tema: Putins Rusland

nr. 204
marts 2015
tema: Putins Rusland
nr. 204 / marts 2015
Indhold
Nyt fra bestyrelsen .............................................................................................................................
3
Nyt fra fagkonsulenten ......................................................................................................................
5
Præsentation af artiklerne..................................................................................................................... 7
Tema: Rusland
Mette Skak: Rusland og dets ’nære udland’ ........................................................................................ 10
Søren Riishøj: Rusland: fra plan til marked – og kold krig...................................................................... 16
Jens Jørgen Nielsen: Rusland mellem Fukuyama og Huntington ........................................................... 22
Torben Heuer: Historisk bevidst(løs)hed
......................................................................................... 30
Annika Hvithamar: Idealet om Symfonia: den russisk-ortodokse kirke og den russiske stat
.............. 39
Udenfor tema:
Det humoristiske hjørne ....................................................................................................................
46
Burkhard Sievers: Historiekonkurrencen ............................................................................................. 48
Nauja Kleist: Håbet om et bedre liv? Nyt undervisningsmateriale om afrikansk migration til Europa ... 49
Nyt digitalt opgavesystem sætter fokus på interaktivitet i historie og samfundsfag ........................... 50
Andreas Lieberoth & Peter Brunbech: Dilemmaspillet 9. april 1940 – kontrafaktisk historie og eksperimenter
i Staunings sted ................................................................................................................................... 52
Dorthe Godsk Larsen: Læringsspillet ”Hvis…” om den kolde krig ........................................................ 55
Henrik Thorvald Rasmussen: Historiske Dage i marts 2015.................................................................... 58
Nyt fra EMU......................................................................................................................................
59
Anmeldelser ........................................................................................................................................ 60
Kommende kurser.................................................................................
85
Historielærerforeningens udvalg ........................................................................................................ 86
Adresser ........................................................................................................................................
2
87
Forside illustration: Putin forsøger at berolige udenlandske investorer og tale betydningen af de økonomiske
sanktioner ned.
nr. 204 / marts 2015
Nyt fra bestyrelsen
Serviceeftersyn af gymnasiereformen
ling. Centeret blev oprettet for at realisere nogle
af folkeskolereformens intentioner om at styrke
Siden sidst er regeringens udspil til et serviceefter-
børns og unges viden om og forståelse af historie
syn af gymnasiereformen blevet offentliggjort, og
og kulturarv som en forudsætning for menneskers
forhandlingerne er så småt gået i gang. Udspil-
identitet og deltagelse i samfundslivet. Selvom
let indeholdt ikke de store overraskelser, og det
centeret udspringer af folkeskolereformen skal
berører ikke historiefaget specifikt. På den anden
deres arbejde også rette sig mod bl.a. ungdoms-
side vil f.eks. rigide krav om markant mere omlagt
uddannelserne. I første omgang arbejder de på en
skriftlighed uden flere ressourcer formentlig gå
4-årig bevilling, men håber selvfølgelig at centeret
ud over forberedelsestiden. Historie er et ”for-
får permanent status.
beredelsestungt” fag, og vil i høj grad blive ramt
Vi har i bestyrelsen haft et møde med repræ-
af dette.
sentanter for centeret om mulige samarbejds-
Noget af det GL arbejder for i forbindelse med
områder, og det er noget vi forventer os en del
serviceeftersynet, er en sammenkobling af AT-
af. Noget af det vi talte om var muligheden for,
eksamen og SRP, således at AT-eksamen vil
at historiefaggruppen på en skole (eller dele af
komme til at omhandle metodiske overvejelser
denne) kunne tilmelde sig et udviklingsprojekt i
i forbindelse med SRP-opgaven. I Historielærer-
samarbejde med Videncenteret. Vi talte også om,
foreningen bakker vi i høj grad op om en sådan
at centeret kunne formidle samarbejde mellem
sammenkædning.
historielærere i folkeskolen og ungdomsuddan-
Om det vil lykkes at komme til et forlig eller det vil
nelserne, og på den måde styrke progressionen i
blive skudt til efter et folketingsvalg, er ikke godt
skolesystemet.
at vide. Men når serviceeftersynet er gået gennem
folketinget vil der formentlig blive åbnet for revi-
Lutherår
sion af læreplanerne. Vi skal nok ikke regne med
Rækken af mærke- og jubelår hører nok aldrig
de store ændringer i denne omgang, men vi vil i
op. Nu er det Lutheråret (2017), der nærmer sig i
bestyrelsen arbejde for, at mindre uhensigtsmæs-
horisonten. I dele af det politiske landskab er det
sigheder, f.eks. i forbindelse med eksamen, vil
noget der bliver prioriteret meget højt, og der
blive ryddet af vejen.
bliver nok sat en del penge af til formålet. Selvom
Regeringen har nedsat et udvalg som skal arbejde
der er et stykke tid endnu, kan man allerede
med en ændring af HF’s profil og en fremtidssik-
begynde at overveje om man vil byde ind med
ring af HF. Arbejdet er knapt nok kommet i gang,
arrangementer, events, undervisningsmaterialer
men i bestyrelsen følger vi selvfølgelig også dette
m.m.m. Men først og fremmest skulle vi måske
arbejde nøje.
så småt begynde at diskutere, hvordan vi mener,
man bør huske Luther. På denne erindringspoliti-
Nationalt Videncenter for Historie- og Kultur-
ske slagmark vil der nok blive udkæmpet en del
arvsformidling
kampe, de kommende år.
1/1 2014 åbnede Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling som har til huse i Jel3
nr. 204 / marts 2015
EUROCLIO
Noter (bl.a. i nr. 202), så skulle det være muligt
Den europæiske samarbejdsorganisation for
at få deltagerantallet op næste år. Præmieover-
historielærere EUROCLIO afholder d. 20.-25./4.
rækkelsen foregår i år i forbindelse med de Histo-
sin 22. årlige konference i Helsingør. Temaet for
riske Dage – en stor festival/messe med fokus på
konferencen er hvordan historieundervisning kan
historieformidling som finder sted i Øksnehallen i
styrke samfundets demokratisering.
Arbejdet
København 14.-15./3. Hvis man er på de kanter,
med at planlægge konferencen skrider fremad,
så synes jeg, man skulle lægge vejen forbi. Der
og også en del danske historielærere er allerede
kommer til at ske mange rigtigt spændende ting.
tilmeldt. Hvis man ikke har fået sig tilmeldt, kan
(Se http://www.historiske-dage.dk/om-historiske-
det stadig nås endnu. (Se nærmere på de gule
dage/).
sider, på historielaerer.dk eller på EMU’en).
Det er en enestående chance for at møde og
Berigtigelse
udveksle erfaringer med engagerede historielæ-
I Noter 203 bragtes en artikel om ”Innovation
rere fra hele Europa, (og nogle fra andre dele af
med et menneskeligt ansigt”, hvor forfatteren
verden). Konferencen varer en uge, men man kan
var angivet til at være Anne Bang-Larsen. Dette
også nøjes med at deltage et par dage.
er ikke rigtigt. Forfatterne skulle retteligt have
været Henrik Vestergaard Stokholm, Kristian Jep-
Historiekonkurrencen
sen Steg (begge fra Midtfyns Gymnasium) og
Der er desværre kommet lidt færre bidrag til
Tia Bjørnholt Christiansen (Nyborg Gymnasium).
konkurrencen i år i forhold til sidste år. Hvis man
Redaktionen beklager fejlen.
ude på skolerne følger nogle af de gode råd til
lancering af konkurrencen, der har været bragt i
På bestyrelsens vegne
David Kyng
Formand for Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF
4
nr. 204 / marts 2015
SÅ kom regeringens udspil på gymnasieområdet
muleringen udtrykkeligt beder om dette, er det
og den politiske proces herom er begyndt.
helt afgørende at man overvejer hvordan eleven
For historiefagets vedkommende er der ikke lagt
/ kursisten i så fald kan komme ud over blot at
op til større forandringer, men, afhængigt af de
levere en redegørelse for nogle udvalgte fortidige
politiske forhandlinger, kan der ske ændringer af
forhold. For selvom der i både historie A og B
læreplanerne. Det hedder bl.a. i udspillet at
indgår et fagligt mål om at kunne redegøre for
centrale udviklingslinjer og begivenheder i Dan-
”Fagenes indhold og prøveformer skal generelt
mark, Europas og verdens historie, så er det ikke
opdateres – blandt andet på baggrund af ”Gym-
i sig selv et fagligt mål at kunne lave en historisk
nasiet tænkt forfra” og andre udviklingsprojekter.
redegørelse!
Der skal foretages en kritisk gennemgang af
de faglige mål i alle fag, så fagenes indhold og
Derimod er der mange andre faglige mål, som vil
prøveformer opdateres, herunder på baggrund af
kunne aktiveres i en opgave. Mest oplagt er det
nye kompetencekrav. Det skal blandt andet ske
at lægge op til at eleven / kursisten skal demon-
i relation til anvendelsesorientering, innovation
strere kendskab til historiefaget og anvende dets
og it og sikre, at de fire gymnasiale uddannelser
metoder, hvilket flere af de faglige mål i historie
er åbne over for omverdenen – både nationalt
A og B sigter på. I fald der er tale om en opgave
og internationalt. […] Derudover skal der ske en
hvor flere fag indgår, er kendskab til fagene tillige
gennemgang af de faglige mål i forhold til de
et eksplicit mål. Traditionelt har dette især været
krav, som de studerende bliver mødt med på de
praktiseret ved, at man beder om at der demon-
videregående uddannelser.”
streres kildekritik. Men der er også mange andre
Jeg skulle gerne have mere nyt på denne front til
muligheder for at få disse faglige mål i spil:
næste nummer af Noter.
- Man kan lægge op til en diskussion af fagets
Af Christian Vollmond, fagkonsulent
Nyt fra fagkonsulenten
genstandsfelt eller metodiske grundlag i forbinSkoleåret har sin nogenlunde faste rytme, som
delse med fagligt samspil (en diskussion af littera-
betyder, at denne tid af året for de fleste kolleger
tur som kildemateriale i historiefaget, overvejelser
rundt om i landet er præget af årets skriftlige
omkring samfundsfaglige metoders anvendelse
opgaver SRP og SSO. Derfor er dette også det
på fortidige forhold, osv.).
emne de fleste henvendelser til fagkonsulenten
- Man kan bede om, at eleven / kursisten fore-
drejer sig om for tiden. En stor del af henvendel-
tager en analyse af de anvendte fremstillingers
serne drejer sig om, at censorerne ikke mener at
tilgange til historie, med fokus på fx
opgaveformuleringerne i tilstrækkelig grad ind-
- hvilke forhold i fortid der lægges vægt på (hvilke
byder til, at eleven/kursisten kan demonstrere en
kilder anvendes/udelades, fokus på køn / sam-
grad af opfyldelse af historiefagenes faglige mål.
fundsklasser / store ’mænd’ / osv.),
- fremstillingernes narrativer (hvilken fortælling
Det er ikke et krav at eleverne / kursisterne
demonstrerer kildekritik, om end det er oplagt, jf.
de faglige mål. Men i fald man ikke i opgavefor-
skabes gennem kildematerialet?)
-Tragiske / komiske / episke fremstilling af fortid
eller
5
nr. 204 / marts 2015
- fremstillingernes metodiske grundlag (eksem-
sist til skade, at læreren i sin opgaveformulering
pelvis nomotetiske <-> idiografiske opfattelser
ikke tydeligt nok får fagets faglige mål inddraget.
af fortidige forhold, diskursanalyse <-> statistik).
- Man kan bede om, at der inddrages overvejelser
Som fremadrettet råd vil jeg gerne opfordre til,
eller eksempler på historiebrug
at man sørger for at overveje hvilke af fagets
faglige mål der lægges op til at arbejde med
Dette er måske nok den mest oplagte måde at
(både i enkelt- og flerfaglige opgaver) og at man
udvide historiefagets deltagelse og dermed til
ALTID får mindst én fagkollega til at læse ens
at sikre at bedømmelsen af opgaverne kan tage
opgaveformuleringer før de udleveres. Derudover
udgangspunkt i de faglige mål.
er der meget hjælp at hente på bl.a. Historielæ-
Der er dog også andre faglige mål som man oplagt
rerforeningens Facebook-gruppe, hvor man kan
kan inddrage i opgaveformuleringen. Målet om
få vendt en opgaveformulering med kolleger fra
at reflektere over mennesket som historieskabt
hele landet.
og historieskabende kan her nævnes, da det er
Den næste tid vil i stx være præget af AT, der igen
oplagt i forhold til de fleste opgaver. Man kan i
i år byder sig til med en lang række spændende
en opgave formulering fx bede om en diskussion
muligheder for historiefaget under overskriften
af fortidige holdninger / beslutninger i relation
”Kommunikation – muligheder og begrænsnin-
til tidsperioden eller om overvejelser omkring en
ger”.
persons / gruppes betydning for forandringer.
6
Det er afgørende at der blandt os er en vis kon-
Siden sidste nummer af Noter har jeg været så
sensus omkring fagets deltagelse i store skrift-
heldig at møde en masse af vores nye fagkolleger
lige opgaver og det er derfor vigtigt at tage
i pædagogikum og et pænt stort udsnit af fagets
diskussionerne herom. Og hvis man som censor
jyske praktikere til det monumentalt store kursus
ikke mener, at opgaveformuleringer lever op til
på Hasseris Gymnasium om ”Fortid eller fremtid –
bekendtgørelsernes krav skal det påpeges. Det
om Socialdemokratiets rolle i dansk politik”.
er dog i forlængelse heraf vigtigt at påpege,
Jeg håber fortsat at have mulighed for at komme
at opgavebedømmelsen tager udgangspunkt i
rundt til så mange kurser og aktiviteter som
besvarelsen af den stillede opgave og det derfor
muligt, og dermed kontakt til så mange af under-
som udgangspunkt ikke skal komme en elev / kur-
visningsfagets praktikere som muligt.
Sovjetunionens sammenbrud var det 20. århund-
i hvert fald i første omgang, var katastrofale.
redes største geopolitiske katastrofe, har Vladimir
Chokterapien fik nok afviklet planøkonomien,
Putin hævdet. Selvom man ikke deler hans syn på
men ikke sat en fungerende markedsøkonomi
begivenheden som (udelukkende) en katastrofe,
i stedet. Privatiseringen skete under vilkår, der
kan man ikke komme uden om, at den havde
gjorde det muligt for nogle få oligarker at til-
enorme konsekvenser – ikke bare for resten af
egne sig enorme formuer på den almindelige
verden og for de folkeslag, der havde været
befolknings bekostning. Den russiske kapitalis-
underlagt det russisk-sovjetiske imperium, men
mes svaghed blev udstillet ved den økonomiske
også for russerne selv.
nedsmeltning i 1998. Selvom de første år efter
nr. 204 / marts 2015
Præsentation af artiklerne
Putins magtovertagelse var præget af økonomisk
Ikke mindst konflikterne om Krim og det østlige
fremgang, hvilede denne stadig på et skrøbeligt
Ukraine har selvfølgelig sat fokus på, hvad Sov-
grundlag. Medvedjevs forsøg på at modernisere
jetunionens efterfølgerstat, Rusland, er for en
Ruslands økonomi blev aldrig rigtigt til noget, og
størrelse. Putins Rusland er efterhånden blevet et
kombinationen af finanskrise, faldende oliepriser
forbillede for autoritære, national-konservative
og vestlige, økonomiske sanktioner rammer nu
kræfter også i Vesteuropa, og selvom Rusland
Rusland benhårdt.
er en svækket stat, kan dets indflydelse på ”det
nære udland” jo ikke afskrives.
Jens Jørgen Nielsens syn på Putins Rusland adskiller sig noget fra de fleste andre vestlige iagttage-
Netop forholdet mellem Rusland og dets ”nære
res. I starten af 1990’erne var Rusland ifølge Jens
udland” er temaet for Mette Skaks artikel. Ifølge
Jørgen Nielsen præget af ”en euforisk, næsten
Mette Skak har hverken den russiske elite eller
forelsket holdning til alt vestligt”. Under Putin har
befolkningen for alvor lagt den kolde krigs logik
Rusland i højere grad forsøgt at finde sin egen
bag sig. Rusland fungerer som en kontrare-
model, og har bl.a. erkendt, at Rusland har legi-
volutionær stormagt, som altid ser fremmede
time sikkerhedsinteresser, som ikke nødvendigvis
staters indblanding bag opstande og revolu-
stemmer overens med vestens. Jens Jørgen Niel-
tioner i nabolandene. Rusland føler sig truet af
sen giver i høj grad vesten skylden for det forvær-
mere fremgangsrige samfundsmodeller. Ikke bare
rede forhold mellem Rusland og vesten de senere
Vesten / EU udøver farlig tiltrækning. Også Kinas
år. Vesten har brudt en række løfter fra den kolde
geopolitiske fremgang ses som en trussel. Derfor
krigs sidste år – bl.a. om at afstå fra yderligere
bliver Rusland nød til at markere, at det ikke er
udvidelser af NATO mod øst. Jeltsins forsøg på
uden omkostninger for nabolandene at vende sig
at gøre Rusland til et liberalt demokrati i vestlig
bort fra Rusland.
forstand slog fejl. Putins bestræbelser går ud på at
udvikle Rusland på egne præmisser, hvilket ifølge
Søren Riishøjs artikel handler om de økonomiske
Jens Jørgen Nielsen grundlæggende er positivt.
konsekvenser af Sovjetunionens sammenbrud og
Torben Heuer har i flere omgange været dansk
overgangen fra plan- til markedsøkonomi. Man
lektor i Skt. Petersborg. Her satte han bl.a. de stu-
kommer ikke uden om, at disse konsekvenser,
derende til at tale med deres forældre og bedste7
nr. 204 / marts 2015
forældre om, hvordan de opfattede Stalintiden.
Udenfor temaet skriver Andreas Lieberoth og
Med det som udgangspunkt beskriver Torben
Peter Brunbech fra Nationalt Videncenter for
Heuer forskellige erindringspolitiske kampe, som
Historie og Kulturarvsformidling om et nyt - frit
har udspillet sig i Rusland efter Sovjetunionens
tilgængeligt - didaktisk værktøj til historieunder-
sammenbrud. F.eks. beskriver han foreningen
visningen: Dilemmaspillet 9. april 1940, som er
MEMORIALs kamp for at undgå, at stalinismens
et interaktivt spil, der præsenterer eleverne for
forbrydelser forsvinder i glemslen. Artiklen kom-
kontrafaktisk historie og lader dem eksperimen-
mer også ind på de mere pluralistisk orienterede
tere med at være i Staunings sted de afgørende
lærebøger til historieundervisningen, der begynd-
timer 8.-9. april 1940, da Tyskland invaderede
te at udkomme i 1990’erne, og på det projekt om
Danmark. Spillet giver på en nem og enkel måde
udarbejdelse af en ny, opbyggelig enhedshistorie,
elever og lærere mulighed for at prøve kræfter
som det russiske undervisningsministerium har
med den vanskelige disciplin, som kontrafaktisk
sat søen.
historie unægteligt er. Trods sin enkelhed er spillet nuanceret og solidt baseret på historiske fakta.
Annika Hvithamar skriver om det tætte forhold
Desuden er der korte præsentationer om under-
mellem kirke og stat i den russiske historie og
visningsmateriale om dels Afrikansk migration
forklarer hvorfor et tæt forhold til staten er karak-
samt et nyt evalueringsværktøj til skriftligt arbejde
teristisk for ortodoks kristendom. Det er karakteri-
og Historiske dage i Øksnehallen i marts.
stisk, at den russisk-ortodokse kirke i den postsovjetiske periode så hurtigt har formået at genvinde
Dorthe Godsk Larsen, Leder af skoletjenesten,
sin position som kirken for det russiske folk. Des-
Koldkrigsmuseum Stevnsfort / Østsjællands Muse-
uden har kirken gennem tætte forbindelser til den
um fortæller om mulighederne for at besøge
politiske elite formået at opnå stor indflydelse i
Stevnsfortet i artiklen ”Kold krig og Stevnsfortet”.
det russiske samfund. Her spiller præsident Putins
Her fortælles om at inddrage rollespillet ”Hvis …”
symbolske brug af og personlige forhold til den
som en del af besøget. 1989 er omdrejningspunk-
russisk-ortodokse kirke en særlig rolle. Annika
tet for rollespillet og spillet foregår i de autentiske
Hvithamar sammenligner også russernes forhold
omgivelser i Stevnsfortet.
til den ortodokse kirke med danskernes forhold
til folkekirken og kommer med en for mange nok
Dertil kommer Det humoristiske hjørne, Historiske
noget overraskende konklusion.
Dage i marts og Historiekonkurrencen samt Nyt
fra EMU og sidst men ikke mindst anmeldelserne.
David Kyng og Allan Ahle
8
nr. 204 / marts 2015
Af Mette Skak, lektor, AU
10
Rusland og dets ’nære udland’
Rusland chokerede europæerne i det forgangne
i Ukraine sent i 2004. Putins vrede gjaldt ikke
år ved sin kun let camouflerede brug af militær
mindst EUs støtte til demonstranternes krav, idet
magt i Ukraine og truende adfærd i Østersøregio-
han så bort fra sin egen favorisering af Janukovitj,
nen. Selv besindige folk som den norske sociolog
den konservative kandidat til præsidentposten.
Gudmund Hernes kalder Rusland for revanchistisk
Allerede dengang malede mediemøllen, så den
og uforudsigeligt. Derfor må vi nok besinde os på
menige russer fik indtryk af, at selveste CIA stod
en art kold krig inklusive containment af Rusland
bag ukrainernes oprør mod det fingerede præsi-
som den gældende sikkerhedspolitik. Udfordrin-
dentvalg. Det kontroversielle i sagen var, at den
gen bliver at finde den rette balance mellem at
Putin-kritiske russiske rigmand Boris Berezovskij
reagere uden at overreagere, når Kreml spiller
havde postet penge i kampagnen for Janukovitj’
med musklerne.
modkandidat. Putin blev kort efter presset på
Hvorfor er det kommet dertil? spørger mange sig
hjemmebanen af den såkaldte babusjka-revolu-
selv. Det kan der gives flere forskellige svar på,
tion, hvor vrede pensionister gik på gaden over,
idet der er dynamikker på adskillige planer på
at Putin havde fjernet deres tilskud til offentlig
spil. Ruslands historie betyder meget for hvordan
transport og lægehjælp. Alt sammen fik det Putin
man gebærder sig; det vender jeg tilbage til. Man
til at stramme grebet om regeringskritiske aktører
skal endvidere gøre sig klart, at verden med Kinas
og centralisere magten yderligere - også i økono-
opstigning til økonomisk og militær stormagtssta-
misk henseende.
tus befinder sig i en tilstand af globalt magtskifte.
I efteråret 2011 blev Putins greb om magten truet
Det er et magtskifte, som - uden, at man kan se
af omsiggribende demonstrationer, da det stod
det på Putins gøren og laden - reelt bringer Rus-
klart, at de kommende valg ikke ville blive frie.
land i en vanskelig situation som det overmåde
Oven på sin tilbagevenden til præsidentposten
tyndt befolkede ”Grønland”, landet er. Følgelig
i 2012 satte han sig for at slå endnu hårdere
kan man fortolke Ruslands krigeriske fremfærd i
ned på oppositionen mod styret. Kramer mener
Ukraine og demonstrative vilje til at trodse Vesten
således, at når Putin saboterer de nye magthavere
som et vink med en vognstang til Kina om ikke
i Ukraine handler det om vise den russiske offent-
at træde Rusland for nær samtidig med, at Putins
lighed, at der er en høj pris at betale for politiske
anti-amerikanisme tiltaler Kinas magthavere.
opstande. Heller ikke Putins forgænger, Boris Jelt-
Nok så afgørende er den indenrigspolitiske logik
sin, holdt sig tilbage for at bruge brutale metoder
bag Putins hævntogt mod de EU-begejstrede
i Georgien og Moldova og andre steder, hvor
ukrainere. Den amerikanske koldkrigshistoriker
udviklingen tog en uønsket drejning. Samtidig har
og politolog Mark Kramer ser Putins Rusland som
Rusland i den grad ladet stå til, hvad angår refor-
en kontrarevolutionær stormagt, hvis fremfærd
mer af det økonomiske samarbejde med de nære
længe har handlet om at kvæle såkaldte farvede
naboer; det har gjort samarbejde med Kina desto
revolutioner i Ruslands nabolag. Det begyndte
mere attraktivt for især de centralasiatiske lande.
med Rose-revolutionen i Georgien i 2003 og slut-
Ruslands politik i nabolaget giver derfor klare min-
tede i 2005 med Tulipan-revolutionen i Kirgisistan.
delser om Monroe-doktrinen fra 1823, som USA
Kulminationen kom med den Orange Revolution
kundgjorde for at holde europæiske magter væk
overgang holdt Hitlers hære væk fra Sovjetunio-
Faktisk brugte allerede Jeltsins rådgivere begrebet
nen og gav Stalin frie hænder til at underlægge
Monroe-doktrin om Ruslands strategi; det har
sig Baltikum, det østlige Polen og østlige Rumæ-
jeg påvist i en analyse af den russisk-georgiske
nien. Disse landområder og hele det tidligere
lynkrig i august 2008. For Rusland handler dets
vestlige Sovjetunionen har historikeren Timothy
væbnede interventioner om at holde NATO og
Snyder kaldt for blodlande, fordi magten skiftede
USA (og antagelig også Kina) væk fra Ruslands
frem og tilbage mellem nazistiske og sovjetiske
enemærker. Russerne er imidlertid blinde og
tyranner.
døve for, at de herved tilsidesætter de forskellige
Eftersom Rusland allerede i Jeltsin-årene førte en
ikke-russiske naboers behov for sikkerhed, som af
slingrekurs og ikke lagde klar afstand til Molotov-
historiske grunde handler meget om at frigøre sig
Ribbentrop-traktaten er der ikke noget at sige til,
fra Moskvas kvælertag.
at Polen, Rumænien og de tre baltiske randstater
Denne logik bliver særlig tydelig, når man ser på
efterhånden valgte at søge ly i Nato som garant
randstaterne vest for Rusland. Estland og Letland
for deres selvstændighed og sikkerhed. I løbet af
har meget store russiske mindretal, der i vidt
2014 skete et lignende holdningsskred i Ukraine,
omfang foretrækker russiske medier som deres
selv om NATO af gode grunde tøver her. Bedre
kilde til viden og nyheder. Mange af de baltiske
er det ikke blevet af Putins tvetydige løfter om
russere har rødder i den sovjetiske kolonisering
at beskytte russisk-talende befolkninger uden
af Baltikum i årene omkring anden verdenskrig.
for Ruslands grænser i en tale han holdt den 1.
Det skyldtes de hemmelige tillæg til den såkaldte
juli 2014. Putin har ved flere lejligheder gjort det
Molotov-Ribbentrop-pagt fra august 1939, der en
klart, at han ikke anser Ukraine for at være en
nr. 204 / marts 2015
fra Amerika – Nordamerika såvel som Sydamerika.
Kortet viser ’Bloodlands’ – dvs. det område af det vestlige Sovjetunionen og Centraleuropa, som blev særlig hårdt ramt af Stalins og Hitlers hærgen i første
halvdel af det tyvende århundrede kulminerende med anden verdenskrig. Hele Ukraine, de tre baltiske lande, størstedelen af Polen, anselige egne i det vestlige
Sovjetrusland samt hele Hviderusland (Belarus/Weissrussische SSR) blev ramt af ufattelige myrderier og terror.
11
nr. 204 / marts 2015
12
gyldig statsdannelse. I en brysk tale han holdt for
gæld for georgiernes lyst til at gå ind i NATO og
den særlige Valdaj-klub 24. oktober 2014 kaldte
en art stedfortræderkrig mod USA – viste sin vilje
han Ukraine for en sammenbragt stat. I november
til at viske tavlen ren med sit reset blev det udlagt
tog han ligefrem Molotov-Ribbentrop-traktaten i
som svaghed af Putin.
forsvar som blot ”den tids udenrigspolitiske meto-
Omvendt blev Gaddafis fald under NATOs inter-
der”. Putin bruger historien og samtiden som det
vention i Libyen udlagt som noget, der skete på
passer ham - undertiden ved at gå imod, hvad han
NATOs forlangende, altså et udtryk for USA's
tidligere har sagt.
almagt. Finanskrisen i 2009, der ramte den skævv-
Det underliggende problem er manglen på et
redne russiske økonomi særdeles hårdt blev lige
opgør med Ruslands betændte fortid som imperi-
så selvmodsigende udlagt som beviset for USA's
alistisk-zaristisk stormagt og senere som venstre-
nedgang som stormagt. Men der, hvor tilliden
totalitært Sovjet-imperium, der i hobetal inter-
til Putins Rusland for alvor led skibbrud, var da
nerede sine egne borgere og de nytilkomne i
det kom til russiske benspænd i håndteringen af
koncentrationslejre kendt som GULAG. Så selv om
den syriske krise og ikke mindst det forhold, at
Rusland i dag må siges at være et bedre og friere
Putin har givet asyl til NSA-afhopperen Edward
sted at være født end i Sovjetunionen og zarens
Snowden.
rige er det som om russerne intet har lært af lan-
Den bagvedliggende faktor i disse skærmydsler
dets grufulde historie. De æder Kremls nutidige
er, at den kolde krig aldrig har sluppet sit tag i
propaganda råt inklusive hvidvaskningen af Stalin
hverken den russiske elite eller den bredere russi-
som blot ham, der sejrede over Hitler. Russerne
ske befolkning. Det har den tidligere sovjetborger
kan intet forkert se i annekteringen af Krim og
Yitzhak Brudny beskrevet i en meget rost og grun-
henviser allerhøjst til Kosovo uden at begribe de
dig analyse af, hvordan den russiske nationalisme
afgørende forskelle: den langstrakte proces, FNs
voksede frem allerede i årene efter Stalins død.
rolle og det faktum, at Kosovo ikke blev lagt ind
Det var stalinistiske dogmatikere som Mikhail Sus-
under en fremmed magt (Albanien blev ikke gjort
lov, der så en interesse i at lade konservative og
større). På den måde er Ruslands politik i det nære
reaktionære strømninger komme til udtryk i kul-
udland endt som en udfordring af folkeretten og
turtidsskrifter som en måde at bekrige Khrustjovs
verdensordenen.
afstalinisering på. Disse dybt illiberale strømninger
Den revanchisme eller hævntørst, som Gudmund
identificerede sig med den kolde krig mod det
Hernes ser, handler om, at Rusland ikke kan
påståede materialistiske Vesten. Brudnys analyse
affinde sig med det tab af supermagtsprestige,
trækker en lige linje fra den sovjetiske elite under
som fulgte med Sovjetunionens sammenbrud.
Khrustjov til tiden under den sidste sovjetiske
Rusland føler sig tilsidesat af EU og Nato; noget,
leder, Mikhail Gorbatjov, og det nye Ruslands
der i praksis skyldes, at Rusland bærer rundt på
første præsident, Jeltsin. Til mange vesterlændin-
en forestilling om særrettigheder, der rimer dår-
ges overraskelse var det så som så med russernes
ligt med vor tids europæiske værdier. Rusland fik
begejstring for disse to reformivrige ledere, hvori-
fra starten overladt Sovjetunionens permanente
mod den fascistoide populist Vladimir Zjirinovskij
sæde i FNs Sikkerhedsråd, den eneste form for
blev den store stemmesluger i december 1993.
særrettigheder, som rummes i folkeretten, men
I lyset af denne folkestemning virker det logisk, at
har aldrig reflekteret nærmere over denne gestus.
