566 08-05-15 - Økologisk Landsforening

Politisk støtte til økologi
Kvælstof på spil
Salget slår rekord
Forskere, eksperter, interesseorganisationer og politikere
diskuterede fordele og ulemper ved økologi på konference om økologiens betydning for samfundsgoder.
Reglen om højst 70 kg ikke-økologisk N/ha kan have
talte dage. NaturErhvervstyrelsen og erhvervets repræsentanter diskuterer fremtidens gødningsregler i
Kontroludvalget.
Danskerne lagde økologiske fødevarer for 6,2 mia. kr. i
indkøbskurvene i 2014. Det er en stigning på 6 procent i
forhold til året før, og alt tyder på, at væksten fortsætter.
4-5
AKTUELT
7
MARK OG STALD
ØKOLOGI
14
MAD OG MARKED
ERHVERV
8. maj 2015
nr. 566
35. årgang
Nu rykker
landmændene
Stigende efterspørgsel og bedre priser på økologi•‡’”‘†—–‡”ƒƒϐŽ§•‡•‹—”˜‡‘˜‡”ƒ–ƒŽŽ‡–ƒˆ
landmænd, der ønsker at lægge giften og kunstgødningen på hylden
OMLÆGNING
AF IRENE BRANDT
Lav dit eget gårdlaboratorium
På gården Romsdal kender Grethe Hansen ikke
kun sine køer. Hun kender også deres yverbakterier. Hvis en ko har optakt til yverbetændelse,
går hun i gårdlaboratoriet med en mælkeprøve.
side 10
)OHUH RJ ÁHUH ODQGP QG ¡QVNHU DW
undersøge, om det er realistisk at
omlægge deres gård til økologisk
drift. I 2014 var der således 32 landmænd, der henvendte sig på egen
hånd og bad om et omlægningstjek
gennem Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening, ØL. I år har
Landbrugsafdelingen fået henvenGHOVHULnUHWVI¡UVWHÀUHPnQHGHUIUD
ODQGP QG GHU ¡QVNHU DW ÀQGH
ud af, hvilke muligheder de har for at
drive deres landbrug økologisk.
- Blandt de landmænd, der selv
henvender sig, er det 80 pct., der
er omlagt til økologisk drift inden
for det første år efter besøget, siger
Mads Sejersen Vinther, der er Grøn
vækst-konsulent i ØL.
Landets 31 landbrugs-rådgivningsvirksomheder, som er organiseret i DLBR, foretager også gratis omlægningstjek. Foodculture.dk oplyser,
at også her oplever konsulenterne en
voksende interesse for økologi. Fra
januar til marts 2015 bookede 100
landmænd et økologisk omlægningstjek hos rådgivningsvirksomhederne.
'HW HU ODQJW ÁHUH HQG L KHOH hvor der kun blev foretaget 67 omlægningstjek i DLBR-regi. I 2013 lå
tallet på 21. Og 60-70 procent af
dem, der får et omlægningstjek via
DLBR, ender med at lægge om.
Populære høns
Konsulenterne i ØL oplever, at det er
fjerkræ- og ægproduktion, der især
er interesse for; men i løbet af foråret
er interessen for svineproduktion og
kødkvæg også vokset. Der er også
interesse for økologisk planteavl og
for kombineret husdyrproduktion og
planteavl.
- De kriterier, kommunerne bruJHU QnU GH VNDO ÀQGH SRWHQWLHOOH
landmænd, de gerne vil have os til
at besøge, tager blandt andet afsæt i
størrelsen på ejendommene. Det betyder, at en del gartnerier ikke kommer med, men vi vil meget gerne lave
omlægningstjek på gartnerierne. Og
efterspørgslen på danske økologiske
grøntsager er stor lige nu, siger Mads
Sejersen Vinther.
Læs mere side 6
Miljø og dyrevelfærd koster hektarstøtten
Det er urimeligt, at udearealer til økologiske
dyr koster hektarstøtten,
mener svineproducent.
Økologisk Landsforening
søger opbakning til en
ændring på EU-plan
Det koster svineproducent Bertel
Hestbjerg, Holstebro i omegnen af
50.000 kr. om året, at han gerne vil
gøre søernes farefolde både miljøvenlige og attraktive for dyrene. Han
har de senere år eksperimenteret
med tilplantning af farefolde med
godt resultat, og for 14 dage siden
plantede han 16 ha nyerhvervet jord
til med en blanding af popler, stedsegrønne træer, frugt og nødder - en
slags skovlandbrug. Denne blanding
er ikke støtteberettiget. Det gælder
såvel den almindelige grundbetaling
som økologistøtten. Det synes han
ikke er rimeligt, da der fortsat er tale
om decideret landbrugsproduktion
på arealet.
Med åbne øjne
- Jeg vidste det godt på forhånd
men valgte at gøre det alligevel. Jeg
kunne godt have plantet noget, der
kunne få støtte, men jeg vil gerne udvikle konceptet for grisenes, miljøets
og diversitetens skyld, siger Bertel
Hestbjerg, der bl.a. læner sig op ad
den nyeste forskning i sit arbejde
med at udvikle sine farefolde.
Ifølge Sybille Kyed, Økologisk
Landsforening, er spørgsmålet drøf-
tet med NaturErhvervstyrelsen.
- De er imødekommende og har
stillet en arealkode i udsigt, men
skovlandbrug er ikke støtteberettiget
med den gældende jura, siger hun.
Økologisk Landsforening vil derfor bringe sagen videre til bl.a. IFOAMs EU-gruppe i håb om at få reglerne ændret på længere sigt.
[email protected]
2
ØKOLOGI & ERHVERV
8. maj 2015 nr. 566
0(11(6.(5
0(1,1*(5
$OOH IDJXGYDOJ L ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ KDU QX Y UHW LJHQQHP
UXQGHQ DI NRQVWLWXHUHQGH P¡GHU
HIWHU IRUHQLQJHQV JHQHUDOIRUVDPOLQJ RJ XGYDOJHQHV nUVP¡GHU L
9LQJVWHGLPDUWVPnQHG9HGGHQ
OHMOLJKHG EOHY IRUHQLQJHQ XGYLGHW
PHGHWQ\WIDJXGYDOJ·8GYDOJHWIRU
JnUGEXWLNNHURJORNDOWVDOJ·RJRPIDWWHUQXQLIDJXGYDOJ
Tro, håb og milliarder
FOTO: KNUD ERIK CHRISTENSEN, COLOURBOX.
Ni fagudvalg i Økologisk
Landsforening
har konstitueret sig
Det er vanskeligt at forestille sig, at
en bæredygtig fremtid fortsat kan
bygge på den strukturudvikling, vi
kender.
+HUI¡OJHUHQOLVWHRYHU‘NRORJLVN
/DQGVIRUHQLQJV QL IDJXGYDOJ RJ
GHUHVIRUPDQGRJQ VWIRUPDQGL
Q YQWHU NNHI¡OJH
Planteavlsudvalget
ɻ 6¡UHQ0RHVOXQG/DUVHQ
ɻ .XUW+YLG)URVW
Mælkeudvalget
ɻ 2OH6¡UHQVHQ
ɻ Frode Hjort Gregersen
Kødudvalget
ɻ +DUU\6WRUJDDUG
ɻ -DNRE.RUWHJDDUG%HFKHU
Svineudvalget
ɻ 5DQGL9LQIHOGW
ɻ %HUWHO+HVWEMHUJ
Frugt-, Bær- & Grøntudvalget
ɻ 3RXO5\WWHU/DUVHQ
ɻ .ODXV6¡JDDUG
U-landsudvalget
ɻ .ULVWLQD*'XH
ɻ Jesper Saxgren
Virksomhedsudvalget
ɻ -¡UJHQ%RQGH
ɻ 1HOO\5LJJHOVHQ
Æg- og Fjerkræudvalget
ɻ )OHPPLQJ+DXJDDUG
ɻ /DUV%UHGDKO
Udvalget for gårdbutikker og
lokalt salg
ɻ 1LHOV(EEH
ɻ +HLGL/DUVHQ
LEDER
“
$)3(5.‘/67(52*0$'6+(/06
Set i et større perspektiv, handler landbrugets økonomi om en hel del mere, nemlig om
et bæredygtigt samfund og om en bundlinje,
som ikke bare er dobbelt og handler om økonomi og miljø
men endda tredobbelt, når landbrugets sociale og lokale
betydning tages med i opgørelsen.
Det er prisværdigt og hårdt tiltrængt,
at regeringen sammen med den
ÀQDQVLHOOHVHNWRURJ/DQGEUXJ
Fødevarer har taget initiativ til at
VNDEHHQLQYHVWHULQJVIRQG'DQVN
/DQGEUXJV.DSLWDO²'/.VRPVNDO
ELGUDJHWLODWVLNUHIRUQ\HWXGYLNOLQJ
RJJHQHUDWLRQVVNLIWHLYRUHVJ OGVSODJHGHODQGEUXJ2JLQLWLDWLYHWVNDO
VHVLO\VHWDIDWGHUSnDQGUHPnGHU
RJVnHUWDJHWLQLWLDWLYHUWLODWVLNUH
UDPPHYLONnURJIRUHQNOLQJIRUDW
IRUEHGUHODQGEUXJHWVNRQNXUUHQFHHYQH
,QJHQWYLYORPDWODQGEUXJHWVRP
KHOKHGHUW\QJHWDIJ OGHQRJDWDOW
IRUPDQJHODQGP QGNXQKDUXGVLJW
WLODWGUHMHQ¡JOHQRP,QLWLDWLYHW
IRNXVHUHUSnODQGEUXJHWVNRQNXUUHQFHHYQHRJIDVWKROGHUDWGHWHU
UnYDUHJUXQGODJHWVRPVSLOOHUHQ
DIJ¡UHQGHUROOHIRUHUKYHUYHWV¡NRQRPLVNHRJEHVN IWLJHOVHVP VVLJH
XGYLNOLQJ
6HWLHWVW¡UUHSHUVSHNWLYKDQGOHU
ODQGEUXJHWV¡NRQRPLRPHQKHOGHO
PHUHQHPOLJRPHWE UHG\JWLJW
VDPIXQGRJRPHQEXQGOLQMHVRP
LNNHEDUHHUGREEHOWRJKDQGOHU
RP¡NRQRPLRJPLOM¡PHQHQGGD
WUHGREEHOWQnUODQGEUXJHWVVRFLDOH
RJORNDOHEHW\GQLQJWDJHVPHGLRSJ¡UHOVHQ6DPIXQGHWVLQYHVWHULQJHU
LODQGEUXJHWHUVnOHGHVODQJWPHUH
HQGHQGLUHNWHVW¡WWHWLOHWWU QJW
HUKYHUY0HQGHUHULNNHPHJHWGHU
W\GHUSnDWGHUVWLOOHVVSHFLÀNNH
NUDYWLOLQYHVWHULQJVIRQGHQVVDWVQLQJHUSnGHPHUHSHUVSHNWLYULJH
E UHG\JWLJHO¡VQLQJHU5LVLNRHQ
IRUDWGHWKDQGOHURPPHUHDIGHW
VDPPHHURYHUK QJHQGH
)UHPWLGHQSnGHQNRUWHEDQHKDQGOHURPDWVNDEHVW¡UUHY UGLHUPHG
PLQGUHLQGVDWVIDNWRUHUGHQKDQGOHU
Udgiver
‘NRORJLVN/DQGVIRUHQLQJ
6LONHERUJYHM
cE\K¡M
7OI
ZZZ¡NRORJLRJHUKYHUYGN
ØKOLOGI
Redaktør (ansv.)
,UHQH%UDQGW
LE#RNRORJLGN
87 32 27 29
Journalist
-DNRE%UDQGW
ME#RNRORJLGN
87 32 27 27
Udkommer
XGJLYHOVHUnUOLJW
Oplag ,661
Redigerende/annoncer
$UQH%MHUUH
DE#RNRORJLGN
87 32 27 23
Journalist
.DM/XQG6¡UHQVHQ
NOV#RNRORJLGN
87 32 27 28
ERHVERV
RPNYDOLWHWRJRPDWWDJHKHQV\Q
WLOÁHUHEXQGOLQMHUVDPWLGLJ2JHW
O QJHUHNLJXGLIUHPWLGHQKDQGOHU
RPDWVLNUHHQXEHWLQJHWE UHG\JWLJKHGKYRUSURGXNWLRQVIDNWRUHU
HQHUJLRJNQRZKRZJHQHUHUHVHOOHU
KnQGWHUHVDIODQGEUXJHWVHOY'HWHU
YDQVNHOLJWDWIRUHVWLOOHVLJDWHQE UHG\JWLJIUHPWLGIRUWVDWNDQE\JJH
SnGHQVWUXNWXUXGYLNOLQJYLNHQGHU
RJKYRUSURGXNWLYLWHWVIRUEHGULQJHU
NDSLWDOLVHUHVLMRUGSULVHUKYRUGHU
VSHNXOHUHVLEnGHPDGRJMRUGRJ
KYRUGHWUHWWHOLJEXUGHY UHMRUGHQV
HJHQDINDVWGHUVNDEHUGHQVY UGL
'HWHUGHUIRUPHGQRJHWEDQJHDQHOVHURJVY UWDWInDUPHQHLYHMUHW
XDQVHWGHJRGHKHQVLJWHU
5HJHULQJHQKDUHQDPELWL¡V¡NRORJLVNKDQGOLQJVSODQKYRUGHQQH
GHODIODQGEUXJVHUKYHUYHWHIWHU
PnOHWVNDO¡JHVULJWLJWPHJHWPHUH
LQGHQIRUI¡MHnU'HWNU YHUDW
GHULQYHVWHUHVRJDWGHUW QNHV
Q\WRJULVLNRYLOOLJW0DUNHGHWHUGHU
EHKRYHWHUGHUODQGP QGHQHHU
GHUKYLVGHInUORYRJVS¡UJVPnOHW
er, om dette seneste initiativ vil
PHGYLUNHWLODWIRUVW UNHWURHQSn
DW·KYRUGHUHUYLOMHHUGHUHQYHM·
(QJRGIRUUHWQLQJVSODQHUNXQJRG
QnUGHQÀQDQVLHOOHSDUWQHURJVnWURU
SnGHQ2JVnGDQHUGHWPHGIRUretningsplaner, de er lige dele viden
RJWUR0HGDQGUHRUGPnYLKnEHDW
SODQHQKDUIRUVW UNHWWURHQSnDW
¡NRORJLHQKDUVLQPDUNDQWHSODGVL
GHQÀQDQVLHOOHVHNWRUVGU¡PPHRP
DWELGUDJHWLOHWNRPPHQGHODQGEUXJVP VVLJW·ZLUWVFKDIWVZXQGHU·
9HUGHQNDOGHUSnGHWRJKnEHWRJ
WURHQNDQNRPPHWLODWEHW\GHODQJW
PHUHHQGIRQGHQVSDUPLOOLDUGHU
Abonnement
Økologi & Erhverv
$YLVHQNRVWHULO¡VVDOJ 5HGLJHUHVXDIK QJLJWDISROLWLVNH¡NRQRPLVNH
(W nUVDERQQHPHQW NRVWHU RJRUJDQLVDWRULVNHLQWHUHVVHU
NU HNVNO PRPV %HVWLO
på mail:
KPR#RNRORJLGN
Debatindlæg:
5HGDNWLRQHQPRGWDJHUJHUQHGHEDWLQGO JIUD
YRUHVO VHUH
Tryk
6HQGGLWLQGO JWLOLE#RNRORJLGN
6NLYH)RONHEODG
2PIDQJ0D[DQVODJLQNOPHOOHPUXP
MENNESKER & MENINGER
8. maj 2015 nr. 566
ØKOLOGI & ERHVERV
3
INDHOLD:
AKTUELT
4 Ambitiøst projekt peger
på fordele og ulemper ved økologi
Vidensyntese afdækker det økologiske landbrugs betydning for samfundsgoderne og økologiens udfordringer.
5 Forsker: Ingen jubler over at spise æg fra burhøns
5 Politisk støtte til økologi
Forskere, eksperter, interesseorganisationer og politikere diskuterede
fordele og ulemper ved økologi på konference om økologiens betydning
for samfundsgoder.
Journalist Kaj Lund Sørensen skriver landbrugsartikler i Økologi & Erhverv.
6 Omlægningssucces
I et samarbejde med 22 kommuner tilbyder Økologisk Landsforening
gratis omlægningstjek til landmænd, der ofte slet ikke har overvejet
denne mulighed, før brevet lander i deres postkasse. Overraskende
mange viser sig at være interesserede.
4-5
Konference
om vidensyntese
6 Food for Cities – bæredygtige fødevaresystemer
100 mødtes i slutningen af april på Hotel- og Restaurantskolen i Valby,
hvor de udforskede byernes rolle i bæredygtige fødevaresystemer.
MARK OG STALD
ͺ ”ƒϐ‹•‡‰ƒ”–‹Ž‰—Ž†§‰
Danske forbrugere efterspørger i stadig stigende grad økologiske
æg. Det kan mærkes hos ægproducent Jørgen Lodberg. Fra sin gård
ved Holstebro har han travlt med at sælge økologiske æg til danske
kølediske, men især er salg af opdrætskyllinger til kollegaerne en god
forretning.
9 Maskinel indfangning er hård kost
Ingen økologiske kyllinger havde skader i Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol, men mange konventionelle kyllinger brækker vingerne, når de
bliver indfanget til slagtning.
10 Grethe holder styr på bakterierne
På gården Romsdal kender Grethe Hansen ikke kun sine køer. Hun kender også deres yverbakterier. Hvis en ko har optakt til yverbetændelse,
går hun i gårdlaboratoriet med en mælkeprøve.
11 Jordlopper æder det hele
/DUYHUKDU GWYLQWHUUDSVHQLnURJHQGQXÁHUHYHQWHVWLOHIWHUnUHW
12 Sprøjtegift truer vilde bier
Bejdsemidler af typen neonikotinoider er mistænkt for at skade bier.
Ny svensk forskning viser, at især humlebier og andre vilde bier tager
skade.
7
ØL imod mere gylle-N
'HUVNDOÀQGHVHQSHUPDQHQWO¡Vning, der gør det enklere at afgøre,
om en bedrift må bruge mere end
70 kg ikke-økologisk kvælstof. Økologisk Landsforening ønsker prop i
gyllehullet.
MAD OG MARKED
13 Meny-kæden er Danmarks nye madmarked
'DJURIDVQ\HGDJOLJYDUHÁDJVNLEV WWHUVXQGHIULVNHYDUHUSnPHQXHQ
14 Salget sætter ny rekord
Danskerne lagde økologiske fødevarer for 6,2 mia. kr. i indkøbskurvene
i 2014. Det er en stigning på 6 procent i forhold til året før, og alt tyder
på, at væksten fortsætter.
ͳͶ ]‘Ǧϐ‹•‡‡•Ž¤”‡†ŠƒŽ‡
Ny landbrugsjournalist
på Økologi & Erhverv
Journalist Kaj Lund Sørensen tager
over på Økologi & Erhvervs landbrugsredaktion efter Karen Munk
Nielsen, som efter næsten 15 år
som landbrugsjournalist på Økologi
& Erhverv fremover skal arbejde som
formidlingskonsulent i Økologisk
Landsforenings Landbrugsafdeling.
Kaj Lund Sørensen er et kendt ansigt
i den økologiske sektor og i landbruget i almindelighed. Han har været
aktiv i Økologisk Landsforenings UODQGVXGYDOJ RJ KDU ÁHUH ODQGEUXJVuddannelser og kurser i journalistik
på sit cv.
