Læs hele nyhedsbrevet her

,
Nyhedsbrev nr. 75
Juli 2015
God høst --- god sommer !!
Høsten står for døren og i de sydlige dele af Europa er den startet.
Det er som altid en spændende tid – hvad bliver udbytterne --- og der efter hvordan bliver priserne??
Som altid har klimaforholdene ”spillet skak” med afgrøderne. I store dele af Europa er der
kommet meget eller en del nedbør - i Frankrig og Spanien har der dog været meget tørt.
Vi har fået et enkelt høst citat fra Rumænien men ellers overdænges vi i disse uger af den ene
høst prognose efter den anden. Vi har i dette nummer af Nyhedsbrevet plukket et par stykker
ud af disse.
I Danish Farmers Abroad afviklede vi den 11. juni en konference med pæn tilslutning og deltagerne fik en række indlæg af særdeles fin kvalitet --- både i indhold og i fremlæggelse.
Læs mere om disse indlæg i her i Nyhedsbrevet og se de fleste af Power Point præsentationerne på vores hjemmeside.
Tilslutningen til årets studietur til Sydamerika er stor - og ikke mindre end 38 har tilmeldt sig.
Deltagerne repræsenterer landbrugsproduktion i ikke mindre end 18 lande, så der bliver noget
at snakke om, når vi alle mødes i Buenos Aires den 29. oktober.
God høst og god sommer.
Med venlig hilsen
Erik Jantzen, formand DFA.
Stemnings billede fra konferencen
den 11. juni i Brædstrup
Foto: Jørgen P. Jensen
1
Aktiviteter i Danish Farmers Abroad:
70 deltagere ved DFA konference torsdag den
11. juni.
Det blev en rigtig god dag for de af DFAs medlemmer, som deltog i årets sommer konference
torsdag den 11. juni på Hotel Pejsegården i Brædstrup.
En lang række aktuelle og relevante emner blev behandlet og det hele sluttede med 4
netværsmøder med efterfølgende middag.
Følgende emner blev behandlet:
- Orientering om DFAs aktiviteter ved formand Erik Jantzen
- DFAs CSR anbefalinger ved Jytte Rosemaj, Idavang og Anette Petersen, inVirke
- ”Opvarmning” til årets studietur til Sydamerika ved Henrik Hansen, Maria Elena, Argentina samt muligheder ved investeringer i Sydamerika ved Niels Evendt, IFU.
- “Large scale Crop farming” – The Horsch way - Worldwide” v. Philip Horsch,
geschäftführer og medejer af Horsch Machinen GmbH
- Truslen fra den meget tabsgivende svine sygdom PED ved Bent Nielsen, Seges
- Mulighederne og udfordringerne ved landbrugs produktion i Vest Afrika ved statskonsulent Poul Jacob Erikstrup og Søren Bollerup Hansen, Ejer & CEO myAdvice.
- Samuel Rachlins vurdering af situationen i Rusland og Ukraine
- Netværksmøder om Rusland, Afrika, Sydamerika og CSR.
Flere af de behandlede emner omtales nærmere i denne udgave af DFA Nyhedsbrev og power Point præsentationerne kan ses på:
http://www.danishfarmersabroad.dk/tidligere-aktiviteter/
Høst citater:
Rumænien:
Fra: Hans Poulsen, Agro Cocora, Rumænien
2. juli 2015 12:03
Høsten startede i Rumænien medio Juni, hvor det første vinterbyg blev høstet. Udbytterne
meldes tilfredsstillende, fra 6,5-7,5 t/ha.
Vi startede i raps 30. Juni. Vi havde kun 100 ha klar, som gav 4 t/ha. Resterende raps var fortsat for grønne i skulperne.
Hvede høsten startede 1. Juli. Udbytterne er på den rigtige side af 8 tons/ha.
Høsten af vintersæden tegner godt i vores område. Hele Maj måned, og første halvdel af Juni,
har været meget tør med megen sol, men planterne har fundet vand i jorddepoterne efter den
megen vinternedbør. Megen sol under kernedannelse, resulterer i nogle flotte afgrøder, med
en væsentlig bedre kvalitet end sidste år.
Majsen er midt i blomstringen, så her kan alt ske endnu inden der skal høstes i September.
2
Priserne i det fysiske marked er stigende, eftersom MATIF og CBOT stiger i disse dage.
