færdigt projekt
Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Internationale Studier Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies – A European Perspective Politik og Administration Socialvidenskab EU-studies Forvaltning (scient.adm) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt- eller specialetitel: Almengøring – et brud med aftaleværdiens kollektive værdier Projektseminar/værkstedsseminar: Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Christian Skou Larsen - 49929 Bachelor-projekt SV-B1 Signe Willemoes Nielsen - 50262 Bachelor-projekt SV-B1 Mikkel Steen Pedersen - 50530 Bachelor-projekt SV-B1 Vejleders navn: Lise Lotte Hansen Afleveringsdato: 27/05-2015 Antal anslag inkl. mellemrum: (Se næste side) 143.275 Tilladte antal anslag inkl. mellemrum jf. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side) 144.000 OBS! Hvis du overskrider de tilladte antal anslag inkl. mellemrum vil dit projekt blive afvist indtil en uge efter aflevering af censor og/eller vejleder Side 0 af 66 Abstract This assignment revolves around the Danish labor market. We seek to investigate the possible consequences of generalization of collective bargaining. This includes both potential benefits and downsides such as how it will affect the distribution of power on the Danish Labor Market. In order to get a detailed understanding of industrial relations, we have chosen to rely on the theory established by John T. Dunlop. This theory describes how any industrial relations system consists of employees, employers and government agencies, and that there is a special ideology securing the interplay between these actors. Furthermore, we have included theory by Jesper Due and Jørgen Steen Madsen to understand norms and values on the Danish labor market. Through the analysis, we have learned how Danish labor market actors continuingly wish to let the employees and employers be in charge of negotiating terms and conditions of labor although representatives from the painting industry would prefer a generalization of parts of the collective bargaining. Conclusively we have learned that the ideology mentioned by Dunlop does exist on the Danish labor market, although it does not solve the problems of all sectors. Keywords: Denmark, Labor Market, Generalization, Collective bargaining, Social Dumping, Dunlop, Sisson, Jesper Due, Jørgen Steen Madsen, Carsten Strøby Jensen, Henning Jørgensen. Side 1 af 66 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning ......................................................................................................................................... 4 1.1 Motivation ............................................................................................................................................... 4 1.2 Problemfelt .............................................................................................................................................. 4 1.3 Problemformulering og arbejdsspørgsmål............................................................................................... 6 1.4 Afgrænsning ............................................................................................................................................ 7 1.5 Begrebsafklaring...................................................................................................................................... 7 Kapitel 2. Metode .............................................................................................................................................. 9 2.1 Projektdesign ........................................................................................................................................... 9 2.2 Besvarelsesstrategi ................................................................................................................................ 10 2.3 Analysestrategi ...................................................................................................................................... 12 2.4 Metodik.................................................................................................................................................. 13 2.4.1 Kvalitative interviews ......................................................................................................................... 13 2.4.2 Statistik ............................................................................................................................................... 17 2.5 Operationalisering af valgt teori ............................................................................................................ 