1. No category

Sundhedsfagligt
PATIENTFORLØB
lokale
21
Symposium
netværk
Ho
sp
Torsdag
d. 12. november 2015
kl. 8.15 – 15.30
Regionshospitalet
Viborg
ita
lse
nh
M
id
t
pr
og
ra
mm
et
på w
w w.h e m idt.in tra n e t
.r
dk
m.
<
ed
s
e
viden
>
inspiration
Sundhedsfagligt Symposium 2015
Velkommen til Sundhedsfagligt Symposium 2015
Vi glæder os til at byde velkommen til Sundhedsfagligt Symposium 2015.
Programmet er fyldt med spændende indslag, både i tale, tekst og praktisk øvelse. Vi vil gerne sige tusinde tak til alle jer, som har tilmeldt faglige bidrag til dagens program!
I programmet er der inspiration at hente fra mange kliniske områder. Alle aktiviteter har både et specifikt
og et mere generelt budskab. Det specifikke budskab vedrører det konkrete emne og den kontekst, som
udviklingsarbejde er foregået i. Det generelle budskab er den del af præsentationen eller posteren, som
viser, hvordan udviklingsprocessen er tilrettelagt, og hvilke redskaber, der er anvendt. Begge dele kan give
inspiration og åbne muligheder for lignende tiltag i andre afsnit, afdelinger og centre.
I programmet er der indsat talebobler ved alle abstract for de mundtlige præsentationer. Dette er tænkt
som en hjælp til at se det specifikke og det generelle i de enkelte præsentationer. Taleboblerne siger kort
noget om, hvad indlægget kan give viden om, og hvad det kan give inspiration til.
Vi vil gerne hjælpe til at give overblik over Symposiets mange aktiviteter. Derfor er programhæftet opbygget i afsnit. Hvert afsnit indledes med en placerings- og vejvisningsguide. Se i øvrigt indholdsfortegnelsen.
I programmet er indlagt to længere pauser kl. 10 – 10.45 og kl. 12.10-13.15. Disse håber vi, at I vil bruge
i henholdsvis poster- og stand områderne. I formiddagspausen 10-10.45 vil der være kaffe og the i det
område, hvor standene er placeret. I frokostpausen serveres sandwich og vand i lokale 22, og der vil være
mulighed for at deltage på posterwalks fra kl. 12.15.
Med ønsket om en inspirerende og udbytterig dag, hvor viden, inspiration og mulighed for dannelse af
netværk vil være i fokus!
Ellen Høstrup, udviklings- og kvalitetskoordinator, Diagnostisk Center RSI
Lone Hede, kvalitets- og udviklings ansvarlig fysioterapeut, Akut afdelingen RVI
Tove Kilde, udviklingssygeplejerske og kvalitetskoordinator, Udviklingsafdelingen, RHN
Anna Storgaard, projektsygeplejerske og kvalitetskoordinator, Ortopædkirurgisk Afdeling RVI
Inge Lundholm, klinisk sygeplejespecialist, Afdelingen for kvindesygdomme og fødsler
Susanne Andersen, klinisk sygeplejespecialist, OP/AN RVI
Kirsten Krabsen, klinisk sygeplejespecialist, Medicinsk- og Hjertemedicinsk Afdeling RVI
Christina Riis, klinisk sygeplejespecialist, Kirurgisk, Karkirurgisk og Urologisk Afdeling RVI
Lene Birkner Nielsen, klinisk sygeplejespecialist, Afdelingen for Børn og Unge, RVI
Ruth Østerballe, Billeddiagnostisk Afdeling, RVI
Karen Johnsen, Kvalitets- og udviklingsansvarlig radiograf, Billeddiagnostisk Afdeling, RVI
Inge Pinholt, Uddannelseskonsulent, HR - uddannelse
3
Sundhedsfagligt Symposium 2015
4
Indhold
Gæstetaler professor Lotte Bøgh Andersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Vi fletter sammen om Hjerterehabilitering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Tryg i eget hjem trods KOL – Et projekt, der styrker overgangen fra patient på hospitalet til
mestring af kronisk sygdom i eget hjem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Tværsektorielt Callcenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Min Sundhed – Min Medicin, One-Stop-Dispensing-projekt på indlagte, medicinske patienter . . . . . . . 13
Feasibility af Sammedags Total Hofte Alloplastik (THA) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Er din patient knogle skør? - Måske en tanke værd! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
DÆMP - Den Ældre Medicinske Patient . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Det gode patientforløb - et udviklingsprojekt på N09 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Ja/nej klinik – et tilbud om hurtig afklaring af mistanke om lungekræft på tværs af sektorer . . . . . . . . 18
Beslutningsstøtte til patienter før 1. ambulante besøg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Facilitering af kontakt til sundhedsvæsnet for patienter med Akut Koronart Syndrom . . . . . . . . . . . . 20
Neurorehabilitering af barnet/den unge inkluderer hele familien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Nærhedsetikkens oversete betydninger for fysioterapeutisk praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Patienten som partner i udskrivelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Tilfredse patienter og øget behandlingsudbytte efter diætetisk behandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Tryghed ved udskrivelsen – en elektronisk spørgeskemaundersøgelse hos indlagte patienter . . . . . . . 25
Patientoplevet kvalitet – Dagkirurgiskafsnit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Telemedicin til stomi patienter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Udvikling af Ambuflex-app og implementering af Ambuflex for astma patienter . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Visuel information – et kvalitetsudviklingsprojekt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Dagkirurgisk afsnit i Silkeborg informerer unge idrætskirurgiske patienter på smartphone . . . . . . . . . 30
Voldsforebyggelse – at forberede sig på det uforudsigelige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
Kom i biografen og hør om udviklingsaktiviteter på grunduddannelsesniveau,
mens du spiser popcorn og drikker cola. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
At lære fra medpatienter med kræft i onkologisk afdeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Fokuserede Praksis øvelser ad modem Simulation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Sygeplejefaglig sparring - afprøvning af en ny metode til at sikre høj sygeplejefaglig kvalitet på VCR . . 45
Systematisk implementering af Relationel Koordinering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Scoring af specialoptagelser af os scaphoideum mhp kvantificering af den faglige vurdering . . . . . . . 37
IPLS – InterProfessionel Læring og Samarbejde – om patienters forløb ved CT vejledt lungebiopsi.
Hvad blev vi så klogere på? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
Evidensbaseret praksis ved brug af Joanna Briggs databasen og værktøjer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
Er Low FODMAP diet et relevant behandlingstilbud til patienter med irritabel tyktarm? . . . . . . . . . . . 40
Elektronisk ernæringsscreeningsmodel for rygmarvsskadede – når ernæringsscreening giver mening . 41
Kan man finde tarmkræft i en blodprøve? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
5
Sundhedsfagligt Symposium 2015
8.15 – 8.25
Åbning af Sundhedsfagligt Symposium 2015 ved sygeplejefaglig
direktør Tove Kristensen, Lokale 22
Tid
Lokale 21
Lokale 22
8.30 – 8.55
Vi fletter sammen om Hjerterehabilitering
Beslutningsstøtte til patienter før 1. ambulante besøg
9.00 – 9.25
Tryg i eget hjem trods KOL – Et projekt, der Facilitering af kontakt til sundhedsvæsnet
styrker overgange fra patient på hospitalet for patienter med Akut Koronart Syndrom
til mestring af kronisk sygdom i eget hjem
9.30 – 9.55
Tværsektorielt Callcenter
Neurorehabilitering af barnet/den unge
inkluderer hele familien
10.00 - 10.45
Pause
Pause
10.45 – 11.10
Min Sundhed – Min Medicin, One-StopDispensing-projekt på indlagte medicinske
patienter
Nærhedsetikken oversete betydninger for
fysioterapeutisk praksis
11.15 – 11.40
Feasibility af Sammedags Total Hofte Alloplastik (THA)
Patienten som partner i udskrivelsen
11.45 – 12.10
Er din patient knogle skør? Måske en tanke
værd!
Tilfredse patienter og øget behandlingsudbytte efter diætetisk behandling
12.15 - 12.40
DÆMP (Den Ældre Medicinske Patient)
Frokost – Sandwich i lokale 22
12.45-13.15
Sandwich Lokale 22
Posterwalk
13.15 – 13.40
Det gode patientforløb – et udviklingsprojekt på N09
Tryghed ved udskrivelsen – en elektronisk
spørgeskemaundersøgelse hos indlagte
patienter
13.45 – 14.10
Ja/nej klinik – et tilbud om hurtig afklaring
af mistanke om lungekræft på tværs af
sektorer
Patientoplevet kvalitet – Dagkirurgiskafsnit
14.15 – 15.15
Gæstetaler Lotte Bøgh Andersen - Motivation og ledelse af professionelle medarbejdere, Lokale 21/22
6
8.15 – 8.25
Åbning af Sundhedsfagligt Symposium 2015 ved sygeplejefaglig
direktør Tove Kristensen, Lokale 22
Tid
Lokale 24
Fysioterapien stor sal
8.30 – 8.55
Telemedicin til stomi patienter
Sygeplejefaglig sparring – afprøvning af en
ny metode til at sikre høj sygeplejefaglig
kvalitet på VCR
9.00 – 9.25
Udvikling af Ambuflex-app og implementering af Ambuflex for astma patienter
Systematisk implementering af Relationel
Koordinering som en ramme for Interdisciplinær samarbejde
9.30 – 9.55
Visuel information – et kvalitetsudviklingsprojekt
Scoring af specialoptagelser af os scaphoideum mhp kvantificering af den faglige
vurdering
10.00 - 10.45
Pause
Pause
10.45 – 11.10
Dagkirurgisk afsnit i Silkeborg informerer unge idrætskirurgiske patienter på
smartphone
IPLS – InterProfessionel Læring og Samarbejde – om patienters forløb ved CT vejledt
lungebiopsi. Hvad blev vi så klogere på?
11.15 – 11.40
Voldsforebyggelse – at forberede sig på
det uforudsigelige
Evidensbaseret praksis ved brug af Joanna
Briggs databasen og værktøjer
11.45 – 12.10
Kom i biografen og hør om udviklingsaktivi- Er Low FODMAP diet et relevant behanteter på grunduddannelsesniveau
dlingstilbud til patienter med irritabel
tyktarm?
12.10 – 12.45
Frokost – Sandwich i lokale 22
12.45-13.15
Posterwalk
13.15 – 13.40
At lære fra medpatienter med kræft i onko- Elektronisk ernæringsscreeningsmodel for
logisk
rygmarvsskade – når ernæringsscreening
giver mening
13.45 – 14.10
Fokuserede Praksis øvelser ad modem
Simulation
14.15 – 15.15
Gæstetaler Lotte Bøgh Andersen - Motivation og ledelse af professionelle medarbejdere, Lokale 21/22
Kan man finde tarmkræft i en blodprøve?
