Røgfrihed blandt socialt udsatte - bachelorprojekt
Resumé Formålet med dette projekt er at undersøge, hvordan fremtidige tobaksforebyggende indsatser blandt socialt udsatte borgere kan kvalificeres og bidrage til øget social lighed i sundhed. Til dette formål indgår både kvantitative undersøgelser af foreliggende evidens på tobaksforebyggelsesområdet overfor socialt udsatte borgere samt kvalitative semi-strukturerede interviews af brugere på Borgercaféen i Haderslev. Til at analysere og forstå interviewpersonernes meningstilskrivelser af rygning og indsatsen på Borgercaféen, den forandring de har gennemgået i et rygestop samt deres motivation til udvikling nye handlemønstre, anvendes Prochaska, Norcross & DiClementes definerede stadier i forandring samt sociologen Antonovskys salutogenetiske tilgang til sundhed og begrebet ”Oplevelse Af Sammenhæng”. Kvalificerede tobaksforebyggende indsatser blandt socialt udsatte borgere kan bidrage til social lighed i sundhed, fordi dødsfald relateret til rygning er den væsentligste faktor i forklaringen på ulighed i sundhed. Arbejdet med en tobaksforebyggende indsats blandt socialt udsatte borgere anbefales at tage udgangspunkt i evidensbaserede metoder. For at kvalificere fremtidige indsatser kan man med fordel foretage holdningsbearbejdning blandt praktiserende personale med fokus på en anerkendende og helhedsorienteret tilgang. Abstract The objective of this project is to examine how to qualify future tobacco prevention interventions in lower socioeconomic status smokers and contribute to increased health equity. For this purpose we will include both quantitative studies of current evidence on tobacco prevention among lower socioeconomic status smokers as well as qualitative semi-structured interviews of users at Borgercaféen in Haderslev. In order to analyze and understand the respondents’ view on smoking and the intervention at Borgercaféen, the change they have experienced in smoking cessation, and their motivation for acquiring a positive behaviour, we will apply Prochaska, Norcross & DiClemente’s defined stages of change as well as Antonovsky’s salutogenetic approach to health and his sense of coherence theory. Qualified tobacco prevention interventions in lower socioeconomic status smokers can contribute to increased health equity, because deaths related to smoking is the most important cause in explanation of health iniquity. Working with a tobacco prevention intervention among lower socioeconomic status smokers is recommended to be based on evidence-based methods. In order to qualify future interventions we recommend developing the attitude among employees focusing on an acknowledging and holistic approach. UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz Indhold 1. Introduktion og rammer for projektet ....................................................................................................... 4 1.1. Indledning ......................................................................................................................................... 4 1.2. Problemformulering .......................................................................................................................... 5 1.3. Formål og målgruppe ........................................................................................................................ 5 1.3.1. Afgrænsning og genstandsfelt ................................................................................................... 5 1.3.2. Analysespørgsmål...................................................................................................................... 6 1.4. Begrebsdefinition .............................................................................................................................. 6 1.5. Videnskabsteori ................................................................................................................................. 7 1.5.1. 1.6. Evidensindhentning ................................................................................................................... 9 1.6.2. Evidensanvendelse .................................................................................................................... 9 1.6.3. Referencesystem ...................................................................................................................... 10 1.6.4. Interviews ................................................................................................................................ 10 1.6.5. Etiske overvejelser................................................................................................................... 11 1.6.6. Kvalitetskriterier ...................................................................................................................... 12 1.6.7. Metodekritik ............................................................................................................................ 13 Teoretisk ramme ............................................................................................................................. 13 1.7.1. Stadierne i forandring .............................................................................................................. 13 1.7.2. Den salutogenetiske tilgang ..................................................................................................... 14 1.8. 3. Metode .............................................................................................................................................. 8 1.6.1. 1.7. 2. Forforståelse .............................................................................................................................. 7 Opgavens struktur ........................................................................................................................... 15 Viden om tobaksforebyggende indsatser blandt socialt udsatte .............................................................. 16 2.1. Rygnings betydning i social ulighed i sundhed ............................................................................... 16 2.2. Rygning: ”coping” eller medvirkende årsag til belastning .............................................................. 17 2.3. Behov for målrettede forebyggelsesindsatser blandt socialt udsatte ................................................ 18 2.4. Aktørers holdninger til socialt udsatte rygere .................................................................................. 19 2.5. Socialt udsattes forhold til rygestop ................................................................................................ 20 2.6. Virksom tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte ......................................................................... 21 Erfaringer fra en tobaksforebyggende indsats blandt socialt udsatte i Haderslev Kommune .................. 22 3.1. Struktur og rammer ......................................................................................................................... 22 3.2. Tilbud om gratis rygestopkursus og rygestopmedicin ..................................................................... 23 2 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 3.3. 4. Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz Medarbejderviden og -holdninger ................................................................................................... 24 Analyse af brugere af Borgercaféens meningstilskrivelser af tobaksforebyggelse ................................. 25 4.1. Tobaksforebyggelsesindsatsen på Borgercaféen ............................................................................. 26 4.1.1. Rygeforbud på Borgercaféen ................................................................................................... 26 4.1.2. Gratis rygestopmedicin på Borgercaféen ................................................................................. 28 4.1.3. Rygestopkurser på Borgercaféen ............................................................................................. 29 4.2. Udsagn om forandring i interviewpersonernes rygestop ................................................................. 31 4.2.1. Forandringsstadier i rygestop .................................................................................................. 32 4.2.1.1. Førovervejelse ......................................................................................................................... 32 4.2.1.2. Overvejelse .............................................................................................................................. 34 4.2.1.3. Forberedelse og handling ......................................................................................................... 34 4.2.1.4. Vedligeholdelse ....................................................................................................................... 36 4.2.2. Interviewpersonernes oplevelse af sammenhæng i tobaksforebyggelsesindsatsen på Borgercaféen ........................................................................................................................... 36 4.2.3. Interviewpersonernes udvikling af handlekompetencer ........................................................... 38 4.3. Interviewpersonernes meningstilskrivelser til kvalificering af tilgangen til tobaksforebyggende indsatser blandt socialt udsatte ........................................................................................................ 39 5. Refleksioner over anvendte metoder ...................................................................................................... 41 6. Konklusion ............................................................................................................................................. 43 7. Bilag ....................................................................................................................................................... 45 7.1. Bilag 1: Litteraturliste ..................................................................................................................... 45 7.1.1. Arrangementer ......................................................................................................................... 50 7.2. Bilag 2: Opslag ved Borgercaféen ................................................................................................... 51 7.3. Bilag 3: Interviewguide ................................................................................................................... 52 7.4. Bilag 4: Strukturanalyser ................................................................................................................. 56 7.4.1. Strukturanalyse 1 ..................................................................................................................... 56 7.4.2. Strukturanalyse 2 ..................................................................................................................... 60 7.4.3. Strukturanalyse 3 ..................................................................................................................... 67 7.4.4. Strukturanalyse 4 ..................................................................................................................... 74 7.4.5. Strukturanalyse 5 ..................................................................................................................... 83 7.4.6. Strukturanalyse 6 ..................................................................................................................... 88 7.4.7. Strukturanalyse 7 ..................................................................................................................... 95 3 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz 1. Introduktion og rammer for projektet 1.1. Indledning Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport ”Ulighed i sundhed – Årsager og indsatser” (Diderichsen, Andersen, & Manuel, 2011) handler social ulighed i sundhed ”(…) om, at der er en systematisk association mellem menneskers sociale position i samfundet og deres helbred.” (s. 7). Rapporten angiver videre, at ”For personer med sindslidelser eller misbrugsproblemer kan de sociale konsekvenser af sygdom blive så alvorlige, at vi taler om social udsathed.” (s. 7). Der foreligger høj evidens for, at ”Rygning er ansvarlig for omkring halvdelen af den sociale ulighed i sygelighed og død, og er fundet at være en større kilde til social ulighed i sundhed end den sociale position i sig selv” (Pisinger, 2013, s. 3). En undersøgelse fra ”Rådet for Socialt Udsatte” af socialt udsatte borgeres sundhedsprofil viser, at 87% af socialt udsatte borgere er dagligrygere (Pedersen, Christensen, Hesse & Curtis, T.2008, s. 34) imod ca. 17% af den samlede danske befolkning baseret på Sundhedsstyrelsens seneste undersøgelse af ”Danskernes Rygevaner”(2013). Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har nedsat syv nationale mål for danskernes sundhed i år 2020. Det første mål lyder; ”Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes” (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2014, ¶ Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes). Vi ser et behov for at arbejde med kvalificerede tobaksforebyggende indsatser med henblik på at fremme lighed i sundhed. Sundhedsstyrelsens rapport ”Etik i forebyggelse og sundhedsfremme” (Holtug, Kongsholm, Lægaard, & Nielsen, 2009) siger, at ”Hvis højere socialgrupper fx ikke alene har et bedre udbytte af rygestopkurser, men desuden i forvejen har et bedre helbred end lavere socialgrupper, så øger rygestopkurser faktisk den sociale ulighed i sundhed i samfundet.” (s. 25). Således handler det i sammenhængen mellem sundhedsfremmende indsatser og social ulighed i sundhed ikke om selve den sociale ulighed, men om lighed i udbytte. Og da det typisk er ”(…) motiverede og ressourcestærke borgere, der gør brug af de offentlige forebyggelsestilbud, mens mindre ressourcestærke grupper ofte vælger dem fra.” (Regeringens Sundhedspakke, 2009, s. 33), og mindre ressourcestærke ofte har kortsigtede motiver for rygestop i modsætning til mere ressourcestærke (Vangeli & West, 2008, s. 410-415), er vores interesse faldet på målrettede tobaksforebyggende indsatser blandt socialt udsatte borgere. Vi vil undersøge årsagen til ovennævnte forskel, og hvilke rygestopmetoder der opnår bedste resultater ifølge den foreliggende evidens på området. Borgercaféen i Haderslev Kommune, som er 4 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz et værested for socialt udsatte borgere, har succesfuldt indført rygeforbud samt rygestopkurser med gratis rygestopmedicin og hermed nedbragt antallet af brugere, der ryger, fra 98% til 58% (Haderslev Kommune, 2011, s. 3). Vi har planlagt og gennemført interviews af brugere af værestedet omkring denne indsats for at undersøge, om de kan anvendes til kvalificering af fremtidige tobaksforebyggende indsatser blandt denne befolkningsgruppe. 1.2. Problemformulering Hvordan kan fremtidige tobaksforebyggende indsatser blandt socialt udsatte borgere kvalificeres og bidrage til øget social lighed i sundhed? 1.3. Formål og målgruppe Formålet med projektet er at øge den sociale lighed i sundhed i Danmark gennem kvalificerede tobaksforebyggende indsatser blandt socialt udsatte borgere. Således bliver målgruppen for projektet medarbejdere og ledere i de rammesættende institutioner i tobaksforebyggende indsatser på væresteder for socialt udsatte borgere. 1.3.1. Afgrænsning og genstandsfelt Vores genstandsfelt er med Hastrups (2010, s. 57) ord skabt af vores vidensinteresse, der ligger beskrevet i formålet med projektet. Vi vil således have fokus på at udvælge og gennemgå relevant evidens indenfor tobaksforebyggende indsatser blandt socialt udsatte borgere. Endvidere vil vi gennem interviews indhente socialt udsatte borgeres meningstilskrivelser af rygning samt indsatsen på Borgercaféen i Haderslev Kommune. Meningstilskrivelserne vil, sammen med evidensen, blive anvendt i en vurdering af, hvordan fremtidige tobaksforebyggende indsatser blandt denne befolkningsgruppe kan kvalificeres til øgning af den sociale lighed i sundhed. De fysiologiske konsekvenser af rygning vil i dette projekt ikke være et fokus, men vil indgå som begrundelse for relevansen af kvalificerede tobaksforebyggende indsatser blandt socialt udsatte borgere. Med inspiration fra Olsen & Pedersen (2003, s. 316) har vi belyst projektets genstandsfelt i dette skema: Sag: Kvalificering af tobaksforebyggende indsatser blandt socialt udsatte borgere. Institutioner: (rammesættende) Aktører: - Socialt udsatte borgere - Frontpersonale på væresteder - Os selv som professionsbachelorer i ernæring og sundhed Strukturer: 5 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 - Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Velfærdsministeriet Regionen Kommuner - Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz Setting omkring væresteder Politiske Økonomiske Lovgivningsmæssige Tidsmæssige Kulturelle Projektets sag er som tidligere nævnt produkt af vores vidensinteresse og den problemstilling, der ligger i problemformuleringen. Aktørerne i projektet er interessenter, der har direkte indflydelse eller kan agere i forhold til sagen. Endvidere ligger der en interessentrolle hos de institutioner, der er rammesættende for sagen, og som f.eks. bidrager økonomisk eller er beslutningstagere. Strukturer omkring problemet kan f.eks. være de lovgivningsmæssige rammer i form af et rygeforbud. 1.3.2. Analysespørgsmål 1. Hvilken betydning har rygning i social ulighed i sundhed? 2. Hvorfor ryger socialt udsatte borgere så meget; ”coping” eller medvirkende årsag til belastning? 3. Hvad siger evidensen om tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte borgere? 4. Hvordan har Haderslev Kommune tilrettelagt og udført den succesfulde tobaksforebyggelsesindsats på Borgercaféen? 5. Hvilken mening tilskriver brugere af Borgercaféen den tobaksforebyggende indsats og rygning? 6. Hvilke forandringsprocesser kommer til udtryk i brugernes udsagn? 7. Hvordan kan brugernes meningstilskrivelse af indsatsen og udsagn om forandring kvalificere fremtidige indsatser? 1.4. Begrebsdefinition Social ulighed i sundhed: I dette projekt arbejdes der med social ulighed i sundhed som et resultat af ulighed i sygelighed og dødelighed. Det giver derfor mening at lægge vores definition op ad Sundhedsstyrelsens beskrivelse af begrebet, der findes på deres hjemmeside; ”Begrebet social ulighed i sundhed beskriver det faktum, at sundhedsrisici og sygdomme er socialt skævt fordelt i samfundet. Det medfører, at jo dårligere borgerne er stillet socialt set, jo højere sygelighed og dødelighed har de statistisk set.”(Sundhedsstyrelsen, 2013, ¶ Social ulighed i sundhed). Socialt udsatte borgere: I dette projekt giver det mening at lægge vores definition op ad Borgercaféens beskrivelse (bilag 2) samt projektet ”Røgfrihed for alle”s beskrivelser på deres hjemmeside (Røgfrihed for alle, ¶ Hvad vil det sige at være socialt udsat?), formuleret med vores 6 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz ord: Socioøkonomisk dårligt stillede borgere med et eller flere personlige og sociale tunge problemer som sindslidelse, alkohol- og stofmisbrug eller hjemløshed. Sundhed: Vores begreb om sundhed lægger sig op af World Health Organisation’s brede og positive sundhedsbegreb, der er beskrevet på deres hjemmeside og lyder; ”Health is a state of complete physical, mental and social well-being and not merely the absence of disease or infirmity.” (WHO, 2003, ¶ WHO definition of Health). Livsverden: Selve den betydningshorisont, individet forstår sine handlingssituationer ud fra, hvor forståelse er mediet, der koordinerer handlinger (Christiansen, 2010, s. 103; Jensen & Johnsen, 2006, s. 66). 1.5. Videnskabsteori I undersøgelsen af evidensen arbejder vi under det empirisk-analytiske paradigme, idet vi ved anvendelse af den beskrivende forskningstype vil afdække årsagsforklaringer på, hvorfor socialt udsatte borgere ryger så meget, og hvornår en tobaksforebyggende indsats er virksom overfor denne befolkningsgruppe (Launsø, Olsen, & Rieper, 2011, s. 57; Thisted, 2012, s. 83). Ved brug af kvalitative semi-strukturerede interviews anvender vi den forstående forskningstype under det fortolkningsvidenskabelige paradigme. Vi søger gennem fortolkning at nå frem til en forståelse af og viden om borgernes meningstilskrivelse af rygning samt tobaksforebyggelsesprojektet på Borgercaféen i Haderslev Kommune. I analysen af empirien arbejder vi også under det kritiske paradigme. F.eks. vil vi, når vi analyserer tilgangen til rygeforbud, forsøge at identificere evt. undertrykkende sociale strukturer ved at blotlægge skjulte sammenhænge. Under fortolkning af vores interviews vil vi tage udgangspunkt i den hermeneutiske forskning, som vi ifølge Launsø et al. (2011, s. 26-27) gør, når vi baserer interviewet på vores forforståelse i form af erfaringer og viden, via dialogen i interviewet kan opnå en ny forståelsesramme og når frem til en ny fortolkning på et refleksivt niveau. 1.5.1. Forforståelse Ifølge Thisted (2012) vil forforståelsen ”(…) være den umiddelbare forståelse af problemets karakter samt de forudgående antagelser, vi har om det fænomen eller den sag, vi vil undersøge.” (s. 169). Vores forforståelse ligger til grund for vores vidensinteresse i projektet og bidrager til projektets relevans, idet den angiver det perspektiv, der anlægges på problemformuleringen i 7 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz projektet. For at skabe gennemsigtighed i projektet vil vi klarlægge den subjektive tilgang, vi som aktører har til projektet i form af vores forforståelse. Forud for projektets beskrivelse har vi viden om, at der er social ulighed i sundhed i Danmark, og at det især er de socialt udsatte borgere, der påvirkes af denne ulighed. Vi har en forforståelse om, at mange sundhedskampagner i Danmark ofte vinder størst genklang hos de socioøkonomisk bedst stillede socialgrupper og derfor kan bidrage til øget social ulighed i sundhed. Vi ser derfor et behov for at bidrage til kvalificering af fremtidige målrettede tobaksforebyggende indsatser blandt socialt udsatte borgere. Vi forventer i dette arbejde, at vi skal identificere andre motivationsfaktorer, end de der gør sig gældende hos øvrige socialgrupper, at motivationen for et rygestop skal findes indenfor en kort tidshorisont, altså at det måske snarere er f.eks. økonomisk motivation end langsigtet udsigt til sygdom. Derudover har vi en forståelse af, at socialt udsatte borgere kan opleve multibelastning f.eks. i form af psykiske problemer, hvor rygning kan være en måde at ”cope” med belastning. Samtidig er vi opmærksomme på muligheden for, at rygning kan være medvirkende årsag til denne multibelastning ved f.eks. at bidrage til dårlig økonomi eller helbred. Med vores forforståelse bidrager vi med antagelser og en teoretisk ramme, som vi bygger vores undersøgelse samt spørgsmålene i interviewguiden på. I undersøgelsen vil vi stræbe efter at forholde os til vores forforståelse ved at stille os åbne overfor udsagn, der kan give anledning til fortolkning og en ny forståelse. Vores subjektive tilgang sætter rammerne for den kvalitative del af undersøgelsen og danner baggrund for valg af metode. 1.6. Metode Vi har valgt at skrive dette projekt i fællesskab, således at ansvaret for afsnittene er ligeligt fordelt. I projektet indgår både kvantitative undersøgelser af foreliggende evidens på tobaksforebyggelsesområdet overfor socialt udsatte borgere samt kvalitative semi-strukturerede interviews af brugere på Borgercaféen i Haderslev. Forud for dette arbejde har vi gjort os overvejelser omkring indhentning af evidens, anvendelsen af denne samt opbygningen og udførelsen af vores interviews samt etiske overvejelser. Endvidere gør vi os overvejelser om opfyldelse af kvalitetskriterier og forholder os til kritisk til anvendelse af metoder. 8 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 1.6.1. Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz Evidensindhentning I indhentningen af evidens til undersøgelsen har vi anvendt vores faglige netværk. Vi har kontakt til Region Sjælland, der i forbindelse med igangsættelse af projektet ”Broen til bedre sundhed” i Lolland og Guldborgsund kommuner har fået udarbejdet materiale omkring tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte borgere af forskningsoverlæge Charlotta Pisinger (2013). Vi har taget udgangspunkt i dette materiale og er ved gennemlæsning gået videre med de kilder, der henvises til, og så fremdeles. Herigennem har vi indsamlet evidens og skabt kontakt til et eksempel på en gennemført tobaksforebyggelsesindsats på Borgercaféen i Haderslev Kommune. Glasdam (2012) kalder denne fremgangsmåde for kædesøgning, hvor man tager udgangspunkt i materiale, man ved, forholder sig til det emne, man beskæftiger sig med. ”Man ser referencerne igennem og finder nogle, som man mener, at man kan bruge. Når man har fået fat på dem, kigger man igen referencerne igennem og finder måske nogle flere man kan bruge.” (s. 37). Med denne fremgangsmåde har vi indhentet den evidens, vi vil anvende i analysen og til besvarelse af vores problemformulering. 1.6.2. Evidensanvendelse Der er foretaget mange undersøgelser på tobaksforebyggelsesområdet blandt socialt udsatte borgere, og der foreligger derfor en stor mængde evidens. Vi vil undersøge og anvende evidensen for at beskrive faktuelle sammenhænge og derefter søge forklaringer på disse sammenhænge. Metoden er overvejende kvantitativ og kan hjælpe os med at beskrive og forklare årsag/virkningsforhold i tobaksforebyggende indsatser blandt socialt udsatte borgere. Når vi i evidensen f.eks. finder, hvor mange socialt udsatte borgere der ryger, og holder det op imod antallet af rygere i den danske befolkning generelt, arbejder vi kvantitativt under den beskrivende forskningstype. Som Thisted (2012) beskriver det, er ambitionen i denne metode ikke at give forklaring på sammenhænge, men at ”(…) fremhæve faktuelle oplysninger om, hvordan tingene faktisk hænger sammen.” (s. 83). Efter beskrivelse af disse sammenhænge vil vi søge videre i evidensen for at finde svar på, hvorfor tingene forholder sig som de gør, hvilket er den forklarende forskningstypes overordnede formål (Thisted, 2012, s. 89). Med denne metode ønsker vi at forklare, f.eks. hvorfor der er så stor en andel af socialt udsatte borgere, der ryger til hverdag, sammenlignet med den danske befolkning generelt. Formålet med at anvende den foreliggende evidens på denne måde er at danne grundlag for at vurdere de opnåede resultater og effekter (Launsø et al., 2011, s. 42). Dette vil vi gøre ved hjælp af 9 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz forandringsteori, sociologisk teori samt gennemførsel af interviews for at få en bredere forståelse af de sammenhænge, der gør sig gældende i undersøgelsesfeltet, der er den forstående forskningstypes overordnede formål (Thisted, 2012, s. 92). Endvidere er formålet med denne anvendelse af foreliggende evidens at udarbejde en kvalificeret interviewguide til vores interviews. 1.6.3. Referencesystem Formålet med valg af referencesystem er at skabe mulighed for, at læseren kan identificere og genfinde de anvendte kilder. Til dette har vi valgt at anvende American Psychological Assosiatons (2010) standardiserede APA referencesystem (navne-år metoden) ud fra vejledningen beskrevet af Thostrup (2009, s. 1-13). Fordelen ved at anvende et sådan standardiseret referencesystem er, at vores kildehenvisninger i opgaven bliver stringente og konsekvente samt at forebygge tvivl om snyd og plagiering. For at tydeliggøre referencer og citater har vi valgt at kursivere disse igennem teksten. Endvidere har vi valgt at anføre sidetal på samtlige kilder, hvor dette har været muligt, og afsnit på de kilder, hvor sidetal ikke fremgår. Sidetal er derudover tilføjet alle steder, hvor der henvises til statistisk talmateriale. Dette har vi valgt at gøre for at øge identifikation- og genfindingsniveauet for læseren yderligere. 