Livet efter endt afhængighed
”Vil du bytte hva’ du har i dag, for en bajer? ” Livet efter endt afhængighed Et kvalitativt studie omhandlende mænd og kvinders oplevelse af deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed. Antal anslag:74.573 Uddannelsessted: Via University, Campus Aarhus N Modul: Modul 14 Navn: Ditte Vissing, Maiken Dahl & Anne Katrine Overgaard Vejleder: Pia Even Hansen Ekstern vejleder: Lars Kirkeby Dato for aflevering: 08.01-2015 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter Denne opgave eller dette projekt – eller dele heraf – må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997. Indholdsfortegnelse Titel ................................................................................................................................... 4 Problembaggrund ............................................................................................................ 4 Formål ............................................................................................................................... 6 Problemstilling ................................................................................................................. 7 Teori .................................................................................................................................. 8 Aktivitetsvidenskab ........................................................................................................ 8 Model Of Human Occupation (MOHO) ........................................................................ 8 Mestring ....................................................................................................................... 10 Netværk ........................................................................................................................ 11 Design, materiale og metode ......................................................................................... 13 Design........................................................................................................................... 13 Materiale....................................................................................................................... 14 Metode.......................................................................................................................... 15 Forforståelse ................................................................................................................. 15 Videnskabsteoretisk tilgang ......................................................................................... 16 Fænomenologi .............................................................................................................. 16 Hermeneutisk meningsfortolkning ............................................................................... 16 Induktiv tilgang ............................................................................................................ 16 Deduktiv tilgang ........................................................................................................... 17 Dataindsamling............................................................................................................. 17 Interviewguide .............................................................................................................. 17 Interviewsituationen ..................................................................................................... 17 Side 2 af 63 Databearbejdning ......................................................................................................... 18 Transskription............................................................................................................... 18 Analyse med fokus på mening ..................................................................................... 18 Etik ............................................................................................................................... 20 Litteratursøgning .......................................................................................................... 22 Resultater ........................................................................................................................ 23 Præsentation af informanter ......................................................................................... 23 Præsentation af resultater ............................................................................................. 24 Diskussion ....................................................................................................................... 31 Diskussion af resultater ................................................................................................ 31 Diskussion af metode ................................................................................................... 38 Konklusion ...................................................................................................................... 42 Søgeord ........................................................................................................................... 44 Perspektivering .............................................................................................................. 44 Referencer og litteraturliste .......................................................................................... 47 Bilag 1 – Interviewguide ................................................................................................ 53 Bilag 2 – Uddrag af farvekodning ................................................................................ 56 Bilag 3 – Uddrag af meningskondenseringer .............................................................. 58 Bilag 4 – Uddrag af søgehistorie ................................................................................... 63 Side 3 af 63 Titel Livet efter endt afhængighed - Et kvalitativt studie omhandlende mænd og kvinders oplevelse af deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed. Problembaggrund Danskernes alkoholindtag Ifølge Statens Institut for Folkesundhed (SFI) er det uvist, hvor mange personer, der er afhængige af alkohol i Danmark (1). Alkoholafhængighed defineres ud fra en række parametre, der kræver en lægefaglig vurdering eller vurdering af en anden faguddannet person ved en personlig samtale. Alkoholafhængighed er en klinisk diagnose, der kan stilles ud fra World Health Organisation’s (WHO) system for klassifikation af sygdomme (ICD-10, F10.2) (1). På baggrund af data fra befolkningsundersøgelser, foretaget af SFI (1), skønnes der i Danmark at være omkring 500.000-600.000 voksne danskere, der drikker mere end Sundhedsstyrelsen anbefaler: 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd om ugen. (1). Af denne gruppe på de 500.000-600.000 skønnes ca. 190.000 at have et skadeligt forbrug og 160.000 voksne danskere at være afhængige af alkohol (1). Størstedelen af storforbrugere og alkoholafhængige findes blandt mænd, og relativt har arbejdsløse oftere et større alkoholforbrug end beskæftigede (1). Desuden er enlige, personer uden børn og rygere oftere storforbrugere, har oftere et skadeligt forbrug og er oftere afhængige af alkohol sammenlignet med gifte, personer med børn og ikke-rygere (1). Af resultaterne fra befolkningsundersøgelserne (1) fremgår det, at personer mellem 45-64 år er den befolkningsgruppe, hvor der findes flest med en alkoholafhængighed, heraf 37,7 % af kvinder og 46,5 % af mænd fordelt på de 160.000 (1). I aldersgruppen 25-44 år fremgår det, at 35,3 % af mænd og 31,3 % af kvinder fordelt på de 160.000 har en alkoholafhængighed (1). Side 4 af 63 I Danmark er forbruget af alkohol højt, og den andel af mennesker, der drikker mere, end hvad Sundhedsstyrelsen anbefalet er stigende (1). En kvalitativ undersøgelse, foretaget af M. Grønkjær, T. Curtis, C. De Crespigny og C. Delmar (2) undersøger hvorvidt danskernes alkoholindtag er socialt accepteret. Undersøgelsen viser, at alkohol hænger meget sammen med at være social, da der ses en såkaldt forventning om, at vi danskere drikker alkohol, når vi mødes i sociale grupper (2). Undersøgelsen viser endvidere, at hvis man indtager alkohol alene, kan det betegnes som værende et problem, f.eks. et misbrug (2). Skadelige følger af en alkoholafhængighed En undersøgelse foretaget af SFI, i 2006 (3), viser følgende: - 5 % af alle dødsfald i Danmark, hvilket svarer til omkring 3000, skyldes alkohol. - Blandt 35-54 årige mænd skyldes 1/3 af alle dødsfald alkohol. - Hvert år sker der ca. 28.000 hospitalsindlæggelser og 70.000 ambulante hospitalsbesøg grundet alkoholmisbrug. - Levealderen nedsættes i gennemsnit med 4-5 år for personer, som drikker mere, end Sundhedsstyrelsen anbefaler. - Personer med et alkoholmisbrug har otte gange større risiko for at begå selvmord end andre uden et alkoholmisbrug. (3) Psykosociale konsekvenser ved langvarig alkoholafhængighed En langvarig alkoholafhængighed kan forårsage eller forværre psykiatriske diagnoser, f.eks.depression og angst (4). Diffuse adfærdsændringer i forbindelse med et stort alkoholproblem kan være årsagen til skilsmisse, arbejdsløshed samt isolation i forhold til venner og familie (4). Ofte vil alkoholproblemer være medvirkende til eller en forværrende faktor i et bredere spektrum af problematikker (4). Deltagelse i aktiviteter Deltagelse eller involvering i dagligdagsaktiviteter er vital for alle mennesker og ifølge WHO har deltagelse en positiv indflydelse på helbred og ens velbefindende (5). Et handicap kan føre til, at man kun kan udføre aktiviteter, som er meget lidt varierende og hertil mindske omfanget af sociale relationer og aktiviteter, som udføres udelukkende pga. interesse og nydelse (5). Side 5 af 63 Ifølge Mary Law er ergoterapeuter i en unik situation i forhold til at kunne bidrage til at opbygge en høj grad af tilfredshed i aktiviteter for mennesker med eller uden et handicap (5). Mary Law understreger, at ergoterapeutiske undersøgelser er nødvendige for at undersøge den komplekse relation mellem person, omgivelser og deltagelse i aktiviteter (5). I praksis og gennem undervisning i forbindelse med uddannelsesforløb kan viden omkring deltagelse forbedre den klientcentrerede og evidensbaserede fremgangsmåde på ergoterapeutiske ydelser (5). Konsekvens ved tab af aktiviteter Deltagelse i dagligdagsaktiviteter har en positiv indflydelse på ens velbefindende, men der findes dog begrænsede undersøgelser, der viser, hvordan deltagelse i aktiviteter påvirker borgere med en afhængigheds velbefindende (6). Norges Universitetshospital (Tromsø) har, i 2012, foretaget et RCT-studie omhandlende antallet af tidligere, nuværende og ønskede fremtidige aktiviteter hos indlagte patienter med en afhængighed (6). Studiet viste, at antallet af aktiviteter var faldet signifikant sammenlignet med før, patienterne begyndte at udvikle afhængighed (6). Desuden blev der målt et lavere niveau af velbefindende ved et markant fald i aktiviteter fra før til nu ved et skadeligt brug af alkohol og andre stoffer (6). Til sidst viste studiet, at patienterne havde et ønske om en stigning i aktiviteter i fremtiden (6). Konklusionen på studiet blev, at afhængighed er associeret med et fald i antallet af aktiviteter. Tab af aktiviteter kan desuden føre til et fald i de afhængiges velbefindende, hvorimod det at hjælpe de afhængige med at genfinde positive aktiviteter kan forbedre deres følelse af velbefindende (6). Formål Formålet med projektet er at undersøge, hvorledes tidligere alkoholafhængige oplever deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed i forhold til at forebygge tilbagefald. Projektets betydning for klinisk praksis er at belyse behovet for en ergoterapeutisk indsats i rehabiliteringsfasen hos tidligere alkoholafhængige. En ergoterapeutisk indsats vil være Side 6 af 63 relevant pga. ergoterapeuters store kendskab til samspillet mellem person, aktivitet og omgivelserne i forhold til at opnå aktivitetsadaptation. Via telefonisk kontakt med Ergoterapeutforeningen (ETF), har vi fundet frem til, at kun 23 ud af 8000 medlemmer i ETF, arbejder med henholdvis nuværende og tidligere alkoholafhængige. Dette har forårsaget en undren, da vi mener, at de ergoteraputiske ansvarsområder (7), såsom at sikre, forbedre eller udvikle brugernes daglige aktiviteter (7) kan være en optimal understøttelse for behandlingen af alkoholafhængighed samt vedligeholdelse af afholdenhed. I projektet har vi valgt at fokusere på aldersgruppen 35-55 år. Begrundelsen hertil er, at vi formoder, at denne gruppe mennesker deltager i mange roller, har et stort netværk og stadig gode forudsætninger for at skabe en ny aktivitetsidentitet gennem aktivitetsdeltagelse og dermed opnå akitivitetsadaptation. · Problemstilling Hvordan oplever voksne mænd og kvinder deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed med henblik på at forebygge tilbagefald? Definition af nøgleord Deltagelse: En persons involvering i livssituationer (8). Hverdagen: Involverer vaner, rutiner, roller og daglige gøremål. Alkoholafhængighed: Klinisk diagnose, der kan stilles ud fra WHO’s system for klassifikation af sygdomme (ICD-10, F10.2) (1). Forebygge: At bremse tilbagefald af sygdom og forhindre funktionsnedsættelser (9). Tilbagefald: Hvor en person fraviger det mål, han/hun har sat sig i forhold til brug af rusmidler (10) og genoptager sin tidligere rolle/identitet som alkoholafhængig. Side 7 af 63 Teori Vi vil i det følgende præsentere det teoretiske grundlag for projektet. Teorierne udspringer fra både et ergoterapeutisk, psykologisk og et sociologisk perspektiv og er udvalgt på baggrund af vores opstillede formål og problemstilling. Som bærende referenceramme i projektet anvendes den ergoterapeutiske ”Model Of Human Occupation” (MOHO) (11) af Gary Kielhofner, da den fokuserer på det holistiske menneske samt sammenspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser (12). Aktivitetsvidenskab At kunne klare sig selv og deltage i sociale sammenhænge er for de fleste afgørende for livskvalitet (13). Det er et ergoterapeutisk ansvarsområde at fremme forhold, som at øge den enkeltes eller