Putins ideologiske platform er blevet den utøjlede
Rusland har det nemlig svært med gensidighed.
russiske nationalisme. Omverdenens rolle i hele
Da Obama i 2009 – året efter lynkrigen mellem
denne udvikling har været underordnet, selv om
Rusland og Georgien, der fra Kremls side var gen-
russerne ynder at give andre skylden. Men det
i Kanet, Roger E. (ed.) Russian Foreign Policy in
ken over for Rusland gribes an nu og i fremtiden,
the 21st Century, Palgrave Macmillan, 2010, pp.
eftersom landet som sagt befinder sig i en kritisk
138-154.
situation. Året 2014 endte i rublens styrtdyk som
3.Timothy Snyder, Bloodlands – Europa mellem
følge af lave priser på olie, og den russiske befolk-
Hitler og Stalin. Jyllands Postens Forlag, 2011.
nings velfærd trues nu af Putins mangeårige laden
4.Tom Parfitt, ”Vladimir Putin says there was
stå til over for landets virkelige problemer. Det
nothing wrong with Soviet Union’s pact with
gælder om at skubbe så blidt på, at den politiske
Adolf Hitler’s Nazi Germany”, The Telegraph,
elite i Rusland vender energien indad, væk fra de
6. Nov. 2014 http://www.telegraph.co.uk/news/
postsovjetiske naboer – det være sig ukrainerne
worldnews/vladimir-putin/11213255/Vladimir-
eller balterne. Det bliver ikke nemt, men indtil
Putin-says-there-was-nothing-wrong-with-Soviet-
videre har den tyske regering haft et godt greb
Unions-pact-with-Adolf-Hitlers-Nazi-Germany.
om tingene i tæt samspil med andre.
html
nr. 204 / marts 2015
betyder ikke, at det er lige meget hvordan politik-
5.Mette Skak, Rusland og Nato, JyllandsPosten,
Litteratur:
25-04-2014
1.Mark Kramer, ”Why Russia Intervenes”, Harvard
http://jyllands-posten.dk/opinion/kronik/
University, August 2014, Perspectives on Peace
ECE6667985/Rusland+og+Nato/
and Security, http://perspectives1408.rssing.com/
6.Yitzhak Brudny, Reinventing Russia: Russian
browser.php?indx=31129866&item=3
Nationalism and the Soviet State, 1953-1991.
2.Mette Skak, ”Russia’s New ’Monroe Doctrine’”
Harvard University Press, 2000.
UNDERVISNING
KOLDKRIGSMUSEUM STEVNSFORT
Tag eleverne med ned i det underjordiske Stevnsfort, der er et monument over Danmarks
deltagelse i Den Kolde Krig. Her bliver koldkrigshistorien konkret, nærværende og aktuel.
Se vores undervisningstilbud og meget mere på
KALKLANDET.DK/UNDERVISNING
13
nr. 204 / marts 2015
Af Søren Riishøj, lektor emeritus, SDU
Rusland: fra plan til marked – og kold krig
Det er ingen hemmelighed, at Ruslands økonomi-
mers” og på den anden side ”rapid reformers”
ske transformation har været yderst kompliceret.
og ”slow reformers”. Uanset økonomisk chokkur
En af utallige vittigheder lød: ”Hvad er realsocia-
har Rusland hørt til gruppen af ”slow reformers”
lisme? Det er den længste og mest snoede vej fra
og ”late reformers”. Det gamle plansystem for-
kapitalisme og tilbage til kapitalisme”. At kopiere
svandt men en funktionel markedsøkonomi blev
de økonomiske politikker i de udviklede mar-
aldrig skabt. Det faktiske resultat blev mest chok,
kedsøkonomier var logisk ud fra den tidsånd, der
mindre terapi.
herskede omkring 1990 men var det en god idé?
Fortalerne for den gradvise overgang fra plan
til marked blev omkring året 1990 af mange
Chok versus gradualisme
betragtet som værende på den forkerte side af
Problemet var, at overgangen fra planøkonomi
sidelinjen. Tilhængere af gradualisme, dvs. grad-
til markedsøkonomi skulle gennemføres ikke på
vise reformer, blev set som dårlige økonomer,
ruinerne, men med ruinerne fra det gamle system.
diskrediterede og frustrerede og naive tredje-
Udgangspunktet var svært. Når det gjaldt over-
vejtænkende socialdemokrater. Thatcherisme og
gang fra plan til marked blev der skelnet mellem
”Reaganomics” dominerede, og det indsnævrede
på den ene side ”early reformers” og ”late refor-
den økonomiske debat. ”Washington-konsensus
Putin forsøger at berolige udenlandske investorer og tale betydningen af de økonomiske sanktioner ned.
16
Finansiel disciplin, sikring af balance eller overskud på statsbudgettet
Nye udgiftsprioriteringer, omlægning af statsfinanserne
Skattereformer, bredere skattegrundlag og bedre administration
nr. 204 / marts 2015
”Washington-konsensus I” - med krav om
Finansiel liberalisering, moderat positiv rente
Konvertibilitet, ensartet valutakurs og konvertibilitet
Handelsliberalisering, færre restriktioner og lavere told
Flere udenlandske investeringer, fx gennem at fjerne barrierer
Privatisering af statsejede virksomheder
Deregulering, mindre regulering fx når det gælder miljø og forholdene i den finansielle sektor
I” (se opstillingen) for principperne for overgang
(”ex post”) vedtagelsen af reformer (se figuren).
til markedsøkonomi og vedtaget i 1990, var
Love kan se fine ud på papiret, men det går
bredt accepteret. Senere blev synspunkterne mere
galt, når de skal implementeres. Chokterapien i
nuancerede.
Rusland blev igangsat på et tidspunkt, hvor de
I første omgang gjaldt det om at opnå makroøko-
institutionelle strukturer ikke var på plads, og
nomisk stabilitet, sikre lav inflation, mindre offent-
hvor befolkningen ikke vidste, hvordan de nye
lig gæld og ligevægt i udenrigshandelen, dernæst
strukturer og regler ville komme til at se ud. I den
skulle der gennemføres strukturelle reformer, fx
henseende har vilkårene været bedre i eksempel-
ændringer i den finansielle sektor, i velfærdssy-
vis Kina. Problemer med korruption, uigennemsig-
stemerne og i ejerforholdet, det sidste via omfat-
tighed og lav ”rule of law” var i det hele taget en
tende privatiseringer af statsejede virksomheder.
meget tung arv. Under Boris Jeltsin blev der reelt
Især privatiseringerne var skandaleramte.
skabt ”criminal-clanism” og ”electoral clanism”.
Erfaringerne med netop privatiseringerne har
været meget forskellige. Ruslands problem var,
I de første år efter 1991 oplevede Rusland et fald
at de nye privatiseringslove skulle gennemføres i
i BNP på ikke mindre end 30 pct. Helt galt gik det
et samfund, hvor den retlige kultur og ejendoms-
i 1998 med den økonomiske krise og nedsmelt-
begrebet er svagt udviklet. En ”kapitalistisk ånd”
ning, der brutalt afslørede sårbarheden i den ny
eksisterede godt nok, men i særlige og uheldige
russiske ”kapitalisme”. Statsvirksomheder blev
varianter. Privatiseringerne i Rusland er af gode
solgt til spotpriser i henhold til ”loan for share”
grunde forbundet med kleptokrati, dvs. tyveri.
arrangementer, der skulle sikre staten indtæg-
Barriererne for overgang til funktionel markeds-
ter, og en ny stenrig overklasse, oligarkerne,
økonomi er høje, både før (”ex ante”) og efter
så dagens lys. Af frygt for vælgerne handlede
Transitionernes politiske økonomi
17
nr. 204 / marts 2015
beslutningstagerne langsomt, når det gjaldt love
regime med kobling til en kurv af vestvalutaer,
om virksomhedskonkurser og privatisering og
dvs. dollar og euro. Under den valutakrig der
greb til statsstøtte for at sikre social fred. I Rusland
fulgte med finanskrisen, bestræbte Rusland sig
gjaldt det om at redde ”monobyer”, der typisk var
for at fastholde rubelkursen for at undgå en for
afhængig af én enkelt meget stor virksomheds
stor opskrivning af russiske virksomheders gæld i
overlevelse.
vestlig valuta. En pris på mellem 70 og 80 dollar
Under Putin blev den lodrette akse styrket, sta-
pr. tønde olie blev dengang set som tilstrækkelig
ten blev autoritær men stærkere, og stigende
til at opretholde rublens værdi, 90 dollar pr. tønde
oliepriser hjalp godt med at få sikret staten de
nok til at undgå for store underskud på statsfi-
nødvendige indtægter. Trods mange tilbageslag
nanserne. Usikkerheden omkring den russiske
for demokratiet, blev folk mere tilfredse, for folk
økonomi førte til kapitalflugt, alene for de sidste
fik deres løn og pensioner til tiden. Demokrati
to måneder af 2010 på mere end 8 mia. dollar.
blev naturligt nok forbundet med 1990ernes kaos
Som følge af finanskrisen blev der, som vi skal se,
og økonomiske nedtur, ”Putinisme” med autori-
skabt større interesse for modernisering af den alt
tært styre og bedre ”performance”, og det gav
for nedslidte russiske økonomi, men det blev ved
”Putinismen” en høj grad af legitimitet blandt de
planerne herom.
fleste russere.
Modernisering: Putin versus Medvedjev
18
Finanskrisen
Da Vladimir Putin i 2008 trådte tilbage som præ-
Årene efter 2000 var således præget af økono-
sident og overlod posten til Dmitrij Medvedjev,
misk opgang, men opgangen standsede brat
ventede de fleste, at Putin ville vende tilbage som
med den globale finanskrise i 2008, som endnu
præsident ved præsidentvalget i 2012. Putin og
engang satte sårbarheden i den russiske økonomi
Medvedjev talte begge om modernisering af rus-
i relief. Rusland blev som i 1998 ramt at den
sisk økonomi. Men hvad forstås der ved ”moder-
”hollandske syge”, som i al korthed går ud på,
nisering”? Modernisering kan ses som en proces,
at de store indtægter fra salg af olie og gas fører
hvor Rusland opnår en vækst, der bringer landet
til opskrivning af den nationale valuta, hvilket
nærmere de rigere lande i Vest, bringer stabilitet
rammer beskæftigelsen i de varefremstillende
og giver Rusland stormagtsstatus internationalt.
erhverv. Nogle økonomer når dog frem til, ”den
Men det er ikke en enkel sag at få gennemført.
hollandske syge” godt nok har mærket Rusland,
Moderniseringsmålsætningen kræver højere pro-
men ikke så kraftigt, som det kunne forventes, i
duktivitet. Demografien, frem for alt den aldrende
hvert fald ikke frem til 2014.
befolkning, vil nedbringe arbejdsstyrken. Men
I begyndelsen erklærede Putin, at finanskrisen var
mange vælger lykken i udlandet. Og problemerne
en vestlig foreteelse, som Rusland forholdsvis let
forværres af fortsat udvandring af uddannet
kunne overstå, men han måtte hurtigt revidere
arbejdskraft, for lav satsning på forskning og
det synspunkt. Rusland kunne trække på den ca.
produktudvikling, og fortsat kapitalflugt. Reelle
600 mia. dollar store stabiliseringsreserve, som
forandringer ville kræve et opgør med ”sistema”,
var optjent i de år, hvor priserne på olie og gas
dvs. det nuværende uformelle system med ”rent
var stigende. Men under finanskrisen blev der
seeking”, klientelisme og kriminelle netværk.
tæret meget på denne reserve, og den oliepris,
Drivkraften for at drive forretning i Rusland er de
der i 2012 var nødvendig for at sikre ligevægt på
fem engelske F´er, ”Finance, Firms, Friends, Fami-
statsbudgettet, skulle nu være væsentlig højere
lies and Favorites”. Russerne foretrækker at gøre
end før. Rusland praktiserede et ”managed float”
deres forretninger med venner og familier, ikke
of the nation” tale til Dumaen 30. november
De fleste iagttagere så i årene efter 2008 en
2010 var også forsigtig i indholdet. Men behovet
magtkamp mellem ”modernizers” og ”siloviki”.
for reformer er bestemt ikke blevet mindre med
Hvor Putin forstod modernisering teknologisk
årene. Bekæmpelsen af tørken - eller rettere
og industrielt og satser på mega-projekter inden
mangel herpå - afslørede i 2011 endnu engang
for avanceret teknologi, slog Medvedjev på et
de mange svagheder i forvaltningen. Og dom-
moderne, ansvarligt og mere veluddannet sam-
men over Michail Khodorkovski viste, at der er
fund, som er i stand til at tackle udfordringerne
grænser for politisk og økonomisk modernisering
fleksibelt, forbedre vilkårene for entreprenører
i Rusland.
og udenlandske investorer, forbedre retssyste-
Et tegn på større åbenhed var dog Putin’s erklæ-
mer, overvinde de demografiske problemer og
ring omkring nytår 2010-11 om, at loven fra 2008,
problemerne i sundhedssektoren. Kort sagt skulle
der begrænsede mulighederne for udenlandske
der i Medvedjevs optik etableres et pluralistisk,
investeringer inden for produktion af fødevarer,
komplekst og diversificeret Rusland. Set i forhold
lægemidler og råvarer samt bankvæsen, ville blive
hertil ses Putin’s projekt som mere statisk og auto-
lempet med henblik på at få tilført ny teknologi,
ritært. Medvedjev var på det rene med de store
få skabt flere jobs uden for energisektoren, for-
problemer, der er forbundet med korruption, kort
bedret investeringsklimaet og derigennem også få
sagt ”sistema”.
lettet gennemførelsen af det ambitiøse privatise-
Men forskellene skal heller ikke overdrives. Med-
ringsprogram anslået til omkring 32 mia. dollar. I
vedjevs magtbase er snævrere end Putin’s, og det
januar 2011 fik BP tilladelse til at overtage 9.5 pct.
blev afgørende. Dmitrij Medvedjev’s tredje ”state
af aktierne i den statslige oliekoncern Rosnieft og
nr. 204 / marts 2015
med et ”upersonligt” og svært marked.
Så længe oliepriserne var høje kunne Putin med stor sindsro ignorere kravene om demokratisering.
19
nr. 204 / marts 2015
begyndelsen af marts 2011 kunne franske Total
på blot 1,5 pct. er utilstrækkelig til at moderni-
overtage 13 pct. af aktierne i Novetak, Ruslands
sere økonomien. Værre gik det med udbruddet
næststørste gasproducent. Begge dele blev set
af Ukraine-krisen og den ny kolde krig. Mangel
som led i en kontrolleret ”top-down åbning” af
på modernisering og diversificering af økonomien
energisektoren for udenlandske investorer i den
kom - endnu engang – til at koste dyrt.
hensigt at få tilført den nødvendige teknologi og
Kort sagt, Rusland har olie og gas og atomvåben,
samtidig få styrket sig selv på de udenlandske
men fødselsrater som i Europa og en forventet
energimarkeder. I marts 2011 var der blevet ved-
levetid som i Afrika. Rusland har business-skoler,
taget sammenlagt 11 aftaler om modernisering
men ikke mange entreprenører. Frem til 2014
med forskellige EU-lande, og flere aftaler fulgte
havde omkring 1,2 mio. fra middelklassen forladt
efter, kort sagt rådede en behersket optimisme.
Rusland for at sikre sig selv bedre økonomisk.
Ud fra økonomisk magt skulle EU have gode
Rusland i dag er ikke en supermagt, snarest en
muligheder for at påvirke Rusland, for så vidt som
regional stormagt på lerfødder økonomisk og
EUs samlede BNP er vurderet til at være mere end
med ønske om hegemoni i sit nære udland, et
10 gange så højt som Ruslands, og det på trods af
”post-BRICS” land, mærket af korruption, lav
at Ruslands areal er fire gange så stort som EUs.
”rule of law”, et fjendtligt forretningsklima, iso-
Groft sagt har valget stået mellem på den ene
leret på grund af sanktionerne, begrænsninger
side de ”milde” ikke-demokratiske regimer, også
på udenlandske investeringer og voksende sociale
kaldt de udviklende autoritære ”developmen-
frustrationer. Spørgsmål forbundet med landets
tal authoritarianism”, der sikrer økonomiske og
demografi er som sagt også vigtige. I 1990erne
sociale fremskridt, dvs. bedre ”performance”, og
faldt befolkningstallet med omkring 700.000.
på den anden side stagnerende autoritære regi-
Indvandringen af kinesere i Øst-Sibirien er vokset,
mer (”stagnant authoritarianism”), hvor der ikke
hvilket giver næring til frygt for territoriale krav fra
sker fremskridt økonomisk. Om den udviklende
kinesisk side. Vi oplever en vandring mod de store
(”developmental”) lader sig gennemføre, var helt
byer i de centrale dele af landet og Øvre Volga.
fra start tvivlsomt, men ”sistema” og ”putinisme”
Positivt er, at levealderen er vokset med 5,9 år
kom i 2011-12 under pres, og det uanset at
siden 2004, men det forøger ældrebyrden. Men
Putin ved præsidentvalget i marts 2012 iflg. de
sygdomme og alkoholmisbrug holder levealderen
officielle opgørelser fik mere end 60 pct. af de
nede. Forbruget af alkohol er det dobbelte af
afgivne stemmer. Den økonomiske vækst i 2013
Polens!
Rusland: Økonomiske udfordringer:
• For høj afhængighed af energieksport, olie alene sikrer ca. 50 pct. af statens indtægter
• For mange ineffektive statskontrollerede økonomiske gigant-virksomheder
• Voksende offentlige udgifter og stigende underskud i pensionsfonde
• Høj social ulighed. En Gini koefficient på 42,2!
• Regionale uligheder - flere hundrede procent i forskelle i BNP pr. indbygger mellem regionerne
• Afvandring og voksende mangel på arbejdskraft, tab på antaget 10 mio. arbejdere frem til 2025
• Nye udfordringer efter omvæltningerne i Ukraine, de vestlige sanktioner og annekteringen af Krim
Kilde, bl.a.: Simon Saradzhyan and Nabi Abduallaev, ”Putin, the Protest Movement and Political change in
Russia”, In: “Russia, insights from a changing country”, ISS, Report No. 11, February 2012:44 samt vurderinger af russisk økonomi efter udbruddet af “krigen” i Ukraine og sanktionerne.
20
Væksten i 2014 og 2015 forventes omkring
valutareserver stadig store, omkring de 420 mia.
nul eller måske i minus pga. de lave oliepriser.
dollar, heraf er knap halvdelen blevet henlagt i en
Målet er at nedbringe importen fra Vesten og
særlig fond for national velstand, der bl.a. skal
satse på et samarbejde med BRICS-landene. Men
garantere udbetalinger af pensioner. Men lige nu,
Rusland risikerer at blive en ”halvkoloni” til det
med vestlige sanktioner og faldende oliepriser,
økonomisk langt stærkere Kina. Stagnationen i
bliver der tæret på reserverne. Indlemmelsen af
russisk økonomi kan dog ikke sammenlignes med
Krim skønnes på sigt at koste mindst 80 mia.
dagens Ukraine, hvor økonomien er i frit fald og
dollar, dertil kommer dyk i aktiekurser og valuta-
kun undgår bankerot takket være lån og bistand
kurser, kapitalflugt, lave oliepriser og sanktioner.
fra EU og IMF.
nr. 204 / marts 2015
Takket være olie- og gaseksporten er landets
Den økonomiske chokkur førte til meget store fattigdomsproblemer og gik bl.a. hårdt ud over pensionisterne.
21
nr. 204 / marts 2015
Af Jens Jørgen Nielsen
Rusland mellem Fukuyama og Huntington
Ukraine-krisen bed sig fast i løbet af 2014. Hvis
the Last Man. Heraf fulgte også, at der kun er og
nogle dengang havde ment, at krisen var hurtigt
bør være en supermagt, nemlig USA, som garan-
overstået, så tog de grundigt fejl. Ukraine krisen
terer den nye verdensorden byggende netop på
har mange aspekter, som ikke skal analyseres i
disse værdier. Året efter Fukuyamas bog udgav
dybden i denne artikel. Det er ganske bemærkel-
en anden amerikaner Samuel P. Huntington et
sesværdigt, at fortællingen om konflikten tegner
modstykke: nemlig bogen Clash of Civilizations.
sig ekstremt forskelligt alt efter om man læser
Her forudsagde han, at der vil komme civilisati-
vestlige eller russiske medier. Bare definitionen
onsmæssige konflikter i verden. Kulturforskelle
af Ukraine som nation deler vandene ganske
var nemlig ikke døde – efter Huntingtons mening.
markant. Det er ikke sjældent at møde mennesker, som påstår, at den ukrainske nation ikke
Vestens brudte løfter
eksisterer. Det er et synspunkt, som selvfølgelig
Til at begynde med fulgte russerne Fukuyamas
er meget udbredt i Rusland, men ganske mange
anvisninger. Jeg kørte selv kurser for bl.a. russiske
fremtrædende mennesker i vesten abonnérer
journalister i 1995, hvor vi bl.a. studerede de to
også dette synspunkt.
nævnte bøger. De unge russere var begærlige
efter vestlig viden og vestlige synspunkter og filo-
Det helt store fokus i vesten både blandt politikere, journalister og forskere, når vi taler om Ukraine, har været Rusland. Det politiske perspektiv
har primært bestået i at genere Rusland så meget
som muligt frem for at hjælpe ukrainerne for
deres egens skyld. Derfor har sanktionerne mod
Rusland fyldt væsentligt mere end den konkrete
finansielle støtte til Ukraine. Fokus har været på
Rusland og ikke mindst det store lands ubestridte
leder gennem snart 15 år, Vladimir Putin. Denne
artikel handler altså om Rusland og ikke Ukraine.
Langt det meste af den angelsaksisk dominerede litteratur om Rusland følger et ret ensartet
mønster. Vi i vesten vandt den kolde krig, Sovjetunionen (Rusland) tabte den. Russerne bør
indrømme dette faktum og erkende, at der ikke er
flere ideologiske krige at udkæmpe, det vestlige
demokrati, markedsøkonomien og værdierne har
vundet entydigt. Sådan formulerede den japanskamerikanske professor Francis Fukuyama det i sin
berømte bog fra 1992: The End of History and
22
Det Hvide Hus (parlamentet) i Moskva efter Jeltsin med støtte fra USA
havde nedkæmpet det i 1993.
af 1990´erne var den russiske økonomi skrumpet
tilhørte en verden præget af universelle værdier,
med næsten 50 % med inflationsrater på flere
som var de vestlige. Første halvdel af 1990´erne
tusinder. Socialt var Rusland også i opløsning –
var i Rusland præget af en euforisk og næsten for-
den offentlige sektor med uddannelse, sundhed,
elsket holdning til alt vestligt. I 1991 havde et rus-
hær, politi, infrastruktur m.m. lå i ruiner. Bedre så
sisk parlament næsten enstemmig og begejstret
det ikke ud på den udenrigspolitiske bane. Mest
støttet Jeltsins politiske linje, som handlede om
tydeligt blev det i Jugoslavienskonflikten, hvor
privatisering, forbud mod kommunistpartiet og
russerne traditionelt støttede Serbien. Vesten til-
en ekstremt provestlig linje i udenrigspolitikken.
sidesatte russernes modstand mod bombningen
Blot to år senere var samme parlament i en blodig
af Serbien.
nr. 204 / marts 2015
sofi. Og grundlæggende mente de, at fremtiden
konflikt med landets præsident, Boris Jeltsin. Han
beordrede militæret til at bombe parlamentet.
1999 blev et skelsår. Ikke blot bombede NATO-
Til nogle russeres overraskelse støttede USA´s
landene Serbien imod Ruslands stærke protester
dengang nyvalgte præsident, Bill Clinton, Jeltsin i
i FN´s Sikkerhedsråd. Men NATO optog også de
nedkæmpelsen af parlamentet.
første af en række tidligere Warszawapagtlande i
NATO, Polen, Tjekkiet og Ungarn til trods for, at
I vesten så de fleste politikere og meningsdannere
Rusland mente, at de havde en gentleman agree-
Jeltsin som bolværket mod kommunismens tilba-
ment med vesten om at de ville afstå fra at optage
gevenden – og garanten for frihed og ja, de vest-
medlemmer fra den tidligere Warszawapagt. Jeg
lige værdier. Den kendte meget anti-kommunisti-
lavede et interview med Mikhail Gorbatjov netop
ske historiker med de polsk-jødiske aner, Richard
i februar 1999, hvor han ganske følelsesladet gav
Pipes, som havde beskæftiget sig med kommu-
udtryk for, hvad mange russere også tænkte,
nismens forbrydelser gennem en menneskealder,
nemlig at Vesten var totalt upålidelig. ’Både Rea-
kunne kun få øje på de onde kommunister i Parla-
gan, Kohl og Thatcher lovede mig, at hvis vi trak
mentet og de ’gode’ anti-kommunister på Jeltsins
tropper tilbage fra Østeuropa, så ville der ikke ske
fløj. Dog giver det væsentlig mere mening at se
en udvidelse af NATO, men de holdt ikke ord’,
parlamentets oprør som en klassisk social reaktion
sagde Gorbatjov til mig under interviewet.
på et ret dysfunktionelt forløb i landet, sådan som
vi også ville kunne se det i f.eks. Vest Europa.
En grå kontormus kommer til magten
Der var få med alternative synspunkter. En af
I 1999 gik Jeltsin-æraen på hæld. Han selv var
dem var Henry Kissinger, som gennem mange
både syg og med tydelige alkoholproblemer. I ste-
år havde været både sikkerhedspolitisk rådgiver
det for en stærk præsident fik en række oligarker
og udenrigsminister i USA. Han kritiserede USA's
en uforholdsmæssig stor indflydelse på Jeltsin og
idealistiske og universalistiske udenrigspolitik. Det
dermed på udviklingen i Rusland. Det var Boris
var efter hans mening en fejl så entydigt at støtte
Beresovski, Vladimir Gusinski, Mikhail Khodorkov-
en præsident, som var så upopulær i Rusland. For
ski og andre af de såkaldte oligarker. Parlamentet
som han antydede, der vil komme en dag, hvor
var stærkt utilfreds med præsidenten. Noget nyt
andre vil tage magten i Rusland, og det er dem,
var i gære, nye ideer på vej. Jeltsin tænkte kun
USA på sigt skal arbejde med, advarede Kissinger.
på sin og sin families personlige overlevelse. Han
fandt en mand, som skulle rette op på Rusland
Anden halvdel af 1990´ernes og Jeltsins Rusland
- gøre det stærkt. Sådan beskriver han det i sine
var præget af en accelererende opløsning. Øko-
erindringer, som udkom i 2000. Jeltsin eller ret-
nomien var brudt sammen, bare i første halvdel
tere en af hans oligarker, Boris Beresovski, fandt
23
nr. 204 / marts 2015
Jeltsin og en ung Putin overværer en vagtparade ved Kreml, maj 2000.
en mand i Sankt Petersborg, som havde støttet
leder, som kunne opbygge en fungerende stat
en af Jeltsins allierede, nemlig borgmester Ana-
og sikre landet en indflydelse, som dets størrelse
tolij Sobtjak. Han havde en tidligere ansættelse i
berettigede det til. Til gengæld var de liberale,
KGB på CV´et. Men han virkede også som en grå
dem som havde stået for den provestlige retorik,
kontormus. Han kom til Moskva, hvor han meget
og dem som havde gennemført den såkaldte
hurtigt steg i graderne. Han blev statsminister i
reformpolitik i 1990´erne, ganske demoraliserede.
august 1999, og inden årets udgang blev han
Jeg talte med en lang række kendte russiske libe-
fungerende præsident. Hans navn var Vladimir
rale, som i disse år var både demoraliserede og
Putin.
desillusionerede. Det gælder f.eks. Jelena Bonner,
enke efter den kendte dissident Andrej Sakharov,
De færreste havde nogen anelse om, hvem han
det gælder Aleksej Arbatov og mange andre. En
var. Året forinden i sommeren 1998 var jeg
epoke i Francis Fukuyamas ånd var ved at være
til pressekonference med ham. Der kom ikke
forbi. Måske var tiden kommet til at se på Samuel
engang en artikel ud af det i Politiken. Putin
P. Huntington.
havde klare idéer om Rusland, hvorfor det var
24
endt hvor det var, og hvilken fremtid det havde.
Putin havde arbejdet 5 år under KGB i Tyskland.
Det første konkrete problem Putin overtog, var
I mange vestliges øjne har det allerede diskva-
Tjetjenienskrigen. En lang række meget omfat-
lificeret ham. Der er nu ganske mange vestlige
tende terroraktioner havde skræmt russerne. Men
politikere, som har siddet på høje poster i efterret-
det er vigtigt at huske på, at situationen ikke var
ningsvæsenerne, og som på ingen måde er blevet
den, at Putin kom og påtvang det russiske folk
mistænkeliggjort for det. Omvendt kan man sige,
sin vision om et nyt Rusland. Det var snarere
at Putin i det mindste fik lært ganske godt tysk.
omvendt. Den russiske befolkning ledte efter en
Han har holdt tale på ganske hæderligt tysk i
præsident George W. Bush. Han stillede des-
tyske historie. Han var og er en stor beundrer af
uden amerikanerne al mulig hjælp i udsigt. Det
både Konrad Adenauer og Ludwig Erhardt. Den
betød konkret tilladelse til at transportere militært
socialkonservative holdning er også Putins; han
materiel gennem Rusland, ligesom han gjorde sin
har næppe nogensinde været noget der lignede
indflydelse gældende i de centralasiatiske repu-
rettroende marxist. De tyske erfaringer var også
blikker. Både Putin og russerne forventede nok
relevante for Rusland. Også Tyskland havde prø-
en smule goodwill som modydelse, men det skete
vet at skulle opbygge et land næsten fra bunden
ikke. USA begyndte at manøvrere i de central-
både materielt og mentalt efter 2. Verdenskrig.
asiatiske republikker på en måde, som russerne
nr. 204 / marts 2015
det tyske Forbundsparlament. Han kan også sin
opfattede som rettet mod dem.
