Rammer for nøgleinvesteringer i naturbaserede turismeprojekter
RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER U D V I K L I N G S M U L I G H E D E R F O R D E 20 S Æ R L I G E F E R I E S T E D E R I D A N MARK RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark 2 Kolofon: Rammer for nøgleinvesteringer i naturbaserede turismeprojekter er udarbejdet i juni-november 2014 af Videncenter for Kystturisme i samarbejde med Arkitektfirma Hasløv & Kjærsgaard og landinspektørfirma LandSyd Projektleder: Charlotte Buhl Mail: [email protected]. Tlf. 3318 9113 Redaktion: Jan Bjarni Bjarnason, Videncenter for Kystturisme Charlotte Buhl, arkitektfirma Hasløv & Kjærsgaard Dennis Larsen, arkitektfirma Hasløv & Kjærsgaard RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning, formål og opgavekontekst 4 Baggrund og formål for opgaven 4 Dansk turismeplanlægning i perspektiv 6 Geografisk og anden opgaveafgrænsning 6 Kort over eksisterende uudnyttede arealreservationer 8 Behov for en pilotfase 9 Brug af ekspertgruppe og kommunal høringsrunde 9 Sammenhæng med regeringens forsøgsordning 10 Rapportopbygning 11 Brug af nærværende rapport 11 Allinge-Sandvig 12 Blokhus 18 Blåvand/Henne Strand 28 Ebeltoft 44 Fanø 50 Gilleleje 68 Hvide Sande 76 Klitmøller/Nr. Vorupør 82 Løkken/Lønstrup 92 Marielyst 104 Møn 122 Rømø 140 Rørvig 150 Skagen 158 Svendborg 172 Sønderborg 182 Søndervig 196 Sammenfatning 202 Der er til fremstillingen af de enkelte kort benyttet data fra Danmarks Miljøportal, PlansystemDK samt FOT-data fra Geodatastyrelsen. Data er hentet i perioden fra juni - november 2014 fra de 3 datadistributionscentraler. Data er visuelt bearbejdet ved kortenes udfærdigelse. Danmarks Miljøportal Danmarks Miljøportal er en infrastrukturcentral, hvor der er adgang til en lang række miljødata fra forskellige myndigheder, fx beskyttede naturområder, Natura2000områder, fredede områder, klitfredningslinjer mv. I forbindelse med udfærdigelsen af de enkelte kort, er miljøportalens data benyttet. Der er ikke foretaget en kontrol i marken af, hvorvidt de enkelte stedfæstelser er foretaget korrekt. Der vil kunne forekomme enkelte tema af kortene, der ikke vil kunne genfindes ved en besigtigelse af de enkelte lokaliteter. PlansystemDK I PlansystemDK findes alle gældende kommuneplanrammer og lokalplaner for hele landet. Udstrækningen af de enkelte planer er indtastet af den enkelte planmyndighed. PlansystemDK indeholder tillige en oversigt over byzoner og sommerhusområder i Danmark. Der er ikke foretaget kontrol af planerne og zonernes udstrækning på PlansystemDK og udstrækningen beskrevet i de enkelte planer. FOT-data Kortene indeholder FOT-data fra Geodatastyrelsen og Danske Kommuner, downloadet i perioden juni - november 2014. Der er anvendt luftfoto som baggrund til de enkelte kort samt matrikelkort fra FOT. Skellenes beliggenhed er ikke konstateret i marken, og er derfor ikke nødvendigvis udtryk for den faktiske ejendomsgrænse. 3 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark INDLEDNING, FORMÅL OG OPGAVEKONTEKST BAGGRUND OG FORMÅL FOR OPGAVEN De kundetilfredshedsanalyser, som Videncenter for Kystturisme (CKT) har gennemført i 2013 og 2014 har vist, at selvom naturen er den helt store attraktionsmagnet, så efterspørger vore turister flere faciliteter og aktivitetsmuligheder på stranden og ved kysten. Udviklingen af faciliteter kommer imidlertid ofte til kort som følge af lovgivningsmæssige begrænsninger samt manglende adgang til kapital, hvilket er kommet klart til udtryk gennem CKTs konsultationer med kommuner og lokaldestinationer, hvor kommunerne ofte føler sig udfordret af den eksisterende lovgivning, specielt naturbeskyttelsesloven. Med henblik på at belyse barrierer og muligheder for at igangsætte udvikling ved kysten tog Videncenter for Kystturisme derfor initiativ til at etablere et dialog-arbejde for bedre faciliteter i naturen, bl.a. i form af dialogmøder med deltagelse af Naturstyrelsen, kommunale plan- og udviklingschefer fra de 17 kommuner, som CKT arbejder med omkring udviklingen af de 20 særlige feriesteder (se kort 1 på side 5), samt andre relevante nøglepersoner. På to dialogmøder afholdt i henholdsvis Varde i november 2013 og Svendborg i februar 2014, blev en række konkrete naturbaserede turismeprojekter præsenteret og diskuteret for at identificere, hvordan naturen kan udnyttes bedre i turismeudviklingen. Generelt mente flere kommuner, at lovmæssige barrierer ofte hindrer udvikling af turismefaciliteter ved kysten, og at de eksisterende uudnyttede arealreservationer til særlige ferieanlæg i mange tilfælde ikke er relevante. 4 Denne analyse af Rammer for nøgleinvesteringer for naturbaserede turismeprojekter udspringer direkte af CKTs dialog-arbejde med de kommunale plan- og udviklingschefer og Naturstyrelsen. De overordnede formål med analysen er: • at få et overblik over benyttelsesgraden af de eksisterende uudnyttede kommuneplanrammer til særlige ferieanlæg, beliggende i kystnærhedszonen og den kystnære del af byzonerne, og deres egnethed for fremtidige turismeprojekter, • at give de implicerede kommuner en lejlighed for at identificere helt nye arealer til turismerelate- rede udviklingsprojekter og derigennem bidrage til at øge turismen i CKTs særlige feriesteder samt forbedre turisternes ferieoplevelse. RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark 5 Kort 1: Videncenter for Kystturismes kort over de udpegede 20 særlige feriesteder. RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark DANSK TURISMEPLANLÆGNING I PERSPEKTIV Lige siden den første planlov blev vedtaget i 1974 har de enkelte amter og kommuner haft til opgave, at varetage den fysiske planlægning for turisme- og fritidsanlæg. Bestemmelserne i planlovgivningen medførte, at hver enkelt af de daværende 14 amter og hver enkelt af de daværende 275 kommuner (i dag 98), skulle gennemføre planlægning for de forskellige typer af ferie- og fritidsanlæg. Der har således ikke været tradition for en sektorplanlægning og landsplanlægning på turismeområdet på tværs af amter, regioner og kommuner. Denne lokalt forankrede planpraksis har igennem årene medført et stort antal af oftest mindre arealreservationer til ferie- og fritidsformål i de enkelte amter og kommuner. Reservationer som er foretaget uden tværgående behovsanalyser og som det har været svært at danne sig et samlet overblik over, både fra planlægger- og investorside. Denne rapport løfter lidt af sløret for det reelle plangrundlag for udvikling af kystturismen, der eksisterer i kommuneplanerne. Det er første gang, at der er lavet et så detaljeret kig ind i maskinrummet på dansk turisme, og første gang vi har et så detaljeret overblik over det samlede plangrundlag for udviklingen af dansk turisme. GEOGRAFISK OG ANDEN OPGAVEAFGRÆNSNING Udgangspunktet har været de eksisterende uudnyttede eller delvist benyttede kommuneplanrammer til ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen og den kystnære del af byzonerne langs de danske kyster. Disse planrammer er af kommunerne indrapporteret til Naturstyrelsen i første omgang af de 11 kommuner langs den jyske vestkyst. Senere er Naturstyrelsens registrering udbredt til resten af de danske kystkommuner med undtagelse af kommunerne langs Øresund fra Helsingør til Køge Bugt. 6 Mens materialet for de 11 Vestkystkommuner er offentliggjort (se kort 2 på side 8), så er registreringen af resten af landet endnu under analysebehandling. Et større turismeanlæg er i Naturstyrelsens registrering defineret som: 1. Feriecenter: Nyt feriehotel/center eller udvidelse, hvor kapaciteten kan øges med mere end 10 lejligheder/10 sengepladser 2. Campingpladser: Ny campingplads eller udvidelse, hvor kapaciteten kan øges med mere end 25 enheder 3. Oplevelsesanlæg: Ny eller udvidelse af fx museum, golfbane, zoo, rekreativt anlæg, forlystelsespark 4. Lystbådehavn: Ny lystbådehavn eller udvidelse, hvor kapaciteten kan øges med mere end 25 % 5. Andet: Fx ny feriekoloni - afhænger af størrelse og anvendelse og beror på en konkret vurdering RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Videncenter for Kystturisme Opgørelse over eksisterende arealreservationer 25. november 2014 Antal Feriehotel/ reservationer feriecenter Feriested Kommuner Allinge-Sandvig Bornholms Kommune 1 Blokhus Jammerbugt Kommune 2 Blåvand Varde Kommune 4 Ebeltoft Syddjurs Kommune 0 Fanø Fanø Kommune 5 Gilleleje Gribskov Kommune 1 Camping 2 1 3 2 1 Varde Kommune 0 Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Klitmøller/Nr. Vorupør Thisted Kommune 2 2 1 3 Hjørring Kommune 4 Hjørring Kommune 0 1 Marielyst Guldborgsund Kommune 6 2 2 Møn Vordingborg 7 4 2 Rømø Tønder Kommune 3 1 2 Rørvig Odsherred Kommune 1 1 Skagen Frederikshavn Kommune 4 4 Svendborg Svendborg 2 Sønderborg Sønderborg 4 Søndervig Ringkøbing-Skjern Kommune 0 47 Andet 3 Henne Strand Løkken Lystbådehavn 1 Hvide Sande Lønstrup Oplevelsesanlæg 2 1 1 1 2 1 1 23 14 2 4 4 7 Tabel 1. Oversigt over eksisterende kommuneplanrammer til større turismeanlæg ved de 20 særlige feriesteder, som oplyst af kommunerne. Denne analyse er begrænset til de 17 kommuner, CKT samarbejder med omkring de 20 særlige feriesteder, med undtagelse af Billund Kommune, som ikke har arealer i kystnærhedszonen. Desuden er analysen begrænset til de arealreservationer, som er beliggende i tilknytning til de særlige feriesteder. I alt er 47 eksisterede uudnyttede eller delvist benyttede arealer blevet analyseret. Som vist i tabellen ovenfor er 23 arealer reserveret for feriehoteller/feriecentre, 14 for campingpladser, 2 for oplevelsesanlæg, 4 for lystbådehavne og 4 arealer for andre formål. RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark 8 Kort 1: Visualisering af de eksisterende uudnyttet arealreservationer for større turismeanlæg som rapporteret af kommunerne til Naturstyrelsen (Kilde: Naturstyrelsen) Kort 2: Kort over de eksisterende uudnytterde og delvist benyttede arealreservationer for større turismeanlæg i langs Vestkysten som rapporteret af kommunerne til Naturstyrelsen (Kilde: Naturstyrelsen). Arealreservationerne er beliggende inden for kystnærhedszonen og inden for de kystnære dele af byzonen. RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Udover vurdering af de eksisterende uudnyttede eller delvist benyttede arealreservationer har analysen også åbnet mulighed for, at de deltagende kommuner har kunnet identificere helt nye arealer for naturbaserede turismeprojekter, som vil kunne medvirke til at forøge og forbedre kystturismen i Danmark. I alt er 21 nye arealer blevet identificeret og vurderet. BEHOV FOR EN PILOTFASE For at få afklaret hvordan analysen skulle begrænses med hensyn til arealreservationer, og hvilke forhold der skulle vurderes i hvilken detaljeringsgrad, var det nødvendigt af foretage en pilotanalyse af et par feriedestinationer. Pilotfasen omfattede tre feriesteder, nemlig Rømø i Tønder Kommune og Blåvand og Henne Strand i Varde Kommune. Pilotfasen blev desuden benyttet til at vurdere, hvilke ekspertiseområder der skulle involveres igennem studiet, og hvad deres opgaver skulle være. Endelig blev pilotstudiet benyttet til at identificere, hvordan vurderingen af de enkelte arealreservationer skulle præsenteres i analysen. BRUG AF EKSPERTGRUPPE OG KOMMUNAL HØRINGSRUNDE I forbindelse med udførelse af pilotfasen blev behovet for involvering af en bred vifte af ekspertise identificeret, således at konsulentholdets subjektive vurderinger af de enkelte arealreservationer og nye arealer kunne testes mod relevant ekspertise. Derfor blev en håndfuld eksperter inviteret til et seminar den 19. november 2014 for at diskutere validiteten af de overordnede vurderinger af arealreservationer. Eksperterne blev udvalgt med det sigte at dække et bredt spektrum i forbindelse med planlægning, udvikling og drift af turismeprojekter og aktiviteter. Man ønskede således at eksperterne skulle se på opgaven med udefrakommende øjne inden for hver deres specialeområde. Udover involvering af ekspertgruppen har der løbende været afholdt møder med Naturstyrelsen for bl.a. at sikre koordinering af analysearbejdet og indhold af denne analyse. Samtidig blev de involverede kommuner bedt om at kommentere det foreløbige rapportudkast for så vidt angår de enkelte feriesteder og de specifikke eksisterende arealreservationer og nye arealer relateret til det enkelte feriested. Alle 16 kommuner har således benyttet sig af muligheden for at indsende kommentarer til rapportudkastet, som efterfølgende er blevet inkorporeret i den endelige rapport. Ekspertgruppe: John Ankjær, Senior Consultant, Nordic Hotel Consulting Niels-Henrik Larsen, chefkonsulent, Erhvervs og Vækstministeriet Peter Kvistgaard, ekstern lektor, Aalborg Universitet Steen Slaikjær, direktør, Hvidbjerg Camping Søren Birkelund, Regional Projekt Manager, Invest in Denmark Redaktion: Charlotte Buhl, Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma Dennis Larsen, Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma Jan Bjarni Bjarnason, Videncenter for Kystturisme 9 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark SAMMENHÆNG MED REGERINGENS FORSØGSORDNING Regeringen indgik medio 2014 aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om at igangsætte en forsøgsordning, der for udvalgte destinationer skal give mulighed for etablering af perspektivrige og bæredygtige fysiske turismeprojekter til fremme af dansk kyst- og naturturisme. Forsøgsordningen skal gøre det muligt på udvalgte steder inden for kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningen at etablere faciliteter og anlæg, som kan styrke kvaliteten i turismeproduktet i dansk kyst- og naturturisme under hensyntagen til naturen og landskabet. Kommunerne eller flere kommuner i fællesskab kan indsende ansøgninger om projekter til forsøgsordningen. Ansøgningerne skal være godkendt af kommunalbestyrelserne. På baggrund af ansøgningerne kan miljøministeren meddele op til 10 tilladelser til planlægning og til meddelelse af landzonetilladelse til konkrete fysiske projekter, hvis: 10 • Der skal være et potentiale for udvikling af kyst- og naturturismen, for øget tiltrækning af udenlandske turister, samt mulighed for at forløse dette potentiale med etableringen af forsøget. • Etableringen af konkrete fysiske projekter skal ske i tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter for at sikre størst mulig synergi og samspil med de sammenhængende turistpolitiske overvejelser i kom- munens planlægning for turisme for at understøtte en samlet udvikling i området. • De fysiske projekter skal være bæredygtige, arkitektonisk indpasset og opført under særlig hensyntagen til den omkringliggende natur og landskab. Der gennemføres ifølge ansøgningsvejledningen to ansøgningsrunder, hhv. den 15. januar 2015 og den 1. maj 2015, med mulighed for udvælgelse af op til 5 projekter i hver runde. Gennemførelsen af forsøgsordningen varetages af en arbejdsgruppe bestående af Erhvervs- og Vækstministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt Økonomi- og Indenrigsministeriet. Ansøgninger om forsøg vil blive behandlet i og vurderet af arbejdsgruppen og forelagt regeringen, inden miljøministeren meddeler tilladelse efter den nye forsøgshjemmel. Videncenter for Kystturisme finder, at forsøgsordningen kommer på det helt rigtige tidspunkt som direkte videreførelse af tankerne med nærværende analyseprojekt og det dialogarbejde, som Videncentret har haft med de kommunale plan- og udviklingschefer og Naturstyrelsen om netop sådanne projekter beliggende inden for kystnærhedszonen, som kunne være udfordret af strandbeskyttelseslinjen. Det er også klart fremgået af dialogen med kommunerne omkring de eksisterende arealreservationer og eventuelle nye arealer til turismeudvikling, at forsøgsordningen har skabt stor interesse, og adskillige kommuner har ytret ønske om at deltage i ansøgningen om dispensationsprojekter. RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark RAPPORTOPBYGNING På ovenstående baggrund er analysen opbygget omkring CKTs særlige feriesteder. Først illustreres turisternes vigtigste oplevelser i det pågældende feriested i henhold til CKTs 2014 gæsteanalyse. Samtidig gives en kort beskrivelse af hvert feriested som turistmål, suppleret af lokale fotos fra feriestedet. Hver uudnyttet eller delvist benyttet arealreservation er identificeret ved destinationsnavn og et nummer, formålet for hvilket arealet oprindeligt er reserveret, lokaliteten, samt plannummer, fx Rømø 1 – Camping – Toftum – 740.513. Beliggenheden og typen af den enkelte arealreservation vil være visualiseret på et mindre oversigtskort mens en highlight boks eller matrix beskriver relevante plandata, på basis af hvilke der gives en subjektiv vurdering og en separat konklusion, specielt mht. om reservationen er relevant eller ej, og hvad analysen ellers kan foreslå. Hver arealreservation vises også på et detailkort med referencenummer, ligesom der bringes en række fotos fra lokalområdet. Herefter følger en opsummering af den dialog, der har været ført med den pågældende kommune. Rigtigheden af de kortlagte arealreservationer verificeres, og eventuelle specielle bemærkninger fra kommunens side opsummeres, og der vises et oversigtskort, som viser de uudnyttede eller delvist benyttede arealreservationer, som er vurderet i analysen med angivelse af benyttelseskategori. Herudover vil dette afsnit afdække eventuelle præferencer fra kommune eller erhvervsoperatører om mulige andre arealer egnede til fremtidige turismeudviklingsprojekter. Såfremt der måtte være egnede arealer/projekter, som vurderes relevante, vil disse efterfølgende blive præsenteret. Afsnittet om hver feriedestination afsluttes med en overordnet konklusion. Her opsummeres analysens konklusioner for hver uudnyttet arealreservation i forhold til om, reservationen foreslås udviklet eller i modsat fald ikke længere bør betragtes som en uudnyttet arealreservation for turismerelaterede formål. Ligeledes opsummeres eventuelle andre arealmuligheder eller projektmuligheder. BRUG AF NÆRVÆRENDE RAPPORT Det er vort håb, at denne rapport og dens resultater vil blive benyttet både på landsplan og lokalt i forbindelse med den fremtidige udvikling af turismen, ikke mindst kystturismen, i Danmark. Rapporten danner således et udemærket plangrundlag for den kommende udarbejdelse af den fælles nationale turismestrategi under det nye Nationale Turismeforum, ligesom rapportens resultater vil kunne udnyttes af Dansk Kyst- og Naturturisme og dets to partnerskaber: Vestkystpartnerskabet og Østkystsamarbejdet. Tilsvarende er det vort håb, at rapporten vil gavne de enkelte kommuner, ikke kun de 16 kommuner som er omfattet af analysen, men samtlige kommuner, i deres fremtidige identifikation og valg af kommuneplanrammer for turismerelaterede anlæg til sikring af den fremtidige udvikling af turismen. 11 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FERIESTED ALLINGE-SANDVIG Turister i Allinge-Sandvig svarede således på spørgsmålet: ”Hvad er de vigtigste oplevelser for dig her i området?” 12 CKTs ekspertpanel blev charmeret af Allinges havnemiljø, men savnede mere liv i Sandvig. Naturen på Nordbornholm er helt unik, men skal sættes meget mere i spil for at udnytte det store turismemæssige potentiale, påpeger ekspertpanelet. RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FERIESTED ALLINGE-SANDVIG • Allinge-Sandvig er det eneste af CKTs 20 særlige feriesteder som er beliggende på Bornholm. • Feriestedet er hver juni vært for Folkemødet på Bornholm, som i 2014 havde over 60.000 besøgende. • Et andet tilløbsstykke er Allinge Jazz festival, der afholdes i juli. • Andre årlige aktiviteter er Hammershusfestival, Vang Pier Beach Party, Bornholm Rock Climbing Festival, Skandia island eXplorer - Etape Bornholm og MBT STAGERACE Bornholm • Der er mangfoldige overnatningsmuligheder i Allinge-Sandvig og der er et stort antal beskæftigede i overnatningsbranchen. • Der blev i 2013 registreret 1,3 mio. overnatninger i Bornholm kommune og et turismeforbrug på 1,9 mia. kr. • 55 % af de gæster der besøger Bornholm er danske. • De primære overnatningsformer er feriehus med 49 % samt camping og hotel med hver 18%. • Der er registreret fem eksisterende uudnyttede eller delvist benyttede arealreservationer på Bornholm. Af disse er det kun et areal beliggende ved Vang, reserveret til et feriehotel/feriecenter, som er relevant for Allinge-Sandvig. 13 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Allinge-Sandvig 1, Feriehotel/feriecenter, Plannummer 412.R.04 Nuværende reservationskategori som oplyst af Bornholms Kommune: Feriehotel/feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Landbrug Nuværende zonestatus By- og landzone Områdets areal 3 ha Ejerforhold Privatejet Planlægningsforhold Der er på den nordlige del af arealet tinglyst en deklaration fra 1969, der fastlægger den fremtidige anvendelse til parcelhuse til helårsbeboelse. Planlægningsmæssige barrierer - Allinge-Sandvig 1 Feriehotel/feriecenter VURDERING 14 Arealet er placeret i udkanten af havnebyen Vang, tæt på havn, restaurant, café og det tidligere granitbrud i Vang, der i år er åbnet som nyt rekreativ udflugtsmål med naturformidling, vandrestier, cykelstier, klatreaktiviteter og naturrum med lejrplads. Fra arealet er der let adgang til kyststien og cykelvejen til Ringebakkerne mod syd og de rekreative arealer Slotslyngen og Hammerknuden. Arealet hæver sig over ankomstvejen til Vang. Fra den østlige del er der smuk udsigt over Østersøen. Konklusion Området rummer potentiale for både hotel og et kompleks af ferieboliger med udsigt til Østersøen og bør indgå i den fremtidige planlægning for feriehoteller/ feriecentre i Allinge-Sandvig området. Der bør i den videre planlægning af området være fokus på at udvikle området med henblik på naturturisme og cykelturisme med mulighed for korte ophold. Oversigtskort over Allinge-Sandvig Såfremt arealet skal udvikles til feriehotel/feriecenter anbefales det også, at byggeriet holder sig i 1-2 etager, for at respektere den omkringliggende natur og de eksisterende bygninger. Fra arealet er der udsigt til granitbruddet i Vang Arealet set fra Vangvejen mod øst RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Allinge-Sandvig 1, Feriehotel/feriecenter, Plannummer 412.R.04 15 Matrikel nr: 14oa m. fl., Rutsker Arealet er meget kuperet Fra arealet er der udsigter og langstrakte landskaber RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark DIALOG MED BORNHOLMS KOMMUNE Bornholm Regionskommune har verificeret én arealreservation: Allinge-Sandvig, Feriehotel/feriecenter. Arealet er uudnyttet. Bornholm Regionskommune har oplyst, at der ikke er yderligere arealreservationer i tilknytning til feriestedet AllingeSandvig. Bornholm Regionskommune fokuserer overvejende på naturbaseret turisme, outdoorturisme og kulturarvsturisme. Kommunen har vedtaget, at alle boliger på øen kan anvendes som flexbolig eller sommerhus. Behovet for sommerhuse forventes derfor at være dækket, og kommunen ønsker i højere grad at fremme muligheden for weekendophold, miniferier og overnatningstilbud, der fremmer eksempelvis vandre- og cykelturisme, der er efterspurgt på øen. Bornholm har mange velbeliggende og relativt små byer, der er centreret omkring et havneanlæg. De mange havneanlæg har ledige arealer med et stort udviklingspotentiale til turismeformål og centerformål. Der er derfor et begrænset behov for yderligere arealudlæg til turismeformål uden for byerne. Det gælder også i Allinge-Sandvig området, hvor Allinge Havn har ledige arealer med stor herlighedsværdi. 16 Udarbejdede planer, potentialeplaner, helhedsplaner m.v. for Bornholm, udarbejdet inden for de sidste år: ”Ud over kanten - Potentialeplan for outdoorturisme på Bornhom 2015-17” RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark 17 OVERSIGTSKORT OVER ALLINGE-SANDVIG - NORDBORNHOLM, MED DEN EKSISTERENDE AREALRESERVATION. RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FERIESTED BLOKHUS Turister i Blokhus svarede således på spørgsmålet: ”Hvad er de vigtigste positive oplevelser for dig her i området?” 18 CKTs ekspertpanel vurderer, at Blokhus er en ferieby i rivende udvikling med et stort, socialt samlingspunkt midt i byen. Blokhus er et meget folkeligt sommerhit, men skal også værne om sit lokale særpræg, fastslår panelet. Hune kan bidrage med nogle af de ekstra kvaliteter, som Blokhus mangler. RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FERIESTED BLOKHUS • Blokhus ligger i Jammerbugt Kommune ved den nordvestlige Vesterhavskyst i Nordjylland og udgør et af CKTs 20 særlige feriesteder. • Bortset fra oplevelsen af Blokhus som en typisk dansk badeby på den jyske Vestkyst med en af landets bedste sandstrande, er en af de store oplevelser Fårup Sommerland, der bl.a. vandt prisen som Nordens bedste sommerland i både 2012 og 2013 og havde et besøgstal på over 650.000 i 2013. • Blokhus er også vært for Danmarks største Hundefestival i oktober måned, der i år blev afholdt for tredje gang. En anden speciel event er den årlige Kartoffelfestival i den nærliggende St. Vildmose. Endelig har Blokhus som flere andre kystbyer oprettet en Træ- og Sandskulpturplads. • Der blev i 2013 registeret knap 1,5 millioner overnatninger i Jammerbugt Kommune. Samtidig blev turismeomsætningen beregnet til knap DKK 1,4 mia., hvoraf danske turister stod for godt 60%. • Andelen af udenlandske gæster var på 45 pct. i 2013, og de to primære overnatningsformer var feriehus (45%) og camping (37%). • Der er registeret 2 uudnyttede eller delvist udnyttede arealreservationer i nærheden af Blokhus, begge lokaliseret i Fårup og begge reserveret til campingpladser. 19 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Blokhus 1, Fårup, camping, Plannummer 24.R4 Nuværende reservationskategori som oplyst af Jammerbugt Kommune: Camping FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Campingplads og landbrug. Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 23 ha heraf ca 15 ha til camping og 8 ha til landbrug. Ejerforhold Privatejet Planlægningsforhold Planlægningsmæssige barrierer 20 Blokhus 1 Camping Jammerbugt VURDERING Arealets karakter og værdi Området er markarealer uden synlige kendetegn og karakter. Placeringen i nærheden af Fårup Sommerland giver dog arealet et potentiale som arealreservation. Med en helhedsplan der arbejder med opkoblingen til naboarealerne og forbindelser til Blokhus og Hume, kan der udvikles et stort campingområde. Konklusion Arealet er placeret på den anden side af en offentlig vej og det er derfor ikke umiddfelart muligt at lægge arealet for den eksisterende campingplads sammen med arealet for en udvidelse af campingpladsen. Gennem en helhedsplan der også tager areal nr 24.R5 med, er der dog mulighed for et stort udviklingsprojekt, hvor der kan placeres flere af de faciliteter, der efterspørges af turisterne. Den eksisterende campingplads med adgangsområde. Oversigtskort over Fårup RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Blokhus 1, Fårup, camping, Plannummer 24.R4 21 Matrikel nr: 7bf m.fl. Fårup By, Saltum Arealet for udvidelsen af campingpladsen på den modstående side af vejen. RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Blokhus 2, Fårup, camping, Plannummer 24.R5 Nuværende reservationskategori som oplyst af Jammerbugt Kommune: Camping FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Sommerhusområde og landbrug. Nuværende zonestatus Sommerhusområde og landzone Områdets areal 34 ha Ejerforhold Privatejet Planlægningsforhold Planlægningsmæssige barrierer Blokhus 2 Camping Jammerbugt 22 VURDERING Arealets karakter og værdi Arealet har en åben landskabskarakter med marker uden særlige karakteristika. Der er flere markskel, der kan arbejdes med i forbindelse med en helhedsplan med udgangspunkt i de gamle opdelinger. Der er en nem adgang til arealet fra nord fra den offentlige vej, som kobler arealet op på det øvrige sommerhusområde, hvilket er en fordel. Konklusion Arealet er beliggende som en del af den større arealreservation til et stort campingområde i Fårup. Det udviklignspotentiale skønnes at være interessant på længere sigt, i forbindelse med en helhedsplan og udvikling af 24R4. Oversigtskort over Fårup Arealet set mod syd. Arealet set mod nord med sommerhusområdet mod øst RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Blokhus 1, Fårup, camping, Plannummer 24.R5 23 Matrikel nr: 7bf m.fl. Fårup By, Saltum Udsigt mod vest ud over arealet RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark DIALOG MED JAMMERBUGT KOMMUNE Jammerbugt kommune har verificeret 2 arealreservationer : • • Fårup 1/2, camping. Arealet er delvis udnyttet. Fårup 2/2, camping. Arealet er uudnyttet. Jammerbugt Kommunes overordnede tiltag: Generelt er Blokhus fuldt udbygget, og der har været brugt mange ressourcer på at udvikle by- og turismefunktioner, men man har stadig for lille hotelkapacitet. Der er i efteråret 2014 givet byggetilladelse til et hotel med 500 senge i Fårup Sommerland og igangsat et projekt for et vandrerhjem også i nærheden af Fårup Sommerland. Derudover ligger der i arealreservationerne to campingområder, der forventes at skulle udvikles for at løbende kunne servicere Fårup Sommerland og oplandet. Kommunen arbejder med at få byen ned til stranden, bl.a. er der iværksat et projekt for åbning af bækken, der giver mulighed for en ny promenade langs bækken til stranden. Deruover er der iværksat forskellige nye tiltag såsom nyt turistkontor, ny fodboldbane samt i den forbindelse arealer til offentlige funktioner. Gateway-Blokhus er også et udviklingsområde, der udbygges med faciliteter for bl.a. cykelturisiter. Blokhus er en del af bl.a. Panoramaruten og Vestkystruten. Jammerbugt Kommune har yderligere to arealer, som ønskes udviklet til naturbaserede turismeprojekter under feriemålet Blokhus: • 24 Blokhus A. Der er Kommunens ønske at skabe bedre og flere forbindelser til stranden, bl.a hen over arealet ved Danland. Her kunne udvikles en sti med f.eks. et udsigtspunkt og opholdsarealer i klitterne. • Blokhus B. I forbindelse med nedkørslen til stranden og den eksisterende café, ønskes mulighed for at udvikle yderligere funktioner og servicefaciliteter, såsom terrasser, caféfunktion og faciliteter for f.eks. havkajak. Udarbejdede planer, potentialeplaner, helhedsplaner m.v. for Blokhus, udarbejdet inden for de sidste år: Jammerbugt, visionskatalog for fremtidens Blokhus-Hune, 2008 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Blokhus 2 Camping Jammerbugt Blokhus 1 Camping Jammerbugt 25 Blokhus A og B: Andet Jammerbugt OVERSIGTSKORT OVER BLOKHUS MED EKSISTERENDE OG FORSLAG TIL NYE AREALRESERVATIONER RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Blokhus Ønsket reservationskategori som oplyst af Jammerbugt Kommune, plannummer 19.C1 Ny: Andet BLOKHUS A, Klitareal m.m. Ny stiforbindelse med opholdsmuligheder og udsigtspunkt Nuværende anvendelse Klitareal og kystområde Nuværende zonestatus og areal Byzone, ca 1,6 ha, Ejerforhold Privatejet VURDERING Den primære del af arealet er et nydannet klitområde, der har lukket byen og ferieboligerne inde bag klitter og beplantning. Arealet fremstår i dag uden rekreativ værdi. Derfor er ideen med at udvikle et forbindelsesforløb, en måde at øge oplevelsen og tilgængeligheden til stranden på. De store belagte arealer langs parkeringsområdet ved ferieboligerne vil kunne udvikles med egen belægning og identitet, som bindeled mellem strand og by. 26 Blokhus Strand med bagvedliggende bebyggelse Området hvor der ønskes bedre adgangsforhold til stranden Danlands ferielejligheder og relationen til klitlandskabet mellem byen og vandet RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Blokhus Ønsket reservationskategori som oplyst af Jammerbugt Kommune, plannummer 19.C4: Andet BLOKHUS B, café Udvikling af eksisterende caféområde med faciliteter for strandfunktioner Nuværende anvendelse Klitareal, strand, kiosk Nuværende zonestatus og areal Byzone, ca 0,6 ha Ejerforhold Privatejet VURDERING Arealet med café og toiletfunktion er underprioriteret, som det ligger i dag, og ikke attraktiv som turistfunktion. Der bør kunne udvikles et langt større areal til ophold i læ og med gode faciliteter for badegæsterne. Åbning af bækken og etablering af en promenade, der skal forbinde byen med stranden, kan sammen med udvikling af cafeen, understøtte ønsket om at få byen og stranden bundet sammen. 27 Oversigtskort over Thisted Blokhus Strand ved nedkørslen til stranden, med den eksisterende café Den eksisterende café Klitter og sømærke ved caféen RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FERIEDESTINATION BLÅVAND Turister på besøg i Blåvand svarede således på spørgsmålet: ”Hvad er de vigtigste positive oplevelser for dig her i området?” 28 CKTs ekspertpanel fandt, at en fantastisk natur og urbant miljø af høj kvalitet går op i en højere enhed i Blåvand. ”Når man nærmer sig Blåvand, får man lige så stille en sommerlig feriefølelse i maven. Feriehusene og skoven langs med vejen vækker følelsen af, at man er på vej på ferie. Det er en smuk og spændende intro til en ferieby. De stråtækte feriehuse lokker, mens hovedstrøget dog slet ikke formår at skabe hygge” RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FERIEDESTINATION BLÅVAND • Ifølge Blåvandshuk Fyr Turistinformation finder man ved Blåvand ikke blot det barske Vesterhav, men også det mere milde vand i Ho bugt. ”Her er muligheder for alle og til ethvert temperament” • Blåvand er Danmarks vestligste turistdestination – ”smukt udsmykket med et knejsende fyrtårn”. • Blåvand udgør sammen med Henne Strand de to vigtige turismedestinationer i Varde Kommune, som målt i feriehusovernatninger næst efter København er Danmarks største turismekommune og kommunen arbejder målrettet på at bevare denne position. • I 2013 blev der registreret knap 3,4 mio. overnatninger (3.348.997) i Varde kommune. • 73 pct. af alle overnatninger stammer fra udenlandske besøgende, primært tyskere. • Lejet feriehus (70 pct.) og camping (21 pct.) er de to primære overnatningsformer. • Turismen i kommunen har en omsætning på over 2 mia. kr. og skaber 1.873 fuldtidsjobs. • Der er registreret fire eksisterende uudnyttede arealreservationer ved Blåvand. Tre af disse er reserverede til et feriehotel/feriecenter og et areal falder i kategorien andet. 29 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Blåvand 1, andet, Oksbøl / landområde. Plannummer 16.10.R03 Nuværende reservationskategori jf. Naturstyrelsens oversigt, oplyst af Varde Kommune: Andet FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Råstofudvinding, rekreativt område, friluftsaktiviteter Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 150 ha. Området er delvis udnyttet i henhold til reservationen. Ejerforhold Delvist privat ejet og delvist ejet af Varde Kommune Planlægningsforhold Der er vedtaget en lokalplan i 2013. lnden for lokalplanens rammer gives mulighed for enkelte bygninger til fiskehytter og restaurant, samt mindre servicebygninger i forbindelse med de rekreative aktiviteter. 30 Blåvand 1 Oksbøl Planlægningsmæssige barrierer I området findes 2 gravhøje, §3-områder og søer med søbeskyttelseslinier. VURDERING Arealets karakter og værdi Arealet er meget stort og indeholder mange forskellige landskabstyper som søer, bakker og overdrev. Arealet gennemskærers af en vej, der også fungerer som adgangsvej til de forskellige områder. Arealet vurderes at have stor værdi som rekreativt landskab med mange muligheder for turismefaciliteter. Konklusion Arealet udvikles i henhold til reservationen og de potentialer som rammerne i lokalplanen giver mulighed for. Udviklingen af arealet er underlagt takten for nedlægning af råstofindvindingen. Arealet set mod øst. Oversigtskort over Blåvand RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Blåvand 1, andet, Oksbøl / landområde. Plannummer 16.10.R03 31 Matrikel nr: 12a m.fl. Hesselmed Hgd., Ål Arealet set mod syd. RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Blåvand 2, feriehotel/feriecenter, Oksbøl / Jegum. Plannummer 16.03.R01 Nuværende reservationskategori jf. Naturstyrelsens oversigt, oplyst af Varde Kommune: Feriehotel/feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Beboelse, landbrug med dyrehold (stalde) og dyrkede marker . Blåvand 2, Feriehotel/feriecenter Der er et ikke realiseret privat projekt for 400 ferieboliger og et badeland. Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 45,5 ha Ejerforhold Flere private ejere Planlægningsforhold Der findes ingen lokalplan på området, der er udlagt i forbindelse med kommuneplanrevision 2012 Planlægningsmæssige barrierer Væridfuldt landskab, gravhøj, § 3 overdrev, vandløb med åbeskyttelse. Jf. kommuneplanen skal spredningsmuligheder sikres langs vandløbet. 32 VURDERING Arealets karakter og værdi Arealet fremstår som dyrkede markarealer med enkelte landbrugsbygninger. Arealet har ingen særlige herlighedsværdier i forhold til turisme da det ligger uden sammenhæng med strand eller bystrukturer. Arealet ligger som nabo til et sommerhusområde og et mindre feriecenter mod øst. Konklusion Google Maps Arealet er ikke udnyttet i henhold til reservationen. Reservationen til feriehotel/feirecenter er ikke oplagt. Det foreslås at Varde Kommune udtager arealet af oversigten over mulige arealer til udvikling af feriehotel/ feriecenter. Side 1 af 1 Oversigtskort over Blåvand Cookies hjælper os med at levere vores tjenester. Ved at bruge vores tjenester accepterer du vores brug af cookies. Jegumvej 7 6840 Oksbøl – omtrentlig adresse Jegumvej Street View - aug. 2009 Arealet set mod vest Få flere oplysninger OK RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Blåvand 2, feriehotel/feriecenter, Oksbøl / Jegum. Plannummer 16.03.R01 33 Google Maps Side 1 af 1 Matrikel nr: 3b Jegum Gde., Ål m.fl Cookies hjælper os med at levere vores tjenester. Ved at bruge vores tjenester accepterer du vores brug af cookies. Jegumvej 6840 Oksbøl – omtrentlig adresse Jegumvej Street View - aug. 2009 Arealet set mod nord Få flere oplysninger OK RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Blåvand 3, feriecenter/feriehotel, Blåvand. Plannummer 05.01.R04 Nuværende reservationskategori jf. Naturstyrelsens oversigt, oplyst af Varde Kommune: Feriehotel/feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Campingplads Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 7.800 m² Ejerforhold Privatejet Planlægningsforhold Der er netop vedtaget lokalplan. Andre forhold Arealet ligger i umiddelbar sammenhæng med andre turismefaciliteter. Planlægnings barrierer Arealet er delvist - ca 1/3 - omfattet af klitfredning, og kan derfor ikke bebygges. Dette har været en barriere, da det ikke vil blive muligt, at udnytte grundens fulde potentiale ifm en realisering. 34 VURDERING Arealets karakter og værdi Arealet er i dag en del af Hvidbjerg Camping. Området ligger mellem campingpladsen og vejen langs stranden bag klitterne og fremstår uden særlige landskabstræk eller kendetegn. Nærheden til vandet og området med camping, badeland og wellness gør det egnet til udvikling med nye funktioner herunder feriehotel/ feriecenter. Blåvand 3, Feriehotel/feriecenter Blåvand Konklusion Arealet er endnu ikke udnyttet i henhold til arealreservatioen, men er velbeliggende for placering af feriehotel/feriecenter og forventes at blive udnyttet i henhold til arealreservationen. Det bør overvejes, om der skal gives yderligere mulighed for etablering af rekreative faciliteter i forbindelse med reservationen i tilknytning til den kommende pier og aktiviteterne omkring Hvidbjerg Camping. Det kunne være til promenadeforbindelser til og langs stranden,forbedrede toiletforhold og småhuse til kajakker, kiosk, brus og badehus. Adgang til stranden set mod vest Oversigtskort over Blåvand RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Blåvand 3, feriecenter/feriehotel, Blåvand. Plannummer 05.01.R04 35 Matrikel nr: 306a, 306b, 306c og 306d, Kongsmark, Rømø Området set fra nord ved Hvidbjerg Strandvej Relationen mellem Hvidbjerg Strandvej, parkeringsområdet mod nord og kanten af arealet. RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Blåvand 4, feriehotel/feriecenter, Ho. Plannummer 08.01.R04 Nuværende reservationskategori jf. Naturstyrelsens oversigt, oplyst af Varde Kommune: Feriehotel/feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Beboelse og græsmarker, tildligere delvis camping. Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 3 ha Ejerforhold Privatejet Planlægningsforhold Området skifter kategori fra økocamping til økoresort Vadehavet. Der er en lokalplan under udarbejdelse. Jf. kommuneplanen skal der friholdes en bufferzone på min. 10 m til skovbryn, beskyttet dige og hedeareal mod nord. Jf. kommuneplanen skal udbredelsen af Bilag IV-arter undersøges inden lokalplanlægning. Planlægningsmæssige barrierer Hele arealet er skov eller omfattet af skovbyggelinie. Der findes i området et beskyttet vandløb og et beskyttet dige. 36 VURDERING Arealets karakter og værdi Arealet ligger mellem store karakterfulde træplantninger og hegn, og er en del af de store naturarealer i området. På den modstående side af Skallingevej, ligger et område med forskellige turismefaciliteter og sommerhuse. Der er ca 3 km til Ho by, og 1 km til Nationalpark Vadehavet. Blåvand 4, Feriehotel/feriecenter Ho Konklusion Arealet er uudnyttet og afventer færdiggørelse af lokalplan. En fremtidige anvendelse til økoresort jf. lokalplanarbejdet vil være en mulighed, hvis der kan udvikles et bæredygtigt koncept. Oversigtskort over Blåvand Udsigt over Nationalpark Vadehavet RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Blåvand 4, feriehotel/feriecenter, Ho. Plannummer 08.01.R04 37 Matrikel nr: 37b Ho By, Ho Arealet set mod vest Arealet set mod nord/vest RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FERIEDESTINATION HENNE STRAND Turister der besøgte Henne Strand svarede således på spørgsmålet: ”Hvad er de vigtigste positive oplevelser for dig her i området?” 38 CKTs ekspertpanel fandt, at der er god harmoni mellem byen og den fantastiske strand. Henne Strand føles som et turistpræget og relativt lille feriested. Hovedgaden virker ikke så bred som i Blåvand, hvilket ifølge ekspertpanelet får Henne Strand til at fremstå intim og hyggelig. Men desværre minder Henne Strand samtidig om så mange andre danske kystbyer, og panelet savner en betydelig stærkere identitet. RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FERIESTED HENNE STRAND • Henne Strand udgør sammen med Blåvand de to vigtige turismedestinationer i Varde kommune, som næst efter København er Danmarks største turismekommune, og kommunen arbejder målrettet på at bevare denne position • Mange aktører bidrager til at fastholde og udvikle Varde Kommune, som Region Syddanmarks førende turistkommune, og arbejder for en positiv udvikling af områdets nye og bestående virksomheder. • I 2013 blev der registreret knap 3,4 mio. overnatninger (3.348.997) i Varde kommune. • 73 pct. af alle overnatninger stammer fra udenlandske besøgende, primært tyskere. • Lejet feriehus (70 pct.) og camping (21 pct.) er de to primære overnatningsformer. • Turismen i kommunen har en omsætning på over 2 mia. kr. og skaber 1.873 fuldtidsjobs. • Mens der ikke er registreret eksisterende uudnyttede arealreservationer ved Henne Strand, er der dog ifølge Varde Kommune et interessant areal, som kunne spille en vigtig rolle for destinationens fremtidige turismeudvikling. 39 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark BLÅVAND OG HENNE STRAND - DIALOG MED VARDE KOMMUNE Varde kommune har verifiseret rigtigheden af de anførte arealreservationer ved Blåvand. Der er ikke udlagt arealreservationer i Henne strand. Blåvand 1, Oksbøll, Andet. Arealet er delvis udnyttet. Blåvand 2, Jegum, Feriehotel/feriecenter. Arealet er uudnyttet. Blåvand 3, Hvidbjerg Strand, Feriehotel/feriecenter. Arealet er uudnyttet. Blåvand 4, Ho, Feriehotel/feriecenter. Arealet er uudnyttet. De fire eksisterende arealreservationer indgår i Kommuneplanen og er enten delvis under udvikling eller afventer financiering. Kommunen skønner, at der er behov for yderligere reservationer både til at udvikle støttefaciliteter for friluftsaktiviteter og til at udvikle nye overnatningsmuligheder, særligt i forbindelse med Blåvand By og Strand samt Henne Strand. Kodeordet er at få kvalitet ind i turistprodukterne. I Blåvand ønsker kommune og investorer at udvikle en boardwalk slags kysten, der kan forbinde Blåvand fyr med Hvidbjerg. Langs den skal der etableres faciliteter for ophold og støttefunktioner for strandaktiviteter. Der er planer for i fællesskab med lokale aktører at igangsætte et projekt til udvikling af aktiviteter/museum og overnatningshytter m.v. i forbindelse med Blåvand fyr, hvor der allerede er aktiviteter for turisterne. I Henne Strand er der primært fokus på at udvikle den store strandparkeringsplads som idag rummer en café, til også at rumme andre funktioner såsom sportfaciliter og støttepunkt for strand- og kystaktiviteter. • 40 Blåvand A. Varde Kommune ønsker at udvikle den eksisterende grill/café med nye og mere indbydende faciliteter for badegæsterne. Det drejer sig om restuarant/café, udsigtsterrasse, toiletter m.v., Den eksisterende grill/café/toiletbygning nord for Hvidbjerg/Blåvand • Henne Strand A. Varde Kommune ser potentiale i at udvikle strandparkeringspladsen ved Henne Strand, et areal på kanten mellem by og strand. Området i dag er en stor, delvis asfaltbelagt parkingsplads. På en mindre del af arealet ligger der en velbeliggende café og en toiletfunktion. Café og parkeringsområde ved Henne Strand Udarbejdede planer, potentialeplaner, helhedsplaner m.v. for destinationen., udarbejdet inden for de sidste 2-3 år: Turismestrategi for Varde Kommune 2013-2018 Udviklingsplan for BLÅVAND - den nye nordiske ferieby, Varde Kommune 2012 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Henne Strand A, Oplevelsesanlæg Blåvand 2, Feriehotel/feriecenter Blåvand 1 Oplevelse 41 Blåvand A, Oplevelsesanlæg Blåvand 3, Feriehotel/feriecenter Blåvand 4, Feriehotel/feriecenter OVERSIGTSKORT OVER BLÅVAND MED EKSISTERENDE AREALRESERVATIONER OG PLACERING AF NYE AREALER. OVERSIGTSKORT OVER HENNE STRAND - SE AREALBESKRIVELSEN RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Blåvand Ønsket reservationskategori som oplyst af Varde Kommune, plannummer 05.01.R06 : Oplevelsesanlæg/støttepunkt BLÅVAND A, støttepunkt for strandfaciliteter Udvikling af cafefunktion, udsigtspunkt og støttefunktion Nuværende anvendelse Parkeringsplads og grill/toiletbygning Nuværende zonestatus Sommerhusområde, Ejerforhold Naturstyrelsen VURDERING Arealet er yderst velbeliggende mellem sommerhusområdet og stranden. Der er udført et meget stort parkeringsanlæg, som giver ekstra parkeringskapacitet på de travle sommerdage. Grill/kiosk og opholdsarealer fremstår derimod triste og virker nedslidte og ikke attraktive for turister. Den gode placering kunne indbyde til mere kvalitet i bygningen og nærarealerne med både caféefaciliteter, udsigtsterrasse og støttefunktioner for strandaktiviteter. 42 Blåvand, grill og toiletbygning samt parkeringsplads Grillen og toiletbygningen Opholdsarealerne bag bygningen mod vandet RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Henne Strand Ønsket reservationskategori som oplyst af Varde Kommune, plannummer 07.02.R02: Oplevelsesanlæg/støttepunkt HENNE STRAND A, støttepunkt for strandfaciliteter Udvikling af aktivitetsområde og turistfaciliteter Nuværende anvendelse Parkeringsplads og café/toiletbygning Nuværende zonestatus og areal Sommerhusområde, ca 1,3 ha. Restrummeligheden i forhold lokalplanen er under 100 m² Ejerforhold Privatejet og Varde Kommune VURDERING Potentialet for yderligere disponering af arealet er stort. Der kunne arbejdes med flere faciliteter for strandens gæster såsom kiosk, badehus og yderligere caféfunktioner. Derudover kunne der indrettes understøttende funktioner til strandaktiviteter, såsom småbygninger for havkajak, omklædning, legeredskaber, fitnessredskaber m.v. En øget tilgængelig til selve stranden ville også øge muligheden for mange mennesker til at bruge naturen, ligesom en mere udbygget stiforbindelse vil øge sammenhængen mellem by og strand. 43 Henne Strand, parkeringsplads og eksisterende café-bygning ved nedgangen til stranden Parkeringsplads og café i baggrunden Parkeringspladsens store flade dominerer området RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FERIESTED EBELTOFT Turister i Ebeltoft svarede således på spørgsmålet: ”Hvad er de vigtigste positive oplevelser for dig her i området?” 44 CKTs ekspertpanel vurderer, at der gemmer sig en unik kombination af købstad, havnemiljø og strandliv i Ebeltoft. Men synes samtidig, at det er en skam, at byens mange oplevelser ikke bliver solgt bedre, og panelets samlede indtryk af byen er uklart. Panelet udtrykte endvidere, at Ebeltoft smager af kvalitet. Den smager mindre af fisk end Vestkysten, men det man kan smage, det er af kvalitet. RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FERIESTED EBELTOFT • Ebeltoft ligger på Djursland og er sammen med Sønderborg det eneste af CKTs 20 særlige feriesteder, som er beliggende på den jyske østkyst. • På Djursland finder man ved Nimtofte et unikt oplevelsesområde med Djurs Sommerland og Golf Resort. • Djursland er hjemsted for 2 dyreparker, Skandinavisk Dyrepark ved Kolind, lidt nord for Ebeltoft og Ree Park Safari ved Ebeltoft, som i dag indeholder ca. 80 dyrearter. Herudover er der Kattegatcentret i Grenå med hajer og andre af havets væsener. • De nærliggende Mols Bjerge blev i 2009 udnævnt til nationalpark, som kan tilbyde en række aktiviteter, bl.a. kan man tage familien med på opdagelse i naturen og kulturen med guider i form af opgaver og udstyr. • Der blev i 2013 registeret 905.000 overnatninger i Syddjurs Kommune. • Andelen af udenlandske gæster var på ca. 35 % i 2013 på hele Djursland, mens de primære overnatningsformer var feriehus (47 %) og camping (37 %). • Den samlede turismeomsætning i Syddjurs Kommune blev i 2013 beregnet til knap DKK1,2 mia., hvoraf danske turister stod for over 71%. • Der er ikke registeret nogen uudnyttede eller delvist benyttede arealreservationer til større turismeformål i Syddjurs Kommune. 