Solid baggrund
Kaj Lund Sørensen var i begyndelsen
af 80’erne leder af Den Økologiske
Landbrugsskoles undervisningslandbrug, siden blev han landbrugsskoleleder i Zambia. Derefter har han
arbejdet med økologiske kvægbrug
og økologiske markforsøg ved Danmarks JorbrugsForskning, været økologikonsulent og undervist på Kalø
Økologisk Landbrugsskole. Siden
2008 har han været ansat som journalist på avisen Effektivt Landbrug.
På redaktionen glæder vi os over
at kunne byde en kollega med Kaj
Lund Sørensens journalistiske kompetencer og faglige viden om landbrug velkommen.
Du kan komme i kontakt med Kaj
Lund Sørensen på email: [email protected] eller tlf: 8732 2728.
[email protected]
Ny gmo-forskning sår
tvivl om risikovurdering
GMO: Nye forskningsresultater fra
norske og schweiziske forskere har
vist en uventet reaktion hos gmmajsen MON810, når planterne
bliver udsat for miljømæssig stress
som varme, kulde, tørke, fugt. Den
pågældende gm-majs har fået indsat
et gen, der gør planten giftig for en
bestemt insekttype.
Forskerne dyrkede majsen i kontrollerede klima-kamre og udsatte
dem for forskellige forhold blandt
andet kulde/fugt og varmt/tørt. Resultaterne viste, at det indsatte gens
egenskaber - alt efter miljø - kommer til udtryk på forskellig vis. Det,
at gm-planterne kan udtrykke det
indsplejsede gen vidt forskelligt alt
efter miljø, sår tvivl om principperne
for nuværende godkendelsesprocedurer af nye gmo’er. Forskningsresultaterne viser, at stress kan få
planterne til at afvige fra det, som er
undersøgt, og som danner grundlag
for godkendelsen. Planterne kan under nogle forhold reagere forudsigeligt og under andre uforudsigeligt.
Forskerne bag forsøget foreslår
på baggrund af disse resultater, at
alle yderligere tilladelser til gensplejsede planter, der producerer insektdræbende toksiner, suspenderes.
16 Aalbæk er tilbage i køledisken
16 Nogen er nødt til at vove svinepelsen
Vejen til bedre forhold i svinestaldene er lang, lyder det fra forsker ved
Aarhus BSS ved Aarhus Universitet.
14
17 Ganefryd hos Irma og Helsam
Ganefryds populære dadelkonfekt bliver nu tilgængelig for både Irmas
og Helsams kunder.
17 Ged i nyt gårdmejeri
Lykkelunds Gedemejeri bliver navnet på et nyt økologisk gårdmejeri,
som skal fremstille både ost og is af mælk fra egne geder.
17 ØL åbner døren for de professionelle køkkener
Iskolde fristelser
fra Engmark Is
Jysk gård-ismejeri laver is af fed
Á¡GHIUDJnUGHQVMHUVH\N¡HURJnUVWLdens lokale bær og urter.
Ring for et uforpligtende tilbud
Gratis medlemskab det første år
Vi samarbejder med Økologisk Landsforening
4
ØKOLOGI & ERHVERV
AKTUELT
8. maj 2015 nr. 566
Ambitiøst projekt
peger på fordele og
ulemper ved økologi
Forskerne på konferencen sammenlignede økologi med en schweizerkniv, fordi økologi leverer fordele på
mange områder. Foto: Colourbox.
Vidensyntese afdækker det økologiske landbrugs betydning for samfundsgoderne og økologiens udfordringer
AF IRENE BRANDT
DSULOÀNRIIHQWOLJKHGHQPXOLJKHG
for at få en forsmag på den endelige
rapport.
- Der er naturligvis stor interesse i
at se, hvilke effekter den økologiske
produktionsform reelt har på de fælles samfundsgoder. De analyser, forskerne ind til videre har lavet, viser,
at økologien bidrager positivt til at
sikre samfundsgoder som biodiversitet, jordens frugtbarhed og dyrevelfærd, men også at der er andre
områder - for eksempel klima-påvirkning - hvor der er behov for mere
fokus og udvikling, sagde Niels Halberg, direktør for ICROFS, Internationalt Center for Forskning i Økologisk
landbrug og Fødevaresystemer, på
konferencen: Vidensyntese om ’Økologiens bidrag til samfundsgoder’,
som fandt sted på Christiansborg i
slutningen af april.
ICROFS leder og koordinerer arbejdet med vidensyntesen, som
cirka 65 forskere og eksperter er
involveret i udarbejdelsen af. Arbejdet ventes afsluttet til efteråret, men
Schweizerkniven
- Potentialet for økologiens bidrag
til de fælles samfundsgoder baserer sig på de økologiske principper,
PHQV GH VSHFLÀNNH NUDY DQJLYHU
hvad økologien som minimum leverer i relation til de fælles samfundsgoder, sagde Tove Christensen fra
Københavns Universitet, da hun
præsenterede formålet med vidensyntesen.
Tove Christensen, Niels Halberg
RJ ÁHUH IRUVNHUH Sn NRQIHUHQFHQ
sammenlignede økologi med en
schweizerkniv, fordi økologi leverer
fordele på mange områder:
- De fælles samfundsgoder, økologi kan bidrage til, omfatter biodiversitet, gode natur- og miljøforhold, klimahensyn, sundhed og velfærd for
mennesker og dyr samt udvikling af
erhverv og landdistrikter. Herudover
er det et fælles samfundsgode at sikre en energi- og ressourceudnyttelse,
SAMFUNDSGODER
hvor effektivitet og bæredygtighed
går hånd i hånd, sagde Tove Christensen. Niels Halberg supplerede:
- Der er plads til forbedringer og
økologien skal fortsat udvikle sig på
en række områder; men der er ikke
tvivl om, at de økologiske landmænd
er på rette spor – både i forhold til de
danske og de globale udfordringer.
Positiv effekt
Niels Halberg pegede på tre af de
seks områder som ubetingede succeser for økologien i Danmark: Natur
og biodiversitet; Human sundhed
og velfærd samt Husdyrsundhed og
velfærd. På områderne: Miljø; Klima
og energi samt Erhverv og landdistrikter var Niels Halberg ikke sikker
på, at det økologiske landbrug udelukkende bidrager positivt – endnu.
På konferencen præsenterede en
forsker eller ekspert hvert af de seks
områder for deltagerne.
Miljøpåvirkninger
‘NRORJLVNODQGEUXJEHVN\WWHUJUXQGYDQGRYHUÁDGHYDQGRJQDWXUPRG
forurening fra sprøjtegifte. Den økologiske mælkeproduktion har lavere
N-udvaskning end konventionel mælkeproduktion og kan derfor medYLUNHWLODWUHGXFHUHQLWUDWLJUXQGYDQGRJRYHUÁDGHYDQG(QGYLGHUHKDU
økologiske bedrifter et mere alsidigt sædskifte, hvilket medvirker til at
opretholde indholdet af organisk stof i jorden og dermed dyrkningsegnetheden – især af de kulstoffattige lerjorde, sagde John E. Hermansen fra
Aarhus Universitet. Han fortsatte:
- Økologiske planteavlsbrug har en kvælstofudvaskning pr. hektar
på niveau med konventionel produktion, mens økologiske svinebrug
ligger højere end konventionelle bedrifter bl.a. pga. punktbelastning fra
frilandsproduktionen af grise. Ammoniakfordampningen fra økologiske
slagtesvinestalde er højere end fra konventionelle. Økologisk jordbrug
er til gengæld bedre til at recirkulere næringsstoffer inden for bedriften
end konventionelle, men bidrager mindre til recirkulering af organiske
affaldsstoffer fra byerne på grund af strenge krav til kvaliteten af ikkeøkologiske gødninger og og jordforbedringsmidler.
Natur og biodiversitet
Klima og energi
Sundhed og velfærd for dyr
- På økologiske brug er der i genQHPVQLWSFWÁHUHYLOGHSODQWH
og dyrearter i marken og de
marknære biotoper end på konventionelle. Blandt de organismer, der har gavn af den økologiske driftsform, er jordbundsdyr
og mikroorganismer, bestøvende
insekter og naturlige fjender af
skadelige insekter og sygdomme.
Disse organismer bidrager til vigtige funktioner i økosystemerne
som f.eks. jordens frugtbarhed og
-sundhed, jordstruktur, bestøvning og plantebeskyttelse. Det er
funktioner, som alle er særdeles
vigtige i forhold til opretholdelse af et bæredygtigt jordbrug.
Videnskabeligt er der dokumentation for, at øget diversitet giver
øget funktionalitet i form af bl.a.
bedre bestøvning og regulering
af skadedyr og plantesygdomme,
men potentialet for forbedring af
biodiversiteten på de økologiske
bedrifter udnyttes ikke fuldt ud i
dag, sagde Beate Strandberg Fra
Aarhus Universitet.
- Økologisk jordbrug er udfordret på klimabelastningen, da planteproduktionen pr. hektar og den animalske produktion pr. staldplads er mindre.
Drivhusgasudslip fra økologisk husdyrproduktion er højere pr. kg produkt,
men lavere pr. hektar end tilsvarende konventionel. Økologiske vegetabilske produkter har ofte et lavere udslip pr. kg produkt og pr. hektar end
konventionelle, når udledninger fra import af handelsgødning og andre
hjælpestoffer medregnes, sagde Kirsten Halsnæs fra DTU. Hun havde også
forslag til forbedringer med:
- Omlægning af økologisk dyrkningspraksis, fodring af husdyrene
RJKnQGWHULQJDIKXVG\UJ¡GQLQJYLOLNRPELQDWLRQPHGELRUDIÀQHULQJRJ
ELRJDVSURGXNWLRQNXQQHIRUEHGUHNOLPDSURÀOHQOLJHVRPDQYHQGHOVH
af vedvarende energi og teknologi til energibesparelse kan reducere
energiforbruget.
- Adgang til udeareal og god plads er forhold, som forbrugerne typisk
forbinder med god dyrevelfærd, og en stor andel af de husdyr, som man
kan opleve i landskabet, er økologiske, sagde Jan Tind Sørensen fra
Aarhus Universitet og fortsatte:
- Økologisk svineproduktion har markant lavere antibiotikaforbrug
end tilsvarende konventionel produktion. Økologisk mælkeproduktion har
også lavere antibiotikaforbrug og et dokumenteret potentiale for at sænke
det yderligere med op til 50 pct.
De økologiske besætninger bliver stadigt større, og produktionen
pr. dyr er stigende. Det er derfor centralt for dyrevelfærden i økologisk
husdyrproduktion, at der udvikles systemer, som fortsat sikrer udbredt
brug af afgræsning og udearealer, og at antibiotikaforbruget forbliver lavt,
uden at dødelighed, sygdomsforekomst og resistens øges.
- Parallelt foregår der en mere eksperimenterede udvikling af økologiske landbrugsformer, typisk på mindre husdyrbrug, hvor der synes at
være et uudnyttet potentiale for at udvikle dyrevelfærden yderligere.
Sundhed og velfærd for mennesker
- Visse planteindholdsstoffer kan have positiv sundhedsmæssig effekt,
og internationale studier indikerer, at økologiske grønsager har et højere
indhold af disse stoffer end tilsvarende konventionelle. Men andre studier
har ikke fundet forskelle, og det er derfor ikke muligt at give en entydig
konklusion. Under alle omstændigheder udsætter man sig i mindre grad
for uønskede stoffer i maden ved at spise økologisk, sagde Dorte Lau
Baggesen fra DTU. Hun fortsatte:
- Danske studier indikerer, at økologiske forbrugere i højere grad
I¡OJHUGHRIÀFLHOOHNRVWDQEHIDOLQJHUHQGGHQJHQQHPVQLWOLJHIRUEUXJHU
Igangværende danske studier skal belyse effekten af storkøkkeners
omlægning til økologi i relation til sundere kostsammensætning og sammenhæng mellem økologisk forbrug og livskvalitet.
Erhverv og landdistrikter
- Økologi kan indgå som en katalysator for social innovation ved at
bidrage til bedre kontakt mellem land og by, viden om fødevarer og sund
kost, generel miljøbevidsthed og socialøkonomiske arbejdspladser. Flere
økologiske landbrug kan skabe mere liv på landet, brande lokalområder
SRVLWLYWRJJ¡UHODQGGLVWULNWHUQHPHUHDWWUDNWLYHIRUWLOÁ\WWHUH‘NRORJL
har et uudnyttet potentiale på dette område, og her er det ikke nødvendigvis store arealer og høj produktion, der er vigtigst. Mange forskellige
aktiviteter og lokal tilstedeværelse spiller også en stor rolle, sagde Mette
Meldgaard, ekspert og mostproducent på Lyø.
AKTUELT
ØKOLOGI & ERHVERV
8. maj 2015 nr. 566
5
Forsker:
Ingen jubler over at spise æg fra burhøns
Bæredygtigt Landbrug
ϐ‹•˜ƒ”’¤–‹Ž–ƒŽ‡’¤‘Ǧ
ference om økologiens
betydning for samfundsgoder
SAMFUNDSGODER
AF IRENE BRANDT
- Hvorfor siger I, at økologisk mad
er sundere end konventionel mad?
Hvorfor siger I at økologi er godt for
klimaet, når det økologiske landbrug
udleder mere CO2? Hvorfor siger I, atdyrevelfærden i økologiske landbrug
er bedre end i de konventionelle
landbrug, når pattegrisedødeligheden er højest i den økologiske pro-
duktion? Hvorfor bliver I ved med at
sige, at det konventionelle landbrug
forurener drikkevandsboringerne?
Spørgsmålene stod i kø, da direktøren fra Bæredygtigt Landbrug lånte
mikrofonen da deltagerne på konferencen om Økologiens bidrag til samIXQGVJRGHUÀN PXOLJKHGIRUDWVWLOOH
uddybende spørgsmål til forskerne
og eksperterne, der har bidraget til
den vidensyntese, der lå til grund for
konferencen.
En for en imødegik forskerne
spørgsmålene – enten med svaret:
Det er jo netop heller ikke det vi siger: Vi har jo selv peget på denne
problemstilling – eller med uddybende svar.
Svar på tiltale
John E. Hermansen fra Aarhus Uni-
versitet svarede for eksempel på
spørgsmålet om forurening af grundvandet med sprøjtegift:
- I de drikkevandsboringer der lukkes på grund af forurening fra sprøjtegift er det fortidens synder, der er
årsagen; men det ændrer ikke på, at
de sprøjtegifte, der i dag forurener
RYHUÁDGHYDQGHW J¡U VWRU VNDGH Sn
livet i vandløb og søer. Og det beskytter økologien i hvert fald imod.
Kirsten Halsnæs fra DTU returnerede kritikken på klimabelastningen:
- Den øgede jordbearbejdning på
de økologiske landbrug er ikke godt
for CO2-regnskabet; men til gengæld
forventer vi, at denne belastning reduceres i takt med, at produktionen
af biogas kan benyttes som brændstof i traktorerne.
Jan Tind Sørensen fra Aarhus Uni-
Politisk støtte til økologi
Forskere, eksperter, interesseorganisationer og
politikere diskuterede
fordele og ulemper ved
økologi på konference
om økologiens betydning
for samfundsgoder
SAMFUNDSGODER
AF IRENE BRANDT
- Som minister oplever jeg, at den
økologiske sektor brænder for udvikling og innovation. Og hvis man peger på problemer ved den økologiske
produktion, går de ikke i forsvarsposition - tværtimod er de villige til
DW ÀQGH O¡VQLQJHU Sn SUREOHPHUQH
Jeg vil meget gerne kvittere for den
måde, erhvervet går til problemerne
på, sagde fødevareminister Dan Jørgensen, da han åbnede konferencen
om økologiens betydning for samfund 22. april.
Konferencen var arrangeret af
ICROFS, der er i spidsen for 65 forskere og eksperter er i fuld gang
med af udarbejde en vidensyntese,
der skal dokumentere hvor økologien bidrager til samfundsgoderne og
hvor der er brug for mere forskning.
Til efteråret ventes den færdige syntese; men på konferencen løftede en
række forskere sløret for de foreløbige resultater.
Folketingets
fødevarepolitiske
ordførere, var inviteret til at følge de
faglige oplæg til dørs med politiske
kommentarer i en paneldebat. René
Christensen fra DF, Per Clausen fra
Enhedslisten, Orla Hav fra Socialdemokratiet og Steen Gade fra SF
havde taget imod invitationen.
Den politiske vinkel
Orla Hav benyttede sin taletid til
blandt andet at understrege, at målet for den økologiske indsats er, at
økologien på sigt skal klare sig selv
på markedsvilkår.
Per Clausen slog fast, at der er en
åbenlys ubalance mellem landbruget, og hvad naturen og klimaet kan
klare.
- Hvilket betyder, at enten lægger
landbruget om frivilligt nu – eller de
er tvunget til at gøre det om 20 – 30
år, sagde Per Clausen og fortsatte:
- Men vi skal tænke i helheder,
og overveje hvordan vi både påvirker jorden og dyrevelfærden, når vi
dyrker vores fødevarer. Det er i hvert
fald en rigtig dårlig idé, at spærre
alle de økologiske dyr inde i staldene
af hensyn til klimaet.
Fantastisk brand
René Christensen beklagede i sin
tale, at EU giver udenlandske, økologiske produkter adgang til det røde
Ø-mærke, selvom de er produceret
efter mindre restriktive økologiregler,
end de, der gælder i Danmark.
- Det er især et problem for frugtavlerne, sagde René Christensen og
tilføjede:
- Økologerne har et fantastisk
brand, som de også har fortjent;
men potentialet udnyttes ikke. Og
her kan forskningen være med til at
sikre, at det sker.
Steen Gade understregede i sin
tale, at i takt med at det konventionelle landbrug skridt for skridt bliver
bedre inden for dyrevelfærd, natur,
klima og sundhed skal det økologiske landbrug også udvikle sig.
- Der er et stort behov for udvikling
til fordel for klimaet, som landbruget
skal tage fat på de kommende 20 år.
Men når det handler om biodiversi-
tet, rent grundvand, mere natur og
mindre forurening, så leverer økologien allerede resultater.
Planøkonomi
Per Kølster, formand for Økologisk
Landsforening, spurgte politikerne
om, hvad de mener, der skal til for
at fremme regeringens ønske om at
fordoble det økologiske areal inden
2020.
- Det at være fødevareproducent
er et liberalt erhverv, så landmændene bestemmer selv, om de vil være
økologiske eller konventionelle landmænd, svarede René Christensen.
Og dette svar affødte prompte en
reaktion fra Per Clausen:
- Landbruget i EU er ikke et liberalt erhverv. Det er statsstøtte og
planøkonomi der er baggrunden for
dansk landbrug! sagde Per Clausen
og efterlyste input fra de økologiske
organisationer:
- I ved, hvad der skal til for at proGXFHUH ÁHUH ¡NRORJLVNH I¡GHYDUHU
sagde han og pegede selv på én barriere:
- Finansieringen – eller manglen
på samme – bremser omlægningshastigheden.
Orla Hav nøjedes med at konstatere, at en omlægning af de offentlige køkkener ikke havde påvirket
omlægningen af landbrugsjorden så
meget, som forventet.
- Til gengæld har det påvirket
importen af økologiske fødevarer i
opadgående retning, sagde Orla Hav.
