretiske begreber, men teori er anvendt deduktivt ved at inspirere til tematiske forskningsspørgsmål og tilhørende interviewspørgsmål (26).
Det vurderes tilstrækkeligt at interviewe fire informanter med nyligt visiteret rollator for at
få en mættende mængde data. Omgivelserne, hvor interviewene foretages, kan have betydning for selve interviewene. På baggrund af pilotinterviewet vurderer vi, at evt. ægtefæller
ikke skal være en del af interviewet, da ægtefællen kan være et forstyrrende element i forhold
til at få en upartisk mening omkring informantens funktionsniveau og tanker herom.
Det forventes at hvert interview vil have en varighed af 30 minutter og vil foregå på en
lokalitet, hvor informanterne føler sig tilpas. Det er vigtigt, at interviewene udføres i rammer,
hvor der ikke sker forstyrrelser, eller informanternes fortrolighed kompromitteres. Vi foretager et pilotinterview, så uforståelige eller ledende spørgsmål findes og rettes, inden informanterne interviewes. Under briefing tilføjer vi, at der inden interviewet skal skrives under
på samtykkeerklæringen for at få mere struktur. Ændringerne i form af forkortede -, omformulerede -, uddybede - og slettede spørgsmål er foretaget for at gøre spørgsmålene mere
præcise og dermed mere forståelige. Yderligere er to spørgsmål komprimeret, da de spurgte
ind til det samme på to forskellige måder. Der er tilføjet ét åbent spørgsmål til emnet Rollator
og ét til Fordomme og stereotyper. Informanterne får ikke vist interviewguiden inden interviewene for ikke at lede deres holdninger, men for at få deres umiddelbare reaktion.
Informanter(Materiale)
In- og eksklusionskriterier er valgt ud fra den dannede viden fra problembaggrunden og den
valgte problemstilling.
Kriterier for informanterne:
Inklusionskriterier
Eksklusionskriterier
19
Aldersgruppe 60+ hvor begge køn er
repræsenteret.
Informanter med midlertidige rollatorer.
Rollatoren skal anvendes maks. tre
gange om ugen til offentlige gøremål.
Informanter med et pludseligt opstået behov for
rollator i form af traume og lignende.
Rollatoren skal være bevilget inden
for det sidste år.
Informanter der er i rehabiliterings- eller genoptræningsforløb.
Informanterne må ikke være demente eller være
udfordret af andre kognitive problematikker.
Informanterne skal kunne kommunikere verbalt
på dansk.
Aldersgruppen er valgt ud fra tal fra Danmark og Sverige, som viser, at det primært er informanter over 60 år, der har en rollator (kilde 60 år). Begge køn er inkluderet for at få en
bredere undersøgelse.
Informanter, der har midlertidige rollatorer eller er i genoptræningsforløb, inkluderes ikke,
da der ud fra undersøgelsen ikke ses en mærkbar påvirkning af selvbillede, da brugen af
rollatoren kan være midlertidigt. Informanter, der er under et genoptrænings- eller rehabiliteringsforløb, inkluderes ikke, da de stadig har håbet og muligheden for ikke at skulle bruge
rollatoren resten af deres liv. Hvis informanterne har fået rollatoren pga. traume eller lignende, ved vi ikke, om det er midlertidigt. For at kunne undersøge de rolleforandringer, der
kan være i den første periode på ét år efter bevilling af rollatoren (8). Vi har besluttet at
informanterne skal bruge deres rollator ca. tre gange om ugen.
Informanterne skal være kognitivt velfungerende, da det ikke etisk kan forsvares, hvis vi er
i tvivl om, at de forstår, hvad de er med i. Informanterne skal ligeledes kunne kommunikere
verbalt på dansk, da meningen kan gå tabt i oversættelsen fra andet sprog.
For at skabe kontakt og få kontaktoplysninger om informanterne henvender vi os til steder
som Ældresagen, lokalcentre og andre kommunale afdelinger via telefon. Derefter kontakter
vi via telefon informanterne, om de vil deltage i undersøgelsen. Inden interviewet modtager
informanterne et brev om det aftalte tidspunkt, hvad interviewet omhandler og en samtykkeerklæring til underskrivelse inden interviewet (Bilag 4, 5).
20
Databearbejdning
For at interviewene kan analyseres, transskriberes de ordret med aftalte transskriptionsregler
(Bilag 6). For at bearbejde dataene bruger vi Kirsti Malteruds systematiske tekstkondensering (27). Vi er induktive, ved individuel gennemlæsning af transskriptionerne, mens vi distancere os fra interviewguiden. Efterfølgende diskuterer vi, hvilke koder vi finder i transskriptionerne og koder med farver. Vi kategoriserer ved, at koderne bliver sat sammen til
temaer og subgrupper. Derefter laver vi en matrice med de meningsbærende enheder af kategorierne, der bliver sat i forbindelse med temaerne (Bilag 7). De meningsdannende enheder
bliver systematisk tekstkondenseret, hvor hvert tema får et kunstigt citat. Blandt de meningsdannende enheder findes et passende antal Guldcitater (27). Guldcitaterne bruges til at rekontekstualisere for at validere resultaterne. Når resultaterne er valideret bruges kritisk commonsense-forståelse, hvor det er relevant. Kritisk commonsense-forståelse er beskrevet i bogen, Interview og bruges til at finde ud af den skjulte mening (26).
Triangulering
For at øge troværdigheden i vores forståelse af informanternes udsagn trianguleres indsamlet
data. Der er fire typer af triangulering, hvor vi kun beskriver de typer, vi anvender.
Vi regner med at kunne foretage kildetriangulering ved at benytte de forskellige livssituationer hos informanterne (1,27). I undersøgelsen har der ikke været fokus på at udvælge informanter med forskellig baggrund og ressourcer.
For at undgå fejlfortolkninger foretager vi observatørtriangulering ved, at hvert interview
gennemgås to gange af forskellige medlemmer af bachelorgruppen. Ligeledes gennemgås
koder to gange for at sikre, at koder og guldcitater giver et retvisende billede.
Teoritriangulering gennemføres ved at holde informanternes holdninger op mod kendt relevant teori (27).
21
Etik
Et medicinsk forskningsprojekt skal overholde Helsinki-deklarationen og dermed de etiske
retningslinjer for et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt (32). Da privatpersoner involveres i projektet som informanter, og formålet med projektet er at bidrage med den sociale
og kulturelle viden omkring rollatorer, er projektet et medicinsk forskningsprojekt (33).
Informeret samtykke
Ved kontakt med informanter skal der indhentes informeret samtykke (Bilag 5). For at informanterne kan give informeret samtykke skal informanterne vide, hvordan dataene bearbejdes, hvad der kommer med i opgaven, og at informanterne bliver anonymiserede i projektet. Informanterne skal også have at vide hvilke typer ubehag, der kan forekomme under
projektet, samt hvor pengene til projektet kommer fra, og om der evt. er interessekonflikter
(Bilag 4). Resultaterne skal forelægges for informanterne, så de har mulighed for at afvise
resultaterne.
Fortrolighed
Al indsamlet data om informanterne i projektet vil være omfattet af tavshedspligt via anonymisering. Indsamlet data må ikke deles uden informanternes samtykke. Dette gælder for
tredjeparts interessenter som vejleder, censor og evt. andre sparringspartnere.
Konsekvenser
Da projektet omhandler, hvordan informanterne ser på sig selv, kan det give ubehag. Derfor
handler det om at forme interviewspørgsmål, så ubehagelige informationer ikke bliver tvunget frem. I tilfælde af at informanternes politiske-, kulturelle- eller sundhedsmæssige baggrund bliver relevant for projektet, vil man normalt anmelde projektet til datatilsynet, men
da dette er et bachelorprojekt, er kontakt til datatilsynet ikke nødvendigt.
Forskerrollen
De indsamlede data skal behandles, så de giver et retvisende billede. Der må derfor ikke
frasorteres data, der modsiger vores forforståelse. Vi forventer, at der i forbindelse med pro-
22
jektet arbejdes professionelt i kontakten med informanterne ved at blive i forskerrollen. Informanterne behandles i overensstemmelse med almene etiske retningslinjer for sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. Jævnfør disse retningslinjer forventes det, at projektet
har til formål at opnå ny viden, der skal være til gavn for brugere med rollatorer i praksis
(32).
Resultatafsnit
Vi har gennem Maltheruds tværgående analyse bearbejdet data fra fire informanter. I de
følgende afsnit vil vi gennemgå de fire temaer fra analysen (Bilag 7).
Præsentation af informanter
I tabellen herunder er et overblik over vores informanter. Informanterne er blevet anonymiseret med fiktive navne.
