Hvad skal skolen stå på mål for? V/ Jakob Wandall Baggrund • Cand polit, KU • 1984 AKF & UfV (forsker/statistiker) • 1994 Undervisningsministeriet – 1994-2002 med voksen og ungdomsuddannelse – Siden 2002 i folkeskoleområdet, fra 2004 med test og prøver – mest de nationale test • 2011 Uafhængig forsker/konsulent & Ekstern lektor på DPU • 2014 NordicMetrics APS – i samarbejde med Epinion og Brøndum & Fliess Temaer • • • • • Dansk konkurrenceevne Folkeskolens rødder og formål Danmark vs. de engelsktalende lande Det nye sort: Faglig progression De nationale test & skole-hjem samarbejdet Dansk konkurrenceevne OECD Secretary-General Angel Gurría “In a global economy, competitiveness and future job prospects will depend on what people can do with what they know. Young people are the future, so every country must do everything it can to improve its education system and the prospects of future generations.” Dansk konkurrenceevne Faktorerne i konkurrenceevne: • Kompetencer • Lønniveau • Arbejdstider + ????????? Lønniveau 40 International comparison of hourly direct pay in manufacturing, 2010 (US$) - (Kilde: ILO – Global wage report 2012-13) http://www.ilo.org/global/research/global-reports/global-wage-report/2012/charts/WCMS_193286/lang--en/index.htm 30 20 10 0 Arbejdstider The Global Competitiveness Report 2014-2015 (Word Economic Forum) Kina og Sydkorea DK SF Korea Folkeskolens rødder og formål Kan forklaringen findes i: • Folkeskolens historiske grundlag? • Er det en effekt af folkeskolens indsats? • Hvad er det den danske folkeskole kan? Folkeskolens rødder og formål • 1739 Forordning om Skolerne på Landet i Danmark Børnene bør saa længe underviises, indtil de i det mindste har lærdt færdig at læse i Bog, og veed deres Christendom, saaledes at Præsten skiønner, at de fra ordentlig Skolegang kand befries. Siden skal de store Børn, som ey tiene, gaae hver Vinter, imellem Rugsæden og Vaarsæden i Skole, indtil de til Confirmation antages. Folkeskolens rødder og formål • 1739 Forordning om Skolerne på Landet i Danmark • 1814 Første rigtige folkeskolelov Ved Børnenes Underviisning skal der i Almindelighed tages Hensyn til at danne dem til gode og retskafne Mennesker, i Overeensstemmelse med den evangelisk-christelige Lære; samt til at bibringe dem de Kundskaber og Færdigheder, der ere dem nødvendige for at blive nyttige Borgere i Staten. Folkeskolens rødder og formål • 1739 Forordning om Skolerne på Landet i Danmark • 1814 Første rigtige folkeskolelov • 1937 Ny formålsparagraf Folkeskolens Formaal er at fremme og udvikle Børnenes Anlæg og Evner, at styrke deres Karakter og give dem nyttige Kundskaber. Kristendomsundervisningen i Folkeskolen skal være i Overensstemmelse med Folkekirkens evangelisk-lutherske Lære. Folkeskolens rødder og formål • • • • 1739 Forordning om Skolerne på Landet i Danmark 1814 Første rigtige folkeskolelov 1937 Ny formålsparagraf 1975 Den moderne formulering Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at give eleverne mulighed for at tilegne sig kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, som medvirker til den enkelte elevs alsidige udvikling. ….oplevelse og selvvirksomhed ….. lyst til at lære …… fantasi ….. selvstændig vurdering/stillingtagen ….. medleven og medbestemmelse ……. medansvar …… åndsfrihed og demokrati. Folkeskolens rødder og formål • • • • • 1739 Forordning om Skolerne på Landet i Danmark 1814 Første rigtige folkeskolelov 1937 Ny formålsparagraf 1975 Den moderne formulering 1993 Ansvaret pålægges folkeskolen Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. ……………………. Folkeskolens rødder og formål • • • • • • 1739 Forordning om Skolerne på Landet i Danmark 1814 Første rigtige folkeskolelov 1937 Ny formålsparagraf 1975 Den moderne formulering 1993 Ansvaret pålægges folkeskolen 2006 Kundskaber og færdigheder som midlet Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: • forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, • gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, • giver dem