17 2.6 Videnskabsteori ..................................................................................................................................... 18 2.7 Kvalitetsvurdering ................................................................................................................................. 20 2.7.1 Teknisk Gyldighed ............................................................................................................................. 20 2.7.2 Intern gyldighed.................................................................................................................................. 21 2.7.3 Ekstern gyldighed ............................................................................................................................... 21 2.7.4 Pålidelighed: ....................................................................................................................................... 21 2.7.5 Tilstrækkelighed ................................................................................................................................. 21 Kapitel 3: Historisk redegørelse: Den danske aftalemodel og dens udfordringer ........................................... 22 3.1 Septemberforliget 1899 og Hovedaftalen 1960 ..................................................................................... 22 3.2 Fredspligt, Arbejdsretten og politiske indgreb ...................................................................................... 23 3.3 Selvregulering og trepartssamarbejde ................................................................................................... 23 3.4 Konsensusorientering ............................................................................................................................ 24 3.5 Høj overenskomstdækning og høj organisationsprocent ....................................................................... 24 3.6 Overenskomster og aftaler i den private sektor ..................................................................................... 25 3.7 Flexicurity.............................................................................................................................................. 26 3.8 De fremtidige udfordringer for aftalemodellen ..................................................................................... 26 3.9 Almengørelse i Danmark og Norge ....................................................................................................... 27 Kapitel 4: Teori................................................................................................................................................ 29 4.1 John T. Dunlop og Industrial-Relations Systems .................................................................................. 29 4.1.1 Arbejdsmarkedets aktører ................................................................................................................... 29 Side 2 af 66 4.1.2 Relationer mellem arbejdsmarkedets aktører - Den fælles ideologi ................................................... 31 4.2 Keith Sisson om logikken bag kollektive forhandlinger ....................................................................... 31 4.3 Normer og værdier i dansk arbejdsmarkedsregulering .......................................................................... 32 4.4 Magtteori ............................................................................................................................................... 34 4.4.1 Den strukturelle (primære) magt ........................................................................................................ 34 4.4.2 Organisatorisk magt ............................................................................................................................ 34 4.4.3 Institutionel magt ................................................................................................................................ 34 Kapitel 5: Analyse ........................................................................................................................................... 36 5.1 De faglige organisationers tilgang til aftalemodellen og almengøring .................................................. 36 5.1.1 Aftalemodellens styrker ...................................................................................................................... 36 5.1.2 Aftalemodellens svagheder og almengørelse som svar på dette......................................................... 38 5.1.3 Opsummering ..................................................................................................................................... 