Liene Starikova og Kaspars Cinäts Søndergyden 31 Skanderup

Liene Starikova og Kaspars Cinäts
Søndergyden 31
By og Udviklingsforvaltningen
Nytorv 11
6000 Kolding
Skanderup
6640Lunderskov
Telefon 7979 7979
E-mail
[email protected]
Dato: 6/8 2015
SagsId: 15/9392
Sagsbehandler:
Bente Møller Jessen
Direkte telefon: 7979 7427
E-mail: [email protected]
Landzonetilladelse til etablering af sø – Søndergyden 31
Kolding Kommune har behandlet jeres ansøgning vedrørende etablering af
en sø på ejendommen matr. nr. 12h Skanderup By, Skanderup, der ligger
Søndergyden 31, Skanderup.
Etablering af søen kræver tilladelse efter planlovens landzonebestemmelse §
35, stk. 1.
Signaturer
Sø
Regnvandsledning
Matrikelskel
Kortudsnit, der viser søens placering
Afgørelse
Der meddeles hermed tilladelse til det ansøgte med placering som angivet
på ovenstående kortudsnit.
Tilladelsen meddeles på følgende vilkår:

At selve søen med brinker bliver maksimalt 300 m2.

At søen på det dybeste sted bliver maksimalt 1,5 meter.

At der udlægges et ikke dyrket areal på 9 meter rundt om søen.

At søen ligger minimum 9 meter fra skel til nabomatrikler.

At søen ligger minimum 2 meter fra regnvandsledningen.

At søen udformes i harmoni med det omgivende landskab, med runde
og bugtede bredder, der skråner svagt.

At den største del af bredden ikke er stejlere end anlæg 1:5.

At søen ikke har øer.

At søen ikke har tilløb eller afløb, eller tilløb fra dræn.

At der ikke opsættes redehuse, flydende platforme hegn eller lignende, bortset fra almindelige kreaturhegn eller fårehegn.

At opgravet materiale spredes ud i et jævnt og maksimalt 30 cm tykt
lag.

At der ikke må udsættes fugle, fisk, krebs eller andre dyr i søen.

At der ikke fodres i søen eller inden for en afstand af 9 meter fra søens bredzone.

