MELLEMRUM - Et essay om sundhed som etik
operations of such an ethics in the context of a modern project society, which is concept of health. This proposal is carried through by examining the conditions and of Health Promotion be effectuated by considering this offered indeterminate is action-orientated rather than moral-evaluating. The report proposes that the role immanence and Finn Janning's ethics of opposition - specifically, the ethics proposed substantiated through an examination of Deleuze and Guattari's absolute plane of philosophical investigation of an indeterminate concept of health, which is the role of Health Promotion must be critical and ethical in nature. This allows a as a question of being, following the Ottawa Charter. It then goes on to suggest that Assuming an exploratory approach, this report first establishes the question of health Resumé illustreres af Anders Fogh Jensens arbejde. Dette forslag udføres ved at undersøge denne etik i et projektsamfund, som ubestemte sundhedsbegreb bliver inkorporeret i en sundhedsfremme tænkning. modsætning til moralsk evaluerende. Rapporten foreslår at denne forståelse og det etiske modstandsbegreb – specifikt forstås etikken her som handlingsorienteret i identifikationen af Deleuze og Guattaris absolutte immanensplan og Finn Janning filosofisk undersøgelse af et ubestemt sundhedsbegreb, som substantialiseres gennem sundhedsfremme må være kritisk og etisk i sin natur. Denne forståelse tillader en Ottawa Charterets definition. Vi etablerer derefter en forståelse af at begyndelse spørgsmålet om sundhed som et spørgsmål om liv, og følger derved Vi tager udgangspunkt i en eksperimenterende tilgang og stiller ved projektets Abstract 2 illustrated by the work of Anders Fogh Jensen. 1 "Nomaden har et territorium, han følger vanemæssige baner, han går fra ét punkt til et andet, og Prolog Vejleder: Katia Dupret Søndergaard - Forsideillustration: Kristina Demant han ignorerer ikke punkterne (vandpunkt, bopunkt, samlingspunkt osv.). Men spørgsmålet er hvad Matias Hjulmann Seidler - Thorben Peter Simonsen - Thomas Jensen Roskilde Universitet - Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier - Gruppe 14 der er principper i nomadelivet, og hvad der bare er konsekvenser af det. For det første: Selv om (Deleuze & Guattari 2005:490ff). 4 steppe til steppe, i en serie lokale operationer hvis orientering og retning uophørligt varierer." høj grad som han er skabt af den. Han er en deterritorialiseringsvektor. Han føjer ørken til ørken, dem også selv til at vokse for så vidt som man kan bemærke at nomaden skaber ørkenen i lige så sig vej og synes at vokse i alle retninger. Nomaden bebor disse steder, han blive på disse steder og får territoriale princip. [...] Nomaden er til stede, på jorden, hver gang der dannes et glat rum som æder sig i et glat rum, han udfylder eller indtager, bebor og har dette rum; det er dét der er hans lameller glider hen over hinanden og frembringer en lyd som ikke kan efterlignes. Nomaden fordeler er glat og kun markeret af ’spor’ som udviskes og forskydes langs med banen. Selv ørkenens rum er stribet på grund af mure, hegn og veje mellem indhegningerne hvorimod det nomadiske rum uden udveksling [...] Der er altså for det tredje en stor forskel med hensyn til rum: De fastboendes bane gør det modsatte: Den fordeler menneskerne (eller dyrene) i et åbent rum som er udefineret og sørge for at hver især får tildelt sin del og ved at regulere udvekslingerne mellem delene. Nomadernes samme funktion som den fastboendes vej, nemlig at fordele et aflukket rum blandt mennesker ved at [...] For det andet: selvom nomadernes bane kan følge vanemæssige stier eller veje, har den ikke en konsekvens og en de facto nødvendighed: I princippet er punkterne for ham at se relæer i en bane uforudset eller ikke ordentligt lokaliseret. Men nomaden går kun fra ét punkt til et andet i kraft af migranten går principielt set fra ét punkt til et andet, også selvom dette andet punkt er uvist, den bane der konstant sætter dem i bevægelse. Nomaden er på ingen måde en migrant; for og en egen retning. Nomadens liv er et intermezzo. Selv hans bosteds elementer tænkes i forhold til mellem to punkter, men dét der ligger imellem, har taget al konsistens og har både selvstændig status for igen at lade det bag sig, og hvert punkt er et relæ og eksisterer kun som relæ. En bane er altid dét er omvendt i forhold til hvordan det er hos den fastboende. Vandpunktet når man kun frem til Bach. 1 - Forårssemester 2010 35 36 38 39 41 44 47 48 51 56 57 58 60 61 62 63 65 67 69 72 75 4 5 6 9 10 11 15 18 20 22 23 24 28 31 punkterne bestemmer banerne, er de strengt underordnede i forhold til de baner de bestemmer – og Prolog Indledende overvejelser Læsevejledning Sundhedsfremmes performativitet Baggrund Et omstridt felt Kompleksitet og konceptuelle udfordringer for sundhedsfremme Black Box Sundhed - et eksistentiale Metodologi & erkendelsesinteresser Habermas' differentierede erkendelsesinteresser Filosofiens rolle Teoretisk virkekraft Kritisk kapacitet Normativitet Immanens & transcendens Fra normativt fundament til normative koordinater De normative koordinaters opbyggelighed Absolut immanens Etik uden moral Modstandsbegrebet Samfund & styringsteknologier Fra disciplin- til kontrolsamfund Projektsamfundet Afsluttende udfoldelser Projekt & eksistens Hold fast i den guitar Udvikling eller afvikling Arbejdet som eksistensvilkår Ubestemthed Frihed til Bliven-ingen Ulysses Krigsmaskine Epilog Litteraturliste Indholdsfortegnelse 3 sundhedsfremmes indsats og fokus sig fra hvad man tidligere har set indenfor hvad sket en ændring, men en ændring til hvad kan man spørge. Hvor adskiller diverse kropslige sygdomstilstande. Med opkomsten af sundhedsfremme er der dog om fysiologiske aspekter såsom træning og ernæring, eller om hvordan man undgår meste af den omtale af sundhed man støder på i det daglige, er at det ofte drejer sig tendensen afspejlet sig, her i form af sundhedsfremmefagets tilkomst. Fælles for det konkurrenceparameter i kampen for at tiltrække arbejdskraft. Også på RUC har en god sundhedsordning på arbejdspladsen har efterhånden længe været et danskerne til at ændre vaner med hensyn til og kost, ryge og alkohol og det at have mere, vi har fået en rygelov, skatteregulering diskuteres som middel til at få områder af samfundet; politisk, privat og i erhvervslivet. Danskerne træner mere og samfund men absolut også i det danske. Det øgede fokus er afspejlet i stort set alle Sundhed har indtaget en central rolle i vor tids samfund, ikke kun i det danske Indledende overvejelser operationaliserer disse overvejelser ved at spørge: sundhed med hinanden at gøre? Dette er temaerne for vores essay. Vi blive et sådant mangfoldigt udgangspunkt og hvad har filosofi, kritik, etik og udgangspunkt snarere end et enkelt. Hvad skal der til for at sundhedsfremme kan sundhedsfremme i kraft af et kritisk potentiale kan udgøre et mangfoldigt påkalde sig vished om hvad dette er i sig selv. Tværtimod mener vi at ikke prætendere at være udgangspunktet for det samfundsmæssigt bedste eller Hyrde? (Rose 2009). Vi mener sundhedsfremme bør udgøre en kritisk platform og en moralens vogter, eller som den britiske sociolog Nikolas Rose spørger; en pastoral på den anden side også rejser spørgsmålet om hvorvidt sundhedsfremme skal være sådan anskuelse indgyder en normativitet til sundhedsfremme, et udgangspunkt som i kraft af sin status som et field of action har mulighed for at influere på samfundet. En som en tilføjelse til samfundet, snarere end som noget der står udenfor, da det netop sundhedsfremme. Helt overordnet er vi af den holdning at sundhedsfremme bør ses Hvordan kan en sammenføjelse af sundhed og etik se ud, og hvilke man kunne kalde sundhedssektoren? Dette er et spørgsmål der stadig er åbent for debat og vi ønsker med dette essay at bidrage til sundhedsdebatten og gentænke det udfoldelsesmuligheder er der for en sådan i det nutidige samfund? Væsentligt allerede nu at påpege er at besvarelsen af disse spørgsmål ikke er heri indeholdte forsøg på at forstå hvad sundhed er. "Når vi, inspireret af Foucault og Deleuze sætter os for at tænke anderledes, er det koncentrerede til enkelte afsnit, men derimod udfoldes eksplorativt gennem hele Læsevejledning netop et forsøg på at transformere det virkelige, ikke ved at forkaste eller ødelægge det, Mellemrum er manifestationen af 4 måneders arbejde. Et arbejde der har ladet sig essayet. Da sundhedsfremme er et felt der indtil nu i høj grad er blevet drevet og defineret af påvirke og influere af filosofien og en etisk tankegang, men hvis udgangspunkt skal men ved at gribe ind i det med vores artikulationsarbejde." (Hansen 2005:51) dets konkrete, praktiske virke og derfor også benævnes som et field of action Essayets grundstruktur består af fire dele, der dog alle knytter sig til hinanden. findes i sundhedsfremme. Første del er en undersøgelse og problematisering af sundhedsfremmefeltet, (McQueen 2007), finder vi det udfordrende at arbejde med teoriudvikling. Et arbejde Behovet for at stille sig uden for praksis og dermed bevæge sig væk fra blandt herunder en identifikation af sundhedsfremmes performativitet. Vi er i de indledende som vi håber kan kontribuere til sundhedsfremmende aktivitet. andet fagspecifikke interesser ser vi som en væsentlig og afgørende bevægelse for 6 overvejelser inspirerede af Anders Bloks essay Sociologiens performativitet, der hvordan man kan åbne et rum for en anden og ny opfattelse af sundhed og 5 undersøger hvad sociologiens rolle er i samfundet. Dernæst undersøger vi opstiller her vores konkrete normative afsæt og formulerer med inspiration fra i Tredje del er af mere deskriptiv karakter. Hvor vi indtil nu har forsøgt at første omgang Axel Honneth og dernæst Anders Blok. Spændingsfeltet mellem konceptuelle udfordringer for dannelsen af teori om sundhedsfemme. Første del identificere hvordan vi peger på Jannings modstandsbegreb vil vi nu redegøre for hvad opkomsten af sundhedsfremme. Dette tager udgangspunkt i litteratur indenfor feltet afsluttes med vores forståelse af sundhed. Denne er etisk og vi knytter den an til det Janning selv forstår ved modstand. Herefter introduceres Anders Fogh Jensens immanens og transcendens som er forudsætningen for at forstå vores positionering at leve og derfor defineres vores ubestemte sundhedsbegreb som et menneskeligt samfundsbeskrivelse af Projektsamfundet. For på bedst mulig måde at få indsigt i denne og der peges på opkomsten af feltet som et brud med det biomedicinske paradigme. eksistentiale. nye samfundsformation har vi valgt at inddrage en historisk gennemgang af beskrives også her. Gilles Deleuzes beskrivelser af en absolut immanens tillægger vi os Anden del er en fremskrivning af hvilke metodologiske elementer et ubestemt udviklingen i styresystemer repræsenteret først ved Michel Foucaults beskrivelse af Opkomsten af dette nye felt er dog ingenlunde ensbetydende med at det er en sundhedsbegreb skal indeholde, samt hvordan vi peger på Finn Jannings begreb Disciplinsamfundet, dernæst Gilles Deleuzes beskrivelse af Kontrolsamfundet, for til sidst som udgangspunkt for at forstå handlingspotentialet for sundhedsfremme. Denne Modstand (2009), som manifestationen af disse elementer. Vi positionerer at pege på hvilke tendenser der peger på et projektært styresystem. Disse beskrivelser etableret disciplin. At der findes nye behov vedrørende sundhed og sygdom er indledningsvist os selv i forhold til Habermas differentierede erkendelsesinteresser og skal udgøre den ramme hvori vi vil afprøve modstandsbegrebet. Fjerde del er en forståelse knytter an til en bestemt etisk forståelse, hvorfor vi redegør for forholdet placerer os dermed indenfor en emancipatorisk erkendelsesinteresse. Derefter diskussion mellem den diskrepans vi ser mellem de eksistensvilkår Fogh Jensen faktum og vi peger blandt andet på Aaron Antonovsky som ledende figur for redegør vi for filosofiens betydning for nærværende opgave. Vi er inspirerede af de beskriver og den etiske opfattelse af tilværen vi finder hos Finn Janning. Herunder mellem etik og moral. I dette afsnit henter vi inspiration fra Ole Bjerg (2010). franske filosoffer Gilles Deleuze og Félix Guattari (1980) og nærmere bestemt deres undersøges spørgsmålet om projektmenneskets mulighed for at handle etisk i et sundhedsfremmefeltet. Vi identificerer derefter med hjælp fra David V. McQueen tre værk Tusind Plateauer. Afsnittet kvalificerer vores brug af filosofien i forhold til det projektsamfund. Til sidst kommer en epilog som samler trådene fra essayet op. 8 sundhedsbegreb vi fremskriver og redegør for hvordan begrebsudvikling i denne tradition tager sig ud. Bagefter kommer der en problematisering af forholdet mellem teori og praksis og hvilken betydning denne har i forhold til nærværende essay. Udgangspunktet for dette er en dialog fra 1972 mellem Gilles Deleuze og Michel Foucault. Hvordan vi kan efterleve en interesse i at frigøre mennesket påkalder sig nødvendigvis et kritisk standpunkt. Næste afsnit er således en undersøgelse af kritikkens bevægelsesrepetoire, hvilket leder til den type kritik vi opfordrer til, nemlig en implicit kritik. Luc Boltanski og Eve Chiapello, Rasmus Willig, samt Zygmunt Bauman udgør vores beskrivelser af kritikkens forskellige udtryk. Deleuze formulerer den form for kritik vi tillægger os. Anden del er på sin vis todelt. Normativitet er en redegørelse for hvordan og hvorfor vi peger på Jannings modstandsbegreb. Vi 7 Sundhedsfremmes performativitet En sådan opgave står, som vi opfatter det, som forudsætning for sundhedsfremme Der findes ingen bestemt datering eller begivenhed som dannelsen af Baggrund kritisk, etisk perspektiv. og dette felts virke. Spørgsmålet om hvad sundhedsfremmes rolle er, og i hvilken sundhedsfremme kan tilskrives. Der er snarere tale om en processuel udvikling som At få (be)greb om sundhed er en vanskelig opgave, men ikke desto mindre væsentlig. udstrækning det kan siges at udfylde denne rolle fyldestgørende, trænger sig på. Med I det postindustrielle samfund blev det stigende antal kroniske sygdomme nationalt og internationalt kan spores i forhold til måden sundhed og sygdom anerkendt som en samfundsmæssig byrde og årsagen til denne byrde blev i højere andre ord relaterer spørgsmålet sig til sundhedsfremmes performativitet. Vi afviser ikke med rette stille til sundhedsfremmes virke. At der dog intet entydigt svar er på en grad tilskrevet sociale faktorer og livsstilsændringer. Sådanne problemer kunne ikke opfattes på. Denne gradvise ændring i måden at forstå sundhed på knytter sig blandt sådan problemstilling relaterer sig blandt andet til at sundhedsfremme endnu som løses med afsæt i en gængs årsags-virkningskæde og det var nødvendigt at adressere allerede introducerede opfattelser af sundhed og sundhedsfremme, men kontribuerer videnskabelig disciplin, samt praktisk og teoretisk, er under udvikling. Der andre faktorer som: "[...]empowerment, poverty, governance, health literacy and social capital." andet til en række samfundsmæssige ændringer – hvorfor man må tale om en afstedkommer således i skrivende stund definitions- og interessekampe på flere snarere til diskussionen om et sådant felts virke og performativitet. Eller som Anders niveauer og blandt mangeartede aktører, som alle ønsker at gøre krav på bestemte (McQueen 2007:26) Anerkendelsen af at der findes andre faktorer der influerer på mangfoldighed af betydningsfulde faktorer. Vi vil i nærværende ikke forsøge at interesser i sundhedens navn. Formålet her er at forholde os kritisk til sundhed og sygdom udfordrer de etablerede begreber og forudsætninger og der identificere alle disse, men i stedet pege på nogle overordnede tendenser som kan sundhedsfremmes performativitet. Den performativitet opfatter vi som to-leddet. På opstår hvad man kunne kalde et behov for at artikulere og få greb om disse ændrede Blok i et essay om sociologiens performativitet spørger: "Hvilke symbolske produkter den ene side er der en manglende teoriudvikling på området og på den anden side et omstændigheder. En af de centrale aktører som i udtalt grad har været med til at tilskrives en direkte indflydelse. ønske eller løfte, om man vil, om at kunne kvalitetssikre sundhedsfremmes virke definere dette felts virke er sundhedsorganisationen WHO. Ottawa-charteret fra tilbyder sociologien til sit samfund og sine medaktører, og hvilken skæbne overgår disse produkter i netop gennem teoriudvikling. Dette løftes indfrielse mener vi besværliggøres fordi 1986 er den første internationale konference hvor sundhedsfremme konkret samfundets videre ud- og indviklinger?" (Blok 2006:76). Det samme spørgsmål kunne man sundhedsfremmes genstandsfelt er mangfoldigt og komplekst, hvilket illustreres i italesættes. Definitionen på sundhedsfremme lyder her som følger: "Health promotion is the process of enabling people to increase control over, and to improve, their health. To reach a afsnittet om kompleksitet. state of complete physical, mental and social well-being [...]" (Ottawa-charter 1986). I en dansk kontekst et det ligeledes samfundsmæssige ændringer indenfor den Udvidelsen af sundhedsbegrebet er hermed et faktum. offentlige sundhed der er afgørende. Sundhedsfremme som begreb og til dels virke I det følgende vil vi undersøge opkomsten af sundhedsfremme i et historisk sundhedsfremme som en disciplin, og hvilke forsøg har der været på at udpege bliver med kommunalreformen fra 2007 et fremvoksende element i det politiske perspektiv og feltets nuværende tilstand. Er det overhovedet muligt at forstå samlende teoretiske sundhedsbegreber. Endelig vil vi i dette afsnit eksplicitere vores 10 arbejde – blandt andet fordi sundhedsindsatsen i højere grad administreres af syn på sundhed for at kvalificere den senere brug af vores sundhedsforståelse i et 9 værende biomedicinske paradigme (McQueen 2007:28), og på denne måde ændre etableret og veldefineret felt – et forsøg på at nytænke sundhed og bryde med det (Tones & Green 2004:20f). Der er her tale om en umiddelbar afstandstagen til et itself from the medical model that has dominated twentieth-century discourse on health and illness." grad været, som Tones og Green rammende skriver; "[...] marked by a struggle to distance 2004:21). Forsøget på at definere sundhedsfremme som et selvstændigt felt har i høj forsøger at fremskrive et salutogenetisk fokus (jf. Antonovsky, Tones & Green patogenetisk og dermed somatisk fokus, i modsætning til sundhedsfremme som udgangspunkt afsæt i et biomedicinsk paradigme, som er kendetegnet ved at have et sundhedsfremme og dets berettigelse (McQueen 2007:28). Debatten tager som fandt det som McQueen kalder the evidence debate sted, denne stillede krav til 2009:21). Forud for denne faglige etablering af sundhedsfremme i det offentlige sundhedsfremme er, kan således ses som et bidrag til den pågående definitionskamp grad gør sig gældende indenfor sundhedsfremme. At vi rejser spørgsmålet om hvad mindst epistemologi og konkrete metoder (McQueen 2007:24) - en situation der i høj udkæmpes blandt andet retten til at definere feltet, dets problematikker og ikke disciplindannelsen finder en kamp sted mellem forskellige aktører. I denne kamp disciplin i udvikling. Det afgørende i denne anskuelse er at der forud for udviklingen af en disciplin, mener vi at sundhedsfremme vil kunne betegnes som en 2007:21). Vælger man derimod at fokusere på de præ-paradigmatiske stadier i som en videnskabelig disciplin i henhold til Kuhns opfattelse heraf (McQueen svært at se hvordan sundhedsfremme på nuværende tidspunkt skulle kunne betegnes mangfoldige og ofte modsætningsfyldte praksis der finder sted på området, er det uafsluttede, dannelsestid - specielt hvad angår teoretisk fundering – samt den Hvis der fokuseres på sundhedsfremmes relativt korte, og for os at se styrende for den måde forskningen finder sted på." (Fuglsang & Bitsch-Olsen 2007:579). fokus og grundforudsætninger. Disse definitionskampe – bestræbelserne på at og dermed en understregelse af at sundhedsfremme befinder sig