Der er blandt informanterne en stor aldersspredning samt repræsentanter af begge køn. Vi
har fundet informanter, der bruger deres rollator hver dag som Jesper og Hermann, men også
nogle, der bruger dem én til to gange om ugen i form af Johanne og Vilhelm. Blandt vores
informanter finder vi både nyerhvervede som Johanne og Vilhelm, der lige har fået sin rollator. Jesper og Hermann har haft deres omkring et halv år.
Jesper
Alder
86
Køn
Erfaring
Mand
Johanne
Hermann
89
Syv måneder, har kendskab fra
arbejde i sundhedssektoren.
Kvinde Én uge.
63
Mand
Fem måneder.
Vilhelm
91
Mand
En måned, har haft en rollator for
fem år siden, men fik den fralagt
den grundet en forbedret gangfunktion.
Benyttelse
Går tur med rollatoren hver
dag.
Bruger rollator til indkøb to
til tre gange om ugen.
Bruger rollatoren til at
komme til og fra arbejde fire
gange om ugen og til at
handle med.
Bruger rollatoren til udendørs
brug.
23
Selvbillede med rollator
Idet vores informanter modtager deres rollator, sker der en stor ændring i informanternes liv.
Denne ændring kan være med til at påvirke informanternes selvbillede.
Ud fra de meningsbærende enheder for temaet Selvbillede med rollator er den analytiske
tekst udarbejdet:
Informanterne giver udtryk for, via få udsagn, hvad det vil betyde for dem at få en rollator.
Det, at man kan komme til at se svag og ”gammel” ud, kan have betydning, men informanterne, giver udtryk for, at dette syn ikke holder ved, og de ser nu rollatoren udelukkende som
et værdsat hjælpemiddel.
Guldcitater:
”Ja, at man skal se, hvor syg man er, for det kan man ikke rigtig se på folk, når
man har en rollator, så kan man bedre se det. ”
-
Hermann
”Det er et virkelig godt hjælpemiddel. Jeg kan slet ikke undvære det. Bestemt
ikke.”
-
Jesper
Der ses ligheder i beskrivelsen af, hvordan rollatoren kan give en forventning om, at informanten er syg. Ligeledes illustrerer Jespers udsagn, at rollatoren er et godt hjælpemiddel.
24
Essensen i den analytiske tekst stemmer overens med guldcitaterne, derfor giver den analytiske tekst et retvisende billede af informanternes udsagn.
Idet den analytiske tekst holdes op mod datamaterialet, ses en overordnet sammenhæng. I
guldcitaterne ser vi en modsigelse, der ligger til grund for forskellige oplevelser af at få en
rollator. Den brede konsensus er, at informanterne er glade for deres rollator, men der gives
udtryk for, at der tidligere har været bekymring ved at skulle have en rollator. Johanne giver
udtryk for at skulle vænne sig til tanken inden og egentlig ville klare sig så længe som muligt
uden rollator. Herudover giver Jesper udtryk for stor begejstring for rollatoren. Begejstringen kan være grundet kendskab til rollatorer gennem sin ægtefælle og tidligere erhverv.
I transskriptionerne er der nogle udsagn, som ikke indgår i den analytiske tekst, da informanten modsiger sig selv eller formulerer sig på en måde, så et udsagn vil indgå i de meningsbærende enheder i en fortolket udgave.
”Så du tænker også, at dét at have en rollator måske er et tegn på, at man er
ved at dø ligefrem?”
-
Interviewer
”Ja ja, det er på vejen, det er et skridt frem og et tilbage. Ej sådan tænker jeg
ikke, jeg tænker det som et hjælpemiddel. ”
-
Vilhelm
På baggrund af en forforståelse om at rollatorer er et tegn på sygdom vil udsagnet ovenover
giver udtryk for en negativ holdning i forhold til rollatorer.
Selve den analytiske tekst vil være farvet af Hermann og Vilhelms holdninger, da de har
flere meningsbærende enheder om temaet. Der er således kun anvendt én meningsbærende
enhed fra hhv. Johanne og Jesper. Dermed vil resultatet være domineret af Hermann og Vilhelms holdninger. Det er derfor nødvendigt at lægge vægt på, at Hermann og Vilhelms holdninger ikke ender med at overskygge Johanne og Jespers holdninger.
Opsummering
25
At få en rollator er blevet meget mere almindeligt og påvirker således kun i mindre grad én
informants selvbillede, når informanten har vænnet sig til at bruge den. Det er imidlertid, når
informanten lige har modtaget rollatoren, at der ses en forstyrrelse i selvbilledet. Forstyrrelsen skyldes, at informanterne selv har nogle forventninger til, hvad der er muligt, når man
har en rollator. Derfor mindskes aktivitetsdeltagelsen udenfor hjemmet, da det tager tid, før
informanterne afprøver rollatoren i nye situationer. De fysiske barrierer, der forventes at
være, forværres af stemplerne gammel og syg, som informanterne associerer med at bruge
en rollator. Stemplerne bliver imidlertid ofte nedbrudt, når informanterne erfarer, at vedkommende er i stand til at deltage i betydningsfulde aktiviteter.
Accept
Det kan være en svær proces at acceptere en rollator. I følgende afsnit analyserede vi informanternes udsagn om, hvordan det har været at skulle inddrage rollatoren i hverdagen.
Ud fra de meningsbærende enheder for temaet Accept er denne analytiske tekst udarbejdet:
Flere af informanterne vil gerne klare sig længst muligt uden rollator. Johanne har udskudt
erhvervelsen af rollatoren, da hun regnede med, at den var besværlig at manøvrere. Vilhelm
havde én for ca. fem år siden, men kom af med den igen, da hans gangfunktion blev bedre,
men denne gang forventer han ikke at kunne gå uden. Johanne har set andre med rollatorer
og hørt fra dem, at de er glade for den, ligesom Jesper har været for sin. Det har fået hende
til at tænke, at hun med tiden skulle have en rollator. Jesper har mødt dårligt gående ældre
uden rollator, som sagde, at det ville se underligt ud, hvis de fik en, og hans genbo har sagt,
at han kunne få hendes, da hun ikke ville bruge den.
Guldcitater:
”Så (…) man (…) siger; det kan jo også være, jeg skal have én med tiden.”
-
Johanne
”Men der er mange af de ældre siger; ”det vil jeg altså ikke have”. Siger jeg:
”hvorfor? ” ”Nej, det ser da så underligt ud””
-
Jesper
26
Det første guldcitat illustrerer forestillingen om at skulle have en rollator med tiden, og det
andet guldcitat illustrerer, at Jesper har oplevet, hvad andre ældre siger om at have en rollator. Guldcitaterne belyser ikke dét at klare sig længst muligt uden rollatoren. Der bliver i
guldcitaterne ikke givet udtryk for, at brugere med rollatorer har delt deres begejstring med
andre, eller at naboen til Jesper har tilbudt, at han må låne hendes grundet manglende brug.
Guldcitaterne illustrerer kun dele af den analytiske tekst, men er alligevel illustrative for
helheden. Det første guldcitat viser, at Johanne accepterer, at hun skal have en rollator med
tiden, mens det andet viser, at det kan være sværere for andre ældre at skulle acceptere.
Guldcitatet fra Jesper er illustrativt for, at der gik tid, før både Jespers genbo og Vilhelm
affandt sig med situationen.
I den analytiske tekst fremgår det, at informanterne regner med, at rollatoren er besværlig,
og nedenstående citat viser, at Johanne ikke tør tage rollatoren med i bussen, men nøjes med
sin stok.
”Nej, jeg tage kun den der stok med.”
-
Johanne
”Okay.”
-
Interviewer
”Nej jeg turde ikke rigtig risikere med den anden (Red. rollator), men jeg kan
også gå godt med den der (Red. stok). ”
-
Johanne
Vilhelm kommer med forskellige tanker om at acceptere rollatoren. I de meningsbærende
enheder fremgår det, at han ikke har tænkt på rollatoren tidligere, men et andet sted siger
han, at det ville have generet ham før i tiden at have en rollator. Ud fra de meningsbærende
enheder fortæller han, at han ikke har beholdt sin rollator for fem år siden pga. en forøget
gangfunktion. Selvom han siger, at hans gangfunktion blev bedre, udtrykker han, at han har
brugt konens rollator nogle gange, før han fik dén, han har nu. Gennem en analyse af de
meningsbærende enheder kan det udledes, at det har taget Vilhelm tid at acceptere at skulle
bruge rollator.
27
Ved rekontekstualisering af resultaterne vurderer vi, at vi har udledt det væsentligste fra
transskriptionerne.
