1. No category

Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33
BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV
FORBUNDETS
FAGM AG A SIN
JANUAR
2 015
Tema:
NR. 01 · 2015
Dantek bliver
til Systematic
BIBLIOTEK AR
DIGITAL LÆRING
TEMA: DIGITAL DEMENS
– MED
HJERNEN
SOM
INDSATS
DEN NYE
AFTALE OM
EREOLEN
Systematic Group overtog Dantek 1. juli 2014. For at understrege tilhørsforholdet
til Systematic Group skifter Dantek navn til Systematic Library & Learning.
www.systematic.com
Systematic er nu Danmarks største leverandør af digitale bibliotekssystemer
og har samtidig også ansvaret for leverancen af det nye nationale fælles
bibliotekssystem. Systemet rulles ud til alle folkebiblioteker og pædagogiske
læringscentre i 90% af de danske kommuner fra sommeren 2015.
E-BOG ELLER
P-BOG: HVAD
ER BEDST?
SVAGHEDER
VED GOOGLE
BOOKS
01
2015 er i gang!
nyt år - nye lokaler
Vi starter det nye år med at flytte til nye lokaler i Ørestaden - hvor vi glæder os til at
byde jer velkommen!
DDelibra - nye versioner
I starten af februar er vi klar til at frigive næste version af DDElibra - med mange
nye spændende tiltag - bl.a. DDElibra GO, der er vores online løsning til fremfinding
af bestillinger direkte på en tablet eller smartphone.
ALLE VED VI Er GODE TIL rEOLEr MEN DEr Så Er MEGET ANDET VI OGSå KAN!
Vi er tillige i fuld gang med udvikling af de næste versioner til frigivelse hen over året med videreudvikling af vores løsning til Digital Post, effektivisering af bestillinger og
fjernlån, nye standarder og betaling ved automater som nogle af temaerne.
Fornyelsen af dit bibliotek kan ske etapevis ved gøre zonerne tidssvarende. Vi har
indrettet rigtigt mange spændende børnezoner, ungdomszoner, studiezoner, indgangszoner, voksenzoner, avis/tidsskriftszoner og mange andre områder, som passer til det
enkelte biblioteks aktiviteter og brugere.
Lad os inspirere dig!
Vi glæder os til at komme rundt i landet og fortælle om alle disse nyheder!
Gå ind på vores nye hjemmeside www.lammhultsbiblioteksdesign.dk (fra 1. februar 2015)
og lad dig inspirere i vores store projektdatabase, hvor vi løbende opdaterer med billeder
af vore seneste indretninger. Se også vores Design Blog med spændende indretningstips.
axiell Danmark a/S - Ørestads Boulevard 69, 2. sal - 2300 København S - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk
WWW.LAMMHULTSBIBLIOTEKSDESIGN.DK
Oktober 2013 · Perspektiv · 51
INDHOLD
Digitale redskaber
svækker
børns læring.
Tysk forsker
advarer om
konsekvenserne.
12
01
TEMA:
DIGITAL LÆRING
– MED HJERNEN
SOM INDSATS
28
42
Når arbejdstiden
skrider
”Det handler om, hvad
bibliotekerne generelt
står for i et demokratisk
samfund”
04 Aktuelt interview:
Adgang er ikke svaret på alt
18 Fokus:
Big data kryber ind i skolebogen
22 Hvad er godt og mindre godt ved eReolens nye aftale?
i øvrigt
Formandens leder 6
Overblik fra nettet 8
Debat 37
Job og karriere 40
Nye stillinger 45
Arrangementer på vej 48
Nyt job 50
23 Faggrupperne får ny tilskudsmodel
24 Er der forskel på at læse en e-bog og en trykt bog?
30 Uden materialer er vi ingenting…
33 Resume fra Del Din Viden
34 Da Lillian ændrede Vivians liv
36 Great books into the hands of those who need it
38 Artikel fra Del Din viden
Kidsmart-læring
Januar 2015 · Perspektiv · 3
Aktuelt interview
I begejstring over at få adgang til kulturarven gennem massedigitalisering har vi glemt diskussionen af, hvem der giver
os adgang og på hvilke vilkår, mener Nanna Bonde Thylstrup.
I sin ph.d. The Politics of Mass Digitization har hun blandt
andet undersøgt digitaliseringsprojektet Google Books.
Adgang er ikke
svaret på alt
TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP
Hvad er det for en diskussion, vi mangler i
forhold til massedigitaliseringen af vores
kulturarv?
- Politisk har man set digitalisering som en
effektiv måde at få adgang til tingene på, og
man har fokuseret på det gode i at få adgang.
Spørgsmålene: Hvem giver os adgang? Hvordan får vi adgang? Og til hvad? har ikke været
dominerende, heller ikke i biblioteksregi. Den
altoverskyggende interesse har været at give
adgang.
Hvorfor er de spørgsmål vigtige?
- Der er en kæmpe forskel på, om det er private eller offentlige aktører, der digitaliserer
kulturarven. Google Books er en kommerciel
virksomhed, der rangerer materialet på sin
egen måde og har særlige kriterier for, hvad du
får frem, når du søger. Man kunne kalde deres
distribution en slags power law – jo flere,
der er interesseret i en post, jo længere frem
kommer det i søgeresultatet, for ikke at tale
om personaliserede søgeresultater. Private
aktører giver os ikke indsigt i deres algoritmer,
så vi ved for eksempel ikke, hvad vi går glip af,
eller hvorfor vi får de resultater, vi gør, ligesom
vi ikke ved, hvordan de spor, vi efterlader hos
dem, bliver brugt. Det er uigennemsigtigt på
en helt anden måde end eksempelvis et bibliotekssystem. Vores adgang er ikke neutral,
4 · Perspektiv · Januar 2015
og det er den politiske debat, der mangler. Det er først nu, vi
begynder at ane problematikkerne ved big data.
Hvorfor har vi ikke taget debatten?
- Vi har set nettet som et sted, hvor vi har frihed til at søge og
finde det, vi vil. Følelsen af selvkontrol er det forførende ved
nettet, men også det farlige, for vi har den i realiteten ikke.
Politisk har massedigitaliseringen bygget på en tankegang om,
at når alt er tilgængeligt digitalt, så slipper vi for smagsdommeri, fordi vi selv kan søge og vælge.
Hvad er så fordelen ved et projekt som Google Books?
- Jeg er selv storbruger af Google Books, og derfor valgte
jeg at skrive ph.d. om projektet. Ideen om at digitalisere alle
verdens bøger er jo fantastisk, men man må bare ikke tro, at
man finder sandheden der. I Google Books kan du risikere, at en
bog er sammensat af flere forskelige bøger, eller at der er fejl
i indscanningen. Derfor kan de ikke bruges til forskning, men
gerne som inspiration.
Hvad er bibliotekarernes og informationsspecialisternes rolle?
- Vi har mere behov end nogensinde for eksperter, der kan finde det rigtige materiale og sikre os lødighed. Google Books er
ikke i nærheden af at være et bibliotek, selv om Google faktisk
var en del af et biblioteksprojekt på Stanford University, før
det blev kommercialiseret. For Google handler digitaliseringen
ikke kun om at sprede kulturarven til hele verden. Det handler
også om at forbedre egne services. For eksempel optimerede
Google sin oversættelsesmaskine, da det digitaliserede FN’s
bibliotek med materialer på 19 sprog. Googles førsteprioritet er
ikke at sikre, at en bog
er uden fejl, men at få
så mange data som
muligt og generere
så meget trafik som
muligt.
Hvad kan vi gøre?
- Først og fremmest
skal vi tage debatten
om, hvordan vores kulturarv skal digitaliseres. Google Books kan
kun digitalisere ved at
samarbejde med biblioteker og andre vidensog kulturinstitutioner.
Mit gæt er, at mange
biblioteksdirektører er
glade for muligheden
for at samarbejde med
Google, men vi skal
spørge os selv som
samfund, om Google
er den rigtige partner,
eller om vi skal placere
massedigitaliseringen i
et ansvarligt offentligt
regi under Kulturministeriet.
Januar 2015 · Perspektiv · 5
FORMANDENS LEDER
Fællesskab og kompetencer
er vores stærkeste kort
P
å generalforsamlingen i oktober 2014
var Princip- og arbejdsprogrammet som
altid til debat. Jeg gik derfra med indtryk
af, at der er behov for at vise, hvorfor
de enkelte fokusområder er valgt – det brede
arbejdsmarked, en offensiv lønpolitik, læringsprojektet og en stærk medlemsorganisation.
Vi har i Bibliotekarforbundet brugt en stor del
af 2014 på at drøfte den bibliotekariske identitet.
Det er en vigtig, men også svær diskussion, fordi
den lægger op til, at bibliotekarer har et særligt
kald eller nogle opgaver, som er kernen og omdrejningspunktet for alt, hvad de gør. Sådan oplever
jeg det ikke. Jeg har ikke et særligt DNA, men
nogle særlige professionelle og faglige kompetencer. Og det er netop det, der i mine øjne binder os
sammen i vores fagforening.
Der er så mange opgaver i samfundet, der
skriger på bibliotekariske kompetencer, og jeg er
meget stolt af at være en del af et fællesskab af fagligt stærke profiler, der kan varetage de opgaver. Nu
må vi i gang med at udnytte de muligheder, der findes,
for at styrke vores position både på bibliotekerne og i
det private. Det er det, der lægges op til, i planen for
den kommende periode.
Godt arbejde skal give en god løn. Vagter skal give
et rimeligt tillæg, og specialistviden skal honoreres på
et vist niveau. Det virker som en selvfølge, men det er
det ikke, og vi kan se på statistikkerne, at vi som faggruppe er bagud i forhold til andre akademikergrupper.
Vores stærkeste kort i spillet om en højere løn er vores
fællesskab og vores selvbevidsthed. Derfor skal vi i den
kommende periode give både tillidsrepræsentanter og
hvert enkelt medlem bedre værktøjer og mere viden
om, hvordan de bedst forklarer, hvorfor netop vores
kompetencer er uundværlige.
Det slår mig ofte, når jeg præsenterer mig selv som
bibliotekar, hvor lidt folk ved om vores fag. Det skal vi
lave om på, så ingen dømmes ude på grund af et forældet billede af, hvad bibliotekarer gør, og ikke mindst
hvorfor de gør det.
En af de måder, hvorpå vi kan vise vores kompetencer frem, er ved at satse mere på partnerskaber med
andre faggrupper. På undervisningsområdet ser vi det i
fag- og forskningsbibliotekerne, og vi har set bevægelse i forhold til at gøre folkebibliotekarer til en mere
integreret del af undervisningsforløb i folkeskolen.
Det er vigtigt, fordi eleverne med vores hjælp kan få
et bedre greb om for eksempel søgning, kildekritik og
ophavsret fra en tidlig alder, inden de skal videre af uddannelsesvejen. Men også fordi samarbejde forandrer
folks opfattelse af vores faglighed.
Alt det, vi gerne vil, kan vi kun, hvis vi sørger for, at
Bibliotekarforbundet også i fremtiden er en stærk,
selvstændig og attraktiv organisation. Jeg vil sammen med den nye hovedbestyrelse gøre mit til, at det
lykkes.
Godt nytår!
Tine Jørgensen / [email protected]
6 · Perspektiv · Januar 2015
BIBLIOTEKARFORBUNDET ER
bibliotekarernes stemme i debatten om…
DIGITALISERING DEMOKRATI OG DANNELSE
FORMIDLING
FAGLIGT FÆLLESSKAB BORGERSERVICE
SAMARBEJDE MELLEM FOLKESKOLE OG FOLKEBIBLIOTEKER
DIGITAL DANNELSE
LÆSELYST
OPHAVSRET
VIDEN
SELVBETJENTE BIBLIOTEKER
LÆRING
KULTUR
E-BØGER FORRETNINGSMODELLER PÅ BOGMARKEDET
INFORMATIONSVIDENSKAB
FRIVILLIGE DET AKADEMISKE ARBEJDSMARKED
FREMTIDENS
B I B L I OT E K E R
Mød os på bf.dk, Facebook og i vores fagmagasin Perspektiv.
December 2013 · Perspektiv · 7
o v e r b l ik f r a n e t t e t
bf.dk /f a gm a ga sin et pe r sp ek tiv
NYHEDER BRAGT PÅ BF.DK/FAGMAGASINETPERSPEKTIV I FORKORTET VERSION
19. december
Hvad tjener man i det private?
Bibliotekarforbundets privatansatte
medlemmer tjener i snit 44.070 kroner om
måneden inklusive pension. Bag dette tal
er der store forskelle mellem de brancher,
der typisk ansætter bibliotekar DB'er eller
kandidater, hvor advokatvirksomheder og
forlag giver de laveste lønninger, mens itvirksomheder og medicinalvirksomhederne
aflønner over gennemsnittet.
Alt dette kan du læse i Bibliotekarforbundets seneste lønundersøgelse blandt privatansatte medlemmer. I undersøgelsen er
der ikke kun fokus på lønnen – også pension,
ferie og barsel er områder, som undersøgelsen afdækker.
Dermed viser det sig, at hele 94,7 procent af
de privatansatte har en pensionsordning tilknyttet deres ansættelsesform. 90 procent
har også mere ferie end de fem uger, som
ferieloven giver dem ret til.
Til gengæld er der 42 procent blandt besvarelserne, der ikke har ret til hverken afspadsering eller betaling ved overarbejde, og hele
70 procent angiver, at de er i tvivl om, hvilke
rettigheder de har ved barsel.
Du kan nærlæse statistikken på Bibliotekarforbundets hjemmeside.
Lerche
17. december
Fra frivilligt til kommunalt bibliotek
»Først skulle Strib Bibliotek lukkes som en
del af en kommunal sparerunde. Så blev det
reddet af en flok ihærdige borgere, som fik
lov til at drive biblioteket videre i privat regi.
Så kom der lidt hjælp til indretning og nogle
få bibliotekartimer. Og i 2014 fik biblioteket
det samme åbne bibliotekssystem som filialerne i Nørre Aaby og Ejby. Og 1. september
2015 er Strib Bibliotek tilbage i varmen som
et rigtigt kommunalt bibliotek.«
Sådan beskriver Søren Erik Jepsen, medlem
8 · Perspektiv · Januar 2015
af bestyrelsen for Strib Biblioteks frivilligforening, forløbet for Strib Bibliotek i en mail til
Perspektiv.
Kort efter det i 2012 var besluttet at lukke
Strib Bibliotek, blev der dannet en forening
af frivillige for at drive biblioteket videre. De
holdte fra dag et biblioteket åbent fra klokken 14 til 17 hver dag.
Da de frivillige overtog biblioteket i 2012,
var der ikke udsigt til nye bøger. Undervejs
har de selv skudt 10.000 kroner i puljen til
nye materialer og fået bevilliget lidt penge
fra kommunen, men i dag er de kommet på
omgangshøjde med de øvrige af kommunens
biblioteker og har adgang til nye materialer, og fra 1. september får biblioteket 12
bibliotekartimer og en flydende bogbestand,
så de frivillige ikke skal sende bøger tilbage,
hver gang de har været bestilt fra andre
biblioteker.
Foreningen har gennem de sidste to år sat
gang i en masse aktiviteter – fortælleaftener, fastelavn, musik og foredrag med lokale
fra Strib. Bestyrelsesmedlem Ole Østergaard
er sikker på, at det er det engagement, der
har fået politikerne til at gøre Strib Bibliotek
til et rigtigt bibliotek igen.
- Det er gået op for dem, at vi rigtig gerne
vil, og at mange har gavn af biblioteket, siger
han.
Lars Vigsø (S), formand for kommunens
Børn, Kultur og Fritidsudvalg, siger til Fyens
Stiftstidende, at det er beviset på, at det kan
betale sig at kæmpe.
»Hvis man er ihærdig og sej og gør en frivillig indsats, så kan der lige pludselig opstå
en ny situation. Man skal være meget hårdhudet, hvis man ikke anerkender det stykke
arbejde, der er blevet lagt der.«
Lars Vigsø er sikker på, at biblioteket ikke
var blevet genåbnet, hvis det var blevet
lukket helt fra 2012, som jo var politikernes
plan.
»Hvis ting først er lukket, så er det meget
svært at få det i gang igen. Så hatten af for
det frivillige arbejde. Vi kan ikke sige, at det
giver resultater som det her hver gang, men
nu har vi ressourcerne.«
Mønsted
16. december
Bogkort som genvej
til boghandlernes hylder
Selvudgivere og små forlag har svært ved
at få placeret deres bøger på boghandlernes
hylder. De sælger ganske enkelt ikke nok til
at kunne konkurrere om hyldepladsen. Indtil
videre er forsøget baseret på en aftale med
boghandlerkæden Arnold Busck. Det går i
al sin enkelthed ud på, at en forfatter eller
et forlag betaler et mindre beløb for at få
oprettet en titel på bogkortet. Titlen bliver
herefter vurderet af indkøberne fra Arnold
Busck, der så giver grønt lys til, at der bliver
fremstillet bogkort i en kvalitet, der er lig
omslaget på en rigtig bog, og de distribueres
ud til boghandlerne. Her fylder bogkortet
langt mindre end en rigtig bog, men til
gengæld er det lidt bredere i formatet, så det
stikker ud på hylderne og drukner derfor ikke
så let blandt de fysiske bøger.
Karsten Pers, stifter af NewPub, har udviklet ideen om bogkortet i samarbejde med
Arnold Busck.
Han ser en mulighed for bibliotekerne i at
formidle de smallere bøger eller selvudgiverne, når bibliotekerne ikke kan købe alt på
grund af en begrænset materialekonto.
- Jeg kunne godt forestille mig, at bibliotekerne åbnede op for at tage imod bogkort,
uden at de skulle købe bogen eller få den
registreret. Bogkortene ville være en billig
løsning for bibliotekerne. Det åbner for,
at mange bøger kan udbydes og skabe en
fornuftig forretning for både forfattere og
boghandlere. For læserne betyder bogkortet,
at de kan få adgang til lyrik, nichelitteratur
og bagkataloger fra deres yndlings forfattere, siger Karsten Pers.
Lerche
16. december
Slut med direkte adgang til
Københavns historie på rådhuset
Siden 1905 har biblioteket om Københavns
historie ligget på anden sal på Københavns
Rådhus. Nu skal der ske noget andet med
Mest
læste på
bf.dk
i december
174
materialerne og lokalerne. Hvad vides ikke
endnu, fortæller bibliotekar på Rådhusbiblioteket Karen Sejerø. Men biblioteket lukker
1. juni 2015.
Ifølge chef for Københavns Hovedbibliotek,
Jakob Heide, er det på tale, at lokalerne og
måske noget af samlingen skal indgå som
en del af Københavns museer. Men med
sikkerhed skal dele af samlingen flyttes til Hovedbiblioteket, mens andre skal
digitaliseres.