1.6.4. Interviews Til indsamling af empiri anvender vi kvalitative metoder i form af semi-strukturerede interviews. Det semi-strukturerede interview har den fordel, at man kan fravige interviewguiden og forfølge udsagn, der kan ”(…) tilvejebringe en mere dybtgående viden om projektets problemstilling.” (Thisted, 2012, s. 184). I struktureringen af vores interviewguide har vi søgt inspiration i en interviewguide til ”Midtvejsevaluering af kommunale rygestop- og tobaksforebyggelsesprojekter” udarbejdet for Syddansk Universitet (Hansen, Cueto, Bæk-Sørensen, & Curtis, 2007, s. 27-29). Vi har inddelt interviewguiden i temaer, forskningsspørgsmål og interviewspørgsmål for på denne måde at skabe struktur og overblik over interviewet (bilag 3). Efter at have beskrevet vores temaer og forskningsspørgsmål udarbejdede vi vores interviewspørgsmål indenfor hvert tema med inspiration fra spørgsmål, udarbejdet i forbindelse med evaluering og erfaringsopsamling af indsatsen ”Reduktion af rygning” (Aalborg Kommune, 2011, s. 9), for således at forsøge at afspejle borgernes meningstilskrivelse indenfor temaerne. I forbindelse med udarbejdelsen af interviewspørgsmål har vi gjort os tanker om Prochaska, Norcross & DiClementes (2008, s. 11-155) definerede stadier i forandring samt teorien bag 10 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz Antonovsky’s (2000, s. 37) begreb om ”Oplevelse Af Sammenhæng” (OAS). Derudover ønsker vi at få svar på borgernes holdning til bl.a. økonomi, sundhed og sygdom som motivationsfaktor i et rygestop samt deres mening om den tobaksforebyggende indsats på værestedet. Nogle spørgsmål i interviewguiden havde til formål at skabe grundlag for en flydende samtale, snarere end at bidrage til belysning af vores vidensinteresse. Kriterierne for udvælgelse af interviewpersoner var, at de enten var rygere eller havde været det. Vores kontaktperson på Borgercaféen i Haderslev udvalgte interviewpersoner, der har deltaget i rygestopkursus på stedet. Vi kontaktede selv en bruger, der viste sig ikke at have deltaget på Borgercaféens rygestopkursus. Brugerne var rygere eller eks-rygere og opfyldte derfor kriterierne for udvælgelse. I samtalen med brugerne vil vi forholde os fænomenologisk og, som Brinkmann & Tangaard (2010) beskriver, ”(…) søge præcise beskrivelser af, hvordan bestemte fænomener opleves fra et førstepersons-perspektiv (…)”(s. 31) for på denne måde at afdække, hvordan de oplever bestemte fænomener i den tobaksforebyggende indsats. Interview-metoden er hensigtsmæssig, da den giver os mulighed for at forstå, hvordan socialt udsatte borgere oplever fænomener i deres livsverden, og hvad de tillægger værdi og mening, som kunne anvendes i en kvalificeret tobaksforebyggende indsats. For at fortolke interviewene vil vi anvende en Ricoeur-inspireret analysemetode, hvor vi, som Dreyer (2010, s. 97-102) beskriver, transskriberer og gennemlæser interviewet i sin helhed, også kaldet naiv læsning, samt udarbejder en strukturanalyse med tematisering. Til sidst laver vi en kritisk analyse og diskussion af empirien ved hjælp af relevant litteratur og teorier og ved at sammenholde med evidens på området for at undersøge, om borgernes meningstilskrivelser giver anledning til en ny forståelsesramme for borgernes perspektiv på en tobaksforebyggende indsats. 1.6.5. Etiske overvejelser I forbindelse med indsamling af empiri er det relevant at gøre os etiske overvejelser, inden vi udfører interviews. For at tage vare på interviewpersonerne har vi gjort os mikroetiske overvejelser baseret på Uddannelses- og Forskningsministeriets retningslinier (Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2013, ¶ Vejledende Retningslinier for forskningsetik i samfundsvidenskaberne). Forud for vores interviews vil vi informere interviewpersonerne om fokus i undersøgelsen. Ved at informere dem om formålet med undersøgelsen søger vi at opnå en tillidsfuld relation og derved 11 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz informeret samtykke. I den forbindelse har vi gjort os overvejelser om, hvordan vi vil italesætte fænomener og begreber, således at vi forsøger at skabe en herredømmefri dialog under hensyntagen til interviewpersonens livsverden. Endvidere vil vi have opmærksomhed på, med vores forforståelse, ikke at kolonialisere interviewpersonernes livsverden, som Habermas (fra: Christiansen, 2010, s. 101-116) beskriver det, i forhold til ikke at lade illegitime magtinteresser overdøve interviewpersonernes udsagn. Når vi indsamler empiri med afsæt i personers udtalelser og ageren, er det god forskningsskik at anvende fortrolighed i form af anonymitet. Således sikrer vi beskyttelse af deltagerne i vores undersøgelse. 1.6.6. Kvalitetskriterier Undervejs i undersøgelse af evidensen vil vi forholde os til kvalitetskriteriet validitet indenfor den kvantitative forskningsmetode, som Thisted (2012, s. 141) beskriver det. Dette vil vi gøre ved både at være opmærksomme på sammenhængen mellem vores egen problemformulering og det, vi undersøger, samt om de undersøgelser, vi måtte anvende, har netop denne sammenhæng, der er afgørende for validiteten. Vi vil altså forholde os til eventuelle bias, der kan gøre, at validiteten bliver lav. I vores interviewguide har vi tilstræbt at opfylde helhedskriteriet inden for den forstående forskningstype (Launsø et al., 2011, s. 30) ved at formulere spørgsmål, der har til hensigt at belyse den kontekst, interviewpersonen indgår i, eksempelvis ved at spørge: ”Har du oplevet støtte i dit rygestop, hvis ja hvorfra?”. Således forsøger vi at få forståelse af, hvilke forudsætninger vores interviewpersoner har for deres fortolkninger og handlinger. I udarbejdelsen af interviewguiden har vi holdt vores interviewspørgsmål op mod problemformuleringen for at have opmærksomhed på, om de spørgsmål, vi stiller, og de svar, vi får, besvarer denne med det formål at tilstræbe gyldighed i vores interview, og at fortolkningen afspejler virkeligheden, som den ser ud for interviewpersonerne. For at imødekomme spejlkriteriet vil vi tilbyde informanterne at få vores transskriptionen af interviewet tilsendt til gennemlæsning efterfølgende, hvis de ønsker det, således at informanterne kan stå inde for vores tolkning, som ifølge Launsø et al. (2011, s. 61) er et krav til opfyldelse af dette kvalitetskriterie. Endelig vil vi i analysen af interviews forholde os til, hvorvidt vores fortolkninger er overførbare til andre kontekster end Borgercafeen i Haderslev. 12 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz Vi har valgt at anvende metodetriangulering til at belyse vores problemformulering fra forskellige sider, og som Launsø et al. (2011, s. 188-190) beskriver det, kan vi med denne kombination af kvantitative og kvalitative dataindsamlingsmetoder validere projektet. 1.6.7. Metodekritik For at imødekomme kvalitetskriterier for kvalitativ og kvantitativ forskning vil vi forholde til eventuelle bias i vores anvendelse af metoder i ¶ 5. Vi vil forholde os kritisk til; anvendelse af kædesøgning som metode til evidensindhentning, hvorvidt vores subjektivitet påvirker resultaterne, om vores inspirationskilder til udarbejdelse af interviewguide har skabt irrelevante spørgsmål, og om vi forud for interviews har formået at beskrive vores vidensinteresse for interviewpersonerne, således at vi påvirker deres svar mindst muligt. Endvidere vil vi forholde os til relevans som det overordnede metodekriterium for den kvalitative metode (Thisted, 2012, s. 99). Dette kriterie anvendes i udvælgelsen af interviewpersoner. Brugere af Borgercaféen er alle socialt udsatte, og interviewpersonerne er alle rygere eller eks-rygere. Således bliver interviewpersonerne relevante for vores undersøgelse. Vi vil dog forholde os kritisk til relevansen af interviewpersonerne i ¶ 5. Dels antager vi, at de brugere, vi får i tale, føler bedre forudsætninger for at bidrage til projektet end andre. Dels vil vi forholde os til relevans af at anvende meningstilskrivelser fra interviewpersonen, der ikke har deltaget i rygestopkursus på Borgercaféen. Denne kritik foretages ud fra et ønske om at tydeliggøre overførbarhed af vores resultater. 1.7. Teoretisk ramme Til at analysere og forstå den forandring der er sket hos vores interviewpersoner i et rygestop, og hvad der motiverer dem til udvikling nye handlemønstre, har vi valgt at anvende Prochaska, Norcross & DiClementes definerede stadier i forandring samt sociologen Antonovskys salutogenetiske tilgang til sundhed og begrebet OAS. Deres teorier vil blive anvendt som bidrag til at forklare baggrunden for, hvorfor den tobaksforebyggende indsats på Borgercaféen har medført, at mange brugere er blevet røgfri. 1.7.1. Stadierne i forandring Prochaska et al. (2008, s. 7) fortæller, at mange mennesker lykkes i at ændre adfærd på egen hånd. På baggrund af dette var deres ønske at definere de grundlæggende principper, hvori en struktur i forandring kunne komme til syne. Stadierne i forandring blev således til; førovervejelse, overvejelse, forberedelse, handling, vedligeholdelse og afslutning, hvorunder hensigtsmæssige 13 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz forandringsprocesser er defineret som; bevidstgørelse, social frigørelse, følelsesmæssig tænding, selvrevurdering, den forpligtende beslutning, belønning, alternative handlinger, miljøkontrol og hjælpende netværk (Prochaska et al., 2008, s. 11-155). Disse definerede stadier i forandring vil blive anvendt til at skabe overblik over interviewpersonernes forandring i forbindelse med et rygestop. Det skal bidrage til en forklaring på, hvad der kan skabe motivation, lede til udvikling af nye handlekompetencer og skabe succes med rygestop blandt socialt udsatte borgere. Det er dog vigtigt at pointere, sagt med Prochaska et al.’s (2008) ord, at en lineær udvikling i stadierne ” (…) er mulig, men sjælden. (…) de fleste snubler undervejs og vender tilbage til overvejelses- eller undertiden ligefrem til førovervejelsesstadiet, inden de igen tager fat på arbejdet.” (s.30). Dette kan bl.a. være årsagen til, at mange af de interviewedes tidligere rygestopforsøg ikke er lykkes (interviews, 6. november 2014). De definerede stadier i forandring er således ikke nødvendigvis stadier, man gennemgår ét efter ét, men snarere en cirkulær proces. Samtidig er det relevant for vores analyse af forandringen ud fra interviewpersonernes meningstilskrivelser at pointere, at ikke alle forandringsprocesserne i de definerede stadier kommer lige meget til udtryk hos alle interviewpersoner. Ikke desto mindre er stadierne et godt analyseredskab til at skabe overblik over forandringsprocesserne. 1.7.2. Den salutogenetiske tilgang I projektet søger vi at opnå den tilgang, Antonovsky (2000) forklarer som den salutogenetiske tilgang til sundhed. Vi vil undersøge, hvilke faktorer der ”(…) bidrager til i det mindste at bevare ens placering på kontinuet eller skabe en bevægelse mod den sunde pol(…)” (s. 31). Vores forforståelse bidrager med en opmærksomhed på, at socialt udsatte borgere muligvis anvender rygning som en metode til at ”cope” med evt. multibelastning. Når vi er opmærksomme på borgernes evt. multibelastning samt hvilke indsatselementer, der giver mening for borgeren at implementere i hverdagen, bevæger vi os dybere ned i Antonovsky’s (2000, s. 33-42) teori, og ind i begrebet OAS. Dette begreb indebærer de tre komponenter; (1) begribelighed, (2) håndtérbarhed og (3) meningsfuldhed. De tre komponenter i begrebet vil blive anvendt til at undersøge en evt. forandring som virkningen af en tobaksforebyggende indsats. Socialt udsatte borgere har ofte andre levekår end bedre stillede socialklasser. Levekårs indvirken på OAS omtaler Antonovsky (2000) som stressorer. Han påpeger, at dårlige levekår kan have ”(…) 14 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz bidraget til læreprocesser præget af mangel på forudsigelighed, forkert belastningsbalance og mangel på delagtighed, hvilket igen har bidraget til ringe følelse af håndtérbarhed, begribelighed og meningsfuldhed, som så igen har gjort det vanskeligere at få styr på voksenlivet.” (s. 94). Der foreligger altså netop en mellemkommende faktor, der ikke kun handler om omstændighedernes påvirkning, men om hvordan folk forholder sig til disse omstændigheder, og hvordan de tager dem på sig, hvilket kan bidrage til forklaring af socialt udsatte borgeres valg af rygning som ”coping”. Denne fortolkning af levekår som mulige stressorer med rygning som coping-mekanisme giver mening at arbejde med i vores projekt, da vi ser netop denne sociologiske forståelse af menneskets håndtering af dets omgivelsers indvirkning som kernen til at udvikle socialt udsatte borgeres handlemønstre. Vi er opmærksomme på, at anvendelse af begrebet OAS i vores analyse ikke nødvendigvis kan argumentere for, at alle socialt udsatte borgere i forandring kan opnå en fuldstændig OAS. Analyse ved brug af teorien skal blot afdække muligheden for en bevægelse mod den sunde pol med udvikling af stærkere OAS. De to teorier supplerer hinanden til en dybere forklaring af, hvordan en tobaksforebyggende indsats kan skabe anledning til forandring, og hvordan socialt udsatte borgere med baggrund i begrebet OAS og stadierne i forandring kan udvikle nye handlemønstre, sat i forhold til de socialt udsatte borgeres meningstilskrivelser. Analysen af dette skal danne grundlag for en forståelse for, hvordan en tobaksforebyggende indsats kan kvalificeres, således at flere socialt udsatte borgere oplever succes med et rygestop. På denne måde kan den teoretiske ramme bidrage til svaret på problemformuleringen. 1.8. Opgavens struktur På baggrund af at mange af de faktorer, der spiller ind i arbejdet med tobaksforebyggelse, er relateret til hinanden, har struktureringen af opgaven været en udfordring. Mange af afsnittene i opgaven er på denne måde relateret til hinanden, netop på grund af de mange-facetterede faktorer, og har derfor været svære at kategorisere. Vi har valgt at strukturere opgaven efter vores analysespørgsmål, og besvarelserne på disse vil komme i kronologisk rækkefølge. Først vil vi fremlægge viden om tobaksforebyggende indsatser blandt socialt udsatte borgere, indhentet i relevante undersøgelser, for at klarlægge behovet for målrettede tobaksforebyggelsesindsatser blandt socialt udsatte borgere og præsentere virksomme evidensbaserede rygestopmetoder blandt socialgruppen. Dernæst vil vi præsentere et eksempel på en evidensbaseret tobaksforebyggelsesindsats på Borgercaféen i Haderslev Kommune, som danner 15 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz kontekst for interviewpersonernes meningstilskrivelser. Til slut vil vi analysere disse til kvalificering af fremtidige tobaksforebyggende indsatser blandt socialt udsatte borgere. Endelig vil vi reflektere over de erfaringer, vi har gjort os gennem arbejdet med de anvendte metoder, hvorefter vi sammenfatter de konklusioner, vi drager ud fra opgavens hovedkapitler til besvarelse af problemformuleringen. 2. Viden om tobaksforebyggende indsatser blandt socialt udsatte Med udgangspunkt i analysespørgsmål (1) ”Hvilken betydning har rygning i social ulighed i sundhed?”, (2) ”Hvorfor ryger socialt udsatte borgere så meget; ”coping” eller medvirkende årsag til belastning?” og (3) ”Hvad siger evidensen om tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte borgere?” (se ¶ 1.3.2.) vil vi i dette kapitel gennemgå evidens indenfor tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte borgere for at undersøge, hvordan tobaksrygning påvirker den sociale lighed i sundhed, hvorvidt socialt udsatte borgeres socialt tunge problemer kan påvirke deres rygevaner, og omvendt hvordan denne adfærd kan være medvirkende årsag til deres problemer. Herefter vil behovet for målrettede tobaksforebyggende indsatser blandt socialt udsatte borgere blive belyst. Vi vil efterfølgende se på, hvordan holdninger blandt medarbejdere og brugere på væresteder kan påvirke tilgangen til en tobaksforebyggende indsats, og undersøge socialt udsatte borgeres forhold til rygestop, mangel på succes med rygestop, årsager og modvirkningen. 2.1. Rygnings betydning i social ulighed i sundhed I Sundhedsstyrelsens rapport ”Ulighed i Sundhed – årsager og indsatser” (Diderichsen et al., 2011, s. 42) er der defineret tre typer af determinanter som årsager til social ulighed i sundhed: (1) ”Tidlige determinanter som påvirker social position og helbred”, (2) ”Sygdomsårsager som påvirkes af social position”, og (3) ”Determinanter som påvirker sygdomskonsekvenser”. Under determinant-type (2) findes bl.a. determinanterne Social udsathed og Sundhedsadfærd. Disse to determinanter i social ulighed i sundhed er de to determinanter, vi hovedsageligt har fokus på i dette projekt. Som Regeringens Sundhedspakke 2009 (2009, s. 33) påpeger, er det fælles for mindre ressourcestærke socialgrupper, at de ofte ikke har den viden, de personlige ressourcer eller det netværk, der er nødvendige for at træffe det sunde valg samt de langsigtede beslutninger om egen sundhed. ”Mindre ressourcestærke har derfor også en mere risikobetonet adfærd end resten af befolkningen (…)”(s. 33) og rammes oftere af langvarig sygdom og for tidlig død. 16 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz Som nævnt i vores ”Indledning” foreligger der høj evidens omkring tobaksrygning, der viser, at rygning er årsag til næsten halvdelen af den sociale ulighed i sygelighed og død (Pisinger, 2013, s. 3). Undersøgelsen fra ”Rådet for socialt udsatte”(Pedersen et al., 2008, s. 34) af de socialt udsatte borgeres sundhedsprofil viser samtidig, at 87% af socialt udsatte borgere er dagligrygere. Dette indikerer et behov for målrettede og kvalificerede tobaksforebyggelsesindsatser blandt denne befolkningsgruppe. Juel & Koch (2013, s. 3-10) har udarbejdet en rapport for Statens Institut for Folkesundhed kaldet ”Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år. Betydningen af rygning og alkohol.”. Denne rapport viser, at rygning alene i 2005-2009 var årsag til 23% af dødsfald blandt mænd og 24% blandt kvinder; alkohol var i denne periode årsag til 7% af dødsfald blandt mænd og 2% blandt kvinder (s. 3). Endvidere viser rapporten, at rygning og alkohol forklarer mellem 60% og 70% af den sociale ulighed i dødelighed, både for mænd og kvinder (s. 7). På baggrund af disse tal er der altså evidens for, at rygning alene er årsag til i hvert fald halvdelen af den sociale ulighed i sygelighed; ”Den stigende sociale ulighed i sundhed i Danmark siden 1985 kan således i høj grad forklares ved dødsfald relateret til rygning og alkohol med rygning som den væsentligste faktor.” (s. 10). 2.2. Rygning: ”coping” eller medvirkende årsag til belastning Rygning blandt socialt udsatte borgere kan ses fra to sider. På den ene side opfattes socialt udsatte borgere, der har flere personlige eller socialt tunge problemer at skulle håndtere i hverdagen, som multibelastede borgere. Pisinger (2013, s. 5) skriver, at multibelastede borgere muligvis anvender rygning som en måde at ”cope” med denne belastning. Som Mansvelder & McGehee (2002, s. 606617) beskriver det, øger nikotin dopamin niveauerne i nucleus accumbens, også kaldet ”the pleasure center”. På denne måde kan rygning opleves som afslappende og afstressende. Lawler, Frankel, Shaw, Ebrahim & Smith (2003, s. 266-270) påpeger i deres artikel ”Smoking and ill health”, at det miljø, som socioøkonomisk dårligt stillede borgere til hverdag befinder sig i, påvirker sandsynligheden for et rygestop, fordi rygning ofte ses som en vigtig fornøjelses- og copingmekanisme, der anvendes som et middel til at håndtere at leve i et stressende og ressourcesvagt socioøkonomisk miljø. På den anden side kan man opfatte rygning som en medvirkende årsag til mange af de socialt udsatte borgeres øvrige problemer. Goodman og Capitman (2000, s. 748-755) har fundet rygning i teenageårene som en stærk faktor for udvikling af depression. Derudover har Rückinger et al. 17 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz (2009, s. 150-154) fundet, at prænatal udsættelse for tobaksrøg er forbundet med adfærdsmæssige problemer i skolealderen. Disse konsekvenser af rygning kan medføre koncentrationsbesvær og indlæringsvanskeligheder, der kan bringe dårlig uddannelse og deraf forhøjet risiko for arbejdsløshed med sig. Endvidere kan både depression og arbejdsløshed føre til isolation og deraf en dårlig socioøkonomisk stilling i samfundet. Hajek, Taylor & McRobbie’s (2010, s. 1466-1471) undersøgelse om selvrapporteret stress før og efter et rygestop blandt 469 rygere viser, at 41% holdte deres rygestop i et år, og rapporterede større fald i selvrapporteret stress efter dette år, end de der fortsatte deres rygning. Der ligger således et paradoks i, at rygning ses som en afstressende coping-mekanisme, når den samtidig ser ud til at øge det selvrapporterede stressniveau, bl.a. på grund af et fald i de mange daglige perioder med abstinenser. Denne tvetydighed bidrager til en forståelse af, at der er et behov for tobaksforebyggende indsatser, målrettet socialt udsatte borgere. 2.3. Behov for målrettede forebyggelsesindsatser blandt socialt udsatte Sundhedsstyrelsens rapport om ”Etik i forebyggelse og sundhedsfremme” (Holtug et al., 2009, s. 25-26) fremstiller spørgsmålet om, hvorvidt forebyggelse og sundhedsfremme kan bidrage til social ulighed, hvortil de svarer; ”Hvis højere socialgrupper fx ikke alene har et bedre udbytte af rygestopkurser, men desuden i forvejen har et bedre helbred end lavere socialgrupper, så øger rygestopkurser faktisk den sociale ulighed i sundhed i samfundet.” (s. 25). Som ovennævnte rapport videre uddyber, handler det i sammenhængen mellem sundhedsfremmende indsatser og social ulighed i sundhed ikke om selve den sociale ulighed, men om lighed i udbytte. Indsatser rettet mod bestemte målgrupper afgrænset af, at medlemmerne er udsat for særlige risici, er således målrettede forsøg på at mindske den samlede ulighed i risikoudsathed. Hvorimod indsatser, der er rettet mod hele befolkningen, er et forsøg på at hæve det generelle sundhedsniveau frem for at fjerne generel ulighed; ”Forskellige lighedsmålsætninger gør altså en forskel for, hvilke typer indsatser, der vil være formålstjenstlige.” (s. 26). Regeringens sundhedspolitiske mål er at forbedre folkesundheden generelt samt at reducere den sociale ulighed i sundhed (Diderichsen et al., 2011, s. 7). På denne baggrund er der i de seneste år især gennemført mange sundhedsfremmende kampagner på landsplan, der bidrager med viden om sundhed og livsstil, for at forbedre den generelle folkesundhed, herunder bl.a. Sundhedsstyrelsens ”Hver eneste cigaret skader dig” fra 2009 med tilbud om rygestopkurser udbudt på apoteker som en del af indsatsen. 18 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz Det beskrives i Regeringens Sundhedspakke 2009 (2009, s. 33), at konkrete forebyggelsestilbud som f.eks. rygestopkurser sædvanligvis er baseret på den enkeltes vilje og accept af tilbuddet. ”Det er derfor også typisk motiverede og ressourcestærke borgere, der gør brug af de offentlige forebyggelsestilbud, mens mindre ressourcestærke grupper ofte vælger dem fra.” (s. 33). Sundhedsfremmende indsatser, der er målrettet de socialt udsatte borgere i samfundet, er således et behov, hvis målet om at mindske den sociale ulighed i sundhed på landsplan i 2020 skal indfries (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2014, ¶ Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes). 2.4. Aktørers holdninger til socialt udsatte rygere Viden og vilje blandt medarbejderne i en tobaksforebyggende indsats, påvirket af deres holdninger og interesser, er betydningsfulde for implementeringsresultaterne af en indsats, fordi de er centralt placeret i indsatsen (Winther & Nielsen, 2008, s. 20). Deres holdninger påvirkes af den institutionelle praksis og det omgivende samfund, f.eks. rygepolitik, ikke-ryger kultur eller stigmatisering. I deres daglige arbejde og kontakt med brugerne er deres adfærd, skøn og kvaliteten af deres arbejde påvirket af ovenstående. Den kvantitative holdningsundersøgelse ”Er rygning stadig deres mindste problem?” (Christensen, 2011b, s. 15-18) udarbejdet for projektet ”Røgfrihed for alle” viser, at der har været en tendens til, at medarbejdere på sociale institutioner i 12 kommuner havde en forståelse af, at brugerne ikke var i stand til at stoppe med at ryge. Selvom det fortsat er et flertal af medarbejdere, der har denne opfattelse, har tendensen ændret sig signifikant, idet 34% mod kun 19% i 2010 mener, at brugerne kan holde op. Samtidig er flere medarbejdere tilbøjelige til at mene, at brugerne ønsker at stoppe; 30% imod tidligere 20% (s. 17-18). Signifikant flere ikke-rygende medarbejdere er tilbøjelige til at tilbyde hjælp til rygestop end medarbejdere, der ryger dagligt (s. 15). Således kan mange centralt placerede medarbejdere være en barriere for et rygestop blandt socialt udsatte borgere. Blandt brugere, der ryger dagligt, mener 55%, at rygning er deres mindste problem. Det vil sige, at de oplever, at de har større og mere presserende problemer end deres rygning. Samtidig er der en holdning blandt de samme (54%) om, at de skal have lov at ryge, fordi det giver dem livskvalitet (Christensen, 2011b, s. 19-20). I 2007 blev ”Lov om røgfri miljøer” vedtaget af Folketinget (Sundhedsstyrelsen, 2007). Ifølge §1 er formålet med loven ”(…)at udbrede røgfri miljøer med henblik på at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og for at forebygge, at nogen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning.” 19 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz (§1). I loven er bl.a. ”(…)væresteder, varmestuer og lignende tilbud til socialt udsatte, hvor der kun er ét opholdsrum for brugerne(…)” undtaget (§13). I flere medier, bl.a. journalist Lisbeth Rindholt i de hjemløses blad ”Hus Forbi”, har man i den forbindelse efterlyst lighed for loven og adgang til røgfri omgivelser (2007, s. 9). Undersøgelsen ”Rygning er deres mindste problem?” (Christensen, 2010, s. 20) viste, at halvdelen af brugerne på sociale institutioner mente, at de ville forlade institutionen, hvis der blev indført rygeforbud. Ifølge ”Når røgsløret forsvinder” (Christensen, 2011a, s. 12) er erfaringen, at selv de mest utilfredse brugere blev ved med at komme dagligt efter indførelse af rygeforbud. Ovenstående udredning af aktørers holdninger til socialt udsatte rygere kan belyse en barriere i aktørers tilgang til en tobaksforebyggende indsats blandt socialt udsatte borgere. Vi ser derfor et behov for holdningsbearbejdning med brugernes egne holdninger i fokus. 2.5. Socialt udsattes forhold til rygestop Sundhedsstyrelsen konkluderer i ”Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2013” (Christensen, Davidsen, Ekholm, Pedersen, & Juel, 2014, s. 56-57) om dagligrygeres ønske til et rygestop, at ”Der ses ingen tydelig sammenhæng mellem højeste gennemførte uddannelsesniveau og forekomsten af dagligrygere, der gerne vil holde op med at ryge.” (s. 57). Der er således et stort ønske blandt såvel kort uddannede dagligrygere (62,7%) som dagligrygere med en lang videregående uddannelse (72,0%) om et rygestop (s. 56). En undersøgelse lavet i England blandt 6950 respondenter over 16 år af Kotz & West (2009, s. 43-46) viser, at der er lige så mange forsøg på rygestop blandt socioøkonomisk dårligt stillede socialgrupper som blandt bedre stillede. Derimod når det kommer til succes med rygestop, er den dobbelt så stor blandt bedre stillede socialgrupper som blandt socioøkonomisk dårligt stillede. Så der ligger, i en viden om årsagen til forskellen i succes med rygestop samt modvirkningen, en kilde til at øge lighed i sundhed. Ifølge Pisinger (2011, s. 55) er nogle af årsagerne til forskellen i succes med et rygestopforsøg høj nikotinafhængighed, tidlig rygedebut, stressende livsbetingelser, ringe støtte fra omgivelserne, rygere i omgivelserne og manglende benyttelse af evidensbaserede metoder til rygestop. En undersøgelse foretaget i England af Vangeli & West (2008, s. 410-415) angiver, at rygere fra socioøkonomisk dårligt stillede socialgrupper er tilbøjelige til at angive andre motiver for et rygestop end øvrige socialgrupper. Kortsigtede motiver som høje tobakspriser og aktuelle problemer med helbredet har relativ større betydning for førstnævnte, hvorimod rygere med høj 20 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz socioøkonomisk status angiver motiver, der ligger længere ude i fremtiden, som øget risiko for at udvikle sygdom. Eftersom socioøkonomisk dårligt stillede borgere er mere afhængige, har de, ifølge en undersøgelse lavet af Siahpush, McNeill, Borland & Fong (2006, s. iii71-iii75), et større behov for intensiv støtte, hvis de skal have succes i deres rygestopforsøg. På grund af lavere indkomst er der et behov for gratis rygestopmedicin og rygestoprådgivning og -støtte. 2.6. Virksom tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte I undersøgelsen ”Er rygning stadig deres mindste problem?” (Christensen, 2011, s. 12-13) angiver brugere af sociale institutioner adspurgt, hvad der har hjulpet dem i deres rygestop, primært rygestopkursus og rygeforbud eller -begrænsning som medvirkende årsag. Også nikotinerstatning samt støtte fra medarbejdere og andre brugere angives som medvirkende hjælp. De primære årsager til forsøg på rygestop har været frygten for at være eller blive syg eller dø samt økonomi. De brugere, der har planer om at blive røgfri, ønsker særligt rygestopkurser og nikotinerstatning, men også støtte fra deres netværk. Ifølge Pisinger (2011, s. 7-41) er der høj evidens for, at rygestopmedicin er meget kost-effektiv og i sig selv øger sandsynligheden for succes med rygestop til den dobbelte. Samtidig er der evidens for, at gratis rygestopmedicin øger brugen blandt socialt udsatte borgere; det anbefales til alle, der ryger mere end 10 cigaretter dagligt og har stor nikotinafhængighed. Hvilken medicin, den enkelte bør have, afhænger af forskellige faktorer, f.eks. rygerens ønsker samt graden af tobaksafhængighed og abstinenser ved et rygestop. Der opnås større effekt, hvis flere præparater kombineres. Endvidere bør der være opmærksomhed på korrekt dosering af rygemedicin samt anvendelse i den rette tidsperiode. Eftersom rygestopmedicin kun afhjælper den fysiske afhængighed, men ikke den psykiske, sociale eller vanebetingede afhængighed, giver en kombination med rygestopmedicin og rygestoprådgivning den mest effektive behandling af tobaksafhængighed. Rygestoprådgivningen bør tilpasses individuelle behov og kan både være individuel eller i grupper, vigtigst er praktisk rådgivning og social støtte. Denne gennemgang af relevant evidens på området skal danne grundlag for en forståelse af, hvordan en kvalificeret målrettet tobaksforebyggende indsats blandt socialt udsatte borgere kan planlægges og udføres. 