gruppers aktivitetsmuligheder og deres muligheder for at deltage i samfundslivet (13). Model Of Human Occupation (MOHO) Voksenlivet Voksenlivet er den længeste periode i livet (14). På trods af at denne periode oftest forbindes med stabilitet og modenhed, undergår voksne i denne periode nogle forandringer i f.eks. deres sociale netværk, omgivelserne og deres roller (14). I voksenlivet vil der ske ændringer i individets meninger, værdier og formål, der styrer valg og selvregulering (14). Vilje Vilje betegnes for motivation for aktivitet (15). Mennesker ønsker at udføre handlinger, som de værdsætter, føler sig kompetente til og finder tilfredsstillende (15). Motivation kan opstå ved, at man får noget igen fra sine omgivelser såsom tilfredsstillelse og/eller anerkendelse (15). Viljemæssige tanker og følelser kaldes for følelse af handleevene (15). Følelse af handleevne omhandler ens følelse af evner og effektivitet, samt hvad man finder vigtigt og meningsfuldt at lave (15). Side 8 af 63 Vaner Vaner er ansvarlige for vores daglige rutinemæssige adfærd og vores måde at gribe dagen på (15). Vaner forudsætter en vis orden i vores fysiske, tidsmæssige og sociale verden. Vaner bidrager til at vedligeholde almindelige handlingsmønstre, der giver livet dets velkendte og relativt ubesværede karakter. Nedbrydning af vaner kan føre til inaktivitet (15). Roller Rolleidentiteten skabes, når mennesket oplever anerkendelse og der reageres på en bestemt status (16). Mennesket kan internalisere en rolle, hvilket betyder, at man påtager sig en identitet, en tankegang og handlinger, der hører til denne rolle (16). En sådan rolleændring kan være kompleks og indebære forandringer i ens identitet og ens forhold til andre, samt hvordan en livsstil organiseres (16). Deltagelse i få roller kan have en negativ effekt på menneskets psykosociale adfærd og kan påvirke identiteten, formål med og struktur i hverdagen (16). Tab af roller, kan føre til en forandring i ens identitet, da man ikke oplever den velkendte anerkendelse (16). Omgivelser Velkendte omgivelser støtter til rutinemæssig adfærd samt fastholdelse af vaner og roller (17). Omgivelserne kan være en ressource i forhold til at fastholde en motivation, men kan også være en begrænsning for aktivitetsudøvelse (17). Forventninger og sociale normer kan påvirke menneskets handlinger og aktivitetsmønstre. Hvordan muligheder og begrænsninger fra omgivelserne opleves, afhænger af individets værdier, interesser, handleevne, roller og vaner i hverdagen (17). Kultur Kulturen defineres som de værdier og normer, der deles af en gruppe eller et samfund (17). Kulturen former egenskaber, der er vigtige for individets selv, samt hvad der er vigtigt at stræbe efter i livet (17). Side 9 af 63 Aktivitetsidentitet, aktivitetsdeltagelse og aktivitetsadaptation Aktivitetsidentiteten anses som værende en sammensætning af selvet, herunder roller og forbindelser, værdier, selvforståelse samt personlige mål og ønsker (8). Aktivitetsidentiteten defineres ligeledes som værende en sammensat følelse af, hvem man er og ønsker at være som aktivitetsvæsen. En følelse skabt af ens aktivitetsdeltagelse gennem livet (8). Vores deltagelse i aktiviteter bidrager til at skabe vores identitet (8). Aktivitetsdeltagelse påvirker den samlede følelse af udøvelseskapacitet, vanedannelse, vilje og forhold til omgivelserne (8). Herudover definerer aktivitetsdeltagelsen ens aktivitetskompetence, som er det omfang hvori, der fastholdes et mønster for aktivitetsdeltagelse, der afspejler ens aktivitetsidentitet (8). Aktivitetsadaptation anses som værende et resultat af ens aktivitetsdeltagelse livet igennem og defineres af Gary Kielhofner som ”den gradvise opbygning af en positiv aktivitetsidentitet og opnåelse af aktivitetskompetence inden for rammen af ens omgivelser” (8). Gennem livet vil de fleste mennesker opleve en trussel mod aktivitetsadaptationen, hvorfor det vil blive aktuelt at genopbygge aktivitetsidentiteten og aktivitetskompetencen på ny (8). Mestring En mestringsplan er et centralt redskab i forhold til at undgå tilbagefald (18). Planen indeholder en beskrivelse af forskellige tiltag, som klienten kan benytte, hvis der opstår et stort pres eller indtræffer et slip (18). Bl.a. kan planen indeholde en fortegnelse over, hvem der kan ringes til, hvilke situationer, der udgør en risiko, samt hvad der kan tænkes eller gøres for at blive afledt for trangen til et rusmiddel (18). Lazarus og Folkman definerer mestring som ”kognitive og adfærdsmæssige tiltag” for at håndtere indre eller ydre krav, som overstiger personens ressourcer (19). Individet foretager en kognitiv vurderingsproces af en situation og handler på den, hvorefter resultatet af processen kan være, at det blive muligt at mestre situationen (19). Lazarus og Folkman hævder dog, at en mestringsstrategi i sig selv ikke kan betegnes som værende god eller dårlig. Den må derimod ses i sammenhæng med den proces, som individet er i (19). Problemfokuserede mestringsstrategier (19) fokuserer på problemløsning og strategierne hertil kan være rettet udad mod omgivelserne, f.eks. ved at søge hjælp og støtte fra andre eller at ved at ændre rutiner eller livsstil (19). Ligeledes kan strategierne også være rettet Side 10 af 63 indad mod individet selv med det formål at lære nye færdigheder eller søge information og viden (19). Emotionsfokuserede mestringsstrategier (19) fokuserer på at ændre følelsesmæssige reaktioner ved stress, som medfører ubehag. Strategier hertil kan være kognitive, f.eks. at distancere sig fra problemer, undgå situationer eller selektiv opmærksomhed. En anden strategi kan være fysisk aktivitet (19). Emotionsfokuseret mestring kan anvendes både som midlertidig og permanent løsning. Midlertidig da den kan anvendes som et pusterum, før der gøres noget med selve problemet og permanent, da den kan sætte individer i stand til at leve med en situation, der måske ikke er til at ændre (19). Netværk Et socialt netværk er en betegnelse for en persons samlede relationer og kan anvendes til at beskrive det enkelte menneskes forhold til omgivelserne (20). Mennesker har oftest forskellige netværkstyper alt afhængig af deres funktion, hvortil der forefindes følgende 3 netværksgrupper (20): 1) Uformelle grupper (primære), som består af frivillige relationer - et netværk som man enten er født ind i eller selv vælger. I denne gruppe indgår f.eks. familie og venner. 2) Formelle grupper (sekundære), som er relationer bestående af forskellige professionelle, som man kommer i kontakt med via deres profession, f.eks. læger. Relationer, som man ikke selv vælger. 3) Tredje netværk, som er relationer, der ligger mellem uformelle og formelle netværksgrupper og som oftest er frivillige. F.eks. en besøgsven (20). Netværk og sundhed Netværket har ikke kun en positiv effekt i forhold til identitet og trivsel, men også i forhold til sundhed (20). Ifølge ”teorien om den direkte effekt” (20) fremmer sociale netværk sundhed, da samværet med andre mennesker påvirker vores vaner. Den sociale kontrol i netværket formidler normer om sund levevis og mindsker risikoen for, at den enkelte udvikler sundhedsskadelige vaner som f.eks. alkoholmisbrug (20). Side 11 af 63 Ifølge ”bufferteorien” (20) virker det sociale netværk ligeledes beskyttende for helbredet, da netværket har adgang til social støtte, der har en positiv betydning for håndteringen af stress og problemer (20). Omvendt kan det sociale netværk også være usundt, da visse relationer kan indebære belastninger, som kan virke sygdomsfremkaldende, psykisk såvel som fysisk. Hvis relationer f.eks. er bundet op omkring sundhedsskadelige vaner såsom alkoholmisbrug kan disse ses som værende belastninger (20). Sociale grupper – sociale systemer Vi færdes alle i forskellige grupper, hvortil vi har forskellige sociale roller. Gruppen kan kun overleve, hvis tilhørende normer og roller efterleves, hvilket gør social kontrol (20) til et bærende element. I tilfælde af at et medlem ikke lever op til forventningerne, som tilhører medlemmets rolle eller sociale identitet, kan dette føre til eksklusion af gruppen (20). Forskellige grupper kan tilbyde forskellige roller og værdier, hvilket bidrager til udviklingen af social identitet og kompetencer. Ligeledes kan forskellige grupper bidrage til social støtte, hvilket kan være med til at vedligeholde og udvikle netværket som helhed (20). Social støtte Social støtte omhandler gensidig udveksling af konkret støtte og hjælp samt informationer, råd og vejledning, der giver indsigt, handlemuligheder og forebygger problemer (20). Social støtte fra familie, venner og andre er central i mestringen af forskellige livsbegivenheder, især når vi udsættes for kriser eller andre store belastninger (19). Et individ kan have mange personer i sit sociale netværk, men det opleves i krisesituationer, at dele af netværket trækker sig bort (19). Selvhjælpsgrupper Selvhjælpsgrupper ses som værende en alternativ gruppe inden for det tredje netværk og kan være en mulighed, hvis individets egne uformelle eller formelle grupper ikke er i stand til at rumme det igennem en krise (20). Initiativet til selvhjælpsgrupper kan komme fra deltagerne selv, frivillige organisationer eller i samarbejde med profesionelle (20). En selvhjælpsgruppe er en gruppe, hvor deltagerne enten lider af samme sygdom eller har samme problemstilling og mødes for at støtte og hjælpe hinanden. Målsætninger, der Side 12 af 63 indgår i gruppen er bl.a. styrkelse af deltagelse i sociale aktiviteter, støtte med henblik på at forebygge ensomhed samt hjælp til at komme igennem en belastet livssituation (20). Selvhjælpsgruppers styrke ligger i deltagernes personlige engagement og grundtanken er som betegnelsen ‘hjælp -til- selvhjælp’ gennem personlige erfaringer, følelser, informationer, holdninger og idéer (20). Principperne om gensidighed og ligeværdighed er bærende elementer i gruppen, som bestemmer, hvordan interaktionen skal foregå. Alle deltagere får mulighed for at bære rollen som søgende efter hjælp, men også rollen som hjælper, da begge roller har indflydelse på selvoplevelse og kompetencer (20). At sætte ord på sine oplevelser og opsøge lignende oplevelser hos andre er en form for ”forøget” aktivitet, der anses som værende til stor hjælp for mange (21). At møde andre, der udtrykker det, man selv føler, kan være en måde at afdramatisere sine egne oplevelser på og normalisere sin egen situation (21). Det kan være vanskeligt at dele oplevelser med andre, der ikke kan relatere sig til en lignende situation. Et fællesskab, som vokser frem af lignende erfaringer kan betyde hvile og ro, da det indebærer, at man slipper for at begrunde og bede om undskyldning for den, man er (21). Design, materiale og metode I det følgende redegør vi for vores valg af design, materiale og metode. Design Undersøgelsen er en kvalitativ interviewundersøgelse af fire tidligere alkoholafhængiges subjektive oplevelse af deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed. Der benyttes i undersøgelsen en fænomenologisk tilgang (22), da vi søger at forstå og beskrive fænomener ud fra informanternes egne perspektiver og oplevede livsverden (22). Undersøgelsen er af den forstående forskningstype (23), da formålet med undersøgelsen er at søge en dybere forståelse. Hermed at afdække de betydnings -og meningssammenhænge, der skyldes, at informanterne oplever den givne situation, som de gør, ud fra deres livsverden. Der anvendes i dataindsamlingen en forholdsvis induktiv tilgang (24), da vi forsøger at Side 13 af 63 lægge vores forforståelse bag os og udelukkende fokuserer på de fænomener, som informanterne beskriver i interviewene (24). I databeabejdningen skifter vi over til en deduktiv tilgang (24), da vi anvender vores teoretiske viden til at opstille kategorier og gør brug af hermeneutisk meningsfortolkning i forhold til informanternes udsagn (24). Materiale I undersøgelsen indgår fire informanter, heraf to mænd og to kvinder. Informanterne er fundet gennem telefonisk kontakt til væresteder, der har videreformidlet kontakten til relevante informanter på baggrund af vores oplyste inklusions – og eksklusionskriterier. Informanterne er udvalgt på baggrund af følgende inklusions -og eksklusionskriterier (25): Inklusionskriterier: To mænd og to kvinder i aldersgruppen 35-55 år. Tidligere alkoholafhængighed af en varighed på minimum 5 år. Vi vælger at inddrage en ligelig fordeling af mænd og kvinder for at kunne danne et helhedsbillede af gruppen af alkoholafhængige. Informanterne skal have haft en tidligere alkoholafhængighed af en varighed på minimum 5 år, da vi formoder, at afhængigheden efter en så lang periode har haft nogle konsekvenser og/eller har medført nogle tab for informanterne. Eksklusionskriterier: Ikke afsluttet en eventuel behandling for alkoholafhængighed. Alkoholdemens og andre kognitive vanskeligheder i form af forstyrrelser i hukommelsen samt psykiatriske diagnoser. Manglende sygdomsindsigt. Vi opstiller et eksklusionskriterie om, at informanterne skal have afsluttet eventuelle behandlingsforløb, da vi i vores undersøgelse fokuserer på informanternes hverdag uden støtte fra eventuelle behandlingssteder. Det er vigtigt for undersøgelsen, at informanterne ikke har nogen kognitive vanskeligheder eller psykiatriske diagnoser, da vi formoder, at det vil kunne skabe utroværdige resultater. Side 14 af 63 Hvis informanterne har en psykiatrisk diagnose, vil det skabe en tvivl om, hvorvidt informantenes udsagn tager udgangspunkt i selve alkoholafhængigheden eller derimod en eventuel psykiatrisk diagnose. Metode I det følgende redegør vi for vores forforståelse, den vidensskabsteoretiske tilgang samt metode til dataindsamling og databearbejdning. Forforståelse Informanterne er udvalgt på baggrund af, at vi formoder, at denne målgruppe har mange roller, et stort netværk og stadig gode forudsætninger for at skabe en ny aktivitetsidentitet gennem aktivitetsdeltagelse (8) efter endt afhængighed. Vi har valgt en ligelig fordeling af køn blandt informanterne for at kunne danne et helhedsbillede, og da vi har en formodning om, at der er en forskel på mænd og kvinders oplevelse af deltagelse