Agnete Jørgensen Dispensation fra naturbeskyttelseslovens §3 til et

Vejdirektoratet
Thomas Helsteds Vej 11
Skanderborg
Att.: Agnete Jørgensen
Dato
2. juli 2015
Sagsnr.
01.05.08-P25-7-15
Dispensation fra naturbeskyttelseslovens §3 til etablering af
stensætninger for markfirben på § 3 beskyttet overdrev på matr.
nr. 8ee Tørslev By, Gerlev
Vejdirektoratet har i ansøgning af 30. juni 2015 søgt Frederikssund
Kommune om dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 65 til etablering
af stensætninger, som naturplejetiltag for markfirben på § 3 beskyttet
overdrev beliggende på matr. nr. 8ee Tørslev By, Gerlev.
Arealet er ejet af Grundejerforeningen Stenøgård, som d. 1. juli 2015 har
givet fuldmagt til Vejdirektoratet til ansøgningen.
BYGGERI OG NATUR
Torvet 2
3600 Frederikssund
Telefon 47 35 10 00
Telefax 47 35 10 99
byggeriognatur@
frederikssund.dk
www.frederikssund.dk
CVR-nr.: 29 18 91 29
Bank 4319-3430270303
Afgørelse
Frederikssund Kommune meddeler hermed dispensation til etablering af
ansøgte stensætninger til markfirben. Dispensationen meddeles i henhold til
naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år, jf.
naturbeskyttelseslovens § 66.
Åbningstider:
Mandag 09.00 - 15.00
Tirsdag lukket
Onsdag 09.00 - 15.00
Torsdag 10.00 - 18.00
Fredag 09.00 - 14.00
Dispensationen gives på følgende vilkår:

Anlægsarbejde med udlægning af sten mv. må ikke beskadige overdrevet.
Hvis nødvendigt skal der udlægges køreplader, som højest må ligge 7 dage
samme sted.

Overdrevet skal fortsat plejes så det holdes lysåbnet. De nye stensætninger
må ikke forhindre slåning. Der skal også fjernes græs/hø omkring de nye
stensætninger. Hvis dette ikke kan klares med den almindelige slåmaskine må
andet materiel anvendes.

Udplantede buske på volde på bagsiden af stendigerne skal holdes nede i
højden og må ikke brede sig til andre dele af overdrevet. Hvis der sker
opvækst af vedplanter udenfor voldene skal disse fjernes. Beplantningsplan
skal sendes til godkendelse i kommunen senest 1. oktober 2015.
1 /6

Der må ikke tilføres jord udefra til opbygning af volde bag stensætningerne.
Sten og grus skal være rene materialer.

