Godtgørelse - Forlaget Andersen

Told og Afgifter
© Forlaget Andersen A/S
4.8 Godtgørelse
Af Partner Rune Grøndahl, KPMG Acor Tax
Indhold
Denne artikel har følgende indhold:
1.
2.
3.
1. Indledning
Indledning
Elektricitet
Brændsler
Momsregistrerede virksomheder har som hovedregel adgang til
godtgørelse af energiafgifter. Godtgørelsen indrømmes i samme omfang
som virksomheden har fradragsret for moms. Dette betyder, at momsfrie
virksomheder, eller virksomheder der er delvist momsregistreret ikke
eller kun delvist har adgang til godtgørelse af energiafgifter.
I forbindelse med de seneste skattereformer og senere ændringerne er
virksomhedernes muligheder for at få godtgjort deres energiafgifter
både hævet på visse områder samt reduceret på andre områder. Derfor er
det utrolig vigtigt, at godtgørelse hos den enkelte virksomhed er fuldt ud
optimeret.
I de følgende artikler redegøres for momsregistrerede virksomheders
muligheder for at få godtgjort afgifter på el, brændsler (mineralolie,
naturgas mv.) og vand.
Særlige regler for landbrug, gartnerier og virksomheder, der har meget
energikrævende produktioner eller er omfattet af CO2 -kvoteloven er kun
kort omtalt.
Hovedbetingelserne for godtgørelse af energiafgifter er følgende:



At virksomheden har fradrag for momsen af energiudgifterne.
At virksomheden selv forbruger energien
At energien ikke anvendes til rumvarme, varmt vand eller
komfortkøling.
Komfortkøling dækker almindeligvis over køling fra airconditionanlæg i
butikker og kontorer, altså køling der alene sker for at skabe en
temperatur, der er passende for de ansatte eller kunderne.
Energi til køling af f.eks. frysere og kølediske i supermarkeder er ikke
komfortkøling.
Kapitel 4.8. Side 1/22. Oktober 2015
Godtgørelse
-godtgørelse af
energiafgifter tilbage i
tiden
Konstateres der fejl i en virksomheds tidligere angivelser af energiafgifter
kan der anmodes om godtgørelse af afgifterne 3 år tilbage i tiden efter de
almindelige forældelsesregler. Godtgørelsen skal dokumenteres ved
forbrug og eventuelt målinger. Er det ikke muligt at dokumentere
godtgørelsen grundet manglende målinger kan der i visse situationer
anmodes om tilladelse til måling med tilbagevirkende kraft, se nedenfor.
-måling med
tilbagevirkende kraft
Når det ikke er muligt, at dokumentere en mulig tilbagebetaling ved
hjælp af målinger, kan der anmodes om måling med tilbagevirkende
kraft. Rent praktisk fungerer det på den måde, at virksomheden opsætter
målere og måler et givent forbrug i de følgende 12 måneder. Denne
måling danner baggrund for tilbagebetalingen op til 3 år tilbage i tiden,
regnet fra det tidspunkt hvor tilladelsen fra SKAT blev opnået og
målingen startede.
Følgende formelle betingelser skal være opfyldt forend anmodning om
måling med tilbagevirkende kraft kan ske:







Reguleringen skal ske efter opnået tilladelse fra SKAT.
Reguleringen kan maksimalt ske 3 år tilbage regnet fra det
tidspunkt hvor målingerne er startet.
Reguleringen er dokumenteret ved måling i en
sammenhængende 12-måneders periode.
Reguleringsbeløbet skal udgøre mere end 10.000 kr.
Andrager reguleringsbeløbet mere end 200.000 kr. skal
godtgørelsen attesteres af en revisor.
I forhold til godtgørelsesperioden skal virksomhedens
produktions- og afgiftsmæssige forhold være ubetydeligt
uændrede set i relation til den periode hvor målingen foregår.
Reguleringsbeløbet skal udgøre mindst 75 % af det tidligere
godtgjorte beløb.
SKAT foretager en bundgrænsereduktion i reguleringsbeløbet på
10.000 kr.
2. Elektricitet
Energiafgifterne har været igennem en væsentlig forenkling i
Finansloven 2013, hvilket betyder at der er igen er ændringer på både
afgifts- og godtgørelsesområdet. Ændringerne har dog ingen betydning
belastningsmæssigt, men er blot en forenkling af opkrævningen.
Fra 1. januar 2014 består energiafgiften kun af én afgift, nemlig
energiafgiften. Denne afgift er "vokset" så den i princippet dækker
samtlige af de afgifter der udgjorde den samlede elafgift i årene 2011 til og
med 2013.
Kapitel 4.8. Side 2/22. Oktober 2015
Godtgørelse
År / øre pr. kWh 2015
87,8
87,4
0,4
Energiafgift
Godtgørelse af energiafgift
Belastning i alt
Nedenstående satser er historiske, men vil først blive taget ud af bogen
senere
Fra 2011 til og med 2013 bestod afgiften af elektricitet af:





Energiafgift
Elsparebidrag
Eldistributionsbidrag
Tillægsafgift
Energispareafgift (tidligere benævnt CO2-afgift)
På visse elregninger er energiafgiften og elsparebidrag vist samlet under
benævnelsen elafgift.
Virksomhedens forbrug af elektricitet er som udgangspunkt
procesenergi, også kaldet let proces, der giver adgang til
godtgørelse.
Den samlede elafgift sammensætter sig af følgende beløb frem til 2014.
Energiafgift
Elsparebidrag
Eldistributions-bidrag
Tillægsafgift
Energispareafgift
Total elafgift
- belysning, drift af
maskiner, edb-udstyr
og ventilation
2011
62,4
0,6
4,0
6,0
6,3
79,3
År / øre pr. kWh
2012
2013
63,5
64,7
0,6
0,6
4,0
4,0
6,1
6,2
6,4
6,5
80,6
82
2014
83,3
83,3
Som hovedregel kan virksomheden få godtgjort følgende af elafgiften:
Total elafgift
Reduktion af eldistributionsbidrag**
Reduktion Forårspakken 2.0
Energispareafgift
Reduktion minimumsafgift
Samlet godtgørelse
2011
79,3
-1,0
-1,6
6,3
70,4
År / øre pr. kWh
2012 2013
2014
80,6
82
83,3
-1,0
-1,0
-3,0
-2,1*
6,4
6,5
0,4
70,2
72,4*
82,9
* I januar reduceres der med 3,5, resten af året 2,1
* Pga. af ændringen pr. 1. februar er den samlede godtgørelse i januar kun 71 øre pr. kWh.
