Økonomisk Ugebrev Finans CFO nr. 20 (14/06/2015)

Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang
CFO
Lynhop i realkreditrente vil dæmpe boligmarked
Den seneste måneds ekstremt hurtige stigning i den
effektive 30-årige realkreditrente vil med stor sandsynlighed lægge en dæmper på det glohede boligmarked i
storbyerne, og de kommende måneder vil priserne efter
alt at dømme tilpasse sig nedad, så ydelserne i forhold
til en 30-årig realkreditbelåning forbliver uændret. Det
vurderer cheføkonom Jes Asmussen fra Handelsbanken.
Hans vurdering bygger mest på en forventning om en
psykologisk adfærdseffekt, snarere end den direkte effekt af en højere realkreditrente.
”Selvom de 30-årige realkreditobligationer er faldet
ret meget i kurs, er den effektive lånerente fortsat historisk lav. Men der vil med stor sikkerhed komme en
psykologisk reaktion fra potentielle huskøbere, fordi de
nu kan se, at det ikke længere er så billigt, som det var
for en måned siden,” siger Jes Asmussen til Økonomisk
Ugebrev. Eksempelvis er kursen på en 30-årig afdragsfri 2,0 procent realkreditobligation siden februar faldet
hele 9 kurspoint – fra 99 til 90 – og den seneste halvanden måned næsten 8 kurspoint.
Vismændene fra Det Økonomiske Råd forventer
også, at en rentestigning vil lægge et pres på boligpriserne, og ved markant stigende lånerenter ses risiko
for, at mange boligejere bliver insolvente på grund af
prisfald. Nationalbanken har advaret mod risiko for en
boligboble ved en fortsat lav rente, men den stigende
obligationsrente understøtter næppe fortsat stigende
boligpriser. Nationalbanken har i tidligere analyser påvist, at der er stærk sammenhæng mellem udviklingen
i boliglånerenten og udviklingen i boligpriserne. Økonomisk Ugebrev har spurgt Nationalbanken, om man
efter de seneste rentestigninger har justeret sit syn på
risikoen for en boligboble. Det har Nationalbanken ikke
ønsket at forholde sig til nu.
Jes Asmussen forudser, at boligkøberne ved fortsat
højere boligrenter vil forvente en tilsvarende tilpasning
af salgspriserne, så ydelserne er stort set uændrede.
”Der er også meget psykologi i det her. Mange af de
aktive boligkøbere følger udviklingen i obligationskurserne, og de har regnet på, hvad de har råd til ud fra en
lavere rente end i dag. Derfor er det sandsynligt, at vi
vil komme til at opleve et pres på boligpriserne. Det vil
især kunne mærkes der, hvor der har været snak om en
begyndende boligprisboble, altså i de dyreste områder
i storbyerne,” siger han.
Jes Asmussen forventer ikke på ny faldende renter
på realkreditobligationslån, idet han mere ser den aktuelle lånerente som en normalisering af renteforholdene, efter at den lange rente var kommet for langt ned:
”Med en tiårig statsrente omkring 0 procent er det klart,
Fortsættes næste side...
LÆS I ØKONOMISK UGEBREV CFO NR. 20/2015
NYHEDSANALYSER
Side4Sådan påvirker den stigende obligationsrente
Side5EU: Langsigtede investorer skal bestemme mere
Side7PWC’s kapitalgrundlag består af goodwill
Side8Få selskaber effektiviserer personaleudgifter
Side9Personaleomkostninger – top 100
Side11 Kasser i Unipension bedst til selskabsledelse
Side12 Her er FLSmidths nye ”skjulte” vækstmaskine
TEMA: TOPCHEFERNES PRIVATE INVESTERINGER
Side13 Middelmådige afkast i CEO’ernes privatformue
Side15 Topchefer får PM-hjælp til egne investeringer
OVERBLIK & KONJUNKTUR
Side17 Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning
Side18 Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter
Side19 Aktuelle faglige nyhedsbreve og rapporter
Side20 Uddrag fra ØU Flash News!
Side21 Global økonomi står fortsat i stampe
MARKEDSOVERVÅGNING
Side22 De lange aftalesatser på vej op igen
Side23 Amerikansk renteforhøjelse til september sandsynlig
Side24 Nyt muligt rentefald efter korrektion
Side25 SEK nærmer sig Riksbankens smertegrænse
Side26 Finanskalender & Boligrenter
Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang
NYHEDSANALYSE
CFO
Side 2
Lynhop i realkreditrente vil dæmpe boligmarked
...fortsat fra forsiden
at rentedannelsen var ude af balance. Nu ser vi stigende
inflationsforventninger, blandt andet båret frem af højere energipriser, og derfor har vi antageligt set bunden
for boliglånerenten i denne omgang.”
Andre økonomer ser større risiko for, at den lange
obligationsrente vil fortsætte op herfra, blandt andet
fordi der nu ses øget inflation, investorkrav om en øget
risikopræmie på det ikke så likvide obligationsmarked og
vigende tillid til centralbankernes planøkonomiske pengepolitik. Faktum er i hvert fald, at den seneste måneds
rentestigning er kommet ind fra højre med en rekordhurtig stigning, hvor den tiårige statsrente er næsten tidoblet – fra 0,1 procent til knap én procent på ingen tid. Det
er den største kursbevægelse på kun én måned i mere
end seks år.
Som bekendt har Nationalbanken i kvartalsredegørelsen for første kvartal 2015 været ude med en advarsel
om, at der kunne opstå en prisboble på boligmarkedet.
I den anledning har Nationalbanken stillet forslag om
en ekstra baskatning på boliger: ”Når der er behov for
et vågent øje med boligmarkedet, skyldes det, at der
er risiko for en ny boligboble, hvis de lave renter sætter
gang i selvforstærkende prisstigninger. Der findes politiske redskaber, som kan modvirke sådanne uønskede
udsving. Når beskatningen følger med priserne, så prisstigninger giver højere skat, og faldende priser giver
lavere skat, er skatten med til at stabilisere priserne.
Men siden 2002 har man politisk valgt, at ejendomsværdibeskatningen er frosset fast, og at der er grænser
for, hvor hurtigt grundskylden kan stige. Nationalbanken anbefaler, at reglerne ændres, så skatten fremover
bidrager til at stabilisere boligpriserne.” Spørgsmålet er
nu, om Nationalbanken ser den seneste renteforhøjelse
på lange realkreditlån – og måske udsigten til yderligere rentestigninger – som et tilstrækkeligt redskab til
at dæmpe priserne på boligmarkedet.
Vismændene i Det Økonomisk Råd skriver i deres
redegørelse fra maj 2015 om boligpriserne, at ”der er
udsigt til væsentlige rentestigninger, som vil forårsage
et nedadgående pres på boligpriserne – eventuelt i et
omfang, som vil efterlade mange boligejere teknisk insolvente. I Dansk Økonomi, efterår 2014, blev der fremsat
et forslag om at indføre en øvre grænse for, hvor stor en
andel af en boligs værdi der kan belånes med variabelt
forrentede lån. En sådan grænse vil yderligere kunne
bidrage til at mindske den makroøkonomiske ustabilitet, der kan følge af en kraftig rentestigning.”
Der er ingen tvivl om, at boligmarkedet har været glohedt i første kvartal 2015. Realkreditrådets udlånsstatistik viser, at der var nettoudlån i årets første kvartal til
ejerboliger og fritidshuse på 8,7 mia. kr., mod minus 4,1
mia. kr. første kvartal 2014, og 1,7 mia.kr. i fjerde kvartal
2014. Mest aktuelle data for prisudviklingen på geografi
findes på boligportalen Boliga.dk, hvis udbudspriser indikerer noget om retningen på kvadratmeterpriserne.
Seneste data omfatter udbudspriser frem til udgangen
af maj, hvor man skal tage højde for, om sælgerne har
valgt at nedjustere deres forventede salgspriser. Det ser
ud til at være sket i nogle kommuner, med forbehold for
betydelig statistisk usikkerhed. Eksempelvis i Hørsholm
Kommune er udbudsprisen pr. kvadratmeter faldet fra
31.300 i februar til 29.500 i maj, det laveste siden november sidste år. I Fredensborg har udbudspriserne været
faldende siden sidste sommer, med forsat fald i maj i
år. Modsat er udbudspriserne i Gentofte kommune pr.
kvadratmeter steget fra 38.000 i marts til 40.600 i maj,
altså en stigning på over 6 procent.
MWL
BBR-kvadratmeterpris på villaer i Hørsholm
45.000
40.000
35.000
30.000
25.000
2008
2009
Kilde: Boliga
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2 pct. 30-årig realkreditobligation falder 10 pct.
100
98
96
94
92
90
Feb
2015
Kilde: RD.dk
Marts
2015
April
2015
Maj
2015
Juni
2015
NYHEDSANALYSE: LYNHOP I REALKREDITRENTE VIL DÆMPE BOLIGMARKED - side 2
Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang
ANNONCE
CFO
Side 3
EF TER U D D AN N E L S E
D I PLO M
i
Investér
i din
humane
kapital
erhvervsøkonomi
HD 2-del
Organisation
og ledelse
Foretag en sikker investering i din fremtid.
HD 2-del med speciale i organisation og ledelse er
en grundig og fleksibel ledelsesorienteret uddannelse. Specialet i organisation og ledelse gør dig
i stand til at læse og håndtere forskellige opgaver
inden for eks.
❚
❚
❚
❚
Personale/HRM
Organisationsudvikling
Ledelse
Opbygning af helt nye organisationer
Studiestart
1. september og ansøgningsfrist 1. august.
Kontakt
HD-studiet på tlf. 65 50 91 18, skriv en
e-mail: [email protected] eller få mere at vide om
HD 2-del Organisation og ledelse på:
 www.sdu.dk/hd/organisation
FORSKNI NGSBAS ER E T
EFTER U D D A N N E LS E
ANNONCE - side 3
Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang
NYHEDSANALYSE
CFO
Side 4
Sådan påvirker den stigende obligationsrente
Den seneste halvanden måned er den lange 30-årige
obligationsrente næsten steget halvanden procent,
med et kursfald på op mod 9 procent. Mens boligmarkedet de kommende måneder kan blive udsat for pres
på salgs- og handelspriserne, er der også andre afledte
effekter for boligejerne. For nye boligejere kan rentestigningen betyde, at realkreditinstituttets eller bankens
krav til boligkøberens rådighedsbeløb fører til, at de alt
andet lige må skære i den samlede købspris, som kan
betales. For nuværende boligejere med lange realkreditlån er der blevet hentet en kursgevinst på op mod
10 procent, altså ca. 300.000 kr. på en samlet lån på 3
mio. kr. Denne kursgevinst svarer til, at restgælden er
reduceret, og den kan hæves ved en senere opkonvertering. Private og virksomheder med obligationsgæld
er altså blevet rigere, mens obligationsejere er blevet
fattigere. Undtagelserne er de private og virksomheder
med renteswaps, hvor der er afdækket for rentestigninger. Eksempelvis ejendomsselskaber Jeudan vil hente
en betydelig kursgevinst. Og Nykredit står antageligt
til en milliardgevinst fra udestående renteswaps, som
er blevet mere værd.
Betydelige kurstab i på bankernes egenbeholdninger: Bankerne må forventes at bogføre betydelige
kurstab på deres egenbeholdning af obligationer. Ved
udgangen af 2014 havde bankerne en egenbeholdning
af obligationer på 1041 mia. kr. Man må antage, at bankerne har afdækket en del af renterisikoen med finansielle kontrakter. Men det er sandsynligt, at bankerne
samlet set står til kurstab på 2-3 mia.kr. på denne konto.
Modsat har de stigende obligationskurser de seneste
år givet betydelige kursgevinster. Bankernes indtjeningsbillede påvirkes umiddelbart ikke, da indlån- og
udlånsrenter typisk afhænger af Nationalbankens styringsrente, som fortsat er negativ.
Investeringsforeningernes obligationsafdelinger har givet store kurstab: Hovedparten af investeringsforeningerne med realkredit og statsobligationer
har de seneste måneder givet kurstab på mellem 3 og
6 procent, og det betyder, at 2015 indtil videre har været neutralt eller i et lille minus efter en stærk start med
rentefald. Det er overraskende, at bankerne ikke har
rådgivet deres kunder om at omlægge deres investering til andre afdelingstyper med en større potentiale.
Med statsrenter tæt på 0 procent har der kun været
en downside. Eksempelvis havde Danske Invest Lange
Obligationer ved den seneste opgørelse en formue på
over 4 mia. kr. Det ville banken næppe have valgt, hvis
det var bankens egne penge.
Pensionsopsparere må også notere kurstab på obligationsinvesteringer: Pensionskasser rammes på basiskapitalen, men pensionsforpligtelserne falder ved en
stigende rente. Pensionsselskaberne skal i deres regnskaber oplyse følsomhedsanalyser, som angiver, hvordan deres situation ændres ved en rentestigning/fald på
0,7 procent. Den oplyste effekt i følsomhedsanalyserne
er størst for de pensionsselskaber med en stor beholdning af rentegarantier, da pensionsselskaber med markedsrentekunder ikke selv bærer risikoen. Eksempelvis
er der en meget lille påvirkning hos PensionsDanmark,
men den er ganske stor hos PFA: Ifølge regnskabet vil
en rentestigning på 0,7 procent betyde 1,6 mia. kr. mere
i kollektivt bonuspotentiale, men 636 mio. kr. mindre i
basiskapital. Ved en stigende obligationsrente reduceres gabet til den garanterede rente, hvilket betyder en
reduktion af de pensionsforpligtelser, som skal hensættes. Til gengæld giver kurstabet dræn på basiskapitalen.
Bedre spekulationsmuligheder i øget rentespænd: Med fortsat historisk lave korte renter tæt på
nul og stigende lange obligationsrenter er der øget
mulighed for at gøre en god forretning ved at udnytte
denne renteforskel. Konkret kan det ske ved, at banker
eller andre finansielle spekulanter låner korte penge til
under en halv procent og placerer pengene i statsobligationer til 1 procent eller realkreditobligationer til 3
procent. Jo mere obligationsrenten stiger, samtidig med
at de korte renter er uændret lave, jo mere bliver denne
type spekulation attraktiv. I længden vil enten de korte
renter blive sat op, eller de lange renter vil falde igen.
