Livet efter endt afhængighed

”Vil du bytte hva’ du har i dag, for en bajer? ”
Livet efter endt afhængighed
Et kvalitativt studie omhandlende mænd og kvinders oplevelse af
deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed.
Antal anslag:74.573
Uddannelsessted: Via University, Campus Aarhus N
Modul: Modul 14
Navn: Ditte Vissing, Maiken Dahl & Anne Katrine Overgaard
Vejleder: Pia Even Hansen
Ekstern vejleder: Lars Kirkeby
Dato for aflevering: 08.01-2015
Dette skriftlige produkt er udarbejdet af
studerende ved VIA University College,
Ergoterapeutuddannelsen som led i et
uddannelsesforløb. Opgaven eller
rapporten foreligger ukommenteret fra
uddannelsens side, og er således et udtryk
for forfatternes egne synspunkter
Denne opgave eller dette projekt – eller
dele heraf – må kun offentliggøres med
forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære
af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov
om ophavsret af 11. marts 1997.
Indholdsfortegnelse
Titel ................................................................................................................................... 4
Problembaggrund ............................................................................................................ 4
Formål ............................................................................................................................... 6
Problemstilling ................................................................................................................. 7
Teori .................................................................................................................................. 8
Aktivitetsvidenskab ........................................................................................................ 8
Model Of Human Occupation (MOHO) ........................................................................ 8
Mestring ....................................................................................................................... 10
Netværk ........................................................................................................................ 11
Design, materiale og metode ......................................................................................... 13
Design........................................................................................................................... 13
Materiale....................................................................................................................... 14
Metode.......................................................................................................................... 15
Forforståelse ................................................................................................................. 15
Videnskabsteoretisk tilgang ......................................................................................... 16
Fænomenologi .............................................................................................................. 16
Hermeneutisk meningsfortolkning ............................................................................... 16
Induktiv tilgang ............................................................................................................ 16
Deduktiv tilgang ........................................................................................................... 17
Dataindsamling............................................................................................................. 17
Interviewguide .............................................................................................................. 17
Interviewsituationen ..................................................................................................... 17
Side 2 af 63
Databearbejdning ......................................................................................................... 18
Transskription............................................................................................................... 18
Analyse med fokus på mening ..................................................................................... 18
Etik ............................................................................................................................... 20
Litteratursøgning .......................................................................................................... 22
Resultater ........................................................................................................................ 23
Præsentation af informanter ......................................................................................... 23
Præsentation af resultater ............................................................................................. 24
Diskussion ....................................................................................................................... 31
Diskussion af resultater ................................................................................................ 31
Diskussion af metode ................................................................................................... 38
Konklusion ...................................................................................................................... 42
Søgeord ........................................................................................................................... 44
Perspektivering .............................................................................................................. 44
Referencer og litteraturliste .......................................................................................... 47
Bilag 1 – Interviewguide ................................................................................................ 53
Bilag 2 – Uddrag af farvekodning ................................................................................ 56
Bilag 3 – Uddrag af meningskondenseringer .............................................................. 58
Bilag 4 – Uddrag af søgehistorie ................................................................................... 63
Side 3 af 63
Titel
Livet efter endt afhængighed
-
Et kvalitativt studie omhandlende mænd og kvinders oplevelse af deltagelse i
hverdagen efter en endt alkoholafhængighed.
Problembaggrund
Danskernes alkoholindtag
Ifølge Statens Institut for Folkesundhed (SFI) er det uvist, hvor mange personer, der er
afhængige af alkohol i Danmark (1). Alkoholafhængighed defineres ud fra en række
parametre, der kræver en lægefaglig vurdering eller vurdering af en anden faguddannet
person ved en personlig samtale. Alkoholafhængighed er en klinisk diagnose, der kan
stilles ud fra World Health Organisation’s (WHO) system for klassifikation af sygdomme
(ICD-10, F10.2) (1).
På baggrund af data fra befolkningsundersøgelser, foretaget af SFI (1), skønnes der i
Danmark at være omkring 500.000-600.000 voksne danskere, der drikker mere end
Sundhedsstyrelsen anbefaler: 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd om
ugen. (1). Af denne gruppe på de 500.000-600.000 skønnes ca. 190.000 at have et skadeligt
forbrug og 160.000 voksne danskere at være afhængige af alkohol (1).
Størstedelen af storforbrugere og alkoholafhængige findes blandt mænd, og relativt har
arbejdsløse oftere et større alkoholforbrug end beskæftigede (1). Desuden er enlige,
personer uden børn og rygere oftere storforbrugere, har oftere et skadeligt forbrug og er
oftere afhængige af alkohol sammenlignet med gifte, personer med børn og ikke-rygere
(1).
Af resultaterne fra befolkningsundersøgelserne (1) fremgår det, at personer mellem 45-64
år er den befolkningsgruppe, hvor der findes flest med en alkoholafhængighed, heraf 37,7
% af kvinder og 46,5 % af mænd fordelt på de 160.000 (1). I aldersgruppen 25-44 år
fremgår det, at 35,3 % af mænd og 31,3 % af kvinder fordelt på de 160.000 har en
alkoholafhængighed (1).
Side 4 af 63
I Danmark er forbruget af alkohol højt, og den andel af mennesker, der drikker mere, end
hvad Sundhedsstyrelsen anbefalet er stigende (1). En kvalitativ undersøgelse, foretaget af
M. Grønkjær, T. Curtis, C. De Crespigny og C. Delmar (2) undersøger hvorvidt danskernes
alkoholindtag er socialt accepteret. Undersøgelsen viser, at alkohol hænger meget sammen
med at være social, da der ses en såkaldt forventning om, at vi danskere drikker alkohol,
når vi mødes i sociale grupper (2). Undersøgelsen viser endvidere, at hvis man indtager
alkohol alene, kan det betegnes som værende et problem, f.eks. et misbrug (2).
Skadelige følger af en alkoholafhængighed
En undersøgelse foretaget af SFI, i 2006 (3), viser følgende:
-
5 % af alle dødsfald i Danmark, hvilket svarer til omkring 3000, skyldes alkohol.
-
Blandt 35-54 årige mænd skyldes 1/3 af alle dødsfald alkohol.
-
Hvert år sker der ca. 28.000 hospitalsindlæggelser og 70.000 ambulante
hospitalsbesøg grundet alkoholmisbrug.
-
Levealderen nedsættes i gennemsnit med 4-5 år for personer, som drikker mere,
end Sundhedsstyrelsen anbefaler.
-
Personer med et alkoholmisbrug har otte gange større risiko for at begå selvmord
end andre uden et alkoholmisbrug. (3)
Psykosociale konsekvenser ved langvarig alkoholafhængighed
En langvarig alkoholafhængighed kan forårsage eller forværre psykiatriske diagnoser,
f.eks.depression og angst (4).
Diffuse adfærdsændringer i forbindelse med et stort alkoholproblem kan være årsagen til
skilsmisse, arbejdsløshed samt isolation i forhold til venner og familie (4). Ofte vil
alkoholproblemer være medvirkende til eller en forværrende faktor i et bredere spektrum af
problematikker (4).
Deltagelse i aktiviteter
Deltagelse eller involvering i dagligdagsaktiviteter er vital for alle mennesker og ifølge
WHO har deltagelse en positiv indflydelse på helbred og ens velbefindende (5).
Et handicap kan føre til, at man kun kan udføre aktiviteter, som er meget lidt varierende og
hertil mindske omfanget af sociale relationer og aktiviteter, som udføres udelukkende pga.
interesse og nydelse (5).
Side 5 af 63
Ifølge Mary Law er ergoterapeuter i en unik situation i forhold til at kunne bidrage til at
opbygge en høj grad af tilfredshed i aktiviteter for mennesker med eller uden et handicap
(5). Mary Law understreger, at ergoterapeutiske undersøgelser er nødvendige for at
undersøge den komplekse relation mellem person, omgivelser og deltagelse i aktiviteter
(5). I praksis og gennem undervisning i forbindelse med uddannelsesforløb kan viden
omkring deltagelse forbedre den klientcentrerede og evidensbaserede fremgangsmåde på
ergoterapeutiske ydelser (5).
Konsekvens ved tab af aktiviteter
Deltagelse i dagligdagsaktiviteter har en positiv indflydelse på ens velbefindende, men der
findes dog begrænsede undersøgelser, der viser, hvordan deltagelse i aktiviteter påvirker
borgere med en afhængigheds velbefindende (6).
Norges Universitetshospital (Tromsø) har, i 2012, foretaget et RCT-studie omhandlende
antallet af tidligere, nuværende og ønskede fremtidige aktiviteter hos indlagte patienter
med en afhængighed (6). Studiet viste, at antallet af aktiviteter var faldet signifikant
sammenlignet med før, patienterne begyndte at udvikle afhængighed (6). Desuden blev der
målt et lavere niveau af velbefindende ved et markant fald i aktiviteter fra før til nu ved et
skadeligt brug af alkohol og andre stoffer (6). Til sidst viste studiet, at patienterne havde et
ønske om en stigning i aktiviteter i fremtiden (6).
Konklusionen på studiet blev, at afhængighed er associeret med et fald i antallet af
aktiviteter. Tab af aktiviteter kan desuden føre til et fald i de afhængiges velbefindende,
hvorimod det at hjælpe de afhængige med at genfinde positive aktiviteter kan forbedre
deres følelse af velbefindende (6).
Formål
Formålet med projektet er at undersøge, hvorledes tidligere alkoholafhængige oplever
deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed i forhold til at forebygge
tilbagefald.
Projektets betydning for klinisk praksis er at belyse behovet for en ergoterapeutisk indsats i
rehabiliteringsfasen hos tidligere alkoholafhængige. En ergoterapeutisk indsats vil være
Side 6 af 63
relevant pga. ergoterapeuters store kendskab til samspillet mellem person, aktivitet og
omgivelserne i forhold til at opnå aktivitetsadaptation.
Via telefonisk kontakt med Ergoterapeutforeningen (ETF), har vi fundet frem til, at kun 23
ud af 8000 medlemmer i ETF, arbejder med henholdvis nuværende og tidligere
alkoholafhængige. Dette har forårsaget en undren, da vi mener, at de ergoteraputiske
ansvarsområder (7), såsom at sikre, forbedre eller udvikle brugernes daglige aktiviteter (7)
kan være en optimal understøttelse for behandlingen af alkoholafhængighed samt
vedligeholdelse af afholdenhed.
I projektet har vi valgt at fokusere på aldersgruppen 35-55 år. Begrundelsen hertil er, at vi
formoder, at denne gruppe mennesker deltager i mange roller, har et stort netværk og
stadig gode forudsætninger for at skabe en ny aktivitetsidentitet gennem
aktivitetsdeltagelse og dermed opnå akitivitetsadaptation.
·
Problemstilling
Hvordan oplever voksne mænd og kvinder deltagelse i hverdagen efter en endt
alkoholafhængighed med henblik på at forebygge tilbagefald?
Definition af nøgleord
Deltagelse: En persons involvering i livssituationer (8).
Hverdagen: Involverer vaner, rutiner, roller og daglige gøremål.
Alkoholafhængighed: Klinisk diagnose, der kan stilles ud fra WHO’s system for
klassifikation af sygdomme (ICD-10, F10.2) (1).
Forebygge: At bremse tilbagefald af sygdom og forhindre funktionsnedsættelser (9).
Tilbagefald: Hvor en person fraviger det mål, han/hun har sat sig i forhold til brug af
rusmidler (10) og genoptager sin tidligere rolle/identitet som alkoholafhængig.
Side 7 af 63
Teori
Vi vil i det følgende præsentere det teoretiske grundlag for projektet. Teorierne udspringer
fra både et ergoterapeutisk, psykologisk og et sociologisk perspektiv og er udvalgt på
baggrund af vores opstillede formål og problemstilling.
Som bærende referenceramme i projektet anvendes den ergoterapeutiske ”Model Of
Human Occupation” (MOHO) (11) af Gary Kielhofner, da den fokuserer på det holistiske
menneske samt sammenspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser (12).
Aktivitetsvidenskab
At kunne klare sig selv og deltage i sociale sammenhænge er for de fleste afgørende for
livskvalitet (13). Det er et ergoterapeutisk ansvarsområde at fremme forhold, som at øge
den enkeltes eller gruppers aktivitetsmuligheder og deres muligheder for at deltage i
samfundslivet (13).
Model Of Human Occupation (MOHO)
Voksenlivet
Voksenlivet er den længeste periode i livet (14). På trods af at denne periode oftest
forbindes med stabilitet og modenhed, undergår voksne i denne periode nogle forandringer
i f.eks. deres sociale netværk, omgivelserne og deres roller (14). I voksenlivet vil der ske
ændringer i individets meninger, værdier og formål, der styrer valg og selvregulering (14).
Vilje
Vilje betegnes for motivation for aktivitet (15). Mennesker ønsker at udføre handlinger,
som de værdsætter, føler sig kompetente til og finder tilfredsstillende (15). Motivation kan
opstå ved, at man får noget igen fra sine omgivelser såsom tilfredsstillelse og/eller
anerkendelse (15).
Viljemæssige tanker og følelser kaldes for følelse af handleevene (15). Følelse af
handleevne omhandler ens følelse af evner og effektivitet, samt hvad man finder vigtigt og
meningsfuldt at lave (15).
Side 8 af 63
Vaner
Vaner er ansvarlige for vores daglige rutinemæssige adfærd og vores måde at gribe dagen
på (15). Vaner forudsætter en vis orden i vores fysiske, tidsmæssige og sociale verden.
Vaner bidrager til at vedligeholde almindelige handlingsmønstre, der giver livet dets
velkendte og relativt ubesværede karakter. Nedbrydning af vaner kan føre til inaktivitet
(15).
Roller
Rolleidentiteten skabes, når mennesket oplever anerkendelse og der reageres på en bestemt
status (16). Mennesket kan internalisere en rolle, hvilket betyder, at man påtager sig en
identitet, en tankegang og handlinger, der hører til denne rolle (16). En sådan rolleændring
kan være kompleks og indebære forandringer i ens identitet og ens forhold til andre, samt
hvordan en livsstil organiseres (16).
Deltagelse i få roller kan have en negativ effekt på menneskets psykosociale adfærd og kan
påvirke identiteten, formål med og struktur i hverdagen (16). Tab af roller, kan føre til en
forandring i ens identitet, da man ikke oplever den velkendte anerkendelse (16).
Omgivelser
Velkendte omgivelser støtter til rutinemæssig adfærd samt fastholdelse af vaner og roller
(17).
Omgivelserne kan være en ressource i forhold til at fastholde en motivation, men kan også
være en begrænsning for aktivitetsudøvelse (17). Forventninger og sociale normer kan
påvirke menneskets handlinger og aktivitetsmønstre. Hvordan muligheder og
begrænsninger fra omgivelserne opleves, afhænger af individets værdier, interesser,
handleevne, roller og vaner i hverdagen (17).
Kultur
Kulturen defineres som de værdier og normer, der deles af en gruppe eller et samfund (17).
Kulturen former egenskaber, der er vigtige for individets selv, samt hvad der er vigtigt at
stræbe efter i livet (17).
