Bachelor projekt Sara Munk Sørensen KPS12256
Bachelor projekt Sara Munk Sørensen KPS12256 & Mariam Taherian KPS12245 Vejleder: Morten Knudsen Afleveringsdato: 12. juni 2015 Antal anslag med mellemrum: 79.613 Må gerne udlånes til biblioteket Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 Indholdsfortegnelse Forord ............................................................................................................................................................................. 3 1. Indledning ................................................................................................................................................................ 4 2. Emneformulering .................................................................................................................................................. 5 3. Problemformulering............................................................................................................................................. 5 4. Case ............................................................................................................................................................................. 6 4.1 Konkret case ..................................................................................................................................................... 7 5. Metode ....................................................................................................................................................................... 8 5.1 Begrundelse for valg af videnskabsteoretisk tilgang i vores opgave ......................................... 8 5.2 Design af feltarbejde...................................................................................................................................... 8 5.3 Den hermeneutisk fænomenologiske tilgang i forhold til interview spørgsmål ............... 8 5.4 Den kvalitative interviewmetode ........................................................................................................ 9 5.5 Fordele og ulemper ved at anvende den kvalitative interviewmetode ................................ 9 5.6 Det semistrukturerede interview .......................................................................................................... 10 5.7 Præsentation af informanter ................................................................................................................... 10 5.8 Case .................................................................................................................................................................... 10 5.9 Valg af teoretikere ........................................................................................................................................ 11 6. Afgrænsning .......................................................................................................................................................... 14 7. Teori afsnit ............................................................................................................................................................. 15 7.1 Oplevelsen af sammenhæng samt stressorer ifølge Antonovsky .............................................. 15 7.2 Trivsel ifølge Martin Seligman ................................................................................................................ 19 7.3 Normalisering og afvigelser ifølge Ejrnæs & Madsen .................................................................... 21 7.4 Livskvalitet Siri Næss & Madis Kajandi ............................................................................................... 24 8. Empiri ...................................................................................................................................................................... 26 8.1 Socialpsykiatrien .......................................................................................................................................... 26 8.2 Diagnosen paranoid skizofren................................................................................................................. 28 8.3 WHO definition på sundhed ..................................................................................................................... 28 8.4 Thorupgården ................................................................................................................................................ 29 9. Analyserende diskussion .................................................................................................................................. 31 9.1 Antonovsky ..................................................................................................................................................... 31 1 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 9.2 Martin Seligman ............................................................................................................................................ 33 9.3 Ejrnæs & Madsen .......................................................................................................................................... 36 9.4 Siri Næss & Madis Kajandi ........................................................................................................................ 39 9.5 Lovgivningen .................................................................................................................................................. 41 9.6 Pædagogens rolle ......................................................................................................................................... 42 10. Konklusion........................................................................................................................................................... 44 11. Perspektivering ................................................................................................................................................. 46 12. Litteraturliste ..................................................................................................................................................... 47 12.1 Primær litteratur........................................................................................................................................ 47 12.2 Bøger .......................................................................................................................................................... 47 12.3 Hjemmesider ........................................................................................................................................... 48 12.4 Sekundær litteratur .................................................................................................................................. 50 13. Bilag........................................................................................................................................................................ 51 13.1 Interviewskema ........................................................................................................................................ 51 2 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 Forord Hjertet galoperer og banker hårdt, hænderne ryster og tårerne triller ned af kinderne. Dorte ligger krøllet op i hjørnet af sin seng. Man kan høre regnen ramme ruden og radiatoren er skruet helt op, klokken er 22:47 og det er lørdag aften, på en kold november dag. Dorte sidder på sin enkeltmands seng ovre i hjørnet og klamre sig op mod væggen, hun kigger ud over sin stue hvor fjernsynet står på en lille hvid kommode, men er slukket. Hendes vægge er dekoreret med mange små håndlavede malerier og gamle billeder af hendes familie. Hendes sofa står oppe mod vinduet hvor det ene hjørne er fyldt med tøjbamser, som Dorte har samlet på i mange år. På sofabordet står aftensmaden der endnu og lugten af karry hænger stadig i værelset efter den færdiglavede boller i karry ret, som Dorte begyndte at spise af omkring klokken 18. Da Dorte satte sig for at spise sin aftensmad tidligere den aften, begyndte hun pludselig at få det dårligt og høre meget høje stemmer. Dorte har nogle redskaber, som hun har lært at bruge når hun bliver påvirket af sine stemmer, men stemmerne var så høje at Dorte stoppede med at spise og kravlede over i hjørnet af sengen. Det er nu over 4 timer siden at Dorte satte sig over i sengen og hun er frosset fast og kan ikke rykke sig for at komme ud på gangen og finde noget personale. Dorte har fået et massivt angstanfald, som hun ikke selv kan håndtere. Pludselig lyder der et kæmpe brag udefra, det er begyndt at tordne. Dorte hopper op fra sengen og hun bliver chokeret og løber ud mod hoveddøren. Dorte kommer ud på gangen hvor hun kigger til højre også til venstre, ned af de lange kolde gange med værelsesdøre hele vejen ned. Der står en sofa længere ned af gangen med pletter på, den ser slidt og gammel ud, vinduerne har fedtfingre på og man kan næsten ikke se ud af dem. Dorte bevæger sig ned mod personalerummet hvor hun banker stille på døren, døren bliver åbnet og det er Dortes kontaktperson Inge der åbner døren. Dorte ånder lettet op. 3 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 1. Indledning Ud fra arbejdet i vores 3 praktik, har vi fået inspiration til at undersøge opnåelsen af livskvalitet for en borger med diagnosen paranoid skizofreni. Vi mener, at dette begreb er vigtigt i understøttelsen af borgernes peronlige udvikling. Ydermere finder vi det interessant, da dette har været et begreb vi har været i berøring med, i vores praktikker og som har givet mulighed for undring omkring vores rolle i arbejdet med at fremme livkvalitet hos borgerne. WHO skriver således: ”Livskvalitet læner sig op ad trivsel og mental sundhed. Sundhed er ikke længere et spørgsmål om grøntsager, gode motionsvaner, nul røg og moderat indtag af alkohol. Sundhedsbegrebet bredes ud. WHO, EU og Sundhedsstyrelsen siger samstemmende: Ingen sundhed uden mental sundhed”.1 Førhen har mennesker med diagnosen paranoid skizofreni været stemplet som kroniske syge og det var derfor uopnåeligt for dem at blive ”sunde” eller ”raske”. Samfundet er dog begyndt at indse forbindelsen mellem livskvalitet og trivsel og det at være sund. Opfattelsen af en sund balance mellem krop og sind, er blevet mere fundamental i definitionen af sundhed. Spørgsmålet er derfor, hvorledes vi som pædagoger, kan fremme livskvalitet hos disse borger, trods muligheder og begrænsninger. For hvem definerer hvad livskvalitet er for den enkelte? For at komme nærmere ind på dilemmaerne i arbejdet med livskvalitet, har vi valgt tage udgangspunkt i botilbuddet Thorupgården, som er under en § 108. Her tilbydes der et døgnbemandet bocenter for dem som har brug for grundlæggende støtte, pleje og behandling, samt hjælp til at klare daglige gøremål. Vi vil ud fra inspiration fra vores praktikker, udarbejde en fiktiv case, som tager udgangspunkt i dilemmaet omkring hvem der har retten til at definere livskvalitet for den enkelte borger. Yderligere vil vi henholdsvis interviewe en pædagog, samt en leder fra botilbuddet Thorupgården. http://www.socialstyrelsen.dk/handicap/socialpsykiatri/udgivelser/bladet/2011/blad-nr.-2/leder-livskvalitet-trivsel-ogmental-sundhed 1 4 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 Vores mål vil være, at undersøge hvorledes disse to professioner anskuer livskvalitet for den enkelte borger. Vi finder dette fokus interessant, da vi i vores søgning omkring forskning, på livskvalitet i arbejdet med mennesker med sindslidelser, følte en mangel på indsigt. Dette gav os en underen omkring hvorfor fokusset på livskvalitet ikke er større i arbejdet med denne målgruppe. Vi mener, livskvalitet er et vigtigt element for mennesker generelt og specielt mennesker der er ramt af en psykisk lidelse. Dette bringer os videre til vores emneformulering: 2. Emneformulering Pædagogens handlemuligheder med henblik på livskvalitet, i arbejdet med en borger med diagnosen paranoid skizofreni. 