Den franske osteklokke – DANES 4 2015
DANES 04 MAGASINET FOR GLOBALE DANSKERE TEMA: FORENINGENS EKSPERTPANEL 26 TROELS KLØVEDAL Danmarks globetrotter til søs fortæller om sin kærlighed til Sydhavsøerne – og Djursland 25 BEVARELSE AF STATSBORGERSKAB Danes Worldwides henvendelse til Ombudsmanden resulterer i markant ændrede sagsbehandlingstider 34 NORDAMERIKA Billedreportage fra Danes Worldwides rundrejse til danskere og deres organisationer i USA og Canada August 2015 – udgives af Danes Worldwide DANES 04 MAGASINET FOR GLOBALE DANSKERE TEMA: FORENINGENS EKSPERTPANEL 26 TROELS KLØVEDAL Danmarks globetrotter til søs fortæller om sin kærlighed til Sydhavsøerne – og Djursland 25 BEVARELSE AF STATSBORGERSKAB Danes Worldwides henvendelse til Ombudsmanden resulterer i markant ændrede sagsbehandlingstider 34 NORDAMERIKA Billedreportage fra Danes Worldwides rundrejse til danskere og deres organisationer i USA og Canada August 2015 – udgives af Danes Worldwide Dansk for begyndere Nyt online læringsprogram Dansk for begyndere er et sjovt og effektivt online læringsprogram udviklet til børn, der bor i udlandet og skal lære dansk for første gang. Læs mere på danes.dk/danskundervisning INDHOLD OM DANES WORLDWIDE Foreningen Danes Worldwide har siden 1919 været talerør for danskere i udlandet. Vi skaber kontakt mellem danskere i verden og forbedrer livs- og arbejdsvilkårene for jer, der er med til at sætte Danmark på verdenskortet. Protektor: H.M. Dronningen Danes Worldwide Købmagergade 67, 2 1150 Købenahvn K Danmark Tlf.: +45 33 32 09 13 [email protected] www.danes.dk abc.danes.dk Magasinet Danes Ansvarshavende redaktør: Anne Marie Dalgaard Redaktør: Øivind Holtermann ([email protected]) Layout: Anne Sofie Bendtson Annoncer: Niels Hass (+45 7610 1156/+45 2933 6606 [email protected]) Tryk: CS Grafisk A/S Distribution: Swiss Post / Porto Partner ISSN 1904-5360 Årgang 95 ARTIKLER 6 9 22 26 Find os på www.facebook.com/ danesworldwide FASTE SIDER DR I UDLANDET 4 LEDER Danmarks Radio forklarer, hvorfor liveprogrammerne ikke kan ses i udlandet 25 JURIDISK VEJLEDNING Efter Danes Worldwides henvendelse til Folketingets Ombudsmand forventer myndighederne nu at kunne halvere sagsbehandlingstiderne for unge udedanskeres ansøgning om bevarelse af statsborgerskab REPORTAGE FRA SOMMERSKOLEN 2015 KLØVEDAL 40 INTERNATIONAL MEDIA SUPPORT Danmarks Udenrigsministerium spiller en vigtig rolle i en NGO’s arbejde for at fremme uafhængige mediers vilkår i konfliktfyldte lande 46 KRYDSORD 32 JØRN LUND Sprogeksperten undersøger sproglig afsmitning fra samfundstendensen ’jeg, mig og mine meritter’ 44 NYE BØGER Præsentation af en stribe nye danske bogudgivelser 54 HJØRNEKONTORET 55 MEDLEMSNYT GEORG BRANDES Vi genoptrykker en artikel fra januar 1920 af forfatteren Georg Brandes om udlandsdanskeres sammenhold 50 30 BILLEDREPORTAGE FRA NORDAMERIKA Danes Worldwides generalsekretær og onlineundervisning-koordinator mødte gennem fire ugers rundrejse i USA og Canada mange lokale danskere 40 GULDKYSTEN Interview med filminstruktøren bag en film, der beskriver Danmarks dystre fortid Magasinet DANES trykkes på FSCmærket papir for at skåne miljøet. Artikler i DANES udtrykker ikke nødvendigvis Danes Worldwides synspunkter. En dansk freelancejournalist fortæller fra Frankrig om landets forhold til det engelske sprog Verdensfareren Troels Kløvedal om at rejse langt, længe og til søs 34 HENRY ZINGLERSEN Specialist i international ledelse forklarer om faldgruber og giver gode råd ENGELSK I FRANKRIG Internationale venskaber og undervisning i dansk – hånd i hånd Forsidefoto: China Photo/Scanpix (Nordkaperen på Yangtze-floden i Kina) Magasinet Danes udsendes til medlemmer af Danes Worldwide. Udkommer 6 gange årligt. Eftertryk af usigneret stof er tilladt med tydelig kildeangivelse. Piet Hein © Danmarksglobus & tekstlinje anvendt med venlig tilladelse af Piet Hein a/s, Middelfart. 18 TEMA 11 NORMAN KRISTIANSEN Specialist i globale sikkerhedsforhold forklarer, hvilke overvejelser virksomheder i udlandet bør gøre sig 14 50 CHRISTIANE LOUISE CONRADTEBERLIN Specialist i internationale skoler forklarer, hvordan man foretager det bedste skolevalg DANES 4 2015 3 Leder I RUMMET, TIL LANDS, TIL SØS Også i dette nummer af medlemsmagasinet DANES kommer vi vidt omkring. Temaet i dette nummer, international ekspertise, byder på artikler med tre eksperter, der på hvert sit felt har en både personlig og usædvanlig indsigt i at være dansk i udlandet. De er (sammen med fem andre fagfolk) aktive i Danes Worldwides eksterne ekspertpanel, som jeg vil anbefale alle medlemmer at læse mere om på foreningens hjemmeside. DANES har i flere tidligere udgaver bevæget sig ud i rummet. I dette nummer står vi til søs: Foreningens repræsentant i Istanbul har interviewet verdensfareren Troels Kløvedal om dét at rejse langt, længe og til søs – og spurgt, hvorfor han altid vender tilbage til udgangspunktet, Danmark. Et helt andet ’eventyr’ folder sig ud i artiklen om den aktuelle biograffilm Guldkysten, som omhandler Danmarks dystre rolle i tidligere tiders menneskehandel i Afrika. DANES har mødt filminstruktøren Daniel Dencik for at høre nærmere om baggrunden for filmen. Selvfølgelig er der i Danes Worldwide-regi ingen sommer uden Sommerskolen! I år har vi haft 456 elever fordelt på vores tre skoler på Fyn. Læs artiklen om deres venskaber og deres lyst til at bruge en del af sommerferien på at dygtiggøre sig. Vi bringer en artikel om webadgang i udlandet til Danmarks Radios tv-programmer, hvor en række DR-ledere fortæller om baggrunden for den begrænsede adgang udenfor Danmark. Danes Worldwide drog i den tidlige sommer ud på en omfattende rejse i USA og Canada, hvor vi mødte en lang række lokale danskere. Vi har sammenfattet rejsen i en billedreportage på side 34. Og efter det nylige folketingsvalg er forfatteren Georg Brandes’ artikel om udlandsdanskere relevant: ”De samme Danske, der paa Hjemmets Grund gerne angriber og nedsætter hverandre, modtager udenfor Hjemlandet en Landsmand med aaben Favn, og véd ikke hvad Godt de skal gøre ham. De glemmer i Udlandet al den Partistrid, hvori de i Danmark gik op.” De ”åbne favne” var, hvad vi mødte i Nordamerika – og møder andre steder i verden. Tak for jeres venlighed og gæstfrihed. Fortsæt endelig denne gode stil. Anne Marie Dalgaard Generalsekretær 4 DANES 4 2015 BESTYRELSE Formand Michael M. Mørch Næstformand Carsten Dencker Nielsen Cand.oecon Kirsten Smedegaard Andersen Lektor Inge Gorm Hansen Direktør Bent Pedersen Direktør Lars B. Jørgensen Direktør Jens Olesen, Brasilien Ambassadør Freddy Svane, Indien Direktør Jens M. Jensen, Spanien Direktionssekretær Marianne Hostrup Richter Direktør Thomas Bustrup Forlagsredaktør Julie Schmiegelow REGNSKAB PricewaterhouseCoopers Bank: Danske Bank Holmens Kanal 2, DK-1090 København K s.w.i.f.t. DABADKKK IBAN-nr. DK 39 3000 -3121068958 Kontonummer 3001 3121 068958 CVR nr. 53035728 Ranum Verdensklasse Ranum Efterskole College kombinerer efterskole med international uddannelse i dansk 9. og 10. klasse, Cambridge IGCSE og Advanced Level. Vælg mellem 60 forskellige profilfag, valgfag, klubfag, samt 3 rejser til hele verden. Et skoleår med høj faglighed, dansk sprog og kultur, en oplevelse for livet. Book en rundvisning på www.ranumefterskole.dk 6 DANES 4 2015 SPÆRRET INDE I DEN FRANSKE OSTEKLOKKE TEKST: MAIKEN SKEEM Frankrig er ikke til fals for impulser udefra. Dubbet tv, mangelfuld undervisning i fremmedsprog og stærke intellektuelle kræfter sørger for, at Frankrig forbliver fransk. Men risikerer selvtilstrækkeligheden inde i den franske osteklokke ikke at hægte Frankrig af globaliseringens malstrøm? F Foto:Scanpix amilien var svær at overse og overhøre. Faren var brysk og moren skinger. De havde tydeligvis fået nok den morgen, og det skulle ud af kroppen her fem minutter før klokken ringede ind på vores lokale franske skole: ”Måske, hvis I gjorde jer bare en smule umage og var bare lidt lydhøre overfor, at vi lever i en global verden – og hvis I endda forsøgte at lære eleverne det samme…” sagde faren på fransk, men med stærk tysk accent. Han havde gjort sig umage med sin integration i det land, som familien nu bor i. I hvert fald havde han lært sig sproget – og det var tydeligt, at han helst også så, at Frankrig mødte ham og hans børn med samme åbne sind. Vi ved ikke, hvor kæden hoppede af, men formentlig var det sønnen eller datteren, som ikke havde følt sig velkommen eller forstået. Skoleinspektøren var fanget og trængt op i en krog. Han vred sig i sin lidt for stramme tricolore-farvede poloskjorte og gav igen: ”Vous savez, en France on parle francais.” DANES 4 2015 STORE SPØRGSMÅLSTEGN Skal man tro den franske ambassade i Danmark, så er den tyske fars beskyldning om manglende forståelse for globaliseringen lige så fuld af huller som den franske Emmenthaler. Ambassaden skriver på sit website, at ”Frankrig er fuldt integreret i globaliseringsprocessen takket være sin åbne økonomi og de franske virksomheders vækst på de internationale markeder.” Det understreges endda, at franskmændene i dag er langt bedre til sprog, end de var før i tiden – især engelsk. Netop det med sproget ville den tyske familie nok ikke skrive under på. Det er vi faktisk mange udlændinge, der ikke vil. Vi bor i en fransk by tæt på Genève. Miljøet er internationalt, men det har vores franske folkeskole ikke tænkt sig at ligge under for, når de tager imod fremmede børn. En tendens som også ses andre steder i lokalsamfundet: Unge mennesker ansat i banken, hos ejendomsmægleren, på skolen og mange andre steder forvandler sig til store spørgsmålstegn 7 › og trækker opgivende og nogle gange undskyldende på skuldrene, hvis man slår over i engelsk. at man skal lære af sine fejl, så er det i Frankrig ganske modsat. Fejlprocenten skal helst ligge så tæt på 0 som muligt. EN FEJLPROCENT PÅ 0 PÅ GYNGENDE GRUND Det er ret meget op ad bakke for børn, der kommer til Frankrig med et andet sprog i bagagen. Dagen kan set fra morgenstunden virke som en lang rejse uden ende. Måske skal man kæmpe sig igennem to timer med stræk og bøj af franske verber, måske skal man holde et oplæg om Frankrigs oversøiske kolonier eller Solkongens bedrifter uden helt at have styr på gloserne – eller værre endnu, man skal sirligt skrive diktat med giftblå blækpen, som ikke kan viskes ud. Børnene er bange for at lave fejl. Både de franske og de udenlandske børn. De forventer ikke og får ikke ros for sejrene, men netop fejlene bliver spottet og påtalt i et skolesystem med fokus på perfektionisme. Alle børnene har selvfølgelig regnet den ud: Det er bedre at tie stille end at sige noget forkert. Problemet er bare, at det så bliver svært at lære at tale et fremmedsprog. En undersøgelse påpeger, at franskmænd godt nok har både udtale og rytme i sproget imod sig, men at de faktisk ikke begår flere fejl end andre nationaliteter. Men hvor vi andre tænker, Egentlig tror jeg ikke, at viljen mangler hos den enkelte franskmand. Det, der på os udlændinge virker som selvtilstrækkelighed og arrogance, kan reelt dække over usikkerhed. Pludselig at stå ansigt til ansigt med globaliseringen materialiseret som udenlandske børn kan sende enhver fransk lærer til tælling. Lærerne er nemlig borgere i et land, hvor engelskundervisning gennem generationer ikke er blevet understøttet af samfundet - og hvor lærerne derfor ikke mestrer andre sprog end deres eget. STÆRKE KRÆFTER PÅ SPIL MAIKEN SKEEM, Uden for skolen, i fritiden, ser franskmændene dubbet tv, de læser stort set intet på engelsk, og deres kontakt med sproget begrænser sig til musik. Undersøgelser udarbejdet af de franske tv-kanaler viser, at vælger man at sende film på deres originalsprog med franske undertekster i stedet for at dubbe dem, så falder op til 30 procent seere fra. Derfor er der god kommerciel grund til at fortsætte ’dubberiet’. I 2013 foreslog en fransk minister, måske i et øjebliks vanvare, at en lille del af undervisningen, omkring én procent, på landets universiteter skulle foregå på engelsk. Der udbrød et ramaskrig fra den franske intellektuelle elite, som mente, at der var tale om intet mindre end forræderi mod det franske sprog. ”Vi er i krig, det er vores identitet, der står på spil. Undervisning på engelsk vil reducere fransk til et kolonialiseret lands sprog,” var nogle af de voldsomme proklamationer fra de intellektuelle. Det kulturelle parnas er parat til at forsvare landets kulturelle og sproglige arv og identitet med næb og kløer. Journalist og kommunikationskonsulent (www.maikenskeem.com). HÆGTET AF I FARTEN Siden sommeren 2014 bosat i den franske landsby Pitegny 18 km fra Genève. Tidligere boede Maiken Skeem med sin familie i Cambodja og Myanmar, hvor hun var kommunikationskonsulent for Folkekirkens Nødhjælp og leverede artikler til bl.a. Kristeligt Dagblad. 8 Er man for åbensindet og for indladende overfor impulser udefra, er man som politiker ingen stemmesluger i Frankrig. Måske derfor har ingen politikere turdet gå planken ud for at introducere globaliseringen for alvor. Franskmændene har et DANES 4 2015 konfliktfyldt og komplekst forhold til de omvæltninger, der kendetegner verden i dag: Verden ændrer sig med lynets hast, men det gør de franske principper og ideer om Frankrig i verden altså ikke. Ifølge den franske ambassade i Danmark findes der mange fordomme omkring Frankrigs økonomi. Men ambassaden understreger med fed tekst, at der er tale om klichéer snarere end facts. Den tilbageviser de sejlivede påstande, der verserer om Frankrigs manglende globalisering. Tallene er uden tvivl korrekte, og som medlem af EU – dog med enkelte undtagelser – er Frankrig sikkert på mange måder stadig fuldt på højde med resten af EU’s medlemsstater. Men sprogligt risikerer Frankrig at blive hægtet af i farten – og det er vel rimeligt at antage, at manglende sprogkundskaber på sigt kan have vidtrækkende konsekvenser for både fremmede investeringer og samhandel. DET MULTIKULTURELLE TAG-SELVBORD At man i Frankrig ikke taler engelsk – hverken i eller udenfor skolen – er som at fortsætte med at holde kunstigt liv i en sønderpisket kæphest, et øg, som snart må lade livet, fordi det er slidt op. Er det mon ikke på tide at skifte den gamle cirkushest ud med en ny galophest, som kan indhente det tabte? Generation efter generation af franskmænd famler febrilsk efter simple engelske gloser og døjer med en udtale, der ligger fjernt fra deres egen. Og det er ærgerligt for Frankrigs unge, at de ikke rigtigt kan tage del i det store, multikulturelle tag-selv-bord, der er sat op i Europa. De er spærret inde i en fransk osteklokke og får ikke lov at smage ordentligt på de eksotiske, fuldfede oste, der findes udenfor. Fransk er kongernes, kulturens og kærlighedens sprog – men ikke et sprog, som rækker helt langt nok i en globaliseret verden. Kilder: Slate.fr (”Les francais sont vraiment nuls en anglais.”) L’Express (”Pourquoi les francais sont si mauvais en anglais.”) www.ambafrance-dk.org SÅDAN SER DU DR-TV I UDLANDET TEKST: MIKKEL SCHOU FOTO: TINE HARDEN De fleste af Danmarks Radios egne produktioner – også nyhedsudsendelser – er frit tilgængelige på nettet. Og du skal ikke engang betale licens. D anskerne elsker at hade Danmarks Radio. Licensen er for høj, og det er noget bras, der vises på det statsdrevne tv. Og bor man i udlandet, kan man slet ikke se det. Sådan var det i gamle dage frem til 2006. Da begyndte DR nemlig at sende tv på nettet. I begyndelsen var kapaciteten dog ret så beskeden. Højst 2.000 kunne se DR’s live-tv samtidig, så brugerne måtte ofte stå i kø. DR mente dengang ikke, at behovet for at se tv på nettet var stort. Men da DR samtidig indførte den såkaldte medielicens (hvis man ikke har tv men en computer eller fx mobiltelefon med internetadgang, skal man betale licens), bestemte folketinget, at DR skulle give danskerne bedre adgang til tv over nettet. Kapaciteten skulle simpelthen forøges. Indtil 2014 var der plads til 50.000 samtidige brugere, men siden har DR udliciteret streamingen til det amerikanske selskab Akamai, der lover ubegrænset adgang. ”Vi ved, at der sidder danskere i udlandet. Over for dem har vi en kulturpolitisk ambition om, at de skal kunne holde sig ajour med begivenhederne i Danmark,” siger Maria Hald, underdirektør i DRmedier. › DANES 4 2015 9 Vores nyhedsudsendelser er tilgængelige på nettet kort tid efter, at de er blevet sendt. Vi forstår ønsket