1. No category

Fastholde og
KB KB KB KB KB KB KB
udvikle
KB KB KB KB KB KB KB
tryghed
KB KB KB KB KB &
KB KB
sikkerhed
KB KB KB KB KB KB KB
KB KB KB KB KB KB KB
KB KB KB KB KB KB KB
KB KB KB KB KB KB KB
Beretning
2014
KB KB KB KB KB KB KB
KB KB KB KB KB KB KB
KB KB KB KB KB KB KB
KB KB KB KB KB KB KB
KB KB KB KB KB KB KB
KB KB KB KB KB KB KB
KB KB KB KB KB KB KB
KB KB KB KB KB KB KB
Indholdsfortegnelse
Beretning................................................................................................................................... 4
Renoveringer......................................................................................................................... 4
Nybyggerier........................................................................................................................... 4
Dispositionsfonden................................................................................................................ 5
SALUS Boligadministration A.m.b.a...................................................................................... 5
Venteliste / medlemsskab...................................................................................................... 5
Udlejning............................................................................................................................... 6
Beboerklagenævn................................................................................................................. 6
Hjemmeside.......................................................................................................................... 6
Personaleforhold................................................................................................................... 7
Afdelingerne.......................................................................................................................... 7
Øvrige opgaver i 2014........................................................................................................... 7
Boligselskabernes Landsforening.......................................................................................... 7
8. kreds (Sønderjylland)........................................................................................................ 7
Aabenraa- Rødekro Fjernvarme............................................................................................ 8
SydEnergi.............................................................................................................................. 9
Landspolitisk............................................................................................................................ 10
Status på solcellelovgivningen............................................................................................. 10
Ændringer af almenboligloven............................................................................................. 11
Arealer og efterisolering...................................................................................................... 12
Digital underskrift på lejekontrakter med NEMID................................................................. 13
Afslutning................................................................................................................................. 13
Årsregnskab 2014.................................................................................................................... 14
3
Beretning
Den 28. november blev der indgået ny
boligaftale for de næste 5 år, mellem
regeringen og Konservative, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.
Det blev til en aftale der blev bedre end
forventet.
Der kan i 2015-16 renoveres for 4,2 mia. hvert
år, og i årene 2017-2020 2,4 mia. pr. år.
Altså i alt 18,1 mia. kr.
Med i de penge er også de boligsociale
aktiviteter, på Høje Kolstrup.
Området er ikke mere på den famøse liste for
udsatte boligområder.
Morten Boe Sørensen
Renoveringer
Det er selvfølgelig rart for boligområdet, for
som en af de etniske danskere udtrykte det:
”Så synes de måske nu, at vi er flinke nok”.
Afdeling 15, Hørgaard og Frueløkke
Problemet med tomme boliger har desværre
taget til i det forløbne år. Ingen tvivl om, at det
bliver de næste års største udfordring.
(Social ansvarlighed), og det er målet at få
beboere og unge for området involveret i
projektet, enten som lærlinge, eller som
praktikpladser m.v.
Projektet er af Landsbyggefonden blevet
opdelt i 3 etaper, som nu i 2014 er projekteret
Vi synes ikke om den liste. Den er total
og udbudt som en samlet løsning.
unødvendig og kan kun være med til at give
Der blev i 2013 afholdt en udbudsrunde, hvor
området et ufortjent dårligt ry.
det blev fundet rådgivere, som nu har færdig
projekteret sagen og i 2014 afholdt et samlet
I SALUS er de 2 nye foreninger Skærbæk
Boligforening og Toftlund Andels Boligforening udbud på entreprenørdelen.
ved at falde til - og fra 1. januar 2015 er de
Det forventes, at den vindende hovedentremed i den fælles opnotering.
prenør kan gå fysisk i gang i starten af 2015.
Der er sket en del organisationsændringer og
nyansættelser for at styrke SALUS.
I projektet har vi arbejdet meget med CSR
Danbo besluttede at blive medlem af SALUS
fra udgangen af 2017.
SALUS administrationsbygning fik prisen for
bedste arkitektur i Aabenraa Kommune.
Det er vi selvfølgelig meget stolte af, især da
det er bygget uden meromkostninger for
beboerne.
Vi har haft travlt med at få SALUS ny
hjemmeside gjort klar. Går i luften i 2015.
Der har været arbejdet på at få det nye fælles
beboerblad for alle SALUS foreninger planlagt
og implementeret. Bliver fra 2015.