21 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz 3. Erfaringer fra en tobaksforebyggende indsats blandt socialt udsatte i Haderslev Kommune For at belyse hvordan en kvalificeret målrettet tobaksforebyggende indsats kan planlægges og udføres og for at besvare analysespørgsmål (4) ”Hvordan har Haderslev Kommune tilrettelagt og udført den succesfulde tobaksforebyggelsesindsats på Borgercaféen?” (se ¶ 1.3.2.), vil vi i dette kapitel tage udgangspunkt i erfaringer fra et eksempel på en tobaksforebyggende indsats i Haderslev Kommune på værestedet Borgercaféen. Indsatsen tager udgangspunkt i evidens om rygning og målrettet tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte borgere (Haderslev Kommune, 2012, s. 1-23). 3.1. Struktur og rammer Med baggrund i ”Lov om røgfri miljøer”(Sundhedsstyrelsen, 2007) vedtog Haderslev Kommune i 2007 en røgfri politik for de kommunale arbejdspladser (Haderslev Kommune, 2014, ¶ Røgfri politik). Den indebærer, at ansatte og borgere ikke imod deres vilje skal udsættes for passiv røg, og at det ikke er tilladt at ryge inden døre på kommunale arbejdspladser. I 2009 startede kommunen projektet ”Tobaksforebyggelse på 4 væresteder i Haderslev Kommune” (Haderslev Kommune, 2009, s. 2) med det formål at skabe mulighed for et røgfrit miljø på væresteder for brugere, frivillige og medarbejdere. De røgfri rammer skulle bl.a. støtte brugerne i at opleve anerkendelse og motivation til at opnå røgfrihed. Projektet havde fokus på, at både rygende og ikke-rygende brugere havde en oplevelse af, at værestederne var lige så attraktive som før indførslen af et røgfrit miljø. I Slutevaluering af projekt ”Tobaksforebyggelse på 4 væresteder i Haderslev Kommune” (Haderslev Kommune, 2011, s. 11-14) vurderer medarbejderne, at indeklimaet og deres helbred er forbedret. 76% af de adspurgte brugere angiver, at indeklimaet på værestedet er blevet bedre, og at værestedet er mindst lige så attraktivt som tidligere; målet var 70% (s. 11). Det har dog ikke været muligt i evalueringen at spørge brugere, der evt. er blevet væk fra værestederne efter indførelse af rygeforbud, og der har da også været et fald i antallet af brugere på værestederne, f.eks. fra 130 til 100 på Borgercaféen (s. 12). Forud for indførslen af rygeforbuddet var der utilfredshed blandt brugerne, og nogen er blevet væk i en periode og så vendt tilbage. Samtidig er der kommet nye ikke-rygere til værestedet. Sundhed og Forebyggelse i Haderslev Kommune vurderer, at det kræver planlægning, medarbejderopbakning og tålmodighed at indføre røgfri rammer på væresteder samt vilje og tro på, at det kan lade sig gøre. Der skal tilbydes gode alternativer, og det skal kombineres med tilbud om hjælp til rygestop, så det bliver lettilgængeligt. Indførelse kan med fordel planlægges i forbindelse 22 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz med en istandsættelse af værestedet og i sommerhalvåret, hvor det er mere attraktivt at ryge udenfor. Teamkoordinatoren på Borgercaféen har udtalt til magasinet ”Røgfrihed for Alle– et magasin om tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte” (2011), at det kan være en god ide at melde rygeforbuddet ud i god tid (Røgfrihed for Alle, 2011a, s. 6). I præsentationen ”Håndtering af rygning på væresteder” (Haderslev Kommune, 2012, s. 9) udarbejdet af Haderslev Kommune angives bl.a. ledelsesmæssig og politisk opbakning og samarbejde på tværs som en succesfaktor for deres projekt. Medarbejderne angiver i slutevalueringen, at det er væsentligt, at de oplever opbakning fra kommunens sundhedsafdeling (Haderslev Kommune, 2011, s. 15). Haderslev Kommune er modelkommune i projekt ”Røgfrihed for Alle”. Aftalen indebærer en forpligtigelse fra kommunens side til bl.a. villighed til ledelsesmæssig involvering fra social- og sundhedsforvaltningsniveau og at nedsætte en lokal arbejdsgruppe indenfor tobaksforebyggelse (Røgfrihed for Alle, 2011b, ¶ Modelkommuner). I tråd hermed mødes tobakskoordinatoren fra kommunen kvartalsvis med rygestopkonsulenterne (Haderslev Kommune, 2011, s. 15). 3.2. Tilbud om gratis rygestopkursus og rygestopmedicin Tilbud om rygestopkursus og gratis rygestopmedicin angives i projektets evaluering som en del af årsagen til et vellykket projekt (Haderslev Kommune, 2011, s.3). De tilbyder rygestopkursus 2 gange årligt på et værested med en rygestopkonsulent og en hjælpelærer efter behov pr. kursus. Projektet anvender Kræftens Bekæmpelses koncept for rygestopkurser ”Manual til Rygeafvænning i grupper” (Haderslev Kommune, 2012, s. 19), der er baseret på ”(…) eksisterende teoretisk viden funderet i videnskabelige artikler og i officielle anbefalinger fra sundhedsmyndigheder i Danmark og andre lande.”(Kræftens Bekæmpelse, 2013, s. 5). Kurserne på Borgercaféen er tilpasset deres egne vurderinger, så rygestopkurserne forløber med 8 mødegange i stedet for normalt 5 med intro og opfølgning med 1½ time pr mødegang. Der tilbydes individuelt tilrettelagte forløb og rådgivning (Haderslev Kommune, 2011, s. 9). Ifølge rygestopkonsulenten på Borgercaféen er det vigtig at køre små hold, så alle deltagere kan nå at få taletid. Efter 4 kursusgange er der fastlagt fuldt rygestop, hvorefter der startes op med rygestopmedicin (Røgfrihed for Alle, 2011a, s. 8). Rygestopkurserne har haft større interesse end forventet, hvilket ifølge Slutevaluering af projekt ”Tobaksforebyggelse på 4 væresteder i Haderslev Kommune” (Haderslev Kommune, 2011, s. 8-15) skyldes brug af rygestopkonsulenter, der har deres daglige gang på værestederne, så brugerne kender dem og har en personlig kontakt. En medarbejder har udtalt: ”Vi kan indrette kurserne efter 23 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz vores brugere – fokusere på det positive og have den personlige kontakt(…)” (s. 8). Slutevalueringen angiver endvidere, at 35% af deltagerne er blevet røgfri ved kursusafslutning målet var 30% - og der er sket en stigning i antallet af brugere, der har forsøgt at stoppe med at ryge (s. 15). Forud for kursusopstart har de på værestederne brugt tid på samtaler om røg. Dette angives som medårsag til, at det har været lettere at rekruttere deltagere på kurserne, og Borgercaféen opstartede et ekstrakursus på grund af den store interesse. Endnu en faktor, der angives som årsag til den store interesse er, at brugerne konkurrerer med hinanden og dermed motiverer hinanden til at tilmelde sig kurserne. I arbejdet med rekruttering af deltagere til rygestopkurser blev der udarbejdet plakater og en rygestopfolder, og medarbejderne talte med brugerne om kurset. Gennem formidling og dialog forsøgte man at skabe positive forventninger og øge rekrutteringen (Haderslev Kommune, 2009, s. 3). Den gratis rygestopmedicin, som projektet tilbyder, er finansieret af Velfærdsministeriet og Haderslev Kommunes tobakspulje (Haderslev Kommune, 2011, s. 4-11). Produkterne er forholdsvis omkostningstunge. Men i slutevalueringen har 57,9% af brugerne angivet, ”(…) at gratis nikotinsubstitution har meget høj eller rimelig høj grad af betydning i forbindelse med et rygestop.” (s. 10), hvilket også er konsulenternes vurdering. En betingelse for at modtage gratis produkter er, at brugerne ikke ryger, samtidig med at de deltager. 3.3. Medarbejderviden og -holdninger Viden fremhæves også som en succesfaktor for projektet (Haderslev Kommune, 2012, s. 9). Der blev uddannet rygestopkonsulenter på kurser arrangeret af ”Røgfrihed for Alle” og tilbudt faglig sparring for at udvikle metoder tilpasset målgruppen. Igennem ”Røgfrihed for Alle” har rygestopkoordinator mulighed for at indgå i kompetenceudvikling og netværksdannelse på tværs af modelprojekterne på landsplan og adgang til viden om konkrete metoder og værktøjer. Der er afsat arbejdstid til dette samt til koordinering og planlægning af rygestoptilbud. Dette foregår i samarbejde med rygestopkonsulenterne, sundhedskoordinator i Sundhedsservice og øvrigt tobaksforebyggende arbejde lokalt og på landsplan (Haderslev Kommune, 2009, s. 5-6). Haderslev Kommune (2011, s. 8-14) angiver, at alle medarbejdere på værestederne blev tilbudt kursus i ”Den motiverende samtale” med det formål at fremme brugernes motivation til forandring og have opmærksomhed på forandringsudsagn med henblik på en uformel samtale om rygning. Kommunen angiver i deres slutevaluering, at engagerede og enige medarbejdere, der bakker op om 24 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz projektet, er en succesfaktor i deres projekt, kombineret med troen på at socialt udsatte borgere kan og ønsker at stoppe med at ryge. Samtidig har rygestopkonsulenten en positiv tilgang og personlig kontakt til brugerne. Sundhed og Forebyggelse i Haderslev Kommune har i en undersøgelse fra 2011 fundet, at 87,8% af brugerne mener, at de har let adgang til rygestophjælp og 77,4% oplever god opbakning til rygestop på værestedet fra andre brugere og personale (s. 8). Ovenstående gennemgang af erfaringerne fra Borgercaféen i Haderslev Kommune skal, med udgangspunkt i vores vidensinteresse og salutogenetiske tilgang til tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte borgere, belyse den kontekst brugerne af Borgercaféen indgår i. 4. Analyse af brugere af Borgercaféens meningstilskrivelser af tobaksforebyggelse På baggrund af den evidensbaserede tobaksforebyggende indsats udført på Borgercaféen i Haderslev kommune har vi indhentet brugernes meningstilskrivelser af indsatsen samt rygning gennem interviews af syv brugere af værestedet for at opnå en bredere forståelse af socialt udsatte borgeres syn på rygning og tobaksforebyggelse. Med udgangspunkt i analysespørgsmål (5) ”Hvilken mening tilskriver brugere af Borgercaféen den tobaksforebyggende indsats og rygning?”, (6) ”Hvilke meningsfulde forandringsprocesser kommer til udtryk i brugernes udsagn?”, og (7) ”Hvordan kan brugernes meningstilskrivelse af indsatsen og udsagn om forandring kvalificere fremtidige indsatser?” (se ¶ 1.3.2) vil vi i dette kapitel analysere interviewpersonernes meningstilskrivelser ved hjælp af relevant teori og relatere disse til den tidligere præsenterede evidens. Vi vil gå ud over deres meningshorisont for at belyse, hvorfor indsatsen på Borgercaféen har haft så stor succes blandt brugerne. De indhentede meningstilskrivelser vil således i det følgende gennem fortolkning og forståelse blive anvendt til at blotlægge skjulte sammenhænge og perspektivere en kvalificeret tobaksforebyggende indsats. Interviewpersonerne har alle, med undtagelse af en, deltaget i rygestopkursus på Borgercaféen. Af hensyn til anonymisering af interviewpersonerne har vi valgt at kalde dem IP 1 – 7. IP 1, IP 4 og IP 5 har været røgfri i ca. 5 år, IP 6 har været røgfri ca. 6 måneder, IP 7 har været røgfri i en ukendt periode. IP 2 og IP 3 har forsøgt med rygestop, men er fortsat rygere med et ønske om at stoppe. IP 2 har ikke deltaget i rygestopkursus på Borgercaféen (interviews, 6. november, 2014). 25 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 4.1. Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz Tobaksforebyggelsesindsatsen på Borgercaféen Med henblik på at belyse interviewpersonernes meningstilskrivelser af rygeforbud, gratis rygestopmedicin og rygestopkurser på Borgercaféen og således besvare analysespørgsmål (5) ”Hvilken mening tilskriver brugere af Borgercaféen den tobaksforebyggende indsats og rygning?” (se ¶ 1.3.2) vil vi, med udgangspunkt i tematiseringen af vores strukturanalyser (bilag 4), analysere udsagn om førnævnte temaer. Analysen skal bidrage med en forståelse af brugernes perspektiv på indsatsen. 4.1.1. Rygeforbud på Borgercaféen Som forventet i projektet var der en tendens til modstand mod rygeforbuddet på Borgercaféen i starten. Både IP 1, 4 og 5 udtrykker, at de havde svært ved at acceptere rygeforbuddet, men efter et stykke tid, hvad enten de var rygere eller ikke-rygere, havde de fleste vænnet sig til de røgfri rammer og accepteret dem. IP 1 siger, at efter han selv stoppede med at ryge, var han mere positiv. Bourdieu’s habitusbegreb kan bidrage til at forklare denne meningstilskrivelse. Ifølge Bourdieu (fra: Wilken, 2006, s. 44) er habitus et produkt af socialisering, der er fortrængt og indlejret i kroppen; man siger også, at det ligger i rygmarven. Mennesker undgår oftest at udfordre deres habitus for meget og træffer derfor ofte valg, der er i overensstemmelse med deres habitus. Ifølge Bourdieu (fra: Kaspersen & Blok, 2011, s. 70-74) er mødet mellem menneskers habitus og de sociale sammenhænge, vi indgår i, afgørende for forandring af habitus. Dvs. hvis et menneske møder en anden social kontekst eller et menneske med en helt anderledes habitus, kan der ske en forandring. Så ved at indføre et rygeforbud på et værested udfordres brugernes habitus. Mange har gennem mange år haft et højt forbrug af tobak, og det er derfor naturligt, at de vil gøre modstand mod et rygeforbud, der udfordrer deres habitus. Således kan et rygeforbud for nogle rygere få en modsat og utilsigtet effekt. F.eks. siger IP 5: ”Den første dag der var jeg ude og ryge fire gange i løbet af den ene time, bare fordi jeg ikke måtte.” (bilag 4, s. 84). IP 6 udtrykker, at det var positivt at kombinere rygeforbuddet med tilbud om rygestopkursus og rygemedicin og at det ”(…) var rigtig godt for os alle sammen ikk?” (bilag 4, s. 88). IP 3 siger, at han ryger færre cigaretter efter indførelse af rygeforbud på stedet. Således sker der i mødet med en ny social kontekst en forandring i rygevanerne hos mange brugere på Borgercaféen. Og da habitus udover at være individuel også er kollektiv og samfundsmæssig, kan der ske en gradvis accept af rygeforbud som hensigtsmæssig disposition. 26 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz Adspurgt om de synes, at væresteder skulle have været med i den generelle rygelov fra start, svarer de fleste, at det er fint, at de er undtaget. Således udtrykker brugerne ikke, at de oplevede ulighed for loven ved på den måde at miste adgangen til røgfri omgivelser, som journalist Lisbeth Rindholt efterlyste det i ”Hus Forbi” (2007, s. 9). Tværtimod udtrykker flere, at de ser rygeloven som en indblanden i privatlivet. F.eks. udtrykker IP 7: ”Jeg synes, det er fint nok, de er undtaget, det synes jeg. Man føler oss lidt, at regeringen er gået ind og blande sig i folks eget privat” (bilag 4, s. 95). Det kan argumenteres, at det er uetisk og paternalistisk fra regeringens eller kommunens side at påtvinge en socialgruppe med et stort tobaksforbrug et rygeforbud mod deres vilje og for deres eget bedste. Flere IP’er udtrykker, at andre ikke skal bestemme, om de skal ryge. IP 2 siger f.eks. om rygeloven: ”Man bliver skudt mere og mere ud til siden.” og ”(…) de skal fandme få, de der magthavere.” (bilag 4, s. 61). Dette udsagn tyder på, at de har en oplevelse af, at de med rygeloven stigmatiseres og fratages friheden til selv at bestemme. Forklaret med Habermas’ kritiske teori (fra: Jensen & Johnsen, 2006, s. 66) ligger der en risiko for, at systemet, den offentlige forvaltning, kolonialiserer socialt udsatte rygeres livsverden med økonomisk gevinst og effektivisering for øje, idet de kan fratage dem en del af deres livskvalitet uden forståelse af deres meningstilskrivelse af rygning, fordi de regulerer et område, der måske knap nok tåler regler. Honneth (fra: Jerlang, 2009, s. 223-234) går et lag dybere ned, idet han taler om det ”(…) råderum individer eller sociale grupper har for at opnå autonomi i bestemte situationer – altså deres mulighed for at blive anerkendt som selvstændige og ligeværdige.” (s. 224-225). Sagt med Honneth’s teori om anerkendelsens tre sfærer, kan brugerne opleve, at de ikke som borgere bliver anerkendt i den retslige sfære med de samme samfundsmæssige rettigheder som andre. I manglen på anerkendelse mister de muligheden for at udvikle selvrespekt, blive et fuldgyldigt medlem af samfundet som et fællesskab og på den måde få en positiv indstilling til sig selv; de oplever at blive marginaliseret med en følelse af social skam til følge. Reaktionen på at skulle udholde denne følelse kan være modstand mod et rygeforbud. Omvendt kan det diskuteres, om det er uetisk at undtage væresteder fra rygeloven, idet brugerne herved mister den lige adgang til et røgfrit miljø og således ikke anerkendes som lige for loven. Flere IP’er siger, at det er godt, at ledelsen for caféen tager ansvar for de svage borgere, der ikke selv kan sige fra – rygere og ikke-rygere - ved at vedtage et rygeforbud, så de ikke imod deres vilje skal udsættes for passiv røg. IP 2 mener, at psykisk syge har svært ved at sige fra. Ligeledes ser IP 3 forbuddet som en støtte til de brugere, der er stoppet med at ryge. IP 3 siger: ”Hvis vi nu sad og 27 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz pulsede alle steder, så ville det måske øh, forlede svage sjæle til at begynde igen.” (bilag 4, s. 68). IP 4 siger, at ”Det er bare fint, at der er rygeforbud nu ikk? Kan man så sige, fordi jeg synes, det er en dum ting at ryge.” (bilag 4, s. 75). Således kan et rygeforbud ses som en mulighed for, at et rygestop bliver mere tilgængeligt. Så hvornår er det etisk forsvarligt, at vedtage en sådan lov? I Sundhedsstyrelsens ”Etik i forebyggelse og sundhedsfremme” (Holtug et al., 2009) argumenteres, at befolkningen accepterer ”(…) i vidt omfang såkaldt paternalistisk lovgivning som fx påbud om sikkerhedsseler og forbud mod narkotiske stoffer osv.” (s. 31). Man kan sige, at det ligger udover mange af IP’ernes meningshorisont, at de reelt marginaliseres ved, at værestederne undtages fra et rygeforbud. Og eftersom evidensen peger på, at mange socialt udsatte rygere ønsker et rygestop og har et større behov for intensiv støtte, og at nogle af årsagerne til forskellen i succes med et rygestopforsøg netop er ringe støtte fra og rygere i omgivelserne, kan det give mening på den måde at understøtte dette ønske ved et rygeforbud som modvirkning til den manglende succes i rygestopforsøg. Man kan sige, at netop ved at inkludere væresteder i rygeloven anerkendes brugerne i den retslige sfære som borgere med samme rettigheder som andre borgere. Afslutningsvis har Haderslev Kommune i deres evaluering gjort opmærksom på, at der ligger en bias i, at nogle brugere er blevet væk fra værestedet efter indførsel af rygeforbud (Haderslev Kommune 2011, s. 6). I interviewpersonernes udsagn var der delte meninger om, hvorvidt indførsel af rygeforbud havde medført fald i antal af brugere. Det ved således være relevant i en tobaksforebyggende indsats at forholde sig til denne konsekvens ved indførsel af rygeforbud. 4.1.2. Gratis rygestopmedicin på Borgercaféen Alle de interviewpersoner, vi har talt med, har givet udtryk for, at de ikke selv har råd til rygestopmedicin, og at den er afgørende for et rygestop. De tillægger det stor værdi, at rygestopmedicin har været tilgængelig for dem. IP 1 siger om de gratis produkter: ”Ellers havde vi ikk stoppet.” (bilag 4, s. 56). IP 3 siger om selvbetalt rygestopmedicin, at ”(…) der er i hvert fald ikke nogen økonomisk gevinst i det lige med det samme, for du skal betale en hel masse, og det kan godt tage noget af motivationen.” (bilag 4, s. 67). Og IP 4 siger: ” Men jeg fik jo remedierne betalt her, og det var det, der gjorde, at jeg fik stoppet.” (bilag 4, s. 74). Det tyder på, at eftersom brugerne tilhører en socioøkonomisk dårligt stillet socialgruppe, har de behov for økonomisk støtte til rygestopmedicin, da netop økonomien ses som en barriere for at initiere et rygestop, hvor der anvendes evidensbaserede metoder. Ved således at yde gratis rygestopmedicin anerkendes og respekteres samtidig borgernes ret til og mulighed for bedre levestandard og levevilkår. 28 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz Flere giver udtryk for, at mange års afhængighed gør, at de ikke kan undvære rygestopmedicin i et rygestop. F.eks. siger IP 1 endvidere om produkterne: ” Det er ikk til at undvære, når man har røget i 25 år.” (bilag 4, s. 56). IP 4 siger: ”(…) jeg har fundet noget ro til stadigvæk at tænke klart (…)” (bilag 4, s. 74). Rygestopmedicinen ses som middel til at undgå de abstinenser, der kan være årsag til at starte med at ryge igen. Også IP 5 tillægger rygestopmedicinen stor betydning for rygestop. IP 5 siger om rygetrang: ”Men det var ikke så galt, jeg tror, at det var fordi, jeg havde rygeplaster på. Og så fordi jeg havde den der mundinhalator.” (bilag 4, s. 83). Adspurgt hvad gratis rygestopmedicin har betydet for rygestop, svarer IP 6: ”Alt, simpelthen.” (bilag 4, s. 88). Alle IP’er har tidligere prøvet ”en kold tyrker” uden succes. I disse forgæves rygestopforsøg ligger bl.a. manglende anvendelse af evidensbaserede metoder i form af rygestopmedicin. Ved på den måde at forsøge at stoppe efter mange års afhængighed uden rygestopmedicin til at undgå abstinenser, kan barriererne blive for høje og risikoen for at starte med at ryge igen stor. Også det, at der er mulighed for at tilpasse medicinen til individuelle behov, tillægges betydning af flere interviewpersoner. Således siger IP 3 i sin beskrivelse af erfaringen med rygestopmedicinen: ”Man skal finde ud af, hvad der virker, for det er så individuelt.” (bilag 4, s. 67). Dette udsagn kan understøtte, at der opnås større effekt, hvis flere præparater kombineres, og at kombinationen afhænger af rygerens egne behov og ønsker. IP’ernes meningstilskrivelser af tilgængeligheden af gratis rygestopmedicin kan understøtte undersøgelser, der har vist, at kombinationen af høj nikotinafhængighed efter mange års rygning og lav indkomst hos socialt udsatte rygere betyder, at der er et behov for anvendelse af gratis rygestopmedicin for at undgå tilbagefald ved abstinenser og derved øge succes med rygestop. 4.1.3. Rygestopkurser på Borgercaféen At rygestopkurser tilbydes i borgerens eget miljø tillægges stor betydning hos flere brugere. F.eks. svarer IP 3 således på spørgsmålet ”Hvad har det betydet for dig at have mulighed for at deltage i kurset her, har du haft større tendens til at deltage i rygestopkurset, end hvis du selv skulle opsøge det?”: ”Ja, helt klart!” (bilag 4, s. 69). Da vi spurgte ind til motivationen for et rygestop, svarede IP 5, at ”(…) der var to andre blandt andet, der ville med på det der rygestop, og så skulle jeg fandme også med (…)” (bilag 4, s. 86). Derudaf ser vi, at den sociale kontekst har betydning for brugernes motivation for at tilmelde sig et rygestopkursus. 29 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz IP 4 siger om rygestopkurset: ” Det synes jeg var skide godt (…)” og ”(…) det har den betydning at jeg fik stoppet med at ryge.…hvis jeg ikke havde stoppet med at ryge, så havde jeg været død nu (…)” (bilag 4, s. 76). IP 7 siger: ”Jamen, det har betydet det, at jeg er holdt op med at ryge (…)” (bilag 4, s. 96). Også i KORA’s evaluering af projektet ”Opsøgende sundhedsindsatser over for socialt udsatte borgere” (Hjelmar, Mikkelsen & Pedersen, 2014), som har fundet sted i fire kommuner, konkluderes, at opsøgende og kontaktskabende sundhedsindsatser har stor, positiv betydning for socialt udsatte borgeres helbredstilstand. Indsatserne i projektet er ”(…) placeret i tæt tilknytning til øvrige sociale tilbud til socialt udsatte (…)” og ”(…) rettet mod steder hvor socialt udsatte grupper færdes (…)” (s. 7). Og de konkluderer at ”Det er især projekternes (…) høje grad af tilgængelighed samt høje prioritering af relationsarbejdet (…), der fremhæves som fremmende faktorer for indsatsens implementering og positive virkning på borgernes helbred.” (s. 8). Det tyder på, at for at nå borgeren med et rygestopkursus er tilgængeligheden af kurset i nærmiljøet samt relationsarbejdet fra rygestopkonsulentens side centrale i det målrettede tobaksforebyggende arbejde. Flere tillægger det også betydning, at de kender rygestopkonsulenten på forhånd, og at hun har en anerkendende og positiv tilgang til brugerne: ”(…) det var helt i orden, og det var med Annemette, som man kender udmærket.” (IP 5) (bilag 4, s. 84) og ”(…) hun er genial. Det er, at hun er så positiv, når hun er alvorlig ikk? Det er jo dødsens alvorligt at ryge, ikk? Og alle vores åndssvage spørgsmål og undskyldninger og sådan noget ikk? Hun er skarp.” (IP 6) (bilag 4, s. 89). Som led i KORA’s evaluering af ovennævnte projekt siger sygeplejerske Mette Gølnitz i sin præsentation ”En opsøgende sundhedsindsats for socialt udsatte” (2014), at deres erfaringer er, at konsulenten skal kunne rumme ambivalensen og modstanden hos borgeren (s. 11). Kræftens Bekæmpelses ”Manual til rygeafvænning i grupper” (2013) angiver, at rygestopkonsulenten skal ”(…) etablere en god menneskelig kontakt til hver enkelt, så de føler sig trygge (…)”(s. 14), og at det er vigtig med kropssproget at vise venlighed og fordomsfrihed for at fremme åbenhed. Dialogen angives som et vigtigt redskab til at give deltagerne en oplevelse af forståelse og styrke troen på, at de kan klare de nødvendige adfærdsforandringer. Ud fra IP’ernes meningstilskrivelser af rygestopkurset vurderer vi, at rygestopkonsulentens anerkendende tilgang og anvendelse af evidensbaserede metoder på rygestopkurset har bidraget til at fremme et rygestop hos de socialt udsatte rygere. Endvidere tillægges det betydning, at kurserne er individrettede, og at der tages hensyn til individuelle behov. IP 7 siger: 30 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz Nogen ku sidde sammen i samme rum og snakke om sine og lægge sine planer for, hvad jeg synes, hvad mit mål var, og hvad problemer jeg havde, og sån lidt. Derimod min mand han kan ikk. (…)Så han havde sit eget forløb. (bilag 4, s. 96). Og siger videre: (…)vi er nogen af de små mennesker, som ikk har så mange penge og gøre godt med. Fordi det er dyrt at holde op med at ryge. De forlanger, vi skal holde op med at ryge, men hvad skal vi så, vi får ingen hjælp, andet end sån et sted som det her. (bilag 4, s. 96). Hun identificerer sig med en socialgruppe, der består af ”små mennesker” og giver udtryk for, at hun hører i de brede kampagner at ”de forlanger, vi skal holde op med at ryge”, men at kampagnerne ikke vinder genklang, fordi de har brug for hjælp. Ud fra disse udsagn er der noget, der tyder på, at der er behov for mål- og individrettet hjælp til denne socialgruppe. Som nævnt ovenfor giver flere udtryk for, at de har prøvet ”en kold tyrker” uden succes, og de har således ikke anvendt evidensbaserede metoder i deres rygestopforsøg. De har ikke fået den nødvendige støtte fra professionelle ved hjælp af samtaler. Samtidig er der risiko for uafklaret ambivalens ved ”en kold tyrker”. Så længe der ligger uafklarede dilemmaer hos rygeren, vil forandringen ofte ikke være varig, og der kan opleves tilbagefald. Ambivalens kan ikke ”(…) forstås uden for den social kontekst, der udgøres af familie, venner og sociale omgivelser i øvrigt.” (Miller & Rollnick, 2004, s. 37). Således spiller de socialt udsattes multibelastning en væsentlig rolle for deres ambivalens, idet en omkostning af et rygestop f.eks. kan være, at de kan have svært ved at håndtere stressende levevilkår. Eftersom ambivalenser kan være svære at løse på egen hånd, er der behov for motivationssamtaler til grundig bearbejdning af disse, før en forandring kan finde sted. Denne analyse af interviewpersonernes meningstilskrivelser af elementerne i den udførte indsats på Borgercaféen kan understøtte, at tobaksforebyggende indsatser blandt socialt udsatte borgere bør lægge sig op ad de anbefalede evidensbaserede metoder til rygestop blandt denne befolkningsgruppe. Endvidere danner analysen baggrund for en videre fortolkning af interviewpersonernes meningstilskrivelser til blotlægning af de sammenhænge, der ligger til grund for, at evidensbaserede metoder til rygestop er virksomme. 4.2. Udsagn om forandring i interviewpersonernes rygestop Flere steder i interviewpersonernes udsagn om den tobaksforebyggende indsats og rygning så vi, i vores subjektive tilgang til analysen af interviewene, at de i arbejdet med deres rygestop har 31 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz gennemgået en forandring. For at belyse denne forandring og besvare analysespørgsmål (6) ”Hvilke forandringsprocesser kommer til udtryk i brugernes udsagn?” (se ¶ 1.3.2.), vil vi i det følgende inddrage relevant sociologisk teori og teori om forandringens stadier til analyse af udsagnene. 4.2.1. Forandringsstadier i rygestop De stadier i forandring, der kom til udtryk hos interviewpersonerne, vil vi i dette afsnit forsøge at forklare med Prochaska et al. (2008, s.11-155) definerede stadier i forandring, som præsenteret i ¶ 1.7.1. Vi gennemgår forandringsprocesserne underlagt de definerede stadier som en lineær proces for at skabe overblik over forandringen, dog med opmærksomhed på at processen snarere er cirkulær. 