NYT FRA DIN REVISOR - MARTS 2014 Ansættelsesret - aktuelle afgørelser ... side 4-5 Pensionsordninger ... ... side 6-7 Beskatning af fri bil ... side 8-9 Energiafgifter og godtgørelse ... side 10-11 Det bemærkes ... side 12 Den, som længe lever ... Side 2 Jens Skovby, statsautoriseret revisor Det betragtes som et af de helt grundliggende principper i verden: Tiden går, og vi bliver alle ældre. Vi vil ikke så gerne kaldes gamle, men vi accepterer at være ældre. Ordet kan virke spøjst, for tillægsordet bøjes gammel - ældre - ældst ... Den eneste undtagelse fra reglen findes i Anders And og lignende publikationer, hvor tidsmaskiner af forskellig observans ganske ofte er blevet opfundet. En moderne videnskabsmand kan muligvis også teoretisk sætte noget i bevægelse, der kan overhale tiden - men det kræver en forklaring, der er forbeholdt de få. ”For at forstå dette, kræves en videnskabelig forklaring. Denne forklaring vil desværre være uforståelig”, udtrykte Storm P det. Pensionsordninger vinder større og større indpas i vores hverdag. Mange overenskomster omfatter pensionsordninger, så det er ikke længere forbeholdt offentligt ansatte at få pension fra sin arbejdsplads. Det skyldes mange ting: Lovgrundlaget ændres stort set uafbrudt, forudsætningerne for markedsrente og levetid ændrer sig, andre forudsætninger i ens private økonomi ændrer sig. Det gode spørgsmål er: Hvad skal jeg gøre? Det er meget svært at besvare generelt. I dette nummer af FACIT forsøger vi derfor at belyse nogle konsekvenser af et par af ordningerne - og specielt den ualmindeligt fordelagtige ordning for selvstændige, der udløber her i 2014. Især den sidstnævnte ordning vil for mange være relevant at drøfte med deres revisor - og vi har derfor fokus på emnet, når vi gennemgår regnskaberne for 2013 med vores kunder. Af andre emner kan nævnes bilbeskatning - et emne, der med den danske registreringsafgift med garanti aldrig bliver uaktuelt. Vi referer tre afgørelser, hvor ingen af dem gør livet lettere for bilejere. Omtalen viser også, hvor galt man kan komme af sted, når man ikke overholder reglerne. Bidraget til pension er en del af lønpakken, og derfor er udviklingen i forrentning, fradrag, beskatning ved udbetaling og rækkevidde af ordningen ikke uinteressant. Endelig ser vi lidt på godtgørelse af energiafgifter, og vi opdaterer emnet ansættelsesret. Her er der blandt andet faldet en tankevækkende afgørelse i forbindelse med aflønning af elever. Der er næppe tvivl om, at pensionsafdækningen af ens alderdom i større og større omfang skal ske via private ordninger. Folkepensionen vil være af begrænset værdi fremover, og vi arbejder os hen imod at skulle klare os selv. På denne måde har vi så arbejdet os baglæns fra pensionsalderen til elevuddannelsen. I sandhed et baglæns levnedsforløb, men samtidig en illustration af, at der er forhold, der vedrører alle - ung som gammel (ældre). Desværre er de informationer, man historisk har fået fra pensionsselskaberne, ofte relativt vanskelige at forstå. Her ville Storm P’s lille, finurlige udsagn komme til kort. Det skal medgives, at der i de seneste år i et vist omfang er rettet op på problemstillingen, men let og overskueligt er det ikke. Uanset alder - god fornøjelse med læsningen af FACIT. ... han bliver gammel efterhånden! Ansættelsesret - aktuelle afgørelser Der er kommet en række nyere afgørelser inden for ansættelsesretten Side 4 Rasmus Nørgaard Bek, advokat Hvad er elevers løn? Sø- og Handelsretten har for nylig taget stilling til, hvordan erhvervsuddannelseslovens lønbegreb skal forstås. Erhvervsuddannelsesloven Ifølge erhvervsuddannelsesloven skal elevens løn mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet. Det betyder, at overenskomstparterne aftaler mindstelønnen for elever med bindende virkning for alle virksomheder og elever inden for det pågældende uddannelsesområde, uanset om virksomheden og eleven i det konkrete tilfælde er medlem af de forhandlingsberettigede organisationer. Dom