1. No category

Trafik- og Vejafdelingen
Middelfart Kommune
Østergade 21
5580 Nørre Aaby
www.middelfart.dk
Telefon +45 8888 5500
Direkte +45 8888 4919
cvr.: 29189684
Middelfart Kommune
Teglgårdsparken 103
5500 Middelfart
[email protected]
Dato:
Sagsnr.: 2013-000059-21
Tilladelse til etablering af fiske- og faunapassage i Storå ved Fyllested Mølle.
Baggrund
Vandplan 2009 – 2015, der blev vedtaget i oktober 2014, er en udmøntning af EU’s vandrammedirektiv. En del af vandplanens indsatsprogram for at opnå mindst god økologisk tilstand i
vandløbene indebærer, at der skal skabes fri fiske- og faunapassage ved opstemningen i Storå
ved Fyllested Mølle (ODE-1217)
Det er pålagt kommunerne at gennemføre indsatserne i vandplanen. Med henblik på at sikre fri
passage i Storå-systemet har Middelfart Kommune udarbejdet et projekt for etablering af et
omløb i Storå ved stemmeværket ved Fyllested Mølle.
Opstemningen ved Fyllested Mølle har en faldhøjde på ca. 2,7 m og er beliggende 6,8 km fra
havet. Oplandet til opstemningen er på ca. 130 km 2, svarende til 1/20 af Fyns areal. En fiskeog faunapassage ved opstemningen vil give adgang til mere end 100 km vandløb, hvoraf hovedparten af vandløbene har høj, god og moderat økologisk tilstand. Tidligere var målsætningen gyde- og opvækstvand for laksefisk i hovedparten af vandløbene opstrøms for opstemningen.
Projektet vil bidrage væsentligt til opfyldelse af målsætningen for Storå, idet en opfyldelse af
målsætningen forudsætter fri og uhindret fiskepassage. Projektet indgår også i en større sammenhæng med erhvervsfremmeprojektet med styrkelse af fiskebestandene i de fynske vande
– Havørred Fyn.
Opstemningen ved Fyllested Mølle er oprindeligt etableret med henblik på drift af en kornmølle
under hovedgården Kærsgård. Senere har vandkraften været udnyttet til elproduktion med 2
turbiner. Elproduktionen er ophørt i 2003.
Opstemningen er etableret som en dæmning over ådalen lige nord for kirken. Dæmningen bærer i dag Kirkevej. Dæmningen er forsynet med et stemmeværk, der er placeret under broen
for Kirkevej over Storå.
Der er i 1976 etableret en bassintrappe nedstrøms for stemmeværket. Bassintrappen lever
ikke op til de nuværende krav om passage for vandrefisk. Problemerne med den nuværende
bassintrappe er de klassiske:
- Det er ikke hele vandføringen, der ledes gennem trappen – mindre end en ¼ af vandføringen ledes gennem den øverste del af trappen,
- Dårlig ledestrøm op til trappen,
- Diffus strømningsretning i trappen,
- For lille vanddybde og for lille volumen i bassinerne, og dermed for stor turbulens i bassinerne, specielt i den øvre del af trappen.
Bassintrappen opfylder således ikke kravene til fri passage for fisk og fauna.
Projektet
Projektet for etablering af faunapassage ved Fyllested Mølle er udarbejdet af Rambøll og dateret februar 2011. Der er foretaget mindre ændringer af projektet i 2015.
På en strækning af ca. 400 m umiddelbart opstrøms for Rugårdsvej anlægges et nyt stryg parallelt med og vest for Storåens eksisterende forløb både op- og nedstrøms for Kirkevej. Stryget anlægges med så flade anlæg som det er muligt i forhold til blandt andet kirkestien. Hermed søges stryget indpasset bedst muligt i landskabet med engen og hovedgården, Kærsgård.
En ny underføring (tunnel) under Kirkevej vest for den eksisterende bro anlægges med en
bundbredde på 6 m,
På strækningen opstrøms for Kirkevej (st. 6.810 – 7.080 m) anlægges stryget med et bundlinjefald på 4,3 0/00.
