Kommunikation i MR – værdier på en radiologisk afdeling

Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Januar 2015
Hold 71
Kommunikation i MR – værdier på en radiologisk afdeling
Forfattere: Sidsel Bergman Juul & Rikke Sofie Pedersen
Dato: 2/1-2015
Vejleder: Birgitte Lindvang Samsøe
Anslag: 79.805
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
Abstract - engelsk
"Communication in MRI - Values in a radiology unit"
This paper examines communication as a tool in improving relations between healthcare
professionals, in this case radiographers, and patients in MRI units in two hospitals in Region
Hovedstaden, Denmark.
The healthcare legislation in Denmark states that healthcare professionals should strive to give ever
better and satisfactory care to patients, and that patients must be able to expect a certain standard of
care when hospitalized. These demands also appear in the hospitals’ own written standard of values.
As students we have been exposed to different methods and standards of communication, and this
has arisen an interest in why these differences occur in a system that strives to offer equality in its
care. In order to explain this, this paper will focus on culture, and values in organizations especially.
The data used for examining this issue are based on observation studies performed in MRI units at
hospitals A and B in Region Hovedstaden focusing on when and how the radiographers
communicate with patients. The observation studies found, that there are certain remarkable
differences in the hospitals’ espoused values and basic assumptions regarding the need for
communication/patient relations in MRI. This was more explicit in hospital B, where the
radiographers openly stated, that they found ongoing communication during scans to be excessive
and in some cases unnecessary. Hospital A on the other hand appeared to use ongoing
communication as a standard, both stated and unstated. The paper uses the theories of Edgar Schein
and Ejnar Aadland to discuss and explain how the differences in values and culture influence on the
final product that reaches the MRI Patient.
This paper does not take a stand in whether one or the other is the correct way of performing patient
care in MRI, it merely tries to explain why and how differences occur. The paper will, however, pit
the hospitals against their own standard of values in order to decide to which degree they meet these
standards.
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
Abstract – dansk
"Kommunikation i MR - Værdier på en radiologisk afdeling"
Denne opgave undersøger kommunikation som et værktøj til at forbedre relationen mellem
sundhedsprofessionelle, i dette tilfælde radiografer, og patienter på MR-afdelinger på to hospitaler i
Region Hovedstaden.
I den danske sundhedslov står der, at ansatte i sundhedsvæsenet skal stræbe efter at yde stadig bedre
og tilfredsstillende behandling over for patienter, og at patienterne skal kunne forvente en vis
standard når de er i kontakt med sundhedsvæsenet. Kravene fra sundhedsloven kan også findes i de
enkelte hospitalers egne værdigrundlag. Som studerende har vi oplevet forskellige former for
kommunikation, og dette har skabt en interesse i hvorfor disse forskelle opstår i et system, der
stræber efter at yde god og ensartet behandling. For at forklare dette vil denne opgave fokusere på
kultur, herunder specifikt værdier, i organisationer som hospitaler. Empirien til brug for denne
opgave er indsamlet ved observationsstudier på hospitalerne A og B i Region Hovedstaden og er
fokuseret på hvordan og hvornår radiograferne her kommunikerer med patienterne. Gennem
observationerne blev det klart at der var forskelle mellem hospitalernes udtalte værdier, og de
værdier hvis tilstedeværelse kunne observeres. Dette var mere synligt på hospital B, hvor
radiograferne udtalte, at de opfattede kontinuerlig kommunikation i under scanning som værende
’for meget’ og i nogle tilfælde unødvendigt. På Hospital var denne form for kommunikation
derimod standard, både udtalt og uudtalt. Opgaven gør brug af Edgar Scheins og Ejnar Aadlands
teorier til at diskutere og forklare hvordan kultur og værdier influerer på det endelige produkt, der
når ud til patienten.
Denne opgave søger ikke at bestemme hvor meget, og hvilken, kommunikation der er mere rigtig,
men alene at forklare hvorfor og hvordan disse forskelle opstår. Dog vil opgaven sammenligne
afdelingernes værdier med deres egne værdigrundlag, for at belyse hvordan de lever op til samme.
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
Indholdsfortegnelse 1.0 Introduktion....................................................................................................................................5 2.0 Problemfelt.....................................................................................................................................5 3.0 Problemafgrænsning ....................................................................................................................10 4.0 Problemformulering .....................................................................................................................10 5.0 Metode .........................................................................................................................................10 5.1 Videnskabsteori........................................................................................................................11 5.2 Empiri ......................................................................................................................................12 5.2.1 Observationer og resultater ...............................................................................................13 5.3 Valg af teori .............................................................................................................................14 5.3.1 Edgar H. Scheins organisationskultur...............................................................................14 5.3.2 Ejnar Aadlands værdier.....................................................................................................15 5.4 Valg af litteratur .......................................................................................................................16 5.5 Artikler .....................................................................................................................................19 5.6 Metodekritik.............................................................................................................................20 5.7 Problemformuleringens tilblivelse...........................................................................................21 6.0 Teori .............................................................................................................................................21 6.1 Kommunikation .......................................................................................................................21 6.1.1 Aktiv lytning: ....................................................................................................................22 6.2 DDKM .....................................................................................................................................23 6.3 Edgar H. Schein: Kulturmodel.................................................................................................24 6.4 Aadland, åbenlyse og skjulte værdier ......................................................................................26 7.0 Analyse ........................................................................................................................................27 7.1 Hospital A ................................................................................................................................27 7.2 Hospital B ................................................................................................................................31 Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
8.0 Diskussion....................................................................................................................................34 8.1 Hvad er god og tilstrækkelig kommunikation?........................................................................35 8.2 Hvornår og hvordan, har man patienten i centrum? ................................................................37 8.3 Hvad vil det sige at være professionel? ...................................................................................38 8.4 Grundlæggende antagelser – kan de ændres? Hvordan? .........................................................39 9.0 Konklusion ...................................................................................................................................41 10.0 Perspektivering ..........................................................................................................................42 Litteraturliste......................................................................................................................................44 Hjemmesider ......................................................................................................................................44 Artikler ...............................................................................................................................................45 Bilag 1 Projektbeskrivelse .................................................................................................................47 Bilag 2 Informantbrev........................................................................................................................50 Bilag 3 Værdigrundlag hospital A .....................................................................................................51 Bilag 4 Værdigrundlag hospital B .....................................................................................................53 Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
1.0 Introduktion Vi har i forbindelse med et tidligere studie, på et hospital i region Hovedstaden, arbejdet
med observationer af hvordan retningslinjerne bliver overholdt i forbindelse med
rengøring af flergangsudstyr i røntgenrum. Resultatet af vores studie viste at 50 % af
personalet fulgte retningslinjerne ved rengøring af flergangsudstyr. Dette har fået os til
at spekulere over, om den samme tendens kunne være gældende på andre områder inden
for vores fag. Vi har eksempelvis begge oplevet hvordan kommunikationen med
patienterne inden for MR kan være meget forskellig fra afdeling til afdeling. Vi har lagt
mærke til, at man nogle steder lægger meget vægt på denne kommunikation, og at man
andre steder fornemmer at dette er mindre vigtigt.
Vi er derfor interesserede i, med denne opgave, at belyse hvilke elementer der ligger til
grund for denne forskel på en radiologisk afdeling. Vi ved fra en tidligere opgave, at
denne forskel kan bunde i den enkelte afdelings kultur og dens værdier. Vi vil derfor i
opgaven gå i dybden for at forstå om organisationens værdier kan påvirke / influere
radiografernes tilgang til patienter ved en MR-undersøgelse. Vi kender afdelingernes
værdigrundlag og målsætninger, da dette er en fortolkning af sundhedsloven og DDKM
som vi kan finde på de enkelte afdelingers hjemmesider. Det vi nu er interesserede i er,
at undersøge den proces der foregår, mellem de udtalte værdier, og det endelige
produkt, der når ud til patienten i MR.
2.0 Problemfelt En radiologisk afdeling er, ligesom resten af sundhedsvæsenet, underlagt nogle regler
og standarder. Disse standarder fremsættes af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM).
DDKM er et nationalt akkrediteringsprogram, der har til formål at styrke
organisationens evne til at yde en høj og ensartet kvalitet i ydelserne over for brugerne
(IKAS 2014, A). DDKM indeholder en række akkrediteringsstandarder, der stiller krav
til arbejdsprocesser, struktur og resultater. Akkrediteringsstatus tildeles på baggrund af
en ekstern survey, der skal gennemføres hvert tredje år. Der stilles krav til, at
5
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
organisationen gennemfører selvevaluering baseret på regelmæssige interne audits
(Mainz, J. et al. 2013, s 188-189).
Dette betyder at de radiologiske afdelinger har stedspecifikke retningslinjer, der
eksempelvis beskriver hvordan personalets håndhygiejne skal udføres, men også
hvordan man ønsker patienter skal opleve besøg på afdelingen. På den baggrund har
hospitalerne udformet nogle værdigrundlag, der forholder sig til sundhedslovens krav
(bilag 1 og 2). Patienterne forventer naturligvis, at den sundhedsfaglige kvalitet i
behandling og pleje er i orden. Patienterne forventer også et positivt møde med
sundhedspersonalet, og at de bliver mødt som individuelle personer, med egne ønsker,
forventninger og behov til sundhedsvæsenet. Det handler bl.a. om sundhedspersonalets
evne til at kommunikere.
Ifølge sundhedsloven § 2, stk. 2 skal sundhedsvæsenet sikre ”behandling af høj
kvalitet”(retsinformation.dk). Dette betyder selvfølgelig at man som patient skal kunne
forvente at radiografer og andre fagpersoner er professionelle, men også at man bliver
mødt med respekt og omsorg når man som patient kommer til en undersøgelse på
hospitalet. I 2006 blev der udgivet en artikel, der satte fokus på kommunikation i
sundhedsvæsenet. Artiklen belyser centrale kommunikationsproblemer, som patienter
oplever i mødet med sundhedsvæsenet. Der belyses også forhold som fremmer
kommunikationen,
og
der
er
lavet
et
studie
omkring
effektiviteten
af
kommunikationskurser. På baggrund af undersøgelserne konstateres det, at den
hyppigste årsag til utilfredshed blandt patienterne er manglende kommunikation,
information og lydhørhed (Ammentorp et al. 2006) Artiklen tager bl.a. udgangspunkt i
en spørgeskemaundersøgelse, der drejer sig om patienternes oplevelser på
sygehusafdelinger i fem af de tidligere amter. Et af spørgsmålene angik
kommunikationen mellem plejepersonale og patienter. Patienternes besvarelser viste at
ca. 20 % ikke følte at plejepersonalet lyttede til deres behov. At en femtedel af
patienterne er utilfredse, vidner om, hvor vigtigt det er at skabe mere opmærksomhed
om at forbedre kommunikationen mellem sundhedspersonale og patienter. (Ammentorp
et al. 2006)
6
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
Selvom der er skabt større fokus på dette område, er der stadig langt vej endnu, viser en
nyere undersøgelse fra 2014 som Trygfonden og Dansk selskab for patientsikkerhed står
bag. 96 procent af patienterne føler sig "i nogen grad" eller "i høj grad" behandlet med
"respekt og værdighed", når de bliver indlagt på et sygehus i Danmark.
Artiklen nævner at, selv om man mange steder i sundhedsvæsenet er kommet langt med
at sætte patienten i centrum og forbedre patientkommunikationen, så dokumenterer
undersøgelser stadig, at der her er endnu et stykke vej. Tallene peger på, at
sundhedsvæsenet har en stor opgave foran sig med at skabe rammer og en kultur, der
sætter den enkelte patient i centrum, og hvor mange patienter ikke føler, de skal kæmpe
for at blive set og hørt, siger direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der sammen
med TrygFonden står bag undersøgelsen, som er udført af Enhed for Evaluering og
Brugerinddragelse under Region Hovedstaden.
I undersøgelsen "Patienters oplevede barrierer i kommunikationen med personalet" har
man for første gang spurgt et repræsentativt udsnit af patienter, hvordan de oplever
mødet sundhedspersonalet. Får patienterne stillet de spørgsmål, de gerne vil? Lytter
personalet til patienterne?
Personalets kultur I forbindelse med temaet ’Personalets kultur’ blev følgende punkter
nævnt som mulige barrierer for god kommunikation:
1.
Personalet spørger ikke, hvordan patienten har det
2.
Arrogance og ingen empati
3.
Mangler respekt for det hele menneske
4.
Mangel på respekt mellem faggrupperne
5.
