Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33 Hold jer opdateret på www.systematic.com/library eller tilmeld jer vores nyhedsbrev. Vi kommer snart til din kommune. Det fælles bibliotekssystem til folkebibliotekerne og pædagogiske læringscentre er en moderne og tidssvarende løsning, som er designet til at understøtte bibliotekernes opgaveløsning bedst muligt. Alt samles i en fælles løsning baseret på en national infrastruktur. Kontakt Systematic på [email protected] for at høre mere. INDUSTRIENS INFORMATIONSSPECIALISTER I alt 91 ud af 98 kommuner har tilsluttet sig løsningen, og flere kommuner forventes at komme til. FORBUNDETS FAGM AG A SIN OKTOBER 2015 VIRKER DIGITAL LÆSNING? NR. 09 · 2015 Det er med stor glæde og stolthed, at vi nu endelig kan sige, at udrulningen er i gang. Horsens og Aabenraa anvender nu dagligt det fælles bibliotekssystem. Kernen i systemet er Cicero Library Management System, som er udviklet af Systematic. BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV Det fælles bibliotekssystem er i drift BIBLIOTEK AR 09 TEMA INDUSTRIENS INFORMATIONSSPECIALISTER DEBAT OM SERVICEBEGREB? DDELIBRA GO Blandt kulturbærere og kulturarbejdere DIT NYE ONLINE ALTERNATIV Rig mulighed for at effektivisere bibliotekets arbejdsgange Vores nye løsning til tablets DDElibra GO vækker stor begejstring på bibliotekerne. DDElibra GO i korte træk: • • • • • Hurtigere fremfinding - bedre service for lånerne Listerne opdateres dynamisk, efterhånden som materialerne findes Flere medarbejdere kan arbejde samtidig i samme afdelin Viser bogforsider og Materialehistorik - er materrialet f.eks. netop afleveret Kan benyttes offline - opdateres med det samme man igen er på nettet Ingen kan ignorere bibliotekernes betydning som kulturbærere igennem årene. I næsten 80 år har vi arbejdet ihærdigt med at hjælpe bibliotekerne fra designkoncept til komplet indretning med møbler, tilbehør og forbrugsmaterialer. Altsammen for at drive og vedligeholde bibliotekernes aktiviteter. Ingen kender bedre end os vigtigheden af et effektivt lager. Vi står på tæer for at sikre hurtige og pålidelige leverancer. Dette uanset om vi taler biblioteker i Danmark, Skandinavien, Europa eller resten af verden. Med et centrallager på over 2.700 m2 placeret i Hässleholm i hjertet af Skåne og bemandet af vores egne ”kulturarbejdere” er vi parate til at håndtere alle jeres ordrer. Vi vil derfor præsentere nogle af hverdagens helte hos os, Leif og Kent. De gør en forskel i både stort og småt! Alternativet til de trykte bestillingslister giver biblioteket en oplagt mulighed for at se på nuværende arbejdsgange og få ryddet op i gamle bestillinger og rutiner. DDElibra GO kommer med flere nye funktioner her i efteråret 2015. Kontakt os - så fortæller vi mere! Axiell Danmark A/S - Ørestads Boulevard 69, 2. sal - 2300 København S - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk www.eurobib.dk Oktober 2013 · Perspektiv · 51 INDHOLD TEMA: VINDMØLLEINDUSTRIENS INFORMATIONSSPECIALISTER 09 Det koster på bundlinjen, hvis der ikke er styr på dokumentationen. Perspektiv sætter fokus på Records Management i DONG. 12 42 Ekstra fokus på din løn 32 I Billund må børnene gå på reolerne 04 Aktuelt interview: Bøgerne tilbage i forskningsbiblioteket 06 Formandens leder 08 Overblik fra nettet 10 Litteraturens tilstand 18 Vi mangler den overordnede debat Debataften: Servicebegrebet under forandring 20 Opgrader din læsning Hvad sker der, når læsningen bliver digital? 24 DFFU årsmøde i øvrigt Nye bøger 29 Job og karriere 36 Nye stillinger 47 Arrangementer på vej 48 Nyt job 50 26 Bibliotekar i udlandet 30 Fokus: Matematiktimen flytter hjem 34 Indretningsarkitekter for en dag SIGNAL arkitekter på Thisted Bibliotek 38 Lederstafet: Jeg skal give en klar fortælling 39 Resumeer fra Del Din Viden 40 Artikel fra Del Din Viden: Odder inviterer på kaffe 45 Synspunkt: Bibliotekarer – de overflødige eller de uundværlige? Oktober 2015 · Perspektiv · 3 AKTUELT INTERVIEW I foråret 2015 fik biblioteket på Aarhus Universitet, AU Library, tre millioner kroner til at skabe bedre fysiske rammer. Den største forandring er, at reolerne og bøgerne er tilbage i biblioteksrummet, fortæller biblioteksleder Maia Louise Lunn Vonsbæk. Bøgerne tilbage i forskningsbiblioteket TEKST SABRINE MØNSTED / FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN OG CAJA LOLA SCHOU TOFFT Hvorfor har I valgt at sætte bøgerne ud i biblioteksrummet igen? - Mange universitetsbiblioteker har i de forløbne år arbejdet med at magasinere hele eller dele af deres bogsamlinger. I 2012 valgte fakultetsledelsen på ARTS i Aarhus, i forbindelse med en fusion af hovedparten af institutbibliotekerne, at sætte alle bøgerne i kompaktreoler i kælderen. I stedet blev der masser af plads til studiemiljø, blandt andet grønne Fatboyhængekøjer. Grundideen var visionær og hentet på forskningsbiblioteker i Europa, men på ARTS var det et ledelsesprojekt, og hverken forskere eller studerende var begejstrede for resultatet. Tværtimod er en del fag på humaniora fortsat storforbrugere af papirbøger. Resultatet af fusionen og måden, den blev gennemført på, var derfor, at biblioteket mistede den tætte tilknytning til de faglige miljøer. Det er den relation og det studiemiljø, vi gerne vil genskabe med vores nyindretning, hvor der blandt andet igen er fysiske bøger i biblioteket. Hvad har I konkret gjort? - Vi har hentet vores reoler fra opmagasinering og sat de bøger op, der har været udlånt to eller flere gange inden for de sidste fem år. I alt 25.000 bøger, hvilket svarer til 10 procent af bogsamlingen. De er sat op efter ét system, hvor de før stod opstillede efter 18 forskellige systemer. Det giver mere tværfaglighed og inspiration. Vi har også lavet et område i biblioteket, der ikke er »fyldt ud« endnu. Det skal vi udvikle sammen med forskerne og de studerende, efter hvad de har brug for. Det kunne være et digitalt læringslab eller noget andet. Det er et vilkår, at biblioteket ligger i kælderen, så under ombygningen har vi brugt en del af pengene på at få lavet levende plantevægge og en belysning, der simulerer dagslys. Kælderen, der er i åben forbindelse med stueetagen, bruges til gruppearbejde, mens læsepladserne er rykket op på første sal. 4 · Perspektiv · Oktober 2015 Det kan lyde som at tage to skridt frem og et tilbage først at tage bøgerne væk for nu at stille dem frem igen. - Ja, men udviklingen af et bibliotek skal selvfølgelig være i tråd med, hvad ledelsen gerne vil, men hvis det ikke er i tråd med brugernes ønsker, så skal du præstere noget ekstraordinært for at vinde dem tilbage. Vi forsøger nu at genskabe brugertilfredshed i en ny kontekst, hvor bøger ikke skal have den altdominerende rolle, som de havde engang, men hvor vi respekterer, at den fysiske bog ikke er »død«. Hvad har reaktionerne været på gensynet med bøgerne? - Foreløbig meget positive. Biblioteket stod klart efter sommerferien, så det er stadig nyt, og vi mangler at få de sidste møbler på plads. Siden 2012, hvor vi fjernede bøgerne, har vi kunnet mærke utilfredsheden. Dengang skrev forskere blandt andet et debatindlæg i Weekendavisen i vrede over, at bøgerne var udskiftet med grønne hængekøjer. Universitetets studiemiljøundersøgelser og en lokal brugerundersøgelse har også givet klare meldinger på stor utilfredshed. Vi har haft planerne for biblioteket i høring på vores institutter, og vi har haft en følgegruppe på fem studerende med i projektet. Foreløbig har jeg kun fået positive tilbagemeldinger – bortset fra at enkelte studerende savner hængekøjerne. Biblioteksleder Maia Lunn Vonsbæk præsenterede nyindretningen ved en postersession på Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbibliotekers årsmøde den 17. september. Oktober 2015 · Perspektiv · 5 FORMANDENS LEDER Kære studerende E ndnu et studieår er gået i gang. Hvad enten du er godt på vej eller helt ny studerende, står du over for nogle spændende og krævende år, som bliver retningsgivende for det arbejde, du vil få, når du er færdiguddannet. Forventningerne til dig er høje, for du skal sortere og bringe viden og information i spil, bygge bro til ny teknologi og dermed sætte læring i spil. Uanset om du søger ud mod det private, folkebiblioteker eller forskningsbiblioteker, så er én ting sikkert: Arbejdsgiverne ser frem til at høre fra dig. Det gælder både i studietiden, hvor du måske kan hjælpe dem med en konkret opgave, måske endda under et praktikophold, og når du er færdig. Konkurrencen på arbejdsmarkedet er hård. Men det skal du ikke lade dig slå ud af, for der er brug for dig og dine kompetencer. Du får en uddannelse, hvor kulturformidling styrker dig som organisator af viden og udvikling af it. Og omvendt, hvor informationsvidenskaben styrker dig som kulturformidler. Men det er ikke altid tydeligt for den brede omverden, hvad du kan, og derfor er det vigtigt, at du kan sætte ord på det. Det kan Bibliotekarforbundet hjælpe dig med. Jeg har to konkrete opfordringer til dig som studerende. For det første vil jeg anbefale dig at finde et studiejob. Et studierelevant job er mere end et tilskud til SU’en. Relevant erhvervserfaring står højt på virksomhedernes ønskeliste, når de en dag skal ansætte dig. Studierelevant arbejde giver dig også mulighed for at koble teori og praksis, og du får bedre indsigt i, hvilken vej du skal vælge i din karriere. For det andet er det en god ide, hvis du engagerer dig i studiemiljøet, enten ved studenterpolitisk arbejde, studieklubber eller fredagsbaren. I en tid, hvor fremdriftsreformen puster dig i nakken, så husk på, at du også skal trives. Studerende, der deltager i faglige og sociale aktiviteter på studiet, er mere tilfredse med deres studieliv og klarer sig bedre. Ud over det sociale fællesskab på studiet vil jeg også opfordre dig til at bruge det fællesskab, du er en del af i Bibliotekarforbundet. Her har du mulighed for at være medlem af alle vores faggrupper, deltage i arrangementer, der både giver dig værktøjer til at komme godt igennem dit studieliv og giver dig indblik i, hvordan din uddannelse kan bruges. Her vil du også møde andre studerende og dine fremtidige arbejdsgivere og kolleger. Bibliotekarforbundet hjælper dig til at bygge bro til det arbejdsmarked, der venter dig. Tine Jørgensen / [email protected] 6 · Perspektiv · Oktober 2015 NYHED! Fås i mange forskellige farver Den svenske musiker og designer ’Jepson’ står bag vores helt nye møbelserie DoReMi. DoReMi består af moduler, som enten sættes sammen eller placeres hver for sig. Opnå maksimal eksponering med vores flotte, grønne displays! www.biketjanst.dk Tel: +45 53 76 2009 [email protected] o v e r b l ik f r a n e t t e t 21. september Nyt bibliotekssystem til forskningsbibliotekerne skudt til hjørne Mønsted 16. september Sammenhæng mellem innovation og uddannelse i det offentlige Det er allerede dokumenteret, at højtuddannede medarbejdere i den private sektor har en positiv indvirkning på innovation i sektoren. Nu dokumenterer en ny analyse fra Center for Offentlig Innovation (COI) en sammenhæng mellem højtuddannede medarbejdere og nye innovative tiltag i det offentlige. Denne viden skal bruges til at udvikle den offentlige sektor, mener formand for Akademikerne Finn R. Larsen, der glæder sig over, at der nu findes en dokumenteret sammenhæng også i offentligt regi. 8 · Perspektiv · Oktober 2015 16. september »Vi skal bruge denne viden til at fremme en udvikling på de offentlige arbejdspladser. Der er behov for, at vi ser på, hvordan styring og ledelse i den offentlige sektor udvikles innovativt, så for eksempel en nulfejlskultur ikke står i vejen for at skabe nye, bedre løsninger,« udtaler han. Læs mere om baggrunden for analysen, og hvilke spørgsmål den rejser, på Center for Innovations hjemmeside. Nikander BØFAs kulturpris går til Bookeater.dk Arkivfoto Jakob Boserup »Vent«. Sådan lyder anbefalingen til universitetsbibliotekernes ledelse i forhold til et nyt fælles bibliotekssystem. Systemerne er ikke stærke nok endnu til at håndtere både de fysiske og digitale materialer optimalt. - Der foregår rigtig meget udvikling lige nu, og systemerne vil være langt bedre om to-tre år. Så kan vi vente, er det det bedste, sagde Kasper Løvschall (AUB), der sidder med i den faglige arbejdsgruppe, der har afdækket mulighederne for et nyt fælles bibliotekssystem til forskningsbibliotekerne. Sammen med Anne Sandfær (RUB) fremlagde han den proces, som arbejdsgruppen, der har bestået af fagfolk fra alle universitetsbibliotekerne, har været igennem, på Forskningsbibliotekernes årsmøde den 17. september. De har blandt andet indhentet uforpligtende informationer fra mulige leverandører, hvor fleksibilitet og et system, der tilgodeser både de fysiske og de digitale materialer var blandt kravene. Faggruppens anbefaling er gået videre til styregruppen, der består af biblioteksledere. Der er desuden nedsat en systemgruppe, bestående af stort set de samme personer som i den faglige arbejdsgruppe. Den skal følge udviklingen af bibliotekssystemer tæt de næste par år og i god tid foreslå en ny fælles model for universitetsbibliotekerne, for tiden er ved at rinde ud for de gamle systemer, der inden for et par år skal udskiftes. bf.dk /f a gm a ga sin et pe r sp ek tiv Årets BØFA-pris bliver tildelt hjemmesiden Bookeater.dk, der er en platform for unge, som vil mere med skønlitteratur end blot at læse den. Det er projektleder på Odense Centralbibliotek Finn Wraae, der er hovedet bag hjemmesiden, hvor unge blandt andet kan deltage i diskussionsklubber og blive boganmeldere. Bookeater.dk er mere end bare en hjemmeside. En gang om året afholdes litteraturfestivalen Bookeaters Convention, som de unge selv udvikler og afvikler. Derudover bliver der i løbet af året afholdt skrive- og illustratorworkshops på biblioteker rundt om i landet, hvor de unge får vejledning i at svinge pennen. Besøg Bookeater.dk og læs mere om Bookeaters Convention on tour. Nikander IVA arbejder også med at sætte fokus på iværksætteri. 16. september Konference: Call for action 16. september Nyuddannede iværksættere tænker tværfagligt og globalt Akademiske iværksættere er guld værd for væksten i Danmark. Derfor er det vigtigt at understøtte de unge iværksættere, der i højere grad end tidligere tænker internationalt og tværfagligt. Det står klart, efter at Innovationsfondens nye hold af såkaldte iværksætterpiloter, der består af nyuddannede akademikere, som modtager støtte fra fonden til videreudvikling af en iværksætteride, forleden fremlagde deres forretningsideer. Bibliotekarforbundets paraplyorganisation, Akademikerne, prioriterer de akademiske iværksættere i deres nye erhvervsstrategi Gør Danmark dygtigere, der blev lanceret i juni. Her kommer de med syv gode råd til, hvordan man politisk og økonomisk kan understøtte det akademiske iværksætteri. Et par af forslagene lyder, at studerende, der starter virksomhed op under deres universitetsstudier, skal kunne få merit for noget af arbejdet, og at kommuner og regioner skal tilbyde kvalificeret støtte til nystartede akademiske iværksættere. Nikander - Bibliotekerne skal se de hastige forandringer i samfundet som muligheder og tilpasse sig de nye behov, der opstår, sagde Donna Scheeder, præsident for IFLA (the International Federation of Library Associations and Institutions). - Men det kræver af bibliotekarerne, at de er fleksible og affinder sig med, at deres opgaver er under konstant udvikling. Som bibliotekar skal du hele tiden tilegne dig ny viden og nye færdigheder. Når du står med dit eksamensbevis, er det ikke slutningen, men begyndelsen på din uddannelse, sagde IFLA’s præsident, der selv har en lang karriere bag sig i blandt andet U.S. Library of Congress. Leder af The Global Libraries Initiative, støttet af Bill and Melinda Gates Foundation, Deborah Jacobs var en anden af konferencens hovedtalere. Hun kom med eksempler fra tredjeverdenslande på, hvordan biblioteker kan vende udviklingen i et lokalsamfund, i en familie og for den enkelte. - Alle liv er lige værdifulde, og hvor du er født er afgjort af tilfældigheder. Biblioteket er det sted, hvor nogle af forskellene kan udlignes, sagde hun. NYHEDER BRAGT PÅ BF.DK/FAGMAGASINETPERSPEKTIV I FORKORTET VERSION Læs mere om konferencen og se blandt andet videoklip, hvor deltagerne fortæller om, hvad de tager med sig fra konferencen. Mønsted 16. september Hvad skal bibliotekerne egentlig bruges til? Hanne-Vibeke Holst er en af de forfattere, der i starten af september trak sine titler fra eReolen. Hun mener, at eReolen ødelægger forfatterne og forlagenes muligheder for at skabe et kommercielt marked for e-bøger. Samtidig peger hun på i en artikel fra Berlingske den 14. september, at hun savner den formidling, der foregår i biblioteksrummet, når det gælder e-bøger. Hendes frygt er, at den mangelfulde formidling kommer til at betyde, at borgerne kun vil downloade det, de allerede kender. Altså bestsellerne. Forvaltningschef for bibliotekerne i Aarhus Rolf Hapel peger i samme artikel på, at en af årsagerne til konflikten mellem forfatterne og bibliotekerne omkring e-bøger er, at mens forfatterne får bibliotekspenge for de analoge bøger, så har politikerne ikke indført en lignende model for e-bøgerne. Samme problematik peger lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi Henrik Jochumsen på og tilføjer, at en tilsvarende konflikt omkring analoge bøger netop blev løst ved, at man indførte bibliotekspengene. I artiklen berøres også bibliotekernes søgen efter nye opgaver. Henrik Jochumsen siger til Berlingske: »Der savnes en overordnet politisk debat om, hvad det er, vi vil med bibliotekerne. De har skullet vise, at de har de rigtige udlånstal, og at mange besøger dem, men en diskussion af hvad det egentlig er, at vi skal bruge bibliotekerne til, har man forsømt at tage.