Side 9 af 63
Aktivitetsidentitet, aktivitetsdeltagelse og aktivitetsadaptation
Aktivitetsidentiteten anses som værende en sammensætning af selvet, herunder roller og
forbindelser, værdier, selvforståelse samt personlige mål og ønsker (8).
Aktivitetsidentiteten defineres ligeledes som værende en sammensat følelse af, hvem man
er og ønsker at være som aktivitetsvæsen. En følelse skabt af ens aktivitetsdeltagelse
gennem livet (8). Vores deltagelse i aktiviteter bidrager til at skabe vores identitet (8).
Aktivitetsdeltagelse påvirker den samlede følelse af udøvelseskapacitet, vanedannelse,
vilje og forhold til omgivelserne (8). Herudover definerer aktivitetsdeltagelsen ens
aktivitetskompetence, som er det omfang hvori, der fastholdes et mønster for
aktivitetsdeltagelse, der afspejler ens aktivitetsidentitet (8).
Aktivitetsadaptation anses som værende et resultat af ens aktivitetsdeltagelse livet igennem
og defineres af Gary Kielhofner som ”den gradvise opbygning af en positiv
aktivitetsidentitet og opnåelse af aktivitetskompetence inden for rammen af ens
omgivelser” (8). Gennem livet vil de fleste mennesker opleve en trussel mod
aktivitetsadaptationen, hvorfor det vil blive aktuelt at genopbygge aktivitetsidentiteten og
aktivitetskompetencen på ny (8).
Mestring
En mestringsplan er et centralt redskab i forhold til at undgå tilbagefald (18). Planen
indeholder en beskrivelse af forskellige tiltag, som klienten kan benytte, hvis der opstår et
stort pres eller indtræffer et slip (18). Bl.a. kan planen indeholde en fortegnelse over, hvem
der kan ringes til, hvilke situationer, der udgør en risiko, samt hvad der kan tænkes eller
gøres for at blive afledt for trangen til et rusmiddel (18).
Lazarus og Folkman definerer mestring som ”kognitive og adfærdsmæssige tiltag” for at
håndtere indre eller ydre krav, som overstiger personens ressourcer (19). Individet
foretager en kognitiv vurderingsproces af en situation og handler på den, hvorefter
resultatet af processen kan være, at det blive muligt at mestre situationen (19). Lazarus og
Folkman hævder dog, at en mestringsstrategi i sig selv ikke kan betegnes som værende god
eller dårlig. Den må derimod ses i sammenhæng med den proces, som individet er i (19).
Problemfokuserede mestringsstrategier (19) fokuserer på problemløsning og strategierne
hertil kan være rettet udad mod omgivelserne, f.eks. ved at søge hjælp og støtte fra andre
eller at ved at ændre rutiner eller livsstil (19). Ligeledes kan strategierne også være rettet
Side 10 af 63
indad mod individet selv med det formål at lære nye færdigheder eller søge information og
viden (19).
Emotionsfokuserede mestringsstrategier (19) fokuserer på at ændre følelsesmæssige
reaktioner ved stress, som medfører ubehag. Strategier hertil kan være kognitive, f.eks. at
distancere sig fra problemer, undgå situationer eller selektiv opmærksomhed. En anden
strategi kan være fysisk aktivitet (19). Emotionsfokuseret mestring kan anvendes både som
midlertidig og permanent løsning. Midlertidig da den kan anvendes som et pusterum, før
der gøres noget med selve problemet og permanent, da den kan sætte individer i stand til at
leve med en situation, der måske ikke er til at ændre (19).
Netværk
Et socialt netværk er en betegnelse for en persons samlede relationer og kan anvendes til at
beskrive det enkelte menneskes forhold til omgivelserne (20).
Mennesker har oftest forskellige netværkstyper alt afhængig af deres funktion, hvortil der
forefindes følgende 3 netværksgrupper (20):
1) Uformelle grupper (primære), som består af frivillige relationer - et netværk som
man enten er født ind i eller selv vælger. I denne gruppe indgår f.eks. familie og
venner.
2) Formelle grupper (sekundære), som er relationer bestående af forskellige
professionelle, som man kommer i kontakt med via deres profession, f.eks. læger.
Relationer, som man ikke selv vælger.
3) Tredje netværk, som er relationer, der ligger mellem uformelle og formelle
netværksgrupper og som oftest er frivillige. F.eks. en besøgsven (20).
Netværk og sundhed
Netværket har ikke kun en positiv effekt i forhold til identitet og trivsel, men også i forhold
til sundhed (20). Ifølge ”teorien om den direkte effekt” (20) fremmer sociale netværk
sundhed, da samværet med andre mennesker påvirker vores vaner. Den sociale kontrol i
netværket formidler normer om sund levevis og mindsker risikoen for, at den enkelte
udvikler sundhedsskadelige vaner som f.eks. alkoholmisbrug (20).
Side 11 af 63
Ifølge ”bufferteorien” (20) virker det sociale netværk ligeledes beskyttende for helbredet,
da netværket har adgang til social støtte, der har en positiv betydning for håndteringen af
stress og problemer (20). Omvendt kan det sociale netværk også være usundt, da visse
relationer kan indebære belastninger, som kan virke sygdomsfremkaldende, psykisk såvel
som fysisk. Hvis relationer f.eks. er bundet op omkring sundhedsskadelige vaner såsom
alkoholmisbrug kan disse ses som værende belastninger (20).
Sociale grupper – sociale systemer
Vi færdes alle i forskellige grupper, hvortil vi har forskellige sociale roller. Gruppen kan
kun overleve, hvis tilhørende normer og roller efterleves, hvilket gør social kontrol (20) til
et bærende element. I tilfælde af at et medlem ikke lever op til forventningerne, som
tilhører medlemmets rolle eller sociale identitet, kan dette føre til eksklusion af gruppen
(20).
Forskellige grupper kan tilbyde forskellige roller og værdier, hvilket bidrager til
udviklingen af social identitet og kompetencer. Ligeledes kan forskellige grupper bidrage
til social støtte, hvilket kan være med til at vedligeholde og udvikle netværket som helhed
(20).
Social støtte
Social støtte omhandler gensidig udveksling af konkret støtte og hjælp samt informationer,
råd og vejledning, der giver indsigt, handlemuligheder og forebygger problemer (20).
Social støtte fra familie, venner og andre er central i mestringen af forskellige
livsbegivenheder, især når vi udsættes for kriser eller andre store belastninger (19). Et
individ kan have mange personer i sit sociale netværk, men det opleves i krisesituationer,
at dele af netværket trækker sig bort (19).
Selvhjælpsgrupper
Selvhjælpsgrupper ses som værende en alternativ gruppe inden for det tredje netværk og
kan være en mulighed, hvis individets egne uformelle eller formelle grupper ikke er i stand
til at rumme det igennem en krise (20). Initiativet til selvhjælpsgrupper kan komme fra
deltagerne selv, frivillige organisationer eller i samarbejde med profesionelle (20).
En selvhjælpsgruppe er en gruppe, hvor deltagerne enten lider af samme sygdom eller har
samme problemstilling og mødes for at støtte og hjælpe hinanden. Målsætninger, der
Side 12 af 63
indgår i gruppen er bl.a. styrkelse af deltagelse i sociale aktiviteter, støtte med henblik på at
forebygge ensomhed samt hjælp til at komme igennem en belastet livssituation (20).
Selvhjælpsgruppers styrke ligger i deltagernes personlige engagement og grundtanken er
som betegnelsen ‘hjælp -til- selvhjælp’ gennem personlige erfaringer, følelser,
informationer, holdninger og idéer (20). Principperne om gensidighed og ligeværdighed er
bærende elementer i gruppen, som bestemmer, hvordan interaktionen skal foregå. Alle
deltagere får mulighed for at bære rollen som søgende efter hjælp, men også rollen som
hjælper, da begge roller har indflydelse på selvoplevelse og kompetencer (20).
At sætte ord på sine oplevelser og opsøge lignende oplevelser hos andre er en form for
”forøget” aktivitet, der anses som værende til stor hjælp for mange (21). At møde andre,
der udtrykker det, man selv føler, kan være en måde at afdramatisere sine egne oplevelser
på og normalisere sin egen situation (21). Det kan være vanskeligt at dele oplevelser med
andre, der ikke kan relatere sig til en lignende situation. Et fællesskab, som vokser frem af
lignende erfaringer kan betyde hvile og ro, da det indebærer, at man slipper for at begrunde
og bede om undskyldning for den, man er (21).
Design, materiale og metode
I det følgende redegør vi for vores valg af design, materiale og metode.
Design
Undersøgelsen er en kvalitativ interviewundersøgelse af fire tidligere alkoholafhængiges
subjektive oplevelse af deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed.
Der benyttes i undersøgelsen en fænomenologisk tilgang (22), da vi søger at forstå og
beskrive fænomener ud fra informanternes egne perspektiver og oplevede livsverden (22).
Undersøgelsen er af den forstående forskningstype (23), da formålet med undersøgelsen er
at søge en dybere forståelse. Hermed at afdække de betydnings -og
meningssammenhænge, der skyldes, at informanterne oplever den givne situation, som de
gør, ud fra deres livsverden.
Der anvendes i dataindsamlingen en forholdsvis induktiv tilgang (24), da vi forsøger at
Side 13 af 63
lægge vores forforståelse bag os og udelukkende fokuserer på de fænomener, som
informanterne beskriver i interviewene (24).
I databeabejdningen skifter vi over til en deduktiv tilgang (24), da vi anvender vores
teoretiske viden til at opstille kategorier og gør brug af hermeneutisk meningsfortolkning i
forhold til informanternes udsagn (24).
Materiale
I undersøgelsen indgår fire informanter, heraf to mænd og to kvinder. Informanterne er
fundet gennem telefonisk kontakt til væresteder, der har videreformidlet kontakten til
relevante informanter på baggrund af vores oplyste inklusions – og eksklusionskriterier.
Informanterne er udvalgt på baggrund af følgende inklusions -og eksklusionskriterier (25):
Inklusionskriterier:

To mænd og to kvinder i aldersgruppen 35-55 år.

Tidligere alkoholafhængighed af en varighed på minimum 5 år.
Vi vælger at inddrage en ligelig fordeling af mænd og kvinder for at kunne danne et
helhedsbillede af gruppen af alkoholafhængige. Informanterne skal have haft en tidligere
alkoholafhængighed af en varighed på minimum 5 år, da vi formoder, at afhængigheden
efter en så lang periode har haft nogle konsekvenser og/eller har medført nogle tab for
informanterne.
Eksklusionskriterier:

Ikke afsluttet en eventuel behandling for alkoholafhængighed.

Alkoholdemens og andre kognitive vanskeligheder i form af forstyrrelser i
hukommelsen samt psykiatriske diagnoser.

Manglende sygdomsindsigt.
Vi opstiller et eksklusionskriterie om, at informanterne skal have afsluttet eventuelle
behandlingsforløb, da vi i vores undersøgelse fokuserer på informanternes hverdag uden
støtte fra eventuelle behandlingssteder.
Det er vigtigt for undersøgelsen, at informanterne ikke har nogen kognitive vanskeligheder
eller psykiatriske diagnoser, da vi formoder, at det vil kunne skabe utroværdige resultater.
Side 14 af 63
Hvis informanterne har en psykiatrisk diagnose, vil det skabe en tvivl om, hvorvidt
informantenes udsagn tager udgangspunkt i selve alkoholafhængigheden eller derimod en
eventuel psykiatrisk diagnose.
Metode
I det følgende redegør vi for vores forforståelse, den vidensskabsteoretiske tilgang samt
metode til dataindsamling og databearbejdning.
Forforståelse
Informanterne er udvalgt på baggrund af, at vi formoder, at denne målgruppe har mange
roller, et stort netværk og stadig gode forudsætninger for at skabe en ny aktivitetsidentitet
gennem aktivitetsdeltagelse (8) efter endt afhængighed. Vi har valgt en ligelig fordeling af
køn blandt informanterne for at kunne danne et helhedsbillede, og da vi har en formodning
om, at der er en forskel på mænd og kvinders oplevelse af deltagelse i hverdagen efter en
endt afhængighed.
Gennem teoretisk undervisning og klinisk praksis, i løbet af uddannelsesforløbet, har vi
opnået viden omkring deltagelse i aktiviteters betydning og opbygning af aktivitetsidentitet
i forhold til at kunne opnå aktivitetsadaptation (8). Vi er ligeledes blevet undervist i teori
inden for misbrugsspekteret i forhold til behandling, dog i et meget begrænset omfang. Det
har fået os til at undre os, da der i medierne sættes et stort fokus på danskernes store
alkoholforbrug sammenlignet med andre lande.
I forbindelse med vores undren er vi faldet over en artikel, skrevet af psykoterapeut og
foredragsholder, Mona Hansen (26), der sætter fokus på, at det kan være svært at
genopbygge et liv på ny efter et endt misbrug, da misbruget anses som værende en stor del
af identiteten (26).
På baggrund af ovenstående viden har vi skabt en forforståelse, som vores problemstilling
er dannet ud fra.
Vi har en formodning om, at mennesker med en tidligere alkoholafhængighed er nødsaget
til at foretage markante ændringer i deres netværk efter en endt afhængighed for at kunne
forblive ædru. Formodningen er dannet på baggrund af antagelser om, at alkoholafhængige
typisk omgås ligestillede, dvs. mennesker, der også har en afhængighed. Ligeledes har vi
en formodning om, at man som alkoholafhængig mister mange roller og aktiviteter i
Side 15 af 63
forbindelse med afhængigheden, f.eks. arbejde, familie eller andre nære bekendtskaber,
som så skal forsøges genopbygget på ny efter endt afhængighed.
På baggrund af begrænset teoretisk undervisning i emnet “misbrug” på uddannelsen, andet
end behandlingsrelateret, antager vi, at arbejdsområdet ikke er så stort for ergoterapeuter,
samt at der er begrænset fokus på opfølgningen af tidligere alkoholafhængige efter endt
misbrug med henblik på forebyggelse af tilbagefald.
Videnskabsteoretisk tilgang
I det følgende defineres begreberne fænomenologi (22), hermeneutisk meningsfortolkning
(27) samt induktiv og deduktiv tilgang (24). Under dataindsamlings -og
databearbejdningsafsnittet vil vi uddybe, hvordan vi anvender begreberne i forbindelse
med undersøgelsen.
Fænomenologi
I kvalitativ forskning er fænomenologi (22) et begreb, som beskriver en interesse i at forstå
sociale fænomener og beskrive verden, som den opleves af informanterne (22). Den eneste
rigtige virkelighed er den, som mennesket selv oplever og egne subjektive holdninger og
antagelser til et fænomen (22).
I undersøgelsen søger vi gennem fænomenologien at forstå informanternes egne erfaringer
og oplevelse af deltagelse i hverdagen efter en endt afhængighed.
Hermeneutisk meningsfortolkning
Ved hermeneutisk meningsfortolkning (27) forsøges det at forstå meningen af
informanternes udsagn på baggrund af forskerens egen forforståelse. Den hermeneutiske
cirkel og/eller spiral (27) åbner mulighed for, at meningen med udsagnene kan forstås
dybere, da den giver mulighed for at fortolke på enkelte udsagn og herefter sætte dem i
relation til helheden i interviewet (27).