Da den tidligere driftschef på
Håndværkergården valgte at stoppe, har vi
ansat en ny driftschef på Håndværkergården.
Morten Boe Sørensen.
4
Afdeling 20, Callesensgade/Forstalle
Der har været besigtigelse fra
Landsbyggefonden i 2014, og efterfølgende
sendt supplerende materiale fra en
undersøgelse til LBS´s videre behandling.
Der afventes en tilbagemelding fra
Landsbyggefonden.
Nybyggerier
Afdeling 29, Barsøvænget
Opførelsen at 16 blev afsluttet i 2014, og en fin
bebyggelse er taget i brug.
Dispositionsfonden
De likvide midler er fortsat under det
foreskrevne minimum, derfor skal hvert
lejemålsenhed fortsat bidrage med p.t. 554
kr. / årligt indtil de likvide midler for
boligorganisationen som helhed udgør 5.530
kr. pr. lejemålsenhed.
SALUS Boligadministration
A.m.b.a
Administrationsudgiften til SALUS stiger i 2016
med 0,79%, til kr. 1.412 excl. moms pr. lejemålsenhed.
Centralfunktionen, Egevej 9, Aabenraa
Funktionerne på kontoret på Egevej er:
Ledelsen (5 personer)
Sekretariatet (2 personer)
Teknisk afdeling (1 person)
Bogholderiet (8 personer)
Controllerfunktion (2 personer)
Lokalkontoret på Humlehaven
Beboerne/kunderne og afdelingsbestyrelserne
bliver fortsat betjent fra adressen Humlehaven
4, hvor der er følgende funktioner i hovedtræk:
Beboerservice
Vedligeholdelsesplaner
Afdelingsbestyrelserne
Afdelingsbudgetter
Renovering / boligforbedring
Udlejning
Kasse (vaskerikort m.v.)
Medlemsadministration m.m.
Reception
Venteliste / medlemsskab
For at kunne komme i betragtning til en bolig
kræves at man er opnoteret på ventelisten.
Der er mulighed for opnotering på ventelisten
som passiv eller som aktiv. For at blive
opnoteret skal man være fyldt 15 år.
Siden 1. januar 2011 har boligforeningerne
5
under SALUS Boligadministration haft fælles
opnotering (samkøring af ventelisterne). Dette
betyder, at man med et opnoteringsnummer
kan søge bolig i de boligforeninger under
SALUS Boligadministration, som er tilknyttet
fælles opnotering, forudsat man er opnoteret
på ventelisten som boligsøgende (aktiv).
Skærbæk Boligforening og Toftund Andels
Boligforening er med virkning fra 1.1.2015
omfattet af fælles opnotering.
Som aktiv får man anciennitet på ventelisten
fra opnoteringstidspunktet og mulighed for at
søge bolig. Ventelistegebyret er gældende for
1 år fra opnoteringstidspunktet, dog længst
indtil der indgås en lejekontrakt. Betaling for
ajourføring af ventelistegebyr 250 kr.(2014)
sker ved årlig opkrævning. Pr 31.12.2014 var
der registreret 2.307 personer som aktiv boligsøgende.
Som passiv får man anciennitet på ventelisten
fra opnoteringstidspunktet, men kan ikke søge
bolig. Der vil én gang årligt skulle betales et
ajourføringsgebyr på 125 kr.(2014), som
opkræves i januar måned. Ved årets udgang
er der sendt opkrævning på ajourføringsgebyr
til 12.561 personer mod 12.283 personer i
2013.
Som følge af en ændring af bekendtgørelse
om udlejning af almene boliger skal
boligforeningerne sende en påmindelse ved
manglende betaling af ajourføringsgebyret.
Hvis betaling ikke sker trods påmindelsen,
slettes den pågældende fra ventelisten.
var 219 fraflytninger.
Den gennemsnitlige ventetid til en familiebolig
har i 2014 været på 0 - 1 måned, forudsat, at
der blev søgt bredt, det vil sige alle typer
boliger.
Foreningen har også i 2014 oplevet, at der i
enkelte afdelinger har været perioder med
tomgangslejligheder. Ved årets udgang var der
162 tomgangsboliger, hvilket er 26 flere end i
2013. Af de 162 boliger er de 144 boliger i
afdeling 15. Der er ingen tomgang i de
renoverede blokke.
