558 jan-l - Økologisk Landsforening
120 mio. kr. til mere økologi Tag de 500 kroner Bedste år for Hanegal Regeringen har sammen med Enhedslisten og SF indgået DIWDOHRPXGP¡QWQLQJDIGH¡NRORJLSHQJHGHUHUDIVDW Sn)LQDQVORYHQ NRORJLNRQVXOHQWHUYXUGHUHUDWGHÁHVWHSODQWHDYOHUHYLO være tjent med at holde sig under 60 kg udnyttet N og indkassere ekstra 500 kr./ha i støtte. Flere års to-cifrede vækstrater sætter nu et solidt aftryk SnEXQGOLQMHQKRV+DQHJDOVRPNRPXGDIGHWVHQHVWH UHJQVNDEVnUPHGGHWKLGWLOEHGVWHUHVXOWDW 4 AKTUELT 17 MARK OG STALD ØKOLOGI Coop booster økologien 8 MAD OG MARKED ERHVERV 9. januar 2015 nr. 558 35. årgang Det røde Ø-mærke kom til YHUGHQLGHFHPEHU ,O¡EHWDINRPGH I¡UVWHSURGXNWHUPHG P UNHWSnEXWLNVK\OGHUQH – i 2015 er det 25 år siden, og det fejrer Økologi & Erhverv med denne temaavis : Tema t rke æ m Ø 25 år Coop lancerer ny økologivision og varsler massive prisfald på økologi. Det skal fordoble salget i Coops kæder fra 5 til 10 mia. kr. i 2020 DETAILHANDEL $)-$.2%%5$1'7 'DJOLJYDUHJLJDQWHQ &RRS ODQFHUHGH OLJHHIWHUQ\WnUVLQKLGWLOPHVWDPELtiøse økologisatsning i form af en ny vision, som skal give økologisalget et N PSHERRVW 9LVLRQHQ HU DW IRUGREOH VDOJHW Sn IHPnU'HWVNDOVNHYHGDW&RRSN GHUQHK¡YOHUHQPLDNUDI¡NRORJLSULserne over de kommende fem år. $PELWLRQHQ HU DW J¡UH ¡NRORJL WLO hvermandseje, og ud over de varsleGH SULVV QNQLQJHU VNDO GHW VNH YHG DWLQWURGXFHUHPDQJHQ\HSURGXNWHU IUD LV U GDQVNH ¡NRORJHU RSO\VHU DGPGLUHNW¡U3HWHU+¡JVWHG&RRS - Vi var de første til at sælge økoloJLVNHYDUHUWLOEDJHL'HQJDQJ EOHY GHU JULQHW DI RV 6XSHU%UXJVHQ VNDEWHJHQQHPEUXGGHWIRU¡NRORJLHQ i 1993, og vores kunder og medlemPHU HU L GDJ GHP GHU N¡EHU PHVW økologi. Derfor er det naturligt at EHQ\WWHnUVMXELO HWIRUGHWU¡GH økologi-mærke til at realisere en viVLRQGHUU\NNHU¡NRORJLHQRSLHQDQden liga, siger direktøren. Starten på ny epoke &RRSV Q\H YLVLRQ HU XGYLNOHW L W W VDPDUEHMGH PHG NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ KYRU PDUNHGVFKHI +HQULN +LQGERUJ LNNH NXQQH IRUVWLOOH VLJ HQ EHGUH VWDUW Sn P UNHWV MXELO umsår. +DQ K IWHU VLJ LV U YHG DW GHU er tale om en markant kursændring, VRPHUIRUDQNUHWG\EWLKHOHLQGN¡EVorganisationen og i de enkelte kæder, og set i det lys er det efter hans YXUGHULQJLNNHXUHDOLVWLVNDW&RRSSn IHP nU NDQ IRUGREOH ¡NRORJLDQGHOHQ WLOSFW 'HW HU VWDUWHQ Sn HQ Q\ HSRNH &RRSVWnULIRUYHMHQIRUKDOYGHOHQDI økologisalget, og jeg tror, at vi står et sted, hvor tiden er til at rykke økoloJLHQ WLO Q VWH QLYHDX VLJHU +HQULN +LQGERUJ +DQ JO GHU VLJ VDPWLGLJ RYHU DW &RRS WLOV\QHODGHQGH HU LQGVWLOOHW Sn DWEU\GHPHGSULQFLSSHW RPDWGHQ SURFHQWXHOOHDYDQFH Sn ¡NRORJL VNDO Y UH OLJH Vn K¡M VRP Sn NRQYHQWLRnelle fødevarer, så satsningen ikke HQGHUPHGHW¡JHWSULVSUHV Interessant initiativ 'HWDLOKDQGHOVHNVSHUW )OHPPLQJ %LUFKW¡ULNNHVSnRPKYRUYLGWGHWHU UHDOLVWLVNDWIRUGREOHVDOJHWLO¡EHWDI fem år. -HJ YLO KHOOHUH NDOGH SODQHUQH DPELWL¡VHHQGXUHDOLVWLVNH +DQ EHWUDJWHU &RRSV ¡NRORJLVNH offensiv som et interessant initiativ, VRPQ SSHNDQXQGJnDWVSUHGHVLJ til andre dagligvarekæder, og han SHJHUSnN¡GVRPHQNDWHJRULKYRU det formentlig vil være muligt at løfte salget. +HUKDUIRUEUXJHUQHW\GHOLJWVDJW DW KYLV SULVHUQH EOLYHU ODYHUH N¡EHU de også mere, men det vil kræve, at GHUVNHUQRJHWSnSURGXNWLRQVVLGHQ Dan Jørgensen afviser svenske forskere Fødevareministeren er ikke enig i konklusionerne i omdiskuteret svensk rapport om økologi Fødevareminister Dan Jørgensen er LNNH HQLJ PHG ÀUH VYHQVNH IRUVNHUH i, at økologi er en katastrofe for mennesker og miljø. Det fremgår af et svar, ministeren har givet til Folketingets Fødevareudvalg. Dan Jørgensen understreger, at ¡NRORJLVNSURGXNWLRQL$IULNDKDUYLVW VLJ DW JLYH VW¡UUH XGE\WWHU HQG GHQ NRQYHQWLRQHOOHSURGXNWLRQ Dan Jørgensen mener ikke økoloJLVNSURGXNWLRQNU YHUVW¡UUHDUHDOHU - Det er dokumenteret, at når PDQN¡EHU¡NRORJLVNVnVSLVHUPDQ PLQGUHN¡GRJÁHUHJU¡QWVDJHUKYLONHW JLYHU HW I¡GHYDUHIRUEUXJ PHG HW ODYHUH DUHDOIRUEUXJ 6n GH VYHQVNH IRUVNHUHV·DOWDQGHWOLJH·EHWUDJWQLQJ NDQ EHVWHPW XGIRUGUHV VNULYHU 'DQ Jørgensen i sit svar til Folketinget. Tvivlsomme oplysninger )RUVNHUQHVSnVWDQGRPDWNY OVWRIudvaskningen er større fra økologisk SURGXNWLRQHQGLGHQNRQYHQWLRQHOOH SURGXNWLRQWLOEDJHYLVHVRJVnDI'DQ -¡UJHQVHQ 'HQQH SnVWDQG HU LNNH L RYHUHQVstemmelse med den forskning, international såvel som national, som Fødevareministeriet kender til, skriver Dan Jørgensen. [email protected] 2 ØKOLOGI & ERHVERV 9. januar 2015 nr. 558 0(11(6.(5 0(1,1*(5 6.5(9(720 .2/2*,« Et strategisk godt nytår! ØKOLOGISK LANDSFORENING Lavere priser sælger økologiske produkter ” 1nUYLVS¡UJHUNXQGHUQHVLJHUSURFHQWDWGHKHOWNODUWYLO N¡EHÁHUH¡NRORJLVNHYDUHUKYLV SULVHUQHHUODYHUH'HUIRUJnUYL XGRJV WWHUSULVHUQHQHGIRUDW SU¡YHDWERRVWHRPV WQLQJHQ JENS VISHOLM. COOPS FOOD-DIREKTØR. BERLINGSKE. 3. JANUAR 2015. Kvalitetsbevidste kunder køber økologi ” Der er elementer af ideologi LGHWPHQYLWURURJVnSnGHWHU HQJRGIRUUHWQLQJ9LYHGDWYRUHV ¡NRORJLVNHNXQGHUHUN¡EHVW UNHNYDOLWHWVEHYLGVWHNXQGHUVRP KDUHWY VHQWOLJWK¡MHUHJHQQHPVQLWVN¡EHQGDQGUHNXQGHUVn der er da elementer af ideologi i det her, men det er altså frem for DOWKDUGFRUHEXVLQHVV JENS VISHOLM. COOPS FOOD-DIREKTØR. BERLINGSKE. 3. JANUAR 2015. Vækstrate faldt ” Fra 2005 og årene efter så YLYROGVRPPHY NVWUDWHUSn ¡NRORJLKRVSULYDWIRUEUXJHUQH'H Y NVWUDWHUKDUPDQLNNHNXQQHW I¡OJHVLGHQ'HUKDUY UHWY NVW SnHWPHJHWODYHUHQLYHDXRJ mange har talt om, at økologien KDUQnHWHWQDWXUOLJWOHMH'HUIRU bliver det interessant at se, om den rent faktisk har det, hvis man J¡UQRJHWNRQNUHW FLEMMING BIRCH, EKSPERT I FORBRUGERTRENDS OG MARKEDSTENDENSER INDEN FOR DETAILHANDEL. BERLINGSKE. 3. JANUAR 2015. Grise overalt ” Der ville komme så mange PDUNHUPHGIULWJnHQGHJULVHSn DWGHUYLOOHNRPPHJULVHRYHUDOW HENRIK KILDEGAARD, FORMAND FOR DE FYNSKE SVINEPRODUCENTER. FYENS STIFTSTIDENDE. 18. DECEMBER 2014 VISION Vores drøm LEDER $))250$1'66.$%(7 3(5./67(50$'6+(/06 2*.,049,67 MISSION Vores opgave Det er ikke for meget at sige, at vi i al beskedenhed har den ’enkle’ drøm, at vores økologiske tankegang får en bestemmende og afgøUHQGHLQGÁ\GHOVHSnXGYLNOLQJHQDI IUHPWLGHQVODQGEUXJRJPDGYHUGHQ 2JGHUHUPHJHWLJ UGH1HWRSQX KDUP UNHWnUVI¡GVHOVGDJ 8QJWRJVSUXGOHQGH2JSFWDI DOOHGDQVNHUHNHQGHUP UNHW2YHU SFWDIDOOHGDQVNHUHN¡EHU¡NRlogi mindst en gang om måneden, og vi kender vores verdensrekord PHGSFWDIGDJOLJYDUHKDQGOHQ ,PSRQHUHQGHRJUHVXOWDWHWDIVWUDWHJLVNHEHVOXWQLQJHUEODQGWDQGHWL HJQHU NNHUWLOEDJHLVOXWÀUVHUQH EN VERDEN, DER TÆNKER OG HANDLER ØKOLOGISK - til glæde for mennesker, dyr og vores jord VI BANER VEJ FOR MERE OG BEDRE ØKOLOGI - med nye løsninger, samarbejde og markant interessevaretagelse STRATEGISKE MÅL Vores fokus mod 2020 hZ>^ hs/<>/E' Vi vil udbrede økologi til nye marker, markeder og mennesker; og skabe nye handlingsmuligheder for alle, der vil økologi. Vi vil udvikle økologien ved at forfølge vores bæredygtighedsprincipper og ved at højne produktkvaliteten, lønsomheden for landmanden og sundheden for natur, klima, jord, dyr og mennesker. “ For at vi kan få opfyldt vores nye vision - en verden der tænker og handler økologisk - til glæde for mennesker, dyr og vores jord - har vi en kæmpe opgave, da vi står med en økologisk medlemskreds, hvis interesser skal varetages, og med et landbrug, som skal omtænkes og omstilles. 2JQXYLO&RRSIRUGREOH¡NRVDOJHW RYHUGHWQ VWHIHPnU2JYLWURUSn dem - blandt andet fordi vi kender den lange historie i FDB, fordi der IRUWVDWHUHWHQRUPWXXGQ\WWHWVDOJVSRWHQWLDOHRJIRUGLYLVHOYHUG\EW LQYROYHUHGHLDWÀQGHO¡VQLQJHUQH Regeringen vil økologien og barsler IRUKnEHQWOLJVQDUWPHGHQQ\ ¡NRKDQGOLQJVSODQHWVWUDWHJLVNUHGVNDEIRUDWQnPnOHW)RUGREOLQJ(W QDWXUOLJWPnOLHWPRGHUQHVDPIXQG KYRUSROLWLNHUQHV WWHUUHWQLQJ Hvor havde økologien været i dag XGHQNRORJLVN/DQGVIRUHQLQJ" Vores foreningen har løbende VLGHQGHQVnGDJHQVO\VLVWDUWHQDI HUQHDUEHMGHWVWUDWHJLVNPHG fremadrettede visioner og målsætQLQJHU5HVXOWDWHWHUHQYHOXGYLNOHW SURGXNWLRQRJHWPDUNHGXQGHUVW¡WWHWDIRIIHQWOLJÀQDQVLHUHWIRUVNQLQJ RJXGYLNOLQJPDUNHGVXGYLNOLQJ LQIRUPDWLRQVNDPSDJQHURJPHJHW DQGHW(QXGYLNOLQJVRPHUVNHWLHQ meget tæt dialog med kollegaer og HUKYHUYHWYLUNVRPKHGHUQHSROLWLkere, andre interesseorganisationer, IRUEUXJHUQHGHWDLOKDQGOHQRVY %DJJUXQGHQIRUDUEHMGHWHUYHORYHUYHMHGHVWUDWHJLVNHEHVOXWQLQJHURJ SODQHUVRPKDUJMRUWGHWPXOLJWDW VNDEHUHVXOWDWHUIRUYRUHVPHGOHP- Udgiver NRORJLVN/DQGVIRUHQLQJ 6LONHERUJYHM cE\K¡M 7OI ZZZ¡NRORJLRJHUKYHUYGN ØKOLOGI Redaktør (ansv.) Irene Brandt LE#RNRORJLGN Journalist Jakob Brandt ME#RNRORJLGN Udkommer XGJLYHOVHUnUOLJW Oplag ,661 Redigerende/annoncer $UQH%MHUUH DE#RNRORJLGN Journalist .DUHQ0XQN1LHOVHQ NPQ#RNRORJLGN ERHVERV /EsK>sZ/E' &KZE/E' Vi vil skabe involvering, oplevelser og fællesskab, som udvikler holdninger, indsigt og engagement i økologi. Vi vil skabe en markant forening med dybe lokale rødder, aktive medlemmer, brede alliancer, motiverede ansatte, stærk økonomi og interessevaretagelse. PHURJIRUGHWVDPIXQGYL¡QVNHUDW WMHQH6LGHQVLGVWHJHQHUDOIRUVDPOLQJLKDUEHVW\UHOVHQO¡EHQGH drøftet den kommende strategi også PHGIRUHQLQJHQVIRUVNHOOLJHXGYDOJ (QVWUDWHJLKDUVLQWLGQRJHWHUO\NNHGHVDQGHWPnVNURWWHVRJXGYLNOLQJHQNDQWDJHXYHQWHGHGUHMQLQJHU 'HQYHOO\NNHGHVWUDWHJLHUGHQGHU EULQJHURVQ UPHUYRUHVYLVLRQ 2JKYRUHUYLVnSnYHMKHQPHG GHQQ\HVWUDWHJL")RUDWYLNDQIn RSI\OGWYRUHVQ\HYLVLRQHQYHUGHQ der tænker og handler økologisk - til JO GHIRUPHQQHVNHUG\URJYRUHV MRUGKDUYLHQN PSHRSJDYHGD vi står med en økologisk medlemskreds, hvis interesser skal YDUHWDJHVRJPHGHWODQGEUXJVRP VNDORPW QNHVRJRPVWLOOHV'HW VNDOP¡GHQRJOHXGIRUGULQJHUVRP OLJJHUPLOHYLGWIUDGHWODQGEUXJYL KDUNHQGWGHVLGVWHnU'HW NU YHUHWQ\WPLQGVHWLNNHEDUHL ODQGEUXJHWPHQRPNULQJGHW ,LOOXVWUDWLRQHQNDQGXO VHUHVXOWDWHWDIDUEHMGHWPHGVWUDWHJLHQVYLVLRQPLVVLRQRJÀUHVWUDWHJLPnO8G over disse elementer vil strategien indeholde fem indsatsområder, hvor YLKDUV UOLJWIRNXVGHNRPPHQGH nU3nJHQHUDOIRUVDPOLQJHQVNDO strategien vedtages, og her folder vi LQGVDWVRPUnGHUQHXGVDPPHQPHG VWUDWHJLHUQHIRUYRUHVDQGUHDUEHMGVfelter inden for rådgivning, afsætQLQJSROLWLNXGYLNOLQJRJNRPPXQLNDWLRQ'HWHUI¡UVWHJDQJYLWDJHU GHWVNULGWDWRIIHQWOLJJ¡UHVWUDWHJLHQ Vi er overbeviste om, at åbenhed og V\QOLJKHGIUHPPHUYRUHVYLVLRQRJ DWGHWNDQEOLYHIUXJWEDUWDWY UHL dialog om strategien med os selv og YRUHVRPYHUGHQ Det er hævet over enhver tvivl, at vi i DUEHMGHWPHGVWUDWHJLHQKDUODGHWRV dirigere af en trang til at få ting til at VNHRJO\NNHVIUHPIRUDWVOnXGPHG DUPHQH'HWHUGHWVHMHNYDOLÀFHUHGHDUEHMGHRJGHJRGHVDPDUEHMGVUHODWLRQHUGHUGULYHUY UNHW1RJOH gange endda tålmodighed, selvom YLYLOIUHPLYHUGHQ7DJJRGWLPRG tankerne og tænk med - ikke mindst til generalforsamlingen første IUHGDJO¡UGDJLPDUWV -DRJVnOLJHHW*RGW1\WnURJPHG ¡QVNHWRPDWDOOHYLOInHWIUXJWEDUW år 2015! Abonnement Økologi & Erhverv $YLVHQNRVWHULO¡VVDOJ 5HGLJHUHVXDIK QJLJWDISROLWLVNH¡NRQRPLVNH (WnUVDERQQHPHQWNRVWHU RJRUJDQLVDWRULVNHLQWHUHVVHU NU HNVNO PRPV %HVWLO Sn mail: KPR#RNRORJLGN Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra YRUHVO VHUH Tryk 6HQGGLWLQGO JWLOLE#RNRORJLGN 6NLYH)RONHEODG 2PIDQJ0D[DQVODJLQNOPHOOHPUXP MENNESKER & MENINGER 9. januar 2015 nr. 558 ØKOLOGI & ERHVERV 3 INDHOLD: AKTUELT Vi har modtaget: 4 120 mio. kr. til mere økologi Regeringen har sammen med Enhedslisten og SF indgået aftale om udmøntning af økologipenge afsat på Finansloven 4 7 ud af 10 konventionelle frugter indeholder gift Både dansk og udenlandsk konventionel frugt og grønt indeholder ofte rester af sprøjtegift 5 Enhedslisten: Økologi skal redde kriseramt landbrug Ø-MÆRKET 25 ÅR Af Eskil Romme – Hedegaarde - Nibe 9 Bevar Ø-mærket Jeg vil gerne rose Økologisk Landsforening for de mange faglige tiltag omkring næringsstoffer, kvalitetsjord, recirkulering m.v. – Jeg har GHOWDJHWLGHÁHVWHDUUDQJHPHQWHU i 2014! Opbakningen til det danske Ø-mærke er overvældende stor i en ny undersøgelse 9 De næste 25 år ... Er Ø-mærket anno 2040 et statskontrolleret mærke, der refererer til EU’s økologiregler. Eller er Ø-mærket blevet et kvalitetsmærke med højere standarder? 10 - Kun på danske varer En rundspørge blandt landmænd og virksomheder viser stort ønske om at forbeholde Ø-mærket til danske varer - eller varer produceret efter danske økologiregler 10 Mærkernes største kendis Ø-mærket topper listen over de mest kendte grønne mærker i Danmark, hvor 99 procent af borgerne kender det røde Ø 11 Kronen tager kegler i udlandet Ø-mærkets signal om statsgaranteret troværdighed og kontrol når helt til Kina 11 Mærker slås om pladsen I fremtiden kan Ø-mærkets suveræne position blive udfordret af andre grønne mærker 12 25 år med Ø-mærket 12 Fejring over hele landet Hos Økologisk Landsforening har man planlagt en omfattende markering af Ø-mærkets jubilæum. Foreningen fejrer jubilæet i hele landet MAD OG MARKED 6 Coop æder regningen Når Coop som led i en ny vision permanent sænker priserne på økologi, sker det ved at beskære avancen frem for at presse producenterne til lavere priser 7 Regler giver ingen mening Præstø Madmarked mener, at rigide kontrolkrav fra EU er havnet i Absurdistan 7 Kampklar frontløber Birgitte Escherich fra Præstø Madmarked vil hellere i fængsel end betale bøde på 15.000 kr. 7 Analyse: Kun få huller i foodservice-sortimentet 8 Hanegal høster hidtil bedste resultat Flere års fremgang sætter nu solide spor på bundlinjen hos den jyske producent af kødpålæg, pølser, postejer og færdigretter 8 Kovending på Knuthenlund Knuthenlund Gods har solgt gederne, og stalden bliver snart overtaget af køer, som skal være med til at gøre herregårdsmejeriet til en god forretning Kommentar til forskellige tiltag i 2014 omkring recirkulering og ’sund jord’ 12 Sådan bruger du Ø-mærket rigtigt 13 Det røde Ø har tre søstre De økologiske spisemærker læner sig op ad Ømærkets succes 14 Der er et yndigt land Ø-mærket symboliserer det danske sprog, vores nationalitet og folkelighed - og det er de tre JUXQGHWLODWP UNHWJUDÀVNHUVnVW UNWVRP det er 14 Sagt om Ø-mærket 16 Kronik: Ø-mærket - sejr eller nederlag? 16 FDB var imod Ø-mærket MARK OG STALD ͳ ϐÞͷͲͲǤ Økologer kan fra i år hæve 500 kr./ha ud over grundstøtten, hvis de holder sig under 60 kg udnyttet N/ha 18 Forsker: Vi har brug for øko-avl Økologer går glip af fremgang i produktionen, fordi forædlingen er møntet på konventionel produktion ”Skab Kvalitetsjord og få bedre Udbytter” v/Martin Beck og Carsten Markussen under Faglig Festival, Vingstedscentret. – Oplæg fra Martin Beck om kompostering, efterfulgt af oplæg fra Carsten Markussen om indlejring af kulstof i agerjorden. - Nu opfattes det som ideelt og helt ok, at kompostering foregår uden ilt – Interessant, men måske blot en strid om ord. Mange har håndteret dybstrøelse på den angivne måde i mange år, for at undgå tab af kvælstof. - Indlejring af kulstof, hånd i hånd med opbygning af humus i jorden. Det efterladte græsmarkstørstof er tilsyneladende den helt afgørende faktor her, og det der først og fremmest bør fokuseres på. Måden hvorpå husdyrgødningen håndteres med eller uden ilt – er åbenbart ikke afgørende. - Recirkulering af næringsstoffer har altid været en grundlæggende præmis for økologien, men den har aldrig haft nogen fremtrædende position i Danmark, lød det i et indlæg fra fagpolitisk chefkonsulent Sybille Kyed, Økologisk Landsforening, på et af disse møder. - Det skyldes vores lempelige tolkning af EU-reglerne, der tillader os at bruge konventionel gylle. I landene omkring os er man mere tro mod principperne. Ifølge EU-reglerne må man ikke bruge gødning fra industrilandbrug, men det tolker vi herhjemme blot som jordløst landbrug. (citat fra Økologi & Erhverv). Kommentar: Manglende recirkulering af næringsstoffer kædet sammen med/begrundet i ’lempelig’ dansk tolkning af begrebet ’industrilandbrug’, synes jeg, er problematisk! For det første opfordrer brugen af begrebet ’industrilandbrug’ til forskellig tolkning fra land til land, eftersom betegnelsen først og fremmest er en følelsesbetonet angivelse og ikke afstikker principper. For det andet har den helt afgørende hindring, som jeg husker det tilbage fra Ø-mærket og EU-reglernes start – altid være modstanden på europæisk plan – bl.a. som følge af stærk tysk modvilje (nok begrundet af en fra dengang oprindelig stærk ELRG\QDPLVNLQGÁ\GHOVH'HWWH nævner jeg ikke for at starte en polemik, men for at afdække hvor problemet ligger. På inspirationsturen til Holsted og Sønderjylland midt i december blev det slået fast, at med hensyn til recirkulering er meget muligt allerede nu og her. Men vi er nået dertil, hvor der skal sættes mængder på de forskellige recirkulerbare emner, som fremgår af ’gødningskataloget’ – set i relation til konsekvenserne af udfasningen af konventionel husdyrgødning. Fra konsulentside blev det under debatten fremhævet, at den store tilgængelige kilde: komposteret have/ park affald svarer til cirka 5 ton pr. ha økologisk areal, og komposteret husholdningsaffald svarer til cirka 2,5 ton pr. ha økologisk areal, (hvis det er til rådighed og ikke bliver brændt af). Disse er mængderne, som de forekommer nu og her – men vi snakker jo om en fordobling af økoarealet. Så opfordringen lyder: Lad os få mere fokus på mængder og proportioner i relation til udfasninJHQRJDGGHQQHYHMInRSNYDOLÀFHUHW debatten. 18 Bejo Zaden gør frøene mere økologiske 20 Zink-forbrug steget voldsomt Anvendelsen af medicinsk zink i svineproduktionen er eksploderet de seneste ti år 20 140 kg N gælder stadig Brancheaftalen for mælke- og kødproducenter viderefører grænsen på 140 kg N/ha 20 Minister vil tale om medicinpakninger 21 Lynomlægningen på Fredstedlund Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening 4 ØKOLOGI & ERHVERV ICROFS ønsker overblik ICROFS har indledt arbejdet med at få samlet al eksisterende viden om økologiens bidrag til samfundsgoder i en såkaldt vidensyntese. Arbejdet blev startet medio december sidste år, hvor et bredt felt af bidragsydere var samlet i Nyborg. Inden mødet havde ICROFS efterlyst ressourcepersoner, der kan bidrage forskningsfagligt til selve arbejdet. Syntesen kommer til at indeholde ni kapitler om centrale emner inden for forskningen og desuden en overordnet, tværgående syntese. Det meste af arbejdet med syntesen vil foregå i perioden fra januar til april 2015. Og i slutningen af april vil syntesen blive fremlagt på en konference på Christiansborg, hvor fødevareministeren vil deltage. Efter konferencen skal rapporten færdigbearbejdes og udkommer senere i bogform. Fra Økologisk Landsforening bidrager faglig udviklingschef Michael Tersbøl til syntesen.. DN og L&F ønsker midler til jordfordeling JORDFORDELING: Som led i revisionen af den Økologiske Handlingsplan 2020 bør der afsættes fem millioner kroner næste år til at få gang i jordfordeling, foreslår Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer, det skriver Altinget.dk Især økologerne har et stort behov for at kunne få adgang til mere jord, når mælkekvoterne gives fri 1. januar. Derfor foreslår Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer at ministeriet i forbindelse med revisionen af Økologisk Handlingsplan 2020 afsætter fem millioner kroner i 2015 til at få gang i jordfordelingen. Pengene skal gå til proceshjælp og dækning af omkostninger herunder tinglysningsgebyrer og udgifter i forbindelse med opkøb af puljejord. 