Alle informanter er ikke repræsenteret i accept. Fordelingen mellem informanterne er, at
Johanne har to meningsbærende enheder, Vilhelm har én meningsbærende enhed, og Jesper
har tre meningsbærende enheder. De er ikke blevet vægtet ligeligt, da Johanne og Jespers
meningsdannende enheder fylder mere i den analytiske tekst, da de har flere meningsdannende enheder end Vilhelm.
Opsummering
Det opleves, at informanterne er tøvende med at anskaffe sig en rollator, og at de helst vil
undvære den så længe som muligt. Til trods for at informanterne refererer til beretninger fra
andre brugere af rollatorer om større sikkerhed i gangfunktion og deltagelse i betydningsfulde aktiviteter. Informanterne fortæller, at de hellere vil gå med stok frem for rollator på
trods af, at rollatoren vil gøre dem mere mobile. De der har anvendt rollatoren et stykke tid,
ser den som et uundværligt hjælpemiddel. De informanter, hvis ægtefælle har en rollator,
eller der har tidligere kendskab til rollatoren, virker til at acceptere rollatoren hurtigere. Dette
kan skyldes, at rollatoren allerede er en del af deres hverdag, og at informanterne således
oplever, hvilken forskel rollatoren har i aktivitetsdeltagelsen.
Tilgængelighed
En stor del af informanterne udtrykker bekymring omkring tilgængelighed med rollator. At
kunne komme rundt i de fysiske omgivelser er afgørende for aktivitetsdeltagelse. Ud fra de
meningsbærende enheder om tilgængelighed er der udarbejdet følgende analytiske tekst:
Informanterne oplyser, at rollatoren kræver plads, og det forventes, at den er svær at have
med i bussen. Derfor vælger informanterne hellere en stok. Ligeledes nævner informanterne,
at trapper, kantsten og skæve fliser er svære at forcere med rollator, og tunge døre opleves
svære at åbne og komme igennem med rollator.
Guldcitat:
28
”Man skal også hele tiden gøre plads for rollatoren, så de kommer med bussen.”
-
Vilhelm
”...At skulle ud af døren dernede, skal den (Red. rollator) klappes sammen, og
døren er tung, (...) Så jeg er nødt til at skubbe med bagdelen ikke og klap sammen og lirke ud af døren…”
-
Jesper
Ved sammenligning af guldcitaterne med den analytiske tekst ser vi, at det første guldcitat
illustrerer problematikken vedrørende plads i bussen. Det sidste guldcitat omhandler de
tunge døre. Der er i guldcitaterne ingen udsagn, der omhandler informanternes bekymringer
om kantsten og fliser. Det ville derfor kræve et guldcitat fra hver af informanterne, for at de
belyser den analytiske tekst tilstrækkeligt.
Ved systematisk gennemgang af data ses der ingen modsigelser i forbindelse med tilgængelighed. Der ses bred enighed blandt alle fire informanter omkring tilgængelighed som en
problemstilling, dog i forskellige sammenhænge.
Der ses ikke mærkbar forskel mellem de fundne resultater og den kontekst, de er taget ud
fra. Der forekommer enkelte vage formuleringer, der ude af kontekst resulterer i en risiko
for fejlfortolkning. Ved rekontekstualisering finder vi, at Jesper ikke har beskrevet, hvor stor
udfordringen opleves, men at den er der. Det sagte kan tolkes på forskellige måder, og derved
kan vi ikke være sikre på i hvilken grad, der er tale om en reel udfordring.
Der er meningsbærende enheder fra alle informanter, men der er kun ét udsagn fra Jesper,
Herman og Vilhelm. Johanne har tre meningsbærende enheder. Selvom der ikke er ligevægt
mellem mængden af citater blandt de fire informanter, er udsagnene blevet vægtet lige i den
analytiske tekst.
Opsummering:
Ud fra gennemgangen af tilgængelighed finder vi en række udfordringer for informanterne,
men udfordringerne er forskellige afhængig af hvilken informant, der tages udgangspunkt i.
Rollatoren kræver plads og en plan overflade for at kunne bruges. Trapper og kantsten kan
29
også være et problem at komme op eller ned ad med rollatoren for at komme ind i forretninger. Tunge døre kan være svære at komme igennem, når man både skal åbne døren og have
rollatoren med sig. Det, der særligt bekymrer informanterne, er uafprøvede fysiske rammer.
Sociale omgivelser
I det følgende gennemgås vores fund om de sociale omgivelsers virkning på informanternes
implementering af rollator. Der skelnes imellem pårørende og dem, man møder.
Pårørende
Den analytiske tekst:
Flere af informanterne udtaler at deres pårørende synes det har været en god ide at informanterne har fået en rollator. Der er én informant hvis pårørende ikke har udtalt sig om hans
erhvervelse af rollatoren. Halvdelen af informanterne fortæller at deres pårørende endda har
presset en smule på for at få dem til at få en rollator, da der, i den enes tilfælde, har været
tendens til usikker gang.
Guldcitat:
"Jamen hun er jo glad for det, jamen de (Red. døtre) har begge to sådan
snakket meget om, at jeg skulle få sådan en."
-
Johanne
Guldcitatet illustrerer første og sidste del af den analytiske tekst, navnligt at de pårørende er
glade for, at informanterne har fået deres rollatorer. Desuden har nogle af de pårørende også
været med i processen og motiveret informanterne til at få deres rollator. Hvad guldcitatet
ikke dækker, er Hermanns udtalelse om, at han ikke har hørt sine pårørende udtale sig om
rollatoren.
Da der er valgt et enkelt guldcitat, der skal være illustrativt i forhold til den analytiske tekst,
bør det også være dækkende for den analytiske tekst. Ved at guldcitatet belyser de fleste
informanters meninger vurderer vi at guldcitatet er illustrativt i forhold til den analytiske
tekst.
30
Ved en systematisk gennemgang finder vi konsensus blandt informanterne om, at deres pårørende har en positiv holdning til informanternes rollator. Det er påfaldende, at to informanters pårørende har været en fremmende faktor for, at informanterne i sidste ende har fået
deres rollatorer. Dog har Hermans pårørende ikke nævnt noget i forhold til hans erhvervelse
af rollatoren. Ud fra kritisk commonsense-forståelse (26) kan vi antage én af følgende forklaringer; enten forventede familien, at Hermanns erhvervelse af rollator kom som en selvfølge, da han var dårligt gående. Erhvervelsen virkede dermed naturligt og ikke nævneværdig. En anden mulighed var, at Hermann kommer af en familie, hvor man ikke kommenterer
på en miskrediterende egenskab.
Alle fire informanter har hver en meningsbærende enhed, som den analytiske tekst er baseret
på. Dermed har alle informanter en lige stor del af det samlede billede, dog er Hermanns
udtalelse kun svagt repræsenteret grundet hans pårørendes passivitet.
Dem man møder
Ud fra de meningsbærende enheder er den analytiske tekst udarbejdet:
Vilhelm og Johanne har oplevet at dem, de møder på gaden er positivt stemt over for dem,
når de kommer gående med deres rollatorer. Johanne oplever, at dét at købe ind med rollatoren ikke er noget særligt, da der er mange andre, der bruger rollatorer i Brugsen. Vilhelm
har kun oplevet at én person har reageret på hans rollator, og det var ved at fortælle, at vedkommende synes, han havde en flot rollator.
Guldcitat:
“Ja der var en, der stoppede mig, det var også, hvordan var det, hun sagde?
Ja hun sagde, at det var et flot køretøj.”
-
Vilhelm
Ved sammenligning kan vi se, at de sidste linjer med komplimenter er illustreret af guldcitatet. De første linjer med Johanne er ikke illustreret af guldcitatet. Da begge informanter
har haft positive oplevelser med rollatoren og dem, man møder, er guldcitatet alligevel dækkende.
31
Ved systematisk gennemgang af data fandt vi ingen modsigelser. Der findes ikke forskel på
de meningsbærende enheder og i den kontekst, de er taget ud fra.
I denne subgruppe er der kun to informanter, der har udtalt sig om temaet, med én meningsbærende enhed hver. Dette er ikke repræsentativt for den samlede gruppe af informanter.
Herman og Jesper er ikke repræsenteret i denne subgruppe, da de udelukkende svarer nej og
ikke kommer med et uddybende svar om, hvorvidt de er blevet mødt anderledes, efter at de
hver har fået deres rollator.
Opsummering
Når det kommer til bevilling af rollatorer, er de nære pårørende en potentiel samarbejdspartner, da de ofte vil være interesseret i deres familiemedlems velvære. Det kan ofte være tilfældet, at de pårørende har set rollatoren som en nødvendighed og har advokeret for, at informanten skal have én. Ligeledes ses en positiv respons fra dem, man møder i offentligheden. Når informanterne med rollatorer er ude, er dem, man møder som oftest hjælpsomme
og støttende. Omgivelserne er således en støtte, da informanterne fik en rollator.
