558 jan-l - Økologisk Landsforening

120 mio. kr. til mere økologi
Tag de 500 kroner
Bedste år for Hanegal
Regeringen har sammen med Enhedslisten og SF indgået
DIWDOHRPXGP¡QWQLQJDIGH¡NRORJLSHQJHGHUHUDIVDW
Sn)LQDQVORYHQ
‘NRORJLNRQVXOHQWHUYXUGHUHUDWGHÁHVWHSODQWHDYOHUHYLO
være tjent med at holde sig under 60 kg udnyttet N og
indkassere ekstra 500 kr./ha i støtte.
Flere års to-cifrede vækstrater sætter nu et solidt aftryk
SnEXQGOLQMHQKRV+DQHJDOVRPNRPXGDIGHWVHQHVWH
UHJQVNDEVnUPHGGHWKLGWLOEHGVWHUHVXOWDW
4
AKTUELT
17
MARK OG STALD
ØKOLOGI
Coop
booster
økologien
8
MAD OG MARKED
ERHVERV
9. januar 2015
nr. 558
35. årgang
Det røde Ø-mærke kom til
YHUGHQLGHFHPEHU
,O¡EHWDINRPGH
I¡UVWHSURGXNWHUPHG
P UNHWSnEXWLNVK\OGHUQH
– i 2015 er det 25 år siden,
og det fejrer Økologi
& Erhverv med
denne
temaavis
:
Tema t
rke
æ
m
Ø
25 år
Coop lancerer ny økologivision og varsler massive
prisfald på økologi. Det skal fordoble salget i Coops
kæder fra 5 til 10 mia. kr. i 2020
DETAILHANDEL
$)-$.2%%5$1'7
'DJOLJYDUHJLJDQWHQ &RRS ODQFHUHGH
OLJHHIWHUQ\WnUVLQKLGWLOPHVWDPELtiøse økologisatsning i form af en ny
vision, som skal give økologisalget et
N PSHERRVW
9LVLRQHQ HU DW IRUGREOH VDOJHW Sn
IHPnU'HWVNDOVNHYHGDW&RRSN GHUQHK¡YOHUHQPLDNUDI¡NRORJLSULserne over de kommende fem år.
$PELWLRQHQ HU DW J¡UH ¡NRORJL WLO
hvermandseje, og ud over de varsleGH SULVV QNQLQJHU VNDO GHW VNH YHG
DWLQWURGXFHUHPDQJHQ\HSURGXNWHU
IUD LV U GDQVNH ¡NRORJHU RSO\VHU
DGPGLUHNW¡U3HWHU+¡JVWHG&RRS
- Vi var de første til at sælge økoloJLVNHYDUHUWLOEDJHL'HQJDQJ
EOHY GHU JULQHW DI RV 6XSHU%UXJVHQ
VNDEWHJHQQHPEUXGGHWIRU¡NRORJLHQ
i 1993, og vores kunder og medlemPHU HU L GDJ GHP GHU N¡EHU PHVW
økologi. Derfor er det naturligt at
EHQ\WWHnUVMXELO HWIRUGHWU¡GH
økologi-mærke til at realisere en viVLRQGHUU\NNHU¡NRORJLHQRSLHQDQden liga, siger direktøren.
Starten på ny epoke
&RRSV Q\H YLVLRQ HU XGYLNOHW L W W
VDPDUEHMGH PHG ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ KYRU PDUNHGVFKHI +HQULN
+LQGERUJ LNNH NXQQH IRUVWLOOH VLJ HQ
EHGUH VWDUW Sn ‘P UNHWV MXELO umsår.
+DQ K IWHU VLJ LV U YHG DW GHU
er tale om en markant kursændring,
VRPHUIRUDQNUHWG\EWLKHOHLQGN¡EVorganisationen og i de enkelte kæder, og set i det lys er det efter hans
YXUGHULQJLNNHXUHDOLVWLVNDW&RRSSn
IHP nU NDQ IRUGREOH ¡NRORJLDQGHOHQ
WLOSFW
'HW HU VWDUWHQ Sn HQ Q\ HSRNH
&RRSVWnULIRUYHMHQIRUKDOYGHOHQDI
økologisalget, og jeg tror, at vi står et
sted, hvor tiden er til at rykke økoloJLHQ WLO Q VWH QLYHDX VLJHU +HQULN
+LQGERUJ
+DQ JO GHU VLJ VDPWLGLJ RYHU DW
&RRS WLOV\QHODGHQGH HU LQGVWLOOHW Sn
DWEU\GHPHGSULQFLSSHW RPDWGHQ
SURFHQWXHOOHDYDQFH Sn ¡NRORJL VNDO
Y UH OLJH Vn K¡M VRP Sn NRQYHQWLRnelle fødevarer, så satsningen ikke
HQGHUPHGHW¡JHWSULVSUHV
Interessant initiativ
'HWDLOKDQGHOVHNVSHUW
)OHPPLQJ
%LUFKW¡ULNNHVSnRPKYRUYLGWGHWHU
UHDOLVWLVNDWIRUGREOHVDOJHWLO¡EHWDI
fem år.
-HJ YLO KHOOHUH NDOGH SODQHUQH
DPELWL¡VHHQGXUHDOLVWLVNH
+DQ EHWUDJWHU &RRSV ¡NRORJLVNH
offensiv som et interessant initiativ,
VRPQ SSHNDQXQGJnDWVSUHGHVLJ
til andre dagligvarekæder, og han
SHJHUSnN¡GVRPHQNDWHJRULKYRU
det formentlig vil være muligt at løfte
salget.
+HUKDUIRUEUXJHUQHW\GHOLJWVDJW
DW KYLV SULVHUQH EOLYHU ODYHUH N¡EHU
de også mere, men det vil kræve, at
GHUVNHUQRJHWSnSURGXNWLRQVVLGHQ
Dan Jørgensen afviser svenske forskere
Fødevareministeren er
ikke enig i konklusionerne i omdiskuteret svensk
rapport om økologi
Fødevareminister Dan Jørgensen er
LNNH HQLJ PHG ÀUH VYHQVNH IRUVNHUH
i, at økologi er en katastrofe for mennesker og miljø. Det fremgår af et
svar, ministeren har givet til Folketingets Fødevareudvalg.
Dan Jørgensen understreger, at
¡NRORJLVNSURGXNWLRQL$IULNDKDUYLVW
VLJ DW JLYH VW¡UUH XGE\WWHU HQG GHQ
NRQYHQWLRQHOOHSURGXNWLRQ
Dan Jørgensen mener ikke økoloJLVNSURGXNWLRQNU YHUVW¡UUHDUHDOHU
- Det er dokumenteret, at når
PDQN¡EHU¡NRORJLVNVnVSLVHUPDQ
PLQGUHN¡GRJÁHUHJU¡QWVDJHUKYLONHW JLYHU HW I¡GHYDUHIRUEUXJ PHG HW
ODYHUH DUHDOIRUEUXJ 6n GH VYHQVNH
IRUVNHUHV·DOWDQGHWOLJH·EHWUDJWQLQJ
NDQ EHVWHPW XGIRUGUHV VNULYHU 'DQ
Jørgensen i sit svar til Folketinget.
Tvivlsomme oplysninger
)RUVNHUQHVSnVWDQGRPDWNY OVWRIudvaskningen er større fra økologisk
SURGXNWLRQHQGLGHQNRQYHQWLRQHOOH
SURGXNWLRQWLOEDJHYLVHVRJVnDI'DQ
-¡UJHQVHQ
'HQQH SnVWDQG HU LNNH L RYHUHQVstemmelse med den forskning, international såvel som national, som Fødevareministeriet kender til, skriver
Dan Jørgensen.
[email protected]
2
ØKOLOGI & ERHVERV
9. januar 2015 nr. 558
0(11(6.(5
0(1,1*(5
6.5(9(720
‘.2/2*,«
Et strategisk godt nytår!
ØKOLOGISK LANDSFORENING
Lavere priser sælger
økologiske produkter
” 1nUYLVS¡UJHUNXQGHUQHVLJHUSURFHQWDWGHKHOWNODUWYLO
N¡EHÁHUH¡NRORJLVNHYDUHUKYLV
SULVHUQHHUODYHUH'HUIRUJnUYL
XGRJV WWHUSULVHUQHQHGIRUDW
SU¡YHDWERRVWHRPV WQLQJHQ
JENS VISHOLM. COOPS FOOD-DIREKTØR.
BERLINGSKE. 3. JANUAR 2015.
Kvalitetsbevidste kunder
køber økologi
” Der er elementer af ideologi
LGHWPHQYLWURURJVnSnGHWHU
HQJRGIRUUHWQLQJ9LYHGDWYRUHV
¡NRORJLVNHNXQGHUHUN¡EHVW UNHNYDOLWHWVEHYLGVWHNXQGHUVRP
KDUHWY VHQWOLJWK¡MHUHJHQQHPVQLWVN¡EHQGDQGUHNXQGHUVn
der er da elementer af ideologi i
det her, men det er altså frem for
DOWKDUGFRUHEXVLQHVV
JENS VISHOLM. COOPS FOOD-DIREKTØR.
BERLINGSKE. 3. JANUAR 2015.
Vækstrate faldt
” Fra 2005 og årene efter så
YLYROGVRPPHY NVWUDWHUSn
¡NRORJLKRVSULYDWIRUEUXJHUQH'H
Y NVWUDWHUKDUPDQLNNHNXQQHW
I¡OJHVLGHQ'HUKDUY UHWY NVW
SnHWPHJHWODYHUHQLYHDXRJ
mange har talt om, at økologien
KDUQnHWHWQDWXUOLJWOHMH'HUIRU
bliver det interessant at se, om
den rent faktisk har det, hvis man
J¡UQRJHWNRQNUHW
FLEMMING BIRCH, EKSPERT I FORBRUGERTRENDS OG MARKEDSTENDENSER INDEN FOR
DETAILHANDEL.
BERLINGSKE. 3. JANUAR
2015.
Grise overalt
” Der ville komme så mange
PDUNHUPHGIULWJnHQGHJULVHSn
DWGHUYLOOHNRPPHJULVHRYHUDOW
HENRIK KILDEGAARD, FORMAND FOR DE
FYNSKE SVINEPRODUCENTER. FYENS STIFTSTIDENDE. 18. DECEMBER 2014
VISION
Vores drøm
LEDER
$))250$1'66.$%(7
3(5.‘/67(50$'6+(/06
2*.,049,67
MISSION
Vores opgave
Det er ikke for meget at sige, at vi
i al beskedenhed har den ’enkle’
drøm, at vores økologiske tankegang får en bestemmende og afgøUHQGHLQGÁ\GHOVHSnXGYLNOLQJHQDI
IUHPWLGHQVODQGEUXJRJPDGYHUGHQ
2JGHUHUPHJHWLJ UGH1HWRSQX
KDU‘P UNHWnUVI¡GVHOVGDJ
8QJWRJVSUXGOHQGH2JSFWDI
DOOHGDQVNHUHNHQGHUP UNHW2YHU
SFWDIDOOHGDQVNHUHN¡EHU¡NRlogi mindst en gang om måneden,
og vi kender vores verdensrekord
PHGSFWDIGDJOLJYDUHKDQGOHQ
,PSRQHUHQGHRJUHVXOWDWHWDIVWUDWHJLVNHEHVOXWQLQJHUEODQGWDQGHWL
HJQHU NNHUWLOEDJHLVOXWÀUVHUQH
EN VERDEN, DER TÆNKER OG HANDLER ØKOLOGISK
- til glæde for mennesker, dyr og vores jord
VI BANER VEJ FOR MERE OG BEDRE ØKOLOGI
- med nye løsninger, samarbejde og markant interessevaretagelse
STRATEGISKE MÅL
Vores fokus mod 2020
hZ>^
hs/<>/E'
Vi vil udbrede
økologi til nye
marker, markeder
og mennesker; og
skabe nye
handlingsmuligheder for
alle, der vil
økologi.
Vi vil udvikle
økologien ved at
forfølge vores
bæredygtighedsprincipper og ved
at højne produktkvaliteten,
lønsomheden for
landmanden og
sundheden for
natur, klima, jord,
dyr og
mennesker.
“
For at vi kan
få opfyldt
vores nye vision - en verden der tænker
og handler økologisk - til
glæde for mennesker, dyr
og vores jord - har vi en
kæmpe opgave, da vi står
med en økologisk medlemskreds, hvis interesser skal
varetages, og med et landbrug, som skal omtænkes
og omstilles.
2JQXYLO&RRSIRUGREOH¡NRVDOJHW
RYHUGHWQ VWHIHPnU2JYLWURUSn
dem - blandt andet fordi vi kender
den lange historie i FDB, fordi der
IRUWVDWHUHWHQRUPWXXGQ\WWHWVDOJVSRWHQWLDOHRJIRUGLYLVHOYHUG\EW
LQYROYHUHGHLDWÀQGHO¡VQLQJHUQH
Regeringen vil økologien og barsler
IRUKnEHQWOLJVQDUWPHGHQQ\
¡NRKDQGOLQJVSODQHWVWUDWHJLVNUHGVNDEIRUDWQnPnOHW)RUGREOLQJ(W
QDWXUOLJWPnOLHWPRGHUQHVDPIXQG
KYRUSROLWLNHUQHV WWHUUHWQLQJ
Hvor havde økologien været i dag
XGHQ‘NRORJLVN/DQGVIRUHQLQJ"
Vores foreningen har løbende VLGHQGHQVnGDJHQVO\VLVWDUWHQDI
HUQHDUEHMGHWVWUDWHJLVNPHG
fremadrettede visioner og målsætQLQJHU5HVXOWDWHWHUHQYHOXGYLNOHW
SURGXNWLRQRJHWPDUNHGXQGHUVW¡WWHWDIRIIHQWOLJÀQDQVLHUHWIRUVNQLQJ
RJXGYLNOLQJPDUNHGVXGYLNOLQJ
LQIRUPDWLRQVNDPSDJQHURJPHJHW
DQGHW(QXGYLNOLQJVRPHUVNHWLHQ
meget tæt dialog med kollegaer og
HUKYHUYHWYLUNVRPKHGHUQHSROLWLkere, andre interesseorganisationer,
IRUEUXJHUQHGHWDLOKDQGOHQRVY
%DJJUXQGHQIRUDUEHMGHWHUYHORYHUYHMHGHVWUDWHJLVNHEHVOXWQLQJHURJ
SODQHUVRPKDUJMRUWGHWPXOLJWDW
VNDEHUHVXOWDWHUIRUYRUHVPHGOHP-
Udgiver
‘NRORJLVN/DQGVIRUHQLQJ
6LONHERUJYHM
cE\K¡M
7OI
ZZZ¡NRORJLRJHUKYHUYGN
ØKOLOGI
Redaktør (ansv.)
Irene Brandt
LE#RNRORJLGN
Journalist
Jakob Brandt
ME#RNRORJLGN
Udkommer
XGJLYHOVHUnUOLJW
Oplag ,661
Redigerende/annoncer
$UQH%MHUUH
DE#RNRORJLGN
Journalist
.DUHQ0XQN1LHOVHQ
NPQ#RNRORJLGN
ERHVERV
/EsK>sZ/E'
&KZE/E'
Vi vil skabe
involvering,
oplevelser og
fællesskab, som
udvikler
holdninger,
indsigt og
engagement i
økologi.
Vi vil skabe en
markant forening
med dybe lokale
rødder, aktive
medlemmer,
brede alliancer,
motiverede
ansatte, stærk
økonomi og
interessevaretagelse.
PHURJIRUGHWVDPIXQGYL¡QVNHUDW
WMHQH6LGHQVLGVWHJHQHUDOIRUVDPOLQJLKDUEHVW\UHOVHQO¡EHQGH
drøftet den kommende strategi også
PHGIRUHQLQJHQVIRUVNHOOLJHXGYDOJ
(QVWUDWHJLKDUVLQWLGQRJHWHUO\NNHGHVDQGHWPnVNURWWHVRJXGYLNOLQJHQNDQWDJHXYHQWHGHGUHMQLQJHU
'HQYHOO\NNHGHVWUDWHJLHUGHQGHU
EULQJHURVQ UPHUYRUHVYLVLRQ
2JKYRUHUYLVnSnYHMKHQPHG
GHQQ\HVWUDWHJL")RUDWYLNDQIn
RSI\OGWYRUHVQ\HYLVLRQHQYHUGHQ
der tænker og handler økologisk - til
JO GHIRUPHQQHVNHUG\URJYRUHV
MRUGKDUYLHQN PSHRSJDYHGD
vi står med en økologisk medlemskreds, hvis interesser skal
YDUHWDJHVRJPHGHWODQGEUXJVRP
VNDORPW QNHVRJRPVWLOOHV'HW
VNDOP¡GHQRJOHXGIRUGULQJHUVRP
OLJJHUPLOHYLGWIUDGHWODQGEUXJYL
KDUNHQGWGHVLGVWHnU'HW
NU YHUHWQ\WPLQGVHWLNNHEDUHL
ODQGEUXJHWPHQRPNULQJGHW
,LOOXVWUDWLRQHQNDQGXO VHUHVXOWDWHWDIDUEHMGHWPHGVWUDWHJLHQVYLVLRQPLVVLRQRJÀUHVWUDWHJLPnO8G
over disse elementer vil strategien
indeholde fem indsatsområder, hvor
YLKDUV UOLJWIRNXVGHNRPPHQGH
nU3nJHQHUDOIRUVDPOLQJHQVNDO
strategien vedtages, og her folder vi
LQGVDWVRPUnGHUQHXGVDPPHQPHG
VWUDWHJLHUQHIRUYRUHVDQGUHDUEHMGVfelter inden for rådgivning, afsætQLQJSROLWLNXGYLNOLQJRJNRPPXQLNDWLRQ'HWHUI¡UVWHJDQJYLWDJHU
GHWVNULGWDWRIIHQWOLJJ¡UHVWUDWHJLHQ
Vi er overbeviste om, at åbenhed og
V\QOLJKHGIUHPPHUYRUHVYLVLRQRJ
DWGHWNDQEOLYHIUXJWEDUWDWY UHL
dialog om strategien med os selv og
YRUHVRPYHUGHQ
Det er hævet over enhver tvivl, at vi i
DUEHMGHWPHGVWUDWHJLHQKDUODGHWRV
dirigere af en trang til at få ting til at
VNHRJO\NNHVIUHPIRUDWVOnXGPHG
DUPHQH'HWHUGHWVHMHNYDOLÀFHUHGHDUEHMGHRJGHJRGHVDPDUEHMGVUHODWLRQHUGHUGULYHUY UNHW1RJOH
gange endda tålmodighed, selvom
YLYLOIUHPLYHUGHQ7DJJRGWLPRG
tankerne og tænk med - ikke mindst
til generalforsamlingen første
IUHGDJO¡UGDJLPDUWV
-DRJVnOLJHHW*RGW1\WnURJPHG
¡QVNHWRPDWDOOHYLOInHWIUXJWEDUW
år 2015!
Abonnement
Økologi & Erhverv
$YLVHQNRVWHULO¡VVDOJ 5HGLJHUHVXDIK QJLJWDISROLWLVNH¡NRQRPLVNH
(WnUVDERQQHPHQWNRVWHU RJRUJDQLVDWRULVNHLQWHUHVVHU
NU HNVNO PRPV %HVWLO Sn
mail:
KPR#RNRORJLGN
Debatindlæg:
Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra
YRUHVO VHUH
Tryk
6HQGGLWLQGO JWLOLE#RNRORJLGN
6NLYH)RONHEODG
2PIDQJ0D[DQVODJLQNOPHOOHPUXP
MENNESKER & MENINGER
9. januar 2015 nr. 558
ØKOLOGI & ERHVERV
3
INDHOLD:
AKTUELT
Vi har modtaget:
4 120 mio. kr. til mere økologi
Regeringen har sammen med Enhedslisten og SF indgået aftale om udmøntning af økologipenge afsat på
Finansloven
4 7 ud af 10 konventionelle frugter indeholder gift
Både dansk og udenlandsk konventionel frugt og grønt indeholder ofte rester af sprøjtegift
5 Enhedslisten: Økologi skal redde kriseramt landbrug
Ø-MÆRKET 25 ÅR
Af Eskil Romme – Hedegaarde - Nibe
9 Bevar Ø-mærket
Jeg vil gerne rose Økologisk Landsforening for de mange faglige tiltag
omkring næringsstoffer, kvalitetsjord, recirkulering m.v. – Jeg har
GHOWDJHWLGHÁHVWHDUUDQJHPHQWHU
i 2014!
Opbakningen til det danske Ø-mærke er overvældende stor i en ny undersøgelse
9 De næste 25 år ...
Er Ø-mærket anno 2040 et statskontrolleret
mærke, der refererer til EU’s økologiregler. Eller
er Ø-mærket blevet et kvalitetsmærke med højere
standarder?
10
- Kun på danske varer
En rundspørge blandt landmænd og virksomheder viser stort ønske om at forbeholde Ø-mærket
til danske varer - eller varer produceret efter
danske økologiregler
10 Mærkernes største kendis
Ø-mærket topper listen over de mest kendte
grønne mærker i
Danmark, hvor 99 procent af borgerne kender
det røde Ø
11 Kronen tager kegler i udlandet
Ø-mærkets signal om statsgaranteret troværdighed og kontrol når helt til Kina
11 Mærker slås om pladsen
I fremtiden kan Ø-mærkets suveræne position
blive udfordret af andre grønne mærker
12 25 år med Ø-mærket
12 Fejring over hele landet
Hos Økologisk Landsforening har man planlagt
en omfattende markering af Ø-mærkets jubilæum. Foreningen fejrer jubilæet i hele landet
MAD OG MARKED
6 Coop æder regningen
Når Coop som led i en ny vision permanent sænker priserne på økologi, sker det ved at beskære
avancen frem for at presse producenterne til
lavere priser
7 Regler giver ingen mening
Præstø Madmarked mener, at rigide kontrolkrav
fra EU er havnet i Absurdistan
7 Kampklar frontløber
Birgitte Escherich fra Præstø Madmarked vil hellere i fængsel end betale bøde på 15.000 kr.
7 Analyse: Kun få huller
i foodservice-sortimentet
8 Hanegal høster hidtil bedste resultat
Flere års fremgang sætter nu solide spor på
bundlinjen hos den jyske producent af kødpålæg,
pølser, postejer og færdigretter
8 Kovending på Knuthenlund
Knuthenlund Gods har solgt gederne, og stalden
bliver snart overtaget af køer, som skal være med
til at gøre herregårdsmejeriet til en god forretning
Kommentar til forskellige
tiltag i 2014 omkring
recirkulering og ’sund jord’
12 Sådan bruger du Ø-mærket rigtigt
13 Det røde Ø har tre søstre
De økologiske spisemærker læner sig op ad Ømærkets succes
14 Der er et yndigt land
Ø-mærket symboliserer det danske sprog, vores
nationalitet og folkelighed - og det er de tre
JUXQGHWLODW‘P UNHWJUDÀVNHUVnVW UNWVRP
det er
14 Sagt om Ø-mærket
16 Kronik:
Ø-mærket - sejr eller nederlag?
