Økologi & Erhverv nr 571 14-08-15

Kalø-forstander stopper
Overvej at høste helsæd
Superfood fra nordjysk mark
1. august fratrådte Kim Qvist efter eget ønske stillingen
VRPIRUVWDQGHUSn.DO¡‘NRORJLVN/DQGEUXJVVNROH6NROHQ
har været igennem en stor udvikling, men nu er der brug
for andre kræfter, mener Kim Qvist.
Majsen står ringe pga. manglende varme, og uanset om
der kommer mere varme i august, bliver udbyttet lavt og
kvaliteten for ringe. Derfor råder kvægbrugskonsulent til
at høste helsæd til senere samensilering med majsen.
Juice af økologisk hvedegræs, aroniabær og havtorn skal
forbedre bundlinjen hos landmandspar fra Nordjylland,
VRPKDUHWDEOHUHWÀUPDHW/LYLQJ6XSHUIRRGGHUVHOY
dyrker økologisk hvedegræs.
5
AKTUELT
7
MARK OG STALD
13
MAD OG MARKED
ERHVERV
ØKOLOGI
14. august 2015
nr. 571
35. årgang
Øget interesse
for omlægning
Økotillægget er fortsat næsten en krone pr. kg mælk.
‡ŠÞŒ‡’”‹•ˆ¤”ϐŽ‡”‡–‹Žƒ–‘˜‡”˜‡Œ‡Þ‘Ž‘‰‹
MÆLK
$).$-/81'6‘5(16(1
ƒƒ†‹•‡Þ‘Ž‘‰‡”–ƒ‰‡”†‡•–‘”‡ŠÞ˜Ž‹„”—‰‘†•‡ŒŽ‹˜‡–”‘†—”—†–•‹†‡ͳͲǦͳʹ
]‘Ž‘‰‹‡–”—ˆ‡”†‡Ž‘ƒŽ‡˜ƒ”‡”
]‘Ž‘‰‹‡‡”‰‘†–”—•–‡–
–‹Žƒ–ƒ–…Š‡‘—””‡Ǧ
…‡ˆ”ƒŽ‘ƒŽ‡ˆÞ†‡˜ƒ”‡”
LOKALE VARER
$)-$.2%%5$1'7
/DQGPDG 0DGVHOVNDEHW *nUGPDG
Mange små nyetablere fødevareNRQFHSWHUN PSHURPDWInÀQJUHL
ORNDOHYDUHU6DPWLGLJHU&RRSRJ*R
/RFDO VRP OHYHUHU ORNDOH SURGXNWHU
WLO 'DQVN 6XSHUPDUNHG L I UG PHG
at støvsuge landet for lokale producenter, som kan levere til deres kæder, og ifølge ekspert i detailehandel
Flemming Birch, er der slet ikke varer
nok til alle.
0HQGHWHUNXQpQDIÁHUHJUXQGH
til, at hverken han eller Økologisk
/DQGVIRUHQLQJYXUGHUHUDW¡NRORJHU-
ne behøver at frygte, at de Ø-mærkede fødevarer kommer til at stå i skyggen af forbrugernes voksende krav
om lokale varer, som det bl.a. er sket
L(QJODQGRJ86$
, 86$ RJ 6WRUEULWDQQLHQ HU ¡NRlogi mere nichepræget og slet ikke
den grundfæstede trend, som det er
i Danmark, siger Flemming Birch.
‹†‡ͳͶǦͳͷ
Prisen på økologisk mælk stiger uafhængigt af den konventionelle mælkepris, der falder. Mens prisen på
konventionel mælk bunder, er tillægget for økomælk nu oppe på 92,3 øre
pr. kg. Det burde være motiverende
for at lægge driften om.
- 92 øre er mange penge, siger
¡NRORJLNRQVXOHQW L ‘NRORJLVN /DQGVforening, Bjarne Hansen. Han oplever da også, at der er en øget interesse for at få udarbejdet strategier
for omlægning.
- Man behøver ikke være driftsøkonom for at kunne regne ud, hvad
det betyder for økonomien i en mælkeproduktion. Nogle konventionelle
mælkeproducenter kan se, at det bliver svært at hente så mange penge
hjem på deres drift, og hvis de har
de rigtige fysiske rammer, tilstrækkeligt areal og en arrondering, der
giver mulighed for afgræsning, fører
det til overvejelser om omlægning til
økologi som en mulighed, siger økologikonsulenten.
Bjarne Hansen vurderer, at de 92
øre får nogen af dem til at rykke.
†§‡–„‡Š‘˜
Markedsudviklingen for økologiske
mejeriprodukter er meget positiv, og
Arla oplever en stor efterspørgsel efter økologisk mælk. Det er især det
tyske marked for økologisk mælk,
der udvikler sig meget.
Blandt Arlas ejere er der 1.000
økologer, som årligt leverer cirka 800
mio. kg økologisk mælk, og det hele
er afsat til fortsat stigende priser.
Mejeriselskabet skal bruge meget mere økologisk mælk og meldte
i forsommeren ud, at der i løbet af de
kommende par år er behov for yder-
- Man behøver ikke være driftsøkonom for at kunne regne ud, hvad 92
øre pr. kg betyder for økonomien i en
mælkeproduktion, siger økologikonsulent i Økologisk Landsforening,
Bjarne Hansen, som oplever en øget
interesse for at få udarbejdet strategier for omlægning.
ligere 200-250 mio. kg i Nordeuropa
GHÀQHUHW VRP 'DQPDUN 6YHULJH RJ
Tyskland. Aktuelt øges produktionen
af økologisk mælk ikke i Tyskland og
6YHULJH
Tyskere stadig 38 øre foran
0DQJOHQ Sn ¡NRORJLVNH UnYDUHU ÀN L
foråret Arla til at sætte forskellige tiltag i værk for at forbedre situationen,
blandt andet en plan for rekruttering
og omlægning til økologisk produktion. Dertil kommer, at selskabet i to
omgange har hævet økotillægget, så
det nu er oppe på 92,3 øre pr. liter.
For at øge indvejningen i Tyskland
har Arla – parallelt med at økotillægget er hævet i Danmark – også hævet afregningen til selskabets leverandører i Tyskland tilsvarende. Det
betyder, at de tyske økologer fortsat
afregnes med 38 øre mere end de
danske.
2
ØKOLOGI & ERHVERV
14. august 2015 nr. 571
MENNESKER
& MENINGER
6.5(9(720
‘.2/2*,«
Biokvantitet
FOTO: JEN WOLF/SCANPIX
Sund business
” Danmarks Naturfredningsforening er naturligvis begejstret
for en produktionsform, der tager
hensyn til natur og miljø i et af
verdens hårdest dyrkede -og et
af Europas mest naturfattige
ODQGH2JI¡U%/QXLJHQIDUHUL
blækhuset, så er der altså ikke
tale om bonderomantik á la
Morten Korch, for økologi er sund
business med store avancer,
stort eksportpotentiale og øget
beskæftigelse.
MICHAEL LETH JESS, DIREKTØR NATUR
& PLAN, DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING. LANDBRUG SYD, 4. AUGUST
2015.
En billig omgang
” At hidse sig op over en løve i
Zimbabwe eller over en cirkuseleIDQWKDUPHJHWOLGWLQGÁ\GHOVHSn
HQVGDJOLJGDJ'HÁHVWHGDQVNHUH
går ikke på jagt i Zimbabwe, så
de skal ikke lave om på deres
adfærd i forbindelse med, at de
hidser sig op over manden, der
går på jagt. Det er lidt en billig
omgang, hvorimod det at tage stilling til de dårlige forhold for grise
og høns i det konventionelle landbrug kan få nogle konsekvenser
IRUHQVKYHUGDJ)RUKYLVGXÀQGHU
ud af, hvor ringe og dårligt et liv
de har, så bliver du nødt til at
sige: ’ Så køber jeg kun økologisk
N¡G·2JGHWHUPHJHWG\UHUH
JILL BYRNIT, EVOLUTIONSPSYKOLOG, SDU.
BT. 3. AUGUST 2015.
Rækker fantasien?
” Folk bliver mere og mere
bevidste om, hvad de spiser, og
jeg tror slet ikke, vi har fantasi
til at forestille os, hvor meget
mere økologi der vil blive solgt
RPnU9LSHJHULNNHÀQJUHDI
de konventionelle landmænd, for
os er økologi bare det rigtige, og
i dag er det nemmere at være
konkurrencedygtig som økologisk
landmand end som konventionel.
HANS ERIK JØRGENSEN, FORMAND FOR
ØKOLOGISEKTIONEN I LANDBRUG &
FØDEVARER.
FYNS AMTS AVIS. 2. AUGUST 2015.
LEDER
AF PER KØLSTER
Høsten er på vej. En dejlig årstid.
Hvad resultatet bliver, er ikke godt
at vide. En tur rundt i det meste af
landet i juli afslørede store forskelle.
Stærkest indtryk gjorde misvæksten i
majsen i det vestjyske. Det giver stof
til eftertanke. I den anden ende af
skalaen har landet vist sig fra sin frodige side og med en blomstring i grøftekanter som aldrig før. Nu er det ikke
dem landbruget skal leve af, men det
er ikke uden betydning, at naturindholdet forbedres.
Med de strukturelle og dyrkningstekniske ændringer i det danske landbrugslandskab, har naturen svære
vilkår. Større og større marker, færre
uforstyrrede elementer, mindre tørre
arealer og våde i driften, så er det
YDQVNHOLJWDWY UHÁRUDRJIDXQD2J
med landbrugets forenklede afgrødemønster, fraværet af husdyrene og
deres pleje i landskabet og med de
massive mængder af kemikalier, så
skal det stå skralt til for det ukultiverede, vilde og naturlige.
Som barn i 1960-erne oplevede
jeg det utrolige, at lange bilture i sommerlandet med 100 procent sikkerhed var ensbetydende med, at bilens
front var fuldkommen plastret til med
insekter. Det kunne være så slemt,
at bilen skulle stoppes og forruden
rengøres for overhovedet at kunne
fortsætte turen sikkerhedsmæssigt
forsvarligt.
På min tur rundt denne sommer
skete det kun to (!) gange, at der var
et insekt, der klaskede mod forruden.
Forskellen er grel. Vi snakker meget
om biodiversitet, om rødlistede arter
og om, at de skal beskyttes. Hvorfor
snakker vi ikke om biokvantitet? Nuvel, der er utvivlsomt mange, der er
“
Storken skal
tilbage. Jeg
ved jeg bliver
til grin. Men jeg er overbevist om, at hvis vi tog denne
besynderlige fugl alvorligt og brugte den seriøst
som indikator for trivslen
af alt det, vi forvalter og
omgiver os med, så kan vi
sikre at mit barnebarn om
to generationer kan hylde
farfarens generation for at
turde og ville.
lykkelige for at deres stuer og soveY UHOVHU LNNH EHIRONHV PHG ÁXHU RJ
myg.
En anden sommeroplevelse er fra
PLQ EDUQGRPV VWUDQG L 2GVKHUUHG
Her vrimlede det med yngel og smådyr af et utal af de arter, som lever
i strandkanten og oppe i den lille å.
Ikke mindst glasålen var en del af
mylderet. Men der var også små bitte
ÁDGÀVN KXQGHVWHMOHU UHMHU WDQJORSper og rigtigt meget andet i det kry-
Udgiver
Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260
8230 Åbyhøj
Tlf. 87 32 27 00
www.økologiogerhverv.dk
ØKOLOGI
Redaktør (ansv.)
,UHQH%UDQGW
[email protected]
87 32 27 29
Journalist
-DNRE%UDQGW
[email protected]
87 32 27 27
Udkommer
22 udgivelser årligt
Oplag 4.000
ISSN 1904 - 1586
Redigerende/annoncer
$UQH%MHUUH
[email protected]
87 32 27 23
Journalist
Kaj Lund Sørensen
[email protected]
87 32 27 28
ERHVERV
VWDONODUH YDQG 9L ÀVNHGH PHG VPn
net, lavede akvarier i syltetøjsglas og
studerede krillerbasserne. En ufattelig rigdom med myriader af liv og
håb. Det er væk. Pist væk. Ligesom
DOOHGHVW¡UUHÀVNGHUOHYHGHDIGHP
de fugle, der levede af dem osv osv.
’Silent spring’ hed en berømt bog, der
startede vores miljøbevidsthed. For
50 år siden. Når jeg hører, at det går
godt for den danske natur, bliver jeg
forvirret. ’Går godt’ er jo fuldkommen
relativt, og skal det måles i forhold til,
hvordan naturtilstanden var for to generationer siden, så går det ikke godt.
Tværtimod.
Den enorme forarmning af vores
natur såvel kvalitativt som kvantitativt, er svær at bevidne. Jeg kan ikke
holde mig selv ud, når jeg ser tabet,
og skal virke begejstret sammen med
mit barnebarn. Hun skal ikke leve i
tristesse men med tro på fremtiden.
Derfor kan jeg ikke sidde min iagttagelse og min lange hukommelse
overhørig.
Jeg drømmer om, at vi kan sikre
et voldsomt produktivt landbrug, som
samtidig med sine økologiske metoder igen kan forandre vores fælles
land til en naturperle. Storken skal
tilbage. Jeg ved jeg bliver til grin. Men
jeg er overbevist om, at hvis vi tog
denne besynderlige fugl alvorligt og
brugte den seriøst som indikator for
trivslen af alt det, vi forvalter og omgiver os med, så kan vi sikre at mit barnebarn om to generationer kan hylde
farfarens generation for at turde og
ville.
Landbruget er den ubetingede
største naturforvalter i Danmark. Vi
har et enormt ansvar med vores praksis. Det virker uendeligt fjernt i tider,
hvor økonomi er mere pressende for
den enkelte såvel som for samfundet.
Det er som om vi ikke kan få øje på
DQGHWHQGSHQJH2JPHGGHQWUDQJH
skæbne, som bestræbelserne med
Natur- og Landbrugskommissionen
har fået indtil videre, er der langt
igen. Det er mit håb, at det nationale
sammenhold om at forvalte vores
land kan sættes over kortsigtede politiske mål. Det er mit håb, at vi kan
ÀQGHGHPHWRGHUGHUEnGHLSUDNVLV
og i økonomiske forstand kan gøre, at
en sådan indsats bliver socialt acceptabel. Men desværre tvivler jeg. Den
kollektive hukommelse er ikke lang,
og det politiske perspektiv endnu
NRUWHUH 2J NDQ YL LNNH J¡UH QRN SRlitisk, så kan vi fortsætte vores stædige arbejde med både at udvikle og
udbrede økologien. Det er jo ikke så
ringe endda.
Abonnement
Økologi & Erhverv
Avisen koster 34,95 i løssalg. Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske
Et årsabonnement koster og organisatoriske interesser.
NU HNVNO PRPV %HVWLO
på mail:
[email protected]
Debatindlæg:
Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra
vores læsere.
Tryk
Send dit indlæg til: [email protected]
Skive Folkeblad
2PIDQJ0D[DQVODJLQNOPHOOHPUXP
MENNESKER & MENINGER
14. august 2015 nr. 571
INDHOLD:
AKTUELT
Ͷ ]‘Ž‘‰‹ƒ”‡ƒŽ‡–˜‘•‡”
Når 2015 er omme vil mindst 14.000 ha ny jord være på vej til at blive
økologisk.
Ͷ ]‘Ž‘‰‹‡„‘”‹›ŽŽƒ†
Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014 tegner et nuanceret
billede af det økologiske landbrug i Danmark.
ͷ ‘”•–ƒ†‡”•–‘’’‡”
1. augst fratrådte Kim Qvist efter eget ønske stillingen som forstander
på Kalø Økologisk Landbrugsskole.
ͷ
͸ ‹Šƒ”‹‰‡‰Ž—„•‡ƒ–‹‘§”‡”
Ole Andersen er erhvervsrådgiver i Merkur Andelskasse, gennem sit
arbejde træffer han mange økologiske landmænd, iværksættere og
virksomheder.
MARK OG STALD
͹ ޕ–Š‡Ž•§†–‹Ž‡”•–ƒ–‹‰ˆ‘”†¤”Ž‹‰ƒŒ•
Majsen står ringe pga. manglende varme, og uanset om der kommer
mere varme i august, bliver udbyttet lavt og kvaliteten for ringe. Derfor
råder kvægbrugskonsulent til at høste helsæd til senere samensilering med majsen.
7 Mere CO2 giver mindre protein
Hvis planterne påvirkes af for meget CO2 i luften, optager de for lidt
kvælstof, og det kan ifølge forskere ikke afhjælpes ved at bruge mere
kvælstofgødning. De mener, at man i stedet bør se på planternes evne
til at optage kvælstof.
12
ͺ ‡‘˜ƒ–‹‘ǡ•Žƒ‰–‡”‹ƒˆˆƒŽ†‘‰–ƒ‰
Komposteret husholdningsaffald fra Biovækst i Holbæk afprøves sammen med Biogrow og tang fra stranden i forsøg på Midtsjælland.
ͻ ˆ’”Þ˜‡”ƒŽ–‡”ƒ–‹˜‡”–‹Ž‰›ŽŽ‡
Biogrow kan booste en afgrøde med kvælstof, mens komposteret
have/park-affald sikrer fosfor, kalium og jordfrugtbarhed.
ͳͲ ”‡˜‡–ލ‘Ž‘‰‹••‹†‡ͳͻͳͳ
Ekstensivt drevne store økologiske landbrug i Canada har fast en
tredjedel af arealet med grøngødning som grundlag for attraktive
specialafgrøder.
ͳͳ ‰‰”‡••‹˜–—”—†–‡”•–Þ”•–‡’”‘„Ž‡
Canadiske økologer peger på Field Bindweed som den suverænt
største udfordring.
ʹͲ ›–„‹‘‰ƒ•ƒŽ§‰Š—”–‹‰‹‰ƒ‰‡†‡ŽǦ’”‘†—–‹‘‡
Renterne er lave, afgrødepriserne er lave og elpriserne er steget, siger
tilfreds nybagt økologisk energiproducent
‡–‡”‰‘†–ƒ–˜§”‡Þ‘Ž‘‰
To yngre canadiske planteavlere
tilfører afgrøderne mere værdi på
farmen ved at rense, pakke og
afsætte produkterne direkte til fødevareindustrien i hele verden.
MAD OG MARKED
13 Ny nordjysk superfood
Juice af økologisk hvedegræs, aroniabær og havtorn skal forbedre
bundlinjen hos konventionelt landmandspar fra Nordjylland.
16
ØKOLOGI & ERHVERV
ƒ†„”—‰••‘Ž‡‹
ƒŽÞ•ƒŽ‡”
—‰†‘•—††ƒ‡Ž•‡”
Med en ny forstander
„ƒ‰•”‹˜‡„‘”†‡–‘‰ϐŽ‡”‡
›‡—††ƒ‡Ž•‡•–‹Ž„—†
„‡‰›†‡”ƒŽÞ]‘Ž‘‰‹•‡ƒ†„”—‰••‘Ž‡ƒ–
˜‹•‡”‡•—Ž–ƒ–‡”ƒˆˆ—•‹‘nen med Viden Djurs
LANDBRUGSSKOLE
AF IRENE BRANDT
I mandags åbnede Kalø Økologisk
Landbrugsskole
klasselokalerne,
staldene og markerne for en helt ny
målgruppe: 45 10. klasses elever fra
Syddjurs Kommune, som nu får en
helt ny fysisk og pædagogisk ramme
om deres sidste skoleår.
- Kalø Økologisk Landbrugsskole skal
fremover være omdrejningspunkt for
HQGQX ÁHUH XGGDQQHOVHU IRUW OOHU
Ole Svit, der er direktør i Viden Djurs.
Landbrugsuddannelserne er blevet udvidet med et EUX-uddannelsestilbud og en international, økologisk
landmandsuddannelse, Global Organis Farmer; derudover har Viden
Djurs lavet en aftale med Coop om, at
butikskædens salgsassistenter, der
alle uddannes på Viden Djurs, fremover skal undervises én dag om ugen
på Kalø Økologisk Landbrugsskole.
- Coop satser meget på de økologiske varer i kædens butikker. Ved at
placere en del af salgsassistenternes uddannelse på landbrugsskolen,
får salgsassistenterne en helt anden
tilgang til og viden om produktion af
økologiske råvarer, fortæller Ole Svit.
Ny forstander
Det er ikke kun eleverne, der er nye
på Kalø Økologisk Landbrugsskole,
forstanderen er også ny. Den tidligere forstander, Kim Qvist, er efter
eget ønske fratrådt stillingen som
forstander, men fortsætter på Kalø
Økologisk Landbrugsskole året ud.
Resten af året skal han arbejde med
udviklingsopgaver for skolen. I stedet
er Morten Erbs, der indtil 1. august
var uddannelsesleder på Kalø Økologisk Landbrugsskole, udnævnt til
forstander.
- Morten Erbs har stor erfaring
med det pædagogiske arbejde. Kim
Qvist var stærk på det udviklingsorienterede, og han har gjort en stor indsats for skolen i sine år som forstander. Morten Erbs’ vigtigste opgave her
og nu bliver at få koblet det aktive
landbrug på skolen med undervisningen af eleverne, siger Ole Svit.
Byggeaktivitet
Hen over sommeren har der været
travlt på Kalø. Håndværkerne har
afsluttet bygningen af fem nye klasselokaler og en malkestald, hvor
skolen jerseybesætning, der kælver
her i sensommeren, skal malkes af
skolens elever.
- Derudover er elevernes værelser
og lærernes arbejdsrum blevet renoveret, fortæller Ole Svit.
Viden Djurs har siden fusionen
med Kalø Økologisk Landbrugsskole
investeret store summer i skolen, og
ser frem til at udnytte landbrugsskolen faciliteter i hele organisationen.