3. Problemformulering Hvilke muligheder og begrænsninger er der i pædagogens arbejde, med henblik på at fremme livskvalitet hos en borger med diagnosen paranoid skizofreni? Herunder vil vi kigge på de etiske dilemmaer i forhold til at definere borgernes livskvalitet. 5 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 4. Case Dorte på 45 år bor på Thorupgården 2 sal og er af dansk herkomst. Dorte debuterede i en ung alder og fik diagnosen paranoid skizofreni som 20-årig. Dorte startede sit møde med psykiatrien, med at være under udredning på den lukkede afdeling på Sankt Hans hvor hun boede i cirka 2 år. Herefter fik hun tilbudt en bolig på Thorupgården hvor hun nu har boet i cirka 23 år. Her bor hun i 2 rumsbolig, som har eget bad og køkken. Dorte har nu været medicin fri i snart 1 år og er blevet defineret af de ansatte som værende velfungerende. Dorte har et skåne job 3 gange om ugen, i Føtex, hvor hun sætter varer på plads. Ud over arbejdet i Føtex er hun meget aktiv i Thorupgårdens værested, Cafeen, hvor hun dagligt kommer og er med til de daglige aktiviteter. Dorte deltager også når der er ture ud af huset. Dorte laver selv mad i sin lejlighed og har tit gæster på besøg, som hun inviterer til at spise med. Hun har en støtteven der kommer og besøger hende 1-2 gange om ugen. Dorte har ingen børn, men hun har en søster som kommer og besøger hende cirka hver 14 dag, samt en gammel mor der bor på plejehjem. Dorte har stadigvæk lidt symptomer i form af stemmer, som kan træde frem når Dorte bliver presset i sin hverdag. Dorte har dog de redskaber der skal til, for kunne bruge stemmerne konstruktivt eller helt ignorer dem. Yderligere har de ansatte oplevet at Dorte har haft nogle angstanfald, som er kommet til udtryk når hun har haft en følelse af ensomhed. 6 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 4.1 Konkret case Det er tirsdag eftermiddag og i et af Thorupgårdens mødelokaler holder 2 sals personale den ugentlige supervision. Til mødet er hele personalegruppen, samt lederne tilstede. Dorte er i dag den beboer, som er oppe til supervision. Ledelsen giver udtryk for, at de syntes, at det er ved at være tid til at Dorte kommer i egen bolig udenfor institutionen. Deres begrundelse for dette er, den store udvikling i Dortes selvstændighed. Hun har job, har et velfungerende privatliv, formår at holde sig selv og sin lejlighed ren og pæn. Yderligere har hun en stor omgangskreds og sin støtteven der kommer 1-2 gange om ugen. De runder af med, at de både mener at det personligt for Dorte og økonomisk for Thorupgården, ville være det mest optimale. Lederen tilføjer ydermere, at han ser det som en Win-Win situation, der vil gavne både Dorte og institutionen. Inge som er Dortes kontaktperson gennem 6 år, stiller spørgsmålstegn ved dette forslag. Inge giver ledelsen ret i alle deres observationer omkring Dorte, men tilføjer at hun ikke er enig i deres tiltag om at Dorte skal flytte i egen bolig. Inge tilføjer nogle episoder, hun har haft med Dorte. Episoder hvor Dorte har fået angstanfald, da hun ikke kan klare tanken om ensomhed. Disse anfald kommer til udtryk ved, at Dorte er mere opsøgende og har brug for at snakke med personalet. De gange det har været værst, har hun måtte have støtte på, selv for at gå ud at handle i supermarkedet. Inge fortæller også, at når Dorte er presset, bliver hendes stemmer værre og Dorte har selv givet udtryk for, at hun ikke kan lide at være alene, når dette sker. Inge har igennem det sidste års tid arbejdet på at give Dorte nogle redskaber til at kunne definere livskvalitet for hende selv. Grundlaget for dette har været at give Dorte en forståelse af hendes egne kompetencer og give hende en selvforståelse og forståelse for hvad der har betydning i hendes liv. Det har Inge gjort igennem samtaler og vejledning med Dorte, hvor fokus har ligget på at skabe rammer for hvad der er vigtigt for Dorte i hendes liv og hvad der kan bidrage til at Dorte trives bedre i hendes hverdag. Inge siger, at hun har snakket med Dorte omkring mulighed for at komme i egen bolig, men dette har Dorte med det samme afvist, da hun ikke føler hun kan klare det. Og som Inge slutter af med at sige, så kunne grundlaget for at Dorte er så velfungerende som hun er, måske ligge i at hun lige præcis bor på Thorupgården. 7 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 5. Metode 5.1 Begrundelse for valg af videnskabsteoretisk tilgang i vores opgave Vi har valgt at arbejde ud fra den hermeneutiske tilgang. Vi anvender tekster ud fra den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at vi derfor må være sig bevidst om, at vi fra starten har en forforståelse. Kunsten er at sætte denne forforståelse i anvendelse og være ydmyg og åben over for de oplysninger kilderne giver. Vi vil i vores opgave være bevidst om, at lade vores egen forforståelse være måden hvorpå vi vil anskue andres forforståelser. Litteraturen vi anvender i opgaven skal give os en delforståelse af de ting, som skal være med til at give os og vores læser viden omkring emnet og de problemer, der belyses i vores opgave. Vi har i vores opgave anvendt litteratur og teorier, som har forskellige menneskesyn og derved forskellige måder at anskue verden på. De fleste af vores teoretikere ligger indenfor den hermeneutiske tilgang og dette indebærer at de tager udgangspunkt i forforståelser og hvorledes de har betydning for anskuelsen af verden. På trods af vi har anvendt teoretikere med forskellige menneskesyn og tilgange, mener vi at sammenkoblingen af disse giver et godt udgangspunkt for besvarelsen af vores problemstilling. 5.2 Design af feltarbejde 5.3 Den hermeneutisk fænomenologiske tilgang i forhold til interview spørgsmål Vi har i vores udformning af spørgsmål til interviewet, udarbejdet spørgsmål som funderer på den hermeneutisk fænomenologiske tilgang. Med dette mener vi, at vi ud fra vores spørgsmål ligger vægt på hvordan mennesker oplever fænomener i deres livsverden og hvordan mennesket fortolker mening, samt hvordan deres forforståelser kan være med til at have indflydelse på deres oplevelse af verden.2 Vores interviewskema er vedlagt som bilag og vi har inddraget svarene fra spørgsmålene direkte i vores analyserende diskussion. Vi har taget udgangspunkt i 6 forskellige temaer som sammen skulle kunne give os mulighed for at besvare vores problemformulering bedst muligt. 2Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend side 30+31 8 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 Vi har optaget vores interview via lyd og skrevet notater, som tilsammen har hjulpet os til at kunne inddrage svarene i vores analyserende diskussion. 5.4 Den kvalitative interviewmetode Vi har i denne opgave valgt at anvende den kvalitative interviewmetode. Vores forudsætning for netop at vælge denne interviewmetode er, at vi finder interviewet brugbart i forhold til besvarelsen af vores problemformulering. Hvilke muligheder og begrænsninger er der i pædagogens arbejde, med henblik på at fremme livskvalitet hos en borger med diagnosen paranoid skizofreni? Den kvalitative interview er funderet i samtaler fra virkeligheden. Den forsøger, at forstå verden som den interviewede oplever. Der er mange forskellige former for interview, men den form, vi her i opgaven vil lægge fokus på, er forskningsinterview. Dette har til formål at udveksle synspunkter mellem to personer og fremskaffe en grundigt efterprøvet viden. Det ligger i selve ordet, inter view. Det, at samtale om et fælles anliggende.3 5.5 Fordele og ulemper ved at anvende den kvalitative interviewmetode Fordelene ved den kvalitative interviewmetode, er at den der svarer har mulighed for at være nuanceret, især med hensyn til holdninger, værdier og komplekse sammenhænge. Yderligere er der mulighed for at stille intime spørgsmål og derved kan intervieweren få viden om forhold, som intervieweren ikke er opmærksom på. Der er mulighed for at stille mange spørgsmål samt få gyldige besvarelser. Ulemperne ved den kvalitative interviewmetode er at interviewerne har stor mulighed for at påvirke svarene. Der kan være risiko for at få svar på forhold, som er uden interesse for interviewspørgsmålene, så det kræver at intervieweren har stor erfaring.4 3Kvale, 4 Steinar og Brinkmann, Svend side 18+19 http://forlaget94.dk/cms/wp-content/uploads/F94-TM-B1-2012-Fig-K7.pdf 9 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 5.6 Det semistrukturerede interview Vi har i opgaven valgt at udføre et semistruktureret interview, da dette er en af de interviewformer, som åbner flest muligheder i forhold til ændringer undervejs i interviewet. Det semistrukturerede interview, er et interview som udføres på baggrund af en aktuel skabelon for interviewet. På forhånd har man udarbejdet nogle spørgsmål/emner, som man ønsker at spørge ind til. Dette vil dog kun være en foreløbig interviewguide, som man til enhver tid kan ændre på. Dette vil være på baggrund af tanken om, at der i samtalen med den interviewede, kan dukke ting op, som der er behov for at spørge uddybende ind til. Derved vil man kunne opnå større viden om emnet. Det semistrukturerede interview lægger op til, en fortolkning af de beskrevne fænomener, hvilket giver mulighed for at opnå ny viden og indsigt på området.5 5.7 Præsentation af informanter Til vores interview har vi valgt 2 informanter. Begge informanter er ansat på Thorupgården. Den ene er ansat som afdelingsleder på 2 sal og den anden er uddannet pædagog og er ligeledes ansat på 2 sal. Vi har valgt at stille informanterne samme spørgsmål, så vi får et resultat som kan sammenlignes/anskues med hinanden. 5.8 Case Vi har valgt at inddrage en fiktiv case som skal kunne hjælpe os med at besvare vores problemformulering og derved understøtte resten af vores empiri. Casen starter henholdsvis med en indledning om personen Dorte og derefter et konkret eksempel på en problemstilling som kunne være aktuel i den pædagogiske praksis. 5 Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend side 30 10 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 5.9 Valg af teoretikere Martin Seligman Vi har i vores opgave valgt at inddrage Martin Seligmans teori om trivsel, for at afklare vores problemstilling, med henblik på mennesker med paranoid skizofreni og hvilke muligheder og begrænsninger der ligger i den optimale opnåelse af trivsel. Martin Seligman(1942-) er en berømt amerikansk psykolog og forfatter. Seligman er kendt for sit arbejde i forhold til teori positiv psykologi. Denne teori er meget populær blandt videnskabelige og kliniske psykologer.6 Aaron Antonovsky Vi har yderligere valgt at inddrage Aaron Antonovsky teorier omkring oplevelsen af sammenhæng samt stressorer. Vi vil bruge disse teorier til at understøtte vores problemstilling i forhold til, hvorledes opnåelsen af den optimale livskvalitet, bliver påvirket af det meningsfulde og håndterbare i ens liv. Samt hvilken effekt forskellige former for stressorer, kan være med til at sænke opnåelsen af livskvalitet. Aaron Antonovsky (19231994) var en israelsk/amerikansk sociolog og akademiker. Hans teorier går ud på at undersøge konteksten mellem stress, sundhed og velvære.7 Antonovsky var med til at skabe et paradigme skift, således at der blev mindre fokus på hvorfor man blev syg og mere på hvad der gjorde mennesker raske og robuste. Denne synsvinkel kan blandt andet bidrage til vores opgave, med henblik på, at vi får fokus på de positive elementer, som gør at det enkelte menneske oplever en bedre ”oplevelse af sammenhæng”. Bent Madsen For at få et indblik i begrebet udsathed, har vi valgt at anvende Bent Madsen. Vi syntes, at Bent Madsens teori omkring normalisering og afvigelse, giver en konkret forståelse af de normer, som samfundet sætter. Samt hvad det indebærer at være inden for normaliteten og være afvigende. Bent Madsen(1947-) som er uddannet