567 22-05-15 - Økologisk Landsforening

Forordning udskudt igen
Succes med afgræsning
Urtekram vil til Holland
Landbrugsministeren i EU har igen udskudt afstemningen om revidering af reglerne for økologi.
Mælkeproducent har mange års gode erfaringer med
rationsgræsning - en metode, der måske er på vej til at få
ny renæssance.
Den økologiske producent og grossist Urtekram kom ud
af 2014 med et resultat på 4,7 mio. kr. Den fremtidige
vækst ligger uden for landets grænser, og netop nu er
Urtekram ved at prikke hul til det hollandske marked.
4
AKTUELT
9
MARK OG STALD
ØKOLOGI
14
MAD OG MARKED
ERHVERV
22. maj 2015
nr. 567
35. årgang
Samarbejde med
stort potentiale
‰Žƒ†ƒ†•Žƒ’ˆ‘”ƒ–„§”‡Š‡Ž‡ϐ‹ƒ•‹‡”‹‰•Ǧ
byrden ved at etablere sig i et samarbejde med
mere erfaren landmand
GENERATIONSSKIFTE
AF KAJ LUND SØRENSEN
En etableret økologisk svineproducent hjælper en ung landmand i
gang med 550 søer i en samarbejdsmodel, der både udvikler driftsformen og sikrer et generationsskifte.
Sammen med svineproducent
Bertel Hestbjerg ved Holstebro købte
Rene Nielsen for godt tre år siden en
tom ejendom med 115 ha ved Haderup, og for godt to år siden blev besætningen etableret.
Rene Nielsen ejer 25 procent
af deres fælles selskab, Gråstensminde Økologi A/S, mens Bertel
Hestbjerg ejer 75 procent. Driftsresultatet bliver delt efter ejerandele i
forholdet 25/75.
En økologisk skilteskov
Med en skilteskov af talebobler forsøger
en nyindrettet SuperBrugsen i Silkeborg at
guide kunderne til at købe mere økologi.
Læs side 14
God samarbejdsform
Rene Nielsen anbefaler kraftigt samarbejdsformen som model til at komme i gang og til generationsskifte.
Han er begejstret for at have Bertel
Hestbjerg med som kompagnon.
'HWHULNNHNXQLIRUKROGWLOÀQDQ
sieringen, at jeg har opnået en del
goodwill.
- Det giver desuden god ro, at
have én at lave sparring med. Vi hol-
der hinanden skarpe. Det er godt at
kunne snakke med én, som kender
forholdene rigtig godt, pointerer han.
Mads Sejersen Winther, som er
Grøn Vækst-konsulent i ØL, kalder
modellen genial.
- Det er en god ide. Den unge
landmand får adgang til både erfaring og viden. Og han får mulighed
for at eje noget fra starten uden at
stifte kæmpegæld, siger han.
Mads Sejersen Winther mener, at
det er en oplagt model for generationsskifte.
Han peger samtidig på, at den
HWDEOHUHGHODQGPDQGVNDOY UHÁHN
sibel i hovedet og ville noget mere
end sædvanlig drift, når man går ind
i denne slags samarbejder.
Stine Jørgensen, strategisk økonomikonsulent i ØL, vurderer ligeledes, at det er en forudsætning, at
parterne kender hinanden.
Hun nævner desuden, at det er
afgørende, at den etablerede landmand kan bære en vis økonomisk
risiko i sin egen virksomhed.
- Muligheden for benchmarking er
også vigtig. Her har parterne gensidig interesse og fordele ved at sammenligne resultaterne, sige hun.
§•‡”‡•‹†‡ͳͲǦͳͳ
Is fra Skarø trodser normal banklogik
Mens landbruget skriger
’¤ϐ‹ƒ•‹‡”‹‰ǡŠƒ”•ˆ”ƒ
Skarø lånt penge til en
›‹•Ǧˆƒ„”‹’¤‡Þ‡†
kun seks beboere i den
erhvervsaktive alder
1RUPDO EDQNORJLN YLOOH In GH ÁHVWH
bankrådgivere til at smække pen-
gekassen i, hvis et iværksætterpar
tropper op med ønsket om at låne
penge til at etablere en økologisk isfabrik på en lille ø med 26 beboere,
hvoraf kun seks personer er i den erhvervsaktive alder.
Men Sydbank i Svendborg reagerede anderledes, da Britta Tarp og
Martin Jørgensen troppede op med
en gennemarbejdet forretningsplan
for en ny isfabrik på Skarø, hvor de
i 2007 etablerede en lille håndholdt
produktionen.
6LGHQKDUÁHUHInHWVPDJIRUGH
res is, og de var tvunget til at investere i mere effektivt isenkram, hvis
virksomheden skulle fortsætte sin
udvikling.
Finansieringen var den største
udfordring, men hvis man har en god
ide, forbereder sig grundigt og viser
at man brænder for sagen, er de et
bevis på, at det er muligt at rejse
pengene.
Den nye isfabrik åbner i uge 22,
og hvis man regner ejernes egen arbejdsindsats med, løber fabrikken
formentlig op i en samlet investering
på over syv mio. kroner, og isproducenterne fra Det Sydfynske Øhav
mener, at deres historie kan anspore
andre i udkantsdanmark til at forfølge egne drømme.
[email protected]
‹†‡ͳ͸Ǧͳ͹
2
ØKOLOGI & ERHVERV
22. maj 2015 nr. 567
0(11(6.(5
0(1,1*(5
6.5(9(7
20‘.2/2*,
I nationens interesse
Økologi til de
velbjergede
” Det politiske mantra er udelukkende økologi. Økologi er den
del af landbruget, der modtager
meget mere støtte end andet
ODQGEUXJIRUDWYHOEMHUJHGHSROLtisk korrekte kan spise økologisk.
‘NRORJLVNODQGEUXJHURJVnGHW
landbrug, der modtager 70 kg
NY OVWRISUKHNWDUIUDNRQYHQWLRnelle danske svineproducenter
KYHUWnU.Y OVWRIGHULK¡M
JUDGVWDPPHUIUDVR\DVNUnIUD
6\GDPHULNDRJKYRUDOWIRUPHJHW
VR\DVNUnHUVHMOHWKHUWLOIRUGLYL
SROLWLVNKDUHQXGXHOLJODQGEUXJVIDJOLJIRUVWnHOVHLGHGDQVNH
ministerier.
NIELS CHRISTIAN BORUP, ULSTEDVEJ
57, 9330 DRONNINGLUND. NORDJYSKE
STIFTSTIDENDE. 12. MAJ 2015.
LEDER
$)3(5.‘/67(5
Landbruget skal levere mad til millioner, netto-samfundsgoder og en
anstændig landmandsindkomst. I
spillet mellem de mange forskellige
interesser forsøger vi som økologer
DWÀQGHGHQI OOHVQ YQHUKYRUGHW
KHOHEHGVWPXOLJWJnURS9LPHQHU
LDOEHVNHGHQKHGDWYLEnGHNDQ
OHYHUHQnUGHWKDQGOHURPHWVXQGW
HUKYHUYHWJRGWPLOM¡RJUHHOOHJRGHU
til samfundet. Den tredobbelte
EXQGOLQMH
Politisk handling
” 0LVPDWFKHWPHOOHPHIWHUVS¡UJVOHQSn¡NRORJLRJGHW
danskproducerede udbud bør
I¡UHWLOSROLWLVNKDQGOLQJ'DQPDUN
KDUDOOHUHGHHWIRUVSULQJPHGHW
internationalt brand som pionerland inden for økologien Der er
brug for en national strategi, der
ELQGHUODQGRJE\SURGXFHQWHURJ
forbrugere, udbud og efterspørgsel bedre sammen.
METTE TOUBORG, BORGMESTER I LEJRE
KOMMUNE, SF, OG TRINE TORP, BYRÅDSMEDLEM I HALSNÆS KOMMUNE OG
FOLKETINGSKANDIDAT I NORDSJÆLLAND,
SF. POLITIKEN. 11. MAJ 2015.
Skal – skal ikke
” ‘NRORJLKDQGOHURPDW
PDQLNNHVNDOVSU¡MWHRJEUXJH
KDQGHOVJ¡GQLQJDOWVnKYDG
PDQLNNHVNDO%LRG\QDPLVN
ODQGEUXJKDQGOHURPKYDGPDQ
VNDODOWVnNRPSRVWHULQJMRUGHQV
IUXJWEDUKHGPHUHURWDWLRQRJRP
at skabe balancer.
JØRGEN BONDE, INDEHAVER AF SKÆRTOFT
MØLLE PÅ ALS. LANDBRUGSAVISEN. 8.
MAJ 2015.
Gennem de sidste mere end 25 år har økologi haft politisk medvind - uanset regeringsfarven. Per Kølster håber,
at politikerne i den kommende valgkamp bruger økologi som pejlemærket for forandring og tro på fremtiden. Foto:
Colourbox
*HQQHPGHVLGVWHPHUHHQGnU
KDUYLY UHWYLGQHUWLODW¡NRORJLHQ
KDUKDIWSROLWLVNPHGYLQGXDQVHW
UHJHULQJVIDUYH6nPHJHWGHVWR
PHUHDEVXUGYLUNHUGHWQnUQRJHQ
KDUWUDYOWPHGDWVNRVH¡NRORJLHQ
Sagen er for væsentlig til fnidder.
'HUHUKnUGWEUXJIRUQ\HYHMHRJO¡Vninger i dansk landbrug. Antallet af
EHGULIWHURJOHYHG\JWLJHYLUNVRPKHder rasler ned i takt med strukturudviklingen. Gældsætningen er formiGDEHORJXKROGEDU%RUJHUQHNDOGHU
SnVXQGHSURGXNWHUHWRUGHQWOLJW
PLOM¡RJG\UHYHOI UG/RNDOVDPIXQG
W¡UVWHUHIWHUHUKYHUYVXGYLNOLQJRJ
incitamenter til at skabe lokale udYLNOLQJVYHMHRJPXOLJKHGHUIRUXQJH
/¡VQLQJHQHULNNHKRYHGO¡VWPHUHDI
det samme, dvs. større produktionsHQKHGHUPHGI UUHDQVDWWHRJÁHUH
UHJOHURJEXUHDXNUDWL1HMO¡VQLQJHQ
HUPHUHDOVLGLJKHGRJYHMHWLODWJHQUHMVHGHY UGLHUVRPODQGEUXJHW
lever af. Mindre men bedre og ikke
mere og billigere. Her ligger der en
ZLQZLQPXOLJKHGRJOXUHU9LQGHUQH
er alle, der deltager - inklusive alle
dem uden stemmeret: vores børn,
KXVG\UHQHRJQDWXUHQ0HGDQGUH
“
Der er hårdt
brug for nye
veje og løsninger i dansk landbrug.
Antallet af bedrifter og
levedygtige virksomheder rasler ned i takt med
strukturudviklingen. Gældsætningen er formidabel og
uholdbar. Borgerne kalder
på sunde produkter, et
ordentligt miljø og dyrevelfærd. Lokalsamfund tørster
efter erhvervsudvikling og
incitamenter til at skabe
lokale udviklingsveje og
muligheder for unge.
RUGVnHUGHUEHKRYIRUDWVNDEH
endnu bedre rammer for endnu
mere økologi.
Dagens konventionelle landmand er
PRUJHQGDJHQV¡NRORJ5LJWLJWGHMOLJW
Udgiver
Økologisk Landsforening
6LONHERUJYHM
cE\K¡M
7OI
ZZZ¡NRORJLRJHUKYHUYGN
ØKOLOGI
Redaktør (ansv.)
,UHQH%UDQGW
LE#RNRORJLGN
87 32 27 29
Journalist
-DNRE%UDQGW
ME#RNRORJLGN
87 32 27 27
Udkommer
XGJLYHOVHUnUOLJW
Oplag 4.000
,661
Redigerende/annoncer
$UQH%MHUUH
DE#RNRORJLGN
87 32 27 23
Journalist
.DM/XQG6¡UHQVHQ
NOV#RNRORJLGN
87 32 27 28
ERHVERV
DWW QNHSnRJPHJHWEHGUHHQG
at dagens landmand er morgendagens lukkede eller fusionerede
ODQGEUXJ'HWHUVnEHWU\JJHQGHDW
GHUHUHWPDUNHGGDQVNVnYHOVRP
internationalt - som er en afgørende
medspiller.
'HWWHODQGKDUPHJHWJO GHDI
DWVnYHOGHQIRUULJHERUJHUOLJH9.
regering som den nuværende regeULQJKDUVDWVLJGHWPnODWIRUGREOH
¡NRORJLHQ0nOHWNDQIRUI¡OJHVLGHW
RPIDQJHUKYHUYHWRJGHWVÀQDQsielle medspillere tør tage springet
i tillid til, at det ikke er en politisk
YLQGE¡MWHORJHWOXQHGHUEDUHVNDO
RYHUVWnV,QWHWW\GHUSnGHWWH$OOH
WHQGHQVHURJVnLQWHUQDWLRQDOWRJ
globalt - peger i samme retning. Det
HUGHUIRUDIJ¡UHQGHDW¡NRORJLPnOHW
RJLQGVDWVHQIDVWKROGHVXDQVHWVNLItende politiske vinde. Skulle emnet
blive kastet ind i den kommende
YDOJNDPSVnODGGHWLNNHEOLYHYHG
UHWRULNNHQ1HMGHUHUEUXJIRUDW
turde endnu mere.
2JKYLVQRJHWODQGRJGHWVODQGEUXJ
PHGGHWVK¡MHXGGDQQHOVHVRJYLdensniveau skulle være i stand til at
IRUI¡OJHPnOHWVnHUGHWYRUHV/DG
økologien forene os, lad den være
HWSHMOHP UNHIRUIRUDQGULQJRJWUR
SnIUHPWLGHQHWI\UWnUQIRUDWW QNH
SnWY UVRJVNDEHPDQJIROGLJH
O¡VQLQJHUVRPKDUYLQGHUHRJLQJHQ
WDEHUH-RGHUHUPnVNHWDEHUH
Ligesom i sin tid automekanikeren
tog over efter karetmageren, da
ELOHQIRUWU QJWHKHVWHYRJQHQVn
HUGHURJVnHUKYHUYVRPUnGHUVRP
PnVHVLQHGDJHWDOWH0HQVRPMHJ
K¡UHUGHWSnYDQGU¡UHQHVnHUGHU
HQNODURPVWLOOLQJVSDUDWKHGEODQGW
leverandørerne af de konventionelle
løsninger. Og da det tager sin tid
PHGVnGDQHQRPVWLOOLQJVnHUGHW
bare med at vende blikket mod de
Q\HKRULVRQWHU
Det er en folkesag. Det er i nationens interesse.
Abonnement
Økologi & Erhverv
Avisen koster 34,95 i løssalg. 5HGLJHUHVXDIK QJLJWDISROLWLVNH¡NRQRPLVNH
(W nUVDERQQHPHQW NRVWHU og organisatoriske interesser.
NU HNVNO PRPV %HVWLO
SnPDLO
KPR#RNRORJLGN
Debatindlæg:
Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra
vores læsere.
Tryk
6HQGGLWLQGO JWLOLE#RNRORJLGN
Skive Folkeblad
Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.
MENNESKER & MENINGER
22. maj 2015 nr. 567
ØKOLOGI & ERHVERV
3
INDHOLD:
AKTUELT
7
4 Økologi-forordningen er blevet udsat igen
Landbrugsministeren i EU har igen udskudt afstemningen om revidering af reglerne for økologi.
4 Et kompromis er ikke løsningen
Optimisme i EU vækker ikke glæde i Økologisk Landsforening.
5 Regelændring kan øge kødsalget
I løbet af det næste halve år skal EU godkende to nye, danske bekendtgørelser, som gør det lovligt at sælge op til 500 styk slagtede og
parterede fjerkræ, kaniner og vildt samt skaldyr direkte til forbrugerne
og til lokale butikker og restauranter .
6 Faglig indsats skal fremme svineproduktion
NaturErhvervstyrelsen er gået sammen med erhvervet og forskningsverdenen og har nedsat et nyt udvalg, som skal være med til både at
fremme og udvikle økologisk svineproduktion.
Et skridt ad gangen
Lars Pehrson er konservatorieudGDQQHWÁ¡MWHQLVWPHQKDUVLGHQ
1985 været direktør i Merkur
Andelskasse. Og når han taler om
samfundsøkonomi, taler han ikke
om penge men om at holde hus
med Jordens ressourcer.
6 Rekordstor interesse for omlægning
Friland mangler slagtesvin, og økologitillæggene har i år slået alle tidligere rekorder. Derfor er der også stor interesse for omlægning.
Lempede regler baner vej for nye afgrøder på de danskle marker.
Frøregler lempes
Det er ikke længere ulovligt at dele frø med naboen
eller at sælge frø til ikke-kommerciel anvendelse
6 Sofari for sjette gang
MARK OG STALD
8 Begejstret for Google Glass
Ny computerbrille giver mulighed for at lægge data direkte ind i databasen, mens der arbejdes i stalden. Begge hænder er frie til andre
gøremål, og man slipper man for at skulle huske oplysninger eller lave
notater på papir.
10
9 Succes med stribeafgræsning
Mælkeproducent har mange års gode erfaringer med afgræsningsmetode, der måske er på vej til at få ny renæssance
9 Udlæg etableres i ærter
Når grønærter snittes tidligt primo juli, bliver der adgang til en ny
tidlig afgræsningsmark
10 Meget tilfreds nyetableret økologisk svibeproducent
Siden første faring i december 2012 er det næsten kun gået én vej.
9LODYHUÁHUHJULVHHQGYLEXGJHWWHUHGHPHGRJSULVHUQHHUK¡MHUHQX
end vi havde turdet tro, siger svineproducent
11 Nedbringe gæld eller investere i større besætning?
Samarbejdet fungerer godt
11 For få er interesserede i at passe frilandsgrise
Veletableret økologisk svineproducent har hjulpet ung landmand
i gang med 550 søer på bar mark
i en samarbejdsmodel, der både
udvikler driftsformen og sikrer et
generationsskifte.
12 Dækningsbidraget halveres
Beregninger fra Aarhus Universitet viser, at produktion af økologiske
ikke-kastrerede hangrise giver markant ringere økonomisk resultat
end produktion af økologiske grise, der er kastrerede.
MAD OG MARKED
13 Super økologisk brugs
Skilteskov og attraktiv placering af de økologiske varer skal få kunGHUQHLQ\6LONHERUJEXWLNWLODWN¡EHÁHUH‘P UNHGHYDUHU
16
14 Urtekram oplever fremgang i Norden
I begyndelsen af ugen faldt de sidste
brikker på plads i Dialogforum om EU
sortslovgivning. Resultatet betyder,
at foreninger som Frøsamlerne med
et pennestrøg ikke længere agerer
på den forkerte side af lovgivningen,
når de samler og deler frø med hinanden. Samtidig er det blevet lovligt
at handle med frø, der ikke er på
sortslisten, så længe aftageren af
frøene ikke anvender disse kommercielt.
- Det bliver nu muligt at dyrke materiale under rammerne for forsøg og
udvikling. Det imødekommer de små
møllere, så de kan få nyt udsæd og
fremmede sorter med nye kvaliteter, der ikke er på sortslisten eller er
FHUWLÀFHUHGHLQGLGHUHVV\VWHPKYRU
de derefter selv kan arbejde videre
med afgrøden og lave deres egen udsæd, siger fagpolitisk chefkonsulent
Sybille Kyed, der har deltaget på dialogmøderne på vegne af Økologisk
Landsforening.
Lukkede systemer
Den nye regel er rettet mod de producenter, der selv vil arbejde med en
afgrøde i en eller anden form for lukket system. De får nu mulighed for at
dyrke materiale, der ikke er på sortsOLVWHQKYLVGHWÀQGHUVWHGLHWVnNDOGW
lukket netværk.
- Hvilke krav, der skal opfyldes,
for at det kan betragtes som et luk-
ket netværk, skal udredes, men der
lægges op til, at den, der udbyder
såsæden, ikke mister ejerskab over
den, og at der foreligger en kontrakt
mellem udbyder og den, der dyrker
såsæden for udbyderen/møllen. Det
er altså ikke såsæden, der handles,
men en serviceydelse, hvor ydelsen
er at dyrke såsæden. Lykkes det
godt, så kan de tage sig bedre betalt
for ydelsen, end hvis det ikke lykkes
så godt. Det er en løsning, der - så
vidt vi ved - anvendes i andre EU lande, og som vi forventer vi kan håndtere. Og under alle omstændigheder
er denne regelændring en løsning for
blandt andet Ølandshveden, siger
Sybille Kyed.
Lettere adgang til sortslisten
Det er kostbart at få nye afgrøder ind
på sortslisten – ikke mindst fordi at
den nye afgrøde skal afprøves i en
række forskellige dyrkningssystemer; men også her er der gode nyheder.
- NaturErhvervstyrelsen forekommer lydhøre over for, at vi kan nå en
løsning, hvor såsæd, der kun forudses interessant for økologiske producenter, alene skal afprøves under
økologiske forhold, det vil være en
stor økonomisk besparelse, oplyser
Sybille Kyed.