** Eldistributionsbidrag godtgøres med 75 pct. indtil 15 mio. kWh/årligt. Af forbrug over
15 mio. kWh/årligt godtgøres de sidste 25 pct. også.
Kapitel 4.8. Side 3/22. Oktober 2015
Godtgørelse
Procesenergi er f.eks.:




Drift af maskiner, værktøj og produktionsanlæg.
Pumper og motorer.
Ventilation i virksomhedens lokaler (dog ikke komfortkøling).
Belysning og edb-udstyr.
Ved henvendelse til forfattere kan et program blive udleveret.
Programmet er udviklet som en hjælp til bogføring af elregningen. Ved at
indtaste elregningens samlede beløb og periodens kWh-forbrug regner
programmet ud hvilke beløb der skal angives på momsangivelsen samt
hvilke der skal bogføres i drift osv.
-særlige processer
Nedsættelsen som skitseret ovenfor gælder ikke for følgende særlige
processer:


Elektricitet, anvendt til kemisk reduktion og i elektrolyse.
Elektricitet, anvendt direkte til opvarmning i metallurgiske
processer.
Således kan virksomheder med disse særlige processer få godtgjort
elafgiften fuldt ud (dog reduktion med 0,4 øre/kWhi) på betingelse af, at
energiforbruget anvendes direkte til processer omfattet af bilaget til
CO2-afgiftsloven (proceslisten).
-landbrug mv.
Med de nye regler i elafgiftsloven er særbestemmelsen for landbrugets
elforbrug ikke relevante fra 2014 og 2015.
Følgende er således gældende før 2014: Nedsættelsen gælder ikke for
jordbrug, husdyrbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri, dambrug og
pelsdyravl samt energiforbruget i væksthuse.
Således kan virksomheder med disse processer få godtgjort elafgiften
fuldt ud, dog med undtagelse af 1 øre pr. kWh af eldistributionsbidraget,
ligesom ”almindelige” virksomheder.
-liberale erhverv
Uanset at forbruget af elektricitet vedrører momspligtig omsætning
godtgøres afgiften af elektricitet ikke til liberale erhverv. Som liberale
erhverv anses:









Advokater
Arkitekter
Bureauer
Forlystelser, herunder teater- og biografforestillinger
Landinspektører
Mæglere
Reklamebureauer
Revisorer
Rådgivende ingeniører
Kapitel 4.8. Side 4/22. Oktober 2015
Godtgørelse
Fra 2012 er der dog mulighed for at liberale erhverv kan få godtgjort en
andel af deres elafgift til opvarmning, varmt vand og komfortkøling.
-opvarmning, varmt
vand og komfortkøling
Generelt har der ikke været adgang til godtgørelse af elafgift på el
anvendt til opvarmning, varmt vand og komfortkøling (aircondition).
Som noget nyt er det også muligt at få begrænset godtgørelse for
elafgiften på el anvendt til opvarmning, varmt vand og komfortkøling
(aircondition) fra 2012.
Delvis godtgørelse
2012
11,8 %
2013
41,3 %
2014
42,1 %
2015
49,8 %
Det er et krav at energiforbruget måles.
NB: Godtgørelsen gælder også for liberale erhverv.
SKAT har lempet på kravene til godtgørelse af energiforbrug til køling.
Det betyder at køling af et lokale efter omstændighederne kan være
godtgørelsesberettiget, idet kølingen ikke skal anses for komfortkøling.
Køling af lokaler kan være procesbetinget og ikke komfortkøling, selvom
personer opholder sig i rummet. Det afgørende erm om kølingen alene
sker af hensyn til produktionen.
Det vil bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvor
følgende momenter er afgørende:





Produktionsudstyrets eller produkternes afhængighed af kulde.
Temperaturen/temperaturintervallet skal være stabil(t).
Kontrolleret temperatur.
Hensynet til sammenligneligheden og dermed anvendeligheden af
de opnåede produktions- og eller forskningsresultater.
Klar adskillelse af lokaler.
Det åbner dermed for at flere virksomheder kan opnå godtgørelse for
køling, hvor det kan anerkendes som proceskøling.
-campingpladser og
lystbådehavne
Campingpladser og lystbådehavne har ikke adgang til godtgørelse af
afgiften for elektricitet der leveres til forbrug i campingvogne, lystbåde
mv. Dette er tilfældet uanset om opkrævningen er struktureret som
særskilt betaling for elektriciteten eller som en del af lejebetalingen.
Der er derimod adgang til godtgørelse for forbrug af elektricitet i
campingpladsens egne campingvogne, hytter mv. som udlejes. Adgang til
godtgørelse er naturligvis begrænset til den del af elektriciteten der anvendes til procesformål (belysning, drift af køl og frys, komfur osv.).
Kapitel 4.8. Side 5/22. Oktober 2015
Godtgørelse
Elektricitet der benyttes til formål på fællesarealer, såsom køkken- og
badefaciliteter er godtgørelsesberettiget efter de almindelige regler.
Anvendes der elektricitet til opvarmning af lokaler, er forbruget heraf
delvist godtgørelsesberettiget, se ovenfor.
Det er afgjort ved Vestre Landsret fra 2007, at en virksomhed
(campingplads) der ikke havde opsat målere korrekt til at holde styr på
forbrug til eget elektricitetsforbrug og forbrug til campisternes
elektricitetsforbrug, blev nægtet fradrag for al elektricitetsafgift. Denne
dom understreger blot vigtigheden af korrekt opsatte målere i det loven
ikke hjemler fordeling efter skøn.
-elbiler
Virksomheder der servicerer og oplader batterier til el-biler mod betaling
har adgang til godtgørelse af afgiften, der er forbrugt til opladningen mv.
-idræts- og
fritidscenter
Et idrætscenter, der både havde momspligtige og momsfritagne
indtægter, havde hjemmel til at fordele elektricitetsforbruget og dermed
også elektricitetsafgiften til godtgørelse efter en omsætningsfordeling,
selvom der ikke var installeret bimålere. Sagen blev afgjort ved
Landsskatteretten og har nummer SKM2015.66.LSR.
