Sygeplejens idealbillede og værdisæt i den tværfaglige ramme Grete Kirketerp, Sygeplejefaglig direktør, Cand.Cur., MPM. Sygehus Sønderjylland Sygehus Sønderjylland • 3 matrikler, herunder 1 akutsygehus • Ca. 300.000 indlæggelser og • • • • • • ambulante besøg Godt 3.000 medarbejdere 11 centre i udvikling Stigende forskningsaktivitet Omfattende uddannelsesaktivitet Byggeri for 1,7 mia. frem til 2020 Akkrediteret og arbejdsmiljøcertificeret AT HOLDE PATIENTEN I FLOW, OG FJERNE AL UNØDVENDIG VENTETID I ET TRYGT FORLØB UDFORDRER BÅDE MEDARBEJDERNES SYN PÅ KERNEOPGAVEN, SAMARBEJDSMØNSTRE, OG OPFATTELSEN AF FAGLIG UDVIKLING Baggrundstæppet Innovationsargumentet Effektiviseringsargumentet Borgerargumentet Udvikling af tværprofessionelt samarbejde Gabet har aldrig været større! Sammenhæng Samling PATIENTER Forventninger Få ansigter Virkelighed PERSONALE Mange ansigter Faglig specialisering Fragmenteret organisation Trends: Fra mere til bedre • • • • • • Større krav og færre oplevede ressourcer Flere medarbejdere og færre ledere Fra tæt på ledelse til distance ledelse Fra at ‘gøre’ til at ‘muliggøre’ Fra styring til involvering Fra formelle fællesskaber til omsorgsfulde fællesskaber Det er ikke nok at have en profession – der er behov for tværprofessionelt samarbejde Inspireret af FutureNavigator VI ER PROFESSIONS-ORIENTERET - Ikke forløbsorienteret PROFESSIONERNE - SYGEHUSET SOM FAGLIG LEGEPLADS - Leger vi sammen? (om patienten) eller - Sidder vi fast på hver vores rolle og opgaver? (i misforstået respekt for hinandens faglige monopoler og organisatoriske siloer) Monopol på et arbejdsområde Samfundsanerkendt uddannelse Kontrollerer og udvikler faget Fører selvjustits med udøverne Motivation og privilegier ligger i faget Det store spørgsmål! - Meningen med sygeplejen? ‘Sygeplejens ‘møntfod’ er under pres.’ • Står sygeplejeprofessionens selvbillede i vejen for en udvikling af sygeplejen i et nutidigt og fremtidigt samfund og sundhedsvæsen? • Hvem vil vi være? • Hvad vil vi være kendt for? Sygehusenes vilkår Tilpasning til udviklingen: Akut plan Speciale plan Sygehusbyggeri       Kvalitet fremfor kvantitet Patientinvolvering Speciallæger i front Servicekoncepter Nye organisationsformer Telemedicinsk udvikling Nyt fagligt og organisatorisk grundkoncept Der peges på en vision om, at alle patienter (både i og udenfor FAM) mødes af specialiserede teams i et tværspecialiseret miljø, der i videst mulig udstrækning varetager hele patientforløbet Der brydes med den traditionelle specialerettede afdelingsstruktur. Begrebet ”kompetenceklynger” er tænkt som svaret på ovenstående udfordring. En kompetenceklynge [Center] er et resultatcenter for organisatorisk, sundhedsfaglig og patientoplevet kvalitet og udgør en organisatorisk tværfaglig og tværspecialiseret enhed, der har ansvar for at gennemføre en række foruddefinerede patientforløb i sit fulde spektrum Regionsrådet 2010 Ophør af professionsledelse Udgangspunktet for ledelsesstrukturen er patientforløbene. Ledelsesstrukturen skal være entydig og bør understøtte opgave- og resultatorientering. · En kompetenceklynge ledes af en klyngeledelse bestående af et ledelsespar med faglig baggrund og ansvar for den organisatoriske, sundhedsfaglige og patientoplevede kvalitet, herunder økonomi [Centerchefer] · Hver kompetenceklynge har en række forløbsledelser, der har ansvar for en patientforløbszone og de standardiserede tidsstyrede patientforløb, som indgår heri. Forløbsledelsen har personaleansvar for en række specialiserede teams og udgøres af en funktionsansvarlig enhed bestående af en overlæge og en sygeplejerske [Klinikledere] Regionsrådet 2010 Deles om ressourcerne - flytte fokus fra ‘ejendoms-ret’ til ‘samarbejds-pligt’ Deles om ressourcerne - flytte fokus fra ‘ejendoms-ret’ til’’ til ‘samarbejds-pligt’ Vilkår for ledelse Vilkår for professionerne Fagene i bevægelse Patienten i bevægelse Ledelse i