[email protected]
Udgifter til opbygningen af salgsorganisationer i Norden og lavere indtjening på hjemmemarkedet har næsten halveret årets resultat
15 3-stjernet har overtaget Aalbæk Specialiteter
'HQM\VNHSnO JVSURGXFHQWEOLYHUHQGHODIGHQÀQVNH$WULDNRQFHUQ
med en samlet omsætning på over 10 mia. kr.
Ring for et uforpligtende tilbud
Gratis medlemskab det første år
Vi samarbejder med Økologisk Landsforening
15 Hæder til sodavand og unik råmælk
Ørbæk Bryggeri og Arla-leverandør får Det Danske Gastronomiske Akademis æresdiplom for henholdsvis økologiske sodavand og mælken til
råmælksosten Unika Kry
ͳ͹‹šϐŽ‡”‡˜§”†‹‡”‘‰•–§”‡–”‡†•
Tilfør dit produkt øget værdi og gå efter utraditionelle salgskanaler, lyder opfordringen fra Organic Monitor til de danske producenter
Is fra Skarø indvier fabrik
Andre banker sagde nej til Is fra
Skarø, men Sydbank er ikke bange
for at investere i udkantsdanmark,
så længe ideen er god nok
4
ØKOLOGI & ERHVERV
Skiltet skal op ved
Økologisk Arealtilskud
TILSKUD: Bedrifter, der har søgt
Økologisk Arealtilskud med virkning fra 1. september 2014, skal
have sat skilt op inden en eventuel kontrol, som kan begynde
efter den 11. maj. Skabelon til
skiltet og vejledning om opsætQLQJÀQGHVSnZZZQDWXUHUKYHUY
dk/tilskudsguide.
Økologi-forordningen er blevet udsat igen
Landbrugsministeren
i EU har igen udskudt
afstemningen om revidering af reglerne for
økologi
økologiske varer fra lande uden for
EU. Kommissionen ønsker, at tredje
lande skal leve op til de samme økologi-regler, som de europæiske lande
er underlagt, hvis de ønsker at eksportere økologi-mærkede produkter
til EU.
ØKOLOGIFORORDNING
Nul-tolerance
1XOWROHUDQFHQ RYHUIRU ¡NRORJLIUHPmede sprøjtegifte i økologiske produkter støttes primært af en række
Sydeuropæiske lande. Den danske
UHJHULQJHUSnOLQMHPHGEnGH‘/RJ
/)VDPWEnGHGHQHXURS LVNH¡NRlogiorganisation IFOAM EU og COPA
COCEGA, som alle ønsker at opretholde de regler, der er gældende i
dag.
- Økologiske landmænd skal belønnes for deres tjenester til samfundet og miljøet, og ikke straffes,
hvis deres afgrøder forurenes med
sprøjtegift, de ikke selv bruger, siger
Albena Simeonova, der er bestyrelsesmedlem i IFOAM EU. Hun frygter,
at en vedtagelse af kommissionens
forslag vil true økologien, fordi de
økologiske landmænd ikke kan bære
den økonomiske risiko, de løber, hvis
GHUHVDIJU¡GHUNDQQHGNODVVLÀFHUHV
- Det vil true den fredelige sameksistens mellem økologiske og konventionelle landmænd, siger Albena
Simeonova.
AF IRENE BRANDT
Økologisk landbrug kan
give bedre fødevareforsyning
FØDEVARESIKKERHED: Økologisk
landbrug kan forbedre fødevaresituationen og nedbringe gælden
ved omlægning af driften hos InGLHQVVPnE¡QGHU
Det skriver ICROFS Centerleder,
Niels Halberg i et blogindlæg, som
ÀQGHV Sn $JULFXOWXUH DQG (FRV\stems blog.
Mange landmænd oplever, at
XGE\WWHW IDOGHU QnU GH RPO JJHU
til økologisk produktion. Det var
RJVn WLOI OGHW PHG NRUQXGE\WWHW Sn Q\OLJW RPODJWH ¡NRORJLVNH
landbrug i Madhya Pradesh og
Tamil Nadu. Ikke desto mindre
YLVWH FDVHVWXGLHU L 7DPLO 1DGX
0DGK\D 3UDGHVK RJ 8WWDUDQFKDO
at landbofamilierne forbedrede
GHUHV HJHQ VLNNHUKHG IRU DW In
mad, fordi de øgede produktionen
af andre fødevarer, ofte til selvforsyning. Deres gæld blev mindsket
Sn JUXQG DI PLQGUH EHKRY IRU DW
OnQHSHQJHWLONXQVWJ¡GQLQJRJSHVWLFLGHU'HUYDUGHVXGHQHQ¡JHW
selvforsyning med proteinrige fødevarer ved omstilling i økologisk
retning, særligt med bælgplanter
brugt som mellemafgrøde.
Økonomiske analyser har vist, at
det økonomiske overskud sandV\QOLJYLVYLO¡JHVPHGSURFHQW
IRUVPnODQGEUXJHIWHURPO JQLQJ
til økologisk landbrug.
˜§Ž•–‘ϐŽ‘ˆ–
GØDNING: Hvis du har tilsagn til
ordningen Økologisk Arealtilskud,
og din bedrift er tilmeldt Register
for Gødningsregnskab, skal din
EHGULIWRYHUKROGHNY OVWRÁRIWHW
SnPD[NJXGQ\WWHW1SUKD
i gennemsnit for alle bedriftens
harmoniarealer.
NaturErhvervstyrelsen oplyser,
DWNY OVWRÁRIWHWJ OGHUIRUKHOH
bedriften, herunder arealer,
som man ikke søger Økologisk
$UHDOWLOVNXGWLO'HWJ OGHURJVn
for bedrifter, hvor kun en del af
bedriften er omlagt til økologisk
jordbrug, og hvor det ikke er
muligt at søge Økologisk Arealtilskud til den konventionelle del af
bedriften.
.Y OVWRÁRIWHWVNDORJVnRYHUKROdes af bedrifter, der har tilladelse
til samtidig drift, dvs. der er en
økologisk og en konventionel
enhed, der drives i samme CVRnummer.
AKTUELT
22. maj 2015 nr. 567
0LGW L PDM PnWWH (8·V ODQGEUXJVPLnister nok en gang udskyde en beslutning om at vedtage eller forkaste
EU Kommissionens forslag til en ny
økologiforordning. I Økologisk Landsforening, ØL, udtrykker fagpolitisk
FKHINRQVXOHQW 6\ELOOH .\HG OHWWHOVH
over, at kommissionens forslag til
en økologi-forordning heller ikke blev
godkendt denne gang.
- Der er ingen fremskridt for den
økologiske produktion i det forslag,
der er fremlagt. Derfor ser vi aller
helst, at man starter helt forfra, siger
Sybille Kyed.
Tre hovedpunkter
'HW HU LV U Sn WUH SXQNWHU DW PLQLstrene ikke kan blive enige. Kommissionens forslag lægger op til, at
økologiske produkter skal nedklasVLÀFHUHV KYLV GH IRUXUHQHV PHG
sprøjtegift fra det konventionelle
landbrug.
Dernæst har kommissionen lagt
op til, at ændre kontrollen fra kontrol
af produktionen til kontrol af slutproduktet.
'HW WUHGMH VWRUH NRQÁLNWRPUnGH
handler om reglerne for importerede
Sagen kort
24. marts 2014 fremlagde
EU-Kommissionen sit forslag
til en kommende forordning
for økologisk produktion for
EU-Parlamentet. Arbejdet med
IRUVODJHWL(8·VPHGOHPVODQGH
og i formandskaberne viste
imidlertid, at det ville blive
YDQVNHOLJWDWQnWLOHQLJKHG
RPIRUVODJHW,GHFHPEHU
NRPIRUVODJHWGHUIRUSn
dødslisten over forslag, som
anses for at være strandet i
lovgivningssystemet, og som
vil blive trukket tilbage og erstattet med et nyt forslag, hvis
LNNHGHUNDQLQGJnVHQDIWDOH
LQGHQIRUVHNVPnQHGHU
Samtidig fremlagde det italienske formandskab et komproPLVIRUVODJ2JLIHEUXDULnU
føjede det nuværende lettiske
formandskab yderligere kompromisforslag til forslaget til
en ny økologiforordning.
11. maj behandlede landbrugsministrene igen forslaget.
Inden udgangen af juni 2015
skal der ligge en endelig
aftale.
Økologisk Landsforening mener, at disse punkter bør indgå i en
revideret Økologiforordning, der styrker økologien i EU:
ɻ
ɻ
ɻ
Bevar tilliden
‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ ÀQGHU GHW
YLJWLJW DW SULQFLSSHW RP SURFHVNRQtrol opretholdes og ikke erstattes af
et system, der har karakter af proGXNWNRQWURO 3n GHWWH SXQNW HU GHU
RJVnGDQVNHQLJKHG2JGHQGDQVNH
modstand til en ændring af økologikontrollen bakkes op af IFOAM EU:
- Årlige inspektioner er vigtige for
DWVLNUHWLOOLGHQWLOGHQ¡NRORJLVNHFHUWLÀFHULQJVLJHU,)2$0(8·VYLFHSU sident, Thomas Fertl.
Bilaterale aftaler
Det tredje hovedpunkt, som handler
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
Krav om miljøstyringssystemer.
%HVWHPPHOVHU GHU VLNUHU XGP¡QWQLQJ DI NOLPD RJ QDWXUNUDY Sn
primærbedrifter.
0XOLJKHG IRU DW JHQQHPI¡UH DQYHQGW IRUVNQLQJ RJ IRUV¡J Sn SULmærbedrifter og forsøgsstationer uden at produkterne mister økologisk status. Det er vigtigt for at styrke udviklingsmulighederne
for økologi.
5HJOHUIRUWUDQVSRUWDIG\UWLOVODJWQLQJRJRSKROGSnVODJWHULHW
Mulighed for at forbyde visse indholdsstoffer i emballage til økologiske produkter.
0XOLJKHGIRUDWInHQKXUWLJJRGNHQGHOVHDIVLPSOHSURGXNWHUVRP
umiddelbart forekommer at være i fuld overensstemmelse med de
¡NRORJLVNHPnORJSULQFLSSHU
Sikre medlemsstater adgang til at anmode om en længere overJDQJVRUGQLQJQnUGHUYHGWDJHVQ\H¡NRORJLUHJOHUKYLVGHUHUWDOH
om en medlemsstat med en meget ubetydelig økologisk produktion.
.UDYRPDWGHUOLJHVRPPHGVnV GVNDORSUHWWHVHQGDWDEDVHIRU
ÀVNH\QJHO
Udpegning af visse typer af veterinærprodukter, der kan anvendes
forebyggende, f.eks. orbesealer som kun virker fysisk samt diætiske fodermidler som aktivt kul.
)RUEXGPRGI UGLJIHGQLQJDIG\USnVWDOG
6WUDPPH RS Sn NUDYHQH WLO PRWLRQ WLO NY J GHU KROGHV L ELQGHVWDOGVnGHInUPRWLRQGDJOLJWRJLNNHEORWWRJDQJHRPXJHQ
Styrkelse af kravet til selvforsyning med foder.
Introduktion af absolut forbud mod halekupering af grise og næbtrimning af høns.
Regler for væksthusproduktion og justerede regler for fjerkræ.
om, hvilke krav økologiske varer fra
lande uden for EU skal leve op til, for
at kunne sælges som økologiske i EU
InUKHOOHULNNHGDQVNVW¡WWH
ØL forudser, at udviklingslande
ikke vil have mulighed for at overKROGHDOOHUHJOHUL(8·V¡NRORJLIRURUGning, da landenes klima og struktur
er helt forskelligt i forhold til Europas. Derudover anser ØL det for
urealistisk, at EU inden for en rimelig
WLGVKRULVRQW IRUPnU DW HWDEOHUH ELODterale ækvivalensaftaler med alle de
ODQGH KYRUIUD GHU L GDJ IRUHJnU LPport. Foreningen forventer derfor, at
en vedtagelse af forslaget samlet vil
føre til en betydelig reduktion af det
økologiske vareudbud i EU.
,QFLWDPHQWHWIRUDWYLGHUHXGYLNOH
kravene i det økologiske regelsæt
svækkes, da introduktion af nye krav
i EU, direkte vil kunne ramme muligheden for at fortsætte en import
etableret, inden de nye krav blev indført, siger Sybille Kyed og fortsætter:
- Økologisk Landsforening foreVOnU DW GHU L VWHGHW JRGNHQGHV HQ
standard for hvert land, med hvilket
der handles, og at kontrolorganerne
godkendes til at kontrollere bedrifter i forhold til den standard. Det vil
øge gennemsigtigheden og muligKHGHUQH IRU DW RYHUYnJH NRQWUROOHQ
betydeligt.
Et kompromis er ikke løsningen
Optimisme i EU vækker ikke glæde i Økologisk Landsforening
Endnu et kuldsejlet møde om forslaget til en ny økologiforordning i EU
KDULNNHVNU PW(8·VODQGEUXJVNRPPLVV U3KLO+RJDQ3nSUHVVHP¡GHW
efter mødet gav han udtryk for, at der
YDU VNHW IUHPVNULGW Sn P¡GHW DJ DW
han var optimistisk og forventede, at
I¡GHYDUHPLQLVWUHQH YLOOH Qn WLO HQLJKHGSnGHWQ VWHP¡GHGHUIRUHJnU
LMXQLPnQHG
Men kommissærens optimisme
bekymrer Sybille Kyed, der er fagpoliWLVNFKHINRQVXOHQWL‘NRORJLVN/DQGVforening, ØL.
- Ved det seneste møde er der
tre punkter fra forslaget til en ny
¡NRORJLIRURUGQLQJGHUKDUInHWDORSmærksomheden. Det er selvfølgelig
glædeligt, hvis denne fokus resul-
Sybille Kyed, fagpolitisk chefkonsulent i ØL er bekymret.
WHUHU L DW GLVVH SXQNWHU QGUHV Vn
GH EOLYHU DFFHSWDEOH IRU GH ¡NRORJLske landmænd; men jeg frygter, at
andre punkter i forslaget til en ny
IRURUGQLQJ VRP YL L ‘/ RJVn ÀQGHU
meget problematiske, derefter bliver
vedtaget uden debat, siger Sybille
Kyed. Der er tale om mange detaljer.
Nogle er utilsigtede fejl, nogle er bevidste ændringer, men tilsigtede eller
HMVnHUGHWIRUKROGVRPNDQInHQ
væsentlig betydning. Det kan være
GnUOLJHUH PXOLJKHG IRU DW DIJU VVH
økologiske arealer med ikke økoloJLVNH G\U 'HW HU QRJHW GHU NDQ Snvirke økologernes hverdag og deres
relation til naboer negativt.
[email protected]
AKTUELT
22. maj 2015 nr. 567
Familien Palmberg har været
igennem et eksperiment for at
belyse, hvad effekten er ved at
skifte til 100 procent økologisk
mad. Det er Coop Sverige, der
står bag forsøget, hvor familiens
fem medlemmer først spiste helt
u-økologisk i en uge. Hver dag afleverede de urinprøver, som blev
analyseret af Svenske Miljöinstitutet, som fandt 12 forskellige
slags sprøjtegift i familiens urin.
Efterfølgende spiste familien
Palmberg 100 procent økologisk
LWRXJHURJLJHQDÁHYHUHGHGH
hver dag urinprøver. Allerede
efter få dage var indholdet af
sprøjtegiftrester faldet dramatisk, og en del af midlerne helt
forsvundet.
Regelændringer kan øge kødsalget
LOKALT SALG
AF IRENE BRANDT
- Der er nu regelændringer på vej,
som gør det muligt for landmanden
at sælge for eksempel parterede
kyllinger og kaniner direkte til forbrugerne eller til detailhandlen og
restauranter i lokalområdet, ligesom
reglerne for salg af æg ved stalddøren også lempes. Disse ændringer er
rigtig gode for de små producenter,
som hidtil ikke har haft denne mulighed, fordi det er helt urealistisk
at en lille producent skal kunne leve
op til alle de regler, som gælder for
de store producenter, siger Else Torp
Christensen fra Økologiske Landsforenings afdeling for Projektservice og
Forretningsudvikling.
Af fødevaresikkerhedsmæssige
årsager har leveringen af animalske fødevarer samt produkter heraf
direkte til forbrugere og til lokale detailvirksomheder hidtil været restriktiv I Danmark.
I dag er det tilladt at sælge primærprodukter som æg og mælk. Og
med visse begrænsninger er salg af
kød fra fjerkræ, kaniner og opdrættet vildt fra bedriften også tilladt som
5
Coop har målt rester af
•’”ÞŒ–‡‰‹ˆ–‹‡•˜‡•
kernefamilie
Upasteuriseret mælk - også kaldet
råmælk - er populært hos forbrugerne, og sidste efterår blev reglerne for
salg af den upasteuriserede mælk
lempet, så gårdene i dag også må
sælge råmælk direkte til restauranterne. Nu er der yderligere regelændringer på vej, som skal bane vejen
for det direkte salg af kød til forbrugere, butikker og restauranter.
I løbet af det næste halve
år skal EU godkende to
nye, danske bekendtgørelser, som gør det
lovligt at sælge op til 500
styk slagtede og parte”‡†‡ϐŒ‡””§ǡƒ‹‡”
og vildt samt skaldyr
direkte til forbrugerne
og til lokale butikker og
restauranter
ØKOLOGI & ERHVERV
stalddørssalg, ligesom det med beJU QVQLQJHU HU WLOODGW DI V OJH ÀVN
fra båden som salg over rælingen til
endelige forbrugere.
Det betyder, at landmændene i
dag kun må sælge uparterede dyr
fra stalddøren, forbrugeren skal
altså selv fjerne indvolde og skære
dyret op; men lovændringen, som
nu er i høring, og som senere på
året skal godkendes i EU, lægger op
til, at landmanden må sælge op til
500 parterede fjerkræ, kaniner eller
vildt uden at skulle underlægges de
VNUDSSHUHJOHUGHUÀQGHVIRUSURIHVsionelle producenter. Lovændringen
omfatter også regler for salg til butikker og restauranter. Fremover vil det
derfor være lovligt at landmanden
sælger for eksempel parterede kyllinger direkte til detailbutikker eller
restauranter, som ligger inden for en
radius af 50 km.
To bekendtgørelser
I første omgang er der tale om to bekendtgørelser, der skal ændres. Dels
bekendtgørelsen om autorisation
og registrering af fødevarevirksomheder, der sætter rammerne for det
direkte salg til forbrugerne og lokale
butikker og restauranter. Dels Hygiejnebekendtgørelsen, der fastsætter
bestemmelser for håndteringen af
de produkter, der sælges gennem
stalddøren eller til lokale forretninger
og restauranter.
I bekendtgørelsen om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder åbnes der mulighed for, at
landmanden kan fjerne organer fra
slagtet fjerkræ, kaniner og opdrættet vildt og sælge fersk kød heraf ved
stalddøren. Dette har længe været
et stort ønske hos producenterne,
og Fødevarestyrelsen vurderer på
baggrund af informationer fra DTU,
at en sådan behandling hos producenterne ikke ses at kompromittere
fødevaresikkerheden.
‡†”‡Š›‰‹‡Œ‡
”DTU har påpeget, at der er betydelig
risiko for forurening af fjerkræ såvel
som af køkken, når utrænede forbrugere selv foretager udtagning af
organer. Forureningen kan således
reduceres, hvis udtagningen foregår
allerede på salgsstedet.” Sådan lyder teksten i høringsmaterialet, som
Fødevarestyrelsen har udsendt. Heri
foreslår Fødevarestyrelsen også, at
der indsætte nye bestemmelser i hygiejnebekendtgørelsen om de hygiejnemæssige forudsætninger for, at
udtagning af organer kan foretages
fødevaresikkerhedsmæssigt forsvarligt.
- Forbrugerne skal fortsat kunne
have tillid til fødevaresikkerheden,
og det kommer de nye bekendtgørelser også til at understøtte. Derudover er jeg overbevist om, at forbrugere, der køber ind ved stalddøren,
ved, hvad de gør. Den tillid, der oparbejdes mellem kunderne og landmanden er mindst lige så vigtig som
den offentlige kontrol, siger Else Torp
Christensen.
Som noget nyt åbnes mulighed
for omsætning af levende muslinger
m.m. over rælingen (stalddørssalg)
til den endelige forbruger. Der ændres ikke ved muligheden for at sælJHÀVNNUHEVG\UIUDDNYDNXOWXUEUXJ
æg og mælk ved stalddøren. Endelig
er der indsat nye bestemmelser, der
præciserer, at jægeres salg af vildt
ved stalddøren og til lokale detailvirksomheder skal være nedlagt ved
jagt. Derved udelukkes jægeres salg
WLONRQVXPDIWUDÀNVNDGHWYLOGW
Yderligere ændringer
Som følge af ændringerne om stalddørssalg i autorisationsbekendtgørelsen foretages der som nævnt også
ændringer i Hygiejnebekendtgørelsen. Der vil herudover ske ændringer
af bekendtgørelse om salmonellose
hos fjerkræ samt salmonella og campylobacter i slagtefjerkræ mm. samt
bekendtgørelse om bekæmpelse af
salmonella i konsumægshønsehold
og opdræt hertil. Det sker for at tilpasse salmonellakontrollen til de
nye afsætningsmuligheder.