Begrænsninger
Mads Helms, næstformand i Økologisk Landsforening, kunne konstatere at den største hindring for ham
som landmænd er love og regler, der
bremser udvikling af økologsien på
hans gård.
versitet gav kritikken af dyrevelfærden i de økologiske svinestalde et
ord med på vejen:
- Den økologiske produktion er
ikke natur; men på en række områder er den økologiske produktion
tættere på naturen end den konventionelle produktion er, sagde Jan
Tind Sørensen og fortsatte:
- Mange mennesker ved slet
ikke, hvilke produktionsforhold de
konventionelle dyr er underlagt; men
der er helt sikkert ingen, der glæder
sig over at spise æg fra en burhøne
eller over at deres bøf har gået på
spaltegulv.
Økologien gavner landbruget
Formanden for ICROFS bestyrelse,
prodekan ved Københavns Universitet Mette Wier, påpegede, hvor afgø-
rende økologiens samfundsøkonomiske betydning er:
- Økologi er en vigtig samfundsmæssig faktor. Det er ikke et produkt,
som alle andre, men et produkt, der
leverer en stribe fælles samfundsgoder, og forbrugerne betaler helt frivilligt og med glæde en god del af de
samfundsmæssige omkostninger.
Det er faktisk ret unikt, sagde Mette
Wier og tilføjede:
- Hvis vi ikke havde økologien og
ønskede opnå samme drikkevandskvalitet, natureffekt osv., skulle vi
ÀQGH HQ DQGHQ PnGH DW J¡UH GHW
på - enten via skattebetaling eller
en hårdere regulering af landbruget.
Økologien gavner dermed både de
RIIHQWOLJHÀQDQVHURJGHWNRQYHQWLR
nelle landbrug.
Samlet overblik
Hensigten med vidensyntesen om økologiens bidrag til de fælles samfundsgoder er at skabe et samlet overblik over den eksisterende viden
om den danske økologiske sektors bidrag. Dette kan give politikere og
andre interessenter et bedre beslutningsgrundlag for at bruge og udvikle økologien som et mere samfundsnyttigt værktøj, baseret på videnskabelig dokumentation.
Nyy vviiddeen
N
n
oom
m øøkkoolloo
ggii
Resu
Re
sultltat
ater
erfrfraafo
fors
rskn
knin
OOrg
ings
rgan
gspr
anicicRD
prog
ogra
RDDDog
ram
mm
ogCO
mer
erne
CORE
ne
REOOrg
rgan
anicic,,20
2010
11-2
-201
0155
Inter
Inter
natio
natio
naltCent
nalt
Cent
ererforforFors
Fors
knin
knin
i Øko
g gi Øko
logis
logis
k Jord
k Jord
brugogog Føde
brug
Fødevare
vare
syste
syste
mer
mer
- Kan vi ikke får et Økologiministerium? spurgte Mads Helms.
Politikerne i panelet støttede ikke
dette forslag:
- I stedet skal vi arbejde for et meget større samarbejde mellem Fødevare-, Miljø- og Klimaministerierne,
sagde René Christensen.
Økologisk tvang
Bjarne Nigaard, direktør i Bæredygtigt Landbrug, spurgte politikerne
om, hvorfor de taler så meget om
økologi, når det kun udgør otte pct.
af salget i dagligvarebutikkerne.
- I tvinger økologien frem. Hvor
mange procent tror I, økologien ville
I forbindelse med
konferencen har
ICROFS udgivet
projektkataloget: Ny viden om
økologi
fylde i omsætningen, hvis det skete
på frivillig basis? spurgte Bjarne Nigaard.
Steen Gade:
- Den dag det konventionelle
landbrug betaler for den forurening,
det er årsag til. Den dag kan vi tale
om lige konkurrence mellem konventionelt og økologisk landbrug.
René Christensen:
- Vi har netop ikke tvunget noget
igennem. Det her marked er helt
umuligt at styre – hvilket erfaringerne fra foodservice-sektoren jo også
viser; men spørger man forbrugerne,
så vil de gerne have økologi.
6
ØKOLOGI & ERHVERV
AKTUELT
8. maj 2015 nr. 566
Omlægningssucces
Ministre kræver bedre
dyrevelfærd
EU: I en fælles aftale med sine
tyske, hollandske og svenske kollegaer kræver fødevareminister
'DQ-¡UJHQVHQEHGUHG\UHYHOI UG
for svin. De har skrevet under på
en dyrevelfærdsaftale, der opfordrer Kommissionen til at forbedre
den europæiske lovgivning for
svin, så den bygger på den nyeste
viden.
- Svin er levende væsner, der skal
behandles ordenligt. Derfor er
jeg glad og stolt over, at det nu er
O\NNHGHVDWVDPOHÀUHSURJUHVsive lande på dyrevelfærd til at
blive enige om, at vi skal opfordre
EU-Kommissionen til at løfte dyrevelfærden i svinestaldene, siger
I¡GHYDUHPLQLVWHU'DQ-¡UJHQVHQ
'HÀUHODQGHYLOQXRSIRUGUH
Kommissionen til at forbedre
EU-lovgivningen ved bl.a. at lave
nye regler, der reducerer antallet
af halekuperede grise og stoppe
brugen af kirurgisk kastration
uden bedøvelse.
I et samarbejde med
22 kommuner tilbyder
Økologisk Landsforening
gratis omlægningstjek til
landmænd, der ofte slet
ikke har overvejet denne
mulighed, før brevet
lander i deres postkasse.
Overraskende mange
viser sig at være interesserede
OMLÆGNING
AF IRENE BRANDT
- Evalueringer fra det første omlægningsprojekt, hvor alle landmænd i
et bestemt område i en kommune
ÀN WLOEXGW HW JUDWLV RPO JQLQJVWMHN
viste, at 14 pct. af de landmænd,
der tog imod vores tilbud om et gratis, uforpligtende omlægningstjek,
endte med at lægge om til hel eller
delvis økologisk drift inden for et år
efter besøget, siger Mads Sejersen
projekt ikke selv har bedt om et omlægningstjek, så var der alligevel otte
pct. af landmændene, der sagde ja
tak til et besøg sidste år. Og i år er
det næsten ti pct., der er interesserede, siger Mads Sejersen Vinther.
+DQHULNNHLWYLYORPDWHQGQXÁHUH
ville tage imod tilbudet om et omlægningstjek, hvis der var kapacitet til at
WLOE\GHGHWWLOÁHUH
Vinther, der er Grøn vækst-konsulent
i Økologisk Landsforening, ØL. Han
fortsætter:
- I det projekt, vi afslutter 1. juli
i år, ser det endnu bedre ud. Den
stigende efterspørgsel på økologiske produkter og den forbedrede
merbetaling for produkterne til de
økologiske landmænd er resulteret i,
DWPDQJHÁHUHHULQWHUHVVHUHGH-HJ
forventer, at vi ender med, at 20 pct.
lægger om.
Stor efterspørgsel
I 2014 besøgte omlægningskonsulenterne i ØL 188 landmænd, og i
2015 har de allerede været forbi
170 landmænd. Inden sommerferien skal de i alt have besøgt 450.
'LVVH EHV¡J ÀQDQVLHUHV L SURMHNWHW
’Lokal grøn vækst som lokomotiv for
økologisk omlægning i Danmark’,
hvor
omlægningskonsulenterne
samarbejder med 22 kommuner.
Kommunerne udpeger områder,
hvor de meget gerne vil øge antallet af økologiske landmænd. ØL’s
konsulenter sender derefter et brev
Mads Sejersen Vinther.
til de udvalgte landmænd og tilbyder et gratis omlægningsbesøg. De
landmænd, der får tilbudet om et
omlægningstjek, har et potentiale,
de ikke selv har indset. Samarbejdet
mellem de deltagende kommuner og
ØL om at synliggøre dette potentiale
er unikt.
- Selvom landmændene i dette
Erfaringer deles
Food for Cities – konference
om bæredygtige fødevaresystemer
SEMINAR: Hotel- og Restaurantskolens økologiomstillingsprojekt
er ved at nå sin afslutning 1. juni
2015. Det betyder ikke at skolens arbejde med økologi stopper, men en milepæl passeres.
Målet for projektet har været:
100 mødtes i slutningen af april på Hotel- og
Restaurantskolen i Valby,
hvor de udforskede byernes rolle i bæredygtige
fødevaresystemer
ɻ At omstille Hotel- og Restaurantskolens samlede indkøb
af fødevarer til 60 pct. økologi
og omstille skolens kantine til
75 pct. økologi.
ɻ At gennemføre en økologisk
omstilling af køkkenundervisningen samt gennemføre
kompetenceløft af alle køkkenundervisere på Hotel- og
Restaurantskolen. Dels for
at understøtte den økologiske omstilling generelt på
skolen, og dels for at sikre, at
økologi bliver solidt integreret
i undervisningen i alle skolens
uddannelser.
Målene er indfriet, og som en del
af projektets rammer er skolen i
øjeblikket ved at gennemføre en
evaluering af projektet, som skal
munde ud i en evalueringsrapport samt gerne en række anbefalinger til andre uddannelsesinstitutioner som også vil i gang.
I forlængelse af evalueringen
afholder skolen et afsluttende
seminar 21. maj fra kl. 12.00
-16.00 på Hotel - og Restaurantskolen.
To motiver
Kommunerne har efter Mads Sejersen Vinthers opfattelse to motiver,
når de går ind i samarbejdet med ØL
om at få omlagt landbrug i kommunen til økologisk drift:
- Dels har de naturområder eller
drikkevandområder, hvor de ønsker
at fremme de økologiske landbrug.
Dels har mange kommuner et stort
ønske om at forbedre forholdene for
de lokale småproducenter. Økologisk
produktion danner grundlag for rigtig
mange gårdbutikker, som igen skaber liv i landdistrikterne, og det vil
mange kommuner rigtig gerne fremme, siger Mads Sejersen Vinther.
på Sjælland, sagde Per Kølster og
fortsatte:
- Skal dette ske, er der initiativer,
der skal tages – for eksempel skal
HQGQX ÁHUH ODQGP QG WLOE\GHV JUDWLV RPO JQLQJVWMHN 2J YL VNDO ÀQGH
en måde at recirkulere byernes affald på, så det kan komme tilbage
som næringsstoffer i de økologiske
landbrug.
BÆREDYGTIGHED
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
Hotel- og Restaurantskolen i Valby
stod i slutningen af april sammen
med Københavns Madhus og konVXOHQWÀUPDHW&KRUD&RQQHFWLRQEDJ
DUUDQJHPHQWHW )RRG IRU &LWLHV GHU
belyste fødevaresystemets potentialer fra nye vinkler. Udgangspunktet
var spørgsmål à la:
Hvordan kan et bæredygtigt fødevaresystem skabe sammenhængskraft mellem land og by?
Konferencen udforskede byers
rolle i bæredygtige fødevaresystemer, og hvilke muligheder vi har for
at udvikle et demokratisk fødevaresystem, der skaber sammenhængskraft mellem land og by til gavn og
glæde for samfundet og planeten.
Udgangspunktet var, at byerne i dag
en parasitter, som sidder fast på
landet og lever af det, uden at give
noget - ikke engang næringsstoffer - tilbage. Og det er et problem,
for selv om de færreste tænker over
det i hverdagen, så er forsyningerne
skrøbelige. Byerne er afhængige af
100 mennesker diskuterede byernes rolle for bæredygtige fødevaresystemer.
at have en del af sin fødevareproduktion tæt på og at have et opland, som
kan være buffer i tilfælde af, at det
globale fødevaremarked svigter.
København fører an
Anne-Birgitte Agger, direktør I Københavns Madhus, var blandt oplægsholderne. Hun fortalte om Købehavns Kommunes samarbejde
med Lejre og Bornholms kommuner
om lokal fødevareforsyning, og om
hvordan København er drivkraft for
et bæredygtigt fødevaresystem, via
sine høje krav om 90 pct. økologi i
den offentlige forplejning inden udgang af 2015.
- Hele Danmark er måske en lokal zone for København. Vi er startet med et samarbejde med Lejre
Kommune og Bornholms Kommune.
Samarbejdet giver de lokale producenter nye afsætningsmuligheder.
Og Københavns Kommune får mere
sikker fødevareforsyning, sagde
Anne Birgitte Agger.
Københavns Kommune køber
samlet ind for 300 mio. kr. fødevarer om året. Det svarer til ca. 7.200
ton fødevarer, som det kræver 2.500
ha landbrugsjord at dyrke – hvilket
svarer til 1/6 af Lejres landbrugsjord
og 1/12 af landbrugsjorden på Bornholm.
Kræver initiativer
Per Kølster, formand i Økologisk
Landsforening, havde regnet videre:
- Rundt regnet skal 75 pct. af
landbrugsjorden på Sjælland dyrkes
økologisk for at dække madforbruget
for de 2,6 mio. mennesker, der bor
Landdistriktsparadigmet
0DGV5DQGE¡OO:ROIIGLUHNW¡U&KRUD
&RQQHFWLRQ EHQ\WWHGH OHMOLJKHGHQ
WLO DW JHQRSGDJH 2(&'·V ODQGGLstriktsparadigme.
'D 2(&' L ODQFHUHGH GHW
nye landdistriktsparadigme pegede
2(&'SnDWYLJDQJSnJDQJYHGWDger kompenserende politiker, der
kompenserer for en udvikling, vi
egentlig ikke kan lide.
Det kan for eksempel være politiker, der kompenserer for en strukturudviklingspolitik og en effektiviVHULQJVSROLWLNGHUKDUÁ\WWHWIRONIUD
ODQGGLVWULNWHUQHWLOE\HUQH2(&'RSfordrede derfor til at vi går væk fra
kompenseringstænkning og i stedet
laver investeringstænkning, hvor vi
investerer i udviklingen i landdistrikterne, sagde Mads Randbøll Wolff og
tilføjede:.
- Vi er nødt til at stille de spørgsmål, vi har stillet i dag - ellers laver vi
om ti år det samme, som i dag, fordi
vi hele tiden fremskriver - laver fortidsforlængelse i stedet for fremtidsforberedelse.
8. maj 2015 nr. 566
ØKOLOGI & ERHVERV
7
MARK & STALD
FAGLIGT TALT
AF MALENE STORM KRÆFTING
PLANTEAVLSKONSULENT, ØKOLOGISK LANDSFORENING
HUSK SKILTNING OM TILSKUD
PÅ DIN HJEMMESIDE
Har du en erhvervsmæssig hjemmeside, er det et nyt krav,
at du oplyser hjemmesideadressen på dit fællesskema, og
at du ’skilter’ med tilskuddet på din hjemmeside.
En erhvervsmæssig hjemmeside er en hjemmeside, hvor
du f.eks. har salg af afgrøder eller kød, reklame for gårdbutik eller pluk-selv-frugt.
Du skal på din hjemmeside sætte følgende ind:
z En kort beskrivelse af
formålet med økologisk
arealtilskud og resultatet
af tilskuddet
z EU’s logo
z Teksten: Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa
investerer i landdistrikterne
“
Informationen
skal ligge på din hjemmeside fra NU og fem
år frem, eller indtil
hjemmesiden nedlægges. Manglende skiltning på hjemmesiden
kan koste dig noget af
dit økologiske arealtilskud.
Her er et forslag til, hvordan du kort kan beskrive
formålet med og resultatet
af tilskuddet:
’Bedriften har modtaget Økologisk Arealtilskud til at
omlægge og drive bedriftens landbrugsarealer økologisk.
Formålet med tilskuddet er at øge det økologiske areal i
Danmark og derved opnå en række fordele for miljøet og
biodiversitet. Tilskuddet har medført, at bedriften har været
i stand til at opretholde en økologisk jordbrugsproduktion
på bedriftens landbrugsarealer og sælge økologisk producerede fødevarer.’
Informationen skal ligge på din hjemmeside fra NU og fem
år frem, eller indtil hjemmesiden nedlægges.
Manglende skiltning på hjemmesiden kan koste dig noget
af dit økologiske arealtilskud.
Hvis du ikke allerede har oplyst om din hjemmeside på hektarstøtteansøgningen og sat den nødvendige information
på hjemmesiden, så skynd dig at få det gjort.
Du kan læse mere om kravet til skiltning i Vejledning til
Økologisk Arealtilskud 2015.
Er det i orden at importere endnu mere konventionel gylle end de 70 kg/ha, eller skal det være recirkulerede affaldsprodukter som
for eks. dette have-parkaffald? Det bliver en del af diskussionen om administration af gødningsreglerne fremover.
ØL imod mere gylle-N
‡”•ƒŽϐ‹†‡•‡’‡”ƒ‡–ŽÞ•‹‰ǡ†‡”‰Þ”†‡–‡Ž‡”‡ƒ–ƒˆ‰Þ”‡ǡ‘‡„‡†”‹ˆ–¤
„”—‰‡‡”‡‡†͹Ͳ‰‹‡Ǧލ‘Ž‘‰‹•˜§Ž•–‘ˆǤ]‘Ž‘‰‹•ƒ†•ˆ‘”‡‹‰Þ•‡”’”‘’‹
‰›ŽŽ‡Š—ŽŽ‡–
GØDNINGSREGLER
AF KAREN MUNK NIELSEN
(QNHOWH SODQWHDYOHUH ÀN VLGVWH nU ORY DW
bruge mere end 70 kg ikke-økologisk N
på deres bedrift. Da det var første gang,
den ellers grundfæstede 70 kg-regel blev
udfordret, krævede det selvsagt grundig
dokumentation fra landmandens side, ligesom det ikke var et rutinemæssigt ja,
GHSnJ OGHQGHÀNIUDP\QGLJKHGHUQH
Nu skal interesseorganisationerne
Økologisk Landsforening (ØL) og Landbrug & Fødevarer (L&F) forsøge at nå til
enighed med NaturErhvervstyrelsen om
en mere permanent model for hvilke krav,
man skal opfylde for at få lov at hæve den
ikke-økologiske gødningsandel.
‡–ƒŽŒ‡”•‹ŽŽ‡”
Umiddelbart er det ikke meget, der skiller parterne i hovedkravene. ØL ønsker
dog en grænse på højst 70 procent Nkrævende hovedafgrøder i markplanen,
mens L&F er indstillet på at gå op til 80
procent, dvs. med 20 procent tilbage til
kvælstofsamlende afgrøder. Hertil kommer et krav om efterafgrøder, så alle marker er bevoksede om vinteren.
Begge parter tager udgangspunkt i
mark- og gødningsplanerne som basis for
beregningen af kvælstofbehovet. I den
beregning vil ØL dog kræve, at kløvergræs får en N-norm på 0.
- I nogle tilfælde kan kløvergræs have
en høj N-norm, men da det samtidig er
en måde at få økologisk kvælstof ind i
sædskiftet på, giver det ingen mening,
at mere kløvergræs skal udløse større
import af ikke-økologisk gødning, argumenterer Sybille Kyed, der er fagpolitisk
chefkonsulent i ØL.
Det synspunkt er Lars Holdensen,
chefkonsulent i L&F, med på at diskutere,
men han understreger også, at L&F ønsker en administrativt enkel model.
‡‡”‡‹†—•–”‹‰›ŽŽ‡
Et af de spørgsmål, Sybille Kyed ønsker
at rejse i diskussionen, er, hvor den ikkeøkologiske gødning kan komme fra. ØL
mener ikke, ikke-økologisk kvælstof ud
over 70 kg bør kunne være konventionel
KXVG\UJ¡GQLQJPHQVNDOÀQGHVEODQGWGH
øvrige tilladte gødninger på det såkaldte
Bilag 1. Det er en liste over gødningsstoffer, som må anvendes, hvis man ikke kan
forsyne afgrøderne tilstrækkeligt med
økologisk gødning. Listen indeholder ud
over konventionel husdyrgødning produkter som kildesorteret husholdningsaffald,
have-/parkaffald, tang etc., og det er
disse affalds- og biprodukter, ØL mener
er mere i økologiens ånd og bogstav end
konventionel husdyrgødning.