fra Sø- og Handelsretten om forståelsen af ”løn” Spørgsmålet i sagen var, om løn alene skal forstås som grundlønnen i den relevante overenskomst, eller om løn også omfatter krav på pension, krav på fritvalgslønkonto og krav på godtgørelse for ikke afholdte feriefridage. En elev var ansat til en løn, som i sig selv oversteg mindstelønnen efter den relevante ‎overenskomst for eleven. Da eleven var færdiguddannet og fratrådt i virksomheden, indbragte eleven imidlertid ‎arbejdsgiveren for Tvistighedsnævnet med påstand om efterbetaling af løndele ud over ‎grundlønnen – nemlig efterbetaling af pension, fritvalgslønkonto og ikke afholdte feriefridage. Tvistighedsnævnet ‎gav eleven medhold, og Sø- og Handelsretten stadfæstede afgørelsen. Retten begrundede resultatet med, at pensionsbidrag er en så sædvanlig og naturlig del af en arbejdsaftale og af det samlede vederlag, at det må anses for omfattet af lønbegrebet. Feriefridage dage kunne konverteres til et økonomisk krav, således at medarbejderen fik kompensation for ikke afholdte feriefridage. Idet arbejdsgiveren ikke løbende havde betalt pensionsbidrag, skulle arbejdsgiveren efterbetale både elevens og virksomhedens pensionsandel. Kommentarer Sø- og Handelsrettens dom viser, at erhvervsuddannelseslovens lønbegreb skal forstås udvidende og ikke alene er begrænset til den grundløn, som fremgår af den relevante overenskomst for eleven. Som arbejdsgiver er man således nødt til konkret at forholde sig til, om der er andre løndele i overenskomsten, som eleven kan have krav på, eksempelvis pension, fritvalgslønkonto og feriefridage, idet man i modsat fald risikerer et efterbetalingskrav. Må man betale en lavere løn til unge under 18 år? Medarbejderen, M, var ansat i Irma, fra han var 16 år gammel. Idet han var under 18 år, fik han en lavere løn end de voksne ansatte i butikken. Da M fyldte 18 år, blev han afskediget grundet hans alder. M var således blevet direkte forskelsbehandlet med hensyn til løn og afskedigelse. Der var enighed mellem parterne i sagen om, at forskelsbehandlingen var omfattet af undtagelsen til det generelle forbud mod forskelsbehandling, hvorefter forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder ikke finder anvendelse for lønmodtagere under 18 år, hvis ansættelse er omfattet af en kollektiv overenskomst, der indeholder særlige regler om aflønning af unge under 18 år. Idet den indgåede overenskomst og den mangeårige praksis på området måtte anses for begrundet i parternes fælles interesse i at fremme integrationen af unge under 18 år på arbejdsmarkedet, kom Højesteret frem til, at undtagelsen i forskelsbehandlingsloven var objektiv og rimeligt begrundet. Det forhold, at en arbejdsgiver sparer omkostninger ved at ansætte en ung under 18 år i stedet for en voksen, kunne ikke føre til en anden vurdering, idet dette ikke kan anses for formålet med ordningen, men en følge heraf. Højesteret tiltrådte endvidere, at ulige behandling af unge under 18 år og muligheden for at afskedige dem, når de fylder 18 år, er hensigtsmæssige og nødvendige midler til at nå målet om deres erhvervsmæssige integration. Kommentarer Højesterets afgørelse statuerer, at hvor der findes en kollektiv overenskomst, som hjemler ringere ansættelsesvilkår for unge under 18 år end for sammenlignelige voksne ansatte, er sådan forskelsbehandling af unge tilladt, hvis den er objektiv, hensigtsmæssig og begrundet i et legitimt formål. Godtgørelse på 25.000 kr. for mangelfuldt ansættelsesbevis Den konkrete sag En medarbejder, der tidligere havde været ansat som arrangementschef ved virksomheden, blev senere ansat i virksomheden på ny efter at have søgt en stilling som receptionist. Efter 5 måneders ansættelse blev medarbejderen opsagt. fremgår af ansættelsesbeviset, er korrekte. Er dette ikke tilfældet, kan arbejdsgiveren risikere at skulle betale en større godtgørelse, hvis der er tale om væsentlige forhold, der har givet anledning til en tvist. GPS-oplysninger brugt til kontrol af