bevægelse Det tværprofessionelle team - det patienten møder! FRA Opgaveorienterede silo’er, mange overleveringer, kommunikationsbrist. TIL Tværfunktionelle roller, øget samarbejde , resultatorientering. Tværprofessionalisme – stigende niveau for faglig integration og samarbejde TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FLERFAGLIGT SAMARBEJDE Samarbejdet, som overskrider den enkelte professions forståelse, og fag, som arbejder sammen mod fælles mål uanset fag og profession. De professionelle udveksler viden og beslutninger, men disse implementeres med brug af forskellige fag, som ikke overlapper hinanden To eller flere fag arbejder parallelt med en fælles udfordring, men arbejder separat på alle niveauer Inspireret af lektor Andy Højholdt, Metropol Nye faglige miljøer Det ‘Nye faglige’ refererer ikke til mere professionsfaglighed, men til UDVIKLE VIDEN forståelsen af LÆRINGSFORMER at skabe SAMMENHÆNG MELLEM FAGENE med henblik på, at de leverer FÆLLES LØSNING AF OPGAVEN, på nye og bedre måder ORGANISATORISK RAMME Viden Tværprofessionalisme udfordrer Vi producerer viden i siloer Y D E L S E N EKSPERTEN FØLGESKAB AF VIDENSAFHÆNGIGE DISCIPLE  Eksperter lærer af eksperter  Siloen lærer i siloen  Professioner og specialer har hver deres eget socio-kulturelle miljø SYGHUSET OPDELES i SPECIALER MEN… PATIENTENS FORLØB HÆNGER SAMMEN Læring Tværprofessionalismen udfordrer: Patientforløb er ikke en profession – derfor ved vi ikke nok om dem PATIENTFORLØB  Hvem uddanner sig i patientforløb?  Hvem føler pligt for det samlede patientforløb?  Hvor kan man uddanne sig i patientforløb? Organisation Tværprofessionalisme udfordrer: Vi er ikke gode til tværfaglig vidensdeling – og énøjet i vidensudvikling • • • • • • • Ansættelses- og vagtformer Magt- og organisationsstrukturer Sygeplejemøder, lægekonferencer, sekretærmøder… Job- og funktionsudvikling Belønnings- og karriereformer Kursus- og uddannelsesbevillinger Ledelseskulturen og personalesamtaler …privilegerer monofaglig vidensproduktion! Hvad er (mest) på spil?  Hierarkiets indflydelse?  Professionernes indflydelse?  Traditionernes skjulte indflydelse?  Uddannelsesfunktionernes indflydelse? Er dette opgaver for udviklingssygeplejersker? 1. Tilbyde nye typer af Uddannelse- og færdighedstræninger der overskrider de faglige grænseflader i patientforløbet? 2. Udvikle beslutningsgrundlag og prioriteringsmønstre der privilegerer nye tværprofessionelle miljøer? 3. Kvalificere læringsmetoder og vidensledelse i forhold til nye tværprofessionelle miljøer? 4. Skabe inspiration, vilkår og organisatoriske rammer for (ledelse af) nye tværprofessionelle miljøer? Eksempler: Nye faglige miljøer Eksempler: • Patientforløbskonferencer Faglig (deltagere fra flere organisatoriske enheder, sektorer, patienten) • Stafet-sikrings-enhed • Tværfaglige teams (flere faggr. som løser en fælles opgave) • Undervisningsmiljøer på tværs af fag/sektorer • • • • Tværprofessionelle projekter (forskning) Offentlig/offentlig-, offentlig/privat-samspil Klinik-personalemøde (tværfaglige) Varetagelse af funktioner på tværs Faglig/organisatorisk Faglig Uddannelse Organisatorisk/faglig Organisatorisk Organisatorisk/faglig Organisatorisk/faglig (fælles vagtplanlægger, fælles uddannelseskoordinator for læger, sgp, sekr. mv.) • Fælles kaffe-/frokostpauser for flere faggrupper • ??? Socialisering Centrale udtryk for identitet, kerneværdier og centrale idéer Professionernes traditionelle identitetsudtryk: • Hver faggruppe siger: ‘Vores faglighed’ • Uniformer og deres farver • Lægekonferencen og sygeplejemødet • Vagtplanen Men hvordan udtrykker vi os tværprofessionelt i fb. med: • Kvalitet i en opgaveløsning? • Respekten for patientens forløb? • Samspilsformer i teams og nye faglige miljøer? Hvad bliver udviklingssygeplejerskens rolle/opgave i dette scenarie? • Snak med sidemanden Fordi det er bedst for patienten Du er velkommen