Økonomisk Ugebrev Finans CFO nr. 20 (14/06/2015)
Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang CFO Lynhop i realkreditrente vil dæmpe boligmarked Den seneste måneds ekstremt hurtige stigning i den effektive 30-årige realkreditrente vil med stor sandsynlighed lægge en dæmper på det glohede boligmarked i storbyerne, og de kommende måneder vil priserne efter alt at dømme tilpasse sig nedad, så ydelserne i forhold til en 30-årig realkreditbelåning forbliver uændret. Det vurderer cheføkonom Jes Asmussen fra Handelsbanken. Hans vurdering bygger mest på en forventning om en psykologisk adfærdseffekt, snarere end den direkte effekt af en højere realkreditrente. ”Selvom de 30-årige realkreditobligationer er faldet ret meget i kurs, er den effektive lånerente fortsat historisk lav. Men der vil med stor sikkerhed komme en psykologisk reaktion fra potentielle huskøbere, fordi de nu kan se, at det ikke længere er så billigt, som det var for en måned siden,” siger Jes Asmussen til Økonomisk Ugebrev. Eksempelvis er kursen på en 30-årig afdragsfri 2,0 procent realkreditobligation siden februar faldet hele 9 kurspoint – fra 99 til 90 – og den seneste halvanden måned næsten 8 kurspoint. Vismændene fra Det Økonomiske Råd forventer også, at en rentestigning vil lægge et pres på boligpriserne, og ved markant stigende lånerenter ses risiko for, at mange boligejere bliver insolvente på grund af prisfald. Nationalbanken har advaret mod risiko for en boligboble ved en fortsat lav rente, men den stigende obligationsrente understøtter næppe fortsat stigende boligpriser. Nationalbanken har i tidligere analyser påvist, at der er stærk sammenhæng mellem udviklingen i boliglånerenten og udviklingen i boligpriserne. Økonomisk Ugebrev har spurgt Nationalbanken, om man efter de seneste rentestigninger har justeret sit syn på risikoen for en boligboble. Det har Nationalbanken ikke ønsket at forholde sig til nu. Jes Asmussen forudser, at boligkøberne ved fortsat højere boligrenter vil forvente en tilsvarende tilpasning af salgspriserne, så ydelserne er stort set uændrede. ”Der er også meget psykologi i det her. Mange af de aktive boligkøbere følger udviklingen i obligationskurserne, og de har regnet på, hvad de har råd til ud fra en lavere rente end i dag. Derfor er det sandsynligt, at vi vil komme til at opleve et pres på boligpriserne. Det vil især kunne mærkes der, hvor der har været snak om en begyndende boligprisboble, altså i de dyreste områder i storbyerne,” siger han. Jes Asmussen forventer ikke på ny faldende renter på realkreditobligationslån, idet han mere ser den aktuelle lånerente som en normalisering af renteforholdene, efter at den lange rente var kommet for langt ned: ”Med en tiårig statsrente omkring 0 procent er det klart, Fortsættes næste side... LÆS I ØKONOMISK UGEBREV CFO NR. 20/2015 NYHEDSANALYSER Side4Sådan påvirker den stigende obligationsrente Side5EU: Langsigtede investorer skal bestemme mere Side7PWC’s kapitalgrundlag består af goodwill Side8Få selskaber effektiviserer personaleudgifter Side9Personaleomkostninger – top 100 Side11 Kasser i Unipension bedst til selskabsledelse Side12 Her er FLSmidths nye ”skjulte” vækstmaskine TEMA: TOPCHEFERNES PRIVATE INVESTERINGER Side13 Middelmådige afkast i CEO’ernes privatformue Side15 Topchefer får PM-hjælp til egne investeringer OVERBLIK & KONJUNKTUR Side17 Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning Side18 Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter Side19 Aktuelle faglige nyhedsbreve og rapporter Side20 Uddrag fra ØU Flash News! Side21 Global økonomi står fortsat i stampe MARKEDSOVERVÅGNING Side22 De lange aftalesatser på vej op igen Side23 Amerikansk renteforhøjelse til september sandsynlig Side24 Nyt muligt rentefald efter korrektion Side25 SEK nærmer sig Riksbankens smertegrænse Side26 Finanskalender & Boligrenter Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE CFO Side 2 Lynhop i realkreditrente vil dæmpe boligmarked ...fortsat fra forsiden at rentedannelsen var ude af balance. Nu ser vi stigende inflationsforventninger, blandt andet båret frem af højere energipriser, og derfor har vi antageligt set bunden for boliglånerenten i denne omgang.” Andre økonomer ser større risiko for, at den lange obligationsrente vil fortsætte op herfra, blandt andet fordi der nu ses øget inflation, investorkrav om en øget risikopræmie på det ikke så likvide obligationsmarked og vigende tillid til centralbankernes planøkonomiske pengepolitik. Faktum er i hvert fald, at den seneste måneds rentestigning er kommet ind fra højre med en rekordhurtig stigning, hvor den tiårige statsrente er næsten tidoblet – fra 0,1 procent til knap én procent på ingen tid. Det er den største kursbevægelse på kun én måned i mere end seks år. Som bekendt har Nationalbanken i kvartalsredegørelsen for første kvartal 2015 været ude med en advarsel om, at der kunne opstå en prisboble på boligmarkedet. I den anledning har Nationalbanken stillet forslag om en ekstra baskatning på boliger: ”Når der er behov for et vågent øje med boligmarkedet, skyldes det, at der er risiko for en ny boligboble, hvis de lave renter sætter gang i selvforstærkende prisstigninger. Der findes politiske redskaber, som kan modvirke sådanne uønskede udsving. Når beskatningen følger med priserne, så prisstigninger giver højere skat, og faldende priser giver lavere skat, er skatten med til at stabilisere priserne. Men siden 2002 har man politisk valgt, at ejendomsværdibeskatningen er frosset fast, og at der er grænser for, hvor hurtigt grundskylden kan stige. Nationalbanken anbefaler, at reglerne ændres, så skatten fremover bidrager til at stabilisere boligpriserne.” Spørgsmålet er nu, om Nationalbanken ser den seneste renteforhøjelse på lange realkreditlån – og måske udsigten til yderligere rentestigninger – som et tilstrækkeligt redskab til at dæmpe priserne på boligmarkedet. Vismændene i Det Økonomisk Råd skriver i deres redegørelse fra maj 2015 om boligpriserne, at ”der er udsigt til væsentlige rentestigninger, som vil forårsage et nedadgående pres på boligpriserne – eventuelt i et omfang, som vil efterlade mange boligejere teknisk insolvente. I Dansk Økonomi, efterår 2014, blev der fremsat et forslag om at indføre en øvre grænse for, hvor stor en andel af en boligs værdi der kan belånes med variabelt forrentede lån. En sådan grænse vil yderligere kunne bidrage til at mindske den makroøkonomiske ustabilitet, der kan følge af en kraftig rentestigning.” Der er ingen tvivl om, at boligmarkedet har været glohedt i første kvartal 2015. Realkreditrådets udlånsstatistik viser, at der var nettoudlån i årets første kvartal til ejerboliger og fritidshuse på 8,7 mia. kr., mod minus 4,1 mia. kr. første kvartal 2014, og 1,7 mia.kr. i fjerde kvartal 2014. Mest aktuelle data for prisudviklingen på geografi findes på boligportalen Boliga.dk, hvis udbudspriser indikerer noget om retningen på kvadratmeterpriserne. Seneste data omfatter udbudspriser frem til udgangen af maj, hvor man skal tage højde for, om sælgerne har valgt at nedjustere deres forventede salgspriser. Det ser ud til at være sket i nogle kommuner, med forbehold for betydelig statistisk usikkerhed. Eksempelvis i Hørsholm Kommune er udbudsprisen pr. kvadratmeter faldet fra 31.300 i februar til 29.500 i maj, det laveste siden november sidste år. I Fredensborg har udbudspriserne været faldende siden sidste sommer, med forsat fald i maj i år. Modsat er udbudspriserne i Gentofte kommune pr. kvadratmeter steget fra 38.000 i marts til 40.600 i maj, altså en stigning på over 6 procent. MWL BBR-kvadratmeterpris på villaer i Hørsholm 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 2008 2009 Kilde: Boliga 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2 pct. 30-årig realkreditobligation falder 10 pct. 100 98 96 94 92 90 Feb 2015 Kilde: RD.dk Marts 2015 April 2015 Maj 2015 Juni 2015 NYHEDSANALYSE: LYNHOP I REALKREDITRENTE VIL DÆMPE BOLIGMARKED - side 2 Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang ANNONCE CFO Side 3 EF TER U D D AN N E L S E D I PLO M i Investér i din humane kapital erhvervsøkonomi HD 2-del Organisation og ledelse Foretag en sikker investering i din fremtid. HD 2-del med speciale i organisation og ledelse er en grundig og fleksibel ledelsesorienteret uddannelse. Specialet i organisation og ledelse gør dig i stand til at læse og håndtere forskellige opgaver inden for eks. ❚ ❚ ❚ ❚ Personale/HRM Organisationsudvikling Ledelse Opbygning af helt nye organisationer Studiestart 1. september og ansøgningsfrist 1. august. Kontakt HD-studiet på tlf. 65 50 91 18, skriv en e-mail: [email protected] eller få mere at vide om HD 2-del Organisation og ledelse på: www.sdu.dk/hd/organisation FORSKNI NGSBAS ER E T EFTER U D D A N N E LS E ANNONCE - side 3 Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE CFO Side 4 Sådan påvirker den stigende obligationsrente Den seneste halvanden måned er den lange 30-årige obligationsrente næsten steget halvanden procent, med et kursfald på op mod 9 procent. Mens boligmarkedet de kommende måneder kan blive udsat for pres på salgs- og handelspriserne, er der også andre afledte effekter for boligejerne. For nye boligejere kan rentestigningen betyde, at realkreditinstituttets eller bankens krav til boligkøberens rådighedsbeløb fører til, at de alt andet lige må skære i den samlede købspris, som kan betales. For nuværende boligejere med lange realkreditlån er der blevet hentet en kursgevinst på op mod 10 procent, altså ca. 300.000 kr. på en samlet lån på 3 mio. kr. Denne kursgevinst svarer til, at restgælden er reduceret, og den kan hæves ved en senere opkonvertering. Private og virksomheder med obligationsgæld er altså blevet rigere, mens obligationsejere er blevet fattigere. Undtagelserne er de private og virksomheder med renteswaps, hvor der er afdækket for rentestigninger. Eksempelvis ejendomsselskaber Jeudan vil hente en betydelig kursgevinst. Og Nykredit står antageligt til en milliardgevinst fra udestående renteswaps, som er blevet mere værd. Betydelige kurstab i på bankernes egenbeholdninger: Bankerne må forventes at bogføre betydelige kurstab på deres egenbeholdning af obligationer. Ved udgangen af 2014 havde bankerne en egenbeholdning af obligationer på 1041 mia. kr. Man må antage, at bankerne har afdækket en del af renterisikoen med finansielle kontrakter. Men det er sandsynligt, at bankerne samlet set står til kurstab på 2-3 mia.kr. på denne konto. Modsat har de stigende obligationskurser de seneste år givet betydelige kursgevinster. Bankernes indtjeningsbillede påvirkes umiddelbart ikke, da indlån- og udlånsrenter typisk afhænger af Nationalbankens styringsrente, som fortsat er negativ. Investeringsforeningernes obligationsafdelinger har givet store kurstab: Hovedparten af investeringsforeningerne med realkredit og statsobligationer har de seneste måneder givet kurstab på mellem 3 og 6 procent, og det betyder, at 2015 indtil videre har været neutralt eller i et lille minus efter en stærk start med rentefald. Det er overraskende, at bankerne ikke har rådgivet deres kunder om at omlægge deres investering til andre afdelingstyper med en større potentiale. Med statsrenter tæt på 0 procent har der kun været en downside. Eksempelvis havde Danske Invest Lange Obligationer ved den seneste opgørelse en formue på over 4 mia. kr. Det ville banken næppe have valgt, hvis det var bankens egne penge. Pensionsopsparere må også notere kurstab på obligationsinvesteringer: Pensionskasser rammes på basiskapitalen, men pensionsforpligtelserne falder ved en stigende rente. Pensionsselskaberne skal i deres regnskaber oplyse følsomhedsanalyser, som angiver, hvordan deres situation ændres ved en rentestigning/fald på 0,7 procent. Den oplyste effekt i følsomhedsanalyserne er størst for de pensionsselskaber med en stor beholdning af rentegarantier, da pensionsselskaber med markedsrentekunder ikke selv bærer risikoen. Eksempelvis er der en meget lille påvirkning hos PensionsDanmark, men den er ganske stor hos PFA: Ifølge regnskabet vil en rentestigning på 0,7 procent betyde 1,6 mia. kr. mere i kollektivt bonuspotentiale, men 636 mio. kr. mindre i