cand. Pæd., lærer. og er lektor Aarhus Universitet.8 http://totallyhistory.com/martin-seligman/ http://www.jewage.org/wiki/en/Article:Aaron_Antonovsky_-_Biography 8 http://www.inklusionsakademiet.dk/netvaerket/bent-madsen/ 6 7 11 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 Preben Brandt Vi har ydermere valgt at anvende Preben Brandts bog ”Socialpsykiatri - psykiatri på humanistisk grundlag”, kapitel 9 ”Socialpsykiatriens arbejdsgrundlag”. Vi har valgt at inddrage dette kapitel for at give et indblik i hvad socialpsykiatrien er og hvilke instanser der tilstede. Preben Brandt(1944-) har en doktorgrad i medicin, nuværende socialoverlæge på Projekt UDENFOR som administrativ leder samt forsknings- og projektansvarlig.9 Siri Næss og Madis Kajandi Siri Næss blev født i 1927, og er norsk psykolog og samfundsforsker. Hun er ansat på NOVA(Norsk institutt for forskning om oppvekst, velferd og aldring)10. Siri Næss har udgivet flere bøger om livskvalitet, den mest kendte er ”Livskvalitet som psykisk velvære”, som er udgivet i 2001. Vi har valgt at anvende Siri Næss teori om livskvalitet til at belyse vores problemformulering. Vi mener, at hendes definition kan anvendes som et subjektivt fænomen, som giver et helhedsbillede af hvordan livskvalitet kan defineres og opnås for et menneske med en diagnose. I forbindelse med Siri Næss teori om livskvalitet har vi valgt at inddrage en model, som er udarbejdet af den svenske psykiater Madis Kajandi. Denne model er en forlængelse af teorien om livskvalitet og modellen understøtter hvilke faktorer, som har indflydelse på opnåelsen af livskvalitet. Morten Ejrnæs Morten Ejrnæs er sociolog og lektor på Aalborg Universitet og er en af de førende danske sociologer på området omkring fattigdom og social arv.11 Vi har valgt at tage udgangspunkt i Morten Ejrnæs’ syn på sociale problemer og til dette har vi anvendt kapitel 1 sociale problemer i bogen ”Sociologi og socialt arbejde”. http://forlag.kristeligt-dagblad.dk/forlag/preben-brandt https://www.hioa.no/tilsatt/sina 11 http://personprofil.aau.dk/107309 9 10 12 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 WHO og sundhedsstyrelsen WHO som står for World Health Organization er en verdenssundhedsorganisationen. Den blev oprettet i 1948 og i 2013 var der 194 lande som var medlemmer. WHO arbejder består i at styrke nationale sundhedsvæsener. WHO er førende i kampen imod forskellige smitsomme sygdomme, som fx malaria, tuberkulose, aids og influenza.12 Vi har valgt at anvende WHOs definition på sundhed samt diagnosen paranoide skizofreni da WHO er den førende kilde indenfor rammesætningen af disse. Sundhedsstyrelsen er Danmarks øverste sundheds- og lægemiddelfaglige myndighed og de sætter fælles rammer og retninger for sundheden med fokus på borgere og patienter. Sundhedsstyrelsens opgaver består i at samarbejde med beslutningstagerene. Dette understøtter at befolkningen har mulighed for at leve sundt og kan få behandling i et sundhedsvæsen af høj faglig kvalitet. Sundhedsstyrelsens arbejde består blandt andet af disse nedenstående opgaver: De godkender og overvåger medicin (- herunder apoteker, medicinpriser, bivirkninger mm.) De giver og tager autorisationer (18 forskellige faggrupper – fra bandagist til tandplejer) De rådgiver og oplyser (- befolkningen, sundheds-professionelle og myndigheder) De planlægger og godkender (- placering af speciale funktioner, pakkeforløb, sundhedsaftaler mm.)13 Vi har anvendt sundhedsstyrelsen, til at få yderligere baggrundsviden om hvorledes Danmark anskuer sundhed samt psykisk sygdom. 12 13 http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/International_politik_og_organisationer/WHO http://sundhedsstyrelsen.dk/da/om-os 13 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 6. Afgrænsning Vi har i vores opgave valgt at tage udgangspunkt i målgruppen mennesker med psykiske lidelser. Dette er på baggrund af vores sidste praktik i socialpsykiatrien. Vi har afgrænset os i vores opgave ved at anskue livskvalitet i kontekst med en borger med diagnosen paranoid skizofreni. Vi har valgt at fordybe os i hvilke muligheder og udfordringer der ligger i arbejdet med at definere livskvalitet hos et menneske med en psykisk lidelse og hvorledes mennesket kan opnå bedre livskvalitet og trivsel. Vi vil dermed dette undersøge dilemmaerne, der kan ligge i det pædagogiske arbejde. Ud fra vores interview vil vi kunne få et indblik i hvordan og i hvilken grad livskvalitet spiller en rolle i de socialpsykiatriske tilbud. Vi vil ikke beskæftige os dybdegående med magtdimensionen i forhold til pædagogens rolle selvom dette er en interessant problematik. Vi har derimod valgt at afholde os fra dette og fremhæve emnet omkring livskvalitet i forhold til den pædagogiske praksis. 14 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 7. Teori afsnit 7.1 Oplevelsen af sammenhæng samt stressorer ifølge Antonovsky ”Sundhed handler om følelsen af livsmod og livsglæde og følelsen af at kunne mestre (hverdags) livets mange forskellige situationer. Sundhed er at have en følelse af sammenhæng, dvs. en følelse af begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed”.14 Følelsen af sammenhæng indebærer tre komponenter, som sammen udgør at en person kan have oplevelsen af sammenhæng: begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Begribelighed: Det handler om, hvordan mennesket i en vis udstrækning oplever indre og ydre stimuli, som fornuftsbetonet begribelige. Når tingene omkring mennesket opleves sammenhængende og struktureret og ikke kaotiske, uordnede eller uforklarlige opleves der begribelighed. Personer med en stærk følelse af begribelighed forventer at de stimuli som de kommer til at opleve i fremtiden er forudsigelige. Håndterbarhed: Dette er hvordan og hvorledes et menneske er i stand til at bruge deres ressourcer som de har til rådighed, til at håndtere de krav som der bliver stillet til dem i deres hverdag. Hvis den belastningsbalance som personen bliver udsat for, ikke er tilsvarende med personens kunnen, kan kravene ofte kræve yderlige støtte fra andre og dette vil typisk være fra nære relationer. Personer som besidder de ressourcer der skal anvendes til at kunne håndtere de daglige krav vil ikke føle sig som offer i forhold til deres omstændigheder og vil ikke føle sig uretfærdigt behandlet af livet. Meningsfuldhed: Her er det hvordan mennesket ser på de udfordringer som personen møder i livet. Om man ser udforingerne som meningsfulde for en selv, og om udfordringerne er værd at engagere sig i. Det kan hos den enkelte øge motivationslysten samt deres deltagelighed i livet. Ved meningsfuldhed bliver krav og problemer opfattet som udfordringer. 15 14 15 Jensen & Johnsen: Sundhedsfremme i teori og praksis: side 5 Jensen & Johnsen: Sundhedsfremme i teori og praksis: side 88+89 15 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 16 En sammenfatning af de tre komponenter vil styrke mennesket oplevelse af sammenhæng og Antonovsky definere således følelsen af sammenhæng: ”Oplevelsen af sammenhæng er en global indstilling, der udtrykker den udstrækning, i hvilken man har en gennemgående, blivende, men også dynamisk følelse af tillid til at (1) de stimuli, der kommer fra ens indre og ydre miljø, er strukturerede, forudsigelige og forståelige; (2) der står tilstrækkelige ressourcer til rådighed for en til at klare de krav disse stimuli stiller; og (3) disse krav er udfordringer, der er værd at engagere sig i.”17 16 17 http://www.si-folkesundhed.dk/Forskning/Befolkningens%20sundhedstilstand/Mental%20sundhed/Salutogenese.aspx Jensen & Johnsen: Sundhedsfremme i teori og praksis: side 88 16 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 Stressorer Som menneske med diagnosen paranoid skizofreni, kan man blive udsat for meget stress og mange nederlag i sin hverdag. Man har derfor brug for at kende ens egne grænser og have redskaber til at skabe forståelse for de svære situationer, som kan opstå i hverdagen, samt have strategier til at kunne håndtere de daglige udfordringer. De ting der kan være med til at skabe de stressede situationer i hverdagen, kalder Antonovsky for stressorer. Disse stressorer er kriser, konflikter, spændinger og sygdom. Ifølge Antonovsky så kan alle mennesker bliver ramt af stressorer og hvert individ vil ud fra de mestringsstrategier, som de besidder, reagere forskelligt på påvirkningen fra disse stressorer. Stressorerne kan hos de mennesker, der har en svag følelse af sammenhæng, medføre at de kan føle sig presset og reagere med følelser så som, raseri, skam, angst, opgivenhed og forvirring. Modsat så kan mennesker, som har en stærk følelse af sammenhæng, få en følelse af ærgrelse, rædsel, smerte, arrigskab og vrede. Stressorer er ifølge Antonovsky en almindelig del af livet og det er af en forkert opfattelse at tro, at ”sunde” mennesker, er mennesker der ikke har været udsat for stressorer. Det handler derimod om, hvorledes man anskuer og håndtere de stressfyldte situationer, som opstår igennem livet. Stressorerne har en individuel påvirkning og man kan derfor ikke på forhånd forudsige, hvilke konsekvenser givne levevilkår og de dertil hørende stressorer har for individets sundhed. Antonovsky siger endvidere, at man ikke skal tro at disse stressorer nødvendigvis er negative. Det at være udsat for pres, under de rette vilkår kan være udviklende og på længere sigt øge personens modstandskraft.18 Hvis vi kigger nærmer på Antonovskys opmærksomhed på sundhed, så forslår han ”…..at vi vender opmærksomheden fra sygdom til sundhed. Hans salutogenetiske idé indebærer, at man i stedet for at fokusere på, hvad der gør folk syge, i stedet fokusere på, hvad der holder folk raske. I mindre grad fokuserer på risikofaktorer og stressorer, og i højere grad på ressourcer og mestrings-strategier.”19 Ud fra denne kontekst mener Antonovsky, at mennesket bedre ville kunne håndtere de forskellige stressorer i livet, hvis de har indsigt i og kan anvende deres ressourcer og mestringsstrategier. Bliver menneskets robusthed videreudviklet, så øges deres livsmod, 18 Jensen & Johnsen: Sundhedsfremme i teori og praksis: side 86-87 & Johnsen: Sundhedsfremme i teori og praksis: side 96 19Jensen 17 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 livsglæde og mestringsevner, som i sidste ende skal have en sundhedsfremmende indvirkning på det enkelte menneske. Delkonklusion Vi har valgt, at anvende teorien omkring oplevelsen af sammenhæng til at skabe en forståelse af de muligheder og begrænsninger som Dorte har eller kan opleve i forhold til at opnå sundhedsbegrebet livskvalitet. Derudover mener vi, at teorien om stressorer kan være med til at underbygge de begrænsninger der kan ligge i Dortes opnåelse af oplevelsen af sammenhæng, samt kaste et blik på de stressorer der kan være negative eller positive for Dortes i hendes liv. 18 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 7.2 Trivsel ifølge Martin Seligman Teorien omkring trivsel kommer oprindeligt ud fra teorien om autentisk lykke og er udprunget fra positiv psykologi, som har til formål at øge livstilfredsheden. Seligman forklarer at autentisk lykke er meget forskellig i forhold til trivsel. Det er måden hvorpå man måler dem på, som er forskellen.20 Når man skal måle hvor meget livstilfredshed lykke kan medføre i vores liv, vurderes det ud fra en skala fra 1 til 10 og den person som har mest positiv emotion, størst engagement og det mest meningsfulde liv, er dem der de lykkeligste. I teorien om trivsel er det flere elementer der til sammen gør, at man trives. I boksen kan der ses forskellen på både måledimensionen og målet for de to teorier. Teorien om autentisk lykke Teorien om trivsel Emne: lykke Emne: trivsel Måledimension: livstilfredshed Måledimensioner: positiv emotion, engagement, mening, positive relationer og præsentation Mål: øget livstilfredshed Mål: øget trivsel i kraft af eget positiv emotion, engagement, mening, positive relationer og præsentation 