-komfortkøling
Ved komfortkøling skal forstås køling der bidrager til menneskers
komfort. Dette modsat proceskøling. Der er dog tale om en hårfin grænse
med en efterhånden omfattende praksis.
Se satserne for den delvise godtgørelse ovenfor.
-proceskøling
Ved proceskøling forstås køling der sker af hensyn til maskiner, servere,
specielle rum med fødevare, medicinske præparater eller lignende.
-fællesarealer
Udlejningsvirksomheder der driver momspligtig udlejning af lejemål kan
ved elektricitetsforbrug til fællesarealer (gange, ventilation, elevatorer,
vaskerum mv.) få godtgjort energiafgifterne efter de almindelige regler.
Dette hænger sammen med, at udlejeren i disse tilfælde anses for at være
forbrugeren, modsat forbrug i de enkelte lejeres lokaler.
-korttidsudleje
Skatterådet har ved praksis udtalt, at et selskab kunne få godtgjort
elafgift efter reglerne om procesenergi vedrørende elforbrug fremstillet på
egne generatorer, hvor der som led i en all-inclusive aftale skete
udlejning af selskabets eget strømforbrugende udstyr, når udlejningen
ifølge aftale med kunden skete inkl. udstyrets forbrug af elektricitet til en
forud fastsat pris.
Kapitel 4.8. Side 6/22. Oktober 2015
Godtgørelse
Udstyret var ejet og indlejet scene- billede-, lyd- og lysudstyr; affugtere og
varmelegemer anvendt til udtørring af bygninger; lys, varme,
affugtere og skurby faciliteter anvendt i et byggeprojekt; og lys,
varmekanoner, affugtere mv. anvendt til udbedring af en brandskade.
I alle situationer blev forbrugskriteriet lagt til grund, jf.
elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, hvilket betyder, at forbruget
skal foregå som led i en særlig kvalificeret produktionsproces.
Selskabet kunne af samme grund ikke få godtgjort elektricitetsafgift, når
der forelå en mulighed for, at eksterne håndværkere kunne trække
elektricitet til deres håndværktøj mv., når denne elektricitet blev
produceret på selskabets generator. Der kunne heller ikke gives
godtgørelse, hvis skurby faciliteterne var ejet af andre end selskabet selv.
Afgørelsen danner praksis for udlejere af fast ejendom for korte tidsrum
under visse omstændigheder kan få godtgjort afgifterne selv i stedet for
lejeren.
-Landboforeninger
Hovedparten af landboforeningers aktiviteter anses for
"bureau-virksomhed" efter bilaget til elafgiftsloven og berettiger dermed
ikke til godtgørelse af elafgiften.
Eksempel på aktiviteter der kan omfattes af godtgørelse er rådgivning om
plante- kvæg- og svineavl samt forsikring.
Landboforeninger er dog berettiget til fuld godtgørelse af vandafgiften
efter bilaget til vandafgiftsloven blev fjernet.
-Vandland
Vandlande anses for at være forlystelser og dermed er der ikke adgang til
godtgørelse af elafgift. Der er symmetri i forhold til badelande som er
tilknyttet feriecentre mv.
Deciderede svømmehaller mv. som ikke anses for at være forlystelser
derimod omfattet af de generelle godtgørelsesregler.
3. Brændsler
For brændsler som olie, kul og gas betragtes energien som udgangspunkt
for anvendt til rumvarme og opvarmning af vand.
Udgangspunkter er dermed at virksomheden ikke kan få godtgjort
afgiften heraf.
Virksomheden kan kun få godtgjort energiafgifter, hvis anvendelse kan
anses som procesenergi.
Energiafgifterne har været igennem en væsentlig forenkling i de seneste
finanslove og skattereformer, hvilket betyder at der igen er ændringer på
både afgifts- og godtgørelsesområdet. Ændringerne har dog ingen
betydning belastningsmæssigt, men er blot en forenkling af
opkrævningen.
Kapitel 4.8. Side 7/22. Oktober 2015
Godtgørelse
Fra 1. januar 2014 består energiafgiften kun af én afgift, nemlig
energiafgiften. Denne afgift er "vokset" så den i princippet dækker
samtlige af de afgifter der udgjorde den samlede elafgift i årene 2011 til og
med 2013.
Ligesom ved afgift af elektricitet skal virksomhederne der har adgang til
godtgørelse af afgift af brændsler reducere godtgørelsen. Reduktionen er
fastsat til 4,5 kr./GJ. Således knyttes reduktionen op på brændværdien.
Dette kan omregnes til procentreduktion i stedet jf. nedenstående skema.
År / pct. reduktion af godtgørelsen
2015
8,26 %
Nedenstående satser er historiske, men vil først blive taget ud af bogen
senere
2011
7,7 %
- procesenergi
År / pct. reduktion af godtgørelsen
2012
Jan 2013
Feb-dec 2013
13,1 %
14,8 %
12,7 %
2014
6,27 %
Virksomheden kan helt eller delvist få godtgjort energiafgiften af
brændsler, der anvendes til procesformål.
Når følgende betingelser er opfyldt, kan energien betragtes som anvendt
til procesformål:


Energi anvendt til en produktion, hvor varen undergår en
forandring.
Energi anvendt til fremstilling af en vare, der er bestemt til
afsætning.
Endvidere anses blandt andet energi brugt til følgende formål for
procesenergi:







Opvarmning af malerkabiner.
Opvarmning af trætørrestuer, lokaler til lagring af oste,
spegepølser mv.
Opvarmning til vand i staldbygninger.
Varmt vand til rengøring og sterilisering af tanke og lukkede
produktionsanlæg, såkaldt CIP-rengøring.
Varmt vand til rengøring af genbrugsmateriale, der anvendes ved
transport eller salg af varer.
Opvarmning af særlige rum, hvor der kun lejlighedsvis opholder
sig mennesker.
Nedkøling af rum, hvor nedkølingen ikke sker af komfortable
hensyn.
Kapitel 4.8. Side 8/22. Oktober 2015
Godtgørelse
-særlige processer
Der skal ikke ske reduktion af godtgørelsesbeløbet ved følgende
processer:



Brændsler, der anvendes til kemisk reduktion og i elektrolyse.