Høring af disse bekendtgørelsesændringer forventes udsendt i løbet
af sommeren med henblik på, at ændringerne kan træde i kraft samtidig
med autorisations- og hygiejnebekendtgørelserne.
—‹†‡’¤˜‡Œ
Gårdbutiksudvalget i Økologisk
Landsforening er også meget glade
for de to nye bekendtgørelser. Udvalget samarbejder i øjeblikket med
Tine Fallesen fra virksomheden
COMIDA, som er ved at udarbejde
en guide, der skal kaste lys over
de - ofte komplicerede - regler, der
gælder for fødevarehåndtering i små
virksomheder.
- Samtidig arbejder vi på at afdække de steder i regelsættene,
hvor reglerne bremser mulighederne
for de små producenter. Vi ønsker,
at vareudbudet lokalt skal udvides dels efterspørger forbrugerne, butikker og restauranter dette, og dels er
der mange nicheprodukter, som på
grund af stramme regler, slet ikke
SURGXFHUHV RJ ÀQGHU YHM WLO PDUNHdet i dag, siger Niels Ebbe, formand
for Gårdbutiksudvalget I Økologisk
Landsforening.
›–’‹Ž‘–’”‘Œ‡–
- Børn som bønder
Elever fra Ans og Højen Skole deltager i et pilotprojekt, hvor dele
af børnenes undervisning foregår
på økologiske landbrug.
Egen urtehave, dyrepasning og
lange cykelture. Det er blevet
en del af skoledagene for to
fjerdeklasser på Ans Skole i
Midtjylland. Hver torsdag cykler
de og deres lærer otte kilometer
til Hinge, hvor undervisningen
denne ugentlige formiddag er
Á\WWHWWLO(YDOGRJ(UHQH9HVWHUgaards økologiske landbrug og
mejeri. Ans Skoles fjerdeklasser
deltager i pilotprojektet ’Børn
som bønder’, som Økologisk
Landsforening står i spidsen for.
- Formålet med pilotprojektet er
at udvikle et oplevelsesbaseret
undervisningsforløb, hvor læringsmiljøet er økologiske gårde.
Børnene skal dyrke deres egne
økologiske grøntsager, lære om
dyrkningsmetoder og om dyrenes
trivsel, siger Louise Kragskov,
projektleder, Økologisk Landsforening.
Evald Vestergaard har lagt mærke til elevernes begejstring for at
arbejde med dyr - især kalvene.
- Jeg tror, det er vigtigt, at det
handler om andet end at dyrke
grøntsager. Børnene står på tæerne af hinanden for at få lov, når
vi arbejder med dyrene, og især
kalvene får meget kærlighed.
Forleden kom en af drengene
en halv time før de andre for at
få lov at klappe sin yndlingskalv,
fortæller Evald Vestergaard.
Pilotprojektet kører frem til september, hvor eleverne slutter af
til de Økologiske Høstmarkeder
med at tilberede og servere den
mad, de har dyrket, for familierne. Efterfølgende er det målet at
udbrede projektet og erfaringerQHWLOÁHUHVNROHURJ¡NRORJLVNH
landmænd rundt i landet.
6
ØKOLOGI & ERHVERV
AKTUELT
22. maj 2015 nr. 567
Faglig indsats skal
fremme økologisk
svineproduktion
Radrenseren er bedre
end striglen
UKRUDT: Ukrudtsharvning har
hidtil været den almindelige
metode til ukrudtsbekæmpelse
i korn, men meget tyder på, at
striglen vil vige for radrenseren
i de kommende år. Det vurderer
Bo Melander, Aarhus Universitet.
- Ukrudtsharvning er en kunst,
VRPLNNHDOOHÀQGHUOHW5HVXOtatet bliver ofte, at ukrudtsarter
med pælerødder og strækningsvækst bekæmpes for dårligt,
og/eller at afgrøden skades,
forklarer han i ICROFSNyt.
I tidligere forsøg er der typisk
opnået 70-80 pct. bekæmpelseseffekt, hvor effektens størrelse
mest afhænger af, hvor tæt der
kan renses på afgrøderækken.
Da radrenserskær i modsætning
til strigletænder ikke rammer
afgrødeplanterne direkte, er
risikoen for afgrødeskader langt
mindre ved radrensning.
NaturErhvervstyrelsen er gået sammen med erhvervet og forskningsverdenen og har nedsat et nyt
udvalg, som skal være med til både at fremme og
udvikle økologisk svineproduktion. Udvalget er en
indsats i Økologiplan Danmark
Økologisk svineproduktion er godt
for grisen, men også dyrere for landmanden end den konventionelle
svineproduktion. En mere effektiv
produktion skal både gøre det mere
rentabelt for landmanden og give
ÁHUHJULVHHQGQXEHGUHIRUKROG
Derfor har NaturErhvervstyrelsen
sammen med erhvervet og forskerne
nedsat et udvalg, der har til opgave
DW LGHQWLÀFHUH XGIRUGULQJHUQH IRU
økologisk svineproduktion. Udvalget
skal for eksempel se på avlsarbejdet
PHGIRNXVSnLGHQWLÀFHULQJDIHJQHde racer og udvikling af produktionssystemer, særligt staldsystemer, ma-
nagement og udearealer. Derudover
skal udvalget komme med forslag
WLO KYRUGDQ GHU NDQ WLOWU NNHV ÁHUH
producenter og se på udfordringerne
med produktudvikling og afsætningsfremme.
Udvalget består af repræsentanter fra erhvervet, forskningsverden,
interesseorganisationer og myndigheder. Udvalget er et initiativ under
Økologiplan Danmark, som regeringen præsenterede i januar 2015.
8GYDOJHW IRUYHQWHU DW DÁ JJH UDSport til Det Økologiske Fødevareråd
i december 2015.
Regeringen understøtter den
Udvalget er en del af Økologiplan Danmark og består af repræsentanter fra både erhvervet selv, forskningsverdenen, interesseorganisationer og myndighederne, der tæller:
ɻ Randi Vinfeldt, formand for svineudvalget i Økologisk Landsforening
ɻ Sybille Kyed, fagpolitisk konsulent i Økologisk Landsforening
ɻ Simme Eriksen, projektleder hos Udviklingscenter for Husdyr på
Friland
ɻ Rikke Lundsgaard, Landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks
Naturfredningsforening
ɻ Tove Serup, Landskonsulent inden for økologi og svineproduktion
i SEGES
ɻ Anne Grete Kongsted fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet
ɻ Heidi Mai-Lis Andersen fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus
Universitet
ɻ Hans Erik Jørgensen, formand for økologisektionen i Landbrug &
Fødevarer
ɻ Lars Holdensen fra Team Veterinær & Økologi i Landbrug & Fødevarer
ɻ Heidi Ravnborg fra Miljøstyrelsen
ɻ Dorte Lene Schrøder Petersen fra Fødevarestyrelsen
ɻ Hanne Bjerre Jensen fra NaturErhvervstyrelsen
ɻ Monique Hes fra NaturErhvervstyrelsen
økologiske svineproduktion i 2015
med 4 mio. kr., som administreres
af Fonden for Økologisk Landbrug,
FØL; men udvalgets anbefalinger er
med til at pege på, hvilke projekter
der kan få midler fra en del af denne
pulje.
[email protected]
Rekordstor
interesse for
omlægning
Ny forskning sår tvivl
om risikovurderinger
GMO: Nye forskningsresultater
fra norske og schweiziske forskere har vist en uventet reaktion
hos gm-majsen MON810, når
planterne bliver udsat for miljømæssig stress som varme, kulde,
tørke, fugt. Den pågældende gmmajs har fået indsat et gen, der
gør planten giftig for en bestemt
insekttype.
Forskerne dyrkede majsen i
kontrollerede klima-kamre og
udsatte dem for forskellige
forhold blandt andet kulde/fugt
og varmt/tørt. Resultaterne viste,
at det indsatte gens egenskaber alt efter miljø - kommer til udtryk
på forskellig vis. Det, at gm-planterne kan udtrykke det indsplejsede gen vidt forskelligt alt efter
miljø, sår tvivl om principperne
for nuværende godkendelsesprocedurer af nye gmo’er. Forskningsresultaterne viser, at stress
kan få planterne til at afvige fra
det, som er undersøgt, og som
danner grundlag for godkendelsen. Planterne kan under nogle
forhold reagere forudsigeligt, og
under andre uforudsigeligt.
Forskerne bag forsøget foreslår
på baggrund af disse resultater,
at alle yderligere tilladelser til
gensplejsede planter, der producerer insektdræbende toksiner,
suspenderes.
Udvalgets sammensætning:
Friland mangler slagtesvin, og økologitillæggene har
i år slået alle tidligere rekorder. Derfor er der også
stor interesse for omlægning
Sofari for sjette gang
Søndag den 31. maj får
interesserede danskere
muligheden for at komme helt tæt på økologisk
svineproduktion, når 11
økologiske svineproducenter inviterer danskerne en tur i marken
En af de landmænd, der viser sine
økologiske grise frem, og som er
med til at koordinere Sofari, er Randi
Vinfeldt, der ikke er i tvivl om, hvorfor
hun har valgt økologien.
- Jeg har økologiske grise, fordi jeg
elsker at arbejde med dem. At se grisene spurte rundt og lege og se soen
nyde livet fra sit mudderhul - dét er
bare et herligt job, som gør mig glad,
siger Randi Vinfeldt.
Viden gør en forskel
Det er sjette gang, der afholdes Sofari, og ifølge Randi Vinfeldt, er der stadig god grund til at holde åbent hus
for de økologiske svineproducenter.
- Økologisk svinekød koster mere
end almindeligt svinekød, og det er
der en god grund til. Den økologiske
gris opdrættes under helt andre forhold end en almindelig gris, og det vil
vi rigtig gerne vise forbrugerne, siger
Randi Vinfeldt.
Også for virksomheden Friland,
der afsætter langt hovedparten af
det økologiske svinekød, der produceres i Danmark, er det vigtigt, at forbrugerne får mulighed for at komme
helt tæt på økologien.
'HÁHVWHDIGHVS¡UJVPnOYLInU
handler om, hvad der adskiller økologi fra andre typer af produktion, og
hvordan dyrene lever. Derfor er det
rigtig dejligt, at de økologiske svineproducenter åbner dørene, så folk
kan kigge indenfor, siger Maria Bast,
der er afdelingschef i Friland.
Læs mere om Randi Vindfeldt
og de andre gårde, som holder
åbent til Sofari, på www.sofari.dk
Sofari foregår på 11 økologiske gårde i landet fra klokken 11.00 til klokken 15.00.
[email protected]
“
duktion, og de,
Hvert år holder
Vi glæder os
der
overvejer
Friland
inspiover den inat omlægge til
rationsdag
for
teresse, vi ser
økologi,
bedt
landmænd, der
for at producere de grise,
om at række
er interesserede
hånden op. Der
i at omlægge til vi oplever så stor en efterblev sendt dejligt
økologisk
pro- spørgsel på.
mange hænder
duktion. Normalt HENRIETTE GULDAGER , FRILAND.
op i luften, hviltrækker det mellem 20 og 30 gæster, men i år var ket bekræfter os i vores opfattelse af,
interessen rekordhøj med 65 tilmeld- at der er gang i mange projekter ude
WHGHUÀNLQVSLUDWLRQWLOKYRUGDQGH i landet lige nu. Det er positivt, og vi
kunne realisere drømmen om økolo- glæder os over den interesse, vi ser
for at producere de grise, vi oplever
gisk produktion.
'HW VWRUH WHPD IRU GDJHQ YDU À- så stor en efterspørgsel på, siger Hennansiering af opstarten og fasthol- riette Guldager, der også glæder sig
over, at mange svineproducenter har
delse af indtjeningen.
reageret positivt på Frilands tilbud om
at et kontant tilskud til nye søer.
Stor interesse for tilskud
Oplægsholderne på inspirationsmø- Foreløbig har vi sat navne på ca.
det talte AP Pension, Friland A/S, Se- halvdelen af den pulje på 2 mio. kroges og Økologisk Landsforening.
ner, vi har afsat de næste halvandet
Finansieringen havde en frem- år til nye økologiske søer. Dermed
trædende plads, men også foder og har vi taget et vigtigt skridt mod at
planteavl var vigtige emner.
øge mængden af økologisk svineBusiness Supporter i Friland Hen- kød og dermed komme tættere på
riette Guldager glæder sig over den at leve op til den store efterspørgsel
store interesse for at omlægge til efter økologisk kød i både Danmark
økologisk produktion.
og resten af Europa, siger Henriette
- Helt simpelt blev både de, der Guldager.
[email protected]
overvejer at starte en økologisk pro-
PORTRÆT
22. maj 2015 nr. 567
ØKOLOGI & ERHVERV
7
Et skridt ad gangen
ƒ”•‡Š”•‘‡”‘•‡”˜ƒ–‘”‹‡—††ƒ‡–ϐŽÞŒ–‡‹•–ǡ
‡Šƒ”•‹†‡ͳͻͺͷ˜§”‡–†‹”‡–Þ”‹‡”—”†‡Ž•ƒ••‡Ǥ‰¤”Šƒ–ƒŽ‡”‘•ƒˆ—†•Þ‘‘‹ǡ–ƒŽ‡”
Šƒ‹‡‘’‡‰‡‡‘ƒ–Š‘Ž†‡Š—•‡†‘”dens ressourcer
PORTRÆT
AF IRENE BRANDT
27. februar i år stod Lars Pehrson
på talerstolen på Danmarks Naturfredningsforenings konference om
’Andre veje i landbruget’ og påstod,
at politikerne ikke tør at tage opgøret
med landbruget.
- Men det er vigtigt, vi er tydelige
omkring, hvilke opgaver staten skal
løse, og hvilke markedet skal løse.
Det er ikke den enkelte forbrugers
ansvar at redde grundvandet! sagde
han, og det er denne kommentar,
Økologi & Erhverv nu har bedt ham
om at uddybe.
- Jeg synes, det er tragisk, at det
er lykkedes at etablere den dagsorden, at det er forbrugerne, der skal
bestemme rammerne for, hvordan
vores mad skal produceres. På alle
andre områder har vi fornuftige regler - for eksempel når det gælder
fødevarehygiejne. Vi overlader ikke
til markedskræfterne at regulere salmonellaindholdet i kyllingerne, siger
Lars Pehrson.
Han er autodidakt bank-direktør
i Merkur Andelskasse, som han selv
var med til at grundlægge i 1982 i
1RUGM\OODQG KYRU HQ ÁRN ¡NRORJLVNH
iværksættere slog deres likvide midler sammen til en pulje, de alle kunne låne penge fra, hvis de havde et
bæredygtigt projekt, de drømte om
at realisere.
, ÀN GH HQ FKDQFH VRP GH
greb, fordi de kunne se, at det var nu
eller aldrig, hvis de ville noget mere
med deres lille spare- og låneforening.
- EF krævede harmoniseringer i
GHQ ÀQDQVLHOOH VHNWRU RJ GHQ GDQske regering kom med et pragmatisk
forslag, som gjorde det muligt for alle
de små andelskasser at etablere sig
som et pengeinstitut med en egenkapital på 500.000 kr. - alle andre
skulle lægge mindst 40 mio. kr på
bordet til egenkapitalen - så det var
en fantastisk chance for os, som, vi
vidste, aldrig ville komme igen, og så
var Fælleskassen Merkur ikke længere en lille forening, der kun kunne
låne penge ud til sine medlemmer,
men en andelskasse, fortæller Lars
Pehrson.
Iværksætteren vandt
Lars Pehrsons vej til direktørtitlen
har været alt andet end forudsigelig.
Allerede som helt ung skoledreng i
Hjørring begyndte han at dyrke økologiske grøntsager på et stykke jord,
hans forældre havde lejet på en
gård.
- Jeg var indigneret over forureningen og miljøødelæggelserne, og ved
at arbejde med økologi kunne jeg
praktisere miljøbevidsthed og gennem handling vise, at tingene kan
gøres på en anden måde, fortæller
Lars Pehrson. Samtidig var han med
til at åbne den forbrugerejede butik
Aurion i Hjørring, hvor han lærte at
føre et regnskab og styre et lager.
Spare- og låneforeningen blev etableret i samme periode og samtidig
begyndte Lars Pehrson at uddanne
VLJ WLO Á¡MWHQLVW Sn NRQVHUYDWRULHW L
Ålborg.
- Jeg drømte om en dag at spille
Á¡MWH L HW V\PIRQLRUNHVWHU IRUW OOHU
Lars Pehrson; men som nyuddannet gjorde han sig hurtigt samme
erfaring som mange andre fra hans
generation: Alle stillinger var besat
langt ud i fremtiden af folk fra de
store krigsårgange.
- Jeg begyndte at arbejde freelance - spillede på teater og underviste i musik; men efterhånden som
tingene udviklede sig i Merkur Andelskasse gik det op for mig, at jeg
var i gang med noget, som jeg var
den eneste, der lavede. Og der var
Vn PDQJH DQGUH GHU VSLOOHGH Á¡MWH
siger Lars Pehrson og tilføjer:
- Iværksætteren sejrede over
kunstneren!
Et skridt ad gangen
Merkur Andelskasse har i dag hoYHGNYDUWHU L .¡EHQKDYQ RJ ÀOLDOHU L
Odense, Århus og Ålborg. Banken har
en egenkapital på 228,2 mio. kr. og
næsten 24.000 kunder. Og det store
spring fra en spare- og låneforening
til en velkonsolideret Andelskasse et
blevet taget skridt for skridt.
- Det afgørende for det, vi lavede
i 1980’erne, var iværksætterånden
og ydmygheden. Vi var meget bevidste om, at vi skulle tage et skridt ad
gangen, fortæller Lars Pehrson.
Af og til kommer der folk forbi
Merkur Andelskasse, som gerne vil
gå i Merkurs fodspor.
- Men Merkur Andelskasses historie er en historie, der ikke kan gentages. Vinduet er lukket, og det er i
dag helt umuligt at starte et pengeinstitut med en meget lille egenkapital,
fortæller Lars Pehrson.
Hvad betyder det for samfundet,
at det er blevet så svært at etablere
pengeinstitutter?
- Det betyder, at det i dag er helt
umuligt f.eks. for et lokalsamfund at
stable et pengeinstitut på benene,
som kan støtte den lokale udvikling.
Det er dræbende for det folkelige
engagement, og iværksætterne er
henvist til banker, som i højere og
højere grad opererer ud fra snævre
rammer, hvor alle skal passe ind i
bankernes kasser. Det siger sig selv,
at dette ikke er godt for samfundet
“
En dag vil det gå op for politikerne og landbruget, at man ikke kan
tjene penge med den ene hånd,
samtidig med at den anden hånd ødelægger
grundlaget for indtjeningen.
- ikke mindst fordi rigtig megen innovation går tabt, siger Lars Pehrson.
Penge er et redskab
På Merkur hjemmeside kan man
læse, at Merkur er et pengeinstitut
med holdning til det der sker omkring os. Det er vores holdning, at
penge ikke gør noget af sig selv. De
er et redskab. I Merkur ønsker vi at
bruge det redskab til at fremme en
bæredygtig samfundsudvikling.
- Derfor er økologi heller ikke bare
et forretningsområde for Merkur. Vi
tror på det, og personligt køber jeg
selvfølgelig altid økologiske varer.
Jeg tænker slet ikke over det mere.
Det er bare blevet en vane, fortæller
Lars Pehrson og fortsætter:
'HW HU VHOYI¡OJHOLJ ÀQW RJ KHOW
nødvendigt, at der er forskere, der
arbejder for at dokumentere og underbygge den økologiske praksis;
men for mig er det altså fuldstændig
logisk, at vi kan dyrke fødevarer uden
DWK OGHJLIWRYHUGHP2JMHJÀQGHU
det fuldstændig urimeligt, når nogle
påstår, at de kemiske hjælpemidler
er en permanent tilstand, som vi aldrig vil kunne undvære i landbruget.
Lars Pehrson synes sådan set, vi
bare skal få sat en stopper for sprøjtegiften og kunstgødningen.
- Når først giften er på vej ud af
landbruget, vil kreativiteten og innovationen i samfundet gå i gang med
DW ÀQGH JRGH O¡VQLQJHU VLJHU /DUV
Pehrson.
Han understreger, at andelskassen ikke samarbejder med økologerne, fordi de synes, de er rarere end
andre mennesker.
- Vi understøtter økologerne, fordi
vi synes, det er den vej, vi skal ud ad.
Og en dag vil det gå op for politikerne
og landbruget, at man ikke kan tjene
penge med den ene hånd, samtidig
med at den anden hånd ødelægger
grundlaget for indtjeningen.