21 Seligman forklarer hvordan trivsel i sin struktur er ligesom vejret eller frihed, altså at der er ingen enkelt målestørrelse. Når man for eksempel skal måle på vejret så er der flere elementer der bliver målt, som bidrager til vejret, det er både temperaturen, fugtigheden, vindhastigheden, lufttrykket osv. Det samme er måden hvorpå at trivsel måles. Det er ingen enkelt målstørrelse som definerer trivsel udtømmende, der er flere elementer som bidrager til trivsel og elementerne i trivsel kan hver især måles.22 De 5 elementer som der som teorien om trivsel rummer, er: positiv emotion, engagement, mening, positive relationer og præsentation. Segilman, Martin, At lykkedes, side 24+25 Segilman, Martin, At lykkedes, side 24 22 Seligman, Martin, At lykkedes, side 26+27 20 21 19 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 De 5 elementer som teorien om trivsel rummer: Positiv emotion Det er her at lykke og livstilfredshed er aspekter som påvirker positiv emotion. Positiv emotion handler om det behagelige liv. At man foretager sig ting for sig selv, som gør en glad, det kan være at få en gang massage, fordi det giver en velbehag. Det kan både være behagelige oplevelser og herlige minder. Engagement Det er her man næsten glemmer sine tanker og følelser når man foretager sig noget, man kan føle sig så engageret at man kan glemmer tid og sted. Man er så engageret, at man kan føle nydelse, ekstase, tryghed og varme. Det kan yderligere beskrives som en nydelsestilstand i nuet.23 Mening Med mening menes der, at der er en mening med man er til og at man har et formål her i livet. Mening skal forstås, som man tilhører noget og er her for at tjene noget. Præstation Vi mennesker eftersøger succes, præsentation, vinding, bedrifter og mestring for hvor egen skyld. Når vi som mennesker præsterer noget, for eksempel vinder i et spil, som vi er gode til så giver det mening for os. Vinding for vindingen skyld. At præstere er en bedrift eller at udrette noget.24 Relationer Vi mennesker kan ikke leve uden andre mennesker, derfor er andre mennesker et vigtigt aspekt for vores trivsel. Vi har brug for nære venner og familie i vores liv, vi har brug for nogen vi kan betro os til. Andre mennesker er den bedste modgift mod nedture i livet og den bedste enkeltmedicin for opture. Vi har som mennesker behov for et godt netværk.25 Seligman, Martin, At lykkedes, side 29 Seligman, Martin, At lykkedes, side 29+30 25 Seligman, Martin, At lykkedes, side 32 23 24 20 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 Delkonklusion: Vi har valgt at anvende teorien omkring trivsel til at anskue hvordan Dorte igennem de 5 elementer som trivsel indebærer, kan opnå en bedre livskvalitet. Vi anser, at denne teori kan støtte Dorte i at definere, hvilke områder hun selv føler manglende fokus og støtte. Desuden kan Inge anvende de 5 elementer i teorien om trivsel, til at få bedre overblik over hvor hendes fokus, som kontaktperson skal være. 7.3 Normalisering og afvigelser ifølge Ejrnæs & Madsen For at kunne definere hvad det vil sige at være inde for samfundets normer, er vi nød til at beskue begrebet socialt afvigelse. Pædagogerne er en af de professioner, der i deres daglige praksis kommer i berøring med, hvad der på den ene side vurderes eller anskues som normalt og hvad der på den anden side, set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv, vurderes som afvigende. Når et individ udviser social afvigelse kan det også betegnes, som en der besidder sociale problemer. Disse sociale problemer kommer til udtryk gennem forskellige former for adfærd eller tilstande, som ikke bliver tolereret eller accepteret af samfundet. ”Når de fleste mennesker i et samfund, er enige om, at der eksisterer en tilstand, som truer livskvaliteten og deres mest påskønnede værdier, og de også er enige om, at der bør gøres noget for at forberede denne tilstand, så siger sociologer, at samfundet har defineret denne tilstand som et socialt problem.”26 Social afvigende adfærd kan derfor mere præcist betegnes, som en opførelse eller bestemt adfærd, der ikke er i overensstemmelse med de fastsatte normer i samfundet. Normer kan defineres som de overordnede leveregler og som ofte bestemmes i forlængelse med personlige eller samfundsmæssige værdier. I forskellige sociale situationer vil disse normer være i forandring.27 26 27 Ejrnæs, Morten: Sociologi og socialt arbejde side 19+20 Madsen, Bent: Socialpædagogik: side 129 21 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 Social afvigelse, anser Bent Madsen som en afvigende adfærd, som noget der udvikles i en dynamisk proces. Individet som besidder den afvigende adfærd, vil oftest blive fastholdt i denne rolle, på baggrund af omverdens reaktioner på den afvigendes adfærd. Omgivelsernes reaktioner, kan hermed gøre at afvigerens identitet bliver forstærket og bliver grundlæggende for personens selvopfattelse.28 Ifølge Madsen kan en afviger defineres, som en der adskiller sig fra det normale og som ikke har ressourcer til at leve op til de normer samfundet sætter. Menneskerne i denne kategori vil tit blive omtalt som værende udstødt, udsat, sårbar eller socialt ekskluderet.29 ”Hvis det normale er at være i besiddelse af de rigtige kompetencer, den nyttige viden og den disciplinerede sociale adfærd, har man samtidig produceret kategorier for det afvigende, der da kan beskrives som det inkompetente, det unyttige, det forkerte og det udisciplinerede”.30 I det moderne samfund sondres der mellem 3 typer af normer: de konventionelle, de faktiske og de refleksive normer. Konventionelle normer: Det er sprogligt og bevidste formulerede adfærdsregler, som bliver grundlagt i de nære relationer. Så som familien, naboerne, vennerne, samt offentlige institutioner. For eksempel kan det være en sproglig formuleret aftale at pædagogerne i daginstitutionen forventer at, forældrene siger farvel til deres børn, når de afleveres i institutionen. Ergo normer som deltagerne er enige om i disse situationer31. Faktiske normer: Faktiske normer kan defineres som sociale fakta. Det betyder at vi som mennesker uden overvejelser følger disse normer. Normerne er institutionaliserede, da de skabes i samfundsmæssige institutioner. Dette regulere adfærden til noget selvfølgeligt eller automatisk. Det er normer der er hævet over alle diskussioner og er derfor ikke til diskussion. For eksempel er vi underlagt strukturelle normer som arbejde, daginstitutioner, trafik, transport i vores hverdag32. Madsen, Bent: Socialpædagogik side 220+221 Madsen, Bent: Socialpædagogik side 9 30 Madsen, Bent: Socialpædagogik side 12 31 Madsen, Bent: Socialpædagogik side 129 32 Madsen, Bent: Socialpædagogik side 130 28 29 22 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 Konventionelle og faktiske normer blandes oftest i dag. Refleksive normer: Denne norm er personlig da den dannes og påvirkes gennem individuelle værdier og er i konstant dynamisk udvikling i forhold til mødet med nye sociale forhold. For eksempel kan forældre have modsatrettede ønsker og normer omkring mad i forhold til institutionens33, ”Etikken optræder her som de overordnede værdier, der skal bygge bro mellem grupper, der har forskellige, ofte modstridende normer”34. Social devaluering - Processen i hvorledes en person bliver anset som værende afvigende: Personen iagttages i et socialt samspil Personen udpeges og defineres som anerledes Personen sammenlignes med det normale Personens adfærd kategoriseres Personen identificeres med en gruppe Personen tildeles mindreværdige roller35 I løbet af denne proces bliver personen anskuet i forbindelse med forskellige aspekter og derved bliver personen social devalueret. Hvilket betyder at personen i sidste ende bliver tildelt en mindreværdig rolle. Delkonklusion: Vi har valgt at anvende teorien omkring social afvigelse til at anskue hvilke begrænsninger der kan ligge i Inges arbejde i forhold til at opnå livskvalitet hos Dorte. Samt hvordan diagnosen paranoid skizofreni kan være med til at påvirke Dortes muligheder for at opnå bedre livkvalitet. Derudover kan teorien være med til at kaste et blik på dilemmaerne i forhold til at definere Dortes livskvalitet i kontekst til samfundet. Madsen, Bent: Socialpædagogik side 131 Madsen, Bent: Socialpædagogik side 132 35 Madsen, Bent: Socialpædagogik: side 222-224 33 34 23 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 7.4 Livskvalitet Siri Næss & Madis Kajandi Den norske psykolog Siri Næss har beskæftigede sig med begrebet livskvalitet samt mulighederne for at opnå dette. Siri Næss knytter livskvalitet til menneskets oplevelser, vurderinger og følelser. Det handler om hvorledes vi i vores tænkemåde kan have en positiv indvirkning på vores oplevelser, der giver mulighed for livskvalitet. Tænker vi positivt og er mulighedsudvidende, kan det være med til at skabe gode muligheder for høj livskvalitet. Igennem sine undersøgelser har Siri Næss udmundede fire hovedpunkter, som vi finder essentielle for at beskrive og opnå livskvalitet: 1. Aktivt: Højere livkvalitet kan opnås, hvis et menneske har livslyst og interesser. Samt har lyst til at deltage i noget der er uden for en selv. Disse interesser kan indeholde udfordringer og oplevelser som er meningsfyldte for det enkelte individ. 2. Samhørighed: Højere livkvalitet kan opnås, hvis et menneske har mindst en nær eller god social relation. Denne relation skal indebære nærhed, varme og gensidighed. 3. Selvfølelse: Højere livkvalitet kan opnås, hvis et menneske kan mestre eget liv og lever op til egne normer. Der igennem have en selvfølelse, som er positiv. 4. Grundstemning af glæde: Højere livkvalitet kan opnås, hvis et menneske har mulighed æstetiske oplevelser og føler sig åben og modtagelig over for den ydre verden.36 Med afsæt i Siri Næss’ fire hovedområder har den svenske psykiater og forsker i livskvalitet, Madis Kajandi udformet en model, som skal illustrere hvorledes livkvalitet kan påvirkes af subjektive og objektive vilkår. 36 Clausen og Clausen, side 18+19 24 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 37 Objektive vilkår: Livskvaliteten skal ikke udelukkende ses som et privat anliggende, da der er mange udefra påvirkende faktorer. Som f.eks. det der vises ud fra kassen med ´Ydre levekår´. Disse faktorer kan både være fremmende og hæmmende for opnåelses af livskvalitet. Subjektive vilkår: Det er her at personens indre psykologiske tilstand, samt følelse af sammenhæng i ens hverdag kommer til udtryk. Ligeledes er ens sociale relationer og deres indvirkning på ens eget selvbillede en faktor, da det er med til at skabe en forståelse og opfattelse af en selv. Dette kan ses i kasserne `Interpersonelle relationer´ og `Indre psykologiske forhold´.38 Delkonklusion Vi har valgt at anvende teorien om livkvalitet for at definere hvad dette begreb indebærer. Derudover kan teorien understøtte de muligheder der er for Dorte, for at opnå en højere livkvalitet. Yderligere mener vi, at Kajandis model giver et godt overblik over hvilke tiltag som Dorte og Inge sammen kan arbejde med indenfor de forskellige elementer, som danner grundlag for opnåelsen af livskvalitet. 37 38 http://somet.dk/psykologi/art_livskvalitet.htm Clausen og Clausen, side 20-22 25 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 8. Empiri 8.1 Socialpsykiatrien I Danmark er antallet af socialt arbejde med sindslidende steget markant de seneste år og antallet af forskellige former for socialt arbejde med denne målgruppe er dermed ekspanderet. Der findes mange forskellige former for socialt arbejde med sindslidende og nogle af dem befinder sig på hospitalernes psykiatriske afdelinger, som både kan være dag/døgn og åbne/lukkede afdelinger, private og selvejende institutioner, forskellige slags boligtilbud samt et stort udvalg af væresteder.39 På de forskellige institutioner er arbejdsmetoderne forskellige og der findes forskellige ideologier, målsætninger og arbejdsmetoder på de pågældende steder. Brandt siger således omkring arbejdsmetoderne i socialpsykiatrien, ”Der tales om begreber som at højne livskvaliteten, at træne sociale færdigheder, at give øget indsigt i egen situation, at yde rådgivning og vejledning og om beskæftigelse og rekreative aktiviteter.” 