1. No category

MARTS 2015
MOVIA / REGION SJÆLLAND
TRAFIKPLAN FOR
REGION SJÆLLAND 2016
UDKAST
ADRESSE
TLF
FAX
WWW
MARTS 2015
MOVIA / REGION SJÆLLAND
TRAFIKPLAN FOR
REGION SJÆLLAND 2016
UDKAST
PROJEKTNR.
A060865
DOKUMENTNR.
B.1
VERSION
2.0
UDGIVELSESDATO
9. mar 2015
UDARBEJDET
HVPE
KONTROLLERET
EPR
GODKENDT
HVPE
Illustration på forsiden:
Køge Nord Station af COBE & DISSING+WEITLING
COWI A/S
Parallelvej 2
2800 Kongens Lyngby
+45 56 40 00 00
+45 56 40 99 99
cowi.dk
TRAFIK SJÆLLAND 2016
5
INDHOLD
1
Indledning
2
2.1
2.2
2.3
2.4
2.5
Muligheder og rammer
Kollektiv trafik udvikler regionen
Kollektivplaner, brand og trends
Nye regionale buslinjer giver nye muligheder
Toget baner vejen for langsigtet vækst
Staten bidrager til bedre busdrift
9
9
11
13
15
16
3
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
Det regionale net 2016
Linjeføring, dækning og sammenhæng
Dækning af uddannelsesinstitutioner
Dækning af pendlingsrelationerne
Frekvens og driftsdøgn
Rejsetid og korrespondancer
17
20
22
23
30
31
4
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
Forslag til fremtidens regionale net
Styrke Pendlernettet
Nye linjer styrker R-nettet
Videreudvikling af R-konceptet
Korrespondancesikring
Mobilitetsplanlægning og adfærdsændring
36
37
40
44
46
47
5
Oplæg til implementeringsplan
50
Bilag 1 – Frekvensoversigt
7
52
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
TRAFIK SJÆLLAND 2016
1
Baggrund
7
Indledning
Region Sjælland og Movia har sammen udarbejdet en ny kollektiv trafikplan for
regionen – en trafikplan, der sætter retning for udviklingen af den regionale
kollektive trafik, og som skal være med til at understøtte passagerfremgang på de
regionale linjer. Samtidig ses planen som et af virkemidlerne til at løfte den
regionale vækst- og udviklingsstrategi.
Planen tager sit afsæt i regionens Trafikplan fra 2009, som bl.a. udviklede og implementerede R-nettet i Region Sjælland og med stor passagermæssig succes.
Region Sjælland står over for en række markante udviklingsprojekter, som stiller
krav til den kollektive trafik og samtidig giver nye muligheder for større passagergrundlag og hurtigere rejser. Omstrukturering af sygehuse og uddannelsessteder
er blandt de parametre, der påvirker transportbehovet, mens planerne for "Fremtidens Jernbane" styrker togtrafikken på Sjælland og dermed rygraden i den kollektive trafik markant frem mod 2021.
Endelig overtager Region Sjælland fra 2016 helt eller delvist 13 buslinjer fra kommunerne, som en konsekvens af revisionen af Lov om Trafikselskaber. Linjerne er
fordelt over hele regionen. De nye linjer giver regionen nye muligheder og større
ansvar for at tænke holistisk og udbygge et sammenhængende regionalt net. Omfordelingen betyder, at regionens busdrift øges med 44 % flere køretimer. En så
markant ændring af linjeporteføljen kræver naturligt, at målsætningerne revideres
for, hvordan nettet styrkes fremover.
R-nettet er en
succes
Trafikplan 2009 blev en passagermæssig succes, og hjørnestenen var indførelsen
af R-nettet. Samlet set tiltrak de linjer, der blev berørt af trafikplanen i perioden
2009-2011 over 900.000 flere passager til den regionale kollektive trafik. R-nettet
stod for langt størstedelen med væksttal, der oversteg trafikplanens forventninger.
Og successen er fortsat siden 2011. Samlet set er antallet af påstigere steget med
over 1,8 mio. passagerer fra implementeringen af trafikplanen i 2009 til 2013. Rnettet (bus+bane) står for størstedelen. Som det fremgår af Figur 1 er passagertallet i regionens kollektive trafik samlet set steget med små 20 % fra 2009 til 2013 og som det fremgår – uden at driften er fulgt med op. Driftsniveauet målt i driftstimer ligger således tæt på uændret over perioden.
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
8
TRAFIK SJÆLLAND 2016
Figur 1
Kollektiv trafik understøtter regional
udvikling
Graf over udviklingen i passagertal på regionens kollektiv trafik fra 2009 til 2013.
Den regionale kollektive trafik har, som passagertallene viser, en stor og stigende
betydning for transportmulighederne for borgerne i Region Sjælland. Linjerne udgør en vigtig del af den daglige transport for flertallet af regionens studerende, sikrer borgerne lige adgang til vigtige servicefunktioner som hospitalerne og sikrer, at
virksomheder og ansatte kan nå hinanden i den daglige pendling. Fortsat udvikling
af den kollektive trafik kan således være en vigtig brik i at sikre, at regionen forbliver et attraktivt sted at bo, arbejde og drive virksomhed fremover.
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
TRAFIK SJÆLLAND 2016
2
9
Muligheder og rammer
Udviklingen af den kollektive trafik i Region Sjælland i de kommende år vil ske på
et bagtæppe af forskellige lokale, regionale og nationale beslutninger og udviklingstrends. Disse sætter hver især rammer for den kollektive trafik og giver muligheder for at styrke tilbuddet for regionens borgere og understøtte passagervæksten. I dette kapitel sættes fokus på de vigtigste muligheder og rammer.
2.1
Kollektiv trafik som
vækst-virkemiddel
Kollektiv trafik udvikler regionen
Region Sjælland har med Den regionale vækst og udviklingsstrategi 2014 sat retningen for, hvordan regionen skal blive en attraktiv region for borgere og virksomheder med fokus på udvikling, vækst og beskæftigelse. Region Sjælland skal således i 2020 helt overordnet være "et attraktivt sted at bo, arbejde og drive virksomhed".
Strategien udstikker ti mål for at opnå denne vision, og her kan kollektiv trafik være
et vigtigt virkemiddel til at støtte opfyldelse af flere af målene, herunder at:
›
›
›
›
›
Beskæftigelsen bliver styrket
En kompetent arbejdsstyrke skaber vækst og velstand
Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse
Samarbejde med naboregioner skaber vækst
Vækst og udvikling sker i hele regionen – også yderområderne
Kollektiv trafik spiller en vigtig rolle i at understøtte arbejdskraftens og de studerendes fleksibilitet. Stærk kollektiv trafik forbinder virksomheder og studiesteder med
kompetent arbejdskraft og studerende. Jo bedre kollektiv trafik jo større opland kan
virksomheder og uddannelsessteder rekruttere fra, og jo flere valgmuligheder har
den enkelte job- eller uddannelsessøgende for at finde sin rette plads.
Kollektiv trafik udgør også et vigtigt grundlag for samarbejde på tværs af regionerne – her primært for det frie flow af arbejdskraft til/fra Region Hovedstaden. Her er
toget centralt, men regionale forbindelser spiller en vigtig rolle i at bringe pendlere
til og fra stationerne – også fra regionens yderområder. En gennemgang af tilbringertrafik til togrejser mod Storkøbenhavn udført af Trafikstyrelsen i 2015 viste således, at mere end hver femte rejsende kommer til stationen med bus/lokalbane.
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
10
TRAFIK SJÆLLAND 2016
Figur 2
Illustration fra den regionale vækst- og udviklingsstrategi.
Centralisering af sygehuset stiller krav til
mobiliteten
Centralisering er en trend, som også ses i Region Sjælland. Et af områderne er
sygehusområdet, hvor tendensen er gået mod færre, men større og mere specialiserede enheder. I region Sygehusplan – mod 2020 er antallet af sygehuse reduceret til 6. Der skal være akutsygehuse i Holbæk, Slagelse, Nykøbing Falster og Køge, og sidstnævnte skal være hovedsygehus for hele regionen. Samtidig opretholdes og udvikles driften af specialsygehusene i Næstved og Slagelse.
Centraliseringen giver stærkere, mere målrettet og specialiseret behandling, men
betyder samtidig, at patienter, ansatte og pårørende nogle gange må rejse langt for
at komme på sygehuset. Det stiller krav til mobiliteten både i den daglige pendling
og for patienter og besøgende.
De seks sygehuse ligger alle i stationsbyer på hovedbanenettet og med kort eller
rimelig afstand til stationerne. Adgangen med kollektiv trafik kan således øges ved
at fokusere på tilbringer-forbindelserne til banerne.
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
TRAFIK SJÆLLAND 2016
Mobilitet giver
studiemuligheder
11
Lang transporttid forringer erfaringsmæssigt sandsynligheden for, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Gode kollektivforbindelser er her essentielle, da
de ofte udgør de unges eneste transportmulighed for at komme til uddannelsesstedet. Kvaliteten af den kollektive trafik afgør sammen med afstanden den samlede rejsetid, som både har indflydelse på elevernes valgmuligheder ved studievalg
og deres dagligdag.
Stærk kollektivbetjening af uddannelsesstederne er dermed direkte med til at understøtte regionale og nationale mål om, at 95% af en ungdomsårgang skal have
en ungdomsuddannelse og 60% en videregående uddannelse.
Kollektiv trafik styrke
klimaindsatsen
Med Regional Klimastrategi fra 2009 slås fast, at Region Sjælland sammen med
kommunerne ønsker at reducere CO2-udslippet med mere end det officielle EUmål for 2020 på 20 %, som er en del af den såkaldte klimapagt på tværs af Europa.
Den regionale klimastrategi opstiller en række delmål og virkemidler til at nå denne
reduktion.
Det nævnes som et specifikt mål, at anvendelse af kollektiv trafik øges. Det skal
ske "gennem adfærdsændringer og gennem forbedringer af de kollektive transportformer". Attraktiviteten ved den kollektive trafik skal således øges, hvilket udviklingen af R-nettet allerede har sat standarden for. Nu gælder det så de næste skridt
for at hjælpe klimastrategien helt i mål.
2.2
R-nettet er rodfæstet
som brand
Kollektivplaner, brand og trends
Grundlaget for Trafikplan 2016 er regionens Trafikplan fra 2009, som bl.a. udviklede og implementerede R-nettet i Region Sjælland med stor passagermæssig succes. R-nettet er i dag et rodfæstet brand blandt passagererne – et produkt, der efterspørges grundet enkeltheden og frekvensen med fast halvtimesdrift kl. 6-20 og
fast timedrift aften og weekend.