Hveden til levering nu, er dog under høstpres. 165-168 euro/tons afhentet.
Rapspriserne følger med MATIF. Vi kan sælge raps til MATIF minus 3-5 euro afhentet i August.
Majspriserne er fortsat lave, omkring 135-140 euro/t afhentet ny høst.
Hans
38 deltagere har meldt sig til årets studietur til Sydamerika - 28. oktober til 8. November.
Subtitel: Discover the potential in South America
Interessen for at komme en tur med DFA til Argentina og Uruguay har været stor og her ved
deadline for at få del i de i første omgang reserverede fly billetter havde ikke mindre en 38 tilmeldt sig turen. Som nævnt i lederen repræsenterer deltagerne landbrugsproduktion i ikke
mindre end 18 forskellige lande.
Turen er planlagt med stor hjælp af Henrik Hansen, Maria Elena S.A., Argentina, Jørgen
Smidt, bosat i Uruguay samt Ingleby Farms med landbrugs aktiviteter i både Argentina og
Uruguay.
Som et led i programmet vil Henrik Hansens landbrugs aktiviteter i Argentina og en af Inglebys farme i Uruguay blive besøgt.
Se i øvrigt programmet på DFAs hjemmeside http://www.danishfarmersabroad.dk/kommende-aktiviteter/
3
Fact finding i Rusland
Af Susanne Pejstrup, Logistik & Ledelse, Lean Farming®
Vi var en lille delegation på 4 personer, der i juni tog til Penza for at finde fakta til et eventuelt
malkekvægsprojekt. Vi var inviteret af regionens viceguvernør og af det offentlige udviklingsselskab. Deres store ønske er at tiltrække investorer til deres landbrugssektor.
Nyt mejeri mangler leverandører
Det er velkendt, at der er et stort potentiale for landbrugsproduktion, som ikke er udnyttet, men
denne tur var også gjort interessant ved, at et mejeriprojekt er planlagt og tæt på at være finansieret. Mejeriselskabet er stærkt interesseret i at få startet større malkekvægsbedrifter, der
kan levere højkvalitetsmælk i stor mængde. De er også meget interesseret i, at det skal være
med dansk knowhow.
Regionen ønsker udvikling
Vi blev gæstfrit modtaget og i hvert distrikt stod en gruppe af højtstående og relevante personer klar til at vise os de sites, de gerne ville have gang i. Det var meget professionelt arrangeret og vi var meget hurtigt enige med de mennesker, vi mødte om, at vi har meget tilfælles. Vi
har mange sproglige ligheder, vi kan lide det samme mad og vi kan grine af de samme ting. Vi
har ikke det samme politiske system, men vi kan godt have samme interesse i at få et forretningsmæssigt samarbejde i gang.
Tre hovedområder skal dækkes af
Den model, vi ser for os er, at danske landmænd og konsulenter kan levere knowhow og management. Russerne kan levere jord, arbejdskraft, irastruktur og marked. Investorerne skal
levere finansiering. Der er interesserede investorer
fra Asien, Iran og Tyskland samt naturligvis Rusland.
Vi har nu dannet en lille arbejdsgruppe, der skal gå
videre med arbejdet.
Figur 1. Denne majsmark gav anledning
til misundelse her midt i juni
4
DFA Manager Study Program forventes startet til efteråret.
DFA Manager Study Program er et nyt kursus forløb for ”mid-level” managers ansat på
landbrug i udlandet -- Det første modul forventes at starte op til efteråret.
Dette kursus er udviklet sammen med Povl Nørgaard, der også er tovholder.
Du kan læse mere om dette kursusforløb på:
http://www.danishfarmersabroad.dk/farm-production-manager/
DairyManagersEuropeanStudyGroup
Sammen med Management Consultant Dianna Allan, UK har Susanne Pejstrup, Lean Farming besluttet sig for at etablere en international platform for driftsledere indenfor malkekvægs
produktion.
Hoved emnerne ved møderne bliver:
 Ledelse, motivation og kommunikation
 Business planlægning og strategi
 Standard procedurer (SOP)
 Simple og flexible systemer
 Sunde køer og kalve
 Minimering af tab som følge af dødelighed, foderspild mv.
 Benchmarking
Første møde er planlagt til den 2-3. november omfattende farmbesøg i Danmark.