16 FDB var imod Ø-mærket
MARK OG STALD
ͳ͹ ‡ϐŽ‡•–‡„Þ”–ƒ‰‡†‡ͷͲͲ”Ǥ
Økologer kan fra i år hæve 500 kr./ha ud over
grundstøtten, hvis de holder sig under 60 kg udnyttet N/ha
18 Forsker: Vi har brug for øko-avl
Økologer går glip af fremgang i produktionen,
fordi forædlingen er møntet på konventionel produktion
”Skab Kvalitetsjord og få bedre
Udbytter” v/Martin Beck og Carsten
Markussen under Faglig Festival,
Vingstedscentret. – Oplæg fra Martin Beck om kompostering, efterfulgt
af oplæg fra Carsten Markussen om
indlejring af kulstof i agerjorden.
- Nu opfattes det som ideelt og helt
ok, at kompostering foregår uden
ilt – Interessant, men måske blot en
strid om ord. Mange har håndteret
dybstrøelse på den angivne måde
i mange år, for at undgå tab af
kvælstof.
- Indlejring af kulstof, hånd i hånd
med opbygning af humus i jorden.
Det efterladte græsmarkstørstof
er tilsyneladende den helt afgørende faktor her, og det der først og
fremmest bør fokuseres på. Måden
hvorpå husdyrgødningen håndteres med eller uden ilt – er åbenbart ikke
afgørende.
- Recirkulering af næringsstoffer
har altid været en grundlæggende
præmis for økologien, men den har
aldrig haft nogen fremtrædende position i Danmark, lød det i et indlæg
fra fagpolitisk chefkonsulent Sybille
Kyed, Økologisk Landsforening, på
et af disse møder.
- Det skyldes vores lempelige tolkning af EU-reglerne, der tillader os at
bruge konventionel gylle. I landene
omkring os er man mere tro mod
principperne. Ifølge EU-reglerne må
man ikke bruge gødning fra industrilandbrug, men det tolker vi herhjemme blot som jordløst landbrug. (citat
fra Økologi & Erhverv).
Kommentar: Manglende recirkulering af næringsstoffer kædet
sammen med/begrundet i ’lempelig’
dansk tolkning af begrebet ’industrilandbrug’, synes jeg, er problematisk!
For det første opfordrer brugen
af begrebet ’industrilandbrug’ til
forskellig tolkning fra land til land,
eftersom betegnelsen først og fremmest er en følelsesbetonet angivelse og ikke afstikker principper.
For det andet har den helt afgørende hindring, som jeg husker det tilbage fra Ø-mærket og EU-reglernes
start – altid være modstanden på
europæisk plan – bl.a. som følge af
stærk tysk modvilje (nok begrundet
af en fra dengang oprindelig stærk
ELRG\QDPLVNLQGÁ\GHOVH'HWWH
nævner jeg ikke for at starte en
polemik, men for at afdække hvor
problemet ligger.
På inspirationsturen til Holsted og
Sønderjylland midt i december blev
det slået fast, at med hensyn til recirkulering er meget muligt allerede
nu og her. Men vi er nået dertil,
hvor der skal sættes mængder på
de forskellige recirkulerbare emner,
som fremgår af ’gødningskataloget’
– set i relation til konsekvenserne
af udfasningen af konventionel
husdyrgødning.
Fra konsulentside blev det under debatten fremhævet, at den store tilgængelige kilde: komposteret have/
park affald svarer til cirka 5 ton pr.
ha økologisk areal, og komposteret
husholdningsaffald svarer til cirka
2,5 ton pr. ha økologisk areal, (hvis
det er til rådighed og ikke bliver
brændt af).
Disse er mængderne, som de
forekommer nu og her – men vi
snakker jo om en fordobling af økoarealet. Så opfordringen lyder: Lad
os få mere fokus på mængder og
proportioner i relation til udfasninJHQRJDGGHQQHYHMInRSNYDOLÀFHUHW
debatten.
18 Bejo Zaden gør frøene
mere økologiske
20 Zink-forbrug steget voldsomt
Anvendelsen af medicinsk zink i svineproduktionen er eksploderet de seneste ti år
20 140 kg N gælder stadig
Brancheaftalen for mælke- og kødproducenter viderefører grænsen på 140 kg N/ha
20 Minister vil tale om
medicinpakninger
21 Lynomlægningen på Fredstedlund
Ring for et uforpligtende tilbud
Gratis medlemskab det første år
Vi samarbejder med Økologisk Landsforening
4
ØKOLOGI & ERHVERV
ICROFS ønsker overblik
ICROFS har indledt arbejdet med
at få samlet al eksisterende viden om økologiens bidrag til samfundsgoder i en såkaldt vidensyntese. Arbejdet blev startet medio
december sidste år, hvor et bredt
felt af bidragsydere var samlet
i Nyborg. Inden mødet havde
ICROFS efterlyst ressourcepersoner, der kan bidrage forskningsfagligt til selve arbejdet.
Syntesen kommer til at indeholde
ni kapitler om centrale emner
inden for forskningen og desuden
en overordnet, tværgående
syntese.
Det meste af arbejdet med syntesen vil foregå i perioden fra januar til april 2015. Og i slutningen
af april vil syntesen blive fremlagt
på en konference på Christiansborg, hvor fødevareministeren vil
deltage. Efter konferencen skal
rapporten færdigbearbejdes og
udkommer senere i bogform.
Fra Økologisk Landsforening
bidrager faglig udviklingschef
Michael Tersbøl til syntesen..
DN og L&F ønsker
midler til jordfordeling
JORDFORDELING: Som led i revisionen af den Økologiske Handlingsplan 2020 bør der afsættes
fem millioner kroner næste år til
at få gang i jordfordeling, foreslår
Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer,
det skriver Altinget.dk
Især økologerne har et stort
behov for at kunne få adgang til
mere jord, når mælkekvoterne
gives fri 1. januar.
Derfor foreslår Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug
& Fødevarer at ministeriet i
forbindelse med revisionen af
Økologisk Handlingsplan 2020
afsætter fem millioner kroner i
2015 til at få gang i jordfordelingen.
Pengene skal gå til proceshjælp
og dækning af omkostninger herunder tinglysningsgebyrer og
udgifter i forbindelse med opkøb
af puljejord.
120 mio. kr. til mere økologi
Regeringen har sammen med Enhedslisten og SF indgået aftale om udmøntning af de økologipenge, der er
afsat på Finansloven
FINANSLOV
AF IRENE BRANDT
I årene frem mod 2018 vil der årligt
blive afsat 30 mio. kr. til økologi. Det
er resultatet af en aftale mellem regeringen og støttepartierne.
Jeg er meget glad for, at
Enhedslisten og SF bakker op om
regeringens høje ambitioner for
økologien. Aftalen betyder, at vi nu
får mulighed for at styrke og videreudvikle dansk økologi – herhjemme
og på vores eksportmarkeder, siger
fødevareminister Dan Jørgensen.
Ifølge den seneste opgørelse fra
Danmarks Statistik steg den økologiske eksport med 31 pct. på et år, så
den nåede op på ca. 1,5 mia. kr. Derudover er omlægningen af offentlige
køkkener til økologi en vigtig del af
Fødevareministeriets økologiindsats.
I alt er omkring 600 offentlige køkkener omlagt til økologi især i daginstitutionerne.
Det er blandt andet denne udvikling aftaleparterne gerne vil bygge
videre på med de nye bevillinger på
ÀQDQVORYHQ
Fundament for udvikling
I Økologisk Landsforening er formanden, Per Kølster, ikke uventet meget
glad for aftalen:
- Aftalen er en god opbakning til
de økologiske landmænd, virksom-
MILJØ: Efter dansk forslag har EU
besluttet at optage én ftalat på
EU’s kandidatliste som hormonforstyrrende for miljøet. Det er
tale om stoffet DEHP, der bruges
som blødgører i plastprodukter,
og som er et af de værste og
mest udbredte ftalater, man
kender til.
6DPWLGLJKDUHWÁHUWDOL(8
DQHUNHQGWÀUHIWDODWHUVRPKRUmonforstyrrende for mennesker,
men modsat dansk ønske, så bloNHUHGHÁHUHDIGHVWRUH(8ODQGH
for at få stofferne på kandidatlisten som hormonforstyrrende for
mennesker.
heder og de, der svinger de store gryder ude i offentlige køkkener - alle
der bidrager til udvikling af økologisk
produktion og salg, siger Per Kølster.
Aftalen fastholder en økologipolitik, som mange andre lande interesserer sig for. Økologisk Landsforening har i de seneste to år rådgivet
ministerier og organisationer fra 14
lande i udviklingen af deres økologipolitik, hvor Danmark er en klar
frontløber.
- Der er tale om den bredeste og
mest nuancerede økologipolitik i verden. Sammen med kommende investerings- og innovationsindsatser i
landdistriktsprogrammet og afgiftsfondene er der tale om et godt fundament for udvikling af økologi. Flere
midler er nødvendige, men aftalen
afspejler bestemt lydhørhed i forhold
til de økologiske producenters behov
og økologiens potentiale, og indsatsen kan og bør udbygges, siger Per
Kølster.
Hjælp til svin
$IWDOHQLQGHKROGHUÀUHPLOOLRQHUNURner til opstart på implementering af
det ’Udviklingsinitiativ for Økologisk
Svineproduktion’, som Økologisk
Landsforening fremlagde tidligere i
år. Initiativet omfatter nedsættelse
af et bredt sammensat udvalg, der
skal lave et udviklingsprogram, som
omfatter udvikling af økologiske systemer for svineproduktion, avlsar-
Pengene fordeles således frem mod 2018:
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
34 mio. kr. til at styrke eksport af dansk økologi
55 mio. kr. til fremme af afsætning af økologiske produkter på
det nationale marked – herunder økologisk omstilling af offentlige køkkener
27 mio. kr. til økologiudvikling samt omlægning- og fastholdelsesindsats
4 mio. kr. til udvikling af økologisk svineproduktion
bejde for grise, der er mere velegnede til fritgående forhold, og udvikling
af markedet for økologisk svinekød,
som i forvejen er i vækst.
- Potentialet for udvikling både af
produktion og salg er stort. Økologisk
svineproduktion er i vækst og kan
blive et reelt alternativ til konventionel svineproduktion, når der nu også
investeres i forskning, udvikling og
salgsfremme på det økologiske område. Udviklingsinitiativet skal bygge
et fundament for fremtiden med ny
udvikling af avlsarbejde og produktionssystemer for økologiske svin,
siger Randi Vinfeldt, formand for
Svineudvalget i Økologisk Landsforening.
Fokus på afsætning
Også Landrug & Fødevarer er glade
for aftalen:
- Vi er rigtigt glade for, at regeringen, SF og Enhedslisten har valgt
at bruge en stor del af puljen på at
fremme afsætningen af økologiske
produkter. 34 mio. kr. til at styrke
eksporten og 55 mio. kr. til at fremme afsætningen i Danmark. Det
kommer til at betyde meget især på
eksportmarkedet, hvor der er stort
potentiale for dansk økologi men
RJVn KHUKMHPPH KYRU ÁHUH RJ ÁHUH
kommuner arbejder på at omlægge
deres offentlige køkkener til mere
økologi, siger økologichefen I Landbrug & Fødevarer, Kirsten Lund Jensen, og fortsætter:
- Dansk økologi er i fremgang på
YHUGHQVPDUNHGHW RJ ÁHUH RJ ÁHUH
bliver interesseret i, hvad vi kan producere her i Danmark. Men for, at
danske økologiske produkter virkelig
skal få sparket døren ind til udlandet, har de brug for lidt hjælp. Det får
de nu, med det 34 mio. kr. der skal
styrker eksporten.
7 ud af 10 konventionelle
frugter indeholder gift
Både dansk og udenlandsk konventionel frugt og grønt indeholder ofte rester af sprøjtegift
SPRØJTEGIFT
AF IRENE BRANDT
EU følger dansk initiativ
AKTUELT
9. januar 2015 nr. 558
I 2013 undersøgte fødevarekontrollen 2.500 fødevarer for restkoncentrationer af sprøjtegift.
Resultatet af prøverne er, at syv
ud af ti konventionelle frugter indeholder rester af sprøjtegift. Det tilsvarende tal for konventionelle grøntsager er 34 pct..
Fødevarestyrelsen
undersøgte
også økologiske produkter Ud af 161
prøver fandt kontrollen giftrester i
ÀUHWLOI OGH
Et meget lavt indhold af Spinozad,
der er godkendt til økologisk produktion, blev fundet i rucola fra Italien.
Mængden var så lille, at det ikke gav
anledning til indgeb fra myndighederne.
I urtete og rugmel fra Tyskland
blev der også fundet meget små
mængder af henholdsvis carbendazim og chlormequat. Fundene gav
ikke anledning til tab af økologistatus.
Endelig fandt kontrollen rester af
sprøjtegiften azoxystrobin i et parti
bananer fra Den Dominikanske Republic. Mængden af sprøjtegiften
svarede til indholdet i konventionelle
bananer. Kontrollen vurderede, at
der var tale om en tilsigtet anvendelse af giften, og bananerne var derfor
ikke længere økologiske.
Økologi renere end dansk
I forbindelse med at rapporten fra
Fødevarestyrelsen blev offentliggjort
i december, blev den fulgt til dørs
med en pressemeddelelse fra Fødevareministeriet med overskriften:
Færrest pesticidrester i dansk frugt
og grønt.
I pressemeddelelsen er fødevareminister Dan Jørgensen citeret for at
sige, at:
- Det er glædeligt, at den årlige
rapport igen sætter en tyk streg under, at hvis man vil undgå kemi og
mindske sit indtag af pesticidrester,
skal man vælge dansk frugt og grønt
allerhelst selvfølgelig økologisk.
Denne udtalelse er ikke i overensstemmelse med rapportens resultater.
I prøverne, blev der slet ikke fundet giftrester i danske, økologiske
produkter. Samlet set udgjoprde de
ÀUH IXQG L XGHQODQGVNH ¡NRORJLVNH
produkter 2,5 pct. af de økologiske
prøver.
I dansk konventionel frugt, blev
der fundet rester af sprøjtegift i hver
andet stykke frugt. Tilsvarende blev
der i 18 pct. af grøntsagerne fra
konventionelle, danske producenter
fundet giftrester, mens 14 pct. af
den konventionelle, danske korn indeholdt giftrester.
Dan Jørgensens råd er derfor
særdeles misvisene. Man skal ikke
købe dansk fugt og grønt, hvis man
vil undgå sprøjtegift i sin mad. Man
skal i stedet spise økologisk frugt og
grønt - og aller helst danske, økologiske produkter.
- Økologiske varer er det sikreste
valg, hvis man vil undgå giftrester.
Og netop ønsket om at undgå sprøjtegift er en af danskernes væsentligste årsager til at vælge økologi. Især i
børnefamilier. Desuden er økologisk
landbrug med til at sikre, at giftrester
KHOOHULNNHÀQGHVLYRUHVGULNNHYDQG
ligesom fravær af kemi i økologisk
landbrug bidrager til en rigere natur
PHG ÁHUH YLOGH IXJOH RJ SODQWHU VLger Per Kølster, formand i Økologisk
Landsforening.
AKTUELT
9. januar 2015 nr. 558
“
Vores udspil
har til formål
gradvist at
omstille den danske svineproduktion fra konventionel til økologisk drift.
Det er ikke klaret med et
trylleslag, men er et langt
sejt træk, hvor vi både
udvikler økologien, hjælper
landmænd til omstillingen,
udvikler økologiske produkter og fremmer afsætning
i Danmark og på eksportmarkeder.
PER CLAUSEN, FØDEVAREORDFØRER FOR
ENHEDSLISTENS.
ØKOLOGI & ERHVERV
5
EU presses
på dyrevelfærd
DYREVELFÆRD: Fødevareminister Dan Jørgensen har
underskrevet en fælles erklæring med sine hollandske og
tyske kollegaer, der skal presse
EU-Kommissionen til skrappere
dyrevelfærds-krav.
Erklæringen blev præsenteret
for Rådet og Kommissionen
15. december. De tre lande er
bl.a. blevet enige om at arbejde
for bedre svinevelfærd, kortere
dyretransporter, europæisk stop
for næbtrimning af æglæggende høns samt etablering af
et europæisk forum til fremme af
dyrevelfærd.
Fremtidens drikkevand
skal sikres
Enhedslisten:
Økologi skal redde kriseramt landbrug
Enhedslisten har lanceret en økologisk redningsplan for landbruget.
3ODQHQVNDOI¡UHWLOÁHUHDUEHMGVSODGser og bedre miljø og dyrevelfærd.
”Landbruget og især den konventionelle svineproduktion er i
krise. Ifølge landbrugets egne tal,
står 1000 landmænd foran en truende konkurs som følge af faldende
fødevarepriser, voksende gæld og
manglende lånemuligheder hos bankerne. Imens styrtdykker antallet af
beskæftigede i svinebranchen. De
sidste 15 år er antallet af beskæftigede i både svineproduktion og på
slagterierne mere end halveret. Skal
svinesektoren klare sig på sigt med
den stigende globale konkurrence,
er vi nødt til at tænke helt nyt.” skriver Enhedslisten i forbindelse med
lanceringen af planen.
Økologi er løsningen
Den langsigtede handlingsplan er
partiets bud på en gradvis omlægning af den nuværende svineproduktion til en økologisk og bæredygtig landbrugsproduktion. Planen er
samtidig et forhandlingsudspil til de
igangværende forhandlinger om udmøntning af en økologi-pulje på 120
PLOOLRQHU IUD ÀQDQVORYVIRUKDQGOLQgerne, og vil samtidig være Enhedslisten krav til de kommende forhandlinger om EU's landdistriktsmidler til
januar, hvor 6,5. mia. skal udmøntes
over de næste fem år.
- Den konventionelle svineproduktion er i en uløselig krise. På
trods af, at vi har produceret stadig
ÁHUHVYLQGHVHQHVWHWLnUHUDQWDOOHW
af arbejdspladser raslet ned. Markedet for økologi er i vækst både i
Danmark og globalt. For et land som
Danmark ligger fremtiden i landbruget i produktion af forarbejdede økologiske kvalitetsfødevarer. Det er her
fremtidens arbejdspladser ligger, siger Per Clausen, fødevareordfører for
Enhedslistens. Han fortsætter:
- Vores udspil har til formål grad-
vist at omstille den danske svineproduktion fra konventionel til økologisk
drift. Det er ikke klaret med et trylleslag, men er et langt sejt træk, hvor
vi både udvikler økologien, hjælper
landmænd til omstillingen, udvikler
økologiske produkter og fremmer
afsætning i Danmark og på eksportmarkeder.
Populært forslag
I Økologisk Landsforening bakker
formanden, Pert Kølster, Enhedslisten forslaget op:
- Dansk svineproduktion er udfordret økonomisk og samfundsmæssigt. Der er behov for nye visioner
for bæredygtig, grøn vækst, der er
lønsom for landmanden, sikrer gode
jobs i fremtidens højværdi produktion, og som samtidig er godt for dyr
og miljø. Enhedslisten har leveret et
stærk udspil, der fortjener debat og
dialog, siger Per Kølster og fortsætter:
- Vi bider mærke i, at Enhedslisten
ikke har sagt, at denne omstilling
skal ske i morgen. Men som en overgang ligesom al industri i Danmark
skulle igennem, hvor der lægges
mere værdi i produkter-mere håndværk, mere bæredygtighed, mere
kvalitet. Det er den danske måde at
kæmpe sig frem på verdensmarkedet på.
Økologi skal ifølge Enhedslistens
udspil, udbygges via en massiv udviklingsindsats for økologisk svineproduktion, samt økologisk produktudvikling og eksport. Det støtter Per
Kølster:
- Enhedslistens konkrete forslag
om en udviklingsstrategi for økologisk produktion rammer plet. Vi er
nået langt med økologi, men vi vil
videre. Det kræver forskning; udvikling af nye staldformer, der forbedrer
dyrevelfærd og effektivitet, markedsudvikling og et avlsprogram målrettet økologiske forhold.
Udspillet fra Enhedslistens indeholder:
1.
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
Udviklingsprogram for økologisk svineproduktion
Udviklingsprogrammet skal have fokus på tre initiativer
Udvikling af de økologiske staldsystemer. Udviklingsinitiativet skal
optimere de økologiske staldsystemer i forhold til dyrevelfærd,
natur, miljø og effektivitet, så systemerne fremover kan håndtere
store mængder strøelse og rodematerialer, øget anvendelse af
grovfoder, samt dyrenes naturlige behov for at rode i jorden ved
at håndtere slagtesvin på friland uden negative miljømæssige effekter.
Avlsarbejde. Avlsarbejdet skal bidrage til, at de avlsdyr, der anvendes i den økologiske produktion, er robuste, har gode moderegenskaber, god bensundhed og fungerer godt på en økologisk
foderblanding. I dag anvender de økologiske producenter dyr, som
er avlet med henblik på at optimere konventionel svineproduktion.
Det giver nogle udfordringer for den økologiske svineproduktion
bl.a. i forhold til en høj pattegrisdødelighed. Der bør iværksættes
en indsats målrettet den økologiske produktion.
Produktudvikling. Der er behov for et målrettet produktudviklingsarbejde baseret på økologisk svinekød. Produktudviklingsindsatsen skal fremme produktvariationen både som ferskvare og som
forædlede produkter.
2.
ɻ
National afsætningsfremme og eksport
Salg af økologisk svinekød er i fremgang i den danske detailhandel såvel som på eksportmarkeder. Denne vækst skal øges for eksempel med informationskampagner målrettet hjemmemarkedet
om fordelene ved økologi ift. dyrevelfærd, medicinforbrug, natur
og miljø. Derudover skal der sættes fokus på styrket eksport samt
initiativer i foodservice-branchen, der understøtter økologisk køds
relevans som del af fremgangen for økologi i bl.a. storkøkkener.
3.
ɻ
Udredning af barrierer
Der nedsættes et udvalg, der skal forestå et udredningsarbejdet
LIW DW LGHQWLÀFHUH EDUULHUHU IRU GHQ ¡NRORJLVNH VYLQHSURGXNWLRQ
samt hvilke regelændringer og støtteordninger der kan fremme en
omstilling fra konventionel til økologisk svineproduktion, herunder
hvorledes eksisterende støtteprogrammer kan understøtte omstillingen f.eks. landdistriktsmidlerne, promilleafgiftsfonde, svineafgiftsfonden, mv.
4.
ɻ
En styrket forskningsindsats
Den økologiske svineproduktion har brug for at blive understøttet
af et stærkt forsknings- og udviklingsarbejde. Forskningen tilrettelægges med inddragelse af en bred gruppe af interessenter bl.a.
producentorganisationer, fødevareforarbejdende virksomheder.