Resume af resultater
Det blev fundet, at de informanter, der nyligt har fået visiteret en rollator, har en forventning
om nedsat handlekompetence. Denne forventning italesættes ved, at de pågældende informanter bruger betegnelsen “gammel” om brugere med rollator. Forventningen kan meget
vel påvirke informanternes evne til at acceptere rollatoren og bruge den i hverdagen. Der
blev fundet, at de informanter, der havde kendskab til rollatoren i forvejen eller havde haft
rollatoren i en periode, havde forkastet denne forventning og aktivt brugte rollatoren i hverdagen. Yderligere kunne Jesper se stor fordel i at anvende rollatoren og anbefalede den til
andre.
Det blev fundet, at de pårørende kan være en stor ressource i forbindelse med anskaffelse af
rollatorer, da informanterne giver udtryk for, at de pårørende var positivt indstillet over for
rollatoren og i nogle tilfælde direkte havde ønsket, at informanten fik en rollator. Ligeledes
gav informanterne udtryk for hjælpsomhed blandt dem, man møder. Hjælpsomheden var
32
særlig vigtig i situationer, hvor de fysiske rammer mindskede tilgængeligheden med rollatorer.
Diskussion
Diskussion af resultater
Selvbillede
Under den kvalitative undersøgelse fandt vi frem til, at informanterne sjældent havde gjort
sig tanker om, hvilke ændringer det ville medføre at få en rollator. Til trods for dette gav
informanterne udtryk for, at der med rollatoren fulgte et stigma (10) som gammel, da rollatoren synliggør et nedsat funktionsniveau. Brugere med rollator skiller sig således ud fra
kropsideallet i samfundet (3).
Stigmaet, gammel, mister dog hurtigt sin betydning, efter at informanterne har haft deres
rollator i et stykke tid, og de opdager mulighederne for aktivitetsdeltagelse uden for hjemmet. Det stemmer overens med en undersøgelse fra Canada, hvor undersøgelsens informanter fortæller, at rollatorer er pinlige i starten (12). Oplevelserne har ligheder med Goffmans
teori om stigma. Teorien fastslår, at man tildeler et stigma til en miskrediterende egenskab
som f.eks. at bruge en rollator. Hvis man som normal får brug for en rollator be- eller afkræftes stigmaet gennem erfaringer (10).
I forbindelse med rollatoren har brugerne en forudindtaget holdning omkring, hvad det vil
sige at have en rollator. Denne forudindtagede holdning eksisterer, indtil de selv står med én
eller får dybere kendskab til rollatoren. Dét at bruge en rollator tildeles stigmaet som gammel, hvilket er interessant. Flere af informanterne giver udtryk for, at de dagligt møder rollatorer. Det stemmer overens med, at det i de senere år er blevet almindeligt at se brugere
med rollatorer i gadebilledet (34). Informanterne giver udtryk for, at de ikke ser på brugere
med rollatorer anderledes end folk uden. Der kan derfor være tale om, at stigmaet er centreret
omkring brugeren selv, og at der er tale om et følt stigma. (10).
33
Det følte stigma, gammel, fra brugeren kan have sin baggrund i en forventning til, hvordan
en rollator vil påvirke brugerens mulige aktivitetsdeltagelse, og synliggøre brugerens nedsatte evne til at deltage i aktiviteter.
Identitet skabes igennem samspil med andre. Når man indgår i en gruppe, tilegner vi os en
social identitet med de normer og værdier, den repræsenterer. I forbindelse med den sociale
identitet tilegner man sig roller, og der skabes forventninger til andre og individet selv (3,10).
Forventningen om en ændring i aktivitetsbalancen kan give anledning til frygt for tab af en
eller flere identitetsdannende roller og brugernes selvbillede (11). Dermed giver frygten for
en ændring i identitet anledning til modstand mod rollatoren, indtil rollatoren er afprøvet i
brugerens hverdag. Rollatoren er i starten noget, man oplever, men på sigt er det meningen,
at man skal opleve omverdenen med rollatoren. Formålet med en vellykket implementering
er, at rollatoren bliver en del af brugerens identitet (3). I samspil mellem informanters udsagn, den canadiske undersøgelse og teori om identitetsdannelse finder vi, at brugere, der
har haft rollator et stykke tid, ikke oplever sig hindret af rollatoren, men tværtimod er i stand
til at udføre de samme eller flere aktiviteter end før.
Accept
Det vil for langt de fleste brugere tage tid at vænne sig til at bruge rollator. Der skabes en ny
virkelighed med et nyt selvbillede, som skal blive en del af brugeren.
Informanterne giver udtryk for at udskyde rollator, da de hellere vil bruge stok eller støtte
sig til vægge eller andre genstande. Udover at informanterne kan have øget risiko for fald,
har disse kompensatoriske strategier (11) også begrænsninger i hvilke aktiviteter, der er mulige.
I Mobility Aids And the Elderly Client, som er en del af en større undersøgelse, udtaler de
interviewede sygeplejesker, for at de ældre kan opfatte rollatoren som en forlængelse af sig
selv (3), skal de udforske komplekse mentale processor, der er under indflydelse af indre og
ydre kræfter (8). Nogle af informanterne giver udtryk for et stigma i forbindelse med anvendelse af rollator. Det bliver bakket op af en ældre undersøgelse fra 1997, der fandt, at de
ældre fandt rollatoren pinlig i starten (12). Her fortæller undersøgelsens informanter også, at
rollatoren ikke er tiltalende. Det kan bevirke, at informanterne begynder anvende sløring
34
som mestringsstrategi. Dette betyder, at de eksempelvis ikke ønsker at anvende rollatoren i
det offentlige rum eller helt undlader at bruge den, da de ikke ønsker at få stigmaet gammel
(10).
Informanter, der har haft rollator i kort tid, har oplevelsen af, at hjælpemidlet besværliggører
tilværelsen. Med tiden giver informanterne udtryk for at have vænnet sig til at bruge rollatoren, og den bliver således en ressource i hverdagen, der muliggør betydningsfulde aktiviteter. En svensk artikel fra 2003, der gennem kritisk litteraturlæsning vurderes grundigt, (35)
bekræfter vores resultater om, at hjælpemidlet kan besværliggøre tilværelsen. Oplevelsen af,
at hjælpemidlet til at starte med er besværligt og til tider en hindring, stemmer overens med,
at brugere tidligt i forløbet ifølge Cook and Hussey er novicer (36).
Der ses forskel mellem vores informanters forløb. Det stemmer overens med den svenske
undersøgelse fra 2003, hvor det findes, at brugere med rollatorer kan deles ind i tre grupper:
The pragmatic-, The reluctant- og The Ambivalent user. Ser vi på kategorierne, passer Jesper
og Holger ind i the pragmatic, da de har vejet for og imod og har valgt at anvende rollatoren,
grundet dens fordele i hverdagen. Johanne og Vilhelm er derimod The reluctant og har været
tøvende med at inddrage rollatoren i hverdagen, men har grundet dens muligheder og deres
behov endt med at bruge den alligevel (35).
Gennem den kvalitative undersøgelse fandt vi, at de informanter, der havde tidligere kendskab til rollatoren, var langt hurtigere til at tage den til sig. Informanternes kendskab til rollatoren kommer fra nære pårørende eller tidligere arbejde inden for sundhedssektoren. Gennem kendskabet vil der således være en referenceramme med færre fordomme til brugen af
rollatoren, hvilket forebygger, at der opstår et stigma (10).
Med alderen fandt informanterne det nemmere at acceptere behovet for en rollator. Dette
støttes af fund i den amerikanske undersøgelse, Mobility Aids and the Elderly Client, hvor
sygeplejersker beskriver brugere, der med alderen oplever forringet gangfunktion, som medfører et behov for mobilitetshjælpemidler. (8). Ud fra et dansk vidensnotat fra 2014 ser vi,
at der kommer brugere af rollatorer over 65, flere endnu efter 80 og at der kommer flere
jævnaldrende med rollatorer med alderen (34,37). Det, at man ser flere, vil kunne medføre,
at det er nemmere at acceptere behovet for en rollator. Det, at man ikke skiller sig ud, er med
til at forhindre et følt stigma, der ellers kan opstå, og eventuelle fordomme, som brugerne
35
har haft, bliver afkræftet. Ved at det følte stigma afkræftes, mindskes risikoen for, at brugere
forsøger at sløre stigmaet, og derved forsøger at undgå at anvende hjælpemidlet (10).
I undersøgelsen fra Australien fortæller en informant, at det ikke er rollatoren, der er problemet, men det, at den viser en fysisk funktionsnedsættelse, der er problemet (12). Fra gerontopsykologien ved vi, at der er forskel på, hvordan man ser gamle og ældre (1). Så hvis man
er kommet i en passende aldersgruppe for ikke at kunne klare sig selv, bliver denne egenskab
mindre miskrediterende (10).