Putin havde skrevet doktorafhandling på universitetet i Leningrad. Temaet var, hvordan Rusland
Endnu værre. NATO planlagde at opstille nogle
kunne blive en stærk stat på baggrund af sine
antiballistiske missiler i Polen og Tjekkiet, de
usædvanligt store forekomster af olie, naturgas,
nye NATO-lande. De påstod, at de ikke var ret-
kul og mineraler. Han var ikke en særlig god kom-
tet mod Rusland, men mod Iran, Nordkorea og
munikator, helt anderledes end charmetrolden
andre slyngelstater. Men det øgede spændingen
Mikhail Gorbatjov med sit åbne og tillidsvækken-
mellem Rusland og NATO-landene, en stemning
de kropssprog. Putin var hæmmet, stiv og lukket.
som ikke blev bedre ved at endnu en lang række
De første sager klarede han ikke særligt godt. Da
lande, herunder de baltiske, også kom med i
ubåden Kursk forliste i Barentshavet i 2000, var
NATO. Og da Kosovo blev selvstændigt i 2008,
han en kommunikationsmæssig katastrofe. Det
og den eksisterende amerikanske militærbase
samme var tilfældet ved de store tjetjenske ter-
Camp Bondsteel blev udvidet til den største base
roraktioner i 2002 og 2004. Men Putin havde fat
på Balkan med lytteudstyr m.m. – ja så var der
i en lang tråd. Han ønskede at samle Rusland. Det
knap høflighed tilbage i relationen mellem USA
indebar en centralisering samt en bestræbelse på
og Rusland. I 2007 holdt Putin sin berømte tale på
at skabe ensartethed i landet. Det førte før eller
en konference i München, hvor han usædvanligt
siden til opgør med en lang række af oligarker fra
skarpt kritiserede USA og dets bestræbelser på at
Jeltsins tid. Putin indkaldte oligarkerne og adva-
skabe en unipolær verden, hvor USA bombede
rede dem. De friheder oligarkerne havde haft til
hvilke lande som helst ud fra, efter Putins opfat-
at skalte med værdierne, f. eks. i de vestsibirske
telse, tilfældige, luftige argumenter.
gas- og oliefelter, var forbi. De fleste rettede ind
efter det. Et par stykker undervurderede den tilsy-
Tonen skærpes
neladende provinsielle Putin. Det kom til at koste
I disse år skærpedes tonen generelt ikke bare
dem dyrt. Beresovski og Gusinski flygtede og
mellem statsledere, men man kunne også iagt-
Khodorkovski blev domfældt og afsonede mange
tage stadig skarpere holdninger i medier, bøger
års fængsel i Tjita øst for Bajkal-søen.
og politisk videnskab. I vesten begyndte der at
komme en stribe bøger, der forholdt sig meget
Putins udenrigspolitik
kritisk til især Putin og selvfølgelig det Rusland,
Putin havde satset på partnerskaber med især
som han havde skabt og skabte. Anna Politkov-
Tyskland og USA, men også i andet geled Frankrig
skaja var journalist på Novaja Gazeta, en kritisk
og Italien. Han var meget beredvillig efter terror-
avis. Hun blev oversat til dansk; bogen ’Putins
angrebet 11. september 2001 i New York. Putin
Rusland’ blev en bestseller i Danmark og har for-
var den første til at kondolere den amerikanske
met mange danskeres ret negative syn på Rusland
25
nr. 204 / marts 2015
gennem de senere år. Drabet på hende blev tillagt
Rusland på egne præmisser
Putin. I vesten gentages det igen og igen, at hvis
Som en person med tætte personlige bånd til Rus-
han ikke har beordret drabet, så har han i hvert
land, relativt flydende i russisk, velbevandret i rus-
fald sørget for, at de virkelige gerningsmænd ikke
sisk faglitteratur og medier (både elektroniske og
blev straffet.
skrevne) samt uddannet historiker, virkede billedet
af Rusland i de vestlige medier på mig i stigende
En lang række engelske og amerikanske bøger
grad overspændt og ude af proportioner. Jeg
om Rusland og Putin er kommet i en lind strøm.
rejser jævnligt i landet, er ofte guide og har arbej-
En del af dem er oversat til dansk. De er alle eks-
det på forskellig vis i landet. Jeg så også noget
tremt negative i synet på Putin og Rusland. Den
andet i landet i disse år. Derfor skrev jeg bogen
foreløbigt sidste i rækken er Samuel Rachlins:
”På egne præmisser - Putins nye Rusland” (2013
”Jeg, Putin” (2014). Som titlen antyder, så er
og 2014 (2. oplag). Her opridsede jeg en anden
bogen en slags portræt af Putin, som Rachlin ser
fortælling om Rusland, hvor jeg bevidst undlod
som den onde bagmand bag spændingerne, og
at bruge vores nordeuropæiske og angelsaksiske
også bag den aktuelle Ukraine-krise. Bogen fort-
normer som målestok for udviklingen. Rusland
sætter linjen fra Politkovskaja og striben af angel-
bør efter min mening selvfølgelig dømmes på
saksiske forfattere og publicister, som beskriver
egne præmisser. Hvordan har Rusland udviklet
Putin i stadigt skarpere og stadigt mere usym-
sig fra et temmelig dystert udgangspunkt, både
patiske vendinger. Rusland er angiveligt ved at
når man ser på det lange sigt med udviklingen
vende tilbage til Stalin-tiden med censur, ufrihed
med 70 års kommunisme med stalinistisk terror
og en lille, lukket magtelite og en uoplyst, forar-
og verdenskrig? Alt andet giver ikke ret meget
met befolkning. Udenrigspolitisk modsvares den
anden mening end at bryste af vores angiveligt
interne bevægelse tilbage i tiden af en angiveligt
overlegne kultur.
tilsvarende bestræbelse på at genoprette Sovjetunionen. Tegnene ser man i Georgien med den
For det andet påviser jeg, at mange af beskyld-
korte krig mellem Rusland og Georgien i 2008, og
ningerne mod Rusland bygger på dobbeltmoral-
senere konflikten med Ukraine fra 2014. Rachlin
ske vurderinger, dvs. de samme forhold gør sig
har den krølle på sin historie, at han ligeså meget
gældende i vestlige eller i det mindste pro-vestlige
ser det som en bestræbelse på at genoprette det
lande. Desuden har Rusland under Putin bevæget
russiske zar-styre.
sig i positiv retning, når man ser på en række
problematiske fænomener fra Jeltsin-årene. Den
Fra russisk side var det heller ikke kun den stadig
russiske økonomi mindede i 1998 mere end noget
skarpere retorik fra toppolitikernes side, som
andet om et tredjeverdensland med minusvækst
dominerede billedet. Russiske medier – aviser,
i økonomien, dybt forgældet og afhængigt og
elektroniske medier og andre - skrev i stigende
en meget dysfunktionel økonomi. Befolkningen
grad og omfang om faren ved den unipolære
skrumpede ind, den gennemsnitlige levealder for
verdensorden, hvor USA fremstod som en magt,
mænd var f.eks. i 1990´erne nede på 58 år. Hæren
som forfulgte sine egne snævre magtinteresser
var i en tilstand af opløsning, hvad ikke mindst
bag en hyklerisk maske af moralisme og angivelig
Tjetjenienskrigen mindede om. Det var det land,
demokratifremme. Spændingerne var tydelige, og
som Putin overtog. 15 år senere havde Rusland en
de syntes at tage til i styrke.
sund økonomi, var gældfri med fornuftige fonde
til dårligere tider og en relativt lille statsgæld.
Befolkningen er igen voksende, fødselstallet er
26
om manglende pressefrihed og censur. Der er
giftninger m.m. er stærkt faldende, økonomien
fingre at sætte på medierne i Rusland, men de
og russernes forbrug er vokset flere gange i det
nok meget mere pluralistiske end mange i vesten
samme antal år osv. Tjetjenien er slet ikke det
tænker. Som daglig forbruger af russiske medier
problemområde, som det var under Jeltsin. Antal-
synes jeg, at de russiske medier til tider er mere
let af mord og bortførelser er faldet dramatisk i
pluralistiske end de vestlige. Hvor ellers har man
løbet af 00´erne. Antallet af mord på journalister
det sidste års tid kunne overvære diskussioner
er faldet ganske betydeligt og har i de senere år
mellem ukrainere, som støtter det nye Maidan-
været begrænset og desuden især knyttet til det
styre og russere?
nr. 204 / marts 2015
stigende, antallet af mord, selvmord, alkoholfor-
urolige Nordkaukasus. Internationalt er Ruslands
stemme noget man igen regner med. Men det er
Ukraine-krisen udgør et foreløbigt højdepunkt i
ikke Sovjetunionen, som er genopstået, det er et
krisen mellem Rusland og Vesten. Den har skær-
nyt Rusland – heller ikke det gamle zar Rusland,
pet spændingerne mellem vesten og en række
men et nyt, som ganske vist henter inspiration fra
lande, som er stærkt på vej op, men som tidli-
zartiden. Vi skal finde nogle andre begreber at
gere har været afhængige af vesten og som var
forstå landet med end de gamle koldkrigstermer
væsentligt fattigere end de er i dag. Det gælder
eller polemiske liberale vinkler fra 1800-tallet.
især Kina og Indien, Brasilien og Sydafrika i den
såkaldte BRIKS organisation. Mange andre lande
Ruslands positive udvikling har ført til en ret
står på spring for at knytte sig til den. Rusland
enestående opbakning i den russiske befolkning
har placeret sig blandt en række nye ikke-vestlige
bag Putin. Det er få statsledere, som kan mønstre
lande med forskellige former for bitre erfaringer
en opbakning på over 80 % til en leder som har
med vesten. Rusland fremstår i dag som et eurasi-
været ved magten i 15 år. Under researchfa-
atisk land på vej væk fra EU-landene. Rusland er
sen til min bog, hvor jeg rejste rundt i Rusland,
også fortaler for en konservativ samfundsmoral,
havde jeg fri adgang til alle typer bøger, aviser
hvad der kommer til udtryk i det stærke, religiøse
og elektroniske medier. Modsat billedet i vesten
islæt i det russiske samfund samt en støtte til en
af Rusland, så er der ganske megen pluralisme
traditionel familiepolitik og en, skal vi sige, reser-
i Rusland. Selv en lang række af de ovennævnte
veret holdning til homoseksuelle. Event-gruppen
ekstremt kritiske bøger om Rusland er oversat til
Pussy Riot er populær i Nordeuropa, men ikke i
russisk og ligger i boghandlerne. Russerne kender
den øvrige ikke-vestlige verden. Holdningen til
vestlige synspunkter – i hvert fald i langt højere
Charlie Hebdo-attentatet i Paris har været bekla-
grad end omvendt. Folk i vesten kender kun i
gende, men samtidig har flere russiske medier
meget begrænset grad russiske opfattelser af
undret sig over det voldsomme behov for at
situationen.
latterliggøre religiøse mennesker. Også i disse
spørgsmål har Rusland placeret sig blandt lande,
Russerne siger nej til de vestligt orienterede rus-
som langt hen ad vejen er enige med dem i synet
siske liberale, som mange russere mener, fik
på moderne, vestlig kultur.
deres chance i 1990´erne. Den forpassede de
– ifølge russerne. Russerne ønsker ikke at impor-
Det spørgsmål, som politikere, journalister og
tere en vestlig model, de ønsker stabilitet, så de
universitetsfolk må stille sig selv er, om vi igen har
kan udvikle deres eget samfund på deres egne
læst Rusland forkert, som vi gjorde både i 1985,
præmisser. Det er svaret på, hvorfor russerne
1991 og igen i 1999. Under alle omstændigheder
støtter Putin. Mange i vesten tror, at det handler
udvikler Rusland sig anderledes end sådan som
27
nr. 204 / marts 2015
Fukuyama forestillede sig fremtiden i 1992. De
vestlige værdier bliver ikke anerkendt som universelle værdier. Så meget tyder på, at afdøde
Samuel Huntington fik ret.
Jens Jørgen Nielsen er cand. mag. i idéhistorie og
historie. Tidligere nyhedskorrespondent i Rusland
Pussy Riots ”punkbøn” i Frelserkirken i Moskva februar 2012 vakte jubel i Vesten, men de færreste russere brød sig om aktionen.
28
nr. 204 / marts 2015
Af Torben Heuer
”Historisk bevidst(løs)hed”
Russiske universitetsstuderende om stalinti-
Men hvordan kan det være, at man kan betragte
den / stalinismen:
ham som en god person? Det kan være på grund
”Det er lidt mærkeligt, men hver gang mag-
af vores manglende historiske viden. Vi har ikke
ten skiftes, ændrer historie sig også…”
en god historieundervisning i skolen, vi plejer ikke
at søge efter vores fortid på nettet eller på biblio-
En del af mit arbejdsliv har i flere perioder (:
teket. Det er et stort problem nu, fordi de unge
1994-96, 2007-09, 2013) udfoldet sig som lektor
ikke kender deres lands historie, og de har ikke
i dansk på Statsuniversitetet i Skt. Petersborg. De
lyst til at lære den… Ved at kende historien kan
studerende, jeg dér har haft med at gøre, har i
vi undslippe mange fejl. Men der er også et andet
det store og hele været engagerede, seriøse og
problem, hvis man tænker på historisk viden. Det
sympatiske unge mennesker i alderen 17-21 år,
er lidt mærkeligt, men hver gang magten skiftes,
som jeg - til dels i kraft af mit kendskab til deres
ændrer historien sig også. Den bliver omskrevet
modersmål - har haft stor gavn og glæde af at
på den måde, som er den mest passende for
snakke med, også uden for undervisningslokalet.
magten. Den historie, vi har i lærebøgerne i dag,
Men et væsentligt bidrag til min indsigt i Rusland,
er anderledes fra den, man havde for halvtreds
russisk kultur og mentalitet, kort sagt russerne,
eller hundrede år siden…”
har jeg faktisk fået gennem deres skriftlige opga-
”I efteråret 2008 var der en udsendelse i det rus-
ver, hvor de bl.a. foretog sammenligninger mel-
siske fjernsyn, hvor man valgte hvilke berømte
lem russisk og dansk kultur / mentalitet / værdier
historiske personer der kunne blive ’Ruslands
– herunder som udtrykt i de officielle nytårstaler i
navn’. Der var mange store personligheder som
Rusland og Danmark.
Peter den Store og Katarina den Store… Men jeg
må sige, at det var et chok for mig, da jeg fandt
Et af stileemnerne kaldte jeg ”Nødvendigheden
ud af, at Stalin, som næsten havde ødelagt det
af historisk viden?”. Som forberedelse bad jeg de
russiske folk (og ikke kun det russiske) fik tredje-
studerende dels læse en kort artikel af sprogpro-
pladsen…”
fessor Jørn Lund om emnet, dels så vidt muligt
”Men i hvert fald min mormor kan godt lide Sta-
snakke med deres forældre og bedsteforældre
lintiden. Det vigtigste er, at han vandt krigen. Og
om stalintiden og stalinismen, om hvordan de så
så nævner hun, at han opbyggede landet efter
på personen og perioden, evt. med selvoplevede
krigen, han gjorde meget for mennesker…”
erfaringer inde i billedet. Det viste sig, at det i
”Min farmor svarede, at det er umuligt at svare
nogle familier åbnede op for en snak, de aldrig
entydigt på spørgsmålet (om Stalin). Det er para-
havde haft før – og som de syntes, det var spæn-
doksalt, men hun opfatter ham mere positivt end
dende at få, netop set i et generationsperspektiv.
negativt, ligesom de fleste ældre russere. Min
Et par typiske uddrag fra de forskellige stile om
farmors generation forbinder Stalin med økono-
dette Stalin-emne lyder som følger (med de stu-
miske fremskridt, militær succes, statens stærke
derendes egen formulering bevaret i ret høj grad):
position som supermagt på den politiske scene.
Og så lukker man øjne for Gulag, repressioner,
”Stalin var en frygtelig tyran og massemorder.
30
hungersnød og 30 millioner døde…”
er den indførelse af statslig enhedseksamen, som
Da det hold russiske universitetsstuderende, jeg
fandt sted for nogle år siden, og som også gør sig
underviste i midten af 1990erne, skulle til eksa-
gældende på historie-fagområdet. Et noget spe-
men i talefærdighed på dansk, hvor de opgav
cielt udslag af dette kan i fri handel findes i bog-
forskellige samtaleemner, spurgte de mig med
handler, nemlig bøger med dels den obligatoriske
et skævt, indtrængende smil, om jeg dog ikke
tekstformulering, som eleverne skal kunne servere
inden eksamen ville kigge igennem, dvs. rette de
til den nationale enhedseksamen efter grundsko-
mundtlige eksamensemner, hvis de skrev dem
len som svar på spørgsmål ved eksamen, dels en
ned i den form, som de mente, de skulle servere
tilhørende øvebog med korte spørgsmål og svar.
dem ved eksamensbordet. Da min reaktion var
Den første af disse to bøger fremstår i praksis som
noget forbeholden (: det var jo da trods alt en
en regulær historiebog.
nr. 204 / marts 2015
Den statslige enhedseksamen
mundtlig eksamen, hvor de skulle demonstrere
en vis grad af fri beherskelse af det danske sprog),
Eksamenssvindel
kom dette udspil fra de studerende, som afvæb-
I øvrigt: En kuriøs ”konsekvens” af dette system
nede mig fuldstændigt og fik mig med på idéen –
med national enhedseksamen kan illustreres med
for det lød i al sin korthed, dér i midt-90erne: ”Vi
følgende korte, tilsyneladende helt sandfærdige
er jo produkter af den sovjetiske skole, så vi er jo
beretninger, som jeg læste i en russisk avis, her
vænnet til at skulle lære ting udenad…”.
i et sammenfattende referat: Når der afholdes
Den skoleform, disse unge var dresseret igen-
landsdækkende afsluttende eksamener i den rus-
nem, stikker nu igen sit hoved frem i dagens
siske enhedsskole, bevirker landets størrelse, at
russiske undervisningssystem. Der kunne nævnes
eksamen i Vladivostok er overstået inden den
forskellige tiltag, herunder en genindførelse af
tilsvarende eksamen begynder i Moskva. Nogle
militærforberedelse på timeplanen. Men vigtigst
fiffige elever derude østpå havde så lagt spørgsmål + svar ud på nettet med salg for øje – hvilket
da også lykkedes i et vist omfang, inden man fra
officielt hold blev opmærksom på problemet.
Hertil kommer læk af eksamensspørgsmål til nettet fra officiel kilde. Skandalen voksede yderligere
i omfang, da det kom frem, at nogle forældre i
Sydrusland / Nordkaukasus havde betalt læger
for at udstede attester, som gav deres børn
særlige eksamensvilkår, samt betalt lærere for at
besvare eksamensopgaverne, mens deres elever
ventede på at skrive disse svar af. Imidlertid havde
nogle lærere i nogle tilfælde svaret forkert eller
ufyldestgørende (pga. mangelfuld viden), hvilket
fik de pågældende forældre til at kræve dem
retsforfulgt, for familierne havde jo ikke fået den
vare leveret, som de havde betalt for! Ydermere
kom det frem, at nogle politifolk også var blevet
bestukket for at se igennem fingre med svindelnumrene…
Sovjetrussisk plakat fra 1940. ”Stalin bekymrer sig om hver af os”.
31
nr. 204 / marts 2015
Udvalgte historiebøger fra 1990erne
fremlægger ikke historiske og politiske sensatio-
I kølvandet på perestrojka-forandringen af det
ner, men forsøger objektivt at blotlægge Ruslands
russiske samfund fulgte en tiltagende (og for
komplicerede og modsætningsfyldte historie i det
mange russiske historielærere højst tiltalende)
20. århundrede gennem de vigtigste begivenhe-
afstandtagen fra den rammefikserede marxistisk-
der, kendsgerninger og dokumenter. I lærebogen
leninistiske determinisme / deterministiske tilgang
er fremstillet ikke amorfe folkemasser med deres
til historien.
Dette opgør kom bl.a. til udtryk
”førere” og ”helte”, men almindelige mennesker
inden for undervisningssystemet i nye lærebøger,
med deres socioøkonomiske og politiske interes-
også inden for historiefaget. Et par udvalgte
ser, deres lidenskaber og vildfarelser, og ligeledes
eksempler fra lærebogsforord fra den periode,
statsmænd og politikere med de mest forskellig-
som nemmest kan stemples Jeltsin-æraen, kan
artede retninger og overbevisninger”.
illustrere denne udvikling:
Provokatøren Andrej Zubov:
a) ”FÆDRELANDETS HISTORIE 1900-1940.
Den prominente og polemiske historiker Andrej
Lærebog for de ældste klasser. Anbefalet
Zubov mistede i 2014 sit professorat på Moskvas
af det russiske undervisningsministerium.”
Statsinstitut for Internationale Relationer (:
(1992):
MGIMO = det russiske udenrigsministeriums uni-
”Nye tilgange til studiet af historien har været
versitet), fordi han i en avisartikel med titlen
udgangspunktet for skrivningen af lærebogen.
”Det er allerede sket før” havde formastet sig
Mens vi anerkender eksistensberettigelsen af en
til at sammenligne Hitlers annektering af Østrig
klassebetonet tilgang, giver vi prioritet til almen-
og Sudeterland med Putins annektering af Krim.
menneskelige værdier i analysen af historiske begi-
Parallellen baserede han på begrundelsen for
venheder. Derfor vil I på lærebogens sider møde
behovet for mindretalsbeskyttelse i begge til-
ikke bare en mængde navne, men også synspunk-
fælde.
ter fra forskellige fremtrædende personer inden
Andrej Zubovs indledning lyder således:
for politik, samfundsforskning og videnskab, både
fra vores og fra andre stater. Når man accepterer
”Vi befinder os på en tærskel. Ikke på tærskelen til
eller forkaster disse eller hine synspunkter, så vær
at optage et nyt subjekt i Den russiske føderation.
tålmodig over for modstanderens mening. Hans
Nej, vi befinder os på tærskelen til den fuldstæn-
nuværende synspunkt kan blive jeres kommende
dige destruktion af systemet med internationale
og omvendt. Vi har bestræbt os på at afspejle
aftaler, til økonomisk kaos og til politisk diktatur.
historiens egenart som en humanitær videnskab
Vi befinder os på tærskelen til krig med vores
gennem en personlighedsopfattelse. Derfor skal
nærmeste og mest beslægtede folkeslag i Ukraine
man ikke være bange for ”forkerte” svar. Spørgs-
og til en alvorlig forværring af vores relationer til
mål kan godt lades åbne. Det spørgsmål, hvis svar
Europa og Amerika. Vi befinder os på tærskelen til
er givet med det samme, er ikke så værdifuldt
en kold og muligvis en varm krig. Det er allerede
som det, der ansporer en til nye spørgsmål og
sket før.”
overvejelser…”
På baggrund af dette blev Zubov truet med afske-
32
b) ”SOVJETRUSLANDS HISTORIE” (1999) (For-
digelse fra sin stilling på universitetet, for at have
ord ved forfatterkollektiv fra Skt. Peters-
”forbrudt sig mod virksomhedens etik”. Han fik
borgs Universitet):
dog øjeblikkelig opbakning fra sine studerende
”Forfatterne påtvinger ikke læseren sin mening,
(dvs. de kommende diplomater!), men er allige-
nr. 204 / marts 2015
Historikeren Andrej Zubov mistede i 2014 sit professorat efter at have kritiseret annekteringen af Krim.
vel blevet afskediget ved ikke at have fået sin
”Historien, ligesom en hvilken som helst anden
ansættelseskontrakt forlænget. På trods af dette
form for menneskelig skaben, kræver ikke blot
fortryder han ikke sin handling og er i øvrigt i
en fiksering af kendsgerninger, men også deres
dag tilknyttet den uafhængige (og fremragende)
moralske vurdering. - Denne bog bringer men-
”systemkritiske” avis Novaja gazeta (= ”Den nye
nesket og den historiske kendsgerning tilbage
avis”).
til russisk historie; fra en upersonlig beskrivelse
Jeg blev selv første gang opmærksom på Andrej
af ”objektive processer” og ”bevægelseskræfter”
Zubovs navn, da han stod anført som hovedredak-
gøres historien personlig og faktuel. Derfor er
tør på et meget omfangsrigt værk om Ruslands
der her mange øjenvidne-erindringer, biografi-
historie i det tyvende århundrede, ”Istorija Rossii
ske oplysninger og også uddrag af de vigtigste
XX vek”, som udkom i 2009 i to bind, henholdsvis
dokumenter. Det er menneskers historie og ikke
om perioden 1894-1939 og 1939-2007. Jeg blev
processers og kræfters historie…”
ved læsningen straks slået af den forfriskende
I øvrigt har Zubov i et interview i slutningen af
åbenhed, ja næsten befriende bramfrihed, som
2014 på baggrund af Ukraine-krisen med vanlig
værkets dele er skrevet med (af et forfatterkollek-
ligefremhed udtalt, at den russiske samfundsbe-
tiv på over 40 bidragydere!). Her bliver historiske
vidsthed er præget af ”sygelighed og irrationali-
kendsgerninger serveret uden rysten på hånden,
tet”, og at ”… vi er enestående. I vores dumhed”.
og der bliver i den grad skåret ind til benet i emnevalg og formuleringer. Hvilket da også resulterede
Putins enhedshistorie
i flere ”påtaler” fra præsidentens administration.
Så det bliver jo næppe Andrej Zubov, der frem-
På tobindsværkets kolofonside står der følgende:
over kommer til at lede redaktionskollegiet for
33
nr. 204 / marts 2015
den enhedslærebog i russisk historie, som Putin
samt stimulere dem til at få historisk viden fra
varslede indførelsen af for snart et par år siden:
andre kilder…” Men yderligere anføres det også,
I sommeren 2013 offentliggjorde det russiske
at ”… udlægningen af lærebogsmaterialet bør
undervisningsministerium på sin hjemmeside et
danne værdiorienteringer hos eleverne, som er
50 sider langt ”Projekt for historisk-kulturel stan-
rettet mod en opdragelse til patriotisme…”
dard”, som bl.a. bød på ”fundamentale tilgange til undervisningen i fædrelandets historie
I august 2014 udtaler undervisningsminister Liva-
i nutidens skole.” Det russiske historiske selskab
nov, at der alligevel ikke vil blive tale om en
nedsatte en arbejdsgruppe med henblik på udar-
enhedslærebog: ”Vi vil få en historisk-kulturmæs-
bejdelsen af nye lærebøger inden for Ruslands
sig enhedsstandard, på hvis grundlag der vil blive
historie, med deltagelse af bl.a. Statsdumaens
udarbejdet lærebøger i historie. Det betyder ikke,
formand Naryshkin, undervisningsminister Livanov
at der vil komme en enhedslærebog.”
og kulturminister Medinskij.
Foranlediget af præsident Putin var der tale
En gruppe Duma-deputerede fra Putin-partiet
om en bunden opgave til udvalget, nemlig om
”Ruslands enhed” fremførte i oktober 2014 et
undervisningsmateriale inden for rammerne af et
lovforslag om enhedslærebøger inden for områ-
enhedskoncept, som ”ikke har indre modsætnin-
derne ”Historie”, ”Russisk sprog” og ”Litteratur”.
ger og dobbelt-fortolkninger af historiske begi-
Ifølge disse duma-medlemmers mening står den
venheder, som udelukker hinanden.” Et sådant
nuværende pluralisme af lærebøger i den russiske
historiebogsprojekt skulle bidrage til at skabe
skole i modsætning til forfatningen og undervis-
”åndelige hængsler” i samfundet. Der blev udar-
ningsloven, hvori der deklameres ”enhed inden
bejdet en liste med problemer, hvor det kunne
for undervisningsområdet” i landet.
være kompliceret at udforme en klar og entydig
enhedslærebøger vil være ”… et middel til sikring
stillingtagen til den nyere tids historie (= i alt 31
af den nationale sikkerhed, rettet mod bevarelsen
punkter) og til Sovjetperioden (= 12 punkter, her-
af den historisk dannede statsenhed, traditio-
under til Stalins ”partidiktatur og enmandsstyre”,
nerne, kulturen og sproget samt den historiske
samt til Molotov-Ribbentrop-pagten og prisen for
identitet.(…) Vi har ét land, ét sprog, én kultur,
sejren i anden verdenskrig (= ”Den store fædre-
fælles traditioner, og vi skal sikre generationskon-
landskrig”).
tinuiteten.”
Sådanne
Mht. den nyeste historie har der kunnet registre-
34
res en vis uoverensstemmelse mellem faghistori-
I november 2014 fulgte Putin op på projektan-
kere og embedsmænd. Nogle af de sidstnævnte
nonceringen på et møde for russiske historikere
ønsker ikke Putins embedsperiode med i fremstil-
og historielærere. På dette møde udtalte Putin
lingen, som ellers indstillet af historikerudvalget.
sig bl.a. om objektivitet i historieskrivningen (som
(I skrivende stund kendes resultatet af denne
refereret i avisen Izvestija):
konflikt ikke. ) Reaktionen fra historielærerne har
”… Jeg opfordrer jer alle til objektivitet. Når vi får
tilsyneladende været kritisk-forbeholden. Man ser
overbevist et flertal af mennesker om, at vores
dog et positivt aspekt i hensigtserklæringen (eller
position er både rigtig og objektiv og retfærdig,
er det et løfte?) om at kunne supplere med eget
og vi viser, at en sådan position vil være til gavn
materiale. Også fordi det videre i ”fundatsen”
for samfundet og staten og folket, så vil der her
hedder: ”Lærebogen skal ikke kun give informati-
i landet opstå millioner og millioner af tilhæn-
on og fremlægge fortolkninger, men også anspo-
gere.” (…) På mødet rettede en historiker fra
re eleverne til at tænke selvstændigt og analysere
Krim opmærksomheden mod nødvendigheden
råder, der havde været i gængs brug i årevis, vur-
fordi ukrainske kolleger forfalsker og ”ukraini-
deret som uegnede til skolebrug med forskellige
serer” Krims historie. Putin bemærkede, at den
”bureaukratiske” begrundelser. Det gælder fak-
ukrainske historie bør have ”antagelse af uskyld”,
tisk over halvdelen af lærebøgerne, forlyder det.
indtil man udgiver værker om begivenhederne på
Taberne var over tyve større eller mindre forlag.
Krim i 2014, og sagde også, at Krim for russerne
Den store vinder i dette meget russiske spil viser
har en langvarig / langstrakt historisk betydning
sig at være en af Putins nære (judo)forbindelser
og værdi. Præsidenten mindede om, at ud over
fra tiden i Skt. Petersborg, nemlig finansmanden
Sevastopols krigsmaritime ry var det også vigtigt,
Arkadij Rotenberg, og forlaget Oplysning, et vel-
at på denne bys område og i antikkens Khersones
etableret forlag fra sovjettiden, som han under ret
modtog fyrst Vladimir den kristne dåb: ” Faktisk
så obskure privatiseringsomstændigheder havde
har det russiske folk i adskillige århundreder
formået at erhverve sig så godt som uden officiel
kæmpet for, med fast fod, at stå ved sin åndelige
udbudskonkurrence og til en meget ”fornuftig”
døbefont.”
pris – uden tvivl med kraftig Kreml-opbakning.