i hverdagen efter en endt afhængighed. Gennem teoretisk undervisning og klinisk praksis, i løbet af uddannelsesforløbet, har vi opnået viden omkring deltagelse i aktiviteters betydning og opbygning af aktivitetsidentitet i forhold til at kunne opnå aktivitetsadaptation (8). Vi er ligeledes blevet undervist i teori inden for misbrugsspekteret i forhold til behandling, dog i et meget begrænset omfang. Det har fået os til at undre os, da der i medierne sættes et stort fokus på danskernes store alkoholforbrug sammenlignet med andre lande. I forbindelse med vores undren er vi faldet over en artikel, skrevet af psykoterapeut og foredragsholder, Mona Hansen (26), der sætter fokus på, at det kan være svært at genopbygge et liv på ny efter et endt misbrug, da misbruget anses som værende en stor del af identiteten (26). På baggrund af ovenstående viden har vi skabt en forforståelse, som vores problemstilling er dannet ud fra. Vi har en formodning om, at mennesker med en tidligere alkoholafhængighed er nødsaget til at foretage markante ændringer i deres netværk efter en endt afhængighed for at kunne forblive ædru. Formodningen er dannet på baggrund af antagelser om, at alkoholafhængige typisk omgås ligestillede, dvs. mennesker, der også har en afhængighed. Ligeledes har vi en formodning om, at man som alkoholafhængig mister mange roller og aktiviteter i Side 15 af 63 forbindelse med afhængigheden, f.eks. arbejde, familie eller andre nære bekendtskaber, som så skal forsøges genopbygget på ny efter endt afhængighed. På baggrund af begrænset teoretisk undervisning i emnet “misbrug” på uddannelsen, andet end behandlingsrelateret, antager vi, at arbejdsområdet ikke er så stort for ergoterapeuter, samt at der er begrænset fokus på opfølgningen af tidligere alkoholafhængige efter endt misbrug med henblik på forebyggelse af tilbagefald. Videnskabsteoretisk tilgang I det følgende defineres begreberne fænomenologi (22), hermeneutisk meningsfortolkning (27) samt induktiv og deduktiv tilgang (24). Under dataindsamlings -og databearbejdningsafsnittet vil vi uddybe, hvordan vi anvender begreberne i forbindelse med undersøgelsen. Fænomenologi I kvalitativ forskning er fænomenologi (22) et begreb, som beskriver en interesse i at forstå sociale fænomener og beskrive verden, som den opleves af informanterne (22). Den eneste rigtige virkelighed er den, som mennesket selv oplever og egne subjektive holdninger og antagelser til et fænomen (22). I undersøgelsen søger vi gennem fænomenologien at forstå informanternes egne erfaringer og oplevelse af deltagelse i hverdagen efter en endt afhængighed. Hermeneutisk meningsfortolkning Ved hermeneutisk meningsfortolkning (27) forsøges det at forstå meningen af informanternes udsagn på baggrund af forskerens egen forforståelse. Den hermeneutiske cirkel og/eller spiral (27) åbner mulighed for, at meningen med udsagnene kan forstås dybere, da den giver mulighed for at fortolke på enkelte udsagn og herefter sætte dem i relation til helheden i interviewet (27). Ved fortolkning af enkelte udsagn dannes ofte en ny forforståelse, som danner grundlag for den videre fortolkning af helheden (27). Induktiv tilgang Når der i en undersøgelse tages udgangspunkt i empirien med henblik på at drage konklusioner og formulere teoretiske begreber, er der tale om en induktiv tilgang (24). De Side 16 af 63 fundne fænomener fra undersøgelsen skal, så forudsætningsløst som muligt, studeres og senere beskrives så korrekt som muligt ud fra informanternes selvforståelse (24). Deduktiv tilgang Ved en deduktiv tilgang (24) udgør teoretisk viden udgangspunktet for undersøgelsen, hvortil der på forhånd er opstillet en hypotese på baggrund af en forforståelse, der søges be- eller afkræftet på baggrund af den indsamlede empiri (24). Dataindsamling Som dataindsamlingsmetode anvendes spørgemetoden (28), herunder semistrukturerede forskningsinterviews med en fænomenologisk tilgang (22). Den fænomenologiske tilgang anvendes, da vi forsøger at forstå oplevelsen af deltagelse i hverdagen ud fra informanternes egne perspektiver. Interviewguide Der udarbejdes en semistruktureret interviewguide indeholdende både forskningsspørgsmål og forskellige typer af dynamiske interviewspørgsmål (29). For at være tro mod fænomenologien benytter vi åbne spørgsmål og bl.a. opfølgende, sonderende og indirekte spørgsmål (29) for at kunne indsamle så fyldestgørende information som muligt til at afdække problemstillingen. Vi vil så vidt muligt holde os til interviewguiden, men da vi anvender den fænomenologiske tilgang (22), vil der til en vis grad være plads til at forfølge et specifikt udsagn, hvis dette fylder meget hos informanten. Interviewguiden ses i vedlagte bilag 1. Interviewsituationen I interviewsituationen anvender vi, som nævnt tidligere, en forholdsvis induktiv tilgang (24), da vi forsøger at lægge vores forforståelse bag os. Vi forsøger at forfølge informanternes udsagn for herefter at kunne beskrive udsagnene uden at være styret af teoretisk viden (24). Interviewene introduceres med en briefing (29), hvor formålet med interviewet kort præsenteres. I slutningen af interviewet følger vi op med en kort debriefing (29), hvor der spørges ind til informantens oplevelse af interviewet samt yderligere kommentarer. Side 17 af 63 Interviewet udføres af én interviewer, som har hovedansvaret samt en observatør, hvis ansvar er at sikre, at den hovedansvarlige holder fokus og får de rette informationer. På forhånd udføres en pilottest (29) for at se, om der forekommer sammenhæng samt en fælles forståelse for spørgsmålene blandt interviewer og informant. Tidsperioden for dataindsamlingen er syv dage, hvor de fire interviews så vidt muligt tilrettelægges ud fra informanternes hverdag. Der indhentes på forhånd mundtlig informeret samtykke (30) fra informanterne til at foretage interviewet samt lydoptage det. Vi informerer om vores tavshedspligt som undersøgere samt vores fortrolighed (30) i forhold til at annonymisere information og opbevare det utilgængeligt for andre (30). De semistrukturerede interviews forventes at have en varighed på ca. 45 minutter hver især og tager udgangspunkt i den udarbejdede interviewguide. Databearbejdning Transskription Som primær databearbejdning (31) anvendes transskription (32) ud fra regler, som vi på forhånd opstiller. Alle fire interviews transskriberes ordret og i fuld længde ved hjælp af lytning til de enkelte frekvenser af optagelserne gentagne gange samtidig med, at det sagte nedskrives. ”…” betegner tænkepause og ”_” betoning af ord. Vi transskriberer alle tre alle interviewene på skift og gennemlytter og læser hinandens transskriptioner igennem med henblik på at højne reliabiliteten (32). Vi udelader briefing og debriefing i transskriptionerne og fortrolige oplysninger sløres af hensyn til informanternes anonymitet (32). Vores vejleder er bekendt med transskriptionerne. Analyse med fokus på mening Som sekundær databearbejdning (31) anvender vi Kvale/Brinkmans analyse med fokus på mening (27), herunder meningskodning, meningskondensering samt meningsfortolkning (27). Til analysen opstilles data i en matrice, udarbejdet med inspiration fra Malterud (33) med henblik på at overskueliggøre og strukturere analysearbejdet. Side 18 af 63 I forhold til meningskodning og meningskondensering (27) benyttes en induktiv (24) samt en fænomenologisk tilgang (22), da vi så vidt muligt lægger vores forforståelse bag os og udelukkende forholder os til det indsamlede data i form af informanternes udsagn. Ligeledes anvendes Malterud’s langsgående analyse (33) til meningskodning samt meningskondensering (27). Vi anvender den langsgående analyse (33), da denne giver mulighed for at gå i dybden med hver informants udsagn samt få en bedre forståelse og undgå at overse relevante enheder (33). I forhold til meningsfortolkningen (27) anvender vi en deduktiv tilgang (24) samt hermeneutisk meningsfortolkning (27), da vi søger at forklare informanternes udsagn ud fra vores forforståelse samt teoretiske viden. Til meningsfortolkningen (27) anvender vi Malterud’s tværgående analyse (33) med henblik på at fortolke på tværs af informanternes udsagn, da dette kan belyse eventuelle ligheder og forskelle (33). Meningskodning Ved hjælp af gennemlæsning af transskriptionerne af de fire interviews, finder vi, for hver enkelt transskription, frem til de udsagn, der forekommer hyppigst (de naturlige enheder) (27). Gennem åben kodning (27) farvekodes de naturlige enheder og der dannes ud fra farvekodningerne kategorier (27). Uddrag af farvekodningerne ses i bilag 2. Meningskondensering Efter at have meningskategoriseret anvender vi meningskondensering, hvor vi finder frem til centrale temaer (27) i informanternes udsagn. Her sammenfattes informanternes lange udsagn (de naturlige enheder) til kortere udsagn, hvor hovedbetydningen af det, der siges, omformuleres så objektivt som muligt i få ord (27). Udsagnene omformuleres i få ord med henblik på at skabe yderligere overblik over materialet og overskueliggøre analysearbejdet. Uddrag af meningskondenseringer ses i bilag 3. Vores vejleder er bekendt med meningskondenseringerne i fuld længde. Side 19 af 63 Meningsfortolkning Efter at have meningskondenseret anvender vi meningsfortolkning (27) på de naturlige enheder for at finde frem til meningsstrukturer, der ikke umiddelbart fremgår af det sagte hos informanterne (27). Meningsstrukturene vil vi anvende til at finde frem til nye beskrivelser (34) af, hvorfor deltagelse i hverdagen er vigtig, samt hvilken form for deltagelse i hverdagen, der er vigtig efter en endt afhængighed. Vi vil herefter forsøge at danne sammenhænge mellem beskrivelserne, som vi finder frem til og anvende disse yderligere til at udvikle ny viden i form af nye begreber (34). Vi vil forsøge at udvikle nye begreber (34) for at skabe en større forståelse for, hvordan tilbagefald kan reduceres gennem deltagelse i hverdagen. Der anvendes hermeneutisk meningsfortolkning (27), da vi anvender vores egen forforståelse, når vi fortolker på informanternes udsagn, hvorefter vi får en ny forforståelse og hele tiden flytter os til et højere forståelsespunkt (27). Vi fortolker på de fundne naturlige enheder i tre fortolkningskontekster herunder selvforståelse, kritisk commonsense-forståelse samt teoretisk forståelse (27). På selvforståelsesniveau (27) formuleres informantens egen opfattelse af, hvad deres udsagn betyder, i kondenseret, dvs. forkortet, form (27). Ved kritisk commonsense-forståelse (27) inddrages almen viden om indholdet i informantens udsagn, hvorefter der fortolkes kritisk på udsagnet (27). Teoretisk forståelsesniveau (27) er det højeste niveau for meningsfortolkning. Her fortolkes der på informantens udsagn ud fra teoretisk viden (27). Etik Inden undersøgelsen påbegyndes, gør vi os, ud fra Kvale/Brinkmans beskrevne etiske retningslinjer (30), nogle overvejelser omkring, hvordan vi skal gribe undersøgelsen an. Vi gør os overvejelser omkring, hvor meget information om undersøgelsen, der skal gives til informanterne på forhånd, hvordan informeret samtykke indhentes, vigtigheden i at informanterne forbliver anonyme, samt hvordan deres fortrolighed beskyttes (30). Side 20 af 63 Vi er opmærksomme på, at vi har med en gruppe mennesker at gøre, der højest sandsynligt har lidt nogle tab grundet deres afhængighed, som kan være et følsomt emne for dem at tale om. Det er derfor vigtigt, at vi på forhånd informerer informanterne grundigt omkring undersøgelsens formål og fremgangsmåden under indhentning af det mundtlige samtykke (30). Vi gør informanterne opmærksomme på, at interviewene bliver foretaget af to forskere, samt at interviewsituationen vil foregå på informanternes præmisser i forhold til tid og sted. Vi finder det nødvendigt at informere grundigt, da vi vurderer, at det kan være med til at skabe tryghed og forudsigelighed for informanterne og ligeledes medvirke til, at de ikke vildledes (30). Ligeledes finder vi det vigtigt, at informere informanterne tydeligt omkring vores tavshedspligt samt deres rettigheder til at afstå fra at deltage i undersøgelsen eller til at trække deres samtykke til deltagelse tilbage til enhver tid (35). Efter undersøgelsen Under hele projektet blev Kvale/Brinkmans etiske retningslinjer (30) overholdt og informanternes integritet respekteret. Under interviewundersøgelsen stødte vi på et etisk dilemma med en informant, der var beruset i interviewsituationen. Kontakten til informanten blev formidlet gennem et værested, der gav udtryk for, at informanten gik ind under vores inklusionskriterie i forhold til at være afholdende. Gennem telefonisk kontakt informerede vi på forhånd informanten omkring formålet med undersøgelsen, og informanten gav sit informerede samtykke (30) til deltagelsen velvidende om, at undersøgelsen omhandlede tidligere alkoholafhængige. I interviewsituationen gav informanten udtryk for, at han ikke var afholdende, men derimod stadig havde et dagligt forbrug af alkohol. Vi valgte derfor ikke at gennemføre interviewet, men fik italesat misforståelsen og taget afsked på en behagelig måde for begge parter. Vi valgte ikke at kontakte værestedet, der formidlede kontakten til informanten, efterfølgende, for at underette dem omkring informantens alkoholforbrug. Begrundelsen Side 21 af 63 hertil var, at vi vurderede, at vi var underlagt en tavshedspligt over for informanten og derfor ikke kunne forsvare at viderebringe denne oplysning til værestedet. Litteratursøgning I det følgende afsnit vil vi redegøre for fremgangsmåden i vores litteratursøgning. Uddrag af litteratursøgningen findes i bilag 4. Vi har i projektet benyttet bevidst søgning, systematisk søgning, kædesøgning og håndsøgning (36). I opstartsfasen har vi benyttet bevidst søgning (36) til det formål at afdække området, hvortil vi har fundet inspiration gennem håndsøgning (36) og (sociale) medier. Vi har anvendt systematisk søgning (36) i relevante sundhedsfaglige databaser, bl.a. Cinahl, Pubmed, Psykinfo og Google-scholar (36). Vi har brugt følgende ord og begreber, som søgeord, i vores systematiske søgning: - Quality of life - Detoxification - Occupational therapy - Daily activities - Alcohol