De korte forwardrenter indikerer, at det første scenarie
er mest sandsynligt.
Begyndende adfærdsændringer omkring
erhvervsinvesteringer: Med de stigende obligationsrenter vil erhvervslivet overveje, om deres
investeringskalkuler, når der handler om anlægsinvesteringer, skal baseres på ændrede renteforudsætninger.
Eksempelvis vil lang anlægfinansiering i banken til dels
følge op med obligationsrenterne, og denne rentestigning afspejles allerede i de stigende effektive renter på
europæiske erhvervsobligationer. Samtidig pålægges
bankerne de kommende år at leve op til et nyt krav om
NSFR, net stabel funding, som pålægger bankerne en
vis balance mellem løbetiden på indlån og udlån. Det
vil sige, at det bliver vanskeligere at få lang finansiering,
som banken finansierer med korte indlån.
Ejlif Thomasen
NYHEDSANALYSE: SÅDAN PÅVIRKER DEN STIGENDE OBLIGATIONSRENTE - side 4
Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang
NYHEDSANALYSE
CFO
Side 5
EU: Langsigtede investorer skal bestemme mere
EU-kommissionen har i flere år presset på for at få institutionelle investorer i EU-landene til at agere som mere
aktive ejere i de børsnoterede selskaber, med henblik på
at få løftet kvaliteten af god selskabsledelse og selskabernes værdiskabelse. Nu ser det ud til at lykkes, efter at det
vigtige JURI-udvalg i parlamentet bakker op om hovedparten af kommissionens forslag om ”Shareholder Engagement”, som på mange måder er ekstremt vidtgående.
I en aktuel rapportering fra JURI-udvalget hedder det
blandt andet, at man er enig i, at det er nødvendigt med
et opgør med ledelsernes og investorernes kortsigtede
fokus på at skabe afkast, som giver skævvridning af investeringer og suboptimal langsigtet performance. Derfor
pålægges de enkelte lande at indføre begunstigelser
af langsigtede investorer: ”Member States shall put in
place a mechanism in order to promote shareholding
on a long-term basis and foster longterm shareholders.
Members State shall define the qualifying period in order to be considered a long term shareholder, but this
period shall not be less than two years. The mechanism
referred to in the first subparagraph shall include one or
more of the following advantages for long term shareholders: additional voting rights; tax incentives; loyalty
dividends; loyalty shares,” hedder det i forslaget.
Parlamentsudvalget fremhæver også, at det i højere grad er nødvendigt med samordning af det aktive
INDBERETNINGSPLIGT
ER DIT ANSVAR
ejerskab mellem institutionelle investorer for at opnå
resultater. På den baggrund foreslås, at investorer ved
henvendelse til selskabet skal kunne få oplyst navne
på andre aktionærer: ”A key to strong shareholder engagement is the dialogue between different shareholders on company-related matters. Owners need to talk
to each other. In order to get more engagement, this
dialogue should be promoted. The provisions on shareholder identification (Article 3a) should be expanded
in order to take this aspect on board. When a company
has identified its shareholders, any shareholder should
have the possibility to turn to the company to get the
contact details of the other shareholders. With those
details, new dialogues can be started.”
Økonomisk Ugebrev har stillet ATP, Lønmodtagernes
Dyrtidsfond og PKA nogle overordnede spørgsmål om
deres holdning til EU-forslagene. Det skinner tydelig
igennem, at de danske investorer ikke bryder sig om
bindende og firkantede regler fra EU, men at man langt
vil foretrække en slags anbefalinger for institutionelle
investorer efter følg eller forklar-modellen, som kendes
for de børsnoterede selskaber.
Svarene fra de store investorer indikerer, at der er en
positiv holdning til at fremme langsigtet tænkning i de
Fortsættes næste side...
- men vi kan hjælpe dig
VP’s insiderløsning hjælper med at udføre alle virksomhedens
og insiderens lovmæssige forpligtelser i forbindelse med
værdipapirhandler og indberetninger.
Løsningen kan opdateres automatisk med data fra selskabets
HR-system og fra VP’s systemer - så insiderens handler
automatisk opfanges.
Kontakt os og hør mere på telefon 4358 8866 eller læs
mere på vp.dk.
NYHEDSANALYSE: EU: LANGSIGTEDE INVESTORER SKAL BESTEMME MERE - side 5
Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang
NYHEDSANALYSE
CFO
Side 6
EU: Langsigtede investorer skal bestemme mere
...fortsat fra forrige side
børsnoterede selskaber, på bekostning af jagt på kortsigtede afkast. Eksempelvis aktiechef Claus Wiinblad
siger, at ”overdrevet fokus på kortsigtet optimering kan
have en række negative konsekvenser. Vi vurderer dog
ikke, at det er praktisk muligt at nedskrive decideret
lovgivning, der vil tøjle denne problemstilling, uden
det vil have en række utilsigtede bivirkninger. I stedet
er det vores opfattelse, at retningslinjer for såvel selskaber som investorer med fordel kan udvikles efter et
comply or explain-princip, hvor udgangspunktet er, at
standarderne følges, men afvigelser kan være fuldt lige
så gode, så længe de er velbegrundede.”
Omkring EU’s rolle i fremme af langsigtet ejerskab
siger investeringsdirektør Michael Nellemann Pedersen
fra PKA, at ”vi er uden tvivl positive over for, at EU spiller
en større rolle i den kontekst. Derfor har vi også via vores samarbejdspartner, den hollandske pensionsgigant,
PGGM, skrevet et notat om vores syn på indretningen af
et finansielt system, som fremmer langsigtede og bæredygtige investeringer. Dette notat er blevet taget til
EU og brugt i vores kommunikation med politikerne.”
Omkring direkte indgreb for at begunstige langsigtede investorer er han dog forbeholden og siger: ”Vi går
ikke ind for, at nogle investorer skal have mulighed for at
opnå særlige rettigheder på bekostning af andre investorer. Når det så er sagt, kan der være behov for tiltag,
som tilskynder langsigtede investeringer. Ikke kun for
investorernes egne interesser, men også for samfundet
(…) Vil man skabe et incitament til, at investorer investerer bæredygtigt og langsigtet, bør myndighederne
kigge på, om det nuværende system kunne indrettes på
en mere effektiv måde. Bl.a. kunne man kigge på, om
langsigtede investorer kan beskattes anderledes, som
dermed ikke sker på bekostning af andre investorers
rettigheder.”
Dorrit Vanglo fra LD er også positiv over for hensigten, men skeptisk omkring virkemidlerne: ”Intentionen
bag forslaget om at begunstige langsigtede investorer
er god, fordi det er godt for selskaberne at have langsigtede ejere, som kan udøve et aktivt ejerskab. Men
om de foreslåede midler er hensigtsmæssige er et godt
spørgsmål, som vil kræve yderligere afdækning/underbygning.”
MWL
Erhvervslejemål
der matcher dit behov
Kontor
Butik
Lager
NYHEDSANALYSE: EU: LANGSIGTEDE INVESTORER SKAL BESTEMME MERE - side 6
Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang
NYHEDSANALYSE
CFO
Side 7
PwC’s kapitalgrundlag består af goodwill
Landets største revisionshus, PwC, har formelt set kun
en soliditet på knap 4 procent, baseret på en bogført
egenkapital på 50 mio. kr. i forhold til aktiver for 1,38
mia. kr. Kapitalbasen er dog styrket med ansvarlig lånekapital for 278 mio. kr. Ledende partner Kim Füchsel oplyser, at ”partnerselskabet er finansieret ved en
kombination af kapitalejernes indskud (selskabskapital
og ansvarlig lånekapital) og ufordelt resultatandel til
partnerne. Kapitalejernes indskud i partnerselskabet
er steget med 11 procent i regnskabsåret, og parternes
samlede indskud i partnerselskabet udgør DKK 724 mio.
i 2013/14, hvilket svarer til 53 procent af den samlede
balancesum (48 procent i 2012/13). Soliditeten (inklusiv
ansvarlig lånekapital) udgør således 31,9 procent (28,0
procent i 2012/13).”
Likviditetsgraden er også anstrengt, idet der er bogført kortfristet gæld for 939 mio. kr. og omsætningsaktiver for 645 mio. kr. Det giver en likviditetsgrad markant
under 1,0, hvilket normalt anses for uhensigtsmæssigt.
Af den kortfristede gæld er 340 mio. kr. udestående til
kapitalejer, det vil sige partnerne. PwC har de seneste år
udbetalt stort set hele overskuddet til partnerne, og de
seneste partnerregnskaber viser, at kapitalafkast/konsulenthonorarer er øget markant fra 2013 til 2014. PwC
oplyser dog, at der i resultatet er indeholdt tidligere års
opsparede honorarer.
I det store billede kan den øgede honorering til
partnerkredsen være en belønning for at ”blive” hos
PwC og fravælge at deltage i den store rokade, som
det seneste år har præget den danske revisorbranche,
dels med fusionen mellem gamle KPMG og EY, og dels
etableringen af det nye KPMG, som er blevet opbygget
fra bunden, og som har tiltrukket partnere fra især EY
og gamle KPMG. Meget tyder på, at nye KPMG allerede
er ved at bide sig godt fast i markedet, både med revisions- og med rådgivningsydelser. Nye KPMG er dog
langt fra vejs ende med at opbygge forretningen, og der
må forventes benhård konkurrence om både de store
revisions- og rådgivningskunder de kommende år.
I værste fald kan det undergrave kapitalgrundlaget i
PwC, som dog de seneste år har haft stor succes med at
kapre markedsandele blandt de store danske erhvervsvirksomheder. Ifølge PwC’s seneste årsrapport har revisionsfirmaet i seneste regnskabsår øget markedsandelen
i top 100 fra 37 procent til 41 procent, hvilket gør PwC
til den suverænt største aktør inden for revision i dette
segment.
De seneste års stærke ekspansion og de stigende
partnerlønninger har dog også givet anledning til en
markant stigende gæld og pres på likviditeten. Og kapitalgrundlaget kan blive svækket yderligere, hvis PwC
bliver nødt til at nedskrive på den ganske betydelige
bogførte koncerngoodwill. PwC har bogført goodwill
for 623 mio. kr. i det seneste årsregnskab, heraf kan
369 mio. kr. henføres til revisionsforretningen. I regnskabsnoten om impairment test oplyses det blandt
andet, at ”ved opgørelsen af overskud fragår en andel
af konsulenthonorar/overskudsandel til kapitalejere
opgjort som en estimeret lønindkomst, hvis de pågældende kapitalejere havde været ansatte. De anvendte
forudsætninger er af ledelsen fastlagt på baggrund af
historiske data og ledelsens forventninger til fremtiden
i øvrigt. Indtjeningsmarginen svarer til den historiske
indtjeningsmargin i forretningsområderne.”
PwC forventer altså ikke, at de seneste års benhårde
konkurrencepres på revisionshonorarerne fortsætter. Eller at de nye EU-regler gældende fra næste sommer i et
eller andet omfang vil opsplitte revision og rådgivning,
hvilket kan komme til at ramme PwC hårdest af de store
revisionsfirmaer på grund af den betydelige markedsandel. Kim Füchsel vurderer dog, at det er uafklaret,
hvordan de danske regler kommer til at ende, og at der
muligvis ikke sker de store ændringer, hvis det bliver ligesom i Sverige og Tyskland. ”Det er vores forventning,
at vi også i indeværende og følgende regnskabsår kan
opretholde en lønsomhed, som ikke giver anledning til
impairment,” siger Kim Füchsel. Under alle omstændigheder har det nye KPMG dog betydelige ambitioner på
det danske marked, hvilket både kan give øget konkurrence- og prispres.
I forhold til det andet store danske revisionsfirma,
Deloitte, synes PwC at have en relativt svag økonomi,
som dog hurtigt kan styrkes, hvis de ganske høje partnerlønninger reduceres. Til sammenligning bogførte
Deloitte sidste år et overskud på 78 mio. kr. efter partneraflønning, svarende til en overskudsgrad på 4 procent. Soliditeten i ren egenkapital er 27 procent. Men
Deloitte har også en likviditetsgrad lige under én, blandt
andet på grund af kortsigtede medarbejderforpligtelser
til opsparet ferie og bonus på 508 mio. kr.
Det nye KPMG ser ud til at have fået relativt godt fat
i det danske marked allerede efter et år på banen, viser
det første årsregnskab. I første regnskabsår var indtægterne 53 mio. kr. og tilskud fra KPMG International
på 157 mio. kr. Og med et nulresultat på bundlinjen er
der fortsat langt til at den danske KPMG forretning bliver selvbærende.
MWL
NYHEDSANALYSE: PWC’S KAPITALGRUNDLAG BESTÅR AF GOODWILL - side 7
Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang
NYHEDSANALYSE
CFO
Side 8
Analyse: Top 100 Danmarks Bedste Finansfunktion
Få selskaber effektiviserer personaleudgifter
DSB har over fire år formået at sænke personaleomkostningerne mere end nogen anden stor dansk virksomhed efter krisen med DSBfirst. Også store virksomheder
som Egmont, Vestas og KMD har i de seneste fire år
reduceret personaleomkostningerne betydeligt for
hver omsætningskrone. Det viser Økonomisk Ugebrevs
analyse Danmarks Bedste Finansfunktion, der ud fra tre
afgørende målepunkter ranker de 91 af Danmarks 100
største virksomheder, der havde aflagt 2014-regnskab
primo juni, efter deres evne til at effektivisere. I denne
udgave sætter Økonomisk Ugebrev fokus på personaleomkostningerne (se tabellen næste side).
Men de nævnte effektiviseringslokomotiver er ikke
repræsentative for det store danske erhvervsliv. Kun
takket være effektiviseringerne hos de bedste kan de
91 virksomheder samlet set over fire år opvise et lille
fald i personaleomkostningernes andel af omsætningen, nemlig med 0,4 procentpoint. Overraskende har
flertallet af virksomheder altså ikke formået af få flere
salgskroner ud af hver medarbejder, og nogle virksomheder er endda blevet mindre effektive.
Selv om spare- og effektiviseringskampagner i de seneste år er rullet gennem virksomhederne, så må hele 51
ud af de 91 virksomheder konstatere, at i 2014 udgjorde
deres personaleomkostninger en større andel af omsætningen end i 2011. Det gælder også for personaletunge
virksomheder som A.P. Møller-Mærsk, ISS, Bestseller,
Danfoss, Grundfos og Ecco, der vokser langt mere i lande
med lavere lønomkostninger end i Danmark.