43 5.2 Arbejdsgivernes tilgang til aftalemodellen og almengøring .................................................................. 44 5.2.1 Aftalemodellens styrker ...................................................................................................................... 44 5.2.2 Aftalemodellens svagheder og almengørelse som svar på dette......................................................... 45 5.2.3 Opsummering ..................................................................................................................................... 47 5.3 Politikernes tilgang til aftalemodellen og almengøring ......................................................................... 48 5.3.1 Aftalemodellens styrker ...................................................................................................................... 48 5.3.2 Aftalemodellens svagheder og almengørelse som svar på dette......................................................... 50 5.4 Delkonklusion........................................................................................................................................ 51 Kapitel 6: Diskussion ...................................................................................................................................... 53 6.1 Organisatorisk magt ............................................................................................................................... 53 6.2 Institutionel magt ................................................................................................................................... 55 6.3 Interne magtstrukturer på arbejdsmarkedet ........................................................................................... 56 7. Konklusion .................................................................................................................................................. 59 8. Litteraturliste ............................................................................................................................................... 61 Bøger ........................................................................................................................................................... 61 Analyser....................................................................................................................................................... 62 Artikler ........................................................................................................................................................ 63 Forskningsnotater ........................................................................................................................................ 63 Rapporter ..................................................................................................................................................... 64 Internetkilder ............................................................................................................................................... 64 Side 3 af 66 Kapitel 1: Indledning I dette kapitel vil vi først beskrive motivationen for vores valg af problemstilling. Herefter vil vi gøre rede for de problematikker, som kendetegner det valgte genstandsfelt, der leder videre til vores problemformulering. Dernæst vil vi præsentere de arbejdsspørgsmål, der skal besvare problemformuleringen. Til slut vil vi konkretisere vores problemstilling gennem en afgrænsning samt gøre rede for de vigtigste begreber i relation til genstandsfeltet. 1.1 Motivation Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved, at løn- og arbejdsvilkår på det private arbejdsmarked i stort omfang reguleres gennem kollektive overenskomster mellem arbejdsgiverorganisationerne og de faglige organisationer uafhængigt af det politiske system (Hansen og Greve, 2015:51). Derfor betegnes den danske arbejdsmarkedsmodel aftalemodellen (Due et al., 1993:14). I marts 2014 foreslog den tidligere formand for Malerforbundet (forbund under LO) Jørn Erik Nielsen almengørelse (se begrebsafklaring) af overenskomsten som et middel til at imødegå problemer med social dumping (se begrebsafklaring) (Redder, 13.03.14a). Det forslag afviste LO-formand Harald Børsting og Dansk Metals formand Claus Jensen: Almengørelse vil føre til mere statslig regulering af løn- og arbejdsvilkår, hvilket er stik imod den danske aftalemodels princip om partsforhandlinger uden statslig indblanding (ibid.).Vi finder det interessant, at der eksisterer en intern uenighed i fagbevægelsen, men også blandt eksperter om, hvorvidt en almengørelse af de kollektive overenskomster vil være et grundlæggende brud med de normer og værdier, der kendetegner dansk arbejdsmarkedsregulering. Vi er dermed motiveret af at undersøge, om arbejdsmarkedets parter fortsat støtter op om de grundlæggende principper, som aftalesystemet bygger på, men også hvilke dilemmaer disse normer og værdier kan medføre. 