Ved fortolkning af enkelte udsagn dannes ofte en ny forforståelse, som danner grundlag for
den videre fortolkning af helheden (27).
Induktiv tilgang
Når der i en undersøgelse tages udgangspunkt i empirien med henblik på at drage
konklusioner og formulere teoretiske begreber, er der tale om en induktiv tilgang (24). De
Side 16 af 63
fundne fænomener fra undersøgelsen skal, så forudsætningsløst som muligt, studeres og
senere beskrives så korrekt som muligt ud fra informanternes selvforståelse (24).
Deduktiv tilgang
Ved en deduktiv tilgang (24) udgør teoretisk viden udgangspunktet for undersøgelsen,
hvortil der på forhånd er opstillet en hypotese på baggrund af en forforståelse, der søges
be- eller afkræftet på baggrund af den indsamlede empiri (24).
Dataindsamling
Som dataindsamlingsmetode anvendes spørgemetoden (28), herunder semistrukturerede
forskningsinterviews med en fænomenologisk tilgang (22). Den fænomenologiske tilgang
anvendes, da vi forsøger at forstå oplevelsen af deltagelse i hverdagen ud fra
informanternes egne perspektiver.
Interviewguide
Der udarbejdes en semistruktureret interviewguide indeholdende både
forskningsspørgsmål og forskellige typer af dynamiske interviewspørgsmål (29). For at
være tro mod fænomenologien benytter vi åbne spørgsmål og bl.a. opfølgende, sonderende
og indirekte spørgsmål (29) for at kunne indsamle så fyldestgørende information som
muligt til at afdække problemstillingen.
Vi vil så vidt muligt holde os til interviewguiden, men da vi anvender den
fænomenologiske tilgang (22), vil der til en vis grad være plads til at forfølge et specifikt
udsagn, hvis dette fylder meget hos informanten.
Interviewguiden ses i vedlagte bilag 1.
Interviewsituationen
I interviewsituationen anvender vi, som nævnt tidligere, en forholdsvis induktiv tilgang
(24), da vi forsøger at lægge vores forforståelse bag os. Vi forsøger at forfølge
informanternes udsagn for herefter at kunne beskrive udsagnene uden at være styret af
teoretisk viden (24).
Interviewene introduceres med en briefing (29), hvor formålet med interviewet kort
præsenteres. I slutningen af interviewet følger vi op med en kort debriefing (29), hvor der
spørges ind til informantens oplevelse af interviewet samt yderligere kommentarer.
Side 17 af 63
Interviewet udføres af én interviewer, som har hovedansvaret samt en observatør, hvis
ansvar er at sikre, at den hovedansvarlige holder fokus og får de rette informationer.
På forhånd udføres en pilottest (29) for at se, om der forekommer sammenhæng samt en
fælles forståelse for spørgsmålene blandt interviewer og informant.
Tidsperioden for dataindsamlingen er syv dage, hvor de fire interviews så vidt muligt
tilrettelægges ud fra informanternes hverdag.
Der indhentes på forhånd mundtlig informeret samtykke (30) fra informanterne til at
foretage interviewet samt lydoptage det. Vi informerer om vores tavshedspligt som
undersøgere samt vores fortrolighed (30) i forhold til at annonymisere information og
opbevare det utilgængeligt for andre (30).
De semistrukturerede interviews forventes at have en varighed på ca. 45 minutter hver især
og tager udgangspunkt i den udarbejdede interviewguide.
Databearbejdning
Transskription
Som primær databearbejdning (31) anvendes transskription (32) ud fra regler, som vi på
forhånd opstiller. Alle fire interviews transskriberes ordret og i fuld længde ved hjælp af
lytning til de enkelte frekvenser af optagelserne gentagne gange samtidig med, at det sagte
nedskrives.
”…” betegner tænkepause og ”_” betoning af ord. Vi transskriberer alle tre alle
interviewene på skift og gennemlytter og læser hinandens transskriptioner igennem med
henblik på at højne reliabiliteten (32).
Vi udelader briefing og debriefing i transskriptionerne og fortrolige oplysninger sløres af
hensyn til informanternes anonymitet (32).
Vores vejleder er bekendt med transskriptionerne.
Analyse med fokus på mening
Som sekundær databearbejdning (31) anvender vi Kvale/Brinkmans analyse med fokus på
mening (27), herunder meningskodning, meningskondensering samt meningsfortolkning
(27). Til analysen opstilles data i en matrice, udarbejdet med inspiration fra Malterud (33)
med henblik på at overskueliggøre og strukturere analysearbejdet.
Side 18 af 63
I forhold til meningskodning og meningskondensering (27) benyttes en induktiv (24) samt
en fænomenologisk tilgang (22), da vi så vidt muligt lægger vores forforståelse bag os og
udelukkende forholder os til det indsamlede data i form af informanternes udsagn.
Ligeledes anvendes Malterud’s langsgående analyse (33) til meningskodning samt
meningskondensering (27). Vi anvender den langsgående analyse (33), da denne giver
mulighed for at gå i dybden med hver informants udsagn samt få en bedre forståelse og
undgå at overse relevante enheder (33).
I forhold til meningsfortolkningen (27) anvender vi en deduktiv tilgang (24) samt
hermeneutisk meningsfortolkning (27), da vi søger at forklare informanternes udsagn ud
fra vores forforståelse samt teoretiske viden. Til meningsfortolkningen (27) anvender vi
Malterud’s tværgående analyse (33) med henblik på at fortolke på tværs af informanternes
udsagn, da dette kan belyse eventuelle ligheder og forskelle (33).
Meningskodning
Ved hjælp af gennemlæsning af transskriptionerne af de fire interviews, finder vi, for hver
enkelt transskription, frem til de udsagn, der forekommer hyppigst (de naturlige enheder)
(27). Gennem åben kodning (27) farvekodes de naturlige enheder og der dannes ud fra
farvekodningerne kategorier (27). Uddrag af farvekodningerne ses i bilag 2.
Meningskondensering
Efter at have meningskategoriseret anvender vi meningskondensering, hvor vi finder frem
til centrale temaer (27) i informanternes udsagn. Her sammenfattes informanternes lange
udsagn (de naturlige enheder) til kortere udsagn, hvor hovedbetydningen af det, der siges,
omformuleres så objektivt som muligt i få ord (27). Udsagnene omformuleres i få ord med
henblik på at skabe yderligere overblik over materialet og overskueliggøre analysearbejdet.
Uddrag af meningskondenseringer ses i bilag 3. Vores vejleder er bekendt med
meningskondenseringerne i fuld længde.
Side 19 af 63
Meningsfortolkning
Efter at have meningskondenseret anvender vi meningsfortolkning (27) på de naturlige
enheder for at finde frem til meningsstrukturer, der ikke umiddelbart fremgår af det sagte
hos informanterne (27).
Meningsstrukturene vil vi anvende til at finde frem til nye beskrivelser (34) af, hvorfor
deltagelse i hverdagen er vigtig, samt hvilken form for deltagelse i hverdagen, der er vigtig
efter en endt afhængighed.
Vi vil herefter forsøge at danne sammenhænge mellem beskrivelserne, som vi finder frem
til og anvende disse yderligere til at udvikle ny viden i form af nye begreber (34). Vi vil
forsøge at udvikle nye begreber (34) for at skabe en større forståelse for, hvordan
tilbagefald kan reduceres gennem deltagelse i hverdagen.
Der anvendes hermeneutisk meningsfortolkning (27), da vi anvender vores egen
forforståelse, når vi fortolker på informanternes udsagn, hvorefter vi får en ny forforståelse
og hele tiden flytter os til et højere forståelsespunkt (27).
Vi fortolker på de fundne naturlige enheder i tre fortolkningskontekster herunder
selvforståelse, kritisk commonsense-forståelse samt teoretisk forståelse (27).
På selvforståelsesniveau (27) formuleres informantens egen opfattelse af, hvad deres
udsagn betyder, i kondenseret, dvs. forkortet, form (27).
Ved kritisk commonsense-forståelse (27) inddrages almen viden om indholdet i
informantens udsagn, hvorefter der fortolkes kritisk på udsagnet (27).
Teoretisk forståelsesniveau (27) er det højeste niveau for meningsfortolkning. Her
fortolkes der på informantens udsagn ud fra teoretisk viden (27).
Etik
Inden undersøgelsen påbegyndes, gør vi os, ud fra Kvale/Brinkmans beskrevne etiske
retningslinjer (30), nogle overvejelser omkring, hvordan vi skal gribe undersøgelsen an.
Vi gør os overvejelser omkring, hvor meget information om undersøgelsen, der skal gives
til informanterne på forhånd, hvordan informeret samtykke indhentes, vigtigheden i at
informanterne forbliver anonyme, samt hvordan deres fortrolighed beskyttes (30).
Side 20 af 63
Vi er opmærksomme på, at vi har med en gruppe mennesker at gøre, der højest sandsynligt
har lidt nogle tab grundet deres afhængighed, som kan være et følsomt emne for dem at
tale om. Det er derfor vigtigt, at vi på forhånd informerer informanterne grundigt omkring
undersøgelsens formål og fremgangsmåden under indhentning af det mundtlige samtykke
(30). Vi gør informanterne opmærksomme på, at interviewene bliver foretaget af to
forskere, samt at interviewsituationen vil foregå på informanternes præmisser i forhold til
tid og sted. Vi finder det nødvendigt at informere grundigt, da vi vurderer, at det kan være
med til at skabe tryghed og forudsigelighed for informanterne og ligeledes medvirke til, at
de ikke vildledes (30).
Ligeledes finder vi det vigtigt, at informere informanterne tydeligt omkring vores
tavshedspligt samt deres rettigheder til at afstå fra at deltage i undersøgelsen eller til at
trække deres samtykke til deltagelse tilbage til enhver tid (35).
Efter undersøgelsen
Under hele projektet blev Kvale/Brinkmans etiske retningslinjer (30) overholdt og
informanternes integritet respekteret.
Under interviewundersøgelsen stødte vi på et etisk dilemma med en informant, der var
beruset i interviewsituationen. Kontakten til informanten blev formidlet gennem et
værested, der gav udtryk for, at informanten gik ind under vores inklusionskriterie i
forhold til at være afholdende. Gennem telefonisk kontakt informerede vi på forhånd
informanten omkring formålet med undersøgelsen, og informanten gav sit informerede
samtykke (30) til deltagelsen velvidende om, at undersøgelsen omhandlede tidligere
alkoholafhængige.
I interviewsituationen gav informanten udtryk for, at han ikke var afholdende, men
derimod stadig havde et dagligt forbrug af alkohol. Vi valgte derfor ikke at gennemføre
interviewet, men fik italesat misforståelsen og taget afsked på en behagelig måde for begge
parter.
Vi valgte ikke at kontakte værestedet, der formidlede kontakten til informanten,
efterfølgende, for at underette dem omkring informantens alkoholforbrug. Begrundelsen
Side 21 af 63
hertil var, at vi vurderede, at vi var underlagt en tavshedspligt over for informanten og
derfor ikke kunne forsvare at viderebringe denne oplysning til værestedet.
Litteratursøgning
I det følgende afsnit vil vi redegøre for fremgangsmåden i vores litteratursøgning. Uddrag
af litteratursøgningen findes i bilag 4.
Vi har i projektet benyttet bevidst søgning, systematisk søgning, kædesøgning og
håndsøgning (36).
I opstartsfasen har vi benyttet bevidst søgning (36) til det formål at afdække området,
hvortil vi har fundet inspiration gennem håndsøgning (36) og (sociale) medier.
Vi har anvendt systematisk søgning (36) i relevante sundhedsfaglige databaser, bl.a.
Cinahl, Pubmed, Psykinfo og Google-scholar (36). Vi har brugt følgende ord og begreber,
som søgeord, i vores systematiske søgning:
-
Quality of life
-
Detoxification
-
Occupational therapy
-
Daily activities
-
Alcohol abuse
For at indsnævre vores søgninger samt gøre dem mere specifikke, har vi gjort brug af
boolske operatører (36) som ”and” og ”or” i forbindelse med kombination af vores
søgeord.
Vi har kombineret systematisk søgning med kædesøgning (36), hvor vi har fundet relevant
litteratur gennem allerede kendte referencer samt brugbare referencelister på
forskningsartikler og litteraturlister fra fagbøger. Denne metode har også bidraget med nye
søgeord gennem referencer fra på forhånd fundne artikler.
På baggrund af vores fund af forskningsartikler har vi foretaget kritisk litteraturlæsning
(37) ved hjælp af checklister. Ved hjælp af checklisterne har vi kunnet foretage en kritisk
vurdering af artiklens validitet (37). Har vi vurderet artiklens validitet til at være for lav, er
artiklen blevet forkastet.
Vi har gennem søgningen brugt et eksklusionskriterie i form af artiklens årgang. Vores
Side 22 af 63
kriterie indebar, at artiklerne ikke måtte være fra før 2002. Artikler fra før 2002 blev
forkastet, inden vi udførte kritisk læsning på dem.
Gennem vores søgninger har vi fundet én canadisk, to engelske, en norsk og en dansk
forskningsartikel, som vi har vurderet valide til i forhold til at kunne understøtte vores
projekt.
Resultater
I dette afsnit vil vi kort præsentere vores informanter, da informanternes individuelle
baggrund kan have relevans for læserens forståelse af resultaterne.
Præsentation af informanter
Informant A: Mand på 55 år, som har haft en alkoholafhængighed i mere end 15 år.
Gennem hans periode med alkoholafhængighed har han deltaget i forskellige
behandlingsforløb. Informant A har haft otte tilbagefald inden for et år, hvor det seneste
var for ca. et halvt år siden.
Informant B: Mand på 45 år, som har haft en alkoholafhængighed i omkring 20 år.
Informanten har ikke drukket i snart syv år og har ikke deltaget i nogen form for
behandlingsforløb med afrusning. Derimod har han tidligere, i forbindelse med sin
afhængighed, selv taget kontakt til forskellige hjælpeforanstaltninger, herunder psykolog
og selvhjælpsgrupper, da han ønskede at stoppe sin afhængighed.
Informant C: Kvinde på 35 år, som har haft en alkoholafhængighed i ca. otte år.
Informanten har været ædru i tre år. Hun har oplevet ét tilbagefald i begyndelsen af sit
afrusningsforløb. Informanten har gennemgået behandlingsforløb og benytter sig i dag
stadig af selvhjælpsgrupper.
Informant D: Kvinde på 30 år, som har haft en alkoholafhængighed i syv år og har været
ædru i tre år. Informanten havde sit sidste tilbagefald for omkring et halvt år siden. Hun har
tidligere gennemgået behandlingsforløb i forbindelse med hendes afrusning.
Side 23 af 63
Præsentation af resultater
I det følgende præsenteres resultaterne fra vores kvalitative interviewundersøgelse. Da
interviewene byggede på en fænomenologisk tilgang (22), er hovedfundene et resultat af
informanternes egne oplevelser af deres deltagelse i hverdagen.