På den baggrund er effektiviseringen i DSB – hvor
personaleomkostningerne er faldet fra 45 til 33 procent
af omsætningen, mens de øvrige operationelle omkostninger er holdt omtrent uændrede – bemærkelsesværdig. DSB står her i modsætning til det andet store
statsselskab Post Danmark, som blandt andet har været
hårdt presset af faldende brevmængder, og hvor personaleudgiftens andel af omsætningen er steget markant.
Effektiviseringsprocessen siden 2011 har præget hele
DSB’s organisation og er blevet monitoreret og koordineret af finansfunktionen.
”Forbedringen er i høj grad resultatet af en plan,” siger DSB’s økonomidirektør Thomas Thellersen Børner. ”I
2011 havde DSB røde tal, og de så ud til at blive endnu
mere røde. På den baggrund skulle vi reducere det forudsete antal medarbejdere i Danmark ultimo 2014 med
1000 til 7314 og blandt andet dermed opnå et ebitdadriftsresultat på 2650 mio. kr. I realiteten kom vi ned på
7070 medarbejdere i Danmark og nåede et ebitda på
3015 mio. kr,” fortsætter han, og understreger: ”Vi er al-
lermest glade for, at vi samtidig med, at vi har øget produktiviteten, har forbedret vor rettidighed væsentligt. ”
For DSB var det strengt nødvendigt at blive mere effektivt, mener Thomas Thellersen Børner: ”Det er nødvendigt, at vi polstrer os til fremtiden. Dels bliver vores
resultat presset af omfattende banearbejder i Banedanmark, og dels forventer vi at skulle investere store beløb
i nye elektriske tog.”
DSB har siden 2011 fokuseret mere på sit kerneprodukt, nemlig togdrift i Danmark, ændret sin organisation
og har satset på bedre planlægning og bedre processer.
Det betyder blandt andet, at de internationale aktiviteter er skåret kraftigt ned, at antallet af billetprodukter er
omtrent halveret til omkring 100, og at organisationen
er blevet forenklet, for eksempel ved at S-tog organisatorisk er lagt sammen med DSB’s øvrige togdrift.
Efter den hårde kur vil antallet af ansatte af DSB
sandsynligvis stige fremover: ”Vi bør ikke få brug for så
markante personalereduktioner igen. Vi skal fortsætte
med at effektivisere 2-3 procent per år. Men da Folketinget samtidig forventer meget mere produktion fra DSB,
får vi alligevel brug for mere personale,” siger Thomas
Thellersen Børner.
Generelt kan ranking-listen bidrage til en forklaring
på, hvorfor så mange store danske koncerner siden sidste
efterår har introduceret nye sparerunder (se blandt andet
Økonomisk Ugebrev nr. 19/2015). Mens personaleomkostningerne, målt som andel af omsætningen, overordnet
var faldende i perioden 2011 til 2013, så steg personaleomkostningernes andel igen i 2014. For Carlsberg vendte
de foregående års fald i personale-omkostningsprocenten til en stigning i 2014, og i Grundfos steg personaleomkostningsandelen også. Netop disse virksomheder har
nu sat nye tilpasnings- og effektiviseringsrunder i gang.
Samtidig er ”skalering” blevet det nye nøgleord i
mange virksomhedsledelser, som bestræber sig på at
skabe forretningsmodeller, hvor stigende omsætning
medfører en forholdsvist mindre stigning i omkostninger og personalebehov. Men for mange finansfunktioner bliver produktion, der kan ”skaleres”, og de mange
sparerunder, reelt til instrumenter, der blot sikrer, at det
indbyggede opadgående momentum i personaleomkostningerne kan holdes nogenlunde i ave.
Det er det tankevækkende ved denne undersøgelse:
Kun 6 ud af de 91 store danske virksomheder har over fire
år kunnet skære personaleudgifterne med mere end 3
procent i forhold til omsætningen, og kun en med mere
end 1 procent – og den, der har været bedst til at skære,
er statsvirksomheden DSB. Morten A. Sørensen
NYHEDSANALYSE: FÅ SELSKABER EFFEKTIVISERER PERSONALEUDGIFTER - side 8
Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang
NYHEDSANALYSE
CFO
Side 9
Analyse: Top 100 Danmarks Bedste Finansfunktion
Personaleomkostninger – top 100
Største fald i personaleomkostninger i forhold til omsætning
Omk.(- Personaleomk.)/Oms.
pct-point
Omk.(- Personaleomk.)/Oms.
pct-point
2014
2013
2012
2011
11’ - 14'
2014
2013
2012
2011
11’ - 14'
DSB
32,83% 35,24% 41,54% 44,91%
-12,08%
HMN Naturgas
3,83%
3,29%
3,17%
3,53%
0,30%
Egmont
19,23% 24,20% 26,29% 31,12%
-11,89%
Bygma Gruppen
14,98% 15,47% 16,01% 14,57%
0,42%
Vestas Wind Systems
15,46% 16,78% 17,68% 20,82%
-5,36%
Danske Commodities
1,61%
1,48%
1,42%
1,18%
0,43%
KMD
43,18% 50,64% 45,87% 48,06%
-4,88%
Sanistål
13,40% 13,33% 12,86% 12,92%
0,49%
Aalborg Portland
13,50% 14,59% 15,60% 17,79%
-4,28%
Ecco
22,59% 21,58% 21,20% 22,10%
0,49%
Schouw & Co.
6,77%
6,37%
6,59%
9,78%
-3,01%
F. Uhrenholt
4,88%
5,39%
4,87%
4,37%
0,52%
Jysk
11,07% 11,20% 11,71% 13,45%
-2,37%
Tican
13,19% 12,59% 12,74% 12,67%
0,52%
Royal Unibrew A/S
14,60% 15,84% 16,63% 16,67%
-2,07%
Nets
31,70% 32,33% 33,34% 31,07%
0,63%
GN Store Nord
31,76% 32,12% 33,50% 33,81%
-2,05%
Danish Agro
5,17%
4,55%
4,14%
4,35%
0,82%
Arla Foods
10,89% 11,33% 12,28% 12,71%
-1,82%
Coop Danmark
11,44% 11,03% 11,02% 10,59%
0,85%
HOFOR
10,58%
8,47% 10,54% 12,40%
-1,82%
Norden, D/S
3,94%
3,58%
3,67%
3,04%
0,91%
LEGO
16,72% 17,04% 16,65% 18,25%
-1,53%
Rockwool International
24,41% 24,58% 24,19% 23,41%
0,99%
DONG Energy
4,64%
4,84%
5,52%
6,15%
-1,50%
Icopal
21,31% 20,52% 19,93% 20,28%
1,03%
Cowi
63,24% 63,53% 64,55% 64,73%
-1,49%
Top-Toy
19,28% 18,74% 18,49% 18,21%
1,07%
TDC
17,11% 17,21% 17,36% 18,12%
-1,02%
Pandora
16,05% 16,66% 17,99% 14,97%
1,08%
Energinet.dk
3,35%
3,31%
3,46%
4,34%
-1,00%
Interdan
4,42%
4,67%
3,87%
3,33%
1,09%
Orifarm Group
4,92%
5,85%
6,75%
5,78%
-0,86%
Falck
57,00% 56,43% 56,38% 55,83%
1,17%
Dansk Shell
1,70%
1,80%
6,28%
2,52%
-0,82%
Nomeco
3,79%
3,44%
2,36%
2,60%
1,19%
Kuwait Petroleum
6,01%
5,78%
5,92%
6,82%
-0,81%
Blue Water
10,76%
9,85%
9,24%
9,53%
1,23%
Carlsberg
16,26% 15,61% 15,43% 17,05%
-0,80%
Solar
14,34% 14,00% 13,29% 13,03%
1,31%
Nordjysk Elhandel
1,21%
1,79%
1,83%
2,00%
-0,80%
ISS
65,92% 65,30% 65,54% 64,51%
1,41%
Danish Crown
12,16% 11,97% 12,32% 12,93%
-0,78%
SimCorp A/S
53,27% 52,14% 53,40% 51,85%
1,42%
Novozymes
26,61% 26,99% 27,11% 27,37%
-0,77%
A.P. Møller - Mærsk
12,45% 11,87% 11,05% 11,01%
1,43%
Novo Nordisk
29,18% 28,25% 27,68% 29,76%
-0,58%
OK
8,66%
7,82%
7,34%
7,12%
1,54%
Fleggaard Holding
5,71%
5,71%
5,45%
6,28%
-0,57%
DFDS
18,13% 17,79% 16,72% 16,48%
1,66%
VKR Holding
25,90% 27,38% 28,29% 26,44%
-0,54%
Dagrofa
8,09%
7,98%
6,79%
6,41%
1,67%
Scandinavian Tobacco
22,73% 22,18% 21,33% 23,26%
-0,53%
Grundfos
28,39% 28,09% 27,67% 26,71%
1,69%
Elgiganten
8,30%
7,91%
8,31%
8,83%
-0,53%
Per Aarsleff
26,30% 25,29% 24,27% 24,57%
1,73%
DSV
10,49% 10,81% 10,83% 10,87%
-0,39%
LM Wind Power
27,35% 29,33% 24,99% 25,50%
1,85%
Coloplast
27,29% 27,19% 26,08% 27,67%
-0,38%
Hempel
17,57% 17,19% 16,91% 15,58%
1,98%
Chr. Hansen
24,19% 24,86% 24,40% 24,54%
-0,35%
FLSmidth
23,03% 21,59% 20,82% 20,91%
2,12%
Euro Cater
11,79% 11,89% 11,57% 11,97%
-0,19%
LEO Pharma
36,70% 37,11% 35,88% 34,49%
2,21%
Uno-X Energi
0,94%
1,02%
1,06%
1,05%
-0,11%
Rambøll Gruppen
64,66% 63,99% 63,08% 62,40%
2,25%
Lemvigh-Müller
10,67% 10,59% 11,01% 10,76%
-0,09%
Danfoss
26,68% 27,40% 26,44% 24,35%
2,32%
Rema 1000
2,02%
2,02%
1,65%
2,11%
-0,09%
NKT
20,18% 19,01% 18,92% 17,85%
2,33%
IBM
38,37% 38,36% 38,41% 38,45%
-0,08%
SAS Institute
47,31% 49,76% 48,10% 44,89%
2,42%
Haldor Topsøe
28,37% 28,65% 25,72% 28,41%
-0,04%
Scan Group
10,80%
8,77%
8,19%
7,85%
2,95%
Energi Danmark
0,90%
0,96%
0,96%
0,93%
-0,03%
Torm
7,93%
5,49%
5,18%
4,96%
2,97%
MSC Scandinavia
3,16%
3,37%
3,34%
3,19%
-0,03%
Bestseller
18,98% 18,12% 17,11% 15,65%
3,33%
Siemens Wind Power
15,37% 12,52% 15,26% 15,39%
-0,02%
MT Højgaard
28,58% 29,12% 24,75% 24,96%
3,62%
Statoil Refining
1,21%
1,00%
0,91%
1,17%
0,04%
William Demant
39,74% 39,16% 37,36% 35,41%
4,33%
DLG
5,14%
4,75%
4,72%
5,08%
0,06%
Semler Gruppen
12,94%
7,79%
8,46%
8,50%
4,44%
Royal Greenland
13,83% 13,61% 13,74% 13,62%
0,20%
Aller
37,33% 34,85% 34,74% 31,49%
5,83%
USTC
1,07%
1,06%
0,78%
0,85%
0,22%
H. Lundbeck
30,23% 26,06% 29,69% 23,99%
6,24%
Thomas Cook Airlines
17,62% 16,97% 17,23% 17,33%
0,29%
Post Danmark
68,91% 63,69% 62,73% 59,90%
9,01%
Dansk Supermarked
11,75% 11,37% 11,69% 11,46%
0,29%
Total (SUM)
17,27% 17,13% 17,17% 17,62%
-0,35%
Kilde: Selskabernes årsrapporter
Note: Medtaget er de 91 af de 100 største ikke-finansielle danske selskaber, som pr. 1. juni havde udsendt årsrapport for 2014
NYHEDSANALYSE: PERSONALEOMKOSTNINGER – TOP 100 - side 9
Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang
ANNONCE
CFO
Side 10
BLIV ET BEDRE
BESTYRELSESMEDLEM
Økonomisk Ugebrev Ledelse (tidligere Nyhedsbrev for
Bestyrelser) har de seneste 12 år leveret inspiration til
toppen af dansk erhvervsliv.
Vores læsere lægger vægt på:
• at blive opdateret om nye tendenser i bestyrelsesarbejdet
• at læse om hvordan andre bestyrelser håndteret konkrete udfordringer
• at læse interviews med toneangivende bestyrelsesformænd
• at blive opdateret om internationale tendenser
• at læse vores kortlægninger/ analyser af bl.a. den nye CEO profil,
den nye CFO profil og Top 50 DirektørRating
• at læse Top 100 ratings af Investor Relations og Top 100 Rating af God selskabsledelse
Publikationen udkommer 22 gange årligt, og består af
ensides artikler med fokus på konkret inspiration, nytteværdi
og aktualitet. Prøv 3 måneder til særpris kr. 1.200,- + moms
og modtag uden beregning artikelkompendium på 30 sider
om ”Den nye Bestyrelsesformand”
T IL M E L D H E R
Læs mere og bestil på:
ww w.bestyrelsen.dk
ANNONCE - side 10
Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang
NYHEDSANALYSE
CFO
Side 11
Kasser i Unipension bedst til selskabsledelse
Der er meget stor forskel på den interne selskabsledelse og fokus herpå i de store pensionsselskaber og
pensionskasser, viser Økonomisk Ugebrevs Rating af
selskabsledelsen med fokus på bestyrelseskompetencer.
I en ratingopgørelse med op til ti mulige point scorer
Unipension højest med syv point, efterfulgt af Industriens Pension med seks point. Bundskraberne er PKA
efterfulgt af PFA, Sampension og AP Pension, som alle
ligger ens med tre point.