« Lerche 14. september Faglig fredag om digital læsning, leg og læring på BogForum En række eksperter inden for digital læsning, leg og læring fortæller i en foredragsrække fordelt over to seminarer fredag den 6. november på BogForum blandt andet om digital læsedidaktik, hvad børn kan skabe med en iPad og om forholdet mellem hjerne og skærm. Fredagens faglige seminarer er rettet mod fagpersoner som pædagoger, skolelærere og skole- og folkebibliotekarer, og udover at komme hjem med ny viden er Faglig Fredag et godt udgangspunkt for at få en faglig diskussion på tværs af institutioner og fagligheder. Se mere om tilmelding og læs det fulde program på BogForums hjemmeside. Nikander 8. september Er bibliotekarer overflødige? Folkebiblioteket er igen til debat. Og sammen med det hele bibliotekarstanden. Weekendavisen bragte fredag den 4. september en artikel, hvor bibliotekarer og folkebiblioteker blev beskrevet som nogle, der ikke vil dø og som desperat leder efter nye måder at overleve på i en verden, hvor udlånstallene falder. I artiklen omtales og citeres fra mange af bibliotekarernes egne artikler fra Perspektivs videndelingssite Del Din Viden, og et af omdrejningspunkterne for artiklen er bibliotekernes mål om i højere grad at agere som mødested og skabe relationer og netværk. »Mødet med andre er ved at blive vigtigere end mødet med bogen. Derfor bruger bibliotekerne årsværk efter årsværk på at undersøge folks adfærd i lokalerne og give dem et skatteyderbetalt »kærligt skub« i retning af hinanden«, skriver journalist Pernille Steensgaard i artiklen. Bibliotekarforbundets formand, Tine Jørgensen, peger i artiklen på, at bibliotekerne i dag er mere end litteratur, selv om litteraturen stadig er vigtig. Og tilføjer, at videndelingssitet Del Din Viden netop viser mangfoldigheden i bibliotekerne, hvilket hun ser som en styrke. Lerche Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 · 2000 Frederiksberg · Tlf: 38 88 2233 · Mail: [email protected] · Hjemmeside: www.bf.dk/fagmagasinetperspektiv · Udgiver: Bibliotekarforbundet · Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche · Tlf: 38 38 06 37 · Mail: [email protected] · Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: 38 38 06 38 · Mail: [email protected] · Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Anna Lorentsen Willer · Mail: [email protected] · Annoncer: DG Media a/s, St. Kongensgade 72 · 1264 København K · 70 27 11 55 · Fax: 70 27 11 56 Mail: [email protected] · Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 · Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier · Design/Layout: Gregorius Design · Abonnement: [email protected] Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet · Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer · Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: [email protected]. Oktober 2015 · Perspektiv · 9 RAPPORT Hvordan står det til på bogmarkedet? Bog- og litteraturpanelet nedsat af Kulturstyrelsen giver en status i rapporten Bogen og litteraturens vilkår 2015. LITTERATURENS TILSTAND TEKST SABRINE MØNSTED »Ofte strander debatter om litteraturen og bogmarkedets tilstand på, at vi mangler statistik«, siger kulturminister Bertel Haarder, der kalder Bog- og litteraturpanelets rapport for første skridt mod mere faktabaseret viden om bogmarkedet. Rapporten skitserer tre udviklingstendenser gennem de sidste årtier: Liberaliseringen har betydet større konkurrence på priser, hvor boghandlere bliver presset af supermarkederne. Bekymringen går på om den øgede priskonkurrence også fører til et større fokus på, bestsellertitler og dermed mindre mangfoldighed i nye titler. Konkurrencen fra kommercielle medieudbud har skabt en generel bekymring for, om læsning som sådan er truet af nye medievaner. Digitaliseringen har ændret vilkårene for bogens kredsløb. E-bogen er ikke længere et marginalt fænomen, men en reel del af forlagenes omsætning. Digital litteratur giver nye måder at distribuere bøger på og nye muligheder for kontakt mellem forfattere, forlag og læsere. Antallet af selvudgivelser er stigende, og der er nye aktører på det digitale bogmarked, eksempelvis abonnementstjenesten Mofibo og forlaget Saxo.com, der både sælger bøger og tilbyder mulighed for forskellige grader af selvudgivelser. Folkebibliotekernes eReolen har også præget bogmarkedets digitalisering og givet bibliotekerne nye muligheder for at få kontakt med læserne. Globaliseringen betyder, at internationale aktører påvirker det danske bogmarked. Google og Apple tilbyder bøger online, og internationale søgemaskiner er blevet en livsnerve for boghandlere, når læserne søger efter titler. I USA og Storbritannien har Amazon ændret handlen med 10 · Perspektiv · Oktober 2015 bøger og sat nye standarder for distribution, priser og vilkår i bogbranchen. Det vinder også ind på det europæiske marked, men i Danmark kan man endnu ikke købe danske bøger hos Amazon. Rapportens vigtigste konklusioner: Der er vækst i antallet af udgivne bøger i Danmark – både trykte og e-bøger – fra 10.784 i 2013 til 11.340 i 2014. Antallet af bøger skrevet på dansk er også stigende fra 1.223 i 2013 til 1.365 i 2014. Nyudgivelser af faglitteratur er dog faldet. Flere e-bøger både inden for fag- og skønlitteratur. I 2012 var tallet 2.497 og i 2014 på 3.694. Heraf er en del ældre litteratur, der nu udkommer som e-bøger. Flere mindre forlag vælger kun at udgive digitalt. Også lyrik har fået en særlig udgivelseskanal gennem det digitale. For første gang i syv år er der vækst i forlagenes samlede omsætning især fra de digitale udgivelser, hvilket også afspejler, at de satser på digitale undervisningsmidler. Der er dog en mindre tilbagegang for omsætningen af faglitteraturen generelt. Selvudgivere udgør 15 procent af produktionen af bøger i 2013 og 2014. 46 procent har tidligere udgivet på traditionelle forlag, forklaringen på at udgive bøgerne selv er blandt andet ønsket om kreativ frihed, afslag fra forlagene eller en bedre økonomi. Der sker i stigende grad en blanding af de traditionelle og alternative måder at udgive bøger på hos både forfattere og forlag. På bibliotekerne blev der i 2009 udlånt 5,83 fysiske bøger pr. indbyggere. I 2014 var tallet 4,87. Generelt er bestanden af trykte bøger faldende, og hvert enkelt eksemplar udlånes mere end tidligere. eReolen oplever vækst, men de fysiske bøger udgør stadig 98 procent af alle udlån. Find hele rapporten Bogen og litteraturens vilkår 2015 på www.kulturstyrelsen.dk/bogen-2015/ Alle kan læse Gratis konference om ordblindhed Onsdag den 11. november 2015 kl. 10.00-15.30 · Dokk1 i Aarhus Nota inviterer til gratis konference om ordblindhed. Mød Karsten Højer, som har udgivet bogen “På trods – fra ordblind til millionær” Thomas Thaulov Raab vil fortælle både underholdende og fagligt om ordblindhed og hjernen. Hør om Nota og Duo – et nyt netværk for ordblinde studerende, samt projektet ”Ny læring” – en læsegruppe på biblioteket for unge ordblinde mellem 15 og 19 år. Læs mere og tilmeld dig her nota.nu/konference-15 Om Nota Nota er et nationalbibliotek og videncenter for og om mennesker med læsevanskeligheder. Nota producerer lydbøger, e-bøger og punktskrift til mennesker med et dokumenteret læsehandicap. Læs mere om Nota på nota.nu nota.nu/konference-15 Oktober 2015 · Perspektiv · 11 ENERGISEKTOREN Vindmølleindustriens informationsspecialister TEKST ANETTE LERCHE FOTO JAKOB BOSERUP I en branche, hvor alt fra en sjælden frø til en nøjagtig beskrivelse af en havbund kan få stor indflydelse på et vindmølleprojekt, er dokumentationen væsentlig. Perspektiv sætter i en række artikler fokus på de brancher, medlemmerne arbejder i. I en bygning af stål og glas troner DONG Energys hovedkontor ved en af indfaldsvejene til København. Gennem receptionen træder man ind i en enorm vandrehal, der leder tankerne hen på transithallen i en lufthavn. Flere medarbejdere sidder og taler ved runde borde, mange går gennem hallen og forsvinder op på de øvre etagers kontorgange, og en enkelt triller afsted med en rullekuffert på vej videre. Oktober 2015 · Perspektiv · 13 ENERGISEKTOREN Energisektoren er et af de områder, hvor man ansætter informationsspecialister, og hvor det spås, at der vil komme endnu flere jobs fremover. En af de markante aktører i energisektoren er virksomheden DONG Energy, der både står for gas- og olieboringer i Nordeuropa og for byggeriet af vindmølleparker over hele verden. Og netop den del af forretningen er i vækst. I 2008 var der cirka 100 medarbejdere tilknyttet Wind Powerområdet. I dag er de 1.600 medarbejdere. - Wind Power er blevet den største forretningsenhed i DONG Energy, både mandskabsmæssigt og indtjeningsmæssigt, siger Matthias Engberg Eiriksson, der er ansat som Records Manager i Wind Power og uddannet cand.scient.bibl. Et vindmølleprojekt er, fra de første løse planer opstår, til vingerne drejer rundt, et projekt, der tager årevis. Og i hele fasen er der tilknyttet en Records Manager til projektet. - Vores rolle i projektet er at være dem, der bekymrer os om dokumentationen. Der er andre, der bekymrer sig om alt muligt andet: tidsplanen, økonomien, hvor meget det blæser, eller hvad fundamentet kan holde til. Men det er os, der koncentrerer os om, hvorvidt alt bliver dokumenteret korrekt, siger Matthias Engberg Eiriksson. Han er i øjeblikket tilknyttet et vindmølleprojekt i England. Det har han været i snart halvandet år, og han skal følge byggeriet til ende, også når vindmøllerne er begyndt at producere strøm. Rent faktisk vil han være den sidste fra Wind Power, der afslutter projektet. - Tingene skal dokumenteres løbende, men der er altid et efterslæb af dokumentation på et projekt. Og efterfølgende er der en proces med frasalg, eksempelvis skal vi sælge de kabler, DONG har etableret til de vindmøller, vi er ved at bygge i England, fordi den engelske lovgivning siger, at vindmøller og kabler ikke må have samme ejer. Og i den proces er dokumentationen meget afgørende for, at vi får den rigtige pris ved salget, fordi det er sådan, køber ved, at alt er i orden, siger Matthias Engberg Eiriksson. 14 · Perspektiv · Oktober 2015 EN REPARATION KOSTER MILLIONER Med tre års indblik i vindmøllebyggeri ved Matthias Engberg Eiriksson i høj grad, hvordan den mindste detalje er afgørende og kan koste millioner af kroner. I England er udfordringen blandt andet en havbund med konsistens som yoghurt og en sjælden frø, der skal tages hensyn til. Samt udfordringen ved at sætte vindmøllerne op på et tidspunkt, hvor det ikke blæser på en lokalitet, som netop er valgt, fordi der altid blæser. Og alle detaljerne skal dokumenteres. - Vi taler om vindmøller, hvor vingerne er 80 meter lange, så fundamentet skal være kæmpestort, og de stålrør, der bankes i havbunden, er otte meter i diameter og vejer flere hundrede tons. Prisen er absurd dyr, og det koster millioner, hver gang man skal ud og reparere en vindmølledel, der er gået i stykker, men man skal så også huske, at den vindmølle vil producere strøm til flere hundrede husstande i 25 år. - Wind Power er et sted, hvor man er stolt af det, man laver. Og der er noget fascinerende ved at være en del af så store byggerier, siger informationsspecialist Marie Ulletved Holmgaard. Hun kom til DONG Energy for knap et år siden og er blandt andet tilknyttet et projekt i Tyskland. - Det er super sjovt at være her. Du snakker med en masse mennesker, der laver noget fuldstændigt andet end dig. Der gik tre måneder, før jeg forstod, hvad de andre talte om i kantinen. Det var ligesom at lære et helt nyt sprog, og der er mange forkortelser. Du skal snakke med ingeniørerne og i grove træk »Jo bedre dokumentation vi har jo, jo højere en pris kan vi sælge vindmøllerne til, når de er bygget, og det er jo milliarder, vi taler om«. Fakta om energisektoren Energisektoren består af en bred pallette af virksomheder, der beskæftiger sig med eksempelvis olie, gas og el. DONG Energy er den virksomhed i branchen, der beskæftiger flest af BF’s medlemmer. I Perspektiv nr. 11/2014 satte Perspektiv fokus på, hvordan informationsspecialisternes jobmuligheder udvides: »Regulerede industrier som medicinalindustrien og energisektoren – både vindmølleindustrien og offshoreindustrien (oliebranchen) – har fået øje på informationsspecialisterne. Her håndterer de komplekse og store mængder af informationer, dels for at tilfredsstille myndighedernes krav til produktsikkerhed og dokumentation, dels fordi arbejdet ofte foregår i store og komplekse samarbejdsformer, hvor mange virksomheder deltager og udveksler dokumentation.« forstå, hvad de laver. Du skal forstå dem, der sørger for, at alle reglerne i det land, hvor vi bygger, bliver overholdt, og du skal tale med dem, der ved, hvordan vi passer på fiskene og så videre, siger Marie Ulletved Holmgaard. - Hvor man i folkebiblioteket har DK5, så har vi DRS-PP, som er et klassifikationssystem for alle de komponenter, der er i en vindmøllepark. Hver enkelt del har sit eget nummer. Netop kompleksiteten i tingene betyder, at man som Records Manager skal acceptere, at man aldrig vil kunne få styr på alle detaljer. Ligesom der altid vil være hængepartier, som man mangler at få gjort noget ved. Et vindmølleprojekt er så stort, at der i perioder kan være mere end 200 ansatte tilknyttet projektet, og det gør dokumentationsarbejdet enormt. - Det er projektarbejde, hvor man skal være parat til, at tingene kommer flyvende fra højre og venstre, og hvis der kommer en høj herre og siger, at nu skal skrivebordet ryddes, for det her problem skal fikses nu og her, så er det sådan, siger Matthias Engberg Eiriksson. Omvendt er graden af frihed stor. - Arbejdskulturen er meget fri og fleksibel. Der er selvfølgelig en forventning om, at du arbejder igennem, men hvordan og hvornår er op til dig og dit team. Der er stor tillid til medarbejderne, siger Marie Ulletved Holmgaard. projektforløb er dokumentationskravene så store, at man typisk kun er tilknyttet ét projekt. - Jeg er med i udviklingsdelen af et projekt. Det er der, hvor man eksempelvis ser på, hvordan undergrunden ser ud. Sideløbende starter jeg så en proces op, hvor jeg laver en struktur for folk, så de ved, hvor de skal gemme dokumenter og lignende. Alle i Records Management arbejder på samme måde, sådan at en anden fra mit team vil kunne tage over og finde dokumentationen frem, siger Marie Ulletved Holmgaard. En af de ting, man har fokus på, er, at medarbejderne ikke må gemme på egne drev. Det er ikke sikkert nok, og desuden risikerer informationerne at gå tabt, hvis folk en dag stopper hos DONG Energy. Sikkerhedsproblemerne kan også handle om konkurrencehensyn. - Jeg har på mit projekt to leverandører af vindmøller, og de er hundeangste for, at den anden leverandør vil kunne se noget om deres vindmøller, så her har vi nået et punkt, hvor vi internt i DONG Energy siger, at dem, der arbejder på den ene del af projektet, ikke har adgang til dokumentationen om den anden del. Det er jo milliardkontrakter, det handler om, og i sidste ende vil fejl kunne sætte projektet over styr, siger Matthias Engberg Eiriksson. SIKKERHED OG VIDENDELING VÆRDIFULD DOKUMENTATION Mens et projekt er i opstart, kan man som Records Manager godt være tilknyttet flere projekter, men senere i et Værdien af Records Management er blevet tydelig i DONG Energy. Oktober 2015 · Perspektiv · 15 ENERGISEKTOREN Det er vigtigt, at alle i Records Management arbejder på samme måde. På den måde vil en anden let kunne overtage et projekt midtvejs. »Vi er ofte på forkant i forhold til support. Og så er vi unikke i forhold til at finde informationer. Der er ikke andre fagligheder, der vægter og kan det på samme måde som os«. 