Trafikplan 2009 blev en passagermæssig succes, og hjørnestenen var indførelsen
af R-nettet. Isoleret set tiltrak trafikplanen i perioden 2009-2011 omkring 900.000
flere passagerer til den regionale kollektive trafik. R-nettet stod for langt størstedelen fordelt med ca. 2/3 på busserne og 1/3 på de tre baner – væksttal, der oversteg
trafikplanens forventninger.
Og successen er fortsat siden 2011. Det bekræftes i Figur 3, som viser udviklingen
i passagertal og drift for den regionale kollektive trafik. Samlet set er antallet af påstigere steget med over 1,8 mio. passagerer fra implementeringen af trafikplanen i
2009 til 2013. Det er en stigning på næsten 20 % vel at mærke samtidig med, at
driften målt i antal driftstimer er holdt på status quo. Der er dermed tiltrukket væsentligt flere passagerer alene ved ny prioritering af ressourcerne.
Stigningen i passagertal har haft væsentlig økonomisk betydning. De årlige indtægter er således i samme periode steget med ca. 18 mio. kr.
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
12
TRAFIK SJÆLLAND 2016
Figur 3
Regionens mål i Trafikplan 2013:
Fortsat vækst
Graf over udviklingen i passagertal på regionens kollektiv trafik fra 2009 til 2013.
Region Sjællands mål for fremtidig passagervækst er samlet i Movias Trafikplan
fra 2013, hvor kommuner og regioner blev enige om en målsætning om at tiltrække
3,3 mio. nye passagerer i området region Sjælland frem mod 2020 – svarende til
12-13 %. Midlerne parterne blev enige om var her primært at:
›
›
›
›
Styrke Pendlernettet med hyppigere afgange og stærkere buskoncepter
Styrke Pendlernettet via forbedringer af busmateriel, stoppesteder og øget
fremkommelighed
Udbygge R-busnettet med nye linjer og linjeforlængelser
Øge brugen af digital trafikinformation med bl.a. count down displays
Passagermålene skal nås i samarbejde mellem regionen og kommunerne, men
regionen spiller en stor rolle og må som ejer af størstedelen af pendlernettet gå
forrest i at sikre en fortsat passagervækst.
Vision for banetrafik i
Region Sjælland
Som en del af arbejdet med at styrke den kollektive trafik har kommunerne og Region Sjælland udarbejdet en vision for den banebundne passagertrafik i Region
Sjælland som rygraden i den samlede kollektive trafik.
Visionen går på tværs af organiseringen i statslig og regional jernbane og fokuserer på at skabe en sammenhængende og attraktiv banebetjening for regionens
borgere. Visionen er ikke en færdig fysisk plan, men skal inspirere til dialog om den
fremtidige banetrafik i Region Sjælland.
Visionen peger bl.a. på vigtigheden af at sikre et sammenhængende, højt og ensartet betjeningsniveau i hele regionen. Hurtige forbindelser – ikke mindst til København skal prioriteres samtidig med, at halvtimesdrift skal tilstræbes som minimumsfrekvens. Samtidig sætter visionen fokus på at styrke mulighederne for skift til/fra
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
TRAFIK SJÆLLAND 2016
13
bus, cykel, bil eller andre tog. Parker- og rejs-anlæg, cykelparkering og målrettet
information er blandt midlerne.
Et middel, der konkretiseres, er øget samkørsel mellem DSB og lokalbanerne. Det
kunne eksempelvis være bedre samspil mellem Østbanen og Lille Syd.
2.3
Nye regionale buslinjer giver nye muligheder
Med de seneste ændringer i Lov om Trafikselskaber overtager Region Sjælland i
2016 helt eller delvist 13 linjer fra kommunerne, mens 2 nuværende regionale linjer
fremover skal finansieres af kommunerne. Ændringen sker som en del af en ændret finansieringsmodel på Sjælland, hvor kommunerne skal bidrage til finansiering
af trafikselskabets administrative udgifter. De har hidtil været finansieret af de to
regioner. Omlægningen øger dermed ikke regionens samlede tilskud til kollektiv
trafik, men flytter det fra administrationsbidrag til konkret drift.
Figur 4 viser de 13 buslinjer, som regionen overtager, sammenholdt med det eksisterende regionale net. Som det fremgår, skabes med overtagelsen et mere sammenhængende regionalt net. For passagererne ændres transportmulighederne
naturligvis ikke af, at finansieringen ændres, men med regionen som samlet ejer af
de regionale forbindelser opnås nye muligheder for at se det regionale net i ét
samlet perspektiv. Det giver eksempelvis mulighed for at revurdere missing links i
R-nettet og skabe en stærkere netværksstruktur rettet mod banerne og sammenbindingen af regionen.
Figuren viser samtidig, at regionen som del af processen overdrager ejerskabet af
linje 228 og den nordvestlige del af linje 570, som begge har mere lokalt præg.
Samlet set medfører ændringen, at regionen får ansvaret for 44 % flere buskøreplantimer. Samlet kører regionen dermed 460.000 køreplantimer årligt i den kollektive trafik og har samlede indtægter for godt 193 mio. kroner om året.
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
14
TRAFIK SJÆLLAND 2016
Figur 4
Nuværende og nye linjer i Region Sjællands busnet.
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
TRAFIK SJÆLLAND 2016
2.4
Timemodellen og
elektrificering af
jernbanenettet
15
Toget baner vejen for langsigtet vækst
Med aftalen om Togfonden DK med bl.a. timemodellen og elektrificering af jernbanenettet opnås hurtige og mere attraktive tog til hele landet. Timemodellen og elektrificeringen vil ikke alene komme de rejsende på tværs af landet til gode, men i høj
grad også pendlere på Sjælland både til og fra København og internt mellem byerne. Modellen hedder timemodel Sjælland. Den sikrer gennem en række opgraderinger og udskiftning af signalsystemet, at der ikke er mere end 1 times togkørsel
mellem København og de store stationsbyer.
Som Figur 5 viser vil modellen reducere rejsetiderne i en række vigtige forbindelser
markant. Det vil samtidig resultere i, at stationer, som tidligere har været uhensigtsmæssige at bruge, bringes i spil som vigtige knudepunkter for tilbringertrafik
med bus. Timemodellen rykker dermed markant ved forudsætningerne i den nuværende kollektive betjening og vækker et behov for at gentænke både lokal og regional tilbringertrafik til en række stationer.
Eksempler på store rejsetidsforbedringer er, at køretiden fra Kalundborg til København reduceres fra 1:27 til 0:48 min, at rejsetiden fra Nykøbing F forkortes til 1 time
fra 1:24 i dag, mens rejsen fra Haslev, der i dag tager 61 min. fremover beskæres
til ca. 40 min. Klare rejsetidsforbedringer, der afgjort kan være med til at rykke ved
opfattelsen af kollektiv trafik som alternativ til bilen.
Det lange perspektiv
skal tænkes nu
Køge-Ringsted-banen og elektrificeringen til Næstved ventes færdig i 2018, mens
elektrificeringen til Nykøbing F og Rødby samt signalprojektet ventes færdigt i
2021. Der er således i busplansammenhæng tale om relativt langsigtede ændringer, men skal nettet samlet tilpasses og optimeres mod banerne, er det relevant
allerede nu at overveje, hvilke forbindelser og stationer der bør prioriteres og ændres på længere sigt i takt med baneudviklingen.
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
16
TRAFIK SJÆLLAND 2016
Figur 5
2.5
Rejsetider til/fra København. De farvede tal angiver rejsetider i timemodellen,
hvorimod de sorte tal er nuværende rejsetider (Kilde: Togfonden DK)
Staten bidrager til bedre busdrift
Staten står for togdriften på jernbanerne ud over lokalbanerne og spiller dermed en
vigtig rolle i kollektiv nettet med banerne som essentiel hjørnestensom rygrad i den
kollektive betjeningen i Region Sjælland.
Herudover understøtter staten den kommunale og regionale kollektive trafik gennem støtte til anlægsinvesteringer og midlertidig driftsstøtte. For Region Sjællands
vedkommende er det mest interessante bidrag i den sammenhæng "Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder", der yder op til 50 % medfinansiering.
Pulje til forbedring af
den kollektive trafik i
yderområder
Puljen uddeler 57 mio. kr. i hvert af årene 2013 til 2017 til forbedring af den kollektive trafik i yderområderne. Puljen er et af midlerne til at løfte udkantsområderne,
hvilket tolkes som alle områder uden for København og Århus, herunder hele Region Sjælland. Puljen kan støtte nye eller opgraderede ruter med driftsstøtte i op til
to år eller infrastruktur/engangsinvesteringer, der forbedrer kørselstilbuddet og bidrager til at gøre den kollektive trafik i yderområderne bedre.
Puljen giver dermed enestående mulighed for at styrke den kollektive trafik relativt
billigt eller teste forskellige opgraderingsmuligheder i forsøgsprojekter med begrænset risiko. Puljen havde ved sidste uddeling kun kvalificerede ansøgere nok til
at uddele under halvdelen af det fulde beløb. Der er dermed her og nu en god mulighed for at søge midler i et tilsyneladende begrænset felt af ansøgere.
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
TRAFIK SJÆLLAND 2016
3
17
Det regionale net 2016
Det regionale net består fra 2016 af regionale 40 buslinjer og 4 lokalbaner. Det regionale net er målrettet de regionale trafikstrømme på tværs af kommunegrænser
og udgør sammen med jernbanerne rygraden i den kollektive trafik på Sjælland.
De regionale kollektivforbindelser fremgår af Figur 6.
Fjern og regionaltog
Fjern og regionaltog finansieres af staten og spiller en central rolle i
sammenbinding af Sjælland, både internt i Region Sjælland og i relationen til
hovedstaden – en rolle der kun bliver mere vigtig i takt med at timemodel Sjælland
implementeres og rejstiderne med tog reduceres markant. Regionens og
kommunernes rolle i at understøtte dette hovednet med korresponderende
tilbringertrafik skal ikke undervurderes. Over hver femte togpassager til
Storkøbenhavn har taget bus eller lokalbane til stationen, hvilket både understreger
potentialet i gode korrespondancer og den regionale kollektive trafiks rolle i at sikre
fremadrettet passagervækst, også på banerne.
Pendlernettet
Movia, kommuner og regioner vedtog i fællesskab i 2012 at få fastlagt
grundstammen i den kollektive trafikbetjening med lokalbaner og bus. Resultatet
blev udpegningen af Pendlernettet, som repræsenterer det sammenhængende net,
der, som navnet siger, især skal appellere til pendlerne. Her skal der være hyppig
og direkte betjening, og en stabilitet som gør, at kunderne tør stole på, at tilbuddet
er til stede over en længere årrække. Pendlernettet skal ved løbende forbedring og
udvikling medvirke til at understøtte målet om, at den fremtidige trafikvækst
primært skal ske i den kollektive trafik. Størstedelen af Region Sjællands buslinjer
pr. 2016 er omfattet af pendlernettet (98 % af passagererne er på disse linjer).