Personalet vil ikke tage ansvar
6.
Personalet kigger væk og signalerer travlhed
7
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
7.
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
Jantelov overfor patienter med sundhedsfaglig baggrund
Kulturen på afdelingen kan skabe en følelse af ikke at blive mødt, set og hørt. Flere
patienter oplever, at muligheden for at blive mødt, set og hørt ikke afhænger så meget af
hvilke faggrupper, de har kontakt til, som det afhænger af kulturen på afdelingen og det
enkelte menneske, der står foran dem (Dansk selskab for patientsikkerhed).
Når kommunikation er vigtig i sundhedsvæsenet, kan man undre sig over at dette ikke
er fokus på alle radiologiske afdelinger. Som nævnt tidligere har vi især bemærket
denne problematik under vores klinikophold på forskellige MR-afsnit. Vi oplevede, at
man nogle steder havde stor fokus på at kommunikere med patienten og informere
under hele undersøgelsesforløbet, det vil sige, at man tog sig god tid til at sikre sig at
patienten var tryg og indforstået med det, undersøgelsen indebar. Et andet sted oplevede
vi at der var mindre fokus på denne kommunikation, og at fokus i højere grad var flyttet
til at dagsprogrammet skulle køre, samt at radiografernes behov skulle opfyldes. Når vi
ved at alle radiologiske afdelinger skal leve op til de samme krav, som er beskrevet i
sundhedsloven og DDKM, kan man stille spørgsmålstegn ved, at ikke alle afdelinger
har samme fokus.
I MR er kommunikation særlig vigtig; undersøgelsen er mere tidskrævende i forhold til
andre radiologiske modaliteter og kræver flere ressourcer af patienten. Da en MRundersøgelse ofte strækker sig over 30-90 min., og enhver bevægelse kan forstyrre
kvaliteten af billederne, er det vigtigt at patienten kan ligge helt stille under scanningen.
De patienter vi møder til en MR-scanning er ofte patienter som er mere ”diagnosetunge” end de patienter man møder i et konventionelt røntgenrum; i MR kan der være
tale om scanning som led i et kræftpakkeforløb, mens der i røntgenrum tages billeder af
et brækket håndled. Dette er selvfølgelig en generalisering, men et udmærket eksempel
på den overordnede fordeling af undersøgelser. Ifølge Bent Falk er kræver det, hvis en
patient er angst, ked af det eller i en krisetilstand, meget af en radiografs
kommunikative og empatiske færdigheder for at opnå en god relation og dermed en
godt gennemført undersøgelse. Kort sagt at møde patienten hvor de er (Bent Falk s. 1013).
8
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
Desuden kan en MR-undersøgelse for mange patienter virke som en skræmmende
oplevelse. Vi oplever at der er en klar tendens til, at når man nævner MR over for en
person der ingenting ved om radiologi, så spørger de, om ”det er den der larmer” eller
”det dér lange rør”. Begge dele er ret negative indgangsvinkler, og beskrivende for
hvordan den brede befolkning har en forventning om, at en MR-scanning ikke er særligt
rar. Når en patient møder ind til scanning, og har denne negative holdning som
udgangspunkt, risikerer man at det påvirker undersøgelsen i en uheldig retning.
Samtidig vurderer man ifølge hjemmesiden mr-scanning.com (forlaget Utopia) at 5-10
% af patienterne viser klaustrofobiske tilbøjeligheder ved en MR-undersøgelse. Derfor
er kommunikation et stort redskab for os som radiografer at kunne bruge
fyldestgørende, for at berolige patienten (ibid.). Ofte kan vi ved hjælp af
kommunikation og information hjælpe patienten igennem, så de er i stand til at klare
undersøgelsen. Dette understøttes samtidig af en anden artikel, som bl.a. beskriver
vigtigheden af kommunikation og information som redskab i MR, i forbindelse med at
minimere antallet af afbrudte undersøgelser (Munn et al. 2013)
Noget der kunne ligge til grund for de forskelligartede tilgange til kommunikation i MR
kan være kulturen på den pågældende afdeling. Umiddelbart skal afdelingerne fungere
under de samme standarder og overordnede værdier, som beskrevet i DDKM og
Sundhedsloven. Dog oplever vi i praksis, at behandlingen ved en MR-undersøgelse på
forskellige hospitaler ikke er ensartet. Da kultur afhænger af mange elementer, såsom
ledelse, værdigrundlag og den enkelte ansatte, er det muligt at kulturen kan influere på
det endelige ”produkt”, der når ud til patienten.
Den forskelligartede kultur og de underliggende værdier er noget Edgar Schein lægger
fokus på i sin kulturmodel, der beskriver forskellige niveauer af kultur i en organisation
(Schein, 1994). I dette tilfælde kan hans begreb skueværdier eksemplificeres med de
idealer en afdeling skal leve op til ifølge DDKM, og afdelingens eget værdigrundlag,
der er en afspejling disse. Samtidig nævner Schein hvordan man undertiden kan
observere en anden opførsel, end den skueværdierne lægger op til. Hvis der på en
afdeling ikke er overensstemmelse mellem det, man siger man gør, og det man faktisk
9
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
gør, kan der derfor være tale om, at der er to forskellige værdisæt i funktion. Einar
Aadland deler dette fænomen i to, og kalder det åbenlyse og skjulte værdier (Aadland
2004). Man kan forestille sig, at man gennem observation på radiologiske afdelinger vil
finde forskelle i hvor høje grad de åbenlyse værdier afspejles i det praktiske arbejde.
3.0 Problemafgrænsning Vi har gennem artikler vist, at manglende kommunikation er et problem i
sundhedsvæsenet generelt. I et radiograffagligt perspektiv mener vi særligt det er
relevant i forbindelse med MR-undersøgelser, hvor der kræves meget af den enkelte
patient, og dermed også radiograf. Vi vil gerne undersøge hvordan det kan være at de
standarder og retningslinjer for gode patientrelationer, man som radiograf skal leve op
til, ikke i alle tilfælde bliver fulgt. I den forbindelse vil det være relevant at undersøge
hvordan den enkelte afdelings værdier influerer på radiografens måde at agere på i
forhold til patienter, og hvorfor. For at forstå dette mener vi det er nødvendigt at
undersøge værdier i organisationer som begreb.
4.0 Problemformulering Hvordan påvirker en radiologisk afdelings værdier radiografens tilgang til, og
kommunikation med patienter i MR? Hvordan lever kommunikationen op til
standarderne fra DDKM og sundhedsloven?
5.0 Metode Dette er en sundhedsvidenskabelig opgave, som tager udgangspunkt i empiriske data,
indsamlet på to radiologiske afdelinger i region Hovedstaden. Desuden bruges artikler,
bøger
og
hjemmesider
til
at
udarbejde
denne
opgave.
For
at
besvare
problemformuleringen vil vi sætte den empiri, vi har indsamlet gennem observationer,
op mod den teori vi har valgt at bruge.
10
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
Til opgavens formål finder vi det relevant at bruge en kvalitativ fremgangsmåde. Det
der kendetegner kvalitative undersøgelser er, at de kan bidrage til eller udvikle teorier
om menneskelige forhold, som eksempelvis kulturelle, psykologiske eller sociale
relationer (Lunde og Ramhøj 2003, s.142). Målet med kvalitative undersøgelser er at få
en mere dybdegående indholdsmæssig viden via udforskning af substantielle strukturer
og sammenhænge (ibid.). I modsætning til kvantitativ metode interesserer man sig her
ikke primært for enkeltelementers forekomst og fordelinger, eller statistiske
generaliseringer. I kvalitativ forskning kan man ikke føre bevis for noget, men snarere
er der tale om en vurdering af hvornår noget er gyldigt, eller hvad der kan siges noget
gyldigt om.
I forhold til vores studie er det klart relevant at bruge den kvalitative metode, da det
specifikt er kultur og værdier på de pågældende afdelinger, vi gerne vil undersøge.
Kultur kan ikke måles eller sættes op mod en facitliste, da den og de tilhørende værdier
altid er et produkt af normer og værdier en afdeling fungerer under, og de personer der
skal føre dem ud i livet.
5.1 Videnskabsteori Ved kvalitativ metode bliver det relevant at bruge begreber som hermeneutik og
fænomenologi. Hermeneutik er en humanistisk videnskab, der er beskrivende for en
måde hvorpå man stadigt higer efter en dybere sandhed og mening i et givent emne.
Dette er tit illustreret med en ”forståelsescirkel”. Denne cirkel er delt op i tre grader;
forforståelse, delforståelse og forståelse. I denne opgave anvender vi forforståelsen til at
lokalisere vores ”problem”. I og med at vi begge deler samme erfaringer om de
forskellige måder hvorpå man kommunikerer i MR, har vi en fælles forforståelse for, at
dette er sandheden.
Delforståelse opnår vi gennem vores observationsstudier og diskussion. Analysen af
studierne vil give os nye oplysninger og vinkler, som vi efterfølgende kan diskutere og
sætte op mod teori. På denne måde opnår vi en ny forståelse for ”problemet”.
Netop forståelse er sidste punkt i forståelsescirklen, og er i denne opgave
eksemplificeret med en konklusion. Gennem lokalisering af ”problem”, analyse og
11
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
diskussion af empiri, samt en sammenholdning af begge opnår vi en dybere og bedre
funderet forståelse. Da denne forståelse også vil kaste lys over andre problematikker,
det vil være værd at undersøge, illustrerer det samtidig hvordan den hermeneutiske
forståelsescirkel altid kan gentages.
Da vi har valgt observationsstudier, hvor vi ikke selv er deltagende som empirisk
materiale er det her relevant kort at komme ind på begrebet fænomenologi.
Fænomenologi er beskrivelsen af et øjebliksbillede, og en beskrivelse af det der viser
sig – fænomenerne. Med en fænomenologisk tilgang er det under en observation vigtigt
ikke at bruge sin forforståelse, da denne ellers vil komme til udtryk som en fortolkning
at det sete. Teoretisk set skal man altså kunne ”rense sig selv” fra al forforståelse og alle
forudindtagede holdninger. Dette er dog umuligt i praksis, da vi som observatører – og
mennesker - ikke er i stand til at være helt og aldeles ufarvede af alt hvad vi tidligere har
set og oplevet. Samtidig må vi nødvendigvis i analysen bruge udvalgte observationer
som eksempel, og alene der foretager vi en subjektiv udvælgelse af, hvad der er
”vigtigt” og mister det ufarvede overblik. (Lunde og Ramhøj 2003, s. 83-88)
Ordet overførbarhed bliver oftest brugt i forbindelse med kvalitative undersøgelser. et
projekt er ofte sjældent interessant i sig selv, det bliver først interessant i det omfang, at
det rækker ud over egen problemstilling og resultaterne i et eller andet omfang kan
udbredes til at gælde andre personer, omstændigheder eller problemstillinger der i en
eller anden grad ligner. Man er nødt til at diskutere i hvor høj grad resultaterne kan
overføres og til hvem. I kvantitativ metode er der mere tale om generalisering. det er
derfor mere troværdigt at bruge ordet overførbarhed i vores opgave. (Lindahl & Juhl
2010, s. 88)
5.2 Empiri Vores empiriske data vil vi indsamle på MR-afsnittene på to hospitaler i region
Hovedstaden. Vi har valgt netop disse hospitaler fordi vi under vores klinikophold her
har stiftet bekendtskab med deres forskellige måder at udøve kommunikation i MR. Da
vi i opgaven ikke vil undersøge hvordan der kommunikeres forskelligt, men i stedet
12
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
hvad der kan ligge til grund, mener vi at vi har valgt de rigtige afdelinger til vores
studier.
Vi indsamler empiri gennem observationsstudier, der specifikt vil lægge vægt på
hvordan, MR-personalet kommunikerer med patienterne. Observationerne vil foregå i
radiografernes sædvanlige miljø, og vi vil ikke deltage, men blot observere (Launsø
2011, s.113). Dog har vi ét enkelt centralt spørgsmål at stille, som har til formål at
bygge bro mellem det, vi observerer, og det vi ved fra teori om kultur og værdier i
organisationer. Inden observationernes start har vi fremsendt projektbeskrivelse (bilag
1) til ledende overradiograf og leder for det pågældende team, og bedt sidstnævnte om
at informere de berørte radiografer om vores tilstedeværelse. Ydermere vil vi på dagen
medbringe et informantbrev, som informerer de deltagende om anonymitet, samt
muligheden for at melde fra. Har man ingen indsigelser, vil dette blive opfattet som et
samtykke (bilag 2).