basiskapital. Ved en stigende obligationsrente reduceres gabet til den garanterede rente, hvilket betyder en reduktion af de pensionsforpligtelser, som skal hensættes. Til gengæld giver kurstabet dræn på basiskapitalen. Bedre spekulationsmuligheder i øget rentespænd: Med fortsat historisk lave korte renter tæt på nul og stigende lange obligationsrenter er der øget mulighed for at gøre en god forretning ved at udnytte denne renteforskel. Konkret kan det ske ved, at banker eller andre finansielle spekulanter låner korte penge til under en halv procent og placerer pengene i statsobligationer til 1 procent eller realkreditobligationer til 3 procent. Jo mere obligationsrenten stiger, samtidig med at de korte renter er uændret lave, jo mere bliver denne type spekulation attraktiv. I længden vil enten de korte renter blive sat op, eller de lange renter vil falde igen. De korte forwardrenter indikerer, at det første scenarie er mest sandsynligt. Begyndende adfærdsændringer omkring erhvervsinvesteringer: Med de stigende obligationsrenter vil erhvervslivet overveje, om deres investeringskalkuler, når der handler om anlægsinvesteringer, skal baseres på ændrede renteforudsætninger. Eksempelvis vil lang anlægfinansiering i banken til dels følge op med obligationsrenterne, og denne rentestigning afspejles allerede i de stigende effektive renter på europæiske erhvervsobligationer. Samtidig pålægges bankerne de kommende år at leve op til et nyt krav om NSFR, net stabel funding, som pålægger bankerne en vis balance mellem løbetiden på indlån og udlån. Det vil sige, at det bliver vanskeligere at få lang finansiering, som banken finansierer med korte indlån. Ejlif Thomasen NYHEDSANALYSE: SÅDAN PÅVIRKER DEN STIGENDE OBLIGATIONSRENTE - side 4 Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE CFO Side 5 EU: Langsigtede investorer skal bestemme mere EU-kommissionen har i flere år presset på for at få institutionelle investorer i EU-landene til at agere som mere aktive ejere i de børsnoterede selskaber, med henblik på at få løftet kvaliteten af god selskabsledelse og selskabernes værdiskabelse. Nu ser det ud til at lykkes, efter at det vigtige JURI-udvalg i parlamentet bakker op om hovedparten af kommissionens forslag om ”Shareholder Engagement”, som på mange måder er ekstremt vidtgående. I en aktuel rapportering fra JURI-udvalget hedder det blandt andet, at man er enig i, at det er nødvendigt med et opgør med ledelsernes og investorernes kortsigtede fokus på at skabe afkast, som giver skævvridning af investeringer og suboptimal langsigtet performance. Derfor pålægges de enkelte lande at indføre begunstigelser af langsigtede investorer: ”Member States shall put in place a mechanism in order to promote shareholding on a long-term basis and foster longterm shareholders. Members State shall define the qualifying period in order to be considered a long term shareholder, but this period shall not be less than two years. The mechanism referred to in the first subparagraph shall include one or more of the following advantages for long term shareholders: additional voting rights; tax incentives; loyalty dividends; loyalty shares,” hedder det i forslaget. Parlamentsudvalget fremhæver også, at det i højere grad er nødvendigt med samordning af det aktive INDBERETNINGSPLIGT ER DIT ANSVAR ejerskab mellem institutionelle investorer for at opnå resultater. På den baggrund foreslås, at investorer ved henvendelse til selskabet skal kunne få oplyst navne på andre aktionærer: ”A key to strong shareholder engagement is the dialogue between different shareholders on company-related matters. Owners need to talk to each other. In order to get more engagement, this dialogue should be promoted. The provisions on shareholder identification (Article 3a) should be expanded in order to take this aspect on board. When a company has identified its shareholders, any shareholder should have the possibility to turn to the company to get the contact details of the other shareholders. With those details, new dialogues can be started.” Økonomisk Ugebrev har stillet ATP, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og PKA nogle overordnede spørgsmål om deres holdning til EU-forslagene. Det skinner tydelig igennem, at de danske investorer ikke bryder sig om bindende og firkantede regler fra EU, men at man langt vil foretrække en slags anbefalinger for institutionelle investorer efter følg eller forklar-modellen, som kendes for de børsnoterede selskaber. Svarene fra de store investorer indikerer, at der er en positiv holdning til at fremme langsigtet tænkning i de Fortsættes næste side... - men vi kan hjælpe dig VP’s insiderløsning hjælper med at udføre alle virksomhedens og insiderens lovmæssige forpligtelser i forbindelse med værdipapirhandler og indberetninger. Løsningen kan opdateres automatisk med data fra selskabets HR-system og fra VP’s systemer - så insiderens handler automatisk opfanges. Kontakt os og hør mere på telefon 4358 8866 eller læs mere på vp.dk. NYHEDSANALYSE: EU: LANGSIGTEDE INVESTORER SKAL BESTEMME MERE - side 5 Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE CFO Side 6 EU: Langsigtede investorer skal bestemme mere ...fortsat fra forrige side børsnoterede selskaber, på bekostning af jagt på kortsigtede afkast. Eksempelvis aktiechef Claus Wiinblad siger, at ”overdrevet fokus på kortsigtet optimering kan have en række negative konsekvenser. Vi vurderer dog ikke, at det er praktisk muligt at nedskrive decideret lovgivning, der vil tøjle denne problemstilling, uden det vil have en række utilsigtede bivirkninger. I stedet er det vores opfattelse, at retningslinjer for såvel selskaber som investorer med fordel kan udvikles efter et comply or explain-princip, hvor udgangspunktet er, at standarderne følges, men afvigelser kan være fuldt lige så gode, så længe de er velbegrundede.” Omkring EU’s rolle i fremme af langsigtet ejerskab siger investeringsdirektør Michael Nellemann Pedersen fra PKA, at ”vi er uden tvivl positive over for, at EU spiller en større rolle i den kontekst. Derfor har vi også via vores samarbejdspartner, den hollandske pensionsgigant, PGGM, skrevet et notat om vores syn på indretningen af et finansielt system, som fremmer langsigtede og bæredygtige investeringer. Dette notat er blevet taget til EU og brugt i vores kommunikation med politikerne.” Omkring direkte indgreb for at begunstige langsigtede investorer er han dog forbeholden og siger: ”Vi går ikke ind for, at nogle investorer skal have mulighed for at opnå særlige rettigheder på bekostning af andre investorer. Når det så er sagt, kan der være behov for tiltag, som tilskynder langsigtede investeringer. Ikke kun for investorernes egne interesser, men også for samfundet (…) Vil man skabe et incitament til, at investorer investerer bæredygtigt og langsigtet, bør myndighederne kigge på, om det nuværende system kunne indrettes på en mere effektiv måde. Bl.a. kunne man kigge på, om langsigtede investorer kan beskattes anderledes, som dermed ikke sker på bekostning af andre investorers rettigheder.” Dorrit Vanglo fra LD er også positiv over for hensigten, men skeptisk omkring virkemidlerne: ”Intentionen bag forslaget om at begunstige langsigtede investorer er god, fordi det er godt for selskaberne at have langsigtede ejere, som kan udøve et aktivt ejerskab. Men om de foreslåede midler er hensigtsmæssige er et godt spørgsmål, som vil kræve yderligere afdækning/underbygning.” MWL Erhvervslejemål der matcher dit behov Kontor Butik Lager NYHEDSANALYSE: EU: LANGSIGTEDE INVESTORER SKAL BESTEMME MERE - side 6 Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE CFO Side 7 PwC’s kapitalgrundlag består af goodwill Landets største revisionshus, PwC, har formelt set kun en soliditet på knap 4 procent, baseret på en bogført egenkapital på 50 mio. kr. i forhold til aktiver for 1,38 mia. kr. Kapitalbasen er dog styrket med ansvarlig lånekapital for 278 mio. kr. Ledende partner Kim Füchsel oplyser, at ”partnerselskabet er finansieret ved en kombination af kapitalejernes indskud (selskabskapital og ansvarlig lånekapital) og ufordelt resultatandel til partnerne. Kapitalejernes indskud i partnerselskabet er steget med 11 procent i regnskabsåret, og parternes samlede indskud i partnerselskabet udgør DKK 724 mio. i 2013/14, hvilket svarer til 53 procent af den samlede balancesum (48 procent i 2012/13). Soliditeten (inklusiv ansvarlig lånekapital) udgør således 31,9 procent (28,0 procent i 2012/13).” Likviditetsgraden er også anstrengt, idet der er bogført kortfristet gæld for 939 mio. kr. og omsætningsaktiver for 645 mio. kr. Det giver en likviditetsgrad markant under 1,0, hvilket normalt anses for uhensigtsmæssigt. Af den kortfristede gæld er 340 mio. kr. udestående til kapitalejer, det vil sige partnerne. PwC har de seneste år udbetalt stort set hele overskuddet til partnerne, og de seneste partnerregnskaber viser, at kapitalafkast/konsulenthonorarer er øget markant fra 2013 til 2014. PwC oplyser dog, at der i resultatet er indeholdt tidligere års opsparede honorarer. I det store billede kan den øgede honorering til partnerkredsen være en belønning for at ”blive” hos PwC og fravælge at deltage i den store rokade, som det seneste år har præget den danske revisorbranche, dels med fusionen mellem gamle KPMG og EY, og dels etableringen af det nye KPMG, som er blevet opbygget fra bunden, og som har tiltrukket partnere fra især EY og gamle KPMG. Meget tyder på, at nye KPMG allerede er ved at bide sig godt fast i markedet, både med revisions- og med rådgivningsydelser. Nye KPMG er dog langt fra vejs ende med at opbygge forretningen, og der må forventes benhård konkurrence om både de store revisions- og rådgivningskunder de kommende år. I værste fald kan det undergrave kapitalgrundlaget i PwC, som dog de seneste år har haft stor succes med at kapre markedsandele blandt de store danske erhvervsvirksomheder. Ifølge PwC’s seneste årsrapport har revisionsfirmaet i seneste regnskabsår øget markedsandelen i top 100 fra 37 procent til 41 procent, hvilket gør PwC til den suverænt største aktør inden for revision i dette segment. De seneste års stærke ekspansion og de stigende partnerlønninger har dog også givet anledning til en markant stigende gæld og pres på likviditeten. Og kapitalgrundlaget kan blive svækket yderligere, hvis PwC bliver nødt til at nedskrive på den ganske betydelige bogførte koncerngoodwill. PwC har bogført goodwill for 623 mio. kr. i det seneste årsregnskab, heraf kan 369 mio. kr. henføres til revisionsforretningen. I regnskabsnoten om impairment test oplyses det blandt andet, at ”ved opgørelsen af overskud fragår en andel af konsulenthonorar/overskudsandel til kapitalejere opgjort som en estimeret lønindkomst, hvis de pågældende kapitalejere havde været ansatte. De anvendte forudsætninger er af ledelsen fastlagt på baggrund af historiske data og ledelsens forventninger til fremtiden i øvrigt. Indtjeningsmarginen svarer til den historiske indtjeningsmargin i forretningsområderne.” PwC forventer altså ikke, at de seneste års benhårde konkurrencepres på revisionshonorarerne fortsætter. Eller at de nye EU-regler gældende fra næste sommer i et eller andet omfang vil opsplitte revision og rådgivning, hvilket kan komme til at ramme PwC hårdest af de store revisionsfirmaer på grund af den betydelige markedsandel. Kim Füchsel vurderer dog, at det er uafklaret, hvordan de danske regler kommer til at ende, og at der muligvis ikke sker de store ændringer, hvis det bliver ligesom i Sverige og Tyskland. ”Det er vores forventning, at vi også i indeværende og følgende regnskabsår kan opretholde en lønsomhed, som ikke giver anledning til impairment,” siger Kim Füchsel. Under alle omstændigheder har det nye KPMG dog betydelige ambitioner på det danske marked, hvilket både kan give øget konkurrence- og prispres. I forhold til det andet store danske revisionsfirma, Deloitte, synes PwC at have en relativt svag økonomi, som dog hurtigt kan styrkes, hvis de ganske høje partnerlønninger reduceres. Til sammenligning bogførte Deloitte sidste år et overskud på 78 mio. kr. efter partneraflønning, svarende til en overskudsgrad på 4 