På bestyrelsesmøderne i Viden
Djurs har landbrugsskolens økonomi
været drøftet hen over foråret og forsommeren; men Ole Svit afviser, at
der er økologiske problemer på Kalø
Økologisk Landbrugsskole.
- Det er rigtigt, at der er blevet
afskediget en pedel og to medarbejdere i køkkenet: Disse afskedigelser
er dog mere begrundet i en løbende
tilpasning af medarbejderstaben til
behovet end i besparelser, forklarer
Ole Svit. Han fortsætter:
- Kalø Økologisk Landbrugsskole
har pæne elevtal. Skolen er selvfølgelig - som alle andre erhvervsuddannelser - udfordret af, at elever
med en studentereksamen kun kan
få et grundforløb på ti uger, hvilket er
halv tid sammenlignet med de andre
elever på grundforløbet. Det gør det
svært at koordinere undervisningen
mellem de to grupper; men til gengæld styrker det vores nye uddannelse, Global Organnic Farmer, fordi eleverne med en gymnasial baggrund
næsten alle fortsætter på dette uddannelsestilbud efter grundforløbet.
Læs mere om forstanderskiftet
’¤ƒŽÞ]‘Ž‘‰‹•ƒ†„”—‰••‘Ž‡•‹†‡ͷ
ͳͶ ŽŽ‡•–Þ””‡„›‡”•ƒŽŠƒ˜‡‡ƒ†ƒ†
Louise Dolmer vil sælge lokale fødevarer til borgere i hele landet, og
hun efterlyser små økologiske producenter, som vil bruge Landmad
som salgsplatform.
Ring for et uforpligtende tilbud
Gratis medlemskab det første år
Vi samarbejder med Økologisk Landsforening
ͳͷ ›Þ‘Ž‘‰‹•„—–‹…ƒˆ±‹Š‹•–‡†
Gaardmads butik og café skal sælge lokale økologiske fødevarer til
thyboerne.
ͳ͹‹„›„Ž‹˜‡”–‹Ž˜‹”‡Ž‹‰Š‡†
Realdania støtter en socialøkonomisk virksomhed med økologisk
bageri og købmands-butik i andelssamfundet Hjortshøj.
ͳ͹ Ž—–‡†•’”ÞŒ–‡†‡‰—Ž‡”Þ††‡”‘‰„ƒƒ‡”‹”ƒ
Ž§‰‹‰‰Þ”ƒ†‡
mere dansk
Erfaringerne fra landets storkøkkener viser, at omlægning til økologi
mindsker andelen af importerede
råvarer.
3
4
ØKOLOGI & ERHVERV
AKTUELT
14. august 2015 nr. 571
Økologiarealet vokser
Når 2015 er omme vil mindst 14.000 ha ny jord være på vej til at blive økologisk
ØKOLOGIAREAL
AF IRENE BRANDT
Fra 2012 til 2013 faldt det samlede
økologiareal i Danmark for første
gang siden 2005. Faldet bestod af
1.213 ha økologisk areal, som var
forsvundet. Faldet i økoarealet har
gentaget sig i 2014, hvor nye tal
fra NaturErhvervstyrelsen viser, at
der i løbet af sidste år yderligere er
forsvundet næsten 5.400 ha landbrugsjord, som dyrkes økologisk. Der
er altså samlet forsvundet 6.600 ha
økoareal på to år.
Udsigt til endnu mere
Men nye økoarealer er på vej. I den
årlige ansøgningsrunde om landbrugsstøtte har de danske landmænd i 2015 søgt om omlægningstilskud til dobbelt så mange hektar
landbrugsjord som normalt, idet at
landmændene i år har søgt omlægningstillæg til et areal på ca. 14.000
ha.
Og væksten i økologiarealet i
2015 kan endda blive betydeligt større. En række landmænd, som gerne
vil omlægge til økologi, nåede ikke at
søge om tilskud til omlægning inden
ansøgningsfristen i april. På foranledning af Økologisk Landsforening
har NaturErhvervstyrelsen derfor i
år helt ekstraordinært åbnet for, at
landmænd, som ønsker at omlægge
til økologi, kan søge om tilskud i en
ekstrarunde. Frem til 1. september
kan de landmænd, der ikke nåede
det i foråret, søge om både basistilskud samt omlægningstillæg, frugt/
bær-tillæg samt tillæg for reduceret
kvælstoftilførsel. Tilsagnsperioden
begynder 1. september 2015.
Den store interesse for at omlægge til økologi har skabt ekstra stor
efterspørgsel på de omlægningstjek,
der blev igangsat som del af en styrket økologiindsats i slutningen af
2014. Derfor har der været ventetid
på at få et omlægningstjek, og alle
interesserede landmænd har ikke
nået at søge om tilskud inden fristen.
Vækst glæder ØL
- Det er meget glædeligt, at der i år
ser ud til at være en positiv udvikling
i det økologiske areal. Det er helt
nødvendigt, at der for alvor kommer
gang i den økologiske omlægning for
at kunne følge med den stigende efterspørgsel. Salget af økologi i både
dagligvarebutikkerne, på eksportmarkederne og til storkøkkener stiger vedvarende og markant. Så der
HUEHKRYIRUPDQJHÁHUH¡NRORJHUWLO
at producere fremtidens økologiske
fødevarer, siger Per Kølster, formand
for Økologisk Landsforening, ØL. Han
tilføjer:
- Den positive markedsudvikling
KDU VNDEW HW DNXW EHKRY IRU ÁHUH
landmænd, der vil producere økologisk kød. Ligesom der også mangler
landmænd til økologisk produktion
af æg, mælk, frugt og grønt. Vi ved
fra det stigende antal økologiskeomlægningstjek, vi laver hos konventionelle landmænd, at der er mange
landmænd, som gerne vil lægge om.
Men der er behov for, at banker og
Økologien bor i Jylland
De to seneste år er der blevet længere mellem køerne på græs; men fra i år
kommer vokser økologiarealet igen.
kreditforeninger også viser villighed
til at støtte de mange landmænd,
der står på spring, så det hungrende
marked kan forsynes.
Også i Landbrug & Fødevarer er
PDQRSP UNVRPPHSnDWÀQDQVLHringen af omlægningen er en udfordring:
”Det er ofte forbundet med store
omkostninger at omdanne et konventionelt landbrug til økologisk. Derfor
skal pengeinstitutterne endnu mere
på banen og hjælpe landmændene
PHGÀQDQVLHULQJHQDIRPO JQLQJHQ
Det er vigtigt, at ikke bare landmændene, men også vores investorer
tør tro på, at der er salg i økologi i
fremtiden, og at deres investeringer
derfor er gode,” skrev Karen Hækkerup, der er administrerende direktør i
Landbrug & Fødevarer i et læserbrev
i Berlingske i begyndelsen af måneden.
Økologiareal 2014
Resten af landet
Tønder Kommune
Varde Kommune
RingkøbingSkjern Kommune
Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014
tegner et nuanceret billede af det økologiske landbrug i Danmark
Herning Kommune
Aabenraa Kommune
ØKOLOGIAREAL
AF IRENE BRANDT
I løbet af 2014 var der 103 økologiske landmænd, der valgte at forlade
den økologiske produktionsform. Til
gengæld var der 154 nye landmænd,
der valgte at omlægge til økologisk
drift. Det fremgår af Statistik over
økologiske jordbrugsbedrifter 2014,
som NaturErhvervstyrelsen sendte
på gaden i juli.
Der var mange andre tal i statistikken – for eksempel oplysningen
om, at det samlede økologiske areal
i Danmark for andet år igen er faldet; men den positive nyhed er, at
der for første gang siden 2007 er
ÁHUH Q\H ¡NRORJLVNH ODQGP QG HQG
landmænd, der vælger igen at lukke
dyrene inde i staldene hele året,
sprøjte markerne med gift og bruge
kunstgødning på markerne.
‹†–ϐŽ‡”‡†›”
Selvom arealet faldt, var der en
stigning i antallet af økologiske dyr
på 1 pct. I 2013 var der 2.022.899
dyr, der nød godt af dyrevelfærden
på de økologiske bedrifter. I 2014
voksede antallet af økologiske dyr
til 2.040.613. I antal er det først
og fremmest slagtekyllinger, der er
EOHYHW ÁHUH DI PHQ SURFHQWYLV HU
det ænderne, der har oplevet den
VW¡UVWH XGYLNOLQJ SFW ÁHUH Qder blev det til i 2014 sammenlignet
med året før. Produktionen af slagtekreaturer steg en anelse; men der
blev færre grise og æglæggerhøns.
De store og små
'HU HU IRUKROGVYLV ÁHUH ¡NRORJLVNH
bedrifter blandt de meget små og
blandt de meget store bedrifter. StaWLVWLNNHQYLVHUDWGHUHUUHODWLYWÁHUH
økologiske bedrifter med mindre end
10 ha og med mere end 100 ha i forhold til fordelingen af bedriftsstørrelser i landbruget generelt. 73,5
SFWDIGHW¡NRORJLVNHDUHDOÀQGHVSn
548 bedrifter med mere end 100 ha,
gennemsnitsarealet for disse bedrifter er 237 ha. Næsten 16 pct. af de
økologiske bedrifter har under 5 ha,
mod 5,3 pct. af alle danske bedrifter.
Malkekøer og får
Mens knap hver 10. af de danske
landbrug har malkekvæg, så er der
Y VHQWOLJ ÁHUH ¡NRORJHU GHU SURGXcerer mælk. Mere end 17 pct. af de
økologiske landmænd har malkekvæg. Samme tendens er der inden
for fåreavl, som 5,3 pct. af alle danske landbrug beskæftiger sig med,
mens 10,6 pct. af de økologiske
landmænd holder får. Til gengæld
er andelen af økologiske landbrug,
der har ammekøer, svin eller høns,
procentvis lavere end i landbruget
generelt.
I marken kan forskellen ses
De store statistiske forskelle på de
økologiske landbrug og landbruget
generelt ses i marken.
Næsten 60 pct. af det økologiske
areal er udlagt til grovfoder, helsæd
eller græs. Det er dobbelt så meget
som i landbruget generelt. Tilsvarende er der kun halvt så meget af
det økologiske areal (32 pct.), der
bruges til korn, oliefrø og bælgsæd
til modenhed, som i landbruget generelt (62 pct).
Statistikken viser, at økologerne
også på afgrødeniveau adskiller sig
markant fra landbruget generelt.
Flere afgrøder - Vårhvede, Andre
(spelt, emmer mm.) vår- og efterårssåede kornarter, Brødhvede, Vinterrug, Korn + bælgsæd, Havre, Bælgsæd, Hestebønner, Ærter, Sødlupin
og Oliehør – dyrkes i langt større grad
på økologiske landbrug end i landbruget generelt – og især bælgsæd
og de ’andre vårsåede kornarter’ er
næsten alle på økologiske marker.
Fra 2013 til 2014 voksede arealet med økologiske bælgplanter med
850 ha, men arealet med økologisk
havre faldt markant med 5.700 ha.
Havre er dog stadig den 3. største
økologiske planteavlsafgrøde. Vinterrug lægger beslag på 9.595 ha
af det økologiske areal og vårbyggen
ligger i top med 14.299 ha økologisk
areal. Men det er grovfoderproduktionen og græsningsarealet, der - som
Ikast-Brande
Kommune
Thisted Kommune
KILDE: NATURERHVERVSTYRELSEN
Syv jyske kommuner har taget teten og tilsammen har kommunerne: Tønder,
Varde, Ringkøbing-Skjern, Herning, Åbenrå. Ikast-Brande og Thisted 37 pct.
af det samlede økologiske landbrugsareal i Danmark.
nævnt ovenfor - lægger beslag på
seks ud af ti hektar i det økologiske
landbrug. Det svarer til 102.291 ha
i 2014.
Frugt og grønt
For gartneriafgrøderne gælder, at de
økologiske arealer med grøntsager,
frugt og bær er små arealmæssigt,
men udgør en relativt stor del af det
samlede produktionsareal.
Der blev dyrket 2.044 ha med
grøntsager på de økologiske arealer
i 2014, svarende til 19,9 pct. af det
samlede indberettede areal for disse
afgrøder. Særligt krydderurter blev
dyrket økologisk med 84 pct af det
samlede indberettede areal. Derudover var jordskok, grønkål, gulerod
og squash nogle af de grøntsager,
der optog størst økologisk areal.
Blandt bær og frugt er tendensen
mindre entydig: De økologiske rabarber lægger for eksempel beslag på
mere end halvdelen af arealet til den
samlede rabarberproduktion i Dan-
mark; mens de økologiske jordbær
NXQ NDQ ÀQGHV Sn SFW DW MRUGbærarealet.
Økologi er jysk
Selvom faldet i økoarealet fra 2013
til 2014 var størst i Jylland, er det
VWDGLJ L +RYHGODQGHW PDQ ÀQGHU GH
økologiske landmænd. Næsten 83
pct. af det økologiske landbrugsareal
ligger i Jylland, hvor især den sydlige
og den midterste del af Jylland ligger
pænt i tabellen. Sjælland huser 13
pct. Bornholm 0,8 pct. og Fyn 3,7
pct.
Syv jyske kommuner har taget teten og tilsammen har kommunerne:
Tønder med 13.066 ha, Varde med
10.856 ha, Ringkøbing-Skjern med
9.614 ha, Herning med 9.350 ha,
Åbenrå med 7.514 ha. Ikast-Brande
med 6.963 ha og Thisted med 6.813
ha - 37 pct. af det samlede økologiske landbrugsareal i Danmark.
AKTUELT
14. august 2015 nr. 571
ØKOLOGI & ERHVERV
5
Forstander stopper
1. august fratrådte Kim Qvist efter eget ønske stillingen som forstander på Kalø
Økologisk Landbrugsskole. Skolen har været igennem en stor udvikling, men
økonomien er stram, og nu er der brug for andre kræfter, mener Kim Qvist
LANDBRUGSSKOLE
$),5(1(%5$1'7
, O¡EHW DI GH ÀUH nU MHJ KDU Y UHW
IRUVWDQGHU Sn .DO¡ ‘NRORJLVN /DQGEUXJVVNROH KDU MHJ VDPPHQ PHG
VNROHQV PDQJH G\JWLJH PHGDUEHMGHUH XGUHWWHW ULJWLJ PHJHW 9L KDU
IRU HNVHPSHO QGUHW VNROHQ IUD DW
Y UH HQ LQGVOXVQLQJ DI ¡VWHXURS LVNH ODQGEUXJVPHGKM OSHUH WLO GHW
NRQYHQWLRQHOOHODQGEUXJWLOHQVNROH
KYRUYL XGGDQQHUGDQVNHXQJHPHG
HQ RSULJWLJ LQWHUHVVH IRU DW DUEHMGH
PHG ¡NRORJLVN ODQGEUXJ RJ YL KDU
RSUHWWHWHQLQWHUQDWLRQDOHOLQMHKYRU
GDQVNH RJ XGHQODQGVNH XQJH NDQ
DUEHMGHPHG¡NRORJLLHWJOREDOWSHUVSHNWLY VLJHU .LP 4YLVW GHU QX KDU
EHVOXWWHW DW GHU VNDO Q\H NU IWHU WLO
SnVNROHQ
.LP4YLVWWRJRJVnLQLWLDWLYHWWLODW
.DO¡‘NRORJLVN/DQGEUXJVVNROHLGDJ
HUHQGHODI9LGHQ'MXUV
'HWYDUHQQ¡GYHQGLJEHVOXWQLQJ
.DO¡ ‘NRORJLVN /DQGEUXJVVNROH NDQ
LNNHNODUHVLJDOHQH9LKDUJRGWQRN
UHW VLNNHUW L KDYQ )RU HNVHPSHO HU
GHWHWVWRUW¡QVNHSn.DO¡‘NRORJLVN
/DQGEUXJVVNROHDWYLRJVnNDQWLOE\GHHQ¡NRORJLVNJDUWQHUXGGDQQHOVH
-HJ HU HQ LJDQJV WWHU RJ GHW KDU
EODQGW DQGHW UHVXOWHUHW L WR KHOW Q\H
XGGDQQHOVHVWLOEXG *OREDO 2UJDQLF
)DUPHURJ(8;/DQGEUXJVDPWDWYL
IUHPRYHUEHQ\WWHUVWDOGXQGHUYLVQLQJ
Sn ODQGEUXJVXGGDQQHOVHQ 0RUWHQ
(UEV·RSJDYHEOLYHUDWNRQVROLGHUHRJ
LPSOHPHQWHUHVDPWVNDEHVDPPHQK QJPHOOHPWHRULRJSUDNVLVVLJHU
.LP4YLVW
¡JHW HOHYWDOOHW PDUNDQW GH VHQHUH
nUPHQÁHUHHOHYHUVOLGHUSnE\JQLQJHUQH RJ YL KDYGHLNNHVHOY GHUHVVRXUFHU GHW NU YHU DW YHGOLJHKROGH
RJXGYLNOHVNROHQVLJHU.LP4YLVW
Før tid
(JHQWOLJKDYGH.LP4YLVWSODQODJWDW
IRUODGH .DO¡ ‘NRORJLVN /DQGEUXJVVNROH IUD VRPPHUHQ Q VWH nU PHQ
VNROHQ KDU DI ¡NRQRPLVNH nUVDJHU
Y UHWQ¡GWWLODWUHGXFHUHLSHUVRQDOHVWDEHQKHQRYHUVRPPHUHQLnU
-HJEHVOXWWHGHGHUIRUDWMHJYLOOH
IUHPU\NNH PLQ IUDWU GHOVH PHG HW
KDOYW nU 'HW VSDUHU VNROHQ IRU HQ
O¡QXGJLIWRJYLInUJRGWLGWLODWRYHUGUDJH PLQH OHGHOVHVRSJDYHU WLO HQ
Q\ DIGHOLQJVOHGHU RJ MHJ NDQ Qn DW
DIVOXWWH GH SURMHNWHU VRP HU V¡VDW
VLJHU.LP4YLVW
DXJXVWRYHUWRJpQDI.DO¡‘NRORJLVN /DQGEUXJVVNROHV XGGDQQHOVHVOHGHUH 0RUWHQ (UEV IRUVWDQGHUMREEHW
, GH Q VWH IHP PnQHGHU VNDO
MHJDUEHMGHIRUDWInQRJOHDIGHLQLWLDWLYHU VRP HQGQX LNNH HU UHDOLVH-
“
Morten Erbs’
opgave bliver
at konsolidere og implementere samt
skabe sammenhæng mellem teori og praksis.
2PÀUHRJHQKDOYPnQHGHU.LP4YLVWHIWHUHJHW¡QVNHLNNHO QJHUHDQVDW
Sn.DO¡‘NRORJLVN/DQGEUXJVVNROH)RWR-RQDWKDQ4YLVW
Ud af hamsterhjulet
9HG )RONHWLQJVYDOJHW L MXQL YDU .LP
4YLVW RSVWLOOHW VRP NDQGLGDW IRU 6RFLDOGHPRNUDWHUQH PHQ SHUVRQOLJH VWHPPHU UDNWH LNNH WLO HQ
SODGVL)RONHWLQJHW1nUDQV WWHOVHQ
Sn .DO¡ ‘NRORJLVN /DQGEUXJVVNROH
RSK¡UHUWLOQ\WnUOLJJHUYHUGHQGHUIRU
nEHQIRU.LP4YLVW
-HJ VNDO EUXJH GH Q VWH IHP
PnQHGHU WLO DW W QNH WDQNHU -HJ HU
nEHQ IRU DOW PHQ YLO PHJHW JHUQH
IRUWVDW DUEHMGH PHG ¡NRORJL NOLPD
RJE UHG\JWLJKHGVLJHU.LP4YLVW
+DQKDUHWVWRUWQHWY UNRJPDQJH LQWHUQDWLRQDOH NRQWDNWHU Vn KDU
HU IRUWU¡VWQLQJVIXOG RJ VLNNHU Sn DW
KDQ ÀQGHU Q\H RSJDYHU DW NDVWH VLJ
RYHUL'DQPDUN$IULNDHOOHUKYRUGHW
QXEOLYHU
-HJKDUI¡UVWnHWLGHQQHKHUVLWXDWLRQKYRUMHJVLJHUIDUYHOWLOHWMRE
XGHQDWKDYHHWQ\WSnKnQGHQ'HW
WYLQJHUpQWLODWW QNHQ\WRJY UHL
IUHPGULIW²RJWLODWLQGUHWWHVLJ¡NRQRPLVNVnGHURJVnHUUnGWLODWPDQ
WU GHU XG DI KDPVWHUKMXOHW VLJHU
.LP4YLVW
Bankrådgiver søges
Erhvervsrådgiver til økologi, energi og landbrug
Vil du have et job, der giver mening? Et job hvor du kan bruge din faglighed til at
styrke og øge diversiteten i dansk landbrug og sikre bæredygtighed i produktionen
af danske fødevarer? – Så er det måske dig, vi har brug for i Merkur Andelskasse!
Vi arbejder for en grøn omstilling af samfundet og har derfor også en holdning
til, hvad vi finansierer. Størstedelen af Merkurs udlån går til områderne miljø og
økologi, sociale projekter samt kultur og undervisning. Den resterende del låner
vi ud til vores private kunder.
Vi oplever en stigende interesse for den måde, som vi driver bank på og derfor
søger vi en rådgiver til vores erhvervsafdeling i Aarhus.
Fra dig ønsker vi at
Til gengæld tilbyder vi
> Du kan dit bankfaglige håndværk med
bredt fagligt fundament og har mindst
5 års erfaring i økonomisk rådgivning
af erhvervskunder.
> Du interesserer dig for områderne
økologi, energi og landbrug.
> Du har det godt med at møde nye mennesker og omgås andre mennesker
med respekt.
> Du kan kommunikere med kunderne
i øjenhøjde og formår at gøre komplekse budskaber forståelige.
> Du har god IT forståelse (kendskab
til BEC systemer er et plus).