Beboerklagenævn
Foreningen har i 2014 haft 17 sager til
behandling i nævnet. Sagerne fordeler sig
således: 1 sag om husorden, hvor foreningen
fik medhold, 1 sag om ventelistegebyr, hvor
klager fik medhold samt 15 sager om
forbrugsregnskab, hvor foreningen fik medhold
i 8 sager, 2 tabte som er indbragt for boligretten samt 5 sager, der endnu ikke er færdigbehandlet.
Hjemmeside
Boligforeningerne under SALUS
Boligadministration har en fælles hjemmeside,
www.salus-bolig.dk - hvorfra boligsøgning,
ventelisteoptagelsen m.v. foregår.
For at søge bolig kræves et
registreringsnummer samt en pinkode.
Endvidere skal ansøgere være registreret på
Udlejning
ventelisten som aktiv. Bolig kan herefter søges
Foreningens boliger udlejes direkte fra
i de boligorganisationer under SALUS
ventelisten, det vil sige uden forudgående
Boligadministration, som er med i fælles
annoncering. Der annonceres dog i
opnotering. Fra 1.1.2015 ville alle 6
forbindelse med udlejning af nybyggeri samt
boligorganisationer være med i fælles
ved udlejningsvanskeligheder.
opnotering. Hvis man blot ønsker at se
oplysninger om de forskellige foreningers
Medlemmer, der bor i foreningen har ikke
lejemål, kræves der ikke opnoteringsnummer
fortrins-adgang til en anden bolig i foreningen, og pinkode. Det er muligt at modtage
med mindre der er tale om en anden bolig i
boligtilbud via mail og ligeledes er det også
samme afdeling, som medlemmet i forvejen er muligt at modtage en advisering om boligtilbud
bosiddende i. De ledige boliger tildeles det
via SMS.
medlem, der har højeste anciennitet på
ventelisten og som i øvrigt opfylder gældende Uanset den fælles hjemmeside har
udlejningsregler.
boligforeningen fortsat sin egen hjemmeside,
hvor der er adgang til en række oplysninger
I 2014 har foreningen haft 210 fraflytninger,
om foreningen, projekter og regelsæt
hvilket er et lille fald i forhold til 2013, hvor der gældende for de forskellige afdelinger. Der er
6
som beboer også adgang til at melde sig ind i
et debatforum for beboere i egen afdeling.
Endvidere er der etableret en sms-service til
foreningens beboere. Her vil beboere kunne
modtage forskellige informationer, som f.eks.
akut behov for lukning af vand eller som
supplement til anden information fra
foreningen. Beboerne i en afdeling er som
udgangspunkt automatisk med i ordningen,
men kan via hjemmesiden framelde sig eller
tilknytte andet mobilnummer.
udsættelser p.g.a. manglende indbetaling af
husleje m.v.. Af de 13 udsættelser har det
været nødvendigt, at rekvirere fogeden til de 6
af sagerne.
Årets underskud i afdelingerne udgjorde 2.2
mio. kroner for 2014.
Årets overskud i afdelingerne udgjorde 0.95
mio. kroner for 2014.
Det er besluttet, at der laves nye hjemmesider
til alle foreninger i SALUS Boligadministration,
samt en ny fælles hjemmeside, hvorfra
boligsøgning, ventelisteoptagelse m.v. foregår.
De nye sider er klar primo 2015.
Personaleforhold
Administration
Der har i årets løb været uændret 3
medarbejdere ansat på Humlehaven.
Administrationen af Håndværkergården sker
fra adressen på Hjarupvej, hvor der er en
daglig leder samt 2 administrative
medarbejdere tilknyttet.
Ejendomsfunktionærerne
Der er i 2014 blevet ansat en ny ejendomsserviceteknikerelev, idet den tidligere elev
valgte at opsige lærlingeaftalen.
Der har været forhandlet om nye lokalaftaler
omkring rådighedstillæg, samt sne- og
flagtillæg.
Ved årets udgang var forhandlingerne endnu
ikke afsluttet.
Der vil være øget fokus på den negative
udvikling i afdelingernes underskudssaldi,
samt henlæggelses niveau.
Øvrige opgaver i 2014
I årets løb har Teknisk afdeling medvirket til
løsningen af de planlagte vedligeholdelsesplan opgaver for samtlige afdelinger. Disse
opgaver er af meget varierende størrelser lige fra udskiftning af enkelte toiletter til større
opretningsopgaver.