Det helt store problem er bestyrelsesmedlemmer
med skarpe fagkompetencer inden for aktuar/forsikring, risikostyring og investeringsmarkeder. Efter krav
fra Finanstilsynet er der formelt kommet uafhængige
revisionskyndige bestyrelsesmedlemmer ind i bestyrelserne, men de faglige krav til disse bestyrelsesmedlemmer er ekstremt løse, og deres fagkompetencer er
mere af navn end af gavn.
I PFA består revisionsudvalget af direktør for Dansk Arbejdsgiverforening, Jørn Neergaard Larsen, som formand
og juristuddannet, Svend Askær og bladmanden Torben
Dalby Larsen. Ingen har umiddelbart en baggrund inden
for regnskab og revision, og de arbejder heller ikke inden
for dette fagområde, hvorved overvågningen på dette
felt næppe er særlig grundig og faglig skarp.
Sampension skriver om det uafhængige medlem
af revisionsudvalget, som er tidligere Nationalbankdirektør Torben Nielsen: ”Tidligere nationalbankdirektør
Torben Nielsen er udpeget som formand for revisionsudvalget og lever gennem erhvervsforløb og uddannelsesmæssig baggrund op til kravene om uafhængighed
og kvalifikationer i henhold til reglerne om revisionsudvalg.” Ingen vil så tvivl om Torben Nielsens faglighed
i relation til Nationalbank-relaterede spørgsmål. Men
regnskab og risikostyring i en pensionskasse er unægtelig noget helt andet, og der er en verden til forskel.
Så den faglige baggrund er næppe lige i øjet, men her
satser man på god, sund fornuft.
Noget af det samme kan siges om AP Pension, hvor
det uafhængige medlem af revisionsudvalget omtales sådan: ”Bestyrelsen anser Søren Tinggaard for det
uafhængige medlem af revisionsudvalget med kvalifikationer inden for regnskabsvæsen og revision. Søren
Tinggaard er uddannet cand. oecon. fra Aarhus Universitet og arbejder som led i sit daglige arbejde med
en række opgaver, der involverer regnskabsforståelse
– herunder regnskaber aflagt efter IFRS.” Han er underdirektør i Danish Crown med ansvar for eksport, og der
forklares ikke yderligere om koblingen til erfaring inden
for regnskab og revision.
Selskabsledelse halter fælt
Mens landets store pensionsforvaltere bliver bedre og
bedre – og stadig mere åbne – omkring, hvordan de investerer danskernes pensionsopsparing, med fokus på
CSR, ansvarlighed og selskabsledelse, kniber det fortsat
meget alvorligt med deres egen interne selskabsledelse.
Eksempelvis PKA og Sampension er langt fremme
omkring aktivt ejerskab og ansvarlighed i deres investeringsproces, men ingen af de to pensionskasser fortæller meget om deres interne selskabsledelse.
Vi har i år valgt at sætte fokus på nogle enkle konkrete målepunkter, som både siger noget om pensionsselskabernes kvalitet af selskabsledelse, men også
deres åbenhed om arbejdet med dette forhold, som i
det øvrige erhvervsliv har stor fokus, blandt andet senest med anbefalinger om god fondsledelse for landets
erhvervsdrivende fonde. Økonomisk Ugebrev Ledelse
har i ti år haft fokus på emnet, ikke mindst efter Pensionsmarkedsrådets rapport om god selskabsledelse
i arbejdsmarkedspensionskasser udkom i marts 2004,
altså for mere end ti år siden.
Som et af målepunkterne i vores rating af pensionsselskaberne har vi testet seneste årsrapporter og
aktuelle hjemmesider for, om der inden for de seneste
to-tre år er redegjort for overvejelser eller fremskridt
omkring den interne selskabsledelse i pensionskassen.
Det nedslående resultat er, at ingen af de undersøgte
pensionsselskaber har nævnt dette eventuelle arbejde
med ét eneste ord de seneste år. Fokus har alene været
på investeringspolitikken, samt sikring af ansvarlighed
i den. Ratingen viser også, at kun to selskaber har en
opdateret gennemgang af deres syn på den interne
selskabsledelse, nemlig Industriens Pension og Sampension. De fremhæver dog kun få udvalgte anbefalinger
og påpeger, at de lever op til alle andre anbefalinger.
I forhold til mange børsnoterede selskaber sker der altså
ikke en konkret forholdelse til de enkelte anbefalinger,
og hvordan de konkret efterleves, hvilket selvfølgelig
også er det letteste.
Læs hele temaet om governance i pensionssektoren i Økonomisk Ugebrev Ledelse, der udkom i fredags. Temaet indeholder bl.a. metodebeskrivelser og tabeloversigter.
MWL
NYHEDSANALYSE: KASSER I UNIPENSION BEDST TIL SELSKABSLEDELSE - side 11
Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang
NYHEDSANALYSE
CFO
Side 12
Her er FLSmidths nye ”skjulte” vækstmaskine
Velkendt er det, at ledelsen i enhver erhvervsvirksomhed bør kaste ressourcer og ledelseskræfter derhen,
hvor der er størst vækstpotentiale, bedst lønsomhed og
markedsmæssige muligheder. For børsnoterede selskaber handler det også om at synliggøre disse muligheder. Netop dette forhold kan være en af årsagerne til, at
FLSmidth-aktien det seneste år har klaret sig bedre end
de to nære konkurrenter, de to finske selskaber Metso
og Outotec. Sidste år synliggjorde FLSmidth et nyt
vækstben, som tidligere havde været relativt skjult og
spredt ud i den øvrige forretning. Det handler om den
såkaldte produktdivision, som består af ni selvstændige
produktvirksomheder med fremstilling af specialiserede
anlæg til mine- og cementindustri, men også til andre
beslægtede brancher.
Faktisk er det sådan, at mens FLSmidths traditionelle
forretning inden for store anlæg til mine- og cementindustri i disse år har det meget svært, så skaber de to
divisioner, serviceforretningen og produktvirksomhederne, stort set hele koncernens aktuelle overskud. De ni
produktionsvirksomheder lå indtil sidste efterår integreret i de to store forretningsområder. Inden for produktdivisionen ventes en årlig vækst på 10-15 procent (mod
3-6 procent i kerneforretningerne) og et ebitda på 12-15
procent (mod 3-8 procent i kerneforretningerne). I Q1
2015 var det koncernens mest lønsomme division med
en ebitda-overskudsgrad på 15 procent, mens eksempelvis minerals præsterede en overskudsgrad på minus
4 procent, samtidig med markant fald i omsætningen,
viser det seneste regnskab.
Mens de to kerneforretninger ventes at bevæge sig
fladt det næste år, ses der et stort vækstpotentiale i produktionsvirksomheder. Analytikerne fik ekstra godt indblik i de nye vækstdrivere ved en kapitalmarkedsdag,
hvoraf det fremgik, at virksomhederne er mere stabile
forretninger end kerneaktiviteterne. Blandt andet er
der store markedsmæssige muligheder. Selvom virksomhederne understøtter FLSmidths kerneforretning,
sker 80 procent af salget i dag til eksterne kunder. Lønsomheden er steget markant de seneste kvartaler, men
omsætningen har ligget fladt.
I et interview med Økonomisk Ugebrev forklarer
direktør Bjarne Moltke Hansen, hvor ledelsen ser betydelige vækstmuligheder de kommende år. ”Efter vi har
udskilt produktvirksomhederne i en selvstændig division, er der kommet betydelig mere ledelsesmæssig
fokus på deres særlige forretningsmodel, og hvordan
vi udvikler den. Der er tale om globale markedsledere
inden for nogle nicher, hvor vi nu strømliner deres
måder at drive forretning på med henblik på fintune
og optimere alle processer yderligere, på tværs af de ni
fabrikker,” siger han.
Bjarne Moltke Hansen oplyser, at ledelsen fortsat arbejder på disse processer, og at det forventede betydelige vækstpotentiale netop afspejler de nye muligheder:
”Vi ser rigtig gode muligheder for øget geografisk markedsvækst, idet FLSmidth på alle kontinenter er opmærksomme på, at de over for kunderne gør opmærksomme
på de nicheprodukter, vores produktionsvirksomheder
tilbyder. En tredjedel af salg ligger allerede i dag uden
for cement og mineraler. Der er en vifte af nye muligheder for salg til beslægtede industrier, eksempelvis vores
doseringsanlæg til kulfyrende kraftværker.”
Bjarne Moltke Hansen ser også store muligheder
i salg til mineralindustrien, der ifølge en analyse fra
McKinsey står foran et investeringsboom i at effektivisere forretningen, da mange miner i dag har lav omkostningseffektivitet. ”Efter faldet i råvarepriserne på blandt
andet kobber og jernmalm er mineselskaberne begyndt
at fokusere mere på, hvordan de effektiviserer deres aktuelle produktion. Der vil vores produktvirksomheder
kunne bidrage med delanlæg til at forbedre produktiviteten. Så selvom mineindustrien generelt investerer
mindre end tidligere i store anlæg, har de nu meget fokus på at forbedre deres effektivitet og lønsomhed ved
at udskifte delelementer, som vores produktselskaber
kan komme med,” siger Bjarne Molkte Hansen.
Han siger videre, at ledelsen er i fuld gang med at
udnytte de nye markedsmæssige muligheder, som stærkere ledelsesmæssig fokus i produktvirksomhederne
giver: ”Vi er ikke ved vejs ende, og det afspejles jo også
i den udmeldte forventning om en årlig salgsvækst på
op mod 15 procent.”
MWL
Stigende EBITA-margin i produktselskaberne, men flad omsætning
1.800
1.600
EBITA-margin
EBITA-margin (justeret)
EBITA langsigtet målsætning
Omsætning
Mio. DKK
1.400
1.200
25%
20%
15%
1.000
800
10%
600
400
200
0
5%
Q1
2012
Q3
2012
Q1
2013
Q3
2013
Q1
2014
Q3
2014
Q1
2015
0%
Kilde: FLSmidth @ Finansforeningens virksomhedsdag
NYHEDSANALYSE: HER ER FLSMIDTHS NYE ”SKJULTE” VÆKSTMASKINE - side 12
Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang
TEMA: TOPCHEFERNES PRIVATE INVESTERINGER
TEMA
CFO
Side 13
Middelmådige afkast i CEO’ernes privatformue
Hver fjerde topdirektør eller bestyrelsesformand i
toppen af dansk erhvervsliv har sit eget private investeringsselskab ved siden af jobbet som topchef eller
bestyrelsesmedlem, viser en kortlægning, Økonomisk
Ugebrev har udarbejdet. I dette års kortlægning indgår
25 private investeringsselskaber, og den overordnede
konklusion er, at afkastet på den investerede kapital
sidste år på ingen måde var prangende. For de erhvervsfolk, der har investeret i børsnoterede aktier og
obligationer, har det været vanskeligt at undgå ganske
høje afkast. Men gennemgangen viser, at afkastet på
den investerede kapital kun i hvert tredje selskab var
over 10 procent. I fire selskaber var der underskud.
Regnskaber for de private investeringsselskaber er
dog præget af en meget lav informationskvalitet, så
man kan typisk ikke læse ud af regnskaberne, hvilke
typer af aktiver der er investeret i. Grundlæggende ser
det ud til, at de over en bred kam ikke formår at skabe
samme afkast i deres privatøkonomi, som de typisk er
med til at skabe i de erhvervsvirksomheder, de ejer eller
er med i ledelsen af. I en stribe tilfælde er forklaringen
uden tvivl, at der er investeret private penge i start ups,
som er i en tidlig udviklingsfase er uden nævneværdige
indtægter.
Oversigten over erhvervsfolkenes private investeringsselskaber omfatter nogle få meget store investeringsselskaber med et trecifret millionbeløb i egenkapital, og
ned til selskaber omkring 1 mio. kr. I mellemgruppen er
omkring en tredjedel af selskaberne med en egenkapital på et tocifret millionbeløb.
Men oversigten viser altså også, at der er ganske
store forskelle på, hvor lønsomme selskaberne er.
Blandt de højeste afkast på den investerede kapital var
Lars Wørzner med 113 procent, baseret på en bogført
egenkapital i starten af regnskabsåret på knap 6 mio.
kr. Han er netop tiltrådt som adm. direktør for Konica
Minolta i Danmark, på hvis hjemmeside det oplyses,
at ”efter sin tid hos Fujitsu Siemens var Lars CEO hos
it-konsulentvirksomheden 7N, hvorefter han i 2012
grundlagde it-konsulenthuset 1C, som han var administrerende direktør for frem til det netop afsluttede salg
i 2014.” Flotte afkast var der også i investeringsselskaber
ejet af Thorleif Krarup, Henrik Brandt, Niels Jacobsen og
Per Kogut. Mindre gode resultater var der i selskaberne
ejet af Christian Sagild, Jan Tøpholm, Carsten Dilling,
Christian Dyvig og Marcus Choleva.
Fortsættes næste side...
Topchefernes investeringer
1000 DKK
Bruttoafkast
Finansnetto
InvesteringskaResultat før skat
Egenkapital
omk.
pital
2014
2013
2014
2013
2014
2013
2014
2013
50
0
42
-10
2.910
1.804
1.829
1.794
5.117
2.127
5.107
2.117 34.829 31.104 34.819 30.963
-55
-25
-44
458
9.236
9.019
6.497
6.525
-723
1.359
-735
1.348
3.141
4.035
3.027
3.603
-492
5.284
-530
5.140 61.136 62.684 46.223 47.469
-550
0
-563
-8
0
0
-57
-44
769
367
1.674
1.277
5.809
4.123
5.097
3.842
3.757
3.991
3.673
3.941 19.279 19.197
2.963
3.137
6.529
-1.120
6.521
-1.145
5.782
1.161
5.534
-1.056
-9.353
7.114
-9.233
7.000 326.869 101.021 83.180 90.414
2
16
156
218 73.824 73.801 73.811 73.670
20.673 67.841 20.304 67.515 716.003 521.336 540.987 520.796
-110
-4
-122
-12
288
391
136
259
341
118
331
108
1.144
876
1.060
726
115.518 193.554 147.151 200.948 1.422.155 1.308.313 1.029.833 922.174
23.789
- 186.910
- 398.097
- 397.346
19.230 176.619 18.683 176.157 327.540 312.169 323.613 309.644
3.457
2.457
- 136.015
- 135.447
93
260
235
-1.761
8.017
8.196
3.561
3.345
4.066
2.280
5.946
3.792 42.910 38.070 40.009 35.553
-485
1.875
3.743
838 38.756 42.632 23.204 19.592
68
907
-2
-228
9.083
9.101
8.340
8.359
809
-5
890
86
847
38
9.206 10.774
8.799 10.122 202.970 196.325 162.627 155.983
8.227
6.717
5.007
6.440 66.130 62.300 64.832 61.052
Navn
Investeringssel.
