William Wains Gade 18 1432 København K
Sagsnummer 2013/008088 februar 2015 Udbudsmateriale For William Wains Gade 18 1432 København K 2 af 234 Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse udbyder i offentligt udbud Liebhaver projektejendom velegnet til forenings formål William Wains Gade 18 1432 København K Maritim ejendom med egen bådebro, helt unik beliggende på nordspidsen af Refshaleøen, i det område der betegnes Lynetten. Fra ejendommen er der udsigt direkte til Trekroner Fortet og indsejlingen til København ved Langelinie. Ejendommen har tidligere været benyttet som afmagnetiseringsstation. Bygningerne er opført i perioden 1900-45 Bygning 1: Bygning 32: Bygning 33: Bygning 34: Bygning 37: Erhvervsareal iht. BBR 380 m², heraf 150 m² udnyttet tagetage Erhvervsareal iht. BBR 150 m² Erhvervsareal iht. BBR 84 m² Erhvervsareal iht. BBR 70 m² Erhvervsareal iht. BBR 50 m² Herudover er der et antal cykelskure Grundarealet udgør 2691 m² 2 af 234 Ejendommen udbydes efter statens regler i offentligt udbud af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Besigtigelse af ejendommen kan foretages som anført på www.forsvaret.dk/fes eller efter nærmere aftale ved henvendelse til Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Peter Marcus Clausen 4196 2987 eller Mads Møller Jepsen på telefon 7231 3438. Tilbud uden forbehold eller betingelser skal afgives på vedlagte tilbudsblanket i en lukket kuvert mærket ”Tilbud vedrørende William Wains Gade” således at tilbuddet er Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i hænde på adressen Arsenalvej 55, 9800 Hjørring senest tirsdag den. 14. april 2015 kl. 12:00. Samme dag kl. 13:00 vil der for de bydende være mulighed for at overvære åbningen af tilbuddene. 3 af 234 4 af 234 5 af 234 6 af 234 7 af 234 8 af 234 BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1 Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg s. 11 af statens faste ejendomme Bilag 2 Særlige salgsvilkår s. 16 Bilag 2a Deklaration vedr. bolværk samt udkast til kontrakt om vand- s. 19 leje Bilag 3 Oversigts- og Matriklekort s. 32 Bilag 3a Ejendoms- og brugsplan s. 35 Bilag 3b Plangrundlag s. 69 Bilag 3c Fredning s. 116 Bilag 4 Tingbogsattest og tinglyste servitutter s.118 Bilag 5 BBR s. 121 Bilag 6 Ejendomsvurdering s. 126 Bilag 7 Ejendomsdata rapport s. 130 Bilag 8 Byggeteknisk gennemgang s. 152 Bilag 9 Miljøhistorisk redegørelse s. 179 Bilag 10 Energimærke s. 212 Bilag 11 Tilbudsblanket s. 233 9 af 234 Bilag 1 Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg af statens faste ejendomme 10 af 234 Cirkulære om salg af statens faste ejendomme CIR nr 7 af 25/01/2010 Offentligt udbud § 1. Salg af fast ejendom fra staten skal ske i overensstemmelse med reglerne i budgetvejledningen om ejendomssalg. Når det af budgetvejledningen følger, at et salg først kan ske efter at der har været foretaget offentligt udbud, skal udbuddet foretages efter reglerne i dette cirkulære. Stk. 2. Ved salg af fast ejendom fra staten til private, skal institutionen sikre overholdelse af de i lovgivningen fastsatte regler om salg af fast ejendom. Salg af statens faste ejendomme er omfattet af bestemmelserne i lov om omsætning af fast ejendom og bestemmelser, der er fastsat i medfør af loven, i det omfang salg sker til forbrugere, jf. lovens § 1, stk. 5. Ifølge bekendtgørelse om undtagelse af salg af statens faste ejendomme fra visse bestemmelser i lov om omsætning af fast ejendom, finder § 1, stk. 4, 2. pkt., i loven ikke anvendelse på salg af statens faste ejendomme, når salget foregår uden medvirken af en ejendomsformidler. Tilbudsblanket og annoncering § 2. For ejendomme, der agtes afhændet, udfærdiger institutionen en tilbudsblanket med oplysninger om ejendommen og handelsvilkårene. Hvis salg af ejendommen i medfør af budgetvejledningens regler om salg af statens faste ejendomme skal forelægges bevillingsmyndighederne, inden tilbud kan accepteres, skal dette udtrykkeligt angives i tilbudsblanketten. En vejledende tilbudsblanket er optaget som bilag til cirkulæret. § 3. Ejendommen annonceres som hovedregel til salg både i trykte og elektroniske udgaver af lokal og landsdækkende dagspresse eller i øvrigt i det omfang, der efter institutionens skøn findes hensigtsmæssigt. Stk. 2. I annoncerne anføres, at tilbud normalt bør afgives på særlige tilbudsblanketter, der kan rekvireres hos institutionen. Fristen for indgivelse af tilbud samt tid og sted for åbningen af tilbud angives i annoncerne. Endvidere angives ejendommens skønnede kontantpris baseret på en konkret vurdering, der er indhentet fra en eller to ejendomsformidlere, medmindre institutionen skønner, at denne oplysning kan være til hinder for, at der opnås den højest mulige købesum. Endvidere angives oplysninger om ejendommens beliggenhed og størrelse, herunder grundareal og boligareal. Der kan endvidere bl.a. angives eksempler på brutto- og nettoudgift samt finansiering. Stk. 3. Institutionen kan bestemme, at salg og annoncering forestås af en ejendomsmægler eller en anden, der efter lov om omsætning af fast ejendom er berettiget til at udøve ejendomsformidlingsvirksomhed. § 4. Ved fremsendelsen af tilbudsblanketter skal institutionen vedlægge et eksemplar af dette cirkulære. 11 af 234 Afgivelse af tilbud § 5. Tilbud indsendes efter institutionens ønske elektronisk eller pr. post i lukket kuvert mærket »Tilbud på matr.nr. . . . .«. Institutionen anviser fremgangsmåde ved elektronisk tilbudsafgivelse. Stk. 2. De bydende har adgang til at overvære åbningen af tilbuddene og få oplysning om størrelsen af tilbuddene. Vurdering af tilbuddene § 6. Senest 4 uger efter åbningen af tilbuddene meddeler institutionen hver tilbudsgiver, om institutionen agter at videreføre salgsforhandlingerne på grundlag af de indkomne tilbud, eller om institutionen forkaster alle de indkomne tilbud. I sidstnævnte tilfælde vælger institutionen herefter, om man vil annoncere på ny eller stille afhændelsen i bero. Stk. 2. Vælger institutionen at videreføre salgsforhandlingerne med nogle af tilbudsgiverne, meddeles der samtidig de øvrige tilbudsgivere afslag på deres tilbud. Overbud § 7. Vælger institutionen at videreføre salgsforhandlingerne, kan institutionen give de fem højestbydende meddelelse om 1) størrelsen af de fem højeste bud, 2) et tidspunkt, da de fem højestbydende senest skal indgive supplerende tilbud, og 3) et tidspunkt, da de supplerende tilbud åbnes. Stk. 2. Inden tidspunktet for indgivelse af supplerende tilbud kan institutionen optage forhandling med de fem højestbydende med henblik på at sikre højest mulige bud. Stk. 3. For de fem højestbydende er der adgang til at afgive supplerende tilbud. For afgivelsen af supplerende tilbud gælder reglerne i §§ 5 og 6. Sikkerhed m.v. § 8. Institutionen skal påse, at det af udbudsmaterialet fremgår, at tilbudsgiverne er bundet af deres bud, indtil der er stillet sikkerhed, jf. stk. 3. Dette gælder ikke, hvis tilbuddet er forkastet eller afslået i medfør af § 6, stk. 1 eller 2, eller hvis reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om fortrydelsesret finder anvendelse, jf. § 14. Stk. 2. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, at den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept, er bundet af sit bud, indtil accept foreligger. Stk. 3. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, at den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept, inden en uge efter, at institutionen har meddelt, at man vil acceptere eller indstille buddet til accept, skal stille sikkerhed for 10 pct. af købesummen. Sikkerheden kan bestå i kontant deponering, deponering af værdipapirer, bank- eller sparekassebog, eller anfordringsgaranti stillet af anerkendt bank, sparekasse eller forsikringsselskab. Stk. 4. Hvis tilbuddet ikke accepteres, refunderer institutionen tilbudsgiveren eventuelt afholdte udgifter til etablering af sikkerheden. 12 af 234 Accept af tilbud § 9. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, hvilket tildelingskriterium der lægges til grund. Salg skal som udgangspunkt ske til højestbydende, eventuelt efter gennemført overbudsrunde. Stk. 2. Institutionen kan acceptere det højeste tilbud uden forelæggelse for bevillingsmyndighederne, hvis handelsvilkårene er godkendt af SKAT, jf. stk. 3, og hvis salgssummen omregnet til kontantsum ikke overstiger 5 mill. kr. For statslige ejendomsvirksomheder, Forsvarsministeriet og Skov- og Naturstyrelsen er beløbsgrænsen 60 mill.kr. Stk. 3. Kan handelsvilkårene ikke godkendes af SKAT, skal institutionen søge at opnå et fordelagtigere tilbud gennem anvendelse af ejendomsmægler eller anden person, der efter § 8 i lov om omsætning af fast ejendom er berettiget til at udøve ejendomsformidlingsvirksomhed, eller der kan ske salg efter forudgående tilslutning fra bevillingsmyndighederne, jf. § 12. Krav mod staten § 10. Institutionen skal påse, at det af udbudsmaterialet fremgår, at ingen tilbudsgiver kan rejse noget krav mod staten, hvis institutionen opgiver at videreføre salgsforhandlingerne, eller hvis institutionens indstilling om ejendomssalg ikke tiltrædes, jf. dog § 8, stk. 4. Undtagelser § 11. Cirkulæret gælder ikke for overdragelse af ejendomme fra en statsinstitution til en anden statsinstitution. Herom er der fastsat særlige regler i budgetvejledningen. Stk. 2. Cirkulæret gælder heller ikke ved indskud af ejendomme i Statens Ejendomsselskab A/S. § 12. Hvor vægtige grunde i øvrigt taler for, at offentligt udbud ikke finder sted, fremsættes anmodning herom af vedkommende ministerium over for Finansministeriet. Dette kan ske samtidig med, at Finansministeriet anmodes om tilslutning til forelæggelse af aktstykke for Finansudvalget. Finansministeriet tager herefter stilling til, om sagen kan forelægges Finansudvalget. Hvor dette findes tilstrækkeligt velbegrundet, skal det udtrykkeligt anføres i aktstykkets punkt b, at der ikke har været foretaget offentligt udbud. § 13. I særlige tilfælde vil cirkulærets procedurebestemmelser kunne fraviges. Ændringerne skal da tydeligt fremgå af udbudsmaterialet. Forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. § 14. Opmærksomheden henledes på reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om tilbagekaldelsesadgang og fortrydelsesret, når en ejendom hovedsagelig er bestemt for beboelse for køberen. § 15. Reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om tilstandsrapport og tilbud om ejerskifteforsikring kan anvendes af institutionen. 13 af 234 Ikrafttræden m.v. § 16. Cirkulæret træder i kraft den 1. februar 2010 og har virkning for ejendomssalg, der iværksættes fra og med denne dato. Stk. 2. Samtidig ophæves cirkulære nr. 158 af 13. december 2002 om salg af statens faste ejendomme. Finansministeriet, den 25. januar 2010 Claus Hjort Frederiksen / Mogens Pedersen 14 af 234 Bilag 2 Særlige salgsvilkår 15 af 234 Særlige salgsvilkår for Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses afhændelse af ejendommen matr.nr. 693, Christianshavns Kvarterer, København, beliggende William Wains Gade 18, 1432 København K. 1. Generelt: Ejendommen udbydes offentligt til salg på de i Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg af statens faste ejendomme anførte generelle vilkår. Dette cirkulære er vedlagt som bilag 1. Herudover udbydes ejendommen på nærværende særlige vilkår, som tilbudsgiver ved afgivelse af tilbud skal acceptere. 2. Beskrivelse af ejendommen: Nærværende udbud omfatter ejendommen matr.nr. 693, Christianshavns Kvarterer, København, med et grundareal på iht. tingbogen på 2691 m², samt de på grunden værende bygninger. 3. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste oplyser at: Ejendommen vil blive søgt afhændet til højstbydende. Staten er selvforsikret, hvorfor der ikke er tegnet forsikring af nogen art. Ansvaret for at ejendommen kan forsikres, er tilbudsgiver/købers. Det påhviler således tilbudsgiver/køber at tegne forsikring fra overtagelsesdagen. Ejendommen kan være helt eller delvist undtaget offentligvurdering, dette forhold ophører ved salg, hvorfor køber må påregne at betale ejendomsskat efter gældende regler. Accept af tilbud vedrørende salg kan kræve bevillingsmæssig godkendelse, herunder tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Tilbudsgiver må derfor påregne en vis acceptfrist. 4. Overtagelse: Ejendommen overtages af tilbudsgiver den første i måneden efter de bevilgende myndigheder har godkendt salget. Fra overtagelsesdagen henligger ejendommen for tilbudsgivers regning og risiko. Tilbudsgiver/køber overtager således samtlige drifts- og vedligeholdelsesudgifter fra det øjeblik, ejendommen overdrages til tilbudsgiver/køber, herunder betaling af skatter og afgifter m.v. Med overtagelsesdagen som skæringsdato udarbejdes sædvanlig refusionsopgørelse, hvis saldo berigtiges kontant. Ejendommen overtages fri for lejemål. 5. Købesummen: Købesummen skal erlægges kontant senest på overtagelsesdagen. 6. Ansvarsfraskrivelse: 16 af 234 Ejendommen overdrages uden ansvar for Forsvarsministeriet, således at tilbudsgiver/køber skal acceptere, at der ikke kan gøres mangelsindsigelse af nogen art gældende, hverken i form af erstatning, forholdsmæssigt afslag eller ved at hæve handlen. Forsvarsministeriets ansvarsfraskrivelse omfatter mangler, uanset om sådanne er synlige eller af skjult karakter, herunder bl.a. også eventuelle mangler af enhver art vedrørende ejendommens bundforhold samt forurening af grunden. Det påhviler tilbudsgiver/køber for egen regning og risiko at udarbejde eventuelle supplerende undersøgelser. 7. Øvrige vilkår: Ejendommen overdrages i den stand som den er og forefindes og som beset af tilbudsgiver/køber med de på grunden værende bygninger og anlæg med grund-, mur- og nagelfast tilbehør, herunder alle slags ledninger for så vidt de har tilhørt sælger, hegn, træer og andre beplantninger samt alt ejendommen rette tilliggende og tilhørende. Ejendommen overdrages fri for pantehæftelser og gæld, med de samme rettigheder og forpligtigelser, hvormed ejendommen har tilhørt Forsvarsministeriet, herunder tinglyste byrder og servitutter. I det omfang det er muligt, indtræder tilbudsgiver/køber i Forsvarsministeriets rettigheder og forpligtigelser overfor ejendommens forsyningsselskaber m.v. I forbindelse med overtagelsen, er køber forpligtiget til at indtræde i en vandlejekontrakt med Københavns Havn, samt sikre tinglysning af deklaration vedr. bolværket jf. bilag. De kan oplyses at der på ejendommen er etableret en transformatorstation, hvilket en ny ejer skal respektere. Tilbudsgiver/køber afholder alle omkostningerne til berigtigelse af handlen, herunder eventuelle udgifter til stempel og tinglysning af skøde. Tilbudsgiver/køber udarbejder skøde og refusionsopgørelse. Sælger har ikke mulighed for at aflevere originale bygningstegninger. Kopi af de tegninger, som Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste måtte være i besiddelse af, kan rekvireres mod betaling. Køber anviser det trykkeri, hvortil sælger for købers regning skal lade originaltegninger reproducere. Bygningstegninger afleveres til Rigsarkivet 6 måneder efter afhændelsen. Anmodning om kopi af tegninger skal derfor være sælger i hænde senest 6 måneder efter overdragelsen. Med hensyn til de i bilag 1 anførte generelle vilkår skal Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse særligt fremhæve at; - den tilbudsgiver, hvis tilbud indstilles til accept skal inden en uge efter institutionen har meddelt, at man vil indstille til accept stille sikkerhed for 10% af købesummen, - tilbudsgiverne er bundet af deres tilbud, indtil der er stillet sikkerhed, - den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept er bundet af sit bud indtil accept foreligger, - ingen tilbudsgiver kan rejse noget krav mod staten, hvis institutionen opgiver at videreføre salgsforhandlingerne, eller hvis institutionens indstilling om ejendomssalg ikke tiltrædes. Der kan forekomme afvigelser i de bygningsmæssige arealer i forhold til registreringen i BBR, hvorfor det det påhviler en ny ejer at foretage en evt. indberetning til kommunen. 8. Tilbud: 17 af 234 Tilbud afgives på den i dette materiale vedlagte tilbudsblanket og sendes eller overbringes i en lukket kuvert mærket ”Tilbud vedrørende William Wains Gade” til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Arsenalvej 55, 9800 Hjørring. Tilbud uden forbehold eller betingelser skal være Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste i hænde senest tirsdag d. 14. april 2015 kl. 12.00. Åbning af tilbuddene finder sted samme dag kl. 13.00, hvor der er adgang for tilbudsgivere til at overvære tilbudsåbningen. 18 af 234 Bilag 2a Deklaration vedr. bolværk samt udkast til kontrakt om vandleje 19 af 234 Matr. nr.: Anmelder: Beliggende: DEKLARATION (Bolværk m.m.) Undertegnede ejer af ejendommen matr. nr. _______________________, som vist med rød farve på vedhæftede plan, erklærer herved for os og efterfølgende ejere af ejendommen, at ville vedligeholde ejendommens bolværk, som vist med blå streg på planen, i overensstemmelse med reglerne i de Kgl. forordninger af 18. april 1744 og 20. august 1768. I følge disse forordninger påhviler det grundejerne, når de advares af havnemyndighederne, at holde ejendommens bolværk/skråningsbeskyttelse i stand og straks foretage, hvad der måtte udkræves, medmindre de vil lade Udviklingsselskabet By & Havn I/S foretage det på grundejernes bekostning. For sine eventuelle udlæg i denne anledning har Udviklingsselskabet By & Havn I/S pantsikkerhed i ejendommen, hvortil bolværket/kystsikringen hører, efter samme regler som for offentlige skatter og afgifter. Endvidere påhviler det grundejerne selv af lade opsætte redningsudstyr samt at sørge for vedligeholdelse heraf. Denne deklaration begæres tinglyst som servitutstiftende på ejendommen__________, alt af _________________, idet påtaleretten tilkommer Udviklingsselskabet By & Havn I/S, uden hvis samtykke deklarationen ikke kan aflyses. Med hensyn til de nu påhvilende servitutter og byrder henvises til ejendommens blad i tingbogen. København, den 20 af 234 dekvedlbolværk.lwp 21 af 234 VAL2006 Sagsnr.: Kontrakt nr.: Mellem undertegnede Udviklingsselskabet By & Havn I/S Nordre Toldbod 7 Postboks 2083 1013 København K. (i det følgende benævnt udlejer) og undertegnede _____________ _____________ _____________ (i det følgende benævnt lejer) er dags dato indgået nedenstående LEJEKONTRAKT VAND 22 af 234 VAL2006 INDHOLDSFORTEGNELSE §1 Det lejede ................................................................................................................................. 3 §2 Det lejedes anvendelse ............................................................................................................. 3 §3 Lejemålets ikrafttræden og opsigelse....................................................................................... 4 §4 Lejens størrelse, betaling og regulering ................................................................................... 4 §5 Depositum ................................................................................................................................ 5 §6 Skatter og afgifter..................................................................................................................... 5 §7 Fremleje ................................................................................................................................... 5 §8 Afståelse ................................................................................................................................... 5 §9 Forsikring ................................................................................................................................. 6 § 10 Misligholdelse .......................................................................................................................... 6 § 11 Fraflytning................................................................................................................................ 6 § 12 Særlige bestemmelser .............................................................................................................. 7 § 13 Tvister ...................................................................................................................................... 7 § 14 Bilag ......................................................................................................................................... 7 § 15 Underskrivelse ......................................................................................................................... 8 2 23 af 234 VAL2006 §1 Det lejede 1.1 Lejekontrakten omfatter __________ m2 vandareal, [og ret til at anvende det tilstødende bolværk, trapper, stenskråninger mv.] beliggende i __________ ________, ud for kaj nr. __________________ i Københavns havn (i det følgende benævnt ”det lejede”). Det lejede er vist med blå farve på bilag 1. 1.2 Det lejede overtages som det er og forefindes. Lejer er bekendt med vanddybderne inden for det lejede og må i lejeperioden ikke være årsag til, at disse reduceres. 1.3 Lejer skal – efter skriftligt varsel på mindst 2 måneder fra udlejer - efterkomme udlejers opfordring til at rydde det lejede og tåle, at lystbåden/lystbådene midlertidigt fjernes fra det lejede, i det omfang dette er nødvendigt for udlejers vedligeholdelse mv. af udlejers vandarealer, landarealer, bolværker, broer mv. Ved akut opstået behov for vedligeholdelsesarbejder må lejer tåle at rydde det lejede øjeblikkeligt. 1.4 Udlejer er forpligtet til at gennemføre sådan vedligeholdelse mv. med størst mulig hensyntagen til lejer. Lejer kan ikke gøre erstatningskrav gældende over for udlejer som følge af afbrydelser/ulemper i brugen af det lejede, som hidrører fra udlejers udførelse af vedligeholdelsesarbejder mv. Kan udlejer ikke anvise en midlertidig erstatningsplads indenfor Københavns havns grænser, vil lejen blive reduceret, således at der ikke betales leje i den periode, hvor det lejede ikke har været til lejers rådighed. §2 Det lejedes anvendelse 2.1 Det lejede må ikke anvendes til andet end henlæggelse af [lystbåden_____________________] [lystbåde] 2.2 Lystbåden/lystbådene skal mærkes med navn og hjemhavn således at lystbåden/lystbådene kan identificeres. Mærkning skal være synlig fra både land- og vandsiden. Såfremt båden/bådene er placeret på et vandareal, der administreres af en bådklub, skal dette fremgå af mærkningen. 2.3 Lystbåden/lystbådene må ikke gøres til genstand for bygningsmæssig udnyttelse, herunder beboelse, der ikke er af rent forbigående art. Tilsidesættelse af dette anses for væsentlig misligholdelse. 2.4 Lejer er i enhver henseende ansvarlig for, at lejers brug af det lejede ikke er i strid med offentlige forskrifter. Såfremt lejers brug kræver tilladelse fra offentlige myndigheder, eller der stilles ændrede/yderligere krav fra offentlige myndigheder, er lejer ansvarlig for, at sådanne krav opfyldes. Lejer skal uden ugrundet ophold underrette udlejer om sådanne krav og skal sende udlejer kopi af sådanne krav og tilladelser. 2.5 Lejer skal overholde det til enhver tid gældende standardreglement for overholdelse af orden i danske erhvervshavne, der er vedlagt som bilag 2, samt det til enhver tid gældende havnereglement for Københavns havn, der er vedlagt som bilag 3. 3 24 af 234 VAL2006 2.6 Brugen af det lejede må ikke give anledning til gener for den søværts trafik eller for de øvrige brugere af vandarealerne. 2.7 Der må på det lejede ikke udføres vedligeholdelsesarbejder på lystbåden/lystbådene, herfra dog undtaget mindre reparationer, hvis udførelse ikke er til gene for omgivelserne. 2.8 Lejers brug af det lejede må ikke genere omgivelserne med støj, røg, støv, ilde lugt, udseende eller på anden måde. 2.9 Lystbåden/lystbådene skal til enhver tid holdes sødygtige. 2.10 Lejer skal overholde de fartgrænser, der til enhver tid er gældende inden for havnens grænser. §3 Lejemålets ikrafttræden og opsigelse 3.1 Lejemålet træder i kraft den ___________________ og kan af begge parter til enhver tid opsiges med 3 måneders varsel til ophør den 1. i en måned. §4 Lejens størrelse, betaling og regulering 4.1 Den årlige leje er fastsat til _________kr./m2 eller i alt _____________kr. [Lejen er sammensat af: Vandarealleje Tilskud til drift af tilstødende bolværker, trapper, stenskråninger mv. I alt kr./m2 kr./m2 kr./m2 Tilskud til drift af bolværker mv. udgør 30% af den til enhver tid gældende vandarealleje.] 4.2 Lejen betales første gang den _____________, og betales kvartalsvis forud med ____________kr. den 2.1., 1.4., 1.7. og 1.10. 4.3 Lejen tillægges moms. 4.4 Lejen reguleres hver år den 1. januar med 3% af den til enhver tid gældende årsleje, første gang pr. 1. januar _________. 4.5 Er vandareallejen lavere end den vandarealleje, der betales for det lejemål, som udlejer senest har afsluttet om tilsvarende og tilsvarende beliggende vandarealer, kan udlejer forlange lejen forhøjet under hensyn hertil. Der ses herved bort fra enkelte lejeafgifter, som af bestemte grunde er fastsat særlig højt eller særlig lavt. Krav om lejefor- 4 25 af 234 VAL2006 højelse kan dog tidligst få virkning 4 år efter lejeforholdets begyndelse eller 4 år efter, at der sidst er trådt en lejeforhøjelse i kraft som følge af denne bestemmelse §5 Depositum 5.1 Ved lejekontraktens underskrift, dog senest den _____________ , indbetaler lejer til udlejer et depositum stort _____________ kr. svarende til 3 måneders leje. 5.2 Depositum tjener til sikkerhed for lejers opfyldelse af samtlige forpligtelser i henhold til lejekontrakten, herunder udgifter ved fraflytning, jf. § 11. 5.3 Depositum reguleres ved ændring af lejen, således at sikkerhedsstillelsen til enhver tid svarer til 3 måneders leje. [Størrelse af depositum skal svare til opsigelsesvarsel.] 5.4 Depositum forrentes ikke og tilbagebetales, når lejer har opfyldt sine forpligtelser i forbindelse med lejemålets ophør. 5.5 Depositum tillægges moms. §6 Skatter og afgifter 6.1 Lejer skal foruden leje og depositum betale de skatter og afgifter, som er eller måtte blive pålagt det lejede. 6.2 Skatter og afgifter tillægges moms. §7 Fremleje 7.1 [Enkeltliggere: Lejer har ikke ret til at fremleje eller på anden måde overlade brugsretten til det lejede eller de derpå etablerede indretninger, helt eller delvist og mod eller uden betaling, til andre.] 7.1 [Udlejning til klubber: Lejer har ret til at fremleje det lejede til tredjemand med henblik på placering af lystbåde. Lejer er ansvarlig for tredjemands brug af det lejede, og skal sørge for, at lejevilkår og bestemmelser i henhold til denne lejekontrakt bliver overholdt af tredjemand. Lejer er forpligtet til at gøre tredjemand bekendt med denne lejekontrakt inkl. bilag. Lejer skal til enhver tid føre en fortegnelse over de lystbåde, som har fast plads på det lejede og aktuelle kontaktoplysninger til ejerne af disse lystbåde.] §8 Afståelse 8.1 Lejer har ikke ret til at afstå det lejede. 5 26 af 234 VAL2006 §9 Forsikring 9.1 [Enkeltligger: Lejer er til enhver tid forpligtet til at holde sig behørigt forsikret, således at forsikringen dækker alle tredjemands, herunder udlejers, udgifter i forbindelse med lystbådens brand, havari, løsrivelse, forurening mv., for så vidt ansvaret for dette kan pålægges lejer. Endvidere skal forsikringen dække alle udlejers udgifter til bortslæbning, hævning, sikring mod forurening mv. i forbindelse med ovenstående. Lejer skal til enhver tid kunne forevise gyldig kvittering på denne forsikring.] 9.1 [Klub: Lejer er til enhver tid forpligtet til enten at holde lystbåden/lystbådene behørigt forsikret eller sikre, at fremlejetagerne holder lystbåden/lystbådene forsikret, således at forsikringen dækker alle tredje mands, herunder udlejers, udgifter i forbindelse med lystbåden/lystbådenes brand, havari, løsrivelse, forurening mv., for så vidt ansvaret for dette kan pålægges lejer eller dennes fremlejetager Endvidere skal forsikringen dække alle udlejers udgifter til bortslæbning, hævning, sikring mod forurening mv. i forbindelse med ovenstående. Ved fremleje er lejer forpligtet til at sikre sig, at fremlejetager er behørigt forsikret.] 9.2 Tilsidesættelse af forsikringspligten anses for væsentlig misligholdelse. § 10 Misligholdelse 10.1 Betales leje, depositum, regulering af depositum mv. ikke i rette tid, opkræver udlejer et gebyr på p.t. 139,00 kr. + 2 % af det skyldige beløb udover 1.000,00 kr. Gebyret er pligtig pengeydelse i lejeforholdet. 10.2 Berigtiges restance af leje eller de øvrige nævnte udgiftsarter ikke senest 3 hverdage efter, at skriftligt påkrav er kommet frem til lejer, eller overtræder lejer i anden henseende kontraktvilkårene væsentligt, kan udlejer straks og uden hensyn til opsigelsesfristen i § 3 ophæve lejekontrakten. 10.3 Hvis udlejer ophæver lejemålet, skal lejer straks fraflytte og rydde det lejede, jf. § 11, og betale leje mv. for tiden, indtil lejer kunne fraflytte med kontraktmæssigt varsel, jf. § 3. Lejer skal endvidere erstatte udlejer ethvert tab, herunder omkostningerne ved lejers udsættelse af det lejede samt omkostninger vedrørende lejers rydningsforpligtelse, jf. § 11. § 11 Fraflytning 11.1 Ved lejemålets ophør skal lystbåden/lystbådene og alle faste indretninger fjernes af lejer uden ansvar eller omkostning for udlejer. Pæle skal trækkes op, med mindre der aftales andet med udlejer. 6 27 af 234 VAL2006 11.2 Forsømmer lejer at rydde det lejede, eller aflevere det lejede i samme stand som det lejede blev modtaget ved lejemålets ikrafttræden, kan udlejer lade rydnings- og/eller istandsættelsesarbejdet udføre for lejers regning eller kræve kontant betaling for de udgifter, der må forventes at medgå hertil. 11.3 Endvidere kan udlejer kræve betaling af ydelser i henhold til lejekontrakten for den periode, der faktisk medgår, eller må forventes at medgå, til rydning af det lejede. § 12 Særlige bestemmelser 12.1 Til det lejede hører ingen særskilt ret til at benytte kajarealer, veje eller andre tilstødende arealer til parkering, oplægning af materialer eller andet. 12.2 I tilfælde af adresseændring påhviler det lejer straks at underrette udlejer skriftligt herom. Alle meddelelser, herunder påkrav vedrørende betaling af skyldige ydelser, kan gyldigt stiles til den adresse, lejer senest har opgivet til udlejer. 12.3 Udlejer skal til enhver tid have adgang til det lejede. 12.4 Lejer er ansvarlig for enhver form for forurening, som følge af lejers aktiviteter på og ved det lejede efter lejemålets ikrafttræden. 12.5 Udlejer forestår renhold af det lejede så vidt muligt og efter behov. 12.6 Udlejer er ikke pligtig til at opretholde samme vanddybder som ved indgåelse af lejemålet. 12.7 Lejer må ikke udlede spildevand eller andet affald i havnen. 12.8 Lejer må tåle, at broerne i Københavns havn i fremtiden ikke bevares som oplukkelige. Såfremt broerne bevares som oplukkelige, vil lejer evt. efter aftale med udlejer eller broens ejer og eventuelt mod særskilt betaling kunne få brooplukning. 12.9 Lejer har ikke krav på isbrydning og kan ikke gøre erstatningsansvar gældende overfor udlejer for skade opstået som følge af isbrydning/manglende isbrydning. § 13 Tvister 13.1 Enhver tvist mellem Parterne vedrørende lejekontrakten skal søges løst ved forhandling. Såfremt det ikke er muligt at opnå forhandlingsmæssig løsning, kan hver af Parterne indbringe tvisten for Københavns Byret. § 14 Bilag 7 28 af 234 VAL2006 14.1 Lejer bekræfter ved underskrivelsen af lejekontrakten at have modtaget og gennemgået en kopi af følgende bilag, der er en integreret del af lejekontrakten: Bilag l Bilag 2 Bilag 3 Kontraktplan. Standardreglement for overholdelse af orden i danske erhvervshavne. Havnereglement for Københavns havn. 14.2 Indtil såvel udlejers som lejers underskrift på denne lejekontrakt foreligger, er den at betragte som et tilbud, som bortfalder, hvis skriftlig accept ikke foreligger senest den ___________ § 15 Underskrivelse 15.1 Lejekontrakten udarbejdes i et eksemplar, der underskrives af Parterne. Den originale lejekontrakt opbevares hos udlejer og lejer modtager et eksemplar i kopi. København, den ______________ Som udlejer: Som lejer _____________________________ Udviklingsselskabet By & Havn I/S _____________________________ Underskrift ___________________ [Cpr.nr.] [Cvr.nr.] 8 29 af 234 30 af 234 31 af 234 Bilag 3 Oversigts- og Matrikelkort 32 af 234 FKO-2666 - Lynetten Oversigtskort ± 654 Signaturforklaring: Matrikel Etablissementer 432 Målforhold: 0 5 1:500 10 20 30 40 Meter33 af 234 Udgivet med Kort & Matrikelstyrelsens tilladelse Ortofoto: DDO®, ©COWI FBE-MMS21, 04.02.2013 Bilag 3a Ejendoms- og brugsplan 34 af 234 35 af 234 36 af 234 37 af 234 38 af 234 39 af 234 40 af 234 41 af 234 42 af 234 43 af 234 44 af 234 45 af 234 46 af 234 47 af 234 48 af 234 49 af 234 50 af 234 51 af 234 52 af 234 53 af 234 54 af 234 55 af 234 56 af 234 57 af 234 58 af 234 59 af 234 60 af 234 61 af 234 62 af 234 63 af 234 64 af 234 65 af 234 66 af 234 67 af 234 68 af 234 Bilag 3b Plangrundlag 69 af 234 KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 209 Bygge- og Teknikforvaltningen • Plan & Arkitektur „Refshaleøen“ Christianshavn Fastlægger anvendelsen m.v. KONGSBAK INFORMATIK Skibsværft m.v. November 1992 70 af 234 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I LOKALPLAN NR. 209 I Lokalplan for et omrtide begrænset af Yderhavnen/Nordre Refshale- I op til bassin/Lynettehavnen, Renseanlæg Lynetten, en linie i 12,5 m fra Refshalevejs nordside, fremtidigt deponiomrtide sst for Renseanlæg I Lynetten, 0resund, Osthavnen, del af Margretheholm, Qvinti Lynette og I Refshalevej. I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 71 af 234 Kobenhavns Kommune Lokalplan nr. 209 Lokalplan for et omriide begraenset af Yderhavnenmordre Refshalebassin/Lynettehavnen, Renseanlaeg Lynetten, en liniei op til 12,s m fra Refshalevejs nordside, fremtidigt deponiomriide Øst for Renseanlaeg Lynetten, Øresund, Østhavnen, del af Margretheholm, Qvinti Lynette og Refshalevej. I henhold til lov omkommuneplanlaegning (IovbekendtgØrelse nr. 9 18 af 22. december1989) fastsaettes hervedfglgendebestemmelserfor omriidet. opretholde bevaringsvaerdig bebyggelse, muliggore nedrivningaf den Øvrige erhvervsbebyggelse, at fastlzgge etomriide nord for Margretheholm og et omriide ved Lynetten (Lynettefortet)til rekreative formiil, herunder IystbAdehavne, samt muliggØre, at der pA Lynetten kan etableres f.eks. museum og lignende, at fastlæggesammenhaengende,offentligt tilgaengelige promenader langs Yderhavnen m.v. og at overfore alle landzonearealer og opfyldte arealer til byzone. at at 9 1. Formål Formiilet med lokalplanen er, fastlaegge den Østlige del af Refshaleoen samt fornØdne opfyldninger i Østhavnen til skibsvzrft, motorfabrik m.v. og derved skabe mulighedforombygningogudvidelse af eksisterende skibsvaerft, at sikre, at det nordlige areal til opfyldning inden detovergiir til skibsvaerft - anvendes til deponi for havneslam og/eller- i det omfang udbygning af eksisterende skibsvaerft ngdvendigggr dette - andet anvendeligt materiale, at muliggØre placering af flydedok i 0sthavnen samt opstilling af krananlaeg i op til ca. 150 m’s hojde til brug både pii landarealer og i havnen, at sikre mulighed for omlaegning af Refshalevej, at iibne mulighed foren eventuel gennemforelse afden i kommuneplanen omtaltetunnel under havnelobet med forbindelse til Gittervej, at fastlaegge et ca. 25 ha stort areal mod Yderhavnen til erhvervsformiil, herunder mindst halvdelen af det mulige etageareal til serviceerhverv. Den nzrrnere fordelingaf etagearealet til service- og produktionsvirksomhed m.v. vil vaere betinget af afklaring af miljfl- og trafikforhold, samt tilvcjebringelseaf supplerende lokalplan, $ 2 . Område at Stk. l . LokalplanomrAdet afgraenses som vist p2 vedlagte tegning nr. 26.397 og omfatter ejendommene matr.nr.ne 416, 432, 507, 509, 5 13, S 17,535,539,54 1,542,548,549,550,55 1, S S 2 og S53ChristianshavnsKvarter, KØbenhavn, umatr.kajarealibid. ved Yderhavnen,umatr. arealeribid.vedLynettehavnen,umatr.areal ibid. ved Renseanlaeg Lynetten, umatr. arealer ibid. ved Margretheholms Havn, et12,5 m bredt vandareal langs Refshalevejs nordside, et vandareal (ca.4 ha) beliggende modØst i forlaengelse af et fremtidigt deponiområde Øst for Renseank g Lynetten, et vandareal (ca. 2 ha) i (dsthavnen (Margretheholms Havn) afgraenset af en til den Østlige graense afejendommen matr.nr. 550ibid. parallel linie (ca.135 m) i en afstandaf 45 m vest herfor, en linie(ca.175m)vinkelretp2forannaevnte linie og en linie vinkelret piiden nordØstlige mole ved lystbddehavnen, og vandarealerne inden fornedennzvnte omriide III samtalle parceller, der efter den1. januar I992 udstykkes inden for omrAdet. Stk. 2. Lokalplanomriidet opdeles i omriider- ne I, II, III og IV, som vist pii tegning nr. 26.397. l 72 af 234 Den pii tegningen viste grznse mellem omriide I og omriide II er principiel og kan tillades zndret i overensstemmelse med skibsvaerftets faktiske arealbehov. erhverv. Den nzrmere fastlaeggelse af anvendelsen sker i supplerendelokalplan, og vil vzre betinget af en afklaring af trafikale og miljgmzssige forhold. Stk. 3. For omrdde ttt og /V galder: a) Omriiderne fastlaegges til rekreative formiil, siisom lystbiidehavne og dertil horende funktiAlle landzonearealer inden for lokalplanomoner, f.eks. klubhuse, administration, cafeterier riidet, inklusive tekniske anlaeg pii vandarealer, og lignende. overferres til byzone. Arealerne overfores dog b) Omriiderne mii ikke normalt benyttes til overfØrst til byzone, i det omfang de er opfyldt eller natning. torlaegges. c) Inden for område III kan endvidere etableres mindre biidevaerfter og butikker med naturlig tilknytning til 1ystbAdehavnen. 