45 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark DIALOG MED SYDDJURS KOMMUNE Syddjurs kommune har ingen udpegede arealreservationer i Naturstyrelsens oversigt. Syddjurs Kommunes overordnede tiltag og ønsker til nye arealreservationer i nærheden af Ebeltoft: Syddjurs Kommune har flere projekter i støbeskeen langs kysterne. Det handler om • besøgscenter/jagtcenter ved Kalø Vig, med fokus på Kalø-slotsruin • revitalisering af ferieby i Femmøller, badehus og badebroer • udvikling af campingpladser i området omkring Ebeltoft og Kalø Der er på Djursland mange offentlige og private attraktioner i området og de har mange og varierede tilbud. Der er generelt høje besøgstal. Feriecentre i området har det mindre godt, hvorimod lystbådehavne har haft vækst i 2014. Men begge områder skal understøttes gennem optimering og udvikling af eksisterende aktiviteter og gennem nye nedslagspunkter langs kysten. Campingområderne i Elsegårde og Kaløvig er i god udvikling og ønsker yderligere mulighed for at udvikle koncepter og samarbejder omkring turismeprodukter med andre aktører f.eks. lystbådehavne og Mols Bjerge. Syddjurs Kommune har to arealer inden for kystnærhedszonen, som på sigt kan udvikles til naturbaserede turismeprojekter under feriemålet Ebeltoft: • 46 Ebeltoft A: Oplevelsesanlæg. Ebeltoft Kommune ønsker at etablere oplevelsespladser langs kysterne i Syddjurs. Pladserne skal udvikles med forskellige indhold såsom markedspladser, potonbroer, dykkerrev. Pladserne skal samtidig kunne formidle og invitere til oplevelser i naturen. Arealer langs kysten for oplevelsespladser • Ebeltoft B. Feriehotel/feriecenter Der er overvejelser om at omdanne et eksisterende erhvervsareal til ferie/fritidsområde både pga. nærheden til vandet og til Ebeltoft by. Omdannelse af erhvervsareal til ferieog fritidsområde Udarbejdede planer, potentialeplaner, helhedsplaner m.v. for Ebeltoft, udarbejdet inden for de sidste år: Turisme- og potentialeplan for Ebeltoft udarbejdet oktober 2014 Turismepolitisk handleplan ”Stedet tæller” plan for udvikling af Kalø Nationalpark og Jagtens Hus Plan for Ebeltoft Havn, analyser RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Ebeltoft A Oplevelsesanlæg 47 Ebeltoft B Feriehotel/feriecenter OVERSIGTSKORT OVER EBELTOFT. EBELTOFT A - OPLEVELSESANLÆG ER EN ILLUSTRATION AF IDEEN MED NEDSLAGSPUNKTER FOR AKTIVITETER OG IKKE DET REELLE BILLEDE AF EN PLACERING. ET EVT. KOMMENDE UDVIKLINGSOMRÅDE, EBELTOFT B, LIGGER UDEN FOR KORTET MOD SYD. RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Kysten langs Syddjurs Ønsket reservationskategori som oplyst af Syddjurs Kommune, plannummer : Oplevelsesanlæg VURDERING EBELTOFT A, Oplevelsesanlæg Det er en spændende idé at udvikle støttepunkter ud fra et fælles overordnet koncept, men med forskelligt indhold. Nuværende anvendelse Kystarealer Nuværende zonestatus og areal Ejerforhold Planlægningsforhold og planlægningsmæssige barrierer Arealerne ligger inden for strandbeskyttelseslinjen 48 Badebro der fungerer som støttepunkt for vandaktiviteter langs kysten Støttepunkterne kunne invitere mange slags turister med forskellige profiler til området, så der kan udvikles en bredde i tilbuddene, og som også giver mulighed for helårsbaserede oplevelser. De mange tilbud som findes på Mols og i Ebeltoftområdet kan få en yderligere dimension gennem udvikling af aktiviteter langs kysten. RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Ebeltoft Ønsket mulig for reservationskategori som oplyst af Syddjurs Kommune, hvis det bliver aktuelt: Ferie og fritidsområde EBELTOFT B, Feriehotel/feriecenter Nuværende anvendelse Landbrug og erhvervsområde Nuværende zonestatus og areal Delvis by/landzone, 32 ha. Ejerforhold Syddjurs Kommune og privatejet SVENDBORG B, Videbyøre Camping - Skansen, støttepunkt for udvikling af strandpark, renovering af VURDERING sejlads, sammenhæng med Svendborg by - færgeleje, blå forbindelsesbånd Arealet er smukt beliggende ca 3 km fra Ebeltoft. Arealet ligger mod syd ned til Nuværende anvendelse kysten, hvilket gør det interessant.Det rekrative arealer er muligt at komme ind til byen via små veje og stier langs kysten, hvilket er Nuværende zonestatus og areal meget attraktivt. Ejerforhold Som arealet fremstår i dag er det dog noget ensomt beliggende. Planlægningsforhold og planlægningsmæssige barriererHvis arealet skal udnyttes fremadrettet til feriecenter, skal det afskærmes mod hovedvejen i øst, som virker ret trafikeret, særligt med trafik til og fra færgehavnen. 49 Erhvervsområdet syd/øst for Ebeltoft Arealet set fra vejen fra færgen mod Ebeltoft De åbne arealer tæt på vandet RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FERIESTED FANØ Turister i Fanø svarede således på spørgsmålet: ”Hvad er de vigtigste positive oplevelser for dig her i området?” 50 CKTs ekspertpanel vurderer, at smukke byer og en storslået natur gør Fanø til et eksklusivt feriested i topklasse. Omvendt oplevede eksperterne havnefronten som kedelig ligesom bygningerne ved Fanø Bad forringer oplevelsen af øen. RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FERIESTED FANØ • Mens de fleste af de 20 særlige feriesteder, som Videncenter for Kystturisme har udvalgt, udgøres af geografisk begrænsede feriebyer, udgør feriestedet Fanø hele Fanø Kommune, som omfatter den geografiske ø Fanø. • Fanø Kommune er beliggende i Region Syddanmark, og den næstmindste kommune i Danmark. • Kommunen er den eneste kommune i landet, der er fuldt ud omringet af en enestående turistdestination, Nationalpark Vadehavet, som netop er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. • Fanø er kendt for flere store events inklusive dragefestivalen på Rindby Strand i juni med omkring 5.000 drageflyvere og verdens største strikkefestival i september med mere end 10.000 strikketurister fra ind- og udland. • Der blev i 2012 registeret knap 670.000 overnatninger i Fanø Kommune og et turismeforbrug på i alt 0,4 mia.kr. • Langt de fleste overnatninger foretages af udlændinge med ca. 68%, med tyske turister som det største udlandsmarked. • Cirka 60% af turisterne rejser uden børn og 78% af turisterne bor i feriehuse, mens 14% benytter camping. • Der er registreret fem eksisterende uudnyttede arealreservationer på Fanø. To af disse er reserverede for et feriehotel/feriecenter, mens tre arealer falder i kategorien ’andet’. 51 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FANØ 1, Nordby, Feriehotel/feriecenter, Plannummer 1.C.8 Nuværende reservationskategori som oplyst af Fanø Kommune: Feriehotel/feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Gammel skole benyttet som kulturhus. “Realen”. Pt lukket. Nuværende zonestatus Byzone Områdets areal 0,5 ha Ejerforhold Ejet af Fanø Kommune Fanø 1 Feriehotel/feriecenter Planlægningsforhold Området er omfattet af lokalplan nr 104 fra 2013 Arealet er udlagt til blandede byfunktioner Planlægningsmæssige barrierer - VURDERING 52 Arealets karakter og værdi Bygningen og det grønne område er velbeliggende i midten af Nordby. Trods bygningens store volumen falder den fint ind i omgivelserne. Selve bygningen er umiddelbart velholdt og med tidskarakteristisk ornamentik, der gør den værdifuld. Konklusion Det vurderes, at bygningen med den reelle form og byggestil kan anvendes til mange formål. Det vil også være muligt at udbygge dele af friarealet uden at spolere helheden og omgivelserne. Anvendelse som udlagt til feriehotel og feriecenter er en af mange muligheder. En indretning til f.eks. vandrerhjem, kunne måske supplere de andre typer af overnatningsmuligheder på øen. Oversigtskort over Fanø En del af de grønne områder ved bygningen RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FANØ 1, Nordby, Feriehotel/feriecenter, Plannummer 1.C.8 53 Matrikel nr: 215b m.fl., Odden By, Nordby Bygningen set fra vest Forarealet RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FANØ 2, Nordby, Feriehotel/feriecenter, Plannummer 1.E.3 Nuværende reservationskategori som oplyst af Fanø Kommune: Feriehotel/feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Grunden er netop ryddet, tidligere mejeri. Nuværende zonestatus Byzone Områdets areal 0,3ha Ejerforhold Delvis privatejet og delvis ejet af Fanø Kommune(vejareal) Fanø 2 Feriehotel/feriecenter Planlægningsforhold Lokalplan nr 66 fra 2000 Arealet er udlagt til servicefunktioner. Planlægningsmæssige barrierer - VURDERING 54 Arealets karakter og værdi Grunden, som tidligere indeholdt et mejeri, er velbelligende og meget tæt på centrum af Nordby. Der vil fra en fremtidig bygnings første sal være udsigt ud over vadehavet, hvilket gør arealet attraktiv. Konklusion Arealets udlæg som feriecenter/feriehotel er oplagt og bør fastholdes. Det er vigtigt i forbindele med et byggeri på grunden, at der arbejdes med at respektere hovedgadens udtryk af små volumner langs vejen. Det pitoreske og tætte udtryk er målet for turisternes slendretur gennem byen, og dette bør fastholdes. Oversigtskort over Fanø Arealet for placering af et feriehotel/feriecenter på hovedgaden i Nordby RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FANØ 2, Nordby, Feriehotel/feriecenter, Plannummer 1.E.3 55 Matrikel nr: 82c m.fl., Rindby By, Nordby Arealet set fra vejen RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FANØ 3, Nordby, Andet, Plannummer 3.R.3 Nuværende reservationskategori som oplyst af Fanø Kommune: Andet FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse 2 særskilte feriekolonier og tilhørende fælles opholdsområde af naturkarakter. De to bygninger er delvis under renovering. Nuværende zonestatus Sommerhusområde Områdets areal 2,5 ha Ejerforhold Privatejet - Kbh Lærerforening Planlægningsforhold Området er ikke lokalplanlagt Fanø 3 Andet Planlægningsmæssige barrierer - VURDERING 56 Arealets karakter og værdi Arealet er beliggende i et meget blandet byområde i udkanten af Nordby. Der findes både natur, sommerhuse og erhverv. Området er uden den helt særlige landskabelige værdi pga naboskaberne til veje og erhvervsområde mod øst. Konklusion Arealerne er velbeliggende som feriekoloni og andet tilsvarende, og det vurderes, at en yderligere udvikling af arealerne til rekreative funktioner ifm feriekolonierne er relevant, med respekt for de dele af arealerne mod syd med de åbne landskabelige træk. Oversigtskort over Fanø Den eksisterende feriekoloni Vej og område ved den eksisterende feriekoloni RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FANØ 3, Nordby, Andet, Plannummer 3.R.3 57 Matrikel nr: 208a m.fl., Rindby By, Nordby Arealet for en kommende udvidelse Arealet for en kommende udvidelse RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FANØ 4, Nordby, andet, Plannummer 5.L.2, del 1 Nuværende reservationskategori som oplyst af Fanø Kommune: Andet FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Landbrug og beboelse, mindre erhverv Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 6 ha Ejerforhold Privat ejet. Planlægningsforhold Området er omfattet af Lokalplan nr 48 fra 1995 samt lokalplan 82 fra 2006. Arealet er udlagt til jordbrugsformål og turismeerhvervsformål Planlægningsmæssige barrierer - Fanø 4, del 1 Andet VURDERING 58 Arealets karakter og værdi Arealet er meget stort og delt op i mindre enheder. Dele af arealerne er bebyggede, andre ligger som marker, der er helt eller delvis udnyttede til outdoorturisme. Dele af arealerne er nabo til en campingplads, som kunne opnå forbedringer ved en mulg udvidelse. Konklusion Kun mindre dele af arealet er relevant i forhold til arealreservationen, og der bør derfor ske en “oprydning” i arealudlægget. Arealet bør udgå, da en stor del af arealet er udnyttet i henhold til reservationen eller bruges som dyrkningsområde. Oversigtskort over Fanø Del af arealet langs adgangsvejen En af arealerne der indgår i reservationen RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FANØ 4, Nordby, andet, Plannummer 5.L.2, del 1 59 Matrikel nr: 45a m.fl., Odden By, Nordby Et view over en af de mange markearealer RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FANØ 5(1), Nordby, andet, Plannummer 5.L.2, del 2 Nuværende reservationskategori som oplyst af Fanø Kommune: Andet FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Fiskesø, landbrud, golf. Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 17 ha Ejerforhold Privatejet. Mange ejere. Planlægningsforhold Lokalplan nr 48 fra 1995 Arealet er udlagt til feriecenter, fiskesø Planlægningsmæssige barrierer Fanø 4, del 2 Andet VURDERING 60 Arealets karakter og værdi Arealet er landskabeligt vidstrakt med markskel og mindre grupperinger af træer og buske. Det samlede område er meget stort og indeholder en del forskellige funktioner, primært turismerelaterede. Konklusion En stor del af reservationen er udnyttet, og det bør overvejes at se, hvor stor en del af arealet, der reelt kan udnyttes fremadrettet. Arealet bør udgå, da så stor en del af arealet er udnyttet i henhold til reservationen eller bruges som dyrknings-område. Oversigtskort over Fanø Den eksisterende put and take-sø Det eksisterende udnyttede aktivitetsområde RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FANØ 5(1), Nordby, andet, Plannummer 5.L.2, del 2 61 Matrikel nr: 69a m.fl., Odden By, Nordby Arealet med spredte beplatninger og hegn Markarealer med indhegning for dyrehold RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FANØ 5(2), Nordby, andet, Plannummer 5.L.8 Nuværende reservationskategori som oplyst af Fanø Kommune: Andet FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Fodboldgolf Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 0,3 ha Ejerforhold Privatejet. Planlægningsforhold Lokalplan nr 48 fra 1995 Arealet er udlagt til jordbrugsformål og turismeerhvervsformål Planlægningsmæssige barrierer Fanø 5 Andet 5.L.8. VURDERING 62 Arealets karakter og værdi Arealet er en del af område 5.L.2. og er udnyttet til fodboldgolf, men er en potentiel reservation for en anden lignende udnyttelse. Arealet fremstår uden særlige beplatninger eller kendetegn. Konklusion Arealet er udnyttet i henhold til reservationen. Oversigtskort over Fanø Området set fra vejen Områdets nærhed til bebyggelse RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FANØ 5(2), Nordby, andet, Plannummer 5.L.8 63 Matrikel nr: 7ch., Rindby, Nordby Området set fra vest RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark DIALOG MED FANØ KOMMUNE Fanø kommune har verificeret fem arealreservationer: • • • • • Fanø 1, Feriehotel/feriecenter Arealet er delvis udnyttet. Fanø 2, Feriehotel/feriecenter. Arealet er uudnyttet. Fanø 3, Andet. Arealet er delvis udnyttet. Fanø 4, Andet. Arealet er udnyttet. Fanø 5(1,2), Andet. Arealet er udnyttet. Fanø Kommunes overordnede tiltag og ønsker til ny arealreservation på Fanø: Generelt har Fanø Kommune mange arealer til turismefaciliteter særligt out-door aktiviteter. Områderne er velbesøgte, og udvikler sig løbende med nye faciliteter og tiltag. Der er etableret en mindre nyere lystbådehavn tæt ved Nordby centrum, og der er ønsker om yderligere funktioner, da havnen er velbesøgt og godt beliggende. Kommunen ønsker at opgradere området ved Fanø Bad og skabe et mere autentisk miljø, som genopdager den gamle badebytradition, og har netop opnået fondsmidler til udvikling af et projekt omkring dette. Fanø Kommune har ét areal, som forslag til en ny arealreservation: • 64 Fanø A. Oplevelsesanlæg. Kommunen ønsker at udvikle et støttepunkt for iværksættermiljøet omkring vind-aktiviteter kombineret med et konferencecenter og restaurant/café-miljø. Planen er derfor at etablere et vind- og kitecenter på stranden ved Rindby, som også skal kunne styrke helårsturismen og bredden i turismeproduktet på Fanø. Udarbejdede planer, potentialeplaner, helhedsplaner m.v. for Fanø, udarbejdet inden for de sidste år: Potentialeplan Fanø, 2015-17, september 2014 ”World Center of Wind and Kite”, 2013 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark 65 Fanø A Oplevelsesanlæg OVERSIGTSKORT OVER FANØ MED DE EKSISTERENDE AREALRESERVATIONER. OG FORSLAG TIL PLACERING AF EN NY PÅ RINDBY STRAND RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Rindby Strand Ønsket reservationskategori som oplyst af Fanø Kommune, plannummer: Oplevelsesanlæg FANØ A, Oplevelsesanlæg Nuværende anvendelse Strand, klitter og vådområde Nuværende zonestatus og areal Landzone/sommerhusområde, 330 ha Ejerforhold Arealet ejes af Naturstyrelsen og private lodsejere Planlægningsforhold og planlægningsmæssige barrierer Området er delvis omfattet af LP8 fra 1979, der har til formål at bevare klitarealet. Arealet er omfattet af KP-ramme 5.L.3 for ”landområder” på Fanø. En del eller hele det påtænkte areal (evt. byggefelt) ligger udenfor Natura 2000, men er fredet. Vurdering Udviklingen af et surf- og kitecenter på stranden er et spændende projekt, som er helt unikt, både i sin placering og sit omfang. Her ønskes udviklet mange typer af aktiviteter og på et niveau ,der skaber noget af internationalt format, og som vil kunne give Fanø en særlig position inden for viden og aktiviteter knyttet til vindsport. Projektet vil understøtte den positive udvikling som vindsporten har fået på Fanø gennem de sidste mange år. 66 Rindby Strand, del af strand og klitarealet som det ligger i dag Udsigt ud over havet ved Rindby Strand Den brede strand med både køremulighed og plads til aktiviteter RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark 67 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FERIESTED GILLELEJE Turister i Gilleleje svarede således på spørgsmålet: ”Hvad er de vigtigste positive oplevelser for dig her i området?” 68 CKTs ekspertpanel vurderer, at der er et usædvanligt godt samspil mellem en blandet handelsby og en mangfoldig fiskerihavn. Gilleleje har de ideelle rammer, men indholdet trænger til en akut kærlig hånd, fastslår ekspertpanelet. De mener, at Gilleleje tilbyder et godt afbræk fra sommerhuset. Man kan shoppe, spise en fiskefrikadelle fra fiskehandleren, nyde et måltid på en af byens restauranter og opleve stemningen på den levende erhvervshavn” RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FERIESTED GILLELEJE • Gilleleje ligger i Gribskov Kommune ved Sjællands nordligste punkt og er udvalgt som et af de 20 særlige feriesteder. • Gilleleje er en levende kystferieby med en lang tradition for turisme. Før som nu er den aktive erhvervshavn hjertet i Gilleleje. Havnen, der favnes af sandstrand mod øst og vest, danner samtidig en fin sammenhæng med den historiske bykerne, handelsgaden og det nye Kulturhavn Gilleleje. Gillelejes identitet er bundet op om fiskerikulturen, fortællingen om den første kystturisme og Gillelejes rolle under oktober 1943. Senest er Gilleleje udpeget som hovedportal for den internationale kystdestination “Den danske Riviera”. Fra Gilleleje er der ikke langt til turistattraktioner som Esrum Kloster, Munkeruphus, Tegners Museum, de nordsjællandske slotte og de mange andre turistattraktioner i Kongernes Nordsjælland. • Der er i 2013 registeret 475.000 overnatninger i Gribskov Kommune. Samtidig er turismeomsætningen i Gribskov Kommune beregnet til knap DKK 1,5 mia. i 2013, hvoraf danske turister stod for over 71%, mens udenlandske turister stod for godt 29% af den samlede omsætning. • For hele Nordsjælland er den samlede antal overnatninger på 1,7 millioner og en samlet omsætning på DKK 7,7 mia. Omkring 75 pct. af alle overnatninger i hele Nordsjælland stammer fra danske besøgende. De to primære overnatningsformer i Nordsjælland er hotel (34 %) og camping (29%). • Der er registreret en enkelt eksisterende uudnyttet arealreservation til en campingplads ved Gilleleje. Gribskov Kommune har anført, at arealresevationen også omfatter feriecenter. 69 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Gilleleje 1, Camping, Plannummer 2.R.08 Nuværende reservationskategori som oplyst af Gribskov Kommune: Camping (og ferieresort) FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Campingplads og landbrug, Nuværende zonestatus Landzone Gilleleje 1 Camping Områdets areal 30 ha Ejerforhold Privatejet Planlægningsforhold Området er udlagt til rekreative formål som campingplads, feriecenter, turismefaciliteter, o.l. Området er delvis omfattet af lokalplan nr 334.01 for ferieresort fra 2008 Planlægningsmæssige barrierer - VURDERING 70 Arealets karakter og værdi Det reserverede areal, hvoraf en mindre del er udnyttet, er beliggende langs hovedvejen, ca 3 km fra centrum af Gilleleje. Arealet ligger i forlængelse af kystkilen øst for Gilleleje. Landskabet er svagt faldende mod syd, og uden særlige karakteristika. Sydligst på arealet ligger den eksisterende campingplads. Mod øst ligger en golfbane. Mod vest ligger et område udlagt til rekreativt formål som friluftsanlæg, golfbane, friarealer o.lign. Konklusion Placeringen er ikke umiddelbart attraktiv for udvikling af campingpladsområde. Den store afstand til byen og vejforbindelsen, som går i kanten af et erhvervområde, gør ikke arealet velbeliggende. Samtidig er der ikke stier, der forbinder området med byen. Det vil kræve store investeringer at gøre campingpladsen attraktiv. Den lokalplanlagte del forventes fortsat udviklet som ferieresort med tilhørende hotelværelser og lejligheder. Arealet set mod nord vej hovedvejen Oversigtskort over Gilleleje Arealet set mod campingpladsen RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Gilleleje 1, Camping, Plannummer 2.R.08 71 Matrikel nr: 3f m.fl., Bregnerød By, Søborg Forpladsen til campingpladsen Fotografi fra den midterste del af arealet RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark DIALOG MED GRIBSKOV KOMMUNE Gribskov Kommune har verifiseret én arealreservation: • Gilleleje 1, Camping. Arealet er delvis udnyttet. Gribskov Kommunes overordnede tiltag og ønsker til nye arealreservationer i Gilleleje: Gribskov Kommune ønsker at styrke det potentiale der ligger i kysten som vækstmotor; særligt med fokus på natur og kystturisme. Kommunen ønsker at fremtidige udviklingstiltag i langt højere grad sammentænker både beskyttelse af kysten og de rekreative værdier.Derfor har kommunen igangsat et kystprogram, hvor der er afsat puljemidler til udvikling af kysten. En udvikling, som har fokus på at se kystsikring og kystturisme som to sider af samme sag. Kommunen arbejder sammen med Halsnæs og Helsingør Kommuner om et fælles kystsikringsprojekt med titlen: Nordkystens Fremtid. Projektet har fokus på, hvordan kysten kan beskyttes, samtidigt med at den udvikles rekreativt. Der er udarbejdet en potentialeplan for Gilleleje, som tager udgangspunkt i Gillelejes unikke historie. Planen forholder sig til Gilleleje i dag; en by som rummer helårsbeboere og landliggere, og som hvert år tiltrækker et stort antal besøgende med sin smukke strand og natur og sit levende havne-, handels- og kulturliv. Kommunen har fokus på at få bundet den nyere del af byen sammen med den ældre, bl.a. området omkring Gilleleje Kulturhavn. En åbning af kanalen og etablering af aktiviteter langs denne kan være med til at understøtte større sammenhæng i byen. Der fokuseres på oplevelse og historieformidlingen i byen. Der arbejdes blandt andet med at fastholde og understøtte den levende erhvervshavn som en del af byens DNA. Gribskov Kommune har ét areal, som forslag til en ny arealreservation: 72 • Gilleleje A. Veststranden. Oplevelsesanlæg/ rekreativt område. Kommunen ønsker at udvikle strand og kystområdet, som i dag fremstår nedslidt. Området skal bindes sammen med resten af byen. Det er et ønske at sikre og udvikle området med sandfodring, anlæggelsen af rekreative moler eller piers, som samtidig kan tjene som støttepunkt for faciliteter for badende, vandsport m.v. Muligheden for at etablere et hotel eller oplevelsescenter i vandkanten er et ønske. Udarbejdede planer, potentialeplaner, helhedsplaner m.v. for Gilleleje, udarbejdet inden for de sidste år: Turismepotentialeplan for Gilleleje, Skitseprojekt: Nordkystens Fremtid RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Gilleleje A Oplevelsesanlæg 73 OVERSIGTSKORT OVER GILLELEJ MED DEN EKSISTERENDE AREALRESERVATION OG MARKERING AF GILLELEJE VESTSTRAND, GILLELEJE A. RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark VESTSTRANDEN Ønsket reservationskategori som oplyst af Gribskov Kommune, plannummer 2.R.02: Rekreativt område GILLELEJE A, Veststranden Støttepunkt for udvikling af pier og strand med badefaciliteter Nuværende anvendelse Kystområde Nuværende zonestatus og areal Byzone, ca 2 ha Ejerforhold Gribskov Kommune, privat selskab VURDERING Forslaget til et areal for udvikling af stranden og de bagvedliggende arealer med klitter og grønning, kunne blive et stort aktiv til udviklingen af destinationen Gilleleje. Den tætte kontakt til havnen er unik og giver mange muligheder. Gilleleje markedsføres som ”portalen til den danske riviera”, hvilket en attraktiv strand med mulighed for promenade og faciliteter som rammer for vinterbadende med sauna m.v. i tilknytning hertil vil understøtte. Som en del af kystsikringsprojektet arbejdes der med en bredere strand hvilket også kan give adgang for flere gæster og mere liv og omsætning i Gilleleje. 74 Veststranden, del af strandarealet som det ligger i dag Grønningen ved Veststranden Kysten langs Veststranden RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark 75 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FERIESTED HVIDE SANDE Turister i Hvide Sande svarede således på spørgsmålet: ”Hvad er de vigtigste positive oplevelser for dig her i området?” 76 CKTs ekspertpanel vurderer, at en unik blanding af fiskeindustri, natur og turisme gør Hvide Sande til et sandt eldorado af oplevelser. Men det er ærgerligt, at turisterne ikke bliver ledt bedre rundt i byen. Fisk er byens suveræne samlingspunkt, og man kommer til at tabe kæben, når man ser moleområdet. Det er et kanon sted at vise frem, man har bare svært ved at finde derhen. RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FERIESTED HVIDE SANDE Hvide Sande er ét af to af CKTs i alt 20 særlige feriesteder, som er beliggende i Ringkøbing-Skjern Kommune. Hvide Sande har ”Livet på kanten” som motto, beliggende på den smalle Holmslands Klit på kanten af det vilde Vesterhav på den ene side og den mildere Ringkøbing Fjord på den anden side. Feriestedet er et eldorado for surfere med hele tre surf-spots inden for få kilometers afstand og inklusive landets længste wake-bord kabelbane. Tilsvarende tilbydes lystfiskere et væld af fiskemuligheder fra molefiskeri efter sild, makrel og hornfisk, til laksefiskeri i Skjern Å, kystfiskeri langs de brede vesterhavsstrande, og torskepilkning fra turbåd på Vesterhavet. Hen over for-, hoved- og eftersommeren er Hvide Sande vært for en lang række events, som tiltrækker i tusindvis af udenlandske og danske gæster. Det gælder fx sildefestivalen, åben havn, beach maraton, m.fl. I 2013 blev der registreret knap 3,1 millioner overnatninger i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvilket kun overgås af Varde Kommune. Andelen af udenlandske gæster er beregnet til ca. 83% af samtlige turister og 17% danskere. Tyske turister dominerer med 77% af samtlige overnatninger. De primære overnatningsformer er lejet feriehus (70 %), ikke-kommercielle feriehuse (17%) og camping (5 %). Den samlede turismeomsætning i Ringkøbing-Skjern Kommune er beregnet til knap DKK 2,7 mia., hvilket kun overgås af Københavns Kommune. Udenlandske turister stod for godt 72%, mens danske turister stod for knap 28% af totalomsætningen. Der er registreret en enkelt eksisterende uudnyttet eller delvist udnyttet arealreservation i Hvide Sande, reserveret til en udvidelse af lystbådehavnen. 