Tilgængelighed
Tilgængeligheden udenfor informanternes hjem var en problematik, vi ikke havde forventet
at få ud af vores interviews. Informanterne udtrykker en bekymring for at komme med busserne med rollatoren, da det er sjældent, at bussen kører ind til kantstenen, og der er trin i
bussen. Med de nye busser i Århus kommune kunne man have en formodning om, at det er
nemmere for informanter med rollatorer at komme med bussen, da de kan sænkes og har en
indbygget rampe, men et høringssvar fra Århus handicapråd viser, at det ikke er tilfældet.
Ramperne i busserne bliver ikke foldet ud (38).
Når informanterne ikke kan komme med i bussen, har de en tendens til at bestille Flextrafik
mod betaling (39) eller benytter sig af deres stok i busser. Jævnfør FN’s handicapkonvention
stræbes der efter effektiv deltagelse og inklusion i samfundet for alle (6). Det harmonerer
ikke med, at brugere med rollator ikke effektivt kan anvende offentlig transport og derfor
vælger at tage Flextrafik eller vælger at gå med en stok, selvom stokken ikke giver nok støtte
og balance til informanten.
Informanterne udtrykker, at der på trods af hjælpemidlet er en ubalance i kontaktfladen mellem mennesket og konteksten (omgivelser) (36). Når brugere får tildelt en rollator, er det ud
fra et skøn om, hvad de vil bruge den til, og hvor de skal bruge den (22). Omgivelserne er
en vigtig faktor for at bestemme hvilken type hjælpemiddel, der er bedst til den enkelte bruger. For at evaluere det hjælpemiddel, der skal visiteres, eller om det eksisterende er det
rigtige, bruges Human Activity Assistive Technology (HAAT) (36).
36
Ved at der er en ubalance i kontaktfladen mellem person og omgivelser, kan brugere med
rollatorer ikke udføre de aktiviteter, som brugerne plejer. Når det skyldes udefrakommende
påvirkninger som tilgængeligheden udenfor, er der tale om aktivitetsdeprivation (14).
Aktivitetsdeprivationen ses f.eks., når brugeren ikke kan komme med bussen og dermed ikke
kan komme til den ønskede destination. Aktivitetsdeprivationen kan også ses ved, at brugeren ikke kan komme op eller ned af trapper ved apoteket, da der ingen mulighed for at
komme op med rollator forefindes. Hvis vi ser på FN’s handicapkonvention (6), skal handicappede have mulighed for inklusion og deltagelse i samfundet.
Informanterne fortæller, at tunge døre er svære at komme igennem med rollator, hvilket
stemmer overens med en undersøgelse fra 2007, hvor mennesker over 80år bliver spurgt ind
til, hvordan de har det med deres mobilitetshjælpemidler (40). Undersøgelsens informanter
svarer, at det er upraktisk at komme igennem døre og gå på hældninger med rollatoren, hvilket også underbygger vores informanters oplevelser af underlag, der ikke ligger plant såsom
fliser, der blokerer for rollatoren. Desuden kan aktivitetsbalancen ende ud i aktivitetsubalance, hvis aktiviteten bliver for svær at gennemføre (13), dvs., at der sættes for mange krav
til brugere med rollatorer, når de står overfor at skulle forcere en trappe eller holde en tung
dør åben, mens de skal igennem med rollatoren. Når aktivitetsubalancen forekommer, kan
det føre til forringet livskvalitet for brugerne, hvis de vælger helt at undlade at udføre aktiviteten (14), som her er at tage ud af eget hjem og ind til byen.
Sociale Omgivelser
Begrebet social kapital rummer sammenhængskraften, normer om gensidig hjælp, tillid og
andre kendetegn ved den sociale struktur, der giver ressourcer til det enkelte menneske og
fællesskabet (2).
Informanterne har tillid til deres pårørende, da informanterne respekterer de pårørendes meninger, og det tyder på, at pårørendes og informanternes indbyrdes sociale kapital er høj.
Bondingen, der en del af den sociale kapital, gør det nemmere for informanterne at acceptere
et hjælpemiddel, da de har deres pårørendes støtte (14).
37
Informanterne udtrykker, at de møder ikke negative holdninger og udsagn fra dem, man møder. Det ses ved, at informanterne giver udtryk for, at dem, man møder udviser hjælpsomhed.
At vores informanter ikke har mødt negative holdninger fra dem, man møder, finder vi også
en artikel fra Australien (12). Dog fortæller en informant i en svensk undersøgelse fra 2009,
at hun hellere vil være på lokalcenteret, da de er mere hjælpsomme der end på et mere offentligt sted (41). Ifølge epidemiologiforskerne Ichiro Kawachi og Lisa Berkman er en af
grundene til, at brugere med rollatorer ikke møder negative holdninger, at dem, man møder
har en høj social kapital i deres lokalområde. Hvis lokalområdet, som brugerne med rollatorer bor i, havde haft en lav social kapital, havde dem, man møder måske ikke haft en positiv
indstilling, været hjælpsomme og respekteret andre mennesker på samme måde, som de gør
(3).
Informanternes møde med dem, man møder har udelukkende været positivt. Informanternes
usikkerhed bunder i, hvad de tror, dem, man møder tænker om dem, når de bruger rollatoren,
frem for hvad dem, man møder rent faktisk tænker. Det bliver underbygget i en svensk undersøgelse fra 2007 (40), hvor brugere med mobilitetshjælpemidler bliver mødt med respekt
og accept fra dem, man møder. På trods denne respekt og accept var der i samme undersøgelse enkelte brugere af mobilitetshjælpemidler, der undlod at bruge deres mobilitetshjælpemidler uden for hjemmet, da de frygter for omgivelserne (40). I den australske artikel fra
1997 fortæller informanterne dog, at angsten for rollatoren hænger sammen med, at rollatoren er et tegn på nedsat funktion frem for reaktioner fra dem, man møder (40). Angsten
underbygges af Goffmans teori om det følte stigma, der ikke nødvendigvis behøver at blive
udøvet af omgivelserne, men udelukkende er til stede hos brugerne selv (10).
Diskussion af metode
Forforståelse
38
Intentionen med at beskrive forforståelsen var, at vi derved bevidst kunne lægge den fra os
i udarbejdelsen af interviewguide og i analysen, så forforståelsen ikke styrede interviewspørgsmålene, og vi derved lavede en negeret opfordring (kilde).
Bevidstheden om interviewerens forforståelse kan påvirke den måde, der spørges på, hvis
intervieweren afviger fra interviewguiden. Da vi kom på afveje i vores interviewguide, kom
vi til at lede efter bekræftelse på vores forforståelse ved, at vi stillede ledende- og konkluderende spørgsmål. Dette gjorde, at vi ofte fik ”Ja/nej”-besvarelser, hvilket er ubrugeligt, når
man leder efter meningsbærende enheder.
Design
Ved at bruge en kvalitativ undersøgelsesmetode kan vi undersøge, hvordan et fænomen opleves. Da vores problemstilling handler om fænomenet; hvordan brugere med rollatorer ser
på sig selv i forbindelse med at få en rollator, er den kvalitativ undersøgelsesmetode velegnet. Med den kvalitative undersøgelsesmetode kan vi ikke måle på graden af enighed i udsagn omkring fordomme i forhold til rollatoren. Derimod kan vi udforske informanternes
individuelle livsverden og få beskrivelser af oplevelser og meninger og kan derfor ikke reproduceres hos andre informanter. Den viden, der bliver indsamlet i en kvalitativ undersøgelse, kan ligeledes ikke sige noget generelt om, hvordan befolkningen ser på fænomenet.
Et semistruktureret interview giver åbenhed til at tilpasse sig til informanternes svar, til gengæld kan man få information, der ikke svarer til det, der bliver spurgt om. Ved at lave et
struktureret interview får man udelukkende svar på det, man spørger ind til og ikke nye informationer, der kan bidrage med uventet ny viden. Vi har haft overvejelser om et fokusgruppeinterview, da det kunne give nogle flere spontane og emotionelle synspunkter på vores problemstilling, grundet det sociale samspil. Vi holdte fast i det semistrukturerede interview, da der kunne være opstået stilhed i gruppen eller hos en enkelt informant, og dermed
kunne nogle informanter dominere.
Litteratursøgning
39
Til diskussionen foretog vi en ny søgning med nye søgeord. Hvor vi fandt, at fordelen ved
at søge på mobility aids i litteratursøgningen til problembaggrunden og skifte til mobility
devices til at finde litteratur til diskussion af resultater er, at vi dermed kunne finde litteratur,
der var til forskel fra litteraturen i problembaggrunden. Vi fandt ud af, at ulempen ved denne
fremgangsmåde var, at mobility aids ikke blev brugt til nyere litteratur, og derfor kan problembaggrunden være udateret.