VAND: Regeringen har afsat
227 mio. kroner til at kortlægge
grundvandet, så nye drikkevandsboringer kan sikres. Det er
Naturstyrelsen, der kommer til at
stå for opgaven og det vurderes,
at der med de nye boringer skal
kortlægges et areal på 40-80
km2 årligt.
- Danskernes drikkevand kommer fra rent grundvand, og det
skal det fortsat gøre. Vi har et
utroligt godt overblik over, hvor
JUXQGYDQGHWÀQGHVRJKYRUGH
udsatte områder er. Men hvert
år kommer 20-40 nye drikkevandsboringer til i områder, som
ikke er kortlagt. Derfor skal vi
fortsætte med kortlægningen, så
vi har mulighed for at beskytte
grundvandet og sikre rent drikkevand, siger miljøminister Kirsten
Brosbøl.
Naturfond er klar til at
skabe bedre natur
1$785(WEUHGWÁHUWDOL)RONHWLQget vedtog kort før jul lovgrundlaget for fonden, der er en historisk
nyskabelse inden for den danske
naturforvaltning.
Den Danske Naturfond stiftes af
staten, Villum Fonden og Aage
V. Jensen Naturfond i et helt nyt
og unikt offentligt-privat samarbejde. Fonden etableres som
en privat, erhvervsdrivende fond
med en startkapital på 875 mio.
kroner doneret af fondene og staten. Fonden vil løbende arbejde
IRUDWÀQGHVDPDUEHMGVSDUWQHUH
og sponsorer, som vil bidrage
til dens projekter. Det er derfor
målet, at Den Danske Naturfond i
løbet af de nærmeste år kan råde
over en kapital på over 1 mia.
kroner til sine indsatser.
Den Danske Naturfond skal ledes
af en uafhængig bestyrelse.
Formand for bestyrelsen bliver
Lauritz Holm-Nielsen, der er
direktør for det Dansk-Kinesiske
Universitetscenter i Beijing (SDC)
og tidligere rektor for Aarhus
Universitet.
6
ØKOLOGI & ERHVERV
9. januar 2015 nr. 558
MAD & MARKED
PÅ MARKEDET
AF HENRIK HINDBORG, MARKEDSCHEF,
ØKOLOGISK LANDSFORENING
FLERE VARER PÅ HYLDERNE
Vi har nu vendt kalendersiderne til et nyt år, som bliver et
stort festår for økologien. I år skal vi fejre 25-års jubilæum
for det røde Ø-mærke. Mærket, som har haft afgørende betydning for den troværdighed og succes, økologien har opnået i Danmark.
I forbindelse med fødselsdagen vil vi sammen med dagligvarehandlen gøre en ekstra indsats for at give mere viden om
økologi til danskerne. Vi starter jubilæumsåret med at sætte
fokus på den massive forskel, danskernes køb af økologiske
varer har gjort de seneste 25 år:
Det har sparet den danske natur for mere end tre mio. kilo
giftstoffer og skånet 4.300 mia. liter grundvand for rester
af sprøjtegifte - hvilket ca.
svarer til den danske befolknings privatforbrug af vand i
Det
20 år! Samtidig har det siker en
ret, at 500.000 økologiske
enestående mulighed
køer er blevet lukket ud på
for landmanden til at
græs under åben himmel
få andel i ’en større
over de 25 år.
“
del af kagen,
I jubilæumsåret vil vi komme
WLODWRSOHYHHQGQXÁHUH¡NRlogiske varer på hylderne.
Der er nyt momentum i den økologiske produktudvikling og
KDQGOHQ HIWHUO\VHU HQGQX ÁHUH VS QGHQGH ¡NRSURGXNWHU
Derfor ekspanderer foreningens Økologisk Fødevarerådgivning, som støtter landmænd og mindre øko-virksomheder i
deres produktudvikling og adgang til butikshylderne.
I 2015 kommer vi til at se et større udbud af lokale, økologiske varer i butikkerne. Vi vil opleve nye samarbejder omkring
lokale varer.
Synlighed af varernes oprindelse vil være i fokus. Vi vil komme
WLODWVHÁHUHVWHGEHWHJQHOVHUJnUGEHVNULYHOVHURJSURGXFHQWportrætter i butikkerne og på emballagerne. Danskerne vil
vide, hvor deres varer kommer fra, og fortællingen om, hvordan producenten har gjort sig særligt umage, er mere interessant for danskerne end nogensinde før. Derfor vil gårdbutikkerne og andet direkte salg fra gårdene også opleve markant
fremgang i 2015. Det er en enestående mulighed for landmanden til at få andel i ’en større del af kagen’.
Ø-mærkets 25-års fødselsdag vil kunne mærkes i alle led
fra jord til bord, og vi vil opleve et kæmpe boost til økologi
gennem hele 2015.
Coop indleder sit nye økologiske feltog ved at barbere priserne på frugt og grønt, men snart følgere andrer varergrupper efter.
Coop æder regningen
Når Coop som led i en ny
vision permanent sænker
priserne på økologi, sker
det ved at beskære avancen
frem for at presse producenterne til lavere priser
DETAILHANDEL
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
De økologiske producenter behøver ikke
at frygte, at de får regningen, når Coop
frem mod 2020 hvert år høvler 200 mio.
kr. af salgspriserne på de økologiske fødevarer. Det forsikrer food-direktør Jens
Visholm fra Coop over for Ø&E.
Coop vil tværtimod kickstarte en ny
omlægningsbølge, som åbner helt nye
muligheder for danske økologer. Dagligvaregiganten betegner selv målsætningen om at fordoble det økologiske salg
på fem år som sin ’hidtil mest ambitiøse
plan’ på økologiområdet. Den er samtidig
et af de første konkrete resultater af madmanifestet ’Mad er meningen’, som Coop
lancerede for et lille år siden.
Økologivisionen blev i denne uge søsat med store prisnedsættelser på økologisk frugt og grønt. Et kg æbler er sat ned
fra 24 til 16 kr., mens Coop har barberet
HQIHPPHUDISULVHQSnNJNDUWRÁHU
som fremover koster 12 kr. I de følgende
uger følger varegruppe for varegruppe
frem mod marts, hvor samtlige prisfald
vil være gennemført. Og Coop æder selv
regningen.
- Vi tager prisreduktionen på os, men
avancen på de økologiske produkter vil
stadig være højere end på konventionelle
fødevarer, siger Jens Visholm.
Branchen jubler
Prisfaldene bliver mest synlige i varekategorier, hvor økologien står svagt. Der er
altså ikke tale om en grønthøstermetoder, hvor topppen barberes af alle priser,
og eksempelvis mælk bliver ikke billigere.
Avisen har de seneste dage talt med
ÁHUH DI GH ¡NRORJLVNH SURGXFHQWHU VRP
leverer til Coop. De bekræfter samstemmende, at de ikke har oplevet et ekstraordinært prispres fra Coop ved de seneste
årsforhandlinger, og hvis det er en blivende tendens, ønsker de den nye økologiske offensiv mere end velkommen.
- Hvis det kan få forbrugerne til at købe
mere økologi, er det supergodt, siger
grøntsagsproducent Jan Algreen fra Søris.
Aftale om fair samhandel
Økologisk Landsforening (ØL) har gennem det seneste år arbejdet tæt sammen med Coop om at udvikle den nye
økologivision. Den skal være med til at
skabe næste generation af økologiske
producenter og lukke hullerne i det økologiske sortiment, som er nødvendig for at
realisere målet om en fordobling af økologisalget i Coops 1200 butikker i 2020.
I den forbindelse vil parterne udvikle
nye principper for fair samhandel. Ifølge
ØL-direktør Paul Holmbeck sigter aftalen
først og fremmest mod at sikre, at økologiens mange småproducenter får lettere
adgang til Coops hylder, uden at de bliver
udsat for et øget prispres. Samtidig lover
Coop at arbejde med længerevarende
kontrakter.
- Men det er en illusion, at vi helt kan sætte markedskræfterne ud af spil, så vi kan
ikke garantere, at ingen vil blive udsat for
krav om lavere priser, siger Paul Holmbeck.
I takt med at Coop øger sortimentet
og gør økologien mere synlig i butikkerne,
er han dog overbevist om, at aftalen vil
udvikle sig til en win-win-situation for alle
parter i værdikæden, hvor det stadig er
PXOLJWDWK¡VWHÁHUHVWRUGULIWVIRUGHOH
Det samme gør en af hovedarkitekterne bag visionen, Jens Visholm, som anfører, at der er mere købmandsskab end
idealisme bag, når Coop vælger at sænke
udsalgspriserne.
Flere attraktive kunder
Coop forventer, at de lavere priser vil
VNDEHHW¡JHWYDUHÁRZVRPYLOUHGXFHUH
mængden af varer, som ikke bliver solgt
før sidste salgsdato. Kombineret med et
øget udbud af økologi vil satsningen samWLGLJWLOWU NNHÁHUHN¡EHVW UNHNXQGHU
- Vi ved, at de økologiske forbrugere køber en større kurv end andre kunder, siger Jens Visholm.
Som led i planen bliver der oprettet
en helt ny Coop-afdeling med 10 medarbejdere, der blandt andet skal hjælpe
små, økologiske producenter til at få deres varer ud til kunderne. Der bliver også
iværksat omfattende markedsføring af
økologien i alle 1200 butikker i kæderne
Kvickly, SuperBrugsen, Dagli-/LokalBrugsen, Irma og Fakta.
- Kunderne reagerer på viden, og vi
kommer de kommende år til at bruge rigtig meget energi på at kommunikere fordelene ved økologi til forbrugerne, siger
Jens Visholm.
MAD & MARKED
9. januar 2015 nr. 558
Reglene giver
ingen mening
Præstø Madmarked
mener, at rigide kontrolkrav fra EU er havnet i
Absurdistan
KONTROL
AF JAKOB BRANDT
Før jul havnede Præstø Madmarked i den paradoksale situation at
blive politianmeldt og få en bøde på
15.000 kr. for at kalde økologiske varer for økologiske.
Under et besøg havde Fødevarekontrollen opdaget knap 100 poser
med økologiske hørfrø, solsikkekerner og mungbønner. Madmarkedet
havde indkøbt de økologiske råvarer
i 25 kg sække, men i det øjeblik, de
blev pakket i mindre poser til salg i
butikken, mister de deres økologiske
status, da Præstø Madmarked ikke
er økologigodkendt.
Sagen kompliceres af, at Præstø
Madmarked er en mulitifaceteret
virksomhed, som både omfatter storkøkken, restaurant, café, butik og
en mindre grossistvirksomhed m.m.
For at blive økologigodkendt skal
Madmarkedet, ifølge fødevarechef
Henning Knudsen fra FødevareSjælland/Fyn, derfor både leve op til de
nationale regler og EU-reglerne for
detailhandel med økologi.
- Selvom folkene bag Præstø Madmarked er meget idealistiske, er vi
nødt til at have en effektiv kontrol,
så svage sjæle andre steder ikke bliver fristet til at hælde konventionelle
råvarer i poserne. Så set fra vores
skrivebord er sagen meget klar, og vi
har ingen muligheder for at dispensere fra EU-reglerne, siger Henning
Knudsen.
Hvor er logikken?
Den nuværende kontrolpraksis medfører, at Præstø Madmarked skal
føre et omfattende og meget tidkrævende balanceregnskab. I ekstreme
tilfælde risikerer et parti råvarer, ifølge Birgitte Escherich, at skulle kontrolvejes helt op til 15 gange i takt
med, at den krydser frem og tilbage
mellem de forskellige enheder i virksomheden. For at undgå madspild
kan en rødbede cykle en del rundt i
huset, inden den måske ender i en
Hvad er problemet?
Mange frontløbere har gennem
årene erfaret, at vejen til succes er
brolagt med overraskende udfordringer, når myndighederne og lovgivningsapparatet ikke kan følge med
udviklingen.
Men at Præstø Madmarked i den
grad skulle løbe panden mod en mur
af kontrolregler, kommer alligevel
bag på grundlægerne af det nyskabende og meget roste fødevarekoncept, som efter to års drift omfatter
fem butikker.
Birgitte Escherich betegner forløbet som en rejse til Absurdistan.
- Vi har så meget rent mel i posen. Alle varer er økologiske. Hvad er
problemet. Der burde ikke være noget problem.
BUTIK: Efter kun ca. et halvt års
drift er Lynæs MadMarked lukket.
Markedet åbnede 1. maj 2014
med en tidligere Spar-købmand
ved roret, men han har forladt
butikken, og i øjeblikket er det
overladt til advokaterne at rede
trådene ud efter hans pludselige
exit.
Birgitte Escherich fra Præstø
Madmarked, som ejer andele i
søsterbutikker, ved endnu ikke,
om butikken genåbner.
Nyt stort underskud
hos Øllingegaard
Birgitte Escherich fra Præstø Madmarked vil hellere i fængsel end betale
bøde på 15.000 kr. for at mærke økologiske varer som økologiske.
Kampklar frontløber
Birgitte Escherich fra
Præstø Madmarked vil
hellere i fængsel end
betale bøde på 15.000 kr.
KONTROL
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
- Jeg er mega stædig, og jeg kører
linen helt ud. Jeg betaler ikke bøden,
siger Birgitte Escherich fra Præstø
Madmarked, som har fået en bøde
på 15.000 kr. for ved en fejl at have
pakket økologiske bønner og hørfrø i
detailpakker, hvoraf det fremgår, at
de er økologiske.
Da virksomheden ikke er økologigodkendt, bliver varerne automatisk nedgraderet til konventionelle
fødevarer ved ompakningen, men
den praksis vil hun have ændret.
- Danmark er kendt for sin økologiske produktion og som det land i
verden, hvor borgerne køber mest
økologisk mad. Så må vi også være au-
tonome nok til at gå i front for at ændre
EU-reglerne, siger Birgitte Escherich.
Hun kunne vælge at etablere et
V UVNLOWJURVVLVWÀUPDRJDGGHQYHM
få mulighed for selv at pakke økologiske råvarer, men for at økonomien
kan hænge sammen i det unge
ÀUPDHUGHWQ¡GYHQGLJWDWSDNNHDUbejdet kan ske i de nuværende rammer, når der ikke er kunder i butikNHQRJKXQÀQGHUGHWKHOWXULPHOLJW
at en lille virksomhed som Præstø
Madmarked skal etablere et særVNLOW JURVVLVWÀUPD IRU DW K OGH OLGW
bønne i en pose. Hun vil kæmpe for
at få lovgivningen til også at kunne
rumme en innovativ virksomhed som
MadMarked.
- Men det er ikke bare noget, jeg
vil gøre for min egen skyld. Det er en
kamp, vi kæmper for alle økologer.
Jeg kender mange, som har droppet økologien, fordi de er kørt surt
i reglerne. Vi har fået en kvart mio.
likes på Facebook, og systemet er
nødt til at lytte til borgerne og ændre
lovgivningen.
MEJERI: : Mejeriet Øllingegaard Aps er gået ind i det nye år
med røde tal på bundlinjen.
Selskabet kom ud af det seneste
årsregnskab med et underskud
på 4,9 mio. kr mod et minus på
4,2 mio. kr året før.
Den negative udvikling tilskrives i regnskabets to væsentlige
forhold.
Dels gentagende uforudsete
forhøjelser af mælkepriserne i
forhold til mejeriets mælkeprodukter. Dels manglende muligheder for at justere priserne over for
kunderne.
For at fortsætte driften og få en
positiv egenkapital, har det derfor været nødvendigt at få tilført
ny kapital fra Solhvervsfonden,
som ejer mejeriet.
Mejeriet forventer samtidig at
få et positivt driftsresultat for
2014/15.
På tide at hæve barren
KØD: Priserne på økologisk kød
får et hug ned ad, når Coop-butikkerne i løbet af vinteren skruer
op for sortimentet.
- Det er fantastisk positivt, siger
Ulrich Kern-Hansen, direktør og
medejer af Hanegal.
Samtidig pointerer han, at det er
på høje tid, at Coop hæver barren, når det gælder økologiske
kødprodukter.
- Coop var langt fremme for
10-15 år siden, men siden har
kategorien stort set ligget på
samme niveau, mens de øvrige
dagligvarekæder stille og roligt
har øget antallet af produkter. På
den måde har Coop mistet sin
førerposition.
Analyse: Kun få huller i foodservice-sortimentet
Der er stadig nogle enkelte huller i sortimentet
til de storkøkkener, som
lægger om til økologi
Sådan lyder er en af hovedkonklusionerne i en ny, kvalitativ analyse om
behovet for nye produkter i foodservice-sektoren, som er lavet af Fangel
Fokus for Økologisk Fødevarerådgivning i Økologisk Landsforening.
Rikke Grønning fra foodserviceteamet i Økologisk Landsforening
peger dog på, at det stadig er indN¡EVDIWDOHUQH VRP JLYHU ÁHVW XG-
7
Lynæs MadMarked lukket
salat i restauranten.
- I salaten må vi godt kalde den
økologisk, men hvis vi sylter den og
hælder den på glas, må vi ikke.
I den forbindelse er det ikke nok,
at Præstø MadMarked via fakturaer
kan dokumentere, at alle råvarer i
huset er økologiske.
- Vi kan bevise, at hvert eneste
gram er økologisk, så det er en absurd
situation at være underlagt en så rigid
kontrol. Jeg kunne forstå det, hvis halvdelen af vores råvarer var konventionelle, siger Birgitte Escherich.
EU-gak-gak
Set fra hendes køkkenbord er det
tydeligt, at reglerne er konstrueret til
at håndtere industriel fødevareproduktion, som har en mindre holistisk
tilgang til fødevareproduktion end
Præstø-konceptet.
Ekstra Bladets hjemmeside beskrev bøden under overskriften:
’EU-gak-gak’, og at dømme efter den
ÁRG DI V\PSDWLWLONHQGHJLYHOVHU VRP
Præstø Madmarked siden har modtaget via Facebook, er der bred folkelig enighed om, at kontrollen er ude
af trit med udviklingen.
Fødevarestyrelsen har tidligere
afvist at benytte en løsningsmodel,
hvor man betragter madmarkedet
som en ren økologisk zone, så myndighederne kunne nøjes med at kontrollere, at alle råvarer er økologiske,
men ifølge Birgitte Escherich ønsker
Fødevarestyrelsen ikke at udfordre
EU-lovgivningen.
ØKOLOGI & ERHVERV
fordringer ude i de køkkener, som er
længst fremme med omlægningen.
- Analysen viser, at de som helhed
er godt dækket ind med råvarer, men
en del køkkener har udfordringer med
indkøbsaftaler, som ikke er strikket
hensigtsmæssigt sammen, eller som
binder dem til en leverandør, som en-
ten ikke har de varer, de efterspørger,
eller ikke har dem i den rigtige kvalitet
eller til den pris, de kan betale.
Det gælder bl.a. ristede løg, brun
farin og friske krydderurter.
Analysen kan bestilles hos Økologisk Fødevarerådgivning.
[email protected]
Rikke Grønning, ØL.
8
ØKOLOGI & ERHVERV
9. januar 2015 nr. 558
Hanegal høster hidtil bedste resultat
Flere års fremgang sætter nu solide spor på
bundlinjen hos den jyske
producent af kødpålæg,
pølser, postejer og færdigretter
REGNSKAB
AF JAKOB BRANDT
- Det er vores bedste resultat nogensinde.
Hanegals direktør Ulrich KernHansen springer ind i det nye år
med afsæt i selskabets hidtil bedste
årsregnskab og en stor portion optimisme i forhold til fremtiden.
Det netop offentliggjorte årsregn-
skab sluttede 30. juni, og resultatet
efter skat landede på næsten 1,6
mio. kr. mod 0,9 mio. kr. året før.
- Vi havde en vækst i omsætningen
på ca. 15 procent, og bundlinjen følger
godt med. Dermed har vi haft tocifrede
Y NVWUDWHULGHVHQHVWHWUHÀUHnURJ
den positive udvikling er fortsat i det
seneste halvår, siger Ulrich Kern-Hansen fra administrationen i Voel.
Nye varer og nye markeder
Selve produktionen af kødpålæg,
pølser og færdigretter foregår på Hanegals fabrik i Haderslev, som efter
tilgangen af en håndfuld medarbejdere nu har en samlet arbejdsstyrke
på 40 ansatte.
Ifølge Hanegal-direktøren er det
den løbende produktudvikling, som er
hovednøglen til virksomhedens succes. Men selv om Hanegal efterhånden er et velkendt varemærke, er det
Q¡GYHQGLJWDWDUEHMGHSnÁHUHIURQWHU
for at fastholde den positive udvikling.
- Dels skal vi fortsætte med at udvikle nye produkter, og her kommer
færdigretterne til at spille en større
rolle. Dels vil vi i højere grad begynde
at kigge ud over landets grænser og
satse mere på at få gang i eksporten.
Indbydende indpakning
Selv om Hanegal fortsat ønsker at
være mest kendt for sine produkter,
er Ulrich Kern-Hansen ikke i tvivl om,
at emballagedesignet spiller en afgørende rolle på et meget konkurrencepræget marked.
Før årsskiftet investerede han i en
Årsregnskab 2013/14
ɻModerselskabet Hanegal
Holding er ejet af Fie
Graugaard og Ulrich KernHansen.
ɻHanegal A/S har nu en
egenkapital på knap 7 mio.
kr.
ɻOgså Hanegal Holding
kom ud med et positivt
resultat på knap 2,2
mio. kr. efter skat.
ɻEgenkapital: 6,6 mio. kr.
Kovending på
Knuthenlund
Knuthenlund Gods har
solgt gederne, og stalden
bliver snart overtaget af
køer, som skal være med
til at gøre herregårdsmejeriet til en god forretning
MEJERI
AF JAKOB BRANDT
I 2009 begyndte Knuthenlund Gods
at producere økologiske mejeriprodukter på basis af fåre- og gedemælk, men problemer med at afsætte gedekødet tvinger nu godset til at
sadle om.
*HGHUQHEOLYHUVDWXGRJDÁ¡VWDI
den røde malkeko. Hovedparten af
gederne blev allerede solgt før jul, og
i løbet af de kommende måneder forlader de sidste geder Knuthenlund.
Deres stald bliver overtaget af en
snes malkekøer af Rød Dansk Malkerace, som også rent fodringsmæssigt harmonerer bedre med fårenes
menuplan.
Gederne er solgt til Jylland
- Vi kan sagtens sælge vores gedeoste, men vi kan ikke afsætte kødet,
siger Susanne Hovmand-Simonsen.
, PRGV WQLQJ WLO GH ÁHVWH DQGUH
gedeavlere har hun ikke praktiseret at
slå de overskydende bukkekid ihjel, og
det er ganske enkelt for dyrt at fodre
dyrene op i forhold til den pris, hun kan
få for kødet. Af samme grund har det
været vigtigt for hende at få afsat gederne, før de skal lemme i januar.