På mødet diskuterede man både anden ver-
Og dette er ikke det eneste tilfælde, hvor direkte
denskrig og Molotov-Ribbentrop pagten: ”Men
kontakt til Kremls indercirkel har fremmet en han-
hvad dårligt er der i det, hvis Sovjetunionen ikke
del voldsomt, med markedsmekanismen sat ud af
ville føre krig? Selv hvis man havde en viden om
kraft. Som en forlægger formulerede det: ”Landet
krigens uundgåelighed, var det nødvendigt at
styres af nogle få familier, eller klaner, med tætte
forberede sig på den. Hver måned havde betyd-
forbindelser til Putin. Og det er ikke kun inden for
ning. Og hvad gjorde Polen selv? Da tyskerne gik
energisektoren…”. nr. 204 / marts 2015
af at beskytte halvøens forening med Rusland,
ind i Tjekkoslovakiet, tog Polen en del af Tjekkiet
(= Tishin-Polen, pga. hvilket der var en væbnet
”Rusland. Krim. Historie”
konflikt i det 20. århundrede mellem Polen og
Relativt kort tid efter annekteringen af Krim,
Tjekkoslovakiet – Izv.). Og derpå fik Polen pucken
nemlig allerede i foråret 2014, udkom den første
retur igen, fra tyskerne 1. september 1939”, lød
(så vidt jeg er informeret) russiske bog om netop
statslederens vurdering.
den begivenhed, forfattet af Nikolaj Starikov
Som afslutning på mødet lovede Vladimir Putin
og Dmitrij Beljajev, med titlen ”Rusland. Krim.
at gøre adgangen til de historiske arkiver fri-
Historie.” Nikolaj Starikov blev i en notits i en
ere. Stemningen på mødet blev gradvis mere
Skt. Petersborg-avis i august 2014 karakteriseret
utvungen, og præsidenten tilkendegav interesse
på følgende måde: ”I dag inddeler politologerne
i bevæbningstematikken og oprustningen hos de
de nutidige russiske stalinister, og af dem er der
centralasiatiske folkeslag efter den mongolske
rigtig mange i landet, i to store grupper: Den ene
invasion. Efter at have talt om ældre tiders våben
støtter og respekterer Vladimir Putin helhjertet og
begav præsidenten sig til møde i den militær-
ønsker han skal forblive ved magten, mens den
industrielle komité.’ (Izvestija 5.11.2014).
anden tværtimod fordømmer Putin og protesterer
mod hans politik og af den grund hyppigt bliver
Som en efterhænger til ovenstående kan nævnes
udsat for forfølgelse, herunder retlig. Nikolaj Sta-
en særegen problemstilling, der har aftegnet sig i
rikov, der er overbevist stalinist, hører ubetinget
kølvandet på lærebogsproblematikken (beskrevet
til den første gruppe og er en af lederne af Den
i The New York Times 1.11.2014):
forenede folkefront.”
Fra vinteren 2013 at regne blev i hundredvis af
I forordet til den på det tidspunkt højaktuelle bog
russiske skolebøger inden for forskellige fagom-
hedder det: ”Krims genforening med Rusland,
35
nr. 204 / marts 2015
som skete i marts 2014, er en begivenhed af
stærke leder også i krisetid betones i en historie-
historisk betydning. Og den har nogle væsentlige
bog fra omkring 2008, hvor han fremhæves som
aspekter. Det er ikke blot en genopretning af
en ”effektiv leder.”
historisk retfærdighed. Det er ikke blot en udvi-
MEMORIAL blev oprettet i 1989 som dokumenta-
delse af landets territorium og befolkning. Det er
tionscenter og museum for kommunismens / sta-
ikke blot en sikring af en geopolitisk vigtig base
lintidens overgreb, men det dokumenterer også
for den russiske flåde. Det er ikke blot en hjælp
overgreb, vold og aggression i dagens russiske
til de landsmænd, der befinder sig i en vanskelig
samfund (herunder en liste over aktuelle politiske
situation, i overensstemmelse med vores civili-
fanger). Til dets formål hører bestræbelsen på at
sations regel: ”Russerne lader ikke sine egne i
fremme civilsamfund og demokrati for at forhin-
stikken!”
dre en tilbagevenden til et totalitært system.
Krims og Ruslands forening rummer alt dette i
Den før omtalte mindedag, som kaldes ”Minde-
sig. Men det vigtigste ligger trods alt ikke i dette.
dagen for ofrene for politisk undertrykkelse”, har
Det vigtigste er, at vi på ny er vendt tilbage til
datoen 30. oktober (fra 1991). På denne dag
den store verdenspolitik. Og nu ikke i ord, men
oplæser man navne på stalinismens ofre stående
i handling. Og dette har alle verdens ledende
ved mindestenen fra Solovki-fangelejren ikke
spillere erkendt. USA’s og EU's sanktioner er ikke
langt fra Lubjanka-fængslet i Moskvas centrum.
andet end en erkendelse af denne kendsgerning.”
Et nyt tiltag er opsætningen af mindeplader på
husmure i større russiske byer som led i aktion
Kampen mod den bevidste glemsel/for-
”Den sidste adresse” under devisen ”Et navn, et
trængning: MEMORIALs rolle
liv, et tegn” – med nævnelse af den person der
Det er ikke kun i de russiske historiefagbøger, at
enten var blevet henrettet eller ikke vendte hjem
fortiden skiftevis kan gemmes og vækkes til live.
fra lejrene.
Også menneskeretsorganisationen MEMORIAL
Bevægelsen er aktuelt under pres fra myndig-
gør en kæmpeindsats for at bevare fokus på Sta-
hederne, læs: justitsministeriet, som kræver den
lintidens uhyrligheder, bl.a. gennem udstillinger,
”likvideret”, fordi den skulle have begået ”pro-
seminarer, foredrag, mindedag og offentliggørel-
cedurefejl” i forbindelse med sin registrering som
se af erindringer, dokumenter mm. I 2013 offent-
”fremmed agent” – i henhold til den lov fra 2012,
liggjorde man således 4.500 af Stalins såkaldte
som fordrer, at organisationer, der modtager øko-
dødslister (med over 40.000 navne) i form af en
nomisk støtte fra udlandet, skal registreres som
samling af de håndskrevne ordrer om henrettelse
netop fremmede agenter. MEMORIAL-centrets
i en digital udgave, som en dvd, der på Stalins
ledelse hævder, at den ikke kan (over)leve uden
dødsdag uddeltes gratis på biblioteker i Rusland.
udenlandsk støtte, fordi den ikke får russisk støtte
Disse dødslister dokumenterer den personlige
til sine aktiviteter, og har indklaget justitsministe-
styring, som Stalin og hans Politbureau-inderkreds
riets krav, som skal retsbehandles 28. jan 2015.
gennemførte med de myrderier, der nåede deres
Det kan tilføjes, at præsident Putin sjældent har
højdepunkt i 1937-38. ”Rusland lever i en selv-
udtalt sig om Stalin og hans æra til offentligt refe-
modsigelse”, mener historikeren A. Roginskij fra
rat. Men det forlyder, at han skal have bemærket,
MEMORIAL. ”På den ene side erkender man i
at der i Moskva i dag ikke er noget ”værdigt”
det stille: Ja, der var ofre, og de skal huskes. På
monument for undertrykkelsens ofre – uden
den anden side dyrker man den stærke leder og
dog at love, at et sådant mindesmærke vil blive
den stærke stat med en stolt fortid og en femte-
opført…
kolonne, der truer den.” Stalin som nationens
36
hyppigt handler mere om nationalfølelse end om
ninger eller enhedsfremstillinger…
fortidens fakta. I Kina sørger skolesystemet for,
Også her i landet har der jo været debat om
at eleverne stadig i ret høj grad skal lære partiets
”kanonskrivning”, først og fremmest inden for lit-
kanon med de korrekte svar udenad. I Japan har
teraturområdet, især vel fra borgerlig-liberal side
undervisningsministeriet efter sigende godkendt
- bl.a. for at sikre hvad nogle har kaldt ”kulturel
syv historiebøger, som skolerne så kan vælge
kontinuitet”. Også læreplanerne i forbindelse med
imellem. Disse bøger er åbenbart skrevet over
gymnasiereformen fra 2005 har været debatteret
samme skabelon, så et egentligt ”frit” valg er
intenst, primært inden for ”kulturbærende” fag
illusorisk. Så Putin er med sit ønske om en større
som dansk, historie og religion. Så også vi kender
grad af styring med historieskrivningen ikke alene
til en værdidebat om forvaltningen af historien.
i den store verden…
nr. 204 / marts 2015
Kort epilog: Andre landes historieomskriv-
Det samme gør man i de asiatiske sværvægternationer Kina og Japan, hvor historieskrivning
Torben Heuer er Cand. mag. i russisk og engelsk.
Tidligere dansk lektor i Skt. Petersborg.
Et pennestrøg til en pris af 138 liv. Stalins personlige markeringer på en dødsliste.
37
Indledning
ofte steder uden for Moskva. Sidste år fandt
Kirken i den russiske landsby Otradnoje fik julenat
julebesøget sted i Sochi, i anledning af vinterolym-
i år et usædvanligt besøg, da Ruslands præsi-
piaden, året før i et kvindekloster i Krasnodar, og
dent Vladimir Putin deltog i julegudstjenesten.
året inden da i den kirke i Skt. Petersborg, hvor
Otradnoe ligger tæt på den ukrainske grænse,
han blev døbt. Med sine julebesøg viser Putin
og kirken har et asyl knyttet til sig, hvortil mange
sig selv både som en leder, der bevæger sig ud i
flygtninge fra Donbass-området i Ukraine er
landet for at være sammen med almindelige rus-
blevet modtaget. Anledningen til Putins besøg i
sere – og som en ortodoks kristen.
kirken var at takke den lokale præst for hans store
arbejde med flygtninge fra Ukraine.
Men hvorfor er det magtpåliggende for lederen
Dermed fik Putin markeret, hvor vigtig den ukra-
af den verdslige stat, som Rusland, ifølge sin for-
inske konflikt er i Rusland for tiden. For Putin del-
fatning, er, at vise sig, ikke blot som leder, men
tager altid i større ortodokse helligdage og vælger
som en ortodoks en af slagsen? Og hvorfor er
nr. 204 / marts 2015
Af Annika Hvithamar
Idealet om Symfonia: Den russiske
ortodokse kirke og den russiske stat
Putin fejrer jul i landsbykirken i Otradnoje, tæt ved grænsen til Ukraine.
39
nr. 204 / marts 2015
det særligt vigtigt efter det 20. århundredes kom-
se kirker mente – og mener – nej, den katolske
munistiske styre? I nedenstående vil jeg, gennem
kirke mener ja.
en kortfattet gennemgang af kirke-stat forholdet
Gennem historien er flere patriarkater kommet til,
gennem den russiske historie, argumentere for, at
efterhånden som ortodoks mission rakte længere
et tæt forhold til staten er karakteristisk for orto-
og længere ind i Østeuropa. Det russiske er et af
doks kristendom. Samt at den russiske-ortodokse
de senere (den russiske ortodokse kirke fik sin
kirke, i den postsovjetiske periode, har formået at
første patriark i 1589), men er i dag den suverænt
genvinde sin position som kirken for det russiske
største af de ortodokse kirker.
folk.
Opdelingen i selvstændige kirker har imidlertid
Symfonia – kirken og staten som en enhed
ikke kun betydning for kirkeretslige spørgsmål.
Rusland fik sin kristendom fra Byzans. I den rus-
Opdelingen har også betydet, at en selvstændig
siske Nestor-krønike noteres det ud for året 988,
stat med tiden, når den var blevet stærk nok,
at fyrst Vladimir efter sin egen dåb indkalder hele
blev til et patriarkat. Den gejstlige leder og den
sit folk, for at det skal blive døbt i Dniepr. Ifølge
verdslige leder var dermed i samme område. I
krøniken havde Vladimir inden dåben studeret alle
den ortodokse kirke finder man derfor ikke den
de omkringliggende religioner, men fandt, at den
samme problematik som i den katolske kirke,
ortodokse kristendom var den bedste. Fyrstens
hvor det religiøse centrum er geografisk langt
giftermål med en byzantinsk prinsesse og tætte
væk fra såvel politiske som religiøse interesser. I
handelsforbindelser med det byzantinske rige
de ortodokse kirker er kirkens lokale interesser
har dog formentlig heller ikke været i vejen for
de samme som fyrstens, idet kirkens og statens
beslutningen.
leder lever i samme område – ofte i samme by.
I ortodoks forståelse kaldes dette samarbejde
Ortodoks kristendom har en række særtræk, som
for symfonia (’samklang’), dvs. at staten bygger
adskiller den fra katolsk (og senere protestantisk)
sin guddommelige autoritet og enhed på kirken,
kristendom. En af de vigtigste er forholdet mellem
mens kirken henter sin fysiske beskyttelse i staten.
kirken og staten. Hvor den romerske kirke i løbet
Der ses således, ideelt, ikke nogen modsætning
af middelalderen udvikler en pavekirke med en
eller konflikt mellem kirken og staten. Historisk set
centraliseret paveinstitution i Rom, som alle de
er der naturligvis masser af eksempler på netop
katolske fyrstendømmer refererer til, er situatio-
konflikter, men overordnet set betyder idealet om
nen en anden i den ortodokse kirke. Her er kirken
symfonia, at kirken og staten har samme projekt:
organiseret i selvstændige (såkaldt autokefale)
En samlet stat og et samlet folk.
enheder, sådan at en kirke på et givent geogra-
40
fisk område har en selvstændig ledelse. Princippet
Historisk set betyder denne forestilling også, at
stammer tilbage til de første oldkirkelige konciler,
kirkens historie er tæt knyttet til folkets historie.
hvor der blev skabt en række patriarkater, hver
I ortodoks kristendom lægges stor vægt på Tra-
med sin leder. Et af de væsentligste emner i det
ditionens betydning, dvs. kirkens hellige historie,
skisma, som i 1054 blev endeligt mellem den
som den har udspillet sig gennem fx kirkemøder,
byzantinske og den romerske kirke – det som
helgeners bedrifter og kirkens liv gennem forskel-
i dag er den ortodokse og katolske kirke – er
lige perioder.
netop spørgsmålet om, hvorvidt alle patriarkater
Den russiske ortodokse kirkes helgenkalender er
er selvstyrende. Eller om der er et patriarkat, det
fyldt op med fortællinger om Guds virke gennem
romerske, som har en særlig forrang. De ortodok-
russere på russisk jord gennem hele den historiske
mellem kirke og stat sig. Det sker nogenlunde
gion. Hellig historie er på den måde sammenfal-
efter samme mønster som i Vesteuropa, men tids-
dende med den sekulære historie. Og her er det
linjen er forskellig. I Rusland er der ingen egentlig
vigtigt at lægge mærke til, at en imponerende
renæssance (for der kommer først en russisk stat
stor del af de russiske helgener (omkring 50 per-
med kristendommens indførelse), og bestemt
soner) er russiske fyrster, som er helgenkåret for
ingen reformation, så det er først med Peter d.
at have kæmpet for samlingen og beskyttelsen
Store (1682-1725), at der sker ændringer i kirkens
af Rusland – senest Ruslands sidste tsar, Nikolaj II
forhold til staten. Peter I nedlagde patriarkatet og
(1894-1917). I en ortodoks forståelse er der der-
oprettede, efter hollandsk forbillede, et kirkemini-
for ofte ikke et skarpt skel mellem den verdslige
sterium. Samtidig begrænsede han adgangen til
og den sakrale magt. Kirke og stat hører sammen,
klostervæsenet og lavede et regelsæt for kirken,
og en verdslig leder kan godt være hellig.
som underlagde den statens behov. Det er også
nr. 204 / marts 2015
tid, hvor kristendom har været Ruslands statsreli-
med Peter I, at de første universiteter i Rusland
Stat og kirke fra middelalder til revolutions-
blev oprettet, og derfor blev teologi aldrig en del
tid
af de universitære uddannelser i Rusland. Præster
I løbet af den russiske historie ændrer forholdet
uddannes i stedet på selvstændige præstesemi-
Den ortodokse kirke har en lang tradition for at helgenkåre verdslige fyrster, som har spillet en rolle
for beskyttelse eller forsvar af kirken. De første i rækken var sønnerne af den fyrst Vladimir, som
indførte kristendom i Rusland. Den seneste er Ruslands sidste tsar Nikolaj II, der sammen med næsten
1000 såkaldte nymartyrer (ortodokse kristne, som blev slået ihjel under Sovjetstatens forfølgelser)
blev helgenkåret i 2000.
41
nr. 204 / marts 2015
narer.
angreb på Rusland i 1941. I løbet af krigsårene
Med Katarina II (1762-1796) sekulariseredes kir-
gik kirkens potentiale for at være en national sam-
kens jorde og blev lagt ind under staten. Den
menhængskraft op for Stalin, og i 1943 tillod han,
ortodokse kirke beholdt dog sin position som
at kirken samledes til kirkemøde og valgte den
statskirke, og efter sejren over Napoleon i 1812
første patriark siden Peter I’s regeringstid.
kom romantikken og med den de nationalistiske
Selvom statens undertrykkelse af religion fortsatte
strømninger til Rusland. På denne baggrund vok-
efter krigens afslutning, særligt efter Nikita Khrus-
sede kirkens indflydelse igen gennem 1800-tallet.
jtovs tiltrædelse i 1954, blev den aldrig lige så
Dette skete dels i form af de åndelige strømninger
altomfattende som i begyndelsen af århundredet.
(repræsenteret ved de såkaldte slavofiler), som
Men hen imod Sovjetperiodens afslutning, var der
understregede den russiske kristendoms egenart
tre generationer af russere, som var opvokset i en
og særlige renhed – sådan som den fx giver sig til
ikke-religiøs stat.
udtryk hos forfattere som Dostojevskij og Tolstoj.
Med andre ord sker der i det 20. århundrede
Men kirken vandt også indflydelse på staten, der
en tvangssekularisering af det russiske samfund
gennem undervisningsministeren Sergej Uvarov
fra statens side, hvor religion blev fjernet fra det
i 1831 formulerer statens ideologi i treklangen
offentlige rum, og muligheder for religiøs opdra-
”Ortodoksi, autokrati, nationalitet”. Formulerin-
gelse og uddannelse blev kraftigt begrænset. I
gen var tænkt som et modsvar til den franske
sagens natur var de kommunistiske generalsekre-
”frihed, lighed og broderskab”, og den markerer,
tærer ikke-religiøse, så alt i alt marker den kom-
hvordan ortodoks kristendom sås som en del af
munistiske periode i Rusland en særlig periode i
den russiske stat. Frem mod revolutionen indgik
Ruslands historie, hvor kirke og stat er modstan-
den ortodokse kirke således som statens samar-
dere i stedet for samarbejdspartnere.
bejdspartner og som statens religiøse legitimering.
Kirken adskilles fra staten og skolen fra kirken
Revolutionen i 1917 blev anført af bolsjevikker,
hvis ideologi var anti-religiøs. Det er derfor ikke
overraskende, at bolsjevikkerne, som noget af det
første, i 1918, vedtog lovgivningen om ’Kirkens
adskillelse fra staten og skolen fra kirken’. Men
den anti-religiøse politik var først og fremmest
rettet mod den ortodokse kirke, netop fordi den
havde haft så tætte bånd til den gamle statsmagt.
I løbet af 1920’erne og 1930’erne gennemførtes
en næsten fuldstændig ødelæggelse af organiseret religion i Rusland. Det kirkelige hierarki sendtes i lejre eller henrettedes – hvis ikke de flygtede
ud af landet. Kirkebygninger blev jævnet med
jorden eller omdannet til lagerbygninger, butikker
eller klubber, al formaliseret uddannelse og publikationer blev forbudt. Den totale ødelæggelse
forhindredes, noget ironisk, af Nazi-Tysklands
42
Et led i statens anti-religiøse kampagne var tidsskrifter rettet mod at latterliggøre religion. Det mest kendte af dem ‘Ateisten på arbejdsbænken’
(‘Bezbozhnik u stanka’) udkom fra 1920’erne.
vigtigste af de ortodokse faster – den fyrre dage
Da Sovjetunionen blev opløst i 1991 stod den nye
lange påskefaste. Men samtidig mener 74 % af
russiske stat med et problem. Alle statssymboler
befolkningen, at den ortodokse kirke er nødven-
og statslige institutioner var knyttet til Sovjetsta-
dig for Rusland, 64 % af befolkningen har ikoner
ten. Men den nye stat havde brug for symboler
i hjemmet og hver tiende russer siger at han eller
og institutioner, som gav legitimationskraft. Sym-
hun har oplevet mirakler i forbindelse med bøn til
boler, som var russiske og som ikke var plettet af
helgener. Vi ser altså en religiøsitet, hvor kun få
den kommunistiske periode. Et sådant symbol og
ser kirkens traditionelle ritualer og dogmer som
en sådan institution er kirken. I løbet af 1990’erne
meningsfyldte, mens mange plukker individuelle
oplevede Rusland en religiøs renæssance. Folk
elementer ud, som de finder relevante for dem
blev døbt, og fik deres ægteskab velsignet i kirken.
selv. Og mange ser kirken som en samlende kraft i
Titusindvis af kirker restaureredes og genåbnedes,
Rusland, uagtet om de er praktiserende ortodokse
præsteseminarier og andre former for religiøse
eller ej, og uagtet at de i stigende grad er kritiske
uddannelser skød op rundt omkring i landet. Og
over for den økonomiske og politiske magt, som
russiske politikere begyndte regelmæssigt at vise
kirken i dag har. For selvom befolkningen ikke
sig side om side med ortodokse præster. Men den
bliver mere og mere religiøs, så har den russiske
ortodokse kirke er ikke blot et symbol. Den er et
kirke slået sig fast som en vigtig samarbejdspart-
symbol med handlekraft. I løbet af 1990’erne fik
ner for den russiske stat.
nr. 204 / marts 2015
Kirken i det postsovjetiske Rusland
den ortodokse kirke langsomt indflydelse på den
nye stats love og institutioner. Der kom ortodokse
Dette gælder også i forhold til den russiske stats
feltpræster i hæren, ortodokse sygehuspræster
leder. Putin har fra begyndelsen markeret sig som
på hospitalerne, kirken fik stor indflydelse på en
netop ortodoks, et tilhørsforhold som han har
ny religionslovgivning, som gav den ortodokse
markeret på forskellige måder. Dels symbolsk –
kirke særlige privilegier, de indgik aftaler med
ved alle sine indsættelser som præsident har han,
en række statsinstitutioner, fx i forhold til socialt
efter den sekulære ceremoni i Kremlpaladset,
arbejde – og efterhånden genindførtes også kirke-
fortsat til en kirkelig velsignelse, udført af den rus-
lige helligdage som jul og påske. Det interessante
siske patriark i en af Kremls kirker. Dels strukturelt
i den sammenhæng er, at Rusland, som er en
– i 2010 fik Putin gennemført en lov, som tilba-
multireligiøs stat (fx er omkring 20 millioner rus-
geleverede alle kirkens ejendomme, hvilket gør
sere muslimer), i den postsovjetiske periode havde
kirken til en af Ruslands største jordejere og en
mulighed for at skabe en religiøst neutral stat
solid økonomisk magtfaktor. Og dels personligt.
– fx med et antal helligdage, som kunne vælges
Putin viser sig, som ovenfor nævnt gerne i kirken,
af borgerne selv. Men i stedet er det ortodokst
og, som alle praktiserende ortodokse bærer han
kristne symboler og helligdage som kendetegner
dåbskors. Om dette dåbskors har han fortalt, at
den nye russiske stat.
han fik det, da han i hemmelighed blev døbt af
sin bedstemor som barn (en praksis, der var typisk
I løbet af 00’erne og 10’erne er den religiøse
i sovjetperioden – men som også vanskeligt lader
renæssance kølet af. I dag ligner det religiøse
sig verificere). Ved et besøg i sommerhusets banja
mønster i Rusland meget det, som vi ser i Dan-
havde han taget det af, og da der var noget som
mark. Ifølge tal fra det russiske analyseinstitut
gik galt i saunaen og der efterfølgende gik ild i
Sreda (2012-2014) er det kun en meget lille del
sommerhuset troede han at korset var tabt. Mira-
af befolkningen (omkring 2 %), der går regel-
kuløst fandt brandmændene imidlertid korset i
mæssigt i kirke og kun 5 %, som overholder den
sommerhusets nedbrændte ruiner – og siden har
43
nr. 204 / marts 2015
Putin altid båret sit kors på sig.
Litteraturliste
Putin viser med sine handlinger, at han er en
Fagan, Geraldine: Believing in Russia - Religious
ortodoks leder efter den særligt russiske tradition
Policy After Communism, Routledge: 2013.
for samhørighed mellem kirke og stat. Denne
Garrad, John & Garrad, Carol: Russian Orthodoxy
forestilling har lange historiske rødder, og er en
Resurgent: Faith and Power in the New Russia,
del af forklaringen på, at den russiske ortodokse
Princeton University Press, 2008.
kirke også i dag har en særlig indflydelse på den
Pospielovsky, Dimitry: The Orthodox Church in the
russiske stat.
History of Russia, St. Vladimir’s Seminary Press,
1998.
Svane, Gunnar: Nestors Krønike. Beretningen om
de Svundne år. Højbjerg 1983.
Siden Sovjetunionens sammenbrud er det blevet et fast ritual, at præsidenten, efter den sekulære indvielse til præsident, er blevet kirkeligt velsignet af
patriarken.
44
nr. 204 / marts 2015
Det humoristiske hjørne - russisk satire
Medvedev, Putin og patriark Kiril:
Ikon med Putin og Kirill:
“Dårlige nyheder. Gud findes”
En hip-hopper og patriark Kiril:
"Præsident Putin og patriark Kiril"
Ovenstående satiriske fotomontager kan ses som
en del af dette nummers humoristiske hjørne.
Trods en hård behandling af Pussy Riot, så kan
det altså godt lade sig gøre at lave grin med både
kirken og præsidenten i Rusland. Man kan selvfølgelig også se det som et perspektiv på Charlie
Hebdo-sagen fra Frankrig .I så fald er det helt op
til den enkelte læser at drage sine egne sammenligninger og konklusioner. Fra redaktionens side
“Hvordan man genkender en hip-hopper”. Læst
skal vi blot minde om følgende gruk fra Piet Hein:
ovenfra og ned står der: “stilig hovedbeklædning", "et seriøst ansigtsudtryk", “mærkeva-
Den, som kun / tar spøg for spøg / og alvor
rehalskæder", "dyre ure”, ”løsthængende sort
kun alvorligt, / han og hun / har faktisk fattet
tøj”, "bling-bling”.
begge dele / dårligt.
Piet Hein
46
nr. 204 / marts 2015
Af Burkhard Sievers
Historiekonkurrence 2014/15
Årets historiekonkurrence er næsten afsluttet nu.
Jacobsen. Prisoverrækkelsen finder sted som led i
Den 26. januar var der deadline for årets bidrag,
eventen ”Historiske dage”, som er omtalt andet-
og nu mangler vi ”bare” at finde vinderopgaverne
steds her i bladet.
til 3., 2. og første prisen.
Vi ved alle, hvor svært det kan være at få moti-
Årets emne var ”Kæmp for alt hvad du har kært”.
veret vores elever til yderligere opgaver i en
Der kom 21 bidrag. Langt de fleste kom som
skolehverdag, der i perioder er præget af 2-3 afle-
gruppebidrag, så der i alt var næsten 50 elever,
veringer om ugen med ofte mere end 10 timers
der i år deltog i konkurrencen. Det er færre
elevtid. Derfor er det en god idé, hvis man på sko-
bidrag end sidste gang, men dog langt flere end
lerne kan finde ud af at lade historiekonkurrencen
i de foregående år. Positivt er det i hvert fald, at
indgå i det skriftlige arbejde, enten som DHO eller
spredningen på 12 forskellige gymnasier er den
som dansk stil. Vi skal give de bedste betingelser
samme som sidste år. Hvor vi sidste år havde
til vore motiverede elever, som brænder for faget,
enkelte skoler med 4, 5 og 6 bidrag, er der i år
og som er villige til at investere tid og kræfter i
flere skoler med kun en enkelt opgave.
historiekonkurrencen, der har så meget at tilbyde.
Der er en del gengangere som Rysensteen, Ros-
Igen i år har nogle af vinderne deltaget i Eustorys
borg, Nykøbing Katedralskole og Fredericia Gym-
workshops, der i efteråret fandt sted i Norge og
nasium og hf, men også bidrag fra nye skoler.
Estland.
Således er fx Århus, Odense og Roskilde kommet
Vi satser på, at det også til næste år vil lykkes
med denne gang. Det er tydeligt, at man på en
at gennemføre en god og motiverende historie-
del skoler har skabt det rette miljø og interesse
konkurrence. Sidder du med et forslag til et godt
for konkurrencen. Vi har i historielærerforeningen
emne, så hører vi gerne fra dig.
forsøgt at sprede disse gode erfaringer ved blandt
Historielærerforeningen vil i løbet af foråret udar-
andet at bede to erfarne vejledere skrive om deres
bejde et præsentationsmateriale, der vil gøre det
råd og vink her i bladet. (nr. 202)
nemt at præsentere konkurrencen fx til en mor-
Nok om statistik. Jeg har indtil videre kun skimtet
gensamling eller i en fællestime.
bidragene, men niveauet er fuldt på højde med
Historiekonkurrencen 2014/15 er ved at være slut,
sidste års opgaver. Igen har eleverne udfoldet
historiekonkurrencen 2015/16 er i støbeskeen.
deres kreativitet ved at lave malerier, en tegne-
Du hører mere i næste nummer af ”Noter”, når
serie, skrive noveller, lave film og facebookstories
vinderne og deres opgaver vil blive omtalt.
eller hjemmesider til undervisningsbrug. Også de
mere traditionelle opgaver og et enkelt historiefilosofisk essay skal nævnes.
Opgaverne skal nu bedømmes. Bestyrelsen træffer et første udvalg, og de bedste bidrag går
videre til juryen, der i år består af folketingets
formand Mogens Lykketoft, forfatter og historiker
Rasmus Dahlberg, den nye fagkonsulent Christian
Vollmond og ph.d. og seniorforsker Anette Faye
48
Migration er et velkendt fænomen, især når
Endelig giver en lærervejledning forslag til under-
fokus er på indvandring til Danmark og andre
visningsforløb, bl.a.
europæiske lande. Debatten om indvandrere og
Vestafrikansk migration i et historisk perspektiv;
flygtninge er gået igen ved de danske folketings-
Flugt fra fattigdom og krig;
valg siden begyndelsen af 1980erne og ser også
Migration på kanten af loven og
ud til at blive et vigtigt tema i dette års valgkamp.
Bristede Drømme
Kigger vi ud over Danmarks grænser, er det især
Middelhavets migranter, der optræder i medierne
Undervisningspakken giver derved mulighed for
med billeder af overfyldte både og døde kroppe
at beskæftige sig med historiske kernestofområ-
på strandene i Sydeuropa. Ligeledes får afrikanere
der som det globale samfund og nye verdensbil-
i Europa stor opmærksomhed, og hjemløse afri-
leder, bl.a. i forhold til spørgsmål om kolonisering,
kanske migranter er blevet synlige i de europæi-
afkolonisering, globalisering, fattigdomsmigran-
ske storbyer – også i Danmark.
ter, nye grænser og nye konflikter.
Spørgsmålet om hvad indvandring betyder for det
Undervisningspakken er forskningsbaseret og
danske samfund er vigtigt men overskygger ofte
udarbejdet af Nauja Kleist, Dansk Institut for
de historiske og samfundsmæssige bevæggrunde
International e Studier (DIIS); Ida Marie Vammen,
til migration samt migranternes egne historier:
DIIS og Københavns Universitet og Dorte Thorsen,
Hvorfor og hvordan tager de af sted? Hvordan
University of Sussex, i samarbejde med medieor-
kan samtidens migrationsmønstre forstås i en
ganisationen Fjerne Naboer.
historisk og global sammenhæng? Hvad er de
Den kan findes på siden
europæiske reaktioner på afrikansk migration, og
http://fjernenaboer.dk/index.php?PID=389.
nr. 204 / marts 2015
Af Nauja Kleist, DIIS
Håbet om et bedre liv? Nyt undervisningsmateriale om afrikansk migration til Europa
hvordan oplever migranterne dem? Og hvordan
påvirker det de afrikanske landes udvikling, at
mange rejser ud?