7
Sundhedsfagligt Symposium 2015
Poster området – atriumgården, plan 0, Regionshospitalet Viborg
Poster området er åbent hele dagen. Der er mulighed for at komme i dialog med en eller flere af forfatterne til
de enkelte postere i pausen kl. 10 – 10.45 og pausen kl. 12.10 13.15.
Nr. Titel
Forfattere
1
Monitorering af parifer saturation hos indlagte patien- Lene Toft Møller (Lungemedicinsk afsnit
ter
M13)
2
Etiske dilemmaer i den kliniske hverdag. Hvordan holdes fokus på patienten i centrum?
Klinisk Etisk Forum v. Mette From
3
Wrist Injuries in Elderly Women is Overlooked when
using X-ray in Comparison to MRI
Johan Høising Eckmann, Lau Brix & Randi
Nielsen (Radiologisk afsnit, Diagnostisk
center)
4
”Open Access DVT” – et patientforløb med hurtig adgang til diagnostik ved mistanke om dyb vene trombose
Charlotte Weiling Appel & Annette Myer
Balle (Diagnostisk Center)
5
Patienttilfredshedsundersøgelse af patienternes
forløb på N09
Christina Vangsø (Neurologisk afdeling)
6
Tværfaglig neurorehabilitering på Intensivt afsnit
Louise Jensby, m.fl. (Intensivt afsnit, CPK)
7
Vi fletter sammen om Hjerterehabilitering
Malene Hollingdal (Hjertemedicinsk ambulatorium), m.fl.
Stande - forhallen 3. etage, Regionshospitalet Viborg
Åbent kl. 9.30 – 14.00
Nr. Emne
Ansvarlig for workshop
1
Sundhedscenteret borger og patientrettet sundhedsfremme og forebyggelses tilbud
Marianne Balsby, sundhedscenter leder
2
Viborg kommunes projekt ”I sikre hænder”
Mary-Ann Christiansen, sygeplejefaglig
konsulent
Sundhed og Omsorg – Innovationscenter, Viborg
3
Bogudgivelser – få inspiration til forfatterskab
Tina Margrethe Hansen & Anni Seerup,
Uddannelsesansvarlige
HR-Uddannelse, HE Midtjylland
8
lokale
22
Gæstetaler
professor Lotte Bøgh Andersen
Lotte Bøgh Andersen er professor, cand.scient.pol., ph.d., og tilknyttet Institut for statskundskab på Aarhus universitet og Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA. Lotte
Bøgh Andersen forsker i offentligt ansatte og deres ledere. Hendes forskning er specielt fokuseret på
betydningen af ledelse, motivation, incitamenter og professionelle normer for individuel og organisatorisk performance.
Motivation og ledelse af professionelle medarbejdere
Oplægget starter med at tydeliggøre det særlige ved fagprofessionelle medarbejdere, hvorefter vi diskuterer, hvordan man som leder bedst motiverer denne type medarbejdere. Herunder kommer vi ind på
såvel ledelse, der tydeliggør retningen og meningen med arbejdet, som ledelse der via forskellige typer
belønninger (fx positiv feedback) gør det tydeligt for medarbejderne, hvornår de lykkes (med at yde en
god indsats og/eller opnå gode resultater). Denne diskussion bliver eksemplificeret konkret med erfaringer fra de deltagende ledere og medarbejdere samt fra en række forskellige undersøgelser af ledelse
og medarbejdermotivation. Endelig kobler vi motivation og ledelse til de organisatoriske resultater og
diskuterer, hvilke typer ledelse der har størst potentiale netop i organisationer med professionelle medarbejdere.
9
Sundhedsfagligt Symposium 2015
PATIENTFORLØB
lokale
21
Vi fletter sammen om Hjerterehabilitering
Helle Mogensen, sygeplejerske/forløbskoordinator
Sundhedscenter Viborg
Baggrund
De nye sundhedsaftaler gældende fra 2015 til 2018 bygger overordnet på værdierne ”vi sætter borgeren
først”, ”vi skaber resultater”, ”vi udfordrer vanetænkning”, og dermed er ambitionen at arbejde med forløb, der ”fletter” indsatserne sammen, så patient/borger oplever et samlet tilbud/forløb. Udfordringen for
de involverede sundhedsprofessionelle er at ”krydse grænser, tage hinandens perspektiv og at arbejde
fra snitflader til samarbejdsrum”.
Hjertemedicinsk afdeling og Sundhedscenter Viborg og Skive har deltaget i et forskningsprojekt i samarbejde med Århus Universitetshospital, som viser, at hjerterehabilitering har samme kvalitet, og at der er
samme patientsikkerhed begge steder. Og dermed er fagligheden i orden til at fortsætte processen med
omlægning af hjerterehabilitering fase 2.
Formål
Vise, hvordan omlægning af hjerterehabilitering fase 2 kan gøres i et tværsektorielt og tværfagligt velfungerende samarbejde med respekt for hinandens kompetencer og forskellighed. Og med det mål, at den
enkelte borger/patient modtager en sammenhængende indsats, og med høj faglig kvalitet.
Metode:
Med flowcharge som udgangspunkt gennemgås forløbet og indhold i hjerterehabilitering fase 2, samt
hvordan samarbejdet mellem hospital og kommuner (sundhedscenter) er planlagt både med kompetenceudvikling og løsning af akutte problemstillinger.
Resultater
Resultaterne ser lovende ud. Der er et større antal borgere, der tager imod tilbud om rehabilitering efter
deres hjertesygdom, flere gennemfører og der ses også en effekt af træningsindsatsen. De opgjorte tal
for det første ½ år vil blive fremlagt og sammenholdt med de officielle effektmål.
Det planlagte samarbejde fungerer rigtig godt med de små justeringer, der viser sig undervejs.
Placering af hjerterehabilitering fase 2 har haft stor bevågenhed i kardiologisk regi og denne sundhedsaftale bliver indføjet i det reviderede forløbsprogram for hjerte-kar sygdom og vil dermed komme til at
danne ”skole” for udbredelse heraf mellem regionens hjerteafdelinger og kommuner.
Inspiration til samarbejde på
tværs med borgeren/
patienten i fokus.
Viden om arbejdet på tværs
af sektorer.
10
PATIENTFORLØB
lokale
21
Tryg i eget hjem trods KOL –
Et projekt, der styrker overgangen fra patient på hospitalet til mestring af kronisk
sygdom i eget hjem
Annalise Kjær, projektleder
Hospitalsenhed Midt, Silkeborg Kommune, Skive Kommune og Viborg Kommune
Baggrund
KOL- projektet er et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Hospitalsenhed Midt, Silkeborg Kommune,
Skive Kommune og Viborg Kommune.
Forud for projektet, har der været gennemført en forundersøgelse med interviews af patienter med KOL,
som viste, at de oplever udskrivningsprocessen være præget af usikkerhed og vanskelig information.
Ligeledes gav patienterne udtryk for, at oplevelsen af tryghed i eget hjem efter udskrivelse, hang meget
sammen med at have mulighed for en let og hurtig adgang til sundhedssystemet.
Derfor arbejder dette projekt med udvikling af, hvordan sundhedspersonalet kan arbejde med både måden, tidspunktet og produkter/medier omkring kommunikation og information til patienten i forbindelse
med udskrivning.
Ligeledes at finde frem til tiltag, som kan understøtte trygheden i eget hjem og bidrage til borgerens mestring af KOL-sygdommen.
Formål
•
•
At sikre et patientforløb, hvor kommunikation og information tager udgangspunkt i patientens individuelle behov, og dermed bidrager til tryghed i forbindelse med udskrivning og ophold i eget hjem
At øge trygheden og understøtte borgerens behov til mestring af KOL-sygdommen i eget hjem
Metode
I projektet arbejdes med prøvehandlinger:
•
Med fokus på kommunikation og information i forbindelse med udskrivelsessituationen, som patient/pårørende kan forstå og anvende, og som derfor kan bidrage til tryghed i forbindelse med
udskrivningen
•
Med fokus på at understøtte borgerens tryghed ved ”let” adgang til/opfølgning af sundhedssystemet
i forbindelse med udskrivning og overgangen til eget hjem
Resultater
Ved præsentationen vil prøvehandlingerne blive vist/gennemgået med foreløbig effekt
Inspiration til arbejdet med
udskrivning af patienter.
Viden om kommunikation og
information under udskrivelse.
11
Sundhedsfagligt Symposium 2015
PATIENTFORLØB
lokale
21
Tværsektorielt Callcenter
Mette Mouritsen, projektansat sygeplejerske
Ninna Odgaard Andersen, projektansat sygeplejerske
Akutafdelingen, HE Midt
Baggrund
Callcentret er et samarbejdsprojekt mellem almen praksis, Silkeborg, Skive og Viborg kommune samt
Akutafdelingen på HE Midt. Organisatorisk er Callcentret forankret i Akutafdelingen, med fysisk placering
i Hospitalsvisitationen på HE Midt. Callcentret bemandes af 2 projektansatte sygeplejersker, med indgående kendskab til kommunernes tilbud samt til visitation af borgere til hospitalet.
Formål
At udbrede kendskabet til de kommunale tilbud, styrke anvendelsen af disse tilbud og skabe sammenhæng i de enkelte patientforløb og derigennem reducere antallet af uhensigtsmæssige hospitalsindlæggelser. Callcentret er et videnscenter for praktiserende læger og andre sundhedsprofessionelle, hvor der
kan søges viden om kommunale tilbud i de tre kommuner. Gennem information og rådgivning kan Callcentret motivere de praktiserende læger til at tænke på alternativer til en indlæggelse og dermed finde det
bedste behandlingsforløb for den enkelte patient.
Metode
Projektet er et deskriptivt studie og evalueres efter Triple Aim metoden, hvor der fokuseres på sundhedstilstand, klinisk - og brugeroplevet kvalitet samt omkostninger per cavita. Data indsamles fra tre sektorer.
Gennem foreløbige erfaringer og cases fra projektet, har det bl.a. vist sig, at velvillighed og fleksibilitet fra
alle samarbejdspartnere er en nødvendighed for at skabe gode tværsektorielle patientforløb og i projektet identificeres der løbende barrierer og udfordringer i forhold til at sikre optimale og smidige tværsektorielle patientforløb.
Resultater
Resultaterne er foreløbige, da projektet endnu er i gang.
Inspiration til styrket tværsekto
rielt samarbejde.
Viden om Callcentrets mulighe.
der i fremtidens sygehusvæsen
12
PATIENTFORLØB
lokale
21
Min Sundhed – Min Medicin
One-Stop-Dispensing-projekt på indlagte, medicinske patienter
Susanne Brogaard, afdelingssygeplejerske, DC
Lise Tranberg Nielsen, kvalitets – og udviklingssygeplejerske, DC
Diagnostisk Center
Baggrund
Det stigende antal patienter med kroniske sygdomme stiller krav om en fokuseret indsats, der understøtter og inddrager patienters viden og ressourcer. Medicinering under indlæggelse er et område hvor læger
og plejepersonalet traditionelt har overtaget ansvaret med minimal inddragelse af patienten. Projektets
ide er at bryde med denne håndtering af medicinen og støtte patienten til på tryg og kompetent vis at
dispensere og administrere egen medicin under indlæggelse og efter udskrivelse.