40 Vi mennesker bliver igennem livet udsat for mange forskellige psykosociale påvirkninger og vi har derfor alle sammen forskellige behov, forventninger, muligheder og krav for at klare os og dermed leve livet bedst muligt. I arbejdet med sindslidende mennesker, skal man aldrig presse eller tvinge den sindslidende til at leve deres liv på en særlig måde eller til at efterfølge særlige helbredsmæssige anbefalinger, men derimod skal man i arbejdet have respekten for, at alle mennesker har ret til at få opfyldt de behov og ønsker som mennesket nu har. Ved dette skabes muligheden for at leve et tilfredsstillende liv samt en forbedret tilværelse for det enkelte menneske.41 Som nævnt tidligere findes der mange forskellige boformer for sindslidende og ”Jo mere boligen er en del af institutionen, jo mere begrænsning synes vi at finde rimelig”42. Dette vil sige at jo mere institutionaliseret boformen er for den sindslidende jo flere regler og rammer finder vi rimelige. De sindslidende som bor på de socialpsykiatriske botilbud skal forholde sig til helt andre aspekter end normale borgere ude i samfundet. Den sindslidendes nabo er ikke Brandt, 2004, s. 112 Brandt, 2004, s. 112 41 Brandt, 2004, s. 114 42 Brandt, 2004, s. 115 39 40 26 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 bare deres nabo, men er andre beboere som de skal forholde sig til når de træder ud fra deres dør. Derudover skal de sindslidende altid tilpasse sig efter de andre beboere og samtidig skal de forholde sig til det personale som er ansat. I institutionerne findes der sædvanligvis husregler og dette medfører ofte at de sindslidendes selvbestemmelse er yderst begrænset og det er ikke altid at den sindslidende har ret til privatliv.43 Arbejdsmetoderne på de socialpsykiatriske botilbud er meget forskellige men fælles for dem alle er, at der behov for en omfattende akutstøttefunktion for de sindslidende og et personale som både er professionelt og menneskeligt.44 Når personalet arbejder med en tilgang hvor man behandler hinanden ordentligt og værdigt, vil der åbnes muligheder for, at den sindslidende kan udfolde sig ud fra deres egne betingelser og derved kan der opstå en indre ændring i dem, som kan opfattes som en sund egen behandling.45 Brandt, 2004, s. 115 Brandt, 2004, s. 117 45 Brandt, 2004, s. 120 43 44 27 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 8.2 Diagnosen paranoid skizofren Verdenssundhedsorganisationen WHO har udarbejdet en definition på psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, som hedder ICD-10. Dette er en kortfattet og praktisk vejledning til hjælp af diagnostiske udredninger i psykiatrien46. Vi vil anvende deres definition på sindslidelsen paranoide skizofreni. Betegnelsen ligger under F20.0 og her står således: ”Paranoid skizofreni er domineret af konstante vrangforestillinger, ofte af forfølges karakter, sædvanligvis ledsaget af hallucinationer, særligt for hørelsen, og af perceptionsforstyrrelser.” 47 Nogle af de negative symptomer, som er dominerende ved diagnosen er sløvhed, passivitet, kontakt-forringelse, formålsløs adfærd, social tilbagetrækning eller ensomhedssøgen. I de fleste tilfælde vil personer med denne diagnose have vrangagtige sanseoplevelser, såsom at de hører kommenterende og diskuterende stemmer inde i hovedet. Disse stemmer kan være positive og negative, men oftest har de en negativ dominans over personens liv. De kan have smagsforstyrrelser, hvor de kan smage ting, som de ikke har spist og samme er gældende for lugtesansen. Derudover kan de også føle påførte følelser og viljeimpulser som ofte tvinger personen til at gøre handlinger, som personen ikke har lyst til.48 8.3 WHO definition på sundhed I 1948 besluttede verdensorganisationen WHO (World Health Organization), at sundhed skulle defineres således: ” Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse”49. Sundhedsbegrebet er defineret meget bredt og kan anskues på mange forskellige måder. Sundhed er ofte et personligt begreb, som bliver påvirket af den enkeltes, krop, sind, menneskesyn, kulturellebaggrund osv. Vi har valgt at inddrage WHO`s definition for at afgrænse begrebet, samt opnå en enklere forståelse af sundhed. Tager vi udgangspunkt i citatet i vores indledning, så skriver WHO her, at sundhed ikke længere er et spørgsmål om, hvor mange grønsager vi spiser eller hvor meget motion vi dyrker. WHO ICD-10 s. 5 WHO ICD-10 s. 67 48 WHO ICD-10 s. 66-67 49http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A5r/sundhed 46 47 28 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 Sundhed er der imod en naturlig og sund balance mellem det fysiske og mentale. Sundhed kan derved være med til at skabe rammen om begrebet livskvalitet. Vi har i vores opgave valgt at fokusere på den mentale sundhed, da vi mener, at den mentale sundhed er en af grundstenene for menneskets velværd og trivsel. I denne forbindelse, siger Sundhedsstyrelsen: ”En karakteristisk psykologisk tilgang til sundhedsbegrebet definerer således sundhed som en højt integreret kapacitet for psyko-fysiologisk funktionsduelighed, som sætter en person i stand til at mestre situationer og fremme ønsker og mål”.50 8.4 Thorupgården Thorupgården er et botilbud for voksne med sindslidelser, som er ligger på indre Nørrebro. Borgerne er bosiddende på Thorupgården og lider af forskellige psykiske lidelser som paranoid skizofreni, bipolar lidelse, OCD og borderline. Thorupgården består af 112 boliger. 61 etværelses lejligheder med eget bad og toilet og 51 toværelses lejligheder med eget køkken, samt bad og toilet. Thorupgården er opdelt i 4 etager, hvor øverste etage er tildelt de unge mellem 18 og 25 år. I stueetagen er der et stort køkken som tilbyder alle dagens måltider og derudover ligger der en cafe hvor beboerne kan benytte sig frit af computere, kreativt værksted samt mulighed for at sidde i sofaen. Alle beboerne kan benytte de grønne udendørs fællesarealer og i nærområde er der rig mulighed for at benytte sig af cafeer, offentlig transport samt supermarkeder. Thorupgården er underlagt serviceloven paragraf 108 som lyder således: ”§ 108. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis”.51. 50 51 Sundhedsstyrelsen s. 12 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167849#Kap20 29 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 Som det fremgår i § 108, skal Thorupgården tilbyde borgene omfattende hjælp til almindelige eller daglige funktioner eller pleje, omsorg og behandling. Borgerne har en fast støttekontaktperson, som støtter dem i deres udformning af deres handleplaner. Handleplanen indeholder borgernes mål og ønsker for fremtiden. Resten af personalegruppen er også en del af borgernes hverdag og borgeren kan selv vælge, hvem de ønsker støtte af til forskellige daglige gøremål. Det er dog primært kontaktpersonen der har de vigtigste opgaver i det daglige arbejde. Den kontaktperson som borgeren har fået tildelt, deltager herudover også til møder med sagsbehandler eller andre professionelle instanser, som er en del af borgerens netværk. 30 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 9. Analyserende diskussion 9.1 Antonovsky Tager vi udgangspunkt i Antonovsky, har Dorte i sin hverdag en oplevelse af sammenhæng, men i hvor stor grad er svært at sige. Hun fremviser både meningsfuldhed, håndterbarhed og begribelighed. Dette kommer til udtryk gennem hendes skånejob, som hun udfører 3 gange ugentligt. Hun har støtteven som hun benytter sig af, et velfungerende privatliv, hvori hun også er social sammen med de andre beboere på Thorupgården. Dorte kan derudover tage sig af de praktiske ting i sin hverdag, såsom rengøring af hendes lejlighed samt madlavning. Muligheden for at Dorte ville kunne få den optimale oplevelse af sammenhæng, ville ligge i at hun gennem samtaler og støtte fra kontaktpersonen Inge, ville kunne få nogle redskaber til at håndtere hendes hverdag. Ud fra vores interview forklarer lederen de redskaber, de anvender for at fremme den mentale sundhed på Thorupgården. Dette er blandt andet dialektisk adfærdsterapi52, kognitiv og handlingspræget arbejde med borgeren, NADA behandling(Øreakupunktur) og åben dialog(samtaleredskab). Yderligere spiller tværfagligheden en stor rolle i forhold til at arbejde med disse redskaber. Thorupgårdens tværlighed rummer blandt andet, pædagoger, SOSU assistenter, sygeplejesker, socialrådgivere samt udefrakommende psykiatriske sygeplejersker. Dialektisk adfærdsterapi består af ugentlig individuel terapi, en færdighedstræningsgruppe og en krisetelefon. Dorte ville have gavn af disse elementer for bedre at kunne håndtere hendes hverdag. NADA behandling består af øreakupunktur, som kan være med til at give ro i kroppen og er derved et godt redskab til Dorte, når hun bliver ramt af angstanfald. I sin kontaktpersons rolle er det vigtigt at Inge er lyttende og har Dorte med i alle beslutninger, som vedrører Dorte. Lige præcis dette, støtter pædagogen i vores interview op omkring, hun siger ” det er vigtigt at se den mentale sundhed som værende relationelt i form af, at involvere borgerene i beslutninger, så borgerene har medvirkning i eget liv. Man skal som pædagog møde borgeren, der hvor de er, lige nu. ” Derudover forklarer pædagogen omkring vigtigheden i at være lyttende og yde omsorg og at dette har en stor påvirkning på borgernes mentale sundhed. For at fremme borgernes 52 http://www.casper-aaen.com/om-dat/ 31 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 oplevelse af sammenhæng er de overstående elementer optimale redskaber og fokuspunkter som Inge ville kunne anvende i hendes arbejde med Dorte. Inge ville kunne ruste Dorte, til bedre at kunne håndtere hendes angstanfald og derved vil Dortes oplevelse af sammenhæng blive forstærket. Hvis man i denne kontekst tager udgangspunkt i Antonovskys teori om stressorer, er det her, at Dortes dilemma ligger, i forhold til at opnå en helhedsoplevelse, af oplevelsen af sammenhæng. Dorte viser ifølge casen, at hendes håndterbarhed overfor indre og ydre stressorer ikke er optimal, hvilket vil sige at Dorte kan have svært ved at håndtere sit liv og dermed hendes skizofreni (stemmer og hallucinationer). Dette kommer oftest til udtryk, når Dorte bliver ramt af følelsen af ensomhed, samt det ydre og indre pres. Dette medfører at Dorte får angstanfald og at hendes stemmer bliver så høje, at hun bliver låst fast i en angst tilstand. Ud fra interviewet forklarer lederen omkring de indre og ydre stresssorer de oplever værende hæmmende, i det pædagogiske arbejde, han siger ” Nogle ydre stressorer kan være hvis en borger har det psykisk dårligt eller er påvirket af alkohol/euforiserende stoffer/medicin, som bevæger sig på fællesarealerne og derved påvirker de resterende borgere på etagen. Nogle indre stressorer kan være hvis en borger har et misbrug af alkohol/euforiserende stoffer/medicin, som derved kan påvirke dem på en måde så deres indre stressorer kommer til udtryk”. Lederen forklarer, at indre stressorer også kan være de mål som borgeren stiller sig selv, for eksempel som at holde sig ædru og derved kan nederlaget ved at ikke at opnå målet, gøre at borgeren oplever en selvdevaluering og derved påvirkes de indre stressorer. Pædagogen forklarer, at de indre og ydre stressorer kan være symptomer af borgerenes psykiske lidelser, samt hvis borgernes basale behov såsom mad, rengøring, økonomi ikke bliver opfyldt. Pædagogen siger, at de ansattes tilgængelighed også har en påvirkning på borgernes indre og ydre stressorer, i det omfang at de ansatte ikke har tid til at være tilstede for borgerne. I form af de samtaler Inge og Dorte har sammen, vil der være mulighed for at Inge kan støtte Dorte i at synliggøre hvilke indre og ydre stressorer, som påvirker Dorte i hendes liv og derved forhindre nogle af disse stressorer, i at medføre til angstanfald. 