> Du har humor og skaber en god
stemning omkring dig.
> Et job, der giver mening og passer
til dine værdier.
> En arbejdsplads, der vægter sammenhæng imellem arbejdslivet og familielivet højt.
> En arbejdsplads, hvor vi er stolte af
vores fag og den måde vi løser vores
opgaver på, og hvor vi arbejder med
et værdigrundlag, der er unikt i den
danske banksektor.
> Gode udviklingsmuligheder og engagerede og dygtige kollegaer med godt
humør – det skal være sjovt at gå på
arbejde!
> Et arbejde som er kendetegnet ved
en høj grad af gennemsigtighed,
fleksibilitet og frihed.
Ansøg
Send din ansøgning til os, så vi har den senest søndag den 13. september – og meget
gerne før! Vi afholder løbende samtaler med kandidaterne. Ansøgning pr. mail til
[email protected]. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte
afdelingsdirektør Peter Wissing på [email protected] eller på tlf. 6265 6750 / 2496 1138.
Læs mere om Merkur på merkur.dk og
på facebook.com/merkurandelskasse
Hvis du vil vide mere om de virksomheder
vi finansierer, så se mere på
minepengegørgavn.dk
Penge er et værktøj, og det er ikke ligegyldigt, hvordan vi investerer dem. Derfor låner
Merkur penge ud til samfundsgavnlige virksomheder, institutioner og projekter på baggrund af økonomiske, såvel som etiske og miljømæssige vurderinger. Den resterende del
af udlånet er private lån, især boliglån. Merkur har i dag ca. 24.000 kunder og fire afdelinger i de største byer i Danmark. Merkur er medlem og medstifter af det globale netværk Global Alliance for Banking on Values, www.gabv.org.
6
ØKOLOGI & ERHVERV
Gødningsregler for økologer forlænges
KVÆLSTOF: NaturErhvervstyrelsen har forlænget retningslinjerne for økologiske landmænd,
som har brug for mere end 70 kg
N ikke-økologisk gødning, frem til
årsskiftet.
De nuværende retningslinjer om
økologers brug af ikke-økologisk
gødning skulle kun gælde frem
til 31. juli, men de bliver nu forlænget frem til det nye år, hvor de
bliver erstattet af nye retningslinjer. Det er endnu uvist, hvordan
reglerne kommer til at se ud, når
kalenderen viser 2016.
Baggrunden for den tidsbegrænsede forlængelse er, at der endnu
ikke er enighed mellem NaturErhvervstyrelsen og erhvervet om
fortolkningen og implementering
af gældende EU-regler i Danmark
inden de foreløbige retningslinjer
udløb den 31. juli.
Forlængelsen har ingen praktisk
betydning, da husdyrgødning
normalt udbringes i foråret.
Økologer kan stadig bruge op
til 70 kg total-N ikke-økologisk
gødning pr. ha harmoniareal pr.
planperiode uden at dokumentere behovet.
Netværk skal styrke
jordbærproduktion
JORDBÆR: Økologisk jordbærdyrkning kan være et udfordrende
håndværk, der kræver særlig
omhu og solidt kendskab til dyrkningsteknikker, sorter, jordbund,
sygdomsforebyggelse med videre.
Et fagligt netværk af øko-jordbærproducenter har sat fokus på
netop sådanne udfordringer på
en række videndelingsmøder i
jordbærrækkerne i løbet af vækstsæsonen. Netværket er samlet og
sat i gang af Økologisk Landsforening.
- Jordbær er en sart afgrøde, og
det kan være udfordrende at
dyrke dem økologisk. De første
år groede mine egne helt til, men
kvaliteten og produktiviteten er
blevet bedre hvert år, lyder det
fra Jens Christian Skov, der er
projektleder i Økologisk Landsforening og deltager i videndelingsnetværket.
Jens Christian Skov vurderer, at
de primære udfordringer i dyrkningen er rensning, hakning og
andet vedligehold, som foregår
med håndkraft.
PORTRÆT
14. august 2015 nr. 571
Vi har ingen glubske aktionærer
Ole Andersen er erhvervsrådgiver i Merkur Andelskasse, gennem sit arbejde træffer han mange økologiske
landmænd, iværksættere og virksomheder
PORTRÆT
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
- De økologer, vi har som kunder hér,
har klaret sig væsentligt bedre igennem krisen end mange af deres kollegaer har. Det er de økologiske landmænd, der kan deres håndværk,
som klarer sig rigtig godt. Alligevel er
GHWVY UWDWÀQGHHQEDQNGHULNNH
spænder ben for en landmands ønske om at omlægge sin produktion
til økologi, siger Ole Andersen. Han
er erhvervsrådgiver i Merkur Andelskasses afdeling i Århus, som holder
til på Skt. Clemens Torv. Økologi &
Erhverv er kommet forbi til en kop
kaffe, og vi sidder i et af afdelingens
små møderum. Her er varmt, for
vinduerne ud mod gaden er lukket
– gademusikanter af alle observationer er nemlig meget glade for at stå
på Skt. Clemens Torv – og aircondition er no go i Merkur Andelskasse,
hvor værdigrundlaget handler om at
tage hensyn til mennesker, natur og
PLOM¡1nUPDQOHYHUDIDWÀQDQVLHUH
økologisk og biodynamisk landbrug,
vedvarende energi og bæredygtig
produktion og handel, så afspejles
det i hele andelskassens virke.
Ole Andersen fortsætter:
- Når landmændene så kontakter
os, fortæller de, at deres bank har
spurgt dem om, ’hvorfor de gider
bøvle med det’! Det er det generelle
syn på økologisk produktion i den
danske bankverden, hvor man kun
HUSURÀWRULHQWHUHW
Ægte rådgivning
Ole Andersen ved, hvad han taler om.
Inden han i 2011 kom til Merkur Andelskasse, havde han arbejdet i 25 år
som erhvervsrådgiver i Jyske Bank.
- Til sidst kunne jeg ikke se mig
selv i øjnene. Vi havde kunder med
konventionelle landbrug, og jeg brød
mig bestemt ikke om den dårlige dyrevelfærd, jeg var vidne til dér, fortælOHU2OH$QGHUVHQ(QÁ\WQLQJIUD6M Oland til Jylland udløste jobskiftet. Der
var ikke mange ledige bank-job, og
så blev det Merkur Andelskasse. Det
har Ole Andersen ikke fortrudt.
- Vores lønninger er måske lidt lavere end i andre banker; men til gengæld har vi en bedre overenskomst
og en række personalegoder, der
betyder, at det er meget nemmere
at få tid til både arbejde og familie
i det her job, siger Ole Andersen og
fortsætter:
- Min arbejdsdag er spændende
og afvekslende. Merkur Andelskasse
er ikke en rendyrket salgsorganisation. En traditionel rådgiver er reelt
en sælger. Merkur har et helt andet
syn på rådgivning, og det kan vi tillade os at have, fordi vi ingen glubske aktionærer har – og fordi vi ikke
Siden 2011 har Ole Andersen rådgivet erhvervskunderne i Merkur Andelskasse. Han er glad for at arbejde i en bank,
KYRURPGUHMQLQJVSXQNWHWHUE UHG\JWLJKHGRJLNNHSURÀWPDNVLPHULQJRJKYRUPHGDUEHMGHUQHKDUIULKHGWLODWWLOUHWtelægge arbejdsdagen og ikke vejes på en vægt hver eneste dag.
er provisionslønnede. Vi er ejet af vores kunder, og dem ser vi i øjnene og
står til ansvar overfor. Men Merkur er
LNNHHWUHQWÀODQWURSLVNIRUHWDJHQGH
Så vi arbejder hele vejen igennem
for, at også vores egen økonomi er
bæredygtig.
Livet som drivkraft
Qua sit værdigrundlag deler Merkur
$QGHOVNDVVH PDQJH EHU¡ULQJVÁDGHU
med Økologisk Landsforening, ØL.
Samarbejdet er ikke mindst blevet intensiveret i forlængelse af ØL-projektet ’Det samfundsnyttige landbrug’,
som skal bane vejen for økologiske
landbrug, der også har en samfundsnyttig dimension, og som kan skabe
både økonomisk, miljømæssig og
social bæredygtighed. Ole Andersen
er derfor også oplægsholder på Det
samfundsnyttige landbrugs workshop 26. august i Århus.
- Vi er pengeinstitut for en del af
de projekter, der indgår i Det samfundsnyttige landbrug, for i Merkur
er det livet og ikke økonomien, der
er drivkræften, derfor støtter vi selvfølgelig virksomheder, der arbejder
med økologi, naturbeskyttelse og
miljø, siger Ole Andersen.
“
Det er de økologiske landmænd, der kan
deres håndværk, der klarer
sig rigtig godt, alligevel er
†‡–•˜§”–ƒ–ϔ‹†‡‡„ƒǡ
†‡”‹‡•’§†‡”„‡ˆ‘”
en landmands ønske om at
omlægge sin produktion til
økologi.
Han skynder sig dog at tilføje, at
Merkur Andelskasse ikke er en ’rig
RQNHO·GHUNDQÀQDQVLHUHDOWGHUHU
drevet af gode intentioner.
- Vi går også ind og kigger på, om
forretningsmodellen er god, om landmanden/virksomhedsejeren kan sit
kram, og hvordan landbruget/virksomheden påvirker det omgivende
samfund. Merkur Andelskasse har
som udgangspunkt ingen risikovillige penge, for vi har ikke sat penge
af til tab. Men vi har en helt anden
tilgang, end de andre banker, til,
hvad der kan blive en god forretning.
Vi har forståelse for, at vi har en del
kunder, der rent faktisk kan klare
sig med et meget lille privatforbrug,
fordi de er mere eller mindre selvforsynende med mad. Og vi har ligeledes stor forståelse for, at småt kan
være godt. Det er ikke bevist inden
for landbruget, at det er godt at være
stor. Til gengæld er det bevist, at når
det går skidt, så går det meget skidt,
når det går galt i de store landbrug,
siger Ole Andersen.
Ønsker vækst
I dag tegner de økologiske landmænd sig for 7,7 pct. af Merkur Andelskasses udlån. En næsten lige
så stor procentdel er udlånt til virksomheder, der forarbejder og sælger
økologiske råvarer. Landmandskunderne er typisk mælkeproducenter
med 100-150 malkekøer - og et tilsvarende areal målt i hektar - eller
VPnDOVLGLJHJnUGHPHGÁHUVWUHQJHW
nicheproduktion og direkte salg til
forbrugerne. Den seneste tid er antallet af fjerkræavlere, ægproducenter og svinebedrifter i Merkurs kundeportefølje vokset.
- Vi ønsker at styrke denne del
af Merkur Andelskasses aktiviteter,
derfor søger vi for tiden også efter en
ny erhvervsrådgiver i vores afdeling,
fortæller Ole Andersen.
I det hele taget ønsker han at få
NRQWDNW WLO HQGQX ÁHUH ¡NRORJLVNH
landmænd inden for alle produktionsgrene. Og det skorter ikke på
henvendelser, for rigtig mange landmænd har brug for en rekonstruktion, og de andre pengeinstitutter vil
ikke røre ved dem.
- Vi afviser ingen på forhånd;
men det er for det meste også meget svært for Merkur at gå ind i en
rekonstruktion, fordi den egenkapital, vi kræver, at kunden skal stille
med, jo som regel er tabt, siger Ole
Andersen.
Fremmer det bæredygtige
- Rådgivningsmæssigt er Merkur
Andelskasse en virksomhed, der på
alle måder gerne vil fremme det bæredygtige, hvilket er en stor tilfredsstillelse at arbejde med. Vi kan hjælpe unge landmænd i gang på egen
gård eller i lejede bygninger, hvor
investeringen ikke er så stort. Det er
meget dyrt at skulle købe sin egen
gård, og kravet er, at man selv kan
bidrage med en del kapital. Vi rådgiver derfor også unge landmænd om,
hvordan og hvor meget de skal spare
op, siger Ole Andersen.
Han er sikker på, at der i fremtiGHQYLOY UHI UUHVHOYHMHUHRJÁHUH
landmænd, der lejer sig ind på for
eksempel gårde, som er opkøbt af
fonde.
- Det vil betyde mindre enheder
og langt bedre overlevelses- og indtjeningsevne, konstaterer Ole Andersen.
14. august 2015 nr. 571
ØKOLOGI & ERHVERV
7
MARK & STALD
FAGLIGT TALT
Høst helsæd til erstatning for majs
ƒŒ•‡•–¤””‹‰‡’‰ƒǤƒ‰Ž‡†‡˜ƒ”‡ǡ‘‰—ƒ•‡–‘†‡”‘‡”‡”‡˜ƒ”‡‹ƒ—‰—•–ǡ
„Ž‹˜‡”—†„›––‡–Žƒ˜–‘‰˜ƒŽ‹–‡–‡ˆ‘””‹‰‡Ǥ‡”ˆ‘””¤†‡”˜§‰„”—‰•‘•—Ž‡––‹Žƒ–ŠÞ•–‡
Š‡Ž•§†–‹Ž•‡‡”‡•ƒ‡•‹Ž‡”‹‰‡†ƒŒ•‡Ǥ
AF PLANTEAVLSKONSULENT CLAUS ØSTERGAARD,
ØKOLOGISK LANDSFORENING
FÅ STYR PÅ DIT KALKBEHOV
Majsmarkerne står til at give foruroligende lave udbytter i år. Foderstakken bliver
for lille, men endnu vigtigere er, at kvaliteten bliver for ringe, hvis der mangler
kolber ved høst. Derfor skal økologiske
mælkeproducenter lige nu beslutte sig for
en plan B for at sikre vinterfoderet.
- Gør man ikke noget, risikerer man
at stå med mange tusinde majs-FE, som
intet er værd, fordi der ikke er stivelse
nok i dem. Det er ikke til at køre majsen
sammen i siloen, ensilagen bliver sur og
sjasket, og køerne vil ikke æde den. Det
ved vi fra tidligere, siger kvægbrugskonsulent i Økologisk Landsforening, Jens
Chr. Skov.
Helsæd af korn
Han anbefaler at gøre indhug i nogle af
de afgrøder, der ellers var tænkt til modenhed. De kan høstes som helsæd nu,
gemmes, og senere samensileres med
majsen, når denne høstes. Relevante
kornafgrøder er byg og hvede og byg/ært.
- Havre og rug har for stor stråandel,
og man kan ikke bare sætte en høj stub,
for stråene er for bløde, forklarer Jens
Chr. Skov.
Helsæden skal høstes relativt tør - op
til 40 pct. tørstof - så den kan suge væske fra majsensilagen. Om nødvendigt
kan man skårlægge kornet for at hæve
tørstofprocenten.
”‹’‡–„§Ž‰•§†ǡ‰”§•‘‰ƒ†‡–
En anden mulighed er at samensilere
med hestebønner eller lupin, som høstes
modne og crimpes. Arbejdsmæssigt vil
det være en fordel, hvis de kan høstes
samtidig med majsen.
Græspiller er pga. den høje tørstofprocent meget velegnede men også dyre. Et
tørt fjerde slæt græs kan også bruges.
Endelig er helt almindelig valset korn
også velegnet.
- Det gælder om at være kreativ og
udnytte de muligheder, der er på den enkelte bedrift, siger Jens Chr. Skov.
[email protected]
Kalkforbruget på økologisk dyrkede marker er generelt lavt,
fordi der ikke bruges forsurende handelsgødningsprodukter, og jo større andel af den tilførte husdyrgødning, der er
fast gødning eller dybstrøelse, jo mindre er kalkbehovet.
Men det er ikke sådan, at man bare kan undlade at kalke
Sn¡NRORJLVNMRUGRJYLVHUGDRJVnÁHUHRJÁHUHMRUGSU¡YHU
fra de økologiske marker, der viser reaktionstal, der er for
lave. Det koster udbytte,
og i marker med ekstremt
lave reaktionstal kan det
Brug
WDJHÁHUHnUDWInUHWWHW
efteråret
op.
Tag jordprøver
Brug derfor efteråret til at
få taget nogle jordprøver,
så markernes præcise
behov for kalk er kendt,
inden der bestilles. Unødvendigt indkøb af 2 eller
3 ton kalk pr. ha er fortsat
meget mere kostbart end
at få taget jordprøver.
“
til at få taget nogle
jordprøver, så markernes præcise behov for
kalk er kendt, inden
der bestilles. Samtidig
giver jordprøver værdifulde informationer
om jordens indhold
af kalium, fosfor og
magnesium.
Kalkning på lerjord skal
primært sikre en god jordstruktur, der gør jorden porøs og let at bearbejde.
En god jordstruktur giver planterne bedre mulighed for at få
et stærkt og dybt rodnet, og derved øges tilgængeligheden
af vand og næringsstoffer. På sandjord har effekten på
strukturen ikke så stor betydning, men kalken skal primært
sikre en tilfredsstillende tilgængelighed af næringsstoffer
for planterne.
Samtidig giver jordprøver værdifulde informationer om jordens indhold af kalium, fosfor og magnesium. Især kalium
mangler på mange sandjordsgårde med stor kløvergræsandel i sædskiftet.
Undgå manganmangel
Kalkning øger omsætningen af organisk stof, hvilket giver
afgrøden en bedre kvælstofforsyning på kort sigt, men det
kan også betyde øget udvaskning om vinteren, hvis jorden
er uden plantedække. Omvendt, hvis kalktildelingen overdrives, vil specielt mangan blive bundet i jorden og dermed
være utilgængeligt for nyfremspirede kornmarker, der er
meget følsomme over for manganmangel.
Majsudbyttet og kvaliteten bliver ringe i år pga. for lidt varme. Kvægbrugskonsulent råder til at høste helsæd som kompensation
for majsen. Foto: Irene Brandt.
Mere CO2 giver mindre protein
Hvis planterne påvirkes af for meget CO2 i luften, optager de for lidt kvælstof, og det kan
‹ˆÞŽ‰‡ˆ‘”•‡”‡‹‡ƒϐŠŒ§Ž’‡•˜‡†ƒ–„”—‰‡‡”‡˜§Ž•–‘ˆ‰Þ†‹‰Ǥ‡‡‡”ǡƒ–ƒ‹
•–‡†‡–„Þ”•‡’¤’Žƒ–‡”‡•‡˜‡–‹Žƒ–‘’–ƒ‰‡˜§Ž•–‘ˆǤ
Mens det konventionelle landbrug vedholdende kræver mere kvælstof for bl.a. at
øge kornets proteinniveau, peger svenske
forskere på, at det er CO2 og ikke kvælstof, der afgør proteinindholdet i korn.
Det hastigt stigende CO2-niveau påvirker nemlig planternes dannelse af
protein. Det kan man ikke gøde sig ud
af, konkluderer en gruppe forskere fra
Göteborgs Universitet i tidsskriftet Global
Change Biology.
Jo mere CO2, der er i luften, desto lavere er planternes indhold af det kvælstof,
der er afgørende for, at der kan dannes
protein. De svenske forskere har påvist,
at koncentrationen af kvælstof i planter
er lavere i områder med højt CO2-indhold i
luften. Og dette er uafhængigt af, om planterne stimuleres med gødning eller ej.
Det fremgår af en artikel på netnatur.dk.
Gælder også hvede og ris
- Resultaterne af undersøgelsen er entydig. Indholdet af afgrødernes kvælstof
reduceres i takt med, at CO2-niveauet i de
undersøgte økosystemer øges, forklarer
Johan Uddling, der er lektor på universitet i Göteborg.
Dertil kommer at den negative effekt
ifølge universitetets hjemmeside gu.se er
uafhængig af, om plantevæksten er stigende eller ej.
- Når koncentrationen af CO2 i luften
stiger, vil afgrøder i fremtiden have et reGXFHUHW NY OVWRÀQGKROG RJ GHUPHG SURteinindhold, pointerer forskerne.
Undersøgelsen, der er gennemført på
ÀUH IRUVNHOOLJH NRQWLQHQWHU L IRUVNHOOLJH
afgrøder, konkluderer, at dette også gælder for de to globalt set vigtigste afgrøder
hvede og ris.
Undersøg planternes evne
Forskerne peger ifølge netnatur.dk på, at
man i stigende grad bør se på planternes evne til at optage kvælstof fremfor
at fokusere på mængden af kvælstof i
jorden.
Den svenske resultater bekræfter og
udbygger tidligere forskning på området.
Professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet tror ikke, at den svenske undersøgelse er gået langt nok i at undersøge
årsagerne, og om det er muligt at ændre
på planternes egenskaber på dette område.
- Man bør undersøge de genetiske forskelle og se nærmere på planternes evne
til at danne protein og anvende de planter, der på sigt kan forbedre genetikken,
siger han til netnatur.dk.
[email protected]
8
ØKOLOGI & ERHVERV
MARK & STALD
14. august 2015 nr. 571
- Jeg synes, at byggen i denne
parcel står lidt bedre, end i de
andre parceller, vurderer specialkonsulent ved Seges, Margrethe
Askegaard. I parcellen er der
udbragt tang hentet på en strand
ved Odsherred svarende til 237
kg total-N/ha. Tang indeholder
næsten intet lettilgængeligt
ammonium-N.
Noteringen
X
Svin
Basisnotering (70,0-94,9) uge 33:
9,00 kr.
Friland A/S giver i uge 33
følgende tillæg til konventionel
notering: Øko-tillæg (alle grise):
4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud
over á conto udbetalingen ydes
økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen
- for uge 33: 15,00 kr./kg for alle
grise. Søer (slagtes ca. hver 3.
uge) 7,00 kr./kg. Der udbetales
også konventionel efterbetaling
fra Danish Crown.
X
Smågrise
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for
økologiske smågrise for uge 33:
Beregnet smågrisenotering: 30
kg: 1.007,99 kr. (-6,78). Kg-regulering: 12-25 kg: 19,52 kr. 25-30
kg: 17,80 kr. 30-40 kg: 14,50 kr.