At søen holdes fri for beplantning på to af søens sider, primært mod
syd samt mod øst eller vest. Derudover skal evt. nye beplantninger
holdes ti meter fra søens bred.
Disse betingelser er stillet for at sikre, at søen kan tage sig godt ud i landskabet, blive et godt levested for planter og dyr og samtidigt ikke udgøre en
større risiko for bird-strikes ved Koldingegnens Lufthavn.
Redegørelse
Du har ansøgt Kolding Kommune om at etablere en sø på ca. 300 m2 på din
ejendom Søndergyden 31, Skanderup. Etablering af søen betragtes som ændret arealanvendelse i landzone efter planlovens § 35.
Arealet, hvor søen ønskes placeres, er en græsmark, der ligger mellem ejendommens bygninger og en mindre skov på nabomatriklen mod øst og syd.
Marken anvendes som høslætareal. Græsmarken ligger i den østligste del af
en økologisk forbindelseslinje langs Skanderup Bæk. Inden for relativ kort
afstand til den ønskede sø ligger der enkelte andre mindre søer.
På græsmarken løber der i den nordlige ende en regnvandsledning, der leder
regnvand fra Skanderup By til Skanderup Bæk. Regnvandsledningen er vist
på ovenstående kortudsnit. Derudover ligger græsmarken inden for beskyttelseszonen for Koldingegnens Lufthavn.
Side 2
Vurdering
Kolding Kommune vurderer, at søen kan øge områdets naturværdi og være
til gavn for områdets dyre- og planteliv.
I henhold til bestemmelserne om administration af beskyttede dyre- og plantearter efter EF-Habitatdirektivets Bilag IV har Kolding Kommune vurderet,
hvorvidt området, hvor søen ønskes etableret, er yngle-, raste- eller voksested for bilag IV-arter, og om en tilstandsændring kan have negativ indflydelse herpå. Kommunen har ingen begrundet formodning om, at dette er
tilfældet, og har ingen registreringer af bilag IV-arter på stedet eller i umiddelbar tilknytning hertil.
Høring
I forbindelse med ansøgningen har Kolding Kommune hørt Museet på Koldinghus om arkæologiske interesser. Museet udtaler, at der ikke er risiko for
at støde på jordfaste fortidsminder ved gravearbejdet. Museet skal dog kontaktes, hvis der ved selve anlægsarbejdet alligevel fremkommer fund af fortidsminder (tlf. nr. 7452 7566).
Da marken, hvor søen ønskes placeret ligger inden for beskyttelseszonen til
Koldingegnens Lufthav, er der er foretaget høring hos dem. Lufthavnen udtaler, at Skanderup by ligger lige i indflyvningen til bane 19 og en sø udgør
derfor en risiko for bird-strike. For at minimere denne risiko bør understående tages i betragtning.
- Der bør ikke være yngle muligheder for fugle.
- Ingen fodring af fugle.
- Ingen øer eller flydende platforme til fugle.
- Størrelsen begrænses til de max 300 m2 som beskrevet.
Da der løber en regnvandsledning over marken (se kortudsnit), hvor søen
ønskes placeret, er der foretaget høring hos Blue Kolding. Blue Kolding udtaler, at udgravning til vandhullet skal holdes i en afstand til regnvandsledningen på minimum 2 meter.
Der er foretaget partshøring af naboer efter planlovens bestemmelser. Ejerne af nabomatriklen øst og syd for marken er blevet hørt. Der er under
partshøringen ikke indkommet bemærkninger til projektet.
Side 3
Klage
Kommunens afgørelse kan ankes til Natur- og Miljøklagenævnet jf. vedlagte
klagevejledning.
Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Det gør den d.
16/9.
Hvis du senest en uge efter klageperiodens udløb ikke har modtaget besked
om, at der er klaget over afgørelsen, kan tilladelsen udnyttes.
I øvrigt
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er
meddelt.
Du gøres derudover opmærksom på, at såfremt eventuelle eksisterende
dræn, som løber ind over din mark fra anden mands jord (opstrøms), skal
flyttes for, at søen kan etableres, kræver det en særskilt tilladelse efter
vandløbsloven. En sådan tilladelse skal i nabohøring og efterfølgende i offentlig høring i fire uger. Vandløbsloven administreres af kommunen.
Ifølge den seneste ændring af Lov om randzoner, som trådte i kraft den 1.
august 2014 (LBK nr. 904 af 30/07/2014), er randzonerne ændret fra ti til ni
meter. Alle arealer som ligger inden for en afstand af ni meter fra søer større
end 100 m2 skal friholdes for opdyrkning, omlægning, sprøjtning og gødskning. For mere information om Lov om Randzoner kontakt NaturErhvervsstyrelsens randzoneteam på tlf. 33 95 80 00 eller pr. mail [email protected]
Du bedes give besked, når søen er anlagt. Det kan du gøre ved enten at ringe eller e-maile til By- og Udviklingsforvaltning.
Tilladelsen vil blive offentliggjort ved annoncering i Kolding Ugeavis onsdag,
den 19. august 2015, og vil blive lagt på Kolding Kommunes hjemmeside
https://www.kolding.dk/horinger-og-afgorelser/ Tilladelsen vil være offentligt fremlagt i 4 uger indtil onsdag den 16. september 2015.
Venlig hilsen
Bente Møller Jessen
biolog
Side 4
Kopi pr. mail til:
Danmark naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø
Danmarks Naturfredningsforening, lokalkomiteen i Kolding v/Chr. Gøttig,
Tingvej 1, 6070 Christiansfeld
Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø
Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V
Dansk Ornitologisk Forening, lokalafdeling Kolding
Friluftsrådet v. Jørn F. Andersen, Tågerupvej 42, 6560 Sommersted
Kolding Herreds Landbrugsforening, att. sektionsleder Lars Schmidt, Niels
Bohrsvej 2, 6000 Kolding
Dansk Botanisk Forening, v/ Rasmus Fuglsang Frederiksen, Jordbrovej 4
st.th., 8200 Aarhus N
Kolding Herreds Landbrugsforening, att: Mogens Westen, Niels Bohrs Vej 2,
6000 Kolding
Museet på Koldinghus, Markdannersgade 11, Postboks 91, 6000 Kolding
Mail-adresser:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected];
Side 5
Klagevejledning - Planloven
Afgørelser truffet efter § 35 i lov om planlægning kan påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden
for arealanvendelsen.
Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er offentliggjort i dagspressen.
Der kan klages over retlige spørgsmål og kommunens vurderinger og vilkår.
Sådan klager du
Ønsker du at klage over denne afgørelse, skal du anvende Klageportalen,
som du finder et link til fra Natur og Miljøklagenævnets hjemmeside
www.nmnk.dk . Her finder du også en vejledning i, hvordan du anvender
Klageportalen. Klageportalen ligger på www.borger.dk henholdsvis
www.virk.dk Du logger på her som du plejer, typisk med NEM-ID.
Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500,-. Du betaler gebyret med
betalingskort i Klageportalen. Gebyret tilbagebetales, hvis
1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves,
2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller
3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence.
Har du konkrete spørgsmål om brug af Klageportalen, kan du henvende dig
til Natur- og Miljøklagenævnets supportfunktion på enten e-mail
[email protected] eller på telefon 7254 1101.
Fritagelse
I særlige situationer kan der fritages for at anvende Klageportalen. Hvis du
ønsker at blive fritaget, skal du sende en begrundet anmodning til:
Kolding Kommune
By- og Udviklingsforvaltningen
Natur og Vand
Nytorv 11
6000 Kolding
Så vidt muligt elektronisk på adressen [email protected]
Kommunen videresender din anmodning til Natur- og Miljøklagenævnet, som
træffer afgørelse, om din anmodning kan imødekommes.
I øvrigt
Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra afgørelsen er meddelt eller er offentliggjort.
Side 6