S-busser
S-busserne er en del af pendlernettet og spiller vigtig rolle i at binde byfingrene i
Hovedstadsområdet sammen på tværs. I Region Sjælland spiller særligt linje 600S
som forbindelse af det yderste led, herunder de tætte byområder Jyllinge,
Roskilde, Tune, Greve og Hundige. Sidstenævnt dækkes også af linje 400S, som
dog primært køre i region Hovedstaden. S-bussernes højere frekvens i
passagertunge områder betyder, at de samlet står for ca 14 % af Region Sjællands
passagerer.
R-nettet
R-nettet indgår ligeledes i pendlernettet, og er grundstenen i det regionale net.
Med faste minuttal samt afgange hver halve time fra morgen til aften på hverdage
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
18
TRAFIK SJÆLLAND 2016
og timedrift aften og weekend tilbyder R-nettet et enkelt og direkte transportprodukt
til de rejsende. Nettet består af 3 regionalt finansierede R-baner (Odherredbanen,
Østbanen og Lollandsbanen) og 12 R-buslinjer, hvoraf regionen pr. 2016
finansierer de 11. R-nettet dækker pr. 2016 ca. 55 % af alle regionens passagerer
(31 % på bus og 24 % på bane)
Øvrigt pendlernet
Blandt regionens øvrige linjer indgår langt størstedelen ligeledes i pendlernettet.
Dette dækker pr. 2016 14 linjer, som spiller en vigtig rolle for pendlerne og har
relativt hyppig drift, men som ikke lever op til frekvenskravet for R-nettet. Disse
linjer dækker omkring 25 % af regionens passagerer.
Øvrige linjer
Regionen vil fra 2016 have 12 linjer som ikke indgår i pendlernettet. Disse dækker
5 natlinjer, to sommerlinjer og fem linjer med mere specifikke formål, herunder
myldretidsbetjening af to studiesteder. Disse linjer har særlige formål i den
regionale betjening, men spiller med under 2 % af regionens passagerer en
begrænset rolle i nettet.
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
TRAFIK SJÆLLAND 2016
Figur 6
19
De regionale linjer pr. 2016.
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
20
TRAFIK SJÆLLAND 2016
3.1
Linjeføring, dækning og sammenhæng
Regionens net fungere i dagligdagen i tæt sammenhæng med både de statsfinansierede tog og de kommunalt finansierede busser. Dermed må det samlede net
tages i betragtning, når dækningen skal vurderes. På Figur 7 er pendlernettet valgt
som grundlag for at vurdere dækningen, ligesom dækningen af R-nettet og banerne vises.
Region Sjælland er kendetegnet ved en række større købstæder, der fungere som
regionale centre for job, services og uddannelse og dermed fungere som vækstmotorer. Regionen har 20 byer med mere end 5.000 indbyggere, hvoraf en stor del
fungere som sådanne centre. Byerne er spredt jævnt over regionen, men med en
befolkningskoncentration i den nordøstlige del i grænselandet til Region Hovedstaden.
R-nettets dækning
Blandt byerne er Roskilde, Næstved og Greve og Køge de største med hhv.
omkring 49.000, 42.000, 41.000 og 36.000 indbyggere. På Figur 7 ses, hvordan
bystrukturen dækkes med regional kollektiv trafik og jernbane. Som det fremgår
dækkes alle byer over 5.000 indbyggere af enten R- og S-nettet eller tog, med
undtagelse af Sorø og Korsør, der begge ligger med 3-4 km til nærmeste station
på hovedbanen. Korsør er dog dækket af to bybusser, der hver med R-frekvens
forbinder byen og stationen, suppleret af den (pr. 2016) regionale forbindelse 460
med timedrift mellem Skælskør og Korsør station. Sorø dækkes nord-syd af
bybusser, der sammen med linje 570 og 425, tilnærmelsesvist kan give
kvartersdrift til stationen. Øst-vest giver den regionale linje 234 forbindelse til
Ringsted og Slagelse med halvtimesdrift i myldretiden.
Sammenhæng i
R-nettet
Overordnet set binder R-nettet sammen med banerne byerne med over 5.000 indbyggere godt sammen. Der er dog nogle direkte forbindelser, der synes at mangle i
forhold til at give en samlet netstruktur i R-nettet. Blandt de største relationer gælder det korridorerne mellem Ringsted og hhv. Sorø/Slagelse, Holbæk, Roskilde og
Næstved samt Kalundborg og Holbæk.
I flere af relationer er der samtidig baner. Bystrukturen undervejs betyder, dog at
busforbindelserne opfylder et vigtigt transportbehov som fødelinjer til stationerne i
købstæderne, og er på den baggrund relevant at overveje som kommende R-linjer.
Pendlernettets dækning Blandt byer mellem 1.000 og 5.000 indbyggere ligger 9 byer uden for
pendlernettets betjening jf. Figur 7. Alle byer er dog dækket af kommunale buslinjer
mindst en gang i timen og giver dermed ikke anledninger til nærmere problematik.
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
TRAFIK SJÆLLAND 2016
Figur 7
21
Pendlernettets dækning af byer med over 1.000 indbyggere. (Kilde bystørrelser: Danmarks Statistik, 2014)
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
22
TRAFIK SJÆLLAND 2016
3.2
Dækning af uddannelsesinstitutioner
Med et mål om at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse og 60 %
en videregående uddannelse er det relevant at se på, hvordan adgangen er til
ungdomsuddannelserne med den kollektive trafik. Lokaliseringen af uddannelsessteder spiller naturligt en vigtig rolle, men også omfanget og kvaliteten af den kollektive trafik spiller ind.
Lang transporttid forringer betingelserne for, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Så det er vigtigt, at de unge nemt kan komme til og fra uddannelserne med offentlig transport inden for kort tid. Ofte kan kollektiv trafik være den
eneste transportmulighed, den unge har, for at nå det ønskede studie og transporttid med kollektiv trafik, og bliver dermed en direkte faktor i de unge valg og fravalg
af studie.
Her spiller lokaliseringen af uddannelsessteder naturligt en vigtig rolle, men også
omfanget og kvaliteten af den kollektive trafik spiller ind.
Figur 8
Analyse af tilgængeligheden til ungdomsuddannelserne i Region Sjælland med kollektiv trafik. (Kilde:
Uddannelsesanalyse 2013, Region Sjælland)
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
TRAFIK SJÆLLAND 2016
Tilgængelighed til
ungdomsuddannelse
23
Figur 8 viser resultatet af en tilgængelighedsanalyse for studierne i Region Sjælland i 2013. Kortet viser de områder, der kan nå en ungdomsuddannelse inden for
forskellige tidintervaller, mens tabellen viser hvor stor andel af befolkningen i de
forskellige kommuner, der kan nå en ungdomsuddannelse inden for de samme
tidsintervaller. Dette giver et godt billede af adgangen til ungdomsuddannelserne
fra de forskellige områder i regionen. Samlet peger analysen på at:
›
Kollektiv trafik tilbyder kort rejsetid for størstedelen af de unge i regionen.
›
73 % af befolkningen kan nå en ungdomsuddannelse indenfor 30 min., en
andel der øges til 91 % hvis tidsrumme øges til 45 min.
›
Svagest ser det ud i Odsherred, Lejre og Stevns kommuner. Her ligger andelen, der kan nå en ungdomsuddannelse indenfor 30 min. på under 50 %,
mens andelen stiger til hhv. 69 %, 80 % og 51 % hvis tidsrummet øges til 45
min.
›
Der er i gns. længere rejsetid til en erhvervsuddannelse, da disse ikke er så
udbredte som de almene gymnasier.
Analysen giver anledning til at sætte fokus på uddannelsesstederne i forbindelse
med tilpasning af den kollektiv trafik.
3.3
Dækning af pendlingsrelationerne
Dækningen af pendlingsstrømmene til/fra arbejde og uddannelse har stort betydning i kortlægningen af det samlede transportbehov, da disse ture typisk sker fast
hver dag og overvejende i myldretiden. Pendlingen har dermed stor betydning for,
hvordan transportsystemet belastes i spidsbelastningen.
Samtidig er et af de vigtigste formål med den regionale kollektive trafik at tilgodese
de store pendlingsstrømme. En god understøttelse af pendlertrafikken sikrer virksomhederne et stort rekruteringsopland og giver samtidig arbejdstagerne et større
arbejdsmarked at søge i, inden for acceptabel pendlingsafstand.
Regionens rolle for pendlertrafikken underbygges klart af, at størstedelen af regionens linjer indgår i pendlernettet, som skal sikre hyppig og direkte betjening, og en
stabilitet som gør, at kunderne tør stole på, at tilbuddet kan dække deres daglige
arbejdstransport også på langt sigt. R-nettet er her som produkt særligt målrettet
pendlerne gennem et enkelt ensartet produkt, der gennem fast halvtimesdrift helt til
kl. 20 og timedrift aften og weekend understøtter tendenserne til mere fleksible arbejdstider.
I dette afsnit analyseres pendlingen derfor med henblik på at kortlægge styrker og
svagheder i den regionale dækning af de store pendlingsstrømme. Først analyseres den interne pendling i region Sjælland, men den omfattende pendling til region
Hovedstaden behandles særskilt efterfølgende.
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
24
TRAFIK SJÆLLAND 2016
3.3.1 Den interne pendling i regionen
Figur 9 viser summen af erhvervspendling og studiependling (for studerede over
15 år) mellem de gamle kommuner i Region Sjælland (før 2007) i begge retninger.
At de gamle kommuner er valgt som zonestørrelse skyldes at de i høj grad passer
med bystrukturen og dermed (uden at blive for detaljeret) tegner et godt overordnet
billede af de regionale pendlingsstrømme. Selve pendlingsdata beskriver situationen i 2013/2014.
Figur 9 bekræfter formodningen om at de større byer generere de kraftigste pendlingsstrømme. Byer som Roskilde, Næstved, Køge, Slagelse, Ringsted og Nykøbing F giver med de tilknyttede tunge, stjernelignende pendlingsstrømme et klart
indtryk af byernes rolle som centre for pendlingen fra de lokale oplande. Også mellem de større byer fremstår klare pendlingsstrømme. Her betyder afstanden naturligvis meget, men selv over relativt lange afstande, som mellem Nykøbing F og
Næstved, Slagelse og Roskilde og Næstved og Roskilde ses omfattende pendling.
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
TRAFIK SJÆLLAND 2016
Figur 9
25
Studie og erhvervspendling mellem gamle kommuner på Sjælland i begge retninger (Kilde, DST 2013/14)
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
26
TRAFIK SJÆLLAND 2016
I Figur 10 sammenholdes pendlingsstrømmene fra Figur 9 med bane- og R-nettet.