16 · Perspektiv · Oktober 2015 – Jo bedre dokumentation vi har, jo højere en pris kan vi sælge vindmøllerne til, når de er bygget, og det er jo milliarder, vi taler om. Typisk ser man på gevinsten ved Records Management i forhold til, hvad manglen på den nødvendige information kan koste i mistet indtjening, siger Matthias Engberg Eiriksson. I vindmølleindustrien er det ikke lønomkostningerne, der er det tunge. De koster en promille af de samlede udgifter, og derfor tjener en Records Manager hurtigt sin løn ind ved at sikre, at der er styr på tingene. Det fokus på dokumentation er kommet med tiden og ikke mindst fra erfaringer i sektoren. – Eksempelvis har folk i Asset Management, der holder styr på, om garantien på komponenterne til vindmøllerne er ved at udløbe, brug for at vide, præcis hvornår en vindmølle blev sat i gang med at snurre, hvornår den første gange producerede strøm og så videre. Det dokumenterer vi i dag, men det dokumenterede man ikke på samme måde for syv eller otte år siden, og derfor kan vi også nogle gange blive sat til at udføre detektivarbejde og finde informationerne i et gammelt referat eller lignende, siger Matthias Engberg Eiriksson. I Records Management-teamet i DONG Energy er halvdelen af de 16 medarbejdere uddannede informationsspecialister, mens de resterende har andre baggrunde, eksempelvis som historikere eller cand.merc.ere. – Der hvor vores faglighed som uddannede informationsspecialister er stærk, er især i forhold til at skabe struktur, men også ved at have et analytisk blik, hvor vi kan forudsige, at når du er i den her fase, så har du brug for mig til det her. Vi er ofte på forkant i forhold til support. Og så er vi unikke i forhold til at finde informationer. Der er ikke andre fagligheder, der vægter og kan det på samme måde som os, konstaterer Marie Ulletved Holmgaard. Records Management skaber værdi Annette Warthoe Leer-Andersen er chef for Records Management i WindPower, DONG Energy. Hun fortæller om vigtigheden af Records Management, og hvilken forskel medarbejderne gør. Hvorfor prioriterer Dong at have en hel afdeling for Records Management? - Kort og godt fordi det skaber værdi for forretningen. DONG Energy er en dokumentationstung virksomhed med en høj grad af kompleksitet i forhold til dokumentation med mange eksterne partnere involveret og et langt driftsmæssigt perspektiv på vores vindmølleparker. Vi har en lang række kritiske forretningsprocesser, der alle kræver, at vi har styr på vores dokumentation. Hvis vi ikke har det, kan det få alvorlige konsekvenser i forhold til både økonomi og HSE, som står for helbred og sikkerhed. Hvad er dine medarbejderes væsentligste bidrag til et projekt? - Jeg er enormt stolt over, at mit team arbejder selvstændigt for at sikre kvalitet, struktur og transparens i dokumentationen på tværs af store, komplekse vindmølleprojekter på et område, hvor alt stadig er relativt nyt og i forandring. De har spillet en stor rolle i kontinuerligt at udvikle området og skabe det nødvendige fokus på dokumentation. Der har været et væsentligt skift i fokus på dokumentationen gennem de sidste år, og teamet sikrer, at rammeværket omkring dokumenthåndteringen er i konstant udvikling for at møde behov og krav, og samtidig er på plads og i compliance med politikker og procedurer. Vores væsentligste bidrag er, at Records Managementsystemer, strukturer, processer og værktøjer er implementeret, kommunikeret og transparante og konsistente på tværs af projekter, så den enkelte medarbejder i projekterne er i stand til at håndtere deres dokumentation korrekt, uanset hvilket projekt de arbejder på. Oktober 2015 · Perspektiv · 17 DEBATAFTEN Vi mangler den overordnede debat Bibliotekerne jagter en bred opgaveportefølje for at legitimere sig selv og overleve. Sådan lød en af forklaringerne på, hvorfor bibliotekerne har så forskellige bud på, hvad bibliotekets service skal være i fremtiden. TEKST ANETTE LERCHE FOTO JAKOB BOSERUP U nder overskriften: »Servicebegrebet under forandring« inviterede Perspektiv til debataften i bibliotekarernes Hus tirsdag den 22. september. For hvor er faget og servicebegrebet på vej hen i en tid, hvor mange biblioteker eksperimenterer med tidsbestilling, callcenter og nye måder at opsøge brugerne på? I panelet sad biblioteks- og borgerservicechef i Næstved Karen Delfs, Borgmester i Roskilde Joy Mogensen (A), Lektor på IVA Henrik Jochumsen, tillidsrepræsentant i Københavns Biblioteker og medlem af BF’s hovedbestyrelse John Holmgaard Ulletved Knudsen Larsen samt Bibliotekarforbundets formand Tine Jørgensen. Henrik Jochumsen pegede på to tydelige tendenser i bibliotekerne. I den ene fokuserer man på værtskab og bruger elementer fra den kommercielle verden med velkomst og mersalg. Den anden tendens handler om at frigøre ressourcer til »svage« brugere ved at indføre mere selvbetjening for de »stærke«. For ham er de to modeller en understregning af, at vi 18 · Perspektiv · Oktober 2015 i Danmark har et meget forskelligartet biblioteksvæsen med et forskelligt syn på brugerne og service. - Tanken om værtsrollen, hvor man er vært og byder velkommen på biblioteket, er umiddelbart meget sympatisk. Men man skal huske, at når den ene er vært, så gør det automatisk den anden til en gæst. Men som borger er man sgu ikke gæst, man ejer biblioteket. Den anden model, hvor man gerne vil fokusere servicen på de ressourcesvage, ser Henrik Jochumsen også noget sympatisk ved. - Men det der har kendetegnet biblioteket hidtil er, at alle har kunnet komme på biblioteket og få den samme service uanset baggrund. Og det er for mig at se en styrke ved bibliotekerne og også grunden til, at man kan se biblioteket som et mødested, der er med til at sikre sammenhængskraften i samfundet. For Henrik Jochumsen har ingen af modellerne det endelige svar på, hvor servicebegrebet burde være på vej hen. OPGØR MED DEN FRI OG LIGE ADGANG Tillidsrepræsentant i Københavns Kommune og medlem af BF’s hovedbestyrelse John Holmgaard Ulletved Knudsen Larsen er optaget af det paradigmeskifte inden for velfærdsstaten, som han oplever i øjeblikket, hvor dem, »der kan selv, skal selv«. I bibliotekerne fører det til et opgør med den fri og lige adgang, og det er han bekymret over. Karen Delfs, biblioteks-og borgerservicechef i Næstved, satte omvendt spørgsmålstegn ved, om den fri og lige adgang, som alle i biblioteksvæsenet er så optaget af, er så reel endda. - Det nytter ikke noget, at vi holder fast i at sige, at der er fri og lige adgang. For det er jo ikke alle, der kommer, og det er dem, der ikke kommer, vi også rigtig gerne vil nå, og det kræver, at vi kan frigøre ressourcer til det. For at nå netop dem og opprioritere formidlingen i rummet i den ubemandede åbningstid, har man i Næstved prioriteret bibliotekarernes tid anderledes. I Næstved er omdrejningspunktet ikke længere, at bibliotekaren i lige så høj grad sidder på sin vagt og er tilgængelig for de brugere, der kommer på biblioteket. I stedet har de andre opgaver i biblioteksrummet, men kan tilkaldes efter behov. Karen Delfs pegede på, at bibliotekarerne skal bringe sig selv mere i spil, og at det kan kræve et kompetenceløft hos de generationer af bibliotekarer, der ikke var vant til at arbejde på den måde. Tine Jørgensen, formand i BF, sagde blandt andet i debatten, at det ikke skal være så utrygt at prøve forskellige modeller af, for hun ser også et behov for, at bibliotekarernes ressourcer kan frigøres – eksempelvis til opsøgende arbejde i forhold til folkeskolen. Joy Mogensen, socialdemokratisk borgmester i Roskilde, gav en opsang til debatmødets deltagere og offentligt ansatte generelt. Hun mener, at man som offentligt ansat må acceptere, at besparelser er et vilkår. Hun pegede også på, at iderigdommen hos politikere er stor, så hvis bibliotekarerne vil have indflydelse på, hvor bibliotekerne bevæger sig hen, så må de selv på banen med de gode ideer først. Den tankegang var Karen Delfs med på. Hun konstaterede, at når nu besparelser var et vilkår, så gælder det op at gøre sig så »spændende og interessant som muligt«, så de midler, der er, tilfalder bibliotekerne. At alle borgere kan forvente en ensartet service på biblioteket er med til at sikre sammenhængskraften i samfundet. Derfor er debatten så vigtig, lød en af pointerne til Perspektivs debataften. MANGLER POLITISK DISKUSSION Også blandt publikum var der stor lyst til at debattere emnet. Emilie Wieth-Knudsen fra Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne pegede på, at biblioteket i dag også omtales på mange måder, eksempelvis som kulturhus eller mødested. Og bibliotekets mange funktioner kalder på, at man som bibliotekar også skal være underviser, foredragsholder, mødeleder og så videre. - Der mangler en snak om, hvorfor vi gør det. Jeg vil hjertens gerne også undervise folkeskoleelever i informationssøgning, men der skal også være nogen tilbage i biblioteket, og det er en balancegang, konstaterede hun. Den kommentar fik Henrik Jochumsen til at pege på, at der er en tendens til, at bibliotekerne render efter alle pølsepinde for at legitimere sig selv. - Det er en usikker tid, hvor man ikke som tidligere ved, hvad det er, man skal. Man mangler helt overordnet en visionær politisk diskussion af, hvad det er, biblioteker og bibliotekarer skal i dag, sagde han. Debatten blev filmet, og du kan derfor se hele debatten på http://bf.dk/servicebegrebet. Oktober 2015 · Perspektiv · 19 OPGRADER DIN LÆSNING » Det er en kortslutning at tro, at ny teknologi i sig selv kan øge læselysten eller give bedre læseoplevelser. Lektor på SDU, Jens Jørgen Hansen 2015 August 2015 20 · Perspektiv · Oktober Hvad sker der, når læsningen bliver digital? Tre biblioteker har afprøvet digitale læsekoncepter for at se, om det kan øge læselysten og give en bedre læseoplevelse. TEKST SABRINE MØNSTED / ILLUSTRATION PERNILLE MÜHLBACH D igital læsestimulering virker, konkluderer Michael Moos-Bjerre fra analysefirmaet MoosBjerre & Lange, der har stået på sidelinjen af projektet Opgrader din læsning. - Vi kan se, at det øger læsningen hos alle grupper i projektet, når de bliver præsenteret for de digitale muligheder og får hjælp til at komme i gang med at bruge dem, siger han. I projektet har Odense Centralbibliotek, Randers Bibliotek og Thisted Bibliotek testet digitale læsekoncepter som digitale læsekredse og såkaldt »filmlæsning«. Målet er at komme nogle svar nærmere på, om man kan blive en bedre læser af at læse bøger på iPad, om man læser mere, hvis litteraturen er på en lettilgængelig digital platform, og hvad ens it-kompetencer betyder for, om man bruger den digitale litteratur. 55 procent af deltagerne svarer, at projektet har givet dem mere lyst til at læse, 52 procent svarer, at de fremover vil benytte sig mere af digitale tilbud, og 51 procent, at de har fået styrket deres evne til at læse under projektet. - En interessant pointe er, at når borgerne lærer at bruge de digitale tilbud, så bruger de også det fysiske bibliotek langt mere. Det er ikke to adskilte størrelser, siger Michael Moos-Bjerre. 47 procent af deltagerne i projektet havde besøgt det fysiske bibliotek inden for en måned, før projektet startede. Efter projektet var det tal steget til 67 procent, og for det digitale bibliotek var tallet steget fra 28 til 47 procent. LÆS OG LAV FILM - Projektet har vist, at mediet betyder noget for de unges interesse for læsning, og det er afgørende, at det er et forløb og ikke ét enkelt besøg på biblioteket, siger bibliotekar og projektleder på Odense Centralbibliotek Søren Dahl Mortensen. I Randers og i Thisted har en 10. klasse og en 1. g-klasse afprøvet læsekonceptet Filmlæsning for unge. Eleverne skal læse en novelle på eReolen, analysere den, lave et storyboard og derefter filme og redigere en trailer for novellen, som efterfølgende blev vist i den lokale biograf. De to andre koncepter har været Digital læsekreds for mænd og Blendstrup på iPad. I sidstnævnte blev eleverne introduceret til digital litteratur og tjenester. De skulle læse en roman på deres iPad af forfatteren Jens Blendstrup og mødte ham efterfølgende til et forfatterarrangement. - Det var en aha-oplevelse for mig, at der var digital litteratur som for eksempel sms-noveller, der ramte og tiltalte de unge, men som de ikke anede eksisterede, siger Søren Dahl Mortensen. Oktober 2015 · Perspektiv · 21 OPGRADER DIN LÆSNING ? INDGANG TIL NYE LÆSERE Det digitale har også vist sig som en indgang til grupper, der ikke læste før eller kun læste meget lidt, siger Michael Moos-Bjerre. Som Asbjørn, en ung mand i projektet, siger: »Jeg har aldrig læst en krimi, før forløbet startede, men nu kan jeg godt lide det. Det var, fordi vi blev introduceret til det.« Og en ældre deltager, Jan: »Det har øget min læsning, for jeg læser andre steder nu. Jeg benytter lydbøger og e-bøger, som jeg kan have med overalt.