Uddannelsesudvalget (pdf - nyt vindue)
Budget 2016-2019 Nr. Uddannelsesudvalget 2016 2017 2018 2019 (1.000 kr.) Uddannelsesudvalget 37.404 22.992 -598 -2.048 Fagudvalgenes effektiviserings- og besparelsesmuligheder -28.192 -29.276 -29.616 -29.716 1.8.1.1 Reduktion i udviklingspulje -3.500 -3.500 -3.500 -3.500 1.8.1.2 Reduktion i ressourcetildeling til 10. kl. -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 1.8.1.3 Nedlæggelse af ubesat stilling i SSP -400 -400 -400 -400 1.8.1.4 Reduktioner UngSlagelse -700 -800 -900 -1.000 1.8.1.5 Udlægning af midler til støttetimer decentralt -2.500 -2.500 -2.500 -2.500 1.8.1.6 Reduceret pulje til udmøntning af ressourcemodel -6.000 -6.000 -6.000 -6.000 1.8.1.7 Generelle besparelser på virksomhederne -4.000 -4.000 -4.000 -4.000 1.8.1.8 Puljemidler til kostpolitik -1.600 -1.600 -1.600 -1.600 1.8.2.1 Ændring af ledelsesstruktur på dagtilbudområdet -560 -800 -1.040 -1.040 1.8.2.2 Børnehaver bliver aldersintegrerede * -120 -240 -240 -240 1.8.2.3 Børnehaver kan modtage 2-årige * -640 -1.280 -1.280 -1.280 1.8.2.4 Dagplejen reduceres svar. til én tilsynsynsfør. pædagog -216 -320 -320 -320 1.8.2.5 Lukning af "Åben rådgivning" ved Nordbycentret -300 -300 -300 -300 1.8.2.6 Ferielukning i dagtilbudene i dagene før påske -120 -120 -120 -120 1.8.2.7 Opsigelse aftale om betalte fridage (5.6, 24.12 og 31.12) -800 -800 -800 -800 1.8.2.8 Generel reduktion i ressourcetildelingen for dagplejen -320 -320 -320 -320 1.8.2.9 Generel reduktion i ressourcetildelingen for 0-6 år (inst.) -960 -960 -960 -960 1.8.2.10 Generel reduktion i ressourcetildelingen for klubområdet -56 -56 -56 -56 1.8.2.11 Ændring i tilskud til privat pasning -50 -50 -50 -50 -350 -350 -350 -350 1.8.2.12 Reduktion i antal 2-sprogsmedarbejdere 1.8.2.13 Reduktion i antal pladser i særlige sproggrupper -80 -80 -80 -80 1.8.2.14 Reduktion i budget til tale, høre og motorik gruppen -380 -380 -380 -380 1.8.2.15 Reduktion i budget til Pædagogiske Inklusions Vejledere -280 -280 -280 -280 1.8.2.16 Reduktion i budget til kompetenceudvikling -650 -650 -650 -650 1.8.2.17 Reduktion i budget til centrale udviklingstiltag -350 -350 -350 -350 1.8.2.18 Reduktion i antal pladser i handicapafd. Ved Byskovgård 1.8.4.1 Myndighedsområdet -480 -480 -480 -480 -1.900 -1.900 -1.900 -1.900 * Forslag 1.8.2.2 - 1.8.2.3 er alternativer. Summationen for udvalget udtrykker dermed den maksimale sum af effektiviserings- og besparelsesforslag Driftsønsker 29.306 27.518 27.518 27.518 3.8.1.1 Det vidtgående specialområde 6.000 6.000 6.000 6.000 3.8.1.2 Talentlinjer 500 750 750 750 3.8.1.3 Fortsat drop-out indsats 750 750 750 750 3.8.1.4 Ungdommens Uddannelsesvejledning 850 850 850 850 3.8.1.5 Etablering af EUD10 600 600 600 600 3.8.1.6 Fortsat drift af kompetencecentret 1.000 1.000 1.000 1.000 3.8.2.1 Talehøremotorik medarbejder til særlige børn i almensystemet 500 500 500 500 3.8.2.2 Ekstra ressourcetildeling - svært belastede institutioner 2.100 2.000 2.000 2.000 3.8.2.3 Flygtningebørns opstartsperiode i daginstitutioner 950 0 0 0 Uddannelsesudvalget Side 1 Nr. Uddannelsesudvalget 2016 2017 2018 2019 (1.000 kr.) 3.8.2.4 Digitalisering - anvendelse af tablets i dagplejen 1.035 60 60 60 3.8.2.5 Tilpasning af indtægtsbudget - Byskovgård 2.100 2.100 2.100 2.100 3.8.2.6 Digitalisering - SMS-modul til dagplejesystemet 90 77 77 77 3.8.3.1 Produktionsskoleelever over 18 år 1.231 1.231 1.231 1.231 3.8.4.1 Udvidelse af antal sagsbehandlere 950 950 950 950 3.8.4.2 Fælles driftsønske - Forebyggende indsatser 10.650 10.650 10.650 10.650 Anlægsønsker 36.250 24.750 1.500 150 120 0 0 0 Udviklingsønsker 4.8.1.1 Kirkeskovskolen udvikling af skolegård/legeplads 4.8.1.2 Dalmose skole etablering af krealaboratorium 2.000 0 0 0 4.8.1.3 Marievangsskolen etablering af udeværksted 150 0 0 0 4.8.1.4 Marievangsskolen etablering af rundløbsbane 150 0 0 0 4.8.1.5 Flakkebjerg skole etablering af udeundervisning 4.8.1.6 Vemmelev skole udbyg. multifunktionsområder på fællesarealer 4.8.1.7 60 0 0 0 250 250 0 0 Stillinge skole etabl. faglokale til "Håndværk & Design" - Model 1* 1.300 0 0 0 4.8.1.8 Stillinge skole etabl. faglokale til "Håndværk & Design" - Model 2* 2.900 0 0 0 4.8.1.9 Broskolen etablering af multibevægelseshal 500 1.800 1.500 150 4.8.1.10 Eggeslevmagle skole forbedring af trafiksikkerhed 3.000 1.000 0 0 10.700 10.000 0 0 4.8.1.12 Storebæltsskolen etablering af legeplads 1.200 0 0 0 4.8.1.13 Vemmelev skole udbygning af klasserum 7.800 0 0 0 4.8.1.14 Skælskør skole etablering af leg og læringsmiljø 1.175 0 0 0 4.8.1.15 Skælskør skole etablering af toiletfaciliteter nær boldbane 770 0 0 0 4.8.1.16 Skælskør skole etabl. af ungdomsmiljø i samarbejde med elevrå. 175 0 0 0 0 10.000 0 0 4.8.1.11 Eggeslevmagle skole etablering af B-hal og idrætsfaciliteter 4.8.1.17 Antvorskov skole etablering af learing TechLab 4.8.2.1 Børnehaver - aldersintegrerede opdeling 3.300 1.700 0 0 4.8.2.2 Legepladser og uderum 2.000 0 0 0 * Forslag 4.8.1.7 - 4.8.1.8 er alternativer. Summationen for udvalget udtrykker dermed den maksimale sum af anlægsønskerne Afledt drift af anlægsønsker 4.8.1.13 Vemmelev skole udbygning af klasserum Uddannelsesudvalget Side 2 40 0 0 0 40 0 0 0 Budget 2016-2019 Effektiviserings- og besparelsesmuligheder Fagudvalg - effektiviserings- og besparelsesmuligheder Nr. Fagudvalg (Fagudvalg - nr. - Område - Løbenr.) Uddannelsesudvalget 1 8 1 1 Reduktion af Udvikingspulje Forslagets indhold Uddannelsesudvalget har en budgetlagt pulje til iværksættelse af udviklingstiltag på skoleområdet på 5,6 mio. kr. årligt. Det foreslås at dette beløb reduceres til 2,1 mio. kr., og der således reduceres med 3,5 mio. kr. Konsekvenser for målgruppen Berører ikke umiddelbart den borgernære service Konsekvenser ift. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Personalemæssige konsekvenser Sammenhæng til øvrige forslag Fagudvalg effektiviserings- og besparelsesmuligheder Reduktion af Udviklingspulje I alt Uddannelsesudvalget Beløb i 1.000 kr. Budgetår 2016 2017 2018 2019 Total -3.500 -3.500 -3.500 -3.500 -14.000 -3.500 -3.500 -3.500 -3.500 -14.000 Side 3 Budget 2016-2019 Effektiviserings- og besparelsesmuligheder Fagudvalg - effektiviserings- og besparelsesmuligheder Nr. Fagudvalg (Fagudvalg - nr. - Område - Løbenr.) Uddannelsesudvalget 1 8 1 2 Reduceret ressourcetildeling til 10. kl. Forslagets indhold Ved vedtagelsen af den gældende ressourcemodel for skolerne i forbindelse med Folkeskolereformen, blev tildelingen til 10. klasse ikke ændret. Hermed blev det besluttet, at den ekstra undervisningstid på to timer ugentligt som følge af Lov 409, blev fastholdt i ressourcen til Xclass. Xclass underviser i dag ekstra timer bl.a. i matematik, engelsk og dansk, på baggrund af denne ekstra ressource. Konsekvenser for målgruppen Berører den borgernære service ved reduktion af timetallet Konsekvenser ift. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Personalemæssige konsekvenser Sammenhæng til øvrige forslag Fagudvalg effektiviserings- og besparelsesmuligheder Beløb i 1.000 kr. Reduceret ressourcetildling til 10. kl. -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -4.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -4.000 I alt Uddannelsesudvalget Budgetår 2016 Side 4 2017 2018 2019 Total Budget 2016-2019 Effektiviserings- og besparelsesmuligheder Fagudvalg - effektiviserings- og besparelsesmuligheder Nr. Fagudvalg (Fagudvalg - nr. - Område - Løbenr.) Uddannelsesudvalget 1 8 1 3 Nedlæggelse af stilling i SSP Forslagets indhold Der er pt. en ubesat stilling i SSP, der foreslås nedlagt. Dette forslag vil medføre et lavere aktivitetsniveau i SSP-samarbejdet og vil stille krav til at skolerne i højere grad aktiverer deres SSP-netværk. Ligeledes vil SSP i mindre grad kunne deltage i projektarbejde, der ikke direkte vedrører kerneopgaven. Konsekvenser for målgruppen Berører i nogen grad den borgernære service. Konsekvenser ift. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Personalemæssige konsekvenser Sammenhæng til øvrige forslag Fagudvalg effektiviserings- og besparelsesmuligheder Nedlæggelse af stilling i SSP I alt Uddannelsesudvalget Beløb i 1.000 kr. Budgetår 2016 2017 2018 2019 Total -400 -400 -400 -400 -1.600 -400 -400 -400 -400 -1.600 Side 5 Budget 2016-2019 Effektiviserings- og besparelsesmuligheder Fagudvalg - effektiviserings- og besparelsesmuligheder Nr. Fagudvalg (Fagudvalg - nr. - Område - Løbenr.) Uddannelsesudvalget 1 8 1 4 Reduktioner UngSlagelse Forslagets indhold I forbindelse med analyse og omorganisering af UngSlagelse foreslås det følgende: 1) At der indføres en demografiafhængig budgetmodel, således at budgettet afhænger af hvor mange unge, der er i målgruppen. 2) At der bespares 0,5 mio. kr. på ledelse Konsekvenser for målgruppen Berører borgernære service Konsekvenser ift. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Personalemæssige konsekvenser Sammenhæng til øvrige forslag Fagudvalg effektiviserings- og besparelsesmuligheder Reduktioner UngSlagelse I alt Uddannelsesudvalget Beløb i 1.000 kr. Budgetår 2016 2017 2018 2019 Total -700 -800 -900 -1.000 -3.400 -700 -800 -900 -1.000 -3.400 Side 6 Budget 2016-2019 Effektiviserings- og besparelsesmuligheder Fagudvalg - effektiviserings- og besparelsesmuligheder Nr. Fagudvalg (Fagudvalg - nr. - Område - Løbenr.) Uddannelsesudvalget 1 8 1 5 Udlægning af midler til støttetimer decentralt Forslagets indhold Midler til støttetimer tildeles i dag elever via visitation. Forslag om at midlerne i stedet fordeles efter elevtal, og at skolerne dermed får ansvaret for at lave lokale løsninger for disse midler. Konsekvenser for målgruppen Berører ikke den borgernære service Konsekvenser ift. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Personalemæssige konsekvenser Sammenhæng til øvrige forslag Fagudvalg effektiviserings- og besparelsesmuligheder Udlægning af midler til støttetimer decentralt I alt Uddannelsesudvalget Beløb i 1.000 kr. Budgetår 2016 2017 2018 2019 Total -2.500 -2.500 -2.500 -2.500 -10.000 -2.500 -2.500 -2.500 -2.500 -10.000 Side 7 Budget 2016-2019 Effektiviserings- og besparelsesmuligheder Fagudvalg - effektiviserings- og besparelsesmuligheder Nr. Fagudvalg (Fagudvalg - nr. - Område - Løbenr.) Uddannelsesudvalget 1 8 1 6 Reduceret pulje til udmøntning af ressourcemodel Forslagets indhold Der er afsat 15 mio. kr. til udmøntning af ressourcemodellen og manglende forældrebetaling i SFO sfa. faldende tilslutning. Der kan først gives et endeligt overslag efter sommerferien, da visitationer og elevtal for kommende skoleår er udslagsgivende. Estimat for uforbrugte midler er pt. ca. 6 mio. kr. Konsekvenser for målgruppen Berører ikke den borgernære service Konsekvenser ift. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Personalemæssige konsekvenser Sammenhæng til øvrige forslag Fagudvalg effektiviserings- og besparelsesmuligheder Reduceret pulje til udmøntning af ressourcemodel I alt Uddannelsesudvalget Beløb i 1.000 kr. Budgetår 2016 2017 2018 2019 Total -6.000 -6.000 -6.000 -6.000 -24.000 -6.000 -6.000 -6.000 -6.000 -24.000 Side 8 Budget 2016-2019 Effektiviserings- og besparelsesmuligheder Fagudvalg - effektiviserings- og besparelsesmuligheder Nr. Fagudvalg (Fagudvalg - nr. - Område - Løbenr.) Uddannelsesudvalget 1 8 1 7 Generelle besparelser på virksomhederne Forslagets indhold Skolerne har gennemgået en række generelle besparelser de senere år i forbindelse med digitalisering, kopi/print, 0,5%-besparelser mm. Konsekvenser for målgruppen Den borgernære service kan blive påvirket for målgruppen Konsekvenser ift. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Personalemæssige konsekvenser Sammenhæng til øvrige forslag Fagudvalg effektiviserings- og besparelsesmuligheder Generelle besparelser på virksomhederne I alt Uddannelsesudvalget Beløb i 1.000 kr. Budgetår 2016 2017 2018 2019 Total -4.000 -4.000 -4.000 -4.000 -16.000 -4.000 -4.000 -4.000 -4.000 -16.000 Side 9 Budget 2016-2019 Effektiviserings- og besparelsesmuligheder Fagudvalg - effektiviserings- og besparelsesmuligheder Nr. Fagudvalg (Fagudvalg - nr. - Område - Løbenr.) Uddannelsesudvalget 1 8 1 8 Puljemidler til kostpolitik Forslagets indhold Puljemidler, der har været anvendt til kostpolitik, bevægelsestiltag og sundhed. Konsekvenser for målgruppen Den borgernære service kan blive påvirket i nogen grad Konsekvenser ift. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Personalemæssige konsekvenser Sammenhæng til øvrige forslag Fagudvalg effektiviserings- og besparelsesmuligheder Puljemidler til kostpolitik Beløb i 1.000 kr. Budgetår 2016 -1.600 2017 -1.600 2018 -1.600 2019 -1.600 Total -6.400 0 I alt -1.600 Uddannelsesudvalget Side 10 -1.600 -1.600 -1.600 -6.400 Budget 2016-2019 Effektiviserings- og besparelsesmuligheder Fagudvalg - effektiviserings- og besparelsesmuligheder Nr. Fagudvalg (Fagudvalg - nr. - Område - Løbenr.) Uddannelsesudvalget 1 8 2 1 Ændring af ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet Forslagets indhold Ved vakante lederstillinger bliver virksomheder sammenlagt, således at der fremadrettet er én virksomhedsleder for hver to virksomheder. Souschef tildeles 7 timer ugentligt til ledelse. Forudsætning for en kapitalisering af forslaget er, at der opstår vakante stillinger. Forslaget gælder hele dagtilbuds (o-6 års)-området. Ændringer betyder derfor, at nuværende tre områder med fællesledere og daglige ledere fremadrettet for hvert område vil bestå af 1 virksomhedsleder og 2 souschefer. Konkret betyder det 1 virksomhedsleder og 2 souschefer i område Vemmelev. Og tilsvarende for Kildebakken/Storebæltsvej og Loppen/Strandvejen. Konsekvenser for målgruppen En ændring af ledelsesstrukturen berører ikke serviceniveauet for målgruppen. Konsekvenser ift. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. NB: Besparelsen får konsekvenser for de centrale budgetter til forældrebetaling, hvor indtægten vil falde som resultat af den faldende udgift. Det betyder, at besparelsen reelt er på 560.000 kr. i 2016 stigende til 1.040.000 kr. i 2019. Personalemæssige konsekvenser Forslaget implementeres i forbindelse med vakante stillinger. Der ligger i forslaget ingen yderligere personalereduktioner. Sammenhæng til øvrige forslag Foslaget har ingen implikationer for de øvrige forslag. Fagudvalg effektiviserings- og besparelsesmuligheder Beløb i 1.000 kr. Budgetår 2016 2017 2018 2019 Total Ændring af ledelsesstruktur -700 -1.000 -1.300 -1.300 -4.300 Reduceret forældrebetaling 140 200 260 260 860 -560 -800 -1.040 -1.040 -3.440 I alt Uddannelsesudvalget Side 11 Budget 2016-2019 Effektiviserings- og besparelsesmuligheder Fagudvalg - effektiviserings- og besparelsesmuligheder Nr. Fagudvalg (Fagudvalg - nr. - Område - Løbenr.) Uddannelsesudvalget 1 8 2 2 Børnehaver bliver aldersintegrerede Forslagets indhold Børnehaver bliver aldersintegrerede og modtager 0-2 års børn i forhold til den fysiske kapacitet. Det betyder, at Dagplejen bliver tilsvarende reduceret. Forslaget er afhængig af en omkonvertering af børnehavepladser til vuggestuepladser. Der er til budgetprocessen fremsendt anlægsønske, der beskriver den forventede investeringsudgift. NB: Besparelsen får konsekvenser for de centrale budgetter til forældrebetaling, hvor indtægten vil falde som resultat af den faldende udgift. Det betyder, at besparelsen reelt er på 120.000 kr. i 2016 stigende til 240.000 kr. i 2019. Konsekvenser for målgruppen Berører den borgernære service ved ændring af tilbudstype – men ikke i forhold til kvalitet. Konsekvenser ift. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Understøtter Slagelse Kommunes Ejendomsstrategi omkring udnyttelse af kapaciteten. Personalemæssige konsekvenser Når Dagplejen reducerer sker det ved at skære ned på antallet af dagplejere. Der vil blive forsøgt omplacering indenfor området – jf. de personalepolitiske retningslinjer. Sammenhæng til øvrige forslag Forslaget kan erstattes af forslag 8-2-3. Det er ikke muligt indenfor samme periode at implementere begge forslag. Fagudvalg effektiviserings- og besparelsesmuligheder Børnehaver bliver aldersintegrerede fra 0-6 år Reduceret forældrebetaling I alt Uddannelsesudvalget Beløb i 1.000 kr. Budgetår 2016 2017 2018 2019 Total -150 -300 -300 -300 -1.050 30 60 60 60 210 -120 -240 -240 -240 -840 Side 12 Budget 2016-2019 Effektiviserings- og besparelsesmuligheder Fagudvalg - effektiviserings- og besparelsesmuligheder Nr. Fagudvalg (Fagudvalg - nr. - Område - Løbenr.) Uddannelsesudvalget 1 8 2 3 Børnehaver bliver aldersintegrerede og alle institutioner kan modtage børn fra 2års alderen i småbørnsgrupper. Forslagets indhold Børnehaver bliver aldersintegrerede og modtager 2 årige børn i forhold til den fysiske kapacitet. Det betyder, at Dagplejen bliver tilsvarende reduceret, og at dagplejen fremadrettet i højere grad vil være et tilbud til de mindste børn. Forslaget er afhængig af en omkonvertering af børnehavepladser til småbørnspladser. Der er til budgetprocessen fremsendt anlægsønske, der beskriver den forventede investeringsudgift. NB: Besparelsen får konsekvenser for de centrale budgetter til forældrebetaling, hvor indtægten vil falde som resultat af den faldende udgift. Det betyder, at besparelsen reelt er på 640.000 kr. i 2016 stigende til 1.280.000 kr. i 2019. Konsekvenser for målgruppen Berører den borgernære service ved ændring af tilbudstype – men ikke i forhold til kvalitet. Konsekvenser ift. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Understøtter Slagelse Kommunes Ejendomsstrategi omkring udnyttelse af kapaciteten. Personalemæssige konsekvenser Når Dagplejen reducerer sker det ved at skære ned på antallet af dagplejere. Der vil blive forsøgt omplacering indenfor området – jf. de personalepolitiske retningslinjer. Sammenhæng til øvrige forslag Forslaget svarer til forslag 8-2-2. Forskellen mellem de to forslag består i, at børnehaver i dette forslag fremadrettet kan modtage børn fra de fylder 2 år. I forslag 8-2-2 kan børnehaver fremadrettet modtage børn fra 0-2 år. Fagudvalg effektiviserings- og besparelsesmuligheder Beløb i 1.000 kr. Børnehaver modtager børn fra 2-år i småbørnsgruppe Reduceret forældrebetaling I alt Uddannelsesudvalget Budgetår 2016 2017 2018 2019 Total -800 -1.600 -1.600 -1.600 -5.600 160 320 320 320 1.120 -640 -1.280 -1.280 -1.280 -4.480 Side 13 Budget 2016-2019 Effektiviserings- og besparelsesmuligheder Fagudvalg - effektiviserings- og besparelsesmuligheder Nr. Fagudvalg (Fagudvalg - nr. - Område - Løbenr.) Uddannelsesudvalget 1 8 2 4 Dagplejen reduceres svarende til grundtildeling til én tilsynsførende pædagog Forslagets indhold Uansøgt afsked for én dagplejepædagog. Der vil blive forsøgt omplacering indenfor området – jf. de personalepolitiske retningslinjer. NB: Besparelsen får konsekvenser for de centrale budgetter til forældrebetaling, hvor indtægten vil falde som resultat af den faldende udgift. Besparelsen udgør netto 80-85 % af det nedenfor angivne effektiviseringspotentiale. Konsekvenser for målgruppen Den borgernære service kan blive påvirket ved et lavere niveau for pædagogisk tilsyn og understøttelse af dagplejepraksis. Konsekvenser ift. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Ingen bemærkninger Personalemæssige konsekvenser Uansøgt afsked for én dagplejepædagog. Der vil blive forsøgt omplacering indenfor området – jf. de personalepolitiske retningslinjer. Sammenhæng til øvrige forslag Ingen bemærkninger Fagudvalg effektiviserings- og besparelsesmuligheder Dagplejen reduceres svarendetil én tilsynsførende pæ Reduceret forældrebetaling I alt Uddannelsesudvalget Beløb i 1.000 kr. Budgetår 2016 2017 2018 2019 Total -270 -400 -400 -400 -1.470 54 80 80 80 294 -216 -320 -320 -320 -1.176 Side 14 Budget 2016-2019 Effektiviserings- og besparelsesmuligheder Fagudvalg - effektiviserings- og besparelsesmuligheder Nr. Fagudvalg (Fagudvalg - nr. - Område - Løbenr.) Uddannelsesudvalget 1 8 2 5 Lukning af ”Åben rådgivning” ved Nordbycentret Forslagets indhold ”Åben rådgivning” ved Nordbycentret lukkes. Aftale med ”rådgivere” opsiges. Der er ikke tale om fastansatte medarbejdere De tilknyttede rådgivere indgår som en del af Nordbycentret i et tæt og helhedsorienteret samarbejde med centrets øvrige medarbejdere og stiller sig gerne til rådighed for virksomheder under Center for Dagtilbud. Medarbejderne har stor erfaring og viden indenfor såvel familieområdet, børnepsykologi, integration og udviklingsarbejde og kan rådgive og understøtte virksomhedernes forældresamarbejde og udviklingsarbejde. Konsekvenser for målgruppen Den borgernære service bliver påvirket for målgruppen Konsekvenser ift. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Personalemæssige konsekvenser Sammenhæng til øvrige forslag Fagudvalg effektiviserings- og besparelsesmuligheder Lukning af ”Åben rådgivning” ved Nordbycentret I alt Uddannelsesudvalget Beløb i 1.000 kr. Budgetår 2016 2017 2018 2019 Total -300 -300 -300 -300 -1.200 -300 -300 -300 -300 -1.200 Side 15 Budget 2016-2019 Effektiviserings- og besparelsesmuligheder Fagudvalg - effektiviserings- og besparelsesmuligheder Nr. Fagudvalg (Fagudvalg - nr. - Område - Løbenr.) Uddannelsesudvalget 1 8 2 6 Ferielukning i dagtilbuddene i dagene før påske Forslagets indhold Dagtilbud holder ferielukning i dagene op til påske. Familier med behov for tilbud i perioden bliver tilbudt et alternativt tilbud i en af kommunens dagtilbud. Antallet af lukkede dagtilbud er under indflydelse af, hvor mange familier, der har behov. NB: Besparelsen får konsekvenser for de centrale budgetter til forældrebetaling, hvor indtægten vil falde som resultat af den faldende udgift. Det betyder, at besparelsen reelt er på 120.000 kr. i 2016 og i overslagsårene. Konsekvenser for målgruppen Den borgernære service kan blive påvirket for målgruppen Konsekvenser ift. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Forslag kan have en påvirkning på vækststrategien. Personalemæssige konsekvenser Sammenhæng til øvrige forslag Fagudvalg effektiviserings- og besparelsesmuligheder Ferielukning i dagene før påske Reduceret forældrebetaling I alt Uddannelsesudvalget Beløb i 1.000 kr. Budgetår 2016 2017 2018 2019 Total -150 -150 -150 -150 -600 30 30 30 30 120 -120 -120 -120 -120 -480 Side 16 Budget 2016-2019 Effektiviserings- og besparelsesmuligheder Fagudvalg - effektiviserings- og besparelsesmuligheder Nr. Fagudvalg (Fagudvalg - nr. - Område - Løbenr.) Uddannelsesudvalget 1 8 2 7 Opsigelse af aftale om betalte fridage ved Grundlovsdag, den 24. december og 31. december. Forslagets indhold Ansatte ved dag- og klubtilbuddene ophører med at have arbejdsgiver-betalt fridag den 24. december og den 31. december. Dagene skal herefter afholdes som ferie eller afspadsering. NB: Besparelsen får konsekvenser for de centrale budgetter til forældrebetaling, hvor indtægten vil falde som resultat af den faldende udgift. Det betyder, at besparelsen reelt er på 800.000 kr. i 2016 og i overslagsårene. Konsekvenser for målgruppen Forslaget berører ikke målgruppen. Konsekvenser ift. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Ingen bemærkninger Personalemæssige konsekvenser Ingen bemærkninger Sammenhæng til øvrige forslag Fagudvalg effektiviserings- og besparelsesmuligheder Opsigelse af betalt fri den 24. og 31. december. Reduceret forældrebetaling I alt Uddannelsesudvalget Beløb i 1.000 kr. Budgetår 2016 2017 2018 2019 Total -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -4.000 200 200 200 200 800 -800 -800 -800 -800 -3.200 Side 17 Budget 2016-2019 Effektiviserings- og besparelsesmuligheder Fagudvalg - effektiviserings- og besparelsesmuligheder Nr. Fagudvalg (Fagudvalg - nr. - Område - Løbenr.) Uddannelsesudvalget 1 8 2 8 Generel reduktion i ressourcetildelingen for Dagplejen Forslagets indhold Ressourcetildelingen bliver reduceret i forhold til tilsynsførende, kompetenceudvikling og materialekøb. Effektiviseringspotentialet svarer til 0,5 % af den samlede ressourcetildeling til Dagplejen i 2015. NB: Besparelsen får konsekvenser for de centrale budgetter til forældrebetaling, hvor indtægten vil falde som resultat af den faldende udgift. Det betyder, at besparelsen reelt er på 320.000 kr. i 2016 og i overslagsårene. Konsekvenser for målgruppen Den borgernære service kan blive påvirket for målgruppen. Konsekvenser ift. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Personalemæssige konsekvenser Sammenhæng til øvrige forslag Fagudvalg effektiviserings- og besparelsesmuligheder Generel reduktion i Dagplejen Reduceret forældrebetaling I alt Uddannelsesudvalget Beløb i 1.000 kr. Budgetår 2016 2017 2018 2019 Total -400 -400 -400 -400 -1.600 80 80 80 80 320 -320 -320 -320 -320 -1.280 Side 18 Budget 2016-2019 Effektiviserings- og besparelsesmuligheder Fagudvalg - effektiviserings- og besparelsesmuligheder Nr. Fagudvalg (Fagudvalg - nr. - Område - Løbenr.) Uddannelsesudvalget 1 8 2 9 Generel reduktion i ressourcetildelingen for 0-6 års institutionsområdet Forslagets indhold Ressourcetildelingen bliver reduceret i forhold til pædagogisk personale, kompetenceudvikling og materialekøb. Effektiviseringspotentialet svarer til 0,5 % af den samlede ressourcetildeling til 0-6 års institutioner i 2015. NB: Besparelsen får konsekvenser for de centrale budgetter til forældrebetaling, hvor indtægten vil falde som resultat af den faldende udgift. Det betyder, at besparelsen reelt er på 960.000 kr. i 2016 og i overslagsårene. Konsekvenser for målgruppen Den borgernære service kan blive påvirket for målgruppen. Konsekvenser ift. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Personalemæssige konsekvenser Sammenhæng til øvrige forslag Fagudvalg effektiviserings- og besparelsesmuligheder Generel reduktion i 0-6 års institutionsområdet Reduceret forældrebetaling I alt Uddannelsesudvalget Beløb i 1.000 kr. Budgetår 2016 2017 2018 2019 Total -1.200 -1.200 -1.200 -1.200 -4.800 240 240 240 240 960 -960 -960 -960 -960 -3.840 Side 19 Budget 2016-2019 Effektiviserings- og besparelsesmuligheder Fagudvalg - effektiviserings- og besparelsesmuligheder Nr. Fagudvalg (Fagudvalg - nr. - Område - Løbenr.) Uddannelsesudvalget 1 8 2 10 Generel reduktion i ressourcetildelingen for klubområdet Forslagets indhold En generel reduktion i ressourcetildelingen til klubområdet Effektiviseringspotentialet svarer til 0,5 % af den samlede ressourcetildeling til klubområdet i 2015. NB: Besparelsen får konsekvenser for de centrale budgetter til forældrebetaling, hvor indtægten vil falde som resultat af den faldende udgift. Det betyder, at besparelsen reelt er på 56.000 kr. i 2016 og i overslagsårene. Konsekvenser for målgruppen Den borgernære service kan blive påvirket for målgruppen. Konsekvenser ift. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Personalemæssige konsekvenser Sammenhæng til øvrige forslag Fagudvalg effektiviserings- og besparelsesmuligheder Generel reduktion på klubområdet Reduceret forældrebetaling I alt Uddannelsesudvalget Beløb i 1.000 kr. Budgetår 2016 2017 2018 2019 Total -70 -70 -70 -70 -280 14 14 14 14 56 -56 -56 -56 -56 -224 Side 20 Budget 2016-2019 Effektiviserings- og besparelsesmuligheder Fagudvalg - effektiviserings- og besparelsesmuligheder Nr. Fagudvalg (Fagudvalg - nr. - Område - Løbenr.) Uddannelsesudvalget 1 8 2 11 Tilskud til privat pasning tildeles i forhold til det private tilbuds åbningstid – antal uger pr. år Forslagets indhold Tilskud til private tilbud reguleres i forhold til det private tilbuds åbningstid. Det maksimale tilskud er fortsat svarende til udgiften til de kommunale tilbud. Ved reduceret åbningstid i det private tilbud reduceres tilskuddet tilsvarende. Konsekvenser for målgruppen Den borgernære service bliver påvirket for målgruppen Konsekvenser ift. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Personalemæssige konsekvenser Sammenhæng til øvrige forslag Fagudvalg effektiviserings- og besparelsesmuligheder Tilskud til privat pasning tilpasses åbningstid I alt Uddannelsesudvalget Beløb i 1.000 kr. Budgetår 2016 2017 2018 2019 Total -50 -50 -50 -50 -200 -50 -50 -50 -50 -200 Side 21 Budget 2016-2019 Effektiviserings- og besparelsesmuligheder Fagudvalg - effektiviserings- og besparelsesmuligheder Nr. Fagudvalg (Fagudvalg - nr. - Område - Løbenr.) Uddannelsesudvalget 1 8 2 12 Reduktion i antallet af 2-sprogsmedarbejdere Forslagets indhold Gruppen af 2-sprogsmedarbejdere bliver reduceret med 1. Opgaverne vil fremadrettet skulle prioriteres skarpt – og der vil være opgaver, der ikke længere kan udføres. Konsekvenser for målgruppen Den borgernære service bliver påvirket for målgruppen Konsekvenser ift. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Personalemæssige konsekvenser Sammenhæng til øvrige forslag Fagudvalg effektiviserings- og besparelsesmuligheder Reduktion i antallet af to-sprogsmedarbejdere I alt Uddannelsesudvalget Beløb i 1.000 kr. Budgetår 2016 2017 2018 2019 Total -350 -350 -350 -350 -1.400 -350 -350 -350 -350 -1.400 Side 22 Budget 2016-2019 Effektiviserings- og besparelsesmuligheder Fagudvalg - effektiviserings- og besparelsesmuligheder Nr. Fagudvalg (Fagudvalg - nr. - Område - Løbenr.) Uddannelsesudvalget 1 8 2 13 Reduktion i antallet af pladser i de særlige sproggrupper Forslagets indhold Antallet af pladser i de særlige sproggrupper reduceres. Reduktionen vil medføre, at børn i målgruppen fremadrettet skal sprogstimuleres og undervises i de ordinære tilbud. Sprogstimuleringsopgaverne vil fremadrettet skulle prioriteres skrapt – og der vil være opgaver, der ikke længere kan udføres. NB: Besparelsen får konsekvenser for de centrale budgetter til forældrebetaling, hvor indtægten vil falde som resultat af den faldende udgift. Det betyder, at besparelsen reelt er på 80.000 kr. i 2016 og i overslagsårene. Konsekvenser for målgruppen Den borgernære service bliver påvirket for målgruppen Konsekvenser ift. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Personalemæssige konsekvenser Sammenhæng til øvrige forslag Fagudvalg effektiviserings- og besparelsesmuligheder Reduktion i antal pladser i de særlige sproggrupper Reduceret forældrebetaling I alt Uddannelsesudvalget Beløb i 1.000 kr. Budgetår 2016 2017 2018 2019 Total -100 -100 -100 -100 -400 20 20 20 20 80 -80 -80 -80 -80 -320 Side 23 Budget 2016-2019 Effektiviserings- og besparelsesmuligheder Fagudvalg - effektiviserings- og besparelsesmuligheder Nr. Fagudvalg (Fagudvalg - nr. - Område - Løbenr.) Uddannelsesudvalget 1 8 2 14 Reduktion i budget til tale, høre og motorik gruppen (sproggruppen) Forslagets indhold Opgaverne vil fremadrettet skulle prioriteres skarpt – og der vil være opgaver, der ikke længere kan udføres på både dagtilbuds- og skoleområdet. NB: Besparelsen får konsekvenser for de centrale budgetter til forældrebetaling, hvor indtægten vil falde som resultat af den faldende udgift. Det betyder, at besparelsen reelt er på 380.000 kr. i 2016 og i overslagsårene. Konsekvenser for målgruppen Den borgernære service bliver påvirket for målgruppen Konsekvenser ift. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Personalemæssige konsekvenser Reduktionen kan ske indenfor rammen af ”frie” midler – og dermed uden personalemæssige konsekvenser. Sammenhæng til øvrige forslag Fagudvalg effektiviserings- og besparelsesmuligheder Reduktion i budget til sproggruppen Reduceret forældrebetaling I alt Uddannelsesudvalget Beløb i 1.000 kr. Budgetår 2016 2017 2018 2019 Total -475 -475 -475 -475 -1.900 95 95 95 95 380 -380 -380 -380 -380 -1.520 Side 24 Budget 2016-2019 Effektiviserings- og besparelsesmuligheder Fagudvalg - effektiviserings- og besparelsesmuligheder Nr. Fagudvalg (Fagudvalg - nr. - Område - Løbenr.) Uddannelsesudvalget 1 8 2 15 Reduktion i budget til Pædagogiske Inklusionsvejledere Forslagets indhold Opgaverne vil fremadrettet skulle prioriteres skarpt – og der vil være opgaver, der ikke længere kan udføres. NB: Besparelsen får konsekvenser for de centrale budgetter til forældrebetaling, hvor indtægten vil falde som resultat af den faldende udgift. Det betyder, at besparelsen reelt er på 280.000 kr. i 2016 og i overslagsårene. Konsekvenser for målgruppen Den borgernære service bliver påvirket for målgruppen Konsekvenser ift. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Personalemæssige konsekvenser Reduktionen kan ske indenfor rammen af ”frie” midler – og dermed uden personalemæssige konsekvenser. Sammenhæng til øvrige forslag Fagudvalg effektiviserings- og besparelsesmuligheder Reduktion i budget til Pædagogiske Inklusionsvejlede Reduceret forældrebetaling I alt Uddannelsesudvalget Beløb i 1.000 kr. Budgetår 2016 2017 2018 2019 Total -350 -350 -350 -350 -1.400 70 70 70 70 280 -280 -280 -280 -280 -1.120 Side 25 Budget 2016-2019 Effektiviserings- og besparelsesmuligheder Fagudvalg - effektiviserings- og besparelsesmuligheder Nr. Fagudvalg (Fagudvalg - nr. - Område - Løbenr.) Uddannelsesudvalget 1 8 2 16 Reduktion i budget til kompetenceudvikling Forslagets indhold Budget til centralt udbudt kompetenceudvikling målrettet pædagogisk personale ved dagtilbuddene reduceres. Konkret vil det betyde, at der årligt fra centralt niveau bliver udbudt færre pladser til kompetenceudvikling. Konsekvenser for målgruppen Den borgernære service kan blive påvirket Konsekvenser ift. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Personalemæssige konsekvenser Ingen Sammenhæng til øvrige forslag Fagudvalg effektiviserings- og besparelsesmuligheder Reduktion i budget til kompetenceudvikling I alt Uddannelsesudvalget Beløb i 1.000 kr. Budgetår 2016 2017 2018 2019 Total -650 -650 -650 -650 -2.600 -650 -650 -650 -650 -2.600 Side 26 Budget 2016-2019 Effektiviserings- og besparelsesmuligheder Fagudvalg - effektiviserings- og besparelsesmuligheder Nr. Fagudvalg (Fagudvalg - nr. - Område - Løbenr.) Uddannelsesudvalget 1 8 2 17 Reduktion i budget til centrale udviklingstiltag Forslagets indhold Reduktion af budget til centrale udviklingstiltag. Det kan eksempelvis være en reduktion i antallet af dagtilbud, der certificeres som bevægelsesinstitutioner, færre forebyggende tiltag, ophør af forældreforedrag samt fjernelse af netværkspenge til dagtilbuddene. Konsekvenser for målgruppen Den borgernære service kan blive påvirket Konsekvenser ift. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Personalemæssige konsekvenser Ingen Sammenhæng til øvrige forslag Fagudvalg effektiviserings- og besparelsesmuligheder Reduktion centrale udviklingstiltag I alt Uddannelsesudvalget Beløb i 1.000 kr. Budgetår 2016 2017 2018 2019 Total -350 -350 -350 -350 -1.400 -350 -350 -350 -350 -1.400 Side 27 Budget 2016-2019 Effektiviserings- og besparelsesmuligheder Fagudvalg - effektiviserings- og besparelsesmuligheder Nr. Fagudvalg (Fagudvalg - nr. - Område - Løbenr.) Uddannelsesudvalget 1 8 2 18 Reduktion i antallet af pladser i handicapafdelingen ved Byskovgård Forslagets indhold Antallet af pladser bliver nedsat fra 12 til eksempelvis 10. Medarbejdergruppen bliver tilsvarende reduceret via naturlig fratrædelse eller uansøgt afsked. NB: Besparelsen får konsekvenser for de centrale budgetter til forældrebetaling, hvor indtægten vil falde som resultat af den faldende udgift. Det betyder, at besparelsen reelt er på 480.000 kr. i 2016 og i overslagsårene. Konsekvenser for målgruppen Børn i målgruppen, der fremadrettet ikke kan optages, vil blive integreret i ordinære dagtilbud. Konsekvenser ift. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Personalemæssige konsekvenser Såfremt der bliver tale om uansøgt afsked for medarbejdere vil der blive forsøgt omplacering indenfor området – jf. de personalepolitiske retningslinjer. Sammenhæng til øvrige forslag Fagudvalg effektiviserings- og besparelsesmuligheder Reduktion i antallet af pladser i handicapafdelingen Reduceret forældrebetaling I alt Uddannelsesudvalget Beløb i 1.000 kr. Budgetår 2016 2017 2018 2019 Total -600 -600 -600 -600 -2.400 120 120 120 120 480 -480 -480 -480 -480 -1.920 Side 28 Budget 2016-2019 Effektiviserings- og besparelsesmuligheder Fagudvalg - effektiviserings- og besparelsesmuligheder Nr. Fagudvalg (Fagudvalg - nr. - Område - Løbenr.) Uddannelsesudvalget 1 8 4 1 Myndighedsområdet Forslagets indhold Tættere opfølgning på anbragte børn herunder særligt overgangen fra ung til voksen med fokus på udslusning og gradvis mindre støtte. Derudover et større fokus på opfølgning og genforhandling af kontrakter til fx plejefamilier og institutioner. Forslaget udmøntes ved at opnormere med to sagsbehandlere som skal fungere på tværs af de enkelte teams med denne specialiserede funktion. Konsekvenser for målgruppen Ingen. Konsekvenser ift. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Ingen. Personalemæssige konsekvenser Ingen. Sammenhæng til øvrige forslag Udmøntningen hænger sammen med ønsket om opnormering af sagsbehandlere. Fagudvalg effektiviserings- og besparelsesmuligheder Reducering af anbringelsesudgifterne I alt Uddannelsesudvalget Beløb i 1.000 kr. Budgetår 2016 2017 2018 2019 Total -1.900 -1.900 -1.900 -1.900 -7.600 -1.900 -1.900 -1.900 -1.900 -7.600 Side 29 Budget 2016-2019 Driftsønsker Uddannelsesudvalget Nr. Politikområde (2. - Fagudvalg - Politikområde Løbenr.) 8.01 Skoler og SFO 3 8 1 1 Beskrivelse af drifts- og aktivitetsudvidelser Det vidtgående specialområde Budgettet for specialundervisning blev i 2012 flyttet til Center for skole. På daværende tidspunkt var forbruget på over 170 mio. kr., hvilket siden er nedbragt til 160 mio. kr. for regnskab 2014. Imidlertid er budgettet i mellemtiden blevet reduceret til 132 mio. kr. for 2015, og der har siden overtagelsen af området været en overførsel af midler fra almenskolernes budgetområde, til dækning af dette underskud på det specialiserede område. I de foreløbige udgiftsprognoser for 2015, ser forbruget ud til at være stigende med en forventning om at resultatet for 2015 bliver ca. 169 mio. kr., bl.a. grundet takstreguleringer på specialskolerne, begrundet i Folkeskolereformen: • Takststigning på ACV-skoledel 12 mio. kr. i merudgift • Takstreduktion på ACV-fritidsdel 6 mio. kr. i mindreudgift • Takststigning på Dagskoler 3,5 mio. kr. i merudgift Trods en reduktion af elever visiteret til specialklasser, ses en fortsat stigning i antallet af elever, der visiteres til dagskoler, især indenfor autismespektrum diagnoser, angst og ADHD. Således er antallet af elever visiteret til ACV steget fra 37 i 2012 til 63 i dag. Størstedelen visiteres hertil via Børnepsykologisk Klinik i Holbæk. Driftsønsker Beløb i 1.000 kr. 2016 Det vidtgående specialområde I alt Uddannelsesudvalget Budgetår 2017 2018 2019 Total 6.000 6.000 6.000 6.000 24.000 6.000 6.000 6.000 6.000 24.000 Side 30 Budget 2016-2019 Driftsønsker Uddannelsesudvalget Nr. Politikområde (2. - Fagudvalg - Politikområde Løbenr.) 8.01 Skoler og SFO 3 8 1 2 Beskrivelse af drifts- og aktivitetsudvidelser Talentlinjer De endelige udgifter forbundet med oprettelsen af talentlinjer er svære at beregne på forhånd, da det afhænger af hvilke skoler de optagne elever kommer fra. Driftsønsket er beregnet som en gennemsnitsbetragtning og såfremt der bliver færre udgifter end estimeret, vil et overskud blive anvendt til et koncentreret kompetenceudviklingsforløb for alle lærere, med fokus på hvordan talentudviklingen kan forbedres i almenklasserne, således at talenteleverne udenfor talentlinjerne også tilgodeses. Driftsønsker Beløb i 1.000 kr. 2016 Talentlinjer I alt Uddannelsesudvalget Budgetår 2017 2018 2019 Total 500 750 750 750 2.750 500 750 750 750 2.750 Side 31 Budget 2016-2019 Driftsønsker Uddannelsesudvalget Nr. Politikområde (2. - Fagudvalg - Politikområde Løbenr.) 8.01 Skoler og SFO 3 8 1 3 Beskrivelse af drifts- og aktivitetsudvidelser Fortsat Drop-out indsats Center for Skole indhenter fraværs statistikker 4 gange om året og identificerer i den forbindelse sammen med tværfaglige samarbejdspartere ”drop out elever”, for hvem der kan iværksættes særlige initiativer. Følgende kendetegner drop out eleverne: • Elever i dårlig personlig trivsel – også i skolemæssig sammenhæng • Elever, der afventer udredning eller behandling • Elever, hvor der er massive problemer i hjemmet. Siden januar 2014 har Center for Skole systematisk indkaldt drop out elever og disses familier, hvis de har haft et fravær over 50%. Udgangspunktet har været at møde eleven og familien i en hjælpende tilgang og få eleven tilbage til eller i gang med skoletilbud. For at kunne lykkes med drop out eleverne er det vigtigt at kunne iværksætte undervisningstilbud hurtigst muligt og hurtigere end den almindelige visitations procedure kan imødekomme.Center for Skole har gode og positive erfaringer med etablering af undervisningstilbud i alternative rammer og i reduceret skema for de mest udsatte af drop out eleverne. Center for skole ønsker at arbejde videre med de gode erfaringer i et pilotprojekt, der kan rumme flere af de unge mennesker, der falder inden for drop out kategorien. Indsatsen skal kunne tilbyde undervisning og aktiviteter (samtaler) til de identificerede drop out elever, der er i risiko for at ryge helt ud af skolesystemet. Undervisningen bør tilrettelægges ud fra de unges individuelle faglige kompetencer, sociale færdigheder og interesser i et tæt samarbejde med skoler, PPR og UU vejleder. Succeskriteriet er at få motiveret den unge til at gå i skole igen samt hjælpe dem videre i uddannelsessystemet. Driftsønsker Beløb i 1.000 kr. 2016 Fortsat Drop-out indsats I alt Uddannelsesudvalget Budgetår 2017 2018 2019 Total 750 750 750 750 3.000 750 750 750 750 3.000 Side 32 Budget 2016-2019 Driftsønsker Uddannelsesudvalget Nr. Politikområde (2. - Fagudvalg - Politikområde Løbenr.) 8.01 Skoler og SFO 3 8 1 4 Beskrivelse af drifts- og aktivitetsudvidelser Ungdommens Uddannelsesvejledning På baggrund af notat "Budgetoplæg UU Vestsjælland" - april 2015 anbefales det, at UU Vestsjællands vejledningsindsats på grundskoleområdet fremover består af: • Kollektiv vejledning og gruppevejledning for alle elever i 8. – 10. kl. • Individuel vejledning og vejledningsaktiviteter for ikke uddannelsesparate elever i 8. – 10. klasse. • Koordinering og samarbejde om uddannelsesparatheds-processen. • Facilitering af uddannelsesparatheds-vejledningsindsatser for de ikke uddannelsesparate elever. • Koordinering af UJ-indsatserne (Undervisning i Uddannelse og Job) på skolerne. • Netværkskoordinator og netværksfacilitator til ungdomsuddannelser og erhvervsliv. • Sikring af overgangen fra grundskole og 10. kl. til ungdomsuddannelser. Der indstilles til, at UU Vestsjællands grundindsats på ungevejledningsområdet fremover består af: • Individuel vejledningsindsats for de 15 – 24 årige, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse og som ikke modtager vejledning i jobcenterregi og lignende. • Særlig vejledningsfokus på de 15 – 17årige • Fast åben vejledning i Ungehuset og i byområder. • Styrket indsats for frafaldstruede unge jvnf. Vejledningsloven. • Ansvar for målgruppevurderinger i forhold til unge der ønsker at påbegynde produktionsskoler, EGU (Erhvervs-grunduddannelse) og KUU (Kombineret Ungdomsuddannelse). Der indstilles til, at UU Vestsjællands vejledningsindsats på STU-området tilpasses i forhold til det reelle behov. Det vil sige, at der ressourcereguleres i budgettet, sådan at der kan tilføres ¾ ekstra vejlederressource til området. Driftsønsker Beløb i 1.000 kr. 2016 Ungdommens Uddannelsesvejledning I alt Uddannelsesudvalget Budgetår 2017 2018 2019 Total 850 850 850 850 3.400 850 850 850 850 3.400 Side 33 Budget 2016-2019 Driftsønsker Uddannelsesudvalget Nr. Politikområde (2. - Fagudvalg - Politikområde Løbenr.) 8.01 Skoler og SFO 3 8 1 5 Beskrivelse af drifts- og aktivitetsudvidelser Etablering af EUD10 Som en del af erhvervsskolereformen er det vedtaget, at der i alle kommuner skal oprettes erhvervsrettet 10. klasse, der forbereder eleverne til erhvervsrettede uddannelser og gør dem klar til at opfylde adgangskravene. Indholdet af EUD10 består af en obligatorisk del og en valgfri del, dog således at en del af den valgfri del vil bestå af obligatoriske elementer, EUD10 varer ét skoleår og er et samarbejde mellem Selandia, SOSU Sjælland og Xclass. Der er en merudgift på 15.000 pr. EUD10-elev i forhold til alm. 10.kl. og det forventes at der bliver 30 elever i de to klasser for kommende skoleår. Driftsønsker Beløb i 1.000 kr. 2016 Etablering af EUD10 I alt Uddannelsesudvalget Budgetår 2017 2018 2019 Total 600 600 600 600 2.400 600 600 600 600 2.400 Side 34 Budget 2016-2019 Driftsønsker Uddannelsesudvalget Nr. Politikområde (2. - Fagudvalg - Politikområde Løbenr.) 8.01 Skoler og SFO 3 8 1 6 Beskrivelse af drifts- og aktivitetsudvidelser Fortsat drift af Kompetencecenteret Center for Skole har det seneste år på forsøgsbasis haft etableret en enhed med en udadgående funktion til at understøtte, at elever ikke ekskluderes til specialskoler, men forbliver i almenskolen. Herudover at viden fra de specialiserede medarbejdere tilgår almenmiljøet og videreudvikles i denne kontekst. Kompetencecenteret er en lille enhed bestående af særlige medarbejdere fra Slagelse Kommunes specialskoler, som tilbyder hjælp til almenskolerne i kommunen, når skolen føler, at de hidtidige tiltag ikke har løst de givne udfordringer i forhold til enkeltelever, grupper og hele klasser. Kompetencecenteret bygger videre på de indhentede erfaringer fra skolens indsats og ruster lærerteamet til det videre arbejde. I løbet af 2014 og 2015 har der været gennemført en række forløb med stort tilfredshed fra både skoler, medarbejdere og forældre. Grundet de gode erfaringer er der en stor efterspørgsel og forløbene opleves som en specifik kompetenceudvikling af et lærerteam, med en konkret udfordring. Skolerne skal via Center for Skole ansøge om denne bistand og det vurderes at indsatsen medfører en væsentlig besparelse udover det ansøgte beløb, da behovet for dyre specialtilbud reduceres. Driftsønsker Beløb i 1.000 kr. 2016 Fortsat drift af Kompetencecenteret I alt Uddannelsesudvalget Budgetår 2017 2018 2019 Total 1.000 1.000 1.000 1.000 4.000 1.000 1.000 1.000 1.000 4.000 Side 35 Budget 2016-2019 Driftsønsker Uddannelsesudvalget Nr. Politikområde (2. - Fagudvalg - Politikområde Løbenr.) 8.02 Dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 3 8 2 1 Beskrivelse af drifts- og aktivitetsudvidelser Talehøremotorik medarbejder til særlige børn i almensystemet Der er blevet flere børn med stort høretab samt CI (Cochlea implant, døve børn der har fået implementeret elektrode i sneglen, så de nu kan opfange lyd), børn med massive sproglige vanskeligheder, spasticitet, svære motoriske vanskeligheder og syndrombørn mv. i de almene tilbud (skole og dagtilbud). Disse børn var tidligere oftest visiteret til specialskoler og specialtilbud på 0-6 års området. De er nu i almen systemet med støtte og indsats fra bl.a. Talehøremotorikgruppen. Det handler om børn med vanskeligheder, der med hjælp kan inkluderes i almensystemet - ved rådgivning og intervention. Det kræver flere ressourcer. Driftsønsker Beløb i 1.000 kr. 2016 Medarbejder til Talehøremotorik-gruppen I alt Uddannelsesudvalget Budgetår 2017 2018 2019 Total 500 500 500 500 2.000 500 500 500 500 2.000 Side 36 Budget 2016-2019 Driftsønsker Uddannelsesudvalget Nr. Politikområde (2. - Fagudvalg - Politikområde Løbenr.) 8.02 Dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 3 8 2 2 Beskrivelse af drifts- og aktivitetsudvidelser Ekstra ressourcetildeling - svært belastede institutioner På trods af, at dagtilbuddene ligner hinanden og udefra er organiseret ens, er der store forskelle. Forskelle som bliver meget tydelige, når fokus rettes mod de socialt udsatte børn. Antallet af socialt udsatte børn i institutionen har nemlig afgørende betydning for, hvordan hverdagen rundt om de ensartede rutiner forløber (SFI). Undersøgelser fra SFI viser, at der er sammenhæng mellem institutionernes belastningsgrad og hvor alvorligt socialt udsatte børnene i institutionen er. Børnene der beskrives som socialt udsatte i de svært belastede institutioner har oftere mere omfattende og alvorlige problemer end de børn, der beskrives som socialt udsatte i de mellem og mildt belastede institutioner. Man kan tale om, at de svært belastede institutioner oplever dobbelt belastning – både i antal socialt udsatte børn og alvorligheden i børnenes problemer. Arbejdet i svært belastede institutioner kræver ekstra uddannelse, tid og ressourcer. Dette er et opmærksomhedspunkt og forskellene mellem institutionernes belastningsgrad bør anerkendes ligesom en ekstra ressourcetildeling til netop disse institutioner vil understøtte det øvrige forebyggende arbejde. Der ønskes en undersøgelse af omfanget af svært belastede institutioner i Slagelse Kommune. På baggrund af undersøgelsen bør disse institutioner tildeles ekstra ressourcer gennem ressourcetildelingsmodellen. Driftsønsker Beløb i 1.000 kr. 2016 Afdækning af svært belastede institutioner Ekstra ressourcetildeling-pædagogisk personale I alt Uddannelsesudvalget Budgetår 2017 2018 2019 100 Total 100 2.000 2.000 2.000 2.000 8.000 2.100 2.000 2.000 2.000 8.100 Side 37 Budget 2016-2019 Driftsønsker Uddannelsesudvalget Nr. Politikområde (2. - Fagudvalg - Politikområde Løbenr.) 8.02 Dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 3 8 2 3 Beskrivelse af drifts- og aktivitetsudvidelser Flygtningebørns opstartsperiode i daginstitutioner Det er en bemandingsmæssig og kommunikativ stor opgave at give nytilkomne flygtningebørn den mest optimale og gode faglige støtte og dermed gode start i børnehaven. Forældrene har intet kendskab til daginstitutionsformen. Derfor skal daginstitutionerne lære forældrene at være gode forældre for deres børn i institutionen. I institutionen skal der være et særligt fokus på, at forældrene kommer med anderledes kulturelle vaner, religion, familieforhold, boligforhold, opdragelsesformer, normer og krav til børnene. Det er en opgave, der kræver mange ressourcer, som ikke er tilstede i tilstrækkelig grad. Der ønskes puljemidler, der kan understøtte et kompetence- og udviklingsforløb, hvor der dels kan tilegnes mere viden dels udarbejdes nogle fælles strategier for, hvordan opgaven bedst muligt kan løses i dagtilbuddene. Opgavens størrelse vil vokse med antallet af flygtninge-børn i daginstitutionerne. Driftsønsker Beløb i 1.000 kr. 2016 Budgetår 2017 2018 2019 Total Kompetenceudvikling 500 500 Ressourceperson - sproghjælp 450 450 I alt 950 Uddannelsesudvalget Side 38 0 0 0 950 Budget 2016-2019 Driftsønsker Uddannelsesudvalget Nr. Politikområde (2. - Fagudvalg - Politikområde Løbenr.) 8.02 Dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 3 8 2 4 Beskrivelse af drifts- og aktivitetsudvidelser Digitalisering - anvendelse af tablets i dagplejen Der er som følge af øget digitalisering, behov for at kommunale dagplejere kan arbejde med applikationer og programmer på et digitalt medie (tablets). Digitaliseringen er et fokuspunkt og kan anvendes i de pædagogiske opgaver, herunder læreplansarbejde, børneintra og på lidt længere sigt indberetning af arbejdstid. Den digitale mulighed vil give en øget effektivitet i opgaveløsningen både hos dagplejeren og dagplejepædagogen. Det kræver en investering på 150 tablets. Driftsønsker Beløb i 1.000 kr. 2016 Investering i 150 tablets Uddannelsesudvalget 2017 2018 2019 Total 975 Driftsudgift af net I alt Budgetår 975 60 60 60 60 240 1.035 60 60 60 1.215 Side 39 Budget 2016-2019 Driftsønsker Uddannelsesudvalget Nr. Politikområde (2. - Fagudvalg - Politikområde Løbenr.) 8.02 Dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 3 8 2 5 Beskrivelse af drifts- og aktivitetsudvidelser Tilpasning af indtægtsbudget Byskovgårds handikapafdeling er budgetlagt med et indtægtsbudget på 2,9 mio. kr. Byskovgårds handikapafdeling bliver drevet under dagtilbudsloven og forældrebetalingen for tilbuddet sker på lige vilkår med øvrige dagtilbud. Det betyder, at der alene er indtægter for pladser, der bliver solgt til andre kommuner. Der har siden kommunesammenlægningen været en betragtelig mindreindtægt, end budgetmæssig forudsat. Konsekvensen er, at der hvert år er et merforbrug, der svarer til gabet mellem indtægtsbudget og reel indtægt. Merforbruget har de senere år været på et konstant niveau på 2,1 mio. kr. Driftsønsker Beløb i 1.000 kr. 2016 Tilpasning af indtægtsbudget I alt Uddannelsesudvalget Budgetår 2017 2018 2019 Total 2.100 2.100 2.100 2.100 8.400 2.100 2.100 2.100 2.100 8.400 Side 40 Budget 2016-2019 Driftsønsker Uddannelsesudvalget Nr. Politikområde (2. - Fagudvalg - Politikområde Løbenr.) 8.02 Dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 3 8 2 6 Beskrivelse af drifts- og aktivitetsudvidelser Digitalisering - SMS-modul til dagplejesystemet Som følge af besparelsesforslag på en dagplejepædagog har dagplejen et øget behov for at effektivisere arbejdsgange og anvende digitale løsninger. Et SMS-modul til KMD dagplejesystem vil afhjælpe tidsforbruget på telefonisk kontakt med dagplejeforældrene vedr. gæsteplaceringer om morgenen. Samtidig vil det give en service om præcis adresse på gæsteplaceringen. Driftsønsker Beløb i 1.000 kr. 2016 Introduktion og årlig drift I alt Uddannelsesudvalget Side 41 Budgetår 2017 2018 2019 Total 90 77 77 77 321 90 77 77 77 321 Budget 2016-2019 Driftsønsker Uddannelsesudvalget Nr. Politikområde (2. - Fagudvalg - Politikområde Løbenr.) 8.03 Produktionsskoler 3 8 3 1 Beskrivelse af drifts- og aktivitetsudvidelser Produktionsskoleelever over 18 år Bevillingen til drift af Produktionskoler er en lovbestemt kommunal medfinansering fastsat af Undervisningsministeriet. Det består af et grundtilskud pr. Produktionsskole i kommunen og et driftstilskud pr. elev der bor i kommunen og går på Produktionsskoler i Slagelse kommune eller en af landets øvrige Produktionsskoler. Der er ingen kommunal myndighed, som bevilger Produktionsskoleophold. De fleste elever henvises fra UU, som led i den unges uddannelsesplan. Men den unge eller dennes forældre kan også søge om optagelse på Produktionsskolerne direkte. Det er Produktionsskolerne selv der afgør hvem der optages. Der er sket en stigning i antallet af produktionskoleelever over 18 år fra 2013 til 2014. I forbindelse med EUD reformens ikrafttrædelse 1. august 2015, forventes behovet for Produktionsskolepladser at stige yderligere. Det foreslåes derfor at der afsættes budget til 85 helårselever i 2016. Regnskab 2012 antal helårselever 65,5 Regnskab 2013 antal helårs elever 64,8 Regnskab 2014 antal helårselever 77,8 Forventet regnskab 2015 antal helårselever 80,0 Budget 2016 antal helårselever 85,0 Udgiften pr. helårselev i 2014 er 59.845 kr. Driftsønsker Beløb i 1.000 kr. 2016 03.30.44 Produktionskoleelever over 18 år I alt Uddannelsesudvalget Budgetår 2017 2018 2019 Total 1.231 1.231 1.231 1.231 4.924 1.231 1.231 1.231 1.231 4.924 Side 42 Budget 2016-2019 Driftsønsker Uddannelsesudvalget Nr. Politikområde (2. - Fagudvalg - Politikområde Løbenr.) 8.04 Børn, unge og familie 3 8 4 1 Beskrivelse af drifts- og aktivitetsudvidelser Udvidelse af antal sagsbehandlere For at kunne realisere effektiviseringsforslaget under Center for Børn, Unge og Familie er det nødvendigt at udvide sagsbehandlerpersonalet med 2 stillinger. Efektiviseringsforslaget omhandler tættere opfølgning på anbragte børn og unge, herunder overgangen fra barn til voksen, genforhandling af kontrakter, fokus på uslusning m.m. med henblik på at kunne reducere udgifterne til anbringelser Driftsønsker Beløb i 1.000 kr. 2016 2 sagsbehandlere I alt Uddannelsesudvalget Budgetår 2017 2018 2019 Total 950 950 950 950 3.800 950 950 950 950 3.800 Side 43 Budget 2016-2019 Driftsønsker Uddannelsesudvalget Nr. Politikområde (2. - Fagudvalg - Politikområde Løbenr.) 8.04 Børn, unge og familie 3 8 4 2 Beskrivelse af drifts- og aktivitetsudvidelser Investeringsoplæg - forebyggelsesstrategi Der er godkendt en børne- og ungepolitik 0-18 år gældende i perioden 2014-2017 samt en forebyggelsesstrategi 0-6 år. Center for Dagtilbud, Center for Skole samt Center for Børn, Unge og Familie har udarbejdet et samlet investeringsoplæg for at styrke børn og unges fysiske, psykiske og sociale sundhed. Målet er i et gensidigt samarbejde med familien og netværk at understøtte en opvækst, der sikrer mulighederne for senere at kunne gennemføre uddannelse, opnå beskæftigelse og i øvrigt indgå konstruktivt og meningsfyldt i voksenlivet. Hvis målene i børne- og ungepolitikken, målene i Regeringens 2020 mål for udsatte samt KL's anbefalinger omkring tidlig forebyggende indsats overfor udsatte børn, unge og familier skal nås, så kræver det en langsigtet investering. Det er ikke muligt indenfor nuværende budgetramme at foretage langsigtede investeringer af denne størrelse, der gør, at indsatserne kan omlægges fra indgribende til mindre indgribende. Indsatserne skal ses som en samlet pakke. Hvis kun nogle af indsatserne iværksættes, vil det have negativ effekt på muligheden for at lave omlægningen og kunne drive indsatserne inden for eksisterende budgetramme i 2020. Vurderingen er, at med en samlet investering på 10,65 mio. kr. pr. år i 2016-2019 i forebyggende indsatser, så forventes det, at Center for Børn, Unge og Familie kan omlægge indsatserne til mindre indgribende og dermed fra 2020 kunne drive indsatserne inden for eksisterende budgetramme. Driftsønsker Beløb i 1.000 kr. 2016 Investeringsoplæg - forebyggelsesstrategi I alt Uddannelsesudvalget Budgetår 2017 2018 2019 Total 10.650 10.650 10.650 10.650 42.600 10.650 10.650 10.650 10.650 42.600 Side 44 Budget 2016-2019 Anlægsønske Uddannelsesudvalget Politikområde: 8.01 Skoler og SFO Nummer Type anlægsønske (4 - Udvalg - Politikområde Løbenummer) Udviklingsønske Beskrivelse af ønske: 4 8 1 1 Udvikling af skolegård/legeplads Kirkeskovskolen I 2013 flyttede vi vores SFO ind i skoens lokaler. Dette medførte sammen med skolereformens komme et behov for at udvikle og nytænke skolegårdens/legepladsens funktion. I 2014 indhentede vi inspiration og tilbud i forhold til de krav der stilles såvel i forhold til inspiration til bevægelse og understøttende undervisning i skoledagen som til de mere socialrelaterede lege i SFO tiden. Her i 2015 forventer vi (efter indhentelse af byggetilladelse) at kunne igangsætte 1 etape af byggeriet som omfatter de 2 første punkter i tilbuddet - pris 102.499 kr. I 2016 ønsker vi at fuldføre projektet. Evt. særligt vedr. krav/ønske om tidspunkt for gennemførelse: Beløb i 1.000 kr. - foreløbigt anslået Anlægsramme 2016-2019 2016 I alt 120 120 Afledte driftsudgifter 0 Uddannelsesudvalget Side 45 Budgetår 2018 0 2019 0 Budgetår 2017 2018 2016 I alt 2017 0 0 2019 0 0 Budget 2016-2019 Anlægsønske Uddannelsesudvalget Politikområde: 8.01 Skoler og SFO Nummer Type anlægsønske (4 - Udvalg - Politikområde Løbenummer) Udviklingsønske Beskrivelse af ønske: 4 8 1 2 Etablering af krealaboratorium Dalmose Skole - Etablering af Krealaboratorium Vi vil på Dalmose Skole gerne anlægge et kreativitetslaboratorium. Status nu er, at vi har et stort, men nærmest tomt billedkunstlokale, et alt for lille håndarbejdslokale og et sløjdlokale som ikke lever op til hvad der kræves i fht. understøttende undervisning, anderledes undervisning osv. Samlet set er vores praktisk/musiske lokaler meget nedslidte og utidssvarende. Jf. vores kvalitetsrapport ønsker vi at anlægge et krealab, som dels skal kunne talentudvikle kreative elever fra 1.