Dataindsamling
Interviewguiden blev udarbejdet efter et semistruktureret interview. Under implementeringen af interviewguiden anvendte vi den fænomenologiske tilgang, dvs. at vi var dynamiske.
Denne fremgangsmåde er dog på bekostning af en struktureret datamængde. Den dynamiske
implementering er en fordel, da det stimulerer til at tale om oplevelser og følelser og giver
de mest spontane svar, hvilket ikke er tilfældet med en struktureret datamængde.
Hvis vi havde brugt flere dybere spørgsmål f.eks. hvordan eller forklar efter kortfattede svar,
kan man afklare betydningen af svarene med henblik på at få flere nuancer til kategorierne,
som dannes i analysen. De åbne spørgsmål blev ofte fulgt op med ledende spørgsmål pga.
stilhed eller korte svar fra informanterne. Problemet med de ledende spørgsmål er, at de
repræsenterer en bestemt type af spørgsmål, der fører til en specifik svarstil.
Hvis vi havde valgt, at informanterne havde gennemlæst interviewguiden inden interviewet,
kunne vi have fået svar, der var mere på linje med, hvad vi søgte, men det ville have været
på bekostning af informanternes første indskydelse, når de hører spørgsmålet, og dermed får
vi udelukkende de svar, vi søger og ikke andre svar, der giver et mere nuanceret billede af
informanternes livsverden. Hvis informanterne havde set interviewguiden inden, ville det
ligeledes have været imod den fænomenologiske tilgang.
Pilotinterview
40
Pilotinterview blev brugt til at tilpasse spørgsmålenes forståelighed i interviewguiden. Pilotinformanten var sammenlignelig, da alderen passede, og i forhold til rolleændringen havde
pilotinformanten haft en kørestol i ca. et år og haft rollator tidligere. Da pilotinformanten
ikke er i samme situation som informanterne, ift. at brugen af rollatoren er mere end et år
tilbage, havde det den påvirkning på interviewet, at det var svært for pilotinformanten at
huske dele omkring startperioden med rollatoren. Udover det tidsmæssige perspektiv passede kriterierne til pilotinformanten.
Hvis pilotinterviewet var blevet hørt igennem med fokus på formuleringen af de skrevne
spørgsmål, kunne vi have set, om der var formuleret mange ledende spørgsmål, eller om man
omformulerede de åbne til ledende - eller lukkede spørgsmål for at være mere opmærksom
på formuleringer i de gældende interviews.
Informanter (materiale)
Vi startede ud med at kontakte ergoterapeuter på lokalcentre og flere afdelinger af Ældresagen og bad dem om at finde informanter til os. Disse instanser har adgang til informationer,
som vi ikke har adgang til og dermed kan finde frem til de potentielle informanter, som
passer til de opstillede kriterier. De ergoterapeuter, der har vist sig hjælpsomme, har til gengæld haft et problem med at skulle finde potentielle informanter, der har fået deres rollator
inden for det sidste år, da ældre er begyndt at anskaffe sig deres rollatorer i byggemarkeder.
Vi blev bl.a. henvist til at gå på lokalcentrene og møde de potentielle informanter direkte
der, men derved kom vi også i kontakt med enkelte, som ikke passede ind i vores kriterier.
Databearbejdning
41
Vi valgte at analysere dataene ud fra Malteruds systematiske tekstkondensering, da metoden
er detaljeret og struktureret. Metoden giver mulighed for at lave en tværgående analyse, så
resultaterne beror på temaerne frem for hver enkel informant (27). Ulempen ved at bruge
systematisk tekstkondensering er, at man ikke kommer så dybt i analysen, fordi man ikke
får selvforståelse, kritiske commonsense-forståelse og teoretisk forståelse fra Kvale/Brinkmanns meningsfortolkning (26). Derfor besluttede vi os for at inddrage kritisk commonsense-forståelse i analyseprocessen, som har været en fordel de steder, hvor der er blevet
svaret med tavshed eller med et andet emne. Det har vist sig, at vi skulle have taget selvforståelse med i processen, da vi har været interesseret i rolleændringen (24) ved at få en rollator.
En erfaring, vi har gjort os under analyseprocessen, er, at man ikke kan lave kategorier direkte ud fra det overordnede syn på koderne, men man skal ned i koderne og se på, hvad der
står i de meningsbærende enheder for at samle dem i kategorier. Den erfaring gjorde vi på
baggrund af en undring af, hvorfor nogle citater var i en kategorisering, og hvorfor nogle
citater var udeladt, som vi var nødt til at tilføje senere hen. Dermed var nogle af informanterne ikke repræsenteret i alle temaer i den første udarbejdelse af matricen.
Observatørtriangulering har haft sin fordel under transskriberingen, hvor transskribenten
ikke altid har kunnet høre, hvad der er blevet sagt, så ved at en ny lytter optagelserne af
interviewene igennem med fokus på de utydelige dele, har vi kunnet få en ren transskription.
Af samme grund gennemgik vi Vilhelm to gange i kodningen og fik flere og mere nuancerede udtalelser fra denne informant, som vi ligeledes kunne have fået fra de andre informanter, hvis vi havde gennemgået kodningen igen, og evt. fået mere nuancerede resultater. Da
vi ikke stødte på de samme forståelsesmæssige udfordringer ved de andre informanter som
Vilhelm, fik de ikke en sekundær gennemgang.
Ved temaet tilgængelighed er der kun medtaget udendørs tilgængelighed og ikke indendørs.
Det var oplagt at lave to subgrupper med temaet for at få det hele med og få den vinkel på
rollatoren med det. Dog er det kun Johanne, som har udtalt noget om den indendørs tilgængelighed, derved blev den subgruppe ikke repræsenteret i analysen for alle informanterne.
42
Etik
Vi har interviewet fem informanter. Ved det ene af de fem interviews opstod der tvivl om,
hvorvidt informanten forstod, hvad informanten deltog i. Informanten spurgte gentagende
gange, hvad formålet med interviewet var og spurgte ind til ting lige efter, at der var forklaret, hvad det var. Der kunne være tale om dårlig hørelse, men da intervieweren og observatøren flere gange oplevede misforståelser omkring interviewets formål, virkede det til at
være andet end dårlig hørelse. Hvis vi havde valgt at bruge interviewet, kunne der drages
tvivl om, det sagte egentlig var det, informanten mente. I telefonsamtalerne med informanten
opstod der ingen misforståelser, og det virkede til, at informanten vidste, hvad informanten
skulle deltage i, og derfor blev informanten ikke fravalgt på daværende tidspunkt. På baggrund af selve interviewet valgte vi at sortere informanten fra og beholde de fire andre informanter. Vi havde forsøgt at tydeliggøre vores hensigt med interviewet ved at sende breve,
som indeholdt forskellig information.
Ud fra samtykkeerklæringen og deltagelsesinformation fra brevet er der givet mundtlig information om metode, ulemper og fordele, hvor der er skrevet formålet i brevet. Vi har skrevet under på at have givet informanterne denne information mundtligt. Hvorvidt informanterne i tilstrækkelig grad er blevet informeret, kan være tvivlsomt, men informanterne har
fået forklaret anonymitet, og hvordan dette praktiseres i analysen overfor informanterne,
samt at de bliver optaget (33).
De har haft muligheden for at komme med spørgsmål til os, inden de skrev under, hvis ikke
de fandt den mundtlige information tilstrækkelig (Bilag 5).
Der kan opstå emotionelt ubehag i forbindelse med at tale om de negative sider af problemstillingen. Vi har prøvet at minimere ubehaget ved at stille neutrale åbne spørgsmål, som
lægger op til informanternes egne holdninger, og i resultatafsnittet har vi valgt at anonymisere informanterne. Anonymiseringen sker ved, at bopæl og navn ikke bliver nævnt.
Da undersøgelsens resultat kan bidrage til implementeringen af hjælpemidler, finder vi det
relevant at udstille informanternes livsverden.
43
Validitet/troværdighed
Udtrykket troværdighed bruges i vores projekt frem for validitet. Troværdighed handler om
man kan tro på at resultaterne er sande ved, at alle vinkler og meninger, som informanterne
kommer med, er fremstillet (31). Vi har løbende forsøgt at gøre projektet troværdigt. Vi har
valgt metoden på baggrund af problemstillingen og metoden påvirker resultaternes troværdighed.