« - Det handler om, at de oplever en lettere adgang til materialerne, når de kan sidde i sofaen og få bøgerne ned på iPaden, men det kræver stadig, at de lærer tilbuddene at kende og kan finde ud af at bruge dem. Udfordringen for bibliotekerne er, at det kræver ressourcer. Digitale projekter som disse får måske 50, maks 100 personer igennem et forløb. - Men til gengæld rykker det mere ved dem, der deltager, end man rykker brugerne ved at sætte en storskærm op eller reklamere for digitale tilbud på en hjemmeside, siger Michael Moos-Bjerre. Hvorfor skal bibliotekerne bruge kræfter på de digitale tilbud, når alle læsevaneundersøgelser viser, at størstedelen af brugerne stadig foretrækker fysiske materialer? - Biblioteket skal ikke nødvendigvis presse på, men de skal kunne håndtere det digitale og være en del af den digitale udvikling, blandt andet ved at eksperimentere med nye ideer omkring digital læsning og formidling. Vi skal kunne tilbyde gode præsentationer af de digitale ressourcer og ikke kun overlade det til de kommercielle tjenester, siger bibliotekar og projektleder på Odense Centralbibliotek Søren Dahl Mortensen. Lektor på Institut for Design og Kommunikation på SDU Jens Jørgen Hansen ser flere grunde til, at bibliotekarerne skal udvikle digitale kulturtilbud. - Der er en samfundsmæssig digitaliseringsbølge i gang, og bibliotekerne er nødt til at være med. De er allerede i gang med digital vejledning, formidling og har masser af digitale ressourcer. Det er en del af deres forpligtelse at være, hvor brugerne er – og turde være et skridt foran – og lære dem, hvilke nye digitale kulturmuligheder de har. Der er nogle brugere, du kun rammer, hvis det foregår på iPaden, og andre nye brugere, du kan indfange på grund af fleksibiliteten og den lettere adgang til litteraturen. Resultater • Positiv indflydelse på lyst og evne til at læse • Øget læsningshyppighed • Flere besøg på biblioteket, både fysisk og digitalt • Øget kendskab til bibliotekets digitale tilbud 22 · Perspektiv · Oktober 2015 Biblioteksdidaktik – Hvad er det egentlig, vi gør? TEKST SABRINE MØNSTED / ILLUSTRATION PERNILLE MÜHLBACH D idaktik – læren om, hvordan vi formidler og muliggør læring – er et begreb hentet fra skoleverdenen og kan hjælpe bibliotekarerne med at udvikle og designe nye koncepter, mener lektor på SDU Jens Jørgen Hansen. Gennem didaktiske metoder får bibliotekarerne nemlig svar på spørgsmål som: Hvorfor skal vi udvikle det her tilbud, hvad skal det bestå af, og hvordan gør vi det konkret? - Man kan ikke overføre den fysiske formidling til det digitale. Og det er en kortslutning at tro, at ny teknologi i sig selv kan øge læselysten eller give bedre læseoplevelser, men brugt rigtigt giver teknologien nye muligheder, siger Jens Jørgen Hansen, der har været med til at udvikle de digitale læsekoncepter, som er blevet afprøvet i projektet Opgrader din læsning, og som har lært bibliotekarerne om de didaktikske redskaber undervejs. EKSPERIMENTÉR MED DET KENDTE Traditionelt orienterer bibliotekarernes kulturformidling sig mod tre pædagogiske mønstre, forklarer han. Læsekredse, kurser og værksteder. - Men IT er en game changer, siger Jens Jørgen Hansen, fordi det har givet et nyt læsemedie, digitale vidensressourcer, nye muligheder for at kommunikere og formidle og et nyt digitalt rum at være sammen i. - Og projekterne har vist, at det er vigtigt både at eksperimentere med kendte koncepter og finde på nye for at udnytte de digitale muligheder. I Opgrader din læsning er læsekredskonceptet videreudviklet til at være digitalt, og der er opfundet et helt nyt koncept: »filmlæsning«. For bibliotekar i Odense Søren Dahl Mortensen har det været givende undervejs i projektet at blive spurgt: Hvorfor gør I det netop på den måde? Hvilke valg har I truffet? Det har ændret hans syn på den måde, han selv gør tingene på. - Jeg er blevet opmærksom på forskellen på at stå over for en tiendeklasse og så en gruppe ældre borgere i forhold til min formidling, og at vi er nødt til at være bevidste om det, vi gør, når vi vil udvikle noget nyt, siger han. Jens Jørgen Hansen peger på, at biblioteksdidaktik ofte er tavs viden, der bunder i traditioner og »sådan plejer vi at gøre«. - Det er ikke noget, vi er vant til at italesætte. Min fornemmelse er, at der ikke er en systematisk videndeling om didaktik i folkebibliotekerne, men det burde der være, siger han. Jens Jørgen Hansen skriver på en forskningsartikel om emnet, der kommer senere på året. Biblioteksdidaktik – metode Jens Jørgen Hansen, der underviser på Bibliotekskundskab og videnskommunikation på SDU, anbefaler den designbaserede researchmodel – en didaktisk udviklingsmodel med fire faser til at udvikle, planlægge og gennemføre nye kulturtilbud. Kort fortalt handler det om at se på: 1. Hvad er vores praksis og viden i dag, når vi for eksempel laver en læseklub? Hvad plejer vi at gøre? 2. Workshop med udvikling af nye prototyper og foreløbige koncepter. Eksperimentér og tænk nyt. 3. Afprøvning af koncepterne. Hvordan virker de i praksis? 4. Hvordan skal konceptet endeligt udformes? Læs mere om didaktik i Dorthe Carlsen og Jens Jørgen Hansens bog Digital læsedidaktik, Akademisk Forlag, 2015. Oktober 2015 · Perspektiv · 23 DFFU ÅRSMØDE Nedslag fra DFFU's årsmøde Formandens beretning: Open Access, uddannelsespolitik og Danskernes Digitale Bibliotek blev vendt i formandens beretning på DFFU’s årsmøde i september. Bertil Dorch tegner et billede af en sektor med store udfordringer. TEKST SABRINE MØNSTED 1. Open Access er ikke længere kun flotte ord, men er flyttet fra politik til praksis. Det er positivt, men det giver forskningsbibliotekerne nogle udfordringer. - Open Access er modnet i en sådan grad, at vi kan forvente at skulle rapportere om institutionernes »andel« af Open Access, og der arbejdes i regeringens nationale styregruppe i øjeblikket på en indikator. Det betyder, at universitetsbibliotekerne skal løse en opgave i forhold til Open Access, med hvad det giver af meromkostninger, uden at moderinstitutionen kompenseres for den indsats, sagde Bertil Dorch. 2. Dimensioneringen på de videregående uddannelser er en kortsigtet strategi, der ikke tager højde for fremtidens arbejdsmarked, men kun kigger på ledighedstal her og nu. - Det har særligt negative konsekvenser for vækstuniversiteterne og UC’erne uden for storbyerne, fordi der i dimensioneringen ikke er taget hensyn til de senere års vækst og den rolle, institutionerne spiller for førstegangsakademikere og sociale springere, der gennemfører en videregående uddannelse, sagde Bertil Dorch. 3. Regeringen vil spare 8,7 milliarder kroner de næste fire år på uddannelsesområdet. Både statsministeren og uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen er citeret for at kalde uddannelsesinstitutionerne for »kornfede«, og sidstnævnte skal på området spare 3,3 milliarder kroner. - Det får helt givet konsekvenser for FFU-bibliotekerne. Vil der være tale om grønthøstermetoden? Kan man friholde forskningen, som det er blevet sagt, uden at røre forskningsinfrastrukturen, herunder forskningsstøtten og servicen ved FFU-bibliotekerne? spurgte Bertil Dorch. 4. Udviklingen omkring styringen af den fælles nationale infrastruktur til Danskernes Digitale Bibliotek finder cheferne for universitets- og nationalbibliotekerne problematisk. De har to løsningsforslag til Kulturstyrelsen: a) M an tilbageflytter ansvaret for Danbib og bibliotek.dk til Kulturstyrelsen. b) Styregruppen og koordinationsgruppen for DDB skal bedre afspejle både folkebiblioteks- og forskningsbibliotekssektorerne. 5. En ny undersøgelse viser, at mange videnskabelige medarbejdere ikke får den optimale hjælp af deres forskningsassistenter. Her ligger et potentiale for bibliotekarerne: dels i at uddanne forskningsassistenterne, dels i selv at yde en form for forskningsstøtte. Læs hele formandens beretning på www.dfdf.dk under arrangementer, årsmøde 2015. Arkivfoto Jakob Boserup. Det Humanistiske Fakultetsbibliotek på Københavns Universitet. 24 · Perspektiv · Oktober 2015 Nyt bibliotekssystem til forskningsbibliotekerne skudt til hjørne »VENT« Sådan lyder anbefalingen til universitetsbibliotekernes ledelse i forhold til et nyt fælles bibliotekssy- stem. Systemerne er ikke stærke nok endnu til at håndtere både de fysiske og digitale materialer optimalt. - Der foregår rigtig meget udvikling lige nu, og systemerne vil være langt bedre om to-tre år, så kan vi vente, er det det bedste, sagde Kasper Løvschall (AUB). Han sidder med i den faglige arbejdsgruppe, der har afdækket mulighederne for et nyt fælles bibliotekssystem til forskningsbibliotekerne. Sammen med Anne Sandfær (RUC) fremlagde han på Forskningsbibliotekernes årsmøde den 17. september den proces, som arbejdsgruppen, der har bestået af fagfolk fra alle universitetsbibliotekerne, har været igennem. De har blandt andet indhentet uforpligtende informationer fra mulige leverandører, hvor fleksibilitet og et system, der tilgodeser både de fysiske og de digitale materialer, var blandt kravene. - Systemet skal bestå af byggeklodser, som man kan sætte sammen efter behov, så man får den bedste lokale løsning, sagde Anne Sandfær. Men problemet er, at mange leverandører tilbyder hele pakken – altså system plus indhold. - Systemerne lukker sig så at sige om sig selv. Men det, vi ønsker, er et system, vi alle kan drage nytte af, og hvor vi har mulighed for selv at koble løsninger fra andre systemer ovenpå, sagde Kasper Løvschall. Faggruppens anbefaling er gået videre til styregruppen, der består af biblioteksledere. Der er desuden nedsat en systemgruppe bestående af stort set de samme personer som i den faglige arbejdsgruppe. Systemgruppen skal følge udviklingen af bibliotekssystemer tæt de næste par år og i god tid foreslå en ny fælles model for universitetsbibliotekerne, for tiden er ved at rinde ud for de gamle systemer, der inden for et par år skal udskiftes. Hvilket også fik Kasper Bøgh fra DTU Bibliotek til at kommentere på gruppens anbefaling: - Hvorfor ikke bare komme i gang? Et system bliver jo aldrig perfekt. Lene Stampe (RUC) sagde: - Vi skal sørge for at bruge de tre års ventetid på at få analyseret vores workflow, så vi får et system, der understøtter de processer, vi reelt har behov for fremover. UCC’erne er også i gang med at afsøge markedet for et nyt bibliotekssystem og gør sig de samme overvejelser om funktionaliteter, men de kan ikke vente helt så længe, da deres system skal udfases i 2017, fortalte biblioteksleder Peter Rubeck fra University College Nordjylland. Innovationspris til to biblioteksansatte Kasper Løvschall og Karsten Kryger Hansen fra Aalborg Universitetsbibliotek har fået prisen The Azriel Morag Award for Innovation for deres videreudvikling af Primo og SFX. Det er forbedring af søgemuligheder, af layout og mulighed for feedback og for tilpasning til det lokale bibliotek, der har betydet en innovationspris til de to biblioteksansatte på Aalborg Universitet Kasper Løvschall og Karsten Kryger Hansen. De fik overrakt prisen ved den årlige IGeLU-konference (International Group of Ex Libris Users) i Budapest, der sætter fokus på bibliotekernes brug af søgemaskiner – også de mere kreative måder. Konferencen er arrangeret af en gruppe af internationale universitetsbiblioteker, der bruger Ex Libris’ produkter såsom Primo og SFX, der kommer med en række standardfunktioner, som så udvikles og udvides af universitetsbibliotekerne gennem open source-løsninger. - Prisen betyder virkelig meget for os. Det er en stor anerkendelse af det arbejde, vi har lagt i en lokal videreudvikling af de to produkter, og for de visioner vi har i forbindelse med mødet med brugerne i den digitale verden. Det er bestemt heller ikke uden betydning, at vi har været i konkurrence med nogle af de største og dygtigste universitetsbiblioteker i verden, som har nogle ekstremt kompetente og visionære folk, der også lægger et stort arbejde i forbedringen af deres systemer, sager Kasper Løvschall. Oktober 2015 · Perspektiv · 25 INTERNATIONALT JOB Bibliotekar i europas største medicinhistoriske samling Jette Nielsen har siden 1999 arbejdet i London på Wellcome Library, der er ejet af verdens næstrigeste medicinalforskningsfond, Wellcome Trust. TEKST JO BRAND FOTO WELLCOME TRUST B aggrund. Efter gymnasiet tog jeg til London for at arbejde og mødte min kæreste Paul. Da jeg havde arbejdet i en boghandel derovre i syv år, fik jeg en dårlig leder, der gjorde, at jeg måtte tage en beslutning, for der skulle ske noget andet. Og så søgte jeg ind på Biblioteksskolen i København i 1995 og kom ind. Paul, der er musiker og arbejder freelance, sagde, at han ville flytte med, men da det kom til stykket, valgte han alligevel at blive i London. Så det blev nogle år med halvdyre telefonregninger og meget rejsen frem og tilbage. Hvis forholdet ikke havde holdt, var jeg ikke taget tilbage, men det gjorde det, så da jeg var færdiguddannet i 1999, tog jeg tilbage til London. På det tidspunkt kunne man få dagpenge med i tre måneder. Noget af det første, jeg gjorde, var at kontakte Library Association (nu CILIP – Chartered Institute of Library and Information Professionals). I England er det sådan, at jobbet som assistant librarian kræver en uddannelse, mens library assistant ikke gør. Jeg tænkte, at jeg kun skulle søge job som det første, men fik det råd at søge alt, da erfaring er det allervigtigste. ARBEJDSPLADSEN – Jeg søgte et job som library assistant hos Wellcome Library, men fik i stedet et barselsvikariat i seks måneder samme sted som assistant librarian i det, der dengang hed Reader Services, hvor jeg sad i skranken. I dag er jeg ansat i mit tredje job hos Wellcome Library – nu som enquiries and services team leader. Wellcome Library rummer Europas største medicinhistoriske samling og har værker, der relaterer sig til sundhed i kulturel og historisk sammenhæng. Biblioteket er ejet af Wellcome Trust, der arbejder for at fremme sundhed. Fonden er den næstrigeste medicinalforskningsfond i verden, den rigeste er Gates Foundation. Udover selve biblioteket rummer bygningen også forskellige udstillinger. Lige nu er der en om retsmedicin og en om sexologi, og så har vi blandt andet en permanent udstilling om Henry Wellcome (medicinsk entreprenør, der lagde grundlaget for fonden, som blev etableret i 1936, red.) Derudover har vi en cafe, et galleri og det såkaldte Reading Room, hvor man kan sidde og læse blandt kunstgenstande og malerier. Vi har kun omkring 10 procent af vores samling på åbne hylder. På en måde kan man sige, at vi minder lidt om Det Kongelige Bibliotek, hvor størstedelen af samlingen er gemt væk og skal hentes frem. Blandt bibliotekets brugere er akademikere, særligt dem, der læser medicinhistorie, og det, der hedder medical humanities. Men vi servicerer også en del journalister, der for eksempel skal bruge arkivbilleder eller flotte illustrationer til tv-programmer. JOBBET – I alt er vi omkring 70 ansatte. Jeg er som enquiries and services team leader leder for et team bestående af otte, der står for at registrere og servicere brugere. Og det er et fantastisk arbejde. Samlingen rummer så meget forskelligt materiale, og vi bliver hele tiden overrasket, når folk bestiller noget fra lagerrummene, hvad enten det er billeder, tekster, grafiske noveller, bøger, plakater eller noget helt andet. Umiddelbart handler det meste om medicin, men det er alligevel et stort felt – for eksempel har det jo mange steder i verden været tæt koblet til tro og religion, så det er et meget forskelligartet materiale. Og nogle gange støder jeg også på noget fra Danmark. Lige nu har vi i vores Reading Room en samling af aids-plakater fra hele verden, og her er en af den danske kunstner Per Arnoldi fra midten af 1990’erne. FORSKELLE PÅ ARBEJDSMARKEDET – Her er ingen overenskomster, så dine arbejdsforhold afhænger af, hvor heldig du er. Generelt vil jeg tro, at lønnen er lavere Oktober 2015 · Perspektiv · 27 INTERNATIONALT JOB Kort om Jette Nielsen Alder: 48 år. Karriere: Uddannet bibliotekar DB fra det daværende Biblioteksskolen i København i 1999. Har arbejdet på Wellcome Library i London siden 1999. Privat: Bor i London med sin kæreste, Paul. herovre, men til gengæld betaler man mindre i skat. Arbejdstiderne varierer afhængigt af, hvor du er ansat. Hos os arbejder vi 35 timer om ugen. Men fordi der er en times ikke – betalt frokostpause, bliver arbejdstiden alligevel otte timer om dagen. Derudover er der en høj grad af fleksibilitet. Jeg har været super heldig og er virkelig glad for at arbejde her. Vi er utrolig privilegerede, og fordi vi er en del af en organisation, hvor der er pænt med penge, arbejder vi under nogle fantastiske forhold: Vi er omgivet af kunstgenstande, der er oliemalerier på væggene, og fra kantinen på femte sal har vi udsigt over London. En ting, der adskiller sig meget fra Danmark, er prisen på børnepasning. Det er sindssygt dyrt herovre og koster næsten en hel løn. Det betyder, at der er en del kvinder, der efter deres barsel ikke kommer tilbage til arbejdsmarkedet, fordi det ikke kan betale sig – og efter barn nummer to kan det jo slet ikke betale sig. Det er dog blevet lidt bedre med tiden, men de fleste kvinder, jeg arbejder sammen med, som har børn, arbejder kun deltid. Mændene har stadig deres fuldtidsjob. BIBLIOTEKET HER OG I DANMARK – Ligesom i Danmark er der skåret meget i den offentlige sektor i England. Det har betydet, at nogle folkebiblioteker udelukkende er baseret på frivillig arbejdskraft, og på universiteterne kan man opleve, at der kun er en sikkerhedsvagt i ydertimerne. Når jeg fortæller mine kolleger her, at mit lokale bibliotek hjemme i Gudhjem næsten aldrig har personale til stede, og at man bare kan komme ind via en kode, som man nemt får udleveret, tror 28 · Perspektiv · Oktober 2015 de, det er løgn. Det, kan de ikke forestille sig, kan lade sig gøre. Herovre stoler man ikke på hinanden på den måde. Med hensyn til jobmarkedet er det min opfattelse, at det også er svært herovre. Alle forventer, at man har erhvervserfaring – det gør jeg også selv, når jeg ansætter biblioteksassistenter, og det gør det jo svært for nyuddannede at komme ind. FORHOLDET TIL DANMARK – Jeg savner selvfølgelig familie og venner i Danmark, men både kommunikation og flybilletter er jo blevet billigere med tiden. Så jeg holder både sommerferie og vinterferie på Bornholm, og så prøver jeg at komme en tur til København hvert år. Jeg kigger en gang imellem, om der skulle være et job i Danmark, men jeg har endnu ikke fundet et, jeg kunne tænke mig. Men Frederiksberg Bibliotek, hvor jeg var under min uddannelse, er jo stadig et dejligt bibliotek, og hvis jeg fik tilbudt en lejlighed ved søerne i København, så … Men på den anden side – opgaverne har jo også ændret sig. Der er stort fokus på børn på de danske folkebiblioteker, og jeg kan godt lide at arbejde med voksne. Så jeg er nok havnet det rette sted. Tre råd fra Jette Nielsen til dig, der vil arbejde i Storbritannien 1. L æs bogen Perfect CV. I den kan du se, hvordan briterne søger job. 2. V ær ikke bange for at søge et job, du er overkvalificeret til. Erfaring er afgørende. 