Boligselskabernes Landsforening
Afdelingerne
Huslejebetaling
I 2014 er der blevet indbetalt omkring 70,2
mio. kroner, (ren lejeindtægt) hvilket svarer til
en generel stigning på ca. 3% i forhold til
2013.
8. kreds (Sønderjylland)
I april blev der afholdt valg til
kredsrepræsentantskabet. Det sker hvert 2. år.
Det har været nødvendigt at gennemføre 13
7
Ud over formand og næstformand, blev der
valgt 13 repræsentanter og 4 suppleanter for
8. kreds.
I løbet af foråret har BL’s bestyrelse arbejdet
med udkastet til næste 4 års målsætning.
2014-2018. Den blev endelig vedtaget på
repræsentantskabsmødet i juni måned.
Aabenraa- Rødekro Fjernvarme
2014 var et spændende år for AabenraaRødekro Fjernvarme. Året hvor man gik fra at
få varmen leveret fra Enstedværket og til at
producere den selv på to ny opførte anlæg.
I september afholdt BL, Almene Boligdage.
Det foregår hvert 3. år.
I 2012 tog fjernvarmen et træflis fyret
kedelanlæg på 2 x 15 MW i brug på Egelund, i
Det var et fantastisk flot arrangement, hvor det
2013 2 stk. 5 MW træpille fyrede kedler på
var svært at vælge ,hvad man skulle bruge sin
henholdsvis Stegholt i Aabenraa og på
sparsomme tid på.
Stubbæk centralen og i 2014 tog fjernvarmen
Her var virkelig en god chance for at få både
et 3 x 12 MW halm fyret anlæg i brug på
noget boligrelevant, noget kulturelt, noget
Lundsbjerg Industrivej i Stubbæk.
socialt, erfaringsudveksling og nogle hyggelige
timer, med hjem.
Det betyder, at varmen i Aabenraa-Rødekro
Fjernvarmes forsyningsområde nu er
produceret på 100 % biomasse. I form af
Kredsrepræsentanterne var i oktober på
træflis, energipil, halm og træpiller.
arbejdsweekend. Det er vi hvert andet år i
Derudover står der stadig 16 oliekedler, fordelt
tilknytning til, at der har været valg.
på forskellige centraler i området, der kan
Her udvælger vi ud fra målsætningerne, hvad træde til, hvis der skulle ske havari eller
lignende, så der bliver næppe behov for at
vi vil arbejde med de næste 2 år.
fryse fremover.
Det var en rigtig god weekend, som mundede I forbindelse med overgang til at producere
ud i følgende prioriteringer:
varmen på egne anlæg, er det lykkedes at
sænke varmeprisen for 2014-2015 med 100,Temamøde for lokalpolitikere og embedskr. pr. MWh inkl. moms i forhold til året før.
mænd
Synliggørelse af boligerne i kredsen
Aktivitetsudvalg – synliggørelse
Registrering af kontaktfora
Praktikpladserne – debat i kredsregi
Erfaringsopsamling LBF boligsocialt
Anlægget i Stubbæk har ved fuldlast et forbrug
på op til 480 hesston halmballer (bigballer) i
døgnet, hvilket svarer til 20 lastbil træk. En
bigballe vejer ca. 500 kg.
Anlægget på Egelund kan afbrænde op til 800
m3 flis i døgnet, hvilket svarer til ca. 10 lastbil
træk.
Forsyningssikkerheden er med de to nye
Et af de mest debatterede problemstillinger i
centraler blevet forbedret i forhold til den
kredsen har nok været vores samarbejde med tidligere levering fra Enstedværket, idet
kommunerne.
produktionen nu er fordelt over flere
kedellinjer.
Ingen tvivl om at det vil være til alles bedste,
hvis det samarbejde kunne optimeres.
Halmen kommer hovedsageligt fra landmænd i
Desuden har fraflytningen og tomme boliger i den sydlige del af Jylland/Fyn og træflisen
vores område fyldt meget.
kommer delvist fra skove i Jylland eller
Nordtyskland.
8
SydEnergi
Syd Energi har ansvaret for, at strøm i
kontakterne er en naturlig del af hverdagen
hos alle deres kunder i det sydvest- og
sønderjyske. Ansvaret lever man op til ved
hjælp af et moderne lednings- og
kommunikationsnet samt en professionel
organisation bestående af omkring 600
tekniske og administrative medarbejdere. Syd
Energi dækker mere end 7000 km2, og har ca.