-6. klasse, dels skal velfungerende lokaler understøtte den store gruppe af inklusionselever, vi er beriget med på Dalmose Skole, elever som har brug for andet og mere end et klasselokale, dels skal der være mulighed for mere praksisundervisning end vi kan tilbyde på nuværende. Med dette anlæg er det meningen at lokalerne skal åbne sig mod hinanden og kun adskilles af skydedøre, således at flere former for undervisningsaktiviteter kan være i spil. Det er hensigten med anlægget, at der både kan være stillesiddende elevarbejde og mere kreativt arbejde i samme rum. Rummet skal kunne bære at flere klasser og lærere/pædagoger er sammen i undervisningen. Øget faglighed - der kan flere lærerkompetencer samlet samtidig, og eleverne får derfor mulighed for at udforske deres teoretiske viden i et praksisfelt. Desuden talentudvikling, som eleverne har glæde af på længere sigt. Vi får på en naturlig og integreret måde bevæget sig i undervisningen. Vores normalelever vil være sammen med inklusionseleverne i et praksisfællesskab, til glæde for fællesskabet og fagligheden. Evt. særligt vedr. krav/ønske om tidspunkt for gennemførelse: Beløb i 1.000 kr. - foreløbigt anslået Anlægsramme 2016-2019 Prisen skal beregnes nærmere I alt 2016 2.000 2.000 Afledte driftsudgifter 0 Uddannelsesudvalget Side 46 Budgetår 2018 0 2019 0 Budgetår 2017 2018 2016 I alt 2017 0 0 2019 0 0 Budget 2016-2019 Anlægsønske Uddannelsesudvalget Politikområde: 8.01 Skoler og SFO Nummer Type anlægsønske (4 - Udvalg - Politikområde Løbenummer) Udviklingsønske 4 Beskrivelse af ønske: 8 1 3 Etablering af udeværksted Marievangsskolen Etablering af udeværksted Øget faglighed. Anlægsønske om bevilling af udeværksted i forbindelse med samarbejde med Trelleborg og Nationalmuseet. Marievangsskolen har i 2014/2015 i samarbejde med Slagelse Kommune indgået en samarbejdsaftale med Nationalmuseet og Trelleborg. I den sammenhæng ønsker Marievangsskolen at etablere et udeværksted, da personalet lettere kan etablere de pædagogiske læringsrum, som dette samarbejde omfatter. Trelleborg ønsker at justere deres oplevelse for besøgende og her kan Marievangsskolens personale byde ind med pædagogiske forløb, afprøvet på skolens elever. I udeværkstedet vil man kunne lave praktiske læringsforløb, der i højere grad vil kunne skabe forståelse mellem praksis og teori samt fortid og nutid. Evt. særligt vedr. krav/ønske om tidspunkt for gennemførelse: Beløb i 1.000 kr. - foreløbigt anslået Anlægsramme 2016-2019 2016 I alt 150 150 Afledte driftsudgifter 0 Uddannelsesudvalget Side 47 Budgetår 2018 0 2019 0 Budgetår 2017 2018 2016 I alt 2017 0 0 2019 0 0 Budget 2016-2019 Anlægsønske Uddannelsesudvalget Politikområde: 8.01 Skoler og SFO Nummer Type anlægsønske (4 - Udvalg - Politikområde Løbenummer) Udviklingsønske 4 Beskrivelse af ønske: 8 1 4 Etablering af rundløbsbane Marievangsskolen Etablering af rundløbsbane Bevægelse. Til brug for bevægelse i undervisningen ønskes etableret en rundløbsbane på Skolemarken samt udjævning af vold, for udvidelse af eksisterede boldbaner. Pris 150.000 i 2016 Evt. særligt vedr. krav/ønske om tidspunkt for gennemførelse: Beløb i 1.000 kr. - foreløbigt anslået Anlægsramme 2016-2019 2016 I alt 150 150 Afledte driftsudgifter 0 Uddannelsesudvalget Side 48 Budgetår 2018 0 2019 0 Budgetår 2017 2018 2016 I alt 2017 0 0 2019 0 0 Budget 2016-2019 Anlægsønske Uddannelsesudvalget Politikområde: 8.01 Skoler og SFO Nummer Type anlægsønske (4 - Udvalg - Politikområde Løbenummer) Udviklingsønske Beskrivelse af ønske: 4 8 1 5 Etablering af udeundervisning Flakkebjerg Skole Etablering af udeundervisning I sammenhæng med vores indsats for øget faglighed er vi blevet udvalgt til demonstrationsskole for udeundervisningen. Da vi ikke har noget faglokale til naturfags-under-visningen, er vi allerede nu gået i gang med at indrette et ude-lokale under et af de gamle læskure. Vi har "kreglet" os til de fleste byggematerialer, men vi mangler el og vand i "lokalet"og vi mangler lidt inventar - reoler, borde og bænke. Samlet pris for el, vand og inventar er ca. 27.000. Da intentionen med udeundervisningsprojektet er, at der skal kunne undervises i alle fag og på alle årstider det af stor betydninng, at vi også har mulighed for at sidde udendørs - men i læ for regn og sne. Derfor vil vi gerne etablere en overdækket hytte med bænke hele vejen rundt pris ca 32.000. Pris 60.000 i 2016 Evt. særligt vedr. krav/ønske om tidspunkt for gennemførelse: Beløb i 1.000 kr. - foreløbigt anslået Anlægsramme 2016-2019 2016 I alt 60 60 Afledte driftsudgifter 0 Uddannelsesudvalget Side 49 Budgetår 2018 0 2019 0 Budgetår 2017 2018 2016 I alt 2017 0 0 2019 0 0 Budget 2016-2019 Anlægsønske Uddannelsesudvalget Politikområde: 8.01 Skoler og SFO Nummer Type anlægsønske (4 - Udvalg - Politikområde Løbenummer) Udviklingsønske Beskrivelse af ønske: 4 8 1 6 Etablering af mulifunktionsområder på fællesarealer Vemmelev Skole Etablering af multifunktionsområder på fællesarealer Den nye reform stiller øgede krav til anderledes læringsmiljøer, mulighed for bevægelse som understøttelse af den faglige undervisning etc. - Der er således et stigende behov for multifunktionelle elevarbejdspladser som supplement til klasselokalet. Pris 500.000 fordelt ligeligt på 2016 og 2017 Evt. særligt vedr. krav/ønske om tidspunkt for gennemførelse: Beløb i 1.000 kr. - foreløbigt anslået Anlægsramme 2016-2019 2016 I alt 250 250 Afledte driftsudgifter 0 Uddannelsesudvalget Side 50 Budgetår 2018 2019 250 250 0 Budgetår 2017 2018 2016 I alt 2017 0 0 2019 0 0 Budget 2016-2019 Anlægsønske Uddannelsesudvalget Politikområde: 8.01 Skoler og SFO Nummer Type anlægsønske (4 - Udvalg - Politikområde Løbenummer) Udviklingsønske Beskrivelse af ønske: 4 8 1 7 Etablering af faglokale til Håndværk & Design Stillinge Skole Beskrivelse af ønske: Stillinge Skole – etablering af faglokale forslag 1 Tilbygning til eksisterende bygning til faget ”Håndværk og Design” Tilbygning vil desuden medvirke til at skolens Autistklasserne kan flyttes til hovedskolen. Stillinge Skole er generelt udfordret på lokaler og det har i indeværende år været nødvendigt at etablere lokaler i en pavillion. Forslag 1: En tilbygning på ca. 46 m² i forlængelse af nuværende trapperum. Opført som dobbelthøjt rum med en indskudt etage i ca. halvdelen af rummet. Udgifter af etablering af en sådan tilbygning vurderes at være ca. kr. 1.200.000.- afhængig af funderingsforhold, udformning af indskudt dæk, belysning, indretning m.m. Pris 1,3 mio i 2016 Afledt drift ej beregnet Evt. særligt vedr. krav/ønske om tidspunkt for gennemførelse: Beløb i 1.000 kr. - foreløbigt anslået Anlægsramme 2016-2019 2016 1.300 I alt 1.300 Afledte driftsudgifter 0 Uddannelsesudvalget Side 51 Budgetår 2018 0 2019 0 Budgetår 2017 2018 2016 I alt 2017 0 0 2019 0 0 Budget 2016-2019 Anlægsønske Uddannelsesudvalget Politikområde: 8.01 Skoler og SFO Nummer Type anlægsønske (4 - Udvalg - Politikområde Løbenummer) Udviklingsønske Beskrivelse af ønske: 4 8 1 8 Etablering af faglokale til Håndværk & Design Stillinge Skole – etablering af faglokale forslag 2 Tilbygning til eksisterende bygning til faget ”Håndværk og Design” Stillinge Skole er generelt udfordret på lokaler. Det har medført, at der i dette skoleår er opfdørt en pavillion til at løse udfordringen. Forslag 2: En større tilbygning på ca. 128 m² på samme sted, men ført ud i flugt med facade til fysiklokalet. Tilbygningen opføres dobbelthøjt med en indskudt etage på ca. 46 m². Udgifterne til denne tilbygning vurderes af være ca. 2.900.000.Pris 2,9 mio. kr. Afledt drift ej beregnet Evt. særligt vedr. krav/ønske om tidspunkt for gennemførelse: Beløb i 1.000 kr. - foreløbigt anslået Anlægsramme 2016-2019 2016 2.900 I alt 2.900 Afledte driftsudgifter 0 Uddannelsesudvalget Side 52 Budgetår 2018 0 2019 0 Budgetår 2017 2018 2016 I alt 2017 0 0 2019 0 0 Budget 2016-2019 Anlægsønske Uddannelsesudvalget Politikområde: 8.01 Skoler og SFO Nummer Type anlægsønske (4 - Udvalg - Politikområde Løbenummer) Udviklingsønske Beskrivelse af ønske: 4 8 1 9 Etablering af multibevægelseshal Etablering på multibevægelseshal på Broskolen Broskolen har et meget stort ønske om at få tilknyttet en bevægelses-/multisportshal til de nuværende bygningsfaciliteter på skolens arealer. Vi er en af de meget få skoler i Slagelse Kommune, der ikke har en sportshal tilknyttet skolens arealer, og derfor er vi henvist til at benytte en idrætshal, der er beliggende 2-3 kilometer fra skolen, svarende til at transporttiden stjæler en betydelig del af undervisningen. På skolens udearealer er der rigeligt plads til en multisportshal, der snildt kan bygges til skolens nuværende bebyggelse, og som vil give en meget stor gevinst for skolen - ikke bare i form af sparet transporttid til og fra den idrætshal vi benytter på nuværende tidspunkt, men også i form af de betydeligt øgede muligheder for at indtænke den nye multihal i vores udstrakte brug af bevægelse i undervisningen. En sådan multihal vil desuden kunne benyttes af omkringliggende institutioner, herunder ikke mindst daginstitutionen Loppen, der er udnævnt til bevægelsesbørnehave, samt vores klubtilbud (Grotten) og vores heldagsskole. Det kan dog oplyses, at skolens bestyrelse har hallen som sit primære fokus, og snarest vil igangsætter et arbejde med henblik på at opsøge eksterne midler til støtte for et sådant byggeri. Pris 3,95 mio. kr. - Afledt drift ej beregnet Evt. særligt vedr. krav/ønske om tidspunkt for gennemførelse: Beløb i 1.000 kr. - foreløbigt anslået Anlægsramme 2016-2019 2016 I alt 500 500 Afledte driftsudgifter 0 Uddannelsesudvalget Side 53 Budgetår 2018 1.800 1.500 1.800 1.500 Budgetår 2017 2018 2016 I alt 2017 0 2019 150 150 2019 0 0 Budget 2016-2019 Anlægsønske Uddannelsesudvalget Politikområde: 8.01 Skoler og SFO Nummer Type anlægsønske (4 - Udvalg - Politikområde Løbenummer) Udviklingsønske Beskrivelse af ønske: 4 8 1 10 Forbedring af trafiksikkerhed Eggeslevmagle Skole Forbedring af trafiksikkerhed Vi ønsker forbedring af trafiksikkerheden med følgende tiltag i prioriteret rækkefølge: 1. Cykelsti på Næstvedvej i stil med det, der er etableret ved Marievangsskolen. 2. Fartgrænse på 40 km/t på Næstvedvej i området ved skolen i stil med fartbegrænsningen omkring Skælskør Skole. 3. Sikker afsætning af elever på skolens P-plads ud for Næstvedvej ved udvidelse og renovering af denne for busser og biler samt etablering af afsætningsbås i stil med det anlæg, der er etableret på Antvorskov Skole. 4. Bredere kørebane og fortov på Skolevej. Pris 4 mio. kr. Afledt drift ej beregnet Evt. særligt vedr. krav/ønske om tidspunkt for gennemførelse: Beløb i 1.000 kr. - foreløbigt anslået Anlægsramme 2016-2019 Cykelsti på Næstvedvej Sikker afsætning på p-plads Bredere kørebane og fortov på Skolevej I alt 2016 2.000 1.000 2019 0 Side 54 1.000 0 Budgetår 2017 2018 2016 I alt Uddannelsesudvalget Budgetår 2018 1.000 3.000 Afledte driftsudgifter 2017 0 0 2019 0 0 Budget 2016-2019 Anlægsønske Uddannelsesudvalget Politikområde: 8.01 Skoler og SFO Nummer Type anlægsønske (4 - Udvalg - Politikområde Løbenummer) Udviklingsønske Beskrivelse af ønske: 4 8 1 11 Etablering af B-hal og idrætsfaciliteter Eggeslevmagle Skole B-hal og idrætsfaciliteter Vi ønsker etablering B-hal inklusiv springgrav jf. tidligere fremsendte anmodning. Idrætsfaciliteterne på Eggeslevmagle Skole kan ikke dække behovene med udvidelse af idræt i den nye skolereform, således at en del elever i øjeblikket har undervisning i Skælskørhallen. Desuden bør der afsættes midler til etablering af sportsplads og renovering af eksisterende omklædningsrum i gymnastiksal og Eggeslevmaglehallen, da den dårlige akustik i disse rum gør, at støjniveauet er uacceptabelt højt. Pris 20,7 mio i 2016 Afledt drift ej beregnet Evt. særligt vedr. krav/ønske om tidspunkt for gennemførelse: Beløb i 1.000 kr. - foreløbigt anslået Anlægsramme 2016-2019 2016 10.700 I alt 10.700 Afledte driftsudgifter 0 Uddannelsesudvalget Side 55 Budgetår 2018 2019 10.000 10.000 0 Budgetår 2017 2018 2016 I alt 2017 0 0 2019 0 0 Budget 2016-2019 Anlægsønske Uddannelsesudvalget Politikområde: 8.01 Skoler og SFO Nummer Type anlægsønske (4 - Udvalg - Politikområde Løbenummer) Udviklingsønske 4 Beskrivelse af ønske: 8 1 12 Etablering af legeplads Storebæltsskolen Etablering af legeplads Storebæltskolen ønsker sig en legeplads. Skolen har haft ønsket siden 1. marts 2005, hvor skolen flyttede ud på den nuværende lokalitet. Skolen har en gammel boldbane og to gynger som skolens elever deler. Den nye legeplads skal bruges til udeundervisning og øget bevægelse for skolens elever, hvilket er i tråd med den nye skolereform. Mange af skolens elever har et ekstra behov for bevægelse, da mange af eleverne er overvægtige og/eller sidder i kørestol. Flere af skolens elever har ADHD og eller autismespektrumforstyrrelser med tilhørende sansemotoriske vanskeligheder. Skolen har indhentet et konkret tilbud for firmaet Elverdal, som har en indkøbsaftale med Slagelse Kommune. Evt. særligt vedr. krav/ønske om tidspunkt for gennemførelse: Beløb i 1.000 kr. - foreløbigt anslået Anlægsramme 2016-2019 2016 1.200 I alt 1.200 Afledte driftsudgifter 0 Uddannelsesudvalget Side 56 Budgetår 2018 0 2019 0 Budgetår 2017 2018 2016 I alt 2017 0 0 2019 0 0 Budget 2016-2019 Anlægsønske Uddannelsesudvalget Politikområde: 8.01 Skoler og SFO Nummer Type anlægsønske (4 - Udvalg - Politikområde Løbenummer) Udviklingsønske 4 Beskrivelse af ønske: 8 1 13 Udbygning af klasserum Vemmelev Skole Udbygning af klasserum I forbindelse med tidligere besluttet energirenovering ønskes 10 klasselokaler udbygget. Energirenovering omhandler ydervæggene i de 10 klasselokaler, der består af glasparti og glasdør. Glaspartiet vender ud mod overdækket terasse. Det vil således være en mindre udbygning at inddrage disse overdækkede terrasser til klasselokalerne, idet den ene væg er financieret via energirenoveringen. Skolereformens krav til anderledes læringsmiljøer, mere bevægelse der understøtter den fagfaglige undervisning og ikke mindst skolens indsatsområde "synlig læring", kræver mere fysisk plads end vores nuværende lokaler kan honorere. Skolens trivselsundersøgelse viste endvidere, at de ældste elever klager over indeklimaet hovedsagligt grundet mgl. ventilation. I forbindelse med den foreslåede udbygning ønskes derfor også etableret mekanisk ventilation. Vi henviser til Notat fra 13. maj 2014 udarbejdet af Slg. Kommunes bygherrerådgivning. 7,8 mio. kr i 2016 Evt. særligt vedr. krav/ønske om tidspunkt for gennemførelse: Beløb i 1.000 kr. - foreløbigt anslået Anlægsramme 2016-2019 2016 7.800 I alt 7.800 Afledte driftsudgifter Prisen skal beregnes nærmere 2016 I alt 40 40 Uddannelsesudvalget Side 57 2017 Budgetår 2018 0 2019 0 Budgetår 2017 2018 0 0 2019 0 0 Budget 2016-2019 Anlægsønske Uddannelsesudvalget Politikområde: 8.01 Skoler og SFO Nummer Type anlægsønske (4 - Udvalg - Politikområde Løbenummer) Udviklingsønske Beskrivelse af ønske: 4 8 1 14 Etablering af leg og læringsmiljø Skælskør skole - Etablering af leg og læringsmiljø: Skælskør skole har generelt et meget begrænset udeareal, der for indskolingens vedkommende er blevet renoveret i 2013 med nye legeredskaber. Skolegården samt et mindre areal foran skolen(et areal svarende til en ½ fodboldbane) udgør det udeareal skolen har til rådighed for eleverne fra 4 9 klasse (ca.250 elever). Skolegården består af asfalt med to små hjemmelavede fodboldbaner og en lille labyrint. Begge faciliteter er udtjent og skal renoveres/ kasseres. Arealet foran skolen er et græsareal uden yderligere faciliteter. Nærmeste offentlige område ligger lige overfor skolen og er stærkt skrånende ned mod lystbådehavnen. Skolen har adgang til en fodboldbane ca. en ½ km fra skolen. Der er dog ingen toiletfaciliteter eller andre faciliteter på området og man skal over en trafikeret vej for at komme der til. Multibane og læringsmiljøer i stor skolegård: Budgetoverslag: 900.000 kr,- + moms incl. levering – etablering og montering Pakur eller lign. aktivitets - bevægelsesmiljø græsareal foran skole: Budgetoverslag: 150.000 kr,- + moms incl. levering - etablering og montering. Bevægelses- / trænings- og opholdsmiljø i Atriumgård ved "hallen": Budgetoverslag: 120.000 kr,- + moms incl. levering - etablering og montering. Evt. særligt vedr. krav/ønske om tidspunkt for gennemførelse: Beløb i 1.000 kr. - foreløbigt anslået Anlægsramme 2016-2019 2016 1.175 I alt 1.175 Afledte driftsudgifter 0 Uddannelsesudvalget Side 58 Budgetår 2018 0 2019 0 Budgetår 2017 2018 2016 I alt 2017 0 0 2019 0 0 Budget 2016-2019 Anlægsønske Uddannelsesudvalget Politikområde: 8.01 Skoler og SFO Nummer Type anlægsønske (4 - Udvalg - Politikområde Løbenummer) Udviklingsønske 4 8 1 15 Etablering af toiletfaciliteter nær boldbane Beskrivelse af ønske: Skælskør skole - Etablering af toiletfaciliteter nær boldbaner Skolegården består af asfalt med to små hjemmelavede fodboldbaner og en lille labyrint. Begge faciliteter er udtjent og skal renoveres/ kasseres. Arealet foran skolen er et græsareal uden yderligere faciliteter. Nærmeste offentlige område ligger lige overfor skolen og er stærkt skrånende ned mod lystbådehavnen. Skolen har adgang til en fodboldbane ca. en ½ km fra skolen. Der er dog ingen toiletfaciliteter eller andre faciliteter på området og man skal over en trafikeret vej for at komme der til. Toiletmulighed på boldbanen (ca. 500 m. fra skolen): Udgifter til nyopførelse af materiale og toiletfaciliteter på Skælskør Skoles idrætsanlæg er beregnet til: Nybygning ca 35 m2 á 20.000 kr/m2 Risiko 10 % I alt kr. kr. 700.000 70.000 770.000 Evt. særligt vedr. krav/ønske om tidspunkt for gennemførelse: Beløb i 1.000 kr. - foreløbigt anslået Anlægsramme 2016-2019 2016 I alt 770 770 Afledte driftsudgifter 0 Uddannelsesudvalget Side 59 Budgetår 2018 0 2019 0 Budgetår 2017 2018 2016 I alt 2017 0 0 2019 0 0 Budget 2016-2019 Anlægsønske Uddannelsesudvalget Politikområde: 8.01 Skoler og SFO Nummer Type anlægsønske (4 - Udvalg - Politikområde Løbenummer) Udviklingsønske Beskrivelse af ønske: 4 8 1 16 Etablering af ungdomsmiljø i samarbejde med elevrådet Skælskør skole - Etablering af ungdomsmiljø i samarbejde med elevrådet: I forbindelse med skolereformen er der et stort behov for nærliggende arealer der inspirere - og er funktionelle i forhold til såvel læring som bevægelse. Samtidig har skolen et stort fokus på, at der dannes og arbejdes med fællesskaber omkring aktiviteter og opholdsarealer i elevernes frie rum. Vi har et meget stort ønske om at kunne tilbyde udeareal der indeholder en række læringsrum og læringsmiljøer der kan inddrages i undervisningen - samt faciliteter der giver alsidige muligheder for bevægelse og aktivitet i såvel undervisningen som i fritiden. Desuden er der et stort behov for at skabe miljøer der kan inddrage og imødekomme udskolingens ønsker om opholdsarealer der spiller sammen med en moderne ungdomskultur og de fællesskabsdannelser den indeholder. Budgetoverslag: 175.000 kr.- Evt. særligt vedr. krav/ønske om tidspunkt for gennemførelse: Beløb i 1.000 kr. - foreløbigt anslået Anlægsramme 2016-2019 2016 I alt 175 175 Afledte driftsudgifter 0 Uddannelsesudvalget Side 60 Budgetår 2018 0 2019 0 Budgetår 2017 2018 2016 I alt 2017 0 0 2019 0 0 Budget 2016-2019 Anlægsønske Uddannelsesudvalget Politikområde: 8.01 Skoler og SFO Nummer Type anlægsønske (4 - Udvalg - Politikområde Løbenummer) Udviklingsønske Beskrivelse af ønske: 4 8 1 17 Etablering af LearningTechLab Antvorskov Skole - Etablering af samlet LearningTechLab - 2000m2 Antvorskov Skole ønsker at stå for etablering og drift af et fremtidslaboratorium, der skal fungere som et flagskib for læringsmetoder indenfor teknologi og naturfag, i og udenfor kommunen. Laboratoriet skal anvendes af alle kommunens skoler og også gerne andre uddannelsesinstitutioner og private. Der etableres en bygning indeholdende auditoruim, café, interaktiv billedkunst, Fysik/kemi/biologi, 3D-teknologi, robotteknologi med mere. Se prospekt for nærmere information. Budgetoverslag: 10 mio. kr. Der lægges op til en delvis kommunal finansiering på 10 mio. kr. og fondsfinansiering af den resterende anslåede anlægssum på ca. 50 mio. kr. Evt. særligt vedr. krav/ønske om tidspunkt for gennemførelse: Beløb i 1.000 kr. - foreløbigt anslået Anlægsramme 2016-2019 Opførelse af LearningTechLab 2016 I alt 2017 0 Uddannelsesudvalget Side 61 10.000 0 Budgetår 2017 2018 2016 I alt 2019 10.000 0 Afledte driftsudgifter Budgetår 2018 0 0 2019 0 0 Budget 2016-2019 Anlægsønske Uddannelsesudvalget Politikområde: 8.02 Dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud Nummer Type anlægsønske (4 - Udvalg - Politikområde Løbenummer) Udviklingsønske Beskrivelse af ønske: 4 8 2 1 Ændring af børnehaver til aldersintegrerede institutioner Tilpasning af den fysiske kapacitet med fokus på det pædagogiske tilbud, svingende børnetal og antallet af børn i de forskellige aldersgrupper. Formålet er at understøtte en optimal udnyttelse af kvadratmeter samt skabe fleksible bæredygtige enheder. Center for dagtilbud har i samarbejde med Kommunale Ejendomme lavet en beregning over den forventede udgift ved at etablere vuggestuegrupper eller småbørnsgrupper. I beregningerne indgår etablering af niveaufri adgang til institutionen, ombygning af toilet og puslerum, etablering af åben overdækket krybberum, etablering af afgrænset udeareal for vuggestuebørn inkl. indhegning og sandkasse med solsejl samt løst inventar. Selvejende institutioner: Center for Dagtilbud ønsker at sidestille de selvejende institutioner med de kommunale institutioner, og give de selvejende børnehaver mulighed for at ligeledes oprette vuggestuepladser. Ønsket indeholder således midler til etablering af vuggestuegrupper eller småbørnsgrupper i selvejende børnehaver. De selvejende børnehaver får mulighed for at få et lån. Lånet er rente- og afdragsfrit så længe driftsoverenskomsten mellem den selvejende institution og Slagelse Kommune består. Der udarbejdes et gældsbrev og beløbet nedskrives over en årrække. Anlægsønsket vedrører 9 kommunale og 4 selvvejende institutioner. Det samlede anlægsønske til pulje til konvertering af pladser til vuggestuepladser beløber sig til 5 mio.kr. Evt. særligt vedr. krav/ønske om tidspunkt for gennemførelse: Beløb i 1.000 kr. - foreløbigt anslået Anlægsramme 2016-2019 Anlægspulje der udmøntes konkret i forhold til muligheder og behov. I alt 2016 3.300 3.300 Afledte driftsudgifter 2016 I alt Side 62 Budgetår 2018 2019 1.700 1.700 2017 0 Uddannelsesudvalget 2017 0 Budgetår 2018 0 0 2019 0 0 Budget 2016-2019 Anlægsønske Uddannelsesudvalget Politikområde: 8.02 Dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud Nummer Type anlægsønske (4 - Udvalg - Politikområde Løbenummer) Udviklingsønske 4 8 2 2 Legepladser og uderum - renovering og udvikling Beskrivelse af ønske: Legepladser og uderum er en vigtig del af det pædagogiske læringsrum i dagtilbuddene. Et inspirerende og aktiverende uderum/legeplads er vigtig for børnenes positive udvikling af selvværd, kreativitet og lyst til at lære. Derfor er det vigtigt at skabe og vedligeholde uderum/legepladser, der imødekommer de praktiske, æstetiske og udviklingsmæssige behov, som kan skabe grundlag for sundhed, leg, fordybelse og læring. Den afsatte pulje påtænkes anvendt både til renovering og udvikling/udbygning af uderum/legepladser ved at antal udpegede dagtilbud for 2016. Indsatsen vil endvidere understøtte visionens mål om bevægelse og sundhed. Evt. særligt vedr. krav/ønske om tidspunkt for gennemførelse: Beløb i 1.000 kr. - foreløbigt anslået Anlægsramme 2016-2019 Legepladser og uderum I alt 2016 2017 0 Side 63 0 0 Budgetår 2017 2018 2016 I alt Uddannelsesudvalget 2019 2.000 2.000 Afledte driftsudgifter Budgetår 2018 0 0 2019 0 0 BUDGETGRUNDLAG - BUDGET 2016-2019 Økonomi og Analyse Anni Balle [email protected] 6. august 2015 8.1. Skoler og SFO Side 1/15 Beskrivelse af området Skoleområdet består af 19 almenskoler og 3 specialskoler, samt specialtilbud på en række af folkeskoler og UngSlagelse. Folkeskolerne i Slagelse Kommune arbejder for et fælles skolevæsen med et fælles ansvar for de cirka 7.700 elever i de kommunale skoler. Skoleområdet udgør et netværk af forskellige typer folkeskoler med hver deres præg. Der er almenskoler med 0.-3 klasse, 0.-6. klasse, 0.-9. klasse og et 10. klassecenter. Nogle almenskoler har specialklassetilbud, og derudover er der specialskoler. De fleste skoler har skolefritidsordning. Herudover omfatter området: • Musikskole • UngSlagelse med ungdomsskole og X-class • Naturskole • Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) • Skole IT • Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), skolekonsulenter, Skole-,Socialforvaltning og Politi (PPR) og administrative medarbejder, som er tilknyttet Center for Skoler. Den samlede målgruppe er børn i alderen 0-18 år samt deres forældre. Området har 28 virksomheder tilknyttet. Uddannelsesudvalget Side 64 Budgetrammer Oprindeligt vedtaget budget 2015 og forslagsbudgetter 2016-2019 Uddannelsesudvalget Skoler og SFO Opr. budget Budget 2015 2016 2017 2018 2019 Budgetoverslagsår Almenområdet 607.623 587.435 584.255 571.740 573.513 Virksomheder 484.203 471.220 471.217 471.216 471.216 44.588 31.678 29.139 16.500 17.826 2.595 5.069 5.071 5.071 5.371 0 0 0 0 0 1.678 1.657 1.657 1.657 1.657 Fællesområdet 1. * Udviklingspulje Visions- og udviklingspulje 2. Fællesudg. for det samlede skolevæsen Syge- og hjemmeundervisning Skolefritidsordninger PA-elever 76 0 0 0 0 -19.042 -14.335 -14.606 -14.480 -14.334 497 493 493 493 493 4.144 4.094 4.094 4.094 4.094 0 0 0 0 0 Bidrag til statslige og private skoler 62.051 61.569 61.798 61.798 61.798 Efterskoler og ungdomsskoler 11.695 11.604 11.604 11.604 11.604 9.375 8.668 8.069 8.069 8.069 272 269 269 269 269 2.689 2.671 2.671 2.671 2.671 0 0 0 0 0 109 107 107 107 107 2.695 2.672 2.671 2.671 2.671 145.422 155.870 151.288 151.288 151.288 10.478 10.411 11.020 11.020 11.020 0 0 0 0 0 3.259 3.233 3.233 3.233 3.233 Befordring af elever i grundskolen Kompentenceudvikling 3. Ungdommens Uddannelsesvejledning Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen Produktionsskoler (under 18 år) Ungdomsskoler Kommunale tilskud til statsligt finans. selvejende uddannelsesinstitutioner SSP Vidtgående specialundervisning * Pædagogisk psykologisk rådgivning Befordring af elever i grundskolen Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler 121.834 132.421 127.231 127.231 127.231 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 3.116 3.126 3.126 3.126 3.126 Særlige dagtilbud og klubber 6.734 6.679 6.679 6.679 6.679 753.045 743.305 735.543 723.029 724.802 Total (Netto) *Ovf. 12 mio. kr. i B2016 og 8 mio. kr. i B2017-2019 fra almenområdet til vidtgående specialundervisning (BY 26.5.2015). Note 1. Fællesområdet består af centrale konti til brug for: Udmøntning af ressourcemodel, skolebibliotek, uddannelse, leje af skoler, konsulenter, kurser og konferencer, mellemoffentlige betalinger, implementering af skolereform, talentudvikling m.m. Note 2. Visions- og Udviklingspuljen vil få overført uforbrugte midler fra 2014 på 1,9 mio. kr. Note 3. Kompetenceudvikling. Efter-og videreuddannelse i folkeskolen. Kommunerne modtager puljemidler fra Undervisningsministeriet. Fald i budget fra 2015 til 2016 og 2016 til 2017 skyldes indlagt demografiregulering samt planlagte budgetreduktioner i overslagsårene. Uddannelsesudvalget Side 65 Budgetfordelings modeller Den samlede budgetramme fremskrives med KL’s pris- og lønskøn. Center for Skole Budgettet for Center for Skole består af indtægtsbudgetter til forældrebetaling på SFO samt udgiftsbudgetter til søskenderabat, fripladstilskud og mellemkommunale betalinger – budgetter som således er afhængige af serviceniveauet og det forventede antal børn i ressourcetildelingsmodellen. Herudover har centeret budgetter til vidtgående specialundervisning, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), skolekonsulenter, Skole-, Socialforvaltning og Politi (SSP), kompetenceudvikling af ledere mv. samt forskellige fællesopgaver. Hertil • • • • • • • • kommer budgetter til: Befordring af elever Bidrag til statslige og private skoler Bidrag til efterskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Specialpædagagogisk bistand til børn i førskolealderen Bidrag til produktionsskoler til unge under 18 år Ungdomsskoler Musikskole Skoler og SFO Virksomhederne tildeles midler på baggrund af en politisk vedtaget ressourcetildelingsmodel (rygsækmodel). Der er i forbindelse med Folkeskolereformen vedtaget en ny ressourcemodel med ikrafttrædelse pr. 1.8.2014. Modellen indeholder lønkroner til undervisning, ledelse og administration. Ressourcetildelingsmodel Byrådet besluttede på mødet den 24. februar 2014 at vælge en kombinationsmodel som ressourcefordelingsmodel. Denne model har den fordel, at alle skoler får mulighed for at tilbyde det nye højere minimumstimetal og dermed leve op til lovens krav og intentioner samtidig med, at der fastholdes incitamenter for at tiltrække elever. Ulempen er, at skoler med varierende elevtal på årgangen ikke nødvendigvis får ekstra ressourcer til store klasser. Den nye ressourcefordelingsmodel er i forhold til rygsækkenes størrelse bygget op ’fra bunden’. Først er der beregnet, hvad det vil koste at undervise en klasse ud fra det antal timer, som er givet i folkeskolereformen. Der er taget udgangspunkt i minimumstimetallet i forhold til fagtimer samt det antal timer, der i aftalen er opgivet i forhold til understøttende undervisning. Der er budgetteret med at den understøttende undervisning kan varetages 50/50 af lærere og pædagoger, men det er op til den enkelte skole at planlægge. Tallet pr. klasse bliver herefter delt med 22 for at finde rygsækstaksten. Der er tre takster for hhv. 0. – 3., 4. – 6. og 7. – 9. klasse. Herudover tildeles der ressourcer til inklusion. Derudover tildeles der en garantitildeling. Ressourcen hertil vil være varierende fra år til år – ligesom det ikke er givet, at det er de samme skoler, der får garanti. Garantien udløses, såfremt en skole ikke med den elevtalsafhængige tildeling har ressourcer til at oprette det antal klasser, som elevtallet på de enkelte årgange tilsiger. Uddannelsesudvalget Side 66 10. klasse er ikke omfattet af reformen og har derfor pt. uændret ressourcetildelingsmodel. Øvrig drift: Øvrig drift er i 2015 under harmonisering. Specialundervisningsområdet Budgettet for specialundervisningsområdet består primært af udgiftsbudgetter til dækning af vidtgående specialundervisning på egne og regionale specialskoler, befordring, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og mellemkommunale betalinger – budgetter som således er afhængige af serviceniveauet og det forventede antal børn i budgetmodellen. Virksomhederne (pris x mængde) Fra 2015 er der på specialundervisningsområdet indført en ny budgettildelingsmodel baseret på helårsbudgetter på baggrund af 5. september tal i foregående år. Budgetmodellen er i 2015 baseret på godkendte takster for 2015 X antal elever 1/10 2014. Budget 2016 fastlægges efter elevtal pr. 5/9-2015. Demografi Demografireguleringen af skoleområdet omfatter de direkte elevrelaterede udgifter. Dvs. i beregningerne tages højde for den konkrete dækningsgrad. De direkte elevrelaterede udgifter er den ’rygsæk’, der tildeles den enkelte elev, men også den variable tildeling, der er til ledelse og administration. Øvrige udgifter til eksempelvis bygningsdrift reguleres evt. i forbindelse med den årlige budgetlægning. Der skal således i forbindelse med den årlige budgetlægning tages stilling til om ændringer i elevtallet skal medføre ændringer i de øvrige/faste budgetrammer. I forhold til den godkendte ressourcetildelingsmodel, hvor der er indarbejdet en garantitildeling, som sikrer, at alle skoler kan tilbyde det nye højere minimumstimetal, er det ikke givet, at der er en én til én sammenhæng mellem ændring i antal elever og ændring i budgettet. For at imødegå problematikken omkring garantitildeling ctr. antal elever er det besluttet, at det faktiske elevtal opgøres hvert år i forbindelse med planlægning af skoleåret i september. Udsving i forhold til budgetforudsætningerne reguleres via kommunens kassebeholdning - en ”vippe”. Der skal konkret afsættes et beløb til vippen i forhold til den forventede udvikling. Såfremt der tages udgangspunkt i, hvad demografireguleringen ville have været i den nuværende model, vil der skulle demografireguleres