Generel klinisk studieplan
Aarhus Universitetshospital, NBG
Operation og Intensiv Syd, Observationsafsnittet
Modul 4
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Organisatorisk placering
Afdelingen Operation og Intensiv Syd har afsnit inden for specialerne operation, opvågning og intensiv.
AUH er inddelt i 5 centre og Operation og Intensiv Syd tilhørende Mave og Barn Centeret.
Afdelingsledelsen i Operation og Intensiv Syds består af:
∙ Administrerende overlæge
∙ Oversygeplejerske
Afsnitsledelsen i observationsafsnittet består af:
∙ Afdelingssygeplejerske
∙ Overlæge
Den daglige koordinering varetages af en sygeplejerske som er fast koordinator.
Fysiske rammer og organiseringen af sygeplejen i Observationsafsnittet
Afsnittet har 15 sengepladser. Om aftenen er 7–10 pladser åbne og om natten 6, afhængig af patienternes
kompleksitet. Pladserne er fordelt på 3 stuer. To med hver 6 pladser og en med 3. Derudover har afsnittet et
PFA (Præoperativt Forberedelses Afsnit) med tre sengepladser, hvor patienter ligger inden operationen og
får foretaget procedurer, som anlæggelse af smerteblokader, -katetre m.m.
I organiseringen tilstræbes tildelt patientpleje, hvor en sygeplejerske eller en social og sundhedsassistent har
ansvaret for 1-3 patienter, afhængig af plejetyngden. Sygeplejersken eller social og sundhedsassistenten
varetager alle sygeplejefaglige opgaver omkring patienten.
Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle
Samarbejde med sengeafsnit
Der samarbejdes omkring de enkelte patientforløb med de sengeafsnit, som patienterne modtages fra og
overflyttes til.
Samarbejde med undersøgelses- og behandlingsenheder
∙ Operation og anæstesiafsnit; L, Z, E, H/O
∙ Smerteteamet
∙ Radiologisk afdeling
∙ Kliniske Biokemisk afdeling
o Blodbanken
∙ Klinisk Mikrobiologisk afdeling
∙ Klinisk Farmakologisk afdeling
Samarbejde med serviceafdelinger
∙ Køkkenet
Side 1 af 9
Generel klinisk studieplan
Aarhus Universitetshospital, NBG
Operation og Intensiv Syd, Observationsafsnittet
Modul 4
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
∙ Medio-teknisk afdeling
Ressourcepersoner og personale med nøglefunktioner i Observationsafsnittet
I observationsafsnittet er ansat ca. 43 sygeplejersker og én social og sundhedsassistent. Enkelte
sygeplejersker har gennemgået specialuddannelsen i intensiv sygepleje.
De lægefaglige opgaver varetages af anæstesilæger og kirurgiske læger tilhørende de forskellige specialer.
Personale med ansvar for den sygeplejefaglige udvikling i afsnittet:
∙ To specialeansvarlige sygeplejersker
Personale med ansvar for den sygeplejefaglige udvikling i afdelingen:
∙ To kliniske sygeplejespecialister
Personale med ansvar for uddannelse
∙ Klinisk vejleder for intensiv- og anæstesikursister:
∙ Klinisk vejleder for studerende
∙ Uddannelsesansvarlig
Observationsafsnittet er uddannelsessted for kursister, der er i gang med Specialuddannelsen i
anæstesiologisk- og intensivsygepleje.
Patientkategorier/borgerkategorier
Observationsafsnittet modtager primært patienter, der har fået foretaget kirurgisk behandling under
anæstetisk- og/eller analgetisk terapi indenfor specialerne:
∙ Gastroenterologisk kirurgi (afd. L)
∙ Ortopædkirurgi (afd. E)
∙ Odontologi (afd. O)
∙ Plastikkirurgi (afd. Z)
∙ Onkologi (afd. D)
∙ Øre-, næse- og halskirurgi (afd. H)
∙ Øjenkirurgi (afd. J)
De fleste patienter opholder sig kort tid i Observationsafsnittet (1-4 timer), men patienter, der har
gennemgået større operationer, overnatter til næste dag.
