1. No category

Lys der forebygger
Om anvendelse af belysningsteknologi til
forbedring af sundhed, velfærd og arbejdsmiljø
ved planlægning og indretning af byggeri
2015
Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015
Side1
Rapport udarbejdet af
Nærværende rapport er udarbejdet af:
•
DOLL Green Lab for Belysning og Fotonik
Vognporten 2 2620 Albertslund
tel. +45 4368 3400
www.lightinglab.dk / mail: [email protected]
•
Forfatter og redaktion; Carlo Volf, MAA Ph.D.
•
AI a/s
Refshalevej 147
1432 København K
tlf. +45 32 68 08 00
www.ai.dk / mail: [email protected]
Ordregiver / udarbejdet på opdrag af:
Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune
Case i forbindelse med rapporten:
Botilbud for Multipelt Handicappede
Bygherre; Jesper Birn Lindeberg, KAB
Lejer og bruger; Lars Kaldahl, sagsansvarlig SOF, Anne
Maj, centerleder i SOF
Totalrådgiver;
Per Sams, projektleder, AI
Kristjan Gross, elingeniør, AI
Tomas Snog, ansvarlig partner, AI
Lægefagligt panel
Morten Møller, Medicinsk Anatomisk Institut, Panum
Instituttet, Københavns Universitet, (Professor Dr.
med.)
Line Kessel, Øjenafdelingen på Glostrup Hospital,
(øjenlæge)
Stine Daugaard, Institut for Klinisk Medicin, Arbejdsmedicinsk klinik, Aarhus C, (læge Ph.D.-stud)
Per Nellemann, Emeritus, praktiserende (øjenlæge)
Lysfaglige eksperter
Paul Michael Petersen, DTU Fotonik (Professor, forskningschef)
Carlo Volf, MAA Ph.D., projektansat ved Psykiatrisk
Center, Afdeling O, Rigshospitalet
Claus Puggaard, Chromaviso, direktør i Chromaviso
Citat er tilladt med kildeangivelse. Ændringer og rettelser er ikke tilladt.
Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015
Side2
Lys der forebygger
Om anvendelse af belysningsteknologi til
forbedring af sundhed, velfærd og arbejdsmiljø
ved planlægning og indretning af byggeri
2015
Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015
Side3
Indholdsfortegnelse
Resumé 5
1. Indledning
1.1 Formål
1.2 Problemformulering
1.3 Afgrænsning og metode
6
6
6
1.4 Konklusion
6
6
2. Begrebet helende arkitektur 8
3. Lysets påvirkning af mennesket
3.1 Døgnrytme
3.2 Søvn
3.3 Melatonin
3.4 Serotonin
3.5 D-vitamin
3.6 Humør og depression
9
9
9
11
12
12
14
4. Naturligt og kunstigt lys 4.1 Naturligt lys - dagslys
4.2 Kunstlys - LED
4.3 UV-stråling
15
15
16
16
5. Perspektivering 17
6. Parter i det videre forløb 18
7. Fremadrettede undersøgelser
19
8. Økonomi 20
9. Referencer 22
Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015
Side4
Resumé
Lys er i dag inde i et globalt teknologiskift, hvor LEDteknologien tager over, og belysningen tager springet
fra primitiv elektrisk artikel1 til avanceret elektronik og
halvlederteknologi. Det giver nye muligheder for at
anvende lys præcist, dynamisk og individuelt doseret.
Samtidig øges vor viden om lysets afgørende betydning for den menneskelige sundhedstilstand, såvel fysisk som mentalt, samt for arbejdsmiljø og livskvalitet.
Anvendelsen af nye lys- og styringsteknologier på
det kommende Botilbud for Multipelt Handicappede
i København kan forbedre sundhedstilstanden og
fremme såvel praktiske som sociale funktioner hos
denne gruppe af borgere. Herved kan livskvaliteten
øges markant, visse behandlingskrævende lidelser
undgås eller dæmpes, ligesom døgnrytmen og dermed
sociale funktioner kan styrkes.
LED-belysning med styring kan nedbringe medicinforbrug og sygefravær hos borgeren og plejepersonale
samt mindske belastning gennem forbedret arbejdsmiljø.
1 I 1879 opfandt Thomas Edison glødepæren, som er en varmebaseret elektrisk
teknologi. I 1992 opfandt tre japanske forskere, Akasaki, Amano, Nakamura den
blå LED (InGan.dioden) og modtog i 2014 Nobelprisen i Fysik.
Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015
Side5
1. Indledning
Med udgangspunkt i de vedtagne planer om at bygge
Arenagrundens Botilbud til Borgere med Multiple
Funktionsnedsættelser, besluttede Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SOF) i Københavns Kommune i juni
2014 at afsætte ekstra midler til at afdække markedet
for samt implementere de bedste velfærdsteknologier
i det kommende byggeri. SOF ønsker et byggeri som er
et fyrtårn til borgere med multiple funktionsnedsættelser.
Med udgangspunkt i dette og fordi Københavns Kommune er medlem i GATE21, tog man i 2014 kontakt
til DOLL, nationalt Green Lab for Belysning. Der blev
udarbejdet et opdrag om assistance, som er udført
fra medio 2014 til og med marts 2015. Det kommende
center vil indeholde 50 plejeboligenheder og 10
aflastningsboliger samt dagtilbud for 20-30 borgere og
en stab på cirka 150 personer, fordelt på flere kompetenceområder indenfor pleje, sundhed, pædagogik,
træning og behandling.
Beboerne er voksne, fra 18 år og op, som ofte lider af
komplekse sygdomsbilleder med flere lidelser såsom
epilepsi, blindhed og svagsyn, søvnbesvær og udad
reagerende adfærd.
nyeste lægefaglige viden indenfor sundhedsområdet
og nyeste teknologier indenfor belysningsområdet. Det
sker med henblik på at skabe de optimale rammer rent
sundheds- og trivselsmæssigt for beboerne og personalet på Kanalkvarterets plejeboliger til Borgere med
Multible Funktionsnedsættelser.
1.3 Afgrænsning og metode
Projektet afgrænser sig til lys og belysning. Metodisk
bygger projektet på et samarbejde mellem DOLL,
Nationalt Green Lab for Belysning, AI og Gate 21 om
indsamling af viden, dels fra det lægefaglige ekspertpanel, som i den forbindelse er nedsat, og dels ud fra
publiceret viden indenfor sundhedsområdet.
Det lægefaglige panel mødes første gang i december
2014 og består af lægerne: Morten Møller, Line Kessler,
Stine Daugaard, Per Nellemann. Herudover deltager
arkitekt Carlo Volf samt professor Paul Michael Petersen i panelet som lysfaglige eksperter.
Formålet med panelet er helt overordnet to ting:
1.