ca. 2 mio. kr. i 2015. Der forventes i befolkningsprognosen et fald på ca. 115 personer i alderen 6-16 år, hvilket er målgruppen. Det er dog ikke givet, at hele dette fald vil påvirke folkeskolen klasser. I center for Skoler og SFO er der enkelte centrale konti, hvor budgettet i høj grad er elevtalsafhængigt. Det drejer sig om centrale budgetter til skolebibliotek, uddannelse, elevaktivitet og skolekonsulenter. Det samlede budgetbeløb på disse konti er pt. 8,7 mio. kr. Det foreslås, at budgetterne hertil reguleres ud fra en trappemodel, hvor 20 pct. af budgettet betragtes som fast, mens de resterende 80 pct. bliver reguleret ved en ændring i elevtallet på 250 elever. Udgangspunktet for beregningen af demografireguleringen af disse budgetter er det faktiske elevtal i almen- og specialskolerne pr. 5/9 året før budgetåret. Forventet elevtal for skoleåret 2014-15 er ultimo marts 2014 7.792 elever. Uddannelsesudvalget Side 67 Størrelsen af de faste budgetter indgår i en tilbagevendende drøftelse ved den årlige budgetlægning. I skemaet nedenfor ses, hvordan trappemodellen vil se ud med de nuværende budgetbeløb samt ud fra det forventede elevtal for næste skoleår. Budget 100% Fast andel 20% Skolebibliotek 1.067 213 854 27 Uddannelse 1.781 356 1.425 46 159 32 127 4 5.695 1.139 4.556 146 Beløb i 1.000 kr. Trappemodel (250 elever) Elevaktivitet Skolekonsulenter Variabel andel Regulering 80% 250 elever Nedestående graf viser befolkningsudviklingen i Slagelse for 6-16 årige. Børn 6-16 år 10.800 10.600 10.400 10.200 10.000 9.800 9.600 9.400 9.200 9.000 8.800 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Udviklingstendenser I december 2012 kom regeringen med sit udspil til en reform af folkeskolen, der skal understøtte tre mål: - Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. - Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. - Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes Uddannelsesudvalget Side 68 Derudover et det regeringens mål, at alle børn skal kunne læse, skrive og regne efter 2. klasse. Samt at eleverne i 2020 undervises af lærere, som har linjefag eller tilsvarende kompetence. Udspillet indebærer blandt andet indførelse af heldagsskoler, flere undervisningstimer og aktivitetstimer på alle klassetrin samt større samarbejde mellem lærere og pædagoger og med erhvervsliv, foreninger mv. Udspillet indebærer også forenkling af en række statslige regler. Det betyder, at kommuner og skoler får større frihed til at tilrettelægge den daglige undervisning og aktiviteter. Ændringerne påvirker organisering og indhold af dagtilbud, kultur- og fritidstilbud til børn og unge mv. Der er således tale om en omfattende omstilling, som involverer mange aktører i kommunerne. Udviklingstendenser Budgetaftale 2015 – særligt vedr. Skole Fra budgetaftalen vil følgende temaer særligt indgå i Uddannelsesudvalgets arbejde med skoleområdet i 2015: Ungdommens Uddannelsesvejledning Det er intentionen at få en nærmere politisk drøftelse af de budgetmæssige reduktioner for UU som følge af lov- og cirkulæreprogrammet. Reduktionerne afspejler en forventning om at 80 procent af eleverne i grundskolen selv kan klare uddannelses- og erhvervsvalget. Der ønskes en vurdering af denne forudsætning op imod de socioøkonomiske forhold i kommunen. Talentudvikling Et af folkeskoleskolereformens centrale mål er at alle elever skal have mulighed for at udnytte og udvikle deres potentialer og talenter. Byrådet afsætter midler til styrkelse af rammevilkår på skolerne, til aktiviteter for elever med særlige potentialer og talenter. Aktiviteterne kan tilrettelægges på enkelte skoler, i samarbejde mellem flere skoler og i samarbejde mellem skoler, institutioner, virksomheder, idrætsforeninger og uddannelsesinstitutioner. Elever der får mulighed for at udvikle deres talenter vil være synlige rollemodeller, der kan inspirere andre elever i hverdagen. Effektiviserings- og besparelseskatalog Der skal udarbejdes et effektiviserings- og besparelseskatalog på 86,8 mio. kr. i 2016 for hele Slagelse kommune til dannelse af et økonomisk råderum, der ønskes skabt for at kunne imødekomme nye initiativer eller økonomiske udfordringer. Prisniveau 2015 (i 1000 kr.) Effektiviserings- og besparelsesforslag Budget Budgetoverslagsår 2016 2017 2018 2019 Fagudvalgenes effektiviserings- og besparelsesforslag -70.807 -70.807 -70.807 -70.807 Tværgående effektiviserings- og besparelsesforslag (ØU) -16.000 -16.000 -16.000 -16.000 -86.807 -86.807 -86.807 -86.807 I alt Uddannelsesudvalget Side 69 Uddannelsesudvalget skal udarbejde effektivisering- og besparelsesforslag for -24,310 mio. kr. af de -70,8 mio. kr. for budget 2016-2019. Heraf -15,622 mio. kr. på politikområde 8.01 Skoler og SFO. I nedenstående opstilling bidrages med 8 effektiviserings- og besparelsesforslag: 1. Reduktion af Udviklingspulje 3,5 mio. kr. Uddannelsesudvalget har en budgetlagt pulje til iværksættelse af udviklingstiltag på skoleområdet på 5,6 mio. kr. årligt. Det foreslås at dette beløb reduceres til 2,1 mio. kr. og der således reduceres med 3,5 mio. kr. 2. Reduceret ressourcetildeling til 10. kl. 1,0 mio. kr. Ved vedtagelsen af den gældende ressourcemodel for skolerne i forbindelse med Folkeskolereformen, blev tildelingen til 10. klasse ikke ændret. Hermed blev det besluttet, at den ekstra undervisningstid på to timer ugentligt som følge af Lov 409, blev fastholdt i ressourcen til Xclass. Xclass underviser i dag ekstra timer bl.a. i matematik, engelsk og dansk, på baggrund af denne ekstra ressource. 3. Nedlæggelse af stilling i SSP 0,4 mio. kr. Der er pt. en ubesat stilling i SSP, der foreslås nedlagt. Dette forslag vil medføre et lavere aktivitetsniveau i SSP-samarbejdet, og vil stille krav til at skolerne i højere grad aktiverer deres SSPnetværk. Ligeledes vil SSP i mindre grad kunne deltage i projektarbejde, der ikke direkte vedrører kerneopgaven. 1. Reduktioner UngSlagelse 2016 2017 2018 2019 0,7 mio. 0,8 mio. 0,9 mio. 1,0 mio. I forbindelse med analyse og omorganisering af UngSlagelse foreslås det følgende: 1) 2) At der indføres en demografiafhængig budgetmodel, således at budgettet afhænger af hvor mange unge, der er i målgruppen. At der gennemføres en besparelse på ledelse og aktiviteter 0,5-1,0 mio. kr. 2. Udlægning af midler til støttetimer decentralt 2,5 mio. kr. Midler til støttetimer tildeles i dag elever via visitation. Forslag om at midlerne i stedet fordeles efter elevtal og skolerne dermed får ansvaret for at lave lokale løsninger for disse midler. 3. Reducere pulje til udmøntning af ressourcemodel 6 mio. kr. Der er afsat 15 mio. kr. til udmøntning af ressourcemodellen og manglende forældrebetaling i SFO på grund af faldende tilslutning. Der kan først gives et endeligt overslag efter sommerferien, Uddannelsesudvalget Side 70 da visitationer og elevtal for kommende skoleår er udslagsgivende. Estimat for uforbrugte midler er pt. ca. 6 mio. kr. 4. Generelle besparelser på virksomhederne 4 mio. kr. Skolerne har gennemgået en række generelle besparelser de senere år i forbindelse med digitalisering, kopi/print, 0,5 %- besparelser mm. 5. Puljemidler til kostpolitik 1,6 mio. kr. Puljemidler, der har været anvendt til kostpolitik, bevægelsestiltag og sundhed. Igangsatte effektiviseringer (budgetaftale 2015) I budgetaftalen for 2015 er der for budget 2016-2018 indarbejdet nogle delvist definerede effektiviseringer. Prisniveau 2015 (i 1000 kr.) Igangsatte effektiviseringer Budget (budgetaftale 2015) Budgetoverslagsår 2016 Tværgående Administrative Opgaver (TAO) Optimering af rengøringsområdet Optimering af bygningsdrift I alt 2017 2018 2019 -11.500 -17.500 -17.500 -17.500 -4.000 -5.000 -6.500 -6.500 0 -2.500 -5.500 -10.000 -15.500 -25.000 -29.500 -34.000 De igangsatte effektiviseringer udmøntes på de konkrete enheder/udvalg i forbindelse med de beslutninger, der træffes på baggrund af de igangværende processer. De er dermed ikke i spil i selve budgetprocessen. Driftsønsker Uddannelsesudvalget har, indenfor nedenstående begrænsninger, mulighed for at komme med driftsønsker, som oversendes til budgetforhandlingerne • Der kan formuleres driftsønsker for 50% af det beløb, som udvalget finder effektiviserings- og besparelsesforslag for • Ønskerne må ikke være tilbagekøb af besparelsesforslag Uddannelsesudvalget har for Skoler og SFO følgende driftsønsker til budget 2016-2019: 1) Det vidtgående specialområde – 6,0 mio. kr. Budgettet for specialundervisning blev i 2012 flyttet til Center for skole. På daværende tidspunkt var forbruget på over 170 mio. kr., hvilket siden er nedbragt til 160 mio. kr. for regnskab 2014. Uddannelsesudvalget Side 71 Imidlertid er budgettet i mellemtiden blevet reduceret til 145 mio. kr. for 2015, og der har siden overtagelsen af området været en overførsel af midler fra almenskolernes budgetområde, til dækning af dette underskud på det specialiserede område. I de foreløbige udgiftsprognoser for 2015, ser forbruget ud til at være stigende, med en forventning om at resultatet for 2015 bliver ca. 171 mio. kr., bl.a. grundet takstreguleringer på specialskolerne, begrundet i Folkeskolereformen. Området er under analyse og der er pt. udarbejdet en foreløbig perspektivanalyse. 2) Talentlinjer – 0,5 mio. kr. De endelige udgifter forbundet med oprettelsen af talentlinjer er svære at beregne på forhånd, da det afhænger af hvilke skoler de optagne elever kommer fra. Driftsønsket er beregnet som en gennemsnitsbetragtning og såfremt der bliver færre udgifter end estimeret, vil et overskud blive anvendt til et kort kompetenceudviklingsforløb for alle lærere, med fokus på hvordan talentudviklingen kan forbedres i almenklasserne, således at talenteleverne udenfor talentlinjerne også tilgodeses. 3) Fortsat Drop-out indsats – 0,8 mio. kr. Center for Skole indhenter fraværsstatistikker 4 gange om året og identificerer i den forbindelse sammen med tværfaglige samarbejdspartere ”drop out elever”, for hvem der kan iværksættes særlige initiativer. Følgende kendetegner drop out eleverne: • Elever i dårlig personlig trivsel – også i skolemæssig sammenhæng • Elever, der afventer udredning eller behandling • Elever, hvor der er massive problemer i hjemmet. Siden januar 2014 har Center for Skole systematisk indkaldt drop out elever og disses familier, hvis de har haft et fravær over 50%. Udgangspunktet har været at møde eleven og familien i en hjælpende tilgang og få eleven tilbage til eller i gang med skoletilbud. 4) Ungdommens Uddannelsesvejledning - 0,9 mio. kr. På baggrund af notat "Budgetoplæg UU Vestsjælland" - april 2015 anbefales det, at UU Vestsjællands vejledningsindsats på grundskoleområdet fremover består af: • Kollektiv vejledning og gruppevejledning for alle elever i 8. – 10. kl. • Individuel vejledning og vejledningsaktiviteter for ikke uddannelsesparate elever i 8. – 10. kl. • Koordinering og samarbejde om uddannelsesparatheds-processen. • Facilitering af uddannelsesparatheds-vejledningsindsatser for de ikke uddannelsesparate elever. • Koordinering af UJ-indsatserne (Undervisning i Uddannelse og Job) på skolerne. • Netværkskoordinator og netværksfacilitator til ungdomsuddannelser og erhvervsliv. • Sikring af overgangen fra grundskole og 10. kl. til ungdomsuddannelser. Der indstilles til, at UU Vestsjællands grundindsats på ungevejledningsområdet fremover består af: • Individuel vejledningsindsats for de 15 – 24 årige, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse og som ikke modtager vejledning i jobcenterregi og lignende. • Særlig vejledningsfokus på de 15 – 17årige. Uddannelsesudvalget Side 72 • Fast åben vejledning i Ungehuset og i byområder. • Styrket indsats for frafaldstruede unge jvf. Vejledningsloven. • Ansvar for målgruppevurderinger i forhold til unge der ønsker at påbegynde produktionsskoler, EGU (Erhvervs-grunduddannelse) og KUU (Kombineret Ungdomsuddannelse). Der indstilles til, at UU Vestsjællands vejledningsindsats på STU-området tilpasses i forhold til det reelle behov. Det vil sige, at der ressourcereguleres i budgettet, sådan at der kan tilføres ¾ ekstra vejlederressource til området. 5) Etablering af EUD10 – 0,6 mio. kr. Som en del af erhvervsskolereformen er det vedtaget, at der i alle kommuner skal oprettes erhvervsrettet 10. klasse, der forbereder eleverne til erhvervsrettede uddannelser og gør dem klar til at opfylde adgangskravene. Indholdet af EUD10 består af en obligatorisk del og en valgfri del, dog således at en del af den valgfri del vil bestå af obligatoriske elementer, EUD10 varer ét skoleår og er et samarbejde mellem Selandia, SOSU Sjælland og Xclass. Der er en merudgift på 15.000 pr. EUD10-elev i forhold til alm. 10.kl. og det forventes at der bliver 30 elever i de to klasser for kommende skoleår. 6) Fortsat drift af Kompetencecenter – 1,0 mio. kr. Center for Skole har det seneste år på forsøgsbasis haft etableret en enhed med en udadgående funktion til at understøtte, at elever ikke ekskluderes til specialskoler, men forbliver i almenskolen. Herudover at viden fra de specialiserede medarbejdere tilgår almenmiljøet og videreudvikles i denne kontekst. Kompetencecenteret er en lille enhed bestående af særlige medarbejdere fra Slagelse Kommunes specialskoler, som tilbyder hjælp til almenskolerne i kommunen, når skolen føler, at de hidtidige tiltag ikke har løst de givne udfordringer i forhold til enkeltelever, grupper og hele klasser. Kompetencecenteret bygger videre på de indhentede erfaringer fra skolens indsats og ruster lærerteamet til det videre arbejde. Lov- og cirkulæreprogram Lov- og cirkulæreprogrammet viser de lovgivningsinitiativer, som staten har taget med konsekvens for kommunernes økonomi. I overensstemmelse med Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) kompenserer staten kommunerne under ét for merudgifter, som initiativerne giver kommunerne. Samtidig modregnes eventuelle mindreudgifter som følge af lovgivningen. Uddannelsesudvalget skal ikke behandle lov- og cirkulæreprogrammet. Center for Økonomi udsender lov- og cirkulæreprogrammet til Fagcentrene, som foretager konsekvensberegninger i samarbejde med Center for Økonomi. Oversigt over lov- og cirkulæreprogrammet og dets Uddannelsesudvalget Side 73 økonomiske konsekvenser for Slagelse kommune forelægges Økonomiudvalget med henblik på korrektion af budgetrammer. Overførselsudgifter Center for Skolers ramme indeholder ikke overførselsudgifter. Anlægsønsker Uddannelsesudvalget kan fremsætte ønsker til anlæg, som ikke allerede er indarbejdet i budgetoverslagsårene. Der sondres mellem: a. Vedligeholdelsesønsker: Renovering m.v. af eksisterende anlæg b. Udviklingsønsker: Nye anlæg Anlægsønskerne skal behandles i Uddannelsesudvalget senest i april. ”Vedligeholdelsesønsker” (a) prioriteres herefter af Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget, mens ”Udviklingsønsker” (b) prioriteres af Økonomiudvalget, hvorefter det fremsendes til Byrådets budgetseminar. Uddannelsesudvalget har for Skoler og SFO følgende 28 anlægsønsker til budget 20162019: Vedligeholdelsesønsker: 1. Renovering af skolernes toiletforhold 4 mio. kr. i sammenhæng med de 1,5 mio. kr., der er frigivet fra 301.700 Skoleudbygning i 2015. 2. Ombygning af Madkundskabslokaler på følgende 5 skoler: Antvorskov Skole, Søndermarksskolen, Vemmelev Skole, Stillinge Skole, Eggeslevmagle Skole 3. Antvorskov Skole, ombygning af Håndværk & Design lokaler 4. Søndermarksskolen, renovering af Fysik/Kemi lokale og naturfagslokaler 5. Vemmelev Skole, ventilation i forberedelseslokale 6. Stillinge Skole, renovering af sløjdlokale Udviklingsønsker: 7. Kirkeskovskolen, udvikling af skolegård/legeplads 8. Dalmose Skole, etablering af krea-laboratorium 9. Marievangsskolen, etablering af udeværksted og rundløbsbane 10. Flakkebjerg Skole, etablering af udeundervisning 11. Vemmelev Skole, etablering af multifunktionsområde på fællesarealer 12. Stillinge Skole, forslag 1 og 2 til tilbygning til eksisterende bygning til Håndværk & Design 13. Broskolen, etablering af multibevægelseshal 14. Eggeslevmagle Skole, forbedring af trafik sikkerhed , B-hal og idrætsfaciliteter Uddannelsesudvalget Side 74 15. Storebæltsskolen, etablering af legeplads 16. Vemmelev Skole, renovering/udbygning af klasserum 17. Skælskør Skole, etablering af leg og læringsmiljø, etablering af toiletforhold nær boldbane og etablering af ungdomsmiljø i samarbejde med elevråd 18. Antvorskov Skole, etablering af Learning TechLab Anlægsprojekter vedtaget i budget 2015-2018: Anlægsoversigten viser de anlægsprojekter, som blev vedtaget ved sidste års budgetaftale 2015. Anlægsoversigt Budget Budgetaftale 2015 (i 1.000 kr.) 2015 Uddannelsesudvalget 301.700 Skoleudbygning 2017 2018 2.000 6.000 7.000 5.000 2.000 6.000 7.000 5.000 2.000 2.000 6.000 6.000 7.000 7.000 5.000 2.000 6.000 7.000 5.000 Skoler & SFO I alt Budgetoverslagsår 2016 Faktaoplysninger Nedenstående tabel viser institutioner i 2015 samt budgetlagte pladser. Herudover vises nederst takster pr. elev/enhed fra ressourcemodellen. Institutioner på skoleområdet Skoler: 19 almen skoler heraf 1 ø-skole Skolefritidsordninger: 15 Specialskoler:3 Storebæltsskolen, Havrebjerg Heldagsskole, Klostermarken Specialafdelinger: 3 Autistklasse Stillinge, Eventen og Broskolens specialafdeling Skolerygsækstakster 0. – 3. kl. 4. - 6. kl. 7. – 9. kl. 10.kl. Specialelever 0. – 3. kl. 4. - 6. kl. 7. – 9. kl. 10.kl. Inklusion Dansk som andet sprog Beløb pr. klasse til udregning af garanti 0. – 3. kl. 4. - 6. kl. 7. – 9. kl. Uddannelsesudvalget Pladser2014/2015 7.238 2.335 166 92 Kroner 26.082 29.726 31.283 29.130 99.554 113.463 119.406 121.382 3.339 5.887 573.804 653.972 688.226 Side 75 5 SFO - Rygsækstakster 0. - 1. kl. 2. - 3. kl. 4.kl. Specialklassebarn Sprogbørnehaveklasse barn Undervisningsmaterialer 0. – 9. kl. 10. kl. 18.950 16.350 14.320 48.540 32.080 2.250 4.284 Nøgletal Benchmarking (ECO-nøgletal) Hvad er nøgletal? Nøgletal er informationer, der i kort og overskuelig form belyser strukturen og udviklingen i en kommune. Nøgletal giver sjældent hele forklaringen på et forhold, men de kan være udgangspunkt for at formulere relevante spørgsmål, kan medvirke til at pege på områder hvor nærmere undersøgelser er påkrævet, samt til at politikerne og den administrative ledelse kan følge udviklingen på de enkelte områder uden at drukne i information. Hvordan skal man læse ECO-nøgletal: ECO-nøgletallene viser (indeks 100): • Udgiftsniveau i forhold til landsgennemsnittet. Under 100 betyder, at Slagelse kommune bruger færre penge end landsgennemsnittet. Over 100 betyder, at Slagelse kommune bruger flere penge. • Udgiftsbehov i forhold til landsgennemsnittet. Under 100 betyder, at Slagelse kommune på grund af vores befolkningssammensætning m.m. har mindre udgiftsbehov en landsgennemsnittet. Over 100 at Slagelse kommune har større udgiftsbehov end landsgennemsnittet. • Udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov: Under 100 betyder, at vi bruger færre penge end vores behov umiddelbart tilsiger. Over 100 betyder, at vi bruger flere penge end vores behov umiddelbart tilsiger. Det er vigtigt at understrege, at lavt korrigeret udgiftsniveau ikke nødvendigvis er et udtryk for lavt serviceniveau. Det kan også udtrykke, at vi løser opgaven mere effektivt, og derved kan gøre det billigere. De 11 sammenligningskommuner består af: Morsø, Tønder, Holbæk, Aabenraa, Haderslev, Struer, Frederikshavn, Sønderborg, Kerteminde, Slagelse og Esbjerg. Udgiftsbehovet er målt ved hjælp af følgende fire kriterier: Uddannelsesudvalget Side 76 1. 2. 3. 4. Andel familier i bestemte boligtyper Andel børn i familier med lav uddannelse Ø-kommuner Antal 6-16 årige (logaritmisk) FOLKESKOLEN Smnl. gruppen Region Sjælland 6.11 Hele landet 40902 42536 39558 42682 148 192 1075 749 49 1879 54 1787 59 1841 68 1627 384 1038 851 658 412 13277 255 6658 325 10212 314 7787 6036 625 5276 1642 5563 361 5140 391 2122 1574 3163 1606 2330 1914 2602 1740 35 683 1373 928 -153 -14 -36 -64 64832 13690 60912 6913 62891 10537 61971 8101 11601 9230 13282 12344 2286 0 403 44 355 16 1810 1009 4639 2089 1953 3441 72837 65924 69735 70255 103,7 104,2 99,5 93,8 100,1 93,7 99,3 100,3 99,0 100,0 100,0 100,0 Slagelse Kommune REGNSKAB 2013 3.22.01 Folkeskoler kr. 6-16 årig 3.22.02 Fællesudgifter for kom. samlede skolevæsen kr. 6-16 årig 3.22.03 Syge- og hjemmeunderv. kr. 6-16 årig 3.22.04 Pædagogisk psyk. rådg. kr. 6-16 årig 3.22.06 Befordring af elever i grundskolen kr. 6-16 årig 3.22.07 Specialunderv. i regionale tilbud kr. 6-16 årig 3.22.08 Kommunale specialskoler kr. 6-16 årig 3.22.10 Bidrag til statslige og private skoler kr. 6-16 årig - heraf grp 004 SFO frie grundskoler 3.22.12 Efterskoler og ungd.kostskoler kr. 14-18 årig 3.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning kr. 14-18 årig * 3.22.18 Idrætsfaciliteter for børn og unge kr. 6-16 årig Korrektion for Sælg-og-lej-tilbage pr. 6-16 årig I alt ekskl. pasning, kr. pr. 6-16 årig - heraf 3.22.07 og 3.22.08 3.22.05 Skolefritidsordning kr. 6-10 årig ** 5.25.14 Integrerede daginst. (skønnede udgifter til 6 årige og derover), kr. 6-10 årig 5.25.15 Fritidshjem kr. 6-10 årig 5.25.16 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud kr. 6-10 årig I alt kr. 6-16 årig Udgiftsniveau, indeks Beregnet udgiftsbehov (2011), indeks Beregnet serviceniveau, indeks Antallet af kommuner i sammenligningsgruppen for Slagelse er: 11 Udgiftsbehovet i gruppen er højt Ressourcepresset er højt Uddannelsesudvalget Side 77 ---> 6.99 Noter * Nøgletalsberegning på 03 22 18 Idrætsfaciliteter for børn og unge er ikke en del af Skoleområdets ramme i Slagelse Kommune, men hører under Udvalget for Kultur-, Fritids- og Turisme. ** Integrerede daginstitutioner, fritidshjem og klubber administreres af Center for Dagtilbud ECO-nøgletallene for regnskab 2013 viser, at Slagelse i alt har anvendt 72.837 kr. pr. 6-16 årig, hvor sammenligningsgruppen har anvendt 65.924 kr. pr. 6-16 årig. Den væsentligste difference i de underliggende tal kan henføres til forbrug på Kommunale specialskoler, Integrerede daginstitutioner og Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud. Her er udgiftsniveauet i Slagelse er højt i forhold til sammenligningsgruppen og Region Sjælland. KORA har i en rapport fra 2011 opgjort hvor stor en andel af kommunens elever, der ud fra bl.a. socio-økonomiske faktorer, kan forventes, at skulle modtage specialundervisning. Her viste Slagelse Kommune sig som den tredje mest belastede kommune i landet, på de opsatte kriterier. Det er derfor forventeligt, at udgiftsniveauet til netop specialskoler vil ligge højt. Der er de seneste år blevet arbejdet målrettet på at nedbringe disse udgifter og der ses en positiv tendens. I KORAs rapport forventes Slagelse kommune, på baggrund af den socioøkonomiske sammensætning, at 8,3% af de 6-16 årige, ville skulle modtage specialundervisning. Slagelse kommunes beregnede udgiftsbehov er på 104,3 mod 100,1 for sammenligningskommunerne. Uddannelsesudvalget Side 78 Budgetgrundlag – Budget 2016-19 Økonomi & Analyse 8.02. Dagtilbud, Fritidshjem og Klubtilbud Mads Ramsing Lerche [email protected] 06. august 2015 Beskrivelse af området Dagtilbud, Fritidshjem og Klubtilbud i Slagelse Kommune omfatter dagplejen, integrerede dagtilbud, børnehaver, fritidshjem, fritids- og ungdomsklubber under Dagtilbudsloven samt særlige dagtilbud (Benediktevejens Børnehave) under Servicelovens § 32. Herudover omfatter området Nordbycentret (sprogstimulerende indsats, projekt ”Stabil Start” og åben rådgivning) samt tale-, høre- og motorikkonsulenter og Pædagogiske Inklusionsvejledere, som er tilknyttet Center for Dagtilbud. Den samlede målgruppe er børn i alderen 0-18 år samt deres forældre. Området har 46 virksomheder tilknyttet – heraf er 37 virksomheder kommunale og 9 virksomheder selvejende. Der er endvidere tilknyttet 4 private institutioner og 3 puljeinstitutioner til området. Dagtilbud, Fritidshjem og Klubtilbud spiller en vigtig rolle i udviklingen af børnenes kompetencer og læring, udvikling og trivsel. Centret har en central placering i forhold til forebyggelse og tidlig indsats over for børn og familier. Ved organisationsændringen pr. 1. august 2015 vil Center for Dagtilbud fremover hedde Center for Børn og Familie. Centeret vil afgive de klubber, som ikke er tilknyttet en integreret institution, til Center for Uddannelse, men også modtage opgaverne fra det tidligere Center for Børn, Unge og Familie. Når konsekvenserne er konkretiseret yderligere vil de fremgå af en revideret udgave af budgetgrundlaget. Uddannelsesudvalget Side 79 Side2/13 Budgetrammer Opr. budget Budget 2015 2016 2017 2018 2019 Serviceudgifter 331.294 326.794 321.200 317.840 318.001 Center for Dagtilbud Uddannelsesudvalget Dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud Budgetoverslagsår -11.018 -5.947 -11.541 -14.901 -14.740 - vippen 1.021 1.009 1.009 1.009 1.009 - PA-elever 1.141 1.131 1.131 1.131 1.131 Dagplejen 78.303 77.644 77.644 77.644 77.644 242.847 234.102 234.102 234.102 234.102 Dagtilbudsklubber 19.001 18.865 18.865 18.865 18.865 Særlige dagtilbud -1 -9 -9 -9 -9 Overførselsudgifter 574 563 563 537 537 Beskæftigelsesordning Stabil start 574 563 563 537 537 331.868 327.357 321.763 318.377 318.538 Børnehaver og integrerede institutioner Total (Netto) Fald i budget fra 2015 til 2016 og fra 2016 til 2017 skyldes indlagt demografiregulering samt planlagte budgetreduktioner i overslagsårene. Demografireguleringen er i skemaet placeret under Center for Dagtilbud og er beregnet på baggrund af senest udarbejdede befolkningsprognose. Såfremt befolkningsprognosen har været for optimistisk eller for pessimistisk reguleres dette ved regnskabsårets afslutning på posten ”vippen”. Vippen beskrives yderligere nedenfor. Posten PA-elever er relateret til udgiften til Pædagogisk Assistent elever i Slagelse Kommune. Budgettet fremgår af historiske grunde på centrets budget - men er uden for centrets råderet. Budgetfordelings modeller Den samlede budgetramme fremskrives med KL’s pris- og lønskøn. Virksomhederne (pris x mængde) Virksomhedernes budget fastlægges på baggrund af en ressourcetildelingsmodel, som er baseret på en grundtildeling i kombination med princippet om ”pris x mængde”. I ressourcetildelingsmodellen indgår udover det forventede børnetal også demografiregulering (undtaget er klubberne). Da virksomhederne er økonomisk rammestyrede, fordeler ressourcetildelingsmodellen budgettet på meget få poster (løn, vikardækning, materialer, uddannelse). I den samlede pris pr. barn indgår derfor kun meget få parametre. Uddannelsesudvalget Side 80 Side3/13 Center for Dagtilbud Budgettet for Center for Dagtilbuds centrale konti består primært af indtægtsbudgetter til forældrebetaling samt udgiftsbudgetter til søskenderabat, fripladstilskud og mellemkommunale betalinger – budgetter som således er afhængige af serviceniveauet og det forventede antal børn i ressourcetildelingsmodellen. Herudover har centeret budgetter til driftstilskud til private institutioner, pædagogiske inklusionsvejledere, tale-, høre- og motorikkonsulenter samt særlige indsatser til børn og unge med særlige behov. Hertil kommer budgetter til kompetenceudvikling af ledere mv. samt forskellige fælles opgaver. Demografi På området for Dagtilbud, Fritidshjem og Klubtilbud opsamler demografireguleringen udsvinget i antallet af børn. Dermed sikres, at budgettet årligt bliver tilpasset befolkningsprognosen i enten opad- eller nedadgående retning. Ved ændringer i børnetal i dagplejen og daginstitutionerne reguleres virksomhederne med prisen pr. barn. På Center for Dagtilbuds centrale konti reguleres indtægtsbudgettet for forældrebetaling samt udgiftsbudgettet til søskenderabat og fripladstilskud. Klubtilbudsområdet demografireguleres ikke, da ændringer i børnetallet pga. den lave dækningsgrad ikke har betydning for det faktiske antal indmeldte børn. For at imødekomme de årlige afvigelser mellem det forventede (og dermed budgetlagte) antal børn og det faktiske antal børn, har Center for Dagtilbud etableret en ”vippe”. ”Vippen” fungerer som buffer og kan håndtere en årlig nettotilførsel på 23 enheder, svarende til fx 23 børnehavebørn eller 11 vuggestuebørn. ”Vippen” er frigjort fra centerets budget og evt. mer-/mindreforbrug udlignes via kommunens kasse, jf. Økonomiudvalget pkt. 8 d. 22. april 2013. ”Vippen” tager udgangspunkt i børneflowet og fungerer som buffer for samtlige børn i alderen 06 år indskrevet i dagtilbud. Fritidshjemsbørn vippes fra Center for Skole. ”Vippen” er således i konstant bevægelse, da den ligeledes bliver påvirket af: • Til/fraflytning. • Til/afgang af børn i private institutioner samt den merudgift, som et barn, der flytter fra en kommunal til en privat institution, medfører. • Stemning blandt forældre i forhold til tidspunkt for opstart i dagtilbud m.m. • At skulle dække tilskud til institutionspladser til anbragte børn i andre kommuner. Herudover er ”vippen” buffer for afvigelser mellem den tekniske demografiregulering, som sker i forlængelse af Byrådets godkendelse af befolkningsprognosen i foråret og de børn, der faktisk er indmeldt i dagtilbud i Slagelse Kommune. De centrale budgetposter i Center for Dagtilbud demografireguleres på baggrund af en trappemodel: Uddannelsesudvalget Side 81 Side4/13 • • • • Tale-, Høre- og Motorikkonsulenter Pædagogiske konsulenter Pædagogiske inklusionsvejledere Pulje til udvikling Trappemodellen opdeler ovenstående budgetter i en fast del (10 %) og en variabel del (90 %). Den variable del demografireguleres ved ændringer på 80 børn. Hermed sikres, at centrale budgetter, som er børnetalsafhængige, også følger udviklingen i befolkningsprognosen. Der er ikke taget stilling til en eventuel teknisk korrektion af forskellen mellem prognose og fakta. Nedenstående graf viser befolkningsudviklingen i Slagelse for 0-5 årige. Befolkningsprognose 0-5 årige 4.650 4.600 4.550 4.500 4.450 4.400 4.350 4.300 4.250 4.200 4.150 4.591 4.452 4.400 4.316 2014 2015 2016 2017 4.299 2018 4.299 2019 Kilde: Slagelse Kommunes befolkningsprognose 2015 Faldet i børnetallet modsvares af tilsvarende fald i budget gennem demografireguleringen. Udviklingstendenser Børne- og Ungepolitik og samarbejde på tværs. Den gældende Børne- og Ungepolitik for 2014-17 sætter fokus på, at alle børn og unge har ret til et godt liv. Politikkens temaer bliver udfoldet i emnerne ”Forpligtende fællesskaber – inklusion” (2014), ”Rettidig indsats” (2015), ”Læring” (2016) og ”Samarbejde til børn og unges bedste” (2017). Uddannelsesudvalget Side 82 Side5/13 Politikken sætter fortsat et stærkt fokus på inklusion, og har på den måde en