Her er følgende værd at bemærke:
›
Figuren bekræfter linjeføringen af de eksisterende R-buslinjer, som sammen
med banerne dækker en række vigtige rejsestrømme. De nuværende R-linjer
dækker således vigtige pendlingsrelationer og ingen R-linjer kører i relationer
uden substantiel pendling.
›
Den kraftige pendling i korridorerne Slagelse-Sorø-Ringsted, RoskildeRingsted og Næstved-Glumsø-Ringsted dækkes (delvist) af tog, men ikke Rbus. Potentialet for at opgradere de eksisterende regionale linjer på strækningen (hhv. linje 234, 240 og 680) til R-frekvens for at sammenbinde områderne
undervejs på strækningen vurderes at være fuldt på højde med de eksisterende R-linjer.
›
Korridoren Slagelse-Sorø-Ringsted har en pendling på 650-700 personer fra
Slagelse/Sorø til de gamle kommuner Skovbo og Køge. Noget der kan underbygge at en evt. opgraderet linje 234 måske bør bindes sammen med den nuværende linje 260R til Køge.
›
Relationen Holbæk-Ringsted har lavere indbyrdes pendling end de øvrige
nævnte korridorer, men har omvendt ingen direkte togforbindelse, hvilket peger på et behov for en stærk busforbindelse her.
›
Der er en ganske omfattende pendling i relationen Haslev-Rønnede-Faxe,
som hverken samles op af bane eller R-net. En forlængelse af linje 440R fra
Haslev til Faxe kunne her undersøges nærmere også med tanke på den styrkede banebetjening af Haslev i Timemodel Sjælland.
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
TRAFIK SJÆLLAND 2016
Figur 10
27
Pendlingsrelationerne mellem gamle kommuner sammenholdt med det regionale net. (Kilde, DST 2013/14)
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
28
TRAFIK SJÆLLAND 2016
3.3.2 Pendlingen ind og ud af regionen
Pendling på tværs af
regionsgrænsen
Der er i alt ca. 134.000 daglige uddannelses- og erhvervspendlere mellem Region
Sjælland og Region Hovedstaden, heraf ca. 120.000 til/fra Storkøbenhavn. Erhvervspendlingen dækker knap 85 % af rejserne, mens ca. 15 % af rejserne er
uddannelsesrelateret. Samtidig er er en klar hovedretning i pendlingen - 70 %
pendler således mod København.
Mod vest er der i alt knap 14.000 pendlere mellem Region Sjælland og Jylland/Fyn
med en mindre overvægt af udpendlere fra Region Sjælland (ca. 60 %). I denne
relation er der en relativt stor uddannelsesandel – således er 40 % uddannelsesrelateret.
De store pendlingsstrømme mellem
Storkøbenhavn og
Region Sjælland
Hovedparten af pendlerne rejser til og fra de større byer i Region Sjælland. I tilknytning hertil er der en særlig stor tiltrækning i den østlige del af regionen, der
grænser op mod Region Hovedstaden. Her er befolkningstætheden høj og afstanden til Hovedstaden kort, hvilket medfører at hovedparten af sognene her har
mange pendlere til og fra Storkøbenhavn.
Herudover har Stevns og Odsherred Kommune forholdstvist mange pendlere, og
der ses i det hele taget en tendens til, at de større pendlingsrelationer er koncentreret omkring stationsbyerne på Sjælland, heriblandt også lokalbanestationer.
Pendlingen til og fra Lolland, Falster og Møn er begrænset – dog med undtagelse
af Nykøbing F, som har en relativt højt andel pendlere mod Hovedstaden.
I forhold til planlægningen af det regionale kollektiv net er det særligt områder med
høj pendlingsandel til København, der ikke er dækket af bane. I disse områder kan
de regionale forbindelser spille en vigtig rolle i at bringe passagerer til toget – en
rolle der kun bliver mere væsentlig i takt med implementering af Timeplan Sjælland.
Eksempler på sådanne relationer ses i korridoren langs E47 mellem Køge og Vordingborg (linje 102A og 263), mellem Ringsted og Tølløse/Holbæk (linje 540), mellem Ringsted og Slagelse (linje 234) samt området mellem Køge og Ringsted (bl.a.
linje 260R).
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
TRAFIK SJÆLLAND 2016
Figur 11
29
Erhvervs- og studiependling mellem sogne i Region Sjælland og Storkøbenhavn (Kilde, DST 2013/14)
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
30
TRAFIK SJÆLLAND 2016
3.4
Frekvens og driftsdøgn
Frekvens er afgørende for kvaliteten på kollektivtrafikken, eftersom antal afgange
påvirker sandsynligheden for at et rejsemål kan nås på et ønsket tidspunkt. Frekvensen har dermed stor indflydelse på transportmiddelvalget, både når det gælder planlagte rejser, men ikke mindst når rejsetidspunktet ikke ligger helt fast. Dette gælder eksempelvis når et møde trækker ud eller når sluttidspunktet for en aktivitet ikke er kendt. Med høj frekvens er sandsynligheden højere for at finde en afgang, som passer. For passageren giver det tryghed i valget af kollektiv trafik at
vide, at man ikke er bundet til at nå én bestemt afgang.
Frekvens er en særlig vigtig parameter i at skabe gode skift. Det er klart lettere at
planlægge et skift, når linjerne matcher frekvensmæssigt, har faste minuttal og
enkle køreplaner. Høj frekvens hjælper her også til at mindske sårbarheden i skiftet, da genen ved at misse det ønskede skift er mindre. Med R-nettets frekvens
med fast halvtimesdrift matcher linjerne hinanden og ofte også frekvensen på DSBtogene, omend togene endnu ikke helt matcher det faste halvtimesinterval alle steder.
Ligesom frekvens har driftsdøgnet stor betydning for valget af kollektiv trafik, da det
har betydning for, hvor stor en del af det samlede transportbehov kollektiv trafik
kan løfte. Og netop forholdet med hvor stor en del af ens samlede transporthov
den kollektive transport kan løfte, har afgørende indflydelse på i hvilket omfang den
kollektive trafik i det hele taget vælges til- eller fra.
Igen udgør R-nettet et godt eksempel, da den faste minimumsfrekvens – timedrift –
aften og weekend helt til midnat give en letforståelig og enkel rejsemulig også uden
for de store pendlerstrømme. Produktet kan dermed både varetage pendlingen og
en stor del af fritidsturene på samme linje – en enkelthed der har betydning for, om
bussen i det hele taget vælges som alternativ til bil.
Frekvensen i dag
Bilag 1 viser en oversigt over frekvensen på de regionale linjer, samt betjening
aften og weekend. De 15 R-linjer har samme faste frekvens – halvtimesdrift ca. kl.
6-20 og timedrift til kl. 24 aftener og weekender. S-busserne og linje 123 har
omkring dobbelt så mange ture, groft svarende til kvartersdrift i dagtimerne. De
øvrige linjer i pendlernettet varierer frekvensmæssigt fra ca. at have timedrift i
dagtimerne på hverdag og begrænset aften og weekendkørsel til at være tæt på, at
nå frekvensniveauet for R-linjer. Linje 120, 234, 240 og 680 ligger således ganske
tæt på R-frekvensen.
Natbetjening
Med til billedet af driftsdøgnet hører også natbetjeningen. Region Sjælland
overtager i 2016 ansvaret for 5 natruter. Disse udgør drifts- og passagermæssigt et
lille hjørne af den regionale kollektive trafik, men opfylder alligevel et
transportbehov som en brik i den samlede mobilitet og dermed i de potentielle
passageres samlede vurdering af, hvor stor andel af deres transportbehov den
kollektive trafik kan varetage.
Og det er langt hen ad vejen de samme hovedelementer, der efterspørges for nattrafikken som det kendes fra den øvrige betjening, nemlig enkelthed, genkendelighed, regulær homogen drift og sammenhæng med tognettet. Det er derfor proble-
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
TRAFIK SJÆLLAND 2016
31
matisk at natdriften ligger på selvstændige linjer, som de rejsende kun sjældent
stifter bekendtskab med da det gør tilbuddet mere komplekst og sværere at huske
og bruge.
I Københavnsområdet har man haft gode erfaringer med at omlægge natbusdriften
fra de særskilte natlinjer med egne ruter til natafgange på de samme hovedlinjer
der kendes fra resten af driftsdøgnet (A-busserne mv.). Genkendeligheden betyder, at man nu ikke skal have særskilt viden om natbuskørsel, men blot kan bruge
den bus, man er vant til. Denne omlægning har givet 60 % flere passagerer om
natten uden væsentlige driftsforøgelser, hvilket viser at der er et potentiale i natkørsel, hvis det tilrettelægges godt, enkelt og genkendeligt.
Behovet for natbetjening i Region Sjælland er naturligt i en anden og lavere skala
end i København. Data fra julefrokostkørsel på R-busser og lokalbaner viser at de
benyttes af i gns. 8 passagerer pr. tur. Samtidig viser nye tal fra Køge, som i 2013
indførte natkørsel på linjerne 101A, 102A, 245 og senere også 260R på alle nætter
til lørdag og søndag, at der i gns. tiltrækkes 7-8 passagerer pr. tur. Passagerer der
typisk også har benyttet bussen på udrejsen tidligere på dagen. Dette viser, at der
kan ligge et potentiale i at tænke natkørsel i bredere forstand, noget der også bekræftes i Regionstogs kundetilfredshedsundersøgelse for Østbanen, hvor omkring
50 % svarer, at de ville benytte sig af natdriften hvis de havde muligheden.
Dette peger på et potentiale for at harmonisere og videreudvikle natbetjeningen, så
den i højere grad spiller sammen med de eksisterende net.
3.5
Rejsetid og korrespondancer
Rejsetid og enkelthed er sammen med frekvens blandt de vigtigste parametre for
passagererne.
3.5.1 Enkel, direkte linjeføring
En af de afgørende elementer for rejsetiden er i den sammenhæng linjeføringen.
Jo mere direkte en bus kører mellem to store rejsemål jo hurtigere og enklere vil
det være for passagererne. Omvendt vil en mindre omvejskørsel ofte give mulighed for en bredere dækning, så gangafstanden reduceres for nogle og linjen får et
større opland – dette dog på bekostning af enkelthed og kort rejsetid.
En anden mulighed for at øge dækningen er at lade linjeføringen på en linje variere, således at den eksempelvis betjener to forskellige områder på hver anden afgang. Linjevarianter øger dermed dækningen, men forringer samtidig kvaliteten af
dækningen gennem lavere frekvens på hver gren, gør det mere kompliceret at
bruge linjen og sværere at kommunikere.
"Omvejskørsel" og linjevarianter kan således i nogle tilfælde have deres berettigelse, men bør som udgangspunkt søges reduceret for at fremme det enkle, hurtigere
og højfrekvente net. Dette er netop også en del af successen bag R-nettet.