om live-udsendelser, og det har vi da også, når det gælder begivenheder, der virker som et nationalt samlingspunkt. For eksempel royale begivenheder og valgudsendelser. ”Vi vil gerne kunne tilbyde udlandsdanskere alle programmer, der sendes på DR. Men det kan vi ikke. Programmer, hvor det ikke kun er DR, der har rettighederne, må vi ikke sende ud over landets grænser.” Derfor kan DR ikke sende live. Det er nemlig endnu ikke teknisk muligt at afbryde transmissionen, når der dukker en udsendelse op, fx BBC’s dokumentarudsendelser, som DR ikke har rettighed til at broadcaste på nettet. Når du skal se DR-tv i udlandet, foregår det derfor on demand. Det vil sige, at du kan finde udsendelserne på nettet efter, at de er blevet vist på traditionelt tv. LANDSHOLDET ER DOG IKKE PÅ VEJ… HISTORIE DR sendte som et forsøg første gang live-tv på nettet i 2001. Det var fra Melodi Grand Prix, der blev afholdt i Parken i København. Der var opstillet fem ekstra kameraer, der kun sendte til internettet. TILGÆNGELIGE TV-PROGRAMMER Her finder du en oversigt over DR-programmer, der helt ligetil kan ses i udlandet: www.dr.dk/tv/ programmer/geo TV-PROBLEMER? Kontakt meget gerne DANES, hvis du kender til problemer med at se DR i udlandet, der ikke er beskrevet i denne artikel: Redaktør Øivind Holtermann, [email protected] / +45 2292 5191 10 ”Vores nyhedsudsendelser er tilgængelige på nettet kort tid efter, at de er blevet sendt. Vi forstår ønsket om live-udsendelser, og det har vi da også, når det gælder begivenheder, der virker som et nationalt samlingspunkt. For eksempel royale begivenheder og valgudsendelser,” siger Maria Hald. DR har de seneste år vist dronningens nytårstale live på nettet, men for eksempel landskampe i fodbold har DR ikke lov at sende live på nettet. Det er de såkaldte tredjemands-rettigheder, der står i vejen: Ifølge DR ville det være uforholdsmæssigt dyrt at købe rettigheden til at vise programmer globalt. Det har producenterne heller ingen interesse i. Der er flere penge at hente ved at opkræve dem for hver nation. I teorien kunne det også ende med, at hele verdens befolkning kunne nøjes med at se tv på www.dr.dk. DR har de seneste tre år arbejdet intensivt med en forbedring af muligheden for at se tv på nettet. Og med i billedet hører altså også, at DR i dag kun har anvendt teknologien, den såkaldte streaming, i mindre end ti år: ”Vi har senest haft 68.000 samtidige streamingbrugere på valgaftenen og ikke oplevet kapacitetsproblemer eller begrænsninger. Vores udbyder fører statistik og følger med i, hvis der er brugere, som forgæves forsøger at komme på. Vi får lejlighedsvis klager over, at brugerne ikke kan se tv på dr.dk, men det er meget DANES 4 2015 SÅDAN SER DU DR I UDLANDET: Du kan ikke se live-tv på www.dr.dk undtagen under særlige nationale begivenheder, som dronningens og statsministerens nytårstaler. Til dagligt går du i stedet ind på www.dr.dk. Klik på TV og dernæst på “PROGRAMMER”. Her kan du gennem forbogstavet i programmets navn søge efter det program, du vil se. Bemærk at udsendelserne først er tilgængelige efter, de er vist på tv. Programmerne lagres til visning i en begrænset periode. Som udgangspunkt er alle programmer, som DR alene har rettigheden til, tilgængelige uden for Danmark. DR råder dig til, at du sætter din afspiller til AUTO. Det gør du ved at trykke på ’tandhjulet’ i tv-billedets bjælke. Så vil signalet automatisk tilpasse sig din computer og internetforbindelse, så du ikke oplever ’hop’ eller afbrydelser, fordi båndbredden varierer. Det er din computers IP-adresse, der fortæller, om du befinder dig i udlandet. Der findes dog såkaldte plug-ins til computeren, så du selv bestemmer den landekode, du vil registreres under (søg ”dansk tv i udlandet” på Google). få i forhold til antallet af brugere på DR’s streamingtjeneste,” siger underdirektør i DR Teknologi, Mikkel Müller. Og siden det amerikanske Akamai har overtaget streamningen, er det faktisk blevet endnu bedre at se DR i udlandet: ”Hvor brugeren før skulle hente udsendelsen direkte fra en server i Danmark, sørger det globale Akamai for, at det sker via en af deres lokale servere,” siger DR’s streaming manager Thomas Elton Jensen. Han mener, at det kun er én procent af brugerne, der oplever problemer, og at det da oftest skyldes brugerens udstyr eller internetudbyderens kapacitet. Angående betaling for at se DR i udlandet, siger Mette Hald: ”DR bygger jo på princippet om fri og lige adgang. Vi er en institution, der har kunder: licensbetalere. Men der er ingen begrænsninger for dem, der vælger ikke at betale.” Og udlandsdanskere kan se dansk tv uden at have dårlig samvittighed. Medielicensen til DR skal nemlig kun betales af borgere, der har bopæl i Danmark. EKSPERTRÅDGIVINING Foto: Rasmus Ursin Knudsen Medlemmer af Danes Worldwide kan søge indledende råd og vejledning hos foreningens eksterne ekspertpanel, der er nøje udvalgt i forhold til den enkeltes internationale faglige indsigt. Læs mere om vores rådgivningstilbud på danes.dk/ raadgivning/vores-eksperter. PSYKOLOG SIKKERHEDSRÅDGIVER INTERNATIONAL LEDELSE SKOLEKONSULENT Mette Nayberg er cand.psych. fra Aarhus Universitet og direktør i Dansk Krisekorps. Mette, der selv har boet mange år i udlandet, har fokus på personlig og professionel udvikling og leverer udstationeringskurser til danske virksomheder. Norman Kristiansen er direktør i Guardian Global Business Security og er tidligere jægersoldat. Norman har mange års erfaring med rådgivning til virksomheder om sikkerhed under ophold og rejser samt hjemtagning af udsatte medarbejdere. Henry Zinglersen er stifter af virksomheden MindLab og har de seneste 16 år arbejdet i flere end 80 lande for bl.a. en række af de største danske eksportvirksomheder. Henry er ekspert i International Business Coaching og Multinational Team Development. Christiane Conradt-Eberlin har mange års erfaring og omfattende viden om internationale skoler. Christiane er ekspert i bl.a. valg af skole i udlandet og arbejder i dag som Head of Admissions på Copenhagen International School. FORSIKRING SKATTEPARTNER RELOCATION ADVOKAT Henrik W. Jeppson er salgschef i forsikringsselskabet ihi Bupa og har en international baggrund og erhvervserfaring fra flere lande. Han er ekspert i forsikringsforhold forbundet med udstationering og forretningsrejser. Finn Madsen er partner i skatteafdelingen hos revisions- og rådgivningsvirksomheden BDO. Finn har fokus på rådgivning til personer der flytter over landegrænser såsom social sikring, pension, køb af bolig m.m. Lene Rindom er seniorkonsulent hos MindLab og Aperian Global og har rejst og arbejdet i det meste af verdenen og er amerikansk gift med tre børn. Lene leverer kulturtræning og rådgivning vedrørende ud-, hjem- samt indstationering og har skrevet bøger rettet til børn og unge på vej til nye lande. Michael Møller Nielsen er specialiseret i ansættelsesret i advokatfirmaet Lund Elmer Sandager. Michael rådgiver også om bl.a. køb og salg af fast ejendom, lejeret og skatteretlige spørgsmål ved flytning ud og ind af Danmark samt om generelle erhvervsretslige forhold. DANES 4 2015 11 TEMA: EKSPERTPANEL AT UNDGÅ FORKERT STED PÅ FORKERT TIDSPUNKT Norman Kristiansen, tidligere jægersoldat og chef for Guardian Security Risk Management, undrer sig: ”De danske top-20 virksomheder har deres sikkerhedsapparat på plads, men blandt de små- og mellemstore organisationer halter det her område rigtig meget!” TEKST: ØIVIND HOLTERMANN, REDAKTØR - DANES ”S ituationer som for eksempel, at en eller anden tosse putter glasskår i en dansk virksomheds produkter på hylderne i udlandet, fylder ofte mere i danske virksomheders bevidsthed end deres medarbejderes personlige sikkerhed,” indleder Norman Kristiansen, der stiftede sikkerhedsfirmaet Guardian Security Risk Management i 2005 efter 17 års karriere som jægersoldat. Udenfor på den idylliske sidevej på Østerbro i København hersker der fuldkommen ro – indendøre fortæller Norman om “risikoappetit” på vækstmarkeder versus personlig sikkerhed. IKKE FOR MEGET, IKKE FOR LIDT Når medier og internationale organisationer skal løse akutte situationer, hvor en udsendt medarbejder pludselig befinder sig i en alvorlig situation, så er det ofte Norman, de ringer til. Hvert år er han personligt engageret i at løse gidselsager, vi andre muligvis hører en snert om i medierne. Men spørgsmål om personlig sikkerhed i fjerne egne begynder et helt andet sted end skarpladte våben og hemmelige missioner per helikopter. ”Næsten alle situationer der drejer sig 12 om sikkerhed, er meget lettere at løse, når man er forberedt – uanset om det for eksempel drejer sig om en udstationeret medarbejder, der er styrtet på sin motorcykel eller, det værst tænkelige, en kidnapningssituation,” siger Norman, der er Danes Worldwides eksterne ekspert i sikkerhedsforhold. Hvad er jeres holdning til sikkerhed og jeres prioriteringer, og hvad vil I afsætte til det? Med en overordnet struktur og plan på sikkerhedsområdet, en såkaldt Company Security Policy, kan en virksomhed ifølge Norman skabe en bevidst kultur, som på alle niveauer gør medarbejdere opmærksomme på, hvordan uheld kan undgås – og hvordan situationer kan løses, hvis lynet er slået ned. ”Vores arbejde her i Guardian handler i høj grad om at bringe vores kunder på forkant – at reducere trusselsniveauet ’på jorden’ samt at sætte ledelsen derhjemme i stand til at handle hurtigt og fornuftigt, når en kritisk situation er opstået.” Men ofte er virkeligheden desværre DANES 4 2015 dén, at planlægning og præventiv uddannelse enten bliver helt negligeret – eller at virksomheden simpelthen er gået alt for langt i modsat retning med det resultat, at de i en akut situation vil lamme sig selv pga. en overflod af sikkerhedstiltag, forklarer Norman: ”De danske top-20 virksomheder har deres sikkerhedsapparat på plads, men blandt de små- og mellemstore organisationer halter det her område rigtig meget!” NORMAN KRISTIANSEN Jægersoldat i 17 år, stoppede som Seniorsergent I Efterretningsafdelingen. Stifter i 2005 Guardian Security Risk Management, der udfører sikkerhedsopgaver for bl.a. en række af Danmarks største internationale virksomheder. Medlem af Danes Worldwide’s ekspertpanel: www.danes.dk/raadgivning/vores-eksperter/ culture-relocation-specialist. Guardian Security Risk Management: www.guardian-srm.com Norman Kristiansen, øverst til højre, i en Blackhawk-helikopter på mission med Jægerkorpset i 2001. Foto: Privat Hvordan griber Guardian det an, hvis I fx bliver kontaktet af en mellemstor virksomhed med begrænsede internationale erfaringer, der står foran at skulle udstationere en medarbejder til Oman? ”Vi begynder fra toppen, stiller en masse spørgsmål og forklarer behovet for at have en policy på plads i tide: ‘Hvad er jeres holdning til sikkerhed og jeres prioriteringer, og hvad vil I afsætte til det?’ I bund og grund handler det om opdragsgiverens risikoappetit versus ønsket om præventiv sikkerhed,” siger Norman og fortsætter: ”Så går vi i gang med kriseberedskab: ’Hvem gør hvad, hos jer i ledelsen derhjemme, når noget sker?’ Og derefter uddanner vi de medarbejdere, der skal afsted, så vi kan minimere risici, for at noget sker derude – mange situationer opstår, fordi man simpelthen befinder sig det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Men uheld kan ofte helt undgåes ved at tænke præventivt.” Hvad er prisen for et sikkerhedsprodukt a la det, du skitserer her? ”Det kommer helt an på virksomhedens størrelse, men ofte fra 20.000 til 100.000 kr.” PORT HARCOURT, NIGERIA Undervejs i interviewet refererer Norman til en masse destinationer, der kun sjældent optræder i medierne. Det viser sig, at det er nemmere at bede Norman nævne de lande i Afrika og Mellemøsten – verdens to mest konfliktfyldte kontinenter – hvor han til nu ikke har været på feltarbejde: ”Iran, der har jeg ikke været. Men i Afrika er det næsten samtlige lande.” Samtalen drejer ind på nye væktsmarkeder og Nigeria kommer på banen. Norman var ‘på forretningsrejse’ i landet i 2014, bl.a. i oliebyen Port Harcourt – ”en af verdens farligste byer for expats” i følge mediet Bloomberg Business. “Vi tog derned med en dansk helikoptervirksomhed og fløj hjem i helikopter fra Lagos til Esbjerg med 2-3 daglige stop for at tanke op. Rejsen tog i alt otte dage,” siger han efterfulgt af et overraskende smil. Det var åbenbart en god tur – chefen for Guardian, tidligere jægersoldat, trives stadig bedst ’derude’. INTERNATIONAL STUDENT? Tag din IB-uddannelse hos os! IB HF STX kostskole GRENAA GYMNASIUM IB WORLD SCHOOL DANES 4 2015 ”Teachers are engaging and love their subjects, making it more interesting for us as students” Christoffer, IB-student Live, learn & laugh! ”The Boarding School - a synonym for freedom, learn-spirit, comfort and home” Radu, IB-student 13 TEMA: EKSPERTPANEL VÆLG SKOLEN, FØR I VÆLGER HUSET TEKST: CHRISTIANE LOUISE CONRADT-EBERLIN I Danmark er vi vant til, at skoler er kontrollerede institutioner, der alle fører til den samme adgangsgivende afgangsprøve. Sådan er det langtfra blandt de over 5.000 engelsksprogede skoler ude i verden. Danes Worldwides eksterne skoleekspert anbefaler, at man før valg af ny skole sætter sig grundigt ind i potentielle skolers forhold – det er alfa og omega for barnets nye skoleforløb og videregående uddannelse. D en rette skole for børnene i forbindelse med eksempelvis udstationering er afgørende. Først og fremmest for børnenes skyld men også fordi et forkert skolevalg kan resultere i uforudsete forhindringer i fremtiden. I mange lande er det i dag tilnærmelsesvist standard, at familier på vej til udstationering tilbydes en såkaldt educational consultant. Familier med børn helt ned i fireårsalderen søger ofte ekstern rådgivning om skolevalg, hvorefter en konsulent identificerer de relevante skoler i lokalområdet ud fra familiens ønsker, elevens baggrund og hidtidige skolegang og ikke mindst fremtidsplanerne. Alt sammen med fuld fokus på, at den bedste skoleløsning realiseres i det nye land. Sådan et tilbud om vejledning fra en dedikeret skolekonsulent er langt fra typisk i danske virksomheder, men danske forældre har selv gode kort på hånden til at kunne træffe det optimale skolevalg. Først og fremmest: Undersøg forholdene omkring 14 DANES 4 2015 skolens ledelse og ejerskab, og stil spørgsmål og forhold jer kritisk til svarene. Det afgørende for at vælge den bedst egnede skole i udlandet er at foretage et aktivt tilvalg, som er baseret på et velinformeret grundlag – det er desværre langtfra nok, hvis fx den tyske kollegas børn lader til at være rigtig glade for deres skole! HVILKEN SKOLETYPE? De typiske skoletyper i udlandet kan helt overordnet deles op i for profit, non profit og stats-, kommune- eller kirkestyrede skoler (SKK). En for profit-skole ejes af et moderselskab, der tager de overordnede beslutninger og fordeler skolens overskud mellem investorer, ansatte og andre. Bestyrelsen består af investorer, skolens ledelse og som regel et mindre antal forældre. Non profit-skoler skal geninvestere et eventuelt overskud i skolen, og forældre og skolens ledelse er i overvejende grad repræsenteret i bestyrelsen. I Storbritannien eksempelvis begynder de akademiske tiltag allerede for børn i fireårsalderen på bekostning af leg og andre aktiviteter, der spiller en mindre markant rolle. SKK-skoler ligner i styreform den model, vi kender fra Danmark. Man skal dog ikke forvente, at denne type skole i bopælslandet har de rette erfaringer og ressourcer til at modtage og inkludere udenlandske elever. Men, jo – der kan naturligvis være god fornuft i ikke mindst at sikre børnenes lokale integration ved at vælge disse skoler. Især for yngre børn og familier, der planlægger at blive permanent i det pågældende land. TIP VED SKOLEVALG • Mød skolens ansatte og tal med dem om håb, frygt og forventninger i forbindelse med dit barns kommende skoleskift. Og stil gennemtænkte spørgsmål om skolens kerneværdier og læringsfilosofi. • Hvad er den pågældende skoles ressourcer og regler for de børn, der ikke har engelsk som hovedsprog? ESL- eller ELL-programmer (English as a Second Language/English Language Learner) kan være en stor fordel. • Begrebet Cut date i den internationale skoleverden dækker over den dato, hvor et barn skal være fyldt en vis alder for at blive HVILKE PENSUM GIVER ADGANG TIL HVILKE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER? De