procent. Soliditeten i ren egenkapital er 27 procent. Men Deloitte har også en likviditetsgrad lige under én, blandt andet på grund af kortsigtede medarbejderforpligtelser til opsparet ferie og bonus på 508 mio. kr. Det nye KPMG ser ud til at have fået relativt godt fat i det danske marked allerede efter et år på banen, viser det første årsregnskab. I første regnskabsår var indtægterne 53 mio. kr. og tilskud fra KPMG International på 157 mio. kr. Og med et nulresultat på bundlinjen er der fortsat langt til at den danske KPMG forretning bliver selvbærende. MWL NYHEDSANALYSE: PWC’S KAPITALGRUNDLAG BESTÅR AF GOODWILL - side 7 Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE CFO Side 8 Analyse: Top 100 Danmarks Bedste Finansfunktion Få selskaber effektiviserer personaleudgifter DSB har over fire år formået at sænke personaleomkostningerne mere end nogen anden stor dansk virksomhed efter krisen med DSBfirst. Også store virksomheder som Egmont, Vestas og KMD har i de seneste fire år reduceret personaleomkostningerne betydeligt for hver omsætningskrone. Det viser Økonomisk Ugebrevs analyse Danmarks Bedste Finansfunktion, der ud fra tre afgørende målepunkter ranker de 91 af Danmarks 100 største virksomheder, der havde aflagt 2014-regnskab primo juni, efter deres evne til at effektivisere. I denne udgave sætter Økonomisk Ugebrev fokus på personaleomkostningerne (se tabellen næste side). Men de nævnte effektiviseringslokomotiver er ikke repræsentative for det store danske erhvervsliv. Kun takket være effektiviseringerne hos de bedste kan de 91 virksomheder samlet set over fire år opvise et lille fald i personaleomkostningernes andel af omsætningen, nemlig med 0,4 procentpoint. Overraskende har flertallet af virksomheder altså ikke formået af få flere salgskroner ud af hver medarbejder, og nogle virksomheder er endda blevet mindre effektive. Selv om spare- og effektiviseringskampagner i de seneste år er rullet gennem virksomhederne, så må hele 51 ud af de 91 virksomheder konstatere, at i 2014 udgjorde deres personaleomkostninger en større andel af omsætningen end i 2011. Det gælder også for personaletunge virksomheder som A.P. Møller-Mærsk, ISS, Bestseller, Danfoss, Grundfos og Ecco, der vokser langt mere i lande med lavere lønomkostninger end i Danmark. På den baggrund er effektiviseringen i DSB – hvor personaleomkostningerne er faldet fra 45 til 33 procent af omsætningen, mens de øvrige operationelle omkostninger er holdt omtrent uændrede – bemærkelsesværdig. DSB står her i modsætning til det andet store statsselskab Post Danmark, som blandt andet har været hårdt presset af faldende brevmængder, og hvor personaleudgiftens andel af omsætningen er steget markant. Effektiviseringsprocessen siden 2011 har præget hele DSB’s organisation og er blevet monitoreret og koordineret af finansfunktionen. ”Forbedringen er i høj grad resultatet af en plan,” siger DSB’s økonomidirektør Thomas Thellersen Børner. ”I 2011 havde DSB røde tal, og de så ud til at blive endnu mere røde. På den baggrund skulle vi reducere det forudsete antal medarbejdere i Danmark ultimo 2014 med 1000 til 7314 og blandt andet dermed opnå et ebitdadriftsresultat på 2650 mio. kr. I realiteten kom vi ned på 7070 medarbejdere i Danmark og nåede et ebitda på 3015 mio. kr,” fortsætter han, og understreger: ”Vi er al- lermest glade for, at vi samtidig med, at vi har øget produktiviteten, har forbedret vor rettidighed væsentligt. ” For DSB var det strengt nødvendigt at blive mere effektivt, mener Thomas Thellersen Børner: ”Det er nødvendigt, at vi polstrer os til fremtiden. Dels bliver vores resultat presset af omfattende banearbejder i Banedanmark, og dels forventer vi at skulle investere store beløb i nye elektriske tog.” DSB har siden 2011 fokuseret mere på sit kerneprodukt, nemlig togdrift i Danmark, ændret sin organisation og har satset på bedre planlægning og bedre processer. Det betyder blandt andet, at de internationale aktiviteter er skåret kraftigt ned, at antallet af billetprodukter er omtrent halveret til omkring 100, og at organisationen er blevet forenklet, for eksempel ved at S-tog organisatorisk er lagt sammen med DSB’s øvrige togdrift. Efter den hårde kur vil antallet af ansatte af DSB sandsynligvis stige fremover: ”Vi bør ikke få brug for så markante personalereduktioner igen. Vi skal fortsætte med at effektivisere 2-3 procent per år. Men da Folketinget samtidig forventer meget mere produktion fra DSB, får vi alligevel brug for mere personale,” siger Thomas Thellersen Børner. Generelt kan ranking-listen bidrage til en forklaring på, hvorfor så mange store danske koncerner siden sidste efterår har introduceret nye sparerunder (se blandt andet Økonomisk Ugebrev nr. 19/2015). Mens personaleomkostningerne, målt som andel af omsætningen, overordnet var faldende i perioden 2011 til 2013, så steg personaleomkostningernes andel igen i 2014. For Carlsberg vendte de foregående års fald i personale-omkostningsprocenten til en stigning i 2014, og i Grundfos steg personaleomkostningsandelen også. Netop disse virksomheder har nu sat nye tilpasnings- og effektiviseringsrunder i gang. Samtidig er ”skalering” blevet det nye nøgleord i mange virksomhedsledelser, som bestræber sig på at skabe forretningsmodeller, hvor stigende omsætning medfører en forholdsvist mindre stigning i omkostninger og personalebehov. Men for mange finansfunktioner bliver produktion, der kan ”skaleres”, og de mange sparerunder, reelt til instrumenter, der blot sikrer, at det indbyggede opadgående momentum i personaleomkostningerne kan holdes nogenlunde i ave. Det er det tankevækkende ved denne undersøgelse: Kun 6 ud af de 91 store danske virksomheder har over fire år kunnet skære personaleudgifterne med mere end 3 procent i forhold til omsætningen, og kun en med mere end 1 procent – og den, der har været bedst til at skære, er statsvirksomheden DSB. Morten A. Sørensen NYHEDSANALYSE: FÅ SELSKABER EFFEKTIVISERER PERSONALEUDGIFTER - side 8 Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE CFO Side 9 Analyse: Top 100 Danmarks Bedste Finansfunktion Personaleomkostninger – top 100 Største fald i personaleomkostninger i forhold til omsætning Omk.(- Personaleomk.)/Oms. pct-point Omk.(- Personaleomk.)/Oms. pct-point 2014 2013 2012 2011 11’ - 14' 2014 2013 2012 2011 11’ - 14' DSB 32,83% 35,24% 41,54% 44,91% -12,08% HMN Naturgas 3,83% 3,29% 3,17% 3,53% 0,30% Egmont 19,23% 24,20% 26,29% 31,12% -11,89% Bygma Gruppen 14,98% 15,47% 16,01% 14,57% 0,42% Vestas Wind Systems 15,46% 16,78% 17,68% 20,82% -5,36% Danske Commodities 1,61% 1,48% 1,42% 1,18% 0,43% KMD 43,18% 50,64% 45,87% 48,06% -4,88% Sanistål 13,40% 13,33% 12,86% 12,92% 0,49% Aalborg Portland 13,50% 14,59% 15,60% 17,79% -4,28% Ecco 22,59% 21,58% 21,20% 22,10% 0,49% Schouw & Co. 6,77% 6,37% 6,59% 9,78% -3,01% F. Uhrenholt 4,88% 5,39% 4,87% 4,37% 0,52% Jysk 11,07% 11,20% 11,71% 13,45% -2,37% Tican 13,19% 12,59% 12,74% 12,67% 0,52% Royal Unibrew A/S 14,60% 15,84% 16,63% 16,67% -2,07% Nets 31,70% 32,33% 33,34% 31,07% 0,63% GN Store Nord 31,76% 32,12% 33,50% 33,81% -2,05% Danish Agro 5,17% 4,55% 4,14% 4,35% 0,82% Arla Foods 10,89% 11,33% 12,28% 12,71% -1,82% Coop Danmark 11,44% 11,03% 11,02% 10,59% 0,85% HOFOR 10,58% 8,47% 10,54% 12,40% -1,82% Norden, D/S 3,94% 3,58% 3,67% 3,04% 0,91% LEGO 16,72% 17,04% 16,65% 18,25% -1,53% Rockwool International 24,41% 24,58% 24,19% 23,41% 0,99% DONG Energy 4,64% 4,84% 5,52% 6,15% -1,50% Icopal 21,31% 20,52% 19,93% 20,28% 1,03% Cowi 63,24% 63,53% 64,55% 64,73% -1,49% Top-Toy 19,28% 18,74% 18,49% 18,21% 1,07% TDC 17,11% 17,21% 17,36% 18,12% -1,02% Pandora 16,05% 16,66% 17,99% 14,97% 1,08% Energinet.dk 3,35% 3,31% 3,46% 4,34% -1,00% Interdan 4,42% 4,67% 3,87% 3,33% 1,09% Orifarm Group 4,92% 5,85% 6,75% 5,78% -0,86% Falck 57,00% 56,43% 56,38% 55,83% 1,17% Dansk Shell 1,70% 1,80% 6,28% 2,52% -0,82% Nomeco 3,79% 3,44% 2,36% 2,60% 1,19% Kuwait Petroleum 6,01% 5,78% 5,92% 6,82% -0,81% Blue Water 10,76% 9,85% 9,24% 9,53% 1,23% Carlsberg 16,26% 15,61% 15,43% 17,05% -0,80% Solar 14,34% 14,00% 13,29% 13,03% 1,31% Nordjysk Elhandel 1,21% 1,79% 1,83% 2,00% -0,80% ISS 65,92% 65,30% 65,54% 64,51% 1,41% Danish Crown 12,16% 11,97% 12,32% 12,93% -0,78% SimCorp A/S 53,27% 52,14% 53,40% 51,85% 1,42% Novozymes 26,61% 26,99% 27,11% 27,37% -0,77% A.P. Møller - Mærsk 12,45% 11,87% 11,05% 11,01% 1,43% Novo Nordisk 29,18% 28,25% 27,68% 29,76% -0,58% OK 8,66% 7,82% 7,34% 7,12% 1,54% Fleggaard Holding 5,71% 5,71% 5,45% 6,28% -0,57% DFDS 18,13% 17,79% 16,72% 16,48% 1,66% VKR Holding 25,90% 27,38% 28,29% 26,44% -0,54% Dagrofa 8,09% 7,98% 6,79% 6,41% 1,67% Scandinavian Tobacco 22,73% 22,18% 21,33% 23,26% -0,53% Grundfos 28,39% 28,09% 27,67% 26,71% 1,69% Elgiganten 8,30% 7,91% 8,31% 8,83% -0,53% Per Aarsleff 26,30% 25,29% 24,27% 24,57% 1,73% DSV 10,49% 10,81% 10,83% 10,87% -0,39% LM Wind Power 27,35% 29,33% 24,99% 25,50% 1,85% Coloplast 27,29% 27,19% 26,08% 27,67% -0,38% Hempel 17,57% 17,19% 16,91% 15,58% 1,98% Chr. Hansen 24,19% 24,86% 24,40% 24,54% -0,35% FLSmidth 23,03% 21,59% 20,82% 20,91% 2,12% Euro Cater 11,79% 11,89% 11,57% 11,97% -0,19% LEO Pharma 36,70% 37,11% 35,88% 34,49% 2,21% Uno-X Energi 0,94% 1,02% 1,06% 1,05% -0,11% Rambøll Gruppen 64,66% 63,99% 63,08% 62,40% 2,25% Lemvigh-Müller 10,67% 10,59% 11,01% 10,76% -0,09% Danfoss 26,68% 27,40% 26,44% 24,35% 2,32% Rema 1000 2,02% 2,02% 1,65% 2,11% -0,09% NKT 20,18% 19,01% 18,92% 17,85% 2,33% IBM 38,37% 38,36% 38,41% 38,45% -0,08% SAS Institute 47,31% 49,76% 48,10% 44,89% 2,42% Haldor Topsøe 28,37% 28,65% 25,72% 28,41% -0,04% Scan Group 10,80% 8,77% 8,19% 7,85% 2,95% Energi Danmark 0,90% 0,96% 0,96% 0,93% -0,03% Torm 7,93% 5,49% 5,18% 4,96% 2,97% MSC Scandinavia 3,16% 3,37% 3,34% 3,19% -0,03% Bestseller 18,98% 18,12% 17,11% 15,65% 3,33% Siemens Wind Power 15,37% 12,52% 15,26% 15,39% -0,02% MT Højgaard 28,58% 29,12% 24,75% 24,96% 3,62% Statoil Refining 1,21% 1,00% 0,91% 1,17% 0,04% William Demant 39,74% 39,16% 37,36% 35,41% 4,33% DLG 5,14% 4,75% 4,72% 5,08% 0,06% Semler Gruppen 12,94% 7,79% 8,46% 8,50% 4,44% Royal Greenland 13,83% 13,61% 13,74% 13,62% 0,20% Aller 37,33% 34,85% 34,74% 31,49% 5,83% USTC 1,07% 1,06% 0,78% 0,85% 0,22% H. Lundbeck 30,23% 26,06% 29,69% 23,99% 6,24% Thomas Cook Airlines 17,62% 16,97% 17,23% 17,33% 0,29% Post Danmark 68,91% 63,69% 62,73% 59,90% 9,01% Dansk Supermarked 11,75% 11,37% 11,69% 11,46% 0,29% Total (SUM) 17,27% 17,13% 17,17% 17,62% -0,35% Kilde: Selskabernes årsrapporter Note: Medtaget er de 91 af de 100 største ikke-finansielle danske selskaber, som pr. 1. juni havde udsendt årsrapport for 2014 NYHEDSANALYSE: PERSONALEOMKOSTNINGER – TOP 100 - side 9 Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang ANNONCE CFO Side 10 BLIV ET BEDRE BESTYRELSESMEDLEM Økonomisk Ugebrev Ledelse (tidligere Nyhedsbrev for Bestyrelser) har de seneste 12 år leveret inspiration til toppen af dansk erhvervsliv. Vores læsere lægger vægt på: • at blive opdateret om nye tendenser i bestyrelsesarbejdet • at læse om hvordan andre bestyrelser håndteret konkrete udfordringer • at læse interviews med toneangivende bestyrelsesformænd • at blive opdateret om internationale tendenser • at læse vores kortlægninger/ analyser af bl.a. den nye CEO profil, den nye CFO profil og Top 50 DirektørRating • at læse Top 100 ratings af Investor Relations og Top 100 Rating af God selskabsledelse Publikationen udkommer 22 gange årligt, og består af ensides artikler med fokus på konkret inspiration, nytteværdi og aktualitet. Prøv 3 måneder til særpris kr. 1.200,- + moms og modtag uden beregning artikelkompendium på 30 sider om ”Den nye Bestyrelsesformand” T IL M E L D H E R Læs mere og bestil på: ww w.bestyrelsen.dk ANNONCE - side 10 Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE CFO Side 11 Kasser i Unipension bedst til selskabsledelse Der er meget stor forskel på den interne selskabsledelse og fokus herpå i de store pensionsselskaber og pensionskasser, viser Økonomisk Ugebrevs Rating af selskabsledelsen med fokus på bestyrelseskompetencer. I en ratingopgørelse med op til ti mulige point scorer Unipension højest med syv point, efterfulgt af Industriens Pension med seks point. Bundskraberne er PKA efterfulgt af