Læs mere i DFA Nyhedsklip 75
Nærmere oplysning hos:
Susanne Pejstrup --- phone +45 3026 1500
e-mail: [email protected]
5
Annocer:
Nutrimin inviterer alle ”stolte landmænd” til åbent hus arrangement med efterfølgende Festival-frokost og musik.
Nutrimin etablerede i 2011 en fabrik i Ans ved Silkeborg med det formål at producere mineralblandinger til svine- og kvægbesætninger i såvel ind- som udland.
Virksomheden har været igennem en fin og positiv udvikling og ikke mindre end 40% af produktionen går til eksport.
Den 15.august vil vi gerne vise fabrikken frem, orientere om vores produktion og rådgivning og
runder dette arrangement af med at give frokost på Tange Sø Festival, hvor vore gæster også
kan nyde godt musik ved bredden af Tange Sø i Ans.
Deltagelse vil være gratis, men der kan maksimalt deltage 400, som fordeles efter ”først til
mølle” princippet.
Læs mere på DFAs Nyhedsklip 75 eller http://www.nutrimin.dk/da/web/boks-3.aspx
Tilmelding senest den 1. august på +45 8750 0880 eller [email protected]
Nutrimin A/s, Bodalen 11, 8643 Ans By
Farm investments in agricultural land in
Brazil
Presented by Fazenda Brazildan LTDA, Brazil & Cityland Services SA
Et af DFAs nye medlemmer Peter Hauch, Fazenda Brazildan LTDA har fremsendt investerings
info om mulighederne for landbrugs produktion i Brasilen.
Peter har allerede etableret et landbrug i Brasilien.
Læs mere på DFA Nyhedsklip 75
og meget mere på http://www.danishfarmersabroad.dk/markedsplads/
6
Tilbud på Effektivt Landbrugs web-avis med DFA
Rabat
Af Jørgen P. Jensen
Til medlemmer af Danish Farmers Abroad
Jeg er journalist på Effektivt Landbrug og har i de sidste tre år skrevet støre portræt artikler om
mange af medlemmerne af DFA.
Formålet med artiklerne er at videregive positive historier om danske landmænds innovation i
udlandet – primært fortalt af lederne i det praktisk landbrug.
Ved slutningen af interviewet bliver jeg ofte spurgt om adgang til at læse disse artikler. Her
ligger web-udgaven af avisen lige for.
Effektivt Landbrug derfor vil gerne kvittere for samarbejdet ved at tilbyde et web-abonnement
med en
væsentlig pris reduktion.
For medlemmer af Danish Farmers Abroad tilbydes et års web-udgave af Effektivt landbrug
til 492,00 kr. ex. moms i mod normalt 1.220,00 kr. ex. Moms.
Rent praktisk foregår det ved, at:
 Du indbetaler 615,00 incl moms på kontonummer:
Reg. 3574 – kontonr. 0010314054

Oplys navn og adresse på betaler, mailadresse på bruger og
Mærket ”Medlem af DFA”

Når indbetalingen modtages, oprettes adgangskode til webavisen og sendes til oplyste
mailadresse sammen med faktura til brug for regnskabet.
Vi håber at dette kan hjælpe med til, at flere kan læse om danske landbrug i udlandet.
Venlig hilsen
Jørgen P. Jensen, Journalist, cand. agro.
Effektivt Landbrug
7
To topuddannelser fra SEGES Akademi
Masterclass i strategi og ledelse i samarbejde med Hildebrandt og Brandi
Masterclass i strategi og ledelse er et seriøst uddannelsestilbud til dig, der vil udfordres og
udvikle både dig selv og din virksomhed.
Hele vejen rundt
Masterclass er en virksomhedsuddannelse bestående af tre fag. Tilsammen kommer de omkring hele landbrugsvirksomhedes udvikling fra strategi og organisering til styring og ledelse.
Fagene kan tages hver for sig:
 Fag 1: Strategi der virker
 Fag 2: Organisatorisk optimering og økonomistyring
 Fag 3: Ledelse der skaber resultater
Undervisning med afsæt i din virksomhed
Masterclass giver dig konkrete værktøjer til at finde det næste udviklingsmæssige gearskifte
for din virksomhed, uanset hvilke udfordringer eller udvikling din virksomhed står overfor. I undervisningen tager vi udgangspunkt i din virksomhed, så undervisningen er direkte brugbar for
dig.