Det vil sige, at der over den ca. 270 m lange strækning udlignes et vandspejlsfald på ca. 1,15
m. Dybden af vandløbsbunden i forhold til eksisterende terræn vil være mellem 1,2 m og 2,3
m. Strækningen opbygges med en ca. 6 m bred bund og et indre anlæg 1:9 til siderne og et
ydre anlæg på 1:3 indtil terræn træffes. Bunden opbygges af sten og grus, som udlægges med
en variation, der skaber gode gyde- og opvækstforhold for laksefisk. Bunden opbygges primært af gydegrus (Ø16-80 mm) i et 30-40 cm tykt lag, suppleret med 35-40 cm store sten,
der forankres i strygbunden og skal fungere som strømlæ for faunaen.
Stryget opbygges med naturlige stryg-høl sekvenser og med en fordeling af materialerne, så
profilets dybeste punkt får et slynget forløb. Vandløbet ”fastlåses” ikke ved stensikring af siderne. Dette giver mulighed for, at vandløbet kan udvikle sig dynamisk.
På strækningen nedstrøms Kirkevej (st. 6.691 – 6.801 m) anlægges stryget med en bundlinjehældning på 9,5 ‰. Strækningen opbygges ligeledes med en ca. 6 m bred bund og et indre
anlæg på 1:9 til siderne og et ydre anlæg på 1:3 ind til terræn træffes. Bunden opbygges af et
lag af stenmaterialer i størrelsen Ø125-250 mm til erosionssikring. Laget vil være ca. 40 cm
tykt. På stryget udlægges der 40-50 cm store sten, der forankres i strygbunden og skal fungere som strømlæ for faunaen. Erosionssikringen foretages til ca. 0,75 m over bunden (målt lodret), hvilket svarer vandspejlsniveauet ved en 10 års maksimum afstrømning.
Alle ydre anlægssider tilsås med en græsblanding, så siderne hurtigt efter etablering bliver
stabile.
Dræn fra søerne ved avlsgården og fra området øst for engen langs Storå sikres afløb til mølledammen, hvorfra det kan ledes gennem stemmeværket og bassintrappen.
Det tilstræbes overalt at indpasse stryget bedst muligt i terrænet under hensyntagen til de
landskabelige forhold på stedet.
Projektet indebærer, at der ikke længere kan indvindes vand til turbinedrift fra Storå, og at
vandet i Storå ikke længere kan opstemmes ved stemmeværket ved Kirkevej.
Lovhjemmel
Etableringen af et faunapassabelt stryg ved Fyllested Mølle forudsætter, godkendelse af Middelfart Kommune efter følgende:
Naturbeskyttelseslovens § 65, jf. § 3. (Lov om naturbeskyttelse, nr. 9 af 3. januar 1992)
Vandløbslovens § 37, § 48 og § 71 (Lov om vandløb, nr. 927 af 24/9 2009)
Projektet skal vurderes i henhold til Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private
anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning – Bekendtgørelse nr. 1184 af
6. november 2014 - Screeningen af projektet giver ikke anledning til at antage, at projektet vil
kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse.
Vurderingen offentliggøres samtidig med denne tilladelse.
2
Lodsejerkontakt og offentliggørelse af udkast til projekt
Projektet udføres på matr. nre. 1bd og 1bb begge Kærsgård Hgd., Brenderup tilhørende Henri
Hage og Christoffer Hage, Rugårdsvej 160, 5464 Brenderup, samt på Middelfart Kommunes
vejareal.
Der er afholdt flere møder med lodsejerne, hvor projektet er drøftet.
Projektet blev sendt til udtalelse ved lodsejerne den 28. januar 2015 og har ligeledes været
offentliggjort i tidsrummet fra den 28. januar 2015 til den 25. marts 2015. Der har i dette tidsrum været mulighed for offentligheden at komme med bemærkninger til projektet.
Udtalelser til projektet
Lokaliteten og projektet har i 2010 været besigtiget og drøftet med Morten Stenak, Kulturarvsstyrelsen. Det er Kulturarvsstyrelsens vurdering, at Fyllested Mølle repræsenterer et interessant møllemiljø med forskellige faser af udnyttelsen af vandet (vandmølle, elværk, bassintrappe mv.)