Enhedslisten og Dansk Folkeparti kæmpede imod lukningen af biblioteket, og
kulturborgmester Carl Christian Ebbesen
(DF) er skuffet over beslutningen, men
håber, at der kan findes en mulighed for at
bevare samlingen og skabe liv i lokalerne på
anden vis.
Ved at lukke Rådhusbiblioteket sparer
Kultur- og Fritidsforvaltningen den million kroner, de betaler om året i husleje
til Københavns Kommune. Pengene skal i
stedet bruges til kultursammenslutningen
Poesiens Hus ifølge dagbladet Politiken.
Kulturminister Marianne Jelved har stiftet
en ny pris på 50.000 kroner. Den skal gives
til det bibliotek, der har været bedst til at
formidle sit tilbud til borgerne, hvad enten
det er litteratur, musik, film, kulturarrangementer eller kurser.
- Bibliotekerne har en demokratisk funktion. Derfor skal vi sikre, at så mange som
ekstra midler. Dengang var det en engangsindsprøjtning på 500.000 kroner, der blandt andet gik til indkøb
af nye materialer.
- Vi har et godt kulturudvalg med fokus på biblioteket. Det ser biblioteket som kommunens kulturelle
fyrtårn, siger Karen Birgitte Olsen.
De ekstra penge i 2013 og 2015 hører dog til undtagelserne. Budgettet i Kalundborg er blevet skåret år efter
år, som regel med en til halvanden procent, og i 2014
måtte biblioteket desuden skære tre stillinger.
Prisen i 2015 uddeles på baggrund af
bibliotekernes indsats i 2014, og alle
folkebiblioteker kan indstille sig selv til
prisen, dog senest 15. januar 2015.
Lerche
3. december
Del bøger ud på Verdens Bogdag
Lerche
4. december
Næsten alle kommuner sparer
på bibliotekerne i 2015 – i
Kalundborg er der dog penge
til udvikling
Foto: Nicolas Tobias Folsgaard
Kulturministeren vil kåre årets
bedste bibliotek
muligt på tværs af befolkningsgrupper
bruger bibliotekernes tilbud. Med den
nye pris håber jeg, at biblioteker over
hele landet vil gribe chancen for at vise
de gode eksempler på formidling, som
de tilbyder til alle borgere – også til de
borgere, der ikke af sig selv opsøger
biblioteket, siger Marianne Jelved i
forbindelse med offentliggørelsen af
prisen.
Læs mere om den nye pris på
Kulturstyrelsens hjemmeside.
Mønsted
9. december
klikkede på nyheden: Bibliotekarforbundet
har valgt ny formand og hovedbestyrelse.
Allerød, Herlev og Morsø. Det er de
tre kommuner i Danmark, der sparer
allermest på deres biblioteker i 2015.
Hele 8,0 procent er budgetterne
skåret ned de steder, og i alt har 61
kommuner valgt at finde besparelser på biblioteksbudgetterne ifølge
Danmarks Biblioteksforenings nyligt
offentliggjorte opgørelse. Modsat har
Kalundborg fået øget budgettet med
4,99 procent. Det gør den sjællandske
kommune til topscorer blandt de syv
biblioteker, der har fået tilført flere
midler i 2015.
Biblioteksleder i Kalundborg, Karen
Birgitte Olsen, er glad for sin budgetforøgelse for 2015. Bevillingen er dog
en engangsforestilling, og pengene
skal ikke gå til drift, men til udvikling.
- Vi har et par forslag til udviklingsprojekter, der vil komme borgerne til
gavn, men først til januar lægger vi os
fast på et projekt, siger Karen Birgitte
Olsen.
Også i 2013 fik biblioteket tilført
Kulturministeriets kampagne Danmark Læser samarbejder med landets boghandlere og forlag og deler
100.000 bøger ud den 23. april på det, de kalder Danmark Læser Dagen. Det kræver 4.000 boguddelere, der
hver uddeler 25 bøger til folk i deres omgangskreds.
1.000 boguddelere meldte sig allerede på Danmark
Læsers stand på BogForum.
Tanken er, at de, der modtager en bog, skal læse den
og give den videre, så så mange som muligt får glæde
af hver enkelt bog og af at læse.
Læs mere om dagen, og meld dig som boguddeler på
www.danmarklaeser.dk.
Mønsted
90
Mest
læste på
perspektiv.dk
i december
klikkede på nyheden:
Debatten om Taarnbys
vagtregler.
Januar 2015 · Perspektiv · 9
o v e r b l ik f r a n e t t e t
bf.dk /f a gm a ga sin et pe r sp ek tiv
1. december
Debatten om Tårnbys vagtregler
»Vi skal sammen løse de opgaver, der er på en vagt. Vi må nødvendigvis
være mere alsidige. Jeg har en forventning om, at alle bibliotekarer kan
svare på alle biblioteksrelevante spørgsmål i hele biblioteket. Og samtidig
er det også en del af arbejdet på et bibliotek at rydde op og slå ind på
kasseapparatet.« Sådan sagde Minna Giesel i Perspektiv nummer 8, om
hvordan faggrænserne på Tårnby Bibliotek udviskes i udlånet.
Men når det er sagt, så er det hans vurdering, at medarbejderne tager den
nye organisering ret afslappet.
Artiklen udløste kommentarer på Perspektiv som:
- For selv om alle skal kunne de basale ting – HK’erne ved, hvor materialerne står, og vi kan betjene kasseapparatet – så flyder specialopgaverne i
det daglige stadig hen til dem, der har forstand på det, siger Bo Fruergaard Sørensen, der var overrasket over de voldsomme reaktioner på artiklen
om de nye vagtregler i Tårnby.
»Hvad pokker skal vi med bibliotekarer og HK’er, som ikke er gode til
noget som helst, men halvgode til det hele? Hvorfor nedvurderer vi vores
kompetencer?«
- Til Bibliotekarforbundets Fagligt landsmøde var der mange kommentarer
om Tårnbys nye system. Men jeg hørte ikke meget debat om den ubemandede åbningstid på mange andre biblioteker.
Tillidsrepræsentant Bo Fruergaard Sørensen er enig et stykke hen ad
vejen. For der er en selvmodsigelse i at sige, at alle skal kunne alt, og samtidig at vi skal have respekt for hinandens faglighed, mener han.
Derfor er Bo Fruergaard Sørensen også nuanceret i sin holdning til den
nye strategi, der udover reglen om mere fælles opgaveløsning også har
medført én fælles betjeningsø, der har reduceret antallet af medarbejdere
på vagt fra fem til fire og dermed frigivet hænder til andre opgaver.
- Jeg er ganske enig i ledelsens strategi, fordi den er et offensivt alternativ
til ubemandet åbningstid. Ved at modernisere vagterne formår biblioteket
at holde åbent med fagligt personale også i ydertimerne. Og det er et
meget bedre tilbud for alle brugergrupper, siger han.
Ifølge bibliotekschef Jens Lauridsen har det været nødvendige forandringer, der har ført til, at arbejdet er blevet organiseret på nye måder i Tårnby.
- Blandt andet har vi udvidet åbningstiden uden at få tilført flere ressourcer. Det gør i sig selv, at vi må se på, hvordan vi bemander biblioteket.
Vi får heller ikke samme mængde af spørgsmål i biblioteket, så det giver
mening for mig at omrokere personaletimerne, så vi får mere tid til læring
og kulturelle arrangementer.
»At alle skal kunne det samme«, kalder han en stor misforståelse.
Foto: Jakob Boserup
- Men alle skal have et minimum af fælles viden om bibliotekets tilbud, og
alle skal gå proaktivt i dialog med brugerne, og gå så langt de formår i at
hjælpe og først derefter henvise til en kollega. Selvfølgelig er der brug for
en mangfoldighed af kompetencer i biblioteket, siger han.
Mønsted
Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 · 2000 Frederiksberg · Tlf: 38 88 2233 · Mail:
[email protected] · Hjemmeside: www.bf.dk/fagmagasinetperspektiv · Udgiver: Bibliotekarforbundet · Redaktion:
Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche · Tlf: 38 38 06 37 · Mail: [email protected] · Journalist: Sabrine Mønsted
Tlf: 38 38 06 38 · Mail: [email protected] · Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Carina Camilla Bøgelund
Mail: [email protected] · Annoncer: DG Media a/s, St. Kongensgade 72 · 1264 København K · 70 27 11 55 · Fax: 70 27 11 56
Mail: [email protected] · Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 · Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S,
ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier · Design/Layout: Gregorius Design · Abonnement: [email protected]
Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet · Oplag: Distribueret oplag iflg.
Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer · Adresseændring og uregelmæssigheder i
leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: [email protected].
10 · Perspektiv · Januar 2015
DELDINVIDEN
Del Din Viden er Perspektivs samlende webforum for videndeling
om biblioteksfaglighed.
• Tag DEL i debatten
• Fortæl om DIN idé
• Brug de andres VIDEN
W
WW
Erfaringsudveksling og videndeling bliver efterhånden nævnt i alle
tænkelige sammenhænge, men på Del Din Viden kan du gøre det i
praksis. Lad dig inspirere af dine kollegaer og skriv selv artikler.
Du kan komme med tips og ideer, og du kan stille spørgsmål og
starte en debat.
– 5000 hoveder tænker bedre end ét - få adgang til dem alle!
Find Del Din Viden på Perspektivs hjemmeside bf.dk/deldinviden
Januar 2015 · Perspektiv · 11
DIGITAL DEMENS
TEKST SABRINE MØNSTED ILLUSTRATION BOB KATZENELSON
DIGITAL LÆRING
– MED HJERNEN
SOM INDSATS
Smartphones, gps og Google er blevet digitale
assistenter, der fratager hjernen dens arbejde.
Resultatet er, at nerveceller forsvinder, fordi de
ikke bliver brugt.
F
redag eftermiddag, når jeg henter min femårige datter
i børnehaven, sidder hun ofte med to venner i sofaen
med nakken bøjet og øjnene rettet mod den fælles iPad
i skødet på den midterste. Det er »Nintendo-dag«, hvor
man må spille computerspil og iPad. Og hvad enten man tilhører
dem, der tænker, »hvor er det godt, at børn lærer teknologien at
kende«, eller »skulle de ikke hellere lege og bevæge sig?«, så er
det et faktum, at hjernen (især børns) former sig efter det, de
oplever og bliver præsenteret for.
- Hjernen forandrer sig permanent efter, hvordan vi bruger den,
forklarer den tyske professor i neurovidenskab Manfred Spitzer.
Han har gennem tyve år beskæftiget sig med, hvad der sker i
hjernen under indlæring, og har skrevet bogen Digital Demens,
hvor han taler imod, at digital læring med smartboards, iPads og
computere gavner indlæringen. Tværtimod.
HUKOMMELSEN ER
AFHÆNGIG
AF, HVAD VI
FORETAGER
OS MED
INFORMATIONERNE.
Januar 2015 · Perspektiv · 13
D
DIGITAL DEMENS
Vi, og især undervisere og politikere, er nødt
til at forstå, hvordan hjernen fungerer, og
hvordan vi lærer bedst, mener Manfred Spitzer. Ny viden bliver lagret ved, at der bliver
sendt impulser mellem hjernens nerveceller
via synapserne – cellernes forbindelsesled. Jo
mere vi fordyber os og arbejder intensivt med
et emne, jo flere impulser bliver der sendt, jo
flere forandringer sker der i synapserne, og jo
bedre husker vi stoffet.
VI LÆRER IKKE VED
AT SURFE OG SKIMME
Hjernen er ifølge Manfred Spitzer den mest
dynamiske del af vores krop og forandrer sig
efter, hvad vi bruger den til. Hjernen har 100
milliarder nerveceller, der hver har op til 10.000
forbindelser til andre nerveceller, og i de dele
af hjernen, vi bruger, vokser synapserne, mens
de skrumper eller forsvinder i de dele, vi ikke
bruger. Evnen til at orientere os og finde vej
holder for eksempel til i hippocampus, der sidder i hver tindingelap. En gruppe taxachauffører i London fik for eksempel i 2000 målt deres
hippocampus, da de begyndte som chauffør,
og igen tre år efter. Den var vokset betydeligt.
På samme måde kan man måle, at området i
hjernen for visuel bevægelse vokser, hvis du
lærer at jonglere, og
området, der styrer
venstre hånd, forstørres, hvis du lærer at
spille guitar eller violin.
De impulser, vi får
fra oplevelser, følelser,
tanker og handlinger,
efterlader hukommelsesspor, der på scanninger kan ses som
stier i hjernen.
Et simpelt eksperiment, hvor personer
får vist en række ord
og blot skal konstatere, hvilke der er skrevet
DER ER
INGEN
SMUTHULLER.
INDLÆRING
ER HÅRDT
ARBEJDE.
14 · Perspektiv · Januar 2015
TÆNK, HVIS
MAN BRUGTE
DE MIDLER,
MAN BRUGER
PÅ DIGITALT
UDSTYR I
SKOLERNE,
TIL AT
ANSÆTTE
FLERE
LÆRERE.
med store eller små bogstaver, resulterer i, at de
ikke kan huske ret mange
af ordene bagefter. Skal
forsøgspersonerne derimod tage stilling til, hvilke
ord der beskriver noget
levende og ikke levende,
så husker de ordene langt
bedre. Hukommelsen er
altså afhængig af, hvad vi
foretager os med informationerne.
- Der er ingen smuthuller.
Indlæring er hårdt arbejde.
I skolen må målet være, at eleverne lærer at tænke selv, skaffer
sig viden fra kilder på egen hånd, udøver kildekritik og fører
brikkerne i »puslespil« sammen til en meningsfuld helhed. Det
kræver fordybelse og bearbejdning af stoffet, siger Manfred
Spitzer, der mener, at de digitale redskaber modvirker netop
det.
- Det digitale gør tingene lettere for os og overtager dermed
noget af det arbejde, vores hjerne skulle gøre. Vores indsats
bliver mere overfladisk. Vi skimmer tekster på computerskærmen, vi surfer for at finde informationer på nettet og så videre.
Når børn for eksempel bruger pegefingeren til at flytte ord
rundt på iPaden eller tappe på det rigtige ord eller bogstav, så
er det en mere overfladisk handling i forhold til at skrive det
med en blyant, siger Manfred Spitzer. Og det har betydning for
hukommelsen og hjernens udvikling.
FORSKNING
Den økonomiske tænketank The National Bureau of Economic
Research lavede i 2010 et forskningsprojekt for at undersøge,
om bærbare computere i hjemmet førte til bedre uddannelse.
På baggrund af data fra en halv million elever i femte til ottende klasse i den amerikanske stat North Carolina konkluderede
forskerne, at de elever, der fik en bærbar computer og adgang
til internettet, også fik dårligere skoleresultater. »Students
who gain access to a home computer between 5th and 8th
grade tend to witness a persistent decline in reading and math
test scores«, skriver de i deres konklusion.
Fra 2005 til 2009 fulgte forskere virkningen af brug af internettet på 900 portugisiske skoler. Resultatet var ikke entydigt, men hos elever i 9. klasse så man en forværring af deres
IT-BRUG I DK
skoleresultater, efter de fik adgang til internettet. Forværringen var mest markant blandt drengene og på de skoler, der
i forvejen kæmpede med udfordrede elever. Det handler også
om, at internettet og computerspil tager tid fra læring og er
opmærksomhedsforstyrrende, fordi det hele tiden er tilgængeligt, mener Manfred Spitzer.
Et argument for at indføre den digitale teknologi i offentlige
skoler og børnehaver er ofte, at de svage elever og børn ikke
skal hægtes af, fordi de ikke har en computer eller iPad derhjemme. Men i virkeligheden sker det modsatte, argumenterer
han.
- Det er ofte i socialt svage familier, at brug af computere
tager overhånd. Forældrene, der har sparet sammen til at give
barnet en computer, forringer faktisk dets muligheder for en
uddannelse og gør den sociale kløft større,
siger han og mener generelt, at børns
adgang til det digitale tv også skal begrænses så vidt muligt. Blandt andet med det
argument at børn og unge lettere bliver
afhængige af den digitale teknologi.
DIGITAL DEMENS
Antallet af danskere der bruger
sociale netværkstjenester på
mobilen er fordoblet på to år til 2,2
millioner. Det er de 16-34 årige, der
er mest aktive brugere af de sociale
tjenester på mobil og computere.
Kilde: Danmarks Statistik:
It-anvendelse i befolkningen 2014.
DET ER OFTE I SOCIALT SVAGE
FAMILIER, AT BRUG AF COMPUTERE
TAGER OVERHÅND.
I Sydkorea, der har et af verdens største
forbrug af informationsteknologi, opstod
begrebet digital demens i 2007. Læger landet over begyndte
systematisk at observere et stigende antal unge, der led af
hukommelses-, opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder og manglende evne til at relatere sig til andre mennesker.
Symptomerne og tendensen kaldte de digital demens, fordi de
konstaterede, at det opstod af et stort »digitalt forbrug«.
I 2010 vurderede man, at 12 procent af eleverne i de sydkoreanske skoler var afhængige af internettet. I Tyskland konkluderes det i en årlig rusmiddelrapport fra 2012, at 1,4 millioner
tyskere har store problemer med internettet, og at en kvart
million 14-15-årige er afhængige af at være på nettet. Afhængighed forstået som, at man vælger at sidde foran computeren
og forsømmer andre aktiviteter, har svært ved at socialisere og
klarer sig dårligere i skolen.
Bibliotekarerne har en vigtig rolle i udviklingen mod mere
digital læring, mener Manfred Spitzer.
- De skal sørge for, at alle er klar over, at internettet og søgemaskiner i sig selv er ubrugelige, hvis ikke dem, der bruger det,
har masser af baggrundsviden. Man kan aldrig udskifte viden
med Google. Bibliotekarer skal øge bevidstheden om forskellige
- Hvis vi fratager
hjernen opgaver
med at huske og
fordybe sig ved at
lade det digitale
overtage opgaverne, så mister vi
evnerne på sigt,
på samme måde
som vi bliver i fysisk
dårlig form, hvis vi
ikke bevæger os,
siger neurobiolog
Manfred Spitzer.
Januar 2015 · Perspektiv · 15
DIGITAL DEMENS
COMPUTERE
UD AF
KLASSELOKALET
Perspektiv har tidligere skrevet om The
Waldorf School of the
Peninsula. En skole
i Silicon Valley, hvor
eleverne er børn af
folk i it-industrien,
men som har fravalgt
at bruge computere.
Under en artikel om
skolens metoder kan
man læse følgende
kommentar fra en far,
der selv har gået på
skolen, og i dag er itsikkerhedskonsulent:
»Computers today are
easy to learn to use
at any age, quickly
and effectively. But
there are only a few
short, critical years of
early development in
which to teach a child
the basics of being
human, how to love
learning, and the best
ways of working with
others. There is no
app for that, and there
never will be.«
16 · Perspektiv · Januar 2015
kilder og lære børn og unge at skelne mellem troværdige
videnskabelige tidsskrifter og junk. En god bog er stadig en
af de bedste kilder til viden, og gode undervisere er uundværlige. Tænk, hvis man brugte de midler, man bruger på
digitalt udstyr i skolerne, til at ansætte flere lærere, siger
Manfred Spitzer.