forståelse for andre lande og kulturer, • bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og • fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. ……………………………….. Danmark vs. de engelsktalende lande Danmark – Dobbelt formål: … i samarbejde med forældrene give eleverne kognitive færdigheder (kundskaber og færdigheder), der udvikler elevernes non-kognitive færdigheder og egenskaber: Motivation, dansk kultur, tolerance overfor andre, forståelse for mennesket, alsidige udvikling, oplevelse, fordybelse og virkelyst, erkendelse, fantasi, selvtillid, selvstændighed, kritisk sans og handlekraft, deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre, åndsfrihed, ligeværd og demokrati. USA – Enkelt formål: Formålet er at sikre, at alle børn har en fair og lige mulighed for at få en uddannelse af høj kvalitet og som et minimum, opnå et fagligt færdighedsniveau svarende til Statens standard målt ved statslige faglige test. Dette formål kan opnås ved : ……[her oplistes midlerne til at nå de faglige mål] Den amerikanske formålsparagraf Statement of purpose …to ensure that all children have a fair, equal, and significant opportunity to obtain a high-quality education and reach, at a minimum, proficiency on challenging State academic achievement standards and state academic assessments. This purpose can be accomplished by — 1. ensuring that high-quality academic assessments, accountability systems, …… 2. meeting the educational needs of low-achieving children in …….. 3. closing the achievement gap between high- and low-performing …….. 4. holding schools, local educational agencies, and States accountable for ……… 5. distributing and targeting resources sufficiently to ……. 6. improving and strengthening accountability, teaching, and learning by ……… 7. providing greater decisionmaking authority and flexibility to schools ……… 8. providing children an enriched and accelerated educational program, including ………. 9. promoting schoolwide reform and ensuring effective, scientifically based ……… 10. significantly elevating the quality of instruction by ……. professional development; 11. coordinating services …….. with other agencies providing 12. affording parents ….. opportunities to participate in the education of their children. US - Elementary and Secondary Education Act – (NCBL reauthorized) Det er ikke bare ord – forskelle i værdier og kultur kan måles • Hvad betyder noget ved valg af skole? • Hvad taler man om i skole-hjem-samarbejdet? • Hvordan oplever eleverne skolen? World Value Surveys (an Cross-cultural value study) Wave 1-6, Surveys 1981-2014: • 300-400 questions • 30-70 countries • +1.000 persons per country Two scales explains 70% variation in Country Mean (Factor Analysis): TraditionalSecular-rational values & SurvivalSelf-expression values Source: Inglehart & Welzel 1997 + www.wvs.org Forældres værdier/indflydelse Important for the educational system “Which qualities, if any, do you consider to be especially important that children are encouraged to learn at home” INDEPENDENCE HARD WORK FEELING OF RESPONSIBILITY IMAGINATION TOLERANCE & RESPECT FOR OTHERs THRIFT SAVING MONEY AND THINGS DETERMINATION & PERSEVERANCE RELIGIOUS FAITH UNSELFISHNESS OBEDIENCE Denmark 81% 2% 81% 37% 87% 10% 32% 8% 56% 14% US 61% 61% 72% 30% 79% 23% 45% 52% 39% 32% S. Korea 77% 72% 92% 33% 65% 68% 42% 21% 15% 16% Hvad er årsag og hvad er virkning? Danmark: Gode kognitive færdigheder skal sikre udvikling af Non-kognitive færdigheder. USA: Nyere amerikansk forskning (J. Heckman, H. Levin, A. Duckworth) finder at gode non-kognitive egenskaber giver Bedre Kognitive egenskaber Større succes i livet, fx ”Perry pre-school project” Hvad siger dansk erhvervsliv? Wandall & Eklund (1992) VUS – Resultater og perspektiver Konklusion: Hvad skal vi satse på? • Den kausale sammen er uklar: Kognitive Non-kognitiv • Men der er gensidig sammenhæng (synergi) Altså ikke enten/eller men både/og Det nye sort: Faglig progression • Med DNT (de nationale test) fik vi i 2010 for første gang i Danmark et