At identificere og pege på central forskning og
undersøgelser med videnskabeligt udgangspunkt
og systematisk metode om korrelationen imellem påvirkning af lys eller manglen på bestemte
former for lys og den generelle menneskelige
sundhedstilstand
2.
At deltage i drøftelser af, om og i så fald på hvilken
måde, denne viden kan omformes til værktøjer af
lysmæssig karakter, som kan bringes i forhold til
dosering af bestemte former for lys som middel til
at opnå forandring i borgerens tilstand eller undgå
uhensigtsmæssige tilstande
1.1 Formål
Der er sideløbende med hovedprojekteringen og den
igangværende udbudsfase arbejdet målrettet på at
afdække hvilke områder, som kan være med til at
give beboerne bedre trivsel og sameksistens. I den
forbindelse er der kommet særligt fokus på det kunstige lys, og hvordan lys kan understøtte døgnrytme,
søvn, trivsel og sundhed for beboere og personale.
Derfor er ledende producenter og læge- og arkitektfaglige eksperter med særlig viden om lys blevet
inddraget i et lægefagligt panel. På baggrund af input
fra det lægefaglige panel og efterfølgende afrapportering omkring referencer og kildemateriale er der
efterfølgende blevet udarbejdet nærværende rapport.
Formålet med rapporten er at belyse, hvordan lys
påvirker den menneskelige sundhed herunder særligt
den kunstige belysning.
1.2 Problemformulering
Fra bygherres side er det ønsket, at Kanalkvarterets
plejeboliger til Borgere med Multiple Funktionsnedsættelser skal være et visionært byggeri, der inddrager
1.4 Konklusion
Det lægefaglige panel peger især på det forhold,
at sundere kunstlys bør tilnærme sig det naturlige
dagslys, samt dets variationer. Kort sagt, ”at man
bør opholde sig så tæt på udendørs i det indendørs
lys”. Dermed kan legemets forskellige døgnrytmer og
melatoninproduktion understøttes bedst muligt både
igennem døgnet og i løbet af året.
Man bør opholde sig så tæt på udendørs i
det indendørs lys
Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015
Side6
1. Indledning
Flere af de kilder og referencer, som er citeret i denne
rapport, dokumenterer lysets betydning i flere sundhedsmæssige sammenhænge, både i tidligere og i
igangværende undersøgelser og understreger lysets
store sundhedsmæssige betydning.
Søvnbesvær er særlig udbredt blandt borgere med
multiple handicap. Denne gruppe af borgere har ringe
mulighed for at udnytte det naturlige dagslys som
følge af deres udprægede indendørs adfærd. Bedre
kunstlys vil i den sammenhæng kunne bidrage til bedre
nattesøvn og en stabiliseret døgnrytme.
I forløbet er der også arbejdet sammen med plejehjemmet Lindehaven og Aarhus Universitetshospital
hvor der er lavet delvise installationer med døgnrytmestyret belysning, kaldet Ergonomisk Døgnrytmelys.
Lyset er udviklet af Chromaviso, som er førende inden
for ergonomisk lys til sundhedssektoren samt
eksperter i lysets påvirkning af mennesker. Erfaringerne fra begge institutioner er meget positive, og
anbefalingerne er entydige og anbefaler implementering af døgnrytmestyret belysning.
Med udgangspunkt i konklusionen fra det
lægefaglige panel, så er anbefalingen, at
der bør installeres lyskilder, der er i stand
til at gengive det naturlige lys og dets variationer bedst muligt.
Det lægefaglige panel er her på linje med udenlandske
undersøgelser, som dokumenterer lysets indvirkning
på flere af de i denne rapport beskrevne sundhedsområder.
Nyt Psykiatrisk Sygehus, Aabenraa
Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015
Side7
2. Begrebet helende arkitektur
Selve begrebet helende arkitektur er et gammelt begreb. Fra oprindeligt at basere sig på viden fra hospitalsverdenen, primært omkring de tre elementer lys,
luft og naturlige omgivelser, er begrebet i dag udvidet
til også at omfatte flere andre sammenhænge og relationer imellem forskellige fysiske faktorer såsom lyd,
kunst, farver, etc.
Denne rapport afgrænser sig imidlertid til kun at
omfatte lysets indvirkning som forebyggende og
helende element i arkitekturen. Når vi taler om lys, er
det i denne forbindelse værd at bemærke, at lys har
indflydelse på flere andre fysiske hverdagsforhold. Her
kan nævnes faktorer såsom sikkerhed, hygiejne samt
antallet af fejl og skader.
vinduer eller klart glas. Lyset fra solen er antiseptisk
og kan slå bakterier ihjel og dermed virke som et
væsentligt hygiejneelement i byggerier såsom pleje- og
ældrecentre, hospitaler, etc.
Fejl og skader
Når det gælder fejl og skader, er det vigtigt, at personalet er frisk, veloplagt og med en tilpasset døgnrytme.
Træthed og fejl ses hyppigere, når trætheden melder
sig og under dårlige/mørke lysforhold. Rutiner og
belysning kan tilrettelægges med henblik på mindst
mulige fejl. Både når det gælder den fysiske diagnostisering (gode lysforhold med god farvegengivelse), og
når det drejer sig om medicinering, hvor god belysning
er særlig vigtig i nærheden af sengen og i frokostområdet.
Sikkerhed
Når det gælder sikkerhed og lys, handler det om at
lyssætte områder med henblik på sikker færdsel og
reducere de mange faldulykker, der præger statistikker fra plejeområdet. Lys kan i den sammenhæng
forbedres i de områder, hvor der er størst behov.
Det drejer sig om badeværelser/vådområder, trapper, fordelingsarealer samt andre områder, hvor der
færdes mange mennesker.
Hygiejne
Omkring hygiejne og lys er det vigtigt, at der er gode
velbelyste rengøringsforhold, samt at dagslyset så vidt
muligt kommer ind i bygningen, enten igennem åbne
Niels Ryberg Finsen og senere Auguste Rollier (billedet) arbejdede begge med både naturligt lys og kunstlys i behandlingen af forskellige sygdomme.
Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015
Side8
3. Lysets påvirkning af mennesket
Begrebet lys og sundhed har antaget forskellige
betydninger, og vores forhold til dagslyset har – ligesom vores adfærd – ændret sig op igennem tiden. Fra
at være udsat for sollys det meste af dagen, under
agrarøkonomien og frem til vore dages industrialiserede arbejde, som langt overvejende foregår i det
indendørs miljø beskyttet fra solens lys. Som mennesker er vi generelt tilpasset jordens rotation omkring
sig selv – den cirkadiske rytme – og jordens rotation
omkring solen – den cirkanuale rytme eller årstiderne.