på et præ- kommunerne selv og derfor bliver mere regionalt anlagte (Kamper-Jørgensen afgrænse og definere sundhedsfremmes felt og dermed virke – er stadig aktuelle og paradigmatisk stadie. Med tesen om at sundhedsfremme, som vi fortolker det, ikke kan betegnes hvilke grundforudsætninger der udgør sundhedsfremme er dermed stadigvæk langtfra givne. I kraft af disse omstændigheder kunne man med andre ord diskutere som en egentlig disciplin kunne man med rette spørge om feltet dermed er så anvende forståelsen som den udlægges af Fuglsang og Bitsch-Olsen i ’Videnskabsteori vil vi kort introducere vores forståelse af begrebet paradigme. Vi har her valgt at hvilken del af definitionen der lægges vægt på. For at undgå potentielle misforståelser hvorvidt sundhedsfremme er en disciplin med andre ord være et spørgsmål om udgangspunkt i Kuhns definition og forståelse af et paradigme vil spørgsmålet om Eller sagt på en anden måde: Vælger man at se på sundhedsfremme med Hvorledes man vælger at besvare dette, er for os at se et spørgsmål om fortolkning. Kan sundhedsfremmefaget i dets nuværende form betegnes som en disciplin? arbejde identificeret tre kernekomponenter i SOC, disse betegner han som give en kort introduktion til Antonovskys teori om SOC. Antonovsky har i sit senere grund for denne afstandstagen vil vi komme nærmere ind på senere, men først vil vi sundhedsorienterede bevægelse (Antonovsky 2000:21). Hvad der mere præcist lå til anså i hvert fald ikke sig selv som en del af hvad han betegnede som den holistiske, udøvere, mere end at teorien decideret var tiltænkt faget som sådan: Antonovsky Sence of Coherence (SOC) er blevet inddraget og anvendt af sundhedsfremmefagets sundhedsfremmefeltet. Dette skyldes nok i højere grad at Antonovskys teori om fremtrædende og anerkendt teoretiker hvis teorier har vundet bredt indenfor amerikansk-israelske sociolog Aaron Antonovsky er et eksempel på en sådan har vundet mere indpas end andre? Til det spørgsmål vil vi svare jo, det er der. Den hvorvidt sundhedsfremme kan betragtes som en videnskabelig disciplin. i samfundsvidenskaberne’. Paradigme er: "[...] en ramme eller verdensanskuelse, der ikke er fuldt 12 fragmenteret og præget af kamp at der ikke er teorier eller forståelser af sundhed der ud artikuleret, til dels ikke er bevidst for det videnskabelige samfunds medlemmer, og som er Et omstridt felt 11 stimuli, man konfronteres med enten i det indre eller ydre miljø, som ordnet, sammenhængene, Med begribelighed henvises til: "[...] den udstrækning, i hvilken man opfatter de grundlæggende umuligt at tegne en differentieringsgrænse mellem netop sygdomsreducerende er dog til stadig diskussion. Ifølge Nikolas Rose er det (Tones & Green 2004:10). Men hvorvidt sundhedsfremmende tiltag adskiller sig fra oplevelsen af entropi (læs: uorden) - deraf et begreb om sammenhæng eller coherence struktureret og tydelig information [...]" (Antonovsky 2000:33). Kendetegnende for sygdomsreducerende og sundhedsfremmende interventioner, da distinktionen begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. personer med en stærk oplevelse af begribelighed er altså at de stimuli som personen differentieringsgrænser, fordi "[...]de samme processer som fremmer én sundhedstilstand kan mellem normalitet og patologi udviskes (Rose 2009:70). Psykologen Karen Albertsen Den anden komponent i SOC kalder Antonovsky håndterbarhed og hermed modarbejde en anden. Hvis sundhed opfattes som omfattende stort set alle livets væsentlige områder, vil møde i fremtiden er forudsigelige, eller at de der måtte komme som en menes: "[...] den udstrækning, af hvilken man opfatter, at der står ressourcer til ens rådighed, der så havner man nødvendigvis i en multivariat model, hvor det ikke er muligt at udsige noget om kan bidrage til at forstå hvordan Rose's interventioner komplicerer ovennævnte er tilstrækkelige til at klare de krav, man bliver stillet over for af de stimuli, man bombarderes sundhedstilstanden, men hvor man må tale om tilstandene [...]" (Albertsen 1999:128). I dette overraskelse kan passes ind i en sammenhæng og forklares (Antonovsky 2000:34f). med." (Antonovsky 2000:35f). Personer med en stærk følelse af håndterbarhed vil perspektiv giver det ikke mening at tale om sundhed og sygdom som hver sin pol i et fokus for ikke at formå at løsrive sig fra den dikotomiske grundopfattelse og stiller således ikke opfatte sig selv som offer for de uheldige situationer som kan Tredje og sidste komponent, meningsfuldhed, beskriver Antonovsky som: sig samtidig spørgende overfor om SOC er et udtryk for de helbredsfremmende kontinuum, hvor fraværet af sygdom udgør et midtpunkt (Albertsen 1999:123) – et "[...] den udstrækning, i hvilken man føler, at livet er forståeligt rent følelsesmæssigt, at i hvert fald ressourcer hos mennesket (Bach 2010). Vi betragter Antonovskys forståelse af forekomme i tilværelsen, men derimod være i stand til at håndtere disse visse af de problemer og krav, tilværelsen fører med sig, er værd at investere energi og engagement i, sundhed som reaktionær, da den overvejende fokuserer på hvorledes mennesker perspektiv der fastholder dikotomien mellem sundhed og sygdom som reelle at de er udfordringer, man glæder sig over i stedet for byrder, man hellere ville være foruden." forholder sig til de stimuli som de udsættes for og dermed ikke forholder sig til livet omstændigheder og komme over eventuel sorg forbundet hermed (Antonovsky (Antonovsky 2000:36) Antonovsky beskriver også at personerne fra hans som en potentialitet. En sådan tankegang vil blive ekspliciteret i afsnittet om entiteter. Albertsen problematiserer i den forbindelse Antonovskys salutogenetiske undersøgelser der havde en stærk SOC altid talte om områder i deres liv der gav modstandsbegrebet. 2000:36). mening for pågældende, både i følelsesmæssig og kognitiv forstand, og meningsfuldhed kan derfor ses som et slags motivationselement (Antonovsky reelt har bidraget med noget nyt. Antonovskys salutogenetiske fokus er et forsøg på biomedicinen. Der er dog blevet stillet spørgsmålstegn ved om dette ændrede fokus forsøg på at distancere sig fra det patogenetiske fokus, som er at finde i teorien om SOC har disse tanker haft indflydelse på sundhedsfremmefeltet og dets Siden Antonovsky første gang introducerede det salutogenetiske fokus og sundhed, og dermed også sundhedsfremme, som omfattende alle livets områder, så Antonovsky ikke så sig selv som en del af, så er svaret ja. Hvis man derimod opfatter sundhedsfremme udelukkende forstås som den sundhedsorienterede tilgang som dikotomisk grundopfattelse er for os at se et spørgsmål om sprogbrug: hvis salutogenetiske fokus, og dermed også sundhedsfremme betragtes som havende en salutogenetiske fokus kan ses som et gennemgående træk ved feltet. Hvorvidt det Sundhedsfremmefeltet står som vi ser det som et omstridt felt, til trods for at det at være negantropisk, det vil sige at skabe en tilstand af orden og dermed reducere 14 2000:36). 13 new parameter is introduced into complexity, the whole changes. This added part may be seen as an Den grundlæggende udfordring består i at indarbejde betydningen af kontekst forlader man nødvendigvis den dikotomiske opfattelse og ender med en multivariat egen forståelse af sundhed placerer sig tæt på denne. Men før vi beskriver vores egen i udviklingen af teori om sundhedsfremme. (McQueen 2007:32). Kontekstualismen 'intervention'. The epistemological question then becomes to what extent the whole has changed." forståelse af sundhed mere dybdegående vil vi i det følgende se på hvad David V. er tæt forbundet med en afvisning af muligheden for generaliserbarhed og således model, hvor det ikke længere giver mening at tale om sundhedstilstanden men hvor McQueen kalder for konceptuelle udfordringer for udviklingen af teori om også ideen om at man ud fra teori er i stand til at udtale sig generelt om (McQueen 2007:35). sundhedsfremme. Disse kan være med til at belyse og dermed indkredse nogle af de virkeligheden. Fra et kontekstualistisk perspektiv bliver argumentet derfor at man må tale om tilstandene for en og samme person (Albertsen 1999:128). Vores problemstillinger der knytter sig til udviklingen af teori om sundhedsfremme. konteksten skal have indflydelse på hvordan sundhed skal tænkes - menneskelig ageren foregår i forskellige kontekster og hensynet til kontekst må derfor også Den amerikanske kliniske teoretiker Alvan R. Feinstein fastslår sygdommes Kompleksitet og konceptuelle udfordringer for sundhedsfremme forhold som spiller en væsentlig rolle i dannelsen af en teori om sundhedsfremme. inhærente variabilitet, og gør det i en afstandstagen fra en essentialistisk opfattelse af udgøre en uundgåelig præmis i arbejdet med sundhedsfremme. De medfører hver især deres respektive, pekuliære implikationer (McQueen 2007:31) sygdomme som værende klassificerbare; det er altså ikke muligt med eksakthed at Begreberne contextualism og complexity udgør i McQueens optik problematiserende og vi vil derfor, med deres relationelle forhold for øje, behandle disse begreber. dimensionen situerthed til måden hvorpå vi skal forstå menneskers aktivitet) relateres Udfordringen er, som McQueen påpeger, hvordan kontekstualitet (som tilføjer ens. fyldestgørende forklaring af denne levevis. Livskontekster er, i modsætning til hvorpå livet leves af den enkelte, og en inddragelse af konteksten er nødvendig i en forskellige kontekster de indgår i; konteksten er medkonstituerende for måden Kontekstualitetens betydning knytter sig til relationerne mellem mennesker og de slutte fra det specifikke til det generelle. Det er et bredere problem, som relaterer sig diagnosticering, og illustrerer, ikke kun i patologisk henseende problemet ved at kendetegner hele sygdomsspektret (Jensen 1986:212f). Dette besværliggør forekomsten af anatomiske abnormiteter i en given patientgruppe, til at disse af virkelighedsområder. For Feinstein betyder det at man ikke kan slutte fra overbevisningen om at videnskaberne tager del i en kumulativ – gyldig – kortlægning udvikling af praksis." (Jensen 1994:11). Denne forståelse er ligeledes knyttet op på erkendelsesteoretisk fundamentalisme. Fundamentalisme medfører et evolutionistisk syn på udvikle praksis gennem tilvejebringelse af begreber, der fanger fænomenernes essens, [...] en Uffe Juul-Jensen karakteriserer som værende "[...] et ideal om at forankre eller fundere og definere og kategorisere enkelte sygdomme. Det er en afstandstagen fra det, som til en grundigere teoretisk forståelse af menneskelig aktivitet (McQueen 2007:32). til kompleksitet, at tilstande ikke bare er øjeblikstilstande men tidslige og universelt og sammenfattende om pågældende instanser. fuldstændig Dette kan relateres til et endnu bredere videnskabsteoretisk problem, nemlig hvordan sammensatte. For eksempel kan et hypotetisk 1:1 og akkurat scan af hjernens aldrig en flerhed af partikulariteter, f.eks. mennesker, kan forklares i teorier der prøver at eksperimentelle I komplette neurale netværk udstille en øjebliksmæssighed, der ikke med udtømmende similaritet, sundhedsfremmeøjemed betyder det blandt andet at strategier ikke er universelt kraft kan udtrykke det neurale netværks samtidigt generede sindstilstand – som netop tilsigtede anvendelige eller at en simpel strategi ofte implementeres i en utilsvarende er tidsligt og fænomenalt. Selv hvis et totalt øjebliksbillede af denne karakter var konteksters kompleksitet, hvilket igen betyder at der i særdeleshed efterlyses en nærhed og 16 noget forankring i relationen mellem sundhedsfremmeteori og dets genstandsfelt. "When a sige 15 virke som en stedsløs praksis. måden hvorpå videnskab bedrives i laboratorier, en kritik rettet mod laboratoriets faser. Feinsteins kritik er altså en kontekstualistisk kritik som kan udvides til at gælde herigennem udelukkes muligheden for at forudsige sygdommens videre forløb og postulat er at laboratorie-medicinen kun kan give øjebliksbilleder af sygdomme, og is greater than our abilities to derive an explanatory algorithm." (McQueen 2000). Feinsteins we cannot verbalize it, rationalize it, or otherwise measure it. That is because the level of complexity registrerbarhed; "We can understand that something else [den givne kompleksitet], but often at bemærke hvordan McQueen i det følgende ikke ækvivalerer forståelse med mulighed ofte forudsætter en kontekstbunden forståelse. Desuden er det interessant henseender, som jo angår sundhedsfremmefeltet, hvor operationaliseringens tilsynekommer indlejret i en kontekst, situeret og tidslig – særligt i menneskelige data som er anvendelig som sådan, som værende aflejret, men at anvendeligheden kontingent.1 Pointen er her at den højst tænkelige diagnostiske præcision ikke udgør registrerbare markører) og menneskets indre følelse af velvære - relationen er menneskes niveau af forskellige neurotransmitterstoffer (eller andre fysiologisk sindstilstand. Det giver altså ingen mening at indtolke en stringent relation mellem et muligt er det ikke ensbetydende med en totalindsigt i det givne menneskes indeholdt i teknovidenskaben, vil kunne udvinde mere detaljeret viden om de for eksempel biomedicinen, fordi man ved hjælp af de empirisk-analytiske metoder kvalificerer ønsket om instrumentel kvalitet en bredere teknovidenskab som sådan, afdækning af virkende årsager muliggjort af teknologiens virkekraft. Samtidigt henblik på at forandre disse. Denne virkekraft skal forstås i sammenhæng med en identificeres, og virkekraften af de manipulationsformer der kan indsættes med er der en relation mellem graden af præcision hvormed virkende årsager kan forhold der er sygdomsforårsagende, for overhovedet at kunne forebygge. Samtidigt Dette kan illustreres ved forebyggelse som af nødvendighed må identificere hvilke relationer i årsagssammenhænge som i det erkendelsesmæssige ærinde ønskes simple. 'indviklingsmåde'. Kompleksitet præsenterer et problem, fordi det ofte maskerer og dets indbyrdes forbundenhed og antal af delkomponenter, eller dets Kompleksitet i bred forstand betegner en sammensathed i et system eller en struktur, denne tænkning og i stedet fokuserer på simplicitet (McQueen 2007:31). Da feltet som sagt består af mange fagligheder, findes der også praksisser der negerer skriver at "[...]the whole of anything is greater than the sum of its parts" (McQueen 2007:34). Et grundlæggende karakteristikum ved begrebet kompleksitet er som McQueen Black Box at tankerne herom kan dateres så langt tilbage som til førsokratiske tider, bestrider cause' " (McQueen 2007:37), men problematiserer muligheden for egentligt at tendens til at være reduktionistiske; "[...] stripping away complexity to understand the 'true McQueen påpeger de traditionelle videnskabers McQueen på ingen måde. Dog mener han at man i det moderne samfund har udtømme kompleksiteten igennem fremsættelsen af et tankeeksperiment om en sygdomsforårsagende forhold. intensiveret dialogen om kompleksitet (McQueen 2007:35f). I tråd med dette vil vi flyulykke; "[...] such complex systems often fail because of multiple reasons, some knowable, some Overvejelserne over tilværelsen som kompleks, er ikke noget nyt fænomen og uomgængeligt et argumentere not. Even with a seemingly direct and simple causation, e.g. the bolt that was not tightened, one is som udfoldelsesvilkår, ikke mindst for udviklingen af teori om sundhedsfremme, men left to address the problem of why it was not tightened." (McQueen 2007:31). Flyvemaskinens kompleksitet også for sundhedsfremmefeltet generelt. I et praksisfelt som sundhedsfremme udgør black box, som indeholder information der skal muliggøre en forståelse af årsagen til af McQueens konceptualisering et konkret bidrag til hvordan en teori der kan flystyrtet, eksemplificerer denne kausalitetstænkning. Pointen i sammenligningen kvalificeringen understøtte praksis, kan tænkes. I det følgende, vil vi derfor udforske med den sorte boks og de traditionelle videnskaber er at den ikke kan inddrage alle for kompleksitetsbegrebets betydning for teoriudvikling om dette felt. flere faktorer end de blot registrerede. Denne analogi skal tænkes ind i en 18 de forhold der har betydning for at flyet styrter, og man må således medtænke stadigt 1 Den amerikanske filosof Donald Davidson hævder at sindstilstande neuralt set er multibelt realiserbare, og at forholdet mellem hjerner og sindstilstande er arbitrært, og altså ikke underlagt nogen fast lovmæssighed. (“Mental Events", 1970). 17 netop hvad sundhed i denne kontekst er. I generelle termer kan man tale om en komplekst hele og at der derfor ikke findes en sort boks der kan beskrive og forklare referenceramme hvor spændingsfeltet mellem samfund og menneske udgør et udfordring for sundhedsfremmefeltet. komplet uforudsigelige effekter, og desuden at kompleksitet i det hele taget er en kompleksiteten kan være svære at måle og vurdere, at interventioner kan have det totales beskaffenhed. Kompleksitet fordrer dermed i sundhedsfremmeøjemed en Dekonstruktionen af et hele til dets enkelte dele afspejler således ikke nødvendigvis identificeres men er i sig selv betingede af andre forhold, i en kontinuerlig kæde. årsagsmultiplicitet. Der former sig en ureducerbar kompleksitet; kausalforhold kan særdeleshed om det eksistentielle, eller det at leve - det handler om 'well-being' - fysisk, genstandsfelt drejer sig dermed om mere end fysiologi og patogenese, men i men også salutogenese som sit mål, altså fremme af sundhed. Sundhedsfremmes I det ovenstående har vi påpeget at sundhedsfremmefeltet ikke bare har patogenese Sundhed - et eksistentiale uendelig årsags-virkningsregres, hvor der til hver virkning findes en uudtømmelig nødvendig specificitet; omstændighederne må undersøges for de virkende årsager der blevet åbnet op for spørgsmålet om sundhed som et værensspørgsmål, et spørgsmål mentalt og socialt. Vi har påvist at sundhedsfremmes genstandsfelt er komplekst, Kompleksitet som idé og begreb indenfor sundhedsfremme har nogle klare der relaterer sig til hvordan vi er til: vores tilværen. Vi er interesserede i at tænke indvirker på givne mennesker – og som vi skal se i det nedenstående betyder det at forbindelser til kausaltænkning. At sundhed er komplekst betyder dog ikke at sundhed som knyttet til selve det at leve, således at det ikke kan tænkes adskilt fra fordi det har at gøre med menensker som lever i forskellige kontekster der i kraft af kausalitet heri kan afvises, men at de kausale forståelser i højere grad må tilskrives en livet – som et eksistentiale. For at imødekomme sundhed som et værensspørgsmål man med fordel kan anskue de virkende årsager som værende kontekstualiserede, subjektiv aktør der således fremtolker en kausal virkningskæde ud af en given tænker vi at sundhed hverken kan reduceres til et spørgsmål om smertefrihed, fravær disses diversitet udgør en mangfoldighed. Ottawa-charteret åbner op for en situation (McQueen 2007:34). Sundhedsfremmes genstandsfelt har med andre ord et af sygdom, eller oplevelse af sammenhæng. Ved ikke at specificere hvad sundhed er samt tidslige. Imidlertid udfordrer dette, ligesom kontekstualitetsbegrebet gør det, præg af probabilisme. Eller sagt på en anden måde: i kraft af den dynamik, antager vores sundhedsforståelse ikke en ekskluderende form. Fordi sundhed er forståelse af sundhed som fysisk, social og mental velværen. Der er med andre ord kendetegner muligheden for at generalisere. mangfoldighed kontekstafhængig er den i sin natur svær at præcisere, og i den forstand er sundhed og sundhedsfremmes genstandsfelt - livet selv - må man holde sig nærmest uendeligt ubestemt. Hvorledes dette skal forstås vil blive udfoldet løbende gennem resten af præger mange potentielt indvirkende faktorer for øje. En opgave af svær karakter da man, essayet, her påpeges blot at begrebet er ubestemt i kraft af dets kontekstafhængighed. der uanset hvor ihærdigt et forsøg man måtte gøre, altid kun vil kunne udsige sandsynlige Vi vil anskue sundhed i et etisk perspektiv som tilvejebringes gennem en sundhedsfremmes kritiske kapacitet. Med andre ord udfolder essayet sig igennem en kompleksitet