- Recirkulerede restprodukter kan
være del af en økologisk produktionsform. Det kan konventionel gødning aldrig blive, argumenterer Sybille Kyed.
Spørgsmålet er imidlertid, om myndighederne vil være med til at lave et A- og
et B-hold af de tilladte gødninger i Bilag 1.
•˜§”†‹•—••‹‘
Selv om diskussionen om dokumentationskrav til ikke-økologisk gødning ud
RYHU NJ 1 V\QHV YHOGHÀQHUHW RJ DIgrænset, forventer Lars Holdensen ikke
et hurtigt resultat. Med diskussionen følger en generel forholden sig til økologers
brug af ikke-økologisk gødning. Når man
fraviger 70 kg-reglen til fordel for en behovsvurdering, er det oplagt at diskutere,
om princippet skal gælde al brug af ikkeøkologisk gødning.
- Vi må erkende, at den generelle regel
om 70 kg ikke-økologisk N har en noget
ÁRVVHWKMHPPHOVLJHUKDQ
Hvis alle økologer på et eller andet
tidspunkt i fremtiden individuelt skal dokumentere et behov for ikke-økologisk
gødning, frygter L&F, at økologers lyst til
at udveksle gødning mindskes.
- Det er noget, der kræver en grundig
snak i baglandet og solide beregninger af
økonomien, siger Lars Holdensen.
8
ØKOLOGI & ERHVERV
MARK & STALD
8. maj 2015 nr. 566
Jørgen Lodbjerg har bestemt ikke
fortrudt, at han opgav en tilværelse
VRPÀVNHUWLOIRUGHOIRUOLYHWVRP
ægproducent. I dag har han 9000
æglæggende høns at holde styr på.
Foto: Nils Würtzenfeld
Spåbæk Lille
Jørgen Lodberg driver en fjerkræbedrift med såvel ægproduktion som opdrætskyllinger
ved Holstebro.
Ægproduktion
ɻ 9000 æglæggende høns
ɻ De kommer ind i stalden,
når de er 18 uger gamle og
bliver skiftet ud igen efter
et år
ɻ Hønsene producerer ca.
8700 æg om dagen
ɻ Jørgen leverer sine æg
til Dueholm Økologiske
Ægpakkeri, der selv henter
æggene to gange om ugen
ɻ Jørgen har også løssalg
direkte fra sin gård
”ƒϐ‹•‡‰ƒ”–‹Ž‰—Ž†§‰
Danske forbrugere efterspørger i stadig stigende
grad økologiske æg. Det
kan mærkes hos ægproducent Jørgen Lodberg.
Fra sin gård ved Holstebro har han travlt med at
sælge økologiske æg til
danske kølediske, men
især er salg af opdrætskyllinger til kollegaerne
en god forretning
FJERKRÆ
AF NILS WÜRSTENFELD
- Hvis du lige kan vente fem minutter, så er jeg der lige om lidt, lyder
det over telefonen, da avisens
udsendte ringer til ægproducent
Jørgen Lodberg for at melde sin
ankomst på gården Spåbæk Lille
lidt uden for Holstebro.
Den vestjyske gårdejer er ikke
KMHPPH +DQ EHÀQGHU VLJ Sn QDERgården, som han også ejer, og som i
øjeblikket er omdannet til en mindre
byggeplads, da Jørgen skal have opført to nye kyllingestalde ved siden af
de eksisterende ni stalde.
I alt har Jørgen Lodberg 135.000
opdrætskyllinger gående, og sammen med gårdens 9.000 æglæggende høns, der kagler rundt ved siden
af familien Lodbergs privatbolig på
Spåbæk Lille, har Jørgen bestemt sit
at se til.
Ž‡”‡§‰”§˜‡”ϐŽ‡”‡›ŽŽ‹‰‡”
- Jeg har ret travlt for tiden, men det
skyldes alt sammen en øget efterspørgsel, og det er jo rart, fortæller
Jørgen, da han ankommer til Spåbæk og rækker en arbejdsom hånd
frem til hilsen.
Sammen med familien har han
i den grad fået noget at se til i takt
med, at salget af danske, økologiske
æg er steget stødt. Efterspørgslen
KDU QHPOLJ JMRUW DW ÁHUH ¡NRORJLVNH
ægproducenter kæmper for at følge
med, og derfor er også opdrætskyllinger i høj kurs, så ægproducenterne kan efterkomme forbrugernes
ønsker. Af samme grund er produkWLRQHQDIRSGU WVN\OOLQJHUHQÀQIRUretning for Jørgen Lodberg, og den
omfattende staldudvidelse er blot et
udtryk for, at udviklingen kun går én
vej.
ϐ‹•‡”‰¤”‹Žƒ†
Jørgen Lodberg er opvokset på en
gård ved Søndervig, men stak som
ung til søs for at forfølge en tilvæUHOVH VRP ÀVNHU +DQ PnWWH GRJ HIWHUI¡OJHQGHVDQGHDWÀVNHULLNNHYDU
hvad det havde været, og derfor gik
han i land i 1996, solgte kutteren og
købte i stedet gården ved Holstebro.
- Allerede fra første dag havde jeg
en drøm om at være økologisk landmand. Det føltes bare rigtigt for mig.
Dengang blev der grinet lidt af mit
YDOJOLJHVRPMHJÀNDWYLGHDWPDQ
ikke kunne leve af høns. Og det var
da heller ikke let i starten. Økologi
var stadig nyt, og de første år var
fyldt med mange udfordringer og
skiftende regler, der skulle overholdes, forklarer han.
forklarer Jørgen, der har tre medarbejdere til at hjælpe sig på gården deriblandt sin søn.
Markant fremgang
Årene til søs havde dog vænnet Jørgen til strid modvind, og han stod
derfor fast på sin drøm. I 1997 blev
gården lagt om til økologi, og i 2000
forsøgte han sig for første gang med
opdrætskyllinger, hvilket hurtigt resulterede i henvendelser fra interesVHUHGHNROOHJHU,ÀNKDQRSI¡UW
de nuværende opdrætshuse med
moderne faciliteter, og ifølge Jørgen
tog det for alvor fat herfra.
- Siden dengang har efterspørgslen på kyllinger været til at føle på.
Stadig en hobby
Jørgen Lodberg modtager selv kyllingerne, når de er daggamle, og efter
18 uger er de klar til at komme ud
og lægge æg hos andre producenter.
Herefter følger en tomgangsperiode
på 14 dage, hvorefter der igen købes
nye kyllinger. Sådan kører det skiftevis hver 10. uge, hvor Jørgen modtager lige fra 9.000 og op til 30.000
daggamle kyllinger. Det er dog ikke
alle kyllinger, der sælges. 9.000 af
dem bliver transporteret de 300
meter til Spåbæk Lille, hvor de skal
bidrage til dét, der oprindeligt var
Jørgens drøm: ægproduktionen.
- Ligesom med kyllingerne mærker vi en stor efterspørgsel på æg.
Indtil videre har vi kunnet følge med,
og vi har ikke planer om at udvide,
men man skal jo aldrig sige aldrig. Vi
har stadig kun 9.000 æglæggende
høns, som da vi startede. Vi kunne
VDJWHQV KDYH ÁHUH PHQ IRU PLJ HU
det stadig en hobby lige så meget
som et arbejde at være ægproducent, og bliver produktionen større,
tror jeg, at der går lidt af fornøjelsen
for mig, fortæller Jørgen, der to gange om ugen leverer æg til Dueholm
Økologiske Ægpakkeri.
Vi begyndte med 9.000 opdrætskyllinger i 2000, og i 2016 skulle vi gerne ligge på 330.000 stykker. I dag
producerer vi 50 procent af de økologiske hønniker på det danske marked. Jeg har en fast kundekreds på
10-15 andre ægproducenter, og der
er løbende nye, der viser interesse,
Svært for nye økologer
Det er dog ikke alle i æg-branchen,
der kan smile lige så bredt som
Jørgen Lodberg. For mens han som
Opdrætskyllinger
ɻ 3n6SnE N/LOOHÀQGHVGHU
lige nu 135.000 opdrætskyllinger
ɻ Når det nye staldbyggeri
står færdigt, har Jørgen
11 stalde. Hver stald kan
indeholde 18.000 kyllinger,
og i alt forventer han at få
330.000 opdrætskyllinger
ɻ Jørgen får selv kyllingerne
fra de tre producenter
Triova, Østhimmerlands
Fjerkræfarm og Top Æg,
når de blot er daggamle
etableret ægproducent med vind
i sejlene både kan få lov at låne til
det nye staldbyggeri og samtidig kan
ÀQDQVLHUHHQVWRUGHOVHOYVnVHUGHW
noget vanskeligere ud for de nye producenter.
- Jeg oplever, at der er mange nye
i branchen, som har vanskeligt ved
DWInÀQDQVLHUHWRSVWDUWRJXGYLNOLQJ
af økologiske anlæg. Det er en skam,
men det er bare ikke nemt at låne
penge, som krisen er i landbruget
lige nu, fortæller Jørgen, der dog fornemmer et godt fællesskab ægproducenterne imellem.
- Jeg ville ønske, at bankerne var
mere villige til at hjælpe de nye med
at få fodfæste, men heldigvis oplever
MHJRJVnDWIRONHUÁLQNHWLODWKM OSH
hinanden i branchen, og at der også
er hjælp at hente i vores brancheforening. Vi er alle interesseret i, at de
nye producenter får en chance, og
med den efterspørgsel, vi oplever på
økologiske æg, så bør vejen kunne
banes for endnu mere økologi.
MARK & STALD
8. maj 2015 nr. 566
ØKOLOGI & ERHVERV
‘NRORJLVNHN\OOLQJHUNDQÁ\YHSn
SLQGRJLGHWKHOHWDJHWÁ\YH
IRUGLGHLNNHYRNVHUVnVW UNWVRP
NRQYHQWLQHOOH'HUPHGHUGHPLQGUH
XGVDWWHIRUVNDGHUYHGLQGIDQJQLQJ
Maskinel
indfangning
er hård kost
Ingen økologiske kyllinger havde skader i
Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol, men mange
konventionelle kyllinger brækker vingerne, når de
bliver indfanget til slagtning
VELFÆRD
AF KAREN MUNK NIELSEN
For mange kyllinger brækker vingerne, når de bliver fanget og sendt
til slagtning, og tallet skal ned. Det
mener Fødevarestyrelsen, der har
gennemført stikprøvekontrol på 29
bedrifter med slagtekyllinger. Styrelsens rejsehold af dyrlæger har i alt
kontrolleret 3000 kyllinger, og godt
én procent havde friske skader, primært i form af brækkede vinger.
Hvert år slagtes omkring 100 mio.
kyllinger på danske slagterier, og
hvis kontrollens resultater er dækkende for hele branchen, betyder
det, at over 1 mio. kyllinger hvert
år transporteres til slagteriet med
brækkede lemmer.
Ingen skader hos øko-kyllinger
Skaderne ses primært, når kyllingerne fanges med maskine, hvilket
er normal praksis i konventionelle
besætninger. Blandt håndfangede
kyllinger var der ’kun’ skader hos
0,18 pct.
Tre af de kontrollerede bedrifter
var økologiske, og Fødevarestyrelsens rejseholdschef, Flemming Kure
Marker, oplyser til Økologi & Erhverv,
at ingen af de økologiske kyllinger
havde skader efter indfangning. I
alle tre besætninger var kyllingerne
håndfangede, hvilket er normal praksis i økologiske besætninger – ikke
fordi der er særlige økologiske regler
på dette område, men fordi husene
typisk er for små til maskinel indfangning, oplyser Jette Søholm Petersen, der er slagtekyllingkonsulent
ved SEGES.
Stærkere kyllinger
Foruden den mere skånsomme
fangemetode spiller andre forhold
formentlig også en rolle for det tilfredsstillende kontrolresultat i de
økologiske besætninger. Økologiske
kyllinger vokser langsommere og
er ældre ved slagtning, de bevæger
VLJ PHUH RJ NDQ EOD Á\YH Sn SLQG
så man må antage, at deres knoglestyrke er større.
Reglerne overtrædes
En stor del af problemet med maskinfangning er, at reglerne for at
bruge dem ofte overtrædes. Kontrollen konstaterede bl.a. transportbånd, der kørte for stærkt, og faldhøjder over det tilladte.
Fødevarestyrelsen følger op med
en tilsvarende kontrol i 2016.
Slagtekyllinger
brækker vingerne
Fødevarestyrelsen har kontrolleret velfærden hos kyllinger i
forbindelse med indfangning
til slagtning. 33 ud af 3000
kyllinger havde skader.
Fangemaskiner
1,63 pct.
Håndfangning
0,18 pct.
Økologiske kyllinger
0 pct.
Nordisk kornkongres
GAMLE SORTER: I juli afvikles Nordisk Kornkongress i Norge under overskriften ’Urkorn, kulturkorn og bevaringsverdige sorter’. Den handler til dels
også om økologi – i hvert fald bliver det afholdt på Bjerkem, en økologisk
gård, der også er hjemstavnsmuseum og kursussted. Arrangørerne håber at
samle hele kæden fra produktion til slutbruger til den tre dage lange kongres. Blandt oplægsholderne er Hans Larsson, SLU, der er svensk specialist
i gamle sorter, og fra Danmark Anders Borgen, der arbejder med økologisk
planteforædling.
SUNDE MAVER – SUNDE GRISE
INVITATION TIL WORKSHOP
Mere protein i kløver
Kom og vær med!
SORTSAFPRØVNING: Et nyt projekt, KLØKO, skal være med til at øge indholGHWDISURWHLQLGHW¡NRORJLVNHNO¡YHUJU V)RUPnOHWHUDWÀQGHRJIRU GOH
sorter af kløver, der har en tidligere vækst om foråret, således at kløveren
kan bidrage med mere protein i første slæt, som derved får en højere værdi
som foder. Det er SEGES’ økologiafdeling, der gennemfører projektet, hvor
forskelle i hvid- og rødkløversorters tidlighed om foråret vil blive undersøgt
under økologiske dyrkningsforhold.
20 pct. behandler ulovligt
KÆLVNINGSFEBER: Hver femte mælkeproducent overtræder reglerne for
at behandle kælvningsfeber på egen hånd. Det viser Fødevarestyrelsens
stikprøvekontrol i 100 besætninger, som Veterinærrejseholdet har kontrolleret.
Overtrædelserne bestod i, at køerne blev behandlet mere end én gang efter
kælvning og ofte også uden for de tidsintervaller, hvor det er tilladt. Enkelte
gange havde landmanden heller ikke den lovpligtige autorisation, der er
indført for at sikre viden og håndelag, så dyrene behandles rigtigt.
Økologer må ikke foretage denne type behandlinger på egen hånd.
Landmænd, foderstofbranche, forskere, relaterede brancher, rådgivere samt alle andre med interesse for
emnet, inviteres til at deltage, når praktiske erfaringer, forskningsresultater fra human sektor og animalsk produktion, viden om fodersammensætning og tilsætningsstoffer diskuteres.
Formål:
At give en status på viden og erfaringer om mavetarmsundhed/diarré hos fravænnede økologiske
grise.
Status og debat danner afsæt for at prioritere tiltag i
det fremtidige arbejde med at sikre en god mavetarm sundhed, herunder en vurdering af mulighederne for at udfase brugen af ekstra kobber og zink.
Dato
Tid
Sted
Tilmelding
Pris
Torsdag den 4. juni 2015
Kl. 9.30–15.30
Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro
Seneste d. 22. maj til:
Jette Hallenberg, tlf. 8740 6646 eller
e-mail: [email protected]
Gratis
9
10
ØKOLOGI & ERHVERV
MARK & STALD
8. maj 2015 nr. 566
Dyrlæge:
Slagtesvin inkl. alle tillæg
28 kr.
27
26
25
24
23
22
21
Uge 46
Uge 19
Noteringen
X
Svin
Basisnotering (70,0-94,9) uge 19:
9,60 kr.
Friland A/S giver i uge 19
følgende tillæg til konventionel
notering: Øko-tillæg (alle grise):
4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud
over á conto udbetalingen ydes
økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen
- for uge 19: 12,00 kr./kg for alle
grise. Søer (slagtes ca. hver 3.
uge) 5,00 kr./kg. Der udbetales
også konventionel efterbetaling
fra Danish Crown.
X
Smågrise
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for
økologiske smågrise for uge 19:
Beregnet smågrisenotering: 30
kg: 937,6 kr. (+16,25). Kg-regulering: 12-25 kg: 17,58 kr. 25-30
kg: 16,81 kr. 30-40 kg: 13,63 kr.
Noteringen tager udgangspunkt
i basisnoteringen fra Friland A/S
og er inklusive efterbetaling.
X
Kvæg
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret
i uge 19: Kalve u/12 mdr.: 2,35
kr./kg. Stude og kvier: Variabelt
tillæg: 7,50 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 3,00 kr./kg. Køer: 7,00
kr./kg. Restgruppe: 2,25 kr./kg.
Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt
aftegnes med variabelt tillæg +
kontrakttillæg.
X
Tyrekalve
Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace
fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey,
(3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr.
Kg-reg.: 11 kr. SDM, (3. mdr., 96
kg). Pris: 1.948 kr. Kg-reg.: 14
kr. Priserne er inkl. afhorning og
studning.
Økologi & Erhverv tager forbehold
for evt. fejl.
ƒ‰‡ϐŽ‡”‡ƒ‰Þ”‡det
Der er fortsat langt mellem mælkeproducenter, der lige som Grethe
Hansen, Give, selv bestemmer yverbakterier i hjemmelaboratoriet. Dyrlæge Jørgen Kragsig Olesen, der har
hjulpet Grethe i gang med analysearbejdet, vurderer, der er under fem
procent af de danske mælkeproducenter, der har taget opgaven til sig.
- Men jeg er sikker på, det vil brede sig de kommende år i de større
besætninger, siger han.
Jørgen Kragsig Olesen vil ikke opfordre alle til at gøre det.
- Man skal være motiveret, man
skal være nysgerrig og synes, det er
interessant at bruge tid på. Man skal
ikke gøre det for at spare penge, for
det tager også tid, understreger han.
- Det er ligesom med klovbeskæring. Man sparer ikke penge ved at
gøre det selv, hvis man laver noget
makværk. Det skal gøres omhyggeligt.
Men når det er sagt, kan man i
godt samarbejde med sin dyrlæge
komme i gang med et par timers
undervisning. Og gevinsten er ifølge
dyrlægen et bedre grundlag for at
tage beslutninger i besætningen,
både når det gælder behandlingen
af den enkelte ko og besætningen
som helhed.
[email protected]
Grethe holder
styr på
bakterierne
På gården Romsdal kender Grethe Hansen ikke kun
sine køer. Hun kender også deres yverbakterier.
Hvis en ko har optakt til yverbetændelse, går hun i
gårdlaboratoriet med en mælkeprøve
SUNDHED
AF KAREN MUNK NIELSEN
Når Grethe Hansen hver morgen går
i malkegraven, er det med små, sterile prøveglas i lommen. De kommer i
sving, hvis hun under malkningen af
Romsdals 200 køer støder på mælk,
der ser lidt forkert ud. Det sker slet
ikke hver dag, men får hun mistanke
om yverbetændelse, malker hun et
par stråler i et glas og undersøger
sagen.
Det kan hun gøre, fordi hun har
de nødvendige remedier stående i
staldkøkkenet på gården ved Give.
Her kan hun lave de samme podninger, som dyrlægen kan på sit kontor
– bare hurtigere.