3. H vis du har børn eller overvejer at få det, så overvej om det kan betale sig at søge job i London. Det er dyrt at have barn i institution, og huslejen er høj i London. Men er du nyuddannet og kan bo på et værelse, så prøv det. Find flere bøger om ledelse på bf.dk under job og karriere/ ledelse. Breaking the Book. Print Humanities in the Digital Age Forfatter: Laura Mandell Forlag: Wiley-Blackwell, 2015 ISBN: 1118274555 Sideantal: 223 Cyberpsychology Redaktør: Alison Attrill Forlag: Oxford University Press, 2015 ISBN: 0198712588 Sideantal: 296 Professor i engelsk litteratur Laura Mandell undersøger de klassiske humanistiske discipliners position i en digital verden og illustrerer med udgangspunkt i boghistorien, hvordan forskellige medier påvirker menneskets måde at tænke på. I sin helhed skaber bogen et manifest over den fysiske bogs kognitive og følelsesmæssige indflydelse på læseren. Det digitale landskab udgør en større og større del af vores hverdag, men hvilke risici, faldgruber og muligheder bringer nethandel, videochat og de sociale mediers mulighed for selviscenesættelse med sig? En række eksperter giver i bogen deres bud på, hvordan den stigende tilstedeværelse online påvirker menneskers identitet og opførsel. Bysociologi Lyt mens du taler Forfatter: Malte Warburg Sørensen og Mads Strarup Forlag: Systime, 2015 ISBN: 9788761680228 Sideantal: 208 Forfatter: Anders Stahlschmidt Forlag: Akademisk Forlag, 2015 ISBN: 9788750044413 Sideantal: 256 Hvordan påvirker globaliseringen byernes udvikling? Spørgsmål i denne dur stilles i Bysociologi, der er rettet mod samfundsfaglig undervisning på gymnasialt niveau. Byen og dens beboere er udgangspunkt for samfundsfaglige problemstillinger og diskussioner, og fagets grundbegreber knyttes til behandlingen af de forskellige cases og temaer, bogen bringer. Crowdsourcing our cultural heritage Redaktør: Mia Ridge Forlag: Ashgate Publishing, 2014 ISBN: 9781472410221 Sideantal: 306 Bogen består af en række artikler og casestudier skrevet af fagfolk fra museer og universitetsverdenen om udviklingen inden for crowdsourcing af kulturarv på kulturinstitutioner. Interessant læsning for alle, der arbejder inden for kulturområdet. REDIGERET AF EMMA NIKANDER NONBOE-NYGAARD NYE BØGER IVA-biblioteket anbefaler seks nye bøger. Du kan se hele listen over, hvad biblioteket køber på iva.ku.dk/ bibliotek/ Om bogen skriver forlaget: »I denne bog kan du læse, hvordan du bliver en personlig taler, som taler fra hjertet med gennemslagskraft og situationsfornemmelse. Bogen henvender sig til alle, som har brug for at kunne motivere, inspirere og dele viden med andre. På møder, til foredrag og ved særlige lejligheder, hvad enten det gælder spontane taler eller nøje forberedte indlæg.« Qualitative Methods for Consumers Research. The value of the Qualitative Approach in Theory and Practice Redaktør: Thomas Bjørner Forlag: Hans Reitzel, 2015 ISBN: 9788741258539 Sideantal: 300 Praksisorienteret bog om kvalitative metoder med vejledning til interviewformer, observation og analyse af tekst såvel som visuel og elektronisk information. Med bogen ved sin side bliver læseren rustet til at arbejde i dybden med kvalitative metoder inden for en bred kontekst af brugerundersøgelser. Oktober 2015 · Perspektiv · 29 FOKUS Helle Baagø er journalist, indehaver af webbureauet Tendens og forfatter til Sådan leder du et webprojekt. [email protected] Matematiktimen FLYTTER HJEM Folkeskoler og universiteter arbejder med at skabe synergi mellem traditionel undervisning og nye digitale formater. Blended learning kobler e-learning sammen med klassetimer og rykker undervisning ind i børneværelset. 30 · Perspektiv · Oktober 2015 H vad gør man, når man skal finde ud af at betjene en ny maskine eller gadget? Når man er træt af, at man aldrig fik lært matematik eller fysik i skolen? Eller når man vil lære de sidste nye dansemoves? Man søger på YouTube eller et andet sted på nettet og finder en video. Sådan har internetbrugere i alle aldre gjort længe. Børn og voksne benytter i stigende grad nettets mange gratis tilbud til at få ny viden eller genopfriske den, de har, gennem videoer og onlinekurser. MIX UNDERVISNINGEN Efter mange års tilløb er også de offentlige uddannelsessystemer nu i gang med mere systematisk at indarbejde nye digitale muligheder i den traditionelle undervisning. Begrebet blended learning, der stammer fra USA, har inden for de sidste år ramt folkeskoler, erhvervsskoler og universiteter i Danmark. Metoden kobler den rene e-learning, hvor kursister udelukkende sidder hjemme bag pc’en, sammen med traditionel undervisning og vejledning i klassen, hvor lærere og elever mødes face-to-face. Underviserne arbejder på at mixe nye muligheder med gamle for at skabe en mere fleksibel og effektiv undervisningsform med onlineøvelser, spil og videobaserede lektioner. En af drivkræfterne i udviklingen har været innovative undervisningsplatforme som Khan Academy, der uden om de etablerede uddannelsessteder har tilbudt gratis videoundervisning på nettet til brugere i alle aldre og på alle niveauer. NYE VANER Blended learning kræver, at lærere, lektorer og professorer lægger indarbejdede vaner og systemer om og lærer nye værktøjer at kende. De skal for eksempel lære at optage sig selv på video, mens de siger noget af det, de ellers ville have sagt bag katederet. De skal organisere indholdet af undervisningen sådan, at elever og studerende selvstændigt løser opgaver online og får feedback via nettet. Rejsen fra en analog til en mere digital klasseundervisning er kommet et godt stykke vej. Mange steder har resultaterne været positive. Mere kritiske røster advarer om, at blended learning ikke må ødelægge den direkte, tætte kontakt mellem lærer og elev. den studerende kan gå i skole på de tidspunkter af døgnet, som passer ham eller hende bedst. 3. Flippet klasseværelse Et af elementerne i blended learning hedder på engelsk »Flipped Classroom«. Metoden går ud på, at man bytter om på hjemme-og skolearbejde. En del af den traditionelle lærerundervisning fra katederet konverteres til videobaseret undervisning og onlineinstruktioner. I stedet for at snakke foran tavlen udarbejder og samler læreren digitale materialer, som eleverne arbejder med bag pc’en hjemme. De har mulighed for at fordybe sig, lære i deres eget tempo og spole frem og tilbage i videoer, indtil de har forstået stoffet. Derefter arbejder de videre med stoffet i klasseværelset, hvor læreren fungerer som vejleder. En række folkeskoler i Danmark forsøger sig med metoden, som ifølge amerikanske undersøgelser har givet positive resultater. EKSEMPLER PÅ BLENDED LEARNING I DANMARK: 4. Eksperimenter på erhvervsskoler 1. Studerende får videoer og podcasts Medicinstuderende har et kæmpe pensum og skal huske og forstå store mængder faktuel viden. Københavns Universitets medicinske fakultet har oprettet et særligt undervisningscenter, der skal promovere brugen af videoer, animationer, onlinequizzer, illustrationer og podcasts i lægeuddannelsen. Erhvervsskolerne kæmper med at skabe differentiering i undervisningen for elever med meget forskellige forudsætninger. Derfor har Teknisk Skole Silkeborg, Randers Social- og Sundhedsskole, Aarhus Købmandsskole og erhvervsskolen Tradium deltaget i et forsøg med blended learning, der skulle resultere i nye undervisningsmetoder og værktøjer. Digitale logbøger, virtuelle praktikmøder, spil og videoer har været nogle af elementerne i forsøget, som har resulteret i en række nye undervisningsmaterialer. Eleverne har været aktivt inddraget i at udforme elementerne i den nye blended learning-undervisning, der har fået positiv feedback. 2. Byggetekniker på hjemmearbejde »Du skal være super motiveret og klar over, at du er din egen arbejdsgiver«. Sådan lyder beskeden fra Erhvervsakademi Sjælland til de elever, der vælger at bruge uddannelsesstedets tilbud om at gennemføre uddannelsen til henholdsvis byggetekniker og bygningskonstruktør gennem blended learning. Studerende, som vælger denne model, løser opgaverne online og får virtuel undervisningstid hjemme foran computerskærmen. De har færre timer sammen med underviseren og behøver kun at møde op på erhvervsskolen cirka en hel arbejdsdag om ugen. Gruppearbejde foregår på nettet via et konferencesystem. Optagelseskravene til og praktikforløb i blended learning-uddannelsen adskiller sig ikke fra den almindelige studieordning. Men Center for Online and Blended Learning producerer digitale undervisningsmaterialer og opretter kurser for undervisere i, hvordan de inddrager e-værktøjer, så de selv kan arbejde videre med at blende deres undervisning. Målet er, at centret skal fremme brugen af digitale undervisningsmetoder og give større fleksibilitet i undervisningen for både lærere og studerende. Københavns Universitet har også et generelt projekt for online og blended learning, der omfatter hele universitetet og løber frem til 2016. Oktober 2015 · Perspektiv · 31 INDRETNING I Billund må børnene gå på reolerne Det 40 år gamle bibliotek i Billund skal have ny indretning, som matcher byens nye status som Børnenes Hovedstad. Biblioteket bliver et mødested, der skal inspirere til leg, læring og kreativitet. TEKST ANETTE JORSAL / FOTO ROSAN BOSCH STUDIO V i starter turen på en ø. Herfra er der kun en kort løbetur ind i ørkenen, måske med en afstikker op i et termittårn. Næste step er en tur op i bjergene, inden vi lander på sletten. Et kort spring og vi havner i havet, hvor man kan gemme sig i goplen. Det kan lyde som en eksotisk rejse, men nej – sådan ser det bare ud, når turen i begyndelsen af 2016 går til biblioteket i Billund. Til gengæld kan rejsen gennem det nyindrettede bibliotek nok føles som en hel opdagelsesrejse og sagtens pirre både nysgerrighed og oplevelsesgenet. Billund skal være Børnenes Hovedstad – eller Capital of Children, som projektet i den internationalt orienterede by hedder. Børnenes Hovedstad er et offentligt-privat projekt mellem Billund Kommune og LEGO. Midt i byen er det gamle rådhus revet ned, og i stedet bliver der bygget LEGO House, der er tegnet af arkitekten Bjarke Ingels, og som fra luften ligner en stak legoklodser. 32 · Perspektiv · Oktober 2015 Billund Bibliotek ligger i Billund Centret, som næsten er nabo til LEGO House. Biblioteket skal matche byens nye status og skal være et mødested for lokale, nationale og internationale borgere. En tankstation for daglig inspiration, hvor læring gennem leg er det overordnede mål. Og ja, i en by, som er hjemsted for LEGOs hovedsæde, vil der være en særlig vinkel på børnene i biblioteket. - Vi satser på at indrette et bibliotek, som ikke er set før, med en speciel vinkel på børn og læring gennem leg og kreativitet, men det vil stadig være et folkebibliotek for alle aldersgrupper, understreger Ole Bisbjerg, chef for Billund Bibliotekerne & Borgerservice. FOKUS PÅ LEG OG LÆRING Og der skulle være en god chance for, at den nye indretning bliver et sjældent syn. For Øen, Ørkenen, Bjergene, Sletten og de andre geografiske steder er ikke bare skilte. Det er reoler, møbler, rutsjebaner, huler, borde, bokse i organiske former, forskellige højder og masser af farver. Og her må man godt gå på reolerne. - De forskellige verdener skal på hver sin måde pirre til leg og læring. Vi er alle født med en lyst til at lære og udvikle os, og læring bør være lig med glæden ved noget nyt, ved fordybelse, ved at afprøve ting og ved at samarbejde og få en følelse af, at man får mere ud af at være sammen end at være alene, siger designeren Rosan Bosch. Hun har udarbejdet oplægget til indretning af det 40 år gamle bibliotek og tog blandt andet udgangspunkt i den fire-rums tanke, der anvendes i Modelprogram for Folkebiblioteker. Den omfatter de fire rum: læringsrum, inspirationsrum, møderum og det performative rum. I Rosan Boschs oplæg er alle fire rum tænkt ind i nyindretningen. Der er for eksempel en scene på Sletten, og hele biblioteket og det nye Makerspace er tænkt som et uformelt møderum. Både små og store børn kan lade sig inspirere og lære, når de er på vej hen over øen og oppe i bjergene møder bøger og andet materiale, som vækker nysgerrigheden, mens de voksne kan sætte sig i møbler med organiske former. vi mangler. Heldigvis er vores medarbejdere meget omstillingsparate, og det bliver vigtigt at udvikle nye kompetencer, men vi skal måske også hyre en ny type medarbejdere ind, siger Ole Bisbjerg, der glæder sig til, at det nyindrettede bibliotek åbner i 2016: - Jeg glæder mig meget til, at vi kan inddrage borgernes interesser og sætte deres kompetencer i spil. Fremtidens bibliotek bliver i høj grad et mødested og ikke så meget materialer. Og ja, jeg glæder mig til at se børnene løbe på reolerne. Fra workshop til fremtidens bibliotek Biblioteker, der havde planer om nyindretning eller nybyggeri, kunne i 2013 melde sig til en konkurrence og vinde et forløb med en designworkshop faciliteret af SIGNAL Arkitekter. Konkurrencen var udskrevet af Modelprogram for folkebiblioteker, et projekt støttet af Kulturstyrelsen og Realdania. 40 biblioteker med 47 projekter deltog. Billund Bibliotek var én af de tre vindere. Læs mere på www.fremtidensbibliotek.dk CENTRAL ROLLE TIL MAKERSPACE Måske får børn, unge eller voksne lyst til at kaste sig ud i mulighederne i det store, åbne Makerspace. Her er det faktisk kun fantasien, der sætter grænser for hvilke kreative aktiviteter, man kan fordybe sig i – alene eller i fællesskab med andre. Makerspace skal udvikles mellem bibliotekarerne og byens borgere, og det stiller nye krav til bibliotekarerne. - Det stiller helt klart krav til nye kompetencer hos bibliotekarerne, og vi skal i løbet af efteråret se på, om der er nogle kompetencer, Børnene kan løbe på de skæve reoler, klatre i termittårnet og gemme sig i huler i det nyindrettede Billund Bibliotek. Oktober 2015 · Perspektiv · 33 INDRETNING Indretningsarkitekter for en dag TEKST MORTEN FISKER OG METTE VAGNER, HENHOLDSVIS CHEFANALYTIKER OG RUMDESIGNER PÅ SIGNAL SIGNAL Arkitekter, der var udførende rådgiver på Modelprogram for folkebiblioteker, skriver i denne artikel om hvordan de har hjulpet Thisted Bibliotek med at skabe plads til liv og aktivitet. T histed Bibliotek har siden 1935 ligget på en stor grund ved parken Christiansgave i en smuk, neoklassicistisk bygning. Nu skal der etableres en ny musikskole på samme matrikel, og i den forbindelse gennemføres en gennemgribende modernisering af Thisted Bibliotek. SIGNAL har været rådgiver på opgaven og udviklet rum- og funktionsprogrammet for den nye musikskole samt en indplacerings- og indretningsguide for biblioteket, baseret på en brugerdreven designproces med en omfattende involvering af ledelse, medarbejdere og brugere. VILDTVOKSENDE MATERIALESAMLING Thisted Bibliotek er i dag kendetegnet ved en omfattende materialesamling og fortættet præsentation af materialer i alle publikumstilgængelige rum. Det har naturligvis den kvalitet, at det meste altid er at finde. Men de mange hyldemeter bøger og andre materialer gør det svært at tilbyde de besøgende let adgang til ny inspiration. Derfor har biblioteket besluttet at gennemføre en generel reduktion af de eksisterende materialesamlinger for at skabe plads og invitation til ophold for publikum og for at kunne prioritere flere 34 · Perspektiv · Oktober 2015 kvadrat- og hyldemeter til præsentation af nyt og aktuelt materiale eller tematiske præsentationer. Og biblioteket er startet på processen. På en intern læringsdag med fokus på tematisering og iscenesættelse har fem medarbejdere i samarbejde med SIGNAL arbejdet med at omsætte de nye principper for bibliotekets materialepræsentation til praksis. AT