1. No category

EAT på skemaet
Opgaver/Mellemtrin
Mad fra dyr
EAT på skemaet
Opgaver/Mellemtrin
Verdensmad og madkultur
tema
Verdensmad
og madkultur
Indhold
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Intro
Mad-logbog
EAT menu
Økologi og dyrevelfærd
Bakterie-bal, nej tak
Minimejeri
Spis op eller not
Mad i Danmarkshistorien
Vege… hvad for en?
Intro
En del af den mad vi spiser stammer fra dyr. Enten i form
at slagtede dyr eller som dyrenes produktion fx mælk og æg.
Via mad fra dyr får vi god næring i form af protein, Der bl.a.
er godt for vores muskler.
I Danmark spiser de fleste meget kød, men det har vi
ikke altid gjort. Hvilke dyr vi spiser er meget afhængig af
geografi, kultur og religion. Måske kender du nogen der
aldrig spiser kød? Måske kender du nogen der kun spiser
økologisk kød? Hvad er det lige forskellen er på økologiske og
konventionelle dyr?
Der er ofte kød på en festmenu, men når vi laver mad skal
vi ikke invitere bakterierne med til fest. I kommer i disse
opgaver til at arbejde med alle disse emner - god fornøjelse!
2
EAT på skemaet
Opgaver/Mellemtrin
Verdensmad og madkultur
Opgaver
1
Mad-logbog
Danskerne spiser meget kød og andet mad fra dyr. Hvor
meget spiser du?
Før i 1 uge logbog over hvad du spiser.
• Hvor mange måltider har du fået med kød i, og hvilken type kød?
• Hvor mange måltider har du fået med andre ting fra dyr fx mælk, ost og æg?
2
EAT menu
Gå ind på www.kk.dk/eat og se på en EAT
ugemenu.
•
•
•
•
I hvilke retter er der ingredienser fra dyr i menuen?
Hvilke ingredienser fra dyr indgår i menuen?
Hvilket dyr leverer mest til menuen?
Er der nogle af retterne man også kan lave, uden at bruge kød? Hvad kan man bruge i stedet?
3
EAT på skemaet
Opgaver/Mellemtrin
Verdensmad og madkultur
3
Økologi og dyrevelfærd
Økologiske landmænd arbejder for en høj dyrevelfærd. Derfor
har økologiske dyr mere plads at bevæge sig på og de er
udendørs ca. halvdelen af året og får økologisk grovfodder.
I kan læse mere om økologiske dyrs forhold på www.økologi.
dk ”10 gode grunde”.
Der er stor forskel på hvor meget plads konventionelle høns
og økologiske høns har.
Indendørs må der pr. kvadratmeter være:
13 stk. burhøns
9 stk. skrabehøns
9 stk. fritgående
6 stk. økologiske
Udendørs må der være 25 økologiske eller fritgående høns pr.
100 kvadratmeter. Burhøns og skrabehøns kommer aldrig ud.
•
•
•
Marker en firkant på gulvet i klassen eller på tavlen. Regn ud hvor mange høns af de forskellige slags der kan være i området, hvis det er indendørsregler.
Gå udenfor og marker 100 kvadratmeter på fx en fodboldbane. Der må der være 25 økologiske høns. Hvor stor en mark skal man have til 150 høns?
Lav andre regnestykker med antal høns og areal, udendørs og indendørs.
I kan besøge en økologisk gård og se hvordan dyrene lever.
Se hvordan på http://www.okologiiskolen.dk/default.asp
4
EAT på skemaet
Opgaver/Mellemtrin
Verdensmad og madkultur
3
Bakterie-bal, nej tak
Når vi laver mad er det altid vigtigt at have styr på hygiejnen,
så vi ikke bliver syge af bakterier. Når vi arbejder med råt
kød, fjerkræ og æg er der særlig mange ting vi skal huske.