One-stop-dispensing omhandler en proces, hvor indlagte patienter medbringer og anvender egen medicin. Ved indlæggelsen foretager farmaceuten en medicinanamnese og vurderer medicinens kvalitet.
Hvis der mangler enten fast eller ny behandling udleveres dette i original emballage. Som udgangspunkt
er patienterne selvadministrerende og opbevarer medicinen i aflåste sengeborde. Grundig information
omkring medicin, dispensering og administration gennemgås med patienten. Såfremt det ikke vurderes
muligt eller forsvarligt, at patienten selvadministrerer ydes der hjælp til medicinering på stuen. Ved udskrivelse medfølger al medicinen patienten.
Formål
Projektets primære formål er via One-Stop-Dispensing (OSD) at vedligeholde eller forbedre den medicinske patients evne til at varetage den ordinerede medicinske behandling under og efter indlæggelse. Det
sekundære formål er at evaluere og generere viden om OSD på indlagte, medicinske patienter herunder:
Patienttilfredshed, personaletilfredshed, personalets anvendte tid på patientens medicinering, afsnittets
medicinudgifter og patientsikkerhed.
Metode
Der benyttes et ikke-randomiseret, kontrolleret interventionsdesign, hvor der i en afgrænset periode indsamles data på en kontrolgruppe der følger nuværende medicineringspraksis. Derefter inkluderes patienter i interventionsgruppen, der følger OSD-praksis.
Primære målepunkter: Patienternes evne til at varetage den ordinerede medicinske behandling måles
via spørgeskemaundersøgelse ved indlæggelse, udskrivelse og efter 3 mdr. omhandlende: Komplians og
tryghed og viden om medicinen.
Resultater
Forventet start på dataindsamling primo 2016 på sengeafsnittene i Diagnostisk Center.
Inspiration til patientinddragelse ved medicinering.
Viden om One-stop-dispensing.
13
Sundhedsfagligt Symposium 2015
PATIENTFORLØB
lokale
21
Feasibility af Sammedags Total
Hofte Alloplastik (THA)
Birgitte Skovgaard, udviklingssygeplejerske
Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg
Baggrund
I Danmark foretages årligt 8.800 primære total hoftealloplastikker (THA), hvoraf 79 % skyldes osteoartrose. I Center for Planlagt Kirurgi (CPK) foretages årligt 738 (2014) primære THA operationer. På baggrund af flere patienters efterspørgsel om at komme hjem den samme dag, hvor de fik foretaget en THA
operation, igangsatte CPK et pilotprojekt med henblik på at teste gennemførbarheden af et sammedags
THA forløb.
Formål
Om et sammedags THA forløb kan gennemføres uden at kompromittere: a) Patientsikkerhed, b) Kvalitet,
herunder patientoplevet kvalitet af behandling, pleje og træning, c) Patientoplevet involvering, tryghed
og tilfredshed, d) Pårørendes oplevelse af involvering, tryghed og tilfredshed.
Metode
20 patienter indstillet til THA inkluderes. Patienternes grad af angst, nervøsitet, depression, helbredsstatus og personlige kompetencer måles ved brug af validerede spørgeskemaer: ”Hospital Anxiety and
Depression Scale” (EQ5D) og ”General Self-efficacy Scale” både før og 3 måneder efter udskrivelse.
Derudover scorer patienterne deres grad af nervøsitet på ”VAS-anxiety” før indlæggelse og før udskrivelse. Inden udskrivelse vurderer patienten graden af tilfredshed, involvering og tryghed, hvori udvalgte
spørgsmål fra ”Den Landsdækkende Patienttilfredshedsundersøgelse” (LUP) er en del af spørgeskemaet.
Støttepersonen, som er medindlagt, vurderer desuden graden af involvering, tilfredshed og tryghed. Efter
udskrivelsen rapporterer patienten selv sin oplevede smerteintensitet indtil 2 dage POD.
Resultat
85 % (N=17)kunne udskrives samme dag, de blev opereret (0. POD). 10 % (N=2) kunne udskrives 1. POD og
5 % (N=1) kunne udskrives 2. POD. Patienterne giver udtryk for, at de har oplevet patientforløbet som professionelt tilrettelagt og oplevet en høj grad af patienttilfredshed og tryghed (100 %)ved at blive udskrevet 0. POD. 95 % ville gennemføre et sammedags THA-forløb igen, og ingen havde komplikationer som
kunne kompromittere patientsikkerheden. Støttepersonen sås i mindre grad tryg, idet 87,5 % scorede sig
til at være enten i ’høj grad’ eller i ’meget høj grad’ tryg.
Konklusion:
90 % af patienterne ses at have en stærk tro på at kunne håndtere den formodede stressende livsbegivenhed, som det kan være at få en ny hofte og blive udskrevet samme dag. Resultaterne i projektet skal
danne grundlag for et kohortestudie samt en kvalitativ deskriptiv undersøgelse af, hvordan et sammedags THA forløb opleves af støttepersonen.
14
Inspiration til undersøgelse af mu
ligheder for sammedags forløb .
Viden om ”sammedags THA forl
øb”.
PATIENTFORLØB
lokale
21
Er din patient knogle skør? Måske en tanke værd!
Inger Olesen, sygeplejerske,
Endokrinologisk Ambulatorium, Regionshospitalet Viborg
På Hospitalsenhed Midt indlægges årligt ca. 250 personer med hoftebrud. Næsten alle har osteoporose
og risikoen for yderligere brud er markant forhøjet. Ydermere er der solid evidens for, at forebyggende
medicinsk behandling er effektiv hos patienter med osteoporose.
Derfor, som et af de få steder i landet, har vi med succes - på Endokrinologisk ambulatorium - igangsat et
udredningsforløb, til forebyggelse af nye brud. Et konstruktivt samarbejde med ortopædkirurgisk sengeafsnit baner vejen, så mange af de oversete osteoporoseramte patienter kan komme i rette behandling!
Formidlingen til patienten om udredningsforløbet er en spændende proces, da patientens umiddelbare
fokus er rehabilitering, og til tider overraskes over vores henvendelse.
På sygeplejefagligt symposium holder vi oplæg om projektet, kontakten til patienten, udredningsforløbet
og de store forskelle i hvordan behandlingstilbuddet modtages.
Inspiration til effektive forebyg
gende udredningsforløb.
Viden om udredningsforløb og
patientens oplevelse af behandlingstilbud.
15
Sundhedsfagligt Symposium 2015
lokale
PATIENTFORLØB
21
DÆMP
Den Ældre Medicinske Patient
Anna Marie Kirkegaard Nielsen
Kvalitet, Regionshospitalet Viborg, HEM
Formål
Hvordan sikrer vi sammenhængende patientforløb for de ældre medicinske patienter på tværs af sektorerne? Og kan vi reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser?
Disse udfordringer tager vi op i DÆMP-indsatsen, som er et tilbud til ældre, svækkede medicinske patienter om sygeplejefaglig opfølgning i eget hjem inden for 24-48 timer efter udskrivelse.
Metode
Projektet indgår i en 3-årig regional satsning i relation til forløbskoordinering og tager afsæt i ’Den nationale handleplan for den ældre medicinske patient’. Som et led i projektet har personalet på henholdsvis et
medicinsk sengeafsnit og et akutafsnit netop gennemført prøvehandlinger i samarbejde med Viborg og
Skive kommuner.
Resultater
Erfaringerne bliver nu gennemgået med henblik på at få etableret en model, hvor den kommunale hjemmesygepleje systematisk kommer ud til de borgere, der har behov for sygeplejefaglig hjælp umiddelbart
efter udskrivelse fra hospitalet. I den forbindelse er vi særligt opmærksomme på borgere, som ikke tidligere har fået hjælp fra den kommunale hjemmepleje, således at de får etableret en kontakt til denne og
fremadrettet kan tilbydes relevant hjælp.
Evalueringen af prøvehandlingerne baseres på en analyse af såvel ydelsesforbruget som den brugeroplevede kvalitet. Data på sidstnævnte genereres via samtaler og interviews med patienter samt klinisk
personale på de involverede afdelinger. I løbet af efteråret sættes en ny prøvehandling i gang, hvori de
hidtidige erfaringer indarbejdes. Denne prøvehandling understøttes af et spørgeskema til borgerne, som
primært har fokus på, om de oplever tryghed i forbindelse med udskrivelse og opfølgning i eget hjem.
Projektets fremdrift følger præmissen for Plan-Do-Study-Act metoden, og vi vil gerne invitere deltagerne
på symposiet inden for til en præsentation af og efterfølgende dialog om, hvordan vi udvikler det mest
optimale forløb for den ældre medicinske patient henover sektorgrænserne i vores sundhedsvæsen.
Inspiration til arbejdet med uds
krivelse af patienter.
Viden om DÆMP-indsatsen.
16
PATIENTFORLØB
lokale
21
Det gode patientforløb et udviklingsprojekt på N09
Christina Vangsø, udviklingsansvarlig fysioterapeut
N09, Neurologisk afdeling, HE Midt
Baggrund
Sengeafdelingen N09 oplevede i foråret 2014 at være udfordret i forhold til arbejdsmiljøet på afdelingen
samt faldende patienttilfredshed i LUP2013 sammenlignet med tidligere år.
Formål
At sikre det gode patientforløb i N09, som er præget af god sammenhæng mellem de forskellige indsatser, velplanlagte forløb og inddragelse af patienten, så både personale og patienter er tilfredse med den
ydede indsats.
Metode
I første fase blev afsnittes problematikker identificeret ved hjælp af spørgeskemaundersøgelse blandt
medarbejderne, observationsstudie i afdelingen og gennemgang af LUP 2013 i forhold til patienternes
forløb på afdelingen.
I anden fase blev der udvalgt og prioriteret indsatsområder i samarbejde med medarbejderne på N09.
Baggrunden var en deskriptiv analyse af resultaterne fra fase 1.
I tredje fase blev der arbejdet med de forskellige indsatsområder men henblik på implementeringen. Det
skete bl.a. på temadage for medarbejderne, hvor relationel koordinering var i fokus.
Resultater
Første oktober 2014 blev der indført en ny struktur for arbejdet på afdelingen.
Målinger på medarbejdernes relationelle koordinering viser en stigning fra baseline i november 2014 til
første måling i maj 2015.
Egen patienttilfredsundersøgelse på 20 patienter i april/maj 2015 viser, at patienternes gennemsnitlig
score på deres samlede tilfredshed med indlæggelsesforløbet på N09 er steget fra 3,58 (Lup2014) til 4,30.
Der ses en tendens til, at den eksakte liggetid i afsnittet er faldet siden indførelsen af den nye struktur 1.
oktober 2014 sammenlignet med de forhenværende måneder.
t
Inspiration til arbejdet med øge
patienttilfredshed.
ri
Viden om virkning af ny struktu
forhold til patienttilfredshed.