256.000 husstande tilsluttet el nettet, hvilket
svarer til 750.000 kunder.
Syd Energi er et forbrugerejet andelsselskab,
der ejes af kunderne i det sydvest- og
sønderjyske forsyningsområde. Det betyder, at
alle der er bosat i deres forsyningsområde og
har en elmåler fra Syd Energi, også er andelshavere.
operationsområde. Vækstpuljen har en
selvstændig bestyrelse og denne blev også
valgt efter de samme principper som for
selskabsbestyrelsen med repræsentation fra
alle de geografiske kredse som Syd Energi er
opdelt i. Størrelsen på beløbet til uddeling
tages der stilling til hvert år og til start blev der
afsat 15 mio. kr. Bestyrelsen har afholdt de
først møder og der er uddelt midler til de første
47 projekter.
Integrationen af Stofa ind i Syd Energi
forretningen har stadig voldet problemer i
starten af 2014, men der kom endeligt styr på
problemerne i løbet af året. De berørte kunder
er blevet kompenseret med et nedslag i
prisen.
2014 var et valgår hvor der skulle vælges en
ny bestyrelse. Enkelte udskiftninger er det
blevet til, men såvel formand som næstformand opnåede genvalg til bestyrelsen og
blev også genvalgt som hhv. formand og
næstformand i den efterfølgende konstituering.
Ledelsen og retningen for Syd Energi er
således uforandret.
Ud over valg til Syd Energis selskabsbestyrelse, er der i 2014 også etableret en
vækstpulje som hvert år skal uddele et 2cifferet millionbeløb til gavn for erhvervsliv,
kultur og frivillige organisationer i Syd Energi's
9
Landspolitisk
Status på solcellelovgivningen
I sommeren 2013 vedtog Folketinget L199 og
L211 om støtte til solcelleanlæg i almene
boliger med det formål at skabe ligestilling
mellem ejere og lejere. Der er imidlertid i
kølvandet på denne lovgivning opstået en
række konkrete udfordringer, som endnu ikke
er afklarede, og som potentielt har stor
betydning for økonomien i solcelleanlæg.
nettoafregning på tværs af bygninger, som er
forbundet af kollektivt elnet. Samtidig
forudsætter modellen, at der skal være én
forbruger, hvilket indebærer, at boligafdelingen
(og dermed boligadministrationen) overtager
kundeforholdet til elleverandør og netvirksomhed. Der forventes politisk afklaring af
modellen primo 2015. Herefter skal der
fremsættes nyt lovforslag, da modellen
forudsætter lovændringer.
Hvis den virtuelle model indføres, kan der
således foretages nettoafregning for både
fællesstrøm og individuel strøm for
boligafdelingen under eet. Samtidig har den
enkelte beboer foresat frit elvalg.
1. Hoved-/bimålerproblematik
Implementeres denne model, så kan der
L221 har ikke taget højde for at gøre det
muligt for udlejer at nettoafregne egetforbruget sikres en forsvarlig økonomi i solanlæg også
selvom 20 MW puljen lader vente på sig.
til fællesformål og lejerens forbrug, når
lejemålene er tilsluttet udlejerens forbrugsinstallation (den såkaldte kollektive model).
Problem:
Der har i praksis vist sig betydelige
udfordringer, når boligforeninger med mere
end én bygning ønsker at etablere kollektiv
afregning, hvis der mellem bygningerne er
kollektivt elnet (net ejet af netselskaberne).
Efter gældende regler kan eksisterende
afregningsmålere ikke erstattes af en ny
hovedmåler, hvis de er forbundet via et
kollektivt elnet.
I tilfælde, hvor bygninger i en boligafdeling er
forbundet af kollektivt elnet, vil der derfor
stilles krav om, at anlægget opsplittes i flere
enheder, så det kollektive elnet ikke inddrages.
Det kan fordyre solcelleprojekter og
komplicere administrationen, idet udgiften til
solcelleanlæg typisk vil påhvile alle beboere i
en boligafdeling, mens fordelen bliver skævt
fordelt, hvis solcellernes produktion ikke kan
nettoafregnes samlet for hele boligafdelingen.
Status:
BL har udarbejdet to løsningsmodeller på
problemet, som har været drøftet med
Energistyrelsen. Modellerne blev primo
oktober forelagt Energiforligskredsen.