Brændsler, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske
processer.
Brændsler, der anvendes direkte til opvarmning i mineralogiske
processer.
Således kan virksomheder med disse særlige processer få godtgjort
elafgiften fuldt ud på betingelse af energiforbruget anvendes direkte til
processer omfattet af bilaget til CO2-afgiftsloven (proceslisten).
-landbrug mv.
Nedsættelsen gælder heller ikke fuldt ud for jordbrug, husdyrbrug,
gartneri, skovbrug, fiskeri, dambrug og pelsdyravl samt energiforbruget i
væksthuse.
For energiforbrug i landbruget nedsættes godtgørelsen af energiafgiften
fast med 1,8 %.
-væksthuse
Der gælder særlige regler for brændsler som anvendes til opvarmning af
væksthuse omfattet af bilaget til CO2- afgiftsloven (proceslisten). Af dette
forbrug skal virksomheden kun begrænses i forhold til EU’s
minimumsafgifter for den type brændsel der anvendes.
-entreprenører
Brændsler der anvendes til at drive entreprenørmaskiner giver ikke
adgang til godtgørelse af afgifterne, idet anvendelsen sker til
motorbrændstof.
-fjernvarmeleverancer
Virksomheder der leverer fjernvarme (underordnet hvad fjernvarmen er
sammensat af), er berettiget til godtgørelse af energiafgifterne, herunder
CO2-afgift for den energi der er forbrugt til stilstandsvarme og decideret
tankopvarmning i spids- og reservelastvarmecentraler. Dette udspringer
sig af en sag fra Østre Landsret (SKM2010.705.ØLR).
-frysehus
Frysehuse der driver køle/frysevirksomhed, er berettigede til godtgørelse
af olieafgift af fyringsolie anvendt i f.eks. et strålevarmeanlæg til
opvarmning af vægge i frysehuset.
I en konkret sag var det endvidere underordnet at opvarmningen
samtidig bidrog til opvarmning af tilstødende lokaler.
-genbrugsemballage
Vand der opvarmes til brug for vask af genbrugsemballage er
godtgørelsesberettiget med den forudsætning, at genbrugsemballagen
anvendes ved transport og/eller salg af varer. Dermed er der ikke
godtgørelse for energiforbruget ved vask af genbrugsemballage der
anvendes internt i en virksomhed. Ved definitionen af intern anvendelse
forstås emballage der anvendes mere end 25% til interne formål.
Kapitel 4.8. Side 9/22. Oktober 2015
Godtgørelse
-containere
Landsskatteretten har taget stilling til, hvorvidt containere skal anses for
definitionen af genbrugsemballage. Landsskatteretten kommer frem til, at
definitionen af genbrugsemballage ikke omfatter containere.
- kemisk reduktion og
elektrolyse
Ved den kemiske reduktion (elektronoptagelsen når et atom, molekyle eller en ion optager elektroner) anvendes der oftest fossile brændsler. Det er
anvendelse til dette formål, som fritager brændslerne for energiafgift.
Vigtigt at bemærke er det, at afgiftsfritagelsen ikke er betinget af, at der
foregår opvarmning i et anlæg.
Ifølge SKAT vurderes det, at kemisk reduktion og elektrolyse kan foregå i
tilknytning til processer, som er nævnt under nr. 23 på proceslisten, der
siger:
"Der anvendes direkte ved fremstilling af hydrogen, argon, inaktive gasser,
nitrogen, dinitrogenmonoxyd, ozon og oxygen, herunder påfyldning af disse
gasser i trykbeholdere, i det omfang gasserne anvendes i virksomhedens
produktion i stedet for indkøbte gasser eller gasserne afsættes."
-metallurgiske
processer
Brændsler der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer
er fritaget for afgift. Det er dog en betingelse, at opvarmningen foregår i
anlæg og at varerne/materialerne gennem dette anlæg ændrer kemisk
eller fysisk struktur.
Ifølge SKAT vurderes det, at metallurgiske processer umiddelbart er
relevant i forhold til nr. 30 på proceslisten, der siger:
"Der anvendes direkte til smeltning af metaller og glas og varmholdelse af
smeltede metaller og glas samt direkte til fremstilling af valsede eller kontinuert
støbte slabs og knipler samt til videreforarbejdning af slabs og knipler ved
varmvalsning til plader, tråd, stænger og lignende varer af jern og stål, ikke
yderligere forarbejdet ved fx sandblæsning mv., til metalvarmebehandlingsanlæg
og til ventilation af lokaler, hvor smeltet metal og glas forarbejdes. Alene
opvarmning af glas til over 300 grader samt varmholdelse af glas, der har været
opvarmet herover i fremstillingsprocessen, betragtes som smeltning af glas samt
varmholdelse af smeltet glas."
Energiforbrug vedrørende hjælpeprocesser, vil ikke være omfattet af
fritagelsen for metallurgiske processer.
Smeltning af glas er en mineralogisk proces.
Kapitel 4.8. Side 10/22. Oktober 2015
Godtgørelse
-mineralogiske
processer
Brændsler og varme fra brændsler, der anvendes direkte til opvarmning i
mineralogiske processer er fritaget. Det er dog en betingelse, at
opvarmningen foregår i anlæg og at varerne/materialerne gennem dette
anlæg ændrer kemisk eller fysisk struktur.
Ifølge SKAT vurderes det, at mineralogiske processer umiddelbart er
relevante i forhold til nummer 10, 11, 12, 13, 29 og 30 på proceslisten
Nr. 10:
Nr. 11:
Nr. 12:
Nr. 13:
Nr. 29:
Nr. 30:
"Der anvendes direkte ved fremstilling af glas."
"Der anvendes direkte ved fremstilling af
a) slaggeuld, stenuld og lignende mineralsk uld,
ekspanderet vermiculit, ekspanderet ler, skumslagger og
lignende ekspanderede mineralske stoffer, blandinger og
varer af varmeisolerende, lydisolerende eller
lydabsorberende mineralske stoffer henhørende under
position 6806 i EU's kombinerede nomenklatur,
b) glasfibre, herunder glasuld, henhørende under
position 7019 i EU's kombinerede nomenklatur."
"Der anvendes direkte til keramisk brænding samt
forudgående tørring af varer bestemt hertil samt til
fremstilling af porebeton.