I interviewguiden er der udformet åbne spørgsmål men under interviewene måtte nogle
spørgsmål gøres mere specifikke, og i enkelte tilfælde lukkede spørgsmål, da nogle af informanterne havde behov for mere afgrænsede spørgsmål. Vi kunne have anvendt yderligere
opfølgende spørgsmål for at få et mere fyldestgørende billede at informanternes livsverden
(26). Dermed ville vi have haft mulighed for at højne undersøgelsens troværdighed.
Vi højnede troværdigheden i vores analyse ved at kontrollere, om vores forståelse stemte
overens med informanternes holdninger, ved at anvende Amadeo Giorgis fænomenologiske
analyse (27). Under analysen kontrollerede vi om citaterne var dækkende for informanternes
oprindelige holdninger ved at rekontekstualisere med den oprindelige transskription. Da informanterne ikke har kontrolleret resultaterne, er vores troværdighed påvirket, da vi ikke har
mulighed for at for at få respons på hvorvidt de er enige i vores fortolkning af deres livsverden.
Ved at vi holder vores resultater op imod både teori og forskning i diskussionen sikrede vi
os at resultaterne var troværdige med observatør-, kilde- og teoritriangulering (27). Vi har
primært fundet forskning der understøtter resultaterne og en artikel der modsiger vores resultater (41).
44
Reliabilitet/pålidelighed
Udtrykket pålidelighed bruges frem for reliabilitet. Ud fra beskrivende procedurer i metoden
kan man sikre pålideligheden ved at andre kan gentage metoden og få samme resultat (31).
I vores metodeafsnit har vi beskrevet, hvordan der er fundet kilder og litteratur til projektet.
Vi har ikke beskrevet alle vores kilder der er fundet ud fra de forskellige måder vi har søgt
på. Det er muligt at gentage søgningerne ved at se på søgeord, søgestrategi, hjemmesider og
databaser. Det er gennemsigtigt i forhold til beskrivelsen af databearbejdningen, der er foretaget (31).
I dataindsamling er der gennemsigtighed i forhold til omstændighederne omkring interviewet. Ændringerne efter pilotinterviewet er forklaret, så det er forståeligt, hvordan vi er
kommet frem til interviewguiden.
Inklusionskriteriet for informanterne; rollatoren skal anvendes maks. tre gange om ugen til
offentlige gøremål, blev ikke overholdt ved, at informanterne, der anvendte deres rollator
mere, ikke blev sorteret fra. Den undladte frasortering gør, at det ikke at pålideligt (31). Hvis
vi havde overholdt inklusionskriteriet, skulle nogle af informanterne ekskluderes, og det
havde indsnævret vores datamængde betydeligt. Ligeledes kunne vi ikke have fået de synsvinkler, som informanterne, der har accepteret rollatoren tidligt, har. Inklusionskriteriet blev
bibeholdt, da vi ikke kunne opnå datamætning uden. De andre inklusion- og eksklusionskriterier er fulgt og beskrevet, så der er gennemsigtighed.
Under metode i dataindsamling, er der ikke gennemsigtighed hvilket mindsker pålideligheden, da det ikke er tydeliggjort, hvordan vi anonymiserer eller, hvordan vi meddeler informanterne om formålet og hvordan dataene efterfølgende behandles. Dog er der beskrevet,
hvordan vi informerer via brev og mundtlig information under materiale.
Databearbejdning i metodeafsnittet opfylder kravet om pålidelighed (31) ved, at der er beskrevet under hvert tema, hvad der sammenlignes, og hvor der bruges systematisk gennemgang af data (27) og kritisk commonsense-forståelse (26) til analyse af resultaterne.
Interviewguiden er en essentiel del til at gøre at en undersøgelse opfylder kravet om pålidelighed, så undersøgelsen kan foretages igen med henblik på at se om der forekommer ændringer i informanternes svar. I forbindelse med interviewene har vi imidlertid valgt at lave
45
undersøgelsen fleksibel (42). Denne fleksibilitet betyder, at vi har ofret pålidelighed, og således har givet plads til at kunne vige fra interviewguiden (42), til fordel for et mere fleksibelt
interview, hvor det er muligt at gå i dybden med uforudsete problemstillinger.
Risikoen, ved at gøre en undersøgelse fleksibel, er, at vi, ved at vige fra interviewguiden,
ender med at stille spørgsmål, der er af en ledende, eller lukket karakter, da formuleringen
ikke er bearbejdet forud for interviewet. Herudover er der risiko for, at vi ikke får alle de
ønskede informationer, da et fleksibelt interview mindsker overblikket over hvilke informationer, der er givet af informanten. Det stiller store krav til intervieweren overblik og evne
til at formulere sig klart og åbent (26).
Konklusion
I dette afsnit besvarer vi vores problemstilling: Hvordan ser brugere af rollatorer over 60 år
på sig selv, og hvilke konsekvenser har det for aktivitetsdeltagelsen i hverdagen?
Ud fra vores informanter og den teori og forskning vi har sammenlignet vores resultater med,
kan vi konkludere, at brugere af rollator over 60 år oplever et følt stigma som gammel. Stigmaet bliver defineret med betegnelserne syg og svagelig. Det følte stigma forekommer særligt, mens de stadig er novicer i at bruge rollatoren. Brugere med rollator anvender dog ikke
dette stigma til at beskrive andre brugere. En af forklaringerne på, at der ingen forskel er på,
hvordan andre brugere med rollator bliver oplevet, er, at der er kommet flere rollatorer i
gadebilledet. Til trods for denne udvikling kan vi konkludere, at der stadig opleves et følt
stigma. Det følte stigma er et udtryk for, at det tager tid at acceptere rollatoren, da man venter
med at anskaffe sig én, til der er for stor skævvridning i ens aktivitetsbalance. En af de ting,
der kan hjælpe i processen af at acceptere behovet for en rollator, er de pårørende.
Der er blandt brugerne i opstartsfasen en forventning om, at tilgængelighed er en større barriere for aktivitetsdeltagelse. Vi har fundet, at brugerne oplever udfordringer vedrørende
tunge døre, kantsten og trapper. Til gengæld er dem, man møder på gaden hjælpsomme med
at overkomme fysiske barrierer.
46
Da vi har mange ledende spørgsmål og få opfølgende spørgsmål, opnår vi en udvikling fra
forforståelse til efterforståelse, der er relativt begrænset, da det ikke viser hele informanternes sandhed. I projektet besvarer vi problemstillingen, men grundet vores udførsel af metoden til dataindsamling overses dele af informanternes livsverden, der kunne have betydning
for problemstillingen. Dermed kan en videre undersøgelse være interessant.
Der er forsøgt at belyse den sandhed, som informanterne kommer med ved at inddrage modsigende udsagn fra informanterne. Ved at vi har litteratur, der bekræfter vores fund, styrker
det troværdigheden, men da vi kun har fundet lidt litteratur, der afkræfter vores fund, kan
det skyldes, at området ikke er tilstrækkeligt belyst.
Metoden er gennemsigtig. På baggrund af den beskrevne metode kan andre følge bearbejdelsen af vores data. Derved opfylder metoden kravet om pålidelighed. Da vi har afveget fra
interviewguiden, bliver dataindsamlingen svær at gentage. Et kriterie blev ikke overholdt.
Kriteriet, rollatoren skal anvendes maks. tre gange om ugen til offentlige gøremål, ville have
resulteret i en uhensigtsmæssig indsnævring af målgruppen, som ikke ville kunne gennemføres i praksis. Da kriteriet ikke blev fulgt, mindskes pålideligheden.
Projektet har vist, at brugere med rollator oplever et følt stigma, når de modtager rollatoren.
Det følte stigma påvirker brugernes implementering og anvendelse af rollatoren, grundet
fordomme om de fysiske barrierer. Vi fandt igennem projektet flere sekundære fund der,
hvis udforsket kunne belyse problemstillingen yderligere.
Perspektivering
Det er vores mål med dette projekt at motivere til mere omfattende instruktion i, hvordan
rollatoren manøvreres, og hvordan man hensigtsmæssigt betjener rollatoren. Det vil være
hensigtsmæssigt med en instruktion, der tog udgangspunkt i at afkræfte evt. fordomme omkring rollatoren.
Den udførte undersøgelse er lavet på en lille mængde informanter. Den giver således udtryk
for en mulig tendens i befolkningen, men er ikke bred nok til, at det kan siges med sikkerhed,
hvor udbredt denne tendens er. Der er ekstern litteratur, der bakker op omkring vores fund,
47
og derfor er der grundlag for at foretage yderligere undersøgelse om, hvorvidt de holdninger
vi er kommet frem til, er gældende for brugere med rollatorer i Danmark.