77 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Hvide Sande 1, Lystbådehavn, Plannummer 23rf036 Nuværende reservationskategori som oplyst af Ringkøbing-Skjern Kommune: Lystbådehavn FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Lystbådehavn og engareal Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 1,8 ha Hvide Sande 1 Lystbådehavn Ejerforhold Privatejet, Hvide Sande Havn Planlægningsforhold Lokalplan 79 fra 2003. Området vil med en fremtidig lokalplan blive udlagt til byzone Der er ikke i kommuneplanen udlagt et konkret rammeområde til denne reservation. Det fremgår alene at en reservation til 100 bådepladser og 10 overnatningshytter skal etableres i havnen, som lystbådehavnen er en del af. Planlægningsmæssige barrierer Arealet til en udbygning af havenen er omfattet af §3 strandengsfredning 78 VURDERING Arealets karakter og værdi Lystbådhavnen fremstår som en delvis naturhavn, der er næsten fuldt udbygget. Området virker meget helstøbt, og indgår som en del af de spændende omdannelsesarealer i havneområdet henvendt mod fjorden i Hvide Sande. Konklusion En yderligere udbygning af havnen vil kræve at der investeres i opbygning af ny(e) moler og uddybning. Det skønnes ikke at være økonomisk rentabelt , samtidig med at selve logistikken i den eksisterende havn skal ændres betydeligt. Kommunen bør overveje at lade arealet udgå af reservationsoversigten. Oversigtskort over Hvide Sande Den eksisterende lystbådehavn med forplads og klubhus til venste RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Hvide Sande 1, Lystbådehavn, Plannummer 23rf036 79 Matrikel nr: 11pb m.fl. Søgård Hgd., Holmsland Klit Selve havnearealet Indsejlingen med fjorden i baggrunden RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark DIALOG MED RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE - OM HVIDE SANDE Ringkøbing-Skjern kommune har verificeret én arealreservation: • Hvide Sande, lystbådehavn. Arealet er udnyttet. Ringkøbing Skjern Kommune har fokus på at opretholde en industrihavn og et stort område til vindmølleenergi i Hvide Sande. Samtidig understøttes og udvikles surferkulturen ind mod fjorden og adgangen til kysten og Vesthaven mod vest. Selve havneområdet er stort set udbygget og indeholder ikke nye arealer til udvikling af turisme. I dele af havnen er der ved at ske en omdannelse af de forladte fiskerhuse til små feriehuse, hvilket giver et helt særligt miljø, som skal udvikles i de kommende år. Der er i Hvide Sande realiseret den første del af et projekt for en forbedret adgang til vandet med en bred belagt promenade/passage og parkeringsareal. Ringkøbing-Skjern Kommune har bl.a. følgende to arealer, som forslag til nye arealreservationer: • 80 Hvide Sande A. Oplevelsesanlæg syd for Hvide Sande. Området har udviklet sig til et stort kitesurferområde hvorfra der kan surfes ind mod fjorden. I området ligger flere småhuse og en legeplads. På den anden side af vejen en campingplads. Kommunen ønsker at videreudvikle arealet med etablering af et center for kitesurferne. • Hvide Sande B. Oplevelsesanlæg nord for Hvide Sande. Med udgangspunkt i en kabelbane har der udviklet sig et aktivt område for mange typer af turismeaktiviteter for bl.a. cykelturisme og kitesurfing. Kommunen ønsker at understøtte en videreudvikling af arealet med fællesfaciliteter som bl.a. brus, toiletter og café. Udarbejdede planer, potentialeplaner, helhedsplaner m.v. for Hvide Sande og Søndervig, udarbejdet inden for de sidste år: Turismepotentialeplan for Hvide Sande & Søndervig, august 2014 Turismeplan, november 2014 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Hvide Sande B Oplevelsesanlæg 81 Hvide Sande A Oplevelsesanlæg OVERSIGTSKORT OVER HVIDE SANDE MED FORSLAG TIL NYE AREALRESERVATIONER RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FERIESTED KLITMØLLER / NR. VORUPØR Turister i Klitmøller og Nr. Vorupør svarede således på spørgsmålet: ”Hvad er de vigtigste positive oplevelser for dig her i området?” 82 CKTs ekspertpanel mener, at surferne og fiskerne i området sammen skaber et helt usædvanligt miljø. Klitmøller har rammerne til at blive en turistdestination i verdensklasse, vurderer ekspertpanelet, men det kræver penge og en koncentreret indsats. Nr. Vorupør supplerer med et fint bymiljø og oplevelser for børnefamilien. Panelet udtrykker endvidere, at Klitmøller har noget cool og ærligt, som ikke findes ret mange andre steder. Der er autenticitet og potentiale. RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FERIESTED KLITMØLLER / NR. VORUPØR • De to små fiskerbyer/kystbyer Nr. Vorupør og Klitmøller, som tilsammen udgør et af CKTs 20 særlige feriesteder, er begge lokaliseret i Thisted Kommune i det nordvestlige Jylland. • Klitmøller er kendt som ”hovedstaden” i Cold Hawaii. Cold Hawaii er en betegnelse for 31 registrerede surf spots, der alle ligger på Vestkysten i Thy fra Agger Tange til lidt nord for Hanstholm. Thy lagde i 2010 vind og bølger til den første udgave af Cold Hawaii PWA World Cup. Og PWA har været afholdt her siden 2010. Thy blev dermed hjemsted for en afdeling af det mest prestigefulde stævne i verden inden for windsurfing (waveperformance). • Der blev i 2013 registeret knap 703.000 overnatninger i Thisted Kommune, mens turismeomsætningen samtidig er beregnet til godt DKK 660 millioner, hvoraf danske turister stod for 60% og udenlandske turister 40%. • Der er registreret to eksisterende uudnyttede eller delvist udnyttede arealreservationer til turismeformål ved Klitmøller/Nr.Vorupør, begge reserveret til feriehotel/feriecenter, mens der i hele Thisted Kommune er registreret 12 reservationer. 83 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Klitmøller 1, Feriehotel/feriecenter, Kommuneplanramme nr 8.R.3. Nuværende reservationskategori som oplyst af Thisted Kommune: Feriehotel/Feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Landbrug/hede Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 17 ha Klitmøller 1 Feriehotel/feriecenter Ejerforhold Privatejet Planlægningsforhold I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan udlægges arealet til byzone. Området er udlagt til rekreativt område, nærmere bestemt feriecenter m.v. Planlægningsmæssige barrierer Størstedelen af arealet er inden for skovbyggelinien. Arealet er fortrinvist beskyttet natur - eng og hede. VURDERING 84 Arealets karakter og værdi Arealet ligger som nabo til den eksisterende campingplads mod nord-vest. Området er ret neutralt og uden helt særlige landskabeligt interessante steder; primært hede. Arealet opfattes som liggende i udkanten af byen, og der skal ske et stort “greb” for at gøre arealet spændende. Samtidig bør der ske en udvikling af stiforbindelser til byen og vandet, som kan understøtte arealet som feriecenter-område men også som en del af et attraktivt friluftsområde. Der er ca. 1 km. til vandet. Konklusion Udviklingen af et feriecenter som nabo til campingområdet kan give god mening og være med til at løfte kvalitetsniveauet og tilbuddet til gæsterne på den eksisterende campingplads, da der kan udvikles flere faciliteter, og arealerne kan drives sammen med “stordriftsfordele”.Ved en påtænkt opgradering af Trøjborgvej og dennes forbindelse til kysten, kan området opnå større attraktion. Oversigtskort over Klitmøller/Nr. Vorupør Billeder viser naboskabet til campingpladsen set mod vest fra Trøjborgvej RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Va n gv ej Klitmøller 1, Feriehotel/feriecenter, Kommuneplanramme nr 8.R.3. Matrikel nr: 17a m fl. Klitmøller Huse, V. Vandet Foto taget fra Vangvej mod nord-vest View ud over arealet fra Vangvej 85 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Nr. Vorupør 1, Feriehotel/feriecenter, Kommuneplanramme nr. 13.R15 Nuværende reservationskategori som oplyst af Thisted Kommune: Feriehotel/Feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Marker/hede Nuværende zonestatus Byzone Områdets areal 14,5 ha Ejerforhold Privatejet Planlægningsforhold Eksisterende lokalplan er fra 1991. Lokalplan 15-21. Planlægningsmæssige barrierer Af de 14,5 ha er kun 3 ha uden begrænsninger. Beskyttet natur på ca. 273 af arealet. VURDERING 86 Arealets karakter og værdi Arealet er beliggende i kanten af Nr.Vorupør langs hovedadgangsvejen og langs Kystvejen. Området er delvist hedelandskab og delvis markareal. En del af arealet er §3-område. Arealet virker som et noget tilfældigt udlagt areal som ikke følger de naturlige linjer i landskabet. Store dele af arealet er præget af trafikstøj. Konklusion Arealet er ikke velbeliggende og har til trods for klithede på 2/3 del af arealet kun mindre herlighedsværdi. Nærheden til to travle trafikårer er ikke indbydende. Naboskabet til et industriområde på den anden side af vejen er heller ikke god. Hvorledes arealet skal ”koble sig” op på byen er ikke tydeligt. Der er forholdsvis langt til selve byen, og afstanden må anses for at være en barriere for udvikling af arealet. Kommunen påtænker at overføre arealet til boligformål. Arealet bør derfor udgå som arealreservation. Billede fra Kystvejen/vesterhavsgade mod sydvest Nr. Vorupør 1 Feriehotel/feriecenter Oversigtskort over Klitmøller/Nr. Vorupør Udsigt over del af hedearealet mod syd/vest RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Nr. Vorupør 1, Feriehotel/feriecenter, Kommuneplanramme nr. 13.R15 87 Matrikel nr: 32 bæ, Vorupør, Hundborg Billede mod nord-vest med industriområdet i bagggrunden RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark DIALOG MED THISTED KOMMUNE Thisted kommune har verificeret to arealreservationer (Klitmøller 1) og (Nr. Vorupør 1): • • Klitmøller 1, feriehotel/feriecenter. Arealet er ikke udnyttet. Nr. Vorupør 1, feriehotel/feriecenter. Arealet er ikke udnyttet. Thisted Kommunes overordnede tiltag og ønsker til nye arealreservationer: Generelt har Thisted kommune ikke et ønske om flere campingpladser, hvorimod andre typer af overnatningsmuligheder i høj kvalitet ville være velkomne. Især hoteller, badehoteller eller B&B. For Klitmøller er der meget fokus på at løse udfordringerne med at servicere surferne der kommer til byen i stort omfang samtidig med at have fokus på turisterne i al almindelighed. Det handler om infrastrukturen, så den lille by kan rumme de mange surfere/gæster, som kommer til stedet med store biler. Ofte holder brugerne en hel dag og optager p-pladser. Selve Klitmøller landingsplads har ikke de store udbygningsmuligheder, til trods for at der er brug for mere plads for at kunne servicere surfere med bl.a. parkering. Da surfing er en helårsaktivitet, er det vigtigt at kunne service brugerne, da de er med til at opretholde liv og omsætning i byen. Der mangler derfor både overnatningsfaciliteter og andre faciliteter såsom indendørs opholdsmuligheder, samt løsninger på infrastrukturen. I Nr. Vorupør har der været flere store projekter, der har forbedret de umiddelbare omgivelser ved landingspladsen. Der er netop indviet et havbad, hvor der gerne senere skulle komme yderligere støttefunktioner til. Også her er infrastrukturen en udfordring, hvor en ny vej der fører delvis uden om strandområderne vil være en stor fordel. Thisted Kommunen har to arealer, som ønskes udviklet til naturbaserede turismeprojekter under feriemålet Klitmøller og Nr. Vorupør: • 88 Nr. Vorupør A. Feriehotel/feriecenter. Det overvejes at placere et feriehotel/feriecenter tæt på de nyrenoverede områder ved landingspladsen, mellem det nye havbad og by/sommerhusstrukturen. Der er generelt for få velbeliggende overnatningssteder i Nr. Vorupør. Samtidig skal der etableres en større p-plads for at tilgodese, at de mange nye turister kan komme så tæt på de attraktive faciliteter som muligt. Nr. Vorupørs nye havbad • Klitmøller A. Oplevelsesanlæg. For yderligere at understøtte surferne og andre turister, arbejdes der med at udvikle en ”matchmaking-zone” - et hus med kontorfaciliteter med mulighed for at drive erhverv i kortere eller længere perioder. Huset skal være for både fastboende og gæster i området, og skal være med fokus på sparring og udvikling på tværs af aktørerne. Hummerhuset i Klitmøller - det nye klubhus for både surfere og Biologisk Forening for Nordvestjylland. Udarbejdede planer, potentialeplaner, helhedsplaner m.v. for Klitmøller/Nr. Vorupør inden for de sidste 2-3 år: Mulighedernes land, afrapportering RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Klitmøller A Oplevelsesanlæg Klitmøller 1 Feriehotel/feriecenter 89 Nr. Vorupør A Feriehotel/feriecenter Nr. Vorupør 1 Feriehotel/feriecenter OVERSIGTSKORT OVER KLITMØLLER OG NR. VORUPØR MED EKSISTERENDE AREALRESERVATIONER RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Klitmøller Ønsket reservationskategori som oplyst af Thisted Kommune, Kommuneplanramme nr. 8.O.17: Oplevelsesanlæg KLITMØLLER A, Klitmøller Strand Støttepunkt for udvikling af surferfaciliteter Nuværende anvendelse Landingsplads, strand og kystområde Nuværende zonestatus og areal Delvis byzone, ca 0,9 ha Ejerforhold Thisted Kommune m.fl. VURDERING Arealet er den centrale del af surfernes aktivitetsområde. En stor del af området er udnyttet, på nær et areal ved Hummerhuset. Det betyder, at flere aktivitetstilbud må indpasses gennem ændrede anvendelser og indretninger. Det anbefales, at arealet indgår i den kommende planlægning med yderligere støttefunktioner for aktiviteter primært for surfere, men også for andre gæster. Derudover skal der tages stilling til, hvordan man løser parkeringsbehovet og infrastrukturen i området, herunder etablering af en parkeringsplads i nærområdet. 90 Klitmøller landingsplads og strand med bagvedliggende bebyggelse Den nye promenade fra 2011-2012 “Foreningsvejen” langs vandet Adgangsområdet til vandet over promenaden RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Nr. Vorupør Ønsket reservationskategori som oplyst af Thisted Kommune, Kommuneplanramme nr. 13.BE.28: Feriehotel/Feriecenter Nr. VORUPØR A, landingspladsen Udvikling af badehotel Etablering af parkeringsfaciliteter Nuværende anvendelse Klitareal, restaurant og depotbygninger Nuværende zonestatus og areal Byzone, ca ½ ha Ejerforhold Privatejet VURDERING For at understøtte den udvikling, der allerede er i gang i Nr. Vorupør med havbad, promenade og istandsættelse af centralt placerede bygninger, bør dette meget velbeliggende areal inddrages som et muligt udviklingsområde for yderligere faciliteter til turisterne. Der mangler velbeliggende overnatningsmuligheder, og et badehotel evt. kombineret med en restaurant på dette sted vil være meget velplaceret med alle de omkringliggende aktivitetsmuligheder, man kunne ønske sig. 91 Oversigtskort over Thisted Nr. Vorupør med del af landingspladsen med strand og bygninger for fiskerierhverv De eksisterende bygninger og omgivelser Bygninger og parkeringsplads RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FERIESTED LØKKEN Turister i Løkken svarede således på spørgsmålet: ”Hvad er de vigtigste positive oplevelser for dig her i området?” 92 CKTs ekspertpanel vurderer, at Løkken er en charmerede og levende kystby, hvor adgangen til klitterne er suveræn. Det gør feriestedet meget attraktivt, at man kan få en naturoplevelse i klitterne så tæt på bylivet. De vurderer dog også, at der skal lidt mere fokus på strand, fiskermiljø og smagsoplevelser, før Løkken bliver lykken. RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FERIESTED LØKKEN • Løkken ligger i Hjørring Kommune og udgør et af CKTs 20 særlige feriesteder. • Sammenhængen mellem by og hav, hvor man på få minutter kan gå fra det pulserende liv på torvet til skumsprøjt og havluft på spidsen af Løkken læmole giver byen en helt særlig karakter. • Kystfiskeriet er en vigtig del af Løkkens identitet og et stort aktiv for turismen i byen. • Større turistattraktioner i nærheden af Løkken inkluderer bl.a. Nordsøen Oceanarium som har status som et statsanerkendt zoologisk anlæg, Rubjerg Knude med verdens eneste tilsandede fyr, der formentlig vil styrte i havet om 15-20 år, Børglum Kloster og ActionHouse. • Løkken var tidligere kendt, eller berygtet, for sine ungdommelige og noget drikfældige turister. Dette har ændret sig med lukningen af et par bynære campingpladser, hvilket på den anden side også har mindsket omsætningen for mange handlede. • Der er i 2013 registeret knap 1,4 millioner overnatninger i Hjørring Kommune. Andelen af udenlandske gæster er beregnet til knap halvdelen af samtlige turister og de to primære overnatningsformer er feriehus (35 %) og camping (28 %). • Samtidig er turismeomsætningen i Hjørring Kommune beregnet til knap DKK 1,4 mia., hvoraf udenlandske turister stod for knap 52%, mens danske turister stod for godt 48% af totalomsætningen. • Der er registeret fire uudnyttede eller delvist udnyttede arealreservationer for større turismeanlæg ved Løkken. Tre af disse er reserveret til campingpladser og en til feriehotel/ feriecenter. 93 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Løkken 1, camping, Plannummer 900.5131.17 Nuværende reservationskategori som oplyst af Hjørring Kommune: Camping FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Markarealer, campingplads, beboelse og b&b Nuværende zonestatus Landzone Løkken 1 Camping Hjørring Områdets areal 5 ha Ejerforhold Privatejet Planlægningsforhold Området står i kommuneplanen som fremtidigt campingplads. Ejer er ved at lade arealet overgå til dyrkede markarealer. Planlægningsmæssige barrierer - 94 VURDERING Arealets karakter og værdi Arealet er primært markarealer og lidt camping/B&B. Arealet er ved at ændre anvendelse, hvilket det bærer præg af. Ejeren af arealet ønsker at omlægge fra camping til landbrug. Arealet er derfor ikke yderligere vurderet. Kommunen ønsker et erstatniingsareal i forbindelse med at arealet ændrer anvendelse. Konklusion Arealet bør udgå som reservation. Oversigtskort over Løkken Del af campingpladsens faciliteter, der er under afvikling Den eksisterende campingplads RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Løkken 1, camping, Plannummer 900.5131.17 95 Matrikel nr: 14a, Skøttrup, Børglum Den eksisterende campingplads Bygninger der tidligere har huset B&B RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Løkken 2, camping, Plannummer 900.5131.16 Nuværende reservationskategori som oplyst af Hjørring Kommune: Camping FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Landbrugsjord og lidt camping Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 4,5 ha Løkken 2 Camping Hjørring Ejerforhold Privatejet Planlægningsforhold Planlægningsmæssige barrierer 96 VURDERING Arealets karakter og værdi Arealet er velbeliggende i forhold til at udvikle mere campingareal nær Løkken. Der kan let skabes forbindeler gennem sommerhusområdet til by og strand. Den eksisterende campingplads er dog meget nedslidt, og savner tidssvarende faclilteter. Ideen med at udvikle en del af arealet til hytter er oplagt, hvis disse er af en høj standard. Konklusion Der skal ske et meget stort kvalitetsløft af hele arealet, for at gøre det attraktivt. Oversigtskort over Løkken Den eksisterende campingplads Hytteområde på den eksisterende campingplads RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Løkken 2, camping, Plannummer 900.5131.16 97 Matrikel nr: 10a, 6a, 6g. Furreby By, Furreby. Uudnyttet areal til camping som i dag er dyrkede marker Fællesfaciliteter på den eksisterende campingplads RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Løkken 3, camping, Plannummer 900.5131.19 Nuværende reservationskategori som oplyst af Hjørring Kommune: Camping FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Markarealer. Arealet bruges til opmagasinering af Løkken strandhuse om vinteren Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 16,5 ha heraf 10 ha skovbevoksning Ejerforhold Privatejet Planlægningsforhold Planlægningsmæssige barrierer En stor del af arealet er §3 eng 98 VURDERING Arealets karakter og værdi Arealet hænger sammen med arealet umiddelbart nord for, hvor der idag er et delvis udbygget feriehus/feriecenterområde. Arealet er mindre velbeliggende, da det ikke kobler sig på byen og ligger på den “gale” side af hovedvejen. Arealet indeholder et par store landskabstræk, men er ikke umiddelbart attraktivt for udvikling til campingplads. Løkken 3 Camping Hjørring Det kunne overvejes om arealet kunne udvikles til et oplevelsesområde, og indgå som en del af de store skov- og hedearealer syd for. Konklusion Det vurderes at en udvikling af arealet har lange udsigter. Område til kommende campingplads Oversigtskort over Løkken RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Løkken 3, camping, Plannummer 900.5131.19 99 Matrikel nr: 2g m.fl. Åsendrup By, Vrensted. Arealet bruges om vinteren til Løkkens strandhuse Den ubenyttede del af arealet RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Løkken 4, Feriehotel/feriecenter, Plannummer 900.5130.40 Nuværende reservationskategori som oplyst af Hjørring Kommune: Feriehotel/feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Feriecenter Nuværende zonestatus By/landzone Områdets areal 36 ha Ejerforhold Privatejet. Mange ejere Planlægningsforhold Dele af arealet er lokalplanlagt i 200? Lokalplan nr 4.8.3.6 Planlægningsmæssige barrierer Mindre del af arealet er i dag registreret som §3 hede. Der er af Naturstyrelsen og Hjørring Kommune foretaget et §3 eftersyn af arelaerne. Det betyder, at større dele af restarealet registreres som §3 areal. Løkken 4 Feriehotel/feriecenter Hjørring 100 VURDERING Arealets karakter og værdi Området ligger ud til både en lokal vej og omfartsvejen. Dette præger indtrykket af egnetheden til yderligere udvikling. Arealet opfattes som liggende på den “gale” side af byen og Løkken-området. Selve bebyggelserne, som er lavet over forskellige etaper, er også præget af, at der kun er brugt få midler på at udvíkle de fælles udeområder, og at arealet derfor med sin disponering og kun få stiforbindelser til de omkringliggende områder, opfordrer til bilkørsel. Konklusion Det anbefales at det overvejes, hvordan man i dialogen med ejerne kan udvikle en helhedsplan der også medtager det sydlige areal. Helhedsplanen kan give et samlet bud på, hvordan arealet bindes på byen, og hvordan det kan åbne sig op mod omgivelserne, da det indeholder bl.a. ganske fine naturelementer. Samtidig kan en bearbejdning af udeområder og forarealer løfte herlighedsværdien, da bygningerne er ganske fine og varierede i udtryk. Det eksisterende feriecenter Oversigtskort over Løkken RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Løkken 4, Feriehotel/feriecenter, Plannummer 900.5130.40 101 Matrikel nr: 5r m. fl., Åsendrup By, Vrensted. Naboarealerne der skal udvikles i de kommende år Arealer der vil forblive §3-areal RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark DIALOG MED HJØRRING KOMMUNE Hjørring kommune har verificeret 4 arealreservationer i Løkken. Der er ingen arealreservationer i Lønstrup: • Løkken 1, camping. Arealet er under afvikling og forventes at overgå til landbrugsformål. • Løkken 2, camping. Arealet er delvis udnyttet. • Løkken 3, camping. Ligger umiddelbart syd for Løkken 4. Arealet er uudnyttet. • Løkken 4, feriehotel/feriecenter. Ligger umiddelbart nord for Løkken 3. Arealet er delvis udnyttet. Hjørring Kommune overordnede tiltag: Der arbejdes med flere større udviklingsprojekter i Løkken, og der er udviklet helheds- og potentialeplaner for flere dele af byen. Planerne bruges som udgangspunkt for den kommende udvikling i byen. Generelt arbejdes der med udgangspunkt i byens store kulturarv på at udvikle byen til en urban kystby, med boligilbud til særlige befolkningssegmenter og turisttyper. Med baggrund i en analyserapport fra NHC (Nordic Hotel Consulting) er der ønske om at give mulighed for etablering af et hotel med en god beliggenhed og i umiddelbar tilknytning til centrum af Løkken. Hjørring Kommune igangsætter en proces for afklaring af kommunens prioritering i forhold til de muligheder, der åbnes ved ”Forsøgsordning for kyst- og naturturisme”. Kommunen har fokus på turismeudviklingen i Løkken, der med sine 1900 indbyggere og mange turismeovernatninger er én af de største turistdestinationer i Nordjylland. Arealer hvor der igangsat en udvikling: 102 • Løkken Moleleje. Hjørring Kommune har fokus på at udvikle området ved Løkken Læmole i en moderne udgave med høj arkitektonisk og landskabelig kvalitet. Området udvikles funktionelt til gavn både for kystfiskeriet, byens borgere og turisterne. Området forskønnes, der arbejdes med tilgængelighed for alle og med formidling af kystfiskeriet og områdets sårbare natur. Samtidig ønsker man at udvikle servicefunktioner: kiosk og café kombineret med vandsportskoler og udlejning og salg af grej. Faciliteterne ønskes etableret i klitfredet område, overfor erhvervsfiskernes hus. • Sammenhængen mellem by og strand. Løkken er karakteriseret ved nærheden mellem byens centrum og havet. Der arbejdes med at forstærke sammenhængen og forskønne og forbedre adgangen til stranden fra byen og skabe grundlag for nye aktiviteter ved Løkken Moleleje. Del af forarealet ved nedkørslen og den eksisterende bygning ved klitten, der ønskes erstattet af flere og bedre servicefaciliteter. Arealet hvor Løkken Moleleje udvikles. Udarbejdede planer, potentialeplaner, helhedsplaner m.v. for Løkken, udarbejdet inden for de sidste 2-3 år: Potentaleplan for turismen i Lønstrup, november 2014 Områdefornyelsesplan Projekt Løkken Moleleje NCC - hotelanalyse Løkken, januar 2014 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark 103 OVERSIGTSKORT OVER LØKKEN MED EKSISTERENDE AREALRESERVATIONER RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FERIESTED MARIELYST Turister i Marielyst svarede således på spørgsmålet: ”Hvad er de vigtigste oplevelser for dig her i området?” 104 CKTs ekspertpanel mener, at fest, farver og fabelagtig strand gør ferie i Marielyst sjov og underholdende. Ekspertpanelet roser feriestedets ærlighed og unikke markedsposition og anbefaler at rendyrke det i endnu højere grad. Stedet føles som et resort. Du køber en feriepakke og ved lige præcist, hvad du får. RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FERIESTED MARIELYST • Marielyst ligger i Guldborgsund Kommune og er udvalgt som et af CKTs 20 særlige feriesteder. • Marielyst er en rigtig perle ved Østersøen med en 10 kilometer børnevenlig badestrand, som i tre år i træk (2011-2013) blev kåret af Rejselivs læsere som ’Danmarks bedste strand.’ Byen har en ovor 100 års historie som attraktivt ferieområde med både feriehuse, gode campingpladser, hytter og hoteller. • Der blev i 2013 registeret ca. 659.000 overnatninger i Guldborgsund Kommune. Omkring 60 pct. af alle overnatninger stammer fra danske besøgende, mens udenlandske overnatninger udgør 40%. • Marielyst er med over 7.000 sommerhuse et af Danmarks største ferieområder. • Turismeomsætningen i Guldborgsund Kommune er beregnet til DKK 955 millioner i 2013, hvoraf danske turister stod for 56% og udenlandske turister 44%. • Af de i alt 15 eksisterende uudnyttede eller delvist udnyttede arealreservationer for turismeformål, der er registreret i Guldborgsund Kommune, er seks beliggende ved Marielyst. Af disse er to reserveret for feriehotel/feriecenter, to for campingplads og to for oplevelsesanlæg. 105 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Marielyst 1, Oplevelsesanlæg, Plannummer MARI R34 Nuværende reservationskategori som oplyst af Guldborgsund Kommune: Oplevelsesanlæg FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Friluftsaktiviteter og landbrug. Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 213 ha Ejerforhold Privatejet og Guldborgsund Kommune Planlægningsforhold Lokalplan nr SYD 61 fra 2005 og SYD 50 fra 2005 Planlægningsmæssige barrierer MARIELYST 1 OPLEVELSESANLÆG VURDERING 106 Arealets karakter og værdi Det meget store areal ligger ved ankomsten til Marielyst. Arealet er delvist lokalplanlagt og er anvendt til golfbaner og jagtterræn med anlagte søer. Den resterende del er opdyrket land. En del af arealet er omfattet af å-beskyttelse, og der ligger flere § 3- beskyttede vandhuller. Konklusion Arealet er udnyttet ca. 50 %. De realiserede anlæg ligger spredt, og der er samlet set ikke arealer til større aktiviteter. Arealet bør fortsat indgå i kommunens reservation til større attraktioner og fritidsaktiviteter, der kan supplere det samlede turismetilbud i Marielyst. I den fremtidige planlægning af området bør man understøtte tiltag og muligheder, der fremmer naturoplevelser tæt på sommerhusområdet samt aktiviteter og attraktioner, der fremmer helårsturisme i Marielyst. Arealet set mod syd fra Marielyst Strandvej Oversigtskort over Marielyst RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Marielyst 1, Oplevelsesanlæg, Plannummer MARI R34 107 Matrikel nr: Fun and Golfpark i området Arealet grænser op til ankomstporten til Marielyst RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Marielyst 2, camping, Plannummer MARI R4 Nuværende reservationskategori som oplyst af Guldborgsund Kommune: Camping FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Camping og landbrug Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 10 ha MARIELYST 2 CAMPING Ejerforhold Privatejet Planlægningsforhold Omfattet af lokalplan nr SYD 17 fra 1984 Planlægningsmæssige barrierer 108 VURDERING Arealets karakter og værdi Arealet er udnyttet til campingpladsen ”Marielyst Ny Camping” og er mod øst, syd og vest omgivet af sommerhusbebyggelse. En del er ikke udnyttet, men ligger hen til udvidelser for campingpladsen. Konklusion Arealet er delvist udnyttet. Restarealet har en sådan størrelse at det ikke kan bruges til andre formål som feriecenter eller lignende. Oversigtskort over Marielyst Marielyst Ny Camping ligger inden for arealet RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Marielyst 2, camping, Plannummer MARI R4 109 Matrikel nr: 11d.m fl., Bøtø Nor, Idestrup Ankomsten til campingpladsen RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Marielyst 3, camping, Plannummer MARI R5 Nuværende reservationskategori som oplyst af Guldborgsund Kommune: Camping FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Landbrug Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 8,5 ha Ejerforhold Privatejet Planlægningsforhold Planlægningsmæssige barrierer VURDERING 110 Arealets karakter og værdi Arealet er opdyrket landbrugsland og ligger ud til Bøtø Ringvej, der er hovedforbindelsesåren i Marielyst. Overfor arealet ligger en tidligere forlystelsespark, der er omdannet til campingplads. Mod syd og vest er arealet omgivet af en ny udstykning til sommerhuse. Der ligger et beskyttet stendige i området. Konklusion Der er ikke behov for en arealreservation til camping. MARIELYST 3 FERIEHOTEL/FERIECENTER Oversigtskort over Marielyst Arealet set mod syd fra Godthåbs Allé RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Marielyst 3, camping, Plannummer MARI R5 111 Matrikel nr: 8nd, Bøtø By, Væggerløse Marielyst Feriepark og Camping ligger lige overfor arealet. Arealet ligger i en ny udstykning til sommerhuse. Set fra Godhåbs Allé. RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Marielyst 4, Feriehotel/feriecenter, Plannummer MARI R22 Nuværende reservationskategori som oplyst af Guldborgsund Kommune: Feriehotel/feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Feriecenter Nuværende zonestatus Byzone Områdets areal 26,5 ha Ejerforhold Privatejet Planlægningsforhold Omfattet af lokalplan nr 64 fra 2006 Anvendelse er fastlagt til feriecenter og beboelse Planlægningsmæssige barrierer MARIELYST 4 FERIEHOTEL/FERIECENTER 112 VURDERING Arealets karakter og værdi Arealet er udstykket til ferieboliger omkring en sø. Arealet ligger umiddelbart vest for velkomstcenteret for Marielyst. Konklusion Området er fuldt udnyttet og bør ikke indgå som en del af kommunens arealreserve til turismeformål. Oversigtskort over Marielyst Arealet ligger ved Marielyst Velkomstcenter Arealet grænser op til en bowlinghal RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Marielyst 4, Feriehotel/feriecenter, Plannummer MARI R22 113 Matrikel nr: 1a., Stovby By, Væggerløse Arealet er udstykket til ferieboliger Eksempel på områdets ferieboliger RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Marielyst 5, Feriehotel/feriecenter, Plannummer MARI R31 Nuværende reservationskategori som oplyst af Guldborgsund Kommune: Feriehotel/feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Feriekoloni og grønne arealer Nuværende zonestatus Sommerhusområde Områdets areal 5,3 ha Ejerforhold Ballerup Kommune Planlægningsforhold Planlægningsmæssige barrierer - VURDERING 114 Arealets karakter og værdi Arealet er anvendt til feriekoloni. I området ligger en større træbygning omgivet af park og boldbaner. Konklusion Området er fuldt udnyttet og bør ikke indgå som en del af kommunens arealreserve til turismeformål. MARIELYST 5 FERIEHOTEL/FERIECENTER Oversigtskort over Marielyst Arealet huser feriekolonien “Bøtø Strandpark” RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Marielyst 5, Feriehotel/feriecenter, Plannummer MARI R31 115 Matrikel nr: 7dn., Bøtø By, Væggerløse Parken omkring feriekolonien Boldbaner i tilknytning til feriekolonien RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Marielyst 6, oplevelsesanlæg, Plannummer MARI R32 Nuværende reservationskategori som oplyst af Guldborgsund Kommune: Oplevelsesanlæg FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Landbrug og fritidsaktiviteter Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 96 ha Ejerforhold Privatejet, flere ejere. Planlægningsforhold Del af lokalplaner nr 109 fra 2009, SYD 75 fra 2007, SYD 36 fra 1991, 153 fra 2011, 135 fra 2009 og SYD 38 fra 1992. Anvendelse fritidsformål og deponeringsanlæg Planlægningsmæssige barrierer - VURDERING 116 Arealet er delvist anvendt til campingplads og aqualand, go-cart bane, paint-ball bane, kommunal genbrugsplads. Størstedelen af arealet er opdyrket land. Campingpladsen fremstår med søer og store træer. Der ligger inden for arealer flere arealer, der omfattet af § 3 beskyttelse. MARIELYST 6 FERIEHOTEL/FERIECENTER Inden for arealet ønsker campingpladsen at udvide med et areal forbeholdt autocampere, og der har været interesse for at anlægge en større forlystelses-/temapark. Konklusion Arealet er udnyttet ca. 20 %. Arealet bør fortsat indgå i kommunens reservation til større attraktioner og fritidsaktiviteter, der kan supplere det samlede turismetilbud i Marielyst. I den fremtidige planlægning af området bør man understøtte tiltag og muligheder, der fremmer naturoplevelser tæt på sommerhusområdet samt aktiviteter og attraktioner, der fremmer helårsturisme i Marielyst. Foto 1, Go Cart bane inden for arealet Oversigtskort over Marielyst Arealet set mod Nord fra Godhåbs Allé RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Marielyst 6, oplevelsesanlæg, Plannummer MARI R32 117 Matrikel nr: 16f m. fl., Bøtø Nor, Væggerløse Campingplads og Aquapark inden for arealet Campingplads og Aquapark inden for arealet RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark DIALOG MED GULDBORGSUND KOMMUNE Guldborgsund Kommune har verificeret seks arealreservationer (Marielyst 1-6) Marielyst 1, Oplevelsesanlæg. Arealreservationen er ikke fuldt udnyttet Marielyst 2, Camping. Arealreservationen er ikke fuldt udnyttet Marielyst 3, Camping. Arealreservationen er ikke udnyttet Marielyst 4, Feriehotel/feriecenter. Arealreservationen er fuldt udnyttet Marielyst 5, Feriehotel/feriecenter. Arealreservationen er fuldt udnyttet Marielyst 6, Oplevelsesanlæg. Arealreservationen er delvist udnyttet Guldborgsund ønsker at styrke helårsturismen i Marielyst, og herunder skabe bedre vilkår for korte ophold og weekendophold. Der arbejdes for at understøtte og fastholde en positiv identitet for området, at skabe grundlag for at tiltrække investeringer til området og at udnytte kapaciteten bedre med flere aktivitetsmuligheder efterår og vinter. Et vigtigt element er at øge kvaliteten i det fysiske miljø og dermed gøre Marielyst mere attraktiv for sine gæster. Guldborgsund Byråd vedtog i januar 2012 en Helhedsplan for Marielyst som en samlet turistpolitisk plan. Et hovedelement i Helhedplanen er at styrke hovedstrøget, Marielyst Strandvej, som også leder til vandet. Det skal ske ved at etablere nye attraktive byrum og mødesteder. Første etape af planen, et nyt bytorv og strandstrøg i forbindelse hermed, er realiseret i et samarbejde mellem kommunen og Realdania. Arbejdet med selve Strandvejen er også gået igang. Derimod mangler et af de vigtigste fysiske elementer i Helhedsplanen, udvikling af stranden og anlæg af en pier ud i Østersøen. 118 Guldborgsund Kommune har yderligere et ønske til et område til naturbaserede turismeprojekter under feriemålet Marielyst: Marielyst A. Oplevelsesanlæg. Pier og aktiviteter i forlængelse af strandstrøg. Her ønskes udviklet nye turistattraktioner der skal supplere de tilbud, der i øvrigt er i Marielyst. Wellnesshus med bade og omklædningsfaciliteter, café, kiosk og toiletter. Pier og badebro, der kan benyttes til f.eks. ophold, vinterbadning, udspring, og hvor man har mulighed for at komme ud og nyde aftensolen over Marielyst. Pieren og badebroen vil også markere centrum af Marielyst på den lange kyststrækning. Nedgangen til stranden, hvor pieren skal ligge i forlængelse af Strandstrøget Udarbejdede planer, potentialeplaner, helhedsplaner m.v. for Marielyst., udarbejdet inden for de sidste år: Helhedsplan for det samlede Marielyst, herunder visionsplan for Marielyst by RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark MARIELYST A OPLEVELSESANLÆG OVERSIGTSKORT OVER MARIELYST MED EKSISTERENDE AREALRESERVATIONER OG PLACERING AF NYT AREAL 119 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Marielyst Strand Ønsket reservationskategori som oplyst af Guldborgsund Kommune, Oplevelsesanlæg, pier MARIELYST A, Marielyst strand Udviklingsareal for strandaktiviteter bl.a. pier Nuværende anvendelse Kystområde, søterritorie Nuværende zonestatus og areal Landzone, søterritorie, ca 0,4 ha Ejerforhold Offentligt, Det Falsterske Digelag VURDERING Der er udarbejdet et skitseforslag til en pier udformet som aktivitets- og promenadebro. Projektet kan være med til at aktivere stranden på en helt anden måde og tilføre Marielyst endnu en turismedimension til glæde for besøgende i området. Pieren kan bidrage til at genskabe oplevelsen af Marielyst som en af landets primære badebyer og ligger godt i forlængelse af omdannelsen af torvet og adgangen til stranden med “badebystemning”. 120 Arealet på Marielyst Strand, hvor der ønskes etableret en pier. Billede fra den eksisterende strand Udsigten mod det nye område mod øst for pier og strandfaciliteter RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark 121 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FERIESTED MØN Turister på Møn svarede således på spørgsmålet: ”Hvad er de vigtigste positive oplevelser for dig her i området?” 122 CKTs ekspertpanel mener, at Møn tilbyder respektindgydende natur, som er værnet om med stor kærlighed. De mener, at Møns Klint kan blive et naturressort i verdensklasse. Dog kræver det mere sammenhæng, nænsom udvikling og grundig oprydning for at fuldende Møn som feriemål. RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FERIESTED MØN • Møn er en del af Vordingborg Kommune og udvalgt som et af CKTs 20 særlige feriesteder. • Møns Klint med Geocenter Møns Klint er øens største turistattraktion og omdrejningspunktet for feriestedet Møn. • Møn har i de seneste år gjort sig bemærket ved afholdelse af flere spektakulære events som fx retrohundejagten i september 2013, som den første hundejagt siden 1966 med over 100 ryttere, og en stor Pink Floyd Projectkoncert i sensommeren 2014. • Der er registeret 357.000 overnatninger i Vordingborg Kommune. Sammenlagt er der 513 mio. kr. i omsætning i kommunen. Dette svarer til en lille vækst på + 0,1 pct. i perioden 2009 til 2013. • 59 pct. af alle overnatninger stammer fra danske besøgende. • De to primære overnatningsformer er feriehus med 48% af overnatningerne og camping med 25 %. • Mens der i hele Vordingborg Kommune er registeret 9 eksisterende uudnyttede eller delvist udnyttede arealreservationer, er syv af disse beliggende på Møn, heraf er fire reserverede for feriehotel/feriecenter, to for campingplads og en for lystbådehavn. 123 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Møn 1, Feriehotel/feriecenter, Plannummer C 15.10 Nuværende reservationskategori som oplyst af Vordingborg Kommune: Feriehotel/feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Industri og naturareal Nuværende zonestatus By- og landzone Områdets areal 3,4 ha - netto 2,4 ha Ejerforhold Privatejet og Vordingborg Kommune Planlægningsforhold Møn 1 Feriehotel/feriecenter Planlægningsmæssige barrierer 124 VURDERING Arealets karakter og værdi Arealet er en del af et nedlagt fabriksanlæg, der med udgangspunkt i anlæggets særegne industrielle kulturmiljø er under omdannelse til ferieboliger, butikker, erhverv, fritidsaktiviteter og turistfaciliteter. Området ligger direkte ud til Stege Bugt, et fredet naturområde og tæt på bymidten i Stege, der er et vigtigt omdrejningspunkt for turismetilbuddet på Møn. En del af området ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Konklusion Arealets beliggenhed i Stege by gør det oplagt til etablering af feriehotel og bør derfor fastholdes som reservation. I den fremtidige planlægning af området bør man understøtte det særlige kulturmiljø samt understøtte kommunens vision om Møn som destination for naturturisme. Arealet set mod syd med Stege Sukkerfabrik i baggrunden Oversigtskort over Møn Arealet set mod nordvest med Stege Bugt i baggrunden RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Møn 1, Feriehotel/feriecenter, Plannummer C 15.10 125 Matrikel nr: 6a m. fl., Lendemarke, Stege Arealet set mod vest Arealet set mod nordøst med Stege by i baggrunden RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Møn 2, Feriehotel/feriecenter, Plannummer E 14.04 Nuværende reservationskategori som oplyst af Vordingborg Kommune: Feriehotel/feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Vandrerhjem Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 3,3 ha Ejerforhold Privatejet Møn 2 Feriehotel/feriecenter Planlægningsforhold Planlægningsmæssige barrierer E 14.04 VURDERING 126 Arealets karakter og værdi Arealet rummer det tidligere pensionat Hunosøgård. Arealet er en del af Klintholm Gods, der som en del af initiativet Fremtidens Herregård har en vision om at gøre Hunosøgårds til en adgangsport til Møns Klint og gentænke gårdens historiske anvendelse og identitet som B&B, lokale fødevarer, ferie- og mødested og konferencevirksomhed, hvor aktiviteter i naturen er en del af produktet. Konklusion Arealet har været anvendt til pensionat/vandrerhjem de seneste 25 år og er under udvikling til nye turismeaktiviteter. Arealet bør derfor ikke indgå som en del af kommunens arealreserve til turismeformål. Oversigtskort over Møn Udsigten mod nordvest over den største af Møns søer Det tidligere pensionat Hunosøgård RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Møn 2, Feriehotel/feriecenter, Plannummer E 14.04 127 Matrikel nr: 12e m. fl., Magleby By, Magle. Hunosøgård set mod vest Nyere bygningsanlæg på arealet RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Møn 3, Lystbådehavn, Plannummer H 15.05 Nuværende reservationskategori som oplyst af Vordingborg Kommune: lystbådehavn, bådebro, slæbested FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Ingen, del af Stege Bugt Nuværende zonestatus Søterritoriet Områdets areal 0,7 ha Ejerforhold Offentligt areal, statsejet Planlægningsforhold Arealet administreres af Kystdirektoratet Planlægningsmæssige barrierer - Møn 3 Feriehotel/feriecenter H 15.05 128 VURDERING Arealets karakter og værdi Arealet ligger på søterritoriet og en reservation til en fremtidig lystbådehavn i tilknytning til en eksisterende lystbådehavn. Arealet ligger smukt overfor Stege Lystbådehavn ved indsejlingen til Stege Nor med udsigt til Stege by og Stege Bugt. På arealets landside ligger en mindre feriehusbebyggelse. Konklusion Arealet ligger ud for den tidligere Stege Sukkerfabrik, der er under omdannelse til boliger, hotel, butikker, kultur og fritidsformål. Flere bådpladser vil styrke området som turistmål. Arealet bør dermed fastholdes som en del af kommunens arealreserve til turismeformål. Oversigtskort over Møn Arealet set mod nordvest Den eksisterende lystbådehavn RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Møn 3, Lystbådehavn, Plannummer H 15.05 129 Lendemarke, Stege Jorder Arealet set mod syd med Stege i baggrunden RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Møn 4, Feriehotel/feriecenter, Plannummer R 12.02 Nuværende reservationskategori som oplyst af Vordingborg Kommune: Feriehotel/feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Nedlagt produktionsanlæg/stenmine Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 9,5 ha Ejerforhold Privatejet og Vordingborg Kommune Planlægningsforhold Planlægningsmæssige barrierer - VURDERING 130 Arealets karakter og værdi Arealer omfatter det tidligere Daneflint, hvor der har været indvundet og distribueret sten. Anlægget omfatter en lille havn og det samlede industrianlæg er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø. Inden for området ligger Hårbølle Batteri, et fredet forsvarsanlæg. En del af arealet er omfattet af strandbeskyttelse. Møn 4 Feriehotel/feriecenter Konklusion Arealet er endnu ikke udviklet til turismeformål og bør derfor fastholdes som en del af kommunens arealreserve til turismeformål. I den fremtidige planlægning af området bør man fastholde og understøtte områdets særlige kulturmiljø som attraktion og lokalt udflugtsmål på Møn. Oversigtskort over Møn Det karakteristiske produktionsanlæg i området Den tidligere udskibningshavn med udsigt over Grønsund RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Møn 4, Feriehotel/feriecenter, Plannummer R 12.02 131 Matrikel nr: 56cb m. fl., Hårbølle By, Fanefjord Den gamle stenmine udgør et bevaringsværdigt kulturmiljø Hårbølle Batteri ligger inden for arealet RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Møn 5, Hjelm Bugt; Feriehotel/feriecenter, Plannummer R 15.11 Nuværende reservationskategori som oplyst af Vordingborg Kommune: Feriehotel/feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Landbrugsdrift Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 20 ha Ejerforhold Privatejet og Vordingborg Kommune Planlægningsforhold Planlægningsmæssige barrierer Møn 5 Feriehotel/feriecenter VURDERING 132 Arealets karakter og værdi Arealet omfatter en gård med tilhørende marker. Arealet ligger ca. 300 meter fra stranden med udsigt over Hjelm Bugt. Arealet ligger meget isoleret. Konklusion Arealet er endnu ikke udviklet til turismeformål og bør derfor fastholdes som en del af kommunens arealreserve til turismeformål. I den videre planlægning af området bør der arbejdes for at skabe en turistdestination, der understøtter kommunens vision om Møn som destination for naturturisme. Herunder bør der skabes mulighed for weekendophold og korte ophold, der understøtter bl.a. vandre- og cykelferier samt turisme uden for højsæsonen. Oversigtskort over Møn Udsigten mod syd med Hjem Bugt i baggrunden Udsigten til Hjelm Bugt RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Møn 5, Hjelm Bugt; Feriehotel/feriecenter, Plannummer R 15.11 133 Matrikel nr: 12e m. fl., Svensmarke, Stege Jorder m.fl. Arealet set mod nordøst Arealet set mod vest RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Møn 6, camping, Plannummer R 14.11 Nuværende reservationskategori som oplyst af Vordingborg Kommune: Camping FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Landbrugsdrift Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 10,3 ha Ejerforhold Privatejet Planlægningsforhold Planlægningsmæssige barrierer Møn 6 Camping VURDERING 134 Arealets karakter og værdi Arealet er udlagt som en udvidelsesmulighed for en eksisterende campingplads og henligger i dag som opdyrket land. Arealet er meget kuperet og grænser op til skov. Arealet grænser op til et Natura 2000-område, og der ligger beskyttede vandhuller. Herudover er en del af arealet omfattet af et fredet fortidsminde. Konklusion Arealet muliggør udvikling af en eksisterende campingplads og bør dermed fastholdes som en del af kommunens arealreserve til turismeformål. Oversigtskort over Møn Arealet ligger ved ankomsten til Møns Klint Øst for arealet ligger den eksisterende campingplads RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Møn 6, camping, Plannummer R 14.11 135 Matrikel nr: 12b m. fl., Magleby By, Magle Arealet set mod syd med Klinteskoven og Hjelm Bug i baggrunden RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Møn 7, camping, Plannummer R 15.10 Nuværende reservationskategori som oplyst af Vordingborg Kommune: Camping FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Landbrugsdrift Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal ca. 7 ha. Ejerforhold Privatejet Møn 7 Camping Planlægningsforhold Planlægningsmæssige barrierer VURDERING 136 Arealets karakter og værdi Arealet ligger syd for en eksisterende sommerhusbebyggelse. Der er adgang til stranden gennem den eksisterende sommerhusbebyggelse. Arealet henligger i dag som opdyrket land. Der er udstykket nye sommerhusgrunde øst og vest for arealet. Konklusion Der ligger i dag en campingplads ved Ulvshale direkte ud til den attraktive badestrand. Endnu en campingplads ved Ulvshale vurderes ikke at styrke det eksisterende turismetilbud, så reservationen ønskes opgivet, hvis der kan findes andre udvidelsesmuligheder for den eksisterende campingplads ”Ulvshale Camping”. Oversigtskort over Møn Arealet er udlagt til landbrug Arealet er nabo til et sommerhusområde RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Møn 7, camping, Plannummer R 15.10 137 Matrikel nr: 3a, 2a m.fl., Hovedskov, Stege Jorder Det eksisterende sommerhusområde blokerer for udsigten til vandet RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark DIALOG MED VORDINGBORG KOMMUNE Vordingborg Kommune har verificeret syv arealreservationer (Møn1-7) Møn 1, Feriehotel/feriecenter. Arealet er ikke udnyttet. Møn 2, Feriehotel/feriecenter. Arealet er udnyttet Møn 3, Lystbådehavn. Arealet er ikke udnyttet. Møn 4, Feriehotel/feriecenter. Arealet er ikke udnyttet. Møn 5, Feriehotel/feriecenter. Arealet er ikke udnyttet. Møn 6, Camping. Arealet er ikke udnyttet. Møn 7, Camping. Arealet er ikke udnyttet. Vordingborg Kommune arbejder for, at Møns turismeomsætning skal være fordoblet i 2022. Vordingborg Kommune har med ”Potentialeplan for Kystdestination Møns Klint” vedtaget en vision om, at Møn skal være kendt som kystdestinationen med Danmarks Vildeste Natur. Møn skal med Møns Klint som det ikoniske udgangspunkt dyrke den vilde, uberørte, anderledes natur og alle de mange aspekter af betydningen ’vild natur’, som øen har at byde på – fra oplevelser til indlevelse. Visionen for Kystdestination Møns Klint skal realiseres med udgangspunkt i fire indsatsområder • • • • 138 Det fysiske miljø skal styrkes via oprydning, forskønnelse og bedre forbindelser i natur og landskab. Møn skal kommunikeres som en samlet destination, Der skal med udgangspunkt i visionen udvikles et samlet oplevelseskoncept for Møn Der skal være større overnatningskapacitet, flere typer og en højere kvalitet i Møns overnatningstilbud Vordingborg kommune har pt. ikke konkrete ønsker om nye arealreservationer på Møn. Udarbejdede planer, potentialeplaner, helhedsplaner m.v. for Møn, udarbejdet inden for de sidste år: Potentialeplan for Møns Klint, juni 2014 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark 139 OVERSIGTSKORT OVER MØN MED EKSISTERENDE AREALRESERVATIONER RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FERIESTED RØMØ Turister på besøg i Tønder svarede således på spørgsmålet: ”Hvad er de vigtigste positive oplevelser for dig her i området?” 