6 4. Anvendelse d) Inden for område IV kan endvidere etableres museer og lignende. Stk. l . For omr-dde t galder. Omriidet fastlzgges til skibsvzrft, motorfa0 5. Vejforhold, byggelinier og bolvaerker brik og lignende industrielleanlaeg, som produktionsmzssigt har relation til skibsfart samt Stk. l . Der forudsaettes efter Magistratens naerderaf afledte produktioner med tilhgrende mere godkendelse udlagt en 20 m bred ve.j fra administration m.v. Refshalevejs sydlige indfgring i lokalplanomrildet Den medkrydsskraveringpåtegningnr. til Renseanlzg Lynetten,i princippet somvist med 26.398 viste del af omriide I fastlaegges despriksignaturpii tegningnr. 26.398, med tilhgrende uden til deponi for havneslam og lignende, 5 m hjØrneafskzringer. jfr. 8 6. Der lorudszttesefter Magistratens nzrmere I vandarealet i (asthavnen, ud for den Østlige godkendelse udlagt en 12,5 m bred vej mellem del af eksisterende skibsvaerft, kan anlaegges Refshalevej og lokalplanomriidets graense mod flydedok ca. i 320 m’s Izngdei tilknytning til Renseanlaeg Lynetten, i princippet som vist med skibsvaerftet. Inden foromriidet kan opstilles priksignatur p3 tegning nr. 26.398. kraner og lignende. d) Inden foromriidet kan etableres virksomhed, Stk. 2. De pA tegning nr. 26.397 med priksignahvortil der af hensyn til forebyggelse af fortur viste arealer af Refshalevej og af unavngivet urening stilles saerlige beliggenhedskrav. vej(matr.nr. 552 ChristianshavnsKvarter, KØe) Magistraten kan tillade, at der opfØres eller benhavn) kannedlaegges som vej,n& betingelserindrettesbebyggelse til offentlige formill, ne herfor er opfyldt, herunderudlaeg af de i stk. 1 der af Magistraten anses for forenelige med naevnte veje. beliggenheden i heromhandledeerhvervsomriide. Stk. 3. Eksisterende vejlinier i Øvrigt opretholdes. Stk. 2. For område I I gadder: Omriidet fastlaegges til erhvervsformAl. Mindst Stk. 4. Der fastlaegges en bebyggelsesregulehalvdelen af det mulige etageareal skal anvenrende byggeliniei omriide III, som vist pA tegning des til serviceerverv,såsomadministration, nr. 26.398. liberale erhverv og lignende. Det Øvrige etagearealkananvendes til blandeterhverv, såsom lettere industri-,vzrksteds-, transport-, enStk. 5. De eksisterende bolvzrkers placering i gros-, lager- og oplagsvirksomhed samt service- omriide II og IV opretholdes. 0 3. Zonestatus 2 73 af 234 0 6. Opfyldning m.v. Stk. 2. For område II gcelder: a) OpfØrelse af bebyggelse inden for omriidet, bortset fra skure samt mindre bygninger og De p i tegning nr. 26.397 med Aben priksignaturangivnevandarealerkanopfyldes til kote anlaeg m.v. forudsaetter forudgiiende tilveje+ 2,5 i henhold til KØbenhavns Kommunes nivelbringelse af supplerende lokalplan. lementssystem. Det nordlige omriide, der erfastb) Bebyggelsesprocenten rnii ikke overstige1 10. lagt til bl.a. deponi for havneslam, kan efter Ma- c) Bebyggelseforserviceerhverv forudsaettes gistratens narmere tilladelse opfyldes med andet i relation til lokaliseretmodhavnefronten anvendeligt materiale,i den udstraekning udbygpromenader. ning af eksisterende skibsvaerft nodvendigggr d) Bebyggelse for produktionsvirksomhed m.v. det. forudsaettes lokaliseret i graenseomriderne mod underomriderne I og IV. 9 7. Bebyggelsens omfang og placering Stk.1. For område I gcelder: a) Bebyggelsesprocenten m4 ikke overstige 1 10. b) Bebyggelsensrumfang mii ikkeoverstige 6,O m3/m2 grundareal. c)Bebyggelseskalopforesindenfordet pi tegning nr. 26.398 angivne byggefelt. d) Bebyggelsens hØjde m4 ikke overstige24 m. I forbindelse med skibsproduktion mA der, hvor produktionstekniskeog lignende hensyn gØr det pAkraevet, efter Magistratens narmere godkendelse opfgres enkelte bygninger, sisom skibsbygningshaller, dokoverdaekninger, vendetime og lignende i indtil 40 m’shØjde. Bebyggelsens hgjdernii ikke overstige afstanden til modstiiende vejlinie. Bebyggelsens hgjde rnii ikke overstige 4 m+ afstanden til naboskel. Bebyggelse kan tillades opfØrt i mindre afstand end 2,5 m fra naboskel. Bebyggelsens hØjde m&ikke overstige afstanden til anden bebyggelse p4 samme grund. Bestemmelsen kan lempes under forudsaetning af,at opholds- og arbejdsrum opnir efter Magistratens skØn tilfredstillende lysforhold. Bebyggelsen og tekniske anlaeg skalefter Magistratens naennere godkendelse placeres og udformes under hensyntagen til den eksisterende bebyggelseog omgivelserne i Øvrigt, sAledes at der opniis en tilfredsstillende arkitektonisk fremtraeden. Kranankg kan tillades i op til ca. 150 m’s hØjde. Stk. 3. For område III ga?lder: Vest for den fastlagte bebyggelsesregulerende byggelinie, jfr. 6 5 , stk. 4, rnii der ikke opfgres bygninger eller anlaeg, inden den naermere liniefgring af en eventuel tunnel under havnelgbet er afklaret. Stk. 4 . For område IV gcelder: Opforelse af nybyggeri forudsaetter tilvejebringelse af supplerende lokalplan. 0 8. Bebyggelsens ydre fremtræden Stk. 1 . Bygningers og anlaegs placering, udformning, materialer, farveog Øvrige ydre fremtraeden skal vaere samstemmende med omgivelserne og omridets karakter, siledes at der efter Magistratens skØn opniis enarkitektonisk tilfredsstillende fremtraeden, set siivel fra land som frasgsiden, og eksisterendebebyggelse m i i naevnte henseender ikke zndres uden Magistratens tilladelse. Stk. 2. Ingen form for skiltning og reklamering m8 finde sted uden Magistratens godkendelse. Belysning af dele af bygninger og anlaeg, der overstiger 24 m,skal godkendes af Magistraten. Stk. 3. Ibrugtagning af bebyggelse kan efter Magistratens naermere bestemmelse betinges af etablering af faellesantenneanlaeg -hvis placering og udformning skal godkendes af Magistraten eller af tilslutning til et godkendtfaellesantenneanlaeg. 3 74 af 234 3 9. Bevaring af bebyggelse De på tegningnr. 26.398 viste bevaringsvaerdige bygninger rnii ikke nedrives, ombygges eller p i anden mide aendres uden Magistratenssaerlige tilladelse. 6 10. Foranstaltninger mod forureningsgener"' Bebyggelse og fasteanlaeg i Øvrigt samt oplag skal efter Magistratens naermere godkendelse i overensstemmelsemedmiljomyndighedernes krav, placeres, udfØres og indrettes, siiledes at brugere og omgivelser i fomodent omfang beskyttes mod forurening og andre ulemper. 8 11. Kollektiv varmeforsyning Bebyggelse rnii ikke uden Magistratens tilladelse tages i brug, for bebyggelsen er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlzg efterMagistratens anvisning. 8 12. Ledninger Der forudszttes tinglyst fomodne deklarationer vedrorende sikring m.v. af ledninger og lignende. 6 13. Ubebyggede arealer Stk. l . For omride I gRlder: a) Friarealet (ekskl. parkerings-, tilk~rsels-og oplagsareal) skal vaereaf stgrrelsesordenen 5 pct. af etagearealet. Friarealet skal anlaegges efter Magistratens niermere godkendelse, og der skal efter Magistratens naermere bestemmelse indrettes opholdsarealer for de beskaeftigede. b) Parkeringsdaekningen skalnormalt vzre af storrelsesordenen 1 parkeringspladspr. 1O0 m' etageareal. c) Oplag uden for bygningsanlaeg rnii ikke uden Magistratens tilladelse etableres med en hojde, der overstiger4 m. d) Omriidets afgraensning mod vandarealer skal, hvor der ikke ankgges kajer, ske i form af stensaetning, der svarer til den eksisterende afslutning mod vandet p i Refshaleoen i Øvrigt. e) Etablering af afskaermende foranstaltninger ved midlertidigellerendeligafslutning af opfyldning skal,siivel for at forebygge forureningsgenersom af zstetiskehensyn,ske i form af tildzkning med muld og beplantning eller befaestelse. Mod naboskel skal etableres hegn eller lignende afskzrmning efter Magistratens nærmere godkendelse. f) Langs omridets graense mod omride III fastlaegges et 5 m bredt areal som beplantet afskzrmningsbaelte medbl.a. hØje trzer. Magistraten kan tillade,at beplantningsbaeltet placeres i omriide III mod omriide I, siifremt skibsvaerftets tekniskearealbehov nodvendigg@-det. Stk. 2. For omride II og IV gElder: a) LangshavnefrontenmodYderhavnenskal der, i en breddeaf 8 m regnetfra indersiden af bolvaerkshammerens forkant,anlzgges en sammenhaengende, offentligttilgaengelig promenade med forbindelse til de omgivende omriider. Promenadens udformningskal med hensyn til befzstelse, belysning m.v. ske efter Magistratens naermere anvisning. Bolvzrkerne og promenadearealerne rnii kun benyttespii *) Opmmksomheden skal henledes p i , at lokalplanomriidet omfatter tidligere erhvervsgrunde, hvor man har erfaring for, at forurening af undergrunden kan have fundet sted. I henhold til 19 i lov nr. 420 af 13. juni 1990 om affaldsdepoter skal enhver ejer eller bruger af en ejendom, derpii denne opdageret affaldsdepot elleren forurening af jorden, underrettc kommunalbestyrelsen (MiljØkontrollen ) herom. 1 henhold til samme lovs Q 20 skal arbejdet standses, sifremt der under et bygge- eller jordarbejdekonstateres et affaldsdepot elleren forurening af jorden, og arbejdet kan fØrst genoptages, n& omridet frigives af kommunen (bekendtgorelse nr. 582 af 13. august 1990). Forpligtelsen til at standse et bygge- eller jordarbejde piihviler ejeren af den pigddende ejendom og den, som er ansvarlig for det piigzldende arbejde. 4 75 af 234 enmåde,derefter Magistratensskgn er i overensstemmelse med lokalplanens formål. Placering og udformning af belysning på fzrdselsarealerne skal godkendes af Magistraten. Traeer skal bevares i videst muligt omfang. Parkeringsdzkningen skal vzre af storrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 100 m’ etageareal. Etablering af marina/lystbådehavn og lignende samthenlaegning af permanent karakter af skibe ved bolvaerkerne krzver Magistratens godkendelse, og Magistratenkan i den forbindelsestille krav til friarealernesindretning, parkering m.v. For områdeIV gzlder endvidere, at arealerne ikke mii benyttes til biideoplaeg. Stk. 3. For. omrdde III gElder: Området kan benyttes til bådeoplzg oglignende. Parkeringsdzkningen skal vzre af storrelsesordenen I parkeringsplads pr. 100 m* etageareal. I vandarealerne i tilknytning til lystbådehavnen må der efter Magistratens nzrmere godkendelse anlzgges biidebroer med ngdvendige tekniske anlaeg. 6 14. Tilladelser i henhold til anden lovgivning Uanset foranstiiende må der ikke: a) foretages opfyldning eller etableres faste anl z g m.v. påsgterritoriet,for der er opnået tilladelse hertil fraTrafikministeriet somfØlge af Statens hojhedsret over sgterritoriet, b) placeres skibe, etableres tekniske anlaeg, opfgres bygninger m.v. i en hgjde, som overstiger 5 m i området ost forden pii tegning nr. 26.397 angivne gramse for Trekroner Fyrs sydlige vinkel mod Nordre Rose Fyr, der fgr er opnået tilladelse fra Farvandsvzsenet, opstilles kraner eller opfores andreanlaeg i en hojde af 100 m eller mere, for det er anmeldt og godkendt af Statens Luftfartsvzsen. Godkendelsen kan betinges af, at hindringen afmaerkes, eller dens hgjde nedszttes, og at udgiften herved afholdes af ejeren eller brugeren, jfr. lov om luftfart 5 67 A, d) foretagesarbejder i forhold til Christiansaf naturfredhavns Voldgrav, der er omfattet ningslovens 5 47 a ( I S0 m sobeskyttelseslinie), for fredningsmyndighederne meddeler tilladelser hertil eller zndrer grznsen, foretages zndringer i omriide IV (ForsvarsanIxgget Lynetten), der er omfattet af naturfredningslovens 0 48, uden fredningsmyndighedernes tilladelse, foretages arbejdei forhold til jordfaste fortidsminder på Nyholm,QvintiLynette,Christianshavns Voldanlaeg samt Lynetten (Lynettefortet),dereromfattet af naturfredningslovens pj 53 ( 1 O0 m fortidsminde beskyttelseslinie), fgrfredningsnzvnet meddeler tilladelse hertil eller aendrer graensen, foretages arbejder i forhold til undersgiske fortidsminder, der er omfattet af naturfredningslovens 3 49 (jordfaste fortidsminder på havbunden),forfredningsmyndighederne meddeler tilladelse hertil, deponeres tungmetalforurenet havneslam, for der er opnået de forngdne tilladelser hertil fra miljflmyndighederne, og opfores bebyggelsepii eller foretageszndringer i anvendelsen af ejendommene matr.nr.ne 416,507,509,513,517,535,539,541,542, 548,549,del af 550, 551, 552og 553 ChristianshavnsKvarter,Kobenhavn,og umatr. arealibid.(Margretheholm),der er registreret som affaldsdepot, medmindre depotet frigives af kommunen eller udgår af registeret over affaldsdepoter,jfr. $5 17 og I X i lov nr. 420 af 13.juni I990om affaldsdepoter og pj l i bekendtggrelse nr. 582 af 13. august 1990. Q 15. Matrikulære forhold Efterhånden som forholdene ggrdet påkrzvet, må der, i overensstemmelse med lovgivningens regler, foretages sådanne omlzgninger af ejendomsgrznser og andre foranstaltninger, som efter Magistratens skgn må anses for nodvendige til gennemforelse af en hensigtsmzssig ordning af bebyggelsesforholdene m.v. 5 76 af 234 ser, som ikke vil vaere i strid med principperne i planen. 9 16. Eksisterende forhold Lokalplanens bestemmelser skal ikkevaere til hinder for bibeholdelse af den eksisterende bebyggelse og dennesudnyttelse, forudsat at såvel denne bebyggelse som udnyttelsen ikke strider mod de i givne byggetilladelser tagne forbehold og i Øvrigt er lovlig. 6 17. Påtaleret KØbenhavns Magistrat har pikaleret for overtraedelse af bestemmelserne i naervaerende lokalplan. 9 19. Ophævelse af lokalplanbestemmelser og servitutbortfald Stk. 1. a) Lokalplan nr. I77 ophaeves, for s i vidt angår heromhandlede lokalplanområde. b) Lokalplan nr. 189 ophaeves, for SA vidt angAr heromhandlede lokalplanområde. Stk. 2. Bestemmelseombygningsafstand i deklaration tinglyst den 11. juli 1955 på matr.nr. S39 Christianshavns Kvarter, Kgbenhavn, ophzves. Q 18. Dispensationer Den Samlede Magistratkan indrØmme siidanne dispensationer fra lokalplanens bestemmel- Naervzrendelokalplanmedindhaeftedeplanernr.ne26.397 og 26.398ervedtagetaf Borgerrepraesentationen i modet den 18. juni 1992 og endeligt bekendtgjort den 18. september 1992. KØhenhavns Magistrat, Overborgmesterens Afdeling, den 18. november 1992. p.0.v. Per Krogh / Klavs Bjerring fuldmaegtig KØBENHAVNS BYRET Indfort den 18/1 l - 1992 lyst under nr. 85447-62 Gudrun Bruun Pedersen 6 77 af 234 OMRADEINDDELING 1-1 mi -..-.. -.. VESTLIGE AFGRÆNSNINGAF GRÆNSE FOR LOKALPLANOMRADE SEJLRENDEN VED KONGEDYET AREAL,DER OVERFBRES FR.A LANDZONE TIL BYZONE AREALDER OVERFBRES TIL BYZONE EFTER OPFYLDNING EMNE MAL LOKALPLAN REFSHALEBEN 1 :10.000 EJERLAV TEGN. DATO CHRISTIANSHAVNS KVT., KBBENHAVN JAN. 1992 OVERBORGMESTERENS AFDELING RADHUSET PD. 207 TEGN. NR. , 26.397 PLANDIREKTORATET 1599 KQBENHAVN V 78 af 234 JOUR. NR. r BEBYGGELSESPLAN M.V. - 1-m GRÆNSE FOR LOKALPLANOMRADE F ! ] AREAL, DER UDLÆGGES TIL VEJ +*-* BEBYGGELSESREGULERENDE BYGGELINIE BYGGEFELT JORDFAST FORTIDSMINDE 1-1 BEVARINGSVÆRDIGBEBYGGELSE DEPONIOMRADE OG BYGGEFELT MAL EMNE LQKALPLAN REFSHALEBEN JOUR. N R . 1: 10.000 EJERLAV DATO CHRISTIANSHAVNS,KVT.; K0BENHAVN OVERBORGMESTERENS AFDELING RADHUSET - JAN. 1992 2.6.398 - PLANDIREKTORATET 1599 KQBENHAVN V 79 af 234 PD. 207 TEGN. NR. TEGN. REFSHALEØEN tillæg 1 Forslag til lokalplantillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’ Borgerrepræsentationen har den 12. december 2013 vedtaget forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’. Lokalplanområdet ligger i bydelen Christianshavn. Offentlig høringsperiode fra den 2. maj til den 2. juli 2014 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’ 80 af 234 Københavns Kommune 1 Indhold Redegørelse for lokalplantillægget...................3 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’. 19 Lokalplantillæggets baggrund og formål......................... 3 Lokalplanområdet og kvarteret........................................ 3 Byggeønsker..................................................................... 7 Lokalplantillæggets indhold.......................................... 10 Miljøforhold....................................................................11 Kystnærhedszonen......................................................... 12 Vindmøller..................................................................... 12 § 1. Formål....................................................................... 19 § 2. Område..................................................................... 19 § 3. Anvendelse................................................................ 19 § 4. Vandarealer og zonestatus........................................ 20 § 5. Bebyggelsens omfang og placering........................... 21 § 6. Bebyggelsens ydre fremtræden................................ 21 § 7. Ubebyggede arealer og parkering.............................. 21 § 8. Forureningsgener..................................................... 22 § 9. Regnvand.................................................................. 23 § 10. Retsvirkninger........................................................ 23 § 11. Ophævelse af lokalplaner........................................ 23 Tegning nr. 1 – Lokalplanområdets afgrænsning.......... 24 Tegning nr. 2 – Anvendelse og husbåde......................... 25 Sammenhæng med anden p lanlægning og lovgivning ......................................................... 13 Overordnet planlægning................................................ 13 Kommuneplan 2011........................................................ 13 Kommuneplanens rammer............................................ 13 Overordnede strategier................................................... 15 Bydelsplan...................................................................... 15 Lokalplaner i kvarteret................................................... 15 Miljø i byggeri og anlæg................................................. 16 Regnvand....................................................................... 16 Hvad er en lokalplan?.................................... 34 Tilladelser efter anden lovgivning.................. 17 Praktiske oplysninger......................... Bagsiden Lokalplan........................................................................ 34 Lokalplanforslagets retsvirkninger................................ 34 Lokalplanens endelige retsvirkninger........................... 34 Affald...............................................................................17 Jord- og grundvandsforurening......................................17 Museumsloven............................................................... 18 Rottesikring................................................................... 18 Andre tilladelser i henhold til anden.............................. 18 lovgivning...................................................................... 18 Forside: Luftfoto af Refshaleøen set mod nordøst (JW Luftfoto, november 2012) 2 Københavns Kommune 81 af 234 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’ Redegørelse for lokalplantillægget Luftfoto af Refshaleøen set mod øst. Lokalplantillægsområdet er vist med en hvid linje. (JW Luftfoto, november 2012) Lokalplantillæggets baggrund og formål Formålet med lokalplantillægget er at skabe mulighed for en mere mangfoldig og fleksibel anvendelse af det gamle skibsværftsområde på Refshaleøen. I Kommuneplan 2011 er Refshaleøen udlagt som perspektivområde, hvilket betyder, at en byudvikling tidligst igangsættes efter 2023, og først når der bliver skabt bedre trafikale forbindelser og forbedrede miljøforhold. De europæiske byer har i et stort omfang omdannet tidligere industri- og havnearealer til moderne bykvarterer med boliger og serviceerhverv. Der henligger fortsat store ekstensivt udnyttede arealer i europas byer, og fremkomsten af midlertidige aktiviteter som et særligt fænomen i byudviklingen er i høj grad knyttet til overgangen fra industri- til videnssamfund. De midlertidige aktiviteter er først og fremmest vokset frem, dér hvor industrien har efterladt tomme bygninger og arealer og dernæst er de siden hen blevet en del af vækstlaget. I kommuneplanens perspektivområder kan tomme bygninger, omgivende ubebyggede arealer og vandarealer anvendes bredere end den umiddelbart fastlagte Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’ hovedanvendelse i områderne, uanset at områdernes fremtidige anvendelse ikke er fastlagt. Det betyder, at der er skabt mulighed for en bred og fleksibel anvendelse af Refshaleøen. Den hidtidige administration af Refshaleøen er siden skibsværftet lukkede i 1996 sket på baggrund af dispensationer, idet plangrundlaget var forældet. Som følge af planlovens begrænsede dispensationsmuligheder samt omfanget af dispensationer er det mest hensigtmæssigt at tilvejebringe en ny lokalplan i form af et tillæg til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’. Lokalplanområdet og kvarteret Refshaleøen omfatter en 118 ha stor ø med en omkreds på næsten 5 km. Øen omfatter det fredede fortidsminde Lynettefortet, Renseanlæg Lynetten, et mindre erhvervsområde omkring Lynettehavn, det tidligere skibsværft, opfyldte arealer og Margretheholm Havn. Lokalplantillægsområdet udgør område II i lokalplan nr. 209, hvor Refshaleøens Ejendomsselsskab ejer 50 ha og By & Havn 4 ha, mens Det Kongelige Teater har en enkelt bygning i området. 82 af 234 Københavns Kommune 3 Med kig til Kastellet Lodfoto af Refshaleøen fra 1954. Skibsværftet i de gode dage, hvor alle beddinger blev anvendt til skibsbygning. Få år senere blev vandarealerne mod øst opfyldt, og dermed indledtes en tid med nye skibstyper og nye produktionsmetoder. Refshaleøen er i dag et område i forandring, hvor man kan gå på arbejde, til koncert, nyde et gourmetmåltid, spille beachvolley, gå på galleri eller nyde udsigten til Langelinie og Frederiksstaden i industrielle omgivelser. Her ligger blandt andet det innovative værkstedsfællesskab Skabelonloftet. På Refshaleøens østlige del har Copenhagen Suborbitals til huse. Her bygges der rumraketter. Københavns Yacht Service har åbnet Danmarks første Yachtgarage på øen – en Indoor Marina til motorbåde efter amerikansk forbillede. Refshaleøen har billige arealer og lokaler, hvor alt det alternative kan ske. ”Skibsværftet” Skibsværftet Burmeister & Wain begyndte sin historie som maskinfabrikken på Christianshavn. I 1872 anlagde virksomheden et skibsværft på Refshaleøen, og her fortsatte produktionen indtil lukningen i 1996. Frem til 1930’erne voksede B&W til at være Danmarks største arbejdsplads med næsten 8.000 ansatte. Skibsbygningen var i mange år en af landets største valutaindtjeningskilder og dermed en hjørnesten i Danmarks udvikling som moderne industrination. 4 Københavns Kommune Bygningsproportionerne er store på Refshaleøen. Her mødes det gamle og det nye skibsværft med den gamle svejsehal til højre og sektionshallerne til venstre. I efterkrigstiden etablerede B&W sig som verdens førende leverandør af store containerskibe og ændrede produktionsmetoden, hvilket afspejler sig i bygningernes størrelse og karakter. På det tidspunkt gik man gradvis over til at bygge skibene i mindre dele, der til sidst blev samlet i store haller over beddingerne, det såkaldte sektionsbyggeri. I 70’erne og 80’erne blev konkurrencen hård, og som så mange andre sværindustrier i Europa måtte B&W gå i betalingsstandsning og lukke i 1996. Historien bag B&W’s storhed og fald trak spor langt ind i den danske finansverden. Skibsbygningshallerne De mest markante bygninger på værftsområdet er de to store sektionshaller med tilhørende byggedok fra slutningen af 1950’erne. Hallerne er 65 m høje, sammen byggede i længden og placeret let forskudt i forhold til hinanden. De fremstår med rå, nøgne og tillukkede faca der og med store åbninger i gavlen, der udnytter hele bygningens bredde og højde. Svejsehallen Ud for det nordre Refshalebassin ligger svejsehallen, en 124 m lang bygning med buet tag. Den er opført i 1942 og udvidet i 1946 og -51. I dag er der indrettet kulissefabrik for det Kongelige Teater, der med nærheden til Operaen på Holmen skaber en funktionel sammenhæng. 83 af 234 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’ Et kig mod vest fra den østligste del af Refshalevej med tørdokken i forgrunden og den 65 m høje sektionshal i baggrunden. I hallen til venstre er der planer om at etablere en BMX-bane. Københavns Yacht Service Indgangen til Refshaleøen Refshaleøen er mangfoldig. I stueetagen er der et autoophug og på første sal bl.a. en fotograf og en kunstner. Hovedlængen Den ældste del af værftet blev anlagt på den nordlige del af den oprindelige Refshaleø i 1872. Hovedbygningen var et meget stort trelænget anlæg i 79 fag opført i gule sten. Her var der indrettet magasiner og metal- og træ værksteder. Længerne er gennembrudte og bærer præg af en række tilføjelser og facadeændringer. Anlægget anvendes idag til flere funktioner: Madeleines Madteater, værksted, Galleri, busselskab, lager og i september 2012 åbnede nordeuropas største klatrehal. B&W – et kulturmiljø B&W på Refshaleøen afspejler en vigtig del af fortællingen om København som havne- og industriby, hvor B&W var blandt de store, toneangivende værfter i Danmark gennem 150 år. Kulturmiljøet er som sådan typisk for teknologiudviklingen med løbende tilpasning til nye produktionsformer og arbejdsprocesser. Her er mange spor fra områdets storhedstid: de ældste bolværker og kajanlæg, herunder tør- og flydedokkerne samt de resterende dele af ”Stållinjen”, der går fra havnesiden ned gennem skibsbyggerianlægget fra 1920, gennem skærehallerne til sektionshallerne og ned gennem kransporene og ud til tørdokken på det opfyldte areal. Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’ Lynettefortet Lynettefortet er det ældste område på Refshaleøen. Lynettens historie går helt tilbage til 1767. Anlægget havde forskellige opgaver helt frem til 1962, hvor det blev endeligt nedlagt som batteri. Lynetten tilhørte sø befæstningens inderste linje, og omkring den lille havn er der bygningsanlæg fra forsvarets tid og på den sydlige del virksomheder med tilknytning til det marine. Vindmøller og opfyldning Et større areal mod Øresund anvendes til slamdepot og på det yderste af øen mod Lynetteløbet er der opstillet 7 vindmøller. Møllerne kan udskiftes med op til 3 møller med højder på maksimalt 125 m. Renseanlægget ”Lynetten” Anlægget blev indviet i 1980. Siden er anlægget blevet væsentligt moderniseret og udbygget for at leve op til nutidens miljø- og kvalitetskrav. Kravene i Vandmiljøplanen fra 1987 til yderligere rensning for organisk stof samt rensning for kvælstof og fosfor gjorde det nødvendigt med en omfattende udbygning af rensninganlægget, som varede flere år. I 1997 blev det nye Renseanlæg Lynetten sat i drift. Ejerne består af 8 kommuner. Anlægget er tegnet af stadsarkitekten. 84 af 234 Københavns Kommune 5 Et kig mod Nyholm med mastekranen Kasernen på Lynettefortet Kraftværkshalvøen Den østlige del er domineret af de store tekniske anlæg Amagerværket og Amagerforbrændingen. Opførelsen af et nyt forbrændingsanlæg er igangsat og det forventes taget i brug 2018. Den store tagflade er tænkt anvendt til rekreative formål, herunder muligheden for at etablere en skibakke på taget. Trafik og forbindelser Refshaleøen er forbundet til den øvrige by via få forbindelser. Kløvermarksvej, Forlandet og Refshalevej er den primære forbindelse for biler, mens cykeltrafikken endvidere kan ske via Holmen. Den kollektive trafik består af linje 40 og havnebussen, der fik et stop på Refshaleøen i 2013. Refshalevej fungerer også som stiforbindelse, men i lokalplanerne for Holmen og Margretheholm er der langs vandarealerne planlagt stier, som kan videre føres til Refshaleøen. Margretheholm Margretheholm er en del af Holmen. I 1993 blev flåde stationen officielt nedlagt på Holmen. Det har skabt mulighed for en omdannelse af området til boliger. Tegnestuen Vandkunsten har tegnet den nye bebyggelse: En bebyggelse, som afspejler de store kontraster i området mellem den tunge industri og de markante grønne områder og Margretheholm Havn. ”Nyholm” og ”Quintus”-Bastionen Mod syd er Refshaleøen landfast med Amager via Refshalevej og Quintus Bastion. Adskildt af Krudtløbet ligger Nyholm med Batteriet Sixtus. Nyholm og den øvrige del af Holmen udgør det gamle orlogsvæft, og har herigennem en mangeårig tilknytning til skibsbygningen på Refshaleøen. I dag kan man genfinde noget af denne synergi i kunstskolerne på Holmen og i annekser og værksteder på Refshaleøen. Refshaleøen indgår ikke i det overordnede vejnet i og omkring København, der tager udgangspunkt i Fingerplanen, hvor motorveje og ringveje udgør det overordnede vejnet, men nord for København er der ingen forbindelse over havnen. Der er vedtaget en overordnet linjeføring for en havnetunnelforbindelse, som skal danne grundlaget for yderligere analyser. I denne indgår et tilslutningsanlæg på Refshaleøen. ”Den Blå Rute” er en planlagt rute i Københavns Havn for kajakroere og andre. Den forløber gennem Erdkehlgraven og herfra videre mod nord gennem Sømine graven og Krudtløbet til Refshaleøen. Refshaleøen set fra Kraftværkshalvøen 6 Københavns Kommune 85 af 234 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’ Særlige miljøforhold. Refshaleøen ligger i et område, hvor virksomheder med særlige krav til beliggenhed er lokaliseret. Det gælder virksomhederne: Renseanlæg Lynetten, Amagerværket og Amagerforbrænding. Renseanlægget medfører markante lugtgener, der omfatter store dele af øen og omkring Amagerværket er der en 500 m planlægningszone, mens Amagerforbrænding kun i et begrænset omfang påvirker Refshaleøen. Byggeønsker Refshaleøens Ejendomsselskab og By & Havn ønsker et mere robust plangrundlag. Refshaleøens Ejendomsselskab ønsker på sigt at igangsætte en byudvikling af ejendommen og ønsker i den forbindelse at benytte midlertidige anvendelser som en strategi for en langsigtet udvikling af ejendommen ved at åbne området op for københavnerne og tilføre området nyt liv og identitet. Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’ Madfestival på Refshaleøen Ud fra fire grundlæggende værdier om bæredygtighed, kreativitet, autenticitet og mangfoldighed er det ønsket, at københavnernes brug af og kendskab til området øges gennem et målrettet arbejde med midlertidige anven- 86 af 234 Københavns Kommune 7 delser, og at dette på sigt kan bidrage med en begyndende social og kulturel infrastruktur på området, den dag en byudvikling bliver besluttet og igangsat. Midlertidigheden reguleres på området gennem tidsbegrænsede lejekontrakter, og alle projekter igangsættes ud fra grundlæggende præmisser omkring midlertidighed, fleksibilitet og rentabilitet. På By & Havns ejendom, der er beliggende ud til Lynette havnen og Nordre Refshalebassin, er der en række mindre bygninger, foruden ubebyggede arealer, der ligger attraktivt i forhold til solretning og vandet. By & Havn ser oplagte muligheder for at benytte bygninger og udearealer til rekreative og kulturelle formål i kombination med nærhed til vandet. Erhverv og viden Ejendomsselskabet ønsker med et nyt plangrundlag at styrke forholdet til og aktiviteterne med uddannelses institutionerne på Holmen, hvor Kunstakademiets Arkitektskole og Filmskolen allerede i dag har afdelinger/ værksteder og Refshaleøen, og således udnytte synergi en mellem de kreative virksomheder og vidensinstitutionerne. Husbåde tænkes etableret på de vestvendte vandarealer Bebyggelse Ejendomsselskabet ønsker at åbne området og tilføre nyt liv og identitet, og som et af elementerne heri ønskes muligheder for etablering af boliger og butikker på øen. I overensstemmelse med Kommuneplan 2011 ønskes der mulighed for etablering af 50 boliger i tilknytning til erhverv, og disse skal kunne indrettes i såvel nybyggeri som i eksisterende bebyggelse. Desuden ønsker man mulighed for infill-byggeri, indskudte dæk og påbygninger på eksisterende bebyggelse. Boliger på husbåde kan etableres på de vestvendte kajer, og ejendomsselskabet ønsker at tilbyde vilkår for husbåde i form af gode liggepladsvilkår, tekniske installationer og et stærkt arkitektonisk koncept. Ubebyggede arealer I forbindelse med food-festival 2011 blev der etableret et ”bylandbrug”, hvor der blev produceret grønsager til øens spisehus. Dette ønsker flere af øens lejere at fortsætte. Bylandbrug er en ny tendens i byudviklingen drevet frem af verdens miljøproblemer samt en accelererende urbanisering. Med bylandbrug produceres fødevarer lokalt til den voksende bybefolkning og Refshaleøen er blevet kendt for store musikarrangementer Ny bebyggelse kan eventuelt placeres på de store ubebyggede beddingsarealer mod vest og udformes som en lille enklave. (Ill.: Refshaleøens Ejendomsselskab) 8 Københavns Kommune 87 af 234 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’ Illustration af, hvordan en bebyggelse til erhverv med mulighed for tilknyttet bolig kan fremstå. (Ill.: Refshaleøens Ejendomsselskab) I forbindelse med ’Den Blå Rute’ kunne det være fint med faciliteter for sejlere på Refshaleøen. (Ill.: Refshaleøens Ejendomsselskab) Skitse til placering af husbåde. (Ill.: Refshaleøens Ejendomsselskab) Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’ ’Den Blå Rute’ med stop på Refshaleøen. (Ill.: Refshaleøens Ejendomsselskab). 88 af 234 Københavns Kommune 9 Refshaleøens Ejendomsselskab ønsker at opføre et solcelleanlæg på deres ejendom som led i deres strategi om at blive CO2-neutrale. Lynettefællesskabet har ved Damhusåen opført nordens største solcelleanlæg med en samlet effekt på 777 kW, hvilket vil mindske CO2-udslippet med 340 tons. byboernes kendskab til de fødevarer, de forbruger, øges. Ejendomsselskabet ønsker at bringe dele af området i spil til denne anvendelse, så der med respekt for midlertidigheden kan eksperimenteres med bylandbrug i en urban sammenhæng og skabes ny viden på området. Det foreslås endvidere, at der etableres et rekreativt anlæg ved indgangen til øen, der samtidig kan indgå som en del af ”Den Blå Rute” med ophalingssted, adgang til vandet samt tilhørende kajakklub eller lignende. Refshaleøens Ejendomsselskab arbejder med planer om en rekreativ løbe-/cykelsti langs ejendommens vestvend te havnekajer, midlertidige byrum, bedre cykelforbindelser samt badezone/havnebad i Nordre Refshalebassin. Bæredygtighed Ejendomsselskabet har en målsætning om, at dette skal blive Københavns første CO2-neutrale bydel i 2020. Med store arealer, en simpel ejerstruktur og en på mange måder klimaudfordret bygningsmasse kan der skabes store reduktioner med enkle midler, ligesom der er gode muligheder for at etablere et større landbaseret solcelle anlæg på den østlige del af ejendommen. Der arbejdes for opsætning af et solcelleanlæg, der skal kunne producere op til 600-800 MWh/år, hvilket anslået vil optage ca. 30.000 kvadratmeter jordareal. 