SKIFT I VORES MÅDE AT TÆNKE PÅ?
Ifølge spilforsker på Aarhus Universitet Andreas Lieberoth,
der beskæftiger sig med teknologiers kognitive og psykologiske indflydelse, findes der ikke danske tal på internetafhængighed, og meningerne om digital læring er delte blandt
forskerne.
Selv mener han, at det handler om at være optimistisk og
opfindsom samt finde den bedste pædagogiske og sociale
praksis til at rumme den virkelighed, vi nu lever i.
- For teknologiens fremmarch er ikke til at stoppe, hverken
på forbrugerområdet eller i skolen, og skærmens evige
tilstedeværelse vil uden tvivl ændre den måde, vi tænker
og interagerer med andre mennesker på, siger Andreas
Lieberoth.
Han ser et større pædagogisk og kreativt potentiale i de
interaktive medier end ved for eksempel fjernsyn og billedbøger, så det, vi som voksne skal være opmærksomme på,
er, hvad »skærmtiden« erstatter, mener han.
- Der, hvor det erstatter samvær, oplevelser med fysiske
ting eller udendørsliv, kan det have store omkostninger.
I flere og flere kommuner
er det blevet et politisk
ønske, at eleverne bruger
iPads. Men har vi nok viden
om digital læring til, at vi
ved, det kan give bedre
undervisning?
- iPads er ikke en magisk
læringskugle. De forudsætter, at lærerne finder gode
pædagogiske tilgange,
der blander on-screen med
in-room undervisning,
siger Andreas Lieberoth
og henviser til en pointe
fra professor på Harvard
University Howard Gardner.
Han taler om, at iPads giver
børn adgang til ting, de
Spilforsker Andreas Lieberoth
ellers ikke ville kunne. De
mener, at balancen er vigtig, så
behøver ikke at kunne spille
digital underholdning ikke erstatter
et instrument for at lave en
andre aktiviteter.
komposition med en musikapp, og de kan tage en Street Viewgåtur i Shanghais gader.
- Men det giver også læreren et stort ansvar, så iPaden ikke
bare gør tingene nemmere, men giver muligheder, som ikke
var der før. Dansk forskning viser for eksempel, at læreren er
afgørende for, hvorvidt eleverne får udbytte af et læringsspil,
og ikke teknologien i sig selv. Øvelsen er at balancere og også
frigøre fantasi og tænkning fra »app-krykkerne«, så læringen
fortsat finder sted i barnet og barnets livspraksis og ikke bliver
glemt på skærmen.
Artiklen er skrevet på baggrund af mailinterview med Manfred
Spitzer og bogen Digital Demens samt mailinterview med spilforsker på Aarhus Universitet Andreas Lieberoth.
D
IPADS ER IKKE
EN MAGISK
LÆRINGSKUGLE. DE FORUDSÆTTER,
AT LÆRERNE
FINDER GODE
PÆDAGOGISKE
TILGANGE.
Kilder – læs mere
Digital Demens, 2012, Manfred Spitzer (udkommet i norsk oversættelse, 2014)
Scaling the Digital Divide: Home Computer Technology and Student Achievement, 2010, Jacob L. Vigdor
Google Effects on Memory: Cognitive Consequences of Having Information at Our Fingertips, 2011, Daniel Wegner
Oversold and Underused – Computers in the Classroom, 2003, Larry Cuban
The Shallows, 2010, Nicholas Carr (nomineret til publizer-pris i 2011)
Januar 2015 · Perspektiv · 17
FOKUS
Helle Baagø er journalist,
indehaver af webbureauet Tendens
og forfatter til
Sådan leder du et webprojekt.
[email protected]
BIG DATA
KRYBER IND I
SKOLEBOGEN
Undervisning bliver
personligt skræddersyet
til den enkelte elev
i fremtiden. Forlag investerer i at indsamle data
fra millioner af elever for
at kunne tilbyde innovative
systemer til personaliseret
indlæring.
18 · Perspektiv · Januar 2015
I
næste generation af undervisningsmaterialer
indgår eleven og computeren i en tæt digital
samtale, når der terpes matematik, stavning
eller historiske fakta. Og der er millioner at
hente i den type teknologi, viser opkøb og fusioner i
forlagsbranchen.
Da det lille danske softwarefirma Area9 blev købt
af forlagskoncernen McGraw-Hill Education i februar
2014, blev begrebet adaptive learning for alvor kendt
herhjemme.
En salgspris, der ifølge Dagbladet Børsen ligger på
den pæne side af en milliard kroner, sender et klart
signal om, at der er ved at ske noget afgørende nyt
med softwarebaserede undervisningsmaterialer.
Den amerikanske forlagskoncerns interesse i den
danske virksomhed skyldes de resultater, som Area9
har opnået ved at udnytte big data.
Firmaet har skaffet tre millioner brugere til sine
adaptive læringssystemer, som personaliserer undervisning i en grad, der ikke er set før.
Og konkurrenterne er på vej. Listen over virksomheder, fortrinsvis i USA, der udvikler platforme til
adaptiv læring, bliver længere og længere.
Typisk indgår softwareproducenterne partnerskab med traditionelle forlag for at producere digital
undervisning med udgangspunkt i den viden, de har
fra dataindsamlingen. Teknologien er endnu kun i
sin vorden, men kan betyde store omvæltninger for
forlag, biblioteker og uddannelsessystemer.
Sådan fungerer
adaptiv læring
Potentielle
problemer
Producenterne af adaptive
systemer indsamler en
massiv mængde digitale
oplysninger hos et stort
antal elever om, hvordan,
hvornår og hvorfor de lærer, som de gør.
I fremtiden kan skoler
sandsynligvis abonnere på
et adaptivt undervisningsprogram – måske udviklet
i USA og oversat – i stedet
for at købe bøger. Problemet kan dog være, at når
abonnementet ophører,
mister skolen og eleven
retten og adgangen til de
data, som han eller hun har
lagt ind i systemet.
Skolen bliver altså tvunget
ind i et økonomisk afhængigsforhold af producenterne – og elever afleverer
gratis data til systemet,
som udviklerne senere kan
få kommerciel værdi af.
Dataindsamlingen kortlægger ved hjælp af
komplicerede algoritmer,
hvordan eleverne reagerer,
svarer og husker.
Disse data udgør fundamentet i programmerne.
De gør computeren i stand
til at interagere med
den enkelte elev og tage
højde for hans eller hendes
styrker og svagheder ud
fra, hvordan tusindvis af
andre børn har reageret og
svaret på opgaverne.
Når eleven besvarer
et spørgsmål stillet af
computeren, tablet’en
eller smartphonen, kan
programmet afkode, om
han eller hun er sikker i sin
besvarelse eller har brug
for flere spørgsmål eller
opgaver af samme slags.
Programmet vender tilbage senere for at tjekke,
hvor godt eleven husker
stoffet.
Eleverne siger i undersøgelser, at de opfatter programmet som en personlig
uddannelsestræner og
sætter pris på, at de løbende kan følge deres egne
fremskridt og resultater.
De adaptive læringsprogrammer kan spare ressourcer og opfylde behovet
for differentieret undervisning.
Læger
opfrisker viden
Bill Gates
ind på scenen
Adaptive learning har bredt
sig til andre læringsmiljøer.
Tidsskriftet The New England Journal of Medicine
har fået udviklet et undervisningssystem til amerikanske læger, som har
pligt til regelmæssigt at
forny deres certificeringer
ved at bestå en eksamen.
Et sikkert tegn på, at der
er fremtid (læs penge) i
adaptiv indlæring, er et
større forskningsprogram
finansieret af Bill & Melinda Gates Foundation.
Lægerne kan på deres computer, tablet eller mobil
hente et digitalt selvstudieværktøj og både genopfriske og få den nyeste
medicinske viden.
Værktøjet bygger ligesom
skoleudgaven på personaliseret undervisning.
Systemet afkoder »huller«
og giver den enkelte læge
mere af den viden, som han
eller hun er usikker på, og
mindre af den, som ser ud
til at sidde godt fast på
den personlige harddisk.
Adaptive Learning Market
Acceleration Program
(ALMAP) er navnet på
programmet, som skal
kickstarte udviklingen af
nye platforme og software på området.
14 amerikanske universiteter og colleges har fået
økonomisk støtte til at
eksperimentere med den
nye digitale undervisning.
Baggrunden er blandt
andet resultater fra
et matematikprogram
udviklet af den amerikanske softwareproducent Knewton. Det har
angiveligt betydet, at 18
procent flere elever har
bestået eksamen, og at
47 procent færre er faldet
fra undervejs i forløbet.
En problemstilling, der er
rejst af Dr. David Wiley,
stifter af den amerikanske
organisation Lumen Learning, hvis formål er at sikre
børn fra fattige familier
åben og gratis adgang til
undervisningsmaterialer.
Dr. David Wiley opfordrer
derfor producenterne til
at give eleverne mulighed
for at arkivere og udveksle
data.
»Når du ejer en kopi af en
bog, mister udgiveren fuldstændig kontrol over den.
Når du abonnerer på indhold via en digital service
(som en adaptiv læringstjeneste), opnår forlaget
fuldstændig og perfekt
kontrol over dig og din brug
af deres indhold.«
Januar 2015 · Perspektiv · 19
EREOLEN
Hvad er godt og
mindre godt ved
eReolens nye aftale?
TEKST ANETTE LERCHE OG SABRINE MØNSTED
Så lykkedes det forlag og biblioteker at enes om en
aftale, der giver én samlet adgang til e-bøger.
Perspektiv har spurgt en række aktører på området, hvad
de synes er godt og mindre godt ved den nye aftale.
Steen B. Andersen,
formand Danmarks
Biblioteksforening
Godt: Det er rigtig godt,
at vi nu får adgang til
mange flere digitale
titler. Det er vigtigt for,
at borgerne føler, at
biblioteket er et sted,
hvor man kan komme
og få hele paletten, så
det er hamrende godt.
Jeg synes også, det er
fint, at vi har fundet en
balance, hvor parterne
kan tale sammen og komme frem til en forhandlingsløsning.
Mindre godt: Vi er bekymrede for prisen. Hvis vi skal overføre
mønstret i udlånet af vores trykte bøger til e-bøgerne, så viser
vores beregninger, at vi skal betale tre til fire gange så meget for
20 · Perspektiv · Januar 2015
udlånet af en e-bog. Det er der ingen udsigt til,
at man har lyst til fra samfundet eller borgernes side. Vi kan selvfølgelig ikke helt forudsige, hvilket udlånsmønster der kommer, og
det tror jeg, at begge parter er opmærksomme
på, og det er derfor, det er positivt, at man
afprøver denne model i et halvt år og så evaluerer den. Vores værste forventninger kan godt
komme til skamme, og forlagenes frygt for
bogsalget kan det samme. Det tror jeg personligt, fordi jeg mener, at bibliotekerne er med
til at stimulere det salg. Når partnerne mødes
igen om et halvt år, så er der to relevante
parametre. Vi er optaget af pris og tilgængeligheden, og netop det sidste er forlæggerne
også meget optaget af, hvilket jeg godt kan
forstå. Vi skal have en vis forståelse for, at
forlæggerne frygter, at man ikke vil købe en
populær titel, hvis den er for let at låne.
Christine BødtcherHansen, direktør
Forlæggerforeningen
Godt: Det er positivt,
at der i det hele taget
er indgået en aftale,
og at parterne taler
sammen og også viser
forståelse for hinandens interesser. Vi er stadig i en evalueringsfase, hvor vi skal se, hvordan biblioteksudlånet påvirker
det kommercielle marked, så derfor har denne aftale også en
begrænset løbetid. Helt specifikt er det godt nyt for lånerne,
at der igen kommer en fælles frontend. Det er muliggjort, fordi
der er kommet fleksibilitet i aftalerne, sådan at de enkelte
titler kan være underlagt forskellige udlånsvilkår.
Mindre godt: Det kan bekymre, om den samlede tjeneste
kommer til at være så god, at den får konsekvenser i forhold til
mulighederne for at opbygge det kommercielle e-bogsmarked i
Danmark. Vi har erfaringer fra lydbogsmarkedet, hvor bibliotekernes vellykkede lydbogsservice nok er hovedårsagen til, at vi
ikke har samme velfungerende kommercielle lydbogsmarked,
som man har i eksempelvis Sverige og Tyskland. Det nye eReolen får en lækker frontend, læserne kan downloade apps, og
de får anbefalinger, så spørgsmålet er, om læserne vil tænke,
hvorfor skal vi betale for en e-bog, når vi kan få alt det her på
biblioteket? For forlagene er der en stor forskel i indtægterne
på et salg og et udlån, idet udlånsprisen er væsentligt lavere
end salgsprisen for en e-bog.
Jakob Heide Petersen, chef for Københavns Hovedbibliotek og formand for
eReolen
Godt: Det er lykkedes at fokusere på
det, der er fælles for
biblioteker og forlag,
nemlig at fremme
litteraturen og få ebøger ud til borgerne.
Vi har fået en god balance i aftalen og har
fået fordoblet antallet
af titler på eReolen.
Forlagene har en særlig økonomisk interesse i forhold til de helt
nye e-bøger, og der har vi fået en licensmodel, der indebærer
en begrænsning i antallet af udlån. Biblioteket
har en interesse i smidige og fleksible udlånsmodeller, og det har vi så fået et halvt år efter
udgivelsen med klikmodellen. Jeg ser gerne
flere forskellige udlånsmodeller for e-bøger,
så der kan være reservationskø til nogle titler,
mens andre kan lånes uden ventetid. Derudover kan der være loft over antallet af udlån
pr. låner for nogle titler, mens der er ubegrænset udlån på andre.
Mindre godt: Det er stadig svært at forklare, hvorfor man skal stå i kø til en e-bog.
Men løsningen er blevet, at vi ikke prøver at
tilfredsstille hele efterspørgslen, så der også
er plads til salg af e-bøger. En anden ting er,
at det på nuværende tidspunkt er forlagene,
der bestemmer, hvad vi kan udlåne, men på
sigt arbejder vi på en digitalisering af forlagenes bagkatalog, hvor udvælgelsen af titler
primært foretages af bibliotekerne.
Mogens Vestergaard,
formand for
Bibliotekschefforeningen
Godt: Det vigtigste er,
at der er blevet lavet
en aftale, og at man
afprøver forskellige
modeller. Eksempelvis
at der også er et forlag,
der afprøver abonnementsmodellen.
Mindre godt: Det er
en relativ høj klikpris,
vi har fået, selv om den så efter en periode
sættes ned til en lavere klikpris. Man kan godt
spørge sig selv, hvor meget sådan en aftale
binder. For selv om vi kalder det et forsøg, så
kan der være områder, hvor niveauet nu er
lagt. Jeg har forståelse for, at vi skulle ende
med en model, der også sikrer indtjeningen til
forlagene, men selv om der formentlig er blevet taget og givet fra begge sider i forhandlingerne, så har bibliotekssiden nok givet mere,
end den har taget, trods en meget fin indsats
fra vores forhandleres side.
Januar 2015 · Perspektiv · 21
EREOLEN
Aftalen om eReolen er
grundlaget for et længerevarende samarbejde
I slutningen af november blev det offentliggjort,
at de tre store forlag Lindhardt og Ringhof,
Politikens Forlag og Gyldendal var blevet enige
med bibliotekerne om en ny aftale for eReolen.
- Det har taget lang tid at forhandle denne aftale på plads, fordi
der er mange interesser, der skal tages hensyn til – både forlagenes, forfatternes og bibliotekernes, siger Jeppe Mossin, der som
chefindkøber i Danskernes Digitale Bibliotek har ført forhandlingerne. Han og eReolen er i gang med en turné rundt i landet til
centralbibliotekerne for at forklare mere om aftalens detaljer. En
aftale, som partnerne er blevet enige om, allerede skal revurderes
om et halvt år.
- Den korte periode er et nødvendigt redskab, der gør, at begge
sider kan overskue at prøve aftalen af. Men alle er gået ind i det,
med henblik på at det bliver en længerevarende aftale, fordi den er
et fornuftigt bud på, hvordan flest muliges interesser imødekommes, så der skabes et grundlag for et længerevarende samarbejde,
siger Jeppe Mossin.
Aftalen er en kombination af modellerne i de to nuværende tjenester Ebib og eReolen, hvor eReolen er en klikmodel, mens Ebib
er en licensmodel og de store forlags alternative model til eReolen.
FØRST DE STORE FORLAG, SÅ DE SMÅ
I praksis har det været umuligt at forhandle med alle forlag, og
derfor har Danskernes Digitale Bibliotek koncentreret sig om at
finde frem til en aftale, som de største af forlagene kunne sige ja
til. Og nu, hvor de største forlag har lagt rammerne, skal de mindre
forlag også tilbydes aftalerne.
- Målsætningen har været ikke at ende med rigtig mange
forskellige aftaler, fordi det er for svært at administrere efterfølgende, og det er også en af grundene til, at det har taget tid. Forlagene er heller ikke ens, så det har været en udfordring at finde de
fælles formuleringer, der dækker bedst muligt, siger Jeppe Mossin,
der altså stadig forhandler, nu bare med mindre forlag.
Samtidig er det et kapløb med tiden at implementere den tekniske løsning, der kan håndtere, at eReolen nu skal låne ud efter to
modeller. Den skal være klar, når eReolen går i luften med de nye
titler i starten af januar 2015.
LICENSMODEL OG KLIKMODEL
I praksis vil der både være et nationalt materialevalg og et nationalt indkøb af licenser til eReolen, og nogle bøger vil være mere
tilgængelige end andre i den nye eReolen. Modellen tager altså
hensyn til forlagenes ønske om at beskytte de populære titler,
22 · Perspektiv · Januar 2015
men også til bibliotekernes ønske om at balancere mellem at kunne låne de populære titler
ud, uden at det slår hul i økonomien.
I dag, hvor lincensindkøbene til Ebib sker i
centralbiblioteksregi, er erfaringen, at man
opbygger et lager af ubrugte lån, men ved at
gøre licensindkøbene nationale minimeres
risikoen for at få købt for mange og for dyre
licenser. Dermed har bibliotekerne bedre hånd
i hanke med, hvor store udgifter de får på de
populære e-bogstitler. Og forlagene kan sikre
sig, at når bøgerne er nye, så er der begrænsning på, hvor tilgængelige de er på eReolen.
Efter et halvt år på licensmodellen overgår
de populære titler til klikmodellen, men her
vil man også kunne sætte begrænsninger på
udlånet med eksempelvis et loft på 1.000
udlån på et år. Når det loft er nået, skal titlen
enten fjernes fra eReolen resten af året, eller
bibliotek og forlag skal forhandle en ny aftale.