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
32
TRAFIK SJÆLLAND 2016
Som del af trafikplanen er det regionale net derfor gennemgået for at kortlægge
nuværende "omvejskørsel" og linjevarianter. Her er samtlige linjer gennemgået for
omveje og varianter, som er vurderet på deres nytte i forhold til den ulempe de giver de rejsende.
›
Linjevarianter bruges på enkelte afgange på enkelte linjer. Dette dækker dog
typisk få myldretidsafgange, hvor bussen kan nå et bestemt formål ved at køre
en hurtigere variant. Dette vurderes ikke som problematisk sammenholdt med
fordelene.
›
Linje 680 varierer så den på hver anden afgange kører via Glumsø og hver
anden afgang kører via landsbyerne Torpe og Buske. Heraf er den første variant klart den mest benyttede (x passagerer/hverdag), mens Torpe-varianten
kun tiltrækker y passagerer pr. hverdag. Det anbefales derfor at harmonisere
linjen og køre alle afgange via Glumsø.
›
Generelt vurderes linjeføringen på de regionale linjer at være ganske direkte,
og hvor der køres mindre "omveje" vurderes de at tjene vigtige formål i nettets
dækning.
3.5.2 Rejsetidsforbedringer på bane
Timemodel Sjælland vil reducere rejsetiderne i en række nøglerelationer markant.
Dette vil samtidig resultere i, at stationer, som tidligere har været uhensigtsmæssige at bruge bringes i spil som vigtige knudepunkter for tilbringertrafik med bus. For
at borger og virksomheder i Region Sjælland kan få maksimal glæde af disse forbedringer er tilbringersystemet med bus og lokalbane vigtigt.
Figur 12 viser regionens linjer sammenholdt med de rejsetidsgevinster Trafikstyrelsen forventer som resultat af Timemodel Sjælland. Følgende er værd at bemærke:
›
Alle viste stationer får væsentlig reduceret rejsetid til København samt markant forbedret regularitet.
›
Heraf er forbedringerne i de yderste byer, som Kalundborg, Nykøbing F og
Vordingborg mest markante. Her bør den lokale tilbringertrafik målrettet mod
de nye afgange, hvilket dog også i høj grad vil være et kommunalt anliggende.
›
Også mere centrale knudepunkter som Ringsted, Roskilde, Holbæk og Næstved vil opleve mærkbare rejsetidsforbedringer sammen med en mere regulær
drift. Dette understøtter behovet for at styrke det regionale net omkring disse
stationer.
›
Køge får en af de højeste procentvise køretidsreduktioner – næsten 45 % kortere rejsetid – noget der også vil styrke behovet for de regionale forbindelser,
herunder Østbanen samt linje 102A, 120 og 260R.
›
Køretidsforbedringer for Haslev og Nørre Alslev kunne være fine at have med.
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
TRAFIK SJÆLLAND 2016
Figur 12
33
Overblik over effekten af Timemodel Sjælland for køretiden til København fra udvalgte stationer. (Kilde:
TogfondenDK og rejseplanen.dk)
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
34
TRAFIK SJÆLLAND 2016
3.5.3 Korrespondance og overgangstider
Gode korrespondancer i den kollektive trafik er højt prioriteret hos kunderne og er
et emne, der har betydning for mange passagerer – ikke mindst rejsende, der skifter fra bus til toget mod eks. København. Rejsetiden for passagererne dækker tiden fra de går ud af døren til de er fremme ved destinationen, og ventetid ved skift
vægter her særligt tungt.
Movia arbejder ifm. de årlige køreplanskift hårdt på at optimere afgangstiderne på
bus, så de passer bedst muligt til togene. Dette hensyn skal dog afvejes med andre formål på linjen, ligesom linjen kan have flere stationer, hvor korrespondance
er relevante. Det er derfor ikke altid muligt at give optimale korrespondancer alle
steder.
Som del af analysearbejdet er der foretaget en screening af korrespondancerne i
alle oplagte skifteknudepunkter for myldretidstrafikken. Screeningen giver ikke et
entydigt svar på om en korrespondance er optimal i forhold til forholdene på den
enkelte station, hyppighed af forsinkelser på togene mv. Da køreplaner for bus og
tog opdateres årligt skal analysen ikke bruges til at detailoptimere de enkelte korrespondancer, men alene ses som en temperaturmåling på situationen på de Sjællandske stationer. Screeningen giver dermed et godt billede på den overordnede
tilstand for togkorrespondancerne og kan give en indikation på enkeltstationer,
hvor korrespondancen er værd at undersøge nærmere.
Figur 13 viser korrespondancetiderne for skiftetid fra bus til tog om morgenen og
fra tog til bus om eftermiddagen. Analysen viste følgende:
›
Det generelle billede er, at korrespondancetiderne i de vigtige skifterelationer
er fornuftige. Her spiller indførelsen af R-nettet en vigtig rolle, da det netop var
et klart formål at sikre bedre samspil med banerne.
›
Dette dækker bl.a. størsteparten af korrespondancerne på Slagelse, Næstved,
Ringsted, Nykøbing F, Kalundborg og Holbæk.
›
Korrespondancetiderne i nogle relationer er meget lav, hvilket øger risikoen
for at korrespondancen ikke kan nås, særligt med tanke på de relativt hyppige
forsinkelser på tognettet.
›
Der er enkelte korrespondancerelationer der er så dårlige, at de udgør en hindring for at benytte tilbuddet her. Typisk er forklaringen at skiftet benyttes i
ringe grad eller at det ikke har været muligt at prioritere.
›
Et eksempel på dårlig korrespondance er 736 i Nørre Alslev. Her betyder bindinger i Nykøbing F (linjens kommunale del), at korrespondancerne ikke kan
optimeres i Nr. Alslev.
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
TRAFIK SJÆLLAND 2016
Figur 13
35
Udvalgte korrespondancer mellem regionale buslinjer og tog ved pendling mod København i 2015. Tallene
læses som "skiftetid fra bus til bane" / "skiftetid fra bane til bus".
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
36
TRAFIK SJÆLLAND 2016
4
Forslag til fremtidens regionale net
Region Sjælland har opstillet planer for at skabe en attraktiv region at bo, arbejde
og drive virksomhed i - en grøn, attraktiv region i vækst frem mod 2020.
Den kollektive trafik spiller her en nøglerolle, som et af de direkte virkemidler regionen råder over til at understøtte målsætningen. Kollektiv trafik kan underbygge, at
arbejdspladserne og arbejdskraften kan nå hinanden gennem et stærkt net for
pendlerne. Den kan understøtte, at flere gennemfører ungdoms- og videregående
uddannelser ved at sikre hurtig adgang til et bredt udvalg af uddannelser. Og så
kan den understøtte målet om en grønnere transportsektor ved, at flere lader bilen
stå og tager bus og tog.
Baseret på analyserne i kapitel 3 og målsætninger, planer og tendenser i kapitel 2
er der i dette kapitel opstillet en række forslag til, hvordan regionens kollektive net
kan udvikles over de kommende år, så målsætningen om en passagervækst på
12-13 % frem mod 2020 kan opfyldes. Forslagene dækker samlet:
›
›
›
›
›
Styrke Pendlernettet
Flere linjer styrker R-nettet
Videreudvikling af R-konceptet
Korrespondancesikring
Mobilitetsplanlægning
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
TRAFIK SJÆLLAND 2016
4.1
37
Styrke Pendlernettet
Region Sjælland og kommunerne har med Pendlernettet skabt en solid rygrad for
den kollektive trafik. Pendlernettet er et effektivt grundprodukt, som har været en
passagermæssig succes, og det understreges i Trafikplan 2013, at det er her hovedparten af ressourcerne skal investeres for at sikre den ønskede passagerfremgang. Det skal bl.a. ske gennem flere afgange på pendlerlinjerne (behandles i afsnit 4.2) og ved at forbedre de fysiske rammer, herunder stoppestedsforhold, busmateriel og fremkommelighed.
Særligt relevant for regionen er i den forbindelse stoppestedsforholdene, og det
nøgleelement, der i Trafikplanen fremhæves tydeligst, er målrettet information. En
tur fra hjem til arbejde inkluderer gangtid til og fra stoppestedet, ventetid og nogle
gange skiftetid ud over selve køretiden, og alle dele tæller i passagerernes samlede vurdering. Internationale undersøgelser viser, at ventetid og skiftetid opleves 23 gange længere end køretiden, bl.a. på grund af usikkerhed og uvished om hvornår bussen kommer.
Det understreger vigtigheden af at styrke rejseinformationen undervejs på rejsen
og dermed afhjælpe usikkerheden. Count down moduler, der viser information om
bussens færd i realtid er et af de mest effektfulde virkemidler til hurtigt og klart at
formidle den information passageren mangler. På den baggrund foreslås det, at
Region Sjælland sammen med kommunerne udruller count down moduler på de
relevante stop i pendlernettet, så passagererne på stoppestederne kan se, hvor
længe der er til næste bus.
4.1.1 Count down til pendlernettet på Sjælland
Count down kan
løfte pendlernettet
Movia har indhentet tilbud på en ny generation af count down moduler, som kan
installeres på både designstandere og vandrør, og som drives af batterier og
solceller. Skærmene har en række fordele i forhold til de realtidsmoduler, der er
installeret i de senere år, herunder bedre skærm, dobbeltsidet visning og
fleksibilitet i, hvad der skal vises på skærmen (eks. information ved
driftsforstyrrelser).
På den baggrund har Movia forsøgt at samle regionerne og kommunerne bag en
fælles ansøgning til puljen til yderområder for at for udbredt count down på
pendlernettet – som udgangspunkt til alle byer med mere end 200 indb. Det vil give
et mærkbart løft af pendlernettet, skabe synlighed og samtidig være en stor styrke
for passagererne, som vil opleve ventetiden kortere og føle større vished
undervejs. Timingen er perfekt, da teknologien i busserne fra slutningen af 2015
giver mulighed for at vise realtidsinformation og ikke blot køreplantider, som det
tidligere har været for de fleste busser udenfor Hovedstadområdet.
Kommuner er med
Modulerne koster lidt under 16.000 kr. i indkøb. Movia foreslår, at Puljen til Yderområder ansøges om 50 % tilskud, mens regionen og den respektive kommune,
hver betaler 25 %.
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
38
TRAFIK SJÆLLAND 2016
Idéen er præsenteret for kommunerne, som generelt har været meget positive, og
foreløbig har 11 kommuner i region Sjælland givet tilsagn om ønske om medfinansiering af i alt ca. 1.000 count down moduler på pendlernettet.
Med 1.000 moduler vil anlægsudgiften for Region Sjælland ligge på ca. 3,9 mio. kr.
Vi foreslår, at implementeringen sker over tre år, så regionens udgift i 2016, 2017
og 2018 er ca. 1,3 mio. kr.