Det er karakteristisk, at flere lidelser optræder forskelligt alt afhængigt af breddegrad og årstid, ligesom
vores kropslige behov og funktioner ændrer sig i løbet
af dagen. Her spiller lys en helt central rolle som cue
til vores mange kropsceller, som er fordelt over hele
kroppen, og som styrer mange komplekse funktioner
såsom appetit, søvn og blodtryk, humør, etc.
3.1 Døgnrytme
Opdagelsen af melanopsinreceptoren, ipRGC (Intrinsically photosensitive retinal ganglion cell) i 20022 har igennem de senere år revolutioneret vores forståelse af
lysets betydning og den måde, hvorpå vi forstår både
dagslys og kunstlys i relation til vores sundhed.
Vi er som mennesker udviklet til at have en døgnrytme
på ca. 24,5 timer tilpasset jordens rotation omkring sin
egen akse.
Det er helt essentielt for os at have en stabil døgnrytme for at undgå søvnproblemer og stress. Menneskets
døgnrytme genereres af ”hjernens indre ur”, hvis rytme
finjusteres af lys, som via melanopsinreceptoren, ipRGC og synsnerven transmitterer lysimpulserne videre
til hjernen. Hjernens indre ur er en endogen oscillator
placeret i en samling af nerveceller kaldet den suprachiasmatiske kerne (SCN). SCN er placeret i mellemhjernens nederste del over synsbanernes krydsning og
sender signaler videre til kroppens celler.
Nervecellerne i denne kerne rummer nogle ”klokkegener”, som udgør det molekylære grundlag for det, man
kalder ”hjernens indre ur”. Dette indre ur kan påvirkes
af lys, specielt lys i det blå område gennem den nyopdagede gangliacelletype, ipRGC, i øjets nethinde.
Lys givet på det forkerte tidspunkt om aftenen kan
faseforskyde det indre ur og derved ikke kun resultere
i en påvirkning af den naturlige melatonin-produktion i koglekirtlen, men også af andre hormoner,
såsom cortisol, hvis dannelse styres i hjernen.
2 Berson David M, Dunn FA, Takao M. Phototransduction by Retinal Ganglion Cells
That Set the Circadian Clock. Science, 2002. Intrinsically photosensitive Retinal
Ganglion Cells, forkortes til ipRGC.
Døgnrytmen varierer med alderen. Det skyldes mange
forhold, bl.a. variationer i søvnrytmen. Men lys og øjets
anatomi spiller også en rolle.
Døgnrytmen forringes nemlig med alderen, simpelthen
fordi øjet ikke i samme omfang lukker det kortbølgede
lys ind, der stimulerer døgnrytmen, som når vi bliver
ældre. Det skyldes, at hornhinden med alderen gulnes,
i komplementærfarven til det kortbølgede, blå lys, der
stimulerer døgnrytmen.
Herved lukkes mindre blåt lys ind til de lysfølsomme ipRGC i retina. Ældre kan derfor have behov for mere lys,
eksempelvis i form af mere udendørs aktivitet, for at
nulstille døgnrytmen på det rigtige tidspunkt af dagen
og dermed forbedre deres, ofte dårlige, søvn. Ligesom
klarere glas også i denne sammenhæng kan bidrage
med mere kortbølget lys3.
3.2 Søvn
Vores søvn styres og reguleres overordnet af to, uafhængige rytmer, en homøostatisk faktor og en circadisk
faktor4.
Hvor den homøostatiske faktor gradvist opbygges
internt i kroppen, styres den cirkadiske faktor af ydre
input og cues fra omgivelserne i form af lys. Lys kan
henholdsvis fremrykke søvnen, phase-advance (PA) eller
forsinke søvnen, phase-delay (PD).
Hvor de to søvnmønstre mødes, opstår de såkaldte
gates til søvn. Det sker eksempelvis om aftenen, hvor
den homøostatiske søvnfaktor og den cirkadiske søvnfaktor begge signalerer søvn.
3 J.f. kapitel 4 Glas.
4 Lockley Steven W, Foster Russel G. Sleep – a very short introduction, p. 18. Oxford
University Press, 2012.
Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015
Side9
3. Lysets påvirkning af mennesket
Døgnrytmen – eller den cirkadiske rytme – fra dybeste søvn og omdannelse af søvnhormonet melatonin til glædeshormonet serotonin, til effekt på kropstemperatur og
blodtryk. Illustration: Carlo Volf, MAA PhD 2013
Søvnperioden betragtes i dag ikke længere som en
bevidstløs tilstand, men snarere som fundamentet for
aktivitet og sundhed. Dårlig søvn og søvnmangel5 kan
give kroniske lidelser som kræft, hjerte-kar-sygdomme,
diabetes 2 og lidelser som fedme, hæmmet vækst,
kognitive forringelser samt dårligere indlæring, ligesom
dårlig søvn kan svække immunsystemet6. For multihandicappede og sindslidende kan søvnmangel resultere i
en eskalering af den udad-reagerende adfærd.
eller ligge med vores tablet/ telefon i sengen, inden vi
lægger os til at sove.
Før industrialiseringen, varierede søvnperioden mere i
forhold til årstiden. I vinterhalvåret kunne vi sove i op
til 10 timer8 og i sommerperioden væsentligt mindre.
Disse årstidsafhængige variationer skyldtes primært én
faktor; for meget og forkert kunstlys9.
Forskning7 peger på, at vi i den vestlige verden generelt
udsætter os selv for for meget lys på forkerte tidspunkter, forstået på den måde, at det forringer vores søvn,
som igen forringer kroppens sundhedstilstand. I vores
industrialiserede samfund sover vi i gennemsnit kun
ca. 7 timer og presser ofte vores søvnbehov ved at gå
for sent i seng om aftenen tillige med at se fjernsyn
5 Ibid, p. 91-102.
6 Lockley Steven W, Foster Russel G. Sleep – a very short introduction, p. 91-111.
Oxford University Press, 2012.
7 Gooley J, Chamberlain K, Smith KA, Khalsa SBS, Rajaratnam SMW, Van Reen E,
Zeitzer JM, Czeisler CA, Lockley SW. Exposure to Room Light before Bedtime Suppresses Melatonin Onset and Shortens Melatonin Duration in Humans. The Journal
of Clinical Endocrinology and Metabolism, 2011.
8 Lockley Steven W, Foster Russel G. Sleep – a very short introduction, p. 18. Oxford
University Press, 2012.
9 http://www.søvnproblemer.dk/ samt http://www.tv2lorry.dk/artikel/247846 Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015
Side10
3. Lysets påvirkning af mennesket
samt, at kroppens D-vitamin produktion er nedsat pga.
manglende udsættelse for sollys i dagtimerne. Imens
lys i dagtimerne kan give øget melatonin produktion
om natten, kan lys på forkerte tidspunkter af døgnet
give faseforskydning samt lavere produktion af melatonin og forårsage det fænomen, som kaldes Brain
Derived Neurothropic Factor (BDNF).