4.2.1.1. Førovervejelse Prochaska et al.’s (2008) pointer i førovervejelsens forsvar, benægtelse og bagatellisering, rationalisering samt projektion og forskydning, kan belyse interviewpersonernes meningstilskrivelse af rygning. Som IP 4 udtaler til spørgsmålet om bekymring for egen rygning før rygestop: (…)altså, de sidste fem-seks år jeg røg, der hostede og hakkede jeg jo hver morgen som, jamen du tror det er løgn, og også om aftenen, ikk? (…). Men det skød man jo bare fra sig og så tog man bare en smøg mere, så holdte man vel for helvede op med at hoste, ikk? (bilag 4, s. 78). Dette udsagn kan være udtryk for benægtelse og bagatellisering ved reducering af problemet. Flere af interviewpersonerne har lignende udtalelser, bl.a. IP 1 fortæller om sin fortid som ryger: ”(…) jeg bildte mig selv ind at det var dejligt at ryge. Det sagde jeg også til alle andre folk: ”Der sker ikk en skid ved det, det er dejligt nok at ryge”” (bilag 4, s. 57). Interviewpersonerne tillægger rygning en afstressende betydning som forklaring på, hvorfor de ryger eller røg. I dette ligger rationalisering, idet at ”Når vi rationaliserer, kommer vi med fornuftige forklaringer på vores adfærd.” (Prochaska et al., 2008, s. 55). Intellektualisering er relateret til rationalisering og kommer bl.a. til udtryk i IP 4’s udtalelse om at (…) min bedstefar han røg fandme til han var 70 ikk? 76 ikk, han døde sgu da ikke af det vel? Før til sidst jo, eller hvad det var han døde af, men det er det her, at man undskylder sig på andres vegne ikk? (bilag 4, s. 82), samt flere af interviewpersonernes udsagn om, ”at døden jo skal have en årsag”. Som Prochaska et al. (2008) pointerer, kan ”Den der intellektualiserer, (…) undgå følelsesmæssige reaktioner på og smertefuld bevidsthed om sit problem.” (s. 55). 32 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz Den tredje og sidste del af førovervejelsens forsvar, som vi vil kigge på, er projektion og forskydning, hvor ””Det bedste forsvar er et angreb,””(s. 56). Dette er et forsvar, der fremgår af interviewpersonernes udsagn, og kan være årsag til reaktionen mod de brede rygestopkampagner. IP 3 siger om dette; ”så er det også på en måde en indbygget protest fra min side af, fordi jeg mener at disse kampagner de er kørt fuldstændig forkert, de har haft et forkert sigte, et forkert fokus.” (bilag 4, s. 73). Derudover ligger der en mening hos interviewpersonerne om, at de ikke vil bestemmes over af ”magthavere”. Denne mening kommer til udtryk i interviewpersonernes udsagn som trods. Der foreligger derudover en mening hos interviewpersonerne om, at støtte fra rygestopkonsulenten som et hjælpende netværk på førovervejelsesstadiet har haft stor betydning for deres vej igennem rygestoppet. Rygestopkonsulenten har været en tydelig del af interviewpersonerne vej ud af førovervejelsen med bidrag til bevidstgørelse i bl.a. IP 6’s udtalelser; ”Altså jeg har altid sagt det der med, jamen om jeg dør ti år før ikk? Og der er Annemette altså god til at sige; jamen hvad er det så for ti år (…)” (bilag 4, s. 91) og ”(…) hun er så positiv når hun er alvorlig, ikk? Og alle vores åndssvage spørgsmål og undskyldninger og sådan noget ikk? Hun er skarp.” (bilag 4, s. 89). Indførelsen af rygeforbud på værestedet samt rygestopkonsulenten har bidraget til social frigørelse, der ”(…) handler om at skabe flere alternativer og valgmuligheder for den enkelte, at skaffe mere information om problematiske adfærdsformer og at tilbyde almen hjælp til mennesker, som ønsker at forandre sig.”(Prochaska et al., 2008, s. 67). Rygestopkonsulenten har oprettet selvhjælpsgrupper og bidraget med information om rygningens problematiske adfærdsform efter ønske og tilbudt hjælp til den enkelte. IP 6 fortæller; Og jeg har gerne ville have noget mere billedmateriale, hvor vi kan se dårlige lunger og sådan noget, og det gjorde hun så (…) og der er jo simpelthen skrækslagne, det er jo frygteligt at se på (…) og det (stønner) cementerer jo virkelig at det er en god beslutning. (bilag 4, s. 89). Endvidere har rygeforbuddet gjort det nemmere for brugerne at opretholde deres beslutning om rygestop, da de ikke længere udsættes for fristelsen til at ryge ved at komme på værestedet. Bevidstgørelse og social frigørelse er processer i forandring, der finder sted i førovervejelsen og leder videre ind i overvejelsen. 33 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 4.2.1.2. Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz Overvejelse Den næste proces i forandring er følelsesmæssig tænding som del af vejen fra overvejelse til handling. Dette kommer til udtryk ved, at mange af interviewpersonerne kort før deres rygestop har oplevet sygdom som f.eks. en virusinfektion i lungerne, der har givet dem et indblik i, hvordan det føles at leve med KOL. Dette har tændt en stor følelse af motivation for rygestop hos interviewpersonerne. At brugerne af Borgercaféen har gennemgået en selvrevurdering fremgår af interviewpersonernes udtalelser. De fleste er blevet bevidste om, at benægtelsen er indbildning, og at rationalisering er undskyldninger. De er blevet bevidste om, at deres selvdestruktive forsvar har stået i vejen for dem. Mange af interviewpersonerne er blevet bevidste om, at rygning kan frarøve dem gode leveår. Og som IP 4 fortæller om bevidstheden: Hvis du lægger mærke til at du ryger, (…); lige nu er jeg ved at ryge, ikk? Så ryger jeg og så smager jeg røgen, og jamen så ryger du kun en halv cigaret, men hvis du bare står og slet ikke lægger mærke til at du har den, og den kører ud og ind, jamen så ryger du måske to, ikk? Du får ikke en skid ud af de smøger (…)(bilag 4, s. 76). I dette udsagn ligger der selvrevurdering, idet IP 4 er blevet opmærksom på, at man ikke ryger ligeså meget, hvis man tænker sig om, inden og imens man handler. Når følelsesmæssig tænding og selvrevurdering er indtruffet, er man således på vej til forberedelse og handling. 4.2.1.3. Forberedelse og handling Rygestopkonsulenten har initieret det næste stadie i forandringen; den forpligtende beslutning. Rygestopkonsulenten fastsatte i løbet af rygestopkurset en dato, hvor alle på holdet skulle være røgfri. Nogle interviewpersoner udtrykker, at de var lidt irriterede over det i starten ”Men så prøvede vi alligevel og det lykkedes jo” (IP 1) (bilag 4, s. 56). Når risikoadfærden aflægges, er det nødvendigt at udvikle andre metoder som et sundt alternativ til adfærden for at undgå tilbagefald. Alternative handlinger, der ses hos interviewpersonerne, er bl.a. aktiv afledning og alternative tanker. Aktiv afledning handler om at finde en aktivitet, der erstatter risikoadfærden. Som IP 5 fortæller; ”Har man lyst til at ryge, så kan man bare gå ud og vaske sine hænder. Det rygetrang det varer 7 minutter jo (…) det er noget vi har lært på kurset (…)” (bilag 4, s. 86), og en anden interviewperson har anskaffet sig en hund, der bliver luftet, når rygetrangen melder sig. For at overkomme rygetrangen giver IP 4 et godt eksempel på alternative tanker i forhold til et rygestop; Ligesom hvis man nu tænker sig, at når du kommer sammen med en eller har en partner, og så det går forbi, så i det øjeblik at du tager dig selv i, jamen det er forbi og det har man jo 34 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz gjort forbi, og derfor får en tanke med vedkommende inde i hovedet, så sige; stop! – hun er der ikke mere, og bliver ved med det, så er du jo ovre det, før du siger bøh! Ikk? (bilag 4, s. 79). I forlængelse af udvikling af alternative handlinger kommer miljøkontrol; uden denne kan det være svært at kontrollere ikke at ryge, hvis man hele tiden udsættes for passiv rygning i sine omgivelser. Miljøkontrol handler i første omgang om at undgå fristelser. Flere af interviewpersonerne fortæller, at der efter deres eget rygestop er blevet generelt rygeforbud i deres hjem, så rygere i omgangskredsen må finde et andet sted at ryge. Her undgås fristelsen for rygning bevidst. Også rygeforbuddet på værestedet, hvor brugerne har deres gang, kan have bidraget til miljøkontrol for brugerne. Samtidig handler miljøkontrol om evnen til gradvist at udsætte sig selv for de signaler, der før udløste rygetrang, hvilket interviewpersonerne har gjort, bl.a. ved at omgås rygere til hverdag. Men da de har udviklet alternative handlinger, reagerer de anderledes og helbredsmæssigt hensigtsmæssigt på de signaler, der før udløste rygetrang. Tidligere betragtede interviewpersonerne rygning som livskvalitet. Nu giver de udtryk for, at de har fundet forhold i røgfriheden, der kan tillægges betydningen livskvalitet. Dette er bl.a. bedre lugteog smagssans samt en forventning om flere gode leveår. Derudover ligger der en økonomisk gevinst, selvom interviewpersonerne i økonomi ikke har fundet en direkte motivation til rygestop. Det mærkes således: ”(…) så køber man jo bare noget bedre kød eller noget bedre mad eller lidt mere luksusvarer i stedet for. Og så lever lidt bedre (…)” (IP 1) (bilag 4, s. 58). En anden interviewperson har fået sig en hund og en tredje en bil for de penge, der ellers gik til tobak. Af interviewene fremgår ikke, om interviewpersonerne har valgt at belønne sig selv, men ovennævnte forhold kan ses som en ubevidst belønning for deres rygestop. Endvidere tillægger interviewpersonerne røgfrihed en generel frihed; ”Altså simpelthen den der frihed til ikk at tænke over det og sku ha sin næste smøg, ikk?” (IP 2) (bilag 4, s. 62). For som IP 1 fortæller om det at være ryger, skal man ”(…) lige ha en halv smøg, inden du skal ind i en butik, du skal lige ha en halv smøg inden du skal op til lægen og sidde i venteværelse (…)” (bilag 4, s. 57). Dette antyder, at selvom interviewpersonerne tillægger rygning den mening, at det er afstressende for dem, så ligger der samtidig en vis form for stress i det at være ryger. For som mange af interviewpersonerne også udtrykker, så skal man hele tiden i takt med nye rygeforbud finde ud af, hvor og hvornår man kan få sin næste cigaret, og planlægge sin rygning. Når den forpligtende beslutning er taget og handling igangsat, skal der udvikles alternative handlinger og udføres miljøkontrol for at nå til vedligeholdelse af forandringen og opdage ny livskvalitet. 35 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 4.2.1.4. Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz Vedligeholdelse Interviewpersonerne fortæller, at deltagerne på rygestopkurset har oprettet en telefonkæde som hjælpende netværk på handlestadiet til håndtering af rygetrang. De kan ringe til alle døgnets timer og på denne måde tale sig fra deres rygetrang. IP 1 udtaler sig om denne opbakning: ”Jeg tror det har stor betydning, man bakker hinanden op. Hvis man står helt selv med det, så tror jeg der er 100 gange sværere.” (bilag 4, s. 59). Handlestadiet og vedligeholdelsesstadiet strækker sig over flere måneder, og som IP 3 fortæller: For at holde op med at ryge, der skal du faktisk igennem et helt år først, hvor du kommer igennem alle de fødselsdage, højtider og alle de lejligheder hvor man plejer at ryge ikke også? Man skal igennem det år, og når man er det, så begynder det at slippe (…) (bilag 4, s. 72). Hele denne udredning af forandringsprocesserne igennem førovervejelse, overvejelse, forberedelse, handling og vedligeholdelse, med anvendelse af interviewpersonernes udsagn som eksempler, er med til at perspektivere, at rygeforbud og rygestopkurser i en opsøgende og målrettet indsats blandt socialt udsatte borgere kan skabe motivation, lede til udvikling af alternative handlinger og succes med rygestop blandt befolkningsgruppen. 4.2.2. Interviewpersonernes oplevelse af sammenhæng i tobaksforebyggelsesindsatsen på Borgercaféen Rygning tillægges af interviewpersonerne betydninger som ”ro”, ”pause”, ”åndehul” og ”afstressende”. I denne meningstilskrivelse af rygning kan udledes, at rygning er en måde for interviewpersonerne at håndtere nogle af hverdagens stressorer og på denne måde bliver en copingmekanisme. Antonovsky (2000, s. 167-177) kalder denne form for ”coping” en adfærdsmæssig mestring, men som han citerer fra Kaplan, har ”(…) mestringsstrategier, kun begrænset værdi, hvis vi ikke ved, om disse strategier er helbredsfremmende.” (s. 167). Antonovsky fortæller videre, at denne form for adfærdsmæssig mestring i højere grad er bestemt af sociostrukturelle og kulturelle faktorer end af den måde, man anskuer verden på, og at man skal passe på med at bytte om på årsag og virkning. Men ”Det kan meget vel tænkes, at de sociostrukturelle faktorer, der fører til en lavere frekvens af rygere (f.eks. socialklasse), også påvirker dannelsen af en stærk OAS, så chancerne for, at en OAS-stærk person ikke ryger, er større.”(s. 168). Begrænser vi os til stresshåndtering, kan man spørge, hvem der, stillet overfor en akut eller kronisk stressfaktor, med størst sandsynlighed vil reagere med helbredsmæssig uhensigtsmæssig adfærd, som f.eks. øget rygning og fornægtelse af symptomer, og hvem der med størst sandsynlighed vil reagere med en helbredsmæssig adaptiv adfærd, som at skære ned på rygning og holde øje med symptomer. På dette er Antonovsky’s svar, at 36 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz den, der har en stærk OAS, vil være bedre rustet og således kunne identificere problemets karakter, se det som en udfordring, vælge de ressourcer, der er i ens besiddelse, og anvende dem rationelt. ”Set i dette perspektiv er der så sandelig grund til at forvente en kausal sammenhæng mellem OAS, adfærd, der påvirker helbredet, og helbred. Personer med en stærk OAS vil, alt andet lige, i højere grad udvise sundhedsfremmende adfærd.” (s. 169). Som IP 4 udtaler til spørgsmålet om bekymring for egen rygning før rygestop; (…)altså, de sidste fem-seks år jeg røg, der hostede og hakkede jeg jo hver morgen som, jamen du tror det er løgn, og også om aftenen, ikk? (…). Men det skød man jo bare fra sig og så tog man bare en smøg mere, så holdte man vel for helvede op med at hoste, ikk? (bilag 4, s. 78). Dette udsagn kan være udtryk for både fornægtelse af symptomer og øget rygning som reaktion på rygningens konsekvenser. I mange af IP’ernes udsagn ligger netop udtryk for dette; på trods af negativ tilskrivning af rygning og dets helbredsmæssige risici ignoreres dette, og de fortsætter den risikofyldte adfærdsmæssige mestring af stressorer. Ud af syv IP’er har fem haft succes med deres rygestop, og de resterende to har et ønske om at stoppe. Fælles for dem alle er, at de før har gjort forsøg på rygestop uden succes. Mange af interviewpersonerne udtrykker det, som IP 2 forklarer: Men især det der med, at der kommer rygeforbud alle steder og (…) nu er det også forbudt at ryge på dsb-perroner, ikk? (…) jeg har den faste beslutning, jeg skal da overhovedet ikk overholde det rygeforbud (…) Det kan jeg ikk se nogen mening i. (bilag 4, s. 61). At der bliver nedsat rygeforbud, der ikke giver mening for interviewpersonerne, er altså uden effekt. Derimod har rygeforbuddet på Borgercaféen givet god mening for dem, især efter et gennemført rygestop. Og som IP 3, der stadig ryger, udtaler, er der mange på stedet, der er holdt op med at ryge, og ”Hvis vi nu sad og pulsede alle steder, så ville det måske øh, forlede svage sjæle til at begynde igen.”(bilag 4, s. 68). I dette udsagn ligger en forståelse for og en støtte i andres valg om røgfrihed, som skaber en mening om, at det er okay, at rygerne må gå udenfor og ryge. Begribelighed er som tidligere nævnt en af Antonovsky’s (2000, s. 33-42) komponenter i begrebet OAS. Begribelighed indebærer, at individet har en kognitiv forståelse af stimuli fra ens indre og ydre miljø. Som tidligere udredt anvender brugere af Borgercaféen rygning som en adfærdsmæssig mestring til at ”cope” med disse stimuli. Komponenten håndterbarhed kommer også til udtryk i denne adfærd, da denne indebærer, at man oplever, at man har ressourcer til rådighed, der er 37 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz tilstrækkelige til at klare de krav, man stilles overfor af de ovennævnte stimuli. Antonovsky omtaler den tredje komponent, meningsfuldhed, som begrebets motivationselement. Meningsfuldhed opnås med en følelse af delagtighed og en følelse af, at de problemer og krav, som tilværelsen fører med sig, er værd at engagere sig i. Af interviewpersonernes udsagn om ikke at ville bestemmes over af ”magthavere”, og deres modvilje mod de brede rygestopkampagner samt rygeforbud, kan udledes, at de ikke føler delagtighed i disse, men føler sig det påtvunget. Dette kan føre til stigmatisering, der igen kan føre til øget social ulighed i sundhed. På Borgercaféen er rygestopkonsulenten med baggrund i ernæring og sundhed blevet ansat i forbindelse med opstarten af projektet om røgfrihed på væresteder i Haderslev Kommune. Projektet indebar rygestopkurser på stedet tilrettelagt efter brugernes egne ønsker, gratis rygestopmedicin samt rygeforbud, i starten i et begrænset tidsrum og senere et totalt rygeforbud. I interviewpersonernes udsagn kommer til udtryk, at de tillægger ansættelsen af rygestopkonsulenten, hendes tilgang til vejledningen på rygestopkurserne samt den gratis rygestopmedicin stor værdi. Af dette kan udredes, at rygestopkonsulentens metoder og tilgang har skabt en følelse af delagtighed hos interviewpersonerne. I forbindelse med indførsel af røgfri rammer udtrykker de en følelse af solidaritet for medbrugere og har, både i tilgængeligheden af kurset samt gratis rygestopmedicin, fundet motivation til deltagelse og rygestop. Mange af interviewpersonerne udtrykker om at være lykkes i deres rygestop, at det var en sejr. IP 6 udtaler sig om gevinsten ved nu at være røgfri; ”(…) jeg kan bedre forliges med mig selv, ikk?”(bilag 4, s. 91). Det, at der er opnået en følelse af sejr samt bedre at kunne forliges med sig selv efter et rygestop, kan fortolkes til, at man har oplevet sig selv som et individ, der har anvendt egne ressourcer til at fralægge sig en betydningsfuld, men skadelig del af ens handlemønster, og opnået nye metoder til at ”cope” med stressorer i hverdagen. Af dette kan tolkes, at interviewpersonerne har opnået begribelighed og håndterbarhed og derved en stærkere OAS og i fremtiden vil have opnået bedre muligheder for at reagere med en helbredsmæssig adaptiv adfærd på indre og ydre stimuli. Denne tolkning kan bl.a. ses i IP 4’s udsagn ”(…)så havde jeg så været på noget andet, altså ikke rygestop, men noget andet kursus med et andet misbrug jeg havde, så jeg havde nogle værktøjer i baglommen.” (bilag 4, s. 78). Her overføres erfaringer fra en tidligere ændring af adfærd, til en ny kontekst. 4.2.3. Interviewpersonernes udvikling af handlekompetencer Med henvisning tilbage til OAS og udvikling af alternative handlinger i forandringen kan tolkes, at disse processer har resulteret i udvikling af handlekompetencer. 38 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz Ifølge Saugstad (2010, s. 102-103) fremstiller Lewins undersøgelser at ”(…) en vellykket sundhedsformidling er afhængig af, om folk får mulighed for at bearbejde og personligt forholde sig til den viden, de bliver præsenteret for.”(s. 102). For Lewin er motivation den største faktor på vejen mod at skabe varige ændringer, men kan ikke alene føre til handling, før den er udviklet fra at være et ønske til at blive en personlig beslutning. IP 4 udtaler om rygestopkurset, at hvis man formår at tage sig selv alvorligt ”(…) og ønsker virkelig at holde op med at ryge, så er det en ganske udmærket ting” (bilag 4, s. 75). I dette udtrykkes, at kurset er godt, hvis man har et ønske om at stoppe med at ryge. Men som det senere udtrykkes, så var det, der virkede, det: (…) at jeg simpelthen konsekvent kørte karakterfast efter et mål, og hele tiden, hver gang jeg var på vej til at tage en smøg op af den pakke, jeg havde på mig, tænkte; NEJ, stop! – tag den anden (inhalator), og så tog jeg den anden. (bilag 4, s. 79). I denne udtalelse ligger en beskrivelse af, hvordan ønsket om rygestop, igennem Prochaska et al.’s (2008) forandringens stadier og Antonovsky’s (2000) begreb om OAS, var blevet til en personlig beslutning med udvikling af handlekompetencer i form af alternative handlinger og helbredsmæssig adaptiv adfærd. Denne dybere fortolkning af interviewpersonernes udsagn om forandringsprocesser i rygestop indikerer, at den tobaksforebyggende indsats på Borgercaféen har været virksom, fordi anvendelse af evidensbaserede metoder har skabt anledning til varig forandring. På denne måde vil vi forsøge at perspektivere en kvalificeret tobaksforebyggende indsats blandt socialt udsatte borgere. 4.3. Interviewpersonernes meningstilskrivelser til kvalificering af tilgangen til tobaksforebyggende indsatser blandt socialt udsatte For at besvare analysespørgsmål (7) ”Hvordan kan brugernes meningstilskrivelse af indsatsen og udsagn om forandring kvalificere fremtidige indsatser?” (se ¶ 1.3.2.) vil vi i det følgende diskutere, hvordan vi kan anvende analysen af interviewpersonernes meningstilskrivelser af indsatsen på Borgercaféen og udsagn om forandring belyst af relevant teori. Undervejs i projektet har vi set mulighed for, at fokus på aktørers tilgang til tobaksforebyggende indsatser blandt socialt udsatte borgere kan bidrage til at kvalificere indsatserne. I evalueringen af projektet ”Hver eneste cigaret skader dig” (COWI A/S, 2010, s. 4) angives, at kampagnen har været succesfuld, idet målet er nået. Således kan argumenteres, at kampagner, der ligner denne, har deres berettigelse, idet den har vakt genklang hos nogle rygere og skabt et ønske om rygestop. Der er dog noget, der tyder på, at de brede kampagner ikke vækker tilstrækkeligt 39 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz genklang hos de socialt udsatte borgere. Derfor ser vi et behov for en mere mål- og individrettet indsats til denne befolkningsgruppe, idet lighed i sundhed på denne måde kan øges. Ifølge Jensen & Johnsen (2006, s. 148) har de brede kampagner svært ved at ”koble”, og der vil være langt imellem de mennesker, hos hvem kampagnerne vækker genklang. Hermed menes, at der må gøres menneskearbejde før ekspertarbejde ved at lytte til folks historier om og oplevelser af deres livsverden. Denne viden kan med fordel anvendes til holdningsbearbejdning og i planlægning af en målrettet tobaksforebyggende indsats, der vækker genklang hos de socialt udsatte borgere. Ikke alene vækker de brede kampagner ikke nødvendigvis genklang hos de socialt udsatte borgere, de kan også fremkalde en modreaktion, som det fremgår af flere af interviewpersonernes udsagn om rygeloven og rygestopkampagner. Som nævnt i tidligere afsnit udtrykker IP 2 en følelse af marginalisering og en modreaktion på kampagnerne og udtaler: ”(…) især det der med, at der kommer rygeforbud alle steder og (…) nu er det også forbudt at ryge på dsb-perroner, ikk? (…) jeg har den faste beslutning, jeg skal da overhovedet ikk overholde det rygeforbud (…) Det kan jeg ikk se nogen mening i.”(bilag 4, s. 61). Denne paradoksale reaktion har vi tidligere forklaret med Habermas’s teori om systemets kolonialisering af livsverden, Honneth’s teori om anerkendelse og Prochaska et al.’s teori om projektion og forskydning i førovervejelsens forsvar. Den kan også forklares med Miller & Rollnick’s (2004) formulering af teorien om psykisk reaktans der”(…) forudsiger en stigning i forekomsten af og tiltrækningen ved ”problemadfærd”, hvis en person oplever, at hans eller hendes personlige frihed indskrænkes eller trues” (s. 38). Det vil være hensigtsmæssigt i planlægningen af en tobaksforebyggende indsats blandt socialt udsatte borgere at forholde sig til denne modreaktion ved netop at have deres meningstilskrivelser i fokus. IP 3 udtaler sig om rygestopkampagner at: Jeg synes at ehm, at hele den dagsorden man har kørt igennem medierne siden sundhedsapostlene kom frem, den er usmagelig, fordi den er meget aggressiv og negativ, den fokuserer kun på det negative ved at blive med at ryge og så videre.(bilag 4, s. 72) og ”(…) har du lagt mærke til kampagner der, hvor de for eksempel fokuserer på det gode ved at holde op med at ryge?” (bilag 4, s. 73). Heri ligger et udtryk for, at en tobaksforebyggende indsats, der har fokus på de negative følgevirkninger ved rygning, ikke vækker genklang. Derimod efterlyses gevinsterne ved et rygestop som motiverende faktorer i en rygestopkampagne. Antonovsky’s (2000, s. 30-32) tanker om sundhedsfremme kan bidrage til at forklare, hvorfor denne salutogenetiske tilgang er hensigtsmæssig. Den salutogenetiske tilgang, der her anlægges på en 40 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz tobaksforebyggende indsats med borgernes livsverden i centrum, ved at holde fokus på det positive ved røgfrihed, skal således bidrage til, at de socialt udsatte borgere bevarer deres placering på kontinuet eller skaber en bevægelse mod den sunde pol, frem for via modreaktion at skabe bevægelse i modsat retning. I planlægningen af en tobaksforebyggende indsats er det relevant at forholde sig til styrken i at møde de socialt udsatte borgere med forståelse af deres livsverden, ofte med multibelastning og høj nikotinafhængighed, frem for at møde dem med en systemverden af vidensrationaler om rygningens helbredsmæssige konsekvenser. Man er allerede godt på vej i tobaksforebyggende indsatser overfor socialt udsatte borgere med en forståelse af, at denne socialgruppe har behov for f.eks. gratis rygestopmedicin i kombination med andre individrettede metoder. Sundhedsstyrelsens rapport ”Social ulighed i sundhed – hvad kan kommunen gøre?” (Hvass, Manghezi, Folker & Sandø, 2012) påpeger, at ”En proaktiv, opsøgende rekrutterings- og henvisningsstrategi til rygestop kan mindske den sociale ulighed i rygning. Denne tilgang kan understøttes af gratis medicinsk rygeafvænning.” (s. 27). Derudover ser vi, at man med fordel kan udvikle en mere helhedsorienteret tilgang til borgerne i en tobaksforebyggende indsats blandt socialt udsatte borgere, hvor man i højere grad tager udgangspunkt i borgernes livsverden. Som pointeret i ¶ 2.4. ser vi i denne udvikling behov for holdningsarbejde blandt medarbejdere involverede i indsatsen, helt fra ledere i rammesættende institutioner til det praktiserende personale. Som vi har set på Borgercaféen i Haderslev, kan en helhedsorienteret tilgang bidrage til igangsættelse af forandringsprocesser blandt borgerne, der kan føre til varig forandring og dermed et varigt rygestop. 5. Refleksioner over anvendte metoder I dette kapitel vil vi reflektere over de erfaringer, vi har gjort os gennem arbejdet med de anvendte metoder. Vi vil forholde os til, om anvendelsen af metoder har været hensigtsmæssig, og om vi har opfyldt kvalitetskriterierne inden for de pågældende metoder. Til indhentning af evidens i den kvantitative del af dette projekt har vi anvendt den fremgangsmåde Glasdam (2012, s. 37) kalder for kædesøgning. Vi har taget udgangspunkt i Pisinger’s (2013) udarbejdede materiale omkring tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte borgere og hendes referenceramme. Gennem arbejdet med evidensen er vi blevet opmærksomme på, at de samme 41 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz referencer går igen i meget af den evidens, vi igennem kædesøgningen er nået frem til. Om dette siger Glasdam (2012) at Der kan være en vis kvalitetskontrol i at bruge noget, som andre har brugt. På den anden side må man være opmærksom på, om litteratursøgningen går i ring, fordi det er de samme referencer, der dukker op igen og igen. (s. 37). Eksempelvis er vi gennem Pisinger’s (2013) materiale blevet opmærksomme på projektet ”Røgfrihed for alle”, der i deres materiale henviser til Pisinger’s forskning. Endvidere er planlægningen af den tobaksforebyggende indsats på Borgercaféen i Haderslev baseret på en stor del af den evidens, vi har anvendt, og det kan være en medvirkende årsag til, at vi i interviews af brugere på værestedet får bekræftet evidensen. Så med denne fremgangsmåde til indhentning af evidens kan der ligge en bias i, at vores referencerammer kan blive en hæmsko for, at vi forholder os åbne overfor viden, der ligger ud over disse rammer, og dermed påvirke validiteten af projektet. Som nævnt i ¶ 1.6.4. søgte vi i udarbejdelse af vores interviewguide inspiration fra spørgsmål udarbejdet af Aalborg Kommune (2011, s. 9). I den forbindelse har nogle af vores spørgsmål vist sig at være irrelevante for undersøgelsen. Således er der i vores analysearbejde svar på spørgsmål i interviewguiden, som ikke kommer til anvendelse. Disse svar har dog givet mulighed for flydende samtale og har ikke påvirket resultaterne, idet vi har fået svar på de temaer, vi ville have belyst. Derudover har nogle af spørgsmålene i interviewguiden vist sig at være ledende, og det har følgeligt påvirket svaret på de pågældende spørgsmål. Vores kriterier for udvælgelse af interviewpersoner var, at de enten var rygere eller havde været det. I udformning af interviewguiden har vi inkluderet spørgsmål til rygestopkurset på Borgercaféen, og i udvælgelsen af interviewpersoner, var vi ikke opmærksomme på, at et af kriterierne burde være, at de havde deltaget i rygestopkurset for at indhente meningstilskrivelser om dette. Vores kontaktperson på Borgercaféen i Haderslev Kommune udvalgte som interviewpersoner til os brugere, der alle havde deltaget på rygestopkurset, og vi tog selv kontakt til en enkelt bruger, der ikke havde deltaget i rygestopkursus på værestedet (IP 2). Det blev således tilfældigt, at interviewpersonerne i høj grad opfyldte kriterierne for udvælgelse. Så uagtet vores manglende opmærksomhed på kriterierne for udvælgelse, lykkedes det at få indhentet de ønskede meningstilskrivelser. På trods af IP 2’s manglende deltagelse på rygestopkursus på Borgercaféen, har vi fundet interviewpersonens meningstilskrivelser af de øvrige temaer i interviewguiden relevante for vores vidensinteresse. 