abuse For at indsnævre vores søgninger samt gøre dem mere specifikke, har vi gjort brug af boolske operatører (36) som ”and” og ”or” i forbindelse med kombination af vores søgeord. Vi har kombineret systematisk søgning med kædesøgning (36), hvor vi har fundet relevant litteratur gennem allerede kendte referencer samt brugbare referencelister på forskningsartikler og litteraturlister fra fagbøger. Denne metode har også bidraget med nye søgeord gennem referencer fra på forhånd fundne artikler. På baggrund af vores fund af forskningsartikler har vi foretaget kritisk litteraturlæsning (37) ved hjælp af checklister. Ved hjælp af checklisterne har vi kunnet foretage en kritisk vurdering af artiklens validitet (37). Har vi vurderet artiklens validitet til at være for lav, er artiklen blevet forkastet. Vi har gennem søgningen brugt et eksklusionskriterie i form af artiklens årgang. Vores Side 22 af 63 kriterie indebar, at artiklerne ikke måtte være fra før 2002. Artikler fra før 2002 blev forkastet, inden vi udførte kritisk læsning på dem. Gennem vores søgninger har vi fundet én canadisk, to engelske, en norsk og en dansk forskningsartikel, som vi har vurderet valide til i forhold til at kunne understøtte vores projekt. Resultater I dette afsnit vil vi kort præsentere vores informanter, da informanternes individuelle baggrund kan have relevans for læserens forståelse af resultaterne. Præsentation af informanter Informant A: Mand på 55 år, som har haft en alkoholafhængighed i mere end 15 år. Gennem hans periode med alkoholafhængighed har han deltaget i forskellige behandlingsforløb. Informant A har haft otte tilbagefald inden for et år, hvor det seneste var for ca. et halvt år siden. Informant B: Mand på 45 år, som har haft en alkoholafhængighed i omkring 20 år. Informanten har ikke drukket i snart syv år og har ikke deltaget i nogen form for behandlingsforløb med afrusning. Derimod har han tidligere, i forbindelse med sin afhængighed, selv taget kontakt til forskellige hjælpeforanstaltninger, herunder psykolog og selvhjælpsgrupper, da han ønskede at stoppe sin afhængighed. Informant C: Kvinde på 35 år, som har haft en alkoholafhængighed i ca. otte år. Informanten har været ædru i tre år. Hun har oplevet ét tilbagefald i begyndelsen af sit afrusningsforløb. Informanten har gennemgået behandlingsforløb og benytter sig i dag stadig af selvhjælpsgrupper. Informant D: Kvinde på 30 år, som har haft en alkoholafhængighed i syv år og har været ædru i tre år. Informanten havde sit sidste tilbagefald for omkring et halvt år siden. Hun har tidligere gennemgået behandlingsforløb i forbindelse med hendes afrusning. Side 23 af 63 Præsentation af resultater I det følgende præsenteres resultaterne fra vores kvalitative interviewundersøgelse. Da interviewene byggede på en fænomenologisk tilgang (22), er hovedfundene et resultat af informanternes egne oplevelser af deres deltagelse i hverdagen. Hovedfundene opstilles i kategorier, som omtalt i metodeafsnittet og informanterne omtales henholdsvis som ”A”, ”B”, ”C” og”D”. Kategori: Deltagelse i nuværende aktiviteter Alle informanterne udviser enighed om, at det ikke er noget problem for dem at færdes i sociale sammenhænge, hvor der er alkohol indblandet. Informant C udtaler bl.a. at alkohol er meget socialt accepteret. Både informant A og B udtaler, at de lægger en stor værdi i at høre og spille musik. Informant A udtaler bl.a., at han kommer meget på værtshuse i forbindelse med dette, hvilket fremgår i følgende citat: A: (L. 374-375) “Jeg kan også gå ind på et værtshus, der er nogen hernede, der er fantastiske til at spille… Det generer mig ikke, at de drikker øl, så drikker jeg sodavand… Jeg går jo ikke efter smagen vel.” Alle informanter udtaler, at det er vigtigt for dem at deltage i sociale sammenhænge på trods af, at der oftest er alkohol indblandet. Dette kan tyde på, at de er villige til at løbe en risiko og udsætte sig selv for en fristelse ved at opholde sig i et miljø, hvor der indgår alkohol. På trods af, at informanterne udsætter sig selv for en fristelse, afholder det dem ikke fra at fastholde et mønster for deltagelse i en aktivitet, der afspejler, hvem de gerne vil være som aktivitetsvæsen (8). Kategori – Betydningen af aktiviteter i hverdagen Der udledes af alle informanterne enighed om, at det er vigtigt for dem at have nogle aktiviteter i deres hverdag, noget at gå op i. Både informant C og D udtaler, at de med stor sikkerhed stadig ville have et afhængighedsforhold til alkohol, hvis ikke de havde fået en ny interesse at erstatte afhængigheden med. Informant B udtaler ligeledes, at det er vigtigt for ham at holde sig beskæftiget, hvilket underbygges af følgende citat: Side 24 af 63 B: (L. 244-246) ”Ja og jeg fik et nyt indhold i mit liv. Altså hvis jeg skulle gå og lave ingenting ville det sgu være svært.” Ud fra informanternes udtalelser, kan det tyde på, at det er vigtigt at have noget at gå op i til dagligt. Ifølge Gary Kielhofner bidrager deltagelse i aktiviteter til at skabe vores identitet (8). Informant B og C udtaler begge, at deltagelse i Anonyme Alkoholikere (AA) er vigtig for deres nuværende tilværelse i forhold til at kunne forblive afholdende. Vigtigheden fremgår i følgende citat: B: (L.182-183) ”...Og husker at tage til AA, det er vigtigt.” AA kan betegnes som en selvhjælpsgruppe for mennesker, hvor deltagerne enten lider af samme sygdom eller har samme problem. Gennem personlig erfaring, følelser, informationer og ved at lytte, hjælper deltagerne ikke kun hinanden, men også sig selv. Følelsen af samhørighed og fællesskab udgør muligheden for at afhjælpe eventuelle følelser af isolation og afvigelse (20). Kategori - Omgivelser og sociale faktorer Tidligere omgangskreds Der ses stor enighed blandt alle informanterne om, at det har været nødvendigt at udskifte deres tidligere omgangskreds i forbindelse med deres beslutning om at blive afholdende. Informant B udtaler hertil, at han efter endt afhængighed er blevet mødt af manglende forståelse for hans valg og har oplevet en negativ reaktion fra omgivelserne. Informant D udtaler, at hun har forsøgt at være blandt påvirkede efter sin endte afhængighed, men oplevede en følelse af at være malplaceret og følte sig uden for i selskabet. Informant A udtaler ligeledes, at han har været nødt til at ændre sin tidligere omgangskreds, hvilket underbygges af følgende citater: A: (L. 53-54) “Nej egentlig ikke sådan eh, kan man sige. Jeg har en meget begrænset omgangskreds fordi, at jeg har cuttet dem fordi at eh… Der er meget misbrug i det.” A: (L.56-57) “det er ikke godt at være sammen med aktive alkoholikere.” Side 25 af 63 Informanternes udtalelser kan tyde på, at det kan være svært at opretholde kontakten med sit tidlige netværk, når man tager et aktivt valg om at ændre sig i form af at ville leve et liv uden et alkoholindtag. Ifølge Raun KR kan samværet med andre mennesker påvirke vores vaner både positivt og negativt (20). Det sociale netværk kan være usundt, da visse relationer kan indebære belastninger, som kan virke sygdomsfremkaldende, psykisk såvel som fysisk (20). F.eks. hvis relationer er bundet op omkring sundhedsskadelige vaner såsom alkoholmisbrug, kan de ses som værende en belastning (20). Familien Informanterne blev spurgt til, hvilken betydning de tillægger familien i forhold til deres liv efter endt afhængighed. Der udledes generelt enighed om, at familien er en vigtig del af informanternes liv i dag, og at de har et godt forhold til dem. Informant A udtaler følgende: A: (L. 194-196) “Så de har egentlig haft et meget naturligt forhold til det eh, jeg har… De skal ikke engarere sig i det vel, men eh… De glæder sig over, når jeg har det godt… Men det er sådan på tynd is altså…” Informant A understreger, at familien er det vigtigste for ham, men ud fra ovenstående citat kan det tyde på, at hans tidligere alkoholafhængighed har haft en negativ indflydelse på forholdet mellem ham og hans familie i dag. Ifølge Gary Kielhofner kan mennesker, der rammes af en krise, opleve, at deres sociale verden formindskes, når venner og familie tvivler på dem eller er uvillige til at fortsætte forbindelsen, når de aktiviteter, der var grundlaget for relationen ikke længere er mulige (17). To af informanterne, som har små børn, udtaler, at de tog valget om at komme ud af alkoholafhængigheden på baggrund af, at de fik en ny rolle i form af at skulle være forældre. Informant B udtaler, at hans beslutning om at stoppe med at drikke kom helt automatisk, da han fik at vide, at han skulle være far og derved fik en ny form for ansvar. Ligeledes tog informant D beslutningen på samme grundlag, hvilket fremgår af følgende citat: Side 26 af 63 D: (L:117-119): ”ja, for jeg kan jo ikke sidde her og tyller en flaske vodka om dagen, for så kan jeg jo ikke passe hende. Hun er det vigtigste i hele verden. Der er ikke noget der er vigtigere den er bare ikke længere…” Det tyder på en enighed blandt informant B og D om, at det er uacceptabelt at drikke, når der er mindre børn indblandet, og man påtager sig derfor et nyt ansvar. Når man internaliserer en rolle, betyder det, ifølge Gary Kielhofner, at man påtager sig en identitet dvs. en tankegang og handlinger, der hører til rollen (16). Der handles altså på måder, der afpejler rollestatussen. Rolleændringer indebærer forandringer i opgaver, man forventes at udføre samt hvordan ens livsstil er organiseret (16). Kategori - Brugernes oplevelse eksklusion fra omgivelserne Der udledes generelt enighed fra informanterne om, at de på et eller andet tidspunkt har oplevet at blive udelukket fra at deltage i sociale arrangementer på baggrund af en beslutning taget af andre. Informant D har dog ikke oplevet at blive udelukket på baggrund af andres beslutninger, da hun efter eget valg, i forbindelse med sin endte alkoholafhængighed, er flyttet og har forladt hendes tidligere omgangskreds permanent. Informant A udtaler, at han følte en form for isolation, da hans omgivelser trak sig. Informant C oplevede, at hun blev mødt af manglende forståelse fra hendes netværk, da hun stoppede med at drikke og derved har følt sig ekskluderet fra sociale arrangementer. Informant B har oplevet lignende, hvilket fremgår af følgende citat: B: (L.372-374) ”Det er blevet valgt fra af andre mennesker for mig, altså folk har ladet være med at invitere mig med til ting fordi de vidste at de skulle være fulde, men det er ikke noget jeg har bedt dem om, tværtimod.” Informanternes udtalelser kan tyde på, at individer fungerer bedst i sammenhænge med ligestillede. Ifølge Raun KR færdes vi alle i forskellige grupper, hvortil vi har forskellige sociale roller, der skal efterleves (20). Social kontrol i gruppen indebærer, at i tilfælde af, at et medlem ikke lever op til forventningerne, som tilhører medlemmets rolle eller sociale identitet kan det føre til eksklusion af gruppemedlemmet (20). Side 27 af 63 Kategori - Alkoholafhængighedens betydning for nuværende identitet Tre af informanterne udtaler, at de alle har oplevet en form for succesfølelse efter endt afhængighed. Informant B beskriver, at han i dag, efter endt afhængighed, er i stand til at passe sit arbejde igen, hvilket han tilægger stor betydning og er meget stolt af. Informant C har tidligere oplevet en succesfølelse i forbindelse med sin ungdomsuddannelse, hvilket har motiveret hende til at fortsætte med studierne. Informant D beskriver en lignende oplevelse: D: (L. 311-313): ”Jeg er fandme en god mor altså, det er… Der har jeg fået meget selvtillid, altså det har jeg, og det er fandme dejligt… Man bliver sgu lige pludselig stærk…” Ifølge Gary Kielhofner bidrager vores deltagelse i aktivitieter til at skabe vores identitet (8). Mennesker drives frem af en trang til handling i forhold til, hvad de ønsker at gøre, hvad de værdsætter, føler sig kompetente til at udføre og finder tilfredsstillende (15). Det kan derimod udledes af informant A’s udtalelser, at han ikke oplever lignende succes og ikke har tilstrækkeligt med aktiviteter efter sin endte alkoholafhængighed: A: (L. 3-5) “Jeg har alt for meget tid… Altså jeg var I et job hvor nok arbejder 60 timer om ugen… Lige pludselig der har jeg ingen job. Jeg er blevet skilt, eller separeret, så jeg har faktisk eh… Ikke rigtig noget at bruge min tid på…” Ifølge Gary Kielhofner kan deltagelse i for få roller anses som værende skadeligt for menneskers psykosociale velvære og kan føre til tab af identitet, da man uden tilstrækkeligt med roller mangler formål og struktur i hverdagslivet (16). Kategori – Strategier Informanterne blev spurgt til, om de benytter sig af strategier i hverdagen med henblik på at undgå tilbagefald. Alle informanterne udtaler, at de har kendskab til strategier, men kun tre af informanterne benytter sig reelt set af dem. Informant A ytrer, at han har kendskab til strategier og beskriver også hvilke, men fortæller, at han ikke anvender dem, hvilket kommer til udtryk i følgende citat: A: (L. 325) “Nej, for hvis jeg gjorde det, så fik jeg ikke tilbagefald.” Side 28 af 63 De øvrige informanter udtrykker derimod, at de gør aktivt brug af strategier i deres hverdag og har stor gavn af disse. Informant C benytter sig dagligt af spejlsamtaler med sig selv, hvor hun fortæller sig selv, at hun skal tage en dag ad gangen. Informant D bruger strategier i form af at ringe til sit sociale netværk. Informant B anvender en tredje form for strategi, hvilket ses ud fra følgende citat: B: (L.329-332) ”Men det gjorde at de der aftenener når ungerne var puttet og ekskonen gik tidligt i seng så kom alle de der tanker jo snigende ind, da især i starten, så skulle jeg bare tage bassen op, så var det væk. Bas, så tænker jeg ikke på andet end det, så kan jeg mærke noget, så er jeg nede i min krop i stedet for oppe i mit hoved.” Ud fra ovenstående kan det tyde på, at dét at give sig til noget andet kan reducere en uhensigtsmæssig trang til alkohol, flytte fokus og dermed gøre det lettere at modstå trangen til alkohol. Ifølge Lazarus og Folkman anvendes mestringstrategier til at håndtere indre eller ydre krav, som overstiger personens ressourcer (19). Ved emotionsfokuseret mestring (19) forsøges et følelsesmæssigt ubehag ændret, f.eks. ved