- Det gør man for at undgå at havne i en situation som i 2012, hvor en titel kunne nå op på
8.000 til 10.000 udlån.
I aftalen er der også taget hensyn til, at
mange nye bogtitler ikke soler sig i læsernes
opmærksomhed.
- Derfor vil vi også arbejde videre med den
eksisterende formidling, hvor eksempelvis
repræsentanter for forlag, nettjenester, litteratursiden og naturligvis eReolen med flere
ser på, hvad vi kan gøre i det digitale univers,
så udlånsbilledet bliver så bredt som muligt.
Noget kan gøres redaktionelt, men der kan
også være digitale værktøjer, såsom søgemekanismer og metadata, der skal tages i brug.
DYR AFTALE FOR BIBLIOTEKERNE
Der har allerede været kritik fremme af, at aftalen stadig er for dyr for bibliotekerne. Blandt
andet nævnes det, at e-bogsudlånet stadig er
tre gange så dyrt for bibliotekerne som det fysiske udlån. Jeppe Mossin har også set de tal.
- Jeg synes ikke, man kan fastslå, at det er tre
gange dyrere.
- Det, man kan sige, er, at de priser, der
kommer i de nye aftaler, er som de priser,
man kender i dag på Ebib og eReolen. Der er
en tendens til, at licensudlånene typisk er lidt
dyrere end klikudlånene. Man kan sige, at aftalen tager udgangspunkt i både forlagenes og
bibliotekernes behov for at kunne begrænse
de mange udlån af meget populære titler,
siger han.
Faggrupperne får
ny tilskudsmodel
Fra januar 2015 skal faggrupperne
til at søge midler til deres aktiviteter.
Denne nye tilskudsmodel er vedtaget,
for at midlerne til faggrupperne
kommer endnu bedre i spil.
TEKST ANETTE LERCHE
En ny tilskudsmodel for faggrupperne handler ikke om, at faggrupperne skal have færre penge
fra 2015. Faktisk skal en ny tilskudsmodel for faggrupperne sikre, at faggrupperne bruger deres
tilskud fra Bibliotekarforbundet på aktiviteter for deres medlemmer, i stedet for at pengene
ender på en konto, der vokser år for år. Det er essensen af Bibliotekarforbundets hovedbestyrelses beslutning på sit møde i december, og derfor skal faggrupperne fremover søge om tilskud til
deres aktiviteter i stedet for at få pengene pr. automatik. På den måde vil et højt aktivitetsniveau kunne give flere midler til en faggruppe end et lavt niveau. Samtidig bevarer alle faggrupperne en tilskudsmodel, hvor de får 15 kroner pr. medlem pr. år. Disse penge kan bruges på
faggruppens faste driftsudgifter som eksempelvis bestyrelsesmøder i faggruppen.
Både fag- og ansættelsesgrupperne har drøftet modellen på deres fællesmøde i Bibliotekarforbundet i november, og modellen er generelt blevet positivt modtaget. Dog pegede de mindste
faggrupper på, at de med den nye model ville risikere at have for få midler til de faste udgifter,
da et bestyrelsesmøde i en faggruppe har nogenlunde samme udgifter, hvad enten faggruppen
har 60 eller 400 medlemmer.
Den bekymring kunne hovedbestyrelsen godt følge, da de drøftede modellen på bestyrelsesmødet i december, og bestyrelsen besluttede derfor, at der skal laves en model, hvor tilskuddet
til de små faggrupper forhøjes. Beløbet er endnu ikke fastlagt, men flere bestyrelsesmedlemmer mente, at et tilskud på 20 kroner pr. medlem ville være en fornuftig løsning.
En anden bekymring hos faggrupperne generelt var, om det nye system ville føre til for meget
bureaukrati. Men det er ikke forventningen hos Bibliotekarforbundets sekretariat, der laver så
simpel en ansøgningsprocedure som muligt, når de i alt 150.000 kroner, der er afsat til faggrupperne, skal fordeles. Første ansøgningsfrist bliver 1. februar 2015.
Læs mere på faggruppernes sider på bf.dk. Her kan du også finde det nye ansøgningsskema.
Januar 2015 · Perspektiv · 23
LÆSNING
Vi har nok alle vores egen mening om, hvilket
medie vi foretrækker, når vi læser. Men hvad siger
forskningen om forskellen på at læse en digital
og en trykt tekst?
Er der forskel på at
læse en e-bog og
en trykt bog?
TEKST ANETTE LERCHE ARKIVFOTO JAKOB BOSERUP
L
æsere husker bedre en bogs handling og karakterer, hvis
de læser i en trykt bog. Det viser en undersøgelse fra
Universitet i Stavanger. Her bad Anne Mangen, lektor ved
universitetets læsecenter, 72 elever fra 10. klasse om at læse en
faglitterær og skønlitterær tekst som bog eller som en pdf på en
computerskærm.
Bagefter testede hun elevernes forståelse af teksterne, og de
elever, der havde læst teksterne i bogform, havde en bedre tekstforståelse end de elever, der havde læst teksterne på en skærm.
Anne Mangen mener, at forklaringen blandt andet skal findes
i, at du som læser – når du læser på en skærm – ikke har nogen
fornemmelse af, hvor langt du er i teksten. Hjernen har brug for at
danne sig et mentalt kort over teksten ved eksempelvis at kunne
mærke, hvor tyk bogen er, hvor mange sider du allerede har læst,
og hvor mange sider der er tilbage. Alt tyder i øvrigt på, at betydningen af dette mentale kort stiger, når teksten er lang.
Et andet europæisk forsøg, hvor 50 læsere enten læste i en trykt
bog eller på en Kindle, viser et tilsvarende resultat. Her havde
Kindle-læserne markant sværere ved at genfortælle historiens
plot, hvis de blev spurgt om rækkefølgen på væsentlige begivenheder fra bogen. På andre parametre som eksempelvis udvikling
af empati for bogens personer kunne forskerne til gengæld ikke
måle nogen forskel.
I Norge har man også undersøgt, hvordan unge selv vurderer
24 · Perspektiv · Januar 2015
læseoplevelsen af henholdsvis en trykt bog og
i dette tilfælde læsningen på Sonys Reader.
Selve eksperimentet var udarbejdet således,
at man læste i en halv time i alt, og at man
efter 15 minutter byttede mediet ud, så alle
læste lige lang tid på en e-bogslæser og i en
trykt bog. Da eksperimentet var afsluttet,
spurgte man igen, hvilket medie de unge
Lektor
Gitte
Balling.
Læsning i fysiske bøger hjælper
hjernen til at danne et mentalt
kort. Den oplevelse opnås ikke
ved digital læsning.
foretrak at læse på. Her svarede 56,6 procent, at de foretrak en
e-bogslæser.
FOR FÅ UNDERSØGELSER
Men reelt set findes der ikke særligt mange undersøgelser,
der kan sige os noget om forskellen mellem at læse og forstå
tekster på henholdsvis skærm, iPad, e-bogslæser og så trykte
bøger.
Gitte Balling, lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi på Københavns Universitet, forsker primært i læseoplevelser, men følger også med i forskningen omkring læsehastighed og læseforståelse.
Hun kan ligesom sin norske kollega Anne Mangen notere sig,
at man, selv om man ikke for alvor ved, hvordan det ændrer vores læsning at læse digitalt, allerede indfører iPads og digitale
læsetest i skolerne.
- Også i universitetsverdenen kan jeg se det. Ved sidste
eksamenstermin fik vi alle opgaverne digitalt, og tanken var,
at vi skulle læse dem digitalt. Og alene baseret på et enestudie af mig selv var min oplevelse, at jeg havde sværere ved at
overskue opgaverne og genkalde mig, hvor noget stod, fordi
jeg manglede et overblik over den samlede tekst. Det er bare
et eksempel på, at vi indfører digital tekst uden at vide, hvilken
betydning det har.
DET MENTALE KORT
Gitte Balling kender hovedsageligt til mindre undersøgelser,
som beskrevet først i denne artikel, mens den vedvarende
læseoplevelse, når det gælder forskellen på trykt og digitalt
materiale, er et uberørt forskningsområde.
- Det, som det tyder på, og som forskeren Anne Mangen også
siger, er, at vi danner os et mentalt kort over det, vi har læst i
en bog eller en tekst. Hvis du husker en god scene i en bog, så
vil du typisk godt kunne sige, om den stod på højre eller venstre
side, og at det var cirka en tredjedel inde i bogen. Den der rummelige fornemmelse af teksten får du ikke på en iPad. Ligesom
du heller ikke opnår alt det taktile, der også er forbundet til en
læseoplevelse. Det, at man kan læse en børnebog, der er formet som en sommerfugl, eller at en bog har et særligt lækkert
omslag, der tiltaler en.
- I de mindre undersøgelser, der hovedsageligt fokuserer på
unges læsninger, er tendensen, at man generelt husker lidt
bedre, når man har læst på papir, og at der er mange, også
blandt de helt unge, der foretrækker papir, hvis de overhovedet
læser, siger Gitte Balling.
Og bogen – på papir – er også den geniale læsemaskine.
- Den kan holde i 100 år, den kan tåle sand, kaffe og vand,
hvis det ikke er i for store mængder. Du kan læse den i solen,
du kan knække den i ryggen, og du kan give den videre. Det
Januar 2015 · Perspektiv · 25
LÆSNING
En norsk undersøgelse viser,
at skoleelever bedre husker
tekster fra bøger end fra
læsning på en skærm.
er knaldsmart »teknologi«. Mens mange digitale formater i
Danmark læses på et tablet, hvor vi bliver forstyrret. Du får notifikationer, du kan lige gå på Zalando og se efter nye støvler,
du kan gå på Facebook, og det forstyrrer vores læsning.
Allerede i dag tales der om, at vi mister evnen til at koncentrere os på grund af teknologiens mange forstyrrelser. Endnu
ses det ikke på bogsalget i Danmark, men når nutidens børn
bliver større, vil spørgsmålet om, hvorvidt de kan læse længere
sammenhængende tekster, være mere aktuelt, vurderer Gitte
Balling.
DEN DIGITALE LÆSEOPLEVELSE ER LIGE SÅ GOD
Men trods dette er Gitte Balling alligevel ikke fuldstændig
overbevist om, at den dybere læsning af en skønlitterær roman
nødvendigvis er bedst i en trykt bog, og hun mener, det er
muligt, at nogle af de forbehold, vi har i dag, bare handler om
tilvænning.
- Der er så mange andre parametre i spil, når vi taler læsning,
så det er ekstremt svært at sige, hvad der har med formatet
at gøre, hvad der har med vores egen livssituation at gøre, og
hvad historien, vi læser, betyder.
Hun har personligt ikke noteret sig, at hendes oplevelse af
kvalitetslitteratur blev anderledes af, at hun læste det ene bind
i fysisk form og det næste bind digitalt, fordi hun ikke kunne
vente på den fysiske udgave. Muligvis skal man skelne mellem
fag- og skønlitteratur, da noget forskning tyder på, at det især
er faglige tekster, vi husker dårligere, hvis de er læst i et digitalt
format.
Netop nu er Gitte Balling i gang med et pilotprojekt hos en
26 · Perspektiv · Januar 2015
gruppe piger fra 8. klasse. For som forsker er
hun optaget af, hvordan læsningen forandrer
sig, når læsningen både er digital og på print.
Pilotprojektet vil munde ud i flere studier af
læsning blandt unge i løbet af 2015.
- Pigerne i mit pilotprojekt siger blandt
andet, at de ikke tænker over, om de læser
på papir eller en skærm. For dem handler det
om, hvorvidt de kan leve sig ind i historien. Og
de grinede, da jeg spurgte, om notifikationer
forstyrrer dem. For det synes de ikke, hvis historien altså er spændende nok, og det, synes
jeg, var interessant.
Pigerne i pilotprojektets læsemønstre er ikke
helt ens. En pige læser bøger fra eReolen, mens
de andre i gruppen foretrækker papirbøgerne,
når der er tale om det, de kalder »professionelle« bøger. Altså bøger skrevet af forfattere
i modsætning til fanfiktion, hvor de læser
noveller fra hjemmesiden movellas.com. Det er
små noveller skrevet af teenagere til teenagere, som pigerne kan lide, fordi de er skrevet
om ting, de kan forholde sig til. For dem var
udgangspunktet hovedsageligt, hvad der var
praktisk og tilgængeligt.
- Det kan jo være, at denne generation kan
være online og læse og ikke lade sig forstyrre.
Så handler det ikke om, hvad de læser teksterne på, det handler om fordybelse.
Temadag
og generalforsamling i BITA
Generalforsamling
i faggruppen Filibussen
- Alle er velkomne.
Under overskriften Brug for biblioteker! afholder BITA en temadag og
generalforsamling den 18. marts i
Det Nordatlantiske Hus i Odense.
Blandt oplægsholderne er Bibliotekarforbundets formand Tine Jørgensen, som vil indlede med sine tanker
vigtigheden af faggruppearbejdet,
og Kristian Delica, som vil holde
oplæg om »Biblioteker og Social
Kapital«. Efter temadagen afholdes
generalforsamling fra klokken
15.45 - 17.00.
Dato: lørdag den 14. marts 2015
Tidspunkt: klokken 11.00
Sted: Vejle Bibliotekerne
På Generalforsamlingen er der
mulighed for at opleve:
• Esbjerg Bibliotekernes booking bogbus
• Den nye coffee table book om
bogbusserne i landdistrikterne
Efter selve Generalforsamlingen er der frokost.
Tilmelding via bf.dk/arrangementer
Jubilæum og
generalforsamling
Nyt Dansk Litteraturselskab fejrer 75 års
jubilæum onsdag den 18. marts på Hindsgavl
ved Middelfart.
I den anledning inviterer vi til en inspirerende
temadag om MagnaPrint og letlæsning for
voksne med besøg af spændende forfattere.
Vores årlige generalforsamling foregår
samme dag og sted kl.16.
Nærmere oplysning om program og tilmelding kommer i næste nummer af Perspektiv
den 27. februar.
Sæt allerede nu
i kalenderen!
Ny faglig viden og inspiration
Schema.org
– søgemaskinerne sætter struktur på dataene
Google, Microsoft og Yahoo! har sammen skabt schema.org, et
struktureret data mark-up skema, som understøttes af de store
søgemaskiner. Et system, der gør det muligt at markere forskellige typer indhold på et website og derigennem udløse en unik,
målrettet visning på søgemaskinerne af indholdet.
•
Hvaderschema.orgforenstørrelse?Hvordanserdet
detheltkonkretud
•
Hvadbetyderschema.orgforbibliotekerne,oghvordan
hængerdetsammenmedudviklingenvækfradetklassiske
MARCtilLinkedOpenData?
•
Kandetbrugestilnoget–oghvorforerdersåikkeflere
biblioteker,sombrugerschema.org?
Leif Andresen,chefkonsulentvedDetKongeligeBibliotek,giveros
enintroduktiontilschema-systemet.
•
Onsdag den 13. maj 2015 kl. 9.00 – 11.00 i København
•
Tirsdag den 19. maj 2015 kl. 16.00 – 18.00 i Aarhus
Alle medlemmer af Bibliotekarforbundet er velkomne.
Der er gratis adgang. Tilmeld dig via bf.dk/arrangementer
1940 - 2015
Forbundetforinformationsspecialisterogkulturformidlere
Januar 2015 · Perspektiv · 27
CHARLIE HEBDO
”Det handler om, hvad bibliotekerne
generelt står for i et demokratisk samfund”
Flere biblioteker i Danmark reagerede på terrorangrebet den 7. januar på det franske
satiremagasin Charlie Hebdo ved efterfølgende at lægge indlæg på Facebook.
Perspektiv har spurgt to bibliotekarer om, hvilke overvejelser de gjorde sig.
LYNGBY-TAARBÆKS REAKTION:
Signe Amalie Svenningsen, bibliotekar på Lyngby-Taarbæk
Bibliotekerne, lagde følgende indlæg på Facebook den 8. januar klokken 13.10.
Bibliotekerne i Danmark stiller information og viden til rådighed for alle. Vil du vide mere om ytringsfrihed, demokrati
og satire, så gå ind på dit lokale bibliotek allerede i dag. "Je suis Charlie."
Du kan blandt andet låne disse titler:
"Bladtegnere i et globalt minefelt" af Anders Jerichow
"Muhammedkrisen - hvad skete der, hvad har vi lært?" af Per Bech Thomsen
"De anstændige" af Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt
/Signe
- Vi havde med det samme planer om at lægge noget på Facebook og lavede også en udstilling. Vi talte om, hvad vi
syntes privat, og hvad vi syntes som institution i et demokratisk samfund, og den diskussion havde jeg brug for, før
jeg kunne lægge noget på. Vores udgangspunkt var, at det ikke kun handlede om vores bibliotek, men om hvad bibliotekerne generelt står for i et demokratisk samfund, og at folk i hele landet kan benytte sig af, at der er et bibliotek
i deres område. Vi fik mange positive henvendelser på baggrund af den opdatering. Også fra folk, vi normalt ikke
hører fra.
28 · Perspektiv · Januar 2015
Synspunkt:
Landesorg i Frankrig og
talrige demonstrationer og
aktioner for ytringsfriheden.
Også danske biblioteker tog
del i markeringen. Foto Nigel
Dichinson/Polfoto.
BALLERUPS REAKTION:
Camilla Damsbo Andersen,
bibliotekar på Ballerup Bibliotek,
lagde følgende indlæg på Facebook den 8. januar klokken 16.00.
Charlie Hebdo laver meget mere
end provokerende satire. De har
gennem årene også lagt sider
til en lang række af Frankrigs
største tegneserietegnere som
for eksempel Joann Sfar, Jacques
Tardi og Jean-Claude Fournier.
Alle er tegnere, som kan lånes på
Ballerup Bibliotek.
- Vi var ikke i tvivl om, at vi skulle
reagere, men vi var meget i tvivl
om hvordan. Derfor var teksten
også forbi fem eller seks mennesker, før vi besluttede os for ordlyden. Oprindeligt var den længere og mere kritisk, men vi endte
med en tekst, der havde et fokus
på det, der er relevant for os som
bibliotek, som forkæmpere for
ytringsfriheden. Overvejelserne
omkring teksten handlede om, at
vi ikke ville provokere for meget,
uden at jeg helt kan sige, hvem vi
kunne være bange for at støde.
Det er jo en underlig udefinerbar
størrelse. Og så var det vigtigt
for os, at vi havde billedet med
»Je suis Charlie« på siden, fordi
det skabte genkendelighed. Vi
har fået en del likes på det, og
det har været det. Selv har jeg en
god mavefornemmelse omkring,
at vi gjorde det. Det var helt sikkert den rigtige beslutning.