I forbindelse med vores undersøgelse er vi kommet frem til, at ikke alle af vores informanter
får opfølgning eller tilpasning af rollatoren. Da rollatorer i stigende grad bliver tilgængelig i
almen handel, kan rollatoren på sigt blive et forbrugsgode. Dermed risikerer brugere, at introduktion i brug og valg af rollator ikke sker af en fagperson, men tværtimod af brugeren
selv. Herudover kunne denne udvikling resultere i mindre eller ingen opfølgning. Dette kan
meget vel lede til køb af rollatorer, der ikke passer til den enkelte bruger, og derfor medfører
yderligere funktionsnedsættelser på sigt.
Derfor er det særligt vigtigt at overveje, hvordan man i fremtiden følger op på erhvervelsen
af rollatorer, og hvordan man kan hjælpe brugeren til at anvende den i en aktiv og deltagende
hverdag.
Da vi har fundet, at der er udfordringer i forhold til tilgængeligheden i busser, kan dette være
interessant at undersøge. Der kan undersøges i forhold til reglerne, der er for busser, og hvad
der så udføres i praksis. Herunder kan der nærmere kommes ind på, om alle busser kører helt
ind til kantstenen, om det er muligt at parkere sin rollator i bussen, og hvor meget hjælp
tilbyder buschaufførerne.
48
Litteraturliste
(1) Solem PE. Aldring og social deltagelse. In: Larsen L, editor. Gerontopsykologi : det
aldrende menneskes psykologi. 1st ed. Århus: Aarhus Universitetsforlag; 2007. p. 95-120.
(2) Andersen PT, Petersen LF. Lokalsamfund pg sociale netværk. In: Schrøder I, Schultz
Petersen K, editors. Sociologi og rehabilitering. 1st ed. Kbh.: Munksgaard; 2012. p. 93104.
(3) Bjørnlund IBT, Jessen K. Funktionsnedsættelse, krop og identitet. . In: Schrøder I, Petersen KS, editors. Sociologi og rehabilitering. 1st ed. Kbh.: Munksgaard; 2012. p. 159176.
(4) Danmarks Statistik. Vi bliver flere ældre - Danmaks Statistik. 2010; Available at:
http://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-05-18-Flere-aeldre. Accessed
06/06, 2015.
(5) Hansen EM. Mobilitetshjælpemidler til voksne - Hjælpemidler, der virker. Aktuel
forskningsbaseret viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats. . Socialstyrelsen: Lysemose C. Müller M.; 2014.
(6) De Forenede Nationer. Konventionen - om rettigheder for personer med handicap.
2008.
(7) Widrick RM, Raskin JD. Age-related stigma and the golden section hypothesis. AGING MENT HEALTH 2010 05;14(4):375-385.
(8) Rush KL OL. Mobility aids and the elderly client. Journal of Gerontological Nursing
1997;23(1):7-15.
(9) Resnik L, Allen S, Isenstadt D, Wasserman M, Iezzoni L. Perspectives on Use of Mobility Aids in a Diverse Population of Seniors: Implications for Intervention. Disability and
health journal 2009;2(2):77-85.
(10) Goffman E. Stigma : om afvigerens sociale identitet. 2nd ed. Frederiksberg: Samfundslitteratur; 2009.
(11) Kielhofner G. MOHO-modellen : modellen for menneskelig aktivitet : ergoterapi til
uddannelse og praksis. 2nd ed. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2010.
(12) Pippin K. Designing devices that are acceptable to the frail elderly: a new understanding based upon how older people perceive a walker. Technology and Disability
1997;7(1):93-102.
(13) Backman CL. Occupational balance and Well-being. In: Christiansen C, Townsend E,
editors. Introduction to occupation, the art and science of living. 1st ed.: Pearson Education; 2010. p. 231-246.
49
(14) Whiteford G. Occupational deprevation: understanding limited participation. In:
Christiansen C, Townsend E, editors. Introduction to occupation, the art and science of living. 1st ed.: Pearson Education; 2010. p. 303-323.
(15) Dekkers M. Ergoterapeutisk undersøgelse : undersøgelse af somatiske patienter. 2nd
ed. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2008.
(16) Å Brandt. Outcomes of Rollator and Powered Wheelchair Interventions - User Satisfaction and ParticipationDivision of Occupational Therapy; 2005.
(17) Townsend E, Polatajko HJ. Menneskelig aktivitet II : en ergoterapeutisk vision om
sundhed, trivsel og retfærdighed muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter. Kbh.:
Nota; 2013.
(18) Bindslev N. Karakteristik af hjælpemiddelformidling. In: Bindslev N., editor. Metodebog i hjælpemiddelformidling. 1st ed. KBH. Danmark,: Munksgaard; 2013. p. 21-36.
(19) Kronlöf GH. ·
Very old persons experiences of daily occupation, occupation of
interest and use of assistive devices. Inst of Medicine. Dept of Public Health and Community Medicine 2007.
(20) Vanaheim EM. Interview med ergoterapeut fra localcenter. 2015.
(21) Chasteen AL, Bhattacharyya S, Horhota, M., Tam, R., Hasher L. How Feelings of
Stereotype Threat Influence Older Adults’ Memory Performance.. Experimental
Aging Research 2005;31(3):235-260.
(22) Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Serviseloven - Bekendtgørelse af lov om social service - retsinformatik.dk. 2015; Available at:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167849. Accessed 06/10, 2015.
(23) Hjælpemiddelbasen. Hjælpemiddelbasen - Rollatorer. Available at: http://www.hmibasen.dk/r9x.asp?linktype=iso&linkinfo=120606. Accessed 04/23, 2015.
(24) Blaakilde AL, Swane CE, Amstrup K. Gerontologi : livet som gammel - en tværfaglig
lærebog i gerontologi. 2nd ed. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2007.
(25) Thisted J,f.1952. Forskningsmetode i praksis : projektorienteret videnskabsteori og
forskningsmetodik. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2010.
(26) Kvale S, Brinkmann S. Interview : en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. 2nd ed. Kbh.: Hans Reitzel; 2009.
(27) Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning : en innføring. 3. utgave ed.
Oslo: Universitetsforlaget; 2011.
(28) Beedholm K. Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område : indblik i videnskabelige metoder. Kbh.: Dansk Sygplejeråd; Nyt Nordisk Forlag; 2011.
50
(29) Klausen R. B., Thomsen M. R., Nielsen M. M. Det skriger langt væk af, at her er
en handicappet. 2013.
(30) Beedholm K. Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område : indblik i videnskabelige metoder. Kbh.: Dansk Sygplejeråd; Nyt Nordisk Forlag; 2011.
(31) Lindahl M, Juhl C,f.1958-06-04. Den sundhedsvidenskabelige opgave - vejledning og
værktøjskasse. 2nd ed. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2010.
(32) Datatilsynet. Datatilsynet: Krav til studerendes specialeopgaver mv.. 2012; Available at: http://www.datatilsynet.dk/erhverv/studerendes-specialeopgaver-mv/krav-til-studerendes-specialeopgaver-mv/. Accessed 04/21, 2015.
(33) World Medical Association. World Medical Association Declaration of Helsinki.
2008; Available at: http://www.wma.net/en/30publications/10policies/b3/17c.pdf. Accessed 04/24, 2015.
(34) Brandt Å. Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling.
(35) Larsson-Lund M, Nygård L. Incorporating or Resisting Assistive Devices: Different Approaches to Achieving a Desired Occupational Self-Image.. O T J R: Occupation, Participation and Health 2003;23(2):67-75.
(36) Cook A. M., Polgar JM, Hussey S. M. Human activity assistive technology model.
Cook & Hussey's assistive technologies : principles and practice St. Louis, Mo.:
Mosby Elsevier; 2008. p. 36-46.
(37) Brandt Å, Christensen A, Grünberger P. Formidling af hjælpemidler til voksne borgere - Sociale indsatser, der virker. . Odense C.: Socialstyrelsen.; 2014.
(38) Stevn L. Høringssvar fra Handicaprådet vedr. principper for kollektiv trafik. 2009.
(39) Midttrafik. Handicapkørsel | midttradik.dk. Available at: https://www.midttrafik.dk/flextrafik/handicapkoersel.aspx. Accessed 06/10, 2015.
(40) Häggblom-Kronlöf G, Sonn U. Use of assistive devices -- a reality full of contradictions in elderly persons' everyday life. Institute of Medicine, Department of Geriatric Medicine,The Sahlgrenska Academy at Göteborg University, Sweden 2009.
(41) Löfqvist C, Nygren C, Brandt Å., I, S. Very old Swedish women’s experiences of mobility devices in everyday occupation: A longitudinal case study . Scandinavian Journal of
Occupational Therapy 2009;16(3):181-92.
(42) Kruuse E. Kvalitative forskningsmetoder i psykologi og beslægtede fag. 6th ed. Virum: Dansk psykologisk Forlag; eksp. DBK; 2007.
51