42 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz Forud for interviewet gjorde vi interviewpersonerne opmærksomme på, at formålet med interviewet ikke var terapeutisk, men at høre om deres erfaringer med rygestop. På den måde forsøgte vi at beskrive vores vidensinteresse og undgå at påvirke deres svar. Selve vores tilstedeværelse kan dog have påvirket svarene, idet nogle svarede, hvad de troede, vi ville høre. F.eks. siger IP 5: ”her vil du jo gerne have, at jeg svarer om morgenen?” Således har vi muligvis ikke fået belyst interviewpersonernes mening i tilstrækkeligt omfang, og det påvirker resultaterne. Til indsamling af empiri har vi anvendt kvalitative metoder i form af semi-strukturerede interviews. Den kvalitative metode indebærer, at vores subjektivitet påvirker resultaterne (Karpatschof, 2010, s. 419). I udarbejdelsen af interviewguiden og tematiseringen i vores strukturanalyse tog vi udgangspunkt i vores subjektivitet, i form af vores forforståelse, der bygger på viden om tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte borgere. Denne forforståelse kan være en barriere for, at vi i interviewguiden får spurgt ind til temaer, der ligger ud over vores viden, og påvirke vores fortolkning. For at vores resultater bliver overførbare til andre kontekster end Borgercaféen i Haderslev, skal de forskellige forudsætninger, som vi har set i evidensen og på Borgercaféen, være til stede i konteksten. F.eks. kræver en kvalificeret indsats ledelsesmæssig og politisk opbakning og en positiv tilgang fra alle medarbejdere i projektet. Endvidere har brugerne, der indvilgede i at deltage i interviewet sandsynligvis en oplevelse af at kunne bidrage til vores projekt, fordi de enten har lykkedes i deres rygestop eller er motiverede til at blive røgfri. Herved har vi måske ikke fået brugere i tale, der føler færre forudsætninger for at bidrage til projektet, eventuelt i form af manglende interesse i rygestop eller høj grad af multibelastning, der kan påvirke både succes med rygestop og ønske om deltagelse i interview. Selvom interviewpersonerne har været relevante for vores undersøgelser, mangler vi på baggrund af ovenstående overvejelse muligvis meningstilskrivelser fra brugere, vi på denne måde ikke har fået i tale. Denne eventuelle mangel kan påvirke overførbarheden af vores resultater til andre kontekster. Vores konklusion skal således ikke ses som et simpelt svar på problemformuleringen, men kan bidrage til perspektivering af en kvalificeret tobaksforebyggende indsats. 6. Konklusion Den stigende sociale ulighed i sundhed i Danmark kan i høj grad forklares ved dødsfald relateret til rygning. Undersøgelser viser, at 87% af socialt udsatte borgere er dagligrygere, sammenlignet med 43 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz 17 % af den samlede danske befolkning, og at der er lige mange forsøg på rygestop blandt befolkningsgrupperne, men mindre succes med rygestop blandt socialt udsatte borgere. Så der ligger, i en viden om årsagen til forskellen i succes med rygestop samt modvirkningen, en kilde til at øge lighed i sundhed. Vi har i høj grad fået bekræftet evidensen i vores arbejde med de socialt udsatte borgeres meningstilskrivelser. Mange socialt udsatte rygere oplever multibelastning og manglende støtte fra omgivelserne. De vælger ofte offentlige forebyggelsestilbud fra og har mange rygestopforsøg bag sig uden anvendelse af evidensbaserede metoder. Rygestopkurser udbudt på væresteder tilpasset deres behov skaber større tilgængelighed og kan øge tilbøjeligheden til deltagelse. Andre årsager til forskel i succes med et rygestopforsøg er høj og mange års nikotinafhængighed blandt socialt udsatte borgere i kombination med lav indkomst. For at undgå abstinenser, der kan føre til tilbagefald i et rygestopforsøg, kan der med fordel tilbydes gratis rygestopmedicin. Der er høj evidens for, at rygestopmedicin er meget kost-effektiv i besparelser i sundhedsudgifter og i sig selv øger sandsynligheden for succes med rygestop til den dobbelte. Manglende støtte fra og mange rygere i omgivelserne blandt socialt udsatte borgere er endnu en årsag forskel i succes med rygestop. Miljøkontrol i deres omgivelser vil kunne give denne støtte, f.eks. ved indførsel af rygeforbud på væresteder. I arbejdet med en tobaksforebyggende indsats blandt socialt udsatte borgere anbefales, at der er politisk og ledelsesmæssig opbakning, således at rammerne for indsatsen understøtter arbejdet . Derudover er der behov for en holdningsbearbejdning blandt praktiserende personale for at øge deres tilbøjelighed til at støtte brugerne af et værested i et rygestop. Ved at have brugernes livsverden i fokus kan der skabes en mere anerkendende og helhedsorienteret tilgang, der kan bidrage til igangsættelse af forandringsprocesser blandt borgerne med øget mulighed for et varigt rygestop. På denne måde kan fremtidige tobaksforebyggende indsatser blandt socialt udsatte borgere kvalificeres og bidrage til at øge social lighed i sundhed. 44 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz 7. Bilag 7.1. Bilag 1: Litteraturliste Aalborg kommune. (2011). Reduktion af rygning. Lokaliseret d. 31. oktober 2014 på: http://referater.aalborgkommune.dk/Pdf.aspx?pdfnavn=17071228.PDF&type=bilag&id=10979 Antonovsky, A. (2000). Helbredets mysterium. København: Hans Reitzels Forlag. Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (2010). Interviewet: samtalen som forskningsmetode. I: Brinkmann, S. & Tanggaard, L. Kvalitative metoder – en grundbog (s. 31). København: Hans Reitzels Forlag. Christensen, A.I., Davidsen, M., Ekholm, O., Pedersen, P.V. & Juel, K. (2014). Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2013. København: Sundhedsstyrelsen Christensen, B., (2011a). Når røgsløret forsvinder. København: Røgfrihed for alle. Lokaliseret d. 13. november 2014 på: http://old.sund-bynet.dk/uploads/tx_ttproducts/datasheet/Naar_roegsloeret_forsvinder_til_net.pdf Christensen, B. (2011b). Er rygning stadig deres mindste problem?. København: Røgfrihed for alle. Lokaliseret d. 12. november 2014 på: http://rogfrihed.dk/fileadmin/user_upload_roegfri/PDF/Materialer/Rapporter_fra_RFA/Er_rygni ng_stadig_deres_mindste_problem.pdf Christensen, B. (2010). Rygning er deres mindste problem? København: Røgfrihed for alle. Lokaliseret d. 12. november 2014 på: http://www.laengelevekbh.kk.dk/Sundhed/~/media/folkesundhed/Files/Vaerktoejer/Arbejdsplads er/rygning_er_deres_mindste_problem_net.ashx Christiansen, K. (2010). Jürgen Habermas. I: Andersen, P. T. & Timm, H. (red.). Sundhedssociologi – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag. COWI A/S. (2010). ”Hver eneste cigaret skader dig” – Evaluering af Sundhedsstyrelsens rygestopkampagne oktober 2009 – januar 2010. Lokaliseret d. 19. december 2014 på: http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2010/CFF/Tobak/RygestopKampagneEvaluering.pdf 45 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz Diderichsen, F., Andersen, I. & Manuel, C. (2011). Ulighed i sundhed – årsager og indsatser. København: Sundhedsstyrelsen. Dreyer, P. (2010). Fortælling. I: Graubæk, A (red.), Patientologi – at være patient (s. 97-102). Gads Forlag Glasdam, S. (red.). (2012). Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Goodman, E. & Capitman, J. (2000). Depressive Symptoms and Cigarette Smoking Among Teens. Pediatrics, 106(4), 748-755. Gølnitz M. (2014). En opsøgende sundhedsindsats for socialt udsatte. Lokaliseret d. 16. december 2014 på: https://dl.dropboxusercontent.com/u/234171943/presentation/2014-11-13MetteG%C3%B8lnitz.html Haderslev Kommune. (2009). Ansøgning til Velfærdsministeriet. Haderslev Kommune. Vedlagt på Wiseflow. Haderslev Kommune. (2011). Slutevaluering af projekt ”Tobaksforebyggelse på 4 væresteder i Haderslev Kommune” April 2009 – april 2011. Haderslev Kommune. Vedlagt på Wiseflow. Haderslev Kommune. (2012). Håndtering af rygning på væresteder. Haderslev Kommune. Vedlagt på Wiseflow. Haderslev Kommune. (2014). Røgfri politik. Lokaliseret d. 16. november 2014 på: http://www.haderslev.dk/politik-og-dialog/visioner-ogpolitikker/sundhedskommune/sundhedspolitikker Hajek, P., Taylor, T. & McRobbie, H. (2010). The effect of stopping smoking on perceived stress levels. Addiction, 105(8), 1466-1471. Hansen A. B. G., Cueto, H. T., Bæk-Sørensen, A. S. & Curtis, T. (2007). Midtvejsevaluering af kommunale rygestop- og tobaksforebyggelsesprojekter. København: Statens institut for folkesundhed, Syddansk Universitet. Lokaliseret d. 2. november 2014 på: http://www.si-folkesundhed.dk/upload/tobak_midtvejsevalueringen_endelig_rapport.pdf 46 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz Hastrup, K. (2010). Feltarbejde. I: Brinkmann, S. & Tanggaard, L., Kvalitative metoder (s. 57). København: Hans Reitzels Forlag. Hjelmar, U., Mikkelsen, A.R. og Pedersen, P.V. (2014). Opsøgende sundhedsindsatser over for socialt udsatte borgere – En evaluering af indsatsen i fire kommuner. København: KORA. Lokaliseret d. 16. december 2014 på: http://www.kora.dk/media/3323693/10284_opsoegende-sundhedsindsatser.pdf Holtug, N., Kongsholm, N., Lægaard, S. & Nielsen, M.E.J. (2009). Etik i forebyggelse og sundhedsfremme. København: Sundhedsstyrelsen. Hvass, L.R., Manghezi, A., Folker, A.P. & Sandø, N. (2012). Social ulighed i sundhed – hvad kan kommunen gøre? København: Sundhedsstyrelsen. Lokaliseret d. 15. december 2014 på: http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2012/03mar/SocialUlighedSundhedKommuner.pdf Jensen, T.K. & Johnsen, T.J. (2006). Sundhedsfremme i teori og praksis (2. udg.). Århus: Forlaget Philosophia. Jerlang, E. (2009). Sociologiske tænkere. København: Hans Reitzels Forlag. Juel, K. og Koch, M. B. (2013). Social Ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år. Betydningen af rygning og alkohol. Statens institut for folkesundhed, Syddansk Universitet. Karpatschof, B. (2010). Den kvalitative undersøgelsesforms særlige kvaliteter. I: Brinkmann, S. & Tanggaard, L. Kvalitative metoder – en grundbog (s. 419). København: Hans Reitzels Forlag. Kaspersen, L. B. & Blok, A. (2011). Teorisynteser og nybrud i moderne sociologi. I: Andersen, H. (red.), Sociologi – en grundbog til et fag (s. 70-74). København: Hans Reitzels Forlag. Kotz, D. & West, R. (2009). Explaining the social gradient in smoking cessation: it’s not in the trying, but in the succeeding. Tobacco Control, 18(1), 43-46. Kræftens Bekæmpelse. (2013). Manual til rygeafvænning i grupper. Lokaliseret d. 18. november 2014 på: http://www.cancer.dk/fagfolk/forebyggelse/rygning/rygestopraadgivere/grundkurser_til_rygesto praadgivere/manual_til_rygeafvaenning_i_grupper/ 47 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz Launsø, L., Olsen, L. & Rieper, O. (2011). Forskning om og med mennesker – forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning (6. udg.). København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. Lawler, D., Frankel, S., Shaw, M., Ebrahim, S. & Smith, G.D. (2003). Smoking and Ill Health: Does Lay Epidemiology Explain the Failure of Smoking Cessation Programs Among Deprived Populations?. American Journal of Public Health. 93(2), 266-270. Mansvelder, H. D. & McGehee, D. S. (2002). Cellular and synaptic mechanisms of nicotine addiction. Journal of Neurobiology, 53(4), 606-617. Miller, W.R. & Rollnick, S. (2004). Motivationssamtalen. København: Hans Reitzels Forlag. Ministeriet for sundhed og forebyggelse (2014). Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes. Lokaliseret d. 13. oktober 2014 på: http://www.sum.dk/Sundhed/Forebyggelse/Nationale-maal/Maal-1.aspx Olsen, P. B, & Pedersen, K. (2003). Problemorienteret projektarbejde – en værktøjsbog (3. udg.). Roskilde Universitets Forlag. Pedersen, P. V., Christensen, A. I., Hesse, U. & Curtis, T. (2008). SUSY UDSAT – Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 2007. København: Rådet for Socialt Udsatte. Pisinger, C. H. (2011). Behandling af tobaksafhængighed – Anbefalinger til en styrket klinisk praksis. København: Sundhedsstyrelsen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Lokaliseret d. 14. november 2014 på: http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2011/BOFO/Tobak/TobaksafhaengAnbefalKlinPraks.pdf Pisinger, C. H. (2013). Tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Prochaska, J. O., Norcross, J. C. & DiClemente. (2008). Varig forandring. Haderslev: Forlaget Sydgården. Regeringen. (2009). Sundhedspakke 2009. Lokaliseret d. 14. november 2014 på: http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Sundhedspolitik/2009/Oktober/~/media/Filer%20%20dokumenter/Sundhedspakken09/Sundhedspakke09.ashx 48 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz Rindholt, L. (2007). Mindre røg på værestederne. Hus Forbi, (64), 9 Rückinger, S., Rzehak, P, Chen, C.M., Sausenthaler, S., Koletzko, S., Bauer C.P., … Heinrich, J. (2010). Prenatal and postnatal tobacco exposure and behavioral problems in 10-year-old children: results from the GINI-plus prospective birth cohort study. Environ Health Perspect, 118(1), 150-154. Røgfrihed for alle. (u.å.). Hvad vil det sige at være socialt udsat?. Lokaliseret d. 18. november 2014 på: http://rogfrihed.dk/index.php?id=1940 Røgfrihed for alle. (2011a). Røgfrihed for alle – Et magasin om tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte, 6-9. Lokaliseret d. 18. november 2014 på: http://rogfrihed.dk/fileadmin/user_upload_roegfri/PDF/Materialer/Rapporter_fra_RFA/Magasin_ med_kommunehistorier.pdf Røgfrihed for alle. (2011b). Modelkommuner. Lokaliseret d. 18. november 2014 på: http://rogfrihed.dk/index.php?id=2214 Saugstad, T. (2010). Handlingens didaktik. I: Mach-Zagal, R. & Saugstad, T., Sundhedspædagogik for praktikere (3. udg., s. 102-103). København: Munksgaard. Siahpush, M., McNeill, A., Borland, R. & Fong, G. T. (2006). Socioeconomic variations in nicotine dependence, self-efficacy, and intention to quit across four countries: finding from the International Tobacco Control (ITC) Four Country Survey. Tobacco Control, 15(Suppl 3), iii71iii75 Sundhedsstyrelsen. (2007). Lov om røgfri miljøer. Lokaliseret d. 18. november 2014 på: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/tobak/lovgivning/~/media/CED71FDE6632416B93007 7AE0D872255.ashx Sundhedsstyrelsen. (2013). Social ulighed i sundhed. Lokaliseret d. 18. december 2014 på: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/folkesundhed/social-ulighed Sundhedsstyrelsen. (2014). Danskernes Rygevaner 2013. Lokaliseret d. 3. november 2014 på: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/tobak/tal-og-undersoegelser/danskernes-rygevaner/2013 49 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz Thisted, J. (2012). Forskningsmetode i praksis – projektorienteret videnskabsteori og forskningmetodik. København: Munksgaard. Thostrup, L. (2009). Vejledning til brug af APA referencesystem. Professionshøjskolen Metropol. Vedlagt på Wiseflow Uddannelses- og Forskningsministeriet. (2013). Vejledende Retningslinier for Forskningsetik i Samfundsvidenskaberne. Lokaliseret 5. november 2014 på: http://ufm.dk/publikationer/2002/vejledende-retningslinier-for-forskningsetik-isamfundsvidenskaberne Vangeli, R. & West, R. (2008). Sociodemographic differences in triggers to quit smoking: findings from a national survey. Tobacco Control, 17(6), 410-415 Wilken, L. (2006). Pierre Bourdieu. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Winter, S. C., & Nielsen, V. L. (2008). Implementering af politik. Århus: Academica. World Health Organisation. (2003). WHO definition of Health. Lokaliseret 5. november 2014 på: http://www.who.int/about/definition/en/print.html - Hentet d. 05.11.2014 7.1.1. Arrangementer ”Broen til bedre sundhed” Kick in konference (3. oktober 2014) KORA teammøde; ”Sådan bliver socialt udsatte borgere sundere” (13. november 2014) 50 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 7.2. Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz Bilag 2: Opslag ved Borgercaféen 51 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 7.3. Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz Bilag 3: Interviewguide Interviewguide til brugere af værestedet Borgercaféen der er holdt med at ryge eller ryger. Forinden interviewets start vil vi informere interviewpersonerne om vores projekts formål, og derefter spørge dem om de vil hjælpe os med at få en forståelse af deres syn på tobaksforebyggelsesindsatsen. Vi vil spørge om vi må optage interviewet og informere om, at vi vil anonymisere interviewpersonerne i transskribering samt analyse. Endvidere vil vi informere om, at interviewpersoner kan få tilsendt et resume af interviewet pr. mail. (kvalitetskriterie) Indledende spørgsmål: Er du ryger eller har du været det? (hvis ja, forsættes interview). Temaer Indledende spørgsmål Mening omkring tobaksforebyggelsesindsats: Rygeforbud, rygestopkursus, gratis rygestopmedicin Forskningsspørgsmål Hvilken meningstilskrivelse er forbundet med tobaksforebyggelsesindsatsen? (er det rart? Irriterende? Tvang til at tage stilling som gene? Får de frataget deres ”fristed”?) Interviewspørgsmål Hvorfor begyndte du at ryge? Rygeforbuddet 1. Hvad synes du om indføringen af rygeforbud her på stedet? 2. Har du ændret holdning til rygeforbuddet siden starten? 3. Hvad synes du om værestedet efter indførelsen? Ligeså attraktivt eller mindre? 4. Kender du nogen der ikke længere kommer her på grund af rygeforbuddet? (bias ved metoden: nogen kan ikke nås) 5. Synes du at væresteder skulle have været med i den generelle rygelov fra start? (stigmatisering) Rygestopkurset 6. Hvad synes du om at der bliver tilbudt gratis rygestopkursus på stedet? (Fratagelse af ”fristed”?) 7. Har du deltaget i rygestopkurset på stedet? 52 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz 8. Har du gjort flere forsøg, her og andre steder, eller selv? Hvorfor stoppede du? 9. Hvad synes du om rygestopkurset? 10. Hvad var positivt/negativt i rygestopkurset? 11. Hvad har det betydet for dig at have mulighed for at deltage i kurset? Gratis rygestopmedicin 12. Hvad betyder det for dig at blive tilbudt gratis rygestopmedicin? 13. Har du benyttet tilbuddet? 14. Hvilken betydning har det haft for din motivation til at prøve, at det er gratis? 15. Har du tidligere benyttet selvkøbt rygestopmedicin? 16. Hvilken betydning har rygemedicin haft for dig, i forhold til succes med rygestop? (virkning) Rygning som risikoadfærd: følelser knyttet til rygningen, hvilket behov dækker rygningen Hvilke meninger tillægges rygning? (afdækker livshistorier i forhold til rygning) 17. Hvad betyder/betød rygning for dig i din hverdag? (selvmedicinering) 18. Kan du fortælle lidt om både de positive og de negative ting ved rygning? 19. Hvilket behov dækker/dækkede rygning for dig? 20. Vil du fortælle lidt om de rigtig gode cigaretter, hvornår 53 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz er/var en cigaret allerbedst? (Meningsfuldhed i deltagelse) 21. Hvilke cigaretter var/ville være nemmest for dig at undvære? 22. Hvad ville du savne/hvad savner du ved at være ikkeryger? Riskoadfærd lagt på hylden: hvad Hvilke meninger tillægges får man, når man er røgfri? røgfrihed? (værdier) Salutogenetisk tilgang 23. Hvad betyder rygning for dig i samvær med andre mennesker? 24. Hvad betyder/vil et rygestop betyde for dig i din hverdag? 25. Hvad ville du vinde/hvad har du vundet ved at holde med at ryge? 26. Hvis du har oplevet en ændring i dit helbred, hvilken ændring har det så været? 27. Oplever du at have fået bedre økonomi efter et rygestop? 28. Hvad er det du har gjort, der fik det til at lykkes? (håndtérbarhed) Hvornår synes livsstilsændring aktuel: afdækning af tidshorisont Hvad tillægges betydning for motivationen for et rygestop? (økonomi, sygdom, sundhed, familie, lugt, udseende) 29. Hvad har du fundet af motivation for at holde med at ryge, eller hvad kunne motivere dig til at holde med at ryge? 30. Er du selv eller var du selv bekymret over din rygning? (sundhed og sygdom) 31. Har din rygning nogensinde givet anledning til bekymring hos nogle af dine nærmeste? 32. Har du oplevet støtte i dit rygestop, og hvorfra? (håndtérbarhed) 54 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz 33. Hvilken betydning har støtte fra andre, i et rygestop for dig? 34. Vil du fortælle lidt om hvordan du argumenterer/argumenterede for dig selv for et rygestop, og hvordan argumenterer/argumenterede du for at fortsætte med at ryge? Spørgsmål udarbejdet med inspiration fra bilag i evalueringen af ”Reduktion af rygning” i Aalborg kommune: http://referater.aalborgkommune.dk/Pdf.aspx?pdfnavn=17071228.PDF&type=bilag&id=10979 hentet d. 31/10-2014 Skema udarbejdet med inspiration fra Hansen A. B. G., Cueto, H. T., Bæk-Sørensen, A. S. og Curtis, T. ”Interviewguide til midtvejsevaluering” Bilag A i: ”Midtvejsevaluering af kommunale rygestop- og tobaksforebyggelsesprojekter”, Statens institut for folkesundhed, København: Syddansk Universitet, 2007. 55 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte 7.4. Bilag 4: Strukturanalyser 7.4.1. Strukturanalyse 1 Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz Meningsenheder Hvad siges der var det på grund af indførelsen af rygestoppet, du holdte med at ryge? Det var sån set på grund at, vi havde fået hjælp til produkterne, produkterne var gratis det første stykke tid. Ellers havde vi ikk stoppet. Betydningsenheder Hvad tales der om Rygestopmedicin Behov for rygestopmedicin efter mange års rygning. vil du sige, at den her rygemedicin har gjort rigtig meget for dig i rygestoppet, eller ku du ha undværet det, tror du? Jeg ku ikke ha undværet det den der nikotinhjælp da jeg fik alle de produkter. Det er ikk til at undvære, når man har røget i 25 år. Tilgængeligheden og at det var gratis har givet succes. Tema TEMA 1: Mening om tobaksforebyggelsesin dsatsen Ja. Og du har nævnt det her med oss de gratis produkter (afbrydes af IP) Ja, det var vigtigt for os, i hvert fald. For jeg får jo pension, så der er ikk lige så mange penge og smide ud til det. Men man bruger dem jo på tobak alligevel. Ja, men udover det, altså du ville gerne holde med at ryge? Ja, jeg ville gerne stoppe, men det virkede bare lidt umuligt, syns jeg, men så man jo chancen for at prøve gratis, så hoppede man på vognen. Ja. Og da det blev indført, da synes du ikk, det var træls, eller et eller andet? da jeg selv røg, da syns jeg, det var træls. Indtil jeg selv kom i gang. Så var det ikk så træls Rygeforbuddet Først efter rygestop opfattes de røgfrie rammer positivt. Ja. Hvad syns du så om rygestopkurset? Fungerede det godt? Ja det fungerede fint. Jeg var lidt irriteret i starten, hvor hun jo: ”den 20. marts da er det jo den sidste smøg om aftenen”. Da blev jeg lidt irriteret, for det sku hun sku ikk bestemme (griner). Men så prøvede vi alligevel og det lykkedes jo Rygestopkurset Kurset lykkes og fungerer fint, trods irritation over en bestemt dato nedsat af rygestopkonsulenten. Ja. Øhm, og hvorfor stoppede du? Jeg havde været træt af det i mange år. Hver eneste Negativ mening om rygning. Han er træt af TEMA 2: Meningstilskrivelse af 56 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz aften, når jeg var på vej i seng, så har jeg sagt til mig selv: ”I morgen da køber du ikk flere”. Men så køber man fler alligevel. det. hvis vi så skal snakke lidt om, hvad rygning betød for dig i din hverdag før, altså sån lidt om hvorfor du røg…? Jeg bildte jo mig selv ind, at det var for at man ku slappe af, når man fik sin kaffe og smøg og… Jeg syns jo det var dejlig nok. Om det er det man bilder sig selv ind, det ved jeg ikk… Det var for at få mig til at slappe af. Det er sån set det eneste positive, jeg kan sige om det Ambivalens; han er træt af rygning, men det er afslappende for ham. Eneste positive ting ved rygning. Hvad betød rygning for dig i samvær med andre mennesker? Altså, var det nogen gange lidt socialt oss? Ja, jeg tror det er sån noget socialt og noget hygge. Når de andre de ryger, så gør man det oss og… Man tænder bare den ene efter den anden Den sociale kontekst har betydning for rygningen. rygning Dengang du røg, hvis du ku fortælle lidt om, hvordan Udtrykker ambivalens i du argumenterede for at du sku holde med at ryge et rygestop. Indbildning måske, du ved, når du sagde til dig selv: ”nu stopper at det er dejligt at ryge. du”, men samtidig oss lidt om hvordan du så argumenterede for at du sku blive ved med at ryge dengang? Ja, jeg bildte hele tiden mig selv ind at det var dejligt at ryge. Det sagde jeg oss til alle andre folk: ”Der sker ikk en skid ved det, det er dejligt nok at ryge”. Det er noget man bilder sig selv ind, tror jeg. Fordi man ikk kan stoppe. Ja. Øhm, hvis du sån sku fortælle lidt om, hvad du syns, der var negativt ved din rygning eller positivt ved din rygning…? Efter jeg stoppede da havde jeg godt set mange negative ting, for du skal lige ha en halv smøg, inden du skal ind i en butik, du skal lige ha en halv smøg, inden du skal op til lægen og sidde i venteværelse og så… Så det er bare vanecigaretter det meste, kan man se bagefter Som ryger oplever man at man hele tiden er tvunget til at tænke på hvornår man kan få den næste cigaret. Stress. Er der noget du savner ved at ryge? Man kan godt stadigvæk mangle at have en cigaret Ja, i hånden? I hånden, eller for at kroppen kan slappe af. Jeg ved Mangler afslapningselement i hverdagen i stedet for den afslapning som 57 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz ikk om det bare er indbildning, det føles sån i hvert cigaretterne gav ham fald. Jeg tror man vil blive ved med at mangle den en før, for at undgå gang imellem. rygetrang. Så hvad vil du mene, at du har vundet ved at holde op med at ryge? Hvad var prisen? Det er en vis sejr, at man kan stoppe med at ryge efter så mange år. Det giver måske oss en 8-10 år i den anden ende, og leve lidt ekstra for. Og det sparer os garanteret oss for noget ekstra sygdom. Det er det jeg tænker mest på, man bliver jo ikk yngre. Lugte- og smagssans, det er blevet ti gange bedre. Helbredsmæssig gevinst + gode og ekstra leveår. Mentalt løft i sejren af at holde med at ryge. Øhm, hvordan sån økonomisk oplever du, du har fået bedre økonomi efter du er holdt med at ryge? Næh, jeg tror, jeg bruger pengene på noget andet i stedet for Du bruger pengene på noget andet? Ja, så køber man jo bare noget bedre kød eller noget bedre mad eller lidt mere luksusvarer i stedet for. Og så lever lidt bedre. Bevidsthed i økonomisk gode, livskvalitet i form af bedre økonomi til bedre forbrugsvarer. hvis du sån skal sige, hvad det er, du har gjort, der gjorde, at det lykkedes for dig at holde med at ryge….? Ja hver eneste dag da har jeg sån tænkt ”Nu har jeg holdt en dag, så tar jeg lige en dag mere”, så har jeg sagt til mig selv ”nu har du holdt en uge, så tar du sgu oss en uge mer”. Sån har jeg sagt hele tiden og ”nu har jeg taget en måned, så tar jeg lige en måned mer”. Jeg bilder mig selv ind, jeg er ikke stoppet, jeg holder bare. Jeg holder bare pause, siger jeg til mig selv. Jeg kan ikke garantere, om jeg starter om 10 år igen. Jeg tar bar en dag af gangen. Handlekompetence i bevidsthed om små skridt. Han er ikke stoppet, han holder pause. Han har muligheden men vælger at lade være. Ja, ok. Så du var selv lidt bekymret over din rygning? Det har jeg været i mange år, jeg har bar ikk ku tage mig sammen til at stoppe. Så når man får det der tilbud om gratis hjælp, så hopper man lige på og ser om det lykkes. Og så var vi heller ikk kommet på, hvis ikk det havde været gratis Tilgængeligheden af gratis hjælp gav motivation for forsøg. Hvis du sån ku sætte nogle ord på, hvad der var positivt ved kurset og måske noget der var negativt, hvis der var det? Jeg syns ikk, der var noget negativt, jeg syns det var positivt for de fleste, de alle sammen bakkede jo Støtte fra andre deltagere tillægges stor betydning i rygestoppet. TEMA 3: Meningstilskrivelse af røgfrihed Sundhed. Livskvalitet. TEMA 4: Motivation for rygestop 58 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz hinanden op. Og hvis der var en der havde trang til det, så kom de andre og sagde: ”Nu holder du satme”. Hvis man sån skal tænke udover her på cafeen i de her rygestopkurser, havde du så støtte andre steder fra? Altså fra din kæreste måske, som oss selv…? Ja, mig og min kæreste, vi støttede jo hinanden, og vi havde 4 eller 5 nære venner i den gruppe vi var i. Og vi aftalte, at hvis der var noget, så ringer vi lige hinanden op, og siger ”den smøg, den tar du sgu ikk, vi snakker sammen i morgen”, så støttede vi lige hinanden over telefonen eller over en sms eller… Hvilken betydning har den støtte haft for dig? Jeg tror det har stor betydning, man bakker hinanden op. Hvis man står helt selv med det, så tror jeg det er 100 gange sværere ja, nu har du sagt mange gange, at det var fordi, der kom det her tilbud på stedet. Men var der andet i din motivation for at holde med og ryge? Ja, man tænker fremad mod sygdom, og man vil jo oss gerne se sine børn vokse op og blive gift og… jeg tænker meget på alt det sygdom. Det er snart det, der er størst motivation. Sundhed og sygdom er den største motivation, og livet med ens børn. 59 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 7.4.2. Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz Strukturanalyse 2 Meningsenheder Hvad siges der Hvad tænker du om det, skulle de have været med fra starten, eller hvad tænker du om…? Jeg synes, nej, jeg synes det er fint nok, når man tænker på at væresteder er for psykisk syge. At et værested f.eks. siger, altså ok selvom vi måske er undtaget af reglerne, så synes jeg måske det er meget fint, at de siger helt nej. Og det er af den simple grund, at hvis ikke at de, i hvert fald, hvis ikke de har mulighed for at indrette et rygerrum på en måde, at det ikk generer andre, fordi tit er det jo sån med psykisk syge og sådan noget, mange af dem har meget svært ved at sige fra. Selvom de ikke bryder sig om at være i en situation, så kan de måske ikk finde ud af at sige fra. Så de ikke-rygere, der måske ikk bryder sig om at sidde midt i en kæmpestor røgtåge, øhh øhh, de vil højst sandsynlig ikk sige fra. Og det er så der jeg synes at f.eks. at ledelsen af et værested måske skal sige fra for dem, ikk? Betydningsenheder Hvad tales der om Rygeforbuddet Det er godt at der er nogen der tager ansvar og siger fra, på vegne af dem der ikke selv kan sige fra. Tema hvad betyder det for dig, at ryge i din hverdag? Hvad giver det dig? Mine smøger er mine bedste venner. Øhh, de giver mig ro, tryghed. Øhhm, det er en afstressningsfaktor oss, ikk? Jo mere stresset jeg er, jo mere ryger jeg. Jo flere ting jeg har og spekulere over, jo mere ryger jeg. Fordi jeg har jo bildt mig ind, at jeg tænker bedst, når jeg ryger. Øhm, så det er sådan noget med, at det er min bedste ven, når jeg står op om morgenen. Det er faktisk det allerførste jeg gør. Jeg når kun lige at gå ud af sengen, det allerførste er jeg tænder en smøg, og så går jeg på toilettet. Og jeg har røget de første 3-4 smøger, inden jeg går videre med morgenprogrammet, ikk? Øhh, så det er min faste støtte, og så er det selvfølgelig også hyggen i det, ikk? Afstressende element, ro og hygge, cigaretterne er hans bedste venner og faste støtte. TEMA 2: Meningstilskrivelse af rygning Så der er mange af dem, du er sammen med, der så oss ryger, eller hvad? Altså det er sådan lidt en smitteeffekt, altså hvis du sidder sammen med nogen der ryger, jamen så kører den jo oss bare. Social smitteeffekt. TEMA 1: Mening om tobaksforebyggelsesin dsatsen Så det har en smittende effekt på en eller anden måde…? Ja det må det ha 60 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz … en social … Ja, det er sådan noget. Nå han tænder en smøg, så skal jeg også lige tænde en smøg. Selvom man måske lige har slukket en, ikk? Øhm, og hvad, ja du har næsten sagt hvad der er godt ved at ryge, det der med at det får dig til at slappe af og …? Ja, det får mig til at slappe af, og også det der… Altså, jeg prøver på at bilde mig ind, at det er så dejligt politisk ukorrekt. Altså i dag er der lidt revolutionær og anarkist over det, ikk? Fordi, øhh, nu er det også forbudt at ryge på dsb-perroner, ikk? Altså, nu har jeg ikk været ud og køre med DSB siden, men jeg har den faste beslutning, jeg skal da ikk overholde det rygeforbud, ikk? I hvert fald ikk hvis det er ude i det fri. Det kan jeg ikk se nogen mening i. Vil ikke bestemmes over, det bliver lidt en protest mod en følelse af stigmatisering fra det offentlige. Kampagner kan have modsat effekt end ønsket. Samtidig har rygning negativ effekt i form af at skade helbredet – motivation. Protest mod marginalisering På grund af rygeloven? På grund af rygeloven. Og så det der med, at der er flere virksomheder, der hopper med på vognen, ikk? Offentlig… fokus på det..? Men især det der med, at der kommer rygeforbud alle steder og… Man bliver skudt mere og mere ud til siden. Hvor jeg tænker, at det er i hvert fald en grund til at blive ved med at ryge. Som jeg siger, så kommer det der anarkist op i mig, ikk? Så siger jeg: ”Ehh, de skal fandme få, de der magthavere”. Men først og fremmest er det selvfølgelig helbredet. Og det er oss derfor, jeg absolut gerne vil stoppe, hvis det ku lade sig gøre. Men må jeg så spørge, hvad er de negative ting ved Rygning forbindes med rygning, tænker du? sygdom Altså, jeg ved udmærket godt, hvor usundt det er. Jeg ved udmærket godt, at det øger risiko for hjertekarsygdomme, kræft og jeg ved ikke hvad, ikk? Øhh. Det er så det ene. Og det andet er det her sociale stigmatisering, ikk? Øhh, at man, at man næsten bliver kigget ned på, ikk? Måske ikk i min omgangskreds, men mere fra det offentlige, officielle Danmark. Hvis nu du har stoppet med at ryge, hvad ville det så betyde i din hverdag? Frihed. Fordi så er det når man skal finde ud af i dag, Røgfrihed tillægges betegnelsen frihed. Som ryger oplever man TEMA 3: Meningstilskrivelse af røgfrihed 61 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz om man må ryge eller ej, og f.eks. her bliver man nødt til at forlade folk for at gå ud og ryge, ikk? Altså bare simpelthen den der frihed til ikk at tænke over det og sku ha sin næste smøg, ikk? Og så det allersidste, det er så økonomien. Det ville så også hjælpe på økonomien. at man hele tiden er tvunget til at tænke på hvornår man kan få den næste cigaret. Og så har du næsten lidt svaret på det næste, for jeg tænker på, hvad vil du vinde, hvad vinder du ved at holde op med at ryge? Bedre helbred først og fremmest. Øh det er så det, at der ville også komme bedre økonomi. Det er for mig, det er ikk det vigtigste, egentlig. For mig har det mest om helbredet og om mig selv. Plus at, jeg er single og jeg har det sån at, jeg tror oss at det bliver lidt nemmere at komme ind på markedet igen, hvis man ikke ryger, fordi det kan jeg se på de forskellige sider, at der er flere og flere, der skriver: ikke-ryger, ikke-ryger, ikke-ryger… ikk? Det ku jo oss være en fordel, ikk? Men… først og fremmest er det helbredet. Så… økonomien, hvad fa’n. Man kan klare sig, uanset hvor mange penge jeg har haft, så har jeg altid ku klare mig. Helbredet som største motivation, økonomisk gevinst underordnet motivation. Fordel som partnersøgende. Jeg ku godt tænke mig at spørge lidt tilbage til det der med øhmm, du siger du skal finde noget, en anden måde at stresse af på. Har du nogen ideer om, hvad det så skulle være? Hvordan tror du, det ku lykkes? Hvad er det der skal til for at det ka lykkes, hvad vil du sætte i stedet? Ja, det er et godt spørgsmål. Altså lige nu da er jeg blank. Øhmm, altså, jeg har en hund derhjemme. Øhm, så det kan godt være, at den må lide under endnu flere gåture, ikk? Altså en del af det bliver nok fysisk aktivitet. Altså det er en god måde at komme af med stresshormonerne på, ikk? En anden ting er måske osse en anderledes tankegang, prøve at tænke anderledes, ikk? Det bedste ville jo være at undgå stress i første omgang, ikk? Det ville jo være det sundeste egentlig på en måde, ikk? Men øhh, det må blive deromkring. Øhh, måske oss skrive lidt mer. Altså jeg bruger meget med at skrive mine tanker ned og sådan noget, ikk? Så det kan godt være, at det skal bruges meget oftere end før. Øhhm, og så ville det måske også være en god ide at lære sådan noget mindfulness eller noget i den stil, hvor jeg rigtig får lært at hvile i mig selv. Men det kan jo oss godt være at det hænger… Altså jeg har jo lidt forhåbninger For at håndtere rygetrangen forventer han at gå flere ture med sin hund, fysisk aktivitet som afstressningsmetode, samt at skrive mere, evt. lære mindfulness. Ambivalens; han ved godt hvad han skal gøre og han vil gerne, men han har ikke gjort det endnu. Bedre økonomi. Mindre stress ved ikke rygning. 62 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz om, at hvis jeg lige har smidt smøgen, at jeg så bliver mindre stresset. Fordi det er faktisk ikke så lang tid siden jeg har læst en undersøgelse, at folk bliver faktisk mere stresset af og ryge end og ikke ryge, fordi man stresser for meget over den næste cigaret. Og jeg vil sige det sådan: Da jeg var på det der rygestopkursus, det lykkedes mig i en to måneders tid at komme ned på 10 smøger om dagen, og jeg blev mindre stresset, jeg blev meget mere roligt. Øhh, jeg bider negle, hvis jeg er stresset oss. Pludselig så fik jeg fingernegle igen, ikk? Uden at jeg egentlig selv har opdaget det, øhh øhh øhh, det hele kom af sig selv, ikk? Jeg blev meget mere, jeg ku virkelig se, at jeg hvilede meget mere i mig selv, end jeg gjorde nogen sinde før, ikk? Så det regner jeg sådan set med, at det vil komme igen. Og så hvis der så absolut kommer stressede situationer, så jamen så må jeg jo så have nogle værktøjer, når det så endelig dukker op Mm ku du finde på at være med på et rygestopkursus, et det noget, har du overvejet øhh om det var noget eller…? Altså, jeg har været på et andet rygestopkursus. så er jeg selv bruger på det, der hedder Brugerhuset her i Haderslev som er et værested for psykisk syge…I forskel til Borgercafeen er at der hvor jeg går, da skal man visiteres til… I psykiatrien…? Ja, det hører under socialpsykiatrien. Altså, det gør Borgercafeen oss, men her er det jo åbent… for alle, ikk? Øhh, og det rygestopkursus, jeg var på, var ikk den store succes, må jeg så sige… Vi startede med og være 5 personer, og den sidste, der var tilbage, det var mig, ikk…? OK Den ene han hoppede fra fordi øhh, der var pludselig noget familiehalløjsa, så han vidste han ikk ku holde op med at ryge og… den anden ku, fandt oss ud af med sig selv, at hun vidste hun ikk kunne og så hopped de sån en efter en fra, og så slap min motivation oss til sidst lidt op, ikk? Ja, altså det styrkede ikk moralen egentlig øhh, men altså hvis du ser, det det, hvis man har den der dårlige vane med rygning, øhhm og man prøver altid og finde undskyldninger så ligger det jo egentlig ens undskyldninger på et sølvfad, ikk? Motivationen løber ud i sandet. Andre kan ikke, så hvorfor skulle han? Demotiverende. Der ledes efter undskyldninger = ambivalens. Behov for andre til støtte. TEMA 4: Motivation for rygestop 63 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz Jamen, det er så sådan noget… hvis de andre ikk, så behøves jeg heller ikk… hvis de andre så hopper fra, fordi de ikk kunne så syns man pludselig, at det bjerg, man skal bestige, det bliver 10 km højere, ikk? Er der nogen derhjemme, som øhh, fordi du lyder lidt som om den der støtte og det der med at der er nogen omkring dig, der…? Øhhm, jeg har jo en vennekreds, og de prøved jo at støtte så godt de kan ikk? Men, det ved jeg ikk, altså jeg tror det der med, at de andre hopped fra, det blev sån lejlighedsvis god undskyldning for og fortsætte. Modsigende, støtte har stor betydning, men han har ikke oplevet tilstrækkelig støtte i forrige rygestop. Det er der ikke noget, der ligesom har bemærket, eller…? Altså ikk noget de gir udtryk for, i hvert fald. Og hvad familie angår: Keine Ahnung. Jeg har ikk kontakt med min familie, så det.. Ja. Det der rygestopkursus, du var på, var det oss med gratis rygemedicin… rygestopmedicin? Ja, nemlig nemlig. Altså, men indgangsvinklen til dengang var måske oss lidt forkert, ikk?... Da jeg startede på rygestopkurset, ikk? Øhh, altså jeg ryger omkring de.. minimum 30 smøger om dagen, ikk?... Øhh og jeg tænkte ”ok, jeg vil bare tage det som en succes, hvis jeg bare fik halveret mit forbrug og det har måske været forkert …” Han har oplevet at det at gå halvvejs ind i et rygestop ikke giver succes. Ambivalensen ikke afklaret før forsøg. Mm ..(IP fortæller) Jeg har så, her for en måned siden, der blev jeg ramt af en ordentlig virusinfektion i lungerne, som har givet mig sådan noget astmalignende symptomer, så jeg gik rundt med en inhalator og ku ikk få vejret og … Så jeg fik jo lige der et blik, synes jeg, ind i hvordan det er, hvis man risikerer at få KOL f.eks. ikk?…. Sygdom som motivation, oplevelse af hvordan KOL er. Giver et langsigtet ønske om røgfrihed. Ja.. (IP fortæller) Fordi som jeg har forstået det, hvis man har plaster, og så ryger samtidig, så risikerer man en nikotinforgiftning, ikk? Og jeg har det der med at hvad nu hvis jeg står op om morgenen og ikk lige tænker på, at jeg har plaster på, og fik et par smøger ind, som jeg plejer at gøre, når jeg vågner op, ikk? Øhh, jeg vil jo ikk lige ende på sygehuset, ikk? Så, og det var måske oss igen det der, jeg havde det der Halv motivation – tidligere ikke motiveret til at holde helt, frygt for plaster, fordi han vidste at han ville komme til at ryge. Nu motiveret til totalt rygestop. 64 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz halv motivation, da jeg sad der sidste gang, ikk? Den her gang, så kommer der både plaster og alt hvad arsenalet er til rådighed fordi, øhh, de der smøger, de skal smides væk. Er det det, der er din motivation? Ja, det synes jeg, fordi sån som jeg har haft det med virusinfektionen, ikk? Hvor jeg næsten ikk ku få vejret, altså, jeg gik jo, gik jeg bare 100 meter, så ku jeg næsten ikk trække vejret, ikk? Så tænkte jeg: ”Det skal ikk være min fremtid det her”. Altså, det er jo ulideligt, altså at man ikk kan lave noget som helst uden at skal have inhalator og måske, hvis det er allerværst, så går de jo rundt med de der iltflasker, ikk? Det er… jeg synes jeg fik det lidt for tæt på. Og så tænkte jeg så, nu skal det fandme være. Men selvom jeg er virkelig topmotiveret, men det der med at kunne stoppe selv og uden hjælpemidler, det lykkes ikk. Jeg har prøvet selv derhjemme og jeg har selv syntes jeg var motiveret, og nu ryger jeg den sidste smøg, nu stopper vi, og så holdt det lige sån 89 timer, og så kom abstinenserne, og for mig kommer de altså ret voldsomt. Jeg bliver ekstremt aggressiv, så den aften, en gang da jeg prøvede en aften, da syntes jeg, jeg havde to valg: Enten tager jeg ned på tanken og køber en pakke smøger eller ender på forsiden af Ekstrabladet næste dag ikk? Og så valgte jeg så smøgerne. Topmotiveret til rygestop på baggrund af sygdomsoplevelse, men hjælpemidler er nødvendige Aggressivitet som undskyldning for at begynde at ryge igen. Det kommer ud psykisk, eller hvad? Ja nemlig. Og jeg bryder mig ikk om de der vredesfølelser, den type er jeg ikk til daglig. Der skal virkelig meget til før jeg kommer op i det røde felt, ikk? Så når jeg pludselig bliver så aggressiv og så vred inde i mig selv på grund af abstinenserne. Det er et sted, hvor jeg ikk vil være. Og så er sandsynligheden for at jeg hopper tilbage igen, den er jo ret stor. Hvis nu du skulle argumentere for og imod et rygestop, hvad ville du så sige til dig selv, altså du nu diskuterer med dig selv, hvad ville du så? Nej jeg kan ikk eller hvad skal der til for at stoppe eller, når du bruger en argumentation, forstår du hvad jeg mener? Overfor dig selv, hvis du diskuterer med dig selv inde i dit hoved og tænker ”Jeg vil godt, men jeg kan ikk” og sådan noget, hvad er det så, du siger til dig selv? Argumentation for sig selv frem og tilbage. Ambivalens; Han vil ikke ende med KOL men døden skal have en årsag. Modstand mod marginalisering 65 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz Jamen altså, hvis jeg diskuterer med mig selv, når jeg prøver at overbevise mig selv om at jeg skal starte på et rygestopkursus, så prøver jeg med eksemplet jeg lige har haft med den der virusinfektion, ikk? Og siger: Sån vil du ikk ende, øhh du ødelægger dit helbred, specielt dine lunger, stop med det her. Og så kommer den der modsatte: Ah det er da rigtigt at ryge, og du nyder jo og ryge, og øhh der er ingen andre der skal bestemme hvad du skal eller ikk skal og øhh, døden skal ha en årsagagtigt noget, ikk? Altså, man skal dø af et eller andet og så kan det lissågodt være rygning, ikk? Fordi tænk hvis man bliver sund og rask og så ender som 130 årig. Det ville jo være trist, tænker jeg. Altså der kan ikk være meget gods i et menneske, der er 130 i hvert fald, øhh. Så det er lidt det der, øhh sån lidt anarkist som er der, ikk? Der er ikk nogen af de der høje damer og herrer, der skal fortælle mig, hvad jeg ikk skal, altså ingen eksperter skal fortælle mig, hvad jeg ikk skal. Det skal jeg nok selv bestemme og alt det der, ikk? Og de to de kæmper en rigtig god usund kamp. 66 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 7.4.3. Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz Strukturanalyse 3 Meningsenheder Hvad siges der hvad synes du om at der bliver tilbudt de her gratis rygestopkurser på stedet? Det synes jeg er godt, fordi her, her får man jo remedier også ikke også? I tre måneder som hjælp, altså det man kan sige ved et rygestop og apoteker og sådan noget, det er jo at, at der er i hvert fald ikke nogen økonomisk gevinst i det lige med det samme, for du skal betale en hel masse, og det kan godt tage noget af motivationen. Det kan det godt, altså jeg synes det er godt, jeg har været igennem flere rygestopforsøg hos Annemette, som er kikset af forskellige årsager, men øh jeg synes det har været godt, at man kunne få hjælp også i form af afvænningspræparater, nikotinpræparater, det synes jeg har været godt, og det er godt, og det håber jeg også, at det forsætter, fordi jeg har sådan set ikke givet op, men altså nu skal jeg lige tage tilløb igen. Betydningsenheder Hvad tales der om Rygestopmedicin Motivation fordi det er gratis. Flere forsøg uden succes. Tema TEMA 1: Mening omkring tobaksforebyggelsesin dsatsen ja, øhm, og det her med gratis rygestopmedicin, hvad har det betydet for dig? Jamen det hjælper jo på motivationen, fordi for mit vedkommende kan jeg jo se en økonomisk gevinst allerede fra dag 1, jeg stopper, ikke også? Og det hjælper jo enormt meget. Jeg mener, hvis man virkelig vil hjælpe mennesker med at holde op med at ryge, så må man jo også gøre det helhjertet ikke også? ja, og hvad gjorde rygemedicinen for dig? Plaster virker vældig godt på mig, og så brugte jeg inhalator også, altså det gør jo at øhm, når jeg har plaster på så bruger jeg det også om natten og sådan, så har jeg ingen rygetrang om morgenen, og så kan jeg starte dagen uden den første morgensmøg, og det kører som regel ret godt, når jeg får plaster. Og jeg har også den erfaring, at jeg sover godt på det, når jeg ligger der og oser om natten (griner) ja hvis det er de rigtige præparater ikke også? Man skal finde ud af, hvad der virker, for det er så individuelt. Individuel tilpasning har betydning. Man skal finde ud af, hvad der virker for en selv, det er forskelligt. ja, men hvad synes du så om indføringen af rygeforbud her på stedet? Jamen, altså det må man jo bare acceptere, hvis man vil være her jo, ikke også? Jeg synes for så vidt, at Rygeforbud Accepteret. Støtter folk i deres rygestop, de bliver ikke fristet af 67 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz det er okay, altså jeg har ikke noget problem med lige at gå udenfor døren og ryge, det har jeg ikke. Det synes jeg er okay, altså sådan man må det være. Der er mange hernede, der er holdt op med at ryge og som øh, igennem rygestopkurser og sådan, og de skal jo på en eller anden måde også have en støtte til at fortsætte med det, som de er i gang med, ikke også? Hvis vi nu sad og pulsede alle steder, så ville det måske øh, forlede svage sjæle til at begynde igen. andre (svage sjæle). ja, så hvad synes du om stedet sådan, har det mistet kvalitet for dig eller er det ligeså attraktivt at være her nu, som før det blev indført? Det er fint, det er fint nok, jeg synes ikke, det har mistet kvalitet ved det, det man bare kan være nervøs for, det er, at det er, at det bliver forbudt endnu mere, altså øh. Det som jeg tænker på med alle de forbud, det er, hvornår begynder de alt gribe ind i privatsfæren ikke også? Og forbyde mennesker at ryge i deres eget hjem. Bekymring for at magthavere vil overskride en grænse, så det ender med at være forbudt at ryge alle steder også i eget hjem. Indgriben i privatsfæren. ja, men hvad synes du så øhm om at, altså til at starte med der var væresteder som det her, jo ikke omfattet rygeloven, synes du at de skulle have været med fra start af, eller hvordan synes du? hmmm, det ved jeg ikke rigtigt, altså jeg synes, det er godt nok, at man har gjort det successivt jo, ikke også? Altså i stedet for at køre et massivt forbud alle steder på en gang, ikke også? Altså er strategien jo sådan set god nok med at gøre det gradvist, ikke også? Successiv fremgang i rygeforbuddet er accepteret som en god strategi. okay, så du har en forståelse af at folk synes det er ligeså rart at komme her? Folk kommer gerne alligevel. Værestedet er ligeså attraktivt som før indførsel af rygeforbud. ja, øhm, så hvilke cigaretter ville være nemmest for dig at undvære? åh, ja jamen der er jo mange der er nemme for mig at undvære, fordi det ved jeg jo når jeg ryger udenfor i stedet for at ryge indenfor, så ryger forbruget jo ned på under 20 altså, ret hurtigt, når jeg er bevidst om at ryge, ikke også? Selve rygeforbuddet kan nedsætte cigaretforbruget. hvad har det betydet for dig at have mulighed for at deltage i kurset her, har du haft større tendens til at deltage i rygestopkurset, end hvis du selv skulle opsøge det? Rygestopkurset Betydning at tilbuddet er kommet til ham og ikke omvendt. 68 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz Ja, helt klart! hvad betyder rygning for dig i din hverdag? Jamen altså, det er et tveægget sværd, kan man sige, fordi det er en kvalitet for mig, det betyder pause, det betyder tid til lige at tænke mig om, hvad skal jeg nu? Det betyder en god ven, når der er ventetid på et eller andet, at gå ud og tage en smøg, det betyder mange ting, på den anden side set er det jo også det, at jeg ved godt, at det ikke er smart at ryge, fordi der sker jo noget helbredsmæssigt, ikke også? Så jeg ved fra det rygestop, jeg har haft, og de utallige forsøg jeg har gjort, at bare efter to-tre dage så konditionen den ryger bare op af, altså det gør den, fordi alt det kulilte der kommer ud af blodet, det gør jo, at man kan optage mere ilt, og man kan meget mere, altså. Så er der så bare det psykiske problem ved det, ikke også? Altså den der smøg der ikke også? Altså det er ikke sådan helt uden kamp altså, man må virkelig vælge hvad man vil ikke også? Men altså jeg, for mig er rygning en kvalitet når jeg ryger, det er det. Rygning betyder pause og livskvalitet, men giver dårligere kondition. Ambivalens som et tveægget sværd. Øhm, så måske har vi været lidt inde over det, men hvilket behov dækker din rygning for dig? Jamen det dækker både et psykisk og en fysisk behov jo, ikke også? Det er, jeg er, nu har jeg læst nogle rygestopbøger gennem årene, hvor der står, at man faktisk ikke slapper af ved det, men det vil jeg sige, at det gør mig, i rygestopbøgerne står der jo, at man sætter sin puls op og så videre, og der sker forskellige ting i kroppen når man ryger, ikke også? Jae, de kloge er så kloge, jeg ved bare hvordan det virker for mig. For ham dækker rygning psykisk og fysisk behov på trods af anden viden, er det en god ting for ham. hvad betyder rygning for dig, når du er sammen med andre, måske andre der ryger? Jeg ryger for min egen skyld, jeg ryger ikke for andres skyld. Og det er jeg ragende ligeglad med. Socialt fælleskab tillægges ingen betydning for rygningen. ja, så hvis vi så skulle snakke om, måske har du Bedre helbred, bedre oplevet det i dit rygestop før, hvad savner du ved at økonomi og en glad være ikke-ryger? kone. Ved at være ikke-ryger? Ja altså, den gode kondition, den forbedrede vejrtrækning, den forbedrede økonomi, at min kone bliver glad – hun er ikkeryger, hun har aldrig tændt den første smøg. hvad ville du vinde ved at holde op med at ryge, eller TEMA 2: Meningstilskrivelse af rygning TEMA 3: Meningstilskrivelse af røgfrihed Sejr. Bedre helbred. 69 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz hvad følte du at du vandt dengang du holdte med at ryge? Jamen altså jeg vandt jo en sejr, for øh jeg havde luftproblemer, sikkert også fordi lejligheden vi boede i dengang, den var meget dårlig, men jeg tolkede det som om, at det var rygningen. Jeg havde angst for ikke at kunne få vejret lige pludselig og sådan, jeg havde virkelig nogle ture, hvor jeg ikke rigtig kunne få luft, som jeg gerne ville, og så blev min kone og jeg enige om, at det var måske en god idé at stoppe. Og det hjalp så også, og det er jo en god ting. ja det må man da sige.(IP fortæller videre) Som jeg beskrev det, så er der mange gevinster ved det, ikke også? Altså, nu er jeg meget glad for musik og sådan noget, og jeg køber meget musik og sådan noget, så hvis jeg kan spare de der 12-1500 kr om måneden på at ryge, som jeg bruger i hvert fald, så kan jeg jo få masser af musik. Jeg kan sætte det op i noget andet altså. Bedre økonomi betyder flere penge til andre glæder i hverdagen. Musik som ny livskvalitet. Ja...(IP fortæller videre) Fordi, fordi vi lægger meget nøje budgetter min kone og jeg med hensyn til alt, hvad vi bruger penge på, ikke også? Og jeg budgetterer min rygning, jeg budgetterer, jeg afsætter så og så mange penge til at ryge for, så jeg hele tiden ved, det vil sige, at hvis jeg holder op med at ryge, så har jeg de penge til noget andet. De forsvinder ikke bare i andet forbrug, nej jeg kan tage dem, og så kan jeg sætte dem i noget andet i stedet for, det er det, der er godt ved det. hvad gjorde DU, der gjorde at det lykkedes? Holdte ud, det var sådan set bare det, at holde ud. Handlekompetence. Stå imod rygetrangen. hvad ville du så savne ved at være ryger? Jeg er enormt ambivalent, kan man godt sige, hvad det angår, ikke også? Altså, fordi jeg vil gerne begge dele, og det kan man jo ikke. Et er, altså man kan sige, det der er godt ved at stoppe med at ryge, det er, at man kan vise overfor sig selv, at man har kontrol over det. At det ikke er smøgerne, der ryger mig, men mig der ryger smøgerne, når jeg vil. Ambivalens. men øh. Ja hvad med din kone? Ja, hun ser gerne, at jeg holder op, men hun ved også godt, at det skal komme fra mig selv. Hun har jo TEMA 4: Motivation for rygestop Følelse af kontrol over sit liv, kontrol over tobaksforbrug. Hans kone ser gerne at han stopper, men 70 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte fulgt mig I alle de år, hvor jeg har været udsat for de kampagner og alt det der, og hvordan jeg har reageret på det og sådan. Altså hun ved jo godt, at det er ikke sådan bare lige, det skal gøres med “gefühl” (griner) Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz skubber ham ikke. Der er ikke andre der skal fortælle ham at han skal holde med at ryge, det skal komme fra ham selv. ja, øh, tilbage til dengang du holdte op med at ryge, Støtte. har du oplevet støtte i det? Eller har du oplevet støtte da du har prøvet at holde igen her det sidste års tid? Ja, det har jeg da, det har jeg da. Fra Annemette og fra folk her I caféen som synes, at det er et godt initiativ, når jeg holder op med at ryge og sådan, jojo, støtte er der nok at hente af. ja, og så fortsatte det?(rygning) Jaa, med flere forskellige rygestop igennem årene, altså, hvoraf det længste er på fem år og ni måneder Adskillige rygestopforsøg. ja, hvorfor er det kikset? Jeg havde en idé om, at jeg skulle involvere hele verden i mit rygestop på facebook, og så var der noget, der gik galt med nogle skriverier og sådan noget. Nogle mennesker jeg synes, der blandede sig, som jeg egentlig bare synes skulle holde deres mund. Og så gik det galt, fordi jeg blev frustreret over det. Jeg så mig bare sur på nogen. Jeg synes, de var dumme, og så tænkte jeg: ”Det kan være lige meget”. Undskyldning for at begynde at ryge igen. Frustration over andres mening. ja, okay øhm (afbrydes af IP)… Jeg har ligesom skulle lægge protestindstillingen på hylden ikke også? Og ligesom se at det er noget for mit eget vedkommende, og noget jeg skal gøre for mig selv, for min egen skyld, ikke også? Han er på vej imod at forstå at et rygestop er for hans egen skyld og ikke andres. hvad synes du om rygestopkurset, altså fungerede det godt? Ja, det gjorde det, det gjorde det. Det var mig selv, der afbrød det nogen gange og sådan, men det var, det var ikke fordi, det var dårligt eller noget. Det var fordi den ene gang så, øhm, på det ene rygestopkursus var en gruppe, hvor vi havde rygestopdatoer, ikke også? Og vi var i gang med forløbet, og så pludselig så var jeg bare så motiveret inden stopdatoen, til at skulle stoppe. Og så var det ligesom, så stoppede jeg og holdte med at komme til kurset, sådan set ikke også? Og så gik det galt Et mislykkes rygestopforsøg på baggrund af en impulsiv reaktion. Kort tidsperspektiv. 