medarbejders arbejdstid Afskedigelsesnævnet har taget stilling til, om det var sagligt at opsige en medarbejder, der holdt for lange frokostpauser på sin bopæl. Sagen Medarbejderen var ansat som servicetekniker hos TDC, og hans arbejde bestod blandt andet i at køre ud til kunder på servicebesøg. TDC besluttede at installere GPS i de firmabiler, som teknikerne kørte i. Det fremgik af medarbejderens ansættelsesbevis, at hun blev ansat som servicemedarbejder, og at stillingen ikke havde karakter af en funktionærstilling, ligesom der alene blev betalt sygeløn efter dagpengeloven ved fravær på grund af sygdom. Vedrørende opsigelsesvarsel fremgik det, at opsigelse skulle varsles gensidigt med 14 dage. Der blev indgået en lokalaftale om retningslinjerne for behandling og anvendelse af GPS-oplysninger i firmabilerne. Formålet med GPS-overvågningen var driftsmæssigt, idet TDC ønskede at kunne planlægge teknikernes ruter og kundebesøg mere hensigtsmæssigt. Byrettens resultat Via disse GPS-registreringer blev TDC opmærksom på, at Efter en konkret bevisvurdering fandt byretten, at medarbejderen havde arbejdet som receptionist, og at dette arbejde var omfattet af funktionærloven, og at medarbejderen derfor havde krav på fuld løn under sygdom samt et opsigelsesvarsel i overensstemmelse med funktionærloven. den pågældende medarbejder meget ofte opholdt sig på sin bopæl i mere end de 30 minutter, hvori han havde overenskomstmæssig ret til betalt frokost, ligesom hans kørsel til bopælen ofte ikke var hensigtsmæssig i forhold til den rute med kundebesøg, som han skulle udføre. Medarbejderen havde holdt frokost på sin bopæl i 36 ud af 45 dage. Landsrettens afgørelse Østre Landsret stadfæstede byrettens dom og godtgørelsen blev udmålt til 25.000 kr. For Østre Landsret havde virksomheden påstået frifindelse samt supplerende gjort gældende, at denne ikke var den reelle arbejdsgiver for medarbejderen. Kommentarer En arbejdsgiver skal være omhyggelig med at udarbejde ansættelsesbeviser og skal sikre sig, at de oplysninger, der TDC valgte på den baggrund at opsige medarbejderen med henvisning til den private brug af firmabilen og udeblivelse fra arbejdet i forbindelse med de forlængede frokostpauser. Usaglig afskedigelse Afskedigelsesnævnets opmand fandt, at det ikke var sagligt at opsige medarbejderen, fordi han ikke havde fået en forudgående advarsel. Medarbejderen blev derfor tilkendt en godtgørelse på 100.000 kr. Pensionsordninger Sidste år med 30 %-reglen for ophørende pensioner og for skatterabat på overførsel af kapitalpensioner til alderspension Side 6 Aage Brink Thomsen, statsautoriseret revisor Som bekendt er der kun fradrag for op til 50.000 kr. pr. år for indbetalinger på ratepensioner og ophørende livrenter. år efter opnåelse af efterlønsalderen. Udbetalingerne finder sted over 10 år. Selvstændigt erhvervsdrivende er også omfattet af loftet på de 50.000 kr., men har til og med udgangen af 2014 mulighed for at forøge indbetalingen, så den maksimalt udgør 30 For indbetalinger til ikke-ophørende livrenter gælder det fortsat, at der er et årligt loft over fradraget på 46.900 kr. (pristalsreguleres). % af resultatet af den selvstændige erhvervsvirksomhed før renter med videre. For 2014 gælder denne grænse samlet for ophørende og ikke-ophørende ordninger. Efter 2014 gælder grænsen kun for indbetalinger til ikke-ophørende livrenter. Selvstændigt erhvervsdrivende, der tillige er lønmodtagere, kan herudover indbetale op til 50.000 kr. på en ratepension eller en ophørende livrente under den klare forudsætning, at ordningen er oprettet i ansættelsesforhold. Der er ingen grænser for, hvornår en ophørende ordning skal være oprettet, men den skal senest være udbetalt 25 Foretager man et indskud på mere end 46.900 kr. i et givent indkomstår, gælder reglerne om opfyldningsfradrag. Det betyder, at et engangsindskud kan fratrækkes over 10 år, men med mulighed for at ”fylde op” til 46.900 kr. pr. år (pristalsreguleres). Reglerne om ophørspension