1.2 Problemfelt Den danske aftalemodel er som nævnt baseret på kollektive aftaler. Modellen står dog overfor flere udfordringer som følge af blandt andet Danmarks medlemskab af EU, hvor princippet om Side 4 af 66 arbejdskraftens og serviceydelsers frie bevægelighed og EU´s ønske om en mindsteløn skaber debat (Redder, 10.04.15b). Den norske arbejdsmarkedsforsker Jan-Erik Støstad udtaler på baggrund af de norske erfaringer, at almengørelse kan modvirke social dumping (Redder, 13.03.14a). Støstad udtaler desuden:“Social dumping er i lige så høj grad et problem for almindelige lønmodtagere, seriøse virksomheder og hele den nordiske velfærdsmodel” (ibid.). Støstad bygger sin argumentation på tendensen til, at virksomheder både i Norge og Danmark anvender uorganiseret arbejdskraft, særligt fra Østeuropa, der arbejder til lav løn og under kritisable arbejdsvilkår; en udvikling, som udkonkurrerer de virksomheder, der følger de vedtagne overenskomster, og forringer velfærdsstatens evne til at finansiere sig selv (ibid.). For at stoppe den udvikling foreslår Støstad almengørelse af overenskomster, f.eks. gennem en lovbestemt minimumsløn. Dette er synspunkt, som den tidligere formand for Malerforbundet, Jørn Erik Nielsen, ikke deler, da den danske malerbranche er udsat for stor konkurrence fra udenlandsk arbejdskraft. Nielsen udtaler: “Jeg mener afgjort, at vi skal prøve almengørelse i Danmark. De store LO-forbund er tilsyneladende bange for, at hele arbejdsmarkedet falder fra hinanden, hvis vi almengør overenskomsterne, men så kan vi jo bare tage et lille område som malerbranchen og lave en forsøgsordning” (ibid.). Jørn Erik Nielsen finder det ikke problematisk at forsøge sig med almengørelse, da man efter hans mening kan nøjes med at almengøre dele af en overenskomst som løn, uddannelse og arbejdstid (ibid.). Dansk Metals formand Claus Jensen afviser behovet for almengørelse med henvisning til den brede overenskomstdækning i Danmark (Fanefjord Pedersen, 03.12.13). Det synspunkt begrunder Jensen også med sin forventning om, at en almengørelse ikke vil forhindre omgåelse af de danske overenskomster (ibid.): “Kriminalitet forhindrer man ikke ved at lave den type regulering, som en almengørelse eller lovbestemt mindsteløn vil være. Så jeg har svært ved at se, at det (almengørelse, red.) skal have nogen indflydelse på danske forhold” (ibid.). Claus Jensens standpunkt møder opbakning fra BAT-kartellets1 sekretariatsleder Gunde Odgaard, som også gør opmærksom på, at forsøget med almengørelse i Norge var et resultat af en svækket norsk fagbevægelse, hvorimod den danske fagbevægelse er stærk og kan imødegå udviklingen (Redder, 13.03.14a). Uenigheden gør sig dog ikke kun gældende indenfor de nævnte fagforbund, men også BAT-kartellet: Forkortelse for “Bygge-, Træ- og Anlægskartellet”, der repræsenterer 7 fagforbunds (3F, Malerforbundet, Blik- og Rørforbundet, Dansk Elforbund, Dansk Metal, HK-privat og Teknisk Landsforbund) interesser gennem lobbyvirksomhed, men kartellet deltager ikke i forhandlinger af kollektive overenskomster (BATkartellet 10.04.15). 1 Side 5 af 66 blandt arbejdsmarkedsforskere. Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen udtaler i forhold til forslaget om en lovbestemt mindsteløn: “I de senere år er det ad politisk vej, at der er sket forbedringer i kampen mod social dumping, mens fagbevægelsen ikke rigtig har leveret noget. Hvis man fagligt ville almengøre overenskomsterne, vil det være et stort tigerspring i at bekæmpe social dumping” (Redder 10.04.15b). Henning Jørgensen ser dermed almengørelse som et middel til at mindske omfanget af ureguleret beskæftigelse i Danmark (ibid.). Jørgensen mener derudover, at en almengørelse vil styrke betydningen af de kollektive overenskomster og sikre fagforeningerne et bedre rekrutteringsgrundlag (ibid.). Lektor ved FAOS2 Søren Kaj Andersen forholder sig mere kritisk til almengørelse. Han udtaler i forhold til debatten om almengjort mindsteløn: “Vi har set sager, hvor virksomhederne har haft dobbelt bogholderi, så de har haft et regnskab, der viste, at de overholdt overenskomsterne, mens de reelt underbetalte deres medarbejdere. Lignende problemer har vi set i Tyskland, hvor de faktisk via lov har almengyldige overenskomster” (Stræde, 05.07.14). Søren Kaj Andersen finder det dermed problematisk at sætte lighedstegn mellem almengørelse og bekæmpelse af social dumping, da det er svært at kontrollere, hvorvidt virksomhederne