Hovedfundene opstilles i kategorier, som omtalt i metodeafsnittet og informanterne
omtales henholdsvis som ”A”, ”B”, ”C” og”D”.
Kategori: Deltagelse i nuværende aktiviteter
Alle informanterne udviser enighed om, at det ikke er noget problem for dem at færdes i
sociale sammenhænge, hvor der er alkohol indblandet. Informant C udtaler bl.a. at alkohol
er meget socialt accepteret.
Både informant A og B udtaler, at de lægger en stor værdi i at høre og spille musik.
Informant A udtaler bl.a., at han kommer meget på værtshuse i forbindelse med dette,
hvilket fremgår i følgende citat:
A: (L. 374-375) “Jeg kan også gå ind på et værtshus, der er nogen hernede, der er
fantastiske til at spille… Det generer mig ikke, at de drikker øl, så drikker jeg sodavand…
Jeg går jo ikke efter smagen vel.”
Alle informanter udtaler, at det er vigtigt for dem at deltage i sociale sammenhænge på
trods af, at der oftest er alkohol indblandet. Dette kan tyde på, at de er villige til at løbe en
risiko og udsætte sig selv for en fristelse ved at opholde sig i et miljø, hvor der indgår
alkohol.
På trods af, at informanterne udsætter sig selv for en fristelse, afholder det dem ikke fra at
fastholde et mønster for deltagelse i en aktivitet, der afspejler, hvem de gerne vil være som
aktivitetsvæsen (8).
Kategori – Betydningen af aktiviteter i hverdagen
Der udledes af alle informanterne enighed om, at det er vigtigt for dem at have nogle
aktiviteter i deres hverdag, noget at gå op i. Både informant C og D udtaler, at de med stor
sikkerhed stadig ville have et afhængighedsforhold til alkohol, hvis ikke de havde fået en
ny interesse at erstatte afhængigheden med. Informant B udtaler ligeledes, at det er vigtigt
for ham at holde sig beskæftiget, hvilket underbygges af følgende citat:
Side 24 af 63
B: (L. 244-246) ”Ja og jeg fik et nyt indhold i mit liv. Altså hvis jeg skulle gå og lave
ingenting ville det sgu være svært.”
Ud fra informanternes udtalelser, kan det tyde på, at det er vigtigt at have noget at gå op i
til dagligt.
Ifølge Gary Kielhofner bidrager deltagelse i aktiviteter til at skabe vores identitet (8).
Informant B og C udtaler begge, at deltagelse i Anonyme Alkoholikere (AA) er vigtig for
deres nuværende tilværelse i forhold til at kunne forblive afholdende. Vigtigheden fremgår
i følgende citat:
B: (L.182-183) ”...Og husker at tage til AA, det er vigtigt.”
AA kan betegnes som en selvhjælpsgruppe for mennesker, hvor deltagerne enten lider af
samme sygdom eller har samme problem. Gennem personlig erfaring, følelser,
informationer og ved at lytte, hjælper deltagerne ikke kun hinanden, men også sig selv.
Følelsen af samhørighed og fællesskab udgør muligheden for at afhjælpe eventuelle
følelser af isolation og afvigelse (20).
Kategori - Omgivelser og sociale faktorer
Tidligere omgangskreds
Der ses stor enighed blandt alle informanterne om, at det har været nødvendigt at udskifte
deres tidligere omgangskreds i forbindelse med deres beslutning om at blive afholdende.
Informant B udtaler hertil, at han efter endt afhængighed er blevet mødt af manglende
forståelse for hans valg og har oplevet en negativ reaktion fra omgivelserne.
Informant D udtaler, at hun har forsøgt at være blandt påvirkede efter sin endte
afhængighed, men oplevede en følelse af at være malplaceret og følte sig uden for i
selskabet. Informant A udtaler ligeledes, at han har været nødt til at ændre sin tidligere
omgangskreds, hvilket underbygges af følgende citater:
A: (L. 53-54) “Nej egentlig ikke sådan eh, kan man sige. Jeg har en meget begrænset
omgangskreds fordi, at jeg har cuttet dem fordi at eh… Der er meget misbrug i det.”
A: (L.56-57) “det er ikke godt at være sammen med aktive alkoholikere.”
Side 25 af 63
Informanternes udtalelser kan tyde på, at det kan være svært at opretholde kontakten med
sit tidlige netværk, når man tager et aktivt valg om at ændre sig i form af at ville leve et liv
uden et alkoholindtag.
Ifølge Raun KR kan samværet med andre mennesker påvirke vores vaner både positivt og
negativt (20). Det sociale netværk kan være usundt, da visse relationer kan indebære
belastninger, som kan virke sygdomsfremkaldende, psykisk såvel som fysisk (20). F.eks.
hvis relationer er bundet op omkring sundhedsskadelige vaner såsom alkoholmisbrug, kan
de ses som værende en belastning (20).
Familien
Informanterne blev spurgt til, hvilken betydning de tillægger familien i forhold til deres liv
efter endt afhængighed. Der udledes generelt enighed om, at familien er en vigtig del af
informanternes liv i dag, og at de har et godt forhold til dem. Informant A udtaler følgende:
A: (L. 194-196) “Så de har egentlig haft et meget naturligt forhold til det eh, jeg har… De
skal ikke engarere sig i det vel, men eh… De glæder sig over, når jeg har det godt… Men
det er sådan på tynd is altså…”
Informant A understreger, at familien er det vigtigste for ham, men ud fra ovenstående citat
kan det tyde på, at hans tidligere alkoholafhængighed har haft en negativ indflydelse på
forholdet mellem ham og hans familie i dag.
Ifølge Gary Kielhofner kan mennesker, der rammes af en krise, opleve, at deres sociale
verden formindskes, når venner og familie tvivler på dem eller er uvillige til at fortsætte
forbindelsen, når de aktiviteter, der var grundlaget for relationen ikke længere er mulige
(17).
To af informanterne, som har små børn, udtaler, at de tog valget om at komme ud af
alkoholafhængigheden på baggrund af, at de fik en ny rolle i form af at skulle være
forældre. Informant B udtaler, at hans beslutning om at stoppe med at drikke kom helt
automatisk, da han fik at vide, at han skulle være far og derved fik en ny form for ansvar.
Ligeledes tog informant D beslutningen på samme grundlag, hvilket fremgår af følgende
citat:
Side 26 af 63
D: (L:117-119): ”ja, for jeg kan jo ikke sidde her og tyller en flaske vodka om dagen, for
så kan jeg jo ikke passe hende. Hun er det vigtigste i hele verden. Der er ikke noget der er
vigtigere den er bare ikke længere…”
Det tyder på en enighed blandt informant B og D om, at det er uacceptabelt at drikke, når
der er mindre børn indblandet, og man påtager sig derfor et nyt ansvar.
Når man internaliserer en rolle, betyder det, ifølge Gary Kielhofner, at man påtager sig en
identitet dvs. en tankegang og handlinger, der hører til rollen (16). Der handles altså på
måder, der afpejler rollestatussen. Rolleændringer indebærer forandringer i opgaver, man
forventes at udføre samt hvordan ens livsstil er organiseret (16).
Kategori - Brugernes oplevelse eksklusion fra omgivelserne
Der udledes generelt enighed fra informanterne om, at de på et eller andet tidspunkt har
oplevet at blive udelukket fra at deltage i sociale arrangementer på baggrund af en
beslutning taget af andre. Informant D har dog ikke oplevet at blive udelukket på baggrund
af andres beslutninger, da hun efter eget valg, i forbindelse med sin endte
alkoholafhængighed, er flyttet og har forladt hendes tidligere omgangskreds permanent.
Informant A udtaler, at han følte en form for isolation, da hans omgivelser trak sig.
Informant C oplevede, at hun blev mødt af manglende forståelse fra hendes netværk, da
hun stoppede med at drikke og derved har følt sig ekskluderet fra sociale arrangementer.
Informant B har oplevet lignende, hvilket fremgår af følgende citat:
B: (L.372-374) ”Det er blevet valgt fra af andre mennesker for mig, altså folk har ladet
være med at invitere mig med til ting fordi de vidste at de skulle være fulde, men det er ikke
noget jeg har bedt dem om, tværtimod.”
Informanternes udtalelser kan tyde på, at individer fungerer bedst i sammenhænge med
ligestillede. Ifølge Raun KR færdes vi alle i forskellige grupper, hvortil vi har forskellige
sociale roller, der skal efterleves (20). Social kontrol i gruppen indebærer, at i tilfælde af,
at et medlem ikke lever op til forventningerne, som tilhører medlemmets rolle eller sociale
identitet kan det føre til eksklusion af gruppemedlemmet (20).
Side 27 af 63
Kategori - Alkoholafhængighedens betydning for nuværende identitet
Tre af informanterne udtaler, at de alle har oplevet en form for succesfølelse efter endt
afhængighed. Informant B beskriver, at han i dag, efter endt afhængighed, er i stand til at
passe sit arbejde igen, hvilket han tilægger stor betydning og er meget stolt af. Informant C
har tidligere oplevet en succesfølelse i forbindelse med sin ungdomsuddannelse, hvilket
har motiveret hende til at fortsætte med studierne.
Informant D beskriver en lignende oplevelse:
D: (L. 311-313): ”Jeg er fandme en god mor altså, det er… Der har jeg fået meget
selvtillid, altså det har jeg, og det er fandme dejligt… Man bliver sgu lige pludselig
stærk…”
Ifølge Gary Kielhofner bidrager vores deltagelse i aktivitieter til at skabe vores identitet
(8). Mennesker drives frem af en trang til handling i forhold til, hvad de ønsker at gøre,
hvad de værdsætter, føler sig kompetente til at udføre og finder tilfredsstillende (15).
Det kan derimod udledes af informant A’s udtalelser, at han ikke oplever lignende succes
og ikke har tilstrækkeligt med aktiviteter efter sin endte alkoholafhængighed:
A: (L. 3-5) “Jeg har alt for meget tid… Altså jeg var I et job hvor nok arbejder 60 timer
om ugen… Lige pludselig der har jeg ingen job. Jeg er blevet skilt, eller separeret, så jeg
har faktisk eh… Ikke rigtig noget at bruge min tid på…”
Ifølge Gary Kielhofner kan deltagelse i for få roller anses som værende skadeligt for
menneskers psykosociale velvære og kan føre til tab af identitet, da man uden tilstrækkeligt
med roller mangler formål og struktur i hverdagslivet (16).
Kategori – Strategier
Informanterne blev spurgt til, om de benytter sig af strategier i hverdagen med henblik på
at undgå tilbagefald. Alle informanterne udtaler, at de har kendskab til strategier, men kun
tre af informanterne benytter sig reelt set af dem. Informant A ytrer, at han har kendskab til
strategier og beskriver også hvilke, men fortæller, at han ikke anvender dem, hvilket
kommer til udtryk i følgende citat:
A: (L. 325) “Nej, for hvis jeg gjorde det, så fik jeg ikke tilbagefald.”
Side 28 af 63
De øvrige informanter udtrykker derimod, at de gør aktivt brug af strategier i deres
hverdag og har stor gavn af disse. Informant C benytter sig dagligt af spejlsamtaler med sig
selv, hvor hun fortæller sig selv, at hun skal tage en dag ad gangen. Informant D bruger
strategier i form af at ringe til sit sociale netværk. Informant B anvender en tredje form for
strategi, hvilket ses ud fra følgende citat:
B: (L.329-332) ”Men det gjorde at de der aftenener når ungerne var puttet og ekskonen
gik tidligt i seng så kom alle de der tanker jo snigende ind, da især i starten, så skulle jeg
bare tage bassen op, så var det væk. Bas, så tænker jeg ikke på andet end det, så kan jeg
mærke noget, så er jeg nede i min krop i stedet for oppe i mit hoved.”
Ud fra ovenstående kan det tyde på, at dét at give sig til noget andet kan reducere en
uhensigtsmæssig trang til alkohol, flytte fokus og dermed gøre det lettere at modstå trangen
til alkohol.
Ifølge Lazarus og Folkman anvendes mestringstrategier til at håndtere indre eller ydre
krav, som overstiger personens ressourcer (19). Ved emotionsfokuseret mestring (19)
forsøges et følelsesmæssigt ubehag ændret, f.eks. ved brug af kognitive strategier i forhold
til at distancere sig fra problemet (19).
Anonyme Alkoholikere (AA)
Som nævnt tidligere i resultaterne, kom tre af informanterne spontant ind på Anonyme
Alkoholikere (AA) under interviewene, og to af informanterne tillagde AA en stor
betydning i forhold til deres afholdenhed.
Informant B fortæller, at han, bl.a. i forbindelse med rejser med sit arbejde, altid på
forhånd, skal vide, hvor der er et AA-møde i tilfælde af, at han skulle få brug for at tale
med ligestillede ved en opstået trang til alkohol. Informant C beskriver ligeledes, at AA
giver hende en følelse af tryghed og støtte, som hun endnu ikke er parat til at slippe.
Informant A har derimod en anden holdning til AA, hvilket fremgår af nedenstående citat:
A: (L. 324-325) “Altså en af grundene til, at jeg ikke kommer så meget i AA, det er fordi at
eh… De snakker jo ikke om andet end alkohol… Og det kan faktisk give mig drikketrang…
“
Side 29 af 63
Ud fra ovenstående kan det tyde på, at AA, i de fleste tilfælde, har en positiv effekt i
forhold til at kunne vedligeholde informanternes afholdenhed.
Ifølge Alain Topor er dét, at sætte ord på sine oplevelser og opsøge ligende oplevelser hos
andre, en form for ”forøget” aktivitet, der anses som værende til stor hjælp for mange (21).
At møde andre, der udtrykker det, man selv føler, kan være en måde at afdramatisere sine
egne oplevelser på (21).
Kreative aktiviteter
Tre af informanterne giver udtryk for, at kreative aktiviteter, såsom at skrive og tegne, har
en gavnlig effekt i forhold til at aflede tankerne fra alkohol. Informant D benytter sig
meget af kreative aktiviteter i hendes fritid, hvilket giver hende en følelse af velvære.
Informant B udtaler, at han anser dét, at skrive dagbog og derefter læse det højt for ham
selv, som helbredende, da han lige pludselig kan se, hvad det egentlig er, han tænker.
Informant C oplever et lignende udbytte af kreative aktiviteter, hvilket fremgår af følgende
citat:
C: (L. 265-267) ” Det er også sådan en måde for selvterapi, man fortæller andre om sin
historie men man bliver også lige mindet om den selv, hold da kæft det er rigtigt.”
Det kan tyde på, at der er en sammenhæng mellem kreative aktiviteter og formidling af
tanker.
For mange drejer en vigtig del af dét at komme sig om at få hold på sine egne oplevelser.
Ifølge Alain Topor er kreative aktiviteter, såsom at skrive dagbog, skønlitteratur og tegne,
for mange en måde at kunne formulere og distancere sig fra sine særprægede erfaringer på
(21).
Side 30 af 63
Diskussion
For at give et samlet overblik over undersøgelsens fund samt fastholde den røde tråd, gives
i det følgende afsnit en kort sammenfatning af resultaterne.