10 Københavns Kommune Lokalplantillæggets indhold Refshaleøen har en historisk funktionel sammenhæng med Holmen fra skibsbygning til kunstskolerne og de knyttes sammen omkring vandarealerne. Denne sammenhæng styrkes gennem fleksible anvendelsesbestemmelser og funktioner i forbindelse med ”Den Blå Rute” og husbåde omkring Krudtløbet. Lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’ muliggør et skibsværft samt blandet erhverv. Lokalplantillæggets formål er at muliggøre, at tomme bygninger og ubebyggede arealer kan anvendes bredere end fastlagt i lokalplan nr. 209. Med henblik på at skabe rum for et byliv er der i Kommu neplan 2011 fastlagt retningslinjer, der muliggør at tomme bygninger og ubebyggede arealer kan anvendes bredere end fastlagt i rammerne for området. Det gælder for de områder i kommuneplanen, hvor en byudvikling først kan igangsættes på sigt (perspektivområder). Derfor fastlægger lokalplantillægget bestemmelser om, at eksisterende tomme bygninger og omgivende ubebyggede arealer kan anvendes til mindre fremstillingsvirksomheder samt kollektive anlæg, sports- og fritidsanlæg, museer, gallerier, koncertsale, kultur- 89 af 234 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’ Refshalevej er smal og giver ikke de bedste adgangsforhold huse med mulighed for at afholde messer, udstillinger, konferencer og lignende, restauranter og miljømæssige servicefunktioner. Det er dog også nødvendigt at tage hensyn til de eksiste rende virksomheder i og uden for lokalplanområdet, herunder Renseanlægget Lynetten, der påfører området lugtgener og begrænser brugen af området til følsom anvendelse, som fx boliger. Boliger i tilknytning til erhverv samt boliger på husbåde kan derfor kun etableres inden for særlige områder. Grænserne er ikke statiske, men er et udtryk for en maksimal lugtforurening og kan lempes som følge af forbedringer på anlægget. Lokalplanområdet er udvidet, idet vandarealer mod vest er inddraget i området for herved at muliggøre husbåde. Det betyder endvidere, at lokalplangrænsen i lokalplan nr. 331 ”Holmen II” justeres. De ubebyggede arealer skal kunne anvendes til en lang række aktiviteter, herunder bylandbrug, alternative midlertidige byrum, eksperimenter, friarealer, solcelleanlæg og områder, hvor støjende events som fx ’Copenhell’ kan finde sted. Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’ Miljøforhold Vurdering af VVM Et eventuelt solcelleanlæg af den ønskede størrelse på 30.000 m² vil skulle VVM-screenes for VVM-pligt inden anlæg. Screeningen foretages af Teknik- og Miljøforvaltningen efter anmeldelse fra grundejerne. På baggrund af denne screening vurderes, hvorvidt der skal udarbejdes en VVM-redegørelse. MPP, Lov om miljøvurdering af planer og programmer Lokalplanen vurderes ikke at medføre, at der skal foretages en miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbek. nr. 936 af 24. september 2009). Det skyldes, at planen ikke muliggør anlægsarbejder, der er optaget i lovens bilag 3 eller 4. Endvidere er der ikke tale om projekter, der i størrelse og omfang, og i forhold til lokalplanområdets nuværende omfang og karakter får væsentlig indvirkning på dette eller omkringliggende områder eller bebyggelser. Lokalplanen skal muliggøre en bredere anvendelse af ejendommene under hensyntagen til de eksisterende miljøforhold, samtidig med at den gældende kommuneplanramme for blandet erhverv og havne formål opretholdes. 90 af 234 Københavns Kommune 11 De markante sektionshaller på Refshaleøen dominere store dele af området og er et landmark i byen. Forurening En stor del af ejendommen er kortlagt på vidensniveau 2. Baggrunden for kortlægningen er, at B&W-skibsværftet har ligget på grunden siden 1872 og til værftet lukkede. Området er opfyldt, og opfyldningen er sket i flere etaper – også efter skibsværftets etablering. Der er udført adskillige forureningsundersøgelser, som påviser forurening af grunden. Der er dog væsentlig forskel på fyldet i den vestlige og østlige del af øen. På den østlige del består opfyldningen hovedsageligt af indpumpet sandfyld. På den vestlige del er der i visse områder konstateret lossepladsfyld. Afgørelsen er offentliggjort samtidig med planforslaget. Miljømæssige gener fra virksomheder Renseanlæg Lynetten behandler spildevand fra de 8 ejerkommuner. Renseanlægget modtager spildevand fra den nordøstlige del af oplandet og dækker et område med 535.000 indbyggere. Lugtgenerne fra virksomheden medfører en begrænsning i anvendelsen af lokalplanområdet, og der er i lokalplanen fastlagt bestemmelser for placering af boliger, rekreative aktiviteter og erhverv under hensyntagen hertil. Miljøstyrelsens lugtvejledning anfører 5-10 lugtenheder (LE) som gældende grænseværdier i boligområder og ved enkeltstående boliger i det åbne land. Det betyder, at der kun kan etableres boliger på husbåde og i tilknytning til erhverv i områder, hvor lugtbelastningen er maksimalt 10 LE, mens blandet erhverv og funktioner kan placeres i områder med en lugtbelastning på op til 15 LE. Amagerforbrænding og Amagerværket Amagerforbrænding er ved at opføre et nyt anlæg, der forventes færdig i 2018, hvorefter det gamle nedtages. Afstandszonen omkring anlægget er 300 m og påvirker ikke Refshaleøen. Amagerværket forventes løbende fornyet, herunder med etablering af faciliteter til biobrændsel. Værket er omgivet af en 500 m planlægningszone, der påvirker en del af det østlige Refshaleøen. 12 Københavns Kommune Kystnærhedszonen Området ligger i en afstand tæt ved Øresund og dermed inden for 3 km kystnærhedszonen. Lokalplanen muliggør ikke større bebyggelse eller bygningshøjder, og de bebyggelser, der er muliggjort, herunder husbåde, er illustreret i redegørelsen. Vindmøller Kommuneplan 2011 fastlægger, at der kun kan udlægges areal til støjfølsom anvendelse inden for en radius af 500 m fra udlagte vindmølleområder, hvis det konkret vurderes, at der ikke er uacceptable gener forbundet hermed. Afstandszonen berører en mindre del af det gamle skibsværfts ejendom. 91 af 234 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’ Sammenhæng med anden p lanlægning og lovgivning Overordnet planlægning Regional udviklingsplan Regionsrådet vedtog den 24. juni 2008 den regionale ud viklingsplan ”Danmarks Hovedstadsregion – en international storbyregion med høj livskvalitet og vækst”. Visionen for hovedstadsregionen er, at regionen skal være en af de førende europæiske storbyregioner, kendetegnet ved en grøn profil, effektiv trafikal infrastruktur, uddannelse til alle, attraktive erhvervsvilkår, mangfoldigt kultur- og fritidsliv og internationalt udsyn – en storbyregion, hvor høj livskvalitet og høj vækst går hånd i hånd. Københavns Kommunes planer for Refshaleøen er i overensstemmelse med den regionale udviklingsplan. Fingerplan 2013 Ifølge Fingerplan 2013, der er Miljøministeriets landsplandirektiv for planlægning i hovedstadsområdet, skal stationsnære områder udnyttes med bebyggelsesprocenter, der modsvarer den centrale beliggenhed og gode tilgængelighed. Det stationsnære område afgrænses med udgangspunkt i et cirkelslag på op til 1.000 m fra stationen. Lokalplantillægget ændrer ikke rækkefølgeplanen i kommuneplanen og er således i overensstemmelse med fingerplanen. Kommuneplan 2011 Rækkefølge for byomdannelse Kommuneplan 2011 fastlægger en rækkefølge for udvikling af områder med et større potentiale for byomdannelse. Rækkefølgen er et udtryk for en prioritering af byudviklingen i forhold til behovet for investeringer i infrastruktur, kollektiv trafik, offentlig service mv. Lokalplanområdet på Refshaleøen er (med undtagelse af vandarealerne udpeget til husbåde) i kommuneplanen fastlagt til byudvikling i perspektivperioden efter år 2023. Indtil da må anvendelsen af området i art og omfang ikke få karakter af byomdannelse. Men området kan udnyttes og udvikle sig i overensstemmelse med de gældende rammebestemmelser i kommuneplanen. Midlertidige anvendelser Københavns Kommune ønsker i udvalgte områder at skabe mulighed for, at tomme bygninger og de omgivende ubebyggede arealer og vandarealer kan udnyttes til midlertidige formål, inden en egentlig omdannelse og byudvikling muliggøres. Derfor giver kommuneplanen mulighed for en bredere anvendelse end den eksisteTillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’ rende fastlagte hovedanvendelse. I kommuneplanens perspektivområder kan tomme bygninger, omgivende ubebyggede arealer og vandarealer således anvendes bredere end den umiddelbart fastlagte hovedanvendelse i områderne, uanset at områdernes fremtidige anvendelse ikke er fastlagt. De midlertidige anvendelser og aktiviteter skal være med til at skabe byliv og aktiviteter ved at realisere det potentiale, der findes i de tomme bygninger og omgivende ubebyggede arealer. De midlertidige anvendelser medvirker på den måde til at skabe forskellige former for ny identitet i funktionstømte områder og gavner hermed deres udvikling på både kort og lang sigt. Midlertidige anvendelser kan omfatte mindre fremstillingsvirksomheder samt kollektive anlæg, sports- og fritidsanlæg, institutioner, erhvervs- og fritidsundervisning, museer, teatre, gallerier, koncertsale, restauranter og miljømæssige servicefunktioner. Ubebyggede arealer kan endvidere benyttes til rekreative formål og faciliteter. Der kan ikke opføres ny bebyggelse til de ovennævnte formål, bortset fra mindre servicebygninger til brug for anvendelsen, f.eks. til renovation, toilet- og badeforhold m.v. Anvendelserne er underlagt de miljøbestemmelser, der gælder for områdets hovedanvendelse og tillades kun, hvor det er miljømæssigt forsvarligt. Øvrige retningslinjer Kommuneplan 2011 fastlægger, at der kun kan udlægges areal til støjfølsom anvendelse inden for en radius af 500 m fra udlagte vindmølleområder, hvis det konkret vurderes, at der ikke er uacceptable gener forbundet hermed. Lokalplanen muliggør ikke støjfølsomme anvendelser inden for denne afstand fra det udlagte vindmølleområde på Lynetten. Kommuneplanens rammer Erhvervs- og havneformål Den gældende lokalplan 209 omfatter dels et område mod Inderhavnen til blandet erhverv (E1*) med en maksimal bebyggelsesprocent på 110 og dels mod øst et område til havneformål (H1*) med en maksimal bebyggelsesprocent på 60. Områder til blandet erhverv anvendes generelt til lettere industri-, værksteds-, håndværks-, lager-, engros- og transportvirksomhed med dertil hørende administration og lignende samt til serviceerhverv, erhvervs- og fritidsundervisning samt andre virksomheder, der naturligt kan indpasses i området. Endvidere kan der tillades virksomheder af offentlig/almen karakter, såsom 92 af 234 Københavns Kommune 13 Kravet til parkeringsdækning er i begge områder i størrelsesordenen og højst 1 parkeringsplads pr. 100 m². For begge rammeområder gælder særlige bestemmelser. Hertil hører, at de er omfattet af regler om rækkefølge for byudvikling og om midlertidige anvendelser som ovenfor beskrevet. For området til blandet erhverv (E1*) indebærer rækkefølgebestemmelsen endvidere, at lokalplanlægning for udbygning med serviceerhverv afventer en forbedring af områdets trafikale, herunder kollektive, tilgængelighed. Den maksimale bygningshøjde er i begge områder 20 m. I begge områder kan der indrettes én boligfunktion i tilknytning til den enkelte virksomhed. Boligandelen må ikke overstige 40 procent af virksomhedens areal. Der må maksimalt etableres 50 boligfunktioner i begge rammeområder under ét. Kortet viser gældende rammer for Kommuneplan 2011 i området. Det aktuelle lokalplantillægsområde er vist med rød ramme. Husbåde Husbåde omfatter alle fartøjer og flydende konstruktioner, der har en mere end rent forbigående bygningsmæssig anvendelse, uafhængigt af om husbåden er et ombygget skib eller fra starten er konstrueret til formålet. Husbåde anvendes til boliger. Herudover kan de tillades anvendt til kollektive anlæg og institutioner, samt andre sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle og miljømæssige funktioner, som er forenelige med anvendelsen til boliger, samt publikumsorienterede service erhverv, såsom butikker, caféer, restauranter, hoteller og vandrerhjem. I en del af lokalplanområdet kan der ikke placeres husbåde til boligformål, før miljøforholdene giver mulighed for det. tekniske anlæg samt institutioner og andre sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle servicefunktioner, der er forenelige med anvendelsen til blandet erhverv. Butikker tillades i overensstemmelse med bestemmelserne on detailhandel. Der kan således etableres enkeltstående butikker, som betjener et nærområde. Bruttoetagearealet af dagligvare- og udvalgsvarebutikker må ikke overstige henholdsvis 500 m² og 200 m². Der kan endvidere i tilknytning til en produktionsvirksomhed tillades en mindre butik til salg af virksomhedens produkter. Arealet til butiksformål må højst omfatte 20 procent af virksomhedens samlede etageareal og maksimalt 500 m². Områder til havneformål anvendes generelt til værksteds- og industrivirksomheder med dertil hørende administration og lignende, som har særlig tilknytning til havnen (behov for skibstransport) eller som naturligt hører hjemme i et havneområde. Endvidere kan der tillades virksomheder af offentlig almen karakter, der er forenelige med anvendelsen til havneformål. 14 Københavns Kommune Husbåde kan placeres langs eller vinkelret på kaj eller ved flydende eller faste broer. De konkrete forhold, herunder behovet for plads til sejlads, vil være bestemmende for placeringsmulighederne. Den indbyrdes afstand må som hovedregel ikke være under 5 m. Hvor en funktionel sammenhæng mellem flere husbåde taler for det, kan det dog under hensyn til bl.a. brandsikkerhed tillades, at flere husbåde forbindes indbyrdes. Den maksimale længde er 30 m. For ombyggede fartøjer kan det tillades, at længden overskrides med op til 10 m for så vidt angår de oprindelige dele af fartøjet. Det maksimale etageareal er 300 m². Den maksimale højde i området Krudløbet i den sydlige del af lokalplanområdet er 5,4 m, men kan overskrides for så vidt angår oprindelige dele af husbådes konstruktion og tidligere funktion. I de øvrige områder til husbåde er den maksimale højde 7 m. Her kan der også placeres større ombyggede fartøjer med publikumsrettede funktioner. For disse husbåde fastsættes der ikke et etageareal. Den maksimale længde er 70 m. Der fastsættes ikke en maksimal højde. Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med retningslinjer og rammer i Kommuneplan 2011. 93 af 234 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’ Værdifuldt kulturmiljø Lokalplanområdet på den sydlige del af Refshaleøen er i Kommuneplan 2011 udpeget som værdifuldt kulturmiljø i København. B&W på Refshaleøen afspejler en vigtig del af fortællingen om København som havne- og indu striby, hvor B&W var blandt de store, toneangivende værfter i Danmark gennem 150 år. Inden for det udpegede kulturmiljø skal afgørelser om byggeri, nedrivning, anvendelsesændringer og lignende inddrage områdets kulturhistoriske, arkitektoniske og/ eller landskabelige værdier. I planlægningen af byudviklingen skal det sikres, at der også tages højde for områdets kulturhistoriske værdier og sammenhænge, så de væsentlige kvaliteter kan udnyttes som et aktiv og synliggøres til gavn for bevarelsen og oplevelsen af byens historie såvel som for identiteten i de omdannede byområder. Overordnede strategier Kommuneplan 2011 bygger på tre grundlæggende værdier for Københavns udvikling, henholdsvis ”Et godt hverdagsliv”, ”Viden og erhverv” samt ”Grøn vækst”. Den samlede vurdering er, at lokalplanen kan bidrage til opfyldelsen af kommuneplanens mål. Lokalplanen muliggør aktiviteter og erhverv, som ellers har svære betingelser i de indre bydele. Kanaler og havneløb bidrager til områdets aktivitetsmuligheder og attraktive byrum. Metropol for Mennesker Lokalplanen vil fastlægge udvidede anvendelsesmuligheder, såsom mindre fremstillingsvirksomheder samt kollektive anlæg, sports- og fritidsanlæg, museer, teatre, gallerier, koncertsale og restauranter, som stimulerer til et urbant liv. Byrum og friarealer skal indrettes, så flest muliges behov tilgodeses, herunder skal det enkelte byrum fremstå åbent for alle og invitere til ophold. Arkitekturby København Københavns Kommunes arkitekturpolitik sigter mod at fremme byens egenart, byrum og urbane landskaber, bæredygtigt byggeri samt arkitektonisk kvalitet. Lokalplanen sigter mod at udvide anvendelsen af et gammelt forladt industriområde med nye aktiviteter, der understøtter områdets særpræg og egenart. Trafikstøj Trafikstøjniveauet på Refshalevej ligger i dag på 55-60 dB. Bydelsplan Christianshavns Lokaludvalg udarbejder i samarbejde med borgerne og forvaltningerne en bydelsplan, der også omfatter lokalplanområdet. Refshaleøen kan enten ses som et industriområde i forfald eller som et spændende område med midlertidigTillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’ hed som et permanent indslag og med potentiale til en byudvikling, der kan opfylde alle drømme om en menneskelig by. Derudover er der et spirende kulturelt og kunstnerisk netværk på Refshaleøen om udnyttelsen af de midlertidige faciliteter, som klubber, foreninger og private har fået stillet til rådighed derude. Bydelen Christianshavn rummer to fremtidige byudviklingsområder, Christiansholm og Refshaleøen, som lokaludvalget mener, man allerede nu bør overveje indretningen af. Med god borgerinddragende planlægning vil de to områder kunne komme til at berige bydelen og den øvrige del af Københavns Kommune. I den forbindelse bør der rettidigt tænkes på infrastruktur. Bydelen har et særdeles aktivt kulturliv og er især stærk med hensyn til musikoplevelser og gallerier. Lokaludvalget ønsker kulturlivet bevaret og styrket og synes derfor, at det er glædeligt, at Refshaleøen er ved at udvikle sig til et kulturelt kraftcenter. Grøn sti fra Langebro til Refshaleøen Beskrivelse og formål Den grønne sti skal gå langs Stadsgraven og nogle steder på Christianshavns Voldanlæg fra Langebro til det yderste af Refshaleøen. Projektet understøtter målsætningerne om gode kulturog fritidsfaciliteter til både det organiserede og selvorganiserede idræts- og kulturliv, som styrker københavnernes muligheder for at leve et sundt og aktivt hverdagsliv. Endvidere understøtter det målsætningerne om grønne åndehuller og grøn mobilitet. Lokalplaner i kvarteret Lokalplan nr. 065 ’Amagerværket’: Formålet med lokalplanen er at muliggøre et kraftvarmeværk. Den udpeger arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde bygninger inden for området. Lokalplan nr. 177 ’Københavns Havn’: Formålet med lokalplanen er at fastlægge arealer i Københavns Kommune til havneformål i overensstemmelse med kommuneplanen. Lokalplan nr. 189 ’Lynetten’: Formålet med lokalplanen er blandt andet at fastlægge størstedelen af området til offentlige tekniske anlæg såsom renseanlæg for spilde vand med tilhørende administration, deponering af tungmetalforurenet havneslam og aske fra Renseanlæg Lynetten, samt til opstilling af vindmøller. Lokalplan nr. 197 ’Søndre Frihavn’: Formålet med lokal planen er at muliggøre omdannelse af størstedelen af den af Frihavnen udskilte del af Søndre Frihavn fra 94 af 234 Københavns Kommune 15 bruger, samt ved støttet byggeri og byfornyelse. Private opfordres til at hente ideer fra retningslinjerne. ”Miljø i byggeri og anlæg 2010” oplyser i øvrigt om love, regulativer og publikationer om emnet, samt adresser på kommunale og statslige instanser, hvor der kan hentes oplysninger om miljøorienteret byggeri. ”Miljø i byggeri og anlæg 2010” kan hentes på: www.kk.dk/mba2010. Regnvand Ifølge Københavns Kommunes Spildevandsplan skal regnvand håndteres lokalt (Lokal Afledning af Regnvand, LAR) for at imødegå klimaændringer og det øgede pres på kloakkerne. Lokal håndtering vil sige inden for nærområdet som modsætning til transport ud af området. Der kan være tale om håndtering inden for enkeltmatrikler, eller om at flere matrikler går sammen om lokale løsninger, herunder udledning til havnen. Regnvandet kan opsamles, genanvendes, forsinkes, fordampes, nedsives og/eller afledes til eksisterende vandområde. Ved genanvendelse kan regnvand eksempelvis bruges til vanding, springvand, vaskeri, bilvask eller toiletskyl. Regnvand til toiletskyl kan dog ikke tillades i daginstitutioner, skoler, plejehjem, sportshaller, cafeteriaer og andre bygninger, hvor der er offentlig adgang. Kortet viser gældende lokalplaner i området. Det aktuelle lokalplantillægsområde er vist med rød ramme. havneanvendelse til andre bymæssige formål, såsom boliger og serviceerhverv, med henblik på skabelsen af et nyt, alsidigt bykvarter. Københavns Kommune har udgivet en håndbog, der beskriver en række metoder og løsninger. Denne kan hentes på: www.kk.dk/lar Lokalplan nr. 331 ’Holmen II’: Formålet med lokalplanen er at omdanne og bevare Nyholm til offentlige formål samt Quintus Bastionen som en del af fortidsmindet Christianshavns Vold. Den udpeger arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde bygninger inden for området. Er det ikke muligt at håndtere regnvandet lokalt, skal bygherre dokumentere dette, hvilket skal vurderes og godkendes af Københavns Kommune. Endelig giver planloven hjemmel til, at der kan stilles krav om brug af regnvand til toiletskyl og tøjvask i maskine. Lokalplan nr. 331-2 ’Holmen II’: Formålet med lokalplanen er at muliggøre en omdannelse af Margretheholm til boligområde. Forvaltningen er ikke bekendt med, at der er større problemer forbundet hermed. Hvis der i en konkret sag kan dokumenteres andre løsninger med samme effekt, vil der være mulighed for at søge dispensation. Lokalplanerne kan ses på: www.kk.dk/bolig og byggeri Miljø i byggeri og anlæg Københavns Kommune har besluttet, at der skal tænkes ”miljørigtigt” i forbindelse med nybyggeri, større renoveringer, byfornyelse og anlægsarbejder. Derfor har Borgerrepræsentationen tiltrådt retningslinjerne ”Miljø i byggeri og anlæg, 2010”. Heri berøres emnerne miljørigtig projektering, energi og CO2, materialer og kemikalier, vand og afløb, byens rum, liv og natur, affald, støj, indeklima og byggepladsen. Minimumskravene skal følges i forbindelse med nybyggeri, større renoveringer og anlægsarbejder, hvor Københavns Kommune er bygherre eller kontraktmæssig 16 Københavns Kommune 95 af 234 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’ Tilladelser efter anden lovgivning Affald Der skal afsættes plads til opsamling af kildesorteret affald i henhold til Københavns Kommunes Regulativ for erhvervsaffald og Regulativ for husholdningsaffald. Til kildesortering af husholdningers affald skal der afsættes plads til papir, pap, plast, metal, elektronik, batterier, samt evt. glas og farligt affald. Desuden skal der afsættes plads til dagrenovation. Til kildesortering af erhvervsaffald er der typisk behov for plads til papir, pap, glas, plast, elektronik og farligt affald, foruden restaffald. Affaldet kan placeres i affaldsrum, i gården eller i fælles miljøstationer. Det anbefales, at der afsættes 0,5 m² per bolig til et affaldsrum til storskrald og elektronikaffald. Genanvendeligt affald fra husholdninger må ikke sammenblandes med genanvendeligt affald fra erhverv, når erhvervet har en affaldsmængde, der overstiger, hvad der forekommer fra en husstand. Større mængder madaffald fra for eksempel restauranter, kantiner, storkøkkener, caféer, indkøbscentre og lignende skal frasorteres til bioforgasning. Beholderantal og -placering for boliger skal aftales med Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Affald og Genbrug, der desuden kan rådgive om indretning af miljøstationer, nærgenbrugsstationer mm. Jord- og grundvandsforurening Matr. nr. 416 Christianshavns Kvarter. En stor del af matriklen er kortlagt på vidensniveau 2. Baggrunden for kortlægningen er, at B&W-skibsværftet har ligget på grunden siden 1872 og til værftet lukkede. Området er opfyldt, og opfyldningen er sket i flere etaper – også efter skibsværftets etablering. Der er udført adskillige forureningsundersøgelser, som påviser forurening af grunden. Der er dog væsentlig forskel på fyldet i den vestlige og østlige del af øen. På den østlige del består opfyldningen hovedsageligt af indpumpet sandfyld. På den vestlige del er der i visse områder konstateret losse pladsfyld. Der er lavet undersøgelser af delområder. De oftest forekommende koncentrationer er bl.a.: Bly 200 - 3700 mg/kg, kobber 1400 mg/kg, kulbrinter 2000 mg/kg, PAH’er 100 mg/kg. Grunden har ligget brak siden værftets lukning i 1996. I december 1996 modtog Miljøkontrollen en henvendelse om flytning af oplagret forurenet jord på grunden. Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’ Matr. nr. 432 Christianshavns Kvarter: Den nordlige del af matriklen er kortlagt på vidensniveau 2. Arealet har tidligere været anvendt til olieoplag i tanke. Der er konstateret kraftig olieforurening på arealet. Resten af matriklen er kortlagt på vidensniveau 1. Grundlaget for kortlægningen er oplysninger om 3 større olietanke på arealet. Center for Miljø har oplysninger om 3 større olietanke med ukendt beliggenhed på matriklen. Der er en 30.000 liter nedgravet tank indeholdende olieprodukter, som er blevet afblændet i 1992. Ligeledes er der eller har været 2 nedgravede tanke på hver 32.000 liter oprettet i 1953 og fjernet i 1973. Tankene har indeholdt olieprodukter. Det er veldokumenteret, at denne type aktivitet ofte giver anledning til jord- og grundvandsforurening. Aktiviteterne vil typisk give anledning til forurening med oliekomponenter, der kan udgøre et forureningsproblem i forhold til jord og grundvand. Bortskaffelse af og håndtering af forurenet jord skal ske i henhold til Jordregulativ for Københavns Kommune, 1. januar 2012. Dette kan hentes på Center for Miljøs hjemmeside www.kk.dk/miljoe eller rekvireres på tlf. 33 66 33 66. Jorden kan også anmeldes via www.jordweb.dk Ifølge Jordforureningslovens § 50 a er alle byzonearealer som udgangspunkt områdeklassificerede, det vil sige, at overfladejorden formodes at være lettere forurenet. Områdeklassificering af et areal udløser pligt til at anmelde bortskaffelse af jord til Center for Miljø, Jord- og Vandområdet. Ved ændring af areal til følsom arealanvendelse, såsom boliger, børneinstitutioner, skoler, offentlige legepladser, kolonihaver og lignende, skal ejer/bruger sikre, at den øverste ½ meter på ubefæstede arealer består af rene materialer (jord, sand, grus el. lign.) eller varig fast belægning, (jf. Jordforureningsloven § 72 b). Hvis det rene jordlag eller den faste belægning senere skal fjernes, skal ejer/bruger på ny sikre, at den øverste ½ meter består af rene materialer eller der udlægges varig fast belægning. Hvis der i forbindelse med byggeriet skal bortledes mere end 100.000 m³/år grundvand, eller hvis en grundvandssænkning står på i mere end 2 år, skal Center for Miljø, Jord og Vandområdet, ansøges om bortledningstilladelse. Her skal der endvidere indhentes tilladelse til udførelse af boringer og udledning af forurenet vand fra byggegruben. 96 af 234 Københavns Kommune 17 Skal der udledes oppumpet grundvand til kloak, skal Center for Miljø, Virksomheder, tillige søges om udledningstilladelse. Især ved etablering af grønne facader og lignende vil det være nødvendigt at sørge for at forhindre rotteangreb på bygninger. Skal oppumpet grundvand udledes til recipient (vandløb, åer, søer, havnen mm.) skal Center for Park og Natur, Vandteamet, søges om tilladelse. Tagfladeafvanding som udledes til recipient, f.eks. havnen, skal etableres, så rotter ikke kan trænge ind i afløbssystemet. Permanent dræning af grundvand i Københavns Kommune tillades som udgangspunkt ikke. Andre tilladelser i henhold til anden lovgivning Regler, retningslinjer og anmeldelsesskema kan hentes på Center for Miljøs hjemmeside www.kk.dk/miljoe eller rekvireres på tlf. 33 66 33 66. Jorden kan også anmeldes via www.jordweb.dk Museumsloven Arbejder, der forudsætter udgravning i grunden, kan medføre påbud om midlertidig standsning i henhold til museumsloven § 26 og 27 (beskyttelse af jordfaste fortidsminder). Københavns Museum skal kontaktes i god tid, så en forundersøgelse kan sættes i gang, inden et jordarbejde påbegyndes. Varme: I det påtænkte lokalplanområde er der placeret flere dampkamre samt en række forsyningsledninger, der skal respekteres. For flere oplysninger om ledninger kan man gå ind på www.ler.dk og sende en forespørgsel på placering af ledninger for det konkrete område. Spildevand: Planerne skal tage hensyn til HOFORs spildevandsledninger til Renseanlæg Lynetten, som hverken kan flyttes eller overbygges. Vikingeskibsmuseet i Roskilde er høringspart ved arbejder, der berører arealer, der i dag er dækket af vand. Fortidsmindebeskyttelseslinje Den sydligste del af lokalplanområdet er omfattet af fortidsmindebeskyttelseslinjerne omkring Batteriet Sixtus samt Christianshavns Vold, nordlige del. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af arealet inden for 100 m fra fortidsmindet, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 18 om beskyttelseslinje, før fredningsmyndighederne meddeler tilladelser hertil eller ændrer grænsen. Københavns Kommune ved Center for Byggeri har dispensationskompetencen, mens Naturstyrelsen har kompetencen til at ændre grænsen. Anlæg på søterritoriet Ifølge lov nr. 551 af 6. juni 2007 om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S (By og Havn) kræver faste anlæg inden for havnens søområde tilladelse af Transport- og Energiministeriet. Særlig tilladelse kan også være påkrævet i medfør af statens højhedsret over søterritoriet. Rottesikring Grundejere skal rottesikre og renholde deres ejendomme, herunder brønde og stikledninger, således, at rotters levemuligheder på ejendommene begrænses mest muligt. Dette fremgår af Miljøbeskyttelsesloven og bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, kap. 1, § 3. 18 Københavns Kommune 97 af 234 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’ Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’ I henhold til lov om planlægning fastsættes følgende bestemmelser for området begrænset af Lynettehavnen, William Wains Gade, Rensningsanlæg Lynetten, Refshalevej, Krudtløbet, Inderhavnen og Nordre Refshalebassin. § 1. Formål Lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’ udgør det planmæssige grundlag for dele af Refshaleøen og fastlægger området til skibsværft, blandet erhverv og lystbådehavne mv. Området er perspektivområde i Kommuneplan 2011, og formålet med lokalplantillægget er at muliggøre, at tomme bygninger og omgivende ubebyggede arealer kan udnyttes til andre formål, som f.eks. kulturelle og rekreative formål, samt at muliggøre husbåde og beboelse i tilknytning til erhverv med henblik på at skabe byliv og aktiviteter. § 2. Område Stk. 1. Områdeafgrænsning Lokalplanområdet afgrænses som vist på lokalplan tegning nr. 1 og omfatter ejendommene matr. nr. 416, 432, 550, del af 654 (William Wains Gade), 660 og 661 Christianshavns Kvarter, København, samt umatrikulerede arealer og alle parceller, der efter den 1. januar 2013 udstykkes af området. § 3. Anvendelse Stk. 1. Anvendelse af området a) Eksisterende tomme bygninger og omgivende ubebyggede arealer kan anvendes til mindre fremstillingsvirksomheder, samt kollektive anlæg, sports- og fritidsanlæg, erhvervs- og fritidsundervisning, museer, teatre, gallerier, koncertsale med mulighed for at afholde messer, udstillinger, konferencer og lignende, restauranter og miljømæssige servicefunktioner. Der vil ikke kunne opføres ny bebyggelse til ovennævnte formål, bortset fra mindre servicebygninger til brug for anvendelsen, fx til renovation, toilet- og badeforhold mv. De angivne funktioner er til enhver tid underlagt de miljøbestemmelser, der gælder for området og kan etableres i overensstemmelse med § 8. b) Der kan indrettes én boligfunktion i tilknytning til den enkelte virksomhed. Boligandelen må ikke overstige 40 procent af virksomhedens areal. Der må maksimalt etableres 50 boligfunktioner på hele Refshaleøen. Boligfunktioner kan etableres i overens stemmelse med § 8. Der kan afholdes store musikarrangementer på Refshaleøen Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’ 98 af 234 Københavns Kommune 19 Kommentar Bestemmelsen indebærer, at boligfunktionen knyttet til en virksomhed skal afvikles, hvis virksomheden ophører. Med hensyn til muligheden for placering af boliger henvises til § 8, stk. 2, med tilhørende kommentar. Stk. 2. Husbåde For husbåde, jf. § 4, stk. 2, § 5, stk. 3 og § 6, stk. 1, gælder særligt, at de må anvendes til helårsboliger, erhverv, kollektive anlæg og institutioner, samt andre sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle og miljømæssige funktioner, som er forenelige med anvendelsen til boliger. Endvidere kan husbåde anvendes til publikumsorienterede serviceerhverv, såsom butikker, caféer og restau ranter. Boliger på husbåde må højst være på 150 m² bruttoetageareal pr. bolig. Boligfunktioner på husbåde kan etableres i overensstemmelse med § 8. Kommentar Ved helårsboliger forstås, at det er i strid med lokalplanen at anvende boliger til ferieboliger og lignende. Der kan ikke i en lokalplan stilles krav om folkeregister tilmelding, men en folkeregistertilmelding vil normalt opfylde kravet om helårsbeboelse. Stk. 3. Butikker Der må indrettes butikker med et bruttoetageareal, der ikke må overstige 500 m² og 200 m² for den enkelte butik for henholdsvis dagligvarer og udvalgsvarebutikker. Det samlede bruttoetageareal til butikker må ikke overstige 2.000 m². Endvidere kan der i tilknytning til en virksomhed tillades mindre butikker til salg af virksomhedens produkter. Arealet til butiksformål må maksimalt omfatte 20 procent af virksomhedens samlede etageareal og maksimalt 500 m². Kommentar Opmærksomheden henledes på, at planlovens § 5 t indeholder særlige regler om beregning af bruttoetageareal til butiksformål. Stk. 4. Ubebyggede arealer De på tegning nr. 2 viste ubebyggede arealer kan lejlighedsvist anvendes til støjende aktivitet, herunder musik- og sportsarrangementer. Øvrige ubebyggede arealer kan anvendes til rekreative formål, dyrkningsarealer, oplag mv., solcelleanlæg samt øvrige events. § 4. Vandarealer og zonestatus Stk. 1. Opretholdelse af vandarealer Vandarealer opretholdes som sådanne med de i stk. 3 og 4 angivne undtagelser. Stk. 2. Husbåde Langs kajen kan der, inden for de arealer, der på tegning nr. 2 er markeret med fed optrukket og stiplet gul linje, placeres husbåde. Kommentar Om husbådenes størrelse, udseende og placering hen vises til § 5 og 6. Stk. 3. Badezone I Nordre Refshalebassin kan der inden for det med blå farve markerede areal på tegning nr. 2 etableres badeanlæg i form af badezoner med tilhørende faciliteter under hensyntagen til miljøet. Stk. 4. Træbrygger Langs de vestvendte kajkanter kan der etableres lette træbrygger. Kig til Nyholm 20 Københavns Kommune 99 af 234 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’ § 5. Bebyggelsens omfang og placering Stk. 1. Nybyggeri Uanset § 7 i lokalplan nr. 209 kan der opføres nyt byggeri i overensstemmelse med anvendelsesbestemmelserne. Det samlede etageareal må ikke overstige 5.000 m² og skal opføres i mindre enheder. Bebyggelsen må maksimalt opføres i en højde på 10 m. Stk.2. Påbygninger og indskudte dæk Ud over den bebyggelse, der er fastlagt i stk. 1, kan der på eksisterende bebyggelse ske påbygninger af installationstårne, glasindækninger og mindre tilbygninger og lignende, hvor det er begrundet i miljømæssige og/ eller funktionelle forhold samtidig med, at det findes forsvarligt ud fra arkitektoniske og lysmæssige hensyn. Endvidere kan der etableres indskudte dæk. Stk. 3. Husbåde Den indbyrdes