gælder også uændret. Det betyder, at selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at indskyde op til 2.553.100 kr. (pristalsreguleres) i 2014 på en ophørende eller en ikke-ophørende ordning, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Lønmodtagere Selvstændige Ratepensioner og ophørende livrenter Fradragsgrænse for indskud 50.000 kr. 30 % af skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed, dog mindst 50.000 kr. (kun 2014) Fradragsgrænse for årlige, løbende indbetalinger 50.000 kr. 30 % af skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed, dog mindst 50.000 kr. Indbetalingsgrænse for arbejdsgiveradministrerede ordninger 50.000 kr. 50.000 kr. Ikke-ophørende livrenter Fradragsgrænse for indskud Fradragsgrænse for løbende indbetalinger over mindst 10 år 46.900 kr. dog mindst 10 % af indskud Ubegrænset 30 % af skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed, dog mindst 10 % af indskud og mindst 46.900 kr. Ubegrænset Side 7 Afskaffelse af fradragsret for indbetaling på kapitalpension Fra og med indkomståret 2013 er der ikke længere fradragsret eller såkaldt bortseelsesret for indbetalinger på kapitalpensioner, herunder supplerende engangsydelser fra pensionskasser. Bortseelsesret betyder, at medarbejderen ikke skal medregne arbejdsgiverens indbetaling til sin pensionsordning, når medarbejderen opgør sin skattepligtige indkomst. For obligatoriske indbetalinger ifølge en kollektiv overenskomst indgået inden den 31. december 2012 gælder bortseelsesretten dog til og med det indkomstår, hvori der indgås en ny overenskomst, dog ikke senere end indkomståret 2016. Overførsel af kapitalpension til alderspension Personer med en kapitalpension (og supplerende engangsydelser fra en pensionskasse) kan i 2014 vælge at betale en afgift på 37,3 % og herefter overføre beløbet til alderspension. Ved normal udbetaling af en kapitalpension i 2014 skal der betales en afgift på 37,3 %. Ved ophævelse af en kapitalpension i utide skal der betales en afgift på 49,84 %. Der er fastsat særlige afgiftssatser for opsparing foretaget før 1. januar 1980. Mange er i tvivl om, hvorvidt de skal ændre kapitalpensionen i 2014 til en alderspension, eller om de hellere skal konvertere til en ordning med løbende udbetaling. Beslutningen påvirker ikke kun den måde, indkomstskatten bliver beregnet på, men kan også have betydning for pensionstillæg og andre offentlige ydelser. Det anbefales derfor at starte overvejelserne i god tid inden 2014 rinder ud, og det kan være nyttigt at søge uafhængig rådgivning om mulighederne og ulemperne. Alderspension uden fradragsret Indbetalinger til den nye pensionsopsparingsordning (aldersopsparing, aldersforsikring og supplerende engangssum fra en pensionskasse), der har afløst den hidtidige, kan maksimalt udgøre 27.600 kr. (pristalsreguleres) (28.100 kr. i 2014), og der er ikke fradragsret for årets indbetaling. Indbetaler man et større beløb, skal der betales 20 % i afgift af det overskydende beløb. Værditilvæksten i opsparingsperioden bliver beskattet med 15,3 % (PAL-skat), og udbetalingerne fra ordningen ved pensionsalderen er skatte- og afgiftsfrie. Hvis man ønsker beløbet udbetalt før pensionsalderen, skal der betales en afgift på 20 %. Beskatning af fri bil Aktuelle afgørelser og såkaldte ”bindende svar” på området for beskatning af fri bil Side 8 Thomas W. Jørgensen, skattekonsulent Fri bil, der udelukkende benyttes en del af året Det er rådigheden over den fri bil, der beskattes. Det skattepligtige beløb fastsættes derfor uafhængigt af omfanget af den private kørsel i bilen. Det er således en betingelse for at undgå beskatning af fri bil, at bilen ikke er stillet til rådighed. Det skal bemærkes, at beskatningen af fri bil sker på månedsbasis, og rådighed over en bil i blot 1 dag i en måned medfører, at der skal ske beskatning af fri bil for en hel måned. Det er således ikke uden betydning, om bilen er stillet til rådighed fra den 15. juni til den 15. september (4 