Vi skal altid vaske hænder før og under madlavning. Vi
må ikke blande råt og tilberedt mad sammen. Køleskab og
steg skal have den rigtige temperatur. Vi skal vaske alle
redskaber grundigt op når vi er færdige. Og meget mere…
• Se en film om hygiejne i køkkenet på http://www.
madklassen.dk/om_dig_og_din_mad/Bakterier_i_maden/
Film_om_bakterier_i_maden/forside.htm
• Læs mere om bakterier og deltag i quiz på Madklassen.dk http://www.madklassen.dk/om_dig_og_din_mad/
Bakterier_i_maden/forside.htm
I klassen er det også en god ide at vaske hænder inden I
spiser frokost og måske flere gange i løbet af dagen.
•
•
I kan i klassen lave en vaske-hænder-politik, på hvornår I skal vaske hænder.
Prøv i en uge at registrere alle håndvask, og tælle point. Hvor mange point kan I få?
5
EAT på skemaet
Opgaver/Mellemtrin
Verdensmad og madkultur
3
Minimejeri
Mælk drikker vi, men vi kan også bruge det
i madlavning og til mejeriprodukter.
•
•
Nævn eksempler på mejeriprodukter du kender.
Diskuter i klassen, hvad en mejerist laver. Måske kender I en der er mejerist.
Når mælk bliver til ost sker der en gæringsproces. Hullerne i nogle oste
opstår pga. Co2 udvikling i denne gæringsproces.
• Hvordan udvikles Co2 ellers?
Co2 belaster klimaet. Derfor skal vi helst
producere mindre Co2.
• Hvad kan vi gøre for at begrænse Co2 udslippet?
• Lav jeres egen Kærnemælksost
Hæld 1 liter kærnemælk i en gryde og
varm langsomt op, uden at røre rundt.
Ved ca. 60 grader skiller kærnemælken
i hvidt ostemasse og klar valle. Dræn
ostemassen for valle igennem et rent
viskestykke. Rør lidt creme fraiche i til i
har en blød konsistens. Smag til med salt og
krydderurter. Fx purløg eller hvidløg. Smag
osten på rugbrød eller knækbrød.
6
EAT på skemaet
Opgaver/Mellemtrin
Verdensmad og madkultur
4
Spis op eller not
Mange mennesker har nogle bestemte ting de aldrig spiser.
For nogle er det pga. religion, sundhedsideal, politisk
overbevisning, allergi, smagspræference, kultur eller noget
andet.
•
Opdel skolegården eller gymnastiksalen i to områder: Et ”ja tak” og et ”nej tak” område. Læreren siger nogle madvarer og I placerer jer efter, om det er noget i vil spise eller ej.
Gele
Lasagne
Hjerte
Gele
Hund
Lasagne
And
Hjerte
Kat
Hund
Frikadeller
And
Kødrand
Kat
Tyrenosser
Frikadeller
Kødrand
Tyrenosser
Find selv på flere. Bagefter kan I diskutere hvorfor I ikke vil
spise bestemte ting.
Vingummi
Lever
Flæskesværd
Insekter
Burger
Svinekød
Grillkylling Hestekød
Kebab
Nyre
Sushi
Kødpostej Harre
Roastbeef
Rådyr
Sylte
Due
Gyros
Bøf Fårehjerne
7
EAT på skemaet
Opgaver/Mellemtrin
Verdensmad og madkultur
Mad i Danmarkshistorien
I 2003-2006 spiste danske kvinder i gennemsnit 81 g kød
og kødprodukter pr. dag, mens mænd spiste139 g kød og
kødprodukter pr. dag (Kilde: Danskernes kostvaner 95-06).
Kød og andre fødevarer fra dyr har ikke altid været
hverdagsmad i Danmark.
• Undersøg hvad danskerne i forskellige perioder i historien har spist.
Diskuter resultaterne I finder frem til. I kan komme ind på
emner som kultur, landbrug og jagt, symboler, klasser og
økonomi, tilberedningsmetoder, religion, krige og ernæring.
6
Vege… hvad for en?
Kæd de rigtige navne og beskrivelser sammen.
En veganer
Spiser ikke kød og fisk, men gerne mælk, æg
og planter
Raw food
Spiser mad med en tilberedningstemperatur
under 42 grader
En vegetar
Spiser kun planter
• Hvorfor tror du nogle mennesker vælger at spise Raw food,
vegetar- eller veganermad?
8
5