Noteringen tager udgangspunkt
i basisnoteringen fra Friland A/S
og er inklusive efterbetaling.
X
Kvæg
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret
i uge 33: Kalve u/12 mdr.: 2,60
kr./kg. Stude og kvier: Variabelt
tillæg: 9,75 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 2,50 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form
> 3,5: 5,75 kr./kg. Køer samt
ikke-kvalitetsgodkendte kvier og
stude form < 3,5 og tyre > 24
mdr.: 9,25 kr./kg. Ungtyre 12-24
mdr.: 2,50 kr. Tillæggene gives
efter veldefinerede kvalitetskrav.
*Kvalitets-godkendte dyr på
kontrakt aftegnes med variabelt
tillæg + kontrakttillæg.
X
Tyrekalve
Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace
fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey,
(3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr.
Kg-reg.: 11 kr. SDM, (3. mdr., 96
kg). Pris: 1.948 kr. Kg-reg.: 14
kr. Priserne er inkl. afhorning og
studning.
Økologi & Erhverv tager forbehold
for evt. fejl.
Renovation, slagteriaffald og tang
Komposteret husholdningsaffald fra Biovækst i Holbæk afprøves sammen med Biogrow og tang fra stranden i forsøg på Midtsjælland
RECIRKULERING
AF KAJ LUND SØRENSEN
Hvad skal vi bruge i stedet, når den
konventionelle gylle udfases? Det er
op ad bakke, fordi det er ikke let at
få fat i noget andet, som kan godkendes i forhold til økologireglerne, siger
Margrethe Askegaard, specialkonsulent ved Økologi Seges.
- Det er en kamp, og vi skal virkelig op på tæerne, for nogle steder går
det rigtig hurtig med at få gang i brugen af de recirkulerede produkter.
Især de konventionelle landmænd er
PHJHWRSÀQGVRPPHLIRUKROGWLODWIn
fat i dem, vurderer hun.
Margrethe Askegaard synes, at
det er et problem, at den økologiske
sektor sover rigtig godt i forhold til, at
der er så mange regler og grænser i
økologien, der er tunge at have med
at gøre.
Tydelig forskel
Hun gennemgår et forsøg med komposteret husholdningsaffald fra Biovækst, Biogrow og tang fra stranden.
Markvandringen er en del af projektet ’Næringsstofferne retur til markerne’, der udføres i et samarbejde
mellem Seges og Økologisk Landsforening.
Forsøgsvært er mælkeproducent
Peter Christian Sievertsen i Lejre.
Afgrøden er en veletableret vårbygmark sået 25. marts. Der er undersået kløverudlæg efter en blindVWULJOLQJ 8GO JJHW NRPPHU ÀQW ,
årene forud har der været rug, triticale og kløvergræs, men selv om der
er noget gammel strøm i jorden, er
der tydeligt forskel mellem behandlingerne.
Jordbundsanalyserne på JB4jorden er relativt lave: Kt på 3,6 og
Mgt på 2,4.
Produkter med kvælstof
I forsøget afprøves produkter med
kvælstofvirkning. Der indgår således
ikke have/park-affald og lignende.
Nul-parcellen uden gødning viser,
hvad jorden byder på.
- Der er da en afgrøde, og der
bliver også et udbytte, konstaterer
Margrethe Askegaard uden at være
imponeret.
Ved siden af er der behandlinger
med 19 t/ha svinegylle svarende til
57 kg ammonium-N og med 38 t/
ha svinegylle svarende til 114 kg
ammonium-N.
Komposteret renovation
Biovækst kompost består af 70
procent kildesorteret komposteret
husholdningsaffald fra Bio Vækst i
Holbæk. Dagrenovationen er komposteret sammen med 30 procent
grenmateriale og indeholder 18 kg
total-N/t.
Biovækst kompost kan ikke anvendes af økologer. Det er ifølge
Margrethe Askegaard ikke lykkedes
at komme langt nok ned i kobberindhold, men der arbejdes på det.
Der blandes 30 procent grenmateriale op i materialet for at få nok
ilt i komposteringsprocessen. Man
har hidtil genbrugt grenmaterialet.
Nu undlades dette for at se, om det
hjælper.
Biovækst kompost har et højt fosforindhold, 7,1 kg P/t, og anvendelsen er ligesom slam reguleret efter
fosforforbruget. Der må maksimalt
udbringes 90 kg P/ha pr. tre år.
Hurtigt N
Biogrow, der indeholder 10 kg totalN/t, indgår også i forsøget.
- Vi valgte Biogrow, som er en
rigtig interessant gødning, forklarer
Seges-konsulenten.
Tidligere forsøg har vist en meget
god effekt af Biogrow, hvilket skyldes
kød-delen, der er hurtig omsættelig,
når den kommer i jord.
- Biogrow er virkelig en tiltalende
gødning for planteavlere, der mangler gødning. Der er ikke så hurtig
P-effekt, men hvis man bare vedligeholder nogenlunde, går det. Det
er farligt at komme for langt ned i Pniveau, pointerer hun.
Ingen ammonium-N
I en parcel er der udbragt tang hentet på en strand ved Odsherred svarende til 237 kg total-N/ha medio
april. Tang indeholder 4,7 kg totalN/t, men der er næsten ikke noget
lettilgængeligt ammonium-N.
- Jeg synes, at byggen i denne
parcel står lidt bedre, end i de andre
parceller, vurderer Margrethe Askegaard.
Tangen, der har ligget i en bunke
på stranden i et år, er samlet på
stranden og har et højt sandindhold
– 47 procent sand.
Materialet er fræset ned efter
pløjning og var let at indarbejde.
Frisk tang giver hurtig effekt
Økologikonsulent i Økologisk Landsforening, Bjarne Hansen, vurderer, at
der er en hurtigere effekt ved brug af
frisk tang.
Han har kendskab til to landmænd på Livø og Endelave, som har
gode erfaringer med at sprede tang
med en møgspreder. På Livø blandes
det op i dybstrøelse, mens det på Endelave, hvor det er anvendt i 5-8 år,
er tydeligt at se, at der er en effekt
på jordens gødningsevne.
Der laves ikke undersøgelser af
cadmium.
- Tungmetalindholdet er en udfordring i de produkter, vi recirkulerer,
erkender Margrethe Askegaard.
Højt cadmiumindhold
- Når vi analyserer tang, må vi sige,
at med den gældende lovgivning kan
vi ikke bringe det ud på landbrugsjord. Det er noget, man skal være
opmærksom på, siger Erik Olesen,
fra HedeDanmark, som håndterer en
lang række restprodukter.
Han oplyser, at det alene er cadmiumindholdet, der er problemet, og
at indholdet varierer i løbet af året.
- Tang er jo et naturprodukt, og det
er nok de færreste, der er opmærksom på, at det kan være et problem,
men hvis man skal have det ud på
landbrugsjord, skal man overholde
regelsættet i slambekendtgørelsen,
tilføjer han.
Erik Olesen er ikke i tvivl om, at
tang er godt som gødningsmiddel,
PHQ VN¡QQHU DW GHU LNNH ÀQGHV
mængder til ret store arealer – måske til få hundrede ha.
- Det er små mængder, i forhold
til det, vi gerne vil have. Det samme
gælder kildesorteret husholdningsaffald, hvor der er desuden er praktiske problemer med indsamling,
håndtering og transport af materialet, siger han.
Forsøget i Lejre, der kører i første år
L HW nULJW SURMHNW HU ÀQDQVLHUHW DI
Landdistriktsmidler og Fonden for
Økologisk Landbrug.
MARK & STALD
14. august 2015 nr. 571
Afprøver alternativer til gylle
Biogrow kan booste en
afgrøde med kvælstof,
mens komposteret have/
park-affald sikrer fosfor,
kalium og jordfrugtbarhed
RECIRKULERING
AF KAJ LUND SØRENSEN
Dyrt produkt
- Jeg har brugt Biogrow i nogle år på
små arealer, hvor det er besværligt
at udbringe gylle. Det er rigtig godt
som hurtigt virkende gødning.
- Hvis man bruger det sammen
med grøngødning og efterafgrøder,
er det en ganske udmærket gødning.
Det giver en sikkerhed for, at der
tilføres gødning, men det er et dyrt
produkt, og jeg bruger det kun til afgrøder, som betaler tilbage, forklarer
Søren Moeslund Larsen, som også
er formand for planteavlsudvalget i
Økologisk Landsforening.
Han anvender det til vintersædsmarker, der skal have kvælstof meget tidligt, og hvis der ikke er den
bedste forfrugt.
- Med bare 200-300 kg/ha sikrer
vi, at væksten kommer i gang, og så
kan vi senere udbringe gylle, når jorden kan bære vognene, tilføjer han.
- Biogrow kan komme ind og
booste en afgrøde, der har behov,
supplerer Bjarne Hansen, økologikonsulent i Økologisk landsforening.
Han vurderer at Ølandshveden
med i alt godt 100 kg tilført total-N
har fået rigeligt.
Kød- og benmel
Biogrow er slagteriaffald. Det er kødog benmel samt kalk og vinasse,
og materialet er relativt dødt i konsistens, og hvis der skal bruges lidt
større mængder, er den nemmeste
måde at lægge det ud på med en
Bredal gødningsspreder, hvor der er
et bånd, som valser det ud.
- Og så skal man holde øje med
mågerne, som meget gerne vil æde
det. Det er som om, at de kan lugte
det, så det skal harves ned hurtigst
muligt, pointerer han.
Striben ved siden af har kun fået
kvæggylle, 30 t/ha, og der er ikke
stor forskel på afgrøden.
Mere frugtbar jord
Ifølge Bjarne Hansen drejer det sig
ikke kun om kvælstof.
- Det handler også om fosfor, kalium og jordforbedring. Om det lange
stræk. Effekten af have/park-affald
skal ses over en længere periode
i form af en mere frugtbar jord, forklarer han ved den 3. stribe, der har
fået 20 t/ha have-park kompost midt
i marts.
Det er spredt med en almindelig
staldgødningsspreder, derefter stubharvet, og så er der nedfældet en
grundgødning i form af kvæggylle.
Komposteret
have/park-affald
indeholder ingen kvælstof, og i striben er der ikke så meget her-og-nueffekt.
Bedre fosforoptagelse
- Det er supergodt at få det ud på
markerne. Der er fosfor og kalium,
og så får man større jordfrugtbarhed.
Det er vigtigt, at vi får en god struktur, for så er der en meget bedre rodXGYLNOLQJ)RVIRUÁ\WWHUVLJPHJHWOLGW
men med en god rodudvikling kan
rødderne afsøge en meget større
del af jordens volumen, og så får vi
en meget bedre optagelse af fosfor,
forklare økologikonsulenten, som
mener, at de langsomtvirkende gødninger kan skubbe gang i jordfrugtbarheden.
Mere svampeagtig
Margrethe Askegaard mener, at økologer godt kan lære noget om jordfrugtbarhed af nogle af de konventionelle planteavlere, der praktiserer
reduceret jordbearbejdning.
- Med tilførsel af have/park-affald
er der mindre slemning, når det regner. Og jorden bliver mere svampeagtig og bedre til at holde på vandet.
Desuden mistes der ikke så mange
næringsstoffer ved de kraftige nedbørshændelser.
- På alle måder er det godt at tilføre noget organisk stof, hvis jorden
er kompakt, understreger Margrethe
Askegaard, som godt kunne tænke
sig et værktøj til at få sat kroner og
øre på værdien af tilførsel af organisk stof.
9
Pas på meldrøjer i rug
TJEK RUGEN: Planteavlskonsulent i Økologisk Landsforening,
Poul Christensen, får i disse
dage en del henvendelser om
meldrøjer i rugmarker, og han
anbefaler, at man tjekker markerne. Hos Danish Agro ligger
grænseværdien for fradrag med
mere end 0,05 pct. Det svarer til
ca. 7-18 meldrøjer pr. kg kerne.
Vurderet før høst, svarer det ca.
til 2-3 meldrøjer pr. 100 rugaks i
marken.
Ligger en mark på vippen til
at overskride grænsen, og er der
områder, der er mere angrebne
end andre, kan man høste uden
om disse.
1RJOHJDQJHHUGHUÁHUH
meldrøjer i køresporene; især
hvis der er kørt gylle ud lidt sent,
og planterne er sat tilbage. Er
det tilfældet, kan man høste det
fra og kun levere det bedste til
foderstofforretningen, siger Poul
Christensen.
Så kløvergræs i august
ETABLERINGSSIKKERHED:
August er et godt tidspunkt for
etablering af en ny kløvergræsmark, hvor udlæg i renbestand
så tidligt som muligt giver størst
sikkerhed for et højt udbytte og
en høj kløverandel. Det oplyser
DLF-Trifolium. Ved såning sidst
i august eller først i september
kan udlægget beskyttes mod
tidlig frost med 30 kg vinterhvede
som dæksæd.
t .
es ..
M ælk
m
Bytter græs til dybstrøelse
Søren Moeslund Larsen har været
økolog i 15 år og driver 175 ha med
primært brødkorn og frøgræs. Omkring ejendommen er der otte ha
med grønsager og jordbær på friland.
Han samarbejder med en økolog
med husdyr i nærheden. Det betyder,
at han også har græs i markplanen,
leverer halm og får dybstrøelsesgødning retur.
- Jeg har brugt Biogrow i nogle år på små arealer, hvor det er besværligt at udbringe gylle. Det er rigtig godt som hurtigt virkende gødning, siger Søren Moeslund Larsen ved Ringsted (forrest til højre).
(7:*V•(ERQEVO%7w)RIVKMZINw,SPWXIFVSw8PJw[[[HWZJVSIHOwFYXMOLYRWFEPPIHO
Søren Moeslund Larsen ved Ringsted har lavet et såkaldt ’forsøj’ i en
mark med Ølandshvede, hvor han
har gødet i striber med have-park
kompost og Biogrow samt en grundgødning med kvæggylle.
Den sjællandske økolog står i
Ølandshveden, der er sået 20. april
og radrenset to gange. Forfrugten er
vinterraps, og der er anvendt 200 kg
udsæd pr. ha. Han sår korn og frøgræs på 25 cm rækkeafstand med
en otte meter Cameleon. Efter såning blindstrigles der, og efter fremspiring radrenses en eller to gange.
Han bruger også Cameleon’en til at
placere Biogrow.
- Ved 1. radrensning ved kornets
et blad-stadie såede jeg Biogrow ud
efter radrenserskæret, så det kom
ned i jorden. Cameleon’en kan godt
valse op til 700 kg ud pr. ha, men
det er mange kg at få igennem slangerne, så jeg kan ikke køre mere end
fem km i timen, fortæller han.
ØKOLOGI & ERHVERV
Øg foderoptagelsen med
%HGVWHIRUG¡MHOLJKHG
6W¡UUHIRGHURSWDJHOVH
0HVWP ONLWDQNHQ
Hunsballe Frø har i mange år
forsynet dansk landbrug med
kvalitetsfrø... og det gør vi fortsat
– nu som DSV Frø Danmark!
10
ØKOLOGI & ERHVERV
MARK & STALD
14. august 2015 nr. 571
Drevet økologisk
siden 1911
Ekstensivt drevne store
økologiske landbrug i
Canada har fast en tredjedel af arealet med
grøngødning som grundlag for attraktive specialafgrøder
CANADA
AF KAJ LUND SØRENSEN
Farmen er økologisk drevet siden
1911, siger canadiske Tyler Remoue.
Nærmere adspurgt viser det sig, at
den har været i familiens eje siden
EOHYHWDEOHUHWL)¡UFHUWLÀFHULQJ
i 2009 har der kun i en kortere periode været anvendt gødning og kemi.
Tyler Remoue er 4. generation på
IDUPHQGHUOLJJHULHWPHJHWÁRWNXperet landskab nær Rockglen i det
sydlige Saskatchewan lige nord for
grænsen til North Dakota i USA.
Med 2000 ha er det i økologisk
sammenhæng en stor farm – også i
Canada.
Ikke begejstret far
32-årige Tyler Remoue driver farmen
sammen med sin hustru og sin far.
- Jeg begyndte at drive lidt af jorden
økologisk for 16 år siden, mens jeg
stadig gik i gymnasiet, og selv om min
far ikke var så begejstret, lagde jeg senere det hele om til økologi, siger han.
I Canada er der i mange tilfælde
tale om far-søn virksomheder, og det
er typisk sådan, at faderen ikke vil
være med til at lægge om til økologisk drift. For Tyler Remoue tog det
nogle år, inden faderen gik med til
det, men han har skiftet holdning.
- Nu ser han fordelene, og han
støtter mig nu, fortæller han.
Oprindeligt begyndte Tyler RePRXHSn¡NRORJLHQIRUDWWMHQHÁHUH
penge i en periode, hvor det var meget tørt, men nu tror han så meget
på økologien, at han aldrig kunne
ÀQGHSnDWO JJHWLOEDJH
- Vi får bedre priser og er uafhængige af at handle udsæd, gødning og
DIJU¡GHU PHG DOOH GH VWRUH ÀUPDHU
begrunder han.
Ikke sult men fattigdom
- Jeg tror ikke på det konventionelle
landbrug. Jeg kan ikke se formålet.
Det nordamerikanske gmo-landbrug
bidrager ikke til at ernære sultne
mennesker. I Canada dyrker vi meget
store mængder korn, der anvendes
til opfedning af kødkvæg i USA, og kødet konsumeres af fede mennesker,
der i forvejen spiser for meget, mener Tyler Remoue, som afviser kemigiganternes retorik om, at Nordamerika skal producere til hele verden.
Der er ifølge Tyler Remoue allerede fødevarer nok. Det, det handler
om, er fattigdom. Sult er et politisk
spørgsmål, mener han.
- Hvis jeg ville, kunne jeg godt
dyrke mere. Her er masser af jord,
og hvis jeg virkelig ville, kunne jeg få
lov til at opdyrke mere her i området,
tilføjer han.
Økonomien var drivkraft
For Cody Straza, som driver 1040
ha 50 km længere mod vest i Wood
Mountain, var det også økonomien,
GHU ÀN KDP L JDQJ PHG ¡NRORJLHQ
Han afviser ikke at øge arealet.
- Hvis det er muligt at skaffe jord,
kan jeg godt forestille mig at udvide
og ansætte en medarbejder, men
det er meget svært at skaffe folk, siger Cody Straza.
Lige syd for ham ligger store
græsområder med oprindeligt præriegræs, der aldrig har været rørt.
I 1970'erne, hvor kornpriserne var
meget høje, blev en del af de oprindelige græsmarker opdyrket, så der
er ikke så meget jord tilbage, der er
god til salgsafgrøder.
Markplan
Begge unge canadiske økologer har
de samme afgrøder i markplanen:
Sorte Beluga linser, grønne franske linser, hørfrø, spelt, Kamut og
lidt vinterrug. Kvalitetshveden Kamut, der også kaldes Khorasan
hvede, dyrkes på kontrakt til et ameULNDQVNÀUPD
Dertil kommer grøngødningsblandinger, hvor ærter og havre dominerer.
Samarbejde
Cody Straza købte farmen i 2010.
Også hans forældre driver landbrug
i nærheden.
- Vi driver stedet i et samarbejde
med mine forældre. Vi deler maskiner og arbejdskraft. Det har været en
stor fordel, at vi ikke selv har behøvet
at erhverve en komplet maskinpark,
siger han.
Cody Straza lagde om til økologi
fra starten. Det meste af jorden lå
som permanente græsarealer, og
derfor var omlægningstiden kun et år.
Sædskifte
En typisk rotation på begge farme er
helårsgrøngødning efterfulgt af korn,
linser (bælgplanter) og hør (oliefrø).
Men begge pointerer, at der ikke er
Det nordamerikanske gmo-landbrug bidrager ikke til at ernære sultne mennesker i he
Saskatchewan. Bakkerne i horisonten ligger i USA.
noget helt fast sædskifte.
- Det er nødvendigt at improvisere
i forhold til ukrudt og nedbør, forklarer Tyler Remoue, som på dårlig jord
G\UNHUOXFHUQHLÀUHIHPnULQGHQGHU
sås salgsafgrøder.
- Hvis der i en mark er meget
ukrudt eller for lidt kvælstof til rådighed, laver jeg om på rækkefølgen,
siger Cody Straza.
Han fortæller, at hans bedstefar
altid havde halvdelen af markerne
med hvede og den anden halvdel
med sommerbrak, hvilket gav anledning til både vind-og vanderosion.
0HG HW ÀUHnULJW V GVNLIWH RJ JU¡Qgødning indtil august er dette problem meget mindre.
- Vi har bedre jordstruktur og aggregatstabilitet end konventionelle
jorde. Det skyldes højere mikrobiel
aktivitet, der limer jorden sammen.
- Konventionel no-till er kommet
langt i den retning. Vi er ikke helt så
gode som dem, men det nærmer sig,
vurderer han.
Lærte af fejl
Tyler Remoue lægger ikke skjul på,
at der var store udfordringer i de første år.
9L KDU ODYHW ÁHUH IHMO RJ O UW Sn
den dyre måde. Først i 2012 begyndte
vi at lave gode penge, fortæller han.
Den unge økolog oplever, at udbytterne langsomt stiger, og at jordens frugtbarhed øges.
Tyler Remoue understreger vigtigheden af, at man skal komme noget
tilbage i jorden.
Ingen af dem fjerner halm fra
markerne.
Ifølge de canadiske regler er det
muligt at importere komposteret
konventionel gødning fra kvægfarme, men det er for dyrt og upraktisk,
fordi det ligger for langt væk.
Ifølge reglerne er der bestemte
krav til staldindretning og antibiotikaforbrug, for at man kan aftage
gylle fra konventionelle svinestalde,
hvorfor det heller ikke er en realistisk
løsning.
