Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og Kliniske undervisningsforløb Kirurgisk/Gynækologisk afdeling, afsnit 12-5, Holbæk Sygehus 5. udgave, Februar 2015 1 Det kliniske undervisningssted Kirurgisk/Gynækologisk afdeling, afsnit 12-5, Holbæk sygehus med speciale i akut kirurgisk gastroenterologi samt gynækologiske lidelser. Adresse Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk. Tlf. nr. 59484355. Ansvarlig klinisk underviser Sygeplejerske Stine Valentin Jensen. Dato Februar 2015. 5. udgave, Februar 2015 2 Indholdsfortegnelse: 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold - Organisatorisk struktur - Værdigrundlag - Det kliniske områdes patientkategorier - Fysiske rammer - Kliniske vejleders sygeplejefaglige pædagogiske kvalifikationer og kompetencer - Ansvarsfordeling i forbindelse med klinisk undervisning, vejledning og bedømmelse - Den generelle sygeplejefaglige ekspertise eks. den kliniske erfaring samt efter- og videreuddannelse - Beskrivelse af personalesammensætning 2. Sygeplejefaglige forhold - Den sygeplejefaglige, tværfaglige og tværsektorielle forhold (med 2 eksempler givet). - Sygeplejefaglige opgaver, problemstillinger og metoder - Personalesammensætning og samarbejdspartnere - Sygeplejefaglige udviklingsaktiviteter 3. Udannelsesmæssige forhold - Præsentation af den studerendes studievilkår og –muligheder i relation til modulernes foreskrevne kompetencer. - Kliniske vejlederes planlagte tjenestetid i forhold til den studerende - Praktiske oplysninger 5. udgave, Februar 2015 3 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af de organisatoriske og ledelsesmæssige forhold (grundlag, rammer og vilkår herunder en redegørelse for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer). Afsnit 12-5 er en del af Kirurgisk afdeling, Holbæk Sygehus, Sygehus Nord. Organisatorisk struktur Afdelingsledelsen består af en ledende oversygeplejerske og en ledende overlæge. Afsnit 12-5 har en afdelingssygeplejerske og en souschef. Værdigrundlag Vi står for professionalisme, ansvarlighed, respekt og tillid. Der henvises til pjecen ”Værdigrundlag Sygehus Nord” der er tilgængelig på: http://intra.regionsjaelland.dk/SygehusNord/Organisation/Sider/vaerdigrundlag.aspx Det kliniske områdes patientkategorier Patienterne er primært akutte med almene kirurgiske lidelser og kirurgiske gastroenterologiske lidelser, samt akutte og planlagte gynækologiske patienter. Kendetegnende for afdelingen er et stort flow af akutte patienter, der indlægges af egen læge, ambulatoriet, via Akutafdelingen eller overflyttes fra andre afdelinger eller sygehuse. Aldersspredningen er fra 15 år og opefter, og indlæggelsesforløbene kan variere fra få timer til måneder. Der udover modtager afdelingen også patienter med åben indlæggelse. 5. udgave, Februar 2015 4 Diagnoser kan f.eks. være for de kirurgiske patienter; pancreatitis, appendicitis, cholecystolithiasis, cholecystit, abscesser, hernier, oesophagusvarider, ileus, ulcus ventriculi/duodeni, obstipation, diverticuliti, dyspepsi og pneumothorax. For gynækologiske patienter; medicinsk og kirurgisk provokeret abort, samt spontane aborter, abcesser, overstimulerede fertilitets patienter, hysterectomi, prolaps. Endvidere indlægges en del patienter med cancersygdomme i mave-tarm kanalen, samt i underlivet. Mange af disse patienter udredes under indlæggelse med diverse undersøgelser, f.eks. ERCP (endoskopisk retrograd choleangio-pancreaticografi), koloskopi, sigmoideoskopi, gastroskopi, GU og diverse radiologiske undersøgelser. Plejetyngden er meget varierende og udfordrende med såvel selvhjulpne patienter, som patienter med behov for tæt observation og kompleks sygepleje. Fysiske rammer Afsnittet har 14 sengestuer med i alt 26 sengepladser. Der er 2 enestuer. Afsnittet har indrettet 2 stuer, 4 sengepladser, som akutstuer til de dårligste patienter i afsnittet. Til alle stuer er der gode toilet- og badeforhold. Der er opholdsstue med tv samt spisestue til patienterne. På sengestuerne er der tv-fladskærme. Stomiambulatoriet er integreret i afdelingen og sygeplejen varetages af en stomisygeplejerske. Til afdelingen er tilknyttet sekretariat, og der er også sekretærer