afstand mellem husbådene må som hovedregel ikke være under 5 m. Hvor en funktionel sammenhæng mellem flere husbåde taler for det, kan flere husbåde forbindes indbyrdes, hvis det brandsikker hedsmæssigt er muligt. For husbåde markeret med gul stiplet linje på tegning 2, må de maksimalt have et bruttoetageareal på 300 m², en maksimal højde på 5,4 m og en maksimal længde på 30 m. For husbåde markeret med fuldt optrukket gul linje på tegning nr. 2, må de maksimalt have et bruttoetageareal på 300 m², en maksi mal højde på 7 m og en maksimal længde på 30 m. For ombyggede fartøjer kan det tillades, at længden overskrides med op til 10 m for så vidt angår de oprindelige dele af fartøjet. Endvidere kan der placeres enkelte større fartøjer med en længde på op til 70 m til publikumsrettede funktioner. For ombyggede fartøjer kan det tillades, at den maksimale højde kan overskrides for så vidt angår oprindelige dele af bådens konstruktion og tidligere funktion. Bygningsdelene kan fx være master, styrehuse, tekniske opbygninger og soldæk. § 6. Bebyggelsens ydre fremtræden Stk. 1. Husbåde Husbådes udformning, materialekarakter og øvrige ydre fremtræden kan have varierende udtryk, som moderne eksperimenterende eller organisk mv. Udvendige materialer på overbygningen af husbåde kan være træ, glas og ikke reflekterende metal, glasfiber eller andre robust materialer. § 7. Ubebyggede arealer og parkering Stk. 1. Indretning af ubebyggede arealer Friarealer indrettes i overensstemmelse med anvendelsen, herunder til friareal til husbåde, erhverv samt til rekreative aktiviteter, dyrkningsarealer, idræt og motion samt events. Stk. 2. Events De med grønt indtegnede områder på tegning nr. 2 kan anvendes til særlige events, såsom musikfestivaler, sport og andre aktiviteter, herunder aktiviteter, hvortil der med hensyn til støj stilles særlige krav til beliggenheden. Eksempel på husbåd Husbådekoloni ved Krudtløbet Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’ Eksempel på husbåd 100 af 234 Københavns Kommune 21 Stk. 3. Solcelleanlæg Inden for det på tegning nr. 2 med brun farve viste areal kan der etableres et solcelleanlæg på op til 30.000 m² . på terræn skal med hensyn til placering og udformning indpasses på en hensigtsmæssig måde i forhold til det pågældende byrums indretning og aktiviteter. Kommentar § 8. Forureningsgener Stk. 4. Cykelparkering Der skal etableres mindst 2,5 cykelparkeringspladser pr. 100 m² bolig og 1,5 cykelparkeringspladser pr. 100 m² erhvervsetageareal. Cykelparkeringen skal placeres i direkte tilknytning til de enkelte byggerier med en minimumsandel i konstruktion, dvs. kælder, cykelskur eller stueetager, af størrelsesordenen 50 pct. Stk. 2. Støj fra virksomheder Bebyggelse og ubebyggede arealer skal anvendes, place res, jf. dog § 4, stk. 2, udføres og indrettes således, at beboere og brugere beskyttes mod støj og anden forurening fra virksomheder i og uden for området. Stk. 1. Støj fra trafik Bebyggelse og ubebyggede arealer, herunder primære opholdsarealer, skal placeres, udføres og indrettes således, at beboere i og brugere af lokalområdet i nødvendigt omfang skærmes mod støj, vibrationer og anden forurening fra vejtrafik, jf. dog § 3, stk. 2. Et solcelleanlæg af den ønskede størrelse på 30.000 m² vil skulle VVM-screenes for VVM-pligt inden anlæg. Screeningen foretages af Center for Miljø efter anmeldelse fra grundejerne. På baggrund af denne screening vurderer Center for Miljø, hvorvidt der skal udarbejdes en VVM-redegørelse. For detailhandel og andre intensive publikumsorienterede besøgsmål er kravet 5 pladser pr. 100 m² etageareal med en minimumsandel i konstruktion af størrelsesordenen 25 pct. Til særligt pladskrævende cykler skal der etableres 1 parkeringsplads pr. 1000 m² etageareal ved boliger, detailhandel og andre intensive besøgsmål. Cykelparkering kan etableres fælles for flere ejendomme. Cykelparkering Stk. 3. Indendørs støjniveau Det indendørs støjniveau i lokaler til administration, libe rale erhverv og lignende må ikke overstige 38 Lden dB(A). Det indendørs støjniveau for boliger må ikke overstige 33 dB(A). Stk. 4. Lugt fra virksomheder Bebyggelse og primære opholdsarealer skal anvendes, Fig. 1. Kortet viser omfanget af lugtgener fra Renseanlæg Lynetten i lugtenheder (LE). Zonegrænserne er ikke statiske, men kan indskrænkes af forbedringer på anlægget, hvis det sker. 10 15 ØBET LYNETTEL 20 25 WIL LIA LYNETTEN M WAIN SG 654 AD PR AM RENSEANLÆG LYNETTEN E J KA LYNETTEHAVNEN 432 PLA 577 DSK NORDRE REFSHALEBASSIN AJ REF SHA LEV EJ REF SHA LEV EJ LEV EJ 661 REFSHALEØEN SØNDRE REFSHALEBASSIN SHA EJ 10 IET A.H. VEDELS PLADS ER BATT RIGETS FLAG 550 LEV DTL ØBE T SIXTUS ELEFANTEN REF 25 20 15 REF 660 KRU SHA 416 REFSHALEVEJ US- V. SIXT MARGRETHEHOLM HAVN 650a J VE LE ØL QUINTUS FS DORF SNEE ALLÉ MARGRETHEHOLM EJ LEV MINEBÅDSGRAVEN SHA TAKKELADSVEJ REF AVEN EGR ØMIN J FTVE NYHOLM TELO SPAN H. C. S VED BRADBÆNKEN DM VIN LUF TM AR INE GA DE 0 100 200 300 400 500 m MARINESTATION 22 Københavns Kommune 101 af 234 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’ placeres, udføres og indrettes således, at beboere og brugere beskyttes mod lugtgener fra virksomheder i og uden for området. Beboelse i tilknytning til erhverv og husbåde samt anden følsom anvendelse kan placeres i områder med et lugtniveau på op til 10 LE. Rekreative funktioner kan indrettes i områder med et lugtniveau på op til 15 LE og blandet erhverv kan indrettes i områder med et lugt niveau på op til 20 LE. Kommentar På fig. 1 er angivet de aktuelle niveauer for lugtgener i forhold til Renseanlæg Lynetten. Med den nuværende indretning af anlægget er det, som det fremgår, kun i meget begrænsede dele af området, hvor der kan tillades boliger, herunder boliger i husbåde. Der henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 ”Ekstern støj fra virksomheder” med tillæg af juli 2007. § 9. Regnvand Bebyggelse må ikke tages i brug, før der er etableret anlæg til opsamling af regnvand fra tage og facader til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine. Kommentar Ifølge ”Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg” kan regnvand opsamlet fra tage bruges til wc-skyl og tøjvask i maskine, uden at der er krav om, at vandet har drikkevandskvalitet. Dette er dog ikke tilladt i institutioner og bygninger med offentlig adgang, hvor brug af regnvand til WC-skyl kun må ske med kommunalbestyrelsens tilladelse efter drøftelse med Sundhedsstyrelsen, og regnvand må ikke anvendes til tøjvask i disse bygninger. Kommunalbestyrelsen kan ikke give tilladelse til brug af regnvand til WC-skyl og tøjvask i institutioner for børn under 6 år (fx vuggestuer og børnehaver), hospita ler og plejehjem og andre institutioner for særligt følsomme grupper (fx fysisk og psykisk handicappede). Der bør arbejdes med muligheden for, at regnvand også kan bruges i forbindelse med de rekreative grønne og blå elementer. Desuden bør regnvand fra andre ikke trafikbelastede overflader opsamles og genbruges eller nedsives blandt andet ved brug af permeable belæg- Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’ ninger. Af Københavns Kommunes spildevandsplan 2011 fremgår det, at regnvand skal forsøges afledt eller genanvendt inden for egen matrikel. Dette krav kan opfyldes også ved fællesanlæg, der omfatter hele eller dele af lokalplanområdet. Hvis en bygherre ikke mener, at det er muligt at opfylde kravet, skal der foreligge dokumentation herfor. Også andre bestemmelser i lokalplanen afspejler ønsket om bæredygtighed, herunder muligheden for solcelleog solfangeranlæg. § 10. Retsvirkninger I henhold til planlovens § 18 må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser. Lokalplanen hindrer ikke, at den eksisterende bebyggelse og dennes anvendelse kan opretholdes, hvis såvel bebyggelse som anvendelse ikke strider mod de i givne byggetilladelser tagne forbehold og i øvrigt er lovlig. § 11. Ophævelse af lokalplaner § 6 i lokalplan nr. 209 ophæves for så vidt angår den nordlige opfyldningsmulighed til deponi for havneslam. Lokalplan nr. 331 ’Holmen II’ bekendtgjort den 14. decem ber 2000, ophæves for så vidt angår områdeafgrænsningen mod Refshaleøen. Kommentarer af generel karakter a) På tidspunktet for planens tilvejebringelse er seneste udgave af planloven trykt som lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 med senere ændringer. b) Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune har påtaleret for overtrædelse af bestemmelser i lokalplanen. c) Ændringer på en ejendom kræver ikke i alle tilfælde byggetilladelse. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at påtænkte ændringer er i overensstemmelse med lokalplanen, inden de sættes i gang. d) Kontakt derfor Teknik- og Miljøforvaltningen ved alle ændringer. e) I henhold til planlovens § 19, stk.1, kan der dispenseres fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Dispensation meddeles af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune. 102 af 234 Københavns Kommune 23 Tegning nr. 1 – Lokalplanområdets afgrænsning LØBET LYNETTE IV WI LL IA LYNETTEN M WAIN 654 SG AM PR AD RENSEANLÆG LYNETTEN E J KA LYNETTEHAVNEN 432 PLA 577 DSK AJ SHA LEV EJ REF SHA LEV EJ II EJ I 416 LEV 661 REFSHALEØEN SHA REF REF NORDRE REFSHALEBASSIN 550 SØNDRE REFSHALEBASSIN REF SHA 660 KRU LEV EJ ERIE A.H. VEDELS PLADS ELEFANTEN III BATT RIGETS FLAG T DTL ØBE T SIXTUS REFSHALEVEJ TUS- V. SIX MARGRETHEHOLM HAVN 650a J VE LE ØL QUINTUS S DORFF SNEE É ALL MARGRETHEHOLM REF TM AR INE LEV GA DE EJ MINEBÅDSGRAVEN LUF SHA J MARINESTATION AVEN TAKKELADSVEJ EGR FTVE ØMIN NYHOLM TELO SPAN H. C. S VED BRADBÆNKEN DM N VI 1:10.000 0 100 200 300 400 500 m Grænse for lokalplan nr. 209 Grænse mellem underområder i lokalplan nr. 209 Grænse for lokalplantillægsområde 24 Københavns Kommune 103 af 234 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’ Tegning nr. 2 – Anvendelse og husbåde LØBET LYNETTE WI LL IA LYNETTEN M WAIN SG 654 AM PR AD RENSEANLÆG LYNETTEN E J KA LYNETTEHAVNEN 432 PLA 577 DSK NORDRE REFSHALEBASSIN AJ REF SHA LEV EJ REF SHA LEV EJ LEV EJ 661 REFSHALEØEN REF SHA 416 550 SØNDRE REFSHALEBASSIN REF SHA 660 KRU LEV EJ ERIE A.H. VEDELS PLADS ELEFANTEN BATT RIGETS FLAG T DTL ØBE T SIXTUS REFSHALEVEJ TUS- V. SIX MARGRETHEHOLM HAVN 650a J VE LE ØL QUINTUS S DORFF SNEE É ALL MARGRETHEHOLM REF LEV TM AR INE GA DE EJ MINEBÅDSGRAVEN LUF SHA J MARINESTATION AVEN TAKKELADSVEJ EGR FTVE ØMIN NYHOLM TELO SPAN H. C. S VED BRADBÆNKEN DM N VI 1:10.000 0 100 200 300 400 500 m Husbåde med en maksimal højde på 7 m Husbåde med en maksimal højde på 5,4 m Ubebyggede arealer, hvor der kan afholdes musikkoncerter, sportsarrangementer mv. Evt. placering af solcelleanlæg Badezone Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’ 104 af 234 Københavns Kommune 25 26 Københavns Kommune 105 af 234 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’ Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’ 106 af 234 Københavns Kommune 27 28 Københavns Kommune 107 af 234 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’ Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’ 108 af 234 Københavns Kommune 29 30 Københavns Kommune 109 af 234 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’ Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’ 110 af 234 Københavns Kommune 31 32 Københavns Kommune 111 af 234 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’ Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’ 112 af 234 Københavns Kommune 33 Hvad er en lokalplan? Lokalplan En lokalplan er en detaljeret plan, der bestemmer, hvad der kan ske i et område. Planen kan indeholde bestemmelser om anvendelse, vejforhold, bebyggelsens omfang, placering og udformning, eventuelt bevaring af bebyggelse, friarealer og parkering m.v. Kommunen har ret og ofte pligt til at udarbejde en lokalplan. Kommunen skal således ifølge planloven tilvejebringe en lokalplan, inden der eksempelvis kan gennemføres større bygge- og anlægsarbejder. Lokalplanen kan ændres eller suppleres med en ny lokalplan - eventuelt i form af et lokalplantillæg. Lokalplaner skal sikre en sammenhæng i den kommunale planlægning samt borgernes indsigt og indflydelse i planlægningen. Lokalplanforslaget skal derfor offentliggøres således, at alle interesserede har mulighed for at tage stilling og komme med bemærkninger, inden Borgerrepræsentationen vedtager den endelige plan. 34 Københavns Kommune Lokalplanforslagets retsvirkninger Ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, må ikke ændres, bebygges eller ændre anvendelse i perioden, fra lokalplanforslaget er offentliggjort, til den endelige lokalplan er vedtaget og bekendtgjort. Forbuddet gælder højst ét år. Når fristen for at komme med bemærkninger til lokalplanforslaget er udløbet, og ingen statslig myndighed har modsat sig, at lokalplanen vedtages endeligt, kan kommunen tillade ejendommene bebygget eller anvendt, som beskrevet i lokalplanforslaget. En sådan tilladelse forudsætter, at det, der gives tilladelse til, er i overensstemmelse med kommuneplanen og ikke kræver lokalplan. Lokalplanens endelige retsvirkninger Når Borgerrepræsentationen har vedtaget den endelig lokalplan, og den er bekendtgjort, må der ikke foretages ændringer på de ejendomme, der er omfattet af planen, i strid med lokalplanens bestemmelser. Den eksisterende lovlige bebyggelse kan blive liggende og anvendelsen fortsætte som hidtil. Lokalplanens bestemmelser vil kun gælde, hvis ejeren ønsker gennemført ændringer på ejendommen. 113 af 234 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’ Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’ 114 af 234 Københavns Kommune 35 Praktiske oplysninger Høringsperiode Københavns Borgerrepræsentation har den 12. december 2013 besluttet at offentliggøre et forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 ’Refshaleøen’. Høringsperioden løber fra den 2. maj til den 2. juli 2014 Enhver har ret til at komme med høringssvar til planforslaget. Alle skriftlige høringssvar om forslaget vil indgå i den videre behandling. www.kk.dk/lokalplanforslag På hjemmesiden kan du se og downloade forslaget. Høringssvar På Københavns Kommunes høringsportal www.blivhoert.kk.dk/lokalplaner har du mulighed for at sende et høringssvar. Høringssvar kan endvidere sendes til: Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postboks 348 1503 København V e-mail: [email protected] tlf.: 33 66 33 66 www.tmf.kk.dk Sidste frist for indlevering af høringssvar er den 2. juli 2014 115 af 234 Bilag 3c Fredning 116 af 234 Lynetten Batteri A dminist ra t ive oplysninge r A nsva rligt muse um K øbe nha vns M use um K ommune København St e d- og lok a lit e t snr. 020306-389 Fre dningsnr. 313014 Fre dningsst a t us Fredet 1937 eller senere A nlæg og da t e ring Befæstning, Historisk Tid (dateret 1067 - 2009 e.Kr.) Unde rsøge lse hist orie 2008 Afventer oplysninger Det Kulturhistoriske Centralregister Befæstning 117 af 234 Bilag 4 Tingbogsattest og tinglyste servitutter 118 af 234 TINGBOGSATTEST Udskrevet: EJENDOM: Adresse: Samlet areal: Heraf vej: Appr.dato: Landsejerlav: Matrikelnummer: Areal: Heraf vej: Retskreds: 03.09.2014 07:33:35 William Wains Gade 18 1432 København K 2691 m2 0 m2 11.02.2014 Christianshavns Kvarter, København 0693 2691 m2 0 m2 0001 ADKOMSTER DOKUMENT: Dokument type: Dato/løbenummer: Anden adkomst 27.02.2014-1005176520 ADKOMSTHAVERE: Navn: CVR: Ejerandel: Forsvarskommandoen 16287180 1/1 BETALT TINGLYSNINGSAFGIFT: 0 DKK HÆFTELSER Der findes ingen hæftelser på ejendommen SERVITUTTER Der findes ingen servitutter på ejendommen 119 af 234 03.09.2014 07:33:35 Side 1 af 2 ØVRIGE OPLYSNINGER EJENDOMSVURDERING: Ejendomsværdi: Grundværdi: Vurderingsdato: Kommunekode: Ejendomsnummer (BBR-nr.): Ikke oplyst DKK Ikke oplyst DKK .. 0101 012489 120 af 234 03.09.2014 07:33:35 Side 2 af 2 Bilag 5 BBR-ejermeddelelse 121 af 234 122 af 234 123 af 234 124 af 234 125 af 234 Bilag 6 Ejendomsvurdering 126 af 234 127 af 234 Københavns Kommune Københavns Borgerservice Center for Opkrævning og Kontrol Nyropsgade 1 1602 København V Gironummer 0401749 PBS-kreditornr.00749508 - grp. 00188 PBS-debitornr.: Se indbetalingskort Bankoverførsel: 3100 - 0000401749 Bankoverførsel fra udlandet: IBAN-nr.:DK6030000000401749 BIC/swiftadresse: DABADKKK Modtager B Debitornummer bedes altid oplyst Udskrevet den: Moms-nr.: 31/03-2014 62534710 Kommunenr.: Debitornummer: xxx xx xxxxxx xx xx Ejendommens beliggenhed: Vurderet areal: Ejendomsnr.: 101 012489 V.kreds Vurderingsår: William Wains Gade 18 00 Matrikelbetegnelse: CHRISTIANSHAVNS KVARTER, KØBENHAVN Ejendomsværdi 693 Grundværdi Grundskatteloftværdi Fradrag i grundværdi for forbedringer Fritagelse for grundskyld til kommunen Del af grundværdi der beskattes i anden kommune Dækningsafgiftspligtig forskelsværdi Fritaget dækningsafgiftspligtig forskelsværdi Skatter og afgifter m.m. af fast ejendom - 2014 Side 01 af 01 Specifikation Beløb KMD OGCG1011 7. UDG. 10. 2013 MERVÆRDIAFGIFT/MOMS, er beregnet med 25%: Afgiften af de enkelte rater kan for momsregistrerede først medregnes som indgående afgift på faktureringstidspunktet. Rate Forfaldsdato Sidste rettidige indb.dag 01 02 01/02-2014 01/08-2014 05/02-2014 05/08-2014 I ALT Fakturadato 0,00 Ratebeløb 0,00 0,00 0,00 Moms beløb 01/02-2014 01/08-2014 NÆRMERE OPLYSNINGER - SE VENLIGST BAGSIDEN 128 af 234 Heraf moms 0,00 0,00 BETALING ANSES FOR RETTIDIG, NÅR: Beløbet er indsat på Københavns Kommunes konto senest sidste rettidige betalingsdag. Ved indbetaling direkte til kommunen bedes indbetalingskortet vedlagt/ medbragt. Betalingsfrister: Se skattebillettens forside Ved udsendelsen af skattebilletten vedlægges altid indbetalingskort til begge rater, hvis ejendommen ikke er tilmeldt BetalingsService. Manglende indbetalingskort fritager ikke for rettidig indbetaling. Betales der ikke efter udsendelse af rykkerskrivelse, fremsendes kravet til inddrivelsesmyndigheden i SKAT. Renter: Ved betaling efter sidste rettidige betalingsdag påløber morarenter med 0,4 procent pr. påbegyndt måned, regnet fra forfaldsdagen, til og med den måned, hvori betaling sker. Morarenter og evt. gebyr opkræves normalt i forbindelse med udsendt rykkerskrivelse. I modsat fald opkræves de på næste års ejendomsskattebillet. Renter af grundskyld og dækningsafgift kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved manglende betaling vil fordringen blive oversendt til SKAT til inddrivelse. I forbindelse med inddrivelsen beregner SKAT en inddrivelsesrente på 8,2% pr. år. Gebyr for rykker opkræves med 250 kr. pr. skrivelse. Tilmelding til e-Boks Fremover vil det være muligt at få ejendomsskattebilletten sendt direkte til din postkasse på nettet. Tilmelding kan ske på www.e-boks.dk. Ved tilmelding til e-Boks udskrives papirudgaven ikke (både ejendomsskattebillet og indbetalingskort). Ved tilmelding til E-boks anbefales det samtidig at tilmelde betalingen til BetalingsService. Vær opmærksom på at ved for sen betaling af ejendomsskat vil rykkerskrivelser fremover blive leveret til E-boks, hvis du har tilmeldt dig denne ordning. Kopi af skattebillet Er din skattebillet blevet væk, kan du helt gratis hente en ny på kk.dk eller på borger.dk ved at logge på med din NemId. BetalingsService Det fremgår af skattebillettens forside, hvis betalingen af ejendomsskatterne på beregningstidspunktet (medio november) var tilmeldt BetalingsService og der er derfor ikke udskrevet indbetalingskort. Ved ejerskifte bliver den tidligere ejer automatisk frameldt BetalingsService. Der vil herefter blive udsendt indbetalingskort (normalt i januar og juni måned) på endnu ikke forfaldne rater til den ejer, der er registreret i ejendomsregistret. Registrering af den nye ejer finder normalt sted i forbindelse med tinglysning af skødet. Efter dette tidspunkt kan den nye ejer tilmelde betalingen af ejendomsskatter til BetalingsService. Det anbefales at kontrollere betalingsoversigten fra pengeinstituttet. NÆRMERE OPLYSNINGER vedrørende: Grundskyld Dækningsafgift Morarenter Ekspeditionsgebyr Ejendomsværdi Grundværdi/skatteloftsværdi Inddrivelse af restancer Retsafgift Rottebekæmpelse Affaldsgebyrer KMD OGCG1012 14. udg. 11. 2013 Renholdelse af fortovsarealer Skorstensfejningsafgifter Brandpræventivt tilsyn Hjemmesider: www.kk.dk www.skat.dk www.kk.dk/affaldsgebyr www.brand.kk.dk Net-Bank Bruges elektronisk betalingssystem skal indbetalingskortets læselinje (kodelinje som kun kan benyttes én gang ved indbetaling af den pågældende rate) altid bruges som identifikation. Kan Deres system ikke benytte læselinjen, skal indholdet af feltet "debitoridentifikation" indtastes i et tekstfelt (meddelelse til modtageren). Som beløbsmodtager skal anvendes reg.nr. 3100 kontonr. 0000401749. Spørgsmål om indtastningen skal rettes til Deres pengeinstitut. Bankoverførsel: Se skattebillettens forside. BEREGNING AF SKATTER OG AFGIFTER: Fordeling af skatter og afgifter på raterne 1. rate: Skatter og afgifter for tiden 1/1-30/6, brandpræventivt tilsyn, eventuelle morarenter og ekspeditionsgebyrer samt skatte- og afgiftsreguleringer for tidligere år. 2. rate: Skatter og afgifter for tiden 1/7-31/12. Grundskyld til kommunen pålignes i henhold til §1 i lovbekendtgørelse nr. 1006 af 26. oktober 2009 om kommunal ejendomsskat, med senere ændringer. Grundskylden er i henhold til §2 fastsat til 34 promille af den afgiftspligtige grundværdi efter fradrag for forbedringer. Dækningsafgift af offentlige ejendomme i henhold til lovens §23 er 15 promille af grundværdien og 8,75 promille af forskelsværdien. Dækningsafgift af forretningsejendomme mv. er i henhold til lovens §23A pålagt ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende øjemed. Afgiften er 9,8 promille af den del af ejendommens dækningsafgiftspligtige forskelsværdi, der overstiger 50.000 kr. Rottebekæmpelsesgebyr er pålagt samtlige faste ejendomme i kommunen i henhold til §16 i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 611 af 23. juni 2001. Gebyret er 0,018 promille af ejendomsværdien, og er ikke momspligtigt. Affaldsgebyr opkræves i henhold til § 48 i lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse. Gebyret består af et dagrenovationsgebyr som dækker kommunens omkostninger til afhentning og behandling af dagrenovation på ejendommene og et ordningsgebyr, som dækker kommunens omkostninger til ordningerne for storskrald, haveaffald, genanvendelse (papir, pap og glas), farligt affald samt brug af genbrugsstationer. For etageboliger er der yderligere et gebyr for ordningerne for hård plast, metal og elektronik. Endelig indeholder gebyret et administrationsgebyr, der dækker kommunens omkostninger til administration af affaldsområdet. For etageboliger består dagrenovationsgebyret af et grundgebyr pr. husstand og et volumengebyr, der fastsættes efter hvor meget volumen og hvilket affaldsystem (beholdere, centralsug m.v.), der er til rådighed på ejendommen. Grundgebyret er differentieret i forhold til, hvor mange boliger, der er på ejendommen eller i puljen. Volumengebyret fastsættes ud fra den dagrenovationsvolumen, der er til rådighed i gården, og som kommunen indsamler. Det er grundejers ansvar at fordele denne udgift mellem borgere og erhverv. For enfamiliehuse er gebyret differentieret i forhold til den beholderstørrelse til dagrenovation, der stilles ti rådighed (140 liter, 180 liter og 240 liter). Ved større beholdere betales 11,25 kr. for hver ekstra liter, der er tilmeldt. De øvrige gebyrer er gennemsnitsgebyrer. fås ved henvendelse til: (postadresse) Københavns Borgerservice Center for Opkrævning & kontrol Nyropsgade 1, 1602 København V SKAT Ejendomsvurdering København Rundforbivej 186-188 2850 Nærum Skattecenter København Inddrivelse Sluseholmen 8 B 2450 København SV Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø, Selinevej 2 Postboks 259, 1502 København V E-mail: [email protected] Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Affald og Genbrug, Njalsgade 13 Postboks 326, 1503 København V E-mail: [email protected] Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Renhold Postboks 455 1505 København V E-mail: [email protected] Københavns Brandvæsen Bag Rådhuset 3, 1550 København V E-mail: [email protected] Myndighed: Københavns Kommune Skat Center for Affald og Genbrug 129 af 234 Københavns Brandvæsen Personlig henvendelse: Kun efter aftale tirsdag og torsdag kl. 10.00-14.00 Telefon og telefax: 7080 7037 mandag-torsdag kl. 9.30-14.30 fredag kl. 9.30-13 Fax: 3366 7185 Ingen mandag kl. 10.00-16.00 tirsdag-fredag kl. 10.00-14.00 mandag-fredag kl. 9.00-15.00 7222 1818, kundecenter mandag kl. 9.00-17.00 tirsdag-torsdag kl. 9.00-16.00 fredag kl. 9.00-14.00 3366 5817 mandag-fredag kl. 9.00-15.00 mandag-fredag kl. 9.00 - 15.00 7010 3388 - tryk 1 Fax: 3366 7133 mandag - torsdag kl. 8.15 - 15.45 fredag kl. 8.15 - 15.15 3366 3488 mandag - torsdag kl. 8.15 - 15.45 fredag kl. 8.15 - 15.15 mandag-torsdag kl. 9-14.30 fredag kl. 9-14 3343 1375 mandag-torsdag kl. 9-14.30 fredag kl. 9-14 Se under: Brug søgefunktionen Borger - Ejendomsvurdering Affaldsgebyr Henvisninger og links - Skorstensfejning Dette er IKKE en ny ejendomsvurdering. Bilag 7 Ejendomsdata rapport 130 af 234 Rapport købt 31/3 2014 Rapport fornyet 3/9 2014 Rapport færdig 3/9 2014 For ejendommen William Wains Gade 18, 1432 København K Ejendommens adresse:. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . William Wains Gade 18, 1432 København K Matr.nr.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 693 Christianshavns Kvarter, København Grundareal. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2691 m² Ejendomsnummer:. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 012489 Kommune:. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Københavns Kommune Ejendomstype:. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ejendommen har lejet dele af sin grund ud Ejerforhold:. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Staten Antal bygninger:. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Detaljeret information om ejendommen Matr.nr. 693 Christianshavns Kvarter, København 131 af 234 22634111-7894-460a-ba5a-58ea51e9fdd5 Rapport-ID: Indhold Dette afsnit indeholder alle svar i ejendomsrapporten. Resumé. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 William Wains Gade 18 1432 København K Uddybning af enkelte svar Rapport købt 31/3 2014 Rapport fornyet 3/9 2014 Rapport færdig 3/9 2014 Økonomi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Ejendomsskat (grundskyld). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Forfalden gæld til kommunen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Planer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Zonestatus. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Lokalplaner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Varmeforsyning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Kommunale anlægsprojekter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Vand. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Aktuelle afløbsforhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Aktuel vandforsyning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Spildevandsplan. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Jordforurening. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Lettere jordforurening. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Miljøsag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Miljøsag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Om ejendomsdatarapporten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Generelt om ejendomsdatarapporten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Ordforklaring - ejendomsoplysninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Følgende bilag kan hentes: • Ejendomsskattebillet • Vejforsyning • Jordforureningsattest 132 af 234 Side 2 af 17 Resumé Bygninger William Wains Gade 18 1432 København K Rapport købt 31/3 2014 Rapport fornyet 3/9 2014 Rapport færdig 3/9 2014 BBR-meddelelsen Findes der en BBR-meddelelse for ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej Oplysninger er indhentet d. 3. september 2014 Energimærkning Hvad er ejendommens energimærke?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ejendommen har ikke noget energimærke Oplysninger er indhentet d. 3. september 2014 Tilstandsrapport Findes der en tilstandsrapport for ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej Oplysninger er indhentet d. 3. september 2014 Elinstallationsrapport Findes der en elinstallationsrapport for ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej Oplysninger er indhentet d. 3. september 2014 Byggesag Er der igangværende byggesag for ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej Oplysninger er indhentet d. 3. september 2014 Byggeskadeforsikring Er der bygninger på ejendommen, som er dækket af byggeskadeforsikring?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej Oplysninger er indhentet d. 3. september 2014 Olietanke Er der registreret oplysninger om olietanke på ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej Oplysninger er indhentet d. 3. september 2014 Økonomi Ejendomsskat (grundskyld) Hvad skal der betales i ejendomsskat for ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 kr. Oplysninger er indhentet d. 3. september 2014 Ejendomsskattebillet Findes der en ejendomsskattebillet for ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ja, se bilag Oplysninger er indhentet d. 3. september 2014 Ejendoms- og grundværdi Hvad er ejendommens værdi ifølge den offentlige vurdering?. . . . . . . . . . . . . . . . . Ingen vurdering registreret Oplysninger er indhentet d. 3. september 2014 Vurderingsmeddelelse Findes der en vurderingsmeddelelse for ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . . Vurderingsmeddelelse findes ikke Oplysninger er indhentet d. 3. september 2014 Forfalden gæld til kommunen Er der utinglyste gældsposter/garantier/restancer til kommunen, der hæfter på ejendommen og dermed overtages af køberen?. . . . . . . Oplysninger om forfalden gæld indhentes på vanlig vis, indtil fuldautomatisk løsning er i funktion. Se hvordan på kommunens hjemmeside http://www.kk.dk/da/borger/bolig/boligstoetteog-laan/ejendomsskat/ejendomsattester Oplysninger er indhentet d. 31. marts 2014 Huslejenævnssager Er der registreret én eller flere huslejenævnsager eller ankenævnsager for ejendommen?. . . . . . . . . . . Nej Oplysninger er indhentet d. 3. september 2014 Arbejderbolig Er ejendommen betegnet som arbejderbolig?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej Oplysninger er indhentet d. 3. september 2014 Jordrente Er ejendommen pålagt jordrenteforpligtelse?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej Oplysninger er indhentet d. 3. september 2014 Statstilskud efter stormfald Giver staten tilskud til oprydning eller gentilplantning af skov efter stormfald?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej Oplysninger er indhentet d. 3. september 2014 133 af 234 Side 3 af 17 Planer Zonestatus Hvilken zonestatus er registreret for ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . byzone Oplysninger er indhentet d. 3. september 2014 William Wains Gade 18 1432 København K Rapport købt 31/3 2014 Rapport fornyet 3/9 2014 Rapport færdig 3/9 2014 Lokalplaner Foreligger der lokalplaner eller lokalplanforslag for ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ja Oplysninger er indhentet d. 3. september 2014 Varmeforsyning Er der mulighed for kollektiv varmeforsyning eller er der forsyningsforbud?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ja Oplysninger er indhentet d. 3. september 2014 Vejforsyning Hvad er vejstatus for vejene i området omkring ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Se bilag. Oplysninger er indhentet d. 3. september 2014 Kommunale anlægsprojekter Har kommunalbestyrelsen givet bevilling til anlægsarbejder, der påvirker ejendommen fysisk eller medfører en udgift?. . . . . . . . . . . . . . Besvares jf. tidligere praksis ikke af Københavns Kommune, før en fælles automatiseret løsning er implementeret i Ejendomsdatarapporten. Se mere om Københavns kommunes anlægsprojekter på http://www.kk.dk/anlaegsprojekter og på http://kbhkort.kk.dk. Oplysninger er indhentet d. 31. marts 2014 Vand Aktuelle afløbsforhold Hvilke afløbsforhold er der registreret for ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . Spildevandskloakeret: Spildevand Oplysninger er indhentet d. 3. september 2014 Aktuel vandforsyning Hvilken type vandforsyning er der registreret for ejendommen?. Alment vandforsyningsanlæg (tidligere offentligt) Oplysninger er indhentet d. 3. september 2014 Spildevandsplan Er ejendommen beliggende indenfor en spildevandsplan eller er der på ejendommen registreret væsentlige oplysninger vedr. spildevandsforhold?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ja Oplysninger er indhentet d. 31. marts 2014 Grundvand - Drikkevandsinteresser Er ejendommen beliggende i et område med drikkevandsinteresser?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej Oplysninger er indhentet d. 3. september 2014 Grundvand - Nitratfølsomme indvindingsområder Er ejendommen beliggende i et nitratfølsomt indvindingsområde?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej Oplysninger er indhentet d. 3. september 2014 Jordforurening Jordforureningsattest Findes der jordforureningsattest for ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ja, se bilag Oplysninger er indhentet d. 3. september 2014 Lettere jordforurening Er ejendommen beliggende i et område klassificeret som lettere forurenet?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ja Oplysninger er indhentet d. 31. marts 2014 Natur, skov og landbrug Fredskov Er ejendommen pålagt fredskovspligt?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej Oplysninger er indhentet d. 3. september 2014 Majoratsskov Er der noteret majoratsskov på ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej Oplysninger er indhentet d. 3. september 2014 Beskyttet natur Er der beskyttede naturtyper eller beskyttede vandløb på ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej Oplysninger er indhentet d. 3. september 2014 De faktiske forhold på arealet afgør, om det er beskyttet eller ej. Registreringen er derfor vejledende. Se appendix for yderligere information. 134 af 234 Side 4 af 17 Internationale naturbeskyttelsesområder Er der arealer, der er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde på ejendommen?. . . . . . Nej Oplysninger er indhentet d. 3. september 2014 William Wains Gade 18 1432 København K Rapport købt 31/3 2014 Rapport fornyet 3/9 2014 Rapport færdig 3/9 2014 Landbrugspligt Er ejendommen pålagt landbrugspligt?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej Oplysninger er indhentet d. 3. september 2014 Naturperler Er der arealer, der er udpeget som naturperler på ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej Oplysninger er indhentet d. 3. september 2014 Bygge- og beskyttelseslinjer Skovbyggelinjer Er ejendommen beliggende indenfor en skovbyggelinje?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej Oplysninger er indhentet d. 3. september 2014 Sø- og åbeskyttelseslinjer Er ejendommen beliggende indenfor en sø- eller åbeskyttelseslinje?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej Oplysninger er indhentet d. 3. september 2014 Kirkebyggelinjer Er ejendommen beliggende indenfor en kirkebyggelinje?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej Oplysninger er indhentet d. 3. september 2014 Klitfredningslinje Er ejendommen beliggende indenfor en klitfredningslinje?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej Oplysninger er indhentet d. 3. september 2014 Strandbeskyttelseslinje Er ejendommen beliggende indenfor en strandbeskyttelseslinje?