2014
2013
Christian Sagild
Zulu Aps
-8
-10
Henrik Brandt
Uno Equity
-10
-10
Henrik Brandt
Brandt Equity
11
483
Klaus Holse
Khaboom Aps
-12
-11
Lars S. Rasmussen Ado Holding
-38
-144
Lars Marcher
LM5 Holding
-13
-8
Thorleif Krarup
Una Invest
905
909
Jan Milvertz
JMI Investering 1
-84
-50
Lars Wørzner
Lars Wørzner
-8
-25
Jan Tøpholm
Scanhybrid
120
-225
Christian Dyvig
C.P. Dyviug
234
284
Marcus Choleva
Adyn mv.
-369
-328
Flemming Sundø Septichem
-8
-8
Kim Lehmann
Apzalon Hol.
-10
-8
Ane Uggla/søstre Estemco
31.633
7.394
Rene Mourier
RM Hornbæk
- 163.122
Jesper Mourier
JM Rungsted Hol.
-547
-462
Henning K. Petrsn. 2KJ
-606
Sten Verland
Verland Holding
142
-2.022
Niels Jacobsen
Langelandsgrd.
1.880
1.512
Jacob Meldgaard Jame Invest
592
-162
Carsten Dilling
CDI Consult
46
70
Per Kogut
Rønmosegård
Lars K.-R.
LEKR
HHKR
Hans K. R.
Kilde: Selskabernes regnskaber
Note: 1) Resultat før skat i procent af invesdteringskapital
Note: 2) Resulætat før skat i procent af egenkapital
Afkast i pct. af
inv. kap. 1)
2014
2013
1,4
-0,6
14,7
6,8
-0,5
5,1
-23,4
33,4
-0,9
8,2
28,8
31,0
19,1
20,5
112,8
-98,6
-2,8
6,9
0,2
0,3
2,8
13,0
-42,4
-3,1
28,9
12,3
10,3
15,4
47,0
5,7
56,4
1,8
2,9
-21,5
13,9
10,0
9,7
2,0
-0,0
-2,5
90,9
-5,8
4,3
5,2
7,6
10,3
Afkast i pct. af
egenkap. 2)
2014
2013
2,3
-0,6
14,7
6,8
-0,7
7,0
-24,3
37,4
-1,1
10,8
32,8
33,2
124,0
125,6
117,8
108,4
-11,1
7,7
0,2
0,3
3,8
13,0
-89,7
-4,6
31,2
14,9
14,3
21,8
47,0
5,8
56,9
1,8
6,6
-52,6
14,9
10,7
16,1
4,3
-0,0
-2,7
95,5
-13,2
5,4
6,5
7,7
10,5
TEMA: TOPCHEFERNES PRIVATE INVESTERINGER - side 13
Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang
TEMA: TOPCHEFERNES PRIVATE INVESTERINGER
TEMA
CFO
Side 14
Middelmådige afkast i CEO’ernes privatformue
...fortsat fra forrige side
Kompetencer genbruges i privatøkonomien
Sammenligner man resultaterne for 2013 med 2014, betyder en række enkelttransaktioner, at der for en række
selskaber er ganske store forskelle i afkastet. Det gælder f.eks. regnskaberne fra såvel Rene Mourier og Jesper Mourier – med relation til Semler-koncernen – der
i deres private investeringsselskaber har stort effekt af
Seaplane-investeringen i 2013-regnskaberne. Det gælder også på et beløbsmæssigt noget lavere niveau for
topchefen Per Kogut fra NNIT. Hans investeringsselskab,
Rønmosegård Holding, er således i 2014 markant påvirket af salg af en aktiepost i BKT Holding til en pris, der
ligger 25-30 gange højere end købsprisen i samme år.
Nærlæsning af regnskaberne viser flere eksempler
på, at topcheferne ikke bare passivt investerer i værdipapirer, men enten vælger at investere i særlige områder, hvor de selv har kompetence, eller investerer i mere
interessedrevne områder. En del topchefer har også investeret i ejendoms-K/S’er.
Torms topchef Jacob Meldgaard er et eksempel på
en leder, der også i de private investeringer udnytter
sin brancheviden. Hans investeringer gennem Jame
Invest er således præget af skibsinvesteringer gennem
K/S-andele i fire Danskib-projekter og i K/S Handybulk.
Den største ejerandel er i K/S Danskib 82 med en andel
på 10 procent. Samlet udgør skibsinvesteringer omkring
en fjerdedel af investeringsaktiverne på knap 39 mio.
kr. Der er dog tale om et fald fra 2014, hvor andelen var
næsten 40 procent.
I ledelsesberetningen beskriver Jacob Meldgaard
selv rederivirksomhed i Danmark som selskabets formål under hovedaktivitet. Herudover er der en værdipapirbeholdning på 26 mio. kr. Den medførte dog kun
finansielle indtægter på knap 1,4 mio. kr., og det tyder
derfor på, at en væsentlig del af værdipapirerne er obligationer.
Et tilsvarende eksempel er topchefen for Simcorp,
Klaus Holse. Han oplyser til Økonomisk Ugebrev, at selskabet primært er fra hans tid i venturekapitalbranchen,
og ikke noget han nu bruger meget tid på. Han oplyser, at der især er tale om en investering i Simcorp, og
herudover et par mindre start up-selskaber som f.eks.
Adactit, hvor Klaus Holse støtter nogle iværksættere.
Ane Uggla fra APM ændrer strategi
Gennem en lang årrække har afdøde Mærsk Mc-Kinney
Møller sammen med sine tre døtre drevet investeringsselskabet Estemco ved siden af den børsnoterede APMkoncern, og efter faderens død er ejerskabet nu delt
mellem de tre søstre Ane, Kirsten og Leise. I det seneste
regnskabsår rundede formuen i søstrenes private investeringsselskab 1 mia. kr.
Hidtil har investeringerne i selskabet været en blanding af værdipapirer og skibe. Men i løbet af regnskabsåret 2014 er der sket en mærkbar reduktion af
investeringerne i skibe. I løbet af regnskabsåret er den
bogførte værdi faldet fra 259 mio. kr. til 70 mio. kr., og til
gengæld er værdipapirbeholdningen øget fra 686 mio.
kr. til 752 mio. kr. og likviderne fra 15 mio. kr. til 237 mio.
kr.
Advokat Lars-Erik Brenøe, der sidder i Estemcos bestyrelse sammen med Ane Uggla og Morten Mærsk
Mc-Kinney Olufsen (søn af Kirsten Mærsk Mc-Kinney
Olufsen), bekræfter, at det er led i en strategiændring.
”Jeg kan bekræfte, at skibe er ved at blive helt udfaset
i dette selskab,” siger Lars-Erik Brenøe. Han understreger at det ikke er udtryk for en ændring i opfattelsen i
den børsnoterede koncern, men alene gælder for dette
private investeringsselskab. Estemco vil herefter være
et mere rent investeringsselskab med en værdipapirbeholdning. ”Forvaltningen af værdipapirbeholdningen
er udliciteret i en portefølje management-aftale,” siger
Lars-Erik Brenøe. Han vil dog ikke oplyse noget om vilkårene i denne aftale. Det er Danske Bank, der har fået
opgaven med at forvalte formuen på nu mere end 1
mia. kr. Selskabet blev oprindelig stiftet tilbage i 1970
af den nu afdøde skibsreder.
Ejlif Thomasen
TEMA: TOPCHEFERNES PRIVATE INVESTERINGER - side 14
Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang
TEMA: TOPCHEFERNES PRIVATE INVESTERINGER
TEMA
CFO
Side 15
Topchefer får PM-hjælp til egne investeringer
Topcheferne i dansk erhvervsliv kender tilsyneladende
deres egen begrænsning, når det handler om at forvalte fri kapital i privatøkonomien. En række topchefer,
Økonomisk Ugebrev har talt med, benytter derfor PMaftaler i forvaltningen af deres værdipapirporteføljer.
Aftaler om porteføljemanagement indgås typisk med
de større banker eller fondsmæglere. Med andre ord
er det de færreste topchefer, der selv sidder direkte i
maskinrummet og følge med på rente- og aktiemarkederne, når det drejer sig om løbende forvaltning af deres private investeringer. Der er dog undtagelser med
langt mere direkte involvering, når det gælder særlige
strategiske eller interessedrevne investeringer inden for
deres kompetenceområde.
Lars Søren Rasmussen, topchef i Coloplast, er eksempel på en af de topchefer, der både har en værdipapirportefølje under forvaltning og en investering
via datterselskab af anden karakter. ”Mit fokus er på at
drive Coloplast, og derfor er mit investeringsselskab
ikke noget, jeg selv beskæftiger mig med. Det betyder,
at forvaltningen er udliciteret, men jeg vil ikke nærmere
ind på, hvem den er udliciteret til,” siger Lars Søren
Rasmussen. Han er en af de topchefer, der i sit investeringsselskab har samlet en egenkapital på et betydeligt
tocifret millionbeløb, nemlig godt 46 mio. kr. Midlerne
er samlet i ADO Holding, og herunder ligger ADO, der
igen som en af de væsentlige investeringer ejer 33 procent af investeringsselskabet 26. november 2003.
Netop dette selskab fik i seneste regnskabsår en
økonomisk lussing i form af en større nedskrivning, hvor
forklaringen var ændrede huslejekontrakter. Direktør Søren Kirkegaard fra investeringsselskabet oplyser, at der
er tale om investering i en kontor- og logistikejendom,
og at investeringen er resultatet af en virksomhedshandel for mange år siden. Resultatet er, at ADO fik et tab i
2014 på knap tre mio. kr. – alene som følge af nedskrivning i dattervirksomheden. Men i moderselskabet ADO
Holding ligger der en værdipapirportefølje på 42 mio.
kr., og den gav finansielle indtægter på godt 3 mio. kr.
Resultatet blev samlet kun et lille minus i holdingselskabet, mod en gevinst året før på godt 5 mio. kr. før skat.
Et andet eksempel er direktør Henrik Brandt fra
Royal Unibrew. Han har drevet det børsnoterede selskab
gennem en meget succesfuld proces. Samtidig har hans
private investeringsselskab Uno Equity klaret sig strålende. Det seneste år har værdipapirbeholdningen på 18
mio. kr. givet finansielle indtægter på knap 5,2 mio. kr.
Henrik Brandt ønsker ikke at oplyse, om han har indgået
en PM-aftale for selskabet, eller om han selv varetager
investeringerne. Men ved siden af dette selskab med
en egenkapital på knap 35 mio. kr. har han selskabet
Brandt Equity med en egenkapital på 6,5 mio. kr. Dette
selskab har via et datterselskab investeret i et K/S udbudt af Nykredit – NBK Oppertunity K/S. Dette selskab
investerer via EQT Oppertunity, men de akkumulerede
resultater viser, at selskabet samlet har tabt op mod tre
fjerdele af kommanditisternes indskud. Også seneste
regnskabsår gav underskud.
Jesper og René Mourier tilhører begge en af familierne bag Semler-koncernen, der bl.a. importerer
Volkswagen, Audi og Skoda, og har haft stor succes
de seneste år. Begge har desuden været involveret i
Seaplane med fætteren Lars Erik Nielsen og har høstet
store gevinster på den investering. De har hver et holdingselskab med en formue mellem 400 og 450 mio. kr.
og har begge valgt at benytte portefølje managementaftaler. ”Jeg har en PM-aftale med Nordea,” siger Jesper
Mourier. Samtidig bistår formueforvalter Peter Andreas
Bøggild med en række funktioner omkring selskabet.
Peter Andreas Bøggild har selv en økonomisk baggrund
– oprindelig som økonomisk journalist og herudover
også senere som bankdirektør, og han har i mange år
været aktiv med formueforvaltning.
Udover at Jesper Mourier har udliciteret forvaltningen af værdipapirer, hvor beholdningen udgør 158 mio.
kr. fordelt med knap 75 procent i aktier og resten i obligationer, er der også andre investeringer. Det omfatter
bl.a. virksomheden Laksen Holding. Dette selskab ejer
Morehouse, som markedsfører jagtbeklædning. Netop
det indikerer, at der er tale om en interessedrevet investering, fordi Jesper Mourier selv er jagtinteresseret.
Broderen René Mourier fik ligeledes i 2013 et meget
stort overskud, primært påvirket af Seaplane.
Ejlif Thomasen
Topdanmarks chef satser på bycykler
Topdanmarks topchef Christian Sagild har i sit investeringsselskab Zulu ApS en lidt atypisk investering. Selskabet har en ejerandel på 11,5 procent i Gobike, der står bag
bycyklen. Det fremgår, at formålet i investeringsselskabet
netop er at investere i selskaber, der beskæftiger sig med
infrastrukturelle løsninger – og det opfylder Gobike til
fulde. Dette selskab har netop leveret en sending bycykler til hovedstaden, efter for kort tid siden at have haft
udsigt til, at det hele gik i opløsning.
TEMA: TOPCHEFERNES PRIVATE INVESTERINGER - side 15
Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang
ANNONCE
CFO
Side 16
KENDER DU
ØKONOMISK UGEBREV
FLASH NEWS?
