1. No category

Dato: 4. september 2015
Brevid: 2596236
Kapitel til sundhedsplan - regionens sygehusvæsen
Læsevejledning
Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse
og links til andre hjemmesider placeres i et felt ved siden af den beskrivende tekst.
Den endelige web-opsætning kan således ikke illustreres korrekt i dette notatformat og
faktabokse er derfor i den nedenstående en del af teksten, angivet med kursiv skrift.
Tilsvarende gælder links.
Ny sygehusstruktur på vej i Region Sjælland
Region Sjællands sygehusplanen beskriver antal, størrelse og placering af sygehusene i regionen. Regionsrådet vedtog planen i 2010 og den skal være gennemført i 2020, i den mellemliggende periode skal der ske en udvikling og omstilling, som allerede er godt i gang.
Med sygehusplanen ønsker regionen at tilpasse regionens sygehusvæsen til udviklingen inden for lægevidenskaben, befolkningssammensætningen og generelle tendenser inden for
landets samlede sygehusvæsen. Det drejer sig bl.a. om:
• Mere specialiseret behandling kræver færre, men større sygehuse
• Generel mangel på læger og øvrigt sundhedspersonale
• En større (og stigende) andel af ældre borgere samt
• Regionens geografi.
•
Akutsygehuse og specialsygehuse
Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning om
• at flest mulig borgere behandles i egen region
• at mest mulig af den specialiserede behandling tilbydes i egen region
• at sikre alle borgere mulighed for akut behandling
Derfor besluttede Regionsrådet i Sygehusplan 2010, at der i Region Sjælland skal være akutsygehuse placeret i Nykøbing Falster, Holbæk, Slagelse og Køge sygehuse.
Side 1
Foruden de fire akutsygehuse vil der være specialsygehuse i Roskilde og Næstved, hvor der
skal varetages ambulant behandling, dvs. planlagt behandling som afsluttes samme dag. På
disse sygehuse vil der også være skadeklinikker, der kan tage sig af mindre skader.
Region Sjælland får et universitetssygehus
Det centrale element i den nye sygehusstruktur er etablering af et universitetssygehus i Region Sjælland. Regionsrådet har besluttet, at akutsygehuset i Køge skal udvikles til Universitetssygehus Køge og dermed være regionen hovedsygehus.
Med placeringen i Køge Sygehus opnås den bedst mulig tilgængelighed for alle regionens
borgere og der er mulighed for at bygge til frem for at bygge nyt. Universitetssygehuset skal
stå færdigt i 2020-2022
Faktaboks om samarbejde med Københavns Universitet og krav for at kunne kalde sig et
universitetssygehus.
Universitetssygehuset får en særlig rolle da det skal
være akutsygehus for cirka en tredjedel af regionens befolkning
huse al specialiseret behandling i regionen (bortset fra enkelte funktioner, f.eks. inden
for arbejdsmedicin)
• skal varetage forsknings- og undervisningsopgaver på højt niveau.
Med Universitetssygehus Køge som regionens hovedsygehus får borgerne et bredere og mere
sammenhængende behandlingstilbud. Samtidig udvikles et stærkt fagligt miljø for det sundhedsfaglige personale og det medfører gevinster for både patienter, sygehuse og regionen
som helhed.
•
•
Faktaboks om de øvrige universitetssygehuse i landet.
Faktaboks om finansiering (herunder Erik Juul-udvalget)
Løbende ændringer i sygehusstrukturen frem mod 2020
Sygehusplanen fra 2010 tog udgangspunkt i sygehusstrukturen fra 2007, som bestod af i alt
11 sygehuse placeret i de tre tidligere amter Vestsjællands Amt, Storstrøms Amt og Roskilde
Amt. Antallet af sygehuse er aktuelt 7 og skal reduceres med yderligere ét sygehus frem mod
2020. Ændringerne fremgår af figur x.
Side 2
Figur x: Sygehusstruktur i Region Sjælland i hhv. 2007, 2015 og 2020
2015
Ændring af den overordnede sygehusstrukturen medfører mange lokale ændringer i regionen, en del af disse er allerede gennemført.
Af centrale ændringer kan nævnes:
•
•
•
•
•
•
Sygehusene i Kalundborg, Nakskov og Fakse er lukket, i disse byer er der i stedet oprettet Sundhedscentre.
Sygehusaktiviteterne på Ringsted Sygehus lukkes i takt med at Universitetssygehus
Køge tages i brug.
De akutte funktioner fra Næstved Sygehus flyttes til Slagelse og Nykøbing F. sygehuse
i takt med at byggerierne på disse sygehuse færdiggøres.