Start den 5. oktober
Med start 5. oktober 2015 udbyder SEGES Akademi fag 1: Strategi der virker. Her arbejder vi
med virksomhedens strategi i forhold til at realisere virksomhedens fulde potentiale.
Bemærk tilmelding skal ske senest den 31. august til [email protected]
Bestyrelsen i landbrugsvirksomheden i samarbejde med Lægaard Management
Uddannelsen klæder dig på til at håndtere den langsigtede planlægning og det værdiskabende
bestyrelsesarbejde. En af deltagerne fra sidste år siger: ”Uddannelsen har givet mig en unik
forståelse for sammensætningen af en bestyrelse ud fra medlemmernes kompetencer og virksomhedens behov – det har virkelig været en eye-opener”.
Efter uddannelsen har du:



Overblik over dit juridiske ansvar som bestyrelsesmedlem
Redskaber til at analysere virksomhedens udviklingsbehov og formulere en strategi på onråderne
Kendskab til hvordan du etablerer og sammensætter en bestyrelse, der matcher virksomhedens
behov
8


Kompetencer til at påtage dig rollen som formand og lede bestyrelsens arbejde med fokus på at
gennemføre strategien
Opmærksomhed på at udvikle bestyrelsens kompetencer, så den øger sin værdi for virksomheden
Start den 9. september
Forløbet består af i alt 4 kursusdage. Tilmelding skal ske senest den 9. august til [email protected]
Vil du vide mere
Vil du vide mere om Masterclass i Strategi og Ledelse eller Bestyrelsen i landbrugsvirksomheden er du meget velkommen til at kontakte:
Kirstine Simoni Faurholt, uddannelseskonsulent, tlf. 8740 5167 eller [email protected]
Karen Tegllund, uddannelseschef, tlf. 8740 5107 eller [email protected]
Landenyt:
IFU:
IFU kan nu investere i flere vækstmarkeder.
Af Tommy Thomsen, CEO IFU
Det er med stor glæde, vi kan fortælle, at Folketinget har besluttet at ændre IFU´s mandat, så
vi fremover kan servicere danske virksomheder i flere lande. Det er nu også blevet muligt for
IFU at investere i en bredere vifte af projekter.
Beslutningen betyder, at IFU kan investere i alle udviklingslande i Afrika, Asien, Latinamerika
og Europa. Tidligere investeringslande som blandt andet Brasilien, Malaysia, Tyrkiet og Mexico er derfor nu åbne for investeringer. Samtidig kan IFU fortsætte med at investere i for eksempel Kina og Colombia, der eller stod overfor at falde ud af IFU`s investeringsområde.
Det samlede antal investeringslande er nu på knapt 150, og du kan se hvilke på www.ifu.dk
9
IFU vil forsat have stor fokus på investeringer i de fattigste udviklingslande, da 50% af vore
investeringer også fremover vil blive placeret i disse lande.
Indtil nu har IFU kun kunnet investere i projekter, hvor danske virksomheder også var finansielt
engageret. Men fremadrettet er det også muligt at investere i projekter, hvor der er en såkaldt
dansk interesse. Det vil sige projekter, hvortil en dansk virksomhed leverer produkter, teknologi, know-how og / elle serviceydelser, men ikke nødvendigvis er finansielt engageret.
IFU ændrer ikke praksis i forhold til appraisal af de projekter vi investerer i. De skal fortsat vurderes at være kommercielt bæredygtige og holde højeste fokus på at skabe positive investeringseffekter i investeringslandet.
Har du lyst til at høre mere om de nye spændende muligheder i IFU, er du meget velkommen
til at kontakte os.
Med venlig hilsen
Tommy Thomsen, CEO, IFU
Fredericiagade 27, 1310 København K.
Tlf. +45 3363 7500
Europa:
Rumænien:
Verdensbanken bakker Smithfield op.
Med et lån på 60 mio USD giver Verdensbankens fond IFC (International Finance Corporation) Smithfield opbakning til at få restruktureret dets gæld og opbakning til at selskabet kan
ekspandere såvel svineproduktionen som forædlings virksomheden i Rumænien.
Ifølge IFC er det et led i fondens strategi om at investere i virksomheder, der overfører høje
standarder, forbedrer effektiviteten og hjælper Rumænien.