Flere passagerer =
flere indtægter
Count down moduler vil øge tilfredsheden hos kunderne, og derfor ventes de at
øge passagertallet, som konsekvens af bedre venteforhold. Passagereffekten er
svær at isolere fra andre effekter, men erfaringer fra tidligere projekter viser, at 2 %
tilvækst kan bruges som et forsigtigt skøn. Installation af 1.000 moduler skønnes
dermed at medføre en vækst på ca. 80.000 årlige påstigere på regionens linjer,
svarende til en årlig indtægtsforøgelse på 1,2 mio. kr.
Herfra skal trækkes driftsudgifter for count down - skønnet 0,6 mio. kr./år. Dermed
reduceres regionens samlede driftstilskud til kollektiv trafik med 0,6 mio. kr./år. i
takt med udrulningen, dog med en vis forsinkelse. Det skal sættes i forhold til engangsinvesteringen i 2016, 2017 og 2018 på 1,3 mio. kr. årligt.
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
TRAFIK SJÆLLAND 2016
Figur 14
39
Stoppesteder på pendlernettet, som kunne være aktuelle for opsætning af count down moduler.
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
40
TRAFIK SJÆLLAND 2016
4.2
Nye linjer styrker R-nettet
Med ejerskabet af en række nye linjer pr. 2016 er det naturligt af vurdere, om de
nye linjer rummer kandidater, der nu eller på sigt kunne have potentiale for en opgradering til R-net standard – et potentiale, som ventes øget i takt med, at køretidseffekterne i Timemodel Sjælland indfases.
R-nettet er et stærk værktøj til at adressere pendlingen og dermed netop understøtte målene om at styrke forholdene for studerende, arbejdstagere og arbejdspladser. Nettet tilbyder med hurtig kørsel og fast halvtimesdrift kl. 6-20 og fast
timedrift aften/weekend en enkelthed og fleksibilitet, der i høj grad efterspørges af
det moderne arbejdsmarked, hvor skæve og varierende arbejdstider er en del af
hverdagen og giver samtidig mulighed for også at bruge nettet i fritiden.
Analysen af det nuværende linjenet sammenholdt med dækningen af byerne og
sammenhæng og dækning af de store pendlingsstrømme pegede på en række
korridorer, hvor R-betjening kunne være relevant. De respektive linjer er vist i Figur
15 og gennemgås nedenfor.
Ved at opgradere de viste linjer sikres en bedre sammenhæng i R-nettet. En række
"missing links" i nettet lukkes, så alle tunge regionale relationer på Sjælland er
dækket af R-net eller banebetjening. Det vil som vist i pendlingsanalysen gavne
mange pendlere – både erhvervspendlere og studerende.
Samtidig hjælper det til at styrke R-nettets samlede slagkraft og brandingværdi, og
det gør både de enkelte linjer og nettet som helhed lettere at formidle og markedsføre.
Alle belyste opgraderinger binder områder i Region Sjælland tættere sammen med
stationerne og underbygger dermed, at så mange som muligt får gavn af Timemodel Sjælland, efterhånden som den indfases. Forbindelsen til stationerne vil både
understøtte effekterne af Timemodel Sjælland, og omvendt sikre timemodellen et
stigende passagergrundlag for buslinjerne.
Det er i den sammenhæng vigtigt at holde for øje, at de udpegede linjer, ligesom
det eksisterende R-net, netop sigter mod at bringe passagerer til stationerne og
binde byområder og store rejsemål langs linjen sammen med de store byer i linjernes ender. Linjerne kan og skal ikke konkurrere med den togtrafik, der kører mellem de samme hovedbyer, men netop fungere i et stærkt samspil med toget, som
altid vil være det hurtigste i de direkte relationer mellem de store byer.
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
TRAFIK SJÆLLAND 2016
Figur 15
41
Forslag til et opgraderet R-net.
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
42
TRAFIK SJÆLLAND 2016
Tabel 1
Opgraderingsbehov og gevinster ved opgradering af de syv R-buskandidater.
Linje
Mangler ift. R-niveau
(hverdag/weekend)
Gevinst ved opgradering
120
Køge-Køge NHøje Tåstrup
Frekvensopgr. i Reg. H
(11/13)
Fælles-regional linje, der styrker tilbringertrafik til og mellem Køge
Nord st., Køge st. og Høje Taastrup st.
Omlægning til Køge N
Styrker dækning af pendlingsstrømmene langs Køge Bugt fingeren.
234
Ringsted-SorøSlagelse
Frekvensopgr. (8 / 10)
Kobler Sorø (7.800 indb.) på R-nettet
Understøtter stor pendling mellem Slagelse, Sorø og Ringsted
Mulighed for samlet stærk tværforbindelse videre til Køge (260R)
Giver adgang til vigtige uddannelser. Dækker bl.a. University College Sjælland (Sorø), Sorø Akademi samt gymnasier og erhvervsskoler i Ringsted og Slagelse.
Understøtter tilbringertrafik til Slagelse st. og Ringsted st.
240
Roskilde-Ringsted
Frekvensopgr. (8 / 10)
Understøtter stor pendling langs korridoren Ringsted-Roskilde.
Giver adgang til vigtige uddannelsesinstitutioner bl.a. gymnasier i
Ringsted og Roskilde.
Understøtter tilbringertrafik til Ringsted st. og Roskilde st.
Kobler Osted (2.130 indb) på R-nettet
440R
Forlængelse
Haslev - Faxe
Frekvensopgr. af linje
263 (20/8)
520
HolbækKalundborg
Frekvensopgr. (15 / 9)
Understøtter stor pendling mellem Haslev, Rønnede og Faxe, herunder uddannelsespendling.
Understøtter tilbringertrafik til Haslev st.
Understøtter stor pendling mellem Kalundborg og Holbæk
Styrker tilbringertrafik til Holbæk st.
Giver adgang til vigtige uddannelsesinstitutioner bl.a. gymnasium i
Kalundborg og en bred vifte af uddannelsestilbud i Holbæk.
540
Holbæk-Ringsted
Frekvensopgr. (19 / 11)
Understøtter stor pendling mellem Ringsted og Holbæk
Styrker tilbringertrafik til Holbæk st. og Ringsted st.
Giver adgang til vigtige uddannelsesinstitutioner bl.a. gymnasium i
Ringsted og en bred vifte af uddannelsestilbud i Holbæk.
Kobler Store Merløse (1.230 indb.) på R-nettet
680
Ringsted-Næstved
Frekvensopgr. (4 / 0)
Understøtter omfattende pendling Næstved-Glumsø-Ringsted.
Harmonisering af linjeføring via Glumsø
Giver adgang til vigtige uddannelsesinstitutioner bl.a. gymnasium i
Ringsted.
Understøtter tilbringertrafikken til Ringsted st., Glumsø st. og Næstved st.
Kobler Herlufmagle(1.340 indb) og Gelsted(1.250 indb) på R-nettet
Effekter og driftsudgifter
Tabel 2 giver et overblik over de estimerede/skønnede effekter af opgraderingen
på passagertal, drift og økonomi.
Baseret på erfaringer fra implementeringen af R-nettet er passagereffekten beregnet ud fra en forudsætning om, at antallet af passagerer pr. køreplantime kan hol-
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
TRAFIK SJÆLLAND 2016
43
des konstant ved en opgradering til R-niveau. Med andre ord – at én ny driftstime
vil tiltrække ligeså mange nye passagerer som en eksisterende driftstime.
Det betyder ikke, at der vil være lige så mange passagerer på en ny aftenafgang
som en eksisterende afgang i myldretiden, men erfaringerne viser, at de ekstra
ture i ydertidspunkterne også hjælper til at generere nye passagerer på eksisterende ture. En passager, der tager bussen i biografen, fordi det nu også er muligt
at komme hjem efter forestillingen, vil jo ud over at være passager på den sene
aftentur generere en ekstra tur på en af de tidligere ture. Samtidig viser erfaringen,
at jo flere transportbehov bussen kan dække, jo større er chancen for, at borgeren
på sigt helt vælger bil fra og benytter bussen til både pendling og fritidsture.
Med den forudsætning skønnes opgraderingen af de syv linjer samlet set at generere 1,1 mio. nye årlige påstigere.
Tabel 2
Skønnede effekter på passagertal, driftsomfang, busforbrug og driftsudgifter.
(Kilde: Movia, 2015)
Linje
Øget drift
køreplantimer/år
Øget nettotilskud
Mio. kr. /år
Passagervækst
Påstigere/år
120 (Køge-Høje Tåstrup)
4.100
1,5
120.000
234 (Ringsted-Slagelse)
4.900
1,5
150.000
240 (Ringsted-Roskilde)
5.400
2,4
130.000
263 (Haslev-Faxe)
6.300
3,2
110.000
520 (Holbæk-Kalundborg)
15.900
6,7
340.000
540 (Ringsted-Holbæk)
11.200
5,7
190.000
680 (Næstved-Ringsted)
3.300
1,4
70.000
Der er dog forskel på, hvor omfattende opgraderingen vil være. Som det fremgår,
estimeres udgiften til opgradering af linje 120, 234 og 240 og 680 hver at medføre
et øget nettotilskud til kollektiv trafik på mellem 1,4 og 2,4 mio. kr. årligt. Det relativt
lave beløb sammenholdt med passagergevinsterne skyldes, at opgraderingerne
kan klares med eksisterende busmateriel, der blot udnyttes bedre, mens de øvrige
tre linjer vil kræve flere busser.
Der er samtidig forskel på, hvor presserende og aktuelle de forskellige opgraderinger vil være. Der vil således være en naturlig implementeringsrækkefølge, der dels
følger implementeringen af Timemodel Sjælland, dels kan tilpasses der, hvor der
opnås den største gavn pr. investeret krone. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at Trafikstyrelsens Yderpulje kan medfinansiere sådanne driftsudvidelser i
op til to år. Disse forhold behandles nærmere i kapitel 5 – Implementeringsplan.
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
44
TRAFIK SJÆLLAND 2016
4.3
Videreudvikling af R-konceptet
Successen bag R-nettet er bl.a. et klart og rent koncept, der er let at forstå, huske
og bruge for passagererne og let at formidle og markedsføre for Movia og ejerne.
Konceptet stiller i dag krav om fast halvtimesdrift kl. 6-20 på hverdage og fast
timedrift aften og weekend til kl. 24. Samtidig skal linjen være enkel, dvs. køre relativt direkte og uden linjevarianter og med enkel køreplan.
Med R-nettets succes er det imidlertid relevant at vurdere, om en videreudvikling af
konceptet, så nettet bliver endnu mere højklasset, kan være med til at styrke brandet og underbygge fortsat passagervækst.
Det kan både indbefatte udvidelse af driftsdøgnet eller optimering af de fysiske forhold. Konkret foreslås to aspekter af konceptet, som kan styrkes fremadrettet eller i
første omgang vurderes gennem forsøg.