17
Sundhedsfagligt Symposium 2015
PATIENTFORLØB
lokale
21
Ja/nej klinik –
et tilbud om hurtig afklaring af mistanke om lungekræft på tværs af sektorer
Jette Høgsted Nielsen, forløbskoordinator og sygeplejerske
Astrid Bonnichsen, forløbskoordinator og lægesekretær
Diagnostisk Center, Regionshospital Silkeborg
Baggrund
15 % af lungekræftpatienterne vil primært have et normalt røntgen af thorax og disse falsk–negative billeder kan ofte medføre forsinkelser i udredningen. Hvis man ønsker at diagnosticere lungekræft tidligere,
har et studie vist, at tiltag, der letter adgangen til radiologiske undersøgelser for almen praksis (ja/nej klinik) og en optimering af diagnostikken på hospitalsniveau, vil øge muligheden for at få patienterne udredt
hurtigere og i et tidligere stadie. Samme studie har vist, at flertallet af danske lungekræftpatienter fulgte
andre veje til diagnosen end gennem en henvisning til lungekræftpakken.
Formål
Formålet er primært at præsentere udviklingsprocessen af et patientforløb.
Metode
Der blev nedsat en Plastisk Organisk gruppe, som er en fleksibel og åben gruppe, der består af praksisnære medarbejdere på tværs i Diagnostisk Center. Gruppen har eksisteret siden 1. januar 2015 og nye tiltag
er løbende blevet testet og modificeret samtidig med en løbende implementering.
Resultater
Vi har udviklet et patientforløb, som giver praksislægen mulighed for at henvise direkte til CT skanning
med udgangspunkt i følgende 2 forløb: en bestyrket mistanke eller en beskeden mistanke om lungekræft
(ja/nej klinik).
Udviklingsprocessen har haft fokus på at sikre en optimal kommunikation og kontinuitet i patientens
forløb og har bl.a. medført ændrede visitationsarbejdsgange og en anderledes kontekst for patientens
første møde hos vores lungeteam. Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde, hvor vi har udfordret
traditionelle roller og arbejdsgange, forventes at medføre en nedsættelse af udredningstiden for lungekræft på Regionshospitalet Silkeborg.
Inspiration til tværfagligt og tvæ
rsektorielt samarbejde.
Viden om ja/nej klinik, lettere adgang til radiologiske undersøge
lser
for almen praksis.
18
PATIENT- OG PÅRØRENDEINDDRAGELSE
lokale
22
Beslutningsstøtte til patienter før
1. ambulante besøg
Karen Dyhr Pedersen, sygeplejerske
Karkirurgisk Afdeling
Baggrund
Patienter, der skal udredes og behandles for åreknuder, kommer ofte uforberedte til det første ambulante
besøg, hvor der skal træffes beslutning om behandlingsmetode. Som karkirurgisk sygeplejerske oplever
jeg, at patienterne kan have svært ved at mestre informationen og at det er kompliceret at skulle vælge
mellem forskellige behandlinger, når man som patient ikke har været forberedt på de valgmuligheder, der
findes. Der er behov for bedre inddragelse af patienterne i pleje og behandling, hvilket fordrer indsigt i
patientens perspektiv.
Jeg har derfor foretaget en undersøgelse med følgende formål.
Formål
•
•
At få indsigt i de oplevelser patienter med åreknuder har i forbindelse med det første ambulante
besøg, hvor der skal træffes beslutning om behandlingsmetode
At bruge denne viden til at forbedre ambulante forløb for patienter med åreknuder
Metode
Det kvalitative forskningsinterview er valgt som dataindsamlingsmetode. Der er udarbejdet en semistruktureret interviewguide og 3 patienter er interviewet i forbindelse med besøg i ambulatoriet efter behandling.
Resultater
De kvalitative interviews har givet væsentlig indsigt i de oplevelser patienter med åreknuder har i forbindelse med det første ambulante besøg. Patienterne oplever, at det er vanskeligt at skulle vælge behandlingsmetode indenfor de 30 minutter der er afsat, når man kommer uforberedt. Der opstår usikkerhed og
tvivl hos patienterne.
Med baggrund i denne indsigt har vi derfor valgt at udarbejde et beslutningsstøtteredskab til patienterne,
som de fremover vil få tilsendt forud for det første ambulante besøg. Redskabet giver indblik i, hvad åreknuder er, hvad symptomerne er, hvorfor man får åreknuder og hvilke forskellige behandlingsmuligheder,
vi tilbyder. Med redskabet er der bedre mulighed for patientinddragelse, idet de får mulighed for at være
bedre forberedt til det første ambulante besøg.
Redskabet kan inspirere andre, der ønsker at arbejde med beslutningsstøtteredskaber og patientinddragelse.
ligInspiration til undersøgelse af mu
e.
gels
heder for patientinddra
førViden om patientinddragelse ved
k
rgis
kiru
Kar
ste ambulante besøg på
afdeling .
19
Sundhedsfagligt Symposium 2015
PATIENT- OG PÅRØRENDEINDDRAGELSE
lokale
22
Facilitering af kontakt til
sundhedsvæsnet for patienter
med Akut Koronart Syndrom et projekt i proces
Vibeke Lorenzen
Center for Sygeplejeforskning, Viborg
Baggrund
Forskning om Akut Koronart Syndrom (AKS) viser, at personer med AKS venter uhensigtsmæssigt længe
inden henvendelse til sundhedsvæsnet, med det resultat, at optimal behandlingseffekt reduceres. Trods
flere årtiers forskning på området, er en løsning på denne præ-hospitale forsinkelse for henvendelse ikke
fundet. I et tidligere interviewstudie i regi af Center for Sygeplejeforskning med deltagelse af 15 mænd
og 15 kvinder indlagt med AKS fremgik det, at 28 ud af de 30 informanter fik hjælp af en anden person - en
såkaldt facilitator - til at facilitere kontakt til sundhedsvæsnet. Denne facilitators rolle er ikke undersøgt i
andre studier og danner baggrund for et kommende projekt, der er i proces og som vil blive præsenteret
på Symposiet.
Formål
At undersøge betydningen af samspillet mellem mennesker, der rammes af AKS, og den eller de personer
som faciliterer kontakten til sundhedsprofessionelle i den præ-hospitale fase.
Metode
Studiet er kvalitativt med fokusgruppeinterview som dataindsamlingsmetode. Med henblik på at opnå variation i datamaterialet og at udforske eventuelle danske regionale forskelle i reaktionsmønstre, inkluderes mindst 20 informanter og deres facilitator(er) fra tre hospitaler – et regionshospital, et universitetshospital samt på sigt et hospital i Melbourne.
Resultater
Vi forventer at fremkomme med ny viden omkring facilitering af kontakt for mennesker der rammes af
AKS, med det formål at reducere uhensigtsmæssig lang forsinkelse i henvendelse til sundhedsvæsnet.
Inspiration til undersøgelse af effe
ktive præ-hospitale processer.
Viden om kommende projekt, der
undersøger facilitators rolle i præ
hospitale processer for personer
med AKS.
20
PATIENT- OG PÅRØRENDEINDDRAGELSE
lokale
22
Neurorehabilitering af barnet/
den unge inkluderer hele familien
Linette Palm Mundbjerg, sygeplejerske
Jytte Frehr Lund, sygeplejerske
Line Møller, sygeplejerske
Klinik for børn og unge, RHN
Baggrund
På klinik for børn og unge på RHN er forældresamarbejdet overordentlig vigtig for barnets neurorehabilitering under indlæggelsen.
Vi har med enkelte tiltag optimeret samarbejdet med de pårørende/forældrene.
Vi har i højere grad forstået, at vi er specialister på neurorehabilitering og forældrene er specialister på
deres barn og på deres liv. Dette har fremmet vores samarbejde.
Formål
Udvikling og læring i forhold til arbejdet med kriseramte familier. Større arbejdsglæde og dermed mere
kvalitet og tværfaglighed i arbejdet.
Metode
Teoretisk undervisning, supervision, opkvalificering af de lange teammøder, inddragelse af forældrene i
målsætning for barnet.
Resultater
Inddragelse af forældre i hverdagsaktiviteter. Inddragelse af forældre i målsætning. Minimum 2 forældremøder om måneden. Pårørende kaffe. Supervision er med til at skabe udvikling og arbejdsglæde og
energi. Supervisionen er også et undervisningsforum tilpasset personalets behov. Påbegynder brobygning med kommunerne tidligere i barnets indlæggelsesforløb.
Inspiration til pårørendeinddra
gelse ved indlæggelse af børn
og unge.
Viden om tiltag, der styrker pårørendeinddragelse og dermed
patientens forløb.
21
Sundhedsfagligt Symposium 2015
PATIENT- OG PÅRØRENDEINDDRAGELSE
lokale
22
Nærhedsetikkens oversete betydninger for fysioterapeutisk praksis
Jens Olesen, MEd, Klinisk vejleder, Fysioterapeutisk specialist i rehabilitering
Neurorehabiliteringen, Regionshospitalet Skive, Hammel Neurocenter
Baggrund
Præsentationen bygger på en artikel, der publiceres i Fysioterapeuten i Norge til oktober 2015.
Formål
Dette foredrags formål er:
1. At introducere nærhedsetikkens betydninger for fysioterapeutisk praksis og at beskrive forskellige
nærhedsetiske praksisdilemmaer, samt anvise forslag til håndtering heraf
2. At stimulere til dialog og debat omkring fysioterapi fagets nuværende etiske praksis
Foredraget gennemgår filosoffen Løgstrups etiske fordring og hans suveræne uudtalte livsytringers
førstehånds sanseoplevelsers betydninger for fysioterapi samt filosoffen Marcels tanker om tro, håb og
kærlighed. Derefter beskrives dilemmaerne forbundet med, at fysioterapeuten er både tjener og herre,
hvorefter det påvises at klientcentrering, eksistensfænomenologi og nærhedsetik, i praksis og teori, alle
er humanistiske søskende. Der afrundes med Løgstrups gyldne regel for anvisning af en nærhedsetisk behandling af patienten. Til slut konstateres, at etik og evidensbaseret fysioterapi altid bør gå hånd i hånd.
IInspiration til dialog og debat
omkring fysioterapi fagets nuværende etiske praksis.
Viden om filosofiens tanker om
dilemmaerne i fysioterapeutisk
praksis.
22
PATIENT- OG PÅRØRENDEINDDRAGELSE
lokale
22
Patienten som partner i
udskrivelsen
Anne Bech Slyngborg, sygeplejerske
Laila Mejdal, sygeplejerske
Inge Trelborg Møller, sygeplejerske
Akutafdelingen, HE Midt
Baggrund
Projektet ”Patienten som partner i udskrivelsen” er en udløber af projektet ”Samtalende samarbejde på
tværs” fra 2014. Dengang iværksatte vi en række tværfaglige tiltag for at øge kendskabet til de forskellige
faggruppers rolle og forbedre det tværfaglige samarbejde om patientens udskrivelse.