I forbindelse med vandløbsrestaureringen bør der tages udstrakt hensyn til de kulturhistoriske
interesser og ejerens ønsker til godsets udvikling i relation til fx drift (vandkraft og græsning
med heste), turisme (kulturarv og lystfiskeri) og herlighedsværdi (mølledam og integration
med herregårdsparken)
Vends Sportfiskeforening har med brev af 15. marts 2011 fremsat forslag om, at der introduceres flere og større slyngninger på det planlagte stryg, med henblik på at ”vinde” længde og
derved kunne anlægge stryget med et mindre fald.
Fiskeridirektoratet har med mail af 19. februar 2015 oplyst, at direktoratet er at den opfattelse, at projektet vil gavne vandrefiskenes frie passage.
Brenderup Indslev menighedsråd har ved formand Kaj Axel Jensen den 10. februar 2015 peget
på kirkegårdens behov for afdræning, og at der allerede nu kan der i regnfulde perioder, hvor
ådalens vand står få meter fra kirkegårdsdiget, forekomme blankt vand ved udgravning af kistegravpladser.
Menighedsrådet opfordrer Middelfart Kommune til at påse, at hensynet til Brenderup Kirke og
kirkegård med de kulturhistoriske værdier, der er knyttet hertil indgår i den videre behandling
af projektet.
Menighedsrådet opfordrer til, at der foretages en konsekvensanalyse for Brenderup Kirke og
kirkegård af den planlagte regulering af Storå.
Middelfart Museum har med brev af 20 marts 2015 fremsendt bemærkninger til projektet. Museet finder det problematisk, at mølledammen ikke længere tilledes vand fra Storå
Det er museets synspunkt at projektet bør tage hensyn til de kulturhistoriske værdier
og sikre at mølledammen fortsat har forbindelse til Storå. Museet henviser til, at mølledammen
ikke har været oprenset i mange år og at den er tilgroet. Selvom det ikke indgår i det skitserede forslag, er en oprensning af mølledammen en oplagt prioritet.
Christina Hage har den 27. februar 2015 på vegne af Henri Hage og Christoffer Hage anmodet
om aktindsigt i sagen om etablering af fiske- og faunapassage ved Fyllested Mølle. Sagens akter er fremsendt til Christina Hage.
Carsten Hansen, Sønderjysk Landboforening har på vegne af Henri Hage og Christoffer Hage
den 25. marts 2015 indsendt en klage over projektet
I klagen fremføres, at projektet ikke tager hensyn til helheden og at der ikke tilføres tilstrækkeligt vand til mølledammen og til turbinehusene. Projektet tager ikke hensyn til de særlige
kulturhistoriske værdier i form af et unikt møllemiljø i tilknytning til et herregårdsmiljø, de afgræssede enge og kirkegårdsmiljøet. Projektet vil være meget ødelæggende for helhedsindtrykket af området.
3
Der gives videre udtryk for, at den eksisterende bassintrappe ved opstemningen opfylder kravet til fri fiske- og faunapassage.
Klager mener, at det er forkert, at der endnu ikke er udarbejdet en VVM-redegørelse for projektet.
Den historiske fortælleværdi kan ikke opretholdes ved gennemførelse af projektet, og dette er
derfor ikke i overensstemmelse med vandløbslovens § 37, stk. 3, hvorefter
vandløbsrestaureringer ikke kan gennemføres, hvis der tilsidesættes væsentlige kulturhistoriske interesser.
Der vil blive tale om et erstatningskrav, hvis Kærsgård fratages vandindvindingsretten.
Klager mener videre, at der ikke er taget hensyn til de skader, der vil opstå, når vandstanden
ændres omkring sokler og fundamenter og i forhold til Brenderup kirke.
Odense Bys Museer har den 24. februar 2015 fremsendt en kulturhistorisk udtalelse vedrørende etablering af faunapassage ved Fyllested Mølle.
Odense Bys Museer mener, at en adskillelse af vandløbet og mølledammen ikke kan accepteres, der bør være forbindelse mellem vandløb og mølledam. Vandet bør deles sådan at hoveløbet får 2/3 og mølleanlægget får ca. 1/3 evt. etableres et overløbsrør placeret ved indløbet før
mølledammen i en højde sådan at hovedløbet får størstedelen. Dette bør ske for at sikre at
mere end 500 års mølledrift på stedet også fremover kan fortælles
Mølledammen uden om den lille ø (det højeste sted), bør oprenses, selvom der ikke er penge i
projektet bør dette finansieres ad anden vej. Møllen har nu offentlig adgang og en forståelse af
møllehistorien på stedet vil forhøje oplevelsesværdien væsentligt.