5.2.1 Observationer og resultater På begge hospitaler observerede vi i to rum, og observationerne involverede hvert sted
fire radiografer. Vi observerede radiografernes ageren under ti undersøgelsesforløb,
både på hospital A og B.
Dertil havde vi ét centralt spørgsmål (Bilag), som vi stillede alle otte involverede
radiografer.
’Hvordan kan det være, at du vælger (ikke) at tale til patienten under
scanningen’?
Her præsenterer vi det, vi ud fra svarende, oplevede var generelle holdninger på
henholdsvis hospital A og B:
Hospital A:
- Patientens tryghed er vigtigst, patienten bør altid være i centrum
- Man bør bruge sig selv personligt, patienten skal vide, at man er der
13
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
Hospital B:
- Det er forstyrrende og besværligt at tale til patienten; patienten vil helst være i fred
- Man foretager en vurdering af den enkelte patient; som udgangspunkt er kontinuerlig
kommunikation unødvendig
5.3 Valg af teori 5.3.1 Edgar H. Scheins organisationskultur Edgar Schein er en amerikansk professor i socialpsykologi fra Harvard University, og
har desuden en Master i psykologi fra Stanford University. Schein har gennem sin
karriere forfattet flere teorier, der relaterer til ledelse, gruppeprocesser, organisatorisk
udvikling samt organisationskultur. Vi har ganske kort stiftet bekendtskab med Scheins
organisationsteorier tidligere på uddannelsen, og mener at hans teorier er meget
relevante at bruge til denne opgaves formål.
Den af Scheins teorier vi fokuserer på er hans teori om kultur i organisationer og
ledelse, og dermed kulturmodellen indeholdende de tre niveauer; artefakter,
skueværdier og grundlæggende antagelser. Vi har valgt Scheins teori fordi vi med
udgangspunkt i vores forforståelse forventede, først og fremmest, at se forskelle de to
hospitaler imellem. Desuden forventede vi at radiografernes adfærd i forhold til
respektive værdigrundlag ville være forskellig, og at dette nødvendigvis måtte kunne
undersøges gennem Scheins teorier. Denne teori er altså relevant for vores opgave,
fordi den kan bruges til at undersøge og forklare den adfærd, vi skal ud at observere.
Schein har en funktionalistisk tilgang til kultur og værdier, det vil sige at man studerer
sociale fænomener i deres gensidige sammenhæng, og vurderer enkelte elementer ud
fra deres funktion i en helhed. Helheden kan her ikke eksistere uden alle delelementer.
Desuden ser vi i Schein en vis relativisme, hvilket betyder at eksempelvis synspunkter,
normer og værdier kun kan vurderes eller have betydning i den sammenhæng de
14
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
observeres eller undersøges. Kort sagt, at alt skal ses i en sammenhæng og ikke kan stå
alene.
I opgaven vil vi anvende Scheins teori i analysen af den indsamlede empiri, samt i
diskussionsafsnittet hvor vi også vil sammenholde resultaterne fra de to hospitaler med
teori og artikler præsenteret herunder.
Kilden til Scheins teorier er bogen ”Organisationskultur og Ledelse”, som er udkommet
i 1994.
5.3.2 Ejnar Aadlands værdier Einar Aadland er førsteamanuensis ved Diakonhjemmets Høgskolesenter i Oslo i
Norge, og har i mange år undervist i etik. Desuden er han foredragsholder og har en del
udgivelser i bag sig.
”I arbeidet med verdier kan man bli så forelsket i de vakre ordene at man glemmer å
gjøre noe konkret og praktisk. Ordene havner fort i en veldig fin brosjyre, men det blir
det ingen effekt av […] dersom man skal lykkes med verdibasert ledelse er man nødt til
å ha hele organisasjonen med seg”(citat Aadland, Helse-Nord lederforsamling, 2010).
Dette citat er meget rammende for, hvad vi mener vi kan bruge Aadland til i denne
opgave. Gennem vores forforståelse om forskellighederne på de to radiologiske
afdelinger stillede vi spørgsmålstegn ved, hvordan hospitalerne med de meget
enslydende værdigrundlag kan producere så forskellige produkter, når det kom til hvad
patienter kan forvente sig af en MR-scanning. Aadland vil her kunne belyse de mere
menneskelige sider af dannelse af kultur og modkultur.
Samtidig gør Aadland brug af en pendant til Scheins kulturmodel; nemlig en
værdipyramide, der indeholder de samme begreber under andre betegnelser.
Relevansen i at bruge Aadland over for Schein, skal findes i de to teoretikeres
forskellige tilgang til emnet: Aadland har en normativ tilgang, hvilket vil sige at han har
en holdning til hvordan noget bør være og gøres. Dette er også tydeligt i hans bog, ”Etik
– Dilemma og Valg”, hor han i høj grad er farvet af at være etiker, også i sit syn på
15
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
kultur og værdier. Aadland yder med sin normative tilgang modstand til relativismen,
og har på denne vis en helt anden indgangsvinkel til kultur og værdier end Schein.
5.4 Valg af litteratur ’Den Gode Opgave’
Den Gode Opgave er en håndbog i opgaveskrivning til videregående uddannelser.
Bogen fungerer som guide i opgaveskrivningen, og indeholder gennemgange og forslag
til udformningen af større opgaver. Denne udgave er målrettet bachelor- og
overbygningsopgaver.
”Den Gode Opgave” er skrevet af Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen. Lotte
Rienecker er cand.psych og har fra 1991-2011 undervist og vejledt studerende på
Akademisk Skrivecenter på Københavns Universitet. Peter Stray Jørgensen er cand.phil.
i dansk litteratur, sprog og kommunikation. Desuden er han specialkonsulent på Dansk
Skrivecenter og har været det siden 1996. Han har undervist, vejledt og skrevet om
skriftlighed, opgavegenrer, skriveprocesser, akademisk skriftsprog og vejledning.
”Den Gode Opgave” udkom første gang i 1997; den udgave vi bruger er 4. udgave fra
2012. Bogen udkommer på forlaget Samfundslitteratur.
Vi har i denne opgave brugt ”Den Gode Opgave” som rettesnor, idet at vi gennem den
har kunnet sikre os, at vores opgave indeholder de rigtige elementer.
’Den Sundhedsvidenskabelige Opgave’
”Den Sundhedsvidenskabelige Opgave – Vejledning og Værktøjskasse” henvender sig
ligeledes til brug på videregående uddannelser, mere specifikt de sundhedsfaglige
professionsbachelorer. Bogen er ligesom ”Den Gode Opgave” ment som vejledning i at
skrive en fyldestgørende opgave med det rette indhold.
”Den Sundhedsvidenskabelige Opgave” er skrevet af Marianne Lindahl og Carsten Juhl.
Marianne Lindahl er uddannet fysioterapeut og har en master of public health. Lindahl
16
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
er desuden lektor ved fysioterapeutuddannelsen campus Næstved. Carsten Juhl er
ligeledes fysioterapeut og master of public health. På tidspunktet for bogens udgivelse
var Juhl desuden Ph.d.-studerende. Han underviser på kurser i litteratursøgning, kritisk
litteraturlæsning, statistik, målemetoder og evidensbasering af praksis. Desuden
fungerer han som vejleder på forskellige typer opgaver.
Vi bruger 2. udgave af ”Den Sundhedsvidenskabelige Opgave”, som udkom i 2010 på
forlaget Munksgaard Danmark, nærværende udgave er udsendt gennem Gyldendals
Bogklubber.
I opgaven bruger vi ”Den Sundhedsvidenskabelige Opgave” som supplement til ”Den
Gode Opgave”. Lindahl og Juhl refererer da i også til samme under punktet
”supplerende litteratur”.
’Humanistisk Forskning Inden For Sundhedsvidenskab’
”Humanistisk Forskning Inden For Sundhedsvidenskab” henvender sig til dem, der har
interesse i sundhedssektorens forskning og som evt. selv har behov for at få belyst det
sundhedsvidenskabelige område gennem en humanistisk videnskabsteoretisk og
forskningsmetodologisk indsigt. Desuden er den anvendelig for studerende.
Bogen præsenterer en række forskellige indlæg fra forskere der beskæftiger sig med
implementering af
humanistisk forskningssyn og dertilhørende metoder i
sundhedsvidenskaben. Bogen er redigeret af Inga Marie Lunde og Pia Ramhøj. Lunde
er cand.med. og dr.med., og desuden speciallæge i almen medicin i Silkeborg samt
forskningskoordinator.
Ramhøj
er
programchef
for
sundhedsuddannelser
ved
sygeplejeuddannelsen i Nordsjælland. Hun er desuden mag.art. i kultursociologi.
”Humanistisk Forskning Inden For Sundhedsvidenskab” udkom første gang i 1995,
nærværende bog er 1. udgave, 3. oplag udkommet i 2003 på Akademisk Forlag,
København.
Vi har i opgaven gjort brug af bogen i vores videnskabsteoriafsnit, i særdeleshed i
forbindelse med brug af en hermeneutisk tilgang.
17
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
’Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet’
Bogen henvender sig til de mange faggrupper, som i deres daglige arbejde har med
patienter at gøre i såvel den primære som en sekundære sundhedssektor. Bogen giver en
samlet fremstilling af centrale emner inden for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet,
baseret på national og international viden og erfaring.
Bogen er skrevet af Johan Kjærgaard, Jan Mainz, Torben Jørgensen og Ingrid Willaing.
Kjærgaard er ledende overlæge og lektor, dr.med. og Mainz er projektleder, lektor, læge
og ph.d. Jørgensen er overlæge dr.med. og Willaing er afdelingsleder og sygeplejerske.
Alle er de medlemmer af Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren.
”Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet” udkom i 2008 i 1. udgave, 4. oplag på
Munksgaard Danmark.
I opgaven bruger vi bogen i vores teoriafsnit om DDKM og kvalitet i sundhedsvæsenet.
’Kommunikation for sundhedsprofessionelle’
Bogen er skrevet af Kim Jørgensen et al. Kim Jørgensen er Sygeplejerske, cand.cur.,
ph.d.-studerende og arbejder med en ph.d. omhandlende afklaring af begrebet
patientinddragelse i en hospitalskontekst. Har i 11 år arbejdet som lektor på Metropol
og undervist i bl.a. kommunikation, ledelse, kvalitetsudvikling, forskningsmetoder og
psykiatri.
Bogen henvender sig til alle sundhedsprofessionelle, som arbejder indenfor
sundhedsvæsenet.
Bogen belyser kommunikation som et humanistisk fag, sådan som det har relevans for
sundhedsfagligt personale. Der sættes fokus på kommunikation som dialog, og teorier
om bl.a. aktiv lytning. Bogen tager udgangspunkt i forskellige konkrete situationer, som
stiller særlige krav til sundhedsprofessionelles kommunikative kompetencer. I vores
opgave har vi valgt at bruge bogen, for at få en forståelse af hvad det kræver af den
sundhedsprofessionelle, at opnå gode relationer til patienter og hvordan man på bedste
vis kan hjælpe patienterne ved at have gode kommunikative færdigheder.
18
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
5.5 Artikler Den primære søgemaskine, vi har brugt, er Pubmed.com. Siden er en amerikansk
database, hvor alle artikler er peer reviewed, dvs. at de er læst og godkendt af fagfolk.
‘Interventions to reduce anxiety, distress and the need for sedation in adult
patients undergoing magnetic resonance imaging: a systematic review’
Artiklen omhandler angst og klaustrofobi i forbindelse med MR, samt undersøgelse af
forskellige tiltag, der kan lette patienten og dermed gøre undersøgelsen bedre. Vi søgte
på Pubmed.com med ordene ”Anxiety”, ”claustrophobia” og ”mri” og fandt artiklen, der
kan læses i sin helhed hos Wiley Online Library. Artiklen er oprindeligt udgivet i
International Journal of Evidence-Based Healthcare 3. december 2013. Artiklen er et
review af 21 andre studies, der hver især fokuserer på en særlig måde hvorpå man
potentielt kan nedbringe angst hos MR-patienter, uden sedering.
‘Kommunikation i Sundhedsvæsenet – med Fokus på den Patientoplevede
Kvalitet Hos Voksne og Børn/Unge’
Artiklen er fundet gennem en søgning i Google Scholar, på ordene ’Kommunikation i
MR’. Artiklen er udgivet Ugeskrift for Læger i 2006. Artiklen indeholder en
undersøgelse af, hvilke problemer patienter oplever i mødet med sundhedsvæsenet.