PFA, Sampension og AP Pension, som alle ligger ens med tre point. Det helt store problem er bestyrelsesmedlemmer med skarpe fagkompetencer inden for aktuar/forsikring, risikostyring og investeringsmarkeder. Efter krav fra Finanstilsynet er der formelt kommet uafhængige revisionskyndige bestyrelsesmedlemmer ind i bestyrelserne, men de faglige krav til disse bestyrelsesmedlemmer er ekstremt løse, og deres fagkompetencer er mere af navn end af gavn. I PFA består revisionsudvalget af direktør for Dansk Arbejdsgiverforening, Jørn Neergaard Larsen, som formand og juristuddannet, Svend Askær og bladmanden Torben Dalby Larsen. Ingen har umiddelbart en baggrund inden for regnskab og revision, og de arbejder heller ikke inden for dette fagområde, hvorved overvågningen på dette felt næppe er særlig grundig og faglig skarp. Sampension skriver om det uafhængige medlem af revisionsudvalget, som er tidligere Nationalbankdirektør Torben Nielsen: ”Tidligere nationalbankdirektør Torben Nielsen er udpeget som formand for revisionsudvalget og lever gennem erhvervsforløb og uddannelsesmæssig baggrund op til kravene om uafhængighed og kvalifikationer i henhold til reglerne om revisionsudvalg.” Ingen vil så tvivl om Torben Nielsens faglighed i relation til Nationalbank-relaterede spørgsmål. Men regnskab og risikostyring i en pensionskasse er unægtelig noget helt andet, og der er en verden til forskel. Så den faglige baggrund er næppe lige i øjet, men her satser man på god, sund fornuft. Noget af det samme kan siges om AP Pension, hvor det uafhængige medlem af revisionsudvalget omtales sådan: ”Bestyrelsen anser Søren Tinggaard for det uafhængige medlem af revisionsudvalget med kvalifikationer inden for regnskabsvæsen og revision. Søren Tinggaard er uddannet cand. oecon. fra Aarhus Universitet og arbejder som led i sit daglige arbejde med en række opgaver, der involverer regnskabsforståelse – herunder regnskaber aflagt efter IFRS.” Han er underdirektør i Danish Crown med ansvar for eksport, og der forklares ikke yderligere om koblingen til erfaring inden for regnskab og revision. Selskabsledelse halter fælt Mens landets store pensionsforvaltere bliver bedre og bedre – og stadig mere åbne – omkring, hvordan de investerer danskernes pensionsopsparing, med fokus på CSR, ansvarlighed og selskabsledelse, kniber det fortsat meget alvorligt med deres egen interne selskabsledelse. Eksempelvis PKA og Sampension er langt fremme omkring aktivt ejerskab og ansvarlighed i deres investeringsproces, men ingen af de to pensionskasser fortæller meget om deres interne selskabsledelse. Vi har i år valgt at sætte fokus på nogle enkle konkrete målepunkter, som både siger noget om pensionsselskabernes kvalitet af selskabsledelse, men også deres åbenhed om arbejdet med dette forhold, som i det øvrige erhvervsliv har stor fokus, blandt andet senest med anbefalinger om god fondsledelse for landets erhvervsdrivende fonde. Økonomisk Ugebrev Ledelse har i ti år haft fokus på emnet, ikke mindst efter Pensionsmarkedsrådets rapport om god selskabsledelse i arbejdsmarkedspensionskasser udkom i marts 2004, altså for mere end ti år siden. Som et af målepunkterne i vores rating af pensionsselskaberne har vi testet seneste årsrapporter og aktuelle hjemmesider for, om der inden for de seneste to-tre år er redegjort for overvejelser eller fremskridt omkring den interne selskabsledelse i pensionskassen. Det nedslående resultat er, at ingen af de undersøgte pensionsselskaber har nævnt dette eventuelle arbejde med ét eneste ord de seneste år. Fokus har alene været på investeringspolitikken, samt sikring af ansvarlighed i den. Ratingen viser også, at kun to selskaber har en opdateret gennemgang af deres syn på den interne selskabsledelse, nemlig Industriens Pension og Sampension. De fremhæver dog kun få udvalgte anbefalinger og påpeger, at de lever op til alle andre anbefalinger. I forhold til mange børsnoterede selskaber sker der altså ikke en konkret forholdelse til de enkelte anbefalinger, og hvordan de konkret efterleves, hvilket selvfølgelig også er det letteste. Læs hele temaet om governance i pensionssektoren i Økonomisk Ugebrev Ledelse, der udkom i fredags. Temaet indeholder bl.a. metodebeskrivelser og tabeloversigter. MWL NYHEDSANALYSE: KASSER I UNIPENSION BEDST TIL SELSKABSLEDELSE - side 11 Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang NYHEDSANALYSE CFO Side 12 Her er FLSmidths nye ”skjulte” vækstmaskine Velkendt er det, at ledelsen i enhver erhvervsvirksomhed bør kaste ressourcer og ledelseskræfter derhen, hvor der er størst vækstpotentiale, bedst lønsomhed og markedsmæssige muligheder. For børsnoterede selskaber handler det også om at synliggøre disse muligheder. Netop dette forhold kan være en af årsagerne til, at FLSmidth-aktien det seneste år har klaret sig bedre end de to nære konkurrenter, de to finske selskaber Metso og Outotec. Sidste år synliggjorde FLSmidth et nyt vækstben, som tidligere havde været relativt skjult og spredt ud i den øvrige forretning. Det handler om den såkaldte produktdivision, som består af ni selvstændige produktvirksomheder med fremstilling af specialiserede anlæg til mine- og cementindustri, men også til andre beslægtede brancher. Faktisk er det sådan, at mens FLSmidths traditionelle forretning inden for store anlæg til mine- og cementindustri i disse år har det meget svært, så skaber de to divisioner, serviceforretningen og produktvirksomhederne, stort set hele koncernens aktuelle overskud. De ni produktionsvirksomheder lå indtil sidste efterår integreret i de to store forretningsområder. Inden for produktdivisionen ventes en årlig vækst på 10-15 procent (mod 3-6 procent i kerneforretningerne) og et ebitda på 12-15 procent (mod 3-8 procent i kerneforretningerne). I Q1 2015 var det koncernens mest lønsomme division med en ebitda-overskudsgrad på 15 procent, mens eksempelvis minerals præsterede en overskudsgrad på minus 4 procent, samtidig med markant fald i omsætningen, viser det seneste regnskab. Mens de to kerneforretninger ventes at bevæge sig fladt det næste år, ses der et stort vækstpotentiale i produktionsvirksomheder. Analytikerne fik ekstra godt indblik i de nye vækstdrivere ved en kapitalmarkedsdag, hvoraf det fremgik, at virksomhederne er mere stabile forretninger end kerneaktiviteterne. Blandt andet er der store markedsmæssige muligheder. Selvom virksomhederne understøtter FLSmidths kerneforretning, sker 80 procent af salget i dag til eksterne kunder. Lønsomheden er steget markant de seneste kvartaler, men omsætningen har ligget fladt. I et interview med Økonomisk Ugebrev forklarer direktør Bjarne Moltke Hansen, hvor ledelsen ser betydelige vækstmuligheder de kommende år. ”Efter vi har udskilt produktvirksomhederne i en selvstændig division, er der kommet betydelig mere ledelsesmæssig fokus på deres særlige forretningsmodel, og hvordan vi udvikler den. Der er tale om globale markedsledere inden for nogle nicher, hvor vi nu strømliner deres måder at drive forretning på med henblik på fintune og optimere alle processer yderligere, på tværs af de ni fabrikker,” siger han. Bjarne Moltke Hansen oplyser, at ledelsen fortsat arbejder på disse processer, og at det forventede betydelige vækstpotentiale netop afspejler de nye muligheder: ”Vi ser rigtig gode muligheder for øget geografisk markedsvækst, idet FLSmidth på alle kontinenter er opmærksomme på, at de over for kunderne gør opmærksomme på de nicheprodukter, vores produktionsvirksomheder tilbyder. En tredjedel af salg ligger allerede i dag uden for cement og mineraler. Der er en vifte af nye muligheder for salg til beslægtede industrier, eksempelvis vores doseringsanlæg til kulfyrende kraftværker.” Bjarne Moltke Hansen ser også store muligheder i salg til mineralindustrien, der ifølge en analyse fra McKinsey står foran et investeringsboom i at effektivisere forretningen, da mange miner i dag har lav omkostningseffektivitet. ”Efter faldet i råvarepriserne på blandt andet kobber og jernmalm er mineselskaberne begyndt at fokusere mere på, hvordan de effektiviserer deres aktuelle produktion. Der vil vores produktvirksomheder kunne bidrage med delanlæg til at forbedre produktiviteten. Så selvom mineindustrien generelt investerer mindre end tidligere i store anlæg, har de nu meget fokus på at forbedre deres effektivitet og lønsomhed ved at udskifte delelementer, som vores produktselskaber kan komme med,” siger Bjarne Molkte Hansen. Han siger videre, at ledelsen er i fuld gang med at udnytte de nye markedsmæssige muligheder, som stærkere ledelsesmæssig fokus i produktvirksomhederne giver: ”Vi er ikke ved vejs ende, og det afspejles jo også i den udmeldte forventning om en årlig salgsvækst på op mod 15 procent.” MWL Stigende EBITA-margin i produktselskaberne, men flad omsætning 1.800 1.600 EBITA-margin EBITA-margin (justeret) EBITA langsigtet målsætning Omsætning Mio. DKK 1.400 1.200 25% 20% 15% 1.000 800 10% 600 400 200 0 5% Q1 2012 Q3 2012 Q1 2013 Q3 2013 Q1 2014 Q3 2014 Q1 2015 0% Kilde: FLSmidth @ Finansforeningens virksomhedsdag NYHEDSANALYSE: HER ER FLSMIDTHS NYE ”SKJULTE” VÆKSTMASKINE - side 12 Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang TEMA: TOPCHEFERNES PRIVATE INVESTERINGER TEMA CFO Side 13 Middelmådige afkast i CEO’ernes privatformue Hver fjerde topdirektør eller bestyrelsesformand i toppen af dansk erhvervsliv har sit eget private investeringsselskab ved siden af jobbet som topchef eller bestyrelsesmedlem, viser en kortlægning, Økonomisk Ugebrev har udarbejdet. I dette års kortlægning indgår 25 private investeringsselskaber, og den overordnede konklusion er, at afkastet på den investerede kapital sidste år på ingen måde var prangende. For de erhvervsfolk, der har investeret i børsnoterede aktier og obligationer, har det været vanskeligt at undgå ganske høje afkast. Men gennemgangen viser, at afkastet på den investerede kapital kun i hvert tredje selskab var over 10 procent. I fire selskaber var der underskud. Regnskaber for de private investeringsselskaber er dog præget af en meget lav informationskvalitet, så man kan typisk ikke læse ud af regnskaberne, hvilke typer af aktiver der er investeret i. Grundlæggende ser det ud til, at de over en bred kam ikke formår at skabe samme afkast i deres privatøkonomi, som de typisk er med til at skabe i de erhvervsvirksomheder, de ejer eller er med i ledelsen af. I en stribe tilfælde er forklaringen uden tvivl, at der er investeret private penge i start ups, som er i en tidlig udviklingsfase er uden nævneværdige indtægter. Oversigten over erhvervsfolkenes private investeringsselskaber omfatter nogle få meget store investeringsselskaber med et trecifret millionbeløb i egenkapital, og ned til selskaber omkring 1 mio. kr. I mellemgruppen er omkring en tredjedel af selskaberne med en egenkapital på et tocifret millionbeløb. Men oversigten viser altså også, at der er ganske store forskelle på, hvor lønsomme selskaberne er. Blandt de højeste afkast på den investerede kapital var Lars Wørzner med 113 procent, baseret på en bogført egenkapital i starten af regnskabsåret på knap 6 mio. kr. Han er netop tiltrådt som adm. direktør for Konica Minolta i Danmark, på hvis hjemmeside det oplyses, at ”efter sin tid hos Fujitsu Siemens var Lars CEO hos it-konsulentvirksomheden 7N, hvorefter han i 2012 grundlagde it-konsulenthuset 1C, som han var administrerende direktør for frem til det netop afsluttede salg i 2014.” Flotte afkast var der også i investeringsselskaber ejet af Thorleif Krarup, Henrik Brandt, Niels Jacobsen og Per Kogut. Mindre gode resultater var der i selskaberne ejet af Christian Sagild, Jan Tøpholm, Carsten Dilling, Christian Dyvig og Marcus Choleva. Fortsættes næste side... Topchefernes investeringer 1000 DKK Bruttoafkast Finansnetto InvesteringskaResultat før skat Egenkapital omk. pital 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 50 0 42 -10 2.910 1.804 1.829 1.794 5.117 2.127 5.107 2.117 34.829 31.104 34.819 30.963 -55 -25 -44 458 9.236 9.019 6.497 6.525 -723 1.359 -735 1.348 3.141 4.035 3.027 3.603 -492 5.284 -530 5.140 61.136 62.684 46.223 47.469 -550 0 -563 -8 0 0 -57 -44 769 367 1.674 1.277 5.809 4.123 5.097 3.842 3.757 3.991 3.673 3.941 19.279 19.197 2.963 3.137 6.529 -1.120 6.521 -1.145 5.782 1.161 5.534 -1.056 -9.353 7.114 -9.233 7.000 326.869 101.021 83.180 90.414 2 16 156 218 73.824 73.801 73.811 73.670 20.673 67.841 20.304 67.515 716.003 521.336 540.987 520.796 -110 -4 -122 -12 288 391 136 259 341 118 331 108 1.144 876 1.060 726 115.518 193.554 147.151 200.948 1.422.155 1.308.313 1.029.833 922.174 23.789 - 186.910 - 398.097 - 397.346 19.230 176.619 18.683 176.157 327.540 312.169 323.613 309.644 3.457 2.457 - 136.015 - 135.447 93 260 235 -1.761 8.017 8.196 3.561 3.345 4.066 2.280 5.946 3.792 42.910 38.070 40.009 35.553 -485 1.875 3.743 838 38.756 42.632 23.204 19.592 68 907 -2 -228 9.083 9.101 8.340 8.359 809 -5 890 86 847 38 9.206 10.774 8.799 10.122 202.970 196.325 162.627 155.983 8.227 6.717 5.007 6.440 66.130 62.300 64.832 61.052 Navn Investeringssel. 