- Vi har solgt dem til tre jyske
landmænd. En ny økologisk gedeavler i Vestjylland, som skal levere til
Køerne er på vej
Hun har i et stykke tid haft seks røde
malkekøer på godset, og de kan i år
se frem til at få selskab af yderlige 1415 artsfæller. På længere sigt er det
planen, at godsets 400 malkefår skal
have hjælp af et halvt hundrede køer
til at sikre råvaregrundlaget til mejeriet.
- Før vi kan begynde at malke køerne, skal vi have ombygget halvdelen af vores nuværende malkestald,
så der bliver plads til at malke otte
køer ad gangen, mens køerne stort
set kan benytte gedestalden, som
den er, siger den lollandske økolog.
I hendes optik giver det rigtig god
mening at begynde at producere oste
og syrnede produkter af komælk fra
den røde ko, som var på godset tilbage i 1700-tallet.
Nye produkter er klar
Udskiftningen i stalden har sat gang
i produktudviklingen, hvor fåremælNHQ DÁ¡VHU JHGHP ONHQ L ÁHUH DI
Hanegal lejer en leder
Der sker også noget på de indre linjer, idet Hanegal er med i projekt ’Lej
en leder’, hvor konsulent Henning
Lysgaard i de kommende to måneder skal følge arbejdsgangene for at
ÀQGHXGDIRPGHWHUPXOLJWDWXGQ\W
te kompetencerne bedre.
- Jeg tror, at det vil føre til, at vi rykker rundt på nogle nøglemedarbejdere, og jeg forventer, at vi udvider ledergruppen med en-to nye personer,
siger Ulrich Kern-Hansen.
Børsen sætter
pris på
økologien
De økologiske dagligvarer var i høj kurs hos
dommerne, da Børsens
Smagspris 2014 blev uddelt lige før jul
Tebstrup Mejeri, og to konventionelle i
Nordjylland, siger Susanne Hovmand.
Et vemodigt farvel
- Vi har hele tiden drømt om, at vi
både skulle have får, geder og køer,
og det er lidt vemodigt at sige farvel
til gederne. De er nogle fantastiske dyr, som både jeg og gæsterne
kommer til at savne, men den samlede drift på gederne er for dårlig,
siger Susanne Hovmand, som driver
Knuthenlund sammen med Jesper
Hovmand-Simonsen.
Som chef for næsten 30 ansatte
er de nødt til at kigge på bundlinjen,
RJ WURGV ÁHUH IRUQHPPH SULVHU WLO
godsets gedebrie - den seneste høstet i London lige før jul - er gederne
snart fortid på et af landets største
økologiske landbrug.
ny pakkemaskine. Den gør det muligt
at tilbyde færdigretter i mere indbydende pakninger i form af såkaldt
skinpakninger og topforseglede bakker, hvor kunderne kan se selve produktet via små vinduer.
Det er ikke uden vemod, at Susanne Hovmand siger farvel til gederne.
ostene, mens komælken giver nye
muligheder med afsæt i lokale mejeritraditioner.
- Nu skal vi til at lave håndæltede
Maribo-oste og hvidskimmeloste efter de gamle opskrifter, som min oldefar benyttede, da han drev mejeri.
Vi har allerede udviklet to færdige
produkter på basis af komælken, siger Susanne Hovmand.
Hun har et begrundet håb om, at
skiftet fra ged til ko vil være med til
at gøre mejeriet til en bedre forretning.
- Vores historie kommer til at
hænge bedre sammen, og vores
kunder er glade for de nye produkter,
siger den driftige økolog.
Luftørrede skinker på Fyn
Køernes indtog giver også nye muligheder, når det gælder kødprodukter.
Mens alle dyrene bliver slagtet og
delvist opskåret lokalt, ligger det
endnu ikke fast, hvem der fremover
skal stå for produktionen af alle godsets charcuteri-produkter.
Samtidig har Knuthenlund lavet
et samarbejde om at låne et hjørne
af modningskælderen til lufttørrede
skinker af sortbroget landrace på
Steensgaard Gods på Fyn.
Men det er ikke kun på kød-siden,
der sker store forandringer.
Nyt mølleri tager form
Det første, gæsterne møder, når de
besøger Knuthenlund, er en 2800
kvm stor nybygning af træ. Den skal
rumme godsets mølleri og er en del
af et projekt, som samlet er støttet
med 10 mio. kr. af Real Dania.
Der er endnu kun tale om en tom
skal, men projekteringen af inventaret
er i fuld gang, og går alt efter planen,
er mølleriet med tilhørende kornopbevaring klar til brug, så stenkværnen
efter sommerferien kan begynde at
gnave sig igennem årets høst.
- Hidtil har vi handlet med Skærtoft Mølle og Aurion, men nu er det
tanken, at vi skal ud at skabe vores
eget marked.
6RPOHGLSURMHNWHWHUÁHUHJDPOH
staldbygninger revet ned.
- Der er tale om et langsigtet projekt, hvor vi vil forsøge at genskabe
et gårdrum, siger Susanne Hovmad,
som har gang i mange projekter, og
det er en daglig udfordring at sikre
en bæredygtig drift.
- Jeg synes, at vi skal kæmpe hårdt
for hver eneste kunde, og jeg hører
den melding fra mange kolleger.
Ikke færre end seks ud af 13 priser
tilfaldt økologiske produkter, da Børsens dommerpanel smagte sig frem
til hvilke dagligvarer, som skulle have
Børsens Smagspris 2014.
Det skete i forbindelse med Børsen
Executive Clubs årlige smagsarrangementet, hvor prismodtagerne blev
udvalgt af nogle af landets bedste
kokke.
- Det er en stor glæde at få anerkenGHOVHIUDVnGDQHQÁRNIHLQVFKPHFNere, siger Kate Bryrup, salgsansvarlig
i Halkær Ådal Økologisk, som producerer færdigretten ’Braiseret Gris’,
som er en af de seks Ø-mærkede
produkter, der blev hædret for den
gode smag.
Ud over den jyske simreret med svineskank, rød peber og blegselleri fandt
helt almindelige produkter som smør,
ketchup og skinke nåde for dommernes smagsløg.
[email protected]
De økologiske prisvindere
ɻSmør med Sydesalt fra Thise
Mejeri, Økologisk Danbo fra
Jacobsen, Levevis røget laks,
Jambon Cru fra Aalbæk Specialiteter, tomatketchup fra Urtekram og færdigretten ’Braiseret
Gris’ fra Halkær Ådal.
Dommerpanelet bestod af:
ɻ Søren Gericke, Francis Cardenau (Le Sommelier), Jeppe
Foldager (Alberto K), Rasmus
Grønbech (Grønbech & Churchill), Per Thøstesen (Bistro
Boheme) og Mikkel Maarbjerg.
Ø-MÆRKET 25 ÅR - 1990 - 2015
9. januar 2015 nr. 558
ØKOLOGI & ERHVERV
9
TEMA:
Ø-MÆRKET
Bevar Ø-mærket
Kronen tager kegler
i udlandet
Ø-mærkets signal om statsgaranteret troværdighed og
kontrol når helt til Kina.
Opbakningen til det danske Ø-mærke er overvældende stor i en ny undersøgelse
‹†‡ͳͳ
UNDERSØGELSE
AF IRENE BRANDT
’Bør Danmark udfase Ø-mærket og
udelukkende satse på EU’s økologilogo?’ Sådan lød det ene spørgsmål i
en undersøgelse om Ø-mærket, som
Økologi & Erhverv i starten af december bad landmænd og virksomheder
med tilknytning til økologisk produktion og afsætning besvare. 25 pct. af
755 mulige svar kom retur til redakWLRQHQRJLODQJWGHÁHVWHWLOI OGHHU
der stor enighed i besvarelserne. For
eksempel er det kun 3,6 pct., der er
helt eller delvist enige i, at Ø-mærket
skal udfases til fordel for EU’s økologilogo.
Skærpede krav
Den store enighed blandt respondenterne får en ende, når de skal be-
svare, hvor enige de er i, at Ø-mærket
bør ændre status fra kontrolmærke
til kvalitetsmærke, så det bliver muligt at indbygge skærpede nationale
krav til de mærkede produkter.
44 pct. er ’meget enig’ eller ’delvis enig’. 37 pct. er helt eller delvis
uenig. Vandene er med andre ord
delte i dette spørgsmål. Blandt de,
der svarede, at de var helt eller delvis
enige i udsagnet, har vi også spurgt,
KYHP GHU L JLYHW IDOG VNDO GHÀQHUH
de skærpede krav, og hvem der skal
kontrollere, om kravene overholdes.
Der er mange bud på, hvem der
VNDOGHÀQHUHNUDYHQHIUDSURGXFHQten til staten over Økologiske Landsforening - og meget andet derimellem. Svarene bliver mere entydige,
når det drejer sig om, hvem respondenter vil have til at kontrollere produktionen: Det skal staten!
‡ϐŽ‡”‡”‡•—Ž–ƒ–‡”•‹†‡ͳͲ
Holdninger til Ø-mærkets status
Ø-mærket bør
ændre status fra
kontrolmærke til
kvalitetsmærke,
så det bliver
muligt at
indbygge
skærpede
nationale krav
til de mærkede
produkter.
Meget enig
Delvist enig
Delvist uenig
Meget uenig
Ved ikke
Tidslinje
Følg Ø-mærket fra år til år gennem 25 år. Gode historier og
skelsættende begivenheder.
‹†‡ͳʹǦͳ͵
Kronik: Ø-mærket sejr eller nederlag?
Statskontrol i 1987 og det røde
Ø-mærkes fremkomst i 1990
var synlige resultater af aktiv
miljøpolitik ført fra Christiansborg.
‹†‡ͳ͸
Ø-mærkets tre søstre
De økologiske spisemærker
læner sig op ad Ø-mærkets
succes.
‹†‡ͳ͵
De næste 25 år ...
Er Ø-mærket anno 2040 et statskontrolleret mærke, der refererer til EU’s økologiregler. Eller er Ø-mærket blevet et kvalitetsmærke med højere standarder?
Økologi & Erhvervs undersøgelse
viser, at både de økologiske landmænd og virksomhederne er delte i
spørgsmålet om, hvorvidt Ø-mærket
bør ændre status fra kontrolmærke
til kvalitetsmærke, så det bliver muligt at indbygge skærpede nationale
krav til de mærkede produkter.
Vi har spurgt tre toneangivende
personer om deres holdning:
Jørgen Bonde, formand for
Virksomhedsudvalget i Økologisk
Landsforening:
Det er forståeligt, at der efterlyses
klarere og strammere økologiregler
for at sikre, at Ø-mærket er garanti
for et højt økologi-niveau. Jeg synes
også, at EU-reglerne til tider er både
stive og upræcise, men de er stadig
bedre end ingenting. Vi må tage det
sure med det søde.
Mads Quistgaard, formand for
Organic Denmark Export:
For at opnå økologiske EU-regler, der
lever mere op til de krav, der ønskes i
Danmark, bør vi ikke erstatte Ø-mærket med et privatmærke, men i stedet håbe, at vi med tiden kan påvirke
EU. Jeg går meget ind for standardisering og for, at det bliver lettere og
mere gennemskueligt at handle ud
fra sammen betingelser, og her er
EU ofte meget nyttig. Jeg går ind for
færre nationale regler samt færre
nationale mærker. Derfor håber jeg
også, at vi med tiden får et økologisk
EU-mærke, der lever op til de samme
krav, som vi efterstræber i Danmark.
Per Kølster, formand Økologisk
Landsforening:
Ø-mærket skal absolut fortsætte
som et kontrolmærke. Ø-mærket er
så stærkt, at den EU-forordning, der
ville afskaffe mærket blev stoppet.
Styrken ligger i, at kontrollen dokumenterer produktionssystemet bag
produktet og ikke egenskaberne ved
selve produktet.
I takt med at den økologiske produktion udvikler sig, skal kravene
til produktionssystemet selvfølgelig
ændres; men dette arbejde skal vi
lave i EU.
NW + IB
10
ØKOLOGI & ERHVERV
Ø-MÆRKET 25 ÅR
9. januar 2015 nr. 558
- Kun på danske varer
En rundspørge blandt landmænd og virksomheder viser stort ønske om at forbeholde Ø-mærket til danske
varer - eller varer produceret efter danske økologiregler
UNDERSØGELSE
AF IRENE BRANDT
Begræns anvendelsen af Ø-mærket til danske
varer, det er 75 pct. af deltagerne i Økologi & Erhvervs undersøgelse enige eller delvist enige i. Vi
bad deltagerne om at forholde sig til, om Ø-mærket skal forbeholdes dansk producerede økologiske produkter. Lige godt halvdelen valgte at svare
’meget enig’ på dette spørgsmål. 23 pct. er ’delvist enige’.
Tilsvarende er halvdelen ’meget enig’ i, at Ømærket skal være forbeholdt økologiske produkter, der er produceret efter de danske økologi-krav.
Disse svar skal ses i lyset af, at kun 17 pct. af
deltagerne er ’meget enig’ eller ’delvis enig’ i, at
Ø-mærket skal kunne bruges på økologiske produkter, der er produceret efter økologiregler, der
tolkes anderledes end i Danmark. (Den nuværenGHRUGQLQJ
Ø-mærket skal kunne bruges på økologiske
varer, selv om de er produceret efter
økologiregler, der tolkes anderledes, end det
sker i Danmark (= nuværende anvendelse)
Konklusionen på denne del af undersøgelsen
er derfor, at der er meget stor opbakning til at bevare Ø-mærket; men at muligheden for at sætte
Ø-mærket på udenlandske produkter eller udenlandske produkter, som er produceret efter andre
regler end de danske, skal begrænses.
Undersøgelsen blev gennemført i starten af december blandt landmænd og virksomheder med
tilknytning til økologisk produktion og afsætning.
Vi modtog 25 pct. af 755 mulige svar. I langt de
ÁHVWHWLOI OGHHUGHUVWRUHQLJKHGLEHVYDUHOVHUQH
Troværdighed
Vi undersøgte også holdningen til Ø-mærkets
betydning. Svarene viser, at der hersker en vis
usikkerhed omkring, hvorvidt Ø-mærket fremmer
afsætningen af de økologiske produkter i udlandet. Halvdelen af deltagerne har besvaret dette
spørgsmål med ’ved ikke’.
Til gengæld er næsten alle ’meget enig’ eller
’delvis enig’ i, at Ø-mærket gør det nemmere at
sælge økologiske varer i Danmark. Dette resultat
Ø-mærket skal være forbeholdt
dansk producerede varer
hænger sammen med, at næsten lige så mange
er helt eller delvist enige i, at den statslige økologikontrol giver Ø-mærket en høj troværdighed.
Passende kontrol
Undersøgelsen viser også, at syv ud af ti synes, at
økologikontrollen i dag er passende. Seks ud af ti er
enig i, at økologikontrollen er troværdig, og et tilsvarende antal er enig i, at økologikontrollen giver troværdighed til de økologiske produkter. Det er også
et interessant, at lidt mere end halvdelen synes, at
økologikontrollen bør være mere rådgivende.
Oplysning
Den sidste del af undersøgelsen bestod af en
række udsagn om Ø-mærket, som skulle afdække
deltagernes kendskab til reglerne bag mærket.
Svarene viser, at der er ret store huller i deltagernes kendskab til reglerne.
Læs fakta-artiklen om Ø-mærket på side 12,
hvis du heller ikke er helt hjemme i reglerne.
Ø-mærket gør det nemmere
sælge økologiske varer i
udlandet
Meget enig
Delvist enig
Delvist uening
Meget uenig
Ved ikke
Fjernede
Ø-mærket på grund
af fejlmelding
Da EU lancerede sit nye logo i
2009, var der en del usikkerhed om, hvad der ville ske
med Ø-mærket. Og den økologiske brædevinsproducent
'DQ6FKXPDFKHUÀNYHGHQ
fejl besked om, at Ø-mærket
ville blive udfaset.
-HJÀNDWYLGHDWGHUYDUHQ
deadline for, hvornår vi skulle
udskifte mærkerne, så jeg
fjernede Ø-mærket fra alle
mine etiketter og brugte kun
EU-logoet. Det har nok kostet
mig op mod 50.000 kr., siger
Dan Schumacher.
Efter hans vurdering er forbrugerne lidt forvirrede omkring
mærkerne, og næste gang
han skal lave nye etiketter,
regner han med at sætte Ømærket på igen.
Mærkernes
største kendis
Ø-mærket topper listen over de mest kendte grønne
mærker i Danmark, hvor 99 procent af borgerne
kender det røde Ø
GRØNNE MÆRKER
AF JAKOB BRANDT
Gennem de seneste år er der spiret
et væld af private og offentlige
mærkningsordninger frem – både
herhjemme og i udlandet.
De har alle til formål at hjælpe
forbrugerne med at handle grønt,
miljørigtigt og bæredygtigt. Over 100
mærker har fundet vej til de danske
butikshylder, og det bedst kendte af
dem er ubetinget Ø-mærket.
Den høje kendskabsgrad er dokuPHQWHUHW L ÁHUH XQGHUV¡JHOVHU KYRU
Ø-mærket hver gang topper listen.
Den seneste blev lavet i november
2013 af Forbrugerrådet i ’Analyse af
21 grønne mærker’.
Af den fremgår det, at 99 pct. af
danskerne kender Ø-mærket. Coops
økologiske varemærke Änglamark er
det næstmest kendte mærke med
en genkendelsesgrad på 93 procent,
mens kun henholdsvis 39 og 37 pct.
af de adspurgte kunne nikke genkendende til EU’s økologilogo og EU’s
miljømærke Blomsten.
Høj troværdighed
Alle de undersøgte mærker har kontrolordninger, og for størstedelen af
mærkerne er det nemt at vurdere,
hvem der står bag kriterierne til de
enkelte mærker samt hvad de dækker over.
- Det er godt, at de grønne mærker lever op til det, de signalerer. Når
forbrugerne står ude i butikken og
vælger et produkt med et grønt mærke på, er det vigtigt, at de kan stole
på, at produktet rent faktisk har en
PLOM¡ULJWLJSURÀOVDJGHYLFHGLUHNW¡UL
Om undersøgelsen:
185 personer har besvaret
spørgsmålene. Heraf har 89 pct.
oplyst, at de er primærproducenter. 31 pct. oplyser, at de er tilknyttet et virksomhedssegment.
(Sammenlagt er procenttallene
mere end 100, fordi nogle respondenter har sat kryds ud for
ÁHUHNDWHJRULHU
Gennemgående holder de to grupper trit; men der er enkelte punkter, hvor forskellene er markante:
ɻ Som nævnt i artiklen mener
50 pct., at Ø-mærket skal
forbeholdes danske produkter. Respondenterne fra
virksomhedssegmentet er
mere tilbageholdende. Her
er det kun 36 pct. der vil forbeholde mærket til danske
produkter.
ɻ I den samlede besvarelse
giver 17 pct. udtryk for, at
reglerne for Ø-mærkets anvendelse skal være, som de
er i dag. Besvarelserne fra
virksomhederne viser større
tilfredshed med de gældende regler. 28 pct. svarer
’meget enig’ eller ’delvist
enig’ på spørgsmålet.
Tilsvarene mener langt færre
respondenter fra virksomheGHUQHSFWDWGHWVY Nker tilliden til Ø-mærket, at
udenlandske produkter kan
få mærket, selvom de ikke
altid lever op til de danske
økologiregler. Det samlede
procenttal for alle besvarelserne er 70 pct.
Danmarks mest kendte grønne mærker
Ø-mærket (N) - DK
Änglamark (V) - Coop
Nøglehulsmærket (M) DK
Fairtrade-mærket
Svanen (M) - nordisk
Minirisk (V) - Fakta
Grøn Balance (V) - Dagrofa
EU’s Øko-logo
Blomsten (M) - EU
Bio Siegel (N) - Tyskland
Debio (N) - Norge
Demeter (K)
Krav (P) Sverige
Ecocert (P)
0
20
40
60
80
100 %
K: Kvalitetsmærke M: miljømærke N: Nationalt mærke
P: Privat mærke V: Varemærke
Analyse af 21 grønne mærker
ɻUndersøgelsen af de grønne mærker er udført af Forbrugerrådet i
perioden januar-juni 2013 for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og
Miljøstyrelsen.
ɻ Analysen omfatter en vurdering af de ca. 20-25 mest almindelige ’grønne mærker’ på det danske marked, herunder varemærker
RJ RIÀFLHOOH RJ VWDWVNRQWUROOHUHGH P UNHU VnVRP ¡NRORJLP UNHU RJ
miljømærker.
ɻDer er tale om en repræsentativ undersøgelse, hvor 1.061 forbrugere har svaret på et spørgeskema.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Hanne Kristensen, da analysen blev
offentliggjort.
I indeværende år planlægger
Fødevarestyrelsen at lave en ny effektmåling for at se, hvordan kendskabsgraden har udviklet sig siden
den seneste måling.
1980 - 2015
9. januar 2015 nr. 558
ØKOLOGI & ERHVERV
11
Mærker slås om pladsen
I fremtiden kan Ø-mærkets suveræne position blive udfordret af andre grønne
mærker
MÆRKNING
AF JAKOB BRANDT
Hvis det er muligt, bruger
Arla Foods både Ø-mærket, EU-logoet og det
kinesiske økologimærke
på danske produkter til
det kinesiske marked.
Kronen tager
kegler i udlandet
Ø-mærkets signal om statsgaranteret troværdighed
og kontrol når helt til Kina
EKSPORT
AF JAKOB BRANDT
Som en lille nation med en stor
fødevareeksport er det vigtigt at
spille på alle salgstangenter. Den
danske statskontrol af økologien er
en af dem.
For selv om Ø’et i forskellige varianter primært er kendt i Europa, har
Ø-mærket en signalværdi, som rækker langt ud over Danmarks og Europas grænser. Det vurderer landets
største eksportører af økologiske
fødevarer, som tillægger det røde
Ø stor værdi på så fjerne markedet
som Kina og Australien.
Kronen på varen
På Økologisk Landsforenings eksportseminar på Sinatur Hotel i Vejle
begrundede Kasper Thormod Nielsen, direktør for global handel og
markedsforhold i Arla Foods, hvorfor
Ø-mærket kan sælge økologi i Kina.
- Den statslige kontrol er utrolig
vigtig, og vi vil rigtig gerne have det
danske Ø på vores varer til Kina. Ømærket hænger godt sammen med
den historie, vi gerne vil fortælle til
kineserne, sagde Kasper Thormod
Nielsen.
Som fødevareproducerende land
har Danmark et godt ry ude i verden,
og generelt er mange eksportkunder
optaget af fortællingen om det lille
danske kongerige med de rene fødevarer.
- Ø-mærket har kongekrone på. Vi
HU EOHYHW NRQJHOLJ KRÁHYHUDQG¡U RJ
kineserne er vilde med H.C. Andersen, og det er helt klart noget, vi spiller på, sagde Arla-direktøren.
Danmark har en særstatus
På den danske ambassade i Beijing
er fødevarechef Marie-Louise Flach
de Neergaard enig i, at den statslige
kontrol giver danske virksomheder
en fordel.