stærk sammenhæng med udviklingen af læringsmiljøernes kvalitet. Inklusion og inkluderende læringsmiljøer for alle børn og unge er en markant landsdækkende udviklingstendens, som via Børne- og Ungepolitikken fortsat også vil være et centralt udviklingsområde i Slagelse Kommune. Kvalitet i læringsmiljøer Med afsæt i turnusanalysen fra 2012 bliver der fortsat arbejdet med videreudvikling af kvalitet i dagtilbudsydelsen. Arbejdet vil fortsætte – uagtet det aktuelle behov for effektiviseringer. Der vil på den måde være fokus på mere kvalitet for de samme penge, eller samme kvalitet for færre penge. Det er en stor udfordring for alle kommuner i landet – og det sætter om muligt endnu mere fokus på innovativ kvalitetsudvikling og faglige prioriteringer. Der ses en fortsat tendens til at arbejde med kvalitetsudvikling. Centrale understøttende aktiviteter er det løbende tilsyn med praksis samt dokumentation og evaluering af praksis. Aktiviteterne indgår hver for sig og i sammenhæng som værdifuldt grundlag for kvalitetsudviklingen. Børnetal. Danmarks Statistik offentliggjorde den 16. februar 2015, at den samlede fertilitet pr. kvinde over det sidste år er steget fra 1,67 til 1,69. Det er første gang i fire år, at der ses en stigende fertilitet. Fertilitet er et udtryk for, hvor mange børn en kvinde føder. I Slagelse Kommune ses den samme tendens. Der er således sket en stigning i antallet af 0årige med 2 % indenfor det sidste år. I forhold til de større børn er der set en højere grad af tilflytning, end prognosen forudså ved årets start. På trods af disse tendenser er der fortsat tale om et faldende børnetal. Men også behov for et skærpet fokus på udviklingen. Hertil kommer, at Slagelse Kommune forventer et større antal børn fra flygtninge familier. Udviklingstendensen nødvendiggør, at der løbende bliver vurderet på - og truffet beslutning om den rette balance mellem behov for pladser og de pladser, der er til rådighed. Den stigende fertilitet kræver, at pladskapacitet er fleksibel og kan imødekomme behovet for både de mindste børn og de børn, der i øvrigt har behov for pladser i kommunen. Den nye folkeskole Folkeskolereformen skal – ”Gør en god skole bedre”. Intentionen er, at pædagoger og lærere i langt højere grad skal arbejde sammen om skoledagen. Det stiller nye krav til dagtilbuddene, men giver også mange nye muligheder. Fritidshjem og klubtilbud skal sammen med skolerne arbejde for en styrket sammenhæng og et fælles blik på reformens mål. Der er tale om videreudvikling af tilbuddenes indholdsmæssige side og de fagprofessionelles rolle i et forpligtende fællesskab. Uddannelsesudvalget Side 83 Side6/13 Fortsat arbejde med digitalisering. Tendensen er, at også dagtilbudsområdet skal op i teknologisk gear. Det betyder, at pædagoger skal have udviklet deres it-kompetencer og at den pædagogiske praksis skal understøttes af digitale lærermidler. Formålet er helt overordnet, at danske børn bliver i stand til at klare sig i konkurrence blandt verdens bedste. Dagtilbuddet spiller en afgørende rolle for barnets kompetenceudvikling og læringsparathed. Slagelse Kommune indgår i foråret 2015 i et samarbejde med KL og forskere fra Professionshøjskolen UCC. Med afsæt i den Fælles Offentlige Digitaliseringsstrategi, og i den Fælles Kommunale Digitaliseringsstrategi er der endvidere et fortsat fokus på øget tilgængelighed og fleksibilitet for borgeren i mødet med det offentlige. I 2015 arbejdes der konkret videre med en digital model for kommunikation og med en øget udnyttelse af de digitale muligheder i forhold til indmeldelse og en plads i et dagtilbud. Budgetaftale 2015 – særligt vedr. politikområde 8.02 Dagtilbud, Fritidshjem og Klubtilbud Fra budgetaftalen 2015 indgår følgende temaer særligt i Uddannelsesudvalgets arbejde med Dagtilbud, Fritidshjem og Klubtilbud i 2015: Udvidet åbningstid i daginstitutioner Forligspartierne har aftalt at der indarbejdes udvidet åbningstid i udvalgte daginstitutioner til gavn for de forældre, der pendler. Budgetreduktion Forligsparterne har aftalt, at der indarbejdes budgetreduktioner på to områder: Målrettet organisering og struktur på dagtilbudsområdet - 700.000 kr. Målrettet økonomisk effektivisering af dagplejen - 1.000.000 kr. Uddannelsesudvalget Side 84 Side7/13 Effektiviserings- og besparelseskatalog Der skal udarbejdes et effektiviserings- og besparelseskatalog på 86,8 mio. kr. i 2016 for hele Slagelse kommune til dannelse af et økonomisk råderum, der ønskes skabt for at kunne imødekomme nye initiativer eller økonomiske udfordringer. Prisniveau 2015 (i 1.000 kr.) Effektiviserings- og besparelsesforslag Budget Budgetoverslagsår 2016 2017 2018 2019 Fagudvalgenes effektiviserings- og besparelsesforslag -70.807 -70.807 -70.807 Tværgående effektiviserings- og besparelsesforslag (ØU) -16.000 -16.000 -16.000 -16.000 -86.807 -86.807 -86.807 -86.807 I alt -70.807 Uddannelsesudvalget skal udarbejde effektivisering- og besparelsesforslag for -24,310 mio. kr. af de -70,8 mio. kr. for budget 2016-2019. Heraf -6,688 mio. kr. på politikområde 8.02 Dagtilbud, Fritidshjem og Klubtilbud. Besparelsen på 6,688 mio. kr. er beregnet på baggrund af nettobudgetrammen. Det betyder, at der ikke kompenseres yderligere for den manglende forældrebetaling som resultat af besparelsen. Hvis besparelsen udelukkende placeres på virksomhedsområdet, skal der spares ca. 8,1 mio. kr. for samtidigt at skabe økonomi til at tilpasse indtægtsbudgetterne til den faldende forældrebetaling i Center for Dagtilbud. Igangsatte effektiviseringer (budgetaftale 2015) I budgetaftalen for 2015 er der for budget 2016-2018 indarbejdet delvist definerede effektiviseringer målrettet hele kommunen. Fordelingen på politikområde er endnu ikke besluttet. Prisniveau 2015 (i 1.000 kr.) Igangsatte effektiviseringer Budget (budgetaftale 2015) Budgetoverslagsår 2016 Tværgående Administrative Opgaver (TAO) Optimering af rengøringsområdet Optimering af bygningsdrift I alt 2017 2018 2019 -11.500 -17.500 -17.500 -4.000 -5.000 -6.500 -17.500 -6.500 0 -2.500 -5.500 -10.000 -15.500 -25.000 -29.500 -34.000 De igangsatte effektiviseringer udmøntes på de konkrete enheder/udvalg i forbindelse med de beslutninger, der træffes på baggrund af de igangværende processer. De er dermed ikke i spil i selve budgetprocessen som nye effektiviseringer. Driftsønsker Uddannelsesudvalget har, inden for nedenstående begrænsninger, mulighed for at komme med driftsønsker, som oversendes til budgetforhandlingerne: Uddannelsesudvalget Side 85 Side8/13 • • Der kan formuleres driftsønsker for det ½ af det beløb, som udvalget finder effektiviserings- og besparelsesforslag for. Ønskerne må ikke være tilbagekøb af besparelsesforslag Uddannelsesudvalget har for Dagtilbud, Fritidshjem og Klubtilbud følgende driftsønsker til budget 2016-2019: Center for Dagtilbud har igangsat en proces til indhentning af driftsønsker. Driftsønskerne bliver præsenteret på møde i maj/juni og fremgår af bilag 9 i budgetsagen. Lov- og cirkulæreprogram Lov- og cirkulæreprogrammet viser de lovgivningsinitiativer, som staten har taget med konsekvens for kommunernes økonomi. I overensstemmelse med Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) kompenserer staten kommunerne under ét for merudgifter, som initiativerne giver kommunerne. Samtidig modregnes eventuelle mindreudgifter som følge af lovgivningen. Uddannelsesudvalget skal ikke behandle lov- og cirkulæreprogrammet. Center for Økonomi udsender lov- og cirkulæreprogrammet til Fagcentrene, som foretager konsekvensberegninger i samarbejde med Center for Økonomi. Oversigt over lov- og cirkulæreprogrammet og dets økonomiske konsekvenser for Slagelse kommune forelægges Økonomiudvalget med henblik på korrektion af budgetrammer. Overførselsudgifter I forbindelse med budgetlægningen skal der til enhver tid søges skabt effektive og bæredygtige løsninger på de forpligtelser, der påhviler kommunen inden for overførselsudgifterne hos Stabil Start under Nordbycentret. Anlægsønsker Uddannelsesudvalget kan fremsætte ønsker til anlæg, som ikke allerede er indarbejdet i budgetoverslagsårene. Der sondres mellem: a. Vedligeholdelsesønsker: Renovering m.v. af eksisterende anlæg b. Udviklingsønsker: Nye anlæg Anlægsønskerne skal behandles i Uddannelsesudvalget senest i april. ”Vedligeholdelsesønsker” (a) prioriteres herefter af Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget, mens ”Udviklingsønsker” (b) prioriteres af Økonomiudvalget, hvorefter det fremsendes til Byrådets budgetseminar. Uddannelsesudvalget Side 86 Side9/13 Uddannelsesudvalget har for Dagtilbud, Fritidshjem og Klubtilbud følgende anlægsønsker til budget 2016-2019: Temaerne er: 1. Ændring af børnehaver til aldersintegrerede institutioner 2. Udvikling og vedligehold af uderum og legearealer Anlægsprojekter vedtaget i budget 2015-2018: Dagtilbud, Fritidshjem og Klubtilbud fik ikke vedtaget anlægsprojekter ved budgetaftalen for 2015. Uddannelsesudvalget Side 87 Side10/13 Faktaoplysninger Pladsangivelserne i nedenstående skema er budgetlagte pladser i 2015. Udsving opfanges af vippe jf. tidligere afsnit. Pladser Institutioner på dagtilbudsområdet (2015-tal) Dagpleje 688 Børnehaver: 9 kommunale og 4 selvejende 591 Integrerede daginstitutioner: 22 kommunale og 5 selvejende Vuggestuepladser 536 Børnehavepladser 1.622 Fritidshjemspladser 375 Børnegården (døgnpladser) 40 Byskovgård (specialpladser) 12 Klubber: 10 fritids- og ungdomsklubber 4. klasse 249 5., 6. og 7. klasse 639 Ungdomsklub (uden fast børnetal) Rosenkildegården (uden fast børnetal) Særlige dagtilbud: Børnehaven Benediktevej - børnehavepladser 20 Puljeordninger og privatinstitutioner Landbørnehaven Mariehønen 15 børn 3-5 år 15 Børnebissen 6 børn 0-2 år og 6 børn 3-5 år 12 Bøllebobben 20 børn 0-2 år 20 Forlev Fri Børnehave 20 børn 3-5 år 20 Lille Egede Børnehave 40 børn 3-5 år 40 Vestermose Natur- og Idrætsbh. 23 børn 3-5 år 23 Rumlepotten 13 børn 0-2 år og 40 børn 3-5 år 53 Vippen 23 Kroner Pris x mængde (2015-priser) Dagpleje, pr. barn 104.746 Daginstitutioner, pr. enhed 47.390 Dagtilbudsklubber, pr. enhed 14.934 Som en bemærkning til ovenstående skema kan nævnes, at børn i de forskellige tilbud vægter forskelligt i ressourcetildelingen. Der er tre forskellige ressourcetildelingsmodeller – én for dagplejen, én for daginstitutioner og én for klubber. I dagplejens ressourcetildeling: • Alle børn vægter det samme I daginstitutionernes ressourcetildeling: • Et barn i alderen 0-2 år i en aldersintegreret institution vægter 2,1 enheder. • Et ”småbarn” på 2 år i en børnehave vægter 1,6 enheder. Uddannelsesudvalget Side 88 Side11/13 • • Et børnehavebarn over 3 år vægter 1,0 enhed. Fritidshjembørn der har plads i en aldersintegreret institution indgår ikke i ressourcetildelingen med en vægt. Institutionerne tildeles et beløb pr. barn med fritidshjemsplads og udsving i antallet af børn, der bruger tilbuddet afregnes med Center for Skole jf. tidligere beskrivelse. I klubbernes ressourcetildeling: • Et barn fra 4. klasse vægter 2 enheder. • Et barn fra 5.-7. klasse vægter 1 enhed. Nøgletal Benchmarking (ECO-nøgletal) Hvad er nøgletal? Nøgletal er informationer, der i kort og overskuelig form belyser strukturen og udviklingen i en kommune. Nøgletal giver sjældent hele forklaringen på et forhold. De kan være udgangspunkt for at formulere relevante spørgsmål, medvirke til at pege på områder hvor nærmere undersøgelser er påkrævet, samt give politikerne og den administrative ledelse mulighed for på et overordnet niveau at følge udviklingen på de enkelte områder. Hvordan skal man læse ECO-nøgletal: ECO-nøgletallene viser (indeks 100): • Udgiftsniveau i forhold til landsgennemsnittet. Under 100 betyder, at Slagelse kommune bruger færre penge end landsgennemsnittet. Over 100 betyder, at Slagelse kommune bruger flere penge. • Udgiftsbehov i forhold til landsgennemsnittet. Under 100 betyder, at Slagelse kommune på grund af vores befolkningssammensætning m.m. har et beregnet mindre udgiftsbehov end landsgennemsnittet. Over 100 betyder at Slagelse kommune har et beregnet større udgiftsbehov end landsgennemsnittet. • Udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov: Under 100 betyder, at vi bruger færre penge end vores beregnede behov umiddelbart tilsiger. Over 100 betyder, at vi bruger flere penge end vores beregnede behov umiddelbart tilsiger. De 12 sammenligningskommuner består af: Næstved, Sorø, Mariagerfjord, Vejen, Thisted, Varde, Holstebro, Slagelse, Sønderborg, Vejle, Esbjerg og Holbæk. Udgiftsbehovet er målt og beregnet ved hjælp af følgende 5 kriterier: 1. Andel børn af enlige forsørgere 2. Kvinders erhvervsfrekvens 3. Arbejdsløshedsprocent 4. Andel 0-5 årige indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande 5. Lille Ø-kommune Uddannelsesudvalget Side 89 Side12/13 Uddybende om kriterierne: En høj arbejdsløshed tolkes i ECO nøgletal som udtryk for, at efterspørgslen efter kommunale dagtilbud er mindre. Modsat gælder, at jo flere enlige forsørgere, der er i kommunen, og/eller jo større andel af kvinderne, der er på arbejdsmarkedet, jo højere er efterspørgslen på dagtilbud. I Slagelse Kommune er arbejdsløsheden relativt høj. Det betyder, at udgiftsbehov, som det beregnes af ECO-nøgletal bliver relativt lav. Logikken bag denne beregning er, at personer uden arbejde ikke sender deres barn i dagtilbud. Det harmonerer ikke med, at der samtidigt er en høj dækningsgrad i Dagtilbud i Slagelse. Dækningsgraden er ved seneste opgørelse målt til 99 % for aldersgruppen 3-6 år i Slagelse Kommune. Dækningsgraden er et udtryk for, hvor stor en andel af alle børn, der har en plads i et dagtilbud. Med andre ord ses sammenhængen mellem arbejdsløshed og mindre brug af dagtilbud ikke at gøre sig gældende i Slagelse Kommune. BØRNEPASNING 5.11 Slagelse Sammenligningsgruppen Kommune Region Hele Sjælland landet REGNSKAB 2013 5.25.10 Fælles formål kr. 0-5 årig 5.25.11 Dagpleje kr. 0-5 årig 6.043 6.086 6.566 6.500 14.751 15.756 12.754 11.098 5.25.12 Vuggestuer kr. 0-2 årig 5.25.13 Børnehaver kr. 3-5 årig 5.25.14 Integrerede daginst. (skønnede udgifter til 0-5 årige), kr. 0-5 årig 5.25.18 Åbne pæd. tilbud, legesteder mv. kr. 0-5 årig 5.25.19 Tilskud til priv. inst., dagpleje, fritidshjem Klubber og puljeord. kr. 0-5 årig Korrektion for "Husleje" pga. "Sælg og lej tilbage" (indberettet direkte til ECO) pr. 0-5 årig Børnepasning, ekskl. 3.22.09, 3.22.16 og 5.25.17, kr. pr. 0-5 årig 0 935 1.401 4.804 17.298 18.677 13.132 15.187 32.512 24.518 32.374 34.195 0 2 55 8 2.629 3.659 3.379 2.987 0 0 0 -44 65.026 60.382 62.986 64.931 2.828 1.811 1.927 2.590 -8 -14 -15 -78 0 406 422 285 67.847 62.585 65.319 67.728 100,2 92,4 96,4 100,0 97,5 97,4 98,7 100,0 102,7 94,9 97,9 100,0 5.25.17 Særlige dagtilbud og særlige klubber kr. 0-5 årig Indtægter fra den centrale refusionsordning 3.22.16 Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen kr. 0-5 årig Børnepasning i alt kr. pr. 0-5 årig Udgiftsniveau, indeks Beregnet udgiftsbehov (2011), indeks Beregnet serviceniveau, indeks Kilde: ECO-nøgletal tabel 5.11 (2013) Udgiftsniveau: Slagelse Kommune penge svarende til landsgennemsnittet. Udgiftsbehov: På grund af vores befolkningssammensætning m.m. har Slagelse kommune et lavere udgiftsbehov end landsgennemsnittet (se dog afsnittet ”uddybende om kriterierne”) Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov: Slagelse Kommune bruger flere penge end vores behov umiddelbart tilsiger (se dog afsnittet ”uddybende om kriterierne”) Uddannelsesudvalget Side 90 Side13/13 Bemærkninger til nøgletallene. Det skal bemærkes, at nøgletallene ovenfor er beregnet pr. barn i en given aldersgruppe. Udgiften er altså ikke beregnet i forhold til antal børn, der benytter et givent tilbud, men i forhold til alle børn, der er i aldersgruppen. Af ECO-nøgletallene ovenfor fremgår, at Slagelse Kommune bruger godt 5.000 kr. mere pr. 0-5 årig end de kommuner, der demografisk og socioøkonomisk er sammenlignelige med Slagelse Kommune. Der er to poster, der bidrager hertil. Den ene er de aldersintegrerede institutioner. Her bruger Slagelse Kommune 32.500 kr. pr. 0-5 årig, mens sammenligningsgruppen bruger 24.500 kr. Der er især to forhold, der kan bidrage til at forklare forskellen omkring de aldersintegrerede institutioner. Den ene er, at der i Slagelse Kommune er fire aldersintegrerede daginstitutioner, som har fritidshjemspladser. Udgiften til fritidshjemspladser indgår i beregningerne, men fordeles på antallet af 0-5 årige. Derudover findes der ikke i Slagelse Kommune vuggestuer. Det betyder, at alle udgifter til børn under 3 år, findes under enten dagplejen eller de aldersintegrerede institutioner. Den anden post der bidrager til, at Slagelse Kommune ligger højere i udgiftsniveauet end de sammenlignelige kommuner, er de særlige dagtilbud. Det er et tilbud, som hører under servicelovens § 32. Der sker en visitation til tilbuddene og tilbuddene er takstfinansierede. Derudover er der en række parametre, der også kan have en indflydelse ved sammenligningen: • Daginstitutionernes åbningstid i forhold til sammenligningsgruppens ditto. Mere åbningstid betyder højere udgiftsniveau. • Slagelse Kommune har som en af meget få kommuner en institution, der har åbent hele døgnet. Det betyder højere udgiftsniveau. • Andelen af uddannede pædagoger er højere end i sammenligningsgruppen. Alt andet lige er uddannede pædagoger generelt højere lønnet end pædagogmedhjælpere. Det betyder højere udgiftsniveau. • Slagelse Kommune har en institution, hvor der er handicapafdeling. Afdelingen kræver flere ressourcer end andre afdelinger. Det betyder højere udgiftsniveau. Uddannelsesudvalget Side 91 BUDGETGRUNDLAG - BUDGET 2016-2019 Økonomi og Analyse Regitze Schiødtz Larsen 8.4. Børn, Unge og Familie [email protected] 10. august 2015 Beskrivelse af området Politikområdet for Børn, Unge og Familie består af en myndighedsdel og en virksomhed. På myndighedsområdet varetages socialfaglige opgaver på børne-, unge- og handicapområdet inden for servicelovens bestemmelser. Der leveres ydelser i form af råd og vejledning, forebyggende foranstaltninger, anbringelser af børn og unge uden for hjemmet samt på handicapområdet (merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste). Virksomheden, Slagelse Familie Center, leverer forskellige former for familiebehandling, specialpædagogisk støtte og formidling af plejefamilier til myndighedsområdet. Den primære målgruppe omfatter børn og unge under 18 år og deres forældre. Derudover kan der til en mindre gruppe unge mellem 18 og 23 år bevilliges efterværn efter servicelovens bestemmelser. Budgetrammer Oprindeligt vedtaget budget 2015 og forslagsbudgetter 2016-2019 Opr. budget Budget 2015 2016 2017 2018 2019 184.915 176.752 174.908 173.063 172.764 Plejefamilier og opholdssteder mv. 82.936 82.159 82.169 82.180 82.180 Forebyggende foranstaltninger 52.912 46.248 44.396 42.544 42.544 Døgninstitutioner 31.238 30.375 30.375 30.375 30.375 6.296 6.234 6.234 6.234 6.234 23 23 23 23 23 Slagelse Familiecenter 11.511 11.714 11.711 11.708 11.408 Overførselsudgifter 11.596 11.563 11.563 11.563 11.563 Merudgift og tabt arbejdsfortjeneste 11.596 11.563 11.563 11.563 11.563 Særligt dyre enkeltsager -2.645 -2.642 -2.642 -2.642 -2.642 Statsrefusion vedr. SDE -2.645 -2.642 -2.642 -2.642 -2.642 193.867 185.673 183.829 181.985 181.685 Uddannelsesudvalget Børn, Unge og Familie Serviceudgifter Sikrede døgninstitutioner Kontaktperson- og ledsagerordning Total (Netto) Uddannelsesudvalget Side 92 Budgetoverslagsår Budgetfordelings modeller Den samlede budgetramme fremskrives ved KL’s pris- og lønskøn. Politikområdets budget opdeles i delområder, som enten er ramme- eller indsatsstyret. Af det samlede budget udgør de indsatsstyrede udgifter 77 %. Indsatsstyret område (Myndighed) Plejefamilier og opholdssteder mv. • Plejefamilier • Netværksfamilier • Opholdssteder • Kost- og efterskoler • Eget værelse Forebyggende foranstaltninger • Aflastningsordninger • Fast kontaktperson • Konsulentbistand Døgninstitution Rammestyret område (Myndighed) • Statsrefusion • Plejefamilier mv., rest • Forebyggende foranstaltninger, rest • Sikrede døgninstitutioner • Kontaktperson- og ledsagerordning • Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste (overførselsudgifter) Rammestyret område (Virksomhed) • Slagelse Familie Center Det indsatsstyrede område (pris x mængde) På de indsatsstyrede områder benyttes pris x mængde-princippet. Dette giver mulighed for at holde fokus på både pris og mængde indenfor de delområder hvor budgetmodellen anvendes. Udgangspunktet for beregning af pris x mængde indenfor et delområde er aktivitetsrapporteringen, som udarbejdes løbende hver måned i indeværende år. Her fremgår de budgetterede samt de faktiske, aktuelle gennemsnitspriser og mængder. Med udgangspunkt heri beregnes forventede aktiviteter og gennemsnitspriser for kommende budgetår. Budgetbehov 2015 Rammestyret Indsatsstyret Hertil kommer til- og afgange af sager som bygger på: • Tilgang af sager mellem Børn, Unge og Familie og Handicap og Psykiatri Ved beregning af forventede aktiviteter foretages et skøn over af- og tilgang mellem Børn, Unge og Familie og Handicap og Psykiatri, for at vurdere om der skal flyttes penge mellem de to områder, eksempelvis hvis antallet afviger fra normen. I forbindelse med den forventede afgang af ungesager fra Børn, Unge og Familie til Handicap og Psykiatri defineres en ”normalårgang” som værende 20 borgere (med et udsving på +/- 5 borgere). Der vil som udgangspunkt ikke ske omplacering af budgetmidler mellem de to centre, hvis overgangen fra ung til voksen ligger indenfor ”normalårgangen”. Uddannelsesudvalget Side 93 • Øvrig til- og afgang baseret på historikken 1 år tilbage Her er tale om visitation til nye eller andre tilbud, til- og fraflytning m.m. • Ledelsesmæssig vurdering af yderligere tiltag Baseret på viden og erfaring vurderes yderligere tiltag på såvel gennemsnitspriser som på mængder. Det indsatsstyrede område dækker økonomisk set størstedelen af Myndighedens budget. Det rammestyrede område Budgetmodellen på det rammestyret område er baseret på forventet forbrug året før det kommende budget skal gælde. Dette holdes op imod erfaringer og forventet udvikling. Virksomhedens samlede budgetrammer bliver løn- og prisfremskrevet jf. KL’s fremskrivningsprocenter. Udviklingstendenser Budgetaftale 2015 – særligt vedrørende politikområde 8.4 Børn, Unge og Familie Der er i budgetaftale 2015 ingen temaer som indgår særligt i Børn, Unge og Families arbejde i 2015. Effektiviserings- og besparelseskatalog Der skal udarbejdes et effektiviserings- og besparelseskatalog på 86,8 mio. kr. i 2016 for hele Slagelse kommune til dannelse af et økonomisk råderum, der ønskes skabt for at kunne imødekomme nye initiativer eller økonomiske udfordringer. Prisniveau 2015 (i 1000 kr.) Effektiviserings- og besparelsesforslag Budget 2016 Budgetoverslagsår 2017 2018 2019 Fagudvalgenes effektiviserings- og besparelsesforslag -70.807 -70.807 -70.807 -70.807 Tværgående effektiviserings- og besparelsesforslag (ØU) -16.000 -16.000 -16.000 -16.000 -86.807 -86.807 -86.807 -86.807 I alt Uddannelsesudvalget skal udarbejde effektivisering- og besparelsesforslag for -24,310 mio. kr. af de -70,8 mio. kr. for budget 2016-2019. Heraf -1,901 mio. kr. på politikområde 8.4 Børn, Unge og Familie. Uddannelsesudvalget Side 94 For at finde besparelse på 1,9 mio. kr. er der for Børn, Unge og Familie fremsat følgende besparelsesforslag til budget 2016: Myndighedsområdet - tættere opfølgning (skema 1.8.4.1) Tættere opfølgning på anbragte børn herunder særligt overgangen fra ung til voksen med fokus på udslusning og gradvis mindre støtte. Derudover et større fokus på opfølgning og genforhandling af kontrakter til fx plejefamilier og institutioner. Forslaget udmøntes ved at opnormere med to sagsbehandlere som skal fungere på tværs af de enkelte teams med denne specialiserede funktion. Besparelse: 1,9 mio. kr. årligt i 2016 og overslagsår Igangsatte effektiviseringer (budgetaftale 2015) I budgetaftalen for 2015 er der for budget 2016-2018 indarbejdet nogle delvist definerede effektiviseringer. Prisniveau 2015 (i 1000 kr.) Igangsatte effektiviseringer Budget (budgetaftale 2015) Budgetoverslagsår 2016 Tværgående Administrative Opgaver (TAO) Optimering af rengøringsområdet Optimering af bygningsdrift I alt 2017 2018 2019 -11.500 -17.500 -17.500 -4.000 -5.000 -6.500 -17.500 -6.500 0 -2.500 -5.500 -10.000 -15.500 -25.000 -29.500 -34.000 De igangsatte effektiviseringer udmøntes på de konkrete enheder/udvalg i forbindelse med de beslutninger, der træffes på baggrund af de igangværende processer. De er dermed ikke i spil i selve budgetprocessen. Driftsønsker Uddannelsesudvalget har, indenfor nedenstående begrænsninger, mulighed for at komme med driftsønsker, som oversendes til budgetforhandlingerne • Der kan formuleres driftsønsker for det ½ af det beløb, som udvalget finder effektiviserings- og besparelsesforslag for. Uddannelsesudvalget Side 95 • Ønskerne må ikke være tilbagekøb af besparelsesforslag Uddannelsesudvalget har for Børn, Unge og Familie følgende driftsønsker til budget 2016-2019: Udvidelse af antal sagsbehandlere (skema 3.8.4.1) For at kunne realisere effektiviseringsforslaget under Center for Børn, Unge og Familie er det nødvendigt at udvide sagsbehandlerpersonalet med 2 stillinger. Effektiviseringsforslaget omhandler tættere opfølgning på anbragte børn og unge, herunder overgangen fra barn til voksen, genforhandling af kontrakter, fokus på udslusning m.m. med henblik på at kunne reducere udgifterne til anbringelser. Pris: 0,95 mio. kr. årligt i 2016 og overslagsår Derudover har Uddannelsesudvalget videresendt et fælles driftsønske for de tre politikområder; Skoler, Dagtilbud og Børn, Unge og Familie. Ønsket vedrører finansiering af forebyggelsesstrategien. Investeringsoplæg – forebyggelsesstrategi (skema 3.8.4.2) Der er godkendt en børne- og ungepolitik 0-18 år gældende i perioden 2014-2017 samt en forebyggelsesstrategi 0-6 år. Center for Dagtilbud, Center for Skole samt Center for Børn, Unge og Familie har udarbejdet et samlet investeringsoplæg for at styrke børn og unges fysiske, psykiske og sociale sundhed. Målet er i et gensidigt samarbejde med familien og netværk at understøtte en opvækst, der sikrer mulighederne for senere at kunne gennemføre uddannelse, opnå beskæftigelse og i øvrigt indgå konstruktivt og meningsfyldt i voksenlivet. Hvis målene i børne- og ungepolitikken, målene i Regeringens 2020 mål for udsatte samt KL's anbefalinger omkring tidlig forebyggende indsats overfor udsatte børn, unge og familier skal nås, så kræver det en langsigtet investering. Det er ikke muligt indenfor nuværende budgetramme at foretage langsigtede investeringer af denne størrelse, der gør, at indsatserne kan omlægges fra indgribende til mindre indgribende. Indsatserne skal ses som en samlet pakke. Hvis kun nogle af indsatserne iværksættes, vil det have negativ effekt på muligheden for at lave omlægningen og kunne drive indsatserne inden for eksisterende budgetramme i 2020. Vurderingen er, at med en samlet investering på 10,65 mio. kr. pr. år i 2016-2019 i forebyggende indsatser, så forventes det, at Børn, Unge og Familie kan omlægge indsatserne til mindre indgribende og dermed fra 2020 kunne drive indsatserne inden for eksisterende budgetramme. Uddannelsesudvalget Side 96 Pris: 10,65 mio. kr. årligt i 2016 og overslagsår Lov- og cirkulæreprogram Lov- og cirkulæreprogrammet viser de lovgivningsinitiativer, som staten har taget med konsekvens for kommunernes økonomi. I overensstemmelse med Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) kompenserer staten kommunerne under ét for merudgifter, som initiativerne giver kommunerne. Samtidig modregnes eventuelle mindreudgifter som følge af lovgivningen. Uddannelsesudvalget skal ikke behandle lov- og cirkulæreprogrammet. Center for Økonomi udsender lov- og cirkulæreprogrammet til Fagcentrene, som foretager konsekvensberegninger i samarbejde med Center for Økonomi. Oversigt over lov- og cirkulæreprogrammet og dets økonomiske konsekvenser for Slagelse kommune forelægges Økonomiudvalget med henblik på korrektion af budgetrammer. Overførselsudgifter Overførselsudgifter og udgifter til forsikrede ledige budgetlægges på grundlag af konkrete beregninger af forventede antal modtagere og ydelser for såvel budgetåret 2016, som budgetoverslagsårene 2017-2019. I forbindelse med budgetlægningen skal der til enhver tid søges skabt effektive og bæredygtige løsninger på de forpligtelser, der påhviler kommunen indenfor overførselsudgifterne. Det er i Børn, Unge og Familie vurderet, at der ikke er behov for justering af budgettet for overførselsudgifter. Anlægsønsker Uddannelsesudvalget kan fremsætte ønsker til anlæg, som ikke allerede er indarbejdet i budgetoverslagsårene. Der sondres mellem: a. Vedligeholdelsesønsker: Renovering m.v. af eksisterende anlæg b. Udviklingsønsker: Nye anlæg Anlægsønskerne skal behandles i Uddannelsesudvalget senest i april. ”Vedligeholdelsesønsker” (a) prioriteres herefter af Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget, mens ”Udviklingsønsker” (b) prioriteres af Økonomiudvalget, hvorefter det fremsendes til Byrådets budgetseminar. Uddannelsesudvalget Side 97 Anlægsønsker til budget 2016-2019: Uddannelsesudvalget har for Børn, Unge og Familie ingen anlægsønsker til budget 2016-2019. Anlægsprojekter vedtaget i budget 2015-2018: Uddannelsesudvalget har for Børn, Unge og Familie ingen vedtagne anlægsprojekter i budget 2015-2018. Faktaoplysninger Aktivitet Januar 2015 Aktivitet fordelt på tilbud, jf. pris x mængde Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge 202 Plejefamilier 147 Netværksfamilier 9 Opholdssteder 29 Kost- og efterskoler 7 Eget værelse 10 Forebyggende foranstaltninger 230 Aflastningsordninger 114 Fast kontaktperson 116 Konsulentbistand 77 Døgninstitutioner for børn og unge 31 Døgninstitutioner 31 Nøgletal Benchmarking (ECO-nøgletal) Hvad er nøgletal? Nøgletal er informationer, der i kort og overskuelig form belyser strukturen og udviklingen i en kommune. Nøgletal giver sjældent hele forklaringen på et forhold, men de kan være udgangspunkt for at formulere relevante spørgsmål, kan medvirke til at pege på områder hvor nærmere undersøgelser er påkrævet, samt til at politikerne og den administrative ledelse kan følge udviklingen på de enkelte områder uden at drukne i information. Hvordan skal man læse ECO-nøgletal: ECO-nøgletallene viser (indeks 100): Uddannelsesudvalget Side 98 • • • Udgiftsniveau i forhold til landsgennemsnittet. Under 100 betyder, at Slagelse Kommune bruger færre penge end landsgennemsnittet. Over 100 betyder, at Slagelse Kommune bruger flere penge. Udgiftsbehov i forhold til landsgennemsnittet. Under 100 betyder, at Slagelse Kommune på grund af vores befolkningssammensætning m.m. har mindre udgiftsbehov en landsgennemsnittet. Over 100 at Slagelse Kommune har større udgiftsbehov end landsgennemsnittet. Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov: Under 100 betyder, at vi bruger færre penge end vores behov umiddelbart tilsiger. Over 100 betyder, at vi bruger flere penge end vores behov umiddelbart tilsiger. Det er vigtigt at understrege, at lavt korrigeret udgiftsniveau ikke nødvendigvis er et udtryk for lavt serviceniveau. Det kan også udtrykke, at vi løser opgaven mere effektivt, og derved kan gøre det billigere. De 8 sammenligningskommuner på området for børn og unge med særlige behov består af: Aabenraa, Haderslev, Tønder, Næstved, Sønderborg, Sorø, Slagelse, Holbæk Udgiftsbehovet er målt ved hjælp af følgende fem kriterier: 1. Andel familier i bestemte boligtyper (OIM) 2. Andel børn flyttet kommune > tre gange (OIM) 3. Andel 6-15-årige indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande 4. Andel førtidspensionister 5. Lille Ø-kommune (5 øer, inkl. Langeland) Uddannelsesudvalget Side 99 BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV 8.61 Slagelse Kommune Smnl. Region Hele gruppen Sjælland landet REGNSKAB 2013 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge kr. 0-22 årig 4001 4714 5298 3770 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge kr. 0-22 årig 2019 2702 3092 2632 5.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge, kr. 0-22 årig 2368 1724 1529 1916 818 768 666 784 1278 1018 819 1039 Heraf: 5.23.001 Døgninstitutioner for børn/unge med betydelig og varig nedsat fysisk/psykisk funktionsevne 5.23.002 Døgninstitutioner for børn og unge med sociale adfærdsproblemer 5.23.092 Betaling -18 -6 -47 -11 5.23.200 Ledelse og administration 290 142 106 106 5.23.999 Sum af uautoriserede grupperinger 0 -181 7 24 5.28.23 0 -17 -22 -26 429 218 245 220 8818 9358 10165 8537 5.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning, grp. 002-005 -298 -329 -413 -382 I alt kr. 0-22 årig, inkl. indtægter fra den centrale refusionsordning 8520 9029 9752 8156 Udgiftsniveau, indeks 104,5 110,7 119,6 100,0 Beregnet udgiftsbehov (2011), indeks 122,1 117,5 115,9 100,0 85,5 94,4 104,2 100,0 Refusion 5.28.24 Sikrede døgninstitutioner mv. for børn og unge, kr. 0-22 årig I alt kr. 0-22 årig, ekskl. indtægter fra den centrale refusionsordning Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov, indeks Udgiftsniveau: Slagelse Kommune bruger flere penge end landsgennemsnittet. Udgiftsbehov: På grund af vores befolkningssammensætning m.m. har Slagelse kommune et større udgiftsbehov end landsgennemsnittet. Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov: Slagelse Kommune bruger færre penge end vores behov umiddelbart tilsiger. Uddannelsesudvalget Side 100 Benchmarking (KL nøgletal) KL har i januar 2015 udgivet publikationen ”Brug nøgletal i styringen – Kend din kommune” 1. I denne publikation er samlet de vigtigste styringsnøgletal på forskellige sektorområder. Nedenstående to figurer viser hvordan Slagelse Kommune placerer sig i forhold til andre kommuner på følgende områder: • Nettoudgifter til udsatte børn og unge pr. 0-17 årig, jf. regnskab 2013 • Andel nettoudgifter til forebyggende foranstaltninger delt med nettodriftsudgifter til forebyggelse og anbringelse, jf. regnskab 2013 kr. 30000 Nettodriftsudgifter til udsatte børn- og ungeområdet pr. 0-17-årig i regnskab 2013 25000 20000 12.848 15000 10000 5000 0 Slagelse Slagelse Kommune havde i 2013 nettodriftsudgifter til udsatte børn og unge på 12.848 kr. pr. 017 årig, og ligger dermed middel placeret sammenlignet med landets øvrige kommuner. pct. 60 Andel nettodriftsudgifter til forebyggende foranstaltninger delt med nettodriftsudgifter til forebyggelse og anbringelse i regnskab 2013 50 40 30 23 20 10 0 Slagelse 1 http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_71609/cf_202/Brug_n-gletal_i_styringen__Kend_din_kommune.PDF Uddannelsesudvalget Side 101 Slagelse Kommunes nettodriftsudgifter til forebyggende foranstaltninger var i 2013 på 23 % i forhold til de samlede nettodriftsudgifter til forebyggelse og anbringelse. Dette placerer Slagelse Kommune blandt de 12 kommuner, der har den laveste andel udgifter til forebyggende foranstaltninger. Om forebyggelse skriver KL: Forebyggelse betaler sig Mange kommuner har i det seneste år øget deres fokus på forebyggelse. Dette afspejler sig i en høj forebyggelsesandel forstået som andelen af de samlede forebyggelses- og anbringelsesudgifter, der går til forebyggende foranstaltninger. Nedenstående figur indikerer, at forebyggelse betaler sig. Figuren viser en tendens til, at jo større en forebyggelsesandel kommunen havde i 2010, jo mindre er de samlede nettodriftsudgifter til udsatte børn og unge pr. 0-17-årig i kommunen i 2013. Uddannelsesudvalget Side 102 Perspektivanalyse på politikområdet Skoler og SFO Økonomi og Analyse Anni Balle [email protected] 15. august 2015 1. Baggrund Børn i almenskolen, som af forskellige årsager har vanskeligt ved at lære og/eller trives, tilbydes specialpædagogisk bistand. En del af den specialpædagogiske bistand sker, efter visitation, på selvstændige specialskoler eller i specialklasser på almenskoler og denne elevgruppe er dermed ikke en del af fællesskabet i almentilbuddene. En mindre del af den specialpædagogiske bistand er individuelle støttetimer til elever i almenklassen og er dermed en del af den inkluderende indsats. Perspektivanalysen er blevet iværksat efter en række år, hvor budgettet for specialundervisning er blevet reduceret og der gennemsnitligt har været et merforbrug på ca. 10 mio. kr. Dette betyder, at presset på budgettet for specialundervisning er stigende samtidigt med, at der er oplevelse af, at der kommer stadig flere børn med behov der ikke kan dækkes inden for rammerne af folkeskolen. 2. Sammenfatning I 2015 er budgettet til specialområdet blevet yderligere reduceret og der forventes aktuelt et merforbrug på 12,8 mio. kr. i 2015. Det forventende merforbrug er et resultat af, at området oplever stigende visitationer, hvilket udfordrer den nuværende budget. Desuden er der for 2015 indført nye takster for ACV som følge af Folkeskolereformen, hvilket har medført merudgifter. Center for Uddannelse og Center for Handicap og Psykiatri er i gang med en fælles gennemgang af takstsammensætningen, med henblik på at takstberegningen harmoniseres, således at serviceniveauet på kommunens specialskoler fremadrettet bliver mere ensartet. Endelig er budgetrammen for 2015 netto reduceret med 2 mio. kr. i forhold til 2014. Budgetrammen reduceres yderligere i 2016 og igen i 2017 med fuld effekt på godt 10 mio. kr. (i forhold til 2014). Perspektivanalysen basere sig på en foranalyse af specialundervisningen i Slagelse Kommune. Foranalysen havde til formål at afdække hvilke områder der skulle ske en udvikling på, for at området for specialundervisning fremadrettet skulle sikre en bedre budgetoverholdelse. Foranalysen identificerede 4 overordnede udviklingsområder: 1. Udvikling af ny budget og visitationsmodel, hvor en større del af kompetencen i udlægges til almenområdet 2. Udvikling af økonomistyringen i forhold til specialundervisning og bedre data og kvalitet i registreringspraksis 3. Formulering af serviceniveau og kommunikation af dette 4. Tydeliggørelse af tilbudsvifte, best practice og videndeling mellem almen og specialområdet Disse 4 udviklingsområder er indarbejdet i perspektivanalysen fremadrettede initiativer med henblik på at opnå økonomisk balance. Det forventes, at der kan opnås balance fra 2018, hvis alle forslag gennemføres. Uddannelsesudvalget Side 103 3. Budgetgrundlag Slagelse Kommune har i perioden 2012-2014 haft et gennemsnitligt merforbrug på ca. 10. mio. kr. årligt. I samme periode er det samlede budget til specialpædagogiske tilbud reduceret med 20 mio. kr. og udgør 160 mio. kr. i 2014. For 2015 er budgettet blevet yderligere reduceret med 17 mio. kr. og udgør i 2015 142. mio. kr. hvilket for perioden 2012 til 2015 giver en samlet reduktion på ca. 37 mio. kr. I samme periode har området formået at reducere de samlede omkostninger med ca. 10. mio. kr. fra 170 mio. kr. til ca. 160 mio. kr. Det oprindelige vedtagne budget for specialundervisning er skiftende henover årene, startende i 2012 med 180 mio. kr. for derefter at blive reduceret til 149 mio. kr. i 2013. Derefter øges budgettet til 160 mio. kr. i 2014 for derefter at blive reduceret til ca. 142 mio. kr. i 2015. Budgettet er meget skiftende og kræver stor tilpasningsevne og styrbarhed såfremt det skulle ændres tilsvarende i driften. Årsagerne hertil er, at der blev besluttet en række besparelser i forbindelse med Budget 2013 og at der har været opsamlet demografireguleringer, der skulle udmøntes i budgettet. I 2015 forventes et samlet merforbrug på ca. 26,9 mio. kr. ekskl. afdrag på tidligere års merforbrug. At det forventede merforbrug er steget fra de ca. 10 mio. kr. i gennemsnitligt merforbrug til ca. 26.9 mio. kr. i 2015 er primært grundet en reduktion i budgettet på ca. 18 mio. kr. og ikke væsentlige indholdsmæssige ændringer i områdets ageren. I samme periode er budgettet til almenskolerne øget med ca. 44 mio. kr., primært via pris- og lønfremskrivningen. Se bevægelserne for henholdsvis budget og regnskab for almenområdet og specialundervisningen i tabel 1 og 2 neden for. Tabel 1 Oprindeligt vedtaget budget 2012-2015 og forslagsbudgetterne 2016-2019 for politikområdet Skoler og SFO Opr. budget Opr. budget Opr. budget Opr. budget Budget 2012 2013 2014 2015 2016 Almenområdet 551.772 580.770 558.057 Vidtgående specialundervisning 160.220 152.666 150.274 Uddannelsesudvalget Skoler og SFO 595.899 158.637 Budgetoverslagsår 2017 585.082 156.059 2018-19 580.765 151.481 567.349 151.481 Folkeskoler 17.104 0 0 0 0 0 0 Pædagogisk psykologisk rådgivning 19.582 11.701 10.793 10.273 10.423 11.033 11.033 1.582 0 0 0 0 0 0 Befordring af elever i grundskolen Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Særlige dagtilbud og klubber Budgetkorrektioner Total (Netto) Uddannelsesudvalget 4.557 4.620 4.676 3.203 3.267 3.267 3.267 113.269 123.984 135.940 119.541 132.566 127.378 127.378 0 3.000 3.009 3.057 3.127 3.127 3.127 6.676 6.676 6.676 741.141 732.246 24.291 6.426 6.476 6.604 -20.164 2.934 -10.620 15.960 711.992 733.436 708.331 754.536 Side 104 718.830 Tabel 2 Regnskabsudvikling for politikområdet Skoler og SFO Skole & SFO Regnskab Regnskab Regnskab Opr. budget 2012 2013 2014 2015 Almenområdet 555.484 556.593 562.176 595.899 Vidtgående specialundervisning 170.925 160.216 160.135 158.637 26 0 0 0 12.727 11.997 10.533 10.273 4.901 4.202 3.172 3.203 3.01 Folkeskoler 3.04 Pædagogisk psykologisk rådgivning 3.07 Specialundervisning i regionale tilbud 3.08 Kommunale specialskoler 143.938 133.608 133.739 119.541 3.46 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 3.445 3.472 3.702 3.057 5.17 Særlige dagtilbud og klubber 5.889 6.938 8.989 Budgetkorrektion 6.604 15.960 Total, løbende priser 726.409 716.809 722.311 754.536 Total, 2015-priser 757.332 739.924 736.035 754.536 Budget- og regnskabsudviklingen er alene data fra Slagelse Kommune. For at vurdere budgettets størrelse i forhold til andre kommuner sammenlignes Slagelse Kommune med K4 kommunerne samt regions- og landsgennemsnit. ECO nøgletal 2014 I sammenligningen af Slagelse Kommune i forhold til K4 kommunerne, Køge, Holbæk og Næstved samt regions- og landsgennemsnit inddrages både almen og specialområdet. Baggrunden for at inddrage almenområdet i sammenligningen er, at sikre at konteringspraksis på tværs af almen og specialområdet ikke giver et forkert billede af kommunernes samlede udgifter på området. Af tabel 3 neden for fremgår det, at udgifterne til almenområdet og specialområdet i Slagelse Kommune er på 65.952 kr. pr. 6 – 16 årig, hvilket er tæt på landsgennemsnittet på 65.345 kr. pr. 6 -16 årig, men lavere end gennemsnittet i Region Sjælland som anvender 66.280 kr. pr. 6-16 årig. I forhold til K4 kommunerne ligger Køge og Næstved Kommune lavere end Slagelse Kommune med henholdsvis 64.834 kr. og 61.823 kr. pr. 6-16 årig. Holbæk Kommuner er den dyreste af K4 kommunerne og anvender 68.966 kr. pr. 6-16 årig. Uddannelsesudvalget Side 105 Tabel 3 Sammenligning af K4 kommunerne samt regions- og landsgennemsnit, Regnskab 2014 Køge Holbæk Næstved Slagelse ECO Regnskab 2014. 3.22.01 Folkeskoler kr. 6-16 årig 3.22.02 Fællesudgifter for kom. samlede skolevæsen kr. 6-16 årig 3.22.03 Syge- og hjemmeunderv. kr. 6-16 årig 3.22.04 Pædagogisk psyk. rådg. kr. 6-16 årig 3.22.06 Befordring af elever i grundskolen kr. 6-16 årig 3.22.07 Specialunderv. i regionale tilbud kr. 6-16 årig 3.22.08 Kommunale specialskoler kr. 6-16 årig 3.22.10 Bidrag til statslige og private skoler kr. 6-16 årig heraf grp 004 SFO frie grundskoler 3.22.12 Efterskoler og ungd.kostskoler kr. 14-18 årig 3.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning kr. 14-18 årig 3.22.18 Idrætsfaciliteter for børn og unge kr. 6-16 årig Korrektion for Sælg-og-lej-tilbage 6-16 årig 46.687 44.470 I alt ekskl. pasning, kr. pr. 6-16 årig heraf 3.22.07 og 3.22.08 (kommunale og regionale specialskoler) 64.834 68.966 61.823 8.057 9.197 Beregnet udgiftsbehov indeks 104,6 Beregnet serviceniveau indeks 94,9 410 Region LandsSjælland gns. 36.386 41.016 42.442 45.841 2.650 143 1.020 781 63 5 64 73 66 80 2.037 1.680 1.716 1.771 1.901 1.635 674 589 779 474 918 747 491 255 282 317 278 271 7.567 8.942 13.980 14.111 10.266 7.810 4.371 8.004 3.770 6.134 5.863 5.208 2.413 2.064 2.355 2.185 2.469 2.666 2.985 1.699 2.239 1.681 2.037 1.758 13 1.374 955 66.310 -84 65.952 66.280 65.345 14.262 14.428 10.544 8.081 100,1 97,8 104,2 100,3 100,0 100,2 96,2 95,6 100 100 3.236 Undersøger man forskellen på de fire kommuners udgiftsniveau i 2014 er en stor del af forskellen bundet op på andelen af udgifter mellem udgifter til almenområdet på konto 3.22.01 Folkeskolen og udgifter til specialområdet på konti 3.22.07 og 3.22.08 som omhandler regionale og kommunale specialskoler. Slagelse og Næstved Kommune anvender mest af de fire kommuner samt mere end kommunerne i Region Sjælland og landet som helhed på regionale og kommune specialskoler. Samtidig anvender begge kommuner mindre til 3.22.01 Folkeskoler end de to øvrige kommuner samt Region Sjælland og Landet som helhed. Men samlet set er udgifterne meget ensartede og det vurderes, at konteringspraksis på tværs f almen og specialområdet er en stor del af forklaringerne, da de samlede udgifter pr. 6- 16-årig ekskl. pasning er meget ensartede. I tabel 3 fremgår der også det beregnede udgiftsbehov samt et beregnet serviceniveau. Disse to indikatorer anvendes til, at vurdere de socioøkonomiske rammevilkår der ligger bag udgifterne. For Slagelse Kommune gælder det, at man har et relativt højt beregnet udgiftsbehov på 104,2 som er på niveau med Køge Kommune på 104,6 og højere end Næstved og Holbæk Kommuner med henholdsvis 97,8 og 100,2. Det betyder, at Slagelse Kommunes socioøkonomiske rammevilkår er mere ”komplekse” end Holbæk og Næstved og derved har en højere andel af enlige forsørgere, borgere på overførselsindkomst, borgere med lavt uddannelsesniveau, mv. end kommuner med et lavere socioøkonomisk indeks. Uddannelsesudvalget Side 106 Dette ville forventes at resultere i et højere udgiftsniveau i Slagelse Kommune– men samlet set for de 6-16-årige ekskl. pasning i Slagelse Kommune er dette ikke tilfældet. I forhold til serviceniveauindekset ligger Slagelse Kommune næstlavest med 95,6. Det er kun Køge Kommune med et serviceniveau indeks på 94,9 som ligger lavere. Næstved Kommune ligger på 96,2 og Holbæk Kommune balancerer med 100,2 præcist mellem deres udgifter samt deres (beregnede) socioøkonomiske rammevilkår. Med denne opgørelsesmetode betyder det, at Slagelse Kommune har et relativt lavt serviceniveau på dette område i forhold til Regionen, Landsgennemsnittet samt Holbæk og Næstved Kommuner. Kun Køge Kommune har med denne opgørelsesmetode et lavere serviceniveau end Slagelse Kommune. Samlet set må det konkluderes, at udgiftsniveauet i Slagelse Kommune på almen- og specialområdet er på et gennemsnitligt niveau dog med den variation at en relativ større andel af udgifterne er bundet op på specialområdet. I det følgende gennemgås aktivitetsudviklingen på områdets for at identificere de bagvedliggende mønstre bag udgiftsudviklingen på området for specialundervisning. 4. Aktivitetsudvikling og nøgletal I april 2015 2014 har Slagelse Kommune 414 elever i specialpædagogiske tilbud, fordelt på: • • • • • Heldagsskole (ekskl. Klostermark) Dagskoler (ekskl. ASF-tilbud) ASF-tilbud Dag- og behandlingstilbud (Klostermark) Private tilbud samt tilbud i andre kommuner og regionale tilbud Se udviklingen illustreret i figur 1 neden for. Figur 1 Udvikling i elevgrupper 2012 – 2015 Uddannelsesudvalget Side 107 *Private og andre kommuners og regioners dag- og døgntilbud pr. 31.3.2015 Antallet af elever i specialpædagogiske tilbud er steget fra 353 elever i 2012 til ca. 414 elever i 2015. Stigningen dækker først og fremmest over, at ASF-tilbuddene (børn med diagnoser indenfor autisme spektrum forstyrrelser) samt aktiviteter i dag- og behandlingstilbud på Klostermark Skole er steget, mens tilslutningen til øvrige tilbud har været faldende. Skole/dagbehandlingstilbuddet Klostermarken blev oprettet i 2012 med henblik på at reducere antallet af anbringelse i dag- og døgnbehandling udenfor kommunen. Det er dog ikke lykkes at nedbringe elevgruppen Øvrige dag- og døgnskoler i samme tidsrum. Antallet af elever i ASF-tilbud er steget fra 77 elever i august 2012 til 117 elever i april 2015. I samme periode er antallet af elever på Klostermark Skole fordoblet, så der i december 2014 er 40 elever. På tværs af de øvrige specialpædagogiske tilbud er antallet af elever faldet med 16 elever fra august 2012 til december 2014. Segregering i Slagelse Kommune Generelt peger segregeringsandelen på, at kommunen har en større andel af elever i specialpædagogiske tilbud end øvrige kommuner i Region Sjælland og på landsplan, jf. figur 2. Figur 2: Segregeringsprocent i Slagelse Kommune 2010-2014 Kilde: FLIS data fra Slagelse Kommune På det foreliggende grundlag er det ikke muligt at opgøre segregeringsandelen pr. folkeskole, hvilket skyldes kvaliteten af de data som Implement har haft adgang til. Det er således ikke umiddelbart muligt at se på, om der er mønstre i visitationen til specialpædagogiske tilbud på tværs af almenskolerne, herunder om der er områder, hvor segregeringsandelen er særligt høj eller lav. Implement har dog haft adgang til øjebliksbilleder som indikerer en relativ forskelligartet udskillelse fra almenområdet på tværs af de enkelte folkeskoler. 5. Opsamling på budgetgrundlag, K4 samt aktivitets- og nøgletal. • Slagelse Kommune har i perioden 2012-2014 haft et gennemsnitligt merforbrug på ca. 10. mio. kr. årligt (efter korrigeret budget). I sammen periode er det samlede budget til specialpædagogiske tilbud reduceret med 20 mio. kr. og udgør 160 mio. kr. i 2014. For 2015 er Uddannelsesudvalget Side 108 budgettet blevet yderligere reduceret med 17 mio. kr. og udgør i 2015 142. mio. kr. hvilket for perioden 2012 til 2015 giver en samlet reduktion på ca. 37 mio. kr. • I samme periode har området formået at reducere de samlede omkostninger med ca. 10. mio. kr. fra 170 mio. kr. til ca. 160 mio. kr. Det oprindelige vedtagne budget for specialundervisning er relativt skiftende henover årene startende i 2012 med 180 mio. kr. for derefter at blive reduceret til 149 mio. kr. i 2013. Derefter øges budgettet til 160 mio. kr. i 2014 for derefter at blive reduceret til ca. 142 mio. kr. i 2015. Budgettet er meget skiftende og kræver stor tilpasningsevne og styrbarhed såfremt det skulle ændres tilsvarende i driften. • I 2015 forventes et samlet merforbrug på ca. 26,9 mio. kr. ekskl. afdrag på tidligere års merforbrug. At det forventede merforbrug er steget fra de ca. 10 mio. kr. i gennemsnitligt merforbrug til ca. 26.9 mio. kr. i 2015 er primært grundet en reduktion i budgettet på ca. 18 mio. kr. og ikke væsentlige indholdsmæssige ændringer i områdets ageren. I samme periode er budgettet til almenskolerne øget med ca. 37. mio. kr. • Udgiftsniveauet i Slagelse Kommune på almen- og specialområdet er på et gennemsnitligt niveau med regions- og landsgennemsnit pr. 6-16 årig ekskl. pasning. Den eneste variation er, at en relativ større andel af udgifterne er bundet op på specialområdet, hvor Slagelse Kommune ligger højt og på niveau med Næstved Kommune. • Slagelse Kommune udskiller flere elever fra almenområdet end gennemsnittet i regionen og landet som helhed og Slagelse Kommuner har oplevet en vækst i antallet af elever der modtager specialundervisning. På specialundervisningsområdet er antallet af elever i specialpædagogiske tilbud steget fra 353 elever i 2012 til ca. 414 elever i 2015. Stigningen dækker først og fremmest over, at ASF-tilbuddene (børn med diagnoser indenfor autisme spektrum forstyrrelser) samt aktiviteter i dag- og behandlingstilbud på Klostermark Skole er steget, mens tilslutningen til øvrige tilbud har været faldende. Denne tendens er sammenlignelig med mange andre kommuners erfaring på specialundervisningsområdet. • Slagelse Kommune leverer dermed i dag specialundervisning til flere børn for færre midler pr. elev end i 2012. • Der er behov for en styrkelse af datagrundlag for at kunne følge bevægelserne tættere – både i forhold til økonomi og aktiviteter 6. Serviceniveau og indsatser - handlemuligheder I forhold til de kortsigtede reduktionsmuligheder for politikområdet er status, at der i den netop afsluttede visitationsproces til skoleåret 2015/2016 er alle visitationssager blevet evalueret. Hensigten har været, at finde det rigtige match mellem elevens behov og den økonomi der er til rådighed. Dette har medvirket, at praksis er blevet skærpet i en række sager. Herudover er det vanskeligt at identificere tiltag med virkning i 2015. Hovedparten af eleverne er visiteret for et helt skoleår uden stopdato, hvorfor det er vanskeligt at afbryde forløb midtvejs i skoleåret. Et andet muligt tiltag er en reduktion af taksterne på de interne tilbud. Hvis dette skulle effektueres forudsætter det en politisk stillingtagen i august 2015 før dette kan iværksættes, og det vil derfor have begrænset effekt i 2015. Derfor er der ingen reduktioner med økonomisk effekt der Uddannelsesudvalget Side 109 kan indfris i 2015 i denne perspektivanalyse. Alle tiltag med forventet økonomisk effekt er de samme indsatsområder som beskrevet i den netop afsluttede foranalyse samt forslag om takstreduktioner på interne tilbud. I det følgende er der formuleret en række forslag som alle referere til de tre indsatsområder som var en del af foranalysens konklusioner. De er: 1. Udvikling af ny budget og visitationsmodel, hvor en større del af kompetencen i udlægges til almenområdet. Herunder en revision af budgettets størrelse og kobling mellem almen og specialområdet 2. Udvikling af økonomistyringen i forhold til specialundervisning og bedre data og kvalitet i registreringspraksis 3. Formulering af serviceniveau og kommunikation af dette I forbindelse med udvikling og implementering af disse skal der tages stilling til de økonomiske rammer for disse udviklingstiltag. Dette skal ses i sammenhæng med det samlede udgiftsniveau på området som tidligere beskrevet. Med disse tre indsatsområder kan der samlet etableres den gennemsigtighed der er påkrævet i forhold til økonomisk og faglig incitamentsstruktur i forhold til inklusion, klart og tydeligt formuleret politisk serviceniveau samt et styrings setup det kan følge udviklingen i økonomi og aktivitet. Nedenfor er der listet en række konkrete tiltag i forhold til det enkelte indsatsområde. Derefter er der en beskrivelse af to modeller tildeling af specialområdet til inspiration for den videre proces. Indsatsområde 1: Udlægning af ressourcer til almenskolerne (revision af budgetmodel) Budgettet til specialskoler udlægges helt eller delvist til almenskolerne, der opretter egne lokale specialtilbud og inkluderer i almenklasserne. Hertil en revision af budgettets størrelse. Udlægningen vil medføre at almenskolerne bliver motiveret til at sende færre elever på specialskoler og flere elever i specialklasser på almenskolen eller inkluderet i almenklasserne. Forslaget vil kunne begynde indfasning fra august 2016. Differencen imellem budget og nuværende forbrug udlægges dermed ligeledes til almenskolerne, hvilket gør det svært at forudsige konsekvenserne. Nogle skoler vil kunne holde budgettet, mens det for andre vil være svært. Udlægning af ressourcer vil medføre en øget kompleksitet og arbejdsbyrde for skoleledelsen og medarbejderne på skolerne. Udlægningen skal indfases over 3-4 år, hvorefter dele af budgettet til specialskoler er udlagt. I selve udmøntningen af udlægningen vil man skulle diskutere om almenområdet har et investeringsbehov for at kunne indfri ambitionerne. Investeringsbehov bl.a. i forhold opbygning af ny kapacitet på almenområdet til at håndtere denne nye udfordring. Det eventuelle behov for investeringer skal indarbejdes i revisionen af budgetmodellen. Herunder udvikling af økonomistyring og aktivitetsstyring. Nuværende midler til dansk som andetsprog (4,5 mio.) og inklusionsmidler (24 mio.) kan indtænkes i omfordelingen af udlægningspuljen. Økonomi i forslaget I 2015 0 Uddannelsesudvalget Side 110 I 2016 1.000.000 Indsatsområde 2: Takstreduktion på egne tilbud Taksterne på egne specialtilbud, Storebæltsskolen, Havrebjerg Heldagsskole, A-klassen Stillinge, Broskolens Heldagsskole, Klostermarken og Eventen reduceres med 3,5%. Takstreduktionerne vil resultere i færre lønsumsressourcer, svarende til ca. 6 årsværk og vil først få effekt i 2016. Økonomi i forslaget I 2015 Takstreduktion 0 I 2016 3.000.000 Indsatsområde 3: Taksttilpasning af Skole/dagbehandlings-tilbuddet Klostermarken Elever visiteret til Klostermarken koster pt. skoleområdet ca. 300.000, mens dagbehandlingen koster 100.000. På de eksterne skole/dagbehandlingstilbud er fordelingen typisk 50/50. Dette ville medføre en besparelse på 100.000 kr. pr. elev for skoleområdet, men en tilsvarende merudgift for Børn, Unge og Familie. Økonomi i forslaget I 2015 Taksttilpasning Klostermarken 0 I 2016 3.000.000 Indsatsområde 4: Ændring af visitationspraksis Fremtidige nyvisitationer og revisitationer skal tage stilling til forløbets formål, varighed og dato for opstart af genindslusning på almenskolen. I dag er mange visitationer til specialskole for resten af elevens skoletid. Fremover bør der i langt højere grad tænkes i specialskoleforløb af kortere varighed fra få måneder til 2 år, med et klarere fokus på hvilke mål der stilles med visitationen. Hertil bør PPR deltage i målgruppevurderingen til Storebæltsskolen og ACVs indplacering i takstkategorier. Denne indplacering i takstkategorier står skolerne primært selv for i dag. Dette vil på længere sigt medføre færre elever i specialskolerne og flere elever i almenklasserne og i indslusningsforløb. Det vil medføre øget fokus fra både forældre og skolerne på at få eleverne fastholdt og genindsluset på almenskolerne. Det skal bemærkes at kortvarige specialskoleforløb ikke nødvendigvis giver mening for alle elevgrupper. Det er svært at estimere en konkret besparelse ved ændring af visitationspraksis, men hver elev i specialtilbud medfører en udgift på mellem 120.000-500.000 kr. og en forkortelse af den gennemsnitlige periode eleverne er i specialskole, vil have en stor økonomisk betydning. Omvendt bør nogle af de kortere forløb være mere intensive og dermed muligvis dyrere end i dag. Økonomi i forslaget I 2015 0 I 2016 2.000 Samlet økonomisk effekt af indsatser Den økonomiske effekt af udlægningen af ressourcer til almenskolerne, er afhængig af hvilken model, der besluttes. Jo mere der udlægges, jo større risiko for at det centrale underskud bliver til decentrale underskud på de skoler, der i dag har flest elever visiteret til specialtilbud. Ligeledes er ændringer af visitationspraksis forbundet med en vis usikkerhed. Det skal bemærkes at der blandt skoleområdets effektiviseringsforslag til budgetforhandlingerne, desuden er foreslået at midlerne til enkeltintegration udlægges sammen med en besparelse på 2,5 mio. kr. Såfremt denne besparelse vedtages, skal den forventede besparelse ved Udlægning af ressourcer (1) reduceres tilsvarende nedenfor. Uddannelsesudvalget Side 111 Indsats (i 1000 kr.) 2015 2016 2017 2018 Udlægning af ressourcer (1) 0 1.000 3.000 5.000 Takstreduktion på egne tilbud (2) 0 3.000 3.000 3.000 Taksttilpasning Klostermarken (3) 0 3.000 3.000 3.000 Ændring af visitationspraksis (4) 0 2.000 4.500 9.000 Total – estimeret 0 9.000 13.500 20.000 -12.800 -15.000 -19.500 -19.500 Difference Budget / Forventet forbrug Hertil er der for 2015 indført nye takster for ACV som følge af Folkeskolereformen, hvilket har medført øgede udgifter til denne elevgruppe. Center for Uddannelse og Center for Handicap og Psykiatri er i gang med en fælles gennemgang af takstsammensætningen, med henblik på at takstberegningen harmoniseres, således at serviceniveauet på kommunens specialskoler fremadrettet bliver mere ensartet. Dette kan sikres ved at takstberegningen tager udgangspunkt i en beskrivelse af serviceniveauet for ACVs tre takstkategorier, indeholdende antal lærere, pædagoger og øvrige behandlere pr. elev eller klasse. Herudover beregnes økonomien efter de samme forudsætninger omkring arbejdstid og tildeling til ledelse, som på kommunens folkeskoler og specialskoler: Fag- og understøttende timer opgjort i lektioner Understøt. UnderFaglektioner visning Pauser 0. - 3. kl. 25,0 7,7 4. - 6. kl. 31,0 5,0 7. - 9. kl. 32,0 6,2 7,3 8,0 8,5 I alt 40,0 44,0 46,7 En lærer kan i gennemsnit varetage: Timer Lektioner Faglektioner Understøttende undervisning En pædagog kan i gennemsnit varetage: Understøttende undervisning 733 1.019 977 1.359 1.019 1.359 I alt i timer 30,0 33,0 35,0 Tildelingen til ledelse og administration sker ud fra en fast tildeling på 1/3 årsværk pr. skole, samt en variabel tildeling pr. lærer/pædagog-årsværk. Gennemføres ovenstående forslag, så kan der fra 2018 skabes balance i områdets økonomi. 