Afprøver cocktail
Begge sår ærter og havre som grøngødning i op mod en tredjedel af
markerne.
- Jeg sår dem i foråret og harver
dem ned med en tallerkenharve midt
på sommeren og lader det ligge til
næste år, siger Tyler Remoue.
Ofte er jorden tør og hård, og det
slider på harven og er ret dyrt. Han
Fra en til halvanden ton pr. ha
Canadiske Cody Straza, der her ses i en mark med linser, har både sorte og grønne linser, hør, spelt og Kamut samt
en blanding af ærter og havre som grøngødning i sine 1040 ha ved Wood Mountain.
ØKOUDBYTTER: Udbytteniveauet afhænger ifølge Tyler Remoue meget
af året.
- I et tørt år høster vi ikke så meget mindre end konventionelle, siger han.
I spelt nævner han gennemsnitsudbytter på 1,5 t/ha. I Kamut 1,5 t/
ha. Hør og linser giver 0,75 til 1,0 t/ha.
Cody Straza oplyser, at han i et godt år høster 1,6 t/ha i Kamut, 1,3 t/
ha i hør og 1,2 t/ha i linser.
MARK & STALD
ØKOLOGI & ERHVERV
14. august 2015 nr. 571
11
Aggressivt ukrudt er
det største problem
Canadiske økologer
peger på Field Bindweed
som den suverænt største udfordring
CANADA
AF KAJ LUND SØRENSEN
- Hvis man sår for tidligt, får ukrudtet
et forspring, og hvis man sår for sent,
går det ud over udbyttet, siger Tyler
Remoue, som sammen med Cody
Straza arbejder på at udvikle redskaber til radrensning mellem rækkerne. Nuværende rækkeafstand er
25 cm.
Tyler Remoue er uddannet ingeniør og har tidligere designet maskiner
for Case-New Holland. Han har selv
et særdeles veludstyret værkstedshal og har ambitioner om at fremstille maskiner til økologer.
På teknologisiden er de canadiske økologer ikke så langt fremme
som i Danmark. Eksempelvis anvenHOHYHUGHQPHQHUnULJH7\OHU5HPRXHVRPGULYHUKDL5RFNJOHQLGHWV\GOLJH der de ikke præcis gps-styring som i
Danmark.
er derfor på vej væk fra dette og vil
hellere lade planter gøre arbejdet
fremfor at bruge stål og diesel.
- Jeg er begyndt at bruge en cocktail af afgrøder – linser, ærter, havre
eller hvede, boghvede og ræddike.
Boghveden frigiver fosfor, og ræddiken løsner jorden og henter næringsstoffer op fra dybden. Og den
overlever frosten indtil novemberdecember. Blandingen dækker i forskellig grad jorden om vinteren og
fanger noget sne.
Tyler Remoue nævner, at han sår
kløver i korn, mens Cody Straza sår
udlæg af kløver i hør eller linser samtidig med hovedafgrøden.
Lidt tørkestress giver mange frø
Tyler Remoue står i en mark med sorte Beluga linser. Han er meget godt
tilfreds med afgrøden, der trives under varme og tørre forhold.
- Uden lidt tørkestress sættes der
ikke så mange frø, forklarer Tyler Remoue.
Ifølge kollegaen Cody Straza bør
linser og hør skårlægges før høst.
Linser for at tvangsmodne og hør,
fordi den bliver ved med at vokse.
- Der kan komme sne og frost, før
den holder op med at gro, og jeg har
ikke psyke til at høste hør i november, bemærker han.
Kamut og spelt høstes direkte
med et stripper-lignende skærebord.
Det er ikke almindeligt at mejetærske linser uden skårlægning.
Konventionelle avlere tvangsmodner
med Roundup. Men Tyler Remoue vil
helst ikke skårlægge afgrøder overhovedet.
- Jeg har ikke haft held med det,
siger han.
Det er især risikoen for kraftig
vind i høstperioden, der gør, at han
helst ikke vil have noget liggende på
skår.
Kort sæson
Vækstsæsonen er kort. Markarbejdet begynder i starten af maj, og såarbejdet slutter anden uge i juni. For
hvede er vækstsæsonen 90 dage,
og kornhøsten begynder normalt i
anden uge i september, og høsten
slutter den tredje uge i oktober.
Tyler Remoues hørafgrøder med
de blåviolette blomster står ikke så
godt. Frøene sås i meget lille dybde,
men der kom ingen nedbør omkring
såning, og resultatet er områder
med meget uens fremspiring.
+DQV¡YULJHDIJU¡GHUVWnUÀQW
Dårlige hørafgrøder
Også Cody Straza har i år været uheldig med hørmarkerne.
- Det ser ikke godt ud. Det er normalt et godt tidspunkt at så sidst i
maj, men i år var det tørt, og noget er
spiret meget sent, konstaterer han.
Der er kun lidt ukrudt. Forfrugten
er grøngødning med ærter og havre.
Sommerens tørke sætter sit præg.
Jorden er sandmuldet, og der er kun
et tyndt muldlag. Jordtypen i området
varierer fra stærk ler over sand til
grus – et resultat fra sidste istid.
I marken med de grønne linser er
planterne ved at danne bælge.
Der er en del gul sennep. Forfrugten er Kamut.
Ifølge reglerne skal udsæden
være økologisk, men hvis det ikke
kan skaffes, må der anvendes konventionel udsæd.
Falsk såbed
Cody Straza harver jorden to gange
i foråret før såning. Første harvning
bearbejder sidste års stub og får
ukrudt til at spire (falsk såbed). Anden harvning foretages umiddelbart
før såning.
Han kører med 18 cm rækkeafstand, hvilket er lidt efter canadiske
forhold, samt anvender 20-50 pct.
højere udsædsmængde – begge
dele for at afgrøden skygger bedre
for ukrudtet.
Nogle gange udføres en blindharvning, før afgrøden spirer frem.
I linser, der ikke bliver ret høje,
NOLSSHV K¡MW XNUXGW VRP Á\YHKDYUH
nogen gange af hen i vækstsæsonen.
Field Bindweed
Økologernes
suverænt
største
ukrudtsproblem er Field Bindweed
(Convolvulus arvensis eller AgerSnerle).
'HQ HU ÁHUnULJ RJ VSUHGHV YLD
både frø og rødder, men kan også
sætte nye skud, hvis overjordiske
plantedele sønderdeles og spredes.
Field Bindweed breder sig i pletter og
NDQRYHUOHYHÁHUHnULMRUGHQXGHQDW
have overjordisk vækst.
Det skadelige ukrudt, der forekommer i hele den canadiske prærie, har et stort rodsystem, og hvis
den behandles med glyfosat, kan
den ifølge Cody Straza afkoble en del
af rodsystemet, så planten ikke slås
helt ihjel, men efter et par år skyder
den igen.
- Det er en forfærdelig plante, kon-
er det hustruen, Kalissa, som holder
styr på såplaner m.m.
Undgå spredning
- Field Bindweed er vanskelig at komme af med, men vi kan normalt begrænse den ved at harve i pletterne
hver uge, forklarer Cody Straza.
Man skal passe meget på ikke at
slæbe noget plantemateriale rundt i
marken, og han bruger derfor helst
en tallerkenharve.
- Bindweed kan sende rødder fem
meter ned i jorden, pointerer Tyler
Remoue i en mark med Kamut, hvor
han sætter ind med bekæmpelsen i
pletterne, når den har mindst energi
tilbage i rødderne ved begyndende
blomstring.
)LHOG%LQGZHHGHUÁHUnULJRJVSUHGHVYLDEnGHIU¡RJU¡GGHUPHQNDQRJVn
V WWHQ\HVNXGKYLVRYHUMRUGLVNHSODQWHGHOHV¡QGHUGHOHVRJVSUHGHV8NUXGWHWNDQRYHUOHYHÁHUHnULMRUGHQXGHQDWKDYHRYHUMRUGLVNY NVW
staterer Tyler Remoue, som fokuserer meget på det aggressive ukrudt
ved at holde jorden sort i de pletter,
hvor det er et problem.
Han har kort, hvor han registrerer
Field Bindweed og tidsler, men ellers
Han behandler med en Noble Blade kultivator med en meter brede Vformede skær, der skærer rødderne
over i 7-10 cm dybde og efterlader
RYHUÁDGHQ LQWDNW 5HGVNDEHW HU XGviklet for at forbygge erosion.
Det tørreste år siden 1880
Økologi i Canada
VEJRET ÆNDRER SIG: Det Sydlige Saskatchewan
er historisk et område, hvor nedbørsmængderne
er små. I et gennemsnitsår kommer der 380 mm
vand i form af regn og sne, men Tyler Remoue og
Cody Straza oplever, at vejret ændrer sig.
De sidste fem år har været meget atypiske med
meget regn. Omvendt har 2015 været usædvanligt tørt.
Siden april har Cody Straza kun har fået 20 mm
regn.
Målt i provinshovedstaden Regina i begyndelsen
af juli er 2015 det tørreste år siden dataindsamlingen begyndte i 1880.
Begge er glade for, at der er opsamlet noget vand
fra foregående år, som de vurderer, at mange
afgrøder trækker på lige nu.
LILLE ØKOAREAL: 1,8 procent af jorden i provinsen
Saskatchewan, der kaldes Nordamerikas brødkurv, er økologisk.
,6DVNDWFKHZDQHUGHUFHUWLÀFHUHGH¡NRORJHU
som driver 197.000 ha.
Siden 2011 er antallet af økologer faldet i Saskatchewan.
,KHOH&DQDGDHUGHUFHUWLÀFHUHGH¡NRORgiske landmænd, som dyrker 833.000 ha. Det
svarer til 1,2 pct. af hele landbrugsarealet.
(QU NNHSULYDWHRUJDQHUVWnUIRUFHUWLÀFHULQJHQ
som sikrer, at de canadiske økologiregler overholdes.
12
ØKOLOGI & ERHVERV
MARK & STALD
14. august 2015 nr. 571
- Det er godt at være økolog
To yngre canadiske planteavlere tilfører afgrøderne mere værdi på farmen ved at rense, pakke
og afsætte produkterne
direkte til fødevareindustrien i hele verden
Han bruger en dansk Cimbria kornog frørenser, som han mener er det
bedste maskineri i hele verden.
- Vi er ved at udbygge anlægget,
så vi kan rense alle afgrøder her på
stedet. Det sætter os i stand til at afsætte direkte fra farmen til fødevareindustrien både i Nordamerika og
Europa, fortæller han.
CANADA
Linser til Urtekram
'H ÁHVWH L &DQDGD V OJHU WLO PHOlemhandlere, som renser og eksporterer, men den 32-årige farmer har
ansat hollandske Frank Manders til
PDUNHWLQJDUEHMGHW +DQ Á\WWHGH WLO
Rockglen for halvandet år siden og
sælger alle farmens produkter til
Europa, USA og Canada.
Frank Manders har arbejdet i 20
år i Holland med eksport og import
af økologiske varer til hele verden og
kender derfor den europæiske fødevareindustri særdeles godt.
- Jeg har blandt andet samarbejdet med Urtekram i en årrække, siger han. Og han sælger fortsat sorte
linser direkte til Urtekram.
8QGHU EHV¡JHW ÀQGHU 7\OHU 5Hmoue nogle poser med farmens
sorte Belugalinser og franske grønne
Delikatesselinser frem. Linserne har
været en tur i Danmark og er nu pakket i 400 g poser fra Urtekram.
- Ved selv at rense og pakke tilfører vi afgrøderne mere værdi her på
farmen, understreger han.
Tyler Remoue læsser direkte i
containere på farmen. De køres så Cody Straza er tæt på at være færdig
PHGODVWELOWLO5HJLQDKYRUGHWÁ\WWHV med at bygge anlæg til rensning og
på et tog, og fra Montreal går de vi- pakning af sine afgrøder.
AF KAJ LUND SØRENSEN
Canadiske Cody Straza, som driver
1040 ha ved Wood Mountain i det
sydlige Saskatchewan lægger ikke
skjul på, at det er godt at være økolog.
- Vi har haft nogle gode år på det
seneste, siger han.
I Canada er der meget attraktive
merpriser på økologi. Den afgrøde,
hvor hans merpris er størst, er i hørfrø, der afregnes med næsten tre
gange så høj en pris som en konventionel afgrøde.
Et godt marked
Ifølge kollegaen Tyler Remoue, som
har 2000 ha med økologiske afgrøder
i Rockglen 50 km mod øst, oplever en
stigende efterspørgsel og vurderer, at
markedsudsigterne er rigtig gode.
- Efterspørgslen på økologi er meget større end produktionen, forklarer han.
Han har oplevet at få op mod 400
procent af den konventionelle pris.
- Jeg får 3,5 gange højere pris for
økologisk hvede i forhold til konventionel. Økologisk hør afregnes også
- Efterspørgslen på økologi er meget større end produktionen, siger Tyler Remoue, som har fået op mod 400 procent af den konventionelle pris. Her viser
han farmens grønne og sorte linser pakket i poser fra Urtekram.
med 3,5 gange så meget. Og grønne
bønner med omkring tre gange så
meget, oplyser Tyler Remoue, som
vurderer, at merpriserne rigeligt
dækker det lavere udbytte.
Renser og pakker selv
Han har siloer til at opbevare alle
afgrøder og faciliteter til at rense og
pakke afgrøderne i sække.
'HW HU VY UW DW ÀQGH YLUNVRPheder, der kan rense afgrøderne.
Der er slet ikke nok rensekapacitet i
Saskatchewan. Faktisk er der kun ét
ÀUPDVRPNDQUHQVHHJHQK¡VWRSWLO
udsæd, og de har så meget at lave,
at de aldrig kan love, at de kan nå
det, fortæller Tyler Remoue.
Derfor renser han selv afgrøderne
for urenheder og pakker på farmen.
dere med skib. Ud af 20 containere
gik én enkelt sidste år til Rotterdam.
Ikke almindeligt
Cody Straza vil forarbejde og afsætte
på samme måde. Han er uddannet
ingeniør og har selv tegnet renseriet,
som snart er bygget færdig.
- Fremover kan vi rense alle afgrøGHU9LNDQIMHUQHÁ\YHKDYUHRJDQGHW
ukrudt. Vi kan fjerne sten og andre
urenheder, og vi kan sortere kerner
efter størrelse og vægtfylde, forklarer Cody Straza.
- Det er ikke almindeligt at udføre
dette arbejde ude på farmene, men
hvis vi selv kan gøre det og samtidig
leverer bedre produkter, er det en
god froretning for os, pointerer han.
Den unge økolog forventer også,
at der bliver mange varer at håndtere for andre landmænd i området.
Økologiske metoder giver
god velfærd for hangrise
De økologiske svineproducenter behøver
ikke frygte for dyrevelfærden, hvis kastration
bliver forbudt. En ny
undersøgelse viser, at
økologiske besætninger
med hangrise kan opnå
god velfærd og kan bane
vejen for en fremtidig
produktion.
Både økologiske og konventionelle
hangrise kastreres for at undgå
ornelugt, men af hensyn til dyrevelfærden foreslår EU Kommissionen
en udfasning af kastration fra 2018.
Det rummer en række muligheder
for de økologiske producenter: Produktion af intakte hangrise harmonerer godt med de økologiske værdier, og det er besværligt at kastrere
pattegrise på friland. Hangrise har
desuden bedre kødprocent og la-
vere foderforbrug end galtgrise og
er derfor interessante for økologer
med høje foderomkostninger og en
høj præmie for kødprocent.
Forskning i konventionelle staldsystemer viser på den anden side, at
besætninger med hangrise ofte har
problemer med øget aggression og
ÁHUHRSVSULQJVRPJLYHUQHGVDWG\revelfærd. Ved en fremtidig produktion af hangrise er det derfor ikke
kun problemer med ornelugt, der
skal løses. Et højt niveau af dyrevelfærd skal også sikres.
Mindre aggression og opspring
Økologerne har imidlertid ingen
grund til bekymring, viser et netop
afsluttet ph.d.-projekt fra Aarhus
Universitet, som undersøgte, hvordan forskellige managementtiltag i
forbindelse med opstaldning påvirker udvalgte mål for dyrevelfærd.
I undersøgelserne indgik fem økologiske besætninger med en samlet
produktion på 1700 hangrise. Alle
grise blev født på friland, og ved fraY QQLQJ EOHY GH EODQGHW RJ Á\WWHW
til indendørs stier. Da de vejede ca.
NJEOHYGHIRUGHOWLÀUHIRUV¡JVstier i grupper á 15 og 30 dyr og
udsat for endnu en omgruppering
eller en simpel neddeling. Grisene
blev holdt i forsøgsstierne indtil
slagtning. Virkning af grupperingsstrategier og gruppestørrelser på
dyrenes velfærd blev vurderet ud
fra forekomsten af sår, skrammer
og opspring.
Det viste sig, at dyr, som blev omgrupperet ved ca. 30 kg ikke sloges
PHUHRJLNNHÀNÁHUHVnUHQGG\UL
grupper, der kun blev neddelt. Dog
ÀNG\ULJUXSSHUSnÁHUHVNUDPmer end dyr i grupper på 15. Der var
LNNH QRJHQ VLJQLÀNDQW IRUVNHO L DQtal opspring, når man sammenlignede de to gruppestørrelser, og de
to grupperingsstrategier viste ikke
samme effekt på de fem besætninger. Det tyder på, at den seksuelle
adfærd, der fører til opspring er ret
NYT FRA
INTERNATIONALT CENTER
FOR FORSKNING I
ØKOLOGISK JORDBRUG
OG FØDEVARESYSTEMER
Af Rikke Thomsen, ph.d. og videnskabelig assistent,
AU Foulum
upåvirket af opstaldningsforholdene og mere er et individuelt træk
hos det enkelte dyr.
Økologisk system velegnet
Undersøgelserne viste, at det samlede antal sår og opspring var lavt
i de fem økologiske besætninger
sammenlignet med resultater fra
lignende studier i konventionel svineproduktion. Det kan tolkes som
en virkning af det økologiske produktionssystem med mere plads,
ubegrænset adgang til rodematerialer og et funktionelt stidesign.
Endvidere viste resultaterne, at opspring ikke gav anledning til halthed
og sår. Det tyder samlet set på, at
det økologiske produktionssystem
kan levere en tilfredsstillende dyrevelfærd ved produktion af hangrise
og elementer fra dette system kan
med fordel implementeres i en
fremtidig hangriseproduktion.
Forsøget blev gennemført som en
del af projektet ‘Økologisk svineproduktion uden kastration – 2014’
som er en del af Organic RDD programmet, der koordineres af Internationalt Center for Forskning i
Økologisk Jordbrug og FødevaresyVWHPHU'HWYDUÀQDQVLHUHWDI)¡GHvareministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
14. august 2015 nr. 571
ØKOLOGI & ERHVERV
13
MAD & MARKED
PÅ MARKEDET
AF SIGNE D. FRESE,
LEDER AF KOMMERCIEL CSR, COOP
ØKOLOGI - EN SAMFUNDSSKADELIG AKTIVITET
/DQJW GH ÁHVWH IRUEUXJHUH HU JODGH IRU EXWLNNHUQHV PDQJH
JRGHWLOEXGLIRUELQGHOVHPHGIHMULQJHQDIGHWU¡GH‘·V
nUV MXELO XP PHQ JU¡Q RPVWLOOLQJ NDQ UHVXOWHUH L PHJHQ
Q VHU\QNHQRJVHOYHQLGHVRP¡NRORJLNDQIRUQRJOHVWDGLJ
Y UHVY UDWVOXJH
'HW HU VHOYI¡OJHOLJ LNNH Q\W DW SURPRYHULQJ DI ¡NRORJL NDQ
PHGI¡UHQHJDWLYHNRPPHQWDUHUIUDDNW¡UHUGHUKDUPRGVDWUHWWHGH¡NRQRPLVNHLQWHUHVVHU0HQGHWHURYHUUDVNHQGHDW
HQGHOIRUEUXJHUHHUVnSURYRNHUHGHDIODYHUHSULVSn¡NRORJLVNH EOHUDWGHI¡OHUGHW
PDJWSnOLJJHQGH DW VNULYH
Det interODQJHKDUPGLUUHQGHEUHYH
essante
RJ LQGO J KYRU ¡NRORJL
er dog,
EHVNULYHV VRP HQ YLOGOHat imens der larmes
GHQGH UHOLJLRQ HQ VODJV
QDWXUÀORVRÀ XGHQ YLGHQVN- på mediernes debatDEHOLJW EHO J RJ OLJHIUHP sider, så fjerner man
HQ VDPIXQGVVNDGHOLJ DN- sig mere og mere fra
WLYLWHW
“
det, der sker ude i
virkeligheden - for for
debattørernes skræmmebilleder og dystre
forudsigelser afspejler
sig ikke forbrugernes
adfærd
$I HQ HOOHU DQGHQ JUXQG
RSOHYHV SURPRYHULQJ DI
¡NRORJL VRP HW PRUDOVN
RYHUJUHE JUXQGORYVVWULGLJW
MD KRV QRJOH IRUEUXJHUH
SURGXFHQWHU RJ RUJDQLVDWLRQHUQ UPHVWVRPODQGVIRUU GHUL'HWLQWHUHVVDQWHHUGRJDWLPHQVGHUODUPHVSn
PHGLHUQHVGHEDWVLGHUVnIMHUQHUPDQVLJPHUHRJPHUHIUD
GHWGHUVNHUXGHLYLUNHOLJKHGHQIRUGHEDWW¡UHUQHVVNU PPHELOOHGHURJG\VWUHIRUXGVLJHOVHUDIVSHMOHUVLJLNNHIRUEUXJHUQHVDGI UG
)RUEUXJHUQHÁnU¡NRYDUHUQHQHGDIK\OGHUQHVRPDOGULJI¡U
RJ GHW HU LNNH NXQ KLVSVWHUN¡EHQKDYQHUH RJ ZDQQDEH
DDUKXVLDQHUHUHGHUKDURSJUDGHUHWGHUHVLQGN¡EVOLVWHU‘NR
VDOJHW ERRPHU RJVn L SURYLQVHQ )HNV KDU 'DJOL·EUXJVHQ
RSOHYHWY NVWWDOSnSFWSn¡NRVDOJHW,&RRSDOHQHHU
¡NRVDOJHWVWHJHWPHGSFWVLGHQnUVVNLIWHW
/LJH QX VWnU YL RYHU IRU HQ VLWXDWLRQ KYRU GHU VLPSHOWKHQ
PDQJOHU¡NRYDUHU²VSHFLHOWN¡GRJIUXJWRJJU¡QW+YRUGDQ
YLYLOO¡VHGHQIRUHVWnHQGH¡NRORJLVNHKXQJHUVQ¡GRJP WWH
GHVXOWQH¡NRNXQGHUHUHWPHUHUHOHYDQWHPQHGHEDWW¡UHU
RJDYLVHUQHNXQQHRIUHOLGWPHUHVSDOWHSODGVSn(OOHUVULVLNHUHUYLDWVNXOOHLPSRUWHUHPDQJHÁHUHYDUHUXGHIUD²RJMD
VnVWnUYLLHQVLWXDWLRQKYRUGHWNXQQHY UHDNWXHOWDWGLVNXWHUHRP¡NRORJLHQHUHQVDPIXQGVVNDGHOLJDNWLYLWHW
Salget af divese former for superfood har udviklet sig til et stort globalt marked, og nu lancerer det nordjyske landmandspar Allan
og Anita Jensen deres egen serie af økologiske juicer koldpresset hvedegræs, aronia og havtorn.