SÆTTE SIG UDFORDRENDE, MEN REALISTISKE MÅL I god tid før læringsdagen skulle finde sted, samlede bibliotekschef i Thisted Vibeke Lose sine medarbejdere og fortalte dem om den kommende udviklingsdag og dens målsætninger. På mødet rekrutterede hun fem medarbejdere, som gerne ville afprøve nye formater, og frem til udviklingsdagen brugte de en del tid på at diskutere, hvilket rum eller område på biblioteket, det ville være mest oplagt at arbejde med. Det skulle være et sted med forbedringspotentiale; hvor righoldigheden af materialer har gjort sektioner og tematiseringer i samlingerne utydelige. Et sted, hvor der ikke i ønskelig grad inviteres til ophold mellem samlingerne. Og det skulle også gerne være et sted, hvor der kunne arbejdes med et tydeligt, overordnet tema for materialesamlingerne. Efter mange overvejelser pegede pilen på bibliotekets hobbyafdeling, som er placeret i et 44 kvadratmeter stort rum i kælderen. AT IDENTIFICERE UDFORDRINGERNE Dagen starter med, at SIGNALs arkitekt og de fem medarbejdere gennemgår hobbyrummets nuværende opstillinger og diskuterer forbedringsmuligheder. Til det formål har Vibeke Lose og SIGNAL forud for dagen formuleret fire indsatsområder: • Iscenesættelse: Hvordan markeres det, at dette rum indeholder bibliotekets hobby-samling? • Temaer og sektioner: Hvilke sektioner er rummet opdelt i i dag? Hvor tydelige er de? Hvordan markeres de med materialer og andre artefakter? • Aktualitet: Hvor og hvordan placeres nye eller på anden vis aktuelle titler i samlingerne? • Invitationer til ophold: Hvor og hvordan inviterer rummet til ophold? • Gørested: Hvor og hvordan tilbydes mulig-heder for at give hobbyrummet en værkstedsfunktion? DIAGNOSEN Diskussionerne om de fire indsatsområder afslører hurtigt et helt overordnet problem. Der er ingen tydelige sektioner, det er svært at finde aktuelle titler, der mangler rum til fordybelse, og der mangler et »gørested«. Diagnosen giver en stærk fælles forståelse for, hvor vigtigt det er at gennemføre en konsekvent materialereduktion. Dette er en selvstændig opgave på dagen og en nødvendig forudsætning for at kunne indfri de andre målsætninger. Efter en kritisk gennemgang besluttes det, at den reducerede samling skal opdeles i følgende temaer: design, haven, gør det selv, mad og sport. Reoler, borde og tidskriftssamlinger flytter adresse. Noget kasseres, andet placeres andetsteds i biblioteket. ET RUM MED TRE ZONER Nu er der pludselig frie kvadratmeter at lege med i hobbyrummet. Og i dialog med SIGNALs arkitekt bliver de fem designere for en dag enige om, at hobbyrummet skal tænkes og indrettes som tre samspillende zoner: Tættest på indgangen er »gørestedet« og »langbordet«, hobbyrummets mest aktive zone, hvor brugere kan finde sammen om at sy, tegne, male, skrive eller lignende. Midt i rummet og synligt fra indgangen skal der skabes plads til vekslende tematiske udstillinger og bagerst i rummet, semiafskærmet af den tematiske udstilling, en »fordybelseszone« til læsning, afkobling eller stille samtaler. De fem bliver enige om, at hobbyrummets indhold og funktion ikke er særlig tydelig for publikum, og at der er behov for en indsats. Hobbyrummet har gennem mange år haft svært ved at tiltrække mændene, så løsningen ligger lige for: en tematisk udstilling med omdrejningspunktet »Fritid og hobby for mænd«, og iscenesættelsen arbejder med store bogstaver. Hobbyrummet inviterer ikke til længere ophold, selvom der sådan set er ganske gode møbelklassikere til formålet. Problemet er, at de står for eksponeret midt i rummet. Løsningen er at etablere en mere afskærmet fordybelseszone og at skabe en tydelig markering af denne nye zone ved hjælp af et tæppe. STAFETTEN SENDES VIDERE Efter otte timer står det nyindrettede hobbyrum klar. Snart skal en ny gruppe i gang med næste indretningsopgave i biblioteket. Denne gang uden hjælp udefra. Efter arbejdsdagen glæder Vibeke Lose sig over, at der blandt personalet er en stærk forståelse for, at arbejdet med at tilpasse materialesamlingerne for at styrke relevans og aktualitet ikke er overstået med en dags arbejde, men derimod er en vigtig løbende opgave i forbindelse med håndteringen og præsentationen af alle bibliotekets materialesamlinger. Hun glæder sig også over de mange brugere, som er glade for ændringerne i det nyindrettede hobbyrum, som har fået flere besøgende, der bliver der over længere tid. Hobbyrummet, som det så ud før nyindretningen og th. Tematisk installation med boksetema og sandsæk. Oktober 2015 · Perspektiv · 35 JOB OG KARRIERE Bibliotekarforbundet Lindevangs Allé 2 T: 38882233 E: [email protected] www.bf.dk Ekspedition: mandag-fredag kl. 9-15 Bruno Pedersen Forhandlingschef T: 38 38 06 10 [email protected] Karin V. Madsen Chefjurist T: 38 38 06 16 [email protected] Lone Rosendal Specialkonsulent T: 38 38 06 15 [email protected] Udflytning af statslige arbejdspladser Regeringen har varslet udflytning af en række statslige arbejdspladser. Planen blev fremlagt primo oktober. Nedenfor gives et overblik over regler, som er gældende for overenskomstansatte i forbindelse med flytning af arbejdspladser på det statslige område. Grundlæggende sondres der mellem, om der er tale om en flytning, der ligger inden for eller ud over, hvad man som ansat skal tåle. Hvis man bliver pålagt en flytning, der medfører, at ens transporttid fra hjem til arbejde bliver væsentligt længere, er der tale om en væsentlig vilkårsændring. I så fald har man krav på en partshøring og på et varsel, som svarer til ens individuelle opsigelsesvarsel ifølge funktionærloven. Man har så mulighed for at takke nej og i stedet betragte sig som opsagt med de rettigheder, der følger i form af opsigelsesvarsel og evt. fratrædelsesgodtgørelse. Man har også ret til dagpenge fra første ledighedsdag, hvis man er dagpengeberettiget i en A-kasse. Det er altid en konkret vurdering, som afgør, om der er tale om en væsentlig vilkårsændring. Hvis man vælger at flytte, har man krav på flyttegodtgørelse efter statens regler. Er der ikke tale om en væsentlig vilkårsændring, og man ikke ønsker at flytte med arbejdspladsen, må man selv opsige sin stilling med et varsel på én måned. Man risikerer tillige at få karantæne i A-kassen i tre uger på grund af selvforskyldt ledighed. Hvis din arbejdsplads skal flyttes, vil Bibliotekarforbundet i samarbejde med de øvrige AC-organisationer indgå forhandlinger med arbejdsgiverne om vilkår for såvel ansatte, som ønsker at flytte med institutionen, samt for ansatte, som vælger at takke nej til tilbud om udflytning. Har du brug for at drøfte konkrete problemstillinger i forbindelse med udflytning, er du velkommen til at kontakte forhandlingsafdelingen. Ulla Thorborg Helle Fridberg Specialkonsulent T: 38 38 06 12 [email protected] Ulla Thorborg Specialkonsulent T: 38 38 06 17 [email protected] Niels Bergmann Udviklingskonsulent/ webkoordinator T: 38 38 06 32 [email protected] Nanna Berg Karriere- og udviklingskonsulent T: 38 38 06 13 [email protected] 36 · Perspektiv · Oktober 2015 FERIELOVEN KRITISERES AF EU I Danmark optjener medarbejdere ferie i et kalenderår, men kan først holde ferien i det ferieår, der starter den 1. maj i året efter optjeningsåret. Den forskudte optjening betyder, at der kan der gå op til 16 måneder, før en medarbejder kan holde betalt ferie. EU mener, at dette er i strid med arbejdstidsdirektivet. Arbejdstidsdirektivet slår nemlig fast, at medarbejdere har ret til fire ugers betalt ferie hvert år. Som konsekvens heraf har beskæftigelsesministeren nedsat et udvalg, der skal se på, hvordan der kan skabes en enklere og mere moderne ferielov. Udvalget består af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, hvor Akademikernes har én plads. Arbejdet skal være færdigt i efteråret 2016. Lone Rosendal SMS på arbejdsmobilen omfattet af brevhemmelighed Arbejdsgiver må ikke læse en medarbejders sms’er på arbejdsmobilen. Det har Aarhus ret slået fast i en nyligt afsagt dom. Sagen drejede sig om en kranfører/arbejdsmiljørepræsentant i Aarhus Havn, der indleverede sin arbejdsmobil til ombytning. Dette skete, mens der verserede en ophedet konflikt mellem kranførerne og ledelsen om blandt andet overarbejde, og to chefer ved Aarhus Havn valgte at benytte lejligheden til at læse sms’erne på kranførerens mobil. Da de fandt en række sms’er, som de mente chikanerede en anden medarbejder, bortviste de kranføreren og to andre. Den efterfølgende sag drejede sig om, hvorvidt arbejdsgiver havde ret til at læse sms’erne på arbejdsmobilen. Retten nåede frem til, at sms’er på en arbejdsmobil er omfattet af brevhemmeligheden i Straffelovens § 263. De to chefer og Aarhus Havn blev derfor fundet skyldige i overtrædelse af straffeloven. Der blev dog ikke tilkendt nogen straf, da Aarhus Kommunes juridiske afdeling forinden havde blåstemplet SMS-læsningen. Cheferne havde derfor været i en undskyldelig misforståelse af retsreglerne. En arbejdsgiver må altså ikke læse en ansat sms’er på arbejdsmobilen. Det vil kræve en dommerkendelse eller forudgående aftale. Det er pt. uafklaret, om dommen ankes. ? Jeg er pt. sygemeldt på grund af stress og skal til at genoptage arbejdet igen om 14 dage, men jeg er rigtigt nervøs for ikke at kunne klare det og få tilbagefald. Hvad gør jeg? ? SVAR Godt at høre, at du er ved at være klar til at kunne genoptage arbejdet. Men når man har været ramt af stress, er man mere sårbar, og mange bliver lettere trætte og kan ikke overskue så meget. Derfor er det vigtigt, at tilbagevenden til arbejdspladsen sker på den bedste måde. Formentlig har I en stresspolitik, der også er med til at sætte rammer for din tilbagevenden. Og endelig er det vigtigt, at din læge siger god for, at du er klar til at genoptage arbejdet, og at det er lægeligt forsvarligt. Arbejdsmedicinsk klinik i Herning har udarbejdet en pjece: »Efter stress? – om at komme tilbage på arbejde efter stress«, som kan være god at lade sig inspirere af for dig selv, din leder og din TR/AMR. Find den på BF’s hjemmeside under rådgivning A-Z – sygdom. Klik på dit ansættelsområde, og find den under 'pjecer'. Lone Rosendal Karin Madsen Den 1. oktober 2015 udmøntes en mindre lønregulering på det kommunale og regionale område På det kommunale forhandlingsområde er der aftalt 0,35 % til generelle lønstigninger, og hertil kommer udmøntning fra reguleringsordningen på 0,11 %. På det regionale område er der ligeledes aftalt 0,35 % til generelle lønstigninger, og hertil kommer udmøntning af reguleringsordningen på -0,13 %. Konsekvensen af udmøntningen på det regionale område er, at privatlønsværnet for første gang aktiveres. Privatlønsværnet, der blev indført ved OK15 medfører, at negative udmøntninger udmøntes fuldt ud, mens positive udmøntninger kun udmøntes med 80 %.. Lone Rosendal Oktober 2015 · Perspektiv · 37 LEDERSTAFET TEKST SABRINE MØNSTED / FOTO PRIVAT Jeg skal give en klar fortælling Morten Fogh, bibliotekschef for Aabenraa Bibliotekerne, får lederstafetten af bibliotekschef i Tønder Lotte LethSørensen med følgende spørgsmål: ? Hvad er de vigtigste parametre ved at omlægge et traditionelt folkebibliotek til en moderne kulturinstitution? - En klar fortælling er helt afgørende, både eksternt og internt. Som leder skal jeg kunne forklare det, vi vil, og det, vi skal. For medarbejdere kan det være svært uden fortællingen at skulle agere på nye måder, men vi er jo i en sektor, hvor det er et vilkår, at vi konstant udvikler os. Vi skal som bibliotek finde et nyt ståsted som moderne kulturinstitution og udvikle vores kompetencer og visioner i den ønskede retning. Hvor får du som leder den klare fortælling fra? - Vi var for et par år siden igennem en proces, hvor vi udviklede en ny bibliotekspolitik, og hvor vi også diskuterede bibliotekets mission og fik »hegnet« vores opgaver klart ind. Aabenraa Bibliotekerne understøtter læring, oplevelse, demokrati og udvikling. Det er jo ikke nye opgaver for biblioteket, men de kan udvikles i mange nye retninger. Vi vil være et sted, hvor meninger brydes, og give plads til debat og rum til alle standpunkter. Vi arbejder blandt andet med konceptet Scenen er din, som ikke kun handler om, at borgerne kan få mulighed for at spille violin og oplæse digte, men også om at turde bestige en »talerstol« og dele sine holdninger. Vi skal huske, at vi er en decentral forpost til kommunen, og vi skal være med til at tage ansvar for de kommunale strategier om alt fra sundhed til integration. Vi er et af de eneste steder, hvor alle kan komme. Hvilke ansvarsområder har I taget på jer i den forbindelse? - Kommunen har en vækstplan, hvor vi som bibliotek har spillet os ind. Aabenraa har flere store arbejdspladser 38 · Perspektiv · Oktober 2015 som Statsforvaltningen og et supersygehus, der kræver højtuddannet arbejdskraft. Det betyder, at der er en lang række jobmuligheder, der kræver, at vi som område kan tiltrække kandidater med de rette kompetencer. For at give højtuddannede nyansatte en god start i området er biblioteket med til at facilitere et nyoprettet jobtilflytternetværk. Hvad er det, der har ændret sig for biblioteket? - I det klassiske bibliotek havde vi unikke kompetencer, men ikke en særlig bred opgaveportefølje. I dag skal medarbejderne tilsammen have bredere kompetencer, fordi opgaveporteføljen har udvidet sig. De skal kunne facilitere processer og netværk og i det hele taget agere på andre måder. Så servicebegrebet er også til debat hos jer? - I høj grad. Vi har netop lagt sidste hånd på nyindretningen af hovedbiblioteket, hvor vi skal arbejde med værtskab i en ny form. Vi har kigget til den kommercielle verden i forhold til at tage imod kunder, gøre dem tilfredse og få dem til at komme igen. Men vi skal ikke kun betjene brugerne, de skal opleve en kompetenceudvikling ved at komme på biblioteket. De skal ikke kun have serveret svaret, men selv være aktivt med i processen, og det kan være svært, hvis du som medarbejder har været vant til at levere resultatet til en »passiv« bruger. Hvad kræver udviklingen af medarbejderne? - Vi er forskellige mennesker og fagligheder på biblioteket. Vi skal arbejde mere med en form for supervision, så vi åbner op for at bruge hinandens stærke sider og støtte hinanden. Det er summen af vores kompetencer, der er afgørende for, hvor stærkt et bibliotek vi er. Morten Fogh sender lederstafetten til bibliotekschef i Brønderslev Bente Kristoffersen med spørgsmålet: Hvilke strategiske overvejelser har du i forhold til bibliotekets muligheder for at udvikle sig som en central aktør i yderområderne? Del Din Viden er et forum for videndeling. Læs artiklerne i deres fulde længde, og deltag i debat og videndeling på perspektiv. bf.dk/del-din-viden. W WW DELDINVIDEN Resumeer fra Del Din Viden Af Lone Petersen og Mai-Britt Dreier Jensen Bibliotekarer, Fredericia Bibliotek 9. september 2015 Åbning af faglitteraturen - Når faglitteratur bliver lystlæsning ”Åbning af faglitteraturen” er et projekt for drenge i fjerde klasse, som skal vække drengenes læseglæde og lysten til viden og faglitterær læsning gennem oplevelsesbaserede og eksperimenterende aktiviteter, samt skærpe deres kildekritiske sans. Et delmål med projektet var at skabe et nyt og anderledes læringsrum for drengene med fokus på de taktile sanser og eksperimenterende læring i et uformelt læringsrum uden for skoleregi. W WW Dyk i arkivet og find inspiration i mere end 350 artikler på Del Din Viden. www.bf.dk/deldinviden WWW. DELDINVIDEN .DK Læs artikel på side 40 Af Gitte Buur Rasmussen Bibliotekar, Odder Bibliotek 9. september 2015 Odder inviterer på kaffe I Odder Kommune har vi fået en del nye flygtninge, som er i gang med at lære dansk, men mangler nogle danskere at tale med. Måske ville de også synes, det var spændende at komme på besøg i et dansk hjem. Hvordan bringer vi de to grupper sammen? Svaret er: kaffe! Hver måned sender Perspektiv en æske chokolade til månedens artikel på Del Din Viden. I september modtog Gitte Buur Rasmussen chokolade, hun kunne dele med sine kolleger. Oktober 2015 · Perspektiv · 39 W WW DELDINVIDEN AF GITTE BUUR RASMUSSEN, BIBLIOTEKAR, ODDER BIBLIOTEK Odder inviterer på kaffe WWW. DELDINVIDEN .DK Odder Bibliotek var i april omdrejningspunktet for en søndag, hvor Odder bys beboere kunne invitere en syrisk flygtning til kaffe. Læs om erfaringerne med at facilitere mødet mellem mennesker. Hvordan får vi danskere og flygtninge til at mødes og tale sammen? Sådan helt lavpraktisk. I Odder har vi, med biblioteket som facilitator, skabt mulighed for et uformelt møde mellem odderboere og flygtninge i kommunen en søndag i september. Odderboerne er blevet opfordret til at åbne deres hjem og invitere et par flygtninge eller en hel familie på kaffe denne søndag. Flygtningene har fået tilbudt at besøge et dansk hjem og øve sig i det danske sprog. Biblioteket har stået for koordineringen, PR og spredning af det glade budskab samt tilmelding og matching af gæster med værter. Vi har fået mange positive tilbagemeldinger på eventen fra begge sider, og dagen må betragtes som en succes. Mantraet for det hele har været: »Keep it simple«. HVORDAN DET HELE BEGYNDTE En aften i april 2015 var der indkaldt til borgermøde i Odder, hvor Frivilligcenter Odder havde taget initiativ til et møde om den frivillige flygtningeindsats i kommunen. Baggrunden for mødet er, som vi alle kan se i nyhederne, alvorlig nok. Et hidtil uset antal flygtninge er enten kommet til eller er på vej til Europa. Der 40 · Perspektiv · Oktober 2015 er behov for integration mere end nogensinde før. Overskriften for borgermødet var: »Skal vi ikke forsøge at gøre det lidt bedre denne gang?