domme, ikke eksakte. Som benævnt ovenfor er det altså ikke muligt, når vi har med sammenskrivning af sundhedsbegrebet med en specifik normativitet. Normativiteten Sundhedsfremmefeltet opfattes som tidligere nævnt som et field of action. McQueens løbende undersøgelse af forholdet mellem sundhed som væren og en normativitet dermed sundhed at gøre, at udtømme en situation, en hændelse eller en tilstand for kausal substantialiseres løbende igennem essayet ved inddragelse af henholdsvis Finn gennemgående påstand er at sundhedsfremme nødvendigvis vil operere i kontekster som former denne væren. Med et ubestemt sundhedsbegreb vil vi undersøge og forståelse og oftest er det heller ikke engang muligt at beskrive den fyldestgørende. som er ureducerbart komplekse, at forskellige tiltags virkninger grundet 20 Jannings modstandsbegreb, Deleuze og Guattaris filosofi, samt overvejelser omkring 19 forholdet mellem menneskets værens- og skabelsesmuligheder omstændigheder som influerer på disse værens- og skabelsesmuligheder. og de 21 Metodologi & erkendelsesinteresser På baggrund af vores overvejelser over sundhedsbegrebets eksistentielle karakter og vores placering af sundhed som en central problemstilling i samtiden, vil vi nu forsøge at redegøre for vores erkendelsesteoretiske interesser. Følgende refleksioner er et eksplicit forsøg på positivt at positionere vores essay, og dermed vores bestræbelser som forskere i dette essay, i forhold til det mangfoldige og multivariate som sundhed efter vores opfattelse er. Dette indebærer et konkret behov for at tage stilling til hvilke interesser der driver vores arbejde og hvad dette betyder for vores produktion af viden. For at åbne op for et forsøg på at gøre sundhed til et ontologisk og eksistentielt anliggende inddrager vi Uffe Juul-Jensen som i denne forbindelse skriver; "Afhængig af hvordan vi besvarer det ontologiske spørgsmål, vil vi også have forskellige opfattelser af, hvordan vi udforsker sundhedsbegrebet, hvorledes vi begrunder udsagn om, hvad sundhedsbegrebet udtrykker eller står for – det vil sige vores erkendelsesteoretiske interesser." (Juul-Jensen 2005:10). Vores erkendelsesteoretiske interesser influerer i denne henseende på måden vi anskuer verden på, hvilket betyder at spørgsmålet om sundhed bliver af ontologisk karakter. Interessen for at undersøge sundhedens ontologiske karakter er en drivkraft for vore erkendelser og for den viden vi producerer. Der er således et spændingsfelt i Jürgen Habermas’ differentierede opfattelse af hvilke mellem vore interesser og de erkendelser disse interesser fordrer. Vi vil derfor tage udgangspunkt erkendelsesinteresser der knytter sig til videnskab, for at kortlægge vor egen position. Erkendelsesinteressernes rolle er, som sociologen Raymond A. Morrow skriver, at gøre opmærksom på at der findes andre videnskabelige interesser end den produceret af naturvidenskaben: "Above all, it is designed to make us wary of the claim that knowledge is identified by a single interest in knowledge, the one assumed by positivism." (Morrow 1994:146). 22 Det er således human- og samfundsvidenskaberne, der ikke blot forsøger at baggrund af muligheden for at en sådan relation kunne opretholdes, blev det tydeligt knytter sig til tre videnskabelige hovedkategorier (Habermas 2005). Han sondrer forstå og fortolke, men også ønsker at afdække urimelige samfundsmæssige Habermas’ differentierede erkendelsesinteresser således mellem de empirisk-analytiske, de historisk-hermeneutiske og de kritiske processer og derfor betegnes som kritiske videnskaber. Udgangspunktet bliver, som at en emancipatorisk erkendelsesinteresse der netop kunne pege på undertryggende og videnskaber (Glebe-Møller 1996:34). Inspirationen fra Kants idé om en kritisk Peter Thielst meget rammende skriver, at man vil "[...] mere end at håndtere og forstå, I sin tiltrædelsesforelæsning – Erkenntnis und Interesse – i Frankfurt am Main 1965, filosofi er udslagsgivende for Habermas’ differentiering mellem videnskaberne. beherske og ordne – man må fastholde det menneskelige perspektiv om frihed og værdighed på en umyndiggørende processer var relevant (Morrow 1994:148). Forskellene mellem de forskellige videnskaber skal kortlægges og en kritisk konkret og reel måde." (Thielst 1999:85). Indenfor sundhedsområdet er besindelsen på differentierer Habermas mellem tre typer af erkendelsesinteresser, der hver især dimension skal tilføres, for eksplicit at redegøre for de forskellige videnskabers en kritisk stillingtagen nødvendig – "Vi kan ikke behandle os til sundhed." (Simonsen 2001:221). Habermas peger på selvrefleksion som vigtigere end nogensinde. Han specifikke interesser (Sørensen 2007:13). Naturvidenskaberne, som rubriceres i den første kategori, har som overordnet opfattelsen af videnskab og således også det generelle spørgsmål om sandhed og Naturvidenskaberne og det positivistiske paradigme har været dominerende for står centralt i denne problemstilling. Der findes ikke nogen entydige metoder der på at introducere hvordan vi kan efterleve disse. Sundhedsfremmes performativitet Identifikationen af vores erkendelsesteoretiske interesser forpligter os nødvendigvis emancipatorisk erkendelse. Det betyder at der har hersket en vis metodologiske lighed mellem natur- kvalificerer sundhedsfremmes virke og ingen foreskrifter på hvordan usundhed i dets en og humanvidenskaberne, som kritiseres af Habermas fordi humanvidenskaberne ikke mange afskygninger undgås. Helt i tråd med interessen for at fremme det ubestemte med drives af en teknisk erkendelsesinteresse (Sørensen 2007:13). Human- og sundhedsbegreb, findes der ingen konkrete opskrifter på hvordan vores sammen knytter samfundsvidenskaberne befinder sig i den anden kategori – de historisk-hermeneutiske – erkendelsesinteresse - frigørelse og fremme af sundhed - efterleves. Vi vil i det følgende direkte interesse naturbeherskelsen og identificeringen af naturlovmæssigheder (Habermas erkendelsesinteresse, som de kritiske videnskaber deler med filosofien. videnskaber. Her findes en praktisk erkendelsesinteresse som består i menneskets indkredse nogle metodologiske elementer som vi mener potentielt kan udfolde vores selvrefleksionen 2005:121). Erkendelsesinteressen der knyttes hertil definerer Habermas som teknisk, i forsøg på at forstå og fortolke sin konkrete historie og sit konkrete liv. Habermas interesse og derfor være en drivende kraft for vores erkendelser. kraft af en stræben efter instrumentel og teknologisk udvikling (Thielst 1999:84). kritiserer i denne forbindelse den tyske filosof Hans Georg Gadamers opfattelse af at blevet til åndsvidenskabernes positivisme." (Habermas 2005:121). Et eksempel herpå er fordreje og påvirke den menneskelige bevidsthed. Habermas skriver: "Historismen er anerkende måderne hvorpå socialt arbejde og magtrelationer potentielt kunne 1994:148). Gadamers fundering af al viden i tradition og historicitet afskar ham fra at Magisterbladet i forbindelse med nedskæringerne på Danmarks Pædagogiske virke. Filosofiens relevans for nærværende essay kan belyses af et debatindlæg i praksis, hvilket igen muliggør en kritisk distance til sundhed og sundhedsfremmes I centrum for vores metodologi står filosofien som muliggør en stillen sig udenfor Filosofiens rolle hermeneutikken i sig selv skulle være en universel forklaringsmodel (Morrow herres Universitet. Nedskæringerne har medført en stillen spørgsmålstegn ved filosofiens med sin 24 hvor slavens identifikation undertrykkende praksis opretholder en illegitim magtrelation (Morrow 1994:149). På Hegels herre-slave dialektik 23 "Pædagogikken kan med andre ord ikke have nok i sig selv, og den kan ikke alene funderes på rolle i forhold til pædagogikken. En specialestuderende skriver rammende: klar definition af, hvad forskellen på et godt og et dårligt begreb er: og dårlige begreber. Deleuze og Guattari har i deres sidste værk What is philosophy? en vigtig rolle, for såvidt den kan bidrage til sundhedsfremme og dette felts virke: "Hvor fordel gælde sundhedsfremme. Filosofien bærer dermed i nærværende kontekst en for pædagogikken og sørge for at denne ikke bliver totalitær – det samme kunne med dynamisk." (Rold 2010:31). Den studerende skriver at filosofien kan være udviklende necessarily change?" (Deleuze og Guattari i Hansen 2005:46f). repeat what they said or to do what they did, that is, create concepts for problems that an event that surveys us [...] What is the best way to follow great philosophers? Is it to variations and unknown resonances, it carries out unforeseen cuttings-out, it brings forth “If one concept is "better" than an earlier one, it is because it makes us aware of new empiri og praksis, men behøver filosofiens etiske abstraktionsniveau for fortsat at kunne udvikle sig refleksionen søger at finde en løsning på et allerede givet problem, er filosofi som en skabende praksis feltet. Vi forsøger at anvende filosofien konstruktivt i forbindelse med som en diagnostisk øvelse, fordi vi identificerer nogle problemstillinger indenfor Undersøgelsen af sundhedsfremmes aperformativitet opfatter vi i denne forbindelse skriver i tråd hermed "At opholde sig lidt ved begreberne før analyserne er en bestræbelse på at fornemmelse for den tænkning vi også lader os inspirere af. Anders Fogh Jensen beskrivelse af Deleuze og Guattaris begreb, Rhizomet, da det giver en god På nuværende tidspunkt kan vi dog illustrere begrebsligheden ved at inkludere en først i færd med at aftegne og diagnosticerer et problemfelt." (Sloth-Carlsen et. al. 2001:10). substantialiseringen af sundhedsfremme hvilket relaterer sig til behovet for Rhizomet udgør første plateau i Deleuze og Guattaris massive værk Tusind bryde med repetitionen af det velkendte for i bedste fald at kunne frembringe et nyt blik på det forståelse af begrebsudviklingen er ikke blot en epistemologisk øvelse, men kan Plateauer fra 1980, og introducerer i den forbindelse en bestemt begrebslighed. begrebsudvikling, og som den franske filosof Gilles Deleuze meget rammende defineres som et ontologisk projekt (Hardt & Negri 2003:289). Måden hvorpå vi kan Italesat skal rhizomet forstås som et åbent system – et sådant system er "[...] når allerede kendte." (Fogh Jensen 2009:27). forstå og skabe meningssammenhæng er gennem begrebsudvikling. Begreberne må begreberne henviser til omstændigheder og ikke længere til essenser." (Deleuze 2006:42). skriver: "Filosofi består altid i at opfinde begreber." (Deleuze 2006:166). Deleuzes derfor ikke rubricere eller kategorisere begivenhederne i den sociale virkelighed, de sig dermed om menneskets potentialitet – Deleuze er i forbindelse med denne Rhizomet benytter de to filosoffer til at beskrive hvordan livet ikke udgøres af Vi prøver at tillægge os et sprog og dermed i høj grad en begrebslighed vi slutning blevet betegnet som OG’ets filosof (Janning 2009: Deleuze). En må have respekt for den kompleksitet der præger forholdet mellem mennesket og specifikt finder hos Finn Janning og generelt hos Deleuze og Guattari. Mange af visualisering af en sådan tænkning kunne tage udgangspunkt i ingefærroden. Denne dualiteter, men snarere af dets flugtlinier (Deleuze 2005:208). Det er et forsøg på at disse begreber knytter an til deres respektive filosofiske arbejder og vi fortolker dem rod er et system hvor skud eller knipler potentielt kan opstå hvor som helst på selve virkeligheden. En respektfuld begrebsudvikling gør derfor "[...] vold på begrebet og ikke som en del af en systematik – her forstået som en måde at være til på. Hvordan roden. De nye skud er således med til at ændre rodens fundamentale struktur. beskrive hvordan livet udvikler sig og optager fart undervejs (Janning 2009: Deleuze). begreberne relaterer sig til nærværende essay forsøger vi på det givne sted og i det Deleuze og Guattari stiller rhizomet (som på græsk betyder: jordstængel) over for på begivenheden. Det er begrebet der skal gøre sig relevant, og ikke begivenheden, der skal aftvinges givne argument at redegøre udfyldende for. Hvorfor vi lader os inspirere af deres træet (Janning 2009: Deleuze). Træet er udgjort af bestemte grene og rødder og Der er aldrig en reel begyndelse eller nogen slutning og det filosofiske projekt drejer begreber bunder blandt andet i deres grundlæggende forståelse af hvad der er gode 26 en betydning, der passer til begrebet." (Hansen 2005:47). 25 inddelingsmanøvre, hvorimod rhizomet "[...] forbinder et hvilket som helst punkt med et Træernes ordnende tilstande: en kalkering af allerede givne sammenhænge (Deleuze & Guattari 2005:17). træets logik er en kalkerings- og reproduktionslogik – det vil sige beskrivelser af faktiske de kan blive formålsrettede mod sundhedsfremme. Begreberne må skabes og Udviklingen og identifikationen af begreber skal således gøres med omhu, således at frigiver filosofien en kritisk potentialitet i forhold til sundhedsfremmefeltet. filosofien muliggør en kritisk distancering til emneområdet – i nærværende essay selvrefleksion (Habermas 2005:135). Besindelsen på selvrefleksion betyder at en hvilket som helst andet punkt, og dets enkelte træk henviser ikke nødvendigvis til træk af samme forankres kontekstuelt og de kan derfor ses som flygtige størrelser: "Filosofiens begreber som beskaffenhed [...]" (Deleuze & Guattari 2005:29). Ligeledes er livet udgjort af forskellige er en slags mellemtider i verdens altid uafgjorte eller ufærdige bevægelsesstrømme." (Janning Vi vil i det følgende dvæle lidt ved forholdet mellem filosofien, herunder udviklingen forstås og mangfoldige potentialiteter. Sundhed er på denne måde en rhizomatisk størrelse – 2009:18). Filosofien er på denne måde med til at skabe begreber til nu og her, og står Filosofien muliggør et abstraktionsniveau som bidrager til udviklingen af en af teori og den virkelighed hvorom og hvori teorien knyttes an. Følgende kan hvor forskellige fænomener, mennesker, og mangfoldigheder kobler sig på hinanden derfor i kontrast til videnskaben i den udstrækning den forsøger at identificere en tænkning der sætter menneskets potentiale for liv og sundhed i centrum. Væsentligt relfeksioner tager udgangspunkt i en dialog mellem Michel Foucault og Gilles hvilket og ændres. Disse mangfoldigheder defineres udefra "[...] af den abstrakte linje, den flugt- bestemt, entydig sandhed. Filosofien prøver derimod at at pege på sandheder og at holde for øje er dog at filosofien ikke bliver så abstrakt at den mister al forbindelse Deleuze fra 1972. Med denne samtale vil vi forsøge at nuancere forståelsen for teori stratificerer, eller deterritorialiseringslinje som de følger, og som bevirker at de bliver af en anden beskaffenhed skaber dermed en øjebliksforståelse eller meningssammenhæng (Janning 2009:64f). til virkeligheden. Habermas fremskriver i denne forbindelse en toleddet kritik af og praksis og understrege nuets potentielle drivkraft. rødder fordi de forbinder sig med andre mangfoldigheder." (Deleuze & Guattari 2005:12). henholdsvis objektivismen på den ene side og idéen om en ren teori på den anden. ved at opstille en fornyet theoria (Habermas 2005:135). En sådan filosofi hævder en anden side kritiserer Habermas Husserls forsøg på at gøre op med førstnævnte kritik af denne kritik hans differentiering af erkendelsesinteresserne tilsynekommer. På den interesser komme til bevidsthed." (Habermas 2005:124). Det er blandt andet på baggrund af disse kendsgerninger og derfor ikke lader erkendelsens sammenfletning med livsverdenens videnskaberne en i-sig-væren af lovmæssigt strukturerede kendsgerninger og skjuler konstitueringen anerkender ved at sige: "Husserl kritiserer med rette det objektivistiske skin, der foregøgler mere fragmentarisk; teori relaterer sig altid til afgrænsede kontekster, og finder sin vekselvirkning mellem teori og praksis. For Deleuze og Foucault er dette forhold dog akkumulativ inspirerende. I begge henseender kan vi tale om en form for totalisering, en konsekvens af teori, mens det andre gange primært ses som værende teori- mellem teori og praksis – nogle gange forstås praksis som værende en anvendelse og Foucault og Deleuze fremtaler en flertydighed i forståelsesmåden af forholdet Teoretisk virkekraft Det ene kritikpunkt tager afsæt i Husserls kritik af objektivismen, som Habermas intellektuel myndighed med kritikken, men glemmer dermed at forholde sig anvendelse både her og i tilstødende kontekster (Deleuze & Foucault 1972:1). en selvkritisk til dennes præmisser og mister derfor sit kritiske potentiale. Adskillelsen Konteksterne udgør domæner som over tid tvinger teorierne til at skifte form - man gennem mellem erkendelse og interesse forekommer urealistisk, i hvilket henseende det ikke kan sige at den kompleksitet som er en given teoris genstand bliver resistent overfor tilvejebragt er meningsfuldt at tale om en fornyet theoria. Kun igennem en påvisning af hvad teorien i dens tidslige udfoldelse - udfoldelsen producerer en gradvis inkompatibilitet virkelighedsområder objektivismen skjuler: sammenhængen mellem erkendelse og interesse, kan man med teorien som netop er hvilende. Konteksten er her praksis som udgør en serie af af bryde med den. Måden hvorpå dette brud muliggøres er, som sagt, gennem 28 kortlægning 27 relæer der forbinder forskellige teoretiske punkter, og omvendt udgør teori en serie bruger begreber hentet andetsteds fra i nye kontekster, og videreproduceres (eller For så vidt det antages at praksis identificeres med en empirisk virkelighed, og multipliceres) potentielt netop i kraft af dets læsning og videre anvendelse. Dog For dette essays vedkommende betyder det at det indgår i en multiplicitet som teori antager et forklarende men adskilt og distinkt forhold hertil, kan det af relæer som skaber forbindelse fra en praksis til en anden. Relæerne kan her består af indbyrdes forbundne teori- og praksisskift. Teori står i dette henseende altså umiddelbart virke som om dette essay har sit afsæt og omgang med sidstnævnte. Det består anerkendelsen af mangfoldigheden også i at dets indhold ikke umiddelbart kan hverken i et fortolkende eller faciliterende forhold til praksis, men det er praksis, dog er imidlertid en kortslutning der overser den mangfoldighed af kræfter som altid opfattes som skift og disse skift gøres i henhold til virkelighedens kompleksitet. i en kontekstuel og regional forstand (her forstået som klynger af kontekster i virker i det empiriske og de begivenheder vi altid er placerede i. indgå i enhver sundhedsrelateret sammenhæng, hvorfor dets virke er kontekstuelt, og indbyrdes sammenhæng) og ikke i en endelig og total forstand; "[...] there's only action- Forholdet mellem teori og praksis skal ikke opfattes som adskilt, men snarere i tråd Praksissens nødvendighed består i de brudflader hvor teorien kommer til kort og theoretical action and practical action [...]" (Deleuze & Foucault 1972:1). Dette essays med hvordan Deleuze forsøger at fremtale et skabende virke der inkorporerer altså afgrænses når dets egenskab af at agere briller ikke stiller virkeligheden i et praksisudøvelse sker ved at undersøge værensmulighederne for Jannings teorien som et instrument til artikulere en øjebliksmæssighed. En slutning vi vil teorien må således altid forholde sig til den virkelighed den forsøger at sige noget om modstandsbegreb i Fogh Jensens beskrivelser af projektsystemet, og derigennem redegøre for efter udfoldelsen af krikkens rolle i forhold til styrken af det ubestemte skarpere lys. opnå forståelse for det ubestemte sundhedsbegrebs virkeliggørelse. Dette tydeliggør sundhedsbegreb. – ellers usandsynliggøres teorien (Deleuze & Foucault 1972:2). essayets prøvende form og dets udsagns kontingens - netop ved at det ubestemte skal det holdes for øje at kontingensen her består i at vores essays udsagn ikke kan af skrivetekniske årsager foretager vi et analytisk greb der skiller denne helhed ad og Der befinder sig en vis parallellitet mellem følgende metodologiske elementer, men sundhedsbegreb ikke besidder en endeligt handlingsanvisende karakter. Imidlertid løftes ud af deres opståelsessammenhænge og anvendes andetsteds; udsagnende er opslitter den til delafsnit. Man må derfor holde sig for øje at kritik kapacitet, det er svært med nøjagtighed at afgøre hvad der går forud for hvad. normativitet og absolut immanens alle udgør dele i en større helhedsforståelse, og at virksomme og kritiske kun i deres berøring med den givne kontekst. Teorierne må være virksomme og funktionelle og ikke slutte sig om sig selv. I den forstand kan teorierne ikke blot reformuleres, men må konstrueres på ny (Deleuze & Foucault 1972:2). Hvad mener vi når vi siger at vores essay indgår i en vores Kritisk kapacitet til multiplicitet og har et regionalt anvendelsesområde? Først og fremmest handler det forankres Filosofien som om at afvise entydighed, dernæst at teorien således skal tage højde for den komplekse erkendelsesteoretiske interesse og til måden hvorpå essayet udfolder sig, dette potentialitet, virkelighed den dannes i. Deleuze siger med hjælp fra Proust: "Treat my book as a pair igennem identifikationen af begeber. Vi finder det nødvendigt at fremskrive hvilken kritisk of glasses directed to the outside; if they don't suit you, find another pair." og Deleuze fortsætter rolle kritikken får, da vi opfatter kritikken som endnu et metodologisk element, der Det ubestemte sundhedsbegreb udgør potentielt en kritisk instans og vi vil en selv; "[I]leave it to you to find your own instrument [...] A theory does not totalise; it is an muliggør udfoldelsen af vores erkendelsesinteresser. Nærværende essay indgår i en mangfoldighed som har produceret det - essayet 30 besidder instrument for multiplication and it also multiplies itself." (Deleuze & Foucault 1972:2). 