2014 2013 Christian Sagild Zulu Aps -8 -10 Henrik Brandt Uno Equity -10 -10 Henrik Brandt Brandt Equity 11 483 Klaus Holse Khaboom Aps -12 -11 Lars S. Rasmussen Ado Holding -38 -144 Lars Marcher LM5 Holding -13 -8 Thorleif Krarup Una Invest 905 909 Jan Milvertz JMI Investering 1 -84 -50 Lars Wørzner Lars Wørzner -8 -25 Jan Tøpholm Scanhybrid 120 -225 Christian Dyvig C.P. Dyviug 234 284 Marcus Choleva Adyn mv. -369 -328 Flemming Sundø Septichem -8 -8 Kim Lehmann Apzalon Hol. -10 -8 Ane Uggla/søstre Estemco 31.633 7.394 Rene Mourier RM Hornbæk - 163.122 Jesper Mourier JM Rungsted Hol. -547 -462 Henning K. Petrsn. 2KJ -606 Sten Verland Verland Holding 142 -2.022 Niels Jacobsen Langelandsgrd. 1.880 1.512 Jacob Meldgaard Jame Invest 592 -162 Carsten Dilling CDI Consult 46 70 Per Kogut Rønmosegård Lars K.-R. LEKR HHKR Hans K. R. Kilde: Selskabernes regnskaber Note: 1) Resultat før skat i procent af invesdteringskapital Note: 2) Resulætat før skat i procent af egenkapital Afkast i pct. af inv. kap. 1) 2014 2013 1,4 -0,6 14,7 6,8 -0,5 5,1 -23,4 33,4 -0,9 8,2 28,8 31,0 19,1 20,5 112,8 -98,6 -2,8 6,9 0,2 0,3 2,8 13,0 -42,4 -3,1 28,9 12,3 10,3 15,4 47,0 5,7 56,4 1,8 2,9 -21,5 13,9 10,0 9,7 2,0 -0,0 -2,5 90,9 -5,8 4,3 5,2 7,6 10,3 Afkast i pct. af egenkap. 2) 2014 2013 2,3 -0,6 14,7 6,8 -0,7 7,0 -24,3 37,4 -1,1 10,8 32,8 33,2 124,0 125,6 117,8 108,4 -11,1 7,7 0,2 0,3 3,8 13,0 -89,7 -4,6 31,2 14,9 14,3 21,8 47,0 5,8 56,9 1,8 6,6 -52,6 14,9 10,7 16,1 4,3 -0,0 -2,7 95,5 -13,2 5,4 6,5 7,7 10,5 TEMA: TOPCHEFERNES PRIVATE INVESTERINGER - side 13 Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang TEMA: TOPCHEFERNES PRIVATE INVESTERINGER TEMA CFO Side 14 Middelmådige afkast i CEO’ernes privatformue ...fortsat fra forrige side Kompetencer genbruges i privatøkonomien Sammenligner man resultaterne for 2013 med 2014, betyder en række enkelttransaktioner, at der for en række selskaber er ganske store forskelle i afkastet. Det gælder f.eks. regnskaberne fra såvel Rene Mourier og Jesper Mourier – med relation til Semler-koncernen – der i deres private investeringsselskaber har stort effekt af Seaplane-investeringen i 2013-regnskaberne. Det gælder også på et beløbsmæssigt noget lavere niveau for topchefen Per Kogut fra NNIT. Hans investeringsselskab, Rønmosegård Holding, er således i 2014 markant påvirket af salg af en aktiepost i BKT Holding til en pris, der ligger 25-30 gange højere end købsprisen i samme år. Nærlæsning af regnskaberne viser flere eksempler på, at topcheferne ikke bare passivt investerer i værdipapirer, men enten vælger at investere i særlige områder, hvor de selv har kompetence, eller investerer i mere interessedrevne områder. En del topchefer har også investeret i ejendoms-K/S’er. Torms topchef Jacob Meldgaard er et eksempel på en leder, der også i de private investeringer udnytter sin brancheviden. Hans investeringer gennem Jame Invest er således præget af skibsinvesteringer gennem K/S-andele i fire Danskib-projekter og i K/S Handybulk. Den største ejerandel er i K/S Danskib 82 med en andel på 10 procent. Samlet udgør skibsinvesteringer omkring en fjerdedel af investeringsaktiverne på knap 39 mio. kr. Der er dog tale om et fald fra 2014, hvor andelen var næsten 40 procent. I ledelsesberetningen beskriver Jacob Meldgaard selv rederivirksomhed i Danmark som selskabets formål under hovedaktivitet. Herudover er der en værdipapirbeholdning på 26 mio. kr. Den medførte dog kun finansielle indtægter på knap 1,4 mio. kr., og det tyder derfor på, at en væsentlig del af værdipapirerne er obligationer. Et tilsvarende eksempel er topchefen for Simcorp, Klaus Holse. Han oplyser til Økonomisk Ugebrev, at selskabet primært er fra hans tid i venturekapitalbranchen, og ikke noget han nu bruger meget tid på. Han oplyser, at der især er tale om en investering i Simcorp, og herudover et par mindre start up-selskaber som f.eks. Adactit, hvor Klaus Holse støtter nogle iværksættere. Ane Uggla fra APM ændrer strategi Gennem en lang årrække har afdøde Mærsk Mc-Kinney Møller sammen med sine tre døtre drevet investeringsselskabet Estemco ved siden af den børsnoterede APMkoncern, og efter faderens død er ejerskabet nu delt mellem de tre søstre Ane, Kirsten og Leise. I det seneste regnskabsår rundede formuen i søstrenes private investeringsselskab 1 mia. kr. Hidtil har investeringerne i selskabet været en blanding af værdipapirer og skibe. Men i løbet af regnskabsåret 2014 er der sket en mærkbar reduktion af investeringerne i skibe. I løbet af regnskabsåret er den bogførte værdi faldet fra 259 mio. kr. til 70 mio. kr., og til gengæld er værdipapirbeholdningen øget fra 686 mio. kr. til 752 mio. kr. og likviderne fra 15 mio. kr. til 237 mio. kr. Advokat Lars-Erik Brenøe, der sidder i Estemcos bestyrelse sammen med Ane Uggla og Morten Mærsk Mc-Kinney Olufsen (søn af Kirsten Mærsk Mc-Kinney Olufsen), bekræfter, at det er led i en strategiændring. ”Jeg kan bekræfte, at skibe er ved at blive helt udfaset i dette selskab,” siger Lars-Erik Brenøe. Han understreger at det ikke er udtryk for en ændring i opfattelsen i den børsnoterede koncern, men alene gælder for dette private investeringsselskab. Estemco vil herefter være et mere rent investeringsselskab med en værdipapirbeholdning. ”Forvaltningen af værdipapirbeholdningen er udliciteret i en portefølje management-aftale,” siger Lars-Erik Brenøe. Han vil dog ikke oplyse noget om vilkårene i denne aftale. Det er Danske Bank, der har fået opgaven med at forvalte formuen på nu mere end 1 mia. kr. Selskabet blev oprindelig stiftet tilbage i 1970 af den nu afdøde skibsreder. Ejlif Thomasen TEMA: TOPCHEFERNES PRIVATE INVESTERINGER - side 14 Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang TEMA: TOPCHEFERNES PRIVATE INVESTERINGER TEMA CFO Side 15 Topchefer får PM-hjælp til egne investeringer Topcheferne i dansk erhvervsliv kender tilsyneladende deres egen begrænsning, når det handler om at forvalte fri kapital i privatøkonomien. En række topchefer, Økonomisk Ugebrev har talt med, benytter derfor PMaftaler i forvaltningen af deres værdipapirporteføljer. Aftaler om porteføljemanagement indgås typisk med de større banker eller fondsmæglere. Med andre ord er det de færreste topchefer, der selv sidder direkte i maskinrummet og følge med på rente- og aktiemarkederne, når det drejer sig om løbende forvaltning af deres private investeringer. Der er dog undtagelser med langt mere direkte involvering, når det gælder særlige strategiske eller interessedrevne investeringer inden for deres kompetenceområde. Lars Søren Rasmussen, topchef i Coloplast, er eksempel på en af de topchefer, der både har en værdipapirportefølje under forvaltning og en investering via datterselskab af anden karakter. ”Mit fokus er på at drive Coloplast, og derfor er mit investeringsselskab ikke noget, jeg selv beskæftiger mig med. Det betyder, at forvaltningen er udliciteret, men jeg vil ikke nærmere ind på, hvem den er udliciteret til,” siger Lars Søren Rasmussen. Han er en af de topchefer, der i sit investeringsselskab har samlet en egenkapital på et betydeligt tocifret millionbeløb, nemlig godt 46 mio. kr. Midlerne er samlet i ADO Holding, og herunder ligger ADO, der igen som en af de væsentlige investeringer ejer 33 procent af investeringsselskabet 26. november 2003. Netop dette selskab fik i seneste regnskabsår en økonomisk lussing i form af en større nedskrivning, hvor forklaringen var ændrede huslejekontrakter. Direktør Søren Kirkegaard fra investeringsselskabet oplyser, at der er tale om investering i en kontor- og logistikejendom, og at investeringen er resultatet af en virksomhedshandel for mange år siden. Resultatet er, at ADO fik et tab i 2014 på knap tre mio. kr. – alene som følge af nedskrivning i dattervirksomheden. Men i moderselskabet ADO Holding ligger der en værdipapirportefølje på 42 mio. kr., og den gav finansielle indtægter på godt 3 mio. kr. Resultatet blev samlet kun et lille minus i holdingselskabet, mod en gevinst året før på godt 5 mio. kr. før skat. Et andet eksempel er direktør Henrik Brandt fra Royal Unibrew. Han har drevet det børsnoterede selskab gennem en meget succesfuld proces. Samtidig har hans private investeringsselskab Uno Equity klaret sig strålende. Det seneste år har værdipapirbeholdningen på 18 mio. kr. givet finansielle indtægter på knap 5,2 mio. kr. Henrik Brandt ønsker ikke at oplyse, om han har indgået en PM-aftale for selskabet, eller om han selv varetager investeringerne. Men ved siden af dette selskab med en egenkapital på knap 35 mio. kr. har han selskabet Brandt Equity med en egenkapital på 6,5 mio. kr. Dette selskab har via et datterselskab investeret i et K/S udbudt af Nykredit – NBK Oppertunity K/S. Dette selskab investerer via EQT Oppertunity, men de akkumulerede resultater viser, at selskabet samlet har tabt op mod tre fjerdele af kommanditisternes indskud. Også seneste regnskabsår gav underskud. Jesper og René Mourier tilhører begge en af familierne bag Semler-koncernen, der bl.a. importerer Volkswagen, Audi og Skoda, og har haft stor succes de seneste år. Begge har desuden været involveret i Seaplane med fætteren Lars Erik Nielsen og har høstet store gevinster på den investering. De har hver et holdingselskab med en formue mellem 400 og 450 mio. kr. og har begge valgt at benytte portefølje managementaftaler. ”Jeg har en PM-aftale med Nordea,” siger Jesper Mourier. Samtidig bistår formueforvalter Peter Andreas Bøggild med en række funktioner omkring selskabet. Peter Andreas Bøggild har selv en økonomisk baggrund – oprindelig som økonomisk journalist og herudover også senere som bankdirektør, og han har i mange år været aktiv med formueforvaltning. Udover at Jesper Mourier har udliciteret forvaltningen af værdipapirer, hvor beholdningen udgør 158 mio. kr. fordelt med knap 75 procent i aktier og resten i obligationer, er der også andre investeringer. Det omfatter bl.a. virksomheden Laksen Holding. Dette selskab ejer Morehouse, som markedsfører jagtbeklædning. Netop det indikerer, at der er tale om en interessedrevet investering, fordi Jesper Mourier selv er jagtinteresseret. Broderen René Mourier fik ligeledes i 2013 et meget stort overskud, primært påvirket af Seaplane. Ejlif Thomasen Topdanmarks chef satser på bycykler Topdanmarks topchef Christian Sagild har i sit investeringsselskab Zulu ApS en lidt atypisk investering. Selskabet har en ejerandel på 11,5 procent i Gobike, der står bag bycyklen. Det fremgår, at formålet i investeringsselskabet netop er at investere i selskaber, der beskæftiger sig med infrastrukturelle løsninger – og det opfylder Gobike til fulde. Dette selskab har netop leveret en sending bycykler til hovedstaden, efter for kort tid siden at have haft udsigt til, at det hele gik i opløsning. TEMA: TOPCHEFERNES PRIVATE INVESTERINGER - side 15 Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang ANNONCE CFO Side 16 KENDER DU ØKONOMISK UGEBREV FLASH NEWS? Tilmeld dig Økonomisk Ugebrev Flash NEWS! her og få danske og internationale nyheder gratis – hver dag • • • • • • • En ”anderledes” nyhedstjeneste med daglige nyheder Vi går bag om de traditionelle nyheder Med fokus på erhverv, ledelse, finans og investering Det bedste fra internationale finanssider og blogs Teknisk analyse af det overordnede aktiemarked Nyhedstjeneste er HELT GRATIS Du