enkelte skolers tilgang til balancen mellem faglige og sociale elementer er i høj grad også værd at undersøge nærmere. I Storbritannien – eksempelvis – begynder de akademiske tiltag allerede for børn i fireårsalderen på bekostning af leg og andre aktiviteter. Til sammenligning begynder de akademiske tiltag i USA fra 1. klassetrin, når børnene er seks år gamle. Den måske væsentligste faktor angående valg af curriculum vil i mange tilfælde være, om afgang fra en given skole giver let adgang til andre typer internationale skoler i udlandet samt eventuelt videregående uddannelser i Danmark. Det er ikke altid tilfældet for skoler i USA. Derimod møder elever med afgangsdiplomer (Diploma Program – DP) fra International Baccalaureate-skoler (i fagjargonen, IB-skoler) typisk meget lidt bureaukratisk modstand i mange europæiske lande ved optag på videregående uddannelser. Her skal det dog bemærkes at konverteringsskalaen for IB DP’en mod det danske system er mindre retfærdig og dermed mindsker chancerne for optagelse på en stor del af de danske uddannelser. På skoler med et britisk curriculum under fx navnet Cambridge kan man afslutte sin eksamen med A levels, som er adgangsgivende i Danmark. HVILKE AKKREDITERINGER? En IB-akkreditering foretages af The International Baccalaureate Organization (IBO), der arbejder non profit. Den blev stiftet i 1960’erne af en gruppe forældre med ønske om en ensartet globalt orienDANES 4 2015 indplaceret på et bestemt klassetrin (oftest den 1. eller 30. september). • Er alle lærere certificerede, og hvad er fordelingen mellem udenlandske og lokale lærere? • Står skolen overfor større strukturelle ændringer, der ikke er iværksat endnu? • Hvilke universiteter accepterede kandidater fra denne skole sidste år? • Oplever du en tydelig følelse af fællesskab på skolen med reel interesse for dine spørgsmål? • Det er en god tommelfingerregel at følge det danske skolesystem mht. alder. Det sikrer, at barnet ved hjemkomst kan fortsætte i samme klassetrin som deres kammerater – ellers vil barnet i mange tilfælde blive indplaceret efter de internationale systemer. teret skoleuddannelse på tværs af alverdens landegrænser – uden bureaukratiske forhindringer som skiftende pensumkrav med mere. I dag tilbyder mere end 4.000 IB-akkrediterede skoler skolegang for børn fra fire til 18 år. Vær dog i denne sammenhæng opmærksom på, at nogle videregående uddannelser (hvor undervisningen foregår på dansk) kræver, at man har modtaget danskundervisning som A- eller B-sprog på højt niveau (HL) under uddannelsen, for at en IB-eksamen er adgangsgivende. Det kan også i høj grad anbefales at undersøge, om en given skole har en såkaldt akkreditering – en blåstempling af, at skolen når de højeste standarder indenfor kvalitetssikring og ressourcestyring som fastlagt af akkrediteringsorganisationen. Forældre til børn i akkrediterede skoler kan være trygge ved, at den valgte skole opfylder akademiske og forretningsmæssige standarder. 15 › CHRISTIANE LOUISE CONRADTEBERLIN Christiane har en omfattende viden på skoleområdet og er Head of Admissions på IBskolen Copenhagen International School (CIS). Fra 2004 til 2011 boede Christiane med sin datter og søn i Polen, hvor hun arbejdede som Director of Admissions på American School of Warsaw – den næststørste internationale skole i Østeuropa med elever fra over 50 nationer. Gennem sin karriere har Christiane besøgt et meget stort antal skoler i (bl.a.) Europa og kender danske børns konkrete forhold på vidt forskellige skoler ude i verden. Hun er aktiv i et stort netværk af europæiske Admissions Officers. Datter gik efter hjemflytning til Danmark to år på en folkeskole, men er nu elev på CIS. Sønnen, der afsluttede 9. klasse på CIS, læser computervidenskab på universitetet Colby College i staten Maine, USA. Foto: Rasmus Ursin Knudsen Artiklen er et opdateret gentryk fra DANES februar 2012. Hvis en skole er akkrediteret, vil det fremgå af dens High School Profile eller website. De væsentligste akkrediteringsorganisationer er Council of International Schools (CIS), New England Association of Schools and Colleges (NEASC), Council of British International Schools samt den ovenfor nævnte International Baccalaureate Organization (IBO). Nogle skoler kan være akkrediteret af flere organisationer. Vær i øvrigt opmærksom på, at et eventuelt fremhævet ’medlemskab’ ikke er det samme som en konkret akkreditering. HVILKEN SKOLEKULTUR? Danske børn er i international sammenhæng som regel godt forberedt på omstilling og forandring og vil hurtigt føle sig tilpasset i selv helt nye omgivelser. Man skal dog være opmærksom på, at danske børns typiske ’kommunikationsstil’ kan adskille sig fra deres nye skolekammerater. Danske børn er fx vant til ofte at sige ret så ligeud, hvad de tænker – dét kan virke uhensigtsmæssigt i kulturer, hvor 16 børn er opdraget til det modsatte. Det samme gælder fx brug af engelsksprogede bandeord, der på danske skoler ofte accepteres men er helt uacceptable i de internationale skoler. Et andet lignende eksempel er traditionen i flere lande om at lade børnene blive undervist privat mhp. det kommende års matematik- eller fremmedsprogspensum – alt i mens danske børn i sommerferien slapper af med familien og spiller fodbold på vejen i stedet for. Det kan være en god idé at snakke med børnene forud for første skoledag om fordelen ved at lytte sig til den herskende omgangsform. Det er også fornuftigt – i god tid – at forberede børnene på, at DANES 4 2015 skoledagen på en international skole er længere og lektiemængden større. Skolerne bliver omdrejningspunkt i deres liv på en helt anden måde, end de er vant til. Det er her, deres skolegang og fritidsaktiviteter kommer til at foregå, og i vid udstrækning bliver børnenes venner og deres forældre størstedelen af familiens sociale sfære. Herudover er det bemærkelsesværdigt, at nogle kulturer lægger stor vægt på børnenes akademiske kundskaber. Også dét at danske børns nye klassekammerater muligvis har læst alle bøgerne inden skoleåret starter kan selvfølgelig være en udfordring, man bør forholde sig til. Et andet tip er at forberede sine børn på, at det kan ske, at nogle af vennerne er anderledes forberedte. Et andet lignende eksempel er traditionen i flere lande om at lade børnene blive undervist privat mhp. det kommende års matematik- eller fremmedsprogspensum – alt i mens danske børn i sommerferien slapper af med familien og spiller fodbold på vejen i stedet for. Online Danskundervisning Støttet af Undervisningsministeriet Online Danskundervisning er udviklet særligt til danske børn i udlandet. Undervisningen er for jer, der ønsker, at jeres barn taler og skriver dansk på samme niveau som jævnaldrende børn i danske skoler. Tilmeld dit barn på danes.dk/danskundervisning DANES 4 2015 17 TEMA: EKSPERTPANEL UD AD EN GLOBAL TANGENT TEKST: MAIKEN SKEEM FOTO: RASMUS URSIN KNUDSEN I en tid med massiv globalisering ekspanderer også de store danske virksomheder naturligvis udenfor andedammen. Men der er langt fra Gråsten og Bagsværd til Shanghai og Rio. Danske topledere møder ofte udfordringer, når de står i spidsen for medarbejdere i forskellige kulturer. Henry Zinglersen er specialist i interkulturel ledelse og hjælper her med at rede trådene ud, når samarbejdet går i hårdknude. G odt nok er han født og opvokset i Danmark, men Henry Zinglersen har ikke slået dybe rødder i den danske muld. Siden sin uddannelse som cand.merc. i Human Resource Management på Copenhagen Business School har han haft base i England, Spanien, Dubai, Hongkong og USA. Hans arbejde som specialist i International Business Coaching og Multinational Team Development bringer ham på farten op mod 200 dage om året. Henry Zinglersen, der er aktiv i Danes Worldwides ekspertpanel, tilbyder ikke bare virksomhederne dyb indsigt i de enkelte kulturer: ”Hvis jeg skal komme med en grundlæggende kritik af min egen branche, så er mit indtryk, at mange konsulenter er rigtig dygtige til at advare ledere mod, hvad der kan gå galt i et internationalt samarbejde. Færre kan fortælle, hvad der rent faktisk skal til for at få samarbejdet til at fungere. Det er netop der, jeg har min interesse og styrke. Jeg har naturlig- 18 DANES 4 2015 vis ikke facit fra begyndelsen, men gennem stor forretningsforståelse, samtale med alle involverede parter, kvalitative metoder og ved at sidde med ved ledelsesmøder som fluen på væggen tilegner jeg mig den viden, der skal til for at løse konflikter med rod i kulturelle forskelle,” fortæller Henry Zinglersen. ALLE ER IKKE SOM OS Når danske ledere bevæger sig ud i verden, bærer de nogle særlige værdier med sig, som ikke altid harmonerer med den kultur, de skal arbejde i, forklarer Henry Zinglersen. ”Danmark er et lille land i en stor verden – en lille spiller på en stor bane. Det er vi som danskere bevidste om, og er i udgangspunktet åbne og orienterede mod den verden, der omgiver os. Vi lytter og er konsensusorienterede, men vi er ikke ret fleksible, og vi er ofte overbeviste om, at vi gør tingene på den bedste måde. Det er ikke den bedste og mest heldige OM HENRY ZINGLERSEN: Cand.merc. i Human Resources Management fra Copenhagen Business School. Har studeret International Human Resource Management på Cranfield University i Storbritannien, ESADE i Spanien og University of Wisconsin i USA. Henry Zinglersen har dertil arbejdet i Hongkong og Dubai og de seneste 16 år arbejdet i flere end 85 lande. Stiftede i 2010 virksomheden MindLab Global Solutions (www.mlgs.com), der er specialiseret i International Business Coaching og Multinational Team Development for virksomheder som Novo Nordisk, Carlsberg, LEGO, Danfoss, Grundfos, Lundbeck, Nordea, Danske Bank, Rockwool, Falck og Jyske Bank. Henry Zinglersen er medlem af Danes Worldwide’s ekspertpanel og rådgiver gerne organisationens medlemmer, når de bliver udstationeret eller vender hjem: www.danes. dk/raadgivning/vores-eksperter/culturerelocation-specialist. måde at træde ind i en global verden på – og præcis her har vi som danskere meget at lære.” Vi er uformelle og imødekommende, men de gode intentioner og vores ydmyghed bliver ikke særligt tit vel modtaget. Måske er en væsentlig forklaring på vores skråsikre stil, at Danmark ofte fremstilles som et rent eventyr: Vi danskere er lykkelige, har høj produktivitet, et godt velfærdssamfund og gode uddannelser. Kombineret med at den danske kultur er en af verdens mest homogene, bevirker det, at vi kommer til at se vores måde at arbejde på som den bedste, tilføjer Henry Zinglersen: ”Med enkelte variationer er vi vant til i Danmark, at alle tænker ligesom os. Vi ser alle sammen DR1 og DR2 og læser de samme aviser – og da vi var børn, læste vi alle sammen ’Mads og Mette’. Det er ofte slet ikke til diskussion, at vores måde at se tingene på er den mest rigtige.” EN HÅNDFAST NAPOLEON Et springende punkt er danske lederes typiske hang til konsensusbeslutninger – tanken om at alle har ret til at blive hørt og de lange diskussioner, som nogle gange ikke fører direkte og hurtigt i mål, bliver set som en selvfølgelighed på en dansk arbejdsplads. Men i de fleste andre lande bliver det opfattet som om, lederen ikke er i stand til at træffe en beslutning, forklarer Henry Zinglersen: ”Lederen, som træder ind i et udenlandsk datterselskab for første gang og skyder samarbejdet i gang med at forklare, at han eller hun jo er ny og er åben for input og ideer – og er afhængig af medarbejdernes input for at kunne skabe DANES 4 2015 en fremtidig strategi – taber øjeblikkeligt ansigt. I mange andre lande forventer medarbejderne nemlig en mere håndfast Napoleon, som tidligt fremlægger sin strategi og udstikker retningen. En, der øjeblikkeligt tager førertrøjen på og en, de kan have tillid til og lære af.” Utilsigtet kommer den danske leder altså til at fremstå som svag og uden gennemslagskraft og som en person, der ikke kan træde i karakter. Som danskere sætter vi en ære i at uddelegere ansvar. Vi gør et stort nummer ud af at fortælle medarbejderne, at vi ikke er specialister og understreger, at vores dør altid er åben. Men det kan faktisk føre til rigtig mange misforståelser, understreger Henry Zinglersen. ”Vi er uformelle og imødekommende, men de gode intentioner og vores ydmyghed bliver ikke særligt tit vel modtaget.” DANSK FEJL I SINGAPORE Den danske leder ser ikke sig selv som en barnepige, der har til opgave at overvåge 19 › SYV GODE VANER - Henry Zinglersens tips til danske ledere på globale arbejdspladser: 1 Undlad at lede medarbejdere fra andre kulturer, som du gerne selv vil ledes. Tilpas dig i stedet en ledelsesstil, som motiverer dine udenlandske medarbejdere. Lad i det hele taget være med at tage for givet, at din metode er den bedste og mest rigtige. Du risikerer at blive stemplet som firkantet og ufleksibel. 2 Lad være med at evaluere udenlandske talenter ud fra en dansk målestok. Lokale talenter evalueres ofte negativt, fordi de leder anderledes, end vi gør. Der bliver dermed skabt et ”glasloft” for deres udvikling og karriere. 3 Søg ikke nødvendigvis en konsensuskultur, selv om du kommer fra en lighedsorienteret kultur som den danske. Som leder kommer du ufrivilligt til at fremstå som svag, og hvis ikke du træffer beslutninger og træder i karakter, daler du langsomt men sikkert i medarbejdernes agtelse. 4 Lad være med at stå alt for stejlt på lighedsprincippet. I Danmark er man lønnet moderat i forhold til mange steder i udlandet. Men i bl.a. USA kan man ikke drosle ned på en en VP’s eller en CEO’s lønning. Nøglemedarbejderne forsvinder og får job hos konkurrenterne, hvis du ikke er villig til at betale en tilstrækkelig høj løn. og have detaljeret viden om, hvad den enkelte medarbejder beskæftiger sig med. Ledelse i Danmark handler ofte meget om tillid, overblik og visioner. Men de værdier kan man, ifølge Henry Zinglersen, på ingen måde tage med i kufferten og overføre direkte til en arbejdsplads i udlandet. ”En beslutningskraftig leder i Asien, i Latinamerika eller i Mellemøsten er derimod en leder, som har et detaljeret kendskab til det enkelte arbejdsområde. Lederen engagerer og involverer sig. Det er hos lederen, man kan stille alle sine spørgsmål – og få svar. Det er ham eller 20 5 Vi danskere slæber ikke vores følelser med på arbejde. På en dansk arbejdsplads er det legalt at give konstruktiv kritik, fordi den ikke skal tages personligt – vi stiler mod at sige ting højt, ærligt og tydeligt. Det tæller ikke altid i udlandet. Er du som leder for direkte, risikerer du, at medarbejderne ’lukker ned’. Stil i stedet efter gode relationer og harmoni, og lær kunsten at give beskeder på en mere indirekte måde. sede ud af organisationen – at udskifte nøglemedarbejdere koster rigtig meget. I stedet burde den danske leder have indset, at det var ham selv, der burde ændre sin ledelsesstil og tage udgangspunkt i, at ledelse i Asien er en helt anderledes størrelse end i Danmark.” Ønsker man at ansætte en bestemt VP eller CEO, er man nødt til at betale markedsprisen – også selv om den forekommer skyhøj. 6 Vær mere fleksibel med den danske punktlighed. Start ’blødt’, når folk ikke er til stede til tiden. Når man til et vigtigt møde kommer ind i kernen af diskussionen, og mødet lakker mod enden, begynder vi danskere at kigge på uret og afslutter derefter til tiden. Det kan være frustrerende for medarbejdere fra andre kulturer. Lukker du et møde for hurtigt, kan det være svært eller umuligt at genskabe momentum. Drop i det hele taget den rigide processtyring. Vi har som danskere en tendens til at styre processer med hård hånd. I mange situationer vil en god leder være hævet over regler, procedurer og processer. 