«. Der er kommet meget godt ud af det møde. En lokal mand, Povl Henningsen (i daglig tale P.H.), havde efter borgermødet en idé om en kaffe-event, som skulle bringe danskere og flygtninge sammen. Vi danskere får tit skudt i skoene, at vi ikke er så åbne over for folk, vi ikke kender. Ofte skal vi dog bare have et lille skub, så viser det sig, at vi ikke er så lukkede endda. I Odder Kommune har vi fået en del nye flygtninge, som er i gang med at lære dansk, men mangler nogle danskere at tale med. Måske ville de også synes, det var spændende at komme på besøg i et dansk hjem. Hvordan bringer vi de to grupper sammen? Svaret er: kaffe! Vi greb ideen på biblioteket. Den ville vi gerne være med til at realisere. Biblioteket bliver af mange opfattet som et neutralt sted, hvor alle kommer eller har ret til at komme. Vi er vant til at håndtere tilmeldinger og samarbejde med mange forskellige aktører. Som jeg ser det, er biblioteket derfor oplagt som facilitator for en event som denne. HVORDAN GIK DET SÅ? Jamen, det gik da fantastisk! På dagen havde vi hele 26 danske familier, som var klar på at åbne deres hjem og invitere en flygtning på kaffe. Der kom cirka 35 flygtninge, som heldigvis også var klar på at drikke kaffe og øve sig i at tale dansk. Vi Om artiklens forfatter Gitte Buur Rasmussen er bibliotekar i Odder mødtes alle i det dejlige sensommervejr på bibliotekets parkeringsplads klokken 14. Nu skulle det store puslespil lægges – vi skulle ha’ matchet gæster med værter. Da vi ikke kendte alle helt indgående, kunne vi ikke lægge det på forhånd. Vi havde dog bestemt os for at starte med børnefamilierne og forsøge at få dem matchet med andre børnefamilier. Også for at børnene ikke skulle vente alt for længe. Hassan, som har brugt alle sine eftermiddage, siden han kom til Danmark, med at læse lektier på biblioteket, er netop blevet familiesammenført med sin kone og fire børn fra Syrien. Der var straks en anden børnefamilie, som var frisk på at have de seks med sig hjem. En anden børnefamilie tog en syrisk mor med tre små børn samt TV2 Østjylland med hjem. Så kom vi til alle de enlige syriske mænd. Til danskernes ros skal siges, at de var kvikke til at melde sig, når jeg præsenterede Muhammad, Waheeb eller Khaled fra Syrien. Og sådan gik det slag i slag, indtil vi måtte melde »alt udsolgt« af gæster. Det tog de tilbageblevne værter heldigvis som et positivt problem. Egentlig havde vi forestillet os, at gæsterne skulle have lov til at tage ud to og to, så det måske føltes mere trygt, men det var der simpelthen for mange værter og for få gæster til. Vi kunne for én gangs skyld lukke og slukke efter et arrangement på biblioteket uden at skulle rydde op og slæbe stole. Nu var det op til de danske familier og deres gæster at få en god eftermiddag ud af det. BLEV DET SÅ EN GOD EFTERMIDDAG? Ja, det mener jeg bestemt. Velvilligheden var stor. De mennesker, der kom denne søndag, ville virkelig gerne det her. Af de fem familier, jeg efterfølgende har ringet til, er der skabt én eller anden form for kontakt gæster og værter imellem. Nogle har aftalt at mødes hver mandag klokken 17 og øve det danske sprog. En anden ville hjælpe den syrisk uddannede tandlæge med at skaffe en praktikplads. En tredje sms’er lidt med sin gæst og vil prøve at undersøge mulighederne for fitness. En fjerde har allerede gang i noget samarbejde omkring import/eksport af kunsthåndværk, og den femte familie ville forsøge at få hjulpet en enlig mor med tre børn med at få sig installeret i en ny lejlighed. Det er da smukt. PR OG MUND-TIL-MUND-METODEN Denne events succes stod og faldt simpelthen med PR’en. Kom vi igennem med budskabet til både gæster og værter? Første skridt var at få lavet en flyer og en plakat – eller rettere to af hver: én rettet mod gæster og én rettet mod værter. Dem distribuerede vi alle de steder, vi kunne forestille os, der fandtes interesserede: »Tal dansk cafeen« for flygtninge, kirkecentret, frivilligcenter Odder, caféer, biografen, biblioteket, sprogskolen, tolke på rådhuset, borgerservice og jobcentret. Værterne har vi desuden forsøgt at nå via de gængse kanaler: infoskærm, annonce i ugeavisen, bibliotekets hjemmeside og facebookside, kommunens arrangementskalender, Venligboernes facebookgruppe og gennem pressemeddelelser. Ret hurtigt havde vi fem-seks værter, men ingen gæster på tilmeldingsblanketten. Typisk! Danskerne er vant til at melde sig til, hvilket ikke altid er så udbredt i andre kulturer. Generelt har vi skullet have is i maven helt til det sidste. Gæsterne nåede vi via mund-til-mund-metoden. Vi har haft fat i udvalgte, aktive frivillige, som har en stor berøringsflade med især de syriske flygtninge i Odder. Vi har opfordret fremtrædende flygtninge til at sprede budskabet i deres netværk, på »Danmark lovers« facebookside og »Syrere i Odder«s facebookside. Og sidst, men ikke mindst, tog P.H. og undertegnede op på sprogskolen en tirsdag formiddag med en stak flyers, en tilmeldingsblanket og et par glade smil. Vi fik præsenteret konceptet i tre klasser. Dét gav pote. Her fik vi pludselig 30 tilmeldinger med os hjem. Vi kunne så kun håbe på, at alle havde forstået konceptet og også mødte op på dagen, hvilket de heldigvis gjorde. HVAD HAR VI SOM BIBLIOTEK FÅET UD AF EVENTEN? Vi har fået så meget ud af den. For det første har vi fået en hel masse positiv respons fra både gæster og værter. Der er virkelig mange, der har sagt: »Hvor er det bare en god idé. Vi er trætte af, vi ikke er hjemme på dagen«, eller: «det vil vi gerne støtte op om«. Så har vi fået en masse nye samarbejdspartnere, som også vil kunne trækkes på i andre sammenhænge, og sluttelig har vi fået lavet en event, som ikke kunne være mere hyper-aktuel og relevant end lige netop nu. Artiklen blev bragt på Del Din Viden den 9. september 2015 Oktober 2015 · Perspektiv · 41 LØN Ekstra fokus på din LØ N Krisetid og nedskæringer har haft en negativ effekt på lønudviklingen hos mange. Det gælder også for bibliotekarer. Derfor sætter BF nu fokus på de lokale lønforhandlinger. TEKST JO BRAND / ILLUSTRATION PERNILLE MÜHLBACH S om du sikkert allerede har fået at vide af din chef, er der ikke mange penge at komme efter, hvis du gerne vil have mere i løn. Hverken i kommunekassen eller statskassen og ofte heller ikke på det private arbejdsmarked. Men det afholder ikke BF fra at lancere en strategi, der skal øge fokus på medlemmernes løn og lønudvikling. Til at begynde med handler det om de bibliotekarer, der er ansat i det offentlige og har en tillidsrepræsentant. Her vil BF i løbet af efteråret sørge for at klæde de pågældende tillidsrepræsentanter på, så de kan gøre deres til, at der kommer fokus på kollegernes løn, fortæller specialkonsulent i BF Helle Fridberg. – På de kollegier, vi løbende afholder for tillidsrepræsentanterne, vil vi sørge for, at de får alt at vide om forhandlinger, rettigheder, muligheder og lønstatistikker, så de har alle de redskaber, de har brug for til at sikre en højere løn og det bedst mulige resultat. Den handler om at informere dem om budgetåret, hvordan de får indflydelse, hvordan de udvælger gruppen, de skal lønforhandle for, og så videre. Der er nogle muligheder, og det gælder om at udnytte dem bedst muligt, siger hun. Senere kommer turen til de medlemmer, der ikke har en tillidsrepræsentant. – Her vil vi blandt andet udarbejde en model, der sikrer, at medlemmerne er i systematisk kontakt med os, så vi for eksempel kan rådgive, når der skal forhandles løn. Vi vil også se på, om der er medlemmer, der kan repræsenteres af en tillidsrepræsentant fra AC (Akademikerne, der er paraplyorganisation for 25 faglige organisationer heriblandt BF, red.). Det kan eksempelvis være en DJØF’er, der kender de lokale lønvilkår, siger Helle Fridberg og fortæller, at der senere hen også vil blive 42· Perspektiv · Oktober 2015 sat fokus på chefernes lønniveau samt de medlemmer, der er ansat i det private. VI ER SPECIALISTER En af dem, der oplever, at bibliotekarernes løn ikke er på det niveau, den burde være, er Jette Fugl, der udover at være ansat som informationsspecialist på Københavns Universitetsbibliotek Frederiksberg er tillidsrepræsentant, fælles tillidsrepræsentant på Københavns Universitet og næstformand i BF. Hun mener, at problemet udover krise og nedskæringer også skyldes den måde, bibliotekarer bliver set på. – Som faggruppe bliver vi set på som generalister og som en ensartet gruppe, der alle laver det samme. Det gør, at vi har sværere ved at få lønnen hævet set i forhold til de, der opfattes som specialister, siger hun. Jette Fugl mener, at det er forældet at tale om bibliotekarer som generalister. – De fleste bibliotekarer har specialviden. Selvfølgelig laver vi også generalistarbejde ind imellem, men det gør alle andre AC’ere jo også. Som bibliotekarer bliver vi prissat som generalister og som en ensartet flok. Men i stedet for at sammenligne os med hinanden bør vi sammenligne os med dem, der udfører samme type arbejde. Lige nu er Jette Fugl i kraft af sin rolle som tillidsrepræsentant i gang med mere nøjagtigt Oktober 2015 · Perspektiv · 43 LØN at finde ud af, hvad de faggrupper, som hun og hendes kolleger på Københavns Universitet kan sammenligne sig med, har af lønniveau. – Jeg arbejder på at få synliggjort, hvad de andre TAP FU’ere (Teknisk Administrativt Personale, Forskning og Uddannelse) får, for eksempel dem, der ligesom os underviser og servicerer studerende, forskere og undervisere. Det er ikke fordi, at vi skal være de mest højtlønnede, men jeg kan ikke forstå, hvorfor vi skal være de lavest lønnede, siger hun. Men nytter det overhovedet at sætte fokus på løn i en tid efter økonomisk krise, masser af nedskæringer, og hvor der stort set ikke er noget at komme efter? – Det er rigtigt, at der er meget få midler til at forhandle løn for, derfor bliver det heller ikke nemt. Alle skal spare, og der er de penge, der er. Og vi skal nok ikke forvente, at der sker en hel masse. Men hvis de faglige organisationer ikke går i front, har det i hvert fald ingen effekt, siger Helle Fridberg. Jette Fugl er enig. – Som det er nu, er det helt sikkert, at vi ikke får noget forærende. Vi slås om meget få kroner. Men det handler om at være klædt på, til det igen går opad. Jeg har ingen forventning om, at vi skal score kassen. Lige nu handler det om at have en attitude, der viser, at vi er noget værd. Og min erfaring som tillidsrepræsentant er, at det hjælper. Det er signalværdi, siger hun. ”Det er ikke fordi, at vi skal være de mest højtlønnede, men jeg kan ikke forstå, hvorfor vi skal være de lavest lønnede.” Jette Fugl, næstformand BF Webinarer til alle! Deltag i Bibliotekarforbundets gratis webinarer, hvor du kan få ny viden og faglig inspiration fra IBC Innovationsfabrikkens undervisere. Du deltager i et webinar via din computer, tablet eller smartphone. Introduktion til projektplanlægning Claus Bjørn Madsen gennemgår nogle af de grundlæggende planlægningsværktøjer, formålet med at bruge dem, og hvordan vi optimerer doseringen af planlægning i projektet. Mandag den 9. november 2015 kl. 9 – 10 Skab dig et stærkt brand via de sociale medier De sociale medier er en oplagt platform at bruge, når man vil brande sig selv. Kim Marthedal Hansen giver dig tips og tricks til, hvordan du brander dig, og hvordan du absolut ikke gør. Onsdag den 18. november 2015 kl. 16 – 17 Stresscoaching Stress er efterhånden en folkesygdom i Danmark. Finn C.C. Lassen giver dig en række redskaber til at forebygge og håndtere stress, når den først slår ned. Torsdag den 26. november 2015 kl. 19 – 20 Webinarerne er åbne for alle medlemmer af Bibliotekarforbundet. Det er gratis at deltage. • Tilmeld dig på www.bf.dk/arrangementer 44 · Perspektiv · Oktober 2015 SYNSPUNKT Bibliotekarer – de overflødige eller de uundværlige? SYNSPUNKT AF GITTE HANSEN, BIBLIOTEKAR I RANDERS En artikel i Weekendavisen den 4. september stødte mig, rørte mig og trådte på mig. Bibliotekarer blev fremstillet som »De overflødige«. Det har vi ikke fortjent, og vi må tage til genmæle. Udlånstallet falder, og bibliotekarerne leder ifølge artiklen »efter noget at lave«. Så det er derfor, jeg og mine kolleger stormer rundt hver dag? Ivrige efter at hjælpe dagens mange spørgende brugere, samtidig med at vi bevæger os ud på nye territorier som videnarbejdere? HØJBORG I INFORMATIONSSAMFUNDET Vi hjælper den digitale borger på vej, når han ramler panden mod den digitale mur. Hvor stiller man ellers de spørgsmål, ingen instanser eller telefonsluser kan hjælpe med? Fornemmer vi, at borgerne ikke kan finde ud af borger.dk eller det nye rejsekort, faciliterer biblioteket, at borger og offentlig instans kan møde hinanden. »Google gør, at folk selv overtager bibliotekarprofessionens arbejde« ifølge artiklen. I informationssamfundet har bibliotekarer aldrig været vigtigere! Hvad ville et vejnet være uden trafikregler? Hvor godt fungerer et informationsbombardement uden stifindere? Hvordan overskuer man mængden? Brugerne har brug for en hjælpende hånd, når der søges på internettet. Google er ikke gud. BIBLIOTEKET LEVERER VIDEN OG KVALITET, ALSIDIGT OG AKTUELT Et bibliotek anno 2015 er stadigvæk formidling af litteratur, men også formidling af databaser, digitale tjenester, bogcaféer, forfatterarrangementer, integrationsarbejde, it-projekter, læseprojekter, lektiecafeer, foredrag om digital dannelse og brugerundervisning. En stribe projekter, der fornyer og udvikler. Biblioteksloven fortæller, at »bibliotekets formål skal opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelse af det materiale, der stilles til rådighed«. Vi forstår at fortolke biblioteksloven bredt. Materiale er ikke kun bøger. Materiale for biblioteker forstås anno 2015 som viden. Vi svarer dagligt på spørgsmål om, hvor man finder Statstidende, den nye standard for isolering af småhuse, bøger om slaveri i Romerriget, blanketten til ansøgning om statsborgerskab, aviser fra 20’erne på mikrofilmrulle og krimier a la Jussi Adlers. Biblioteket har brede skuldre og høj tolerancetærskel. Vi møder den brede hob, og de skal være velkomne – uanset om de kommer for at strikke, læse avisen eller tjekke mails. JEG VÆLGER IKKE GUILIOTINEN Biblioteket har om nogen forstået at være omstillingsparat, men er i årevis blevet skudt i skoene, at det skal følge med. I artiklen hånes bibliotekerne for deres innovative projekter; jeg forstår det ikke. Innovation har været mantraet i årevis – det gælder måske kun andre faggrupper? Skal bibliotekarer forblive i de støvede boghaller, til de ender som mumier? Hvorfor håne og nedgøre en stand – uden refleksion eller budskab? Ingen fortjener dette. Hvad er den gode historie her, og hvad er meningen? Ja, udlånstallet falder. Er ønsket, at vi skal lægge os fladt ned og afvente guiliotinen, eller skal vi tage kampen op og tænke litteratur, information og videndeling på nye måder? Du