måneders beskatning af fri bil eller fra den 1. juni til den 31. august (3 måneders beskatning af fri bil). Gennem de seneste par år har der været en række afgørelser og bindende svar, der omhandler betingelserne for at undgå beskatning af en bil, der udelukkende anvendes en del af året. Konklusionen på baggrund af de afgørelser, der foreligger, er rimelig klar. Hvis man vil undgå at blive beskattet af fri bil, skal nummerpladerne tages af bilen, og bilen skal afregistreres hos registreringsmyndighederne. At bilen er opbevaret hos en uafhængig tredjemand, eller at der udelukkende er stilstandsforsikring på bilen i den periode, hvor bilen ikke anvendes, er ikke tilstrækkeligt til at undgå beskatning af fri bil. Man skal være opmærksom på, at hvis man har fri bil til rådighed for kørsel hele året og i sommerperioden desuden får stillet en ”sommerbil” til rådighed, skal man i sommerperioden beskattes af begge biler, medmindre man i sommerhalvåret sørger for at få afregistreret den bil, der normalt anvendes som fri bil. Der er for nyligt offentliggjort en afgørelse, hvor en hovedaktionær blev beskattet fuldt ud af tre fri biler, idet han i vinterhalvåret ikke havde fået afregistreret ”sommerbilerne”. Fri bil i virksomhedsordningen I et bindende svar fra Skatterådet er det blevet slået fast, at en bil på hvide plader ikke kan indgå i virksomhedsordningen, når den udelukkende anvendes til privat kørsel. Spørgeren havde et solcelleanlæg, hvor indkomsten var opgjort efter regnskabsmæssig metode og virksomhedens resultat efter reglerne i virksomhedsskatteordningen. Solcelleanlægget var placeret på et privat parcelhustag, og der forventedes ikke salg af el fra anlægget, idet anlægget var dimensioneret til udelukkende at dække det private elforbrug. Spørger ønskede afklaret, om der skulle køres erhvervsmæssigt i bilen, for at reglerne om beskatning af fri bil kunne anvendes, og i givet fald, hvor mange km der skulle køres erhvervsmæssigt. Spørger påtænkte at købe en bil til 380.000 kr., der udelukkende ville blive anvendt til erhvervsmæssig kørsel til bank og revisor i et omfang, der blev anslået til 100 km årligt. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at bilen kunne indgå i virksomhedsskatteordningen, idet kørsel til revisor med henblik på udarbejdelse af et virksomhedsskatteregnskab til brug for selvangivelsen var af en så underordnet betydning, at kørslen ikke kunne tillægges vægt ved afgørelsen af, om bilen kunne anses for blandet benyttet. Kørsel til banken En medarbejder ønskede at benytte sin bil, der var indregistreret på papegøjeplader, i forbindelse med sin sommerferie i udlandet. Medarbejderen ville på den anden side af den dansk-tyske grænse få monteret bagsæder og sikkerhedsseler i bilen og ville således køre sydpå med passagerer på bagsædet. Inden returnering til Danmark ville han igen blev anset som en formuedisposition, der ikke vedrørte den løbende drift og kunne dermed ikke anses for erhvervsmæssig. afmontere bagsæder og sikkerhedsseler, og i Danmark ville bilen således ikke blive anvendt til personbefordring uden for førerrummet. SKAT fandt, at den erhvervsmæssige kørsel var af så underordnet betydning, at bilen alene af den grund ikke kunne anses for blandet benyttet, og bilen kunne derfor ikke indgå i virksomhedsskatteordningen som et blandet benyttet aktiv. Skatterådet fastslog i det bindende svar, at det ikke gør nogen forskel, at indretning og anvendelse af bilen i strid med registreringsafgiftslovens § 5 finder sted uden for Danmark. Når bilen er indregistreret i Danmark og kører med danske nummerplader, skal den til stadighed opfylde betingelserne for registreringen, herunder også ved kørsel uden for landets grænser. Den planlagte kørsel ville således medføre, at bilen ikke længere opfyldte betingelserne for at blive afgiftsberigtiget efter reglerne for biler på papegøjeplader. Kørsel på papegøjeplader – montering af bagsæder i udlandet Vare- og lastbiler er indregistreret på