120 mio. kr. til mere økologi Regeringen har sammen med Enhedslisten og SF indgået aftale om udmøntning af de økologipenge, der er afsat på Finansloven FINANSLOV AF IRENE BRANDT I årene frem mod 2018 vil der årligt blive afsat 30 mio. kr. til økologi. Det er resultatet af en aftale mellem regeringen og støttepartierne. Jeg er meget glad for, at Enhedslisten og SF bakker op om regeringens høje ambitioner for økologien. Aftalen betyder, at vi nu får mulighed for at styrke og videreudvikle dansk økologi – herhjemme og på vores eksportmarkeder, siger fødevareminister Dan Jørgensen. Ifølge den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik steg den økologiske eksport med 31 pct. på et år, så den nåede op på ca. 1,5 mia. kr. Derudover er omlægningen af offentlige køkkener til økologi en vigtig del af Fødevareministeriets økologiindsats. I alt er omkring 600 offentlige køkkener omlagt til økologi især i daginstitutionerne. Det er blandt andet denne udvikling aftaleparterne gerne vil bygge videre på med de nye bevillinger på ÀQDQVORYHQ Fundament for udvikling I Økologisk Landsforening er formanden, Per Kølster, ikke uventet meget glad for aftalen: - Aftalen er en god opbakning til de økologiske landmænd, virksom- MILJØ: Efter dansk forslag har EU besluttet at optage én ftalat på EU’s kandidatliste som hormonforstyrrende for miljøet. Det er tale om stoffet DEHP, der bruges som blødgører i plastprodukter, og som er et af de værste og mest udbredte ftalater, man kender til. 6DPWLGLJKDUHWÁHUWDOL(8 DQHUNHQGWÀUHIWDODWHUVRPKRUmonforstyrrende for mennesker, men modsat dansk ønske, så bloNHUHGHÁHUHDIGHVWRUH(8ODQGH for at få stofferne på kandidatlisten som hormonforstyrrende for mennesker. heder og de, der svinger de store gryder ude i offentlige køkkener - alle der bidrager til udvikling af økologisk produktion og salg, siger Per Kølster. Aftalen fastholder en økologipolitik, som mange andre lande interesserer sig for. Økologisk Landsforening har i de seneste to år rådgivet ministerier og organisationer fra 14 lande i udviklingen af deres økologipolitik, hvor Danmark er en klar frontløber. - Der er tale om den bredeste og mest nuancerede økologipolitik i verden. Sammen med kommende investerings- og innovationsindsatser i landdistriktsprogrammet og afgiftsfondene er der tale om et godt fundament for udvikling af økologi. Flere midler er nødvendige, men aftalen afspejler bestemt lydhørhed i forhold til de økologiske producenters behov og økologiens potentiale, og indsatsen kan og bør udbygges, siger Per Kølster. Hjælp til svin $IWDOHQLQGHKROGHUÀUHPLOOLRQHUNURner til opstart på implementering af det ’Udviklingsinitiativ for Økologisk Svineproduktion’, som Økologisk Landsforening fremlagde tidligere i år. Initiativet omfatter nedsættelse af et bredt sammensat udvalg, der skal lave et udviklingsprogram, som omfatter udvikling af økologiske systemer for svineproduktion, avlsar- Pengene fordeles således frem mod 2018: ɻ ɻ ɻ ɻ 34 mio. kr. til at styrke eksport af dansk økologi 55 mio. kr. til fremme af afsætning af økologiske produkter på det nationale marked – herunder økologisk omstilling af offentlige køkkener 27 mio. kr. til økologiudvikling samt omlægning- og fastholdelsesindsats 4 mio. kr. til udvikling af økologisk svineproduktion bejde for grise, der er mere velegnede til fritgående forhold, og udvikling af markedet for økologisk svinekød, som i forvejen er i vækst. - Potentialet for udvikling både af produktion og salg er stort. Økologisk svineproduktion er i vækst og kan blive et reelt alternativ til konventionel svineproduktion, når der nu også investeres i forskning, udvikling og salgsfremme på det økologiske område. Udviklingsinitiativet skal bygge et fundament for fremtiden med ny udvikling af avlsarbejde og produktionssystemer for økologiske svin, siger Randi Vinfeldt, formand for Svineudvalget i Økologisk Landsforening. Fokus på afsætning Også Landrug & Fødevarer er glade for aftalen: - Vi er rigtigt glade for, at regeringen, SF og Enhedslisten har valgt at bruge en stor del af puljen på at fremme afsætningen af økologiske produkter. 34 mio. kr. til at styrke eksporten og 55 mio. kr. til at fremme afsætningen i Danmark. Det kommer til at betyde meget især på eksportmarkedet, hvor der er stort potentiale for dansk økologi men RJVn KHUKMHPPH KYRU ÁHUH RJ ÁHUH kommuner arbejder på at omlægge deres offentlige køkkener til mere økologi, siger økologichefen I Landbrug & Fødevarer, Kirsten Lund Jensen, og fortsætter: - Dansk økologi er i fremgang på YHUGHQVPDUNHGHW RJ ÁHUH RJ ÁHUH bliver interesseret i, hvad vi kan producere her i Danmark. Men for, at danske økologiske produkter virkelig skal få sparket døren ind til udlandet, har de brug for lidt hjælp. Det får de nu, med det 34 mio. kr. der skal styrker eksporten. 7 ud af 10 konventionelle frugter indeholder gift Både dansk og udenlandsk konventionel frugt og grønt indeholder ofte rester af sprøjtegift SPRØJTEGIFT AF IRENE BRANDT EU følger dansk initiativ AKTUELT 9. januar 2015 nr. 558 I 2013 undersøgte fødevarekontrollen 2.500 fødevarer for restkoncentrationer af sprøjtegift. Resultatet af prøverne er, at syv ud af ti konventionelle frugter indeholder rester af sprøjtegift. Det tilsvarende tal for konventionelle grøntsager er 34 pct.. Fødevarestyrelsen undersøgte også økologiske produkter Ud af 161 prøver fandt kontrollen giftrester i ÀUHWLOI OGH Et meget lavt indhold af Spinozad, der er godkendt til økologisk produktion, blev fundet i rucola fra Italien. Mængden var så lille, at det ikke gav anledning til indgeb fra myndighederne. I urtete og rugmel fra Tyskland blev der også fundet meget små mængder af henholdsvis carbendazim og chlormequat. Fundene gav ikke anledning til tab af økologistatus. Endelig fandt kontrollen rester af sprøjtegiften azoxystrobin i et parti bananer fra Den Dominikanske Republic. Mængden af sprøjtegiften svarede til indholdet i konventionelle bananer. Kontrollen vurderede, at der var tale om en tilsigtet anvendelse af giften, og bananerne var derfor ikke længere økologiske. Økologi renere end dansk I forbindelse med at rapporten fra Fødevarestyrelsen blev offentliggjort i december, blev den fulgt til dørs med en pressemeddelelse fra Fødevareministeriet med overskriften: Færrest pesticidrester i dansk frugt og grønt. I pressemeddelelsen er fødevareminister Dan Jørgensen citeret for at sige, at: - Det er glædeligt, at den årlige rapport igen sætter en tyk streg under, at hvis man vil undgå kemi og mindske sit indtag af pesticidrester, skal man vælge dansk frugt og grønt allerhelst selvfølgelig økologisk. Denne udtalelse er ikke i overensstemmelse med rapportens resultater. I prøverne, blev der slet ikke fundet giftrester i danske, økologiske produkter. Samlet set udgjoprde de ÀUH IXQG L XGHQODQGVNH ¡NRORJLVNH produkter 2,5 pct. af de økologiske prøver. I dansk konventionel frugt, blev der fundet rester af sprøjtegift i hver andet stykke frugt. Tilsvarende blev der i 18 pct. af grøntsagerne fra konventionelle, danske producenter fundet giftrester, mens 14 pct. af den konventionelle, danske korn indeholdt giftrester. Dan Jørgensens råd er derfor særdeles misvisene. Man skal ikke købe dansk fugt og grønt, hvis man vil undgå sprøjtegift i sin mad. Man skal i stedet spise økologisk frugt og grønt - og aller helst danske, økologiske produkter. - Økologiske varer er det sikreste valg, hvis man vil undgå giftrester. Og netop ønsket om at undgå sprøjtegift er en af danskernes væsentligste årsager til at vælge økologi. Især i børnefamilier. Desuden er økologisk landbrug med til at sikre, at giftrester KHOOHULNNHÀQGHVLYRUHVGULNNHYDQG ligesom fravær af kemi i økologisk landbrug bidrager til en rigere natur PHG ÁHUH YLOGH IXJOH RJ SODQWHU VLger Per Kølster, formand i Økologisk Landsforening. AKTUELT 9. januar 2015 nr. 558 “ Vores udspil har til formål gradvist at omstille den danske svineproduktion fra konventionel til økologisk drift. Det er ikke klaret med et trylleslag, men er et langt sejt træk, hvor vi både udvikler økologien, hjælper landmænd til omstillingen, udvikler økologiske produkter og fremmer afsætning i Danmark og på eksportmarkeder. PER CLAUSEN, FØDEVAREORDFØRER FOR ENHEDSLISTENS. ØKOLOGI & ERHVERV 5 EU presses på dyrevelfærd DYREVELFÆRD: Fødevareminister Dan Jørgensen har underskrevet en fælles erklæring med sine hollandske og tyske kollegaer, der skal presse EU-Kommissionen til skrappere dyrevelfærds-krav. Erklæringen blev præsenteret for Rådet og Kommissionen 15. december. De tre lande er bl.a. blevet enige om at arbejde for bedre svinevelfærd, kortere dyretransporter, europæisk stop for næbtrimning af æglæggende høns samt etablering af et europæisk forum til fremme af dyrevelfærd. Fremtidens drikkevand skal sikres Enhedslisten: Økologi skal redde kriseramt landbrug Enhedslisten har lanceret en økologisk redningsplan for landbruget. 3ODQHQVNDOI¡UHWLOÁHUHDUEHMGVSODGser og bedre miljø og dyrevelfærd. ”Landbruget og især den konventionelle svineproduktion er i krise. Ifølge landbrugets egne tal, står 1000 landmænd foran en truende konkurs som følge af faldende fødevarepriser, voksende gæld og manglende lånemuligheder hos bankerne. Imens styrtdykker antallet af beskæftigede i svinebranchen. De sidste 15 år er antallet af beskæftigede i både svineproduktion og på slagterierne mere end halveret. Skal svinesektoren klare sig på sigt med den stigende globale konkurrence, er vi nødt til at tænke helt nyt.” skriver Enhedslisten i forbindelse med lanceringen af planen. Økologi er løsningen Den langsigtede handlingsplan er partiets bud på en gradvis omlægning af den nuværende svineproduktion til en økologisk og bæredygtig landbrugsproduktion. Planen er samtidig et forhandlingsudspil til de igangværende forhandlinger om udmøntning af en økologi-pulje på 120 PLOOLRQHU IUD ÀQDQVORYVIRUKDQGOLQgerne, og vil samtidig være Enhedslisten krav til de kommende forhandlinger om EU's landdistriktsmidler til januar, hvor 6,5. mia. skal udmøntes over de næste fem år. - Den konventionelle svineproduktion er i en uløselig krise. På trods af, at vi har produceret stadig ÁHUHVYLQGHVHQHVWHWLnUHUDQWDOOHW af arbejdspladser raslet ned. Markedet for økologi er i vækst både i Danmark og globalt. For et land som Danmark ligger fremtiden i landbruget i produktion af forarbejdede økologiske kvalitetsfødevarer. Det er her fremtidens arbejdspladser ligger, siger Per Clausen, fødevareordfører for Enhedslistens. Han fortsætter: - Vores udspil har til formål grad- vist at omstille den danske svineproduktion fra konventionel til økologisk drift. Det er ikke klaret med et trylleslag, men er et langt sejt træk, hvor vi både udvikler økologien, hjælper landmænd til omstillingen, udvikler økologiske produkter og fremmer afsætning i Danmark og på eksportmarkeder. Populært forslag I Økologisk Landsforening bakker formanden, Pert Kølster, Enhedslisten forslaget op: - Dansk svineproduktion er udfordret økonomisk og samfundsmæssigt. Der er behov for nye visioner for bæredygtig, grøn vækst, der er lønsom for landmanden, sikrer gode jobs i fremtidens højværdi produktion, og som samtidig er godt for dyr og miljø. Enhedslisten har leveret et stærk udspil, der fortjener debat og dialog, siger Per Kølster og fortsætter: - Vi bider mærke i, at Enhedslisten ikke har sagt, at denne omstilling skal ske i morgen. Men som en overgang ligesom al industri i Danmark skulle igennem, hvor der lægges mere værdi i produkter-mere håndværk, mere bæredygtighed, mere kvalitet. Det er den danske måde at kæmpe sig frem på verdensmarkedet på. Økologi skal ifølge Enhedslistens udspil, udbygges via en massiv udviklingsindsats for økologisk svineproduktion, samt økologisk produktudvikling og eksport. Det støtter Per Kølster: - Enhedslistens konkrete forslag om en udviklingsstrategi for økologisk produktion rammer plet. Vi er nået langt med økologi, men vi vil videre. Det kræver forskning; udvikling af nye staldformer, der forbedrer dyrevelfærd og effektivitet, markedsudvikling og et avlsprogram målrettet økologiske forhold. Udspillet fra Enhedslistens indeholder: 1. ɻ ɻ ɻ ɻ Udviklingsprogram for økologisk svineproduktion Udviklingsprogrammet skal have fokus på tre initiativer Udvikling af de økologiske staldsystemer. Udviklingsinitiativet skal optimere de økologiske staldsystemer i forhold til dyrevelfærd, natur, miljø og effektivitet, så systemerne fremover kan håndtere store mængder strøelse og rodematerialer, øget anvendelse af grovfoder, samt dyrenes naturlige behov for at rode i jorden ved at håndtere slagtesvin på friland uden negative miljømæssige effekter. Avlsarbejde. Avlsarbejdet skal bidrage til, at de avlsdyr, der anvendes i den økologiske produktion, er robuste, har gode moderegenskaber, god bensundhed og fungerer godt på en økologisk foderblanding. I dag anvender de økologiske producenter dyr, som er avlet med henblik på at optimere konventionel svineproduktion. Det giver nogle udfordringer for den økologiske svineproduktion bl.a. i forhold til en høj pattegrisdødelighed. Der bør iværksættes en indsats målrettet den økologiske produktion. Produktudvikling. Der er behov for et målrettet produktudviklingsarbejde baseret på økologisk svinekød. Produktudviklingsindsatsen skal fremme produktvariationen både som ferskvare og som forædlede produkter. 2. ɻ National afsætningsfremme og eksport Salg af økologisk svinekød er i fremgang i den danske detailhandel såvel som på eksportmarkeder. Denne vækst skal øges for eksempel med informationskampagner målrettet hjemmemarkedet om fordelene ved økologi ift. dyrevelfærd, medicinforbrug, natur og miljø. Derudover skal der sættes fokus på styrket eksport samt initiativer i foodservice-branchen, der understøtter økologisk køds relevans som del af fremgangen for økologi i bl.a. storkøkkener. 3. ɻ Udredning af barrierer Der nedsættes et udvalg, der skal forestå et udredningsarbejdet LIW DW LGHQWLÀFHUH EDUULHUHU IRU GHQ ¡NRORJLVNH VYLQHSURGXNWLRQ samt hvilke regelændringer og støtteordninger der kan fremme en omstilling fra konventionel til økologisk svineproduktion, herunder hvorledes eksisterende støtteprogrammer kan understøtte omstillingen f.eks. landdistriktsmidlerne, promilleafgiftsfonde, svineafgiftsfonden, mv. 4. ɻ En styrket forskningsindsats Den økologiske svineproduktion har brug for at blive understøttet af et stærkt forsknings- og udviklingsarbejde. Forskningen tilrettelægges med inddragelse af en bred gruppe af interessenter bl.a. producentorganisationer, fødevareforarbejdende virksomheder. VAND: Regeringen har afsat 227 mio. kroner til at kortlægge grundvandet, så nye drikkevandsboringer kan sikres. Det er Naturstyrelsen, der kommer til at stå for opgaven og det vurderes, at der med de nye boringer skal kortlægges et areal på 40-80 km2 årligt. - Danskernes drikkevand kommer fra rent grundvand, og det skal det fortsat gøre. Vi har et utroligt godt overblik over, hvor JUXQGYDQGHWÀQGHVRJKYRUGH udsatte områder er. Men hvert år kommer 20-40 nye drikkevandsboringer til i områder, som ikke er kortlagt. Derfor skal vi fortsætte med kortlægningen, så vi har mulighed for at beskytte grundvandet og sikre rent drikkevand, siger miljøminister Kirsten Brosbøl. Naturfond er klar til at skabe bedre natur 1$785(WEUHGWÁHUWDOL)RONHWLQget vedtog kort før jul lovgrundlaget for fonden, der er en historisk nyskabelse inden for den danske naturforvaltning. Den Danske Naturfond stiftes af staten, Villum Fonden og Aage V. Jensen Naturfond i et helt nyt og unikt offentligt-privat samarbejde. Fonden etableres som en privat, erhvervsdrivende fond med en startkapital på 875 mio. kroner doneret af fondene og staten. Fonden vil løbende arbejde IRUDWÀQGHVDPDUEHMGVSDUWQHUH og sponsorer, som vil bidrage til dens projekter. Det er derfor målet, at Den Danske Naturfond i løbet af de nærmeste år kan råde over en kapital på over 1 mia. kroner til sine indsatser. Den Danske Naturfond skal ledes af en uafhængig bestyrelse. Formand for bestyrelsen bliver Lauritz Holm-Nielsen, der er direktør for det Dansk-Kinesiske Universitetscenter i Beijing (SDC) og tidligere rektor for Aarhus Universitet. 