29 2005:1). For at indkredse en sådan kritik vil vi gøre nogle nedslag i kritikkens fornuften indefra uden at fornuften samtidigt indtager en dømmende position." (Carnera & Meier udenfor, men snarere forsøger at indtage en "[...] bevægelig midte [...] der kan kritisere bliver i positiv forstand produktiv hvis den ikke blot tager afsæt i et normativt udvikling og vi ønsker derfor at vægte kritikken som affirmativ. Den kritiske aktivitet afmonteres eller indoptages er afgørende for den samfundsmæssige og menneskelige vi kort redegøre for kritikkens ændrede vilkår. At opstille en kritik der ikke blot kan tydeliggøre hvordan det ubestemte sundhedsbegreb bliver en kritisk potentialitet vil forsøge at begrunde hvorfor begrebet kan opfattes som en skabende kraft. For at og Chiapello definerer som "[...] an imperative to unlimited accumulation of capital by den sociale ulighed (Boltanski & Chiapello 2007:169). Kapitalismen, som Boltanski arbejderklassen og fokuserede på den egoistiske fordring indlejret i kapitalismen og afsæt i Marx’ klasseteorier. Denne kritik blev som udgangspunkt artikuleret af smukt, samt markedgørelsen af kunsten. Heroverfor står den sociale kritik, som tog af æstetisk livsudfoldelse, den manglende forståelse for hvad der kan opfattes som 2007:xliii). Den artistiske kritik er forankret til et bohemisk livssyn og kritiserer tabet forsøger dermed at forstå hvorfor kritikken er blevet svækket (Boltanski & Chiapello kritik og den artistiske kritik er blevet drivkræfter for kapitalismens udvikling og 1999. De beskriver gennem en socio-historisk analyse hvordan henholdsvis den sociale kritikken til en produktivkraft ved at indoptage disse. Kapitalismens væsentligste bevægelsesrepetoire – det vil sige at vi vil prøve at indkredse hvorledes kritikken Etymologisk kommer begrebet kritik af det græske krinein og betyder det at overlevelsestræk er at den kan ændre og omdanne sig, hvilket den netop gør ved at formally peacful means." (Boltanski & Chiapello 2007:4), har som sagt formået at gøre skelne eller dømme (Kristensen 2009:8). Kritikken funderes på baggrund af en benytte sig af de kritikker der vendes mod den. Kritikken peger nemlig på hvad tidligere har fejlet. normativ fornemmelse for uretfærdighed og udgøres dermed ofte af domme. Den kapitalismemåden: autencitetsvarer. Classic, original oprindelighed, custumization og rejser hvor hen kapitalismen mangler eller hvad den potentielt kan blive til (Fogh Jensen 1999:6). For Det vi identificerer som den korrektive kritik er en kritik der berører ingen har været før." (Fogh Jensen 1999:6). Boltanski og Chiapello har i tråd med opstår traditionelt i mødet med noget der ikke ønskes. For at illustrere hvad vi mener overfladiske strukturer og dermed ikke udfordrer grundlæggende værdier eller identifikationen af den svækkede kritik; en ambition om at skabe en kritisk eksempel blev den sociale kritik indfriet som velfærdsstat og den artistiske kritik ideologier (Willig 2007:10). En sådan kritik kommer ofte i anvendelse i konkrete bevidsthed hos mennesket, som aktivt skal benyttes fremadrettet mod noget bedre med en affirmativ kritik, det være sig en kritik der i sin natur skaber rum og dermed situationer og er et væktøj som ofte benyttes når følelsen af uretfærdighed trænger (Boltanski & Chiapello 2007:xliv). Kritikken kommer dog altid i en vis forstand for påpegede at kapitalismen manglede autencitet – "[...] ergo lavede den autencitet på sig på. Zygmunt Bauman beskriver en sådan kritik rammende i sit essay Critique – sent; noget nyt, vil vi skelne mellem forskellige former for kritik. Privatised and Disarmed fra 1999, hvor kritikkens udfoldelse sammenlignes med retfærdighed. Men når gæsterne forlader campingpladsen er driftsfilosofien uændret kritikker kan i den givne situation efterleve den enkeltes krav på hvad man kun kalde campingpladsens kolde brusere, eller at naboens grill lugter for meget, og sådanne Chiapello 2007:xxvi). categorize them in order ro reveal them and condemn them as unjust" (Boltanski & analyze the displacements operated by capitalism and order them in a sequence, "Accordingly, critique is inevitably always late, for in order to be effevtive it must gæsternes respektive krav på en campingplads. Gæsterne klager over – kritiserer – og kritikken har ikke fundamentalt forbedret noget (Bauman 2009:36). sociologiske værk – Le Nouvel Esprit Du Capitalisme (Kapitalismens nye ånd) også fra 32 En sådan kritik kan opfattes som en reaktiv kritik og i forbindelse hermed som et Luc Boltanski og Eve Chiapello fremlægger en kontroversiel tese i deres 31 kritiserer. I stedet for at udarbejde en kritisk sociologi argumenterer de for en sisyfos arbejde, da den blot styrker selvsamme systemer og strukturer som den et menneske med allerede givne attributter" (Carnera & Meier 2005:2). Kritikken skal "[...] den totalitet af muligheder der konstituerer ethvert subjekt som en absolut singularitet og ikke 2006). En sådan kritik er et forsøg på at stille betingelserne for menneskets normativt fundament – hvorfra kravet om anerkendelse altid kan stilles (Honneth indenfor Frankfurterskolens tredje generation, bygger sin anerkendelsesteori på et har i høj grad være eksponent for denne type kritik og Axel Honneth, ledende figur samfundets grundlæggende strukturelle forhold og dermed ændre disse. Kritisk teori fundament. En sådan kritik skulle være i stand til at stille spørgsmålstegn ved Overfor denne type kritik findes en kritik der hviler på et normativt kommer til udtryk igennem Jannings modstandsbegreb. Kritikken er en aktivitet "[...] en skabende praksis. Den er derfor implicit. Vi vil senere beskrive hvordan kritikken korrektive kritik eller har et bestemt normativt afsæt som i den normative kritik, men (Deleuze i Carnera & Meier 2005:2). Kritikken er derfor ikke eksplicit ligesom den skarpsindigt formulerer det: "Kritikken er destruktion som glæde, den skabende aggresivitet" etablerede og dermed definerede rammer (Janning 2009:28) – eller som Deleuze det værende – da kritikken ikke kan nøjes med at fælde domme over allerede handler således om den skabende kraft; om konstant at komme med alternativer til multivariat således opfattes som en produktiv kraft – ikke en produktivkraft for nogen eller en sociologi om kritikken. Et sådant fokus skal demonstrere og identificere hvor de i noget – men for liv. Singularitet er et udtryk for en enhed – noget flygtigt, da det hele udgangspunkt immanente kritikker tilsynekommer; det vil sige, at de kritikker der formuleres til tager tiden ændrer sig og gendannes – det er en uendelig proces hvor mennesket kan nødvendigvis af daglig selvrealisering op til hver en tid – det vil sige løsrevet fra tid og rum. Som vi senere båret af vrede mod det som sker og samtidig en entutiastisk skabende glæde" (Carnera & Meier knopskyde sig selv og dermed bekræfte forskellene (Carnera & Meier 2005:2). Det vil redegøre for opfatter vi dog ikke samfundet som værende normativt entydigt. Vi 2005:2). Den implicitte kritik som vi her har identificeret relaterer sig til den retfærdighedsfornemmelser (Boltanski & Thevenot 1999:364). mener således at en sådan normativ kritik potentielt falder i samme fælde som den normativitet vi fremskriver i det følgende afsnit. 34 korrektive kritik. En ny form for kritik må identificeres i kraft af kritikkens ændrede vilkår. Anders Fogh Jensen peger på at kritikken ikke længere kan pege på brud med konkrete regler og lovmæssigheder i kraft af den samfundsmæssige udvikling (Fogh Jensen 2009:348). En udvikling der munder ud i nogle forhold som er prægede af en projektlogik, hvilket vi senere vil bruge Fogh Jensen til at påpege. Kritikkens problemer kan ikke løses ved udelukkende at tage udgangspunkt i et normativt fundament. Kritikkens reaktive kraft – sådan som vi har defineret dem i det ovenstående – må i stedet finde en aktiv kraft og dermed blive en drivkraft. Vi må anerkende at kritikken skal opdateres til at følge samfundets udvikling og dermed at dens genstandsfelt har ændret sig (Fogh Jensen 2009:348). Kritikken skal genskabe liv og dermed nye måder at være til på, og kan derfor karakteriseres som en singularitet da den ikke forsøger at reproducere eller ændre noget allerede givet, men derimod vil opstille og skabe noget nyt. Kritikken skal således tage udgangspunkt i 33 hvilket er en bestræbelse på at indkredse det sociales ontologi (Gleerup 2010:63). denne virkelighed ønsker vi at identificere en førvidenskabelig instans, her modstand, agerer i. Det immanente er det iboende i samfundet - vores sociale virkelighed. I Immanens skal i den kritiskteoretiske tradition forstås som den virkelighed vi alle gøre modstandsbegrebet til vores normative, og dermed kritiske, fundament. generation af kritiske teoretikere (Willig 2007:96), og vi vil med inspiration herfra forhold været et "[...] metodologisk krav for at kunne begrunde kritikken" lige siden første begrebet Modstand, som et begreb med normativt indhold. I kritisk teori har dette vil med udgangspunkt i forholdet mellem immanens og transcendens identificere forudsætter nødvendigvis implicit en moralsk stillingtagen til at der er noget bedre. Vi stillingtagen. Påpegelsen af undertrykkende processer og umynddiggørelse Vores erkendelsesteoretiske interesse, som er emancipatorisk, afkræver en normativ Immanens & transcendens Normativitet gennem mennesker. karakteriseres som værende ikkemetafysisk – det er noget der gøres i det sociale standpunkt eller med andre ord, en førvidenskabelig instans, er at det kan Grunden til at modstand kan identificeres som et internt samfundsmæssigt identificeres som udgangspunkt for et kritisk normativt fundament – her modstand. (Honneth 2003:29). Det vil sige at et internt samfundsmæssigt standpunkt nærværende essay det Honneth kalder for Innerweltliche Instanz der Transcendenz har et element af et normativt bør" (Willig 2007:96). Modstandsbegrebet bliver for samfundets forhold, har allerede sin opkomst i det deskriptive er, ligesom det deskriptive er altid dog rammende: "Det normative bør, der sættes som målestok for den kritiske analyse af begrebslighed. Om der findes et metodologisk a priori er svært at sige, Willig skriver tager afsæt i det samme begreb kan vi tale om at den er en transcendent Begrebet må nødvendigvis reartikuleres for at tilpasse sig, men fordi reartikulationen drives af modstandsbegrebets transcendentale karakter og virkende immanens. konstanter skal opfattes som ikke-metafysiske og derfor knyttet til den sociale som nogle uforanderlige konstanter for menneskets foranderlighed" (Willig 2007:96). Disse beskriver, med inspiration fra Honneth, nogle formelle betingelser der "[...] formuleres kan karakteriseres som forudsætningen for sundhed? Muligvis. Rasmus Willig noget bedre tager deres afsæt. Vi vil i det følgende prøve at tilnærme os en opfattelse kan antyde at der kun findes én bestemt normativ enhed hvorudfra alle krav om og dermed som vores normative fundament tillader en misvisende opfattelse, som Ovenstående identifikation af modstand som et internt samfundsmæssigt standpunkt Fra normativt fundament til normative koordinater Findes der nogle formelle betingelser der går forud for vores erkendeevne og som virkelighed: de er således samfundet immanent. Vi betragter begrebet modstand som der åbner op for et mere mangfoldigt standpunkt - i en anerkendelse af Anders Bloks Vi er ikke interesserede i at formulere et bestemt diktum og konstruere én en formel betingelse for det at være sund i et samfund hvor den fremtrædende normativ platform hvorudfra sundhedsfremmere kan udsige moral- og værdidomme, da tvivl på om samfundet nogensinde har været normativt entydigt (Blok 2006:82). kontekst karakteriseres som værende en førvidenskabelig instans og således et sådant kan blive undertrykkende. Påpegelsen af modstand som vores normative styringslogik er projektær (Fogh Jensen 2009). Modstand som begreb kan i denne immanent i virkeligheden. Grunden til at vi peger på begrebet modstand er på den Bliver fundament er da heller ikke en bestræbelse på at tillægge sundhed et bestemt indhold potentialitet. ene side dets mulige handlingsfremkaldende struktur, og på den anden side dets kritisk eller at fremskrive en bestemt opskrift på sundhed, men snarere identificeringen af dermed potentielle transcendente egenskaber. Muligheden for at begrebet modstand kan og modstand normativ overskride en given historicitet og afkræve nye forbedrede strukturer ligger i modstandsbegrebet essentialiseret til blot at indeholde en bestemt række kvaliteter en begrebets reartikulationspotentiale. Her findes der en cirkularitet som består i en 36 kan det blive ekskluderende og potentielt fremstå som en ny (sundheds)ideologi – som kontinuerlig svingning imellem et deskriptivt er og et normativt bør. Det cirkulære 35 Identifikationen af sådanne koordinater inddrager og knytter an til en konkret (stand)punkter i den sociale virkelighed, hvor der gøres krav på noget bedre. (Blok 2006:82). Disse normative koordinater tolker vi som værende kritiske "Der er brug for rige, overraskende beskrivelser, sociale landkort [og] normative koordinater [...]" interesserede i at fremme sundhed, gøre? Blok skriver i forhold til sociologien at aktørers virke. Hvordan operationaliseres en kritisk kapacitet og hvad kan vi, som skal demokratiseres således at vi (læs: sundhedsfremmere) åbner for andre kritiske eller samfundsgruppes overbevisning" (Politikens Nudansk Ordbog). Den kritiske kapacitet ideologi her forstået som "et system af ideer og holdninger som ligger til grund for en bevægelses mangfoldige genstandsfelt og derfor også af de mangeartede normative koordinater. at et sådan virke bliver udviklende muliggøres af anerkendelsen af dette virkes sundhed som noget essentielt og dermed som noget ideologisk sandt. Potentialet for normative koordinater eller kritiske standpunkter bryder som sagt med idéen om menneskets interesse i at realisere en sundere tilværelse – hvad det så end vil sige. De opfattes som en kritisk aktivitet der med afsæt i de normative koordinater kan betone sundhedsfremmende indsats kan skabe. I denne optik kan det at fremme sundhed mangfoldige normative krav bliver der åbnet op for et rum som den forankres som en allestedsnærværende og pragmatisk aktivitet. I kraft af de mangfoldighed af normative krav – hvorfor vi i højere grad vil tilskrive Deleuze og Guattari. Her findes en anden opfattelse af forholdet mellem begreberne Begrebet modstand henter vi hos Janning som i høj grad lader sig inspirere af praksis. Vi opfatter derfor de normative koordinater som udtryk for en modstandsbegrebet muligheden for at påpege sådanne koordinater. således ved modstand – som derfor bliver en handlingsanvisende drivkraft. Hvordan udfoldelse af modstand ikke transcendent. Det at fremme sundhed manifesteres ikke har nogen bestemt handlingsvejledning og derfor er den konkrete, praktiske qua identifikationen i immanensen forankret til en ikke-metafysisk aktivitet der netop for et mulighedsrum hvor det enkelte menneske får frihed til at agere. Begrebet er man burde handle, kan opstille kravet om hvad der bør være muligt og således åbne op ubestemt entitet, et begreb uden bestemt indhold, der i stedet for at diktere hvordan gyldighed (Willig 2007:99) – et normativt overskud. Begrebet skal forstås som en enhver tid kan afkræve nye forbedrede strukturer og besidder dermed et overskud af Modstand er i kraft af sit reartikulationspotentiale et transcendent begreb der til mod sundhed i al ubestemthed. måde får modstandsbegrebet et teleologisk sigte, der på positiv vis kan pege fremad vores læsning af Deleuze muliggjort på dette plan af absolut immanens. På denne Interessen i emancipation og interessen i fremme af en ubestemt sundhed, bliver i den praktiske udfoldelse af modstand, udgør til sammen en kritisk potentialitet. virkelighed – til den normative identifikation af dette begrebs kritiske potentiale – til og praksis kan finde sted. Den deskriptive identifikation af modstand i den sociale nuet, finder vi at muligheden for en bestemt synergi mellem teoretiske overvejelser et normativt overskud, ind i en filosofisk ramme som fordrer en aktiv stillingtagen til Deleuze’s konstruktion af en absolut immanens. Ved at tænke modstand, som besidder der er en frugtbar sammenhæng mellem modstands normative potentiale og immanens og transcendens. Når modstand tillægges en teleologisk styrke, finder vi at influerer opfattelsen af sundhed som modstand, og identifikationen af Vi er interesserede i en sundhedsforståelse som er handlingsanvisende. modstandsbegrebet det at handle. I denne forståelse befinder vi os i en afgrund og hos Honneth), men snarere en forudsætning for det at være – og i forbindelse med skabelse af noget nyt. Det immanente er i denne forståelse ikke noget iboende (som Normative transcendente standpunkter i den absolutte immanens – til fordel for en modstandspotentialet som normative koordinater, på sundhedsfremmes virke? Sundhedsfremme må i denne forbindelse ikke blive en distanceret normativ øvelse, 38 Absolut immanens men skal qua de kritiske standpunkter som udgør en del af den sociale virkelighed De normative koordinaters opbyggelighed 37 kan stille krav til udfoldelsesmulighederne. Den absolutte immanens skal kort sagt eller mulighedsbetingelser tilskriver vi et normativt overskud, da de på denne måde sige at betingelserne for liv er at finde i/på det immanente plan. Disse betingelser en bestemt handling. "Betingelserne for livet er tilstede i livet" (Janning 2009:58), det vil udefineret nu – da begrebet ikke er substantialiseret og derfor heller ikke foreskriver reartikulationspotentiale - og dets mulighed for skabelse og virkeliggørelsen i et mellem normative sker derimod på denne immanente platform. Vi ser derfor ikke nogen modsætning udfoldelsesmulighed. Modstand som begivenhed, som virke, som virkeliggørelse, som transcendent i kraft af dets reatikulationspotentiale og begrebets uendelige begreb står på trods af den absolutte immanens stadig ved magt. Vi forstår modstand to make it" (Wolfe 2002:6). Vores karakteristik af modstand som et transcendent i nuet og er derfor ikke transcendent – "There is no other way to consider being than to be it, indeholdt i noget (Janning 2010). Virkeliggørelsen af et potentiale, af modstand, sker det der er ved at ske, mens det sker – altså både årsag og virkning og er derfor ikke må derfor forsøge vedvarende at skabe en ny grund