Bibliotekerne og
Charlie Hebdo
M
ens verden, både den virkelige og den på de sociale medier, var forfærdet
over attentaterne i Frankrig, levede langt de fleste danske biblioteker stille
og roligt videre, som om intet var hændt. I hvert fald hvis man kigger på
bibliotekernes Facebook-profiler få dage efter. Her forholdt mange sig til »Gør en
god gerning«-indsamlingen, til nytårsforsætter og til den nye udvikling i eReolen.
Enkelte biblioteker kunne dog se perspektiverne i forhold til bibliotekstanken.
Lyngby-Taarbæk var vist de første med en opdatering på Facebook den 8. januar
klokken 13 om at »Bibliotekerne i Danmark stiller information og viden til rådighed
for alle. Vil du vide mere om ytringsfrihed, demokrati og satire, så gå ind på dit lokale bibliotek allerede i dag. Je suis Charlie. Du kan blandt andet låne disse titler …»
Holstebro fulgte trop med »Vil du et spadestik dybere og vide mere om ytringsfrihed, terrorisme og satiretegninger? Tjek vores aktuelle udstilling …«
Silkeborg postede kort efter en tankevækkende, egenproduceret tegning med
#JeSuisCharlie. Ballerup skrev i løbet af eftermiddagen på Facebook, at »Charlie
Hebdo laver meget mere end provokerende satire. De har gennem årene også lagt
sider til en lang række af Frankrigs største tegneserietegnere som for eksempel
Joann Sfar, Jacques Tardi og Jean-Claude Fournier. Alle er tegnere, som kan lånes på
Ballerup Bibliotek.«
Odense havde i forvejen arrangeret et debatarrangement om ytringsfrihed, og
det var på forsiden af hjemmesiden. Københavns Hovedbibliotek sendte dagen efter et nyhedsbrev ud med indledningen »På en dag, hvor verden stadig sunder sig
oven på endnu et vanvittigt terrorangreb, gør vi ydmygt opmærksom på, at biblioteket er et sted, hvor man kan finde OPLYSNING og konfrontere sine fordomme.«
Jeg går ud fra, at en del biblioteker satte bogudstillinger op på bibliotekerne.
Jeg håber, at jeg har overset nogle bibliotekers markeringer, for eksempel på
Twitter. For efter en gennemgang af 25 større danske bibliotekers Facebook-profiler, var det det. Kun få steder i Danmark kunne man altså i medierne ane bibliotekernes selvforståelse som et vigtigt instrument for ytringsfrihed og for fri og lige
adgang til information. Lige præcis det, som terroristerne prøvede at dræbe ved
angrebet på Charlie Hebdo.
Jeg mener ikke, at bibliotekerne skal forholde sig til terroristernes religion eller
baggrund. Eller til Charlie Hebdo. Biblioteket bør helt generelt stå vagt om ytringsfriheden. Ligesom mange biblioteker gjorde efter Utøya.
Biblioteket agerer efter min mening heller ikke politisk. Eksemplerne fra Lyngby,
Ballerup, Holstebro og Silkeborg viser jo netop, at biblioteker kan gøre folk mere
reflekterede, klogere og give perspektiv, og at bibliotekerne ikke køber ind efter
religiøse, moralske eller politiske synspunkter.
Tid til selvransagelse?
Anette Thede
Del Din Viden den 12. januar.
Januar 2015 · Perspektiv · 29
NY ORGANISATION
Et tankeeksperiment i
Vesthimmerland fik
biblioteket til at nytænke
biblioteket fuldstændigt.
Og ikke mindst skabe
en organisation, der
passede til det.
Uden
materialer er
vi ingenting…
TEKST ANETTE LERCHE
FOTO JAKOB BOSERUP OG VESTHIMMERLANDS BIBLIOTEK.
30 · Perspektiv · Januar 2015
P
rojekter, der løber ud i sandet, er både demotiverende og
frustrerende, og får de involverede til at sukke efter lov til
bare at passe deres arbejde.
I Vesthimmerlands Biblioteker har man taget konsekvensen af,
at driften spændte ben for udviklingen, og stillet sig selv spørgsmålet: Ville vi stadig være et bibliotek, hvor folk gad at komme,
hvis vi ikke havde vores materialer? Nej, var deres svar på det
spørgsmål, og det fik de ansatte til ikke kun at nytænke deres
rolle, men også selve bibliotekets organisation. To års arbejde er
mundet ud i en ny organisationsform og 12 projekter som eksempelvis Det aktive bibliotek, Nye brugergrupper og Skolereformen.
Medarbejderne er alle tilknyttet projekter – ingen er vandbærere,
alle er stjerner – og den daglige drift er integreret i projekterne,
for at den ikke skal kvæle initiativerne. Effekten af den nordjyske
nytænkning er det stadig for tidligt at sige noget om, men biblioteket har dog som et synligt bevis på sin nye arbejdsform søgt om
at fået tildelt penge til en del flere udviklingsprojekter end vanligt,
og arrangementsfolderens indhold er vokset markant i forhold til
tidligere år.
Biblioteket i byggeklodser
Bo Jacobsen, bibliotekschef i Vesthimmerland, har været ansvarlig for processen.
- Øvelsen har været at dekonstruere biblioteket, som det
ser ud i dag, og skille det ad i byggeklodser ned til de enkelte
processer og tiltag. Det er meget bredt – lige fra hvordan vi
modtager vores borgere til vores arrangementer. I processen
har vi brugt meget tid på at indsamle input fra både brugere og
ikke-brugere. Vi har tænkt over, hvordan vi skulle skabe logiske
sammenhænge, hvis vi byggede biblioteket op fra bunden igen,
og det er blevet til 12 projekter, hvoraf nogle godt vil kunne
udgå igen eller blive konstrueret på nye måder, mens andre er
mere blivende.
I processen har der været fokus på både at bygge bro mellem
det gamle og det nye og ikke mindst undgå, at der opstod et
skel mellem udvikling og drift.
- Vi ville gerne undgå, at der var stjerner og vandbærere på
holdet. Vi er alle stjerner, og drift er ikke bare drift i min optik.
Det er vigtigt, at vi hele tiden flytter vores fokus, i takt med
at biblioteket forvandles. Eksempelvis har
børnene, der før kom meget på biblioteket og
spillede computer og nærmest sås som nogle,
der var i vejen, nu fået en positiv opmærksomhed. Biblioteket har spurgt dem, hvad der
ville gøre biblioteket til en bedre oplevelse,
og der er fokus på at opbygge en relation til
børnene og lave aktiviteter med dem lige fra
bordfodboldturneringer til en skattejagt efter
klassiske børnebøger, forklarer Bo Jacobsen.
Kan biblioteket
været bibliotek
uden materialer? Ja, men det
kræver en udviklingsorienteret
organisation.
Nu ved vi, hvor vi er på vej hen
For medarbejderne har processen ændret
fokus. Man har for længst forkastet det, som
Brian Stephansen kalder en noget rigid opfattelse af, hvad det vil sige at være bibliotekar.
Kerneopgaverne er ikke længere definerende
for den bibliotekariske identitet.
- Nu er der kommet klarhed over målet og
Januar 2015 · Perspektiv · 31
NY ORGANISATION
Bo Jacobsen (tv) og Brian Stephansen
har arbejdet tæt sammen om organisationsændringerne i Vesthimmerland.
Foto: Vesthimmerlands Biblioteker.
meningen med det, vi gør. Vi har fået retning
på, hvor vi er på vej hen, og det kommer ikke
udefra. Vi er selv med til at sige, hvor vi er på
vej hen, konstaterer han.
Forandringerne i Vesthimmerland har været
på vej længe. Kommunesammenlægninger
og rapporten Folkebiblioteket i Vidensamfundet har været med til at sætte skub i en
proces med at gentænke bibliotekets rolle
og funktion. Men i Vesthimmerland, som er
et typisk mindre, dansk bibliotek med en lille
ledergruppe bestående af tre personer, var
processen kørt lidt fast. Derfor blev en konsulent fra Aarhus Universitet trukket med ind og
herfra lød en af pointerne, at mellem 80 og 90
procent af alle forandringsprocesser mislykkes, fordi det foregår som en topdownprocesser, hvor lederen har tænkt sine tanker alene. I
Vesthimmerland vendte man processen om.
- Hvis man skal have glade og højtydende
medarbejdere, så skal der være passion og
ejerskab med. Så vi brugte et helt år på at ideudvikle, tænke nye tanker og tale med brugere
og ikke-brugere. Jeg havde ikke en plan, men
jeg havde en retning. Da vi så stod med vores
12 projekter, kunne jeg se, at vi også skulle
gennemføre en organisationsændring, og det,
vi skabte, var en spagettiorganisation, hvor
alle er involverede i projekter, der i øvrigt snor
sig ind i hinanden.
Som leder ejer Bo Jacobsen projekterne, men
han blander sig i øvrigt ikke i dem. Han har sat
en retning og en ramme, men initiativet er
medarbejdernes.
- Min rolle har nok hovedsageligt været at
sige »klap lige hesten«, når medarbejderne vil
for meget på en gang.
Brian Stephansen har også en oplevelse af,
at medarbejderne er positive over for forandringerne.
- Det har selvfølgelig været udfordrende for
alle. Generelt er oplevelsen, at det er sjovt, og
at der er et kæmpe engagement, og vi har en
klar følelse af, at vi er lykkedes med det her.
Peter Brandsborg, der er tillidsrepræsentant
i Vesthimmerland, er enig i, at både nytænkning og organisationsændringerne har været
positive og ikke mindst, at medarbejderne lige
32 · Perspektiv · Januar 2015
fra starten har haft stor indflydelse på processen. Og for ham
har afsættet aldrig været bekymring for biblioteket i fremtiden, men bare et spørgsmål om, hvad biblioteket havde at
tilbyde ud over de fysiske materialer.
- Vi har fået mere luft til forandring og udvikling. Undervejs i
processen har vi brugt mange penge på tilkaldevikarer, og vi har
sikret os, at kompetenceudviklingen er sket i fællesskab, så vi
alle har fået de samme værktøjer. Det betyder, at vi ved, hvor
vi har hinanden, for det kan jo blive for meget og give dårligt
arbejdsmiljø og stress, hvis der ikke også er fokus på og ressourcer til dagligdagen.
Ændringerne ved en ny organisationsform er til at mærke.
- Det er blevet en anden måde at være bibliotekar på. Vi har
stadig vagter, men vi har også egne projekter, og mange oplever også at stå til rådighed for andres projekter, eksempelvis
når man som jeg laver plakater og anden markedsføring. Vi er
blevet bedre til at prioritere, hvad der har fokus lige nu, og vi
er blevet gode til, at andre tager over, hvis det er nødvendigt,
siger Peter Brandsborg.
Tanken fra Vesthimmerland er, at nu skal erfaringerne deles.
- Der er nok mange, der er i samme situation som os, hvor vi
som et lille bibliotek i en landkommune oplevede, at det var
svært at finde ressourcerne til forandringer. Nu har vi viden om,
hvordan mindre biblioteker kan lykkes med det her, og det vil vi
gerne dele, siger Brian Stephansen.
Læs mere om projektet på Del Din Viden.
Et udpluk af de nyeste resumeer fra Del
Din Viden. Læs artiklerne i deres fulde
længde, og deltag i debat og videndeling
på perspektiv.bf.dk/del-din-viden.
W
WW
resumeer fra
del din viden
DELDINVIDEN
Læs
artikel på
side 38
Af Louise Eltved Krogsgård
& Rasmus Støve
05.12.2014
KidSmart-læring
Det første år er nu gået med KidSmart-samarbejdet mellem Brønderslev Bibliotek og
10 daginstitutioner i kommunen, og derfor
er de første erfaringer nu i hus. Lige siden
begyndelsen har der været en lystbetonet
opbakning og et stort engagement omkring
projektet – både fra daginstitutionerne
og forældrene – og et stort ønske fra alle
partnere om at videreføre samarbejdet ind i
fremtiden. Alle daginstitutionerne kan med
samlet stemme se det fornuftsbetonede i,
at der tænkes digital dannelse ind i det daglige arbejde for således at klæde børnene
bedre på med henblik på deres nuværende
samt videre livslæring og uddannelse. ”Den
digitale dannelse er kommet for at blive,
men børn skal dog stadig være fysiske.” –
Louise Larsen, Børnehaven Midgård. Projektet er støttet af Kulturstyrelsen og IBM.
WWW.
DELDINVIDEN
.DK
Af Anna-Kathrine Hansen & Maria Vind
08.12.2014
Samarbejde mellem biblioteker og skoler
Der er blevet afholdt to netværksmøder i hhv.
København og Odense med fokus på læsesvage
børn og unge. Målet var at få bibliotekarer og
undervisere til at udvikle samarbejdet mellem
bibliotek og skole til fordel for den gruppe af
børn og unge, der møder mange udfordringer og
bump på deres vej gennem skole- og uddannelsessystemet. Antropologistuderende Katia
Kromann Nielsen fortalte ved begge møder
meget medlevende om de udfordringer, der er
ved at være ordblind studerende. ”Da jeg fandt
ud af, at jeg var ordblind, blev jeg både lettet,
glad, vred og ked af det. Indtil da havde jeg
brugt længere tid på studierne end mine medstuderende og tænkt, at jeg nok bare var lidt
dummere og derfor måtte arbejde dét hårdere.”
Af Morten Maegaard Astrup
og Birte Dalsgård
01.12.2014
Biblioteksudstillinger –
fra mavefornemmelser til konkret viden
Udlåner bøger bedst, hvis de står eller ligger? Er forsider den mest optimale måde
at præsentere en bog på? Hvor i biblioteket
udlåner en udstilling bedst? Disse og flere
spørgsmål er blevet behandlet i projektet
’Biblioteksformidling - fra ORD til DATA til
HANDLING’. Biblioteksudstillinger kan blive
markant bedre, hvis man måler på udlånet.
Hvis vi har nogle tal på, HVOR og HVORDAN
man bedst muligt udstiller, så kan biblioteksmedarbejderne selv bestemme, HVAD
de udstiller. I projektet er der derfor lavet
en række forsøg, som efterprøver forskellige mavefornemmelser inden for udstillingspraksis. Det har resulteret i en række
fingerpeg, der kan fungere som inspiration
for, hvordan man nemt kan måle på egne
udstillinger, samt til hvilke aspekter der skal
overvejes, når man udstiller.
Kom gerne med din kommentar,
eller del din viden på
bf.dk /deldinviden
Januar 2015 · Perspektiv · 33
GØR EN FORSKEL
TEKST ANETTE LERCHE
FOTO HEIDI LUNDSGAARD
Da Lillian
ændrede Vivians
liv
Vivian Kunihira var som au pair underbetalt.
Det ændrede sig først, da hun gik på biblioteket
og mødte en bibliotekar, der introducerede
hende til det danske samfund og ikke mindst
hendes rettigheder.
Vivian Kunihiras
første tid som au
pair i Danmark
var et liv uden
rettigheder. Det
ændrede et besøg
på biblioteket.
34 · Perspektiv · Januar 2015
Det var mødet med en bibliotekar på Fyn, der ændrede Vivian
Kunihiras tilværelse. Indtil da blev hun som au pair underbetalt
og var uden viden om sine rettigheder og muligheder i Danmark.
Vivian Kunihira kom til Danmark i sommeren 2012. Med i
bagagen havde hun en bachelorgrad i regnskab fra Nkumba
University i Uganda, men hun kom til Danmark uden anden
tilknytning til landet end den afrikanske familie, hun skulle
være au pair hos. Værtsfamilien så Vivian Kunihira som billig
arbejdskraft og lod hende arbejde alle ugens syv dage.
- Jeg kedede mig, når børnene var i skole. Min værtsfamilie
havde sagt til mig, at jeg ikke skulle tale med danskere, fordi
de ikke kunne lide afrikanere. Jeg kendte biblioteket, fordi
jeg havde været der med børnene fra min værtsfamilie, så
jeg gik derhen for at finde ud af, om det var et sted, hvor alle
måtte komme, eller om det kun var for danske statsborgere,
der havde det gule sygesikringsbevis, husker Vivian Kunihira
om optakten til de biblioteksbesøg, der skulle ændre hendes
tilværelse.
Den nysgerrighed førte til mange besøg på det lokale bibliotek, når hun havde afleveret børnene i skole. I dag fortæller hun
sin historie til Perspektiv, blandt andet i håbet om at kunne
hjælpe andre au pair-piger i lignende situationer og ikke tøve
med at bede om hjælp.
- Jeg var faktisk bange for danskere, indtil jeg kom til at tale
med Lillian på biblioteket. Hun kunne fortælle mig, at jeg gerne
Lillan Hansen
om sin rolle: Jeg
har ikke tænkt
det, som om jeg
har gjort noget
særligt. Jeg har
bare passet mit
arbejde og var
opmærksom
på, at sproget
er en nøgle
til det danske
samfund.
måtte låne bøger, hvis jeg havde et sygesikringsbevis, og hun
hjalp mig med at finde letlæsningsbøger og talte med mig, så vi
blev venner.
SPROGET SOM INDGANG
Lillian Hansen var som bibliotekar en af de første danskere,
Vivian Kunihira kom i kontakt med. Og hun husker udmærket
de første gange, Vivian Kunihira kom på biblioteket.
- Jeg bemærkede hende i udlånet og tænkte, hvad laver hun
her? Og så henvendte jeg mig til hende og fandt ud af, at hun
ikke gik på nogen sprogskole og ikke kunne dansk, selv om hun
havde boet her i et halvt år. Jeg har selv været værtsmor for
udvekslingsstudenter, så jeg ved, at sproget er indgangen til
samfundet, husker Lillian Hansen tilbage om de første møder.
De to kom til at tale, og det gik op for Lillian Hansen, at Vivian
Kunihira muligvis ikke havde de vilkår i Danmark, hun havde
ret til, så Lillian Hansen søgte lidt på au pair-pigers basale
rettigheder og hjalp blandt andet Vivian Kunihira med at få et
buskort, så hun kunne komme lidt omkring.
- Jeg fandt ud af, at Vivian ikke havde en bankkonto. Hun fik
bare stukket 500 kroner i hånden en gang om måneden, og au
pair-piger skal ellers betales omkring 3.000 kroner, siger Lillian
Hansen.
NY VÆRTSFAMILIE
- Jeg var hendes eneste kontakt i Danmark. Hun kendte måske
nogle naboer, men det var mig, hun kunne komme og tale
lidt med, når hun havde afleveret børnene. Hun er en velbegavet pige, og hun var hurtig til at lære dansk. Jeg var hendes
første sproglærer, fordi jeg fra min rolle som værtsmor havde
erfaringerne med at lære fra mig, siger Lillan Hansen.
Herefter fik Vivian Kunihira talt sig frem til lidt bedre vilkår
med sin værtsfamilie, og hun fik lov til at starte på sprogskole
og kom i kontakt med andre au pair-piger, hvilket var med til
at få hendes øjne endnu mere op for de vilkår, hun blev budt.