Der er ikke i selve projektområdet truffet fund af fortidsminder og arbejdet med at skabe en fri
faunapassage ved Fyllested Mølle vurderes at være et så beskedent anlægsarbejde, at sandsynligheden for at påtræffe jordfaste fortidsminder er lille. Det vil derfor ikke være nødvendigt
med en forundersøgelse forud for anlægsarbejdet. Bygherre bedes dog orientere Odense Bys
Museer om tidspunktet for anlægsopstart, så at museet har mulighed for at foretage en besigtigelse af jordlagene i forbindelse med anlægsarbejdet.
På de historiske kort ses i Storåen en mindre holm umiddelbart nordøst for Kjærsgaard. Det er
vigtigt at bygherre her er særligt opmærksom på muligheden for at påtræffe arkæologiske
spor eller genstande. Bygherre skal dog generelt være opmærksom på, at hvis der under anlægsarbejde på området findes arkæologiske spor (f.eks. ildsteder, brønde, stolpespor) eller
genstande (f.eks. lerkar-/skår, bearbejdet træ, metalgenstande o.l.), skal anlægsarbejdet omgående indstilles (jf. Museumslovens § 27, lov nr. 473 af 7. juni 2001), og Odense Bys Museer
kontaktes.
Kirken, møllen, hovedgården og vandløbet i engen udgør et enestående velbevaret miljø som
der kun findes få bevaret af i landet. Der bør således ved etableringen af faunaspærringen
udvises de størst mulige hensyn til de kulturhistoriske værdier.
Middelfart Kommune bemærkninger.
Ifølge kommuneplanens retningslinjer for kulturhistoriske værdier og kirkeomgivelser - skal
det sikres, at tekniske anlæg og større terrænændringer i forbindelse med de kulturhistoriske
værdier og kirkeomgivelserne kun sker under hensyntagen til at sammenhængen mellem de
kulturhistoriske elementer ikke forringes eller går tabt. Nyanlæg og ændringer bør således foregå under hensyntagen til bygningerne og anlæggene, der er sårbare overfor forfald og terræn- og vandstandsændringer. Ændringer skal ske under hensyntagen til afvejning i forhold til
natur- og miljøinteresser.
Omgivelserne omkring Brenderup Kirke er i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 19 beskyttet
med en kirkebyggelinje på 300 m. Formålet med kirkebyggelinjen er at sikre, at der ikke foretages indgreb, der kan virke forstyrrende på kirkernes visuelle indvirkning i landskabet.
4
Der må således ikke opføres bebyggelse med en højde på mere en 8,5 m inden for kirkebyggelinjen. Omgivelserne omkring Brenderup Kirke er desuden fredede, men projektområdet ligger
udenfor det fredede område.
Det er vurderet, at da projektet alene omfatter ændringer under det nuværende terrænniveau,
og alene består af etablering af et nyt åforløb og etableringen af en ny tunnel under Kirkevej,
virker projektet ikke forstyrrende på den visuelle oplevelse af kirken.
Ved at etablere det nye strygforløb vest for den eksisterende Storå og vest for den eksisterende vejbro for Kirkevej foretages ikke ændringer af de kulturhistoriske levn. Den kulturhistoriske fortælleværdi er således intakt. Der vil dog i fremtiden ikke kunne produceres el med turbinen, hvilket heller ikke er sket siden 2003. Såfremt ejeren foranlediger mølledammen oprenset vil en driftsklar turbine kunne tilføres vand og køre i en kortere periode baseret på reservoirdrift.
Vends Sportsfiskeforening har stillet forslag om flere og større slyngninger på det projekterede
stryg. Middelfart Kommune har vurderet forslaget og er enig med Vends Sportsfiskeforenings
ønske om at anlægge stryget med så stor længde som muligt og dermed med et så lille fald
som muligt. Det viser sig imidlertid, at med strygets store ovenbredde og de fysiske rammer
på lokaliteten kan Sportsfiskeforeningens forslag ikke realiseres. I forbindelse med afsætningen af stryget i marken vil Middelfart Kommune søge at give det nye stryg et forløb, der indenfor de givne rammer bedst muligt tilgodeser ønsket om så stor længde og dermed så lille
fald som muligt.