Der modtages også patienter med behov for intensiv observation f.eks. på grund af commotio cerebri,
veneficium, respirations- og kredsløbsinsufficiens.
Patientklientellet består af patienter i alle aldre og dermed også af børn.
Observationsafsnittet er normeret til et dagligt flow på ca. 30 patienter.
Side 2 af 9
Generel klinisk studieplan
Aarhus Universitetshospital, NBG
Operation og Intensiv Syd, Observationsafsnittet
Modul 4
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold
Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger
Sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til patientens sygdomme
De sygeplejefaglige problemstillinger relaterer sig til de operative indgreb og dermed risici for
komplikationer i berørte organer og kropsdele. Desuden observere og opretholde behandling af øvrige
diagnosticerede patofysiologiske tilstande.
Sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til patientens fysiologiske behov
Patienten har:
∙ Risiko for respirationsinsufficiens som følge af anæstesi eller opioidbehandling.
∙ Risiko for kredsløbsinsufficiens som følge af anæstesi, opioidbehandling eller kirurgi
∙ Postoperative smerter og dermed risiko for at udvikle komplikationer
∙ Behov for postoperativ ernæring og væskebehandling
∙ Risiko for kvalme og opkastning
∙ Risiko for urinretention og obstipation som følge af anæstesi eller opioidbehandling
∙ Nedsat egenomsorgskapacitet i forhold til at udføre kropspleje
∙ Nedsat mobilitet efter operation med risiko for udvikling af sengelejets komplikationer
∙ Risiko for postoperativ infektion og udvikling af sepsis
Sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til psykosociale og eksistentielle områder
Patienten oplever:
∙ Smerter og ubehag pga. kirurgi, anlagte dræn og katetre
∙ Utryghed og angst, eks. i forhold til operationsfund og usikker fremtid
∙ Stress, eks. pga. uro, støj og utilstrækkelig søvn
∙ Behov for kontakt til sine pårørende
Sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til organisatoriske og administrative aspekter
∙ Kontinuitet og kvalitet i patientens behandlings- og indlæggelsesforløb.
o Dokumentation
o Patientsikkerhed
o Dokumenteret praksis (f.eks. i E.dok)
Typiske kliniske sygeplejeopgaver
Patienter i Observationsafsnittet vil generelt have nedsat egenomsorgskapacitet i forhold til at opretholde de
fysiologiske behov, dels på grund af følgerne af den kirurgiske behandling og dels på grund af
eftervirkningerne af anæstetisk og / eller analgetisk terapi.
Sygeplejen er overvejende forebyggende, da væsentlige sygeplejeopgaver er observation af patienten mhp.
eventuelle komplikationer efter de kirurgiske indgreb og anæstesien samt følger af sengelejet. Den
behandlende og lindrende sygepleje er meget i fokus i forhold til patientens smerter og kvalme.
Nedenstående sygeplejefaglige opgaver anses som grundlaget for de studerendes læring i
Observationsafsnittet.
Side 3 af 9
Generel klinisk studieplan
Aarhus Universitetshospital, NBG
Operation og Intensiv Syd, Observationsafsnittet
Modul 4
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
Monitorering
Alle patienter er tilkoblet teknisk udstyr, der giver mulighed for monitering og overvågning af hjerterytme,
puls, BT, saturation, respirationsfrekvens og temperatur
Kropspleje
∙ Sengebad
∙ Nedre toilette og kateterpleje
∙ Hudpleje
∙ Mundpleje
∙ Sengeredning og skift af sengetøj med og uden patient i sengen
Hygiejniske forholdsregler
∙ Anvende forskrifter for håndhygiejne
∙ Anvende hygiejniske forskrifter i og omgang med rent / urent
∙ Anvende hygiejniske forskrifter i skyllerum
Mobilisering og aktivering
∙ Mobilisering af patient i sengen, til stol og stående / gående
∙ Lejring af den nyopererede patient
∙ Forebygge og behandle immobiliseringens følger
∙ Anvende hjælpemidler / ergonomi
Respiration
∙ Observation og vurdering af respirationen
∙ Lejring af den respirationspåvirkede patient
∙ PEP og CPAP– behandling
∙ Udføre forskellige former for iltterapi
Cirkulation
∙ Observere og vurdere puls, hjerterytme og blodtryk
∙ Observere og vurdere patientens kredsløb
∙ Udføre tiltag til opretholdelse af sufficient kredsløb
Legemstemperatur
∙ Observere og vurdere patientens kropstemperatur perifert / centralt
∙ Tilpasse patientens kropstemperatur
∙ Sygepleje til patienter med hypotermi
Væske- og elektrolytbalance
∙ Observere og vurdere patientens hydreringsgrad og behov for væske
∙ Tilføre patienten væske og elektrolytter- pr.os. / i.v.