Men i takt med at hun blev bevidst om sine rettigheder, blev
situationen hos værtsfamilien mere anspændt. Til sidst ville
værtsmoren sende Vivian Kunihira ud af Danmark og beholdt
hendes pas. Derfor tog Vivian Kunihira kontakt til politi og immigrationsmyndigheder, der undersøgte sagen og hjalp Vivian
Kunihira med at komme i kontakt med en ny familie, der søgte
en au pair.
Lillian Hansen og Vivian Kunihira har bevaret kontakten
via Facebook – og Vivian Kunihira er i dag au pair hos en
dansk familie på Sjælland.
Fortæl de gode historier
Perspektiv sætter fokus på de mange, der gør en
forskel med deres fag.
Fortæl din eller din kollegas historie i en kort mail til
[email protected]. Så vil Perspektiv følge op på de
bedste historier og dele dem med læserne.
Perspektiv trækker lod blandt de indsendte historier
om et gavekort til Bog & Ide.
Send en mail med din historie senest 1. marts.
Januar 2015 · Perspektiv · 35
LÆSNING
Professor i engelsk litteratur Jane Davis skal på fem
år gøre Liverpool til den mest læsende by i England.
Great books into
the hands of
those who need it
SABRINE MØNSTED FOTO THE READER ORGANISATION
I
Danmark er der halvanden million »ikke-læsere«, som kulturminister Marianne Jelved vil skubbe til med kampagnen
Danmark Læser. En fantastisk ide, mener professor Jane
Davis, stifter af The Reader Organisation i Liverpool og nu direktør
for Liverpool City of Readers. For bøger gør en forskel – ikke kun for
demokrati og oplysning, de kan ændre vores liv.
Som barn boede Jane Davis med familien oven på en pub i et nedslidt arbejderkvarter i Liverpool. Alkohol og stoffer var en del af
hendes barndom og ungdom, men, som hun siger, heldigvis lå der
et bibliotek rundt om hjørnet. Her fandt hun den ro, der ikke var i
familien, og i bøgerne den viden, der ikke var i slummen.
- Jeg vidste ikke noget om geografi, historie eller sprog, så min
dannelse fik jeg fra bøgerne.
Bøgerne fik hende til at søge videre på universitet og læse
engelsk litteratur og senere starte The Reader Organisation.
Organisationen startede uden tilskud, men solgte ydelser som
læsegrupper og oplæsning. I dag er det en veldreven virksomhed,
der omsætter for 2,3 millioner pund årligt og
har over 100 medarbejdere, der læser højt,
laver læsning i grupper og uddanner andre til
at læse højt. Mottoet er: Great books into the
hands of those who need it.
En stor del af arbejdet foregår i de fattigste
dele af Liverpool, hvor beboerne lokkes med
hjemmebag og strikkehygge, mens der læses
højt, for eksempel af den irske forfatter Frank
O’Connor.
- Ingen af dem, der kommer, ville nogensinde have fundet på at læse Frank O’Connor
alene, men de nyder det, og når de bagefter
taler om det, de har læst eller hørt, reflekterer
de også over deres eget liv, og bøgerne bliver
en form for terapi, siger Jane Davis.
GIV MIG FEM ÅR
Hendes ambition har hele tiden været at nå
længere ud end småprojekter her og der. Hun
vil nå hele befolkningen og gøre læsning lige
så normalt og socialt som fodbold i Liverpool.
Så da byens borgmester besluttede at sætte
fokus på læsning i et år, øjnede Jane Davis
chancen.
- Jeg gik til jobsamtale som leder af projektet
Liverpool City of Readers, men sagde: »Et år
med læsning, det tror jeg ikke på. Ansæt mig
i stedet som direktør, og giv mig fem år, og
jeg vil gøre Liverpool til den mest læsende by i
England«.
36 · Perspektiv
Philip og Jane Davis holdt begge oplæg på
kulturstyrelsens Danmark Læser netværksseminar i oktober 2014 i Middelfart.
Se mere om projektet Liverpool
City of Readers på hjemmesiden:
www.cityofreaders.org.
HØJTLÆSNING VIRKER
Et forskningsprojekt, der fulgte læsegrupper for ensomme, demente og
deprimerede ældre, har nu resulteret i, at
kommuner landet over uddanner læseguider og opretter læseklubber for ældre.
For læsegrupper giver ikke kun en social
effekt, forklarer forskeren bag projektet,
Jon Dag Rasmussen fra Aalborg Universitet. »Læsningen i sig selv kan noget«,
siger han til Politiken. »Det åbner op for
erindringer og samtale og skaber nærvær«. I Assens har seks af kommunens ni
plejehjem startet en læsegruppe.
Gik du glip af
debatten på
bf.dk/FagmagasinetPerspektiv?
DEBAT
Initiativerne indtil videre er udendørs oplæsningssteder i alle byens parker, bogkasser, hvor man både kan tage og efterlade
bøger, og den lokale BBC radiostation sender 15 timers radio om ugen med fokus på
læsning. Borgmesteren har indvilliget i at
læse op, hver gang hun deltager i en officiel
åbning, og på de otte mest udfordrede
skoler læses der op for eleverne.
I sommer brugte Jane Davis også en stor
del af sit budget på en gruppe tvangsfjernede børn, der kom på 14 dages læsesommerskole.
- At se udviklingen hos eksempelvis en
lille fyr på otte, som i starten var vred på
verden og talte om selvmord, sidde under
et træ og sluge en hel serie af bøger, er det
hele værd.
Philip Davis har som forsker fulgt sin kone
Jane Davis’ projekt og lavet studier af, hvad
læsegrupper og højtlæsning kan.
- Det kan få folk til at åbne op, reflektere og give dem selvtillid. Det virker som
terapi, netop fordi det ikke er terapi, siger
han.
TrygFonden er vital for Danmark
– og du har en stemme!
Den 20. januar starter et vigtigt – men desværre ukendt valg.
Der er tale om valget til TryghedsGruppens repræsentantskab, hvor du som forsikringstager i Tryg eller Nordea har en
stemme at gøre godt med.
Som så mange andre valg, der er i de større fællesskaber,
vi er en del af, kunne den demokratiske proces sagtens køre,
uden at du aktivt tager del – men valget er ikke ligegyldigt.
TryghedsGruppen administrerer en formue på 37 milliarder
kroner, hvoraf 550 millioner kroner hvert år går til at sikre
sociale projekter og vitale funktioner i vores samfund. Men
en række stærke kræfter i repræsentantskabet arbejder nu
målbevidst på at opløse foreningen og lade pengene gå til
medlemmerne i stedet for at lade dem arbejde for os alle i
projekter rettet mod almennyttige formål.
Det kunne lyde retfærdigt, men de fleste af pengene vil gå
til pengestærke forsikringstagere med store landbrug eller
virksomheder. Spørgsmålet er, om du som medlemmer af
Tryg ved dette, og om det er noget, du støtter op om?
Jeg er vokset op på Bornholm og har stadig familie, der bor på
øen. Jeg sætter virkelig stor pris på et projekt som ”Bornholm
redder liv”, der har sikret, at hvis min mor falder om med
hjertestop, har hun tre gange så stor en sandsynlighed for at
modtage livreddende førstehjælp i de vigtige minutter frem
til, at ambulancereddere kan træde til. Jeg sætter også pris
på de livreddertårne, der betyder, at min kusines datter kan
træde de første barneskridt ud i Østersøen i sikkerhed og
under professionelt bevågne øjne.
Resultatet af disse, og fremtidige, projekter er noget, jeg
ikke vil opgive til fordel for en lille pose penge – for det er din
og min sikkerhed, vi giver køb på.
Jeg opfordrer derfor alle, der har en forsikring i Tryg eller Nordea, til at stemme til valget – du modtager besked
om hvordan fra Tryg/Nordea – og til at stemme på en af
kandidaterne bag kampagnen ’Bevar TrygFonden’, som lige
nu tæller Jonas Bjørn Jensen, Magnus Pedersen og Monika
Skadborg. TrygFonden er vital for vores samfund. Den skal
bevares og gøres stærkere – ikke splittes op og amputeres.
Anna Overlund-Sørensen
Januar 2015 · Perspektiv · 37
AF LOUISE ELTVED KROGSGÅRD & RASMUS STØVE
KIDSMART-LÆRING
Det første år er nu gået med KidSmart-samarbejdet mellem
Brønderslev Bibliotek og 10 daginstitutioner i kommunen, og
derfor er de første erfaringer nu i hus. Lige siden begyndelsen
har der været en lystbetonet opbakning og et stort engagement omkring projektet – både fra daginstitutionerne og
forældrene – og et stort ønske fra alle partnere om at videreføre samarbejdet ind i fremtiden. Alle daginstitutionerne kan
med samlet stemme se det fornuftsbetonede i, at der tænkes
digital dannelse ind i det daglige arbejde for således at klæde
børnene bedre på med henblik på deres nuværende samt videre
livslæring og uddannelse. »Den digitale dannelse er kommet
for at blive, men børn skal dog stadig være fysiske« – Louise
Larsen, Børnehaven Midgård.
Projektet er støttet af Kulturstyrelsen og IBM, og det har
leveret ti KidSmart-pc’er til institutioner i Brønderslev Kommune. Projektet er ledet fra Brønderslev Bibliotek, og det er
teoretisk funderet i tanker om digital literacy/dannelse, ICDP
(en tilgang, som er understøttet af det pædagogiske personale
i Brønderslev Kommune), inklusion, de pædagogiske læreplaner
samt sproglig udvikling og dialogisk læsning. Biblioteket udarbejder temapakker, som knytter sig op på de læringsspil, der
er lavet af IBM og følger med KidSmart-pc’en. Hertil laves der
temakufferter, så emner kan foldes ud og læses, leges, tegnes,
synes og snakkes om. Der følger en liste med materialer, der
kan lånes på biblioteket samt forslag til apps. Temapakken kan
bruges i daginstitutionerne, og de kan selvfølgelig også lånes
på biblioteket, ligesom KidSmart-spillene kan spilles med mor,
far og bedsteforældre på biblioteket i fritiden.
Tankerne om det fælles er hentet fra Brønderslev Kommunes
visioner om inklusion: »Børn i fællesskaber«, hvor værdien er at
38 · Perspektiv · Januar 2015
tænke barnet som en del af mange fællesskaber med et fælles
engagement, og at vi møder børnene på samme måde. Det vil
sige, at vi fra bibliotek, hjem og institution samarbejder om at
skabe de bedst mulige rammer for børnene i Brønderslev Kommune.
DET FØRSTE ÅR – STATUS
Resultatet af projektet er lidt efter lidt ved at vise sig i forhold
til de fremsatte projektmæssige målsætninger, og der er
fremkommet en række af positive følgevirkninger, som er et
resultat af daginstitutionernes individuelle praksis omkring
KidSmart-computeren samt det medfølgende leg- og læringsmateriale. »It kan hjælpe med børns læring, men skal ikke betragtes som en barnepige.« – Lisbeth Toft Pedersen, Hjallerup
Børnehave.
Først og fremmest kan der bemærkes en decideret ændring i
det daglige formidlings- og læringsarbejde, og især fremtræder
tilegnelsen og udviklingen af sociale relationer, matematiske
færdigheder og sprogkompetencer som områder, hvor projektet
har vist sig at give et positivt løft. Dette kan observeres ved et
øget fokus på digital dannelse og de iboende muligheder ved
brugen af it i det daglige arbejde, hvilket er medhjælpende til
overordnet at forbedre børnenes informationskompetencer og
begrebsdannelse. »Spillenes interaktive lydside er god, især for
vores tosprogede børn, som får rigtigt meget ud af, at spillene
taler direkte til dem.« – Heidi Mandrup Bødker, Børnehaven
Rømersvej.
Det pædagogiske personale fortæller samtykkende i institutionerne, at børnene er vant til at bruge tablets, og de har derfor inden børnehavens start ikke haft den store tilvænning til
Læs mere om
Del Din Viden på
perspektiv.bf.dk.
Del Din Viden er dit
faglige forum for
videndeling med kolleger
og fagfæller.
Det er på samme måde som med spilletiden, her er en individuel tilgang til, hvad der spilles og hvornår, men om det er som
et led i et tilrettelagt læringsforløb, eller om børnene får lov
til frit at vælge, hvad de vil spille, så står det klart, at de går
fra KidSmart-computeren med mere end bare underholdning.
»KidSmart-spillene er gode, fordi der er noget indhold til alle
– og vi kan skræddersy spil og sværhedsgrad efter børnenes
individuelle behov.« – Marianne Krogh, Børnehuset Petra.
at sidde foran en pc, den måde at tænke digitalt på har de ikke
mødt, før de starter i institutionerne. Den digitale udvikling går
stærkt, og det er let at tænke, at moderne børn er fortrolige
med computere, men den udvikling er for længst overhalet
af tablets, telefoner og spillekonsoller. Det kan i denne sammenhæng nævnes, at det at lære at bruge og navigere med en
»mus« frem for fingrene i særdeleshed var en af de største udfordringer for mange af børnene, men at de fleste dog hurtigt
blev fortrolige med brugen af musen. »Musen er nem – man
skal jo bare klikke på den.« – Laura 5 år, Hjallerup Børnehave.
STOR INTERESSE
Det er et gennemgående fænomen, at alle børnene har udvist
en stor interesse for KidSmart-computeren og spillene, og at
de er motiverede for både at spille og tale om indholdet. Som
følge deraf har KidSmart-computerne været i brug næsten
dagligt, og børnene har ligefrem »stået i kø« for at komme
til. Dette har institutionerne håndteret på forskellig vis, for
eksempel ved at tage tid med et køkkenur eller ved i et stort
omfang at lade børnene sidde (næsten) alene og selv skiftes
og derved yderligere styrke deres sociale forståelse. Det har
nemlig i begge tilfælde vist sig, at børnene har været gode til at
give hinanden plads og respektere de andres spilletid, og hvad
enten man kiggede på eller spillede, så har de hjulpet og lært af
hinanden. »Børnenes interesse afgør, hvor meget tid vi bruger
på KidSmart-computeren.« – Joan Stokbro Pølund, Børnehaven
Livstræet.
Med hensyn til spillenes indhold har det vist sig, at der er en
god spredning i, hvilket spil børnene finder mest interessant,
og det må tillægges, at daginstitutionerne implementerer
spillene forskelligt og ofte i forbindelse med andre aktiviteter.
Der er også bred enighed om, at KidSmart-computeren og
-spillene tillige er med til at styrke børnenes sociale forståelse,
og at den fællesskabsopbyggende inklusion, børnene oplever,
i høj grad er med til at skabe og udvide venskaber på tværs
af allerede eksisterende venskabsgrupper. Ligeledes har det
vist sig, at børnene er rigtig gode til at hjælpe hinanden med
spillene og derved dele deres viden og erfaring gennem et spirende praksisfællesskab. »Vi kan se, at det, at børnene sidder
sammen og spiller, skaber nye venskaber, fordi de taler om de
fælles oplevelser, når de ikke spiller.« – Minihuset-Hybenrosen,
pædagog.
SAMARBEJDE
Alle daginstitutionerne har orienteret forældrene om projektet gennem deres sædvanlige kanaler for således at inddrage
alle interesserede i børnenes digitale læring og ledsagende
aktiviteter. I denne sammenhæng kan det bemærkes, at
forældregruppen, som en helhed, har reageret positivt og har
udvist en nysgerrig interesse for KidSmart-projektet. Mange af
forældrene har ligeledes spurgt nærmere ind til de forskellige
aspekter samt prøvet nogle af spillene sammen med børnene
og talt om deres spiloplevelser. »Den digitale dannelse er ved at
blive en naturlig del af børns hverdag – derfor er det vigtigt, at
vi er med til at udvikle de påkrævede digitale kompetencer – og
projektet har i hvert fald sat tankerne i gang.« – Lisbeth Toft
Pedersen, Hjallerup Børnehave.
Projektet har lige haft besøg af Lotte Salling, som en aften
fortalte om dialogisk læsning i forbindelse med, at næste
temapakke med fokus på »rim & remser« er på vej ud i institutionerne. Så næste år byder på mange flere lærende oplevelser
digitalt, fysisk og socialt.
Artiklen er forkortet af redaktionen og kan læses i sin fulde
længde på bf.dk/DelDinViden.
Januar 2015 · Perspektiv · 39
JOB OG KARRIERE
Bibliotekarforbundet
Lindevangs Allé 2
T: 38882233
E: [email protected]
www.bf.dk
Ekspedition:
mandag-fredag kl. 9-15
Bruno Pedersen
Forhandlingschef
T: 38 38 06 10
[email protected]
Karin V. Madsen
Chefjurist
T: 38 38 06 16
[email protected]
Lone Rosendal
Specialkonsulent
T: 38 38 06 15
[email protected]
Helle Fridberg
Specialkonsulent
T: 38 38 06 12
[email protected]
Mindre lønfremgang
på det private område
Gennemsnitslønnen for privatansatte medlemmer af Bibliotekarforbundet
er steget med 1,8 procent fra september 2013 til september 2014. Det viser
resultatet af årets lønundersøgelse på privatområdet.
Selv om lønstigningen ikke er prangende, er der tale om en mindre reallønsfremgang, da priserne i samme periode kun er steget med 0,5 procent.
Den gennemsnitlige månedsløn for privatansatte bibliotekarer/kandidater er nu på 44.070 kroner (inklusive pension). Gennemsnittet dækker imidlertid over en ret stor lønspredning – især mellem de forskellige
brancher. En ansat i it-branchen vil typisk have 10.000 kroner mere i løn om
måneden end kollegaen, der er ansat i forlagsbranchen. Branchen er derfor
afgørende for lønniveauet, men også uddannelse, anciennitet og stillingstype har betydning, når lønnen skal vurderes eller fastsættes i forbindelse
med ansættelse.
Andre vilkår
Lønundersøgelsen viser følgende om de privatansattes øvrige
ansættelsesvilkår:
Ulla Thorborg
Specialkonsulent
T: 38 38 06 17
[email protected]
Niels Bergmann
Udviklingskonsulent/
webkoordinator
T: 38 38 06 32
[email protected]
Nanna Berg
Karriere- og
udviklingskonsulent
T: 38 38 06 13
[email protected]
• 9
3 procent har fri med løn på barns første sygedag. 38 procent har
også fri på barns anden sygedag.
• 86 procent har mindst fem ekstra feriedage/feriefridage udover
fem ugers ferie.
• 95 procent har en pensionsordning i ansættelsesforholdet.
Det gennemsnitlige pensionsbidrag er på i alt 13,2 procent.
• 4 4 procent har op til fem timers overarbejde om ugen.
• 42 procent får hverken afspadsering eller betaling for overarbejde.