I teorien om relationel koordinering anses patienten for at være en væsentlig aktør på lige fod med de
faglige aktører. Derfor har vi udvidet projektet til at fokusere på patientens perspektiv i udskrivelsen.
Formål
Formålet er at inddrage patienten som partner i planlægningen af udskrivelsen for på den måde at øge
patienternes tryghed og tilfredshed med udskrivelsen.
Metode
•
•
•
•
Direkte patientfeedback via telefoninterviews
Udarbejdelse af pjecen Spørg bare …
En prøvehandling om at skrive resume af indlæggelsen sammen med patienten
Udarbejdelse af lommekort/huskeliste på baggrund af telefoninterviews mhp. et kvalitativt løft af
udskrivelsen
Resultater
Projektet er stadig i gang og forventes afsluttet i oktober med nye telefoninterviews.
De første telefoninterviews er gennemført og analyseret. De tyder på, at det ikke umiddelbart er flere
tjeklister, vi har brug for. Tværtimod handler det mere om forventningsafstemning og medmenneskelig
omsorg – også på de travle dage.
Inspiration til inddragelse af pat
ienten i planlægningen af udskrivelse
.
Viden om konkrete redskaber, der
kan anvendes ved udskrivelse.
23
Sundhedsfagligt Symposium 2015
PATIENT- OG PÅRØRENDEINDDRAGELSE
lokale
22
Tilfredse patienter og øget
behandlingsudbytte efter
diætetisk behandling
Eva Myrup, klinisk diætist
Praksisdiætistordningen, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg
IInspiration til undersøgelse af
patienttilfredshed og reducering
af ubenyttet tid.
Viden om kvantitative metoder
i
praksis.
Baggrund
Praksisdiætistordningen (PDO) har gennem en årrække oplevet, at mange patienter afslutter deres forløb med en ubenyttet tid – afbud eller udeblivelse. Forløb, der afsluttes med en ubenyttet tid monitoreres
og analyseres løbende. Ved forskellige tiltag er det lykkedes at begrænse ”afsluttet med en ubenyttet tid”
noget. Dog afsluttes mere end halvdelen af forløbene for nogle diagnosegrupper fortsat med en ubenyttet tid.
I efteråret 2013 belyste KIF-enheden med telefoninterviews ”Mulige grunde til at diætvejledningsforløb
afsluttes med en ubenyttet tid”; ud fra en semistruktureret interviewguide. Undersøgelsen viste en stor
diversitet i patienternes afslutningsfortællinger og der kunne ikke konkluderes noget entydigt.
LUP’en fra 2013 viste at selvom 96% havde et virkelig godt eller godt samlet indtryk af behandlingen hos
PDO, var tilfredsheden med følgende 3 væsentlige punkter mindre end gennemsnittet i HRM og mindre
end tilfredsheden med Ernæringsenhed Vest:
•
Fik du indtryk af at personalet var gode til deres fag?
•
Levede behandlingen op til dine forventninger?
•
Fik du hjælp til det du henvendte dig med?
Formål
•
•
•
At øge andelen af patienternes udbytte af og tilfredshed med diætbehandling hos PDO
At begrænse andelen af vejledningsforløb, der afsluttes med en ubenyttet tid
At vurdere om et elektronisk spørgeskema kan anvendes til monitorering af patienternes tilfredshed
og udbytte
Metode
Projektet er forankret i PDO og gennemført med sparring fra KIF-enheden.
Der er udarbejdet og afprøvet et spørgeskema til monitorering af patienternes udbytte af og tilfredshed
med vejledningen hos PDO. Spørgeskemaet består af spørgsmål fra LUP og Hvordan har du det? Suppleret med egne spørgsmål.
Patientgruppen var; voksne patienter (> 18 år), der startede et vejledningsforløb i 2015 og som skriver og
taler tilstrækkeligt godt dansk til selv at kunne udfylde et spørgeskema.
Efterfølgende udarbejdes et idekatalog over tiltag hos PDO, der kan øge patienterne udbytte og tilfredshed.
Resultater
Aktuel projektstatus og resultater fremlægges på symposiet.
24
PATIENT- OG PÅRØRENDEINDDRAGELSE
lokale
22
Tryghed ved udskrivelsen –
en elektronisk spørgeskemaundersøgelse hos indlagte patienter
Inger Markussen Gryet, sygeplejerske, SD, Cand. Cur.-stud.
Ortopædkirurgisk sengeafsnit K1 og Forskningsenheden, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet
Silkeborg
Baggrund
Der er fokus på, at patienter føler sig trygge ved udskrivelse. LUP 2013 har vist, at ca. 12 % af patienter,
der udskrives fra afsnit K1, CPK føler sig utrygge ved udskrivelsen.
Formål
At få større viden om, hvilke patienter, der føler sig utrygge ved udskrivelsen og årsagen til utryghed, for
at kunne målrette en indsats, så flest mulige patienter bliver trygge ved udskrivelsen.
Metode
En elektronisk spørgeskemaundersøgelse besvaret via Ipad inden udskrivelsen. Efterfølgende er gennemført telefoninterview med udvalgte patienter, der har oplyst telefonnummer.
Resultater
151 patienter har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Telefoninterview er gennemført hos 32 patienter.
3 patienter har svaret, at de følte sig utrygge ved udskrivelsen. De skriver, at årsagen til utryghed var, at ”det
hele er lidt nyt” og ”på grund af smerter”. Det øger trygheden at føle sig fysisk klar til udskrivelse, at have
den støtte man har brug for, at få information om medicin, videre plan, hvor man kan henvende sig med
spørgsmål og information om, hvilke symptomer man skal være opmærksom på efter udskrivelsen. Dog kan
patienterne føle sig trygge ved udskrivelsen selvom ovenstående faktorer ikke er imødekommet.
Patienter, der er meget trygge, beskriver, at det er betydningsfuldt med en god stemning i afdelingen, god
planlægning og information. ”Der var styr på mig gennem hele forløbet”
Diskussion
Den procentmæssige fordeling af trygge/utrygge er ikke generaliserbar ift. alle indlagte, da svarprocenten i spørgeskemaundersøgelsen er <70-75 %.
Perspektivering
Det er væsentligt at informere patienterne om forløb, medicin mv. og at have veltilrettelagte forløb, da
det kan medvirke til at gøre patienterne trygge. Det at være indlagt og blive opereret er en ukendt situation for de fleste, og det giver et behov for at blive guidet gennem forløbet. Det anbefales at spørge ind til,
hvad patienterne tænker om at komme hjem. Det kan være små praktiske ting, der forårsager utryghed.
Inspiration til forebyggelse af
utryghed ved udskrivelse .
Viden om konkrete tiltag, der kan
.
hjælpe til tryghed ved udskrivelse
25
Sundhedsfagligt Symposium 2015
PATIENT- OG PÅRØRENDEINDDRAGELSE
lokale
22
Patientoplevet kvalitet –
Dagkirurgiskafsnit
Ann Herling, afdelingssygeplejerske
Opvågning og dagkirurgisk afsnit, Regionshospitalet Viborg
Baggrund
Sygehuse skal systematisk indsamle oplysninger om patienter og pårørendes oplevelser og erfaringer
med sygehuset (DDKM).
Metode
Dagkirurgisk afsnit på 5. etage har suppleret den landsdækkende undersøgelse i patienttilfredshed (LUP)
med et lokalt tiltag. Vi har på fire år gennemført to patienttilfredshedsundersøgelser blandt de patienter
på HE Midt, som i deres forløb har været omkring Dagkirurgisk afsnit. Patienttilfredsheden er undersøgt
via spørgeskemaer, der har fokus på alle dele i patientens forløb, fra indkaldelse til tiden efter hjemsendelsen.
Vi har spurgt patienterne ud fra ønsket om at få indsigt i og et flersidigt fokus på det dagkirurgiske patientforløb – en viden, der er vigtig for at leve op til vores vision om at være patienternes foretrukne valg i
det integrerede sundhedsvæsen.
Dagkirurgiens patientforløb er sammensat af flere delelementer og på tværs af samarbejdende afsnit. Vi
har især været nysgerrige på, om patienterne oplever de overgange, vi som fagpersonale ved, der eksisterer. Patienternes oplevelser skal fungere som input til det kvalitetsforbedrende arbejde, vi dagligt har
fokus på i Dagkirurgisk afsnit.
Resultater
Kom og hør om resultaterne – og hvad vi mener, vi har gjort for at nå dertil, samt hvad vi med fordel kan
udvikle, for at blive endnu bedre.
Inspiration til undersøgelser, der
inddrager patienterne til fremadrettede forbedringer
ers
Viden om arbejdet med patient
oplevelser i praksis.
26
TEKNOLOGI
lokale
24
Telemedicin til stomi patienter
Lea Bruun, Specialeansvarlig sygeplejerske
Kirurgisk afdeling K11, Regionshospitalet Viborg
Baggrund
Telemedicin er gennem flere år blevet brugt til patienter med blandt andet sår og lungesygdomme, med
stor succes. Siden er det udviklet til stomi, hvilket nu ønskes afprøvet. Stomiklinikkerne i Silkeborg og
Aarhus har oprettet samarbejde med deres patienter via Telemedicin, men primær sektor har ikke været
en del af dette. Stomi ambulatoriet i Viborg skal til at afprøve Telemedicin, og har valgt at invitere primærsektor med, for at styrke samarbejdet om vores fælles patienter. De patienter der er tilknyttet stomiambulatoriet, kan have svære sygdomshistorier med sig, og derved er det ikke altid hensigtsmæssigt, at de
skal bruge deres tid på at komme til os. Vi ønsker at være fleksible og tilbyde faglig kompetent vejledning,
når de har behov for det. Telemedicin giver mulighed for at patienterne kan henvende sig med spørgsmål
og vedhæfte billeder, hvorefter stomisygeplejersken, inden for en fastsat tidsramme, kan svare. Ved at
invitere primærsektor ind, er der mulighed for at få hjælp til komplicerede problematikker i hjemmet, når
hjemmesygeplejersken er hos patienten, det kan for eksempel være ved terminale patienter eller ved
fistel problematikker.
Formål
Afprøvning af Telemedicin til stomi patienter, med det formål at minimere fysiske besøg i stomiambulatoriet, for derved at øge deres egenomsorgskapacitet og QOL, samt benytte Telemedicin tværsektorielt til
faglig sparring og styrke samarbejdet ved fælles patienter.
Metode
Via implementering.
Resultater
Projektet har endnu ingen resultater.
Inspiration til afprøvning af ny
teknologi i praksis.
Viden om afprøvning af Telemedicin til stomi patienter.
27
Sundhedsfagligt Symposium 2015
TEKNOLOGI
lokale
24
Udvikling af Ambuflex-app og
implementering af Ambuflex for
astma patienter
Charlotte Paton, sygeplejerske
Laila Bech Olesen, projektkoordinator Ambuflex
Lungemedicinsk ambulatorium, M3A, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg.