Da hun for nogle år siden, som
ansat i Fødevarestyrelsen, var med
til at lancere de økologiske spisemærker, var hun ellers fortaler for en
privatisering af den danske økologikontrol, som efter hendes vurdering
er en meget bekostelig ordning for
staten. Men som bovspryd for ambitionen om at øge den danske eksport, har hun ændret holdning.
- Der er ingen tvivl om, at Danmark har en særstatus, fordi vi har
en statskontrol, og den er det væsentligste salgsargument, når vi sælger økologi i Kina, siger Marie-Louise
Flach de Neergaard.
Hun har derfor med tilfredshed
noteret sig, at også Fødevarestyrelsen har opdaget, at Danmark har
et stort potentiale i form af eksport
af økologi, og at myndighederne af
samme grund er meget forsigtige
med at pille ved Ø-mærket.
Friland holder fast i Ø’et
Henrik Biilmann, direktør for den DCejede kødvirksomhed Friland A/S, er
også varm fortaler for at benytte Ømærket på eksportmarkedet.
- Alt, hvad der minder om et offentligt stempel, giver tillid i Kina.
Men også på andre markeder som
Tyskland og Australien. Det er ikke
Ø-mærket i sig selv, men den statskontrol, som ligger bag, der giver
os et stærkt salgsargument, uanset
hvor vi eksporterer til, sagde Henrik
Biilmann på eksportseminariet i
Vejle.
Selv om alle, avisen har talt med, betragter det stærke Ø-mærke som en
væsentlig årsag til at økologiforbruget i Danmark gennem de seneste
25 år er vokset til verdens højeste
QLYHDX IRUXGVHU ÁHUH L EUDQFKHQ
at mærkets betydningen risikerer at
fade lidt ud i de kommende år.
Den forventning bygger ikke
PLQGVW Sn GHW IRUKROG DW GH ÁHVWH
GDJOLJYDUHN GHU IRU DW SURÀOHUH GH
res eget sortiment, gennem de seneste år har brugt en del kræfter på at
udvikle og promovere egne økologiske varemærker.
'HÁHVWHLEUDQFKHQIRUYHQWHUDW
den udvikling fortsætter, men kigger
man udelukkende på økologimærkerne, er der ingen tvivl om, at EUlogoet her fem år efter lanceringen
stadig lever i skyggen af det røde Ø,
og Vagn Jelsøe, vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk, beskriver Ø-mærket
som en ubetinget succeshistorie.
En stærk alliance
- Jeg er sikker på, at det vil gå ud
over økologisalget, hvis man fjerner
det røde Ø nu, men på længere sigt
kan man forestille sig en situationen,
hvor EU-mærket opnår en kendskabsgrad, så Ø-mærket bliver overÁ¡GLJWVLJHU9DJQ-HOV¡H
Lige nu er situationen på hjemmemarkedet næsten omvendt, og ifølge
Robert Lind fra Fødevarestyrelsen er
GHUÁHUHnUVDJHUWLOGHWXOLJHVW\UNH
forhold mellem det danske mærke
og EU-logoet. Den væsentligste er en
stærk alliance på tværs af branchen.
- Det, der holder Ø-mærket levende, er erhvervet og detailhandlen,
som har vænnet forbrugerne til, at det
er Ø-mærket, som gælder, siger han.
På grund af Ø-mærkets stærke
position er EU-logoet efter hans vurdering først og fremmest vigtigt for
de danske eksportvirksomheder.
- Hvis forbrugerne i udlandet bliver mere trygge ved EU-mærket, får
danske varer nemmere adgang til
de pågældende markeder, og vi arbejder løbende for at få EU-Kommissionen til at lave kampagner for EUmærket, siger Robert Lind.
Behov for stærkt fælles mærke
Urtekram, som både har en stor import og eksport af økologi, efterlyser
netop et fælles bredt anerkendt økologimærke på den internationale arena i stedet for den nuværende jungle
af private mærker, som tvinger MariDJHUYLUNVRPKHGHQWLODWY UHFHUWLÀ
FHUHWHIWHUÁHUHIRUVNHOOLJHUHJHOV W
I Danmark har Ø-mærket førsteprioritet, men Urtekram eksporterer til 36
lande, og ifølge salgsdirektør Petter
Aagesen giver det visse udfordringer.
- Vi er nødt til at se på, hvilke
mærker der er stærkest på de pågældende markeder. Lige nu er vi
på vej ind i Holland, og der bruger vi
6.$/FHUWLÀFHULQJHQ0HQKYLVGHUHU
noget, jeg ønsker mig, er det et mærke, som er lige kendt og accepteret i
alle lande. Det ville gøre livet for os
noget nemmere, men der er mange
privatøkonomiske interesser i spil,
så jeg tror ikke, at det går i den retning, siger Petter Aagesen.
Behovet har ændret sig
Ifølge Thomas Roland, afdelingschef
i Coop Ansvarlighed, har behovet for
mærkning ændret sig i takt med, at
økologien er blevet bredt forankret i
dagligvarehandlen.
- I økologiens barndom havde vi
behov for nogle let afkodelige varer,
som signalerede, at produkterne
var lige så gode som dem, man kan
hente i gårdbutikken, og Ø-mærket
har haft en uvurderlig betydning for
økologisalget i detailhandlen, siger
Thomas Roland.
- I dag har Ø-mærket fået en så
høj kendskabsgrad, at vi ikke kan se,
at vi får meget ud af at promoverede
det yderligere. Derimod gør vi meget ud af at markedsføre vores eget
mærke Änglamark, som hos os er
kundernes garanti for, at varerne er
økologiske. Det er samtidig med til at
vise, at vi har det største økologiske
sortiment, siger Thomas Roland.
Han fremhæver det samtidig som
en stor fordel, at Ø-mærket og EUlogoet bygger på de samme regler,
hvilket gør det nemt for Coop at købe
økologi ude i Europa.
”Det, der er uerstatteligt, behandles
økonomisk set som værdiløst”.
Citat; Lars Pehrson, Direktør i Merkur Bank
Hanegals bankforbindelse
igennem mere end 20 år.
www.hanegal.dk
ØKOLOGISKE PIONERER IGENNEM MERE END 30 ÅR
Lige siden 1980 har Hanegal haft klare holdninger til fødevareproduktion og sådan er det også i 2014.
Vi skal kunne se vores middag i øjnene. Hanegal har desuden fuld åbenhed om alle ingredienser.
– med god smag
– med dyrevelfærd
– med miljøhensyn
– med CO2-neutral energi
– uden tilsætningsstoffer
– uden gluten
DIT VALG AF FØDEVARER BETYDER NOGET!
12
ØKOLOGI & ERHVERV
Økologisk
andel af
detailsalg
%
ɻ
8
1990
ɻ
6
5
4
ɻ
3
2
1
ɻ
25 år med
1991
ɻ
ɻ
9
7
Ø-MÆRKET 25 ÅR
9. januar 2015 nr. 558
Det røde Ø-mærke præsenteres
første gang offentligt i januar
i avisen Økologisk Jordbrug
– trykt i blåt af sparehensyn.
2IÀFLHOWSU VHQWHUHV‘P UNHW
et halvt år senere ved et pressemøde i København. Der går en
rum tid, inden mærket for alvor
vinder indpas på emballager.
(QVWDWVOLJWÀQDQVLHUHWLQIRUPDWLRQVNDPSDJQHPHGÀUH
ansatte skydes i gang. Målet
er at udbrede økologien og Ømærket.
Dansk Naturmælk - en paraplyorganisation for økologiske meMHULHU²ODQFHUHUHQP ONHVHULH
med Ø-mærke og grøftekantmotiv på kartonerne.
EFs fælles økologi-regler træder i kraft.
De første hyldeforkanter eksponerer økologi i FDBs
butikker. FDB havde i øvrigt sit eget grønne økologimærke.
+DUERH%U\JJHULHUQHODQFHUHUGHQ
første danske økologiske øl – Holger Danske – i Irma. Den får en
NRUW OHYHWLG )LUH nU VHQHUH ODQFHrer Thisted Bryghus sin økologiske
7K\ 3LOVQHU RJ ÀUH DQGUH EU\JJHULHUODQFHUHUNRUWHIWHURJVn¡NRORgisk øl.
SuperBrugsen sænker prisen
Sn¡NRORJLVNP ONRJÁHUH
DQGUHYDUHUPHGSFW²RJ
tredobler mælkesalget på en
XJH.YLFNO\,UPDRJ)DY¡U
følger efter med tilsvarende
initiativer. Sidst på året
smider Irma de konventionelle gulerødder på porten og
sælger kun økologiske.
ɻ
ɻ
Fejring over hele landet
Hos Økologisk Landsforening har man planlagt en
omfattende markering af Ø-mærkets jubilæum.
Foreningen fejrer jubilæet i hele landet
Markeringen af Ø-mærkets 25. år
kommer ikke til at løbe stille af. Det
har man besluttet i Økologisk Landsforening, der har planlagt at fejre
jubilaren behørigt over tre perioder i
,XJHRJYLO
målrettede kampagner brede fejringen af Ø-mærket ud til hele landet
gennem en lang række tiltag.
Først og fremmest kan danskerne
forvente en mærkbar PR-indsats, der
både retter sig mod de trykte og soFLDOHPHGLHUIRUDWJ¡UHRSP UNVRP
på mærkeåret. Dernæst har foreningen også trykt butiksmaterialer og
allieret sig med detailhandelen, der
ligeledes skal gøre deres for at være
med til at fejre Ø-mærket.
I løbet af året vil begivenheder
som Folkemødet på Bornholm, Copenhagen Food Fair og Food Festival
også blive genstand for jubilæumskampagnen, ligesom økologiske
landmænd landet over også bliver
inddraget gennem lokale events.
Også Økologisk Landsforenings til-
ɻ
Danmark arrangerer den første økologiske verdensudstilling i forbindelse med IFOAMs videnskabelige
NRQIHUHQFHRJJHQHUDOIRUVDPOLQJL
København.
‘NRORJLVNIRUVNQLQJVFHQWHU)‘-2
HWDEOHUHVSn)RUVNQLQJVFHQWHU
Foulum.
bagevendende arrangementer som
Økologisk Høstmarked og Økodag vil
komme til at stå i Ø-mærkets tegn.
Med hovedbudskaber som beskyttelse af naturen, færre tilsætningsstoffer, øget dyrevelfærd og
færre sprøjtemidler er det overordnede formål med den omfattende
fejring at give danskerne yderligere
viden om økologi samt at skabe et
øget ejerskab og en øget stolthed
omkring økologi og Ø-mærket.
- Jubilæet er en fantastisk anledning til at fejre Ø-mærket og hylde
økologien, men også en anledning til
at takke danskerne for deres støtte
til Ø-mærket gennem 25 år. Det er
jo i høj grad på grund af dem, at Ømærket har vokset sig så stærkt, og
de har virkelig været med til at gøre
en forskel, der er til glæde for både
mennesker, dyr og vores jord, forklarer Helle Bossen, der er projektleder
og markedskonsulent hos Økologisk
Landsforening.
Ligesom det er tilfældet med dette jubilæumstillæg, har foreningen
også planlagt andre særudgivelser
i magasinformat, der skal markere
det kvarte århundrede.
2000
Økologien runder
en markedsandel
SnWUHSURFHQW
1999
1997
Netto udsender en
tilbudsavis alene med
økologiske produkter.
1990
$)1,/6:h57=(1)(/'
1996
1992
0
FEST
ɻ
‘NRORJLHQJnUIRUDOYRUGLVFRXQWGD1HWWRWDJHU¡NRORJLHQ
ind i sortimentet. Økologiske Lammefjordsgulerødder er
kædens første Ø-mærkede satsning. I dag er Netto den
danske dagligvarekæde, der sælger mest økologi.
6OHGHWUHJHULQJODQFHUHU$NWLRQVSODQIRUXGYLNOLQJDI
økologisk produktion.
ɻ
1993
ɻ
1995
ɻ
Økologi Håndbogen - et undervisningsmateriale for butikspersonale - udkommer.
Afsætning og markedsføring af økologi får for første gang en væsentlig andel af
GHVWDWVOLJHSHQJHGHUHUVDWDIWLO¡NRORJL²FDXGDIPLRNU
Det økologiske Fødevareråd udarbejder Aktionsplan II for regeringen.
Blandt anbefalingerne sætter fødevaUHPLQLVWHU+HQULN'DP.ULVWHQVHQ6
straks en informationskampagne for
Ø-mærket i værk samt en undersøgelse af, hvordan eksport af økologiske produkter kan fremmes.
SÅDAN BRUGER DU Ø-MÆRKET RIGTIGT
Ø-mærket er et dansk kontrolmærke, som må benyttes på økologiske
fødevarer fra ind- og udland samt et
mindre udvalg af økologiske nonfood-produkter
Selvom mærket er dansk, er det de fælles EU-regler
IRU ¡NRORJL GHU OLJJHU WLO JUXQG IRU FHUWLÀFHULQJHQ DI
SURGXFHQWHUQH2JVnVHOYRPGHQDWLRQDOHIRUWRONQLQger af EU-reglerne varierer fra land til land. Først når
HW SURGXNW HU ¡NRORJLVN (8JRGNHQGW NDQ SURGXFHQterne benytte Ø-mærket på varen, men det kræver,
at de bliver pakket i Danmark under myndighedernes
kontrol.
‡”ϐ‹†‡•–‘˜ƒ”‹ƒ–‡”ƒˆ†‡–”Þ†‡]
ɻ Ø-mærket med teksten ’Statskontrolleret økologisk’ – der kun er beregnet til at sætte på økologiske fødevarer og visse økologiske nonfoodprodukter
ɻ Ø-mærket uden tekst - der må anvendes ved
markedsføring og reklame for økologiske varer
– f.eks. på skilte eller i markedsføringsmateriale.
Dette Ø-mærke må ikke anvendes på selve den
økologiske vare
Regler for butikker
'HU ÀQGHV NODUH UHJOHU IRU EUXJ DI ‘P UNHW KRV
detailbutikker. Reklameres der i butikken med et
Ø-mærke, skal det anvendte ’Ø’ i skiltningen være
markedsførings-Ø’et – dvs. Ø-mærket uden teksten
’statskontrolleret økologisk’. Derudover skal butikken
sikre sig, at skiltningen ud for de økologiske varer sker
på en måde, der er korrekt og ikke vildledende mht.
hvilke varer, der er økologiske. Man må altså ikke skilte med Ø-mærket andre steder i butikken end ved det
område, hvor de økologiske varer optræder.
Regler for storkøkkener
6LGHQKDUVWRUN¡NNHQHUL'DQPDUNKHUXQGHUUHVWDXUDQWHURJFDIHHUKDIWPXOLJKHGIRUDWEHQ\WWHVLJDI
ordningen ’Det Økologiske Spisemærke’, hvor man kan
få tildelt et spisemærke i enten guld, sølv eller bronze.
Storkøkkener må dog også gerne benytte det ’klassiske’ Ø-mærke, men her følger en række krav.
Hos storkøkkener må det røde Ø-mærke med
teksten ’statskontrolleret økologisk’ kun anvendes i
mærkningen på færdigpakkede økologiske fødevarer,
der bliver solgt i varernes oprindelige emballage.
‘P UNHW XGHQ WHNVW Pn DQYHQGHV L ÁHUH VDPmenhænge, men må som udgangspunkt ikke vildlede
gæsterne. Storkøkkener må gerne benytte markedsI¡ULQJVP UNHLIRUELQGHOVHPHGHQGLUHNWHUHIHUHQFH
WLOVSHFLÀNNHUnYDUHURJLQJUHGLHQVHUHOOHUWLOHQ¡NRORgisk ret på menukortet – men kun hvis alle ingredienser i retten er økologiske.
Det er kun køkkener med guldmærket, der har ret til
at kalde sig for økologiske og markedsføre sig med det.
Regler for landmænd
Hvis bedriften er godkendt til produktion af økologiske
produkter, er det ved stalddørssalg eller salg fra gårdbutik tilladt at informere om det ved at reklamere med
Ø-mærket uden teksten ’Statskontrolleret økologisk’.
Sælger bedriften også ikke-økologiske produkter, skal
skiltningen med Ø-mærket foregå med tydelig referenFHWLOGH¡NRORJLVNHSURGXNWHU
1:
1980 - 2015
ØKOLOGI & ERHVERV
9. januar 2015 nr. 558
Ø-mærket
2015
2005
2010
ɻ
EU-Kommissionen introducerer sit økologimærke - et
blad formet af stjerner på
grøn baggrund. Logoet er
valgt efter en afstemning
blandt borgerne i EU.
ɻ
24. april bliver den første Ø-dag (nu Økodag) afviklet. Økologiske mælkeproducenter
inviterer folk til at være
med til at lukke de
økologiske køer på græs.
Arrangementet bliver så
stor en succes, at det
har været en tilbagevendende begivenhed siden
RJHWDIÁDJVNLEHQHL
promoveringen af økologi og økologisk mælk.
De første dansk-opdrættede Ø-mærkede
ørreder kommer på markedet.
2007
Der sættes rekordvækst
i den økologiske omsætning, der stiger med 33
pct. i forhold til året før.
ɻ
2009
ɻ
2004
Coop lancerer en ny økologivision, hvor lavere priser og
et bredere sortiment skal
fordoble detailsalget frem
mod 2020.
ɻ
2011
ɻ
ɻ
13
De økologiske spisemærker i bronze,
sølv og guld introduceres, så storkøkkener kan skilte med økologiprocenter
på henholdsvis 30, 60 og 90 procent.
Danmark er Årets Land på BioFach i
Nürnberg.
Regeringen sætter 2020mål om 60 pct. økologi i
den offentlige bespisning.
Eksporten af økologi runder
1 mia. kr.
2013
EU-Kommissionen stiller forslag,
der vil forbyde nationale økologimærker. Det møder massiv
dansk kritik, og i det endelige
forslag året efter er initiativet
luget ud.
Folketinget vedtager
Vandmiljøplan III med hidtil
største bevilling til økologisk
forskning: 200 mio. kr.
GRAFIK: KAREN MUNK NIELSEN
2014
Det røde Ø har tre søstre
De økologiske spisemærker læner sig op ad Ø-mærkets succes
SPISEMÆRKER
mindst 60 procent. Der er tale om et
gennemsnit.
AF JAKOB BRANDT
Det københavnske plejehjem Sølund kan i dag skilte med et af landets 398
spisemærker i sølv, som viser at 60-90 pct. af råvarerne er økologiske.
Foto: Søren Gammelmark
I takt med at de Ø-mærkede fødevarer op gennem 90’erne og 00’erne
vinder indpas i de private husholdninger, får de økologiske råvarer
også så småt fodfæste i offentlige
og private storkøkkener, kantiner og
restauranter.
Da de kun i meget begrænset omfang har mulighed for at skilte med
Ø-mærket, med mindre alle råvarer
er økologiske, opstår behovet for et
alternativt mærke, så køkkenerne
NDQSURÀOHUHVLJSnDWHQGHODIPDden er økologisk.
Den udfordring løser Fødevarestyrelsen i 2009 ved at lancere Ømærkets tre lillesøstre i form af de
økologiske spisemærker i bronze,
sølv eller guld, som er det synlige
bevis på, at mindst henholdsvis 30,
60 eller 90 procent af råvarerne er
økologiske.
Mærket gives på basis af et dokumenteret økologiforbrug de forudgående tre måneder, men eksempelvis
er et sølvmærke ingen garanti for, at
økologiprocenten i alle retter er på
Kritikken er forstummet
Da myndighederne i samarbejde
med branchen samtidig vælger et
design, hvor hovedmotivet er Ø-mærNHWÁDQNHUHWDIHQNQLYRJHQJDIIHO
og med angivelse af økologiprocenten nedenunder, udløser det en del
kritik fra især den mere ideologiske
del af branchen.
Hovedbekymringen går på, at
økologien ikke kan gradbøjes, og kritikerne frygtede, at spisemærkerne
ville udvande Ø-mærkets troværdighed. Den kritik er i dag forstummet,
og projektleder Robert Lind fra Fødevarestyrelsen vurderer, at man gjorde det rigtige ved at lægge sig tæt op
ad Ø-mærket.
- Vi ville gerne transformere den
tillid og troværdighed, som Ø-mærket
havde, over i de nye spisemærker, så
vi undgik at starte helt forfra, siger
Robert Lind.
Han mener, at forbrugerne er
kloge nok til at afkode spisemærket.
Succes fødte midlertidigt mærke
Siden 2009 har 975 køkkener fået
spisemærket, og mærkernes fremmarch gik ikke upåagtet hen. Efter
¡QVNHU IUD EUDQFKHQ ÀN ‘P UNH
familien i 2013 yderligere et medlem
i form af et midlertidigt spisemærke.
Det gjorde det for første gang muligt for boder og restauratører ved
eksempelvis festivaler og andre midlertidige events at benytte spisemærket, selv om de ikke har mulighed for
at dokumentere økologiforbruget tre
måneder bagud.
Robert Lind glæder sig over, at
de nye mærker tilsyneladende ikke
har skabt revner i forbrugernes tillid til Ø-mærket, men han pointerer
samtidig, at der ikke er planer om at
indføre nye former for spisemærker.
De økologiske spisemærker
Siden 2009 har det været muligt at benytte de økologiske
spisemærker, og ved årskiftet
til 2015 så fordelingen af de
975 spisemærker således ud:
Guld:
132
Sølv:
398
Bronze: 445
14
ØKOLOGI & ERHVERV
Ø-MÆRKET 25 ÅR
9. januar 2015 nr. 558
Der er et yndigt land
]Ǧ§”‡–•›„‘Ž‹•‡”‡”†‡–†ƒ•‡•’”‘‰ǡ˜‘”‡•ƒ–‹‘ƒŽ‹–‡–‘‰ˆ‘Ž‡Ž‹‰Š‡†Ǧ‘‰†‡–‡”†‡–”‡‰”—†‡–‹Žǡƒ–]Ǧ§”‡–‰”ƒϐ‹•‡”•¤
stærkt, som det er
GRAFISK DESIGN
AF IRENE BRANDT
Når vi står skulder ved skulder i Parken med Dannebrogsfarver i ansigtet
og skråler med på nationalsangen,
så oplever vi en følelse af sammenhold og stolthed over at være danske
og tale dansk. Det er de samme følelser, det rød-hvide Ø-mærke spiller på.
Og det er grunden til, at mærket rent
JUDÀVNHUHQVXFFHV
- Danskerne har udviklet en ret
unik og bevidst måde at bruge de
nationale farver på. Dannebrog er
tæt forbundet med det danske samIXQG RJ GDQVNHUQH EUXJHU ÁDJHW WLO
at markere små og store fester, siger
Barnabas Wetton, der er Head of
International Innovation ved Designskolen Kolding. Han er født i England, hvor man ikke bruger det forHQHGHNRQJHULJHVÁDJWLODWPDUNHUH
private festligheder.