Kilde: Agrar Europe – 02. juli 2015
(læs mere på DFA Nyhedsklip 75)
10
Rusland:
CP Group og Rusagro investerer massivt i Russisk
fødevareproduktion.
To af DFA bekendte selskaber investerer nu store beløb i en udbygning af deres landbrugs
aktiviteter i Rusland.
Thailandske CP Group (hovedaktionær i RBPI, der har en del danske og norske aktionærer) er
gået sammen med Russian Direct Investment Fund (RDIF) og vil investere 1 milliard US Dollars i landbrugs sektoren --- halvdelen i fjerkræ og svinesektoren. CP Group er hovedaktionær
i dette projekt.
Rusagro, som DFA besøgte på studieturen til Rusland i 2013, vil sammen med kinesiske
Chiana`s New Hope Group vil sammen investere 1,1 milliard USD i opbygning af en svineproduktion med fodermølle og slagteri i Primorye Oblast, der grænser op til Nordkorea og Kina.
Det er planen, at en del af produktionen skal eksporteres til Kina.
Kilde: Agrar Europe – 02. juli 2015
(læs mere på DFA Nyhedsklip 75)
Indien:
75 millioner mælkeproducenter i Indien
Indien har mere end 75 mio. mælkeproducenter, hvilket er langt mere end noget andet land i
Verden. Det land der kommer tættest på er Parkistan, som har 14 mio.
I begge lande er hovedparten af besætningerne på mindre end 10 malkekøer og i Indien drikkes det meste af mælken frisk.
Indiens mælkeproduktion er fortsat stigende og i dag producerer landet mere mælk end det
samlede EU. I de seneste år er mælkeproduktionen steget med 4% om året, hvilket har gjort,
at landet har kunnet fastholde en status som Verdens mest mælkeproducerende nation --- en
position de har haft siden 1977.
På andenpladsen kommer USA og på tredjepladsen Kina --- dette på trods af, at Kina også er
Verdens største importør af mælkeprodukter.
Indien har et interessant dilemma. Ønsker de at fastholde beskæftigelsen og økonomien i
landdistrikterne, som retfærdiggør 75 mio. farme med mælkeproduktion eller ønsker de at effektivisere produktionen via større og mere effektive besætninger??
En forøgelse af den gennemsnitlige besætnings størrelsen på bare 10 køer vil halvere antallet
af mælkeproducenter.
Det er en udvikling der bliver interessant at følge
Kilde: Dairy Topics.
11
Brasilien:
JBS køber Cargill`s US svine division.
Brasilianske JBS har netop afsluttet et køb af Cargill`s US svine division til en pris på 1,45 mia. USD.
Handlen indbefatter to forædlings virksomheder – en i Iowa og en i Illinois -- der tilsammen forædler 9,3
mio. svin om året.
JBS etablerede sig oprindeligt i Brasilien i oksekøds sektoren, men efterfølgende har de investeret massivt i
såvel svine- som fjerkræsektoren kloden rundet
Kilde: Agrar Europe – 02. juli 2015
(læs mere på DFA Nyhedsklip 75)
Og læs mange flere uddrag af aktuelle og globale artikler på DFA Nyhedsklip 75.
Uddrag af DFAs konference:
CSR:
”Gør samfundsansvar til en god forretning”
På DFAs konference den 11. juni præsenterede Anette Petersen, fra rådgivnings virksomheden ”inVirke”, DFA`s oplæg til anbefalinger til udarbejdelse af CSR landbrug og for landbrugs relaterede
virksomheder.
CSR handler om at skabe værdi for både forretningen, mennesker og miljø





At skabe sunde og sikre arbejdspladser
At få mere ud af ressourcerne
At overføre viden og renere teknologi
At fremme god dyrevelfærd
At understøtte social og økonomisk udvikling af lokalsamfundene
Gevinster ved CSR: Øget effektivisering og produktivitet:

Ressourcebesparelser
12

Mindre spild

Færre miljøomkostninger

Lavere sygefravær






Større trivsel
Tættere relationer til kunder og leverandører
Nye kundemarkeder
Lettere adgang til kapital
Attraktiv arbejdsplads
Stærkere brand
Adfærdskodeks
Danish Farmers Abroads anbefalinger går ud på at skabe en miljømæssig og social ansvarlig landbrugsdrift
ved at:
1. Skabe sunde og sikre arbejdspladser
2. Forebygge forurening af miljøet
3. Respektere menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder
4. Sikre god dyrevelfærd
5. Sikre godt naboskab
6. Fremme god forretningsetik
7. Promovere CSR i værdikæden
Køreplan for CSR-arbejdet i 5 trin
Oplægget kan i form af en brochure læses på DFAs hjemmeside
www.danishfarmersabroad.dk, men ligger også som en trykt brochure, som medlemmerne
kan rekvirere hos sekretariatet.