i afdelingen. Vi har desuden et tæt samarbejde med afsnit 09-5, der varetager den elektive kirurgi, endoskopi og kirurgisk ambulatorium. Der er også et tæt samarbejde med gynækologisk ambulatorium. Vi har også et tæt samarbejde med smerteklinikken. Kliniske vejleders sygeplejefaglige pædagogiske kvalifikationer og kompetencer I afdelingen er der ansat en ansvarlig klinisk underviser, der har det pædagogiske ansvar for studerende og elever samt for planlægning af uddannelsesforløb. Ansvarlig klinisk undervisere har klinisk vejlederuddannelse . Den ansvarlige kliniske underviser har 1 års erfaring med det mave-tarm kirurgiske speciale, men 10 års gynækologisk sygeplejeerfaring.. 1 af de kliniske vejledere har også over 10 års gynækologisk erfaring, og er speciale sygeplejerske i gynækologi. 1 klinisk vejleder har 3 års sygeplejeerfaring. 2 kliniske vejledere har sammenlagt over 40 års sygeplejeerfaring. Klinisk vejledere har vejlederuddannelse svarende til 1/6 del diplomuddannelse . 5. udgave, Februar 2015 5 Afdelingens vejledere deltager så vidt muligt i ERFA-møder med de øvrige kliniske vejledere på Holbæk Sygehus samt temadage for kliniske vejledere. Der udover er der to praktikvejledere, der begge er uddannet SSA, og varetager social- og sundhedsassistenternes uddannelsesforløb. Ansvarsfordeling i forbindelse med klinisk undervisning, vejledning og bedømmelse Klinisk vejleder forestår og har ansvar for, at vejledningen retter sig mod modulets læringsudbytter. Vejledningen retter sig mod opøvelse af kliniske færdigheder samt kobling af teori og praksis i form af før, under og efter vejledning, herunder ”bed-side” undervisning og refleksion. Ansvarlig klinisk underviser eller den kliniske vejleder varetager rollen som eksaminator ved klinisk prøve. Ved klinisk vejleders fravær, f.eks. vagtarbejde og afspadsering tilknyttes den studerende ”en daglig vejleder,” sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, alt afhængig af modulets læringsudbytte. Den generelle sygeplejefaglige ekspertise eks. den kliniske erfaring samt efter- og videreuddannelse Det sygeplejefaglige personale har en bred klinisk erfaring samt specielle kompetencer og ansvarsområder, f.eks. funktion som ernæringsansvarlig, hygiejneansvarlig og sikkerhedsog arbejdsmiljørepræsentant. Der er en gynækologisk specialesygeplejerske, der også er klinisk vejleder. Afdelingen har personale med erfaring fra begynder til ekspert. Det betyder, at der er en bred kompetence i afdelingen. Sygepleje og behandling er organiseret således, at der arbejdes i 3 team i alle vagter. Team 1 = stue 1-5, almene kirurgiske patienter. Team 2 = stue 6-10, gynækologiske patienter, samt palliative patienter. Her ligger de 2 enestuer. Team 3 = stue 11-14, de svært dårlige kirurgiske og gynækologiske patienter. Her ligger de 2 akut stuer. Sygeplejen ydes afhængig af patientens kompleksitet og plejepersonalets kompetence. Beskrivelse af personalesammensætning Personalet i sengeafsnittet består af en ledende oversygeplejerske, en afdelingssygeplejerske, en souschef, en udviklings- og kvalitetssygeplejerske, en ansvarlig klinisk vejleder, tre kliniske vejledere, samt én under uddannelse, to praktikvejledere for social- og sundhedsassistenter og redderelever, sygeplejersker, social- og 5. udgave, Februar 2015 6 sundhedsassistenter, læger, lægestuderende, lægesekretærer, en stomi ansvarlig sygeplejerske, en sygeplejesekretær, en serviceassistent. 2. Sygeplejefaglige forhold Den sygeplejefaglige, tværfaglige og tværsektorielle forhold. Beskrivelse af to typiske patientsituationer, patientfænomener og patientforløb. 1. En 35-årig kvinde ankommer til afdelingen fra Akutafdelingen. Patienten har voldsomme mavesmerter, især i højre side. Patient og pårørende modtages af en sygeplejerske/social- og sundhedsassistent, der måler diverse værdier og vurderer patienten i forhold til almentilstand. Herefter informeres forvagten om, at patienten er kommet. Forvagten laver den første lægelige vurdering i afdelingen og tager stilling til evt. indledende behandling såsom bestilling af blodprøver, kontrol af blodtryk, puls og temperatur samt eventuelle undersøgelser, som patienten skal have foretaget. Patienten ernæringsscreenes. Bagvagten vurderer sidenhen, at der formentlig er tale om appendicitis og indstiller patienten til operation. Det viser sig, at blidtarmen er inficeret og desuden sprunget, så patienten skal have antibiotisk behandling i tre døgn. Patienten vejledes i, hvordan hun bedst kommer ud af sengen og bliver smertedækket med Pamol og Burana. 