Superfood fra jysk mark
Juice af økologisk hvedegræs, aroniabær og havtorn
skal forbedre bundlinjen
hos landmandspar fra Nordjylland, som har etableret
deres egen produktion af
hvedegræs
OMLÆGNING
7(.672*)272-$.2%%5$1'7
'H PDQJH GDQVNHUH VRP KYHU GDJ
ERRVWHUHQHUJLQLYHDXHWYHGDWLQGWDJHVnNDOGWHVXSHUIRRGVKDUInHWHWQ\WVWHGDW
WDQNH¡NRORJLVNHMXLFHRJVKRWV
'HW HU GHW Q\HWDEOHUHGH ÀUPD /LYLQJ
6XSHUIRRGVRPKDUODQFHUHWHQQ\VHULH
DIVXQGHGULNNHRJVXSSHU
)LUPDHW HMHV RJ GULYHV DI GHQ QRUGM\VNH ODQGPDQG $OODQ /XQG -HQVHQ VRP
KDU LQGUHWWHW Q\H SURGXNWLRQVORNDOHU RJ
IURVWODJHUKMHPPHSnJnUGHQYHG'\EYDG
OLGWV\GIRU6 E\KYRUVXSHUIRRGSURGXNWLRQHQEOLYHUHQVS QGHQGHXGIRUGULQJ
Mange gavnlige egenskaber
$OODQ GULYHU /LYLQJ 6XSHUIRRG VDPPHQ
PHG KXVWUXHQ $QLWD -HQVHQ +XQ HU XGGDQQHWNRVWYHMOHGHURJI\VLXUJLVNPDVV¡U
RJ KDU HQ EUHG YLGHQ RP NURS NRVW RJ
HUQ ULQJPHQLQWHUHVVHQIRUVXSHUIRRGV
VWDPPHUIUDGHQSULYDWHKXVKROGQLQJ
9RUHVVWRUHSDVVLRQIRUVXQGHMXLFHU
RJVXQGNRVWJHQHUHOWVWU NNHUVLJPDQJH nU WLOEDJH RJ YL KDU DOWLG KDIW VWRUW
IRNXV Sn KYRUGDQ PDQ KHOH WLGHQ NDQ
RSWLPHUH VLW KHOEUHG *HQQHP nUHUQH
KDU YL InHW VW¡UUH RJ VW¡UUH LQWHUHVVH IRU
GH VnNDOGWH ·VXSHUIRRGV· RJ KHU OLJJHU
KYHGHJU V KDYWRUQ RJ DURQLD KHOW L WRS
PHG KHQV\Q WLO JDYQOLJH HJHQVNDEHU VLJHU$QLWD-HQVHQ
‡–ϐŽ›†‡†‡‰—Ž†
3DUUHW N¡EHU GH ÁHVWH DI UnYDUHUQH KRV
6ROKMXOHW PHQ VRP ODQGHWV HQHVWH SURGXFHQWKDUGHHWDEOHUHWHQXGHQG¡UVSURGXNWLRQDIKYHGHJU V'HWHUHQJU VOLJQHQGH XUW GHU VWDPPHU IUD NLPEODGHQH
DIKYHGHSODQWHQ·7ULWLFXPDHVWLYXP·6DIWHQDIKYHGHJU VHUEOHYHWEHWHJQHWVRP
GHWÁ\GHQGHJXOGSnJUXQGDIVLQHPDQJH
VXQGKHGVP VVLJHNYDOLWHWHU
+YHGHJU V K\OGHV DI HUQ ULQJVHNV-
SHUWHU RYHUDOW L YHUGHQ IRU EOD VLQ RSWLPDOH VDPPHQV WQLQJ DI YLWDPLQHU PLQHUDOHUDQWLR[LGDQWHURJHQ]\PHURJLNNH
PLQGVWVLWK¡MHLQGKROGDINORURI\OVNULYHU
/LYLQJ6XSHUIRRGLHQSUHVVHPHGGHOHOVH
1nUKYHGHJU VG\UNHVXGHInUGHWHW
HNVWUDK¡MWLQGKROGDINORURI\O
30 frosne shots på en måned
+YHGHJU V HU NODU WLO K¡VW HIWHU WRWUH
XJHUQnUGHWHUFDFPK¡MW'HWEOLYHU
G\UNHWLEHGHSnFDNYP(IWHUK¡VW
EOLYHU GHW VWUDNV VN\OOHW RJ NROGSUHVVHW
VDPWO\QIURVVHWIRUDWEHYDUHÁHVWPXOLJH
DISODQWHQVQ ULQJVVWRIIHU
3URGXNWHUQH EOLYHU LNNH XGVDW IRU YDUPHEHKDQGOLQJ RJ LI¡OJH $QLWD -HQVHQ
VLNUHU GHW DW DOOH YLWDPLQHU PLQHUDOHU
DQWLR[LGDQWHURJHQ]\PHUEOLYHUEHYDUHW
-XLFHUQHV OJHVLSRVHUPHGVPn
IURVQH VKRWV VRP NXQGHUQH QHPW NDQ
EODQGHLGHUHVIDYRULWMXLFHHOOHUVPRRWKLH
,I¡UVWHRPJDQJNDQGH¡NRORJLVNHSURGXNWHU IUD /LYLQJ 6XSHUIRRGV NXQ N¡EHV
YLD ÀUPDHWV HJHQ ZHEVKRS PHQ SDUUHW
KnEHUDWSURGXNWHUEOLYHUWLOJ QJHOLJHYLD
DQGUHZHEEXWLNNHU
3RVW'DQPDUNOHYHUHUYDUHUQHVRPHU
IURVVHWQHGYLDW¡ULV
14
ØKOLOGI & ERHVERV
MAD & MARKED
14. august 2015 nr. 571
Lokale varer kan ikke udfordre økologien
De hjemlige økologer
behøver ikke at frygte
konkurrencen fra lokale
varer
LOKALE VARER
AF JAKOB BRANDT
I takt med at dagligvarehandlen gennem de seneste år har fokuseret
mere og mere på lokale varer, har
ÁHUH VWLOOHW VS¡UJVPnOVWHJQ YHG RP
Q USURGXFHUHGHYDUHUYLOOHULVLNHUHDW
VWM OH IRUEUXJHUQHV RSP UNVRPKHG
fra de økologiske produkter, som det
HUVNHWLEnGH86$RJ6WRUEULWDQQLHQ
Hverken
detailhandelsekspert
Flemming Birch eller Økologisk
Landsforening betragter dog lokale
varer som en trussel mod det økologiske salg.
De peger snarere på, at fokuseringen på lokale varer kan blive en
fordel, da mange danske forbrugere
forventer, at lokale varer også er økologiske.
, 86$ RJ 6WRUEULWDQQLHQ HU ¡NRORJL PHUH QLFKHSU JHW RJ VOHW LNNH
GHQ JUXQGI VWQHGH WUHQG VRP GHW
er i Danmark, hvor økologien har
RSOHYHWVWDELOY NVWRYHUPDQJHnU
siger Flemming Birch.
Derfor vurderer han, at økologien
har langt større modstandskraft over
for nye trends som gluten- og laktosefri produkter, og han tror ikke, at lokale varer bliver en trussel for økologien.
Den vurdering er Paul Holmbeck,
direktør i Økologisk Landsforening,
enig i:
'HQORNDOHGLPHQVLRQÁXJWHUÀQW
med økologien, og vi siger: hvorfor
VNDOGHWLNNHY UHEHJJHGHOH
‘/DUEHMGHVDPWLGLJXGIUDHQPnOrettet strategi, som skal forhindre, at
lokale varer udvikler sig til en konkurrent.
Det sker ifølge Paul Holmbeck i
W WGLDORJPHGEnGH*R/RFDOVRP
ÀQGHU ORNDOH YDUHU WLO 'DQVN 6XSHU-
PDUNHG RJ YLD IRUHQLQJHQV W WWH
VDPDUEHMGHPHG&RRS
,(QJODQGRJ86$KDU¡NRORJHUQH
LNNH GH VDPPH W WWH UHODWLRQHU WLO
GDJOLJYDUHN GHUQHVLJHU3DXO+ROPbeck.
Han håber, at lokale vare-trenden
vil give et boost til økologien, og ØL
vil gøre sit til at skubbe udviklingen i
den retning ved at tilbyde gratis omO JQLQJVWMHNWLOVPnNRQYHQWLRQHOOH
producenter.
Landmad vil til
alle større byer
Louise Dolmer vil sælge
lokale fødevarer til borgere i hele landet, og hun
efterlyser små økologiske producenter, som
vil bruge Landmad som
salgsplatform
LOKALE VARER
AF JAKOB BRANDT
Den 1. november åbner Landmad sin
første franchisebutik. Den kommer
til at ligge på gågaden i Roskilde, og
ÁHUHEXWLNNHUHUSnWHJQHEU WWHWRSlyser Louise Dolmer.
Hun er idekvinden bag moderselskabet Landmad.dk, som satser på,
at der om fem år er 40-50 Landmadbutikker fordelt over hele landet.
, PRGV WQLQJ WLO GH ¡NRORJLVNH
madmarkeder, som Birgitte og Kim
(VFKHULFKYDUPHGWLODWJUXQGO JJH
i kølvandet på deres succes med
SLRQpUEXWLNNHQ3U VW¡0DGPDUNHG
V OJHU/DQGPDGEnGHNRQYHQWLRQHOle og økologiske fødevarer.
Hos Landmad er kun en håndfuld
ud af ca. 30 lokale leverandører økologiske.
Landmad sigter mod at etablere
satellitter i byer med mindst 20.000
LQGE\JJHUHRJSnY JJHQLNRQWRUHW
på 1. sal over Landmad-modelbutikNHQ L *UHQn K QJHU HW 'DQPDUNVkort, hvor alle de potentielle placeringer er plottet ind.
Kontoret danner rammen om
mange aktiviteter, og det seneste år
HU GHW JnHW Vn VW UNW DW GHW QX HU
nødvendigt med en ny kapitaltilførVHO'HWVNDOJLYHUnGWLOÁHUHK QGHU
som som er nødvendige for at realisere de ambitiøse ekspansionsplaner. Kapitalen kommer i forbindelse
PHG HQ VQDUOLJ QGULQJ L HMHUNUHGsen bag Landmad.
Smagen er vigtigere end økologi
(W DI GH E UHQGH SULQFLSSHUQH KRV
Landmad er, at de lokale producenWHU NRPPHU L I¡UVWH U NNH RJ EOLYHU
HNVSRQHUHW EHGVW IRUW OOHU /RXLVH
'ROPHU VRP HU WU W DI GHQ YHGKRO-
dende kritik af det konventionelle
landbrug, som efter hendes vurdering rammer forbi skiven.
Under overskriften: ’Jeg har en
klar holdning til landbruget’ skriver
KXQ L HW EORJLQGO J Sn /DQGPDG
GN ·9L HU LNNH ¡NRORJLVNH KMHPPH
på vores gård – i min verden er alle
ODQGP QG²RJGHUHUVnIRUVNHOOLJH
måder at gøre det på. Økologien har
L ÁHUH nU Y UHW L IRONV KRYHGHU IHNV G\UHY OGI UG RJ NYDOLWHW 'HW
HULNNHGHWSDUDPHWHUMHJPnOHUPHG
²MHJV\QWHVGHWVNDOY UHVPDJRJ
NYDOLWHWGHUVWnUK¡MHVWSnVHGOHQ6n
NRPPHUG\UHY OGI UGHQ²E UHG\JWLJKHGHQ L GHW ORNDOH RJ JO GHQ YHG
at leve lokalt, som det efterfølgende.’
- Det vigtigste er smag og kvalitet,
så kommer producenten bag produktet. At det er nogle personer, der
EU QGHUIRUGHWGHODYHU
Om producenten er konventionel
eller økologisk er ikke afgørende.
'HHUDOOHODQGP QGRJKRVRV
er der plads til alle, der laver kvalitet.
Der skal ansigt på producenterne
0HG /DQGPDG KnEHU KXQ DW NQ\WWH
W WWHUHEnQGPHOOHPIRUEUXJHUQHRJ
den danske bondekultur.
-HJKDUDOWLGY UHWYDQWWLODWOHYH
DIGHWLQJVRPYLVHOYG\UNHGHRJMHJ
synes, at det er forkert, at man i dag
KDUY QQHWIRUEUXJHUQHWLODWGHNDQ
få alle varer hele året.
Louise Dolmer vil skabe et alternativ til de mange anonyme fødevarer i dagligvarehandlen.
+MHPPH Sn JnUGHQ KDU YL JHQnem mange år leveret korn til de
VWRUH IRGHUVWRIÀUPDHU 'pU IRUVYLQder det ned i intetheden, og du bliver
LNNHEHO¡QQHWIRUDWY UHG\JWLJ
Louise Dolmer oplever en helt anGHQJO GHQnUNXQGHUQHKRV/DQGmad roser den mel, som i dag bliver
PDOHWDINRUQHWKMHPPHIUDJnUGHQ
og generelt giver kunderne masser
af positiv feedback både på varerne
og indretningen.
Stramt styret koncept
- Da vi åbnede butikken, regnede vi
med, at caféen ville bidrage med ca.
IHPSFWDIRPV WQLQJHQ,GDJVWnU
/RXLVH'ROPHUIUD/DQGPDG¡YHUVWHIRWRKDUVWRUVXFFHVPHGVLQI¡UVWHEXWLNL*UHQnRJKXQHIWHUO\VHUORNDOH¡NRlogiske producenter, som er interesserede i at blive leverandører til de 40-50 butikker, som Landmad skal vokse til.
den for over halvdelen, og det har
NU YHWHQGHOO¡EHQGH QGULQJHUDW
tilpasse butikken.
Indretning er styret ud fra en central designmanual, som skal sikre
den rigtige stemning og skabe genkendelighed fra butik til butik.
Alle butikker får en salgsportal
på nettet, det er fuldt integreret med
GHQ I OOHV PDUNHGVI¡ULQJ YLD GH
sociale medier. Både producenter
RJEXWLNNHUKDUDGJDQJWLOHQI OOHV
lagerstyring, så de kan følge med i
salget, så de hele tiden ved, hvordan
det ser ud med lagerbeholdningen,
og om de snart skal levere nye varer.
, I¡UVWH RPJDQJ J OGHU GHW GRJ
RPDWInHWDEOHUHWQRJOHÁHUHEXWLNNHU RJ /DQGPDG HU Sn MDJW HIWHU HW
par attraktive adresser i Aarhus og
KDUDOOHUHGHVDWHWNU\GVLKMHUWHWDI
6LONHERUJ KYRU GHU HIWHU SODQHQ nEner en butik inden nytår.
Landmad startede som en gårdEXWLN KMHPPH Sn %LUNHGRPPHUJnUG
lidt nord for Grenå, hvor Louises
PDQGHUVMHWWHJHQHUDWLRQRJG\UNHU
godt 300 ha.
0HQGHWNQHEPHGDWORNNHNXQderne ud på landet og i efteråret
WRJKXQNRQVHNYHQVHQRJÁ\Wtede butikken ind i en nedlagt bankÀOLDOL*UHQn
- Vi skal hen, hvor kunderne er. I
byen og på nettet.
Hver butik får derfor sin egen webbutik, og der er lavet designmanualer
for både indretning og emballage.
Manualer for alt
'HQQ\HSODFHULQJO¡IWHGHRPV WQLQgen markant og gav Louise Dolmer
PRG Sn DW XGYLNOH HW ODQGVG NNHQde koncept.
- Vi har lavet manualer for alt, så
Q\HEXWLNVHMHUHVOLSSHUIRUDWODYHGH
VDPPHIHMOVRPYLKDUEHJnHWVLJHU
Louise Dolmer, som har et bureau
til at screene de mange mennesker,
som henvender sig med ønsket om
at åbne deres egen Landmad-butik.
Det har sikret Landmad en liste
PHG YHONYDOLÀFHUHGH NDQGLGDWHU
til at åbne butikker i deres lokalområde, men Louise Dolmer pointerer,
DW GHW HU XWUROLJ YLJWLJW DW ÀQGH GHQ
helt rigtige placering, hvor der både
er en stor kundestrøm og gode parkeringsmuligheder.
Faktisk er Louise Dolmer ikke
selv helt tro mod sit eget koncept,
idet hendes modelbutik er indrettet
i Grenå med kun 12-13.000 indbyggere og et relativt lille opland, men
butikken er alligevel blevet en succes.
- Og når det kan gå i Grenå, så
kan det gå alle steder, siger Louise
Dolmer.
MAD & MARKED
14. august 2015 nr. 571
INVESTERING: AP Pension er nu
på vej til at blive Danmarks allerstørste jordbesidder. Pensionskassen har foreløbig opkøbt
landbrugsbedrifter for over 500
mio. kr. og forventer nu at hæve
investeringerne til 1,2 mia. kr.,
skriver Jyllands-Posten.
- Det skal afgøres af bestyrelsen
om en måned, men som tingene
har udviklet sig, er det min forventning, at vi fordobler rammen
til 1,2 mia. kr., oplyser Søren Dal
Thomsen, adm. direktør for AP
Pension.
AP Pension har siden januar
2014 opkøbt landbrug med hjælp
fra investeringsfonden Dansk
Farmland.
Det er selskabet Dansk Farm
Management, der er ansat til at
udvælge de gårde, der opkøbes
af AP Pension, og Torben Andersen, direktør i Dansk Farm MaQDJHPHQWRSO\VHUDWÁHUHDIGH
potentielle opkøb er økologiske.
›Þ‘Ž‘‰‹•
„—–‹…ƒˆ±‹Š‹•–‡†
ƒƒ”†ƒ†•„—–‹‘‰…ƒˆ±•ƒŽ•§Ž‰‡Ž‘ƒŽ‡Þ‘Ž‘‰‹Ǧ
•‡ˆÞ†‡˜ƒ”‡”–‹Ž–Š›„‘‡”‡
og middagsretter i caféen og bagefter købe råvarerne med hjem til sin
egen husholdning.
AF JAKOB BRANDT
I næste uge åbner Pia Poulsen butikken Gaardmad, som også rummer
en café. Dermed er hun med til at
skabe nyt liv i den bygning, som tidligere husede landets ældste brugsforening.
Brugsen blev i sin tid stiftet af Thisted Arbejderforening tilbage i 1866,
men med Pia Poulsen bag disken bliver der tale om et langt mere nutidigt
forretningskoncept, hvor de lokale
økologiske fødevarer er tiltænkt hovedrollen i både køkken og café.
På 200 kvm har hun indrettet sit
eget bud på et kombineret fødevaremarked og landkøkken, men kunderne skal ikke forvente gourmetprodukter og masser af eksotiske
varer, alt er derimod økologisk, så
kunderne behøver ikke at lede efter
Ø-mærkerne. Alt er økologisk.
- For mig er der ikke noget alternativ, og jeg tager udgangspunkt i
de mange lokale producenter, vi har
i området, og så fylder jeg op med
økologiske basisvarer fra andre dele
af landet. Der bliver ingen plasticspande med færdigretter. Vi laver
selv alle retter helt fra bunden, siger
Pia Poulsen.
•’‹”ƒ–‹‘‘‡”ˆ”ƒ”§•–Þ
Pia Poulsen lægger ikke skjul på,
at Gaardmad bygger på de samme
bæredygtige tanker, som første
gang blev introduceret i Danmark
af grundlæggeren af Præstø Madmarked, Birgitte Escherich, som hun
betegner som lidt af en guru på området.
- Birgitte var med til at sætte en
ny bølge i gang. Hun er meget dedikeret, og hun har udviklet et genialt
koncept, der bygger på viden, og som
kombinerer lokale varer og økologi
med en butik i byen, hvor kunderne
er, siger Pia Poulsen.
+XQQnHGHVHOYDWGHOWDJHLÁHUH
kurser på Præstø MadMarkeds Akademi, inden selskabet lukkede, og
det sjællandske koncept har været
den vigtigste inspirationskilde for
den jyske iværksætter, som også
kortvarigt var i kontakt med Landmad fra Grenå. Det er en konventionel pendant til de økologiske madmarkeder, som ligger i det sydøstlige
hjørne af landet, og folkene bag begge koncepter har ambitioner om at
etablere en landsdækkende kæde
af franchisebutikker.