Middelfart Kommune har noteret sig Fiskeridirektoratets holdning om, at projektet vil gavne
vandrefiskenes frie passage af opstemningen ved Fyllested Mølle.
Brenderup Indslev Menighedsråds frygt for problemer med for høj vandstand på kirkegården
som følge af projektets gennemførelse er ubegrundet, idet projektet på strækningen opstrøms
for Kirkevej alene bevirker, at vandspejlsniveauet i Storå sænkes i forhold til i dag. Vandstanden opstrøms Kirkevej er i dag afhængig af stemmehøjden i stemmeværket under Kirkevej.
Det højeste niveau, som der må stemmes op til (flodemålet) er i kote 6,87 m DVR90.
Efter projektets gennemførelse vil vandstanden umiddelbart opstrøms Kirkevej ved en medianmaksimumvandføring være ca. kote 5,25 m DVR90. Projektet vil således medføre en lavere
vandstand i Storåen, end der kan optræde med det nugældende retsgrundlag. Der er således
ikke grund til at antage, at projektet vil give anledning til en højere grundvandstand under
kirkegården, - tværtimod.
Teoretisk set vil projektet medføre en marginalt lavere grundvandstand under kirkegården.
Henset til jordbundsforholdene under kirkegården – moræneler – vil ændringen i grundstand
være begrænset. Hvis der under anlægsarbejdet findes drænrør fra arealet ved kirken vil disse
blive givet afløb til det nye omløb.
Til Middelfart Museums indsigelse kan bemærkes, at projektet indeholder en sikring af, at der
også i fremtiden kan tilledes vand til mølledammen således, at der efter oprensning af mølledammen vil kunne opretholdes et frit vandspejl. Derved giver projektet mulighed for, at det
landskabelige udtryk bliver tæt på det oprindelige udtryk foran møllen og turbinehuset. Der
gøres i denne forbindelse opmærksom på, at en oprensning af mølledammen kræver en forudgående vurdering i forhold til naturbeskyttelseslovens bestemmelser.
Henset til, at projektet i sin nuværende udformning alene er en indsats i medfør af vandplanen
til sikring af fri passage ved opstemningen ved Kirkevej, rummer de økonomiske rammer ikke
mulighed for at gennemføre aktiviteter, der ikke er umiddelbart knyttet til målet om etablering
af fri passage for vandrefisk. Ud over de aktiviteter, der direkte knyttet til at skabe passage er
der alene mulighed for aktiviteter der har til mål at sikre fugtighedsforholdene under bygningerne og i øvrigt tage kulturhistoriske hensyn i den udstrækninger det er muligt indenfor de
rammer staten har udstukket for gennemførelse af vandplanindsatser.
Middelfart Kommune skal til indsigelsen fra Carsten Hansen på vegne af ejerne Henri Hage og
Christoffer Hage bemærke, at der på nuværende tidspunkt ikke kan klages over projektet, da
der ikke er meddelt en afgørelse. jf. vandløbslovens § 84.
5
Det er Middelfart Kommunes holdning, at projektet for fri passage ved opstemningen ved Fyllested Mølle ikke tilsidesætter væsentlige kulturhistoriske interesser. Der ændres ikke på det
nuværende anlæg bortset fra, at der med projektets realisering ikke bliver mulighed for direkte
vandindtag fra Storå til mølledammen. Vandstanden i mølledammen kan i stedet opretholdes
ved opstemning i det eksisterende stemmeværk. Vandet tilledes mølledammen fra dræn og
overløb fra søerne ved avlsgården.
Projektet bliver VVM-screenet forud for Byrådets vedtagelse af projektet. Screeningen offentliggøres sammenmed Byrådets afgørelse.
Etableringen af et nyt stryg ved opstemningen ved Fyllested Mølle vil i høj grad bidrage til arbejdet med at opfylde miljømålsætningen for Storåsystemet.
Natur- og Miljøklagenævnet har i 2012, i forbindelse med afgørelse af en klage over det i hovedsagen samme projekt, lagt til grund, at lodsejerne som følge af landvæsenskommissionskendelsen fra 1929 har haft en særlig adkomst til at indvinde vandet til brug for mølledriften.