2. En 55-årig mand med stærke smerter i epigastriet, strålende om i ryggen. Han har kvalme, kaster op og er febril. Patienten modtages af en sygeplejerske, der måler diverse værdier og vurderer patienten i forhold til almentilstanden. Herefter informeres forvagten om, at patienten er kommet. Forvagten laver den første lægelige vurdering i afdelingen, og tager stilling til evt. indledende behandling såsom bestilling af blodprøver, kontrol af blodtryk, puls og temperatur samt evt. undersøgelser, som patienten skal have foretaget. Patienten ernæringsscreenes. Bagvagten vurderer på baggrund af blodprøvesvar, der viser en høj amylase, at der er tale om akut pancreatit. Derefter skal årsagen til pancreatitten findes – om det er galdestensudløst, alkohol eller andet. Det viser sig at være svær pancreatit, der er galdestensudløst. Der lægges væskeplan og patienten pancreatitscores to gange - ved indlæggelse samt efter 48 timer. Sygeplejerske sørger for, at registrere patientens kost- og væskeindtag og kontrollerer vægten ugentligt. 3. En 40-årig kvinde, som grundet infertilitet, følges i fertilitetsklinikken. Indlægges fra svangreamb., da hun ved nakkefoldsscanning i uge 12, scannes til en missed abortion (fostret er dødt i uge 7-8.) Patienten modtages på sengeafd. af en sygeplejerske, der måler værdier og fortæller patienten om oplægning af tabletter cytotec (medicin der gør at fostre vil kvitteres.) Dette kan gøres på afd. eller hjemme. Patienten får også smerte og kvalmestillende. 5. udgave, Februar 2015 7 Efterfølgende følges der op med en kontrolscanning, en uge efter i gynækologisk amb., og en S-hcg (blodprøve der viser graviditetshormon i blodet.) som tages til denne er under 10. Forløbet vil ofte varierer, og kvinden er naturligvis altid meget ked af det. Hun kræver ofte ekstra omsorg og støtte fra sygeplejersken. Sygeplejefaglige opgaver, problemstillinger og metoder Sygeplejefaglige opgaver: • Modtage nyindlagte patienter • Samtaler/information til patient/pårørende • Planlægge, observere, udføre, reagere på sundhedsafvigelser • Rapportere og dokumentere observationer samt udføre sygepleje • Planlægge udskrivelse og afholde evt. udskrivningssamtale • Forberede og følge op på stuegang • Arrangere planlagt eller akut overflytning af patient • Informere, vejlede og undervise patient, pårørende i sundhedsfremme og forebyggende tiltag • Udøve psykisk og støttende pleje til patienterne • Varetage vejledning/undervisning af kollegaer, studerende og elever • Introducere nyt personale • Deltage i udviklingsopgaver i afdelingen, herunder i udarbejdelse af retningslinjer og instrukser • Varetage hjertestopbehandling Andre sygeplejefaglige opgaver, der varetages af sygeplejersken • Udføre medicinadministration, herunder anlæggelse af venflon • Intravenøs medicinering, blodtransfusion, ernæringsscreening – herunder BMIberegning, kost- og væskeregistrering, anlæggelse af nasalsonde, sondeernæring, blæreskanning, SIK, anlæggelse af blærekateter, sårpleje m.m. • Assisterer ved gynækologiske undersøgelser • Center for voldtægtsofre Personalesammensætning og samarbejdspartnere Personalet er sammensat af 22 sygeplejersker, 8 social- og sundhedsassistenter. Samarbejdsrelationerne i afdelingen er mange og kan opdeles i interne og eksterne. • Afsnittet har internt samarbejde med: Afsnit 09-5, der varetager elektiv kirurgi, fertilitetsklinikken, gynækologisk ambulatorium, barselsgangen, svangreambulatorie, Operationsgang, Opvågning og Intensiv, Radiologisk afdeling, Akut Afdeling, 5. udgave, Februar 2015 8 • Anæstesiafdeling, Smerteklinikken, Fysio- ergoterapi, diætist og køkken, portør, læger fra andre afdelinger, mikrobiolog, bioanalytiker, Endoskopiafsnit, præst og rengøringspersonale Afdelingen har eksternt samarbejde med: Pårørende, primærplejen, praktiserende læger, Social- og sundhedsforvaltningen, hjælpemiddelleverandører, Falck, Movia, andre sygehuse, hospice. Sygeplejefaglige udviklingsaktiviteter Der arbejdes med forskellige udviklings- og kvalitetsområder i sygeplejen. Der arbejdes målrettet med at opretholde de faglige krav og standarder i forhold til, at afdelingen i 2014 blev akkrediteret. Der er ansat en udviklings- og kvalitetssygeplejerske til at være tovholder på dette. 