aflønner deres ansatte efter den lovfastsatte mindsteløn. Arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholz, som er tilknyttet FAOS, er også skeptisk. Han udtaler: “Det helt store spørgsmål er, i hvor høj grad social dumping eksisterer. Skal vi ændre på en model, der trods alt har virket godt, på grund af det? Hvis vi kigger ud i Europa, så må vi bare sige, at vi generelt klarer os godt på det danske arbejdsmarked” (ibid.). Udtalelsen afspejler, at den danske aftalemodel efter Arnholz´s mening fortsat er velfungerende. Arnholz fremfører ydermere, at f.eks. en lovbestemt mindsteløn vil gøre det ligegyldigt at være medlem af en fagforening, da lønmodtagernes rettigheder vil være sikret gennem lovgivning og ikke gennem kollektivt forhandlede aftaler. Der er således stor debat blandt både de faglige organisationer, men også blandt arbejdsmarkedsforskere om, hvorvidt almengørelse af en kollektiv overenskomst kan medvirke til at forhindre social dumping på det danske arbejdsmarked. På baggrund af overvejelserne i problemfeltet opstiller projektet følgende problemformulering: 1.3 Problemformulering og arbejdsspørgsmål 2 Forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier ved Københavns Universitet Side 6 af 66 Hvorledes vil en eventuel indførelse af almengøring i Danmark være et opbrud i aftalemodellens normer og værdier, og hvilke magtmæssige konsekvenser vil en almengøring kunne have for aktørerne i aftalesystemet? Arbejdsspørgsmål 1: Hvad er den danske arbejdsmarkedsmodel og hvilke udfordringer står modellen over for? Arbejdsspørgsmål 2:Hvilke normer og værdier ligger til grund for arbejdsmarkedets parters holdning til almengørelse af kollektive overenskomster i Danmark? Arbejdsspørgsmål 3: Hvilken betydning vil en almengørelse af de kollektive overenskomster have for de faglige organisationers magtressourcer? 1.4 Afgrænsning Vi har i projektet valgt at fokusere på almengørelse i en dansk kontekst, men der vil dog være referencer til erfaringer med almengørelse i Norge og Tyskland. Vi har derudover valgt kun at forholde os til det private arbejdsmarked. Fravalget af den offentlige sektor skyldes forskellen i måden der forhandles overenskomst på i den offentlige sektor i forhold til den private. Yderligere har vi valgt ikke at lave en komparativ analyse for at sammenligne de forskellige landes bevæggrunde for at gøre brug af almengørelse, idet vi mener, at den særlige danske arbejdsmarkedsregulering, primært gennem kollektive aftaler, ikke gør det muligt at drage en direkte parallel til et andet land. Ligeledes har vi hverken valgt at udvælge en case eller foretage en komparativ analyse, idet projektets fokus udelukkende er på at undersøge betydningen af en almengørelse i en dansk sammenhæng i forhold til aftalemodellens normer og værdier. 1.5 Begrebsafklaring Almengørelse el. almengøring: Når en fagforening og en arbejdsgiverforening vedtager en overenskomstaftale for et område, hvorefter lovgiver gør overenskomsten til lov for det pågældende område. Alle arbejdsgivere og arbejdstagere på området er dermed omfattet af overenskomsten. (Ibsen, 2012:74.). Side 7 af 66 Arbejdsmarkedets parter: Består af arbejdsgiverorganisationerne og lønmodtagerorganisationerne eller de faglige organisationer (Due og Madsen, 2010:321). Benævnes også “parterne”. Organisationsprocent: Lønmodtagernes organisationsprocent er et tal for, hvor mange lønmodtagere der er medlem af en faglig organisation (Jensen, 2007:20). Arbejdsgivernes organisationsgrad er et tal for, hvor mange virksomheder, der er medlem af en arbejdsgiverorganisation (ibid.). Overenskomstdækning: Overenskomstdækningen udtrykker, hvor mange lønmodtagere der er dækket af de overenskomster, som de faglige organisationer har indgået med arbejdsgiverne. (Jensen, 2007:20). Social dumping: Når arbejdsmigranter på det danske arbejdsmarked har løn- og arbejdsvilkår, som ligger under niveauet i de aftalte overenskomster for det pågældende område, samt når udenlandske firmaer, der virker på det danske arbejdsmarked ikke opfylder skatteregler, arbejdsmiljøregler og pensionsregler (Greve og Hansen, 2015: 58f). Side 8 af 66 Kapitel 2. Metode I dette kapitel vil gøre rede for projektets overordnede design for at illustrere projektets struktur. Herefter vil vi præsentere projektets besvarelsesstrategi, som vil indeholde en gennemgang af formålet med de tre arbejdsspørgsmål. Dernæst vil projektets analysestrategi, metodik, operationalisering af den valgte teori, videnskabsteoretiske tilgang og kvalitetsvurdering blive præsenteret. 