Blandt andet bliver manglende kommunikation og information fremhævet og
efterspurgt af patienterne. Forfatterne til artiklen bruger materialer fundet gennem
søgninger i Pubmed.com, omhandlende kommunikation og interpersonelle relationer.
’Patienters Oplevede Barrierer i Kommunikationen med Personalet’
Artiklen er udarbejdet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Trygfonden, og er
udgivet af Enhed For Evaluering og Brugerinddragelse, Region Hovedstaden i 2014.
19
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
Artiklen er fundet gennem søgning i Google Scholar på ordene patienttilfredshed og
kommunikation i sundhedsvæsenet. Denne artikel sætter også fokus på patientens
oplevelse
af
sundhedsvæsenet
og
konkluderer
ligeledes
at
der
på
kommunikationsfronten lades noget tilbage at ønske. Specifikt belyser artiklen hvorfor
nogle patienter afholder sig fra at stile spørgsmål til sundhedspersonalet under
indlæggelse på sygehusene, og hvad det er for nogle barrierer patienterne oplever som
grunder hertil. Samtidig fungerer artiklen som en af sundhedsvæsenet udformet
kampagne, der har til formål at opfordre patienter til at søge mere indflydelse på eget
forløb, og dermed bidrage til øget patientsikkerhed
5.6 Metodekritik Vores besøg på de to hospitaler nødvendiggør en gennemgang af eventuelle fejlkilder:
Generelt er det gældende, at det, at vi begge har været studerende på de radiologiske
afdelinger på tidligere moduler gør, at radiograferne kender os, og derigennem kan have
personlige holdninger til os som personer. Vi er altså ikke fremmede på afdelingerne, og
vores tilstedeværelse kan derigennem påvirke radiografernes adfærd. Eksempelvis
oplevede vi på hospital A at blive mødt med ordene ”velkommen hjem”, mens vi på
hospital B hørte ”nå, i vender tilbage til gerningsstedet”.
På hospital B tilkendegav en af radiograferne direkte, at denne ”godt vidste, hvorfor vi
var der”. Radiografen uddybede, at de tit har studerende, der sætter spørgsmålstegn ved
deres kommunikation, og det, at de ikke taler til patienten under en scanning. Dette kan
være et udtryk for modvilje mod vores tilstedeværelse, men kan også få radiograferne til
at agere anderledes, end de ellers ville. Samme radiograf spurgte flere gange under
vores observation, om vi ”så hvor meget/godt denne kommunikerede”. Det alene tyder
på, at vores tilstedeværelse lå i baghovedet på radiografen under flere undersøgelser, og
tyder på en vis inerti. Vi oplevede generelt at der herskede en stemning af negativitet og
provokation fra nogle af radiografernes side af på hospital B. Den ene radiograf udtalte
”I er jo kommunikations eksperterne, så i kan jo bare overtage scanningen”
20
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
Vi observerede kun fire radiografer på hvert hospital, hvilket ikke udgør et særligt stort
datasæt. Det er klart, at vi for at kunne danne et bedre billede af kultur og værdier på
afdelingerne, ville skulle involvere langt flere radiografer. Dog mener vi, at vi kan stå
inde for gyldigheden af vores resultater, i og med at vi har vores tidligere oplevelser på
begge afdelinger in mente.
5.7 Problemformuleringens tilblivelse Vi startede med en problemformulering med én ordlyd, og endte med en der var bedre
beskrivende for det, vi i virkeligheden ville undersøge. Vi oplever dette som værende en
del af en hermeneutisk proces, hvor vi gennem stadig mere viden og flere oplevelser har
kunnet konkretisere hvad opgaven egentlig går ud på. Problemformuleringen startede
således med at se sådan ud:
Hvordan influerer en radiologisk afdelings kultur, herunder specifikt værdier, på
radiografens tilgang til, og kommunikation med, patienter i MR? I hvilken udstrækning
lever kommunikationen i MR op til standarder i Den Danske Kvalitetsmodel og
Sundhedsloven?
Vores endelige problemformulering blev, som nævnt tidligere, mere koncis og ser sådan
ud:
Hvordan påvirker en radiologisk afdelings værdier radiografens tilgang til, og
kommunikation med patienter i MR? Hvordan lever kommunikationen op til
standarderne fra DDKM og sundhedsloven?
6.0 Teori 6.1 Kommunikation kommunikation fremhæves i sundhedsvæsenet som et redskab, der giver adgang til at
skabe gode mellemmenneskelige relationer. Der er blandt sundhedsvæsenets udøvere
enighed om, at kommunikation er vigtig; men hvad er god kommunikation og hvordan
21
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
kan vi ved hjælp af kommunikation skabe gode relationer med de mennesker, vi skal
hjælpe (Jørgensen 2012 s. 12)
Hovedformålet i sundhedsvæsenet er at udvikle og forbedre kvaliteten i de
mellemmenneskelige relationer med patienten:
"Sundhedsloven har til formål at understøtte patientens værdighed, integritet og
selvbestemmelsesret og at sikre tillids- og fortrolighedsforholdet mellem patient og
sundhedspersonale" (Jørgensen 2012 s. 20)
lovkravet indebærer, at personalet må afklare, hvilke individuelle behov patienten har.
Den sundhedsprofessionelle er derfor afhængig af at få indsigt i patientens reaktioner og
fortolkninger om sundhed og sygdom for at være i stand til at give den fornødne hjælp
på dennes præmisser.
6.1.1 Aktiv lytning: Teorien om aktiv lytning har hentet inspiration fra flere teoretikere og en af dem, er den
amerikanske professor i psykologi Carl Ransom Rogers (Jørgensen 2012, s.104).
Rogers argumenterer for at aktiv lytning kan anvendes til at udforske og forstå
patienternes problemer og hjælpe til større indsigt og forståelse. Med aktiv lytning kan
sundhedspersonen vise interesse i patienten som person, samt forsøge at forstå og
anerkende patientens følelser.
Rogers antager, at aktiv lytning er noget der læres ude i praksis og at en væsentlig
pointe er, at aktiv lytning bygger på gensidig indlevelse og nysgerrighed over for
hinandens synspunkter. Denne formulering kunne desuden være et udtryk for at Rogers
tilgang til aktiv lytning er en hermeneutisk proces (Ibid., s. 104).
Aktiv lytning omfatter den verbale og nonverbale kommunikation. Ved at lytte aktivt,
dvs. reflektere over det vi har hørt, kan vi som sundhedspersoner stimulere patienten til
at fortælle og samtidig sikre os, at vi har forstået, hvad patienten mener og føler.
22
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
Aktiv lytning er præsenteret som begreber, der interagerer med hinanden i den
mellemmenneskelige kommunikation. Disse begreber er nogle vi forholder os nærmere
til i forbindelse med vores diskussion.
6.2 DDKM For at optimere kvaliteten på de danske hospitaler, er disse underlagt den danske
kvalitetsmodel (DDKM). DDKM er et nationalt akkrediteringsprogram, der har til
formål at styrke organisationens evne til at yde en høj og ensartet kvalitet i ydelserne
over
for
brugerne
(IKAS
2014,
A).
DDKM
indeholder
en
række
akkrediteringsstandarder, der stiller krav til arbejdsprocesser, struktur og resultater.
Dette betyder at de radiologiske afdelinger har stedspecifikke retningslinjer, der
eksempelvis beskriver hvordan flergangsudstyret skal rengøres i dagligdagen, og
hvordan personalets håndhygiejne skal udføres. Akkrediteringsstatus tildeles på
baggrund af en ekstern survey, der skal gennemføres hvert tredje år. Der stilles krav til,
at organisationen gennemfører selvevaluering baseret på regelmæssige interne audits
(Mainz, J. et al. 2013, s 188-189).
For at udvikle og forbedre kvaliteten i de mellemmenneskelige relationer, i
sundhedspersonalets møde med patienten, har en række centrale aktører i det danske
sundhedsvæsen i fællesskab taget initiativ til at udarbejde 20 anbefalinger for de
mellemmenneskelige relationer. Anbefalingerne er prioriteret og formuleret i enighed
gennem en fælles arbejdsproces, der også undervejs er blevet suppleret med
forskningsmæssig viden og dokumentation inden for området.
Med dette initiativ, og en fælles formulering af 20 konkrete anbefalinger om
kommunikation,
kontinuitet
og
medinddragelse
i
patientens
møde
med
sundhedsvæsenet, er der udarbejdet en konkretisering af en række centrale værdier i det
danske sundhedsvæsen.
Projektet indgår som et indsatsområde i Den Nationale Strategi for Kvalitetsudvikling i
Sundhedsvæsenet. Denne publikation ses som et væsentligt bidrag til denne udvikling.
Det samlede materiale vil endvidere indgå som baggrundsmateriale for det videre
arbejde med de mellemmenneskelige relationer i Den Danske Kvalitetsmodel.
23
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
Med disse anbefalinger er der nu skabt en væsentlig ramme for en styrkelse og fortsat
udvikling af patientperspektivet og de mellemmenneskelige relationer i patientens møde
med det danske sundhedsvæsen.
Udfordringen vil nu være at få anbefalingerne drøftet lokalt på alle niveauer i
sundhedsvæsenet, således at de bliver både konkretiseret, nærværende og forpligtende
med henblik på at give patienterne de bedst mulige oplevelser i det personlige og
individuelle møde med sundhedsvæsenet (patientens møde med sundhedsvæsenet 2003,
s 4-5)
6.3 Edgar H. Schein: Kulturmodel Under begrebet kultur har vi valgt at fokusere på værdier. For at nå frem til disse
værdier må vi her starte med kultur som overordnet begreb, og ved hjælp af Edgar
Scheins teori om organisationskultur nå frem til værdier i organisationen, som er det
teoretiske hovedfokus i denne opgave.
Scheins teorier om organisationskultur indeholder en model, der beskriver og
kategoriserer forskellige elementer i en organisations kultur. Modellen indeholder tre
begreber, som beskriver forskellige niveauer af kultur i en organisation, eller
eksempelvis på en radiologisk afdeling:
1. Artefakter
2. Skueværdier
3. Grundlæggende antagelser
Det første punkt, ”artefakter”, benævner Schein som værende overfladen; det niveau der
indeholder alle de fænomener man ser, hører og føler når man møder en ny gruppe med
en ubekendt kultur (Schein, 1994).
Artefakter inkluderer alt der er synligt, dvs.
påklædning, indretning og den måde man taler til hinanden på. Som observatør kan man
se alle disse ting, men dog stadig ikke opnå en forståelse for de processer, der har ført til
at tingene ser sådan ud. Man kan altså ikke forstå en organisations kultur ud fra
24
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
artefakter alene, da man heller ikke kan undgå at projicere egne følelser, erfaringer og
reaktioner ind i sin fortolkning.
Skueværdier, som Schein benævner andet niveau i sin model, er udtryk for de strategier,
mål og filosofier, der hersker i en organisation eller på en afdeling (Schein, 1994). Han
kalder dem også ”synlige begrundelser”, hvilket er passende da begrebet ”skueværdier”
her dækker over ”det, vi siger vi gør og vil” (Schein, 1994, s. 24). Skueværdier er en
organisations udsagte, og ofte også nedfældede værdier og reglement for opførsel. De
kan have til formål at vise og beskrive en given organisations ”personlighed” til
omverdenen, eller de kan være en form for mål for fremtiden; en vision om hvordan
man gerne ser organisationen udvikle sig. Værdier er på dette niveau udtryk for ledende
personers opfattelse af, hvad der er rigtigt at gøre, men kan ikke være andet end netop
værdier, før gruppen finder bevis for, at det virker.
Netop denne proces bruger Schein som eksempel på tredje og dybeste kulturniveau i sin
model; de grundlæggende antagelser (Schein, 1994, s. 29). Disse antagelser er ofte dybt
indgroede og ubevidste, og er i virkeligheden essensen af kulturen. De grundlæggende
antagelser opstår, når man som gruppe gentagne gange har oplevet at en løsning eller
forklaring på et problem viser sig at virke, og de til sidst bliver taget for givet.
Løsningen er dermed blevet en sandhed, noget man ikke stiller spørgsmålstegn ved.
Schein beskriver hvordan ”grundlæggende antagelser bliver taget for givet i en sådan
grad, at man kun finder beskedne variationer inden for en kulturenhed” (Schein, 1994, s.