Undervisningspakken Afrikansk Migration tager
fat på disse spørgsmål. Undervisningspakken er
gratis, online og målrettet historie, samfundsfag
og AT-forløb. Pakken består af ti migrantfortællinger og fire dokumentarfilm som giver et levende
førstehåndsindtryk af livet som migrant og de
bagvedliggende årsager. De vil også kunne danne
grundlag for diskussioner om historisk kildemateriale, metode, repræsentativitet og tendens. Et
bredere baggrundsmateriale sætter de enkelte
migranters valg i perspektiv.
Modtagelejr for bådflygtninge i Italien. Stilbillede fra dokumentarfilmen
Under Samme Himmel. Foto Minka Jakerson
49
nr. 204 / marts 2015
Nyt digitalt opgavesystem sætter fokus på
interaktivitet i historie og samfundsfag
Clio Online vil sætte nye rammer for inter-
- Den digitale dimension åbner for muligheder,
aktivitet i historie i grundskolen med et nyt
der gør lærerne fri for at bruge timer på at rette
selvrettende og interaktivt opgavesystem.
opgaver. Det klarer systemet helt selv, forklarer
Anders Peter Nielsen.
Det bliver nu lettere og mere interaktivt at sætte
Samtidig kan man tilpasse det enkelte opgavesæt,
sine elever i gang med at lave opgavesæt – i hvert
så det passer til den enkelte klasse eller elevs
fald, hvis man spørger Clio Online. Det digitale
behov ved at fjerne eller tilføje spørgsmål eller ved
undervisningsforlag har netop lanceret Clio Evalu-
at justere den tid, eleverne har til at løse opga-
eringsopgaver – et nyt interaktivt opgavesystem,
verne. I systemets medfølgende statistikmodul vil
der selv retter elevernes opgaver.
læreren samtidig kunne se resultaterne på både
Lærerne som medskabere
klasse- og individuelt niveau.
I det nye system vil man som historie- og sam-
Skabt med brugerne i fokus
fundsfagslærer selv kunne skabe opgavesæt.
Ideen til det nye opgavesystem opstod efter ønske
Samtidig kan man som lærer også redigere eller
fra Clio Onlines brugere i grundskolen, der efter-
tilføje nye opgaver til de mange allerede eksiste-
spurgte alternativer til de analoge materialer.
rende sæt.
- Flere af vores brugere forklarede, at de ønskede
Ifølge Clio Onlines historiefagsredaktør, Anders
sig bedre alternativer til de tilgængelige syste-
Peter Nielsen, er det netop opgavesystemets inter-
mer. Det var især behovet for et stort udbud af
aktivitet, der gør det unikt.
digitale opgavesæt samt muligheden for at tilføje
- Den store nyhed i de digitale evalueringsopgaver
og oprette nye opgaver, som gik igen. Et andet
ligger i systemets brugervenlighed og interaktivi-
ønske var, at systemet skulle være selvrettende
tet. Ønsker man som lærer fx at evaluere elever-
og minimere det tidskrævende rettearbejde. Det
nes viden om den kolde krig, 1864, amerikansk
er i høj grad de visioner, som vi har skabt det nye
politik eller noget helt fjerde kan man finde et
opgavesystem efter, forklarer Clio Onlines forlags-
færdigt opgavesæt om temaet og samtidig let
chef, Anders Hyldig.
bygge videre på det med egne spørgsmål, forkla-
Det nye opgavesystem er netop blevet lanceret og
rer Anders Peter Nielsen og fortsætter:
kan fås uafhængigt af Clio Onlines læringsportal
- Samtidig vil vi løbende tilføje nye opgavesæt,
til Historie.
som lærerne kan vælge at arbejde videre med
Systemet kan prøves gratis i en måned af alle
selv.
lærere via historiefaget.dk.
Sparer lærerne for rettearbejdet
En anden central funktionalitet er, at det nye
system vil spare lærerne tid. De mange opgavesæt er alle selvrettende, og når opgaverne bliver
løst, vil man som lærer kunne følge med i den
enkelte elevs fremdrift samt se rigtige og forkerte
svar via et liveopdateret kontrolpanel.
50
nr. 204 / marts 2015
Af Andreas Lieberoth & Peter Brunbech
52
Dilemmaspillet 9. april 1940 – kontrafaktisk
historie og eksperimenter i Staunings sted
Et mødelokale på Christiansborg i København d.
Skal han lægge sig fladt ned? Protestere? Eva-
8. april kl. 20.00. Til stede er ud over dig som
kuere kongen i stilhed? Gribe til våben? Byde
statsminister nogle af de øvrige ministre samt
nazisterne velkomne?
repræsentanter for oppositionen i Folketinget.
Der er indløbet foruroligende meldinger hele
Som Staunings taktiske og politiske samvittighed
dagen om tyske troppebevægelser. Du har fire
tager man en række skelsættende valg, der kunne
valgmuligheder…
have skabt en meget anderledes historieskrivning.
Hver beslutning bringer spilleren til et nyt klok-
”Dilemmaspillet 9. april” sætter eleverne i Thor-
keslæt: Et nyt situationsbillede, med reaktioner på
vald Staunings vanskelige situation en dag i for-
tysk og dansk side samt 2-4 nye valgmuligheder.
året 1940, hvor Hitlers tropper pludselig står ved
Aggressiv adfærd fører til døde soldater og civile.
grænsen.
nr. 204 / marts 2015
Pres på befolkningen udhuler den indre sammen-
Men spillet er også et laboratorium, hvor man
hængskraft. Og personer fra både oppositionen
selv kan eksperimentere med alternative udfald af
og regeringen kommer med råd.
angrebet d. 9. april og få en besættelsestidseks-
Spillet slutter med etableringen af en ny styreform
perts syn på, hvad der så ville være sket.
i Danmark med eller uden Stauning, og en kort
Vores fortællinger om fortiden bliver ofte luk-
beskrivelse af hvordan spillerens valg adskiller sig
kede diskurser om, at det gik, som det måtte
fra historiebøgerne. Spillet forsøger også at gisne
gå. Men fortiden var åben og indeholdt utallige
om Staunings eftermæle og den måde 9. april
alternative muligheder. Undervisningsforløb der
1940 vil blive tolket i eftertiden.
inddrager spillet, kan derfor bruges til at skabe
debat om sammenhænge, årsag og effekt, samt
Forskernes bud på alternative aprildage
om hvordan vores syn på 9. april har formet dansk
Bag
efterkrigstidshistorie.
den
flydende
spiloplevelse
gemmer
www.9april1940.dk en relativt simpel hjemmeside med dynamiske elementer, der tilpasser sig
Kontrafaktisk didaktik
efter elevernes valg. Der er ingen downloads og
Målet med dilemmaspillet er både at undervise i
dikkedarer. Det giver læreren stor frihed til at
den konkrete historiske situation, og at lære ele-
integrere dilemmaspillet fra få minutters øjenåb-
verne den kontrafaktiske historietænknings fine
ner til omdrejningspunktet i hele lektioner med
kunst, som nu findes helt ned til folkeskolens for-
refleksion og debat
enklede mål under hatten ’scenariekompetence’.
Spillet er udviklet af Niels Wium Olesen og Peter
Kravet om at kunne tænke kontrafaktisk, dvs.
Yding Brunbech på Aarhus Universitet og er siden
overveje alternative muligheder i historiens
2013 blevet spillet over 40.000 gange.
udfaldsrum, stiller visse krav til analyseevne, fan-
Spillet er designet til at åbne historien for både
tasi og baggrundsviden. Rent pædagogisk er
nysgerrige og elever fra gymnasiet og folkesko-
det derfor oplagt at stilladsere læreprocessen,
lens ældste klasser. Det er udviklet for at udnytte
så den studerende ikke behøver at slås med det
den basale didaktiske værdi, der ligger i at gøre
hele på én gang. Dilemmaspillet 9. april serverer
eleverne til medskabere af historien, og derved
således både store dele af den fornødne bag-
understrege, at historiens udvikling er skabt af
grundsinformation (dog kun specifikke detaljer
menneskers handlinger i en fortidig kontekst.
om Staunings situation – den bredere kontekst
53
nr. 204 / marts 2015
skal den studerende selv have i baghovedet) og
al teksten, mens de fleste hurtigt går i gang med
nogle klare kontrafaktiske muligheder. Det giver
at klikke. Nogle fordyber sig målbart i Staunings
de studerende pusterum til at eksperimentere
situation så man nærmest kan se sveden pible,
med tankesættet, og opdage ting som f.eks. at
mens andre hurtigt gør spillet til et spontant
rigets indre sammenhængskraft falder ved en alt
eksperiment om hvordan man slår flest tyskere
for imødekommende samarbejdspolitik.
eller civile ihjel. Og begge dele har sin berettigelse
Denne kognitive øvelse er en vigtig del af den
– for pointen er at vise, hvordan grene i vejen har
faglige bevægelse væk fra at forstå historie som
mærkbare historiske konsekvenser. Den ekspe-
absolut viden om hændelser og fakta i kronolo-
rimenterende elev låser op for interaktivitetens
gisk sammenhæng.
dybere didaktiske potentialer, hvor duksen måske
bare behandler spillet som en statisk kilde.
Effekt varierer med læreren
Hjælp os med ny forskning
De 40.000 gennemspilninger afspejler et klart
Det store spørgsmål er nu, hvor meget flytter spil-
behov og en stor interesse, men er dilemmaspillet
let i sig selv? Får eleverne øget deres forståelse?
effektivt set med historiedidaktiske briller? Det er
Fokuserede studier skal sammenligne spillets
på den ene side et spørgsmål om variation i klas-
effekt på gymnasium versus folkeskoleniveau og
serummene, og på den anden side om forskning
følge elevernes erindringer over længere tid. Og
som vi kun lige er kommet i gang med. Der er
så vil vi gerne finde ud af om spillerne risikerer at
nemlig en sur tendens til at nye læremidler bliver
appropriere faktuelt forkert viden, ved at blande
sat i søen under stor fanfare, men ikke dokumen-
kontrafaktiske scenarier med historisk dokumen-
teres eller støttes forsvarligt derefter.
terede fakta.
Nogle lærere ser spil af denne art som en auto-
Nationalt Videncenter for Historie og Kulturarvs-
matiseret historielærer. De tror at den interaktive
formidling hører derfor gerne fra alle lærere der
karakter unødiggør videre arbejde, og lader ople-
vil dele deres erfaringer med spillet, eller som har
velsen stå for sig selv – måske fordi den stikker ud
lyst til at indgå i vores effektforskning ved at inklu-
fra deres vanlige undervisning. Andre behandler
dere en digital før-og-efter quiz med tilhørende
det som et læremiddel blandt mange, og indpla-
spørgeskema i undervisningen.
cerer spillet i deres egen praksis.
Andreas Lieberoth & Peter Brunbech, Nationalt
Samtidigt er der massiv forskel på hvordan stude-
Videncenter for Historie og Kulturarvsformidling
rende går til spil i undervisningen. De artige læser
54
I grundskolen er det motiverende og inklude-
Den handler om, hvad der ville ske, hvis Danmark
rende at bruge rollespilselementer i undervisnin-
blev angrebet af Sovjetunionen og dets allierede.
gen. Men er det også en relevant læringsform
I slutningen af 1980’erne havde man i Danmark
i gymnasiet, og hvordan forholder det sig med
forståelse for østtyskernes ønske om en mere
den faglige læring? Læringsrollespillet ”HVIS…”
uafhængig og fri tilværelse. Men samtidig rejste
på Koldkrigsmuseum Stevnsfort tilbyder eleverne
spørgsmålet sig om, hvor meget man i Danmark
anderledes læringsveje ind i historiefaget og Den
turde støtte frihedsbevægelser af frygt for Wars-
Kolde Krig med fokus på det fagliges integration i
zawa-pagtens indgriben i DDR. Dette er den over-
spillets leg, indlevelse og aktive deltagelse.
ordnede narrative ramme for læringsrollespillet.
Læringsrollespillet ”HVIS…” foregår i tiden op
Beslutningsprocesser
til murens fald i 1989, hvor Danmarks holdning
Eleverne bliver inddelt i hold - Sundets Marined-
til koldkrigskonflikten blev udfordret af det sti-
istrikt, Forsvarets Efterretningstjeneste m.fl. - som
gende pres fra befolkningen i DDR om at indføre
skal forholde sig til, hvordan udviklingen i DDR i
rejsefrihed og den voksende utilfredshed med
tiden op til 1989 blev oplevet inden for militæret
Sovjetunionen. Spillet er opkaldt efter en kortfilm
og hos beslutningstagerne i Danmark, herunder
fra 1982 fra Forsvarets Oplysnings- og Velfærds-
fra Stevnsfort, hvor man fulgte udviklingen ved
tjeneste om trusselsbilledet under Den Kolde Krig.
Danmarks kyster og i DDR tæt og forholdte sig til
nr. 204 / marts 2015
Af Dorthe Godsk Larsen
Læringsrollespil i autentiske rammer på
Stevnsfort
55
nr. 204 / marts 2015
de dilemmaer, som Danmark blev stillet over for.
ud og møde orker i en fantasiverden eller træde
Eleverne skal træffe beslutninger om beredskabs-
ind i en historisk boble, hvor indlevelsen har fokus
niveauer på baggrund af originale, skriftlige kil-
på at tilsidesætte sig selv. Derimod er læringsrol-
der, der sammen med de forskellige roller, regler,
lespillet ”HVIS…” en kompleks proces, hvor de
funktioner, relationer og handlemuligheder fun-
både skal forholde sig reflekterende til fortiden
gerer som dynamiske spilelementer og driver spil-
og deres eget aktuelle ståsted. Elever skal som
let fremad og skaber en meningsfuld kontekst for
nutidige individer handle i en historisk kontekst.
interaktion med og gennem det faglige indhold.
Samtidig skaber det motivation, engagement og
Debriefing
meningsfuldt samarbejde eleverne imellem.
Læringsrollespillet har ingen vindere eller tabere,
De får indblik og erfaringer med den beslutnings-
men i procesevalueringen i debriefingen efter
proces, der gjorde og gør sig glædende fra det
spillet, vurderer eleverne deres egen og holdenes
politiske lag til den operative udførelse – et ele-
indsats, og museumsunderviseren udfordrer og
ment, der samtidig gør spillet relevant og interes-
fordrer deres vurdering af egen indsats i lyset af,
sant i en samfundsfaglig sammenhæng.
hvordan tingene i virkeligheden udviklede sig i
verden og på Stevnsfort i efteråret 1989. Spillet
Autenticiteten
afsluttes med et perspektiverende forløb, hvor
Den autentiske rammefortælling understøttes af,
eleverne kommer med ned i Stevnsfort. Arbejds-
at spillet foregår i en bunker, som er bygget sam-
funktioner, materiel og fortællingerne fra fortet
tidig med resten af fortet og af det autentiske
træder frem i et klarere lys, når eleverne kan spejle
materiel (skrivemaskiner, felttelefoner, walkie tal-
sig i stedet igennem erfaringer fra spillet.
kies), som eleverne skal bruge til at kommunikere
med hinanden. Forsvarets Efterretningstjeneste,
1.g.’ere, der ikke kender hinanden så godt endnu,
der indgår som et hold i læringsspillet, flyttede
er igennem konkrete erfaringer og oplevelsen af
ind i bunkeren i 1970’erne og etablerede en lytte-
fortet blevet udfordret i deres sociale relationer
station, der kunne opfange radiokommunikation
og faglige forforståelse og har fået en optakt til
langt ind bag Jerntæppet mod øst. Bunkeren var
koldkrigsundervisningen senere i gymnasietiden.
bemandet døgnet rundt frem til 2000, men der
Og 3.g.’erne får ny indgang til perioden, som
vides ikke meget om, hvad man egentlig lavede.
kan danne basis for diskussioner af sikkerhedsdi-
Den autentiske ramme og tanken om, at her har
lemmaet i oprustningskapløbet set fra en dansk
været bemanding frem til år 2000, skaber et godt
synsvinkel.
udgangspunkt for indlevelse, selvom ikke alle
For begge klassetrin presser aktualiteten sig på,
spillets roller havde deres daglige gang på fortet.
med situationen i Rusland og Ukraine, som komplicerer historien yderligere og fik en elev til at
Nutiden i den historiske kontekst
rejse spørgsmålet: ”Tror I, at der risiko for for en
Et af de vigtigste elementer i rollespil er ikke over-
ny kold krig eller måske 3. verdenskrig?” Den
raskende at spille – tage sin rolle på sig, fylde den
autentiske ramme skaber grundlag for indlevelse,
ud og blive i den. Men samtidig er der også spil-
nærvær og giver en konkret indgang til den histo-
lerum for improvisation, hvilket gør, at der trods
riske periode. Og ved at undervisningens kerne
rammesætningen aldrig er to læringsrollespil, der
bygger på en problemorienteret og reflekterende
forløber ens. Eleverne opfordres i briefingen inden
dialog, styrkes elevernes historiske bevidsthed og
spillet ”HVIS…” går i gang til at tage sig selv med
udfordrer deres forestillingsverden.
– deres viden, holdninger og tanker. De skal ikke
56
Referencer:
Stevnsfort var fra dets etablering i 1951 frem
Filmen ”HVIS…” kan ses på www.forsvaret.dk
til dets endelig lukning i år 2000 et væsentlig
KOLD KRIG - 33 fortællinger om Den Kolde Krigs
element i Søværnets og dermed i NATOs kontrol
bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og
med de danske farvande og adgangen til Øster-
Grønland, 1. reviderede udgave 2014, Kulturmi-
søen. Med sin placering midt i Warszawapagtens
nisteriet, Kulturstyrelsen
tiltænkte invasionsområde på Sjælland kom fortet
Rollespil som motiverende og kreativ lærings-
til at ligge i forreste frontlinje mellem øst og vest.
platform, treårigt forskningsprojekt 2011-2014,
I 2008 åbnedes fortet for offentligheden som
www.rolle-spil.com
nr. 204 / marts 2015
Om Stevnsfort
Koldkrigsmuseum Stevnsfort og i 2012 blev fortet
fredet som nationalt site fra Den Kolde Krig. Se
Dorthe Godsk Larsen er Leder af skoletjene-
mere på www.kalklandet.dk
sten, Koldkrigsmuseum Stevnsfort/Østsjællands
Museum
57
nr. 204 / marts 2015
Af Henrik Thorvald Rasmussen
Historiske Dage - en ny måde at være historisk
på
14. og 15 marts 2015 har alle, der interesserer
Historiske Dage er en ikke-kommerciel festival,
sig for historie og for hvordan den skabes og for-
der arrangeres af den selvejende institution Histo-
midles, mulighed for at få en stor oplevelse, når
riske Dage, og som blandt andet trækker på en
historiefestivalen Historiske Dage for første gang
lang række frivillige kræfter – blandt andet blandt
gennemføres i Øksnehallen i København.
historiestuderende på Københavns Universitet.
Historiske Dage er en ny publikumsfestival, hvor
Det er Bjarke Larsen, som er chefredaktør på fag-
historieinteresserede fra alle hjørner af ”histo-
bladet Bogmarkedet, og cand.mag. og historiker
riebranchen” mødes til to dage med masser af
Henrik Thorvald Rasmussen, som står bag Histo-
inspiration, underholdning, networking og ny
riske Dage, med sidstnævnte som daglig leder.
viden. Omkring 50 udstillere præsenterer sig selv
Historiske Dage vil forsøge at give historiefor-
og deres produkt(er) på stande, og på tre scener
midlingen et nyt dynamisk afsæt. Egentlig ikke
kan publikum opleve et tætpakket program med
ved at gøre så meget nyt, men ved at bruge
nogle af de bedste danske - og et par internatio-
kendte elementer til at skabe en ny, dynamisk
nale - historieformidlere.
ramme. At møde andre historieinteresserede på
Antony Beevor, Tom Buk-Swienty, Maria Hel-
tværs af de forskellige institutioner og komme
leberg, Ulrik Langen, Roger Moorhouse, Jea-
i dialog i et inspirerende miljø – det er formålet
nette Varberg, Henrik Jensen, Bo Lidegaard og Liv
med weekenden, som er planlagt til at blive en
Thomsen er bare nogle af dem, man kan opleve
tilbagevendende begivenhed. Også i 2016 vil
på scenerne.
man i Øksnehallen kunne møde fremtrædende
Blandt udstillerne finder man navne som Moes-
historikere, kommercielle udstillere og privatfolk
gaard Museum, Nationalmuseet, Alt om Historie,
med interesse for faget.
Skalk, Esrum Kloster, Odense Bys Museer, Forla-
Måske kan man som historielærer overveje, om
get Columbus, Nationalt Videncenter for historie
det kunne være et spændende supplement for
og kulturarvsformidling, Museerne i Fredericia,
ens elever. Du kommer ikke alene – blandt andet
Forsorgsmuseet og Danmarks Borgcenter.
finder prisoverrækkelsen af årets historiekonkurrence sted den 14. marts.
58
nr. 204 / marts 2015
Nyt fra EMU
I sidste nummer af Noter omtaltes 3 forløb hvor
til et samarbejde med biologi i AT eller SRP.
Danidas Verdensfilm er inddraget – men uden at
der fulgte links til forløbene med. De kommer her:
Alle 3 forløb er lavet i forbindelse med Historiefor 1914.
leder, brud og tradition” http://www.emu.dk/
modul/kolonisering-imperialisme-nye-verdensbil-
”Malta”. Israel-Palæstina konflikten – et rol-
leder-brud-og-tradition
lespil
på
http://www.emu.dk/modul/israel-
pal%C3%A6stina-konflikten-rollespil Rollespillet
Det globale samfund på http://www.emu.dk/
er lavet og afprøvet af Lisbeth Steen Nielsen,
modul/det-globale-samfund
Nicolaj Zibrandtsen og Tom Søgård-Jensen fra
Af Peder Wiben
lærerforeningens udviklingsprojekt ved 100-året
”Kolonisering / imperialisme – nye verdensbil-
Falkonergårdens Gymnasium.
Nye grænser og konflikter – krigen i Afghanistan på
http://www.emu.dk/modul/nye-gr%C3%A6nser-
Afrikansk migration på http://www.emu.dk/
og-konflikter-%E2%80%93-krigen-i-afghanistan
modul/afrikansk-migration-0 Materialerne er lavet
af DIIS i samarbejde med Fjerne naboer og består
Dertil er der 3 nye moduler i forbindelse med 1.
af film- og skriftligt materiale. Forslagene til forløb
verdenskrig:
har været afprøvet. Se artikel andetsteds i dette
1.verdenskrig – fredsslutningens globale konse-
blad.
kvenser på http://www.emu.dk/modul/1-verdenskrig-fredsslutningens-globale-konsekvenser
Forslag til årets AT opgave http://www.emu.dk/
modul/2015-historie
1.verdenskrig – erindringskultur på http://www.
emu.dk/modul/1-verdenskrig-erindringskultur
Husk at tilmelde dig det ugentlige Nyhedsbrev fra
EMU. Det gøres nemt fra nederst på historie for-
Den spanske syge på http://www.emu.dk/modul/
siden – så er du altid opdateret med det seneste
den-spanske-syge-1918-1920 egner sig fortrinligt
nye på historiesiderne.
Husk at melde ændring af adresse eller nyt ansættelsessted til sekretariatet. Skriv til:
Klaus Bjerre, Norsgade 19, 8000 Århus C eller
[email protected]
59
nr. 204 / marts 2015
Anmeldelser
Berlinmuren i tekst og
Brug historien!
billeder
KRISTIAN IVERSEN & ULLA
LASSE SOLL SUNDE:
NEDERGAARD PEDERSEN:
”Berlinmuren - historien,
”Danmarkshistorie
skæbnerne og den tyske
lem erindring og glemsel”.
genforening”. Gyldendal
Columbus 2014. 142 sider,
2014, i-bog.180 sider, 26-kroner uden moms for
illustreret. Pris for skoler:
en licens, illustreret i farver.
129 kr.
mel-
Journalist og forfatter Lasse Soll Sunde har i
anledning af 25-året for murens fald udgivet en
Eleverne i det almene gymnasium skal – med
i-bog om tiden fra 1945 til problemerne omkring
læreplanens ord – forholde sig ”metodisk-kritisk
genforeningen i dag. Bogen har 40 sider om bag-
til eksempler på brug af historie. Dermed afspejler
grunden for muren, 100 sider med muren og 27
gymnasieundervisningen et af de mest afgørende
sider om tiden efter muren.
nybrud i videnskabsfaget historie i de seneste år,
Dette betyder at der er tid til at gå godt i dybden
nemlig en stærkt øget opmærksomhed på erin-
med en række emner, som af gode grunde berø-
dringshistorie og erindringspolitik.
res mere perifert i normale undervisningsbøger
Med Danmarkshistorie mellem erindring og glem-
om den kolde krig. Selve fremstillingen bygger
sel har den gymnasiale historieundervisning fået
i høj grad på ”levende kilder” - både i form af
en kvalificeret og veludstyret værktøjskasse til at
filmklip og radioklip, men mange af kilderne er
arbejde med historiebrug som en dimension af
også folk, som Lasse Sunde har interviewet i løbet
undervisningen. ”Fortiden kan ikke forandres,
af 2014. Desuden er der også en række kort og
men det kan historien”, fastslår Kristian Iversen
faktabokse til de enkelte kapitler.
og Ulla Nedergaard Pedersen som udgangspunkt
Bogen udnytter fint sin i-bogs status ved at have
for introduktionen til bogen. Et analytisk-kritisk
indbyggede filmklip og billeder, som kan bruges
arbejde med erindringshistorie er bestemt ikke
i forbindelse med gennemgangen af emnet. Der
ukompliceret. Danmarkshistorie mellem erindring
er også mulighed for digitalt at tage noter eller
og glemsel er næppe en bog, som historielære-
overskue de forskellige kapitler gennem kom-
ren skal dele ud til elever i de indledende faser
mandoen overblik, som gør det relativt nemt at
af gymnasieforløbet. Som forfatterne selv gør
manøvrere i bogen.
opmærksom på, vil det være mest oplagt at bruge
Af bogens svagheder må nævnes, at der ikke er
bogen i 2.g eller måske allerbedst i 3.g, hvor
mange historiske fremstillinger i bogen og hel-
eleverne har erhvervet et passende fundament
ler ikke et oplagt emne som erindringskulturen
af historisk viden og erfaring med kritisk metode.
omkring muren får den behandling som man
På det niveau er der til gengæld ingen tvivl om,
kunne ønske. Disse anker til trods anbefales
at bogens metodiske værktøjskasse og udvalgte
bogen til undervisning i historie.
temaer vil kunne ’rykke’ ganske effektivt ved elevernes historiebevidsthed og bidrage væsentligt
Rasmus Østergaard
60
til, at historieundervisningen bliver nutidsrettet.
bogens kapitler er knyttet et sæt kilder, der gør
omkring arbejdet med erindringshistorie. Her
det muligt for eleverne at forholde sig direkte
introduceres begreber som ‘erindringsfællesskab’,
til nogle af aktørerne på historiebrugens store
’erindringssted’ og ’erindringspolitik’. Både her og
markedsplads. Her kan man træffe ikke alene
i de følgende tematiske kapitler er fremstillingen
Leopold von Ranke og Pierre Nora, men også
godt understøttet af modeller, begrebsdefinitio-
modekommentator Jim Lyngvild, folkedemokra-
ner og analysestrategier, der yder en pædagogisk
ten Pia Kjærsgaard, den uundgåelige Anders Fogh
håndsrækning til arbejdet med det ikke ukompli-
Rasmussen og mange andre. I forordet henvises i
cerede stof. Introduktionen følges op af tre kapit-
øvrigt til en hjemmeside, der forhåbentlig dukker
ler, der hver for sig dækker centralt kernestof:
op i nær fremtid.
Vikingetiden, krigen i 1864 og besættelsestiden
Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel er
1940-1945. Hvert kapitel indledes af et generelt
en veltilrettelagt metodebog med et tydeligt præg
historisk overblik ud fra den erkendelse, at uden
af, at materialet er blevet afprøvet i pædagogisk
reel historisk indsigt kan man ikke forholde sig
praksis. Den traditionelle kildekritik er fortsat
til senere generationers manipulationer. Disse
et væsentligt metodisk grundlag for gymnasial
oversigter hindrer naturligvis ikke, at arbejdet
historieundervisning. Men i en moderne histo-
med erindringspolitik med fordel kan knyttes til et
rieundervisning bør det metodiske arbejde med
mere uddybet studium af det pågældende emne.
historiebrug spille en lige så afgørende rolle. Så
Til hvert af de tre emner knytter forfatterne en
bliver gymnasieeleverne klædt på som demokra-
særlig analysestrategi. I forbindelse med vikin-
tiske borgere.
nr. 204 / marts 2015
Det indledende kapitel lægger en teoretisk ramme
getiden er det den historiografiske analyse: ”En
Knud Holch Andersen
moderne opfindelse af en gylden fortid”. I kapitlet om krigen i 1864 er det mindebegivenheder
Historiske ideologier
og museer: ”Et nederlag vendt til sejr” og i
PETER FREDERIKSEN:
forbindelse med besættelsestiden er fokus på
”Ideologiernes kamp –
erindringspolitisk analyse og brugen af mundtlige
kampen om det gode
kilder: ”Kampen om at fortolke fortiden”.
samfund”. Systime 2014.
Hele vejen igennem bliver der argumenteret med
263 sider, 340 kr., som
velvalgte og anskuelige udtryk for historiebrug.
I-bog 150 kr.