140 CKTs ekspertpanel blev bogstavelig talt blæst bagover af begejstring over Rømøs fantastiske natur. ”Men helhedsoplevelsen af øen halter. Velkomsten, butikkernes fremtoning og bylivet trænger til et kærligt løft. Det første indtryk af Rømø er en smule trist, når man lige er kommet over diget. Man føler sig også temmelig desorienteret. Hvor skal man hen? Hvad skal man opleve?”Ekspertpanelet oplevede således ikke, at de bliver inviteret indenfor på Rømø og ledt videre til øens seværdigheder. RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FERIESTED RØMØ • Mens de fleste af de 20 særlige feriesteder, som Videncenter for Kystturisme har udvalgt, udgøres af geografisk begrænsede feriebyer, udgør feriestedet Rømø hele den geografiske ø Rømø. • Rømø er den primære turismedestination i Tønder kommune. • Den er i sig selv placeret midt i en enestående turistdestination, Nationalpark Vadehavet, som nu er optaget på FNs Verdensarvsliste. • Rømø & Tønder Turistbureau beskriver Rømø som havende ”livskvalitet, frihed og autentisk ferieliv for familier, singler eller par.” Rømø er ”velvære og wellness for krop og sjæl og et paradis for entusiaster inden for vindsport, der kan føle sig som ét med naturens egen rå kraft med sejl eller drage” • Der blev i 2013 registreret knap 1,4 mio. overnatninger i hele Tønder Kommune. • 65 pct. af alle overnatninger stammer fra udenlandske besøgende, primært tyskere. • Lejet feriehus (60 pct.) og camping (23 pct.) er de to primære overnatningsformer generelt i kommunen og også på Rømø. • Turismen i kommunen har en omsætning på ca. 1,2 mia. kr. og skaber over 1.400 fuldtidsjobs. • Der er registreret tre eksisterende uudnyttede arealreservationer på Rømø, to for campingpladser og en for et feriehotel/feriecenter. de er entent udnyttede eller delvist udnyttede. 141 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Rømø 1, camping, Toftum. Plannummer 740.51.3 Nuværende reservationskategori j.f Naturstyrelsens oversigt, oplyst af Tønder Kommune: Camping FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Campingplads, græsmarker og aktivitetsområde Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 7,6 ha, heraf 4 ha er udnyttet til campingplads. Pladsen indeholder ca 375 pladser og 30 hytter. Minigolf og legeplads.Der er en restrummelighed på arealet på ca 1/3 af det nuværende ibrugtagne område. Ejerforhold Privatejet Rømø 1. Camping, Toftum Planlægningsforhold Der er ikke udarbejdet lokalplan for området Planlægningsmæssige barrierer Ingen VURDERING 142 Arealets karakter og værdi Arealet har karakter af et vidstrakt slettelandskab med udsigter ud i området. Området er omgivet af hegn og beplatninger langs markskel og grundgrænser. I dele af indhegningerne går der heste. Naturen i området indbyder til aktiviteter i forbindelse med sport og leg. Arealet ligger midt på Rømø og ikke i umiddelbar nærhed af en bystruktur. Tilkørslen til området foregår af mindre veje. Konklusion Arealet er næsten udnyttet i henhold til reservationen, og Tønder Kommune bør derfor lade arealet udgå af listen over uudnyttede reservationer. Restrummligheden kan udnyttes til mere areal til indretning af campingpladsen eller til udendørsfaciliteter i forbindelse med f.eks. ridning, cykling og orienteringsløb. Oversigtsskilt Oversigtskort over Rømø Foto af den del af området som bruges til udendørsaktiviteter RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Rømø - 1, camping, Toftum. Plannummer 740.51.3 143 Matrikel nr: 42, 852 og 1107, Juvre, Rømø Indgangsområdet til campingpladsen Fra området, minigolf RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Rømø 2, camping, Lakolk 1/2. Plannummer 740.51.4. Nuværende reservationskategori jf. Naturstyrelsens oversigt, oplyst af Tønder Kommune: Camping FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Camping Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 15,2 Ha. Der er ca 1200 pladser heraf 400 faste pladser og 14 hytter. Der er en minimal restrummlighed på arealet, som vurderes at kunne sikre mindre behov for yderligere faciliteter. Rømø 2. Camping, Lakolk Ejerforhold Grundarealet er ejet af Tønder Kommune, mens bygninger mv. er ejet af private, selskaber og kreditforeninger. Planlægningsforhold Der er ikke udarbejdet lokalplan. Planlægningsmæssige barrierer Den vestlige 1/3 er omfattet af klitfredning Der er ikke mulighed for yderligere udvikling af campingpladsen, da området mod nord er omfattet af Natura 2000. 144 VURDERING Arealets karakter og værdi Arealet er velbeliggende umiddelbart bag klitterne ved Rømø Strand og ligger som en stor flade. I området findes et mindre friareal med søer og græs. Campingarealet er placeret i forbindelse med torv, parkering, toiletter og butikker. Dele af disse arealer trænger til at blive forbedrede og fornyede - både bygninger og offentlige arealer. Samlet set er området hårdt udnyttet. Konklusion Arealet er udnyttet i henhold til arealreservationen. Den begrænsede restrummlighed kan bruges til små forbedringer/faciliteter i forbindelse med den nuværende anvendelse til camping. Det er interessant, at Tønder Kommune, bl.a. pga. den unikke placering tæt ved Rømø Strand og pga. manglen på hotelfaciliteter på øen, overvejer muligheden for at en del af det kystnære areal helt eller delvist udvikles til et strandhotel. Det vil i givet fald vil kræve dispensation fra Klitfredningslinjen. Centerområdet ved campingpladsen Oversigtskort over Rømø Centerområdet ved campingpladsen RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Rømø 2, camping, Lakolk 1/2. Plannummer 740.51.4. 145 Matrikel nr: 1234 a og 1234 b, Kongsmark, Rømø Det samlede campingområde Afgrænsningen ud til vejen Indkørselsområdet mod nord-vest RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Rømø 3, feriehotel/feriecenter, Lakolk 2/2. Plannummer 735.51.1 Nuværende reservationskategori jf. Naturstyrelsens oversigt, oplyst af Tønder Kommune: Feriehotel/feriecenter. FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Hotel Nuværende zonestatus Sommerhusområde Områdets areal 1,3 ha. Der er 95 værelser af forskellig størrelse. Der er en restrummlighed på arealet, som vurderes at kunne sikre en udvidelse af feriecentret med i alt ca 500 m². Ejerforhold Ejet af et kommanditselskab siden 2001 Rømo 3. Feriehotel/feriecenter Lakolk Planlægningsforhold Der er i 2007 vedtaget en ny lokalplan - Lokalplan 004-7.5 - for hele rammeområdet. Lokalplanen giver mulighed for at bygge yderligere 2 værelsesfløje på i alt ca. 500 m². Planlægningsmæssige barrierer Byggeri i kystnærhedszonen med en højde over 8,5 m forudsætter jf. planloven en særlig begrundelse og skal visualiseres. Byggeri i 2 etager kan være til gene for de nærmeste sommerhuse mht udsigt og indblik. 146 VURDERING Arealets karakter og værdi Arealet er beliggende i et sommerhusområde og karakteriseret som et strandhotel. Dele af grunden er mod vest kuperet og med spredte beplatninger. P-arealet og indgangsområdet foran hotellet og arkitekturen er utidssvarende. Det vurderes, at et arkitektonisk løft kombineret med flere værelser, vil give hotellet flere herlighedsværdier og dermed øget omsætning for investor. Konklusion Arealet er anvendt i henhold til reservationen og er næsten udnyttet. Det kunne overvejes at tillade yderligere byggeri ud over restrummeligheden ved generelt at bygge i 2 etager. Dette kunne betyde, at hotellet kunne udnytte den kystnære beliggenhed (udsigt) og samtidig øge antallet af værelser/m², for derigennem at få bedre økonomi til driften. Udsigt fra hotellets haveareal mod vest Oversigtskort over Rømø RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Rømø 3, feriehotel/feriecenter, Lakolk 2/2. Plannummer 735.51.1 147 Matrikel nr: 306a, 306b, 306c og 306d, Kongsmark, Rømø Gæstefløj mod vest Hovedbygning med p-plads Hovedbygning/gæstefløj mod syd RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark DIALOG MED TØNDER KOMMUNE Tønder kommune har verificeret rigtigheden af de anførte arealreservationer på Rømø • Rømø 1, camping, Toftum. Arealet er delvis udnyttet • Rømø 2, camping, Lakolk. Arealet er udnyttet. • Rømø 3, feriehotel/feriecenter, Lakolk Hotel. Arealet er udnyttet. Tønder Kommune vurderer behovet for at udvikle nye arealer til overnatningsmuligheder på Rømø til at være til stede både på kort og langt sigt, i takt med at turismen på øen udvikles. Der findes allerede på Rømø flere projekter, som har udviklingspotentiale til feriehotel eller ferielejligheder. Disse projekter er planlagte og afventer finansiering m.v. En af mulighederne, som overvejes, er at benytte arealet ved Lakolk Camping helt eller delvist til et nyt hotel, pga. arealets unikke beliggenhed umiddelbart bag ved klitterne ned til Rømø Strand. Inden for kvalitetsudvikling af turismeområdet på Rømø, er der et stort ønske om flere faciliteter på stranden og i tilknytning til stranden, forbedrede adgangsforhold til stranden, ridestier m.v. i naturen og kvalitetsudvikling af allerede eksisterende turistområder samt bedre skiltning. Kvalitetsudviklingen af faciliteter på stranden og i tilknytning til stranden vurderes meget nødvendige, hvis potentialet i den nære tilknytning til det tyske marked skal udnyttes. 148 Bycentret ved Lakolk Camping Udarbejdede planer, potentialeplaner, helhedsplaner m.v. for destinationen udarbejdet inden for de sidste 2-3 år: Turisme og potentialeplan for Lakolk, udarbejdet af VCK, sep 2014 Turisme- og oplevelsesplan for Havneby på Rømø, 2011-2013 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark RØMØ 1 CAMPING, TOFTUM RØMØ 2, CAMPING, LAKOLK 149 RØMØ 3,FERIEHOTEL/ FERIECENTER, LAKOLK OVERSIGTSKORT OVER RØMØ MED EKSISTERENDE AREALRESERVATIONER RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FERIESTED RØRVIG Turister i Rørvig svarede således på spørgsmålet: ”Hvad er de vigtigste positive oplevelser for dig her i området?” 150 CKTs ekspertpanel vurderer, at Rørvig havn er en smuk og intim perle, der er unik i kraft af sit milde og nære miljø, og røgeriet er super delikat og moderne. Området tilbyder sommerhusferie i rolige omgivelser med en alsidig natur og en charmerede færgehavn. Rørvig har mange kvaliteter, men ikke mange aktiviteter, konstaterer eksperterne. Ligeledes tilbyder Nykøbing Sjælland handelsliv og ikke meget andet. RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FERIESTED RØRVIG • Rørvig udgør et af CKTs 20 særlige feriesteder og er beliggende i Odsherred Kommune lidt nordøst for Nykøbing Sjælland, som er kommunens største bysamfund. • Odsherred Kommune er med over 26.000 sommerhuse landets største fritidshuskommune og frekventeres i sommerhalvåret af over 100.000 landliggere og feriegæster. I modsætning til Vestkysten udlejes kun en mindre del af sommerhusene. • Rørvig er en rigtig ferieby med havnen som det naturlige samlingspunkt for lokale og turister. Om sommeren ser man på gode dage hundredevis af børn ligge på maven på molerne for at fange krabber. Andre aktiviteter inkluderer Nakkefestivalen, Makrelfestivalen og landliggerkampen mellem kendis-hold. I Odsherred er der derudover også flere andre festivaller, bl.a. Geopark Festival og Vig Festival. • Der er registeret 413.000 overnatninger i Odsherred Kommune i 2013. Turismeomsætningen er for samme år beregnet til knap DKK 1,2 mia., hvoraf danske turister stod for over 84%, mens udenlandske turister kun stod for ca. 16%. • 66 pct. af alle overnatninger stammer fra danske besøgende, og de primære overnatningsformer er feriehus (61%) og camping (28 %). • I Rørvig er registeret 1 eksisterende uudnyttet arealreservation. Reservationen er udnyttet. 151 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Rørvig 1, Feriehotel/feriecenter, Plannummer 4R5 Nuværende reservationskategori som oplyst af Odsherred Kommune: Feriehotel/feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Kursuscenter , netop solgt til ny investor Nuværende zonestatus Sommerhusområde Rørvig 1 Feriehotel/feriecenter Områdets areal ca. 1,6 ha Ejerforhold Privatejet Planlægningsforhold I forhold til Kommuneplanen gælder en max højde på 12 m. Planlægningsmæssige barrierer Området ligger inden for søbeskyttelseslinje og §3 hede m.v. 152 VURDERING Arealets karakter og værdi Arealet er beliggende i et kuperet terræn med markante beplantninger. Området omkring bygningerne er en blanding af naturområde og sommerhusområde. Der er ca 1 km til vandet og området har forbindelse til det overordnede stisystem via Højsandsstien. Tilstanden af hovedbygning og sidebygninger er generelt ikke god, men der er et stort potentiale i at udvikle bygningerne inden for feriehotel/fericenter. På sigt bør der ske en renovering af bygningerne. Renovering og evt. nybyggeri bør respektere det markante og smukke udtryk som hovedbygningen gemmer på, og som er en del af stedets særkende. Konklusion Arealet er fuldt udbygget, og kommuen bør overveje at lade reservationen udgå. Den ekeisterende hovedbygning Oversigtskort over Rørvig Området ved indkørslen RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Rørvig 1, Feriehotel/feriecenter, Plannummer 4R5 153 Matrikel nr: 7e m.fl., Rørvig By, Rørvig Arealet set fra nordvest Udsigten fra området ud over Dybesø RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark DIALOG MED ODSHERRED KOMMUNE Odsherred Kommune har verifiseret én arealreservation: • Rørvig 1, Feriehotel/feriecenter, arealet er udnyttet Odsherred Kommunes overordnede tiltag og ønsker til ny arealreservation i Rørvig: Generelt har kommunen fokus på mange tiltag i Rørvig-området. Der arbejdes med en strandudviklingsplan for hele kommunen, hvor ideen er, at der skal etableres tema-strande som f.eks. familiestrand, sportsstrand, nudiststrand m.v. I den forbindelse ønskes etableret en naturlegeplads ved nordstranden/telegrafvej (Kabelhuset). Kommunen er netop ved at opføre en ny type servicebygninger, der har fået tilladelse til placering inden for strandbeskytteleseslinjen, og som indeholder toiletter, brus, garderobe, samt en udsigtsterrasse. Bygningen skal på sigt blive Odsherred Kommunes signatur for servicebygninger ved stranden. I Rørvig Havn er der udarbejdet en helhedsplan, der viser flere nye og ændrede udnyttelser af havneområdet. Det betyder, at man nu arbejder med: • Opgradering af Rørvig havn (og by) med fokus på at skabe et mere oplevelsesrigt og mangfolding havnemiljø • Supplering med flere funktioner og faciliteter, så havnen bliver en stærkere attraktion • Samtænkning med Hundested som samlet oplevelsestilbud • Fastholdelse af autencitet og kulturhistoriske værdier, samt fastholde badeby-stemning I Klint kalkbrud er der udarbejdet et forslag til en plan for kalkbruddet og den lille havn med fokus på at udvikle et rekreativt område med stier og udsigtsplatforme. Odsherred Kommune har ét areal som forslag til en ny arealreservation: 154 • Rørvig A. Feriehotel/feriecenter. Arealet som er nabo til Frederiksberg feriekoloni og Nordstrand Camping (Skærby), ønskes disponeret til feriecenter, der kan tænkes bebygget, udviklet og drevet sammen med campingpladsen. Udarbejdede planer, potentialeplaner, helhedsplaner m.v. for Rørvig, udarbejdet inden for de sidste år: Turismepotentialeplan for Rørvig, november 2014 Helhedsplan for Rørvig Havn, 02012 Visionsplan 2025 for Klint RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Rørvig A Feriehotel/feriecenter 155 OVERSIGTSKORT OVER RØRVIG MED DEN EKSISTERENDE AREALRESERVATION OG MARKERING AF DET NYE AREAL VED NORDSTRANDEN RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Rørvig Nordstrand Ønsket reservationskategori som oplyst af Odsherred Kommune, plannummer - del af 3R11 og 3R13: Feriehotel/fericenter Vurdering RØRVIG A, Nordstrand Udvikling af feriecenterområde med både camping og feriecenter Nuværende anvendelse Feriekoloni Nuværende zonestatus og areal Sommerhusområde, 1,2 ha Ejerforhold Odsherred Kommune og Dansk Camping Union Planlægningsforhold og planlægningsmæssige barrierer Arealet er allerede udlagt til feriekoloni og ligger som nabo til den grønne kile. Det anbefales, at ny bebyggelse placeres åbent mellem bevoksningerne og arealet derved bevarer sin grønne åbne karakter. En fælles drift med campingpladsen er en god ide. Det kan betyde, at man kan tilbyde flere typer af overnatninger og aktiviteter på arealerne. En åben sammenhæng til Frederiksberg feriekolonis bygninger og naturarealer mod øst, vil også være et tilskud til det samlede område. 156 Kort viser området med naboarealer Aealet set fra øst. Feriekolonien og nabo til arealet. RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark 157 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FERIESTED SKAGEN Turister i Skagen svarede således på spørgsmålet: ”Hvad er de vigtigste positive oplevelser for dig her i området?” 158 CKTs ekspertpanel vurderer Skagen til at være en klassisk købstad med et unikt havne-miljø, der tilbyder mange muligheder til et stort publikum. Panelet vurderer, at Skagen er sublimt iscenesat, men mangler forbindelser mellem byens områder og oplevelser. RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FERIESTED SKAGEN • Skagen ligger som den nordligste spids af Jylland i Frederikshavn Kommune og udgør et af CKTs 20 særlige feriesteder. • Skagen er vel nok Danmarks mest kendte feriedestination og tilbyder et væld af kulturhistoriske og naturbaserede oplevelser. Skagensmalerne Michael og Anna Ancher, P.S. Krøyer, Carl Locher og mange flere kan bl.a. nydes på Skagen Museum, Anchers Hus mm. Det var i Skagen, Holger Drachmann komponerede Midsommervisen, og det er her han er begravet. • Få, om nogen dansk naturattraktion, modtager så mange gæster som Grenen, hvor de to have mødes. • En anden oplevelse man skal unde sig selv, når man besøger Skagen, er Råbjerg Mile, Danmarks største vandreklit. Den dækker et areal på cirka en kvadratkilometer, er 20 meter høj og indeholder omkring 3,5 millioner kubikmeter sand. Det er ingen overdrivelse at kalde den Danmarks største sandkasse. Dernæst er den tilsandende kirke også en unik oplevelse. Sct. Laurentii Kirke, som den egentlig hedder, blev opført i slutningen af 1300-tallet og var på det tidspunkt den største i hele Nordjylland. • Der blev i 2013 registeret lidt over 1,3 millioner overnatninger i Frederikshavn Kommune. • Andelen af udenlandske gæster i udgør ca. 50%, og de mest populære overnatningsformer er feriehus (35 %) og camping (28%). • Ud af de i alt 13 uudnyttede eller delvist udnyttede arealreservationer, der er registreret til turismeformål i hele Frederikshavn Kommune, er fire af relevans for feriestedet Skagen, alle reserveret til feriehotel/feriecenter. 159 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Skagen 1, Feriehotel/feriecenter, Plannummer SKA.F.04.01 Nuværende reservationskategori som oplyst af Frederikshavn Kommune: Feriehotel/feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Feriecenter og markarealer Nuværende zonestatus Byzone Skagen 1 Feriehotel/feriecenter Områdets areal 6,5 ha Ejerforhold Privatejet Frederikshavn Kommune ejer matr. nr 270 e (græsmark) Planlægningsforhold Der er to lokalplaner for området: SKA.91-B fra 1988 og SKA.202-C fra 2006 Arealet er udlagt til hotel og erhvervsområde Planlægningsmæssige barrierer - 160 VURDERING Arealets karakter og værdi Arealet er delvis udnyttet til feriecenter og indeholder derudover et større markområde uden særlige landskabelige træk og kendetegn. Markerne er omkranset af beplantning og ligger som nabo til det eksisterende feriecenter. Arealet ligger forholdsvis langt fra centrum af Skagen, og ønskes udviklet som et del af det eksisterende feriecenter. Konklusion Den næste etape, som udvikles af ejeren af det eksisterende feriecenter, omfatter det udbebyggede areal. Det anbefales at få udarbejdet en sammenhængende plan, der tager stilling til hvorledes arealet indgår i omgivelserne og kan få en mere tydelig forbindelse til bycentrum. Den eksisterende bebyggelse vurderes at trænge til en opgradering af ude- og friarealer. Det eksisterende feriecenter Oversigtskort over Skagen Dele af det eksisterende feriecenters udearealer RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Skagen 1, Feriehotel/feriecenter, Plannummer SKA.F.04.01 161 Matrikel nr: 270 m.fl., Skagen Markjorder Arealet for en kommende udvidelse Arealet for en kommende udvidelse RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Skagen 2, Feriehotel/feriecenter, Plannummer SKA.F.05.03 Nuværende reservationskategori som oplyst af Frederikshavn Kommune: Feriehotel/feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Arealet er ubenyttet, med flere ruinlignende bygninger på grunden. Tidligere kaserneareal. Skagen 2 Feriehotel/feriecenter Nuværende zonestatus Byzone Områdets areal 2,5 ha Ejerforhold Privatejet Planlægningsforhold Der er udarbejdet lokalplan i 2013; SKA.F.05.03.011 Anvendelse til 75 ferielejligheder og 20 hotellejligheder Planlægningsmæssige barrierer - VURDERING 162 Arealets karakter og værdi Arealet er uudnytttet men fremstår forladt og med rester efter tidligere kaserne-aktiviteter. Udlægget til feriehotel/feriecenter er ikke velvalgt, da naboskabet til et almindeligt parcelhuskvarter vil begrænse mulighederne for at udvikle et holdbart projekt. Samtidig er der forholdsvis langt til Skagen centrum, hvilket gør at selve forbindelsen til byen bliver problematisk. Konklusion Arealet er ikke velbeliggende for feriehotel/feriecenter. og det anbefales, at kommunen lader arealet udgå af arealreservationen. Oversigtskort over Skagen Det eksisterende ubenyttede areal RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Skagen 2, Feriehotel/feriecenter, Plannummer SKA.F.05.03 163 Matrikel nr: 133d m.fl., Skagen Markjorder Arealet med eksisterende bygning RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Skagen 3, Kandestederne, Feriehotel/feriecenter, Plannummer SKA.F.09.01 Nuværende reservationskategori som oplyst af Frederikshavn Kommune: Feriehotel/feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Hotel, hede og marker Nuværende zonestatus Sommerhusområde Områdets areal 6,5 ha Ejerforhold Privatejet Skagen 3 Feriehotel/feriecenter Planlægningsforhold Der er udarbejdet lokalplan i 1988; SKA.80-S.31 Anvendelse til hotel og sommerhusbebyggelse Planlægningsmæssige barrierer Dele af arealet er inden for §3 område VURDERING 164 Arealets karakter og værdi Arealet er smukt beliggende i en spændende og varieret natur. Arealet er delvis udnyttet, men har potentiale til at udvikle flere velbeliggende hotelbygninger med direkte naboskab til naturen. Arealet fremstår lidt forsømt. Konklusion Den isolerede beliggenhed vurderes at være en fordel, da områdets natur og uberørthed vil tiltale et særligt segment af turister. De eksisterende bygninger fungerer fint i samspil med hinanden og naturen. Der er en restrummlighed på arealerne, og der er igangsat en foroffentlighedsproces ifm udvikling af hotel- og sommerhusområdet på baggrund af private investorer. Oversigtskort over Skagen Fotos af de eksisterende bygninger RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Skagen 3, Kandestederne, Feriehotel/feriecenter, Plannummer SKA.F.09.01 165 Matrikel nr: 2ce m.fl., Starholm Skagen Fotos fra arealet for en kommende udvidelse RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Skagen 4, Feriehotel/feriecenter, Plannummer SKA.F.10.01 Nuværende reservationskategori som oplyst af Frederikshavn Kommune: Feriehotel/feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Feriehotel og markarealer med træbeplantninger Skagen 4 Feriehotel/feriecenter Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 20 ha Ejerforhold Privatejet Planlægningsforhold Der er udarbejdet to lokalplaner; SKA.64-S.25 fra 1987 og SKA-235.L fra 2008 Anvendelse til hotel og feriecenter Planlægningsmæssige barrierer Dele af arealet er inden for §3 område VURDERING 166 Arealets karakter og værdi En stor del af arealet er udnyttet og indeholder et feriecenter med ferielejligheder og tilhørende udearealer. Området indeholder en del sports- og opholdsfaciliteter, der sammen med de frodige arealer gør, at arealet virker attraktivt. Der er forholdsvis langt til selve Skagen, men arealet er beliggende i et attraktivt område tæt på stranden. Konklusion Arealet er delvis udnyttet. Umiddelbart synes en yderligere udvidelse af området ikke at kunne bibringe arealet merværdi, og det vil blive svært at få arealerne til at hænge naturligt sammen. Det vurderes at arealet kun har mindre potentiale til yderligere udvikling. Oversigtskort over Skagen De eksisterende ferieboliger Foto fra området RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Skagen 4, Feriehotel/feriecenter, Plannummer SKA.F.10.01 167 Matrikel nr: 4k m.fl., Skagen Markjorder Arealet for en kommende udvidelse Arealet for en kommende udvidelse RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark DIALOG MED FREDERIKSHAVN KOMMUNE Frederikshavn kommune har verifiseret fire arealreservationer: • • • • Skagen 1. Feriehotel/feriecenter, delvis udnyttet Skagen 2, Feriecenter/feriehotel, uudnyttet Skagen 3, Feriecenter/feriehotel, delvis udnyttet Skagen 4, Feriecenter/feriehotel, delvis udnyttet Frederikshavn Kommunes overordnede tiltag og ønsker til nye arealreservationer i Skagen: Frederikshavn Kommune arbejder på flere områder for at opgradere faciliteterne for turisterne på Skagen. Det drejer sig om udendørsfaciliteter såsom golf og vandre- og cykelturisme. De eksisterende arealreservationer er ikke alle velbeliggende og har været svære at få investorer til. Kommunen arbejder derfor med bl.a. en afgrænset del af Grenen som fremtidigt potentiale for turisme. • 168 Skagen A. Hedeboskolen. Feriehotel/fericenter. Kommunen ønsker at udvikle den tidligere skole og arealerne omkring til turismeformål, feriehotel/feriecenter. Der er udarbejdet et prospekt med flere modeller for en ændret udnyttelse, der spænder fra indretning i det eksisterende byggeri, til nedrivning eller delvis nedrivning af bygningerne til nybygning af ferielejligheder. • Skagen B. Grenen. Oplevelsesanlæg/badehotel. Frederikshavn Kommune arbejder på muligheden for at genopføre det tidligere badehotel på Grenen med café, restaurant og udstilling. Samtidig har man igangsat et projekt med at inddrage det omkringliggende klitlandskab til ophold og udvikle området med bl.a. rekreative stier, der forbinder de forskellige landskaber på Grenen. Den store hal er en del af Hedeboskolen Området ved Grenen der ønskes udviklet Udarbejdede planer, potentialeplaner, helhedsplaner m.v. for Skagen, udarbejdet inden for de sidste år: Turismepotentialeplan for Skagen, oktober 2014 Idekatalog til området ved Hedeboskolen i Skagen, juli 2014 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Skagen A, Feriehotel/feriecenter Skagen B, Feriehotel/feriecenter 169 OVERSIGTSKORT OVER SKAGEN MED EKSISTERENDE AREALRESERVATIONER OG PLACERING AF NYE AREALER RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Hedeboskolen Ønsket reservationskategori som oplyst af Frederikshavn Kommune, plannummer LP SKA.129-B.58: Feriehotel/feriecenter SKAGEN A, Hedeboskolen Udvikling af feriehotel/feriecenter Nuværende anvendelse Skole, lukket Nuværende zonestatus og areal Byzone ca. 8 ha. Ejerforhold Frederikshavn Kommune VURDERING Generelt er det en udfordring at arealet ikke er velbeliggende for turismeformål. Naboskabet til et erhvervskvarter og en stor indfaldsvej kan gøre, at det kan være svært at finde investorer. Selve bygningerne skal gennem store ombygninger for at rumme feriecenter med et nutidigt indhold. En mulighed var at udvikle et mere rekreativt koncept med f.eks. vandland og andre funktioner, der knytter sig til dette, og så bygge et mindre feriecenter, der kan servicere turisterne til centret. 