Der anvendes direkte til opvarmning, inddampning,
tørring eller brænding af kalk, kridt, kridtsten, marmor og
andre calciumcarbonatprodukter, flint, gips, moler,
bentonit og andre lerarter, ferrosulfat, kobbersulfat og
calciumoxid samt gødningsstoffer med et tørstofindhold på
mindst 90 pct., heraf mindst 5 pct. fosfat efter tørring."
"Der anvendes direkte til fremstilling af cement."
"Der anvendes direkte til smeltning af metaller og glas og
varmholdelse af smeltede metaller og glas samt direkte til
fremstilling af valsede eller kontinuert støbte slabs og
knipler samt til videreforarbejdning af slabs og knipler ved
varmvalsning til plader, tråd, stænger og lignende varer af
jern og stål, ikke yderligere forarbejdet ved fx
sandblæsning mv., til metalvarmebehandlingsanlæg og til
ventilation af lokaler, hvor smeltet metal og glas
forarbejdes. Kun opvarmning af glas til over 300 grader
samt varmholdelse af glas, der har været opvarmet herover
i fremstillingsprocessen, betragtes som smeltning af glas
samt varmholdelse af smeltet glas."
Kapitel 4.8. Side 11/22. Oktober 2015
Godtgørelse
I forhold til vurderingen af om andre numre på proceslisten er relevante
gælder det, at disse skal være omfattet af NACE-nomenklaturen, afdeling
DI, "Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter", jf.
RFO 3037/90 af 09/10 1990 om Den Statistiske Nomenklatur for
Økonomiske Aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber, som senest
ændret ved KFO 29/2002 af 19/12 2001 om ændring af Rådets forordning
(EØF) nr. 3037/90 om den statistiske nomenklatur for økonomiske
aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab.
Det skal dog bemærkes, at smeltning af metaller er en metallurgisk
proces.
-Godtgørelse for
kemisk reduktion,
elektrolyse,
metallurgiske og
mineralogiske
processer
2015
Energiafgift
CO2-afgift
Kvoteomfattede virksomheder
Gasafgift
100%
100%
Kulafgift
100%
100%
Olieafgift
100%
100%
Ikke-kvoteomfattede virksomheder
Gasafgift
100%
0%*
Kulafgift
100%
0%*
Olieafgift
100%
0%*
* Der er mulighed for at opnå et bundfradrag. For yderligere se nedenfor.
-Bundfradrag i
CO2-afgiften
Siden 1. januar 2010 har virksomheder der ikke er kvoteomfattet, som
hovedregel ikke haft adgang til godtgørelse af CO2-afgiftsgørelse. Dog har
virksomhederne mulighed for at opnå et bundfradrag i CO2-afgiften
under visse omstændigheder.
Dette gælder virksomheder som anvender afgiftspligtige brændsler til
formål, der er omfattet af proceslisten og som kan godtgøre energiafgiften
efter gas-, kul- eller mineralolieafgiftsloven.
Reglen gælder ikke for brændsler, der er anvendt til fremstilling af
fjernvarme og bestemt til procesformål omfattet af proceslisten.
Bundfradraget er et fastudregnet beløb for hver enkelt virksomhed. Rent
praktisk fratrækkes beløbet virksomhedens udgift til CO2-afgift af
energiforbrug til det relevante procesformål. Bundfradraget tildeles efter
ansøgning til SKAT og kan ikke ændres, heller ikke ved senere
produktionsudvidelser eller lignende.
Kapitel 4.8. Side 12/22. Oktober 2015
Godtgørelse
Udregning af bundfradraget
Bundfradraget udregnes på baggrund af et historisk målt energiforbrug af
det afgiftspligtige brændsler (naturgas, kulprodukt eller
mineralolieprodukt) til den relevante proces. Kravet var, at processen skal
være omfattet af proceslisten i basisperioden. Basisperioden er enten
perioden 2003-2007 eller året 2007. Det er valgfrit hvilken periode der
anvendes som basisperiode.
Perioden 2003-2007
Bundfradraget udregnes som virksomhedens gennemsnitlige årsforbrug
af de afgiftspligtige brændsler (brændsler til processer omfattet af
proceslisten, dog ikke brændsler til fjernvarme) i basisårene 2003-2007.
Dette gennemsnitlige forbrug ganges med CO2-afgiftssatsen for 2010.
Herefter fratrækkes virksomhedens gennemsnitlige nettoudgift til
CO2-afgift i basisårene. For de virksomheder, der har indgået en
individuel aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering, skal
modtaget CO2-tilskud også fratrækkes.
Perioden 2007
Bundfradraget udregnes som virksomhedens forbrug af afgiftspligtige
brændsler (brændsler til processer omfattet af proceslisten, dog ikke
brændsler til fjernvarme) i 2007. Dette gennemsnitlige forbrug ganges
med CO2-afgiftssatsen for 2010. Herefter fratrækkes virksomhedens
gennemsnitlige nettoudgift til CO2-afgift i basisårene. For de
virksomheder, der har indgået en individuel aftale med Energistyrelsen
om energieffektivisering, skal modtaget CO2-tilskud også fratrækkes.
Skønsmæssig opgørelse
Virksomheder der ikke kan fremskaffe den fornødne dokumentation for
opgørelse af et bundfradrag, men i øvrigt opfylder kravene for at få et
bundfradrag, kan opgøre bundfradraget ved et skøn. SKAT skal
godkende opgørelsen.
Kan blot en af mulighederne for basisperiode opgøres, skal virksomheden
anvende denne basisperiode som grundlag. Det er dermed ikke muligt at
udøve skøn over den basisperiode som ikke var mulig at udregne.
Anmeldelse til SKAT
Forinden bundfradraget kan benyttes skal dette anmeldes til SKAT.
Bundfradraget anmeldes på blanket nr. 23.037. Blanketten findes på
SKATs hjemmeside www.skat.dk under Virksomheder/Blanketter, der
også indeholder adresser på SKATs punktafgiftscentre.
Kapitel 4.8. Side 13/22. Oktober 2015
Godtgørelse
Indeksering af bundfradraget
Virksomheder, der har fået godkendt et bundfradrag hos SKAT, kan
foretage en indeksering af bundfradraget ved hvert kalenderårs start. I
perioden 2011-2015 kan bundfradraget således indekseres i positiv retning
med 1,8 pct.