Baggrund
Stigende antal af udeblivelser hos den yngre patientgruppe med diagnosen astma.
Formål
At reducere antallet af udeblivelser i lungeambulatoriet gennem mere patientinvolvering i patientforløbet
for astma-patienter
Metode
Når patienter har fået stillet astmadiagnosen, er opstartet i behandling og har fået en selvbehandlingsplan, kan de blive visiteret til Ambuflex. Patienter besvarer et elektronisk spørgeskema hver 3 måned.
Forud for besvarelsen, måles peakflow i 14 dage ved hjælp af en app, som downloades via App-store eller
Google-play.
Besvarelsen og peakflowmålingerne aflæses af sygeplejersken 3 gange om ugen i patientens elektroniske
journal (EPJ).
Patientens besvarelser kategoriseres i grøn eller rød zone. Indrapportering i grøn zone betyder, at patienten vil modtage en sms-påmindelse om peakflowmonitorering og besvarelse af spørgeskema om 3
måneder.
Indrapportering i rød zone, kan efter konference mellem sygeplejerske og læge medføre telefonisk kontakt til patient eller ambulant fremmøde i Lungemedicinsk ambulatorium.
Patienter inkluderet i Ambuflex har ambulant fremmøde i Lungemedicinsk Ambulatorium en gang om
året.
Resultater
Ambuflex og app-en er taget i brug. De første resultater forventes offentliggjort i december 2015.
Inspiration til benyttelse af teknor
logi til reducering af udeblivelse
ved yngre patientgrupper.
åViden om peakflow, peakflowm
.
linger og peakflowmonitorering
28
TEKNOLOGI
lokale
24
Visuel information –
et kvalitetsudviklingsprojekt
Susanne Nygaard Nielsen, Specialeansvarlig sygeplejerske
Afsnit, Afdeling/Center og Regionshospital:
Ortopædkirurgisk Afsnit, Regionshospitalet Viborg
Baggrund
I indlægget formidles der, hvordan et lokalt kvalitetsudviklingsprojekt udvikler sig fra idé til undersøgelse.
De traditionelle skulderforløb på Regionshospitalet Viborg, er kendetegnede ved korte optimerede
patientforløb. Patienternes muligheder for at tilgå information om forløbet, har karakter af mundtlig og
skriftlig information fra de sundhedsprofessionelle primært formidlet præoperativt. Behovet for at kvalitetsudvikle på patientinddragelse gennem adgang til relevant og rettidig information, skal bl.a. ses i lyset
af resultatet fra en lokal brugerdialog, den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP),
oplevelsen af mange spørgsmål fra patient og pårørende når de forlader ambulatoriet, samt telefonisk
henvendelse til sengeafsnittet efter udskrivelsen.
Nyere forskning tyder på, at supplering med visuel information kan reducere angst og nervøsitet, og dermed skabe bedre muligheder for patientens health literacy og patient-empowerment. Forskningen tyder
på at visuel information lagres bedre i den menneskelige hjerne, end information der tilegnes via læsning
eller overbringes mundtligt.
I et lokalt pilotprojekt initieret af undertegnede, og etableret i samarbejde med et lille team af sundhedsprofessionelle, arbejdes der i øjeblikket med at måle på, om præoperativ visuel information kan reducere
angst og nervøsitet hos patienter, der skal have foretaget et skulderkirurgisk indgreb.
Efterfølgende fortsættes arbejdet med resultaterne, i dét et visuelt informationskoncept med en App
som platform er under udvikling. Indeholdt i App’en er bl.a. et it-understøttet evalueringsværktøj til brugerinddragelse.
Formål
At udvikle et it-understøttet transitionsforløb, der støtter patienter, der skal have foretaget et skulderkirurgisk indgreb, informativt og patientinddragende.
Metode
Pilotprojektet er designet som et interventionsstudie, hvor der laves convenience sampling med udgangspunkt i patienter der skal have fortaget et elektivt skulderindgreb.
Metode til undersøgelse af effekten ved implementering af Appen, er i øjeblikket under udvikling. Hensigten er at arbejdet skal indgå i et Masterprojekt.
Resultater:
Pilotprojektet forventes afsluttes efteråret 2015, hvorefter resultater offentliggøres.
Inspiration til udvikling itløsninger.
Viden om it-understøttet
transitionsforløb.
29
Sundhedsfagligt Symposium 2015
TEKNOLOGI
lokale
24
Dagkirurgisk afsnit i Silkeborg
informerer unge idrætskirurgiske
patienter på smartphone
Helena Wilkens, Sygeplejerske
Grethe Stilling Blichfeldt, Forløbskoordinator
Dagkirurgisk Afsnit, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg
Baggrund
Dagkirurgisk afsnit på Regionshospitalet i Silkeborg opererer årligt mange idrætskirurgiske patienter. De
unge patienter i alderen 15- 35 år mødte ofte uforberedte til operationen. De fik ikke læst de udleverede
pjecer, der indeholdt informationer om forberedelse til det præ- og postoperative forløb. Det medførte
ofte, at patienternes operationer måtte aflyses.
Sygeplejersken i opvågningen brugte meget tid på at informere patienterne postoperativt om forhold, der
kunne være afklaret præoperativt.
Forløbskoordinatoren registrerede mange telefonkonsultationer både præ- og postoperativt, om tvivlspørgsmål, der kunne være afklaret, hvis informationspjecerne var læst. En rundspørge i afdelingen viste,
at de unge havde svært ved at selektere i informationsmaterialet forud for operationen. Informationsmaterialet blev kasseret eller læst af forældrene. Sygeplejersker i opvågningen observerede, at de unge
brugte smartphones umiddelbart postoperativt. Disse observationer - sammenholdt med den ofte dårlige
præoperative forberedelse, satte en proces i gang om patientinformation kunne formidles på anden vis.
Formål
At få unge idrætspatienter til at læse informationsmaterialet forud for operationen, undgå aflysninger og
unødige telefonkonsultationer.
Metode
Der blev udviklet en webbaseret app til smartphones. App’en er evalueret ved et semistruktureret fokusinterview, hvor patienter, der havde anvendt app’en kunne fortælle om deres oplevelser og erfaringer ud
fra en række åbne spørgsmål.
Resultater
Webapp’en blev implementeret i december 2014 til alle idrætspatienter. Det er lykkedes at udvikle en
app, hvor informationsmaterialet er visuelt, overskueligt og har et lettilgængelig udtryk. Med baggrund i
fokusgruppeinterviewet og tilbagemeldinger fra patienterne konkluderer vi, at app’en er anvendelig for
alle idrætskirurgiske patienter. Men der er grundlag for udvikling af genoptræningsdelen og et anæstesiafsnit. Vores konklusion er, at vi har skabt et produkt, som fungerer for patienterne.
30
der
Inspiration til udvikling af apps,
tivt.
understøtter præ- og postopera
til
Viden om app, der henvender sig
unge idrætskirurgiske patienter.
LÆRING
lokale
24
Voldsforebyggelse – at forberede
sig på det uforudsigelige
Anne Præst, lokal arbejdsmiljøkoordinator
Birgit Haahr, afsnitsleder
H4, Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Baggrund
Overskriften for oplægget kunne også have været: Når vold og trusler er et vilkår.
I afsnittene for højt specialiseret neurorehabilitering på Hammel Neurocenter modtager vi jævnligt
patienter, der i deres konfusionstilstand udvikler agiteret adfærd. I rehabiliteringen af disse patienter
opstår der situationer, der udløser utryghed og en oplevelse af højt alarmberedskab hos personalet. Der
er gennem årene arbejdet ihærdigt med forebyggelse af vold og trusler gennem politikker, retningslinjer
og uddannelse.
I foråret 2014 fik afsnittene H1-H2 og H3-H4 et påbud fra Arbejdstilsynet, der gik på, at vi skulle sikre
medarbejderne et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Påbuddet blev givet på baggrund af, at der blev oplevet
stor arbejdsmængde og tidspres samt høje følelsesmæssige krav og belastninger – specielt i relation til
agiterede patienter. Det førte dels til et større arbejde med at udarbejde handleplaner til Arbejdstilsynet
og implementere de tiltag, der herved blev besluttet – dels til en ansøgning om midler fra Fonden for
Forebyggelse og Fastholdelse til at arbejde med voldsforebyggelse i de 4 afsnit. Med penge i udsigt og en
klar drejebog i hånden er vi i 2015 gået i gang med projektet, der har dette fokus:
Formål
At personalet i H1H2H3H4 er forberedte på uforudsigeligheden i relationen til den agiterede patient med
henblik på at minimere den psykiske påvirkning.
Metode
Der er nedsat en styregruppe med repræsentanter fra de 4 involverede afsnit, som gennem de 8 måneder,
projektet forløber, er de bærende kræfter. Herudover har 40 medarbejdere været sammen på en udviklingsdag, der mundede ud i masser af ideer til det videre arbejde.
Resultater
Processen og det foreløbige resultat vil vi gerne fortælle om.
Inspiration til bedre arbejdsmiljø.
Viden om konkret projekt, der ska
l
sikre bedre arbejdsmiljø.
31
Sundhedsfagligt Symposium 2015
LÆRING
lokale
24
Kom i biografen og hør om udviklingsaktiviteter på grunduddannelsesniveau, mens du spiser popcorn og drikker cola
Anni Marie Seerup, Uddannelsesansvarlig
Simone Kellenberger, Uddannelsesansvarlig
HR-Uddannelse
Baggrund
Der foregår rigtig mange forskellige udviklingsaktiviteter i afdelingerne på HE Midt. Tilsvarende foregår
der mange forskellige udviklingstiltag på uddannelsesniveau – nogle af disse vil blive præsenteret i dette
oplæg.
Formål
At udbrede kendskabet til igangværende udviklingsaktiviteter på grunduddannelsesniveau på HE Midt,
samt inspirere til innovativ uddannelsestænkning på tværs af HE Midt.
Metode
Videoklip med udviklingsaktiviteter:
•
Læringsaktiviteter i Læringscenter Midt
•
Pilotprojekt: Samarbejde mellem teoretisk - klinisk undervisning og studerende om udarbejdelse af
bachelorprojekter
•
Projekter om tværsektorielle/tværprofessionelle læringsforløb
•
Projekt omkring deltagelse i neurorehabilitering
•
Klinisk kørekort
Resultater
Vær med til at inspirere og bliv selv inspireret til nye tiltag på uddannelsesområdet.
anIInspiration til nye tiltag på udd
nelsesområdet.
elViden om udviklings- og uddann
sesmuligheder.
32
LÆRING
lokale
24
At lære fra medpatienter med
kræft i onkologisk afdeling
Lene Søndergård Andersen, underviser
Center for Sygeplejeforskning - Viborg
Formål:
At identificere og diskutere læring fra erfaringer blandt indlagte mennesker med kræft.