Efterfølgende har Energistyrelsen og
Skatteministeriet drøftet BL´s løsningsmodeller. Energistyrelsen har nu besluttet, at
arbejde konstruktivt videre med BL´s model for
virtuel afregning.
Modellen vil markant reducere behovet for
opsplitninger af solcelleanlæg, når der ønskes
10
2. 20 MW pulje for forhøjet støtte til salg til
nettet
Problem:
Regeringen har begrænset adgangen til
opførelse af solcelleanlæg med særligt
forhøjet tilskud, det vil sige en fast afregningspris for salg af overskudsstrøm til nettet på
130 øre/kWh i 10 år til 20 MW årligt (145
øre/kWh for fællesanlæg). Den forhøjede
støttesats aftrappes med 14 øre om året i
perioden 2014-18.
Den normale afregningssats ved salg til nettet
er 60 øre/kWh i 10 år, som altså gælder, hvis
anlægget ikke modtager støtte efter 20 MWpuljen.
Status:
20 MW-puljen kan ikke træde i kraft, før EUKommissionens godkendelse foreligger. EUKommissionen er stadig i gang med at oplyse
statsstøttesagen om den forhøjede støtte til
solceller. Energistyrelsen forventer først, at
puljerne fra 2013 og 2014 udmøntes sammen
med 2015-puljen, hvor der således forventes
en pulje på 60 MW.
3. Rådighedsbetaling
Problem:
Der er på det seneste set eksempler på, at
lokale netselskaber er begyndt at opkræve en
særlig rådighedstarif på 13 øre/kWh for
solcelleanlæg. Denne tarif skønnes at
forlænge tilbagebetalingstiden for
solcelleanlæg med ca. 20 pct.
sationerne. Der er tale om en lovbestemt
garanti, der automatisk gælder alle
støtteberettigede lån, som kommer til
udbetaling i en 3 måneders periode. Der skal
ikke søges eller meddeles garanti til det
enkelte konkrete lån. Samtidig forlænges den
særlige ordning for 4. maj kollegierne.
Status:
BL vil forsøge at rejse en klagesag, når
netselskaberne indfører rådighedstariffen i
praksis. Dette vil eventuel ske i samarbejde
med en boligorganisation, da BL næppe er
klageberettiget.
Endelig blev der med lov nr. 609 af 26.
december 2013 (L45), der trådte i kraft den 1.
januar 2014, fastsat nye kriterier for udpegning
af særligt udsatte boligområder. Samtidig blev
der givet mulighed for, at politiet kan give
boligorganisationerne oplysninger om
strafferetlige afgørelser vedrørende
overtrædelser af god skik og orden i
Ændringer af almenboligloven
boligområdet, og mulighed for at udveksle
oplysninger om lejere, der har fået opsagt eller
Folketinget har vedtaget to ændringer af
almenboligloven hhv. L 128 om ommærkning ophævet deres lejemål på grund af
husordensovertrædelser, samt forbedret
af almene ældreboliger og familieboliger til
mulighed for at afvise disse personer fra en ny
almene ungdomsboliger (lov nr. 263 af 24.
marts 2014) og L 135 om statsgaranti ved skift bolig i samme boligområde.
af lånetype samt forlængelse af særordning for
4. maj kollegierne (lov nr. 402 af 28. april
2014.). De vedtagne love kan ses på
Lovtidendes hjemmeside.
Formålet med L 128 er at imødekomme det
stigende behov for ungdomsboliger navnlig i
de store uddannelsesbyer og imødekomme en
række kommuners ønske om en mere
fleksibel udnyttelse af boligmassen.
Bemærk, at kommunens garantiforpligtelse
bortfalder ved ommærkning af ældreboliger til
ungdomsboliger, og boligorganisationen
dermed selv hæfter for blandt andet tomgangsleje. Det er frivilligt for boligorganisationen at indgå aftale om ommærkning, og
man bør sikre sig, at aftalen kan opsiges før
udløbet af aftaleperioden, hvis der opstår
udlejningsvanskeligheder. Aftalen skal
naturligvis respektere lejernes rettigheder,
således at tilbagemærkning først finder sted i
takt med at de pågældende boliger bliver
ledige.
Socialøkonomi i almene boligområder
Der er fra mange sider en stigende interesse
for de muligheder, der ligger i udviklingen af
socialøkonomiske virksomheder.