brug af kognitive strategier i forhold til at distancere sig fra problemet (19). Anonyme Alkoholikere (AA) Som nævnt tidligere i resultaterne, kom tre af informanterne spontant ind på Anonyme Alkoholikere (AA) under interviewene, og to af informanterne tillagde AA en stor betydning i forhold til deres afholdenhed. Informant B fortæller, at han, bl.a. i forbindelse med rejser med sit arbejde, altid på forhånd, skal vide, hvor der er et AA-møde i tilfælde af, at han skulle få brug for at tale med ligestillede ved en opstået trang til alkohol. Informant C beskriver ligeledes, at AA giver hende en følelse af tryghed og støtte, som hun endnu ikke er parat til at slippe. Informant A har derimod en anden holdning til AA, hvilket fremgår af nedenstående citat: A: (L. 324-325) “Altså en af grundene til, at jeg ikke kommer så meget i AA, det er fordi at eh… De snakker jo ikke om andet end alkohol… Og det kan faktisk give mig drikketrang… “ Side 29 af 63 Ud fra ovenstående kan det tyde på, at AA, i de fleste tilfælde, har en positiv effekt i forhold til at kunne vedligeholde informanternes afholdenhed. Ifølge Alain Topor er dét, at sætte ord på sine oplevelser og opsøge ligende oplevelser hos andre, en form for ”forøget” aktivitet, der anses som værende til stor hjælp for mange (21). At møde andre, der udtrykker det, man selv føler, kan være en måde at afdramatisere sine egne oplevelser på (21). Kreative aktiviteter Tre af informanterne giver udtryk for, at kreative aktiviteter, såsom at skrive og tegne, har en gavnlig effekt i forhold til at aflede tankerne fra alkohol. Informant D benytter sig meget af kreative aktiviteter i hendes fritid, hvilket giver hende en følelse af velvære. Informant B udtaler, at han anser dét, at skrive dagbog og derefter læse det højt for ham selv, som helbredende, da han lige pludselig kan se, hvad det egentlig er, han tænker. Informant C oplever et lignende udbytte af kreative aktiviteter, hvilket fremgår af følgende citat: C: (L. 265-267) ” Det er også sådan en måde for selvterapi, man fortæller andre om sin historie men man bliver også lige mindet om den selv, hold da kæft det er rigtigt.” Det kan tyde på, at der er en sammenhæng mellem kreative aktiviteter og formidling af tanker. For mange drejer en vigtig del af dét at komme sig om at få hold på sine egne oplevelser. Ifølge Alain Topor er kreative aktiviteter, såsom at skrive dagbog, skønlitteratur og tegne, for mange en måde at kunne formulere og distancere sig fra sine særprægede erfaringer på (21). Side 30 af 63 Diskussion For at give et samlet overblik over undersøgelsens fund samt fastholde den røde tråd, gives i det følgende afsnit en kort sammenfatning af resultaterne. Sammenfatning af resultater Hovedfundene fra resultaterne viser, at alle informanterne generelt udviser enighed om, at det er vigtigt for dem at deltage i aktiviteter, i hverdagen. Dog har kun tre ud af fire informanter opnået at deltage i aktiviteter, i hverdagen, i et ønsket omfang. Informanterne er generelt enige om, at familien er en vigtig del af deres liv i dag, og flere udtaler, at de tog valget om at komme ud af alkoholafhængigheden på baggrund af, at de fik en ny rolle i form af at skulle være forældre. Dog oplever én af informanterne, at hans tidligere alkoholafhængighed har påvirket hans forhold til hans familie negativt. Alle informanter har følt sig nødsaget til at udskifte deres tidligere omgangskreds og har ligeledes alle oplevet at føle sig udelukket fra sociale arrangementer i forbindelse med deres beslutning om at blive afholdende. Alle informanterne oplyser at have kendskab til strategier, hertil hvornår og hvorfor, de anvendes. Tre af informanterne anvender strategierne i forhold til at undgå tilbagefald, hvorimod den resterende informant ikke gør. Tre af informanterne nævner spontant Anonyme Alkoholikere (AA) som selvhjælpsgruppe under interviewene, og hertil tillægger to af informanterne AA en stor værdi i forhold til at kunne forblive afholdende. Én af informanterne føler derimod, at deltagelse i AA øger hans risiko for tilbagefald, da det giver ham lyst til at drikke. Diskussion af resultater I det følgende diskuteres hovedfundene fra resultaterne ud fra et teoretisk grundlag og andre lignende undersøgelsers fund. Deltagelse i aktiviteter I dette afsnit trækkes de vigtigste fund, omhandlende deltagelse i aktiviteter, frem. Afsnittet vil omhandle deltagelse i aktiviteters betydning i forhold til individets trivsel og velbefindende efter endt alkoholafhængighed. Side 31 af 63 Det fremgår af resultaterne, at tre af informanterne udviser enighed om, at det er vigtigt for dem at deltage i sociale sammenhænge på trods af, at der oftest er alkohol indblandet. En af informanterne udtaler desuden, at alkohol er socialt accepteret i den danske kultur og ofte indgår i sociale sammenhænge. At alkohol er socialt accepteret i den danske kultur, understøttes af et kvalitativt studie, foretaget af M. Grønkjær. Undersøgelsen viser, at der ses en forventning om, at vi danskere drikker alkohol, når vi mødes i sociale sammenhænge (2). Det kan tyde på, at alle informanter er villige til at løbe en risiko og udsætte sig selv for en fristelse ved at opholde sig i et miljø og deltage i aktiviteter, hvor der indgår alkohol. Ligeledes udledes der stor enighed blandt informanterne om, at det er vigtigt for dem, at have nogle aktiviteter i deres hverdag, noget at gå op i, som kan holde dem beskæftiget. To af informanterne udtaler hertil, at de med stor sikkerhed stadig ville have et afhængighedsforhold til alkohol, hvis ikke de havde fået en ny interesse at erstatte afhængigheden med. Ifølge E.A. Townsend og HJ. Polatajko fremmer deltagelse i betydningsfulde aktiviteter sundhed samt skaber trivsel for det enkelte individ (38). Hvis evnen for deltagelse formindskes og ikke finder sted, kan dette have en negativ påvirkning på individet, da der opleves aktivitetsmæssig ubalance, hvilket i værste fald kan være sygdomsfremkaldende (38). At deltagelse i betydningsfulde aktiviteter fremmer sundhed og skaber trivsel for det enkelte individ understøttes endvidere af et RCT-studie foretaget på Norges Universitets hospital, Tromsø (6). Undersøgelsen viser, at deltagelse i dagligdagsaktiviteter har en stor indflydelse på graden af velbefindende hos borgere med en afhængighed (6). Ligeledes viser undersøgelsen, at afhængighed er associeret med en minimering af antallet af aktiviteter (6). Tab af aktiviteter kan føre til et fald i de afhængiges grad af velbefindende, hvorimod dét at hjælpe de afhængige med at genfinde positive aktiviteter kan forbedre deres følelse af velbefindende (6). Ud fra vores resultater, sammenlignet med ovenstående teori og forskning, kan det derfor tyde på, at informanterne deltager i deres aktiviteter, da de finder dem betydningsfulde og anser dem som havende en fremmende effekt på deres velbefindende og trivsel. Ifølge Gary Kielhofner anses deltagelse i aktivitet som værende afgørende for skabelsen af Side 32 af 63 vores identitet (8). Det kan derfor tyde på, at informanterne, gennem deres deltagelse forsøger at skabe en ny identitet. Tidligere omgangskreds I dette afsnit vil vi se på, hvorvidt det har en gavnlig effekt at udskifte sin tidligere omgangskreds i forbindelse med beslutningen om at blive afholdende. Resultaterne viser, at der ses stor enighed blandt alle informanterne om, at det har været nødvendigt for dem at udskifte deres omgangskreds efter endt afhængighed. Flere informanter giver udtryk for, at de efter endt afhængighed generelt har oplevet en negativ reaktion fra flere personer i deres netværk i form af manglende forståelse for deres valg om at være afholdende. Hertil udtaler flere, at de har oplevet at blive afskåret fra at deltage i sociale arrangementer. Ifølge E. Goffman kaldes det stigmatisering (39), når et individ bliver mødt af negative reaktioner fra samfundet (39). E. Goffman beskriver, at stigmatisering kan have store konsekvenser for selvopfattelsen og for deltagelse i det sociale liv, da det kan føre til, at man ekskluderes fra sociale sammenhænge (39). Ifølge netværksteorien (20) ekskluderes et gruppemedlem fra gruppen ud fra princippet om social kontrol (20), hvis ikke det efterlever normerne. Det kan ses som værende tilfældet, at informanterne er blevet ekskluderet fra deres tidligere netværk på baggrund af, at de ikke længere kan efterleve normerne i forhold til at drikke alkohol i sociale sammenhænge, efter deres beslutning om at forblive afholdende. Ifølge “teorien om den direkte effekt” samt “bufferteorien” (20), fremmer sociale netværk sundhed, da samværet med andre mennesker kan påvirke vores vaner positivt (20). Men omvendt kan det sociale netværk også være usundt, hvis relationerne er bundet op omkring sundhedsskadelige vaner (20). På baggrund af, at et socialt netværk, ifølge ovenstående teorier, kan være usundt, kan det antages, at informanternes eksklusion fra deres tidligere netværk måske ligefrem har været sundhedsfremmende, da de derved har fået en mulighed for at opbygge nye sunde vaner gennem et nyt netværk. Side 33 af 63 Familien Under dette afsnit vil vi se på, hvilken betydning social støtte fra familien har i forhold til at kunne forblive afholdende efter endt alkoholafhængighed. Ifølge Aron Antronowsky, er social støtte fra netværket central i mestringen af forskellige livsbegivenheder (19). Af resultaterne fremgår det, at der generelt udvises enighed blandt informanterne om, at familien er en vigtig del af deres liv i dag efter endt alkoholafhængighed. Størstedelen af informanterne giver udtryk for, at deres familie og nære venner har været en stor støtte for dem i forbindelse med processen fra alkoholafhængig til afholdende. En af informanterne har derimod ikke oplevet samme støtte fra familien. Den manglende støtte fra familien kan forklares ud fra Gary Kielhofners teori (11). Ifølge denne teori, kan et individ, der rammes af en krise opleve, at dets sociale verden formindskes, når venner og familie tvivler på dem eller er uvillige til at fortsætte forbindelsen (17). Som yderligere argument for vigtigheden af familiens støtte ses det, at Sundhedsstyrelsen inden for de seneste år er begyndt at inddrage familien mere aktivt i behandlingen hos alkoholafhængige (40). Beslutningen om, at familien skal inddrages mere aktivt i behandlingen hos alkoholafhængige er netop taget på baggrund af, at familien i mange tilfælde trækker sig, hvilket kan skabe nogle konsekvenser for individets trivsel (40). Både ud fra Gary Kielhofners teori (11) og Sundhedsstyrelsen (40) kan det tyde på, at familien ofte trækker sig i krisesituationer. Vores resultater stemmer dog ikke overens med Kielhofners teori og Sundhedsstyrelsens udtalelse, da størstedelen af informanterne faktisk har oplevet en solid støtte fra deres familie under deres alkoholafhængighed. Empowerment, vaner og roller I nedenstående afsnit vil vi diskutere på, hvorvidt og i hvilket omfang empowerment samt vaner og roller har en betydning i forhold til at deltage i aktiviteter i hverdagen med henblik på at kunne forblive afholdende. Som nævnt tidligere, viser resultaterne, at deltagelse i sociale arrangementer på trods af, at der indgår alkohol, er vigtig for informanterne. Da informanterne er villige til at udsætte dem selv for en fristelse i forhold til at opholde sig i et miljø, hvor der indgår alkohol, kan det tænkes, at de besidder en vis grad af empowerment (41). Det kan tænkes, at de besidder Side 34 af 63 en grad af empowerment, da de ikke lader deres tidligere alkoholafhængighed styre, hvilke aktiviteter de ønsker at deltage i. Ifølge Andersen ML, Brok PN og Mathiasen H (41) opnår man nemlig empowerment, når man, via øget handlekompetence, bliver i stand til at genvinde magten over sit eget liv på baggrund af værdier om, hvilke handlinger man ønsker at sætte i gang (41). Ud fra vores resultater ses det dog, at én af informanterne inden for et år har haft otte tilbagefald, hvorfor der kan opstå tvivl om, hvorvidt han er i stand til at tage magten over eget liv og forblive afholdende. Empowerment hænger meget sammen med motivation, da man skal være motiveret for at kunne foretage en ændring i sin tilværelse (41). Ifølge Ryan og Decis selvbestemmelsesteori (19), har individet tre medfødte psykologiske behov, herunder behov for kompetence, autonomi og tilhørsforhold (19). Når disse behov bliver dækket, styrkes selvmotivering og velvære, hvorimod motivationen og oplevelsen af velvære svækkes, hvis behovene ikke bliver dækket (19). Derfor kan det tyde på, at informanten, der har haft de mange tilbagefald kun har afdækket to af de tre behov, hertil at han oplever et tilhørsforhold til værtshuset, hvor han ofte hører musik, samt oplever sig selv som kompetent i forhold til at være effektiv i interaktionen med stedet. Der kan dog opstå tvivl om, hvorvidt informantens behov for autonomi er dækket, da hans mange tilbagefald kan tyde på en manglende selvregulering (19) i handlingen ”at drikke alkohol”. Informantens mange tilbagefald kan ligeledes forklares ud fra Gary Kielhofners teori omkring vaner og roller (16). Det kan tyde på, at informanten ikke har internaliseret den nye rolle og derved påtaget sig en ny identitet som afholdende i tilstrækkelig grad, da han ikke formår at organisere sin livsstil og handlinger herefter. Hvis informanten, i forbindelse med sin tidligere alkoholafhængighed, har forbundet værtshuset med det at skulle drikke alkohol, kan det tænkes, at stedet stadig har en påvirkning i forhold til at fastholde hans gamle vaner og rollen som alkoholafhængig, og hvad der hører til at være værtshusgæst. På baggrund af ovenstående teorier, kan det derfor tænkes, at informanten kan have svært ved at foretage en rolleændring (16) og derved opnå empowerment (41). Ifølge rolleteorien vil en persons adfærd kunne ses som et resultat af de forventninger fra omgivelserne, der er til den pågældende rolle (20). Dette understøttes af Gary Kielhofners teori, der siger, at andres forventninger og sociale normer kan påvirke menneskets handlinger, aktivitetsmønstre og deres motivation (17). Side 35 af 63 Det ses af resultaterne, at to af