Familiær krone
- Alene på grund af valget af farver,
er Ø-mærket et stærkt mærke; men
her stopper det ikke: Der er også en
krone, som repræsenterer staten og
kongehuset. Det giver troværdighed.
Og fordi kongefamilien er så vellidt i
Danmark, giver det også mærket et
familiært og folkeligt image. Mange
danskere har let ved at forestille sig
en glorværdig, økologisk fremtid for
Danmark, og denne forestilling un-
derstøtter mærket også, siger Barnabas Wetton. Han fortsætter:
- Endelig er det unikke danske ’Ø’
repræsenteret i mærket - og dermed
er også det sproglige islæt repræsenteret.
Det er ikke grønt!
Forskellen på et godt og et dårligt designet logo er ifølge Barnabas Wetton, at det gode logo repræsenterer
de værdier, der understøtter indholdet - i dette tilfælde økologien - og
ikke det økologiske i sig selv.
“
Økologien har jo
en ret væsentlig
problemstilling:
Man skal betale mere for
de økologiske produkter!
Derfor er det især relevant,
at et logo for økologi viser
økologiens værdigrundlag.
- Det danske Ø-mærke er jo netop
IKKE grønt eller brunt, som mange
andre ø-mærker. Ø-mærket viser til
gengæld, at mærket er understøttet
af alt det positive, vi forbinder med
Danmark, siger Barnabas Wetton.
EU’s økologimærke dur ikke
Måler man værdien af EU’s økologimærke med Barnabas Wettons målestok, er resultatet, at EU-mærket
LNNHIXQJHUHUJUDÀVN
- EU’s grønne økologi-mærke bærer præg af, at det er et resultat af,
hvad man kunne blive enige om. Det
repræsenterer dermed den laveste
fællesnævner. Det er grønt, og det
viser et blad. Det viser altså produkterne i stedet for værdigrundlaget
bag mærket, siger Barnabas Wetton.
Han fortsætter:
- Mennesker handler bedst, når
de forstår bevæggrundlaget. Derfor
er et logo, der forklarer, hvorfor dét,
logoet symboliserer, er relevant, meget bedre end et logo, der forklarer,
hvad logoet repræsenterer, forklarer
Barnabas Wetton og fortsætter:
- Økologien har jo en ret væsentlig problemstilling: Man skal betale
mere for de økologiske produkter!
Derfor er det især relevant, at et logo
for økologi viser økologiens værdigrundlag.
Helt vildt
I forbindelse med forberedelserne
til dette temanummer har redaktioQHQ Sn ‘NRORJL (UKYHUY RJ ÁHUH
WLOIRUV¡JWDWÀQGHXGDIKYHPGHU
egentlig designede logoet for 25 år
siden. Det er der ingen der ved. Nogen vedkender sig, at de har været
en del af processen; men de vil ikke
tage æren for det endelige resultat.
- Det er helt vildt, at det er så tilfældigt, hvordan det er skabt. Det
sker kun meget, meget sjældent,
konstaterer Barnabas Wetton, da
han hører om Ø-mærkets ukendte
oprindelse.
Alene på grund af valget
af den røde og hvide
farve, er Ø-mærker et
stærkt mærke.
Det unikke danske ’Ø’ er
repræsenteret i mærket
- og dermed er også det
sproglige islæt repræsenteret.
Kronen repræsenterer staten og kongehuset. Det giver
troværdighed. Og fordi kongefamilien er så vellidt i Danmark,
giver det også mærket et familiært og folkeligt image.
EU’s økologimærke er grønt, og det
viser et blad. Det viser
altså produkterne i stedet for værdi-grundlaget
bag mærket.
Det danske rød-hvide Ø-mærke og EU’s grønne ditto repræsenterer rent
WHNQLVNGHWVDPPH0HQJUDÀVNVHQGHUGHWRP UNHUWRYLGWIRUVNHOOLJH
budskaber. Ø-mærket viser mærkets værdigrundlag, mens EU-mærket viser
produktet. Underviser på Designskolen Kolding, Barnabas Wetton, er ikke i
tvivl om, at Ø-mærket er det stærkeste af de to mærker.
DET MENER VI:
]ǧ(
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Ø’et virker syd for grænsen
Eksportrådgiver Tanja Asmussen fra den
danske ambassade i Berlin oplever, at mange
af de mere idealistiske forbrugere i Tyskland
både kender og respekterer Ø-mærket.
- De tyskere, der handler økologi i discountmarkederne, kender ikke Ø-mærket, men
Ø-mærket står stærkt hos mange af de mere
bevidste forbrugere.
- Tyskerne forbinder noget positivt med
tegnene Æ, Ø og Å, og Ø-mærket kan fungere
som en del af storytellingen om, at dit produkt
kommer fra Skandinavien, som har et godt ry
som fødevareproducent.
Kædernes varemærker svækker
Ø-mærket
Hold fast i Ø’et
Vagn Jelsøe, vicedirektør, Forbrugerrådet
Tænk
- Ø-mærket er en ubetinget succeshistorie. Det
HUGHWP UNHVRPGHUHUÁHVWIRUEUXJHUHGHU
kender. Alle ved, hvad det står for, og vi synes,
at det er ærgerligt, at dagligvarekæderne laver
deres egne vare-mærker. Det forrykker forbrugernes interesse for Ø-mærket og de øvrige
velkendte miljømærker, som man præcis ved,
hvad står for.
- Den store styrke ved Ø-mærket er statskontrollen, men der er også nogle begrænsninger
ved mærket i forhold til private mærker som
svenske Krav. De har lettere ved for eksempel
at indarbejde klimakrav, men så længe, det
kun er otte pct. af danskerne, som køber økologi, er problemet ikke, at reglerne for økologi
ikke er progressive nok.
Henrik Biilmann, direktør for den DC-ejede
kødvirksomhed Friland A/S, er varm fortaler
for at holde fast i det statskontrolelrede
Ø-mærke, som efter hans vurdering har stor
betydning – både på hjemme- og eksportmarkedet.
- Alt, hvad der minder om et offentligt stempel,
giver tillid i Kina. Men også på andre markeder som Tyskland og Australien. Det er ikke
Ø-mærket i sig selv, men den statskontrol,
som ligger bag, der giver os et stærkt salgsargument, uanset hvor vi eksporterer til, siger
Henrik Biilmann, som heller ikke kunne forestille sig et hjemmemarked uden Ø-mærket.
- Det er Ø-mærket, som er årsag til, at økologien er nået så langt i Danmark.
Grænsen er ulogisk
Grossist Anders Kok fra Biogan kan ikke
helt se logikken i reglen om, at importvarer
kun kan få Ø-mærket, hvis de bliver pakket i
Danmark.
Efter hans vurdering har reglerne karakter af
en teknisk handelshindring, som er med til at
fordyre udenlandske varer.
- Det er et sjovt sted, at det skiller. Det betyder
LÁHUHWLOI OGHDWYLVNDOnEQHNDVVHURJN¡UHU
poserne gennem vores etiketteringsmaskine,
og så pakke dem ned i kasserne igen. Det
koster mellem 50 øre og en krone pr. pose.
Han opfordrer de danske myndigheder til at
skære det fordyrende mellemled væk ved at
godkende udenlandske pakkerier.
1980 - 2015
9. januar 2015 nr. 558
ØKOLOGI & ERHVERV
Vi er ret rå til økologi
– kom selv og se!
MØD OS PÅ
COPENHAGEN
FOOD FAIR
22. – 24. FEBRUAR
STAND
E-ØKO-025
15
16
ØKOLOGI & ERHVERV
Ø-MÆRKET 25 ÅR
9. januar 2015 nr. 558
Ø-mærket - sejr eller nederlag?
FDB var i begyndelsen modstander
af Ø-mærket, da FDB-kæderne
allerede havde udviklet deres eget
grønne økologimærke, men i dag
har hele branchen overgivet sig til
Ø’et.
FDB var imod
Ø-mærket
Da Ø-mærket blev introduceret var
brugsforeningerne under FDB langt
de vigtigste salgskanaler for økologien, og i historieskrivningen bliver
FDB normalt fremhævet som den
vigtigste fødselshjælpe for salget af
økologi.
Men når det gælder lanceringen
af Ø-mærket, var både mange af de
økologiske pionerer og FDB kritiske
over for beslutning om at lancere
det statslige mærke. Flere betragtede det som utidig indblanding
fra staten, og der gik eksempelvis
næsten ti år, før bageriet Aurion tog
mærket til sig.
Hos FDB var modstanden primært begrundet i, at FDB allerede i
slutningen af 80’erne havde skabt
sit eget grønne Ø-mærke. Det
senere Coop og hovedparten af
branchen overgav sig dog hurtigt
til det nye mærke, som fandt vej til
stort set alle typer varer.
Siden har diverse kampagner
og den løbende markedsføring af
Ø-mærket gjort det vanskeligt at
opdrive producenter eller købmænd,
som i dag er kritiske over for Ømærket.
[email protected]
Økologiens farve er rød
MARKEDSFØRING: - Det vil være tåbeligt ikke at holde fast i det røde Ømærke, som der er brugt så mange
millioner kr. på
at promovere,
siger Jan Elmelund, som driver
chokoladefabrikken Økoladen
i Ør-slev ved
Vordingborg.
Som gammel
reklamemand
kender han
værdien af et
brand, som
alle kender, og han er så glad for
Ø-mærket, at han har integreret det
som en letgenkendelig del af Økoladens emballagedesign.
- Økologiens farve er rød, fastslår
han.
[email protected]
Statskontrol i 1987 og
det røde Ø-mærkes
fremkomst i 1990 var
synlige resultater af
aktiv miljøpolitik ført fra
Christiansborg. Mærke
og statskontrol blev en
milepæl for økologiens
udvikling. Bagved lå et
massivt græsrodsarbejde med drømme og
visioner for økologiens
udvikling - og det var
ikke alle, der brød sig
om milepælen
KRONIK: De landsdækkende jordbrugsstudiegrupper, som var det
mangfoldige forum, der førte frem til
økologien, holdt møde på Svanholm
Gods i 1980. Herfra blev der nedsat
en nordsjællandsk baseret studiegruppe, som skulle danne grundlaget for en fremtidig Økologisk Forening.
Som et indslag på mødet, var der
inviteret folk fra FDB (nu Coop), for
at høre, om de ville være interesserede i at være med til at sælge
fremtidige økologiske produkter. De
kom til mødet, men konkluderede i
første omgang, at forsamlingen aktuelt ikke var professionel nok til at
samarbejde med dem.
Den nedsatte studiegruppes arbejde førte frem til en stiftende generalforsamling på RUC (Roskilde
UniversitetsCenter) i starten af 1981,
og hermed blev LØJ startet.
Mål og startdilemmaer
Økologien blev - efter temperament
- fra starten set som et oprør mod
eller et alternativ til det traditionelle
landbrug. Et landbrug, som udviklede sig i en farlig retning - væk fra
naturgrundlaget og mod et stadigt
større kemikalieforbrug og forringet
dyrevelfærd.
Målet var at få hele landet dyrket
økologisk!
Sprøjtemidler: I udarbejdelsen af det
første dyrkningsgrundlag var der forslag om, at give mulighed for at bruge insekt- og svampemidler i særlige
tilfælde. Forslaget kom ikke med ud
fra, at det først ville være umuligt at
styre - og dernæst lige så umuligt at
kommunikere ud til forbrugerne.
Dyrkningsprincipper: Det sværeste
var ikke at sætte målet, men derimod at blive enige om, hvordan det
skulle nås. Selv om økologerne var
HQ VDPPHQEUDJW ÁRN PHG PDQJH
faste meninger om den eneste ene
måde at dyrke jorden på, lykkedes
GHWDOOLJHYHOUHWKXUWLJWDWÀQGHNRPpromisernes pragmatiske vej.
Afsætning: Kort efter dannelsen af
LØJ i 1981 henvendte FDB sig til
den nye forening og en række gårde,
som markedsførte alternative, miljørigtige produkter. FDB inviterede til
et møde i Odense om afsætning af
grøntsager. Mødet blev afholdt, og
FDB besluttede efterfølgende at begynde at sælge økologi. Betingelserne blev, at afsætning til FDB skulle
ske gennem medlemskab af LØJ og
salget koordineres gennem undertegnede, som havde repræsenteret
foreningen på mødet. FDB ville sikre
sig kun at skulle forhandle med én
person.
I LØJ’s bestyrelse viste der sig efWHUI¡OJHQGH DW Y UH HW ÁHUWDO PRG
at samarbejde med supermarkeder.
Argumenterne imod samarbejdet gik
i retning af, at FDB var for store. Det
ville ende med stordrift og dårlige
kompromiser - landbrugets forfejlede udvikling om igen mm. Argumenterne for samarbejdet gik i retning af,
at det var et unikt tilbud, vi ikke kunne sige nej til, hvis vi ville være med
til at præge udviklingen, vejen til at
nå mange forbrugere, hvis Danmark
virkelig skal blive økologisk, så... osv.
Samarbejdet med FDB blev alligevel etableret. Den praktiske løsning
blev at danne en FDB-avlergruppe,
som refererede til LØJ. Det udviklede
sig og blev til brancher - Branchekoordineringsudvalg og Økologisk
Landscenter.
Statskontrol og Ø-mærke
Jeg så det som en stor og nødvendig
sejr for økologien, at Staten kom på banen. Økologerne mistede noget direkte
LQGÁ\GHOVH Sn UHJHOV WWHW PHQ ÀN HW
kæmpe skub fremad i almindelig anerkendelse og udbredelse af økologien.
Argumenter for og imod statskontrol lignede de holdninger, der var
omkring fordele og ulemper ved at
indgå i et supermarkedssamarbejde,
og også her var det ikke alle, der hilste udviklingen velkommen.
Hvordan er udviklingen gået?
Hele Danmark er ikke omlagt til økologi, men:
ɻ Ø-mærket har vist sig som et
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
meget stærkt brand, og danske
¡NRORJHUKDUEHYDUHWVWRULQGÁ\delse på danske/europæiske
økologiregler.
Økologien kommer formentlig
ikke i realistisk fremtid til at
blive den dominerende dyrkningsform, da det traditionelle
landbrug vil tilpasse sig udviklingen, hvis økologien får stor
fremgang. Men det er vel heller
ikke så galt.
Miljø- og fødevarepolitik har
haft, og vil fortsat have stor indÁ\GHOVHSn¡NRORJLHQVPXOLJKHder.
Ø-mærket er blevet fulgt op af
økologistøtte. Den støtte har
sikret den økologiske organisering og udvikling. Men den har
også sikret, at de økologiske organisationer opfører sig meget
pænt og undlader enhver form
for kant til det traditionelle landbrug. Det er vist spillets regler,
desværre.
Økologien har vist sig som et
holdbart alternativ, og er dermed med til at bane vejen for
nye alternativer inden for dyrkning og salgsorganisering m.m.
Aktuelt kan nævnes: permakultur, fødevarefællesskaber og
lokalt salg.
Poul Henrik Hedeboe
Tre store milepæle for økologiens udvikling
ɻ
ɻ
ɻ
FDB kommer på banen og beslutter at sælge økologiske grøntsager. Den udvikling står de alene med i nogle år, men udviklingen
breder sig til andre kæder.
Statskontrol og Ø-mærke kommer af landspolitisk interesse og cementerer økologien som en dyrkningsform, vi ikke længere kan
komme udenom.
Fælles europæiske regler og mærke. Ikke den mest populære milepæl, men for mig at se, er den også nødvendig.
Poul Henrik Hedeboe er i dag
bestyrelsesformand for driften på
Svanholm.
Medstifter af Svanholm, LØJ og
afsætningsselskabet Biodania.
Formand for Branchekoordineringsudvalget og Biodania.
Tidligere folketingsmedlem for
SF, nuværende medlem af kommunalbestyrelsen i Frederikssund
Kommune.
9. januar 2015 nr. 558
ØKOLOGI & ERHVERV
17
MARK & STALD
FAGLIGT TALT
AF MALENE STORM KRÆFTING, ØKOLOGI- OG PLANTEAVLSKONSULENT, ØKOLOGISK LANDSFORENING
LANDMAND ELLER BONDERØV
Mange økologiske råvarer, herunder kød, æg, grøntsager
og frugt, bliver produceret på de små økologiske landejendomme. En del af disse småproducenter sælger deres
varer lokalt, til venner og bekendte, ved stalddørssalg, i
gårdbutikker og til andre aftagere af lokale råvarer. Ikke
alle producenter har givet sig i kast med lokalt salg, men
sælger til slagterier og grossister.
Når jeg kommer rundt og taler med småproducenter i
forbindelse med mit
arbejde som økologikonsulent, fortæller
Bonderøv,
ÁHUHDIGHPDWGH
økologisk
ikke ser sig selv som
ildsjæl,
landmænd i tradispirebrug, bondesjæl,
tionel forstand. De
mikroproducent, fødevaÁHVWHHULNNHIDJO UWH
landmænd, og de har
reproducent og økologisk
andet arbejde uden for håndværker. Måske lighjemmet. De har en
ger du også inde med et
drøm om at være mere
godt forslag.
eller mindre selvforsynende, og de vil gerne
bidrage positivt til samfundet med salg af fødevarer, hvor
kvalitet og etik er i højsædet.
“
Alle producenterne er unikke og forskellige fra hinanden.
+YRUGDQVNDOYLGHÀQHUHGHQQHJUXSSHDIVPnSURGXFHQWHU
med ét ord? De ord, man normalt bruger, er: deltidslandmænd, fritidslandmænd eller hobbylandmænd, men er
det de rigtige ord, når mange fra denne gruppe ikke ser sig
VHOYVRPODQGP QG")LQGHVGHUPRQHWRUGGHUGHÀQHUHU
gruppen bedre. Jeg har spurgt nogle af småproducenterne
hvilket ord eller navn, de mener beskriver dem bedst. Jeg
ÀNEODGLVVHJRGHIRUVODJERQGHU¡Y¡NRORJLVNLOGVM O
spirebrug, bondesjæl, mikroproducent, fødevareproducent
og økologisk håndværker. Måske ligger du også inde med
et godt forslag.
Økologisk Landsforening holder jævnligt møder og kurser
målrettet denne gruppe af ’bonderøve’. Der har lige været
afholdt et kursus med fokus på strategi og udvikling. Vi
holder landbrugskurser, også kaldet bonderøvskurser, og
der afholdes en række møder, hvor lokal afsætning er på
programmet.
Økologikonsulenter roser tilskudsordningen for at regne i udnyttet N i stedet for total-N. Det favoriserer faste gødninger i forhold til
gylle og kan dermed bidrage til en øget kulstofopbygning i jorden.
‡ϐŽ‡•–‡„Þ”–ƒ‰‡†‡ͷͲͲ”Ǥ
]‘Ž‘‰‡”ƒˆ”ƒ‹¤”Š§˜‡
ͷͲͲ”ǤȀŠƒ—†‘˜‡”‰”—†•–Þ––‡ǡŠ˜‹•†‡Š‘Ž†‡”•‹‰
—†‡”͸Ͳ‰—†›––‡–ȀŠƒǤ
‡–˜‹Ž˜§”‡‡‰‘†ˆ‘””‡–‹‰ˆ‘”†‡ϐŽ‡•–‡’Žƒ–‡ƒ˜Ž‡”‡Ȃ‘‰•¤•‡Ž˜‘ƒ•ƒŽ
‰¤‡†‹‰Þ†‹‰•‹˜‡ƒ—
tige sted i fællesskemaet til april.
Ifølge Niels Tvedegaard, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på KU, er
GHU LNNH WYLYO RP DW ODQJW GH ÁHVWH ¡NRloger hører til i denne gruppe. Gennemsnitsplanteavleren har typisk ikke adgang
til økologisk gødning og må derfor i dag
nøjes med et gødningsniveau på 70 kg
total-N, hvilket uanset gødningstype ligger under 60 kg udnyttet N.
ØKOLOGITILSKUD
§†•‹ˆ–‡–ƒ‘’‡•‡”‡
Planteavlskonsulent Jesper Hansen, ØkoORJLVN 5nGJLYQLQJ *HÀRQ YXUGHUHU DW
otte ud af ti øko-planteavlere på Sjælland
vil tage imod tillægget for reduceret kvælstoftilførsel.
- Vil du gødske mere end det, skal du
helt op i nærheden af maksimum på 100
kg udnyttet N, for at det er økonomisk
fornuftigt. De 500 kr. er sikre penge, det
er merudbyttet for at gødske mere ikke,
konstaterer han.
Samme opfattelse deler man i Landbrugafdelingen i Økologisk Landsforening. De potentielle adfærdsændringer
ligger på bedrifter, der gødsker med 60 til
90 kg udnyttet N.
- Har man i dag en gødningsplan, der
fungerer ved 80 kg udnyttet N, vil det
formentlig være en god ide for mange at
undvære de sidste 20 kg, siger økologikonsulent Sven Hermansen.
Han peger bl.a. på omkostningerne
AF KAREN MUNK NIELSEN
Statens tilskud til landmænd, der dyrker
økologisk, bliver i indeværende år 870 kr.
pr. ha. Det er nogenlunde som hidtil, men
til dem, der holder igen med gødningsforbruget, er der en ekstra præmie på 500
kr./ha, så den samlede betaling ender på
1370 kr./ha.
Og skal man tro planteavlskonsulenter, som Økologi & Erhverv har rådført
VLJPHGE¡UODQJWGHÁHVWHEHQ\WWHVLJDI
muligheden og samle de 500 kr. op.
Det gælder helt indlysende planteavlere, der i forvejen holder sig under eller
omkring grænsen på 60 kg udnyttet N/
ha, uanset om det skyldes afgrødevalget
eller manglende adgang til gødning. For
dem er de 500 kr. helt gratis. De skal ikke
gøre andet end at sætte krydset det rig-
som en vigtigt parameter. Hvad koster de
sidste kg, hvor langt skal de transporteres
etc.
- Mange vil kunne hente værdien af de
20 kg N med omlægninger i sædskiftet.
Vi må erkende, at ikke alle bruger efterafgrøder optimalt. Når økologer får lært at
bruge dem offensivt, er det ikke noget
problem at gå fra 80 til 60 kg N, konstaterer altså Sven Hermansen.
Han roser i øvrigt ordningen for at øge
værdien af fast husdyrgødning. På grund
af lavere udnyttelsesprocent kan man importere større mængde og stadig holde
sig under grænsen, end når man anvender gylle.
‡––‡”‘’’¤•§˜Š‡†
Men én ting er, hvad landmændene får
ud af det nye tilskud, noget andet er gevinsten for samfundet.
Tilskuddet er et miljøredskab, der skal
nedbringe gødningsforbruget, og for en
del økologer vil det altså kunne betale sig
at nedsætte forbruget og holde sig under
grænsen.
Niels Tvedegaard fremhæver desuden
ordningen for dens målrettethed mod
økologisk planteavl.
- Den tidligere MB-ordning med enhedsstøtte overkompenserede mælkeproducenterne og underkompenserede
planteavlerne. Det bliver rettet op med
den nye ordning, forklarer han.