2.1 Projektdesign Side 9 af 66 Projektdesignet indeholder et problemfelt, hvor problematikkerne omkring almengørelse af kollektive overenskomster præsenteres. Herefter konkretiseres problematikken i en problemformulering. Dernæst præsenteres projektets metodiske fremgangsmåde og overvejelser om styrker og svagheder ved den valgte fremgangsmåde. Herefter følger et historisk redegørende afsnit og et teoriafsnit, som skal danne grundlag for projektets analyse. På baggrund af den gennemførte analyse diskuteres problematikken i relation til udvalgte magtperspektiver. Endelig sammenfattes analysens delkonklusion med diskussionen som fører til en konklusion og besvarelse af problemformuleringen. 2.2 Besvarelsesstrategi Arbejdsspørgsmål 1: Hvad er den danske arbejdsmarkedsmodel, og hvilke udfordringer står modellen over for? Formålet med dette arbejdsspørgsmål er at danne en forståelsesmæssig ramme for resten af projektet ved at beskrive den danske arbejdsmarkedsmodels udvikling og grundtræk frem til i dag. For at blive i stand til at besvare vores problemformulering er det nødvendigt at gøre rede for, hvilke principper aftalemodellen bygger på. Besvarelsen er derfor struktureret som en historisk redegørelse for den danske aftalemodels tilblivelse og videre udvikling fra Septemberforliget i 1899 og frem til i dag. Den historiske tilgangsvinkel er relevant for at forstå baggrunden for modellens tilblivelse og derigennem få en dybdegående forståelse for de dynamikker, der kendetegner dansk arbejdsmarkedsregulering. Derudover bruges arbejdsspørgsmål 1 til at gøre rede for de udfordringer, som den danske arbejdsmarkedsmodel står overfor. Besvarelsen af arbejdsspørgsmålet tager udgangspunkt i Jesper Due, Jørgen Steen Madsen, Carsten Strøby Jensen og Flemming Ibsen omfattende forskning i den danske aftalemodel. Derudover anvendes supplerende teori om den danske aftalemodel af Bent Greve og Lise Lotte Hansen. Da projektets formål er at undersøge om en almengøring af de kollektive overenskomster i Danmark vil være et brud med de herskende normer og værdier i aftalemodellen, er det nødvendigt at forstå de udfordringer, som aftalemodellen står overfor og som begrunder Malerforbundets og Danske Malermestres ønske om almengøring. Endelig finder vi det relevant at beskrive erfaringerne med almengørelse i Danmark og Norge for at belyse, hvorfor almengøring er taget i brug særligt på det norske arbejdsmarked. Denne redegørelse vil tage udgangspunkt i Jytte Bendixen, Bjørn Hansen og Søren Kaj Andersens forskning om erfaringerne med almengørelse i Europa. Samlet set bruges Side 10 af 66 kapitlet som en teoretisk understøttende ramme for besvarelsen af arbejdsspørgsmål 2 og 3, og virker således understøttende for den samlede besvarelse af problemformuleringen. . Arbejdsspørgsmål 2:Hvilke normer og værdier ligger til grund for arbejdsmarkedets parters holdning til almengørelse af kollektive overenskomster i Danmark? Dette arbejdsspørgsmål udgør projektets analyserende kapitel og har til formål at undersøge, hvilke normer og værdier de adspurgte interviewpersoner trækker på i deres tilgang til spørgsmålet om almengørelse af kollektive overenskomster. Formålet er ydermere at undersøge, om Malerforbundets og Danske Malermestres forslag om almengøring er et udtryk for et opbrud i de normer og værdier, der kendetegner den danske aftalemodel. Arbejdsspørgsmålet vil kombinere udvalgt teori med vores gennemførte interviews og anden kvalitativ data i form af to relevante LOrapporter om almengøring. Arbejdsspørgsmål 2 hænger tæt sammen med den foregående historiske redegørelse for aftalemodellens udvikling i arbejdsspørgsmål 1, da aftalemodellens iboende normer og værdier er et resultat af den historiske udvikling i arbejdsmarkedsrelationerne i Danmark. Dermed bygger besvarelsen af arbejdsspørgsmål 2 på arbejdsspørgsmål 1. Besvarelsen af arbejdsspørgsmål 2 vil tage udgangspunkt i teori af Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Henning Jørgensen om normer og værdier i den danske aftalemodel suppleret med teori af John Thomas Dunlop og Keith Sisson om henholdsvis IR-systemer og kollektive forhandlinger. Dunlop og Sissons teori findes relevant, da Dunlop giver et systemteoretisk perspektiv på dynamikkerne i et nationalt arbejdsmarkedsreguleringssystem, mens Sissons teori kan bruges til at forklare, hvilke underliggende interesser arbejdsgiverorganisationerne, de faglige organisationer og politikerne har i et aftalesystem baseret på kollektive overenskomster. Dette brede teoretiske fundament er begrundet i ønsket om at få en bred teoretisk forståelse for dels interviewpersonernes holdning til den danske aftalemodels aktuelle tilstand, dels deres holdning til almengøring, og dels de underliggende institutionelle og organisatoriske dynamikker, der kan forklare, hvorfor