3.3 Melatonin
Hormonet melatonin produceres i hjernens koglekirtel.
Kroppens egen produktion er på sit højeste i 6 års alderen, falder brat ved puberteten og mindskes herefter
med årene.
Lys og mørke påvirker produktionen af melatonin. Lys
reducerer produktionen, imens fravær af lys stimulerer
produktionen af melatonin. Personer med natarbejde
kan få faseforskydning samt en generelt lavere produktion af melatonin på grund af lys om natten.
Imens mere lys i dagtimerne omvendt kan give en øget
melatonin produktion i nattetimerne.
Arbejdsskadestyrelsen anerkendte i 2007, at en række
internationale undersøgelser har skabt tilstrækkelig
dokumentation for, at natarbejde igennem mere end
20 år øger risikoen for brystkræft med ca. 40 %. Siden
da har 39 danskere fået anerkendt deres brystkræft
som en arbejdsskade.
Den øgede risiko kan skyldes manglen på melatonin
Melatonin blev beskrevet sådan, da præparatet blev
lanceret i 1993: “Daglig indtagelse kan forlænge livet!”
Hvorvidt Melatonin besidder sådanne egenskaber må
komme an på en prøve, men det er uomtvisteligt, at
ved at styrke immunforsvaret, eliminere de skadelige
frie radikaler og sørge for at få en god søvn, er det
muligt at undgå en lang række sygdomme og derved
skabe et bedre og længere liv. Følgevirkningerne af en
forskudt melatonin-produktion kan være:
• Døgnrytme-forstyrrelser
• Søvn-forstyrrelser
• Dårligt immunforsvar
• Øget forekomst af alderdomsrelaterede sygdomme
og infektioner. Melatonin anvendes i vid udstrækning
til behandling af blind fødte, blinde og blindblevne,
idet lyset er en væsentlig faktor ved opretholdelse af
normal døgnrytme. Mange blinde har problemer, idet
melanopsinreceptoren, ipRGC, ved forskellige former
for blindhed kan være beskadigede/fjernet. Nogle bevarer deres ipRGC og dermed deres rette døgnrytme,
imens andre mister både syn og døgnrytme, afhængigt
af hvilke dele af retina, der er beskadiget.
Med alderen gulnes øjets linse og lukker dels mindre
blåt lys ind og dels mindre mængder lys ind. I stedet
spejles og reflekteres lyset internt i linsen, hvilket
skaber spredning af lyset og påvirker billeddannelsen,
– samtidig med at komplementære lys til gult, blåt lys,
reduceres.
Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015
Side11
3. Lysets påvirkning af mennesket
Der er en tæt forbindelse imellem ”nathormonet” melatonin og ”solskinshormonet” serotonin. De to hormoner syntetiseres ud fra hinanden. Illustration ”Lys,
arkitektur og sundhed”, Carlo Volf, MAA PhD 2013.
I vintermørket omdannes serotonin nemlig til melatonin og giver et øget melatonin-spejl i blodbanen.
Da serotonin som nævnt er et forstadie til melatonin,
reduceres serotonin-indholdet i kroppen i takt med
denne omdannelse. Manglen på serotonin giver på
den måde modløshed, ligesom tilstedeværelsen af
melatonin giver træthed. Alt i alt en depressionsagtig
tilstand. Men i takt med lysets genkomst forsvinder
denne træthed igen. Forårslyset reducerer og stabiliserer melatonin-indholdet. Solens lys øger på den
måde serotoninindholdet, som igen øger vores generelle velvære.
I den sammenhæng drejer det sig ikke blot om mere
lys, men rent faktisk om mere blåt lys. Ligesom det i
øvrigt understreger vigtigheden af (øgede) kontraster i
lysmiljøet for ældre/svagtseende.
Undersøgelser11,12 peger på, at mængden af sollys –
sammen med mængden af oplagret D-vitamin i kroppen – bidrager til opretholdelsen af højere niveauer af
serotonin igennem vinterhalvåret.
3.4 Serotonin
I Danmark lider ca. 5 % af vinterdepression og op mod
10 % af mildere former for vintertræthed i form af forstadier til vintertræthed, såkaldt sub-SAD13. I november
2012 blev det anslået i medierne, at ca. 460.000 danskere får ordineret de såkaldte SSRI-lykkepiller. Det er
et antal, som alene i 2012 er steget med 18 % i forhold
til 2011, og som er fordoblet siden 1999.
Serotonin er et lykkehormon, som bl.a. er med til at
regulere humør, appetit, glæde og hukommelse. Serotonin er derfor et vigtigt hormon for vores generelle trivsel og sundhed og kan være med til at reducere almindelig depression og sæsonrelateret
depression (SAD). Hvis ordet serotonin for nogen lyder
bekendt, er det, fordi det ofte nævnes i forbindelse
med lykkepillen, der i dag udgør det medicinske svar
på serotonin-mangel.
10
Lykkepillen indeholder et såkaldt SSRI. Det står for
selective serotonin reuptake inhibitor, et stof der
forhindrer den normale genoptagelse af serotonin.
Med andre ord forlænger SSRI den periode, hvori
serotonin bliver ved med at virke ude i blodbanen.
Det er i øvrigt ikke tilfældigt, at forbruget af lykkepiller
eksploderer i november. Det sker nemlig i takt med, at
sollyset og dagslyset svinder. Det er her de sæsonrelaterede depressioner (SAD) begynder at melde sig.
10 Serotonin er et signalstof, som transporteres via blodbanerne – også kaldet et
hormon. Det produceres i visse områder i hjernen og fungerer som en transmitter mellem nerveceller. Kilde: Den Store Danske, Gyldendals Åbne Encyklopædi,
2013.
Behandling med kortbølget lys er i dag en internationalt anerkendt ikke-medicinsk behandlingsform14 mod
vinterdepression hos den gruppe af danskere, som
lider af SAD.
3.5 D-vitamin
I dag udsætter vi os generelt mindre for UV-lys, end vi
eksempelvis gjorde tidligere, før industrialiseringen,
hvor vi arbejdede udendørs det meste af dagen. Det
udfordrer kroppens og hudens sofistikerede immunforsvar mod sygdomme og dens produktion af D3vitamin ved udsættelse for solens lys. D-vitaminet er i
øvrigt fejlagtigt klassificeret som et vitamin. Det er et
prohormon, som kroppen – modsat et vitamin – selv er
i stand til at danne.
11 Lansdowne ATG, Provost SC. Vitamin D3 enhances mood in healthy subjects
during winter. Psychopharmacology 135, 1998.
12 Partonen T, Leppämäki S, Hurme J, Lönnqvist J. Randomized trial of physical
exercise alone or combined with bright light on mood and health-related quality of
life. Psychological Medicine, 1998.