kan læse hele Gitte Hansens indlæg på hendes blog www.nogetiovnen.dk Oktober 2015 · Perspektiv · 45 NYE STILLINGER STILLINGSOPSLAG Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til: DG Media as St. Kongensgade 72 · 1264 København K tlf. 70271155 · fax: 70 27 11 56 Mail: [email protected] Bemærk venligst, at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncerne: Nr. 10-2015: Udgivelsesdato 26.11 Bestillingsfrist 29.10 kl. 12 Materialefrist 11.11 kl. 12 Nr. 11-2015: Udgivelsesdato 17.12 Bestillingsfrist 19.11 kl. 12 Materialefrist 03.12 kl. 12 Få personlig sparring på dine overvejelser om karriere og kompetencer. Kontakt Bibliotekarforbundets karriererådgivning, og book en tid: [email protected] RÅD OG ANBEFALINGER VED ANSØGNING Ved deltidsstillinger under 29,6 timer skal der altid udstedes frigørelsesattest fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. Du kan altid kontakte Bibliotekarforbundets Forhandlingsafdeling, hvis du har spørgsmål. STYRK DIT NETVÆRK Som medlem af Bibliotekarforbundet kan du også blive medlem af vores faggrupper. Som medlem af en faggruppe kan du: • være med til at udvikle faget • udvikle din egen faglige profil • netværke med kolleger inden for dine faglige interesseområder • udvikle din karriere • få gode oplevelser Vær aktiv i faggrupperne og få direkte indflydelse ved at blive en del af faggruppens bestyrelse. Du melder dig ind i de enkelte faggrupper ved at kontakte bestyrelserne direkte. Læs mere på www.bf.dk/faggrupper 46 · Perspektiv · Oktober 2015 Medlemstilbud TILBUD TIL MEDLEMMER AF BIBLIOTEKARFORBUNDET Et af Danmarks mest markante teatre fylder 30 år. Det fejres med en kombineret udstilling og forestilling i Kunstforeningen GL STRAND i København. I tæt samarbejde med GL STRAND udvikler Hotel Pro Forma en hybrid, der viser værker fra de sidste 30 år og samtidig giver de traditionsrige rum en ny Hotel Pro Forma iscenesættelse. Som medlem af Bibliotekarforbundet kan du få én gratis ledsager med ind og se udstillingen (normalpris voksne: 70 kr), hvis du medbringer denne kupon! Mange har allerede deltaget i vores faglige arrangementer. Har du? For mig er Bibliotekarforbundets arrangementer en årlig vitaminindsprøjtning, som hjælper mig i mit formidlingsarbejde. (Deltager ved Introduktion til bogsæsonen) Kurset var meget konkret. Jeg tog en masse med hjem, som kunne bruges direkte i mine arbejdsopgaver. (Deltager på kurset Layout med Indesign) Jeg har fået aktualiseret min viden, og så har jeg fået gode tips og tricks. (Deltager på Gå-hjem-mødet SEO – søgemaskineoptimering på dit website) Find Find arrangementer, arrangementer, som som passer passer til til dig, dig, på på bf.dk/arrangementer bf.dk/arrangementer Oktober 2015 · Perspektiv · 47 FAGLIGE ARRANGEMENTER OG EFTERUDDANNELSE VÆRKTØJSKURSER JOB OG KARRIERE GENERALFORSAMLINGER TR-KURSER KURSER FOR STUDERENDE KURSER FOR SENIORER ARRANGEMENTER PÅ VEJ FAGLIGE ARRANGEMENTER OG EFTERUDDANNELSE Dansk Kulturarv – fordi kulturarv er noget, vi deler Hør om projektet Dansk Kulturarv, der på tværs af arkiver og kulturinstitutioner giver adgang til mere end 51.000 digitaliserede stykker dansk kulturarv. 4. november 2015 i København Torsdagsuniversitetet: Bibliometri – informationsspecialisternes kvantitative specialværktøj Hvad er det egentlig, vi tæller og måler, når vi analyserer publikationer og citationer? Er bibliometri et nyttigt specialværktøj eller det rene numerologi? Jeppe Nicolaisen, lektor, ph.d ved IVA, holder oplæg. 5. november 2015 i København Fiktion eller faktion – biblioteket formidler nye genrer, der hitter! Vi sætter fokus på bibliotekaren som formidler. Mød forfatter og videnskabsjournalist Lone Frank i samtale med Rebekka Kinimond Carlson, udviklingschef ved Hvidovre Bibliotekerne og Bibliotekarforbundets formand Tine 48 · Perspektiv · Oktober 2015 Jørgensen. Det sker på BogForum i Bella Center. 6. november 2015 i København Webinar: Introduktion til projektplanlægning Bruger vi for lidt tid på at planlægge projekter? Eller bruger vi for meget tid? På webinaret gennemgår vi nogle af de grundlæggende planlægningsværktøjer, formålet med at bruge dem, og hvordan vi optimerer doseringen af planlægning i projektet. Mandag den 9. november 2015 kl. 9 – 10 Morgenmøde for ledere: Afmonter stress-bomben, inden den går af Hvordan undgår man, at forandringer eller nye tiltag i organisationen resulterer i dårligere trivsel og højere sygefravær blandt medarbejdere? 17. november 2015 i Aarhus Webinar: Skab dig et stærkt brand via de sociale medier De sociale medier er en oplagt platform at bruge, når man vil brande sig selv. Her får du tips og tricks til, hvordan du brander dig, og hvordan du absolut ikke gør. Onsdag den 18. november 2015 kl. 16 – 17 Gå-hjem-møde: Kend dine rettigheder – forstå din kontrakt Hvad skal der stå i kontrakten, hvad indebærer de enkelte bestemmelser, og hvilke faldgrupper kan der være? Privatgruppen sætter fokus på ansættelseskontrakten og dine rettigheder og pligter. 23. november 2015 i København Webinar: Stresscoaching Stress er efterhånden en folkesygdom i Danmark. På webinaret om stresscoaching ser vi på en række redskaber til at forebygge og håndtere stress, når den først slår ned. Torsdag den 26. november 2015 kl. 19 –20 Statsgruppens julearrangement Statsgruppen afholder julearrangement med rundvisning i Højesteret og i Højesterets bibliotek og efterfølgende networking på café. 3. december 2015 i København VÆRKTØJSKURSER 2-dages kursus: Bliv informationsarkitekt! Skræddersyet kursus, der giver dig konkrete redskaber til at arbejde med digitale medier som informationsarkitekt. 3.-4. november 2015 i København Lynkursus: Adobe InDesign – avanceret Lynkursus, hvor vi går et spadestik dybere og kommer længere ind i InDesigns mange muligheder og bliver fortrolige med de mere avancerede funktioner. 12. november 2015 i København HTML5 og CSS3 – intensivt kursus Kursus, hvor du lærer de grundlæggende features til at kunne mestre HTML5 og CSS3 i dit webarbejde. 19. november 2015 i København Kursus: Teamkoordinator – ledelse af teams Bliv bevidst om dine egne styrker og svagheder i forbindelse med ledelse og koordinering af teamet. 8. februar 2016 i Odense 29. februar 2016 i København 10. marts 2016 i Aarhus I arrangementskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, du som medlem af Bibliotekarforbundet kan deltage i. Find flere oplysninger og en helt aktuel oversigt over arrangementstilbud på www.bf.dk/arrangementer. JOB OG KARRIERE TR-KURSER Revolutioner din jobsøgning! – 2-dages workshop Workshop over to dage med masser af praktiske eksempler på, hvordan du kan præsentere dig selv og finde din egen vej til en succesfuld jobsøgning. 4. og 11. november 2015 i København TR Dilemma Spot Et tilbud til dig som TR, hvor du får mulighed for at få vendt et dilemma eller en vanskelig problemstilling i et fortroligt rum. 29. oktober 2015 i København 9. december 2015 i København Giv gaver – du har masser at give af! Hvis du er på jobjagt og parat til at få glæde af dit netværk, så er der én ting til at gøre: Giv gaver! Oplæg, ølsmagning og mulighed for at netværke i uformelle rammer, her hvor vi går ind i julemåneden. 1. december 2015 i København Individuelle karriererådgivningssamtaler Karriererådgivningen kan hjælpe dig med råd og sparring og gøre dig mere bevidst om dine muligheder og kompetencer. Find datoerne på bf.dk/JobOgKarriere TR-temadag: Styrk din mentale robusthed som TR Få kendskab til konkrete redskaber, så du kan øge din mentale robusthed både her og nu og på længere sigt. 10. november 2015 i Odense TR-uddannelse Modul A 2016 Om BF som forhandlingsberettiget organisation, om TR's forskellige roller, lokale samarbejdsregler, arbejdsmiljøregler m.m. 30. marts til 1. april 2016 i Middelfart TR-uddannelse Modul B 2016 En introduktion til de væsentligste emner inden for ansættelsesretten. 10. maj 2016 i Horsens 12. maj 2015 i København TR-uddannelse Modul C 2016 Omhandler lønforhold, lønpolitik, budgetforståelse, forhandlingsteknik og -træning. 8. - 10. juni 2016 i Middelfart TR-uddannelse Modul D 2015 2-dages kursus med workshops og temadag. 31. november - 1. december 2015 i Middelfart TR-temadag om udvidet forhandlingsteknik Temadag, hvor vi arbejder med alle forhandlingsprocessens faser, skærper deltagernes forhandlingsteknik og maksimerer brugen af metoder og værktøjer. 1. december 2015 i Middelfart KURSER FOR STUDERENDE Kursus: Eksamenslæsningsteknik Du skal snart til eksamen, og du føler dig overvældet af det store pensum, som du nu skal igennem igen. Lær teknikker til at komme hele dit pensum igennem på en hurtig og effektiv måde. Kurset er åbent for alle medlemmer af BF. 15. december 2015 i Aalborg 16. december 2015 i København Kursus: Hurtiglæsning Lær simple og let tilgængelige teknikker, som sparer dig for mange læsetimer uden at gå på kompromis med læseforståelse og hukommelse. Kurset er åbent for alle medlemmer af BF. 2. marts 2016 i København Kursus: Præsentationsteknik – formidling og kommunikation Opnå større gennemslagskraft, øget selvindsigt og selvtillid ved at styrke din formidlingsevne og kommunikation, når du skal ”sælge” dig selv, en idé, et budskab, et speciale eller til en eksamen. Kurset er åbent for alle medlemmer af BF. 6. april 2016 i København 13. april 2016 i Aalborg Som studentermedlem kan du også deltage gratis i mange af vores værktøjskurser og gå-hjem-møder. Følg med i kalenderen på bf.dk. Scan QR-koden, og meld dig til et af de mange spændende arrangementer allerede i dag. Oktober 2015 · Perspektiv · 49 TEKST ANETTE LERCHE FOTO DOKK1 NYT JOB Er det ikke fedt at arbejde her? Navn: Mette Secher Hede. Stilling: Teamleder for team Familier og Børn. Uddannelse: bibliotekar DB fra Biblioteksskolen i Aalborg i 1998 og for tiden i gang med Den Offentlige Lederuddannelse. Karriere: 1998-2000 børnebibliotekar på hovedbiblioteket i Aarhus, 2000-2004 Den Sociale Højskole i Aarhus, 2004- 2015 ansat på Randers Bibliotek, blandt andet som børnebibliotekar, projektleder og teamkoordinator for team Oplevelse. Alder: 42 år Hvorfor søgte du jobbet som teamleder på Dokk1? - Stillingsopslaget blev delt på min Facebookside, og det lød rigtig spændende. Det tiltrak mig at skulle arbejde i Dokk1, hvor alt er nyt. Jeg kan godt lide, at man arbejder anderledes med biblioteksbegrebet og omstiller biblioteket til en ny virkelighed. Og så gav stillingen mig formelt personaleansvar, hvilket jeg rigtig gerne ville have, så jeg ringede og hørte om jobbet, og derefter søgte jeg. Hvad er det for en ny måde, I arbejder med biblioteksbegrebet på? - Det er tanken, at biblioteket er borgernes hus. Børnebiblioteket skal være det sted, alle børnefamilier gerne vil til i weekenden, og derfor arbejder vi meget bevidst 50 · Perspektiv · Oktober 2015 med aktiviteter. Typisk er der to på vagt i børnebiblioteket om eftermiddagen, hvor den ene så har ansvar for aktiviteterne. Der er også altid to på vagt om lørdagen. Vi har også fokus på eksterne samarbejdspartnere. Jeg skal som leder bruge mig selv meget, og jeg skal hele tiden finde løsninger og nye måder at gøre tingene på. Der er intet, der er givet på forhånd, og det er rigtig spændende. Hvor mange er der ansat i team Familier og Børn? - Vi er otte i teamet, og vi prioriterer vagterne, aktiviteterne og undervisningen højt; alt det, hvor vi har kontakt med borgerne. Til gengæld bruger vi ikke meget tid på kontorerne. Mange af de traditionelle opgaver skal ikke udføres længere på grund af vores system med intelligent materialestyring. Lige nu har vi ikke aktiviteter hver dag, men jeg arbejder for, at vi får generelt får flere aktiviteter og gerne på alle ugens dage. Hvordan er det at arbejde i Dokk1? - Huset har været forrygende godt besøgt, og brugerne er glade. Vi har haft rigtigt travlt, især i børnebiblioteket. Som nyansat har det været en intens start og meget lærerigt. Fordi jeg blev ansat godt tre uger, før vi åbnede, har der ikke været tid til en almindelig intro. Jeg har bare måttet spørge folk løbende, og alle har været søde, også når jeg byttede rundt på navne. Hvordan er Dokk1 som arbejdsplads? - Fantastisk, synes jeg. Vi går rigtig meget, fordi her er så stort, og i starten var det noget, jeg skulle vænne mig til. Børnebiblioteket er fire gange større end i det gamle hovedbibliotek, og derfor er brugerne spredt over et langt større areal, så hvor man tidligere kunne stå og overskue det hele fra skrivebordet, så må man nu gå rundt hele tiden. Men så kan man jo nyde den fantastiske udsigt. Børnebiblioteket ligger på anden sal med panoramavinduer, og her er virkelig smukt. Det sker ofte, at der kommer borgere over og spørger, om det ikke er fedt at arbejde her, og det er det jo. Hvordan har du oplevet at skifte job? - Jeg har selvfølgelig været træt. Jeg tror aldrig, jeg har været så træt op til, at jeg skulle holde mine tre ugers ferie i august. Men der har også været dage, hvor jeg var euforisk, og det var nok også sådan, jeg havde regnet med, at det ville være at skifte job. Jeg har bestemt ikke fortrudt mit skift. Jeg havde været i Randers i ti år, og det er sjovt at komme et nyt sted hen og opleve, at man kan noget, man ikke vidste, man kunne, fordi man pludselig bruger sig selv i nye sammenhænge. DDELIBRA GO Blandt kulturbærere og kulturarbejdere DIT NYE ONLINE ALTERNATIV Rig mulighed for at effektivisere bibliotekets arbejdsgange Vores nye løsning til tablets DDElibra GO vækker stor begejstring på bibliotekerne. DDElibra GO i korte træk: • • • • • Hurtigere fremfinding - bedre service for lånerne Listerne opdateres dynamisk, efterhånden som materialerne findes Flere medarbejdere kan arbejde samtidig i samme afdelin Viser bogforsider og Materialehistorik - er materrialet f.eks. netop afleveret Kan benyttes offline - opdateres med det samme man igen er på nettet Ingen kan ignorere bibliotekernes betydning som kulturbærere igennem årene. I næsten 80 år har vi arbejdet ihærdigt med at hjælpe bibliotekerne fra designkoncept til komplet indretning med møbler, tilbehør og forbrugsmaterialer. Altsammen for at drive og vedligeholde bibliotekernes aktiviteter. Ingen kender bedre end os vigtigheden af et effektivt lager. Vi står på tæer for at sikre hurtige og pålidelige leverancer. Dette uanset om vi taler biblioteker i Danmark, Skandinavien, Europa eller resten af verden. Med et centrallager på over 2.700 m2 placeret i Hässleholm i hjertet af Skåne og bemandet af vores egne ”kulturarbejdere” er vi parate til at håndtere alle jeres ordrer. Vi vil derfor præsentere nogle af hverdagens helte hos os, Leif og Kent. De gør en forskel i både stort og småt! Alternativet til de trykte bestillingslister giver biblioteket en oplagt mulighed for at se på nuværende arbejdsgange og få ryddet op i gamle bestillinger og rutiner. DDElibra GO kommer med flere nye funktioner her i efteråret 2015. Kontakt os - så fortæller vi mere! Axiell Danmark A/S - Ørestads Boulevard 69, 2. sal - 2300 København S - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk www.eurobib.dk Oktober 2013 · Perspektiv · 51 Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33 Hold jer opdateret på www.systematic.com/library eller tilmeld jer vores nyhedsbrev. Vi kommer snart til din kommune. Det fælles bibliotekssystem til folkebibliotekerne og pædagogiske læringscentre er en moderne og tidssvarende løsning, som er designet til at understøtte bibliotekernes opgaveløsning bedst muligt. Alt samles i en fælles løsning baseret på en national infrastruktur. Kontakt Systematic på [email protected] for at høre mere. INDUSTRIENS INFORMATIONSSPECIALISTER I alt 91 ud af 98 kommuner har tilsluttet sig løsningen, og flere kommuner forventes at komme til. FORBUNDETS FAGM AG A SIN OKTOBER 2015 VIRKER DIGITAL LÆSNING? NR. 09 · 2015 Det er med stor glæde og stolthed, at vi nu endelig kan sige, at udrulningen er i gang. Horsens og Aabenraa anvender nu dagligt det fælles bibliotekssystem. Kernen i systemet er Cicero Library Management System, som er udviklet af Systematic. BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV Det fælles bibliotekssystem er i drift BIBLIOTEK AR 09 TEMA INDUSTRIENS INFORMATIONSSPECIALISTER DEBAT OM SERVICEBEGREB?
© Copyright 2024