eller et nyt plan. Immanensen er overordnede eller generelle teorier da de vil miste deres relevans for det nu der vi forstår begivenheden på er ved begrebsudvikling. Begreberne må ikke hentes fra hvori denne udspiller sig, men kun befinde os i det nu hvor det sker. Måden hvorpå men som potentielt vil eller kan ske. Vi kan ikke indholdsbestemme modstand og (Hansen 2005:38). Det virtuelle består således i det der endnu ikke er forekommet, en uudtømmelig og vedvarende kraft af eksisterende, men endnu ikke aktualiserede muligheder." den absolutte immanens er mere end blot realitet: det er virtuelt "[...] en mangfoldighed, begivenheder har således ingen yderside (Hansen 2005:35). Det der udspiller sig på Den absolutte immanens udsletter denne forestilling om et indenfor og et udenfor – erfare, til fordel for det som går forud for subjektet der sanser og objektet der sanses. opfattelse forlades den simple betragtning at mennesket er i stand til at sanse og måde hvorpå Deleuze opfatter muligheden for at undersøge virkeligheden. I denne (Deleuze 2006:177). Det at være i ørkenen, i midten af noget, er centralt for den lidt ligesom stammer befolker en ørken, uden at den af den grund holder op med at være en ørken" Deleuze meget visuelt beskriver det: "Det er mangfoldigheder, som befolker immanensfeltet, befolkes og ændrer i denne forstand aldrig fundamental beskaffendhed. Eller som absolutte immanensfelt udgøres således ikke af nogen eller noget specielt, men kan dets forstås som; "[...] det der er, og det der er, er ved at blive" (Janning 2010) og denne opleves. Forståelsen af begivenheden udfoldes ved at eksperimentere sig frem til - tilblivelse forudsættes af muligheden for modstand. Eller som Janning meget relevante begreber, der kan få greb om den kontekstuelle situation (Hansen 2005:49). transcendens rammende skriver det: "Pointen er, at modstanden sker, uden at vi ved, hvor det ender. Begivenheden er altid større end sig selv, hvilket betyder at forsøget på at få greb om modstandsbegrebslighedens Modstanden er uden endemål, fordi den nærer en tiltro til livet. den vitale og skabende kraft, er den altid vil efterlade et noget – begivenheden "[...] er stærkere end det, der realiseres i den, sætte begivenheden som udgangspunkt og i centrum for en undersøgelse, betyder at mellem forskellige mangfoldigheder, det være sig mennesker, opstår begivenheden. At 2003:285), man kan sige at immanensplanet potentialiserer tilblivelse. I mødet De normative koordinater udgør mangfoldige entiteter på det immanente plan. Dette normativt begreb hang sammen med Deleuze’s opfattelse af en absolut immanens. I det forrige afsnit forsøgte vi at indkredse hvorledes vores brug af modstand som Etik uden moral 2005:50). og derfor er den nødvendigvis også stærkere end vores måde at begrebssætte den på." (Hansen selve livet." (Janning 2009:96). Det immanente plan skal ikke opfattes som en relativ horisont som ændrer sig med menneskets betragtning af det eller udfoldelse på det. Det immanente plan er man må slippe enhver forudtagethed, enhver indskydelse for at stille sig uden for. At forhold giver en umiddelbar forståelse for den begrebslighed der er på spil og ikke afhængig af den menneskelige handlen og opfattes derfor som absolut (Lübcke opdele virkeligheden i et indenfor og et udenfor, i et objekt der tænkes og et subjekt hvorledes den forsøges sat i verden. 40 der tænker bryder med tanken om den absolutte immanens (Hansen 2005:35). Dette 39 Vi kvalificerer redegørelsen af dette afsnit på baggrund af vores identifikation befinder os i her og nu. Måden vi forholder os til disse forskellige situationer afgøres netop den verden vi er kastet ind i og må derfor forholde os til de situationer vi 225). Med dette udgangspunkt bliver vi som mennesker konstant konfronteret med verden. Vi er kastet ind i verden og kan derfor ikke abstraheres fra den (Bjerg 2010: og skal derfor opfattes i tråd med Heidiggers karakteristik heraf som en væren-i- Denne tilværen udgør en uomgængelig betingelse for menneskets forhold til verden etiske valg og moralske overvejelser – eller som Ole Bjerg argumenterer en tilværen. forankrer det til det at være – til det at leve. Måden vi er til på formes blandt andet af etiske som grundløshed består i hele tiden at holde bestemmelsen af det gode liv åbent." (Bjerg Hvad der er sundt vil således altid stå ubesvaret, ligesom når Bjerg skriver at "[...] det denne grundløshed – qua modtsandsbegrebets mangfoldige men ubestemte telos. eller. Vi ser modstandsbegrebet som drivkraft for at mennesket skal turde omfavne grundløsheden, tage den til sig, og således erkende den altid givne situations enten- eksistentiale ligesom sundhed er det. Det etiske valg handler om at anerkende opstiller etikken ligeledes en grundløshed op for mennesket. Grundløsheden er et tilblivelsesproces, hvor forsøget på at opstille et plan eller et felt er kontinuerligt, Ligesom den absolutte immanens fordrer en vedvarende skaben og en 2010:214). af valg. Bjerg differentierer i forbindelse hermed mellem moralske og etiske valg – en 2010:226). At tage aktivt del i verden åbner for mangfoldighedernes potentialitet. af sundhed som et eksistentiale. At sundhed er et menneskeligt eksistentiale differentiering som vi her vil fremskrive for at fremstille modsætningsforholdet den etiske fordring. At gribe potentialiteterne og handle - gøre modstand, betyder Skabelsen af (muligheds)rum hvor mennesket kan udfolde sig er forudsætningen for Moralske dilemmaer præsenterer situationer hvor vi stilles over for dermed også at "tilværen er teleologisk" (Bjerg 2010:225) og netop fordi modstand åbner mellem etik og moral. spørgsmålet, hvad skal vi eller jeg gøre? Et sådant spørgsmål er ifølge Bjerg styret af op for positiv handling og for nye flugtlinier, som Deleuze ville sige, så kan den også om moralske systemer. Han skriver: "[...] ved at skelne mellem forskellige værensmuligheder kravet kaldes etisk (Janning 2009:14). stille (rigtig/forkert) eller, anderledes formuleret, forskellige hvad-heder" (Bjerg 2010:215), kan vi kan udfoldelsesmuligheder for mennesket og skal således operationaliseres og praktiseres begreb man overfor et valget mellem det rigtige og/eller det gode. Imodsætning hertil lyder i verden. Vi må således forstå modstand som transcendent begreb og den etiske transcendent det etiske spørgsmål: "hvordan skal jeg være til?" (Bjerg 2010:215). Her vægtes ikke det fordring i "[...] en dialektik mellem det sociale og det eksistentielle." (Bjerg 2010:210). som konkrete valg mellem to muligheder, men snarere hvordan man forholder sig til de Fornemmelsen for hvordan mennesket må handle skal drives af en mulighed for Modstand forskellige værensmuligheder – det vil sige, om man har kastet sig ind i situationen og modstand; hvor det etiske sætter sig igennem som en specifik og situationsbunden henvise til bestemte moralske systemer, være det vores egne eller andres. Således står anerkendt at man er uløseligt forbundet hermed (Bjerg 2010:215). Man skal ikke efterspørge fornemmelse der lader den konkrete kontekstualitet afgøre naturen af det enkelte kan forholde sig til et bestemt udvalg af muligheder, men skabe sine egne – eller som begreb menneskes valg (Bjerg 2010:212). Den etiske fornemmelse skal således være det der transcendent Deleuze siger: "At skabe er ikke at kommunikere, men at gøre modstand" (Deleuze som styrer den enkelte handling i praksis, hvor modstand som normativt begreb skal være Modstand drivkraften for at turde kaste sig ind og ud i verden. En sådan aktivitet ser vi som om 2006:174). mulighedsbetingelserne for at tage den etiske beslutning er tilstede. teleologisk funderet. Bauman argumenterer imod moralske systemer fordi han i fremme af liv og derfor fremme af sundhed, aktiviteten - det at gøre - er derfor "Som tilværen er mennesket altid allerede grundløst. Vi kan måske sige, at fraværet heraf ser muligheden for erkendelsen af den menneskelige grundløshed og 42 grundløshed er et eksistentiale på linje med angst og væren-i-verden." (Bjerg 41 2009:136). Det handler med Finn Jannings ord om at "[...] optegne konturerne til med Janning sige at der derfor reelt intet valg er, da de alle er pseudovalg (Janning skal beslutte hvilket et af disse valgmuligheder der er ’bedst’ – man kunne på linje forbindelse som noget der stiller forskellige valgmuligheder op, hvor mennesket blot altid åben. Etikken er tæt forbundet med frihed." (Janning 2009:31) Moral opfattes i denne etikken ved at være intolerant overfor forskelle (ie. den anden eller det andet); etikken er derimod derfor muligheden for den etiske handling (Bjerg 2010:218). "Moralen adskiller sig fra modstandsbegrebet i diskussionsafsnittet. filosofi vi som sagt også selv i en vis udstrækning benytter når vi aktualiserer det meste af den filosofiske inspiration til ’Modstand’ hos Gilles Deleuze, hvis modstandsbegrebet. Når vi siger primært, skyldes det at Finn Janning selv har hentet det er da også primært herfra at vi vil hente inspiration til udfoldelse af som vi vil benytte os af, introduceres af Finn Janning i hans bog af samme navn og I det følgende vil vi præsentere begrebet Modstand. Begrebet, i den forståelsesform Modstandsbegrebet (Janning 2009:14). 44 "[...] der åbner op for det utænkte, det uventede, det usagte; alt det, der i dag ikke er muligt" rum – eller sagt på en anden måde: at være rumskabende og frembringe alternativer, mellemrum der opstår mellem de to muligheder, altså i et helt tredje, endnu ukendt mulighed - hvilket ville være udtryk for en reaktiv handling - men derimod i det frivillighed" (Janning 2009:13), ikke ud fra den ene eller den anden foreliggende nej, modstand er aktivt skabende og handler eksempelvis om "[...] at skabe sit eget liv i modstand i en skabende forstand. Men er modstand så bare det at skabe? Heller ikke, sjældent skaber andet end utilsigtede bi-effekter og kan dermed ikke betragtes som overhovedet, indtager dermed en central rolle i modstandsbegrebet, da inaktivitet eksistentiale, kræver det at man er skabende i sin måde at leve på, i sin gøren. At gøre, være til på, en livsform? Nej, ville Janning sige. For at udleve modstand som et eksistentiale (Janning 2009:13) Men er det at være imod noget ikke også en måde at blot det at sætte sig imod, det skal forstås som en måde at være til på, en livsform; et sætten sig imod et eller andet. Men hos Janning skal modstand forstås som mere end I ordet modstands begrebslogiske form ligger naturligvis det at være imod noget, en fundameneter." (Janning 2009:139). fremtidig begivenheds kontur, konfiguration og konstellation; den skaber nye "Modstanden er mangfoldighed i sin skaben, da den er knyttet til et liv. Den udgør en skabelsen af et bedre liv i dets ubestente form." (Janning 2009:18). 43 hensynstagen, og tilskyndelse til denne mangfoldighed, og udfordrer forestillingen mennesket som en mangfoldighed. Modstandens rolle bliver herigennem en tilstede i mennesket allerede potentielt findes flere forskellige former for liv forstås altså en vedvarende indoptagen af ustandardiserede kvaliteter og normer. Fordi der Etikken fordrer en åbnen-op overfor det andet, som ikke er en selv og indebærer I kraft af sin relation til eksistensen udgør modstand ligesom sundhed en etik. mangfoldighed. 'løsningen' abstraheres fra det nu, hvor det 'løser', til et andet 'nu' i en anden Den kortslutning der findes i troen på at den rette løsning eksisterer finder sted når kraft af dens opponerende bevægelse mod tanken om at den rette løsning eksisterer. mindre forstår det. Det kan virke paradoksalt men modstand er den 'rette løsning' i Modstand er anti-reduktionistisk fordi at jo mere mennesket begrænser sig jo påvirkning kunne ses som en overtrædelse eller overskridelse; som noget, der strider mod denne Årsagen til dette er at vi ikke betragter mennesket som "[...]en essens, hvorved en given tilsynekomsten af nye muligheder for liv fra tidligere hæmmende normer (Janning modstand handler om frihed. Friheden findes i den begivenhed der splitter Jannings frihedsbegreb er helt centralt for forståelsen af modstandsbegrebet; om at stabile og kategoriserbare identiteter er mulige og ønskelige (Janning 2009:16f). menneskelige essens oprindelige manual. Tværtimod er det enkelte menneske en ukendt og flydende 2009:143). Janning er inspireret af en filosofisk eller eksistentiel frihedsforståelse potentielt kan blive til. Det som begrænser frihedsudfoldelsen er så klassificeringer, potentialitet, indtil denne virkeliggøres. En tom form, som løbende formes gennem forskellige møder." Givet de adskillige divergerende livsformer, og givet at disse på den ene side kategoriseringer og normer fordi de indoptager frihedens potentielle kraft, hvor hvor friheden tænkes som et intet, hvor intet består i at intet er givet fordi alting skal have mulighed for indbyrdes at uddifferentiere sig yderligere, og på den anden frihedsudfoldelsen netop gør vold på disse ved at skabe nye, uforudsete rum. Frihed (Janning 2009:30). side være sameksisterende, bliver modstanden den kraft der både åbner og muliggør er "[...] modstandens skabelse af nye muligheder for liv." (Janning 2009:32). affirmative kan på denne måde efterleve vores 46 de rum, hvori dette kan foregå. Det betyder at de mulighedsrum som modstand skaber besidder en inklusivitet, som består i at mulighedsrummene er forpligtede på de mennesker som indgår i dem og deres potentialitet. Vi kan forestille os det modsatte, at styrende normer, mål og idealer forpligter mennesket, at mennesket derfor ser sig selv som mangelfuldt, netop fordi det måler sig selv i forhold til de prædefinerede rammer som er sat af de styrende normer - i forhold til hvilke en mulig ufuldstændighed og utilstrækkelighed hos mennesker tegner sig (Janning 2009:40). Videre kan man spørge ind til hvordan tilstedeværelsen af et enormt udbud af håb og idealer blot forårsager mangelfulde og utilstrækkelige mennesker fordi de ikke formår at leve op til dem. I denne henseende kan vi tale om at modstanden er overskridelsen af det mulighedsfelt som er indskrænket af de styrende normer, og en frigørelse der fremmer det, som det enkelte menneske kan. Frigørelsen udfolder sig Det blandt andet i den bekræftende praksis og affirmative tilgang som udspringer af modstanden. erkendelsesteoretiske interesser. 45 Michel Foucaults beskrivelser af Disciplinsamfundet (1975), for dernæst at pege på Samfundsbeskrivelserne udgøres af en analytisk tredeling: først identificerer vi Jensen 2009:30). Fogh Jensens definition heraf, "[...] et system for styring, distribuering og organisering" (Fogh ændringerne i styresystemer. Ved et styresystem forstås, og her tillægger vi os Anders Vi vil i følgende afsnit præsentere en samfundshistorisk udvikling, med fokus på Samfund & styringsteknologier Jensen 2009:18). regelmæssighed – det er denne regelmæssighed vi vil forsøge at identificere (Fogh almengyldige systematikker opstår igennem forskellige aktiviteter der skaber en findes styringsmekanismer – disse har blot ændret form. Identifikationen af nogle afviklingen af de eksplicitte styreformer ikke ensbetydende med at der ikke stadig inddrager beskrivelserne af de tidligere samfundsformationer. For det tredje er andet bliver forståelsen for de ændringer eller tendenser vi påviser stærkere hvis vi menneskets frihed. Ændringerne i styresystemer udgør dermed ikke kun en mennesket agerer i samfundet og udgør nødvendigvis en betydelig faktor for 2010:231). Styresystemerne er således konstituerende for forståelsen af hvordan rettethed er vendt mod realiseringen af værensmuligheder indenfor systemerne (Bjerg opstår idet mennesket forholder sig til sig selv igennem disse systemer, og denne systemer, der bestemmer det, udfolder det, og styrer det" (Fogh Jensen 2009:12). En rettethed ændrede vilkår for menneskelig handlen, da "[...] mennesket stadig befinder sig i en række statisk enhed, og formålet med samfundsbeskrivelserne er således at identificere givne periode. Spændingsforholdet mellem menneske og samfund udgør ikke en styresystemernes og dermed styringteknologiernes betydning for mennesket i den analytiske nedslag via ovenstående filosoffer, er fordi alle tre beskrivelser vægter at introducere Projektsamfundet (2009). Hvorfor vi vælger netop at lave vores handling skulle udføres. tidsligt blev det muligt at bestemme hvordan, hvornår og hvor hurtigt en given Jensen 2009:51). Ved at fastsætte og inddele aktiviteter på alle niveauer i samfundet rummet bestemmes ikke blot, hvad der skal være hvor, men også hvornår det skal være der" (Fogh Tiden blev også inddraget i den disciplinære styringsteknologi: "[...] ved at føje tiden til eksempelvis som i skolens klasser eller kasernens bataljoner (Foucault 2005:157). eksempler på denne inddeling og afgrænsning. Disse rum var yderligere inddelt, deres funktion, rytme og specialiserede formål. Skolen, fabrikken og kasernen er alle opsplittedes samfundet som rum i mindre velafgrænsede, homogene rum, med hver slutningen af det 17. århundrede og op gennem det 18. og 19. århundrede bestod det første skridt i skabelsen af et disciplinært samfund, på inddeling. Fra Som Foucault beskrev det i 'Surveillir et punir' (Overvågning og Straf – Foucault 2005) Fra disciplin- til kontrolsamfund Gilles Deleuzes beskrivelse af Kontrolsamfundet (1990), for til sidst, med Fogh Jensen, samfundsmæssig ændring, men påvirker vores måde at leve på og vores forhold til Dette disciplinære system var, og er stadigvæk, en rationaliserings- og Denne indretning afledte to overordnede effekter: øget overvågning af samfundets andre (Deleuze 2006:215). Modstand er det begreb vi søger at afprøve i aktiviteter og befolkning, og optimering af produktionsapparatet. Ved at fragmentere organiseringsform der smeltede samfundets mange forskelligartede dele sammen til Afsnittet er opstillet som en historisk gennemgang hvilket gøres af hensyn til rummet og sammensætte det disciplinært produceredes menneskeualitet - det der før ét hele med underfelter, fordi de alle havde samme logik (Fogh Jensen 2009:49). flere ting. For det første fordi visse elementer fra det samfund der gik forud for det havde været en broget masse blev nu synliggjort, og ved at inddele rummet tidsligt og projektsystemet og kommer dermed til at danne udgangspunkt for en forståelse af nutidige, stadig gør sig gældende. Der er altså ikke tale om en total omvæltning til optimere det menneskeuelle, optimeredes det totale (Fogh Jensen 2009:51f) – mulighedsbetingelserne for udfoldelsen af Jannings modstandsbegreb. noget radikalt andet og inddragelsen af henholdsvis Foucault og Deleuze kan på 48 "Dicsiplinen adskiller ikke bare, den sammensætter også med henblik på at maksimere effekter" eksemplarisk vis udgøre et fundament for beskrivelsen af projektsamfundet. For det 47 (Fogh Jensen 2009:52). Det er i denne vekselvirkning mellem adskillelse og for projektsamfundet – vi tolker i denne forbindelse sikkerhedssystemet ind i Handlinger og mennesker kan ikke længere betragtes som a- eller unormale, Deleuzes beskrivelse af kontrolsamfundet. Disciplinsystemer opererer således efter idealer – idelaer der bliver styrende for hele men derimod som risikable, potentielle – i dette henseende har sikkerhed erstattet sammensætning at de disciplinære institutioner berettiges og bliver effektfulde. samfundet. Som eksempel lader normen sig også udfolde medicinsk: disciplinen disciplinens ideal. Disciplinen gjorde den manglende indsats eller evne omnipræsent "[...] sikkerhedssystemet formaterer sit felt til styring ved at normalisere krisen: Overalt er der opstiller et ideal for den perfekte krop, med det resultat at ingen kroppe længere kan Disciplinsystemets funktionalitet befinder sig i opdelingen og arrangeringen af risiko, dvs. trussel mod sikkerheden" (Fogh Jensen 2009:73). En anden central forskel i ved at måle disse efter idealet eller normen, mens man i kontrolsamfundet kan sige at samfundets elementer i et sammenhængende system, og det sætter sig igennem som forhold beskrives eller diagnosticeres som fuldstændig raske (Fogh Jensen 2009:53). dicsciplinsamfund