• 10 procent er omfattet af en konkurrence- og/eller kundeklausul.
• 88 procent har mulighed for at arbejde hjemme.
• 26 procent får præstationsafhængig løn i form af bonus, provision
og lignende.
Du kan læse nærmere om løn- og ansættelsesvilkår på privatområdet
i Lønmagasin 2015 for privatansatte, som kan findes på www.bf.dk.
Karin Madsen
40 · Perspektiv · Januar 2015
Vindere i årets
lønundersøgelser
Blandt de besvarede spørgeskemaer i Bibliotekarforbundets
årlige lønundersøgelser (den offentlige såvel som den private)
er der udtrukket følgende vindere af et gavekort på 1000 kroner
til Inspiration:
•
•
•
•
•
•
•
•
Charlotte Løvenhardt, Servisio Danmark
Lone Ferdinandsen, DBC a/s
Lars Mathiesen, DIIS Library
Nille Lundqvist Wagner, Danmarks Domstole Østre Landsret
Charlotte Nicolaysen, Middelfart Bibliotek
Laura Holt Clemmensen, Folketingets Bibliotek
Hans Nielsen, Randers Bibliotek
Bent Larsen, Nota
Helle Fridberg
Mister du retten
til dagpenge?
Hvis man som medlem af Bibliotekarforbundet mister retten til dagpenge eller arbejdsmarkedsydelse, så kan man
stå i en meget presset økonomisk situation. Man har gjort
alt for at få et arbejde inden for faget, men det er ikke lykkedes endnu.
Derfor vil de fleste medlemmer i den situation være nødsaget til at søge job uden for faget midlertidigt. Og det kan
Bibliotekarforbundet hjælpe dig med. Hvis du står over for
at miste retten til dagpenge eller arbejdsmarkedsydelse,
så vil vi gerne tale med dig om din situation og give dig tips
og tricks til at søge andre jobs, samtidig med at du holder
dig ajour med din faglighed. Målet er naturligvis at komme
tilbage til faget igen.
Skal du søge job i en børnehave, og hvilke kompetencer kan
det give dig, som du kan bruge til at søge stillinger inden
for dit eget fag? Eller er det butiksarbejde, hvor du har med
kundeservice at gøre, du er mere interesseret i? Skal du
derudover søge frivilligt arbejde, der måske kan åbne døren
til drømmejobbet? Mange af de jobs, der ikke direkte er
knyttet til dit fag, har aspekter i sig, som du kan bruge, når
du igen får et job inden for faget.
Hvis du tænker, at det kunne være spændende at høre
mere, så kom til kursus for medlemmer, der mister retten
til dagpenge, den 5. februar 2015 fra klokken 10.00-13.00.
OK-15:
Forhandlingerne
Forhandlinger om fornyelse af gældende overenskomster og aftaler startede op med politiske møder mellem arbejdsgiverne og lønmodtagersiden i den sidste
uge før jul.
Efterfølgende har såvel Akademikerne som Bibliotekarforbundet været indbudt til forhandlinger.
Det primære krav fra organisationsside er generelle
lønstigninger inklusive en bevarelse af reguleringsordningen (den ordning, der sikrer at offentlige ansattes løn hænger sammen med lønudviklingen på det
private område). Det samlede mål er således at få forhøjet medlemmernes realløn i den kommende periode.
Periodelængden for den kommende overenskomst
kendes endnu ikke, men vil naturligvis hænge sammen
med, hvor mange midler der vil være til rådighed.
Arbejdsgiverne har som hovedoverskrift, at forhandlingerne skal holdes på et økonomisk forsvarligt
grundlag. Herudover skal kvaliteten og effektiviteten
i opgaveløsningen øges. Arbejdsgiverne har endvidere
fokus på forenkling af overenskomster og aftaler,
herunder reglerne omkring lønforhandlinger, hvor man
blandt andet ønsker forsøgsordningen med individuelle forhandlinger videreført.
Der er således ikke tale om lette forhandlinger, men
forhandlingerne skal være afsluttet således, at de
nye overenskomster og aftaler kan træde i kraft 1.
april 2015. Bibliotekarforbundet har på nuværende
tidspunkt været til første møde på alle områder og
præsenteret krav.
Bruno Pedersen
Bjarne Corydon
(S) har hidtil
ikke givet ved
dørene ved
overenskomstforhandlingerne.
Muligvis kan
forhandlinger i
et valgkampsår
giver arbejdersiden en fordel.
Foto: Jens
Dresling/Polfoto
Du kan melde dig til via kalenderen på www.bf.dk, hvor du
også kan se et program for dagen.
Nanna Berg
Januar 2015 · Perspektiv · 41
ARBEJDSTID
Når arbejdstiden skrider
Aften- og weekendvagter er ikke noget nyt fænomen på
landets folkebiblioteker, men i takt med nedskæringer og
øgede åbningstider er der blevet færre til at dække vagterne.
Og så bliver planlægning altafgørende.
TEKST JO BRAND ILLUSTRATION PERNILLE MÜHLBACH
H
vor meget skal man som medarbejder kunne tåle, når
det kommer til skæve arbejdstider? Og i hvor god tid
skal man have besked om ændringer i ens skema? Kan
arbejdsgiveren give en medarbejder tre aftenvagter om
ugen? Og er det okay at blive bedt om at komme på arbejde to
timer en lørdag?
Det er spørgsmål, som specialkonsulent i Bibliotekarforbundet
Lone Rosendal jævnligt må svare på, når tillidsrepræsentanter fra
landets folkebiblioteker ringer til hende.
- Tilrettelæggelse af arbejdet er noget, der fylder meget hos
medlemmerne. Det handler jo om, hvordan man får sit privatliv til
at hænge sammen med sit arbejde. Og nogle steder er det blevet
mere uforudsigeligt. Der er steder, hvor man har udvidet åbningstiderne om aftenen og i weekenden, samtidig med at man har
foretaget besparelser, hvilket vil sige, at der er færre mennesker
til at dække et udvidet serviceniveau. Her kan medarbejderne
opleve, at de ikke kan planlægge at tage deres børn til svømning
torsdag eftermiddag, fordi de i højere grad bliver bedt om at
dække ind, når kollegerne er syge eller har barns sygedag, siger
Lone Rosendal.
Der er ikke præcise tal for, hvor mange der ringer, fordi de har
problemer, der relaterer sig til skæve og skridende arbejdstider,
men problemet er der.
At have indflydelse på arbejdstiden og arbejdstilrettelæggelsen
betyder meget for arbejdsglæden for de fleste medlemmer.
I en undersøgelse, som Perspektiv foretog i sommer blandt
bibliotekarer ansat i kommunalt regi, viste det sig, at 12,2 procent
oplever, at det inden for de seneste to år er blevet sværere at få
arbejde og familieliv til at hænge sammen på grund af ændrede
42 · Perspektiv · Januar 2015
arbejdstider. Og 32,5 procent har fået ændret
deres vagtplan de seneste to år, så de har fået
flere ydertimer eller flere weekendvagter.
ET PROBLEM, FLERE ÅRSAGER
Roskilde Bibliotekerne er ifølge tillidsrepræsentant Karen-Margrethe Revsbæk et af
de steder, hvor man har oplevet den slags
problemer.
– For ti år siden havde vi som i dag én aftenvagt om ugen og arbejdede også hver fjerde
weekend, men vi var flere på arbejde, og der
var flere uger, hvor vi ikke var skemalagt, så vi
var mere fleksible i forhold til sygdom.
– Generelt fungerer det fint med skiftende
arbejdstider. Nogle elsker at arbejde aftener,
så de har morgenerne for sig selv, ligesom der
også er nogle, der ikke har noget imod at være
her i weekenderne – det er jo en del af det at
være folkebibliotekar. Problemet opstår, når
der bliver pillet for meget ved arbejdstiderne,
og når der er ekstravagter, der skal dækkes her
og nu. Og det fylder meget hos os i øjeblikket.
Ifølge Karen-Margrethe Revsbæk er der flere
årsager til det.
- For det første har vi inden for de seneste år mistet ni bibliotekarstillinger. For det
andet har vi for to år siden omstruktureret
med det formål at integrere bibliotekerne.
Januar 2015 · Perspektiv · 43
ARBEJDSTID
Det vil sige, at bibliotekarerne på Roskilde Bibliotek i højere grad
skulle have vagter på lokalbibliotekerne og omvendt. Derudover
er vi gået over til et nyt it-baseret vagtsystem, Tamigo, som har
betydet, at vagtskemaet er blevet centraliseret. I dag bliver der
lavet vagtplaner for 90 personer på en gang, hvor det tidligere var
et par bibliotekarer på de enkelte afdelinger, der lavede det for
deres kolleger. Det har skabt kaos omkring vagterne, da systemet
slet ikke er gearet til sådan en stor organisation. Der opstår derfor
tit akutvagter, fordi der mangler en medarbejder her og der, siger
Karen-Margrethe Revsbæk og fortæller, at man fra ledelsens side
er opmærksom på problemet, og at der bliver taget hånd om det.
I mellemtiden forsøger man at løse problemet, så godt man kan.
– Når det kommer til aftenvagter, arbejder vi med en »bruttotrup«, hvor vi er tre bibliotekarer på arbejde, selv om vi egentlig
kun behøver at være to. Hvis der så mangler en på et af lokalbibliotekerne, kan én tage derud. Men de aftener, hvor der mangler to,
opstår der problemer, siger hun.
Ved man i forvejen, at der er personalemangel, bliver man som
medarbejder kaldt på arbejde via it-systemet. Den form er der
nogle, der ikke bryder sig om.
– Det er lidt upersonligt. Før i tiden var der en, der gik rundt og
spurgte, men nu sker det ved et skema, og der er nogle, der savner
nærheden omkring det. Man vil gerne spørges personligt, siger
Karen-Margrethe Revsbæk og fortæller, at man som medarbejder
selvfølgelig har muligheden for at sige fra, når det gælder ekstravagter.
– Langt hen ad vejen siger folk ja, men der bliver altså også sagt
nej. Det er ikke sådan, at folk står med en teaterbillet og så dropper turen i teatret og i stedet tager en aftenvagt, siger hun.
gennemskueligt, siger han, der ser det øgede
antal aftenvagter som et arbejdsvilkår, han
godt kan leve med, på trods af at han er far til
fem børn mellem syv og 13 år.
– Når man ved det så langt frem i tiden, er
det jo til at planlægge sig ud af. Samtidig giver
det, at jeg nogle gange først skal møde senere
på dagen, mig mulighed for at ordne nogle ting
derhjemme. Det passer mig glimrende, siger
han, der også har en lørdagsvagt hver 6. lørdag
og en søndagsvagt to gange om året. Og selv
om der også er akutvagter, der skal dækkes,
oplever han heller ikke det som generende i forhold til hans privatliv, fordi man på biblioteket
arbejder med bagvagter.
– Hver torsdag er jeg bagvagt. Det vil sige,
at jeg ved, at jeg kan blive kaldt ind, hvis der er
sygdom, men det ved jeg jo i forvejen, og min
kone ved det, så det er ikke noget, der kommer
bag på mig eller hende, siger han.
– Jeg oplever også, at de kolleger, jeg har
talt med, er tilfredse. De ved, hvordan deres
arbejdsliv ser ud i forvejen, fordi planlægningen
er så god. Og jeg har stor respekt for, at skemagruppen har lavet det store stykke arbejde
med at få fordelingen af de skæve arbejdstider
og udvidede åbningstider til at blive så lempelig
for kollegerne, som det er blevet.
FOR LIDT KOMPENSATION
MØDETIDER FOR HELE ÅRET
Ser man bort fra det øgede antal akutvagter, oplever specialkonsulent i Bibliotekarforbundet Lone Rosendal generelt, at beslutninger om ændringer i medarbejdernes skemaer sker hyppigere
end tidligere.
– Det er mit indtryk, at man før i tiden havde et skema, der blev
lavet om med længere intervaller, men at det i dag sker oftere –
også i takt med de mange organisationsændringer, siger hun. Lone
Rosendal mener, at det er afgørende for medarbejderne, at de får
skemaændringer at vide i god tid, så de kan få arbejde og fritid til
at gå op. Men hun vil ikke give et konkret bud på en tidsramme.
– Hvornår, man som medarbejder skal have information om ændringer, kommer selvfølgelig an på ændringernes størrelse, og hvor
indgribende de er for medarbejderne. Det drøfter vi løbende med
tillidsrepræsentanterne.
Et sted, hvor medarbejderne får deres skema i god tid, er på
Koldingbibliotekerne. Her har man i de senere år udvidet åbningstiderne, samtidig med at stillinger er blevet beskåret. Men ifølge
bibliotekar Jesper Tobias Albrechtsen er der i dag alligevel nogle
rammer, der gør, at han ved præcis, hvornår han skal arbejde.
Derfor er et øget antal vagter på skæve tider heller ikke et problem
for ham.
– Hvert år får vi et normskema over mødetider for hele året.
Jeg har en fast aftenvagt om ugen, og så har jeg en aftenvagt
hver niende tirsdag. Det hele er sat ind i skemaet og er meget
44· Perspektiv · Januar 2015
Men hvad gør du, hvis du er på en arbejdsplads,
hvor det hele alligevel skrider af og til. Skal du
så takke ja til en fast totimers lørdagsvagt?
Ifølge Bibliotekarforbundets Lone Rosendal
må en arbejdsgiver i princippet godt bede dig
om at komme på arbejde to timer en lørdag,
ligesom du også kan blive bedt om at tage flere
aftenvagter på en uge.
– Det er ikke reguleret af overenskomsten,
hvordan arbejdstiden skal placeres, men med
god personalepolitik og dialog med medarbejderne kan man komme langt. I forhold til de to
timer om dagen er det imidlertid et af kravene
fra tillidsrepræsentanterne til næste overenskomst, at man som minimum skal kaldes på
arbejde i fire timer, siger hun.
Når det gælder, hvor meget man som bibliotekar bliver kompenseret for de skæve vagter,
mener hun, at det generelt er for lidt.
– Vagttillæggene forhandles lokalt og efter
belastning, og udover ekstra kompensation for
søndage ligger det typisk på 600 kroner om
måneden, så det er jo ikke så meget. Det er
derfor vigtigt, at man lokalt løbende sikrer, at
aftalerne afspejler de lokale forhold.
NYE STILLINGER
STILLINGSOPSLAG Alle henvendelser vedrørende
stillingsopslag rettes til: DG Media as
St. Kongensgade 72 · 1264 København K
tlf. 70271155 · fax: 70 27 11 56
Mail: [email protected]
Bemærk venligst, at fristerne nedenfor
kun gælder stillingsannoncerne:
Nr. 02-2015: Udgivelsesdato 26.02
Bestillingsfrist 29.01 kl. 12
Materialefrist 12.02 kl. 12
Nr. 03-2015: Udgivelsesdato 26.03
Bestillingsfrist 26.02 kl. 12
Materialefrist 10.03 kl. 12
Nr. 04-2015: Udgivelsesdato 30.04
Bestillingsfrist 25.03 kl. 12
Materialefrist 16.04 kl. 12
Vi søger to inspirerende
bibliotekarer, der med gejst vil
kaste sig over
•Arrangementer og udstillinger
eller
•It og undervisning
Se mere på
www.bibliotek.skanderborg.dk
RÅD OG ANBEFALINGER
VED ANSØGNING
Ved deltidsstillinger under 29,6 timer skal der altid udstedes
frigørelsesattest fra begyndelsen af et ansættelsesforhold,
hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. Du kan altid
kontakte Bibliotekarforbundets Forhandlingsafdeling, hvis
du har spørgsmål.
BIBLIOTEKAR MED HJERTE FOR BØRN,
BIBLIOTEK OG BØRNEKULTUR SØGES
Har du lyst til at udvikle børnebiblioteket i et dynamisk bibliotek?
Kan du samarbejde med institutioner, forældre, børn og borgere i
det hele taget?
Er et varieret og afvekslende arbejdsliv fyldt med sjov, arbejde og
livsglæde noget for dig?
Vil du være med til at bære vores børnekulturfestival til nye højder?
Så er stillingen ledig som børnebibliotekar på Langeland Bibliotek
fra 1. marts eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist: mandag d. 9. februar 2015
Samtaler afholdes: 18. februar 2015
Yderligere oplysninger: Bibliotekschef Anni Bagge Jensen,
[email protected], 63516330
Læs mere på: www.langelandbibliotek.dk
Greve Bibliotek søger
2 nye medarbejdere
Brænder du for at formidle til børn, skoleklasser, daginstitutioner og familier? Og har
du lyst til at arbejde sammen med os om at
udvikle samarbejdet med skolerne i relation
til den nye folkeskolereform, så vil vi meget
gerne høre fra dig.
Læs mere på
www.grevebibliotek.dk
Januar 2015 · Perspektiv · 45
SYDDJURS BIBLIOTEK SØGER
NY BIBLIOTEKSLEDER
UNGE
UDDANNELSE
UDVIKLING
Vil du stå i spidsen for 25 medarbejdere,
4 biblioteker og 1 bogbus med et budget på 15 mio kr?
Vi søger en dynamisk, modig og nysgerrig bibliotekar, der vil
videreudvikle biblioteksfunktionen for studerende og ansatte
på en uddannelsesinstitution og har lyst til at spille aktivt ind
med biblioteksfaglige kompetencer til udviklingen af læringsforløb.
Du bliver forankret på hovedbiblioteket i et velfungerende
fagligt miljø med store ambitioner for borgernes bibliotekstilbud og vores eget værtskab.
Så er du måske vores nye Biblioteksleder.
Se mere om jobbet og vores ønsker til dig på www.aabenraa.dk.
Se mere om stillingen på Syddjurs.dk/job
Ansøgningsfristen er den 12. februar 2015, kl. 8.00
på www.aabenraa.dk.
Brænder du for udvikling, ledelse og kultur?
Kan du udvikle bibliotekets rolle som kulturlokomotiv?
Roskilde Bibliotekerne søger erfaren projekt- og proceskonsulent
Dine opgaver:
Du skal være en erfaren projektleder, der har lyst til at styrke og
udbrede projektkulturen på Roskilde Bibliotekerne. Din viden skal i
spil med projektunderstøttelse, faglig sparring på projektudvikling og
med facilitering af processer både internt og eksternt i CB – regionen. Du skal i samspil med kollegaer understøtte og udvikle Roskilde
Bibliotekernes internationale projektarbejde og medvirke til at styrke
biblioteksvæsnets internationale samarbejder generelt. Stillingen
forudsætter et stærkt analytisk blik, erfaring med at udvikle og
afvikle processer samt gode kommunikationsevner mundtligt og
skriftligt. Der indgår publikumsbetjening, inkl. weekendvagt pt. hver
4. uge.
Vi søger altid de nyskabende løsninger og giver medarbejderne vide
rammer til udvikling i et godt miljø. Stillingen er placeret centralt i
organisationen i Team CB & Projekt.