Kræver ikke meget udstyr
Det kræver faktisk ikke meget udstyr, fortæller hun. I køleskabet henter hun tre forskellige agarplader.
Med en steril podepind smører hun
en anelse mælk på kryds og tværs
af pladerne, lukker dem, og lægger
dem i kagedåsen. Hun tænder fyrfadslyset, sætter låg på dåsen, og så
bliver det hele forsigtigt sat i en 38,5
grader varm boks.
- Det er den temperatur, der er i
yveret, og stearinlyset er der for at
bruge ilten, så miljøet ligner yverets
mest muligt, forklarer Grethe HanVHQ GHU HIWHU HW G¡JQ DÁ VHU SODderne.
Et håndværk
De tre plader indeholder hhv. krom,
blod, og penicillin og giver hver især
oplysninger om bakterierne. Hvis der
for eksempel vokser kolonier frem
på penicillinpladen, betyder det, at
bakterien er resistent - en vigtig information, hvis koen skal behandles.
- Det her er min ’bibel’, siger Grethe Hansen og viser et skema over,
hvordan forskellige bakterier ser ud
på agarpladerne.
Om de giver turkise pletter eller
beige, om der er en ring om kolonierne eller ej eller måske en dobbeltring. Med hjælp fra skemaet kan
hun afgøre, om det er en uberis eller
aureus eller en CNT eller noget helt
fjerde. Det er et håndværk, man skal
lære, men hun har efterhånden totre års træning, så det lykkes som regel. Er hun i tvivl, hjælper dyrlægen,
som også har hjulpet hende i gang
i sin tid.
Behandler de rigtige
Det er en blanding af nysgerrighed
og interesse for detaljen, der driver
Grethe, og der er både et kærligt
klap på skulderen og anerkendende
ord fra hendes mand, Mogens, da
han kigger forbi for at få en kop kaffe. Der er simpelthen færre dyrlægebehandlinger.
- Og vi rammer mere rigtigt med
behandlingerne nu end tidligere,
konstaterer han.
En hurtig optælling viser i alt 64
dyrlægebehandlede mastitistilfælde
siden 2013. Det er langt under halvdelen af det samlede antal testede
mælkprøver.
- Vi behandler færre, og vi behandler anderledes. CNS behandler
vi ikke, med mindre koen er akut syg.
S. aureus venter vi med at behandle
til goldperioden, hvis vi ellers tror,
det kan nytte, fortæller Grethe om
gevinsten ved selv at lave bakterietest.
Efterhånden ved hun nogenlunde, hvad der rører sig af bakterier i
besætningen, men alligevel kan hun
nogle gange blive overrasket.
+YLV PDQ HQ GDJ VWnU PHG ÀUH
Q\LQÀFHUHGH N¡HU NDQ PDQ QHPW
tro, det er samme problem. Det er
det ikke altid.
70 kr. for en test
Hver test koster ca. 70 kroner, men
pengene er godt givet ud, mener Grethe, og under alle omstændigheder
er det næppe billigere at lade dyrlægen gøre det. Når hun selv tester, har
hun også svaret hurtigere.
Alle prøveresultater bliver omhyggeligt ført til protokols, og hun markerer også, om dyrlægen bliver tilkaldt.
Med mellemrum overfører hun data
til Dyreregistrering. Det giver et rigtig
godt overblik, som hun bl.a. bruger,
når udsætterkøer skal vælges ud.
+YLV GH EOLYHU LQÀFHUHW LJHQ RJ
igen, kan man lige så godt slagte
dem, siger hun.
MARK & STALD
8. maj 2015 nr. 566
Grethe i sit ’laboratorium.
Udstyret er hurtigt overset: tre
slags agarplader, podepinde,
sterile prøveglas, en tusch, en
lighter, en kagedåse med fyrfadslys og ’biblen’, en oversigt
over hvordan forskellige bakterier ser ud på pladerne.
Det dyreste har været en
varmeboks, som så vidt hun
husker kostede 3000 kr.
Om Romsdal
Grethe og Mogens Hansen driver sammen gården Romsdal
ved Give.
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
Jordlopper æder det hele
senere tilbage i voksen form for at
lægge æg.
Allerede nu lyder SEGES’ prognose for efteråret 2015 på voldsomme angreb. Prognosen bygger
bl.a. på svenske tællinger af larver i
usprøjtede skånske marker, og dette forår sprænger tællingerne nærmest skalaen. Der er i hvert fald talt
det højeste antal larver pr. plante
siden 1975.
[email protected]
FODER: Forbrugere i EU er i
stigende grad positivt indstillet
over for kød fra insektfodrede
dyr, viser en undersøgelse fra
PROteINSECT. Over 70 pct. af de
adspurgte var villige til at spise
VYLQN\OOLQJHOOHUÀVNGHUYDU
fodret med insektprotein, skriver
Dansk Erhvervsfjerkræ.
200.000
Så mange økologiske slagtesvin
forudser Landbrug & Fødevarers
chefkonsulent Ejvind Pedersen,
der bliver slagtet om bare fem
år. Det er knap en fordobling i
forhold til produktionen i 2014.
Ny top af rapsjordlopper på vej
Ca. hvert syvende år topper angrebene af rapsjordlopper. Efter en årrække uden betydelige angreb ser en ny bølge ud til at være på vej.
Larver pr. plante
›ŽŽ‡ϐ‹„”‡•‘•–”Þ‡Ž•‡
225 malkekøer, DH
435 ha, JB 1
Ydelse: 10.000 kg EKM
Celletal: 110.000
2 x 20 malkestald
Selvforsynende med foder
Økologisk siden 1997
Sengebåsestald med udvendigt foderbord
3 ansatte
1975
Kilde: Jordbruksverket
2015
.9*'HQW¡UUHÀEHUIUDNWLRQ
fra separeret gylle anvendes
i stigende grad som strøelse i
kvægstalde. Det er imidlertid
fortsat uklart, om det udgør et
sundhedsmæssigt problem. En
)DUPWHVWDIÀEHUVWU¡HOVHYLVHU
at celletallet i nogle besætninger
steg og i andre faldt efter overJDQJHQWLOÀEHUVWU¡HOVH
Der indgik 11 besætninger i
Farmtesten.
Mastitis-bakterier
Nogle af de mastitisbakterier, man kan teste for i et hjemmelaboratorium, er listet herunder.
Staphylococcus aureus
Smitsom bakterie, der kan overføres under malkning. Vanskelig at behandle. Nye infektioner bør behandles hurtigt, mens kroniske tilfælde
bedst behandles i goldperioden.
Penicillinresistens optræder, og køer med resistente aureus-bakterier
bør sættes ud.
E. coli
Bakterien smitter fra miljøet og via malkning, hvis der sker mange
luftindslip. Milde tilfælde kan helbredes ved udmalkning og varme,
alvorlige tilfælde kræver antibiotikabehandling og smertelindring.
CNS (Coagulase negative staphylococcus)
Andre stafylokokker end Aureus; giver forhøjet celletal men sjældent
tilfælde, der kræver medicinsk behandling.
Streptococcus uberis
Miljø-bakterie, der udskilles i gødningen, og derfor kan den volde problemer i dybstrøelse. Tidlig behandling giver ofte godt resultat.
B-streptokokker
Smitter via malkning og mennesker kan være smittebærere. Følsom
for penicillin og kan behandles med godt resultat.
11
Accept af insekter stiger
ƒ”˜‡”Šƒ”§†–˜‹–‡””ƒ’•‡‹¤”ǡ‘‰‡†—ϐŽ‡”‡
ventes til efteråret
Efter nogle år uden er jordlopper
igen på spil i rapsmarkerne. Desværre falder det sammen med,
at arealet med økologisk raps formentlig er steget i år. Der har længe
været et udækket marked for raps,
og tillige er der kommet økologisk
udsæd af hvid raps på markedet,
som måske også har fristet nogen
til igen at prøve lykken med raps.
0HQ RPVnQLQJ KDU ÁHUH VWHGHU
været nødvendig pga. larvernes
gnav, der helt kan lægge marker
øde.
Larverne søger i øjeblikket ned i
jorden for at forpuppe sig og vender
ØKOLOGI & ERHVERV
RÆKKEDYRKNING – OPLEV DE NYE MULIGHEDER
Arrangement for alle med interesse for rækkedyrkning
Tid:
Onsdag den 27. maj 2015 kl. 10.00
Sted:
Foulumgaard, Hobro Landevej 17, 8830 Tjele
10.00–11.30 Oplev parceller med præcisionssåede hestebønner og majs i forskellige rækkeafstande og
se udviklingssåmaskine
11.30–14.00 Demonstration af radrensere med såudstyr til efterafgrøder mm.
Deltagelse er gratis og kræver ikke tilmelding.
Dagen er arrangeret i samarbejde mellem SEGES, Kongskilde Industries og Aarhus Universitet.
Læs mere om programmet på www.landbrugsinfo.dk/oko-detsker
Arrangementet en aktivitet i Optimek-projektet, som har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP
under Fødevareministeriet, Fonden for Økologisk Landbrug og Promilleafgiftsfonden; og RowCrop-projektet, som er en del af
Organic RDD programmet, der koordineres af Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer,
ICROFS. Det er finansieret fra NaturErhvervsstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
12
ØKOLOGI & ERHVERV
MARK & STALD
8. maj 2015 nr. 566
Kalve skal overleve
Salmonellakontrol
KVÆGSUNDHED: Fødevarestyrelsen kontrollerer de kommende
PnQHGHUNY JEHV WQLQJHUPHG
salmonella. Det er de såkaldte
VDOPRQHOODEHV WQLQJHUGHW
drejer sig om, og kontrollen
vedrører dels handlingsplanen for
udryddelse af salmonellaen, som
EHV WQLQJHUQHVNDOKDYHGHOV
om restriktioner for handel og
Á\WQLQJDIG\URYHUKROGHV
.Y JEUXJHWKDUHQDPELWLRQRP
at have udryddet Salmonella
Dublin i 2016 gennem udslagtninger af smittende køer og barrierer for overførsel af smitte fra
køer og kalve, men der er fortsat
HQGHOEHV WQLQJHULQLYHDX
dvs. med aktiv smitte.
Antibiotika via mælk
RESISTENS: Den antibiotika, som
kalve eventuelt indtager gennem
IUDPDONHWP ONYLONXQQHPnOHV
i deres blod.
)¡GHYDUHVW\UHOVHQVYHWHULQ UH
rejsehold har to gange konstateret antibiotika i blodprøver fra
NDOYHRJG\UO JH*HUW%HUWKHOsen, Fødevarestyrelsen, oplyser,
at antibiotika i selv meget lave
koncentrationer kan måles.
,GHWRWLOI OGHVWDPPHGHDQWLELRWLNDHQIUDP ONIUDN¡HUGHU
var behandlet med antibiotika.
Blodprøverne af kalve blev taget,
da man havde mistanke om ulovlig behandling med medicin.
Af hensyn til resistensudvikling
skal man derfor anvende framalNHWP ONPHGRPWDQNH
Fem hold økologiske mælkeproducenter konkurrerer det kommende år i kalvedødelighed
Sprøjtegift truer vilde bier
Bejdsemidler af typen neonikotinoider er mistænkt
for at skade bier. Ny svensk forskning viser, at især
humlebier og andre vilde bier tager skade
BESTØVERE: EU har midlertidigt beJU QVHWEUXJHQDIWUHVnNDOGWHQHRnikotinoider, mens det undersøges,
om de er årsag til bifamiliers ringe
trivsel og måske ligefrem kollaps.
Og måske er der noget om snakken. I hvert fald viser en ny svensk
undersøgelse, der netop er publiceUHW L 1DWXUH DW LV U YLOGH ELHU OLGHU
skade, når de kommer i kontakt med
bejdset raps.
Bier er ikke bare bier
Når bierne trak på behandlet raps,
opstod der problemer med reproduktionen, og bisamfundene voksede ikke normalt. Forskerne konVWDWHUHGHGHVXGHQDWGHUYDUI UUH
vilde bier i de behandlede parceller,
forklarer Maj Rundlöf fra Lunds universitet til Epok.
Samme effekt så forskerne ikke
for honningbier, men de råber alliJHYHOYDJWLJHY URJPHQHUGHUE¡U
ÀQGHVDQGUHPnGHUDWKnQGWHUHMRUGlopperne på, for vilde bier er en vigtig
kilde til bestøvning af både dyrkede
afgrøder og vilde planter. Resultatet
bør også give stof til eftertanke omkring godkendelsesprocedurer for
sprøjtemidler.
- Hvis man kun undersøger,
hvordan et nyt plantebeskyttelsesmiddel virker på honningbier, kan
man ikke deraf slutte, hvordan det
virker på vilde bier, konkluderer Maj
Rundlöf.
Det er midlet klotianidin, der er
brugt i forsøget. Nikotinoider anvendes som bejdsemiddel til raps for
at beskytte planterne mod rapsjordlopper.
Klotianidin er et af to nikotinoider
til bejdsning, som Miljøstyrelsen herhjemme netop har givet dispensation til frem til 31. august.
[email protected]
VELFÆRD: Den økologiske kalvedødelighed er for høj, og nu forV¡JHU 6(*(6 DW V WWH IRUQ\HW IRNXV
på problemet med en konkurrencen
’Øko-Kalvekampen’. Gennem et år
VNDO IHP KROG P ONHSURGXFHQWHU
hvis kalvedødelighed er over genQHPVQLWWHW G\VWH L DW V QNH GHQ
mest muligt. Konkurrencen, der
skydes i gang 1. juni, er en del af en
VW¡UUHDPELWLRQIRUNY JEUXJHWVRP
KHOKHG RP DW V QNH GHQ JHQQHPsnitlige dødelighed hos køer til 3,5
pct. og hos kalve til 5,5 pct.
- Økologerne er i mål for køernes
vedkommende, men vi skal have
kalvene med, lyder det fra konsulent
Finn Strudsholm fra SEGES’ økologiafdeling.
Økologiske kalve har en højere
dødelighed end konventionelle.
)HP NY JEUXJVNRQVXOHQWHU VWnU
i spidsen for hver sit team af seks
P ONHSURGXFHQWHU GHU VNDO KM OSH
hinanden med at nedbringe dødeligheden. Det foregår gennem bedriftsbesøg og facebookgrupper. Det er
op til grupperne og de enkelte landP QG DW EHVOXWWH KYLONH LQGVDWVHU
de vil gøre brug af.
[email protected]
Sædkvalitet spøger igen
Amerikanske forskere ser sammenhæng mellem
sædkvalitet og giftrester i grøtsager og frugt
FORURENING: Der er mange gode
KLVWRULHU RP ¡NRORJLVNH ODQGP QG
RJV GNYDOLWHWPHQGHHUVRPUHJHO
netop bare gode historier.
Nu mener en amerikansk forskergruppe imidlertid at kunne se
HQ VDPPHQK QJ PHOOHP V GNYDlitet og indtag af sprøjtemiddelrester gennem frugt og grønt. De har
JHQQHPI¡UWHWVWXGLHDIP QG
og deres forbrug af frugt og grønt.
'H P QG GHU KRYHGVDJHOLJW VSLVWH
frugt og grønt, som myndighederne
RIWHÀQGHUVSU¡MWHPLGGHOUHVWHULKDYGHPDUNDQWULQJHUHV GNYDOLWHWHQG
dem, der hovedsageligt spiste frugt
RJJU¡QWVRPVM OGHQWHUIRUXUHQHW
af sprøjtemiddelrester.
Forfatternes konklusion er, at
restkoncentrationer af sprøjtemidler
LI¡GHYDUHUPXOLJYLVNDQKDYHLQGÁ\GHOVHSnP QGVV GNYDOLWHW
Det samlede indtag af frugt og
JU¡QW SnYLUNHGH LNNH V GNYDOLWHWHQ
og forskerne understreger da også,
DW UHVXOWDWHUQH LNNH VNDO DIVNU NNH
P QG IUD DW VSLVH JU¡QW ² EORW In
dem til at overveje en strategi mod
sprøjtemiddelrester i maden. For ekVHPSHOYHGDWY OJH¡NRORJLVNPDG
skriver svenske Epok.
[email protected]
‡”‡††‹‡•›”‡‡”‡––”—ϐ‘”–
for økologiske dambrug
Pereddikesyre har vist
sig at være et effektivt
dambrugs-hjælpestof og
samtidig skånsomt over
for mennesker og miljø
Producenterne af økologiske regnbueørreder står over for nye udfordringer. De producerer i øjeblikket
ca. 1.000 ton øko-ørreder om året,
og ifølge EU-reglerne for økologisk
akvakultur skal også yngel og moGHUÀVNY UH¡NRORJLVNHIUDMDQXar 2016. Det stiller nye krav til forebyggelse/sygdomshåndteringen på
dambrugene.
Da anvendelse af antibiotika kun er
WLOODGW L PHJHW EHJU QVHW RPIDQJ L
økologisk akvakultur, er der behov
IRU DW ÀQGH Q\H PHWRGHU WLO DW RSWLPHUHYDQGNYDOLWHWHQL\QJHORSGU W-
WHW KYRU LV U EDNWHULHV\JGRPPHQ
’Yngeldødelighedssyndromet’ (YDS)
volder problemer. YDS giver tab og
nedsat effektivitet i produktionen
på grund af øget dødelighed, og sygGRPPHQ NU YHU EHKDQGOLQJ PHG
antibiotika.
'HU ÀQGHV LPLGOHUWLG IRUVNHOOLJH
VWRIIHUVRPELGUDJHUWLODWQHGV WWH
smittepres fra bakterier, svampe og
parasitter, og som derfor kan bruges
WLODWVLNUHJRGYDQGNYDOLWHWRJÀVNHsundhed uden øget brug af medicin.
'HWWH J OGHU EOD SHUHGGLNHV\UH
der er på listen over få godkendte
stoffer til brug i økologisk akvakultur, og stoffet kan således også erstatte anvendelse af f. eks. formalin
LGHWNRQYHQWLRQHOOHRSGU W3HUHGGLNHV\UHKDUVW UNDQWLPLNURELHOHIfekt, er tilmed både let nedbrydeligt
og sikkert at arbejde med.
Miljøskånsomt middel
Pereddikesyre (CH3CO3+ HU VW UNW
oxiderende og har anti-mikrobielle
egenskaber. Produktet anvendes i
GHÁHVWHIDVHUDIRSGU WWHWGHVLQIHNWLRQDIEHIUXJWHGH JRSUHWKROGHOVH DI JRG YDQGK\JLHMQH L NO NNHULHU RJ L YLGHUH RSGU W L VW¡UUH
produktionsenheder.
Stoffet har også vist god effekt over
for parasitter, mikroalger samt i forKROG WLO DW EHJU QVH VYDPSHLQIHNWLRQHUKRVDYOVÀVN
Pereddikesyre er ret skånsomt over
for såvel miljøet som dambrugspersonalet. Dels behøver man kun at
bruge relativt lave doser, dels nedbrydes stoffet hurtigt, og dermed
bliver restkoncentrationerne i det
udledte vand forsvindende lav.
Med halveringstider på nogle få
minutter vil størstedelen af pered-
NYT FRA
INTERNATIONALT CENTER
FOR FORSKNING I
ØKOLOGISK JORDBRUG
OG FØDEVARESYSTEMER
Af Lars-Flemming Pedersen,
seniorforsker, Danmarks Tekniske Universitet, DTU
Aqua, Nordsøen Forskerpark, Hirtshals
dikesyren blive omsat inde på dambruget.
syre-produkter i alle produktionsstadier i fersk-, brak- og saltvand.