får nyhedsmail én gang dagligt med alle overskrifter flashnews.ugebrev.dk ANNONCE - side 16 Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang OVERBLIK CFO Side 17 Erhvervsmedier i ugen der gik: Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning Pluspoint til Berlingske og TV2 Finans: Så kom erhvervscheferne for alvor på banen. TV2 Finans og Berlingske Business bragte torsdag et opslag med kommentarer fra danske topchefer, hvis budskab er, at politikerne i beskæmmende omfang har ensidig fokus på, hvordan man skal bruge pengene, og slet ikke på, hvordan man får flere penge i samfundskassen. Vi er for beskedne til at trække en kobling over til vores medieanmeldelse i seneste udgave, hvor vi netop påpegede denne problemstilling, altså at der mangler en seriøs debat om, hvordan lagkagen gøres større, så vi får råd til fremtidens velfærdssamfund. Hvis vi skal komme med et lille kritisk bemærkning til Berlingskes glimrende rundspørge til en stribe topchefer, skal det være, at vi igen mangler stemmen fra den brede underskov af SMV-virksomheder i dansk erhvervsliv. FSR har senest gennemført en undersøgelse, der viser, at SMV’erne og ejerlederne ser adgang til ekstern finansiering som samfundets største vækstproblem. Blot et forslag herfra til en opfølgning. Er journalistisk væsentlighed i valgkampen blevet koblet af? Hvad med en debat om dansk deltagelse i Bankunionen? Meningsmålinger viser, at danskerne i valgkampen går mest op i sundhed og indvandrerspørgsmål. Og det budskab har næsten alle medier været så optagede af, at de stort set kun har fokuseret på disse emner. Det svarer lidt til, at man som medie laver en læserundersøgelse og spørger, hvad læserne mest læser. Mange vil pege på sport, tegneserier og de kulørte personsider. Men det betyder normalt ikke, at man fylder hele avisen med den type stof. Men det er altså den vej, man er gået i valgkampsdækningen. Eksempelvis er det påfaldende, at ét af de helt store spørgsmål om Danmarks fremtid, nemlig deltagelse i bankunionen (som antageligt er en forløber for deltagelse i en politisk union) slet ikke har fået plads i valgkampen. Regeringen har, bakket op af de fleste borgerlige partier, talt positivt om en dansk deltagelse i bankunionen. De har ikke fortalt om ”hvorfor” klart og tydeligt, og statsministeren mener endda, at der ikke er brug for en folkeafstemning om spørgsmålet. Samtidig med, at et politisk flertal vil med i bankunionen, har hele europrojektet igen været ved at falde sammen på grund af statsgældsproblemerne i Grækenland. Med de markant stigende obligationsrenter er også Italien, Spanien, Portugal og endda Frankrig kommet tættere på kanten. Skal vi så gå ind i en klub af dødsejlere og betale en andel af regningen? Et interessant emne at tage op i valgkampen. Men det er vel for kompliceret, hvis man gerne vil gøre valg kampen populistisk og underholdende. Ejeren er vigtig: Jo, det betyder noget, hvem der ejer virksomheder og aktiver. I en af ugens mest interessante erhvervsartikler får Politiken påpeget, at en række danske produktionsvirksomheder er blevet sat under hårdt pres for hurtigt at betale lån tilbage, efter at statens selskab Finansiel Stabilitet har solgt lån med en nominel værdi på 7,5 mia. kr. til den amerikanske kapitalfond Cerberus. Erhvervsmanden Fleming Grunnet mener, at staten ”svigter sit ansvar” og handler ”etisk uforsvarligt”. Påfaldende er det, at staten igen, ligesom i Dong-sagen, kommer i fokus med et salg af betydelige aktiver til den mere barske afdeling af amerikansk kapitalisme. Kunne man have valgt en anden ny ejer af disse aktiver? Bestyrelsen i Finansiel Stabilitet svarer ikke helt overbevisende på spørgsmålet. Det var ikke mig: Også i en anden af ugens mest interessante erhvervshistorier, nemlig anklagen mod IT-firmaet Atea for bestikkelse, kommer der takket være Børsen fredag fokus på ejeren i form af storaktionær og bestyrelsesformand Ib Kunøe. Han føler sig utroligt svigtet, og det kan man vel godt forstå. Han understreger også, at han intet har med sagen at gøre. Hans reaktion kan igen afføde tanker om, hvilket ansvar en ejer og en bestyrelsesformand egentlig har. Kunne der virkelig – set i bagklogskabens lys – ikke være gjort noget for at forhindre det? Det, man vel gerne ville høre fra en formand, både i denne sag og i ovenstående om Finansiel Stabilitet, er: ”Ja, det er ikke godt, det der er sket, og jeg bærer principielt et overordnet ansvar. Derfor må jeg nu tænke grundigt over, om der er noget, jeg har forsømt og over, hvordan vi kan forhindre, at det sker igen.” Man sådan svarer topfolk fra både erhvervsliv, offentlig forvaltning og politik alt for sjældent. Hvorfor egentlig? MWL/MOS TILBUD PÅ ØU NORDIC BIOTECH & PHARMA Tegner du årsabonnement før 1. juli 2015 får du 30 % rabat. Abonnement omfatter 22 udgivelser fra august, hvor det overgår til at udkomme hver 14. dag. Normalprisen for private investorer er 2.500 kr. inkl. moms. Rabatprisen er 1.750 kr. inkl. moms. For professionelle investorer og virksomheder er listeprisen 15.000 kr. excl. moms for op til fem modtagere. Fratrukket introduktionsrabat ved tegning før 1. juli. er prisen 10.500 kr. excl. moms. Tidsskriftet henvender sig både til den forsigtige investor, som har særlig interesse i stabile medicinal og medtech virksomheder, samt mere risikovillige investorer, der er parate til OVERBLIK: UGENS STÆRKESTE OG SVAGESTE ERHVERVSDÆKNING - side 17 at gå efter de helt store afkast som kan opnås inden for bioteksektoren. Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang OVERBLIK CFO Side 18 Myndighedsnyt Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter Mulig straffesag mod EY EY fik godkendt sin fusion med ”gamle” KPMG af Konkurrencetilsynet. Men det fusionerede selskab kan alligevel stå til en straf, meddeler tilsynet på sin hjemmeside: ”Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har sendt sagen om præimplementering af fusionen mellem KPMG DK og EY til Statsadvokaten for Særlig International og Økonomisk Kriminalitet (SØIK). Sagen vedrører KPMG DK’s udmeldelse af det internationale KPMG-netværk. Anmeldelsen er en følge af Konkurrencerådets afgørelse fra december 2014. Her afgjorde rådet, at KPMG Danmark og EY havde overtrådt konkurrencelovens regler om fusionskontrol ved at indlede fusionen, før den var godkendt. Sagen er den første sag om præimplementering i Danmark, og parterne har indbragt Konkurrencerådets afgørelse for Sø- og Handelsretten. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anmelder sagen til SØIK med henblik på en strafferetlig vurdering. En overtrædelse af fusionsreglerne kan straffes med bøde, hvis overtrædelsen er sket forsætligt eller groft uagtsomt.” Jobsøgere skal give besked om sygdomme Man kan ikke uden videre fyre en ansat på grund af sygdom – men omvendt skal jobsøgere give besked, hvis de lider af en sygdom. Det har Højesteret slået fast i en afgørelse, der handler om en sag, hvor en region annullerede en ansættelse, hvor den pågældende i foregående job var blevet fyret efter en længere periode med stress. ”Højesteret fastslog, at annulleringen af ansættelsesforholdet var berettiget, og at A derfor ikke var berettiget til erstatning. Højesteret lagde navnlig vægt på, at A havde overtrådt sin oplysningspligt efter helbredsoplysningslovens § 6 ved ikke at oplyse regionen om sin sygemelding, og at A i øvrigt havde handlet svigagtigt ved at tilvejebringe regionen en opfattelse af, at hun var aktiv i uopsagt stilling. Højesteret fastslog endvidere, at der ikke var sket tilsidesættelse af A’s rettigheder efter helbredsoplysningsloven eller af reglerne om partshøring. A var således heller ikke berettiget til godtgørelse for disse forhold,” hedder det. Behagelig loungemusik hos Finansrådet I betragtning af, hvor megen ny lovgivning bankerne er mødt med de seneste år, har brancheforeningen Finansrådet været bemærkelsesværdigt tavst under valgkampen. Rådets program under folkemødet i sidste uge var også stort set renset for emner af politisk relevans. Men måske arbejder man alligevel på sagen. I hvert fald lød programmet for torsdag aften således: ”Direktører og formænd fra de fire arrangører i Finansteltet inviterer til netværk. Til tonerne af behagelig loungemusik, kom og hils på og mød nye såvel som gamle bekendtskaber.” De øvrige tre arrangører var arbejdsgiver- og tagerorganisationer i den finansielle sektor. Lav værdi af skattekontrol Skatteunddragelse har været et stort emne på den politiske dagsorden de senere år. Men reelt betaler langt de fleste den skat, de skal, og de mange kontroller, der bliver iværksat, giver kun en indtjening på nogle få hundrede kroner pr. indbygger, fremgår det af SKAT’s seneste compliancerapport, der gør status på skatteåret 2012: ”Borgernes regelefterlevelse på skatteområdet er fortsat på et højt niveau i 2012, idet 93 pct. af skatteyderne angiver deres indkomster og fradrag korrekt. Tilmed er det kun 1 ud af 200, der bevidst angiver deres skat forkert. Langt de fleste ukorrekte angivelser beror altså på reelle fejl og misforståelser. For befolkningen som helhed er den skattemæssige værdi af alle de ukorrekte angivelser i 2012 ca. 1,0 mia. kr., hvilket blot udgør 3 promille af borgernes samlede indkomstskat. Det svarer til nogle få hundrede kr. pr. skattepligtig borger. En andel af det manglende beløb bliver berigtiget ved SKATs målrettede kontrolaktiviteter. I forhold til målingen for 2010 tegner der sig et positivt billede af udviklingen. Der er et mindre fald i fejlprocenten, og opgjort i kroner og ører sker der også en bedring. Det gælder særligt blandt de fejl, der kan karakteriseres som grove, hvor det samlede beløb halveres.” Danmark mangler at gennemføre direktiver Stort set hele statsadministrationen ligger stille på grund af valget. Men EU gør det ikke, og erhvervsministeren i den kommende regering må som det første konstatere, at der ligger to såkaldte åbningsskrivelser fra EU på skrivebordet. Det drejer sig bl.a. om, at Danmark ikke har gennemført direktivet om Solvens II fra 2009 på tilfredsstillende vis. STK OVERBLIK: LOVFORSLAG, BEKENDTGØRELSER OG RAPPORTER - side 18 Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang OVERBLIK CFO Side 19 Rapportindeks Aktuelle faglige nyhedsbreve og rapporter Titel og link Tema Udgiver Type Udgivet Nye børsretlige regler for flagningspligt, finansiel rapportering of offebtliggørelse af sanktioner (ny) Værdipapirhandel Plesner Nyhedsbrev Jun 2015 Nye regler om beskyttelse af klientmidler (ny) Beskyttelse af klientmidler Plesner Nyhedsbrev Jun 2015 Plesners IP/TMT Update – maj 2015 (ny) IP- og IT-ret Plesner Nyhedsbrev Jun 2015 Københavns Kommune lejer 5000 m² på Amager (ny) Offentlige ejendomme DTZ Nyhedsbrev Jun 2015 Samarbejde med Børn, Unge & Sorg (ny) Juridisk hotline Gorrissen Federspiel Nyhed Jun 2015 EU: svært at stoppe ulovlig streaming (ny) EU lovgivning Kromann Reumert Nyhedsbrev Jun 2015 Google sletter tusindvis af links (ny) EU-ret Kromann Reumert Nyhedsbrev Jun 2015 Beierholms Faglige Dage 2015 (ny) Erhvervslovgivning Beierholm Seminar Jun 2015 Analyse: Hård kurs i afgørelser om konkurskarantæne Insolvensret Plesner Analyse Maj 2015 Seneste nyt – Finansiel regulering Finansiel regulering Plesner Nyhedsbrev Maj 2015 De europæiske investeringsmuligheder indsnævres Ejendomme og investering DTZ Nyhedsbrev Jun 2015 Franchise in Denmark 2015 Franchising Gorrissen Federspiel Publikation Jun 2015 Crowdfunding i Danmark Crowdfunding Gorrissen Federspiel Nyhedsbrev Maj 2015 Nye krav til forsikringsselskabers outsourcinger EU lovgivning Kromann Reumert Nyhedsbrev Jun 2015 Internet-of-things skaber nye udfordringer ved databehandling Data Kromann Reumert Nyhedsbrev Jun 2015 Skattelypakke Skat på tværs af grænser Beierholm Nyhedsbrev Jun 2015 Lovforslag vedr. offentlighed om ejerforhold m.v. vedtaget Offentlighed Beierholm Nyhedsbrev Maj 2015 Denne side er sponseret af: NR Egeskov & Lindquist Advokatpartnerselskab Klik på logo og få adgang til flere ressourcer... OVERBLIK: AKTUELLE FAGLIGE NYHEDSBREVE OG RAPPORTER - side 19 Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang OVERBLIK CFO Side 20 Uddrag fra ØU Flash News! Seneste ØU Business Guides: ECB har 83 mia. Euro ude i nødfunding til græske banker CRS og Bæredygtighed (68 sider) Update DAX Future: Så faldt pejlemærke i 11.200 også DS: Industriens omsætning holder flot stand Over 60 % sandsynlighed for US renteforhølese i sept. IMF: Glem 3. hjælpepakke til Grækenland – de er afsporet Komitee overvejer nye krav til chefløn Bech-Bruun ny frontløber i advokatbranchen Profil af den nye direktør (43 sider) Selskabsskat i den nye virkelighed – Moral eller Jura? (32 sider) Mangfoldighed i de 100 største selskaber Rating af CSR rapportering i 100 selskaber Det skærpede bestyrelsesansvar (55 sider) Medarbejdervalgt Bestyrelsesmedlem (49 s) Ejerlederens bestyrelse (56 sider) Selskabsledelse i finansielle sektor (66 s) Kritisk syn på finansmarkedet som kasino Øget fokus på kvinder i øverste ledelseslag Guide: Hvad skaber succesfulde virksomheder?