Her kan eksempelvis nævnes præsentationen af
tre forskellige principper for museumsformidling:
Peter Frederiksen vil være
det affektive, det didaktiske og det æstetiske
kendt af mange historie-
princip. De anskueliggøres ved en gennemgang
lærere på ungdomsuddannelserne for såvel de
af udstillinger med afsæt i 1864-krigen henholds-
grundbøger, som han har været medforfatter
vis på Historiecenter Dybbøl Banke, Sønderborg
til, som bøger om bl.a. ”det tredje rige”. Nu har
Museum og Tøjhusmuseet. Her har lærer og
han lavet en ny bog, hvor temaet er ideologi i
elever en analysemodel, der uden videre kan
historien.
anvendes ved museumsbesøg på ekskursioner og
Bogen indeholder en kort introduktion til ideo-
lignende.
logierne, materiale til to projektforløb samt 8
Bogen er velillustreret og leverer dermed mange
afrundede kapitler om perioder, hvor ideologi
eksempler på, at erindringspolitik i høj grad – og
kan bruges til at tematisere begivenhederne (fx
vel allerstærkest – udfolder sig i visuelle medier
”Danmark i den kolde krig”, ”Den kolde krig”
fra monumenter til maleri og film/tv. Til hvert af
mf). Disse er forsynet med klassiske kilder. Endelig
61
nr. 204 / marts 2015
har bogen til sidst et meget komprimeret metode-
projektkapitler ikke tilstrækkeligt gennemarbej-
afsnit om kildekritik, opgaveskrivning mv. Der er
dede og som noget man bare kan gå i gang
intet indeks.
med sammen med eleverne. Hvis man alligevel
Introduktionen til ideologierne er overfladisk.
vil benytte det, så vær opmærksom på trykfejl i
Intentionen er vel, at de bliver præsenteret med
kildematerialet.
udgangspunkt i deres historiske kontekst, men
Det er en god idé at gøre ideologier til en rød tråd
sammenhængen mellem de historiske forud-
i en historielærebog. Det ligger jo i fin tilknytning
sætninger for ideologiernes opståen og selve
til bekendtgørelsen i faget. Det centrale spørgs-
udformningen af dem bliver aldrig klar. Fokus er
mål efter at have læst Frederiksens bog igennem
på de tre hovedideologier liberalisme, socialisme
er så om idéen gennemføres tilfredsstillende.
og i mindre grad på konservatisme. De øvrige
Jeg savner en nærmere og klarere forståelse af
ideologier så som socialliberalismen, fascismen mv
ideologierne i bogen. Jeg er ikke sikker på, at
præsenteres yderst kortfattet.
eleverne får den kritiske indsigt, der er nødvendig
Kapitlerne om ”Kommunismens Rusland”, ”Nazis-
for at forstå ideologi som et tema i ”Det lange
mens Tyskland”, ”Liberalismens USA” osv. fylder
20. århundredes historie”. Ideologier kan jo godt
hver især mellem 10 og 20 sider. De fungerer
forklare konflikter og de forskellige måder at ind-
altså som selvstændige helheder, der kan læses
rette samfund på. De har på den måde altid en
for sig på et par lektioner. Det siger sig selv, at de
rolle i det 20. århundredes historiebegivenheder.
relativt kortfattede kapitler ikke giver forfatteren
Men man kan også stille spørgsmålstegn ved, om
mulighed for at nå særlig langt ned i substansen,
det er ideologierne, strukturerne eller personerne,
hverken i forhold til ideologierne eller i forhold til
der har været årsagen til historiens udvikling, eller
omstændighederne omkring de historiske begi-
rettere hvilken rolle der tilkommer ideologierne i
venheder. Kilderne fungerer dog som et plaster
den nyere tids historie. Den problematik savner
på det sår, idet de har en rimelig længde og er
jeg at P. Frederiksen tager op i sin bog.
velvalgte, så man af den vej kan arbejde videre
Det er på mange måder trist, at vi er havnet i en
med ideologistoffet ved at inddrage supplerende
situation, hvor det er en kvalitet ved en bog, at
materiale i form af leksikale opslag eller andet
man kan gennemgå et emne som Nazisme og
lærebogsmateriale.
Nazityskland på et par timer. Jeg husker med
To kapitler er lagt an på projektforløb. Det ene
vemod, hvordan jeg som ung lærer svedte over
er ”Den Spanske Borgerkrig” og det andet er
at få et sådan forløb begrænset til 10 x 45 min. I
”Vietnamkrigen”.
Emnet introduceres med en
den kommende reform er der desværre ikke lagt
kort gennemgang af begivenhederne. Herefter er
op til, at noget skal ændres i den forbindelse.
projektforløbet meget kort beskrevet og til sidst er
Overfladiskhed er derfor blevet en kvalitet, som vi
der så godt 10 udmærkede kilder, der hver især
paradoksalt nok må få lært at værdsætte i bøger,
har tilknyttet nogle ret overfladiske spørgsmål.
(hvis vi ikke allerede har gjort det). På den måde
Man savner her fokus på kildekritik. Det undrer
kan man godt sige, at bogen er brugbar i den
mig, at der i tilknytning til ”Falangens 26 punk-
moderne historieundervisning.
ter” (de spanske fascister program) bliver spurgt
om, hvilken ideologi der er tale om. Fascismen
er ikke omtalt i introduktionen til opgaven og
fylder kun 29 linjer i indledningskapitlet, hvor
fokus er på modsætningen mellem nazismen og
fascismen. Set med didaktiske briller virker bogens
62
Jørgen Lassen
Afsnittet fra 1973-2009 er ultrakort, og selv om
JØRGEN VESTERGÅRD
denne periode naturligvis vil fylde meget i sam-
JACOBSEN, BENTE
fundsfagsdelen, vil historielæreren også gerne
KIRSTEN SØRENSEN
give sit besyv med her.
& ANNETTE JENSEN:
Afsnittet om Egypten skitserer udviklingen fra
”Kultur- og Samfunds-
den arabiske dominans og Osmannerriget til
fagsbogen”, 2.udg. For-
imperialismen og afkoloniseringen. Afsnittet er
laget Columbus, 2014,
udmærket.
280 sider, 231 kr. inkl.
omtales, men det gør lidt ondt på historielæreren,
moms, skolepris 129 kr.
at det arabiske forår er ”gemt” til samfundsfag.
ekskl. moms og forsendelse.
Det er godt, at forfatterne har valgt Egypten som
nr. 204 / marts 2015
KS bog med Egypten
Nasser, Sadat og Mubaraks æraer
fokus-land. Selv har jeg været med i forløb om
Bogen er systematisk bygget op og inddelt i 4
Indien, Kina og Tyrkiet, og her kunne man måske
kapitler, hvor hvert af de tre fag i KS-forløbet
”smugle” et lille oldtidsforløb om Egypten ind
(historie, samfundsfag og religion) har fået sit
også i historietimerne.
særlige afsnit. Emnerne er ”Det gode samfund”,
Historiekapitlet giver en kortfattet introduktion
”Egypten – kulturmøder og konflikter”, ”Indvan-
til indvandring gennem tiderne med både hol-
dring og integration” og ”Menneskerettigheder
lændere og tyskere og huguenotter og har i høj
og krigens regler – Danmark i krig”. Bogen er
grad fokus på den jødiske indvandring i Danmark.
illustreret med billeder og tabeller og undervejs
Her kommer bogen godt rundt, men der burde
er der opgaver og kildeuddrag, ligesom der er
have været meget mere om den muslimske ind-
tilknyttet en hjemmeside. Således er bogen lige til
vandring, der trods alt har givet flest problemer
at gå til i KS-forløbet.
og stof til diskussion. Der rådes lidt bod på det i
På de næste linjer vil jeg forsøge at give en vurde-
samfundsfag. Muhamedtegningerne burde have
ring af historiedelen:
været omtalt i historiedelen. Det bliver de så til
”Det gode samfund ”tager udgangspunkt i Tho-
gengæld på side 236 i sidste hovedafsnit. Der
mas Mores ”Utopia” fra 1516 og skitserer på
savnes dog en egentlig problematisering af denne
ca. 20 sider forestillinger om det gode samfund
karikaturkrise.
i Danmark, hvor såvel vikingetiden og enevælden
På side 152 er der et kort over migration, og her
inddrages. Derefter følger det liberale og sociali-
må jeg tilstå, at jeg efter nøjere studium er mere
stiske samfund. Særligt fokus sættes der på krisen
forvirret end oplyst. Og i tabellen over befolk-
i 1920erne og 1930erne, og der trækkes linjer
ningsudviklingen i Danmark (s. 154) nævnes 1921
frem efter 2. verdenskrig til 1970erne, hvorefter
med forskellige tal to gange med henvisende *,
samfundsfagsdelen overtager. Med det udvalgte
der dog aldrig forklares.
fokus gives der en kort oversigt over opfattelser
Sidste afsnit omhandler som nævnt menneskeret-
af det gode samfund i tiden, og som det vil være
tighederne og Danmark i krig. I første del gen-
tilfældet i enhver bred fremstilling vil der være
nemgås en række filosoffer og deres meninger og
faktorer, man som lærer kan savne.
betydning for menneskerettighederne. Det drejer
Der er et par indvendinger til afsnittet: Det virker
sig om Luther, Locke, Montesquieu, Rousseau og
lige lovligt flot at skrive, at ”Danmark blev offi-
Kant. Her mangler en sidste hånd på redigerin-
cielt et kristent land i 970” (s. 15). Det undrer, at
gen, da vi både i spalte 1 og 2 får den samme
krakket på Wall Street i 1929 end ikke nævnes
baggrundshistorie om Kant. Videre følges udvik-
som baggrund for afsnittet om krisen i 1930erne.
lingen fra 2. verdenskrig til i dag.
63
nr. 204 / marts 2015
Som historielærer skuffes man over afsnittet om
Hele
”Danmark i krig”. Det fylder 11 linjer(!) plus to
musik
den
tyrkiske
korte kildeuddrag om Kofi Annans udtalelser
DENIZ KITIR, OLE BJØRN
om, at Irakkrigen var ulovlig. De moderne krige,
PETERSEN, EVA HAR-
hvor Danmark har været involveret er henlagt
BOE, STEFAN HELMS
til samfundsfag, hvilket er unødvendigt, da der
NIELSEN, JENS M. STEF-
i dette afsnit er rigeligt at se til med emner
FENSEN, KIRSTEN STOR-
som ”Danmark og grundloven” og ”Danmarks
DAL PEDERSEN, JØRGEN
udenrigspolitiske mål”. I religionsafsnittet fylder
FALKESGAARD: ”Tyrkiet
korstogene (med kildeuddrag) en stor del, og igen
– historie, samfund og
skuffes man som historielærer over at det ikke er
religion”. 3. udgave, Systime 2014, 208 sider,
i bogens historiedel. Det er trods alt historie, der
ill., 250 kr.
er b-niveau i fagkonstellationen.
Nu har man som historielærer jo lov til at bruge
Et europæisk eller et mellemøstligt land? Dis-
supplerende materiale, og faget ”KS” er som
kussionen opstår uundgåeligt, når Tyrkiet er
bekendt baseret på intensivt samarbejde mellem
på dagsordenen. Hvordan man end svarer på
de tre fag og lærere, men i en eventuel tredje
spørgsmålet, kan man konstatere, at studiet af
udgave burde forfatterne overveje, om de har
Tyrkiet giver indsigt i begge retninger. Tyrkiet er et
foretaget de rigtige valg om hvor de enkelte afsnit
fascinerende grænsetilfælde samtidig med, at det
skal placeres.
i sig rummer en rig og dyb samfunds- og kulturhi-
Når dette er sagt, skal det tilføjes at bogen sagtens
storie. Det er så afgjort et områdestudie værd. Det
kan danne grundlag for et meningsfyldt kS-forløb,
bliver man bestyrket i gennem læsningen af den
og i praksis vil det ofte være sådan, at man måske
omredigerede og udbyggede udgave af Tyrkiet
nøjes med to eller tre af emnerne i en grundbog
– historie, samfund og religion. Bogen foreligger
og så selv strikker de(t) sidste sammen. Bogen kan
både i papirudgave og som i-bog.
selvsagt også indgå i en AT-sammenhæng.
Bogen sigter mod tværfaglighed, som den kan
udfolde sig i STX-at eller HFs kultur- og samfunds-
Kai Verner Nielsen
fagsgruppe. Men i kraft af den valgte opdeling i
faglige kapitler – som er ny i forhold til tidligere
udgaver – kan den også anvendes i et ensporet
fagligt forløb i f.eks. historie. Lige meget hvordan
man vælger at bruge den, vil den kræve tid til
fordybelse. Nogen læse-let bog er det ikke. Den er
velredigeret, og sproget er åbent og forklarende.
Men fra enhver faglig vinkel er emnet kompliceret og fremmedartet, netop fordi det rummer så
mange kulturmøder.
Den indledende historiedel præsenterer de lange
linjer i tyrkernes historie fra seljukkernes erobring
af Jerusalem i 1071 til AKP og Recep Erdogans
opgør med den kemalistiske elite. Det umådelige
og komplicerede osmanner-riges blomstring og
64
med minoriteterne er der en grundig behandling
brug for en hjælpende lærerhånd. Magtbegrebet
af den armenske tragedie og hele diskussionen
og samfundsstrukturen er særdeles fremmedartet
om folkedrab.
set med moderne europæiske øjne. Et interessant
Tyrkiet – Historie, samfund, religion indbyder til
træk i fremstillingen er, at moderniseringsbestræ-
meget spændende og relevante såvel faglige som
belserne og ’europæiseringen’ ikke begynder med
tværfaglige læreprocesser. Det er en bog, der stil-
ungtyrkerne eller Kemal Atatürk. Linjen kan følges
ler krav til den pædagogiske tilrettelæggelse og til
gennem det meste af 1800-tallet. Imperiets udvik-
elevernes fordybelse. Den ny udgave er velstruktu-
ling og multietniske karakter er illustreret med
reret og åbner for læring på flere niveauer. Bogen
et velredigeret kortmateriale. Til kapitlet knytter
kan anbefales. Her kan eleverne i høj grad blive
sig – som til de følgende kapitler – et antal kilder,
klogere på nutiden ved at fordybe sig i fortiden.
nr. 204 / marts 2015
forfald forklares. Ikke mindst her vil eleverne få
hvoraf flere har karakter af synspunkter, der kan
Knud Holch Andersen
danne afsæt for diskussion af forskellige forklaringsmodeller.
Kapitlet ’Samfund’ kan betragtes som en udbygning af overblikket over den moderne national-
Kina - den enøjede magt-
stats historie. Her anlægges både sociologiske,
kyklop
politologiske og økonomiske synsvinkler med
METTE HOLM: ”Kina - fra
afsæt i den stærke økonomiske vækst og urbani-
kejserdømme til kapita-
sering, der har fundet sted. En hurtigt voksende
lisme”, 2. udgave, Fryden-
middelklasse og en reduceret fattigdom har været
lund 2014. 126 sider (ill.),
en væsentlig følgevirkning af de sidste 15 års
139 kr.
udvikling. Samtidig er der gennemført en demokratisering, hvor militæret og den kemalistiske
Forlaget
elite har mistet det traditionelle greb om magten.
ske ubeskedent journalist og Kina-kender Mette
Udviklingen i kvindernes stilling siden Kemal Ata-
Holms førsteudgave fra 2001 som en bestseller.
türks reformer får en særskilt behandling.
Alt er jo relativt, men Mette Holms Kina-bog
Det tredje grundlæggende kapitel handler om
fortjener at blive brugt som baggrund for et
islams rolle i både det osmaniske imperium og i
Kina-forløb i bedste gymnasie-tradition. Det er
det moderne Tyrkiet. Her er hovedvægten lagt på
befriende, at Frydenlund har valgt ikke at plastre
de strømninger, der har bevæget sig i krydsfeltet
deres bøger til med kilder, som grænsende til det
mellem de statsanerkendte, de tilladte og de for-
trivielle bruges i alle Kina-bøger og alle udgaver
budte tolkninger af islam. Sufismen spiller her en
af samme bog. Og det gælder også for andre
central rolle. Dette kapitel er tæt forbundet med
temaer. Det er ganske unødvendigt og derfor
det tematiske kapitel ’Fra kalifat til sekulær natio-
helt logisk at lægge dem på nettet. Frydenlunds
nalstat’. Den lange linje i sekulariseringen af det
kildesamlinger på www.his2rie.dk er et godt at
osmaniske og tyrkiske samfund behandles her. I
sted at hente kilder til undervisningen, blot man
begge kapitler spiller den moderne sufi-inspirere-
accepterer de pudsige dobbelthenvisninger, der
de tænker Fethulah Gülen en central rolle.
dukker op i ny og næ. Dem tager vores elever
Også Tyrkiets forhold til Europa, herunder rollen
dog ikke ilde op, fordi de simpelthen ikke gen-
som EU-ansøgerland, og minoriteterne i både det
nemskuer dem, hvilket giver læreren mulighed for
gamle imperium og i den moderne nationalstat
at brillere med lidt faglig skarpsindighed.
bliver behandlet i tematiske kapitler. I forbindelse
Til Mette Holms bog henvises der til en række
betegner
gan-
65
nr. 204 / marts 2015
relevante kilder, der øger fremstillingens værdi
Godt begyndt…
ganske betydeligt og kan udfordre eleverne.
PETER NEDERGAARD:
Det er en trend i tiden, at journalister går ind på
”Tyskland - en grundbog
traditionel historieskrivning, og det kan måske
i politik og økonomi”.
bekymre en faguddannet, at der ofte kommer
Systime 2014, 206 sider,
god formidling ud af det, blottet for alt for mange
illustreret i farver, 220
akademiske krumspring. Det er tydeligt, at Mette
kr.
Holm er bevidst om modtageren, og hun vælger
at bruge en clifhanger som anslag. De unge kine-
I denne bog giver profes-
seres opgør med det gamle styre i 1989, kulmi-
sor i statskundskab ph.d.
nerende med massakren på Den Himmelske (ikke
Peter Nedergaard sit bud på en introduktion til
så) Fred (-elige) Plads. Derfra fortsætter hun til det
den politiske og økonomiske udvikling i Tyskland.
moderne Kina, der træder ind i det nye årtusinde
Bogen er opdelt i fire kapitler, som gennemgår
med høje væksttal, udenrigspolitiske ambitioner
Tysklands historie fra Middelalderen til i dag.
og en stadig udtalt mangel på almindelige borger-
Dette afsnit fylder 117 sider, hvorefter følger
rettigheder.
tre kapitler som behandler Forbundsrepublikkens
Først derefter flashes tilbage til tiden o.1900,
politiske og økonomiske system på i alt 71 sider.
begyndende med bokseropstanden. Det er en
Bogen er skrevet på et godt fagligt og pædago-
velskrevet beretning, der fokuserer på de cen-
gisk niveau med faktabokse, grundige opsum-
trale temaer og formidler dem godt. Forfatterens
meringer til hvert kapitel, arbejdsspørgsmål til
syn for sagn og sag bærer igennem bogen, der
læsningen, velvalgte illustrationer og tabeller.
ganske kløgtigt vælger at slutte med forholdet
Derudover er det et gode, at bogen undervejs
til omverdenen, hvor i hvert fald undertegnede
med fodnoter dokumenter kilderne til sin viden
er noget uvidende om, hvor Riget i Midten vil
og et godt apparat bagest i bogen med både
bevæge sig hen de kommende årtier og nok er
liste over forkortelser, et mini-leksikon og en lit-
blevet lidt klogere nu.
teraturliste til videre læsning bidrager alt i alt til,
at man tydeligt mærker at man sidder med en
Hans-Henrik Christensen
gennemarbejdet og ambitiøs bog.
Når det er sagt, lider bogen under, at den hverken
indeholder kilder eller rigtigt kommer i dybden
med noget. Som bogen også selv angiver i forordet, vil der derfor kræves inddragelse af andre
kilder for rigtig at komme i kødet på de problemstillinger bogen tager op. Der er dog ikke hjælp at
hente i bogen til at finde disse kilder og selv mere
erfarne lærere kommer til at arbejde for at kunne
bruge bogen i undervisningen.
Samlet set er Tyskland derfor godt på vej til at
blive en god bog, men mangler enten en hjemmeside med tilhørende kilder eller bedre henvisninger til at komme videre før den bliver rigtig god
som undervisningsbog. Før dette sker, bliver den i
for høj grad et pædagogisk veltilrettelagt leksikon
66
historiske del, der er blevet fyldigere, men mest af
alt de metafaglige/metodiske afsnit.
Rasmus Østergaard
Bogen er som den tidligere udgave delt op i fem
hovedafsnit. En introduktion, en naturvidenskabelig del, en humanistisk (især historisk) del,
AT – og kroppen
en samfundsvidenskabelig del og et afsluttende
ULRIK BÜCHERT (red.)
metafagligt/metodisk afsnit. Bogen går altså med
m.fl.: ”Kroppen i tykt
sin meget brede faglige tilgang en hel del ud over
og tyndt – en flerfaglig
Noters historiske fokus. Lad det være sagt med
tilgang til kroppen”.
det samme: det er ikke en historiebog; det er
Systime 2014. 183 sider,
(stadigvæk) en bog for idrætslærere, som jo skal
160 kr. + moms
forsøge at gabe over alle tre fakulteter i deres fag.
nr. 204 / marts 2015
Bogen anbefales til skolens bibliotek.
Historiedelen belyser kroppen i en historisk konI 2008 udgav Systime:
tekst, hvor de meget forskellige kropsidealer og
"Kroppen i tykt og tyndt
kroppens funktion i samfundet har ændret sig i
– emneforløb til almenstudieforberedelse". Den
forskellige historiske epoker. Det er oplysende,
er i idrætslærerkredse efterhånden blevet en
relevant, og det er helt sikkert noget, der fanger
klassiker, da den på en yderst relevant facon gør
eleverne. Hvis det skulle have været en bog, som
det muligt for idræt – et fag som ellers teoretisk
historielærere for alvor skulle kunne bruge til
set kan have det lidt svært i tværfaglige sam-
noget, mangler der dog tyngde og ikke mindst
menhænge – at gøre sig gældende i tværfaglige
kildemateriale, som eleverne kan analysere.
samspil i gymnasieskolen (og især AT). Jeg har
Det er formentlig velkendt for flere af os, at
i hvert fald flere gange været med i AT-forløb,
bogens historiske forfatter (Christina Spangga-
hvor idrætslæreren har haft stor glæde af bogen.
ard) er lidt af en ekspert i det man kunne kalde
Så vidt så godt.
”politisk gymnastik” bl.a. med fokus på Ollerup
Nu er bogen kommet i en opdateret version, hvor
Gymnastikhøjskoles flirten med nazismen i mel-
forfatterne forsøger at gøre sig mere fri af AT (jf.
lemkrigstiden under Niels Bukh. Et rasende spæn-
den nye undertitel) med henblik på at gøre bogen
dende emne at gå ind i for historielæreren, men
relevant i bredere tværfaglige samarbejder. Jeg
her giver bogen desværre kun en for overfladisk
gætter på, at årsagen til relanceringen af bogen
introduktion – igen til idrætslæreren.
derfor skal ses som en følge af den slankning, AT
Som tidligere nævnt er bogen opgraderet meta-
har været udsat for i gymnasieskolen i de seneste
fagligt set. Der er ikke mindre end 20 sider afslut-
år. Jeg skal skynde mig at sige, at der ikke er så
ningsvis om noget, man kunne kalde ”meta-AT”.
meget nyt under solen med nyudgivelsen. Idræts-
Afsnittet handler om, hvad der kendetegner en
lærerne behøver med andre ord ikke skynde sig
god synopsis/opgave, hvad taksonomi er for
ud og udskifte deres beholdninger af Kroppen i
noget, og hvordan man laver en god problem-
tykt og tyndt – bøger. Det er faktisk tæt på, at jeg
formulering osv. Det er mildest talt lidt underligt,
ville være tilbøjelig til i højere grad at kalde bogen
hvad et sådant afsnit overhovedet skal i en bog
en stærkt revideret 2. udgave end en egentlig ny
om kroppen. Det er bestemt ikke svært for hvilken
bog, om end der har været udskiftninger i bogens
som helst lærer at finde disse informationer andre
talstærke forfatterhold. Bogen er dog blevet en
steder – først og fremmest i alle de AT-grundbø-
hel del længere med 183 sider i alt mod 120 sider
ger, som efterhånden findes på markedet. Og
i den tidligere udgave. Desværre er det ikke den
hvis man da så endelig absolut vil skrive sådan
67
nr. 204 / marts 2015
et afsnit, hvorfor er der så ikke et eneste ord om
med.
det nyeste fokus i det tværfaglige arbejde nemlig
Aksel Bertelsen skriver selv at bogen kan bruges
innovation. Personligt ville jeg have opgraderet de
til samarbejder mellem historie og matematik i
fagfaglige afsnit og slettet de metodiske afsnit i
gymnasiet. Det er sandt nok, men bogen er noget
forbindelse med nyudgivelsen. Det havde været
mere interessant for matematikere end for histo-
relevant med fx meget mere af det historiske
rikere. Sørg derfor for, at din matematikkollega
om kroppen – og hvor er for øvrigt Hans Bondes
kender bogen hvis I skal samarbejde om Renæs-
yderst spændende idrætshistorie henne?
sancen, men find selv noget andet materiale at
Jeg er dog ikke et sekund i tvivl om, at mange
arbejde med i historietimerne.
idrætslærere stadig vil have god gavn af denne
Rasmus Østergaard
bog om et spændende og yderst samfundsrelevant emne!
Lokalhistorie
Anders Bærholm Frikke
KNUD HOLCK ANDERSEN & CHR. R. JANSEN
Renæssancens mate-
(red.): ”Lokalhistorie For-
matik
tid, nutid og fremtid”.
AKSEL BERTELSEN:
Kjems-fonden Forlaget
”Matematik i middelal-
Skippershoved 2014.
deren. Abbaco-kulturen
323 sider, 295 kr.
i Firenze”. L & R Uddannelse 2014, 192 sider
I 2009 spurgte jeg fagkonsulent Lene Jeppesen
illustreret S/H, 198 kr.
om det lokale stofs placering i historieundervisningen, fordi det ikke er nævnt i histories læreplan.
En af de få danske mate-
Hun svarede i en mail at
matikere som skriver matematik med en historisk
”I forhold til læreplanen for historie og KS er der
vinkel er Aksel Bertelsen (f.1950).
intet der hindrer for at arbejde med lokalt stof
Her gennemgås i 13 kapitler den matematik man
såvel som global. Kernestof kan lige så godt tage
kunne møde i Firenze under Renæssancen, som
udgangspunkt i lokalhistorie... Indblik kan være
dateres til perioden 1300-1500. De fleste kapitler
indblik i lokalhistorien og ikke Danmarkshisto-
er relativt korte, og Aksel Bertelsen gennemgår
rien generelt. I KS kan det anvendelsesoriente-
her både praktiske og teoretiske eksempler fra
rede netop komme i spil med lokalhistorie. De
perioden. Blandt de nævnte emner gennemgås
begrænsninger der er, er langt hen selvskabte.
således aritmetik, geometri, to ligninger med to
Så hvis der ikke arbejdes med lokalhistorie - mikro
ubekendte, Leonardo af Pisa, tredje- og fjerde-
historie vs. makrohistorie - så er det ikke lære-
gradsligninger og matematikkens anvendelser i
planens skyld!” http://www.emu.dk/sites/default/
billedkunsten. Dertil kommer en række historiske
files/Rapport%20om%20arbejdet%20med%20
opgaver til hvert kapitel.
lokalhistorie.pdf
Til sammen giver de et udmærket udgangspunkt
68
til arbejdet med den historiske matematik. Set
Som historielærer i Odense inddrager jeg ofte
med en historikers briller er bogen dog lidt for
det lokale stof som en afgrænset empiri, som
tyndbenet og mangler både kilder og fremstillin-
eleverne kan undersøge for at forstå f.eks. mid-
ger, som problematiserer de emner der arbejdes
delalderbyen eller industribyen.
Jeg har i den
hvordan disse har ændret sig fra ældre in situ
nutid og fremtid”, udgivet af Kjems-Fonden i
projekter som Hikuins blodhævn til brugergene-
anledning af Fondens 25 års jubilæum. Artiklerne
reret interaktion. Artiklen giver også interessante
kaster et historiografisk, komparativt, teoretisk,
eksempler på crowd sourcings bidrag til lokalhi-
metodisk og politisk metablik på professionelle
storiske projekter.
nr. 204 / marts 2015
grad nydt at læse artiklerne i ”Lokalhistorie Fortid,
historikeres og amatørhistorikeres arbejde med
det lokale stof. Dertil er artiklerne velskrevne og
Lars Nilsson fortæller i artiklen:” Lokalhistorie
flot illustrerede. Artiklerne har ofte hovedfokus
i Sverige – förr, nu och i framtiden”, at svensk
på at fortælle om udviklingen i arbejdet med
lokalhistories fokus har flyttet sig fra sociale og
lokalhistorien, hvem, hvad, hvor meget, - alligevel
økonomiske undersøgelser til f.eks. undersøgelser
fortæller de samtidig ganske meget, der er inte-
af lokal identitet, og fra kulturmiljøer til kulturarv,
ressant for en historielærer i forhold til brug af det
hvor industriarv står centralt. Hans bud på frem-
lokale nedslag i undervisningen. Kjems-Fonden,
tidig lokalhistorie er også regionshistorien, f.eks.
der har udgivet ”Lokalhistorie Fortid, nutid og
Øresundsregionen.
fremtid”, støtter lokalhistorisk arbejde i Jylland,
først og fremmest ved at støtte udgivelser. Derfor
Knut Sprautens indlæg: ”Noen synspunkter på
er de danske bidragydere og eksempler udfoldet
norsk lokalhistorie – på vei mot 2040” kritiserer
i tolv artikler fortrinsvis fra Jylland og Sønderjyl-
traditionel norsk lokalhistorie for ikke at have
land. Dertil kommer fire artikler om lokalhistorie
givet plads til den ikke bofaste del af den norske
i Sverige, Norge, på De Britiske Øer (med udblik
befolkning, først samerne, siden nutidens indvan-
til Polen og Irland) og i Tyskland. Ved at tage
drermiljøer og fortæller om de tiltag, man i dag
udgangspunkt i lokalhistoriens udvikling belyses
gør for at arbejde med flerkulturel lokalhistorie.
den nationale historieskrivnings udvikling ofte
interessant.
I Alan G. Crosbys ”Lokalhistorie på De britiske
Øer” fortælles bl.a. levende om lokalhistoriens
Kommunikation, AT emnet anno 2015, behand-
rolle i den nationale kamp i Irland, både i de
les kyndigt af Anne Ingeborg Sørensen i artiklen:
emner man behandlede og undlod at behandle,
”Erasmus, Gutenberg-galaksen og cyberspace
og om konkrete hændelser som et bombarde-
– om bøger, internettet og medierevolutioner”.
ment af højesteret i Dublin under borgerkrigen
Omdrejningspunktet i artiklen er, hvordan man i
(1922-23) der medførte, at rigsarkivet sprang i
nye mediers samtid har opfattet disse. Trykpres-
luften. ”Som en kommentator udtrykte det, reg-
sen, den første medierevolution, sammenlignes
nede den dag Irlands historie ned i skyer af aske
med de digitale mediers anden medierevolution.
og forkullede stumper af papir og pergament”.
I artiklen ”Web som lokalhistorisk kilde – hvad
er udfordringerne” diskuterer Niels Brügger hele
Tysk lokalhistorie har været spændt for den natio-
internettets arkivproblematik. Han gennemgår,
nalistiske, siden nationalsocialistiske vogn, og blev
hvordan man i dag i Danmark arkiverer websider
først for alvor kritisk og analytisk fra slutningen af
og overvejer, hvilke problemer det vil give den
1970´erne kan man læse i Klaus-J. Lorenzen-Sch-
historiske og lokalhistoriske forskning fremover.
midts ”Lokalhistorie i Tyskland i de sidste 25 år”.