informanterne, som har små børn, udtaler, at de tog valget om at komme ud af deres alkoholafhængighed på baggrund af, at de fik en ny rolle i form af at skulle være forældre. Ingen af disse informanter har haft tilbagefald siden deres rolleændring. Derfor kan det tænkes, at de har internaliseret den nye rolle (16) og har organiseret deres livsstil og handlinger herefter, hvilket stemmer overens med ovennævnte teorier, der siger, at forventninger fra andre, der er til den pågældende rolle, afspejler en persons adfærd og handlinger (20) (17). Tre af informanterne udtaler, at de har oplevet en form for succesfølelse efter endt afhængighed. Succesfølelsen er oplevet i forbindelse med, at de har internaliseret nye roller og er begyndt at deltage i flere aktiviteter, hvilket har motiveret dem til at opretholde denne nye livsstil. Ifølge Gary Kielhofner, drives mennesker frem af en trang til handling i forhold til, hvad de ønsker at gøre, hvad de værdsætter, føler sig kompetente til at udføre og finder tilfredsstillende (15). Denne teori kan forklare informanternes motivation til at opretholde deres nye livsstil på baggrund af oplevede følelser af succes. Strategier I dette afsnit trækkes de vigtigste fund, omhandlende strategier, frem. Afsnittet vil omhandle, hvorvidt strategier har en effekt i forhold til at kunne forblive afholdende med henblik på at forebygge tilbagefald. Anonyme Alkoholikere (AA) Ud fra resultaterne ses det, at to af informanterne deltager aktivt i Anonyme Alkoholikere (AA). AA kan betegnes som en selvhjælpsgruppe, da denne form for gruppe, ifølge Raun KR, er for mennesker, hvor deltagerne enten lider af samme sygdom eller har samme problem (20). De to omtalte informanter giver udtryk for, at de forbinder AA med en tryghed og støtte samt finder deltagelse heri vigtig, hvis der opstår en trang til alkohol, eller hvis de har brug for at tale med andre, med lignende erfaringer, om trangen. På baggrund af disse udtalelser, kan det antages, at deltagelse i AA benyttes som en mestringsstrategi, da mestringsstrategier, i følge Lazarus og Folkman, anvendes til at håndtere indre eller ydre krav, som overstiger personens ressourcer (19). Side 36 af 63 Informanterne udtalelser om, at deltagelse i AA er vigtig, kan understøttes af Alain Topors teori (21), der beskriver, at dét, at sætte ord på sine oplevelser og opsøge lignende oplevelser hos andre, kan anses som værende til stor hjælp for mange (21). At møde andre, der udtrykker det, man selv føler, kan ifølge Alain Topor, være en måde at afdramatisere sine egne oplevelser på (21). Ovenstående kan underbygges yderligere af et RCT-studie foretaget på Massachusetts General Hospital and Harvard Medical School (42). Studiet viser, at deltagelse i AA reducerer deltagelse i alkoholrelaterede aktiviteter og øger deltagelse i afholdende aktiviteter (42). Ligeledes letter AA deltagelsen i sociale sammenhænge og skaber et netværk, der øger sunde relationer med lav risiko for tilbagefald (42). De resterende informanter, der ikke deltager i AA, er ligeledes dem, der giver udtryk for, at de ikke deltager i så mange aktiviteter i løbet af dagen, som dem, der deltager i AA. Den ene af disse er ligeledes den informant, der giver udtryk for, at han har haft otte tilbagefald på et år. Disse fund stemmer fint overens med den ovenstående undersøgelses resultater, der viser, at deltagelse i AA mindsker risikoen for tilbagefald og øger deltagelse i afholdende aktiviteter (42). Kreative aktiviteter Det ses af resultaterne, at alle informanterne giver udtryk for, at kreative aktiviteter, såsom at skrive, tegne og holde foredrag om deres tidligere alkoholafhængighed har en gavnlig effekt i forhold til at aflede tankerne fra alkohol. Bl.a. nævner to af informanterne, at de associerer dét at skrive og holde foredrag med ord som “helbredende” og “selvterapi”. Ifølge Alain Topor er kreative aktiviteter, for mange, en måde både at formulere og distancere sig selv på i forhold til sine særprægede erfaringer (21). De informanter, der skriver, udtaler desuden, at de oftest skriver, når de får en trang til at drikke. På baggrund af dette fund kan det antages, at informanterne gør brug af bl.a. skrivningen som en mestringsstrategi med henblik på at undgå tilbagefald. Ifølge Alain Topor, er dét, at sætte ord på sine oplevelser og opsøge lignende oplevelser hos andre, en form for ”forøget” aktivitet, der anses som værende til stor hjælp for mange (21). Det kan udledes, at dét, at informanterne holder foredrag omkring deres tidligere alkoholafhængighed, ligeledes anvendes som en mestringsstrategi for at undgå tilbagefald, Side 37 af 63 hvilket kan understøttes yderligere af SS Hansen og BL Thomsen (10). Ifølge disse er det vigtigt at gentage for sig selv og andre, hvorfor man tog beslutningen om at ændre sit liv, da man gradvis bliver dårligere til at huske de negative aspekter, der førte til beslutningen om at foretage ændringen (10). Ud fra resultaterne ses det dog, at en af informanterne, på trods af, at han ligesom de andre anvender den omtalte mestringsstrategi, i form af at holde foredrag omkring sin tidligere alkoholafhængighed, har haft mange tilbagefald. Det kan derfor tyde på, at en mestringsstrategi, i form af at formidle sine erfaringer til andre, ikke alene kan forhindre tilbagefald. Antagelsen om, at en mestringsstrategi ikke kan stå alene i forhold til at forhindre tilbagefald, kan understøttes af et RCT-studie foretaget på Universitetshospitalet i Würzburg, Tyskland (43). Studiet viste, at mestringsstrategier ikke har nogen reel betydning i forhold tilbagefald (43). Derimod er sociale faktorer som f.eks. at være aleneboende, separeret/skilt eller andre ændringer i tilværelsen en væsentlig årsag til tilbagefald (43). Tre af informanterne, der ikke har haft tilbagefald i den tid, de har været afholdende, modtager social støtte fra deres netværk, hvilket i følge ovennævnte undersøgelse (43) er af stor betydning i forhold til at undgå tilbagefald. Informanten, der har haft en del tilbagefald, modtager ikke samme støtte fra sit netværk, som de resterede informanter, hvorfor det kan antages at den sociale støtte spiller en meget stor rolle i forhold til at undgå tilbagefald. At den sociale støtte spiller en stor rolle i forhold til at undgå tilbagefald, bekræftes ligeledes af Antronowskys teori omkring mestring (19). Diskussion af metode Ekstern validitet i forhold til resultater Resultaterne fra vores undersøgelse stemmer godt overens med vores udvalgte teori og understøttes ligeledes godt af lignende undersøgelser og forskning på området, hvilket højner undersøgelsens eksterne validitet (44). Dog indeholder undersøgelsen få informanter til, at resultaterne kan generaliseres i forhold til at være gyldige alle steder, på alle tidspunkter og for alle mennesker (45). Da undersøgelsens design er kvalitativt og undersøger informanternes oplevelser, kan det betvivles, hvorvidt reliabiliteten er høj i forhold til undersøgelsens reproducerbarhed (45). Side 38 af 63 Ifølge Kvale/Brinkman er enhver situation unik og subjektive oplevelser er individuelle informanter imellem (45). Ligeledes kan interviewere have forskellige interviewteknikker (45), der kan påvirke stemningen under interviewet (28) og kan udlede forskellige svar fra informanterne. I det følgende diskuteres design, materiale og metode i henhold til den interne validitet. Design Vi valgte den kvalitative interviewundersøgelse, da vi med vores problemstilling ønskede at undersøge den enkelte informants subjektive oplevelse, hvilket det kvalitative design lægger op til (46). Vi formåede at besvare vores problemstilling ud fra det opstillede design, hvilket styrker den interne validitet (44). Vores problemstilling kunne kun besvares ud fra et kvalitativt design og ikke et kvantitativt, da vi ønskede at undersøge informanternes subjektive oplevelser. Vi kunne dog have fulgt op med en kvantitativ undersøgelse med henblik på at undersøge graden af vigtigheden af deltagelse i de fundne aktiviteter i hverdagen, som vores resultater viser. Materiale Vi opstillede på forhånd nogle inklusions -og eksklusionskriterier for vores informanter. Efter at have præsenteret vores resultater er det blevet tydeligt, at én af informanterne skiller sig markant ud fra de øvrige informanter. Nogle af informantens udtalelser, inden for ét bestemt emne, stemmer ikke overens og han modsiger sig selv. Dette har ledt an til en tvivl om, hvorvidt han opfylder kriterierne i forhold til ikke at have manglende sygdomsindsigt eller kognitive vanskeligheder. Vi er dog klar over, at vi ikke er i en position, hvor vi er berettiget til at drage en konklusion om, hvorvidt han har kognitive vanskeligheder eller ej. Vi fandt informanterne via telefonisk kontakt til væresteder for afholdende alkoholikere, hvor vi informerede personalet omkring vores kriterier. Ud fra kriterierne formidlede personalet kontakten til informanter, som de vurderede, efterlevede disse kriterier. Da personalet formodes at have kendskab til borgerne, der kommer på værestedet, fandt vi det ikke nødvendigt at stille spørgsmålstegn ved de borgere/informanter, som de henviste til. Side 39 af 63 Inden vi påbegyndte dataindsamlingen, opstillede vi et inklusionskriterie om, at informanterne skulle være i aldersgruppen 35-55 år. Dog er der én af informanterne, der er et par år yngre end aldersgruppen, hvilket kan være med til at mindske den interne validitet, da vi derved ikke forblev tro mod inklusionskriterierne og undersøgte det, vi ville (45). Vi valgte alligevel at inkludere informanten i undersøgelsen, da vi, på trods af hendes alder, fandt hende relevant til undersøgelsens formål. På forhånd havde vi en formodning om, at der ville være forskel på mænd og kvinders oplevelse af deltagelse i hverdagen efter endt alkoholafhængighed. På trods af vores formodning viser vores resultater ingen tydelige forskelle på kønnenes oplevelse af deltagelse i hverdagen. Vi kan dog ikke generalisere vores resultater i forhold til, at der ikke er nogen forskel på kønnenes oplevelse af deltagelse i hverdagen, da vores undersøgelse indeholder få informanter. Metode Som nævnt i designet, undersøgte vi informanternes subjektive oplevelse af deltagelse i hverdagen efter endt alkoholafhængighed. Som dataindsamlingsmetode gjorde vi brug af semistrukturerede interviews ud fra en fænomenologisk tilgang (22). Hertil udarbejdede vi en interviewguide indeholdende både forskningsspørgsmål og forskellige typer af dynamiske interviewspørgsmål (29). Som beskrevet i metoden besluttede vi på forhånd, at vi ville være induktive (24) under interviewsituationen. Dog ses det ud fra transskriptionerne af interviewene, at vores forforståelse blev mere fremtrædende i de sidste interviews end i de første, hvilket betyder, at vi gik over til en mere deduktiv tilgang (24), end hvad vi havde til hensigt. Alle interviewene blev foretaget af samme interviewer, hvorfor det kan tyde på, at intervieweren blev “farvet” i sin interviewteknik (45) undervejs, ud fra, hvad de foregående informanter havde udtalt. At intervieweren ikke formåede at tilsidesætte sin forforståelse helt, kan have mindsket den interne validitet (45). Hvis vi derimod havde benyttet forskellige interviewere, kan det tænkes, at vi kunne have bibeholdt den ønskede induktive tilgang (24) i højere grad, da ingen af interviewerne derved var “farvet” af foregående interviews på forhånd. Vi vurderede dog på forhånd, at dét at benytte samme interviewer til alle interviewene kunne højne den interne reliabilitet (45) i forhold til at kunne reproducere resultateterne fra det første interview til de øvrige Side 40 af 63 (45). Vurderingen om at benytte samme interviewer til alle interviewene blev taget på baggrund af Kvale/Brinkman samt L. Kern-Hansens beskrivelser om, at forskellige interviewteknikker kan påvirke stemningen (28) og udlede forskellige svar fra informanterne (45). Ved at benytte samme interviewer til alle interviewene, blev informanterne mødt af samme nonverbale sprog og interviewteknik, hvilket kan formodes at have højnet den interne validitet (45). Det kan til dels tænkes, at vi med en ren deduktiv tilgang (24) i dataindsamlingen ville have kunnet besvaret vores problemstilling fyldelstgørende. Dog har vi ved hjælp af den induktive tilgang (24) fundet frem til nogle vigtige hovedfund, som ikke nødvendigvis ville have været kommet frem, hvis vi udelukkende var deduktive i vores tilgang (24). Som primær databearbejdning (31) benyttede vi transskription (32). Under transskriptionerne benyttede vi reliabilitetskontrol (32) ved at lade flere forskere gennemlytte de optagede interviews og nedskrive det sagte uafhængigt af hinanden (32). På forhånd opstillede vi regler for transskriptionerne, så alle interviewene blev transskriberet ens, hvilket, vi vurderer, har været med til at højne reliabiliteten (32). Vi valgte at benytte Kvale/Brinkmans analyse med fokus på mening (27) under den sekundære databeabejdning (31) frem for Malterud’s analyse (33). Vi valgte Kvale/Brinkmans analysemetode, da den, modsat Malterud, indeholder elementet “meningsfortolkning” (27). Vi fandt det relevant at anvende meningsfortolkning, da vi derved fik mulighed for at finde frem til meningsstrukturer, der ikke fremgik af det sagte hos informanterne (27) og dermed bedre forudsætninger for at besvare vores problemstilling, hvilket, vi vurderer, har højnet den interne validitet (45). Under meningskodning og meningskondensering (27) i den sekundære databearbejdning (31), anvendte vi dog Malterud’s langsgående analyse (33) samt hentede inspiration i forhold til opstilling af data i matricer (33), da vi fandt det relevant at kunne analyse hvert enkelt interview i dybden. I meningsfortolkningen (27) gjorde vi ligeledes brug af Malterud, herunder den tværgående analyse (33) med henblik på at fortolke på tværs af informanternes udsagn, da vi fandt det Side 41 af 63 relevant at kunne belyse eventuelle ligheder og forskelle. Vi fandt det således relevant at anvende både Kvale/Brinkman og Malterud’s analysemetoder i databearbejdningen, da vi vurderede, at ingen af disse metoder, alene, ville være fyldestgørende i forhold til