6 ØKOLOGI & ERHVERV 9. januar 2015 nr. 558 MAD & MARKED PÅ MARKEDET AF HENRIK HINDBORG, MARKEDSCHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING FLERE VARER PÅ HYLDERNE Vi har nu vendt kalendersiderne til et nyt år, som bliver et stort festår for økologien. I år skal vi fejre 25-års jubilæum for det røde Ø-mærke. Mærket, som har haft afgørende betydning for den troværdighed og succes, økologien har opnået i Danmark. I forbindelse med fødselsdagen vil vi sammen med dagligvarehandlen gøre en ekstra indsats for at give mere viden om økologi til danskerne. Vi starter jubilæumsåret med at sætte fokus på den massive forskel, danskernes køb af økologiske varer har gjort de seneste 25 år: Det har sparet den danske natur for mere end tre mio. kilo giftstoffer og skånet 4.300 mia. liter grundvand for rester af sprøjtegifte - hvilket ca. svarer til den danske befolknings privatforbrug af vand i Det 20 år! Samtidig har det siker en ret, at 500.000 økologiske enestående mulighed køer er blevet lukket ud på for landmanden til at græs under åben himmel få andel i ’en større over de 25 år. “ del af kagen, I jubilæumsåret vil vi komme WLODWRSOHYHHQGQXÁHUH¡NRlogiske varer på hylderne. Der er nyt momentum i den økologiske produktudvikling og KDQGOHQ HIWHUO\VHU HQGQX ÁHUH VS QGHQGH ¡NRSURGXNWHU Derfor ekspanderer foreningens Økologisk Fødevarerådgivning, som støtter landmænd og mindre øko-virksomheder i deres produktudvikling og adgang til butikshylderne. I 2015 kommer vi til at se et større udbud af lokale, økologiske varer i butikkerne. Vi vil opleve nye samarbejder omkring lokale varer. Synlighed af varernes oprindelse vil være i fokus. Vi vil komme WLODWVHÁHUHVWHGEHWHJQHOVHUJnUGEHVNULYHOVHURJSURGXFHQWportrætter i butikkerne og på emballagerne. Danskerne vil vide, hvor deres varer kommer fra, og fortællingen om, hvordan producenten har gjort sig særligt umage, er mere interessant for danskerne end nogensinde før. Derfor vil gårdbutikkerne og andet direkte salg fra gårdene også opleve markant fremgang i 2015. Det er en enestående mulighed for landmanden til at få andel i ’en større del af kagen’. Ø-mærkets 25-års fødselsdag vil kunne mærkes i alle led fra jord til bord, og vi vil opleve et kæmpe boost til økologi gennem hele 2015. Coop indleder sit nye økologiske feltog ved at barbere priserne på frugt og grønt, men snart følgere andrer varergrupper efter. Coop æder regningen Når Coop som led i en ny vision permanent sænker priserne på økologi, sker det ved at beskære avancen frem for at presse producenterne til lavere priser DETAILHANDEL TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT De økologiske producenter behøver ikke at frygte, at de får regningen, når Coop frem mod 2020 hvert år høvler 200 mio. kr. af salgspriserne på de økologiske fødevarer. Det forsikrer food-direktør Jens Visholm fra Coop over for Ø&E. Coop vil tværtimod kickstarte en ny omlægningsbølge, som åbner helt nye muligheder for danske økologer. Dagligvaregiganten betegner selv målsætningen om at fordoble det økologiske salg på fem år som sin ’hidtil mest ambitiøse plan’ på økologiområdet. Den er samtidig et af de første konkrete resultater af madmanifestet ’Mad er meningen’, som Coop lancerede for et lille år siden. Økologivisionen blev i denne uge søsat med store prisnedsættelser på økologisk frugt og grønt. Et kg æbler er sat ned fra 24 til 16 kr., mens Coop har barberet HQIHPPHUDISULVHQSnNJNDUWRÁHU som fremover koster 12 kr. I de følgende uger følger varegruppe for varegruppe frem mod marts, hvor samtlige prisfald vil være gennemført. Og Coop æder selv regningen. - Vi tager prisreduktionen på os, men avancen på de økologiske produkter vil stadig være højere end på konventionelle fødevarer, siger Jens Visholm. Branchen jubler Prisfaldene bliver mest synlige i varekategorier, hvor økologien står svagt. Der er altså ikke tale om en grønthøstermetoder, hvor topppen barberes af alle priser, og eksempelvis mælk bliver ikke billigere. Avisen har de seneste dage talt med ÁHUH DI GH ¡NRORJLVNH SURGXFHQWHU VRP leverer til Coop. De bekræfter samstemmende, at de ikke har oplevet et ekstraordinært prispres fra Coop ved de seneste årsforhandlinger, og hvis det er en blivende tendens, ønsker de den nye økologiske offensiv mere end velkommen. - Hvis det kan få forbrugerne til at købe mere økologi, er det supergodt, siger grøntsagsproducent Jan Algreen fra Søris. Aftale om fair samhandel Økologisk Landsforening (ØL) har gennem det seneste år arbejdet tæt sammen med Coop om at udvikle den nye økologivision. Den skal være med til at skabe næste generation af økologiske producenter og lukke hullerne i det økologiske sortiment, som er nødvendig for at realisere målet om en fordobling af økologisalget i Coops 1200 butikker i 2020. I den forbindelse vil parterne udvikle nye principper for fair samhandel. Ifølge ØL-direktør Paul Holmbeck sigter aftalen først og fremmest mod at sikre, at økologiens mange småproducenter får lettere adgang til Coops hylder, uden at de bliver udsat for et øget prispres. Samtidig lover Coop at arbejde med længerevarende kontrakter. - Men det er en illusion, at vi helt kan sætte markedskræfterne ud af spil, så vi kan ikke garantere, at ingen vil blive udsat for krav om lavere priser, siger Paul Holmbeck. I takt med at Coop øger sortimentet og gør økologien mere synlig i butikkerne, er han dog overbevist om, at aftalen vil udvikle sig til en win-win-situation for alle parter i værdikæden, hvor det stadig er PXOLJWDWK¡VWHÁHUHVWRUGULIWVIRUGHOH Det samme gør en af hovedarkitekterne bag visionen, Jens Visholm, som anfører, at der er mere købmandsskab end idealisme bag, når Coop vælger at sænke udsalgspriserne. Flere attraktive kunder Coop forventer, at de lavere priser vil VNDEHHW¡JHWYDUHÁRZVRPYLOUHGXFHUH mængden af varer, som ikke bliver solgt før sidste salgsdato. Kombineret med et øget udbud af økologi vil satsningen samWLGLJWLOWU NNHÁHUHN¡EHVW UNHNXQGHU - Vi ved, at de økologiske forbrugere køber en større kurv end andre kunder, siger Jens Visholm. Som led i planen bliver der oprettet en helt ny Coop-afdeling med 10 medarbejdere, der blandt andet skal hjælpe små, økologiske producenter til at få deres varer ud til kunderne. Der bliver også iværksat omfattende markedsføring af økologien i alle 1200 butikker i kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli-/LokalBrugsen, Irma og Fakta. - Kunderne reagerer på viden, og vi kommer de kommende år til at bruge rigtig meget energi på at kommunikere fordelene ved økologi til forbrugerne, siger Jens Visholm. MAD & MARKED 9. januar 2015 nr. 558 Reglene giver ingen mening Præstø Madmarked mener, at rigide kontrolkrav fra EU er havnet i Absurdistan KONTROL AF JAKOB BRANDT Før jul havnede Præstø Madmarked i den paradoksale situation at blive politianmeldt og få en bøde på 15.000 kr. for at kalde økologiske varer for økologiske. Under et besøg havde Fødevarekontrollen opdaget knap 100 poser med økologiske hørfrø, solsikkekerner og mungbønner. Madmarkedet havde indkøbt de økologiske råvarer i 25 kg sække, men i det øjeblik, de blev pakket i mindre poser til salg i butikken, mister de deres økologiske status, da Præstø Madmarked ikke er økologigodkendt. Sagen kompliceres af, at Præstø Madmarked er en mulitifaceteret virksomhed, som både omfatter storkøkken, restaurant, café, butik og en mindre grossistvirksomhed m.m. For at blive økologigodkendt skal Madmarkedet, ifølge fødevarechef Henning Knudsen fra FødevareSjælland/Fyn, derfor både leve op til de nationale regler og EU-reglerne for detailhandel med økologi. - Selvom folkene bag Præstø Madmarked er meget idealistiske, er vi nødt til at have en effektiv kontrol, så svage sjæle andre steder ikke bliver fristet til at hælde konventionelle råvarer i poserne. Så set fra vores skrivebord er sagen meget klar, og vi har ingen muligheder for at dispensere fra EU-reglerne, siger Henning Knudsen. Hvor er logikken? Den nuværende kontrolpraksis medfører, at Præstø Madmarked skal føre et omfattende og meget tidkrævende balanceregnskab. I ekstreme tilfælde risikerer et parti råvarer, ifølge Birgitte Escherich, at skulle kontrolvejes helt op til 15 gange i takt med, at den krydser frem og tilbage mellem de forskellige enheder i virksomheden. For at undgå madspild kan en rødbede cykle en del rundt i huset, inden den måske ender i en Hvad er problemet? Mange frontløbere har gennem årene erfaret, at vejen til succes er brolagt med overraskende udfordringer, når myndighederne og lovgivningsapparatet ikke kan følge med udviklingen. Men at Præstø Madmarked i den grad skulle løbe panden mod en mur af kontrolregler, kommer alligevel bag på grundlægerne af det nyskabende og meget roste fødevarekoncept, som efter to års drift omfatter fem butikker. Birgitte Escherich betegner forløbet som en rejse til Absurdistan. - Vi har så meget rent mel i posen. Alle varer er økologiske. Hvad er problemet. Der burde ikke være noget problem. BUTIK: Efter kun ca. et halvt års drift er Lynæs MadMarked lukket. Markedet åbnede 1. maj 2014 med en tidligere Spar-købmand ved roret, men han har forladt butikken, og i øjeblikket er det overladt til advokaterne at rede trådene ud efter hans pludselige exit. Birgitte Escherich fra Præstø Madmarked, som ejer andele i søsterbutikker, ved endnu ikke, om butikken genåbner. Nyt stort underskud hos Øllingegaard Birgitte Escherich fra Præstø Madmarked vil hellere i fængsel end betale bøde på 15.000 kr. for at mærke økologiske varer som økologiske. Kampklar frontløber Birgitte Escherich fra Præstø Madmarked vil hellere i fængsel end betale bøde på 15.000 kr. KONTROL TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT - Jeg er mega stædig, og jeg kører linen helt ud. Jeg betaler ikke bøden, siger Birgitte Escherich fra Præstø Madmarked, som har fået en bøde på 15.000 kr. for ved en fejl at have pakket økologiske bønner og hørfrø i detailpakker, hvoraf det fremgår, at de er økologiske. Da virksomheden ikke er økologigodkendt, bliver varerne automatisk nedgraderet til konventionelle fødevarer ved ompakningen, men den praksis vil hun have ændret. - Danmark er kendt for sin økologiske produktion og som det land i verden, hvor borgerne køber mest økologisk mad. Så må vi også være au- tonome nok til at gå i front for at ændre EU-reglerne, siger Birgitte Escherich. Hun kunne vælge at etablere et V UVNLOWJURVVLVWÀUPDRJDGGHQYHM få mulighed for selv at pakke økologiske råvarer, men for at økonomien kan hænge sammen i det unge ÀUPDHUGHWQ¡GYHQGLJWDWSDNNHDUbejdet kan ske i de nuværende rammer, når der ikke er kunder i butikNHQRJKXQÀQGHUGHWKHOWXULPHOLJW at en lille virksomhed som Præstø Madmarked skal etablere et særVNLOW JURVVLVWÀUPD IRU DW K OGH OLGW bønne i en pose. Hun vil kæmpe for at få lovgivningen til også at kunne rumme en innovativ virksomhed som MadMarked. - Men det er ikke bare noget, jeg vil gøre for min egen skyld. Det er en kamp, vi kæmper for alle økologer. Jeg kender mange, som har droppet økologien, fordi de er kørt surt i reglerne. Vi har fået en kvart mio. likes på Facebook, og systemet er nødt til at lytte til borgerne og ændre lovgivningen. MEJERI: : Mejeriet Øllingegaard Aps er gået ind i det nye år med røde tal på bundlinjen. Selskabet kom ud af det seneste årsregnskab med et underskud på 4,9 mio. kr mod et minus på 4,2 mio. kr året før. Den negative udvikling tilskrives i regnskabets to væsentlige forhold. Dels gentagende uforudsete forhøjelser af mælkepriserne i forhold til mejeriets mælkeprodukter. Dels manglende muligheder for at justere priserne over for kunderne. For at fortsætte driften og få en positiv egenkapital, har det derfor været nødvendigt at få tilført ny kapital fra Solhvervsfonden, som ejer mejeriet. Mejeriet forventer samtidig at få et positivt driftsresultat for 2014/15. På tide at hæve barren KØD: Priserne på økologisk kød får et hug ned ad, når Coop-butikkerne i løbet af vinteren skruer op for sortimentet. - Det er fantastisk positivt, siger Ulrich Kern-Hansen, direktør og medejer af Hanegal. Samtidig pointerer han, at det er på høje tid, at Coop hæver barren, når det gælder økologiske kødprodukter. - Coop var langt fremme for 10-15 år siden, men siden har kategorien stort set ligget på samme niveau, mens de øvrige dagligvarekæder stille og roligt har øget antallet af produkter. På den måde har Coop mistet sin førerposition. Analyse: Kun få huller i foodservice-sortimentet Der er stadig nogle enkelte huller i sortimentet til de storkøkkener, som lægger om til økologi Sådan lyder er en af hovedkonklusionerne i en ny, kvalitativ analyse om behovet for nye produkter i foodservice-sektoren, som er lavet af Fangel Fokus for Økologisk Fødevarerådgivning i Økologisk Landsforening. Rikke Grønning fra foodserviceteamet i Økologisk Landsforening peger dog på, at det stadig er indN¡EVDIWDOHUQH VRP JLYHU ÁHVW XG- 7 Lynæs MadMarked lukket salat i restauranten. - I salaten må vi godt kalde den økologisk, men hvis vi sylter den og hælder den på glas, må vi ikke. I den forbindelse er det ikke nok, at Præstø MadMarked via fakturaer kan dokumentere, at alle råvarer i huset er økologiske. - Vi kan bevise, at hvert eneste gram er økologisk, så det er en absurd situation at være underlagt en så rigid kontrol. Jeg kunne forstå det, hvis halvdelen af vores råvarer var konventionelle, siger Birgitte Escherich. EU-gak-gak Set fra hendes køkkenbord er det tydeligt, at reglerne er konstrueret til at håndtere industriel fødevareproduktion, som har en mindre holistisk tilgang til fødevareproduktion end Præstø-konceptet. Ekstra Bladets hjemmeside beskrev bøden under overskriften: ’EU-gak-gak’, og at dømme efter den ÁRG DI V\PSDWLWLONHQGHJLYHOVHU VRP Præstø Madmarked siden har modtaget via Facebook, er der bred folkelig enighed om, at kontrollen er ude af trit med udviklingen. Fødevarestyrelsen har tidligere afvist at benytte en løsningsmodel, hvor man betragter madmarkedet som en ren økologisk zone, så myndighederne kunne nøjes med at kontrollere, at alle råvarer er økologiske, men ifølge Birgitte Escherich ønsker Fødevarestyrelsen ikke at udfordre EU-lovgivningen. ØKOLOGI & ERHVERV fordringer ude i de køkkener, som er længst fremme med omlægningen. - Analysen viser, at de som helhed er godt dækket ind med råvarer, men en del køkkener har udfordringer med indkøbsaftaler, som ikke er strikket hensigtsmæssigt sammen, eller som binder dem til en leverandør, som en- ten ikke har de varer, de efterspørger, eller ikke har dem i den rigtige kvalitet eller til den pris, de kan betale. Det gælder bl.a. ristede løg, brun farin og friske krydderurter. Analysen kan bestilles hos Økologisk Fødevarerådgivning. [email protected] Rikke Grønning, ØL. 8 ØKOLOGI & ERHVERV 9. januar 2015 nr. 558 Hanegal høster hidtil bedste resultat Flere års fremgang sætter nu solide spor på bundlinjen hos den jyske producent af kødpålæg, pølser, postejer og færdigretter REGNSKAB AF JAKOB BRANDT - Det er vores bedste resultat nogensinde. Hanegals direktør Ulrich KernHansen springer ind i det nye år med afsæt i selskabets hidtil bedste årsregnskab og en stor portion optimisme i forhold til fremtiden. Det netop offentliggjorte årsregn- skab sluttede 30. juni, og resultatet efter skat landede på næsten 1,6 mio. kr. mod 0,9 mio. kr. året før. - Vi havde en vækst i omsætningen på ca. 15 procent, og bundlinjen følger godt med. Dermed har vi haft tocifrede Y NVWUDWHULGHVHQHVWHWUHÀUHnURJ den positive udvikling er fortsat i det seneste halvår, siger Ulrich Kern-Hansen fra administrationen i Voel. Nye varer og nye markeder Selve produktionen af kødpålæg, pølser og færdigretter foregår på Hanegals fabrik i Haderslev, som efter tilgangen af en håndfuld medarbejdere nu har en samlet arbejdsstyrke på 40 ansatte. Ifølge Hanegal-direktøren er det den løbende produktudvikling, som er hovednøglen til virksomhedens succes. Men selv om Hanegal efterhånden er et velkendt varemærke, er det Q¡GYHQGLJWDWDUEHMGHSnÁHUHIURQWHU for at fastholde den positive udvikling. - Dels skal vi fortsætte med at udvikle nye produkter, og her kommer færdigretterne til at spille en større rolle. Dels vil vi i højere grad begynde at kigge ud over landets grænser og satse mere på at få gang i eksporten. Indbydende indpakning Selv om Hanegal fortsat ønsker at være mest kendt for sine produkter, er Ulrich Kern-Hansen ikke i tvivl om, at emballagedesignet spiller en afgørende rolle på et meget konkurrencepræget marked. Før årsskiftet investerede han i en Årsregnskab 2013/14 ɻModerselskabet Hanegal Holding er ejet af Fie Graugaard og Ulrich KernHansen. ɻHanegal A/S har nu en egenkapital på knap 7 mio. kr. ɻOgså Hanegal Holding kom ud med et positivt resultat på knap 2,2 mio. kr. efter skat. ɻEgenkapital: 6,6 mio. kr. Kovending på Knuthenlund Knuthenlund Gods har solgt gederne, og stalden bliver snart overtaget af køer, som skal være med til at gøre herregårdsmejeriet til en god forretning MEJERI AF JAKOB BRANDT I 2009 begyndte Knuthenlund Gods at producere økologiske mejeriprodukter på basis af fåre- og gedemælk, men problemer med at afsætte gedekødet tvinger nu godset til at sadle om. *HGHUQHEOLYHUVDWXGRJDÁ¡VWDI den røde malkeko. Hovedparten af gederne blev allerede solgt før jul, og i løbet af de kommende måneder forlader de sidste geder Knuthenlund. Deres stald bliver overtaget af en snes malkekøer af Rød Dansk Malkerace, som også rent fodringsmæssigt harmonerer bedre med fårenes menuplan. Gederne er solgt til Jylland - Vi kan sagtens sælge vores gedeoste, men vi kan ikke afsætte kødet, siger Susanne Hovmand-Simonsen. , PRGV WQLQJ WLO GH ÁHVWH DQGUH gedeavlere har hun ikke praktiseret at slå de overskydende bukkekid ihjel, og det er ganske enkelt for dyrt at fodre dyrene op i forhold til den pris, hun kan få for kødet. Af samme grund har det været vigtigt for hende at få afsat gederne, før de skal lemme i januar. - Vi har solgt dem til tre jyske landmænd. En ny økologisk gedeavler i Vestjylland, som skal levere til Køerne er på vej Hun har i et stykke tid haft seks røde malkekøer på godset, og de kan i år se frem til at få selskab af yderlige 1415 artsfæller. På længere sigt er det planen, at godsets 400 malkefår skal have hjælp af et halvt hundrede køer til at sikre råvaregrundlaget til mejeriet. - Før vi kan begynde at malke køerne, skal vi have ombygget halvdelen af vores nuværende malkestald, så der bliver plads til at malke otte køer ad gangen, mens køerne stort set kan benytte gedestalden, som den er, siger den lollandske økolog. I hendes optik giver det rigtig god mening at begynde at producere oste og syrnede produkter af komælk fra den røde ko, som var på godset tilbage i 1700-tallet. Nye produkter er klar Udskiftningen i stalden har sat gang i produktudviklingen, hvor fåremælNHQ DÁ¡VHU JHGHP ONHQ L ÁHUH DI Hanegal lejer en leder Der sker også noget på de indre