Baggrund
Forskningslitteratur fokuserer på det faktum, at patienters behov for information omkring deres sygdom
og sygdomsforløb, bør dækkes af sundhedsprofessionelle. Mindre opmærksomhed tillægges den type af
information, som kan erhverves via personlige oplevelser og erfaringer. Patient-patient samspil som en
mulig læringssituation, er ikke undersøgt i den eksisterende forskning.
Metode
Data blev indsamlet gennem en kvalitativ tilgang med deltagende observation og individuelle kvalitative
interview. Af de 85 deltagende observerede mennesker med kræft, blev ti mænd og ti kvinder interviewet.
Data blev analyseret ved hjælp af kvalitativ data-analyse med inspiration fra Ian Dey.
Resultater
Patienterne lærte om livet med kræft ved at dele informationer og personlige oplevelser med medpatienterne. Information fra medpatienter var komplementær til den information sundhedspersonalet gav.
Deling af personlige oplevelser og erfaringer mellem patienterne, ledte dem til at bevæge sig imellem fire
reaktions trin: at kæmpe, at bevare håbet, ikke at acceptere og at kapitulere.
Konklusion
At lære gennem deling af oplevelser og erfaringer i samspil med medpatienter tilbød en bedre forståelse
af sygdom og sygdomsforløb og blev særligt værdsat, idet denne information var første-hånds viden.
Patienters personlige oplevelser og erfaringer af deres sygdom og sygdomsforløb er en underudnyttet
ressource i sygeplejen.
Inspiration til læring af erfaring
er
fra indlagte patienter.
Viden om fordele ved kræftpatien
ters deling af oplevelser.
33
Sundhedsfagligt Symposium 2015
LÆRING
lokale
24
Fokuserede Praksis øvelser ad
modem Simulation
Sanne S. Andersen
Baggrund
I 2014 gennemførte Anæstesiafsnittet projektet ”Simulationstræning som Kompetenceudvikling” med
full-scale simulationstræning som metode. Simulationen blev gennemført struktureret og praksisnært,
og det blev påvist, at metoden understøttede kompetenceudvikling på såvel individ – som på teamniveau.
Metoden viste sig desværre også at være ressourcekrævende og omkostningstung.
Formål
På baggrund af disse erfaringer og projektets perspektivering, gjorde vi nogle tanker om, hvorvidt det var
muligt at anvende simulationstræning på en alternativ måde, og fortsat være tro mod metodens struktur.
Kunne simulationstræning gennemføres over kortere tid, indenfor afsnittets formelle rammer for undervisning, og med så mange deltager som muligt på en gang? Vi blev inspireret af metoden ”Speedsimulation” som gennemføres på Regionshospitalet Horsens.
Metode
Speedsimulation metoden blev anvendt i forbindelse med konkrete fokusområder herunder Brandøvelse,
Håndhygiejne og Hjertestop. Metoden kalder vi nu ”Fokuseret praksisøvelser”. De fokuserede praksisøvelser blev gennemført på 45 min. med deltagelse af aktuelt fremmødt personale, således ca.75 deltagere.
To seancer blev gennemført tværfagligt, og en seance blev gennemført monofagligt.
Resultater
”Fokuseret praksisøvelser” viste sig at rumme læringsmuligheder, specielt ift. konkrete og generelle
daglige opmærksomhedspunkter. Metoden gjorde det muligt, i en praksisnær kontekst, at synliggøre arbejdsgange og processer, som gennemføres rutine- og vanepræget. Desuden kunne ikke rutineprægede
procedurer testes og trænes.
Både den rutine - som ikke rutineprægede situation blev genstand for en umiddelbar refleksion og dialog
mellem deltagerne.
Indlægget vil have fokus på denne alternative simulationsmetode, metodens muligheder og personalets
umiddelbare oplevelse heraf.
Inspiration til nytænkning.
prakViden om metoden ”Fokuseret
sisøvelser”.
34
METODER
lokale
Fysioterapien
stor sal
Sygeplejefaglig sparring afprøvning af en ny metode til at sikre høj sygeplejefaglig kvalitet på VCR
Maria Jensen, sygeplejerske
Michelle Hebsgaard Saaby, sygeplejerske
Inspiration til prøvehandlinger.
Viden om sygeplejefaglig sparrin
g.
Vestdansk Center for Rygmarvsskade, neurologisk afdeling, HE Midt
Baggrund
Rehabiliteringsforløb for patienter indlagt med en rygmarvsskade bliver mere komplekse og indlæggelserne kortere og mere intensiverede. Det betyder, at der på Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR) er
et ønske om og et øget behov for videns- og erfaringsudveksling for at dygtiggøre og udvikle det sygeplejefaglige personale til på bedste vis at støtte den rygmarvsskadede patient til et hverdagsliv efter en
rygmarvsskade.
Formål
At sikre en høj faglighed i den rehabiliterende sygepleje til den rygmarvsskadede patient ved implementering af sygeplejefaglig sparring.
Metode
Hver tirsdag til fredag mødes sygeplejegruppen til 20 minutters sygeplejefaglig sparring. Seancen styres
af en på forhånd udpeget mødeleder. Alle, erfarne som nyansatte, har mulighed for at sætte emner eller
patientcases på dagsordenen. Der er særligt fokus på fremadrettede planer for handling, evaluering og
dokumentation.
Sygeplejefaglig sparring har i en periode på 3 uger kørt som prøvehandling med efterfølgende evaluering
i en spørgeskemaundersøgelse.
Resultater
67% besvarede spørgeskemaet. Undersøgelsens resultater viste, at 100% af de adspurgte mener, at
sygeplejefaglig sparring skal fortsætte i klinisk praksis og heraf mener 11%, at det skal fortsætte med
ændringer.
I forhold til det faglige niveau svarer 32%, at der er et højt fagligt niveau, 63% svarer middel faglilgt niveau og 5% svarer lavt fagligt niveau.
Undersøgelsens resultater viste også, at 95% finder de gennemgåede emner relevante både subjektivt
og for den samlede plejegruppe. Ligeledes svarer 95% ”ja” til, at emnerne er relevante for patienternes
forløb.
63% svarer, at de i høj grad får udbytte af sygeplejefaglig sparring og 37% svarer, at de i nogen grad får
udbytte af sygeplejefaglig sparring.
Konklusion
Undersøgelsen viser, at der er stor opbakning til den sygeplejefaglige sparring. Der arbejdes videre med
at sikre et højt fagligt niveau. Prøvehandlingen er afsluttet og sygeplejefaglig sparring fortsætter som en
integreret del af praksis. Tiltaget udvides til også at foregå i aftenvagten
35
Sundhedsfagligt Symposium 2015
METODER
lokale
Fysioterapien
stor sal
Systematisk implementering af Relationel Koordinering som en ramme
for Interdisciplinær samarbejde
Mette Svane, ledende ergoterapeut
Mette Trane, specialeansvarlig sygeplejerske
Klinik for Tidlig Neurorehabilitering, Hammel Neurocenter
Baggrund
På en stor arbejdsplads, hvor behovet for tværfaglig indsats er afgørende for outcome i patientforløbene,
har høj faglighed, arbejdsglæde og effektivitet afgørende betydning. Med forskelligartede indsatser er
der gennem årene arbejdet med kommunikation og styrkelse af samarbejdet mellem fagene.
Relationel koordinering er en evidensbaseret samarbejdsmetode, som viser øgning af kvalitet og effektivitet i patientforløbene, samt giver større arbejdsglæde hos personalet.
”Mens koordinering kan defineres som styringen af de indbyrdes afhængigheder mellem opgaver, er
relationel koordinering styringen af indbyrdes afhængigheder mellem de mennesker, der udfører disse
opgaver” (Jody Gittel 2012).
Formål
Systematisk implementering af nøglebegreberne fra Relationel Koordinering for at optimere det målrettede og effektive patientforløb i den tidlige Neurorehabilitering, samt opnå større arbejdsglæde blandt
personalet.
Metode
Resultater
•
Implementering fortsat i proces.
Der viser sig tegn som:
•
Mere fleksibilitet og respektfuld kommunikation mellem kolleger og på tværs af fag
•
Den daglige interdisciplinære planlægning er
mere målrettet
•
Rehabiliteringsplanerne mere fokuserede på
specifikke målsætninger
•
Ændringer i organisationens kultur - der skabes nye relationer
•
Mere stringens i patientforløbene
•
Større respekt for beslutninger, taget i patientforløbene
•
Mere effektive patientforløb
•
Patientcentreret dialog
Udnævnelse af innovatorer:
o facilitering ved teammøder og konferencer
o vejledning i forhold til rehabiliteringsplaner
o optimere den interdisciplinære planlægning
af patientens dag
•
Stop-op møder mellem specialeansvarlige og
ledere
•
Personalemøder med fokus på kommunikation
•
Involvering af tidlige adaptatorer
•
Udveksling af kerneområder i de forskellige
faggrupper
•
Øvelser i kommunikation
•
Indførelse af Action Card
Løbende tilpasninger, i forhold til udvikling i processen/organisationen, har fundet sted. Det har været
vigtigt med:
•
Hyppige gentagelser
•
At invitere insisterende for at understøtte
ejerskab
•
Løbende iværksætte relevante prøvehandlinger.
36
MUS.
Bedre arbejdsmiljø, beskrevet ved
tiorela
Inspiration til implementering af
nel koordinering.
tionel
Viden om tiltag, der styrker rela
koordinering.
METODER
lokale
Fysioterapien
stor sal
Scoring af specialoptagelser af os
scaphoideum mhp kvantificering af
den faglige vurdering
Susanne Østergaard, radiograf
Billeddiagnostisk Afdeling, Viborg
Baggrund
I Region Midtjylland er intentionen, at knogleoptagelser udføres ens på alle billeddiagnostiske afdelinger
i regionen. En regional ”knoglegruppe” mødes årligt for at drøfte masterinstrukser og tage stilling til evt.
ændringstiltag. Os scaphoideum er én af de undersøgelser, der ikke foretages ens på regionens billeddiagnostiske afdelinger. Der indgår flere optagelser i en samlet vurdering af os scaphoideum; optagelser valgt blandt flere mulige anbefalet i litteraturen. For at vurdere om enkelte optagelsers bidrag i den
samlede beskrivelse af knoglen med fordel kunne erstattes af en anden optagelse, er det nødvendigt at
udvikle et redskab, der – så objektivt som muligt – kan bruges til scoring af optagelser.
Formål
Formålet er at udvikle og afprøve et vurderingsredskab, der giver et kvantitativt billede af, hvor god specialoptagelsen er i forhold til billedkriterier, der knytter sig til den enkelte optagelse.
Metode
Metoden har dels været en analyse af udvalgt litteratur og søgte artikler for at skabe overblik over eksisterende viden; dels at tilrette et vurderingsredskab fra mammografi regi. Her scores optagelser i fire
kategorier: Perfekt, God, Moderat eller Uacceptabel (P,G,M,U), hvor PGMU gives målbart indhold. I dette
projekt afprøves scoringer af 20 os scaphoideum optagelser fra egen afdeling.