18
ØKOLOGI & ERHVERV
MARK & STALD
9. januar 2015 nr. 558
Grøntsagsavlere
studerer nye
kålsorter.
Forsker:
Noteringen
X
Svin
Basisnotering (70,0-93,9) uge 2
9,00 kr.
Friland A/S giver i uge 3 følgende
tillæg til konventionel notering:
Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./
kg. Kvalitetstillæg (godkendte
grise): 2,00 kr./kg. Ud over á
conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af
afsætningssituationen - for uge
3: 7,50 kr./kg for alle grise. Søer
(slagtes hver 4-6 uge) 3,00 kr./
kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish
Crown.
X
Kvæg
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret
i uge 3: Kalve u/12 mdr.: 1,85
kr./kg. Stude og kvier: Variabelt
tillæg: 3,50 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 1,25 kr./kg. Køer: 3,00
kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg.
Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt
aftegnes med variabelt tillæg +
kontrakttillæg.
X
Økologer går glip af
fremgang i produktionen,
fordi forædlingen er
møntet på konventionel
produktion, mener den
hollandske forsker, Edith
Lammerts van Bueren
Smågrise
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for
økologiske smågrise for uge 2:
Beregnet smågrisenotering: 30
kg: 766,97 kr. (-13,43). Kg-regulering: 12-25 kg: 13,06 kr. 25-30
kg: 14,51 kr. 30-40 kg: 11,65 kr.
Noteringen tager udgangspunkt
i basisnoteringen fra Friland A/S
og er inklusive efterbetaling.
X
Vi har
brug
for
øko-avl
Tyrekalve
Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace
fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey,
(3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr.
Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96
kg). Pris: 1.952 kr. Kg-reg.: 13
kr. Priserne er inkl. afhorning og
studning.
Økologi & Erhverv tager forbehold
for evt. fejl.
GRØNTSAGER
AF KAREN MUNK NIELSEN
Økologer har ikke de sorter, der giver bedst resultat under økologiske
forhold. Det er der mange grunde til.
Dels er økologi stadig en niche, dels
er en del sortsudvikling udelukket
pga. af forædlingsteknikker, der ikke
er acceptable i økologien, og endelig er de allerstørste frøproducenter
i verden kemivirksomheder, som
ingen grund har til at fremme økologisk produktion.
Det fastslog Edith Lammerts van
Bueren, der forsker i økologi ved
universitetet i Wageningen og Louis
Bolk Instituttet i et indlæg, da den
økologiske grøntsagsbranche i december var samlet til temadag om
frø og forædling.
- Så ja, vi har behov for økologisk
forædling, men ikke inden for alt. Det
afhænger meget af afgrøde, men
generelt kan man sige, at mere og
mere forædling går i retning af avl efter enkelt-egenskaber, mens økologer har brug for systembetragtninger
også, siger Edith Lammerts.
Dyrt at forædle robusthed
Ifølge hende er problemet ikke løst
ved at fremavle sorter, der passer til
low input-systemer som det økologiske.
- Vi har behov for sorter, der bidrager til at få low input-systemerne til
at fungere, siger hun og giver eksempler:
- Arter, der egner sig til at dyrke
i blanding – f.eks. majs og bønner hvor målet er stabilitet under forskellige betingelser, så man ikke det ene
år høster majs og det andet bønner,
siger hun.
6RUWHU GHU NDQ WLOJRGHVH ÁHUH
formål, er et andet eksempel på systemforskning, som er fraværende i
den nuværende forædling. Det kan
være multifunktionelle kornsorter,
der både egner sig til fødevarer og
foder, som har strålængde, der giver
god ukrudtskonkurrence, og som
fremmer jordkvaliteten gennem rodvæksten.
- Den type forædling ser vi ikke i
dag. Det er dyrt at forædle robust-
hed. Det forudsætter, at vi ser sorterne performe under ekstreme
omstændigheder, og det kræver tid.
De nye teknikker med genmarkører
gør forædlingen hurtig, og det er der
mange fordele ved, men i nogle tilfælde har vi brug for den langsomme
forædling, pointerer Edith Lammerts.
Inddrag avlerne
'HQ VWRUH XGIRUGULQJ HU ÀQDQVLHULQJ
og organisering af et sådant forædlingsarbejde. Økologerne kan ikke
forvente, at markedet løser problemet, mener Lammerts.
9L NDQ LNNH EHEUHMGHÀUPDHUQH
at der sker en indsnævring af diversiteten pga. økonomisk nødvendighed,
men det er et problem.
Alternativet er ifølge forskeren
brugerinddragelse på producent- og
forarbejdningsniveau. Det har man
gode erfaringer med i Holland inden
IRUNDUWRÁHURJQXRJVnO¡J
Men det kræver træning af land-
Edith Lammerts van Bueren.
mændene i at selektere, og for at
få succes skal forædlingen vedrøre
problemer, som avlerne oplever som
konkrete og reelle. Det samme gælder, hvis man udvider kredsen af aktører og inddrager aftagerne.
- Forædlerne laver indledende
krydsninger og fremavl, hvorefter
landmændene foretager udvælgelse
over tre år. En landmand har typisk
500-1500 kartoffel-linjer, som efter
WUHÀUH nU HU VNUXPSHW LQG WLO ÀUH WLO
seks egnede, fortæller Lammerts.
Halvdelen af de økologiske kartoffelsorter i Holland er fremkommet
gennem involvering af avlerne i forædlingen. Seks sorter er skimmelresistente.
Bejo Zaden gør frøene mere økologiske
GRØNTSAGER: Hollandsk
ˆ”Þϐ‹”ƒ–”§†‡”‡–•”‹†–
op ad øko-stigen og dyrker forældrelinjerne til
brugssorterne økologisk
Fremover bliver de økologiske grøntsagsfrø fra Bejo Zaden i Holland
endnu mere økologiske. Firmaet har
besluttet, at forældregenerationen
til de planter, der producerer brugsfrøene, skal dyrkes økologisk.
Det oplyser direktør Claus Bech,
SeedCom, der forhandler økologiske grøntsagsfrø fra Bejo og Rijk
Zwaan. SeedCom har 102 økologiske sorter i 2015-kataloget.
- Bejo var tidligt på banen med
økologiske grøntsagsfrø og synes
nu, tiden er moden til et nyt skridt.
Det er en konstruktiv måde at komme videre med forædlingen af økologiske sorter på, siger Claus Bech
om tiltaget, der skal rulles bredt ud i
alle de kulturer, Bejo har økologiske
sorter i.
Han er ikke i tvivl om, at det vil
give sorter med andre kvaliteter, når
forældrelinjerne dyrkes økologisk.
(QGHOYLOGLVNYDOLÀFHUHVLJVHOYDOHne fordi de ikke er robuste nok til at
holde sig sunde uden kemisk støtte.
- Når vi får mere robuste linjesorter, vil det påvirke de endelige frø,
som vil blive mere robuste og resistente, siger Claus Bech.
[email protected]
MARK & STALD
Kort nyt om Landsforsøg 2014
Årets økologiske landsforsøg er gjort op og resultaterne publiceret i Oversigt over Landsforsøgene
2014. Vi bringer her et udvalg. På Plantekongressen
i næste uge kan man høre mere om årets forsøg.
Vårbyg: Invictus og Evergreen topper
Fem års sortsforsøg med vårbyg taler for at vælge sorterne Invictus og Evergreen til forårets vårsædsmarker. De to sorter udmærker sig ved et stabilt,
K¡MWXGE\WWHRYHUGHÀUHnUGHKDUY UHWPHGLIRUV¡JHQHPHQVHQVRUWVRP
Tamtam faldt igennem i 2013, og Columbus også de seneste år har været lidt
svagere end målesortsblandingen. Desuden har de god sygdomsresistens.
Vårbyg
Sort
2010
Blanding*
100
Tamtam
105
Invictus
Evergreen
Columbus
Laurikka
*Forskellig fra år til år
Relativt udbytte
2011
100
100
109
106
104
2012
100
109
105
105
107
2013
100
92
100
102
98
2014
100
99
102
100
96
103
Radrensning gav ikke merudbytte
Årsmøde i økologi
Hvordan fordobler vi inden 2020?
Kom til møde hos LMO og sæt fokus på, hvordan vi fordobler økologi inden 2020. Mød bl.a.
Mette Iermiin, ØkoLøft Århus:
Offentlige køkkener lægger om og efterspørgslen stiger!
Søren Berthelsen, Dansk Cater:
Kan producenter og grossister sammen omsætte
efterspørgsel til lokale indkøb?
Kirsten Lund Jensen, L&F:
Hvor vokser økologien nu og fremover?
Ole Lund, LMO:
Salg af øko-svin stiger – skal jeg supplere min planteavl?
Velkommen d. 20.1. 15 kl 18.00 - 22.00 hos LMO Søften på Trigevej 20, 8382 Hinnerup
Tilmelding på www.lmo.dk
Pris: 125 kr. incl sandwich og drikkevarer
LMO.DK • TLF. 7015 4000
Søften, Viborg, Horsens, Silkeborg, Aars og Samsø
De mange avancerede radrensere, som efterhånden kører rundt i økologiske
kornmarker, er gode til at fjerne ukrudt. Desværre gav det ikke pote i form af
højere udbytte i årets forsøg med én til tre radrensninger i vårhvede på 25 cm
rækkeafstand. Der er en svag tendens til højere udbytte ved to radrensninger,
men forskellene i udbytte er ikke statistisk sikre.
- Det er stadig en god ide at radrense, hvis man har meget ukrudt, men der
er andet end radrensning, der påvirker udbyttet; ét sted var vandlidende, og
et andet var tørkeramt, forklarer Katrine Hauge Madsen, konsulent ved VfL,
Økologi om forsøget, der fortsætter i 2015.
Radrenserne er gode til at fjerne ukrudt. Forud for første radrensning er der
i alle forsøgsled 8-10 pct. ukrudtsdækning. Det er også niveauet ved anden
rensning i de radrensede parceller, mens ubehandlet og blindstriglet har omkring 50 pct. ukrudtsdækning af jorden.
Jordlopper er ikke nemme at snyde
Hverken lokkeplanter i form af majroer eller bånd af træpiller og kalk langs
planterækken kan holde rapsjordlopperne fra at lægge æg ved rapsplanterne. Et forsøg med de tre metoder blev gennemført i 2014 tre steder i landet,
og ingen af dem har med sikkerhed reduceret forekomsten af jordlopper i
vinterraps.
AARHUS KOMMUNE
EFTERLYSER ØKOLOGISK
FRUGT OG GRØNT
Vårsæd: Mere udsæd giver mere korn
Er du en af dem, der følger anbefalingerne til udsædsmængde i korn, skal
du måske hælde lidt mere i såmaskinen til foråret. 15 pct. ekstra udsæd i
vårbyg og vårhvede har givet merudbytte i en størrelsesorden, der kan betale for den ekstra udsæd og lidt til. Merudbyttet ligger omkring et par hkg/
ha i forsøgene, der generelt ligger på et højt udbytteniveau.
I forsøget er udsædsmængden i vårbyg hævet fra 350 til 400 spiredygtige
kerner/m2. I vårhvede er den hævet fra 450 til 520 kerner.
- Det er første gang, vi laver forsøg med udsædsmængde i økologisk vårsæd. Sidste år var der kun udslag i hvede, i år gælder det også byg, siger
Inger Bertelsen, der står bag forsøget.
- Anbefalingen må være, at man skal sørge for, der er planter nok i marken.
Her skal man ikke spare, tilføjer hun.
Forsøget viser i øvrigt, at størrelsessortering ikke er en virksom metode til at
højne udbyttet i korn. I forsøget er der sorteret ved kernestørrelse 2,8 mm.
Hvede er god støttepædagog for lupin
Tidlig såning og iblanding af 40 kg hvede i fuld udsædsmængde af lupin giver
større dyrkningssikkerhed. Hvede i denne mængde har ikke sænket udbyttet
i lupin men givet en lavere vandprocent i lupinen og gjort den nemmere at
høste. Udbyttet i hvede har været 4-8 hkg/ha.
Aarhus Kommune og Kloge Fødevareindkøb
inviterer derfor til møde:
Den 19. januar kl. 14-17
kantinen på 5. sal
Jægergården, Værkmestergade 15, 8000 Aarhus C
Mødets formål er, at synliggøre overfor økologiske avlere,
hvilke muligheder der er for at byde ind i det kommende
fødevareudbud. Særligt i forhold til deludbuddet på frugt
og grønt i kommunens 10 største køkkener.
Læs om hele udbudet her
www.aarhus.dk/da/erhverv/for-leverandoerer/Aktuelle-udbud-og-licitationer.aspx
Tilmelding og yderligere information
Birgitte Bjørndal på [email protected] eller tlf.: 61974901
Senest den 12. januar
20
ØKOLOGI & ERHVERV
ƒ”’‹•‘†Þ”‡•¤”
SVIN: En svineproducent har
iagttaget, at fravænnede grise har
en usædvanlig appetit på bark
fra fyrretræer. Der er tendens
til, at det virker dæmpende på
forekomst af øresår. VfL, Økologi
har undersøgt, om der er kendte
stoffer i barken, der kan forklare
en eventuel effekt. Det viser sig,
at barken indeholder tanniner,
og at harpiks virker antibakterielt
og hæmmende på betændelsestilstande, skriver VfL, Økologi, i
Månedsnyt om økologi.
75 %
Kun 75 pct. af de kvier, der
sættes ind i økologiske malkekvægsbesætninger, kælver anden
gang. Videncentret for Landbrug,
Økologi vil nu analysere, hvad
frafaldet skyldes og komme med
anbefalinger til håndtering af
kælvekvierne de sidste måneder
inden kælvning.
ƒ†‰‡‡”‡”„‹‘‰ƒ•
KVÆG: Sand i sengebåsen er
godt for koen men skidt for biogasanlæggene, når sandet følger
med gyllen ind i anlægget.
'HUDUEHMGHVSnDWÀQGHPHWRGHU
til at skille sand fra gyllen. En maskine, der kan det, skal testes i
foråret, skriver FiB.
MARK & STALD
9. januar 2015 nr. 558
‘”„”—‰ƒˆ‡†‹…‹•–‹Ž•˜‹
Zn, ton/år
500
400
”ƒ…Š‡ƒˆ–ƒŽ‡ˆ‘”§Ž‡Ǧ‘‰Þ†’”‘†—…‡–‡”˜‹†‡”‡ˆÞ”‡”‰”§•‡’¤ͳͶͲ‰ȀŠƒǤƒ”–‡”‡—‡
‹‡‡‡•‘§†”‹‰
300
200
100
0
* Beregnet forbrug på baggrund af første tre kvartaler
Kilde: Fødevarestyrelsen
‹Ǧˆ‘”„”—‰
•–‡‰‡–˜‘Ž†•‘–
˜‡†‡Ž•‡ƒˆ‡†‹…‹•œ‹‹•˜‹‡’”‘†—–‹‘‡
‡”‡•’Ž‘†‡”‡–†‡•‡‡•–‡–‹¤”
RESISTENS:
Svineproducenters
anvendelse af medicinsk zink er
steget 256 procent de seneste ti
år. Det fremgår af et svar fra fødevareminister Dan Jørgensen (S)
til Enhedslistens Per Clausen på
baggrund af oplysninger fra Fødevarestyrelsen.
Zink virker dæmpende på smågrisediarré og anvendes såvel som tilsætning til foder som medicinsk.
I opgørelsen fra Fødevarestyrelsen
140 kg N
‰§Ž†‡”•–ƒ†‹‰
indgår imidlertid kun den medicinsk
registrerede zinkoxid.
Men zink har også en bivirkning,
nemlig at den kan være med til at
skabe bakterier, der er resistente
over for antibiotika. Derfor er svineproducenternes anvendelse af zink
særligt i søgelyset i øjeblikket.
Økologisk smågrisefoder indeholder ligesom konventionelt foder zink
for at beskytte mod diarré.
[email protected]
KVÆG: Parterne bag den frivillige
brancheaftale om økologisk mælk
og kød viderefører den gældende aftale. Den fastslår, at økologiske kalve
under tre måneder ikke må eksporteres, at landmanden ikke selv må behandle dyr over seks måneder med
antibiotika, samt at kreaturer som
udgangspunkt ikke må færdigfedes
på stald i græsningsperioden. Og så
indeholder aftalen en bestemmelse
om højst at tilføre 140 kg total-N/ha.
Bestemmelsen er en gammel ’LØJregel’, som altså er videreført efter
overgangen til fælles EU-regler.
Der var ellers alternative forslag.
Økologisk Landsforening, Landbrug
& Fødevarer samt de små mejerier
ønskede at ændre de 140 kg N til
100 kg udnyttet N, mens Arlas repræsentanter ønskede reglen fjernet. Parterne kunne imidlertid ikke
enes om nogen af de to forslag, og
derfor videreføres den hidtidige aftale, mens konsekvenserne af forslagene analyseres yderligere, fortæller
Mads Helms, der på mødet repræsenterede såvel Økologisk Landsforening som Them Mejeri.
- Vi er først og fremmest enige
om, at det er vigtigt at have en brancheaftale, som alle bakker op om,
siger han.
Parterne mødes igen i begyndelsen af det nye år.
[email protected]
‹‹•–”‡˜‹Ž–ƒŽ‡‘
‡†‹…‹’ƒ‹‰‡”
ANTIBIOTIKA: Økologernes utilfredshed med, at landmændene ofte får
udleveret meget mere antibiotika
end nødvendigt for behandlingen af
et sygt dyr, får nu sundhedsminister
Nick Hækkerup til at varsle samarbejde med fødevareministeren om
sagen. I et svar til Per Clausen (EL)
lover sundhedsministeren sammen
med fødevareministen at indkalde
de relevante parter - herunder dyrlæger og økologer til et fælles møde.
om sagen.
[email protected]
’‘Ž‘”‡”‡—†ˆ‘”†”‹‰ˆ‘”ލ‘•˜‹
Økologiske udegrise har
ϐŽ‡”‡‹†˜‘Ž†•‘”‡†
‘˜‡–‹‘‡ŽŽ‡‰”‹•‡
‹†‡†Þ”•Ǥ•§”•’‘Ž‘”
‡”‡–’”‘„Ž‡ǡ‡†‡”
ƒ‰Þ”‡•‘‰‡–˜‡††‡–ǡ
˜‹•‡”ˆ‘”•‹‰•’”‘Œ‡–‡–
Parasitter, især spolorm, er et problem i den økologiske slagtesvineproduktion, men forskningsprojektet PAROL (Organic RDD) har vist,
at det kan lade sig gøre at reducere
smitten betydeligt. Projektet har
kortlagt smitten med parasitterne
knudeorm, piskeorm og spoleorm i
fem danske økologiske svinebesætninger.
Det var primært søerne, som havde
knudeorm. Piskeorm var ikke særligt udbredte, mens 64 pct. af slagWHVYLQHQHYDULQÀFHUHWPHGGHQRS
til 30 cm lange spoleorm. Hver hunorm lægger op mod 2 millioner æg
pr. dag, og et mindre antal æg kan
overleve i mindst 13 år i jorden og
stadig smitte grise. Moderate smitteniveauer er ikke et problem, men
ved høje niveauer bør der sættes
ind - ellers kan smittepresset blive
for voldsomt.
‹––‡’¤ƒ”‡
Pattegrisene var udsat for smitte
med spolorm på faremarkerne lige
fra de blev født – ikke fra soen, men
fra marken. Smittefaren er størst
2-3 år efter, at markerne er kontaminerede.
Der gik kun ét til tre år mellem, at
foldene var i brug, og det er alt for
kort til, at parasitæggene kan dø
naturligt. Forsøg viste, at foldrotationen skal være mindst fem år, men
der er ingen nemme løsninger på
problemet. Pløjning kunne således
ikke forhindre grise i at blive smittet.
Når pattegrisene fravænnes, bringer de parasitten med sig til andre
folde eller ind i stalden, og derfor
E¡UPDQLK¡MWLQÀFHUHGHEHV WQLQ-
ger behandle de fravænnede grise
ved indsætning i stalden.
‘Ž†•–ƒŽ†‡”‡
Kun en meget lille andel af æggene i
staldens strøelse havde udviklet sig
til det smittende larvestadie, men
der var nok til, at grisene løbende
blev eksponeret. En stikprøve på
slagteriet viste således, at 87 pct.
af slagtesvinene havde ormepletter
på leveren.
Strøelse kan være med til at skabe
et gunstigt miljø for æggene, men
projektet kunne dog ikke bekræfte
tidligere mistanker om, at dybstrøelse skulle være særligt problematisk.
Parasitæggene blev ikke kun fundet
i strøelse og på gulvet, men også på
vægge og inventar. I et tilfælde så
det ud til, at placering af sprinklere
tæt ved strøelsen måske fremmede
æggenes overlevelse og udvikling.
Man bør derfor muge ud og højtryksrense stierne 1-2 gange om
året. Derefter skal stierne tørre helt
NYT FRA
INTERNATIONALT CENTER
FOR FORSKNING I
ØKOLOGISK JORDBRUG
OG FØDEVARESYSTEMER
Af Lektor Helena Mejer, Københavns Universitet,
landskonsulent Tove Serup, Videncentret for Landbrug og
professor Stig Milan Thamsborg, Københavns Universitet
ud. Dette kan med fordel gøres med
en gasbrænder, da varmen vil dræbe resterende æg. Desinfektionsmidler ser ikke ud til at virke, hvis
ikke stierne er helt rene.
‘’‘•–‡”‹‰‡”‰‘†–
Ca. 81 pct. af æggene i strøelsen
var døde – formentlig på grund af
pletvis høj ammoniakudvikling, høje
temperaturer eller udtørring. De
resterende æg var levedygtige og
kunne potentielt smitte, hvis de blev
spredt på marken.
Fast gødning med strå skal derfor
komposteres i en uge ved 50oC.
Resultaterne viste dog også, at
hvis gødningen er så varm, at man
EU QGHUÀQJUHQHoC), så er æggene døde. Komposteringen var
særligt effektiv, der hvor der var
meget gødning i forhold til strå. Ved
en temperatur på 25oC i gylle, dør
æggene indenfor knap 1 år. Er temperaturen kun 5oC, skal gyllen opbevares væsentligt længere.
MARK & STALD
ØKOLOGI & ERHVERV
9. januar 2015 nr. 558
Erik Lang har siden 70’erne
interesseret sig for økologi og
vedvarende energi. I foråret
ÀNKDQRPODJWVLQHMHQGRP
til økologisk drift.
21
Anne-Mette Hahn Jensen og
Erik Lang sælger deres proGXNWHUSnO¡UGDJVPDUNHGHWL
Fredericia.