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej Oplysninger er indhentet d. 3. september 2014 Beskyttede sten- og jorddiger Er der beskyttede sten- eller jorddiger på ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej Oplysninger er indhentet d. 3. september 2014 Miljøsag Miljøsag Er der igangværende miljøsag på ejendommen?. . . . . . . . Besvares jf. tidligere praksis, ikke af Københavns Kommune. Se tingbogsattest for eventuelt tinglyst servitut. Oplysninger er indhentet d. 31. marts 2014 135 af 234 Side 5 af 17 Økonomi William Wains Gade 18 1432 København K Rapport købt 31/3 2014 Rapport fornyet 3/9 2014 Rapport færdig 3/9 2014 Ejendomsskat (grundskyld) Hvad skal der betales i ejendomsskat for ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 kr. Ejendomsskat opkræves af kommunen. Grundskylden beregnes som en promillesats af den laveste af de to seneste grundværdiansættelser. Promillesatsen varierer afhængig af kommunen. Derudover kan der i den samlede ejendomsskat indgå grundskyld vedr. stuehuse og landbrug samt forskellige dækningsbidrag. Oplysninger vedr. Ejendomsskat (grundskyld) er indhentet d. 3. september 2014 Skatteår. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2014 Kommune. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Københavns Kommune Grundskyld. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 kr. Grundskyld af værdi af skovbrug/landbrug. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 kr. Grundskyld af værdi af stuehus. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 kr. Dækningsafgift, erhvervsejendomme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 kr. Dækningsafgift af forskelsværdi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 kr. Dækningsafgift af grundværdi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 kr. Dækningsafgift af grundværdi (statsejendomme). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 kr. Skat ialt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 kr. Kontaktoplysninger Administrativ myndighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kommunen Økonomi Forfalden gæld til kommunen Er der utinglyste gældsposter/garantier/restancer til kommunen, der hæfter på ejendommen og dermed overtages af køberen?. . Oplysninger om forfalden gæld indhentes på vanlig vis, indtil fuldautomatisk løsning er i funktion. Se hvordan på kommunens hjemmeside http:// www.kk.dk/da/borger/bolig/boligstoette-og-laan/ejendomsskat/ejendomsattester Her angiver kommunen, om der til kommunen er utinglyste gældsposter/garantier/restancer, der hæfter på ejendommen og dermed overtages af en eventuel køber. Oplysninger vedr. Forfalden gæld til kommunen er indhentet d. 31. marts 2014 Kontaktoplysninger Administrativ myndighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kommunen Planer Zonestatus Hvilken zonestatus er registreret for ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Landet er opdelt i 3 zoner: by- og landzoner og sommerhusområder. Der gælder forskellige regler alt afhængig af hvilken zone, der er tale om. Hvilke arealer, der er by- eller landzone og sommerhusområder fremgår af planlovens § 34. Oplysninger vedr. Zonestatus er indhentet d. 3. september 2014 136 af 234 Side 6 af 17 byzone Zonestatus: Byzone Matr.nr. 693 Christianshavns Kvarter, København William Wains Gade 18 1432 København K Rapport købt 31/3 2014 Rapport fornyet 3/9 2014 Rapport færdig 3/9 2014 Andel af matrikel dækket af zonen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 Kontaktoplysninger Administrativ myndighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kommunen Planer Lokalplaner Foreligger der lokalplaner eller lokalplanforslag for ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ja Bemærk, at oplysningen er opdelt i hhv. Lokalplaner og eventuelle Lokalplaner for delområder. Lokalplaner Lokalplaner indeholder detaljerede og bindende bestemmelser for, hvordan et bestemt, afgrænset område må benyttes eller et projekt konkret skal udføres. Oplysninger vedr. Lokalplaner er indhentet d. 3. september 2014 Lokalplan: Refshaleøen Plannummer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209 Kommune. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Københavns Kommune Kommune (før 2007). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . København Plantype. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lokalplaner Planstatus. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vedtaget Beskrivelse af planstatus. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vedtaget tilstand Dato for planens oprettelse i PlansystemDK. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12-02-2008 Dato for seneste ændring af planen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12-02-2008 Dato for offentliggørelse af planforslag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24-12-1910 Dato for vedtagelse af plan. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18-06-1992 Dato for ikrafttrædelse af plan. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18-09-1992 Generel anvendelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Erhvervsområde Beskrivelse af generel anvendelse. . . . . . . . . . . . . . Rene erhvervsområder med begrænset mulighed for lokal detailhandel, lokal privat og offentlig service og fællesanlæg. Erhvervsandel på mindst 80. Specifik anvendelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kontor og serviceerhverv Planzone. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Byzone Maksimal bebyggelsesprocent for området. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 % Højeste andel af grundarealet, der må bebygges. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 % Bygningernes maksimale rumfang ift. grundarealet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 Maksimalt antal etager. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 Maksimal bygningshøjde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 m. Mindst tilladte miljøklasse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 Maksimalt tilladte miljøklasse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 Maksimal bebyggelsesprocent for en ejendom. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 % Minimum grundstørrelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 m² Link til plan. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Link 137 af 234 Side 7 af 17 Matr.nr. 693 Christianshavns Kvarter, København Andel af matrikel dækket af plan. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ,98 William Wains Gade 18 1432 København K Rapport købt 31/3 2014 Rapport fornyet 3/9 2014 Rapport færdig 3/9 2014 Kontaktoplysninger Administrativ myndighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kommunen Lokalplaner for delområde En lokalplan for delområde er en underopdeling af en lokalplan. Der kan fx være overordnede rammer i lokalplanen, mens lokalplanen for delområdet udlægger mere detaljerede rammer. Se iøvrigt "Lokalplaner". Oplysninger vedr. Lokalplaner for delområde er indhentet d. 3. september 2014 Lokalplan for delområde: Rekreativt område Nummer for delområde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . IV Kommune. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Københavns Kommune Plantype. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lokalplan - delområder Planstatus. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vedtaget Beskrivelse af planstatus. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vedtaget tilstand Dato for planens oprettelse i PlansystemDK. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12-02-2008 Dato for seneste ændring af planen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12-02-2008 Dato for offentliggørelse af planforslag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24-12-1910 Dato for vedtagelse af plan. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18-06-1992 Generel anvendelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rekreativt område Beskrivelse af generel anvendelse. . . Omfatter alle fritids- og turistanlæg og rekreative grønne områder i og uden for byerne. Planzone. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Byzone Maksimal bebyggelsesprocent for området. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 % Højeste andel af grundarealet, der må bebygges. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 % Bygningernes maksimale rumfang ift. grundarealet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 Maksimalt antal etager. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 Maksimal bygningshøjde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 m. Mindst tilladte miljøklasse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 Maksimalt tilladte miljøklasse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 Maksimal bebyggelsesprocent for en ejendom. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 % Minimum grundstørrelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 m² Matr.nr. 693 Christianshavns Kvarter, København Andel af matrikel dækket af plan. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ,98 Kontaktoplysninger Administrativ myndighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kommunen Planer Varmeforsyning Er der mulighed for kollektiv varmeforsyning eller er der forsyningsforbud?. . . . . . . . . . . . 138 af 234 Side 8 af 17 Ja Bemærk, at oplysningen er opdelt i hhv. Forsyningsområde, Område med forsyningsforbud samt Område med tilslutningspligt. Aktuel varmeforsyning kan ses af BBR meddelelsen. Forsyningsområde William Wains Gade 18 1432 København K Rapport købt 31/3 2014 Rapport fornyet 3/9 2014 Rapport færdig 3/9 2014 Et forsyningsområde er et område, som af kommunalbestyrelsen er godkendt til kollektiv varmeforsyning, dvs. fjernvarme eller individuel naturgasforsyning (også kaldt: forsyningsform). Oplysningen angiver, hvilken forsyningsform, der er til rådighed for området. Hvis området ikke er udlagt til kollektiv varmeforsyning, har bygninger i området typisk individuelle opvarmningsformer, såsom oliefyr eller varmepumpe. Oplysninger vedr. Forsyningsområde er indhentet d. 3. september 2014 Matr.nr. 693 Christianshavns Kvarter, København Er matrikelnummeret beliggende i et forsyningsområde?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ja Område Navn på forsyningsområde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Varmeplan 1984 Forsyningsform. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fjernvarme Forsyningsselskab. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . KE VARME P/S Kontaktoplysninger Administrativ myndighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kommunen Område med forsyningsforbud Hvis det skønnes nødvendigt for gennemførelse af varmeplanlægningen, kan kommunen bestemme, at nærmere angivne opvarmningssystemer ikke må etableres i eksisterende eller ny bebyggelse inden for et afgrænset geografisk område. Sådanne forsyningsforbud foretages typisk i områder, der er eller vil blive udlagt til kollektiv varmeforsyning. Kommunalbestyrelsen kan give dispensation fra forsyningsforbuddet. Evt. dispensationer fremgår ikke af denne registrering. Oplysninger vedr. Område med forsyningsforbud er indhentet d. 3. september 2014 Matr.nr. 693 Christianshavns Kvarter, København Er matriklen beliggende i et område med forsyningsforbud?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ja Område Navn på område med forsyningsforbud. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Elvarmeforbud 1994 Hvilke opvarmningsformer er der forbud mod?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . El Kontaktoplysninger Administrativ myndighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kommunen Område med tilslutningspligt Kommunalbestyrelsen kan enten via et tilslutningsprojekt, som er reguleret i varmeforsyningsloven, eller en lokalplan, som er reguleret i planloven, pålægge tilslutningseller forblivelsespligt til den kollektive varmeforsyning i området. Oplysninger vedr. Område med tilslutningspligt er indhentet d. 3. september 2014 Matr.nr. 693 Christianshavns Kvarter, København Er matriklen beliggende i et område med tilslutningspligt eller forblivelsespligt?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ja Område Navn på område med tilslutningspligt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tilslutningspligt 1993 139 af 234 Side 9 af 17 Tilslutningspligt i henhold til. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tilslutnings/forblivelsesprojekt Type af tilslutningspligt. . . . . . . . . Tilslutningspligt eksisterende bebyggelse med 9 års frist eller tidligere når væsentlige varmeinstallationer udskiftes og forblivelsespligt Dato for beslutning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1993-04-01 William Wains Gade 18 1432 København K Rapport købt 31/3 2014 Rapport fornyet 3/9 2014 Rapport færdig 3/9 2014 Kontaktoplysninger Administrativ myndighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kommunen Planer Kommunale anlægsprojekter Har kommunalbestyrelsen givet bevilling til anlægsarbejder, der påvirker ejendommen fysisk eller medfører en udgift?. Besvares jf. tidligere praksis ikke af Københavns Kommune, før en fælles automatiseret løsning er implementeret i Ejendomsdatarapporten. Se mere om Københavns kommunes anlægsprojekter på http://www.kk.dk/anlaegsprojekter og på http://kbhkort.kk.dk. Her oplyser kommunen om der for ejendommen er anlægsarbejder, hvortil kommunalbestyrelsen har givet anlægsbevilling, eller hvorom der er afsagt kendelse, som vil medføre, at ejendommen berøres fysisk, fx ved ekspropriation, eller medfører en udgift for ejeren. Oplysninger vedr. Kommunale anlægsprojekter er indhentet d. 31. marts 2014 Kontaktoplysninger Administrativ myndighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kommunen Vand Aktuelle afløbsforhold Hvilke afløbsforhold er der registreret for ejendommen?. . . Spildevandskloakeret: Spildevand For alle bebyggede ejendomme skal det oplyses, hvordan spildevand og regnvand bortledes. Der skelnes overordnet mellem om ejendommen er beliggende i eller udenfor et kloakeret område. Bebyggede ejendomme, der er beliggende i et kloakeret område kan inddeles efter om ejendommen ligger i et område, hvor regnvand (overfladevandet fra tage og befæstede arealer) og spildevand (køkken, toilet og bad mv.) ledes til to separate rørsystemer eller om alt bortledes i ét og samme rørsystem. Bebyggede ejendomme, der er beliggende udenfor et kloakeret område eller er udtrådt af kloakfællesskab, kan inddeles efter den måde spildevandet behandles. Oplysninger vedr. Aktuelle afløbsforhold er indhentet d. 3. september 2014 Matr.nr. 693 Christianshavns Kvarter, København Afløbsforhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Spildevandskloakeret: Spildevand Kontaktoplysninger Administrativ myndighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kommunen Vand Aktuel vandforsyning Hvilken type vandforsyning er der registreret for ejendommen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Alment vandforsyningsanlæg (tidligere offentligt) Oplysningen viser hvilken form for vandforsyning en ejendom er tilkoblet, fx alment eller privat alment vandforsyningsanlæg, brønd, vandindvindingsanlæg (egen boring), ikke alment vandforsyningsanlæg eller blandet vandforsyning. 140 af 234 Side 10 af 17 Oplysninger vedr. Aktuel vandforsyning er indhentet d. 3. september 2014 Matr.nr. 693 Christianshavns Kvarter, København Vandforsyning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Alment vandforsyningsanlæg (tidligere offentligt) William Wains Gade 18 1432 København K Rapport købt 31/3 2014 Rapport fornyet 3/9 2014 Rapport færdig 3/9 2014 Kontaktoplysninger Administrativ myndighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kommunen Vand Spildevandsplan Er ejendommen beliggende indenfor en spildevandsplan eller er der på ejendommen registreret væsentlige oplysninger vedr. spildevandsforhold?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ja Kloakopland Kloakoplande indeholder oplysninger om nuværende kloakering samt eventuelt planlagt ændring heraf. Kloakoplande må ikke være i strid med kommuneplaner og vandplaner. Oplysninger vedr. Kloakopland er indhentet d. 31. marts 2014 Matr.nr. 693 Christianshavns Kvarter, København Er matrikelnummeret beliggende indenfor et kloakopland?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ja Navn på område med kloakopland. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 Eksisterende kloaktype. . . . . . . . . . . . Separatkloakeret (spildevand og overfladevand løber i hver sin ledning) Er der planlagt ændringer af kloakeringen i forhold til den eksisterende kloakering i det område, hvor ejendommen er beliggende?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej Kontaktoplysninger Administrativ myndighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kommunen Renseklasse Eventuelle krav til rensning af spildevand. Oplysninger vedr. Renseklasse er indhentet d. 31. marts 2014 Matr.nr. 693 Christianshavns Kvarter, København Er matrikelnummeret beliggende indenfor et område, hvor der er udpeget renseklasse?. . . . . . . . . . . . Nej Kontaktoplysninger Administrativ myndighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kommunen Udtræden af spildevandsforsyning Som udgangspunkt er der tilslutningspligt til offentlig spildevandsforsyning. Denne oplysning svarer på, om kommunen evt. er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten til spildevandsforsyning helt eller delvist. Oplysninger vedr. Udtræden af spildevandsforsyning er indhentet d. 31. marts 2014 Matr.nr. 693 Christianshavns Kvarter, København Er matrikelnummeret beliggende indenfor et område, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten til spildevandsforsyning helt eller delvist?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej 141 af 234 Side 11 af 17 Kontaktoplysninger Administrativ myndighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . William Wains Gade 18 1432 København K Rapport købt 31/3 2014 Rapport fornyet 3/9 2014 Rapport færdig 3/9 2014 Kommunen Spildevandsforhold for ejendommen Hvis kommunen har givet påbud eller tilladelser vedr. spildevandsforhold for ejendommen, vil de fremgå her. Oplysninger vedr. Spildevandsforhold for ejendommen er indhentet d. 31. marts 2014 Matr.nr. 693 Christianshavns Kvarter, København Afløbsforhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Spildevandskloakeret: Spildevand Kontaktoplysninger Administrativ myndighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kommunen Jordforurening Lettere jordforurening Er ejendommen beliggende i et område klassificeret som lettere forurenet?. . . . . . . . . . . Ja Bemærk, at oplysningen er opdelt i hhv. Områdeklassificering og Anden viden. Se iøvrigt jordforureningsattesten. Anden viden Kommunen oplyser her, om kommunen har anden viden vedr. lettere jordforurening for den konkrete ejendom. Det er viden om at jorden på ejendommen er lettere forurenet, selvom ejendommen ikke er omfattet af områdeklassificering. Se iøvrigt områdeklassificering. Hvis ejendommen er omfattet af lettere forurening, kan der være anmeldepligt ved større jordflytning. Oplysninger vedr. Anden viden er indhentet d. 31. marts 2014 Matr.nr. 693 Christianshavns Kvarter, København Er der anden viden om lettere jordforurening vedr. matriklen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nej Kontaktoplysninger Administrativ myndighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kommunen Områdeklassificering Her svarer kommunen, om ejendommen ligger i et område, hvor jorden antages at være lettere forurenet. Hvis ejendommen er omfattet af lettere forurening, kan der være anmeldepligt ved større jordflytning. Oplysninger vedr. Områdeklassificering er indhentet d. 31. marts 2014 Matr.nr. 693 Christianshavns Kvarter, København Er matriklen beliggende i et større område klassificeret som lettere forurenet?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ja Se kort for matriklen på Danmarks Miljøportal. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Link Områder på matriklen: Type. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Områdeklassificering 142 af 234 Side 12 af 17 Kontaktoplysninger Administrativ myndighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . William Wains Gade 18 1432 København K Rapport købt 31/3 2014 Rapport fornyet 3/9 2014 Rapport færdig 3/9 2014 Kommunen Miljøsag Miljøsag Er der igangværende miljøsag på ejendommen?. . . . . . . . . . . . . Besvares jf. tidligere praksis, ikke af Københavns Kommune. Se tingbogsattest for eventuelt tinglyst servitut. Detaljerede oplysninger om eventuelle miljøsager er kun tilgængelig for ejer og/eller fuldmagtshaver. Her angiver kommunen om der er relevante, igangværende miljøsager på ejendommen. Miljøsager er sager, der behandles i kommunen efter reglerne i lov om forurenet jord og i lov om vandforsyning. Oplysninger vedr. Miljøsag er indhentet d. 31. marts 2014 Kontaktoplysninger Administrativ myndighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 af 234 Side 13 af 17 Kommunen Om ejendomsdatarapporten Generelt om ejendomsdatarapporten William Wains Gade 18 1432 København K Rapport købt 31/3 2014 Rapport fornyet 3/9 2014 Rapport færdig 3/9 2014 En ejendomsdatarapport bestilles efter fremsøgning af en given ejendom. Derefter henter systemet bag ejendomsdatarapporten oplysninger i offentlige registre om den pågældende ejendom. Enkelte oplysninger hentes hos kommunen. Med en oplysning menes et svar på et spørgsmål og evt. et bilag. De hentede oplysninger præsenteres i ejendomsdatarapportens forskellige elementer: en rapport, en række bilag samt et appendiks, hvor der kan læses nærmere om oplysningerne, der indgår i ejendomsdatarapporten. Endelig præsenteres et overblik over svarene i ejendomsrapporten. Alle ejendomsdatarapportens elementer kan ses online eller hentes som dokument i en fil (pdf) til elektronisk visning eller udskrift. Du får besked pr e-mail/SMS, når rapporten er komplet. Det kan tage op til ti dage at få svar fra kommunen vedrørende enkelte oplysninger. I perioden fra rapporten er bestilt, til du modtager besked om, at rapporten er komplet, vil det fremgå af et hentet dokument, at ejendomsdatarapporten er en ”Ikke komplet rapport”. Når alle svar er modtaget, vil ejendomsdatarapporten få status som ”Komplet” og du kan hente en ny komplet rapport. Enkelte oplysninger i en ejendomsdatarapport må kun udleveres til ejendommens ejer eller en person, der har fået samtykke fra ejeren. Der kan derfor være oplysninger, som ikke fremgår af ejendomsdatarapporten. Dette dokument indeholder alle svar i ejendomsdatarapporten. Nedenfor kan du se en liste over de bilag, der kan hentes, hvis de eksisterer. Yderligere information om oplysningen findes i Appendiks. • BBR-meddelelse • Ejendomsskattebillet (kun for ejer eller de der har samtykke fra ejer) • Vurderingsmeddelelse • Tilstandsrapport (kun for ejer eller de der har samtykke fra ejer) • Elinstallationsrapport (kun for ejer eller de der har samtykke fra ejer) • Energimærke • Kort over vejforsyning • Jordforureningsattest • Eftersynsrapport (kun for ejer eller de der har samtykke fra ejer) Ordforklaring - ejendomsoplysninger BBR-meddelelsen BBR-meddelelsen viser de oplysninger, kommunen har registreret om en ejendom i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Oplysningerne på BBR-meddelelsen er et udtryk for de faktiske forhold på ejendommen, også selvom de ikke nødvendigvis er lovlige. Ansvaret for oplysningernes rigtighed på BBRmeddelelsen ligger hos ejeren af ejendommen. Energimærkning Et energimærke er en vurdering af en bygnings energimæssige tilstand. En bolig, der sælges, skal have et gyldigt energimærke udarbejdet af en energikonsulent. Tilstandsrapport En tilstandsrapport er resultatet af en bygningsgennemgang foretaget af en beskikket bygningssagkyndig. Tilstandsrapporten er en samlet skriftlig vurdering af en boligs synlige skader og tegn på skader. Byggesag En byggesag vedrører nybyggeri, til/ombygning, ændret anvendelse eller nedrivning (hel eller delvis). Kommunen registrerer oplysninger om byggesagen i Bygnings- og Boligregistret (BBR), fx om byggeriets omfang, anmeldelse/ansøgning, tilladelser, påbegyndelse og fuldførelse. Visse byggesagstyper registreres ikke i BBR. 144 af 234 Side 14 af 17 Byggeskadeforsikring Siden 1. april 2008 har professionelle bygherrer været forpligtet til at tegne en byggeskadeforsikring i forbindelse med nybyggeri af private helårsboliger. Forsikringspligten gælder fra 1. juli 2012 i nogle tilfælde også, når der etableres nye boligenheder i eksisterende byggeri. Hvis ejendommen er omfattet af byggeskadeforsikring, vil der være en eftersynsrapport for hhv. 1-års og 5-års eftersyn. William Wains Gade 18 1432 København K Rapport købt 31/3 2014 Rapport fornyet 3/9 2014 Rapport færdig 3/9 2014 Olietanke Kommunen registrerer oplysninger om olietanke i Bygnings- og boligregisteret (BBR). Oplysningerne stammer typisk fra den af ejer eller bruger indsendte tankattest. Det bemærkes at olietankens registrering i BBR ikke i sig selv er en garanti for at tanken er lovlig. Der vises ikke oplysninger om tanke, der er fjernet fra ejendommen. Ejendomsskat (grundskyld) Ejendomsskat opkræves af kommunen. Grundskylden beregnes som en promillesats af den laveste af de to seneste grundværdi ansættelser. Promillesatsen varierer afhængig af kommunen. Derudover kan der i den samlede ejendomsskat indgå grundskyld vedr. stuehuse og landbrug samt forskellige dækningsbidrag. Ejendomsskattebillet En ejendomsskattebillet indeholder oplysninger om opkrævning af den ejendomsskat (grundskyld mv.), som ejeren er forpligtet til at betale til kommunen. Ejendomsskattebilletten kan også indeholde andre afgifter, der opkræves af kommunen. Det er dog forskelligt fra kommune til kommune, hvilke afgifter der opkræves via ejendomsskattebilletten. Ejendoms- og grundværdi Ejendomsvurderingen er et skøn, hvor SKAT fastsætter ejendomsværdi, grundværdi og evt. fradrag for forbedringer. Ejendomsvurderingen har betydning for ejendomsskatter (ejendomsværdiskat og kommunal ejendomsskat). SKAT vurderer alle ejendomme 1. oktober hvert andet år. Vurderingsmeddelelse Ejendomsvurderingen, som fremgår af vurderingsmeddelelsen er et skøn, hvor SKAT fastsætter ejendomsværdi, grundværdi og evt. fradrag for forbedringer. Ejendomsvurderingen har betydning for ejendomsskatter (ejendomsværdiskat og kommunal ejendomsskat). SKAT vurderer alle ejendomme 1. oktober hvert andet år i ulige år. Forfalden gæld til kommunen Forfalden gæld til kommunen er gæld (herunder lån), restance eller garanti, hvor det er kommunen, der er kreditor, eller hvor garantien er afgivet af kommunen. Der oplyses typisk om følgende former for gæld, restance eller lån: vand, vej, kloak, rensningsanlæg, el og varme. Huslejenævnssager I alle kommuner findes et huslejenævn, som afgør de tvister, der opstår imellem lejere og udlejere i private lejeboliger. Nævnet skal indberette sager til Nævnsdatabasen. Indberetningen omfatter sager, som modtages i nævnet den 1. september 2012 og senere. Der kan være tale om verserende og/eller afgjorte sager om fx om huslejens størrelse. Arbejderbolig Arbejderboliger er ejendomme, hvor der er ydet statslån til køb af parcellen og opførsel af beboelsen. Lånet forfalder til ubetinget indfrielse ved ejerskifte, dog kan en efterlevende ægtefælle ansøge om gældsovertagelse. Der er bopælspligt for ejeren på ejendommen. Jordrente Ejere af ejendomme, der påhviler jordrenteforpligtelse, skal betale en halvårlig afgift på 2% af ejendommens kontante grundværdi til staten. Jordrenteforpligtelsen kan overtages af en køber af ejendommen. Jordrenteforpligtelsen kan endvidere afløses ved indbetaling af en afløsningssum. Statstilskud efter stormfald Staten kan efter ansøgning yde tilskud til oprydning eller gentilplantning af private fredskove, der er væltet som følge af storme. Tilskuddet gives kun til skovejere, som har tegnet en basisforsikring mod stormfald. Zonestatus Zonestatus kan være landzone, byzone eller sommerhusområde. Afhængig af zonestatus kan der være forskellige bestemmelser for anvendelse af ejendommen. I landzone skal der fx søges om landzonetilladelse ved større byggeri, mens der i byzone ofte er lokalplaner, der fastsætter regler om bebyggelse og anvendelse af arealer. 145 af 234 Side 15 af 17 Lokalplaner En lokalplan fastsætter regler om bebyggelse og anvendelse af arealer inden for planens område. Grundejerne må ikke bygge nyt, ændre anvendelse osv. i strid med en lokalplan. Kommunalbestyrelsen kan – efter nabohøring – dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. William Wains Gade 18 1432 København K Rapport købt 31/3 2014 Rapport fornyet 3/9 2014 Rapport færdig 3/9 2014 Varmeforsyning Oplysningen angiver, hvilken forsyningsform, der er til rådighed for området. Det kan fx være naturgas eller fjernvarme. Desuden oplyses om eventuel tilslutningspligt/forblivelsespligt til en forsyningsform samt om eventuelle forbud mod visse opvarmningstyper (typisk el). Vejforsyning Der leveres kort for området omkring ejendommen. Kortet viser med farvemarkering de veje, som vejmyndigheden har registreret som værende hhv. offentlige, privat fællesveje eller private/almene veje. Status for veje uden farvemarkering er ikke oplyst. Kontakt kommunen for oplysninger om disse. Kommunale anlægsprojekter Her oplyser kommunen, om der for ejendommen er anlægsarbejder, hvortil kommunalbestyrelsen har givet anlægsbevilling, eller hvor der er afsagt kendelse, som vil medføre, at ejendommen berøres fysisk, fx ved ekspropriation, eller medfører en udgift for ejeren. Aktuelle afløbsforhold Her oplyses hvordan spildevand og regnvand bortledes fra ejendommen. Hvis svaret er ”Se detaljeret besvarelse”, skal svaret ses i den ejendomsdatarapport, som kan ses online. Aktuel vandforsyning Her oplyses hvilken form for vandforsyning ejendommen er tilkoblet, fx alment eller privat alment vandforsyningsanlæg. Hvis svaret er ”Se detaljeret besvarelse”, skal svaret ses i den ejendomsdatarapport, som kan ses online. Spildevandsplan Her oplyser kommunen, om der i kommunens spildevandsplan (inkl. tillæg) er vedtagelser, der vil ændre ejendommens afløbsforhold. Grundvand - Drikkevandsinteresser Oplysningen viser, om ejendommen er beliggende indenfor et drikkevandsområde. Afhængig af drikkevandsområdets kategorisering kan der være begrænsninger for anvendelse af arealerne på ejendommen. Grundvand - Nitratfølsomme indvindingsområder Oplysningen er etableret for at beskytte drikkevandet mod nitratforurening. Hvis ejendommen er beliggende indenfor et nitratfølsomt indvindingsområde, kan der være begrænsninger for anvendelse af arealerne på ejendommen. Jordforureningsattest Danmarks Miljøportals jordforureningsattest viser oplysninger om jordforurening for matriklen. Attesterne dannes ud fra regionernes og kommunernes oplysninger om jordforurening. Kortlagt jordforurening Kortlagt jordforurening kan være betegnet som kortlagt på hhv. vidensniveau 1 (V1) og/eller vidensniveau 2 (V2) i henhold til lov om forurenet jord. Oplysningen fremgår også af jordforureningsattesten. Lettere jordforurening Byzoneområder klassificeres som udgangspunkt som lettere forurenet. Det kaldes områdeklassificering. Områdeklassificeringen er dog ikke nødvendigvis altid sammenfaldende med byzonen. Eventuel konkret viden om ejendommen vedr. lettere forurening vil fremgå under ”Anden viden”. Hvis ejendommen er omfattet af lettere forurening, kan der være anmeldepligt ved større jordflytning. Fredskov Når en skov er fredskovspligtig, betyder det, at den, der ejer skovarealet, til enhver tid har pligt til at anvende det til skovbrugsformål. Med fredskovspligten følger desuden en række regler, der tilsammen sikrer den langsigtede skovdyrkning. Majoratsskov Ifølge skovloven skal majoratsskov bevares under samme ejer. Naturstyrelsen kan give tilladelse til at ophæve majoratsskovnoteringen på hele eller dele af skoven. 146 af 234 Side 16 af 17 Beskyttet natur Beskyttet natur kan være beskyttede naturtyper eller vandløb jf. naturbeskyttelsesloven § 3. Hvis ejendommen er beliggende indenfor et område med beskyttet natur, kan der være begrænsninger for anvendelse af arealerne på ejendommen. William Wains Gade 18 1432 København K Rapport købt 31/3 2014 Rapport fornyet 3/9 2014 Rapport færdig 3/9 2014 Internationale naturbeskyttelsesområder Internationale beskyttelsesområder er opdelt i hhv. Ramsarområder, Fuglebeskyttelsesområder og Habitatområder. Hvis ejendommen er beliggende indenfor et område med internationale beskyttelsesområder, kan der være begrænsninger for anvendelse af arealerne på ejendommen. Landbrugspligt Der er som udgangspunkt landbrugspligt på alle ejendomme, der er over 2 ha (20.000 m²). Når en ejendom er noteret med landbrugspligt, er den omfattet af landbrugslovens regler. Det betyder, at der gælder særlige regler for disse ejendomme f.eks. ved køb og salg. Der er ikke noget krav om, at en ejendom med landbrugspligt skal anvendes til landbrug eller lignende. Naturperler Naturperler er særligt værdifulde og svært tilgængelige græs- og naturarealer, der er beliggende indenfor særligt følsomme landbrugsområder (SFL). Hvis der er naturperler på ejendommen, kan der være begrænsninger for anvendelse af arealerne på ejendommen. Skovbyggelinjer Skovbyggelinjen er en zone på 300 m omkring skove. Skovbyggelinjen gælder for alle offentlige skove og for private skove med et sammenhængende areal på mindst 20 ha Inden for byggelinjen er der forbud mod at bygge. Sø- og søbeskyttelseslinjer Søbeskyttelseslinjen har til formål at sikre søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Inden for beskyttelseslinjen er der generelt forbud mod ændringer, dvs. at der ikke må placeres bebyggelse, foretages ændringer i terrænet, beplantningen o.l. Kirkebyggelinjer Kirkebyggelinjen er en 300 m beskyttelseszone målt fra kirkebygningen. Den skal sikre, at der ikke opføres bebyggelse over 8,5 m, som virker skæmmende på kirken. Klitfredningslinje Klitfredningslinjen er en 300 meter beskyttelseszone langs den jyske vestkyst ved Skagerrak og Vesterhavet. Det er ikke tilladt at ændre tilstanden af klitfredede arealer eller at udøve aktiviteter, der kan føre til øget risiko for sandflugt. Strandbeskyttelseslinje I åbne landskaber ligger strandbeskyttelseslinjen typisk 300 m fra kysten. I bebyggede områder typisk 100 m eller mindre fra kysten. Inden for en strandbeskyttelseslinje må der blandt andet ikke placeres bebyggelse som fx bygninger, skure, campingvogne og master eller foretages ændringer i terrænet, tilplantning eller hegning. Beskyttede sten- og jorddiger Oplysningen omfatter sten- og jorddiger, som er beskyttet mod tilstandsændringer, jf. museumsloven. Oplysningen er vejledende og må derfor ikke anvendes til at afgøre, om der er beskyttede diger i et område. Miljøsag Her angiver kommunen om der er relevante, igangværende miljøsager på ejendommen. Miljøsager er sager, der behandles i kommunen efter reglerne i lov om forurenet jord og lov om vandforsyning. 