13 Christoffersen J. Lys, sundhed og velvære. Arkitekten 09. 2005.
14 Epperson CN, Terman M, Terman JS, Hanusa BH, Oren DA, Peindl KS, Wisner
KL. Randomized Clinical Trial of Bright Light Therapy for Antepartum Depression:
Preliminary Findings. Journal of Clinical Psychiatry, 2004.
Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015
Side12
3. Lysets påvirkning af mennesket
En dansk undersøgelse15 viser i øvrigt , at mandlige
lønmodtagere, der arbejder udendørs - som landmænd, bygningsarbejdere og fiskere - har godt 20
procent mindre risiko for at udvikle hudkræft og
modermærkekræft end lønmodtagere, der arbejder indendørs. Undersøgelsen peger på, at et øget indhold af
D-vitamin kan være en af forklaringerne på den lavere
forekomst af kræft for udendørsarbejdere.
At huden gradvist tilvænnes solens lys, når man arbejder udendørs, gør i øvrigt, at man samtidig undgår
den farlige solskoldning.
UV-stråling kan, ifølge engelsk forskning, frigive stoffer
i huden, der udvider blodkarrene og herved sænker
blodtrykket. Problemet ved vores nuværende livsstil er,
at vi ikke får nok UVb-stråling. I den forbindelse spiller
beskyttelse mod UV-lys ved hjælp af solcreme også en
rolle. Undersøgelser viser nemlig, at kroppen ikke kan
producere D-vitamin, hvis man bruger solcreme som
har en beskyttelses faktor, som er højere end 816.
16 Mortensen, S. ’Vidundermidlet’ D-vitamin kan være farligt for dig’, Videnskab.
dk, Krop og Sundhed, 2014, http://videnskab.dk/krop-sundhed/vidundermidlet-dvitamin-kan-vaere-farligt-dig, (set: 20.02.2015).
Forskelle i alder, hudtype, breddegrad – samt årstid (påklædning) – spiller ind på
hudens D3-vitamin-produktion.
Tidligere var vi mere udendørs og opbyggede derfor
mere gradvist en beskyttelse mod solen.
15 Hansen J, Tinggaard M, Mikkelsen P, Meier Rasmussen K, Petersen A, Funch
Lassen C, Meersohn A. Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i
Danmark. Kræftens Bekæmpelse, 2010.
Aberdeen-undersøgelsen. D3-vitamin-kurver for indendørs- og udendørsarbejdere
i forhold til årstid.
Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015
Side13
3. Lysets påvirkning af mennesket
3.6 Humør og depression
Lys har også en antidepressiv effekt og kan hæve
stemningslejet hos mennesker – også uden depressioner. Det biologiske grundlag for denne virkning
udforskes stadig, men kunne involvere melanopsinreceptoren, ipRGC, som også påvirker døgnrytmen.
Tidligere indordnede vi os, alt efter årstiden. Vi stod op
og gik i seng samtidig med, at solen henholdsvis stod
op og gik ned. Om vinteren gik man tidligere i seng end
om sommeren, etc. Men i takt med industrialiseringen
har både vores adfærdsmønster og vores søvnmønstre
ændret sig markant. Vores indbyggede, cirkadiske system, der styrer kroppens celleaktivitet, kan udfordres
af for sent – og forkert – belysning i aftentimerne.
Niels Finsen anvendte kunstlys som lysterapi (actinoterapi) i erkendelse af, det manglende UV-lys, især om vinteren, hvor der er UV-vinter i Danmark. Her den såkaldte
Finsenlampe.
Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015
Side14
4. Naturligt og kunstigt lys
Kvaliteten af dagslyset påvirkes af glaskvaliteten, derfor påvirkes både døgnrytme og D3-vitamin også af glaskvaliteten. Illustration ”Lys i psykiatrien” Volf C, Martiny, K,
Petersen, P.M., 2014.
Samspillet imellem naturligt lys og kunstlys har
historisk haft stor indflydelse på arkitektur og sundhed. Samspillet har forandret sig igennem tiden. Ved
gennemgang17 af de forskellige hospitalstypologier ses,
hvordan krav til lys, luft og naturlige omgivelser har
ændret sig op igennem det 20. århundrede – ligesom
sygdomsbillede, sygdomsforståelse og behandlingsforløb. Ud fra en sådan gennemgang ses overordnet, at
byggeriet er større, dybere og mere lavloftet i dag, end
for 100 år siden. Det betyder generelt, at der er mindre dagslys, mindre naturlig luft og mindre naturlige
omgivelser.
Når der bygges større enheder, er der derfor, ud fra
den konkrete byggesag, Centret for Multipelt Handicappede, et generelt øget behov for kunstlys.
Et bedre kunstlys kan kompensere for de reducerede
dagslysmængder i bygningen, ligesom et bedre
kunstlys i øvrigt kan kompensere for manglen på
dagslys i vinterperioden samt de årstidsrelaterede
forskelle i løbet af året.
4.1 Naturligt lys - dagslys
Det er karakteristisk for dagslyset, at det varierer hele
tiden, både i retning, intensitet og farvegengivelse.
Fra solopgang til solnedgang og fra årstid til årstid.
Generelt er dagslyset køligt, med en god farvegengivelse. Vi er som mennesker udviklet til – og i – dagslys,
vores syn er tilpasset dagslysets spektralfordeling i
dagtimerne (fotopisk syn) og mørket om aftenen/natten (skotopisk syn).
I det indendørs miljø handler det om at få så naturligt
dagslys som muligt ind. I den forbindelse spiller bygningstypologien, bygningsdybden, loftshøjden,
facaden, orienteringen i forhold til solen samt
glaskvaliteten en vigtig rolle for dagslysets sundhedsmæssige potentiale.
17 Forskellige hospitalstypologier, Carlo Volf, MAA PhD
Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015
Side15
4. Naturligt og kunstigt lys
4.2 Kunstlys / LED
Igennem de senere år er der sket nye, teknologiske
landvindinger indenfor lysområdet. Det er i dag muligt,
ved hjælp af LED-teknologi, at skabe lyskvaliteter,
som bedre understøtter sundhedsmæssige forhold.
Ligesom farvegengivelse og spektralsammensætning
nu kan optimeres og doseres i forhold til de sundhedsmæssige aspekter ved lys. LED-lys er en både
billigere, mere effektiv og bedre lyskilde end CFL
(sparepære) og glødepæren, om end lyskilden som
sådan er under stadig udvikling i disse år.
Den bortfiltreres heldigvis effektivt af ozonlaget. Men
både UVA- og UVB-stråling trænger derimod igennem
atmosfæren og indeholder hver på sin måde både
livsvigtige og livsfarlige elementer. UVB-strålingen er
relativt lille i forhold til UVA-strålingen, men er den
primære forudsætning for, at vi kan danne D3-vitamin
i huden (epidermis). UVA trænger længere ind i huden
og giver farve – i form af melamin – som er hudens
beskyttelse imod for megen eller for langvarig stråling.