7. Struktur og lokal styring – Uddybning af indsatsområde 1, overvejelser til en revision af budgetmodel for specialområdet Det overordnede formål med at indføre en ny økonomisk styringsmodel på specialundervisningsområdet er at bidrage til, at en større andel af disse midler i stedet anvendes til at etablere inkluderende tilbud, og dermed understøtte den politiske målsætning om øget inklusion. I forhold til den nuværende praksis som dokumenteret i Slagelse Kommune, kræver det efter Implements vurdering blandt andet, at • De økonomiske incitamentsstrukturer ændres, så de fremmer inklusion frem for segregering Uddannelsesudvalget Side 112 • Skolernes økonomiske råderum og mulighed for at iværksætte mere omfattende og integrerende tilbud øges • Specialistressourcerne bliver udnyttet bedre og mere konsultativt • Skolernes rolle og ansvar generelt bliver styrket såvel fagligt som økonomisk I de følgende afsnit præsenteres der således en række overvejelser omkring alternative styringsmodeller, som alle sigter mod at øge skolernes incitament til inklusion samt i højere grad at placere ansvaret for at finde eller etablere de nødvendige undervisningstilbud hos skolerne. At modellerne fokuserer på den økonomiske styring, betyder, at de tager afsæt i, hvordan tildelingen og fordelingen af ressourcerne på specialundervisningsområdet er tilrettelagt, og hvilke konsekvenser og sammenhæng dette har i forhold til visitation, budgetpraksis, opgave- og ansvarsfordeling samt anvendelse af specialistressourcer. Figur 3: Fokus for de økonomiske styringsmodeller I figuren til højre for er det vist, hvad der i denne sammenhæng indgår i beskrivelsen af en økonomisk styringsmodel. Figuren viser således også, at der i beskrivelsen af de økonomiske styringsmodeller eksempelvis ikke fokuseres på konsekvenserne for den faglige styring samt dokumentations- og kompetencestrategier. Ydermere forsøger figuren at illustrere at de forskellige elementer, som der fokuseres på, påvirker hinanden gensidigt, og ikke bliver betragtet isoleret. Opgave - og ansvarsfordeling Budgetpraksis Ressourcetildelingspraksis Visitation Specialistressourcer De styringsmodeller, som er beskrevet her, er udtryk for grundmodeller. Det vil være muligt at kombinere og graduere elementer fra de forskellige modeller, og der vil under alle omstændigheder være behov for, at der i tilknytning til den valgte model, formuleres en række mere detaljerede spilleregler og retningslinjer. Ligeledes vil der være behov for at overveje behovet for eventuelle overgangsordninger. Neden for angives nogle få anbefalinger af mere principiel karakter. Det er blandt andet her, at de forskellige skolestørrelser i Slagelse Kommune kommer ind og skal kompenseres for i modellen samt, at man i visitationspraksis i højere grad fremadrettet bør arbejde med midlertidige bevillinger der peger tilbage mod almenområdet frem for permanente bevillinger der peger ud af almenområdet. Skolernes faglige og økonomiske ansvar bør styrkes Det væsentligste fokus i forbindelse med Slagelse Kommunes valg af fremtidig styringsmodel bør være, at skolernes ansvar skal styrkes væsentligt både økonomisk og i forhold til at finde/etablere relevante tilbud til elever, som har behov for særlig støtte. Den nuværende styringsmodel er karakteriseret ved, at både finansieringsansvaret og ansvaret for at anvise det rette tilbud til den enkelte elev ligger centralt i Center for Skole. Modellen betyder, at ”skolerne er sat uden for spillet”. Der er ikke økonomi i de ordinære skolebudgetter til at etablere dyre inkluderende tilbud, og der er ikke tradition for at inddrage skolerne i at finde de rette tilbud – i stedet sker visitationen typisk direkte til segregerede tilbud. Samtidigt er det endda sådan, at de Uddannelsesudvalget Side 113 enkelte skolers økonomi derved aflastes – det er vanskeligt at vurdere, hvor meget de økonomiske incitamenter betyder, men at de trækker i retning af segregering frem for inklusion kan der ikke være tvivl om. Der er behov for at ”vende bøtten”, sådan at udgangspunktet fremover bliver, at det er skolerne – ikke Centret – som er ansvarlige for at finde/etablere det rette tilbud og at det i den forbindelse overvejes, om tilbuddet kan etableres på hjemskolen. Der kan naturligvis være undtagelser herfra eksempelvis for børn med svære fysiske eller psykiske handicaps eller i forbindelse med anbringelser. 8. Nye styringsmodeller I dette afsnit beskrives to alternative økonomiske styringsmodeller, som begge tildeler skolerne en større faglig og økonomisk rolle: Skolemodel og visiteret skolemodel. Skolemodellen omfatter en decentralisering af det økonomiske ansvar og visitationskompetencen til undervisnings- og fritidstilbud. Den visiterede skolemodel fastholder dele af dette centralt. Begge modeller kan som udgangspunkt både operere med efterspørgselsstyret og bevillingsstyret PPR. Grundlæggende kan der således skelnes mellem to dimensioner og fire overordnede varianter af økonomiske styringsmodeller. Den ene dimension handler om, hvorvidt visitationskompetencen og det økonomiske ansvar er centralt placeret eller uddelegeret til skolerne. Den anden dimension handler om, Figur 4: Kategorisering af styringsmodeller hvorvidt anvendelsen af PPR er efterspørgselsstyret eller ej. I figur 4 er den nuværende og de to overordnede kategorier af nye styringsmodeller placeret i forhold til de to dimensioner. Efterspørgselsstyret PPR Central visitation og øko. ansvar Decentral visitation og øko. ansvar Visiteret skolemodel Skolemodel Skolemodellen Visiteret skolemodel BevillingsSkolemodellen indebærer, at det finansieret Skolemodel Forvaltningsmodel PPR centrale budget til specialundervis(nuværende model) ning helt eller delvist decentraliseres til de enkelte skoler, som samtidig overtager det økonomiske ansvar og visitationskompetencer i forhold til de elever, som henvises til de specialiserede og segregerede tilbud. Fordelen ved skolemodellen er, at skolernes økonomiske incitament til segregering mindskes samtidig med at de får øget økonomisk råderum til at etablere inkluderende tilbud i nærmiljøet. En ulempe som ofte fremhæves i forhold til skolemodellen er, at økonomiske hensyn på de enkelte skoler risikerer at blive mere afgørende end elevernes behov for specialundervisning. Det kan derfor være nødvendigt at supplere en decentralisering af budgetterne med øget fokus på, hvordan Center for Skole kan føre faglig kontrol og tilsyn med skolerne. Risikoen for at økonomiske hensyn kommer til at veje for tungt på de enkelte skoler skal imidlertid også ses i det perspektiv, at den nuværende Centermodel hverken tilgodeser en optimering af faglige eller økonomiske hensyn. Uddannelsesudvalget Side 114 Endvidere kan der argumenteres for, at skolemodellen indebærer en risiko for, at skolerne bliver økonomisk sårbare, hvis der opstår et stort og akut behov for at segregere flere elever end forventet. Det kan derfor overvejes, om det vil være mere hensigtsmæssig med en delvis decentralisering af budgetterne, således at Center for Skole fortsat finansierer en andel af skolernes udgifter til segregering. En afgørende udfordring ved dette er imidlertid at fastlægge den rette fordeling af finansieringen mellem skolerne og Center for Skole, så skolerne fortsat har incitament til inklusion og fastholdelse med samtidig gøres mindre økonomisk sårbare. Endvidere vil en blandingsmodel betyde, at der fortsat skal fastholdes en visitationsproces og beslutningskompetence i Center for Skole. En delvis decentralisering af budgetterne indebærer således en risiko for, at en række af ulemperne ved den nuværende Centermodel fastholdes, og at de potentielle gevinster forbundet med skolemodellen ikke realiseres. Det kan overvejes, om skolemodellen eventuelt kan suppleres med etablering af en række tværgående visitationsfora med et fælles inklusionsbudget. Dette kan være en måde at skærme mindre skoler imod for store udsving samtidig med at decentraliseringsprincippet fastholdes. Sådanne tværgående fora vil desuden sandsynligvis kunne være med til at kvalificere visitationsprocessen på de enkelte skoler gennem øget faglig sparring og erfaringsudveksling. Skolemodellen indebærer mere generelt, at der vil være behov for et tæt samarbejde mellem skolerne blandt andet for at understøtte en hensigtsmæssig faglig specialisering og differentiering mellem skolerne i forhold til at etablere forskellige former for inkluderende tiltag, som er målrettet forskellige typer af elever med behov for specialundervisning. Det kan desuden overvejes, om budgettet til rådgivning og vejledning (PPR) også bør decentraliseres samtidig med, at PPR tilrettelægges som indtægtsdækket virksomhed, således at PPR’s ydelser bliver mere efterspørgselsstyrede. Dette vil kunne understøtte en mere hensigtsmæssig anvendelse af PPR’s ressourcer og en mere fokuseret og bevidst anvendelse af PPR’s konsultative bistand, som der også vurderes at blive øget behov for, såfremt skolerne som følge af skolemodellen får øget incitament til at etablerede inkluderende tiltag og fastholde eleverne. I forhold til budgetpraksis vil en indførelse af skolemodellen betyde, at der vil blive stillet større krav til den løbende budgetopfølgning og økonomistyring på de enkelte skoler. Samtidig vil det betyde, at den centrale budgetusikkerhed generelt mindskes, og at behovet for en løbende central aktivitetsregistrering på cpr.nr. niveau også mindskes. I tabellen nedenfor er skolemodellens fordele og risici samt betydning for visitation, opgave- og ansvarsfordeling, budgetpraksis samt anvendelse af specialistressourcer opsummeret. Uddannelsesudvalget Side 115 Skolemodellen Ressourcetildelingspraksis Hel eller delvis decentralisering af specialundervisningsbudgettet til skolerne og indførelse af medfinansiering, så skolerne afholder udgifterne til de segregerede elever. Fordele Økonomisk incitament til segregering mindskes. Økonomisk incitament til inklusion øges. Skolernes rolle og ansvar styrkes. Mindre central budgetusikkerhed. Mindre pres på PPR udredninger og mindre tidsforbrug på visitation. Risici At ulemperne ved forvaltningsmodellen fastholdes ved en delvis decentralisering. At økonomiske hensyn vægtes over elevernes faglige behov for specialundervisning. At enkelte skoler bliver økonomisk sårbare ved en pludselig overdragelse af finansieringsansvaret for de segregerede elever. At der opstår stor variation mellem skolernes praksis. Betydning for visitationen Visitationskompetencen til de segregerede tilbud placeres helt eller delvist hos skolerne. Betydning for opgave - og ansvarsfordelingen Uddelegering af større økonomisk ansvar til skolelederne Større fokus på centralt tilsyn og kontrol med skolernes faglige praksis og niveau i forhold til specialundervisningen. Betydning for budgetpraksis Større krav til den løbende budgetopfølgning og økonomistyring på skolerne. Mindre behov løbende central aktivitetsregistrering og budgetopfølgning. Betydning for anvendelsen af specialistressourcer Øget behov for anvendelse af konsultativ bistand til at understøtte etableringen af inkluderende tilbud på de enkelte skoler. Den visiterede skolemodel Den visiterede skolemodel indebærer, at der fastholdes en central visitation, hvor Center for Skole tager stilling til, om skolerne på baggrund af indsendte ansøgninger skal have særlige tilskud til at inkludere elever med behov for særlig støtte. I denne model fastholdes dermed en central visitation, men processen og indholdet af visitationsafgørelsen tilrettelægges anderledes. Fordelen ved den visiterede skolemodel er, at skoler tilskyndes til at inkludere eleverne, og de modtager samtidig en direkte økonomisk kompensation for at beholde eleverne. Skolerne kan således i princippet både få øget økonomisk ansvar og øget faglig frihed gennem øgede tilskud samtidig med, at centret kan fastlægge rammerne og de tværgående strategiske indsatsområder. Det kan desuden indføres, at midlerne årligt skal genansøges, og dermed også falder bort, hvis/når en tilskudselev forlader skoler, eller ikke længere har behov for specialundervisning. Den visiterede skolemodel kan som udgangspunkt både omfatte midlerne til undervisning, fritid og befordring. Den visiterede skolemodel forudsætter, at der er udarbejdet en række faste takster for tildeling af tilskud til de forskellige typer af elever med behov for specialpædagogisk bistand, samt at der fastlægges klare grænser og kriterier for, hvilke typer af elever der kan og ikke kan forventes at kunne fastholdes på almenskolerne. Førstnævnte kan beregnes ud fra den nye udgiftsopgørelse, og sidstnævnte kræver også inddragelse af pædagogiske og undervisningsfaglige vurderinger. Generelt vurderer Implement, at det vil være en fordel, hvis der anvendes et begrænset og overskueligt antal kategorier og støtteniveauer, da dette vil sikre mest mulig stringens og transparens i tilskudstildelingen. Skoleafdelingens rolle i forbindelse med visitationsprocessen vil bestå i at afgøre, om der på baggrund af de indkomne ansøgninger skal tildeles ekstra økonomisk støtte, og dermed føres midler tilbage til skolerne som en forhøjelse af budgettet. Dvs. at det alene bliver behovet for specialundervisning og ikke tildeling af et specifikt tilbud, som besluttes af Centret. De enkelte skoler og skoleledere bliver dermed gjort ansvarlige for at finde og etablere de rette tilbud. Uddannelsesudvalget Side 116 I figuren nedenfor er den grundlæggende beslutningsproces samt konsekvenserne for budgettildelingen og det udførende niveau forsøgt illustreret for den visiterede skolemodel. En risiko som kan fremhæves ved den visiterede skolemodel er, at skolerne tilpasser ansøgningerne til de udarbejdede tildelingskriterier, hvorved nogle af ulemperne ved den eksisterende model fastholdes. Det kan som nævnt derfor blive afgørende i forhold til denne model, at der indføres klare, specifikke og målbare tildelingskriterier, som der ikke umiddelbart kan afviges fra. Derudover kan en risiko være, at der mangler kompetencer og forudsætninger på de enkelte folkeskoler for at inkludere eleverne med behov for specialundervisning. Det vurderes derfor også, at behovet for anvendelse af specialistkompetencer i form af konsultativ bistand vil øges med henblik på at understøtte skolernes arbejde med at fastholde og integrere en bredere gruppe af elever med behov for specialundervisning. I forhold til budgetpraksis vil en indførelse af den visiterede skolemodel betyde, at der vil blive stillet større krav til den løbende budgetopfølgning og økonomistyring på skolerne, men at der samtidig også fortsat vil være behov for en løbenVisiteret skolemodel de central aktivitetsreTildeling af særlige tilskud til fastholdelse af elever med behov for gistrering og budgetopRessourcetildelingspraksis specialundervisning, som skolerne årligt kan søge. følgning samt årlige Øget økonomisk incitament til inklusion. Fordele justeringer og takster Øget fagligt og økonomisk ansvar til skolerne. At skolerne forsøger at tilpasse sagerne til tilskudskriterierne. Risici og tilskudskategorier. I tabellen til højre er den visiterede skolemodels fordele og risici samt betydning for visitation, opgave- og ansvarsfordeling, budgetpraksis samt anvendelse af specialistressourcer opsummeret. Betydnin g for visitationen Visitationsudvalget eller centralforvaltningen træffer alene beslutning om, hvorvidt der skal tildeles ekstra økonomisk støtte. Dvs. det er alene behovet , og ikke tildeling af et specifikt tilbud, som vurderes. Betydning for opgave- og ansvarsfordelingen Uddelegering af større fagligt ansvar til skolelederen i forhold til at finde eller etablere det rette tilbud. Øget behov for centralt at definere klare og tværgående kriterier for forskellige kategorier af målgrupper og tilbudstyper. Dvs. definitioner af hvilke typer af elever der udløser hvilke typer af tilskud. Betydning for budgetpraksis Større krav til den løbende budgetopfølgning og økonomistyring på skolerne. Fortsat behov for løbende central aktivitetsregistrering og budgetopfølgning samt årlige justeringer af takster og kategorier. Betydning for anvendelsen af specialistressourcer Øget behov for anvendelse af konsultativ bistand til at understøtte etableringen af inkluderende tilbud på de enkelte skoler. Både den visiterede og den rene skolemodel kan fremme realisering af kommunens målsætninger Både den visiterede skolemodel og den rene/decentrale skolemodel vil styrke skolernes rolle markant og fremme intentionerne om øget inklusion. Begge modeller flytter kompetencen og ansvaret for at finde/etablere det rette tilbud over til skolerne. Og samtidig følger der penge med – i den rene/decentrale model ved at det samlede budget udlægges til skolerne og i den visiterede skolemodel ved, at der efter en konkret visitationsafgørelse ydes skolen en økonomisk støtte til at kunne hjælpe elever, der har behov for specialundervisning. Hvilken af de to modeller – eller kombination heraf - som foretrækkes, må bero på en afvejning af en række forhold. Ved den visiterede skolemodel bør (blandt andet) følgende forhold iagttages: Uddannelsesudvalget Side 117 • Modellen opretholder central visitering og et centralt budget – og dermed nogle af de grundlæggende styrker og svagheder, som alle visitationsmodeller rummer. Fordelen kan blandt andet være, at det er lettere at sikre en ensartet praksis på tværs af kommunen. En ulempe kan til gengæld være, at der fortsat vil blive bundet mange ressourcer i visitationsprocessen, som kunne anvendes bedre, samt at der fortsat vil være en tilskyndelse for skolerne til at søge (med)finansiering fra den centrale pulje. • Implement anbefaler, at der foretages en kategorisering af målgrupper ud fra behov, og at der i tilknytning hertil defineres et begrænset antal takstkategorier, eksempelvis 3-5 takstniveauer. Budgettildelingen til skolerne vil derved kunne tilrettelægges ud fra de samme elevtildelingsprincipper, som anvendes i den ordinære ressourcetildeling. • Hensynet til at opfatte budgetterne til specialundervisning og normalundervisning som forbundne kar er særligt påtrængende i denne model. Det bør derfor tilstræbes, at disponeringen af det samlede skolebudget sker samtidigt og med inddragelse af de gensidige afhængigheder. Ved skolemodellen bør (blandt andet) følgende forhold iagttages: • Skolemodellen er vanskelig at indføre ”delvist”. Nogle kommuner har decentraliseret budget og ansvar for dele af specialundervisningsområdet, eksempelvis tilbud til enkeltintegrerede elever. Problemet er, at det ikke løser de grundlæggende svagheder ved den nuværende model, hvis der opretholdes en visitationsprocedure og et centralt budget blot til en snævrere afgrænset målgruppe. Hvis skolemodellen foretrækkes anbefaler Implement derfor en i princippet fuld decentralisering, om end det kan være relevant at overveje behovet for overgangsordninger. • Skolemodellen vil uundgåeligt have ”byrdefordelingsvirkninger” forstået på den måde, at nogle skoler ved overgangen vil få et ”overskud”, mens andre vil opleve et ”underskud”. I forbindelse hermed kan det være relevant at overveje behovet for en skævdeling af specialundervisningsbudgettet, således at skoler i et tungere socioøkonomisk skoledistrikt tilgodeses ud fra objektive kriterier. Vi anbefaler dog – af fire grunde - at der ikke foretages en sådan skævdeling. For det første fordi, der efter det oplyste ikke i dag kan ses en tydelig socioøkonomisk profil i skolernes ansøgningsmønster. For det andet fordi, der heller ikke i den ordinære ressourcetildeling skævdeles ud fra socioøkonomiske forhold. For det tredje fordi, det efter vores erfaring er meget vanskeligt at opstille ikke-arbitrære kriterier. Og for det fjerde fordi, det ville mindske gennemsigtigheden af modellen og øge administrationsbyrden. • Skolemodellen betyder, at de enkelte skoler økonomisk skal kunne ”absorbere” tilfældige udsving i antallet af elever, som har behov for (vidtgående) specialundervisning. Dette vil være lettere for store skoler end for små. Såfremt der derfor vurderes at være behov for ”forsikringslignende” mekanismer anbefales det at etablere disse som decentrale fællespuljer, der disponeres i fællesskab mellem et antal skoler. Det bør så vidt muligt undgås at etablere centrale puljer. Uddannelsesudvalget Side 118 Det anbefales at Center for Skole arbejder videre med de ovenstående og evt. alternative modeller og inddrager skoleledere PPR og andre relevante parter i udarbejdelsen af en række lokalt tilpassede modeller til videre politisk behandling. Tidligere behandlede budgetmodeller på specialområdet Som følge af de vedtagne budgetreduktioner på specialområdet, sendte Uddannelsesudvalget i marts 2013 et forslag til ny budgettildelingsmodel i høring. Modellerne blev udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra specialskolerne, almenskolerne, PPR og Center for Skole. Høringsparterne kunne kommentere på to modelforslag, som ud fra ovenstående kan karakteriseres som henholdsvist en ren skolemodel (Næstvedmodellen), og en delvis skolemodel (LyngbyTaarbæk-modellen), der udlagde midlerne til specialklasser og støttetimer og fastsatte et antal pladser på specialskolerne. På baggrund af høringssvarene besluttede Uddannelsesudvalget, at fastholde den nuværende budgetmodel og at indføre årsbudgetter for specialskolerne, fremfor afregning af dagstakst pr. elev. Nedenfor de præsenterede modeller, de beskrevne fordele og ulemper, samt vægtningen af høringssvarene. Eksisterende budgettildeling Tildeling ved central visitation Center for Skole afholder hele udgiften til al specialpæd. bistand Ren skolemodel "Næstved" Delvis Tildeling efter antal elever i skoledistriktet Skolerne afholder den del af udgiften der er under max eksklusionstakst Midlerne ligger centralt Midlerne liggger overvejende decentralt på skolerne Ikke fast antal pladser i segregerede tilbud Antal pladser ud fra efterspørgsel skolemodel "LyngbyTaarbæk" Tildeling ved central visitation Center for Skole afholder hele udgiften til visitation til segregerede specialtilbud Midlerne ligger overvejende centralt. En mindre del ligger decentralt på skolerne Fast antal pladser i segregerede tilbud 1. Ren Skolemodel (Næstvedmodellen): her udlægges ca. 90% af budgettet til specialpædagogisk bistand til almenskolerne. Den enkelte skoleleder har visitationsansvar for alle elever bosiddende i skoledistriktet. Der fastsættes et loft på 400.000 kr. pr. elev årligt, som almenskolen maksimalt skal betale for et specialpædagogisk tilbud. Center for Skole råder Uddannelsesudvalget Side 119 over en central pulje på de resterende ca. 10%., der skal dække merudgiften for de tilbud, som overstiger 400.000 kr. årligt. Modellen indfases over en periode på 4 år. Fordele og ulemper ved den rene skolemodel: Denne model forventes at medføre nedgang i efterspørgslen på de nuværende specialtilbud og specialskoler. Fordelen ved denne model er, at skolerne får et stort økonomisk incitament til at inkludere flere elever, idet de har økonomi til at oprette specialpædagogiske tilbud på egen skole. Erfaringer fra andre kommuner viser, at modellen medfører et væsentligt øget tidsforbrug på almenskolerne både i forhold til administration og ledelse. Modellen vil i især indfasningsperioden kunne sætte almenskolernes økonomi på en svær prøve, idet det er en radikal anderledes måde at tildele midler på, som for en række skolers vedkommende ikke afspejler de nuværende udgifter. Den enkelte skoles samlede økonomi kan derfor blive styrende for, hvilket tilbud den enkelte elev tilbydes. Dermed er der også risiko for et uensartet serviceniveau på tværs af skoledistrikter. Det estimeres, at 7 skoler vil have et underskud på mellem 0,5 – 6,2 mio. kr., der skal indhentes ved inklusion af elever i almenklasserne eller via reduktion af udgifterne til almenundervisningen. Tilsvarende vil 5 skoler have et overskud på mere end 0,5 – 6,3 mio. kr. Høringssvar: Ingen af høringssvarene anbefaler en Næstvedmodel En ulempe modellen er, at ikke alle skoler vil have en økonomi, der svarer til antallet af elever med specialpædagogiske behov. Fordelen ved modellen er at almenskolerne får et stærkt incitament til, at inkludere flere elever i almenklasserne eller at oprette separate specialklasserækker på egen skole. 2. Delvis Skolemodel (Lyngby-Taarbæk-modellen): Her fastsættes et antal pladser i hvert af de mest udgiftstunge specialtilbud og specialskoler. Antallet af pladser svarer til 5 % af kommunens samlede elevtal. Økonomien til disse pladser ligger i en central pulje, og Center for Skole visiterer eleverne til disse tilbud. Hertil fordeles ca. 20% af budgettet til almenskolerne, der visiterer elever og afholder udgiften til de mindre udgiftstunge specialklasser og støttetimer. Modellen indfases over en periode på 3 år. Fordele og ulemper ved en delvis skolemodel: Denne model forventes at skabe større økonomisk sikkerhed for specialskolerne, men har med et fast antal pladser også en risiko for ventelistesituationer. Almenskolerne har kun det visitationsmæssige ansvar for de elevgrupper, der vurderes at være mest inklusionsegnede. Specialskoleeleverne visiteres centralt, som i dag, hvilket sikrer et ensartet serviceniveau for disse elevgrupper. Modellen vil formentlig medføre et øget tidsforbrug på almenskolerne både i forhold til administration og ledelse. Der vil også ved Lyngby-Taarbæk modellen være skoler, der ikke har tilstrækkelig økonomi til at løfte opgaven og serviceniveauet for specialklasseelever og elever med støttetimer i almenklasserne vil serviceniveauet afhænge af økonomien på de enkelte skoler. Det estimeres, at 3 skoler vil have et underskud på mellem 0,5 – 1,6 mio. kr., der skal indhentes ved inklusion af elever i almenklasserne eller via reduktion af udgifterne til almenundervisningen. Tilsvarende vil 3 skoler have et overskud på mellem 0,5 – 1,0 mio. kr. Fordele/ulemper ved fast antal pladser på specialskolerne Fordele: Uddannelsesudvalget Side 120 - Etablering af ventelister – bedre styring af økonomien Almenskolerne bliver nød til at løse opgaven lokalt til der er en ledig plads i specialtilbuddet Kan inspirere til alternative indsatser lokalt på almenskolen Ulemper: - Borgeren vil opleve et forringet serviceniveau - Den enkelte elev vil i nogle tilfælde ikke få rettidig understøttelse/undervisnings- og behandlingstilbud - I nogle tilfælde kan elevens tilstand forværres, da der ikke vil være den rette og målrettede indsats fagligt/professionel, som elevens udfordringer fordrer. Høringssvar: 11 ud af 25 høringssvar anbefaler Lyngby-Taarbæk modellen. Høringssvarene fra kommunens specialskoler påpeger, at Lyngby-Taarbæk modellen vil sikre dem en mere stabil drift og mulighed for en bedre økonomisk styring. Det påpeges at ikke alle skoler vil have en økonomi, der svarer til antallet af elever med specialpædagogiske behov. Det videre forløb Det anbefales således at det videre arbejde hurtigt genoptages, med udgangspunkt i ovenstående modeller, således at implementeringen af en ny model, kan påbegyndes ved starten af skoleåret 2016/17. Det er helt centralt, at skolerne gives de bedste mulige betingelser for at forberede implementeringen, hvorfor både arbejdet med modellerne og den politiske proces, bør være færdigt senest januar 2016. Nedenstående skal medtænkes i denne nye model: A) Flere elever skal i fremtiden være en del af almenområdet. B) Skolerne skal i højere grad have håndholdt og differentieret understøttelse fra centralt hold. C) Inklusionstemaet skal revitaliseres og der skal være et tydeligt billede af, hvilke elever almenskolerne forventes at kunne inkludere på den lokale matrikel. Endvidere skal der arbejdes med forståelsen af, at segregering til specialtilbud oftest kun er for en kortere periode – eleven er stadig almenskolens elev og der er kontinuerlig kontakt til eleven. D) Det er nødvendigt, at almenskolerne er rustet til at inkludere flere elever ved hjælp af rette faglige kompetencer og en samlet værktøjskasse. Sammen med den håndholdte indsats skal medarbejderne kompetenceudvikles til at kunne håndtere den konkrete opgave. E) Tættere samapil med det socialfaglige - både centralt og decentralt. F) Forældrene skal med i løsningerne – og der skal gensidigt sættes krav. G) I forhold til PPR’s rolle, skal dette medtænkes i den nye organisering i en selvstændig inklusionsenhed, hvor vi er i fuld gang med at beskrive indholdet. Før der lægges en sag op, skal det tænkes sammen med de ideer, der ligger bag ved en tværgående enhed, der arbejder på tværs af hele 0-18 årsområdet. Overvejes muligheden for et efterspørgselsstyret PPR bør man i hvert fald medtænke, hvordan det passer ind i denne nye enhed. Uddannelsesudvalget Side 121 NOTAT Økonomi og Analyse 10. august 2015 Perspektivanalyse på politikområdet Børn, Unge og Familie Baggrund Ved budgetopfølgningen pr. ultimo juni 2015 vurderes det, at det specialiserede børne- og ungeområde vil ende 2015 med et samlet merforbrug på knap 10 mio. kr. Det store merforbrug kommer efter en længere periode med pres på området. Center for Børn, Unge og Familie har gennem flere år arbejdet systematisk med at koble egne aktivitetsdata med økonomi på individniveau. Grundet vedvarende pres på økonomien er der desuden udarbejdet handleplan for området. Denne analyse tager udgangspunkt i data fra de igangværende og gennemførte initiativer, og beskriver identificerede udfordringer og handlemuligheder. Sammenfatning Center for Børn, Unge og Familie er udfordret økonomisk. De seneste fem år har centret arbejdet med handleplaner, og har flere gange ændret i serviceniveauet. Dette betyder, at der i dag arbejdes med mindst indgribende foranstaltninger, og at de forebyggende foranstaltninger skal være udtømt inden en eventuel anbringelse. Siden 2010 er udgifterne på det specialiserede børneområde mindsket med 28 %. Alligevel har området udfordringer med at skabe et budget i balance. Dette skyldes dels, at centret oplever en stigning i antal sager og underretninger, og dels at budgettet modsat er faldet. En sammenligning med kommunerne i K4-samarbejdet viser, at Slagelse Kommune ligger lavest på beregnet serviceniveau med indeks 85,3 i forhold til landsgennemsnittet. Dette betyder, at Slagelse Kommune bruger færre penge på det specialiserede børne- og ungeområde end vores behov umiddelbart tilsiger. Især på det forebyggende område halter Slagelse Kommune bagefter. På sigt kan dette have en negativ effekt på det specialiserede voksenområder og arbejdsmarkedsområdet ved øgede udgifter. Centret ser en mulighed for at reducere yderligere i forbruget ved øget fokus på hjemtagelse, udslusning eller mindre indgribende foranstaltninger. Dette arbejde