Denne vandindvindingsret er opretholdt ved vandforsyningslovens § 86, stk. 2, og er gjort
tidsbegrænset ved lovens § 86, stk. 44, indtil senest 1 år efter vedtagelsen af den første
kommunale handleplan i medfør af miljømålsloven.
Det er oplyst, at turbinerne ikke har været i drift siden 2003. Nævnet finder dog ikke, at lodsejeren på denne baggrund har mistet sin vandindvindingsret, eftersom Middelfart Kommune
ikke har tilbagekaldt denne i medfør af vandforsyningslovens § 35.
En gennemførelse af projektet rejser spørgsmålet om gennemførelsen af projektet reelt indebærer ekspropriation af opstemningsretten og vandindvindingsretten.
Efter vandløbslovens § 71 kan vandløbsmyndigheden ekspropriere rettigheder, der vedrører
vandløbsretlige forhold. Ved ekspropriation efter vandløbsloven sker ekspropriationsforretningen efter den procedure, der er beskrevet i lov om offentlige veje og som sikrer overholdelse
af forvaltningsretlige normer. Ekspropriationsafgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. En eventuel uenighed om erstatningens størrelse kan indbringes for Taksationskommissionen.
Natur- og Miljøklagenævnet forstår lovbemærkningerne sådan, at vandløbsmyndigheden har
frihed til at vælge den optimale løsning ud fra de forhold og begrænsninger, som er på det
sted, hvor der skal etableres faunapassage. Således kan myndigheden vælge at meddele påbud om at nedlægge en opstemning som en del af et faunapassageprojekt, eller vælge en løsning, hvor opstemningen (bygværket) bevares, mens opstemnings- og vandindvindingsretten
reelt eksproprieres ved at forlægge vandløbet.
Ifølge lovbemærkningerne må det anses for sandsynligt, at en foranstaltning, der har den
virkning, at en ubetinget, individuelt meddelt tilladelse til at indtage hele vandløbets vandføring reelt inddrages, vil blive betragtet som ekspropriation.
Det bemærkes i den sammenhæng, at en fornyelse af vandindvindingsretten efter reglerne i
vandforsyningsloven ikke er mulig, som følge af projektets nuværende udformning.
En genoptagelse af vandindvindingen vil kræve en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens §
3 til ændring af vandføringen i Storå mellem indtagspunktet og udledningspunktet, en fornyet
tilladelse i medfør af vandforsyningsloven og endelig en tilladelse til ændring af stemmepraksis
i medfør af vandløbslovens § 48.
For at hindre erosion opstrøms for den restaurerede strækning etableres en stensikring på
tværs af Storå ved den opstrøms begrænsning af projektet.
I forbindelse med vurdering af projektområdet i relation til naturbeskyttelseslovens bestemmelser er området besigtiget den 25. juni 2015.
Arealet mellem Rugårdsvej og Kirkevej er registreret som mose. Langs vandløbet på denne
strækning var der rød-el, pil, ask, ær, navr, elm og hyld med en undervegetation af især rose
6
sp., stor nælde og vild kørvel. Arealet havde ikke karakter af elle-askesump eller anden mosenaturtype, og det vurderes, at arealet ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Denne
udpegning tages ud af den vejledende registrering af beskyttet natur.
Engen langs Storå, opstrøms Kirkevej, bar i høj grad præg af at være afgræsset af heste, og
muligvis har det fået gødning. Den vestlige del var nyligt slået, mens der gik heste øst for
vandløbet.
Den vestlige del var domineret af kulturgræsser som alm. hvene og alm. rajgræs med forekomst af alm. rapgræs, rørgræs, lav ranunkel, hvid kløver, kruset skræppe, krybende baldrian
(på de lidt mere våde dele).
Den østlige del forekom mere kulturpræget og domineret af alm. rajgræs, alm. hvene og alm.
rapgræs med forekomst af lav ranunkel, hønsetarm, mælkebøtte sp., hvid kløver, tusindfryd
og blød storkenæb.
På baggrund af områdets aktuelle tilstand samt driftshistorien, jf. Kommunens tilgængelige
flyfotos, vurderes det, at engen er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 om generelt beskyttede naturtyper.