Det meste glas udgør en effektiv barriere imellem
UVA og UVB, idet det lukker op til 60 % UVA ind, men
0 % UVB. Undtagen klart, jernfrit glas, som både kan
transmittere UVA- og UVB-strålingen. Modsat sollyset,
afgiver kunstlys normalt ikke UV-stråling, undtagen kulbuelamper og andre højstrålingsarmaturer. Almindeligt
kunstlys og LED-lys afgiver normalt ikke UV-stråling.
4.3 UV-stråling
Solen udsender både synlig stråling og ikke-synlig
stråling, IR- og UV-stråling.
Imens IR-strålingen primært afgives, som det vi
forbinder med varme, har UV-strålingen en anden,
mere kemisk påvirkning på vores krop. UV-strålingen
inddeles normalt i tre typer; UVA, UVB og UVC. UVC er
DNA-muterende og nedbryder alle levende celler.
Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015
Side16
5. Perspektivering
Center for Borgere med Multiple
Funktionsnedsættelser
Beboergruppen er personer med varig nedsat psykisk
og fysisk funktionsevne og personer med varig nedsat
psyksisk funktionsevne og autismespektrum forstyrrelser. Følgende handicap og problemstillinger er
repræsenteret:
• Cerebral parese
• Downs syndrom
• Angelmanns syndrom
• Rett syndrom
• Syns- og hørehandicap
• Hjerneskade
• Epilepsi
• Anvendelse af PEG sonde
• Selvskadende adfærd
• Udadreagerende adfærd
Derudover har flere beboere syns- og hørenedsættelser, og alle beboere er afhængige af specialtilpassede
hjælpemidler. Beboernes funktionsevner betyder, at
alle beboere har brug for pleje, omsorg og hjælp til alle
daglige funktioner.
Flere af beboerne har svært ved at indgå i sociale
relationer og mangler selvindsigt i egne kompetencer
og evner.
• De har unormale spændingstilstande i muskel- og
senevæv, unormale spændingsmønstre i kroppen samt
kropsforstyrrelser
• De har unormal muskelfølelse og manglende evne til
fleksibilitet og afbalancering af kropslige potentialer
• De dysfunktioner i bevægelse, balance, rum- og retningsorientering, sprog og indlæring
• De har dysfunktioner omkring sprog, indlæring, hukommelse og koncentration
• De har perceptionsforstyrrelser
• De har smerter
• De har respirations- og kredsløbsproblemer
Efter morgenrutinen liftes de fleste beboere over i
deres kørestol. Mange sidder i formstøbte stole, der
kan støtte deres fejlstillinger.
Mange beboere kan ikke selv holde på bestik, så de får
hjælp til at spise – nogle kan selv, og andre skal have
hjælp til at få maden på gaflen/skeen. Når de skal af
sted på dagtilbud, skal de have hjælp til at få overtøj på
og bliver kørt ud til en bus, der venter på dem.
De fleste beboere skal skiftes flere gange dagligt.
Mange siger ikke selv til, når bleen har behov for at
blive skiftet, så det sker ofte for nogle, at alt tøjet skal
skiftes, og at stolen også er blevet våd og skal vaskes.
Om eftermiddagen/aftenen skal beboerne have aftensmad – her skal de fleste også hjælpes. De skal skiftes,
nogle skal i bad på badebriks/toiletstol, og så skal de
i seng. Her liftes de over i sengen, får skiftet bleen og
får nattøj på. Påklædning kan være meget hårdt for
personalet, hvis beboeren er meget spastisk, så det er
vigtigt, at der er god plads rundt om sengen, så man
kan komme til på begge sider, og mange gange skal
der 2 personaler til bleskifte/påklædning. Om natten
skal beboerne tjekkes flere gange og have skiftet ble
1-2 gange.
De beboere, der kan gå selv, skal stadig have en del
hjælp til personlig pleje m.m. Mange skal, ud over
hjælp til den personlige pleje mm., også have en
massiv pædagogisk støtte og skal have hjælp til alle
aktiviteter.
Plejepersonale, som arbejder i flerholdsskift, påvirkes
betydeligt af belysningen. Undersøgelser fra plejehjemmet Lindehaven og tilbagemeldinger fra Aarhus Universitetshospitalet viser, at der er fordele ved Ergonomisk Døgnrytmelys - en belysning, der tager højde for
døgnrytme mv., både for patienter og for personale,
i form af mindre sygefravær samt mindre forventet
udadreagerende adfærd.
En dag for en typisk beboer
Beboeren bliver vækket om morgenen, hvor de enten
får skiftet deres ble i sengen, eller de bliver liftet med
loftlift op på en badebriks eller en toiletstol og får et
bad.
De fleste skal have hjælp til ALT i morgen-rutinen:
vaskes og tørres, hjælp til tandbørstning, hjælp til evt.
barbering eller lignende hjælp til at tage creme, deodorant osv. på, hjælp til at få en ny ble på og hjælp til at
få tøj på. Nogle kan hjælpe lidt, men de fleste kan ikke,
og nogle modarbejder personalet.
Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015
Side17
6. Parter i det videre forløb
Lejer og bruger; Lars Kaldahl, sagsansvarlig SOF, Anne
Maj, centerleder i SOF
Totalrådgiver;
Per Sams, projektleder, AI
Kristjan Gross, elingeniør, AI
Tomas Snog, ansvarlig partner, AI
Lysfaglig projektledelse: Flemming Madsen, DOLL
sekretariatschef
Lægefagligt panel
Morten Møller, Medicinsk Anatomisk Institut, Panum
Instituttet, Københavns Universitet, (Professor Dr.
med.)
Line Kessel, Øjenafdelingen på Glostrup Hospital,
(øjenlæge)
Stine Daugaard, Institut for Klinisk Medicin, Arbejdsmedicinsk klinik, Aarhus C, (læge Ph.D.-stud)
Per Nellemann, Emeritus, praktiserende (øjenlæge)
Lysfaglige eksperter
Paul Michael Petersen, DTU Fotonik (Professor, forskningschef)
Carlo Volf, MAA projektansat ved Psykiatrisk Center,
Afdeling O, Rigshospitalet
Claus Puggaard, Chromaviso, direktør i Chromaviso
Udvikler og producent; Claus Puggaard, direktør i
Chromaviso
Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015
Side18
7. Fremadrettede undersøgelser
Implementeres de nye belysningsteknologier i det
kommende byggeri, har byggeriet store sundhedsmæssige potentialer, og budskabet bør komme tydeligere
frem af hensyn til kommende projekter. Derfor anbefales det, at der allokeres nogle midler til post occupancy undersøgelser. Det som en unik og enestående
mulighed for at lave før-scenario (nuværende centre)
og et efter-scenario (nyt center).