7 Nedton din direkte og konfronterende facon. I omkring 75 procent af alle kulturer er man mindre direkte end i Danmark. Du risikerer ved at være for direkte at ødelægge relationer, tabe ansigt og bryde vigtige samarbejder. hende man kan lære af,” forklarer han og giver følgende eksempel: ”En stor dansk virksomhed sendte en af deres dygtigste ledere til Singapore for at lede de asiatiske datterselskaber. De regionale ledere, som refererede til ham, stillede for mange spørgsmål, syntes den danske leder, og hans konklusion var, at de var uselvstændige og ikke dygtige nok. Over en periode afskedigede han dem én efter én – men de, han ansatte efterfølgende, var grundlæggende identiske med det første hold i deres ledelsesstil. Der skete altså ingen ændringer, men pengene fosDANES 4 2015 TALENTMASSE OG MARKEDSPRIS Også når det handler om evnen til at spotte og identificere talentmasse, går de danske ledere andre veje end deres udenlandske kolleger, forklarer Henry Zinglersen. ”En dansk leder opfatter ofte selvstændigt arbejde som talent. Men i mange andre lande forholder det sig ganske anderledes. Konsekvensen af at overse den lokale talentværdi kan være dyr i kroner og øre. Hvis ikke den danske leder anerkender talentmasse ud fra de lokale spilleregler, er der risiko for, at virksomheden går glip af de bedste medarbejdere. De får i stedet en tilsvarende eller bedre stilling hos konkurrerende virksomheder.” Der har desuden i danske virksomheder været en vis uvillighed og uforståenhed overfor, at målestokken for lønninger ofte er en helt anden, når man arbejder i lande som for eksempel USA, Indien og Kina. ”Ønsker man at ansætte en bestemt VP eller CEO, er man nødt til at betale markedsprisen – også selv om den forekommer skyhøj. Gennem årene har danske virksomheder dog fået en noget bedre forståelse for, at det er nødvendigt at kalibrere løn for at kunne tiltrække de bedste medarbejdere eller ledere.” GENOVERVEJ HURTIGE FYRINGER At handle klogt og med overblik i en fremmed kulturel kontekst kræver af og til, at man ser en situation i et lidt større perspektiv, fortæller Henry Zinglersen – og en smule tålmodighed kan spare en virksomhed for både tabt viden og millioner af kroner. Et eksempel fra Indien viser det i al sin klarhed. Indien er et land med høj vækst, men en stor dansk virksomheds afdeling kunne ikke slippe af med de røde tal på bundlinjen. Derfor blev virksomhedens danske Vice President for Asien bedt om at tage til Indien og afskedige den indiske landechef med øjeblikkeligt varsel og selv overtage styringen af landekontoret. Her bliver Henry Zinglersen bedt om at træde ind i processen. ”Jeg får stoppet toget, og virksomheden skifter strategi. Hvis landechefen var blevet sendt bort med øjeblikkelig varsel, ville det være som at skære hovedet af en kylling. En indisk arbejdsplads er hierarkisk og topstyret. Fjerner man den øverste leder brat, så fjerner man det meste af virksomhedens kontrolrum. Viden går tabt, og resten af medarbejderne føler sig utrygge. Mange dygtige medarbejdere ender med at forlade virksomheden, og resultatet bliver, at ingen tør træffe vigtige beslutninger i lang tid fremover.” Løsningen blev en forfremmelse af lederen til bestyrelsesformand i Indien. En post uden reel indflydelse men forbundet med stor prestige. Der blev afholdt en stor reception med gaver og takketaler. Lederen kom senere selv i spil og fortalte medarbejderstaben, at hans fratrædelse skete efter eget ønske. Han havde desuden 18 måneders overlap med den nye chef. ”Ingen væsentlig viden eller vigtige relationer gik tabt. Det var en løsning, som selvfølgelig var langt at foretrække frem for en forhastet afskedigelse,” fastslår Henry Zinglersen. DEN GLOBALE LEGEPLADS Skuer man ind i fremtiden, er der ingen tegn i sol og måne på, at verden bliver mindre global. Tværtimod. ”Vi skal ud af vores Gråsten-, Bagsværd- og Humlebæk-mindset og endnu mere ind i kampen på den globale lege- plads, for der venter et enormt vækstpotentiale. I min verden er der faktisk slet ingen grænse for, hvor langt vi skal ud ad den globale tangent,” fastslår han med tilføjelsen, at der ikke er tid til at læne sig tilbage: ”Ledere fra mange andre lande er langt mere erfarne end danske ledere i at arbejde på tværs af kulturer. Vi skal stramme os an, ellers er der risiko for, at vi dumper.” Og læringskurven er stejl: ”Kravene til os er høje, for det er ikke nok, at vi bliver dygtige globale ledere – vi skal også kunne udtrykke og overdrage den viden, vi tilegner os, til den kommende generation af ledere, som venter i kulissen. Vi er den første generation, der har det privilegium at bevæge os og arbejde i en global verden – men det er naturligvis også en udfordring, der giver nogle knubs. Vi skal helt enkelt lære at blive bedre til at balancere i fremmede kulturer og af og til nedtone vores egen,” understreger den internationale konsulent. RABAT PÅ DANSK BØRNEOG UNGELITTERATUR Medlemmer af Danes Worldwide kan nu få 15 % rabat på børne- og ungdomsbøger hos ABC Forlag. VERDEN SKAL EROBRES! Vi glæder os til at udfordre dig! Forlaget er specialiseret i smalle bøger på dansk med bred appel til børn og unge – særlig egnet til højtlæsning. Læs mere her: www.abc-forlag.dk (rabatkode: danes2015) MARGINAL.DK SKALs har et spændende tilbud til dig, der ønsker at færdiggøre hele din internationale grunduddannelse i Danmark. Cambridge IGCSE på SKALs + International Baccalaureate (IB) eller studentereksamen med kollegieplads på et af de kostgymnasier vi samarbejder med. Logo · Skals Efterskole Marginal Reklamebureau · marginal.dk VI HAR FOKUS PÅ DIG, DIN PERSONLIGE OG BOGLIGE UDVIKLING SKALS EFTERSKOLE · KÆRVEJ 11, 8832 SKALS · TLF.: +45 8669 5011 BESØG OS OGSÅ PÅ: WWW.SKALS-EFTERSKOLE.DK DANES 4 2015 21 VENNERNE PÅ SOMMERSKOLEN TEKST: MARIE VARMING FOTO: PIA BURMØLLE HANSEN Hvert år mødes hundredevis af børn med dansk familiebaggrund midt på Fyn til tre ugers sommerskole. Her lærer de dansk, synger danske grand prix-sange og spiser nye kartofler fra den fynske muld – blandt meget andet. Men det bedste er, at vennerne er der. F emtenårige Karl Kjær tager turen fra hjemlandet Tyrkiet til fædrelandet Danmark flere gange om året, men det er kun én gang om året, han møder vennerne fra Sommerskolen. ”Det bedste ved Sommerskolen er de venskaber, der opstår. Det er noget helt særligt,” forklarer han. To af hans venner fra tidligere sommerskole-ophold er Carlota Kristensen fra Spanien og Sofia Rasmussen fra USA, der også begge er 15 år. Men selv om man hedder henholdsvis Kristensen og Rasmussen til efternavn, kan man godt have svært ved at få det danske sprog til at flyde uhindret derudad. Derfor mødes de hvert år på Danes Worldwides sommerskole og bliver bedre og bedre til at tale dansk. De får også plejet et venskab, som – for et par teenagere – efterhånden er gammelt. ”Vi har fundet på at tage slik med til hinanden fra vores hjemland. Det er en måde, som viser hinanden, hvor vi kommer fra,” fortæller Sofia om den tradition, hun har med Carlota. 22 DANES 4 2015 ”Men sociale medier som Facebook og snapchat fylder også meget til hverdag, når vi ikke er sammen. Så følger vi med i hinandens liv på den måde,” siger Sofia. Når vennegruppen mødes midt i juli midt på Fyn, er det som om, man slet ikke har været væk fra hinanden i et års tid. Derudover er der også mulighed for at få nye venner, da der er en lille udskiftning hvert år i Sommerskolens ellers så trofaste elever. FYNSK HØJSOMMER PÅ SKEMAET Det er nu 34 år siden, at foreningen fik ideen til at afholde en sommerskole for udlandsdanskeres børn. Hver sommer får eleverne chancen for at komme hjem og blive genforenet med uregelmæssige danske verber, røde jordbær og fynsk højsommer på Sommerskolen. Allerbedst er fritiden på Sommerskolen dog, synes Karl Kjær: ”Der er altid en aktivitet, man kan lave. For eksempel når vi laver pandekager på bål om aftenen,” siger han. Sofias amerikanske venner synes, at Fra venstre: Sofia Rasmussen bor i USA, Karl Kjær i Tyrkiet og Carlota Kristensen i Spanien. Hvert år mødes de på Danes Worldwides sommerskole på Fyn. De har alle tre brug for at blive bedre til dansk – men det sjoveste er nu at se hinanden hver sommer, fortæller de. hun er en meget heldig dansk kartoffel, at hun får lov til at bo, spise, lære og leve med sine danske venner i tre uger hvert år – uden for forældrenes rækkevidde. ”Ja, det siger mine venner også. De tror simpelthen ikke, at det kan være rigtigt, at vi får lov til det her,” siger Karl med et stort smil og kigger sig omkring på de historiske bygninger (højskolen er en af de ældste i Danmark med stærke bånd til Grundtvig, red.). Men det er ikke kun stærke venskaber, pandekager og måske en enkelt flirt på tværs af landegrænser, der trækker de unge til Fyn år efter år. Sommerskolen har et klart akademisk formål, og det anerkender eleverne: ”Det er også skolen, der trækker. Vi skal bruge den i fremtiden, hvis vi vil være danskere, og hvis vi vil på dansk universitet,” forklarer Carlota. Sådan har Karl det også, selv om det måske ikke er udsigten til ekstra skoletimer, der særligt trækker ham fra Tyrkiet til Danmark hver sommer. ”Det er den eneste chance, jeg har for at være sammen med de her venner. Selv om jeg er i Danmark mange gange om året, er de jo ikke der,” forklarer han og skynder sig at tilføje: ”Undervisningen er også fin nok. Det er jo ikke lange timer, og der er altid sjove opgaver.” RØDE JORDBÆR OG SMÅ KARTOFLER Ryslinge Høj- og Efterskole er smuk og hvidkalket og ligger i en klassisk landsbyidyl, hvor Dannebrog vajer blidt i sommerbrisen, og ællingerne rapper hyggeligt rundt i andedammen foran de over 150 år gamle bygninger, som huser de 130 ældste elever (15-17 år) på årets sommerskole. Netop her er rig mulighed for også at suge til sig af den danske kultur. For selv om de unge har været på Sommerskolen mange gange før, er der ting, der bliver ved med at overraske dem: ”I Danmark er man mere høflig. Man DANES 4 2015 taler med andre på gaden. Det gør man ikke der, hvor jeg bor,” siger Karl om dagligdagen i Tyrkiet. ”Nej, slet ikke i Zürich – der har alle mennesker altid høretelefoner på. Det ser man ikke her på Fyn,” tilføjer vennen Niels Thuesen, som bor i den schweiziske storby til dagligt. Sofia bor i Californien med sine danske forældre, hvor der tit kommer frikadeller og leverpostej på middagsbordet. Alligevel er det noget helt andet i Ryslinge: ”Der er bare lettere access til den slags i Danmark, og derfor smager det bare bedre her,” siger hun. Sofia er bl.a. på sommerskole, fordi hendes danske ordforråd nogle gange svigter hende. Karl er helt enig. Han er helt forgabt i danske kartofler, hvad enten de er nye eller fra sidste sæson: ”I Tyrkiet får man sådan nogle store klamme kartofler. Her er de så dejlige og små. Jeg har altid 80 procent kartofler 23 › EKSEMPEL PÅ DAGSPROGRAM (RYSLINGE) 7.30: Morgenmad 8.10: Samling med morgensang og praktiske informationer om dagens program. Herefter følger fire undervisningsmoduler. 12.00: Frokost med varme og gerne danske retter 13.30: Aktiviteter for alle - som for eksempel syning, volleyball eller bål. 15.00: Eftermiddagsforfriskninger 18.00: Aftensmad – rugbrød med pålæg 19.00: Samling om en dansk sang og herefter aftenaktiviteter og fritid 22.30: Sengetid Det er ikke lejrbål, fællesture til Tivoli og hemmelig flirt altsammen. Sommerskolens omdrejningspunkt er undervisning i det danske sprog og dansk kultur og samfund. på min tallerken,” siger han stolt og viser med hånden, hvor stort et bjerg af kartofler, han spiser til frokost. Men sproget er også en del af kulturen her, og især danskernes mange sære talemåder er noget, der skal læres på Sommerskolen. Udtryk som at være rosinen i pølseenden, at være lige på trapperne eller knalde brikker, når man skal sove, undrer de unge danskere. Carlota har i år lært, at udstående tænder ofte kaldes ’et friluftsgebis’, ligesom Karl prøver at vænne sig til vittigheder som ’Alle børnene kiggede ind i vaskemaskinen, undtagen Knud - han kiggede ud’. at lære dem at sige og stå ved deres holdninger. På den måde vil de lettere kunne indgå i det danske skolesystem,” forklarer Solveig Engberg. DET DANSKE SYSTEM ”Til gengæld skal vi lige have dem op i gear hvert år. De er jo ofte vant til, at der er en vis distance mellem elever og lærere, og i starten kan det godt være lidt svært at få nogen til at byde ind i undervisningen. Nogle gange kan man godt få lyst til at råbe ’så sig dog noget i klasseværelset,’” siger Solveig Engberg med et stort smil. Cirka 65 lærere og studerende dropper hver sommer alt, hvad der hedder ferie, for at undervise og lede aktiviteterne for Sommerskolens i alt cirka 450 elever, der kommer hertil fra typisk mere end 50 lande verden over. Udover Sommerskolens fokus på bl.a. selvstændighed og De fleste, der går i skole i udlandet, er ikke vant til gruppearbejde, men hvis man skal gå på universitetet i Danmark, skal man kunne det. Solveig Engberg. ligeværd fylder ikke mindst det særlige danske gruppearbejde meget: ”De fleste, der går i skole i udlandet, er ikke vant til gruppearbejde, men hvis man skal gå på universitetet i Danmark, skal man kunne det,” forklarer Solveig Engberg. Derfor er meget af undervisningen tilrettelagt, så man arbejder i grupper, og det synes Karl Kjær er alle tiders. Det giver endnu mere tid med vennerne. ”Gruppearbejde er fint, for det er vi ikke så vant til i udlandet, og så kan man altid få hjælp til en opgave af en af sine venner.” KØBENHAVNER-DAGEN Det er langt fra kun af nationalromantiske årsager, forældre sender deres unge til Danmark. Hvis man vil gøre sig forhåbninger om at læse på universitetet i Danmark eller ’bare’ tage en dansk studentereksamen – skal man kunne sproget og kende den særlige kultur, der er i det danske uddannelsessystem, forklarer Solveig Engberg, som er Danes Worldwides koordinator bag Sommerskolen. ”Mange af de unge vil gerne læse i Danmark. Når de kommer fra udlandet, er de vant til at arbejde alene og præsentere sig mundtligt. Vores opgave er blandt andet 24 DANES 4 2015 Gruppen har netop været på tur, hvor der skulle fanges krabber i Lillebælt og hjælpes med at flå fisk. Det var ikke lige populært hele vejen rundt, for det kan godt være lidt grænseoverskridende at skære i en fisk, som ligger og spræller af liv. Det er dog næsten altid populært, når der fyres op for bål – måske endda med overnatning i det fri – for de unge. Den såkaldte københavnerdag er en tradition på hver sommerskole, hvor der er tilrettelagt museumsbesøg i hovedstaden med et par timers fri dressur på Strøget. Det hele afrundes med en kæmpe fællestur i Tivoli. TEKST: JOSEPHINE KJØLLER, DANES WORLDWIDES JURIDISKE MEDARBEJDER De danske myndigheder, der behandler udedanskeres ansøgninger om bevarelse af dansk statsborgerskab efter det fyldte 22. år, forventer nu at halvere deres sagsbehandlingstider. Den positive udvikling sker i kraft af en henvendelse fra Danes Worldwide til Folketingets Ombudsmand. PRESSEMEDDELELSE DEN 3. JUNI 2015, OMBUDSMANDEN: Justitsministeriet lover hurtigere svar i sager om bevarelse af indfødsret Justitsministeriet vil nedbringe sagsbehandlingstiden i sager om unge udlandsdanskere, som søger om at beholde deres indfødsret (dansk statsborgerskab) og dermed bl.a. adgangen til et dansk pas. Det har ministeriet oplyst, efter at ombudsmanden har stillet en række spørgsmål om behandlingen af sager om bevarelse af indfødsret. Justitsministeriet har over for ombudsmanden oplyst, at ministeriet forventer at nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra 14-16 måneder i 2014 til 7 måneder ved udgangen af 2015 i sager om unge udlandsdanskere, som ønsker at bevare deres indfødsret. Ministeriet har også taget en række andre initiativer for at rette op på sagsbehandlingen i disse sager. ”Justitsministeriets sagsbehandlingstid var blevet så lang, at ansøgerne i en periode kunne risikere at stå uden gyldigt pas, selv om de havde fulgt ministeriets vejledning om, hvornår de skulle søge. Derfor er det selvfølgelig godt, at der nu bliver strammet op på behandlingen af disse sager,” siger Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen. Ombudsmanden rejste sagen, efter at foreningen Danes Worldwide henvendte sig med en række problemer, som medlemmer af foreningen havde oplevet. Det drejede sig bl.a. om, at ministeriets sagsbehandlingstid i enkelte sager havde væ- ret mere end 2 år, og at vejledningen om ansøgningstidspunktet var misvisende. Der kunne ifølge Danes Worldwide også gå op til et halvt år, inden ministeriet kvitterede for ansøgningerne, og ansøgerne kunne i denne periode ikke få oplysninger om sagens behandling. Fakta Justitsministeriet har over for ombudsmanden tilkendegivet, at ministeriet har rettet op på sagsbehandlingen på en række områder: • Ministeriet har taget skridt til at nedbringe sagsbehandlingstiden til 7 måneder ved udgangen af 2015. • Ministeriet vejleder på hjemmesiden om, at ansøgningerne med den nuværende sagsbehandlingstid bør indgives mellem det 20. og 21. år. Medlemmer af Danes Worldwide er meget velkomne til