13
Fakta Argentina og Uruguay
v. Henrik Hansen, Maria Elena, Argentina
Argentina
•
•
•
•
•
•
Selvstændighed 1816
Andet største land i Sydamerika (efter Brasilien)
Spansktalende, 92 % katolikker
43 millioner indbyggere
2,9 % analfabeter
+ 30 millioner ha agerbrug.
Uruguay
•
•
•
•
•
•
Selvstændighed 1828
Andet mindste land i Sydamerika (efter Surinam)
Spansktalende, 47 % katolikker
3 millioner indbyggere
1,6 % analfabeter
1.1 millioner ha agerbrug – 13.2 millioner kvæg mm.
Argentina og Uruguay -- Hvorfor?
Argentina
• Præsidentvalg 25. oktober.
– Nye horisonter, nye muligheder?
• En af verdens største landbrugsnationer med ekspertise i stordrift
– Kan vi lære noget?
• God infrastruktur med kvalitet i værdikæden
– Kan vi lære noget?
Uruguay
• Det er ikke Argentina.
– Fokus på stabilitet og transparens. Skattefordele?
• Eneste land i Verden med flere stk. kødkvæg en mennesker ( 12 mio. vs 3 mio)
• Skovdrift til papir – langsigtede investeringer med internationale investorer
– Unikke muligheder --- derfor milliardinvesteringer i denne sektor
14
Mulighederne og udfordringerne med landbrugs investeringer i
Nigeria og Vest Afrika
v. Poul Jacob Erikstrup, Statskonsulent, Generalkonsulatet i Lagos










Nigeria er i dag Afrikas største økonomi – ikke mindst takket være store olie forekomster.
Har lige haft presidentvalg med det overraskende resultat at den tidligere diktator Muhammadu
Buhari blev valgt
Nigeria er også krig og terror
Negeria ønsker at udbygge landbrugsproduktionen
NIRSAL har et program for tilvejebringelse af kapital til modernisering af landbruget
(NIRSAL = Nigerian Incentive-based Risk Sharing Agricultural Lending – etableret for at fremme investeringer I landbruget)
Markedsføringssamarbejde
Bedre dyrkningsresultater med øget gødningsanvendelse – GEES programmet
Etablering af udviklingszoner for fødevareproduktion
Se såvel Poul Jacob Erikstrups som Søren Bollerup Hansen, Ejer & CEO myAdvice`s Power Point præsentationer på: http://www.danishfarmersabroad.dk/tidligere-aktiviteter/
PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark ?
v. Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef, SEGES
Porcint Epidemisk Diarre PEDv
•
•
Corona virus – rammer kun grise
Først påvist i England i 1970erne
•
•
Europæisk PED giver voldsom vandig diarre opkast, feber, nedstemthed
Spædgrise 1-2 uger gamle har 10-20% dødelighed
•
•
•
•
Fravænnede grise har vandig diarre, opkast, feber men ingen dødelighed
Ældre svin har mildere diarre, opkast og feber
Den oprindelige milde PED forekommer stadig i central og Sydeuropa
En meget aggressiv form udviklede sig i Kina med mutation via bl.a. flagermus
15
PED i USA
•
•
•
Kom uventet til USA i maj 2013
Har spredt sig til Canada, Centralamerika og dele af Sydamerika
50 -100% af spædgrise dør i so besætninger de første uger efter smitten er introduceret
PED handlingsplan, DK:
VSPs handlingsplan mod PED
•
•
•
•
•
•
Overvågning af PED ved serologi iværksat 01.10.14
Desinfektion af dyretransportbiler effektiviseret
Anbefaling om spraytørret blodplasma skal være DANISH godkendt?