4. Udannelsesmæssige forhold Præsentation af den studerendes studievilkår og –muligheder i relation til modulernes foreskrevne kompetencer. Pædagogiske læringsredskaber: Der kan være mange redskaber til læring, nedenfor er nogle beskrevet, dels hvordan dagligdagen fungerer, men også holdningen til det at have studerende afspejles i hvad et godt læringsmiljø er. Den studerende samarbejder primært med klinisk vejleder eller anden sygeplejerske. Der arbejdes med før- under- og eftervejledning. Specielt i eftervejledningen er der mulighed for at reflektere over den udførte handling sammen med en erfaren – herigennem udvikles faglige og personlige kompetencer. Men da der til tider kan være travlt på afdelingen, er det vigtigt at den studerende får spurgt og tager ansvar for egen læring. Der er i afdelingen et fagligt fundere praksisfællesskab, det kommer blandt andet til udtryk ved faglige diskussioner plejepersonalet imellem og via undervisning i afdelingen. Her vil studerende kunne udvikle sig dels ved at lytte, men også ved at deltage aktivt, udvikle holdninger og værdier i forhold til egen rolle og identitet som sygeplejerske. 11. og 12. modul vil have mulighed for at arbejde selvstændigt og udøvende. Der er mange muligheder for at deltage i diverse skopier i endoskopiafsnittet samt følges med stomisygeplejersken. Eksempler på læringsmuligheder: akut kirurgisk og gynækologisk sygepleje, præoperativ sygepleje, postoperativ sygepleje, sygepleje til terminale patienter, pædagogiske opgaver i form af vejledning, information og undervisning af patient og evt. pårørende. Der er mulighed for at undervise personale og andre uddannelsessøgende. Vi forventer at den studerende møder velforberedt til forventningssamtalen med faglige og personlige mål. ”At lære” i det kliniske felt kan være en vanskelig opgave. Der er mange 5. udgave, Februar 2015 9 samarbejdsrelationer og patienter med forskellige behandlings- og plejebehov. Den studerende kan, for at skabe overblik, arbejde med helheder og sammenhænge, dette kan evt. være i nogle fordybelsesdage den studerende har undervejs i forløbet. Disse dage planlægges under hensyn til den studerendes behov, ud fra det oplevede i klinisk praksis, men også under hensyn til de faglige og personlige mål den studerende har formuleret ved begyndelsen af praktikperioden. Ved forventningssamtalen præsenterer de studerende sine faglige og personlige mål samt sin port folio. Vi forventer, at den studerende har læst introduktionsmateriale, er studieaktiv og tilegner sig relevant teori i forhold til kirurgisk sygepleje, sygdomslære og teori til sygeplejen. Vi forventer, at der laves port folio og reflekteres. Ved samtaler vurderes og beskrives niveau, så der skabes mulighed for en fremadrettet proces og en niveaustigning gennem studiet. Dette fremmes med det nye tiltag i form af kompetencekort. Ved godt læringsmiljø forstår vi: • At studerende har tid med sin vejleder • At der er tid til vejledning og reflektionssamtaler, samt kompetancekort. • At der er tid/mulighed for at være under uddannelse • At man føler sig tryg i afdelingen • At vejlederen skaber læringsmuligheder i dagligdagen Endvidere er der i afdelingen indkøbt bøger til brug for personale og uddannelsessøgende samt mulighed for benyttelse af sygehusets fagbibliotek. Desuden findes der i afdelingen computere, som de studerende frit kan anvende til at søge data og relevant litteratur. Kliniske vejlederes planlagte tjenestetid i forhold til den studerende Den ansvarlige kliniske vejleder er ansat på 35 timer og arbejder fortrinsvis i dagvagt. Den kliniske vejleder er ansat på 37 timer (el. 32 timer) ugentlig, ligeledes fortrinsvis i dagvagt, og arbejder ca. hver 2. weekend. Den ansvarlige kliniske vejleder har