32 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 Delkonklusion: Ud fra det overstående analyse afsnit, kan vi konkludere at Dorte selv kan dække de basale behov såsom madlavning og rengøring, dette gør Dorte oplevelse af sammenhæng stærkere og har derfor mindre tilbøjelighed til at påvirke Dortes inde og ydre stressorer. Derimod har Dortes symptomer på diagnosen paranoide skizofreni en klar og direkte påvirkning på Dortes indre stressorer og dette hindre hende i opnåelsen af oplevelse af sammenhæng i hendes liv. Dilemmaet i casen handler om hvorvidt Dorte skal flytte i egen bolig. Her er spørgsmålet, om Dortes følelse af ensomhed ville blive mindsket eller forstærket? Yderligere kan der ligge en risiko for at Dorte kan opleve flere indre og ydre stressorer, som derved vil medføre at Dortes oplevelse af sammenhæng vil blive mere svag. Dette ville kunne hindre Dorte i at leve hendes liv på bedste vis. Det at Dorte bor på Thorupgården, gør at Dorte har et ”sikkerhedsnet” som hun kan bruge, når hendes oplevelse af sammenhæng bliver påvirket af de indre og ydre stressorer. Derfor kan man mene at Dortes oplevelse af sammenhæng, vil være i stor risiko for at blive svagt hvis Dorte flytter i egen bolig. 9.2 Martin Seligman Ifølge Seligmans teori indebærer trivsel, 5 forskellige elementer, som alle skal være til stede i ens liv, for at man kan opnå trivsel. Trivsel er ikke målbart på en skala fra 1-10, men kan i stedet måles ud fra indholdet af de 5 elementer. Vi vil derfor anskue Dortes liv gennem disse elementer og prøve at undersøge hvorhenne Dorte befinder sig i opnåelsen af trivsel, som gerne skulle danne et grundlag for en bedre opnåelse af livskvalitet. Positiv emotion: Under dette punkt handler det om det behagelige liv, at man gør ting for ens egen skyld. Hvis vi skal tage udgangspunkt i Dortes liv, så har Dorte et arbejde. Vi ved ikke hvad der ligger til grund for dette, men hvis vi antager at Dorte har valgt dette på eget initiativ. Kan det ifølge Seligman, bidrage til, at give Dorte noget positivt i hendes hverdag. Dorte har også en støtteven, som kan komme og besøge hende. Her kan de nyde hinandens selskab og få 33 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 hyggelige stunder sammen. Udover så er Dorte deltagende i de sociale arrangementer på Thorupgården og dette også på eget initiativ. Engagement: Her handler det om at man er så engageret i noget at man glemmer tid og sted, samt at man kan opnå en følelse af varme og nydelse. Ud fra casen er, der ikke et direkte svar på hvorhenne Dorte oplever dette. Tager vi udgangspunkt i de positive emotioner, så som hendes relationer og de aktiviteter hun deltager i, opnå hun en form for engagement, da hun i disse kontekster er til stede af egen frivilje og lyst. Hvis Dorte ikke kan finde engagementet på egen vis, vil det her være Inges opgave som kontaktperson, at motivere og støtte Dorte i at opnå dette. Ved f.eks. motiverende samtaler, samt få Dorte til at definere hvilke interesser hun har. Mening: I denne kontekst, betyder mening, det at have mening i sin tilværelse. Det at være en del af noget større og føle at man er til nytte og kan bidrage til noget i samfundet, eller bare det at finde mening med ens eget liv. I casen, bliver der beskrevet at Dorte har et arbejde, vi ved ikke hvad der ligger til grund for dette valg, men gennem dette arbejde kan Dorte, ligesom resten af befolkningen føle at hun bidrager til samfundet. Yderligere har Dorte sin støtteven og sin omgangskreds. Ifølge Seligman er det vigtigt at være noget for nogen og ved at Dorte har sine nære relationer, kan Dorte opnå en følelse af mening. Præstation: Præstation handler om, hvor vigtigt det er som menneske, at vise overfor sig selv at man er god til noget. Det er det, der driver mennesket til at videreudvikle sig, for sin egen skyld og derved udfordre sig selv og sine egne kompetencer. Det at Dorte i mange år har været i psykiatrien, kan have haft indflydelse på hendes overskudsniveau, som derved har påvirket hendes præsentation igennem livet. Dette kan have haft en påvirkning på, at Dorte har haft svært ved at finde mening med sin tilværelse. Så det at hun i dag har fået et arbejde, kan i Dortes egen optik, være en kæmpe præstation og kan bidrage til at hun føler succes i sit liv. Relationer: Ifølge Seligman er relationer et vigtigt aspekt i menneskets opnåelse af trivsel. Vi har brug andre mennesker til at dele vores hverdag med. Mennesker vi har nære tilknytninger til, som kan være der når vi har det skidt og når vi har det godt. Dorte har i sit liv, nogle få, men nære 34 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 relationer. Hendes støtteven, søster, mor og hendes kontaktperson Inge. Alle disse mennesker bidrager til Dortes liv og bidrager til at Dorte føler meningsfuldhed, på en eller anden måde. I casen, bliver der primært kun fortalt om relationen til kontaktpersonen Inge, så det er hendes og Dortes relation vi vil tage udgangspunkt i. Det er Inges opgave, som kontaktperson, at stå til rådighed for Dorte, til hvad end hun skulle have behov for. Men det er også vigtig, at deres relation er god og ligeværdig, da det er gennem denne relation at Inge har størst mulighed for at hjælpe Dorte til opnåelse af trivsel. Gennem deres relation, kan hun hjælpe og understøtte Dorte til at få en forståelse af hvilke behov og mangler hun har indenfor de 5 elementer, som opnåelsen af trivsel indebærer. På baggrund af vores interview forklarer lederen at trivsel, i deres pædagogiske arbejde, kommer til udtryk via feedback og tilkendegivelse fra borgerne selv. For eksempel når borgere direkte udtaler sig, at de er taknemmelige for den hjælp de har fået fra de ansatte. Yderligere fortæller lederen at, når borgerne er deltagende og føler sammenhørlighed, trives de. Lederen mener, at de elementer som er vigtige i forhold til arbejdet med trivsel på Thorupgården, er tillid mellem borgere og ansatte, samt relationen imellem. Derudover mener lederen at det at give ansvar tilbage til borgeren og støtte dem til at udføre egen omsorg, er et vigtigt element i forhold til deres trivsel. En af de grundlæggende ting som pædagogen mener, er vigtig for borgerenes trivsel, er råderet over eget liv. Pædagogen siger ” et af de elementer som virker hæmmende for arbejdet med trivsel på Thorupgården, er kontrolinstanser, så som dokumentation, medicinhåndtering, faglige diskussioner samt faste ugentlige møder. Disse elementer forhindre os i at være tilgængelige for borgerne og dette påvirker borgerenes trivsel”. Pædagogen mener, at mangel på ro og struktur også har en indflydelse på borgernes trivsel, hun mener derfor at der burde arbejdes på sammenspillet mellem de ansatte, så de ikke laver parallelløb. Delkonklusion: Ud fra det overstående analyse afsnit kan vi nu konkludere, at et af de elementer som kommer til udtryk i Dortes tilværelse, er positiv emotion. Dette kommer til udtryk ved at Dorte er deltagende og derved kan få en følelse af sammenhørlighed, som kan give hende mulighed for at opnå bedre trivsel. 35 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 Under elementerne mening og præstation, er det vigtigt at Inge giver Dorte råderet over eget liv, da dette kan give Dorte en følelse af at præstere noget og derfor skabe mening om hendes tilværelse. Det at give ansvar tilbage til borgeren så de får råderet over eget liv, mener både lederen og pædagogen er et vigtigt element i opnåelsen af trivsel. Andre elementer som de også er enige om, er tillid og relationen imellem borger og den ansatte. Inges og Dorte relationen imellem, er derfor en vigtig faktor i Dortes opnåelse af trivsel. Dilemmaet ligger i at de kontrolinstanser som pædagogen forklare omkring, kan have en direkte påvirkning på Dortes opnåelse af trivsel, hvis hun ikke har mulighed for støtte når behovet er der. 9.3 Ejrnæs & Madsen Ifølge Ejrnæs og Madsen betyder det at være social afvigende, at man ikke lever op til de normer som samfundet sætter. Dette betyder at hvis du ligger uden for normaliserings begrebet, så tilhører du en del af samfundet, som ikke lever på lige fod med resten af befolkningen. Dorte har diagnosen paranoid skizofreni. De følger der tit kommer med denne diagnose, kan gøre at man ikke ville kunne leve et normalt liv og derfor heller ikke ville være indenfor det normale. I Dortes tilfælde, så bor hun under en § 108. Dette er et botilbud, for mennesker med nedsat fysiske eller psykiske funktionsevner, som har behov for daglig pleje og støtte. Allerede ud fra dette, så lever Dorte ikke op til samfundets normer, omkring at kunne tage varer på sig selv og sit liv. Tager vi udgangspunkt i kun Madsens teori, om social afvigelse. Så kan et menneske der er socialt afvigende, gennem stempling og mangel på ressourcer, blive fastholdt i denne rolle. Ud fra vores interview siger lederen: ” borgernes fastholdelse i deres afvigende rolle har en stor sammenhæng i forhold til den berøringsangst som samfundet har. Jeg mener dog at, ved at, flere og flere virksomheder åbner muligheder for jobs til mennesker med psykiske lidelser, kan have en positiv effekt på løsrivelsen af deres afvigende rolle”. Pædagogen mener ligeledes med lederen, at berøringsangst samt fordomme, spiller en vigtig rolle i forhold til borgernes opnåelse af normalisering i samfundet. Pædagogen siger ” berøringsangsten og fordommene begrænser borgerne i at indgå på lige fod med andre i samfundet og dette kan fastholde dem i deres afvigende rolle. Jeg mener, yderligere at medierne spiller en stor rolle. Medierne har en tendens til kun at tydeliggøre negative hændelser i 36 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 socialpsykiatrien og dette har en negativ påvirkning på samfundets syn på borgere med psykiske lidelser. Eksempelvis kommer det på forsiden af medierne, når en psykisk syg borger har begået kriminalitet, men ikke når en psykisk syg borger har fået fast job og blevet medicinfri”. Inddrager vi her Dortes liv, så kan de mange år i psykiatrien, have haft indflydelse på Dortes selvbillede. Dette kan være en begrænsning i Inges og Dortes samarbejde, samt i Dortes opnåelse af bedre livskvalitet. Det kan være sværere for Dorte, at definere noget positiv i hendes liv, hvis hendes selvbillede er negativt. Det negative selvbillede kan have en indflydelse på Dortes motivation og dermed også hendes muligheder i hendes liv. Til dette siger lederen: ”Jeg mener, at udfordringerne i borgernes opnåelse af livskvalitet, set ud fra et samfundsperspektiv, ligger blandt andet i politiske tiltag såsom kvalitetssikring, dokumentation og alle de kontrol instrumenter”. Lederen supplere yderligere med nogle aspekter som kan påvirke borgernes opnåelse af normalisering. ”Jeg mener yderligere at der foreligger visse begrænser for borgernes opnåelse af normalisering i samfundet, som både kan være kulturelle eller sociale. Et eksempel kunne være nedskæringer i førtidspensionen, som tvinger borgere som ikke er raske nok til at skulle arbejde. Dette arbejde skal normalvis være på lige fod med andres, men borgernes psykiske lidelser kan oftest have en negativ effekt på at de skal have et normalt arbejde”. Mulighederne der ligger i Dortes opnåelse af bedre livskvalitet, ligger primært hos kontaktpersonen Inge. Inge skal igennem sit samarbejde med Dorte, prøve at frembringe muligheder og ressourcer, som kan bidrage til, at Dorte kan føle at hun har noget positivt i sin hverdag. I casen, står der at Dorte har et skånejob i Føtex, hvor hun sætter varer på plads. Dette job, giver Dorte mulighed for at bidrage til samfundet, på lige fod med andre mennesker. Dette kan være med til at Dorte bliver inkluderet i samfundet og at Dortes selvbillede bliver et positivt selvbillede som normal samfundsborger. Delkonklusion: Vi kan ud fra det overstående analyseafsnit konkludere, at Dorte kan blive fasthold i en afvigende rolle på baggrund af samfundets syn på mennesker med psykiske lidelser. Modsatrettet kan det at Dorte har et skånejob være med til at løsrive hende fra hendes afvigende rolle. Dortes boligsituation kan medføre nogle udfordringer i Dortes liv. Hvis Dorte 37 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 flytter i egen bolig og ikke kan mestre dette, kan Dorte blive sat i en udsat position. Dette kan medføre at Dorte bliver forstærket i rollen som afvigende og derved begrænse hendes normalisering i samfundet. 