Funktionerne på Roskilde Sygehus flyttes gradvist til Universitetssygehus Køge i årene 2018-2020.
De enkelte sygehusafdelinger udvikles og gøres mere specialiserede
Kapaciteten på de enkelte sygehusafdelinger udbygges.
Disse omstruktureringer fortsætter i takt med at Universitetssygehus Køge tages i brug. Samtidig får de enkelte sygehuse deres egen profil i forhold til behandlingstilbud og grad af specialisering. Henvisning til sygehusprofilerne.
Faktaboks: liste over byer med sundhedscentre og kort beskrivelse af konceptet (Kalundborg, Nakskov, Fakse, Vordingborg, Maribo, Stege, Odsherred og Nykøbing Sjælland.)
Faktaboks med link til film om regionens visioner for fremtidens sygehusvæsen
http://www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/psykiatrien/psykiatrisygehusslagelse/overblik/andet/Sider/Visioner.aspx
Side 3
Patient på Region Sjællands sygehuse
Borgere som har brug for sygehusbehandling, bliver henvist til ét af regionens sygehuse. Regionen har fire akutsygehuse, de er beliggende i
• Nykøbing F.
• Slagelse
• Holbæk
• Køge
Regionen har også to specialsygehuse som er beliggende i
•
•
Næstved
Roskilde
Faktaboks med links til sygehusene på hjemmesiden. Evt. faktaboks med kort beskrivelse af
hhv. akutsygehus og specialsygehus.
Henvisning fra praktiserende læge
Borgere henvises til et sygehus af praktiserende læge, hvis der er behov for yderligere undersøgelse og behandling end lægen kan tilbyde. Undersøgelse og behandling kan enten være
planlagt, så man i forvejen kender tid og sted eller det kan ske akut, hvis du rammes af akut
sygdom eller skade.
På sygehuset kan undersøgelse og behandling ske
•
under indlæggelse med overnatning på sygehuset
•
i et forløb, hvor borgere kommer hjem samme dag, det kaldes også ambulant behandling.
Adgang til akut behandling
I Region Sjælland skal man visiteres til regionens akutte behandlingstibud. Det betyder, at
man som udgangspunkt ikke kan modtage behandling på akutafdelinger, skadestuer m.m.
uden forudgående kontakt til 112 eller akuttelefonen.
Henvisning til http://www.regionsjaelland.dk/Sider/default.aspx
Der er tre forskellige indgange til akut behandling i Region Sjællands sygehusvæsen
•
Ved livstruende sygdom eller skader ringes 112, og patienten indbringes til den nærmeste akutafdeling/akutmodtagelse, som kan håndtere den pågældende sygdom/skade
•
Ved akut, men ikke livstruende, sygdom kontaktes egen læge (i dagtid på hverdage)
eller lægevagten. Ved behov kan læge/lægevagten henvise til akutafdeling
Side 4
•
Ved ikke livstruende skader kontakte akuttelefonen i Region Sjælland.
Akuttelefonen besvares af behandlersygeplejersker fra regionens fire akutafdelinger, som sikrer, at de personer, der ringer ind, bliver henvist til rette sted eller behandling. Det vil typisk
være den nærmeste skadestue, men kan også være f.eks. en skadeklinik, lægevagten, egen læge eller egenomsorg. Viser et opkald sig at være et tilfælde af akut sygdom, henvises til akutafdeling.
Faktaboks om akuttelefonen, herunder opkald m.v.
Mere ambulant behandling
Mere og mere behandling varetages ambulant. Det skyldes bl.a. at nye operationsteknikker
og arbejdsgange medfører hurtigere og mere skånsom behandling.
Samtidig viser erfaringen også, at de fleste patienter kommer sig hurtigere efter et indgreb,
når de hurtigt kommer i gang igen i stedet for at ligge i sengen.
Det vurderes altid fra patient til patient om behandlingen skal foregå ambulant eller under
indlæggelse.
Behandling af sjældne sygdomme og særligt komplicerede tilstande
Cirka 90% af den behandling borgerne har brug for, varetages bredt på regionens sygehuse.
Borgere som har en sjælden sygdom eller en særligt kompliceret tilstand, henvises til såkaldt
”specialiseret behandling”. Den specialiserede behandling udgør cirka 10% af den samlede
behandling i regionen.
Specialiseret behandling varetages efter princippet ”øvelse gør mester”. Det betyder, at sygdomme med få eller særligt komplicerede patienter samles på færre sygehuse, hvor for at
kunne opbygge rutine. Al specialiseret behandling kræver Sundhedsstyrelsens godkendelse.