vores analyse. Kvale/Brinkmans analyse med fokus på mening (27) blev dog den bærende metode, da meningsfortolkning (27), som nævnt, var et bærende element for besvarelsen af vores problemstilling. Teori Vi valgte at gøre brug af Gary Kielhofners “Model of Human Occupation” (MOHO) (11), som den bærende teoretiske ramme i projektet. Vi havde på forhånd en forforståelse om, at man gennem en periode med en alkoholafhængighed oplever nogle tab af aktiviteter, hvorved der sker en ændring i aktivitetskompetencen og dermed også i aktivitetsidentiteten (8). Gary Kielhofner beskriver, i sin model, sammenhængen mellem aktivitetskompetencen og aktivitetsidentiteten i forhold til at kunne opnå aktivitetsadaptation (8). Ligeledes giver modellen et detaljeret billede af det holistiske menneske, herunder vilje, vaner og roller (47), som vi ligeledes fandt relevant i forhold til at kunne besvare vores problemstilling. Ud fra undersøgelsens resultater kan vi se, at omgivelserne spiller en større rolle end forventet hos alle informanterne qua vores forforståelse. Gary Kielhofner beskriver, i sin model, MOHO (12), samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser, men går ikke så meget i dybden med elementet “omgivelser”, som E. A. Towsend og H. J. Polatakjo gør i deres model “Canadian Model of Occupational Performance and Engagement” (CMOP-E) (48). Da resultaterne viser, at omgivelserne spiller en stor rolle hos alle informanterne, kunne den canadiske model, CMOP-E, ligeledes have været relevant at bruge som bærende teoretisk ramme i projektet. Dog indeholder modellen ikke begreberne aktivitetsidentitet, aktivitetskompetence og aktivitetsadaption (8), som vi ønskede at belyse i vores projekt. På baggrund af dette ville det ikke kunne forsvares at anvende CMOP-E (48) frem for MOHO (11). Konklusion Formålet med vores undersøgelse var at finde frem til, hvordan voksne mænd og kvinder oplever deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed, herunder deres roller, Side 42 af 63 vaner og aktivitetsdeltagelse (8) med henblik på at forebygge tilbagefald. I det følgende vil vi besvare vores problemstilling ud fra vores resultater. Hovedfundene fra resultaterne viser, at det er vigtigt at deltage i aktiviteter i hverdagen. Kreative aktiviteter samt deltagelse i selvhjælpsgrupper (20), som AA, giver en tryghed og støtte ved en oplevet trang til alkohol, hvorfor disse aktiviteter kan ses som mestringsstrategier i hverdagen i forhold til at undgå tilbagefald. Det ses ud fra vores resultater, at de informanter, der deltager i AA også er dem, der ikke har oplevet tilbagefald i den tid, de har været afholdende. Ligeledes er det også dem, der deltager i flest aktiviteter i hverdagen. Andre undersøgelser end vores egen viser ligeledes, at deltagelse i AA reducerer forekomsten af tilbagefald og øger aktivitetsdeltagelse i hverdagen (42). På baggrund af vores resultater kan vi derfor konkludere, at selvhjælpsgrupper (20) kan ses som en mestringsstrategi i forhold til at undgå tilbagefald. Vores resultater viser, at social støtte fra familien ligeledes har en stor betydning i forhold til at forblive afholdende og undgå tilbagefald. Ligeledes viser resultaterne, at det er nødvendigt at udskifte tidligere sociale netværk i forbindelse med beslutningen om at komme ud af en alkoholafhængighed. Teori og andre undersøgelser end vores egen viser, at sociale netværk kan være usunde, hvis fællesskabet er bundet op omkring usunde vaner (20). På baggrund af sammenligning med vores resultater med teori og andre undersøgelser omkring, at sociale netværk kan være usunde, kan vi konkludere, at det har en gavnlig effekt for tidligere alkoholafhængiges identitet at udskifte deres tidligere netværk. Ved at udskifte det usunde netværk, giver det en mulighed for at skabe nye netværk, roller, vaner og bedre forudsætninger for at deltage i betydningsfulde aktiviteter i et ønsket omfang, som afspejler den, man gerne vil være som aktivitetsvæsen (8). På baggrund af undersøgelsens resultater, sammenlignet med teori og forskning på området, kan vi konkludere, at omgivelserne, herunder sociale netværk samt deltagelse i aktiviteter i hverdagen, bl.a. kreative aktiviteter og selvhjælpsgrupper, er vigtige faktorer for tidligere alkoholafhængige. Faktorerne er vigtige både i forhold til at undgå tilbagefald, Side 43 af 63 men også i forhold til at kunne opbygge en ønsket aktivitetsidentitet og derved opnå en følelse af velvære, som også kan defineres som opnåelse af aktivitetsadaptation (8). Søgeord De mest brugte ord i forbindelse med vores projekt er følgende: 1. Deltagelse 2. Alkoholafhængighed 3. Tilbagefald 4. Aktivitet 5. Netværk Perspektivering Gennem undersøgelsen har vi opnået en viden omkring, at deltagelse i aktiviteter i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed er væsentlig i forhold til at reducere forekomsten af tilbagefald. Vi vil i det følgende afsnit løfte undersøgelsens resultater op i et større perspektiv i forhold til at beskrive, hvad den tilegenede viden kan betyde for den fremtidige ergoterapeutiske praksis. Vi vil bl.a. komme ind på, hvordan undersøgelsens resultater kan anvendes til yderligere forskning samt vigtigheden af, at ergoterapeuter fremadrettet får en større indflydelse i arbejdet med tidligere alkoholafhængige. Som nævnt tidligere i projektet, er der kun 23 ud af 8000 medlemmer i EFT, der arbejder med alkoholafhængige. Det undrer os, at der ikke er flere ergoterapeuter, der arbejder med målgruppen, da vi mener, at de ergoteraputiske ansvarsområder (7) såsom at sikre, forbedre eller udvikle brugernes daglige aktiviteter kan være en optimal understøttelse for behandlingen af alkoholafhængighed og vedligeholdelse af afholdenhed. Ergoterapeuter fokuser på det unikke i mennesket, hvorved vi tillader os selv at få en dybere forståelse for menneskets perspektiv og situation igennem klientcentreret intervention. Vi har forståelse for betydningen af deltagelse i hverdagsaktiviteter, samt Side 44 af 63 hvordan inaktivitetet kan have en negativ effekt på individet, hvilket vores resultater bekræfter. Occupational justice (49) er et ergoterapeutisk begreb, udviklet af Elizabeth Townsend og Ann Wilcok, der bygger på FN’s menneskerettigheder (WFOT) og fokuserer på, at alle har ret til at udvikle sig gennem meningsfulde aktiviteter, der har en personlig mening og samfundsmæssig værdi, da deltagelse i aktiviteter fremmer den enkeltes sundhed (49). Ergoterapi har overordnet til formål, at skabe et sammenspil mellem de faktorer, der indgår i menneskets dagligdag, herunder sammenspillet mellem person, aktivitet og omgivelser (11). På baggrund af ovenstående teoretiske viden har udfaldet af vores resultater bekræftet behovet for en ergoterapeutisk indsats i arbejdet med tidligere alkoholafhængige, der skal forsøge at genopbygge en ny aktivitetsidentitet (8). Der kunne med fordel gøres brug af en ergoterapeutisk indsats i de sidste faser af rehabiliteringen med henblik på at hjælpe de tidligere alkoholafhængige til at kunne skabe en ny aktivitetsidentitet gennem deres deltagelse i betydningsfulde aktiviteter (8). Dét, der taler for, at det lige netop er en ergoterapeutisk indsats, der kunne gøres brug af er, at ergoterapeuters særkende netop er deres viden omkring aktiviteter og aktivitetsdeltagelse samt anvendelse af”aktivitetsanalyse” (50). Aktivitetsanalysen er et redskab, der anvendes af ergoterapeuter for at finde frem til et perfekt match mellem mennesket og aktiviteten (50). Ved hjælp af aktivitetsanalyse kan en specifik aktivitet gradueres og tilpasses til det enkelte menneskes kompetence (50) og derved muliggøre oplevelsen af succes i forbindelse med at udføre den specifikke aktivitet. Formålet med at anvende aktivitetsanalysen som redskab i arbejdet med tidligere alkoholafhængige vil være, gradvist at kunne tilpasse deres ønskede aktiviteter til deres komptetence og muliggøre små succesoplevelser i udførelsen af aktiviteterne med henblik på at reducere forekomsten af tilbagefald. Da projektets undersøgelse kun dækker en lille gruppe af tidligere alkoholafhængige, kan resultaterne med fordel bruges til at danne grundlag for en større kvantitativ undersøgelse. Den kvantitative undersøgelse vil kunne bruges til at undersøge vigtigheden af deltagelse i aktiviteter i hverdagen efter en endt afhængighed hos en større gruppe og eventuelt skabe en større overførbarhed af vores resultater til at kunne gælde en større population (25). Side 45 af 63 Ved at skabe en større overførbarhed kan det tænkes, at vigtigheden af deltagelse i aktiviteter i hverdagen efter en endt afhængighed, vil blive bekræftet. Denne bekræftelse kan dernæst danne grundlag for, at der fremover, i større grad, sættes ind med en ergoterapeutisk indsats med henblik på at reducere forekomsten af tilbagefald hos tidligere alkoholafhængige. Med en større kvantitativ undersøgelse, foretaget på baggrund af vores resultater, kan det ligeledes tænkes, at resultaterne vil kunne udbredes til at gælde andre personer, andre omstændigheder eller lignende problemstillinger inden for afhængighedsspektoret (25). Side 46 af 63 Referencer og litteraturliste 1. Alkoholmisbrug i Danmark – Kvantificering og karakteristik af storforbrugere og afhængige [Hentet d. 10.11 2014] Fra Statens Institut for Folkesundhed. http://www.si-folkesundhed.dk/upload/alkoholforbrug_i_danmark_001.pdf. 2. Grønkjær M, Curtis T, de Crespigny C, Delmar C. Drinking contexts and the legitimacy of alcohol use: Findings from a focus group study on alcohol use in Denmark. Scand J Public Health. Maj 2013;41(3):221–9. 3. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. [Hentet 10.11.14] Fra Statens Institut for Folkesundhed. http://www.si-folkesundhed.dk/upload/risikofaktorer_def.pdf. 4. Breumlund A, B Hansen I. Alkoholmisbrug og social indsats. København: Hans Reitzels Forlag; 2010. 5. Law M. Participation in the occupations of everyday life. Am J Occup Ther. November 2002; 56(6):640–9. 6. Hoxmark E, Wynn T, Nydal, Wynn R. Loss of activities and its effect on the wellbeing of substance abusers. Scand J Occup Ther. 2012;19(1):78–83. 7. Tjørnov J. Ergoterapi - Baggrund og udvikling. København: FADL’s Forlag; 1988. 8. Kielhofner G. Dimensionerne i det at foretage sig noget. I: Kielhofner G, editors. MOHO - Modellen for menneskelig aktivitet. 2. udgave, 1. oplag. København: Munksgaard Danmark; 2010. p. 115-123. 9. Jensen L, Petersen L, Stokholm G. Rehabilitering – Muligheder og barrierer. I: Jensen L, Petersen L, Stokholm G, editors. Rehabilitering – Teori og praksis. København: FADL’s forlag; 2007. p. 297-310. 10. Hansen SS, Thomsen BL. Kognitiv adfærdsterapi ved misbrug. I: Arendt M, Rosenberg NK, editors. Kognitiv terapi - Nyeste udvikling. 1. udgave, 2. oplag. København: Hans Reitzels Forlag; 2012. p. 53-78. Side 47 af 63 11. Kielhofner G. MOHO - Modellen for menneskelig aktivitet. 2. udgave, 1. oplag. København: Munksgaard Danmark; 2010. 12. Kielhofner G. Introduktion til modellen for menneskelig aktivitet. I: Kielhofner G, editors. MOHO - Modellen for menneskelig aktivitet. 2. udgave, 1. oplag. København: Munksgaard Danmark; 2010. p. 17-22. Munksgaard Danmark; 2010. 13. Runge U. Når livsvilkår fratager mennesker muligheden for aktivitet og deltagelse i hverdagen. I: Borg T, Clark F, Jakobsen K, Magnus E, Alsaker S, Fortmeier S, Kroksmark U, Bendixen HJ, Jonsson H, Runge U, Erlandsson LK, Josephsson S, Persson D, Pedersen EF, editors. Aktivitetsvidenskab – i et nordisk perspektiv. København: Gyldendal Akademisk; 2008. p. 223-238. 14. Kielhofner G. At foretage sig noget og blive noget: Aktivitetsforandring og -udvikling. I: Kielhofner G, editors. MOHO - Modellen for menneskelig aktivitet. 2. udgave, 1. oplag. København: Munksgaard Danmark; 2010. p. 141-156. 15. Kielhofner G. Den menneskelige aktivitets grundlæggende begreber. I: Kielhofner G, editors. MOHO - Modellen for menneskelig aktivitet. 2. udgave, 1. oplag. København: Munksgaard Danmark; 2010. p. 25-34. 16. Kielhofner G. Vanedannelse: Mønstre i den daglige aktivitet. I: Kielhofner G, editors. MOHO - Modellen for menneskelig aktivitet. 2. udgave, 1. oplag. København: Munksgaard Danmark; 2010. p. 63-79. 17. Kielhofner G. Omgivelserne og den menneskelige aktivitet. I: Kielhofner G, editors. MOHO - Modellen for menneskelig aktivitet. 2. udgave, 1. oplag. København: Munksgaard Danmark; 2010. p. 101-114. 18. Hertz J, Willert MV. Kognitiv adfærdsterapi ved arbejdsrelateret stress. I: Arendt M, Rosenberg NK, editors. Kognitiv terapi - Nyeste udvikling. 1. udgave, 2. oplag. København: Hans Reitzels Forlag; 2012. p. 283-305. 19. Renolen Å. Renolen Å. Helse, stress og mestring. I: Renolen Å. Psykologi - For sundhedsprofessionelle. Gads Forlag; 2011. p. 129-161. København: Gads Forlag; 2011. Side 48 af 63 20. Raun KR. Sygdom, sundhed og netværk. I: Niklasson G, editors. Samfund og kultur i sundhedsarbejdet. 1. udgave, 2. oplag. København: Bogforlaget Frydenlund; 2010. p. 261-290. 21. Topor A. Fra patient til person - En anden måde at betragte mennesker med psykiske problemer på. I: Topor A, editors. Fra patient til person - Hvad hjælper mennesker med svære psykiske problemer. København: Akademisk Forlag; 2005. p. 94-131. 22. Kvale S, Brinkman S. Forskningsinterview, filosofiske dialoger og terapeutiske samtaler. I: Kvale S, Brinkman S, editors. InterView – Introduktion til et håndværk. 2. udgave, 4. oplag. København: Hans Reitzels Forlag; 2009. p. 41-57. 2. udg, 4. oplag. København: Hans Reitzels Forlag; 2009. 23. Thisted J. Konstruktivisme og praksis-filosofi. I: Thisted J, editors. Forskningsmetode i praksis – projektorienteret videnskabsteori og forskningmetodik. København: Munksgaard Danmark; 2010. p. 65-76. 24. Priebe G, Landström C. Den videnskabelige erkendelses muligheder og begrænsninger – Grundlæggende videnskabsteori. I: Henricson M, editors. Videnskabelig teori og metode - Fra idé til eksamination. København: Munksgaard Danmark; 2014. p. 33–54. 25. Lindahl M, Juhl C. Opgavens indhold. I: Lindahl M, Juhl C, editors. Den sundhedsvidenskabelige opgave - Vejledning og værktøjskasse. 2. udgave, 2. oplag. København: Munksgaard Danmark; 2010. p. 35-95. 