4.3.1 Komfort og udnyttelse af rejsetid
En af måderne at styrke både rejseoplevelse for passagererne og image for Rnettet er at tilbyde høj komfort i selve bussen. Med de rette fysiske forhold kan en
rejse med R-bus blive et behageligt, afslappende afbræk i hverdagen eller en mulighed for at omdanne rejsetiden til arbejdstid.
I forbindelse med udbud A10 blev der som et forsøg stillet en række komfortmæssige krav til busserne på linje 420R og 430R. Det dækkede læselys, friskluftsdysser og aircondition, støjdæmpende vægbeklædning og gulvtæpper, 220V-stik ved
sæderne, internetadgang og bedre siddekomfort. Det var ikke muligt at isolere prisen på dette ekstraudstyr, men den samlede pris faldt markant i udbuddet. Det indikerer at ekstraudstyret næppe fordyrer kollektivdriften væsentligt.
De regionale busser kører i dag på kontrakter, der strækker sig længere end tidshorisonten for denne plan. Det anbefales dog løbende at følge udviklingen og inkludere skærpede kvalitetskrav i fremtidige udbud.
4.3.2 Natbetjening på R-nettet
Natbetjening på R-linjerne på nætter efter fredag og lørdag kunne være en måde
at dække en større del af det samlede transportbehov for passagererne og give
borgerne en større fleksibilitet i transportmulighederne. Behovet er både knyttet til
lokale aktiviteter og til hjemkørsel særligt med tog fra København. Stationerne spiller dermed en central rolle.
I København er natbusdriften omlagt fra særskilte natlinjer med egne ruter til natafgange på de hovedlinjer, der kendes fra resten af driftsdøgnet (A-busserne mv.).
Genkendeligheden betyder, at man nu ikke skal have særskilt viden om natbuskørsel, men blot kan bruge den bus, man er vant til, og det har givet 60 % flere
passagerer om natten uden væsentlige driftsforøgelser. Tilsvarende viser erfaringer fra både Region Sjællands julefrokost-kørsel på R-nettet og Køge Kommunes
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
TRAFIK SJÆLLAND 2016
45
natkørsel på linje 101A, 102A, 245 og 260R, at der er et fornuftigt grundlag for at
undersøge potentialet for natbetjening i bredere forstand. Det bekræftes i Regionstogs kundetilfredshedsundersøgelse for Østbanen, hvor omkring 50 % svarer, at
de ville benytte sig af natdriften, hvis de havde muligheden.
Forsøg på Østbanen
Det foreslås derfor at opstarte et forsøg med natbetjening på Østbanen. Østbanen
er den eneste hovedkorridor fra Køge, der mangler, for at fuldende natbetjeningen i
Køge-området. I dag betjenes Østbanens område tildels af linje 99N, som dog
giver en noget usammenhængende og langsom betjening, og som derfor kun
benyttes af relativt få passagerer. Ved at indføre natdrift på Østbanen med ½timesdrift på fællesstrækningen og timedrift på grenene matches S-toget frekvens
samtidig med, at der skabes et klart og enkelt nattilbud.
Muligheden vil dermed give en række fordele, herunder:
›
›
›
›
›
›
Finansiering
Banen kan opfylde en større del af passagerens samlede transportbehov, og
fortsat passagerfremgang understøttes.
Skift til/fra S-tog understøttes
Efterspurgt af passagererne
Forenkler nattilbuddet
Giver et alternativ til spritkørsel fra Køge, som bl.a. er uddannelsescenter
Giver godt erfaringsgrundlag for at vurdere potentialet andre steder
Natdriften på Østbanen estimeres samlet at øge finansieringsbehovet med 1,2 mio.
kr. årligt, hvilket dækker over en udgift på 1,9 mio. kr. og en indtægt på 0,7 mio. kr.
(ca. 30.000 påstigere). Heraf kan Puljen til Yderområder finansiere 50 % i to år,
svarende til et regionalt finansieringsbehov på 0,6 mio. kr.
Herfra skal trækkes nettoudgiften på 0,3 mio. kr. til den nuværende linje 99N, som
kan nedlægges, hvis banebetjeningen oprettes. Det betyder, at regionens samlede
merudgift vil ligge på 0,3 mio. kr. pr. år i forsøgsperioden.
4.3.3 Øvrige udviklingsmuligheder
En række andre udviklingsmuligheder er vurderet, men har ikke givet anledning til
videre bearbejdning i denne omgang.
Ekspresafgange
Et af emnerne er, hvordan det bør håndteres, hvis efterspørgslen i R-relationerne
overstiger den kapacitet, der er til rådighed ved den nuværende halvtimesdrift. Med
andre ord – hvordan håndteres behovet for ekstraafgange. Her kan man principielt
argumentere for to hovedmodeller: enten øges frekvensen eksempelvis til 20 min.
drift i myldretiden eller også kunne man forestille sig en ekstra ekspresafgang i
myldretiden, som kører en hurtigere rute eller kun betjener udvalgte stoppesteder.
I dag håndteres dette emne ad hoc. Det har bl.a. ført til, at der på linje 420R (Slagelse-Holbæk) er enkelte afgange i myldretiden, der kører direkte StenlilleSlagelse uden at betjene Dianalund. Hvilken model der bør vælges afhænger dog
meget af forholdene på den enkelte linje (bl.a. hvor meget tid kan en ekspresvari-
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
46
TRAFIK SJÆLLAND 2016
ant spare og hvor stort passagergrundlag, der springes over). Derfor foreslås den
nuværende ad hoc praksis fortsat.
Øget weekendbetjening En anden forbedringsmulighed kunne være at øge weekenddriften fra den
nuværende timedrift til halvtimesdrift i relevante tidsrum. Det kunne eksempelvis
være lørdag tilpasset butikkernes åbningstid.
Potentialemæssigt er der dog i denne omgang vurderet et samlet større potentiale
ved de øvrige belyste forslag, og løsningen er derfor ikke detaljeret yderligere.
4.4
Korrespondancesikring
Korrespondancerne er et af de vigtigste virkemidler ift. at sikre fuld gevinst af
Timemodel Sjælland. Der skal naturligt arbejdes med korrespondancerne mellem
bus og tog, efterhånden som timemodellen udrulles, og køreplanerne ændrer sig.
Den forventede større pålidelighed på togdriften, der også er en konsekvens af
baneinvesteringerne vil hjælpe til at sikre endnu bedre skiftemuligheder.
Der er dog også behov for at tænke nye veje for at så mange som muligt får glæde
af timemodellen. Som en del af trafikplanarbejdet er begrebet "Stationsbus" udviklet. Det er en bustype, der med en fast busafgang til hvert tog kan binde en eller
flere byer op på banen og således fungere som en naturlig forlængelse af togturen.
Det foreslås at afprøve konceptet allerede nu i relation til Stubbekøbing-Nørre Alslev, som er et puljeprojekt i Trafikstyrelsens Yderpulje, for at høste erfaringer med
konceptet til evt. senere implementering.
4.4.1 Forsøg med stationsbus, Stubbekøbing
Baggrund
I forbindelse med den nye linjefinansieringsmodel overgår den del af linje 736, der
kører fra Stubbekøbing til Nørre Alslev finansieringsmæssigt til Region Sjælland.
Stubbekøbing er en af de få byer i region Sjælland med over 2.000 indbyggere, der
hverken er banebetjent eller R-busbetjent. Nærmeste station er i dag Nørre Alslev
ca. 11 km væk. Relationen betjenes af linje 736, der i dag kører Nykøbing FStubbekøbing-Nørre Alslev, men da linjen er bundet køreplanmæssigt i Nykøbing,
er der ofte meget lange skiftetider til/fra tog i Nr. Alslev.
Bus til hvert tog kan
koble Stubbekøbing
på nettet
Movia foreslår derfor at afkorte linje 736 i Stubbekøbing og oprette en ny linje på
strækningen, som skal fungere som en direkte forlængelse af toget på Nørre Alslev
st. Linjen skal have en afgang til og fra hver togafgang fra Nr. Alslev mod/fra København.
Rejser man eksempelvis til Næstved om morgenen, vil bussen give et perfekt skift
på Nørre Alslev station, mens man på hjemturen er garanteret en bus, der venter
på én på stationen og kører så snart, alle skiftepassagererne er ombord. Man behøver således ikke spekulere på buskøreplanen på vej hjem, men kan nøjes med
at tage det første tog i sikker forvisning om, at bussen giver den ønskede forbindelse, uanset om toget er forsinket.
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
TRAFIK SJÆLLAND 2016
47
Med korrespondancebussen kobles Stubbekøbing dermed til banenettet. Det vil
give et markant løft i rejserelationerne til bl.a. Næstved, Vordingborg og mod
København. Eksempelvis vil rejsetiden fra Vordingborg st. til Stubbekøbing Havn
blive reduceret fra omkring 55 min i dag til 35 min. i forsøget!
Effekter og potentiale
Linje 736 har i dag ca. 45.000 passagerer på strækningen. Det skal ses i lyset af,
at linjen i dag passer meget dårligt til togene. En analyse af pendlingen viser, at op
mod 200 personer pendler mellem Stubbekøbing og Nørre Alslev/Vordingborg,
mens yderligere ca. 250 pendler til/fra det øvrige Sjælland. Det peger på, at alene
pendlingen rummer et vist marked for denne linje, og at en stor del af arbejds- og
uddannelsessøgende fremover vil få lettere ved at komme på arbejde/studie på
Sjælland. På den baggrund estimeres passagertallet at vokse til 75.000 påstigere.
Værdifuld viden
Et vigtigt formål med forsøget er at skabe værdifuld viden om, hvorvidt denne
måde at tænke togforlængelse på er effektiv, og dermed om den med fordel kunne
udnyttes i andre byer af lignende størrelse uden bane- eller R-betjening.
Forsøgsprojekt med
potentiale
Oprettelsen af en korrespondancebus med afgange til alle tog estimeres at medføre lidt over 5.000 køreplantimer pr. år og koste ca. 3,0 mio. kr. i årligt driftstilskud
ved forventede 75.000 påstigere. Yderpuljen kan give tilskud på 50 % af nettodriftsomkostningen i to år. Regionens resterende andel på 1,5 mio. kr. svarer ca. til
det beløb, der kan spares ved samtidig at afkorte linje 736 i Stubbekøbing. Dermed
vurderes den samlede forsøgspakke at kunne etableres udgiftsneutralt for regionen, hvis der opnås tilskud fra Trafikstyrelsen.
4.5
Mobilitetsplanlægning og adfærdsændring
Mobilitetsplanlægning er en tilgang til trafikplanlægning, som sætter fokus på at
sikre en høj grad af mobilitet under hensyn til miljø og klima. Tilgangen har fokus
på at påvirke rejsen, inden den begynder, at påvirke valget af transportmiddel og at
udnytte den infrastruktur og kapacitet er der i transportsystemet. Påvirkningen kan
ske med holdningsbearbejdning, information og fysiske tiltag.