38 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 9.4 Siri Næss & Madis Kajandi For opnåelsen af livskvalitet, er der mange faktorer der spiller ind. Livskvalitet er defineret ud fra de oplevelser, vurderinger og følelser vi har omkring vores liv. Den bedst mulige opnåelse af livskvalitet er gennem positive indvirkninger på vores oplevelser og forståelse af livet. Anskuer vi Dortes liv, gennem Kajandis model om livskvalitet, kan man kigge på de objektive og subjektive vilkår. Ud fra casen, ved vi at Dorte har et skånejob, dette ligger under der objektive vilkår, som er Dortes ydre levevilkår. Det at Dorte har et job, kan være fremmende for hendes livskvalitet. Yderligere bor Dorte på Thorupgården, dette boligforhold har stor betydning for hendes livskvalitet. I forbindelse med dette forklarer leder hvilke elementer der er betydningsfulde for opnåelsen af livskvalitet,: ” Jeg mener at opnåelse af livskvalitet skabes gennem et solidt fundament, som kan være at borgernes har fået dækket de basale behov såsom mad, drikke, ren bolig, styr på økonomi samt at have social kontakt med andre”. Pædagogen mener, ligeledes at det basale behov er det vigtigste element i borgernes opnåelse af livkvalitet. Hvis der ikke befinder sig et solidt fundament så kan borgeren være begrænset i at opnå livskvalitet. Pædagogen mener det sociale aspekt og borgerens egen forståelse af livssituation spiller en rolle. ”Alle mennesker har brug for social kontakt og derudover at kunne forstå og acceptere ens egen livssituation, dette kan være en fremmende faktor i opnåelsen af livskvalitet”. Dilemmaet i casen ligger i, om hvor vidt Dorte skal flytte i egen bolig eller ej. Hvis Dorte ikke er klar til at flytte i egen bolig, kan dette være en hæmmende faktor og muligvis begrænse Dorte i hendes opnåelse af livskvalitet. Ud fra casen, kan vi se at Dorte har nogle få, men nære relationer. Hendes støtteven, hendes søster og kontaktpersonen Inge. De nære relationer ligger ifølge Kajandis model, under punktet subjektive vilkår, som er Dortes interpersonelle relationer og indre psykiske forhold. Ydereligere så er Dorte god til at deltage i aktiviteter i sin dagligdag og ud fra casen, virker hendes selvbillede til at være positivt. Dette kommer til udtryk gennem hendes mange ressourcer, hendes selvbevidsthed og hendes håndterbarhed af sin hverdag. Dorte har derfor ud fra Kajandis model, alle grundelementerne til at opnå livskvalitet. Dilemmaet ligger i, at 39 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 hvis Dorte får ubalance i et af disse levevilkår, så kan hun blive begrænset i at opnå livskvalitet. Tager vi udgangspunkt i Inges rolle som kontaktperson, mener lederen at supervision, åben dialog og handleplaner er redskaber som de ansatte kan anvende til at kunne støtte borgerne i opnåelsen af livskvalitet. Lederen forklarer således: ”De ansatte har nogle konkrete muligheder i forhold til at kunne understøtte borgerene til selv at definere deres livskvalitet, dette kan være målsætninger som bliver aftalt sammen med borgeren når der bliver udarbejdet handleplaner. Jeg mener, at det er vigtigt at borgeren deltager på eget initiativ samt at den gode samtale kan bidrage til større forståelse af borgerens egen definition på livskvalitet”. Pædagogen mener ligeledes med lederen at handleplaner er et centralt redskab til at understøtte borgerne i selv at kunne definere livskvalitet. Pædagogen siger: ” I handleplanerne bliver der udarbejdet sammen med borgeren, både korte og langsigtede mål/ønsker/håb, som kan bidrage til at borgeren har nemmere ved at definere livskvalitet og derved opnå den”. Kajandis model, skal forstås som et helhedsbillede, hvori at alle elementer skal være i balance med hinanden. Inges arbejde med Dortes opnåelse af livskvalitet ligger i, at støtte Dorte, så hun kan definere, ud fra hvert element, hvad der er betydningsfuldt for hende. Samt have overblik over, hvis Dorte kommer i ubalance i et af elementerne. Delkonklusion: Vi kan ud fra det overstående analyse afsnit konkludere, at et af de redskaber Inge kan anvende i arbejdet med Dortes egen forståelse af livskvalitet, kan være handleplaner. I handleplanerne, kan Inge støtte Dorte i at definere hvilke mål/ønsker/håb hun har i sit liv og derved fremme hendes opnåelse af livskvalitet. Inge kan yderligere anvende den gode samtale til at få et større forståelse af hvad der er meningsfuldt i Dortes liv, samt motiverer Dorte til at være deltagende i udarbejdelsen af handleplanerne. Ud fra casen kan vi se at Dorte har et solidt fundament, da hun får dækket sine basale behov såsom mad, økonomi, ren bolig samt social kontakt. Det at Dorte har et solidt fundament kan bidrage til bedre opnåelse af livskvalitet. Spørgsmålet ligger i, om Dorte ville kunne bibeholde sit solide fundament, hvis hun flytter fra Thorupgården og i egen bolig, da dette kan have en negativ påvirkning på Dortes opnåelse af livskvalitet. 40 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 9.5 Lovgivningen På baggrund af vores interview, mener lederen at personalet på Thorupgården efterfølger lovgivningens anvisninger, men at § 108 som Thorupgården er underlagt ikke er konkret nok. Ifølge § 108 skal personalet på Thorupgården tilbyde omfattende hjælp til almindelige daglige funktioner eller pleje. Her mener lederen at paragraffen er for overordnet i beskrivelsen og det er derfor op til den enkelte ansatte eller afdeling at definere hvad ”almindelige daglige funktioner eller pleje” betyder. Lederen forklarer at de VUM udredninger53 der bliver foretaget på kommunen ikke er fyldestgørende i forhold til placeringen af borgere med psykiske lidelser i socialpsykiatrien. Dette kan medføre forkerte placeringer af borgere og derved hæmme de ansatte i at udføre deres arbejde. Lederen fortæller at der er 2-3 borgere på 2 sal, som i nogle perioder er for syge til at de ansatte på 2 sal kan håndtere dem og at disse borgere egentlig burde være indlagt under disse perioder. Lederen fortæller ligeledes at der mindst er 2 borgere på 2 sal som kunne være kandidater til at bo i egen bolig, da de er så velfungerende at de ikke har behov for den omfattende hjælp til daglige funktioner eller pleje. En af problematikkerne som lederen påpeger ved paragraffen, er at man ikke kan smide borgere ud, om de er for syge, raske eller kriminelle. Nogle tiltag som lederen mener, kunne gavne § 108 er blandt andet flere ansatte. Dette er specielt vanskeligt ved langtidssygmeldinger. Udover dette mener lederen at § 108 er et godt tilbud, men at der kan opstå problematikker i samarbejdet mellem regioner og kommunerne, som for eksempel kan have direkte påvirkning på en borgers indflytning. Pædagogen mener, at de tilbyder en høj standard og ved at de har mindst mulig indgriben i borgernes liv, opfylder de paragraffens anvisninger. Her siger pædagogen: ”Her på Thorupgården bliver magtanvendelser brugt minimalt og der bliver i stedet bliver der anvendt tid til motivationsarbejde”. Pædagogen mener ligeledes med lederen at der er enkelte borgere som er for velfungerende til at være bosat på Thorupgården og man skal derfor yde støtte til at disse borgere kan 53http://www.greve.dk/~/media/Greve%20Kommune/Politik/Dagsordener%20og%20referater/R%C3%A5d/Handicapr% C3%A5d/2013/300513/Voksenudredningsmetoden.ashx 41 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 komme videre i egen bolig. I forhold til tiltag mener pædagogen ligeledes, at flere hænder på gulvet samt flere penge i socialpsykiatrien ville være optimalt for at kunne yde den bedste service. Yderligere mener pædagogen, at borgere som er velfungerende kunne have gavn af, at støtte de andre borgere og derved få mere beboerindflydelse. Casen: Tager vi udgangspunkt i casen, kan Dorte ikke flytte i egen bolig medmindre hun selv godkender dette, da man ifølge loven ikke kan smide borgere ud. Grundlaget for at lederen i casen, foreslår at Dorte skal flytte i egen bolig, kan skyldes Dortes VUM, hvis denne VUM er blevet udredt således at Dorte fremtræder raskere end hun egentlig er eller føler sig. Ud fra et lovgivnings og samfundsperspektiv koster Dortes plads på Thorupgården en sum penge. Dorte optager en plads og derved kan dette hindre en anden borger med større behov for støtte, i at modtage den rigtige bolig. 9.6 Pædagogens rolle På baggrund af vores interview mener lederen at pædagogens viden og kendskab om borgerne kommer til udtryk igennem etisk funderet overvejelser, således at det er borgernes stemme der kommer til udtryk. Lederen forklarer at pædagogerne, i deres arbejde vægter imellem borgerenes egen selvbestemmelse og omsorgspligten. Dette kan svært for pædagogerne, at navigere i, da det stiller etiske dilemmaer i arbejdet med borgeren. Lederen tydeliggør at der ikke er tid til at gå fra hvis en borger har det dårligt, her menes der mindre psykose eller generet af hørehallucinationer. Dette er på baggrund af tidspres samt de økonomiske begrænsninger. Pædagogen forklarer, at det er lederen der har det sidste ord når der skal tages beslutninger, men at der bliver lyttet til pædagogerne og erfaringen i socialpsykiatrien spiller en rolle. Pædagogen mener, at engagementet i arbejdet har indflydelse på hvorledes borgeren bliver mødt. For at skabe fælles retningslinjer, fortæller pædagogen at de har haft temadage hvor de har diskuteret og opstillet nogle grundlæggende værdier indenfor begrebet livskvalitet. Dette skulle bidrage til at give dem fælles retningslinjer i arbejdet med borgerne og deres opnåelse af livskvalitet. Pædagogen mener at de forskellige faggrupper/professioner som 2 sal 42 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 besidder, bidrager forskelligt og dette spiller en rolle i arbejdet med borgeren. Yderligere mener pædagogen at man i dette arbejde anvender sig selv som redskab hvilket har indflydelse på hvorledes pædagogens egen forståelse af livskvalitet kan komme til at præge borgeren. Pædagogen tydeliggør at de sagtens kan gå fra hvis en borger har det meget skidt. Pædagogen mener dog at dilemmaet ligger i, at man oftest bliver vant til at møde borgere der har det skidt. Dette kan resultere i at man ikke opdager hvornår borgeren har behov for ekstra støtte. Casen: Inges viden og kendskab om Dorte bliver taget op til vurdering men i sidste ende er det lederens ord der vægter højst. Inges egen forståelse af livskvalitet kan have en indflydelse på samarbejdet med Dorte da Inge bruger sig selv som arbejdsredskab. Inges arbejde som pædagog, kan blive mere struktureret ved at personalet i fællesskab har udarbejdet nogle fælles grundlæggende værdier i arbejdet med livskvalitet. Når Dorte oplever et angstanfald og har behov for ekstra støtte, er det vigtigt at der er en af de ansatte kan gå fra, til at yde den ekstra opmærksomhed som der kræves. Ud fra interviewsvarene er der mellem lederen og pædagogen, uenighed om hvorvidt der er plads til at personalet kan gå fra når en borger har behov for ekstra støtte. Dette kaster et kritisk blik på hvorvidt Dorte modtager den ekstra støtte når hun bliver ramt af angstanfald. 