Pereddikesyre-produkter er således
blevet et vigtigt trumfkort ikke alene
i økologisk akvakultur men også i
GHWNRQYHQWLRQHOOHRSGU WKYRUGHW
kan erstatte formalin.
6HOYRPYLHULI UGPHGDWXGYLNOH
retningslinjer for praktisk brug af
pereddikesyre-produkter, mangler
vi stadig at udføre en del forskning
i optimal udnyttelse af pereddike-
RobustFish er en del af forskningsprogrammet Organic RDD-2 og
gennemføres i et samarbejde mellem DTU Aqua, DTU Vet, Institut for
Fødevare- og Ressourceøkonomi,
Københavns Universitet, Institut for
Planlægning, Aalborg Universitet og
Dansk Akvakultur.
8. maj 2015 nr. 566
ØKOLOGI & ERHVERV
13
MAD & MARKED
PÅ MARKEDET
AF ANYA HULTBERG, ØKOLOGICHEF I KØBENHAVNS
MADHUS
FOOD FOR CITIES?
Hvad er et bæredygtigt fødevaresystem? Talerækken var
lang og spækket med international og hjemlig ekspertise, da
vi i Københavns Madhus i samarbejde med Chora Connection sidst i april indbød til det første symposium på dansk
grund om nødvendigheden af og mulighederne ved et bæredygtigt fødevaresystem mellem land og by.
Dagens ordstyrer, professor i Food Policy ved City University of London, Tim Lang, sagde tydeligt: Byen er i dag en
parasit, som suger sig fast på landet og lever af det, uden
at give noget, ikke engang næringsstoffer, tilbage. Men selv
om mange af os byboere
ikke tænker over det, så er
Et
tiltag,
vores forsyninger skrøbesom
kan
lige, man anslår, at store
hjælpe en
byer har mad til omtrent tre ny fødevarestrategi på vej,
dage, hvis infrastrukturen kunne være nedsættelsen af
bliver forstyrret - af natur- et ’mad-råd’
katastrofer, globale kriser
eller udsving i produktionen og den globale handel med mad. Byerne vil i fremtiden ganske enkelt være afhængige af at have en del af sin fødevareproduktion tæt på
og at have et opland, som kan være buffer i tilfælde af, at
det globale fødevaremarked svigter.
“
Tidligere Special Rapporteur for FN i Fødevareanliggender,
Olivier de Shutter, sendte en video-hilsen, hvori han understregede vigtigheden af den lokale indsats. De Schutter
sender i sin FN-rapport ’Right to Food’ fra 2014 et tydeligt
signal til kommunerne og byerne om, at de har handlekraften til at ændre fødevaresystemet til det bedre, en opfordring
han gentog med særlig adresse til de på dagen forsamlede
borgmestre, Frank Jensen fra København, Winni Grosbøll
fra Bornholm og Mette Touborg fra Lejre. De tre borgmestre
udtrykte ønsker om, at såvel by- som landkommuner aktivt
begynder at arbejde for et godt og bæredygtigt fødevaresystem og bragte ideer om et madfællesskab frem, mellem
kommuner, græsrodsbevægelser, landbrug, akademikere,
politikere og madprofessionelle.
I Københavns Madhus glæder vi os over, at både internationale eksperter og lokale politikere er enige med os i, at
København, på baggrund af de næsten indfriede målsætninger om økologi i offentlige køkkener, skal løfte blikket og
barren og spejde efter nye mål. Et tiltag, som kan hjælpe
en ny fødevarestrategi på vej, kunne være nedsættelsen af
et ’mad-råd’ som man blandt har set det i bl.a. Tim Langs
hjemby London, hvor man har oprettet et decideret Food
Policy Council til at rådgive borgmesteren.
Kærlighed til maden skal gennemsyre Meny-kædens butikker, som bliver åbnet i hele landet i løbet af de kommende uger.
Danmarks nye madmarked
Dagrofas nye dagligvarekæde Meny har åbnet de første
40 butikker, som sætter
sunde, friske varer øverst
på menuen
DETAILHANDEL
AF JAKOB BRANDT
I weekenden åbnede de første 40 butikker i den nye Dagrofa-kæde Meny. I første omgang er det kun de københavnske
kunder, som får mulighed for at gå på opdagelse i de nyindrettede butikker, som i
løbet af maj måned bliver udrullet fra øst
mod vest til en landsdækkende kæde på
119 butikker.
Med masser af ferskvarer og frisk frugt
og grønt er det ambitionen at sætte nye
standarder for dansk dagligvarehandel,
oplyste kæden i en pressemeddelelse op
til åbningen.
- Meny vil være først med det nye og
iscenesætte nye måder at tænke måltider, smagsprøver og oplevelser, siger
Jørgen Nielsen, direktør i Købmandshuset, der driver alle Dagrofas kæder minus
Kiwi.
- De daglige indkøb skal være lettere
og mere inspirerende. Nogenlunde som
det var at gå på torvet for at handle i
gamle dage, uddyber han.
Exit Superbest og EuroSpar
0HQ\N GHQDÁ¡VHUNRQFHSWHUQH6XSHUEHVW RJ (XUR6SDU VRP JHQQHP ÁHUH nU
har haft vanskeligt ved at tjene penge, og
ifølge Jørgen Nielsen, har kunderne meget at glæde sig til. Kærlighed til maden
vil gennemsyre de nye butikker, hvor det
er den erklærede ambition at genskabe
noget af den torve- og markedsstemning,
som prægede handlen med fødevarer i
Danmark i gamle dage.
Økologien blev derimod ikke nævnt
med et eneste ord op til åbningen af de
første butikker, og i første omgang er det
SULP UWHQVNDUSSURÀOSnIULVNKHGVXQGhed og specialiteter, som skal trække nye
kunder til Meny-butikkerne, oplyser Martin Brinch Jöhncke, der er kædens koncept- og udviklingsdirektør.
Økologien fylder meget
Derfor er der heller ikke konkrete planer
om at lancere en ny økologiserie. I udvalgte varegrupper vil der derimod generelt
blive tale om at hæve kvaliteten i forhold
til det niveau, som kendetegner de snart
forhenværende SuperBest-butikker, og
markedschef i Økologisk Landsforening,
Henrik Hindborg er meget imponeret af
det sortiment, som han oplevede i den
ombyggede SuperBest i Rotunden i Hellerup:
- Man bliver rigtig glad af alle de lækre
varer og specialiteter, der er i testbutikken, hvor økologien fylder rigtig meget,
siger Henrik Hindborg.
Hvis standarden kommer i nærheden
af det niveau i de øvrige Meny-butikker, er
der efter hans vurdering meget at glæde
sig til for både de økologiske kunder og
producenter.
- Butikken præsenterer nogle varer,
som man slet ikke er vant til at se i dagligvarehandlen, og på mange af reolernes
endegavle, er de sædvanlige tilbudsvarer
mange steder fortrængt af spændende
økologiske produkter, siger Henrik Hindborg.
Meny satser desuden på et bredt
sortiment af allergivenlige produkter og
kunderne bliver mødt af et korps af veluddannede medarbejdere, som kæden
af samme grund har omdøbt til madarbejdere. Via et stort varekendskab skal
de være i stand til at give en bedre vejledning af kunderne, end det normalt er
tilfældet i dagligvarehandlen.
Mega-underskud i Dagrofa
Hos Dagrofa håber man, at Meny bliver et
vendepunkt for koncernen, som har væUHW PDUNDQW XGIRUGUHW HIWHU ÁHUH nU PHG
svigtende indtjening og store udgifter til
at udvikle nye butikskoncepter.
Ifølge Dagrofa-direktør Per Thau var
det nødvendigt at sige farvel til koncepterne SuperBest og EuroSpar i forsøget
på at vende udviklingen. Sidste år endte
Dagrofa med et minus på 318 mio. kr. før
skat, mens Dagrofas norske ejere i 2013
måtte lægge ryg til et underskud på 272
mio. kr.
Det er blandt andet eftervéerne efter
kødskandalen i SuperBest, som belastede bundlinjen, men trods de blodrøde
tal er kædeledelsen og de norske ejere
fra NorgesGruppen sikre på, at Meny vil
være med til at løfte indtjeningen i den
rigtige retning.
14
ØKOLOGI & ERHVERV
MAD & MARKED
8. maj 2015 nr. 566
Salget sætter ny rekord
ƒ•‡”‡Žƒ‰†‡Þ‘Ž‘Ǧ
‰‹•‡ˆÞ†‡˜ƒ”‡”ˆ‘”͸ǡʹ
‹ƒǤ”Ǥ‹‹†Þ„•—”Ǧ
˜‡‡‹ʹͲͳͶǤ‡–‡”‡
stigning på seks procent
‹ˆ‘”Š‘Ž†–‹Ž¤”‡–ˆÞ”ǡ‘‰
ƒŽ––›†‡”’¤ǡƒ–˜§•–‡
fortsætter
DETAILHANDEL
AF JAKOB BRANDT
Målt i mængde voksede salget af
økologiske detailvarer sidste år med
hele 8,5 pct., mens omsætningen
målt i værdi kun voksede med 6,1
pct. Det tegner et ganske godt billede af et marked i vækst, hvor stort
set alle varer er faldet i pris.
Det er tilsyneladende kombinationen af lavere priser og et øget udbud
af økologi, som sammen med en
voksende forbrugeroptimisme har
fået salget til at vokse.
Den største fremgang er sket i
frugt og grønt, hvor salget er løftet
med henholdsvis 90 og 99 mio. kr.
Det svarer til stigninger på henholdsvis 19 og 13 procent.
Det er dog stadig mejeriprodukterne, som er den største kategori.
Målt i mængde gik mejeri frem med
seks pct., men fremgangen blev
modvirket af et tilsvarende fald i priserne, og det udgør i dag en tredjedel af den økologiske omsætning.
Omsætningen af økologisk kød
voksede med 21 pct., og har dermed
rundet et salg på en halv mia. kr.
Æg-salget er øget med 17 pct.
målt i mængde, mens der målt i værdi var tale om et minus på 1,5 pct.
Knaphed på råvarer
Den positive udvikling i detailsalget
af økologiske fødevarer fremgår af
den årlige opgørelse fra Danmarks
Statistik. Tallene taler et entydigt
sprog og viser, at der stort set har
været fremgang i salget inden for
alle varekategorier, og meldingerne
fra landets største dagligvarekæder
tyder på, at væksten fortsætter i
2015.
Dansk detailhandel med økologi 2014
Mejerivarer udgør stadig den største kategori i det
økologiske dagligvaresalg i Danmark
Kød 8%
Andet 23%
Mælk og ost 27%
Ris, brød, pasta,
mel, gryn, kager 14%
Æg 7%
Frugt 9%
Grøntsager 14%
Så meget er prisen faldet for et kg af:
kr
0
-2
-4
-6
-8
Ost
Minimælk
Æg
Juice
Sukker
Æbler
Gulerødder
Kartofler
Kilde: Danmarks Statistik
- Tendensen er klar: Danskerne
YLO KDYH HQGQX ÁHUH YDUHU VRP WD
ger særligt hensyn til dyrevelfærden
og er produceret uden brug af kemi.
Danskerne har for alvor taget økologi
til sig, og næsten halvdelen køber i
dag øko-varer hver eneste uge, siger
Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening.
Set fra hans skrivebord i Økologiens Hus i Aarhus bliver råvareforsyningen den væsentligste begrænsende faktor for den fremtidige
vækst, og med mindre branchens
nuværende bestræbelser for at
VNDIIH ÁHUH ¡NRORJLVNH SURGXFHQWHU
bærer frugt, frygter han øget vareknaphed.
§•–‡ˆ‘”–•§––‡”‹ʹͲͳͷ
Behovet for økologiske varer vokser
ikke mindst som et resultat af, at
både Dansk Supermarked og Coop
har boostet salget siden årsskiftet i
forbindelse med markeringen af 25året for det røde Ø.
- 2015 er begyndt med tocifret
vækst på frugt og grønt, mejeriprodukter og kød, og især Føtex har
haft en markant vækst på økologisk
frugt og grønt på hele 35 procent i
første kvartal af 2015, siger Jeppe
Dahl Jeppesen, indkøbsdirektør for
ferskvarer hos Dansk Supermarked,
som forventer, at den positive udvikling fortsætter.
Også hos Coop accelererer økologi-salget i øjeblikket. Koncernen har
varslet prisnedsættelser på økologi
for 200 mio. kr. i år og de komPHQGH ÀUH nU L EHVWU EHOVHUQH Sn
at fordoble salget i 2020. Det har
haft en markant effekt på salget af
¡NRORJLVNH YDUHU L nUHWV I¡UVWH ÀUH
måneder.
- 2015 har været et fantastisk
økologi-år for os indtil videre. Vi
har aldrig solgt så meget økologi,
VRPYLKDUJMRUWLGHI¡UVWHNQDSÀUH
måneder i år. Kunderne har kvitteret
for de prisnedsættelser, vi har lavet,
YHGVDPOHWVHWDWO JJHSFWÁHUH
økologiske varer i indkøbskurven. Vi
ser tydeligt, at økologi ikke længere
kun er et storbyfænomen, men også
for alvor er kommet ud i landet, siger
Jens Visholm, Food-direktør i Coop.
]‘Ǧϐ‹•‡‡•Ž¤”‡†ŠƒŽ‡
På fem år er detailhandŽ‡‡†Þ‘Ž‘‰‹•‡ϐ‹•
‘‰•ƒŽ†›”Þ‰‡–‡†ͷʹ͵
procent
Fisk og muslinger står for den procentvist største vækst i salget af
økologi i 2014, og meget peger på,
at økologisk akvakultur også i de
kommende år vil opleve store vækstrater. Det skyldes ikke mindst, at der
GH VHQHVWH nU HU NRPPHW ÁHUH Q\H
produkter på markedet, og Irma-kæden har i øjeblikket 15-16 økologiske
ÀVNHSURGXNWHU PHG KDYEDUV ¡UUHG
eller laks.
2YHUKDOYGHOHQDIGHÀVNVNDOG\U
og tang, som spises i verden, er opdrættede produkter.
- Danmark er nu EU’s største producent af økologiske ørreder, muslinger og tang – og eneste land med
SURGXNWLRQ DI ¡NRORJLVNH ÁRGNUHEV
Så det går rigtig stærkt for økologien lige nu, fortæller Villy Larsen fra
Dansk Akvakultur.
Vækst fra lavt niveau
Den samlede omsætning udgjorde
dog stadig kun 24 mio. kr. Det svarer
Tina Bruun og hendes mor Birgit Therkelsen har udviklet 15 forskellige smagsvarianter,
Iskolde fristelser fra
Jysk gård-ismejeri laver
‹•ƒˆˆ‡†ϐŽÞ†‡ˆ”ƒ‰¤”†‡•
Œ‡”•‡›Þ‡”‘‰¤”•–‹†‡•
lokale bær og urter
IS
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
- Det er sku guf, det her, siger 85-årige Svend Åge.
Han har lige fået langet en smagsprøve ud gennem døren til ismejeriet. Hans smagsløg er tilfredse, og
isen giver ekstra energi til den ugentlige fredagstur med gårdens lille
grusharve.
- Der skal se ordenligt ud, når der
kommer kunder i gårdbutikken.
Inde i mejeriet er den 35-årige
’mejerichef’ Tina Bruun i færd med
at blande hakkede, karamelliserede
havrekerner ind i ismassen, som bliver støbt til de populære ’rav-is’.
Mejeriet har udviklet 15 smagsvarianter, og man skal stole meget
på sin egen mavefornemmelse, når
man lancerer en økologisk pind-is
til 35 kr., hvor smagen stammer fra
Q\HNDUWRÁHURJJUDQVNXGRJPDYH
fornemmelsen er god på Engmarksgård, hvor Birgit Therkelsen og datter
Tina driver et økologisk ismejeri.
Dukkert ved minus 34 grader
Det er nu et år siden, at det gårdbaserede ismejeri uddelte de første
smagsprøver, og de to kvinder har siden udviklet nogle effektive arbejdsrutiner, som er nødvendige, når man
arbejder med is.
Tina laver ismassen og blander
den med bær og urter og andre
smagsgivere. Via en slange pumper
hun afmålte mængder af ismassen
ned i formene. Der er plads til at
støbe 24 is i hver form, og når alle
hullerne er fyldt, placerer Birgit et låg
med 24 strittende ispinde ned over
formene, inden de nedsænkes i minus 34 grader koldt saltvand.
- Da vi ikke benytter nogen form
for kunstig stabilisator, er vi nødt til
kun til væksten i salget af økologiske
æbler fra 2013 til 2014, men med
de nuværende vækstrater vil det
hurtigt ændre sig.
, GDJ ÀQGHV GHU L DOW FD hav- og dambrug i Danmark. Heraf
er de 14 økologiske, og fem er under omlægning. Derudover har vi ni
anlæg med økologiske blåmuslinger
på line, og yderligere 14 anlæg er
SnYHM6LGVWHnUÀNYLRJVnHWDQO J
godkendt til produktion af økologisk
WDQJVDPWHWWLO¡NRORJLVNHÁRGNUHEV
– det første af slagsen på den nordlige halvkugle.
[email protected]
Den nymalkede mælk ryger direkte i ismaskinen hos Engmark Is.
MAD & MARKED
8. maj 2015 nr. 566
Bruger kun mælk
fra en halv ko
Ideen til at lave en
terroir-is opstod, da Tina
og Martin Bruun for to år
siden var på studietur til
Frankrig
IS
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
r, som de sælger som både pind-is og i bokse med en halv og fem l.
Engmark Is
at lave en kraftig indfrysning for at
undgå, at isene krystalliserer, siger
Tina Bruun.
Efter 20 minutter er alle isene
gennemfrosset, og efter en kortvarig
mellemlanding i varmt vand glider
ispindene let ud af formene, inden
BIrgit pakket dem i plasticbeholdere
med 15 is i hver.
Engmark siger nej til mange
)DPLOLHQO JJHULNNHVNMXOSnDWGHW
har været en stor mundfuld at etabOHUHPHMHULHW²EnGHLIRUKROGWLOÀQDVLHULQJ RJ GHQ DUEHMGVLQGVDWV GHU
skal lægges i den nye virksomhed.
Der har på mange måder været
tale om en lang læreproces. Næste
step bliver at få økonomien med,
men fremtiden tegner lys, vurderer
Tina.
- Det er gået over al forventning,
og vi kan konstatere, at kunderne
NDQOLGHYRUHVSURGXNWPHQPHMHULHW
giver stadig underskud.
Hun er indstillet på, at der kan
Jn RS WLO WUHÀUH nU I¡U GHU NRPPHU
et egentligt afkast af investeringen.
$OOLJHYHO KDU KXQ VDJW QHM WLO PDQJH
DIGHKHQYHQGHOVHUVRPPHMHULHWO¡bende får fra både grossister og butikker, som gerne vil sælge deres is.
Før de handler med nogen, skal de
været helt sikre på, at kunden kan
håndtere isen korrekt.
- Det vigtigste er, at vi får et godt
slutprodukt ud til kunderne, siger
Tina.
Hvor skal vi være?
, EHJ\QGHOVHQ EUXJWH PHMHULHW 3RVW
Danmark som distributør, men isene
begyndte at tø under længere transporter, med mindre de var pakket
med tøris, hvilket er en meget dyr
O¡VQLQJ'HUIRUEULQJHUPHMHULHWVHOY
GHÁHVWHYDUHUXGWLONXQGHUQH
,VWDUWHQVDJGHYLMDWLOIRUPHJHW
RJYDUYHGDWN¡UHG¡GLGHW/LJHQX
HU YRUHV VW¡UVWH XGIRUGULQJ DW ÀQGH
ud af, hvor det giver mening for os at
være med isen, siger Tina.