linjer, idet Hanegal er med i projekt ’Lej en leder’, hvor konsulent Henning Lysgaard i de kommende to måneder skal følge arbejdsgangene for at ÀQGHXGDIRPGHWHUPXOLJWDWXGQ\W te kompetencerne bedre. - Jeg tror, at det vil føre til, at vi rykker rundt på nogle nøglemedarbejdere, og jeg forventer, at vi udvider ledergruppen med en-to nye personer, siger Ulrich Kern-Hansen. Børsen sætter pris på økologien De økologiske dagligvarer var i høj kurs hos dommerne, da Børsens Smagspris 2014 blev uddelt lige før jul Tebstrup Mejeri, og to konventionelle i Nordjylland, siger Susanne Hovmand. Et vemodigt farvel - Vi har hele tiden drømt om, at vi både skulle have får, geder og køer, og det er lidt vemodigt at sige farvel til gederne. De er nogle fantastiske dyr, som både jeg og gæsterne kommer til at savne, men den samlede drift på gederne er for dårlig, siger Susanne Hovmand, som driver Knuthenlund sammen med Jesper Hovmand-Simonsen. Som chef for næsten 30 ansatte er de nødt til at kigge på bundlinjen, RJ WURGV ÁHUH IRUQHPPH SULVHU WLO godsets gedebrie - den seneste høstet i London lige før jul - er gederne snart fortid på et af landets største økologiske landbrug. ny pakkemaskine. Den gør det muligt at tilbyde færdigretter i mere indbydende pakninger i form af såkaldt skinpakninger og topforseglede bakker, hvor kunderne kan se selve produktet via små vinduer. Det er ikke uden vemod, at Susanne Hovmand siger farvel til gederne. ostene, mens komælken giver nye muligheder med afsæt i lokale mejeritraditioner. - Nu skal vi til at lave håndæltede Maribo-oste og hvidskimmeloste efter de gamle opskrifter, som min oldefar benyttede, da han drev mejeri. Vi har allerede udviklet to færdige produkter på basis af komælken, siger Susanne Hovmand. Hun har et begrundet håb om, at skiftet fra ged til ko vil være med til at gøre mejeriet til en bedre forretning. - Vores historie kommer til at hænge bedre sammen, og vores kunder er glade for de nye produkter, siger den driftige økolog. Luftørrede skinker på Fyn Køernes indtog giver også nye muligheder, når det gælder kødprodukter. Mens alle dyrene bliver slagtet og delvist opskåret lokalt, ligger det endnu ikke fast, hvem der fremover skal stå for produktionen af alle godsets charcuteri-produkter. Samtidig har Knuthenlund lavet et samarbejde om at låne et hjørne af modningskælderen til lufttørrede skinker af sortbroget landrace på Steensgaard Gods på Fyn. Men det er ikke kun på kød-siden, der sker store forandringer. Nyt mølleri tager form Det første, gæsterne møder, når de besøger Knuthenlund, er en 2800 kvm stor nybygning af træ. Den skal rumme godsets mølleri og er en del af et projekt, som samlet er støttet med 10 mio. kr. af Real Dania. Der er endnu kun tale om en tom skal, men projekteringen af inventaret er i fuld gang, og går alt efter planen, er mølleriet med tilhørende kornopbevaring klar til brug, så stenkværnen efter sommerferien kan begynde at gnave sig igennem årets høst. - Hidtil har vi handlet med Skærtoft Mølle og Aurion, men nu er det tanken, at vi skal ud at skabe vores eget marked. 6RPOHGLSURMHNWHWHUÁHUHJDPOH staldbygninger revet ned. - Der er tale om et langsigtet projekt, hvor vi vil forsøge at genskabe et gårdrum, siger Susanne Hovmad, som har gang i mange projekter, og det er en daglig udfordring at sikre en bæredygtig drift. - Jeg synes, at vi skal kæmpe hårdt for hver eneste kunde, og jeg hører den melding fra mange kolleger. Ikke færre end seks ud af 13 priser tilfaldt økologiske produkter, da Børsens dommerpanel smagte sig frem til hvilke dagligvarer, som skulle have Børsens Smagspris 2014. Det skete i forbindelse med Børsen Executive Clubs årlige smagsarrangementet, hvor prismodtagerne blev udvalgt af nogle af landets bedste kokke. - Det er en stor glæde at få anerkenGHOVHIUDVnGDQHQÁRNIHLQVFKPHFNere, siger Kate Bryrup, salgsansvarlig i Halkær Ådal Økologisk, som producerer færdigretten ’Braiseret Gris’, som er en af de seks Ø-mærkede produkter, der blev hædret for den gode smag. Ud over den jyske simreret med svineskank, rød peber og blegselleri fandt helt almindelige produkter som smør, ketchup og skinke nåde for dommernes smagsløg. [email protected] De økologiske prisvindere ɻSmør med Sydesalt fra Thise Mejeri, Økologisk Danbo fra Jacobsen, Levevis røget laks, Jambon Cru fra Aalbæk Specialiteter, tomatketchup fra Urtekram og færdigretten ’Braiseret Gris’ fra Halkær Ådal. Dommerpanelet bestod af: ɻ Søren Gericke, Francis Cardenau (Le Sommelier), Jeppe Foldager (Alberto K), Rasmus Grønbech (Grønbech & Churchill), Per Thøstesen (Bistro Boheme) og Mikkel Maarbjerg. Ø-MÆRKET 25 ÅR - 1990 - 2015 9. januar 2015 nr. 558 ØKOLOGI & ERHVERV 9 TEMA: Ø-MÆRKET Bevar Ø-mærket Kronen tager kegler i udlandet Ø-mærkets signal om statsgaranteret troværdighed og kontrol når helt til Kina. Opbakningen til det danske Ø-mærke er overvældende stor i en ny undersøgelse ͳͳ UNDERSØGELSE AF IRENE BRANDT ’Bør Danmark udfase Ø-mærket og udelukkende satse på EU’s økologilogo?’ Sådan lød det ene spørgsmål i en undersøgelse om Ø-mærket, som Økologi & Erhverv i starten af december bad landmænd og virksomheder med tilknytning til økologisk produktion og afsætning besvare. 25 pct. af 755 mulige svar kom retur til redakWLRQHQRJLODQJWGHÁHVWHWLOI OGHHU der stor enighed i besvarelserne. For eksempel er det kun 3,6 pct., der er helt eller delvist enige i, at Ø-mærket skal udfases til fordel for EU’s økologilogo. Skærpede krav Den store enighed blandt respondenterne får en ende, når de skal be- svare, hvor enige de er i, at Ø-mærket bør ændre status fra kontrolmærke til kvalitetsmærke, så det bliver muligt at indbygge skærpede nationale krav til de mærkede produkter. 44 pct. er ’meget enig’ eller ’delvis enig’. 37 pct. er helt eller delvis uenig. Vandene er med andre ord delte i dette spørgsmål. Blandt de, der svarede, at de var helt eller delvis enige i udsagnet, har vi også spurgt, KYHP GHU L JLYHW IDOG VNDO GHÀQHUH de skærpede krav, og hvem der skal kontrollere, om kravene overholdes. Der er mange bud på, hvem der VNDOGHÀQHUHNUDYHQHIUDSURGXFHQten til staten over Økologiske Landsforening - og meget andet derimellem. Svarene bliver mere entydige, når det drejer sig om, hvem respondenter vil have til at kontrollere produktionen: Det skal staten! ϐͳͲ Holdninger til Ø-mærkets status Ø-mærket bør ændre status fra kontrolmærke til kvalitetsmærke, så det bliver muligt at indbygge skærpede nationale krav til de mærkede produkter. Meget enig Delvist enig Delvist uenig Meget uenig Ved ikke Tidslinje Følg Ø-mærket fra år til år gennem 25 år. Gode historier og skelsættende begivenheder. ͳʹǦͳ͵ Kronik: Ø-mærket sejr eller nederlag? Statskontrol i 1987 og det røde Ø-mærkes fremkomst i 1990 var synlige resultater af aktiv miljøpolitik ført fra Christiansborg. ͳ Ø-mærkets tre søstre De økologiske spisemærker læner sig op ad Ø-mærkets succes. ͳ͵ De næste 25 år ... Er Ø-mærket anno 2040 et statskontrolleret mærke, der refererer til EU’s økologiregler. Eller er Ø-mærket blevet et kvalitetsmærke med højere standarder? Økologi & Erhvervs undersøgelse viser, at både de økologiske landmænd og virksomhederne er delte i spørgsmålet om, hvorvidt Ø-mærket bør ændre status fra kontrolmærke til kvalitetsmærke, så det bliver muligt at indbygge skærpede nationale krav til de mærkede produkter. Vi har spurgt tre toneangivende personer om deres holdning: Jørgen Bonde, formand for Virksomhedsudvalget i Økologisk Landsforening: Det er forståeligt, at der efterlyses klarere og strammere økologiregler for at sikre, at Ø-mærket er garanti for et højt økologi-niveau. Jeg synes også, at EU-reglerne til tider er både stive og upræcise, men de er stadig bedre end ingenting. Vi må tage det sure med det søde. Mads Quistgaard, formand for Organic Denmark Export: For at opnå økologiske EU-regler, der lever mere op til de krav, der ønskes i Danmark, bør vi ikke erstatte Ø-mærket med et privatmærke, men i stedet håbe, at vi med tiden kan påvirke EU. Jeg går meget ind for standardisering og for, at det bliver lettere og mere gennemskueligt at handle ud fra sammen betingelser, og her er EU ofte meget nyttig. Jeg går ind for færre nationale regler samt færre nationale mærker. Derfor håber jeg også, at vi med tiden får et økologisk EU-mærke, der lever op til de samme krav, som vi efterstræber i Danmark. Per Kølster, formand Økologisk Landsforening: Ø-mærket skal absolut fortsætte som et kontrolmærke. Ø-mærket er så stærkt, at den EU-forordning, der ville afskaffe mærket blev stoppet. Styrken ligger i, at kontrollen dokumenterer produktionssystemet bag produktet og ikke egenskaberne ved selve produktet. I takt med at den økologiske produktion udvikler sig, skal kravene til produktionssystemet selvfølgelig ændres; men dette arbejde skal vi lave i EU. NW + IB 10 ØKOLOGI & ERHVERV Ø-MÆRKET 25 ÅR 9. januar 2015 nr. 558 - Kun på danske varer En rundspørge blandt landmænd og virksomheder viser stort ønske om at forbeholde Ø-mærket til danske varer - eller varer produceret efter danske økologiregler UNDERSØGELSE AF IRENE BRANDT Begræns anvendelsen af Ø-mærket til danske varer, det er 75 pct. af deltagerne i Økologi & Erhvervs undersøgelse enige eller delvist enige i. Vi bad deltagerne om at forholde sig til, om Ø-mærket skal forbeholdes dansk producerede økologiske produkter. Lige godt halvdelen valgte at svare ’meget enig’ på dette spørgsmål. 23 pct. er ’delvist enige’. Tilsvarende er halvdelen ’meget enig’ i, at Ømærket skal være forbeholdt økologiske produkter, der er produceret efter de danske økologi-krav. Disse svar skal ses i lyset af, at kun 17 pct. af deltagerne er ’meget enig’ eller ’delvis enig’ i, at Ø-mærket skal kunne bruges på økologiske produkter, der er produceret efter økologiregler, der tolkes anderledes end i Danmark. (Den nuværenGHRUGQLQJ Ø-mærket skal kunne bruges på økologiske varer, selv om de er produceret efter økologiregler, der tolkes anderledes, end det sker i Danmark (= nuværende anvendelse) Konklusionen på denne del af undersøgelsen er derfor, at der er meget stor opbakning til at bevare Ø-mærket; men at muligheden for at sætte Ø-mærket på udenlandske produkter eller udenlandske produkter, som er produceret efter andre regler end de danske, skal begrænses. Undersøgelsen blev gennemført i starten af december blandt landmænd og virksomheder med tilknytning til økologisk produktion og afsætning. Vi modtog 25 pct. af 755 mulige svar. I langt de ÁHVWHWLOI OGHHUGHUVWRUHQLJKHGLEHVYDUHOVHUQH Troværdighed Vi undersøgte også holdningen til Ø-mærkets betydning. Svarene viser, at der hersker en vis usikkerhed omkring, hvorvidt Ø-mærket fremmer afsætningen af de økologiske produkter i udlandet. Halvdelen af deltagerne har besvaret dette spørgsmål med ’ved ikke’. Til gengæld er næsten alle ’meget enig’ eller ’delvis enig’ i, at Ø-mærket gør det nemmere at sælge økologiske varer i Danmark. Dette resultat Ø-mærket skal være forbeholdt dansk producerede varer hænger sammen med, at næsten lige så mange er helt eller delvist enige i, at den statslige økologikontrol giver Ø-mærket en høj troværdighed. Passende kontrol Undersøgelsen viser også, at syv ud af ti synes, at økologikontrollen i dag er passende. Seks ud af ti er enig i, at økologikontrollen er troværdig, og et tilsvarende antal er enig i, at økologikontrollen giver troværdighed til de økologiske produkter. Det er også et interessant, at lidt mere end halvdelen synes, at økologikontrollen bør være mere rådgivende. Oplysning Den sidste del af undersøgelsen bestod af en række udsagn om Ø-mærket, som skulle afdække deltagernes kendskab til reglerne bag mærket. Svarene viser, at der er ret store huller i deltagernes kendskab til reglerne. Læs fakta-artiklen om Ø-mærket på side 12, hvis du heller ikke er helt hjemme i reglerne. Ø-mærket gør det nemmere sælge økologiske varer i udlandet Meget enig Delvist enig Delvist uening Meget uenig Ved ikke Fjernede Ø-mærket på grund af fejlmelding Da EU lancerede sit nye logo i 2009, var der en del usikkerhed om, hvad der ville ske med Ø-mærket. Og den økologiske brædevinsproducent 'DQ6FKXPDFKHUÀNYHGHQ fejl besked om, at Ø-mærket ville blive udfaset. -HJÀNDWYLGHDWGHUYDUHQ deadline for, hvornår vi skulle udskifte mærkerne, så jeg fjernede Ø-mærket fra alle mine etiketter og brugte kun EU-logoet. Det har nok kostet mig op mod 50.000 kr., siger Dan Schumacher. Efter hans vurdering er forbrugerne lidt forvirrede omkring mærkerne, og næste gang han skal lave nye etiketter, regner han med at sætte Ømærket på igen. Mærkernes største kendis Ø-mærket topper listen over de mest kendte grønne mærker i Danmark, hvor 99 procent af borgerne kender det røde Ø GRØNNE MÆRKER AF JAKOB BRANDT Gennem de seneste år er der spiret et væld af private og offentlige mærkningsordninger frem – både herhjemme og i udlandet. De har alle til formål at hjælpe forbrugerne med at handle grønt, miljørigtigt og bæredygtigt. Over 100 mærker har fundet vej til de danske butikshylder, og det bedst kendte af dem er ubetinget Ø-mærket. Den høje kendskabsgrad er dokuPHQWHUHW L ÁHUH XQGHUV¡JHOVHU KYRU Ø-mærket hver gang topper listen. Den seneste blev lavet i november 2013 af Forbrugerrådet i ’Analyse af 21 grønne mærker’. Af den fremgår det, at 99 pct. af danskerne kender Ø-mærket. Coops økologiske varemærke Änglamark er det næstmest kendte mærke med en genkendelsesgrad på 93 procent, mens kun henholdsvis 39 og 37 pct. af de adspurgte kunne nikke genkendende til EU’s økologilogo og EU’s miljømærke Blomsten. Høj troværdighed Alle de undersøgte mærker har kontrolordninger, og for størstedelen af mærkerne er det nemt at vurdere, hvem der står bag kriterierne til de enkelte mærker samt hvad de dækker over. - Det er godt, at de grønne mærker lever op til det, de signalerer. Når forbrugerne står ude i butikken og vælger et produkt med et grønt mærke på, er det vigtigt, at de kan stole på, at produktet rent faktisk har en PLOM¡ULJWLJSURÀOVDJGHYLFHGLUHNW¡UL Om undersøgelsen: 185 personer har besvaret spørgsmålene. Heraf har 89 pct. oplyst, at de er primærproducenter. 31 pct. oplyser, at de er tilknyttet et virksomhedssegment. (Sammenlagt er procenttallene mere end 100, fordi nogle respondenter har sat kryds ud for ÁHUHNDWHJRULHU Gennemgående holder de to grupper trit; men der er enkelte punkter, hvor forskellene er markante: ɻ Som nævnt i artiklen mener 50 pct., at Ø-mærket skal forbeholdes danske produkter. Respondenterne fra virksomhedssegmentet er mere tilbageholdende. Her er det kun 36 pct. der vil forbeholde mærket til danske produkter. ɻ I den samlede besvarelse giver 17 pct. udtryk for, at reglerne for Ø-mærkets anvendelse skal være, som de er i dag. Besvarelserne fra virksomhederne viser større tilfredshed med de gældende regler. 28 pct. svarer ’meget enig’ eller ’delvist enig’ på spørgsmålet. Tilsvarene mener langt færre respondenter fra virksomheGHUQHSFWDWGHWVY Nker tilliden til Ø-mærket, at udenlandske produkter kan få mærket, selvom de ikke altid lever op til de danske økologiregler. Det samlede procenttal for alle besvarelserne er 70 pct. Danmarks mest kendte grønne mærker Ø-mærket (N) - DK Änglamark (V) - Coop Nøglehulsmærket (M) DK Fairtrade-mærket Svanen (M) - nordisk Minirisk (V) - Fakta Grøn Balance (V) - Dagrofa EU’s Øko-logo Blomsten (M) - EU Bio Siegel (N) - Tyskland Debio (N) - Norge Demeter (K) Krav (P) Sverige Ecocert (P) 0 20 40 60 80 100 % K: Kvalitetsmærke M: miljømærke N: Nationalt mærke P: Privat mærke V: Varemærke Analyse af 21 grønne mærker ɻUndersøgelsen af de grønne mærker er udført af Forbrugerrådet i perioden januar-juni 2013 for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Miljøstyrelsen. ɻ Analysen omfatter en vurdering af de ca. 20-25 mest almindelige ’grønne mærker’ på det danske marked, herunder varemærker RJ RIÀFLHOOH RJ VWDWVNRQWUROOHUHGH P UNHU VnVRP ¡NRORJLP UNHU RJ miljømærker. ɻDer er tale om en repræsentativ undersøgelse, hvor 1.061 forbrugere har svaret på et spørgeskema. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Kristensen, da analysen blev offentliggjort. I indeværende år planlægger Fødevarestyrelsen at lave en ny effektmåling for at se, hvordan kendskabsgraden har udviklet sig siden den seneste måling. 