papegøjeplader, hvis de ikke er indrettet med henblik på godstransport og registreret og afgiftsberigtiget i overensstemmelse hermed, og hvis der løbende betales en tillægsafgift, så bilen kan anvendes til privat kørsel. Idet bilerne er indregistreret på papegøjeplader, er der således betalt en lavere registreringsafgift for dem. Biler, der er indregistreret på papegøjeplader, må ikke benyttes til befordring af personer uden for førerrummet. Bagsæderne er derfor afmonteret i forbindelse med indregistrering af bilerne på papegøjeplader. Hvis betingelserne ikke længere er opfyldt som følge af montering af bagsæder, skal bilen indregistreres på hvide plader, og der skal betales registreringsafgift efter de almindelige regler. Der er offentliggjort et bindende svar, der fastslår, at det er uden betydning, om kørslen med monterede bagsæder foregår i Danmark eller i udlandet. Man må formode, at arbejdsgiveren på baggrund af det bindende svar ikke gav tilladelse til den ønskede feriekørsel, idet dette ville medføre en større opkrævning af registreringsafgift. Det skal i øvrigt bemærkes, at overtrædelser af reglerne om registreringsafgift kan medføre meget alvorlige konsekvenser. De alvorlige konsekvenser fremgår af en dom fra Vestre Landsret, hvor en direktør og hovedanpartshaver, der kørte i en større BMW på papegøjeplader, var blevet stoppet i Danmark med bagsæderne monteret. Direktøren var vidende om, at bilen ikke måtte anvendes til transport af bagsædepassagerer i Danmark, men han troede, at det var lovligt at køre med passagerer i udlandet. SKAT opkrævede afgiftsdifferencen på 590.000 kr., som var den merafgift som hovedanpartshaverens selskab skulle have betalt ved første indregistrering, hvis bilen var blevet indregistreret som personbil. I tillæg hertil blev hovedanpartshaveren straffet med 60 dages ubetinget fængsel og en tillægsbøde på 200.000 kr. Energiafgifter og g Side 10 Jens Staugaard, VAT Director Hvad kan virksomheden få godtgjort? Godtgørelse af energiafgift på el En virksomhed kan normalt få godtgjort elafgiften og andre energiafgifter i samme omfang, som den har fradragsret for momsen på selve indkøbet af energien. Det er dog en betingelse, at virksomheden er forbrugeren af energien, og at energien kan fordeles ud på de forskellige godtgørelsesberettigede processer. Virksomheder kan normalt få godtgjort elafgiften, idet el som hovedregel anses for benyttet til procesformål, hvor afgiften godtgøres fuldt ud. Procesformål kan være el brugt til drift af maskiner, produktionsanlæg, it-udstyr, lys, ventilation, pumper og motorer. Anvendes energien ikke til procesformål, men derimod til komfortformål (som for eksempel el brugt til drift af elradiatorer og klimaanlæg eller til opvarmning af brugsvand), kan der ikke opnås fuld godtgørelse, men kun delvis godtgørelse. Køber virksomheden energi, der både anvendes til procesformål og til komfortformål, skal der som udgangspunkt foretages en konkret måling af forbruget til de enkelte processer, for at der kan opnås fuld og delvis godtgørelse. Foretager virksomheden ingen konkret måling, kan den i stedet beregne forbruget ud fra en kvadratmeterafgift eller ud fra et beregnet forbrug på basis af den installerede effekt på de enkelte apparater. Liberale erhverv kan ikke få godtgørelse for energi anvendt til proces. De kan derimod få godtgørelse for energi anvendt til komfortformål. Liberale erhverv er virksomheder, der er omfattet af bilaget til elafgiftsloven (eksempelvis advokater, arkitekter, vagtbureauer, ægteskabsbureauer, reklamebureauer, forlystelser, landinspektører, mæglere, revisorer, rådgivende ingeniører). I 2012 og 2013 kunne der opnås følgende godtgørelse af afgift på el anvendt til proces: Godtgørelse øre/kWh 2012 2013 2013 Januar måned Resten af året Energiafgift 63,50 64,70 64,70 Elsparebidrag 0,60 0,60 0,60 Eldistributionsbidrag 3,00 3,00 3,00 Tillægsafgift 6,10 6,20 6,20 Reduktion i godtgørelsen -3,00 -3,50 -2,10 Godtgørelse af elafgift i alt 70,20 