at kontakte foreningens juridiske medarbejder, Josephine Kjøller, med spørgsmål af juridisk karakter. Hun vil besvare dem eller videreformidle dem til vores eksterne ekspertpanel. Danes Worldwides rådgivning: www.danes.dk/raadgivning • Ministeriet har iværksat en række initiativer med henblik på at orientere borgere i udlandet om den aktuelle sagsbehandlingstid og ansøgningstidspunktet. • Ministeriet har rettet op på efterslæbet med oprettelse af sagerne og sender nu en kvittering ved modtagelsen af ansøgningen med oplysning om, hvornår sagen kan forventes færdigbehandlet. • Ministeriet har udbygget vejledningen på ministeriets hjemmeside om, hvordan sagerne afgøres. DANES 4 2015 25 26 DANES 4 2015 Foto: Bo Amstrup/Scanpix GLOBAL DANSKER TIL SØS Kan man forestille sig en meget mere global dansker end Troels Kløvedal? DANES har mødt eventyreren til en snak om at rejse ud og være hjemme. TEKST: MARIA GAARDMAND ØSTER, DANES WORLDWIDES REPRÆSENTANT I TYRKIET D et gode skib Nordkaperen har vinteren over ligget på værft på halvøen Yalova syd for Istanbul. Det er nu blevet tid til at male, reparere, skifte sejl og klargøre det 106 år gamle skib til næste sejlads – forude venter tre måneders sejlads rundt i det græske øhav for at lave optagelser til en ny programserie for TV 2 Fri. Hvad skal man egentlig kalde dig, Troels – opdagelsesrejsende, sømand, forfatter, foredragsholder eller historiefortæller? ”Jamen jeg er lidt af det hele. Jeg bruger min uddannelse som skibselektriker og min filmuddannelse, og det er jeg heldig at kunne leve af. Jeg elsker at skrive, lave film og sejle,” svarer han. Troels forklarer, at der for ham ikke er noget modsætningsforhold i at være både akademi- Troels Kløvedal, 72 år. Nutidens svar på odysseus – opdagelsesrejsende, historiefortæller og sømand. Flittig foredragsholder og forfatter. Med 1.800 foredrag over 40 år er han den dansker (sammen med Johannes Møllehave), der har holdt flest foredrag i Danmark. Uddannet skibselektriker fra Helsingør Skibsværft, sidenhen uddannet indenfor filmfaget. DANES 4 2015 ker og håndværker – at skrive digte om formiddagen og stå med høvlspåner om hovedet om eftermiddagen. BASEN ER DJURSLAND Troels har rejst cirka halvdelen af sit liv på de syv verdenshave og undervejs besøgt et utal af lande. Men han har aldrig følt trang til at bosætte sig i et andet land: ”Jeg kunne ikke bo noget andet sted end Danmark. Folk spørger mig ofte om, hvorfor jeg ikke har slået mig ned dér eller dér, men det har jeg aldrig haft lyst til.” Når Troels opholder sig i Danmark, hygger han sig med at istandsætte sin ældre bondegård i Gravlev på Djursland. Han tækker selv tag og udfører andet håndværksarbejde – hvis ikke han ligger under kastanjetræet i baghaven og læser i en god bog. Den usædvanlige skipper har nemlig altid haft drømmen om en gammel bondegård hjemme i Danmark. Det er den store familie og vennekreds, som får ham til at vende hjem gang på gang. ”Jeg synes, der er vidunderligt derhjemme og vidunderligt på havet. Det ulykkelige menneske er det, der altid 27 › ønsker sig et andet sted hen. Når jeg er hjemme, udskifter jeg den blå farve med den grønne. Det er meget bevidst. Engang syntes jeg, at hjemturen var lidt trist, men det synes jeg ikke længere – men jeg kan godt have en enorm udlængsel,” siger Troels. Når der skal gøres klar til næste sejlads, sender han sine islandske heste over på den lokale rideskole, katten løber over til naboen og hønsene får hovederne hugget af og bliver spist. ”Så er der ligesom lukket ned.” konstant bliver bekræftet og forstærket,” fortæller Troels. Han eksemplificerer med eksotiske Tahiti, hvor han ofte opholder sig længere tid ad gangen for at reparere skibet og få ny besætning. Troels fortæller, at alle i nærmiljøet tæt på skibet hurtigt ved, at besætningen er danskere – også selvom flaget ikke er sat, eller de er på værft. Hvis nogle italienere for eksempel vil låne et stykke værktøj, går de ikke over til Troels og hans besætning – de går over til ”danskerne”. TIL SØS ER MAN ENDNU MERE DANSKER BEKYMRET OVER DANSKERNE Når Troels rejser, foregår det så godt som altid til søs. Han mener ikke, man oplever verden ’ordentligt’ ved at flyve mellem destinationerne. ”Rejsen på havet giver en langt større frihed, fordi du ikke er bundet af destinationer. Du kan sejle, hvorhen du vil. Det er også mere tilfældigt, hvor du ender, fordi vind og vejr er med til at bestemme din kurs,” forklarer han. Men udviskes grænserne ikke omkring dét at være dansker, når man sejler i internationalt farvand fra land til land? ”Nej, tværtimod. På havet bliver du først og fremmest defineret som dansker. Hjemme er du først og fremmest en person med en identitet, derefter er du dansker. Det er som om, du går rundt med et stort dannebrogsflag på dig hele tiden, og det gør, at din nationale identitetsfølelse TROELS KLØVEDAL Troels er en folkekær dansker, der nyder stor respekt i Danmark og ude i verden. Han er blandt andet den eneste sejler nogensinde, der har fået tilladelse til at sejle op ad Yangtze floden i Kina, dette med hjælp fra Mærsks folk i Kina og selveste Dronning Margrethe. NYT TV-PROJEKT Troels Kløvedal og hans besætning er i gang med optagelserne til et program om det græske øhav og om landets rige historie. Det sendes i 6 afsnit på kanalen TV 2 Fri i januar/februar 2016. De længere sejladser med Nordkaperen startede i Grækenland, og flere jordomrejser har her haft deres udspring. Troels har altid drømt om at lave en udsendelse om netop dette område med den rige kulturarv. 28 Når man har en god forståelse for sin egen kultur, har man bedre forudsætninger for at forstå andre kulturer, mener Troels. Han har selv meget stor glæde af at kunne sin Danmarkshistorie, de danske digtere osv., når han er ude i verden. ”Man skal vide, hvor man kommer fra, for at forstå, hvor man begiver sig hen – hvis du har forståelse for din egen baggrund, kan du forholde dig til alt det, du oplever,” forklarer han og beskriver, hvordan fx historiske årstal fungerer som ”håndtag” for ham, når han er ude i verden og taler med fremmede folkeslag. Troels er glad for at være dansk. Han holder af den danske kultur og mentalitet, om end han er bekymret for, om vi danskere er livsduelige nok. Når han fx ser, hvordan polske håndværkere arbejder, hvor dygtige de er og hvor meget de får fra hånden, så kan han godt spørge sig selv, hvordan de unge danskere skal klare sig. Troels mener, vi er blevet for magelige og for akademiske. Vi skal tage ansvar og passe på ikke at blive for afslappede i vores beskyttede tilværelse i Danmark, siger han. FAVORITTERNE Troels har ikke tal på, hvor mange lande han har været i, eller hvor mange sømil han har sejlet. Den slags interesserer ham simpelthen ikke. Det vigtigste for ham er at opleve kulturen og møde lokalbefolkningen. Der hersker dog næppe tvivl om, at Troels har besøgt et langt større antal lande end de fleste, og Polynesien og Melanesien øst og nordøst for Australien i det sydlige Stillehav er blandt favoritterne. DANES 4 2015 Det ulykkelige menneske er det, der altid ønsker sig et andet sted hen. Foto: China Photo/Scanpix (Yangtze-floden Kina) Troels købte skibet Nordkaperen, der blev bygget i 1909, sammen med nogle venner i 1967. Tilgangen til livet på sydhavsøerne tiltaler mig. Det er ikke-industrialiserede lande, og livet er derfor helt anderledes: Man starter om morgenen med at se, hvordan vejret er, og på den baggrund beslutte, om man fx skal bygge på sit hus eller om man skal høre naboen, om han vil med ud at fiske. Man prioriterer at leve. ”Tilgangen til livet på sydhavsøerne tiltaler mig. Det er ikke-industrialiserede lande, og livet er derfor helt anderledes: Man starter om morgenen med at se, hvordan vejret er, og på den baggrund beslutte, om man fx skal bygge på sit hus eller om man skal høre naboen, om han vil med ud at fiske. Man prioriterer at leve,” siger Troels. Han fortæller, at i den del af verden er arbejdet nødvendigt i den udstrækning, at man skal have noget at leve af, mens arbejde i bl.a. Europa er vigtigt af helt andre årsager – bl.a. prestige og identitet. Når Troels og besætningen er på togt i Stillehavet, lever de på polynesisk vis. De dykker og skyder selv middagen under vandet med harpun. I Mikronesien går kvinderne i øvrigt topløse i kirke om formiddagen, hvilket også betager Troels. ”Det er the polynesian way,” som han siger. DANES 4 2015 EN NY VERDEN Livet på havet har ændret sig markant gennem tiden. At sejle jorden rundt i dag er noget helt andet, end da Troels begyndte sine jordomsejlinger i 1960’erne. Dengang kunne man sejle alle steder hen, og der var langt færre regler og restriktioner. ”På min første jordomrejse var vi blandt andet på Galapagosøerne, hvor der dengang kun var fiskere og hvalfangere. Her afleverede jeg mine film i en tønde, som hvalfangerne havde sat op, og så bragte søfolk, der alligevel skulle nordpå, dem med hjem til Danmark,” erindrer Troels. I dag er Galapagos på UNESCO’s verdensarvsliste, og befolkningstallet er steget med 180.000 tilrejsende turister hvert år. Der hersker strenge regler for, hvad man må – og ikke må – medbringe på øerne på grund af det unikke dyreliv. Den dag i dag kan man som turist stadig sende breve hjem fra Galapagos ved at 29 › I hvert nummer udlodder vi fremover ’kun’ 1 klippekort til en krydsord-vinder, da redaktionen modtager meget få bud på løsninger. Præmien giver adgang til 150 vidt forskellige typer krydsord, som både kan printes og løses online hos specialisterne www.krydsord.dk. Løsningerne i DANES nr. 3 2015 var ”UGEBLADE” OG ”SOMMERSKOLEN” (børnekrydsord). 30 DANES 4 Vinderne: Grethe Jensen, Robert Jacobsens Vej 87, 2300 København S. Jette Risfeldt, Lucernevej 22, 5210 Odense Annie Mansur, Farum Stationstorv 21, 3520 Farum Send din krydsordsløsning (evt. en til hver opgave) til [email protected] eller til Danes Worldwides sekretariat på Købmagergade 67, 1150 København K. Frist: 11. september 2015. 2015 efterlade dem i en postkasse uden porto. Til forskel fra dengang er det dog turister – ikke søfolk – der tager brevene med sig. ”Jeg har under mine rejser gennem årene kunnet følge, hvordan kloden har ændret sig og befolkningen er vokset eksplosivt,” siger Troels og fortæller, at der første gang han var på Java boede omkring 90 mio. mennesker. I dag er tallet steget til 140 mio. Med det stigende antal mennesker på kloden mener han, at det er helt naturligt, at der kommer flere og flere regler til. AFSAVN Med halvdelen af livet tilbragt langt væk fra Danmarks grænser kunne man forestille sig, at Troels har lidt afsavn. Men eventyreren har indrettet sit liv på en helt anden måde end den gennemsnitlige danske kernefamilie. ”Jeg savner ikke noget, når jeg er ude at sejle, hverken rugbrød, lakrids, remou- lade eller andet. Og familie og venner har jeg aldrig haft svært ved at holde kontakt med, for dem har jeg jo bare taget med.” Hans familie og venner har i længere perioder været med på sejladserne. Hans fem børn, der har forskellige mødre, har eksempelvis alle været med på skift. Men hvad gør I med undervisning af børnene, når I er ude at sejle i længere perioder? ”Dem underviser vi selv, du,” siger han med et stort smil. ”Så tager vi skoletimer om formiddagen og bader og dykker om eftermiddagen. Det kan godt være, børnene er lidt bagud, når de kommer hjem. Til gengæld er de ikke skoletrætte. De glæder sig og synes, det er rigtig spændende at komme hjem og gå i skole.” AT BLIVE ÆLDRE Selvom Troels nu har passeret 72 årsmærket, er der intet, der tyder på, at han har planer om helt at ændre livsstil. Han sejler lidt mindre, end han gjorde, da han var ung, men foredragskalenderen er stadig fuld. ”En del af fornøjelsen ved at blive ældre er, at du ser tilværelsen på en helt anden måde. Det er lige som at gå op af et bjerg: Man bliver lidt forpustet, men overblikket bliver bedre. Det er der en stor lykke i,” siger han og tilføjer, at han desværre oplever, at mange mennesker virker kede af at blive ældre. Er der noget, du fortryder ved den måde, du har levet og lever dit liv på? ”Nej. Hvis jeg skulle leve mit liv om, ville jeg gøre præcis det samme! Jeg havde tre ting, jeg ville nå i mit liv: Jeg ville sejle jorden rundt med mine venner, jeg ville skrive et digt, og jeg ville elske de dejligste piger på jorden – og få børn med de allerdejligste. Jeg har nået det hele.” Skal I hjem at bo, så bo ved vandet året rundt PINIEHØJ 32 På en af de mest attraktive sideveje til Strandvejen, kun 1 km. fra Rungsted Havn, ligger denne udsigtsvilla på 212 m². Villaen har 2 stuer og 5 værelser i ét plan. Fra stuer, køkken og flere værelser er der formidabel, fri udsigt over Øresund. De 25 huse på Piniehøj deles om fællesareal med tennisbane. I sommerhalvåret opsættes en 100 m. lang badebro. Meget børnevenligt område med cykelstier til skole, sport, togstation og indkøb. Sag 26-290-sk LokalBolig Stefan Skafdrup ApS Tlf: 24 78 50 30 Mail: [email protected] Kontantpris: kr. 9.975.000.Yderligere oplysninger: lokalbolig.dk –> søg: ”Piniehøj” DANES 4 2015 31 JEG, MIG OG MINE MERITTER Formanden for Dansk Sprognævn undersøger facetter af jeg-kulturens påvirkning af det danske sprog. TEKST: JØRN LUND ”M ig og Peter går ud og leger”. Sådan siger de fleste børn spontant. Men mange får at vide, at man ikke må nævne sig selv først, og at de skal sige ”Peter og jeg”. Sådan har det været gennem mange generationer, og resultatet kan blive, at børnene også bruger nominativ, hvor de ellers skulle anvende akkusativ: ”De tænkte altid på Peter og jeg”. I den gammeldags opdragelse skulle barnet skjule, at det er hovedpersonen i sit eget liv, og da skriftsproget kom ind i billedet, lærte mange, at de aldrig måtte begynde et brev eller en stil med ordet jeg. Endnu senere blev man belært om, at ansøgninger gerne skulle indledes med undertegnede, i hvert fald ikke med jeg. Meget har ændret sig, men ”mig og Peter” må stadig ikke gå ud at lege i nogle hjem. Det almindelige er dog, at barnet sættes i centrum; det er slut med, at ”børn skal ses, ikke høres” og med, at de helst skal opføre sig som små voksne. Det kan der siges meget godt om. Men når nu magasinets redaktør har opfordret mig til at se nærmere på jeg-dyrkelsen og egocentrien og dens sproglige manifestationer, giver han mig ikke en vanskelig opgave, selv om den er meget omfattende og kræver mere nuancerende overvejelser. 