en praktikdag hver uge. Det tilstræbes, at de kliniske vejledere hver anden uge har en praktikdag. Praktikdagen har et pædagogisk sigte, og anvendes til at have eksempelvis ”bed-side” vejledning, samtaler, refleksion, vejledning og tilbagemelding på evt. skriftligt/mundtligt arbejde. Tilrettelæggelse af klinisk undervisning Den studerende tilrettelægger selv arbejdstiden i samarbejde med vejlederen. Det anbefales, at den studerende tilrettelægger flere samlede arbejdsdage, så kontinuiteten i pleje- og læringsforløbene opretholdes. Efter aftale med ansvarlig klinisk vejleder er der mulighed for at deltage i weekend-, aften-, og nattevagt. 5. udgave, Februar 2015 10 Den studerende følges, så vidt muligt, med klinisk vejleder og denne afholder eksamen/klinisk prøve. Den kliniske vejleder tilrettelægger og afholder forventningssamtale, studie og evalueringssamtaler med udgangspunkt i den studerendes individuelle studieplan. Beskrivelse af arbejdstilrettelæggelsen I dagvagten er sygeplejen organiseret som helhedspleje, hvor hvert plejepersonale har sine egne stuer og patienter. Det betyder at hvert plejepersonale står for hele plejen omkring sine patienter samt stuegangen. Helhedspleje, hvor det tilstræbes at social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske har alle plejeopgaver omkring en patient (ofte ca. 3-5 patienter pr. medarbejder), og hvor der er mulighed for at søge tværfaglig sparring i hele afsnittet. At varetage helhedsplejen vil sige at lede, udføre og formidle sygepleje til udvalgte kirurgisk patient eller til en gruppe af kirurgiske patienter. I mere komplekse forløb eller patienter kan plejen/behandlingen ydes i et samarbejde med en kollega fra gruppen. Patienten medinddrages altid i eget indlæggelsesforløb, og ved indlæggelsen tildeles patienten en kontaktperson (læge), der er ansvarlig for den enkelte patients forløb. Behandlingsplanen planlægges ved stuegang. I nattevagt varetages plejen af tre sygeplejersker og foregå i tæt samarbejde. På afdelingen er der flere læger, der varetager den daglige stuegang, men ofte har de også andre funktioner såsom operation, ambulatorium, diverse skopiundersøgelser, føde- og barselsgang m.v. Ved behov kan der arrangeres lægesamtale, hvor patient og pårørende kan få afklaret sygdomsrelaterede spørgsmål. I aften- og nattevagt samt i weekenden er der en forvagt og en bagvagt i afdelingen til at varetage dels behovsstuegang og dels modtagelse af akutte patienter. Kommunikationsformer/IT i afdelingen Blodprøver og radiologiske undersøgelser bestilles elektronisk. Medicin dokumenteres i OPUS-Medicin. Der er adgang til IT i fagligt øjemed samt intranettet med diverse vejledning til undersøgelser og E-learningsprogrammer. Praktiske oplysninger Arbejdstid Der arbejdes med overlapning med et enkelt plejepersonale har senvagten mellem vagtholdene fra dag til aften og fra aften til nat. I dagvagt møder 6 sygeplejersker og 1 social- og sundhedsassistent. I aftenvagt (15.00-23.00) møder 3 sygeplejersker og kl. 15.30-23.30 1 social- og sundhedsassistent eller 1 sygeplejerske. Der møder ligeledes en sygeplejerske eller social og sundhedsassistent fra (10.00-18.00.) 5. udgave, Februar 2015 11 I nattevagt (23.00-07.00) møder 3 personaler, fortrinsvis sygeplejersker. Uniformsetikette Det er vigtigt, når der arbejdes på et hospital, at være opmærksom på hygiejne og smittespredning. De overordnede retningslinjer for uniformsetikette er: Daglig skift af uniform, langt hår sættes op, korte, rene negle, ingen fingerringe, armbånd, ur, neglelak eller lignende. Der er tilbud om undervisning i sygehushygiejne ved hygiejnesygeplejerske og der er E-learningsprogram. Uniformer hentes til 4-5 dage ad gangen i Sygehusvaskeriet, der er åbent fra kl. 09.30. Eller i kælderen bygning 8, rum nr. 83. Sygdom Sygemelding sker til ansvarshavende sygeplejerske, inden kl 7, personsøgernummer oplyses ved praktikstart. Eller ved sekretær 59484355. Raskmelding dagen før, inden kl. 12 Rygning Sygehus Nord er røgfrit. Personalet må ikke ryge i arbejdstiden. Mobil Ses ikke i praktiktiden. Ansvarlig klinisk underviser Stine Valentin Jensen. D. 02-02-2015. 5. udgave, Februar 2015 12
© Copyright 2024