ved at samfundets forskellige institutioner selv udgjorde dele i en gensammensætter, men derimod undersøger det værende, det faktiske - det som sker sikkerheden (Fogh Jensen 2009:19) - Fogh Jensen karakteriserer på baggrund heraf ganske anden i kontrolsamfundet. Foucault mente at ud af disciplinen kom overholdelsen af fastsatte tidsrammer – efterlevelse af idealer – er situationen en med henblik på optimering ved hjælp af udpegelsen af anomalier og ved at sikre vilkårene for styringsmekanismerne. Hvor overvågning i disciplinsamfundet forekom arbejdsmarkedet. Også styringsmekanismerne har ændret sig, eller rettere sagt videreuddannelse for bedre at kunne imødekomme de evigt skiftende krav på "[...] deformerbare og transformerbare figurer [...]", udgjort af den samme virksomhed i Foucaults beskrivelse af disciplinsamfundet, adskilte institutioner og miljøer, men er for produktet [...]" (Deleuze 2006:216). Familien, skolen og hæren er ikke længere, som kapitalismens funktionsmåde – "Det er ikke længere en kapitalisme for produktionen, men informationsmaskiner. Således er det ikke blot en udvikling af maskiner, men af hele maskiner udgjordes af energidrevne motorer, hvor kontrolsamfundet udgøres af kraft af denne ændring har ændret måden at være til på. Disciplinsamfundets Deleuze taler om at kontrolsamfundets maskiner har ændret form og at mennesket i og større sammenhæng – "Disciplinen var den uplanlagte indførsel af planmæssighed" (Fogh af sig selv – og herefter påvirker det. Styringen har med andre ord ændret form, fra splitter Jensen 2009:54). Men de disciplinære institutioner er i krise og det bliver derfor tidligere at ville bestemme over og styre, til i stedet at forsøge at påvirke. Dette er et ikke nødvendigt at reformere og omforme indenfor alle samfundets områder: "Det er af kendetegnene ved den nye samfundsform, og må derfor accepteres som et kontrolsamfundet kontrolsamfundet, der er i færd med at erstatte disciplinsamfundet" (Deleuze 2006:213). menneskeligt vilkår. En sådan dynamik er et vilkår og medfører at man aldrig med at Overgangen fra ét til noget andet kan ses overalt: i skolen, familien, fængslet, sikkerhed vil kunne forudsige hvad fremtiden bringer, statistisk sandsynlighed er professionerne etc. Som eksempel kan fremhæves ændringen i kapitalismens erstatter derfor sikkerhed. Deleuze peger på menneskets ændrede vilkår og samtidig "Disciplineringens menneske var diskontinuerlig energiproducent, mens kontrollens disciplinsamfundet udvikling. Hvor den i det disciplinære samfund var karakteriseret ved fabrikken, er dets ændrede handlemønstre når han siger: Når man havde afsluttet skolen, startede tiden i militæret, og når denne sluttede menneske snarere er bølgeformet, sat i kredsløb, på en kontinuerlig stråle. Surf har til det i kontrolsamfundet virksomheden. Denne er karakteriseret ved at vægte kunne man begynde arbejdet i fabrikken. Men i kontrolsamfundet udgør disse overalt erstattet de gamle former for sport" (Deleuze 2006:215). fleksibilitet og omstillingsparathed. I disciplinsamfundet begyndte man altid forfra. områder en slags metastabile, sameksisterende tilstande af én og samme modulation sikkerhedssystemet som en udvikling af disciplinsystemet og går i den forstand forud 50 (Deleuze 2006:214). Et eksempel herpå er den konstante efterspørgsel efter 49 styringsmekanisme og finder det derfor mere interessant at undersøge hvilke logikker har vundet en vis udbredelse, men påpeger at kontrol altid har været en væsentlig Anders Fogh Jensen anerkender at Deleuzes beskrivelser af kontrolsamfundet således tidsbegrænset og fokus kommer på passagen, der (om)strukturerer forholdet afgrænsede rum (Fogh Jensen 2009:151). Organiseringsformen i projektsystemet er projektær logik besværliggjort, da der i højere grad tales om konneksioner som bryder i forholdet mellem rum og tid. Identifikationen af samme tendenser bliver i en relationelle forhold og beskrivelserne af de forskellige institutioner tog udgangspunkt og systemer der kontrollerer (Fogh Jensen 2005:1). Mange af de ændrede vilkår som mellem tid og rum (Fogh Jensen 2005:1). (Deleuze2006:216). Deleuze beskriver i 1990 står også centralt i projektsamfundet. Ligesom Deleuze således en specificering af de styringslogikker der viser sig i bevægelsen henimod et overskridelse af disse disciplinære koder" (Fogh Jensen 2009:55). Følgende beskrivelser er skriver Fogh Jensen at projektsamfundet fungerer i en "[...] ombrydning, nedbrydning eller omstændigheder, men i højere grad af indre: løsrivelsen fra at være tilknyttet et Forholdet mellem rum, tid og aktivitet kan derfor ikke defineres af ydre rum i disciplinsystemet udgjordes af forskellige institutioner (Fogh Jensen 2009:151). I projektsystemet er det forskellige aktiviteter der danner og skaber rum, hvorimod skriver at institutionerne i kontrolsamfundet kommer i krise og derfor må omformes, projektsystem. kontingens var således et vilkår som disciplinsystemet forsøgte at få greb om og der altid opstod tilfældigheder legitimerede disciplinsystemets indblanden – svaghed: "Disciplinens styrke var, at intet var tilfældigt" (Fogh Jensen 2009:341). Det at men presser disciplinsystemet der hvor det er stærkest og omgør denne styrke til en forstand ikke blot et tomrum som projektsystemet udfylder (Fogh Jensen 2009:341), projektlogik, snarere end projektsamfund. Disciplinsamfundet efterlader i denne projektær aktivitet – hvorfor der i nærværende vil blive talt om projektsystem og 2009:149), men at der er tendenser i samfundet der peger mod en højere grad af udgjort af én enerådende styringsform eller organiseringsform (Fogh Jensen Indledningsvist er det væsentligt gøre opmærksom på at projektsamfundet ikke er Projektsamfundet sine aktiviteter internt og dermed ud fra egne præmisser. Projektet definerer dermed måde vil projektsamfundet kunne opfattes som et system der henter og definerer projektet. Kriterierne for deltagelse hentes nemlig fra projekterne selv. På denne der ikke på forhånd er kriterier der er afgørende for menneskets deltagelse i Projektet er qua sin aktivitetsbårne struktur immanent i samfundet, hvilket betyder at rum og redifferentierer dem ud fra aktivitet." (Fogh Jensen 2009:155). projektet i sin skabende praksis ’rummer’ – "Projektet afdifferentierer de funktionelt adskilte opløses projektet. Den er ikke bundet til noget rum og Fogh Jensen skriver at projektets eksistens udgøres i denne forstand også af aktivitet. Ophører aktiviteten, mennesket oplever, udspændt af aktivitetens varighed (Fogh Jensen 2009:162), og Jensen 2009:152). Således bliver den projektære varen, det vil sige den tidslighed deltage i et projekt, i og med deltagelse defineres af menneskets aktivitet (Fogh tredimensionalt rum betyder at deltagelse og inklusion ikke er afgørende for det at bearbejde. I projektsystemet bliver kontingens og de vilkårlige aktiviteter en sin egen tidslighed og aktiviteternes bevægelser kan ikke gentages, men bliver som styringsteknologi (Fogh Jensen 2009:341). Kontingens handler i projektsystemet om beskrives udgangspunkt for andre og nye bevægelser (Fogh Jensen 2009:163). kan tingenes midlertidighed. Opbruddet fra de faste rammer og rum i disciplinsamfundet virkemåde projektsamfundets ontologi. Fogh Jensen henter her inspiration fra Spinozas etik, der sociale kontingens. Midlertidigheden bliver et nyt vilkår for mennesket sammen med defineres som en ontologi, da den beskriver hvordan det værende virker (Fogh flygtige passagen; en passage som forekommer mellem overgangen fra et projekt til et andet. Jensen 2009:153). I Spinozas etik handler mødet med andre om hvordan den enkelte Projektssystemets Identifikationen af de disciplinære systemer blev gjort på baggrund af deres 52 er blevet erstattet af rum der udgøres af menneskets aktivitet, som derfor medfører 51 hvor vurderingen foretages på mødets egne præmisser (Fogh Jensen 2009:154). domme, men blot vurderinger af om virkningerne ved mødet var gode eller dårlige, forstærkes eller svækkes af de andres påvirkninger. Der fældes således ikke moralske Jensen 2009:164). aktiviteter først bestemmes a posteriori, dvs. under og efter projektets aktivitet" (Fogh "Disciplinens aktivitet er a priori bestemt, dvs. bestemt før den udføres, mens projektets Virkningerne af mødet kan beskrives med det tryk de efterlader, det vil sige at projektsystemets opbrud heraf skaber en udfordring for mennesket: den Den usikre fremtid er således et menneskeligt vilkår for projektmennesket. Disciplinsamfundets institutioner opstod gennem stratificerede aktiviteter; det kronologiske forståelse kan ikke danne udgangspunkt for dannelsen af projektsystemet ikke influeres af tidligere strukturelle rammeforhold, men af de vil sige gennem bestemmelser for hvordan tingene skulle fungere. Nu handler det meningssammenhænge for projektmennesket. Platformen har ændret sig eller som Disciplinens tidslinje brydes og det er således et brud med det traditionelle forløb. ikke længere om hvor man er og hvilke institutioner man er i berøring med, men Fogh Jensen skriver: "I projektsamfundet erstattes fundamentet af ad hoc." (Fogh Jensen bedømmelser der foregår her og nu – af de tryk der efterlades på overfladen (Fogh snarere handler det om hvad man gør (Fogh Jensen 2009:155). Mennesket er indlejret 2009:169). Projektmennesket må bestandig være opmærksom på at midlertidigheden Forløbet giver et kognitivt værktøj til at skabe meningssammenhænge og i en form for uforudsigelighed, da fremtiden for det enkelte projekt ikke er givet. strukturerer projektaktiviteten. Hvor disciplinsamfundet udgjordes af repetition og Jensen 2009:154). Usikkerheden vedrørende hvor meget energi, og dermed også hvor meget tid, man 2009:171). Måden man sikrer denne gentagelse af deltagelse i kommende og rutine løsrives projektmennesket fra denne gentagelseskunst – den eneste gentagelse Måden hvorpå projektmennesket er til på kan forstås ud fra Deleuze og fremtidige projekter er ved at være attraktiv herfor. Det der i familien var bånd og skal lægge i en bestemt aktivitet afgøres af projektets holdbarhed. Denne tidslighed Guattaris begreb om territoriet – da det at territorialisere sig, i denne sammenhæng, som i disciplinsamfundet var relationer, er i projektsamfundet konneksioner. Det er der kan være tale om med sikkerhed er gentagelsen af at indgå i projekter. Dette er et betyder at skabe rum med sine aktiviteter. Territorier opstår i en sammenpasning af via konneksionen man etablerer deltagelse i fremtidige projekter. Dette indgyder til kontrasterer disciplinsamfundet som i højere grad bestod af fastlåste rammer. Dette forskellige ting, fænomener, kroppe og idéer og er således en skabende aktivitet der gradbøjningen af konneksionens værdi: for at sikre deltagelse må projektmennesket indlejret paradoks ved projektet; at det både må være nyskabende og kræver at mennesket "[...] tager den verden op, som det er indfældet i, og arrangerer det" (Fogh nødvendigvis kun indgå i de konneksioner der muliggør projektinklusion. De rigtige kan have konsekvenser for menneskets da "Projektsamfundets manglende sammenhæng i Jensen 2009:156). Nogle af de egenskaber disciplinsamfundet afviste og forsøgte at konneksioner er adgangsgivende til de rigtige og brugbare netværk, hvilket gør det grænseoverskridende, men samtidig producere det genkendelige (Fogh Jensen bearbejde bliver i projeksystemet gjort til eksplicitte vilkår: "Flugtlinjen, der før var betydningsfuldt at man er konnektionsværdig – "Afgørende for passagen bliver, hvad andre tidslinjen og fortællingen trækker selvet fra hinanden." (Fogh Jensen 2009:166). nyopfindelse, som disciplinen søgte at undgå, bliver i projektet produktionsfaktor" (Fogh Jensen disciplinsamfund siger og mener om én. Projektsystemet erstatter målingen med meningen" (Fogh Jensen både 2009:160). De ændrede rumopfattelser kontribuerer til afmonteringen af for 2009:183). Det at skabe netværk handler således om en potentialisering af relationer omdrejningspunkt institutionernes oprindelige funktioner, da disse udliciteres til den menneskelige er og projektmennesket kan derfor antropologisk karakteriseres som en connecteur (Fogh Aktivitet 54 være i stand til at konnektere, være omstillingsparat osv. fremelsker det at investere i Jensen 2009:186). Projektsamfundets fokusering på at mennesket skal være fleksibelt, og aktivitet. projektsamfund, dens rolle er bare radikalt anderledes. 53 mellem projekterne. Projektsamfundets ledelse er selvledelse (Fogh Jensen 2009:186). sit eget selv, da dette er det eneste man reelt bringer videre med sig i passagen Fra essayets begyndelse forankrer vi sundhed til livet og definerer derfor spørgsmålet Diskussion det at fremme sundhed og derfor også af sundhedsfremmes performativitet. Vi om sundhed som et eksistentielt spørgsmål. Dette afsæt kalder på en ny forståelse af Vi har nu identificeret modstand som vores mangfoldige normativitet og ligeledes identificerer derfor nogle metodologiske elementer der specifikt afgør nærværende indoptager fordringen om evig bevægelse. 56 hvor projektmenneskets skabende potentiale bringes på afveje af en logik der sammentræf. Gennemgående for afsnitet vil være bestræbelsen på at identificere betyder at der sjældent er tale om reelle modsætninger, men snarere paradoksale en skabende etik. Begrebsligt tilnærmer projektlogikken sig denne etik, hvilket som en problematisering af tendenser i projektsamfundet, med afsæt i fordringen om mulighed for at handle etisk i et projektsamfund. Diskussionen kan med fordel læses hos Finn Janning. Herunder undersøges spørgsmålet om projektmenneskets eksistensvilkår Fogh Jensen beskriver og den etiske opfattelse af tilværen vi finder afprøvet. Overordnet drejer diskussionen sig om den diskrepans vi ser mellem de derfor i den følgende diskussion den ramme hvori modstandsbegrebet forsøges disse med vores samtid. Projektsamfundet, eller i hvert fald tendenserne hertil, udgør Fogh Jensens deskriptive analyse af samfundets udviklingstendenser og identificeret der influerer på det eksistentielle forhold at være til. Vi har derfor peget på Anders skabelsesmuligheder og de omstændigheder der påvirker disse udgør et spændingsfelt modstandsbegrebets potentialitet. Forholdet mellem menneskets værens- og kaste sig ud og ind i verden, er alle metodologiske elementer der manifesteres i reartikulationspotentiale, udformningen af en implicit kritik, fordringen om etisk at mekanismer, påpegelsen af et bestemt transcendent begreb med normativt fremme sundhed. Interessen i at bryde med undertrykkende processer og essays fremgangsmåde, elementer der fordrer en normativ stillingtagen til det at den ramme hvori vi vil afprøve modstandsbegrebet. Dette er næste skridt. 55 uafsluttelighed. Mennesket står dermed overfor en udfordrende dobbeltbevægelse i færd i projektsamfundet (Fogh Jensen 2009, PM:129), denne proces formes af og indgå i nye projekter og hvad der produceres er afgørende for menneskets videre fra tidligere projekter. På denne måde bliver projekternes afkast benyttet til at opstille man tager med ikke er faste genstande eller varige relationer, men erfaringer og viden fordring og gjort den til et vilkår; livet i projektsamfundet er et liv en passant, hvor det 2009:193), som præger disciplinsamfundet. Projektsamfundet har indoptaget denne "[...]selvfølgelige forudgivne funktions- og fortolkningssammenhæng [...]" (Fogh Jensen eksistentialismen var det at realisere projekter knyttet til en overskridelse af den formår at sætte sig selv i centrum for projekterne – gøre sig selv til projekt. I vilkår og en måde at være til på. Et vellykket menneske er derfor et menneske der projekter." (Fogh Jensen 2009:192). Det at have projekter bliver da et antropologisk på sin vis bliver til en realisering af sig selv – "man vælger sig selv ved at vælge sine kan forestille sig virkeligheden på en anderledes måde og at det at realisere projekter Sartre betoner hvordan projekter tager afsæt i menneskets imaginationskraft; at det Projekt & eksistens begrebers udnyttelse i projektsamfundet. på den disciplinære kritik for efterfølgende at vende tilbage til kritikken af disse identificerer disciplineringen i folkeskolen. Vi vil benytte dette som eksemplifikation undertrykkelse af menneskets eget potentiale for blandt andet kreativitet. Claus Buhl imidlertid knytter sig til samme problemstilling, er kritikken af den disciplinære måden hvorpå disse kan udnyttes på arbejdsmarkedet. Et andet perspektiv, der aldrig kunne opfyldes endeligt. Denne problemstilling og kritik knytter sig specielt til Kravet om udefinerbare bestemmelser som fleksibilitet, kreativitet og musikalitet vil projektsamfundet, eftersom det bliver et afgørende kriterie for dets videre færd. Kravet om selvrealisering kan blive til et reelt problem for mennesket i forsøger at fylde ud gennem tvangsmæssige handlinger [...]" (Žižek i Diken & Lausten 2003:7). anden, da det, som er bag masken er det ultimative intet: et skræmmende intet som de desperat modsætning, hvilket resulterer i den ultimative identitetskrise: [...] De skifter fra en maske til en over i sin modsætning, som Žižek skriver: "[...]ekstrem menneskeualisering slår over i sin kvaliteter og egenskaber hos den enkelte. Ræset efter selvrealisering slår potentielt menneskeualisering, som et vilkår der efterspørger menneskeuelle og enestående "På den ene side investeres der hårdt i det [selvet] for at få det til at indgå i og hævder at alt der efterspørges på arbejdsmarkedet – blandt andet at man kan Buhl blev i 2009 udnævnt som dansk ambassadør for kreativitet og innovation. Han forhold til dannelsen af sit selv: udvikles igennem projekter, på den anden side rives det fra hinanden af projekternes begejstre og tænke på tværs af kulturer og lag i produktionen – nedprioriteres i Hold fast i den guitar manglende sammenhæng." (Fogh Jensen 2009:193) hoc løsninger fordi gentagelsen ikke er tilstede – kun passagen gentages. Indlejret i aldrig vil være den samme fordi disse altid er midlertidige. Man må indrette sig på ad sikkerhed er ikke at finde i projektsamfundet, da menneskets deltagelse i projekter genfinde sig selv i samme situationer og i relation med familiære miljøer. Denne I disciplinsamfundet bestod menneskets selvsikkerhed i vedvarende at kunne slutter så mangler de selvtillid. Buhl foreslår at man anerkender og opprioriterer de børn er fantasifulde og begejstrede når de starter i skolen, men når skoleforløbet inden for dette fokus, men ikke anerkendes for deres andre styrker. Buhl påpeger at typer evner. Dette er et problem da eleverne dagligt præsenteres for deres mangler overdrevent fokus på faglighed og rationel tænkning som sker på bekostning af andre masseproduceret ensartet arbejdsstyrke [...]". Buhl hævder at skolesystemet er præget af et skolesystemet. Problemet er at arbejdsmarkedet ikke længere efterspørger "[...] en kravet om konstant at indgå i nye projekter er et krav om konstant udvikling af på 'ufaglige' kompetencer som kreativitet, musikalskhed og kropsforståelse – og at disse projektsamfundet selvet: er man ikke under udvikling er man under afvikling. Hvor disciplinsamfundet bygger altså ikke skal isoleres til fritiden. Det betyder at man skal få øje på børnenes så videre menneskeualitet, 58 producerede 57 en ny diagnose til enhver form for særlighed." (Buhl 2010). diagnostiseret af en af de diagnosegribbe der "[...] svæver rundt om børnene og er klar med talentshowkonkurrencer og talentudvikling at en Bob Dylan sandsynligvis ville blive potentialiteter og tilskynde til at udvikle dem. Det er paradoksalt i et klima af alternativets eksistens. og irrationel, altså i et brud med det kendte som er en aktiv erkendelse af produktionen af egentlig ny viden, fordi dette altid foregår i en proces som er kreativ tegnes af folkeskolens fagligt-rationelle dominans. Stratificeringer brydes med legitimitet som statsinstitutioner udøver – for eksempel en normativ tvang. Den med en fuldbyrdet og gængs tvang, men fordi den stratificerer med den type dertil, forstået på den måde at stratificeringen er tvingende, ikke