Efter 2015 reguleres satsen årligt efter udviklingen i nettoprisindekset.
Malerkabine
Se afsnittet nedenfor om "opvarmet lokaler til mindst 45o.
Uddrag af praksis fra Vestre Landsret:
Et skibsværft anvendte naturgas til opvarmning af 3 malehaller. Forud for
at skibssektioneme blev malet blev de sandblæst.
Efter gasafgiftslovens § 10, stk. 4, er det hovedreglen, at der ikke ydes
tilbagebetaling for afgiften af varme og gas, der direkte eller indirekte
anvendes til fremstilling af varme, bl.a. rumvarme. Undtagelserne fra
hovedreglen er nøje opregnet i gasafgiftslovens § 10, stk. 5, og der er ikke
grundlag for at fortolke undtagelsesbestemmelserne udvidende.
På baggrund af syns- og skønserklæringen blev det lagt til grund, at det
reelt ikke var muligt at flytte skibssektionerne efter endt sandblæsning og
inden maling, hvorfor sandblæsningen blev anset for en sådan integreret
og uadskillelig del af den samlede maleproces, at betingelserne for
tilbagebetaling af afgift i medfør af gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 2
(malekabiner), var opfyldt.
Undervognsbehandling
En virksomhed, der udførte undervognsbehandling, blev ikke anset for
berettiget til godtgørelse af olieafgift og kuldioxidafgift af olieforbrug til
varme og varmt vand i hedtvandsrenser, varmekalorifere og tørreanlæg
til biler.
Særlige anlæg og
temperaturstigninger
Afgiften af brændsler der anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt
til afsætning kan godtgøres når de som led i forarbejdningen vaskes,
renses eller rengøres i eller med særlige anlæg eller udsættes for
temperaturstigninger i forhold til det omgivende rum på mindst 10° C
såsom dampning, destillation, fordampning, inddampning, kogning,
kondensering, opvarmning, pasteurisering, ristning, sterilisation, tørring i
de særlige anlæg. Det er underordnet, at opvarmningen bidrager til
rumopvarmning i det omkringliggende rum.
Kapitel 4.8. Side 14/22. Oktober 2015
Godtgørelse
Opvarmet lokaler til
mindst 45o
Afgiften af brændsler der anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt
til afsætning kan godtgøres når de som led i forarbejdningen vaskes,
renses eller rengøres i eller med særlige anlæg eller udsættes for
temperaturstigninger i forhold til det omgivende rum på mindst 10° C
såsom dampning, destillation, fordampning, inddampning, kogning,
kondensering, opvarmning, pasteurisering, ristning, sterilisation, tørring i
de særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45o eller i
malerkabiner og lokaler specielt indrettet til lagring af oste eller
spegepølser samt lokaler specielt indrettet til tørring af træ
(trætørrestuer). Det er underordnet, at opvarmningen bidrager til
rumopvarmning i det omkringliggende rum.
Staldbygninger
Godtgørelsesretten omfatter også kontorlokaler og andre lokaler i
staldbygningerne, som indgår i driften, eller hvorfra driften styres og
planlægges, hvis forsyningen med varme og varer sker fra samme net
som forsyningen til staldbygningen. Det er dog en forudsætning for
godtgørelsen, at selve staldområdet er opvarmet.
Værksteder, beboelsesrum og lignende er ikke omfattet af godtgørelsen.
Det er aktiviteter indenfor det primære jordbrug, der omfattes af
bestemmelsen ifølge bemærkningerne til lov nr. 963 af 20. december 1999,
der kun omtaler det primære jordbrugs energiforbrug til opvarmning af
stalde, tørring af korn, drift af traktorer og lignende samt energiforbrug i
små kontorer eller andre mindre lokaler og gangarealer i staldbygninger.
Byretten har afgjort, at godtgørelse ikke kunne finde sted af energiforbrug
til opvarmning af lokaler hvori der foregik opdræt af mus og rotter til
dyreforsøg.
Slagterier
Der ydes godtgørelse af afgiften på varme og varer der anvendes til
slagteriers forbrug af varmt brugsvand til rengøring eller sterilisering af
produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler, hvor selve
slagtningen og grovparteringen foregår.
Ved fjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering samt forbrug af
varmt brugsvand i tilstødende produktionslokale, hvis der er fælles
varmtvandsnet og der ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg.
Ved grovpartering forstås for svin og lam mv. partering i halve kroppe,
for kvæg mv. partering til og med fjerdinger.
Kapitel 4.8. Side 15/22. Oktober 2015
Godtgørelse
CIP-rengøring
Der ydes godtgørelse af afgiften på varme og varer der anvendes til varmt
brugsvand til rengøring eller sterilisering af tanke og lukkede
produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper
med en kapacitet på mindst 1 kW
CIP er forkortelsen for cleaning in place. Rengøringen anvendes typisk i
fødevareindustrien hvor den samme rengøringsvæske kan sendes
igennem tanke og rørsystemer flere gange.
Jernstøberier
Der ydes godtgørelse af afgiften af varme og varer, som anvendes til
opvarmning af lokaler, hvor der smeltes jern og stål, som er omfattet af nr.
30 i proceslisten, og hvor det flydende metal anvendes (udstøbes).
I tilfælde hvor dette forbrug af varme og varer ikke kan adskilles fra det
øvrige forbrug af varme og varer til opvarmning, kan der dog højst ydes
godtgørelse for 30 pct. af det samlede forbrug af varme og varer anvendt
til opvarmning i forbindelse med forarbejdningen af jern og stål.
Det er en forudsætning for opnåelse af godtgørelse, at der smeltes mindst
10 ton jern og stål om dagen.
Glasfiber
Der ydes godtgørelse af afgiften på varme og varer, der forbruges i
virksomheder, der fremstiller varer af armeret hærdeplast, når varmen
mv. anvendes til opvarmning af lokaler, hvori der hærdes emner
fremstillet af armeret hærdeplast, og som ikke er omfattet af
godtgørelsesreglerne for lukkede procesrum.
Armeringen kan eksempelvis bestå af glasfibre, kulfibre, træ, eller
forskellige naturfibre samt af plastskum.