Tilmeld dig Økonomisk Ugebrev Flash NEWS! her
og få danske og internationale nyheder gratis – hver dag
•
•
•
•
•
•
•
En ”anderledes” nyhedstjeneste med daglige nyheder
Vi går bag om de traditionelle nyheder
Med fokus på erhverv, ledelse, finans og investering
Det bedste fra internationale finanssider og blogs
Teknisk analyse af det overordnede aktiemarked
Nyhedstjeneste er HELT GRATIS
Du får nyhedsmail én gang dagligt med alle overskrifter
flashnews.ugebrev.dk
ANNONCE - side 16
Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang
OVERBLIK
CFO
Side 17
Erhvervsmedier i ugen der gik:
Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning
Pluspoint til Berlingske og TV2 Finans: Så kom erhvervscheferne for alvor på banen. TV2 Finans og Berlingske Business bragte torsdag et opslag med kommentarer
fra danske topchefer, hvis budskab er, at politikerne i
beskæmmende omfang har ensidig fokus på, hvordan
man skal bruge pengene, og slet ikke på, hvordan man
får flere penge i samfundskassen. Vi er for beskedne til
at trække en kobling over til vores medieanmeldelse i
seneste udgave, hvor vi netop påpegede denne problemstilling, altså at der mangler en seriøs debat om,
hvordan lagkagen gøres større, så vi får råd til fremtidens
velfærdssamfund. Hvis vi skal komme med et lille kritisk
bemærkning til Berlingskes glimrende rundspørge til en
stribe topchefer, skal det være, at vi igen mangler stemmen fra den brede underskov af SMV-virksomheder i
dansk erhvervsliv. FSR har senest gennemført en undersøgelse, der viser, at SMV’erne og ejerlederne ser adgang
til ekstern finansiering som samfundets største vækstproblem. Blot et forslag herfra til en opfølgning.
Er journalistisk væsentlighed i valgkampen blevet
koblet af? Hvad med en debat om dansk deltagelse
i Bankunionen? Meningsmålinger viser, at danskerne i
valgkampen går mest op i sundhed og indvandrerspørgsmål. Og det budskab har næsten alle medier været så optagede af, at de stort set kun har fokuseret på disse emner.
Det svarer lidt til, at man som medie laver en læserundersøgelse og spørger, hvad læserne mest læser. Mange
vil pege på sport, tegneserier og de kulørte personsider.
Men det betyder normalt ikke, at man fylder hele avisen
med den type stof. Men det er altså den vej, man er gået
i valgkampsdækningen. Eksempelvis er det påfaldende,
at ét af de helt store spørgsmål om Danmarks fremtid,
nemlig deltagelse i bankunionen (som antageligt er en
forløber for deltagelse i en politisk union) slet ikke har fået
plads i valgkampen. Regeringen har, bakket op af de fleste borgerlige partier, talt positivt om en dansk deltagelse
i bankunionen. De har ikke fortalt om ”hvorfor” klart og
tydeligt, og statsministeren mener endda, at der ikke er
brug for en folkeafstemning om spørgsmålet. Samtidig
med, at et politisk flertal vil med i bankunionen, har hele
europrojektet igen været ved at falde sammen på grund
af statsgældsproblemerne i Grækenland. Med de markant
stigende obligationsrenter er også Italien, Spanien, Portugal og endda Frankrig kommet tættere på kanten. Skal
vi så gå ind i en klub af dødsejlere og betale en andel af
regningen? Et interessant emne at tage op i valgkampen.
Men det er vel for kompliceret, hvis man gerne vil gøre
valg kampen populistisk og underholdende.
Ejeren er vigtig: Jo, det betyder noget, hvem der ejer
virksomheder og aktiver. I en af ugens mest interessante erhvervsartikler får Politiken påpeget, at en
række danske produktionsvirksomheder er blevet sat
under hårdt pres for hurtigt at betale lån tilbage, efter
at statens selskab Finansiel Stabilitet har solgt lån med
en nominel værdi på 7,5 mia. kr. til den amerikanske kapitalfond Cerberus. Erhvervsmanden Fleming Grunnet
mener, at staten ”svigter sit ansvar” og handler ”etisk
uforsvarligt”. Påfaldende er det, at staten igen, ligesom
i Dong-sagen, kommer i fokus med et salg af betydelige aktiver til den mere barske afdeling af amerikansk
kapitalisme. Kunne man have valgt en anden ny ejer af
disse aktiver? Bestyrelsen i Finansiel Stabilitet svarer
ikke helt overbevisende på spørgsmålet.
Det var ikke mig: Også i en anden af ugens mest interessante erhvervshistorier, nemlig anklagen mod IT-firmaet
Atea for bestikkelse, kommer der takket være Børsen
fredag fokus på ejeren i form af storaktionær og bestyrelsesformand Ib Kunøe. Han føler sig utroligt svigtet, og
det kan man vel godt forstå. Han understreger også, at
han intet har med sagen at gøre. Hans reaktion kan igen
afføde tanker om, hvilket ansvar en ejer og en bestyrelsesformand egentlig har. Kunne der virkelig – set i bagklogskabens lys – ikke være gjort noget for at forhindre
det? Det, man vel gerne ville høre fra en formand, både i
denne sag og i ovenstående om Finansiel Stabilitet, er: ”Ja,
det er ikke godt, det der er sket, og jeg bærer principielt
et overordnet ansvar. Derfor må jeg nu tænke grundigt
over, om der er noget, jeg har forsømt og over, hvordan
vi kan forhindre, at det sker igen.” Man sådan svarer topfolk fra både erhvervsliv, offentlig forvaltning og politik
alt for sjældent. Hvorfor egentlig? MWL/MOS
TILBUD PÅ ØU NORDIC BIOTECH & PHARMA
Tegner du årsabonnement før 1. juli 2015 får du 30 % rabat.
Abonnement omfatter 22 udgivelser fra august, hvor
det overgår til at udkomme hver 14. dag. Normalprisen
for private investorer er 2.500 kr. inkl. moms. Rabatprisen er 1.750 kr. inkl. moms. For professionelle investorer og virksomheder er listeprisen 15.000 kr. excl. moms
for op til fem modtagere. Fratrukket introduktionsrabat
ved tegning før 1. juli. er prisen 10.500 kr. excl. moms.
Tidsskriftet henvender sig både til den forsigtige investor,
som har særlig interesse i stabile medicinal og medtech virksomheder, samt mere risikovillige investorer, der er parate til
OVERBLIK: UGENS STÆRKESTE
OG SVAGESTE ERHVERVSDÆKNING - side 17
at gå efter de helt store afkast som kan opnås inden for bioteksektoren.
Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang
OVERBLIK
CFO
Side 18
Myndighedsnyt
Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter
Mulig straffesag mod EY
EY fik godkendt sin fusion med ”gamle” KPMG af Konkurrencetilsynet. Men det fusionerede selskab kan alligevel
stå til en straf, meddeler tilsynet på sin hjemmeside:
”Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har sendt sagen
om præimplementering af fusionen mellem KPMG DK
og EY til Statsadvokaten for Særlig International og
Økonomisk Kriminalitet (SØIK). Sagen vedrører KPMG
DK’s udmeldelse af det internationale KPMG-netværk.
Anmeldelsen er en følge af Konkurrencerådets afgørelse fra december 2014. Her afgjorde rådet, at KPMG
Danmark og EY havde overtrådt konkurrencelovens
regler om fusionskontrol ved at indlede fusionen, før
den var godkendt. Sagen er den første sag om præimplementering i Danmark, og parterne har indbragt
Konkurrencerådets afgørelse for Sø- og Handelsretten.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anmelder sagen til
SØIK med henblik på en strafferetlig vurdering. En overtrædelse af fusionsreglerne kan straffes med bøde, hvis
overtrædelsen er sket forsætligt eller groft uagtsomt.”
Jobsøgere skal give besked om sygdomme
Man kan ikke uden videre fyre en ansat på grund af sygdom – men omvendt skal jobsøgere give besked, hvis
de lider af en sygdom. Det har Højesteret slået fast i en
afgørelse, der handler om en sag, hvor en region annullerede en ansættelse, hvor den pågældende i foregående job var blevet fyret efter en længere periode
med stress. ”Højesteret fastslog, at annulleringen af
ansættelsesforholdet var berettiget, og at A derfor ikke
var berettiget til erstatning. Højesteret lagde navnlig
vægt på, at A havde overtrådt sin oplysningspligt efter
helbredsoplysningslovens § 6 ved ikke at oplyse regionen om sin sygemelding, og at A i øvrigt havde handlet
svigagtigt ved at tilvejebringe regionen en opfattelse
af, at hun var aktiv i uopsagt stilling. Højesteret fastslog
endvidere, at der ikke var sket tilsidesættelse af A’s rettigheder efter helbredsoplysningsloven eller af reglerne
om partshøring. A var således heller ikke berettiget til
godtgørelse for disse forhold,” hedder det.
Behagelig loungemusik hos Finansrådet
I betragtning af, hvor megen ny lovgivning bankerne
er mødt med de seneste år, har brancheforeningen
Finansrådet været bemærkelsesværdigt tavst under
valgkampen. Rådets program under folkemødet i sidste uge var også stort set renset for emner af politisk
relevans. Men måske arbejder man alligevel på sagen.
I hvert fald lød programmet for torsdag aften således:
”Direktører og formænd fra de fire arrangører i Finansteltet inviterer til netværk. Til tonerne af behagelig loungemusik, kom og hils på og mød nye såvel som
gamle bekendtskaber.” De øvrige tre arrangører var
arbejdsgiver- og tagerorganisationer i den finansielle
sektor.
Lav værdi af skattekontrol
Skatteunddragelse har været et stort emne på den politiske dagsorden de senere år. Men reelt betaler langt
de fleste den skat, de skal, og de mange kontroller, der
bliver iværksat, giver kun en indtjening på nogle få hundrede kroner pr. indbygger, fremgår det af SKAT’s seneste compliancerapport, der gør status på skatteåret
2012: ”Borgernes regelefterlevelse på skatteområdet
er fortsat på et højt niveau i 2012, idet 93 pct. af skatteyderne angiver deres indkomster og fradrag korrekt.
Tilmed er det kun 1 ud af 200, der bevidst angiver deres
skat forkert. Langt de fleste ukorrekte angivelser beror
altså på reelle fejl og misforståelser. For befolkningen
som helhed er den skattemæssige værdi af alle de ukorrekte angivelser i 2012 ca. 1,0 mia. kr., hvilket blot udgør 3 promille af borgernes samlede indkomstskat. Det
svarer til nogle få hundrede kr. pr. skattepligtig borger.
En andel af det manglende beløb bliver berigtiget ved
SKATs målrettede kontrolaktiviteter. I forhold til målingen for 2010 tegner der sig et positivt billede af udviklingen. Der er et mindre fald i fejlprocenten, og opgjort
i kroner og ører sker der også en bedring. Det gælder
særligt blandt de fejl, der kan karakteriseres som grove,
hvor det samlede beløb halveres.”
Danmark mangler at gennemføre direktiver
Stort set hele statsadministrationen ligger stille på
grund af valget. Men EU gør det ikke, og erhvervsministeren i den kommende regering må som det første
konstatere, at der ligger to såkaldte åbningsskrivelser
fra EU på skrivebordet. Det drejer sig bl.a. om, at Danmark ikke har gennemført direktivet om Solvens II fra
2009 på tilfredsstillende vis.
STK
OVERBLIK: LOVFORSLAG, BEKENDTGØRELSER OG RAPPORTER - side 18
Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang
OVERBLIK
CFO
Side 19
Rapportindeks
Aktuelle faglige nyhedsbreve og rapporter
Titel og link
Tema
Udgiver
Type
Udgivet
Nye børsretlige regler for flagningspligt, finansiel
rapportering of offebtliggørelse af sanktioner (ny)
Værdipapirhandel
Plesner
Nyhedsbrev
Jun 2015
Nye regler om beskyttelse af klientmidler (ny)
Beskyttelse
af klientmidler
Plesner
Nyhedsbrev
Jun 2015
Plesners IP/TMT Update – maj 2015 (ny)
IP- og IT-ret
Plesner
Nyhedsbrev
Jun 2015
Københavns Kommune lejer 5000 m² på Amager (ny)
Offentlige ejendomme
DTZ
Nyhedsbrev
Jun 2015
Samarbejde med Børn, Unge & Sorg (ny)
Juridisk hotline
Gorrissen Federspiel
Nyhed
Jun 2015
EU: svært at stoppe ulovlig streaming (ny)
EU lovgivning
Kromann Reumert
Nyhedsbrev
Jun 2015
Google sletter tusindvis af links (ny)
EU-ret
Kromann Reumert
Nyhedsbrev
Jun 2015
Beierholms Faglige Dage 2015 (ny)
Erhvervslovgivning
Beierholm
Seminar
Jun 2015
Analyse: Hård kurs i afgørelser om konkurskarantæne
Insolvensret
Plesner
Analyse
Maj 2015
Seneste nyt – Finansiel regulering
Finansiel regulering
Plesner
Nyhedsbrev
Maj 2015
De europæiske investeringsmuligheder indsnævres
Ejendomme
og investering
DTZ
Nyhedsbrev
Jun 2015
Franchise in Denmark 2015
Franchising
Gorrissen Federspiel
Publikation
Jun 2015
Crowdfunding i Danmark
Crowdfunding
Gorrissen Federspiel
Nyhedsbrev
Maj 2015
Nye krav til forsikringsselskabers outsourcinger
EU lovgivning
Kromann Reumert
Nyhedsbrev
Jun 2015
Internet-of-things skaber nye udfordringer ved
databehandling
Data
Kromann Reumert
Nyhedsbrev
Jun 2015
Skattelypakke
Skat på tværs
af grænser
Beierholm
Nyhedsbrev
Jun 2015
Lovforslag vedr. offentlighed om ejerforhold
m.v. vedtaget
Offentlighed
Beierholm
Nyhedsbrev
Maj 2015
Denne side er sponseret af:
NR
Egeskov
& Lindquist
Advokatpartnerselskab
Klik på logo og få adgang til flere ressourcer...
OVERBLIK: AKTUELLE FAGLIGE NYHEDSBREVE OG RAPPORTER - side 19
Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang
OVERBLIK
CFO
Side 20
Uddrag fra ØU Flash News!
Seneste ØU Business Guides:
ECB har 83 mia. Euro ude i nødfunding til
græske banker
CRS og Bæredygtighed (68 sider)
Update DAX Future: Så faldt pejlemærke
i 11.200 også
DS: Industriens omsætning holder flot stand
Over 60 % sandsynlighed for US renteforhølese i sept.