/2 El-Erian: Græsk løsning løser ikke langsigtet problem Topadvokat til bestyrelser: Kræv ”rigtig” revision S&P500 holder stand, men kæmpe svaghed under overfladen Dansk C20 ligner en topformation – 5. brud af MA50 på 3 år Nettokøb fra udenlandske mæglere gået i stå Blog: Centralbanker ved at miste kontrol med finansmarkeder Citigroup: FED kan tvinges til hurtigere renteforhøjelser Lavest antal tvangsauktioner i et år – stigning i øvrig Sjælland De kommende temaer i: Økonomisk Ugebrev Finans/ CFO: Nr. 21: Top 100 KreditRating af top 100 børsselskaber Nr. 22: Top 100 Danmarks Bedste Økonomi funktion Nr. 23: Top 50 Kapitalfondenes bedste Porteføljeselskaber Nr. 24:Top 20 Kapitalfondenes bedste Fonde Nr. 25:Top 40 Ledelseskonsulenter Økonomisk Ugebrev Ledelse: Nr. 13:Top 100 Governance Rating af Børsnoterede Selskaber Nr. 14:Top 100 Investor Relations Rating Nr. 15:Top 100 Rating af Governance i Fonde Nr. 16:Top 30 Governance i Investeringsforeninger Nr. 17:Top 100 Profil af det Nye Bestyrelsesmedlem OVERBLIK: UDDRAG FRA ØU FLASH NEWS! - side 20 Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang KONJUNKTUR CFO Side 21 Globalt KonjunkturBarometer Global økonomi står fortsat i stampe De seneste data fra den historisk meget pålidelige ledende indikator fra OECD afspejler efter vores vurdering ganske godt, hvad der sker i den globale økonomi. OECD’s data indikerer, at Asien med Kina bremser op, og det samme gør USA, mens Europa holder stand, men også med mindre opbremsningstendenser. Risikoen er naturligvis, at opbremsningen i Kina og USA på sigt smitter af på europæisk økonomi, som også vil blive påvirket af en stigende euro/US dollar, højere oliepriser og stigende obligationsrenter. For europæisk økonomi er det et klart bekymrende tegn, at forventningerne i den ledende tyske IFO-indikator nu er faldet tilbage to måneder i træk. Samme tidens bekræftes af de seneste data fra tyske ZEW og Markits PMI. Meget afgørende bliver det for europæisk økonomi, hvad der sker i USA, og her er billedet meget blandet. De seneste ISM-data fra de amerikanske indkøbschefer viser fremgang i ordreindgangen, og kommentarerne fra virksomhederne lyder blandt andet sådan: ”Economy is showing signs of improvement.” (Food, Beverage & Tobacco Products). Automotive is still strong. However, steel prices have dropped due to overcapacity and the strong US dollar.” (Fabricated Metal Products). Overall business is steady. Employment in this area is up, a good sign.” (Transportation Equipment). Strong spring demand in agriculture.” (Chemical Products). The exchange rate on the dollar is hurting our sales in Asia. The conversion rate is lowering our profit in Europe where we sell in Euros.” (Computer & Electronic Products).” De tidligste indikatorer, blandt andet fra ECRI, indikerer, at USA’s økonomi efter én opbremsning i det tidlige forår gik svagt frem i april-maj, hvorefter det igen er begyndt at gå ned ad bakke. Seneste data fra PMI indikerer samme billede: ”May data indicated a further robust expansion of U.S. manufacturing output, but new Global Konjunktur Barometer: De vigtigste internationale konjunkturindikatorer Seneste Forrige S&P 500 aktieindeks 2.100,0 2.120,0 ISM Fremstilling, Nye ordrer 55,8 53,5 Conference board LEI, Ledende indikator 122,3 121,6 Conference board, Forbrugertillid Forvent. 86,9 87,1 CRB Raw Industrial, råvarepriser 469,0 468,0 OECD LEI, for Euroland 100,7 100,7 IFO-forventninger, Erhvervstillid 103,0 103,4 Oliepriser (Crude) 60,2 58,2 PMI Kina 49,2 49,6 Shanghai Container Shipping index 400,0 851,0 SAMLET KONJUNKTURBAROMETER Note: Forrige data er seneste offentliggørelse eller for 2 uger siden for markedsdata. Kilde: Økonomisk Ugebrev Research og AktieUgebrevet business volumes increased at the slowest rate since the start of 2014. Softer growth of incoming new work partly reflected an overall decline in new export sales for the second month running. Nonetheless, payroll numbers rose at a solid pace, with the latest upturn in manufacturing employment the fastest for six months.” Også data fra Conference Board peger i retning a en blød udvikling: ”Expectations, however, were relatively flat following a steep decline in April. While current conditions in the second quarter appear to be improving, consumers still remain cautious about the short-term outlook.” Samtidig synes kinesisk økonomi fortsat er ligge underdrejet, viser seneste data fra PMI: “Although this was up slightly from 48.9 in April, the index remained below the crucial 50.0 neutral mark and signalled a third successive monthly deterioration in the health of China’s manufacturing sector. However, the rate of deterioration remained only slight. May data signalled a renewed fall in Chinese manufacturing output, after production volumes stagnated in April. Although the rate of decline was only marginal, it was the first time that output had contracted since last December. Anecdotal evidence suggested that a softening in market conditions had dampened client demand.” MWL Udvikling i Globalt KonjunkturBarometer 0,10 0,05 0,00 -0,05 -0,10 -0,15 -0,20 -0,25 -0,30 -0,35 -0,40 Score for samlet konjunkturbarometer 0,1 0,1 0 -0,1 -0,2 Jan. -0,1 Maj Maj -0,2 -0,3 Nov. Dec. -0,1 -0,3 Feb. -0,4 Mar. Mar. Apr. Apr. -0,4 Maj Juni Kilde: Økonomisk Ugebrev Data for maj maj april maj juni april maj juniaj maj maj Score 1 2 1 0 -2 0 1 1 -2 -2 0 Ændring 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0,1 Tendens uænd. op op uænd. ned uænd. ned op ned ned Kilde ISM CONFERENCE BOARD CONFERENCE BOARD CRBTRADER OECD IFO.DE markit.com en.sse.net.cn KONJUNKTUR: GLOBAL ØKONOMI STÅR FORTSAT I STAMPE - side 21 Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang MARKEDSOVERVÅGNING CFO Side 22 Aftalerenter De lange aftalesatser på vej op igen Efter en meget lang periode med et konstant nedadgående pres på aftalesatserne har den seneste måneds renteuro nu også givet afsmitning til aftalemarkedet. Det er først og fremmest satserne for bindinger af indskud i mere end et år, der er påvirket. Det betyder, at det i øjeblikket er til at opnå tilbud om en rente på 1,35 procent via budportalen mybanker.biz ved en binding på to-fire år, hvor det for mindre end to måneder siden ikke var muligt at få tilbudt satser højere end 1,00 procent. Men i den korte ende af aftalemarkedet har der været et mindre fald for bindinger med en løbetid omkring et halvt år, hvor tilbuddene er faldet fra 0,5 procent til 0,35 procent. Samlet giver det et billede af en lidt stejlere rentekurve på aftalemarkedet, hvor der ellers i en periode har været tale om en særdeles flad rentekurve. Bevægelserne skal ses i lyset af, at Nationalbanken jo stadig operer med en rente på -0,75 procent for indskudsbeviser. I forhold til pengeinstitutternes indskud er der dog over en række gange lempet noget, så bankerne i et afgrænset omfang har mulighed for at placere indskud i Nationalbanken uden at skulle betale for det. I den anden ende af markedet betyder de markante hop i obligationsrenterne, at der er blevet gnavet lunser af den store rentefordel, der hidtil har været ved at placere via aftaleindskud frem for i statsobligationer. Det er formentlig det, der er forklaringen på, at de lange aftalesatser er trukket opad. Når det gælder alternative placeringsmuligheder, har aktiemarkedet indtil nu været et af de foretrukne, og det har betydet helt enorme kursstigninger. Men på det seneste har der været tegn på, at stigningerne er stoppet op – dog uden at der er kommet nogen mærkbar modreaktion. Sammenligner man med de bedste tilbud blandt bankerne, er det nu kun Alm. Brand, Ikano Bank og Nordea, der har tilbud om renter på op til 1,00 procent. For alle tre gælder, at indskuddet skal være bundet i tre år. Lige efter følger Santander Consumerbank med en rente på 0,90 procent uden binding, men dog med et varsel på 31 dage før en hævning. Det er et fald fra 1,00 procent for to måneder siden. Både Ikano og Santander er mest kendt for at udbyde forbrugslån uden sikkerhed til forholdsvis høje renter. Statsobligationer i markant rentestigning Renteniveauet på danske statsobligationer er steget ganske markant siden begyndelsen af maj. Men til trods for disse stigninger ligger de generelt stadig med et noget dårligere afkast end aftaleindskud. I april var der negative renter på statsobligationer med løbetider ud til 4,5 år. Det er nu ændret, så der kun er negative renter på løbetider ud til 2,5 år. Dermed er det fortsat er en særdeles dårlig forretning at placere i statsobligationer. En dansk statsobligation med en løbetid på halvandet år giver en rente på -0,44 procent, hvor det får to måneder siden var -0,54 procent. Hvis løbetiden er 2,5 år, er renten steget fra -0,42 procent til nu -0,22 procent, men altså dermed stadig negativ. Til sammenligning er renten på aftaleindskud med to års binding steget fra 1,00 procent til 1,35 procent, og dermed er rentefordelen ved aftaleindskud med to års binding faktisk blevet større, selvom obligationsrenterne er steget. Fra 1. juni er der i øvrigt sket nogle justeringer af reglerne for indskydergaranti. Det er i forbindelse med, at ordningen er overtaget af Finansiel Stabilitet. Der vil stadig være en dækning på 100.000 EUR for almindelige indskud og ubegrænset dækning for pensionsindskud. Men en række andre særlige indskud, der hidtil har haft ubegrænset dækning, bliver nu begrænset til 150.000 EUR. Der vil dog stadig være ubegrænset dækning af indskud vedrørende handel med fast ejendom i op til 12 måneder, hvis der ikke er er tale om en erhvervsejendom. Ejlif Thomasen Renteudvikling Pct. 3,5 3,0 2,5 Højeste tilbud 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Gns. tilbud Jan. 2012 Kilde: MyBanker Jan. 2013 Jan. 2014 Renter på indskud Eksempler på bedste rentetilbud de seneste 14 dage Beløb, kr. løbetid, dage 250.000 49 740.000 92 55.000 95 500.000 181 740.000 181 650.000 241 325.000 357 745.000 365 450.000 366 736.925 395 740.000 732 745.000 1092 750.000 1094 750.000 1119 750.000 1130 500.000 1827 Kilde: Mybanker Maj 2015 rente, pct 0,25 0,25 0,25 0,35 0,35 0,60 1,00 1,00 1,00 1,00 1,35 1,35 1,35 1,35 1,35 1,00 MARKEDSOVERVÅGNING: DE LANGE AFTALESATSER PÅ VEJ OP IGEN - side 22 Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang MARKEDSOVERVÅGNING CFO Side 23 Kort rente Amerikansk renteforhøjelse til september sandsynlig Der er stort set ingen i markedet, der forventer, at Fed vil hæve renten på juni-mødet allerede i den kommende uge. Det betyder, at forventningerne nu går på, at det kan ske i juli – næppe sandsynligt – eller det efterfølgende møde i september eller oktober. Men alligevel imødeses mødet i næste uge med interesse, fordi Fed på hvert andet møde offentliggør sine nye vurderinger, og det kommer altså til at ske næste gang på onsdag. Det vil være disse reviderede forventninger, markedet vil kigge på, og tager man forventningerne, der blev offentliggjort sidste gang, i marts, gik de på, at første renteforhøjelse ville komme til oktober, og at der ville komme endnu en forhøjelse i december, så Fed-renten ved udgangen af i år ville være på 0,625 procent. Ifølge chefanalytiker Johnny Bo Jakobsen fra Nordea er der udsigt til, at Fed på det kommende møde vil bekræfte forventningen om en renteforhøjelse senere i år, baseret på