Socialøkonomi ligger i et felt mellem det
almindelige arbejdsmarked og den offentlige
indsats over for personer på kanten af
arbejdsmarkedet. På den ene side skal
virksomheden kunne hvile i sig selv i kraft af
de ydelser, den sælger på markedsvilkår. På
den anden side vil et tæt samarbejde mellem
virksomhed og kommune normalt være en
forudsætning for at sikre virksomheden en
bæredygtig økonomi. Det er stadigt et
kommunalt ansvar at understøtte de svage
Med L 135 indføres der lovbestemte
grupper, som er virksomhedens målgruppe.
statsgarantier ved konvertering af støttede lån For de ansatte gør det en væsentlig forskel, at
til ny lånetype, når dette påbydes af ministeren de er en del af en normalt arbejdende
for by- bolig- og landdistrikter. Ændringen har virksomhed frem for et beskæftigelsesprojekt.
ingen økonomisk betydning for boligorgani11
En socialøkonomisk virksomhed vil ofte være
baseret på to ting: Et produkt, som er
efterspurgt på det almindelige marked – f.eks.
æblemost, revision af regnskaber, catering
eller honning. Og ydelser, der sælges til det
offentlige i form af tilbud og forløb efter
beskæftigelseslovgivningen eller den sociale
lovgivning.
Vores interesse retter sig mod den type
socialøkonomiske virksomheder, der arbejder
med at hjælpe udsatte grupper tættere på
arbejdsmarkedet. Denne form for
virksomheder kan give nye spændende
muligheder for vores beboere og vores
boligområder.
Boligorganisationerne kan ikke eje, indskyde
kapital eller yde driftstilskud til
socialøkonomiske virksomheder. Men med
vores lokale forankring, vores netværk og
tætte partnerskaber med kommune og andre
interessenter, vores arbejde med beboere og
andre frivillige og vores projektlederkompetencer har vi et godt udgangspunkt for
at facilitere og understøtte den proces, der
fører frem til etableringen af en
socialøkonomisk virksomhed i boligområdet.
Dette ligger i naturlig forlængelse af det
arbejde, vi allerede laver især i de udsatte
områder, hvor beskæftigelse, uddannelse og
erhverv er et af indsatsområderne. Derudover
kan socialøkonomisk virksomhed være
interessant at arbejde med i udkantsområder
og mindre bysamfund med henblik på at
fastholde arbejdspladser, indkøbsmuligheder,
kultur, biograf etc. – og dermed også
understøtte udlejningsmuligheder i området.
Samtidig er det vigtigt at være opmærksom
på, at en socialøkonomisk virksomhed er en
”rigtig” virksomhed, der skal løbe rundt på
almindelige markedsmæssige vilkår, og det
kræver blandt andet et særligt fokus på den
forretningsmæssige side.
Arealer og efterisolering
Efter den almene sektor i flere år har
argumenteret for det, blev det i efteråret 2013
fastlagt, at udvendig efterisolering af en
ejendom ikke længere skal føre til en
forøgelse af de enkelte lejemåls BBR-areal.
12
Imidlertid har der været usikkerhed omkring
den præcise tolkning af de nye regler,
herunder rækkevidden for byggerier, der
tidligere er blevet efterisoleret.
Nu er det slået fast, at efter de nye regler, skal
arealet efter udvendig efterisolering registreres
således:
•
Udvendig efterisolering og dermed
tykkere klimaskærm fører ligesom
tidligere til et større BBR-areal for
bygningen set under eet.
•
Derimod bliver BBR-arealet i de
enkelte lejemålsenheder ikke påvirket
af efterisoleringen. Efterisolering vil
således ikke have betydning for det
BBR-areal, der indgår i boligstøtteberegningen, er angivet i lejekontrakten eller eventuelt benyttes som
grundlag for fordeling af varmeregningen.
•
De nye regler gælder for alt byggeri,
det vil sige også i forhold til ældre
efterisolering af facader eller gavle.
Som et led i forarbejderne til bekendtgørelsen,
der introducerede de nye regler for registrering
af udvendig efterisolering, konkluderede
myndighederne, at kun relativt få ejere af
efterisolerede ejendomme har udvidet BBRarealet af boligenhederne med det efterisolerede areal.
