Lærere til Sommerundervisning? I uge 27 (mandag den 29. juni til

Lærere til Sommerundervisning?
I uge 27 (mandag den 29. juni til fredag den 3. juli 2015) gennemfører Frederiksberg
Kommune Sommerundervisning. Sommerundervisning er et tilbud til elever, der har brug
for et fagligt løft i fagene dansk, matematik eller engelsk.
Vi har brug for uddannede lærere, der ønsker at forestå denne undervisning.
Undervisningen har som mål at understøtte elever, der har brug for faglig opkvalificering,
og der sigtes mod en kreativ og motiverende undervisningsform, som dels giver eleverne
lyst til læring, dels giver dem et konkret fagligt løft.
Indholdet i undervisningen planlægges af den enkelte underviser, fx med udgangspunkt i
den medfølgende indholdsbeskrivelse. Vigtigst er det, at undervisningen tilrettelægges ud
fra de deltagende elevers behov.
Hvis to eller flere lærere ønsker at slå deres hold sammen i alle eller nogle timer, er der
mulighed for det. Undervisningen skal dog stadig differentieres, således at alle deltagende
elever udfordres på et for dem passende niveau.
I hvert fag oprettes der tre hold; indskoling, mellemtrin og udskoling. Der vil maksimalt
være 12-15 elever på hvert hold.
I skemaet nedenfor fremgår tidspunkterne for undervisningen. Sommerundervisningen
foregår på Tre Falke Skolen (Sønderjyllands Allé 4, 2000 Frederiksberg).
Bemærk, at der for indskolingen endvidere er et fritidstilbud. Fritidstilbuddet forventes
organiseret, således at det også foregår på Tre Falke Skolen.
Klassetrin
Undervisning
Fag
Tidspunkt
Indskolingen
25 lektioner
Dansk, matematik og
9.00 til 14.00
OBS
engelsk
Mellemtrin
30 lektioner
Dansk, matematik og
9.00 til 15.00
engelsk
Udskolingen
30 lektioner
Dansk, matematik og
9.00 til 15.00
engelsk
OBS For indskolingen er der fritidstilbud fra kl. 14.00 til 16.30. Udskolingselever fra Tre
Falke Skolen ansættes til at forestå aktiviteter i fritidstilbuddet. Underviserne fra
indskolingsholdene skal være til stede i dette tidsrum.
Arbejdet aflønnes i form af et honorar svarende til den gennemsnitlige timeløn for en lærer
i Frederiksberg Kommune.
Har du lyst til at undervise i Sommerskolen 2015 bedes du senest 5. juni 2015 kl. 10:00
give
besked
herom
til
Mette
Thrane
Nielsen
i
Skoleafdelingen
på
[email protected].
Der gennemføres samtaler med interesserede undervisere i uge 24. Du vil herefter få
besked om, hvorvidt du er ansat som underviser i uge 27.
Vi gør opmærksom på, at inden ansættelse kan finde sted, skal du fremvise en §36
straffeattest (børneattest) samt en almindelig §11 straffeattest.
Når du afgiver dit ønske om at undervise, bedes du samtidig oplyse hvilket fag og trin du
ønsker at undervise på.
Hvis du har spørgsmål, kan du henvende dig til Mads Egsholm på 38 21 00 73 eller
[email protected]
Venlig hilsen
Gorm Bagger Andersen
Skolechef
2