Optimist
Vi er jo ikke ligefrem tætte på målet
om et giftfrit landbrug. Giver det ikke
et dystert billede af fremtiden?
- Jeg er grundlæggende optimist. Og
jeg har altid handlet i stedet for bare
at tale om de forandringer, jeg ønsker. Jeg gør hele tiden det bedste,
jeg kan; ingen kan gøre alt, men alle
kan gøre noget. Så det gør jeg! Og
hver gang, det lykkes, har vi taget et
nyt skridt, svarer Lars Pehrson.
Han mener, at han sammen med
Merkur Andelskasse ovenikøbet har
rigtig gode muligheder for skridt for
VNULGWDWÁ\WWHXGYLNOLQJHQLHQULJWLJ
retning.
- De problematikker, vi arbejder med,
kan skaleres op og blive globale det
ene øjeblik. Det næste handler det
RP DW ÀQGH HQ O¡VQLQJ IRU HQ ODQGmand på lokalt plan. Dette skift giver
mig en masse energi - Og så er vi jo
ikke alene. Vi samarbejder med andre pengeinstitutter globalt om en
bæredygtig udvikling, og her i landet
har vi jo også samarbejdspartnere
på en lang række felter - Økologisk
Landsforening for eksempel - og uanset om man nørder med detaljer eller
arbejder med de store linjer, så er vi
tilsammen et fantastisk omstillingsfællesskab, siger Lars Pehrson.
Lobbyisten
Vi slutter, hvor vi begyndte: med markedskræfterne.
- Min erfaring er, at hver gang, noJHQÀQGHUHQPHWRGHGHUHUEHGUH
end den man hidtil har arbejdet ud
fra, så laver branchen en kodeks
eller regeringen regulerer lovgivningen, så vi altid arbejder med de metoder, der giver den største sikkerhed for forbrugerne og miljøet, siger
Lars Pehrson og fortsætter:
- Det eneste sted, hvor dette ikke
er praksis, er i landbruget, hvor man
stadig får lov til at hælde gift i grundvandet, selvom man har fundet andre metoder til at dyrke jorden på.
Du er selv en form for lobbyist,
KYRUGDQ J¡U GX GLQ LQGÁ\GHOVH J Odende?
- Jeg fortæller selvfølgelig vores
version, hver gang jeg har mulighed
for det; men det er min oplevelse, at
selv de politikere, som rent faktisk
ønsker at ændre tingene, kommer til
kort, fordi de opdager, at de er oppe
mod kræfter, der er stærkere, end
de selv er. Lobbyorganisationerne
- både i landbruget og andre store
sektorer - er utroligt magtfulde, siger
Lars Pehrson og kigger på sit ur, tiden er ved at være gået; men inden
interviewet stopper tilføjer han:
- Men der er ikke andet at gøre
end at kile på. Forandringerne er på
vej, og jeg tror tiden arbejder for et
mere helhedsorienteret syn på såvel
landbrug som økonomi.
8
ØKOLOGI & ERHVERV
22. maj 2015 nr. 567
MARK & STALD
FAGLIGT TALT
Med Google Glass-briller kan økologisk
mælkeproducent Mikkel Juhl Nielsen,
Rønde se alle sine køer to steder: I virkeligheden og på skærmen i computerbrillen.
AF TINA BØJE CLAUSEN,
ØKOLOGIRÅDGIVER, JYSK ØKOLOGI
DRÆNING - SUNDERE JORD?
Hvorfor overhovedet dræne jorden?
'HUNDQY UHÁHUHnUVDJHUWLODWGHWHUHQJRGLGpDWGU QH
marken. Oftest drænes marken hvis den er vandlidende.
Her et par af de typiske tegn på at du har en vandlidende jord:
- Tydelig oversvømmelse i lange perioder af vækstsæsonen.
- Dårlige/lave udbytter.
- Høj forekomst af sygdomme i afgrøden.
- Besværlig kørsel med maskiner.
Fordele ved dræning af vandlidende mark?
Når der er luft til stede i jorden, vil planternes rødder have
lettere ved at vokse. Dette giver mulighed for et godt rodnet,
der kan resultere i stabile planter med adgang til næringsstoffer og vand gennem hele vækstsæsonen.
En anden gevinst er, at mikroorganismerne i jorden får ilt,
så de kan omsætte det organiske materiale til næringsstoffer, så disse bliver tilgængelige for planten.
Når planten skal starte sin vækst, skal der være mulighed for
DWEU\GHLJHQQHPMRUGODJHWRSWLORYHUÁDGHQ9HGDWGU QH
jorden kan problemet med en hård jordskorpe afhjælpes.
Samtidig vil det være mindre skadeligt for jordstrukturen
og afgrøden at køre med maskiner på en drænet jord frem
for en våd jord. Dette kan give en ekstra gevinst, idet det er
muligt at få etableret og gødet marken rettidigt og derfor er
man ikke helt så afhængig af vejrgudernes luner.
Før du dræner
Inden et større dræningprojekt sættes i gang er det en god
LGpDWLQGVDPOHYLGHQRPNULQJ
1. Overtrædelse af Vandløbsloven, Naturbeskyttelsesloven,
Okkerloven og Planloven. Information og eventuelt tilladelse
kan søges hos kommunen.
2. Jordbundsforholdene – dette kræves for af kunne
udvælge rørstørrelse, materialer, dræningsdybden og den
optimale afstand mellem rørene.
3. Gamle dræn – det kan ske at de gamle dræn kan anvendes sammen med de nye eller at de helt skal fjernes eller
ødelægges.
4. Kabler og ledninger – herunder el, gas, telefon osv. Ledningsregistret har ofte disse oplysninger.
$ÁHGQLQJVPXOLJKHGHU
6. Vandstandsforhold i udledningspunkt.
En teksturanalyse af jorden før dræningen kan hjælpe med
at fastslå den optimale drændybde og drænafstand for
den enkelte mark. Drændybde og afstand varierer alt efter
jordtype og struktur, men ofte vil der skulle større afstand
mellem dræn i en sandet jord i forhold til en mere leret
jord. Det er desuden vigtigt at tage højde for en lagdeling i
jordsøjlen, da drænet skal placeres over det kompakte lag
for at være effektivt.
Hvis du overvejer at få drænet din jord, så kontakt dit landbrugscenter og hør om mulighederne.
Begejstret for Google Glass
Ny computerbrille giver mulighed for at lægge data direkte ind i databasen, mens
der arbejdes i stalden. Begge
hænder er frie til andre
gøremål, og man slipper for
at skulle huske oplysninger
eller lave notater på papir
NY TEKNOLOGI
TEKST OG FOTO: KAJ LUND SØRENSEN
- Det fungerer rigtig godt. Man får husket registreringerne, når man laver dem,
straks de observeres.
Det siger økologisk mælkeproducent
Mikkel Juhl Nielsen ved Rønde, som med
Google Glass-briller kan se alle sine køer
to steder: I virkeligheden og på skærmen i
computerbrillen.
Mens han arbejder i stalden, giver den
banebrydende brille ham også mulighed
for at lægge data direkte ind i databasen,
så han er fri for at skulle huske oplysninger eller for at lave notater på papir.
+DQHUHQDIÀUHM\VNHP ONHSURGXFHQ
ter, som tester brillen med den nye teknologi i ti dage for at se, om den kan effektivisere produktionen.
'HWHUGDOLGWIUHPPHGRJVFLHQFHÀF
tionagtigt at gå rundt med brillen på, men
jeg tror, at den kan lette nogle af mine
arbejdsrutiner i stalden. Den giver nogle
fordele, som det er værd at betale for, vurderer han efter at have afprøvet brillen i
syv dage.
Det er Erhvervsakademi Aarhus, Seges
og Aarhus Universitet, der har udviklet applikationen og nu samarbejder om at få testet funktionerne i Googles internetbrille.
Giver kommandoer på engelsk
Når Mikkel Juhl Nielsen siger koens nummer, kommer dyrets data frem på skærmen.
Han giver kommandoer på engelsk:
’identify cow’, ’information’, ’health’, ’sickness’, ’reproduction’ og så videre. For
nogle af mælkeproducenterne har det været en udfordring at få brillen til at forstå
engelsk med jysk accent.
- Det er meget let at få informationer
om køernes alder, heldbredstilstand på
yver, klove og lemmer, om den har været
syg, drægtighed, aktuel daglig ydelse, ydelse seneste måned m.m., forklarer Mikkel
Juhl Nielsen, som har 120 jerseykøer.
Han er begejstret for potentialet i at
kunne tale til brillen og få billeder og data
op i synsfeltet, og kan sagtens forestille
VLJ DW GH ÁHVWH RP WL nU JnU UXQGW PHG
sådan en tingest på armen eller hovedet.
Med brillen vil han ud over at se informationer også kunne registrere forhold,
mens han har noget andet i hænderne.
- Jeg kan lave et notat om, at en ko er i
brunst, mens jeg fejer foder ind, pointerer
han.
På sigt skal man kunne bestille inseminering via brillen.
Opleves som en tv-skærm
I brillen er der et display på omkring 1,5
gange 2,5 centimeter, ud for højre øje,
der blander sig med synsfeltet. Det lille
display har form som en prisme og giver
en synsoplevelse svarende til at se på en
tv-skærm 1,5 meter foran sig.
Google Glass, der er koblet op via blueWRRWK Sn WHOHIRQHQ Á\WWHU VPDUWSKRQHQV
funktionalitet op i et brillestel. Google
Glass sidder på hovedet som normale briller, men her hører ligheden op. Der er intet
glas i synsfeltet, men derimod en masse
teknologi i højre brillearm. Den kan styres
som en touch-skærm ved hjælp af stemme eller særlige bevægelser. Computeren
er bygget ind i stellet, som løber mellem
øjne og ører.
Brillen kan styres med en simpel berøring, og man kan tage billeder med øjnene. Brillen fungerer også som simpelt
headset, hvor man kan læse SMS og telefonere.
Også videofunktion
Ifølge Mikkel Juhl Nielsen mangler de sidVWHÀQHVVHUIRUDWGHQHUKHOWN¡UHNODU
Brillen har en videofunktion, og han
forestiller sig, at det kan bruges til, at eksempelvis dyrlægen får mulighed for at se
med hjemmefra.
Chefkonsulent Nicolaj Fog Hansen, Seges, har i et år arbejdet på applikationen
til kvægbrugere, så man kan se informationerne på dyrene og registrere oplysninger direkte i brillen.
- Især muligheden for at styre funktioner via tale er interessant for landmanden,
idet han dermed har begge hænder frie til
andre gøremål end at holde og betjene en
smartphone, pointerer han.
Skal forbedre arbejdspraksis
Det svære er ifølge lektor Sune Dueholm
0OOHU IUD $DUKXV 8QLYHUVLWHW DW ÀQGH XG
af, hvilke data der skal med i brillen, hvor
GHUHUSODGVWLOÀUHOLQMHU
Han er optaget af, hvordan man kan
bruge teknologien til at forbedre arbejdspraksis i hverdagen.
En antropolog fra Aarhus Universitet
ser på styrker og svagheder ved den omtalte internetbrille med den nye teknologi.
Google Glass kan p.t. ikke købes i Danmark. I USA sælges brillen for 500-700 $.
MARK & STALD
ØKOLOGI & ERHVERV
22. maj 2015 nr. 567
9
Succes med stribeafgræsning
Mælkeproducent har
mange års gode erfaringer med rationsgræsning
- en metode, der måske
er på vej til at få ny renæssance
Stribeafgræsning giver en buffer,
og langt græs vokser mere end kort
græs. Det er derfor, jeg kan nøjes
med så lille græsareal pr. ko, siger
Egon Marcussen, syd for Skive.
GENERATIONSSKIFTE
7(.67)272.$-/81'6‘5(16(1
Mælkeproducent
Egon
Marcussen i Trandum ved Skive praktiserer
stribeafgræsning med stor succes.
)RUPLJHUGHWÀQWDWNRPPHLPDUNHQRJÁ\WWHIURQWKHJQHWHQJDQJRP
dagen, siger den økologiske mælkeSURGXFHQW VRP EUXJHU VLQ ÀQJHUVSLW]HQJHIKO
6W\ULQJHQ HU EDVHUHW Sn HUIDULQJ
'HW KDQGOHU RP DW REVHUYHUH RJ YXUdere fra dag til dag, forklarer Egon
Marcussen.
+DQÁ\WWHUDOWLGVHOYIRUWUnGHQHQ
OHW Q\ORQWUnG 7XUHQ L PDUNHQ WDJHU
FLUND PLQXWWHU GDJOLJW +YLV KDQ
KROGHU IUL HQ ZHHNHQG JLYHU KDQ EHVNHG RP SU FLVW KYRU PHJHW KHJQHW
VNDOÁ\WWHV
Altid stribeafgræsning
-HJKDUDOWLGSUDNWLVHUHWVWULEHDIJU Vning. Det er lidt gammeldags, men jeg
V\QHVGHWHUOHWWHUHDWVW\UHVLJHUKDQ
Faktisk er rationsgræsning, som
den intensive afgræsningsmetode
RJVn NDOGHV QRJHW GHU JHQHUHOW Vn
VPnWHUSnYHMWLOEDJHLHUNHQGHOVHDI
DW VW¡UUH JU VSODQWHU KDU HQ EHGUH
URGXGYLNOLQJ RJ DW PHUH VW\ULQJ JLYHU
K¡MHUHXGE\WWHU
- Stribeafgræsning giver en buffer,
og langt græs vokser mere end kort
græs. Det er derfor, jeg kan nøjes med
VnOLOOHJU VDUHDOSUNRIRUW OOHUGHQ
YHVWM\VNHP ONHSURGXFHQW
,DSULOVWDUWHVPHGKDWLODIJU VQLQJ,RNWREHUDQYHQGHVNQDSKD
+DQÁ\WWHUNXQIURQWKHJQHWpQJDQJ
i døgnet.
- Han, der skal malke om morgeQHQYLOKHOVWLNNHXGRJKHQWHN¡HUQH
SnPDUNHQI¡UVW
- Desuden giver det en mere ustabil
IRGULQJKYLVGHUNXQVDWVHVSnJU V
9LKDUSU¡YHWDWInN¡HUQHWLODWKHQWH
17 FE pr. ko i døgnet udenfor, men
det blev et problem. Det er for meget.
Og pludselig kommer vi til at mangle
JU VVLJHUKDQ
6HOYRPN¡HUQHNXQHUSnJU VV\Y
WLPHURPGDJHQNRPKDQVLGVWHnUDOligevel til tops i en Afgræsningsskole
under Landbo-Limfjord.
Regulerer to steder
(JRQ 0DUFXVVHQ V\QHV GHW IXQJHUHU
ÀQWQnUKDQKDUPXOLJKHGIRUDWUHJXlere to steder. Dels den daglige ration
XGH L PDUNHQ KYRU KDQ NDQ VH KYRU
godt køerne æder i bund. Dels vurdeUHUKDQXGIUDKYRUPHJHWGH GHUSn
foderbordet.
+YLVMHJYLOKDYHGHPWLODW GHOLGW
PHUH JU V InU GH OLGW PLQGUH IRGHU L
stalden. Men jeg lukker aldrig sultne
N¡HUSnJU VSRLQWHUHUKDQ
Køerne fodres med en totalmikset
ration en god times tid inden, de kommer ud. Det giver en bedre fordeling af
kraftfoderet. Der bruges ingen kraftfoder i malkestalden.
1RUPDOW VWDOGIRGUHV PHG PDMVKHOsæd og med græsensilage. Lige nu
er det grønærter i stedet for græsensilage.
)UHPJDQJVPnGHQ JLYHU HQ EHGUH
omsætning i vommen, og der er aldrig
problemer med køer, som pludselig
·OLJJHUPHGEHQHQHRSDGXGHSnPDUken’.
Jævn ydelse
0nOHWHUDWUDPPHRWWHWLOWLNJWVSU
dag i afgræsning.
.XQVWHQ HU DW KROGH HQ M YQ
\GHOVHKHQRYHUV VRQHQVLJHU(JRQ
0DUFXVVHQ RJ SHJHU Sn HQ XGVNULIW
der viser imponerende konstant daglig
\GHOVHRPNULQJGHNJ(NPIUDDSULO
til oktober.
6LGVWH V VRQ KYRU N¡HUQH KHQWHGHNJWVSUNRYDUGHQK¡MHVWH
optagelse 8,6 kg ts pr. ko i døgnet.
,DOWKHQWHGHN¡HUQHNQDSNJ
WVSUKDLDIJU VQLQJ'HUWLONRPPHU
VOHWSnQRJOHDIPDUNHUQH
Egon Marcussen mener ikke, at
dette er imponerende.
'HW NXQQH KDYH Y UHW EHGUH 9L
SOHMHUDWOLJJHK¡MHUHNRQVWDWHUHUKDQ
RJ IRUNODUHU KYRUGDQ EHJJH SXPSHU
VLGVWHnUJLNLVW\NNHUSnpQJDQJRJ
GHU YDU HQ XJH KYRU YDQGLQJVDQO JJHW VWRG VWLOOH RJ KYRU KHOH DIJU Vningsarealet trængte til vand.
Al JB1-3 jorden vandes.
Stabil vækst
'HWHULNNHQHPWDWVHSnXGE\WWHWDOOHQH GHU OLJJHU VWDELOW KHQ RYHU VRP-
meren, men det var ren katestrofe,
SnSHJHUKDQ
$IJU VQLQJVDUHDOHWIRUGHOHUVLJSn
PDUNHUPHGWUHWLOIHPKD1nUGHUHU
ULJHOLJW JU V SXGVHV GHW DI RJ KYLV
GHUHUPHJHWJU VODYHVK¡HOOHUHQsilage.
(JRQ0DUFXVVHQYLOJHUQHKDYHHQ
JU VK¡MGH Sn FP QnU N¡HUQH
OXNNHVLQGSnHWDUHDO
- Vi kommer rundt i markerne og
WLOEDJH WLO VDPPH DUHDO FLUND KYHU
WUHGMH XJH IRUW OOHU KDQ Sn HQ GDJ
KYRUN¡HUQHJnUVLGVWHGDJLHQIROGVn
IURQWKHJQHWHUIMHUQHW
'HN¡HUOLJJHUUROLJWLHQnUV
mark et par timer efter, at de er komPHWSnJU V
Sen nattefrost
Køerne er først bundet ud den 30.
april.
(JRQ 0DUFXVVHQV JnUG OLJJHU LNNH
Vn ODQJW IUD .DUXSRPUnGHW KYRU GHU
kommer sen nattefrost.
- Græsset kommer sent i gang. Vi er
DOWLGEDJHIWHUNRQVWDWHUHUKDQ
5¡GYLROHWWH EODGVSLGVHU Sn UDMJU Vserne vidner om, at nattefrosten stadig optræder.
'HQ YHVWM\VNH P ONHSURGXFHQW DQYHQGHU EODQGLQJ IRUGL GHQ EHGUH
NDQWnOHGHODYHWHPSHUDWXUHU'HWHU
GHQ VnNDOGWH ·$XOXPEODQGLQJ· GHU
VYDUHU WLO EODQGLQJ SOXV XUWHU VRP
cikorie og kommen.
'HUHURJVnWLPRWKHLEODQGLQJHQ(JRQ
0DUFXVVHQYXUGHUHUDWGHQKDUUHGGHW
KDPQRJOHJDQJHIRUGLUDMVYLQJHONDQ
udvintre under de kolde betingelser.
Sidegevinst
,HQPDUNGHUHUODJWXGVLGVWHnUQnU
JU VVHW HW JRGW VW\NNH RS Sn VW¡YOHVNDIWHW VRP KDQ ¡QVNHU GHW VNDO
Y UHQnUN¡HUQHNRPPHUKHUQ VWH
dag.
Sidegevinsten ved rationsafgræsning er ifølge Egon Marcussen, at
KDQ NDQ P UNH KYRUQnU GHU VNDO
YDQGHV QnU KDQ Á\WWHU S OHQH WLO
IURQWKHJQHW
1nU GHU HU IXJW QRN L MRUGHQ HU
GHWPHJHWOHWDWSUHVVHPPVWnOS OHQHGLMRUGHQ-HJEHK¡YHULNNH
føre vandingsregnskab, pointerer
KDQ
%HV WQLQJHQGHUEHVWnUDINU\GVQLQJHU KDU HQ nUV\GHOVH Sn Ekm. Egon Marcussen bruger rotatiRQVNU\GVQLQJ (IWHU WR JDQJH 'DQVN
Holstein kommer den røde race. Og
Vn HU GHU OLGW LQGNU\GVQLQJ DI 0RQWEHOLDUG 'HW HU VWRUH G\U PHG KYLGW
KRYHGVRPRJVnNDQPDONH
Udlæg etableres i ærter
Når grønærter snittes tidligt primo juli, bliver der adgang til en ny
tidlig afgræsningsmark
Afgræsningsmarkerne ligger normalt
LWUHnU
- Jeg lægger dem gerne ud i ærter,
KYRU GHU HU DIJU VQLQJ HIWHU K¡VW DI
grønærter. Vi snitter ærterne første
gang, der er tørvejr efter 1. juli. Det
JLYHURVHQQ\WLGOLJDIJU VQLQJVPDUN
forklarer Egon Marcussen.