Sammenfatning af resultater
Hovedfundene fra resultaterne viser, at alle informanterne generelt udviser enighed om, at
det er vigtigt for dem at deltage i aktiviteter, i hverdagen. Dog har kun tre ud af fire
informanter opnået at deltage i aktiviteter, i hverdagen, i et ønsket omfang.
Informanterne er generelt enige om, at familien er en vigtig del af deres liv i dag, og flere
udtaler, at de tog valget om at komme ud af alkoholafhængigheden på baggrund af, at de
fik en ny rolle i form af at skulle være forældre. Dog oplever én af informanterne, at hans
tidligere alkoholafhængighed har påvirket hans forhold til hans familie negativt.
Alle informanter har følt sig nødsaget til at udskifte deres tidligere omgangskreds og har
ligeledes alle oplevet at føle sig udelukket fra sociale arrangementer i forbindelse med
deres beslutning om at blive afholdende.
Alle informanterne oplyser at have kendskab til strategier, hertil hvornår og hvorfor, de
anvendes. Tre af informanterne anvender strategierne i forhold til at undgå tilbagefald,
hvorimod den resterende informant ikke gør.
Tre af informanterne nævner spontant Anonyme Alkoholikere (AA) som selvhjælpsgruppe
under interviewene, og hertil tillægger to af informanterne AA en stor værdi i forhold til at
kunne forblive afholdende. Én af informanterne føler derimod, at deltagelse i AA øger
hans risiko for tilbagefald, da det giver ham lyst til at drikke.
Diskussion af resultater
I det følgende diskuteres hovedfundene fra resultaterne ud fra et teoretisk grundlag og
andre lignende undersøgelsers fund.
Deltagelse i aktiviteter
I dette afsnit trækkes de vigtigste fund, omhandlende deltagelse i aktiviteter, frem.
Afsnittet vil omhandle deltagelse i aktiviteters betydning i forhold til individets trivsel og
velbefindende efter endt alkoholafhængighed.
Side 31 af 63
Det fremgår af resultaterne, at tre af informanterne udviser enighed om, at det er vigtigt for
dem at deltage i sociale sammenhænge på trods af, at der oftest er alkohol indblandet. En
af informanterne udtaler desuden, at alkohol er socialt accepteret i den danske kultur og
ofte indgår i sociale sammenhænge. At alkohol er socialt accepteret i den danske kultur,
understøttes af et kvalitativt studie, foretaget af M. Grønkjær. Undersøgelsen viser, at der
ses en forventning om, at vi danskere drikker alkohol, når vi mødes i sociale
sammenhænge (2).
Det kan tyde på, at alle informanter er villige til at løbe en risiko og udsætte sig selv for en
fristelse ved at opholde sig i et miljø og deltage i aktiviteter, hvor der indgår alkohol.
Ligeledes udledes der stor enighed blandt informanterne om, at det er vigtigt for dem, at
have nogle aktiviteter i deres hverdag, noget at gå op i, som kan holde dem beskæftiget. To
af informanterne udtaler hertil, at de med stor sikkerhed stadig ville have et
afhængighedsforhold til alkohol, hvis ikke de havde fået en ny interesse at erstatte
afhængigheden med.
Ifølge E.A. Townsend og HJ. Polatajko fremmer deltagelse i betydningsfulde aktiviteter
sundhed samt skaber trivsel for det enkelte individ (38). Hvis evnen for deltagelse
formindskes og ikke finder sted, kan dette have en negativ påvirkning på individet, da der
opleves aktivitetsmæssig ubalance, hvilket i værste fald kan være sygdomsfremkaldende
(38).
At deltagelse i betydningsfulde aktiviteter fremmer sundhed og skaber trivsel for det
enkelte individ understøttes endvidere af et RCT-studie foretaget på Norges Universitets
hospital, Tromsø (6). Undersøgelsen viser, at deltagelse i dagligdagsaktiviteter har en stor
indflydelse på graden af velbefindende hos borgere med en afhængighed (6).
Ligeledes viser undersøgelsen, at afhængighed er associeret med en minimering af antallet
af aktiviteter (6). Tab af aktiviteter kan føre til et fald i de afhængiges grad af
velbefindende, hvorimod dét at hjælpe de afhængige med at genfinde positive aktiviteter
kan forbedre deres følelse af velbefindende (6).
Ud fra vores resultater, sammenlignet med ovenstående teori og forskning, kan det derfor
tyde på, at informanterne deltager i deres aktiviteter, da de finder dem betydningsfulde og
anser dem som havende en fremmende effekt på deres velbefindende og trivsel.
Ifølge Gary Kielhofner anses deltagelse i aktivitet som værende afgørende for skabelsen af
Side 32 af 63
vores identitet (8). Det kan derfor tyde på, at informanterne, gennem deres deltagelse
forsøger at skabe en ny identitet.
Tidligere omgangskreds
I dette afsnit vil vi se på, hvorvidt det har en gavnlig effekt at udskifte sin tidligere
omgangskreds i forbindelse med beslutningen om at blive afholdende.
Resultaterne viser, at der ses stor enighed blandt alle informanterne om, at det har været
nødvendigt for dem at udskifte deres omgangskreds efter endt afhængighed. Flere
informanter giver udtryk for, at de efter endt afhængighed generelt har oplevet en negativ
reaktion fra flere personer i deres netværk i form af manglende forståelse for deres valg om
at være afholdende. Hertil udtaler flere, at de har oplevet at blive afskåret fra at deltage i
sociale arrangementer.
Ifølge E. Goffman kaldes det stigmatisering (39), når et individ bliver mødt af negative
reaktioner fra samfundet (39). E. Goffman beskriver, at stigmatisering kan have store
konsekvenser for selvopfattelsen og for deltagelse i det sociale liv, da det kan føre til, at
man ekskluderes fra sociale sammenhænge (39).
Ifølge netværksteorien (20) ekskluderes et gruppemedlem fra gruppen ud fra princippet om
social kontrol (20), hvis ikke det efterlever normerne.
Det kan ses som værende tilfældet, at informanterne er blevet ekskluderet fra deres
tidligere netværk på baggrund af, at de ikke længere kan efterleve normerne i forhold til at
drikke alkohol i sociale sammenhænge, efter deres beslutning om at forblive afholdende.
Ifølge “teorien om den direkte effekt” samt “bufferteorien” (20), fremmer sociale netværk
sundhed, da samværet med andre mennesker kan påvirke vores vaner positivt (20). Men
omvendt kan det sociale netværk også være usundt, hvis relationerne er bundet op omkring
sundhedsskadelige vaner (20).
På baggrund af, at et socialt netværk, ifølge ovenstående teorier, kan være usundt, kan det
antages, at informanternes eksklusion fra deres tidligere netværk måske ligefrem har været
sundhedsfremmende, da de derved har fået en mulighed for at opbygge nye sunde vaner
gennem et nyt netværk.
Side 33 af 63
Familien
Under dette afsnit vil vi se på, hvilken betydning social støtte fra familien har i forhold til
at kunne forblive afholdende efter endt alkoholafhængighed.
Ifølge Aron Antronowsky, er social støtte fra netværket central i mestringen af forskellige
livsbegivenheder (19). Af resultaterne fremgår det, at der generelt udvises enighed blandt
informanterne om, at familien er en vigtig del af deres liv i dag efter endt
alkoholafhængighed. Størstedelen af informanterne giver udtryk for, at deres familie og
nære venner har været en stor støtte for dem i forbindelse med processen fra
alkoholafhængig til afholdende.
En af informanterne har derimod ikke oplevet samme støtte fra familien. Den manglende
støtte fra familien kan forklares ud fra Gary Kielhofners teori (11). Ifølge denne teori, kan
et individ, der rammes af en krise opleve, at dets sociale verden formindskes, når venner og
familie tvivler på dem eller er uvillige til at fortsætte forbindelsen (17).
Som yderligere argument for vigtigheden af familiens støtte ses det, at Sundhedsstyrelsen
inden for de seneste år er begyndt at inddrage familien mere aktivt i behandlingen hos
alkoholafhængige (40). Beslutningen om, at familien skal inddrages mere aktivt i
behandlingen hos alkoholafhængige er netop taget på baggrund af, at familien i mange
tilfælde trækker sig, hvilket kan skabe nogle konsekvenser for individets trivsel (40).
Både ud fra Gary Kielhofners teori (11) og Sundhedsstyrelsen (40) kan det tyde på, at
familien ofte trækker sig i krisesituationer. Vores resultater stemmer dog ikke overens med
Kielhofners teori og Sundhedsstyrelsens udtalelse, da størstedelen af informanterne faktisk
har oplevet en solid støtte fra deres familie under deres alkoholafhængighed.
Empowerment, vaner og roller
I nedenstående afsnit vil vi diskutere på, hvorvidt og i hvilket omfang empowerment samt
vaner og roller har en betydning i forhold til at deltage i aktiviteter i hverdagen med
henblik på at kunne forblive afholdende.
Som nævnt tidligere, viser resultaterne, at deltagelse i sociale arrangementer på trods af, at
der indgår alkohol, er vigtig for informanterne. Da informanterne er villige til at udsætte
dem selv for en fristelse i forhold til at opholde sig i et miljø, hvor der indgår alkohol, kan
det tænkes, at de besidder en vis grad af empowerment (41). Det kan tænkes, at de besidder
Side 34 af 63
en grad af empowerment, da de ikke lader deres tidligere alkoholafhængighed styre, hvilke
aktiviteter de ønsker at deltage i.
Ifølge Andersen ML, Brok PN og Mathiasen H (41) opnår man nemlig empowerment, når
man, via øget handlekompetence, bliver i stand til at genvinde magten over sit eget liv på
baggrund af værdier om, hvilke handlinger man ønsker at sætte i gang (41).
Ud fra vores resultater ses det dog, at én af informanterne inden for et år har haft otte
tilbagefald, hvorfor der kan opstå tvivl om, hvorvidt han er i stand til at tage magten over
eget liv og forblive afholdende. Empowerment hænger meget sammen med motivation, da
man skal være motiveret for at kunne foretage en ændring i sin tilværelse (41).
Ifølge Ryan og Decis selvbestemmelsesteori (19), har individet tre medfødte psykologiske
behov, herunder behov for kompetence, autonomi og tilhørsforhold (19). Når disse behov
bliver dækket, styrkes selvmotivering og velvære, hvorimod motivationen og oplevelsen af
velvære svækkes, hvis behovene ikke bliver dækket (19). Derfor kan det tyde på, at
informanten, der har haft de mange tilbagefald kun har afdækket to af de tre behov, hertil
at han oplever et tilhørsforhold til værtshuset, hvor han ofte hører musik, samt oplever sig
selv som kompetent i forhold til at være effektiv i interaktionen med stedet. Der kan dog
opstå tvivl om, hvorvidt informantens behov for autonomi er dækket, da hans mange
tilbagefald kan tyde på en manglende selvregulering (19) i handlingen ”at drikke alkohol”.
Informantens mange tilbagefald kan ligeledes forklares ud fra Gary Kielhofners teori
omkring vaner og roller (16). Det kan tyde på, at informanten ikke har internaliseret den
nye rolle og derved påtaget sig en ny identitet som afholdende i tilstrækkelig grad, da han
ikke formår at organisere sin livsstil og handlinger herefter. Hvis informanten, i forbindelse
med sin tidligere alkoholafhængighed, har forbundet værtshuset med det at skulle drikke
alkohol, kan det tænkes, at stedet stadig har en påvirkning i forhold til at fastholde hans
gamle vaner og rollen som alkoholafhængig, og hvad der hører til at være værtshusgæst.
På baggrund af ovenstående teorier, kan det derfor tænkes, at informanten kan have svært
ved at foretage en rolleændring (16) og derved opnå empowerment (41).
Ifølge rolleteorien vil en persons adfærd kunne ses som et resultat af de forventninger fra
omgivelserne, der er til den pågældende rolle (20). Dette understøttes af Gary Kielhofners
teori, der siger, at andres forventninger og sociale normer kan påvirke menneskets
handlinger, aktivitetsmønstre og deres motivation (17).
Side 35 af 63
Det ses af resultaterne, at to af informanterne, som har små børn, udtaler, at de tog valget
om at komme ud af deres alkoholafhængighed på baggrund af, at de fik en ny rolle i form
af at skulle være forældre. Ingen af disse informanter har haft tilbagefald siden deres
rolleændring. Derfor kan det tænkes, at de har internaliseret den nye rolle (16) og har
organiseret deres livsstil og handlinger herefter, hvilket stemmer overens med ovennævnte
teorier, der siger, at forventninger fra andre, der er til den pågældende rolle, afspejler en
persons adfærd og handlinger (20) (17).
Tre af informanterne udtaler, at de har oplevet en form for succesfølelse efter endt
afhængighed. Succesfølelsen er oplevet i forbindelse med, at de har internaliseret nye roller
og er begyndt at deltage i flere aktiviteter, hvilket har motiveret dem til at opretholde denne
nye livsstil.
Ifølge Gary Kielhofner, drives mennesker frem af en trang til handling i forhold til, hvad
de ønsker at gøre, hvad de værdsætter, føler sig kompetente til at udføre og finder
tilfredsstillende (15). Denne teori kan forklare informanternes motivation til at opretholde
deres nye livsstil på baggrund af oplevede følelser af succes.
Strategier
I dette afsnit trækkes de vigtigste fund, omhandlende strategier, frem. Afsnittet vil
omhandle, hvorvidt strategier har en effekt i forhold til at kunne forblive afholdende med
henblik på at forebygge tilbagefald.
Anonyme Alkoholikere (AA)
Ud fra resultaterne ses det, at to af informanterne deltager aktivt i Anonyme Alkoholikere
(AA).
AA kan betegnes som en selvhjælpsgruppe, da denne form for gruppe, ifølge Raun KR, er
for mennesker, hvor deltagerne enten lider af samme sygdom eller har samme problem
(20).
De to omtalte informanter giver udtryk for, at de forbinder AA med en tryghed og støtte
samt finder deltagelse heri vigtig, hvis der opstår en trang til alkohol, eller hvis de har brug
for at tale med andre, med lignende erfaringer, om trangen.
På baggrund af disse udtalelser, kan det antages, at deltagelse i AA benyttes som en
mestringsstrategi, da mestringsstrategier, i følge Lazarus og Folkman, anvendes til at
håndtere indre eller ydre krav, som overstiger personens ressourcer (19).
Side 36 af 63
Informanterne udtalelser om, at deltagelse i AA er vigtig, kan understøttes af Alain Topors
teori (21), der beskriver, at dét, at sætte ord på sine oplevelser og opsøge lignende
oplevelser hos andre, kan anses som værende til stor hjælp for mange (21). At møde andre,
der udtrykker det, man selv føler, kan ifølge Alain Topor, være en måde at afdramatisere
sine egne oplevelser på (21).
Ovenstående kan underbygges yderligere af et RCT-studie foretaget på Massachusetts
General Hospital and Harvard Medical School (42). Studiet viser, at deltagelse i AA
reducerer deltagelse i alkoholrelaterede aktiviteter og øger deltagelse i afholdende
aktiviteter (42). Ligeledes letter AA deltagelsen i sociale sammenhænge og skaber et
netværk, der øger sunde relationer med lav risiko for tilbagefald (42).