Martin Brandt Djupdræt gennemgår i artiklen:
Kim Furdal giver i artiklen: ”Sønderjylland – et
”Lokalhistorie og digital formidling” en række
lokalhistorisk grænseland” et teoretisk begrebs-
kendte og mindre kendte eksempler på geogra-
apparat til at skelne mellem forskellige former for
fisk baseret formidling via de digitale medier, - og
lokalhistorie, idet han arbejder med dels hjem69
nr. 204 / marts 2015
stavnshistorie som fortællingen om det gode,
af, at et budskab blev givet fra en afsender til en
tabte sted skrevet af den engagerede lokale
modtager som en monolog, lægger man i dag
borger og topografisk historie skrevet af den
mere vægt på, at vidensdelingen foregår som
professionelle historiker, der kunne skrive om
en proces, hvor modtageren skal inddrage egne
hvilket som helst sted. Han påpeger, hvordan
erfaringer i læringen og lære ved hjælp af forskel-
man i sønderjysk lokalhistorie længe har undladt
lige sanser”.
at undersøge visse emner (som i irsk lokalhistorie),
og hvordan særlige sønderjyske forhold er ude-
”Lokalhistorie Fortid, nutid og fremtid” anbefales
ladt i danske historiske undersøgelser af forskel-
hermed varmt til historiefagets håndbogssamling
lige emner, og han slutter med at problematisere
eller skolebiblioteket.
fremtidens lokalhistorie: ”… Er den stadig mere
Anne Melillo
effektive infrastruktur og deraf følgende centralisering ikke ved at få lokalhistorien til at flyde ud
som købstaden, hvor vi ikke længere rigtig kan se,
Den store krig i litte-
hvor byen stopper og landet begynder? Hvordan
rære perspektiver
skriver vi fremover lokalhistorie om sognet eller
EVA KRAUSE JØRGEN-
købstaden, når virksomhederne forsvinder og de,
SEN (red.): ”Slagmark
der bliver tilbage, kun er afdelinger af større kon-
– Tidsskrift for idéhisto-
cerner, og afgørende beslutninger bliver truffet
rie”, nr. 70 om ”1914”,
helt andre steder…”
2014, 189 sider, pris:
140,- kr. pr. stk.
Søren Bitsch Christensen gennemgår ”Byudvikling, lokalhistorie – og historiefaget på universi-
Tidskriftet
tetet”. Han konkluderer bl.a. at fordi interessen
som knytter sig til Insti-
for nationalhistorie er faldende, vækker det lokale
tut for Idehistorie på
korrektiv også mindre interesse blandt unge for-
Aarhus Universitet, har udsendt et nummer, der
skere.
(næsten) hele vejen dedikerer sig til første ver-
Slagmark,
denskrig i anledning af 100-års-jubilæet. Det er
Jytte Nielsen beskriver i artiklen ”Kulturmiljøer,
der kommet en række interessante artikler ud af
bevaring og lokalhistorie” hvordan man gennem
– blandt andet fine læsninger af Thomas Manns
tiden har forholdt sig til bevaring af kulturarv som
omvending på baggrund af krigen og med større
fiskerhuse og kirkegårde. Hun skriver fra Thy,
afstand Karl Ove Knausgårds arbejde med krigen
men perspektivet er langt bredere.
som eksistentiel markør i sin monumentale Min
kamp (2009-2011).
70
Gudrun Gormsen behandler fænomenet ”Leven-
Blandt de mest interessante artikler fra underteg-
de historie” i artiklen ”Rum for oplevelser – sted,
nedes perspektiv er dog Adam Paulsens læsninger
historie, iscenesættelse og fortælling”. Artiklen er
af henholdsvis Erich Maria Remarque og Ernst
et godt sted at starte, hvis man har lyst til at bruge
Jünger, som jo nok er dette blads læsere bekendt,
vinklen i sit arbejde med historiebrug og historie-
men så sammenholdt med forfatteren Walter
formidling. Hun skriver bl.a.: ”… formidlingens
Flex, som i hvert fald for mig ikke var kendt. Det
form har ændret karakter. Hvor vidensdelingen
er der kommet en meget interessant artikel ud
tidligere, hvad enten det skete i form af en bog,
af, da der sammenlignes med opfattelsen af krig
et foredrag eller en udstilling, ofte havde karakter
i henholdsvis Intet nyt fra Vestfronten (1929), I
sit aftryk i bearbejdelsen af oplevelserne, trådte
begge verdener (1916).
den yngre Remarque først ind i krigen i 1916
Grunden til, at Flex’ bog ikke er kendt for den
som værnepligtig, hvor idealismen for mange var
brede offentlighed i dag, kan være, at den ikke er
knust og virkeligheden en ganske anden – vel-
udgivet siden 1966. Men går man til mellemkrigs-
kommen til Somme…
tiden, var det Tysklands sjette mest solgte bog,
Hvor Paulsen ellers leverer en meget interessant
der langt overgik Remarque (som jo blev bandlyst
læsning, slutter han som idéhistoriker der, hvor
og brændt i 1933) og Jüngers bog, som først blev
det bliver rigtig interessant for historikeren. For nu
populær sent og i sammenhæng med, at han selv
har vi etableret forskellene mellem de tre, og hvad
blev skribent for højreradikale tidsskrifter.
så? Den litterære tilgang bevæger sig ikke videre
Paulsen analyserer de tre bøger over for hinanden
ind i en forståelse af netop kampen om krigens
ud fra deres perspektiv på krigen. På en lineær
mening i et bredere perspektiv, men lader os
skala har man Remarque, der anser krigen som
hænge med en æstetisk vurdering af værkerne.
helvede på jord på den ene side, og så Flex i den
Det har nu heller aldrig været hans mål andet, og
anden ende, der opfatter krigen som en beru-
derfor kan man jo ikke klandre ham for det, og
sende følelse af samhørighed i et glorværdigt pro-
jeg vil derfor klart anbefale artiklen som et sted
jekt. Jünger ligger så i mellem de to med et mere
at starte.
nuanceret syn på krigen, og det er formentlig
En anden interessant artikel i dette nummer er
derfor, at han ikke blev læst i nogen særlig grad i
Bjarne Søndergaard Bendtsens artikel om danske
mellemkrigstiden, hvor Flex kunne levere en langt
nationalkonservatives opfattelse af krigen i årene,
mere ren krigsbegejstring – hvilket forklarer, hvor-
der fulgte. Bendtsen har haft fat i mange interes-
for Flex kun blev genoptrykt i meget begrænset
sante arkivalier, og han giver et godt blik over
oplag efter 2. verdenskrig.
tanker omkring heltemod, dansk forsvar og Dan-
Det interessante set fra mit perspektiv er, at vi
marks rolle i en europæisk politik. Efter Sønderjyl-
har at gøre med tre forfattere, som alle deltog i
lands retur til Danmark og et kvæstet Tyskland
krigen på tysk side. Første verdenskrig kan være
begynder flere at tænke tanker om en ny chance
rigtig interessant i klasserummet, hvis man prøver
for dansk udenrigspolitik. Bendtsen har både fat
at forstå den ud fra en skala omkring mening. Var
i politikere (som Ole Bjørn Kraft), digtere (som
krigen en meningsløs afstrintning af territorium
Valdemar Rørdam) og andre meningsdannere
mellem Europas stormagter, og blev det først til
(som Helge Rode), og der skabes et billede, som
en verdenskrig på grund af de mange alliancer,
nok er realistiske omkring tanker om, hvorvidt
der tvang stat på stat ind i krigen i løbet af 1914
Danmark burde have indgået i krigen, men ellers
uden nogen særlige udeståender med de kom-
opstiller en højrefløj, som i vore øjne fremstår som
mende fjender? Eller var det en krig, der var
radikaliseret krigsliderlighed (en slags Walther Flex
spækket med mening fra øverste feltmarskal til
på dansk).
det mest mudrede skyttegravshul i kampen for
Og her falder Bendtsen ned i samme problema-
at vinde den moderne verden, som erstattede de
tik som Paulsen. For hvor Paulsen (næsten) kun
gamle systemer i netop disse år?
havde det litterære perspektiv, kommer Bendtsen
Fortællingerne fra de implicerede er mange, og
sjældent ud over det rent ideologiske. Hvad der
Paulsen har fornuftigt vurderet forskellen ud fra
mangler, er jo selvsagt forklaringer og kontek-
tidspunktet for de tre forfatteres indtræden i kri-
stualiseringer af kilderne. De kommer fra vores
gen. Hvor Flex og Jünger som frivillige var en del
udgangspunkt til at fremstå rabiate, hvor de selv
af euforien i 1914, som nødvendigvis måtte sætte
samme synspunkter i deres samtid stadig kunne
nr. 204 / marts 2015
stålstormen (1920) og så Flex’ Vandreren mellem
71
nr. 204 / marts 2015
rummes i det pæne selskab. Og så fungerer for-
ling. Skolen skulle 'fremme alle muligheder for, at
fatteren som dommer i stedet for at forstå, hvilket
børnene kan vokse op som harmoniske, lykkelige
jo er historiefagets kerne.
og gode mennesker' ”.
Med disse forbehold vil jeg på det varmeste
anbefale Slagmark til hylderne i historiedepoterne
Redaktøren af Danmarks Lærerforenings blad Fol-
rundt omkring. Der er kloge og interessante artik-
keskolen refereres for på et repræsentantskabs-
ler at hente i hvert nummer, som let kan supplere
møde i DLF i 1953 at have sagt, at
og udvikle undervisningen i vores fag.
”… skolen måtte fremstå som en autoritet, ikke
Mads Blom
skræmmende og straffende, men som en venlig
og sympatisk indstillet over for eleverne og deres
Da skolen blev sin
hjem. Læreridealet var tydeligvis til forhandling,
egen
ligesom forståelsen af forholdet mellem børn og
ANNE KATRINE GJER-
voksne”.
LØFF m.fl.: ”Da skolen
blev sin egen. 1920-70”.
En demokratisk ånd var klart på fremmarch efter
Bind 4 i Charlotte Appel
krigen.
og Ning de Coninck-
Dette skinnede også tydeligt igennem i den
Smith (red.): ”Dansk
betænkning, som et ungdomsudvalg, nedsat af
skolehistorie. Hverdag,
undervisningsminister Jørgen Jørgensen, afgav så
vilkår og visioner gennem 500 år”. Aarhus Uni-
tidligt som i 1940, kort efter Danmarks besættel-
versitetsforlag 2014. 444 sider, ill.. 400 Kr.
se; herom skriver bogens forfattere med indlagte
citater fra betænkningen:
Fjerde bind i Aarhus Universitetsforlags serie om
dansk skolehistorie omhandler perioden 1920-70,
”Heri beklagede man, at de stadige krav om
i hvilken store forandringer utvivlsomt finder sted:
faglig dygtighed havde medført, at den personlig-
”Da skolen blev sin egen er en fortælling om en
hedsskabende opdragelse og uddannelse var tabt
tid, hvor den tætte forbindelse til kirken ophørte,
af syne. Men samfundsudviklingen og 'landets
mens eksperterne fik indflydelse, og skolesyste-
udvikling og skæbne i en uoverskuelig fremtid'
met voksede sig stadig større og mere selvstæn-
krævede ikke kun, at arbejdskraften besad faglige
digt. Samtidig er det også en historie om, hvordan
kvalifikationer. Mindst lige så vigtig var dannelsen
store visioner på skolens vegne blev mødt af hver-
af 'det enkelte menneskes tænkeevne og døm-
dagens pragmatisme, kontinuitet og tradition.
mekraft' ”.
Resultatet blev en skole, som så ud til at stå stille i
lange perioder og alligevel forandrede sig”.
Teknisk udvikling af erhvervslivet stod også på
dagsordenen efter 2. Verdenskrig, således blev
Efter 2. Verdenskrig betones, hævder forfatterne
en såkaldt Teknikerkommission i 50'erne ned-
plausibelt, således i opinionsdannende kredse
sat af den socialdemokratiske statsminister H.C.
Hansen. Denne kommission, hedder det i bogen,
72
”… det sociale fællesskab (...) mere end den kær-
lagde op til en direkte kobling mellem skole og
lighed til hjemmet, landet og folket, som havde
arbejdsmarked, hvilket fik en blandet modtagelse
været så vigtig tidligere, og kombineret med
af lærerne. En kritisk røst, lærer Viggo Witt-Han-
stærke forventninger til barnets personlige udvik-
sen, gav ifølge forfatterne i en artikel i Folkeskolen
heden”, som den ses fra Putins pagode i Kreml.
Stærkt præget af baggrunden i KGB, med rødder
”… skulle ligge under for teknologiens kapløb
i den (aldrig afsluttede) kolde krig og helt centralt
– 'vor tids upersonlige dæmon', som han kaldte
styret af ambitionen om at genrejse den russiske
det. Skolen burde være for barnet og fokusere
stolthed og selvfølelse.
på barnets behov og ikke på voksenlivets og
Den russiske verden som omdrejningspunkt, for-
erhvervslivets”.
ankret i russiske filosoffer, der var skrottet i den
nr. 204 / marts 2015
udtryk for, at børnenes skolegang ikke
sovjetrussiske epoke, beskrives indgående, og
Den diskussion synes ikke at have mistet i aktua-
Rachlin giver et fint indblik i den inderkreds,
litet i dag.
som Putin læner sig opad, men som også er
Bogen, der vel stort set tager alle væsentlige
totalt afhængige af den 61-åriges uanfægtede
aspekter af og indflydelser på skolens historie i
position som Ruslands stærke mand, siden den
perioden op på særdeles kvalificeret vis, er frem-
herostratisk berømte Jeltsin førte ham frem som
ragende.
sin arvtager og aftager til det russiske imperium,
eller i hvert fald rige.
Rachlin får udover de nationalistiske strømme
Poul Ferland
også blotlagt den forandring, Putins Rusland gen-
[email protected]
nemgår. En korporativ stat, hvor oligarkerne er en
del af systemet, og accepterer de ikke det, er det
flossede retssystem Putins forlængede jernhånd.
Rachlin og Putins Rus-
Khodorkovskij og Berezovskij er levende (og den
land
betegnelse er nok noget, de bør være glade for)
SAMUEL RACHLIN: ”Jeg,
beviser herpå. Trods gigantiske formuer blev de
Putin. Det russiske forår
uden større falbelader knust og lever i dag i eksil.
og Den russiske verden”,
Khodorkovskij endda efter mange års fængsel
People´s Press 2014, 224
og udenlandsk pres for at få ham fri. Pres er kun
sider, (ill.), 200 kr.
benzin på Putins stædige, obsternasige vilje til
at modstå de vesterlændinge, der ikke vil forstå
Frem for alt er Samuel
ham.
Rachlins bog om Putin
Også genstridige mediefolk smager pisken, og
som en lang, aktuel og
staten har lagt den frie presse ned. Det bliver kun
indsigtsfuld artikel om
til spæde, modige pip i en russisk verden, hvor
Putins Rusland 2014. Rachlin er journalist, ikke
propagandaen for systemet dikterer sandheden.
historiker, og det bærer bogen præg af. Han
Rachlins bog må af gode grunde slutte midt i krig
lader sig ikke styre af kronologiske eller tema-
og krise. Putin har indtil nu overlevet en delvis
tiske stilladser, men bruger Krim-felttoget som
lavere profil i Østukraine og tunge, økonomiske
et kraftfuldt anslag. De små grønne mænd, der
sanktioner et halvt år efter Rachlin sendte sit
oversvømmer Krim, men som umælende Mars-
manus i trykken. Petrostaten (som trods alt fylder
mænd ikke svarer journalister og andre nysgerrige
mest i det korporative Putinia) lider under rekord-
på spørgsmålene om, hvorfra de er kommet og
lave oliepriser, men som Rachlin sidst i sin bog
på hvis ærinde. Det er lige ned i konflikten med
fremfører, har det ikke svækket Putins ambitioner
faldskærm, men Rachlin holder fint balancen. Fra
om at gøre Rusland til en militær stormagt. Om
start analyserer han kompetent og strikt ”sand-
statsbudgettet kan bære det pt må stå åbent.
73
nr. 204 / marts 2015
Under alle omstændigheder er Rachlins portræt
bange for at blive henrettet, fordi han var gået i
af Putin fængende læsning og giver en solid for-
tysk tjeneste. Han blev kørt til Lübeck i 1946 og
ståelse, hvorfor Putin og hans nye Rusland er så
overgivet til russerne.
svære at forstå!
I mange år vidste man intet om hans videre skæbne, men bogens forfatter fik ham i 2011 efterlyst
Hans-Henrik Christensen
i et russisk tv-program om forsvundne personer.
Han fik svar fra Sergejs datter, der kunne fortælle
En dansk-russisk skæbne
om hans liv efter 1946. Sergej døde i 2000. Bogen
HANS F. JENSEN: ”På
bliver noget følelsesladet når den til sidst fortæller
sporet af Sergej – en rus-
om datterens besøg i Danmark i 2012.
sisk krigsfanges historie”.
Bogen har gode kort over de relevante egne i
Forlaget Hogim 2014.
Himmerland og over Ukraine. Desuden er der
187 sider, illustreret, 250
mange fotografier, dels af Sergej og hans kam-
kr.
merat Jurij, dels af folk fra Nørager og fra besøget
i 2012. Den er meget læsevenligt skrevet i et
De to verdenskrige har
enkelt, letforståeligt sprog. Kapitlerne er korte og
været skyld i mange dra-
delt ind i underafsnit. Der er en del gentagelser:
matiske skæbner. Litteraturen herom er enorm.
først fortælles der om begivenhederne under
Her er endnu et bidrag.
krigen, dernæst citeres der fra de mange breve
Denne bogs hovedperson er Sergej F. Pomasan,
som hans venner i Nørager og omegn skrev til
født 1919. Han var russisk officer i 2. verdenskrig,
myndighederne. I disse breve fortælles der om de
blev taget til fange af tyskerne og presset til at
samme begivenheder.
blive tysk officer. Under vagttjeneste i Nordjylland
Faktisk skulle han slet ikke have været udvist.
flygtede han og kom til Himmerland, hvor han
Fremmedafdelingen indstillede ham til opholdstil-
boede hos folk i Nørager og omegn og blev med-
ladelse, men først nogle måneder efter at justits-
lem af deres modstandsgruppe. Trods sin indsats
ministeriet havde overgivet ham til russerne. Hans
i gruppen og deraf følgende støtte fra befolknin-
F. Jensen konkluderer: ”Det er rystende læsning.
gen blev han udvist til Sovjet efter krigen og sad i
Jeg fristes til at bruge ord som smøl, slendrian,
Gulag indtil 1955. Da han blev løsladt, tog han til
rod og ligegyldighed. Man må håbe, at noget
sin hjemby Voronesh i Ukraine, hvor han giftede
lignende ikke sker i dag”.
sig og fik børn.
Man kan kun give ham ret.
Bogens forfatter kommer fra Nørager, og store
dele af bogen er en slags lokalhistorie. De første
85 sider handler om Sergejs ankomst til Nørager,
hans arbejde på gårdene, hans indsats i modstandsbevægelsen og hans kamp for at få lov til
at blive i Danmark efter krigen. I denne kamp fik
han stor støtte fra egnens befolkning. Hans kammerat Jurij gøres der ikke så meget ud af; man ved
simpelthen meget mindre om ham.
De næste 30 sider handler om Sergejs ophold i
Vestre fængsel og hans og vennernes forgæves
appeller til de danske myndigheder. Han var
74
Jørgen Krøigård
en talmæssig dokumentation, og der er en del
ling
udmærkede diagrammer, men generelt vil en
historielærer savne et grundigere tabelmateriale.
JØRN HENRIK PETERSEN,
Det kan selvfølgelig nå et komme med i det
KLAUS PETERSEN, NIELS
lovede registerbind, men lad os nu se.
FINN CHRISTIANSEN (red.):
Det foreliggende bind dækker perioden 1993-
Dansk velfærdshistorie,
2014, bogstaveligt talt op til nu. Man kunne
bind 6: ”Hvor glider vi
måske forvente at der også ville være et forsøg
hen?” Syddansk Univer-
på et kig ind i fremtiden, og bindets titel, ”Hvor
sitetsforlag 2014. 1187
glider vi hen?”, kunne vel også antyde noget
sider. 498 kr.
sådant, men det får vi ikke. Vi følger ”glideba-
nr. 204 / marts 2015
Tilpasning eller neddros-
nen” frem til 2014, ikke længere. Der er heller
Den foreliggende bog er sjette og sidste bind i det
ikke overordnede overvejelser om skift af vel-
store værk om dansk sociallovgivnings historie. Vi
færdsmodel, måske bryder forfatterne sig ikke
kan nu se hvad vi har fået, og hvad vi ikke har
om den slags generalisationer. Men generelt er
fået. Vi har fået et fremragende opslagsværk,
det sidste bind ikke det mindst spændende af de
hvor vi kan se hvornår en given lov blev vedtaget,
6 bind, fordi det dækker en periode som ikke altid
hvornår den blev behandlet i Folketinget og hvem
er nået at komme med i historiebøgerne og som
der sagde hvad i den anledning. I de indledende
det er svært at få et overblik over, selv om man
kapitler til hvert bind kan vi genopfriske vor viden
måske tror man kan huske det hele.
om den økonomiske og sociale udvikling i Danmark, der danner rammen om sociallovgivningen
Kapitel 1 om samfundsforhold giver en alde-
i den pågældende periode. Kapitel 2 i hvert bind
les glimrende, klar og koncentreret fremstilling
er helliget ”det socialpolitiske idelandskab” og
af den økonomiske politik og den økonomiske
giver en fremstilling af de lidt mere overordnede
udvikling i perioden, lige til at præsentere for et
synspunkter inden det går løs med alle detaljerne
nogenlunde godt hold elever. Vi får præsenteret
i de følgende kapitler, der drejer sig om hvert af
den katastrofale politik i årene frem mod krisen i
de socialpolitiske områder for sig. Sidste kapitel er
2008, med hovedrystende kommentarer: ”Med
en sammenfatning og perspektivering, nok mere
den lave og faldende ledighed er det svært at se
det første end det sidste. Et stramt styret og kon-
begrundelser for finanspolitiske lempelser” og
sekvent gennemført værk.
”Det er et godt spørgsmål, hvorfor ingen i årene
Men det blev altså ikke historien om danskernes
forud for krisen så de risici, der fulgte af udviklin-
velfærd, det har ikke været forfatternes hensigt,
gen på de danske finansielle markeder” (s. 21).
og det er blot titlen der kan give et forkert indtryk
Her havde der været anledning til at gentage en
af indholdet. En bog om danskernes velfærd gen-
statsministerbemærkning der burde være lige så
nem historien ville formodentlig være en uover-
berømt som Schlüters ”gulvtæppeord”, nemlig at
kommelig opgave for enhver, hvis den ikke bare
de økonomiske lærebøger burde skrives om. Men
skulle være en overfladisk ligegyldighed.
den får vi nu ikke. Kapitlet er veldokumenteret
med tal og diagrammer.
Fokus er klart beslutningsprocessen op til en lovs
vedtagelse. Det vil sige at vi nok får baggrunden
Kapitel 2 giver en udmærket oversigt over idéer
for den, men ikke i samme grad virkningerne
og synspunkter, først inden for Socialdemokratiet.
af den. Kapitlerne har i meget forskellig grad
Man forstår Nyrups problemer. Debatten udvikler
75
nr. 204 / marts 2015
sig frem mod i dag med en afskæring af ekstreme
”Find lige nogle tal der
synspunkter hen imod en aldeles overvældende
beviser det her”
konsensus, i hvert fald i retorikken, det er de
samme plusord og -vendinger der benyttes. (Var
JESPER TYNELL: ”Mørke-
det noget med en sammenlignende indholdsana-
lygten”. Samfundslitteratur
lyse?). Kun Enhedslisten står konsekvent udenfor.
2014. 356 sider. 399 kr.,
som e-bog 278 kr.
Det lange kapitel 3 har overskriften ”Aktiveringslinjens gennembrudsår og konsolidering”. Det går
Første gang jeg hørte den
lidt på tværs af de socialpolitiske områder som
bemærkning, var i begyndelsen af 1970’erne,
bogen ellers er opdelt i, og det beskriver et af de
da en bekendt ville forklare hvorfor han ikke
væsentligste skred i politik og tankegang, med
længere var ansat i centraladministrationen. Hvis
et historisk perspektiv tilbage til bistandsloven af
man skal tro Tynells bog, er det ikke blevet bedre
1974, forvandlingen fra optimistisk humanisme til
siden, snarere værre. På den anden side har mine
almindelig mistænksomhed. Nøgleordene er først
nuværende bekendte i centraladministrationen
”aktivering”, der stadig i visse praktiske udform-
svært ved at genkende den virkelighed som Tynell
ninger kan tages som udtryk for humanisme,
beskriver.
og ”incitamenter”, der normalt kan oversættes
ved nedsatte ydelser. Tilsyneladende er vi med
Det som Tynell har gjort, er at tage udgangspunkt
ekspresfart på vej tilbage til 1800tallets debat, i
i en række sager (forholdsvis få), som vakte en
moderne udgave. ”Det økonomiske menneske”
vis opsigt, og hvoraf nogle unægteligt var ret
er en menneskeart der er populær hos visse øko-
kompromitterende for ministre og embedsmænd.
nomer og nu også de fleste politikere, men som
Han kontaktede de embedsmænd der havde
de fleste sociologer ikke kan genkende. Bogen
været centrale ved sagernes behandling og bad
kun lige strejfer nogle elementer til en forklaring:
om interviews (med løfte om anonymitet). Rigtig
Globaliseringen og indvandringen.
mange af dem (45 i alt) stillede op, og de var
De følgende kapitler er solide fremstillinger, med
meget åbenhjertige.
de stærke sider og svagheder der generelt præger
værket. Kapitel 10, om immigrations- og integra-
Tynells metode er næppe egnet til en beskrivelse
tionspolitik, er måske specielt interessant, fordi
af hverdagen i et ministerium, selv om vi ser bort
der på dette område (endnu?) ikke er fuldstændig
fra de problemer der er ved at benytte anonyme
konsensus blandt danske partier. Men også her er
kilder. Men fremstillingen er så veldokumen-
der tale om et skred i politikken. Forskellen mel-
teret, gennemarbejdet og indsigtsfuld, at man
lem den politiske elites og befolkningens holdnin-
ikke tvivler på den fremstilling han giver af de
ger er blevet mindre, under indtryk af ikke mindst
sager han har valgt at behandle. De fleste og de
Dansk Folkepartis fremgang.
tungeste af sagerne drejer sig om det lovforbere-
Det eneste vi mangler nu, er et registerbind,
dende arbejde; i det omfang det administrative
hvad der jo er en stor fordel ved et opslagsværk.
arbejde medtages, er det i højere grad regler for
Det måtte også gerne indeholde et supplerende
behandling af sagerne end det er afgørelsen af
tabelmateriale.
enkeltsager det drejer sig om. Den faglighed, som
embedsmændene (mis)bruger i de valgte sager, er
Axel Moos
76
dels økonomisk, dels juridisk.
tilskære beslutningsgrundlaget for også Folke-
den 2001-10, men han mener ikke at bogens
tingets arbejde. Han har til sidst i bogen nogle
problematik eller konklusioner har noget med
kortfattede overvejelser over hvordan man kunne
regeringen partifarve at gøre. Det er sager af
rette op på situationen:
overvejende økonomisk art som nedlæggelsen
af Arbejdsformidlingen, strukturreformen, rede-
Ansættelse af flere ”politiske” embedsmænd
gørelse for brug af handicaphjælpere og rapport
(”spindoktorer”) ser han ikke som en løsning,
om effekten af aktivering. I de nævnte eksempler
tvært imod. Hans påstand i bogen er jo at alle
beskriver Tynell nogle egentlig ret primitive tal-
embedsmænd er blevet spindoktorer. Men måske
manipulationer; det ville næppe volde vore elever
kunne man løsne båndene mellem embedsmænd
problemer at gennemskue dem, hvis de blev
og ministre og styrke båndene mellem embeds-
præsenteret med bogens informationsgrundlag.
mænd og Folketing (som i Sverige). Han har også
nr. 204 / marts 2015
De sager Tynell tager med, stammer fra VK perio-
nogle velmente råd til massemedierne.
Der er også interessante afsnit om fremgangsmåder, f.eks. en køreplan for mediebehandling i
Der er ingen tvivl om at offentlig adgang til cen-
forbindelse med lancering af et lovinitiativ, hvor-
traladministrationens sagsakter er altafgørende,
dan man nedsætter en kommission og får det
og her konstaterer Tynell at efter den nye offent-
ønskede resultat ud af den, osv.
lighedslov af 2013 kunne han ikke have skrevet
den foreliggende bog. Udviklingen på det punkt
De juridiske sager har Tynell hentet fra EU-retten
går den gale vej.
(ambi-sagen) og folkeretten. Også her er det
embedsmændenes opgave at forsvare det stand-
Afgørende er også offentlighedens interesse for
punkt som regeringen har lagt sig fast på. Mens
og evne til at sætte sig ind i økonomiske og juridi-
regeringen får embedsmændenes reelle vurderin-
ske analyser. Her er det at vi andre kommer ind i
ger, er det stærkt farvede vurderinger man videre-
billedet. Vi tilhører ganske vist undervisningsmini-
giver til Folketinget, medierne og offentligheden.
sterens område, men i den yderste periferi, og vi
har da endnu ikke fået besked om at vort vigtigste
Embedsmændene er altså ministrenes loyale tje-
mål er at få undervisningsministeren genvalgt.
nere, og deres arbejde har til formål at forklare og
forsvare ministrenes politik. De er ikke objektive
Man kunne mene at det stigende antal ”tænke-
og uafhængige – det er en myte, siger Tynell.
tanke” i dagens Danmark i nogen grad kunne
Men er det nu det? De folketingsmedlemmer der
rette op på ubalancen. Det kan de også, men de
tilhører partier der er eller har været i regeringen,
skaber selv en ubalance, i og med at de er dyre at
kan da ikke tro på den slags? Og kan christians-
drive. De der har bedst råd, vil disponere over de
borgjournalisterne? Offentligheden har måske
største og bedste tænketanke.
nok i nogen grad den opfattelse at embedsmændene er, eller i hvert fald burde være, objektive og
En bog som den foreliggende skrives ikke hver
uafhængige.
dag, eller for den sags skyld hvert år. Den bør
læses.
Tynell mener klart, at der er tale om et demokratisk problem, i og med at regeringen disponerer
Axel Moos
over embedsværket med dets enorme analytiske kapacitet, som regeringen (mis)bruger til at
77
nr. 204 / marts 2015
Rasende god historieskriv-
over tyskerne i Treårskrigen, de troede mere på
ning
sig selv end forstandige konservative statsmænd.
De er den grundfortælling Rasmus Glenthøj gør
RASMUS GLENTHØJ: "1864
op med. Og han sætter krigen og konflikten ind i
sønner af de slagne". Gads
en større både international og regional/national
forlag 2014. 576 sider, 400
ramme.
kr.