I udlægningsmarken er der regiVWUHUHW)(SUKDLDIJU VQLQJ
Dertil kommer 3.000 FE i grønærter.
'HUHIWHUDIJU VVHVL\GHUOLJHUHWRHO-
OHUWUHnU(JRQ0DUFXVVHQRSOHYHUDW
NO¡YHUDQGHOHQ¡JHVSnEHNRVWQLQJDI
JU VVHW,V GVNLIWHWPHGKDHU
GHUWRnUIULIRUNO¡YHU
'HQ YHVWM\VNH P ONHSURGXFHQW
VnU UWHURJXGO JLVDPPHRPJDQJ
med en Nordsten Kulti-Seeder med
JU VVnQLQJVXGVW\U 'HU DQYHQGHV
NJ UWHU RJ WLO NJ IU¡ SU
KD
)RU LNNH DW KDYH IRU PDQJH UWHU L IRGHUSODQHQ HWDEOHUHU KDQ RJVn
XGO JLKDYUHGHUVQLWWHVVRPJU¡QKDYUH QnU GHQ HU VNUHGHW LJHQQHP
+DQHUPHJHWJODGIRUKDYUHQWLOGHWWH
IRUPnO (QVLODJHQ EUXJHV SULP UW WLO
opdrættet.
*HQHUHOW ODGHU KDQ NO¡YHUHQ IRUV\QH JU VVHW PHG NY OVWRI (JRQ
Marcussen giver afgræsningsmarkHUQHWRQJ\OOHLPDUWVRJLNNHDQGHW1\XGO JL UWHUInUDOGULJQRJHW
[email protected]
Den optimale græshøjde, før køerne kommer ind på et areal, er ifølge Egon
Marcussen som her, hvor græsset når et godt stykke op på støvleskaftet.
10
ØKOLOGI & ERHVERV
MARK & STALD
22. maj 2015 nr. 567
Det giver god ro at have én at lave
sparring med, som kender forholdene rigtig godt, mener Rene
Nielsen, som anbefaler samarbejdsformen som en ideel model
til at etablere sig.
Noteringen
X
Svin
Basisnotering (70,0-94,9) uge 21:
9,60 kr.
Friland A/S giver i uge 21
følgende tillæg til konventionel
notering: Øko-tillæg (alle grise):
4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud
over á conto udbetalingen ydes
økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen
- for uge 21: 13,50 kr./kg for alle
grise. Søer (slagtes ca. hver 3.
uge) 5,00 kr./kg. Der udbetales
også konventionel efterbetaling
fra Danish Crown.
X
Smågrise
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for
økologiske smågrise for uge 21:
Beregnet smågrisenotering: 30
kg: 960,60 kr. (-22,46). Kg-regulering: 12-25 kg: 18,77 kr. 25-30
kg: 17,42 kr. 30-40 kg: 14,16 kr.
Noteringen tager udgangspunkt
i basisnoteringen fra Friland A/S
og er inklusive efterbetaling.
X
Kvæg
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret
i uge 21: Kalve u/12 mdr.: 2,35
kr./kg. Stude og kvier: Variabelt
tillæg: 9,25 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 3,00 kr./kg. Køer: 8,75
kr./kg. Restgruppe: 2,25 kr./kg.
Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt
aftegnes med variabelt tillæg +
kontrakttillæg.
X
Tyrekalve
Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace
fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey,
(3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr.
Kg-reg.: 11 kr. SDM, (3. mdr., 96
kg). Pris: 1.948 kr. Kg-reg.: 14
kr. Priserne er inkl. afhorning og
studning.
Økologi & Erhverv tager forbehold
for evt. fejl.
Samarbejdet
fungerer godt
Veletableret økologisk svineproducent har hjulpet
ung landmand i gang med 550 søer på bar mark i en
samarbejdsmodel, der både udvikler driftsformen
og sikrer et generationsskifte
GENERATIONSSKIFTE
TEKST/FOTO: KAJ LUND SØRENSEN
- Det kører godt. Det kunne ikke have
gået bedre. Og det gælder både samarbejdet, produktionsresultaterne og
afregningspriserne.
Sådan lyder det fra Rene Nielsen,
som for godt to år siden etablerede
en ny, økologisk svinebesætning
på en tom ejendom. Det skete i et
usædvanligt samarbejde med den
mere erfarne økologiske svineproducent Bertel Hestbjerg, som har omkring 900 søer ved Idom lidt syd for
Holstebro.
Sammen købte de for tre og et
halvt år siden en gård på 115 hektar
nær Haderup, hvor Rene Nielsen er
vokset op.
Han anbefaler kraftigt samarbejdsformen som model til at komme i gang og til generationsskifte.
Ejerforhold 25/75
Rene Nielsen ejer 25 procent af deres fælles selskab, Gråstensminde
Økologi A/S, mens Bertel Hestbjerg
ejer 75 procent.
Driftsresultatet bliver delt efter
ejerandele i forholdet 25/75.
I selskabet er der en lønpulje
på godt en million kroner. Det giver
Rene Nielsen mulighed for selv at
afgøre, hvor mange han ansætter.
Hvis han selv vil udføre alt arbejdet,
kan han i princippet selv hæve hele
lønnen, og hvis han kun har årlige
lønudgifter på 500.000 kr., kan han
selv hæve resten.
Rene Nielsen er godt tilfreds med
modellen til at komme i gang med
frilandsproduktion, og han er godt
tilfreds med at have Bertel Hestbjerg
med.
- Som nystartet er det en stor ge-
vinst at have Bertel Hestbjerg som
kompagnon. Det er ikke kun i forhold
WLO ÀQDQVLHULQJHQ DW MHJ KDU RSQnHW
en del goodwill, vurderer han.
Holder hinanden skarpe
- Jeg kører det som min egen virksomhed, hvor Bertel virker som en
meget engageret konsulent.
- Vi snakker især sammen om
lidt større økonomiske beslutninger,
konsolidering og fremtidsplaner. Og
jeg orienterer ham, hvis der er store
udsving i produktionen. Det er også
godt at have ham med til at analysere produktionsresultater og regnskab, fortæller den 33-årige økolog.
- Det giver god ro, at have én at
lave sparring med. Vi holder hinanden skarpe. Det er godt at kunne
snakke med én, som kender forholdene rigtig godt.
Er meget forskellige
- Vi er meget forskellige. Bertel er
god til at udvikle og vil gerne prøve
nye ting af, mens jeg er mere tilfreds
med at køre den kendte og afprøvede vej, tilføjer han.
Rene Nielsen nævner, at han har
talt en del med sin mere erfarne
kompagnon om, hvordan man leder
og motiverer medarbejdere.
Den daglige drift inklusive økonomi er Bertel Hestbjerg ikke involveret
i. Han er med til at lave sparring om
større beslutninger.
- Bertel kommer måske en gang
om måneden, men ellers ringer vi
sammen, siger Rene Nielsen.
Han har ikke nogen ambitioner
om at eje eller drive virksomheden
alene, men vil godt en gang i fremtiden øge sin andel af ejerskabet til 50
procent, hvis han får råd til det.
Meget tilfreds nyetabl
Siden første faring i
december 2012 er det
næsten kun gået én vej.
‹Žƒ˜‡”ϐŽ‡”‡‰”‹•‡ǡ‡†
vi budgetterede med, og
priserne er højere nu,
end vi havde turdet tro,
siger svineproducent
GENERATIONSSKIFTE
TEKST/FOTO: KAJ LUND SØRENSEN
Den økologiske svineproducent Rene
Nielsen er én af dem, der havde tillid
til bæredygtigheden af sin driftsform
og etablerede sig, dengang priserne
var knap så gunstige. Nu har han
svært ved at holde armene nede.
- Timingen kunne næsten ikke
have været bedre, konstaterer han.
Rene Nielsen overtog gården 1.
november 2011 sammen med Bertel
Hestbjerg. Jorden blev omlagt til økologisk drift en måned senere. Senere
blev 650 polte købt ind.
Den vestjyske svineproducent
lægger ikke skjul på, at det er gået
godt.
- Siden gyltene begyndte at fare 1.
december 2012 er det næsten kun
JnHW pQ YHM 9L ODYHU ÁHUH JULVH HQG
vi budgetterede med, og priserne er
højere nu, end vi havde turdet tro,
siger han.
Halvanden gris mere
I det oprindelige budget for besætningen på 550 søer står der 20 grise
pr. årsso, men der fravænnes 23
grise pr. årsso, og der sælges 21,5
grise.
- Vi sælger halvanden gris mere
end budgetteret. Det svarer til 700
grise om året.
- Det er godt, at vi tjener penge
nu, men vi skal også kunne producere grise ved et økotillæg på 12 kr.
pr. kg, mener han.
Manglen på økologisk svinekød
er udtalt i hele Europa, og den nuværende efterspørgsel er langt større
end produktionen, hvilket har presset økotillægget op på 18 kr. pr. kg.
Fortsat stigende efterspørgsel
Rene Nielsen tror på fortsat stigende
efterspørgsel.
Han oplever i sin egen omkreds i
Vestjylland, hvordan forbrugerne bliver mere og mere opmærksomme på
kvalitet.
Og han frygter ikke konkurrence
fra udlandet.
- På produktionssiden er vi i Danmark langt foran andre lande, vurderer han.
Produktionen på Gråstensminde
Økologi A/S udgør 10 procent af
smågriseproduktionen i Danmark.
En fast aftager i Lunderskov køber
de godt 11.000 30-kilos grise. Afregningen følger noteringen for økologiske smågrise.
I soholdet eksklusiv fravænnede
grise ligger foderforbruget på 1.770
FE i pr. so plus ensilage, og det er
han godt tilfreds med.
Billigt brugt udstyr
For at begrænse kapitalkravet til hytter og andet udstyr har Rene Nielsen
MARK & STALD
22. maj 2015 nr. 567
ØKOLOGI & ERHVERV
11
Nedbringe gæld eller investere i større besætning?
Miljøgodkendelse lyder på 550 søer
med 30 kg grise plus 1.300 slagtesvin, men den faste aftager vil gerne
have alle grisene. Derfor søger Rene
Nielsen nu under anmeldeordningen
om tilladelse til at udvide med 115
søer i steder for de 1.300 slagtesvin.
Det er lige nu i nabohøring, og han
håber at kunne udvide besætningen
i juni måned.
3nVLJWVNDOGHUÀQGHVPHUHYHOHJnet jord i nærheden, som søerne kan
gå på. Rene Nielsen vil helst undgå
at skulle køre på landevejen, men
der er kamp om jorden i et område,
hvor kartoffelavlere også gerne vil
udvide.
Om nogle år kunne han godt forestille sig at have dobbelt så mange
søer. Han ser det som en god udfordring at opnå samme produktionsresultater i en større besætning.
Alternativet til at investere er at
høvle noget gæld af.
Rene Nielsen forestiller sig også,
der på et tidspunkt skal etableres
træer i farefoldene.
[email protected]
Rene Nielsen er lidt fristet af den udfordring, det vil være at opnå samme
produktionsresultater i en endnu større besætning. Her er det Christi Tarano,
som har arbejdet på gården i over to år, der kører ensilage til de drægtige
søer. Foto: Kaj Lund Sørensen.
leret økologisk svineproducent
På Gråstensminde Økologi laves meget af arbejdet nu sammen - det gælder
også de lidt seje rutineopgaver som at kastrere og vaccinere. Her er det medarbejderen Vinnie Bjørn, som fodrer. Foto Kaj Lund Sørensen.
Rene Nielsen tjener penge nu. Det
synes han i øvrigt også at han skal
kunne, når økotillæget er på 12 kr.
pr. kg.
etableret sig med billigt, brugt udstyr.
De isolerede drægtighedshytter er
nye, men det meste udstyr - hytter og
vandtrug - er brugt. Mange af farehytterne - A-hytter fra John Booth - var
mellem 10 og 12 år gamle.
Han reparerede selv de 230 brugWHK\WWHUGHÁHVWHDIVWnOK\WWHUQHÀN
monteret nyt dørtrin.
- De står her på marken og funJHUHU ÀQW NRQVWDWHUHU GHQ XQJH
vestjyde, som vurderer, at de holder
mindst ti år mere. Han har også selv
ombygget en gammel fuldspaltestald
til fravænningsstald.
Perfekt set-up
- Det er et perfekt set-up til frilandsproduktion: Veldrænet sandjord,
der ligger rundt om bygningerne og
ugeneret af naboer og veje.
- Det har været en ønskesituation. Vi kunne stort set ikke ønske os
noget bedre. Her er god logistik, og
med SPF-dyr fra en avlsbesætning
startede vi med det bedste materiale
og bedst mulige sundhedsstatus,
fortæller han.
Seks kilometer afstand til nærmeste svinebesætning giver gode
muligheder for at bevare den høje
sundhedsstatus.
Ny mark
%HV WQLQJHQHUOLJHKHULIRUnUHWÁ\ttet til en ny mark.
- Halvdelen af de 102 ha anvendes skiftevis hvert andet år til sø-
erne. Græsudlægget etableres i byg/
ært, og afgrøden høstes som helsæd
til søerne, fortæller Rene Nielsen på
en dag, hvor søerne får lidt mindre
foder, så de kommer hurtigere til
truget næste dag, når der skal vaccineres. Der skal også kastreres grise
i de hytter, hvor det ikke er sket. Senere på dagen skal der laves hegn og
gøres klar til modtagelse af de polte,
der kommer næste dag.
Rene Nielsen skifter årligt 40 procent af søerne ud og indkøber efter
reglerne de 20 procent af dyrene.
Det er LY-polte, der insemineres med
Duroc. De sidste 20 procent polte er
tillæg fra egne LY-søer, der er insemineret med Landrace.
For få er interesserede i at
passe frilandsgrise
Som den største udfordring nævner
5HQH1LHOVHQL+DGHUXSGHWDWÀQGH
nogen, der både vil arbejde med frilandsgrise og har erfaring med det.
- Det er svært at bruge erfaring fra
indendørs-produktion. Eksempelvis
behandler vi jo stort set ikke grisene
mod sygdomme. Det er helt andre
opgaver, der er vigtige, forklarer han.
Det er ikke mange, som søger, når
der er ledige jobs.
Foruden ham selv har der været
to fuldtids-ansatte, men der er netop
ansat yderligere en på halv tid.
Svineproducenten vurderer, at
der i en periode har været for meget at lave for medarbejderne, og
at nogle ting derfor ikke blev udført
så godt, som det kunne have været
gjort. Som eksempler nævner han
den afgørende fordeling og udjævning af strøelse i hytterne før faring
og kuldudjævning straks efter faring.
Har ændret rutiner
- Jeg havde givet noget af ansvaret
hos søerne i faremarken fra mig til
en tidligere fodermester, der kom til
at gå for meget alene med for mange
opgaver. Jeg blev i efteråret opmærksom på, at det ikke kørte, som jeg
ville have det. Derfor har vi ændret
nogle rutiner omkring management,
og det er gået rigtig godt her i foråret,
fortæller Rene Nielsen.
Han har selv ansvaret for løbeafdeling og smågrisene, men er nu
også med i arbejdet hele vejen rundt
i alle hjørner af bedriften.
- Hvis der kommer for få grise,
opdager jeg det nu i løbet af en uge,
pointerer han.
- Vi er et godt team, der laver meget af arbejdet sammen - også de lidt
seje rutineopgaver som at kastrere
og vaccinere, forklarer han.
[email protected]
12
ØKOLOGI & ERHVERV
Halte køer ligger bedst
på sandunderlag
Dybstrøelse af sand er et
bedre underlag for halte køer
end gummi, da det i højere
grad opfylder køernes behov for
hvile. Det viser undersøgelser
fra Institut for Husdyrvidenskab
ved Aarhus Universitet, hvor
halte køer opstaldet i individuelle
sygebokse i gennemsnit havde
længere liggetid og nemmere ved
at rejse og lægge sig, når de gik
på dybstrøelse, end når de gik på
gummigulv.
26%
Udbyttet af grovfoder på økologiske bedrifter har været 26
pct. lavere pr. ha end på konventionelle bedrifter. For perioden
2007-2011 blev udbyttet af
grovfoder på sædskiftearealet på
konventionelle bedrifter beregnet
til at være 7.379 FE pr. ha. På
økologiske bedrifter var udbyttet
på 5.480 FE pr. ha.
Det viser en ny model udviklet
på Aarhus Universitet, der kan
beregne udbytter af grovfoder på
landsplan.
Udbytterne er beregnet som
forskellen mellem besætningernes foderbehov på den ene side
og foderindkøb og forbrug af eget
korn på den anden side.
MARK & STALD
22. maj 2015 nr. 567
Dækningsbidraget halveres,
når kastration af grise undlades
Beregninger fra Aarhus
Universitet viser, at produktion af økologiske
ikke-kastrerede hangrise giver markant ringere
økonomisk resultat end
produktion af økologiske
grise, der er kastrerede
Svært at undgå kastrering. Der er
et markant lavere dækningsbidrag
ved produktion af ikke-kastrerede
økologiske grise, fordi 20,9 procent
af grisene må frasorteres som følge
af ornelugt, fremgår det af en ny
DCA rapport.
ØKONOMI
TEKST/FOTO: KAJ LUND SØRENSEN
Ikke-kastrerede økologiske hangrise
har en bedre fodereffektivitet og en
højere kødprocent end kastrerede
grise. Når der alligevel er ringere økonomi ved produktion af ikke-kastrerede hangrise, skyldes det, at der
frasortereres for mange grise ved
slagtning som følge af den grimme
ornelugt.
Det fremgår af en rapport udgivet
af DCA, og det er ikke opløftende
læsning, hvis man har ambitioner
om at spare grisene for kastration og
samtidig bevare indtjeningen i den
økologiske slagtesvineproduktion.
Forskere fra Aarhus Universitet
har beregnet, hvordan økonomien
er i at producere ikke-kastrerede
hangrise.
Stor frasortering
Beregningerne viser, at produktion
af galtgrise, dvs. kastrerede slagtesvin, med en slagtevægt på 86 kg,
havde et dækningsbidrag på 363 kr.
pr. produceret gris og 1.216 kr. pr.
stiplads pr. år.
Produktion af grise med en tilsvarende slagtevægt, som ikke var kastrerede, havde et DB pr. produceret
gris på 187 kr. og pr. stiplads pr. år
på 626 kr.
Det markant lavere dækningsbidrag skyldes ifølge rapporten, at
20,9 procent af de ikke-kastrerede
grise måtte frasorteres som følge af
ornelugt.
Ændret fodring
og slagtevægt ikke nok
Forskere fra Aarhus Universitet har
WLGOLJHUH YLVW DW GHU ÀQGHV PHWRGHU
som kan reducere ornelugten hos ikke-kastrerede hangrise. For at undgå
ornelugt kan man fodre grisene med
enten cikorie eller korn de sidste
dage inden slagtning og slagte dem
ved en lavere vægt. Men heller ikke
her hænger økonomien sammen.
Fodring med korn reducerede
frasorteringsprocenten til 12,2, og
fodring med cikorie reducerede den
til 8,6 procent. Det er ikke tilstrækkeligt til at nå op på samme niveau
af dækningsbidrag som produktion
af økologiske galtgrise.
Galtgrisene havde en ringere
fodereffektivitet og derved højere
foderudgift samt en ringere kødprocent end de ikke-kastrerede grise,
men da 99 procent af galtgrisene
bestod ornelugt-prøven, var det den
form for produktion, der gav den bedste økonomi.
Økologiske køer skal gøres endnu sundere
gennem forbedret pasning og avl
Forskere fra syv europæiske lande – Danmark, Sverige, Tyskland,
Schweiz, Østrig, Polen og
Litauen - er gået sammen i forskningsprojektet ORGANICDAIRYˆ‘”ƒ–ϐ‹†‡
løsninger, som kan sikre
dyrevelfærden i de økologiske malkekvægsbesætninger fremover
I takt med at også de økologiske
besætninger over alt i Europa bliver
større, er det afgørende for dyresundhed og -velfærd, at der udvikles systemer, hvor køerne fortsat
kommer meget på græs, og hvor
forbruget af antibiotika er lavt, uden
at det medfører mere sygdom og
højere dødelighed.
, GH ÁHVWH HXURS LVNH ODQGH HU
der en generel bekymring for dyrevelfærden i husdyrproduktionen,
og europæerne forholder sig kritisk
til, at husdyrene holdes permanent
inde og har begrænset plads. I offentligheden er der endvidere stor
opmærksomhed om antibiotikaforbruget i husdyrproduktionen og bekymring for, at en øget forekomst af
antibiotikaresistens hos bakterier
kan gøre mennesker syge. Det har
medført en stigende forbrugerinteresse for økologisk mælk.