fordi den pålægges sanktioneret statslig institution er der også et ganske kraftigt element af tvang knyttet 2005:452). I forlængelse af at stratificeringen foregår i folkeskolen som en Her kan man drage en parallel til Deleuzes stratificerende statsapparat (Deleuze forårsager en intenderet men uhensigtsmæssig udformning af barnets egenskaber. af barnets potentialitet, kan vi også tale om at der foregår en stratificering, som på faglighed. For så vidt dette er konsekventielt og der foregår en egentlig reduktion man kan kalde talentfuldhed, reduceres i denne ensidige og udelukkende fokusering udfoldelsesmuligheder. Det, der ligger latent og som kan potentialiseres ud i noget faglighed. Disciplinsystemets hierakiseringer lukker sig således om børnenes potentialitet indskrænkes når det søges kanaliseret ind i den rationelt funderede 2003:6). Kravet om selvrealisering ligger således internt i den samfundsmæssige projektsystemet ved en dynamik som er kapitalismen immanent (Diken & Lausten rationale om at maksimere sin egen nytteværdi. Kapitalismen som system fungerer lig aktivitet, og om at have høj employability, alt sammen rettet mod et utilitaristisk fordringen om hele tiden at holde sig i gang, om at holde mulighederne åbne, om selv hvad der driver denne stræben efter selvrealisering. I projektsamfundet er betale sig at indgå i bestemte forbindelser, og udnytte sine evner. Man kan spørge sig arbejdsmæssigt vilkår og dermed til en drivkraft for værdi. Det skal således kunne at være udvidende. Dette sker fordi den projektære logik gør disse til et Claus Buhl har i sin kritik vendes her på hovedet og bliver indskrænkende i stedet for påkalder sig en bestemt nytteværdi for menneskelig udvikling. Det udgangspunkt med opstillelsen af falske idealer og mål. Målene er fremmedbestemte fordi de At stræbe efter en bestemt måde at være til på hænger i projektsamfundet sammen Udvikling eller afvikling I det ovenstående er det interessant at bemærke hvordan børnenes uhensigtsmæssighed der her peges på bunder i flere forskellige omstændigheder. Man kan som sagt finde en vis begrebslig lighed i henholdsvis beskrivelserne fordring: man skal konstant udvikle sig, at forblive status quo er det samme som at Janning, at "[...] mennesket skal lære at se, tænke, føle på ny, fordi det tilsyneladende kun ser, af projektsamfundet og i den etiske fordring om en ubestemt form for sundhed. Den Først kan vi påpege, som Buhl pointerer det, at skolesystemet "[...] har løsrevet sig tænker og føler det, som det har fået at vide af en eller anden autoritativ instans." (Janning afgørende forskel er den måde hvorpå de benyttes og udnyttes. Ligesom at aktivitet i afvikles. Disse betragtninger knyttes i høj grad til hvordan arbejdet okkuperer selvet 2009:48) – hvor vi læser den autoritative instans som netop sammensat og båret af projektsamfundet er en skabende proces er modstand i etisk forstand en skabende fuldstændig fra den udvikling, der er sket i det omringliggende samfund. Både med hensyn til hvad tvingende stratificeringer. Disse bliver problematiske når de berørte mennesker ikke proces. Hvor skabelsen i projektsamfundet relaterer sig til selvrealiseringen, knytter og omvendt hvordan selvet okkuperer arbejdet; det at realisere sig selv i formår at udøve modstand. Modstanden antager her form af et udvidende jeg, som skabelse i Jannings forstand sig til en ubestemt handlen. I dette valg; at handle, gribe børn kan, og hvad arbejdsmarkedet stiller af krav til deres færdigheder [...]". gennembryder stratificeringen ved ikke at minimere sin modtagelighed overfor alt nuet og gøre, befinder sig en implicit kritik. I skabelsen af noget andet og derfor projektsamfundet udgøres af deltagelsen i forskellige projekter. andet – ved ikke at lade sig reducere af de normer og idealer, som i dette tilfælde 60 Uhensigtsmæssigheden af den tvingende stratificering består også i, som vi læser 59 er fremmedbestemte – men efter fordringen om at gøre, fordi det at gøre er et brud begivenhed. I modstandsbegrebet handles der ikke efter noget mål – da disse netop Tilkoblingerne må ikke gøres i forhold til et bestemt mål, men de sker blot i en given hvad udgangspunktet for skabelse er, og dermed hvad målet for at engagere sig er. nuet. Forståelsen af Fogh Jensens projekt beror på den afgørende forskel mellem absolutte immanensplan. De indgår derfor i en funktionssammenhæng der definerer elementer indgå i en sammenhæng med andre elementer som alle udspiller sig på det mangfoldighed af mulige tilkoblingpunkter. Denne masse må konstant lade sine som masse. Mennesket er i Deleuzes forståelse netop udgjort af masse – en rammer (Janning 2009:28). Hvad der udgør denne handlen er knyttet til mennesket blot nøjes med at fælde domme over de allerede strukturerede og stratificerende noget nyt findes kritikken; den præsenterer alternativer til det værende i det den ikke kan sige at arbejdsmarkedet investerer i medarbejderen for profitmaksimeringens livssfærer og illustrerer det økonomiske rationales indtog i livsverdenen, eller man Afdifferentieringen bliver så en betegnelse for sammensmeltningen af de forskellige specifikke kompetencer som er anvendelige i virksomhedens produktion. den tilbudte videreudvikling til medarbejderne begrænser sig til kun at udvikle substrahere fra projektets økonomiske produktivitet. Den videre implikation er at termineres projektet eller også fyres medarbejderen). Medarbejderen må altså ikke bestemmende økonomiske rationale, om at det skal kunne svare sig (enten menneskets realisering af de citerede systemer vejes sekundært i forhold til det definition af selvrealisering." (Bjerg 2010:275). Hele problematikken bunder i at lignelse til at gå op er man i virksomheden imidlertid nødt til at operere med en meget smal kunstsystemet, kærlighedssystemet, sundhedssystemet, uddannelsessystemet [...] For at få denne den ene side og de systemer som medarbejderen i øvrigt forholder sig til sig selv igennem, f.eks. skyld. med de systemlogiske stratificeringer. "Den paradoksale sandhed er, at et liv uden mål altid kommer i mål." (Janning Ubestemthed Janning er der dog mere tale om en underliggende tematik. At begge forfattere usikkerheden og ubestemtheden i sin funktionsmåde (Fogh Jensen 2009:182). Hos stødt på begrebet ubestemthed. Fogh Jensen påpeger at projektet har indskrevet 2009:119). En måde at begrunde påstanden om en projektmæssig indskrænkning af mennesker arbejder med et ubestemthedsaspekt, kunne give indtryk af at begrebet implicerer det I undersøgelsen af projektsystemet og af modstandsbegrebet er vi i begge tilfælde og deres handlerum på, er ved at undersøge mødet mellem menneske og arbejde. Arbejdet som eksistensvilkår mennskets At arbejdet tilbyder udviklingssamtaler, videreuddannelseskurser, coaching, team- Bevidstheden om at projekterne er midlertidige afføder en ubestemthed da Midlertidighed og ubestemthed er tæt beslægtede i den projektære logik. med building, med mere, kan umiddelbart virke som det ideelle grundlag for en mennesket altid er nødt til at holde sig en endnu ukendt fremtid for øje, passagen - forbundet multifacetteret eksistentiel selvrealisering eller personlighedsudvikling. Problemet overgangen mellem projekterne – bliver dermed det sted hvor ubestemtheden tæt Omstændighederne samme hos dem begge. Dette mener vi dog ikke er tilfældet og i det følgende vil vi opstår når arbejdspladsens ledere sætter lighedstegn mellem projektmenneskets aktualiseres: overgangen fra ét til noget andet vil altid medføre et vist omfang af er selvrealiseringsprojekt. Den nye arbejdsplads tilbyder i dag en form for "[...] derfor belyse de forskellige betydninger og implikationer som ubestemthed kan have velvære og selvrealisering og virksomhedens produktivitet. Her er der tale om en usikkerhed og ubestemthed; den studerende går ind i eksamenslokalet og kommer udnyttelse totaltilværelse i et rum med eksistentiel airconditioning." (Bjerg 2010:274) hvilket skyldes en i henholdsvis projektlogikken og for modstandsbegrebet. "[...] afdifferentiering mellem det økonomiske system (hvis der er tale om en privat virksomhed) på 62 for sammensmeltning af arbejde og fritid, ydelse og nydelse samt produktion og forbrug. 61 sørge for i projektet at have opnået noget med projektet, der giver dennes ubestemthed? For at kvalificere sig til et senere ja til et projekt, må man Hvordan skal mennesket i en projektær logik forholde sig til passagen og projektkontekst der baserer sig på initiativ, akivitet og grænseoverskridelse. I disciplinens grænser, og årsagen til det er at disciplinen fremstår 'ufri' i en selvsamme. Kravet består blandt andet i at 'frigjortheden' handler om at overskride gør frigjorthed til et vilkår, der dermed kan siges at være blevet en indskrænkning af spørgsmål om at vise overfor andre at man er så fri at man er istand til at passere attraktionsværdi for andre projekter. For at mennesket bliver den bedst mulige projektsamfundet konkurrerer man på at ville vilkårene mest, for eksempel passagen. forhåbentlig ud som student, men det kan i princippet gå galt (Fogh Jensen måde at sikre sig selv i passagen på - at mindske ubestemtheden - at producere Det handler om at vise at man er så fri, at man er istand til at passere, hvilket blandt (Fogh Jensen 2009:188). Der er således en dobbelthed på spil. De sociale teknologier synlige resultater i det projekt man befinder sig i, at opbygge hvad man i en andet kan ses i projektaktivitetens fordring om originalitet. Fogh Jensen skriver; 2009:172). bourdieu´sk terminologi kunne kalde konneksionskapital (Fogh Jensen 2009:178). ubestemtheden med andre ord som en social teknologi (Fogh Jensen 2009:182). og præsenterer resultaterne af deres aktivitet. I projektsystemet anvendes henblik på at sikre produktivitet i et projekt. Projektmennesket vil selv komme 2009:171). Arbejdsgiverne, blandt andre, behøver ikke længere at overvåge med synkroniseret takt. I det disciplinære arbejdede man for eksempel i takt eller dansede rytmik; at melde sig ind i et projekt er at falde ind i projektets rytmer uden at følge en et projekt er at kombinere takter til rytmer. At oprette et projekt er at skabe en med slag. I projektet må de disciplinære takter kombineres til rytmer. At være aktiv i "Aktivitet er en slags rytmik. Disciplinen havde en takt. Den dikterede aktiviteten En effekt af dette er at kontrol decentraliseres til selvkontrol (Fogh Jensen Man kunne med rette spørge om dette er en implicit indskrænkning af den samme sekvens samtidig; i det projektære må man finde sin stil, der ligger tæt nok søges indskrænket af forbud resulterer det i en umyndiggørelse af menneskeet. endda vigtigere end at reducere følgesygdommene af rygning. Hvis denne frihed Antropologen Dennis Nørmark mener at friheden til at ryge er absolut afgørende, vegne af andre og gennemtvinge lovgivning med henblik på adfærdsregulering? Men vi kan også spørge om det ikke er forkert at foretage sådanne vurderinger på befinder sig under gennemsnittet, og rygere. Er det så forkert at ryge kan vi spørge. signifikant sammenhæng mellem gennemsnitlig levetid, eller nærmere: dem der en frihed til at cirkulere mellem arbejde; du er ikke bundet til et arbejde men kan reduceres til en produktivkraft og bare udnyttes. Projektlogikkens frihedsbegreb er første er det vigtigt at mennesket selv sættes i centrum, og at mennesket ikke hvilken type mulighedsudvidende aktivitet istandsætter projektlogikken? For det Man prøver at signalere at man er i færd med en rumudvidende aktivitet, men os noget om den mulighed for rumudvidelse som projektakviteten egentligt tilbyder. at føre til noget nyt mens det forventes at føre til noget genkendeligt, fortæller citatet Sammen med det paradoks der tegner sig her, nemlig at projekterne både forventes (Fogh Jensen 2009:152) på de øvrige rytmer til at forny dem og langt nok fra dem til ikke at være en takt." menneskets frihed? Frihed til Nørmark hævder at det heller ikke er legitimt at skærme ikke-rygerne mod røg ved skifte efter forgodtbefindende, men denne skiften er en tvungen cirkulation mellem At ryge er usundt – en konstatering der bliver sand for så vidt der er en statistisk lovgivning fordi det erstatter gensidig dialog og forhandling med paragraffer - det er ikke en reel eller eksistentiel anerkendelse - mennesket anerkendes kun for det som arbejde fordi projekterne er kortvarige. Den anerkendelse som projektet fremmer er I projektsamfundet er 'frigjorthed' blevet til et normativt krav. Det bliver et 64 simpelthen en indskrænkelse af en fundamental frihed til selv at tage stilling. 63 i spil som noget positivt, menneskerne konkurrerer om." (Fogh Jensen 2009, PM:80). På den kan gengruges; "Derfor er det bedre at blive brugt end at være ubrugt - hvilket bringer udnyttelse faciliterer på denne måde passagen til andre projekter fordi de mennesker der bruges muliggør den videre passage til nye projekter (Fogh Jensen 2009:186). Projekter man hellere have anerkendelse for sit arbejde end man vil have penge, da det kontrol, og denne selvkontrol udøves for at kunnne passere. I projektsamfundet vil tvungent. Tvangen er en form for selvtvang, eller indre tvang, en inderliggørelse af frihedens skalkeskjul hvor det hele tilsyneladende er frit, men i bund og grund er det er værd for projektet (Janning 2009:80). Det vi mener tegner sig her er en art (be)røres af andre mangfoldigheder hvorfor det heller ikke udgør nogen bestemt eller er mange." (Janning 2009:16). Det betyder således at mennesket influeres eller livsudfoldelsesmåder, eller som Kierkegaard meget rammende siger det: "Hiin enkelte enkelte menneske udgør i denne forstand en mangfoldighed af potentielle modtagelighed og åbenhed overfor nuet, til trods for stratificerende strukturer. Det med andre ord en tom skal hvor den minoritære bliven sker i kraft af en der minder ganske meget om Jesus, altså en abstraktion" (Janning 2009:16). Majoriteten er og Guattari er majoriteten afbilledet ved en "[...] hvid potent mand på omkring de 33 år, position overfor minoriteten, som altid udgør den potentielle tilblivelse. Hos Deleuze udgør de gældende normer, de styrende logikker, og indtager en undertrykkende 2009:188). Projektlogikkens frihed består endvidere i at holde mulighederne (for komme under mistanke for ikke at være koblet på projektsystemet (Fogh Jensen disseminated subject which however unifies itself in the constitutive drive of new being." also a body; a desiring subject which is also a productive force; a plural and "A machine-subject, which is also an ethical-subject; an intellectual subject, which is entydig entitet: måde er det et spørgsmål om at blive krediteret og ikke betalt. Den frigørelse der kræves i projektlogikken er en overfladisk type frihed, som passage) åbne hvilket kan medføre to ting. På den ene side siger man ikke længere nej (Wolfe 2005: 5). mest handler om at kommunikere at man er 'fri'. Den der ikke udviser frihed kan når muligheden for projektdeltagelse byder sig, men dette genererer til gengæld en kan annuleres (Fogh Jensen 2009, PM:76). Anderledes end forsøget på at skabe sig af kravet om selvrealisering gennem projekter og dermed oparbejdelsen af Det minoritære skal udfoldes og ikke undertrykkes af det majoritære – for eksempel overbookningslogik som udhuler ja'et, fordi ja'et bliver gjort til et foreløbigt ja der en høj konnektionsværdi findes forsøget på blot at skabe. det her om at bryde med den standardiserede norm og således bryde med skabelsesproces. I modsætning til den nytteorienterede skabelse af projektet handler med denne besiddelse vedvarende forsøger at skabe noget nyt – lave en en minoritær eksistensform. Bliven-minoritær handler om at besidde noget og at man samfundsgrupper er mere dominerende end andre. Det handler om at skabe rum til minoritær har hverken at gøre med minoriteter i gængs forstand eller med at nogle tilblivelseshistorie. En bliven er minoritær siger Deleuze og Guattari. Denne bliven- Mennesket er ikke på forhånd determineret men må skrive sin egen 66 mennesket. For eksempel imiterer krokodillen ikke det at være en træstamme, men af binære begrebspar, men af den omkringliggende virkelighed der influerer på ingen kan man potentielt blive alle, eller hvad som helst. Hvad man er defineres ikke det? Janning siger at svaret er en bliven-ingen (Janning 2009:159). Kun ved at blive sig på den absolutte horisont. Hvem skal man så blive og hvordan skal man blive gennem handlingen modstand – gennem initiativet at leve livet og lade det udspille man må potentialisere sig selv i stedet for at realisere sig selv. Mennesket bliver til mulige, må man tage de valg der ikke opstilles – man må skabe sine egne muligheder, selvfølgeligheder samfundet opstiller. I stedet for at træffe de valg der opstilles som hengive sig til livets kræfter hvilket handler om at stille sig spørgende overfor de employability og konnektionsværdi. Heidigger opfordrer i Hvad er Metafysik? til at fremmedbestemtheden. Imodsætning til minoriteten står majoriteten. Majoriteten Bliven-ingen 65 Der foregår stedsvis og konstant en vekselvirkning mellem det Deleuze og Guattari funktionssammenhæng, men at udvikle selvsamme strukturer ved at nytænke dem. godtage de strukturelle rammebetingelser, f.eks. ved at indgå i en projektær 2009:145). At lade sig integrere eller påvirke betyder ikke at man skal anerkende og inkorporeres i naturen, i det som er, hvilket afføder en bliven-træstamme (Janning influeres af rummet, mangfoldigheden, det som er omkring den, hvilket gør at den Guattari skriver i introduktionen til 'Tusind Plateauer': derimod kræver af læseren at denne skaber sin egen mening. Som Deleuze og meningsudfyldelse. Ulysses er altså livsbekræftende fordi den ikke giver mening, men ikke indeholder én bestemt mening men derimod er åben for og indgyder til automatlæsning [...]" (Janning 2009:106). Ulysses er tom forstået på den måde at den James Joyce undgår de hæmmende normer og regler, der "[...] forhindrer enhver "The goal of the molar order is to absorb the force of desire and to reshape the ting er den forbundet med når den lader intensiteter passere, hvilke mangfoldigheder at forstå noget i en bog; vi vil spørge: Hvad fungerer den sammen med, hvilke andre kalder det molare og det molekylære: apparatuses towards the sole end of blocking the pragmatic flux of the molecular: the leder den sin egen mangfoldighed ind i for at den kan indgå i en metamorfose [...] ?" "Vi vil aldrig spørge om hvad en bog betyder, signifié eller signifiant, vi vil ikke forsøge molar is by definition the ontological obstacle of the molecular." (Wolfe 2005:4). minoritære repræsenterer en konstruktiv kritik, der tør at sætte noget på spil, der tør stratificering som det majoritære byder. Skabelsen af det tredje eller udlevelsen af det molekylære er et udtryk for modstandsformen og det molare er udtryk for den givne selvfølgeligheder, og man kan tale om det Janning kalder bliven-minoritær. Det mangfoldighed (Deleuze & Guattari 2005:657). I denne bevægelse brydes der med de om ude af kontekst? Er meningen så ikke ubestemt indtil den kontektualiseres? Mener mening at finde? Hvad hvis meningen, indholdet af bogen, ikke giver mening at tale efter en skjult mening." (Janning 2009:105) Men hvad hvis der ikke er en bestemt skyldes det netop dette, at "[...] mennesket af ren og skær vane, kun læser noget, som ledte de de omstændigheder de er sat i. Når Ulysses har fået ry som svær og utilnærmelig, Jannings anke er at mennesker i dag hverken skaber, opfinder eller fantaserer udover (Deleuze & Guattari 2005:6) at introducere og artikulere et alternativ, og kritikken blomstrer dermed implicit op i Janning at livet er meningsløst? Nej, men han mener livet handler om dét, der ikke Det molekylære bevæger sig mellem tingene, mellem punkterne og etablerer en ny tilblivelsen af livet. Ulysses derfor Heidegger taler om Til-væren og ikke væren alene. Mennesket er kun i forhold – et tomrum som kun kan udfyldes gennem det at skabe, opfinde og fantasere. Det er giver mening (Janning 2009:14). Sagt på en anden måde; livet er et intet, en