redskab til at måle faglig udvikling på et videnskabeligt grundlag. • DNT kan give ny viden om danske elevers udvikling, fx i læsning. • Udfordring: Til 2., 4., 6. og 8. kl. er lavet hver sin test med hver sin skala relateret til klassetrinnet. Hvor meget betyder skalaen? Spørgsmål fra Rådmandsgade skole: ”Når en elev får 45 i 4. klasse og 34 i 6. klasse – er han så blevet dårligere til at læse?” DNT: Lærerens resultater To skala-typer Ordinal-skalaer: De nationale test og FSA • Norm- el. kriteriescorer – 5-trins-, Percentil- & Karakter-skala Interval-skalaer: Videnskabelige målingen • Progressionsscorer – Logit, PISA, PIRLS, Lexile Fordele ved begge typer Ordinal skalaer - fx percentil scorer: • Sammenlignelige med landsgennemsnit, lette at forstå (ligner karakterer), • Egnede til formidling fx til forældre og elever Interval skalaer – fx Progressions scorer : • At følge elevernes udbytte af undervisningen • Egnede til at 1. Sætte konkrete mål for elevernes udvikling/læring 2. Identificere hvor der går godt (god praksis) og galt (early warning) Hvor meget betyder skalaen? Ordinal- & Interval-skalaer (Percentil/Logits) Hvor meget betyder skalaen? DNT – Som det ser ud for læreren Hvor meget betyder skalaen? DNT – Som det ser ud for læreren DNT – Som det i virkeligheden er Hvor meget betyder skalaen? Hvem har lært mest: - Anders, der er gået fra 1 til 10 ? Hvor meget betyder skalaen? Hvem har lært mest: - Anders, der er gået fra 1 til 10 ? - Sofie, der er gået fra 30 til 70? Hvor meget betyder skalaen? Hvem har lært mest: - Anders, der er gået fra 1 til 10 ? - Sofie, der er gået fra 30 til 70? fra 1 til 10 fra 30 til 70 Hvor meget betyder skalaen? Ny Skala: • Fra 0-2000 • Normal fremgang er ca. 100 om året Ny Skala: Kan bruges på tværs af klassetrin Dansk progression Percentiler (normbaseret) Tre skalaer: • • • S-Skala = Sprogforståelse A-Skala = Afkodning T-Skala = Tekstforståelse Fælles for de tre skalaer er: – Normalområdet er 0-2000 – Normalprogression er ca. 100 pr. år. Dansk progression De nye kriteriescorer Tre skalaer: • • • S-Skala = Sprogforståelse A-Skala = Afkodning T-Skala = Tekstforståelse Fælles for de tre skalaer er: – Normalområdet er 0-2000 – Normalprogression er ca. 100 pr. år. DNT i skole-hjem samarbejdet Hidtil har der været begrænsede muligheder for at give information indenfor lovens rammer: • Forældrerapporten på en forståelig skala (i forhold til middeleleven). • Kun absolut niveau – ingen beskrivelse af udvikling. • Overgangen til de nye kriteriescorer betyder så vidt vides ingen ændring heri. Udskrift til hjemmet: Den nye kriterieskala Beregneren – skole-hjem-udgaven • Der kan inkluderes de sidste tre obligatoriske tests resultater (fx 4., 6. og 8. klasse) • Ministeriet har nikket til at resultaterne vises grafisk, men ingen udskrift • Læreren kan indlæse hele klassen men mu kun vise elevens resultat – ikke de andre elevers eller klassegennemsnit. Test scorer for den same klasse i 2, 4 & 6 klasse, Læsning Tilgængeligt for læreren: Tre percentil tabeller Test scorer for den same klasse i 2, 4 & 6 klasse, Læsning Værktøj til fleksibel præsentation af de enkelte studerendes progressionsresultater. Tilgængeligt for læreren: Tre percentil tabeller Her vises resultater med kriteriescorer – det vil betyde bedre muligheder for en kvalificeret dialog om elevens resultater Vigtige pointer: • Skolerne kan ikke bedømmes på det elevgrundlag, som de tilfældigvis har fået. Men de kan holdes op på hvad de gør med det. • Progression er den mest reelle målestok for kvalitet og for effekten af skolernes indsats. • De Nationale Test er designet til at være lærerens og lederens pædagogiske redskab. De kan anvendes til monitorering og i skole-hjem-samarbejde, men ikke fungere som et rent accountability-redskab. • Der er ingen garanti for at viden om elevernes fremgang i sig selv giver progression; Men alternativet er skolen handler med bind for øjnene. Tak for ordet! Kontakt: Jakob Wandall [email protected] www.NordicMetrics.com
© Copyright 2024