”‘’’‡”§†‡Ǧ‘…‡’–‡”
Men den nye madbutik bliver ikke en
‹šƒˆŽ‘ƒŽ‡‘‰–—”‹•–‡”
Der bor 12-13.000 borgere i Thisted. del af en kæde, og ifølge Pia Poulsen
Dertil kommer en pæn portion nor- HUGHUÁHUHJUXQGHWLODWKXQYDOJWH
ske, tyske og hollandske turister, og at stå på egne ben i stedet for at blipå den baggrund vurderer Pia Poul- ve en del af et kædekoncept.
- Da jeg overtog
sen, at kundeunderlabutikslokalerne, vidget er i orden.
ste jeg ikke, om BirSelv om thyboerne
både kan handle økoJeg har gitte Escherich ville
fortsætte, og ved at
logi i SuperBrugsen,
altid
)¡WH[RJÁHUHGLVFRXQWinteresseret mig for lave min egen butik
har jeg bedre muligbutikker samt via divermad og økologi, og
hed for at give den
se netbutikker, er hun
et mere lokalt præg.
overbevist om, at der er har ikke noget ønSamtidig
slipplads til en butik, som ske om en høj løn.
PIA POULSEN
per Pia Poulsen for
satser benhårdt på loat betale en del af
kale varer, hvor kunderomsætningen til en
ne kan få hele historien
franchisehaver, og
med i købet.
Erfaringerne fra andre lignende hun bliver ikke underlagt fælles krav
butikker viser, at café-delen ofte bi- til indretning og sortiment.
Både Madselskabet, som drives
drager med en temmelig stor del af
omsætningen, og selv om Thisted af Birgitte Escherich, og Landmad
i forvejen er udstyret med et pænt tilbyder franchisetagerene at stå for
arsenal af caféer, bliver Gaardmad markedsføring af butikkerne, men
det første sted, hvor de kan nyde da Pia Poulsen har undervist i marfriskbagt brød og frisklavede frokost- kedsføringsfag i fem år på Handels-
“
15
AP Pension er lun på
ϐŽ‡”‡Þ‘ǦŽƒ†„”—‰
Pia Poulsen vil ikke være en del af
en kæde, men hun indrømmer om
Gaardmad er kraftigt inspireret af
tankerne bag Præstø Madmarked.
LOKALE VARER
ØKOLOGI & ERHVERV
‘”•‡”‡ˆ”ƒŠƒ”
ˆ—†‡–‡›‰”—†•ƒ‰
ƒƒ”†ƒ†
ɻAdresse: Torvegade 8
ɻÅbningstider:
Hverdage 09.30-17.30
Lørdag 10-15
ɻGrossister: Solhjulet og
Grøn Fokus
skolen, har hun ikke det store behov
for hjælp på netop det felt.
- Jeg syntes selv, det er rigtig sjovt
at arbejde med markedsføring.
ƒ‰‰”—†‡‡”‹‘”†‡
Gaardmad har været ca. et år undervejs, men uden en pose LAG-midler
med 223.000 kr. var det ikke sikkert,
at butikken var blevet en realitet.
- De dækkede næsten halvdelen
af etableringsudgifterne, siger Pia
Poulsen, som havde gjort et solidt
hjemmearbejde, inden hun holdt et
møde med banken for at få den sidVWHGHODIÀQDQVLHULQJHQSnSODGVRJ
hendes CV og forretningsplan overbeviste bankrådgiveren om, at hun
har en god ide og er udrustet med
evnerne til at føre den ud i livet.
- Jeg har tidligere været selvstændig, har drevet en butik med børnetøj
og haft et engrosagentur med franske livsstilsprodukter, som jeg solgte
i hele Norden.
Men nu er det på tide at forfølge
en gammel drøm, som for Pia Poulsen handler mere om at skabe en
meningsfuld arbejdsdag end om at
få en velpolstret bankbog.
- Jeg har altid interesseret mig for
mad og økologi, og har ikke noget ønske om en høj løn.
ބŽ‡”‡‡”‰‡„”—‰
Med styr på økonomien ventede
den største udfordring, som ifølge
Pia Poulsen har været at indrette
butik og køkken, så det lever op til
alle myndighedernes krav og hendes
egne ønsker.
For at skabe hygge og atmosfære
er caféen udelukkende møbleret
med genbrugsmøbler, og nu mangler
håndværkerne kun at installere et
par kølemontre og det sidste butiksinventar inden åbningen.
Personalet er ansat, og Pia Poulsen håber, at Gaardmad i løbet af
efteråret vil blive kendt som en butik, der udfordrer smagsløgene med
sunde madvarer uden mærkelige tilsætningsstoffer og E-numre.
Om tre måneder håber hun desuden at kunne skilte med det økologiske spisemærke i guld.
FORSKNING: Der er ikke fem
grundsmage, som man hidtil har
antaget. Der er seks.
Det mener et hold amerikanske
forskere på Purdue University
ifølge The Washington Post.
Sødt, surt, salt, bittert og umami
er de fem anerkendte grundsmage, men forskerne i USA føler sig
overbevist om, at også fedt skal
føjes til listen. De mener at have
fundet beviser for, at fedt spiller
sammen med vores smagsløg på
samme måde som de fem andre
smage gør.
Ifølge forskerne kan opdagelsen
rumme enorme muligheder for
fødevareindustrien, da man måske vil kunne lære at genskabe
VPDJHQDIIHGWHOOHUDWÀQGH
erstatninger, der efterligner smagen. Dermed vil masser af mad
kunne komme til at smage bedre,
mener de ifølge avisen.
‹•–ƒ†‡”Š‘•ƒ–—”§Ž
BIODIVERSITET: Bistader er
blevet standard på Naturmælks
økologiske gårde, der tæller 32
andelshavere i Syd- og Sønderjylland, oplyser Mælketidende.
Bistaderne er en del af en større
indsats fra mejeriets side for at
sikre biodiversiteten samt for at
tage et medansvar for naturen.
16
ØKOLOGI & ERHVERV
MAD & MARKED
14. august 2015 nr. 571
Omlægning gør
maden mere dansk
”ˆƒ”‹‰‡”‡ˆ”ƒŽƒ†‡–••–‘”Þ‡‡”˜‹•‡”ǡƒ–
‘Ž§‰‹‰–‹ŽÞ‘Ž‘‰‹‹†•‡”ƒ†‡Ž‡ƒˆ‹’‘”–‡”‡†‡”¤˜ƒ”‡”
OMLÆGNING
7(.672*)272-$.2%%5$1'7
Samstemmende meldinger fra landets største foodservicegrossisterne
viser, at der kommer mere mad fra
danske marker på tallerknerne, når
offentlige køkkener lægger om til
økologi.
83 procent af råvarerne i de økologiske køkkener er danske, mens
det tilsvarende tal i de konventionelle køkkener er 81 pct. Dermed
DÁLYHV HQ XGEUHGW P\WH EODQGW QDWLRQDOHRJNRPPXQDOHSROLWLNHUHRP
at omlægning til økologi i offentlige
N¡NNHQHUVNXOOHI¡UHWLO¡JHWLPSRUW
Det fremgår af et otte sider langt
QRWDW VRP HU XGDUEHMGHW DI ‘NRORgisk Landsforenings markedschef,
+HQULN+LQGERUJ
Han har haft gang i den store lomPHUHJQHURJSnEDVLVDIVWDWLVWLNNHQ
IRU XGHQULJVKDQGHO KDU KDQ EHUHJnet, at importandelen for konventionelle varer ligger på 19 pct., mens
det tilsvarende tal for økologiske
YDUHUOLJJHUSnNXQSFW
'HWEHW\GHUDWDQGHOHQDIGDQVNH
YDUHUVWLJHUQnUN¡NNHQHULE¡UQHKDYHU SOHMHKMHP HOOHU V\JHKXVH O JJHU
om til økologi,
ϐŽ‹˜‡”•‡ŒŽ‹˜‡–›–‡
I de senere år har der været en
stærk stigning i salget af økologiske
fødevarer til storkøkkener, som er
IRUGREOHW Sn ÀUH nU RJ GH Q\H EHregninger giver dermed politikerne
et ekstra incitament til at omlægge
ÁHUHDIODQGHWVN¡NNHQHURJGHWJO GHU3HU.¡OVWHUIRUPDQGL‘NRORJLVN
Landsforening.
'HU KDU L nUHYLV Y UHW HQ XGEUHGWIU\JWKRVQDWLRQDOHRJNRPPXnale politikere om, at den økologiske
omlægning i de offentlige køkkener
I¡UHU WLO ¡JHW LPSRUW 'HQ P\WH NDQ
YLQXDÁLYH7Y UWLPRGNRPPHUN¡Nken-omlægningen netop de danske
økologiske landmænd til gode og får
direkte og positive effekter for dansk
QDWXU RJ GDQVN JUXQGYDQG VLJHU
han.
Han peger derfor på, at der er alt
PXOLJ JUXQG WLO DW GHQ Q\H UHJHULQJ
holder fast i målsætningen om 60
procent økologi i de offentlige køkkener.
Žƒ”–‡†‡•
%HUHJQLQJHUQHLQRWDWHWXQGHUVW¡WWHV
af erfaringerne fra Dansk Cater, Catering Engros og Hørkram, som leverer langt hovedparten af råvarerne til
N¡NNHQHUQHLGHNRPPXQHUVRP
LGDJDUEHMGHUPHG¡NRORJL
'HUÀQGHVLQJHQV\VWHPDWLVNUHJLstrering af importen til de offentlige
køkkener hos hverken Danmarks
Statistik eller grossisterne, men
sidstnævnte peger samstemmende
på, at køkkener importerer færre
Selv om beregningerne er forbundet med visse usikkerheder, er der en klar tendens i retning af, at medarbejderne i
GH¡NRORJLVNHVWRUN¡NNHQHUEUXJHUÁHUHGDQVNHUnYDUHUHQGGHUHVNRQYHQWLRQHOOHNROOHJHU
UnYDUHU IUD XGODQGHW RJ EUXJHU ÁHUH
varer fra danske marker, når de går i
gang med økologisk omlægning.
En af forklaringerne på den tendens er, at importandelen i halvfaEULNDWDRJVW UNWIRUDUEHMGHGHYDUHU
RIWHHUPDUNDQWK¡MHUHHQGLGHXIRUDUEHMGHGH UnYDUHU VRP L YRNVHQGH
RPIDQJEOLYHUOHYHUHWDIGDQVNH¡NRloger.
‹ˆ–‘†ƒ•‡”¤˜ƒ”‡”
Under omlægningen øger køkkenerQHW\SLVNIRUEUXJHWDIEDVLVYDUHUSn
EHNRVWQLQJDIKDOYIDEULNDWDRJLWDNW
PHGDWVDPDUEHMGHWPHOOHPJURVVLsterne og de danske økologiske avOHUH VW\UNHV IRUYHQWHU JURVVLVWHUQH
DW DQGHOHQ DI GDQVNH UnYDUHU EOLYHU
HQGQXK¡MHUHLGHNRPPHQGHnU
- Vi har over de sidste par år mærket en stigende interesse for danske,
¡NRORJLVNHYDUHUKYLONHWKDUJMRUWDW
YL L YRUHV SURGXNWNDWDORJHU QX DQfører, hvilke varer der er danske. Vi
KDU XGYLGHW VRUWLPHQWHW DI GDQVNH
øko-varer for at efterkomme den voksende efterspørgsel fra køkkenerne,
siger Søren Bertelsen, direktør hos
Dansk Cater.
(W NRQNUHW HNVHPSHO Sn GHQ XGYLNOLQJHUSODQHUQHRPDWJ¡UH/HMUH
RJ %RUQKROP WLO .¡EHQKDYQV .RPPXQHV¡NRORJLVNHEDJKDYH
Michel lægger
‰”ސ–•ƒ‰‡”‡’¤‹•
”ސ–„—–‹‡‹†‡Ž••ƒˆ—†‡–‹Œ‘”–•ŠÞŒ
Šƒ”•‘Ž‰–†‡•‹†•–‡’‘•‡
ލ‘Ž‘‰‹•‡ƒ”–‘ϐŽ‡”Ǥ—
‡”†‡–‹•–‹†
IS
7(.672*)272-$.2%%5$1'7
(IWHU ÁHUH nU VRP JU¡QWKDQGOHU HU
0LFKHO -HVSHUVHQ YHG DW E\JJH EXWLNNHQ KMHPPH L $QGHOVVDPIXQGHW L
+MRUWVK¡MRPWLOHWNRPELQHUHWLVRJ
NDIIHKXVRJVHOYRPPDQJHDIVWDPNXQGHUQH Q UPHVW EHWUDJWHU GHW
VRP IRUU GHUL KDU KDQ HIWHU nU
VRP WRUYHKDQGOHU Sn ,QJHUVOHY %RXOHYDUGLcUKXVYDOJWDWGURSSHVDOJHW
af grøntsager.
'HQWLGOLJHUHJDUWQHULHMHURJ¡NRORJLVNH LOGVM O 0LFKHO -HVSHUVHQ HU
HWDIÁHUHHNVHPSOHUSnDW¡NRORJL-
ɻ Det økologiske salg i DanPDUNXGJMRUGHLPLD
kr., som er fordelt således:
'HWDLOKDQGHO
PLDNU
)RRGVHUYLFH
PLDNU
Andre salgskanaler: 0,6 mia. kr.
,PSRUW
PLDNU
,PSRUWDQGHO
SFW
ɻ Korrigeret for reeksport
ender importandelen på:
SFW
Michel Jespersen har
netop investeret i en ny isvogn,
så han nu råder over to
mobile salgsvogne.
WLRQHQDI¡NRORJLVNLVYLDÀUPDHW·'H
ÀUHLVWLGHU·VRPKDQKDUGUHYHWLWLnU
1nUMHJDUEHMGHUPHGLVNDQMHJ
WLOE\GHPLQHNXQGHUQRJHWXQLNWVRP
GHLNNHNDQN¡EHDQGUHVWHGHU
HQV YRNVHQGH SRSXODULWHW NDQ J¡UH
GHWYDQVNHOLJHUHDWVNDEHHQIRUUHWQLQJ VRP HQ OLOOH SULP USURGXFHQW
V OJHU DI ¡NRORJL VRP OLGHU XQGHU
prispres fra detailkæderne.
0LFKHOVROJWHGHÁHVWHJU¡QWVDJHU
SnWRUYHWLcUKXVRJIUDHQOLOOHEXWLNL
DQGHOVVDPIXQGHW
”‡••‡–—†ƒˆ§†‡”‡
, WDNW PHG DW ¡NRORJLHQ EOHY EHGUH
repræsenteret i de store dagligvareN GHU EOHY OLYHW VRP WRUYHKDQGOHU
YDQVNHOLJHUH RJ IRU ÁHUH nU VLGHQ
VWRSSHGH 0LFKHO -HVSHUVHQ KHOW VLQ
HJHQJU¡QWVDJVSURGXNWLRQ
-HJ I¡OWH DW MHJ KDYGH XGWMHQW
PLQ UROOH VRP SULP USURGXFHQW ,
WDNWPHGDW¡NRORJLHQEOHYPHUHXGEUHGWLGDJOLJYDUHKDQGOHQHUSURGXNtionen kommet op i en helt anden diYLVLRQVLJHU0LFKHO-HVSHUVHQ
Han fortsatte dog med torvesalget
DIJU¡QWVDJHUIUDDQGUHSURGXFHQWHU
men i sidste måned satte han også
]‘Ž‘‰‹•ˆ‘”„”—‰
HW HQGHOLJW SXQNWXP IRU NDUULHUHQ
som grønthandler.
*HQQHP ÁHUH nU DUEHMGHGH KDQ
IRUJ YHVIRUDWInIRUHQLQJHQEDJGHW
nUKXVLDQVNH PDUNHG WLO DW VNDEH HQ
mere attraktivt markedsatmosfære
PHGÁHUHVS QGHQGHNXOLQDULVNHRSOHYHOVHU WLO NXQGHUQH PHQ KDQ VWRG
UHWDOHQHPHGGHDPELWLRQHURJLGDJ
V OJHUKDQNXQLVRJNDIIHSnWRUYHW
‡†‡”‘‰†”‡Œ‡”˜ƒ”‡”‡
-HJNXQQHWLWVHNXQGHUVWnRJYHQGH RJ GUHMH HQ SHEHUIUXJW ÀUHIHP
JDQJH L KnQGHQ PHQV GH RYHUYHMHGHRPGHYLOOHEHWDOHSULVHQSn
NUQnUGHNXQQHInGHQVDPPH
YDUHULHQQ UOLJJHQGHGLVFRXQWEXWLN
WLOHQSULVVRPQRJOHJDQJHOnXQGHU
PLQLQGN¡EVSULVEHJUXQGHUKDQEHVOXWQLQJHQ
7LPHIRUEUXJHW VRP JU¡QWKDQGOHU
stod med andre ord slet ikke mål
PHG WDOOHQH Sn EXQGOLQMHQ RJ GHUIRU KDU KDQ GHW ÀQW PHG DW O JJH
grøntsagerne på is. Men han holder
fast i sin passion for økologi, og han
GHGLNHUHUQXVLQHNU IWHUWLOSURGXN-
•ϐŒ‡†••‘‡”
$NWXHOWDUEHMGHUKDQSnDWRPE\JJH
GHQOLOOHEXWLNL+MRUWVK¡MWLOHWLVNDIIHKXV VRP OLJJHU L IRUELQGHOVH PHG
HW Q\LQGUHWWHW ¡NRORJLVN EDJHUL PHG
WLOK¡UHQGHEXWLNVRPEOLYHUGUHYHWDI
DQGHOVVDPIXQGHWV ERVWHG IRU XQJH
PHGV UOLJHEHKRY
Men mens 90 procent af det
tidligere grøntsalg gik til faste stamNXQGHU HU LVVDOJHW HQ PHUH XVLNNHU
RJV VRQEHWRQHWEHVN IWLJHOVH
- Med den sommer, vi har haft,
HUMHJJODGIRUDWMHJLNNHNXQOHYHU
DILVHQVLJHU0LFKHO-HVSHUVHQVRP
HIWHUKnQGHQ HU EOHYHW NHQGW IRU VLW
koncept, hvor han leverer paella og
is til fester og events.
MAD & MARKED
14. august 2015 nr. 571
SPISEMÆRKER: Fødevarestyrelsen afholder fyraftensmøder
om Det Økologiske Spisemærke.
Vil du høre, hvordan du kommer i gang med at bruge Det
Økologiske Spisemærke, så kan
du tilmelde dig et af de gratis
fyraftens-møder, som bl.a. belyser, hvordan du ansøger om et
mærke, og hvordan køkkenerne
kan beregne økologiprocenten.
Fyraftensmøder foregår:
18. august i Lystrup
26. august i Glostrup
27. august i Vejle
31. august i Korsør
Arrangørerne bag den
ϐŒ‡”†‡—†‰ƒ˜‡ƒˆ‘‘†‡stival forventer at kunne
trækker ca. 30.000 gæster til Århus, hvor økologien igen i år spiller en
fremtrædende rolle
Food Festival 2015
Food Festival arrangeres af non-proÀWRUJDQLVDWLRQHQ)RRG2UJDQLVDWLRQ
of Denmark (FOOD) i samarbejde
med Aarhus Festuge og en lang stribe samarbejdspartnere, som blandt
andre omfatter: Arla Foods, Danish
Crown, Fødevareministeriet, Aarhus
Kommune, Region Midtjylland, Landbrug og Fødevarer, AB Catering, FFI
og Aarhus Universitet.
På årets Food Festival kan du
blandt andet opleve:
Timm Vladimir holde cook-off mellem stjernekokke, Thomas Rode,
Gorm Wisweh, fourageringstur med
River Cottage, landets hotdogmænd
og stjernekokke dyste til Hotdog DM
2015, rejegilde under åben himmel,
alverdens workshops og madkurser,
sanketur til ølbrygning, tangture iført
vaders, sæl på menuen, sejlture på
havet, knivslibningskursus, madspildsdebat og meget, meget mere.
Få mere information på www.
foodfestival.dk
Alpe-bøffer i Føtex
Kim og Erling Deigaard fra Andelssamfundet Hjortshøj har arbejdet i mange år for at realisere planerne om Vimby
Høkeren, som ud over en økologisk andelsbutik rummer et økologisk bageri.
Vimby bliver til virkelighed
Realdania støtter en
socialøkonomisk virksomhed med økologisk
bageri og købmandsbutik i andelssamfundet
Œ‘”–•ŠÞŒ
OMLÆGNING
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
- 62 gange 66 og 100 cm i højden.
Pædagog Erling Deigaard fra
Hjortshøj Bofællesskab har lige afbrudt interviewet med Økologi & Erhverv for en kort stund at tage mobilen, som bimler i lommen.
- Den er vigtigt, dén her… Kan du
ikke lige skrive tallene ned. Det er
målene på vores nye dejælter…
Dejælteren er det sidste større
isenkram, som skal på plads i det
økologiske bageri i bo- og arbejdsfælleskabet Vimby (fork. Velkommen
L PLQ ODQGVE\ VRP HIWHU ÁHUH nUV
tilløb endelig er klar til at blive indviet i forbindelse med det økologiske
høstmarked i den første weekend af
september.
Andelssamfundet i Hjortshøj er
et lille lokalsamfund med ca. 200
beboere, som bygger på et socialt og
bæredygtigt grundlag. Der er fællesskab omkring delebil, kulturelle aktiviteter og fællesspisning.
Bæredygtighed i bred forstand
Erling Deigaard er en af pionererne
bag det østjyske andelssamfund,
som blev grundlagt i 1991. Gennem mange år har han kæmpet for
at etablere et bofællesskab for udYLNOLQJVK PPHGH YRNVQH )RU ÀUH
år siden kunne 16 beboere endelig
Á\WWHLQGLERI OOHVVNDEHWVRPHULQtegreret i Andelssamfundet Hjortshøj
og bliver drevet i partnerskab med
Aarhus Kommune.