Mobilitetsplanlægning kombinerer på den måde traditionel trafikplanlægning med
værktøjer som information, kampagner og adfærdsændring og tænker i højere grad
kollektiv trafik ind i den fysiske planlægning og udviklingen af veje, stiforbindelser
og vente- og skifteforhold.
Formålet er at få den rejsende til at overveje transportmiddelvalget en ekstra gang
baseret på et oplyst grundlag og i sidste ende fremme valget af gang, cykel og kollektiv trafik frem for privatbilen.
Mobilitetsplanlægningen ligger på grænsen af den traditionelle trafikplanlægning,
men Movia har påtaget sig rollen som facilitator for og udvikler af byers og regioners fremtidige mobilitet. Movia har arbejdet med emnet som en del af projektet
Formel M, som har udviklet mobilitetsløsninger sammen med en lang række kommuner og Region Hovedstaden. Dermed har Movia viden og kompetence på området, som nu skal komme regioner og kommuner til gode.
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
48
TRAFIK SJÆLLAND 2016
Movia har derfor påtaget sig at omsætte de mange gode erfaringer med en bredere tilgang til trafikplanlægningen til mere håndgribelige og konkrete løsninger i større skala. Der er etableret et nye område, Mobilitet, til at understøtte indsatser på
tværs af hele Movias område, som kan bistå kommuner og regioner i arbejdet med
at optimere mobiliteten.
Det nærmere konkrete arbejde er stadig i sin opstart. Det dækker aspekter, som
understøtter den regionale kollektive trafik og derfor anbefales som implementeret i
Region Sjælland som en del af den kollektive trafikplan.
Mobilitetsplaner med
erhvervslivet
Dialogen og arbejdet med mobilitet i store virksomheder eller erhvervsområder kan
være en enkel og direkte måde at adressere transporten og transportmiddelvalget i
forbindelse med både pendling og evt. besøgende. Arbejdet kan målrettes en enkelt stor virksomhed eller dække bredere netværk af virksomheder med geografi
eller mål til fælles.
Arbejdet dækker formulering af mål, målrettet information til medarbejdere og fælles vurdering af behovet for og udvikling af fysiske tiltag, linjetilpasninger eller lignende.
Og arbejdet efterspørges af virksomhederne. Mange ser det som en naturlig del af
deres arbejde med CSR, eller de ønsker det for direkte at forbedre forholdene for
de ansatte og dermed være mere attraktive i tiltrækningen af arbejdskraft.
Sådant arbejde kendes allerede fra Region Sjælland i dag, hvor bl.a. Næstved Sygehus er i gang med arbejdet med at informere og påvirke transportadfærden for
ansatte, patienter og besøgende.
Figur 16 Eksempel fra Formel M på vellykket mobilitetsdialog med erhvervsnetværk.
Indsats på uddannelsesstederne
I naturlig forlængelse af arbejdet med virksomhederne er det ikke mindst relevant
at understøtte mobiliteten for de store uddannelsesinstitutioner og campusområder.
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
TRAFIK SJÆLLAND 2016
49
Der er en tendens til, at flere og flere unge bruger bil i den daglige transport til uddannelsesstedet, og der er derfor et stort behov for mobilitetsarbejde, både for at
informere og skabe holdningsændring blandt de studerende og for at udvikle de
lokale transportforhold i samarbejde med de studerende. Disse aktiviteter kan også
understøtte fastholdelsen til ungdomsuddannelserne.
Optimering af skiftemuligheder
Mobilitetsplanlægningen handler også om, at transporten fra A til B naturligt kan
bestå af flere forskellige transportmidler. Kombinationsrejser, hvor gang, cykel, bil
eller kollektiv trafik benyttes til/fra stoppestedet eller stationen er her vigtige at have
i fokus. For de rejsende er det rejsetiden og komforten på hele rejsen, der skaber
den samlede rejseoplevelse og i høj grad også i skiftesituationen.
Udformning af stoppestedet eller stationen spiller en vigtig rolle. Eksempelvis kan
ventefaciliteter, information og parkeringsforhold for cykel eller bil have betydning
for, om trafikanten vælger at lade kollektiv trafik indgå i den aktuelle rejse. Det arbejdes der allerede med i Region Sjælland, bl.a. i forbindelse med et stort Parkér
og Rejs projekt, der blev startet i august 2013, og som har til formål at skabe et
bedre grundlag for at udnytte Parkér og Rejs optimalt i regionen, herunder grundlag for at etablere de nødvendige Parkér og Rejs faciliteter.
Projektet er baseret på udenlandske erfaringer, generelle behov og en vurdering af
konkrete potentialer i regionen. Det har resulteret i forslag til koncepter, som skal
styrke adgangen til stationerne og udmønte potentialet for en øget brug af Parkér
og Rejs
Anbefalinger
Det foreslås på denne baggrund, at Region Sjælland fortsætter samarbejdet med
Movia om at udvikle mobiliteten og påvirke transportadfæren. Og med en særligt
indsats i forhold til at udbrede kendskabet – og dermed brugen – af de nye
kollektivtiltag i regionen.
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
50
TRAFIK SJÆLLAND 2016
5
Oplæg til implementeringsplan
Forslagene beskrevet i kapitel 4 har forskellig tidshorisont. Nogle dækker forsøgsprojekter, der kan sættes i gang hurtigst muligt – særligt med henblik på at opnå
puljestøtte så længe det er muligt, andre tiltag er knap så presserende, da de eksempelvis er bundet op på at styrke tilgængeligheden til stationen ved indførelse af
Timemodel Sjælland.
Tabel 3 viser derfor et forslag til implementeringsplan frem til 2021, der afspejler de
nuværende økonomiske hensyn og de muligheder, som bl.a. puljer og Togfonden
DK mv. giver for den videre udvikling.
R-busserne
De syv opgraderinger af linjer til R-frekvens er fordelt ligeligt over perioden. De er
prioriteret ud fra økonomisk konsekvens, passagereffekt og samspillet med
udbygningen af baneinfrastrukturen. Opgraderingen de første tre år dækker
således linjer, der kan opgraderes med relativt begrænset økonomisk konsekvens,
men som dækker vigtige pendlings- og uddannelsesstrømme. I 2019 idriftsættes
Køge-Ringsted banen og elektrificeringen af Køge-Næstved. Det betyder, at linje
120 (Køge Nord) og forlængelse af 440R (Haslev) senest bør ske her, mens de
omkostningstunge opgraderinger af 520 og 540 kan vente længere.
Yderpuljen
For alle de udpegede linjer – undtagen 120R – vil det være relevant at søge
puljemidler til opgraderingen. Puljen kan give driftstøtte på 50 % i 2 år. Puljen
uddeles sidste gang i 2017, hvilket bør holdes for øje, når der skal træffes
beslutning om opgraderingerne.
For projektet med count down har et stort flertal af kommunerne og Region Hovedstaden givet tilsagn om at ansøge Yderpuljen om støtte i år, så modulerne kan
etableres og finansieres i 2016, 2017 og 2018. Yderpuljen giver en gylden mulighed for at søge medfinansiering til en engangsinvestering, der ventes at understøtte fremtidig indtægtsvækst.
Tilsvarende foreslås forsøgsprojekter med natkørsel på Østbanen og Stationsbus
til Stubbekøbing. Disse anbefales også opstartet i 2016 for at nå at høste erfaringer, inden Timemodel Sjælland implementeres, og samtidig opnå støtte fra Yderpuljen.
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
TRAFIK SJÆLLAND 2016
Tabel 3
51
Forslag til implementeringsplan sammenholdt med vigtige milepæle.
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Opgradering til R-status
234
240
680
120
440R - forlængelse
540
520
Videreudvikling af R-konceptet
Forsøg med natbetjening
Øgede komfortkrav
Korrespondanceoptimering
Forsøg – Stationsbus Stubbekøbing
Stoppesteder og information
Count down på pendlernettet
Mobilitetsplanlægning
Timemodel Sjælland
Køge-Ringsted banen
Elektrificering – Næstved
Signalprojektet
Opgradering – Rødby
Opgradering – Kalundborg
Puljefinansiering
Yderpuljen
Regionale mål
Udviklings- og vækststrategi
Trafikplan 2013
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
52
TRAFIK SJÆLLAND 2016
Bilag 1 – Frekvensoversigt
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx
TRAFIK SJÆLLAND 2016
Tabel 4
53
Antal afg. pr. retning på hverdage, aftener og weekender på regionens linjer.
Linje
Rute
Hverdag
Heraf
Weekend
Afg./retning
efter kl 19
Afg./retning
110R
Faxe Ladeplads St – Køge St
210R
Rødvig St – Køge St
230R
Roskilde St - Frederikssund St
260R
Køge St - Ringsted St
420R
Slagelse St - Holbæk St
430R
Kalundborg St - Slagelse St
440R
Haslev St - Ringsted St
470R
Slagelse St - Skælskør Rtb
480R
Slagelse St - Næstved St
510R
Nykøbing S. St – Holbæk St
620R
Præstø - Næstved St
630R
Faxe Ladeplads - Næstved St
660R
Vordingborg St - Stege Rtb
710R
Nakskov St – Nykøbing F. St
720R
Rødby Færge St - Maribo St
400(S)
Lyngby St - Hundige St
59
11
52
600S
Roskilde St - Hillerød St
64
10
37
123
Glostrup St - Roskilde St
60
10
44
102A
Præstø - Køge St
17
3
12
120
Køge St - Høje Taastrup St
33
5
21
234
Ringsted St - Slagelse St
27
3
8
240
Ringsted St - Roskilde St
27
3
8
263
Faxe Byst - Haslev St
14
2
9
410
Slagelse St – Tølløse St
25
5
13
460
Korsør St - Skælskør Rtb
16
3
7
490
Slagelse St - Svinninge St
15
2
6
520
Holbæk St - Kalundborg St
17
5
9
540
Ringsted St - Holbæk St
14
2
6
560
Nykøbing Sj St - Holbæk St
13
2
5
570
Næstved St - Gørlev
14
1
4
670
Skælskør Rtb - Næstved St
16
2
8
680
Ringsted St - Næstved St
29
5
17
736
Stubbekøbing - Nørre Alslev St
15
3
10
740
Gedser Færge - Nykøbing F St
23
4
13
780
Nakskov St - Tårs Færgehavn
11
1
6
750E
Stege - Nykøbing F. St.
3
-
-
760E
Vordingborg - Maribo St.
7
-
-
R-Frekvens:
Halvtimesdrift 6-20 (ca. 34 afg/hverdag)
Timedrift 20-24
Timedrift weekend (ca. 17 afg/dag)
http://projects.cowiportal.com/ps/A060865/Documents/4 Projektdokumenter/2 Region Sjælland/Trafikplan Sjælland 2016.docx