71,00 72,40 godtgørelse Side 11 I 2012 og 2013 kunne der opnås følgende godtgørelse for el anvendt til komfort: Godtgørelse øre/kWh 2012 2013 Godtgørelse af elafgift 11,80 41,30 Fra 1. januar 2014 er elafgiftsreglerne blevet forenklet, og momsregistrerede virksomheder har fået mulighed for at få en større refusion af afgifterne. Fremover vil det således være muligt at få godtgjort hele 82,9 øre/kWh af el anvendt til procesformål. Forsyningsselskaber vil fremover oplyse den godtgørelsesberettigede andel af elafgiften anvendt til proces. Samtidig vil den samlede elafgift på 83,3 øre/kWh fremgå af fakturaen. Det er således kun 0,4 øre/kWh som ikke godtgøres fremover. Godtgørelsen af el anvendt til komfortformål er blevet forhøjet til 42 øre/kWh for 2014. Godtgørelse af energiafgift på fossile brændsler (olie, gas, kul med videre) Anvender virksomheden olie, gas, kul med videre til procesformål, kan den opnå godtgørelse af energiafgiften i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for momsen på energiregningen. Anvendelse af energi til opvarmning er ikke et procesformål. Energi anvendt som motorbrændstof er som hovedregel ikke godtgørelsesberettiget. Det betyder, at virksomheder ikke kan opnå godtgørelse af energiafgiften af motorbrændstof, som anvendes til eksempelvis drift af registrerede motorkøretøjer, stationære motorer og entreprenørmateriel. Virksomheder inden for jordbrug, gartneri og skovbrug kan dog opnå godtgørelse af energi anvendt som motorbrændstof. Der ydes eksempelvis afgiftsgodtgørelse af forbrug af motorbrændstof ved drift af traktorer, mejetærskere og ved arbejds- og motorredskaber inden for mark- og skovarbejde, uanset om arbejdet udføres af en landbrugsvirksomhed eller af en maskinstation. I 2012 og 2013 kunne der opnås følgende godtgørelse af afgift på fossile brændsler: Godtgørelse % af afgiften, der godtgøres Olie, kul- og gasafgift 2012 2013 2013 Januar måned Resten af året 85,20 87,30 86,90 Fra 1. januar 2014 kan virksomheder, der anvender brændsler (olie, gas og kul) til procesformål, få godtgjort hele energiafgiften på brændslet med undtagelse af EU’s minimumsafgift (procesafgiften). Det medfører, at der for 2014 kan opnås en godtgørelse på 93,73 % af afgiften. Godtgørelse af afgift på vand Momsregistrerede virksomheder har ret til godtgørelse af vandafgift i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for momsen på indkøbet af vand. I modsætning til godtgørelse af energiafgifterne er godtgørelsen af vandafgiften uafhængig af formålet med brug af vandet. Eksempelvis er der godtgørelse af afgiften på vand, som anvendes til rengøring, produktion, badeforhold med videre. Liberale erhverv kan også opnå godtgørelse af vandafgiften. Vandafgiften udgør i 2012-2014 følgende: Indberetning af godtgørelsen Vandafgift 2012 2013 2014 Kr./m3 5,90 6,13 6,13 Godtgørelse af energiafgifter og vandafgift sker via virksomhedens momsafregning. Har man undladt at søge om godtgørelse af energiafgifter med videre via den løbende momsafregning, er det muligt at søge om godtgørelse tilbage i tid. Dog er der en generel forældelsesfrist på 3 år. – er en videnbaseret sammenslutning af uafhængige, statsautoriserede revisionsfirmaer: AP København | Aarhus | Farum BRANDT Thisted | Hurup | Hanstholm | Nykøbing M| Fjerritslev | Skive | Kolding | Fredericia | Esbjerg | Aarhus Buus Jensen København Baagøe Schou Frederiksberg CENSUS Odense Christensen Kjærulff København Grant Thornton København Grønlands Revisionskontor A/S Nuuk GLB REVISION København | Køge Januar Tórshavn Kovsted & Skovgård Aarhus | Ebeltoft | Rønde Krøyer Pedersen Holstebro | Struer | Ulfborg Kvist & Jensen Randers | Hammel | Grenaa | Hadsten | Mariagerfjord | Hadsund | Aalborg Martinsen Esbjerg | Grindsted | Kolding | København | Tørring | Vejen | Vejle Nejstgaard & Vetlov Allerød Nielsen & Christensen Aalborg | København | Aars Partner Revision Brande | Give | Herning | Ikast | Ringkøbing | Silkeborg | Skjern | Tarm | Ølgod PKF Munkebo