Din nye arbejdsplads:
Roskilde Bibliotekerne er centralbibliotek for 18 kommuners
biblioteker på Sjælland og Bornholm, som vi servicerer med
biblioteksudvikling og materialeforsyning. Vi arbejder teambaseret
og skal i 2015 implementere borgerservice samt 5 nye åbne
biblioteker med fokus på at styrke lokalområderne i kommunen.
Løn og ansættelsesforhold:
Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse pr. 1. april 2015 eller snarest
derefter. Du skal være indstillet på fast aften- og weekendarbejde.
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst, og din løn vil blive
aftalt i henhold til principperne for Ny Løn.
Ansøgningsfrist den 13. februar 2015.
Din profil:
Cand.scient.bibl. – eller anden relevant videregående uddannelse.
Erfaring med:
• Projektledelse, gerne med nationale og internationale projekter
• Procesfacilitering
• Nationale og gerne internationale samarbejder
• Erfaring med biblioteksudvikling
Læs hele opslaget på www.roskilde.dk/job – læs om Roskilde Bibliotekerne på www.roskildebib.dk
og mere om centralbibliotekerne på www.centralbibliotek.dk
46 · Perspektiv · Januar 2015
Personnyt
Vejen Kommunes Biblioteker
På Vejen bibliotek søger vi pr. 1. marts 2015 en børnebibliotekar på fuld tid med særlig interesse for området for
mindre børn.
Vi søger en person som vil samarbejde med børneteamet
om at udvikle biblioteket med udgangspunkt i børns behov for at udvikle sig sansemæssigt, kropsligt og sprogligt
og som vil skabe mulighed for at inspirere forældre og
andre voksne til fortælling, leg og læring med børn.
Vejen Bibliotek er et etrumsbibliotek, så du skal betjene
både børn og voksne.
Nærmere oplysninger hos leder af Team Børn Peter Holland [email protected], telefon 79 96 52 50.
Kristine Nygaard Ledet, tidligere Viborg Bibliotekerne, er
pr. 1.12.2014 ansat som bibliotekschef ved Skrive Bibliotek.
Mai Skydt Villadsen, er pr. 1.11.2014 ansat som litteraturformidler ved Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne.
Stine Nordkvist Jullerup, tidligere Slagelse Bibliotekerne,
er pr. 1.11.2014 ansat som bibliotekar og litteraturformidler
ved Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne.
Send en mail til [email protected], når du skifter job, så
bringer vi en omtale i det følgende nummer af Perspektiv.
Som arbejdsgiver er du også meget velkommen til at maile
os, når du ansætter nye medarbejdere.w
Se mere om stillingen på Vejen Kommunes hjemmeside
www.vejen.dk/job - hvor du også kan søge stillingen.
Rådhuspassagen 3 - 6600 Vejen - mail: [email protected]
NEKROLOG – LAILA BACH SØRENSEN
En kunstens ildsjæl er død
TO BIBLIOTEKARER TIL
FREDENSBORG BIBLIOTEKERNE
Brænder du for biblioteksarbejde med fokus på fremtiden?
Har du visioner og kompetencer, som kan sætte folkebibliotekets
kerneopgaver i spil på nye måder med borgerne i centrum?
Så er du måske en af vores 2 nye bibliotekarer:
Børnebibliotekar til Nivå Bibliotek med visioner for børnekulturformidling og som brænder for at gøre en forskel i arbejdet med
læselyst og den tidlige sproglige indsats.
Vidensbibliotekar til Fredensborg Bibliotek med stor samfundsinteresse og en drøm om at gøre biblioteket attraktivt for studerende på en ungdomsuddannelse ud fra tanken om biblioteket
som lærings- og videncenter.
Læs det fulde stillingsopslag og søg stillingen via fredensborg.dk
Kunstfaggruppen har mistet en af sine allerstørste personligheder
og inspirationskilder. Laila var med lige fra Kunstfaggruppens start i
begyndelsen af 70'erne og i skiftende perioder medlem af bestyrelsen. Allerede i 1972 var hun deltager på den første og legendariske
studierejse til Documenta-udstillingen i Kassel. Dengang med kun
en lille flok på fem i en 2CV, men siden blev studierejserne til de
tilbagevendende Documenta-udstillinger et must for rigtig mange
medlemmer af Kunstfaggruppen.
Hun var en pioner, og hun kæmpede altid for kunstens demokratisering under devisen »kunsten ud til folket«. Mens mange kunstbiblioteker blev ofre for blinde nedskæringer, holdt Laila kunstens fane
højt på Højbjerg Bibliotek med både kunstudlån og udstillinger. For
hende hørte kunsten naturligt hjemme på biblioteket.
De fleste medlemmer af Kunstfaggruppen kender Laila som initiativtager til utallige og spændende studierejser. Det nære og det jyske
lå hende også på sinde, og det blev da også til en række helt unikke
studierejser.
Eventkulturen lå Laila uendelig fjernt. Med begejstring, engagement
og humor lykkedes det hende altid at finde frem til stedernes ildsjæle
og give deltagerne nogle helt særlige oplevelser.
Kunstfaggruppen skylder Laila en kæmpestor tak.
Vi vil altid savne Laila.
Lisbeth Vestergaard og Else Cajus Pedersen
Tidligere medlemmer af Kunstfaggruppens bestyrelse
Januar 2015 · Perspektiv · 47
FAGLIGE ARRANGEMENTER OG EFTERUDDANNELSE
VÆRKTØJSKURSER
GENERALFORSAMLINGER
JOB OG KARRIERE
TR-KURSER
KURSER FOR STUDERENDE
KURSER FOR SENIORER
ARRANGEMENTER PÅ VEJ
GENERALFORSAMLINGER
Filibussens
Generalforsamling 2015
14. marts 2015 i Vejle
Faggruppen Bibliotek
& Uddannelses Generalforsamling 2015 med
temadag om »Servicedesign«
16. marts 2015 i Vejle
Faggruppen for Medicinsk
Informations
Generalforsamling 2015
24. april 2015 i København
Seniorgruppens
Generalforsamling 2015
28. april 2015 i København
IT-faggruppens
Generalforsamling 2015
5. maj 2015 i København
Referencefaggruppens
Generalforsamling 2015
6. maj 2015 i København
BITA's Generalforsamling
2015 med temadag
18. marts 2015 i Odense
Statgruppens
Generalforsamling 2015 med
medlemsmødet »Viden i spil
på arbejdspladsen«
21. marts 2015 i København
Fabitas
Generalforsamling 2015
23. marts 2015 i København
FabuLærs
Generalforsamling 2015
9. april 2015 i Roskilde
Kunstfaggruppens
Generalforsamling 2015
14. april 2015 i København
BØFA's
Generalforsamling 2015
18. april 2015 (sted følger)
48 · Perspektiv · Januar 2015
FAGLIGE
ARRANGEMENTER OG
EFTERUDDANNELSE
Pas på din digitale identitet
– guide til at værne om dit
private jeg på nettet
Bliv klogere på hvordan og
hvorfor du bør forsøge at
styre dine data og din digitale
identitet. Så du også bliver i
stand til at guide dine lånere,
brugere, kolleger og give dem
brugbare værktøjer.
25. februar 2015 i København
3. marts 2015 i Aalborg
17. marts 2015 i Aarhus
27. april 2015 i Middelfart
Morgenmøde for ledere:
Ledelse med passion
Hvad er din passion, når det
gælder ledelse? Hvad er især
vigtigt for, at du kan lykkes?
Skab dig det liv som leder, som
du allerhelst vil have, gennem
passioneret ledelse.
25. marts 2015 i København
Morgenmøde for ledere:
Håndtering af din
mellemlederposition
Som mellemleder befinder du
dig i et krydsfelt af interessenter, og måske er du tilmed
ny som leder. Det er en stor
udfordring, som kan gøres lettere, hvis man er opmærksom
på sine handlingsmønstre.
17. april 2015 i Aarhus
Schema.org –
søgemaskinerne sætter
struktur på dataene
Google, Microsoft og Yahoo har
sammen skabt Schema.org,
et struktureret data mark-up
skema. Hvad kan vi bruge det
til, og hvad betyder det for
bibliotekerne?
13. maj 2015 i København
19. maj 2015 i Aarhus
Morgenmøde for ledere:
Det gode virtuelle møde
Vi sætter spot på, hvordan du
kan skabe gode og frugtbare
virtuelle møder.
13. maj 2015 i København
VÆRKTØJSKURSER
2-dages kursus:
Bliv informationsarkitekt
Er du bibliotekar eller cand.scient.bibl. og ønsker at få
flere konkrete redskaber til at
arbejde med digitale medier
som informationsarkitekt,
så er dette 2-dages kursus
skræddersyet til dig.
3.-4. februar 2015
i København
Kursusrække: Få styr på din
kravspecifikation så I får
det optimale ud af jeres nye
informationssystem
Privatgruppen inviterer til
kursusrække: Få et indblik
i arbejdet med kravspecifikationer, så du selv kan
bidrage til udarbejdelsen, og
få samtidig en forståelse for
omfanget af en kravspecifikation.
5. februar, 19. februar
og 5. marts 2015 i København
I arrangementsskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, du som medlem
af Bibliotekarforbundet kan deltage i. Find flere oplysninger og en helt aktuel oversigt over
arrangementstilbud på www.bf.dk/arrangementer.
JOB OG KARRIERE
SENIORER
TR-KURSER
Kursus for ledige
medlemmer, der mister
retten til dagpenge
Står du over for at miste dine
dagpenge? Og er du i tvivl
om, hvad du selv kan gøre,
når du føler, du allerede har
gjort alt? På kurset vil vi tale
med dig om dine muligheder,
og hvad vi kan gøre for dig i
din situation.
5. februar 2015 i København
PFA 50+ gå hjem-møde
med fokus på fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
Gå-hjem-møder for aldersgruppen 50+, hvor du hører
om de muligheder, du har
for at planlægge en fleksibel
tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
26. februar 2015
i København
19. marts 2015 i Odense
12. maj 2015 i Esbjerg
19. maj 2015 i København
20. maj 2015 i Holbæk
16. juni 2015 i Aarhus
26. august 2015
i Frederikshavn
9. september 2015
i Svendborg
23. september 2015
i København
27. oktober 2015 i Horsens
12. november 2015
i Sønderborg
TR-uddannelse Modul A 2015
En introduktion til Bibliotekarforbundet samt til TR's
forskellige roller, medindflydelse på arbejdspladsen,
arbejdsmiljø, overenskomster
og aftaler, forvaltningsret og
forhandlinger.
23.-25. februar 2015
i Middelfart
Individuelle
karriererådgivningssamtaler
Kører din karriere på skinner – eller kunne den bruge et
eftersyn? Karriererådgivningen kan hjælpe dig med råd
og sparring og gøre dig mere
bevidst om dine muligheder
og kompetencer.
Find datoerne på bf.dk/
JobOgKarriere
PFA 50+ kursus med fokus
på fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
Kurser for aldersgruppen
50+, hvor der bliver gået
mere i dybden med emnerne
og om de muligheder, du har
for at planlægge en fleksibel
tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
25. marts 2015 i København
11. juni 2015 i Aarhus
6. oktober 2015 i Glostrup
TR-OK landsmøde 2015
(Resultat)
Kom og hør om overenskomstresultatet 2015, når
vi holder TR-OK landsmøde
2015.
9. marts 2015 i Middelfart
KURSER FOR
STUDERENDE
Mindmap – få en skarpere
hukommelse
Lær dig mindmap-teknikkken
og opnå større effektivitet
i din arbejdsdag eller på dit
studie. Kursus for alle Bibliotekarforbundets medlemmer,
gratis for ledige og studerende.
3. marts 2015 i København
10. marts 2015 i Aalborg
TR-uddannelse Modul B 2015
En introduktion til de
væsentligste emner inden
for ansættelsesretten.
14. april 2015 i Horsens
16. april 2015 i København
TR-uddannelse Modul C 2015
Modul C i Bibliotekarforbundets TR-uddannelse omhandler lønforhold, lønpolitik,
budgetforståelse, forhandlingsteknik og –træning.
8.-10. juni 2015 i Middelfart
Scan QR-koden, og meld dig til et af de mange
spændende arrangementer allerede i dag.
Januar 2015 · Perspektiv · 49
NYT JOB
TEKST ANETTE LERCHE
FOTO MICHAEL BO RASMUSSEN
B for Bibliotekar
Navn: Kristine Nygaard Ledet
Stilling: Bibliotekschef, Skive Bibliotek
Uddannelse: Bibliotekar DB, IVA Aalborg, 1996
Karriereforløb: Ansat ved Viborg Bibliotekerne, blandt andet som
teamkoordinator og senest som leder for formidling og service.
Alder: 43 år
Har du altid vidst, at du ville satse på en karriere som leder?
- Inden jeg blev teamkoordinator i 2007, havde jeg ikke tænkt i de
baner, så interessen for ledelse er kommet med årene. Men jeg har
altid blandet mig eller været til stede på en måde, der nok gør, at
det er naturligt, at jeg er gået den vej. Jeg vil gerne være medbestemmende om, hvor bibliotekerne skal hen, hvordan vi gør det, og
hvordan vi får både borgerne og personalegruppen med den vej.
Hvad er din vision for Skive Bibliotek?
- Den skal vi lave sammen i Skive. Jeg kommer fra Viborg Kommune, hvor der er en anden kultur, andre kompetencer og andre forventninger, så jeg skal lære Skive bedre at kende, og derfor kommer
jeg ikke med et færdigt visionspapir, selv om jeg da har nogle tanker
om, hvad et bibliotek skal, uden at de er specielt revolutionerende.
Hvad går de tanker ud på?
- Jeg brænder for at skabe et bibliotek, som er relevant for dets lokalsamfund. Vi skal være med til at skabe et tilbud til borgerne, der
gør Skive til en attraktiv kommune. Det er ikke noget, biblioteket
kan gøre alene, men hvis kommunens institutioner og borgere arbejder sammen, hjælper hinanden og profilerer hinanden, så kan vi
meget mere. Hvis man som bibliotek skal være relevant for mange,
så handler det om at skabe sammenhængskraft og netværk og
være en motor for at skabe fællesskab i en kommune.
50 · Perspektiv · Januar 2015
Hvorfor søgte du stillingen som bibliotekschef i Skive?
- Skive Bibliotek er et meget dejligt bibliotek med mange
muligheder. Jeg har tidligere været i tvivl om, hvorvidt jeg
ville satse på en karriere som bibliotekschef. Men Skive
tiltalte mig, fordi det ikke er kæmpestort og giver mig
mulighed for at afprøve mange aspekter af jobbet – eksempelvis har jeg udlånsvagter. Og med en personalegruppe på
30 ansatte får jeg det nærvær, jeg godt kan lide, hvor vi kan
lære hinanden at kende og arbejde tæt sammen.
Du har været leder af Skive Bibliotek i to uger. Hvordan var
din første uge?
- Vi startede med fælles morgenkaffe, hvor vi fik hilst på
hinanden. Jeg har holdt møde med kulturchefen og sat mig
ind i eksempelvis organisationen og budget. Jeg har været
ansat i mange år i Viborg, og derfra er jeg vant til at vide
mere eller mindre alt, men mit udgangspunkt i Skive er, at
jeg ved meget lidt, så for at rette op på det er jeg her i den
første tid i praktik hos vores publikumschef.
Hvorfor valgte du en karriere som bibliotekar?
- Det var tilfældigt. Jeg ville i første omgang have været jurist, men det var mit snit og hukommelse ikke til. Så ville jeg
være optiker, men der var meget få lærepladser. Så jeg satte
mig ned på Skive Bibliotek, som er den by, jeg er vokset op
i, og bladrede i en kasse med kartotekskort over, hvad man
kunne blive. Jeg kom til B, og der stod Bibliotekar, og jeg
tænkte, »det kunne jeg da godt prøve«. Det appellerede til
mig, at man ikke bare skulle sidde på et kontor uden at have
kontakt med andre mennesker, og at man kunne bruge uddannelsen i det private erhvervsliv, men det var først, da jeg
kom i praktik, at jeg syntes, at faget blev rigtig spændende.
2015 er i gang!
nyt år - nye lokaler
Vi starter det nye år med at flytte til nye lokaler i Ørestaden - hvor vi glæder os til at
byde jer velkommen!
DDelibra - nye versioner
I starten af februar er vi klar til at frigive næste version af DDElibra - med mange
nye spændende tiltag - bl.a. DDElibra GO, der er vores online løsning til fremfinding
af bestillinger direkte på en tablet eller smartphone.
ALLE VED VI Er GODE TIL rEOLEr MEN DEr Så Er MEGET ANDET VI OGSå KAN!
Vi er tillige i fuld gang med udvikling af de næste versioner til frigivelse hen over året med videreudvikling af vores løsning til Digital Post, effektivisering af bestillinger og
fjernlån, nye standarder og betaling ved automater som nogle af temaerne.
Fornyelsen af dit bibliotek kan ske etapevis ved gøre zonerne tidssvarende. Vi har
indrettet rigtigt mange spændende børnezoner, ungdomszoner, studiezoner, indgangszoner, voksenzoner, avis/tidsskriftszoner og mange andre områder, som passer til det
enkelte biblioteks aktiviteter og brugere.
Lad os inspirere dig!
Vi glæder os til at komme rundt i landet og fortælle om alle disse nyheder!
Gå ind på vores nye hjemmeside www.lammhultsbiblioteksdesign.dk (fra 1. februar 2015)
og lad dig inspirere i vores store projektdatabase, hvor vi løbende opdaterer med billeder
af vore seneste indretninger. Se også vores Design Blog med spændende indretningstips.
axiell Danmark a/S - Ørestads Boulevard 69, 2. sal - 2300 København S - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk
WWW.LAMMHULTSBIBLIOTEKSDESIGN.DK
Oktober 2013 · Perspektiv · 51
Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33
BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV
FORBUNDETS
FAGM AG A SIN
JANUAR
2 015
Tema:
NR. 01 · 2015
Dantek bliver
til Systematic
BIBLIOTEK AR
DIGITAL LÆRING
TEMA: DIGITAL DEMENS
– MED
HJERNEN
SOM
INDSATS
DEN NYE
AFTALE OM
EREOLEN
Systematic Group overtog Dantek 1. juli 2014. For at understrege tilhørsforholdet
til Systematic Group skifter Dantek navn til Systematic Library & Learning.
www.systematic.com
Systematic er nu Danmarks største leverandør af digitale bibliotekssystemer
og har samtidig også ansvaret for leverancen af det nye nationale fælles
bibliotekssystem. Systemet rulles ud til alle folkebiblioteker og pædagogiske
læringscentre i 90% af de danske kommuner fra sommeren 2015.
E-BOG ELLER
P-BOG: HVAD
ER BEDST?
SVAGHEDER
VED GOOGLE
BOOKS
01