IMF: Glem 3. hjælpepakke til Grækenland
– de er afsporet
Komitee overvejer nye krav til chefløn
Bech-Bruun ny frontløber i advokatbranchen
Profil af den nye direktør (43 sider)
Selskabsskat i den nye virkelighed
– Moral eller Jura? (32 sider)
Mangfoldighed i de 100 største selskaber
Rating af CSR rapportering i 100 selskaber
Det skærpede bestyrelsesansvar (55 sider)
Medarbejdervalgt Bestyrelsesmedlem (49 s)
Ejerlederens bestyrelse (56 sider)
Selskabsledelse i finansielle sektor (66 s)
Kritisk syn på finansmarkedet som kasino
Øget fokus på kvinder i øverste ledelseslag
Guide: Hvad skaber succesfulde
virksomheder?/2
El-Erian: Græsk løsning løser ikke
langsigtet problem
Topadvokat til bestyrelser:
Kræv ”rigtig” revision
S&P500 holder stand, men kæmpe svaghed
under overfladen
Dansk C20 ligner en topformation
– 5. brud af MA50 på 3 år
Nettokøb fra udenlandske mæglere gået i stå
Blog: Centralbanker ved at miste kontrol
med finansmarkeder
Citigroup: FED kan tvinges til hurtigere
renteforhøjelser
Lavest antal tvangsauktioner i et år
– stigning i øvrig Sjælland
De kommende temaer i:
Økonomisk Ugebrev Finans/ CFO:
Nr. 21: Top 100 KreditRating af top 100
børsselskaber
Nr. 22: Top 100 Danmarks Bedste Økonomi
funktion
Nr. 23: Top 50 Kapitalfondenes bedste
Porteføljeselskaber
Nr. 24:Top 20 Kapitalfondenes bedste Fonde
Nr. 25:Top 40 Ledelseskonsulenter
Økonomisk Ugebrev Ledelse:
Nr. 13:Top 100 Governance Rating af
Børsnoterede Selskaber
Nr. 14:Top 100 Investor Relations Rating
Nr. 15:Top 100 Rating af Governance i Fonde
Nr. 16:Top 30 Governance i
Investeringsforeninger
Nr. 17:Top 100 Profil af det Nye
Bestyrelsesmedlem
OVERBLIK: UDDRAG FRA ØU FLASH NEWS! - side 20
Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang
KONJUNKTUR
CFO
Side 21
Globalt KonjunkturBarometer
Global økonomi står fortsat i stampe
De seneste data fra den historisk meget pålidelige ledende indikator fra OECD afspejler efter vores vurdering ganske godt, hvad der sker i den globale økonomi.
OECD’s data indikerer, at Asien med Kina bremser op,
og det samme gør USA, mens Europa holder stand, men
også med mindre opbremsningstendenser. Risikoen
er naturligvis, at opbremsningen i Kina og USA på sigt
smitter af på europæisk økonomi, som også vil blive
påvirket af en stigende euro/US dollar, højere oliepriser
og stigende obligationsrenter.
For europæisk økonomi er det et klart bekymrende
tegn, at forventningerne i den ledende tyske IFO-indikator nu er faldet tilbage to måneder i træk. Samme
tidens bekræftes af de seneste data fra tyske ZEW og
Markits PMI.
Meget afgørende bliver det for europæisk økonomi,
hvad der sker i USA, og her er billedet meget blandet.
De seneste ISM-data fra de amerikanske indkøbschefer
viser fremgang i ordreindgangen, og kommentarerne
fra virksomhederne lyder blandt andet sådan: ”Economy
is showing signs of improvement.” (Food, Beverage &
Tobacco Products). Automotive is still strong. However,
steel prices have dropped due to overcapacity and the
strong US dollar.” (Fabricated Metal Products). Overall business is steady. Employment in this area is up, a
good sign.” (Transportation Equipment). Strong spring
demand in agriculture.” (Chemical Products). The exchange rate on the dollar is hurting our sales in Asia. The
conversion rate is lowering our profit in Europe where
we sell in Euros.” (Computer & Electronic Products).”
De tidligste indikatorer, blandt andet fra ECRI, indikerer, at USA’s økonomi efter én opbremsning i det tidlige forår gik svagt frem i april-maj, hvorefter det igen
er begyndt at gå ned ad bakke. Seneste data fra PMI
indikerer samme billede: ”May data indicated a further
robust expansion of U.S. manufacturing output, but new
Global Konjunktur Barometer: De vigtigste internationale konjunkturindikatorer
Seneste
Forrige
S&P 500 aktieindeks
2.100,0
2.120,0
ISM Fremstilling, Nye ordrer
55,8
53,5
Conference board LEI, Ledende indikator
122,3
121,6
Conference board, Forbrugertillid Forvent.
86,9
87,1
CRB Raw Industrial, råvarepriser
469,0
468,0
OECD LEI, for Euroland
100,7
100,7
IFO-forventninger, Erhvervstillid
103,0
103,4
Oliepriser (Crude)
60,2
58,2
PMI Kina
49,2
49,6
Shanghai Container Shipping index
400,0
851,0
SAMLET KONJUNKTURBAROMETER
Note: Forrige data er seneste offentliggørelse eller for 2 uger siden for markedsdata.
Kilde: Økonomisk Ugebrev Research og AktieUgebrevet
business volumes increased at the slowest rate since the
start of 2014. Softer growth of incoming new work partly
reflected an overall decline in new export sales for the
second month running. Nonetheless, payroll numbers
rose at a solid pace, with the latest upturn in manufacturing employment the fastest for six months.”
Også data fra Conference Board peger i retning a en
blød udvikling: ”Expectations, however, were relatively
flat following a steep decline in April. While current conditions in the second quarter appear to be improving,
consumers still remain cautious about the short-term
outlook.”
Samtidig synes kinesisk økonomi fortsat er ligge underdrejet, viser seneste data fra PMI: “Although this was
up slightly from 48.9 in April, the index remained below
the crucial 50.0 neutral mark and signalled a third successive monthly deterioration in the health of China’s
manufacturing sector. However, the rate of deterioration
remained only slight. May data signalled a renewed fall
in Chinese manufacturing output, after production volumes stagnated in April. Although the rate of decline
was only marginal, it was the first time that output had
contracted since last December. Anecdotal evidence
suggested that a softening in market conditions had
dampened client demand.”
MWL
Udvikling i Globalt KonjunkturBarometer
0,10
0,05
0,00
-0,05
-0,10
-0,15
-0,20
-0,25
-0,30
-0,35
-0,40
Score for samlet konjunkturbarometer
0,1
0,1
0
-0,1
-0,2
Jan.
-0,1
Maj
Maj
-0,2
-0,3
Nov. Dec.
-0,1
-0,3
Feb.
-0,4
Mar. Mar.
Apr.
Apr.
-0,4
Maj
Juni
Kilde: Økonomisk Ugebrev
Data for
maj
maj
april
maj
juni
april
maj
juniaj
maj
maj
Score
1
2
1
0
-2
0
1
1
-2
-2
0
Ændring
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0,1
Tendens
uænd.
op
op
uænd.
ned
uænd.
ned
op
ned
ned
Kilde
ISM
CONFERENCE BOARD
CONFERENCE BOARD
CRBTRADER
OECD
IFO.DE
markit.com
en.sse.net.cn
KONJUNKTUR: GLOBAL ØKONOMI STÅR FORTSAT I STAMPE - side 21
Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang
MARKEDSOVERVÅGNING
CFO
Side 22
Aftalerenter
De lange aftalesatser på vej op igen
Efter en meget lang periode med et konstant nedadgående pres på aftalesatserne har den seneste måneds
renteuro nu også givet afsmitning til aftalemarkedet.
Det er først og fremmest satserne for bindinger af indskud i mere end et år, der er påvirket. Det betyder, at det
i øjeblikket er til at opnå tilbud om en rente på 1,35 procent via budportalen mybanker.biz ved en binding på
to-fire år, hvor det for mindre end to måneder siden ikke
var muligt at få tilbudt satser højere end 1,00 procent.
Men i den korte ende af aftalemarkedet har der været
et mindre fald for bindinger med en løbetid omkring
et halvt år, hvor tilbuddene er faldet fra 0,5 procent til
0,35 procent. Samlet giver det et billede af en lidt stejlere rentekurve på aftalemarkedet, hvor der ellers i en
periode har været tale om en særdeles flad rentekurve.
Bevægelserne skal ses i lyset af, at Nationalbanken
jo stadig operer med en rente på -0,75 procent for indskudsbeviser. I forhold til pengeinstitutternes indskud
er der dog over en række gange lempet noget, så bankerne i et afgrænset omfang har mulighed for at placere
indskud i Nationalbanken uden at skulle betale for det.
I den anden ende af markedet betyder de markante
hop i obligationsrenterne, at der er blevet gnavet lunser
af den store rentefordel, der hidtil har været ved at placere via aftaleindskud frem for i statsobligationer. Det
er formentlig det, der er forklaringen på, at de lange
aftalesatser er trukket opad.
Når det gælder alternative placeringsmuligheder, har
aktiemarkedet indtil nu været et af de foretrukne, og det
har betydet helt enorme kursstigninger. Men på det seneste har der været tegn på, at stigningerne er stoppet op –
dog uden at der er kommet nogen mærkbar modreaktion.
Sammenligner man med de bedste tilbud blandt
bankerne, er det nu kun Alm. Brand, Ikano Bank og
Nordea, der har tilbud om renter på op til 1,00 procent.
For alle tre gælder, at indskuddet skal være bundet i tre
år. Lige efter følger Santander Consumerbank med en
rente på 0,90 procent uden binding, men dog med et
varsel på 31 dage før en hævning. Det er et fald fra 1,00
procent for to måneder siden. Både Ikano og Santander
er mest kendt for at udbyde forbrugslån uden sikkerhed
til forholdsvis høje renter.
Statsobligationer i markant rentestigning
Renteniveauet på danske statsobligationer er steget
ganske markant siden begyndelsen af maj. Men til trods
for disse stigninger ligger de generelt stadig med et
noget dårligere afkast end aftaleindskud. I april var der
negative renter på statsobligationer med løbetider ud
til 4,5 år. Det er nu ændret, så der kun er negative renter
på løbetider ud til 2,5 år.
Dermed er det fortsat er en særdeles dårlig forretning
at placere i statsobligationer. En dansk statsobligation
med en løbetid på halvandet år giver en rente på -0,44
procent, hvor det får to måneder siden var -0,54 procent.
Hvis løbetiden er 2,5 år, er renten steget fra -0,42 procent
til nu -0,22 procent, men altså dermed stadig negativ. Til
sammenligning er renten på aftaleindskud med to års binding steget fra 1,00 procent til 1,35 procent, og dermed er
rentefordelen ved aftaleindskud med to års binding faktisk
blevet større, selvom obligationsrenterne er steget.
Fra 1. juni er der i øvrigt sket nogle justeringer af
reglerne for indskydergaranti. Det er i forbindelse med,
at ordningen er overtaget af Finansiel Stabilitet. Der vil
stadig være en dækning på 100.000 EUR for almindelige
indskud og ubegrænset dækning for pensionsindskud.
Men en række andre særlige indskud, der hidtil har haft
ubegrænset dækning, bliver nu begrænset til 150.000
EUR. Der vil dog stadig være ubegrænset dækning af
indskud vedrørende handel med fast ejendom i op til 12
måneder, hvis der ikke er er tale om en erhvervsejendom.
Ejlif Thomasen
Renteudvikling
Pct.
3,5
3,0
2,5
Højeste tilbud
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Gns. tilbud
Jan.
2012
Kilde: MyBanker
Jan.
2013
Jan.
2014
Renter på indskud
Eksempler på bedste rentetilbud de seneste 14 dage
Beløb, kr.
løbetid, dage
250.000
49
740.000
92
55.000
95
500.000
181
740.000
181
650.000
241
325.000
357
745.000
365
450.000
366
736.925
395
740.000
732
745.000
1092
750.000
1094
750.000
1119
750.000
1130
500.000
1827
Kilde: Mybanker
Maj
2015
rente, pct
0,25
0,25
0,25
0,35
0,35
0,60
1,00
1,00
1,00
1,00
1,35
1,35
1,35
1,35
1,35
1,00
MARKEDSOVERVÅGNING: DE LANGE AFTALESATSER PÅ VEJ OP IGEN - side 22
Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang
MARKEDSOVERVÅGNING
CFO
Side 23
Kort rente
Amerikansk renteforhøjelse til september sandsynlig
Der er stort set ingen i markedet, der forventer, at Fed
vil hæve renten på juni-mødet allerede i den kommende
uge. Det betyder, at forventningerne nu går på, at det
kan ske i juli – næppe sandsynligt – eller det efterfølgende møde i september eller oktober. Men alligevel
imødeses mødet i næste uge med interesse, fordi Fed
på hvert andet møde offentliggør sine nye vurderinger,
og det kommer altså til at ske næste gang på onsdag.
Det vil være disse reviderede forventninger, markedet
vil kigge på, og tager man forventningerne, der blev
offentliggjort sidste gang, i marts, gik de på, at første
renteforhøjelse ville komme til oktober, og at der ville
komme endnu en forhøjelse i december, så Fed-renten
ved udgangen af i år ville være på 0,625 procent.
Ifølge chefanalytiker Johnny Bo Jakobsen fra Nordea er der udsigt til, at Fed på det kommende møde vil
bekræfte forventningen om en renteforhøjelse senere
i år, baseret på udviklingen i de økonomiske data.
Den seneste arbejdsmarkedsrapport trækker i mere
positiv retning, og det kan dermed betyde, at der kan
komme en fremrykning af den første renteforhøjelse.
Det er præcis hvad Johnny Bo Jakobsen forventer, og
derfor ser han Fed hæve renten første gang til september i stedet for oktober. Men han peger på, at hvis der
på det kommende Fed-møde kommer en nedrevision
af middelforventningerne ultimo året, vil det betyde, at
sandsynligheden for en forhøjelse allerede til september bliver mindre. Omvendt kan en oprevision ifølge
Johnny Bo Jakobsen betyde fremrykning af den første
forhøjelse, så det allerede bliver på mødet i slutningen
af juli. Der er ikke noget august-møde, så det er ikke en
mulighed. Johnny Bo Jakobsen forventer, at de opdaterede forventninger, der kommer fra Fed i næste uge,
vil vise en lille nedrevision af BNP-væksten i år, fordi første kvartal var svagt, mens der ikke er udsigt til nogen
nævneværdi ændring i inflations- og arbejdsløshedsforventningerne.
I virkeligheden er det måske ikke så afgørende, om
renteforhøjelsen kommer den ene eller anden måned.
Men der er ganske stor signalværdi i det, fordi det vil
understrege, at man nu går i gang med at stramme pengepolitikken. Herefter vil markedet skifte fokus til at se
på, hvor meget og hvor hurtigt renterne derefter skal
op, og det er så den dagsorden, der de efterfølgende
måneder vil præge markedet.