Økologiens fortrin
Dyrevelfærden i den økologiske
mælkeproduktion adskiller sig fra
den typiske konventionelle med
krav om at:
* Køer, kvier og kalve er på græs
* Dyrene har mere plads, så de i
højere grad kan udfolde artsspeciÀNDGI UG
* Kalven er sammen med koen i et
døgn og får mælk i tre måneder
* Alle dyr har permanent adgang til
grovfoder, og grovfoder skal udgøre
60 pct. af de økologiske køers foderration
Der er desuden en række særlige
økologiregler, som stimulerer til at
holde dyrene sunde, forebygge behandlingskrævende husdyrsygdomme og minimere brug af antibiotika.
Forbedret avl og driftsledelse
De økologiske malkekvægsbesætninger bliver imidlertid stadigt
større, og produktion per dyr stiger
også ligesom i den konventionelle
mælkeproduktion.
Dette er en international trend,
som er særlig synlig i Danmark, hvor
der nu i gennemsnit er 160 køer i
en økologisk malkekvægsbesætning. Under disse omstændigheder
er det en udfordring at sikre en god
dyrevelfærd og et lavt forbrug af
antibiotika.
ORGANICDAIRYHEALTH
tager
udgangspunkt i, at malkekøernes
sundhed kan forbedres gennem en
kombination af bedre pasning og
avl.
Med de redskaber er det muligt
at opretholde god sundhed og velfærd i systemer med et relativt lavt
niveau af kraftfoder, lavt medicinforbrug og udbredt brug af afgræsning.
Det kan sikre forbrugernes fortsatte
tillid til økologisk mælk, og samtidig
vil fokus på køernes sundhed bidrage til at forbedre produktiviteten og
økonomi.
Det overordnede formål med projek-
NYT FRA
INTERNATIONALT CENTER
FOR FORSKNING I
ØKOLOGISK JORDBRUG
OG FØDEVARESYSTEMER
Af Jan Tind Sørensen, professor ved Institut for
Husdyrvidenskab ved AU Foulum
tet er at forbedre yver- og stofskiftesundhed hos økologiske køer gennem bedre pasning og målrettet avl,
herunder en optimal udnyttelse af
lokale racer og brug af metoder som
genomisk selektion og krydsning af
lokale og kommercielle racer.
3URMHNWHW VNDO RJVn LGHQWLÀFHUH
risikofaktorer for stress, yverinfektioner og stofskiftesygdomme samt
alternativer til antibiotikabehandling.
Alle studier og forsøg gennemføres i økologiske malkekvægsbesætninger med en betydende
afgræsning. Det vil bidrage til effektive strategier til forebyggelse og
håndtering af husdyrsygdomme og
dermed forbedre yver- og stofskiftesundhed. Dette vil samtidig føre
til reduceret brug af medicin i økologiske malkekvægsbesætninger
uden negative virkninger for køers
velfærd.
Projektet ORGANICDAIRYHEALTH er
et ERA-NET CORE Organic-projekt
ledet af Institut for Husdyrvidenskab ved AU Foulum og koordineret
af ICROFS.
Fra dansk side deltager også
Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved AU Foulum og desuden
seks udenlandske forskningsinstitutioner.
22. maj 2015 nr. 567
ØKOLOGI & ERHVERV
13
MAD & MARKED
PÅ MARKEDET
AF LARS SONNE HANSEN
FORSTANDER SUHRS HØJSKOLE
NY MADBEVIDSTHED - JA TAK
’Superbær med superkræfter. Hentet direkte fra Moder
Jords østlige egne’. Den anprisning kan få os til at betale
5-600 kr. per kg for nogle små tørrede rosinagtige bær,
der i enhver simpel smagstest, udsat for børn, ville tabe til
almindelige rosiner. Børnene ved så heller ikke, at der er
WDOHRPJRMLE U·ULJHSnDQWLR[LGDQWHUÀEUHRJYHJHWDELOVNH
proteiner’. Og de voksne købere har mistet jordforbindelsen
og den sunde dømmekraft, der ellers hurtigt kunne fortælle
dem, at rugbrød, havregryn og grønkål er langt bedre kilder
til de samme indholdsstoffer.
Den manglende sunde dømmekraft kommer af, at vi som
forbrugere er kostbevidste i stedet for madbevidste. Vi
oplever det vigtigere at kende indholdet af antioxidanter,
YLWDPLQHUÀEUHRJIHGWL
vores fødevarer end at
vide, hvor de er dyrket/opDen manvokset, hvor lang transport
glende
de har været udsat for, og
sunde dømmekraft
hvordan vi bedst udnytter
kommer af, at vi som
dem hjemme i vores eget
forbrugere er kostkøkken.
En kostbevidsthed, som er bevidste i stedet for
resultatet af, at undermadbevidste.
visning og formidling har
Y UHWEDVHUHWSnRIÀFLHOOH
kostråd og den ’rigtige’ næringssammensætning.
En kostbevidsthed, der har medvirket til at fremmedgøre os
over for madens andre væsentlige betydninger for vores liv.
“
Derfor hilser jeg de nye måltidsråd velkomne. Og jeg følger
mig overbevist om, at vi får en både rigere, sundere og
mere bæredygtig madkultur, hvis vi i højere grad lære at
lave, dyrke og sanke vores egen mad. Ikke fordi jeg drømmer mig tilbage til de gode gamle dage. Men fordi det er
min erfaring, at praktisk og sanselig førstehånds-erfaring
giver nye erkendelser og sætter os i stand til at handle på
de store dagsordener om miljø, sundhed og bæredygtighed
i vores hverdag.
Måltidsrådene er ikke eneste tegn på en stigende madbevidsthed. I megen undervisning er sundhedsformidling
for længst blevet til madformidling - og hjemkundskab er
blevet til madkundskab.
Der er også masser af madbevidsthed i initiativer som
fx tagtomater, byhaver, fødevarefællesskaber, sankning,
fermentering, selvforsyning, folkekøkken, madklubber og
bevægelser som Stop spild af mad og Kødfri mandag.
Der er håb for fremtiden - ikke for gojibærene.
Økologien har fået en meget fremtrædende rolle i ny SuperBrugs ved Silkeborg, hvor talebobler guider kunderne. Foto: Morten Telling
Super økologisk brugs
Skilteskov og attraktiv
placering af de økologiske
varer skal få kunderne i ny
Silkeborg-butik til at købe
ϐŽ‡”‡]Ǧ§”‡†‡˜ƒ”‡”
DAGLIGVAREHANDEL
AF JAKOB BRANDT
Siden Coop i starten af året sænkede priserne på økologi, har salget i SuperBrugVHQVFDEXWLNNHUOLJJHUSnLQGH[
i forhold til sidste år, men ambitionen
rækker højere, og med hjælp fra Økologisk Landsforening (ØL) har SuperBrugsen indrettet et helt ny butik, hvor økologien spiller en fremtrædende rolle.
,NNHI UUHHQGSURFHQWDIGDQVNHUQH
kender Ø-mærket, men langt færre kender
alle de positive sidegevinster, der automatisk følger med, når de putter økologiske
varer i indkøbskurven. For at hjælpe kunderne med at træffe det rigtige valg, har
ØL hjulpet en nyåbnet SuperBrugsen i det
nordvestlige hjørne af Silkeborg med en
PHJHWL¡MQHIDOGHQGHVNLOWQLQJRJSODFHULQJ
af de økologiske varer.
Hovedparten af de økologiske varer er
SODFHUHW Sn ODQJH UHROHU L HW I OOHV RPråde, som er det første, kunderne møder
efter grøntafdelingen. En hel endegavl er
reserveret til økologisk olie, en anden fri-
ster med veganske produkter, og overalt
sørger en skilteskov i form af store talebobler for at informere kunderne om økologiens mange fordele.
Vi vil økologien
Det er brugsuddeler Christian Möller, som
har hovedansvaret for indretningen. Han
har gennem tre år været uddeler i SuperBrugsen i Jægergårdsgade i Aarhus, hvor
en tredjedel af omsætningen stammer
fra økologiske fødevarer. Hans ny butik
KDU FD ¡NRORJLVNH YDUHQXPUH PRG
L$DUKXVRJKDQYHGJRGWDWGHWHU
urealistisk at nå det samme høje økologisalg i Midtjylland.
- Men vi vil gerne vise, at vi vil det økologiske, og vi vil gerne vænne kunderne til
at handle mere miljøbevidst. Vi går efter
SFW ¡NRORJL 'HW VYDUHU WLO ODQGVJHQnemsnittet i SuperBrugsen, siger Christian Möller.
Da Silkeborgs borgmester klippede
snoren til den nye butik, stormede de
ÁHVWHNXQGHUIRUELK\OGHUQHPHG¡NRORJL
De skulle ned i bunden af butikken for at
støvsuge køledisken for åbningstilbud på
kød, men Christian Möller er ikke i tvivl
om, at økologien nok skal få sit tag i de
midtjyske kunder.
§–’¤”‡Ž‹‰‹Þ•–•’Þ”‰•¤Ž
Kædedirektør Kenneth Pedersen er godt
WLOIUHGVPHGSURÀOHULQJHQDI¡NRORJLHQ
- Vi oplevede en voldsom vækst i salget sidste år, og den fortsætter i det nye
år, hvor vi har sat priserne ned for at give
økologien et boost.
Ifølge kædedirektøren holder kalkuOHQ LGHW GHQ ODYHUH DYDQFH XGOLJQHV DI
et øget salg, men det bliver aldrig SuperBrugsens ambition at være billigst med
økologi.
- Men jeg er stor tilhænger af, at den
enkelte butik får lov til at have sit eget
særpræg, og den nye butik er en god
PXOLJKHG IRU DW YLVH YRUHV Q\H NRQFHSW
hvor de økologiske varer fremstår rigtig
godt og bliver eksponeret samlet midt i
kundestrømmen. Men det er jo nærmest
et religiøst spørgsmål, om økologien skal
eksponeres samlet eller spredes i butikken, siger Kenneth Pedersen.
Nudging løfter salget
Markedskonsulent Gitte Hvoldal er godt
tilfredse med, at SuperBrugsen er villig til
at søge nye veje og lave en markant markedsføring af økologien via såkaldt nudging i et område af landet, hvor økologien
måske ikke står øverst på indkøbssedlen
hos den typiske kunde.
- Vores erfaring viser desuden, at hvis
købmanden er engageret og tror på økologien, kan han også være med til at løfte
salget, siger Gitte Hvoldal, som håber, at
andre af kædens butikker vil gå samme vej.
14
ØKOLOGI & ERHVERV
MAD & MARKED
22. maj 2015 nr. 567
Urtekrams produkter fylder meget i danske detailhandel, men
et voksende prispres fra dagligvarekæderne gør det vanskeligere for Urtekram at tjene penge
på hjemmemarkedet. Derfor
satser Mariager-virksomheden
på øget eksport til de nordiske
lande.
Foto: Morten Telling, Moxtell
Urtekram i Norden
ɻUrtekram International
$6KDUÀOLDOHUL6WRFNKROP
Helsinki og Oslo.
ɻSalgsaktiviteterne omfatter
økologiske og vegetabilske
fødevarer samt miljørigtige,
¡NRORJLFHUWLÀFHUHGHSHUVRQlige plejeprodukter.
Urtekram har fremgang i Norden
Udgifter til opbygningen
af salgsorganisationer i
Norden og lavere indtjening på hjemmemarkedet har næsten halveret
årets resultat
EKSPORT
AF JAKOB BRANDT
Trods et stort prisfokus på det vigtige
hjemmemarked kom Urtekram International ud af 2014 med en positiv
bundlinje på 4,7 mio. kr. Et resultat
som i årsrapporten dog kun bliver
betegnet som acceptabelt, og der er
da også næsten tale om en halvering
i forhold til resultatet året før.
Nettoomsætningen er til gengæld
YRNVHWPHGÀUHSURFHQWWLOPLRNU
Det er primært eksporten, som trækker
væksten, mens det er blevet vanskeligere at tjene penge på hjemmemarkedet, hvor Urtekrams vækst er gået i stå.
Virksomhedens sælgere oplevede
desuden øget pres på prisen ved årsforhandlingerne med dagligvarekæderne i 2014.
- Det er klart, at vi indtjeningsmæssigt bliver mere presset i 2015
end i 2014, når vi ikke længere vokser på hjemmemarkedet, siger adm.
direktør Lars Børresen.
Salget til Norden vokser
Men han pointerer, at hovedårsagen
til resultatnedgangen er øgede udgifter til at realisere virksomhedens
strategiske beslutning om at skabe
en stærkere position på de øvrige
nordiske markeder.
Det er efterhånden et par år siden, at Mariager-virksomheden med
afsæt i et solidt fodfæste på det danske marked rettede blikket mod butikshylder i Sverige og Finland.
Mens Urtekrams salg i Danmark
ligger på et stabilt niveau, oplever
Urtekram allerede stabil vækst på
de øvrige nordiske markeder, hvor
det især er Finland og Sverige, som
trækker læsset.
Urtekram har oprettet egne salgskontorer i begge lande, og nu også i
Norge, som adskiller sig fra de øvrige
nordiske lande ved ikke være med i EU.
Det giver lidt ekstra udfordringer
som eksportør, men den positive
Har prikket hul på Holland
Urtekram er tæt ved en
skillelinje, hvor selskabet begynder at hente
størstedelen af omsætningen uden for landets
grænser, og Mariagergrossisten er så småt
begyndt at prikke hul på
det hollandske marked
Norden er stadig det klart største
marked for Urtekram, men den danske grossist er også begyndt at rette
blikket mod fødevarekunder syd for
grænsen, hvor salgskanalerne allerede er smurt af de økologiske hudplejeprodukter, som Urtekram sælger til kunder i mange lande.
- Det er klart, at det giver os en
fordel, at vi kan vise, at vi allerede
har været på markedet i mange år,
siger adm. direktør Lars Børresen
om de sydvendte eksportaktiviteter.
- Vi kan nok ikke forvente at vokse meget mere i Danmark. Derfor
forsøger vi at sprede os over andre
markeder, siger Mette Ruud Nielsen,
som sammen med salgsdirektør Petter-Jørgen Aagesen er ansvarlig for at
opdyrke Urtekrams nye udenlandske
markeder.
Aktuelt arbejder Urtekram på at
prikke hul på det hollandske marked,
hvor den danske eksportør er kommet ind hos supermarkedskæden
Deen.
Fravælger Tyskland
Mens mange danske fødevareeksportører kæmper om at komme
ind på det store tyske marked, har
Urtekram bevidst fravalgt Europas
største marked, når det gælder fødevarer.
- Tyskerne kan godt lide lokale vaUHURJGHUHUDOOHUHGHÁHUHW\VNHÀUmaer, som er større end os, og der er
hård konkurrence, siger Mette Ruud
Nielsen.
Holland halter noget efter, når det
gælder økologi, men med hjælp fra
brancheorganisationen Bionext er
økologien ved at slå an.
- Vi har masser af know-how om,
hvilke step man skal igennem, når
man vokser fra et lavt niveau, siger
Mette Ruud Nielsen.
Potentialet er stort
Som i Danmark er det ambitionen, at
Urtekram på de nye markeder bliver
kendt som et kvalitetsprodukt til den
brede dagligvarehandel, og hun betragter Holland som et spændende
marked, hvor økologien er ved at bevæge sig fra specialhandlen og over
i den almindelige dagligvarehandel.
Prisniveauet i Holland er relativt
højt, og kombineret med en fødevaremoms på kun seks pct. gør det
Holland til et attraktivt marked, hvor
Urtekram håber på et nyt svensk
eventyr.
- Det er en spæd begyndelse, men
potentialet er enormt. I Holland bor
udvikling i eksporten betyder, at det
næppe varer længe, før Urtekram
henter mere end halvdelen af omsætningen uden for Danmarks grænser.
Stort nordisk vækstpotentiale
Det er også på eksportmarkederne,
at direktøren aktuelt ser det største
vækstpotentiale, og Urtekram fortsætter derfor arbejdet med at opbygge en position som en af de grossister
og producenter i Norden med det bredeste sortiment af økologiske varer.
På hovedkontoret i Mariager forventer man, at den målrettede eksportsatsning vil sikre, at de nordiske
nærmarkeder i de kommende år vil
bidrage med en støt voksende andel
af Urtekrams salg af økologise fødevarer og personlige plejeprodukter.
- I Finland er vi i dag den største
aktør på området, men det er stadig
et meget lille marked, og Finland er
hårdt præget af krisen med Rusland,
siger Urtekram-direktøren.
Salgsboom i Sverige
Sverige er aktuelt det mest interessante eksportmarked, hvor dagligvarehandlen oplever den samme massive salgsfremgang, som Danmark
havde for seks-syv år siden, og hvor
ÁHUHDIGHVW¡UVWHN GHUPHOGHURP
tocifrede vækstrater på økologi.
Urtekram forsøger i den forbinGHOVH DW I\OGH ÁHVW PXOLJH KXOOHU Sn
de svenske hylder, og Lars Børresen
forventer, at Urtekram samlet set vil
øge både omsætningen og indtjeningen i 2015.
Nødvendigt at
ændre på
emballagen
EMBALLAGEDESIGN: Hidtil har Urtekram arbejdet ud fra en emballagestrategi som gik ud på at forsyne
varerne til de nordiske lande med
ens emballager, hvor det ofte var det
danske produktnavn, som var mest
IUHPWU GHQGH PHQV GH ÀQVNH
svenske og norske stod med mindre
typer.
Det sparer penge på pakkeriet,
men det taler ikke direkte til den
enkelte kunde i de andre nordiske
Urtekram har listet 26 varer hos lande. Derfor er Urtekram begyndt
Deen og har en hel endegavl i 65 af at lave emballager, som er mere målden hollandske supermarkedskæ- rettet til det enkelte land, og på de
des 74 butikker.
Foto: Urtekram produkter med størst volumen bliver
GHU L GDJ XGYLNOHW VSHFLÀNNH HPEDOder 17 mio. mennesker på et areal på lagefolier til både danske og svenske
størrelse med Jylland, og den største kunder, så det ikke er nødvendigt at
XGIRUGULQJEOLYHUDWÀQGHXGDIKYDG sovse hele pakningen ind i økolohollænderne gerne vil have, siger gimærker og tekster på fremmede
Mette Ruud Nielsen. [email protected] sprog.
MAD & MARKED
22. maj 2015 nr. 567
ØKOLOGI & ERHVERV
15
3-stjernet har overtaget
Aalbæk Specialiteter
Den jyske pålægsproducent bliver en del af den
ϐ‹•‡–”‹ƒǦ‘…‡”
med en samlet omsætning på over 10 mia. kr.
KØD
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Mads Quistgaard er blevet fritstillet i forbindelse med Atria Danmarks overtagelse af Aalbæk Specialiteter, men han kan se tilbage på to travle år i direktørstolen hos den jyske pålægsproducent, som var inde i en udvikling med
stor vækst, da en brand i januar forvandlede fabrikken i Billund til aske.
Da Økologi & Erhverv i slutningen af
april besøgte Aalbæk Specialiteter
for at lave en reportage om, hvor
langt den jyske producent af økologisk kødpålæg var nået efter branden i januar, sagde direktør Mads
Quistgaard, at ’alt er i spil’.
$WGHWEHW¡GDWÀUPDHWVWRGRYHU
for et snarligt salg til Atria Danmark,
kom formentlig som en overraskelse
for mange.
- Selv måtte jeg ikke udtale mig
mere konkret om det forestående salg,
siger Mads Quistgaard, som er blevet
fritstillet i forbindelse med salget.
I den forbindelse er han godt tilIUHGV PHG DW DÁHYHUH HQ YLUNVRPhed, som er inde i en god gænge.
- Alene i de sidste ni måneder inden branden, havde vi en vækst på
29 procent, siger Mads Quistgaard,
som også glæder sig over, at Aalbæks kerneprodukter allerede efter
to måneder var tilbage på butikshylderne.
Aalbæk skaber øget innovation
Peter Aalbæk er tredje generation i
Aalbæk Specialiteter. Sammen med
en række øvrige nøglepersoner følger han med ind i Atria-familien, der
også driver 3-stjernet Salami i Horsens, som allerede siden branden
har stået for en del af produktionen.
- Opkøbet kommer som en helt
naturlig udvikling for Aalbæk Specialiteter, da arbejdet under en større
Hæder til sodavand
og unik råmælk
Ørbæk Bryggeri og
Arla-leverandør får Det
Danske Gastronomiske
Akademis æresdiplom
for henholdsvis økologiske sodavand og mælken
til råmælksosten Unika
Kry
ÆRESDIPLOM
AF JAKOB BRANDT
To økologiske producenter var blandt
de syv modtagere, da Det Danske
Gastronomiske Akademis æresdiplom blev uddelt ved en ceremoni på
Hotel D’Angleterre i København.
Diplomerne blev tildelt mennesker, som i 2014 gjorde en særlig
værdifuld indsats for dansk gastronomi. Blandt de økologiske producenter var der hæder til familien
Rømer fra Ørbæk Bryggeri for deres
produktion af økologiske sodavand.
Især ingefær-sodavanden Ginger
Beer har vakt begejstring i det gastronomiske akademi.