National PED arbejdsgruppe nedsat at VSP
Sanering ved sporadisk forekomst vurderes
PED som SPF sygdom ved permanent tilstedeværelse i DK vurderes
Se Power Point præsentation på: http://www.danishfarmersabroad.dk/tidligere-aktiviteter/
Hvad nu Putin??
Uden manuskript – uden Power Point eller andre hjælpemidler - og netop stået op fra sygesengen med en
meget kraftig halsbetændelse tryllebandt Samuel Rachlin deltagerne ved konferencen den 11. juni.
Først ved fem kvarters non-stop indlæg som afslutning på selve konferencen og efterfølgende en times tid
ved det efterfølgende netværksmøde.
Putins person og handlemåde blev ”hudflettet” med stort engagement – kun afbrudt af enkelte kraftige hoste
anfald, som dog blev færre som dagen skred frem.
16
Hvad enden bliver på krisen turde Samuel Rachlin dog ikke at give et sikkert bud på.
Hele Samuel Rachlins indlæg blev efterfølgende på glimrende vis gengivet af Jørgen P. Jensen i Effektivt
Landbrug. Denne artikel bringes nedenfor.
"Hvad vil Putin med Ukraine? Og hvad vil han med Vesten og Rusland?"
Af Jørgen P. Jensen
Rusland er en lille økonomi:
Ruslands 140 millioner indbyggere har nu et bruttonationalprodukt, der ikke er meget større end Hollands.
Rusland er derfor ikke længere en økonomisk stormagt, men et stort landområde med mange natur- og
energiressourcer. Og så har de atomvåben.
- Siden Sovjetunionens fald for cirka 25 år har Rusland haft enorme muligheder for at udvikle sig økonomisk.
Men det er ikke rigtig sket, og nu føler man sig som et ydmyget og forurettet land.
Det fortalte Samuel Rachlin torsdag den 11. juni sidst på eftermiddag i Brædstrup ved Horsens for en stor
gruppe medlemmer fra organisationen Danish Farmers Abroad, som alle har etableret landbrugsproduktion i
udlandet - flere også i Rusland.
De store, danske landbrugsvirksomheder med produktion i især Østeuropa er om nogen interesserede i at
høre, hvor den nuværende Ruslandskrise med boycut af svinekød og andre vestlige landbrugsprodukter vil
ende.
Og ikke mindst hvorfor krisen overhovedet er kommet hertil, hvor det - udover danske landmænd - faktisk er
den russiske befolkning, der lider mest.
Hvorfor og hvor ender det?
Samuel Rachlin er selv født i Rusland - i Sibirien, hvor han er vokset op. Som journalist er han mest kendt
som mangeårig udlandskorrespondent for DR og TV2 i Moskva og senere Washington.
- Putin er jo manden, som har iscenesat krisen, og man skal både se på hans baggrund og den anderledes
russiske kultur, for at forstå hvorfor, påpeger Samuel Rachlin og fortæller om personen Putin:
- Putin er født i Leningrad af fattige forældre, som boede usselt i tredje baggård. Putin klarede sig dårligt i
skolen, var lille af vækst og fik altid på snotten af de andre. Han dumpede til optagelsen i det kommunistiske
ungdomskorps, Pionererne, som dengang var adgangen til al videre karrierer i Sovjetunionen.
Resultatet blev, at Putin kastede sig over selvforsvar og trænede intensivt judosport, hvor han fik bedre succes.
- Vil du klare dig, så gå i offensiv selvforsvar. Det blev Putins opfattelse og redning, fortæller Samuel Rachlin
videre.
Napoleon-kompleks
Som ung lykkedes det Putin at komme i KGB, hvor han hurtigt steg i graderne og kom til Moskva. Her fik den
utilregnelige præsident Boris Jeltsin øje på ham, og da Jeltsin fortumlet skulle forlade præsidentposten, indsatte han som sin efterfølger nu Putin, der var blevet KGB-chef.
- Som den lille mand, Putin er af statur, har han et Napoleon-kompleks om at blive lagt mærke til og skabe
noget stort til sit eftermæle. Det skal få Rusland tilbage på verdensscenen.
- Det første lever han nu ud med sin medieoptræden som macho-mand i bar overkrop, der klarer alle opga17
ver og vinder i alle sportsgrene. Det andet giver ham ønske om at genskabe det gamle, russiske imperium
fra omkring zartiden – altså længere tilbage i tiden end under Sovjetunionen.