29). Man kan sige at de grundlæggende antagelser er utryk for de reelle værdier og en
organisations sande personlighed. Fordi de stikker så dybt, er de også meget vanskelige
at lave om på. Schein beskriver at grundlæggende antagelser ofte er indiskutable
størrelser som er svære at ændre på. Vil man ændre på dem kræver det, at man først og
fremmest anerkender, at der er noget, der skal laves om på. Der kan eksempelvis på en
radiologisk afdeling være nogle udsagte værdier om at patienten altid skal være i fokus,
mens personalets reelle fokus snarere er på at de først og fremmest skal have et godt
kollegialt miljø. Hvis personalet oplever at det groft sagt ingen konsekvenser har at de
ikke lever op til skueværdierne, bliver deres fokus på det kollegiale legitimt og dermed
en grundlæggende antagelse. Hvis man vil have personalet til at skifte fokus kræver det
25
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
altså, at man laver om på deres grundlæggende antagelser, og dette vil formodentlig
kræve en stærk leder der kan legitimere nye løsninger.
Skueværdier kan forudsige hvad folk vil sige i en given situation, men kan modsættes
af, hvad de rent faktisk gør. Netop denne vinkel er central i Ejnar Aadlands fremstilling
af det, han kalder ”Åbenlyse og skjulte værdier”.
6.4 Aadland, åbenlyse og skjulte værdier Aadland definerer værdier som ”stabile mål, idealer og prioriteringer, som kommer til
udtryk gennem velovervejede verbale udsagn og/eller gennem handlemønstre” (Aadland
2004, s. 164). Han beskriver hvordan denne definition dækker over både ideelle mål og
tilstande, som vi stræber efter at opnå, men også fænomenologiske værdier; altså de der
kommer til udtryk gennem vores prioritering af eksempelvis tid, penge og engagement.
Altså værdier, der kan tolkes ud fra faktisk handling (Aadland 2004, s. 165).
Værdier der bygger på idealer og prioriteringer kalder Aadland også for åbenlyse
værdier, mens han kalder værdier set gennem handlemønstre for skjulte værdier. De
åbenlyse værdier er dem, der almindeligvis diskuteres, og som kan findes nedskrevne,
eksempelvis i form af værdigrundlag og udviklingsplaner på radiologiske afdelinger.
De skjulte værdier er det, som man kan se personalet gøre, og som man kan tolke på.
Aadland siger netop, at de skjulte værdier er nogle man kan finde gennem observation,
tolkning og drøftelse med andre. Disse to kan være uoverensstemmende eller direkte
modsatrettede, fordi de åbenlyse værdier er et billede af hvordan man ønsker at
eksempelvis en afdeling fungerer, mens de skjulte værdier i højere grad afspejler hvad
der rører sig i det enkelte individ eller isolerede gruppe. Selvom der er åbenlyse værdier
at handle ud fra, kan der i en gruppe opstå en form for modkultur eller selvstændig
kultur, der gør noget andet end de siger. ”Når de bevidste og åbenlyse værdier ikke fører
til det ønskede resultat, må der være noget, som modarbejder det – en form for
interessemodsætning, som underminerer de gode hensigter” (Aadland 2004, s. 189).
Han fortsætter og bruger sig selv i et eksempel, som en person hvis væsentlige (usagte)
værdier er empati, tillid og retfærdighed. I scenariet handler han på en måde, der ikke
kan beskrives som værende hverken det ene eller det andet, og konkluderer at der i
26
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
realiteten må være andet, der i situationen er mere værdifuldt for ham, end førnævnte
begreber.
Aadland stiller fem punkter op, som kan være kilder til indsigt i egne skjulte værdier
(Aadland 2004, s. 196). Det femte punkt beskriver bl.a. hvordan man som
sundhedspersonale ikke må undervurdere patienter som kilde til denne indsigt, at de
som brugere kan have en relevant holdning til den service man som professionel yder.
Som eksempel vil denne service på en radiologisk afdeling i høj grad involvere
kommunikation.
Aadland har en udmærket måde at illustrere forholdet mellem forskellige typer værdier
på, nemlig i sin pyramidemodel som er opdelt i tre rum. Disse tre rum repræsenterer
henholdsvis åbenlyse værdier, halvskjulte værdier og skjulte værdier. De forskellige
værdier kan i pyramiden optage mere eller mindre plads, afhængig af for fremtrædende
de er, i den sammenhæng man ser dem i.
7.0 Analyse I det følgende afsnit vil vi analysere resultaterne fra hospital A og B hver for sig i
forhold til Schein og Aadlands teorier om værdier. Vi har præsenteret de to teoretikeres
forskellige udgangspunkter, og da deres benævnelser på begreberne inden for værdier
egentlig dækker over det samme, vil de i det følgende optræde løst over for hinanden,
og på tværs af teorier.
7.1 Hospital A På hospital A har man et værdigrundlag (bilag 3), der bygger på tre grundlæggende
elementer; samarbejde, professionalisme og ansvarlighed. Disse tre uddybes i
underpunkter, der er beskrivende for hvordan hospital A gerne vil virke og fremstå.
Essensen i værdigrundlaget er, at man vil være åbne, troværdige, have god
kommunikation og patienten i centrum.
Hospital A’s værdigrundlag er udtryk for det Schein kalder skueværdier, altså det de på
radiologisk afdeling, og hospital A generelt, siger, at de gør. Værdierne forholder sig
27
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
meget direkte til de retningslinjer for sundhedsvæsenet, der står i DDKM og
sundhedsloven, og i den henseende kan det konkluderes, at hospital A på dette punkt
opfylder kravene.
Vores observationer har til formål at undersøge, om der er overensstemmelse mellem
disse skueværdier, og det Aadland kalder skjulte værdier.
Under den første undersøgelse ser vi at radiograf 1 præsenterer sig for patienten ved at
give denne hånden. Denne berøring kan have betydning for undersøgelsens videre
forløb, da det er en effektfuld måde at skabe en umiddelbar kontakt på. Samtidig kan
berøringen afsløre, at radiografen er deltagende og interesseret i at skabe et
tillidsforhold til patienten. Radiograf 1’s tilgang til mødet med patienten kongruerer
altså med hospital A’s ønske om åbenhed og patientfokus, og dermed med
skueværdierne.
Radiograf 1 sikrer sig videre at patienten forstår, hvad der skal ske før og under
scanningen, vi ser at denne gentager det patienten siger, og derigennem sikrer sig, at alle
informationer er gensidigt forståede. Dette vurderer vi er udtryk for en interesse for god
kommunikation, og igen kan der trækkes en lige linje mellem Scheins skueværdier, og
det endelige produkt, der når ud til patienten.
Det vi observerer under den første undersøgelse viser sig at være en gennemgående
tendens i de resterende undersøgelser. Hver gang informeres patienten grundigt, og hver
gang synes det i vores øjne, at radiografen gør sig umage for at gøre det til en god
oplevelse for patienten.
Under alle scanninger vi observerer den pågældende dag oplever vi, at radiograferne
løbende fortæller patienten hvad der skal ske. Hver eneste gang, der er pause i
scanningen eller en ny sekvens sættes i gang, informeres patienten om varighed, og ved
enkelte sekvenser forklarer radiografen endda at lyden vil være anderledes og mere
voldsom. Samtidig spørges der i ny og næ ind til patientens velbefindende. Da vi under
en af undersøgelserne oplever, at patienten ikke taler dansk, gør radiograf 3 brug af
fagter i forsøg på at gøre sig forståelig for patienten, selvom denne har medbragt tolk.
28
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
Radiograf 3 taler på trods af sprogbarrieren stadig til patienten gennem
scanningsforløbet. Dette kan være udtryk for, at de værdier der fremgår i Hospital A’s
værdigrundlag i virkeligheden også stemmer overens med radiograf 3’s egne værdier. I
det tilfælde bliver skueværdierne ikke udfordret af den enkeltes skjulte værdier.
Radiograf 1 til 4 præsenteres for vores centrale spørgsmål og svarene vil her kunne
repræsentere både åbenlyse og skjulte værdier, mens de situationer, vi observerer, kun
vil afsløre eventuelle skjulte værdier.
Til spørgsmålet svarer radiograf 1 blandt andet, at denne mener det er vigtigt at huske,
at der er et menneske bag patienten. Radiograf 1 uddyber endvidere at opleve, at en tryg
patient giver et bedre scanningsresultat og en bedre oplevelse for både patient og
radiograf.
Radiograf 3 og 4 er enige, og svarer begge at patientens tryghed er det vigtigste, og at
man bedst opnår dette netop ved kontinuerligt at kommunikere med patienten undervejs
i scanningen. Radiograf 2 præsenterer endnu en vinkel, nemlig at denne selv har prøvet
at være patient i MR, og derfor har en anden indsigt i hvilken betydning trygheden har
for forløbet. Radiograf 1 siger endvidere at når man som patient ligger alene inde i
scanneren uden det store udsyn, så er det rart at vide at der stadig sidder nogen ude på
den anden side af ruden. Radiograf 2 giver udtryk for samme holdning.
Radiograf 3 siger at man i udgangspunktet taler til patienten under scanningen, men at
man også i enkelte tilfælde vurderer at en patient ikke har brug for dette, gerne hvis
patienten har været MR-scannet før og foretrækker at ligge i fred. Radiograf 2 giver
også udtryk for at det er en individuel vurdering, om den enkelte patient har brug for
denne kontakt.
Radiograf 4 siger, at denne personligt mener, at det at tale med sin patient er en
selvfølge og en del af det at vise omsorg.
Det kan generelt konkluderes, at radiograferne 1-4’s svar på vores centrale spørgsmål
kongruerer med hospital A’s værdigrundlag. Alle mener at det er vigtigt at have
patienten i fokus, hvilket også figurerer som en af værdierne i værdigrundlaget.
29
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
Samtidig oplevede vi under vores observationer, at radiograferne gjorde, hvad de sagde
de ville gøre; både i forhold til værdigrundlagets skueværdier og værdierne i deres egne
udsagn.
Der kan altså på hospital A ikke umiddelbart udpeges nogle tydelige skjulte værdier i
de observerede radiografers måde at agere på, i forhold til kommunikation i MR.
Schein bruger allegorien ”at vise sit ansigt udadtil”, når han beskriver de forskellige
niveauer i sin kulturmodel. I tilfældet en radiologisk afdeling repræsenterer
værdigrundlaget det, organisationen gerne vil vise udadtil, da det består af visioner og
beskrivelser af det der vil være ideelt for organisationen at fremstå som. Svarene på
vores centrale spørgsmål repræsenterer, hvis man følger Scheins allegori, den enkelte
personales visioner og værdier, og dermed det ansigt, som pågældende gerne vil vise
udadtil. Det vi i princippet ser, når vi observerer, er organisationens eller hospitalets
sande ansigt, da vi i kraft af at kunne skelne mellem det sagte og usagte ser hvilke
værdier radiograferne formidler gennem deres adfærd.
Som tidligere nævnt ser vi ikke de store forskelle fra hospital A’s værdigrundlag til det
umiddelbart observerbare i radiografernes ageren. Ifølge Schein tyder dette på, at hvad
der oprindeligt var visioner og værdier, for én med lederegenskaber, er slået igennem og
er blevet en grundlæggende antagelse blandt de ansatte vi observerede.
Samtidig lægger vi mærke til, at alle adspurgte radiografer mener, at man i spørgsmålet
om hvorvidt der skal tales med patienten undervejs i scanningen, bør foretage en
individuel vurdering. Dette er de alle enige om, og de forbinder det alle med det, at
”have patienten i centrum”. Sidstnævnte er et begreb, der figurerer i hospital A’s
værdigrundlag, og som vi ser at radiograferne både verbalt og nonverbalt forbinder
uløseligt med det at have kontinuerlig kontakt til patienten under scanningen, og vi ser
da også at de på intet tidspunkt afviger fra dette i praksis. Denne adfærd kan her med
Scheins ord beskrives som værende bevis for en grundlæggende antagelse. Den
grundlæggende antagelse er her i så fald, at alle patienter har brug for den samme tætte
kommunikation, fordi radiograferne antager at det er det ”rigtige”, og denne antagelse
30
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
ikke bliver udfordret. Om det er ”rigtigt”, er noget vi vil komme ind på i
diskussionsafsnittet.
7.2 Hospital B På hospital B har man et værdigrundlag (Bilag 4), der bygger på fem grundlæggende
elementer: respekt, nærvær, åbenhed, engagement og professionalisme. Disse fem
uddybes i underpunkter, der er beskrivende for hvordan hospital B gerne vil virke og
fremstå. Essensen i værdigrundlaget er, at man vil være åbne, have patienten i centrum,
være til stede og lytte aktivt til patientens situation samt yde en professionel behandling.