På vandløbsbrinkerne blev der registreret følgende arter, krybende baldrian, bredbladet dunhammer, fløjlsgræs, håret star, hvid kløver, korsknap, vandmynte, alm. rajgræs, lav ranunkel,
alm. rapgræs, knæbøjet rævehale, rørgræs, butbladet skræppe, rød-el, tykbladet ærenpris,
stor nælde og krybhvene.
Der blev ikke registreret padder eller andre arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV i området. Det er Kommunens vurdering, at projektet vil forbedre forholdene for evt. bilag IV-arter,
der er tilknyttet vandløb,
Opstrøms for Kirkevej er den ferske eng omfattet at Naturbeskyttelseslovens beskyttelsesbestemmelser. Bortset fra de umiddelbare ændringer i forbindelse med anlægsarbejdet og i en
kort periode herefter forventes alene en marginal ændring af fugtighedsforholdene på engen
umiddelbart opstrøms for Kirkevej. Stuvningszonen opstrøms for det nuværende stemmeværk
vil blive fjernet og de fysiske variation i Storå vil stige betydeligt, ligesom der etableres en lang
strækning med gode gydemuligheder for fiskelivet.
Engen langs Storå er en kultureng som fremstår artsfattig, med den mest varierede vegetation
langs selve vandløbet. Etableringen af stryget vil ske gennem engen, hvilket betyder, at engarealet reelt reduceres. Det er dog forventeligt, at der langs stryget vil indfinde sig tilsvarende
vegetation, som langs brinkerne af Storå.
Med etableringen af et stryg uden om opstemningen sikres fisk og anden fauna fri passage op
gennem Storå, hvilket medvirker til at opfylde målsætningen om god økologisk tilstand for
vandløbet.
Middelfart Kommune har gennemført en møderække med ejeren af Kærsgård, med henblik på
at nå til enighed om projektets udformning og om en erstatning i forbindelse med projektets
gennemførelse.
Det har ikke været muligt at nå til enighed med lodsejeren om projektet eller om erstatning for
projektets gennemførelse.
Projektet forventes gennemført i sommeren 2016.
Økonomiske forhold
Udgifterne til projektets gennemførelse afholdes af midler fra NaturErhvervstyrelsen og Naturstyrelsen til vandplanindsatsen.
7
Byrådets afgørelse
I medfør af Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3, jf. lovens § 3 meddeles dispensation fra beskyttelsen af vandløbet og de ferske enge indenfor projektarealet til projektets gennemførelse.
Både engen og Storå er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, hvorefter tilstanden ikke må
ændres uden forudgående dispensation. Efter lovens § 65, stk. 3 kan kommunen, i særlige
tilfælde, så som naturforbedringer eller væsentlige samfundsmæssige interesser, dispensere
for forbuddet i § 3.
Samlet set vurderes der at være tale om et naturforbedrende projekt. Derfor meddeles der
dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3.
I medfør af § 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014, - Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) jf. Lov om planlægning –
Træffes der hermed beslutning om, at etableringen af fri fiske- og faunapassage ved stemmeværket ved Fyllested Mølle jf. ovenstående ikke kræver udarbejdelse af en VVM-redegørelse.
Der henvises til vedlagte VVM-screeningsskema.
I medfør af § 37 i lov om vandløb, LBK nr. 927 af 24. september 2009, meddeles hermed tilladelse til etablering af et stryg ved opstemningen ved Fyllested Mølle jf. ovenstående og projekt
dateret februar 2011 udarbejdet af Rambøll med rettelsesblad af 19. januar 2015 som offentliggjort den 28. januar 2015.
Med gennemførelse af projektet ændres der ikke på ejerforholdene til eller vedligeholdelsen af
arealer, stemmeværk, bro og andre anlæg. Storå vil fortsat være et offentligt vandløb, der
vedligeholdes på foranledning af Middelfart Kommune. Den nye tunnel under Kirkevej ejes og
vedligeholdes af Middelfart Kommune.
I medfør af § 48 i lov om vandløb, LBK nr. 927 af 24. september 2009, meddeles hermed tilladelse til opstemning af vand i den eksisterende mølledam med stemmeværket i forbindelse
med den eksisterende bro for Kirkevej over Storå i dennes station 6807 m. Flodemålet fastsættes uændret til kote 6,87 m DVR90.