Dermed skulle der mange steder så at sige
være taget forskud på de nye regler, men de
steder hvor dette ikke er sket, er der således
mulighed for reelt at vende tilbage til den
oprindelige BBR-opmåling af lejemålsenhederne, der var gældende før en efterisolering. Dette gøres ved, at bygningsejeren
tager kontakt til kommunen med oplysning om,
hvilke arealer der skal undtages fra
registrering.
Digital underskrift på
lejekontrakter med NEMID
med passende dokumentation.
Nets tilbyder digital underskrift af aftaler i eBoks, herunder af lejeaftaler.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har
tilkendegivet, at lejelovgivningen ikke
indeholder regler, der forhindrer, at udlejer
tilbyder sine kommende lejere, at
lejekontrakter og andre aftaler om
boliglejemål, herunder blandede lejemål,
indgås ved brug af digital signatur.
Afslutning
Tak til personalet i SALUS og Kolstrup
Der stilles altså ikke krav om fysiske
Boligforening for deres engagement,
underskrifter, selv om det fremgår af § 5, stk. arbejdsindsats og det rigtig gode samarbejde
1, i den almene boliglejelov, at sådanne aftaler vi har haft med dem.
skal udfærdiges skriftligt.
Endnu engang har de virkeligt vist, at vi har en
Set i lyset af denne lovs § 5, stk. 2, med krav meget velkvalificeret stab.
om indgåelse af en frivillig aftale mellem lejer
Travlheden i forbindelse med nye
og udlejer om digital kommunikation under
medlemsorganisationer, lovændringer og alle
lejemålets beståen, må det dog forudsættes,
at de kommende lejere – eventuelt stiltiende - de nye tiltag som hovedbestyrelsen beslutter,
har de taget med oprejst pande.
accepterer ovennævnte tilbud. Der er efter
vores opfattelse ikke hjemmel til at kræve, at
Tak til afdelingsbestyrelserne for det gode og
lejeren underskriver digitalt.
konstruktive samarbejde. Det er meget vigtigt,
at I bliver ved med at udfordre os, så vi ved,
hvad vej vi skal.
Den part, der gør gældende, at en lejeaftale
Tak for den opbakning og støtte vi i
eller en senere aftale om det lejede er
hovedbestyrelsen har følt, vi har haft fra jer.
indgået,må naturligvis kunne bevise dette
13
14
Årsregnskab 2014
Kolstrup Boligforening
15
Årsregnskab for Kolstrup Boligforening
Regnskab 2014
Regnskabet er aflagt i overensstemmelse med ministeriets bekendtgørelse om drift af almene
boliger.
Foreningens drift
Regnskabet for 2014 viser et overskud på 316 t.kr. som er henlagt til arbejdskapitalen for
konsolidering. Der var budgetteret med et resultat på 0 kr.. Afvigelsen på 316 t.kr. kan
hovedsagelig henføres til:
Øgede indtægter fra bidrag fra afdelingerne
148
t.kr.
Færre personaleudgifter
199
t.kr.
2
t.kr.
-33
t.kr.
316
t.kr.
Færre udgifter til bestyrelsen
Øvrige poster
Sum
Egenkapital
Foreningen havde ultimo 2014 en samlet egenkapital på 31.177 t.kr. Mod 30.373 året før.
Foreningens egenkapital sammensættes således:
Boligandele
Dispositionsfonden
Arbejdskapital
Sum
16
564
t.kr.
25.924
t.kr.
4.689
t.kr.
31.177
t.kr.
Kolstrup Boligforening
Humlehaven 4
KB KB KB KB KB KB KB
6200 Aabenraa
Tlf: 73 45 65 50
Fax:
93 KB KB KB
KB 74
KB 62
KB80KB
E-mail: [email protected]
KB KB KB KB KB KB KB
KB KB KB KB KB KB KB
KB KB KB KB KB KB KB
KB KB KB KB KB KB KB
KB KB KB KB KB KB KB
KB KB KB KB KB KB KB
KB KB KB KB KB KB KB
KB KB KB KB KB KB KB
KB KB KB KB KB KB KB
KB KB KB KB KB KB KB
KB KB KB KB KB KB KB
KB KB KB KB KB KB KB
KB KB KB KB KB KB KB
Humlehaven 4
6200 Aabenraa
Tlf. 73 45 65 50
www.kolsbo.dk
Egevej 9
6200 Aabenraa
tlf. 73456500
www.salus-bolig.dk