interviewpersonerne har den holdning til almengøring som de har. Besvarelsen af dette arbejdsspørgsmål søger således at koble den udvalgte teori med den indsamlede empiri, og herigennem skabe grundlag for at besvare det 1. led i problemformuleringen, samt at åbne op for nogle magtmæssige problematikker, der vil blive diskuteret i arbejdsspørgsmål 3. Side 11 af 66 Arbejdsspørgsmål 3: Hvilken betydning vil en almengørelse af de kollektive overenskomster have for de faglige organisationers magtressourcer? Dette arbejdsspørgsmål har til formål at diskutere, hvilken betydning en almengøring af Malerforbundets overenskomst med Danske Malermestre kan få for de nævnte organisationers organisatoriske og institutionelle magtressourcer. Derudover har arbejdsspørgsmålet til formål at diskutere, hvilke konsekvenser magtforholdet mellem hovedorganisationen Dansk Arbejdsgiverforening og arbejdsgiverorganisationen Danske Malermestre har for sidstnævntes mulighed for at få gennemført en almengøring af overenskomsten i malerbranchen. Diskussionen vil kombinere teori om organisatorisk samt institutionel magt af Henning Jørgensen, Anette Borchorst og Emmett Caraker med de gennemførte interviews og vil besvare 2. led af vores problemformulering. Arbejdsspørgsmål 3 bygger videre på arbejdsspørgsmål 1 og 2, da udfordringen med social dumping beskrevet i arbejdsspørgsmål 1 og norm- og værdiperspektivet anvendt i arbejdsspørgsmål 2 bruges til at diskutere, hvilke konsekvenser almengøring kan få for organisationsprocenten, samt hvilke alternative løsninger, der kan sikre en fortsat høj organisationsprocent og overenskomstdækning. Diskussionen vil blive rundet af med en problematisering af det danske overenskomstsystem, der illustrerer, at aftalesystemet også har sine ulemper. 2.3 Analysestrategi Vores analysestrategi er baseret på den deduktive analysetilgang, da vi med udgangspunkt i teori om den danske aftalemodels indlejrede normer undersøger, hvorvidt Malerforbundets og Danske Malermestres ønske om almengøring er en følge af ændringer i de herskende normer i den danske aftalemodel (Olsen og Pedersen 2011:174). Ud fra vores teoretiske udgangspunkt søger vi at opstille empiriske lovmæssigheder om de gældende normer i aftalemodellen, som vi herefter vurderer i forhold til vores indsamlede empiri (Olsen og Pedersen, 2011:151). Vi benytter os overordnet set af en vidensopbyggende analysetilgang, da vi tager den viden vi udvikler i arbejdsspørgsmål 1 med videre over i vores besvarelse af arbejdsspørgsmål 2, hvorefter vi igen tager vores opnåede viden herfra med videre til arbejdsspørgsmål 3. Side 12 af 66 2.4 Metodik 2.4.1 Kvalitative interviews I det følgende afsnit vil vi præsentere vores valg af empiriindsamlende metode, samt overvejelser om behandling af empirien. Da valget af den empiriske metode og behandlingen af empirien har stor betydning for fortolkning og dermed konklusionen på projektet, finder vi det vigtigt at beskrive, hvilke overvejelser vi har gjort os omkring kvaliteten af vores empiri. Den kvalitative metode Vi har i vores projekt valgt at benytte os af den kvalitative empiriindsamlende metode, da den kvalitative metode har som målsætning at undersøge og forstå sociale fænomener. Når den kvalitative metode tages i brug, er det muligt at gå mere dybt ned i de enkelte fænomener og belyse de individuelle forståelser (Thagaard, 2004:13). Den kvalitative metode bruges til at undersøge den livsverden, som interviewpersonerne oplever (Kvale, 1994:41). Kvalitative metoder indebærer fremhævelsen af få enheder, hvor der undersøges processer, som er afhængige af konteksten (Thagaard, 2004:18). Formålet med at benytte den kvalitative metode i dette projekt er at få belyst de forskellige argumenter og forståelse af, hvorledes en almengørelse af kollektive overenskomster påvirker de normer og værdier, som kendetegner den danske arbejdsmarkedsmodel. Da vi søger at få dybdegående forklaringer, som er relateret til den enkeltes livssituation, og afhængig af den enkeltes forståelser, finder vi det relevant og ideelt at benytte den kvalitative metode (Thagaard, 2004:13). Det kvalitative forskningsinterview Interviews er særligt velegnede til at udtrykke holdninger, erfaringer og livssituation (Thagaard, 2004:14). Ved brug af den kvalitative metode skabes der en direkte kontakt mellem forskeren og interviewpersonen (Thagaard, 2004:13). Ved brug af interviewet er relationen mellem forskeren og interviewpersonen afgørende for resultatet og dataindsamlingen. Det er vigtigt, at forskeren er åben og skaber en god kontakt til interviewpersonen (Thagaard, 2004:15). Interviewerens fremståen og væremåde kan have indflydelse på, hvilke svar