udviklingen i de økonomiske data. Den seneste arbejdsmarkedsrapport trækker i mere positiv retning, og det kan dermed betyde, at der kan komme en fremrykning af den første renteforhøjelse. Det er præcis hvad Johnny Bo Jakobsen forventer, og derfor ser han Fed hæve renten første gang til september i stedet for oktober. Men han peger på, at hvis der på det kommende Fed-møde kommer en nedrevision af middelforventningerne ultimo året, vil det betyde, at sandsynligheden for en forhøjelse allerede til september bliver mindre. Omvendt kan en oprevision ifølge Johnny Bo Jakobsen betyde fremrykning af den første forhøjelse, så det allerede bliver på mødet i slutningen af juli. Der er ikke noget august-møde, så det er ikke en mulighed. Johnny Bo Jakobsen forventer, at de opdaterede forventninger, der kommer fra Fed i næste uge, vil vise en lille nedrevision af BNP-væksten i år, fordi første kvartal var svagt, mens der ikke er udsigt til nogen nævneværdi ændring i inflations- og arbejdsløshedsforventningerne. I virkeligheden er det måske ikke så afgørende, om renteforhøjelsen kommer den ene eller anden måned. Men der er ganske stor signalværdi i det, fordi det vil understrege, at man nu går i gang med at stramme pengepolitikken. Herefter vil markedet skifte fokus til at se på, hvor meget og hvor hurtigt renterne derefter skal op, og det er så den dagsorden, der de efterfølgende måneder vil præge markedet. Ejlif Thomasen Korte renter og forventninger 0,5 Enmåneds forwardrente 0,3 0,1 -0,1 CIBOR -0,3 -0,5 1. mdr. 2. mdr. 3. mdr. 4. mdr. 5. mdr. 6. mdr. Note: CIBOR er den faktiske rente, mens forwardrenterne er de indbyggede markedsforventninger til enmånedsrenten. FRA-satser Rentesats i procent Start 3 mdr. frem 6 mdr. frem jun. 15 -0,1/05 0,02/04 sep. 15 0,01/06 0,15/17 dec. 15 0,08/13 0,22/24 mar. 15 0,11/16 0,28/30 Note: Ud for jun. 15 3 mdr. står -0,1/05. Det betyder, at man i dag kan aftale at placere indskud svarende til en tre-måneders CIBOR på -0,1 pct. fra jun. 15 til sep. 15. Tilsvarende kan man i dag aftale at låne svarende til en tre-måneders CIBOR på -005 pct. fra jun. 15 til sep. 15. Forecast på den korte rente Reporente 0,5 Løbetid 1 måned Løbetid 3 måned Løbetid 6 måneder 0,3 0,1 -0,1 -0,3 -0,5 0,05 (0,00) 12-jun 0,09 (0,04) 14 dage 0,09 (0,04) 1 md. 0,11 (0,06) 3 mdr. -0,31 -(0,01) 12-jun -0,25 -(0,02) 14 dage -0,24 -(0,01) 1 md. -0,20 (0,03) 3 mdr. -0,20 (0,01) 12-jun -0,17 (0,01) 14 dage -0,17 (0,01) 1 md. -0,15 (0,00) 3 mdr. 0,03 (0,02) 12-jun 0,04 (0,02) 14 dage 0,04 (0,01) 1 md. 0,04 (0,00) 3 mdr. Forklaring: Forventninger til Nationalbankens repo-rente og til renten på interbank pengemarkedet. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn. Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank MARKEDSOVERVÅGNING: AMERIKANSK RENTEFORHØJELSE TIL SEPTEMBER SANDSYNLIG - side 23 Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang MARKEDSOVERVÅGNING CFO Side 24 Lang rente Nyt muligt rentefald efter korrektion Den aktuelle korrektion med højere renter kan godt fortsætte lidt endnu. Det vurderer erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser fra Seges. ”Det er ikke usandsynligt, at vi kan komme op, så realkreditobligationer med en kuponrente på 4 procent åbner. Men herefter ser jeg igen lavere renter,” siger Klaus Kaiser. Han peger på, at den europæiske headlineinflation ganske vist vil komme op, alene på grund af effekten af, at lavere energipriser glider ud af beregningerne. Men den underliggende inflation kommer ikke op. ”Vi har i EUR-zonen et så stort output-gap, at det vil tage adskillige år, før det er fyldt op, og det betyder, at vi ikke kommer til at se løn- og inflationspres de næste måske tre-fire år,” siger han. Dermed ser Klaus Kaiser ikke basis for en fortsat rentestigning, når vi er gennem den nuværende korrektion, men tværtimod et fald i renterne igen. Hvis man tror på den udvikling, peger han på, at realkreditkunder kan overveje konvertering til en variabel rente, hvis korrektionen fortsætter lidt opad. Kommer der efterfølgende igen lavere renter, kan man så igen gå over i en fast rente. Tror man omvendt, at renten skal fortsætte yderligere opad til 5 eller 6 procent, så er det en fast rente med højere kupon, man skal konvertere til, og dermed have mulighed for at skære af gælden i to omgange. ”Men det er ikke det scenarie, jeg forventer. Hertil kommer, at vi muligvis kan komme til at se et hurtigt rentefald, hvis situationen omkring Grækenland ikke når en løsning. En græsk udtræden af valutasamarbejdet vil i hvert fald på kort sigt presse de tyske og danske renter en del nedad,” siger han. Det vil ske alene fordi investorerne vil søge i sikkerhed i tyske, danske og amerikanske statsobligationer. Teknisk analyse på statsrenter Renten har nu passeret 200 dages glidende gennemsnit i 0,762 procent og er tilbage ved niveauet fra efteråret 2014. Samtidig er modstanden ved 0,971 procent passeret, og hvis den sandsynlige test af dette gennembrud bekræfter gennembruddet, så er rentens næste mål 2,25 procent. Ejlif Thomasen Danske stat 3% 2021 - kort sigt Danske stat 3% 2021 - lang sigt Kilde: BCVIEW Kilde: BCVIEW Forecast på den lange rente 2-årig statsobligation 1,5 5-årig statsobligation 10-årig statsobligation 1,0 0,5 0,0 -0,5 -1,0 -0,31 (0,00) 12-jun -0,40 -(0,01) 14 dage -0,36 -(0,12) 3 mdr. -0,29 -(0,10) 12 mdr. 0,23 (0,13) 12-jun 0,09 (0,00) 14 dage 0,01 -(0,10) 3 mdr. 0,12 (0,02) 12 mdr. 1,19 (0,30) 12-jun 0,92 -(0,01) 14 dage 0,83 -(0,15) 3 mdr. 0,99 -(0,15) 12 mdr. Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 2,5 pct. 2016, 4 pct. 2019 og 1,75 pct. 2025. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed, og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn. Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank MARKEDSOVERVÅGNING: NYT MULIGT RENTEFALD EFTER KORREKTION - side 24 Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang MARKEDSOVERVÅGNING CFO Side 25 Valuta SEK nærmer sig Riksbankens smertegrænse Selvom de seneste svenske inflationstal torsdag var overraskende høje, er der stadig udsigt til, at Riksbanken vil komme med endnu en rentenedsættelse. Det vurderer senioranalytiker Anna Råman fra Nykredit. De faktisk inflationstal viste en stigning på månedsbasis på 0,3 procent og på årsbasis på 0,0 procent, og ifølge Anna Råman er det tal, der var overraskende høje i forhold til markedets forventninger, mens tallene for april dengang var overraskende lave. Det er også tal, der er højere end Riksbankens egne forventninger. Det, der i maj trækker tallene opad, er mad, rejser og bøger. Umiddelbart vurderer Anna Råman, at det betyder et mindre pres på Riksbanken for at sænke renten. Det har da også straks skubbet lidt opad til de inflationsforventninger, markedet handler efter. Men konsekvensen af, at forventningen om rentenedsættelse nu er nedtonet, har straks ført til, at SEK er blevet styrket med op mod et par procent. Det er det fænomen, der ifølge Anna Råman senere kan føre til, at Riksbanken alligevel sænker renten. Netop en stærkere SEK er stik imod Riksbankens ønske og vil i sig selv være med til at holde inflationen nede, og dermed kan argumentet for lavere renter komme igen. Anna Råman peger særligt på, at Riksbankens udmeldinger har været og fortsat er, at man vil have inflationsforventningerne tilbage til målzonen omkring 2 procent, og at det er noget, man vil have hurtigt. Således har det flere gange været fremme, at Riksbanken gerne vil have forventningerne op inden årets overenskomstforhandlinger, så en højere inflation kan blive et element i forhandlingerne. Nykredit forventer derfor, at der i løbet af de kommende måneder vil komme endnu en svensk rentenedsættelse på 25 basispoint. I forvejen er den svenske udlånsrente -0,25 procent. Det vil tale for en svagere SEK. EUR/USD er fortsat afventende EUR/USD holder sig indtil videre inden for intervallet 1,055-1,144, og indtil der sker et gennembrud af loftet i dette interval er der udsigt til en sidelæns bevægelse i valutaforholdet. Ejlif Thomasen EUR/USD - kort sigt EUR/USD - lang sigt Kilde: BCVIEW Kilde: BCVIEW Forecast på de vigtigste valutaer Kurs nu 12-06-2015 EEUR 7,46 GBP !! SEK NOK 10,29 0,81 !! CHF 0,85 7,12 PLN ! 1,80 USD !! 6,65 JPY (X100) EUR/USD !! 5,37 !! 1,12 Forventninger til valutakurser om: 1 måned 3 måneder 6 måneder 7,46 7,45 7,45 (7,44-7,46) (7,44-7,46) (7,45-7,46) 10,27 10,38 10,51 (10,16-10,45) (10-10,64) (10,22-10,8) 0,80 0,80 0,81 (0,8-0,8) (0,79-0,81) (0,81-0,82) 0,85 0,86 0,87 (0,84-0,86) (0,85-0,89) (0,83-0,9) 7,15 7,16 7,10 (7,11-7,23) (7,1-7,3) (7,08-7,14) 1,81 1,82 1,82 (1,8-1,82) (1,82-1,83) (1,77-1,87) 6,73 6,87 7,07 (6,61-6,8) (6,68-7,1) (6,61-7,46) 5,46 5,55 5,62 (5,4-5,6) (5,42-5,7) (5,36-5,92) 1,11 1,09 1,06 (1,09-1,13) (1,05-1,12) (1-1,13) Pris inkl. 6 mdr. Inkl. termin 7,45 10,25 0,81 Note: Udråbstegnene angiver graden af usikkerhed. !!! udtrykker største usikkerhed. Øverste kurs ved hver valuta er gennemsnittet af panelets forventninger. Tallene i parentes angiver laveste og højeste forecast. Terminstillægget i sidste kolonne er gennemsnit for køb og salg. 0,85 7,14 1,80 6,61 Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets, Saxo Bank og Sydbank 0,05 1,13 MARKEDSOVERVÅGNING: SEK NÆRMER SIG RIKSBANKENS SMERTEGR ÆNSE - side 25 Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang FINANSKALENDER & BOLIGRENTER CFO Finanskalender: Vigtige begivenheder på finansmarkedet 15. - 21. juni Land Begivenhed Forventning Dato (seneste) for offentligg. USA Empire State Indeks 5,00 15. juni (3,09) USA Industriproduktion (0,3 pct.) 15. juni (0,0 pct.) USA NAHB Indeks 56 15. juni ('54) G20 Møde mellem finansministre og 15. juni centralbankchefer UK Forbrugerpriser 0,1 pct. 16. juni (-0,1 pct.) Tyskland ZEW indeks 37,8 16. juni (41,9) USA Påbegyndte boligbyggerier 1.100.000 16. juni ('1.135.000) USA Byggetilladelser 1.100.000 16. juni (1.140.000) UK Arbejdsløshed 5,5 pct. 17. juni (5,5 pct.) Eurozonen Forbrugerpriser 0,3 pct. 17. juni (0,3pct.) USA Fed rentebeslutning 0,25 pct. 17. juni (0,25 pct.) Eurozonen BoE minutes 17. juni Schweiz SNB rentebeslutning -0,75 pct. 18. juni (-0,75 pct.) Norge Norgesbank rentebeslutning 1,00 pct. 18. juni (1,25 pct.) UK Detailsalg 4,6 pct. 18. juni (4,7 pct.) USA Førstegangsansøgere til 18. juni arbejdsløshedsunderstøttelse 279.000 USA Forbrugerpriser 0,0 pct. 18. juni (-0,2 pct.) USA Philadelphia fed indeks 8,0 18. juni (6,7) Japan BoJ pengepolitisk beslutning 19. juni Eurozonen ECOFIN møde 19. juni Kilde: Alm. Brand Note: Alle ændringer i procent er, medmindre andet er angivet, på årsbasis samt sæsonkorrigerede. ØKONOMISK UGEBREV CFO UDGIVES AF: Økonomisk Ugebrev A/S Pilestræde 34, 4. sal, 1147 København K CVR-nr: 31760623 Redaktionens tlf. 70 23 40 10 Hjemmeside: www.ugebrev.dk E-mail: [email protected] ABONNEMENT: Helår 5.995 kr. Halvår 3.600 kr. eks. moms Bente Lind, [email protected] 70 23 40 10 Side 26 30-årig realkreditobligation 3,5 3,2 2,9 2,6 2,3 2,0 2,97 (0,09) 12-jun 2,89 (1,96) 14 dage 2,91 (1,93) 3 mdr. 2,99 (1,86) 12 mdr. Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 1 pct. okt. 2015 og 2,5 pct. RD 2047. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn. Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank. Etårig flexlån 1,0 0,6 0,2 -0,2 -0,6 -1,0 -0,50 (0,00) 12-jun -0,29 -(0,03) 14 dage -0,22 -(0,37) 3 mdr. -0,18 -(0,33) 12 mdr. Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 1 pct. okt. 2015 og 2,5 pct. RD 2047. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn. Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank. REDAKTION: Ejlif Thomasen, Peder Bjerge, Carsten Vitoft, Morten Sørensen, Sten Thorup Kristensen, Lars Abild, Joachim Kattrup REDIGERING OG LAYOUT: Rung Creative GRAFIK OG RESEARCH: Benjamin Kjærgaard Hansen, Maria Nørgaard Langer, Nadine Raida, Klaus Hasselgren Strange, Peder Birk, Bente Lind DESIGN: Jakob Bekker-Hansen.300dpi.dk ISSN 1903-8666 ANNONCERING: NICHEHUSET, 35 35 10 10 BOGHOLDERI: Jørgen Olsen, [email protected] ANSVH. CHEFREDAKTØR: Morten W. Langer ADM. DIREKTØR: Per Pedersen KOPIERING ELLER VIDERESENDELSE IKKE TILLADT FINANSKALENDER & BOLIGRENTER - side 26
© Copyright 2024