147 af 234 Side 17 af 17 Den 03-09-2014, kl. 07:27 Jordforureningsattest Denne jordforureningsattest er baseret på de informationer, der er registreret i den fællesoffentlige landsdækkende database på jordforureningsområdet, DKjord. Attesten er baseret på en søgning om en specifik matrikel. I attesten bruges også begrebet "lokalitet", der kan dække over flere matrikler eller eventuelt en mindre del af en matrikel. Der er flere oplysninger omkring lokaliteten, som ikke nødvendigvis også gælder for matriklen. Se derfor på kortmaterialet, hvor meget af matriklen der berøres af lokaliteten. Attestens kort er baseret på data fra Danmarks Arealinformation og Geodatastyrelsen. Ansvaret for de registrerede data ligger hos regionen og kommunen, hvor den aktuelle matrikel er beliggende. Bemærk, at denne attest omhandler alene oplysninger om jordforurening. Der er søgt på følgende matrikel: Ejerlavsnavn Christianshavns Kvarter Matrikelnummer 693 Region Region Hovedstaden Kommune København Kommune Kort Placeringen af den søgte matrikel kan ses nedenfor (her kan de også se om der er jordforureninger i nærheden af det søgte). Danmarks Miljøportal, Rentemestervej 8, 2400 København NV, www.miljoeportal.dk 23a7c0b3-5730-4696-b4dc-3a225675e8c7 Side 1 af 4 148 af 234 Den 03-09-2014, kl. 07:27 Forureningsstatus Matrikel status: Matriklen er ikke kortlagt. Region Hovedstaden har for nuværende ingen oplysninger om jordforurening på den pågældende matrikel. Matriklen er omfattet af områdeklassificering. Matriklen er ikke fritaget for analysepligt ved jordflytning. Jordflytninger fra områdeklassificerede og kortlagte arealer skal anmeldes til Kommunen. Danmarks Miljøportal, Rentemestervej 8, 2400 København NV, www.miljoeportal.dk 23a7c0b3-5730-4696-b4dc-3a225675e8c7 Side 2 af 4 149 af 234 Den 03-09-2014, kl. 07:27 Kontaktoplysninger Region Hovedstaden Adresse Region Hovedstaden, Center for Regional Udvikling, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød Mail [email protected] Web www.regionh.dk Bemærkning Bemærk, at selvom det under Forureningsstatus er angivet, at matrikelstatus enten er "udgået før kortlægning", "udgået efter kortlægning" eller "Matriklen er ikke kortlagt" - så kan regionen stadig ligge inde med forureningsoplysninger, som kan medføre en kortlægning af den fremsøgte matrikel. Regionen kan kontaktes på følgende mail: [email protected] København Kommune Adresse Rådhuset | 1599 København V Mail [email protected] Web http://www.kk.dk/Borger/Miljoe/JordOgVand/Jordforurening.aspx Bemærkning Hvis din grund ikke er omfattet af områdeklassificering i denne attest, kan det skyldes at din kommune endnu ikke har gjort data tilgængelige på Danmarks Miljøportal eller at data ikke er opdateret. Danmarks Miljøportal, Rentemestervej 8, 2400 København NV, www.miljoeportal.dk 23a7c0b3-5730-4696-b4dc-3a225675e8c7 Side 3 af 4 150 af 234 Den 03-09-2014, kl. 07:27 Bilag Jordforurening, V1 Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 1 (V1), hvis der er tilvejebragt en faktisk viden om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på andre arealer, der kan have været kilde til jordforurening på arealet. Jordforurening, V2 Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 2 (V2), hvis der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration, Nuancering Nuancering af kortlægning på V2, på baggrund af den risiko, den kortlagte forurening udgør eller kan udgøre for den aktuelle anvendelse til boligformål Udgået Efter Kortlægning Forureninger, som har været kortlagt på vidensniveau 1 eller 2, men som er udgået af kortlægningen Udgået Før Kortlægning Lokaliteter, hvor der er foretaget en oprensning så de ikke bliver kortlagt som forurenet (V2). Desuden findes der lokaliteter i denne kategori, hvor det har været vurderet om de skulle kortlægges som mulig forurenet (V1) men hvor lokaliteten frikendes på baggrund af de historiske oplysninger. Områdeklassificering Område, hvor jorden antages at være lettere forurenet, udpeget jf. jordforureningslovens § 50a. Byzone klassificeres som udgangspunktet som område, hvor jorden antages at være lettere forurenet. Oplysning om områdeklassificering stammer fra en tegning af matriklen på kort. Der kan i enkelte tilfælde være en unøjagtighed i denne matrikeltegning, som dermed kan overlappe en anden matrikel og påvirke informationer herpå. Hvis attesten indeholder oplysning om områdeklassificering, inkl. analysefrie områder, som forekommer ukorrekt, så få gerne overblik over matriklen på http://kort.arealinfo.dk. Ellers kan den aktuelle kommune kontaktes. Danmarks Miljøportal, Rentemestervej 8, 2400 København NV, www.miljoeportal.dk 23a7c0b3-5730-4696-b4dc-3a225675e8c7 Side 4 af 4 151 af 234 Bilag 8 Byggeteknisk gennemgang 152 af 234 Byggeteknisk Rapport Sælger Rapporten er udarbejdet 11-10-2014 af factum2 brønderslev for: William Wains Gade 18 1432 København K Kommunenr./Ejendomsnr.: 101/75770 Matrikel/Ejerlav: 0/CHRISTIANSHAVNS KVARTER, LØBENHAVN 153 af 234 Copyright © 2014 factum2 as Anvendelse af og kildehenvisning til denne rapport Denne rapport skal til enhver tid gengives i sin helhed. I alle tilfælde skal den gengives med korrekt kildehenvisning til 154 af 234 factum2 as. Indholdsfortegnelse 1 Om byggetekniske rapporter ................................................................................................................ 4 1.1 Definition af opgave ..................................................................................................................... 5 1.2 Karakterskala................................................................................................................................ 6 1.3 Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand ........................................................ 6 2 Besigtigelse .......................................................................................................................................... 7 3 Generelle kommentarer til bygningerne ............................................................................................... 9 4 Specifikke kommentarer til bygningerne .............................................................................................10 5 Bygningskonstruktioner – Materialebeskrivelse ..................................................................................24 6 Kontaktinformation.............................................................................................................................26 BR-S 2.02 Byggeteknisk Rapport - Sælger William Wains Gade 18, 1432 Copyright © 2014 factum2 as København K 155 af 234 Side 3 af 26 1 Om byggetekniske rapporter Formålet med en bygningsgennemgang og den dertilhørende byggetekniske rapport er generelt at gennemgå de enkelte bygninger og udarbejde en tilstandsbeskrivelse, der overordnet beskriver og vurderer synlige fejl og mangler i forhold til et normalt vedligeholdt hus med samme alder og konstruktion. Da gennemgangen kun er visuel, kan der være fejl og mangler i skjulte og lukkede konstruktioner, der ikke vil fremgå af rapporten. Den bygningssagkyndige kan under tiden anvende enkle tekniske hjælpemidler ved gennemgangen, men vil ikke foretage destruktive indgreb i bygningerne uden aftale med ejer. Derfor kan nogle skader være skjulte for den bygningssagkyndige og vil i de tilfælde ikke fremgå af rapporten. Ansvar Ansvaret for opgavens udførelse begrænser sig til registrering af ejendommens bygninger i forhold til anvendelse, alder, areal, m.m. og afdækning af synlige skader, som kan nedsætte bygningens funktion eller værdi nævneværdigt – herunder brud, lækage, revnedannelse eller ødelæggelser. I alle tilfælde kan den bygningssagkyndige ikke gøres ansvarlig for skjulte skader, der ikke var mulige at konstatere efter besigtigelsesreglerne. Samtidig gør vi opmærksom på, at den byggetekniske rapport ikke er omfattet af huseftersynsordningen og hverken må eller kan forveksles med en tilstandsrapport. Indhold Følgende er ikke omfattet af bygningsgennemgangen: VVS-installationernes funktion. Gennemgang af de elektriske installationer. Sædvanligt slid og normal vedligeholdelsesstand. Småting, som ikke påvirker bygningens brug. Bygningens placering på grunden. Bygningens planløsning. Bygningens indretning. Løsøre, f.eks. hårde hvidevarer. Udendørs svømmebassiner og pumpeanlæg. Markiser og baldakiner. Installationer uden for bygningerne. Bygningens æstetik og arkitektur. Bygningens lovlighed (bortset fra åbenlyse overtrædelser af bygningslovgivningen). BR-S 2.02 Byggeteknisk Rapport - Sælger William Wains Gade 18, 1432 Copyright © 2014 factum2 as København K 156 af 234 Side 4 af 26 Særskilt gennemgang af de elektriske installationer Den byggetekniske rapport omfatter ikke gennemgang af ejendommens elinstallationer. Dette skal bestilles særskilt. 10-årigt mangelansvar En byggeteknisk rapport fritager ikke sælger for sit 10-årige mangelansvar. Rådgivning En byggeteknisk rapport omfatter ingen form for rådgivning vedr. udbedring, renovering eller andre ændringer. Dette kan dog evt. aftales særskilt. 1.1 Definition af opgave Omfanget af bygningsgennemgangen og den dertilhørende byggetekniske rapport er til enhver tid afgrænset af de begrænsninger, der gør sig gældende i forhold til ansvaret for udførelsen af den byggetekniske rapport. Den byggetekniske rapport bruges typisk af sælger i forbindelse med en hushandel, og hvor det ikke er muligt at udarbejde en tilstandsrapport, da ejendommen ikke er omfattet af huseftersynsordningen. Denne byggetekniske rapport er lavet på baggrund af en ikke destruktiv gennemgang af bygningerne d. 1110-2014 Bygningerne har stået tomme i længere tid, og installationer er derfor i vid udstrækning ude af drift. Funktion af tekniske installationer herunder varmeanlæg mv. er ikke afprøvet i forbindelse med denne bygningsgennemgang. BR-S 2.02 Byggeteknisk Rapport - Sælger William Wains Gade 18, 1432 Copyright © 2014 factum2 as København K 157 af 234 Side 5 af 26 1.2 Karakterskala I denne byggetekniske rapport anvendes en karakterskala, som svarer til rapporter udarbejdet i henhold til lov om forbrugerbeskyttelse. IB: Ingen bemærkninger K0: Kosmetiske skader Beskriver skader eller forhold, som kan påvirke købers indtryk af bygningen. K1: Mindre alvorlige skader Beskriver skader, som ikke har nogen indflydelse på bygningsdelens eller bygningens funktion. K2: Alvorlige skader Beskriver skader, som medfører, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette vil ikke medføre skader på andre bygningsdele. K3: Kritiske skader Beskriver skader, som vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette svigt risikerer at medføre skader på andre bygningsdele. UN: Bør undersøges nærmere Beskriver forhold, hvis konsekvens ikke kan fastlægges tilstrækkeligt ved den visuelle gennemgang. Det kan være en alvorlig skade; derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares. 1.3 Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand I forbindelse med udførelsen af den byggetekniske gennemgang og den dertilhørende byggetekniske rapport henviser vi til Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand (ABR 89), som regulerer forholdet mellem rådgiver og klient og dermed fastlægger de gældende principper, der danner grundlag for aftaleforholdet ved en given opgave. Specifikt henviser vi til afsnit 6.2 i ABR 89 vedrørende ansvar for fejl og forsømmelser (tilgængeligt på www.retsinformation.dk). BR-S 2.02 Byggeteknisk Rapport - Sælger William Wains Gade 18, 1432 Copyright © 2014 factum2 as København K 158 af 234 Side 6 af 26 2 Besigtigelse Ejendom William Wains gade 18 1432 København K Kunde/Bestiller Forsvarets Bygnings – og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 , 9800 Hjørring Tlf.: 99241522/72313438 Mail: [email protected] Bygn. Anvendelse Opført år Etager uden kælder og tag Bebygget areal Areal m2 Udnyttet 2 m tagetage m2 Total Kælder Bolig Erhverv A. B. C. D. E. F. Andet:Lager Maskinhus Andet: Målehus Andet: Kontor Andet:Brændselskur Cykelskure 1900 1943 1943 1945 1943 1939 1 1 1 1 1 1 230 150 84 50 70 58 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 380 150 84 50 70 58 150 0 84 50 70 58 Ovenstående arealer fremgår af BBR eller er anslået ud fra de faktiske forhold. Besigtigelsesdato 11-10-2014 Besigtigelsen omfatter Udvendig og indvendig ikke destruktiv gennemgang af tidligere depot for Forsvaret. Til anlægget hører en lagerbygning på 230m2, et værksted – benævnt maskinstue, et målehus, en fritliggende kontorbygning, et brændselsrum og tre cykelskure. – i alt et bebygget areal på 642 m2. Følgende materiale forelå Der forelå kun ”brugsplaner” – altså indretningsplaner af de enkelte etager i mål 1:200. Dermed altså ingen tegninger, der beskriver konstruktionsopbygninger. Brugsplaner er tilgængelige på Forsvarets Bygningstjenestes hjemmeside. Bemærkninger til Tilgængelighed: BR-S 2.02 Bygningerne er tomme og dermed med god tilgængelighed. Byggeteknisk Rapport - Sælger William Wains Gade 18, 1432 Copyright © 2014 factum2 as København K 159 af 234 Side 7 af 26 Forbehold: Ingen. Undtagne bygninger: Ingen. BBR: Der er god overensstemmelse imellem BBR-meddelelsen og de faktiske forhold. (Der er dog ikke foretaget kontrolopmåling. Øvrige oplysninger Ingen. BR-S 2.02 Byggeteknisk Rapport - Sælger William Wains Gade 18, 1432 Copyright © 2014 factum2 as København K 160 af 234 Side 8 af 26 3 Generelle kommentarer til bygningerne De primære bygninger Lagerbygning, maskinhus og målehus er solide træbygninger – lagerbygningen er angivet til at være den ældste fra 1900 – de øvrige fra omkring 1943. Bygningskomplekset har fungeret som afmagnetiseringsstation under og i perioden efter anden verdenskrig. Her kunne skibe blive afmagnetiseret, så deres risiko for at udløse miner blev formindsket. De tekniske installationer er nu fjernet, og der er en del huller i vægge, gulve og fundament, som skal repareres efter disse. I øvrigt har bygningerne stået tomme i en årrække og vedligeholdelsen har været utilstrækkelig i en periode, hvorved bygningerne fremtræder med en del generelle aldersbetingede skader. Væsentligst er nævnte skader på tagbelægninger, murkroner og ydervægge. Endvidere er der en del skader/mangler ved installationer, som man skal være opmærksom på. BR-S 2.02 Byggeteknisk Rapport - Sælger William Wains Gade 18, 1432 Copyright © 2014 factum2 as København K 161 af 234 Side 9 af 26 4 Specifikke kommentarer til bygningerne Bygning: Andet: A Lager Karakter 1.0 Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1.1 Tagbelægning/rygning K3 Beskrivelse Revner i ældede fugninger omkring skorstene og ovenlys. Papbelægningen er lidt løs i områder ved tilpasninger/reparationer omkring tagvinduer Note: Risiko for udvikling af utæthed og dermed følgeskader. Tagpapbelægning er generelt i god stand, men den trænger til eftergåelse på de nævnte kritiske steder. 1.1 Tagbelægning/rygning K2 En del dampbuler på papbelægningen i område omkring rygning. Note: 1.1 Tagbelægning/rygning K2 Tagpap er blot simpelt bukket over afløbskanten og afkortet over tagrende. De er ikke monteret fodblik, som det er den normale udførelse i dag. Note: Den udførte løsning ser dog ud til at holde rimeligt godt. 1.3 Skotrender/inddækninger K3 Inddækninger under tagvinduer er løftet/falder ikke til nok fordi der periodevis er meget hård vindpåvirkning her. Note: Risiko for vandindtrængning/følgeskader med tiden. 1.5 Udvendigt træværk ved tag K2 Nedbrudte defekte dækbrædder og delvist nedbrudt træværk i vindskeder ved begge gavle. Delvist nedbrudt træværk forekommer også i vindskeder og partielt i del af udhængsbeklædning. Note: Konstruktion med dækbrædder klos ned mod papbelægning giver ikke god holdbarhed. 1.6 Tagrender/tagnedløb K3 Tagrender er ældede og med bagfald. Nedløb er ikke ført væk fra bygningen. Note: Risiko for opfugtning af træværk på ydervægge og dermed for følgeskader. 1.16 Bemærkninger til skorsten K2 En del revner i skorstenspibernes murværk og i betonafdækninger. Indvendigt i loftsrum ses gamle løbesodsskader. Note: Skorsten er ikke i drift. BR-S 2.02 Byggeteknisk Rapport - Sælger William Wains Gade 18, 1432 Copyright © 2014 factum2 as København K 162 af 234 Side 10 af 26 2.0 Ydervægge 2.1 Facader/gavle K2 Generelt omfattende rådskader/nedbrudt træværk nederst i ydervægsbeklædning mest udtalt mod vest og syd. Mod øst ses dog også en del skader på træværket ovenfor cykelskurene, som i øvrigt i nogen grad beskytter facaden her. Der kan være lokale skader på del af bagvedliggende stolpekonstruktion. Note: Træværk er klos mod terræn og derfor opstår de nævnte generelle skader. Beklædningen er med lodrette brædder, så partiel reparation er ikke umiddelbart let at udføre. 2.1 Facader/gavle K2 Træbeklædning på ydervægge er generelt tæt mod terræn, hvilket ikke er iht. almindelige anvisninger, fordi det medfører høj fugtbelastning. Note: 3.0 Vinduer og døre 3.1 Døre K1 Udadgående dør er meget udsat og låsetøjet fungere ikke helt uden problemer – nok fordi døren får en del slag. Note: 3.2 Vinduer K2 Nyere udsatte vinduer i sydgavlen er med nedbrudt træværk forneden. Note: 3.2 Vinduer K2 Ældede oprindelige vinduer er med delvist nedbrudt træværk forneden nogle steder og nedbrudt kit/manglende kit og nedslidt malerbehandling. Note: Hvis disse vinduer skal bevares, er en større istandsættelse påkrævet. 3.5 Andet: Vinduesindfatninger K2 Dybe vinduesindfatninger fanger i nogen grad slagregn og kan medføre vandindtrængning imellem ydervæg og vindue. Der forekommer revner og delvist nedbrudt træværk nederst ved hjørner ved nogle af vinduerne. Note: Vinduesindfatninger er udformet som de er, fordi der oprindelige har været skodder, som kunne slås for. Enkelte skodder er der stadig, men de har ingen funktion, som de står nu. 3.5 Andet: Lem i gavl mod syd K3 Lem til loftsdepot i sydgavlen står åben og er skadet, så den ikke umiddelbart kan lukkes. Note: Den åbne lem medfører vandindtrængning i hårdt vejr og følgeskader på andre bygningsdele. BR-S 2.02 Byggeteknisk Rapport - Sælger William Wains Gade 18, 1432 Copyright © 2014 factum2 as København K 163 af 234 Side 11 af 26 4.0 Fundament/sokler 4.5 Andet: Metalafdækning K3 5.0 Kældre/krybekældre/terrændæk 5.7 Andet: Pumpebrønd K1 Metalafdækning langs med terræn mod øst er slået udenpå træbeklædning, hvorved der opstår et fremspring og nok også tendens til revnedannelse/åbning imellem metal og træ, som kan holde på fugt. Note: Risiko for skader på træværket bag metalbeklædning. Der er en stor og dyb pumpebrønd i gulvet i det nordvestlige rum, som ikke har nogen funktion nu og som bør sløjfes. Note: 7.0 Gulvkonstruktion og gulve 7.1 Gulvkonstruktioner K2 Der er skævhed/sætning i bræddegulv i rum mod sydvest. Der ses reparationer i gulvet. Note: Om der er tale om rådskader på underliggende strøer eller om der er sket en sætning i det støbte gulv nedenunder kan ikke umiddelbart afgøres. 8.1 Indvendige vægge K2 Vægge i rum mod sydøst har en del fugtskader, løst defekt puds og løst tapet, som nok stammer fra fugtindtrængning igennem gavllemmen, som ikke umiddelbart kan lukkers – som nok har stået åbent i lang tid. Note: 8.1 Indvendige vægge K1 Revner og ujævnheder ved pladesamlinger/elementsamlinger i vægge i rummene mod syd. Lidt sætningsrevner mod begrænsninger langs loft og ved hjørner. Note: Revnerne vurderes ikke af væsentlige betydning – skyldes nok uundgåelige temperaturspændinger imellem letbetonplader og den øvrige bygning af træ. Revner vil således nok være tilbøjelige til at komme igen efter eventuel reparation – de vil nok kræve lidt løbende vedligeholdelse. BR-S 2.02 Byggeteknisk Rapport - Sælger William Wains Gade 18, 1432 Copyright © 2014 factum2 as København K 164 af 234 Side 12 af 26 8.1 Indvendige vægge K1 9.0 Lofter/etageadskillelser 9.1 Lofter/etageadskillelser K2 10.0 Indvendige trapper 10.2 Konstruktion IB I tagrummet ses en del gamle misfarvninger, fugtaftegninger på træbeklædninger både langs vægge og på skråvægge, som viser, at der har været utætheder på tagbelægninger igennem tiden. Note: Nuværende tagbelægning er som nævnt i rimelig god stand og der kunne ikke registreres opfugtning nogen steder ved stikprøvevis kontrol med fugtmåler. Endvidere fremtræder træværket overalt hårdt og solidt på trods af misfarvningerne. Fugtskadet loft i rum mod sydvest. Misfarvning og løst defekt loftspuds. Note: Skaden skyldes antageligt vandindtrængning igennem den åbne defekte lem ovenfor i gavlen. Note: 11.0 VVS-installationer 11.2 Varmeinstallationer UN Termostathoveder er afmonteret på radiatorer, så varmeanlægget er nok ikke umiddelbart klar til idriftssætning. Note: Anlæg bør gennemgås /afprøves af VVSinstallatør. 11.3 Afløbsinstallationer UN Bygningen har stået tom længe og afløbsinstallationen kan være defekt/nedslidt. Note: Installation bør undersøges nærmere, men man må nok forvente, at der vil være behov for nye afløbsinstallationer. Bygning: Andet: B Maskinhus Karakter Beskrivelse 1.0 Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1.1 Tagbelægning/rygning K3 BR-S 2.02 Revnedannelser i fugtninger omkring tagventilationshætter. Note: Risiko for udvikling af utæthed og dermed følgeskader. Byggeteknisk Rapport - Sælger William Wains Gade 18, 1432 Copyright © 2014 factum2 as København K 165 af 234 Side 13 af 26 1.3 Skotrender/inddækninger K3 Nedslidt defekt inddækning langs med murkrone mod målehuset, hvor gammel metalinddækning ikke slutter til paptaget og dermed er uden virkning. Simpel sømning langs kantbane mod udhæng. Nogle af sømmene er løsnede og samlinger giver ikke sikkerhed for tæthed. Note: Nævnte forhold giver risiko for vandindtrængning især i hårdt vejr og dermed for følgeskader. 1.16 Bemærkninger til skorsten K3 Nedbrudte fuger og afskalninger på mursten. Delvist nedbrudt betonafdækning med dybe revner ind til armeringsjern. Der mangler fuge over inddækning på skorsten. Note: Skorstenspiben er ved at være nedslidt og trænger til udskiftning. Skaderne medfører risiko for følgeskader på andre konstruktioner. 1.15 Andet: Murkrone K3 Der mangler en del afdækningstagsten over murkrone ved nordgavl. Slidt og revnet puds på murkronens sider. Note: Risiko for fugtindtrængning i konstruktion og for følgeskader. 1.15 Andet: Aftrækskasse K2 Lidt sprækker i papsamlinger på de lodrette gavle på aftrækskasse og papbelægning på tagflade. Note: Der vurderes ikke at være utæthed nu, men samlingerne er lidt ældet og bør eftergås. 2.0 Ydervægge 2.1 Facader/gavle K2 Generelt omfattende rådskader/nedbrudt træværk nederst i ydervægsbeklædning mest udtalt mod vest og syd. Der kan være skader på del af bagvedliggende stolpekonstruktion Note: Mod nord er facadens nederste del i nogen grad beskytte, men samtidigt vanskeligt tilgængelig både for inspektion og for vedligeholdelse. Men mod nord er vejrliget nok mest barskt, og der kan være skader som ikke umiddelbart kan ses . K2 Delaminering/delvis nedbrydning nederst i udvendig krydsfinerbeklædning på nyere dobbeltdør mod syd. Note: 3.0 Vinduer og døre 3.1 Døre BR-S 2.02 Byggeteknisk Rapport - Sælger William Wains Gade 18, 1432 Copyright © 2014 factum2 as København K 166 af 234 Side 14 af 26 3.2 Vinduer K2 Delvist nedbrudt træværk forekommer flere steder nederst i nyere vinduer mod syd og enkelte steder ved nordsiden. Note: 3.2 Vinduer K2 Defekt rude i vindue østligt på nordsiden. Note: 3.2 Vinduer K2 Ældet delvist afblændet vindue mod vest er med nedbrudt træværk og defekter. Note: 4.0 Fundament/sokler 4.2 Sokkel K2 Der ses sætningsskader på endevæg i maskinstue, som viser, at funderingen her ikke har haft tilstrækkelig styrke. Note: Skaden vurderes dog at være gammel og ikke i væsentlig udvikling, og forstærkning af fundament vurderes ikke umiddelbart nødvendig. Man må dog være indstillet på, at de revner, der forekommer, vil være tilbøjelige til at komme igen efter reparation, at der vil være behov for lidt løbende vedligeholdelse. 5.0 Kældre/krybekældre/terrændæk 5.1 Gulvkonstruktion K2 Man skal være opmærksom på, at der ikke er gulvkonstruktion under maskinfundamenter Note: Der vil antageligt være behov for etablering af ny gulvkonstruktion i denne bygning ved en fremtidig brug. Vedrørende risiko for olieforurening henvises til særskilt rapport om dette udarbejdet af Niras. 7.0 Gulvkonstruktion og gulve 7.1 Gulvkonstruktioner K2 En del løst defekt puds/slidlag forekommer flere steder bl.a. ud mod nordlig ydervæg i maskinstuen. Opfugtning fra opstigende fugt kan registreres, hvor overfladen er skallet af. Note: Der er nok tale om et støbt konstruktion, der hverken er varme eller fugtisoleret. 8.0 Indervægge/skillevægge 8.1 Indvendige vægge K2 Sætningsrevne i længere forløb i endevæg mod nord i maskinstue. Endvidere forekommer der en del revnedannelser i muret del af ydervæg i rummene mod vest og imellem murværk og træbeklædning i de samme rum. BR-S 2.02 Byggeteknisk Rapport - Sælger William Wains Gade 18, 1432 Copyright © 2014 factum2 as København K 167 af 234 Side 15 af 26 Note: Revnerne vurderes at være gamle skader, som ikke er i væsentlige udvikling. Man må dog forvente, at revnerne vil være tilbøjelige til at opstå igen efter reparation, at der vil være behov for lidt løbende vedligeholdelse. 8.1 Indvendige vægge K2 En del revner og afskalninger , løst puds og maling på væggge i teknikrum. Note: 8.1 Indvendige vægge K2 Omfattende fugtskader og defekter i indvendige vægge i de to rum mod henholdsvis nordvest og sydvest. Endvidere fugstskader og defekte træbeklædninger nederst på træbeklædt væg mod nord i maskinstuen. Der må forventes at være skader på bagvedliggende stolpekonstruktion. Note: 9.0 Lofter/etageadskillelser 9.1 Lofter/etageadskillelser K2 Fugtskader på gamle trælofter i rum mod vest. Note: K2 Loftslemmen er uisoleret og utæt og gavlvæggen ind mod hallen er uisoleret, hvorved isoleringen på det vandrette loft bliver uden væsentlig betydning. Note: 11.0 VVS-installationer 11.2 Varmeinstallationer UN Varmeanlæg fremtræder ufærdigt – ikke færdiggjort efter reparationer og ændringer, og anlægget bør gennemgås og færdiggøres af VVS-installatør. Note: 11.3 Afløbsinstallationer UN Bygningen har stået tom længe og afløbsinstallationen kan være defekt/nedslidt. Note: Installation bør undersøges nærmere, men man må nok forvente, at der vil være behov for nye afløbsinstallationer. Bygning: Andet: C Målehus Karakter Beskrivelse 9.4 Andet: Loftslem mod loftsrum mod vest. 1.0 Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1.1 Tagbelægning/rygning K2 BR-S 2.02 Papbelægning er slidt og der er foretaget spredte udbedringer ”lapninger”. Tagpappen er blot simpelt bukket ned og afkortet over tagrende – ikke afsluttet med fodblik, som det er den normale håndværksmæssig metode i dag. Byggeteknisk Rapport - Sælger William Wains Gade 18, 1432 Copyright © 2014 factum2 as København K 168 af 234 Side 16 af 26 Note: Den simplere udførte afslutning over tagrenden ser dog ud til at have fungeret uden problemer. 1.1 Tagbelægning/rygning K3 Mosbegroning langs aftræk. Aftrækshætter er ”indpakket” i papbeklædning. Denne indpakning er ældet og med løsnede sømninger langs kanter, hvorved den ikke giver god sikkerhed for tæthed. Note: Risiko for, at der kan opstå utætheder. 1.1 Tagbelægning/rygning K3 Tagpapbelægning er blot sømmet til over vindskeder uden kapsler/inddækninger, som er den normale udførelse i dag. Sømninger er løse flere steder og konstruktionen giver ikke god sikkerhed for tæthed. Note: Risiko for følgeskader på træværk i udhæng og derfor behov for forbedring. 1.5 Udvendigt træværk ved tag K2 Vindskedebrædder er mere eller mindre nedbrudte. Note: 1.15 Andet: Murkrone mod lager K3 Revnet og slidt mørtel over teglsten. Revner og løse fuger i murværket under afdækningstagstenene. Manglende og defekte, løse afdækningstagsten. Note: Murkronen er ældet og slidt og giver ikke god sikkerhed for tæthed. Behov for istandsættelse/forbedring. 2.0 Ydervægge 2.1 Facader/gavle K2 Ydervægsbeklædning er generelt helt nedbrudt og man må forvente, at der er skader på bagvedliggende stolpekonstruktion. Der er slået et vandret bræt udenpå facadebeklædning mod øst – nok fordi beklædningen er så nedbrudt og svag, som den er. Dette bræt øger fugtpåbvirkning, fordi det vandrette fremspring holder på fugt. Note: 2.1 Facader/gavle K2 Sætningsrevner/spændingsrevner ses i pudset murværk over dør mod syd i hjørne ind mod lagerbygning. Note: Revneforløbet vurderes ikke at være i væsentlig vikling, men revnen vil nok være tilbøjelig til at opstå igen efter reparation behov for løbende vedligeholdelse. 2.1 Facader/gavle K2 Træbeklædnign på ydervægge er flere steder tæt på terræn, hvorved træværket udsættes for stor fugtpåvirkning. Note: BR-S 2.02 Byggeteknisk Rapport - Sælger William Wains Gade 18, 1432 Copyright © 2014 factum2 as København K 169 af 234 Side 17 af 26 3.0 Vinduer og døre 3.2 Vinduer K2 Vinduer er generelt nedbrudte, behov for udskiftning. Note: 3.1 Døre K2 Meget udsat dør mod nord binder, har forringet funktion, selvom der er tale om en nyere dør. Note: 4.0 Fundament/sokler 4.2 Sokkel K2 Sokkel er åben ud mod vandet – broen der førte elkabler ud til afmagnetisering Note: Behov for reparation ved anden brug af bygning. 5.0 Kældre/krybekældre/terrændæk 5.7 AndetMaskin/tavle fundamenter K2 Der er åbninger i gulvkonstruktion, føringsveje for kabler mv., som kræver ombygning. Der kan være fugtindtrængning i del af disse konstruktioner. Note: 6.0 Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) 6.8 Andet: Sanitet K2 Gamle toiletter er misfarvede af rust. Note: 6.4 Gulvafløb K2 Oprindelige gulvafløb kan alene pga. alderen ikke forventes at være tæt. Behov for renovering. Note: 7.0 Gulvkonstruktion og gulve 7.1 Gulvkonstruktioner K2 Defekt nedbrudt trægulv i gang indenfor yderdør mod nord. Oprindelige trægulve over uventileret støbt gulv må ikke tillægges stor værdi, for de er uisolerede og antageligt heller ikke effektivt sikret mod opstigende grundfugt. Note: Ved en istandsættelse må disse gulvkonstruktioner forventes at skulle skiftes ud. 8.0 Indervægge/skillevægge 8.1 Indvendige vægge K2 Defekt væg mod nord, hvor der har været en åbning til en installation, som nu er fjernet. Note: Jf. må der forventes at være skader på bagvedliggende konstruktioner og der med behov for større reparationer ved en renovering. BR-S 2.02 Byggeteknisk Rapport - Sælger William Wains Gade 18, 1432 Copyright © 2014 factum2 as København K 170 af 234 Side 18 af 26 9.0 Lofter/etageadskillelser 9.1 Lofter/etageadskillelser K2 Gamle fugtskjolder omkring afløbsrør i toilet. Note: 9.0 Lofter/etageadskillelser 9.4 Andet: Loftslem K2 Loftslem er uisoleret og utæt, hvorved der er risiko for kondensopfugtning på kolde overfalder i tagrummet fra opstigende varm rumluft. Note: Der ses dog ingen tegn på, at forholdet har ført til skader hidtil. 11.0 VVS-installationer 11.1 Vandinstallationer UN Gamle vandinstallationer til toiletrum, der længe ikke har været i brug bør gennemgås af VVS-installatør. Note: Man må forvente behov for udskiftning af installation ved en renovering. 11.0 VVS-installationer 11.2 Varmeinstallationer UN Varmeanlæg fremtræder ufærdigt – ikke færdiggjort efter reparationer og ændringer, og anlægget bør gennemgås og færdiggøres af VVS-installatør. Note: 11.3 Afløbsinstallationer UN Bygningen har stået tom længe og afløbsinstallationen kan være defekt/nedslidt. Note: Installation bør undersøges nærmere, men man må nok forvente, at der vil være behov for nye afløbsinstallationer. Bygning: Andet D Kontor Karakter Beskrivelse 1.0 Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1.1 Tagbelægning/rygning K3 1.5 Udvendigt træværk ved tag BR-S 2.02 K2 Tegltaget er nedslidt med mange spredte defekte tagsten, især er der en helt nedbrudt tagsten nederst ved udhænget ud mod østgavl mod syd. Tagstenene er generelt meget slidte/ru i overfladen og med generelle afskalninger i overflader, hvilket medfører stor tilbøjelighed til at suge fugt. Løs og nedslidt undermuring langs rygning Note: Risiko for utætheder og følgeskader. Delvist nedbrudt træværk i vindskeder og dækbrædder. I sternkant lige over yderdøren er der et større hul/defekt i træværket. De r er også skader på udhængsbeklædning bl.a. ved hjørner mod øst. Note: Byggeteknisk Rapport - Sælger William Wains Gade 18, 1432 Copyright © 2014 factum2 as København K 171 af 234 Side 19 af 26 1.6 Tagrender/tagnedløb K3 Tagrender er ældede og med bagfald og utætheder. Note: 1.10 Undertage/understrygning K3 Ved stikprøvevis løft af tagsten ses, at der er lukke med smuds langs den nederste lægte, som vil holde på fugt, som trænger ind til undertag. Endvidere er undertaget heller ikke monteret med afstanslister, som det foreskrives i dag, så vand på undertag kan ikke passere frit ned til udhæng. Note: Risiko for følgeskader på lægter mv. 2.0 Ydervægge 2.1 Facader/gavle K3 Sprække i ydervægsbeklædning mod nord, hvor der vil være risiko for vandindtrængning i hårdt vejr. Endvidere er træbeklædningen delvist nedbrudt lokalt ved hjørne mod sydøst, hvor træværket er tæt på terræn og bevoksning og hvor tagnedløbet udmunder. Langs dele af huset er træværk tæt mod terræn/bevoksning. Note: 3.0 Vinduer og døre 3.1 Døre K2 Der mangler glasliste r på nyere dør Note: 3.1 Døre K2 Defekte indvendige døre. Note: 3.5 Andet:Vinduesindfatninger K2 Mallingafskalning og delvist nedbrudt træværket forekommer i kantbrædder omkring vinduer herunder i sålbænkbrædderne. Note: 4.0 Fundament/sokler 4.2 Sokkel K2 Sokkel er med meget nedslidt overflade – uden afsluttende pudslag. Note: Sokkel er derfor mere udsat for fugtoptagelse og yderligere nedslidning 5.0 Kældre/krybekældre/terrændæk Vælg et element. IB Note: 7.0 Gulvkonstruktion og gulve 7.1 Gulvkonstruktioner BR-S 2.02 K2 Oprindelige trægulve over uventileret støbt gulv må ikke tillægges stor værdi, for de er uisolerede og antageligt heller ikke effektivt sikret mod opstigende grundfugt. Huller/ ar i gulve, hvor afløb mv. er fjernet. Byggeteknisk Rapport - Sælger William Wains Gade 18, 1432 Copyright © 2014 factum2 as København K 172 af 234 Side 20 af 26 Note: 8.0 Indervægge/skillevægge 8.1 Indvendige vægge K2 Der er en del revner i pudsede oprindelige trævægge. Endvidere er der en del ar/skader på vægge, hvor håndvaske er nedtaget. Afskalninger af puds og revner omrkring indvendige døre i murede skillevægge. Note: 11.2 Varmeinstallationer UN Termostathoveder er afmonteret på radiatorer, så varmeanlægget er nok ikke umiddelbart klar til idriftssætning. Note: Installation bør undersøges/afprøves af et VVSfirma. 11.3 Afløbsinstallationer UN Bygningen har stået tom længe og afløbsinstallationen kan være defekt/nedslidt. Note: Installation bør undersøges nærmere, men man må nok forvente, at der vil være behov for nye afløbsinstallationer. Bygning: Andet:Brændselsskur Karakter Beskrivelse 11.0 VVS-installationer 1.0 Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1.1 Tagbelægning/rygning K3 Tagpap er blot simpelt bukket over afløbskanten og afkortet over tagrende. De er ikke monteret fodblik, som det er den normale udførelse i dag. Note: 1.1 Tagbelægning/rygning K3 Del af tagbelægning mod øst er ved at være nedslidt. Pappen er sømmet langs kanten over tagrenden og sømmene er generelt løse. Note: Risiko for fugtindtrængning til bagvedliggende træværk og dermed følgeskader. 1.6 Tagrender/tagnedløb K2 Tagrenden er bulet og slidt. Note: 2.0 Ydervægge 2.1 Facader/gavle K2 Generelt rådskader/nedbrudt træværk nederst i ydervægsbeklædning, der er klos mod terræn Note: 3.0 Vinduer og døre 3.2 Vinduer K2 Gammelt vindue er med delvist nedbrudt træværk, BR-S 2.02 Byggeteknisk Rapport - Sælger William Wains Gade 18, 1432 Copyright © 2014 factum2 as København K 173 af 234 Side 21 af 26 Note: 3.5 Andet:Port K2 Delvist nedbrudt træværk nederst i port, hvor træværk er klos mod terræn Note: 8.0 Indervægge/skillevægge 8.1 Indvendige vægge K2 Indvendigt er brændselsskuret naturligvis overalt kraftigt tilsmudset af kulstøv. Note: Bygning: Andet: F Cykelskure Karakter Beskrivelse 1.0 Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1.1 Tagbelægning/rygning K2 Tagbelægninger er blot simpelt ombukket langs kanter og der er ikke monteret inddækninger/klemlister, hvor papbelægningen er ført op/slutter til højere facade. Løsnede søm forekommer ved fastgørelser langs kanter. Note: Den udførte konstruktion giver ikke den bedste sikkerhed for tæthed. 1.6 Tagrender/tagnedløb K3 Der er ingen tagrender, hvilket medfører stor fugtpåvirkning på facade- og porttræværk. Note: Manglende tagrender fører til følgeskader. 