- Naturfrisk Ginger Beer er en sodavand af høj gastronomisk kvalitet,
som kan sætte tiltrængte standarder
på et marked, som ellers er præget
af oceaner af sødt boblevand fremstillet på essenser, hedder det i akademiets begrundelse for hæderen.
Beer uden alkohol
Selv om betegnelsen Beer indgår
i navnet, er Ginger Beer faktisk en
alkoholfri sodavand. Betegnelsen
’beer’ refererer til, at der under fremstillingen bliver brugt inaktive gær-
celler fra ølbrygningen på det fynske
bryggeri. Andre ingredienser er frisk
ingefær, rørsukker, grape- og citronsaft samt chili.
Niels Rømer, der modtog æresdiplomet på familiens vegne, er både
glad og stolt.
- Det er et stort skulderklap fra
sagkundskaben for det arbejde, vi
har lagt i at udvikle gode økologiske
produkter siden 1996, siger han.
Arla-producenten Henrik Sundgaard fra Ørnhøj ved Holstebro får et skulderklap for arbejdet med at producere kvalitetsmælk til Arlas råmælksost Kry.
Unik mælk til Kry ost
Den vestjyske mælkeproducent
Henrik Sundgaard fra Ørnhøj ved
Holstebro får også et diplom for sin
SURGXNWLRQDIÁ\GHQGH¡NRORJLLIRUP
af økologisk mælk. Hans besætning
på 160 malkekøer er særlig udvalgt
af Arla Unika til at levere mælken til
ostemejeriet i Tistrup, der fremstiller
Arlas eneste råmælksost, gourmetosten Unika Kry.
Ørnhøj blev omlagt til økologi i
1999, og den jyske økolog har genQHPÁHUHnUY UHNHQGWIRUDWOHYHUH
mælk med nærmest rekordagtigt
lavt celle- og kimtal. I 2013 blev han
regional Arla-mester i mælkekvalitet
for fjerde gang med et celletal på
I 2012 vandt Niels og Nicolai Rømer Økologisk Guld for Ørbæks alkoholfrie
82.000 i gennemsnit.
For at råmælk kan bruges til oste- Ginger Beer, som nu igen bliver hædret.
produktion, skal den leve op til nogle
meget høje kvalitetskrav, da den ikke
bliver pasteuriseret, og mælken fra
6XQGJDDUG HU QRJHW DI GHW ÀQHVWH
Det Danske Gastronomiske Akademi
mælk i landet. Det er gårdejer Henrik
Sundgaard naturligvis stolt over:
ɻ Det Danske Gastronomiske Akademi har eksisteret siden 1964
- Det er helt sikkert et skulderog er en forening af personer, som arbejder for at fremme mad- og
klap, at vi bliver anerkendt for vores
måltidskulturen i Danmark.
arbejdet med et æresdiplom. Det var
ɻBlandt medlemmerne af akademiet er blandt andre Claus Meyer,
ikke noget, jeg havde regnet med, så
Lars Sonne-Hansen og brødrene Price.
det var en glædelig overraskelse.
koncern giver os mulighed for at indfri vores ambitioner og visioner på et
helt nyt niveau. Jeg ser derfor meget
frem til at være med til at drive brandet videre under Atria Danmark, siger Peter Aalbæk.
Atria-direktør Anders Laursen forventer, at opkøbet vil styrke innovationen i koncernen.
- Efterspørgslen på økologisk pålæg er steget markant i Danmark
LJHQQHP ÁHUH nU 'HUIRU HU RSN¡EHW
helt i tråd med vores strategi, der
bl.a. går på at skabe vækst inden for
pålægskategorien. Med et premium
brand som Aalbæk Specialiteter opnår vi et bredt og varieret produktsortment, da brandet komplementerer vores allerede eksisterende
sortiment af pålægsprodukter. På
den måde får vi fremadrettet muligKHG IRU DW G NNH ÁHUH IRUEUXJHUHV
forskellige behov og ønsker, siger
han.
Udnyt at
udenlandske
forbrugere
prioriterer
forskelligt
EKSPORT: Grundlæggende er det
normalt de samme motiver, som ligger bag, når franske Pierre og tyske
Wolfgang køber økologiske fødevaUHU0HQÁHUHXQGHUV¡JHOVHUDIN¡EVmotiver og forbrugeradfærd viser, at
der er nationale forskelle på, hvad
kunderne lægger mest vægt på, og
det skal producenterne udnytte.
Det fortalte Amarjit Sahota fra
Organic Monitor på en eksportworkshop i Vejle.
- Når man vil ind på et nyt marked,
er det vigtigt at forstå forbrugernes
motiver til at købe økologiske produkter.
Han opfordrer danske producenter til at udnytte, at eksempelvis
franske og tyske forbrugere prioriterer forskelligt.
En undersøgelse fra Organic Data
Network viser, at førsteprioriteten
(87%) hos tyske kunder handler om
DWÀQGHORNDOHYDUHU‘QVNHWRPEHGre dyrevelfærd er den næstvigtigste
årsag til at købe økologi, mens ønsket om at undgå pesticider (83%)
først kommer ind på tredjepladsen.
I Frankrig har Agence Bio lavet en
lignende undersøgelse. Den viser at
franske forbrugeres prioriterede liste
hedder:
1. Sundhed
2. Miljø
3. Bedre smag og kvalitet.
16
ØKOLOGI & ERHVERV
MAD & MARKED
22. maj 2015 nr. 567
Britta Tarp og Martin Jørgensen
ved den nye leasede fyldemaskine,
som gør det muligt at ti-doble
produktionen af is på Skarø.
Ø-iværksættere:
- Flere kan gøre som os
Andre banker sagde nej
til Is fra Skarø, men Sydbank er ikke bange for at
investere i udkantsdanmark, så længe ideen er
god nok
IS
7(.672*)272-$.2%%5$1'7
Fortællingen om den lille ø-virksomhed Is fra Skarø har mange lighedspunkter med humlebien, som i teoULHQLNNHE¡UNXQQHÁ\YH
Men det er også fortællingen om
et energisk iværksætterpar, Britta
Tarp og Martin Jørgensen, som siden
GH I¡UVWH LVE JUH EOHY I\OGW L har troet så meget på deres ide, og
som har investeret så mange penge
og kræfter i deres virksomhed, at det
stik mod alle odds var muligt at få en
EDQNWLODWJLYHHWVW¡UUHOnQ'HWEOHY
nødvendigt, da den lille ismaskine
ikke længere kunne følge med den
YRNVHQGHHIWHUVS¡UJVHO
1RUPDOEDQNORJLNYLOOHInGHÁHVWH
bankrådgivere til at smække pengekassen i, hvis et iværksætterpar
tropper op med ønsket at låne 3-4
PLR NU WLO DW HWDEOHUH HQ ¡NRORJLVN
LVIDEULNSnHQOLOOH¡PHGEHERHUH
hvoraf kun seks er i den erhvervsakWLYHDOGHU
0HQ 6\GEDQN Vn KXUWLJW SRWHQtialet i proteinisene fra Skarø, og
banken skruede en pakkeløsning
sammen til Britta Tarp og Martin
Jørgensen, som nu kun er få skridt
fra at realisere drømmen om en lille
HIIHNWLYLVIDEULN1XKnEHUGHDWGHres historie kan inspirere andre til at
IRUI¡OJHHJQHXQLNNHLGHHU
På konkursens rand
Oprindeligt var det tanken, at Is fra
6NDU¡YLOOHÀQGHHQVDPDUEHMGVSDUW-
ner på fastlandet, men ingen var interesseret, og derfor måtte Britta og
0DUWLQSnMDJWHIWHUÀQDQVLHULQJWLOHQ
XGYLGHOVHDISURGXNWLRQHQSn6NDU¡
9LDHWVDPDUEHMGHPHG(XURSHDQ
)RRG 9HQWXUH ÀN GH YLJWLJ VSDUULQJ
RJ ÀN VW\U Sn KYLONH RSO\VQLQJHU GH
skulle samle for blive en attraktiv
VDPDUEHMGVSDUWQHU IRU HQ LQYHVWRU
HOOHUEDQN
'HW I¡UWH WLO HW WLOVDJQ RP HW OnQ
hos Nordea, som dog sprang fra i deFHPEHUGDE\JJHULHWSn6NDU¡
DOOHUHGHYDULJDQJ
'HW YDU HQ UHQNDWDVWURIHVLJHU
0DUWLQ-¡UJHQVHQVRPÀNEHVNHGHQ
PHQV KDQ YDU Sn IRUUHWQLQJVUHMVH L
‘VWHQ
'HWVDWWHRVSnNRQNXUVHQVUDQG
da vi manglede likviditet til håndværNHUO¡QQLQJHUQH 9L KDYGH KHOGLJYLV
en god opsparing, men det var et
kritisk tidspunkt, hvor vi kontaktede
DOOHEDQNHU
I den forbindelse var det en stor
KM OSDWSODQHUQHIRULVIDEULNNHQYDU
Q¡MHEHVNUHYHW
Sydbank tror på konceptet
Martin og Britta er meget taknemPHOLJHIRUDWGU¡PPHQRPHQQ\LVfabrik blev reddet på målstregen af
6\GEDQNVRPNXQQHVHSRWHQWLDOHWL
IRUUHWQLQJVSODQHQIUD6NDU¡
+HQULN %RUXS -HSSHVHQ ÀOOLDOGLUHNW¡U IRU 6\GEDQN L 6YHQGERUJ
området, har en rigtig god mavefornemmelse i forhold til det lån, som
EDQNHQKDUJLYHW
Set gennem hans optik er berøringsangsten for at investere i udNDQWVGDQPDUNHQVPXOHRYHUGUHYHW
'HWHULNNHVnDIJ¡UHQGHKYRUHQ
virksomhed er placeret, hvis konceptet er stærkt nok og kemien mellem
EDQN RJ SURGXFHQW HU L RUGHQ 0DQ
NDQVDJWHQVÀQGHDUJXPHQWHUIRUDW
sige, at det var mere fornuftigt at placere produktionen i Svendborg, men
man kan også grave spadestikket
G\EHUHRJÀQGHJRGHDUJXPHQWHUIRU
DWJnLQGLSURMHNWHWVRPGHWOLJJHU
siger Henrik Borup Jeppesen, som
SHUVRQOLJWGHOWRJLLQGYLHOVHQ
Seriøs og nøjsom tilgang
Alene antallet af gæster, som havde
taget turen til Skarø, indikerer for
ham, at Britta og Martin har fat i et
SURMHNW VRP PDQJH JHUQH YLO Y UH
HQ GHO DI 1HWRS GH PHQQHVNHOLJH
UHVVRXUFHU EDJ ÀUPDHW RJ HMHUQHV
PHJHW VHUL¡VH RJ Q¡MVRPPH WLOJDQJ
til det at etablere en virksomhed,
EHVW\UNHU +HQULN %RUXS -HSSHVHQ L
at isene fra Skarø vil blive en bæUHG\JWLJ IRUUHWQLQJ WURGV HQ VDPOHW
investering som formentlig løber op
LV\YRWWHPLRNU
- Vi ser nogle meget store perspektiver for virksomheden og proGXNWHUQH VRP HU PnOUHWWHW V\JH RJ
VYDJHPHQQHVNHU'HWHUHQIUHPUDgende ide, og de er de første, som er
O\NNHV PHG GHW VLJHU +HQULN %RUXS
-HSSHVHQ
Han er overbevist om, at Is fra
Skarø vil blive en virksomhed, som
man vil komme til at snakke om på
PDQJHDIODQGHWV¡YULJHVPn¡HU
Maskinerne er leaset
Hovedparten af maskinparken er
leaset, og derudover har virksomheGHQHWGULIWVOnQRJHWE\JJHOnQ
9HG DW GHOH ÀQDQVLHULQJ RS L WUH
kategorier har vi fået en løsning, som
EHODVWHUOLNYLGLWHWHQPLQGVWPXOLJW3n
YRUHVG\UHVWHOnQVSDUHUYLWRSURFHQW
L IRUKROG WLO WLGOLJHUH 'HW HU G\JWLJW
EDQNDUEHMGHVLJHU0DUWLQ-¡UJHQVHQ
+DQVHUIUHPWLOVQDUWDWLQGIU\VHGH
I¡UVWHLVLIDEULNNHQVQ\HIU\VHWXQQHO
+YLV LNNH YL KDYGH P¡GW 6\Gbank, havde vi været nødt til at alliere os med investorer, men det havde
YL HJHQWOLJ LNNH O\VW WLO VLJHU 0DUWLQ
Jørgensen, som har det godt med, at
Is fra Skarø rent faktisk bliver produFHUHWSn6NDU¡
Søstrene Beate og Laura
smagte sig gennem samtlige
isvarianter, da Is fra Skarø
markerede den kommende
åbning af den nye isfabrik
med en hyggelig reception,
og der var pil op ad for det
økologiske is-sortiment.
Is fra Skarø klar til
Den økologiske
isfabrik har indrettet nye
produktionslokaler i en
gammel lade på
300 kvadratmeter
IS
7(.672*)272-$.2%%5$1'7
'H VPDJHU JRGW DOOH VDPPHQ«
PHQK\OGHUGHQEHGVWHO\GHUGRPPHQ IUD V\YnULJH %HDWH RJ KHQGHV
WUHnU OGUHV¡VWHU/DXUD
'HKDUWDJHWGHUHVIRU OGUHPHG
IUD.¡EHQKDYQWLO6NDU¡LGHW6\GI\QVNH ‘KDY HQ KDOY WLPHV I UJHVHMODGVV\GYHVWIRU6YHQGERUJ
3nGHQWRNYDGUDWNLORPHWHUVWRUH
ø havde pigerne nogle isrige timer
L GHQ K\JJHOLJH JnUGKDYH KRV ,V IUD
6NDU¡ VRP KDU LQGUHWWH HQ KHOW Q\
SURGXNWLRQVKDOLHQNYDGUDWPHWHUVWRUODGHIUD
'HW HU SDUUHW %ULWWD 7DUS VRP HU
uddannet produktions- og produktudvikler, og biologen Martin Jørgensen, som har udviklet iskonceptet
RJ SODQODJW LQGUHWQLQJHQ DI GHQ Q\H
LVIDEULN
Forleden havde de inviteret venner og forretningsforbindelser fra
hele landet til indvielse af en næsten
færdig isfabrik, som gør det muligt at
WLGREOH ÀUPDHWV QXY UHQGH SURGXNWLRQKYLVGHWEOLYHUQ¡GYHQGLJW
Tidkrævende forhindringer
Uforudsete udfordringer i form af
behovet for at afstive laden og gravemaskinernes møde med en ukendt
J\OOHWDQNKDYGHGRJIRUVLQNHWLQGUHWningen, og åbningen er nu fastsat til
XJHOLJHHIWHUSLQVH
Inden da har Skarø oplevet en
O QJHUH SHULRGH PHG KHOW RS WLO fastboende håndværkere og køletekQLNHUH‘HQKDUGHVXGHQInHWHQKHOW
Q\WUDQVIRUPHUVWDWLRQPHGIRUGREOHW
kapacitet for at sikre elektricitet nok
WLO DW GULYH IDEULNNHQV Q\H LWDOLHQVNH
LVLVHQNUDP (W VDQGW HUKYHUYVHYHQW\USnHQDIODQGHWVVPnVRYH¡HU
'HW(5HQVWRUXGIRUGULQJDWKDYH
en isproduktion på en ø, forklarede
Martin Jørgensen, mens forårskåde
svaler tester vingerne i faretruende
VW\UWG\NRYHUJ VWHUQHL JnUGKDYHQ
Men både han og banken tror på
NRQFHSWHW
'HWHUYLJWLJWDWYLIRUWVDWKDUXGvikling, forskning og produktion samlet på ét sted, når vi skal udvikle det
Q VWHSURGXNWSRLQWHUHUKDQ
Yngre kone eller ny fabrik
Bortset fra to pasteuriseringsmaskiQHUHUKHOHPDVNLQSDUNHQQ\RJGHW
HU LV U GHW Q\H DXWRPDWLVNH I\OGHanlæg fra Icepack og den tilhørende
IU\VHWXQQHOVRPJ¡UGHWPXOLJWDWWLGREOHSURGXNWLRQHQWLOLVRP
XJHQ
Britta kan næsten ikke vente, til
KXQNDQWU\NNHSnGHQJU¡QQHNQDS
PHGWHNVWHQ·581·
'HVHQHVWHWRnUKDUKXQDUEHMGHW
KHOWRSWLOWLPHUDOOHXJHQVV\Y
dage for at følge med efterspørgslen,
MAD & MARKED
22. maj 2015 nr. 567
‹šϐŽ‡”‡˜§”†‹‡”
og stærke trends
Tilfør dit produkt øget
værdi og gå efter utraditionelle salgskanaler,
lyder opfordringen fra
Organic Monitor til de
danske producenter
EKSPORT
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
at erobre verden
Is fra Skarø er mere end gourmet-is
ɻUd over at producere gourmet-is til kiosker, caféer og restauranter går konceptet for Is fra Skarø ud på at udvikle protein-is, som er
smagstilpasset kræftsyge og andre patientgrupper, som har behov for
en proteinrig kost efter operation og strålebehandling.
ɻ Behandlingsforløbene giver ofte pateinterne en forvrænget smagsoplevelse, og i samarbejde med danske hospitaler har Is fra Skarø
udviklet isvarianter med de smage, som patienterne bedst kan lide.
Det sker på basis af frisk valle fra Naturmælks osteproduktion.
og kroppen kan ikke blive ved med
at holde til de mange ensartede gentagelser ved det gamle manuelle fyldeanlæg.
Sammen med en enkelt medarbejder står hun for den daglige isproduktion, men for to år siden gav hun
sin mand et ultimatum:
- Enten skulle jeg få mig en yngre
kone, eller også skulle vi investere i
nyt produktionsudstyr, siger Martin.
Arbejder med friske proteiner
Det er et bevægende øjeblik, da
hans mor klipper den røde snor til
den ombyggede lade, og gæsterne
myldrer ind og oplever isfabrikken
indefra, hvor de nye maskiner stråler
af blankpoleret stål, mellem vægge
beklædt med lyse vaskbare plader.
- Når man som os producerer is
af friske proteiner uden brug af tilsætningsstoffer, har vi behov for den
mest moderne teknologi, og den nye
ismaskine laver mindre iskrystaller.
Det giver en bedre og mere cremet
is, siger Martin Jørgensen.
Amarjit Sahota, direktør for Organic
Monitor, har mange bud på, hvad
danske producenter skal gøre for at
få succes på eksportmarkederne.
Han var hovedtaler ved en eksportworkshop, som Organic Denmark afholdt på Sinatur Hotel Vejle.
Hovedtemaet for workshoppen kredsede om, hvordan danske producenter får en større bid af det økologiske
verdensmarked, som hvert år vokser
med ca. fem mia. kr.
Da konkurrencen er voksende,
opfordrede han de danske producenter til at tænke utraditionelt i valget
af kunder.
- Alt for mange satser på de traditionelle salgskanaler, og de relativt
små danske virksomheder vil ofte
opleve hård konkurrence fra kædernes og grossisternes egne private
label-serier, advarede den engelske
markedsekspert.
+DQ Q YQWH NRQNUHW ,NHD Á\ RJ
togselskaber som eksempler på kunGHUVRPGDQVNHÀUPDHUPHGIRUGHO
kan gå efter, og hvor prisen ikke altid
er så afgørende som i dagligvarehandlen.
Mix med andre trends
Flere europæiske undersøgelser
viser, at høje priser ofte er den væsentligste årsag til, at forbrugere ikke
køber mere økologi. Amarjit Sahotas
svar på den udfordring er dog ikke
lavere priser, men derimod at tilføre
produkterne mere værdi.
- Økologien kan aldrig konkurrere
på pris, så du er nødt til at tilføre dit
produkt ekstra værdi, som kunden
er villig til at betale mere for, siger
Amarjit Sahota.
Han peger på, at en genvej til succes ofte handler mere om at ændre
folks opfattelse af produktet end at
ændre selve produktet.
- Det handler om, at kunderne
oplever, at de får en merværdi for de
ekstra penge, som de betaler for et
økologisk produkt.
I den forbindelse er det oplagt at
benytte de sociale medier, som er
en både billig og effektiv markedsføringskanal.
En mere konkret måde at gøre en
vare mere attraktiv på er at kombinere økologien med nogle af de mange
andre trends omkring sundhed, super food, raw-food, fairtrade og ’fri
for’-produkter.
- I skal huske på, at sundhed i de
ÁHVWH ODQGH HU GHQ Y VHQWOLJVWH nUsag til, at folk køber økologi, sagde
Amarjit Sahota.
Lad emballagen tale
+DQKDUVDPWLGLJÁHUHHNVHPSOHUSn
at et skarpt emballagedesign, som
sender nogle klare signaler til en speFLÀNPnOJUXSSHKDUNLFNVWDUWHWVDOJHW
+DQNHQGHURJVnÁHUHHNVHPSOHU
på produkter, som med succes er forsynet med lange tekster. De informationstunge design er guf for informationssøgende kunder, mens andre
mere luksusprægede produkter kalder på en enkelt og lækkert layout.