De resterende informanter, der ikke deltager i AA, er ligeledes dem, der giver udtryk for, at
de ikke deltager i så mange aktiviteter i løbet af dagen, som dem, der deltager i AA. Den
ene af disse er ligeledes den informant, der giver udtryk for, at han har haft otte tilbagefald
på et år.
Disse fund stemmer fint overens med den ovenstående undersøgelses resultater, der viser,
at deltagelse i AA mindsker risikoen for tilbagefald og øger deltagelse i afholdende
aktiviteter (42).
Kreative aktiviteter
Det ses af resultaterne, at alle informanterne giver udtryk for, at kreative aktiviteter, såsom
at skrive, tegne og holde foredrag om deres tidligere alkoholafhængighed har en gavnlig
effekt i forhold til at aflede tankerne fra alkohol. Bl.a. nævner to af informanterne, at de
associerer dét at skrive og holde foredrag med ord som “helbredende” og “selvterapi”.
Ifølge Alain Topor er kreative aktiviteter, for mange, en måde både at formulere og
distancere sig selv på i forhold til sine særprægede erfaringer (21).
De informanter, der skriver, udtaler desuden, at de oftest skriver, når de får en trang til at
drikke. På baggrund af dette fund kan det antages, at informanterne gør brug af bl.a.
skrivningen som en mestringsstrategi med henblik på at undgå tilbagefald.
Ifølge Alain Topor, er dét, at sætte ord på sine oplevelser og opsøge lignende oplevelser
hos andre, en form for ”forøget” aktivitet, der anses som værende til stor hjælp for mange
(21). Det kan udledes, at dét, at informanterne holder foredrag omkring deres tidligere
alkoholafhængighed, ligeledes anvendes som en mestringsstrategi for at undgå tilbagefald,
Side 37 af 63
hvilket kan understøttes yderligere af SS Hansen og BL Thomsen (10). Ifølge disse er det
vigtigt at gentage for sig selv og andre, hvorfor man tog beslutningen om at ændre sit liv,
da man gradvis bliver dårligere til at huske de negative aspekter, der førte til beslutningen
om at foretage ændringen (10).
Ud fra resultaterne ses det dog, at en af informanterne, på trods af, at han ligesom de andre
anvender den omtalte mestringsstrategi, i form af at holde foredrag omkring sin tidligere
alkoholafhængighed, har haft mange tilbagefald. Det kan derfor tyde på, at en
mestringsstrategi, i form af at formidle sine erfaringer til andre, ikke alene kan forhindre
tilbagefald.
Antagelsen om, at en mestringsstrategi ikke kan stå alene i forhold til at forhindre
tilbagefald, kan understøttes af et RCT-studie foretaget på Universitetshospitalet i
Würzburg, Tyskland (43). Studiet viste, at mestringsstrategier ikke har nogen reel
betydning i forhold tilbagefald (43). Derimod er sociale faktorer som f.eks. at være
aleneboende, separeret/skilt eller andre ændringer i tilværelsen en væsentlig årsag til
tilbagefald (43).
Tre af informanterne, der ikke har haft tilbagefald i den tid, de har været afholdende,
modtager social støtte fra deres netværk, hvilket i følge ovennævnte undersøgelse (43) er af
stor betydning i forhold til at undgå tilbagefald. Informanten, der har haft en del
tilbagefald, modtager ikke samme støtte fra sit netværk, som de resterede informanter,
hvorfor det kan antages at den sociale støtte spiller en meget stor rolle i forhold til at undgå
tilbagefald. At den sociale støtte spiller en stor rolle i forhold til at undgå tilbagefald,
bekræftes ligeledes af Antronowskys teori omkring mestring (19).
Diskussion af metode
Ekstern validitet i forhold til resultater
Resultaterne fra vores undersøgelse stemmer godt overens med vores udvalgte teori og
understøttes ligeledes godt af lignende undersøgelser og forskning på området, hvilket
højner undersøgelsens eksterne validitet (44). Dog indeholder undersøgelsen få
informanter til, at resultaterne kan generaliseres i forhold til at være gyldige alle steder, på
alle tidspunkter og for alle mennesker (45).
Da undersøgelsens design er kvalitativt og undersøger informanternes oplevelser, kan det
betvivles, hvorvidt reliabiliteten er høj i forhold til undersøgelsens reproducerbarhed (45).
Side 38 af 63
Ifølge Kvale/Brinkman er enhver situation unik og subjektive oplevelser er individuelle
informanter imellem (45). Ligeledes kan interviewere have forskellige interviewteknikker
(45), der kan påvirke stemningen under interviewet (28) og kan udlede forskellige svar fra
informanterne.
I det følgende diskuteres design, materiale og metode i henhold til den interne validitet.
Design
Vi valgte den kvalitative interviewundersøgelse, da vi med vores problemstilling ønskede
at undersøge den enkelte informants subjektive oplevelse, hvilket det kvalitative design
lægger op til (46).
Vi formåede at besvare vores problemstilling ud fra det opstillede design, hvilket styrker
den interne validitet (44).
Vores problemstilling kunne kun besvares ud fra et kvalitativt design og ikke et
kvantitativt, da vi ønskede at undersøge informanternes subjektive oplevelser. Vi kunne
dog have fulgt op med en kvantitativ undersøgelse med henblik på at undersøge graden af
vigtigheden af deltagelse i de fundne aktiviteter i hverdagen, som vores resultater viser.
Materiale
Vi opstillede på forhånd nogle inklusions -og eksklusionskriterier for vores informanter.
Efter at have præsenteret vores resultater er det blevet tydeligt, at én af informanterne
skiller sig markant ud fra de øvrige informanter. Nogle af informantens udtalelser, inden
for ét bestemt emne, stemmer ikke overens og han modsiger sig selv. Dette har ledt an til
en tvivl om, hvorvidt han opfylder kriterierne i forhold til ikke at have manglende
sygdomsindsigt eller kognitive vanskeligheder. Vi er dog klar over, at vi ikke er i en
position, hvor vi er berettiget til at drage en konklusion om, hvorvidt han har kognitive
vanskeligheder eller ej.
Vi fandt informanterne via telefonisk kontakt til væresteder for afholdende alkoholikere,
hvor vi informerede personalet omkring vores kriterier. Ud fra kriterierne formidlede
personalet kontakten til informanter, som de vurderede, efterlevede disse kriterier. Da
personalet formodes at have kendskab til borgerne, der kommer på værestedet, fandt vi det
ikke nødvendigt at stille spørgsmålstegn ved de borgere/informanter, som de henviste til.
Side 39 af 63
Inden vi påbegyndte dataindsamlingen, opstillede vi et inklusionskriterie om, at
informanterne skulle være i aldersgruppen 35-55 år. Dog er der én af informanterne, der er
et par år yngre end aldersgruppen, hvilket kan være med til at mindske den interne
validitet, da vi derved ikke forblev tro mod inklusionskriterierne og undersøgte det, vi ville
(45). Vi valgte alligevel at inkludere informanten i undersøgelsen, da vi, på trods af hendes
alder, fandt hende relevant til undersøgelsens formål.
På forhånd havde vi en formodning om, at der ville være forskel på mænd og kvinders
oplevelse af deltagelse i hverdagen efter endt alkoholafhængighed. På trods af vores
formodning viser vores resultater ingen tydelige forskelle på kønnenes oplevelse af
deltagelse i hverdagen. Vi kan dog ikke generalisere vores resultater i forhold til, at der
ikke er nogen forskel på kønnenes oplevelse af deltagelse i hverdagen, da vores
undersøgelse indeholder få informanter.
Metode
Som nævnt i designet, undersøgte vi informanternes subjektive oplevelse af deltagelse i
hverdagen efter endt alkoholafhængighed.
Som dataindsamlingsmetode gjorde vi brug af semistrukturerede interviews ud fra en
fænomenologisk tilgang (22). Hertil udarbejdede vi en interviewguide indeholdende både
forskningsspørgsmål og forskellige typer af dynamiske interviewspørgsmål (29).
Som beskrevet i metoden besluttede vi på forhånd, at vi ville være induktive (24) under
interviewsituationen. Dog ses det ud fra transskriptionerne af interviewene, at vores
forforståelse blev mere fremtrædende i de sidste interviews end i de første, hvilket betyder,
at vi gik over til en mere deduktiv tilgang (24), end hvad vi havde til hensigt.
Alle interviewene blev foretaget af samme interviewer, hvorfor det kan tyde på, at
intervieweren blev “farvet” i sin interviewteknik (45) undervejs, ud fra, hvad de
foregående informanter havde udtalt. At intervieweren ikke formåede at tilsidesætte sin
forforståelse helt, kan have mindsket den interne validitet (45).
Hvis vi derimod havde benyttet forskellige interviewere, kan det tænkes, at vi kunne have
bibeholdt den ønskede induktive tilgang (24) i højere grad, da ingen af interviewerne
derved var “farvet” af foregående interviews på forhånd. Vi vurderede dog på forhånd, at
dét at benytte samme interviewer til alle interviewene kunne højne den interne reliabilitet
(45) i forhold til at kunne reproducere resultateterne fra det første interview til de øvrige
Side 40 af 63
(45).
Vurderingen om at benytte samme interviewer til alle interviewene blev taget på baggrund
af Kvale/Brinkman samt L. Kern-Hansens beskrivelser om, at forskellige
interviewteknikker kan påvirke stemningen (28) og udlede forskellige svar fra
informanterne (45). Ved at benytte samme interviewer til alle interviewene, blev
informanterne mødt af samme nonverbale sprog og interviewteknik, hvilket kan formodes
at have højnet den interne validitet (45).
Det kan til dels tænkes, at vi med en ren deduktiv tilgang (24) i dataindsamlingen ville
have kunnet besvaret vores problemstilling fyldelstgørende. Dog har vi ved hjælp af den
induktive tilgang (24) fundet frem til nogle vigtige hovedfund, som ikke nødvendigvis ville
have været kommet frem, hvis vi udelukkende var deduktive i vores tilgang (24).
Som primær databearbejdning (31) benyttede vi transskription (32). Under
transskriptionerne benyttede vi reliabilitetskontrol (32) ved at lade flere forskere
gennemlytte de optagede interviews og nedskrive det sagte uafhængigt af hinanden (32).
På forhånd opstillede vi regler for transskriptionerne, så alle interviewene blev
transskriberet ens, hvilket, vi vurderer, har været med til at højne reliabiliteten (32).
Vi valgte at benytte Kvale/Brinkmans analyse med fokus på mening (27) under den
sekundære databeabejdning (31) frem for Malterud’s analyse (33). Vi valgte
Kvale/Brinkmans analysemetode, da den, modsat Malterud, indeholder elementet
“meningsfortolkning” (27). Vi fandt det relevant at anvende meningsfortolkning, da vi
derved fik mulighed for at finde frem til meningsstrukturer, der ikke fremgik af det sagte
hos informanterne (27) og dermed bedre forudsætninger for at besvare vores
problemstilling, hvilket, vi vurderer, har højnet den interne validitet (45).
Under meningskodning og meningskondensering (27) i den sekundære databearbejdning
(31), anvendte vi dog Malterud’s langsgående analyse (33) samt hentede inspiration i
forhold til opstilling af data i matricer (33), da vi fandt det relevant at kunne analyse hvert
enkelt interview i
dybden.
I meningsfortolkningen (27) gjorde vi ligeledes brug af Malterud, herunder den tværgående
analyse (33) med henblik på at fortolke på tværs af informanternes udsagn, da vi fandt det
Side 41 af 63
relevant at kunne belyse eventuelle ligheder og forskelle.
Vi fandt det således relevant at anvende både Kvale/Brinkman og Malterud’s
analysemetoder i databearbejdningen, da vi vurderede, at ingen af disse metoder, alene,
ville være fyldestgørende i forhold til vores analyse. Kvale/Brinkmans analyse med fokus
på mening (27) blev dog den bærende metode, da meningsfortolkning (27), som nævnt, var
et bærende element for besvarelsen af vores problemstilling.
Teori
Vi valgte at gøre brug af Gary Kielhofners “Model of Human Occupation” (MOHO) (11),
som den bærende teoretiske ramme i projektet. Vi havde på forhånd en forforståelse om, at
man gennem en periode med en alkoholafhængighed oplever nogle tab af aktiviteter,
hvorved der sker en ændring i aktivitetskompetencen og dermed også i aktivitetsidentiteten
(8). Gary Kielhofner beskriver, i sin model, sammenhængen mellem aktivitetskompetencen
og aktivitetsidentiteten i forhold til at kunne opnå aktivitetsadaptation (8). Ligeledes giver
modellen et detaljeret billede af det holistiske menneske, herunder vilje, vaner og roller
(47), som vi ligeledes fandt relevant i forhold til at kunne besvare vores problemstilling.
Ud fra undersøgelsens resultater kan vi se, at omgivelserne spiller en større rolle end
forventet hos alle informanterne qua vores forforståelse. Gary Kielhofner beskriver, i sin
model, MOHO (12), samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser, men går ikke så
meget i dybden med elementet “omgivelser”, som E. A. Towsend og H. J. Polatakjo gør i
deres model “Canadian Model of Occupational Performance and Engagement” (CMOP-E)
(48).
Da resultaterne viser, at omgivelserne spiller en stor rolle hos alle informanterne, kunne
den canadiske model, CMOP-E, ligeledes have været relevant at bruge som bærende
teoretisk ramme i projektet. Dog indeholder modellen ikke begreberne aktivitetsidentitet,
aktivitetskompetence og aktivitetsadaption (8), som vi ønskede at belyse i vores projekt. På
baggrund af dette ville det ikke kunne forsvares at anvende CMOP-E (48) frem for MOHO
(11).
Konklusion
Formålet med vores undersøgelse var at finde frem til, hvordan voksne mænd og kvinder
oplever deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed, herunder deres roller,
Side 42 af 63
vaner og aktivitetsdeltagelse (8) med henblik på at forebygge tilbagefald. I det følgende vil
vi besvare vores problemstilling ud fra vores resultater.
Hovedfundene fra resultaterne viser, at det er vigtigt at deltage i aktiviteter i hverdagen.
Kreative aktiviteter samt deltagelse i selvhjælpsgrupper (20), som AA, giver en tryghed og
støtte ved en oplevet trang til alkohol, hvorfor disse aktiviteter kan ses som
mestringsstrategier i hverdagen i forhold til at undgå tilbagefald. Det ses ud fra vores
resultater, at de informanter, der deltager i AA også er dem, der ikke har oplevet
tilbagefald i den tid, de har været afholdende. Ligeledes er det også dem, der deltager i
flest aktiviteter i hverdagen.
Andre undersøgelser end vores egen viser ligeledes, at deltagelse i AA reducerer
forekomsten af tilbagefald og øger aktivitetsdeltagelse i hverdagen (42). På baggrund af
vores resultater kan vi derfor konkludere, at selvhjælpsgrupper (20) kan ses som en
mestringsstrategi i forhold til at undgå tilbagefald.
Vores resultater viser, at social støtte fra familien ligeledes har en stor betydning i forhold
til at forblive afholdende og undgå tilbagefald. Ligeledes viser resultaterne, at det er
nødvendigt at udskifte tidligere sociale netværk i forbindelse med beslutningen om at
komme ud af en alkoholafhængighed.