Værdigrundlaget er igen udtryk for det Schein kalder skueværdier, og har til formål at
vise hospital B’s ansigt og visioner udadtil. De grundlæggende elementer i hospital B’s
værdigrundlag stemmer udmærket overens med sundhedslovens krav om behandling af
høj kvalitet. Vores observationer har til formål at undersøge, om skueværdierne
afspejles i radiografernes kommunikation og ageren i forhold til patienter i MR.
Den første patient, der skal undersøges er en ung pige, der har sin mor med. Radiograf 1
informerer både mor og datter om undersøgelsen og undersøgelsens længde, og spørger
ind til eventuelle kontraindikationer. Det kan ofte være en udfordring med børn og unge
patienter, men radiograf 1 lader til at have en naturlig dialog med både mor og datter.
God kommunikation på dette stadie er med til at sikre et godt undersøgelsesforløb.
Radiograf 1’s modtagelse og information af patienten stemmer her overens med hospital
B’s værdigrundlag, og dermed skueværdierne.
Radiograf 1 sætter sig ud til scanningscomputeren og starter med at spørge patienten om
alt er ok. Patienten informeres igen om, hvor længe scanningen kommer til at tage.
Herefter startes scanningen.
Efter kort tid beder radiograf 1 radiograf 2 om at overtage scanningen, da radiograf 1
har et andet ærinde. Radiograf 2 indvilliger i dette, men sætter sig ikke fysisk over til
scanneren. Herefter er der ingen radiograf ved scanneren i fem minutter, indtil radiograf
1 kommer tilbage. Efter kort at have gennemset de billeder scanneren indtil videre har
lavet, forlader radiograf 1 også scanneren. Igen er patienten alene i fem minutter.
31
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
I forhold til hospital B’s værdigrundlag, der specifikt har nærvær og professionalisme
som centrale elementer, forholder radiograf 1 og 2 sig ikke åbenlyst kongruerende til
skueværdierne, og deres ageren kan her være udtryk for skjulte værdier. Aadland
beskriver netop skjulte værdier som værende noget der kan komme til udtryk i en
disharmoni i forhold til klare og udtrykte værdier (skueværdier/åbenlyse værdier).
Under alle vores observationer på hospital B er det en generel tendens, at radiograferne
ikke kommunikerer med patienten under scanningen. Der informeres til at begynde med
om scanningens længde, og radiograferne spørger eventuelt midtvejs om patienterne har
det godt, og informerer samtidig om resterende scanningstid. Derudover er er der ingen
direkte kontakt med patienten under scanningen.
Radiograf 1 til 4 præsenteres for vores centrale spørgsmål og svarene vil her kunne
repræsentere både åbenlyse og skjulte værdier, mens de situationer, vi observerer, kun
vil afsløre eventuelle skjulte værdier.
Radiograf 1 svarer, at det generelt opfattes som værende forstyrrende at afbryde
patienten under scanningen, og at man som udgangspunkt holder kommunikationen på
et minimum. Radiograf 2 og 4 mener også at det forstyrrer patienten når man taler til
dem under scanningen. Alle fire radiografer mener at man må foretage en individuel
vurdering af patientens behov for kommunikation, men at den i udgangspunktet ikke er
nødvendig. Radiograf 2 mener direkte det er unødvendigt at tale så meget til patienten,
og kalder det ”overkill”, men hvis patienten decideret beder om det gør man det
selvfølgelig. Radiograf 2 og 3 giver udtryk for at det er besværligt for radiografen hele
tiden at skulle informere patienten.
Radiograf 1 og 4 bruger begreber som ”patienten i centrum” og ”det er jo en service”,
men modsiger sig selv, når de taler om hvor besværlig kontinuerlig kommunikation er
for deres arbejdsgang. Radiografernes modsigende udsagn giver udtryk for det Aadland
kalder værdiprioriteringer; de siger patienten bør være i fokus, men samtidig giver de
udtryk for at have egen trivsel i fokus, når de beskriver kommunikationen med patienten
32
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
som værende ”besværlig”. Dette er et klart eksempel på at radiografernes egne skjulte
værdier kommer til udtryk og er anderledes fra hospital B’s skueværdier.
I ingen af de to rum vi observerede i på hospital B, talte radiograferne til patienterne
mellem sekvenserne. Samtidig så vi, at radiograferne ofte forlod scanneren for at gøre
andre ting, eller tale med deres kollegaer. Vi så ikke tegn på, at nogen havde noget at
indvende mod denne måde at agere på, og forestiller os derfor at det at ”have lov” at
fokusere på andet end patienten er blevet til en grundlæggende antagelse i afdelingen.
Schein beskriver hvordan en adfærd kan blive til en grundlæggende antagelse i en
gruppe, hvis gruppen oplever at en løsning, eller som her, en særlig måde at gøre noget
på, virker gentagne gange eller ikke bliver udfordret.
De fire observerede radiografer på hospital B arbejder altså under værdigrundlaget, som
repræsenterer skueværdier, men viser gennem deres adfærd, at denne styres af nogle
andre værdier. Disse værdier er kun delvist skjulte, da radiograferne i deres svar på
vores centrale spørgsmål gav udtryk for samtidig at være enige og uenige med
værdigrundlaget.
Når vi ser, at man på hospital B siger, man har patienten i centrum, mens man samtidig
vælger at forlade scanneren under scanning, er der en tydelig inkongruens. Vi ser her en
tydelig parallel til Aadlands beskrivelser af forholdet mellem skjulte og åbenlyse
værdier. Hospitalets værdigrundlag, er det, der med Scheins ord, skal vise
organisationens ansigt udadtil, og som Aadland beskriver som ønsker og visioner.
Scheins skueværdier og Aadlands åbenlyse værdier dækker her over samme princip.
Samtidig er der det modsættende begreb, der hos Schein og Aadland kaldes henholdsvis
grundlæggende antagelser og skjulte værdier.
Radiografernes ageren kan nu ses i et teoretisk lys, og til dels forklares. Aadland siger,
at når de åbenlyse værdier og strategier ikke fører til det ønskede resultat, må der
nødvendigvis være noget der modarbejder dem. Han beskriver det som en
interessekonflikt, og det, det i virkeligheden handler om er, at en enkelt person eller
gruppe i organisationen har andre, skjulte, værdier end de åbenlyse.
33
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
Når vi, i det vi har observeret, på nogle områder ikke mener, der kan drages en parallel
mellem åbenlyse og skjulte værdier, er det altså udtryk for, at enkelte radiografer eller
MR-teamet som helhed på de pågældende områder har andre interesser og værdier end
dem, der er overordnede for hospitalet.
Ifølge Schein kan disse afvigende værdier og interesser blive til grundlæggende
antagelser. Da radiograferne på hospital B antager at den kontinuerlige kommunikation
som værende besværlig og forstyrrende, og samtidig ikke benytter sig af den, kan disse
antagelser være blevet grundlæggende. Radiograferne har oplevet at de, så at sige,
”slipper af sted” med at forlade scanneren og ikke kommunikerer med patienten, og der
er derfor ikke noget incitament til at ændre på noget.
Grundlæggende antagelser kan samtidig være selvforstærkende, i det at man ifølge
Schein kan have en tendens til at fortolke sine omgivelser i overensstemmelse med
samme. Et eksempel fra vores observationer på hospital B er, at de i samme moment
beskriver hvordan det er forstyrrende at tale med patienten under scanningen, og at de
foretager en individuel vurdering af patienten. Vi ser som observatører, at man på
afdelingen på den ene side vil forholde sig til den enkelte patient, men på den anden
side antager, at patienter generelt ikke har brug for løbende kommunikation. Ifølge
Schein kan dette skyldes, at radiograferne vælger at fortolke deres patienter sådan, at det
de skal yde harmonerer med deres antagelser om det samme. På denne måde skal man
som radiograf ikke forholde sig bevidst til, om det man gør er rigtigt eller ej. På
artefaktniveauet, som er det niveau i Scheins kulturmodel hvor eksempelvis fysiske
rammer, beklædning og jargon kan observeres, så vi at radiograferne på hospital B søgte
hinanden meget.
8.0 Diskussion I det foregående analyseafsnit har der dannet sig et billede af, at man på hospital A gør
alting rigtigt, mens der på hospital B lades noget tilbage at ønske. De parametre, vi har
brugt i analysen kan dog diskuteres. Eksempelvis har vi brugt begrebet ”god
kommunikation” som noget der kan måles, og dermed vurderes ud fra. Men hvad er god
34
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
kommunikation, og hvad er tilstrækkelig kommunikation? Og hvad betyder det, at have
”patienten i centrum”? I det følgende vil vi diskutere disse og andre begreber.
8.1 Hvad er god og tilstrækkelig kommunikation? Som nævnt I teoriafsnittet fremhæves kommunikation i sundhedsvæsenet som et
redskab, der giver adgang til at skabe gode mellemmenneskelige relationer. God
kommunikation må som udgangspunkt være kommunikation, der på bedst mulig vis
opfylder patientens forventninger og behov, i den enkelte situation: "Sundhedsloven har
til formål at understøtte patientens værdighed, integritet og selvbestemmelsesret og at
sikre tillids- og fortrolighedsforholdet mellem patient og sundhedspersonale" (Jørgensen
2012 s. 20). Alle patienter er forskellige, og det er derfor vigtigt, at man som radiograf
tager stilling til den konkrete patients behov, og derefter handler på dem, for at opnå en
god relation til patienten. På både hospital A og B siger radiograferne, at man tager en
beslutning om hvor megen, og hvilken, kommunikation den enkelte patient har brug for,
ud fra en individuel vurdering. Forskellen på de to hospitaler er det udgangspunkt, de
har i relation til patienten. På hospital A er udgangspunktet, at man udøver kontinuerlig
information og kommunikation under scanningen, mens man på hospital B som
udgangspunkt ikke kommunikerer med patienten under undersøgelsen. Begge steder
bunder denne adfærd i en grundlæggende antagelse om, at man handler til patientens
bedste. På hospital A oplever man at den kontinuerlige kommunikation skaber større
tryghed, mens man på hospital B argumenterer for, at for mange ”unødige” afbrydelser
kan forstyrre patienten og i sidste ende forringe scanningsresultatet. Begge dele er
relevante betragtninger, dog med vidt forskellige udgangspunkter.
Her er det relevant at fremhæve, at hospital og A og B i store træk skriver de samme
centrale punkter i deres værdigrundlag; ord som professionalisme, nærvær, samarbejde
og ansvarlighed uddybes i begge. Så hvordan kan man udtrykke de samme værdier, og
alligevel ende med to vidt forskellige produkter? Scheins beskrivelse af grundlæggende
antagelser kan her bruges til at afdække den proces, der er foregående for det endelige
resultat. Han siger, som tidligere beskrevet, at grundlæggende antagelser opstår, når en
gruppe oplever at en løsning på et ”problem” virker gentagne gange, og dermed bliver
en indiskutabel sandhed. Formodentlig har man på hospital A oplevet, at kontinuerlig
35
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
kommunikation under MR-scanning skaber ideelle forhold for både patient og
radiograf, mens man på hospital B oplever, at det er bedre at lade patienten ligge i fred
under scanningen. Beslutninger som disse kan tages mere eller mindre ubevidst.
Undersøger vi alene hvor god harmoni, der er mellem grundlæggende antagelser og
skueværdier, og ikke rigtigheden af fremgangsmåden, oplever vi at der er forskel på de
to hospitaler. På hospital A oplevede vi, at radiograferne i deres udsagn i høj grad var
enige med hospitalets værdigrundlag, og at de samtidig agerede i overensstemmelse
med begge. De grundlæggende antagelser matcher i dette tilfælde altså skueværdierne
og skaber en harmoni disse imellem. På hospital B oplevede vi, at radiograferne i deres
udsagn var delvist enige i værdigrundlaget, og at de delvist agerede i overensstemmelse
med egne udsagn.
Da de begge steder, inden for emnet kommunikation, gør hvad de synes er bedst for
patienten, og samtidig udfører de undersøgelser, de skal, er det svært at vurdere hvad
der er mest ”rigtigt” uden at spørge dem, det handler om: patienterne.