Ifølge Sahota kan det omvendt give
bagslag at fylde emballagen med en
skov af mærker, som forbrugerne
sjældent forstår.
Ved at arbejde med friske proteiner frem for pulver slipper isene
desuden for den kridtagtige konsistens, som ifølge Martin Jørgensen
er en udfordring for pulverbaserede
produkter.
Stor interesse fra udlandet
Isfabrikkens kunder spænder fra
små gårdbutikker over sygehuse til
Singapore Airlines.
- Vi satser på at bruge vores produkter til at åbne nye markeder –
både i Danmark og i udlandet, siger
Martin Jørgensen, som her og nu
fremhæver Singapore, Malaysia, Japan og Kina som interessante eksportmarkeder.
Det er tanken, at kunderne på
sigt skal etablere deres egen licensproduktion, og han planlægger en
del rejseaktivitet for at opdyrke nye
udenlandske markeder.
- Men vi satser på en fortsat stille
og rolig vækst, så vi ikke risikerer at
presse vores likviditet.
ØKOLOGI & ERHVERV
17
Dansker satser 150 mio.
på øko-eventyr i USA
USA: Danske Rene Sindlev blev
milliardær på at opbygge smykkeselskabet Pandoras, og nu er han
igen klar til at indtage USA.
Det sker under sloganet ’Smart
Food For A Good Mood’ som vil
udnytte den sundhedsbølge, der
lige nu har ramt USA. Det sker
ifølge FødevareWatch med selskabet Dr. Smood Inc., som Rene
Sindlev har investeret godt 150
mio. kr. i. Planen er at udrulle et
nyskabende sundhedskoncept i
USA, og målet er at åbne 400 nye
cafeer på fem år.
- Konceptet går ud på at sælge
økologisk mad, der smager godt
og samtidig er sundt, siger Rene
Sindlev til FødevareWatch.
Mere mælk til Thise
MEJERI: Thises løfte om at hæve
acontoprisen på mælk med 20
øre i marts var med til at sikre,
at leverandørerne til Thise Mejeri
ikke skruede ned for deres produktion op til kvoteårets slutning,
oplyser mejerichef Poul Pedersen
til branchebladet Mejeri.
Nu hvor køerne er kommet på
græs forventer han tværtimod, at
mejeriet vil modtgae syv procent
mere mælk hen over resten af
2015.
Danskerne bekymrer
sig mest om maden
TILSÆTNINGSSTOFFER: Danmark
har de mest bekymrede forbrugere i Norden. Over halvdelen af
de danske forbrugere er bekymrede for, hvad deres madvarer
indeholder. Der er store forskelle
på, hvilke tilsætningsstoffer og ingredienser, vi er mest bekymrede
for. Det viser den netop offentliggjorte Food&Health Report 2015
fra YouGov, som har undersøgt
nordiske forbrugeres holdning til
mad og sundhed siden 2006.
Rapporten er baseret på
interview med 2.038 mænd og
kvinder i alderen 16-64 år.
Dansk skepsis over for
berigede fødevarer
Amarjit Sahota fra Organic Monitor brugte en del medbragte emballager fra
engelske butikker til at illustrere, hvordan man med enkle midler kan tilføre
sit produkt ekstra værdi.
RAPPORT: I Danmark er forbrugerne markant mere skeptiske
over for fødevarer beriget med
vitaminer sammenlignet med de
øvrige nordiske lande.
Food&Health Report 2015 fra
YouGov viser, at næsten halvdelen af danskerne er negativt indstillede over for produkter, som er
blevet vitaminberigede.
Til sammenligning er mindre end
hver fjerde forbruger negativt indstillede over for vitaminberigede
produkter i de øvrige nordiske
lande.
18
ØKOLOGI & ERHVERV
22. maj 2015 nr. 567
ɻ ANNONCER
„ Bog-nyt
„ TID & STED
25. maj. Åben frugtplantage. Kunne
du tænke dig din egen økologiske
frugtplantage på landet – i fællesskab med andre? Kom og vær med,
når vi slipper mulighederne løs. Ryderne 7, 8950 Ørsted.
25. maj kl. 10-14. Kyllingedag på
Gothenborg. Kom på landet og
nyd en forårsdag på Gothenborg 2.
pinsedag. Gothenborgvej 3, 8653
Them. Kontaktperson: Louise Mølgaard på mail [email protected].
Arr: Gothenborg - Økologisk Fjerkræ og Gårdbutik.
31. maj kl. 11-15. Sofari. Se og
oplev det økologiske griseliv og få
mere at vide om, hvad der netop
kendetegner den økologiske svineproduktion. Se meget mere på
www.sofari.dk. Arr: Fremme af
Økologisk Kvalitets Svinekød i
samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Friland A/S og Økologisk
Landsforening.
Juni
5. juni. Fest fem steder i landet
for at fejre Ø-mærkets 25 års jubilæum: Nordjylland: Halkær Kro
& Kulturhus; Vest- og Midtjylland:
Gothenborg; Vest- og Sønderjylland: Gram Slot; Fyn: Skovsgaard
Gods på Langeland; Sjælland:
Roskilde Dyrskue. Se nærmere på
god tid, da den lokale købmand
nok ikke lige ligger inde med
det hele.
www.okologi.dk. Arr: Økologisk
Landsforening.
18. juni kl 9.30–15.00. Workshop
om lokal produktion, pakning og
markedsføring af økologiske mel.
Falslevgård, Hadsundvej 112,
9550 Mariager. Deltagelse er
gratis, tilmelding til Jette Hallenberg, tlf. 8740 6646 eller e-mail
[email protected] se-nest den 10 juni
2015. Arr: Seges.
Oplysninger til
Tid & Sted
mailes til
[email protected]
Folkemødet 2015 på Bornholm
2SOHYGHPRNUDWLXQGHUnEHQKLPPHOYHGKHOH'DQPDUNVSROLWLNIHVWLYDO
.RPWLO)RONHP¡GHWL$OOLQJHSn%RUQKROPGMXQLRJRSOHY'DQPDUNVIHVWLYDO
RPVDPIXQGHWVPXOLJKHGHURJXGIRUGULQJHU6HQ UPHUHYLDZZZRNRORJLGN
Studietur til Nordtyskland
Direkte afsætning og forbruger-involvering
- samt mobile hønsehuse, skovhaver og andre nye trends
Økologisk Landsforening, Organic by Nørskov og Økologisk Rådgivning udbyder:
Tyskerne er rigtig dygtige til at afsætte lokale og regionale produkter, og vi besøger både afsætningssteder samt gårdbutikker. Vi skal se, hvordan de tyske økologer og deres samarbejdspartnere håndterer og
afsætter egne produkter, eller andres lokale, direkte til forbrugerne. Vi besøger de forskellige salgssteder
(gårdbutikker, abonnementssalg, Hof- og Bioladen, ”butikken i byen” m.m.) samt snakker strategi og økonomi bag de forskellige afsætnings setup.
Dit sunde barn – sådan! Rose
Maimonide. 240 s. 350 kr. + porto og ekspedition. Healthy Growing Tribe Books. Kan bestilles
på www.rosemaimonide.com
Hvordan giver man børn den
bedste opvækst – uden kemi og
uden stress? Mad, tøj, legetøj,
cremer, vitaminer, sygdom osv.
osv. Der er mange ting, man skal
tænke over og tage stilling til, så
børnene kan (for)blive sunde og
glade.
Alle de overvejelser har Rose
Maimonide været igennem, og
de er samlet i denne bog, som
er let tilgængelig og har svar på
alle de spørgsmål, en almindelig far eller mor kan blive stillet
over for, samt råd og vejledning
til meget mere.
Drengen, der (vist nok) ville være
JRG .DVSHU +RƱ RJ 0DULD 6DQgiorgio (illustrationer). 76 s. 199
kr. Forlaget Pil.
Lærebog om dyrevelfærd og
forbrugerbevisthed for de 8-12
årige.
Æg fra burhøns smager ikke
altid så godt, når man har set
hønsene pakket i bure, og Ʀæskestegen kommer ikke nødvendigvis fra en glad gris, som
man ser på billeder. Yderligere
materiale til undervisningen
kan hentes gratis på www.forlagetpil.dk.
/RNDOH¡NR JHUIRUWVDWHQDIGHPHVWHIWHUVSXUJWHSURGXNWHUKYRUIRUYLLJHQLnUEHV¡JHUÀHUHORNDOHSURduktioner baseret på mobile hønsehuse, herunder 2 helt nye modeller/fabrikater. Vi ser også på, hvordan
æggene kan kombineres med slagtekyllinger, samt lokalt slagteri.
*HRJUD¿VNEHY JHUYLRVJHQQHP6FKOHVZLJ+ROVWHLQ+DPERUJUHJLRQHQRJ/QHEXUJHU+HLGH
Rejseplan: Udrejse: onsdag d. 22. juniNOIUDSSODGVY6FDQGLF+RWHO.ROGLQJNDQEOLYH
DIKHQWHWYHGEDQHJnUGHQ2SVDPOLQJRJI OOHVWXUVWDUWYHG6FDQGLQDYLDQ3DUN)OHQVEXUJ
Hjemkomst: fredag d. 24. juniNO6FDQGLF+RWHO.ROGLQJ'HUYLOY UHI OOHVDIVOXWQLQJYHG
6FDQGLQDYLD3DUN)OHQVEXUJ
Pris: Vi forventer en max pris på 3900,- kr pr deltager ex moms'HWWHG NNHUWUDQVSRUWL9,3NRQIHUHQFHbus, 2 nætter i dobbeltværelse, Helnan Hotel Reinstorf, samt fuld forplejning (hovedmåltider+festmiddag).
Ekstra tillæg for enkelt værelse.
Tilmeldingsfrist: 8. juni'HUHUEHJU QVHWDQWDOSODGVHUGHOWDJHUHLDOW0DLOWLOPHOGLQJWLOYRUHV
UHMVHHNVSHUW+DQV-¡UJHQ%[email protected] eller turleder Niels
Nørskov: [email protected],WLOI OGHDIRYHUERRNQLQJJ OGHUI¡UVWWLOP¡OOHSULQFLSSHW+XVNHJHQUHMVHIRUsikring.
Sprog:$OW\VNSU VHQWDWLRQYLOEOLYHRYHUVDWWLOGDQVN'HUYLORJVnIRUHNRPPHSU VHQWDWLRQHUSnHQJHOVN
Indhold: Vi planlægger at se følgende bedrifter og emner:
z Gut Wittschapp. Æg-aktie system og gårdbutik.
z%HV¡JKRV.DW]HQGRUIHU+RIRJ*XW:XONVIHOGHVRPEHJJHSURGXFHUHUIRUDUEHMGHURJ
leverer øko og demeterprodukter i stor skala, samt har stor gårdbutik, samt butik i byen.
z'LUHNWHDIV WQLQJDIORNDORJUHJLRQDOSURGXNWHUDERQQHPHQWRJJnUGEXWLNNHU
z'HWDLOKDQGHOPHGDIV WQLQJDIORNDORJUHJLRQDOSURGXNWHUKHUXQGHURVWHULRJEDJHUL
z Eksempel på solidarisk landbrug/community supported agriculture/Regional Wert.
z:DOGJDUWHQ+RI6NRYKDYHUPHGEODK¡QVRJGLUHNWHVDOJ
Plenty More. Yotam Ottolenghi.
352 s. 349,95 kr. Lindhardt og
Ringhof.
Forny dit grønne køkken med
fortsættelsen til Plenty. 150
vegetar-retter, som også kan
gøre kødspisere glade og tilfredse. Fra det lette til det mere
krævende og lettere eksotisk
– afsluttende med lidt sødt til
dessert.
De Ʀeste af ingredienserne
er nemme nok at få fat i, men
med nogle få af dem kan det
godt være nødvendigt at lede
lidt længere, så læs opskriften i
6DSLHQV (Q NRUW KLVWRULH RP
menneskeheden. Yuval Noah
Harari. 464 s. 349,95 kr. Lindhardt og Ringhof.
I betragtning af, at bogen strækker sig over 13,5 milliarder år,
må 464 sider nok betegnes
som kort, og hvis man har lyst
til at blive klogere og komme
ned under overƦaden på vores
historie, er der her stof til mange spændende timer.
”Dette er den dramatiske beretning om vores ekstraordinære historie – fra ubetydelige
aber til verdens herskere.”
AB
Fortæl os, hvad du
mener om avisen, så vi
kan blive endnu bedre.
Send en mail til
[email protected]
ØKOLOGI & ERHVERV
22. maj 2015 nr. 567
19
$1121&(5ɽ
Se avisens hjemmeside på
www.oekologiogerhverv.dk
Lær ooslogi
mer ’ øk Økologiske praktikpladser søges.
Kontakt os på tel 96 96 66 66
kærlig hilsen
Eleverne på Kalø
Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260
8230 Åbyhøj
Tlf. 8732 2700 › Fax. 8732 2710 › www.okologi.dk
Se foreningens hjemmeside og få
elektroniske nyheder om økologi gratis!
Tilmeld dig i formularen på
forsiden af www.okologi.dk
8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk
Nordens største økologiske
besøgs- og demonstrationshave
Økologisk gødning sælges
Flere forskellige typer gødninger (Piller)
Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges
Økologisk kompost til forskellige formål sælges
Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges
Se vores hjemmeside med priser og information
www.farmergoedning.dk
Økologiens Have
„ KORT & GODT
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864
7122. Øko-aut.nr. 20877.
Hønseriinventar. Van Gent
rede, ca. 40 meter. Træslats.
Plasticslats. Foderanlæg. Rundvandere. Skal væk nu. Billigt.
Henrik Endelt Sørensen, 2175
7888.
Græsensilage sælges. 5 slet
2014. Ligger i plansilo. Laust
Stenger, Gram, tlf. 3070 5402.
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125
kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og
man behøver ikke være medlem
eller abonnent for at annoncere.
I spalten Kort & Godt må teksten
ikke være på mere end 40 ord,
første ord markeres med fed, og
resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.
Bestil annonce på
tlf. 87 32 27 23 eller
[email protected]
Rørthvej 132, 8300 Odder
www.ecogarden.dk
100 %
økologisk
gødning
Farmergødning IS v. N/E Mortensen
Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup
Email: [email protected]
Tlf. 9864 7122 - 6019 1852
Nyt fra mark og stald
Landbrugsafdelingen
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne:
Danmark og Europa investerer i landdistrikterne
Den Europæiske Landbrugsfond
for Udvikling af Landdistrikterne
OBS: husk skiltning om
tilskud på din hjemmeside
til væksthuse og friland
Også pH-sænkende gødning
Smag på biodynamiske produkter
fra lokale landbrug
og få informationer og den gode historie med i købet
De næste numre
Annoncedeadline
26. maj
09. juni
23. juni
Mød lokale biodynamikere på Filsø Fødevaremarked i pinsen
og hør om, hvad biodynamisk dyrkning og fødevarekvalitet er
– ud over det økologiske.
Udkommer
05. juni
19. juni
03. juli
Det foregår på Filsø Avlsgård på kanten af Filsø ved Henne.
14. august 04. august
571
28. august 18. august *572
11. sep.
01. sept.
573
* Tema om grøntsager
Adressen: Kærgårdvej 12, 6854 Henne
Tid: 24. maj kl. 10-17 og 25. maj kl. 10-16
Økologisk vinterraps
er en gambling
greenf.dk
De biodynamiske informationer er aktiviteter med støtte fra projektmidler fra Fonden for økologisk Landbrug pulje for lokal afsætning
Se oplysninger om
annoncering på
www.oekologiogerhverv.dk
Biogasafgrøder i Foulum
Sæt fokus og få maksimalt udbytte af dit budget
- det er ikke for sent at skabe gode resultater i 2015
Kontakt strategisk økonomirådgiver Stine Hjarnø Jørgensen
Rapsjordloppens cyklus
Tysk vinterhvede
klarer sig godt
Læs om det på
http://fagligtteam.blogspot.com/
Carsten Markussen
Claus Østergaard
Bjarne Hansen
Poul Christensen
Jens Christian Skov
Kirstine Lauridsen
Mads S. Vinther
30 62 72 15
20 45 74 65
21 15 87 06
30 62 75 45
23 44 65 57
20 43 61 04
30 62 90 16 (Omlægning)
Nr.
568
569
570
Malene Storm Kræfting
Martin Beck
Michael Tersbøl
Iben Alber Christiansen
Peter Søndergaard
Stine Hjarnø Jørgensen
20 26 10 72
23 42 49 80
51 53 27 11
61 97 49 09
61 97 49 03
29 36 70 69
ID nr. 42742
BAG OM ØKOLOGIEN ...
ØKOLOGI
ERHVERV
I plantagen vil der blive taget
jord fra til et fællesareal med
masser af frugttræer, udekøkken, køkkenhave, overnatningsmuligheder og meget mere for
medlemmerne.
2. pinsedag er der åbent hus
hos Ryderne.
[email protected]
Fakta om Ryderne
ɻ
ɻ
ɻ
Frugtplantage: Æbler, pærer, blommer, nødder og kirsebær
Plantagen ligger naturskønt
i 42 meters højde med udsigt over Randers Fjords udmunding i Kattegat
Til ejendommen hører egen
eng og der er adgang til
stranden.
Frugtplantage søger medlemmer
I frugtplantagen på Ryderne
ved Randers Fjord har Christian
Hansen og hans familie siden
1987 arbejdet med at skabe
en økologisk produktion i tæt
samspil med naturen.
Frugtplantagen står nu over
for et generationsskifte, og for
at kunne realisere dette, har
Christian Hansen besluttet at
oprettet Rydernes Økologiske
Fællesskab, hvor medlemmerne
får et medansvar for at udvikle
fremtidens økologiske frugtplantage.
Medlemmerne får samtidig et fristed på landet med mulighed for
overnatning i plantagen, adgang
til viden om frugtavl og diverse
arrangementer. Medlemmerne
får også rabat på produkter fra
Ryderne.
Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ɿ Silkeborgvej 260 ɿ 8230 Åbyhøj ɿ[email protected]
ØKOLOGI
ERHVERV
22. maj 2015 nr. 567
Travlt forår i
sigte på Kalø
Den økologiske landbrugsskole investerer
7,5 mio. kr. i nye rammer
for elever og dyr
UDDANNELSE
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
- Det kan godt være, at nogle landmænd føler, at de har travlt med at
nå både første og andet slet, men så
skulle de prøve at komme til Kalø, siger forstanderen for den økologiske
landbrugsskole, Kim Quist.
Foråret har de seneste dage klædt
naturen rundt om skolen i forårets
mange grønne nuancer, og under bøgetræerne har lokale håndværkere
travlt med en større om- og tilbygning, som skal stå klar inden det nye
skoleår starter efter sommerferien.
Arbejdet omfatter bl.a. renovering af
Y UHOVHVÁ¡MHQ RJ HWDEOHULQJ DI IHP
nye klasselokaler. To indrettes i den
QXY UHQGHVNRYE¡UQHKDYHVRPÁ\Wter til Kalø Gods, mens tre bliver opført i umiddelbar forbindelse med en
nyindrettet kostald med tilhørende
gårdmejeri og gårdbutik.
Mere helhedsorienteret
undervisning
Det sker alt sammen som led i fusionen med Viden Djurs, som dels
VLNUHU.DO¡PDQJHÁHUHNU IWHUGHOV
ruster skolen bedre til fremtidige udfordringer i forbindelse med den nye
erhvervsskolereform.
Ifølge Kim Quist handler det i første omgang om at skabe nogle fysiske rammer og en undervisning, som
lever op til reformens krav om en
mere helhedsorienteret, tværfaglig
undervisning med større sammenhæng mellem teori og praksis.
- Fremtidens landmænd skal tænke mere helhedsorienteret og inddrage hele værdikæden. Det kræver
en ny måde at tænke uddannelse på
– både fysisk og mentalt. Der er tale
om et paradigmeskift fra klasse- til
projektundervisning, og det passer
Kim Quist balancerer på fundamentet til de tre nye undervisningslokaler, som bliver opført i direkte forbindelse med
den nyindrettede kostald med tilhørende gårdmejeri og gårdbutik.
som fod i hose til økologi, siger Kim
Quist.
Flere elever er på vej
I praksis medfører det ændringer
overalt på skolen, og lærerne kan se
frem til at få et stort fælles lærerværelse. Samtidig har skolen ansat to
nye driftsledere. De skal stå i spidsen for at udvikle skolelandbruget,
som snart omfatter alle gængse former for husdyr.
I det hele taget lægger skolen stor
vægt på at styrke den praktiske del
af landmandsuddannelsen, så eleverne er klædt bedst muligt på, når
de kommer i praktik.
Som en satellit under Viden Djurs
bliver Kalø desuden hjemsted for 40
elever på EUD 10, som er et nyt 10.
klasses-tilbud, hvor eleverne via undervisning og praktik bliver introduFHUHWIRUGHÀUHKRYHGRPUnGHULQGHQ
for erhvervsuddannelserne.