1980 - 2015 9. januar 2015 nr. 558 ØKOLOGI & ERHVERV 11 Mærker slås om pladsen I fremtiden kan Ø-mærkets suveræne position blive udfordret af andre grønne mærker MÆRKNING AF JAKOB BRANDT Hvis det er muligt, bruger Arla Foods både Ø-mærket, EU-logoet og det kinesiske økologimærke på danske produkter til det kinesiske marked. Kronen tager kegler i udlandet Ø-mærkets signal om statsgaranteret troværdighed og kontrol når helt til Kina EKSPORT AF JAKOB BRANDT Som en lille nation med en stor fødevareeksport er det vigtigt at spille på alle salgstangenter. Den danske statskontrol af økologien er en af dem. For selv om Ø’et i forskellige varianter primært er kendt i Europa, har Ø-mærket en signalværdi, som rækker langt ud over Danmarks og Europas grænser. Det vurderer landets største eksportører af økologiske fødevarer, som tillægger det røde Ø stor værdi på så fjerne markedet som Kina og Australien. Kronen på varen På Økologisk Landsforenings eksportseminar på Sinatur Hotel i Vejle begrundede Kasper Thormod Nielsen, direktør for global handel og markedsforhold i Arla Foods, hvorfor Ø-mærket kan sælge økologi i Kina. - Den statslige kontrol er utrolig vigtig, og vi vil rigtig gerne have det danske Ø på vores varer til Kina. Ømærket hænger godt sammen med den historie, vi gerne vil fortælle til kineserne, sagde Kasper Thormod Nielsen. Som fødevareproducerende land har Danmark et godt ry ude i verden, og generelt er mange eksportkunder optaget af fortællingen om det lille danske kongerige med de rene fødevarer. - Ø-mærket har kongekrone på. Vi HU EOHYHW NRQJHOLJ KRÁHYHUDQG¡U RJ kineserne er vilde med H.C. Andersen, og det er helt klart noget, vi spiller på, sagde Arla-direktøren. Danmark har en særstatus På den danske ambassade i Beijing er fødevarechef Marie-Louise Flach de Neergaard enig i, at den statslige kontrol giver danske virksomheder en fordel. Da hun for nogle år siden, som ansat i Fødevarestyrelsen, var med til at lancere de økologiske spisemærker, var hun ellers fortaler for en privatisering af den danske økologikontrol, som efter hendes vurdering er en meget bekostelig ordning for staten. Men som bovspryd for ambitionen om at øge den danske eksport, har hun ændret holdning. - Der er ingen tvivl om, at Danmark har en særstatus, fordi vi har en statskontrol, og den er det væsentligste salgsargument, når vi sælger økologi i Kina, siger Marie-Louise Flach de Neergaard. Hun har derfor med tilfredshed noteret sig, at også Fødevarestyrelsen har opdaget, at Danmark har et stort potentiale i form af eksport af økologi, og at myndighederne af samme grund er meget forsigtige med at pille ved Ø-mærket. Friland holder fast i Ø’et Henrik Biilmann, direktør for den DCejede kødvirksomhed Friland A/S, er også varm fortaler for at benytte Ømærket på eksportmarkedet. - Alt, hvad der minder om et offentligt stempel, giver tillid i Kina. Men også på andre markeder som Tyskland og Australien. Det er ikke Ø-mærket i sig selv, men den statskontrol, som ligger bag, der giver os et stærkt salgsargument, uanset hvor vi eksporterer til, sagde Henrik Biilmann på eksportseminariet i Vejle. Selv om alle, avisen har talt med, betragter det stærke Ø-mærke som en væsentlig årsag til at økologiforbruget i Danmark gennem de seneste 25 år er vokset til verdens højeste QLYHDX IRUXGVHU ÁHUH L EUDQFKHQ at mærkets betydningen risikerer at fade lidt ud i de kommende år. Den forventning bygger ikke PLQGVW Sn GHW IRUKROG DW GH ÁHVWH GDJOLJYDUHN GHU IRU DW SURÀOHUH GH res eget sortiment, gennem de seneste år har brugt en del kræfter på at udvikle og promovere egne økologiske varemærker. 'HÁHVWHLEUDQFKHQIRUYHQWHUDW den udvikling fortsætter, men kigger man udelukkende på økologimærkerne, er der ingen tvivl om, at EUlogoet her fem år efter lanceringen stadig lever i skyggen af det røde Ø, og Vagn Jelsøe, vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk, beskriver Ø-mærket som en ubetinget succeshistorie. En stærk alliance - Jeg er sikker på, at det vil gå ud over økologisalget, hvis man fjerner det røde Ø nu, men på længere sigt kan man forestille sig en situationen, hvor EU-mærket opnår en kendskabsgrad, så Ø-mærket bliver overÁ¡GLJWVLJHU9DJQ-HOV¡H Lige nu er situationen på hjemmemarkedet næsten omvendt, og ifølge Robert Lind fra Fødevarestyrelsen er GHUÁHUHnUVDJHUWLOGHWXOLJHVW\UNH forhold mellem det danske mærke og EU-logoet. Den væsentligste er en stærk alliance på tværs af branchen. - Det, der holder Ø-mærket levende, er erhvervet og detailhandlen, som har vænnet forbrugerne til, at det er Ø-mærket, som gælder, siger han. På grund af Ø-mærkets stærke position er EU-logoet efter hans vurdering først og fremmest vigtigt for de danske eksportvirksomheder. - Hvis forbrugerne i udlandet bliver mere trygge ved EU-mærket, får danske varer nemmere adgang til de pågældende markeder, og vi arbejder løbende for at få EU-Kommissionen til at lave kampagner for EUmærket, siger Robert Lind. Behov for stærkt fælles mærke Urtekram, som både har en stor import og eksport af økologi, efterlyser netop et fælles bredt anerkendt økologimærke på den internationale arena i stedet for den nuværende jungle af private mærker, som tvinger MariDJHUYLUNVRPKHGHQWLODWY UHFHUWLÀ FHUHWHIWHUÁHUHIRUVNHOOLJHUHJHOV W I Danmark har Ø-mærket førsteprioritet, men Urtekram eksporterer til 36 lande, og ifølge salgsdirektør Petter Aagesen giver det visse udfordringer. - Vi er nødt til at se på, hvilke mærker der er stærkest på de pågældende markeder. Lige nu er vi på vej ind i Holland, og der bruger vi 6.$/FHUWLÀFHULQJHQ0HQKYLVGHUHU noget, jeg ønsker mig, er det et mærke, som er lige kendt og accepteret i alle lande. Det ville gøre livet for os noget nemmere, men der er mange privatøkonomiske interesser i spil, så jeg tror ikke, at det går i den retning, siger Petter Aagesen. Behovet har ændret sig Ifølge Thomas Roland, afdelingschef i Coop Ansvarlighed, har behovet for mærkning ændret sig i takt med, at økologien er blevet bredt forankret i dagligvarehandlen. - I økologiens barndom havde vi behov for nogle let afkodelige varer, som signalerede, at produkterne var lige så gode som dem, man kan hente i gårdbutikken, og Ø-mærket har haft en uvurderlig betydning for økologisalget i detailhandlen, siger Thomas Roland. - I dag har Ø-mærket fået en så høj kendskabsgrad, at vi ikke kan se, at vi får meget ud af at promoverede det yderligere. Derimod gør vi meget ud af at markedsføre vores eget mærke Änglamark, som hos os er kundernes garanti for, at varerne er økologiske. Det er samtidig med til at vise, at vi har det største økologiske sortiment, siger Thomas Roland. Han fremhæver det samtidig som en stor fordel, at Ø-mærket og EUlogoet bygger på de samme regler, hvilket gør det nemt for Coop at købe økologi ude i Europa. ”Det, der er uerstatteligt, behandles økonomisk set som værdiløst”. Citat; Lars Pehrson, Direktør i Merkur Bank Hanegals bankforbindelse igennem mere end 20 år. www.hanegal.dk ØKOLOGISKE PIONERER IGENNEM MERE END 30 ÅR Lige siden 1980 har Hanegal haft klare holdninger til fødevareproduktion og sådan er det også i 2014. Vi skal kunne se vores middag i øjnene. Hanegal har desuden fuld åbenhed om alle ingredienser. – med god smag – med dyrevelfærd – med miljøhensyn – med CO2-neutral energi – uden tilsætningsstoffer – uden gluten DIT VALG AF FØDEVARER BETYDER NOGET! 12 ØKOLOGI & ERHVERV Økologisk andel af detailsalg % ɻ 8 1990 ɻ 6 5 4 ɻ 3 2 1 ɻ 25 år med 1991 ɻ ɻ 9 7 Ø-MÆRKET 25 ÅR 9. januar 2015 nr. 558 Det røde Ø-mærke præsenteres første gang offentligt i januar i avisen Økologisk Jordbrug – trykt i blåt af sparehensyn. 2IÀFLHOWSU VHQWHUHVP UNHW et halvt år senere ved et pressemøde i København. Der går en rum tid, inden mærket for alvor vinder indpas på emballager. (QVWDWVOLJWÀQDQVLHUHWLQIRUPDWLRQVNDPSDJQHPHGÀUH ansatte skydes i gang. Målet er at udbrede økologien og Ømærket. Dansk Naturmælk - en paraplyorganisation for økologiske meMHULHU²ODQFHUHUHQP ONHVHULH med Ø-mærke og grøftekantmotiv på kartonerne. EFs fælles økologi-regler træder i kraft. De første hyldeforkanter eksponerer økologi i FDBs butikker. FDB havde i øvrigt sit eget grønne økologimærke. +DUERH%U\JJHULHUQHODQFHUHUGHQ første danske økologiske øl – Holger Danske – i Irma. Den får en NRUW OHYHWLG )LUH nU VHQHUH ODQFHrer Thisted Bryghus sin økologiske 7K\ 3LOVQHU RJ ÀUH DQGUH EU\JJHULHUODQFHUHUNRUWHIWHURJVn¡NRORgisk øl. SuperBrugsen sænker prisen Sn¡NRORJLVNP ONRJÁHUH DQGUHYDUHUPHGSFW²RJ tredobler mælkesalget på en XJH.YLFNO\,UPDRJ)DY¡U følger efter med tilsvarende initiativer. Sidst på året smider Irma de konventionelle gulerødder på porten og sælger kun økologiske. ɻ ɻ Fejring over hele landet Hos Økologisk Landsforening har man planlagt en omfattende markering af Ø-mærkets jubilæum. Foreningen fejrer jubilæet i hele landet Markeringen af Ø-mærkets 25. år kommer ikke til at løbe stille af. Det har man besluttet i Økologisk Landsforening, der har planlagt at fejre jubilaren behørigt over tre perioder i ,XJHRJYLO målrettede kampagner brede fejringen af Ø-mærket ud til hele landet gennem en lang række tiltag. Først og fremmest kan danskerne forvente en mærkbar PR-indsats, der både retter sig mod de trykte og soFLDOHPHGLHUIRUDWJ¡UHRSP UNVRP på mærkeåret. Dernæst har foreningen også trykt butiksmaterialer og allieret sig med detailhandelen, der ligeledes skal gøre deres for at være med til at fejre Ø-mærket. I løbet af året vil begivenheder som Folkemødet på Bornholm, Copenhagen Food Fair og Food Festival også blive genstand for jubilæumskampagnen, ligesom økologiske landmænd landet over også bliver inddraget gennem lokale events. Også Økologisk Landsforenings til- ɻ Danmark arrangerer den første økologiske verdensudstilling i forbindelse med IFOAMs videnskabelige NRQIHUHQFHRJJHQHUDOIRUVDPOLQJL København. NRORJLVNIRUVNQLQJVFHQWHU)-2 HWDEOHUHVSn)RUVNQLQJVFHQWHU Foulum. bagevendende arrangementer som Økologisk Høstmarked og Økodag vil komme til at stå i Ø-mærkets tegn. Med hovedbudskaber som beskyttelse af naturen, færre tilsætningsstoffer, øget dyrevelfærd og færre sprøjtemidler er det overordnede formål med den omfattende fejring at give danskerne yderligere viden om økologi samt at skabe et øget ejerskab og en øget stolthed omkring økologi og Ø-mærket. - Jubilæet er en fantastisk anledning til at fejre Ø-mærket og hylde økologien, men også en anledning til at takke danskerne for deres støtte til Ø-mærket gennem 25 år. Det er jo i høj grad på grund af dem, at Ømærket har vokset sig så stærkt, og de har virkelig været med til at gøre en forskel, der er til glæde for både mennesker, dyr og vores jord, forklarer Helle Bossen, der er projektleder og markedskonsulent hos Økologisk Landsforening. Ligesom det er tilfældet med dette jubilæumstillæg, har foreningen også planlagt andre særudgivelser i magasinformat, der skal markere det kvarte århundrede. 2000 Økologien runder en markedsandel SnWUHSURFHQW 1999 1997 Netto udsender en tilbudsavis alene med økologiske produkter. 1990 $)1,/6:h57=(1)(/' 1996 1992 0 FEST ɻ NRORJLHQJnUIRUDOYRUGLVFRXQWGD1HWWRWDJHU¡NRORJLHQ ind i sortimentet. Økologiske Lammefjordsgulerødder er kædens første Ø-mærkede satsning. I dag er Netto den danske dagligvarekæde, der sælger mest økologi. 6OHGHWUHJHULQJODQFHUHU$NWLRQVSODQIRUXGYLNOLQJDI økologisk produktion. ɻ 1993 ɻ 1995 ɻ Økologi Håndbogen - et undervisningsmateriale for butikspersonale - udkommer. Afsætning og markedsføring af økologi får for første gang en væsentlig andel af GHVWDWVOLJHSHQJHGHUHUVDWDIWLO¡NRORJL²FDXGDIPLRNU Det økologiske Fødevareråd udarbejder Aktionsplan II for regeringen. Blandt anbefalingerne sætter fødevaUHPLQLVWHU+HQULN'DP.ULVWHQVHQ6 straks en informationskampagne for Ø-mærket i værk samt en undersøgelse af, hvordan eksport af økologiske produkter kan fremmes. SÅDAN BRUGER DU Ø-MÆRKET RIGTIGT Ø-mærket er et dansk kontrolmærke, som må benyttes på økologiske fødevarer fra ind- og udland samt et mindre udvalg af økologiske nonfood-produkter Selvom mærket er dansk, er det de fælles EU-regler IRU ¡NRORJL GHU OLJJHU WLO JUXQG IRU FHUWLÀFHULQJHQ DI SURGXFHQWHUQH2JVnVHOYRPGHQDWLRQDOHIRUWRONQLQger af EU-reglerne varierer fra land til land. Først når HW SURGXNW HU ¡NRORJLVN (8JRGNHQGW NDQ SURGXFHQterne benytte Ø-mærket på varen, men det kræver, at de bliver pakket i Danmark under myndighedernes kontrol. ϐÞ] ɻ Ø-mærket med teksten ’Statskontrolleret økologisk’ – der kun er beregnet til at sætte på økologiske fødevarer og visse økologiske nonfoodprodukter ɻ Ø-mærket uden tekst - der må anvendes ved markedsføring og reklame for økologiske varer – f.eks. på skilte eller i markedsføringsmateriale. Dette Ø-mærke må ikke anvendes på selve den økologiske vare Regler for butikker 'HU ÀQGHV NODUH UHJOHU IRU EUXJ DI P UNHW KRV detailbutikker. Reklameres der i butikken med et Ø-mærke, skal det anvendte ’Ø’ i skiltningen være markedsførings-Ø’et – dvs. Ø-mærket uden teksten ’statskontrolleret økologisk’. Derudover skal butikken sikre sig, at skiltningen ud for de økologiske varer sker på en måde, der er korrekt og ikke vildledende mht. hvilke varer, der er økologiske. Man må altså ikke skilte med Ø-mærket andre steder i butikken end ved det område, hvor de økologiske varer optræder. Regler for storkøkkener 6LGHQKDUVWRUN¡NNHQHUL'DQPDUNKHUXQGHUUHVWDXUDQWHURJFDIHHUKDIWPXOLJKHGIRUDWEHQ\WWHVLJDI ordningen ’Det Økologiske Spisemærke’, hvor man kan få tildelt et spisemærke i enten guld, sølv eller bronze. Storkøkkener må dog også gerne benytte det ’klassiske’ Ø-mærke, men her følger en række krav. Hos storkøkkener må det røde Ø-mærke med teksten ’statskontrolleret økologisk’ kun anvendes i mærkningen på færdigpakkede økologiske fødevarer, der bliver solgt i varernes oprindelige emballage. P UNHW XGHQ WHNVW Pn DQYHQGHV L ÁHUH VDPmenhænge, men må som udgangspunkt ikke vildlede gæsterne. Storkøkkener må gerne benytte markedsI¡ULQJVP UNHLIRUELQGHOVHPHGHQGLUHNWHUHIHUHQFH WLOVSHFLÀNNHUnYDUHURJLQJUHGLHQVHUHOOHUWLOHQ¡NRORgisk ret på menukortet – men kun hvis alle ingredienser i retten er økologiske. Det er kun køkkener med guldmærket, der har ret til at kalde sig for økologiske og markedsføre sig med det. Regler for landmænd Hvis bedriften er godkendt til produktion af økologiske produkter, er det ved stalddørssalg eller salg fra gårdbutik tilladt at informere om det ved at reklamere med Ø-mærket uden teksten ’Statskontrolleret økologisk’. Sælger bedriften også ikke-økologiske produkter, skal skiltningen med Ø-mærket foregå med tydelig referenFHWLOGH¡NRORJLVNHSURGXNWHU 1: 1980 - 2015 ØKOLOGI & ERHVERV 9. januar 2015 nr. 558 Ø-mærket 2015 2005 2010 ɻ EU-Kommissionen introducerer sit økologimærke - et blad formet af stjerner på grøn baggrund. Logoet er valgt efter en afstemning blandt borgerne i EU. ɻ 24. april bliver den første Ø-dag (nu Økodag) afviklet. Økologiske mælkeproducenter inviterer folk til at være med til at lukke de økologiske køer på græs. Arrangementet bliver så stor en succes, at det har været en tilbagevendende begivenhed siden RJHWDIÁDJVNLEHQHL promoveringen af økologi og økologisk mælk. De første dansk-opdrættede Ø-mærkede ørreder kommer på markedet. 2007 Der sættes rekordvækst i den økologiske omsætning, der stiger med 33 pct. i forhold til året før. ɻ 2009 ɻ 2004 Coop lancerer en ny økologivision, hvor lavere priser og et bredere sortiment skal fordoble detailsalget frem mod 2020. ɻ 2011 ɻ ɻ 13 De økologiske spisemærker i bronze, sølv og guld introduceres, så storkøkkener kan skilte med økologiprocenter på henholdsvis 30, 60 og 90 procent. Danmark er Årets Land på BioFach i Nürnberg. Regeringen sætter 2020mål om 60 pct. økologi i den offentlige bespisning. Eksporten af økologi runder 1 mia. kr. 2013 EU-Kommissionen stiller forslag, der vil forbyde nationale økologimærker. Det møder massiv dansk kritik, og i det endelige forslag året efter er initiativet luget ud. Folketinget vedtager Vandmiljøplan III med hidtil største bevilling til økologisk forskning: 200 mio. kr. GRAFIK: KAREN MUNK NIELSEN 2014 Det røde Ø har tre søstre De økologiske spisemærker læner sig op ad Ø-mærkets succes SPISEMÆRKER mindst 60 procent. Der er tale om et gennemsnit. AF JAKOB BRANDT Det københavnske plejehjem Sølund kan i dag skilte med et af landets 398 spisemærker i sølv, som viser at 60-90 pct. af råvarerne er økologiske. Foto: Søren Gammelmark I takt med at de Ø-mærkede fødevarer op gennem 90’erne og 00’erne vinder indpas i de private husholdninger, får de økologiske råvarer også så småt fodfæste i offentlige og private storkøkkener, kantiner og restauranter. Da de kun i meget begrænset omfang har mulighed for at skilte med Ø-mærket, med mindre alle råvarer er økologiske, opstår behovet for et alternativt mærke, så køkkenerne NDQSURÀOHUHVLJSnDWHQGHODIPDden er økologisk. Den udfordring løser Fødevarestyrelsen i 2009 ved at lancere Ømærkets tre lillesøstre i form af de økologiske spisemærker i bronze, sølv eller guld, som er det synlige bevis på, at mindst henholdsvis 30, 60 eller 90 procent af råvarerne er økologiske. Mærket gives på basis af et dokumenteret økologiforbrug de forudgående tre måneder, men eksempelvis er et sølvmærke ingen garanti for, at økologiprocenten i alle retter er på Kritikken er forstummet Da myndighederne i samarbejde med branchen samtidig vælger et design, hvor hovedmotivet er Ø-mærNHWÁDQNHUHWDIHQNQLYRJHQJDIIHO og med angivelse af økologiprocenten nedenunder, udløser det en del kritik fra især den mere ideologiske del af branchen. Hovedbekymringen går på, at økologien ikke kan gradbøjes, og kritikerne frygtede, at spisemærkerne ville udvande Ø-mærkets troværdighed. Den kritik er i dag forstummet, og projektleder Robert Lind fra Fødevarestyrelsen vurderer, at man gjorde det rigtige ved at lægge sig tæt op ad Ø-mærket. - Vi ville gerne transformere den tillid og troværdighed, som Ø-mærket havde, over i de nye spisemærker, så vi undgik at starte helt forfra, siger Robert Lind. Han mener, at forbrugerne er kloge nok til at afkode spisemærket. Succes fødte midlertidigt mærke Siden 2009 har 975 køkkener fået spisemærket, og mærkernes fremmarch gik ikke upåagtet hen. Efter ¡QVNHU IUD EUDQFKHQ ÀN P UNH familien i 2013 yderligere et medlem i form af et midlertidigt spisemærke. Det gjorde det for første gang muligt for boder og restauratører ved eksempelvis festivaler og andre midlertidige events at benytte spisemærket, selv om de ikke har mulighed for at dokumentere økologiforbruget tre måneder bagud. Robert Lind glæder sig over, at de nye mærker tilsyneladende ikke har skabt revner i forbrugernes tillid til Ø-mærket, men han pointerer samtidig, at der ikke er planer om at indføre nye former for spisemærker. De økologiske spisemærker Siden 2009 har det været muligt at benytte de økologiske spisemærker, og ved årskiftet til 2015 så fordelingen af de 975 spisemærker således ud: Guld: 132 Sølv: 398 Bronze: 445 14 ØKOLOGI & ERHVERV Ø-MÆRKET 25 ÅR 9. januar 2015 nr. 558 Der er et yndigt land ]Ǧ§ǡǦǡ]Ǧ§ϐ¤ stærkt, som det er GRAFISK DESIGN AF IRENE BRANDT Når vi står skulder ved skulder i Parken med Dannebrogsfarver i ansigtet og skråler med på nationalsangen, så oplever vi en følelse af sammenhold og stolthed over at være danske og tale dansk. Det er de samme følelser, det rød-hvide Ø-mærke spiller på. Og det er grunden til, at mærket rent JUDÀVNHUHQVXFFHV - Danskerne har udviklet en ret unik og bevidst måde at bruge de nationale farver på. Dannebrog er tæt forbundet med det danske samIXQG RJ GDQVNHUQH EUXJHU ÁDJHW WLO at markere små og store fester, siger Barnabas Wetton, der er Head of International Innovation ved Designskolen Kolding. Han er født i England, hvor man ikke bruger det forHQHGHNRQJHULJHVÁDJWLODWPDUNHUH private festligheder. Familiær krone - Alene på grund af valget af farver, er Ø-mærket et stærkt mærke; men