1.8 Spær og lægter K2 Der ses lokale områder med delvist nedbrudt træværk i bræddeunderlag for paptagene fra perioder, hvor tagbelægningen har været utæt. Note: 2.0 Ydervægge Vælg et element. K2 Generelt nedbrudt træværk nederst i træbeklædninger, der er klos mod terræn og derfor udsættes for stor fugtpåvirkning. Terræn er tilgroet og der er ikke fald væk fra skurene, så fugtpåvirkning har været betydelig både udvendigt og indvendigt, hvor der periodevis ser ud til i større eller mindre grad at have stået vand. Note: 3.0 Vinduer og døre 3.5 Andet: Porte K2 Udbredt nedbrudt træværk nederst i porte. Opfugtes i særlig grad, fordi der ikke er tagrender. Note: 8.0 Indervægge/skillevægge BR-S 2.02 Byggeteknisk Rapport - Sælger William Wains Gade 18, 1432 Copyright © 2014 factum2 as København K 174 af 234 Side 22 af 26 8.1 Indvendige vægge BR-S 2.02 K2 Indvendig side af vægge herunder stolper bærer også præg af periodevis opfugning og der nedbrudt træværk i dele af stolpekonstruktion. Note: Byggeteknisk Rapport - Sælger William Wains Gade 18, 1432 Copyright © 2014 factum2 as København K 175 af 234 Side 23 af 26 5 Bygningskonstruktioner – Materialebeskrivelse Konstruktioner er skønnet ved besigtigelse. Vi gør derfor opmærksom på, at oplysningerne i dette afsnit er beregnet til forsikringsselskaberne. Oplysningerne kan ikke betragtes som en garanti for korrekt materialeangivelse eller konstruktionsudformning. Bygningskonstruktion Bygning, Litra Kommentar 1.0 Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1.2 Sadeltag ABDE 1.3 Ensidigt fald CF 1.7 Gitterspær BDE 1.8 Bjælkespær ABE 1.11 Taghældning - 1-15 grader CF 1.12 Taghældning - 15-35 grader ABD 1.14 Tagbelægning - Tegl D 1.19 Tagbelægning - Tagpap/tagduge ABCEF 1.24 Skorsten - Muret AB 2.0 Ydervægge 2.3 Massiv murværk B 2.5 Træ ABCDEF 2.8 Formur - Murværk med puds B 2.15 Bagmur - Tegl/kalksandsten AB 2.18 Bagmur - Andet; Type: Brædder, rør og puds D I enkelte rum 3.0 Vinduer og døre 3.2 Træ BR-S 2.02 ABCDEF Byggeteknisk Rapport - Sælger William Wains Gade 18, 1432 Copyright © 2014 factum2 as København K 176 af 234 Side 24 af 26 4.0 Fundament/sokler 4.2 Beton ABCD Man skal være opmærksom på, at funderingsforholdene er specielle på et havneområde – herunder ved ombygning og renovering. 4.4 Andet; Type:Punktfundamenter i jord EF Eventuelt træstolper i jord. 5.0 Kældre/krybekældre/terrændæk 5.2 Terrændæk ABCD 6.0 Vådrum (badeværelse/toilet/bryggers) 6.3 Vægkonstruktioner, uorganisk B 6.5 Gulvkonstruktioner, uorganisk B 7.0 Gulvkonstruktion og gulve 7.2 Gulv på strøer eller bjælker ABCD 7.8 Andet; Type::Støbte gulve ABC 7.8 Andet; Type: Linoliumsbelægninger C 8.0 Indervægge/skillevægge 8.4 Inder-/skillevægge - Træ ABCD 8.5 Inder-/skillevægge - Murværk ABCD 11.0 VVS-installationer 11.2 Olie/centralvarme BR-S 2.02 ABCD Anlægget er ufærdigt efter reparationer og ude af drift Byggeteknisk Rapport - Sælger William Wains Gade 18, 1432 Copyright © 2014 factum2 as København K 177 af 234 Side 25 af 26 6 Kontaktinformation Den besigtigede ejendom William Wains Gade 18 1432 København K Rapporten er udarbejdet af: Carl Johan Sørensen Bygningssagkyndig og energikonsulent factum2 brønderslev Christiansgade 7 9700 Brønderslev Tlf.: 21659072 Mobil: Mail: cjs @factum2.dk factum2 står naturligvis til rådighed, hvis der er behov for uddybning af den udførte bygningsgennemgang. BR-S 2.02 Byggeteknisk Rapport - Sælger William Wains Gade 18, 1432 Copyright © 2014 factum2 as København K 178 af 234 Side 26 af 26 Bilag 9 Miljøhistorisk redegørelse 179 af 234 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste 2666 Lynetten Miljøhistorisk redegørelse 180 af 234 Miljø- og Energiafdelingen, Juni 2013 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING ........................................................................................................3 1.1 Baggrund for undersøgelsen .................................................................................3 1.2 Basisoplysninger....................................................................................................3 1.2.1 Arealoplysninger.................................................................................................3 1.2.2 Forsyningsforhold ...............................................................................................4 1.2.3 Kilder for miljøhistorisk undersøgelse.................................................................4 2. 2.1 2.2 KARAKTERISTIK AF UNDERSØGELSES-OMRÅDET .......................................5 Geologi og hydrogeologi ........................................................................................5 Vandindvindingsinteresser og recipienter ..............................................................5 3. 3.1 3.2 AREALANVENDELSE ..........................................................................................6 Tidligere og nuværende arealanvendelse..............................................................6 Fremtidig arealanvendelse.....................................................................................6 4. AFFALDSHÅNDTERING ......................................................................................7 5. 5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 5.6 5.7 5.8 5.9 MILJØHISTORISK GENNEMGANG .....................................................................8 Olietanke, kilde 1-3 ................................................................................................8 Bygning 32 – Maskinhus, kilde 4-8 ........................................................................8 Bygning 33 - Akkumulatorrum, kilde 9 ...................................................................9 Bygning 34 og omkringliggende areal, kilde 10-14 ................................................9 Depotskure, kilde 15-16.......................................................................................10 Transformatorstation, kilde 17 .............................................................................10 Fyldjord, kilde 18..................................................................................................10 Opsummering af kilder på tabelform....................................................................11 Resultat fra tidligere miljøundersøgelser .............................................................11 6. REFERENCER ....................................................................................................12 BILAGSFORTEGNELSE 1 2 3 4 Oversigtskort Situationsplan Potentielle forureningskilder på tabelform Fotodokumentation 2 2666 Lynetten– Miljøhistorisk redegørelse 181 af 234 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste 1. Indledning 1.1 Baggrund for undersøgelsen Denne rapport er en miljøhistorisk redegørelse for etablissement 2666 Lynetten. Redegørelsen har til formål, at identificere potentielle forureningskilder, der kan udgøre en risiko i forhold til jord, grundvand eller arealanvendelse. 1.2 Basisoplysninger 1.2.1 Arealoplysninger Arealet, der ligger til grund for nærværende redegørelse, er beliggende på William Wains Gade 18, på umatrikuleret areal på Lynetten i København. Etablissementet ligger umiddelbart vest for naboarealet matr. nr. 654 i Christianshavns Kvarter, Københavns Kommune. Arealets størrelse er på 2.940 m2 /1/-/3/. Etablissementets beliggenhed ses på oversigtskortet i bilag 1 og placering af bygningerne ses på situationsplanen i bilag 2. Etablissementsarealet indgår i lokalplan nr. 209 (nov. 1992) , Københavns Kommune /1/,/8/. Af lokalplanen fremgår, at området fastlægges til rekreative formål og at nybyggeri på området forudsætter tilvejebringelse af en supplerende lokalplan /8/. Dataliste: Etablissement: 2666 Lynetten Adresse: William Wains Gade 18, 1433 København K Matrikel nr.: Umatrikuleret areal vest for 654, Christianshavns Kvarter, Københavns Kommune. Areal: 2.940 m2 Ejerforhold: Arealet ejes af Staten. Bygninger tilhører Forsvaret, FBE. Driftsperiode: Fra ca. primo 1940’erne til oktober 2012. Primær aktivitet: Afmagnetiseringsstation. 3 2666 Lynetten– Miljøhistorisk redegørelse 182 af 234 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste 1.2.2 Forsyningsforhold DONG Energi leverer strøm til etablissement 2666 Lynetten /6/. Vand leveres fra den offentlige vandforsyning, Københavns Energi A/S /6/. Etablissementets spildevand udledes til det almene offentlige kloaksystem /6/. Etablissementet opvarmes ved el-varme og oliefyr /6/. 1.2.3 Kilder for miljøhistorisk undersøgelse Besigtigelse den 12-06-2013 Interview med LSE-Holmen, Værkmester Alex Ullmann, der har været ansat ved Forsvaret i 25 år, Miljøleder for København og Christiansø Bente Christensen samt Elektriker Jan Mølgaard, der har været ansat på etablissementet fra 1993 til december 2012. Fotos fra FBE besigtigelse af etablissementet i oktober 2012. Købehavn Kommunes Miljø- og Byggesagsarkiv, FBE arkiv www.ois.dk www.kms.dk www.arealinfo.dk www.geus/jupiter/index.htm Oplysninger til udarbejdelse af den miljøhistoriske redegørelse for etablissement 2666 Lynetten, er hovedsagligt hentet gennem interview med værkmester Alex Ullmann ved besigtigelsen af etablissementet, fotomateriale fremsendt af Miljøleder Bente Christensen og ved interview med Elektriker Jan Mølgaard /6/. Der var intet materiale om etablissementet i Miljøsagsarkivet, Københavns Kommune, Center for Miljø /7/ eller i Region Hovedstadens arkiv /9/. 4 2666 Lynetten– Miljøhistorisk redegørelse 183 af 234 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste 2. Karakteristik af undersøgelsesområdet 2.1 Geologi og hydrogeologi Ifølge nærmeste DGU-boring 201.71b udgøres områdets geologi øverst af et ca. 4,5 m tykt postglacialt sandlag efterfulgt af en glacial lagserie med vekslende lag af moræneler, morænesand og smeltvandssand. I 16 m u.t. træffes kalklag indtil minimum 21 m u.t., hvor DGU-boring 201.71B er blevet stoppet /4/. I boringer udført øst for etablissementet på rensningsanlægget Lynetten, er der konstateret fyldjord til ca. 10 m u.t. /7/, hvorfor det må forventes, at der under etablissementet kan træffes fyldjord i de øverste lag (se endvidere afsnit 5.7). 2.2 Vandindvindingsinteresser og recipienter 2666 Lynetten ligger i område med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD) /1/, jf. oversigtskortet vedlagt i bilag 1. Grundvandsstanden i området befinder sig mellem 1,5-2 m u.t. /4/. Nærmeste indvindings-/vandsænkningsboring er ifølge /4/ DGU-Boring nr. 201.71B. Boringen er beliggende ca. 90 m øst for etablissementet /1/,/4/. Boringens placering i forhold til etablissementet ses af oversigtskortet i bilag 1. Boringen er filtersat fra ca. 16,7 m u.t. i det primære grundvandsreservoir, Danien-kalk /4/. Boringen er fra 1951, og seneste pejledata er ifølge /4/ ligeledes fra 1951, hvor trykniveauet var ca. 1,6 m u.t. Ifølge /4/ benyttes boringen reelt ikke til indvinding af drikkevand. Nærmeste aktive offentlige vandværk er Frederiksberg Vandværk, der ligger ca. 6 km sydøst for etablissementet. Etablissement 2666 Lynetten er beliggende udenfor kildepladszonen til Frederiksberg Vandværk /1/,/4/. indvindingsoplandet og Nærmeste recipient for 2666 Lynetten er havnearealerne Yderhavnen og Lynettehavnen, der ligger omkring Lynetten /1/. 5 2666 Lynetten– Miljøhistorisk redegørelse 184 af 234 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste 3. Arealanvendelse 3.1 Tidligere og nuværende arealanvendelse Afmagnetiseringsstationen, etablissement 2666 Lynetten, blev opført i ca. 1942 af den tyske besættelsesmagt. I vandet umiddelbart nord etablissementet, var der indtil 2012 nedlagt en stor ”spole”, der blev brugt til afmagnetisering af Marinens flåde /6/. Strømmen, der blev sendt gennem spolen, blev styret fra etablissements maskinrum i bygning 32. Etablissementet har været i drift indtil december 2012, men sidste afmagnetisering blev udført ultimo 2011 /5/,/6/. Etablissementet består af tre sammenhængende bygninger, et maskinhus (bygning 32, se afsnit 5.2), hvorfra selve afmagnetiseringsprocessen blev styret, et målehus (bygning 33, se afsnit 5.3) og en depotbygning med målestue (bygning 1). I den sydøstlige ende af bygning 1 har der ligeledes været et mindre elektronikværksted, hvor der er blevet foretaget små-reparationer. Loftet over bygning 1 har været anvendt til deponering af diverse materiel som møbler og lign. Der er på den østlige side af bygning 1 tilbygget to cykelskure (bygning 44 og 60), der har været anvendt som depoter. Desuden er der på den vestlige del af etablissementet opført et brændselsskur (bygning 34, se afsnit 5.4), hvor der bl.a. har været håndteret og oplagt kemikalier. På den østlige del af etablissementet er opført en omklædningsbygning (bygning 37). Øst for bygning 37 er der placeret en transformerstation (se afsnit 5.6). 3.2 Fremtidig arealanvendelse Den fremtidige arealanvendelse er ukendt, da Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste ønsker etablissementet 2666 Lynetten afhændet. 6 2666 Lynetten– Miljøhistorisk redegørelse 185 af 234 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste 4. Affaldshåndtering I dag er etablissementet ude af drift og der produceres ikke affald. Tidligere var afhentningen af dagrenovation tilmeldt den kommunale affaldsordning (Renoflex) /5/,/6/. Der har ikke været en organiseret håndtering eller afhentning af miljøfarligt affald, der delvist blev oplagt på etablissementet (se afsnit 5) og delvist afskaffet via etablissement 2651 Holmen: Nyholm /6/. Det vides ikke med sikkerhed, om der er blevet udhældt miljøfarlige stoffer via afløb, men sandsynligheden er stor /6/. Der har forekommet afbrænding af affald i olietromler på etablissementet i nyere tid (se foto 12 i bilag 4) /6/. 7 2666 Lynetten– Miljøhistorisk redegørelse 186 af 234 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste 5. Miljøhistorisk gennemgang I nedenstående afsnit gennemgås de aktiviteter og anlæg på etablissementet 2666 Lynetten, der vurderes at være potentielle kilder til forurening af jord og grundvand. På situationsplanen i bilag 2 er kilderne angivet med numre og markeret med rødt. Udvalgte fotos af de udpegede kilder til forurening er vedlagt i bilag 4. 5.1 Olietanke, kilde 1-3 Vest for bygning 32 langs gavlen, er der i dag placeret en 2.300 l ståltank (kilde 1) fra 2010 (foto 1). Tanken indeholder fyringsolie og forsyner oliefyret i bygning 32. Tanken erstattede i 2010 en indendørs fyringsolietank (kilde 2), der var placeret i fyrrummet, ved siden af oliefyret i bygning 32. Den erstattede tank (kilde 2) blev opstillet i 1971 /10/. På loftet over maskinrummet i bygning 32, hvor der bl.a. var placeret tre generatorer, var opstillet en 1.500 liter ståltank (kilde 3). Tanken var placeret over den sydligst liggende generator /6/,/10/. Tanken indeholdt diesel, som blev ledt ned til de tre generatorer /6/,/10/. Tanken er blevet sendt til skrotning på et ukendt tidspunkt efter 1993 /6/. Spild af olie ved påfyldning eller et eventuel læk på tankene og rørføring fra tankene er en potentiel kilde til forurening. På situationsplanen i bilag 2 er den nuværende tanks placering markeret som kilde 1 og de tidligere tankes omtrentlige placeringer markeret med kildenumrene 2 og 3. 5.2 Bygning 32 – Maskinhus, kilde 4-8 I bygning 32 på den nordvestlige del af etablissementet ligger maskinhuset, hvorfra afmagnetiseringsprocessen blev styret. Maskinhuset består af et centralt maskinrum (kilde 4), et mindre værksted (kilde 8), et fyrrum (se afsnit 5.1, kilde 2) og et køkken. Generelt har der i maskinrummet (kilde 4) været håndteret olieprodukter og opløsningsmidler forskellige steder i rummet (foto 2). Der er ikke blevet benyttet klorerede opløsningsmidler efter 1993, men det kan ikke udelukkes, at der tidligere har været benyttet klorerede opløsningsmidler til affedtning af generatorerne. Der har siden 1993 og evt. også tidligere /6/ været faste placeringer af tromler med smøreolie langs maskinrummets sydlige væg (foto 3). Ligeledes har der til højre for døren ind til køkkenet, i den sydvestlige ende af maskinrummet, været oplagt svovlsyre, saltsyre, terpentin, petroleum, olieprodukter mm (foto 4). Ved maskinrummets vestlige væg har 8 2666 Lynetten– Miljøhistorisk redegørelse 187 af 234 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste der været placeret et bord med mindre maskiner til reparation af maskindele, hvor der ligeledes har været håndteret smøreolie og rensevæsker (foto 4). I maskinrummets sydøstlige hjørne har der været placeret en mindre dieseldrevet nødgenerator (kilde 5, foto 5) /6/. I maskinrummets østlige ende var der indtil ca. november 2012 placeret tre generatorer (kilde 6) i maskinrummet. Generatorerne har været placeret på en opsats af beton. Gulvet i maskinrummet består ligeledes af beton (foto 2 og 4). Generatorerne blev forsynet med diesel fra en tank (kilde 3). Der er blevet benyttet opløsningsmidler til at affedte generatorerne /6/. Umiddelbart vest for generatorerne er der en kabelgrav (foto 2) og en ”motorblok” med sump (foto 2). Samlet er kabelgraven og ”motorblokken” markeret som kilde 7 på bilag 2. ”Motorblokken” og sumpene er indrettet over en ingeniørgang med en vandkanal. På ”Motorblokken” har der været placeret reservedele, kølervæske, olieprodukter, rensevæsker mm. Både i sumpene og i kabelgraven har der været spildt spildolie /6/. I et mindre værksted (foto 6) i det nordvestlige hjørne af bygning 32, har der været udført mindre reparationer af maskindele og oplagt diverse kemikalier (kilde 8). De fleste kemikalier som petroleum, rense benzin, cellulose fortynder, lak og maling har været håndteret i rummet /6/. 5.3 Bygning 33 - Akkumulatorrum, kilde 9 I bygning 33 er der indrettet et akkumulatorrum (kilde 9, foto 7). I rummet har der været opbevaret gamle, store batterier. I rummet har der været placeret batterisyre, der blev brugt i forbindelse med udskiftning af syre i batterierne. Ifølge /6/ har gulvet været forsøgt repareret adskillige gange efter adskillige gange, at være blevet tæret af syre. Efter 1993 blev de gamle batterier udskiftet med mere miljøvenlige syrefri batterier af mærket ”Optima” /6/. Efter 1993 menes de gamle udtjente batterier at være blevet transporteret til 1401 Flådestation Korsør, men det er usikkert /6/. 5.4 Bygning 34 og omkringliggende areal, kilde 10-14 Bygning 34 på den sydvestlige del af etablissementet er opdelt i tre rum. Bygningen blev oprindeligt indrettet som brændsels-/kulskur /5/,/6/. Siden 1993 er der kun blevet opbevaret haveredskaber og evt. en jerry-can med benzin i skurets østlige rum (kilde 10, foto 8) /6/. Det kan dog ikke udelukkes, at der tidligere har været opbevaret større mængder olieprodukter i rummet (kilde 10) /6/. Centralt i bygning 34, ved den nordvendte væg, er der indrettet et mindre depotrum (kilde 11, foto 9), hvor der har været oplagt diverse opløsningsmidler og olieprodukter /6/. Der har ligeledes været håndteret olieprodukter i rummet /6/. I bygningens vestlige del har der været indrettet ”renserum” (kilde 12). I nyere tid, efter ca. 1993, har der været opstillet en vaskemaskine til maskindele (foto 10). I 9 2666 Lynetten– Miljøhistorisk redegørelse 188 af 234 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste vaskemaskinen er motordele blevet affedtet med den alkaliske sæbe ”Maxi 3”. I rummet har der været opstillet dunke med olieprodukter og håndteret olieprodukter /6/. Til højre for dobbeltdøren ved rummets sydvendte væg, har der stået en tromle med olie/petroleum til aftapning. Det kan ikke udelukkes, at der tidligere har været benyttet klorerede opløsningsmidler i rummet. Umiddelbart vest for bygning 34 har der været opstillet en 200 l tromle (kilde 13, foto 11) til spildolie. Tromlen var opstillet på en træpalle og tæret i sådan en grad, at det var muligt at stikke en finger gennem toppen af tromlen /6/. Mellem og vest for bygning 32 og bygning 34 har der været håndteret olieprodukter og diverse kemikalier (kilde 14) /6/. Ved kajen vest for bygning 32 blev der afbrændt affald i en 200 l tromle (foto 12). 5.5 Depotskure, kilde 15-16 På den østvendte væg af bygning 1 er der tilbygget to depotskure, bygning 44 (kilde 15, foto 13) og bygning 60 (kilde 16, foto 14). Fra senest 1993 har der kun været oplagt materiel i skurene. Det kan dog ikke udelukkes, at der gennem tiden har været oplag af olieprodukter og andre kemikalier. Af orto-fotos fra perioden 2002-2013 ses der desuden et udendørs oplag umiddelbart syd for bygning 37 /4/. Ifølge /6/ har der kun været oplagt materiel samt dæk på pladsen. 5.6 Transformatorstation, kilde 17 Øst for bygning 37 på den østlige del af etablissementet er placeret en transformerstation (kilde 17), der bl.a. leverer strøm til Trekroner Fortet /6/. Transformerstationen tilhører DONG Energi A/S, der står for vedligeholdelse og drift af transformeren /6/. Spild af smøreolie og kemikalier brugt i forbindelse med affedtning af transformeren, kan være en potentiel kilde til forurening. Transformeren ses på foto 15 i bilag 3. 5.7 Fyldjord, kilde 18 Lynetten, hvor etablissementet er etableret, er en del af en række mindre øer i Christianhavns Kvarter i København, der med tiden er blevet udvidet ved opfyldning støttet op af træbolværk, stenglacis og senere betonbeklædning. Opfyldningen er siden 1700-tallet traditionelt foregået ved opmudring samt ved opfyldning med affald fra Københavns gader og oprensningsmateriale fra København Havn /11/. På et boreprofil fra DGU-boring 201.71B, der er udført ca. 90 m øst for etablissementet, er der konstateret sandaflejringer. Dog kan det ikke udelukkes, at der under etablissements areal kan findes fyldjord. På naboarealet, hvor Renseanlæg Lynetten ligger, blev der ved en jordbundsundersøgelse fra 1999 konstateret fyldjord /7/. 10 2666 Lynetten– Miljøhistorisk redegørelse 189 af 234 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste 5.8 Opsummering af kilder på tabelform Der henvises til tabel vedlagt i bilag 3. 5.9 Resultat fra tidligere miljøundersøgelser Der er ikke kendskab til tidligere udførte miljøundersøgelser på etablissement 2666 Lynetten /5/, /6/, /7/. 11 2666 Lynetten– Miljøhistorisk redegørelse 190 af 234 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste 6. Referencer /1/ www.kort.arealinfo.dk /2/ www.kms.dk /3/ www.ois.dk /4/ www.geus/jupiter/index.htm DGU-Boring nr.: 201.283, 201.292, /5/ Arkivmateriale fra Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste. /6/ Besigtigelse d. 12-06-2013 og interview med værkmester Alex Ullmann, LSEHolmen og miljøleder for København og Christiansø, Bente Christensen. Telefoninterview med Elektriker Jan Mølgaard d. 20-06-2013. /7/ Københavns Kommune, Miljø- og Byggesagsarkivet samt Center for Miljø. /8/ Lokalplan nr. 209. Bygge- og Teknikforvaltningen. Plan og Arkitektur. November 1992. /9/ Region Hovedstaden, Natur og Miljø. /10/ FBE – Byggedivisionen Vedligeholdelsesteam København, Christian Enemark. /11/ http://da.wikipedia.org/wiki/Fl%C3%A5destation_Holmen 12 2666 Lynetten– Miljøhistorisk redegørelse 191 af 234 BILAG 1 Oversigtskort: 2666 Lynetten 192 af 234 193 af 234 BILAG 2 Situationsplan: 2666 Lynetten 194 af 234 2666 Lynetten Situationsplan Bilag 2 Dato: 25.06.2013 Udført af: AHM Kontrol: BIZ Godkendt: JDJ Målestok: 1:500 Signaturforklaring Etablissementsgrænse 1 Kildenr. Type 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 Olietank Olietank+fyr Olietank Maskinrum Nødgenerator Generator, 3 stk. Maskinsump og kabelgrav Værksted med oplag Akkumulatorrum Oplag Oplag Renserum Oplag Arbejdsareal Oplag Oplag Transformerstation Fyldjord 20 Kilde, kildenr. Bygningsnr. 17 9 4 8 1 2 32 7 13 1 32 33 34 37 44 60 Depot Maskinhus Målehus Kulskur Omklædningsbygning Depot Depot 0 10 20 30 m 18 1 11 10 195 af 234 1:500 16 60 5 3 34 12 Anvendelse 37 6 14 Bygningsnr. 33 15 44 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste BILAG 3 Potentielle forureningskilder på tabelform: 2666 Lynetten 196 af 234 2666 Lynetten – Miljøhistorisk Redegørelse Etabnr – Potentiel løbenr forureningskilde 2666 - 101 Olietank. Stedangivelse 2666 - 102 Olietank + oliefyr Vest for Bygning 32 Bygning 32 2666 - 103 Olietank. Bygning 32 2666 - 104 Maskinrum Bygning 32 Aktiv periode 2010 – Stadig aktiv Før 1980 – 2010 1971 - efter 1993 1942 – 2012 2666 - 105 Nødgenerator 2666 - 106 Generatorer, 3 stk. Bygning 32 Bygning 32 ? – 2012 ? – 2012 2666 - 107 Maskinsump og kabelgrav ? – 2012 2666 - 108 Værksted med oplag Bygning 32 ? – 2012 2666 - 109 Akkumulatorrum Bygning 33 ?– 1993 2666 - 110 Oplag Bygning 34 ? – 2012 Potentielt forurenende stoffer Fyringsolie. Bemærkninger 2.300 l. Udendørs ståltank. Fyringsolie. 1.200 l indendørs ståltank i placeret ved oliefyret i fyrrum. Dieselolie. 1.500 l indendørs ståltank, opstillet på loftet over generator. Generelt har olieprodukter og Olieprodukter, affedtningsmidler som sprit, opløsningsmidler været placeret og benzin, terpentin, petroleum, håndteret forskellige steder i maskinrummet, hvor der har kunne samt klorerede forekomme spild. opløsningsmidler, saltsyre, svovlsyre og skibsmaling. Diesel Generatoren blev fjernet i 2012 Generatorer blev fjernet i 2012 Olieprodukter, affedtningsmidler som sprit, benzin, terpentin, petroleum, samt klorerede opløsningsmidler. Olieprodukter, Der blev observeret oliespild ved affedtningsmidler som sprit, besigtigelsen. benzin, terpentin, petroleum, samt klorerede opløsningsmidler. Olieprodukter, Værkstedet blev brugt til småreparationer affedtningsmidler som sprit, /6/. benzin, terpentin, petroleum, samt klorerede opløsningsmidler, kølervæske. Svovlsyre, saltsyre, kviksølv, Efter 1993 har der på etablissementet kun tungmetaller. været benyttet miljøvenlige, syrefri batterier. Olieprodukter. BILAG 3 Potentielle forureningskilder på tabelform 197 af 234 2666 Lynetten – Miljøhistorisk Redegørelse Etabnr – Potentiel løbenr forureningskilde 2666 - 111 Oplag Bygning 34 2666 - 112 Renserum Vest for bygning 5 ? – 2012. 2666 - 113 Oplag Vest for bygning 34 Vest for bygning 32 og 34 2666 - 114 Udendørs arbejdsareal Stedangivelse Aktiv periode ? – 2012 ? – 2012 ? - 2012 2666 - 115 Oplag 2666 - 116 Oplag 2666 - 117 Transformerstation Bygning 44 ?– 2012 Bygning 61 ?– 2012 Øst for bygning 37 ?– 2012 2666 - 118 Fyldjord Hele etablissementet Ca. 1700 til 1800-tallet Potentielt forurenende stoffer Olieprodukter, affedtningsmidler som sprit, benzin, terpentin, petroleum, samt klorerede opløsningsmidler. Olieprodukter, affedtningsmidler som sprit, benzin, terpentin, petroleum, samt klorerede opløsningsmidler. Olieprodukter. Bemærkninger Fra ca. 1993 har der været opstillet en vaskemaskine til affedtning af motordele. Der har været benyttet recirkuleret, alkalisk sæbe, Maxi 3, i maskinen /6/. Olieprodukter, affedtningsmidler som sprit, benzin, terpentin, petroleum, samt klorerede opløsningsmidler. Olieprodukter. Olieprodukter. Affedtningsmidler som sprit, benzin, terpentin og petroleum. Transformerolie, smøreolie. Tungmetaller (herunder også kviksølv), PAH, kulbrinter. BILAG 3 Potentielle forureningskilder på tabelform 198 af 234 BILAG 4 Fotodokumentation: 2666 Lynetten 199 af 234 Dokumentation. Besigtigelse 2666 Lynetten Foto 1: Bygning 32 På fotoet ses, hvor 2.300 l. tanken (kilde 1) er opstillet vest for bygning 32. Billedet er taget i nordlig retning. (kilde 1) Kilde 1 2 Bygning 32, maskinrum Kilde 4 Foto 2: Tre maskinsumpe, kilde 7 Tre generatorer, kilde 6 Kabelgrav, del af kilde 7 På fotoet ses, maskinrummet (kilde 4), hvor der er placeret diverse kemikalier og olieprodukter omkring maskineriet. Maskineriet består af tre generatorer (kilde 6), placeret på en betonopsats. Beton-opsatsen til venstre i billedet er en ”motorblok” med sump (kilde 7). Mellem de to beton-opsatser er en kabelgrav som indgår i kilde 7. Billedet er taget i nordøstlig retning af FBE – København, Miljøsektionen (okt. 2012). (kilde 4, 6 og 7) Foto 3: På fotoet ses, hvor olietromler i maskinrummet (kilde 4) siden 1993 har haft faste placeringer langs maskinrummets sydvendte væg. Billedet er taget i sydøstlig retning af FBE – København, Miljøsektionen (okt. 2012). (kilde 4) Tre generatorer kilde 6 BILAG 4 Fotodokumentation: 2666 Lynetten Side 1 af 5 200 af 234 Dokumentation. Besigtigelse 2666 Lynetten Foto 4: På fotoet ses arbejdspladsen i maskinrummet (kilde 4), hvor der tidligere blev udført mindre reparationer af maskindele. Billedet er taget i vestlig retning af FBE – København, Miljøsektionen (okt. 2012). (Kilde 4) Oplagsplads til højre for køkkendør Bygning 32, maskinrum Kilde 4 Foto 5: På fotoet ses, hvor der tidligere var placeret en nødgenerator (kilde 5) samt beton-opsatsen, hvor de store generatorer (kilde 6) var placeret. Fotoet er taget i østlig retning. (kilde 5-6) Kilde 8 Tidligere placering af nødgenerator, Kilde 5 Opsats til generatorer, kilde 6 Foto 6: Værksted i bygning 32, Kilde 8 På fotoet ses et mindre værksted (kilde 8), der er beliggende i det nordvestlige hjørne af bygning 32. Værkstedet har været anvendt til mindre reparationer og oplag af diverse kemikalier og olieprodukter. Fotoet er taget i vestlig retning. (kilde 8) BILAG 4 Fotodokumentation: 2666 Lynetten Side 2 af 5 201 af 234 Dokumentation. Besigtigelse 2666 Lynetten Foto 7: På fotoet ses akkumulatorrummet (kilde 9) i bygning 33, hvor der har været opbevaret og håndteret syre. Billedet er taget i nordlig retning. (Kilde 9) Foto 8: På fotoet ses brændselsrummet (kilde 10) i bygning 34, hvor der har været opbevaret haveredskaber og evt. håndteret olieprodukter. Billedet er taget i sydlig retning. (Kilde 10) Foto 9: På fotoet ses depotrummet (kilde 11) i bygning 34. Billedet er taget i sydvestlig retning af FBE – København, Miljøsektionen (okt. 2012). (kilde 11) BILAG 4 Fotodokumentation: 2666 Lynetten Side 3 af 5 202 af 234 Dokumentation. Besigtigelse 2666 Lynetten Foto 10: På fotoet ses vaskemaskinen i renserummet (kilde 12) i bygning 34. Billedet er taget i nordvestlig retning af FBE – København, Miljøsektionen (okt. 2012). (kilde 12) Foto 11: Bygning 34 På fotoet ses tromlen til spildolie (kilde 13) opstillet på en palle vest for bygning 34. Billedet er taget i sydvestlig retning af FBE – København, Miljøsektionen (okt. 2012). (kilde 13) Foto 12: Bygning 32 På fotoet ses stedet vest for bygning 32, hvor der blev afbrændt affald i en tromle. Stedet er en del af et større område (kilde 14) ved og mellem bygning 32 og bygning 34, hvor der muligvis har været håndteret olieprodukter og diverse kemikalier. Området, kilde 14, er markeret på situationsplanen i bilag 2. Billedet er taget i nordlig retning. (kilde 14) BILAG 4 Fotodokumentation: 2666 Lynetten Side 4 af 5 203 af 234 Dokumentation. Besigtigelse 2666 Lynetten Foto 13: På fotoet ses oplagsskuret (bygning 44, kilde 15), der er opført på den vestlige side af bygning 1. Billedet er taget i vestlig retning. (kilde 15) Foto 14: På fotoet ses oplagsskuret (bygning 60, kilde 16), der er opført på den vestlige side af bygning 1. Billedet er taget i vestlig retning. (kilde 16) Foto 15: På fotoet ses transformerstationen (kilde 17), hvis vedligeholdelse og drift varetages af DONG Energi A/S. Transformerstationen er placeret øst for bygning 37. (kilde 17) Bygning 37 BILAG 4 Fotodokumentation: 2666 Lynetten Side 5 af 5 204 af 234 2666 Lynetten – Miljøhistorisk Redegørelse Etabnr – Potentiel løbenr forureningskilde 2666 - 101 Olietank. Stedangivelse 2666 - 102 Olietank + oliefyr Vest for Bygning 32 Bygning 32 2666 - 103 Olietank. Bygning 32 2666 - 104 Maskinrum Bygning 32 Aktiv periode 2010 – Stadig aktiv Før 1980 – 2010 1971 - efter 1993 1942 – 2012 2666 - 105 Nødgenerator 2666 - 106 Generatorer, 3 stk. Bygning 32 Bygning 32 ? – 2012 ? – 2012 2666 - 107 Maskinsump og kabelgrav ? – 2012 2666 - 108 Værksted med oplag Bygning 32 ? – 2012 2666 - 109 Akkumulatorrum Bygning 33 ?– 1993 2666 - 110 Oplag Bygning 34 ? – 2012 Potentielt forurenende stoffer Fyringsolie. Bemærkninger 2.300 l. Udendørs ståltank. Fyringsolie. 1.200 l indendørs ståltank i placeret ved oliefyret i fyrrum. Dieselolie. 1.500 l indendørs ståltank, opstillet på loftet over generator. Olieprodukter, Generelt har olieprodukter og affedtningsmidler som sprit, opløsningsmidler været placeret og benzin, terpentin, petroleum, håndteret forskellige steder i samt klorerede maskinrummet, hvor der har kunne opløsningsmidler, saltsyre, forekomme spild. svovlsyre og skibsmaling. Diesel Generatoren blev fjernet i 2012 Olieprodukter, Generatorer blev fjernet i 2012 affedtningsmidler som sprit, benzin, terpentin, petroleum, samt klorerede opløsningsmidler. Olieprodukter, Der blev observeret oliespild ved affedtningsmidler som sprit, besigtigelsen. benzin, terpentin, petroleum, samt klorerede opløsningsmidler. Olieprodukter, Værkstedet blev brugt til småreparationer affedtningsmidler som sprit, /6/. benzin, terpentin, petroleum, samt klorerede opløsningsmidler, kølervæske. Svovlsyre, saltsyre, kviksølv, Efter 1993 har der på etablissementet kun tungmetaller. været benyttet miljøvenlige, syrefri batterier. Olieprodukter. BILAG 3 Potentielle forureningskilder på tabelform 205 af 234 2666 Lynetten – Miljøhistorisk Redegørelse Etabnr – Potentiel løbenr forureningskilde 2666 - 111 Oplag Bygning 34 2666 - 112 Renserum Vest for bygning 5 ? – 2012. 2666 - 113 Oplag Vest for bygning 34 Vest for bygning 32 og 34 2666 - 114 Udendørs arbejdsareal Stedangivelse Aktiv periode ? – 2012 ? – 2012 ? - 2012 2666 - 115 Oplag 2666 - 116 Oplag 2666 - 117 Transformerstation Bygning 44 ?– 2012 Bygning 61 ?– 2012 Øst for bygning 37 ?– 2012 2666 - 118 Fyldjord Hele etablissementet Ca. 1700 til 1800-tallet Potentielt forurenende stoffer Olieprodukter, affedtningsmidler som sprit, benzin, terpentin, petroleum, samt klorerede opløsningsmidler. Olieprodukter, affedtningsmidler som sprit, benzin, terpentin, petroleum, samt klorerede opløsningsmidler. Olieprodukter. Bemærkninger Fra ca. 1993 har der været opstillet en vaskemaskine til affedtning af motordele. Der har været benyttet recirkuleret, alkalisk sæbe, Maxi 3, i maskinen /6/. Olieprodukter, affedtningsmidler som sprit, benzin, terpentin, petroleum, samt klorerede opløsningsmidler. Olieprodukter. Olieprodukter. Affedtningsmidler som sprit, benzin, terpentin og petroleum. Transformerolie, smøreolie. Tungmetaller (herunder også kviksølv), PAH, kulbrinter. BILAG 3 Potentielle forureningskilder på tabelform 206 af 234 Dokumentation. Besigtigelse 2666 Lynetten Foto 1: Bygning 32 På fotoet ses, hvor 2.300 l. tanken (kilde 1) er opstillet vest for bygning 32. Billedet er taget i nordlig retning. (kilde 1) Kilde 1 2 Foto 2: Bygning 32, maskinrum Kilde 4 Tre maskinsumpe, kilde 7 Tre generatorer, kilde 6 Kabelgrav, del af kilde 7 På fotoet ses, maskinrummet (kilde 4), hvor der er placeret diverse kemikalier og olieprodukter omkring maskineriet. Maskineriet består af tre generatorer (kilde 6), placeret på en betonopsats. Beton-opsatsen til venstre i billedet er en ”motorblok” med sump (kilde 7). Mellem de to beton-opsatser er en kabelgrav som indgår i kilde 7. Billedet er taget i nordøstlig retning af FBE – København, Miljøsektionen (okt. 2012). (kilde 4, 6 og 7) Foto 3: På fotoet ses, hvor olietromler i maskinrummet (kilde 4) siden 1993 har haft faste placeringer langs maskinrummets sydvendte væg. Billedet er taget i sydøstlig retning af FBE – København, Miljøsektionen (okt. 2012). (kilde 4) Tre generatorer kilde 6 BILAG 4 Fotodokumentation: 2666 Lynetten Side 1 af 5 207 af 234 Dokumentation. Besigtigelse 2666 Lynetten Foto 4: På fotoet ses arbejdspladsen i maskinrummet (kilde 4), hvor der tidligere blev udført mindre reparationer af maskindele. Billedet er taget i vestlig retning af FBE – København, Miljøsektionen (okt. 2012). (Kilde 4) Oplagsplads til højre for køkkendør Bygning 32, maskinrum Kilde 4 Foto 5: På fotoet ses, hvor der tidligere var placeret en nødgenerator (kilde 5) samt beton-opsatsen, hvor de store generatorer (kilde 6) var placeret. Fotoet er taget i østlig retning. (kilde 5-6) Kilde 8 Tidligere placering af nødgenerator, Kilde 5 Opsats til generatorer, kilde 6 Foto 6: Værksted i bygning 32, Kilde 8 På fotoet ses et mindre værksted (kilde 8), der er beliggende i det nordvestlige hjørne af bygning 32. Værkstedet har været anvendt til mindre reparationer og oplag af diverse kemikalier og olieprodukter. Fotoet er taget i vestlig retning. (kilde 8) BILAG 4 Fotodokumentation: 2666 Lynetten Side 2 af 5 208 af 234 Dokumentation. Besigtigelse 2666 Lynetten Foto 7: På fotoet ses akkumulatorrummet (kilde 9) i bygning 33, hvor der har været opbevaret og håndteret syre. Billedet er taget i nordlig retning. (Kilde 9) Foto 8: På fotoet ses brændselsrummet (kilde 10) i bygning 34, hvor der har været opbevaret haveredskaber og evt. håndteret olieprodukter. Billedet er taget i sydlig retning. (Kilde 10) Foto 9: På fotoet ses depotrummet (kilde 11) i bygning 34. Billedet er taget i sydvestlig retning af FBE – København, Miljøsektionen (okt. 2012). (kilde 11) BILAG 4 Fotodokumentation: 2666 Lynetten Side 3 af 5 209 af 234 Dokumentation. Besigtigelse 2666 Lynetten Foto 10: På fotoet ses vaskemaskinen i renserummet (kilde 12) i bygning 34. Billedet er taget i nordvestlig retning af FBE – København, Miljøsektionen (okt. 2012). (kilde 12) Foto 11: Bygning 34 På fotoet ses tromlen til spildolie (kilde 13) opstillet på en palle vest for bygning 34. Billedet er taget i sydvestlig retning af FBE – København, Miljøsektionen (okt. 2012). (kilde 13) Foto 12: Bygning 32 På fotoet ses stedet vest for bygning 32, hvor der blev afbrændt affald i en tromle. Stedet er en del af et større område (kilde 14) ved og mellem bygning 32 og bygning 34, hvor der muligvis har været håndteret olieprodukter og diverse kemikalier. Området, kilde 14, er markeret på situationsplanen i bilag 2. Billedet er taget i nordlig retning. (kilde 14) BILAG 4 Fotodokumentation: 2666 Lynetten Side 4 af 5 210 af 234 Dokumentation. Besigtigelse 2666 Lynetten Foto 13: På fotoet ses oplagsskuret (bygning 44, kilde 15), der er opført på den vestlige side af bygning 1. Billedet er taget i vestlig retning. (kilde 15) Foto 14: På fotoet ses oplagsskuret (bygning 60, kilde 16), der er opført på den vestlige side af bygning 1. Billedet er taget i vestlig retning. (kilde 16) Foto 15: På fotoet ses transformerstationen (kilde 17), hvis vedligeholdelse og drift varetages af DONG Energi A/S. Transformerstationen er placeret øst for bygning 37. (kilde 17) Bygning 37 BILAG 4 Fotodokumentation: 2666 Lynetten Side 5 af 5 211 af 234 Bilag 10 Energimærke 212 af 234 SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport William Wains Gade 18 1432 København K Bygningernes energimærke: Gyldig fra 4. november 2014 Til den 4. november 2021. Energimærkningsnummer 311081744 213 af 234 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT ENERGIMÆRKET FORMÅLET MED ENERGIMÆRKNINGEN Energimærkning af bygninger har to formål: 1. Mærkningen synliggør bygningens energiforbrug og er derfor en form for varedeklaration, når en bygning eller lejlighed sælges eller udlejes. 