Teori og andre undersøgelser end vores egen viser, at sociale netværk kan være usunde,
hvis fællesskabet er bundet op omkring usunde vaner (20). På baggrund af sammenligning
med vores resultater med teori og andre undersøgelser omkring, at sociale netværk kan
være usunde, kan vi konkludere, at det har en gavnlig effekt for tidligere
alkoholafhængiges identitet at udskifte deres tidligere netværk. Ved at udskifte det usunde
netværk, giver det en mulighed for at skabe nye netværk, roller, vaner og bedre
forudsætninger for at deltage i betydningsfulde aktiviteter i et ønsket omfang, som
afspejler den, man gerne vil være som aktivitetsvæsen (8).
På baggrund af undersøgelsens resultater, sammenlignet med teori og forskning på
området, kan vi konkludere, at omgivelserne, herunder sociale netværk samt deltagelse i
aktiviteter i hverdagen, bl.a. kreative aktiviteter og selvhjælpsgrupper, er vigtige faktorer
for tidligere alkoholafhængige. Faktorerne er vigtige både i forhold til at undgå tilbagefald,
Side 43 af 63
men også i forhold til at kunne opbygge en ønsket aktivitetsidentitet og derved opnå en
følelse af velvære, som også kan defineres som opnåelse af aktivitetsadaptation (8).
Søgeord
De mest brugte ord i forbindelse med vores projekt er følgende:
1. Deltagelse
2. Alkoholafhængighed
3. Tilbagefald
4. Aktivitet
5. Netværk
Perspektivering
Gennem undersøgelsen har vi opnået en viden omkring, at deltagelse i aktiviteter i
hverdagen efter en endt alkoholafhængighed er væsentlig i forhold til at reducere
forekomsten af tilbagefald.
Vi vil i det følgende afsnit løfte undersøgelsens resultater op i et større perspektiv i forhold
til at beskrive, hvad den tilegenede viden kan betyde for den fremtidige ergoterapeutiske
praksis. Vi vil bl.a. komme ind på, hvordan undersøgelsens resultater kan anvendes til
yderligere forskning samt vigtigheden af, at ergoterapeuter fremadrettet får en større
indflydelse i arbejdet med tidligere alkoholafhængige.
Som nævnt tidligere i projektet, er der kun 23 ud af 8000 medlemmer i EFT, der arbejder
med alkoholafhængige. Det undrer os, at der ikke er flere ergoterapeuter, der arbejder med
målgruppen, da vi mener, at de ergoteraputiske ansvarsområder (7) såsom at sikre,
forbedre eller udvikle brugernes daglige aktiviteter kan være en optimal understøttelse for
behandlingen af alkoholafhængighed og vedligeholdelse af afholdenhed.
Ergoterapeuter fokuser på det unikke i mennesket, hvorved vi tillader os selv at få en
dybere forståelse for menneskets perspektiv og situation igennem klientcentreret
intervention. Vi har forståelse for betydningen af deltagelse i hverdagsaktiviteter, samt
Side 44 af 63
hvordan inaktivitetet kan have en negativ effekt på individet, hvilket vores resultater
bekræfter.
Occupational justice (49) er et ergoterapeutisk begreb, udviklet af Elizabeth Townsend og
Ann Wilcok, der bygger på FN’s menneskerettigheder (WFOT) og fokuserer på, at alle har
ret til at udvikle sig gennem meningsfulde aktiviteter, der har en personlig mening og
samfundsmæssig værdi, da deltagelse i aktiviteter fremmer den enkeltes sundhed (49).
Ergoterapi har overordnet til formål, at skabe et sammenspil mellem de faktorer, der indgår
i menneskets dagligdag, herunder sammenspillet mellem person, aktivitet og omgivelser
(11).
På baggrund af ovenstående teoretiske viden har udfaldet af vores resultater bekræftet
behovet for en ergoterapeutisk indsats i arbejdet med tidligere alkoholafhængige, der skal
forsøge at genopbygge en ny aktivitetsidentitet (8).
Der kunne med fordel gøres brug af en ergoterapeutisk indsats i de sidste faser af
rehabiliteringen med henblik på at hjælpe de tidligere alkoholafhængige til at kunne skabe
en ny aktivitetsidentitet gennem deres deltagelse i betydningsfulde aktiviteter (8). Dét, der
taler for, at det lige netop er en ergoterapeutisk indsats, der kunne gøres brug af er, at
ergoterapeuters særkende netop er deres viden omkring aktiviteter og aktivitetsdeltagelse
samt anvendelse af”aktivitetsanalyse” (50). Aktivitetsanalysen er et redskab, der anvendes
af ergoterapeuter for at finde frem til et perfekt match mellem mennesket og aktiviteten
(50). Ved hjælp af aktivitetsanalyse kan en specifik aktivitet gradueres og tilpasses til det
enkelte menneskes kompetence (50) og derved muliggøre oplevelsen af succes i
forbindelse med at udføre den specifikke aktivitet. Formålet med at anvende
aktivitetsanalysen som redskab i arbejdet med tidligere alkoholafhængige vil være,
gradvist at kunne tilpasse deres ønskede aktiviteter til deres komptetence og muliggøre små
succesoplevelser i udførelsen af aktiviteterne med henblik på at reducere forekomsten af
tilbagefald.
Da projektets undersøgelse kun dækker en lille gruppe af tidligere alkoholafhængige, kan
resultaterne med fordel bruges til at danne grundlag for en større kvantitativ undersøgelse.
Den kvantitative undersøgelse vil kunne bruges til at undersøge vigtigheden af deltagelse i
aktiviteter i hverdagen efter en endt afhængighed hos en større gruppe og eventuelt skabe
en større overførbarhed af vores resultater til at kunne gælde en større population (25).
Side 45 af 63
Ved at skabe en større overførbarhed kan det tænkes, at vigtigheden af deltagelse i
aktiviteter i hverdagen efter en endt afhængighed, vil blive bekræftet. Denne bekræftelse
kan dernæst danne grundlag for, at der fremover, i større grad, sættes ind med en
ergoterapeutisk indsats med henblik på at reducere forekomsten af tilbagefald hos tidligere
alkoholafhængige.
Med en større kvantitativ undersøgelse, foretaget på baggrund af vores resultater, kan det
ligeledes tænkes, at resultaterne vil kunne udbredes til at gælde andre personer, andre
omstændigheder eller lignende problemstillinger inden for afhængighedsspektoret (25).
Side 46 af 63
Referencer og litteraturliste
1. Alkoholmisbrug i Danmark – Kvantificering og karakteristik af storforbrugere og
afhængige [Hentet d. 10.11 2014] Fra Statens Institut for Folkesundhed.
http://www.si-folkesundhed.dk/upload/alkoholforbrug_i_danmark_001.pdf.
2. Grønkjær M, Curtis T, de Crespigny C, Delmar C. Drinking contexts and the
legitimacy of alcohol use: Findings from a focus group study on alcohol use in
Denmark. Scand J Public Health. Maj 2013;41(3):221–9.
3. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. [Hentet 10.11.14] Fra Statens Institut for
Folkesundhed. http://www.si-folkesundhed.dk/upload/risikofaktorer_def.pdf.
4. Breumlund A, B Hansen I. Alkoholmisbrug og social indsats. København: Hans
Reitzels Forlag; 2010.
5. Law M. Participation in the occupations of everyday life. Am J Occup Ther. November
2002; 56(6):640–9.
6. Hoxmark E, Wynn T, Nydal, Wynn R. Loss of activities and its effect on the wellbeing of substance abusers. Scand J Occup Ther. 2012;19(1):78–83.
7. Tjørnov J. Ergoterapi - Baggrund og udvikling. København: FADL’s Forlag; 1988.
8. Kielhofner G. Dimensionerne i det at foretage sig noget. I: Kielhofner G, editors.
MOHO - Modellen for menneskelig aktivitet. 2. udgave, 1. oplag. København:
Munksgaard Danmark; 2010. p. 115-123.
9. Jensen L, Petersen L, Stokholm G. Rehabilitering – Muligheder og barrierer. I: Jensen
L, Petersen L, Stokholm G, editors. Rehabilitering – Teori og praksis. København:
FADL’s forlag; 2007. p. 297-310.
10. Hansen SS, Thomsen BL. Kognitiv adfærdsterapi ved misbrug. I: Arendt M,
Rosenberg NK, editors. Kognitiv terapi - Nyeste udvikling. 1. udgave, 2. oplag.
København: Hans Reitzels Forlag; 2012. p. 53-78.
Side 47 af 63
11. Kielhofner G. MOHO - Modellen for menneskelig aktivitet. 2. udgave, 1. oplag.
København: Munksgaard Danmark; 2010.
12. Kielhofner G. Introduktion til modellen for menneskelig aktivitet. I: Kielhofner G,
editors. MOHO - Modellen for menneskelig aktivitet. 2. udgave, 1. oplag. København:
Munksgaard Danmark; 2010. p. 17-22. Munksgaard Danmark; 2010.
13. Runge U. Når livsvilkår fratager mennesker muligheden for aktivitet og deltagelse i
hverdagen. I: Borg T, Clark F, Jakobsen K, Magnus E, Alsaker S, Fortmeier S,
Kroksmark U, Bendixen HJ, Jonsson H, Runge U, Erlandsson LK, Josephsson S,
Persson D, Pedersen EF, editors. Aktivitetsvidenskab – i et nordisk perspektiv.
København: Gyldendal Akademisk; 2008. p. 223-238.
14. Kielhofner G. At foretage sig noget og blive noget: Aktivitetsforandring og -udvikling.
I: Kielhofner G, editors. MOHO - Modellen for menneskelig aktivitet. 2. udgave, 1.
oplag. København: Munksgaard Danmark; 2010. p. 141-156.
15. Kielhofner G. Den menneskelige aktivitets grundlæggende begreber. I: Kielhofner G,
editors. MOHO - Modellen for menneskelig aktivitet. 2. udgave, 1. oplag. København:
Munksgaard Danmark; 2010. p. 25-34.
16. Kielhofner G. Vanedannelse: Mønstre i den daglige aktivitet. I: Kielhofner G, editors.
MOHO - Modellen for menneskelig aktivitet. 2. udgave, 1. oplag. København:
Munksgaard Danmark; 2010. p. 63-79.
17. Kielhofner G. Omgivelserne og den menneskelige aktivitet. I: Kielhofner G, editors.
MOHO - Modellen for menneskelig aktivitet. 2. udgave, 1. oplag. København:
Munksgaard Danmark; 2010. p. 101-114.
18. Hertz J, Willert MV. Kognitiv adfærdsterapi ved arbejdsrelateret stress. I: Arendt M,
Rosenberg NK, editors. Kognitiv terapi - Nyeste udvikling. 1. udgave, 2. oplag.
København: Hans Reitzels Forlag; 2012. p. 283-305.
19. Renolen Å. Renolen Å. Helse, stress og mestring. I: Renolen Å. Psykologi - For
sundhedsprofessionelle. Gads Forlag; 2011. p. 129-161. København: Gads Forlag;
2011.
Side 48 af 63
20. Raun KR. Sygdom, sundhed og netværk. I: Niklasson G, editors. Samfund og kultur i
sundhedsarbejdet. 1. udgave, 2. oplag. København: Bogforlaget Frydenlund; 2010. p.
261-290.
21. Topor A. Fra patient til person - En anden måde at betragte mennesker med psykiske
problemer på. I: Topor A, editors. Fra patient til person - Hvad hjælper mennesker med
svære psykiske problemer. København: Akademisk Forlag; 2005. p. 94-131.
22. Kvale S, Brinkman S. Forskningsinterview, filosofiske dialoger og terapeutiske
samtaler. I: Kvale S, Brinkman S, editors. InterView – Introduktion til et håndværk. 2.
udgave, 4. oplag. København: Hans Reitzels Forlag; 2009. p. 41-57. 2. udg, 4. oplag.
København: Hans Reitzels Forlag; 2009.
23. Thisted J. Konstruktivisme og praksis-filosofi. I: Thisted J, editors. Forskningsmetode i
praksis – projektorienteret videnskabsteori og forskningmetodik. København:
Munksgaard Danmark; 2010. p. 65-76.
24. Priebe G, Landström C. Den videnskabelige erkendelses muligheder og begrænsninger
– Grundlæggende videnskabsteori. I: Henricson M, editors. Videnskabelig teori og
metode - Fra idé til eksamination. København: Munksgaard Danmark; 2014. p. 33–54.
25. Lindahl M, Juhl C. Opgavens indhold. I: Lindahl M, Juhl C, editors. Den
sundhedsvidenskabelige opgave - Vejledning og værktøjskasse. 2. udgave, 2. oplag.
København: Munksgaard Danmark; 2010. p. 35-95.
26. Hvordan bygger man op, det der er revet ned, når misbruget stopper. [Hentet 10.11.14]
Fra Misbrugsportalen. http://www.misbrugsportalen.dk/hvordan-bygger-man-op-detder-er-revet-ned-n%C3%A5r-misbruget-stopper.
27. Kvale S, Brinkman S. Interviewanalyser med fokus på mening. I: Kvale S, Brinkman
S, editors. InterView – Introduktion til et håndværk. 2. udgave, 4. oplag. København:
Hans Reitzels Forlag; 2009. p. 223-240.
28. Kern-Hansen L. Dataindsamlingsmetoder. I: Kern-Hansen L, Jepsen RL, Hald S,
editors. Lærebog i arbejdsmiljø. København: Munksgaard Danmark; 2011. p. 95-111.
Side 49 af 63
29. Kvale S, Brinkman S. Udførelse af et interview. I: Kvale S, Brinkman S, editors.
InterView – Introduktion til et håndværk. 2. udgave, 4. oplag. København: Hans
Reitzels Forlag; 2009. p. 143-162.
30. Kvale S, Brinkman S. Etiske spørgsmål i forbindelse med interview. I: Kvale S,
Brinkman S, editors. InterView – Introduktion til et håndværk. 2. udgave, 4. oplag.
København: Hans Reitzels Forlag; 2009. p. 79-98.
31. Thisted J. Den kvalitative forskningsmetode 1. I: Thisted J, editors. Forskningsmetode
i praksis – projektorienteret videnskabsteori og forskningmetodik. København:
Munksgaard Danmark; 2010. p 168-193.
32. Kvale S, Brinkman S. Transskription af interview. I: Kvale S, Brinkman S, editors.
InterView – Introduktion til et håndværk. 2. udgave, 4. oplag. København: Hans
Reitzels Forlag; 2009. p. 199-210.
33. Malterud K. Analyse av kvalitative data. I: Malterud K, editors. Kvalitative metoder i
medisinsk forskning - En innføring. 3. udgave, 2. oplag. Oslo: Universitetsforlaget;
2011. p. 91-114.
34. Malterud K. Målet for analysen. I: Malterud K, editors. Kvalitative metoder i
medisinsk forskning - En innføring. 3. udgave, 2. oplag. Oslo: Universitetsforlaget;
2011. p. 82-90.
35. Ohm Kyvik K. Udvalgte love og regler for forskning med mennesker. I: Koch L,
Vallgårda S, editors. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 2. udg. 1. oplag.