her stopper det ikke: Der er også en krone, som repræsenterer staten og kongehuset. Det giver troværdighed. Og fordi kongefamilien er så vellidt i Danmark, giver det også mærket et familiært og folkeligt image. Mange danskere har let ved at forestille sig en glorværdig, økologisk fremtid for Danmark, og denne forestilling un- derstøtter mærket også, siger Barnabas Wetton. Han fortsætter: - Endelig er det unikke danske ’Ø’ repræsenteret i mærket - og dermed er også det sproglige islæt repræsenteret. Det er ikke grønt! Forskellen på et godt og et dårligt designet logo er ifølge Barnabas Wetton, at det gode logo repræsenterer de værdier, der understøtter indholdet - i dette tilfælde økologien - og ikke det økologiske i sig selv. “ Økologien har jo en ret væsentlig problemstilling: Man skal betale mere for de økologiske produkter! Derfor er det især relevant, at et logo for økologi viser økologiens værdigrundlag. - Det danske Ø-mærke er jo netop IKKE grønt eller brunt, som mange andre ø-mærker. Ø-mærket viser til gengæld, at mærket er understøttet af alt det positive, vi forbinder med Danmark, siger Barnabas Wetton. EU’s økologimærke dur ikke Måler man værdien af EU’s økologimærke med Barnabas Wettons målestok, er resultatet, at EU-mærket LNNHIXQJHUHUJUDÀVN - EU’s grønne økologi-mærke bærer præg af, at det er et resultat af, hvad man kunne blive enige om. Det repræsenterer dermed den laveste fællesnævner. Det er grønt, og det viser et blad. Det viser altså produkterne i stedet for værdigrundlaget bag mærket, siger Barnabas Wetton. Han fortsætter: - Mennesker handler bedst, når de forstår bevæggrundlaget. Derfor er et logo, der forklarer, hvorfor dét, logoet symboliserer, er relevant, meget bedre end et logo, der forklarer, hvad logoet repræsenterer, forklarer Barnabas Wetton og fortsætter: - Økologien har jo en ret væsentlig problemstilling: Man skal betale mere for de økologiske produkter! Derfor er det især relevant, at et logo for økologi viser økologiens værdigrundlag. Helt vildt I forbindelse med forberedelserne til dette temanummer har redaktioQHQ Sn NRORJL (UKYHUY RJ ÁHUH WLOIRUV¡JWDWÀQGHXGDIKYHPGHU egentlig designede logoet for 25 år siden. Det er der ingen der ved. Nogen vedkender sig, at de har været en del af processen; men de vil ikke tage æren for det endelige resultat. - Det er helt vildt, at det er så tilfældigt, hvordan det er skabt. Det sker kun meget, meget sjældent, konstaterer Barnabas Wetton, da han hører om Ø-mærkets ukendte oprindelse. Alene på grund af valget af den røde og hvide farve, er Ø-mærker et stærkt mærke. Det unikke danske ’Ø’ er repræsenteret i mærket - og dermed er også det sproglige islæt repræsenteret. Kronen repræsenterer staten og kongehuset. Det giver troværdighed. Og fordi kongefamilien er så vellidt i Danmark, giver det også mærket et familiært og folkeligt image. EU’s økologimærke er grønt, og det viser et blad. Det viser altså produkterne i stedet for værdi-grundlaget bag mærket. Det danske rød-hvide Ø-mærke og EU’s grønne ditto repræsenterer rent WHNQLVNGHWVDPPH0HQJUDÀVNVHQGHUGHWRP UNHUWRYLGWIRUVNHOOLJH budskaber. Ø-mærket viser mærkets værdigrundlag, mens EU-mærket viser produktet. Underviser på Designskolen Kolding, Barnabas Wetton, er ikke i tvivl om, at Ø-mærket er det stærkeste af de to mærker. DET MENER VI: ]ǧ( TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Ø’et virker syd for grænsen Eksportrådgiver Tanja Asmussen fra den danske ambassade i Berlin oplever, at mange af de mere idealistiske forbrugere i Tyskland både kender og respekterer Ø-mærket. - De tyskere, der handler økologi i discountmarkederne, kender ikke Ø-mærket, men Ø-mærket står stærkt hos mange af de mere bevidste forbrugere. - Tyskerne forbinder noget positivt med tegnene Æ, Ø og Å, og Ø-mærket kan fungere som en del af storytellingen om, at dit produkt kommer fra Skandinavien, som har et godt ry som fødevareproducent. Kædernes varemærker svækker Ø-mærket Hold fast i Ø’et Vagn Jelsøe, vicedirektør, Forbrugerrådet Tænk - Ø-mærket er en ubetinget succeshistorie. Det HUGHWP UNHVRPGHUHUÁHVWIRUEUXJHUHGHU kender. Alle ved, hvad det står for, og vi synes, at det er ærgerligt, at dagligvarekæderne laver deres egne vare-mærker. Det forrykker forbrugernes interesse for Ø-mærket og de øvrige velkendte miljømærker, som man præcis ved, hvad står for. - Den store styrke ved Ø-mærket er statskontrollen, men der er også nogle begrænsninger ved mærket i forhold til private mærker som svenske Krav. De har lettere ved for eksempel at indarbejde klimakrav, men så længe, det kun er otte pct. af danskerne, som køber økologi, er problemet ikke, at reglerne for økologi ikke er progressive nok. Henrik Biilmann, direktør for den DC-ejede kødvirksomhed Friland A/S, er varm fortaler for at holde fast i det statskontrolelrede Ø-mærke, som efter hans vurdering har stor betydning – både på hjemme- og eksportmarkedet. - Alt, hvad der minder om et offentligt stempel, giver tillid i Kina. Men også på andre markeder som Tyskland og Australien. Det er ikke Ø-mærket i sig selv, men den statskontrol, som ligger bag, der giver os et stærkt salgsargument, uanset hvor vi eksporterer til, siger Henrik Biilmann, som heller ikke kunne forestille sig et hjemmemarked uden Ø-mærket. - Det er Ø-mærket, som er årsag til, at økologien er nået så langt i Danmark. Grænsen er ulogisk Grossist Anders Kok fra Biogan kan ikke helt se logikken i reglen om, at importvarer kun kan få Ø-mærket, hvis de bliver pakket i Danmark. Efter hans vurdering har reglerne karakter af en teknisk handelshindring, som er med til at fordyre udenlandske varer. - Det er et sjovt sted, at det skiller. Det betyder LÁHUHWLOI OGHDWYLVNDOnEQHNDVVHURJN¡UHU poserne gennem vores etiketteringsmaskine, og så pakke dem ned i kasserne igen. Det koster mellem 50 øre og en krone pr. pose. Han opfordrer de danske myndigheder til at skære det fordyrende mellemled væk ved at godkende udenlandske pakkerier. 1980 - 2015 9. januar 2015 nr. 558 ØKOLOGI & ERHVERV Vi er ret rå til økologi – kom selv og se! MØD OS PÅ COPENHAGEN FOOD FAIR 22. – 24. FEBRUAR STAND E-ØKO-025 15 16 ØKOLOGI & ERHVERV Ø-MÆRKET 25 ÅR 9. januar 2015 nr. 558 Ø-mærket - sejr eller nederlag? FDB var i begyndelsen modstander af Ø-mærket, da FDB-kæderne allerede havde udviklet deres eget grønne økologimærke, men i dag har hele branchen overgivet sig til Ø’et. FDB var imod Ø-mærket Da Ø-mærket blev introduceret var brugsforeningerne under FDB langt de vigtigste salgskanaler for økologien, og i historieskrivningen bliver FDB normalt fremhævet som den vigtigste fødselshjælpe for salget af økologi. Men når det gælder lanceringen af Ø-mærket, var både mange af de økologiske pionerer og FDB kritiske over for beslutning om at lancere det statslige mærke. Flere betragtede det som utidig indblanding fra staten, og der gik eksempelvis næsten ti år, før bageriet Aurion tog mærket til sig. Hos FDB var modstanden primært begrundet i, at FDB allerede i slutningen af 80’erne havde skabt sit eget grønne Ø-mærke. Det senere Coop og hovedparten af branchen overgav sig dog hurtigt til det nye mærke, som fandt vej til stort set alle typer varer. Siden har diverse kampagner og den løbende markedsføring af Ø-mærket gjort det vanskeligt at opdrive producenter eller købmænd, som i dag er kritiske over for Ømærket. [email protected] Økologiens farve er rød MARKEDSFØRING: - Det vil være tåbeligt ikke at holde fast i det røde Ømærke, som der er brugt så mange millioner kr. på at promovere, siger Jan Elmelund, som driver chokoladefabrikken Økoladen i Ør-slev ved Vordingborg. Som gammel reklamemand kender han værdien af et brand, som alle kender, og han er så glad for Ø-mærket, at han har integreret det som en letgenkendelig del af Økoladens emballagedesign. - Økologiens farve er rød, fastslår han. [email protected] Statskontrol i 1987 og det røde Ø-mærkes fremkomst i 1990 var synlige resultater af aktiv miljøpolitik ført fra Christiansborg. Mærke og statskontrol blev en milepæl for økologiens udvikling. Bagved lå et massivt græsrodsarbejde med drømme og visioner for økologiens udvikling - og det var ikke alle, der brød sig om milepælen KRONIK: De landsdækkende jordbrugsstudiegrupper, som var det mangfoldige forum, der førte frem til økologien, holdt møde på Svanholm Gods i 1980. Herfra blev der nedsat en nordsjællandsk baseret studiegruppe, som skulle danne grundlaget for en fremtidig Økologisk Forening. Som et indslag på mødet, var der inviteret folk fra FDB (nu Coop), for at høre, om de ville være interesserede i at være med til at sælge fremtidige økologiske produkter. De kom til mødet, men konkluderede i første omgang, at forsamlingen aktuelt ikke var professionel nok til at samarbejde med dem. Den nedsatte studiegruppes arbejde førte frem til en stiftende generalforsamling på RUC (Roskilde UniversitetsCenter) i starten af 1981, og hermed blev LØJ startet. Mål og startdilemmaer Økologien blev - efter temperament - fra starten set som et oprør mod eller et alternativ til det traditionelle landbrug. Et landbrug, som udviklede sig i en farlig retning - væk fra naturgrundlaget og mod et stadigt større kemikalieforbrug og forringet dyrevelfærd. Målet var at få hele landet dyrket økologisk! Sprøjtemidler: I udarbejdelsen af det første dyrkningsgrundlag var der forslag om, at give mulighed for at bruge insekt- og svampemidler i særlige tilfælde. Forslaget kom ikke med ud fra, at det først ville være umuligt at styre - og dernæst lige så umuligt at kommunikere ud til forbrugerne. Dyrkningsprincipper: Det sværeste var ikke at sætte målet, men derimod at blive enige om, hvordan det skulle nås. Selv om økologerne var HQ VDPPHQEUDJW ÁRN PHG PDQJH faste meninger om den eneste ene måde at dyrke jorden på, lykkedes GHWDOOLJHYHOUHWKXUWLJWDWÀQGHNRPpromisernes pragmatiske vej. Afsætning: Kort efter dannelsen af LØJ i 1981 henvendte FDB sig til den nye forening og en række gårde, som markedsførte alternative, miljørigtige produkter. FDB inviterede til et møde i Odense om afsætning af grøntsager. Mødet blev afholdt, og FDB besluttede efterfølgende at begynde at sælge økologi. Betingelserne blev, at afsætning til FDB skulle ske gennem medlemskab af LØJ og salget koordineres gennem undertegnede, som havde repræsenteret foreningen på mødet. FDB ville sikre sig kun at skulle forhandle med én person. I LØJ’s bestyrelse viste der sig efWHUI¡OJHQGH DW Y UH HW ÁHUWDO PRG at samarbejde med supermarkeder. Argumenterne imod samarbejdet gik i retning af, at FDB var for store. Det ville ende med stordrift og dårlige kompromiser - landbrugets forfejlede udvikling om igen mm. Argumenterne for samarbejdet gik i retning af, at det var et unikt tilbud, vi ikke kunne sige nej til, hvis vi ville være med til at præge udviklingen, vejen til at nå mange forbrugere, hvis Danmark virkelig skal blive økologisk, så... osv. Samarbejdet med FDB blev alligevel etableret. Den praktiske løsning blev at danne en FDB-avlergruppe, som refererede til LØJ. Det udviklede sig og blev til brancher - Branchekoordineringsudvalg og Økologisk Landscenter. Statskontrol og Ø-mærke Jeg så det som en stor og nødvendig sejr for økologien, at Staten kom på banen. Økologerne mistede noget direkte LQGÁ\GHOVH Sn UHJHOV WWHW PHQ ÀN HW kæmpe skub fremad i almindelig anerkendelse og udbredelse af økologien. Argumenter for og imod statskontrol lignede de holdninger, der var omkring fordele og ulemper ved at indgå i et supermarkedssamarbejde, og også her var det ikke alle, der hilste udviklingen velkommen. Hvordan er udviklingen gået? Hele Danmark er ikke omlagt til økologi, men: ɻ Ø-mærket har vist sig som et ɻ ɻ ɻ ɻ meget stærkt brand, og danske ¡NRORJHUKDUEHYDUHWVWRULQGÁ\delse på danske/europæiske økologiregler. Økologien kommer formentlig ikke i realistisk fremtid til at blive den dominerende dyrkningsform, da det traditionelle landbrug vil tilpasse sig udviklingen, hvis økologien får stor fremgang. Men det er vel heller ikke så galt. Miljø- og fødevarepolitik har haft, og vil fortsat have stor indÁ\GHOVHSn¡NRORJLHQVPXOLJKHder. Ø-mærket er blevet fulgt op af økologistøtte. Den støtte har sikret den økologiske organisering og udvikling. Men den har også sikret, at de økologiske organisationer opfører sig meget pænt og undlader enhver form for kant til det traditionelle landbrug. Det er vist spillets regler, desværre. Økologien har vist sig som et holdbart alternativ, og er dermed med til at bane vejen for nye alternativer inden for dyrkning og salgsorganisering m.m. Aktuelt kan nævnes: permakultur, fødevarefællesskaber og lokalt salg. Poul Henrik Hedeboe Tre store milepæle for økologiens udvikling ɻ ɻ ɻ FDB kommer på banen og beslutter at sælge økologiske grøntsager. Den udvikling står de alene med i nogle år, men udviklingen breder sig til andre kæder. Statskontrol og Ø-mærke kommer af landspolitisk interesse og cementerer økologien som en dyrkningsform, vi ikke længere kan komme udenom. Fælles europæiske regler og mærke. Ikke den mest populære milepæl, men for mig at se, er den også nødvendig. Poul Henrik Hedeboe er i dag bestyrelsesformand for driften på Svanholm. Medstifter af Svanholm, LØJ og afsætningsselskabet Biodania. Formand for Branchekoordineringsudvalget og Biodania. Tidligere folketingsmedlem for SF, nuværende medlem af kommunalbestyrelsen i Frederikssund Kommune. 9. januar 2015 nr. 558 ØKOLOGI & ERHVERV 17 MARK & STALD FAGLIGT TALT AF MALENE STORM KRÆFTING, ØKOLOGI- OG PLANTEAVLSKONSULENT, ØKOLOGISK LANDSFORENING LANDMAND ELLER BONDERØV Mange økologiske råvarer, herunder kød, æg, grøntsager og frugt, bliver produceret på de små økologiske landejendomme. En del af disse småproducenter sælger deres varer lokalt, til venner og bekendte, ved stalddørssalg, i gårdbutikker og til andre aftagere af lokale råvarer. Ikke alle producenter har givet sig i kast med lokalt salg, men sælger til slagterier og grossister. Når jeg kommer rundt og taler med småproducenter i forbindelse med mit arbejde som økologikonsulent, fortæller Bonderøv, ÁHUHDIGHPDWGH økologisk ikke ser sig selv som ildsjæl, landmænd i tradispirebrug, bondesjæl, tionel forstand. De mikroproducent, fødevaÁHVWHHULNNHIDJO UWH landmænd, og de har reproducent og økologisk andet arbejde uden for håndværker. Måske lighjemmet. De har en ger du også inde med et drøm om at være mere godt forslag. eller mindre selvforsynende, og de vil gerne bidrage positivt til samfundet med salg af fødevarer, hvor kvalitet og etik er i højsædet. “ Alle producenterne er unikke og forskellige fra hinanden. +YRUGDQVNDOYLGHÀQHUHGHQQHJUXSSHDIVPnSURGXFHQWHU med ét ord? De ord, man normalt bruger, er: deltidslandmænd, fritidslandmænd eller hobbylandmænd, men er det de rigtige ord, når mange fra denne gruppe ikke ser sig VHOYVRPODQGP QG")LQGHVGHUPRQHWRUGGHUGHÀQHUHU gruppen bedre. Jeg har spurgt nogle af småproducenterne hvilket ord eller navn, de mener beskriver dem bedst. Jeg ÀNEODGLVVHJRGHIRUVODJERQGHU¡Y¡NRORJLVNLOGVM O spirebrug, bondesjæl, mikroproducent, fødevareproducent og økologisk håndværker. Måske ligger du også inde med et godt forslag. Økologisk Landsforening holder jævnligt møder og kurser målrettet denne gruppe af ’bonderøve’. Der har lige været afholdt et kursus med fokus på strategi og udvikling. Vi holder landbrugskurser, også kaldet bonderøvskurser, og der afholdes en række møder, hvor lokal afsætning er på programmet. Økologikonsulenter roser tilskudsordningen for at regne i udnyttet N i stedet for total-N. Det favoriserer faste gødninger i forhold til gylle og kan dermed bidrage til en øget kulstofopbygning i jorden. ϐÞͷͲͲǤ ]¤§ ͷͲͲǤȀÞǡ ͲȀǤ §ϐȂ¤ ¤Þ tige sted i fællesskemaet til april. Ifølge Niels Tvedegaard, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på KU, er GHU LNNH WYLYO RP DW ODQJW GH ÁHVWH ¡NRloger hører til i denne gruppe. Gennemsnitsplanteavleren har typisk ikke adgang til økologisk gødning og må derfor i dag nøjes med et gødningsniveau på 70 kg total-N, hvilket uanset gødningstype ligger under 60 kg udnyttet N. ØKOLOGITILSKUD § Planteavlskonsulent Jesper Hansen, ØkoORJLVN 5nGJLYQLQJ *HÀRQ YXUGHUHU DW otte ud af ti øko-planteavlere på Sjælland vil tage imod tillægget for reduceret kvælstoftilførsel. - Vil du gødske mere end det, skal du helt op i nærheden af maksimum på 100 kg udnyttet N, for at det er økonomisk fornuftigt. De 500 kr. er sikre penge, det er merudbyttet for at gødske mere ikke, konstaterer han. Samme opfattelse deler man i Landbrugafdelingen i Økologisk Landsforening. De potentielle adfærdsændringer ligger på bedrifter, der gødsker med 60 til 90 kg udnyttet N. - Har man i dag en gødningsplan, der fungerer ved 80 kg udnyttet N, vil det formentlig være en god ide for mange at undvære de sidste 20 kg, siger økologikonsulent Sven Hermansen. Han peger bl.a. på omkostningerne AF KAREN MUNK NIELSEN Statens tilskud til landmænd, der dyrker økologisk, bliver i indeværende år 870 kr. pr. ha. Det er nogenlunde som hidtil, men til dem, der holder igen med gødningsforbruget, er der en ekstra præmie på 500 kr./ha, så den samlede betaling ender på 1370 kr./ha. Og skal man tro planteavlskonsulenter, som Økologi & Erhverv har rådført VLJPHGE¡UODQJWGHÁHVWHEHQ\WWHVLJDI muligheden og samle de 500 kr. op. Det gælder helt indlysende planteavlere, der i forvejen holder sig under eller omkring grænsen på 60 kg udnyttet N/ ha, uanset om det skyldes afgrødevalget eller manglende adgang til gødning. For dem er de 500 kr. helt gratis. De skal ikke gøre andet end at sætte krydset det rig- som en vigtigt parameter. Hvad koster de sidste kg, hvor langt skal de transporteres etc. - Mange vil kunne hente værdien af de 20 kg N med omlægninger i sædskiftet. Vi må erkende, at ikke alle bruger efterafgrøder optimalt. Når økologer får lært at bruge dem offensivt, er det ikke noget problem at gå fra 80 til 60 kg N, konstaterer altså Sven Hermansen. Han roser i øvrigt ordningen for at øge værdien af fast husdyrgødning. På grund af lavere udnyttelsesprocent kan man importere større mængde og stadig holde sig under grænsen, end når man anvender gylle. ¤§ Men én ting er, hvad landmændene får ud af det nye tilskud, noget andet er gevinsten for samfundet. Tilskuddet er et miljøredskab, der skal nedbringe gødningsforbruget, og for en del økologer vil det altså kunne betale sig at nedsætte forbruget og holde sig under grænsen. Niels Tvedegaard fremhæver desuden ordningen for dens målrettethed mod økologisk planteavl. - Den tidligere MB-ordning med enhedsstøtte overkompenserede mælkeproducenterne og underkompenserede planteavlerne. Det bliver rettet op med den nye ordning, forklarer han. 18 ØKOLOGI & ERHVERV MARK & STALD 9. januar 2015 nr. 558 Grøntsagsavlere studerer nye kålsorter. Forsker: Noteringen X Svin Basisnotering (70,0-93,9) uge 2 9,00 kr. Friland A/S giver i uge 3 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./ kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 3: 7,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes hver 4-6 uge) 3,00 kr./ kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown. X Kvæg Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 3: Kalve u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 3,50 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 1,25 kr./kg. Køer: 3,00 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. X Økologer går glip af fremgang i produktionen, fordi forædlingen er møntet på konventionel produktion, mener den hollandske forsker, Edith Lammerts van Bueren Smågrise Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 2: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 766,97 kr. (-13,43). Kg-regulering: 12-25 kg: 13,06 kr. 25-30 kg: 14,51 kr. 30-40 kg: 11,65 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling. X Vi har brug for øko-avl Tyrekalve Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.952 kr. Kg-reg.: 13 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning. Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl. GRØNTSAGER AF KAREN MUNK NIELSEN Økologer har ikke de sorter, der giver bedst resultat under økologiske forhold. Det er der mange grunde til. Dels er økologi stadig en niche, dels er en del sortsudvikling udelukket pga. af forædlingsteknikker, der ikke er acceptable i økologien, og endelig er de allerstørste frøproducenter i verden kemivirksomheder, som ingen grund har til at fremme økologisk produktion. Det fastslog Edith Lammerts van Bueren, der forsker i økologi ved universitetet i Wageningen og Louis Bolk Instituttet i et indlæg, da den økologiske grøntsagsbranche i december var samlet til temadag om frø og forædling. - Så ja, vi har behov for økologisk forædling, men ikke inden for alt. Det afhænger meget af afgrøde, men generelt kan man sige, at mere og mere forædling går i retning af avl efter enkelt-egenskaber, mens økologer har brug for systembetragtninger også, siger Edith Lammerts. Dyrt at forædle robusthed Ifølge hende er problemet ikke løst ved at fremavle sorter, der passer til low input-systemer som det økologiske. - Vi har behov for sorter, der bidrager til at få low input-systemerne til at fungere, siger hun og giver eksempler: - Arter, der egner sig til at dyrke i blanding – f.eks. majs og bønner hvor målet er stabilitet under forskellige betingelser, så man ikke det ene år høster majs og det andet bønner, siger hun. 6RUWHU GHU NDQ WLOJRGHVH ÁHUH formål, er et andet eksempel på systemforskning, som er fraværende i den nuværende forædling. Det kan være multifunktionelle kornsorter, der både egner sig til fødevarer og foder, som har strålængde, der giver god ukrudtskonkurrence, og som fremmer jordkvaliteten gennem rodvæksten. - Den type forædling ser vi ikke i dag. Det er dyrt at forædle robust- hed. Det forudsætter, at vi ser sorterne performe under ekstreme omstændigheder, og det kræver tid. De nye teknikker med genmarkører gør forædlingen hurtig, og det er der mange fordele ved, men i nogle tilfælde har vi brug for den langsomme forædling, pointerer Edith Lammerts. Inddrag avlerne 'HQ VWRUH XGIRUGULQJ HU ÀQDQVLHULQJ og organisering af et sådant forædlingsarbejde. Økologerne kan ikke forvente, at markedet løser problemet, mener Lammerts. 9L NDQ LNNH EHEUHMGHÀUPDHUQH at der sker en indsnævring af diversiteten pga. økonomisk nødvendighed, men det er et problem. Alternativet er ifølge forskeren brugerinddragelse på producent- og forarbejdningsniveau. Det har man gode erfaringer med i Holland inden IRUNDUWRÁHURJQXRJVnO¡J Men det kræver træning af land- Edith Lammerts van Bueren. mændene i at selektere, og for at få succes skal forædlingen vedrøre problemer, som avlerne oplever som konkrete og reelle. Det samme gælder, hvis man udvider kredsen af aktører og inddrager aftagerne. - Forædlerne laver indledende krydsninger og fremavl, hvorefter landmændene foretager udvælgelse over tre år. En landmand har typisk 500-1500 kartoffel-linjer, som efter WUHÀUH nU HU VNUXPSHW LQG WLO ÀUH WLO seks egnede, fortæller Lammerts. Halvdelen af de økologiske kartoffelsorter i Holland er fremkommet gennem involvering af avlerne i forædlingen. Seks sorter er skimmelresistente. Bejo Zaden gør frøene mere økologiske GRØNTSAGER: Hollandsk Þϐ§ op ad øko-stigen og dyrker forældrelinjerne til brugssorterne økologisk Fremover bliver de økologiske grøntsagsfrø fra Bejo Zaden i Holland endnu mere økologiske. Firmaet har besluttet, at forældregenerationen til de planter, der producerer brugsfrøene, skal dyrkes økologisk. Det oplyser direktør Claus Bech, SeedCom, der forhandler økologiske grøntsagsfrø fra Bejo og Rijk Zwaan. SeedCom har 102 økologiske sorter i 2015-kataloget. - Bejo var tidligt på banen med økologiske grøntsagsfrø og synes nu, tiden er moden til et nyt skridt. Det er en konstruktiv måde at komme videre med forædlingen af økologiske sorter på, siger Claus Bech om tiltaget, der skal rulles bredt ud i alle de kulturer, Bejo har økologiske sorter i. Han er ikke i tvivl om, at det vil give sorter med andre kvaliteter, når forældrelinjerne dyrkes økologisk. (QGHOYLOGLVNYDOLÀFHUHVLJVHOYDOHne fordi de ikke er robuste nok til at holde sig sunde uden kemisk støtte. - Når vi får mere robuste linjesorter, vil det påvirke de endelige frø, som vil blive mere robuste og resistente, siger Claus Bech. [email protected] MARK & STALD Kort nyt om Landsforsøg 2014 Årets økologiske landsforsøg er gjort op og resultaterne publiceret i Oversigt over Landsforsøgene 2014. Vi bringer her et udvalg. På Plantekongressen i næste uge kan man høre mere om årets forsøg. Vårbyg: Invictus og Evergreen topper Fem års sortsforsøg med vårbyg taler for at vælge sorterne Invictus og Evergreen til forårets vårsædsmarker. De to sorter udmærker sig ved et stabilt, K¡MWXGE\WWHRYHUGHÀUHnUGHKDUY UHWPHGLIRUV¡JHQHPHQVHQVRUWVRP Tamtam faldt igennem i 2013, og Columbus også de seneste år har været lidt svagere end målesortsblandingen. Desuden har de god sygdomsresistens. Vårbyg Sort 2010 Blanding* 100 Tamtam 105 Invictus Evergreen Columbus Laurikka *Forskellig fra år til år Relativt udbytte 2011 100 100 109 106 104 2012 100 109 105 105 107 2013 100 92 100 102 98 2014 100 99 102 100 96 103 Radrensning gav ikke merudbytte Årsmøde i økologi Hvordan fordobler vi inden 2020? Kom til møde hos LMO og sæt fokus på, hvordan vi fordobler økologi inden 2020. Mød bl.a. Mette Iermiin, ØkoLøft Århus: Offentlige køkkener lægger om og efterspørgslen stiger! Søren Berthelsen, Dansk Cater: Kan producenter og grossister sammen omsætte efterspørgsel til lokale indkøb? Kirsten Lund Jensen, L&F: Hvor vokser økologien nu og fremover? Ole Lund, LMO: Salg af øko-svin stiger – skal jeg supplere min planteavl? Velkommen d. 20.1. 15 kl 18.00 - 22.00 hos LMO Søften på Trigevej 20, 8382 Hinnerup Tilmelding på www.lmo.dk Pris: 125 kr. incl sandwich og drikkevarer LMO.DK • TLF. 7015 4000 Søften, Viborg, Horsens, Silkeborg, Aars og Samsø De mange avancerede radrensere, som efterhånden kører rundt i økologiske kornmarker, er gode til at fjerne ukrudt. Desværre gav det ikke pote i form af højere udbytte i årets forsøg med én til tre radrensninger i vårhvede på 25 cm rækkeafstand. Der er en svag tendens til højere udbytte ved to radrensninger, men forskellene i udbytte er ikke statistisk sikre. - Det er stadig en god ide at radrense, hvis man har meget ukrudt, men der er andet end radrensning, der påvirker udbyttet; ét sted var vandlidende, og et andet var tørkeramt, forklarer Katrine Hauge Madsen, konsulent ved VfL, Økologi om forsøget, der fortsætter i 2015. Radrenserne er gode til at fjerne ukrudt. Forud for første radrensning er der i alle forsøgsled 8-10 pct. ukrudtsdækning. Det er også niveauet ved anden rensning i de radrensede parceller, mens ubehandlet og blindstriglet har omkring 50 pct. ukrudtsdækning af jorden. Jordlopper er ikke nemme at snyde Hverken lokkeplanter i form af majroer eller bånd af træpiller og kalk langs planterækken kan holde rapsjordlopperne fra at lægge æg ved rapsplanterne. Et forsøg med de tre metoder blev gennemført i 2014 tre steder i landet, og ingen af dem har med sikkerhed reduceret forekomsten af jordlopper i vinterraps. AARHUS KOMMUNE EFTERLYSER ØKOLOGISK FRUGT OG GRØNT Vårsæd: Mere udsæd giver mere korn Er du en af dem, der følger anbefalingerne til udsædsmængde i korn, skal du måske hælde lidt mere i såmaskinen til foråret. 15 pct. ekstra udsæd i vårbyg og vårhvede har givet merudbytte i en størrelsesorden, der kan betale for den ekstra udsæd og lidt til. Merudbyttet ligger omkring et par hkg/ ha i forsøgene, der generelt ligger på et højt udbytteniveau. I forsøget er udsædsmængden i vårbyg hævet fra 350 til 400 spiredygtige kerner/m2. I vårhvede er den hævet fra 450 til 520 kerner. - Det er første gang, vi laver forsøg med udsædsmængde i økologisk vårsæd. Sidste år var der kun udslag i hvede, i år gælder det også byg, siger Inger Bertelsen, der står bag forsøget. - Anbefalingen må være, at man skal sørge for, der er planter nok i marken. Her skal man ikke spare, tilføjer hun. Forsøget viser i øvrigt, at størrelsessortering ikke er en virksom metode til at højne udbyttet i korn. I forsøget er der sorteret ved kernestørrelse 2,8 mm. Hvede er god støttepædagog for lupin Tidlig såning og iblanding af 40 kg hvede i fuld udsædsmængde af lupin giver større dyrkningssikkerhed. Hvede i denne mængde har ikke sænket udbyttet i lupin men givet en lavere vandprocent i lupinen og gjort den nemmere at høste. Udbyttet i hvede har været 4-8 hkg/ha. Aarhus Kommune og Kloge Fødevareindkøb inviterer derfor til møde: Den 19. januar kl. 14-17 kantinen på 5. sal Jægergården, Værkmestergade 15, 8000 Aarhus C Mødets formål er, at synliggøre overfor økologiske avlere, hvilke muligheder der er for at byde ind i det kommende fødevareudbud. Særligt i forhold til deludbuddet på frugt og grønt i kommunens 10 største køkkener. Læs om hele udbudet her www.aarhus.dk/da/erhverv/for-leverandoerer/Aktuelle-udbud-og-licitationer.aspx Tilmelding og yderligere information Birgitte Bjørndal på [email protected] eller tlf.: 61974901 Senest den 12. januar 20 ØKOLOGI & ERHVERV Þ¤ SVIN: En svineproducent har iagttaget, at fravænnede grise har en usædvanlig appetit på bark fra fyrretræer. Der er tendens til, at det virker dæmpende på forekomst af øresår. VfL, Økologi har undersøgt, om der er kendte stoffer i barken, der kan forklare en eventuel effekt. Det viser sig, at barken indeholder tanniner, og at harpiks virker antibakterielt og hæmmende på betændelsestilstande, skriver VfL, Økologi, i Månedsnyt om økologi. 75 % Kun 75 pct. af de kvier, der sættes ind i økologiske malkekvægsbesætninger, kælver anden gang. Videncentret for Landbrug, Økologi vil nu analysere, hvad frafaldet skyldes og komme med anbefalinger til håndtering af kælvekvierne de sidste måneder inden kælvning. KVÆG: Sand i sengebåsen er godt for koen men skidt for biogasanlæggene, når sandet følger med gyllen ind i anlægget. 'HUDUEHMGHVSnDWÀQGHPHWRGHU til at skille sand fra gyllen. En maskine, der kan det, skal testes i foråret, skriver FiB. MARK & STALD 9. januar 2015 nr. 558 Zn, ton/år 500 400 §ǦÞ Þ§¤ͳͶͲȀǤ § 300 200 100 0 * Beregnet forbrug på baggrund af første tre kvartaler Kilde: Fødevarestyrelsen Ǧ ¤ RESISTENS: Svineproducenters anvendelse af medicinsk zink er steget 256 procent de seneste ti år. Det fremgår af et svar fra fødevareminister Dan Jørgensen (S) til Enhedslistens Per Clausen på baggrund af oplysninger fra Fødevarestyrelsen. Zink virker dæmpende på smågrisediarré og anvendes såvel som tilsætning til foder som medicinsk. I opgørelsen fra Fødevarestyrelsen 140 kg N § indgår imidlertid kun den medicinsk registrerede zinkoxid. Men zink har også en bivirkning, nemlig at den kan være med til at skabe bakterier, der er resistente over for antibiotika. Derfor er svineproducenternes anvendelse af zink særligt i søgelyset i øjeblikket. Økologisk smågrisefoder indeholder ligesom konventionelt foder zink for at beskytte mod diarré. [email protected] KVÆG: Parterne bag den frivillige brancheaftale om økologisk mælk og kød viderefører den gældende aftale. Den fastslår, at økologiske kalve under tre måneder ikke må eksporteres, at landmanden ikke selv må behandle dyr over seks måneder med antibiotika, samt at kreaturer som udgangspunkt ikke må færdigfedes på stald i græsningsperioden. Og så indeholder aftalen en bestemmelse om højst at tilføre 140 kg total-N/ha. Bestemmelsen er en gammel ’LØJregel’, som altså er videreført efter overgangen til fælles EU-regler. Der var ellers alternative forslag. Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer samt de små mejerier ønskede at ændre de 140 kg N til 100 kg udnyttet N, mens Arlas repræsentanter ønskede reglen fjernet. Parterne kunne imidlertid ikke enes om nogen af de to forslag, og derfor videreføres den hidtidige aftale, mens konsekvenserne af forslagene analyseres yderligere, fortæller Mads Helms, der på mødet repræsenterede såvel Økologisk Landsforening som Them Mejeri. - Vi er først og fremmest enige om, at det er vigtigt at have en brancheaftale, som alle bakker op om, siger han. Parterne mødes igen i begyndelsen af det nye år. [email protected] ANTIBIOTIKA: Økologernes utilfredshed med, at landmændene ofte får udleveret meget mere antibiotika end nødvendigt for behandlingen af et sygt dyr, får nu sundhedsminister Nick Hækkerup til at varsle samarbejde med fødevareministeren om sagen. I et svar til Per Clausen (EL) lover sundhedsministeren sammen med fødevareministen at indkalde de relevante parter - herunder dyrlæger og økologer til et fælles møde. om sagen. [email protected] Þ Økologiske udegrise har ϐ ÞǤ§ ǡ Þǡ Parasitter, især spolorm, er et problem i den økologiske slagtesvineproduktion, men forskningsprojektet PAROL (Organic RDD) har vist, at det kan lade sig gøre at reducere smitten betydeligt. Projektet har kortlagt smitten med parasitterne knudeorm, piskeorm og spoleorm i fem danske økologiske svinebesætninger. Det var primært søerne, som havde knudeorm. Piskeorm var ikke særligt udbredte, mens 64 pct. af slagWHVYLQHQHYDULQÀFHUHWPHGGHQRS til 30 cm lange spoleorm. Hver hunorm lægger op mod 2 millioner æg pr. dag, og et mindre antal æg kan overleve i mindst 13 år i jorden og stadig smitte grise. Moderate smitteniveauer er ikke et problem, men ved høje niveauer bør der sættes ind - ellers kan smittepresset blive for voldsomt. ¤ Pattegrisene var udsat for smitte med spolorm på faremarkerne lige fra de blev født – ikke fra soen, men fra marken. Smittefaren er størst 2-3 år efter, at markerne er kontaminerede. Der gik kun ét til tre år mellem, at foldene var i brug, og det er alt for kort til, at parasitæggene kan dø naturligt. Forsøg viste, at foldrotationen skal være mindst fem år, men der er ingen nemme løsninger på problemet. Pløjning kunne således ikke forhindre grise i at blive smittet. Når pattegrisene fravænnes, bringer de parasitten med sig til andre folde eller ind i stalden, og derfor E¡UPDQLK¡MWLQÀFHUHGHEHV WQLQ- ger behandle de fravænnede grise ved indsætning i stalden. Kun en meget lille andel af æggene i staldens strøelse havde udviklet sig til det smittende larvestadie, men der var nok til, at grisene løbende blev eksponeret. En stikprøve på slagteriet viste således, at 87 pct. af slagtesvinene havde ormepletter på leveren. Strøelse kan være med til at skabe et gunstigt miljø for æggene, men projektet kunne dog ikke bekræfte tidligere mistanker om, at dybstrøelse skulle være særligt problematisk. Parasitæggene blev ikke kun fundet i strøelse og på gulvet, men også på vægge og inventar. I et tilfælde så det ud til, at placering af sprinklere tæt ved strøelsen måske fremmede æggenes overlevelse og udvikling. Man bør derfor muge ud og højtryksrense stierne 1-2 gange om året. Derefter skal stierne tørre helt NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER Af Lektor Helena Mejer, Københavns Universitet, landskonsulent Tove Serup, Videncentret for Landbrug og professor Stig Milan Thamsborg, Københavns Universitet ud. Dette kan med fordel gøres med en gasbrænder, da varmen vil dræbe resterende æg. Desinfektionsmidler ser ikke ud til at virke, hvis ikke stierne er helt rene. Ca. 81 pct. af æggene i strøelsen var døde – formentlig på grund af pletvis høj ammoniakudvikling, høje temperaturer eller udtørring. De resterende æg var levedygtige og kunne potentielt smitte, hvis de blev spredt på marken. Fast gødning med strå skal derfor komposteres i en uge ved 50oC. Resultaterne viste dog også, at hvis gødningen er så varm, at man EU QGHUÀQJUHQHoC), så er æggene døde. Komposteringen var særligt effektiv, der hvor der var meget gødning i forhold til strå. Ved en temperatur på 25oC i gylle, dør æggene indenfor knap 1 år. Er temperaturen kun 5oC, skal gyllen opbevares væsentligt længere. MARK & STALD ØKOLOGI & ERHVERV 9. januar 2015 nr. 558 Erik Lang har siden 70’erne interesseret sig for økologi og vedvarende energi. I foråret ÀNKDQRPODJWVLQHMHQGRP til økologisk drift. 