Lynomlægningen på Fredstedlund
Œ‡†‘‡‡†‡–‰ƒ”–‡”‹’¤ϐ‹”‡ŠƒǡͳͶŠÞ•‘‰‰”‹•‡‘’†”§–‹•‘‡”ŠƒŽ˜¤”‡–„Ž‡˜‘Žƒ‰––‹ŽÞ‘Ž‘‰‹•’”‘†—–‹‘’¤‘––‡†ƒ‰‡
OMLÆGNING
AF IRENE BRANDT
- Der er rigtig mange små landbrug
på 2-6 ha i Danmark; og de kunne
godt udgøre en væsentlig faktor i lokal produktion, hvis de gider komme
ind i kampen, siger Erik Lang. Han er
selv aktør i den lokale afsætning, og
om lørdagen i sæsonen tager han til
torvedag i Fredericia og sælger sine
produkter til en trofast kundekreds.
I foråret 2014 besluttede Erik
/DQJ VLJ IRU DW EOLYH FHUWLÀFHUHW
økologisk landmand, og da der i de
12 år, Erik Lang og hustruen AnneMette Hahn Jensen har boet på gården, ikke har været sprøjtegifte eller kunstgødning på matriklen, blev
gården lynomlagt på otte dage - med
tilbagevirkende kraft.
Gammel kærlighed
Interesse for økologi er ikke ny:
- Jeg har siden 70’erne interesseret mig for både økologi og vedvarende energi, og jeg har altid
haft køkkenhave og drivhus, hvor vi
Fredstedlund
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
Fire ha med gartneri og
dyrehold
14 høns, som holder rent
under 30 frugttræer, der
vokser i frugthaven på
1.000 kvm.
Sommeropfedning af økologiske grise. Tre styk i
2014, som udvides til 1215 grise i 2015.
I frugthaven dyrkes bl.a.
blommer, æbler og bær.
I Urtehaven dyrkes blandt
andet porrer, løg, rødbeGHUVTXDVKRJNDUWRÁHU
Tiltag på vej:
ɻ Får.
ɻ Større frugthave med 25
surkirsebær-træer.
ɻ Kyllingeopdræt i den nye
frugthave.
har dyrket grøntsager, bær og frugt
til egen husholdning, forklarer Erik
Lang, som i dag også er selvforsynende med el, varme og spildevandsrensning.
- Da vi besluttede at sælge overskudet af vores produktion, så var
der ikke et alternativ til at blive cerWLÀFHUHW ¡NRORJ ‘P UNHW Q\GHU K¡M
tillid i befolkningen - også selvom
meget af det, der er tilladt, kunne gøres bedre, siger Erik Lang.
Han kom som ung i lære som maskinsnedker. Senere blev han uddannet til pianist på musikkonservatoriet, men karrieren som pianist endte,
GDKDQÀNSUREOHPHUPHGK¡UHOVHQ
- I dag er jeg pensionist, og gården er mit hovederhverv, siger Erik
Lang. Gården markedsføres med
HJHQKMHPPHVLGHRJIDFHERRNSURÀO
som ’Fredstedlund’. Under dette varemærke sælger parret overskudet
fra gårdens produktion på markedet i Fredericia og i gårdbutikken på
ejendommen.
Egen forædling
De råvarer, der ikke sælges friske på
torvet eller i gårdbutikken, ryger en
tur i gryderne i ejendommens udekøkken. Grøntsager henkoges, og
bær og frugt syltes til geléer og saft.
På denne måde kommer Erik Lang
spildet til livs - samtidig med at salget af lækkerierne giver en godt bidrag til gårdens indtægter.
- Når vi holder forarbejdningen og
forædlingen hjemme på gården, så
holder vi på merværdien, konstaterer Erik Lang.
Fredstedlund sælger også æg
og honning; men Erik Lang understreger, at han ikke ser sig selv som
hverken æg- eller honningproducent.
- Der er ikke økonomi i høns - med
mindre de har en funktion ud over
bare at lægge æg. De æg, vores
høns lægger, sælger vi på markedet;
men samtidig klarer hønsene arbejdet med at holde frugtplantagen ren
for skadedyr og ukrudt, forklarer Erik
Lang, som dog selv stadig må klare
arbejdet med at beskære frugttræerne og plukke høsten.
- Men jeg deler bærrene med hønsene. De får de nederste, og så pluk-
ker jeg de øverste, som de alligevel
ikke kan nå, siger Erik Lang.
Med bierne forholder det sig ligesådan: De bestøver bærbuske og
frugttræer, og i tilgift kan Erik Lang
høste honning i bistaderne.
Forny andelstanken
Erik Lang drømmer om, at alle de
små, økologiske producenter en dag
ÀQGHUXGDIDWVOnVLJVDPPHQ
- Vi skal forny andelstanken og
etablere et afsætningsnetværk, hvor
vi kan gå sammen med andre, hvis
produktion kan supplere vores egen,
siger Erik Lang og fortsætter:
- På vores tunge lerjord kan vi for
eksempel ikke dyrke gulerødder. Til
gengæld løber porrer og løg i vejret
her - og med den rigtige sort kan vi
også høste gode udbytter i kartoffelrækkerne. Mange små producenter
af vores slags kan blive til én stor med
fælles indkøb og fælles afsætning.
Erik Lang understreger, at det kan
lade sig gøre at få et tilfredsstillende
afkast som fritidsland.
0HQPDQNDQLNNHOHYHDIÀUHKD
Et deltidsjob, pension eller udearbejdende ægtefælle er en nødvendighed, konstaterer Erik Lang. Han ser
også en bedre udnyttelse af de små
ejendomme som et bud på at skabe
mere beskæftigelse.
- Vi kommer jo ikke uden om, at vi
er for mange til for lidt arbejde. Mere
produktion på de små ejendomme
vil løfte landdistrikterne, skabe mere
beskæftigelse og et godt underlag
for lokal afsætning, siger Erik Lang.
Kend loven
Af egen erfaring har Erik Lang lært,
at man skal kende rigtig mange love
og bekendtgørelser, hvis man vil kaste sig ud i salg af egne afgrøder.
- Det er en rigtig god idé at bede
om et økologiomlægningstjek, inden
man kaster sig ud i en omlægning og så kan man lige så godt melde sig
LQG L ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ I¡UVW
som sidst, for det er dér, fællesskabet er, siger Erik Lang og tilføjer:
- Hvis man har hjertet med, så
bliver det lettere at acceptere økologireglerne. Og der er meget bøvl
forbundet med omlægningen. Nogle
af reglerne er styret af ligegyldigheder, og andre er indbyrdes i modstrid
med hinanden. Sådan er det, når det
er lovgivning, man har med at gøre.
Miljøservice tilbyder følgende kaliholdige
restprodukter godkendt til økologisk jordbrug
Kartoffelkondensat fra Flensted A/S
Indeholder i kg/ton:
X1,1 N
X0,2 P
X1,7 K
samt Mg og S
z leveres omkostningsfrit i gylletank i Varde kommune og nabokommuner
z skal indgå i gødningsregnskabet som konventionel gødning med max 70 N/ha
%LRDVNHIUDWU ÀLV
Doseres med op til 3,6 t/ha svarende til 54 kg K og 27 kg P/ha
z udspredes omkostningsfrit i Favrskov kommune og nabokommuner
z kan kombineres med husdyrgødning
Miljøservice udfærdiger for begge produkter papirgang i henhold til gældende lovgivning
cGDOHQ$ƕ9HMHQ
7OIƕZZZPLOMRHVHUYLFHGN
22
ØKOLOGI & ERHVERV
9. januar 2015 nr. 558
ɻ ANNONCER
„ Bog-nyt
„ TID & STED
17. januar kl. 10-18. Biodynamisk
vinterkursus om komposteringsmetoder, fodertyper og sundhed,
relationer til husdyr på gården
m.m. Kurset er for alle med interesse for biodynamiske emner.
Se programmet på www.biodynamisk.dk. Sted: KullerupKurser, Nyborg. Arr. Biodynamisk Forening.
24. og 25. januar. Ostefremstilling. Denne gang bliver det havartiost og hytteost. Skolekøkkenet
på Søndermarkskolen. Tilmelding:
Byøkologisk Forum i Randers,
8642 0049. Pris: 370 kr. (medlemmer 330 kr.) + materialer. Incl. kaffe og kage. I får ostene med hjem.
Arr: Byøkologisk Forum i Randers.
22.–24. februar. Copenhagen
Food Fair i Bella Center. Foodservice i Økologisk Landsforening arrangerer en stor økologisk jubilæumsstand med 50 udstillere.
Oplysninger til Tid & Sted
mailes til [email protected]
Uanset om der er hvid sne eller brunt smadder så er det allerede nu tid for at booke en af vores
planteavlskonsulenter til at lave dit Fælleskema.
Vi starter d. 1/2 2015.
Bjarne Hansen
Carsten Markussen
Christian Petersen
Claus Østergaard
Poul Christensen
Irene Fisker
Jens Christian Skov
21 15 87 06
30 62 72 15
21 60 11 60
20 45 74 65
30 62 75 45
20 92 68 24
23 44 65 57
Mission sund. Michelle Kristensen.
304 s. 249,95 kr. Lindhardt og
Ringhof.
Februar
Kirstine Lauridsen
Mads S. Vinther
Malene Storm Kræfting
Martin Beck
Michael Tersbøl
Sven Hermansen
Thorkild Nissen
20 43 61 04
30 62 90 16
20 26 10 72
23 42 49 80
51 53 27 11
29 43 75 50
40 25 60 47
Mad i høkasse. Katrine Klinken. 48
s. 99 kr. Forlaget Vingefang.
En enkel vej til mere bæredygtig middagsmad. Gammeldags er
bestemt ikke ensbetydende med
forældet – det kan sagtens betyde
gennemprøvet, eƤektivt, praktisk
og ret smart.
Sådan er det med høkassen, som
kan gøre tilberedningen meget
nemmere og billigere og få maden
til at smage af endnu mere.
12 nye sunde vaner på 12 uger.
Det drejer sig ikke om at gå på kur,
sundhed kommer af den rette livsstil, og det er nemmere at ændre
vaner lidt efter lidt i stedet for i ét
hug. Indeholder mere end 130 opskrifter, som også kan bruges uden
kur, og en række styrkende øvelser,
så fysikken holdes i form.
AB
Vi skal uddanne os i bæredygtig omstilling
– et nyt globalt aktionsprogram er vejen videre for
Uddannelse for Bæredygtig Udvikling
23. januar kl. 10.00-23.30
Øko-net og 92-gruppen holder en stor uddannelses-konference
og efterfølgende fest for ESD (Education for Sustainable Development) - på Christiansborg og i Dome of Visions - vel mødt!
ØKOBASEN
www.økobasen.dk
BLIV OPTAGET I ØKOBASEN
Se programmet på
www.ubu10.dk/konf_esd230115.pdf
Nyt fra mark og stald
Landbrugsafdelingen
Vinterbyg med
manganstriber
- og vær synlig for indk Ø berne
Det økologiske marked vokser, og mangfoldigheden af økologiske salgskanaler
bliver større og større.
Koks i jorden
I Økologisk Landsforening bliver vi løbende kontaktet af indkøbere fra fx
specialbutikker, grossister, institutioner, detailkæder og fødevarefællesskaber,
som beder os om hjælp til at finde årstidens lokale økologiske råvarer.
Via ØKOBASEN skaber vi kontakt mellem dig og køberne.
Tilmeld dig gratis og læs mere på www.økobasen.dk.
Græsset er gr Ø nnere hos Ø kologerne!
Spergel i
efterårsudlægget
Kvælstofmaximering
Efterårsudlæg
Aulumblandingen
ØKOLOGISK LANDSFORENING * SILKEBORGVEJ 260 * 8230 ÅBYHØJ
TLF. 8732 2700 * WWW.OKOLOGI.DK
Læs om det på
http://fagligtteam.blogspot.com/
23
ØKOLOGI & ERHVERV
9. januar 2015 nr. 558
$1121&(5ɽ
ØKOLOGI
ERHVERV
ØKOLOGI
Angusdyr til salg
ERHVERV
5 økologiske højdrægtige anguskøer,
pris: 40.000 kr.
De næste numre
Arbejde
Bytte
Salg
Køb
Udkommer
23. jan.
6. feb.
20. februar
6. marts
Annoncedeadline
13. jan.
27. jan.
10. februar
24. februar
Livø Avlsgård
Tlf. 2014 4890
Nr.
559
560
561
562
„ KORT & GODT
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864
7122. Øko-aut.nr. 20877.
300 tdr. byg samt 50 t havre og
50 tdr. triticale sælges. Alt økologisk. Tlf. 2191 1163 eller 7456
1163.
Udstil på Organic Denmarks fællesstand på
Se oplysninger om
annoncering på
Sælges: Økologisk hø i minibigballer og første slæt græsensilage i wraprundballer. Hans
Ole Jakobsen. Løvel, tlf. 8669
9393, Øko-aut.nr. 21019.
PLMA i Amsterdam
19.-20. maj 2015
www.oekologiogerhverv.dk
Tilmelding senest den 15. januar 2015 til [email protected]
Bestil annonce på
87 32 27 23
eller [email protected]
Se mere på
http://www.organic-denmark.dk/uk/export-fairs/plma.aspx
Hvad får man egentlig for
pengene nu om dage?
Økologiske læggekartofler
og stikløg sælges
Nyhed: Flere special kartoffelsorter
Ja, man kan for eksempel få en annonce i denne størrelse for 768
kr. + moms. Den er 60 mm høj over to spalter. Der kan stå en hel
del på den plads, men vi laver dem også større (og mindre), alt efter
hvad der er behov for.
Online-bestilling på vore hjemmeside
www.bioselect.dk
På www.oekologiogerhverv.dk NDQ PDQ ¿QGH RSO\VQLQJHU RP
størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere.
Peter Bay Knudsen
c/o Bioselect DK
Søren Lolks Vej 2, Tåsinge
5700 Svendborg
Man kan også gå direkte til kilden og snakke med Arne Bjerre på tlf.
8732 2723 eller maile til ham på [email protected].
Tlf. 63 54 00 10
Wrapballer sælges. Græs med
kløver. Foderanalyse haves.
Økonummer 714709. Henv. tlf.
6251 5303 eller 2173 8774.
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125
kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og
man behøver ikke være medlem
eller abonnent for at annoncere.
I spalten Kort & Godt må teksten
ikke være på mere end 40 ord,
første ord markeres med fed, og
resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.
email: [email protected]
Bestil annonce på
tlf. 87 32 27 23 eller
[email protected]
Der indkaldes hermed til
)RUPDOLDLQGNDOGHOVHWLOJHQHUDOIRUVDPOLQJJRGNHQGHOVHDIGDJVRUGHQYDOJDIGLULJHQW
9HGWDJHOVHDIYHGW JWHUXGNDVW
9DOJDIEHVW\UHOVHIRUVODJWLOEHVW\UHOVHVPHGOHPPHU
2SUHWWHOVHDIVHNUHWDULDW
%HVOXWQLQJVIRUVODJ±IRUHQLQJHQDIKROGHUXGJLIWHUQHWLOGHQVWLIWHQGHJHQHUDOIRUVDPOLQJKHUXQGHU
udgifter i forbindelse med indkaldelse og juridisk bistand til sikring af, at udkastet til vedtægter er
juridisk holdbart.
‡ (YHQWXHOW
Potentielle interesserede ejere af Biodiversitetsgårde tilmelder sig Forberedelsesgruppen, Holger Jessen,
Stig Benzon og Hans Nebel.
Henvendelse kan ske til Hans Nebel [email protected] vedr. tilmelding senest 19. januar, tlf. 5927 1416
Grundlaget for Biodiversitetsgårds-konceptet er
gennemførelse af økologiske Biodiversitetsgårde i Danmark efter nærmere fastsatte regler for deltagende juridiske enheder, der tilslutter sig bevaringsopgaven af oprindelige gamle danske husdyrracer og gamle danske kulturplanter i
oprindelige danske kulturlandskaber (in situ bevaring). Dette sker i henhold til internationalt anerkendte og vedtagne
regler for bevaring af biodiversiteten, især agro-biodiversiteten jf. FN-resolutionerne: Rio-deklarationen og Brobygningsdeklarationen: Landbrug og Bevaring samt Interlaken-deklarationen og Fødevareministeriets Bevaringsudvalg samt
anbefalinger fra Arkegårdsrapporten. Endvidere vedtagelse i Folketinget om støtte til oprettelse af Biodiversitetsgårde.
kk
hæ
de
r
Fo
g
ru
-T
ag
90
Transp.vogn m/
hydr. & fast tag
76
Fodertruge, forsk. lgd./br.
CN
AGRO
7
Ovalt drikkekar
m/ svømmer
9
f.
Tl
44
3-delt ballering
Isoleret
drikkebalje
m/ termostat
ne
3-delt
ballering
g
Vo
e
8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk
‡
‡
‡
‡
‡
k
Kontakt os på tel 96 96 66 66
kærlig hilsen
Eleverne på Kalø
ro
.d
pladser søges.
13.00 Generalforsamling med følgende dagsorden, forslag
w
.cn
Lær ooslogi
mer ’ øk Økologiske praktik-
Baggrunden for stiftelsen af foreningen
w
Se foreningens hjemmeside og få
elektroniske nyheder om økologi gratis!
Tilmeld dig i formularen på
forsiden af www.okologi.dk
12.00 Frokost - Velkomst og en kort præsentation af ”Biodiversitetsgårde i Danmark” i udkast
w
Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260
8230 Åbyhøj
Tlf. 8732 2700 › Fax. 8732 2710 › www.okologi.dk
stiftende generalforsamling for Biodiversitetsgårde i Danmark
lørdag den 24. januar 2015 kl. 12 (ny dato)
i Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj
ID nr. 42742
BAG OM ØKOLOGIEN ...
ØKOLOGI
ERHVERV
udvalg af økologiske sorter, i an
dre ingen. Nogle kulturer er sim
pelthen så små, at professionelle
DYOVÀUPDHU DI ¡NRQRPLVNH JUXQ
de aldrig vil gå ind i en parallel
økologisk frøproduktion.
Men selv om der f.eks. i gule
rødder er et bredt udvalg af sor
ter, vurderer NaturErhvervstyrel
sen, at kun omkring 40 procent
af de anvendte gulerodsfrø er
økologiske. Kan avlerne argu
mentere for, at de af forskellige
grunde ikke kan bruge de udbud
te sorter, kan de få dispensation
til at købe (billigere) konventio
nelle frø.
At udvikle økologisk frøavl er
bekosteligt, men der er brug for
det, hvis vi vil udvikle robuste sor
ter, der passer til økologien, me
ner den hollandske forsker, Edith
Lammerts van Bueren. Hendes
argumenter kan du læse om i
denne avis.
[email protected]
Økologiske frø
Hvor økologisk er
økologien egentlig?
Ja, der er ikke tvivl
om, at økologisk drift
og reglerne herfor
siden begyndelsen har
været præget af pragmatiske løsninger og
kompromisser
Et af dem er, at de frø, man sår
på økologiske marker, ikke altid
er økologiske. Hensigten er, at de
skal blive det med tiden, men det
er ikke tilfældet endnu.
Økologisk udsæd – dvs. frø fra
planter, der er dyrket økologisk i
HQ HOOHU ÁHUH JHQHUDWLRQHU ÀQ
des især inden for landbrugsaf
grøderne og i forskellig og mindre
grad inden for grøntsagskulturer.
I nogle af disse – for eksempel
JXOHU¡GGHU XGE\GHV HW S QW
Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ɿ Silkeborgvej 260 ɿ 8230 Åbyhøj ɿ[email protected]
ØKOLOGI
ERHVERV
9. januar 2015 nr. 558
Udbyttegabet er ikke så stort
Økologiske udbytter halter ikke så meget efter
de konventionelle som
hidtil antaget, og forskellen kan måske elimineres helt med en fokuseret indsats, vurderer
amerikanske forskere
UDBYTTER
AF KAREN MUNK NIELSEN
Skal man tro bogaktuelle svenske
forskere og hjemlige bæredygtige
landbrugere, er økologi en trussel
mod verdens sultne befolkning og
klodens regnskove, der må falde for
at give plads til den arealkrævende
produktion. Problemet er de økologi
ske udbytter, som er alt for lave.
Men det står ikke så slemt til, som
kritikere ynder at hævde. En gruppe
forskere ved det amerikanske Ber
keley University mener, at økologisk
landbrug kan være et særdeles kon
kurrencedygtigt alternativ til industri
elt landbrug, når det gælder fødeva
reproduktion.
0DQVNDOKXVNHDWGHWQXY UHQ
de landbrugssystem producerer me
get mere mad end krævet for at føde
verdens befolkning. En større andel
af økologisk produktion er ikke et
valg, det er en nødvendighed. Vi kan
ikke fortsætte med at producere fø
devarer ud i fremtiden uden at tage
hensyn til jord, vand og biodiversitet,
siger en af forskerne, Claire Kremen,
i UC Berkeley NewsCenters omtale af
det nye studie, hvis resultater blev
offentliggjort i december.
Største studie
Forskerne har kastet et kritisk lys på
GH VnNDOGWH PHWDDQDO\VHU GHU DOOH
UHGHÀQGHVRYHUXGE\WWHIRUVNQLQJRJ
KDULQGGUDJHWHQGQXÁHUHLGHUHVXQ
dersøgelse. Det er dermed den mest
omfattende analyse til dato med 115
studier og mere end 1000 obser %LOOHGHWDI¡NRORJLVNHXGE\WWHUVHIWHUVO EEOLYHUHWDQGHWQnUPDQXGYLGHUDQDO\VHQRJLQGGUDJHUÁHUHDIJU¡GHU.
vationer. Konklusionen er, at gabet
i udbytte kun er 19,2 procent i gen korn og majs, hvor gabet er større.
logiske præmisser men på den kon lem konventionelle og økologiske
XGE\WWHU YLO LQGVQ YUHV WLO SFW
nemsnit, hvilket er noget mindre end
ventionelle driftsforms.
hvis økologerne i endnu højere grad
hidtil antaget. Det skyldes primært, at Udbyttet overvurderes
forbedrer sædskifterne og anvender
GHQQ\HDQDO\VHRPIDWWHUÁHUHDIJU¡ %HUNHOH\IRUVNHUQH PHG /DXUHQ 3R Sædskiftet er nøglen
der end tidligere analyser, herunder nisio i spidsen konstaterer i øvrigt, De mange udbytteresultater fra hele PXOWLFURSSLQJ GYV G\UNQLQJ DI ÁHUH
ÁHUH1ÀNVHUHQGHDIJU¡GHU‘NRORJLVN at mange studier favoriserer den verden er desuden blevet analyseret afgrøder i samme mark, herunder
dyrket bælgsæd som bønner, ærter konventionelle driftsform, og at ud på baggrund af dyrkningsmetoder, efterafgrøder.
og linser giver typisk samme eller kun bytteforskellen dermed ofte bliver og det kaster interessant nyt ind i
marginalt lavere udbytte end konven overvurderet. De sammenlignende den økologiske udbyttediskussion. Kilde: UC Berkeley NewsCenter
tionelt dyrket i modsætning til f.eks. forsøg er ofte ikke opstillet på øko Forskerne vurderer, at gabet mel