32 Alene fremkomsten og udbredelsen af ordet selfie er symptomatisk. Under valgkampen i Danmark i forsommeren lod politikerne sig gavmildt fotografere sammen med begejstrede tilhængere, og valgkampen som helhed blev i ringere grad et spørgsmål om ideologiske modsætninger end om en tvekamp mellem to jeg’er. Medierne lagde kraftigt op til det ved at tale om rød blok og blå blok, en klar forenkling af et bredere politisk spektrum. I den såkaldte blå blok er der eksempelvis langt mellem Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, og i den såkaldte røde blok er der meget, der skiller De Radikale fra Enhedslisten. Man kan ikke lade være med at se både dette og hele valgshowet som eksempel på amerikansk påvirkning i et land, der indtil for nylig har brugt ordet blokpolitik negativt og rost sig af et samarbejdende folkestyre, oftest med regeringer uden absolut flertal, men med nødvendige forhandlinger ”hen over midten”. TROFÆBØRN Når specielt børn er udsat for at blive kaldt selvcentrerede, kan det skyldes, at de er opdraget til det. Før i tiden, da børneflokkene var store, og første barn ofte voksede op hos forældre i tyverne, var der ikke tid til at dyrke den enkelte så DANES 4 2015 meget. Arbejdstiden var længere, og børn blev ofte set som en naturlig del af familiens arbejdskraft. Forkælet var et negativt ord i langt højere grad, end det er i dag, hvor mange ankommer som enebørn titolv år efter, at et parforhold er etableret. De bliver let opfattet som – og er jo enestående som – trofæbørn. Forældrene følger barnet tæt, satser på det, og den sociale opdragelse kommer i anden række. Lærere og pædagoger kan i dag være oppe mod elever uden impulskontrol og mod de vanskeligheder, der opstår, når mange i gruppen forventer en slags sølvfadspædagogik og mener, der skal tages særligt hensyn til lige dem. Flere lærere fortæller, hvordan forældre kan kime dem sønder og sammen og fylde deres indbakker med henvendelser, der presser på, for at lille Sophia i skolekomedien skal spille Snehvide – ikke en tilbagetrukket rolle bag de syv små dværge. Hun vil blive så glad for at få hovedrollen. Den sociale opdragelse har skiftet karakter, men ikke betydning. Også senere i uddannelsesforløbet står forældrene bi. Når de håbefulde unge skal op i sidste fag til studentereksamen og have hue på, står forældrene klar med champagne og kransekage. Skal man undre sig over, at mange børn og unge bliver meget optaget af at komme i centrum? Konkurrencekulturen har ofte vundet frem på bekostning af samarbejdskulturen, og medierne dyrker til overmål superstudenterne (nyt ord i dansk) med de tårnhøje gennemsnit. Konkurrencetænkningen fremmes også gennem sporten; man kan se små lilleputter i fodbold blive pacet frem af skrigende forældre langs banen. Det drejer sig om ikke at blive taber. Taber har i nyere tid fået en ny sidebetydning, ’social taber’, måske en lidt mere afstandtagende betegnelse end ’fattig, arbejdsløs, subsistensløs’. Jeg skal ikke gøre mig klog på effekten af det – der er sikkert både gode og dårlige virkninger – men blot konstatere, at lærerne har fået en stærk konkurrent i kampen om elevernes opmærksomhed. Det er ikke noget specielt dansk fænomen. På et københavnsk gymnasium har man konstateret, at 50 procent af elevernes trafik på nettet i skoletiden er kontakt med facebook, andre sociale medier og andet, der ikke har med undervisningen at gøre. Det må man så tage sine forholdsregler overfor. Og man må konstatere, at færre og færre elever bruger ret lang tid på litteraturlæsning. MEDALJENS BAGSIDE I alle konkurrencer, ikke kun de sportslige, er der tabere, og mange børn og unge er selvsvage, et af de nyere diagnosticerende ord, der er gået ind i almensproget. I hvert fald lider mange under utilstrækkelighedsfølelse og ensomhed (midt i larmen), og behovet for selvkontrol kan føre til anoreksi og selvskade. Også cutting er blevet et ord i dansk, et af dem, man gerne havde været foruden. På et københavnsk gymnasium har man konstateret, at 50 procent af elevernes trafik på nettet i skoletiden er kontakt med facebook, andre sociale medier og andet, der ikke har med undervisningen at gøre. KULTUR ER MANGESTRENGET Kultur er et mere omfattende begreb end kunst og omfatter meget andet end kendskab til litteratur, musik, billedkunst etc. Kendskab til et samfunds kultur kræver forståelse for historie, religion, politik, kønsrolleforhold etc. Der også er en naturvidenskabelig kultur, som alle skal have del i, og så er der den kulturelle, historiske og geografiske viden, som har det lidt svært i dansk skole og samfund. Hvis man vil give børn og unge en omverdensforståelse, der rækker ud over deres egne erfaringer og åbner dem for verden, må man i hjemmene og uddannelsesinstitutionerne tage de mange forskellige kulturelle udtryksformer alvorligt og ikke bare styre efter, hvad der i et kortsigtet perspektiv er nyttigt. Man må arbejde for, at unge mennesker ikke kun bliver jeg-mennesker, men også vi-mennesker. TIDER OG TYPER Børn har nok heller ikke så stor kontakt med de ældre generationer som dengang, vi var et landbrugssamfund, så de kan i højere grad lukke sig ind i deres egen generation og deres eget jeg. Mange har et stort umøbleret historisk rum, som hedder gamle dage, og det defineres som ”tiden før jeg blev født.” Det er heller ikke de unges ansvar, at det ofte er gået sådan. Det er ikke specielt tv, der er problemet, men snarere de nyere medier, navnlig facebook, som tager opmærksomheden. Tiden elsker klassifikationer af mennesker og mennesketyper. I oplægget fra redaktionen omtales bl.a. cv-samfundet, som vel dækker over den indstilling, at det i livet aktuelt eller i hvert fald i arbejdslivet drejer sig om at indsamle meritter, der kan styrke ens karriere. Meget inddrages, også frivilligt arbejde, hvad der efter min mening er i orden. Men det er ikke i orden, at mange ikke vil beskæftige sig med noget, der ikke giver merit. I nogle år blev der ikke givet karakter i religion i gymnasieskolen. Det var en ren underminering af faget. Da der blev indført eksamen, og karakteren skulle indregnes i DANES 4 2015 JØRN LUND Professor i dansk sprog, medlem af Det Danske Akademi og fra 2013 formand for Dansk Sprognævn. Tidligere chefredaktør for Den Store Danske Encyklopædi (1991-2001), medlem af Gyldendals direktion (1995-2002) samt direktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (2002-2011). gennemsnittet, steg interessen mærkbart. En anden kategori udgør de såkaldte projektmennesker, produkterne af projektsamfundet, hvor man sætter sig faste mål og styrer efter dem; begrebet knyttes ofte til Anders Fogh Rasmussens navn. Konkurrencemennesket og karrieremennesket dyrkes både på sportssiderne og i dagbladenes omfattende dækning af de sociale vindere i erhvervslivet. Endelig opereres der undertiden med det værdiorienterede menneske. Der er i dansk politik kommet et nyt parti, Alternativet, der tilsyneladende i højere grad bygger på mere eller mindre velstrukturerede værdiforestillinger end på en stringent økonomisk politik som bærebjælke for den politiske udvikling. At det er præget af store egoer og projektmagere i gammeldags forstand, har ikke udelukket et betydeligt antal danskere fra at stemme på ”Alternativet”. DE SELVUDSLETTENDE OG DE BROVTENDE Et samfund består af individer, og de er ikke lette at sætte på en fælles formel. Der er langt mellem de selvudslettende og de brovtende. Måske har de sidstnævnte mest vind i sejlene for tiden. Jeg-kulturen står stærkt ikke mindst sprogligt. 33 Danes Worldwide på rundrejse i Nordamerika 26. maj – 12. juni 2015 ”Det har været helt fantastisk at komme i kontakt med så mange danskere i Nordamerika. Vi har fået mange personlige beretninger om, hvor meget det betyder for Danes Worldwides medlemmer og andre danskere, at de nu kan få dobbelt statsborgerskab, og vi er meget glade for, at Danes Worldwide har kunnet løfte denne opgave. Vi har fået lov til at komme vidt omkring og har besøgt erhvervsnetværk, plejehjem, ambassader og internationale organisationer. Og vi fik lov til at deltage i en dejlig familiepicnic i Toronto i anledning af Grundlovsdagen med over 1400 deltagere. Overalt er vi blevet mødt med hjertevarme og venlighed – og så har vi fået stillet hundredevis af spørgsmål om blandt andet statsborgerskab og danskundervisning , ligesom vi har fået gode forslag til fremtidige opgaver for Danes Worldwide. Det var været en meget dejlig tur og en givtig oplevelse.” Anne Marie Dalgaard, Danes Worldwides generalsekretær Eksempler på arrangementer og møder undervejs: 4 NEW YORK > TORONTO • Aftenarrangement med foredrag til medlemmer af DABGO og Handelskammeret. •Grundlovsreception med bl.a. Danmarks ambassadør og generalkonsul i Canada, Niels Boel Abrahamsen og Jess Møller Knudsen, og erhvervsmanden Anders Fisker, formand for Danish-Canadian Chamber of Commerce og ca. 150 andre gæster. 5 TORONTO > VANCOUVER • Møder med læreren, Lene Maul, samt Danes Worldwides konsulent i Canada, Ulla de Stricker. •Deltagelse ved den officielle indvielse af alderdomshjemmet Dania Home i Burnaby med pastor Birgitte Saltorp fra Danish Lutheran Church of Vancouver. • Foredrag og film i The Danish Lutheran Church i Toronto arrangeret af præsten Kenneth Berg og menighedsrådsformand Sune Overgaard. • Fællesarrangement i Vancouver med ambassaden, kirken og det lokale danskernetværk. • Tale ved grundlovsfejringen i Villa Sunset, hvor op imod 1.400 danskere deltog. •Fælles middag med ambassadør Niels Boel Abrahamsen og Ann-Britt Everett, manager i Seaspan ULC og medarbejdere fra ambassaden. CANADA KØBENHAVN VANCOUVER 5 3 CHICAGO WASHINGTON D.C. > NEW YORK •Møder på Danmarks Generalkonsulat og den dansk FN-mission med Jarl FrijsMadsen, Jon Thorgaard, Ib Petersen og Erik Laursen. • Åbent møde på Scandinavian House med danskere fra New York-området arrangeret af Generalkonsulatet, Danes Worldwide, DJØF og Danish American Chamber of Commerce. • Møde med sømandspræst Julie Sløk og middag med Danes Worldwides lokale repræsentant, Jens Winther Andersen. USA 1 TORONTO 4 3 NEW YORK 2 WASHINGTON D.C. KØBENHAVN 2 1 CHICAGO > WASHINGTON D.C. KØBENHAVN > CHICAGO •Morgenmøde med danskerne i Verdensbanken og de øvrige finansielle organisationer i byen.. • Møde på Danmarks Generalkonsulat med vicegeneralkonsul Lisbeth Christensen og Iben Fugl Andersen samt middag med foreningens henholdsvis tidligere og nuværende repræsentant i byen, Peter Zeuthen og Claus Jensen. •Møde med Danmarks ambassadør i USA, Peter Taksøe-Jensen og ambassadens medarbejdere. •Åbent møde med lokale danskere arrangeret af Danish Club of Washington. DANES 4 2015 •The Danish Home 35 03 01 02 04 01 TORONTO 02 WASHINGTON D.C. 03 VANCOUVER 04 NEW YORK Møde med ambassadør Niels Boel Abrahamsen og generalkonsul Jess Knudsen Møde med ambassadør Peter Taksøe-Jensen og ambassadens øvrige medarbejdere. 130 danskere deltog i arrangement i Den Danske Kirke, hvor bl.a. Danmarks ambassadør i Canada, Niels Boel Abrahamsen, holdt tale. Præsten hedder Birgitte Saltorp. Menigheden havde arrangeret en dejlig frokost. Restauranten The Copenhagen sørgede for maden i Scandinavian House på Park Avenue. 36 DANES 4 2015 08 05 06 07 09 05 ELEVER I TORONTO 06 TORONTO 08 TORONTO 09 TORONTO Sophie og Philip Møller Knudsen møder deres dansklærer Carina Kjær Busk, som de kender gennem Danes Worldwides online danskundervisning. Familien flyttede sidste år fra Prag til Toronto, hvor faren, Jess, er generalkonsul for Danmark og moren, Mia, er Country Manager i Viktech Canada. Cirka 1.400 deltog ved det årlige fællesarrangement Grundlovsdag ved Villa Sunset, hvor bl.a. Anne Marie Dalgaard holdt tale. Det danske erhvervsnetværk DABGO og det danske handelskammer i byen afholdt en hyggelig netværks-sammenkomst om aftenen. Anne Marie Dalgaard, i rød midtfor, omgivet af bestyrelsen for Danish-Canadian Chamber of Garderforeningen trækker op ved Grundlovsfejringen i Sunset Villa. 07 COWI Møde med Philip Chan og Jeannine fra COWI North America, der med et flot bidrag på 6.000 USD var key sponsors for Danes Worldwides Nordamerika-tour 2015. DANES 4 Commerce. 2015 37 TAK Danes Worldwide vil gerne takke de mange danskere i USA og Canada for bidrag og hjælp undervejs, så vi kunne realisere foreningens rundrejse i Nordamerika: Turens hovedsponsor COWI North America samt BoConcept og The Copenhagen i New York. Alle ansatte på Generalkonsulatet i Chicago, Ambassaden i Washington D.C., Generalkonsulatet og FNrepræsentationen i New York, Generalkonsulatet i Toronto og Ambassaden i Ottawa. Præsterne, menighedsrådene og alle de mange frivillige, der inviterede indenfor hos Den Danske Sømandskirke i New York, Den Danske Lutherske Kirke i Toronto og Den Danske Kirke i Vancouver. DJØF, Danish-American Chamber of Commerce, Danish-Canadian Chamber of Commerce, The Danish Club of Washington, The Danish Home i Chicago, Dania Home Vancouver og folkene bag Sunset Villa i Toronto. Danskere ansat i Verdensbanken, IMF og de øvrige finansielle institutioner i Washington D.C. 10 Og ikke mindst Danes Worldwides gode og meget aktive repræsentanter Peter Zeuthen og Claus Jensen i Chicago, Jens Winther Andersen i New York, Rolf Buschardt Christensen i Ottawa/Canada, Danes Worldwides konsulent Ulla de Stricker i Toronto, Mette Bertelsen Scott i Washington, honorær generalkonsul Arne Nordtorp i Toronto samt AnnBritt Everett i Vancouver. 11 12 10 ONTARIO 11 NEW YORK 12 CHICAGO Møde med Vita og Rolf Buschardt Christensen – Rolf er foreningens repræsentant i Ontario og medlem af foreningen siden 1969. Generalkonsulatet, Danes Worldwide, DJØF og Handelskammeret afholdt et velbesøgt fællesarrangement i Scandinavian House på Park Avenue. Middagsarrangement i The Danish Home. Herren i blå skjorte til højre på billedet er Claus Jensen – Danes Worldwides repræsentant i byen, der overtager hvervet fra Peter Zeuthen. 38 DANES 4 2015 Danes Worldwide Vi gør det lettere for dig at bo og arbejde i udlandet VIL DU VÆRE MED? Hos foreningen Danes Worldwide arbejder vi for dine rettigheder som udlandsdansker, og som medlem får du: Personlig ekspertrådgivning · Globalt netværk af danskere · Stor rabat på Online Danskundervisning og Sommerskolen i Danmark · Magasinet DANES leveret til din adresse · Boligtilbud og rabatter danes.dk/bliv-medlem FRI JOURNALISTIK I UFRIE LANDE Organisationen International Media Support – der er støttet af udenrigsministerierne i Danmark, Sverige og Norge – forsøger at styrke lokale mediers samfundsrolle og uafhængighed i en lang række lande præget af voldsom konflikt. DANES fulgte med, da syv kvinder fra medier i Mellemøsten besøgte Danmark i forbindelse med et IMS-initiativ. D en egyptiske satiretegner Doa El Adl taler ikke så godt engelsk, siger hun. Derfor lader hun sine tegninger tale for sig, da hun med et leopardplettet tørklæde om håret træder op på scenen i Politikens Hus på Rådhuspladsen. Det er eftermiddag i slutningen af maj, og udenfor siler forårsregn ned over det indre København. Klokkerne på Rådhuset ringer 16.30. Omkring 100 publikummer, de fleste midaldrende kvinder og studerende, er hastet indenfor i tørvejr for at lytte til i alt syv kvindelige journalister og mediearbejdere fra Libanon, Yemen, Irakisk Kurdistan, Jordan og Egypten. Doa El Adl bliver varm i stemmen, da hun klikker sig gennem et diasshow og når til en tegning af Malala Yousafzai, den nu verdenskendte pakistanske pige, der i 2012 på vej hjem fra skole blev skudt i hovedet på klos hold af en talebaner. ”Hun er min helt,” siger Doa El Adl. 40 På tegningen ses Malala, der holder en bog i vejret, omringet af skæggede talebanere, der peger på hende med geværer og råber: ”Læg dit våben!” Doa El Adl og de andre kvinder er inviteret til Danmark af International Media Support – en nonprofit organisation, der støtter lokale medier i lande ramt af væbnet konflikt, humanitære kriser og politiske omvæltninger. I løbet af opholdet i Danmark besøgte de syv mediekvinder bl.a. en række landsdækkende danske medier for at se, hvordan journalistiske historier bliver til i Danmark samt for at udfordre eksisterende opfattelser af kvinder i danske og arabiske medier. UDENRIGSMINISTERIET ER HOVEDSPONSOR International Media Support blev grundlagt i 2001. En journalist, der havde dækket borgerkrigen i ex-Jugoslavien, havde foreslået en indsats, der kunne beskytte DANES 4 2015 medierne fra at blive udnyttet af de kæmpende parter, og Udenrigsministeriet tog ideen op. Man samlede organisationer som den danske Journalisthøjskole og Institut for Menneskerettigheder, og resultatet blev en plan for at hjælpe medier i konfliktramte lande med at opretholde uafhængighed. Det fortæller direktøren Jesper Højberg. Det danske islæt er dog ikke altid en fordel. ”En af mine første vurderinger var, at vi skulle lade være med at kalde IMS for en dansk organisation. Derfor har vi en international bestyrelse. Hvis vi var en rent dansk organisation, ville vi sikkert ikke opleve den samme åbenhed fra samarbejdspartnere i fx den arabiske verden. Under Muhammed-krisen var det fx vigtigt at vise, at IMS ikke var et forsøg på at videreføre et dansk perspektiv på medierne,” fortæller Jesper Højberg. Udenrigsministeriet er hovedsponsor med over syv millioner euro i 2014, mens Foto: Scanpix TEKST: LENY MALACINSKI DE SYV MEDIEKVINDER, DER DELTOG I IMS’ PROJEKT CHALLENGING MALE DOMINANCE IN MEDIA: Hala Bejjani fra Libanon, stifter af børneavisen Kel Yom og Planet News Business i Qatar, og tidligere redaktionschef på den libanesiske avis Al-Akhbar. Nadine Nimri fra Jordan, seniorkorrespondent på avisen Al-Ghad Daily Arabic Newspaper, der især arbejder med stofområderne social udvikling, menneskerettigheder og kønsog børneforhold. Irakisk-kurdiske Ala Latif, redaktør på Zhin – det første magasin som på kurdisk henvender sig specifikt til kvindelige læsere. Sara Al zawqari fra Yemen, vært på Radio Yemen Times’ meget populære program, Te med mælk – programmets ’dagsorden’ er at skabe bro mellem befolkningsgrupper i en krisetid. Doaa El Adl fra Egypten, satiretegner på dagbladet Al-Masry Al-Youm, hvor hun især vinkler på politiske og sociale emner. Nafisa Al-Sabagh fra Egypten, redaktionschef på Masreiat, et webmedie der beskæftiger sig med kvinders forhold (tidligere har Nafisa Al-Sabagh arbejdet for egyptiske mediehuse som Aldostor og Almasry Alyoum). Amal Ramsis fra Egypten, filmproducent og leder af Cairo International Women’s Film Festival. Her kan du læse mere om de syv mediekvinder og IMS-arrangementet i København: www.mediasupport.org/ challenging-male-dominance-media INTERNATIONAL MEDIA SUPPORT Foto: International Media Support/PR Er en organisation, støttet af bl.a. udenrigsministerierne i Danmark, Sverige og Norge, der støtter medier i lande verden over, hvor væbnet konflikt, humanitære kriser eller politiske forandringer gør det svært for medierne at arbejde uafhængigt og professionelt. IMS var i 2014 aktivt involveret i støtte til medier i sammenlagt 26 lande, bl.a. Zimbabwe, Pakistan, Ukraine, Columbia, Marokko, Irak og Syrien – herunder Udenrigsministeriets regionale medieudviklingsprogram i Mellemøsten, Danish Arab Partnership Programme. Her kan du læse mere om IMS-initiativet i København juni måned, Change Male Dominance in the Media: mediasupport.org/challengingmale-dominance-media det svenske og norske udenrigsministerium er de to øvrige primære bidragsydere. LET UNDERHOLDNING – PÅ OVERFLADEN Den internationale tilgang har blandt andet gjort det muligt for IMS at støtte Radio Yemen Times, blandt andet med en FM-sender. Her arbejder Sara Alzawqari som stationens mest populære vært med sin udsendelse ’Te med mælk.’ Med en blanding af arabisk popmusik, kvindelig sødme og ætsende sarkasme bruger hun radiomediet til at skabe folkelig gennemslagskraft i et land, hvor en stor del af indbyggerne er analfabeter og derfor ikke kan læse aviser. Fra sin plads i panelet i Politikens Hus fortæller hun, hvordan det er muligt at skabe små revolutioner i hverdagen ved at holde sig fra storpolitik og i stedet tage hverdagsemner op. I en udsendelse opfordrede hun fx lytterne til at donere blod, og det skabte lange køer foran blodbanken i flere uger. Folk mødte også op i store grupper, da hun fortalte i radioen, at et børnehjem manglede hjælp til rengøring. Da hun kritiserede lufthavnen i Yemens hovedstad Sana blev der også lyttet. ”Vi har den værste lufthavn. Det er et fiskemarked, virkelig. Da den endelig blev forbedret, blev jeg inviteret ud for 42 at se den, og de havde faktisk lyttet. Der var faktisk rent. Før skulle folk vente udenfor i sol og regn, før de kunne tjekke ind, og nu var der blevet sat overdækning op. Der var restauranter. Da jeg sad der med sheikhen og hans bodyguards, sagde de: ’Alle her har downloadet din udsendelse på deres telefon. De spillede den for mig, og sagde ’se, du sagde, at vi ikke havde noget checkpoint. Nu har vi tre. Se selv,’” fortæller hun og får publikum til at grine. I dag er lufthavnen bombet sønder og sammen, tilføjer hun dog. UMULIGE LANDE Der opstår mange dilemmaer, når man forsøger at styrke fri journalistik i ufrie lande. IMS blev sidste år kritiseret af dissidenter for at have arbejdet for tæt sammen med styret i Burma. I forsøget på at oprette et uafhængigt pressenævn og nye medielove, der skulle give medierne bedre betingelser, valgte man at indgå i tæt dialog med de samme myndigheder, der undertrykker landets journalister. Ifølge direktør Jesper Højberg er den slags afvejelser et arbejdsvilkår. ”Da vi engagerede os i Burma, var der momentum og en reformproces. De reformprocesser har også tilbageslag, men det var vigtigt for os at forsøge at skubbe DANES 4 2015 tingene i den rigtige retning i stedet for at stå uden for indflydelse. ”IMS valgte fra begyndelsen i 2012 at tro på, at et konstruktivt og bredt samarbejde med alle parter, inklusiv regeringen, var den bedste måde at fremme den demokratiske proces i landet på,” siger lederen af IMS, der tilføjer, at organisationen udover regeringen også samarbejder med i alt 27 partner-organisationer – deriblandt journalistforbund, uafhængige medier, Myanmar Journalism Institute, lokale civilsamfundsorganisationer, internationale organisationer og FN. ”Det er dog stærkt bekymrende, at flere journalister igen fængsles af regeringen, og IMS følger situationen nøje,” siger Jesper Højberg. I et land som Azerbadjan er det til sammenligning direkte umuligt for IMS at arbejde. Her forbyder myndighederne alle kritiske organisationer. DANSKE FORBILLEDER Dermed har de syv arabiske kvinder, der er samlet i København, fået en mulighed for at rejse ud og lade sig inspirere, som mere repressive lande ikke tillader. Under besøget hos Danmarks Radio gjorde den danske public service-model et særligt indtryk på den yemenitiske radiovært. Det virker på hende utroligt, at staten finansierer medier, der bringer kritisk journalistik om magthaverne. Den slags sker sjældent i de arabiske lande, hvor medierne typisk afspejler enten magthaverne eller et bestemt partis holdninger. På DR blev hun og de andre kvinder vist dokumentaren CIAs danske forbindelse, der afslørede, at CIA-fly fløj igennem dansk luftrum og mellemlandede på Grønland, når de transporterede terrormistænkte fanger til hemmelige fængsler, hvor deres retssikkerhed blev krænket. ”Dokumentaren skabte en offentlig debat og engagerede folk. Det er noget, vi alle prøver at opnå derhjemme – hvordan man laver undersøgende journalistik og lader det få en effekt, der kan ændre love,” siger Sara Alzawqari. Dit valg STX IB HF AT BRYDE STEREOTYPER For satiretegneren Doa El Adl gjorde det indtryk at opleve, hvordan danske journalister arbejder. ”Jeg tegner om politik, så det er vigtigt for mig at se et andet system, en anden kultur, en anden måde at lave nyheder på,” fortæller Doa El Adl. Hun fortæller i øvrigt, at hun ikke bryder sig om tegninger af profeten, men at hun bryder sig endnu mindre om, at folk dør på grund af en tegning. Hun er særligt optaget af kvinders forhold og viser en tegning af en gammel, rig sheikh, der skubber en indkøbsvogn foran sig med små pigebørn i brudekjoler. Den er en kommentar til de mange mindreårige, der giftes væk. En tredje tegning viser den lille havfrue fra H.C. Andersens eventyr, der svømmer i Middelhavet med en halskæde af gule EU-stjerner, mens bådflygtninge fra Afrika drukner bag hendes ryg. Og besøget fungerer begge veje. Den yemenitiske radiovært Sara Alzawqari fortæller, at hun nu kan nuancere billedet af Danmark, som hun hidtil kun har oplevet igennem medierne. ”Besøget hjælper os med at bryde stereotypen i Vesten om de arabiske lande, men det fungerer også modsat. Når vi kommer hjem, kan vi portrættere Danmark i vores egne medier, som ellers er blevet portrætteret på en dårlig måde, især efter satiretegningerne om profeten Muhammed. Men det er vigtigt at få den anden side af historien med,” siger hun. Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole Som en af fire skoler i Danmark, udbyder vi alle de uddannelser et gymnasium kan rumme: STX, HF og IB. IB er en international studentereksamen, der giver adgang til universiteter overalt i verden, også i Danmark. Birkerød Gymnasium tilbyder pladser på kostskolen, som danner rammen om et trygt og internationalt miljø. Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole Søndervangen 56, 3460 Birkerød Tlf.: 4516 8220 [email protected] www.birke-gym.dk DANES 4 2015 43 NYE BØGER TEKST: DITTE BLÆDEL GUIDE TIL BESÆTTELSESTIDENS KØBENHAVN CARL NIELSEN-BIOGRAFI Den store danske komponist Carl Nielsens liv (1865 - 1931) og værk er i denne udgivelse sat ind i et kulturhistorisk, musikalsk og ikke mindst personligt perspektiv. Jørgen I. Jensens store biografi blev usædvanligt positivt modtaget af pressen, da den første gang udkom i 1991. Denne illustrerede genudgivelse skildrer, hvordan Carl Nielsens usædvanlige ægteskabshistorie – med dens op- og nedture sammen med tidens kulturelle strømninger og historiske begivenheder – påvirker hans musik og selvforståelse. Genudgivelsen rummer et nyt efterskrift i anledning af 150-året for Carl Nielsens fødsel. Gå på historisk opdagelse i København med denne guide til Anden Verdenskrig. Med bogen i hånden får man mulighed for at komme helt tæt på krigens mange dramatiske begivenheder og for at se hovedstaden i et nyt og anderledes lys. Guidens tekster og kort introducerer de vigtige spor fra de fem krigsår og dækker tysk terror, de danske nazister, værnemagten, modstandskampen, sortbørshandel og politik. Sporene kan være centrale bygninger, men også jordanlæg, sabotagesteder, skudhuller, mindesmærker og graffiti. Bogen indeholder også en guidet tur langs Øresundskysten i sporet af de danske jøders flugt til Sverige. De fire forfattere er blandt landets førende eksperter i dansk besættelsestidshistorie. Claus Bundgaard Christensen, Jakob Sørensen, Joachim Lund, Sofie Lene Bak: Turen går til besættelsestidens København (Politikens Forlag) MINORITET, MOR, KARRIEREKVINDE OG MUSLIM – I DANMARK Rejsen er en selvbiografisk roman om Saida Benakrichs liv som etnisk minoritet, mor, karrierekvinde og muslim i Danmark. Det er en bog om begivenheder og oplevelser fra barndomslandet Marokko og om mødet med det danske kultur- og arbejdsliv. I Rejsen følger vi Saphiya, som pludselig får sin trygge barndomstid brudt op. Familien flytter fra Marokko til Danmark, og den omvæltning vender op og ned på den 11-årige piges liv, og der opstår en splittelse imellem det nye og erindringen om det gamle og trygge. I de følgende år i Danmark hvirvles hendes liv ind i forventninger og fordomme, myter og ulogiske traditioner, diskrimination og undertrykkelse. Saida Benakrich: Rejsen (Siesta) 44 Jørgen I. Jensen: Carl Nielsen, Danskeren (Gyldendal) OW BUNKERS STORHED OG FALD Ikke mange kendte den nordjyske oliehandelsvirksomhed OW Bunker, da den gik på børsen i foråret 2014. Heller ikke selv om den faktisk på det tidspunkt var Danmarks næststørste virksomhed målt på omsætning (kun overgået af A.P. Møller - Mærsk). Indtil børsintroduktionen, hvorigennem kapitalfonden Altor efter få års ejerskab ville score en milliardgevinst, havde den godt 60 år gamle hæderkronede Aalborg-virksomhed OW Bunker levet skjult, men godt, af at være storleverandør af brændstof til verdens voksende skibsfart. Erhvervsjournalisten Jakob Skouboe fortæller om den i dansk sammenhæng historiske erhvervsskandale. Med hjælp fra 22 af de tidligere medarbejdere, som hver har fortalt en personlig version af historien, fortælles dramaet om OW Bunkers fald. Jakob Skouboe: OW Bunker – Insidernes fortælling om det dramatiske kollaps (Gyldendal Business) DANES 4 2015 DANSK OG ISLANDSK KULTUR I 1900-TALLET I næsten seks hundrede år var Island en del af det danske rige, og den fælles hovedstad København spillede en betydningsfuld rolle i landets politiske, økonomiske og kulturelle liv. Denne bog fortæller en historie om samkvemmet mellem danskere og islændinge, der er anderledes end den gængse historieskrivning. Bogen ser på de danske immigranter på Island og deres bofællesskab med islændingene – et bofællesskab, der skabte en ganske særlig blandingskultur. Den behandler det danske nationale mindretal på Island i tidsrummet 1900-1970 og den danske kulturs og det danske sprogs indflydelse på Island i denne periode, da danskernes myndighed over landet aftog. Bogen er skrevet af en række danske forfattere, der op igennem det 20. århundrede har skildret Island litterært. Deres billeder af landet har fået et særligt afsnit i bogen. Auður Hauksdóttir, Christina Folke Ax, Erik Skyum Nielsen, Guðmundur Jónsson, Íris Ellenberger, Sigurður Pétursson OG Þóra Björk Hjartardóttir: Gullfoss (Forlaget Vandkunsten) HVORFOR ER OLE HENRIKSEN SÅ GLAD? DANSK OPDRAGELSE The Danish Way of Parenting er en selvhjælpsbog med enkle øvelser af psykoterapeut Iben Sandahl og forfatter Jessica Alexander. Forældrehåndbogen er baseret på understøttet forskning, observationer, personlige anekdoter og fakta om Danmark, og den røde tråd er Danmarks stærke civilsamfund og den høje grad af tryghed og gensidig tillid blandt borgerne. Udgivelsen, der er bygget op omkring akronymet PARENT - Play, Authenticity, Reframing, Empathy, No Ultimatums & Togetherness - kombinerer Sandahls professionelle bidrag med Alexanders oplevelser af danskhed fra en amerikansk synsvinkel. Iben Sandahl og Jessica Alexander: The Danish Way of Parenting (Forlaget Ehrhorn Hummerston) Ole Henriksen er kendt for sit meget positive humør. Det humør har pessimisten og tv-produceren Ole Juncker, der står bag Ole Henriksen-programmerne på TV2, altid været misundelig på. Derfor tager han i denne bog Ole Henriksen under armen og besøger en lang række videnskabsfolk, der skal give ham svaret på, hvordan han på to måneder kan få en hjerne, der er lige så positiv som Ole Henriksens. I bogen undersøges Ole Henriksen videnskabeligt på alle tænkelige måder for at afdække, hvad hemmeligheden bag hans lykke er. Med hjælp fra hjernescanninger, adfærdseksperter, psykologer, gentest og meget mere kommer bogen tæt på Ole Henriksens opskrift på lykke. KVINDER MED TATOVERINGER I sit vikararbejde som buschauffør i København og gennem sin Danmark-rundt rejse i 2014 mødte journalist Mikkel Schou et stort antal tatoverede kvinder. Han tog billeder og hørte fortællinger om alt fra opsprættede rotter til tegneseriefigurer på kvindehud. Bogen er fuld af fotos af tatoveringer fra Snurre Snup til blomster, fugle, salamandere, stjerner m.m. Kvinderne i bogen fortæller om, hvorfor de har valgt lige præcis deres tatovering. Mikkel Schou: Kvinders tatoveringer (Byens Forlag) OM AT VÆRE UDSTATIONERET Bogen Udstationeret fortæller om at blive, være og have været udstationeret – på godt og ondt. Den bygger på interviews og feedback fra 44 danske familier, som er eller har været udstationeret over det meste af verden. Gennemgående for dem er, at udstationeringen er en dejlig men også til tider en vanskelig periode både arbejdsmæssigt og privat, ligesom det at komme hjem igen viser sig at være en større udfordring, end de fleste havde forstillet sig. Bogen er opbygget med gode råd, historier og checklister, som vil kunne hjælpe enhver, der overvejer at tage ud. Bogen henvender sig også til lederen, der udstationerer medarbejdere og HR-medarbejderen, der står for alt det praktiske undervejs. Carsten Nørgaard: Udstationeret (Forlag: Books on demand) Ole Juncker: Sådan får du Ole Henriksens hjerne (People’s Press) DANES 4 2015 45 DANSKERNE Forfatteren Georg Brandes blev i sin samtid kaldt ”en moderne nordisk Voltaire”. Artiklen nedenfor om karakteristika blandt danskere ude og hjemme blev oprindeligt bragt i den allerførste udgave af medlemsbladet (dengang: Dansk Samvirke), januar 1920. 