21 Anne-Mette Hahn Jensen og Erik Lang sælger deres proGXNWHUSnO¡UGDJVPDUNHGHWL Fredericia. Lynomlægningen på Fredstedlund ¤ϐǡͳͶÞ§¤Þ¤ OMLÆGNING AF IRENE BRANDT - Der er rigtig mange små landbrug på 2-6 ha i Danmark; og de kunne godt udgøre en væsentlig faktor i lokal produktion, hvis de gider komme ind i kampen, siger Erik Lang. Han er selv aktør i den lokale afsætning, og om lørdagen i sæsonen tager han til torvedag i Fredericia og sælger sine produkter til en trofast kundekreds. I foråret 2014 besluttede Erik /DQJ VLJ IRU DW EOLYH FHUWLÀFHUHW økologisk landmand, og da der i de 12 år, Erik Lang og hustruen AnneMette Hahn Jensen har boet på gården, ikke har været sprøjtegifte eller kunstgødning på matriklen, blev gården lynomlagt på otte dage - med tilbagevirkende kraft. Gammel kærlighed Interesse for økologi er ikke ny: - Jeg har siden 70’erne interesseret mig for både økologi og vedvarende energi, og jeg har altid haft køkkenhave og drivhus, hvor vi Fredstedlund ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ Fire ha med gartneri og dyrehold 14 høns, som holder rent under 30 frugttræer, der vokser i frugthaven på 1.000 kvm. Sommeropfedning af økologiske grise. Tre styk i 2014, som udvides til 1215 grise i 2015. I frugthaven dyrkes bl.a. blommer, æbler og bær. I Urtehaven dyrkes blandt andet porrer, løg, rødbeGHUVTXDVKRJNDUWRÁHU Tiltag på vej: ɻ Får. ɻ Større frugthave med 25 surkirsebær-træer. ɻ Kyllingeopdræt i den nye frugthave. har dyrket grøntsager, bær og frugt til egen husholdning, forklarer Erik Lang, som i dag også er selvforsynende med el, varme og spildevandsrensning. - Da vi besluttede at sælge overskudet af vores produktion, så var der ikke et alternativ til at blive cerWLÀFHUHW ¡NRORJ P UNHW Q\GHU K¡M tillid i befolkningen - også selvom meget af det, der er tilladt, kunne gøres bedre, siger Erik Lang. Han kom som ung i lære som maskinsnedker. Senere blev han uddannet til pianist på musikkonservatoriet, men karrieren som pianist endte, GDKDQÀNSUREOHPHUPHGK¡UHOVHQ - I dag er jeg pensionist, og gården er mit hovederhverv, siger Erik Lang. Gården markedsføres med HJHQKMHPPHVLGHRJIDFHERRNSURÀO som ’Fredstedlund’. Under dette varemærke sælger parret overskudet fra gårdens produktion på markedet i Fredericia og i gårdbutikken på ejendommen. Egen forædling De råvarer, der ikke sælges friske på torvet eller i gårdbutikken, ryger en tur i gryderne i ejendommens udekøkken. Grøntsager henkoges, og bær og frugt syltes til geléer og saft. På denne måde kommer Erik Lang spildet til livs - samtidig med at salget af lækkerierne giver en godt bidrag til gårdens indtægter. - Når vi holder forarbejdningen og forædlingen hjemme på gården, så holder vi på merværdien, konstaterer Erik Lang. Fredstedlund sælger også æg og honning; men Erik Lang understreger, at han ikke ser sig selv som hverken æg- eller honningproducent. - Der er ikke økonomi i høns - med mindre de har en funktion ud over bare at lægge æg. De æg, vores høns lægger, sælger vi på markedet; men samtidig klarer hønsene arbejdet med at holde frugtplantagen ren for skadedyr og ukrudt, forklarer Erik Lang, som dog selv stadig må klare arbejdet med at beskære frugttræerne og plukke høsten. - Men jeg deler bærrene med hønsene. De får de nederste, og så pluk- ker jeg de øverste, som de alligevel ikke kan nå, siger Erik Lang. Med bierne forholder det sig ligesådan: De bestøver bærbuske og frugttræer, og i tilgift kan Erik Lang høste honning i bistaderne. Forny andelstanken Erik Lang drømmer om, at alle de små, økologiske producenter en dag ÀQGHUXGDIDWVOnVLJVDPPHQ - Vi skal forny andelstanken og etablere et afsætningsnetværk, hvor vi kan gå sammen med andre, hvis produktion kan supplere vores egen, siger Erik Lang og fortsætter: - På vores tunge lerjord kan vi for eksempel ikke dyrke gulerødder. Til gengæld løber porrer og løg i vejret her - og med den rigtige sort kan vi også høste gode udbytter i kartoffelrækkerne. Mange små producenter af vores slags kan blive til én stor med fælles indkøb og fælles afsætning. Erik Lang understreger, at det kan lade sig gøre at få et tilfredsstillende afkast som fritidsland. 0HQPDQNDQLNNHOHYHDIÀUHKD Et deltidsjob, pension eller udearbejdende ægtefælle er en nødvendighed, konstaterer Erik Lang. Han ser også en bedre udnyttelse af de små ejendomme som et bud på at skabe mere beskæftigelse. - Vi kommer jo ikke uden om, at vi er for mange til for lidt arbejde. Mere produktion på de små ejendomme vil løfte landdistrikterne, skabe mere beskæftigelse og et godt underlag for lokal afsætning, siger Erik Lang. Kend loven Af egen erfaring har Erik Lang lært, at man skal kende rigtig mange love og bekendtgørelser, hvis man vil kaste sig ud i salg af egne afgrøder. - Det er en rigtig god idé at bede om et økologiomlægningstjek, inden man kaster sig ud i en omlægning og så kan man lige så godt melde sig LQG L NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ I¡UVW som sidst, for det er dér, fællesskabet er, siger Erik Lang og tilføjer: - Hvis man har hjertet med, så bliver det lettere at acceptere økologireglerne. Og der er meget bøvl forbundet med omlægningen. Nogle af reglerne er styret af ligegyldigheder, og andre er indbyrdes i modstrid med hinanden. Sådan er det, når det er lovgivning, man har med at gøre. Miljøservice tilbyder følgende kaliholdige restprodukter godkendt til økologisk jordbrug Kartoffelkondensat fra Flensted A/S Indeholder i kg/ton: X1,1 N X0,2 P X1,7 K samt Mg og S z leveres omkostningsfrit i gylletank i Varde kommune og nabokommuner z skal indgå i gødningsregnskabet som konventionel gødning med max 70 N/ha %LRDVNHIUDWU ÀLV Doseres med op til 3,6 t/ha svarende til 54 kg K og 27 kg P/ha z udspredes omkostningsfrit i Favrskov kommune og nabokommuner z kan kombineres med husdyrgødning Miljøservice udfærdiger for begge produkter papirgang i henhold til gældende lovgivning cGDOHQ$ƕ9HMHQ 7OIƕZZZPLOMRHVHUYLFHGN 22 ØKOLOGI & ERHVERV 9. januar 2015 nr. 558 ɻ ANNONCER Bog-nyt TID & STED 17. januar kl. 10-18. Biodynamisk vinterkursus om komposteringsmetoder, fodertyper og sundhed, relationer til husdyr på gården m.m. Kurset er for alle med interesse for biodynamiske emner. Se programmet på www.biodynamisk.dk. Sted: KullerupKurser, Nyborg. Arr. Biodynamisk Forening. 24. og 25. januar. Ostefremstilling. Denne gang bliver det havartiost og hytteost. Skolekøkkenet på Søndermarkskolen. Tilmelding: Byøkologisk Forum i Randers, 8642 0049. Pris: 370 kr. (medlemmer 330 kr.) + materialer. Incl. kaffe og kage. I får ostene med hjem. Arr: Byøkologisk Forum i Randers. 22.–24. februar. Copenhagen Food Fair i Bella Center. Foodservice i Økologisk Landsforening arrangerer en stor økologisk jubilæumsstand med 50 udstillere. Oplysninger til Tid & Sted mailes til [email protected] Uanset om der er hvid sne eller brunt smadder så er det allerede nu tid for at booke en af vores planteavlskonsulenter til at lave dit Fælleskema. Vi starter d. 1/2 2015. Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Østergaard Poul Christensen Irene Fisker Jens Christian Skov 21 15 87 06 30 62 72 15 21 60 11 60 20 45 74 65 30 62 75 45 20 92 68 24 23 44 65 57 Mission sund. Michelle Kristensen. 304 s. 249,95 kr. Lindhardt og Ringhof. Februar Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Malene Storm Kræfting Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen 20 43 61 04 30 62 90 16 20 26 10 72 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 40 25 60 47 Mad i høkasse. Katrine Klinken. 48 s. 99 kr. Forlaget Vingefang. En enkel vej til mere bæredygtig middagsmad. Gammeldags er bestemt ikke ensbetydende med forældet – det kan sagtens betyde gennemprøvet, eƤektivt, praktisk og ret smart. Sådan er det med høkassen, som kan gøre tilberedningen meget nemmere og billigere og få maden til at smage af endnu mere. 12 nye sunde vaner på 12 uger. Det drejer sig ikke om at gå på kur, sundhed kommer af den rette livsstil, og det er nemmere at ændre vaner lidt efter lidt i stedet for i ét hug. Indeholder mere end 130 opskrifter, som også kan bruges uden kur, og en række styrkende øvelser, så fysikken holdes i form. AB Vi skal uddanne os i bæredygtig omstilling – et nyt globalt aktionsprogram er vejen videre for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 23. januar kl. 10.00-23.30 Øko-net og 92-gruppen holder en stor uddannelses-konference og efterfølgende fest for ESD (Education for Sustainable Development) - på Christiansborg og i Dome of Visions - vel mødt! ØKOBASEN www.økobasen.dk BLIV OPTAGET I ØKOBASEN Se programmet på www.ubu10.dk/konf_esd230115.pdf Nyt fra mark og stald Landbrugsafdelingen Vinterbyg med manganstriber - og vær synlig for indk Ø berne Det økologiske marked vokser, og mangfoldigheden af økologiske salgskanaler bliver større og større. Koks i jorden I Økologisk Landsforening bliver vi løbende kontaktet af indkøbere fra fx specialbutikker, grossister, institutioner, detailkæder og fødevarefællesskaber, som beder os om hjælp til at finde årstidens lokale økologiske råvarer. Via ØKOBASEN skaber vi kontakt mellem dig og køberne. Tilmeld dig gratis og læs mere på www.økobasen.dk. Græsset er gr Ø nnere hos Ø kologerne! Spergel i efterårsudlægget Kvælstofmaximering Efterårsudlæg Aulumblandingen ØKOLOGISK LANDSFORENING * SILKEBORGVEJ 260 * 8230 ÅBYHØJ TLF. 8732 2700 * WWW.OKOLOGI.DK Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/ 23 ØKOLOGI & ERHVERV 9. januar 2015 nr. 558 $1121&(5ɽ ØKOLOGI ERHVERV ØKOLOGI Angusdyr til salg ERHVERV 5 økologiske højdrægtige anguskøer, pris: 40.000 kr. De næste numre Arbejde Bytte Salg Køb Udkommer 23. jan. 6. feb. 20. februar 6. marts Annoncedeadline 13. jan. 27. jan. 10. februar 24. februar Livø Avlsgård Tlf. 2014 4890 Nr. 559 560 561 562 KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877. 300 tdr. byg samt 50 t havre og 50 tdr. triticale sælges. Alt økologisk. Tlf. 2191 1163 eller 7456 1163. Udstil på Organic Denmarks fællesstand på Se oplysninger om annoncering på Sælges: Økologisk hø i minibigballer og første slæt græsensilage i wraprundballer. Hans Ole Jakobsen. Løvel, tlf. 8669 9393, Øko-aut.nr. 21019. PLMA i Amsterdam 19.-20. maj 2015 www.oekologiogerhverv.dk Tilmelding senest den 15. januar 2015 til [email protected] Bestil annonce på 87 32 27 23 eller [email protected] Se mere på http://www.organic-denmark.dk/uk/export-fairs/plma.aspx Hvad får man egentlig for pengene nu om dage? Økologiske læggekartofler og stikløg sælges Nyhed: Flere special kartoffelsorter Ja, man kan for eksempel få en annonce i denne størrelse for 768 kr. + moms. Den er 60 mm høj over to spalter. Der kan stå en hel del på den plads, men vi laver dem også større (og mindre), alt efter hvad der er behov for. Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk På www.oekologiogerhverv.dk NDQ PDQ ¿QGH RSO\VQLQJHU RP størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere. Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tåsinge 5700 Svendborg Man kan også gå direkte til kilden og snakke med Arne Bjerre på tlf. 8732 2723 eller maile til ham på [email protected]. Tlf. 63 54 00 10 Wrapballer sælges. Græs med kløver. Foderanalyse haves. Økonummer 714709. Henv. tlf. 6251 5303 eller 2173 8774. Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift. email: [email protected] Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller [email protected] Der indkaldes hermed til )RUPDOLDLQGNDOGHOVHWLOJHQHUDOIRUVDPOLQJJRGNHQGHOVHDIGDJVRUGHQYDOJDIGLULJHQW 9HGWDJHOVHDIYHGW JWHUXGNDVW 9DOJDIEHVW\UHOVHIRUVODJWLOEHVW\UHOVHVPHGOHPPHU 2SUHWWHOVHDIVHNUHWDULDW %HVOXWQLQJVIRUVODJ±IRUHQLQJHQDIKROGHUXGJLIWHUQHWLOGHQVWLIWHQGHJHQHUDOIRUVDPOLQJKHUXQGHU udgifter i forbindelse med indkaldelse og juridisk bistand til sikring af, at udkastet til vedtægter er juridisk holdbart. (YHQWXHOW Potentielle interesserede ejere af Biodiversitetsgårde tilmelder sig Forberedelsesgruppen, Holger Jessen, Stig Benzon og Hans Nebel. Henvendelse kan ske til Hans Nebel [email protected] vedr. tilmelding senest 19. januar, tlf. 5927 1416 Grundlaget for Biodiversitetsgårds-konceptet er gennemførelse af økologiske Biodiversitetsgårde i Danmark efter nærmere fastsatte regler for deltagende juridiske enheder, der tilslutter sig bevaringsopgaven af oprindelige gamle danske husdyrracer og gamle danske kulturplanter i oprindelige danske kulturlandskaber (in situ bevaring). Dette sker i henhold til internationalt anerkendte og vedtagne regler for bevaring af biodiversiteten, især agro-biodiversiteten jf. FN-resolutionerne: Rio-deklarationen og Brobygningsdeklarationen: Landbrug og Bevaring samt Interlaken-deklarationen og Fødevareministeriets Bevaringsudvalg samt anbefalinger fra Arkegårdsrapporten. Endvidere vedtagelse i Folketinget om støtte til oprettelse af Biodiversitetsgårde. kk hæ de r Fo g ru -T ag 90 Transp.vogn m/ hydr. & fast tag 76 Fodertruge, forsk. lgd./br. CN AGRO 7 Ovalt drikkekar m/ svømmer 9 f. Tl 44 3-delt ballering Isoleret drikkebalje m/ termostat ne 3-delt ballering g Vo e 8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk k Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø ro .d pladser søges. 13.00 Generalforsamling med følgende dagsorden, forslag w .cn Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktik- Baggrunden for stiftelsen af foreningen w Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk 12.00 Frokost - Velkomst og en kort præsentation af ”Biodiversitetsgårde i Danmark” i udkast w Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk stiftende generalforsamling for Biodiversitetsgårde i Danmark lørdag den 24. januar 2015 kl. 12 (ny dato) i Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj ID nr. 42742 BAG OM ØKOLOGIEN ... ØKOLOGI ERHVERV udvalg af økologiske sorter, i an dre ingen. Nogle kulturer er sim pelthen så små, at professionelle DYOVÀUPDHU DI ¡NRQRPLVNH JUXQ de aldrig vil gå ind i en parallel økologisk frøproduktion. Men selv om der f.eks. i gule rødder er et bredt udvalg af sor ter, vurderer NaturErhvervstyrel sen, at kun omkring 40 procent af de anvendte gulerodsfrø er økologiske. Kan avlerne argu mentere for, at de af forskellige grunde ikke kan bruge de udbud te sorter, kan de få dispensation til at købe (billigere) konventio nelle frø. At udvikle økologisk frøavl er bekosteligt, men der er brug for det, hvis vi vil udvikle robuste sor ter, der passer til økologien, me ner den hollandske forsker, Edith Lammerts van Bueren. Hendes argumenter kan du læse om i denne avis. [email protected] Økologiske frø Hvor økologisk er økologien egentlig? Ja, der er ikke tvivl om, at økologisk drift og reglerne herfor siden begyndelsen har været præget af pragmatiske løsninger og kompromisser Et af dem er, at de frø, man sår på økologiske marker, ikke altid er økologiske. Hensigten er, at de skal blive det med tiden, men det er ikke tilfældet endnu. Økologisk udsæd – dvs. frø fra planter, der er dyrket økologisk i HQ HOOHU ÁHUH JHQHUDWLRQHU ÀQ des især inden for landbrugsaf grøderne og i forskellig og mindre grad inden for grøntsagskulturer. I nogle af disse – for eksempel JXOHU¡GGHU XGE\GHV HW S QW Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ɿ Silkeborgvej 260 ɿ 8230 Åbyhøj ɿ[email protected] ØKOLOGI ERHVERV 9. januar 2015 nr. 558 Udbyttegabet er ikke så stort Økologiske udbytter halter ikke så meget efter de konventionelle som hidtil antaget, og forskellen kan måske elimineres helt med en fokuseret indsats, vurderer amerikanske forskere UDBYTTER AF KAREN MUNK NIELSEN Skal man tro bogaktuelle svenske forskere og hjemlige bæredygtige landbrugere, er økologi en trussel mod verdens sultne befolkning og klodens regnskove, der må falde for at give plads til den arealkrævende produktion. Problemet er de økologi ske udbytter, som er alt for lave. Men det står ikke så slemt til, som kritikere ynder at hævde. En gruppe forskere ved det amerikanske Ber keley University mener, at økologisk landbrug kan være et særdeles kon kurrencedygtigt alternativ til industri elt landbrug, når det gælder fødeva reproduktion. 0DQVNDOKXVNHDWGHWQXY UHQ de landbrugssystem producerer me get mere mad end krævet for at føde verdens befolkning. En større andel af økologisk produktion er ikke et valg, det er en nødvendighed. Vi kan ikke fortsætte med at producere fø devarer ud i fremtiden uden at tage hensyn til jord, vand og biodiversitet, siger en af forskerne, Claire Kremen, i UC Berkeley NewsCenters omtale af det nye studie, hvis resultater blev offentliggjort i december. Største studie Forskerne har kastet et kritisk lys på GH VnNDOGWH PHWDDQDO\VHU GHU DOOH UHGHÀQGHVRYHUXGE\WWHIRUVNQLQJRJ KDULQGGUDJHWHQGQXÁHUHLGHUHVXQ dersøgelse. Det er dermed den mest omfattende analyse til dato med 115 studier og mere end 1000 obser %LOOHGHWDI¡NRORJLVNHXGE\WWHUVHIWHUVO EEOLYHUHWDQGHWQnUPDQXGYLGHUDQDO\VHQRJLQGGUDJHUÁHUHDIJU¡GHU. vationer. Konklusionen er, at gabet i udbytte kun er 19,2 procent i gen korn og majs, hvor gabet er større. logiske præmisser men på den kon lem konventionelle og økologiske XGE\WWHU YLO LQGVQ YUHV WLO SFW nemsnit, hvilket er noget mindre end ventionelle driftsforms. hvis økologerne i endnu højere grad hidtil antaget. Det skyldes primært, at Udbyttet overvurderes forbedrer sædskifterne og anvender GHQQ\HDQDO\VHRPIDWWHUÁHUHDIJU¡ %HUNHOH\IRUVNHUQH PHG /DXUHQ 3R Sædskiftet er nøglen der end tidligere analyser, herunder nisio i spidsen konstaterer i øvrigt, De mange udbytteresultater fra hele PXOWLFURSSLQJ GYV G\UNQLQJ DI ÁHUH ÁHUH1ÀNVHUHQGHDIJU¡GHUNRORJLVN at mange studier favoriserer den verden er desuden blevet analyseret afgrøder i samme mark, herunder dyrket bælgsæd som bønner, ærter konventionelle driftsform, og at ud på baggrund af dyrkningsmetoder, efterafgrøder. og linser giver typisk samme eller kun bytteforskellen dermed ofte bliver og det kaster interessant nyt ind i marginalt lavere udbytte end konven overvurderet. De sammenlignende den økologiske udbyttediskussion. Kilde: UC Berkeley NewsCenter tionelt dyrket i modsætning til f.eks. forsøg er ofte ikke opstillet på øko Forskerne vurderer, at gabet mel
© Copyright 2024