Begrænsning af stemmeretten til højst 3 dage af gangen jf. LVK-forlig af 14/10 1929 og begrænsningen i stemmeretten således, at der i månederne oktober, november og december
skal være fri gennemstrømning gennem det venstre vandslug under broen jf. LVK af 15/3
1976 bortfalder hermed begge.
I medfør af § 71 i lov om vandløb, LBK nr. 927 af 24. september 2009, indledes en ekspropriationsforretning af retten til vandindvinding ved Fyllested Mølle, af retten til opstemning af vandet i Storå ved stemmeværket i station 6807 m, af rådighedsindskrænkning i forbindelse med
nyt forløb af vandløbet, samt af det nødvendige areal til midlertidig arbejdsplads og oplagsareal mv.
Klagevejledning
Afgørelsen i medfør af Naturbeskyttelseslovens bestemmelser
Afgørelser kan efter naturbeskyttelseslovens kapitel 12 påklages til Natur- og Miljøklagenævnet inden 4 uger fra modtagelsen. Er afgørelsen offentlig bekendtgjort, regnes klagefristen
altid fra bekendtgørelsestidspunktet.
Klageberettiget er adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
offentlige myndigheder, lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i
afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af
natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder, regnet fra samme dato som klagefristen.
Afgørelsen i medfør af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) jf. Lov om planlægning.
8
I henhold til Planlovens § 58 skt. 1, nr. 4. kan afgørelsen om, at projektet ikke kræver udarbejdelse af en VVM-redegørelse påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.
Afgørelsen kan påklages indenfor en frist på 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. I tilfælde af annoncering af afgørelsen regnes klagefristen fra annonceringstidspunktet.
Afgørelsen i medfør af lov om vandløb.
I henhold til vandløbslovens § 80 kan afgørelsen i medfør af vandløbsloven påklages til Naturog Miljøklagenævnet.
Afgørelsen kan påklages indenfor en frist på 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. I tilfælde af annoncering af afgørelsen regnes klagefristen fra annonceringstidspunktet.
Klageberettiget ifølge vandløbslovens § 84 er
- den afgørelsen er rettet til,
- de berørte lodsejere,
- enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald,
- Danmarks Naturfredningsforening,
- Danmarks Sportsfiskerforbund.
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du
klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen
ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed,
der har truffet afgørelsen.
En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager,
skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Gebyret tilbagebetales, hvis der gives helt eller delvist medhold i klagen eller, hvis klagen bliver
afvist.
Natur- og Miljøklagenævnet regner klagefristen i hele døgn. Det vil sige, at klagefristen udløber ved midnat på dagen for klagefristens udløb. En klage skal således være tilgængelig for
førsteinstansen i Klageportalen senest kl. 23.59 på den dag, hvor klagefristen udløber.
Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om
Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at
bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet
afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes
Afgørelsen må ikke udnyttes før klagefristens udløb. Indgives der klage må afgørelsen ikke
udnyttes med mindre klagemyndigheden beslutter andet.
Steen Dahlstrøm
Borgmester
Kopi til:
Henri Hage, Rugårdsvej 160, 5464 Brenderup, [email protected]
Christoffer Hage, Rugårdsvej 160, 5464 Brenderup, [email protected]
Christina Hage, [email protected]
Carsten Hansen, [email protected]
9
Danmarks Naturfredningsforening, [email protected], [email protected]
Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen v/Lars Christiansen, [email protected]
Danmarks Sportsfiskerforbund, [email protected], [email protected]
Dansk Møllerforening, [email protected]
DOF (repræsentant i Middelfart), Jørgen Halse, [email protected]
DOF (dansk ornitologisk forening) [email protected] og [email protected]
Middelfart Museum, [email protected]
Odense Bys Museer,[email protected]
Naturstyrelsen – Fyn,[email protected]
Middelfart Vandløbslaug ([email protected])
NaturErhvervsstyrelsen (tidligere Fiskeridirektoratet, afd. Fredericia),[email protected]
Friluftsrådet, [email protected]
Brenderup Indslev menighedsråd, [email protected]
Vends Sportsfiskeforening, [email protected]
Kulturarvsstyrelsen, [email protected]
Naturstyrelsen, [email protected]
10
Fyllested Mølle
Projektstrækning
11