er dog ressourcetungt, og kræver en investering til opnormering af antallet af sagsbehandlere. Ved færre sager pr. sagsbehandler opnås en bedre løbende vurdering af indsatser, og derved en bedre mulighed for at justere indsatser og varighed heraf. Centret har ligeledes beskrevet yderligere handlemuligheder, og vurderet at disse ikke er uden konsekvenser. Det er centrets samlede vurdering, at der i stedet for yderligere besparelser bør investeres i forebyggelse. Uddannelsesudvalget Side 122 Aktivitetsudvikling og nøgletal Center for Børn, Unge og Familie gennemgik i 2011 store omstruktureringer i forbindelse med håndtering af alt for høje budgetoverskridelser. Tættere faglig og økonomisk styring samt handleplaner skulle være med til at mindske forbruget. I samme forbindelse blev det besluttet, at fagudvalget på hvert møde skulle afrapportere på udvikling i aktiviteter og enhedspriser. Figur 1 viser udviklingen i antal foranstaltninger samt den økonomiske udvikling på de indsatsstyrede områder. Figur 1 Udvikling i antal foranstaltninger og budget på indsatsstyret område (2016-priser) A: Sum af mængde B: Sum af pris x mængde Mio. kr. 560 200 540 180 Forventet udvikling 520 500 480 460 440 2011 2012 2013 2014 Forventet udvikling Antal 160 140 120 100 2011 2015 2012 2013 2014 2015 Kilde: Aktivitetsrapporteringer siden 2011 Antallet af foranstaltninger er variabel, og det kan derfor være en udfordring at forudsige udviklingen i økonomien. Figur 1 illustrerer, at det ikke har kunnet lade sig gøre for centret at mindske antallet af foranstaltninger, tværtimod. Centret oplever – på trods af faldende børnetal - et uændret/svagt stigende sagstal samt et markant stigende underretningsniveau. Antallet er underretninger er mere end fordoblet inden for de seneste år. Udviklingen i antallet af underretninger fremgår af bilag 1. Det samlede forbrug på det specialiserede børne- og ungeområde er siden 2011 faldet markant, på trods af en stigning i antal foranstaltninger. Dette skyldes, at centret i højere grad anvender billigere tilbud, så vidt dette er muligt i forhold til lovgivning og politiske beslutninger. De dyre anbringelser på døgninstitutioner og opholdssteder er siden 2011 mindsket markant, hvorimod brugen af plejefamilier er steget. I bilag 2 fremgår udviklingen i pris x mængde fordelt på indsatsområder. Figur 2 a viser korrigeret budget og regnskabsudvikling for det specialiserede børne- og ungeområde. Tabellen er fremskrevet til 2016-priser for et mere sammenligneligt grundlag. Uddannelsesudvalget Side 123 Figur 2 a Korrigeret budget og regnskabsudvikling for politikområdet Børn, Unge og Familie fra 2010-2016 (mio. kr.) 2016-priser R-2010 R-2011 R-2012 R-2013 R-2014 B-2015 B-2016 Korr. budget 204,3 213,3 180,5 196,7 193,5 185,8 176,7 Regnskab / forv. regnskab 274,9 235,0 199,6 196,7 198,9 195,8 188,7 Afvigelse / forv. afvigelse -70,6 -21,6 -19,1 0,0 -5,4 -10,0 -12,0 Note: Korrigeret budget for 2016 viser forslagsbudget inkl. effektiviserings- og besparelsesforslag på 1,9 mio. kr. plus forventet overført merforbrug. Fra 2010 til seneste regnskab i 2014 er forbruget faldet med 28 %. Det korrigerede budget har derimod været svingende. Dette skyldes blandt andet overført merforbrug, tillægsbevillinger mv. Ved budgetopfølgning for ultimo juni 2015 forventede Center for Børn, Unge og Familie et samlet merforbrug i 2015 på 10,0 mio. kr. (i 2016-prisniveau). Dette er indregnet i tabellen. Budgetudfordringen forventes i 2016 at være 12,0 mio. kr. Nedenstående figur 2 b viser sammenhængen for budgetudfordringen i 2016. Figur 2 b Budgetudfordringer i 2016 for politikområde Børn, Unge og Familie (mio. kr.) 2016-priser B-2016 Forventet overførsel af merforbrug fra 2015 -10,0 mio. kr. Strukturel udfordring (eksklusiv effektiviserings- og besparelsesforslag) -0,1 mio. kr. Politiske bestilte effektiviserings- og besparelsesforslag: • Myndighedsområdet - Tættere opfølgning (Budget 2016, skema 1.8.4.1) Samlet budgetudfordring -1,9 mio. kr. -12,0 mio. kr. Der er allerede igangsat handleplaner, der skal minimere det forventede merforbrug i 2015. Det forventes dog ikke, at hele udfordringen kan håndteres i indeværende år. Handleplanen løber frem til ultimo 2016, og indeholder en revisitering af anbringelsessager på døgn og opholdssteder. Den strukturelle udfordring på 0,1 mio. kr. skyldes en forventet ubalance mellem oprindeligt budget og forventet regnskab i 2016. Til budget 2016 er der bestilt forslag til effektiviseringer og besparelser på 1,9 mio. kr. på politikområdet for Børn, Unge og Familie. Disse forslag er endnu ikke politisk vedtaget og dermed reelt indarbejdet i budgetgrundlaget (lige nu er de i forbindelse med budget 2015 indarbejdet som en teknisk regulering, fordi man jf. styrelsesloven ikke må have ikke-udmøntet reduktionspuljer stå- Uddannelsesudvalget Side 124 ende centralt). Hvis forslagene besluttes, begrænser det selvsagt mulighederne for at håndtere de allerede eksisterende udfordringer. Besparelsesforslaget om tættere opfølgning på myndighedsområdet (med en forventet besparelse på 1,9 mio. kr.) kan kun lykkes, såfremt området ligeledes får godkendt driftsønske om opnormering af antallet af sagsbehandlere til knap 1,0 mio. kr. Dermed opnås en nettobesparelse på knap 1,0 mio. kr. ECO nøgletal og K4 Slagelse Kommune er en del af et K4 netværk med Køge, Holdbæk og Næstved Kommune. Hvert år udarbejder de fire kommuner i samarbejde en nøgletalsrapport, som sammenligner de fire kommuner samt Region Sjælland og Landsgennemsnittet på en række områder. Mange af disse nøgletal er beregnet på baggrund af ECO-nøgletal. I 2014 havde Slagelse Kommune en gennemsnitlig udgift på 8.658 kr. pr. 0-22 årige til børn og unge med særlige behov. Af figur 3 ses, at Slagelse Kommune placerer sig nogenlunde middel blandt de fire kommuner, men dyrere end landsgennemsnittet og billigere end regionen. Figur 3 Børn og unge med særlige behov, udgift pr. 0-22 årige inkl. indtægter fra den centrale refusionsordning, Regnskab 2014 (kr.) 7.747 9.724 8.658 9.120 8.812 10.103 8.308 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.61, Regnskab 2014. Udgiftsniveauet tager alene udgangspunkt i finansielle nøgletal samt befolkningstal. Ved at medregne geografiske, demografiske og socioøkonomiske betingelser giver ECO-nøgletallene et bud på udgiftsbehov. Ved at sammenholde det reelle udgiftsniveau med det beregnede udgiftsbehov fås et beregnet serviceniveau. Figur 4 viser det beregnede udgiftsbehov og serviceniveau. Med et beregnet serviceniveau på 85,3 % ligger Slagelse Kommune en del lavere end de øvrige kommuner i K4, og ligesådan i forhold til regionen og landsgennemsnittet. Dette skyldes, at udgiftsbehovet for Slagelse Kommune er beregnet til at være højt. Slagelse Kommune bruger således færre penge end vores behov umiddelbart tilsiger. Uddannelsesudvalget Side 125 Figur 4 Beregnet udgiftsbehov og serviceniveau (indekstal, hele landet = 100) Børn og Unge med særlige behov Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Region Sjælland Hele landet Udgiftsniveau 93,2 117,0 104,2 109,8 106,1 121,6 100,0 Beregnet udgiftsbehov 95,1 123,0 122,1 118,0 114,6 115,9 100,0 Beregnet serviceniveau 98,1 95,2 85,3 93,0 92,9 105,7 100,0 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.61, Regnskab 2014. I figur 5 vises de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune ved at afvige fra henholdsvis lands-, K4- og ”laveste kommune” niveau. Heraf fremgår det, at Slagelse Kommune skal bruge yderligere 31 mio. kr., hvis man skal på højde med landsgennemsnittet, og 16 mio. kr. hvis man skal på højde med K4-kommunerne. Figur 5 Kommunaløkonomiske konsekvenser (mio. kr.) Køge Afvigelse til landsniveau Holbæk -3 Afvigelse K4 niveau Afvigelse til laveste kommuneniveau Slagelse Næstved -10 -31 -15 7 4 -16 0 17 19 - 17 Kilde: Egen beregning. Note: (-): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (+): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. Det lave beregnede serviceniveau kan afspejle, at Slagelse Kommune har en høj grad af effektivisering i forhold til sammenligningsgrupperne, eller at der i Slagelse Kommune er et lavt serviceniveau. ECO-nøgletallene fremgår af bilag 3. KL nøgletal KL har i januar 2015 udgivet publikationen ”Brug nøgletal i styringen – Kend din Kommune”. I denne publikation er samlet de vigtigste styringsnøgletal på forskellige sektorområder. Nedenstående tabel viser Slagelse Kommunes placering på socialområdet for udsatte børn og unge. Uddannelsesudvalget Side 126 Figur 6 KL nøgletal for K4 kommuner (og placering) - Regnskab 2013 Køge Nettodriftsudgifter til udsatte børn- og ungeområdet pr. 017-årig Andel nettodriftsudgifter til forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge af summen af nettodriftsudgifter til forebyggelse og anbringelse Nettodriftsudgifter til anbringelser pr. anbragt 0-22-årig Holbæk Slagelse Næstved 11.169 (39) 14.774 (77) 12.848 kr. (58) 13.216 (61) 31 % (48) 33 % (33) 23 % (87) 24 % (83) 1.083.736 (97) 850.176 (86) 794.920 (83) 762.509 (74) Generelt ligger de fire sammenligningskommuner i K4-samarbejdet lavt på størstedelen af ovenstående nøgletal. Budgetgrundlag Nedenstående figur 7 viser budgetgrundlaget for Børn, Unge og Familie, jf. det oprindeligt vedtagne budget 2015 og forslagsbudgetter 2016-2019. Figur 7 Oprindeligt vedtaget budget 2015 og forslagsbudgetter 2016-2019 Børn, Unge og Familie 2016-priser Opr. budget 2015 Budget Budgetoverslagsår 2016 2017 2018 2019 184.915 180.626 178.783 176.940 176.940 Plejefamilier og opholdssteder mv. 82.936 82.250 82.260 82.271 82.271 Forebyggende foranstaltninger 52.912 49.676 47.825 45.975 45.975 Døgninstitutioner 31.238 30.968 30.968 30.968 30.968 6.296 6.268 6.268 6.268 6.268 23 23 23 23 23 Slagelse Familiecenter (virksomhed) 11.511 11.441 11.438 11.435 11.435 Overførselsudgifter 11.596 11.584 11.584 11.584 11.584 Merudgift og tabt arbejdsfortjeneste 11.596 11.584 11.584 11.584 11.584 Særligt dyre enkeltsager -2.645 -2.647 -2.647 -2.647 -2.647 Statsrefusion vedr. SDE -2.645 -2.647 -2.647 -2.647 -2.647 193.867 189.563 187.720 185.876 185.876 Serviceudgifter Sikrede døgninstitutioner Kontaktperson- og ledsagerordning Total (Netto) Den samlede budgetramme fremskrives ved KL’s pris- og lønskøn. Politikområdets budget opdeles i delområder, som enten er ramme- eller indsatsstyret. Af det samlede budget udgør de indsatsstyrede udgifter 78 %. Uddannelsesudvalget Side 127 Det rammestyrede område Budgetmodellen på det rammestyret område er baseret på forventet forbrug året før det kommende budget skal gælde. Dette holdes op imod erfaringer og forventet udvikling. Det indsatsstyrede område (pris x mængde) På de indsatsstyrede områder benyttes pris x mængde-princippet. Dette giver mulighed for at holde fokus på både pris og mængde indenfor de delområder hvor budgetmodellen anvendes. Udgangspunktet for beregning af pris x mængde indenfor et delområde er aktivitetsrapporteringen, som udarbejdes løbende hver måned i indeværende år. Her fremgår de budgetterede samt de faktiske, aktuelle gennemsnitspriser og mængder. Med udgangspunkt heri beregnes forventede aktiviteter og gennemsnitspriser for kommende budgetår. Hertil kommer til- og afgange af sager som bygger på: • Tilgang af sager mellem Center for Børn, Unge og Familie og Center for Handicap og Psykiatri • Øvrig til- og afgang baseret på historikken 1 år tilbage • Ledelsesmæssig vurdering af yderligere tiltag Det indsatsstyrede område dækker økonomisk set størstedelen af Myndighedens budget. Serviceniveau og indsatser Center for Børn, Unge og Familie har siden 2011 fået udarbejdet serviceniveauer på en lang række forskellige indsatsområder: • • • • • • • • • • • Familiebehandling Aflastning Kontaktperson Konsulentbistand Økonomisk støtte Eget værelse Kost- efterskoler Netværkspleje Plejefamilie Døgn- og opholdssteder Efterværn Serviceniveauerne er suppleret med et anbringelsesgrundlag, som giver retning for hvornår og hvor der tænkes anbringelse, herunder med fokus på tidlig anbringelse og brugen af fx netværksplejefamilier og plejefamilier. Uddannelsesudvalget Side 128 Serviceniveauerne er senest blevet justeret i 2014 i forbindelse med udmøntningen af besparelsesforslag til budget 2014 – specifikt på aflastningsområdet. Serviceniveauerne fungerer som rammer internt i organisationen med formål, målgruppe, indsatsens omfang og opfølgning. Samtidig er det med til at skabe en forventningsafstemning ud til borgerne. Serviceloven kræver, at der træffes konkrete individuelle afgørelser, og serviceniveauerne er derfor kun vejledende. Serviceniveauerne er således mest et arbejdsredskab internt i organisationen, som sætter retning og kobler økonomi og indsatser sammen, og det har på sin vis indgået som en del af en større kulturændring i centret – fra en betragtning om at området var ustyrbart til en fælles forståelse om at gøre det styrbart. Serviceniveauerne blev til i forbindelse med, at Deloitte bistod Center for Børn, Unge og Familie i perioden april 2010 til marts 2011. Deloitte skulle bistå centret med en økonomisk genopretning på bagrund af massive budgetoverskridelser. En af anbefalingerne var at få udarbejdet serviceniveaubeskrivelser. Siden 2010/11 har Center for Børn, Unge og Familie arbejdet med at implementere en lang række af anbefalingerne fra Deloitte, herunder: • • • • Ændret teamstruktur Gennemsigtighed i økonomien Serviceniveaubeskrivelser Handleplaner Ovenstående har betydet, at Center for Børn, Unge og Familie i dag er en organisation, hvor faglighed og økonomi er tæt koblet sammen. Det betyder, at der blandt andet arbejdes med mindst indgribende foranstaltninger, og at de forebyggende indsatser skal være udtømt inden en eventuel anbringelse. Der er en central anbringelsesvisitation som består af centerchef, myndighedsleder, jurist, leder af Slagelse Familiecenter samt repræsentanter fra skoleområdet – dvs. at ledelsen tydeligt sætter retning ved valg af anbringelse. Center for Børn, Unge og Familie har siden 2011 arbejdet med handleplaner for at skabe et budget i balance. Som det fremgår af regnskabsudviklingen er udgifterne blevet nedbragt markant. Som det tidligere er nævnt er der sket en markant nedgang på døgninstitutioner og opholdssteder til fordel for fx plejefamilier. Uddannelsesudvalget Side 129 I denne proces har alle områder været gennemgået ind til flere omgange for at pege på måder/områder, hvor udgiftsudviklingen kunne bremses op. Dér hvor Center for Børn, Unge og Familie fortsat ser nogle muligheder indenfor den nuværende budgetramme, er ved et øget fokus på hjemtagelse, udslusning eller mindre indgribende foranstaltninger – altså opfølgning på igangsatte foranstaltninger. Det er også det, der er peget på i de seneste handleplaner, men det er ressourcetungt (sagsbehandlere), og det er svært at løfte i den nuværende normering, men det er det centret arbejder på. Her kunne ekstra ressourcer til sagsbehandlere gøre en forskel, jf. Sveriges-modellen, som indgår i forebyggelsesstrategien. Sveriges-modellen handler kort fortalt om færre antal sager til sagsbehandlerne for således at kunne følge sagerne tættere med hyppigere opfølgning. Det vil betyde en bedre vurdering af indsatserne på barnet og dermed bedre mulighed for at justere indsatserne og vurdere på varigheden af indsatserne – deraf en forventet økonomisk effekt/gevinst på konto 5. Centret har til budget 2016 fremsat driftsønske om opnormering af antallet af sagsbehandlere til netop denne opgave, og det anbefales at de nødvendige ressourcer hertil prioriteres. Yderligere handlemuligheder (kortsigtede handlemuligheder) Center for Børn, Unge og Familie har gjort sig følgende overvejelser i forhold til at komme med yderligere forslag til handlemuligheder. Plejevederlag til plejefamilier I maj måneds aktivitetsrapportering var antallet af plejefamilier opgjort til 142 børn/unge. Plejefamilierne modtager i gennemsnit ca. 6 plejevederlag årligt (1 plejevederlag er på ca. 50.000 kr. årligt). Det skønnes, at man ved en revisitering af sager med plejefamilieanbringelser kan reducere med 1 plejevederlag hos 25 plejefamilier, svarende til ca. 1,25 mio. kr. Dette kræver dog en genforhandling af hver enkelt plejefamilies kontrakt på baggrund af en konkret og individuel vurdering. De senere års øvelse med at omstille anbringelser fra institution til plejefamilier har medført, at de børn/unge der er anbragt i plejefamilier har væsentligt større udfordringer end de tidligere har haft. Risikoen vil være, at plejefamilierne ikke vil acceptere de nye vilkår og opsiger plejeforholdet, og dermed skaber sammenbrud i anbringelsen. Det vil være nødvendigt at få tilført ekstra ressourcer til opgaven, da den er yderst ressourcekrævende. Konsekvenserne kan være sammenbrud i anbringelser og stigende udgifter til institutioner, hvilket vil udhule den forventede besparelse. Der vil umiddelbart være en minimal effekt i 2015 og fuld effekt i 2016 (ca. 1,25 mio. kr.). Aflastning Med budget 2015 sænkede centret serviceniveauet for aflastning for at finde 0,9 mio. kr. i besparelser. Besparelsen findes ved en gennemgang/opfølgning på det nuværende aflastningsniveau ud Uddannelsesudvalget Side 130 fra en konkret og individuel vurdering. Dette arbejde pågår fortsat. Det er dog muligt at sænke niveauet yderligere for at hente yderligere besparelser. Aflastning er en forebyggende indsats, som skal give forældrene det fornødne overskud til at kunne klare deres børn/unge i hjemmet. En konsekvens af at nedjustere yderligere på dette område kan være, at forældrene ikke længere magter opgaven og peger på en anbringelse. Samtidig er det en yderst svær opgave, idet disse børns vanskeligheder ikke umiddelbart kan forbedres. Opgaven er ressourcetung, og den kan være svær at implementere. Samtidig kan det resultere i, at forældrene ikke længere magter at have barnet/den unge i hjemmet. Der vil umiddelbart være en minimal virkning i 2015 og fuld effekt i 2016 (ca. 1 mio. kr.). Kontaktpersoner Kontaktpersoner er den hyppigst anvendte forebyggende foranstaltning og langt den mest udbredte foranstaltning. Samtidig er det den mindst indgribende foranstaltning. Den bruges ofte hvor børn/unge mistrives (skolefravær eller problemer i hjemmet) som en støtte til fx at komme i skole. Den bruges også i forhold til en eventuel udslusning fra en mere indgribende foranstaltning over i egen bolig. Denne foranstaltning kan lettere justeres, idet det ofte gives som et tilbud på baggrund af bekymring om barnets/den unges trivsel. En nedjustering af dette område kan være svært at beskrive konsekvenserne af. En reduktion kan i yderste konsekvens medføre en mere indgribende foranstaltning som fx en anbringelse, og på sigt kan det have en effekt på øgede udgifter når den unge overgår til voksenområdet. Centret vurderer, at man kan justere i omfanget af kontaktpersoner med ca. 0,4 mio. kr. i indeværende år og ca. 1 mio. kr. i 2016. Det kan dog resultere i stigende udgifter på anbringelsesområdet. Det er centrets vurdering, at der i modsætning til ovenstående med fordel kunne investeres yderligere i de forebyggende indsatser jf. beskrivelsen i det følgende afsnit. Forebyggelse (langsigtede handlemuligheder) Forebyggelsesstrategien Center for Børn, Unge og Familie har sammen med Center for Dagtilbud og Center for Skole udarbejdet et investeringsoplæg (forebyggelsesstrategi) til Uddannelsesudvalgets møde 1. juni 2015. Forebyggelsesstrategien skal gøre det muligt at nå målene i børne- og ungepolitikken, regeringens sociale 2020-mål og KL’s anbefalinger om tidlig forebyggende indsats. Investeringen skal gøre det muligt at omlægge indsatser fra indgribende til mindre indgribende foranstaltninger med fokus på den helt tidlige indsats i børns første leveår. Økonomiske analyser har vist, at investeringer i tidlig indsats for udsatte børn giver et betydeligt økonomisk afkast, og at det er størst, når man sætter ind i børnenes tidlige leveår. Det er centrets vurdering, at investeringen i mere forebyggelse på længere sigt skal gøre det muligt at opretholde den økonomiske balance på det specialiserede børne- og ungeområde. Målet er, Uddannelsesudvalget Side 131 at Center for Børn, Unge og Familie kan drive indsatserne indenfor den eksisterende budgetramme fra 2020. Flere sagsbehandlere Centret vurderer, at en udvidelse i antallet af sagsbehandlere ligeledes vil kunne have en forebyggende effekt. Med færre sager pr. sagsbehandler vil der kunne afsættes mere tid til at følge sagerne tættere og med hyppigere opfølgning. Dette vil betyde en bedre løbende vurdering af indsatserne på barnet med hensyn til indsats og varighed. Til budget 2016 har centret fremsat driftsønske på knap 1,0 mio. kr. til en opnormering af antallet af sagsbehandlere. Dette ønske knytter sig til besparelse som centret er blevet pålagt, og som skal hentes gennem tættere opfølgning på anbragte børn herunder særligt overgangen fra ung til voksen med fokus på udslusning og gradvis mindre støtte. Derudover et større fokus på opfølgning og genforhandling af kontrakter til fx plejefamilier og institutioner. Forslaget udmøntes ved at opnormere med to sagsbehandlere som skal fungere på tværs af de enkelte teams med denne specialiserede funktion. Effekt ved forebyggelse Disse forebyggende tiltag vil på sigt komme hele Slagelse Kommune til gode, idet det vil have en række afsmittende effekter på andre udgiftstyper i kommunen. For eksempel viser undersøgelser, at en større del af anbragte børn/unge får et dårligere uddannelsesniveau og en dårligere beskæftigelse end ikke anbragte børn/unge – ligesom flere anbragte børn havner i kriminalitet. Med den nuværende økonomiske situation er det en udfordring at finde det nødvendige budget til investering i forebyggelse. Samtidig kan det være svært at dokumentere den forventede effekt af en indsats. Typisk bygger indsatser på erfaring fra andre kommuner eller undersøgelser, som ikke nødvendigvis kan kobles direkte til Slagelse Kommune. Skandia har sammen med CEBR udviklet en model, der sætter tal på effekten af det forebyggende arbejde. Skandia-modellen viser de økonomiske langtidseffekter af tidlige investeringer i forebyggelse, og kan være med til at understøtte lokale forebyggelsesinitiativer. Modellen kræver specifikke tal for indsatsen med hensyn til målgruppe, økonomi, tidshorisont for indsats og for effekt samt forventet succesrate. Slagelse Kommune undersøger i øjeblikket hvorvidt Skandia-modellen kan anvendes fremadrettet til at dokumentere værdien af specifikke forebyggelsesindsatser. Struktur og lokal styring I 2010 ændrede man teamstrukturen i Center for Børn, Unge og Familie fra teams, der var inddelt i områder, til teams der var opgaverettet/målgrupper. Dette var ligeledes en af Deloittes anbefalinger. Det betød at Center for Børn, Unge og Familie inddelte teams i: • Tværgående rådgivning (underretninger). Uddannelsesudvalget Side 132 • • • Børnegruppe (0-14 år). Ungegruppe (15-22 år). Handicapgruppe. Siden slutningen af 2014 har centret arbejdet med en proces om en yderligere specialisering i organisationen. Der arbejdes på en ændret teamstruktur pr. 1.10.2015. • Modtagelse (underretninger). • Undersøgelsesgruppe. • Indsatsgruppe (børn, 0-12 år). • Indsatsgruppe (unge, 13-22 år). • Indsatsgruppe (handicap, børn + unge). Specialiseringen handler på den ene side om bedst muligt at kunne opfylde lovgivningen, tidsfrister m.m. samt at kunne håndtere kompleksiteten i området generelt. Samlet set er ønsket at opnå en større kvalitet i sagsbehandlingen. På den anden side handler specialiseringen ligeledes om at sørge for, at der kommer mere fokus på arbejdet med indsatser. Det handler dels om barnets/den unges handleplaner – at blive bedre til at sætte klare mål - og dels at lave en hyppigere og tættere opfølgning. Centret er dog fortsat udfordret på ressourcer til sagsbehandlere. Den ændrede organisering skal altså give mere kvalitet og tættere opfølgning. Man taler i øjeblikket meget om Sveriges-modellen, som på dansk er blevet til Herning-modellen. Her har man arbejdet med færre sager til sagsbehandlerne mod en tættere opfølgning og vurdering på barnets/den unges indsatser. Erfaringerne viser, at der udover en bedre kvalitet i sagsbehandlingen ligeledes er et økonomisk potentiale i denne model. Styring Siden omlægningen i 2010/11, hvor udgiftsniveauet er blevet reduceret betydeligt, har der været stort fokus på sammenhængen mellem faglighed og økonomi. Indstillinger til foranstaltninger af væsentlig karakter godkendes af leder, og der er som tidligere nævnt en central anbringelsesvisitation, som varetages af centerchefen, hvor kravet om forebyggende foranstaltninger skal være udtømt inden der tænkes anbringelse. Hver måned forelægges en aktivitetsrapportering til Uddannelsesudvalget, som på den måde har mulighed for at følge udviklingen tæt. Uddannelsesudvalget Side 133 Bilag Bilag 1 Samlet antal underretninger fra 2010-2015 1479 2010 900 670 664 624 2011 2012 691 2013 2014 2015 Bilag 2 Udvikling i faktisk pris x mængde fordelt på indsatser (mio. kr., løbende priser) 70 Plejefamilier 60 Netværksfamilier Opholdssteder 50 Kost- og efterskoler 40 Eget værelse 30 Aflastningsordninger Fast kontaktperson 20 Konsulentbistand 10 0 Døgninstitutioner for børn og unge 2011 2012 Uddannelsesudvalget 2013 2014 Side 134 2015 2016 Bilag 3 ECO Nøgletal – Regnskab 2014 Børn og unge med særlige behov Køge Kommune Holbæk Kommune Slagelse Kommune Næstved Kommune Gns. for 4 Komm. 8.61 Region Hovedst. Region Sjælland Hele landet Regnskab 2014 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge kr. 0-22 årig 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge kr. 0-22 årig 5.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge, kr. 0-22 årig Heraf 5.28.23 grp. 001 Døgninstitutioner for børn/unge - betydelig og varig nedsat fysisk/psykisk funkt 5.28.23 grp. 002 Døgninstitutioner for børn/unge - sociale adfærdsproblemer 5.28.23 grp. 092 Betaling 5.28.23 grp. 200 Ledelse og administration 5.28.23 grp. 999 Sum af uautoriserede grupper 5.28.24 Sikrede døgninstitutioner mv. for børn og unge, kr. 0-22 årig I alt kr. 0-22 årig, ekskl. indtægter fra den centrale refusionsordning Indtægter fra den centrale refusionsordning på Fk. 5.22.07 grp. 002-005 samt 018 I alt kr. 0-22 årig, inkl. indtægter fra den centrale refusionsordning 3.917 5.565 4.331 4.186 4.500 3.572 5.438 3.839 2.877 3.459 2.141 2.449 2.731 3.034 3.386 2.788 1.088 844 2.252 2.856 1.760 1.566 1.524 1.885 620 496 1.114 1.424 914 610 868 791 468 259 826 2.737 1.073 818 642 973 -14 -10 -6 -5 -34 -11 288 322 308 229 69 95 104 -1.614 -450 75 -47 25 -185 199 170 203 114 172 217 180 192 8.082 10.038 8.927 9.605 9.163 8.389 10.527 8.703 -335 -314 -269 -485 -351 -374 -424 -395 7.747 9.724 8.658 9.120 8.812 8.015 10.103 8.308 Udgiftsniveau, indeks 93,2 117,0 104,2 109,8 106,1 96,5 121,6 100,0 Beregnet udgiftsbehov, indeks 95,1 123,0 122,1 118,0 114,6 99,2 115,9 100,0 Beregnet serviceniveau, indeks 98,1 95,2 85,3 93,0 92,9 96,2 105,7 100,0 64,4 65,5 76,0 74,5 70,2 63,8 67,8 68,0 24,7 15,4 36,2 41,5 30,0 33,3 23,9 35,1 Anbringelsesandel Institutionsandel Uddannelsesudvalget Side 135 Bilag 4-A Budgetbehov 2016 AKTIVITETER Børn, Unge og Familie Budgetteret aktivitet 1. jan. 2015 Budgetteret aktivitet Ult. april 2015 Tilgang foregående år 1. maj 2014 - 30. apr. 2015 205,93 203,00 4,25 -2,92 -4,33 200,00 Afgang til HSM kommende år Konkrete forventninger +/- I alt forventede foranstaltninger Budget 2016 05 Sociale opgaver og beskæftigelse mv. 28 Tilbud til børn og unge med særlige behov 20 Plejefamilier og opholdssteder mv. 001 Plejefamilier 147,38 144,00 3,65 -1,08 -0,57 146,00 002 Netværksfamilier 14,20 11,00 0,00 0,00 0,00 11,00 003 Opholdssteder 22,38 31,00 0,10 -1,42 -2,68 27,00 7,00 004 Kost- og efterskoler 7,97 8,00 0,00 -0,42 -0,58 14,00 9,00 0,50 0,00 -0,50 9,00 311,80 324,00 33,90 -5,33 -29,57 323,00 005 Aflastningsordninger 112,03 111,00 10,10 -1,50 -6,60 113,00 007 Fast kontaktperson 135,77 131,00 16,05 -0,75 -16,30 130,00 64,00 82,00 7,75 -3,08 -6,67 80,00 005 Eget værelse 21 Forebyggende foranstaltninger 015 Konsulentbistand 23 Døgninstitutioner for børn og unge I alt antal sager vedr. SERVICEUDGIFTER Budgetbehov SERVICEUDGIFTER (indsatsstyret) Uddannelsesudvalget 33,07 31,00 3,35 -1,58 -2,77 30,00 550,80 558,00 41,50 -9,83 -36,67 553,00 150.003.501 153.676.262 8.621.900 -3.794.510 Side 136 -8.010.571 150.493.081 Bilag 4-B Budgetbehov 2016 Funktion gruppering Foranstaltning Forventede foranstaltninger 2016 Gennemsnitspris Budget 2016, 2016-priser Budgetbehov 2016, netto Budget 2016, netto jf. Prisme 12. juni 2015 Budgetforskel Indsatsstyret område (myndighed): 5.20 - 001 Plejefamilier 146 420.434 61.381.963 59.438.598 -1.943.365 5.20 - 002 Netværksfamilier 11 85.512 940.632 1.173.149 232.517 5.20 - 003 Opholdssteder 27 689.186 18.610.319 16.333.265 -2.277.054 5.20 - 004 Kost- og efterskoler 7 259.590 1.817.995 2.238.114 420.119 5.20 - 005 Eget værelse 9 153.718 1.383.462 2.269.987 886.525 5.21 - 005 Aflastningsordninger 113 155.754 17.600.202 17.934.833 334.631 5.21 - 007 Fast kontaktperson 130 63.116 8.205.080 9.094.990 889.910 5.21 - 015 Konsulentbistand 80 146.592 11.726.871 8.814.564 -2.912.308 5.23 Døgninstitution 30 960.992 28.826.557 30.359.352 1.532.795 I alt Indsatsstyret område 553 150.493.081 147.656.851 -2.836.230 -2.647.303 -2.647.303 0 796.981 796.981 0 10.431.858 10.431.858 0 6.267.753 22.612 6.267.753 22.612 0 11.583.871 11.583.871 0 Rammestyret område (myndighed): 5.07 Statsrefusion 5.20 1 Plejefamilier mv., rest 5.21 2 Forebyggende foranstaltninger, rest 5.24 Sikrede døgninstitutioner 5.53 Kontaktperson- og ledsagerordning 5.72 Merudgifter herunder tabt arbejdsfortjeneste (overførselsudgifter) Rammestyret område (virksomhed): 5.20-5.21 Slagelse Familie Center I alt Rammestyret område TOTAL 0 11.741.343 11.741.343 0 38.197.114 38.197.114 0 188.690.195 185.853.965 -2.836.230* *Budgettal jf. Prisme indeholder effektivisering på -2,754 mio. kr. På Økonomiudvalget i januar 2015 godkendte man oplæg med effektivisering på 1,901 mio. kr. Derfor minimeres effektiviseringen med 0,853 mio. kr., og den samlede budgetudfordring er derfor ligeledes reduceret til 1,983 mio. kr. Budgetudfordringen består således af effektivisering på 1,901 mio. kr. og strukturelt underskud på 0,082 mio. kr. 1 2 Plejefamilier mv., rest bestående af advokatbistand, mellemoffentlige betalinger og betaling Forebyggende foranstaltninger, rest bestående af en lang række mindre paragraffer Uddannelsesudvalget Side 137
© Copyright 2024