Resultater
Der er udviklet et redskab til scoring af optagelser af os scaphoideum. Redskabet vurderes anvendeligt,
hvis man ønsker at score sammenlignelige specialoptagelser af os scaphoideum mhp om én optagelse
egner sig bedre til at indgå i standardprocedure end en anden.
Inspiration til udvikling af interne
redskaber og metoder.
Viden om konkret vurderingsre
dskab til scoring af optagelser.
37
Sundhedsfagligt Symposium 2015
lokale
METODER
Fysioterapien
stor sal
IPLS – InterProfessionel Læring og
Samarbejde –
om patienters forløb ved CT vejledt lungebiopsi. Hvad blev vi så klogere på?
Pernille Pedersen, radiograf
Nete Holm, sygeplejerske
Mette Vestergaard, lægesekretær
Billeddiagnostisk Afdeling, Viborg
Baggrund
Lungebiopsier kræver god koordinering mellem de involverede parter i forhold til de krævede forberedelser. Parterne har hver især andele i forberedelsen til en CT vejledt lungebiopsi; patienten møder op
til blodprøver forud for biopsien, prøverne kontrolleres og tages evt. igen, medicin seponeres indenfor
forskellige rettidige frister. Smertedækning overvejes og koordineres. Biopsier undersøges patologisk
hurtigst muligt. Dvs. rigtig mange sundhedsprofessionelle har på forskellige afsnit en aktie i forløbet.
IPLS tankegangen indebærer, at alle involverede lærer om, med og af hinanden i forhold til f.eks. arbejdsgange og metoder, med det fælles mål at skabe det bedst mulige forløb for patienten.
Formål
Projektet har haft som formål at undersøge muligheder for at optimere lungebiopsiforløb, med IPLS
tilgang.
Metode:
Med fokus på patientens perspektiv blev forløbet ved lungebiopsi, fra ”før biopsi” til ”afslutning og efterbehandling” drøftet med bidrag fra alle afsnit, som patienten har kontakt med. Hvert afsnit bidrog med en
beskrivelse af opgaverne i forløbet samt udfordringer og ønsker til optimering.
Resultater
Metoden er velegnet til tværfagligt samarbejde, idet den holder fælles fokus på patientens perspektiv. Resultatet af dette konkrete samarbejde er en væsentlig større indsigt i øvrige parters andel i forløbet samt
udvikling og optimering af dele af forløbet i fællesskab.
ejde.
Inspiration til tværfagligt samarb
Viden om IPLS tilgang.
38
METODER
lokale
Fysioterapien
stor sal
Evidensbaseret praksis ved brug af
Joanna Briggs databasen og værktøjer
Henrik Laursen, bibliotekar
Fagbiblioteket, Forskning, Regionshospitalet Viborg
Baggrund
Der er et stort fokus på at udføre evidensbaseret praksis, og til det formål eksisterer der en række databaser og værktøjer, som kan hjælpe. Joanna Briggs Institute (JBI) har med deres EBP (Evidence Based
Practice) samlet et stort antal publikationer såsom systematiske reviews, best practice information
sheets, evicence summaries m.m., som er hurtige at slå op i og med adgang til fuldtekst. Derudover kan
værktøjet TAP (Thematic Analysis Program) hjælpe med at analysere små kvalitative datasæt såsom
interviews gennem 3 trin i en tematisk analyseproces.
Formål
At give en kort introduktion til JBI databasen og værktøjet TAP.
Metode
Powerpoint med de vigtigste pointer omkring JBI databasen og en kort gennemgang af en tematisk analyseprocess i TAP.
Inspiration til evidensbaseret
praksis.
Viden om Joanna Briggs Institut
e
database og værktøjet TAP.
39
Sundhedsfagligt Symposium 2015
METODER
lokale
Fysioterapien
stor sal
Er Low FODMAP diet et relevant
behandlingstilbud til patienter med
irritabel tyktarm?
Karen Frumer, klinisk diætist
Praksisdiætistordningen, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg
Baggrund
Irritabel tyktarm (IBS) er generende og socialt invaliderende, selvom det er en ufarlig tilstand. Praktiserende læger efterspørger ofte diætvejledning af patienter med IBS-symptomer. En del patienter, der
udredes i Ambulatorium for Mave- og Tarmsygdomme, diagnosticeres med IBS. Der er ingen effektiv
behandling, så patienterne må ofte på egen hånd forsøge sig frem til; hvad de kan tåle og ikke tåle.
De sidste ti år er der rapporteret om gode behandlingsresultater ved en eliminationsdiæt, hvor kostens
indhold af fermenterbare oligo-, di-, mono-sakkarider and polyoler (FODMAP) minimeres. Diæten er
udviklet på Monash University og udbredes gradvist i takt med stigende dokumentation for dens effekt. I
Danmark tilbydes Low FODMAP-diet på flere offentlige hospitaler og af privatpraktiserende diætister.
Low FODMAP diet er svært at følge på egen hånd. Der kræves viden om mad og FODMAP’s samt vilje, tid
og penge, for at lykkes.
Formål
Systematisk afprøvning af vejledning i Low FODMAP diet for på et solidt grundlag at kunne beslutte, om
dette skal være et behandlingstilbud. Projektet skal belyse:
1. Effekten af Low FODMAP diet i vores regi
2. Andel af patienterne, der gennemfører og finder diæten håndterbar
3. Ressourceforbrug pr. vejledningsforløb
Metode
Patienter henvises fra Ambulatorium for Mave- og Tarmsygdomme. Diætens effekt undersøges med det
validerede spørgeskema ”The Gastrointestinal Syndrome Rating Scale Irritable Bowel Syndrome version”, som patienten udfylder ved henvisning, behandlingsstart, afslutning af eliminationsperioden og
afslutning af behandlingen. Tilstrækkelig effekt sættes til 30 % reduktion i symptomscoren. Der inkluderes løbende fra november 2014 indtil 28 har gennemført. Der er udarbejdet en instruks for vejledning og
diverse vejledningsmateriale.
Resultater
Det tager længere tid end forventet at gennemføre projektet. Der skal inkluderes flere, da mange falder
fra undervejs. Pr 1.8 er der inkluderet 37, 15 er i forløb og 6 har gennemført. Aktuel projektstatus og resultater fremlægges på symposiet.
40
ning af
Inspiration til systematisk afprøv
metoder.
Viden om metoden FODMAP.
METODER
lokale
Fysioterapien
stor sal
Elektronisk ernæringsscreeningsmodel for rygmarvsskadede – når
ernæringsscreening giver mening
Stine Bonne, sygeplejerske
Randi Steensgaard, sygeplerske
Peter Wojke, sekretær
Vestdansk Center for Rygmarvsskade, neurologisk afdeling, HE Midt
Baggrund
Der er en høj forekomst af overvægt og fedme blandt mennesker med en rygmarvsskade. Overvægtige
rygmarvsskadede risikerer forlænget rekonvalescens og flere alvorlige komplikationer. Sammenholdt
med en ændret lipid- og kulhydratmetabolisme er der en større risiko for udvikling af cardiovaskulære
og metaboliske sygdomme. Det besværliggør også selve rehabiliteringen og målet om at blive maksimalt
selvhjulpen. Det er derfor nødvendigt med en målrettet forebyggende indsats under indlæggelsen. Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR) har udviklet en elektronisk ernæringsscreeningsmodel, som er tilpasset mennesker med en rygmarvsskade. Den tager højde for det lavere energiforbrug, man har efter en
rygmarvsskade. Modellen inkluderer faktorerne: Alder, køn, stressmetabolisme, om patienten er gående,
sengeliggende eller mobiliseret til enten manuel kørestol eller elkørestol, samt om patienten har sår.
Formål
Formålet er at sikre at patienter med en rygmarvsskade ernæringsscreenes retvisende, således at forebyggende tiltag kan iværksættes under indlæggelse.
Metode
Beregning af den rygmarvsskadedes energi- og proteinbehov foretages på baggrund af højde, vægt,
stressmetabolisme og funktionsniveau. Rygmarvsskadedes BMI vurderes ud fra en justeret BMI-skala,
hvor værdierne for paraplegikere ligger 11% lavere og for tetraplegikere ligger 19% lavere. Dette resulterer i en vurdering af, hvorvidt patienten befinder sig i en ernæringsmæssig risiko samt en individuel
ernæringsplan. En audit på 32 patienter blev foretaget, hvor den tilpassede ernærningsscreeningsmodel
sammenlignes med den danske ernæringsscreeningsmodel for indlagte patienter.
Resultater
I den tilpassede ernæringsscreeningsmodel var det beregnede energi- og proteinbehov henholdsvis 26%
og 13,3% lavere end i den danske model. I 76,9% af de gennemgåede journaler blev risikoen for fejlernæring af patienter i den akutte fase vurderet forskelligt og i den post-akutte fase blev 15,8% vurderet
forskelligt.
Det betyder, at den tilpassede ernæringsscreeningsmodel sikrer en mere præcis beregning og kan fungere som et godt redskab i den forebyggende indsats. Der vil altid behov for en klinisk vurdering af patientens almentilstand, kost- og væskeindtag samt aktivitetsniveau.
Inspiration til videreudvikling af
metoder.
Viden om ernæringsscreening af
rygmarvsskadede patienter.
41
Sundhedsfagligt Symposium 2015
METODER
lokale
Fysioterapien
stor sal
Kan man finde tarmkræft i
en blodprøve?
Bibi Damsgaard, projektsygeplejerske
Anita Sais Zidek, projektmedarbedjer
Kirurgisk Forskning, v. Kirurgisk Afdeling, Viborg
Som ramme om oplægget står Kirurgisk Forskning som enhed med præsentation af vores forskellige
funktioner. Dog vil det primære fokus i præsentationen være på enhedens største projekt – Endoskopi
III, som har til formål at finde biomarkører for tarmkræft i blodet. Fund af biomarkører for tarmkræft skal
danne basis for, at vi på sigt kan finde tarmkræft ved analyse af en blodprøve. I fremtiden vil dette betyde
en væsentlig reduktion i antallet af koloskopiundersøgelser.
Den daglige arbejdsgang gennemgås for at vise, hvorledes Kirurgisk Forskning skaffer blod og data fra
5000 mennesker med og uden symptomer fra tarmen. Processen omkring inklusion af de mange deltagere varetages af en projektsygeplejerske og en projektbioanalytiker, som også indsamler de store mængder blod og data. De foreløbige resultater vil blive fremlagt.
Endeligt præsenteres kort yderlige 7 forskningsprojekter, som Kirurgisk Forskning bidrager til.
r.
Inspiration til forskningsprojekte
Viden om projektet Endoskopi III.
42
43
PATIENTFORLØB
Layout: Kommunikation • Foto: Klinisk Foto • Hospitalsenhed Midt • 350/oktober 2015
Sundhedsfagligt Symposium 2015
lokale
21
www.hospitalsenhedmidt.dk