Tina og Martin Bruun blev fascineret
af den franske madkultur, hvor der er
stor fokus på lokale varer, som ofte
EOLYHUIRUDUEHMGHWSnODQGEUXJHW
- Vi synes, at det kunne være
VMRYW DW WLOI¡UH YRUHV HJHQ P ON QRJHWPHUY UGLYHGVHOYDWIRUDUEHMGH
den, siger Tina Bruun, der betegner
Engmarks produkter som terroir-is,
da hun først og fremmest benytter
lokale råvarer.
Første step for Thise-leverandøUHQ YDU DW HWDEOHUH HW JnUGPHMHUL
med tilhørende butik, og i dag er gårGHQVMHUVH\N¡HUOHYHUDQG¡UHUDI
GHQ YLJWLJVWH LQJUHGLHQV ² IHG IULVNmalket mælk.
Reelt havde det dog været nok
med en halv ko til at dække behovet
IRUP ONLPHMHULHWVI¡UVWHOHYHnU6n
VHOY RP PHMHULHW EHWDOHU HQ NURQH
over den normale Thise-afregning,
bidrager isproduktionen ikke meget
WLOEXQGOLQMHQIRUVHOYHODQGEUXJHW
0HQGHWHUGHMOLJWDWVHI UGLJH
produkter af vores mælk, og vi får
mange positive tilbagemeldinger,
siger Jens Erik Therkelsen, som håber, at der fortsat bliver behov for
KDQV DUEHMGVLQGVDWV QnU VYLJHUV¡Qnen Martin Bruun og datteren Tina
Bruun efter planen overtager gården
til nytår.
Sidstnævnte er primus motor for
JnUGPHMHULHWRJGHQWLOK¡UHQGHJnUGbutik, som netop er begyndt at sælge
et komplet sortiment af kød fra gårdens nyetablerede studeproduktion,
men det er en anden historie.
Is med karamelliseret havre
Her gælder det isen, som bliver lavet
DIFUHPHWMHUVH\Á¡GH JJHEORPPH
fra en lokal økolog samt sukker, citronskal og salt.
- Jerseymælk er speciel god til is,
da den koagulerer bedre, siger Tina
I forsøget på at skabe en fordansket
udgave af nougat, har Engmark Is
både testet karamelliseret rug, byg
og hvede, inden det stod klart, at
ovnristet, afskallet havre gav den
bedste smag.
- Egentlig ville vi bruge vores eget
korn, men vi kunne ikke få dem afskallet ordentligt, så der kom for
mange avner i isen, siger Tina Bruun.
Bruun, som selv bruger en del tid på
at indsamle bær og urter til isene.
Tina og Birgit har eksperimenteret sig frem til mange vidt forskellige smagsvarianter ved at tilsætte
forskellige af årstidens bær, frugter,
JU¡QWVDJHUQ¡GGHURJXUWHU²KYRUDI
GHVHOYKDUK¡VWHWÁHUHLORNDOHRPUndet.
- Det er ikke alt det, vi har lavet,
der smager lige godt, siger Tina, som
ofte bruger gårdbutikkens kunder
som smagsdommere.
, ¡MHEOLNNHW N¡EHU KXQ UDEDUEHU
IUD/DUV6N\WWHSn)\QRJKHOHLVNRQceptet bygger på nordiske råvarer.
Mange turister i området
'HUHUÁHVWSHQJHDWWMHQHSnGHQLV
der bliver solgt i gårdbutikken, men
Engmark Is sælger også til lokale
butikker og restauranter, og ambitionen er at ramme niveauet lige under
Noma-klassen.
- Når man laver et anderledes
koncept, er der mange, som henvender sig. Vi arrangerer gårdbesøg via
9LVLW9HMOHPHQHOOHUVKDUYLLNNHJMRUW
meget for at markedsføre isen, siger
Tina.
Hun sætter desuden sin lid til, at
PDQJH WXULVWHU VRP EHV¡JHU /HJRODQG RJ *LYVNXG /¡YHSDUN UHDJHUHU
SnVNLOWHWYHGODQGHYHMHQ
Den færdige ismasse pumpes i formene, pindene ryger i, og efter en 20 minutter lang dukkert i minus 34 grader koldt saltvand, er isene klar til at blive pakket.
ØKOLOGI & ERHVERV
15
Eksportboom for
økologiske muslinger
EKSPORT: Siden sidste år er Danmarks produktion af økologiske
muslinger mere end tredoblet og
den vil i år komme op omkring
1400 tons. Ca. 95 procent eksporteres til forskellige europæiske lande.
På mindre end to år har blåmuslingerne udviklet sig til en dansk
specialitet, der eksporteres til det
øvrige Skandinavien, Tyskland,
Holland og Frankrig.
Økologisk opdræt af blåmuslinger
begyndte i det meget små for
ÀUHnUVLGHQL/LPIMRUGHQ6LGVWH
år steg produktionen til cirka
300 tons, og i år forventes den
at nå op på omkring 1400 tons.
Al dansk eksport af økologiske
muslinger til konsum går gennem
Vilsund Blue.
- Og vi kan sælge det hele. Omkring 95 procent går til eksport,
fortæller Søren Mattesen, direktør for Vilsund Blue, som sidste år
EOHYPHGHMHUDIRSGU WVÀUPDHW
6HDIRRG/LPIMRUGVRPVDPWLGLJ
lagde alle sine syv muslingeanlæg om til økologisk drift.
Vækst i USA på 11 pct.
USA: Selv om fødevareproducenterne kæmpede med mangel på
visse økologiske råvarer, slog
salget af økologiske fødevarer i
2014 nye rekorder I USA. Ifølge
the Organic Trade Association
blev der sidste år omsat økologi
for godt 239 mia. kr. Væksten
skyldes ikke mindst, at et voksende antal husholdninger er begyndt at købe økologi. I de sydlige
stater er det fra 68-80 procent
af familierne, som køber økologi,
mens 90 pct. af indbyggerne på
Vestkysten blander økologiske
produkter i indkøbskurven. Frugt
og grønt er den største økologiske kategori med et samlet salg
på 87 mia. kr. og en markedssandel på 12 pct.
’Fri for’-konceptbutik
(1*/$1'+ROODQG%DUUHWWODQcerer konceptbutikker med ’free
from’-madvarer til allergikere.
Den britiske helsekostkæde har
ambitioner om at blive Storbritanniens største allergivenlige detaillist og lancerer landets største
’free from’-madvareserie uden
diverse tilsætningsstoffer. Den
første af 50 planlagte konceptbutikker under navnet Holland
%DUUHWW0RUHHUnEQHWLE\HQ
Chester, skriver Retail Gazette.
Helsekostkæden imødekommer
dermed behov hos ca. 10 mio.
britiske madallergikere. Den nye
madserie består p.t. af 1.000 varenumre, men vil omfatte 3.000
ved udgangen af året.
16
ØKOLOGI & ERHVERV
MAD & MARKED
8. maj 2015 nr. 566
Aalbæk er
tilbage i
køledisken
Pålægsproducenten har
skabt midlertidige rammer for produktionen af
pølser og postejer
KØD
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Med en ny og større pølsestopper
som omdrejningspunkt har Aalbæk
Specialiteter nu fået genetableret en
midlertidig produktion af de spegeog chorizopølser, som gennem mange år har været den brandhærgede
jyske pålægsproducents varemærker.
Også produktionen af pande/grillpølser og leverpostej er i dag tilbage
på et niveau, hvor Aalbæk igen kan
tilfredsstille de danske dagligvarekæder.
- Vi har fået reetableret produktionen af de 20 pct. af vores varer,
som samlet bidrager med ca. 80 pct.
af omsætningen ved at omkalfatre
produktionen, der ligger i forbindelse
med vores butik i Farre, siger direktør Mads Quistgaard.
Den har tidligere huset den mere
håndholdte produktion af konventionelle specialprodukter, men de er
blevet forvist af en ny pølsestopper,
som kan producere op til 70.000
spegepølser om ugen.
- I første omgang har vi bestræbt
os på at forsyne de kunder, som har
manglet vores produkter mest, og
generelt har vi oplevet stor velvilje
og forståelse for vores situation hos
både kunder, kolleger og leverandører.
Aalbæk leverer således egne råvarer og opskrifter til to samarbejdspartnere, som hjælper med produktionen af grillpølser og leverpostej.
- Vores største udfordring er, at vores ambition om at sikre en høj produktkvalitet ikke harmonerer med at
producere under højt tidspres.
En anden aktuel udfordring er høje
råvarepriser på grund af en voksende
efterspørgsel efter økologisk kød.
Usikkerhed om fremtiden
'HWHUQXÀUHPnQHGHUVLGHQDWYLUNsomhedens kun syv-otte år gamle
fabrikshal nedbrændte til grunden,
RJGHUHUVWDGLJÁHUHVS¡UJVPnOHQG
svar, når Mads Quistgaard skal forklare, hvordan produktionen bliver
skruet sammen i fremtiden.
- Alt er i spil. Vi har endnu ikke
lagt os fast på noget, siger direktøren, som har genansat 14 af de timelønnede medarbejdere, som blev
opsagt lige efter branden.
En entreprenør er i øjeblikket i
færd med at rydde brandtomten ved
Billund, men forsikringsselskabet er
14 af de fyrede medarbejdere er nu tilbage i arbejdstøjet hos Aalbæk Specialiteter, hvor de har forrygende travlt med
at producere pålægsprodukter til de største danske dagligvarekæder.
endnu ikke kommet med sit bud på
den endelige forsikringssum.
Først når det sker, kan Aalbæk
Specialiteter tage endelig stilling til,
hvor de nye produktionsfaciliteter
skal ligge, og hvordan de skal indrettes.
- Nu behøver vi ikke længere lade
os styre af de skyklapper, det kan
give at gå rundt i en eksisterende
fabriksbygning. Der er slået mange
streger men ikke taget nogen beslutQLQJHU9LVNDOI¡UVWÀQGHXGDIKYDG
der er bedst for Aalbæk på den lange
bane, siger Mads Quistgaard.
Alternativer sælger mindre
Branden lammede produktionen efter et år, hvor Aalbæks omsætning
voksede med 30 procent, og Mads
Quistgaard vil ikke afvise, at der er
enkelte konkurrenter, som har gne-
det sig i hænderne over udsigten til,
at en af branchens stærkeste brands
midlertidig blev sat ud af spillet.
Set i det lys kan Mads Quistgaard
glæde sig over tilbagemeldinger fra
kæderne, som viser, at de alternative
produkter, de i en periode har været
nødt til at hente ind, ikke sælger lige
så godt som Aalbæk-produkterne.
Nogen er nødt til at vove svinepelsen
Vejen til bedre forhold
i svinestaldene er lang,
lyder det fra forsker ved
Aarhus Universitet, men
trenden går i retning af
krav om bedre dyrevelfærd
DYREVELFÆRD
AF JAKOB BRANDT
Mange forbrugere ønsker bedre forhold for de danske svin, men når de
står i butikken, handler de ikke efter
deres holdninger. Alligevel går udviklingen i retning af bedre dyrevelfærd.
Det mener forskerne bag rapporten
’Løse søer — en tværfaglig undersøgelse af markedsdrevet dyrevelfærd’, som er udarbejdet af Institut
for Fødevare- og Ressourceøkonomi,
København Universitet og MAPP, Aarhus Universitet.
Lektor Lars Esbjerg præsenterede
i sidste uge konklusionerne på den
internationale konference ’Improving
pig welfare – what are the ways forward?’ i København, hvor han stillede spørgsmålstegn ved, hvem der
er ansvarlig for at gå foran og tage
ansvar for at sikre dyrevelfærden for
danske grise.
Han er ikke i tvivl om, at fremtidens forbrugere vil kigge efter mere
dyrevelfærdskød i køledisken, men
han er i tvivl om, hvem der bliver
hovedaktør i udviklingen. Er det svinebranchen selv, detailhandlen eller
forbrugerne?
Handling er nødvendig for
at undgå dødsspiral
- Hvis ikke branchen gør noget, ender vi i den velkendte dødspiral med
krav om større effektivitet og lavere
SULVHU KYRU SURGXNWLRQHQ EOLYHU Á\Wtet til udlandet. I øjeblikket venter
alle på hinanden, og der er nogen,
som skal vove pelsen og tage det første skridt, siger Lars Esbjerg til Ø&E.
Efter hans vurdering er bulkproduktionen af konventionelle svin under
voldsomt pres.
- I Danmark har svinebranchen
været meget dygtig til at standardisere sin produktion, og branchen
ligger i førerfeltet, hvad angår fødevaresikkerhed. Men konkurrenter
i andre lande følger lige efter Danmark og er ved også at være lige så
dygtige. Den danske svinebranche er
derfor tvunget til at tænke langsigtet
og fortsætte med at differentiere sig
for også at kunne gøre en forskel.
Det vil blive en nødvendighed, at
EUDQFKHQPHVWUHUÁHUHNRQNXUUHQFHfordele i fremtiden — og her kommer
den ikke uden om dyrevelfærd, siger
Lars Esbjerg.
Forbrugerne ønsker at stå til
ansvar for deres indkøb
I Danmark har der på mange måder
været en politisk tilbageholdenhed i
forhold til krav om bedre forhold til
danske søer. Bør de gå frit hele de-
res liv og ikke kun, når de er drægtige? Danske politikere har haft et
mantra om, at markedet selv bør
fremme dyrevelfærdsforbedringer,
men kan man egentlig forvente det
af markedet, spørger forskerne bag
rapporten.
De ser allerede tendenser i retning af, at øgede krav om dyrevelfærd sniger sig ind ad bagdøren fra
udlandet.
Lars Esbjerg forudser, at vi under
alle omstændigheder vil se en udvikling hen imod mere dyrevelfærd,
men at det vil tage tid, da det kræver en stor holdningsændring at få
forbrugere til at købe mere dyrevelfærdskød.
- Detailhandlen er nødt til følge
udviklingen nøje. Branchen har brug
for at skille sig mere ud. Det holder
ikke i længden at satse på billige
svinekoteletter. Fremtidens forbrugere vil i højere grad ønske at stå til
ansvar for deres handlinger. Det vil
sandsynligvis betyde, at de vil lægge
mere af det svinekød, der er produceret under dyrevenlige betingelser,
i deres indkøbsvogn, siger Lars Esbjerg.
Det lokale og det globale marked
hænger tæt sammen
Rapportens konklusioner bygger
både på erfaringer fra Danmark og
udlandet, hvor frygt for dårlig meGLHRPWDOH KDU InHW ÁHUH GDJOLJYDUHkæder til at introducere forskellige
former for velfærdskød.
,'DQPDUNVHUÁHUWDOOHWDIGHWDLOkæder pris som den vigtigste konkurrenceparameter, og branchen er
enig om, at produktion af velfærdskød kun udgør et mindre marked.
Den danske svinebranche peger
samtidig på, at nye dyrevelfærdskrav
ikke må påvirke branchens internationale konkurrenceevne negativt.
Lars Esbjerg forudsiger i den forbindelse, at øget dyrevelfærd kan give
danske producenter en konkurrencefordel.
MAD & MARKED
8. maj 2015 nr. 566
ØKOLOGI & ERHVERV
17
Inspirationstur til Berlin
TYSKLAND: Det er efterhånden
ved at udvikle sig til en fast
tradition, at Økologisk Landsforening med mellemrum inviterer
medlemmerne på inspirationstur
til Berlin. I år er der planlagt en
tur 26.-28. maj. Den økologiske
dagligvarehandel i den tyske hovedstad byder på en stor spændvidde, og deltagerne skal blandt
andet besøge Europas største
økologiske supermarked LPG
BioMarkt med 18.000 økologiske
varenumre samt butikker fra de
økologiske supermarkedskæder
BioCompany og Basic.
Der bliver også tid til at besøge
konceptbutikker som Frische
Paradies og Kochhaus.
Ganefryd hos Irma
Ganefryds populære dadelkonfekt bliver nu tilgængelig for både Irmas
og Helsams kunder
Hidtil har Ganefryds populære, økologiske dadelkonfekt kun været
tilgængelig i 25 specialbutikker og
caféer, som er i stand til at håndtere
de uindpakkede produkter fra den
lille helsekostbutik i latinerkvarteret
i Aarhus.
Men ved at pakke konfekten ind,
er Klaus Wöhlk nu indlemmet i sortimentet hos både Irma og Helsam.
- Det er første gang, at vi prøver at
sælge et indpakket produkt til andre
butikker, siger Klaus Wöhlk, som er
spændt på, hvor stort salget bliver.
Han har fået hjælp til lanceringen af fødevarerådgiver Henriette
Winther fra Økologisk Landsforening, og hun kan sagtens forestille
VLJ DW ÁHUH DQGUH VPn SURGXFHQWHU
af kvalitetsfødevarer med relativt
HQNOHPLGOHUNDQÀQGHYHMWLOGDJOLJvarekædernes hylder.
- Men der kræver, at de er villige
til at give slip på noget af kontrollen
og er klar til at få deres produkter
produceret ude i byen, som Ganefryd
gør det, siger hun.
kostgrossisten Helsam.
- Siden vi begyndte at lave økologisk dadelkonfekt for fem år siden,
er det blevet en af vores bedst sælgende varer. Først begyndte andre
helsekostbutikker rundt omkring i
landet at efterspørge konfekten, og
nu glæder vi os over, at Ganefryd
Dadelkonfekt bliver endnu mere tilgængelig via Irmas butikker, siger
indehaver Klaus Wöhlk, som åbnede
butikken i 1983.
En ren smag af økologiske råvarer
De rå snitter er baseret på en enkel
opskrift med få ingredienser, som
giver en ren smag af gode, ærlige råvarer. Den dybe, sødmefyldte smag
af dadler og det bittersøde strejf fra
kakaoen går igen i alle varianter.
- Vores dadelkonfekt er, som navnet siger, en fryd for ganen. Konfekten er fremstillet af økologiske råvarer, fordi vi ønsker at undgå rester af
kemi og unødige tilsætningsstoffer,
og fordi vi har et oprigtigt ønske om
at passe på den natur, vi er en del af,
siger Klaus Wöhlk i forbindelse med
lanceringen.
[email protected]
Lov om fair handel i Norge
Bornholm bliver snart hjemsted for et nyt gårdmejeri, som udelukkende satser på at forarbejde økologisk gedemælk. Foto: Morten Telling.
Ged i nyt gårdmejeri
Lykkelunds Gedemejeri
bliver navnet på et nyt
økologisk gårdmejeri,
som skal fremstille både
ost og is af mælk fra egne
geder
Ti geder og et større antal gedekid
render i øjeblikket rundt og nyder det
bornholmske forår på det økologiske
landbrug på Krækketsvej 3, syd for
Gudhjem. Gederne er tiltænkt hovedrollen i en ny håndholdt mejeriproduktion.
En af de to initiativtagere til at
etablere et økologisk mejeri er Lene
Schrøder, og ifølge DR Bornholm har
hun især tillid til, at osten kan udvikle
sig til en delikatesse på linje med andre af øens kendte fødevarebrands.
- Vi håber da helt sikkert, at det
bliver kendt som en bornholmsk
gedeost. Vi satser ikke på en kæmpestor produktion, for vi er kun to til
at klare det hele. Men derfor satser
vi da på at lave et rigtig godt, bornholmsk produkt, siger Lene Schrøder
Ganefryd hos Irma og Helssam
Ganefryds dadelkonfekt,
som er blevet en af butikkens største salgssucceser, består af økologiske dadler, kakao,
kokos, lakrids, appelsin
og kaffe. Og nu er den
populære delikatesse
ikke længere forbeholdt
aarhusianerne.