2. Mærkningen giver et overblik over de energimæssige forbedringer, som er rentable at gennemføre – hvad de går ud på, hvad de koster at gennemføre, hvor meget energi og CO2 man sparer, og hvor stor besparelse der kan opnås på el- og varmeregninger. Mærkningen udføres af en energikonsulent, som måler bygningen op og undersøger kvaliteten af isolering, vinduer og døre, varmeinstallation m.v. På det grundlag beregnes bygningens energiforbrug under standardbetingelser for vejr, familiestørrelse, driftstider, forbrugsvaner m.v. Det beregnede forbrug er en ret præcis indikator for bygningens energimæssige kvalitet – i modsætning til det faktiske forbrug, som naturligvis er stærkt afhængigt både af vejret og af de vaner, som bygningens brugere har. Nogle sparer på varmen, mens andre fyrer for åbne vinduer eller har huset fuldt af teenagere, som bruger store mængder varmt vand. Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet – ikke om måden den bruges på, eller om vinteren var kold eller mild. BYGNINGERNES ENERGIMÆRKE På energimærkningsskalaen vises bygningernes nuværende energimærke. Nye bygninger skal i dag som minimum leve op til energikravene for A2010. Hvis de rentable energibesparelsesforslag gennemføres, vil bygningerne få energimærke B Hvis de energibesparelser, der kan overvejes i forbindelse med en renovering eller vedligeholdelse også gennemføres, vil bygningerne få energimærke A2010 Årligt varmeforbrug 14.339 Liter fyringsgasolie 1.972 kWh elektricitet 168.909 kr 3.944 kr Samlet energiudgift Samlet CO₂ udledning 172.853 kr 39,83 ton Energimærkningsnummer 311081744 214 af 234 2 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT BYGNINGERNE Her ses beskrivelsen af bygningerne og energibesparelserne, som energikonsulenten har fundet. For de bygningsdele, hvor der er fundet energibesparelser, er der en beskrivelse af hvordan bygningerne er i dag, og så selve besparelsesforslaget. For hvert besparelsesforslag er anført den årlige besparelse i kroner og i CO2-udledningen, som forslaget vil medføre. Hvis investeringen er rentabel, er investeringen også anført. Rentabilitet betyder, at energibesparelsen kan tilbagebetale investeringen inden de komponenter, der indgår i besparelsen, skal udskiftes igen. Hvis dette ikke er tilfældet, anses investeringen ikke at være rentabel, og investeringen er ikke anført. Man skal være opmærksom på, at der er en række besparelsesforslag, der i følge bygningsreglementet BR10, skal gennemføres i forbindelse med renovering eller udskiftninger af bygningsdele eller bygningskomponenter. Investering er med moms. Besparelser er med moms og energiafgifter. Tag og loft Investering Årlig besparelse LOFT Loft mod uopvarmet tagrum over inventardepot, bygn.1 er uisoleret. Skrå lofter over maskinstue, bygn. 32 er skønnet isoleret med 100 mm mineraluld. Loftsrum over de tre rum i den vestlige del af bygning 32 er isoleret med 100 mm mineraluld. Loftsrum over målestue, bygn.33 er isoleret med 100 -150 mm mineraluld. Loftsrum over kontor/tidligere omklædningshus, bygn.37 er isoleret med 100 - 130 mm mineraluld. FORBEDRING Isolering af uisolerede loftsrum i inventardepot med 300 mm isolering. Hvis man isolerer gulvet i loftsrummet med denne isolering vil loftsrummets nytteværdi forringes betydeligt - og der skal etableres et nyt forhøjet gulv i rummet. Det vil være bedre at efterisoleret taget med tilsvarende isoleringstykkelse udvendigt og montere ny papbelægning på det forhøjede tag. (Dog vil det kræve, at ydervæggene isoleres "med op" omkring loftsrummet). Hermed ville man kunne bevare bygningens flotte og brugbare loftsrum, få det fuldt isoleret, så det kan opvarmes, og ved samme lejlighed vil taget så blive nyrenoveret. Besparelsen vil ligge i samme størrelsesorden, dog vil der blive et ventilationstab fra det ekstra rum, der nu bliver en del at det opvarmede areal. Prisen for den bedre løsning vil naturligvis blive betydeligt højere, men en forøget nytteværdi af loftsrummet vil også have en økonomisk værdi. 92.000 kr. 59.300 kr. 13,51 ton CO₂ . Energimærkningsnummer 311081744 215 af 234 3 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT FORBEDRING Indvendig efterisolering af skrå lofter i maskinstuen med 200 mm isolering, så den samlede isoleringstykkelse opnår 300 mm Det foreslås at isolere skråvægge indefra, i forbindelse med større indvendig renovering. Eksisterende beklædning fjernes og bortskaffes, og der udføres den nødvendige forskalling for den nye isolering og vægbeklædning. Tætheden skal sikres iht. gældende regler. Her kan man naturligvis også overveje at efterisolere udvendigt under en ny forhøjet papbelægning, hvor taget samtidigt bliver renoveret, og man bevarer rummets fulde volumen indvendigt. Valg af metode afhænger af fremtidig anvendelse. FORBEDRING Efterisolering af loftsrum med 200 mm isolering over de tre rum i den vestlige del af bygning 32 Eksisterende isolering bevares, så der efter fremtidige forhold er isoleret med 300 mm. Inden isolering af loftsrum igangsættes, skal det undersøges nærmere, om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkeligt tætte, så korrekt udførelse sikres. Der etableres ny gangbro i tagrummet. FORBEDRING Efterisolering af loftsrum over målestue med 150 mm mineraluld. Inden isolering af loftsrum igangsættes, skal det undersøges nærmere, om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkeligt tætte. Pga. den ringe tilgængelighed kan det overvejes at indblæse isoleringen i form af granulat. FORBEDRING Efterisolering af loftsrum med 200 mm isolering over kontor/tidligere omklædningshus, bygn.37. Samtidigt efterisoleres den nu uisolerede gavl ind mod maskinstuen med 200 mm mineraluld. Inden isolering af loftsrum igangsættes, skal det undersøges nærmere, om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkeligt tætte, så korrekt udførelse sikres. Der etableres ny gangbro i tagrummet, eller hvis der findes en eksisterende, skal denne hæves til de nye isoleringsforhold. Ydervægge 54.900 kr. 4.300 kr. 0,96 ton CO₂ 16.000 kr. 1.200 kr. 0,27 ton CO₂ 21.000 kr. 1.400 kr. 0,31 ton CO₂ 20.200 kr. 1.200 kr. 0,27 ton CO₂ Investering Årlig besparelse LETTE YDERVÆGGE Ydervægge er udført som trækonstruktion med beklædning ud- og indvendig. I nogle rum er bagmuren indvendigt udført i murværk, hvilket dog ikek har væsentlig indflydelse på varmeisoleringen. Hulrum mellem beklædninger er i snit skønnet isoleret med 50 mm mineraluld. Energimærkningsnummer 311081744 216 af 234 4 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT . FORBEDRING Udvendig efterisolering med 200 mm isolering i lette ydervægge. Eksisterende træbeklædning og isolering nedtages og bortskaffes. Der opsættes ny effektiv dampspærre, påfores en forskalling, som giver den nødvendige plads og afsluttes vindpap, afstandslister og ny beklædning. I forbindelse med arbejdet, skal der udføres nye inddækninger ved vinduer. Man kan overveje at vende den nederst del af ny beklædning vandret, så fremtidig vedligeholdelse vil blive lettere. Samtidigt med påforing af ydervægge til ny isolering, isoleres soklen udvendigt med specialisolering afsluttes med en uorganisk pladebeklædning. (sokkelisolering er medregnet i besparelsen). Vinduer, døre ovenlys mv. 815.300 kr. Investering 40.000 kr. 9,13 ton CO₂ Årlig besparelse VINDUER Delvist afblændet vindue mod nord i det sydvestlige rum i maskinstuen er delvist afblændet og i øvrigt monteret med etlags glasrude. Vinduerne i bygningerne er generelt oprindlige 2-fags trævinduer med er monteret med enkeltglas. Vinduerne i sydgavlen i lagerbygning, bygn.1 og i facader mod nord og syd i maskinstuen, bygn. 32 er nyere trævinduer monteret med tolags energiruder. FORBEDRING Vinduerne er flere steder i dårlig stand og foreslås udskiftes til nye oplukkelige vinduer med tolags energiruder og varm kant. For at bevare bygningernes oprindelige udtryk, bør man overveje art vælge renoveringsvinduer med enkeltglas i kittede false yderst og med en forsatsruder med energiglas. Disse vinduer kan opnå en næsten tilsvarende lav U-værdi som nye vinduer. Renoveringsvinduer er en del dyrere en almindelige vinduer. 84.400 kr. 6.800 kr. 1,54 ton CO₂ 4.000 kr. 300 kr. 0,05 ton CO₂ De isatte vinduer med energiruder er flere steder ved at være medtagne i træværket, og ved udskiftning bør man overveje at isætte vinduer med opdelinger, der passer til bygningernes alder og arkitektur. FORBEDRING Delvist afblændet vindue udskiftes til nyt vindue med tolags energiruder. YDERDØRE Yderdøre er generelt nyere døre med energirunder og isolerede dørplader. Energimærkningsnummer 311081744 217 af 234 5 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT Gulve Investering Årlig besparelse TERRÆNDÆK Terrændæk er udført af beton med slidlagsgulv og i nogle mindre rum med trægulve på strøer. Gulvene er uisolerede. FORBEDRING VED RENOVERING Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 300 mm trædefast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. For at gennemføre denne isolering, kan det være nødvendigt af understøbe dele af fundamenter. Udskiftning af gulve er det forslag, der har den laveste rentabilitet, men det er medtaget, fordi gulve i bygningerne under alle omstændigheder har så mange åbninger og gamle maskinfundamneter, at de i større eller mindre grad står for udskiftning ved en ny anvendelse af bygningerne. Beregningen går på udskiftning af hele gulvarealet i de sammenhængende bygninger, man afhængig af fremtidig brug kan man naturligvis vælge blot at udskifte en del af gulvene. Besparelse pr. m2 er ca. 40 kr/år ved det nuværende varmeanlæg, men falder til det halve ved konvertering til træpillefyr. Ventilation 19.100 kr. 4,35 ton CO₂ Investering Årlig besparelse VENTILATION Der er naturlig ventilation i hele bygningen. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Energimærkningsnummer 311081744 218 af 234 6 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT VARMEANLÆG Varmeanlæg Investering Årlig besparelse KEDLER Ejendommen opvarmes med olie. Kedel er installeret i teknikrum, der er integreret i bygning 32, maskinstuen. Anlægget er et centralvarmeanlæg. Kedlen er en ældre dårligt isoleret solokedel med nyere oliebrænder. Der er forholdsvis stort tab i kedlen. Der er monteret nyere pumpe til cirkulation. Der er ikke integreret varmtvandsbeholder i kedlen. Dere r fremført nyere prøisoleret fjernvarmeledning fra hjørne af målestue, Bygn. 33 frem til kontor/tidligere omklædningshus, bygn. 37. FORBEDRING Der monteres nye varmepumper i primære rum til delvis opvarmning af bygningerne. Varmepumperne er typen luft/luft, hvilket vil sige at varmepumpen er et splitanlæg med en udedel og en indedel. Indedelene opstilles i de store hovedrum i inventardepotet og i maskinstuen, så de en stor del af året kan "stå for" hovedopvarmningen. Hermed vil man få en mere miljøvenlig drift, mindre arbejde med håndtering af brændsel og træpillekedlen vil få længere levetid - især hvis man etablerer solvarme eller andet til opvarmning af brugsvandd, så træpillekedlen kan slukkes i sommerperioden. Derudover installeres nyt stoker pillefyr i stedet for den nuværende oliefyrede kedel. Kedlen skal være en kompakt solokedel med automatisk fyring. Kedlen forsynes med iltstyring så der opnås en optimal forbrænding af røggasserne. Der er ikke indregnet udskiftning af skorsten. Eventuelt træpillelager med automatisk fremføring af brændsel til kedel er ikke medregnet i prisen. Hvis et sådan lager etableres, vil træpillerne kunne købes til en lavere pris, hvor de bliver blæst ind i lageret fra en lastbil. Der er valgt et forslag med en træpillekedel som ny hovedopvarmningskilde, fordi der er tale om gamle bygningen beliggende udsat for stor vindpåvirkning, så det vurderes at være vigtigt for bygningernes sundhed/holdbarhed og for komforten i bygningerne, at der etableres et varmeanlæg, som har god kapacitet i en fornuftig pris. Et "jordvarmeanlæg", som skal hente varmen i vandet kunne også være en mulighed, men der kræves et stort anlæg, som det ikke umiddelbart er muligt at prissætte, og et sådant anlæg vil ikke kunne levere varme med samme høje temperaturniveau som træpillekedlen, og det vil derfor stille større krav til et fordelingsanlæg. Supplerende luft til luft varmepumper, som er foreslået vil derimod give en god økonomi og samtidigt et miljøvenligt anlæg og simpel robust installation. 140.000 kr. 87.100 kr. 31,04 ton CO₂ SOLVARME Der er intet solvarmeanlæg på bygningen. FORBEDRING VED RENOVERING 1.400 kr. 0,46 ton CO₂ Energimærkningsnummer 311081744 219 af 234 7 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT Der installeres et nyt solvarmeanlæg til brugsvandsproduktion, som type Vølund vakuumrør solfangeranlæg. Solvarmebeholderen forsynes med elpatron til opvarmning af brugsvand i kolde perioder. Der monteres tilslutningsrør til solfanger, der forsynes med pumpeenhed. Det indtastede solfanger anlæg passer til brugsvandsforbruget i et parcelhus, Ved fastlæggelse af størrelsen på et relevant solfangeranlæg, skal man have foretaget en nærmere analyse af, hvor stort et varmtvandsforbrug der bliver med den fremtidige anvendelse. Varmefordeling Investering Årlig besparelse VARMEFORDELING Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Rørene er fremført indenfor klimaskærmen, så rørtab kommer bygningen til gode. Dele af anlægget er adskilt og anlægget er dermed ikke umiddelbart klar til idriftsætning. VARMERØR Varmefordelingsrør er iøvigt generelt fremført indenfor klimaskærmen og rørtabet kommer dermed bygningen til gode. Varmefordelingsrør i jord til bygning 37 - kontor er udført som nye pex-dobbeltrør i fælles kappe. VARMEFORDELINGSPUMPER På varmefordelingsanlægget er monteret en nyere automatisk trinstyret pumpe med en effekt på 40 - 100 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos type UPE 25-60-180. FORBEDRING VED RENOVERING Montering af ny varmefordelingspumpe. Det vurderes at den eksisterende pumpe kan udskiftes til en ny pumpe med lavere effekt, som denne af fabrikat Grundfos, Type Magna. 600 kr. 0,15 ton CO₂ AUTOMATIK Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Der er ikke monteret regulering af varmeanlæg ved central styring. FORBEDRING Der monteres automatik for central styring til regulering af varmeanlægget. Besparelsen her er usikker, og hvis man vælger en træpillekedel af god kvalitet, vil automatiksystemet formodentlig være integreret i kedelstyringen. Energimærkningsnummer 311081744 220 af 234 25.000 kr. 10.400 kr. 2,35 ton CO₂ 8 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT VARMT VAND Varmt vand Investering Årlig besparelse VARMT VAND I beregningen er der indregnet et varmtvandsforbrug på 65 liter pr. m² opvarmet bygningsareal pr. år svarende til lavt forbrug i kontorbygninger. Dette forbrug er naturligvis meget usikkert, idet fremtidig brug er ukendt. VARMTVANDSBEHOLDER Varmt brugsvand produceres i 110 l præisoleret vandvarmer, fabrikat Metro. I konto5r/tidligere omklædningshus er vandinstallation nedtaget - ude af drift, men her har været en selvstændig lille elvandvarmer. Fremtidigt anlæg og behov for varmtvandskapacitet vil i høj grad afhænge af den fremtidige brug. Energimærkningsnummer 311081744 221 af 234 9 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT EL El Investering Årlig besparelse BELYSNING Belysningsanlæg består generelt af gamle 2-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. På toiletter er der lavenergipærer i belysningsarmaturer. FORBEDRING VED RENOVERING Udskiftning af ældre belysningsanlæg til et-rørs armaturer med HF og dagslysregulering i primære rum, med bevægelsesmeldere i sekundære rum. Belysningen af de enkelte rum skal planlægges nøje under hensyntagen til den fremtidige brug. 4.200 kr. 1,41 ton CO₂ SOLCELLER Der er ingen solceller på bygningen. FORBEDRING Montering af solceller på tagflade mod vest. Det anbefales at der monteres solceller af typen Monokrystaliske silicium med et areal på ca. 39 kvm. Der kan installeres billigere solceller, men dette kan ikke anbefales. Det bør undersøges om den eksisterende tagkonstruktion er egnet til den ekstra vægt fra solcellerne. Udgift til dette er ikke medtaget i forslaget. Den udførte beregning bygger på en anslået afregningspris på overproduktion på 0,80 kr. og en netafgift på 560 kr. Disse tal vil kunne variere fra område til område og i tid, så man skal ansøge om montering af solceller for at få de præcise tal i det konkrete tilfælde. Endvidere skal man have foretaget en nærmere analyse af, hvor stort et elforbrug der bliver med den fremtidige anvendelse for her igennem at få fastlagt størrelsen på et solcelleanlæg. 111.200 kr. 9.000 kr. 3,71 ton CO₂ ENERGIKONSULENTENS SUPPLERENDE KOMMENTARER Ejendommen er et bygningskompleks af bygninger, som rummede tekniske installationer, lager og kontorfaciliter til en afmagnetiseringstation, som Forsvaret etablerede under anden verdenskrig. I en årrække siden har bygningerne stået tomme. Bygningerne er træbygninger i 1 plan, der er opført i perioden 1939 - 1945. Dog er bygning 1 ifølge BBR-meddelelsen opført i 1900, og har fra starten åbenbart haft en anden anvendelse. BBR kode: 490. Bygnings nr.: 001, 032, 033 og 037. Energimærkets bygning hovedbygning består af den sammnebyggede bygninger i BBR-meddelelsen 001, 032 og 033 i alt 464 m2 opvarmet areal. Grundlag for beregningen er BBR-meddelelse af 04-04-2014, tegningsmateriale, forbrugsoplysninger, besigtigelse på stedet samt delvis opmåling. I teksten har bygningerne betegnelser efter deres tidligere funktion, som går igen på nogle brugsplaner, der ligger tilgængelige på Forsvarets Bygningstjenestes hjemmeside. Da bygningernes fremtidige anvendelse ikke er kendt, er beregningerne i energimærket med Energimærkningsnummer 311081744 222 af 234 10 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT udgangspunkt i, at bygningerne fremover opvarmes til 20 grader, selvom der uden tvivl har været en differentieret opvarmning af bygningerne ved deres tidligere funktion. Det udregnede høje varmeforbrug, som bygninger og varmeanlæg står nu, har således nok aldrig været niveauet i praksis, men danner altså grundlag for de udregnede besparelser. Hvis bygningerne skal anvendes til eksempelvis kontor eller sportsaktivitet, vil der blive krav om mekanisk ventilation i hvert fald i dele af bygningen, og energiforbruget hertil er ikke medtaget i beregningen, der tager udgangspunkt i naturlig ventilation (dog er energiforbruget med moderne ventilationsanlæg med genvinding ikke ret meget større end naturlig ventilation - især ikke hvis bygningen ved en renovering bliver tæt på niveau med moderne bygninger). Isoleringsniveau i vægge er som et gennemsnit skønnet at svare til 50 mm mineraluld. Det er et usikkert skøn - i nogle ydervægge, hvor der ikke er foretaget istandsættelser er isoleringsniveauet nok snarere svarende til 30 mm mineraluld, men i andre vægge skønnes udvendig beklædning at være blevet udskiftet, og her er antageligt foretaget en forbedring. Under alle omstændigheder er væggene meget langt fra nutidige isoleringskrav, som man iht. bygningsreglementet har pligt til at efterkomme ved en gennemgribende ombygning. I nærværende energimærkningsrapport er der generelt foreslået udvendig isolering, da udvendige beklædninger under alle omstændigheder er i dårlig stand mange steder. Samtidigt får man mulighed for at efterisolere soklen udvendigt, hvilket giver en betydelig tillægsbesparelse (er medregnet i forslag til efterisolering af ydervægge). Energimærkningsnummer 311081744 223 af 234 11 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT RENTABLE BESPARELSESFORSLAG Herunder vises forslag til energibesparelser der skønnes at være rentable at gennemføre. At være rentabel betyder her, at besparelsen kan tilbagebetale investeringen inden de komponenter, der indgår i besparelsesforslaget, skal udskiftes igen. F.eks. hvis forslaget er udskiftning af en cirkulationspumpe, forventes pumpen at leve i 10 år, og besparelsesforslaget anses at være rentabel hvis besparelsen kan tilbagebetale investeringen over 10 år. Hvis besparelsesforslaget er efterisolering af en hulmur ved indblæsning af granulat, er levetiden 40 år, og besparelsesforslaget er rentabelt hvis investeringen kan tilbagebetales over 40 år. For hvert besparelsesforslag vises investeringen, besparelsen i energi og besparelsen i kr. ved nedsættelsen af energiregningen. Hvis besparelsesforslaget medfører, at forbruget af en given energiform stiger, så vil stigningen være anført med et minus foran. Det vil f.eks. typisk tilfældet ved udskiftning et oliefyr med en varmepumpe, hvor forbruget af olie erstattes med et elforbrug til varmepumpen. Investering er med moms. Besparelser er med moms og energiafgifter. Emne Forslag Investering Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse Bygning Loft Isolering af uisolerede loftsrum over inventardepot med 300 mm isolering. 92.000 kr. Indvendig efterisolering af skrålofter over maskinstue med 200 mm isolering. 54.900 kr. Loft Efterisolering af loftsrum over fritliggende kontor med 200 mm isolering. 16.000 kr. 101 Liter Fyringsgasolie 1.200 kr. Loft Efterisolering af loftsrum over rum mod vest ved maskinstue med 150 mm isolering. 21.000 kr. 116 Liter Fyringsgasolie 1.400 kr. Efterisolering af loftsrum mod vest i bygn. 32 med 200 mm isolering. 20.200 kr. Loft Loft Energimærkningsnummer 311081744 224 af 234 5.012 Liter Fyringsgasolie 59.300 kr. 73 kWh Elektricitet 356 Liter Fyringsgasolie 4.300 kr. 5 kWh Elektricitet 2 kWh Elektricitet 99 Liter Fyringsgasolie 1.200 kr. 1 kWh Elektricitet 12 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT Lette ydervægge Efterisolering af lette ydervægge af træ med 200 mm isolering. 815.300 kr. 3.387 Liter Fyringsgasolie 40.000 kr. 44 kWh Elektricitet Vinduer Vinduer Udskiftning af vinduer til nye monteret med til tolags energiruder 84.400 kr. 570 Liter Fyringsgasolie 6.800 kr. 8 kWh Elektricitet Udskiftning af afblændet vindue til tolags energirude 4.000 kr. 18 Liter Fyringsgasolie 300 kr. Installation af nye luft til luft varmepumper og Udskiftning til ny stokerfyr med automatisk fyring. 140.000 kr. 12.997 Liter Fyringsgasolie 87.100 kr. Varmeanlæg Kedler -5.851 kWh Elektricitet -21,2 Ton Træpiller Automatik Montage af automatik for central styring. 25.000 kr. 875 Liter Fyringsgasolie 10.400 kr. 2 kWh Elektricitet El Solceller Montage af nye solceller, Monokrystaliske silicium, 6 kW 111.200 kr. 3.640 kWh Elektricitet 9.000 kr. 1.960 kWh Elektricitet overskud fra solceller Energimærkningsnummer 311081744 225 af 234 13 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT BESPARELSESFORSLAG VED RENOVERING ELLER REPARATIONER Her vises besparelsesforslag hvor energibesparelsen ikke kan tilbagebetale investeringen inden de komponenter, der indgår i besparelsesforslaget, skal udskiftes igen. Det vil dog ofte være fordelagtigt at overveje disse besparelsesforslag hvis bygningen skal renoveres eller hvis der er bygningskomponenter, der alligevel skal udskiftes. Investeringen til forslagene er ikke angivet, da investeringen vil afhænge af den konkrete renovering, som skal ske i forbindelse med besparelsesforslaget. Besparelse er med moms og energiafgifter. Emne Forslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse 1.613 Liter Fyringsgasolie 19.100 kr. Bygning Terrændæk Ophugning af eksisterende terrændæk og støbning af nyt med 300 mm. mineraluld eller polystyrenplader 23 kWh Elektricitet Varmeanlæg Solvarme Varmefordelings pumper Installation af nyt 3,95 m² solvarmeanlæg til brugsvandsproduktion, som Vølund vakuumrør solfanger 5 Liter Fyringsgasolie 1.400 kr. Ny varmefordelingspumpe, som Grundfos Magna 25-60/32-60, 85 W 228 kWh Elektricitet 600 kr. -195 Liter Fyringsgasolie 4.200 kr. 673 kWh Elektricitet El Belysning Udskiftning af belysningsanlæg 2.923 kWh Elektricitet Energimærkningsnummer 311081744 226 af 234 14 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT BAGGRUNDSINFORMATION BYGNINGSBESKRIVELSE Hovedbygning Adresse ...........................................................................William Wains Gade 18 BBR nr .............................................................................101-75770-1 Bygningens anvendelse ..................................................Anden institution, herunder kaserne, fængsel o. lign. Opførelses år...................................................................1900 År for væsentlig renovering ............................................Ikke angivet Varmeforsyning ...............................................................Kedel Supplerende varme.........................................................Ingen Boligareal i følge BBR ....................................................0 m² Erhvervsareal i følge BBR ..............................................380 m² Opvarmet bygningsareal .................................................464 m² Heraf tagetage opvarmet ................................................0 m² Heraf kælderetage opvarmet .........................................0 m² Uopvarmet kælderetage .................................................0 m² Energimærke ..................................................................G Energimærke efter rentable besparelsesforslag ..........A2010 Energimærke efter alle besparelsesforslag ..................A2015 OPLYST FORBRUG INKL. MOMS OG AFGIFTER Herunder vises det oplyste forbrug for afregningsperioderne. Det har ikke været muligt at indhente oplysninger om det faktiske forbrug ved energimærkningen. BYGNINGSBESKRIVELSE Bygning 2 Adresse ...........................................................................William Wains Gade 18 BBR nr .............................................................................101-75770-37 Bygningens anvendelse ..................................................Anden institution, herunder kaserne, fængsel o. lign. Opførelses år...................................................................1945 År for væsentlig renovering ............................................Ikke angivet Varmeforsyning ...............................................................Blokvarme Supplerende varme.........................................................Ingen Boligareal i følge BBR ....................................................0 m² Erhvervsareal i følge BBR ..............................................50 m² Opvarmet bygningsareal .................................................50 m² Heraf tagetage opvarmet ................................................0 m² Heraf kælderetage opvarmet .........................................0 m² Uopvarmet kælderetage .................................................0 m² Energimærke ..................................................................E Energimærke efter rentable besparelsesforslag ..........D Energimærke efter alle besparelsesforslag ..................C OPLYST FORBRUG INKL. MOMS OG AFGIFTER Energimærkningsnummer 311081744 227 af 234 15 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT Herunder vises det oplyste forbrug for afregningsperioderne. Det har ikke været muligt at indhente oplysninger om det faktiske forbrug ved energimærkningen. KOMMENTARER TIL BYGNINGSBESKRIVELSERNE Det registrerede areal vurderes at stemme overens med oplysningerne i BBRejeroplysningsskemaet/www.ois.dk. Der er dog ikke foretaget en kontrolopmåling. KOMMENTARER TIL DET OPLYSTE OG BEREGNEDE FORBRUG Ejers varmeforbrug er ikke oplyst. Jævnfør ovenstående ville det heller ikke være særligt interessant, da fremtidig brug efter en ombygning vil være meget anderledes. ANVENDTE PRISER INKL. AFGIFTER VED BEREGNING AF BESPARELSER Ved beregning af energibesparelser anvendes nedenstående energipriser: Fyringsgasolie .................................................................11,78 kr. per Liter Elektricitet til opvarmning ..............................................2,00 kr. per kWh Elektricitet til andet end opvarmning .............................2,20 kr. per kWh Afhængig af elleverandør vil den anvendte elpris kunne variere. FORBEHOLD FOR PRISER PÅ INVESTERING I ENERGIBESPARELSER Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. HJÆLP TIL GENNEMFØRELSE AF ENERGIBESPARELSER Energikonsulenten kan fortælle dig hvilke forudsætninger der er lagt til grund for de enkelte besparelsesforslag. På www.byggeriogenergi.dk kan du og din håndværker finde vejledninger til hvordan man energiforbedrer de forskellige dele af din bygning. På www.energistyrelsen.dk/forbruger finder du, under forbruger, råd og værktøjer til energibesparelser i bygninger. Dit energiselskab kan i mange tilfælde være behjælpelig med gennemførelse af energibesparelser. FIRMA factum2 as Margrethepladsen 3, 8000 Aarhus C [email protected] tlf. 7025 5757 Ved energikonsulent Carl Johan Sørensen, afd.: factum2 brønderslev, mobil 2165 9072 KLAGEMULIGHEDER Du kan som ejer eller køber af ejendommen klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkningen. Klagen skal i første omgang rettes til det certificerede energimærkningsfirma der har udarbejdet mærkningen, senest 1 år efter energimærkningsrapportens dato. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten har fået ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede firma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog Energimærkningsnummer 311081744 228 af 234 16 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT senest 6 år efter energimærkningsrapportens datering. Klagen skal indgives på et skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen. Dette skema finder du på www.maerkdinbygning.dk. Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen til dig som klager. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen. Dette skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen. Klagen kan i alle tilfælde indbringes af bygningens ejer, herunder i givet fald en ejerforening, en andelsforening, anpartsforening eller et boligselskab, ejere af ejerlejligheder, andelshavere, anpartshavere og aktionærer i et boligselskab, samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Reglerne fremgår af §§ 37 og 38 i bekendtgørelse nr. 673 af 25. juni 2012. Energistyrelsen fører tilsyn med energimærkningsordningen. Til brug for stikprøvekontrol af om energimærkningspligten er overholdt, kan Energistyrelsen indhente oplysninger i elektronisk form fra andre offentlige myndigheder om bygninger og ejerforhold mv. med henblik på at kunne foretage samkøring af registre i kontroløjemed. Energistyrelsens adresse er: Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K E-mail: [email protected] Energimærkningsnummer 311081744 229 af 234 17 William Wains Gade 18 1432 København K Energistyrelsens Energimærkning Gyldig fra den 4. november 2014 til den 4. november 2021 Energimærkningsnummer 311081744 230 af 234 Hovedbygning William Wains Gade 18 1432 København K Energistyrelsens Energimærkning Gyldig fra den 4. november 2014 til den 4. november 2021 Energimærkningsnummer 311081744 231 af 234 Bygning 2 William Wains Gade 18 1432 København K Energistyrelsens Energimærkning Gyldig fra den 4. november 2014 til den 4. november 2021 Energimærkningsnummer 311081744 232 af 234 Bilag 12 Tilbudsblanket 233 af 234 TILBUDSBLANKET Undertegnede Navn :________________________________________________________________ Stilling :________________________________________________________________ Adresse :________________________________________________________________ CPR/CVR:_______________________________________________________________ Telefon :________________________________________________________________ tilbyder herved af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse at købe den af Staten tilhørende ejendom matr.nr. 693, Christianshavns Kvarter, København, beliggende William Wains Gade 18, 1432 København K. Tilbudsgiver/køber er bekendt med, at ejendommen udbydes offentligt til salg efter bestemmelserne i Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg af statens faste ejendomme, der er vedlagt som bilag 1 til udbudsmaterialet. Tilbuddet gives endvidere på de i udbudsmaterialet for ejendommen anførte særlige vilkår vedlagt som bilag 2 til udbudsmaterialet samt tilhørende bilag, som er nøje gennemlæst. Tilbuddet gives tillige på de vilkår som måtte fremgå af de til udbudsmaterialet evt. udfærdigede tillæg. Jeg bekræfter i den forbindelse, at jeg efter d. 10. april 2015 på Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses hjemmeside www.forsvaret.dk/fes har undersøgt, om der er udfærdiget tillæg til ovenstående, og at jeg i givet fald har gennemlæst sådanne tillæg. På de anførte vilkår tilbyder undertegnede en kontantpris på ______________________ kr. skriver kroner_________________________________________________________00/100, Undertegnede er bekendt med, at tilbud først vil kunne accepteres efter godkendelse af bevillingsmyndighederne. Undertegnede er endvidere bekendt med, at jeg som tilbudsgiver er bundet af mit tilbud som anført § 8 i bilag 1, indtil der er stillet sikkerhed, og at jeg er forpligtiget til at stille sikkerhed for 10 % af købesummen inden en uge efter, at Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har meddelt mig, at man vil indstille mit tilbud til accept. _____________________ den / 2015 ______________________________________ Tilbudsgiver/køber 234 af 234
© Copyright 2024