Vindelev Glostrup rgd revision Aarhus RIR Revision Roskilde | Holbæk Sønderjyllands Revision Aabenraa | Padborg | Sønderborg Tranberg Svendborg | Rudkøbing Ullits & Winther Viborg Vestjysk Revision Lemvig | Thyborøn Det bemærkes ... Fradrag for syge- og arbejdsskadeforsikring Selvstændigt erhvervsdrivende, der vælger at tegne en frivillig sygedagpengeforsikring (ret til sygedagpenge for de første to uger af sygdomsperioden), har hidtil ikke haft fradragsret for denne udgift. Efter arbejdsskadesikringsloven er selvstændigt erhvervsdrivende ikke forpligtet til at tegne arbejdsskadeforsikring for sig selv. Tegning sker således på frivillig basis i private forsikringsselskaber, for så vidt angår arbejdsulykker, og hos Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring (AES) for så vidt angår erhvervssygdomme. Sådanne præmiebetalinger er efter gældende regler ikke fradragsberettigede. Fra og med indkomståret 2014 er der indført fradrag for selvstændigt erhvervsdrivendes præmiebetalinger til frivilligt tegnede syge- og arbejdsskadeforsikringer. Fradraget er betinget af, at forsikringen er omfattet af sygedagpengeloven eller arbejdsskadesikringsloven. På tilsvarende vis er der indført fradrag for sådanne udgifter for en medhjælpende ægtefælle, der beskattes af en del af virksomhedens overskud. Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag. Det yderligere beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere (personer med ret til ekstra børnetilskud) beregnes i 2014 med 5,4 % og kan maksimalt udgøre 17.700 kr. Også dette fradrag stiger, således at fradraget i 2019 udgør 6,25 %, maksimalt 20.400 kr. Krav om digital betaling og indberetning af varekøb på 10.000 kr. eller mere Virksomheder, der køber varer eller ydelser for et beløb på mindst 10.000 kr. inklusive moms, skal betale disse fakturaer digitalt, ellers er der ikke skattemæssigt fradrag for varekøbet med videre, medmindre man straks efter købet foretager indberetning til SKAT. Flere betalinger for samme leverance, ydelse, kontrakt eller lignende bliver betragtet som én betaling i forhold til beløbsgrænsen. Løbende eller periodiske ydelser skal sammenlægges og bliver ligeledes betragtet som én ydelse inden for et kalenderår. Får virksomheden eksempelvis gjort rent, og den månedlige betaling herfor er 5.000 kr., er der krav om digital betaling, idet årets betaling til rengøringsfirmaet overstiger 10.000 kr. Beskæftigelsesfradraget Såvel det almindelige beskæftigelsesfradrag som det særlige beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere er blevet ”forbedret” fra og med 2014. Hvis fakturaer af denne størrelse ikke bliver betalt digitalt, er hovedreglen, at der ikke skattemæssigt er fradrag for købet, og den købende virksomhed risikerer at skulle betale momsen af varekøbet, hvis sælger ikke har betalt denne. I 2014 beregnes det almindelige beskæftigelsesfradrag med 7,65 %, og fradraget kan maksimalt udgøre 25.000 kr. Satsen og det maksimale beløb vil stige yderligere, således at fradraget i 2022 udgør 10,65 %, maksimalt 34.800 kr. Digital betaling er eksempelvis med dankort, via netbank, på posthuset eller i banken. Betaling med kontanter er selvsagt ikke digital, men heller ikke betaling med check opfylder kravet om digital betaling. Redaktion: Jens Skovby (ansv.), Thomas Bjerrehus. Layout: Malene Fisker. Fotos: ”Maersk Majestic” ved Langelinie i København i 2013, Jens Skovby. Tryk: www.silkeborg-bogtryk.dk. Redaktionen er afsluttet den 4. marts 2014. Vi tager forbehold for fejl og mangler i vores referat af lovgivning med mere, og vi påtager os intet rådgivningsansvar uden forudgående konsultation vedrørende de omhandlede emner. Eftertryk af hele artikler med kildeangivelse tilladt. Grant Thornton Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Medlem af Grant Thornton International Ltd. Medlem af RevisorGruppen Danmark Stockholmsgade 45 DK-2100 København Ø CVR.nr. 34209936 T: +45 33 110 220 F: +45 33 110 520 www.grantthornton.dk