Med åbningen af Vimby Høkeren
bliver der nu etableret fem-seks nye
arbejdspladser til bofællesskabets
beboere, mens borgerne i Hjortshøj
får et nyt mødested, hvor de oven i
købet kan købe økologiske fødevarer.
- Det handler først og fremmest
om social bæredygtighed, men det
handler også om bæredygtighed i
bred forstand, og det er økologien
det bedste bud på. Samtidig bidra-
ger butikken til en højere grad af
selvforsyning, siger Erling Deigaard.
Det øger livskvaliteten
Den erhvervsdrivende forening Realdania har støttet projektet med 6,3
mio. kr.
- Vi støtter nye initiativer, som er
med til at skabe rammer for et ligeværdigt liv for udsatte og marginaliserede
grupper, siger projektleder i Realdania,
Per Schulze.
Han udtrykker i den forbindelse
stor respekt for Hjortshøj-borgernes
sociale engagement i projektet, og
selv om det kan være vanskeligt at dokumentere effekten, forventer han, at
aktiviteterne i det nye byggeri vil være
med til at øge livskvaliteten for de udviklingshæmmede beboere i Vimby.
”‘Œ‡–‡–‘ˆƒ––‡”†‡•—†‡ǣ
En staldbygning med staklade på
370 kvm
Et væksthus på ca. 80 kvm til dyrkning af grøntsager
Et hønsehus på 30 kvm
Et værksted på 60 kvm
Men hele landbrugsdelen er
sparket til hjørne, mens Natur- og
Miljøklagenævnet behandler en
naboklage.
Økologien trænger konventionelle varer ud af Irma
Irma dropper konventionelle bananer og
gulerødder
Med virkning fra denne uge stopper
Irma med at sælge konventionelle
gulerødder og bananer.
Fremover vil kunderne kun kunne
få dem økologisk.
- Vores kunder køber mere økologi end nogensinde. Det betyder, at
salget af de konventionelle varer falder tilsvarende. På nogle varer bliver
17
Fyraftensmøde om det
økologiske spisemærke
Nedtælling til
Foodfestival
i Aarhus
De tre maddage på Tangkrogen mellem Hotel Marselis og Marselisborg
/\VWEnGHKDYQ E\GHU Sn HW RYHUÁ¡dighedshorn af madevents, kurser
og foredrag, med mange muligheder
for at lade sine smagsløg forføre af
diverse fortolkninger af Det Nordiske
Køkken.
Traditionen tro kommer økologien
til at spille en af hovedrollerne under
den tre dage lange messe. Den bliver
ikke mindst stærkt repræsenteret i
området med ’Nordiske dråber’.
Men lister over producenter tæller mange økologer i alle kategorier,
og under festivalen er det muligt at
møde nogle af de mest fremtrædende nordiske avlere, kokke og producenter til spændende maddebatter.
ØKOLOGI & ERHVERV
salget så beskedent, at vi ikke kan
forsvare at blive ved med at have
dem i vores butikker, siger kædedirektør Jesper Uggerhøj i en pressemeddelelse fra Coop.dk.
De økologiske bananer har udgjort 92 procent af det samlede
banansalg i Irma, og de økologiske
gulerødder 85 procent.
Samlet er kædens økologi-andel
for første gang tæt på at passere en
milepæl på 30 procent, hvilket er cirNDÀUHJDQJHVnK¡MWVRPODQGVJHQnemsnittet, og Irma har sat som mål
at nå 50 procent i 2025.
- Vi synes, det er en glædelig udvikling, for vores økologiske varer er
lig med højere kvalitet. Vi forventer,
at der allerede inden for den nærmeVWHIUHPWLGYLONRPPHÁHUHPDUNDQWH
varegrupper, hvor vi stopper med at
sælge konventionelle varer og udelukkende sælge økologiske varianter, siger Jesper Uggerhøj.
Tidligere har Irma fravalgt konventionelle citroner, og sælger i dag udelukkende økologiske citroner.
[email protected]
Foto: Colourbox
KØDIMPORT: Efterspørgslen efter
økologisk oksekød er så stor, at
den ikke kan klares med dansk
kød alene. Samtidig melder
Friland om et fald i mængden af
slagtedyr. Føtex-kæden supplerer derfor salget med østrigsk
øko-kød.
Danskerne vælger i stigende grad,
at bøffen er økologisk. Tendensen har været stigende over et
par år, og sidste sommer voksede
salget af økologisk fersk kød med
over 20 procent hos Føtex.
- I første omgang er det ikke de
store mængder, vi kan få fra
‘VWULJ0HQNYDOLWHWHQHUÀQRJ
det er vigtigt for os at sikre, at ingen går forgæves efter økologisk
oksekød i vores butikker, siger
Jan Larsen, salgsdirektør i Føtex i
en pressemeddelelse.
Seks ud af ti stære
er forsvundet
BIODIVERSITET: Mange har oplevet det imponerende fænomen
·VRUWVROQnUVWRUHVW UHÁRNNH
samles forår og efterår, men
ÁRNNHQHEOLYHUPLQGUHRJPLQGUH
Det skyldes, at seks ud af ti
stære er forsvundet de seneste
40 år. Det viser en opgørelse fra
Dansk Ornitologisk Forening.
Tallene stammer fra gentagne
optællinger på i alt 350 ruter
jævnt fordelt over Danmark,
forklarer biolog i Dansk Ornitologisk Forening Henning Heldbjerg
til Ritzau.
I 1976 var der 600.000 ynglende
stære i Danmark, mens der i år
kun er noteret 270.00 stære.
Og det er ikke kun en dansk
tendens. Stæren er i tilbagegang
overalt i det nordlige og vestlige
Europa, hvorimod den har det
bedre i Østeuropa.
- Tilbagegangen i stærebestanden hænger efter alt at dømme
sammen med den kendsgerning,
at der er blevet færre åbne arealer med husdyr på græs i landbrugslandet og dermed mindre
føde til stærene og deres unger,
forklarer Henning Heldbjerg til
Ritzau.
18
ØKOLOGI & ERHVERV
14. august 2015 nr. 571
ɻ ANNONCER
„ Bog-nyt
„ TID & STED
kan selvfølgelig også bruges af
voksne.
25. august kl. 09.30-16.30. Halmbaseret biogas - status og perspektiver. Ørnumvej 6, 4220 Korsør. Kontaktperson: Knud Tybirk,
tlf.: 8999 2500, mail [email protected]. Arrangør: Innovationsnetværket for Biomasse (INBIOM).
www.oekologisk-spisemaerke.dk
Lær ooslogi
mer ’ øk Økologiske praktik-
30. august kl. 10-16. Grøn Festival i Økologiens Have ved Odder.
Grøn Festival er for hele familien,
for overbeviste og skeptikere. Der
kommer ca. 40 udstillere af forskellige økologiske og miljøvenlige produkter såsom tøj, fødevarer,
vin, energi og meget mere. Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300
Odder. Kontakt: Sanne Rubinke.
[email protected].
Arr:
Økologiens Have.
pladser søges.
Kontakt os på tel 96 96 66 66
kærlig hilsen
Eleverne på Kalø
September
4.-6. September. Food Festival. En
innovativ madfestival med ambition om at skabe et sansefyldt folkeevent med fokus på den gastronomiske, nordiske madkultur.Tangkrogen, Marselisborg Havnevej 1,
8000 Aarhus C. Se mere på www.
foodfestival.dk. Arr: Food Festival.
5.-6. september. Økologisk Høstmarked - hele den økologiske
branches fælles høstmarked, hvor
alt fra små familiedrevne landbrug
til store godser åbner dørene til
Danmarks økologiske spisekammer for alle. Find alle høstmarkeder på hostmarked.dk. Arr: Økologisk Landsforening.
15.-16. september kl. 10–17. Madens Skueplads - fødevaremesse
for professionelle. Roskilde Dyrskueplads, i hestestaldene, Darupvej 19, 4000 Roskilde. Se www.
madensskueplads.dk. Arr: Madens
Skueplads.
8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk
Rådgivning med mening
Tjek udlægsmarkerne nu
Dine udlægsmarker skal arbejde i mange
år. Er du i tvivl, om der er planter nok?
Børnenes bagebog. Katrine Klinken. 200 s. 225 kr. Politikens
Forlag.
Så er her en ny revideret udgave af en bagebog, hvormed
lidt større børn kan bage brød,
kager og pizza med mere (næsten) uden voksenhjælp.
De omkring 75 opskrifter har
anført sværhedsgrad, så det
er muligt at starte i den ret
nemme afdeling, og der er en
stor glæde ved at servere noget lækkert, man selv har lavet,
for venner og voksne. Bogen
Juice for begyndere. Louise Lorang. 136 s. 149,95 kr. Lindhardt
og Ringhof.
Frisk frugt, bær og grønt lige til
at drikke – og uden tilsat sukker
eller mælkeprodukter.
Begyndere kan starte her, og
mere garvede kan ƥnde ny inspiration, det gælder bare om
at kaste sig ud i opskrifterne og
stille og roligt udvikle egne favoritblandinger.
AB
Kontakt planteavlskonsulent Carsten Markussen, 3062 7215
Carsten Markussen, planteavl
Claus Østergaard, planteavl
Bjarne Hansen, tværfaglig
Poul Christensen, planteavl
Jens Christian Skov, får og geder
Kirstine Lauridsen, kvægbrug
Mads S. Vinther, omlægning
Malene Storm Kræfting, planteavl
Martin Beck, planteavl
Michael Tersbøl, biogas
Iben Alber Christiansen, kvægbrug
Peter Søndergaard, omlægning
Stine Hjarnø Jørgensen, økonomi
Lars Lambertsen, omlægning, svineproduktion
3062 7215
2045 7465
2115 8706
3062 7545
2344 6557
2043 6104
3062 9016
2026 1072
2342 4980
5153 2711
6197 4909
6197 4903
2936 7069
6197 4906
Oplysninger til Tid & Sted
mailes til
[email protected]
Brænder du for økologisk produktion af grøntsager
og potteplanter, og er du socialt engageret?
Se avisens hjemmeside på
www.oekologiogerhverv.dk
Her finder du også oplysninger om
udgivelser og annoncering
Nyt fra mark og stald
Landbrugsafdelingen
Bygning af økologisk
biogasanlæg ved Kiplev
Tyrekalve fra 12-30
måneder på holistisk
græs
Vi søger en uddannet gartner gerne med erfaring i økologi til Det økologiske Besøgsgartneri
på Saxenhøj
Det økologiske Besøgsgartneri er en del af Guldborgsund Handicap i Guldborgsund Kommune.
Det økologiske Besøgsgartneri er et beskæftigelses- og aktivitetstilbud til mennesker med
særlige arbejdsrelaterede behov. Pt. beskæftiger vi ca. 22 borgere med økologisk væksthusproduktion af potteplanter og grøntsager, frilandsgrøntsager samt en park på ca. 3 ha. Vores
nye gartner får ansvaret for produktionen i væksthusene samt til dels frilandsgrøntsager.
Ansættelsesvilkår: Efter gld. overenskomst. 37 timer pr. uge.
Stillingen er til besættelse pr. 1. oktober 2015
Overholder DU max 4
tons hjullast??
Husk 1-2 år uden kløver
i sædskiftet
Ansøgningsfrist: 24. august 2015
Mere information: Faglig koordinator Sascha Hansen 2518 1741
eller gruppeleder Finn Mortensen 2518 0546
/ VKHOHDQQRQFHQSn2¿U-REQHWRJSn*XOGERUJVXQGVKMHPPHVLGH
Ærterodråd
Læs om det på
http://fagligtteam.blogspot.com/
14. august 2015 nr. 571
ØKOLOGI & ERHVERV
19
$1121&(5ɽ
Nordens største økologiske
besøgs- og demonstrationshave
greenf.dk
100 % økologisk
Flydende gødning til væksthuse og friland
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864
7122. Øko-aut.nr. 20877.
Tlf. 5152 3774
Fortæl os, hvad du mener om avisen,
så vi kan blive endnu bedre.
Send en mail til [email protected]
Limousine sælges. Økologiske
køer, kalve og kvier fra ophørsbesætning. Renracede, med
stamtavle, fra aktiv avlsbesætning. Sevel, Holstebro, Gunnar
Mortensen, 6038 7309.
Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder
www.ecogarden.dk
NYHED!
Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260
8230 Åbyhøj
Tlf. 8732 2700 › Fax. 8732 2710 › www.okologi.dk
Se foreningens hjemmeside og få
elektroniske nyheder om økologi gratis!
Tilmeld dig i formularen på
forsiden af www.okologi.dk
Økologisk gødning sælges
Flere forskellige typer gødninger (Piller)
Specielt for deltidslandmænd/
hobbylandbrug
Samlet indkøb og stordriftsfordele.
Medindflydelse på varesortiment.
Støt din egen organisation
- køb hos Frøsalget.
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125
kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og
man behøver ikke være medlem
eller abonnent for at annoncere.
I spalten Kort & Godt må teksten
ikke være på mere end 40 ord,
første ord markeres med fed, og
resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.
”Ring og få en snak om hvad vi kan
gøre for dig”
Økologisk kompost til forskellige formål sælges
Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges
Parkallé 14 t 6600 Vejen t Tlf. 75 38 17 44
[email protected] t www.froesalget.dk
t
Bestil annonce på
tlf. 87 32 27 23 eller
[email protected]
Farmergødning IS v. N/E Mortensen
ieties
var l are
R
E
O UETO-SE T
PE
N P O L LI N A
T
AS
Tirsdag den 25. august fra 19 – 21
ra her
ltu
D
IN
G
Grønsager - og direkte afsætning
De næste numre
ge
ita
Markvandring
Forædlings- og
sortsdag
2015
biocu
Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup
Email: [email protected]
Tlf. 9864 7122 - 6019 1852
hos Den Socialøkonomiske Virksomhed – Råd & Dåd Smba
Blushøj 4, Attrup, 9460 Brovst
www.raaddaad.dk
Vi skal se på 4 ha alsidigt økologisk gartneri - ca. 35
forskellige kulturer.
Alt bliver solgt lokalt: Abonnementskasser, vejboder,
lokalkøbmand, lokalbrugs og lokalt hotel.
Gartnerriet har være økologisk siden 1992, og er
omdrejningspunkt for 8 medarbejdere på særlige vilkår.
Gartner og Driftsleder Jens Christensen viser rundt og
fortæller, sammen med nogle af medarbejderne.
Økologisk Landsforening er arrangør og vært ved øl og vand.
Deltagelse er gratis, og tilmelding skal ske til:
[email protected] inden d.24. august.
Kontaktperson, økologikonsulent
Peter Søndergaard
[email protected]
eller 6197 4903
Lejlighed udlejes på økologisk
andelsejet gård ved Karise på
Stevns fra 1. oktober i 2 år. 96
m2, 3 værelser kr. Leje/mdr.
kr. 6000 alt incl., depositum
kr. 18.000. Have og mulighed
for jord til dyrkning af grønsager. Fremvisning sidste uge i
august. Ved interesse skriv til
[email protected]
Økologisk korn sælges fra høsten 2015. Helst direkte fra marken. Ca. 11 ha hvede og 8 ha
vårbyg. Tlf. 2191 1163.
Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges
Se vores hjemmeside med priser og information
www.farmergoedning.dk
„ KORT & GODT
AnnonceUdkommer deadline
Nr.
28. august 18. august *572
11. sept.
1. sept.
573
25. sept.
15. sept.
574
9. oktober 29. sept
575
30. oktober 20. oktober 576
* Tema om grøntsager
Se oplysninger om
annoncering på
www.oekologiogerhverv.dk
Arrangementet er gratis. Ingen
tilmelding. Rundvisning på engelsk.
ØKOLOGI
ERHVERV
onsdag 26. august
Hof Großholz, ved Eckernförde
Der er fremvisning af dyrkning- og sammenligning
af frøfaste og gængse sorter i økologisk avl.
Yderligere oplysninger: www.bingenheimersaatgut.de
Arbejde - Køb
Salg - Bytte
Har du, hvad du behøver,
eller har du for meget af
noget?
Bestil annonce på
87 32 27 23
eller [email protected]
Se oplysninger om
annoncering på
www.oekologiogerhverv.dk
ID nr. 42742
ØKOLOGI
ERHVERV
hjemmesie, www.okologiogerhverv.dk, kan du se priserne
for de forskellige størrelser, vi tilbyder.
Har du gårdbutik eller anden form for direkte salg til forbrugerne, tilbyder vi derudover et særprodukt. Vi afsætter
annonceplads kun til gårdbutikker m.m., hvor du kan købe
en annonce for 300 kr. + moms. Annoncerne vil blive grupSHUHWJHRJUDÀVNVnDYLVHQVO VHUHOHWNDQÀQGHQHWRSGLQ
gårdbutik.
Hvem læser Økologi & Erhverv:
ɻ ca. 190 aviser sendes til virksomheder, der arbejder
med afsætning/forarbejdning af økologiske produkter.
ɻ ca. 890 aviser sendes til økologiske landmænd
ɻ ca. 1.569 aviser sendes til personlige medlemmer af
Økologisk Landsforening (dedicerede forbrugere).
ɻ ca. 450 sendes til læsere, der ikke er medlem af foreningen (landmænd, organisationer etc.)
ɻ ca. 40 sendes til interessenter, journalister etc.
Derudover vil der blive trykt et ekstraoplag af temaavisen til
omdeling på høstmarkederne etc.
Temaavis om grøntsager
Vi sætter økologiske grøntsager på menuen med et stort
tema i Økologi & Erhverv nr. 572, der udkommer 28.
august.
Vi følger grøntsagerne fra marken til bordet og skriver om
alt fra produktion og håndtering til forædling og produktudvikling. Vi har selvfølgelig særligt fokus på de udfordringer
og muligheder, økologien tilfører grøntsagerne og den
dygtige producent.
På den ene side producerer vi økologiske grøntsager i
Danmark til eksport. Samtidig importerer detailhandlen
udenlandske økologiske grøntsager til supplement af den
danske produktion. I temanummeret går vi i dybden med
markedet for økologiske grøntsager.
Temaavisen har et længere ’liv’ end de ordinære numre af
avisen. Temaavisen udkommer i et oplag på mindst 4.500
og vil blive bragt med ud på økologiske høstmarkeder og
andre folkelige arrangementer, hvor økologi er i fokus.
Vil du være synlig?
ERHVERV
Økologi & Erhverv udgives af:
Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260
8230 Åbyhøj
Har du lyst til at synliggøre dine produkter for Økologi & Erhvervs læsere, så kan vi anbefale en annonce i temaavisen. Der er to muligheder:
Du kan bestille en annonce til vores tekstsider. På¨vores
ØKOLOGI
Kontakt:
Arne Bjerre
8732 2723
[email protected]
www.økologiogerhverv.dk
Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ɿ Silkeborgvej 260 ɿ 8230 Åbyhøj ɿ[email protected]
ØKOLOGI
ERHVERV
14. august 2015 nr. 571
Nyt biogasanlæg hurtigt igang med el-produktionen
- Renterne er lave, afgrødepriserne er lave og elpriserne er steget, siger
tilfreds nybagt økologisk
energiproducent
- Jeg har fået podemateriale fra
et andet anlæg, og nu begynder jeg
langsomt at tilføre kløvergræsensilage, fortæller Hans Martin Vestergaard, som har noget 3. slæt fra sidste
år liggende i en silo.
Mælkeproducent Hans Martin Vestergaard i Kliplev har netop taget sit
nye gårdbiogasanlæg i brug.
- Det går hurtigt, konstaterer den
sønderjyske økolog.
En uge efter, at der er tilført råvarer i beholderen, kører anlægget allerede på halv kraft.
- Den laver el cirka 12 timer i døgnet, siger Hans Martin Vestergaard,
som forventer, at anlægget snart kører på fuld kraft.
Flere køer eller biogas
Ud over gylle skal der bruges kløvergræsensilage og dybstrøelse. Han
har en aftale med en anden økolog
samt en konventionel landmand om
levering af dybstrøelse.
Hans Martin Vestergaard har indledt et samarbejde med sin søn Kim
om landbruget, og sammen ville de
udvikle bedriften, hvor der er 110
køer og drives 200 ha. Enten med
en udvidelse med 100 køer mere eller alternativt med et biogasanlæg.
Valget faldt på det sidste, og de er
foreløbig godt tilfredse med beslutningen.
Podemateriale og majs
Til at starte op med er der ud over
kvæggylle tilført majs, hvilket ifølge
den nybagte biogasproducent er noget af det bedste til gasproduktion.
Til formålet har han købt 300 t
konventionel majs.
Længe undervejs
- Vi begyndte på byggeriet den 6.
maj, men planlægningen begyndte
allerede i 2012, oplyser han.
Men i 2012 var der ikke god økonomi i projektet. Derfor afventede
de det seneste energiforlig. Siden
ENERGI
AF KAJ LUND SØRENSEN
En uge efter, at der er tilført råvarer i anlægget i Kliplev, produceres der allerede el 12 timer i døgnet. Her er det Kim
Vestergaard, som står ved landets nyeste økologiske gårdbiogasanlæg.
har de ventet på godkendelsen i
EU.
Selv om hele projekter løber op
i 9,5 mio. kr., er far og søn godt tilfredse med at være blevet energiproducenter.
- Renterne er lave, afgrødepriserne er lave og elpriserne er steget,
pointerer Hans Martin Vestergaard,
som har forventninger om et positivt
afkast.
Det er tyske AgriKomp, der har le-
veret anlægget, og byggeriet har ifølge Hans Martin Vestergaard kørt på
skinner fra start til slut. Nu mangler
han kun at montere de sidste plader
og ordne udenomsarealer.