26. Hvordan bygger man op, det der er revet ned, når misbruget stopper. [Hentet 10.11.14] Fra Misbrugsportalen. http://www.misbrugsportalen.dk/hvordan-bygger-man-op-detder-er-revet-ned-n%C3%A5r-misbruget-stopper. 27. Kvale S, Brinkman S. Interviewanalyser med fokus på mening. I: Kvale S, Brinkman S, editors. InterView – Introduktion til et håndværk. 2. udgave, 4. oplag. København: Hans Reitzels Forlag; 2009. p. 223-240. 28. Kern-Hansen L. Dataindsamlingsmetoder. I: Kern-Hansen L, Jepsen RL, Hald S, editors. Lærebog i arbejdsmiljø. København: Munksgaard Danmark; 2011. p. 95-111. Side 49 af 63 29. Kvale S, Brinkman S. Udførelse af et interview. I: Kvale S, Brinkman S, editors. InterView – Introduktion til et håndværk. 2. udgave, 4. oplag. København: Hans Reitzels Forlag; 2009. p. 143-162. 30. Kvale S, Brinkman S. Etiske spørgsmål i forbindelse med interview. I: Kvale S, Brinkman S, editors. InterView – Introduktion til et håndværk. 2. udgave, 4. oplag. København: Hans Reitzels Forlag; 2009. p. 79-98. 31. Thisted J. Den kvalitative forskningsmetode 1. I: Thisted J, editors. Forskningsmetode i praksis – projektorienteret videnskabsteori og forskningmetodik. København: Munksgaard Danmark; 2010. p 168-193. 32. Kvale S, Brinkman S. Transskription af interview. I: Kvale S, Brinkman S, editors. InterView – Introduktion til et håndværk. 2. udgave, 4. oplag. København: Hans Reitzels Forlag; 2009. p. 199-210. 33. Malterud K. Analyse av kvalitative data. I: Malterud K, editors. Kvalitative metoder i medisinsk forskning - En innføring. 3. udgave, 2. oplag. Oslo: Universitetsforlaget; 2011. p. 91-114. 34. Malterud K. Målet for analysen. I: Malterud K, editors. Kvalitative metoder i medisinsk forskning - En innføring. 3. udgave, 2. oplag. Oslo: Universitetsforlaget; 2011. p. 82-90. 35. Ohm Kyvik K. Udvalgte love og regler for forskning med mennesker. I: Koch L, Vallgårda S, editors. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 2. udg. 1. oplag. København: Munksgaard Danmark; 2003. p. 221-232. 36. Hørmann E. Litteratursøgning. I: Glasdam S, editors. Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - Indblik i videnskabelige metoder. 1. udgave, 3. oplag. København: Nyt nordisk Forlag Arnold Busck; 2013. p. 36-46. 37. Checklister til brug ved bedømmelse af artikler. [Hentet d. 05.01.2015] Fra Center for kliniske retningslinjer. http://www.kliniskeretningslinjer.dk/manualer-ogskabeloner/checklister.aspx. Side 50 af 63 38. Polatajko HJ, Backman C, Baptiste S, Davis J, Eftekhar P, Harvey A, Jarman J, Krupa T, Lin N, Pentland W, Rudman DL, Amoronso B, Connor-Schisler A. Menneskers betydningsfulde aktiviteter i omgivelserne. I: A Townsend E, J Polatajko HJ, editors. Menneskelig Aktivitet II. 1. udg. 3. oplag. København: Munksgaard Danmark; 2011. p. 79-111. 39. Goffman E. Stigma - Om afvigerens sociale identitet. København: Samfundslitteratur; 2009. 40. Familien skal med i alkoholbehandlingen. [Hentet d. 05.05.2015]. Fra Sundhedsstyrelsen. http://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2014/familien-skal-med-ialkoholbehandlingen. 41. Andersen ML, Brok PN, Mathiasen H. Empowerment på dansk. Frederikshavn: Dafolo Forlag; 2000. 42. Kelly J, Stout R, Magill M, Tonigan J. The role of Alcoholics Anonymous in mobilizing adaptive social network changes: A prospective lagged mediational analysis. Drug Alcohol Depend. April 2011;114(2-3):119–26. 43. Walter M, Gerhard U, Duersteler-MacFarland KM, Weijers H-G, Boening J, Wiesbeck GA. Social Factors but Not Stress-Coping Styles Predict Relapse in Detoxified Alcoholics. Neuropsychobiology. 2006;54(2):100–6. 44. Thisted J. Den kvantitative forskningsmetode 2. I: Thisted J, editors. Forskningsmetode i praksis – projektorienteret videnskabsteori og forskningmetodik. København: Munksgaard Danmark; 2010. p. 104-141. 45. Kvale S, Brinkman S. Den sociale konstruktion af validitet. I: Kvale S, Brinkman S, editors. InterView – Introduktion til et håndværk. 2. udgave, 4. oplag. København: Hans Reitzels Forlag; 2009. p. 267-292. 46. Kvale S, Brinkman S. Introduktion til interviewforskning. I: Kvale S, Brinkman S, editors. InterView – Introduktion til et håndværk. 2. udgave, 4. oplag. København: Hans Reitzels Forlag; 2009. p. 17-36. Side 51 af 63 47. Kielhofner G. Dynamikken i menneskelig aktivitet. I: Kielhofner G, editors. MOHO Modellen for menneskelig aktivitet. 2. udgave, 1. oplag. København: Munksgaard Danmark; 2010. p. 35-42. 48. J Polatajko H, Davis J, Cantin N, Amoroso B, Purdie L, Zimmerman D. Specifikation af sagsområder: Betydningsfulde aktiviteter som kernen. I: A Townsend E, J Polatajko H, editors. Menneskelig Aktivitet II. 1. udg. 3. oplag. København: Munksgaard Danmark; 2011. p.47-73. 49. Occupational Justice and client-centered practice: A dialogue in progress. [Hentet 14.11.2014] Fra Canadian Journal of Occupational Therapy, Volume 71, Number 2: April 2004. http://www.caot.ca/CJOT_pdfs/CJOT71/Townsend%2071(2)75_87.pdf. 50. Dekkers MK. Aktivitetsanalyse i ergoterapi. Viborg: Specialtrykkeriet; 2011. Side 52 af 63 Bilag 1 – Interviewguide Forskningsspørgsmål Hvordan ser brugerne sig selv Interviewspørgsmål 1. Kan du fortælle lidt om, som aktivitetsvæsen gennem hvad du godt kan lide at deltagelse i betydningsfulde lave? Hvad bruger du din aktiviteter efter endt hverdag alkoholafhængighed? på? 2. Hvor vigtigt er det for dig, at holde dig Stikord Interesser, hobbyer, arbejde? Interesser, hobbyer, arbejde? beskæftiget/have noget at gå op i? 3. Hvilken betydning har Pårørende/ familie? det, at være social, for dig? Hvilke? Værested? 4. I hvilket omfang deltager du i sociale aktiviteter? Oplever brugerne, at de har været udsat for 5. Kan du fortælle lidt om aktivitetsmæssig uretfærdig hvilken indflydelse din ifm. deres tidligere tidligere afhængighed har afhængighed. haft ift. den, du er i dag. 6. Har du måttet foretage Hvor længe har du været ædru? Netværk, bopæl, nogle betydelige ændringer i dit liv, at du er blevet ædru? Side 53 af 63 7. Oplevede du nogle På hvilken måde? begrænsninger, da du havde en afhængighed? 8. Oplever du Hvilken betydning oplever F.eks. begrænsninger den dag i arbejdsmæssigt, dag, hvor du er blevet familie, venner? ædru? Hvilke? 9. Afholder du dig fra at brugerne, at den tidligere deltage i nogle alkoholafhængighed har haft i arrangementer den dag i dag ift. deres dag? F.eks. i sociale arrangementer med alkohol indblandet. aktivitetsidentitet? 10. Har du tilegnet dig nogen Hvilke? nye interesser efter endt afhængighed? Oplever brugerne, at 11. Oplever du stadig, at du betydningsfulde aktiviteter kan få lyst til alkohol anvendes som (cravings)? mestringsstrategier ift. at fremme deres sundhed og På hvilke tidspunkter? 12. Hvad er det der gør at du ikke falder i igen? forebygge tilbagefald? 13. Har du haft et tidligere Hvilken behandling? behandlingsforløb? 14. Benytter du nogle strategier for at undgå at Hvilke? falde i? Side 54 af 63 15. Hvor kommer strategierne Tidligere fra? behandlingsforløb? AFRUNDING 16. Sådan overordnet set, kan du så fortælle lidt om, Familie, arbejde, hobby? hvordan du har det med dit liv, som det ser ud i dag?– er det, som du ønsker eller føler du, at du mangler noget? Side 55 af 63 Bilag 2 – Uddrag af farvekodning L: Ja… Dem er jeg så ikke så meget sammen med jo, fordi vi blev skilt sidste år, men… Jeg nyder rigtig meget, når de er her altså… De er små, de 3 af dem, så der er meget knald på… Men det tager jeg også, når de har været her i en weekend, så skal jeg ikke noget om søndagen… Så er jeg nødt til, altså det tror jeg, er meget normalt, at man, når man har 5 unger, at så skal man lige… Trække vejret, når de lige kommer brusende der… Men for det første fordi jeg savner dem jo helt vildt, altså, men også… Altså jeg kan mærke det i min krop, at der er uro i min krop, så skal jeg… Lige tage det lidt roligt altså… Så tit bruger jeg søndagen på at lave nothing, overhovedet. I: Hvor tit har du dem? L: Jamen jeg har dem… Hver fredag og så… Hver anden gang bliver de indtil søndag… Plus nogle hverdage engang i mellem sådan lige… Og den store pige, hende har jeg hver tirsdag aften… Plus lidt, altså når de skal passes. (netværk) I: Kan du fortælle mig lidt om, hvilken indflydelse din afhængighed havde på dit liv, altså ift. den du er i dag… Hvordan det har haft indflydelse på dit… F.eks. dit sociale liv, dine børn og? L: Jamen det har jo satme haft stor indflydelse, altså. Det er jo i mange år, jeg har drukket... Altså det er jo i… 20 år eller sådan noget… Altså ikke hver dag, men eh, til sidst var det hver dag… Men det betød jo, at jeg ikke kunne passe mit arbejde… F.eks., altså… Så jeg har haft 1000 jobs i en måned, altså. Jeg har jo verdens længeste CV… Det er helt vildt, altså… Heldigvis er jeg rimelig lærenem, så jeg kan huske meget af det, jeg har oplevet, men… Der har ikke været noget kontinuitet altså… Og min familie har jeg også nærmest været ligeglad med eller sådan, ikke rigtig taget mig af. Altså haft dårlig samvittighed over for, at jeg ikke kunne… Nosse mig sammen til at, få mig et arbejde og passe mit job og… Og min økonomi, den har altid hængt i laser, altså fuldstændig siden jeg var 18 og indtil, ja for 7 år siden… Jamen det er sgu, det hele er blevet ændret, altså… Det betød jo rigtig meget for mit eh… Jeg kunne slet ikke se mig selv i øjnene altså… Fordi jeg kunne ikke… Jeg kunne ikke gøre noget som helst, af det jeg havde lyst til i virkeligheden, fordi jeg skulle have bajer… Men det kan jeg jo nu… Og det er jo en kæmpe gave, altså… Lige pludselig kan mærke at… Virkeligheden den er god nok… Jamen at det er dejligt at Side 56 af 63 være menneske, hvis man bare opfører sig ordentligt… Og, jamen AA har hjulpet mig rigtig meget til det her… Den der, altså der sker jo sådan en proces inden i en, altså fra at man er… Det går jo ikke over lige bum, når man holder op med at drikke, altså… Det er jo en proces, der bliver ved med at ændre sig, men… Men man skal have øjnene op for, at der findes noget andet, altså at eh… Og det tog sgu lang tid. Heldigvis fik jeg en masse børn og sådan noget, så jeg havde travlt med, at være far lige pluselig samtidig med, at jeg holdt op med at drikke… Så der var noget ansvar, der kom helt automatisk, Side 57 af 63 Bilag 3 – Uddrag af meningskondenseringer Bilag 3.1 - Informant A: Kategori Deltagelse i aktiviteter efter endt alkoholafhængighed Naturlig enhed (L. 4-5) “Så jeg kommer meget hernede på (stedet)… Og så er jeg medlem af udsatte rådet i (by).” Meningskondensering Meningsfortolkning Kommer meget nede på (stedet), er medlem af udsatte rådet, frivillig, begyndt med trivselsprojekt to gange om ugen om både motion og kost, cykler hver dag, (L. 12-13) “og prøver at komme ud hver så er jeg også dag, handler og er som frivillig på noget regel sammen med sine der hedder (sted) børn i weekenderne og i (by).” nogen gange til foredrag. (L. 21-22) “Men så er jeg gået i gang med sådan et trivselsprojekt i (by)… 2 gange om ugen, frem til den 24. januar… Både med motion og med… og så lære om kost og…” Side 58 af 63 (L.75) “Så jeg cykler hver dag.” (L. 85) “: Jamen jeg prøver på at komme ud hver eneste dag Bilag 3.2 - Informant B Kategori Naturlig enhed Meningskondensering Meningsfortolkning Vigtigheden af (L.70-73) ”Ja, det er det. Jo længere tid der går Mestringsstrategi betydningsfulde Altså jeg gør det ikke i mellem, jo dårligere AA aktiviteter hver torsdag, men… Men har han det. jo længere tid, der går, jo Det giver sindsro og ringere har jeg det, altså fred i sjælen. jo mere… Knald er der på oppe i hovedet, altså .. Det hjælper mig simpelthen til… Det der, der kalder sindsro, altså… Jeg får ro inde i min sjæl.” (L.106-107) ”Altså være god ved mig selv og… Min krop og min, især Især søvn er vigtig. Stress ift. søvn? At være god ved sig Evt. common-sense selv. også med at sove og alt det der, det er vigtigt.” Side 59 af 63 (L.172-173) ”...Og husker at tage til AA, det er vigtigt.” Fik nyt indhold i sit (L. 229-231) ”Ja og jeg fik et nyt indhold i mit liv. Altså hvis jeg skulle gå og lave ingenting ville det sgu være svært.. Motivation liv – en helt ny verden. Ville have svært ved ikke at skulle lave noget Bilag 3.3 - Informant C Kategori Naturlig enhed Meningskondensering Meningsfortolkning Brugernes oplevelse af (L.287-280) altså Haft ondt af ham, aktivitetsmæssig de har jo set ned ikke taget ham uretfærdighed på mig, måske alvorligt. Venner har ikke ned på mig, valgt ham fra. men de har haft ondt af mig og ikke taget mig alvorligt ..nogle af mine venner, de har valgt mig fra tror jeg Og også (L.287-280) (L.351-352) det er blevet valgt fra Er blevet valgt fra, af andre ladet vær’ med at mennesker for invitere ham, fordi Side 60 af 63 mig, altså folk der var alkohol har ladet være indblandet. med at invitere mig med til ting fordi de vidste at de skulle være fulde, men det er ikke noget jeg har bedt dem om tværtimod. Bilag 3.4 - Informant D Kategori Naturlig enhed Meningskondensering Oplevelse af tidligere L: 35-36 ”Jeg har Efter misbrug, blevet alkoholafhængigheds haft meget svært meget bedre til sociale påvirkning ift. ved sociale sammenhænge. aktivitetsidentitet? sammenhæng, det Meningsfortolkning er blevet meget bedre, efter jeg er blevet ædru” L:36-38 ”men jeg har da stadig mine dage hvor jeg ikke lige kan overskue det …generelt har Der er dagen som er svære et overskue, men psykisk fået det bedre efter endt misbrug. jeg fået det meget bedre nu … psykisk … efter mit misbrug” Side 61 af 63 L:52-53” for så længe jeg levede det liv jeg gjorde nyttede det jo ikke noget … men ja, nu har det vendt en masse ting til det positive …” L:64-67 ”jeg havde også fået tilbud om en almindelig mødregruppe, men det var jeg ikke Takkede nej til en almindelig mødregruppe, da frygten for at blive dømt for sin fortid var for stor. interesseret i efter min historie … det kunne jeg slet ikke magte … så det sagde jeg nej tak til … jeg var meget bange for om folk dømmer mig … for er der jo nogen der ikke kan sætte sig ind i det …og tænker bare hvad fanden er du for en idiot …hvorfor har du levet sådan et liv … så det turde jeg ikke …” Side 62 af 63 Bilag 4 – Uddrag af søgehistorie Side 63 af 63
© Copyright 2024