I SOF og det lægefaglige udvalg ses der store potentialer i at lave post occupancy undersøgelser i dette
projekt. Der foreligger her en objektiv mulighed for at
undersøge den sundhedsmæssige betydning for, hvor
vigtigt korrekt lys og arkitektur er for os mennesker og
de omgivelser, vi lever i og under.
Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015
Side19
8. Økonomi
Der er udarbejdet budget-estimater for anlæg og drift i
et samarbejde mellem AI, SOF og Chromaviso.
På baggrund af anlægsudgifterne til de nye belysningsteknologier sammenholdt med standard belysningsarmaturer, er der lavet beregninger fra indkøb til
og med en driftsperiode på 90.000 brændetimer.
Et år har ca. 8.760 timer i alt ved 24 timers drift. Da
ikke alle armaturer vil være tændte i alle døgnets 24
timer, forventes levetiderne noget længere end 90.000
brændetimer.
Ud fra diverse undersøgelser og artikler nationalt samt
internationalt er der entydige tilkendegivelse af de
positive virkninger ved korrekt døgnrytmestyret belysning i de perioder, hvor man ikke kan få sollys.
SOF har oplyst, at de på de nuværende centre med
botilbud har et gennemsnitligt sygefravær på ca. 30
dage om året pr. person. Omsættes denne sygefraværsandel til det kommende center, må der forventes
ca. 450 sygedage om året i alt.
Det antages i udregningerne, at antallet af sygedage
kan reduceres, som følge af den døgnrytmestyret
belysning, der forventes at give beboerne en forbedret
(mere normal) livscyklus. Det vil for personalet opleves,
som en roligere hverdag med et forbedret arbejdsklima.
Når personalet med skiftende arbejdstider også
færdes i omgivelserne med døgnrytmestyret belysning,
forventes der en forbedret livskvalitet på og uden for
arbejdspladsen. Konsekvenserne ved skifteholdsarbejde er tidligere belyst.
De to følgende diagrammer viser estimater på return
of investment (ROI) og et skønnet interval for forbedret
livskvalitet ved at opholde sig i døgnrytmestyret belysning.
Som det fremgår af begge nedenstående udregninger,
er der illustreret ”break–even”, når reduktionen af sygefraværet indregnes. Der er dog en klar forbedring ved
døgnrytmestyret belysning med armaturtypen T5.
Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015
Side20
8. Økonomi
Diagrammerne nedenfor viser det lys, der ligger tættest på sollys (døgnrytmelys) i forhold til hhv.
T5-lyskilder og tunable white LED. Der gives en entydig anbefaling fra alle parter på implementering
af døgnrytmebelysning.
Return of investment for døgnrytmelys vs. T5 lyskilder
16.000.000,00
14.000.000,00
12.000.000,00
Break‐even 65.000 t.
I
DKK
10.000.000,00
8.000.000,00
30%
Break‐even 25.000 t.
6.000.000,00
I
4.000.000,00
Estimeret skøn over forbedret livskvalitet
for beboere og personale vurderes til at
ligge mellem 10-30%.
10%
2.000.000,00
‐
10.000
20.000
Døgnrytme lys med personale besparelse
0
T5 lyskilder
30.000
40.000
50.000
Brændtimer
Døgnrytme lys uden personale besparelse
60.000
70.000
minimum forbedret livskvalitet
80.000
90.000
maksimum forbedret livskvalitet
1. diagram viser beregninger af return of investment ved indkøb og drift af lysinstallationer for hhv. døgnrytmelys og T5-lyskilder.
Forventede besparelser ved mindre sygefravær er indarbejdet.
Return of investment for døgnrytmelys vs. tunable white LED
14.000.000,00
Break‐even 80.000 t.
12.000.000,00
I
10.000.000,00
8.000.000,00
DKK
Break‐even 38.000 t.
I
6.000.000,00
4.000.000,00
15%
2.000.000,00
Estimeret skøn over forbedret livskvalitet for
beboere og personale vurderes til at ligge
mellem 5-15%.
5%
‐
0
10.000
Døgnrytme lys med personale besparelse
20.000
Tunable white
30.000
40.000
50.000
Brændtimer
Døgnrytme lys uden personale besparelse
60.000
70.000
minimum forbedret livskvalitet
80.000
90.000
maksimum forbedret livskvalitet
2. diagram viser beregninger for return of investment ved indkøb og drift af lysinstallationer for hhv. døgnrytmelys og tunable white.
Forventede besparelser ved mindre sygefravær er indarbejdet.
Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015
Side21
9. Referencer
BDNF, den første review på bl.a. depression og BDNF,
den anden studie på lys og BDNF
Castren E. Neurotrophins and psychiatric disorders.
Handb Exp Pharmacol. 2014;220:461-79.
Molendijk ML, Haffmans JP, Bus BA, Spinhoven P,
Penninx BW, Prickaerts J, et al. Serum BDNF concentrations show strong seasonal variation and correlations with the amount of ambient sunlight. PLoS One.
2012;7(11):e48046.
UVA og blodtryk
Liu D, Fernandez BO, Hamilton A, Lang NN, Gallagher
JM, Newby DE, et al. UVA irradiation of human skin
vasodilates arterial vasculature and lowers blood pressure independently of nitric oxide synthase. J Invest
Dermatol. 2014 Jul;134(7):1839-46.
Inden/udendørs/natarbejde og D-vitamin niveau
Devgun MS, Paterson CR, Johnson BE, Cohen C. Vitamin D nutrition in relation to season and occupation.
Am J Clin Nutr. 1981 Aug;34(8):1501-4.
Dumont M, Lanctot V, Cadieux-Viau R, Paquet J. Melatonin production and light exposure of rotating night
workers. Chronobiol Int. 2012 Mar;29(2):203-10.
Effekt af lys om dagen og melatonin produktion om
natten.
Growdon AS, Camargo CA,Jr, Clark S, Hannon M, Mansbach JM. Serum 25-hydroxyvitamin D levels among
Boston trainee doctors in winter. Nutrients. 2012
Mar;4(3):197-207.
Hebert M, Martin SK, Lee C, Eastman CI. The effects of
prior light history on the suppression of melatonin by
light in humans. J Pineal Res. 2002 Nov;33(4):198-203.
Ikemoto K. Effects of Sunbathing on insomnia, behavioural disturbance and serum melatonin level. Melatonin, Sleep and Insomnia. 2011:327-34.
Mishima K, Okawa M, Shimizu T, Hishikawa Y. Diminished melatonin secretion in the elderly caused by insufficient environmental illumination. J Clin Endocrinol
Metab. 2001 Jan;86(1):129-34.