Side 4 af 9
Generel klinisk studieplan
Aarhus Universitetshospital, NBG
Operation og Intensiv Syd, Observationsafsnittet
Modul 4
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
∙ Udregne patientens væskebalance
Ernæring
∙ Observere og vurdere patientens ernæringstilstand
∙ Afhjælpe kvalme og medvirke til at fremme patientens appetit
∙ Anvende forskellige kostformer
∙ Servere / hjælpe med indtagelse af mad og drikke.
Udskillelse
∙ Observer og vurdere patientens urinproduktion
∙ Blærescanning, Engangskaterisation
∙ Hjælpe patienten med bækken / bækkenstol
∙ Observere og vurdere patientens mave- og tarmfunktion
∙ Observere og vurdere drænudskillelse
Neurologisk
∙ Observere og vurdere patientens bevidsthedsniveau evt. vha. Glascow Coma Scale
∙ Observere og vurdere patientens neurologiske forhold – sensibilitet og bevægelse
Smerter
∙ Observere og vurdere patientens smerter bl.a. vha. NRS.
∙ Lindre patientens smerter ud fra smertens fremmende og hæmmende faktorer
∙ Medvirke ved farmakologisk behandling af smerter
Hud og slimhinder
∙ Observere og vurdere patientens hud og slimhinder
o Indgang af diverse dræn og katetre
∙ Vurdere patientens sår
∙ Udføre forbindskift og sårpleje
Kommunikation og relation med patient og pårørende
∙ Etablere og målrette en faglig og omsorgsfuld relation og kommunikation med patienten og evt. med
dennes pårørende
∙ Udøve omsorgen for patienten med afsæt i og fokus på patientens oplevelse
∙ Medinddrage og guide patienten i relation til sygeplejeinterventioner
∙ Formidle relevant information til patienten og evt. til dennes pårørende
Dokumentation / kontinuitet
∙ Opsøge og anvende dokumenterede patientdata
∙ Dokumentere observationer og sygeplejetiltag på observationskurven
∙ Dokumentere i EPJ
Side 5 af 9
Generel klinisk studieplan
Aarhus Universitetshospital, NBG
Operation og Intensiv Syd, Observationsafsnittet
Modul 4
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
∙ Modtage og videregive patientdata ved modtagelse og overflytning af patient
Medicinering
∙ Varetage administration af enkelte medicinske præparater i følge Retningslinjer for studerendes ansvar og
kompetencer ved medicinering og infusionsterapi.
Organisation
∙ Tilrettelægge og koordinere sygeplejen til den tildelte patient– herunder etablere og indgå i mono- og
tværfagligt samarbejde.
Typiske patientforløb/borgerforløb
Eksempler på patientforløb
En patient har hjemme haft smerter under højre kurvatur i nogle dage, indlægges akut på kirurgisk
visitationsafsnit, hvor der via ultralydsscanning konstateres galdesten og galdeblærebetændelse. Patienten
bliver dagen efter akut opereret. Patient ankommer til observationsafsnittet til opvågning. Operationen var
planlagt laparoscopisk, men konverteres undervejs til åben operation. Der er forsøgt anlagt epidural kateter
til smertebehandling efter operationen, men det mislykkedes. Patienten behandles for sine smerter og
kvalme efter afsnittets generelle retningslinjer. Tilbydes drikkevarer, væskebalance beregnes, urinudskillelse
sikres, forbindinger og dræn observeres, patientens respiratoriske og cirkulatoriske tilstand observeres
løbende via monitorering og kliniske observationer. Patientens psykosociale behov imødekommes. Når
patientens tilstand er stabiliseret vurderes patientens udskrivningsstatus, og flyttes i sengeafsnittet.