170 Arealet med Hedeboskolen beliggende med store grønne arealer Den lukkede skole og friarealer Indgangsområdet ved skolen RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Grenen Ønsket reservationskategori som oplyst af Frederikshavn Kommune: Badehotel m.v. SKAGEN B, Grenen Støttepunkt Feriehotel/feriecenter Nuværende anvendelse Restaurant, klitter og parkering/tilkørsel Nuværende zonestatus og areal Landzone, 1 ha Ejerforhold Privatejet og Frederikshavn kommune SVENDBORG B, Videbyøre Camping - Skansen, støttepunkt for udvikling af strandpark, renovering af VURDERING sejlads, sammenhæng med Svendborg by - færgeleje, blå forbindelsesbånd Ideen med at udvikle et badehotel og offentlige funktioner på den øverste del Nuværende anvendelse af Skagen er meget interessant og fuld af rekrative arealer muligheder for at etablere noget spektakulært. Bygningen kunne ligge som et ikon Nuværende zonestatus ognye areal i landskabet og blive det fixpunkt i Skagen og for Grenen. Ejerforhold Samtidig indgår der i forslaget ideer om at Planlægningsforhold og planlægningsmæssige baretablere stier og oplevelser i landskabet riereromkring Grenen. Et spændende tiltag for at udvikle naturturisme, samtidig med at der gennem pleje og udvikling passes på området. 171 Området omkring den eksisterende bygning med restaurant og galleri Det eksisterende byggeri ved Grenen Parkeringsområderne ved Grenen RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FERIESTED SVENDBORG Turister til Sydfyn svarede således på spørgsmålet: ”Hvad er de vigtigste positive oplevelser for dig her i området?” 172 CKTs ekspertpanel oplever Svendborg som en rigtig smuk købstad, som har utrolig meget at byde på: godt bymiljø, shopping, pittoreske gader og en levende og ægte havn, men som dog vender ryggen til et mangfoldigt havnemiljø og en rigdom af syd-fynske øer. Svendborg har meget mere at byde på, end byen selv formår at skilte med. RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FERIESTED SVENDBORG • Svendborg er sammen med Sønderborg det folkerigeste af CKTs 20 særlige feriesteder, beliggende på Sydfyn, og udgør porten til det Sydfynske Øhav. Et øhav, som skaber en fantastisk ramme for et væld af outdoor-aktiviteter for ind- og udenlandske turister som dykning, havkajak, sejlads, ridning, cykling og vandring. En af grundene til, at Svendborg blev udvalgt til et af CKTs særlige feriesteder var de mange overnatninger i lystbåde. Således overgås antallet af overnatninger i lystbåd i Svendborg Kommune kun af Ærø Kommune. • Som CKTs ekspertpanel udtrykker det, så er Svendborg en gammel, maritim købstad, som har en klangbund af bindingsværk, milde landskaber, grønne øer, gamle herregårde og nationalromantik. Svendborg er også et vigtigt stop for turister på grund af den maritime historie og øhavet – og øhavet er muligvis det stærkeste kort, som Svendborg har, og det må og skal sættes mere i spil. • Der er i 2013 registeret knap 440.000 overnatninger i Svendborg Kommune. • Samtidig er turismeomsætningen i Svendborg Kommune beregnet til knap DKK 612 millioner i 2013, hvoraf danske turister stod for næsten 80%, mens udenlandske turister stod for godt 20% af totalomsætningen. • Af de i alt 5 eksisterende uudnyttede eller delvist udnyttede arealreservationer til turismeformål, der er registreret i Svendborg Kommune, er kun to relevante for Svendborg by som særligt feriested og adgang til det Sydfynske Øhav. Den ene arealreservation er reserveret til udvidelse af en lystbådehavn, den anden til camping. 173 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Svendborg 1, Lystbådehavn, Plannummer 01.01.R3.749 Nuværende reservationskategori som oplyst af Svendborg Kommune; Lystbådehavn FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Lystbådehavn, bebyggelse til havneformål herunder påtænkt klubhus. Arealet er delvis udnyttet. Der er et ønske om at placere en jollehavn på vestsiden af havnen. Nuværende zonestatus Byzone Områdets areal 3,5 ha i forhold til arealreservationen. Rammeområdet er større end arealreservationen. Dette skyldes et nyt ønske om at udvide arealet med en jollehavn mod vest . Det samlede område er på 5.01 ha. Selve lystbådehavnen er bevaringsværdig pga den unikke runde form. SVENDBORG 1 LYSTBÅDEHAVN Ejerforhold Svendborg havn/lystbådehavn, Svendborg Kommune m.fl. Planlægningsforhold Lokalplan 513 fra 2009 174 Planlægningsmæssige barrierer - VURDERING Arealets karakter og værdi Lystbådehavnen er placeret meget tæt på den indre del af Svendborg havn. Med ideer om en stiforbindelse vil der kunne skabes sammenhæng med havnen og bymidten. Arealet har et særligt udtryk i kraft af sin runde form. Selve lystbådehavnen rummer kun få aktiviteter grundet sin placering som nabo til et boligkvarter. Konklusion Idéen om et klubhus mod nord-øst kan give området mere liv, ligesom en jollehavn kan øge aktivitetsniveauet positivt. Oversigtskort over Svendborg En mulighed for at få flere funktioner i havnen såsom et sejlerresort og cykelfærge til Tåsinge vil yderligere give liv til lystbådehavnen. Færgegården nu indrettet med mødelokaler Udsigt mod vest til Svendborgsundbroen RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Svendborg 1, Lystbådehavn, Plannummer 01.01.R3.749 175 Matrikel nr: 740t, 740b, 740c, Svendborg markjorder Den eksisterende lystbådehavn Stedet for placering af en kommende jollehavn RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Svendborg 2, CAMPING, Plannummer 05.03.R7.961 Arealet er ved en fejl ikke medtaget som arealreservation. Området er udlagt til Camping i Svendborg Kommuneplan 2013-2025; Plannummer 05.03.R7.961 FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Dyrkede markarealer Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 5 ha Ejerforhold Privatejet Planlægningsforhold Området er en del af Svendborg Kommunes naturturisme strategi, hvor det ønskes at styrke friluftssport gennem støttepunkter for faciliteter. SVENDBORG 2 CAMPING Planlægningsmæssige barrierer - VURDERING 176 Arealets karakter og værdi Arealet er velbeliggende og egnet til udvikling af den eksisterende campingplads nord for området; både til at kunne rumme flere pladser og flere faciliteter. Det bør overvejes at omfordele det samlede areal, så der kan udvikles støttepunkter langs vandet for bl.a. kajak og joller. Konklusion Arealet bør indgå i den fremtidige planlægning af campingkapacitet i Svendborg. Der skal være særlig fokus på at udvikle det forholdsvis anonyme område i samspil med det nærliggende Skårupøre Sund. Oversigtskort over Svendborg Den eksisterende campingplads Udsigten ud over Skårupøre Sund RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Svendborg 2, CAMPING, Plannummer 05.03.R7.961 177 Matrikel nr. 21 ap, Thurø By, Thurø Det ubenyttede areal til en kommende udvidelse af campingpladsen. Del af det ubenyttede areal og vejarealet langs med grunden og til sommerhusområdet RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark DIALOG MED SVENDBORG KOMMUNE Svendborg kommune har verifiseret én arealreservation (Svendborg 1) og samtidig oplyst at der er endnu en arealreservation i Svendborg (Svendborg 2), som det fremgår af Kommuneplan 2013-2025: Svendborg 1, lystbådehavn, Svendborg. Arealreservation for lystbådehavnen. Arealet er fuldt udbygget, derudover ligger der en arealreservation til en jollehavn. Svendborg 2, camping, Thurø. Arealreservation i forbindelse med eksisterende campingplads. Svendborg Kommunes overordnede tanker om nye arealreservationer: Svendborg arbejder målbevist på tiltag, der kan styrke naturturismen for friluftssport herunder støttefaciliteter for bl.a. havkajak og dykkersport, udvikling af sejladsmuligheder og vandreruter. Samtidig er der fokus på at attraktioner udvikles med henblik på helårsturisme. Der arbejdes med Svendborgs havne som sejlerresort-område, hvor der skal udvikles nye servicefaclilteter. Der er etableret et broudvalg for alle 7 havne i kommunen, der i fælleskab arbejder med rammer for de rekreative aktiviteter Kommunen har gennem flere år bl.a. forankret turismeudviklingen i Naturturisme, som omfatter de fire sydfynske kommuner. Svendborg Kommune har yderligere to arealer, hvor der har været tanke om at udvikle naturbaserede turismeprojekter under feriemålet Svendborg: • • 178 Svendborg A. Oplevelsesanlæg. Ballen Havn og Syltemae, vest for Svendborg. Der har været tanker fremme om at udvikle et dykkercenter som støttepunkt - en naturbaseret resort, hvor havnen og kystnære arealer tænkes ind. Der er eksisterende blå flag strand ved havnen, og Øhavsstien går gennem området ved Syltemae Ådal. I tankerne om et dykkercenter ligger også muligheden for overnatning og et kommercielt center, som baserer sig på helårsaktiviteter, såsom vragdyk (M/S Ærøsund) og andre ikke sæsonbestemte oplevelser. Afhængig af havnens rolle og funktion, kan der arbejdes med at forbedre parkeringsmulighederne her. Den eksisterende havn i Ballen Svendborg B. Oplevelsesanlæg. Svendborg Sund Camping, område Skansen/Vindebyøre. Der har været tanker om at udvikle en strandpark kombineret med bl.a. den eksisterende anløbsbro og nye frilufts- og kursusfaciliteter. Tanken går på, at hele området på tværs over sundet mellem Svendborg Havn, Vindebyøre og Christiansminde Strandpark forbindes med en havnebus og dermed skaber forbindelse med Øhavsstien. Selve vandet skal samtidig aktiveres for de unge. Svendborg Kommunes vækststrategi satser bl.a. på de bynære kvaliteter, friluftsturisme og det maritime. Det maritime friluftsliv med lokale initiativer såsom kajakkurser ligger fint i tråd med tankerne om en strandpark. De historiske huse på Vindebyøre Udarbejdede planer, potentialeplaner, helhedsplaner m.v. for Svendborg., udarbejdet inden for de sidste 2-3 år: Oplæg til Turisme- og Potentialeplan for Det Sydfynske Øhav 2014-2020 Plan for Natur og Friluftsliv i Svendborg Kommune ”Bedre service i havnene” - Det Sydfynske Øhav - sejl resort i verdensklasse, marts 2014 Maritim Friluftsstrategi for Det Sydfynske Øhav 2012-2016 Fremtidens Havn. Udviklingsplan for Svendborg Havn, februar 2014 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Svendborg B Oplevelsesanlæg Svendborg A Oplevelsesanlæg OVERSIGTSKORT OVER SVENDBORG MED EKSISTERENDE AREALRESERVATIONER OG FORSLAG TIL NYE 179 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Svendborg A, Ballen Havn og Syltemade Tanker om reservationskategori som oplyst af Svendborg Kommune, plannummer 08.06.R03.153, og/elller 08.06.00R7.159 og/eller Syltemade camping; Oplevelsesanlæg SVENDBORG A, Ballen Havn Støttepunkt for udvikling af dykkercenter og faciliteter for dykkere og havkajak m.v. Del af Syltemade Ådal-Ballen som omfatter bl.a. Øhavsstien. Nuværende anvendelse Havn og kystområde, hhv rekreativt formål i form af campingplads Nuværende zonestatus og areal Byzone, ca 2.7 ha hhv. landzone ca. 3,3 ha Syltemade Camping er omfattet af LP 79.01 fra 1987, der udlægger området til camping. Området er beliggende i landzone VURDERING Udviklingen af et dykkercenter, et kommercielt center og et overnatningssted med særlig vægt på udvikling af en helårsaktivitet, er et meget relevant og oplagt projekt der lægger sig naturligt op ad de maritime aktiviteter, der er udviklet af Naturturisme. Arealet er et smukt og spændende område, som kan koble sig på andre typer af naturoplevelser såsom vandreturisme. Projektet kan blive starten på at arbejde med brede turismeoplevelsesanlæg tæt ved det nye dykkerspot, vragdyk M/S Ærøsund. Ejerforhold Privatejet 180 Syltemare og Ballen Havn Billede fra den eksisterende havn Udsigten fra havnen mod vest RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Svendborg B, Skanseområdet Tanker om reservationskategori som oplyst af Svendborg Kommune, plannummer 06.03.R7.482 Oplevelsesanlæg SVENDBORG B, Skansen Udvikling af strand, bådebro, grønninger, camping, kro m.v. Nuværende anvendelse Campingplads og grønne aealer Nuværende zonestatus og areal Landzone, 9 ha Ejerforhold Dels fond, dels Svendborg Kommune SVENDBORG B, Videbyøre Camping - Skansen, støttepunkt for udvikling af strandpark, renovering af VURDERING sejlads, sammenhæng med Svendborg by - færgeleje, blå forbindelsesbånd Skansen og det bagvedliggende campingområde kan med sin byNuværende anvendelse nære placering udvikles til hele byens rekrative arealer friluftssted, der kobles på byen via havnebus og stisystem. Ideen med at Nuværende zonestatus og areal bruge vandet som udviklingspotentiale hænger godt sammen med de øvrige Ejerforhold tiltag, som der arbejdes med i turismestrategien. Planlægningsforhold og planlægningsmæssige barriererSkansen er et udflugtsmål, som kan blive styrket yderligere ved at skabe forbindelser på langs og tværs. 181 Det meget store område ved Skansen, beliggende ud til Svendborg Sund Kig fra Skanseområdet over mod Christiansminde Strandpark Den eksisterende bådebro ved Skansen RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FERIESTED SØNDERBORG Turister i Sønderborg svarede således på spørgsmålet: ”Hvad er de vigtigste positive oplevelser for dig her i området?” 182 CKTs ekspertpanel beskriver Sønderborg som en livlig købstad, der disker op med en skøn blanding af Danmarkshistorie, handelsliv og kystpromenade. Eksperterne imponeres over Sønderborgs mange kvaliteter. Byen og havnen hænger dog ikke sammen, og slottet er alt for indadvendt. Promenaden langs med vandet ud til lystbådehavnen er en af byens helt store rekreative styrker. Eksperterne er begejstrede over promenadens forløb og indretning med mange små installationer til leg og aktivitet. RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FERIESTED SØNDERBORG • Sønderborg er sammen med Svendborg det folkerigeste af CKTs 20 særlige feriesteder og beliggende på Als på den sydlige østkyst af Jylland, med adgang både til Flensborg Fjord og det Sydfynske Øhav. Ligesom med Svendborg, var en af grundene til, at Sønderborg blev udvalgt til særligt feriested de mange overnatninger i lystbåde. • Sønderborg byder udover sin charmerende beliggenhed på flere store turistattraktioner, flere af national betydning. Det gælder Sønderborg Slot, Historiecenter Dybbøl Banke og oplevelsesparken Universe (tidligere Danfoss Universe), hvor “sjov” er en videnskab. • Der er i 2013 registeret godt 950.000 overnatninger i Sønderborg Kommune. • Samtidig er turismeomsætningen i Sønderborg Kommune beregnet til knap DKK 1,3 mia., hvoraf danske turister stod for knap 52%, mens udenlandske turister stod for godt 48% af totalomsætningen. • Der er registreret 4 eksisterende uudnyttede eller delvist udnyttede arealreservationer for turismeformål i Sønderborg Kommune, som alle er vurderet at have relevans for Sønderborg som et særligt feriested. Af disse er to arealer reserveret til feriehotel/feriecenter, et til camping, og et er reserveret til lystbådehavn. Et af arealerne til feriehotel/feriecenter ønskes ændret til andet. 183 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark SØNDERBORG 1, camping, Augustenborg, Plannummer 2.1.001F Nuværende reservationskategori som oplyst af Sønderborg Kommune: Camping FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Camping og landbrug Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 4,5 ha, heraf kan ca 2,5 ha udnyttes Ejerforhold Privatejet Planlægningsforhold Lokalplan fra 2000. 41-501 Planlægningsmæssige barrierer Grænser op til natura 2000-område Sønderborg 1 Camping 184 VURDERING Arealets karakter og værdi Arealet er meget smukt beliggende som del af et å-delsforløb. Pladsen er svagt skrånende mod syd og opdelt i flere mindre enheder via hegn og beplantninger. Arealet ligger lidt afsides, hvilket turister med særlige ønsker om tilknytning til naturen vil værdsætte. Vurdering Selve pladsen er meget primitiv og vil formodentlig få svært ved at opretholde besøgstallet, uden at der tilføres flere funktioner. Området er fuldt udnyttet. Oversigtskort over Sønderborg Udsigten ud over den åbne del mod syd-vest RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark SØNDERBORG 1, camping, Augustenborg, Plannummer 2.1.001F 185 Matrikel nr: 182, Augustenborg Den eksisterende campingplads RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark SØNDERBORG 2, Lystbådehavn, Dyvig, Plannummer 1.3.001.F Nuværende reservationskategori som oplyst af Sønderborg Kommune: Lystbådehavn FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Lystbådehavn, kro, kontor og serviceerhverv Nuværende zonestatus By og landzone Områdets areal 4,5 ha Ejerforhold Sønderborg Kommune og private ejere Planlægningsforhold Lokalplan 103-1 fra 2008, BY7 Planlægningsmæssige barrierer Sønderborg 2 Lystbådehavn VURDERING 186 Arealets karakter og værdi Havnen og de tilhørende faciliteter er smukt beliggende i bunden af en vig, omkrandset af skovarealer og åbne landskaber. Som lystbådehavn er den yderst attraktivt beliggende på en del af ruten rundt langs Als og sydfyn. Havnen indgår også som en del af en vandre- og cykelrute rundt på Nordals, og kan derfor byde på en spændende aktivitet for sejlerturisterne og andre. Konklusion Der er ingen restrummlighed på arealerne, dog kan der være en bedre udnyttelse på nogen af servicearealerne. Arealet må vurderes at være udnyttet i henhold til reservationen. Oversigtskort over Sønderborg Udsigten fra bunden af vigen Servicearealerne ved lystbådehavnen RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark SØNDERBORG 2, Lystbådehavn, Dyvig, Plannummer 1.3.001.F 187 Matrikel nr: 131 m.fl., Holm, Nordborg Den eksisterende lystbådehavn Det nyopførte badehotel i karakterfuld arkitektur RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark SØNDERBORG 3, Feriehotel/feriecenter, Mejls, Plannummer 1.6.002.F Nuværende reservationskategori som oplyst af Sønderborg Kommune: Feriehotel/feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Industri, besøgslandbrug, bådebroer, B&B og kro. Arealet er udnyttet men ikke i henhold til rammen. Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal ca 6 ha Ejerforhold Privatejet Planlægningsforhold Lokalplan fra 1990. nr 142. Der er ny lokalplan under udarbejdelse. Planlægningsmæssige barrierer Søbeskyttelseslinjer på en del af arealet. 188 Sønderborg 3 Feriehotel/feriecenter VURDERING Arealets karakter og værdi Arealet indeholder en del forskellige bygninger og en lille havn. Flere af bygnignerne har høj bevaringsværdi, andre er del af et delvis nedlagt industrianlæg. Rundt på arealerne er mange flotte beplatninger og træer. Samlet set et fint anlæg, der dog kan det trænge til fornyelse. Området har historisk interesse og er et kulturarvsområde, da det bl.a. rummer Danmarks første inddæmmede sø. Konklusion Arealet er spændende og vil kunne udvikles til flere besøgsoplevelser for turister. Der er dog nok brug for en opgradering af arealerne. Arealerne er fuldt udnyttede. Kig ud mod den inddæmmede sø Oversigtskort over Sønderborg Udsigt mod det fredede pumpehus RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark SØNDERBORG 3, Feriehotel/feriecenter, Mejls, Plannummer 1.6.002.F 189 Matrikel nr: 376 m. fl. Mjels, Oksbøl Det eksisterende industrianlæg Den lille havn RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark SØNDERBORG 4, feriehotel/feriecenter, Universe, Plannummer 1.2.009.F Nuværende reservationskategori som oplyst af Sønderborg Kommune: Feriehotel/feriecenter FAKTUELLE FORHOLD Nuværende anvendelse Landbrug og kyst Nuværende zonestatus Landzone Områdets areal 177 ha Ejerforhold Privatejet, bl.a. af Universe A/S Planlægningsforhold Arealet er i 2014 medtaget i Kommuneplanen som udviklingsområde for oplevelesområdet Universe. Planlægningsmæssige barrierer 7 ha er inden for skovbyggelinier. Flere del af arealerne er omfattet af §3-områder. Sønderborg 4 Feriehotel/feriecenter VURDERING Arealets karakter og værdi 190 Arealet er meget smukt beliggende i et varieret landskab med næsten alle naturtyper. Store dele af arealet er omfattet af forskellige typer af fredninger. Arealet er velbeliggende i forhold til at udvikle konceptet for Universe med et feriecenter og dertil hørende turistfaciliteter. Isolereret set er arealet dog noget afsides placeret på Nordals, og der er forholdsvis langt til Sønderborg. Konklusion Som koncept er udviklingen af et stort oplevelsesområde kombineret med feriesesort, vandland, marina og vindmøllepark en stor investering, som vil kunne give vækst og øget turisme på Als og i Sønderborg. Idéen med at arealet samtidig skal være en del af mange andre aktiviteter på Als, betyder at der kan udvikle sig et meget stort og forgrenet turistattraktion som med sine mange aktiviteter kan tilgodese næsten alle typer af turisme. Arealet for udvikling af et feriecenter øst for Universe Oversigtskort over Sønderborg Strandarealet der indgår i et kommende arealudlæg RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark SØNDERBORG 4, feriehotel/feriecenter, Universe, Plannummer 1.2.009.F 191 Matrikel nr: 193 m.fl. Lunden, Havnbjerg m.v. Markarealerne set mod øst Et kig mod vest ud over området RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark DIALOG MED SØNDERBORG KOMMUNE Sønderborg Kommune har bemærket, at der er fejl i indsendelsen til Naturstyrelsen, da areal Sønderborg 3 primært er benyttet som Andet og ikke Feriehotel/feriecenter. Samlet er der verificeret 4 arealreservationer: • • • • Sønderborg 1, camping. Arealet er fuldt udnyttet. Sønderborg 2, lystbådehavn. Arealet er fuldt udnyttet. Sønderborg 3, feriehotel/feriecenter (ændres til Andet). Sønderborg 4, feriehotel/feriecenter. Sønderborg Kommune overordnede tiltag og ønsker til nye arealreservationer: Sønderborg er ved at udvikle sit image som turistby, så de mange turister, der kommer til Sønderborg kan få forskellige typer af tilbud. Der er allerede mange aktiviteter til alle typer af turister, og dette gælder også for de fremadrettede planer. Af helt særlige projekter er Universe-projektet en meget stor satsning, der skal udvikles over den kommende tid, bl.a. skal der udarbejdes en masterplan. Derudover er der flere områder, der udvikles på nuværende tidspunkt: • • • • • • • Udvikling af promenaden i Sønderborg fra slottet til lystbådehavnen, herunder etablering af en bystrand Kitesurfingområde ved Egeskov eller ved Nybøl. Overnatningssted for autocampere Demo-rev for dykkere, hvori også indgår kystformidlingscenter Kabelbane i ny-etableret sø Maritimt feriecenter ved Momark Lille marina ved Hardeshøj Sønderborg Kommune har derudover ét areal, som forslag til en ny arealreservation: 192 • Sønderborg A. Feriehotel/feriecenter. Skovby. Arealet ønskes medtaget som forslag til nyt arealudlæg i oversigten. I kommuneplanen er arealet udlagt til ferieområde i forbindelse med et eksisterende sommerhusområde ved Skovmose. Udarbejdede planer, potentialeplaner, helhedsplaner m.v. for Sønderborg, udarbejdet inden for de sidste 2-3 år: Sønderborg. Turisme og potentaleplan 2014-2020 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark 193 Sønderborg A Feriehotel/feriecenter OVERSIGTSKORT OVER SØNDERBORG MED EKSISTERENDE AREALRESERVATIONER OG FORSLAG TIL NY AREALRESERVATION RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Skovmose, Sydals Ønsket reservationskategori som oplyst af Sønderborg Kommune, plannummer : 13.8.1 Feriehotel/feriecenter SØNDERBORG A, Feriehotel/feriecenter Nuværende anvendelse Landbrug Nuværende zonestatus og areal Landzone ca. 36 ha. Ejerforhold Privatejet og Sønderborg kommune VURDERING Området er beliggende på Sydals på et meget smukt sted i forbindele med et eksisterende sommerhusområde. Der ønskes placeret både feriecenter og aktivitetsanlæg. Arealet henstår som marker, og det anbefales, at der udarbejdes en helhedsplan, der viser, hvorledes arealet kan vej- og stibetjenes og disponeres, så det respekterer det eksisterende sommerhusområde og den omkringliggende natur. Planlægningsforhold og planlægningsmæssige barrierer: - 194 Området til udvikling af camping/feriecenter Udsigt ud over arealet fra Kegnæs fyr Udsigt mod dæmningen RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark 195 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FERIESTED SØNDERVIG Turister i Søndervig svarede således på spørgsmålet: ”Hvad er de vigtigste positive oplevelser for dig her i området?” 