tom form Helt i tråd med Deleuze og Guattari siger Janning at mennesket ikke er "[...] en essens til dét det gør, dét, det skaber (Janning 2009:58). Selvom mennesket kun er i forhold I projektlogikken udgør ubestemtheden en latent trussel mod menneskets eller et determineret subjekt, men et blandet legeme, en potentialitet." (Janning 2009:14). Vi kan og erkende dette faktum. Erkendelse er en forudsætning, det første skridt så at sige, færd mod næste projekt og tvinger i en vis forstand mennesket til at optimere sin til det det selv skaber, er der samfundsmæssige mekanismer der påvirker denne men man er nødt til at udleve dette faktum og skabe de muligheder man selv udgøres indsats (Fogh Jensen 2009:140). Hvor meget der skal opnås for gøre sig passabel er med andre ord sige at mennesket er ubestemt i kraft af dets iboende evne til at blive af. Janning fremhæver James Joyce's Ulysses som en af de mest livsbekræftende bøger aldrig til at vide, da det principielt er umuligt at kende tilkoblingskriterierne ved et tilværen. – Ulysses er modstand. Hvordan kan en bog være modstand? Det kan den fordi 68 hvad som helst – en bliven-ingen. Som vi læser Janning er det ikke nok blot at indse 67 idéer og tanker på uden at have noget bestemt for øje. Det usunde viser sig dermed rettet mod det at kunne være sammen med andre mennesker på, en måde at udveksle Projektmennesket er som sagt nytteorienteret. Den etiske modstand er derimod mod skabelse ikke er mod nye projekter, men mod et eksisterende potentiale. projektet. Modstanden udgør derimod en antistrategisk tankegang, da rettetheden tænkning i kraft af menneskets ønske om at opnå anerkendelse for sit arbejde med nomade der bevæger sig på det immanente plan og imødegår endnu ukendte mål om selvrealisering gennem maksimering af sin egen nytteværdi, men som en kan således ikke forstås som et selvdannende menneske der løber efter et umuligt formål står i modsætning til den etiske skabelse som er uden endemål. Mennesket projekter kan opstå hvor og når som helst, har den altid et iboende formål. Projektets og ikke som i projektsystemet ved den projektære aktivitet. Selvom dannelsen af Begivenhedens øjeblik må omfavnes og realiseringen af livet sker ved at tro på dette fremtidigt projekt. ikke desto mindre vil ubestemtheden medfører en strategisk potentielt i indskrænkelsen af handling, i orienteringen mod projektdannelsen. gennem binære opdelinger af virkelighedens tilstande (Deleuze & Guattari 2005:453). derfor én som gennemlever alt via tilblivelsesrelationer i stedet for at leve og forstå hænder, når det hænder og ikke hvad der hænder eller hvor det hænder. En kriger er kæmper denne kamp for en krigsmaskine. Mennesket må tro på det som sker, det som potentielle frigørelse – det at glatte rummet. Deleuze og Guattari benævner det som vekselvirkning mellem det stratificerende – det som striber rummet – og den rhizomatiske og stratificerede." (Diken & Lausten 2003:2). Der foregår således en kontinuum. De står ikke i et dikotomisk forhold men "Begge sider er på én gang og stratificering står ikke overfor hinanden som to modsatrettede enheder i et fælles opstiller rammerne for dennes udfoldelse. Mennesket og samfundet eller modstand (staten) og frigørelsen. Mennesket som masse er en desorganisering af det der mennesket hvilket afføder en gennemgribende kamp mellem det stratificerende 'Systemet’ forsøger vedvarende at stratificere og ordne de flugtlinjer som skabes af Krigsmaskine end netop vores samtid er en skabende aktivitet – da det er et forsøg på at som vi kan forsøge at tage på os [...]" (Hansen 2005:47). At nytænke og gøre anderledes prøve at finde ud af sin nutid, eller rettere: "[...] finde en immanent udgang, en exit indefra, italesætte hvad man burde gøre og hvordan man burde handle, men man må i stedet for en størrelse – udover at den er ubestemt. Det er derfor kontradiktivt at forsøge at forholder det sig med sundhed, da vi ikke på forhånd kan bestemme hvad dette er kan der ofte gribes direkte ind, eksempelvis gennem forebyggelse. Anderledes flere." (Janning 2009:51). Når vi stilles overfor problemt om usundhed eller sygdom pluralisme, idet hvert menneske er en mangfoldighed, der gennem forskellige mødetilstande kan blive sundhed ikke udgøres af noget bestemt er det som modstand "[...] en monistisk allerede etablerede skabeloner, og ligesom begivenheden blot noget der sker. Når kontekstualiserede knudepunkter. Sundhed er dermed et åbent hele og andet end har en begyndelse og en slutning udgøres det ubestemte sundhedsbegreb af begivenheden altid må begynde i midten (Janning 2009:154). Hvor projekterne altid denne kan virkeliggøres – det er i denne forbindelse Deleuze og Guattari siger at begivenheder. Hver gang man står i en ny begivenhed er der utallige måder hvorpå Menneskets drive for new being findes i dets mangfoldighed, og udtrykker det singulære. universalier som national identitet (for eksempel 'danskhed') eller andre stabile "Det singulære genskaber nye måder at høre til på, der ikke tager udgangspunkt i og rum må den ubestemte etiske skabelse altid ske i virkeligheden – forankret til et allerede givne strukturer. Imodsætning til projektdannelse der kan ske løsrevet fra tid Foucault). Projekterne er i denne forstand ikke skabende, men blot reproduktioner af transformere det virkelige, ikke ved at forkaste det, men ved at gribe ind i det (jf. indikatorer (som slægt og jord), men tager udgangspunt i den totalitet af muligheder der 70 Modstand er et forsøg på at finde et tredje sted. Et sted der endnu ikke findes sted, men ikke noget bestemt sted. allerede givne attributter." (Carnera & Meier 2005:2) konstituerer ethvert subjekt som en absolut singularitet og ikke et menneske med 69 Ikke i den forstand at det skal indholdsbestemmes, men for at det kan være en fremtidige tanker og handlinger – sundheden er ikke noget, men skal gøres til noget. bedre kan opstå (Janning 2009:124f). Modstand er på den måde en foregribelse af gøres således ikke noget bestemt sted, men forsøger at skabe et sted hvorfra noget og som ikke er et sted, men mange steder og som hele tiden finder sted. Sundhed udfoldelsesmulighederne for netop sådan en etik i projektsamfundet. en sammenføjelse af sundhed og etik kan se ud, for dernæst at undersøge mellem sundhed, kritik, filosofi og etik. Mere specifikt har vi forsøgt at vise hvordan Vi har igennem essayet været interesserede i at udfolde en forståelse af forholdet Epilog misvisende, da der reelt ikke er nogen begyndelse eller afslutning, men sproget en begivenhed. Begivenheden må som sagt ’begynde’ fra midten. Dette er dog lidt har udfoldet det normative udgangspunkt igennem en løbende undersøgelse af af et ubestemt sundhedsbegreb ladet med et normativt handlinspotentiale. Essayet Vi har anskuet sundhed i et etisk perspektiv tilvejebragt gennem en sammenskrivning bliven-sund, må man nødvendigvis gøre. I denne handlen vil man altid finde sig selv i tillader ikke andre formuleringer. At begivenheden må begynde fra midten, sådan de forholdet mellem sundhed som en etisk væren og projektsystemet som former denne og som Deleuze og Guattari beskriver det, betyder at vi må minimere vores a priori skabelsesmuligheder væren. Med et ubestemt sundhedsbegreb har det været vores intention at undersøge og antagelser om begivenheden på en måde der tillader os at tænke på ny og producere værens- forholdet menneskets en artikulation der overrasker os. Begivenhed udgør derfor en multiplicitet af omstændigheder som influerer på disse værens- og skabelsesmuligheder. i Habermas' først som differentierede spørgsmål identificeres udgangspunkt at nå ned i dette med 72 Vores identifikation af Finn Jannings modstandsbegreb er resultatet af ovenstånde begrebslighed med udgangspunkt i forholdet mellem immanens og transcendens. ærinde som værende emancipatorisk bæres af en fremskrivning af en normativ Blok for derefter at nå frem til Deleuzes forståelse af en implicit kritik. Essayets forankres i en kritikforståelse som vi udvikler med afsæt i Axel Honneth og Anders essayets postulat om at sundhedsfremme skal have en kritisk kapacitet som yderligere en begrebslighed som kan være kritisk og normativ. Dette bidrager til at kvalificere erkendelsesinteresser. Dernæst belyses vigtigheden af filosofien for at kunne opbygge kritiskvidenskabelige anvendelige for med spørgsmålet om sundhed etisk. De erkendelsesinteresser som er særligt værensspørgsmål er, som vi fortolker det, kvalificeringen af essayets måde at arbejde sygdomsfremmende fokus, samt Ottawa-charterets etablering af sundhed som et multituden af sundhedsfremmeudbud. Skiftet fra et sygdomsforebyggende til et Problemstillingerne er forskelligartede og komplekse hvilket også afspejler sig i Sundhedsfremme er opstået som følge af nye problemstillinger i samfundet. mellem muligheder, der konstant aktualiserer sig selv, en aktualisering man som menneske er med til at skabe (Hansen 2005:48). 71 for kontekstualitet, og værner om den mangfoldighed som gives i livsverdenen - det moralsk-normativt fundament men istedet normative koordinater som tager højde metodologiske elementer. Det vigtige er her fordringen om ikke at arbejde ud fra et Nomadens rejser er uden endemål og drives af lysten til at gå ind i de mellemrum der stand til. Det er derfor sundhed kan forstås i forbindelse med nomadismen. med fordel forbindes med noget godt, med udlevelsen af alt hvad man potentielt er i knyttes ofte til oplevelsen af noget dårligt, noget ubehageligt – sundhed kan derfor bredere samfundsmæssige regel- og lovmæssigheder. Fogh Jensens beskrivelse af fokus på kontrolformer og styringsteknologier, samt vilkårene for handling og de Deleuze og Fogh Jensen og er vurderet særlig brugbar på grund af disses særlige først kan defineres, når den om morgenen forlades igen. Mål kan kun sættes, når de forlades. Det selve kisten!). Det mål, som nomaderne skaber, kan illustreres gennem deres lejrplads, som altså ved, hvor de ender, ved det enkelte menneske heller ikke, hvor det ender (med mindre vi tænker på ”Modstand er nomadisk. På samme måde som nomaderne om morgenen inden dages færden ikke startede – med nomaden – vil vi citere Finn Janning. potententialiseres af menneskets gøren. For at afslutte på samme måde som vi er en afstandstagen fra en totalitær begrebslighed og normativitet. Det ubestemte sundhedsbegreb som essayet fremskriver er sammenvævet med denne etik. Essayet operationaliserer etikken eller tester de værensmuligheder som projektsamfundet er den arena hvori en forståelse af netop udfoldelsesmulighederne betyder, at nomaderne i løbet af dagen må ’gøre sig umage’ på at få det bedst mulige ud af dagen, alt den fordrer ved at forestille sig et samfund. Samfundsforståelsen hentes fra Foucault, igennem udfoldes for efter vind og vejr, dagsform og humør. Når først dagen er omme, kan vi belyse, hvad dagen lærte os, forståelse diskussionstemaerne; Projekt som eksistens, arbejde, ubestemthed, frihed 'til', bliven-ingen, og hvordan den lærte os dette. Det er igennem udfoldelsen af dette ’hvad’ og ’hvordan’, at vi får et Denne Ulysses, med flere. Diskussionen problematiserer tendenser i projektsamfundet med midlertidigt indblik i, hvem vi er. Svarene på de utraditionelle spørgsmål er dem, vi kan se som de fremskrives. afsæt i fordringen om en skabende etik. Begrebsligt tilnærmer projektlogikken sig spor, der trækkes efter os. Sagt anderledes: At yde modstand er at skrive sin egen historie i kan denne etik, hvilket betyder at der sjældent er tale om reelle modsætninger, men ørkenens sand, hvorved modstanden cementerer, at den ikke klynger sig til selvet, men lader livet etikken snarere paradoksale sammentræf. Gennemgående for diskussionen er bestræbelsen strømme igennem eksistensen, som vinden gennem sandet.” (Janning 2009: 164). 74 på at identificere der hvor (projekt)menneskets skabende potentiale bringes på afveje af en logik der indoptager fordringen om evig bevægelse. At fremskrive sundhed som et etisk anliggende er vores forsøg på at undersøge hvordan sundhed relaterer og knytter sig til mennesket og dermed til det at leve. Undersøgelsen af sundhed er et forsøg på at indholdsbestemme og beskrive noget som er fænomenologisk tomt, hvilket ikke er muligt i en endelig forstand. Uanset hvilken videnskabelig optik man underkaster undersøgelsen af sundhed vil man netop aldrig endeligt kunne bevise hvad sundhed er. Intentionen med vores essay er et forsøg på at identificere nogle betingelser eller elementer, som vi mener er frugtbare at forbinde med sundhed. Sundhed må dermed anerkendes som en ubestemt form der i den enkelte begivenhed viser sig som en skabelse af noget andet og noget nyt. Sundhed er at gøre modstand. Gøre modstand mod det som indskrænker tilværen, som tilbageholder menneskets potentialitet. Det usunde 73 Litteraturliste kost på recept. Speciale. Hansen, Birgitte Gorm (2005): Ekspansiv empirisme, at artikulere begivenheden, motion og Janning, Finn (2009): Modstand. Forlaget Klim, 1. Udgave, Århus. Udgave. 4. Oplag. Honneth, Axel (2003): Behovet for anerkendelse. Hans Reitzels Forlag, København 1. oplag Hardt, Michael. Negri, Antonio (2003): Imperiet. Informations forlag. 1. udgave. 1. Albertsen, Karen (1999): Sense of Coherence - sundhedsfremmende eller sygdomsforebyggende?, s. 123-130 i Psyke & Logos, Årgang 20, nr. 1. Bjerg, Ole (2010): Etik uden moral – Det gode menneske i det postmoderne samfund. Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet Boltanski, Luc. Chiapello, Eve (2007). The New Spirit of Capitalism. London – New York Verso. Oversat af Gregory Elliot. Deleuze, Gilles & Guattari, Félix (2005): Tusind Plateauer – Kapitalisme og Skizofreni. København: Munksgaard. Sygdomsbegreber i praksis – Det kliniske arbejdes filosofi og videnskabsteori. 2. udg. Juul-Jensen, Uffe (1986): Udviklingen af den sygdomsorienterede praksis, s. 195-214 i Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Oversat af Niels Lyngsø Juul-Jensen, Uffe (1994): Sundhed, liv og filosofi, s. 9-41 i Sundhedsbegreber – filosofi og Deleuze, Gilles (2006): Forhandlinger 1972-1990. Det lille forlag, Frederiksberg. Fogh Jensen, Anders (2009): Projektmennesket. Århusuniversitetsforlag, 1. Udgave, 2 praksis. Århus. Forlaget Philosophia. forskerskolen i livslang læring – Roskilde Universotet, 1. Udgave. sundhedsmedarbejderes identitets- og meningsdannelse i arbejdslivet. Afhandling fra Gleerup, Janne (2010): Kritik og forandring. En anerkendelsesteoretisk analyse af social- og Foucault, Michel (2002): Overvågning og straf. Det lille forlag, Frederiksberg. 3. oplag Health modernity: The Role of Theory in Health Promotion. McQueen, David V. (2007): Critical Issues in Theory for Health Promotion, s. 21-43 i (http://heapro.oxfordjournals.org/cgi/content/full/15/2/95, læst 8. marts, 2010) emergence of complexity, i Health Promotion International, Vol. 15, No. 2, 95-97, Juni, 2000. McQueen, David V. (2000): Perspectives on health promotion: theory, evidence, practice and the Politikens forlag, 1. Udgave, 1. Oplag. Lübcke, Poul (Hovedredaktør) (2003): Fransk Filosofi – Engagement & Struktur. Habermas, Jürgen (2005): Teknik og videnskab som ’ideologi’. Det lille forlag, 76 Frederiksberg. Oversat af Henning Vangsgaard. Fogh Jensen, Anders (2010): Projektsamfundet. Århusuniversitetsforlag, 2. oplag oplag. Projektmennesket henvises til som PM. 75 tidstypisk tankegang. I Glasdam, Stine (red.). Folkesundhed – i et kritisk perspektiv. Nyt Møller, Rasmus Bysted (2009): Et forsvar for sundhedsfundamentalismen – til kritik af en London, United Kingdom. Morrow, Raymond A. (1994): Critical Theory and Methodology, Sage Publications, Magisterbladet Nr. 09 – 14 Maj 2010. S. 30-31. Rold, Mette (2010): Hvad skal vi dog med pædagogisk filosofi. Debat indlæg i 19. årg. 2009. Tema: Corporate Critique. Kristensen, Jens-erik (2009): Krise, kritik og samtidsdiagnostik i Dansk sociologi, nr. 4. Rose, Niklas (2009): Biopolitik i det enogtyvende århundrede, s. 50-71 i Livets politik – Artikler http://www.wpro.who.int/internet/resources.ashx/HPR/ottawa_charter.pdf Promotion Ottawa, 21 November 1986 - WHO/HPR/HEP/95.1 Nordisk Forlag Arnold Busck. Biomedicin, magt og subjektivitet i det 21. århundrede. Dansk psykologisk forlag. Bach, Charlotte (2001). En sund følelse af sammenhæng. I Vital nr. 1 – Marts 2001. Ottawa Charter for Health Promotion First International Conference on Health Simonsen, Simon (2000): Sundhedens filosofi. I Menneskets livsform som grundlag, forlaget Bauman, Zymunt (1999). Critique – Privatized and Disarmed. 1999. (http://www.sst.dk/nyheder/tidsskrifter/vital/2001/vital01_01/kap13.htm, læst 20/05/2010) Flugtlinier – Om Deleuzes filosofi. Museum Tusculanums Forlag. 2010. (http://www.information.dk/233018, læst 18/05/2010) Buhl, Claus (2010): Hold fast i den guitar, interview i Dagbladet Information, 14. maj Publications: London. European Journal of Social Theory 2(3): 359-377. Boltanski, Luc. Thévenot, Laurent. The Sociology of Critical Capacity. (1999), Sage (http://ej.lib.cbs.dk/index.php/dansksociologi/article/view/1697/1726, læst 09/05/2010) Sociologi Nr. ¾ - 17. Årg. 2006. Blok, Anders (2006). Sociologiens Performativitet – afvikling af det dårlige samfund? I Dansk Thielst, Peter (1999): Det sande – erkendelse & videnskab. Det lille forlag, Frederiksberg. Tones, Keith & Jackie Green (2004). Health and Health Promotion (chp. 1). Health Wackerhausen, Steen (2005): Et åbent sundhedsbegreb - mellem fundamentalisme og Promotion: Planning and Strategies. London: Sage Publ. relativisme. I Sundhedsbegreber - filosofi og praksis. Forlaget Philosophia, Aarhus kombattanter svarer Stjernfelt og Thomsen. universitet. Redigeret af Uffe Juul-Jensen og Peter Fuur Andersen. Willig, Rasmus (2007): Til forsvar for kritikken. 1, udgave. 1, oplag. Hans Reitzels (http://www.turbulens.net/temaer/deintellektuelle/&article=153, læst 04/05/2010) Carnera, Alexander. Meier, Bent (2005): Skal krisen negeres eller fordobles? To ulovlige Forlag. Tidsskrifter 78 Sørensen, Peter Laurs (2007): Filosofi og videnskab. Systime A/S. 1, udgave, 1. oplag. Sloth-Carlsen, Mischa, Gam-Nielsen, Karsten & Rasmussen, Kim Su (red.) (2001): Klim. 77 Deleuze, Gilles. Foucault, Michel (1972): Intellectuals and power: A conversation between Michel Foucault and Gilles Deleuze. (http://libcom.org/library/intellectuals-power-aconversation-between-michel-foucault-and-gilles-deleuze, læst 14/05/2010). oplag. Hovedredaktør: Paul Lübcke. Politikens Nudansk Ordbog. 2001. Politikens forlag. 18. udgave, 7. oplag. Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne – På tværs af fagkulturer og paradigmer Hovedredaktør: Christian Becker Christensen. Lancaster University (http://www.lancs.ac.uk/fass/sociology/papers/diken-laustsen- (2007). Roskilde Universitetsforlag 2. Udgave. 3. Oplag. Hovedredaktørere: Lars Diken, Bülent. Lausten, Carsten Bagge (2003): Massen. Department of sociology massen.pdf, læst 18/05/2010). Fuglsang & Poul Bitsch Olsen. Mailkorrespondence i perioden 12/05/2010 – 14/05/2010 mellem Finn Janning og Fogh Jensen, Anders (1999): Kapitalisme og ånd – Om Luc Boltanski og Eve Chiapellos Le nouvel esprit du capitalisme. Gruppen. 80 (http://www.filosoffen.net/tekst/kapitalisme/le_nouvel_esprit_du_capitalisme.pdf, læst 07/05/2010). Fogh Jensen, Anders (2005): Projektsamfundet. Sociologikongres, RUC 19. August 2005. (http://www.filosoffen.net/tekst/projektsamfundet/projektsamfundet-sociologkongres %20(0508).pdf, læst 20/05/2010). Janning, Finn (2009): Gilles Deleuze: Invitation til modstand (http://modkraft.dk/spip.php?article11755, læst 10/04/2010), henvisning: (Janning 2009: Deleuze) Nørmark, Dennis (2010): Giv os frihed til at dø med rygerlunger, interview i Politiken, 9. maj 2010. (http://i.pol.dk/debat/article967002.ece, læst 22/05/2010) Wolfe, Charles T. (2002): On Gilles Deleuze & Félix Guattari, A Thousand Plateaus. (http://libcom.org/library/deleuze-guattari-thousand-plateaus-negri, læst 16/04/2010) Opslagsværker Fransk Filosofi - Engagement og struktur. 2003. Politikens forlag. 7. udgave, 7. 79
© Copyright 2024