Det er en betingelse for den udvidede adgang til afgiftsgodtgørelse, at
anvendelsen sker i virksomheder, som har en industriel fremstilling af
varer af armeret hærdeplast, fx skibe, vindmøllevinger og forskellige
beholdere. Der kan ikke ydes godtgørelse til virksomheder, der som led i
fremstillingen af andre produkter lejlighedsvis har en produktion af
armeret hærdeplast.
Der kan dog højst ydes godtgørelse for 1/3 af det samlede forbrug af
varme og varer i sådanne lokaler.
Udtørring af bygninger
Der ydes godtgørelse af afgiften på varme og varer, der udelukkende
forbruges til udtørring af bygningsmaterialer eller opretholdelse af den
for byggearbejdet fornødne temperatur under byggeperioden i
forbindelse med opførelse og renovering af bygninger.
Kapitel 4.8. Side 16/22. Oktober 2015
Godtgørelse
Efter bestemmelsens ordlyd omfatter adgangen til afgiftsgodtgørelse
udelukkende opvarmning i forbindelse med opførelse eller renovering af
bygninger, hvilket vil sige den midlertidige opvarmning, der sker i selve
byggeperioden, og som er nødvendige for at producere bygningen. Det er
endvidere en forudsætning, at opvarmningen udelukkende har dette
formål. Når bygningen eller den del heraf, som opvarmningen rettes
imod, fremtræder som færdig, ophører byggeperioden og dermed også
retten til afgiftsgodtgørelse. Dette betyder fx, at afgiften af energi til
udtørring af vægge må anses som godtgørelsesberettiget, også selv om
loft og betongulv er lagt og vinduer og døre isat. Bygningen vil i lovens
forstand fremstå som færdig, når væggene er tørre. Det samme gælder,
hvis udtørringen vedrører en etageadskillelse.
Lægning af træ- eller klinkegulve og opsætning af loftsbeklædning og
skillevægge, malerarbejde, epoxybelægning og lignende vil typisk foregå
efter rummets konstruktion. Hvis sådanne arbejdsopgaver foregår, før
rummet er færdigt, vil energiforbruget dog være at anse som
godtgørelsesberettiget, når processen ligger inden for rammerne af en
sædvanlig arbejdstilrettelæggelse.
Varme og kulde
forbrugt i anlæg der
fremstiller varme og
kulde
Der ydes godtgørelse af en forholdsmæssig del af afgiften på brændsler,
kulde og varme, der forbruges i anlæg, hvor der fremstilles såvel varme,
kulde og varmt vand, der ville være godtgørelsesberettiget, hvis det var
fremstillet på et selvstændigt anlæg som ikke tilbagebetalingsberettiget
varmeleverance
-
kuldeleverance
rumvarme og varmt vand
når en sådan forholdsmæssig fordeling kan opgøres.
Den godtgørelsesberettigede andel opgøres som forholdet mellem på den
ene side den mængde energi, som forbruges i de godtgørelsesberettigede
anlæg, og på den anden side energiindholdet i den samlede mængde
fremstillet varme og kulde.
På anlæg, hvor
-
fremløbstemperaturen er over 90° C
den ikke godtgørelsesberettigede del udgør mindre end 10 pct. af
den samlede fremstilling
den ikke godtgørelsesberettigede andel udgør mindre end 200 GJ
årligt
kan virksomheden vælge at opgøre andelen, der anvendes i ikke
godtgørelsesberettigede anlæg, efter ovenstående metode eller at opgøre
forbruget til ikke godtgørelsesberettigede formål direkte.
Kapitel 4.8. Side 17/22. Oktober 2015
Godtgørelse
Den direkte opgjorte mængde opgøres som den mængde energi, der
forbruges til ikke godtgørelsesberettigede formål, divideret med
energiindholdet i de indfyrede brændsler.
Denne mængde divideres med anlæggets virkningsgrad. Hvis målingen
ikke foretages i umiddelbar nærhed af det anlæg, der fremstiller varmen,
tillægges yderligere 10 pct.
Den resterende mængde brændsel henregnes til den
godtgørelsesberettigede del.
Virkningsgraden udgør for gasfyrede anlæg 0,90, for oliefyrede anlæg
0,85 og for andre anlæg 0,80.
Støttebrændsel i
affaldsforbrændingsanlæg mv.
Uanset hovedreglen kan der altid ydes godtgørelse for forbruget af
afgiftspligtige brændsler og varme, der overstiger en beregnet mængde,
når mindst 25 pct. af den indfyrede energi stammer fra andet end
afgiftspligtige brændsler eller afgiftspligtig elektricitet.
Denne mængde beregnes for hvert afgiftspligtigt brændsel som forholdet
mellem på den ene side energiindholdet i det afgiftspligtige brændsel og
på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede mængder
ganget med den leverede mængde varme divideret med 0,7 og omregnet
til liter henholdsvis kilogram efter anførte værdier for energiindhold
under kul og mineralolie.
Hvis virksomheden ikke nærmere kan dokumentere energiindholdet i de
afgiftspligtige brændsler, er det standardværdierne som skal anvendes.
Kun varer, hvis energiindhold utvivlsomt overstiger 9,4 MJ/kg, regnes
med, hvis energiindholdet i de indfyrede brændsler opgøres på grundlag
af de værdier, der fremgår kulafgiftsloven eller mineralafgiftsloven.
Motorbrændstof
Der ydes som hovedregel ikke godtgørelse af energiafgiften afgiftspligtige
brændsler, der anvendes som motorbrændstof.
Undtagelsen er motorbrændstof til
-
-
benzin til anden teknisk brug end motordrift
varer, der anvendes til jernbanedrift og færgedrift og til
erhvervsmæssig sejlads med andre fartøjer end skibe i
udenrigsfart og fiskerifartøjer med en bruttotonnage på 5 ton og
derover eller en bruttoregistertonnage på 5 ton og derover
varer, der anvendes som motorbrændstof ved afprøvning af
motorer til skibe i forbindelse med fremstilling af disse motorer
andre varer end jetfuel, hvis varerne anvendes til brug i
luftfartøjer, der anvendes erhvervsmæssigt.
I alle andre tilfælde godtgøres afgift af benzin ikke.