Ifølge artiklen (Ammentorp et al.) er en af de hyppigste årsager til utilfredshed mellem
patienter manglende kommunikation. I vores problemfelt nævner vi at Dansk Selskab
for Patientsikkerhed tidligere har iværksat en brugerundersøgelse, der blandt andet
fokuserer på personalets opførsel og patienternes oplevelse af denne. Disse oplevelser
opsummeres i punkter, der kan være mulige barrierer for kommunikation. Alle punkter
peger på, at kulturen på den enkelte afdeling er afgørende for, i hvor høj grad patienter
føler sig mødt set og hørt (Dansk Selskab for Patientsikkerhed). Dette tyder på, at
hospital A’s værdier, der indeholder en grundlæggende antagelse om at mere
kommunikation er god kommunikation, i større omfang harmonerer med det,
patienterne ønsker.
At patienter ønsker mere kommunikation er dog en generalisering, og dermed ikke
noget der kan overføres til alle interaktioner mellem radiograf og patient. Begge
hospitaler mener, de foretager en vurdering af den enkelte patient, når de beslutter
hvordan der skal kommunikeres, men har dog alligevel helt faste udgangspunkter for
denne kommunikation. Det kan igen diskuteres hvorvidt det ene eller det andet er mere
36
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
rigtigt, eller om der i virkeligheden fokuseres nok på den enkelte patient på de to
hospitaler, ud fra deres egne udsagn om, at ville vurdere den enkelte patients behov.
Ifølge professor i psykologi Carl Ransom Rogers kan et begreb som aktiv lytning være
med til at opfylde patientens behov i interaktionen med sundhedsprofessionelle,
deriblandt radiografer. Da aktiv lytning netop tager udgangspunkt i at lytte til og forstå
den enkelte patients behov, er det nærliggende at tænke, at denne metode kunne være
med til at opfylde hospital A og B’s ønske om have at have patienten i centrum.
8.2 Hvornår og hvordan, har man patienten i centrum? Hvad betyder det, at have patienten i centrum? På hospital A hører og ser vi, at det for
dem betyder at man som radiograf hele tiden er nærværende og følger patienten tæt
under hele undersøgelsen. På hospital B er billedet nærmest det modsatte; man tager
udgangspunkt i, at patienten skal forstyrres mindst muligt under selve scanningen. Det
at have ”patienten i centrum” er en værdi, vi kan følge hele vejen fra sundhedsloven
gennem DDKM og ud til de enkelte hospitalers værdigrundlag. Samtidig er det meget
ukonkret og uhåndgribeligt, og uden tvivl vil man opleve at det udføres forskelligt alle
steder man kigger hen.
I forordet til sin bog ”Etik – Dilemma og Valg” sætter Einar Aadland spørgsmålstegn
ved, om det altid er godt at have mange valg. Dette er en vinkel, der også kan gøre sig
gældende i forhold til det at have ”patienten i centrum”. Det, at vurdere hvad den
enkelte patient har brug for, kan også for radiografen betyde at han eller hun må tage
stilling til hvor meget information det er relevant for patienten at få. Patienter i MR ved
som udgangspunkt ikke andet om scanneren, end at den er et rør, de skal ind at ligge i.
For mange informationer vil i nogle tilfælde berolige patienten, mens det i andre
tilfælde vil rejse flere spørgsmål, og måske gøre patienten unødvendigt nervøs.
Samtidig bør man i sin funktion som sundhedsprofessionel, og i kraft af at man til
forskel fra patienten ved hvad MR drejer sig om, være i stand til, på patientens vegne, at
beslutte hvor megen information denne skal have. Aadland argumenterer for, at der bør
være en måde, man gør tingene på, som ikke er til diskussion. Det kan her diskuteres,
om man ikke netop, både på hospital A og B, har gjort dette, i kraft af de
grundlæggende antagelser om henholdsvis kontinuerlig og ingen kommunikation under
37
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
scanneren. Vi har før nævnt at man på begge hospitaler ønsker at foretage en enkelt
vurdering af den enkelte patients behov, og dog har de faste, forskellige,
udgangspunkter. Disse udgangspunkter er beskrivende for hvordan man vælger ikke at
stille patienten over for et valg, men i stedet fungerer i faste rutiner.
Selvom det umiddelbart, set i lyset af undersøgelser af utilfredshed pga. manglende
kommunikation, er udtryk for noget positivt, at radiograferne på hospital A er meget
fokuserede på netop dette, er der også en risiko for, at nogle patienter vil opleve den
meget nære relation som værende ”for meget”. Der kan ligge en stor magt i det at være
”sød”; en magt der kan gøre, at patienter vælger ikke at sige fra, selvom radiografens
ageren ikke opfylder deres behov. Ph.D. i
psykologi George K. Simon beskriver
hvordan man ved hjælp af venlighed og sødme kan manipulere et andet menneske til at
være mere føjeligt og tillidsfuldt. Overvejer man dette i et radiograffagligt perspektiv,
kan det betyde at radiografen får et større frirum til at agere til fordel for sin egen
dagsorden. Så selvom radiografen arbejder ud fra devisen ”patienten i centrum”, kan det
i nogle tilfælde i højere grad komme til at handle om at bruge denne form for venlighed
til at opfylde egne behov, som her kunne være at komme ”problemfrit” gennem et
dagsprogram.
En anden grund til, at patienter kan have svært ved at sige fra eller til, er at de i
undersøgelsessituation står over for en professionel. Som nævnt i problemfeltet er
professionalisme noget, man som patient forventer i mødet med sundhedsvæsenet; altså
at den sundhedsprofessionelle er tilstrækkeligt uddannet og ved, hvad de gør. Dette til
dels fordi de, der i sundhedsvæsenet har patientkontakt, er iklædt uniformer. Uniformer
er en direkte indikator for autoritet, og mødet med denne autoritet kan gøre at patienter
har tilbøjelighed til at føje bæreren.
8.3 Hvad vil det sige at være professionel? Et punkt der figurerer i begge hospitalers værdigrundlag er professionalisme. Har man
en autorisation som radiograf, er man professionel radiograf. Men hvad vil det sige, at
agere professionelt i dagligdagen? Professionalisme er i dette tilfælde at leve op til de
krav, der stilles i sundhedsloven og gennem DDKM. Det vil bl.a. sige, at
38
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
professionalisme i sundhedsvæsenet er ensbetydende med fyldestgørende og god
patientpleje. For radiografer er professionalisme også at kunne håndtere en
røntgenafdelings
forskellige
modaliteter,
og
at
kunne
udføre
komplicerede
undersøgelsesforløb.
På hospital B oplevede vi, at radiograferne vi observerede, ofte forlod scanneren når den
var sat i gang. Det undrede os som observatører, at radiograferne turde lade patienten
ligge alene. Det at forlade en patient midt i en undersøgelse, også selvom man i
øjeblikket ikke interagerer med denne, har for os en meget negativ signalværdi. Det
signalerer i høj grad, at man ikke finder patienten vigtig, og at radiografen ikke tager sin
opgave alvorligt. I flere af tilfældene på hospital B forlod radiograferne scanneren for at
snakke privat med andre radiografer. Set i lyset af tidligere afsnit, og radiograferne på
stedets egne udsagn om at have patienten i centrum, er det svært at forstå hvordan denne
adfærd, som vi opfatter som værende uprofessionel, bliver accepteret på afdelingen. Da
ingen af de adspurgte radiografer på noget tidspunkt i talesatte denne tendens, må der
være tale om en skjult værdi, om end den er ret tydelig for os som observatører. Bruger
man Aadlands værdipyramide som eksempel, vurderer vi at radiografernes adfærd her
hører til i den del af pyramiden, der dækker over skjulte og halvskjulte værdier. Det kan
diskuteres om vi gennem radiografernes udsagn omkring den kontinuerlige
patientkontakt som værende unødvendig og besværlig, ville have kunnet forudse en
adfærd som denne; og i så fald vil adfærden være udtryk for en halvskjult værdi.
Samtidig mener vi at de skjulte og halvskjulte værdier på hospital B fylder meget i
forhold til de åbenlyse værdier, da vi oplevede at der var mange modsætninger i det
radiograferne sagde og det de gjorde. Modsat er de skjulte værdier på hospital A en del
sværere at få øje på. I foregående afsnit nævnte vi, at man som radiograf skal vurdere
mængden af information patienten har brug for. Det kan diskuteres om der ikke også
ligger en form for professionalisme i, at man som radiograf foretager denne vurdering,
og derefter handler på patientens vegne, og til dennes bedste.
8.4 Grundlæggende antagelser – kan de ændres? Hvordan? Grundlæggende antagelser befinder sig på det dybeste plan i Edgar Scheins
kulturmodel, og er beskrivende for ideer og handlemønstre, der er dybt indgroet i
39
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
udøveren, ofte på et ubevidst plan. At antagelserne kan afvige fra en organisations
skueværdier fik vi syn for under observationerne på de to hospitaler, de forskellige
sammenhænge har vi gennemgået i de foregående afsnit. Det at vi kommer ind ude fra
og mener vi kan se en problematik betyder dog ikke nødvendigvis at den pågældende
afdeling har samme oplevelse af situationen. Hvis de havde, ville de måske ønske at
lave den om. Men hvordan gør man det, hvis de grundlægende antagelser, som Schein
beskriver, er så dybt forankrede? Både Schein og Aadland mener, at man for at ændre
på noget først og fremmest må indse, at der er et problem. Dette kræver selvindsigt. På
hospital B oplevede vi at radiograferne blev en smule kontrære, da de hørte hvad vores
opgave omhandler. De nævnte at studerende havde bragt emnet op før, og derfor kan det
diskuteres om radiograferne på afdelingen i princippet godt véd at de på nogle punkter
ikke handler i overensstemmelse med hospitalets værdigrundlag. Hvis de har den viden,
kan det undre, at de ikke gør noget ved det, og man kan stille spørgsmålstegn ved, om
dette er et udtryk for modvilje og derpå følgende inerti over for kritikken.
Ifølge Schein er det muligt, at ansvaret skal placeres et andet sted. Han beskriver sin
kulturmodel som en helhed, hvis elementer interagerer med og er afhængige af
hinanden. Vi har i teorien beskrevet hvordan grundlæggende antagelser opstår, når en
leder, eller person med lederegenskaber, fremsætter en idé, der herefter testes og føres
bevis for, indtil løsningen bliver en endegyldig sandhed. For at skabe nye
grundlæggende antagelser må denne proces gentages. Ifølge den tankegang vil ansvaret
for inkongruensen mellem skueværdierne og de grundlæggende antagelser i sidste ende
skulle pålægges lederen på afdelingen. Selvom lederen også ser, at der er et problem,
kan det blive svært at ændre. Schein beskriver hvordan han, i sin funktion som
udefrakommende konsulent, har set hvordan nye ideer og tiltag fungerer udmærket så
længe, der er fokus på dem. Samtidig så han hvordan organisationen langsomt men
sikkert faldt tilbage i vante rammer og adfærd, når konsulenten, og dermed fokus,
forsvandt igen (Schein, .).
40
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
9.0 Konklusion Vi har gennem vores analyse og diskussion påvist, at selvom hospital A og B har meget
enslydende værdigrundlag, er det endelige produkt, kommunikationen, der når ud til
patienten meget forskelligt. På den baggrund må vi konkludere, at der blandt
radiograferne på de to hospitaler hersker nogle skjulte værdier, der adskiller sig fra
hospitalernes skueværdier. Især på hospital B oplevede vi at radiografernes
grundlæggende antagelser om kommunikation afveg fra hospitalets værdigrundlag. På
hospital A oplevede vi at forholdet mellem værdigrundlag og radiografernes adfærd var
mere harmonisk, og uden de store udsving. Dette bekræfter vores forforståelse, og vi
mener at kunne konkludere, at personalets grundlæggende antagelser/skjulte værdier har
indflydelse på, hvordan radiografen agerer over for patienten. Den umiddelbare forskel
mellem de to hospitaler ligger i den måde de vælger at kommunikere med patienterne
på; radiograferne på hospital A kommunikerer meget og kontinuerligt, mens de på
hospital B som udgangspunkt slet ikke taler til patienten under scanningen. Grunden til
denne forskel mener vi skal findes i radiografernes skjulte værdier.
I forhold til kommunikationen i sig selv, er det svært at konkludere hvad der er mere
rigtigt end noget andet. Dog ser vi i artikel 2 at kommunikation kan og bør bruges som
værktøj i MR, mens artikel 1 påviser at patienter generelt efterspørger mere
kommunikation i sundhedsvæsenet. Vi har inden for emnet professionalisme diskuteret
hvordan radiograferne på hospital B forlader scanneren mens patienten er i den.