Region Sjælland tilbyder specialiseret behandling inden for en lang række sygdomsområder i
det der kaldes ”regionsfunktion”. De mest sjældne sygdomme og tilstande varetages i ”højt
specialiserede funktioner”, dem har Region Sjælland kun ganske få af. Det betyder, at borgere
med behov for højt specialiseret behandling i de fleste tilfælde henvises til et sygehus i en anden region, typisk Region Hovedstaden eller Region Syddanmark (Odense). Link til
Regionsfunktion er placeres typisk 1-3 steder i hver region, højt specialiserede funktioner
placeres typisk 1-3 steder i landet.
Faktaboks med antal specialiserede funktioner i Region Sjælland.
Med etablering af Universitetssygehus Køge i 2020, samles al specialiseret behandling i Region Sjælland i Køge. Der vil dog fortsat være specialiseret behandling på andre sygehuse i
regionen enten fordi Sundhedsstyrelsen har godkendt en funktion flere steder i regionens eller ved udefunktioner fra afdelinger i Køge. For mere information om Universitetssygehus
Køge og de øvrige tiltag i sygehusplanen henvises til afsnit xx
Ny specialeplan på vej
Side 5
Sundhedsstyrelsen godkender specialiserede funktioner ud fra en faglig vurdering af
• lægebemanding
• erfaring og ekspertise
• adgang til undersøgelser
• samarbejde med andre afdelinger
• m.v.
Regioner og private sygehuse kan ansøge Sundhedsstyrelsen om godkendelse af specialiserede funktioner. Det sker via en formel proces, hvor sundhedsstyrelsen vurderer ansøgninger
fra regionerne og derefter udmelder en samlet specialeplan for hele landet.
Den gældende specialeplan er fra 2010, der gennemføres en ansøgningsproces i 2015/2016
og forventes en revideret specialeplan ved årsskiftet 2016/2017.
Faktaboks med links til hhv. gældende specialeplan og til ansøgningsprocessen.
Diagnostiske centerfunktioner
For borgere som har uklare symptomer og hvor den praktiserende læge har mistanke om alvorlig sygdom, vil der i fremtiden blive mulighed for at blive henvist til en ”diagnostisk centerfunktion”.
Diagnostiske centerfunktioner er afdelinger hvor læger fra en række specialer tilbyder et
sammenhængende udredningsforløb efter princippet om at ”lægen kommer til patienten” i
stedet for ”patienten kommer til lægen”. Der er tale ikke-akutte, ambulante forløb, hvor en
ansvarlig speciallæge fra centret er tovholder på hele forløbet.
De praktiserende læger kan henvise til udredningsforløb (et pakkeforløb) på en diagnostisk
centerfunktion eller henvise direkte til en eller flere specifikke undersøgelser på sygehuset
som led i egen udredning af patienten og varetager i den situation tovholderfunktionen, evt.
med rådgivning fra centerfunktionens læger.
Faktaboks med generel beskrivelse af pakkeforløb
Der etableres diagnostiske centre på alle seks sygehuse i regionen, således at der sikres nærhed og ensartede tilbud til regionens borgere. De diagnostiske centre udspringer af regionens
driftsaftale fra 2012 ”Værdi for borgeren” og skal i øvrigt ses i sammenhæng med aftalen i Finanslov 2015 ”jo før – jo bedre”, se link.
Behandlingsansvarlig læge
Som patient på et eller evt. flere af regionens sygehuse, vil man i fremtiden få tilknyttet en
behandlingsansvarlig læge. Det er et fælles initiativ fra Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger, som ønsker at sikre bedre
sammenhæng i patientforløbene, øge patienternes tryghed og øge den faglige kvalitet i behandlingen.
Initiativet skal gøre det tydeligt for både patient, pårørende og sundhedspersonale, hvem der
har ansvaret for den enkelte patient og den behandlingsansvarlige læge har således til opgave
at koordinere indsatse, sikre fremdrift i forløbet og sikre at de rette lægefaglige kompetencer
Side 6
er inddraget. Ved særligt komplicerede forløb på tværs af specialer/sygehuse evt. uden for
regionen, udpeges en tværgående patientansvarlig læge som får den overordnede koordinerende opgave.
Patientens og de pårørendes dialog med lægerne bliver mere overskuelig og målet er en øget
inddragelse af patienter og pårørende, således at behandlingsforløb tilrettelægges i et samarbejde og under hensyntagen til patientens ønsker og samlede livssituation.
Initiativet igangsættes i 2015 og forventes evalueret i 2017 med henblik på implementering i
2018.
Side 7