Kapitel 4.8. Side 18/22. Oktober 2015
Godtgørelse
Der ydes også afgiftsgodtgørelse for motorbrændstof, der udelukkende
anvendes til momspligtige aktiviteter inden for jordbrug, gartneri og
skovbrug mv., og der ydes godtgørelse af afgift for transport fra den
pågældende ejendoms område af egne produkter, der stammer fra denne
form for virksomhed. Det er dog en betingelse, at der anvendes
landbrugsdiesel; farvet diesel.
Som landbrugsarbejde anses også transport af produkter mellem marken
og landbrugsvirksomheden. Derimod anses entreprenørlignende arbejde
såsom dræning, snerydning, udgravning af gylletank mv. ikke for
landbrugsarbejde.
Maskinstationer som udfører landbrugsarbejde skal bruge farvet diesel og
har dermed også adgang til godtgørelse af forbruget.
Som en yderligere undtagelse godtgøres afgiften af gas, der anvendes til
motorbrændstof ved afprøvning af gasmotorer i forbindelse med
produktion af disse.
Afgift af motorbrændstof, der er anvendt i registrerede motorkøretøjer
godtgøres ikke.
Overskudsvarme
Varme eller varmt brugsvand som kommer fra procesformål kan i visse
tilfælde udnyttes. Det være sig i særlige installationer, der er indrettet til
indvinding af varme eller til decideret afsætning. Som hovedregel skal der
betales afgift af den nyttiggjorte overskudsvarme, der anvendes til
rumvarme eller varmt brugsvand. Det gælder fx varme og varmt
brugsvand fra procesformål, der nyttiggøres i rør- og radiatorsystemer til
rumopvarmning eller varmt brugsvand.
Overskudsvarme omfatter også varm luft fra procesformål, der direkte
eller gennem direkte opvarmning af anden luft nyttiggøres ved særlige
installationer til opvarmning af andre rum, end hvor den varme luft er
nyttiggjort fra.
Det følger af de generelle principper, at der ikke betales afgift af
nyttiggjort varm luft, der anvendes til opvarmning af det samme rum,
som varmen kommer fra.
Udnyttes overskudsvarmen og denne nyttiggørelse har krævet øget
forbrug af brændsler, ydes der ikke godtgørelse af afgift af det øgede
forbrug, medmindre det øgede forbrug skyldes en varmekilde indsat i
overskudsanlægget, og at dette energiforbrug nøje kan opgøres.
Kapitel 4.8. Side 19/22. Oktober 2015
Godtgørelse
Der betales også afgift af nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer,
der direkte er medgået til produktion af et tilsvarende energiprodukt.
Betaling af afgift vil typisk ske ved en nedsættelse af godtgørelsen af det
pågældende energiprodukt.
Ved afgift af overskudsvarme forstås i denne sammenhæng afgift ved
nyttiggørelse af varme, varmt brugsvand og varm luft, der ved hjælp af
særlige installationer er udnyttet fra en produktionsproces, hvortil der
anvendes afgiftspligtig elektricitet eller afgiftspligtige brændsler.
Overskudsvarme er også udnyttelse af procesluft, genindvinding samt
afsætning. For specifikke spørgsmål omkring overskudsvarme kontakt da
redaktionen – her er tale om et yderst kompliceret område.
Afsætning af overskudsvarme
For virksomheder, der inden den 6. april 1995 har ansøgt om tilladelse til
afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de dagældende regler i
elafgiftslovens §11 stk. 5, kulafgiftsloven §8, stk. 4, eller
mineralolieafgiftsloven §9, stk. 5, skal der ikke ske nogen nedsættelse af
godtgørelsen af afgift af overskudsvarme, når varmen i henhold til
tilladelsen afsættes af virksomheden fra et overskudsvarmeanlæg, som er
påbegyndt etableret inden den 6. april 1995.
Der er ingen lignende bestemmelse i gasafgiftsloven. Virksomheder, der
afsætter overskudsvarme på basis af naturgas, skal derfor betale afgift af
overskudsvarmen.
Det bemærkes dog, at hvis der er sket ændringer i de forhold, der forelå
før den 6. april 1995 og dermed lå til grund for behandlingen af
dispensationsansøgningen, så bortfalder tilladelsen, og dermed også
virksomhedens adgang til at levere overskudsvarme uden afgift. Dette
kan blive aktuelt, hvis der fx sker ændringer af overskudsvarmeanlæggets
tekniske installationer mv., eller sker væsentlige
produktionsomlægninger/-udvidelser mv. Almindelig nødvendig
reparation af anlæg mv. kan dog udføres uden konsekvenser.
Ændringer af kontraktmæssige forhold mellem leverandøren af
overskudsvarme og varmeaftageren kan også medføre, at en tilladelse til
afgiftsgodtgørelse bortfalder. Det gælder fx, hvis en virksomhed
forpligter sig til at levere en vis mængde varme enten generelt eller i
bestemte perioder uden hensyn til virksomhedens vareproduktion. Et
konstateret merforbrug af energi, der ikke kan begrundes i
vareproduktionen, har også betydning for muligheden for at opretholde
en tilladelse til afgiftsgodtgørelse.
Kapitel 4.8. Side 20/22. Oktober 2015
Godtgørelse
Virksomheder, der ikke har den nævnte tilladelse, er omfattet af reglerne
for betaling af overskudsvarmeafgift. Det bemærkes i øvrigt, at der skal
betales afgift af et internt forbrug af overskudsvarme i virksomheden, selv
om virksomheden har tilladelse til afgiftsgodtgørelse i forbindelse med
leverancer af overskudsvarme.
Skibe
Forbrug af afgiftspligtige brændsler til erhvervsmæssig sejlads er
godtgørelsesberettiget.
Rune Grøndahl
Hovedredaktøren Rune Grøndahl er Partner hos KPMG Acor Tax med
speciale i moms, told og afgifter.
Rune er uddannet fuldmægtig ved SKAT og har siden år 2000 arbejdet
intenst med moms og afgifter i alverdens forskellige sammenhænge.
Til daglig er Rune leder af indirect tax afdelingen på KPMG Acor Tax's
kontor i Aarhus og rådgiver og sparer med en lang række virksomheder
og institutioner, herunder nogle af Danmarks allerstørste koncerner med
forgreninger til hele verden.
i
Reduktion grundet EU's minimumsafgifter. For yderligere slå op under "EU's minimumsafgifter
Kapitel 4.8. Side 21/22. Oktober 2015
Godtgørelse
Kapitel 4.8. Side 22/22. Oktober 2015