46 DANES 4 2015 DANES 4 2015 47 48 DANES 4 2015 DANES 4 2015 49 DA DANMARK HANDLEDE MED MENNESKER Foto: Jakob Oftebro/PR Daniel Denciks film om Guldkysten havde premiere i sommer og skabte debat både her og der. DANES spørger filminstruktøren: ”Hvad skal vi egentlig med endnu en filmfortælling om dette lidet flatterende kapitel i kongerigets historie?” TEKST: MALENE HEDEGAARD 50 DANES 4 2015 E t flag er et signalgivende stykke klæde, der hænger fra en flagstang. Små flag båret i hånden, som for eksempel fodboldflag, kaldes også flag, men et større håndbåret flag kaldes for en fane. “Danmark er et vigtigt land. Hele verden kender til os, og vores land har altid været dybt involveret i, hvordan verden udvikler sig. Men vi er gode til at bilde os selv ind, at vi ligesom ikke er en del af verden – at vi står uden for eller over det hele som en eksklusiv lille eventyrnation. Men det er en illusion,” siger Daniel Dencik, filminstruktøren bag den nye roste danske spillefilm Guldkysten, der handler om Danmarks koloni-fortid på Afrikas vestkyst. “Vi danskere har et billede af os selv som nogle, der ikke kan finde ud af noget som helst, men alligevel løber med det hele. Når vi for eksempel kommer med i en EM-slutrunde på et afbud og ender med at tage guldet hjem, så passer det perfekt ind i vores selvbillede. Mindreværd og storhedsvanvid i ét. Det er en ret usund forestilling, og den stemmer ikke godt med omverdenens billede af os,” siger Daniel Dencik, der bor i henholdsvis København og Los Angeles. DANMARKS FORTID ER NYT LAND Denciks Guldkysten behandler samme emne som Palle Kjærulff-Schmidts stort anlagte film Peter von Scholten fra 1987 – men der er langt fra sidstnævntes glorificerende billede af den danske slavefrisætter til Guldkystens mørke beretning om den hemmeligholdte og ulovlige slavehandel på Afrikas vestkyst. Denciks film har titel efter det vestafrikanske kystområde, hvor Danmark havde en række skiftende handelsforter mellem 1658 og 1850. Området var ikke så lukrativt, som dets tilnavn lader antyde, så i takt med at handelen med guld og elfenben randt ud, og efter at den indbringende slavehandel i 1803 blev forbudt, forsøgte man sig med plantagedrift i håb om at gøre besiddelserne rentable på anden vis. Guldkysten følger den unge botaniker Wulff, der ankommer til kolonien for at DANES 4 2015 51 › BAG OM GULDKYSTEN jeg kan fortælle,” siger Dencik, som tilføjer, at han også var meget bevidst om sin egen rolle som hvid arbejdsleder på filmsettet i Ghana: “Det, at jeg som udefrakommende hvid mand skulle styre et hold af sorte, var meget følsomt, og jeg var klar over, at det skulle gøres med respekt. For eksempel optog vi på et tidspunkt scener i noget, der tidligere har været en rigtig slavekælder. Det tror jeg var ret følelsesmæssigt hårdt for statisterne – det svarer jo til at bede nogle holocaustefterkommere om at gennemspille deres forfædres oplevelser midt i selve KZ-lejren. Derfor valgte jeg også ikke at instruere så meget, men at lade tingene ske mere organisk ud fra situationen. Vi valgte også at gå sammen med en ghanesisk medproducent, så det ikke var mig personligt, der kommanderede rundt med statisterne og fortalte dem, hvad de skulle gøre,” siger Dencik, der selv har en jødisk baggrund. Poul Olsen, chefkonsulent ved Rigsarkivet og historisk konsulent på Denciks film: “Danmark forbød sine undersåtter at deltage i transatlantisk slavehandel i 1803 og tiltrådte desuden en international konvention mod slavehandel i 1824. Når handelen alligevel fortsatte i det skjulte i tiden derefter, skyldtes det flere faktorer: Dels var de danske forsøg på at gøre besiddelserne rentable med for eksempel plantagedrift temmelig frugtesløse. Dels foregik aflønningen af de danske udsendinge i form af varer, som ikke kunne bruges til ret meget andet end i bytte for slaver. Og endelig var der simpelthen et marked, som bød sig til med både leverandører og aftagere af slaver.” “Selve slaveriet var ikke ophævet endnu, og da alle de vestindiske kolonier – både de danske og de andre europæiske kolonier – baserede sig på slavearbejdskraft, var der rig mulighed for indtjening dér. Og når hollændere, portugisere og franskmænd fortsatte med at udskibe slaver fra Afrika til Vestindien, ville danskerne også være med.” ”Det var jo ikke sådan, at danskerne gik ud med store net og fangede mennesker. De købte dem af de lokale, som selv havde en lang tradition for handel med for eksempel krigsfanger. Hvad europæerne tilføjede til denne kultur var en forråelse i kraft af de systematiske og stærkt risikable transporter over Atlanten.” KONTINENTALT OMSORGSSVIGT Det anslås, at mellem 12 og 15 millioner afrikanere blev transporteret til Amerika som slaver. Cirka 85.000 af disse menes at være blevet fragtet på danske skibe. hjælpe plantagedriften på vej. Han ankommer fuld af idealistisk fremskridtsoptimisme, men kommer til kort i mødet med kolonisamfundets råhed. Gennem Wulffs humanistiske blik møder vi de korrupte danske udsendinge, der fortsætter deres nu ulovlige menneskehandel i ly af nattemørket. Men hvad skal vi egentlig med endnu en filmfortælling om dette lidet flatterende kapitel i kongerigets fortid? “For mange mennesker er denne side af Danmarks fortid helt nyt land. Faktisk er der mig bekendt slet ingen europæiske lande, der på film har fortalt historien om Europas hærgen på det afrikanske kontinent i 1800-tallet. Det er jo os europæere, der har skabt situationen, men det er Afrika og Amerika, der i dag må deale med resultaterne på et dagligt plan. Så jeg syntes, at det var på tide, at der kom en europæisk vinkel 52 på det, og at nogen tog ansvar og sagde ‘vi har været med til det her’. Jeg tror, tiden er moden til en ny selvforståelse af, hvem vi er og har været”, siger Dencik, der tidligere har lavet flere prisvindende dokumentarfilm. HVID MAND I CENTRUM Men hvis filmen vil stille sig på de sortes side, hvorfor fortæller den så alligevel en ‘hvid’ historie – med hvide skuespillere i de bærende roller og de lokale sorte medvirkende som blot navnløse statister? “I starten tænkte jeg også, at det skulle være anderledes, men i løbet af arbejdet med filmen nåede jeg frem til, at det ville være arrogant af mig at ville fortælle de sortes historie. Jeg er jo selv hvid og véd ikke noget på min egen krop om at være i deres situation. Jeg kender en masse til at være ensom og en fremmed fugl, som Wulff er det, og derfor er det dén historie, DANES 4 2015 Spørger man instruktøren om hans holdning til Europas eventuelle medansvar for situationen i nutidens Afrika, sammenligner han kontinentet med en omsorgssvigtet ungdomskriminel: “Man kan betragte Afrika som et stort ulykkeligt opdragelseseksperiment. Europæerne er de dårlige forældre, der har tyranniseret og siden forladt deres teenager og sagt: ‘Nu må du klare dig selv’ – for så at forvente, at landene skal kunne håndtere demokratiske styreformer fra den ene dag til den anden. På den baggrund er det ikke så mærkeligt, at det er endt, som det er,” siger han og understreger, at han ikke finder det særlig frugtbart at diskutere, om Europa skal sige undskyld for fortidens synder eller ej: “Jeg synes hellere, at man skal forsøge at lave forretninger sammen og vende vores tragiske fælles historie til noget positivt. Vi skal ikke føle anger eller skyld, og afrikanerne skal ikke føle sig mindreværdige eller forsmåede. Der er stadig efterkommere efter danskerne i Ghana, så nogle af os kan faktisk være i familie med hinanden langt ude. Der er et stort potentiale for at bruge vores fæl- GULDKYSTEN I DAG De danske besiddelser på Guldkysten blev solgt til England i 1850. Det ombyggede Christiansborg fungerer i dag som residens for den ghanesiske præsident, mens en plantagebygning fra 1830’erne, Frederiksgave, i 2004-07 blev restaureret og omdannet til museum (se www.frederiksgave.org). I Ghanas hovedstad Accra, hvor Christiansborgfortet lå, kan man stadig støde på danskklingende gadenavne, lige som der også stadig bor efterkommere efter de danske udsendinge med navne som Reindorf, Swedstrup og Svanekiær. les arv konstruktivt og til fælles gavn”, siger Dencik. Han peger på frie handelsbetingelser som en væsentlig forudsætning for den udvikling: “Succes er kun noget værd, når man giver det videre. Hvis vi virkelig mener vores liberalistiske kapitalisme alvorligt, bør markedet være åbent for alle. Så vi skal droppe EU’s landbrugsstøtte og de told- og momsbarrierer, der gør det umuligt for afrikanerne at komme ind på vores marked. Det må være lige så ok for en ghaneser at komme herop med sine produkter som for en tysker eller italiener. Og så må vi tage ansvar for den aktuelle bådflygtningesituation, for der går en lige linje fra den tilbage til europæernes tilstedeværelse i Afrika. Det er ikke tilfældigt, at der i filmen optræder et lig, som skyller op på en strand,” slutter instruktøren. 6(0(5(3±(/72)71,(/6(1'. TREKANTHANDELEN Trekanthandelen mellem Afrika, Amerika og Europa bestod i udskibning af afrikanske slaver til de caribiske sukkerplantager, hjemførsel af sukker herfra til de danske og europæiske markeder, samt eksport af rom og våben fra Europa til Afrika i bytte for nye afrikanske slaver. ”Når den transatlantiske handel blev forbudt før selve slaveriet, skyldtes det blandt andet den store dødelighed på slavetransporterne. Man kunne simpelthen ikke forsvare etisk at blive ved med at udskibe mennesker til så kummerlig en skæbne. Men overgangen fra at se slaverne gennem et ejendomsretligt prisme til et menneskeretligt var en meget langvarig proces.” Kilde: Poul Olsen, historiker og chefkonsulent ved Rigsarkivet 6$*615,(1 5±*(/(-(t/,//(25(%-(5*9(- ',5(.7(7,/9$1'(7 0LGWLPHOOHP7LVYLOGHOHMHRJ*LOOHOHMHOLJJHUHWXIRUVW\UUHWVWHGKYRUQDWXUHQVVNQKHGJÎURSLHQKMHUHHQKHG(QKHOWXQLNXGVLJWWLO .DWWHJDW RJ HQ QDWXUJUXQG SÎ P RPNUDQVHU GHWWH XJHQHUWH VRPPHUKXV GHU NDQ IDYQH GHQ VWRUH IDPLOLH RJ RYHUQDWWHQGH JVWHU+RYHGKXVHWHURSIUWLRJUXPPHUPRJDQQHNVHWPVDPWJDUDJH(MHQGRPPHQHIUHPVWÎUVRPHQKHOKHG PHGKYLGPDOHGHIDFDGHURJVWUÎWDJRJXGJDQJHWLOK\JJHOLJHRJSULYDWHEURVWHQVWHUUDVVHU1ÎUGDJHQSÎVWUDQGHQODNNHUPRGHQGH NDQHQNRUWNUHWXUWLO*LOOHOHMHJLYHPXOLJKHGIRUDWKDQGOHIULVNIDQJHWILVNPHGKMHPWLOJULOOHQKYRUKDYHQLGHQJUDGLQGE\GHUWLO K\JJHOLJWQUYUEODQGWIDPLOLHRJYHQQHU'DJHQGHUSÎNDQXGIOXJWHQJÎWLOXQLNNH+HDWKHUKLOORJHIWHUIOJHQGHIURNRVWL7LVYLOGHOH MH+HUHUNRUWVDJWDOOHPXOLJKHGHUIRUDWIÎRJRSOHYHGHWEHGVWHDIVRPPHUKXVOLYHWL1RUGVMOODQG .217$17 (-(58'*,)7350' '<5(+$9(9(- $0$/,(*$'( )5('(5,.6%(5*$//($ 6725(*$'( STATSAUT. EJENDOMSMÆGLER & MDE 70 · ·ELTOFTN EJENDOMSMÆGLER & VALUAR VALUAR MDE ·· TELEFON TELEFON 70 7020 2005 05· ·[email protected] [email protected] ELTOFTNIELSEN.DK ./$03(1%25* .%(1+$91. )5('(5,.6%(5*& STATSAUT. EJENDOMSMÆGLER & VALUAR MDE · TELEFON 70702005 ·70 [email protected] · $616 ELTOFTNIELSEN.DK 7/) 7/) 7/) DYREHAVEVEJ 27/) · 2930 · AMALIEGADE 43 · 1256 KØBENHAVN K DYREHAVEVEJ 2 · KLAMPENBORG 2930 ·· AMALIEGADE 43 ··1256 KK 2930 KLAMPENBORG KLAMPENBORG AMALIEGADE 43 1256KØBENHAVN KØBENHAVN (-(1'2060*/(59$/8$50'(t,9$1#(/72)71,(/6(1'.t(/72)71,(/6(1'. DANES 4 2015 53 NYT FRA HJØRNEKONTORET TEKST: GENERALSEKRETÆR ANNE MARIE DALGAARD D e seneste måneder har budt på stor medieopmærksomhed for Danes Worldwide, og det er ikke alene godt, men også nødvendigt for vores organisation. gode spørgsmål. Det er rigtig vigtigt for os hele tiden at forstå, hvad der rører sig blandt vores medlemmer, så vi er sikre på at prioritere vores arbejde på emner, der er relevante for vores medlemmer. RUNDREJSE I NORDAMERIKA MEDIEOPMÆRKSOMHED Tidligt på sommeren var lederen af vores onlineundervisning, Carina Kjær Busk, og jeg i USA og Canada. Her nåede vi rundt til 5 byer, hvor vi fik talt med et meget stort antal danskere og deres familier (billedreportagen på side 34, red.). Vi var meget glade for den venlige modtagelse, vi fik overalt, og for det gode samarbejde med vores mange samarbejdspartnere. Ikke mindst var det positivt, at så mange tog sig tid til at deltage i vores arrangementer og stille en masse Pressen i Danmark har som nævnt fået større fokus på Danes Worldwide og beder regelmæssigt om udtalelser om forhold, der har betydning for danskere i udlandet. I forbindelse med folketingsvalget i juni måned var der eksempelvis flere medier, der bad Danes Worldwide kommentere udlandsdanskernes manglende mulighed for at stemme. Vi fik lejlighed til at gøre opmærksom på denne situation i bl.a. Jyllands-Posten, TV2 News og DR. besøg på efterskolerne i Ryslinge og Vejstrup, hvor Sommerskolens koordinator Solveig Engberg og jeg blev interviewet sammen med nogle af vores elever. Sommerskolen 2015 var den største nogensinde med 456 elever i alderen 9 til 18 år. Det er dejligt, at vi har mulighed for at byde velkommen til så mange børn og unge, der vælger at bruge tre uger af deres ferie på at lære dansk. Det er det bedst tænkelige udgangspunkt for vores nye Mini-Sommerskole, der åbner næste år. Mini-Sommerskolen er for børn i alderen 6-9 år, der kan få en uges ophold med en forælder/bedsteforælder. Flere oplysninger om det nye skoleinitiativ er på vej i nyhedsbreve og på hjemmesiden www.danes.dk. NYT LOVFORSLAG Da den nye regering var tiltrådt, fremsatte integrationsministeren et lovforslag om markant reducerede sociale ydelser til ”Nytilkomne udlændinge og danskere, der ikke har haft ophold i riget i mindst 7 ud af de seneste 8 år og som ikke kan opnå status som vandrende arbejdstagere eller selvstændigt erhvervsdrivende i henhold til EU-retten”. Jeg har stillet en række konkrete spørgsmål til integrationsministeren for at få klarlagt præcist i hvilket omfang, vores medlemmer vil blive omfattet af det nye lovforslag. Radio24Syv, Kristeligt Dagblad, Information og bl.a. Jyllands-Posten har i sagen refereret til Danes Worldwide. MINI-SOMMERSKOLE Også Sommerskolen har fået god dækning i medierne igen i år. DR’s P4 Fyn kom på 54 DANES 4 2015 NYE DANES WORLDWIDEREPRÆSENTANTER (SIDEN FEBRUAR 2015): Pia Lotte Bengtsén (f. 1963), Australien (Victoria) Jane Rodsten (f. 1971) Storbritannien (Bristol) Keld Jensen (f. 1969) USA (Arizona og New Mexico) Torben B. Sveistrup Jensen (f. 1982), Ungarn (Budapest) Mai-Britt Wolthers (f. 1962), Brasilien (Sao Paulo) Susanne Eskildsen (f. 1972), Japan (Kobe og Osaka) Kontakt meget gerne Pal Jauernik i foreningens sekretariat i København, hvis du er interesseret i at repræsentere Danes Worldwide, der hvor du bor: [email protected] +45 3332 0913 MEDLEMSNYT MEDLEMMER FLYTTET TIL NYE MEDLEMMER AUSTRALIEN ARGENTINA Anina Carl, Sydney Cecilie Thøgersen-Ntoumani, Perth WA Fanny Skou de Guisasola, Tres Arroyos AUSTRALIEN Jacob Rugholm Henriksen, Puebla Søren Jørgensen, Mexico City DANMARK Flemming Boedker, Malabar Henrik Lund, Tallong NSW SCHWEIZ Birgit Jakobsen, Fredensborg Birthe Larsen, Fredensborg Christine Thaarup Vestergaard, Tisvildeleje Curtis & Eva Poppen, Bogense Henrik B. Johnsen, Ebeltoft Kai Hammerich, Frederiksberg Karsten Haahr Sørensen, Kirke Hyllinge Torben Søndergaard, Fredensborg Vibeke Hastrup, Holte BELGIEN Kjeld Friis Munkholm, Shanghai Ole Sander, Hongkong MEXICO Giordano Fabiani, Massagno Dorte Gram Nybroe, Woluwe-Saint-Pierre Jeppe Bo Rasmussen, Bruxelles SINGAPORE BRASILIEN SYDAFRIKA Emil Kilde, Campos dos Goytacazes RJ Ole Oliveira Pedersen, Rio de Janeiro Kristina Malther, Cape Town FRANKRIG CANADA Kristoffer Welsien, Dar es Salaam Carl-Christian Schmidt, Auneau Bente Pastro, Surrey BC Klaus Koeppen, Kitchener ON Ole Biilmann, Toronto ON Ole Christiansen, Vancouver BC Steen Skaaning , Vancouver BC ITALIEN Christian Husegaard, Bologna KINA Morten Daugaard Nielsen, Chaoyang District CHILE SCHWEIZ Vivi Therese Langvad-Nielsen Cerda, Concepcion Charlotte & Vito Fava, Hausen am Albis Per Gyldendal Melberg , Sissach DANMARK Helle Rou, Dubai Scan Group A/S, København Søfartens Ledere, København Anette Salomonsen, Arden Christina Hansson, Kokkedal Claus Andresen, Holte Grete Mischa Christensen, Valby Lea Svane, København Signe Neustrup, København Stephanie Enz, København Tove Rasmussen, Herlev Tove Schleicher, Brønshøj Vitus Bering Ingerslev, Fredensborg UKRAINE INDIEN Bjarne Bundgaard Lauritzen, Kiev Claus Hansen, Bangalore Mads Bjørnvad, Bangalore SINGAPORE Michael & Randi Ebbesen, Singapore SPANIEN Steffen Bay Rasmussen, Bizkaia (Bilbao) THAILAND Karin & Jan Hykkelbjerg Sarfelt, Bangkok UAE USA The Danish Club of Washington, Washington DC Marina Djernaes, Landover MD ISRAEL Jonas Nyegaard Olesen, Tel Aviv JAPAN Nicolai Bergmann Hansen, Tokyo KINA Glen Mikkelsen, Shanghai Kenneth Petersen, Hong Kong Charlotte Fung Korff, Singapore TANZANIA THAILAND Mette Kjøbsted, Bangkok TYRKIET Deniz Tamer, Istanbul TYSKLAND Kristine Tang-Jensen, Berlin Martin Strandgaard, Berlin UAE Martin Sebastian Agdal, Dubai UK ENGLAND Charlotte Munk Rediin, York Jeanne Lancashire, Wigan Malene Hansen Stanley, Redditch Susi Ohlenschlager, Ascot USA Anna Wilken, Campton NH Anne Mette Wolff, Franklinton NC Christian Sommer, Salem VA Emilie Fahlenkamp, Alexandria VA Erik Bjørn Scherning , Rego Park NY Hanne Olling Andersen, Roswell GA Keld Jensen, Scottsdale AZ Marianne Dalgaard Holland, Falls Church VA Nina Ertel, Dauphin PA Nina Graae Rasmussen, Berkeley CA Sophie Wallas Rasmussen, Brooklyn NY Stina Frederiksen, Houston TX Vivian Lindhardsen, New York NY ØSTRIG Rie Metzger, Wien PRIORITY Værdier Jyske Bank er en dansk bank med danske rødder. Det er vilen dudansk mærke, nårmed du møder Jyske Bank bank danskeos – gennem tonenår og en rødder. Detenviluformel du mærke, du passende møder os balance mellem alvor tone og uhøjtidelighed. – gennem en uformel og en passende balance mellem alvor og uhøjtidelighed. jyskebank.com jyskebank.com JYSKE BANK (GIBRALTAR) LTD. • Private Banking 76, Main Street • P.O. Box 143 • Gibraltar JYSKE (GIBRALTAR) LTD. • Private Banking Tlf. +350BANK 606 33322 • Fax +350 200 76782 76, Main Street • P.O. Box 143 • Gibraltar [email protected] • www.jyskebank.gi Tlf. +350 606 33322 • Fax +350 200 76782 [email protected] • www.jyskebank.gi Jyske Bank (Gibraltar) Ltd. er under tilsyn af Financial Services Commision, Licens nr. FSC 001 00B. Services og produkter tilbydes ikke Jyske Ltd. er bopæl under tilsyn alle, fxBank ikke(Gibraltar) til personer med i USA.af Financial Services Commision, Licens nr. FSC 001 00B. Services og produkter tilbydes ikke alle, fx ikke til personer med bopæl i USA. Ann_220x220_Værdier_DK_PB.indd 1 30-06-2015 09:01:04
© Copyright 2024