Professionalisme indbefatter i sundhedsvæsenet at man handler til patientens bedste; på
det grundlag konkluderer vi, at radiograferne på hospital B handler uprofessionelt når de
efterlader patienten uden opsyn. På det punkt lever radiograferne hverken op til eget
værdigrundlag eller sundhedslovens §2, stk.2. På hospital A lever de, qua deres mere
harmoniske forhold til værdigrundlaget, både op til patienternes ønske om mere
kommunikation og sundhedslovens §2, stk. 2; ”sundhedsvæsenet skal yde behandling af
høj kvalitet”.
41
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
Vi kan konkludere at de grundlæggende antagelser og skjulte værdier på begge
hospitaler er styrende for, hvilket produkt patienten i sidste ende modtager. Da alle
organisationer er et produkt af deres egen kultur og værdier, mener vi at de
grundlæggende antagelsers indflydelse kan overføres til andre radiologiske afdelinger,
og sundhedsvæsenet i det hele taget. Finder man at de grundlæggende antagelser udgør
et problem, er det, bevist gennem Scheins teori, ledelsen der har det endelige ansvar for
at ændre på disse.
10.0 Perspektivering Vi startede opgaven med et udgangspunkt og en holdning om kommunikation på MRafdelinger, og har gennem en hermeneutisk proces, fået et bedre indblik i hvordan
mekanikkerne i sådanne afdelingers kultur fungerer. Dette har givet anledning til at
tænke over, hvordan man i sundhedsvæsenet kan komme videre fra det, vi ser som en
problematik.
På radiologiske afdelinger har man superbrugere inden for de forskellige modaliteter, og
vi mener det kunne være end god idé, at have en superbruger, der har et humanistisk
fokus, og altså tager sig af kvalitet i forhold til patientkontakt og kommunikation. En
sådan funktion ville måske også kunne få de ansatte til at fokusere mere på at yde en
fyldestgørende og ensartet omsorg for patienterne.
På de to forskellige afdelinger, hvor vi indsamlede vores empiri, oplevede vi at
indretningen var meget forskellig. Der var stor forskel på MR-afsnittenes placering,
også
i
forhold
til
i
hvor
høj
grad
de
var
isolerede
fra
resten
af
radiologisk/billediagnostisk afdeling. Vi mener at de fysiske rammer, der falder ind
under Scheins artefakter, også kan have indflydelse på, hvordan radiograferne agerer, og
det kunne være interessant at undersøge dette fænomen nærmere. En amerikansk artikel
fra 2011, ’Workplace Environment and its Impact on Organisational Performance in
Public Sector Organisations’, fokuserer netop på dette, og andre indflydelser fra
omgivelserne.
42
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
Vi har tidligere nævnt, at der i øjeblikket er et tiltag i gang i sundhedsvæsenet, der skal
øge fokus på de mellemmenneskelige relationer. Dette tiltag udgøres blandt andet af 20
anbefalinger, der alle tager udgangspunkt i behandlingen af og kontakten til patienter.
Som vi ser det, kan dette projekt være med til at belyse de problematikker vi synes, vi
ser, og måske løse dem. Projektet indgår i den Nationale Strategi for Kvalitetsudvikling
i Sundhedsvæsenet.
Region Sjælland havde i 2009-2010 en kampagne kørende, som satte fokus på
kommunikationen med patienterne. Deres kodeks for god patientkommunikation var
”Klar Tale” som beskrev hvordan de ønskede at kommunikere.
Klar Tale blev vedtaget i Regionsrådet i 2009, og i de landsdækkende undersøgelser af
patienttilfredshed, kan vi læse, at: "Regionens indsats for at forbedre kommunikation
mellem personale og patienter har båret frugt. Der er generel fremgang for Region
Sjælland fra 2009 til 2010, når det gælder patienternes vurdering af den mundtlige
information, personalets evne til at lytte til patienten og i forhold til, om patienten fik
svar på sine spørgsmål".
Da kampagnen har haft stor succes i Region Sjælland, kunne det tænkes at en lignende
kampagne i Region Hovedstaden kunne have samme succes.
43
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
Litteraturliste Aadland, E 2004, Etik dilemma og valg 1. udgave, 3 oplag. Psykologisk forlag A/S
Falk, B 2010, At være der hvor du er, 3 udgave, 2 oplag. Nyt nordisk forlag Arnold
Busck
Jørgensen, K Et al. 2012, Kommunikation for sundhedsprofessionelle. 2 udgave, 1
oplag. Gads forlag
Launsø, L, Rieper, O. & Olsen, L, 2011, Forskning om og med mennesker, 6. udgave,
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Danmark
Lindahl, M &Juhl, C 2010, Den sundheds videnskabelige opgave, 2 udgave,
Munksgaard Danmark
Lunde, I. M & Ramhøj, P 2003, Humanistisk Forskning Inden For
Sundhedsvidenskab, 1. udgave, 3. Oplag, Akademisk Forlag København K
Mainz, J Et al. 2011, Kvalitetsudvikling i praksis, 1. Udgave 2 oplag. Munksgaard
Danmark, København
Rienecker, L & Stray, P 2012, Den gode opgave, 4 udgave, samfundslitteratur
Schein, E. H 1994, Organisationskultur og ledelse. 2 udgave. forlaget Valmuen,
København
Hjemmesider IKAS - Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet:
Sidst opdateret 2014, Om DDKM
[04/11-2014]
Lokaliseret på: http://www.ikas.dk/DDKM.aspx
44
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
www.mrscanning.com, Forlaget Utopia
[27/11-2014]
lokaliseret på: http://mrscanning.com/patient-klaustrofobi.html
Sundhedsloven
Retsinformation.dk, sidst opdateret 27/12-2014
[05/11-14]
Lokaliseret på: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=130455#K1
Artikler Ammentorp, J, Mainz, J & Sabroe, S
’Kommunikation i sundhedsvæsenet - med fokus på den patientoplevede kvalitet hos
voksne og børn/unge’
Ugeskrift for Læger 2006;168(40):3437-3442
[05/11-14]
Lokaliseret på: http://ugeskriftet.dk/files/ugeskriftet.dk/artikel_3035.pdf
Munn, Z & Jordan, Z
‘Interventions to reduce anxiety, distress and the need for sedation in adult patients
undergoing magnetic resonance imaging: a systematic review’
45
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
International Journal of Evidence-Based Healthcare
Volume 11, Issue 4, pages 265–274, December 2013
[9/10-2014 ]
Lokaliseret på: http://onlinelibrary.wiley.com.ezjmk.statsbiblioteket.dk:2048/doi/10.1111/1744-1609.12045/full
Samson Rapin, K & Larsen, E
’Patienters oplevede barrierer i kommunikationen med personalet’
Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, Region Hovedstaden, (August 2014)
[04/11-2014]
Lokaliseret på: http://www.patientsikkerhed.dk/nyheder?logId=7416
46
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
Bilag 1 Projektbeskrivelse Projektbeskrivelse:
Formål med projektet:
Formålet med projektet er, at undersøge hvordan en radiologisk afdelings kultur og
værdier påvirker radiografernes interaktion og kommunikation med patienter ved MRundersøgelser.
Vi ved fra tidligere studier, at kommunikation generelt er vigtig i sundhedsvæsenet, og
dermed også på radiologiske afdelinger. Netop i et radiograffagligt perspektiv mener vi
særligt, kommunikation er relevant i forbindelse med MR-undersøgelser, hvor der
kræves meget af den enkelte patient, og dermed også af radiografen. Vi vil derfor gerne
undersøge hvordan de standarder og retningslinjer for gode patientrelationer, man som
radiograf skal leve op til, bliver udført i det daglige. I den forbindelse vil det være
relevant at undersøge i hvor høj grad den enkelte afdelings kultur og værdier influerer
på radiografens måde at agere på i forhold til patienter, og hvorfor.
Baggrund for projektet
I MR er kommunikation særlig vigtig; undersøgelsen er mere tidskrævende i forhold til
andre radiologiske modaliteter og kræver flere ressourcer af patienten. Da en MRundersøgelse ofte strækker sig over 30-90min, og enhver bevægelse kan forstyrre
kvaliteten af billederne, er det vigtigt at patienten kan ligge helt stille under scanningen.
Samtidig vurderer man ifølge mr-scanning.com/forlaget Utopia at 5-10 % af
patienterne viser klaustrofobiske tilbøjeligheder ved en MR-undersøgelse. Derfor er
kommunikation et stort redskab for os som radiografer at kunne bruge fyldestgørende,
for at berolige patienten (ibid.). Ofte kan vi ved hjælp af kommunikation og information
hjælpe patienten igennem, så de er i stand til at klare undersøgelsen. Dette understøttes
samtidig af en anden artikel, som bl.a. beskriver vigtigheden af kommunikation og
information som redskab i MR, i forbindelse med at minimere antallet af afbrudte
undersøgelser.
47
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
Problemformulering
Hvordan influerer en radiologisk afdelings kultur, herunder specifikt værdier, på
radiografens tilgang til, og kommunikation med, patienter i MR? I hvilken udstrækning
lever kommunikationen i MR op til standarder i Den Danske Kvalitetsmodel og
Sundhedsloven?
Metodevalg
Vi ønsker at belyse dette gennem observationsstudier. Vi forestiller os at skulle bruge
det, der svarer til en dags undersøgelser, hvor vi fordeler os på to MR-rum. Til vores
observationer har vi ét centralt spørgsmål, som vi vil stille de radiografer der må være i
rummet den pågældende dag.
Efterfølgende vil vi analysere de data vi har indsamlet og holde det op imod
sundhedsloven, organisationsteori/kulturteori, samt standarder fra den danske
kvalitetsmodel (DDKM).
Etiske refleksioner
Den indsamlede empiri vil blive brugt i vores bachelorprojekt på radiografuddannelsen,
og vil kun være tilgængelig for eksaminator, censor samt opgavens udøvere. Vi vil give
informanterne en kort beskrivelse af projektet inden opstart, som indeholder tilsagn fra
os, samt hvornår det ophører. Alle identificerbare data vil blive anonymiseret.
I opgaven vil det fremgå, at vi samler vores empiri på radiologisk afdeling på et hospital
i region Hovedstaden. Alle deltagere er anonyme og vil i opgaven kun blive benævnt
som ”radiograf”.
På dagen forventer vi at radiograferne i rummene på forhånd er blevet informeret og er
indforståede med vores tilstedeværelse og egen deltagelse. Dette vil vi bede ledende
overradiograf om arrangere.
Vi vil informere deltagerne om vores observationer i rummet, ved at gøre dem
opmærksomme på, at vi kigger på kommunikation i MR. Dette er for at mindske diverse
48
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
fejlkilder, uden at fortælle i hvilket lys vi ser kommunikationen. Samtidigt ønsker vi at
give deltagerne et lille indblik i opgavens emne.
Mange hilsner
Rikke Sofie Pedersen, Sidsel Bergman Juul
49
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
Bilag 2 Informantbrev Metropolhøjskolen København
12/11-2014
Radiografuddannelsen - bachelor projekt
Kære informant
I forbindelse med vores bachelorprojekt skal vi lave en undersøgelse på jeres afdeling,
vedr. kommunikation i MR. Observationen vil kun finde sted den pågældende dag. Vi
vil informere jer om vores ankomst, samt når vi er færdige i rummet og forlader jer
igen.
Informantbrevet til radiografen, udleveres ved vores ankomst samme dag.
Al indsamlet empiri vil blive behandlet anonymt, der vil således ingen risiko være for
identifikation, for de involverede parter. Hospitalet vil blive refereret til som Hospital
A/B, og deltagende vil blive refereret til ved titel.
I samme forbindelse vil vi gøre opmærksom på, at det er frivilligt, om du vil deltage i
undersøgelsen. Du vil inden vores ankomst, blive kontaktet af din leder vedr. ønske om
deltagelse. Ønskes dette ikke, er det naturligvis tilladt at takke nej.
På forhånd tak for din deltagelse.
Mange hilsner
Rikke Sofie Pedersen
Sidsel Bergman Juul
50
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
Bilag 3 Værdigrundlag hospital A 51
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
52
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
Bilag 4 Værdigrundlag hospital B
53
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
54
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
55
Sidsel Bergman Juul
66080460
Rikke Sofie Pedersen
66080463
Bachelor modul 14
PH Metropol, København
Radiografuddannelsen
Hold 71
56