Hybrid-krig
Endelig skal Putins politiske spil sættes ind i den anderledes, hårde, russiske kultur, hvor det blandt andet
kan være en anerkendt taktik at lyve godt og grundigt - og helst overgå hinanden i hvem, der kan lyve mest.
- Det har vi set i stor stil omkring fremmede soldater i Ukraine, hvor Putin siden marts sidste år højlydt har
benægtet, at det er russiske soldater, påpeger Samuel Rachlin. Der var på ingen måde russiske soldater i
Ukraine - selv om det på ingen måde har været svært at støde på nogen.
- For nylig har Putin så endeligt meldt ud, at selvfølgelig har der hele tiden været russiske soldater i Ukraine,
og selvfølgelig løj han alt det han kunne. I den russiske befolkning anerkendes det som »godt spil«, der har
givet resultat i form af tilbageføringen af Krim-halvøen til moder Rusland.
I international politik har Putins optræden startet et nyt begreb: Hybrid-krig. Det omfatter et ligeligt mix af
medier, kommunikation og militær.
Game of chicken
Som en nation af skakspillere holder russerne af at spille og gerne barske udfordringer. Kendt er også det
såkaldte »Game af chicken« - kyllingespillet. I korthed er det to biler, der på en øde vej kører med høj fart
kører med retning mod hinanden. Den, der først viger, er en kylling.
- Putin er i gang med et spil »Game of chicken« med Vesten, understreger Samuel Rachlin. Og han vil ikke
være den første, der viger. Baggårds-drengen har lært ikke at vise svaghed.
Han har nøje vurderet reaktionerne på annekteringen af Krim-halvøen. Vesten ville fnyse og lave restriktioner - men ikke mere. Og Rusland kunne lave mod-restriktioner.
Og på trods af de skader på de russiske samfund og befolkning, som modrestriktionerne giver, elsker russerne Putin for sin frækhed og udfordring overfor Vesten.
- Alt sejler i Rusland - undtagen flåden, som jeg plejer at sige, smiler Samuel Rachlin.
Kan ikke stoppe nu
Konklusionen er derfor klar fra Samuel Rachlins side.
Putin kan ikke stoppe nu. Han kan ikke skræmmes med sanktioner fra Vesten til at føje sig og dermed vise
svaghed.
- Tværtimod er det meget sandsynligt, at han vil gå endnu videre og provokere i måske Baltikum, vurderer
Samuel Rachlin. Ikke så meget provokation at det rejser en militær reaktion fra Vesten. Men nok til at forarge
og udfordre EU og USA - og dermed score flere point indenlands.
Eneste udvej er derfor, at der rejser sig indenlands protester. Og på det sidste er der begyndt at komme brok
fra ikke mindst de velhavende russere, som bliver klemt at Vestens restriktioner.
- Et attentat mod Putin eller et kup kan synes eneste vej til at stoppe den retning, som Putin har lagt, mener
Samuel Rachlin, som naturligvis ikke vil opfordre til det.
Putin kan i princippet sidde til 2024. Lige nu er han tre år henne i sin seksårige valgperiode.
18
Landbrug i dårlig forfatning
For det russiske landbrug skulle det umiddelbart være gode tider med importforbud af udenlandske landbrugsprodukter. Flere af de danske landbrugsvirksomheder har da også store fordele af de aktuelt høje afregningspriser.
- Men russisk landbrug er mange steder i en meget dårlig tilstand, fortæller Samuel Rachlin, der netop har
besøgt sin hjemegn i Sibirien.
Afslutningsvis fortæller han om en lokal radiostation, der sendte et ugentligt spørgeprogram om alt fra kærestesorger til erhvervsforhold. En spørger sendte det filosofiske spørgsmål: - Er der håb i en håbløs situation?
Studieværten misforstod spørgsmålet og afviste det: - Vi kan desværre ikke svare på spørgsmål om russisk
landbrug.
Nye melemmer i Danish Farmers Abroad:
Vi byder velkommen til og ser frem til samarbejdet med 1 nyt medlem af DFA :
1 SEGES Akadami
For Nyhedsklip -- se separat fil udsendt sammen med Nyhedsbrev 75
19
Firmamedlemmer:
20
21
22