Ejlif Thomasen
Korte renter og forventninger
0,5
Enmåneds forwardrente
0,3
0,1
-0,1
CIBOR
-0,3
-0,5
1. mdr.
2. mdr.
3. mdr.
4. mdr.
5. mdr.
6. mdr.
Note: CIBOR er den faktiske rente, mens forwardrenterne er de indbyggede
markedsforventninger til enmånedsrenten.
FRA-satser
Rentesats i procent
Start
3 mdr. frem
6 mdr. frem
jun. 15
-0,1/05
0,02/04
sep. 15
0,01/06
0,15/17
dec. 15
0,08/13
0,22/24
mar. 15
0,11/16
0,28/30
Note: Ud for jun. 15 3 mdr. står -0,1/05. Det betyder, at man i dag kan
aftale at placere indskud svarende til en tre-måneders CIBOR på -0,1 pct.
fra jun. 15 til sep. 15. Tilsvarende kan man i dag aftale at låne svarende til
en tre-måneders CIBOR på -005 pct. fra jun. 15 til sep. 15.
Forecast på den korte rente
Reporente
0,5
Løbetid 1 måned
Løbetid 3 måned
Løbetid 6 måneder
0,3
0,1
-0,1
-0,3
-0,5
0,05
(0,00)
12-jun
0,09
(0,04)
14 dage
0,09
(0,04)
1 md.
0,11
(0,06)
3 mdr.
-0,31
-(0,01)
12-jun
-0,25
-(0,02)
14 dage
-0,24
-(0,01)
1 md.
-0,20
(0,03)
3 mdr.
-0,20
(0,01)
12-jun
-0,17
(0,01)
14 dage
-0,17
(0,01)
1 md.
-0,15
(0,00)
3 mdr.
0,03
(0,02)
12-jun
0,04
(0,02)
14 dage
0,04
(0,01)
1 md.
0,04
(0,00)
3 mdr.
Forklaring: Forventninger til Nationalbankens repo-rente og til renten på interbank pengemarkedet. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver
ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn.
Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank
MARKEDSOVERVÅGNING: AMERIKANSK RENTEFORHØJELSE TIL SEPTEMBER SANDSYNLIG - side 23
Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang
MARKEDSOVERVÅGNING
CFO
Side 24
Lang rente
Nyt muligt rentefald efter korrektion
Den aktuelle korrektion med højere renter kan godt
fortsætte lidt endnu. Det vurderer erhvervsøkonomisk
chef Klaus Kaiser fra Seges. ”Det er ikke usandsynligt,
at vi kan komme op, så realkreditobligationer med en
kuponrente på 4 procent åbner. Men herefter ser jeg
igen lavere renter,” siger Klaus Kaiser. Han peger på, at
den europæiske headlineinflation ganske vist vil komme
op, alene på grund af effekten af, at lavere energipriser
glider ud af beregningerne. Men den underliggende inflation kommer ikke op. ”Vi har i EUR-zonen et så stort
output-gap, at det vil tage adskillige år, før det er fyldt
op, og det betyder, at vi ikke kommer til at se løn- og
inflationspres de næste måske tre-fire år,” siger han.
Dermed ser Klaus Kaiser ikke basis for en fortsat rentestigning, når vi er gennem den nuværende korrektion,
men tværtimod et fald i renterne igen. Hvis man tror på
den udvikling, peger han på, at realkreditkunder kan
overveje konvertering til en variabel rente, hvis korrektionen fortsætter lidt opad. Kommer der efterfølgende
igen lavere renter, kan man så igen gå over i en fast rente.
Tror man omvendt, at renten skal fortsætte yderligere
opad til 5 eller 6 procent, så er det en fast rente med
højere kupon, man skal konvertere til, og dermed have
mulighed for at skære af gælden i to omgange. ”Men
det er ikke det scenarie, jeg forventer. Hertil kommer, at
vi muligvis kan komme til at se et hurtigt rentefald, hvis
situationen omkring Grækenland ikke når en løsning. En
græsk udtræden af valutasamarbejdet vil i hvert fald på
kort sigt presse de tyske og danske renter en del nedad,”
siger han. Det vil ske alene fordi investorerne vil søge i
sikkerhed i tyske, danske og amerikanske statsobligationer.
Teknisk analyse på statsrenter
Renten har nu passeret 200 dages glidende gennemsnit
i 0,762 procent og er tilbage ved niveauet fra efteråret
2014. Samtidig er modstanden ved 0,971 procent passeret, og hvis den sandsynlige test af dette gennembrud bekræfter gennembruddet, så er rentens næste
mål 2,25 procent.
Ejlif Thomasen
Danske stat 3% 2021 - kort sigt
Danske stat 3% 2021 - lang sigt
Kilde: BCVIEW
Kilde: BCVIEW
Forecast på den lange rente
2-årig statsobligation
1,5
5-årig statsobligation
10-årig statsobligation
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-0,31
(0,00)
12-jun
-0,40
-(0,01)
14 dage
-0,36
-(0,12)
3 mdr.
-0,29
-(0,10)
12 mdr.
0,23
(0,13)
12-jun
0,09
(0,00)
14 dage
0,01
-(0,10)
3 mdr.
0,12
(0,02)
12 mdr.
1,19
(0,30)
12-jun
0,92
-(0,01)
14 dage
0,83
-(0,15)
3 mdr.
0,99
-(0,15)
12 mdr.
Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 2,5 pct. 2016, 4 pct. 2019 og 1,75 pct. 2025. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed, og parentesen angiver ændringen fra
sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn.
Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank
MARKEDSOVERVÅGNING: NYT MULIGT RENTEFALD EFTER KORREKTION - side 24
Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang
MARKEDSOVERVÅGNING
CFO
Side 25
Valuta
SEK nærmer sig Riksbankens smertegrænse
Selvom de seneste svenske inflationstal torsdag var
overraskende høje, er der stadig udsigt til, at Riksbanken vil komme med endnu en rentenedsættelse. Det
vurderer senioranalytiker Anna Råman fra Nykredit. De
faktisk inflationstal viste en stigning på månedsbasis
på 0,3 procent og på årsbasis på 0,0 procent, og ifølge
Anna Råman er det tal, der var overraskende høje i forhold til markedets forventninger, mens tallene for april
dengang var overraskende lave. Det er også tal, der er
højere end Riksbankens egne forventninger. Det, der i
maj trækker tallene opad, er mad, rejser og bøger.
Umiddelbart vurderer Anna Råman, at det betyder et
mindre pres på Riksbanken for at sænke renten. Det har
da også straks skubbet lidt opad til de inflationsforventninger, markedet handler efter. Men konsekvensen af,
at forventningen om rentenedsættelse nu er nedtonet,
har straks ført til, at SEK er blevet styrket med op mod et
par procent. Det er det fænomen, der ifølge Anna Råman
senere kan føre til, at Riksbanken alligevel sænker renten.
Netop en stærkere SEK er stik imod Riksbankens ønske
og vil i sig selv være med til at holde inflationen nede, og
dermed kan argumentet for lavere renter komme igen.
Anna Råman peger særligt på, at Riksbankens udmeldinger har været og fortsat er, at man vil have inflationsforventningerne tilbage til målzonen omkring 2 procent,
og at det er noget, man vil have hurtigt. Således har det
flere gange været fremme, at Riksbanken gerne vil have
forventningerne op inden årets overenskomstforhandlinger, så en højere inflation kan blive et element i forhandlingerne. Nykredit forventer derfor, at der i løbet af
de kommende måneder vil komme endnu en svensk rentenedsættelse på 25 basispoint. I forvejen er den svenske
udlånsrente -0,25 procent. Det vil tale for en svagere SEK.
EUR/USD er fortsat afventende
EUR/USD holder sig indtil videre inden for intervallet
1,055-1,144, og indtil der sker et gennembrud af loftet
i dette interval er der udsigt til en sidelæns bevægelse
i valutaforholdet.
Ejlif Thomasen
EUR/USD - kort sigt
EUR/USD - lang sigt
Kilde: BCVIEW
Kilde: BCVIEW
Forecast på de vigtigste valutaer
Kurs nu
12-06-2015
EEUR
7,46
GBP
!!
SEK
NOK
10,29
0,81
!!
CHF
0,85
7,12
PLN
!
1,80
USD
!!
6,65
JPY
(X100)
EUR/USD
!!
5,37
!!
1,12
Forventninger til valutakurser om:
1 måned
3 måneder
6 måneder
7,46
7,45
7,45
(7,44-7,46)
(7,44-7,46)
(7,45-7,46)
10,27
10,38
10,51
(10,16-10,45)
(10-10,64)
(10,22-10,8)
0,80
0,80
0,81
(0,8-0,8)
(0,79-0,81)
(0,81-0,82)
0,85
0,86
0,87
(0,84-0,86)
(0,85-0,89)
(0,83-0,9)
7,15
7,16
7,10
(7,11-7,23)
(7,1-7,3)
(7,08-7,14)
1,81
1,82
1,82
(1,8-1,82)
(1,82-1,83)
(1,77-1,87)
6,73
6,87
7,07
(6,61-6,8)
(6,68-7,1)
(6,61-7,46)
5,46
5,55
5,62
(5,4-5,6)
(5,42-5,7)
(5,36-5,92)
1,11
1,09
1,06
(1,09-1,13)
(1,05-1,12)
(1-1,13)
Pris inkl. 6 mdr.
Inkl. termin
7,45
10,25
0,81
Note:
Udråbstegnene angiver graden af
usikkerhed. !!! udtrykker største
usikkerhed. Øverste kurs ved hver
valuta er gennemsnittet af panelets
forventninger. Tallene i parentes
angiver laveste og højeste forecast.
Terminstillægget i sidste kolonne er
gennemsnit for køb og salg.
0,85
7,14
1,80
6,61
Panelet består af:
Alm. Brand Markets,
Danske Markets,
Handelsbanken Markets,
Nordea Markets,
Nykredit Markets,
Saxo Bank og Sydbank
0,05
1,13
MARKEDSOVERVÅGNING: SEK NÆRMER SIG RIKSBANKENS SMERTEGR ÆNSE - side 25
Nr. 20 – 14. juni 2015. 21. årgang
FINANSKALENDER & BOLIGRENTER
CFO
Finanskalender: Vigtige begivenheder på finansmarkedet 15. - 21. juni
Land
Begivenhed
Forventning Dato
(seneste)
for offentligg.
USA
Empire State Indeks
5,00
15. juni
(3,09)
USA
Industriproduktion
(0,3 pct.)
15. juni
(0,0 pct.)
USA
NAHB Indeks
56
15. juni
('54)
G20
Møde mellem finansministre og
15. juni
centralbankchefer
UK
Forbrugerpriser
0,1 pct.
16. juni
(-0,1 pct.)
Tyskland
ZEW indeks
37,8
16. juni
(41,9)
USA
Påbegyndte boligbyggerier
1.100.000
16. juni
('1.135.000)
USA
Byggetilladelser
1.100.000
16. juni
(1.140.000)
UK
Arbejdsløshed
5,5 pct.
17. juni
(5,5 pct.)
Eurozonen Forbrugerpriser
0,3 pct.
17. juni
(0,3pct.)
USA
Fed rentebeslutning
0,25 pct.
17. juni
(0,25 pct.)
Eurozonen BoE minutes
17. juni
Schweiz
SNB rentebeslutning
-0,75 pct.
18. juni
(-0,75 pct.)
Norge
Norgesbank rentebeslutning
1,00 pct.
18. juni
(1,25 pct.)
UK
Detailsalg
4,6 pct.
18. juni
(4,7 pct.)
USA
Førstegangsansøgere til
18. juni
arbejdsløshedsunderstøttelse
279.000
USA
Forbrugerpriser
0,0 pct.
18. juni
(-0,2 pct.)
USA
Philadelphia fed indeks
8,0
18. juni
(6,7)
Japan
BoJ pengepolitisk beslutning
19. juni
Eurozonen ECOFIN møde
19. juni
Kilde: Alm. Brand
Note: Alle ændringer i procent er, medmindre andet er angivet, på årsbasis samt
sæsonkorrigerede.
ØKONOMISK UGEBREV CFO UDGIVES AF:
Økonomisk Ugebrev A/S
Pilestræde 34, 4. sal, 1147 København K
CVR-nr: 31760623
Redaktionens tlf. 70 23 40 10
Hjemmeside: www.ugebrev.dk
E-mail: [email protected]
ABONNEMENT: Helår 5.995 kr. Halvår 3.600 kr. eks. moms
Bente Lind, [email protected] 70 23 40 10
Side 26
30-årig realkreditobligation
3,5
3,2
2,9
2,6
2,3
2,0
2,97
(0,09)
12-jun
2,89
(1,96)
14 dage
2,91
(1,93)
3 mdr.
2,99
(1,86)
12 mdr.
Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 1 pct. okt. 2015 og 2,5 pct. RD 2047.
Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver
ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn.
Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets,
Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank.
Etårig flexlån
1,0
0,6
0,2
-0,2
-0,6
-1,0
-0,50
(0,00)
12-jun
-0,29
-(0,03)
14 dage
-0,22
-(0,37)
3 mdr.
-0,18
-(0,33)
12 mdr.
Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 1 pct. okt. 2015 og 2,5 pct. RD 2047.
Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver
ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn.
Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets,
Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank.
REDAKTION: Ejlif Thomasen, Peder Bjerge, Carsten Vitoft, Morten
Sørensen, Sten Thorup Kristensen, Lars Abild, Joachim Kattrup
REDIGERING OG LAYOUT: Rung Creative
GRAFIK OG RESEARCH: Benjamin Kjærgaard Hansen,
Maria Nørgaard Langer, Nadine Raida, Klaus Hasselgren Strange,
Peder Birk, Bente Lind
DESIGN: Jakob Bekker-Hansen.300dpi.dk
ISSN 1903-8666
ANNONCERING: NICHEHUSET, 35 35 10 10
BOGHOLDERI: Jørgen Olsen, [email protected]
ANSVH. CHEFREDAKTØR: Morten W. Langer
ADM. DIREKTØR: Per Pedersen
KOPIERING ELLER VIDERESENDELSE IKKE TILLADT
FINANSKALENDER & BOLIGRENTER - side 26