Stensætning mv. på placering 4 skal være nord for det eksisterende birketræ,
som skal fældes. Endelig placering af stensætninger mv. på placering 5 og 6
skal tage hensyn til arealer med lav, artsrig overdrevsvegetation. Den
endelige placering af stensætning 5 og 6 fastlægges ved en fælles
besigtigelse med rådgiver, grundejerforening, kommune og Vejdirektoratet i
august 2015.
Ansøgningen / projektet
Vejdirektoratet ønsker at etablere 6 stensætninger i det eksisterende § 3 overdrev, til
sikring af nye levesteder for den eksisterende population af markfirben på Tørslev Hage.
Placeringen af stensætningerne fremgår af kortbilag 1.
I ansøgningen beskrives de ønskede anlæg af stensætninger til markfirben (Skjule-,
soleplads og overvintringslokalitet):
Der opbygges sydvendte stensætninger op til 0,8 m højde og ca. 15 m lange. På
bagsiden af stensætningerne anlægges en afrundet jordvold på højest 60 cm. Bredden af
stensætning inkl. jordvold vil være 1,5-2 m.
For at sikre æglægningspladser for markfirben, vil der lige foran stensætningerne blive
anlagt en række grusflader på 1-2 m2 i terrænniveau max. 5 m2 grusflade foran hver
stensætning. Grusfladerne placeres mest muligt i terræn og så de skaber optimale
betingelser for markfirbenene.
Da markfirbenene har behov for småbuske til at søge ly for den værste sommervarme og
– sol og som skjulested i forhold til rovdyr, vil der blive plantet enkeltbuske som f.eks.
slåen eller hunderose på jordvolden på bagsiden af stensætningerne, på de
stensætninger, hvor det skønnes nødvendigt.
De steder, hvor stensætningerne på grund af andre hensyn, er placeret så de skygges af
eksisterende træer, vil disse blive fjernet.
Lovgivningen - Naturbeskyttelseslovens § 3
I henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3 er en række naturtyper beskyttede:
§ 3. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over
100 m2, eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljøministeren efter indstilling fra
kommunalbestyrelsen er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige
vedligeholdelsesarbejder i vandløb.
Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af
1) heder,
2) moser og lignende,
3) strandenge og strandsumpe samt
4) ferske enge og biologiske overdrev,
når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1,
er større end 2.500 m2 i sammenhængende areal.
2 /6
I henhold til naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3 gælder det, at kommunen i særlige
tilfælde kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i §3, dvs. kan meddele dispensation. Jf.
Miljøministeriets Vejledning om naturbeskyttelseslovens §3- beskyttede naturtyper, skal
der foreligge særlige omstændigheder før der kan gives dispensation til indgreb i
beskyttede naturtyper. Naturforbedrende tiltag angives som eksempel på en særlig
omstændighed.
Besigtigelse og Vurdering
Frederikssund Kommune har d. 26. juni 2015 besigtiget og vurderet de enkelte
placeringer for de ansøgte stensætninger. Det blev vurderet, at det på enkelte af
stederne ikke var hensigtsmæssigt, at udlægge sten/plante buske, da det er steder med
pænere overdrevsbotanik end andre steder. Overdrevet er generelt domineret af græsser
især draphavre og fløjlsgræs men med typiske overdrevsplanter imellem såsom alm.
kongepen, skjaller, gedeskæg, hvid okseøje, håret høgeurt, gul snerre mv.
På baggrund af kommunens besigtigelse blev 2 af de ansøgte placeringer flyttet, da der
på de først udpegede placeringer, var en noget lavere og pænere vegetation bestående
af bl.a. vellugtende gulaks, håret høgeurt, skjaller.
Indgrebets omfang omfatter etablering af 6 stensætninger med en udbredelse på 2 x 15
m i området. Dertil kommer etablering af grusflader syd for stensætningerne, i alt op til
max 210 m2. Arealet af Område 1 er ca. 10.000 m 2. Dette areal er under halvdelen af det
overdrevsbeskyttede område, som fortsat vil findes på stedet, efter vejprojektet er
udbygget. Indgrebet berører således under 2 % af det beskyttede overdrevsareal på
stedet. Indgrebets fysiske omfang er således begrænset.
Stensætninger sikrer skjulesteder for markfirben. Samtidig er ”store fritliggende sten”
angivet som en naturtypekarakteristisk struktur for overdrev. Projektet vil således
forbedre strukturforhold på overdrevet.
Udover det fysiske indgreb i terræn, kan det blive nødvendigt at fjerne træer, hvis de
skygger de steder hvor stensætningerne placeres. Fjernelse af skyggende træer vil
reduceres områdets arealandel med vedplanter (kronedække). Jo lavere arealandel med
vedplaner der er på et overdrev, jo mere positiv vegetationsstruktur.
På kort sigt vurderes det, at det ansøgte projekt ikke vil medføre ændringer i
artssammensætningen på overdrevet, især på grund af projektets meget begrænsedes
udstrækning (<1 % af overdrevsarealet). På længere sigt vil stensætningerne medføre
flere muligheder for etablering af særlige plantearter, der vokser i tilknytning til sten (fx
forskellige arter af stenurt mm).
Frederikssund Kommune vurderer, at etablering af de ansøgte stensætninger med de
stillede vilkår, kan ske uden at skade overdrevets tilstand og på sigt kan forbedre
overdrevet ved en større diversitet.
Internationale naturbeskyttelsesområder og Bilag IV-arter
Ifølge Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og
administration af internationale naturbeskyttelsesområder (habitatbekendtgørelsen) skal
der før der kan meddeles dispensation fra Naturbeskyttelseslovens §3 foretages en
3 /6
vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter,
kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Det skal endvidere vurderes om det
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige
udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Overdrevet er ikke beliggende i Natura 2000 og det vurderes at de ansøgte
stensætninger ikke vil påvirke det nærliggende Natura 2000 område.
De ansøgte stensætninger etableres for at forbedre forholdene for bilag IV arten
markfirben. Det vurderes, at der ikke vil være en negativ påvirkning af andre bilag IV
arter i området. Stensætningerne kan anvendes som overvintringssted for stor
vandsalamander.
Klagevejledning og offentliggørelse
Afgørelsen vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside
www.frederikssund.dk/annoncering d. 2. juli 2015.
Der kan klages til Natur- og Miljøklagenævnet over afgørelsen. Klagefristen udløber 4
uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes
klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen.
De der kan klage efter naturbeskyttelsesloven er:





adressaten for afgørelsen,
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
offentlige myndigheder,
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i
afgørelsen
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er
beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og
organisationer, som efter deres formål varetager rekreative interesser, når
afgørelsen berører sådanne interesser.
Klage skal sendes via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af
Gå ind på Klageportalen via www.nmkn.dk. Den linker til www.borger.dk og www.virk.dk.
Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID.
Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen.
En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du
klager, skal du betale et gebyr på kr. 500,-. Du betaler gebyret med betalingskort i
Klageportalen.
Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden
om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget
for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Frederikssund
Kommune. Vi videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som
træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
En eventuel klage har opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet
4 /6
bestemmer andet. Hvis vi modtager en klage, underretter vi dig straks.
Søgsmål
Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder efter
offentliggørelsen.
Venlig hilsen
Karin H. Larsen
Biolog
Kopi af afgørelsen er sendt til:
Grundejerforeningen Stenøgård, formand Henning Schjødt [email protected]
Roskilde Museum, Sct. Olsgade 15, 4000 Roskilde. [email protected]
Kulturarvsstyrelsen, H. C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V. [email protected]
Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø [email protected]
Dansk Botanisk Forening, Botanisk Museum, Gothersgade 130, 1123 København K.
[email protected]
Danmarks Naturfredningsforening, [email protected] og [email protected]
Danmarks Ornitologiske Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V. [email protected] og
[email protected]
Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 København SV. [email protected]
Dansk Sportsfiskerforbund [email protected] og [email protected]
5 /6
Bilag 1 Placering af stensætninger for markfirben
6 /6