Observationstid ca. 4 timer.
En patient har gennem længere tid haft smerter i ryggen, og har fået konstateret sammenfald i ryggen med
afklemning af nerver. Indkaldes til planlagt operation med dekompression af nerverne og dese (stivgørelse)
af led i ryggen. Ankommer til observationsafsnittet midt på eftermiddagen. Patienten er planlagt til at
overnatte på observationsafsnittet. Observeres klinisk og via monitorering, smerte og kvalme behandles
efter afsnittets generelle retningslinjer. Løbende laves væskebalance- beregninger, kontrol af neurologi,
mobilisering efter ordinationer, profylaktisk lungefysioterapi og patientens psykosociale behov
imødekommes. Udskrives til sengeafsnit næste formiddag og flyttes efter udførelse af kropspleje.
Observationstid ca. 19 timer.
Sygeplejemetoder
Sygeplejeprocessen
Sygeplejeprocessen anvendes som et redskab til systematisk at indsamle og analysere patientdata samt
planlægge og evaluere sygeplejen. Samtidig anvendes sygeplejeprocessen som et analyse- og
refleksionsredskab i den kliniske undervisning.
Narrativ metode
Den narrative metode bruges som et redskab for refleksion og som en måde at forstå patientens situation på.
Side 6 af 9
Generel klinisk studieplan
Aarhus Universitetshospital, NBG
Operation og Intensiv Syd, Observationsafsnittet
Modul 4
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
Model for praktisk færdighedsudøvelse
Modellen anvendes i den kliniske undervisning i forhold til den instrumentelle sygepleje.
Dokumentationsredskaber
Alle observationer af patientens fysiologiske og mentale livsfunktioner eksempelvis cirkulation og
respiration dokumenteres løbende over hele døgnet på en observationskurve. Observationskurven og EPJ
udgør dokumentationsredskaberne for sygeplejen.
Scoringsredskaber
Til vurdering af patientens smerteintensitet anvendes NRS som scoringsredskab.
Ved observation og vurdering af patientens mentale og neurologiske funktion anvendes Glascow Coma
Scale.
Udviklingsmetoder
Hver onsdag formiddag er der møde (1-2 timer), hvor der enten diskuteres et aktuelt fagligt emne, eller der
er planlagt undervisning.
Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder
Arbejdsgrupper arbejder med udvikling af:
∙ Anvendelse af EPJ
∙ Instrukser og retningslinjer i E-dok
∙ Introduktionsprogrammer og undervisningsmaterialer
Personale med nøglefunktioner inden for:
∙ Patientsikkerhed
∙ Forflytning
∙ Hygiejne
∙ Smertebehandling
Udviklingsprojekt:
Implementering af evidensbaseret praksis med anvendelse af musik til at øge opvågningspatientens velvære.
Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold
Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud
Observationsafsnittet er et afsnit med et meget positivt læringsmiljø. Der er stor åbenhed og
imødekommenhed over for nyt personale / studerende, som derved hurtigt oplever sig integreret i afsnittes
personalegruppe.
Der er en høj grad af sygeplejefaglig sparring blandt personalet. Der er et miljø, hvor det er legalt og
forventeligt at stille spørgsmål og udnytte hinandens forskellige kompetencer.
I den daglige koordinering og tildeling af patienter til den studerende, tilstræbes at patientens
sygeplejefaglige problemstillinger giver optimale læringsmuligheder.
Side 7 af 9
Generel klinisk studieplan
Aarhus Universitetshospital, NBG
Operation og Intensiv Syd, Observationsafsnittet
Modul 4
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
Den kliniske vejleder er ansvarlige for tilrettelæggelsen og organiseringen af den kliniske undervisning og
varetager den kliniske undervisning i samarbejde med en til to fast tilknyttede vejledere (ad hoc vejledere)
samt afsnittets øvrige sygeplejersker. Den studerende følges altid med klinisk vejleder, ad hoc vejleder eller
anden sygeplejerske i patientplejen, hvilket giver mulighed for at iagttage kompetente sygeplejersker som
rollemodeller.