71 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz alligevel. Det var den ene gang, og så har jeg været på nogle individuelle forløb også. hvad kunne motivere dig til at holde med at ryge nu, hvis du skulle holde igen? Ip: jae, jamen det er de ting jeg har beskrevet, altså det er helbred og økonomi og sådan nogle ting ikke også? Men jeg kender jo mig selv, jeg ved jo at hvis jeg først holder op med at ryge et år eller to, jamen så trangen den er der i visse situationer alligevel, for at holde op med at ryge, der skal du faktisk igennem et helt år først, hvor du kommer igennem alle de fødselsdage, højtider og alle de lejligheder hvor man plejer at ryge ikke også? Man skal igennem det år, og når man er det, så begynder det at slippe, man skal igennem de der punkter der. Motivation: helbred og økonomi ja, kunne man forestille sig, at hvis nu at du havde ventet med at stoppe til de andre også stopped, at det at de andre stopped samtidig, at I havde kunne støtte hinanden I det, at det havde fungeret bedre? ja, helt sikkert! Jo, jeg havde jo mine idéer, altså nu skulle det bare være og så.. altså jeg var allerede blevet motiveret af snakken og så videre, i gruppen og sådan, og så havde jeg det bare sådan indvendigt at nu skulle det være, og jeg ville ikke vente. nej. og så gik jeg i gang og så fejlede jeg alligevel. Men jeg ved jo godt at jeg kan, for jeg har jo stoppet i fem år og ni måneder, det var da sådan set, jeg havde altid penge dengang (griner) For tidlig start på rygestopforsøg. ja, hvorfor begyndte du så at ryge igen? Jeg manglede noget, det er svært, hvis man ikke er ryger eller aldrig har prøvet at ryge, så er det svært at formidle det og forklare det. Altså mange mennesker siger jo bare, man kan tage sig sammen og holde op med det og sådan. Det vil jeg sige, det er til en vis grad også rigtigt, at man kan godt holde op, hvis man vil. Men spørgsmålet er, hvad det er for en kvalitet, man vil have. Altså hvis rygning giver en noget, så mener jeg, det er en personlig sag, ikke også? Jeg synes at ehm, at hele den dagsorden man har kørt igennem medierne siden sundhedsapostlene kom frem, den er usmagelig, fordi den er meget aggressiv og negativ. Den fokuserer kun på det negative ved at blive ved med at ryge og så videre. Billeder af sorte lunger og hvad de nu ellers kan finde på, og at man Kritik af tilgangen til formidling af tobaksforebyggelse, medfører stigmatisering af rygere som parier i samfundet. Forkert fokus – foretrækker positiv frem for negativ tilgang. Han vil ikke bestemmes over af magthavere. Vedligeholdelse af rygestop Økonomisk gevinst ved rygestop. 72 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz nærmest er en taber, og at man er en paria i samfundet, det føler jeg ofte, at vi bliver behandlet som rygere. At vi bliver behandlet som parier. Nu kan I prøve at se hvor det øh, alle de steder det er forbudt henne efterhånden, at ryge, ikke også? Det er ligesom, vi må ikke være her, til sidst så kan vi stå ude på møddingen og ryge ja.(IP fortæller videre) Så er det også på en måde en indbygget protest fra min side af, fordi jeg mener, at disse kampagner de er kørt fuldstændig forkert, de har haft en forkert sigte, et forkert fokus. hvad mener du, når du siger at de har et forkert fokus? Jamen øh, har du lagt mærke til kampagner der, hvor de for eksempel fokuserer på det gode ved at holde op med at ryge? Har du lagt mærke til det? Gevinsterne ved at holde op med at ryge? Det er altid så aggressivt og så negativt. ja, okay (IP fortæller videre) Og så, sådan som jeg er skruet sammen, så bliver jeg stædig, for det skal de sku’ ikke bestemme (griner). Der ligger ligesom underforstået i det der, at man nærmest er statens ejendom ikke også? At man skal holde op med at ryge af hensyn til alle andre, ikke også? Og sådan er det jo ikke også, og det mener jeg langt fra er tilfældet. 73 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 7.4.4. Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz Strukturanalyse 4 Meningsenheder Hvad siges der Hvis vi må starte med at høre lidt om hvorfor du begyndte at ryge? (udsnit af svar) Men jeg fik jo remedierne betalt her, og det var det, der gjorde, at jeg fik stoppet. Fordi at hvis jeg selv skulle have betalt, så havde jeg fandme ikke fået stoppet, det havde jeg sgu ikke. Betydningsenheder Hvad tales der om Rygestopmedicin Gratis rygestopmedicin er årsag til rygstop, tillægges stor værdi. ja, og hvordan med hensyn til det her rygestopmedicin, hvad havde det af betydning for dig at det blev tilbudt og det var gratis? Jamen det var en stor hjælp, fordi hvis jeg ikke havde fået tilbudt det gratis og selv skulle have betalt det, så havde jeg fandme nok ikk holdt med at ryge. Fordi man er sådan indrettet, man tænker; neeej, altså du skal også bruge pengene til noget andet, ikke også? Og du kan tage i dag, selvom jeg er holdt med at ryge, altså, i dag kan jeg fandme ikke forstå, hvordan fanden i helvede jeg har fået råd til at købe både øl og tobak, ikke også? Igennem 27 år inden jeg fik stoppet med øl og så tobak senere hen, der, det. Selvom jeg, jeg bruger dem sgu til noget andet, jeg tror, jeg køber en ekstra bøf eller sådan et eller andet, jeg ved ikke, hvad det er. Økonomisk gevinst. Han var ikke holdt med at ryge, hvis medicinen ikke havde været gratis. ja,øh, og det her rygestopsmedicin, var det det der virkede for dig øhm, hvis du nu ikke havde fået tilbudt det her rygstopmedicin, hvis du bare skulle ligge cigaretterne på hylden, hvordan tror du så at det var gået? så tror jeg sgu ikke jeg kunne have gjrot det. nej. Jeg tror, at det at jeg har fået noget nikotin på en anden måde ind, har gjort at jeg har fundet noget ro til stadigvæk at tænke klart, til at tænke, altså at den psykiske, den der; skal ha’, ikk? Den bliver dæmpet af den nikotin, du får ind, af det plaster eller hvad det nu så end måtte være. Så du har en form for ro der. Hvis du bare hiver, fjerne det, altså, du fjerner jo heller ikke bare narkomanernes narko med en håndevending, vel? Fordi så får de jo abstinenser og det der, og det er nok til at få dem af sted igen, ud i et misbrug, ikk? Så jeg tænker, at det har været, det, det er en behagelig overgang til at holde op med at ryge, ikk? Men det kræver fandme, at man tager det alvorligt og følger det, altså tænker efter hvad der Vigtigheden ved rygestopmedicinen som middel til at undgå de abstinenser, der kan være årsag til at starte med at ryge igen. Tema TEMA 1: Mening omkring tobaksforebyggelsesin dsatsen 74 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz egentlig, hvad er det egentlig, du vil, makker? Ikk? Også hver gang du får lyst til at tage en smøg, jamen så tag da for helvede den anden. Fordi der går kun to sekunder, så tænker du jo ikke over det mere, så har du jo fået dit nikotinbehov dækket øh, men hvad synes du om indføringen af rygeforbud her på stedet? Det er indgriben i menneskers personlighed, og dog synes jeg at når man er blevet så tydelig på, at man ved hvor farlig røg er, så synes jeg sgu, det er i orden, at på offentlige steder, man ikke ryger. Men når de først begynder at lave de der svenskerregler hvor du kun, hvor rygere kun må gå i højre side af gaden, så står jeg sgu af! Rygeforbud Rygeforbuddet på værestedet er accepteret, men for meget indgriben er ikke i orden, der skal være en balance. ja.(IP fortæller videre) Men øh, man kan også se i udviklingen at, at samfundet tager en drejning over mod at lade være med at ryge ikk? Så, men hvis jeg var ryger, så havde jeg nok sagt; I er dummere end hunde, altså det er lige modsat, ikk’? Men jeg synes, at det er okay, så længe jeg er holdt Som ikke-ryger synes han, at loven er i orden. ja, men synes du så at væresteder, til at starte med var væresteder som det her jo undtaget rygeloven dengang den blev indført, synes du at værestederne skulle have været med fra start? Det er bare fint, at der er rygeforbud nu ikk? Kan man så sige, fordi jeg synes, det er en dum ting at ryge. Nu kan jeg jo se, hvad det har gjort på mig selv, så. Rygeforbuddet er en god ting til at motivere andre til at holde med at ryge, fordi han selv er blevet syg af rygningen. så hvad synes du om at der blev tilbudt de her gratis rygestopkurser på stedet? Jeg synes det er i orden. Jeg er sikker på, at hvis man formår og er i stand til at tage sig selv alvorlig, det er tit, der den halter med folk, som er tidligere misbrugere. Hvis man formår det og ønsker virkelig at holde op med at ryge, så er det en ganske udmærket ting. Rygestopkurset Godt, men man skal selv tage ansvar og have viljen til at foretage en ændring. ja, øh, hvad synes du om rygestopkurset, altså var det positivt det der foregik, eller var der nogen ting der (afbrydes af Ip) Det synes jeg var skide godt, jeg synes det var skide godt, helt, altså det var udmærket, det hjalp mig i hvert fald og øh, okay man skal selv, man skal 75 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz selvfølgelig selv gøre arbejdet jo ikk, men altså hvis man hører efter og gør det, der bliver foreslået en, så skal det sgu nok gå. Øh, ja hvad har det haft af betydning for dig at kunne deltage i det kursus her, øh i det gratis kursus, at det bliver tilbudt her hvor du bruger din hverdag? Det har da lige nøjagtig det, (…), men det har den betydning at jeg fik stoppet med at ryge. …hvis jeg ikke havde stoppet med at ryge, så havde jeg været død nu, skal vi sige det sådan, fordi det havde jeg. Så det har en stor betydning, selvfølgelig har det det. Øh, så det har gjort, at jeg stadigvæk kan trække vejret, sådan er det. Rygestopkurset tillægges stor værdi – han lever og kan trække vejret, fordi han fik holdt med at ryge. ja, så hvis vi så skulle snakke lidt om dengang du røg, hvad betød rygning for dig dengang? Da jeg var ung, så var man jo smart, når man røg, og så blev jeg ældre, og så betød det jo, at man havde pause på arbejdspladsen for fanden. Når vi arbejdede hårdt, jamen tænk på at jeg har arbejdet i akkord i 20 år, ikk? Og som rejsemontør i Norge ikk? Og øh, jamen en rygepause det var fandme en dejlig, et sted hvor man lige fik snakket om; hvad skal vi nu lave, ikk? Hvad skal der nu ske, øh. Vi stod jo ikke stille, vi arbejdede jo fandme 12-14 timer i døgnet, så det var en pause ikk? Og så, jamen når man kom hjem, hvad er den bedste vej? Hva har man, når man sidder selv på sådan en barak? Jamen det er en smøg i kæften og så en lille én, fordi der er jo ikke andet, jo og så mad selvfølgelig. Rygning er en pause og beskæftigelse. Følelsesmæssig erstatning. ja øh, kan du fortælle lidt om de ting du fandt positivt ved at ryge og de ting du fandt negativt ved at ryge? Jamen det positive, det var nok det sociale i det, ikk? At man lige får sådan det der åndehul, når man arbejdede ikk? Øh, altså da jeg først lærte og skulle starte med det, der skulle jeg ryge en cigaret, og så skulle jeg nyde den ikk? Og så røg jeg slet ikke så meget jo. Hvis du lægger mærke til, at du ryger, og det er nu du ryger, ligesom du drikker te, når du drikker te. Hvis du lægger mærke til at du ryger; lige nu er jeg ved at ryge, ikk? Så ryger jeg, og så smager jeg røgen, og jamen så ryger du kun en halv cigaret, men hvis du bare står og slet ikke lægger mærke til, at du har den, og den kører ud og ind, jamen så ryger du måske to, ikk? Du får ikke en skid ud af de smøger, det er så noget helt andet, ikk? Men tiden Det sociale tillægges positiv værdi, men hvis man lægger mærke til, at man ryger og er nærværende i rygningen, så tillægges det ikke særlig værdi at ryge, og man ryger mindre. (Mindfulness - nærvær) TEMA 2: Meningstilskrivelse af rygning 76 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz flyver jo, ikk? Så på den måde ja, så og hvis vi så skulle snakke lidt om, dengang du røg igen, hvad for en cigaret der var allerbedst eller hvornår en cigaret var allerbedst? Hvis man er lidt stresset, ikk? Hvis der er mange ting at tænke på, så lige tage en smøg, og lige få det hele, få en dæmper på det hele. Hvor du lige tænker og lige kobler fra. Rygning som afstressningsmetode. ja, øh, er der noget du savner ved at være ryger? næh, ikke mere. intet? Jeg har jo fået, nej jeg har jo fået, du får jo en anden omgangskreds, hvor man er på en måde, det gør man øh ubevidst. Der kommer jo andre venner til, og det gør der jo også, hvis du holder op med at drikke og sådan jo ikk? Sådan er det jo, altså, men, fordi du gider sgu ikke og, altså. Og jeg har da lagt mærke til, at jeg har da mistet en 4-5 venner på den konto, fordi at hjemme ved mig bliver der ikke røget, og hvis de skal ryge, så skal de fandme udenfor, ikk? Og sådan er det! Og der kan jeg godt mærke, at der er nogen af dem, så kommer de ikke så tit, vel? Fordi at, jamen det må de sgu selv om. Sådan er det da. Han fortæller, at det ikke tillægges værdi i hans gamle omgangskreds at være røgfri, derfor har han fået en ny omgangskreds. nej, men du lever så måske lidt bedre? Forbedring af helbred Altså nu kan jeg trække vejret igen og jeg hoster ikke hver morgen og alt muligt, i hvert fald ikke så meget (udpluk af fortsættelse på ovenstående svar) Jamen jeg lever så nok lidt længere ved at lade være med at ryge ikk? Men har det også det bedre ved, at jeg kan trække vejret bedre, så på den effekt der. Forventning om flere leveår efter rygestop. ja, inden at lægen sagde det til dig, var du så bekymret over din rygning selv? Jamen, nej, det er man ikke, fordi i den generation jeg tilhører, der er jo ligesom ovre skulderen, og jamen det tænker man ikke så meget over, det var kun en gang ikk? Altså, sådan og så, ja det ved jeg sgu ikke altså, man var sgu nok bekymret, men det skød man jo væk fra sig og tænkte; nårh men hvad fanden, det går nok, ikk? Eller, altså, de sidste femseks år jeg røg, der hostede og hakkede jeg jo hver morgen som, jamen du tror det er løgn, og også om aftenen, ikk? Det var helt vildt, altså ja. Men det skød man jo bare fra sig og så tog man bare en smøg Da han var ude i sit misbrug, var han ligeglad med sin rygning og bekymrer sig ikke over sit helbred, kort tidshorisont. Opvæksten tillægges stor betydning for hans daværende holdning. 77 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz mere, så holdte man vel for helvede op med at hoste, ikk? (griner) (fortsættelse af ovenstående svar) det er virkelig den her ligegyldighed og lade holdning der, man har overfor sig selv, når man er derude. Og dertil skal siges, at jeg er jo gammel alkoholiker ikk? Og der er man jo ligegyldig, og det er jo en verden fuld af løgn og bedrag ikk? Overfor en selv og man tager ikke sig selv alvorligt, så det skød man bare væk ikk; her går det godt – fart på, ikk? Vi skal ud og tjene nogle penge og dit og dat og dut, ikk? Og bruge dem selvfølgelig også, så det er lidt det der at man.. man kan også gå ind og sige jamen, at hvis man nu tidligere kunne sige i min opdragelse havde lært, at man skulle tage sig selv alvorligt på en måde, det lærte vi jo ikke dengang. Vi skulle bare tage en helvedes masse ansvar på vores skuldre, og så skulle vi lade være med at klynke, når vi fik et klask. Og så hvis vi var syge, så skulle vi fandme gå ud og arbejde, ikk? Sådan var det dengang, og dengang var den jo ikke altså … så, så på den måde der. Så det er en hård opdragelse, men man kan så sige, den går jo også et vis stykke tid, men så går den sgu ikke længere, vel? ja, øhm, det sidste punkt det er egentlig at vi vil høre om du vil fortælle lidt om, dengang du røg, altså hvad dine argumenter ligesom var for at på et eller andet tidspunkt at skulle holde op med at ryge, men også hvorfor du så blev ved med at ryge?(udpluk af svar) Når man så holder op med at ryge, så finder man bare nogle andre ting, det er meget hyggeligere. Andre håndteringsmetoder, handlekompetencer. Hvis vi må starte med at høre lidt om hvorfor du begyndte at ryge? (udpluk af svar)…så havde jeg så været på noget andet, altså ikke rygestop, men noget andet kursus med et andet misbrug jeg havde, så jeg havde nogle værktøjer i baglommen… Handlekompetence overføres til anden kontekst Hvis vi skulle snakke lidt om da du holdte med at ryge, hvad det var DU gjorde for at det lykkes, altså det var ikke rygestopkonsulenterne, det var ikke rygestopmedicinen, men hvad hos dig, gjorde at det lykkes? Det var, at jeg simpelthen konsekvent kørte For at bevare røgfriheden må man træde i karakter og holde fast i sin beslutning om, at cigaretter ikke længere TEMA 3: Meningstilskrivelse af røgfrihed 78 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz karakterfast efter et mål, og hele tiden, hver gang jeg er en del af ens liv. var på vej til at tage en smøg op af den pakke, jeg Telefonkæden tillægges havde på mig, tænkte; NEJ, stop! – tage den anden stor betydning. (inhalator), og så tog jeg den anden. Eller hvis klokken var to om natten, og det var helt galt, så kunne jeg ringe til en af de andre, og sige nu skal du høre her, jeg har fandme rygetrang ad helvede til, så man kunne få snakket om det, simpelthen! ja, benhårdt arbejde, simpelthen. Ligesom hvis man nu tænker sig, at når du kommer sammen med en eller har en partner, og så det går forbi. Så i det øjeblik at du tager dig selv i, jamen det er forbi, og det har man jo gjort forbi, og derfor får en tanke med vedkommende inde i hovedet, så sige; stop! – hun er der ikke mere, og bliver ved med det, så er du jo ovre det, før du siger bøh! Ikk? Så er det slet ikke så galt. Hvis vi må starte med at høre lidt om hvorfor du begyndte at ryge?(udpluk af svar) Og så røg jeg så indtil for snart fem år siden. Så kom jeg så på det rygestop her, fordi jeg har KOL-lunger, mine lunger de er nedsat. Jeg har kun 39% tilbage af lungerne, som man siger, så jeg var godt klar over, at det var nu, det skulle ske Sygdom som motivation, KOLlunger er blevet aktuelt før ønsket om røgfrihed indtræder. TEMA 4: Motivation for rygestop ja, og hvad var din motivaton, sådan helt (afrbydes af Ip) Min motivation? Det var at lade være med at dø, altså det var kørt helt derud jo, det var der, og ellers var jeg død i dag, det vidste jeg godt. Det sagde lægerne også jo, så jeg har fået lidt ekstra tid, kan man sige, jeg tænker, jeg har hentet ti eller femten år på det her. var der, altså har der været nogle af dine nærmeste der var bekymret over din rygning dengang? deeeeet, puh! Det tror jeg at hele min omgangskreds var, altså de vidste jo godt, hvad det betød med både mit rygning og drikken, altså det. Men det var jo som at tale til dør jo ikk? Altså, når du sidder midt i det, så skal du fandme ikke komme her og bestemme noget vel, altså sådan var det jo. Han kunne og ville ikke se sit problem, han levede i benægtelse selvom relationer tydeligt så problemet. Hvis vi må starte med at høre lidt om hvorfor du begyndte at ryge?(udpluk af svar) Så gik jeg på rygestop her og så øh, så fik jeg stoppet simpelthen, og øh vi lavede det sådan, at vi var en fire mennesker, der stadig holder den dag i dag, og vi Støtte i telefonkæden. Gruppen har støttet hinanden og tillægges den værdi, at det har 79 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte ringede til hinanden, fordi så kunne vi ringe og fortælle om vores rygetrang. Det gør vi så ikke mere, men det virkede sådan et halvt års tid eller sådan noget. Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz hjulpet dem til røgfrihed. ja, var der nogle særlige, enkelte ting, hvor du tænkte; det her, det var virkelig godt? Jeg synes, det bedste det var nok det sammenhold, jeg havde med de tre andre der, ikk? ja. At vi støttede op omkring hinanden. Vi ringer til hinanden, fordi vi skal sgu igennem det her, og det har hjulpet os. ja.(fortættelse på svar om rygestopmedicin) også hver gang du får lyst til at tage en smøg, jamen så tag da for helvede den anden, fordi der går kun to sekunder så tænker du jo ikke over det mere, så har du jo fået dit nikotinbehov dækket og jamen så er det jo det, eller ring til en anden og snak om det, hvordan du har det; ej jeg har fandme rygetrang, jamen inden du ser der om, så har du snakket dig væk fra rygetrangen, og så går det godt i en time igen eller to, ikk? Altså på den måde. hvad for en betydning har det haft, de mennesker der så har støttet dig, har det hjulpet dig på vej eller kunne du godt have gjort det alene? Jamen altså, nej jeg tror, det har haft en stor betydning, at vi har kunnet ringe til hinanden, og vi har kunnet snakke sammen. Vi kunne følges ad i det at holde op med at ryge og kunne tale sammen, når vi havde rygetrang, øh det var vigtigt at have den der sociale funktion med, synes jeg. Og så selvfølgelig, altså at kunne kommunikere og mødes jævnligt og sige; nå du har ikke røget endnu? – skide godt! Og klappe hinanden på skulderen ikk? Altså det der ikk? Det var vigtigt ikk? Fordi hvis du skal gøre det selv, så sidder du igen og tager det hele på dine egne skuldre, og det tror jeg er skide svært, ikk? ja, hvad så hvis en af de andre ringede til dig, og havde rygetrang, så kunne du godt være stærk og sige; det skal du stoppe med lige med det samme? Jamen altså så snakkede vi om det, stille og roligt altså og sige; jamen øh, og så snakkede vi om alt muligt andet og lige pludselig, og så; nå, så har du ikke rygetrang mere? Så kan jeg godt sove videre. Andre håndteringsmekanismer , handlekompetencer, at lave noget andet mens rygetrangen står på. 80 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz Det er noget med at give plads til hinanden. ja, og støtte i dit rygestop, udover den gruppe som i havde (afbrydes af Ip) Jamen det havde vi jo oplevet, vi kunne jo snakke med Annemette ikk? Støtte fra rygestopkonsulenten tillægges værdi. ja, hvad med din omgangskreds, har de støttet dig? Ip: ja fordi at øh, altså det, jeg har ikke folk der ,jo jeg har da folk der ryger, men jeg kan godt rumme at de ryger. ja, og de kan godt rumme at du ikk (afbrydes af Ip) Hvis jeg er på besøg hos dem, så er det sgu dem, der sætter dagsordenen, så må de sidde og ryge som de vil, og hvis jeg ikke kan holde det ud, så går jeg sgu bare, ikk? Røgfrihed tillægges ikke betydning i en del af omgangskredsen. Der støttes ikke op om rygestoppet i form af ikke at ryge i hans tilstedeværelse. ja, øh, har du gjort forsøg med at holde op med at Tidligere ryge før? rygestopforsøg Ja, ja, men øh, har vi ikke alle det? (griner). Alle dem der har røget i hvert fald, det tror jeg sgu nok, man har og sige; neeej det forbandede lort. Så smider man det væk en halv dag, eller en time, og så ryger man igen. ja. (fortsættelse på svar) Fordi det er så vanedannende, som det er. Psykologisk, det er også psykologisk vanedannende Stor afhængighed som årsag til at tidligere rygestopforsøg er kikset. ja, øhm, det sidste punkt det er egentlig at vi vil høre om du vil fortælle lidt om, dengang du røg, altså hvad dine argumenter ligesom var for at på et eller andet tidspunkt at skulle holde op med at ryge, men også hvorfor du så blev ved med at ryge? (udpluk af svar) Se, helt klart mit argument var jo at overleve, eller leve noget længer i hvert fald ikk? For jeg vidste jo godt, at jeg ville dø af det, og det havde lægerne jo også sagt, at nu var det fandme ikke godt kammerat, så jeg skulle holde op med at ryge. Og mit argument for at blive ved med at ryge, det var den her ligegyldighed, at sige; Arg! Det sker for de andre, det sker sgu ikke for mig! Ikk? Og hvad fanden der er ingen der har taget skade, min bedstefar han røg fandme til han var 70 ikk? 76 ikk, han døde sgu da ikke af det vel? Før til sidst jo, eller hvad det var han døde af. Men det er det her, at man undskylder sig på Motivation for rygestop er overlevelse og flere leveår. Argumentation for at blive ved med at ryge, det sker for andre og ikke for ham. Fundet undskyldning i at hans bedstefar blev 76 på trods af livslang rygning. Han var i benægtelse og ser ikke problemet. 81 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz andres vegne ikk? Fordi man måske godt ved, at du ryger måske for stærkt, eller meget. (udpluk af svar på ovenstående spørgsmål) Hvis man kan komme til det ikke også? Det kommer an på, hvem man er som person. Det, altså, det er sgu svært, men jeg tror, at de folk som ryger, og de folk som drikker, jamen det er fordi, vi er halve mennesker et eller andet sted ikk også? Altså der er et sted, hvor vi ikke har slået til, og så er det nemmere at hoppe over hvor gærdet er lavest, og så finder man noget fællesskab deri, fordi man reelt ikke kan finde ud af at gebærde sig socialt på den måde man til gengæld skal, måske. Så skal man til at øve sig i det bagefter, altså det har jeg så gjort, men altså ikk? Men jeg tror, at det er sådan noget, det bunder i. Altså et eller andet, ja det er ikke fordi, vi er for gode ved vores børn, fordi vi er jo alt for gode ved vores børn, men vi mangler nogen altså, hvis nu forældrene er utilstrækkelige, hvordan skal de så kunne gøre deres barn tilstrækkelig? Han ser social arv og mangel på social kapital som årsag til at begynde at ryge. 82 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 7.4.5. Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz Strukturanalyse 5 Meningsenheder Hvad siges der ja, øhm. Så medicinen i det her rygestop, du har haft, er det noget der har haft betydet meget, eller hvad, altså selve (afbrydes af Ip) Altså, jeg havde rygeplaster på, som jeg satte her i den her region (peger på maven), fordi så kunne jeg nå det, og ikke omme på ryggen, så jeg kunne nå at skifte det. Og så havde jeg en mund.. en inhalator.. Betydningsenheder Hvad tales der om Rygestopmedicin Rygestopmedicinen virker for ham og fjerner rygetrangen. Betydning individuelt at kunne vælge den rygestopmedicin der passer til en. Tema TEMA 1: Mening omkring tobaksforebyggelsesin dsatsen Okay. (fortsætter svar på ovenstående) Og det sprøjter man kun på tungen en gang, og så gør man ikke det igen (griner). Og så hikker man bagefter, og så har man ikke lyst til at ryge. Så når man har lyst til at ryge, så tager man bare det sprøjt der, og så hikker man bare helt vildt. Det kommer fandme jo helt nede fra lungerne, så det gjorde ondt, hver gang man hikkede. Men man røg i hvert fald ikke. Så hvis nu der ikke havde været det her rygemedicin hvad så? Altså er det det der har gjort forskellen for dig, at du kunne stoppe eller, hvis nu du ikke havde brugt rygestopmedicin? Jeg tror nok, det har været det, fordi som sagt så plasteret det virkede i hvert fald meget, og man kunne mærke, hvornår man skulle have et nyt et på. ja, og det lykkedes med det, blandt andet eller? ja. ja, okay. Øhm (afbrydes af Ip) Men jeg har heller ikke så meget rygetrang, jeg var simpelthen overrasket over det i starten, men der vidste vi jo godt, at det værste det var den første uge. Men det var ikke så galt, jeg tror, at det var fordi, jeg havde rygeplaster på. Og så fordi jeg havde den der mundinhalator. ja, men det er jo også flot der er seks der er stoppet ud af 22. jeg skal lige høre en gang, dengang da der blev rygeforbud her på stedet, øhm, hvad tænkte du om det dengang? det var ikke godt. det var du ikke glad for? Og det var inden du stoppede med at ryge? nej det var øh, det første der blev indført det var ingen rygning mellem kl 12. og 13 i spisetiderne. Rygeforbud Til start var rygeforbuddet irriterende. Forbuddet skabte både positiv og negativ opmærksomhed omkring rygning, man må ikke – og så får man mere lyst til det 83 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz når ja. (Ip fortæller videre) Den første dag der var jeg ude og ryge fire gange i løbet af den ene time, bare fordi jeg ikke måtte. Jeg var jo vant til, at askebægerne de stod på bordet jo, så.. Jamen, der var jeg stoppet. Jamen det var fint nok (fuldt rygeforbud) (mentalt) Hvordan synes du, at det er at komme her i forhold til før, da man måtte ryge? Er der nogen forskel for dig i det? Nej, det synes jeg ikke. Stedet er ligeså attraktivt som før indførslen. Kender du til nogen, som har valgt at stoppe med at komme her på stedet, fordi der er rygeforbud? Ja, det er der mange, der er. Så de bliver hjemme. Oplevelse af at nogle bliver væk efter indførslen af rygeforbud. ja, okay, hvad, for lige at høre om rygestopkursets forløb, hvordan var det at være på kurset, øhm, var det godt, skidt? Det var fint, det var helt i orden, og det var med Annemette, som man kender udmærket. Rygestopkurset Han var glad for kurset og tillagde det værdi at have relation til rygestopkonsulenten. ja, okay. Med hensyn til rygestopkuset, hvad synes du om at der er et gratis tilbud om rygestopkursus her? det er sgu da fint. ja. Fordi eller så var der heller aldrig så mange, der var stoppet med at ryge. Det koster jo en formue alt det, alle de der ting der. Rygestopmedicin Stor betydning med gratis rygestopmedicin. Uden var det ikke lykkes at holde med at ryge. Først efter rygestop opfattes de røgfrie rammer positivt. hvad har det betydet for dig at du havde mulighed for at gå på det rygekursus her? Jamen, som sagt hvis der ikke havde været, hvis jeg selv skulle have betalt for det så øh, så var det ikke blevet til noget, tror jeg ikke. ja, så det har fulgtes lidt ad kan man sige? Det eneste man mangler, når man stopper med at ryge, det er hyggen ved at ryge. Det er hyggeligt at ryge. men den der hygge, du taler om, det kan ligeså godt være alene? Ja, nej det synes jeg ikke, hvis jeg nu for eksempel stod herude og skulle ryge så var det jo sammen med Det er hyggeligt at ryge, når det er sammen med andre. TEMA 2: Meningstilskrivelse af rygning 84 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz andre. nå okay, øhm, hvad betød det for dig i din hverdag dengang du røg? det betød jo alt. det fyldte meget? ja. ja, og hvordan kan det være at du røg, altså hvordan, ja, hvad var det det betød, kan du sige noget mere om det, eller? Hvad betød det at det betød alt? Jamen rygning det kom allerførst. Havde man kun penge til en pakke smøger, så købte man det. Dybt afhængig af rygning. Så meget at han hellere køber cigaretter end madvarer. jamen, jeg mener ikke sådan, du ved mærkerne og sådan noget, jeg mener, var der nogle bestemte tidspunkter på dagen eller sådan noget? Ja der vil du jo gerne have jeg skal sige om morgenen. Røgen. Han siger hvad han tror vi gerne vil høre, adspurgt om den bedste cigaret. altså røgen, hvad tænker du, ude i luften eller inde i kroppen? Jamen, jeg har jo boet det samme sted siden 2003, så jeg havde røget 7 år der, så væggene de er nikotin gule. Negativ mening til rygning; røgen i omgivelserne og gule nikotinvægge. ja, så det er simpelthen røgen i omgivelserne, i miljøet der ligesom har (afbrydes af Ip) Ja, og jeg har en søster, som aldrig har røget, og så har jeg en søster, og hun ville kraftedme ikke holde op med at ryge, og pludselig så tog en kold tyrker, og det er dejligt at besøge hende nu. Der er ingen røg. ja, okay, ja. Øhm, hvad betyder det for dig i din hverdag at du er stoppet med at ryge? Det betyder sgu mange ting, smagssanserne de er blevet meget bedre, og lugtesansen også. Sundhed. Livskvalitet. Det ved jeg sgu ikke, om jeg har oplevet. Jeg bliver forpustet alligevel, hvis jeg skal gå og sådan. Har ikke umiddelbart oplevet helbredsmæssig forbedring. Okay (forstættelse på ovenstående svar) Og så er man fri for de der forbandede smøger hele tiden. Man skal huske at købe smøger, du skal huske at have en pakke med, og du skal huske.. Dengang Som ryger oplever man, at man hele tiden er tvunget til at tænke på, hvornår man kan få den TEMA 3: Meningstilskrivelse af røgfrihed 85 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz jeg købte dem i kartonvis, der lå der så nogle smøger ved computeren, nogle smøger ved fjernsynet og smøger i min jakke, så. næste cigaret. Stress. Hvad har du vundet ved at stoppe? Øh, jeg håber et par år af mit liv. Før jeg holdt op med at ryge, der har jeg altid sagt at, jamen jeg bliver ikke 60. Flere leveår som gevinst af rygestop. ja, men hvad siger du til dig selv da du skulle stoppe med at ryge eller? Jamen altså der er ikke noget, der er ikke nogen kære mor eller noget. Metode/værktøj til håndtering af rygestop. Han drømmer om at ryge i stedet for at gøre det. Handlekompetencer. ja, du går ikke sådan og tænker tankerne; skal jeg, skal jeg ikke? Nej, jeg nøjes med at drømme om dem. ja, så der var noget støtte der, ja. Så det var støtten der (afbrydes af Ip) der var også flere gange de ringede til mig. Har man lyst til at ryge, så kan man bare gå ud og vaske sine hænder. Det rygetrang det varer 7 minutter jo. ja, så du har simpelthen prøvet at finde på noget andet, det er noget i har lært på kurset? Det er noget, vi har lært på kurset ja. ja, så du har simpelthen gjort noget andet end at ryge. Det blev nævnt, at vi skulle gå ud og vaske hænder. har du mærket nogen forskel i økonomien efter du er stoppet med at ryge? Det lægger man jo ikke mærke til, men jeg vil gerne bilde mig selv det ind, fordi man bruger bare pengene til noget andet måske. ja, så det er ikke ligesom synligt for dig hvad forskellen den er? Jeg fik da i hvert fald råd til at købe en bil Mulighed for at købe en bil i stedet for cigaretter. okay, og øhm, så var det i forbindelse med rygestopkurset at du er stoppet eller?