Glenthøj starter sin fortælling med Napoleon, der
trods Waterloo stadig kastede sin skygge over
78
Meget kan man læse om 1864, meget kan man
Europa. At de franske hære nok bragte død og
tro om 1864, meget kan man forestille sig om
ødelæggelse med sig, men også en ny tids idéer
1864 – og læser man Rasmus Glenthøjs "1864
om frihed, lighed og broderskab. Om begyndende
Sønner af de slagne" er det muligt at gøre det
nationale bevægelser. Og om Kronpris Frederik
kvalificeret. Glenthøj har taget det alvorligt at se
den 6., der forsøgte at skabe et stor Danmark (s.
tiden, beslutningerne, handlingerne og menne-
27). Kapitel 1 om kejserens skygge handler også
skerne uden at forfalde til at være bedrevidende
om at være allieret med Napoleon, om statsban-
eller bagklog. Med Glenthøj kommer man som
kerot og forfatningskamp.
læser tættere på at forstå, hvordan tingene hang
I kapitel 2 har Glenthøj blandt andet fat i mod-
sammen dengang og at datidens kontekst var
sætningen mellem at dyrke det danske efter
kompliceret. Og selvom alle historikere ved at det
"tabet af Norge" og have en stat der var tysk (s.
er sådan, så er det fantastisk at det nu også er for-
47). Kapitel 3 handler om de nye ideer, den euro-
midlet i en form så alle kan læse det. For Glenthøj
pæiske krudttønde og den relativt fredelige ande-
kan nemlig også skrive. Så alle interesserede i den
dam: "I Danmark blæste Julirevolutionens vinde
politiske historie om 1864 kan med fryd sætte sig
ingen omkuld, men vindstødet fra Paris var nok
i sofahjørnet og nyde en velskrevet historiefor-
til at skabe røre i den hjemlige andedam."(s. 68)
midling om netop det. Den tredje ting som gør
Glenthøj kommer også ind på modsætningerne
bogen værd at have/læse er de fine illustrationer,
mellem konservatisme og grundtvigianisme, mel-
der understøtter og understøttes af teksten. Læg
lem radikalisme og liberalisme. Om bonden som
dertil at kapitlernes overskrifter i sig selv er små
borger. I kapitel 4 er det helstaten, skandinavisme,
mesterværker.
nationalisme Glenthøj udfolder.
I prologen slår Glenthøj sin tone an: "Næsten alle
Kapitel 5 er "den slesvigske knude". "Kampen
i landet kender i et eller andet omfang fortællin-
mellem dansk og tysk i staten var også en kamp
gen om 1864. Det er historien om dansk hovmod,
mellem to byer, der burde have stået hinanden
der står for fald. Drevet frem af nationalisme og
nær."(s. 120) En kompliceret affære om den
en overdreven tro på egne evner sendte national-
liberale slesvig-holstenske bevægelse, om uklare
liberale politikere med folkets fulde opbakning
grænser og om tvillingehertugdømmerne (s. 123).
landet på katastrofekurs.(…) ifølge denne for-
"Den engelske forfatter Samuel Butler skrev, at
tælling var de nationalliberale ude af stand til
end ikke Gud kan forandre historien. Det kan
at erkende, at de ikke forstod europæisk politik.
kun historikere. Påstanden passer perfekt på den
Forblændet af overmod, nationalromantik og den
måde, som de lærde i Danmark, Tyskland og
sejr, som mange danskere troede, man havde
hertugdømmerne brugte fortiden som et redskab
vundet i Treårskrigen," (s. 18). Dumhed, dumhed,
i forsvaret for og opbygningen af nationen."(s.
dumhed. De troede at Dannevirke ville forhindre
124). Et eksempel på knuder i konflikten var spro-
tysk indtrængning, de troede de havde vundet
get. En knude af dimensioner: "… nærmest umu-
Med filosoffens øjne
ud i Slesvig."(s. 127) Det kommer Glenthøj tilbage
til i kapitel 9 i afsnittet om "sprogpolitik".(s. 251)
OLE THYSSEN: ”Statsle-
Glenthøj beskriver hvordan konflikten fødes mens
gender”. Informations
magtforholdene i samfundet ændres markant.
Forlag 2014. 357 sider.
Det som er Glenthøjs styrke også her, er sam-
330 kr.
nr. 204 / marts 2015
lig at forstå og acceptere sprogforhold, som de så
menkædningen af begivenheder og forandringer,
at kampen om magten i/over hertugdømmerne
Forfatteren
ikke forstås isoleret.
med det samme hvad der
Derefter kommer kapitler om revolution, borger-
er bogens indhold, og
krig, om det nye monarki og den tabte fred.
hvad der ikke er. Den handler ikke om ”historiens
Kapitel 9 handler om hvordan svaret bliver "dansk
og sociologiens stat, ikke om staten som den er
og intet andet". Om det Glenthøj kalder en
eller var”. ”Temaet er hvordan filosoffer op gen-
monumental nationalisme og en akademisk skyt-
nem historien har iagttaget og beskrevet staten”
tegravskrig. Om sprogpolitik der skulle redde
(s. 11).
præciserer
danskheden og stoppe det tyske sprogs fremmarch på den jyske halvø (s. 255).
Man kunne måske derfor forvente at bogen var
Cirklens kvadratur hedder kapitel 10. Omdrej-
struktureret efter filosoffer, med et afsnit til hver,
ningspunkterne er den konstitutionelle helstat,
men det er den nu ikke. Kapitlerne handler om de
de ændrede roller for samtlige lande i Europa og
forskellige typer af stater i kronologisk orden, og
politisk rænkespil, både i København, Kiel, Lon-
under behandlingen af hver type af stat inddrages
don og Berlin.
så de filosoffer som forfatteren finder relevante.
De efterfølgende kapitler fortsætter turen frem
Der er præcise og grundige henvisninger og en
mod – og forbi – 1864. Om nat og dag ved Dyb-
omfattende litteraturliste, men intet navne- eller
bøl, om forfatningskamp og flagellanternes sejr-
stikordsregister.
smarch. I Glenthøjs epilog skriver han: "Hvad bør
vi gøre, hvis vil 150 år efter ønsker at bedømme
Udvalget er eksklusivt vestorienteret med et spin-
1864? For det første må vi gøre os klart, hvad de
kelt kapitel om ”flodstater” til at begynde med.
bagvedliggende årsager til, at det danske minipu-
Forfatteren har bevidst fravalgt noget der kunne
timperium brød sammen, var."(s. 502) og det er
have givet bogen noget unikt i forhold til de ikke
netop hvad de forgående 500 sider har handlet
så få bøger der i forvejen findes om emnet. I
om.
dagens verden er filosofien bag den konfucianske
I forhold til at bruge Glenthøjs bog i undervis-
stat, eller tankerne bag den islamiske stat, vel ikke
ningen, så er det muligt at tage et kapitel ud, fx
længere noget vi kan tillade os at se bort fra.
kapitel 9, hvis vinklen er nationalismens udvikling
i DK. Eller kapitel 13 om undergang i et tema
Den valgte struktur betyder at ganske meget af
om historiebrug. Mulighederne er mange – hvert
bogen kommer til at handle om statsformernes
kapitel i bogen er anvendeligt.
opbygning og udvikling, uden at de eksplicit
ses gennem de datidige filosoffers øjne, og at
Katrine Scheibel
læseren (og anmelderen!) derfor kommer i tvivl
om, hvorvidt det nu er historie eller sociologi man
læser (og derfor kan kritisere, som ikke filosofisk
skolet), eller det er filosofi, men ingen filosof kan
79
nr. 204 / marts 2015
vel forvandle Ludvig af Bayern til Ludvig af Bøh-
for velfærdsstaten?
men? (s. 107). Når forfatteren bevæger sig ind
på historikerens eller sociologens område, er der
I det afsluttende kapitel om ”den næste stat”
uundgåeligt en del formuleringer der vel ikke er
undlader forfatteren at give et direkte bud på
lodret forkerte, men alligevel vil irritere fagfolk på
dens udseende, men beskriver i stedet nogle
disse områder, på grund af mangel på de nuancer
problemer som den næste stat må overvinde.
og forbehold som en fagmand ville forsyne dem
Problemet stat/marked er i forgrunden, hvilket er
med.
helt berettiget.
Axel Moos
Udvalget af filosoffer vil næppe overraske en
læser der er bekendt med den politiske idéhistorie, og fremstillingen af de ældre af filosoffernes
tanker heller ikke. Det er svært at sige noget nyt
Kvindehistorier. Kvinde-
og originalt om Platon og Aristoteles! Middel-
skæbner fortalt af kæk
alderafsnittet er spændende, men plages lidt af
kulturformidler
en hyppig svaghed ved et oversigtsværk, nemlig
LIV THOMSEN: ”Historiens
nogle gevaldige kronologiske spring. Middelal-
heltinder. Fortællinger fra
deren er en lang og ganske heterogen periode.
3000 års kvindehistorie”.
Universalismetanken spiller en forbavsende ringe
Gyldendal 2014. 256 sider,
rolle i middelalderkapitlet i betragtning af både
300 kr.
pavens og kejserens krav på at repræsentere kristenheden som helhed.
Liv Thomsen, der er kendt fra TV som formidler
af kulturhistorie, har i bogen: Historiens heltinder
Fremstillingen af enevældens filosofi er solid og
udvalgt 10 kvinder, hvis tilværelse og livsvilkår
grundig. Thyssen lægger vægt på enevældesta-
hun belyser. De udvalgte kvinder tilhører på hver
ten som en retsstat, men kan på den anden side
deres måde og på hver deres tid segmenter i
godt se at synspunktet ikke holder, i og med at
samfundet, der gør, at de på den ene eller anden
kongen kan undtage hvem og hvad han vil fra
måde har fået skabt et eftermæle, der gør, at de
lovens almindelige befaling (s. 142). Vedrørende
huskes i vor tid.
Hobbes har forfatteren en betydningsfuld korrek-
De portrætterede kvinder er: Egtvedpigen, Thyra
tion til den danske oversættelse – godt set! (note
Danebod, Margrete 1., Birgitte Gøye, Augusta
256, s. 143). Afsnittet om den merkantilistiske
Winterfeldt, Kamma Rahbek, Anna Ancher, Thit
tankegangs betydning er også ganske udmærket.
Jensen, Inge Merete Nordentoft og Tine Bryld.
I det hele taget er fremstillingen grundig og god
Bogen er bygget op i 10 kapitler, hvor hvert
helt frem til kapitlerne om velfærdsstaten og ”den
kapitel omhandler tidens udvalgte heltinde. Der
næste stat”.
bliver brugt 20 til 30 sider pr. kvindeportræt, og i
noterne til bogen kan vi se, at der kun anvendes
80
I beskrivelsen af velfærdsstaten, set med filosof-
trykt materiale som kildemateriale. Liv Thomsen
fernes øjne, må vi konstatere at filosofferne ret
har desuden været rundt i landet for at besøge
entydigt er imod, mange af formuleringerne viser
de steder, hvor kvinderne primært har haft deres
et hadforhold, der ikke står tilbage for Anders
virke. Det mest interessante er, at Liv Thomsen
Fogh Rasmussens (før hans omvendelse). Kan
ved hvert portræt har inddraget og interviewet
man ikke finde et overbevisende filosofisk forsvar
forskere, hun mener, ved noget særligt om den
Med Gud mod Hitler
er det således arkæologen Flemming Kaul, der
PETER TUDVAD: ”I krig og
leverer analysen om Egtvedpigens rituelle rolle i
kristendom. En biografi
bronzealderen. I afsnittet om Birgitte Gøye er det
om den tyske teolog og
Birgitte Bøggild Johannsen, hvis speciale er dansk
modstandsmand Dietrich
og europæisk kunst- og kulturhistorie fra middel-
Bonhoeffer”. Bind I. (af
alderen til 1900, der fortæller om Birgitte Gøyes
II) Lindhardt og Ringhof
muligheder i tidens renæssancesamfund. Bogens
2014. 770 sider, 349 kr.
nr. 204 / marts 2015
pågældende person. I kapitlet om Egtvedpigen
sidste portræt om Tine Bryld opleves som det
mest nærværende og spændende. Måske fordi
Når jeg som historiker
Tine Bryld er ganske tæt på, og stadig huskes, så
læser en biografi, er det normalt interessant,
vores egen forståelse og indsigt spiller med ved
hvordan forfatteren kan løfte detaillen til det
læsningen.
almene. I tilfældet her drejer det sig om, at Peter
I alle kapitlerne præsenteres den historiske peri-
Tudvad på først 770 sider og senere nok lige så
ode, der omkranser kvindernes liv, og her er Liv
mange, efterlader mig med en følelse af, at jeg
Thomsen tydelig vis på hjemmebane, da hendes
ikke er blevet løftet. Som biografi er bogen meget
flair for at skære den gode fortælling og historie
omfangsrig og med en forkærlighed for diskussio-
folder sig fint ud.
ner, som nok kan være interessante for teologer,
Af bogens forord kan vi læse, at Liv Thomsen
men ikke for mig. Det er manden som teologisk
med bogen vil ”spinde en rød tråd … skabe et
teoretiker og modstandsmand mod nazisterne,
slægtskab på tværs af årtusinderne…”, samt at
som gør ham interessant for et dansk publikum,
bogen kan opleves ”… som en langt større men-
men at være modstander mod det nazistiske
talitetshistorisk fortælling.” Jeg er ikke helt sikker
diktatur med udgangspunkt i bibelen og fortolk-
på, at jeg føler det store slægtskab med så magt-
ningen heraf er naturligvis modstand, men al
fulde og privilegerede kvinder, som Liv Thomsen
den stund at nazisterne var gudløse, barbariske
har valgt. Det er ikke nok blot at konstatere, at
magtmennesker var modstanden så at sige af
vi alle fra ”Egtvedpigen til rødstrømpen” elsker,
en anden verden og i det store og hele nytteløs.
hader, lever og dør. Mentalitetshistorie må være
Et forsøg på, at vurdere den åndelige modstand
en dybere afdækning af tidens opfattelse af netop
mod nazisterne og dermed retfærdiggøre dens
følelser.
eksistens leverer bogen ikke.
I gymnasiesammenhænge har jeg svært ved at se
bogen anvendt, idet portrætterne langt hen ad
Som førende protestantisk tænker var han i det
vejen er biografier. I forbindelse med elevernes
dilemma, at hans kirke som enhver protestantisk
valg af materialer til større opgaver vil den nok
kirke i Nordeuropa var forbundet med den stat
kunne optræde, idet den er let læst og formidler
den virker i, og nazisternes forsøg på at skabe
udviklingstendenser på en meget fremkommelig
en centraliseret førerstyret enhedskirke var ikke
måde.
uspiselig, men der var lige det problem, at nazisternes jødepolitik tilsagde, at den tyske kirke kun
Susanne Geisler
var for ariere og altså ikke for de jøder, som nu
var kristne, men som faldt ind under den nazistiske såkaldt biologiske arierdefinition. Nazisterne
mente, at tilhørsforholdet til kirken var baseret
på racen eller blodet og ikke alene Guds ord eller
81
nr. 204 / marts 2015
troen, således som Bonhoeffer så det. For den
skolebiblioteker, der endnu findes og selv for en
nye førerstat var udgangspunktet og tilbuddet til
ambitiøs religionslærer vil udbyttet næppe ret-
protestanterne, at nazisterne havde frelst kirken
færdiggøre tidsforbruget med mindre man elsker
fra en kommunistisk magtovertagelse og kirken
ordgymnastik og har sin bibelhistorie på plads.
fik garanteret sit indre liv i frihed mod at følge de
Jeg anerkender fuldt ud, at forfatteren ikke ville
overordnede politiske mål, som den nye nationale
gå på kompromis og skære ned på sideantallet,
stat stak ud. Det var også en løsning, som de
noter og henvisninger og en meget detailleret
fleste protestanter kunne acceptere enten direkte
indholdsfortegnelse og ønsket om en lødig bog,
eller mere eller mindre passivt. Da problemet med
men måske kunne forlaget havde brugt sine spar-
euthanasien meldte sig, gled det også lige så
somme midler på en anden måde. Ser man på
stille ned og Bonhoeffer og hans ligesindede blev
deres andre udgivelser, har man naturligvis sine
utvivlsomt en marginaliseret gruppe, som især
tvivl, men Lindhardt & Ringhof har måske – som
efter krigen blev dyrket som havende de rette
Bonhoeffer – også set lyset og så ender det jo
synspunkter.
godt alligevel.
Klavs Verholt
Foruden al det traditionelt biografiske materiale
– opvækst og ungdom… - som ikke i sig selv bringer noget særligt nyt og i hvert fald ikke noget
Danske krige i tusind år
spændende eller andet, som kan give appetit på
HANS CHRISTIAN BJERG
videre læsning, er der naturligvis skildringer af
& OLE L. FRANTZEN: ”Vi
kirkekampen, hvor Bonhoeffer hurtigt bliver en
kæmpede til lands og til
del af den protestantiske kirkes indre opposition.
vands – Fortællinger om
Peter Tudvad kommer ikke ind på, hvorfor nazi-
danske krige i tusind år”.
sterne tillod denne opposition, når andre oppo-
Forlaget Hovedland 2014.
sitionsgrupper hurtigt blev kvalt, men folk som
197 sider, 229 kr.
lidenskabeligt diskuterede, om Hitler havde fået
sin legitimitet af Gud eller af folket – fra oven eller
I denne lille bog skildres Danmarks krigshistorie
nedefra – var måske ikke så farlige endda. Bonho-
fra den tidlige statsdannelse omkring år 1000 og
effers stærke religiøse forankring gav ham styrken
frem til den danske indsats i Afghanistan. Der
til at modstå nazisterne, da der var andre højere
er tale om en kronologisk opbygget fremstilling,
og mere universelle mål på spil, men i et Tyskland
hvor læseren præsenteres for en række konkrete
med Hitler, Himmler og Heydrich havde denne
slag og konflikter, som kompetent og overbevi-
religiøse styrke reelt retning mod selvudslettelsen,
sende sættes ind i den politiske, strategiske og
som kom den 9. april 1945 da Bonhoeffer på
militærteknologiske sammenhæng, som de var/
Hitlers udtrykkelige ordre blev hængt. En både
er en del af.
tragisk og paradoksal situation, da den kristne
82
bannerfører svag og svækket ikke kunne nyde
Forfatterne, som begge har solid og mangeårig
at blive husket og anerkendt som en betydelig
erfaring fra både forskning og formidling af
modstander og derfor må bøde herfor med sit liv.
krigshistorie til civile og militære kredse, skriver
I sit forord skriver Peter Tudvad ærligt om proble-
levende og læseren behøver ikke nogen større
merne med at få bogen udgivet, hvad der giver
indsigt i militær terminologi eller forudgående
god mening for mig. Set med en gymnasielærers
militærhistorisk viden for at forstå bogens skil-
briller, mener jeg ikke bogen vil finde plads på de
dringer af danske krige fra ældste tid og frem
de allierede styrker under den 2. Verdenskrig.
velvalgte og understøtter på fornem vis teksten.
Tilsvarende vil den mere velbevandrede militærhi-
Forfatterne lægger i forordet da heller ikke skjul
storiske læser nok ikke finde meget overraskende
på, at tanken med udgivelsen netop har været,
i denne bog, som ikke allerede er kendt fra andre
at udbrede kendskabet til den danske krigs- og
fremstillinger.
nr. 204 / marts 2015
til i dag. Tilsvarende er billeder og illustrationer
militærhistorie i en let tilgængelig form. Derfor
bør en bog som denne roses for, at den på trods
Ikke desto mindre er der tale om en lille perle af
af sit begrænsede antal sider alligevel i et klart
en bog, som absolut kan anbefales for den læser
sprog og på en lang række områder formår at
eller underviser, som ønsker en kort, sammen-
trække røde tråde imellem begreber som stat,
hængende og overskuelig skildring af Danmarks
kongemagt, rigets geografi, søtaktik, logistik,
krigshistorie. Bogen egner sig samtidigt godt som
industrisamfundets påvirkning på krigsførelsen og
et forberedende supplement til f.eks. en tur til
Danmarks rolle som international aktør efter den
Dybbøl eller et af Danmarks efterhånden mange
2. verdenskrig. Bogens titel hentyder naturligvis
krigshistoriske museer. Mulighederne er mange
også til, at krigene igennem de 1000 år er fore-
og krigshistorien byder på utallige vinkler til Dan-
gået til både vands og til lands og at Danmarks
markshistorien, hvad enten man er til hagebøs-
krigshistorie derfor bør anskues i et både søkrigs-
ser, bunkeranlæg eller til beskøjter på Fregatten
mæssigt og landkrigsmæssigt perspektiv. Særligt
Jylland.
i kapitel 4, som beskriver de henved 200 års
blodige konflikter imellem Sverige og Danmark,
fremhæves flådens bidrag til rigets overlevelse på
Martin Cleemann Rasmussen
overbevisende vis af forfatterne.
Bogen er dog ikke uden svagheder. Det siger vel
næsten sig selv, at 1000 års krigshistorie skildret
på mindre end 200 sider indebærer en række
fravalg. Disse fravalg argumenteres der imidlertid
kun i ringe grad for af forfatterne. Den vigtigste
rettesnor for de valgte konflikter i bogen forekommer at have været allerede eksisterende tekster fra en medaljerække over Danmarkshistoriens
slag som tidl. er udgivet fra Mønthuset. Valget
af slag og konflikter er derfor om end logisk, så
dog også forholdsvist traditionelt og centreret
omkring de ”klassiske” og konventionelle konflikter, som vil være bekendte for de fleste læsere
og som også findes i mange andre oversigtsværker. Læseren vil ikke finde de mere asymmetriske
sider og gråzonetilfælde af landets krigshistorie,
såsom f.eks. sønderjyderne som kæmpede i de
tyske skyttegrave i 1. Verdenskrig, modstandsbevægelsens kampe eller for den sags skyld danske
krigssejleres, østfrontsfrivillige eller danskere i
83
nr. 204 / marts 2015
Oversigt over øvrige anmeldelser:
Her bringes en oversigt over alle de anmeldelser der ikke blev plads til i selve bladet. Alle anmeldelserne
kan ses på Noter hjemmeside: http://www.emu.dk/modul/noter-historiel%C3%A6rerforeningens-fagblad
Lars Bangert Struwe, Mikkel Vedby Rasmussen (red.): ”Læren af 1864. Krig, politik og stat i Danmark i
150 år”. Syddansk Universitetsforlag 2014.
Simon Sebag Montefiore: ”Jerusalem. En biografi”. Lindhardt & Ringhof 2014.
Dennis Larsen og Therkel Stræde: ”En skole i vold. Bobruisk 1941-44. Frikorps Danmark og det tyske
besættelsesherredømme i Hviderusland”. Gyldendal 2014.
Thomas Harder: ”Kryssing. Manden, der valgte forkert”. Lindhardt og Ringhof 2014.
Henning N. Larsen: ”Benådet. 32 dødsdømte danskere, der slap for henrettelse”. Nyt Nordisk Forlag
Arnold Busck 2014.
Jakob Eberhardt: ”Den blodrøde flod. Danske øjenvidner til Den Finske Borgerkrig i 1918”. Gyldendal
2014.
John R. Bruning: ”Slaget om Nordatlanten. Søslagene der afgjorde anden verdenskrig i Europa”. Turbine
Forlaget 2014.
Karl Peder Pedersen: ”Kontrol over København- studier i den sene enevældes sikkerhedspoliti 1800-48”.
Syddansk Universitetsforlag 2014.
Jens Ellekær (red): ”Aarøes Strejfkorps – en dansk specialenhed i 1864”. Forlaget Ellekær 2014.
Niels Peter Stilling: ”Danmarks herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster”. Gyldendal 2014.
Peer Henrik Hansen: ”Knytnæven mod øst – Langelandsfort”. Øhavsmuseets Forlag 2014.
Søren Sørensen: ”Petrarca. Liv, værk og virkning. Fakta og analyse. En biografi”. Multivers 2014.
Kim Hjardar & Vegard Vike: ”Vikinger i krig”. Turbine Forlaget 2014.
G.J. Meyer: ”Slægten Borgia. Magt, begær og brutalitet i renæssancens berygtede familiedynasti”. Informations Forlag.
Luca Bianchedi: ”Lægekunst i middelalderen. Fortalt og forklaret”. Syddansk Universitetsforlag 2014.
Anders Riis: ”Selandia. Verdens første oceangående motorskib”. Nautilus forlag 2012.
84
Hjemmeside: http://www.emu.dk/modul/efteruddannelse-historie-stx-og-hf
DATO
TITEL
STED
nr. 204 / marts 2015
Udviklingsprojekter og kurser 2014-2015
ARRANGØR
KURSER
Uge 40-41
De faglige mål i spil
Flere steder i landet
Bestyrelsen
Odense Katedralskole
Bestyrelsen: Trine, Burk-
i undervisningen, de
skriftlige opgaver og til
eksamen
5-6/11 2015
Generalforsamlings-
hard, Allan
kursus: Fortællingen i
Historien
REGIONALKURSER
15/4 2015
Folk, nation og fortids-
Fredericia Gymnasium
Sydjylland: Carsten
brug
REJSEKURSER
Efterår 2015
Rejsekursus til Sydafrika
Sydafrika
Stine og Robert
Forår 2016
Rejsekursus til Pisa /
Pisa / Lübeck
Burkhard og Kim Dani-
Lübeck
Efterår 2016
Rejsekursus til Jordan/
elsen
Jordan/Israel/Palæstina
Jenny og Mikkel
Euroclio’s 22. årlige
Konventum,
Stine, Rasmus, Jenny,
konference.
Helsingør
David m.fl
Israel/Palæstina
EUROCLIO
20-26/4 2015
"Roads To Democacy
– How Can History Teachers Pave The Way?
Democratization, Citizenship And Civil Society In Past, Present And
Future”
Tilmelding til Allan Ahle
[email protected] snarest muligt
85
nr. 204 / marts 2015
Historielærerforeningens UDVALG m.v.
Formand: David
Kasserer / kontakt til Klaus: Rasmus + Lars
Fagligt forum: David
Regnskabsfører for kurser: Allan
Internationalt udvalg: Stine, Jenny, Robert
Historiekonkurrencen: Burkhard
Pædagogisk samarbejdsudvalg: David
Særligt ansvarlig for HF enkeltfag: Robert
Særligt ansvarlig for HF / KS: Robert + Jenny
Særligt ansvarlig for stx: David, Allan, Burkhard
Euroclio 2015 styregruppe: Rasmus, Jenny, David, Trine, Lars
Foreningen på Facebook og Twitter: Trine og Lars
Kontakt til EMU / Peder Wiben: David
Anmeldelser af bøger & video: Peder Wiben
Se Foreningen på: http://www.emu.dk/modul/historiel%C3%A6rerforeningen-gymnasiet-og-hf
86
REGIONSSEKRETÆRER
Formand
David Kyng
Tordenskjoldsgade 106, st.,
8200 Århus N Tlf. 51 94 78 40
Mail: [email protected]
REGION NORDJYLLAND
Casper Døssing, Eventyrbakken 24
9240 Nibe Tlf: 30 25 84 84
Mail: [email protected]
Kasserer
Rasmus Thestrup Østergaard,
Norgesgade 1C, 2.th, 7000 Fredericia.
Tlf. 54 82 59 19
Mail: [email protected]
Stine Isaksen
Højtoftevej 1
8800 Viborg
Tlf. 51 89 52 70
Mail: [email protected]
Allan Ahle
Fasanlunden 33
8382 Hinnerup Tlf. 51 63 32 17
Mail: [email protected]
Robert McCluskey
Havrevænget 108
2980 Kokkedal
Tlf. 71 77 06 27
Mail: [email protected]
Trine Finne Loo
Borgmester Jensens Allé 7, 4. th.
2100 København Ø Tlf: 51 96 78 89
Mail: [email protected]
Jenny Cecilia Strid
Longvej 6 b, Refsvindinge
5853 Ørbæk Tlf: 60 85 51 22
Mail: [email protected]
Lars Henriksen
Nørretoften 14, Lind,
7400 Herning
36 93 21 46
Mail: [email protected]
Burkhard Sievers
Esterhøjvej 20 c
4550 Asnæs Tlf. 30 42 25 69
Mail: [email protected]
Suppleant
Der er ingen suppleant for tiden
Jacob Jepsen Pedersen, Nibevej 425
9240 Nibe
Tlf.: 21 72 96 74
Mail: [email protected]
nr. 204 / marts 2015
HISTORIELÆRERFORENINGENS BESTYRELSE
REGION VESTJYLLAND
Henrik Damgaard Andersen, Gl. Møllevej 15,
Ærtebølle, 9640 Farsø. Tlf. 98 63 60 88
Mail: [email protected]
Gerda Hattesen Petersen, A. Andersens Vej 1.B
8600 Silkeborg
Tlf: 22 77 27 20
Mail: [email protected]
REGION ØSTJYLLAND
Jakob Bang, Skejbytoften 149
8200 Aarhus N Tlf. 51 63 32 42
Mail: [email protected]
REGION SYDJYLLAND
Heidi Funder, Mølholm Landevej 57
7100 Vejle, Tlf. 60 20 75 41
Mail: [email protected]
Carsten Lykke-Kjeldsen, Agnetevej 9,
7000 Fredericia Tlf: 75 93 08 39
Mail: [email protected]
REGION FYN
Poul Steiner Jensen, Margrethevej 8
5000 Odense C, Tlf.: 51 33 87 58
Mail: [email protected]
REGION SJÆLLAND
Jacob Buhl Jensen, Refshalevej 47
4930 Maribo Tlf: 54 71 08 14
Mail: [email protected]
REGION HOVEDSTADEN OG BORNHOLM
Birgitte Thomassen, Vodroffsvej 37, 3.tv.
1900 Frederiksberg C. Tlf. 33 23 90 65
Mail: [email protected]
Rolf Mortensen, Vennemindevej 46, 4.th.,
2100 København Ø Tlf. 28 30 82 95
Mail: [email protected]
Fagkonsulent:
Deadline for Noter 205 med tema om ”Didaktik” er
1. maj 2015.
Redaktører af Noter 205 og modtagere af bidrag er:
Rasmus Thestrup Østergaard & Lars Henriksen
Christian Vollmond
Egilsgade 41, 4. tv
2300 København S. Tlf 20 68 37 56
Mail: [email protected]
Fagkonsulentens hjemmeside:
http://www.emu.dk/modul/fagkonsulenten-historie-stx-og-hf
87
NOTER OM HISTORIE OG UNDERVISNING
NOTER udgives af Historielærerforeningen for
Gymnasiet og HF
Oplag: 1800
Tryk: TypoGraphic A/S
ISSN 2246-6231
Redaktører NOTER 204:
David Kyng & Allan Ahle
Annoncepriser i NOTER:
1/1 side: 2.400 kr. ekskl. moms
1/2 side: 1.320 kr. ekskl. moms
1/4 side:
720 kr. ekskl. moms
Annoncer sendes til:
Ansvarshavende redaktør
Peder Wiben
Weysesgade 2
2100 København Ø
Tlf. 39 18 14 11 / 26 50 38 51
Mail: [email protected]
HISTORIELÆRERFORENINGENS SEKRETARIAT
Indmeldelse i foreningen/abonnement på Noter
Noters hjemmeside:
henvendelse til sekretariatet: v/ Klaus Bjerre
http://www.emu.dk/modul/noter-
Norsgade 19, 8000 Aarhus C. Tlf. 86 19 48 70
historiel%C3%A6rerforeningens-fagblad
Mail: [email protected]
Danske bank, reg.nr. 1551, kto. 0006004547
Returadresse:
Priser for medlemskab og abonnement i 2014:
Klaus Bjerre
Fuldt medlemskab: 375 kr.
Norsgade 19
Fuldt medlemskab for samboende: 525 kr.
8000 Århus C
Medlemskab til reduceret pris: 225 kr.
Abonnement på NOTER uden medlemskab:
(Ved vedvarende adresseændring kontakt da Klaus
Danmark: 300 kr.
Bjerre på flg. mail: [email protected] )
Udlandet: 300 kr. + porto