I den studerendes kliniske undervisning er der fokus på før, under og eftervejledning.
En gang om ugen er der afsat tid til evaluering, med udgangspunkt i en ajourført individuel klinisk
studieplan. Derudover er der afsat tid til refleksion med fokus på det ugentlige emne.
Den studerendes tilstedeværelse i afdelingen planlægges ud fra et læringshensyn og med størst mulig
kontinuitet i forhold til patientforløbene samt vejlederne.
Ved planlægningssamtalen udarbejder den studerende sammen med den kliniske vejleder en tidsplan for
organiseringen af den kliniske undervisning.
Den planlagte studieaktivitet; seminar afholdes jvf. modulbeskrivelsen. Gruppen til seminaret består af to
studerende fra Observationsafsnittet og to fra ITA.
Den fastlagte studieaktivitet; Patient-case udføres 1-2 gange jævnfør kriterier herfor. Studieaktiviteten har til
formål at udvikle evnen til at anvende sygeplejeprocessen til systematisk dataindsamling, analyse og
vurdering af patientens problemstillinger og behov for sygepleje i et komplekst patientforløb. Der indgår en
fremstilling af sygdomsforløb samt patienten og pårørendes perspektiv.
Forventninger til den studerende
∙ Sende individuel klinisk studieplan til tilknyttet underviser inden for de første to uger.
∙ Være forberedt til planlægningssamtalen ved præsentation af udkast til individuel klinisk studieplan
jævnfør beskrivelsen i ePortfolio/Praktikportalen.
∙ Engagere sig i sygeplejefaglige temaer og deltage i sygeplejefaglige opgaver, der er centrale for
sygeplejen i afsnittet.
∙ Være opsøgende i forhold til læringsmuligheder i afsnittet.
∙ Tilstræbe en stigende selvstændighed i forhold til mere komplekse sygeplejeopgaver.
Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer
Klinisk vejleder Grete Olesen har mange års klinisk erfaring fra opvågningsspecialet. Hun har siden år 2000
varetaget funktionen som klinisk vejleder og i 2008 afsluttet Diplomuddannelsen i sundhedsformidling og
klinisk uddannelse.
Krav vedrørende klinisk pensum
Pensumlisten til Modul 4 sendes sammen med velkomstbrevet.
Den selvvalgte del af pensum skal indeholde litteratur, som afspejler modulets tema. Af læringsmæssige
hensyn anbefales det at inddrage selvvalgt litteratur løbende under hele forløbet.
Det forventes, at den studerende forholder sig til den valgte litteratur og angiver litteraturtypen ud fra
kategoriseringsnøglen som udleveres ved studiestart. Der skal være en spredning i typen af den valgte
Side 8 af 9
Generel klinisk studieplan
Aarhus Universitetshospital, NBG
Operation og Intensiv Syd, Observationsafsnittet
Modul 4
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
litteratur i forhold til kategorierne; videnskabsbaseret, forskningsbaseret, lærebog og andet litteratur.
Litteraturen skal angives i henhold til skolens tekniske retningslinjer for opgaveskrivning.
Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser
Den studerende skal opfylde nedenstående kriterier for at være indstillet til den interne kliniske prøve
ved afslutningen af Modul 4:
∙ Udarbejde og følge op på den individuelle kliniske studieplan.
∙ Være forberedt til evalueringssamtaler med en opdateret individuel klinisk studieplan.
∙ Deltage i eget og medstuderendes seminar jævnfør modulbeskrivelsen.
∙ Gennemføre 1-2 fastlagt studieaktivitet; Patient-case jævnfør kriterier herfor.
∙ Dokumentere selvvalgt litteratur i ePortfolio/Praktikportalen senest én uge før intern klinisk prøve.
Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlig Britta Schmidt, Operation og Intensiv Syd, Juni 2015.
Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus august 2015.
Side 9 af 9