Melatonin niveauer og natarbejde, den første er et
review, de næste er de nyeste publikationer med objektiv lysmåling og melatonin niveauer hos natarbejdere
Pazaitou-Panayiotou K, Papapetrou PD, Chrisoulidou A, Konstantinidou S, Doumala E, Georgiou E, et
al. Height, whole Body Surface Area, gender, working outdoors, and sunbathing in previous summer
are important determinants of serum 25-hydroxyvitamin D levels. Exp Clin Endocrinol Diabetes. 2012
Jan;120(1):14-22.
Papantoniou K, Pozo OJ, Espinosa A, Marcos J,
Castano-Vinyals G, Basagana X, et al. Circadian variation of melatonin, light exposure, and diurnal preference in day and night shift workers of both sexes. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev. 2014 Jul;23(7):1176-86.
Smith MR, Eastman CI. Shift work: Health, performance and safety problems, traditional countermeasures, and innovative management strategies to reduce
circadian misalignment. Nature and Science of Sleep.
2012;4:111-32.
Ward M, Berry DJ, Power C, Hypponen E. Working patterns and vitamin D status in mid-life: a cross-sectional
study of the 1958 British birth cohort. Occup Environ
Med. 2011 Dec;68(12):902-7.
http://radiodoktoren.dk/radiodoktoren/2011/05/18/
melatonin-2
Andre referencer
Bonde, J.P., Hansen, J., Kolstad, H., Mikkelsen, S., Olsen,
J., Blask, D., Harma, M., Kjuus, H., Koning, H.J.De, Olsen,
J., Møller, M., Schernhammer, E., Stevens, R..G., Åkerstedt, T.: “Work at night and breast cancer: Report on
evidence-based options for preventive actions”. Scand
.J. Work Env.Health, 38(4):380-90, 2012.
i Kawasaki A, Kardon RH. Intrinsically photosensitive
retinal ganglion cells. J Neuroophthalmol. 2007; 27:
195-204.
ii Kessel L, Lundeman JH, Herbst K, Andersen TV,
Larsen M. Age-related changes in the transmission
properties of the human lens and their relevance to
circadian entrainment. Journal of Cataract & Refractive
Surgery. 2010; 36: 308-312.
iii Kessel L, Siganos G, Jørgensen T, Larsen M. Sleep
disturbances are related to decreased transmission of
blue light to the retina caused by lens yellowing . Accepted by Sleep, May 2011. 2010.
Møller, M.: Hjernen er også en kirtel. Naturens Verden,
7:261-268, 1997.
Møller, M.: Stress og hjernes indre ur. I: Hjernen
og Stress, eds. J.Brinch, J.Bøgeskov og K.Ellemann.
Hjerneforum, København, pp.46-49, 2002
Nellemann Bang, P. : Fra Foton til Matisse via Øjet.
Grafia, København, 2014.
Takashi Ueyama, T., Krout, K.E., Nguyen, X.V., Karpitskiy, V., Kollert, A., Mettenleiter, T.C., Arthur D. Loewy,
A.D.: Suprachiasmatic nucleus: a central autonomic
clock. Nature Neuroscience 2, 1051 - 1053 (1999)
Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015
Side22
9. Referencer
Links til videre læsning
http://www.melatonin-info.dk/404851023
http://www.plan-c.dk/_files/produktundersider_div/
bedrelys/haandbog_bedrelystilldre.pdf
https://books.google.dk/books?id=ZvtBLoPas8EC&pg
=PA156&lpg=PA156&dq=Melatonin,+ogs%C3%A5+ka
ldet+s%C3%B8vnens+hormon&source=bl&ots=tEny
pB_TUM&sig=sUgrhNkmbK27fwyEM2e-OmUfvTY&hl=d
a&sa=X&ei=KacGVYarO4TfUcj4gogP&ved=0CDUQ6AEw
BA#v=onepage&q=Melatonin%2C%20ogs%C3%A5%20
kaldet%20s%C3%B8vnens%20hormon&f=false
https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/
sundhedsoplysning/medicininformationer/laegemidler/melatonin/
http://videnskab.dk/krop-sundhed/elektrisk-lys-ogskaermtid-odelaegger-sovnen-og-skader-helbredet
http://videnskab.dk/teknologi/lyset-styrer-din-dognrytme
http://dansklysterapi.dk/vinterdepression.htm
https://da.wikipedia.org/wiki/Melatonin
https://www.ted.com/talks/richard_weller_could_the_
sun_be_good_for_your_heart?language=da
http://ods.od.nih.gov/factsheets/VitaminD-Consumer/
http://www.vitamindcouncil.org/about-vitamin-d/howdo-i-get-the-vitamin-d-my-body-needs/
http://nof.org/calcium
http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/
ECE2228408/maend-sover-langt-daarligere-end-deselv-tror/
http://www.sygdoms.com/13/2012/05/tegn-og-symptomer-pa-D-vitamin-deficency.html
http://articles.mercola.com/sites/articles/archive/2009/10/29/how-much-sunshine-does-it-take-tomake-enough-vitamin-d-perhaps-more-than-you-think.
aspx
https://da.wikipedia.org/wiki/D%C3%B8gnrytme
http://www.nytimes.com/2014/10/02/science/theevolution-of-sleep-700-million-years-of-melatonin.
html?_r=1
http://www.irf.dk/dk/anmeldelser/praeparatanmeldelser/arkiv/circadin_melatonin.htm
http://videnskab.dk/krop-sundhed/melatonins-effektpa-kraeft-naesten-god-til-vaere-sand
http://videnskab.dk/krop-sundhed/sovnhormon-haemmer-betaendelse
http://radiodoktoren.dk/radiodoktoren/2011/05/18/
melatonin-2
http://empoweredsustenance.com/melatonin-is-badfor-you/
http://www.vitamindwiki.com/No+%E2%80%93+10+mi
nutes+per+day+of+sun-UVB+is+NOT+enough
http://chriskresser.com/how-artificial-light-is-wreckingyour-sleep-and-what-to-do-about-it/
http://www.nutritiopedia.com/2011/11/youre-low-onvitamin-d-and-you-dont-even-know-it/
https://umm.edu/health/medical/altmed/supplement/
melatonin
http://chromaviso.com/ergonomisk-doegnrytmelys/
http://sleepfoundation.org/sleep-topics/melatoninand-sleep
http://www.centerforlys.dk/pdf/Lysets_biologiske_virkninger/Lyset_biologiske_virkning_cases.pdf
http://articles.mercola.com/sites/articles/archive/2013/03/19/melatonin-benefits.aspx
http://empoweredsustenance.com/balance-melatoninnaturally/
https://justgetflux.com/
https://www.lowbluelights.com/
Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015
Side23