København: Munksgaard Danmark; 2003. p. 221-232.
36. Hørmann E. Litteratursøgning. I: Glasdam S, editors. Bachelorprojekter inden for det
sundhedsfaglige område - Indblik i videnskabelige metoder. 1. udgave, 3. oplag.
København: Nyt nordisk Forlag Arnold Busck; 2013. p. 36-46.
37. Checklister til brug ved bedømmelse af artikler. [Hentet d. 05.01.2015] Fra Center for
kliniske retningslinjer. http://www.kliniskeretningslinjer.dk/manualer-ogskabeloner/checklister.aspx.
Side 50 af 63
38. Polatajko HJ, Backman C, Baptiste S, Davis J, Eftekhar P, Harvey A, Jarman J, Krupa
T, Lin N, Pentland W, Rudman DL, Amoronso B, Connor-Schisler A. Menneskers
betydningsfulde aktiviteter i omgivelserne. I: A Townsend E, J Polatajko HJ, editors.
Menneskelig Aktivitet II. 1. udg. 3. oplag. København: Munksgaard Danmark; 2011. p.
79-111.
39. Goffman E. Stigma - Om afvigerens sociale identitet. København: Samfundslitteratur;
2009.
40. Familien skal med i alkoholbehandlingen. [Hentet d. 05.05.2015]. Fra
Sundhedsstyrelsen. http://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2014/familien-skal-med-ialkoholbehandlingen.
41. Andersen ML, Brok PN, Mathiasen H. Empowerment på dansk. Frederikshavn: Dafolo
Forlag; 2000.
42. Kelly J, Stout R, Magill M, Tonigan J. The role of Alcoholics Anonymous in
mobilizing adaptive social network changes: A prospective lagged mediational
analysis. Drug Alcohol Depend. April 2011;114(2-3):119–26.
43. Walter M, Gerhard U, Duersteler-MacFarland KM, Weijers H-G, Boening J, Wiesbeck
GA. Social Factors but Not Stress-Coping Styles Predict Relapse in Detoxified
Alcoholics. Neuropsychobiology. 2006;54(2):100–6.
44. Thisted J. Den kvantitative forskningsmetode 2. I: Thisted J, editors.
Forskningsmetode i praksis – projektorienteret videnskabsteori og forskningmetodik.
København: Munksgaard Danmark; 2010. p. 104-141.
45. Kvale S, Brinkman S. Den sociale konstruktion af validitet. I: Kvale S, Brinkman S,
editors. InterView – Introduktion til et håndværk. 2. udgave, 4. oplag. København:
Hans Reitzels Forlag; 2009. p. 267-292.
46. Kvale S, Brinkman S. Introduktion til interviewforskning. I: Kvale S, Brinkman S,
editors. InterView – Introduktion til et håndværk. 2. udgave, 4. oplag. København:
Hans Reitzels Forlag; 2009. p. 17-36.
Side 51 af 63
47. Kielhofner G. Dynamikken i menneskelig aktivitet. I: Kielhofner G, editors. MOHO Modellen for menneskelig aktivitet. 2. udgave, 1. oplag. København: Munksgaard
Danmark; 2010. p. 35-42.
48. J Polatajko H, Davis J, Cantin N, Amoroso B, Purdie L, Zimmerman D. Specifikation
af sagsområder: Betydningsfulde aktiviteter som kernen. I: A Townsend E, J Polatajko
H, editors. Menneskelig Aktivitet II. 1. udg. 3. oplag. København: Munksgaard
Danmark; 2011. p.47-73.
49. Occupational Justice and client-centered practice: A dialogue in progress. [Hentet
14.11.2014] Fra Canadian Journal of Occupational Therapy, Volume 71, Number 2:
April 2004. http://www.caot.ca/CJOT_pdfs/CJOT71/Townsend%2071(2)75_87.pdf.
50. Dekkers MK. Aktivitetsanalyse i ergoterapi. Viborg: Specialtrykkeriet; 2011.
Side 52 af 63
Bilag 1 – Interviewguide
Forskningsspørgsmål
Hvordan ser brugerne sig selv
Interviewspørgsmål
1. Kan du fortælle lidt om,
som aktivitetsvæsen gennem
hvad du godt kan lide at
deltagelse i betydningsfulde
lave? Hvad bruger du din
aktiviteter efter endt
hverdag
alkoholafhængighed?
på?
2. Hvor vigtigt er det for
dig, at holde dig
Stikord
Interesser, hobbyer,
arbejde?
Interesser, hobbyer,
arbejde?
beskæftiget/have noget at
gå op i?
3. Hvilken betydning har
Pårørende/ familie?
det, at være social, for
dig?
Hvilke? Værested?
4. I hvilket omfang deltager
du i sociale aktiviteter?
Oplever brugerne, at de har
været udsat for
5. Kan du fortælle lidt om
aktivitetsmæssig uretfærdig
hvilken indflydelse din
ifm. deres tidligere
tidligere afhængighed har
afhængighed.
haft ift. den, du er i dag.
6. Har du måttet foretage
Hvor længe har du
været ædru?
Netværk, bopæl,
nogle betydelige
ændringer i dit liv, at du
er blevet ædru?
Side 53 af 63
7. Oplevede du nogle
På hvilken måde?
begrænsninger, da du
havde en afhængighed?
8. Oplever du
Hvilken betydning oplever
F.eks.
begrænsninger den dag i
arbejdsmæssigt,
dag, hvor du er blevet
familie, venner?
ædru?
Hvilke?
9. Afholder du dig fra at
brugerne, at den tidligere
deltage i nogle
alkoholafhængighed har haft i
arrangementer den dag i
dag ift. deres
dag?
F.eks. i sociale
arrangementer med
alkohol indblandet.
aktivitetsidentitet?
10. Har du tilegnet dig nogen
Hvilke?
nye interesser efter endt
afhængighed?
Oplever brugerne, at
11. Oplever du stadig, at du
betydningsfulde aktiviteter
kan få lyst til alkohol
anvendes som
(cravings)?
mestringsstrategier ift. at
fremme deres sundhed og
På hvilke
tidspunkter?
12. Hvad er det der gør at du
ikke falder i igen?
forebygge tilbagefald?
13. Har du haft et tidligere
Hvilken behandling?
behandlingsforløb?
14. Benytter du nogle
strategier for at undgå at
Hvilke?
falde i?
Side 54 af 63
15. Hvor kommer strategierne Tidligere
fra?
behandlingsforløb?
AFRUNDING
16. Sådan overordnet set, kan
du så fortælle lidt om,
Familie, arbejde,
hobby?
hvordan du har det med
dit liv, som det ser ud i
dag?– er det, som du
ønsker eller føler du, at du
mangler noget?
Side 55 af 63
Bilag 2 – Uddrag af farvekodning
L: Ja… Dem er jeg så ikke så meget sammen med jo, fordi vi blev skilt sidste år, men…
Jeg nyder rigtig meget, når de er her altså… De er små, de 3 af dem, så der er meget knald
på… Men det tager jeg også, når de har været her i en weekend, så skal jeg ikke noget om
søndagen… Så er jeg nødt til, altså det tror jeg, er meget normalt, at man, når man har 5
unger, at så skal man lige… Trække vejret, når de lige kommer brusende der… Men for
det første fordi jeg savner dem jo helt vildt, altså, men også… Altså jeg kan mærke det i
min krop, at der er uro i min krop, så skal jeg… Lige tage det lidt roligt altså… Så tit
bruger jeg søndagen på at lave nothing, overhovedet.
I: Hvor tit har du dem?
L: Jamen jeg har dem… Hver fredag og så… Hver anden gang bliver de indtil søndag…
Plus nogle hverdage engang i mellem sådan lige… Og den store pige, hende har jeg hver
tirsdag aften… Plus lidt, altså når de skal passes. (netværk)
I: Kan du fortælle mig lidt om, hvilken indflydelse din afhængighed havde på dit liv, altså
ift. den du er i dag… Hvordan det har haft indflydelse på dit… F.eks. dit sociale liv, dine
børn og?
L: Jamen det har jo satme haft stor indflydelse, altså. Det er jo i mange år, jeg har
drukket... Altså det er jo i… 20 år eller sådan noget… Altså ikke hver dag, men eh, til sidst
var det hver dag… Men det betød jo, at jeg ikke kunne passe mit arbejde… F.eks., altså…
Så jeg har haft 1000 jobs i en måned, altså. Jeg har jo verdens længeste CV… Det er helt
vildt, altså… Heldigvis er jeg rimelig lærenem, så jeg kan huske meget af det, jeg har
oplevet, men… Der har ikke været noget kontinuitet altså… Og min familie har jeg også
nærmest været ligeglad med eller sådan, ikke rigtig taget mig af. Altså haft dårlig
samvittighed over for, at jeg ikke kunne… Nosse mig sammen til at, få mig et arbejde og
passe mit job og… Og min økonomi, den har altid hængt i laser, altså fuldstændig siden jeg
var 18 og indtil, ja for 7 år siden… Jamen det er sgu, det hele er blevet ændret, altså… Det
betød jo rigtig meget for mit eh… Jeg kunne slet ikke se mig selv i øjnene altså… Fordi jeg
kunne ikke… Jeg kunne ikke gøre noget som helst, af det jeg havde lyst til i virkeligheden,
fordi jeg skulle have bajer… Men det kan jeg jo nu… Og det er jo en kæmpe gave, altså…
Lige pludselig kan mærke at… Virkeligheden den er god nok… Jamen at det er dejligt at
Side 56 af 63
være menneske, hvis man bare opfører sig ordentligt… Og, jamen AA har hjulpet mig
rigtig meget til det her… Den der, altså der sker jo sådan en proces inden i en, altså fra at
man er… Det går jo ikke over lige bum, når man holder op med at drikke, altså… Det er jo
en proces, der bliver ved med at ændre sig, men… Men man skal have øjnene op for, at der
findes noget andet, altså at eh… Og det tog sgu lang tid. Heldigvis fik jeg en masse børn
og sådan noget, så jeg havde travlt med, at være far lige pluselig samtidig med, at jeg holdt
op med at drikke… Så der var noget ansvar, der kom helt automatisk,
Side 57 af 63
Bilag 3 – Uddrag af meningskondenseringer
Bilag 3.1 - Informant A:
Kategori
Deltagelse i
aktiviteter efter endt
alkoholafhængighed
Naturlig enhed
(L. 4-5) “Så jeg
kommer meget
hernede på
(stedet)… Og så
er jeg medlem af
udsatte rådet i
(by).”
Meningskondensering
Meningsfortolkning
Kommer meget nede på
(stedet), er medlem af
udsatte rådet, frivillig,
begyndt med
trivselsprojekt to gange
om ugen om både motion
og kost, cykler hver dag,
(L. 12-13) “og
prøver at komme ud hver
så er jeg også
dag, handler og er som
frivillig på noget
regel sammen med sine
der hedder (sted) børn i weekenderne og
i (by).”
nogen gange til foredrag.
(L. 21-22) “Men
så er jeg gået i
gang med sådan
et trivselsprojekt
i (by)… 2 gange
om ugen, frem
til den 24.
januar… Både
med motion og
med… og så
lære om kost
og…”
Side 58 af 63
(L.75) “Så jeg
cykler hver
dag.”
(L. 85) “: Jamen
jeg prøver på at
komme ud hver
eneste dag
Bilag 3.2 - Informant B
Kategori
Naturlig enhed
Meningskondensering Meningsfortolkning
Vigtigheden af
(L.70-73) ”Ja, det er det.
Jo længere tid der går
Mestringsstrategi
betydningsfulde
Altså jeg gør det ikke
i mellem, jo dårligere
AA
aktiviteter
hver torsdag, men… Men har han det.
jo længere tid, der går, jo
Det giver sindsro og
ringere har jeg det, altså
fred i sjælen.
jo mere… Knald er der
på oppe i hovedet, altså ..
Det hjælper mig
simpelthen til… Det der,
der kalder sindsro,
altså… Jeg får ro inde i
min sjæl.”
(L.106-107) ”Altså være
god ved mig selv og…
Min krop og min, især
Især søvn er vigtig.
Stress ift. søvn?
At være god ved sig
Evt. common-sense
selv.
også med at sove og alt
det der, det er vigtigt.”
Side 59 af 63
(L.172-173) ”...Og
husker at tage til AA, det
er vigtigt.”
Fik nyt indhold i sit
(L. 229-231) ”Ja og jeg
fik et nyt indhold i mit
liv. Altså hvis jeg skulle
gå og lave ingenting ville
det sgu være svært..
Motivation
liv – en helt ny
verden.
Ville have svært ved
ikke at skulle lave
noget
Bilag 3.3 - Informant C
Kategori
Naturlig enhed
Meningskondensering Meningsfortolkning
Brugernes oplevelse af
(L.287-280) altså
Haft ondt af ham,
aktivitetsmæssig
de har jo set ned
ikke taget ham
uretfærdighed
på mig, måske
alvorligt. Venner har
ikke ned på mig,
valgt ham fra.
men de har haft
ondt af mig og
ikke taget mig
alvorligt ..nogle
af mine venner,
de har valgt mig
fra tror jeg Og
også (L.287-280)
(L.351-352) det
er blevet valgt fra Er blevet valgt fra,
af andre
ladet vær’ med at
mennesker for
invitere ham, fordi
Side 60 af 63
mig, altså folk
der var alkohol
har ladet være
indblandet.
med at invitere
mig med til ting
fordi de vidste at
de skulle være
fulde, men det er
ikke noget jeg
har bedt dem om
tværtimod.
Bilag 3.4 - Informant D
Kategori
Naturlig enhed
Meningskondensering
Oplevelse af tidligere
L: 35-36 ”Jeg har
Efter misbrug, blevet
alkoholafhængigheds
haft meget svært
meget bedre til sociale
påvirkning ift.
ved sociale
sammenhænge.
aktivitetsidentitet?
sammenhæng, det
Meningsfortolkning
er blevet meget
bedre, efter jeg er
blevet ædru”
L:36-38 ”men jeg
har da stadig mine
dage hvor jeg ikke
lige kan overskue
det …generelt har
Der er dagen som er
svære et overskue,
men psykisk fået det
bedre efter endt
misbrug.
jeg fået det meget
bedre nu …
psykisk … efter
mit misbrug”
Side 61 af 63
L:52-53” for så
længe jeg levede
det liv jeg gjorde
nyttede det jo ikke
noget … men ja,
nu har det vendt
en masse ting til
det positive …”
L:64-67 ”jeg
havde også fået
tilbud om en
almindelig
mødregruppe, men
det var jeg ikke
Takkede nej til en
almindelig
mødregruppe, da
frygten for at blive
dømt for sin fortid var
for stor.
interesseret i efter
min historie … det
kunne jeg slet ikke
magte … så det
sagde jeg nej tak
til … jeg var
meget bange for
om folk dømmer
mig … for er der
jo nogen der ikke
kan sætte sig ind i
det …og tænker
bare hvad fanden
er du for en idiot
…hvorfor har du
levet sådan et liv
… så det turde jeg
ikke …”
Side 62 af 63
Bilag 4 – Uddrag af søgehistorie
Side 63 af 63