43 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 10. Konklusion Vi spurgte i vores problemformulering om: Hvilke muligheder og begrænsninger er der i pædagogens arbejde, med henblik på at fremme livskvalitet hos en borger med diagnosen paranoid skizofreni? Inges muligheder for at fremme livskvalitet hos Dorte er, blandt andet igennem deres relation. Her kan de anvende dialektisk adfærdsterapi, NADA behandling samt samtaler, som redskaber. Vi mener, yderligere at de inddragede teorier i opgaven, kan understøtte Inge i hendes arbejde med at fremme Dortes livskvalitet. Inges begrænsninger for at fremme Dortes livkvalitet, ligger blandt andet i lovgivningen. De mange kontrolinstanser kan have en direkte påvirkning på Inges arbejde som kontaktperson, da disse instanser kan begrænse Inge i hendes arbejdstid. Yderligere kan samfundets syn på psykisk syge, være en begrænsning for Dortes normalisering i samfundet. Ud fra vores analyserende diskussion kan vi nu konkludere hvilke muligheder Inge har i arbejdet med at fremme Dortes livskvalitet. Teorierne omkring oplevelse af sammenhæng, trivsel samt livskvalitet understøtter hinanden således, at Inge har bedre muligheder for at bevidstgøre Dorte omkring hvad der meningsfuldt i hendes liv. Inges muligheder i arbejdet med at understøtte Dorte i at definere hvad livskvalitet er for hende, kan være, dialektisk adfærdsterapi. Her kan Inge igennem samtaler med Dorte, anvende de parametre der er i teorierne oplevelse af sammenhæng, trivsel og livskvalitet. Disse teorier giver Inge mulighed for at kunne understøtte Dorte præcis der hvor Dorte har behov for det, samtidig give Inge bedre mulighed for at kunne tale og argumentere på Dortes vegne til fremtidige supervisionsmøder. Ud fra vores interview kan vi konkludere vigtigheden i at Inge involvere Dorte i alle tiltag og beslutningerne der skal tages i forhold til Dortes liv. Da det er Dorte der har det sidste ord. Inges muligheder for at motivere Dorte til at tage ansvar for eget liv, ligger i anvendelse af de overnævnte teorier, som kan anvendes igennem samtaler. Vi kan konkludere, at det er vigtigt at man i en personalegruppe har fælles retningslinjer i understøttelsen af borgernes livskvalitet. Set ud fra casen kan dette give Inge en bedre mulighed for at kunne ligge sin egen forforståelse af livskvalitet fra og derved kun tage udgangspunkt i Dorte definition. 44 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 Grundlaget for at Dorte fungere i sin hverdag, kan ligge i at hun bor på Thorupgården. Ud fra casen, bliver der givet udtryk for at Dorte trives. Dette giver hende, ud fra Kajandis model, en større mulighed for at opnå livskvalitet. Hvordan Inge arbejder som kontaktperson ligger til grund for hvorledes hendes engagement er, i arbejdet/relationen med Dorte. Relationen imellem Inge og Dorte er grundelementet for at Dorte kan opnå en bedre livskvalitet. Dorte har et skånejob, dette job kan være med til at Dorte kan blive normaliseret i samfundet på lige for med andre og derved blive løsrevet fra sin afvigende rolle. Løsrivelsen af den afvigende rolle kan bidrage til at Dorte har bedre mulighed for at opnå livskvalitet. Ud fra vores analyserende diskussion kan vi konkludere hvilke begrænsninger der forlægger i Inges arbejde med Dortes opnåelse af livskvalitet. Vi kan konkludere at Dortes begrænsninger ligger i hendes fastholdelse af den afvigende rolle, som er tilstede på baggrund af de normer som samfundet har opstillet. Dette kan hindre Dorte i at blive normaliseret i samfundet på lige fod med andre. Begrænsningerne i Inges arbejde kommer til udtryk igennem lovgivningen. Her kan vi konkludere at alle de kontrol instanser såsom dokumentation, møder, medicinhåndtering osv., som lovgivningen fastsætter, kan være stressfaktorer i Inges arbejde. Inge kan opleve at hun har mindre tid til sin kontaktpersonsrolle og derved miste grebet om Dortes motivation samt deres relation. Ud fra vores interview kan vi konkludere hvorledes det kan være en begrænsning hvis en borger er placeret forkert i forhold til den støtte som personen egentlig har behov for. Dilemmaet ligger i at nogle er for syge og andre for raske. Tager vi udgangspunkt i casen, kan det at Dorte bor på Thorupgården være en begrænsning, hvis Dorte er for velfungerende. Modsatrettet kan det hæmme Dorte i hendes gode trivsel og hendes opnåelse af livskvalitet hvis hun ikke har ressourcerne, til at bo i egen bolig. 45 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 11. Perspektivering Ud fra vores konklusion vil vi gerne perspektivere til lovgivningen. Vi mener at det er vigtig at have fokus på hvorledes lovgivningen, både kan hæmme og fremme det pædagogiske arbejde. Tager vi udgangspunkt i vores interview med lederen og pædagogen, giver de begge udtryk for at de kontrolindtaster som lovgivningen sætter, er en begrænsning i deres arbejde. Disse kontrolinstanser, skaber en uligevægt i socialarbejdet. Dette kommer til udtryk ved at der bruges mere tid på for eksempel dokumentation frem for det egentlig feltarbejde. Vi mener at vores arbejde med borgernes livskvalitet, skal vægtes højere. Både pædagogen og lederen i interviewet mener at, dette kan være en mulighed hvis der kommer flere hænder på arbejdsmarkedet eller at kontrol instanserne bliver gjort ligevægtige med vores feltarbejde. På baggrund af vores interview, giver de ydereligere udtryk for at lovgivningen også er med til at skabe retningslinjer, som både beskytter borgerne og de ansatte i systemet. Dette er med til at fremme det pædagogiske arbejde, da det sikre at der bliver arbejdet fremadrettet med borgerne. 46 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 12. Litteraturliste 12.1 Primær litteratur 12.2 Bøger Brandt, Preben: ”Socialpsykiatri - psykiatri på humanistisk grundlag”, 2 udgave, 2004, Munksgaard Danmark Jensen, Torben K & Johnsen, Tommy J.: ”Sundhedsfremme i teori og praksis”, 2. udgave, 2 oplag, 2001, Forlaget Philosophia. Seligman, E. P, Martin E.P. ”At lykkes, en perspektivering positiv psykologi om lykke og trivsel” 1. udgave, 1. opslag 2011, Forlaget Mindspace Madsen, Bent: Socialpædagogik- ”Integration og inklusion i det moderne samfund”, 1 udgave, 1 oplag, 2005, Hans Reitzels Forlag. Ejrnæs, Morten: Sociologi og socialt arbejde, 3 udgave, 2004, Danmarks Forvaltningshøjskole Clausen, Sigrid Brogaard og Clausen, Peter: ”Pædagogik og livskvalitet - nydelse og lykke i arbejdet med børn og unge”, 2010, 1. udgave, 1 oplag, Hans Reitzels forlag WHO ICD-10: ”- psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser: klassifikation og diagnostiske kriterier”, 1. i.e. ny udgave, 14. reviderede i.e. nyt oplag, 1996, Munksgaard Danmark, WHO Collaborating Centre for Research and Training in Mental Health 47 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 Sundhedsstyrelsen: ” Terminologi - Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed”, 2005, Tryk: Scanprint A/S, link til pdf fil: http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2005/cff/termpjece/termpjece3jun05.p df Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend: ”Interviews - introduktion til et håndværk”, 2009, 2. udgave, Gyldendal Akademisk 12.3 Hjemmesider Fordele og ulemper ved kvalitativ interviewmetode: http://forlaget94.dk/cms/wp-content/uploads/F94-TM-B1-2012-Fig-K7.pdf Dato for besøg: 1. juni 2015 Oplevelse af sammenhæng model: http://www.sifolkesundhed.dk/Forskning/Befolkningens%20sundhedstilstand/ Mental%20sundhed/Salutogenese.aspx Dato for besøg: 1. juni 2015 Citat fra WHO: http://www.cfk.rm.dk/siteassets/cfk/skal-slettes-nar-alt-ok/udgivelser--skalmaske-slettes/sundhedsfremme-og-forebyggelse/midt-liv/liv-1-2011-low.pdf Dato for besøg: 1. juni 2015. Biografi Preben Brandt: http://forlag.kristeligt-dagblad.dk/forlag/preben-brandt Dato for besøg: 1. juni 2015. Biografi Aaron Antonovsky: http://www.jewage.org/wiki/en/Article:Aaron_Antonovsky_-_Biography Dato for besøg: 1. juni 2015. 48 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 Biografi Bent Madsen: http://www.inklusionsakademiet.dk/netvaerket/bent-madsen/ Dato for besøg: 1. juni 2015. Biografi Martin Seligman: http://totallyhistory.com/martin-seligman/ Dato for besøg: 1. juni 2015 Biografi Siri Næss: https://www.hioa.no/tilsatt/sina Dato for besøg: 1. juni 2015 Biografi Morten Ejrnæs: http://personprofil.aau.dk/107309 Dato for besøg: 1.juni 2015 WHO: http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Internation al_politik_og_organisationer/WHO Dato for besøg: 1. juni 2015 Sundhedsstyrelsen: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/om-os Dato for besøg: 1. juni 2015 Thorupgården: http://www.thorupgaarden.dk/thorupgaarden Dato for besøg: 2015 Lovgivningen paragraf 108: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167849#Kap20 Dato for besøg: 1. juni 2015 49 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 Kajandi livskvalitets model: http://somet.dk/psykologi/art_livskvalitet.htm Dato for besøg: 1. juni 2015 Dialektisk adfærdsterapi: http://www.casper-aaen.com/om-dat/ Dato for besøg: 2. juni 2015 VUM udredning: http://www.greve.dk/~/media/Greve%20Kommune/Politik/Dagsordener%20 og%20referater/R%C3%A5d/Handicapr%C3%A5d/2013/300513/Voksenudre dningsmetoden.ashx Dato for besøg: 4. juni 2015 Depotmedicin: http://min.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315632 Dato for besøg: 4. juni 2015 12.4 Sekundær litteratur Husen, Michael: Kultur & Pædagogik, ”Det fælles tredje”, kapitel 13, oplag 1, udgave 1, 1996, Socialpædagogisk bibliotek. Forskningsrapport Næss, Siri: Livskvalitet som psykisk velvære, NOVA-rapport : 3/2001, 2001, Norsk Institutt for forskning om oppvekst, velferd og aldring Tidskrift Toft, Jonna, Nyboe Jacobsen, Lene: Sindslidende bevæger sig til bedre livskvalitet, Årg. 84, nr. 21, side.14-16, 2002, Fysioterapeuten 50 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 13. Bilag 13.1 Interviewskema – muligheder og begrænsninger i arbejdet med livskvalitet (Thorupgården 2.sal) Tema 1 (Antonovsky) Hvordan og i hvilken grad understøtter personalet på Thorupgården borgernes udvikling af den mentale sundhed? Hvilke redskaber (udover recovery) anvender personalet til at støtte borgernes håndterbarhed og meningsfuldhed i deres hverdag? Hvilke ydre og indre faktorer kan være stresspåvirkende på borgerne på Thorupgården? Tema 2 (Seligman) Hvordan betegner/definere du trivsel for borgerne på Thorupgården? I hvor høj grad kommer trivsel til udtryk i jeres arbejde med borgerne på Thorupgården? Hvilke elementer mener du/i på Thorupgården er vigtig i forhold til arbejdet med trivsel hos borgerne? Tema 3 (Ejrnæs & Madsen) Set ud fra et samfundsperspektiv, hvilke udfordringer mener du/i der ligger i arbejdet med at understøtte borgerne i at opnå livskvalitet? Kan du/i give eksempler på hvorledes samfundet sætter begrænsninger for borgernes opnåelse af normalisering i samfundet? I hvor høj grad mener du/i at borgerne bliver fastholdt i deres afvigende rolle på baggrund af samfundets syn på mennesker med sindslidelser? Tema 4 (Livskvalitet) Hvor stort fokus har du/i på livskvalitet i arbejdet med borgerne på Thorupgården? Hvordan definere du/i livskvalitet samt hvordan mener du/i at livskvalitet bliver opnået? Hvilke metoder bruger du/i på Thorupgården til at borgerne på Thorupgården SELV er med til at definere deres egen livskvalitet? 51 Sara Munk Sørensen Mariam Taherian Bachelor projekt 12. juni 2015 Tema 5 (Lovgivningen) Hvordan mener du/i at Thorupgården efterfølger lovgivningens krav omkring at tilbyde omfattende hjælp til almindelig daglige funktioner eller pleje? I hvor høj grad mener du/i at størstedelen af borgerne på Thorupgården hører indunder § 108 som Thorupgården er underlagt lovgivningsmæssigt? Er der nogle tiltag eller tilføjelser som du/i mener, kunne gavne § 108 med henblik på Thorupgården? Tema 6 (Pædagogens rolle) I hvor høj grad bliver kontaktpersonens viden/kendskab omkring en borger taget seriøst i forhold til møder omkring borgerens livssituation? I hvor høj grad bliver pædagogens egen forståelse af livskvalitet anvendt i arbejdet med borgerne? (Fælles retningslinjer) I hvor høj grad mener du/i at personalet har mulighed til at gå fra til en borger der har det skidt?(Mindre psykose eller høreforstyrrelser) 52
© Copyright 2024