(udpluk af svar) Jamen jeg var jo slet ikke motiveret, for der var to andre blandt andet, der ville med på det der rygestop, og så skulle jeg fandme også med, selvom jeg ikke var motiveret, og de stod jo også; jamen den eneste der fortsætter, jamen det var mig, med at ryge. Social kontekst som motivation for start på rygestop, vil være en del af fællesskabet. Konkurrence, provokeret til at stoppe. TEMA 4: Motivation for rygestop 86 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz der var lidt gruppepres i den igen der? Altså jeg sagde bare; jamen jeg skal også være med, hvis de skal være med, så kan jeg da også holde op med at ryge. Jeg var ellers ikke motiveret, overhovedet ikke. nej, hvad var det der gjorde at fordi de andre to var med? Gik der sådan lidt konkurrence i det? De skulle da ikke holde op med at ryge, hvis jeg skulle fortsætte med at ryge. dengang du valgte, da det lykkes dig at stoppe på det her rygestopkursus, så fik du noget hjælp med medicin og så videre, men hvad gjorde du? Hvad gjorde at du kunne personligt stoppe på det tidspunkt? For eksempel i modsætning til den første gang du prøvede selv, hvad var det som du lige pludselig kunne der gjorde at det lykkes? Det var nok fordi vi var sammen om det jo, vi kunne ringe til hinanden hvis vi fik lyst til at ryge, også selvom det var midt om natten. Så gode venner er vi stadigvæk i dag jo. Støtte tillægges stor betydning. har du inden du deltog i det kursus og stoppede med at ryge, har du så forsøgt at stoppe for dig selv, eller på andre kurser En gang kun. alene eller hvae? Ja, det var bare en kold tyrker, men det holdt kun i 11 timer (griner) Kold tyrker virkede ikke, rygestopmedicinen hjalp ham. Tidligere rygestopforsøg er ikke lykkes. Hvordan kan det være du prøvede at stoppe dengang, da du forsøgte, hvad var det der gjorde at du forsøgte? Jeg var bare træt af at ryge Rygning tillægges negativ værdi, og er på denne måde en motivation for et rygestop. 87 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 7.4.6. Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz Strukturanalyse 6 Meningsenheder Hvad siges der hvad har det betydet for dig det her med det gratis rygestopmedicin? Alt, simpelthen. Betydningsenheder Hvad tales der om Rygestopmedicin har betydet meget (”alt”) for at lykkes med rygestop. Kold tyrker virker ikke. Rygestopforsøg. Tema TEMA 1: Mening omkring tobaksforebyggelsesin dsatsen har det hjulpet dig, at du har haft noget andet, hvis man kan sige det sådan? Ja,ja, den der kolde tyrker, det er slet ikke mig. hvad du synes om indføringen af rygeforbuddet her på stedet? Jeg synes, det er genialt. ja. (Ip fortæller videre) I starten der tænkte jeg, nej det giver nok .. Folk gider ikke at komme så, men det passer ikke. De gider godt at komme, ja. så du har ikke oplevet, at der er nogen, der ikke kommer, fordi de ikke må ryge her? Nej, der er nogen, der siger at sådan er det, men det passer ikke. Rygeforbud øhm, væresteder som det her, det er jo egentlig frataget rygeloven, men synes du det skulle have været med indover da rygeloven i DK blev sat i kraft?(udpluk af svar) Jeg synes at tidspunktet var fint, fordi at det lå i samfundet det hele, og vi kom så med ikk? … altså det var lige præcis fint, og det var også et kanont tidspunkt i forhold til, Annemette dukkede op som ernæring og sundhedsdame ikk? Altså der skete lige pludselig en hel bunke, som var rigtig godt for os alle sammen ikk? Positiv overfor rygeforbuddet på Borgercaféen. Accepteret. Oplever at værestedet er ligeså attraktivt for borgerne som før indførsel af rygeforbud. hvad synes du om at der bliver tilbudt de her gratis Rygestopkurset og rygestopkurser på stedet? Rygestopmedicin Det synes jeg, er helt vildt, jeg synes det VILDT flot! Det er virkelig flot, dejligt med både kursus ja. (fortsættelse af svar på ovenstående) og medicin + Fordi man kan sagtens øh, afgiftes på de 8 uger der, tilgængelighed til og så lægge alt hvad man vil ikk? Hvis det er det, vejledning hele døgnet. men du har faktisk 8 uger med fuld skrue og nikotin og alt muligt ikk? Alt det du har brug for. 88 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz ja, med rygestopmedicinen og samtaler og? Ja, ALT. Ja lige præcis og det er døgnets 24 timer. ja, hvad du synes du om det rygestopkursus så? fint, Annemette hun er genial. ja, hvis du sådan skulle sige nogen, hvis du skulle pege nogen positive ting ud, sådan at sige direkte; det her det var rigtigt godt? Det er, at hun er så positiv, når hun er alvorlig ikk? Det er jo dødsens alvorligt at ryge, ikk? Og alle vores åndssvage spørgsmål og undskyldninger og sådan noget ikk? Hun er skarp. Og jeg har gerne ville have noget mere billedmateriale, hvor vi kan se dårlige lunger og sådan noget, og det gjorde hun så for ganske kort tid siden på facebook. Der lagde hun lige et billede, en video ind med en rygelunge og en rask lunge, der skal trække vejret ikke også? Og det er jo simpelthen skrækslagende. Det er jo frygteligt at se på altså, det er jo lige før den der rygerlunge den ryger, ikke også? Altså. Og det (stønner) det cementerer virkelig, at det er en god beslutning. Ellers så havde jeg aldrig kommet i gang. Rygestopkurset Rygestopkonsulenten tager deltagerne alvorligt og anerkender med positiv tilgang. Motivation/støtte Motivation i billeder af f.eks. rygelunger. jamen det første spørgsmål, det er sådan set hvorfor du begyndte at ryge?(udpluk af svar) Vi hyggede os med det til sidst, min mor og jeg, at sidde og ryge Hygge i rygningen. ja, øhm, hvad betød rygning i din hverdag da du røg? Jamen det var jo et led i min identitet, altså. TEMA 2: Meningstilskrivelse af rygning Rygning som en del af hendes identitet, skabt sammen med moderen. ja, altså hvis man nu så skulle sige, hvad fro et behov Antistressende, ro. dækkede rygningen hos dig? Stress som årsag til At kunne tage den med ro, det er antistressende. rygning. ja, så det var sådan (afrbydes af Ip) Jeg tåler slet ikke at blive stresset, jeg gider ikke at være stresset, for hvis jeg bliver stresset så, så tror jeg, at jeg flyver over smøgerne igen. ja, okay. Kan du fortælle lidt om det du synes der er både positivt og negativt ved at ryge? Altså dengang du røg? Det handler også om beskæftigelse, altså så var jeg beskæftiget med noget, altså; nårh jeg skal lige ud og have en smøg, ikk? Altså og; jeg skal lige have en til ikk? Altså jeg ved ikke, det er noget med, at så er man beskæftiget, ikk? Rygning som beskæftigelse i ventetid. 89 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz ja, så man har noget at lave? (udpluk af svar) Jeg vidste jo godt, at det var noget scheiss et eller andet sted, men det betød bare intet, vel? Intet. Ambivalens, man ved, at det er dårligt for helbredet, men man bliver ved alligevel. ja, er der noget du savner ved at ved at være ryger? ja, det synes jeg. ja, hvad er det? Den der ”smalltalk” med andre rygere ikk? Hvor man står og man ved; eeej det er godt med en smøg, for helvede det er godt med en smøg, og de kan da rende og hønse med deres sundhedssnak og sådan noget; vi nyder det her, og nu holder vi lige fri for det hele og kan lige tage helikopterblikket og lige kigge ned lidt; hvordan er det går og altså, det er sådan noget socialt noget, jeg mangler, ikk? Altså hvor det er godt ikk? Frirum/pusterum, Pause. Socialt i rygning tillægges stor værdi. ja,så det har ikke virket for dig? Men jeg tror egentlig også, det er indbildt, det der med, at man bliver, at man trænger. Jeg tror, det er indbildt, psykisk. Der er altid en god undskyldning til lige at tage sig en smøg ikke også? Altid en god undskyldning; ambivalens ifht. Rygning. de har ikke hevet dig ned i rygning igen?(rygervenner) nej, nej, nej, nej, nej og jeg synes, det bliver jo mere og mere, og det tænkte jeg egentlig på den anden dag; hold kæft hvor er det dog ilde set at ryge i dag, ikk? Folk bliver skubbet ud i baggårde og alt muligt ikke også? Og står der og de kigger nærmest helt bange på en, når man kommer med sin hund der, og der står en gammel mand og ryger ude i skuret der, de må fandme ikke komme ind og ryge, vel? Stigmatisering som ryger pga. samfundsdiskursen. ja, så hvilke cigaretter var nemmest for dig at undvære? midt på dagen. ja, så dem om aftenen betød også (afbrydes af Ip) jaaaah, det var lidt. Men et eller andet sted så tror jeg også det er en månedsproces, rent psykologisk om, at det er sgu ikke synd for en at stoppe, vel? nej. Altså der ligger sådan noget ”self-pediness” i det, også ikke? At; åhhh jeg er bange for det, ikk? Altså. Medlidenhed med sig som undskyldning for at ryge. ja, og tjære hvad der ellers er. Det fedeste er så, at jeg har fået fulgt op på nogle Sundhed og sygdom. Stor værdi tillægges et TEMA 3: Meningstilskrivelse af 90 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz helbredsundersøgelser nu, nogle total helbredsundersøgelser, hvor for eksempel luftprøven overhovedet ikke fremgår, at jeg er gammel ryger. bedre helbred i røgfriheden. ja, øhm, de rigtig gode cigaretter, altså hvornår i løbet af døgnet var det? om morgenen. om morgenen? ja, om morgenen det er nok den jeg har frygtet mest, eller jeg har ikke frygtet det, men altså nu har jeg så fået en dejlig stor hund og øh, det er bare med at komme ud og går tur, og så er det jo noget man kan lave, altså, tager lige et stykke nikotintyggegummi og så er vi af sted. Handlekompetence. I stedet for rygning går hun tur med hunden. ja, men hvordan kommer du så over det savn, altså hvad gør du i stedet for? Ja, altså jeg prøver at holde mig fra det, jeg har ikke lyst til det længere, at gå ud og stå og trække vejret igennem en smøg, nej. Ikke længere lyst til rygning. Rygning som en negativ ting. hvad betyder dit rygestop for dig? Alt. alt? Ja, på en eller anden måde. Altså jeg har altid sagt det der med, jamen om jeg dør ti år før ikk? Og der er Annemette altså god til at sige; jamen hvad er det så for ti år, hvad skal du så bruge de ti år til? Altså, ti år før, ja det kan godt være, men, måden at dø på ikk? Træk lige vejret igennem et sugerør, prøv ad ikk? Altså folk dør jo af lungekræft, det er jo fuldstændig sindssygt, som folk de stiller træskoene af lungekræft ikk? Og det er jo smøger ikk? Sundhed og sygdom, langsigtet perspektiv, hun har vundet flere gode leveår. ja, det er det jo. Hvad har du så vundet ved at holde op med at ryge, hvis du skulle sætte ord på det? det ved jeg faktisk ikke. hvad gevinsten er? Altså gevinsten, ja det lyder måske åndssvagt, men øhm jeg kan bedre forliges med mig selv, ikk? Mental sundhed, hun kan bedre lide sig selv nu end som ryger. (fortsættelse på ovenstående svar) Jeg har aldrig hovedpine længere, aldrig. Bedre helbred. så du har det ligesom bedre inde i dig selv? Ja, og jeg har mere lyst til at lave mad og sådan noget, at gøre lidt ud af maden derhjemme, når jeg sidder selv ikk? Eller hvis jeg skal invitere nogen, at Livskvalitet i form af større lyst til at gøre lidt ekstra godt i hverdagen. røgfrihed 91 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz lave noget ordentligt mad og sådan noget, det er jo, det føler jeg er en sidegevinst. nej, så det er ikke noget af det der har, det er hovedpinen. Ja, øhm. (afbrydes af Ip) altså mine venner var begyndt at sige; fy for helvede, du har lige været ud og ryge! Fy for helvede, ikk? Altså jeg blev sådan helt dårlig over at lugte så dårligt ikke også? Fordi det er slet ikke det jeg vil, vel? Altså, og så ved jeg det er så forgiftende det hele ikk? altså. Livskvalitet i form af sidegevinsten ved ikke at lugte af røg og samtidig have fået bedre lugtesans og kunne lugte tingene omkring hende. ja, så også (afbrydes af Ip) Jo, jeg nyder, når jeg går ind i min lejlighed, (snuser ind), så kan jeg dufte, jeg kan dufte hunden, jeg kan dufte, hvis der har været gang i noget mad eller et eller andet, den der friskhed, ikke også? Og når man har vasket tøj, uhhh det er lækkert ikk? Altså så hænger det jo ude på badeværelset og dufter skønt ikk? Der, det kan jeg, det er noget nyt. det er så en sidegevinst, vil jeg sige ikk? oplever du at du har fået bedre økonomi? Nej, (griner) nej. nej, du bruger pengene på noget andet? Ja det tror jeg nok (griner), altså den hund er dyr ikke også? Der er råd til en hund, men økonomien tillægges ikke stor værdi. ja okay, ja. Hvis du sådan skulle prøve at beskrive hvad det er du har gjort for at det lykkedes, altså hvis det ikke var tyggegummiet og det var ikke rygestopkurset, men hvad du har fundet frem inde i dig selv, det gjorde at det lykkes for dig? Jeg tror nok, jeg gik stille med dørene. Hun fortalte det ikke til andre, frygt for forventninger fra omgangskredsen. nej, øhm, til at starte med, da rygeforbuddet det Hun tillægger røgfrihed skulle indføres, hvad synes du om det lige der? en følelse af frihed. Jeg synes, det var rigtig spændende, og vi hoppede jo på, eller jeg hoppede jo på og var sådan helt høj over ikke at ryge, jeg synes jo nærmest, jeg havde fået en ekstra hjerne og følte mig rigtig tændt ikk? Og synes det var skønt og en frihed uden lige. ja, så du fortalte ikke til alle mulige at du (Afbrydes Socialt/subkultur. af Ip) Hun har mistet venner i nej jeg styrede mig selv ind på at det var sådan set røgfriheden. ligegyldigt, ikke også? Altså, det behøvede de ikke at få afvide. 92 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz nej. Nu mistede jeg også kammerater altså på en eller anden måde ikk? Altså, folk der opdager, man er holdt med at ryge, de bliver nærmest kede af det nogen af dem ikk? Altså. ja, så det har været et tab for dig? og en anden kollega, hun er vildt misundelig over at jeg holdte med at ryge, hun havde haft kræft i den ene lårmuskel og havde stadig brug for at ryge; skal vi ikke ud og have en pind? Og jo lad os komme ud og få en pind. Og så holdte jeg, og så gik der fandme ikke hverken bedre end at hun fik konstateret kræft i lungerne, så hun fik det satanedme også, og fik kemo og alt muligt, ikke også? Og hun kommer forhåbentlig tilbage. ja, så ja. Det er tæt på! Og når det bliver så tæt på, så er der al mulig grund til at gøre noget ved det. Sygdommen kommer TEMA 4: tæt på i hverdagen; Motivation for motivation for rygestop. rygestop Vil gerne undgå kræft. ja, helt enig, øhm, ja så det er måske i virkeligheden det vi skal snakke om nu, din motivation for at holde med at ryge? Jeg vil jo gerne leve længe ikk? Det vil jeg da gerne ikk, altså. Og jeg vil da gerne undgå den der seje sygdom hvis det er, ikk? At få cancer i lungen. nå, nej, okay. Men har du oplevet støtte andre steder fra? Altså, det største klap, det er Annemette ikk? Altså. Støtte fra rygestopkonsulenten tillægges stor værdi ja, hvad med, nu siger du der er denne her kammerat du har mistet, men er der andre venner der har bakket dig op i dit rygestop? Ja, og det er sjovt nok rygere alle sammen (griner). De synes det er så flot gjort, ikk? Og så opleve sig selv som fuldstændig umulig ikk? det kan jeg ikke, jeg vil ikke holde, jeg kan ikke holde, ikk? Nårh okay – men jeg holder nu, ikk? Støtte i hendes vennekreds på trods af at de selv er rygere. Men den her støtte du har oplevet, hvad betydning har det haft i dit rygestop, for dig? Ikke noget, ikke specielt, det synes jeg egentlig ikke, altså nej. Det har været så meget en bestemmelse at det har været.. Altså jeg behøver ikke, jeg er glad for Annemettes måde at klappe på skulderen ikke også? Støtte fra vennerne har ikke haft den store betydning pga. stor motivation for at stoppe rygningen. Støtte fra rygestopkonsulenten har haft stor betydning. 93 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz Og sagde du var holdt i ’10? Ja. Og så var du hoppet i igen? Ja. Flere rygestopforsøg ja, øhm, og du har så, deltaget i kurset inden du stoppede eller var det efter du blev skrevet op? Altså, jeg var på det første kursus, og så har jeg været på et efterfølgende. Flere rygestopforsøg Og hvad så nu? Altså jeg holdte, i øh påsken i år Ja. helt alene udenom noget som helst, det var min helt egen beslutning. Seneste rygestopforsøg, selv opstartet. Hvordan kan det være, det slog fejl dengang? Fordi jeg skulle skaffe nogen penge, og jeg har det stadigvæk sådan, at hvis der pludselig kommer for meget skrald på mit liv, så har jeg fantastisk meget trang til en smøg, ikke også? Men jeg har så sørget for hverken at have rullegrej eller tobak eller noget som helst i mit hjem og skal heller ikke have det! Vel? Men jeg ved, nu for eksempel skal jeg til stor fest, jeg skal holde min egen 60 års fødselsdag, og jeg ved, jeg kommer til at ryge 10 styks i hvert fald, ligeså snart der kommer sprut indover, så, og jeg drikker rigtigt sjældent ikke også? Og det er en stor dag og jamen så tror jeg nok, jeg giver efter, og så får jeg rigtig hovedpine næste dag. Tidligere rygestopforsøg er kikset pga. en følelse af stress som undskyldning. ja, hvis du sådan skulle prøve at fortælle lidt om hvordan du argumenterede for, dengang du røg, hvordan du måske prøvede at argumentere for dig selv, at du skulle holde med at ryge men så prøvede at modargumentere dig selv med at det var ikke nødvendigt? Jamen jeg skal holde, men ikke lige nu, ikk? Der sker for meget i mit liv ikk? Og øh uhahuha det bliver til næste år – arg, så bliver det til næste år igen ikk? Men det er da rigtigt nok rigtigt, at det er usundt, det ved man jo, fordi man bliver jo informeret om det via medierne og alt muligt ikke, men det udskydes hele tiden ikk? Der er altid en god grund til at tage en smøg, ALTID! Og det er den man skal have ud! Ambivalens; det er usundt at ryge men en følelse af stress bruges som undskyldning. På trods af vellykket rygestop nu, ved hun allerede på forhånd, at hun vil ryge til hendes fødselsdag. 94 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 7.4.7. Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz Strukturanalyse 7 Meningsenheder Hvad siges der Hvad tænkte du om det dengang, de indførte rygestoppet? Naa, vi syns det var lidt mærkeligt og lidt, det var sån lige lidt øhh blev så lige lidt gal over det, hvorfor gør de nu det? Og hvad er grunden til, de gør det? Og… Men så fandt vi jo ud af, at personalet fik det meget bedre, hvis vi stod udenfor og røg. Det var derfor vi øh, ja men så fandt vi jo ud af, det må vi bare acceptere, sådan er det bare. Var det det, der blev sagt, at det var for at personalet skulle få det bedre? Personalet får det bedre, for der var jo tæt derinde af røg, når der sidder 15-20 mennesker derinde og ryger, ikk. Ja, synes du der har været nogen forskel i at komme her, siden det rygestop er blevet indført? Er det lige så godt…? Det er lige så godt at være her, som det har været dengang Betydningsenheder Hvad tales der om Rygeforbuddet Modstand i første omgang, men der findes mening i forbuddet, da hun indser, at personalet får det bedre, findes accept i rygeforbuddet. Ja, ok. Kender du nogen, som ikk har lyst til at komme her mere, fordi der er blevet rygeforbud her? Ja, hun øhh sad i kørestol. Og hun kom herind hver dag. Og så var det dejligt at få sin kaffe og sin smøg, jo ikk? Og kan sidde indenfor og kan ryge. Men da man ikk ku det mer, så kom hun ikk mer. Så blev hun væk. Og hun er ikk kommet siden. Og du ved ikk hvad hun… altså sidder hun derhjemme eller går hun et andet sted hen? Hun sidder derhjemme og ryger eller sån noget lignende En veninde er holdt med at komme efter indførsel af rygeforbud, pga. fysiske besværligheder ved at skulle udenfor at ryge. Ja, ok. Det her rygeforbud, der har været, det startede jo med, at man fik rygeforbud på restauranter og nogen forskellige steder, ikk? Da var væresteder jo ikk med og så de små værtshuse, ikk? Der var jo nogen, der var undtaget den her rygelov. Hvad tænker du om det? Tænker du, at væresteder sku ha været med i den rygelov eller er det fint nok, at de var undtaget? Jeg synes, det er fint nok, de er undtaget, det synes jeg. Man føler oss lidt, at regeringen er gået ind og blande sig i folks eget privat Ambivalens; rygeforbuddet er accepteret, men man vil ikke styres af en dominerende diskurs fra magthavere. Tema TEMA 1: Mening om tobaksforebyggelsesin dsatsen Ok. Så generelt så synes du det der rygeforbud er et 95 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz overgreb? Ja det synes jeg. Jeg synes det er et overgreb på folk så med hensyn til rygekurset, der har været her, hvad synes du om, at der er blevet tilbudt gratis rygekursus her? Det synes jeg jo er dejligt, fordi vi er nogen af de små mennesker, som ikk har så mange penge og gøre godt med. Fordi det er dyrt at holde op med at ryge. De forlanger, vi skal holde op med at ryge, men hvad skal vi så, vi får ingen hjælp, andet end sån et sted som det her. Gratis hjælp, du får rygeplaster og det hele Rygestopkurset Selvidentificerer sig efter den dominerende diskurs i samfundet italesætter socialgruppen; små mennesker. Brede kampagner høres men vinder ikke genklang, der er behov for målrettet/individrettet hjælp til denne socialgruppe. - Gratis, individrettet hjælp virker! Og hvad synes du så om selve rygestopkurset? Det synes jeg er helt fint Forløbet var fint, og den måde det blev kørt på? Ja, hun kørte det meget fint, Annemette. Det gjorde hun. Nogen ku sidde sammen i samme rum og snakke om sine og lægge sine planer for, hvad jeg synes, hvad mit mål var, og hvad problemer jeg havde, og sån lidt. Derimod min mand han kan ikk. For det synes han, det var at gå for langt over sine grænser. Så han havde sit eget forløb. Vigtigt med individrettede kurser, under hensyntagen til individuelle behov. Rygestopkonsulenten er faglig kompetent og nærværende i sin anvendelse af metoder. Hvilken betydning har det haft for dig, at du har kunnet deltage i kurset?(udpluk af svar) Jamen, det har betydet det, at jeg er holdt op med at ryge, og jeg ved oss; det er 3. gang, som er lykkens gang, som man siger, og hvis jeg starter igen, så ender jeg nok med, at jeg skal til at have iltmaske og sån noget, fordi jeg har astma og bronkitis. Indsatsen virker, der har fundet rygestop sted. Klar helbredsmæssig effekt, man vil ikke have iltmaske. Man får bedre livskvalitet uden cigaretter. Da du røg, hvad betød det så for dig i din hverdag? Hvad var det den der rygning gjorde for dig? Den gav mig den indre ro. Hvis du havde mange problemer og tænke over, eller hvis du havde noget andet, eller ja… (mumler) efter en smøg ”Coping” af en eller flere belastninger, efter en cigaret findes ro. TEMA 2: Meningstilskrivelse af rygning På hvilken måde mærker du det? At jeg kan bedre få luft. Og jeg har det bedre. Øget livskvalitet med bedre helbred i hverdagen. TEMA 3: Meningstilskrivelse af røgfrihed 96 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz Kan du sige noget om, hvad du savner mest ved at være røgfri? Ind imellem så savner jeg en smøg. Den kommer bare. Det havde jeg sidste dag, da havde jeg det sån: ”nej nu ku jeg godt lige ha en smøg” Savnet af cigaretter som en del af røgfriheden. Og hvad er det?(til spørgsmål om argumentation for/imod reaktion på rygetrang) Der fortæller hjernen: Nå. Men altså det ignorerede jeg bare. Ellers har jeg ikk trang til det Nej, men der må jeg så bare sige, som jeg sagde, jamen det skal du ignorere, eller… Man er nødt til at ignorere Handlekompetence i det at ignorere rygetrangen. Men hvad betyder det for dig i din hverdag, at du er stoppet med at ryge? Hvordan er det i din hverdag? Hvilken forskel har det gjort? Det betyder, at jeg bedre kan få luft. Jeg har det bedre med mig selv, jeg kan bedre lugte. Øget livskvalitet med bedre helbred i hverdagen. Samt har det bedre med sig selv, og har fået bedre lugtesans. Så det er meget det fysiske, du mærker forskellen? Tøjet lugter ikk. Når du går forbi en: ”Ad du stinker af røg”. Mit tøj det lugter ikk af røg mer. Mit hjem det lugter ikk af røg mer Både en selv og hjemmet lugter ikke længere af røg. Værdi i ikke at ryge. Har der været noget omkring økonomien? Har du oplevet, du har haft en ændring ved ikke og skulle bruge penge på og ryge? Er det noget du lægger mærke til? Ja, for økonomien er blevet lidt bedre i det. Vi skal ikk hen og bruge 40 kr på smøger Så har du bare prøvet at stoppe, eller selv…? Og det jeg stoppede af, det var sygdom Ja, det var det, der gjorde, at du ville stoppe? På grund af astmaen? Nej, det er fordi jeg en gang, allerførste gang da fik jeg konstateret lungehindebetændelse. Hvilken betydning har det haft for dig, at du har kunnet deltage i kurset?(udpluk af svar) Så det kan godt være, at jeg ender med at skal have iltmaske, hvis jeg starter igen med at ryge. Og det vil jeg ikk. Økonomisk bonus ved røgfrihed. Sundhed og sygdom Kort tidshorisont, hun vælger at stoppe da hun allerede er syg. TEMA 4: Motivation for rygestop Motivation i sundhed og sygdom. Astma og bronkitis er tilstede og har resulteret i en bevidsthed om, at iltmaske ikke er ønskeligt at leve de sidste år af livet med. Langsigtet sundhedsønske udsprunget af opstået sygdom. 97 UCSJ, Ankerhus 06.01.2015 Bachelorprojekt, SFF Røgfrihed blandt socialt udsatte Inden du stoppede med at ryge, havde du så en bekymring om, i forhold til dit helbred eller noget i forhold til din rygning? Ja, jeg tænkte tit på det Så det var noget, der fyldte noget? Min datter og oss været efter mig, men (utydeligt) fordi de skal ikk bestemme over mit liv, det skulle de ikk Men oplevede du, nu siger du, de ikk skal bestemme, men oplevede du en støtte fra dem, da du så stoppede med at ryge? Nej Nej. Der var ikke støtte og hente, og de sagde godt gået eller…? De er glade for, at jeg er stoppet med at ryge. Men det er ikk på grund af jer, sir hun, det er på grund af mine børnebørn (datter) Susanne H. Egebjerg & Henriette F. P. Schmølz Motivation i frivillighed, i selvbestemmelse over eget liv. Delvis oplevelse af støtte, og dette har haft betydning for rygestoppet. Nej, ok. Hvor har du oplevet støtte henne? Jeg har oplevet støtte igennem Annemette og så igennem min mand. Og har det betydet noget for dig og ha den støtte? Ja. 98
© Copyright 2024