196 CKTs ekspertpanel vurderer, at Søndervig er et klassisk dansk feriested. Der sker ikke det store, men det er et fint lille lukket område med ro og afslapning og en skøn strand. Panelet ser et kæmpe potentiale i byens markante resortstemning. Søndervig kan få stor succes, hvis den primære kundegruppe bliver præciseret. RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark FERIESTED SØNDERVIG • Søndervig er det andet af to af CKTs i alt 20 særlige feriesteder, som er beliggende i Ringkøbing-Skjern Kommune • Søndervig er en populær ferieby ved Vesterhavet, som har ”Den moderne badeby” som motto. Det er en by med en stærk historie om ferielivets og badebyernes opståen, og som med tiden har udviklet sig til at byde på et stort udbud af oplevelser. Søndervig har en optimal beliggenhed helt ud til havet, tæt på fjorden og midt i de eventyrlige klitter. • Blandt de største turistattraktioner og aktiviteter er Lyngvig Fyr, Sandskulpturfestivalen, som er en af landets største med over 50.000 besøgende, bunker fæstningen ved Houvig, m. fl. • I 2013 blev der registreret knap 3,1 millioner overnatninger i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvilket kun overgås af Varde Kommune. Andelen af udenlandske gæster er beregnet til ca. 83% af samtlige turister og 17% danskere. Tyske turister dominerer med 77% af samtlige overnatninger. De primære overnatningsformer er lejet feriehus (70 %), ikke-kommercielle feriehuse (17%) og camping (5 %). • Den samlede turismeomsætningen i Ringkøbing-Skjern Kommune er beregnet til knap DKK 2,7 mia., hvilket kun overgås af Københavns Kommune. Udenlandske turister stod for godt 72%, mens danske turister stod for knap 28% af totalomsætningen. • Der er ikke registreret uudnyttede eller delvist udnyttede arealreservationer til turismeformål ved Søndervig. 197 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark DIALOG MED RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE - OM SØNDERVIG Ringkøbing-Skjern kommune har ikke nogen arealreservationer i Søndervig i relation til Naturstyrelsens oversigt. Der har været en positiv udvikling i Søndervig, hvor bl.a. private investorer har investeret i ferielejligheder og feriecentre. Selve byen og forbindelsen til stranden mangler dog kvalitet og faciliteter i turismeproduktet, og mulighederne for at komme tæt på fjorden og den flotte natur er begrænsede. Det vil der blive sat fokus på fremadrettet fra kommunens side, bl.a. gennem projekterne “Porten til Vesterhavet” og ”Porten til Fjorden”. Det handler om at få åbnet op til det eksisterende landskab, således at naturen i højere grad bliver en del af gæsteoplevelsen og der skabes forbindelser mellem Vesterhavet og fjordmiljøet. Samtidig skal Søndervig Feriepark, som er under realisering, integreres i området både i forhold til byen og omkringliggende faciliteter. Ringkøbing-Skjern Kommune har to arealer, som forslag til nye arealreservationer: • Søndervig A. Søndervig Feriepark. Feriehotel/ feriecenter. Området er under udvikling til feriecenter, og der er på nuværende tidspunkt bygget omkring 20 ferieboliger. Arealet er allerede udlagt, men ønskes ændret til sommerhusområde. Ferieparken skal udvikles med i alt 500 ferieboliger samt badelandsmekka og rekreative faciliteter. Området kobles samtidig sammen med den eksisterende golfbane, hvor der skal udvikles et koncept med golfhytter placeret i klitterne i forbindelse med selve golfbanen. 198 • Søndervig B. Andet (Oplevelsesanlæg og feriecenter). ”Porten til hav og fjord” med delprojekterner: Porten til Vesterhavet Søndervig Feriepark Syd Porten til Fjorden På baggrund af anbefalingerne i potentialeplanen arbejdes der på at udvikle og forbinde stranden og fjorden gennem etablering af stiforbindelse, boardwalk m.v. - med hotsports, formidlingscenter, feriehytter m.v.. Projektet omfatter: Café/restaurant og kioskfunktioner ved stranden 110 fjordnære hytter - Søndervig Feriepark Syd Formidlingscenter Surf Spot - ved fjorden med faciliteter for bl.a. kitesufing og SUP Sti ved Bagges dæmning Danmarks ældste cykelsti Billede på vej Udarbejdede planer, potentialeplaner, helhedsplaner m.v. for Hvide Sande og Søndervig, udarbejdet inden for de sidste år: Turismepotentialeplan for Hvide Sande & Søndervig, august 2014 Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til by- og havnemiljøer - et internationalt demostrationsprojekt Kystturismeplan - sammenhængende turistpolitiske overvejelser for kystområderne i Ringkøbing-Skjern Kommune. RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Golfhytter ifm golfbanen Søndervig A Feriehotel/feriecenter Søndervig Feriepark Søndervig B Andet: Porten til hav og fjord. Søndervig Feriepark Syd: hytter ved fjorden, formidlingscenter m.v. Søndervig B Andet: Porten til hav og fjord. Cafe/restaurant m.v. Søndervig B Andet: Porten til hav og fjord. Surfspot Kloster Sti ved Bagges dæmning Danmarks ældste cykelsti OVERSIGTSKORT OVER SØNDERVIG MED FORSLAG TIL NYE AREALRESERVATIONER OG ANDRE IGANGVÆRENDE PROJEKTER 199 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Søndervig Feriepark Ønsket overført til sommerhusområde som oplyst af Ringkøbing-Skjern Kommune, rammeområde 46rf005: Feriehotel/feriecenter VURDERING Det er et meget stort arealudlæg, der er i gang med at udvikles. Nærheden til golfbane og andre turistfaciliteter gør arealet meget velbeliggende. Men samtidig er naboskabet til vejene ikke rare, så der vil blive behov for både at afskærme arealet samt at integrere det i byen for fodgængere og cyklister. SØNDERVIG A Nuværende anvendelse Landbrug og ca. 20 feriehuse Nuværende zonestatus og areal Landzone, ca. 36 ha. Arealet ønskes overført til sommerhusområde Ejerforhold Privatejet Planlægningsforhold og planlægningsmæssige barrierer Strandbeskyttelseslinje på arealet samt Beskyttede vandløb som grænser op til. Det anbefales derfor, at der udover den vedtagne lokalplan arbejdes med at indtænke forbindelserne til byen og de nærliggende rekreative funktioner. Det kan samtidig betyde at turister fra andre steder i området bruger arealet til passage for at komme ud i landskabet. Alt dette vil være med til at skabe liv i området. LP 200 fra 2007: Ferieformål og fritidsboliger 200 Søndervig, arealet til udvikling af feriecenter og andre faciliteter Kig ud over arealet En af de nybyggede fritidsboliger på arealet RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Søndervig, Porten til hav og fjord Ønsket reservationskategori som oplyst af Ringkøbing-Skjern Kommune, rammeområderne 00rf019, 46so001, 46be002, 46bo006, 00rf019 m.fl.: Andet (oplevelsesanlæg og feriecenter) SØNDERVIG B, Porten til hav og fjord: Indeholdende følgende funktioner: • • • SVENDBORG B, Videbyøre Camping - Skansen, støttepunkt for udvikling af strandpark, renovering af VURDERING sejlads, sammenhæng med Svendborg by - færgeleje, blå forbindelsesbånd Det meget bredtfavnende projekt ”Porten til hav og fjord” kan binde tre særlige steder Nuværende anvendelse sammen i en ny kontekst med mulighe- rekrative arealer der for at få øget turismen i Søndervig. Fordelen for projektet er, at arealerne Nuværende zonestatus og areal efterhånden som de udvikles, kobler sig på Porten til Vesterhavet - restaurant/cafe og kioskfunktion den overordnede ide - et stisystem. Det vil Søndervig Feriepark Syd - fjordhytter og rekreative faciliteter Ejerforhold fremstå som et meget stærkt koncept, som ved fjorden, herunder et formidlingscenter vil kunne brandes fremadrettet og give Porten til Fjorden - Surflokalitet ved fjorden, sti over dæmning Planlægningsforhold og planlægningsmæssige barinvestorer. samt Danmarks ældste cykelsti rierer For nedgangen til stranden ”Porten til Vesterhavet” kan den meget centrale og følsomme placering sagtens tilsige et mere kvalitetspræget byggeri/støttepunkt til stranden, der indeholder flere funktioner, som kunne understøtte aktiviteter på stranden og samtidig indeholde en klassisk kiosk og kaffe-funktion, men også både restaurant/cafe. Nuværende anvendelse Porten til Vesterhavet: Bl.a. kiosk og nedgang til strand Søndervig Feriepark Syd. Fjord/landbrugsareal m.v. Porten til Fjorden:Fjord/landbrugsareal, strandeng Nuværende zonestatus og areal Sommerhusområder og landzonearealer Ejerforhold Privatejere og Ringkøbing-Skjern Kommune Arealerne mod fjorden vil på samme måde kunne udvikles med stier og faciliteter, der beskytter og giver adgang til naturen på en spændende og unik måde. Placeringen af et formidlingscenter, hytter og stiforbindelser langs fjorden, vil skabe en helt ny attraktion, der formidler det særlige sted med muligheder for store naturoplevelser kombineret med formidling. Planlægningsforhold og planlægningsmæssige barrierer Strandbeskyttelseslinjen, kystnærhedszone og § 3 beskyttet natur. Eksisterende lokalplaner Porten til Vesterhavet: Lokalplan 72 fra 1998. Der er forslag til ny lokalplan nr. 370, som dækker en del af arealet og udlægger det til centerformål. Ved ny planlægning for projektet skal rammerne ændres, og der skal udarbejdes ny lokalplan for området. Søndervig Feriepark Syd: Ved planlægning skal rammerne ændres og der skal udarbejdes lokalplan. Porten til Fjorden: Ved planlægning skal rammerne ændres og der skal udarbejdes lokalplan for området ved Surfspot Kloster. Kloster Porten til Vesterhavet Søndervig Søndervig Feriepark Syd Boardwalk Surf Spot Kloster Porten til hav og fjord: Porten til Vesterhavet, Søndervig Feriepark Syd og Porten til fjorden. Arealet ved “Porten til Vesterhavet”; den eksisterende kiosk Projektområde Eksisterende sti Den stemningfulde vej til stranden “Porten til Vesterhavet” 201 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Dialogen med kommunerne omkring deres arealreservationer peger på nogle generelle tendenser og specifikke stedsbestemte udfordringer. Af de undersøgte 47 eksisterende uudnyttede eller delvis benyttede arealreservationer til større turismeanlæg , der er beliggende i områderne inden for de 20 særlige feriesteder, er 13 arealer, eller godt en fjerdedel, identificeret som fuldt udnyttede, mens 15 arealer er delvist udnyttede eller udnyttede til andre formål. Af de samlede 28 arealer, der er udnyttede eller delvis udnyttede er langt de fleste udnyttet i henhold til reservationen. Flere at dem mangler dog kvalitet i deres tilbud og aktiviteter. For eksempel har flere campingpladser kun få faciliteter, og det er tydeligt, at der mangler ressourcer til udvikling af nye produkter, og at der mangler investorer til at udvikle næste etape eller aktivitet. Det kan ikke udelukkes, at enkelte arealer kan have en midlertidig udnyttelse ligesom benyttelsen af nogle fuldt udnyttede arealer eventuelt kunne intensiveres. 202 Af de 19 helt uudnyttede arealreservationer er flertallet ikke særligt velbeliggende. Mange ligger i nærheden af trafikerede veje, eller langt fra den overordnede feriedestination. Arealerne indgår ofte ikke i en overordnet sammenhæng med den omkringliggende by eller naturområde, hvilket betyder, at infrastrukturen til områderne er mindre god eller endda direkte dårlig. Ofte er arealet forbundet med feriestedet gennem erhvervs- eller parcelhuskvarterer. Flere af arealerne er forholdsvis anonyme markarealer med kun få herlighedsværdier. Nogle arealer bærer præg af, at udviklingen i området er gået i stå. Blandt de 19 uudnyttede arealer inden for de udlagte arealreservationer vurderes det, at kun 3 har et stort potentiale. Disse arealer er meget velbeliggende og forventes da også at ville blive udviklet inden for en overskuelig tid. Arealerne er typisk en del af andre turismetiltag i området. Der er endelig enkelte blandt de uudnyttede eller delvist udnyttede arealer, der ikke er udnyttet i henhold til reservationen, men i dag udnyttes med et andet, ikke nødvendigvis turismemæssigt indhold. AREALRESERVATIONER TIL FERIEHOTEL/FERIECENTER Med hensyn til de 23 arealer som er udlagt til feriehotel/feriecenter, forventer kommunerne generelt, at kun ganske få vil blive benyttet til etablering af feriehoteller. Det klassiske feriehotel/badehotel er ellers et stort ønske, fordi det har en særlig status og klang, og giver mulighed for at udvikle et mere helårsorienteret turismeprodukt. Kommunerne opfatter her, at beskatningsregler spænder ben for interessen blandt investorer. Hvad angår feriecentre er der flere tiltag på vej, men projekterne afventer afklaring af planforhold og masterplan eller af finansiering. Flere eksisterende feriecentre som er beliggende på de delvis udnyttede arealer bærer præg af ikke at være tidssvarende. AREALRESERVATIONER TIL CAMPINGPLADSER Under reservationskategorien campingpladser (med i alt 14 arealer) tegner der sig et billede af ønsket om at øge størrelsen eller samtænke arealet med en funktion som feriecenter for at kunne opnå driftsfordele på arealet. Generelt er campingpladserne mange steder under pres både økonomisk og beliggenhedsmæssigt, og visse steder står de til afvikling. Det er erfaringen hos kommuner og aktører, at turisterne stiller større krav til den type af produkt med flere faciliteter som f.eks. hytter til overnatning som afløsning for det klassiske familietelt og ”badeland”. Samtidig er det en udfordring at tilbyde særligt teenage-generationen aktiviteter, der ”fænger”, og dermed en bredde i forhold til produktet. RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark AREALRESERVATIONER TIL OPLEVELSESANLÆG OG ANDET Seks arealer er reserveret til oplevelsesanlæg og ”andet”. Her drejer det sig i de fleste tilfælde om outdoor-aktiviteter. Der er tale om forholdsvis store anlæg med masser af tilbud i mange forskellige kategorier. Det virker som om udviklingen af disse i høj grad er overladt til den enkelte grundejer, og at kommunen ikke har den store dialog med disse aktører. Det betyder, at der mangler koordinering i forhold til destinationen. AREALRESERVATIONER TIL LYSTBÅDEHAVNE Der er vurderet 4 arealreservationer til lystbådehavne i analysen. Stort set er disse arealreservationer enten Videncenter for Kystturisme udnyttede eller delvis udnyttede. Derfor ønsker flere kommuner, der vurderer at udvikling af en lystbådehavn/ Opgørelse over udnyttede arealreservationer 25. november 2014 anlægsbro kombineret med f.eks. feriecenter på sigt kan styrke turismen i et område, at få et relevant arealudlæg. Oftest kan dette ske som en udbygning af et eksisterende anlæg med ønske om flere funktioner, primært relateret til bygninger og areal for vandaktiviteter. Antal Delvis reservationer Kommuner Allinge-Sandvig Bornholms Kommune 1 Blokhus Jammerbugt Kommune 2 1 1 Blåvand Varde Kommune 4 1 3 Ebeltoft Syddjurs Kommune 0 Fanø Fanø Kommune 5 2 1 Gilleleje Gribskov Kommune 1 Henne Strand Varde Kommune 0 Hvide Sande Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Nr. Vorupør/Klitmøller Thisted Kommune 2 Løkken Hjørring Kommune 4 Lønstrup Hjørring Kommune 0 Marielyst Guldborgsund Kommune 6 3 Møn Vordingborg 7 1 Rømø Tønder Kommune 3 2 Rørvig Odsherred Kommune 1 1 Skagen Frederikshavn Kommune 4 3 1 Svendborg Svendborg 2 1 1 Sønderborg Sønderborg 4 Søndervig Ringkøbing-Skjern Kommune 0 47 Udnyttede Uudnyttede med Feriested udnyttede Uudnyttede stort potentiale 1 2 Blåvand: Feriehotel 203 1 1 2 3 1 2 1 6 3 13 Stege: Feriehotel 1 1 15 Universe: Feriecenter m.v. 19 Tabel 2. Oversigt over fordelingen af fuldt udnyttede, delvist udnyttede og uudnyttede arealreservationer i de 20 særlige feriesteder. Af de uudnyttede arealer overgår to arealer ifølge de respektive kommuner til andre anvendelser, det handler om Klitmøller og Løkken. Billund er ikke medtaget i analysen, da kommunen ikke er en kystkommune. RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark ANALYSE AF FORESLÅEDE NYE AREALER Screeningen af arealreservationerne viser, at der generelt mangler velbeliggende arealer i selve feriebyerne og i tilknytning til destinationen. Både arealer der løser noget så praktisk som infrastrukturproblemer og parkering, og så arealer der kan produktudvikle et allerede kendt image/koncept på stedet eller understøtte en eksisterende funktion og udvikle allerede eksisterende turismetilbud. Blandt ønskerne til nye arealreservationer er ofte projekter, der kan lægge sig i slipstrømmen af projekter, der allerede er udviklet og opført af bl.a. fonde og EU-midler, og som kan understøtte en allerede igangværende positiv udvikling. Af de nye 21 nye arealer som kommunerne har identificeret som mulige nye arealreservationer, vedrører nogle arealer på ’jomfruelig jord’ mens andre vedrører omdannelse af én type funktion til en anden. Der er flere eksempler på at nedlagte bygninger og områder til offentlige formål og industri, ønskes udviklet til turisme; både ferielejligheder og rekreative aktiviteter/støttepunkter. Der er kun få forslag til feriehoteller i de fremtidige arealreservationer. Umiddelbart ligger det meget på linje med en konsuVidencenter for Kystturisme lentvurdering at kun ganske få feriedestinationer har tilstrækkeligt potentiale til at underOpgørelse overder nyepåpeger, arealreservationer og vurdering støtte etablering af et nyt badehotel. 07‐jan‐15 Mulige nye 204 Arealer med Feriested Kommuner arealer Allinge-Sandvig Bornholms Kommune 0 Blokhus Jammerbugt Kommune 2 Andet: støttepunkter 2 Projektidéer med potentiale Blåvand Varde Kommune 1 Andet:støttepunkt/oplevelsesanlæg 1 Projektidé med potentiale Ebeltoft Syddjurs Kommune 2 Feriecenter og Oplevelsesanlæg 1 Projektidé med potentiale Fanø Fanø Kommune 1 Oplevelsesanlæg 1 Projektidé med stort potentiale Gilleleje Gribskov Kommune 1 Andet: strand 1 Projektidé med stort potentiale Henne Strand Varde Kommune 1 Andet:Støttepunkt/Oplevelsesanlæg 1 Projektidé med potentiale Hvide Sande Ringkøbing-Skjern Kom. 2 Oplevelsesanlæg 1 Projektidé med potentiale Klitmøller/Nr.Vorupør Thisted Kommune 2 Feriehotel og Andet: støttepunkt 2 Projektidéer med stort potentiale Løkken Hjørring Kommune 0 Lønstrup Hjørring Kommune 0 Marielyst Guldborgsund Kom. 1 Andet: pier 1 Projektidé med potentiale Møn Vordingborg 0 Rømø Tønder Kommune 0 Rørvig Odsherred Kommune 1 Campingplads/feriecenter Skagen Frederikshavn Kom. 2 Feriehotel og feriecenter 1 Svendborg Svendborg 2 Campingplads og Andet: støttepunkt 1 Sønderborg Sønderborg 1 Feriecenter Søndervig Ringkøbing-Skjern Kom. 2 Feriecenter og Andet: Oplevelsesanlæg 21 Foreslået benyttelse stort potentiale Vurdering af projektide på arealerne Projektide ikke udviklet Projektidé med stort potentiale Projektidé med stort potentiale Projektide ikke udviklet 1 Projektidé med stort potentiale 14 Tabel 3. Oversigt over forslag til nye arealreservationer i de 20 særlige feriesteder som oplyst af de respektive kommunerne i de 20 særlige feriesteder samt vurdering af potentiale for både areal og foreslået projekt. Billund er ikke medtaget, da kommunen ikke er en kystkommune. RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Der er også forslag til nye arealudlæg der vedrører naturområder med historisk og rekreativ interesse. Der er eksempler på meget store, nye arealer placeret inden for kystbeskyttelseslinjen, hvor den særlige placering som et sådant areal kan få, kan være med til at udvikle et ellers underprioriteret ferieeller udkantsområde. Disse arealer foreslås typisk anvendt til centre til udvikling af sport og outdooraktiviteter, kombineret med et højkvalitetsprodukt i service - restaurant/cafe/butik m.m. Det vurderes, at af de 21 forslag til nye arealer har over halvdelen stort potentiale. Det handler om projekter der kan gøre en forskel i udviklingen af turismepotentialet på destinationen. De resterende arealer kan også blive interessante men mangler måske en mere radikal tilgang til udvikling af turismeproduktet. Det skal i den forbindelse bemærkes, at langt de fleste af de 21 nye arealudpegninger endnu ikke indgår i kommunernes overordnede strategiske turistpolitiske overvejelser eller i en anden planmæssig sammenhæng, men er udpeget uden nærmere tanke for planmæssige bindinger. Dette skal naturligvis ske i den videre arealudvikling. KRITISK GENNEMGANG AF EKSISTERENDE KOMMUNEPLANRAMMER På baggrund af analysen, virker det ikke umiddelbart som om der er sammenhæng mellem ønskerne om vækst inden for turismen i Danmark og de arealreservationer, som i dag er udlagte i kommunerne, eksempelvis som her, inden for de 20 særlige feriesteder. Arealerne kan vanskeligt vurderes til at virke som lokomotiv for den vækst, som der er fokus på at skabe, når det handler om at udvikle spændende, velbeliggende arealer med stort turismepotentiale. På baggrund af den forholdsvis store andel af fuldt udnyttede kommuneplanrammer, og en lige så stor andel af delvist benyttede planrammer, anbefales det, at kommunerne kritisk gennemgår de enkelte kommuneplanrammer som på nuværende tidspunkt er udlagt til større turismeanlæg. For så vidt angår de allerede fuldt udnyttede arealreservationer, der er rammelagt til turismeformål i kommuneplanerne, og i nogle tilfælde også de rammelagte delvist benyttede reservationer uden tilstrækkelig restrummelighed bør disse ikke længere regnes for en reservation. Nogle kommuner er imidlertid tøvende med at se bort fra eksisterende arealreservationer, selv om de er fuldt udnyttede, af frygt for ikke at kunne få disse ’erstattet’ med nye arealreservationer, og lægger derfor op til en drøftelse af dette. Fra et planlægningsmæssigt synspunkt giver det dog god mening, at få ’ryddet op’ i de eksisterende reservationer og fokusere på de eksisterende og eventuelt på nye arealer, som har det største potentiale for fremtidig turismeudvikling. Der er således en direkte kobling mellem planlægning og vækst. I forbindelse med identificering af nye arealer til turismeprojekter, er det essentielt, at kommunerne sikrer, at både arealer og projekter er egnede til udvikling og tager hensyn til infrastrukturelle, markedsmæssige og driftsøkonomiske forhold og sikrer, at de har investortække. Dette vil bedst kunne sikres gennem udarbejdelsen af strategiske turismepolitiske overvejelser, hvor disse ikke allerede eksisterer. Kommunerne opfordres i den forbindelse til i højere grad at tænke visionært og strategisk og arbejde med at finde mere velplacerede kyst- og strandnære arealer, som kan nyde fremme. 205 RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark UDARBEJDELSE AF STRATEGISKE TURISMEPOLITISKE OVERVEJELSER Den anbefalede gennemgang af eksisterende kommuneplanrammer for turismerelaterede formål bør ikke ske isoleret for de enkelte arealreservationer men ses samlet som et led i kommunens strategiske turismepolitiske overvejelser. Hvor der endnu ikke er udarbejdet sådanne strategiske turismepolitiske overvejelser i de respektive kommuneplaner, kan det kun anbefales, at disse udarbejdes hurtigst muligt for at sikre det rette plangrundlag for den fremtidige udvikling af turismen i kommunerne. Et veludarbejdet strategisk plangrundlag vil medvirke til at sikre den rette identifikation og udlæg af kommuneplanrammer for fremtidige turismeanlæg. I den forbindelse opfordres kommunerne også til ’at se ud over kommunegrænserne”. Turisten ænser ingen administrative grænser, når de vælger feriedestinationer. Han eller hun er interesseret i et sammenhængende produkt bestående af overnatningsfaciliteter, bespisningsmuligheder, aktivitets- og servicetilbud, adgang til attraktioner m.m. Om disse er placeret i en eller flere kommuner er irrelevant for turisten. Derfor anbefales kommunerne at samarbejde med nabokommuner og andre kommuner (fx inden for Vestkystpartnerskabet) om at sikre en koordineret planlægning af den fremtidige turisme. UDVIKLING AF TURISMEPRODUKTET Generelt har kommunerne stort fokus på udvikling af turismeproduktet gennem udlæg af nye arealreservationer, og flere kommuner har allerede udarbejdet strategier for udviklingstakter og handleplaner, der kan sikre, at investorer kan komme i gang og udvikle deres forretning. Ofte er det dog nødvendigt med et kommunalt lokomotiv der på tværs af kommunale sektorer igangsætter en udvikling, udpeger arealer, inddrager borgere og interessenter, støtter lokale ildsjæle samt fremmer bedre infrastruktur og skiltning. 206 Udvikling af turismeproduktet omfatter også udvikling af eksisterende sommerhusområder. Her er det af stor betydning, at kunne tilbyde aktiviteter og støttefunktioner af høj kvalitet på dagsbasis, men også om at kunne forbedre nærområderne med stisystemer og støttefunktioner langs kyster og strande. Derudover er der både ønsker om og generelt pres fra investorer på at udvikle ”det store anlæg”, der udover ferielejligheder også indeholder tilbud som badeland, sportsfaciliteter og wellness. Udfordringer her kan være at opnå tilladelser og at tilvejebringe en økonomi, der gør det muligt, at udvikle store samlede koncepter. Kommunerne er generelt interesserede i den type store anlæg, fordi de kan være med til at kvalitetsløfte et feriested. RAMMER FOR NØGLEINVESTERINGER I NATURBASEREDE TURISMEPROJEKTER Udviklingsmuligheder for de 20 særlige feriesteder i Danmark Mange steder synes det derfor helt nødvendigt, at kommunerne går i forvejen og tilvejebringer det nødvendige plangrundlag og medvirker i dialogen med andre berørte myndigheder og fonde. Det handler om, at kommunerne gennem deres turismestrategier og konkrete rammer understøtter og medvirker til at skabe større sikkerhed for en given udvikling i et område. Investorer ønsker at have sikkerhed for deres investering. Kommunerne oplever dog også barrierer for at udvikle eksisterende og nye arealer, blandt andet: • Opnåelse af tilladelser i forhold til nuværende lovgivning, specielt Naturbeskyttelsesloven • Den eksisterende skattelovgivning hæmmer udviklingen af visse typer af overnatningsprodukter • Manglende infrastruktur betyder, at områder kan være afskåret fra udvikling • Projekter går ned, fordi de driftøkonomiske forhold ikke er på plads • Små aktører kan have svært ved at udvikle deres produkt • Balancen mellem det ”oprindelige” på et sted kontra behovet for udvikling af destinationen Generelt har kommunerne samtidig peget på hvilke fokusområder der søges at arbejde med, når det handler om udvikling af turismeproduktet: • At gøre naturen til en ressource • At kunne italesætte turismeproduktet • At give turisterne ikke kun ”reasons to go”, men også ”reasons to return” • At sælge oplevelser med overnatninger - ikke omvendt • At et specialprodukt skal være indgangen til bredere turisme • At et enkelt turismeprodukt af kvalitet, kan være lokomotiv for et løft af et helt område 207
© Copyright 2024