Irma har netop fået den Ømærkede konfekt på hylderne
L ÀUH IRUVNHOOLJH VPDJVYDULDQter: lakrids, appelsin, kaffe og
kakao, og samtidig bliver produkterne også tilgængelige hos helse-
til DR Bornholms hjemmeside.
Hun glæder sig over, at Lykkelunds Gedemejeri har fået støtte fra
den lokale aktionsgruppe, LAG Bornholm, der har bidraget med 219.000
kr. Dem bliver der brug for.
‡Š‘˜ˆ‘”ϐŽ‡”‡‰‡†‡”
Både osten og den lidt mere kuriøse
is bliver økologisk, og produkterne
skal efter planen sælges dels fra
gården i Østerlars, dels på en række
bornholmske restauranter.
For at få økonomi i mejeriet forventer
Lene Schrøder, at besætningen skal
op på 50-70 malkegeder.
Dermed vil det bornholmske mejeri være med til at give et lille løft
til en niche af dansk økologi, som
gennem de seneste år har oplevet
stor tilbagegang, da et par af landets
største økologiske malkegedebesætninger blev nedlagt. Fra 2012 til
2013 blev antallet af malkegeder reduceret med en tredjedel fra 2763 til
1816. Siden har også Knuthenlund
Gods på Lolland vinket farvel til 500
malkegeder.
[email protected]
ØL åbner døren for de professionelle køkkener
Bestyrelsen for Økologisk Landsforening er
ved at strikke rammerne
sammen for en helt ny
medlemstype
På generalforsamlingen i marts besluttede Økologisk Landsforening
(ØL) at gøre det muligt for alle professionelle køkkener, som er underlagt kontrol fra Fødevarestyrelsen, at
blive medlemmer af foreningen.
Før køkkenerne lander i medlemskartoteket i Økologiens Hus,
skal bestyrelsen i samarbejde med
ØLs foodserviceteam have udstukket rammerne for medlemsskabet.
Flere interesserede køkkener har
allerede henvendt sig til foodserviceteamet i Økologiens Hus, hvor chefkonsulent Torben Bloch glæder sig
til at få knyttet slutbrugerne tættere
sammen med de økologiske producenter.
- Vi vil gerne knytte de køkkenfaglige, der tænker økologisk, tættere på foreningen og hinanden og
inspirere og drive økologien videre
sammen. Vi vil skabe et forum for og
netværk af køkkenfaglige, som kan
bidrage med sparring om aktuelle
emner og med videndeling om økologisk omlægning og udvikling af professionelle køkkener, forklarer han i
teamets seneste nyhedsbrev.
Behov for tættere dialog
Som omlægningskonsulent og ØLbestyrelsesmedlem er Birte Brorson
HQ FHQWUDO ÀJXU L EHVWU EHOVHUQH Sn
at strikke nogle spændende rammer
sammen for den nye medlemsgruppe.
Både hun og Torben Bloch vurderer, at der et stort behov for at etablere et forum for de ansatte i landets
professionelle køkkener, men før ØLbestyrelsen har formuleret rammer-
ne, er ØL nødt til at give henholdende svar til potentielle medlemmer.
- Det er vigtigt, at foodservicebranchen får et talerør ind i foreningen,
så vi kan skabe en tættere dialog
mellem producenterne og de, der køber deres varer, siger Birte Brorson.
Hun peger på spørgsmål om indkøbsaftaler, råvarekvalitet og udveksling af erfaringer med omlægningen af køkkenerne som oplagte
emner i det nye forum.
0HQQXVNDOYLI¡UVWÀQGHXGDI
hvilke aktiviteter og tilbud, vi kan tilbyde de nye medlemmer.
[email protected]
NORGE: Mens man i Danmark
forsøger at opnå fair samhandel
af frivillighedens vej, er man
i Norge parat til at indføre en
lov, som skal begrænse dagligvarekædernes mulighed for at
misbruge deres magt ved årsforhandlingerne med deres leverandører. Ifølge Handelsbladet er de
norske leverandører ofte nødt til
at betale kæmpe bonusser for at
få hyldeplads i de største kæder.
To offentlige udvalg har foreslået,
at der bliver vedtaget en lov om
god handelsskik, og det bakkes
både op af Det Norske Forbrugerråd og DLF, Dagligvareleverandørernes Forening.
Hemköp åbner øko-butik
SVERIGE: Den svenske dagligvarekoncern Hemköp, som er en
del af Axfood AB, satser økologisk
og åbner nu en rendyrket øko-butik på Torsplan i Stockholm. Den
bærer navnet Hemköp Reko” og
slog dørene op d. 7. maj i denne
uge med en integreret butik og
café med især et stort udvalg af
conveniencemad.
- Der vil være 300 forskellige tørprodukter og færdigretter. Af det,
der tilbydes, er 90 procent økologisk eller såkaldt high class, siger
Claes Salomonsson, pressechef i
Axfood, til Svensk Handel.
Hemköp Rekos butiksbestyrer
bliver Joe Kennedy, som har
arbejdet otte år hos den amerikanske øko-supermarkedskæde
Whole Foods.
Guld til Elverhøj
SPISEMÆRKE: Som den første
restaurant i Silkeborg-området
har restauranten Elverhøj fået
det økologiske spisemærke i
guld, som markerer, at 90-100
procent af maden er økologisk.
Vi har været i tvivl om vi ønVNHGHGHQQHFHUWLÀFHULQJIRUGL
det indebærer mere kontrol og
administration. Samtidig synes vi,
at det giver mere tydeligelighed
og sætter yderligere fokus på
økologi og bæredygtighed, hvilket
altid har betydet meget for os,
siger indehaver og kok Karsten
Smith fra Elverhøj.
18
ØKOLOGI & ERHVERV
8. maj 2015 nr. 566
ɻ ANNONCER
„ TID & STED
9. maj 2015 kl. 14-16. Danmarks
vilde lægeplanter. Det er lykkedes Medicinhaverne i Tranekær at
få en af landets store kapaciteter
i vilde lægeplanter, lektor i toksilogi Leon Brimer, til at holde et
foredrag i Tranekær Beboerhus,
Slotsgade 52, 5953 Tranekær.
Kontaktperson: Lene Anker lara@
privat.dk. Tlf.: 2184 7822. Pris 20
kr. for medlemmer og 40 kr. for
HJJDLDCKDLLDQ HMJK J@ƤD NF
kage. Arr: Medicinhaverne i Tranekær.
10. maj kl. 14. Biavlerne – kom og
se bierne og hør om deres liv. Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300
Odder. Tlf. 24 96 30 15, www.okologienshave.dk. Arr: Økologiens
Have.
Nordens største økologiske
besøgs- og demonstrationshave
Juni
Hansen afslører en national tragedie af hidtil ukendt omfang.
Den store fortælling om magSDM NUDQ CDS C@MRJD K@MCRJ@A
DQ TCJNLLDS RNL DANF 2D
GSSORF@CCJCDSS@ASDK@MC
Mit cowgirlkøkken. Louisa Lorang. 264 s. 249,95 kr. Lindhardt
og Ringhof.
Økologiens Have
Rørthvej 132, 8300 Odder
www.ecogarden.dk
17. maj kl. 14. Hvordan laver jeg
og passer kompost? v/ Kirsten
Jagd Nielsen. Økologiens Have,
Rørthvej 132, 8300 Odder. Tlf. 24
96 30 15, www.okologienshave.
dk. Arr: Økologiens Have.
31. maj kl. 11-15. Sofari. Se og
oplev det økologiske griseliv og få
mere at vide om, hvad der netop
kendetegner den økologiske svineproduktion. Se meget mere på
www.sofari.dk. Arr: Fremme af
Økologisk Kvalitets Svinekød i
samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Friland A/S og Økologisk
Landsforening.
„ Bog-nyt
Ta’ på Sofari og oplev
det økologiske griseliv
Søndag den 31. maj 2015
En oplevelse for hele familien
5. juni. Fest fem steder i landet
for at fejre Ø-mærkets 25 års jubilæum: Nordjylland: Halkær Kro
& Kulturhus; Vest- og Midtjylland:
Gothenborg; Vest- og Sønderjylland: Gram Slot; Fyn: Skovsgaard
Gods på Langeland; Sjælland:
Roskilde Dyrskue. Detaljer og tilmelding (senest 15. maj) på www.
okologi.dk. Arr: Økologisk Landsforening.
Oplysninger til
Tid & Sted
mailes til
[email protected]
Saft – rene grønne vitaminer.
Sarah Cadji. 146 s. 150 kr. Politikens Forlag.
Friskpresset saft indeholder
alle grønsagernes vigtige viS@LHMDQ LHMDQ@KDQ NF ƥAQD
så hvorfor ikke prøve Sarah
Cadjis 50 sunde opskrifter på
grøntsagssafter, -shots og –
smoothies med den hjemlige
saftpresse oller slowjuicer?
Bogen indledes med ’Saftpresningens ABC’, så alle kan være
med, og safter kan holde sig
C@FDM K@MF H DM KTJJDS Ʀ@RJD
H J³KDRJ@ADS R L@M ADG³UDQ
ikke altid starte forfra.
Louisa Lorang har som ung
ANDS H 3DW@R NF ENQDKRJDS RHF H
den amerikanske madkultur. Så
når man trænger til en afstikker
fra det nye nordiske køkken,
kan man jo passende vælge det
velafprøvede amerikanske.
Det tabte land. Kjeld Hansen. .ORJQHESDQMD F Q EQ@ 'NS 3DW,DWNUDQ8TBB@BGHORNF'HKKAHK848 s. 149,95 kr. Gads Forlag.
Gennem to århundreder har ly-havregrød til Cheesecake og
K@MCAQTFDSR TL¡SSDKHFD JQ@U Bloody Mary – så der mangler
om stadig mere agerjord ført ikke noget til en god aften.
AB
til en omfattende forarmelse
@E CDS C@MRJD K@MCRJ@A *IDKC
Nyt fra mark og stald
Landbrugsafdelingen
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne:
Danmark og Europa investerer i landdistrikterne
Den Europæiske Landbrugsfond
for Udvikling af Landdistrikterne
www.sofari.dk
OBS: husk skiltning om
tilskud på din hjemmeside
Økologisk vinterraps
er en gambling
Kødkaniner er nemme
Sæt fokus og få maksimalt udbytte af dit budget
- det er ikke for sent at skabe gode resultater i 2015
Kontakt strategisk økonomirådgiver Stine Hjarnø Jørgensen
Carsten Markussen
Claus Østergaard
Bjarne Hansen
Poul Christensen
Jens Christian Skov
Kirstine Lauridsen
Mads S. Vinther
30 62 72 15
20 45 74 65
21 15 87 06
30 62 75 45
23 44 65 57
20 43 61 04
30 62 90 16 (Omlægning)
Malene Storm Kræfting
Martin Beck
Michael Tersbøl
Sven Hermansen
Iben Alber Christiansen
Peter Søndergaard
Stine Hjarnø Jørgensen
20 26 10 72
23 42 49 80
51 53 27 11
29 43 75 50
61 97 49 09
61 97 49 03
29 36 70 69
Rapsjordloppens cyklus
Tysk vinterhvede
klarer sig godt
Læs om det på
http://fagligtteam.blogspot.com/
19
ØKOLOGI & ERHVERV
8. maj 2015 nr. 566
$1121&(5ɽ
Gaveidé
www.oekologiogerhverv.dk
Hvor mange gaver glæder et helt år?
Giv et abonnement på Økologi & Erhverv
Se information på
www.okologiogerhverv.dk
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864
7122. Øko-aut.nr. 20877.
/ VRPGH¡NRORJLVNHVSLVHP UNHUSn
Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260
8230 Åbyhøj
Tlf. 8732 2700 › Fax. 8732 2710 › www.okologi.dk
Lær ooslogi
mer ’ øk Økologiske praktik-
Se foreningens hjemmeside og få
elektroniske nyheder om økologi gratis!
Tilmeld dig i formularen på
forsiden af www.okologi.dk
pladser søges.
Kontakt os på tel 96 96 66 66
kærlig hilsen
Eleverne på Kalø
ERHVERV
Sælges: Økologisk kløvergræsensilage. Mini-big Wrap, 1. slet,
prima kvalitet. Niels Vincentz,
tlf 40 35 70 68, niels.vincentz@
gmail.com
Græsensilage sælges. 5 slet
2014. Ligger i plansilo. Laust
Stenger, Gram, tlf. 3070 5402.
www.oekologisk-spisemaerke.dk
ØKOLOGI
„ KORT & GODT
8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk
Økologiske blåmuslinger fra line
Er du klar til foråret har du, hvad du behøver,
eller har du for meget?
Sælges: Økologisk græsensilage i wrapballer og hø i minibig. Hans Ole Jakobsen, tlf.
8669 9393.
Fridage? Økologer har også
brug for fridage/ferie. Prøv
Skovvognen/Vesthimmerland.
www.overkoen.dk - 2893 4283
eller 4218 6884
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125
kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og
man behøver ikke være medlem
eller abonnent for at annoncere.
I spalten Kort & Godt må teksten
ikke være på mere end 40 ord,
første ord markeres med fed, og
resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.
Bestil annonce på
tlf. 87 32 27 23 eller
[email protected]
Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder
man så mange spændende og relevante oplysninger om
økologi - og så gode annoncer?
²O VPHUHSnZZZRNRÀVNGN
De næste numre
Annoncedeadline
12. maj
26. maj
09. juni
23. juni
Udkommer
22. maj
05. juni
19. juni
03. juli
Køb - Salg - Bytte - Arbejde
Generationsskifte . . .
Se oplysninger om
annoncering på
www.oekologiogerhverv.dk
kk
hæ
k
ag
ro
.d
de
r
Fo
g
ru
-T
w
.cn
90
Transp.vogn m/
hydr. & fast tag
76
Fodertruge, forsk. lgd./br.
CN
AGRO
7
9
f.
Tl
44
3-delt ballering
Ovalt drikkekar
m/ svømmer
ne
3-delt
ballering
g
Vo
e
Annoncen er produceret med støtte fra EU og Fødevareministeriet
w
Bestil annonce på 87 32 27 23 eller [email protected]
Isoleret
drikkebalje
m/ termostat
Nr.
567
568
569
570
14. august 04. august
571
28. august 18. august *572
* Tema om grøntsager
Samarbejde - Udlejning
w
Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV
læses med stor interesse, de
forsvinder ikke bare i mængden.
Så, mangler du noget,
inden sommersolen brænder,
finder du det måske lige her.
ID nr. 42742
BAG OM ØKOLOGIEN ...
ØKOLOGI
ERHVERV
sig samt blive klogere på de
økologiske forbrugertyper.
Forbrugeren kan ved hjælp af et
NRUWÀQGHGHQQ UPHVWHJnUGbutik, som forhandler økologisk
kød. Der er også opskrifter med
økologisk kød på hjemmesiden.
Her kan man for eksempel få
gode idéer til anvendelsen af
indmad og mindre gængse udVN ULQJHUVDPWÀQGHLQVSLUDWLRQ
til, hvordan man kan bruge ben
til supper, sauce og fond.
Det er Økologisk Landsforening,
der står bag hjemmesiden.
[email protected]
www.økokødsalg.dk
Den nye hjemmeside www.økokødsalg.dk henvender sig både
til landmanden og forbrugeren.
Landmanden kan få hjælp til
direkte salg af egne produkter
via hjemmesiden, og forbrugeren
NDQEUXJHVLGHQWLODWÀQGHHQ
gårdbutik, hvor det økologiske
kød kan købes.
6RPODQGPDQGNDQPDQÀQGH
inspiration på hjemmesiden til at
komme i gang med direkte salg
af økologisk kød, hvis man ikke
allerede har en gårdbutik. Man
NDQEODQGWDQGHWÀQGHJRGHUnG
om, hvordan man prissætter
sine produkter og markedsfører
Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ɿ Silkeborgvej 260 ɿ 8230 Åbyhøj ɿ[email protected]
8. maj 2015 nr. 566
ERHVERV
ØKOLOGI
ƒ”–ϐŽ›†‡”ލ‘ǦގŽ‡–
N
R
TI
DE
L
KG
L.
D
A
R
E
V
F
LE
HO
DK
AG
UB
DL
OR
G.
UN
W
EL
W
I H
W
.T
T
LE
U
R
‘‹±ˆ”ƒ—„‘”‰
Carlsberg har besluttet, at sidste
års økologiske festival-øl Tuborg Rå
til efteråret ikke længere skal være
forbeholdt gæsterne på landets største festivaler. Tilbagemeldingerne
fra festivalgæsterne i 2014 var ifølge
senior innovation manager Pernille
Arnt så gode, at Carlsberg forbereder
en bred lancering til september, hvor
Tuborg Rå bliver tilgængelig i landets
største dagligvarekæder.
- Det er er en øl til det voksende
publikum, som efterspørger økologisk
øl, men det er mere end en økologisk
¡O'HWHUVDPWLGLJHQXÀOWUHUHW¡O'HW
betyder, at vi har sprunget et led over
T
GR
De økologiske øldrikkere får snart
mere at vælge mellem. I løbet af den
seneste måned har først Unibrew og
siden Carlsberg meldt ud, at de hver
især er på vej med deres bud på en
økologisk pilsner i et prisleje, hvor
alle kan være med.
Begge bryggerier vurderer, at der
er et voksende marked for økologisk
øl, og Christian Lund-Martorell, senior brand manager for Royal Beer,
Royal Unibrew gav bryggeriets nye
Royal Økologisk Pilsner følgende ord
med på vejen ved lanceringen i sidste måned:
- Vi vil altid gerne imødekomme
forbrugernes efterspørgsel efter bestemte ølvarianter. Det gælder også,
når forbrugerne efterspørger økologisk øl, og derfor har vi investeret i
Ø
E
AF JAKOB BRANDT
D
SK
ØL
nyt udstyr og ny opbevaring, så vores
EU\JJHULHUL'DQPDUNHUEOHYHWFHUWLÀceret til økologisk produktion.
Royal Økologisk Pilsner er brygget
med økologisk bygmalt og humle.
Den er en anelse mørkere i farven
end Royal Pilsner, og har en lidt højere alkoholprocent. Den nye øko-øl
kan i dag fås på caféer, i restauranter
RJ ÁHUH VXSHUPDUNHGHU 9HMOHGHQGH
pris for en 6-pack i dagligvarehandlen er 39,95 kr.
AN
ƒ†‡–••–Þ”•–‡„”›‰‰‡Ǧ
”‹‡”–”‘”—•¤‡‰‡–’¤
]Ǧ§”‡–ÞŽǡƒ–†‡–Þ”
Žƒ…‡”‡Š˜‡”•‹ƒ‹Ǧ
•–”‡ƒÞ‘Ǧ’‹Ž•‡”
P
X XX
XX X
X
i processen. Det gør øllen mere naturOLJRJGHQSDVVHUÀQWLQGLGHQVW UNH
forbrugertrend, som vi kalder back to
basics, siger Pernille Arnt.
Den dyrkes især af borgere, som
ønsker at geare lidt ned.
- Vi ser en modtrend mod det
travle liv, siger Pernille Arnt, som forventer at Tuborg Rå fremover bliver
et fast medlem af Tuborg-familien
på linje med Grøn Tuborg og Guld
Tuborg.
Prisen i dagligvarehandlen er
endnu ikke fastsat.
Både Unibrew og Carlsberg er klar med en økologisk pilsner til det brede
publikum.
Foto: Colourbox