interviewpersonen giver. Dette er et vigtigt Side 13 af 66 perspektiv at overveje, når der anvendes interviews som fremgangsmåde (Thagaard, 2004:20). I vores projekt har vi valgt at benytte os af det kvalitative forskningsinterview, også kaldet det semistrukturerede interview. Kendetegnet ved denne form for interview er, at forskeren på forhånd har fastsat nogle temaer og spørgsmål, som vedkommende ønsker besvaret. Rækkefølgen af spørgsmålene er derimod afhængig af forløbet og af interviewpersonen. Ligeledes er forskeren fleksibel og åben overfor nye og anderledes vinkler eller spørgsmål, som opstår under udførelsen af interviewet (Thagaard, 2004:87). Ved at benytte det kvalitative forskningsinterview havde vi som forskere ligeledes mulighed for at følge op på besvarelser, som vi fandt interessante, eller hvor vi fornemmede, der var modsætningsforhold eller opstod paradokser i informantens udtalelser. Ved at have mulighed for at kunne gå dybere ned i enkelte elementer, er det muligt at få uddybet elementer, som kan være relevante i projektet uden at miste sporet og stadig kunne vende tilbage til den oprindelige interviewguide (Brinkman et al., 2010:38). Kritik af valg Det kan diskuteres, hvorvidt vores brug af det kvalitative forskningsinterview var det rigtige valg af empirisk indsamlingsmetode. Som beskrevet blev denne metode valgt for at kunne beskrive den enkelte aktørs argumenter for eller imod en almengørelse af de kollektive overenskomster. Vi kunne også have benyttet os af en anden kvalitativ metode, f.eks. fokusgruppeinterviews. Derved havde vi fået sat de forskellige aktører op imod hinanden og kunne have haft en diskussion omkring de forskellige argumenter. Vi fravalgte denne metode, idet vi frygtede, at nogle aktører ville blive for dominerende i debatten, mens andre ikke ville turde ytre deres reelle holdninger af politiske årsager. For at opnå mest mulig pålidelighed og troværdighed valgte vi derfor at interviewe de forskellige aktører hver for sig. Interviewpersonerne Vi har udvalgt 8 interviewpersoner fra forskellige faglige organisationer og arbejdsgiverorganisationer samt politiske partier. Vi er opmærksomme på, at vores interviewpersoners forskellige baggrund og position kan have indflydelse på de informationer, de afgiver. Vi skal også være opmærksom på, at vores interviewpersoner kan have politiske hensyn de skal leve op til, og som kan sætte grænser for hvad de kan udtale sig om. Side 14 af 66 Politikere Vi har valgt at interviewe politikerne Louise Schack Elholm fra Venstre og Lennart DamsboAndersen, fra Socialdemokraterne. Begge sidder i folketingets beskæftigelsesudvalg og kan belyse de politiske argumenter for og imod en almengørelse af kollektive overenskomster. Vi mener, at de to udvalgte aktører er troværdige repræsentanter for deres partiers politiske holdninger, og derved kan vi få belyst deres grundlæggende holdninger til almengøring. Politikerne har en betydelig magt i samfundet, og har som følge deraf mulighed for at indføre love. Det er derfor interessant at få belyst de politiske holdninger til almengøring, idet disse holdninger kan indikere, om der er en opbakning til almengøring eller ej. Repræsentanter for faglige karteller og hovedorganisationer Vi har valgt at interviewe Arne Sørensen fra CO-Industri, Bente Sorgenfrey fra FTF og Gunde Odgaard fra BAT-Kartellet. Vi har valgt at interviewe Arne Sørensen, da han står som repræsentant for det mest indflydelsesrige faglige kartel i Danmark på lønmodtagersiden (Jensen, 2007:69). Med sit indgående kendskab til aftalesystemet kan Arne Sørensen give os viden om, hvordan almengøring af overenskomster kan bryde med normerne i den danske model. FTF´s formand Bente Sorgenfrey er valgt ud fra de samme overvejelser som Arne Sørensen, samtidig med, at hun repræsenterer en faglig hovedorganisation. Gunde Odgaard fra BAT-Kartellet er valgt, da han har været meget engageret i debatten omkring social dumping, hvorved han kan give os viden om, hvorvidt almengøring er et effektivt middel mod social dumping. Vi skal være opmærksomme på, at de tre udvalgte interviewpersoner repræsenterer faglige interesseorganisationer, hvorved vi skal huske på, at der kan ligge en politisk interesse bag deres afvisning eller støtte til en almengøring af de kollektive overenskomster. Vi har dog alligevel fundet det relevant at interviewe de tre, da de har et bredt kendskab til den danske aftalemodels funktionsmåde. Repræsentant for fagforbund Vi har valgt at lave et interview med Malerforbundets formand Kresten Vendelboe. Malerforbundet repræsenterer ligeledes lønmodtagersiden, men er valgt, fordi Malerforbundet i modsætning til de øvrige lønmodtagerorganisationer ønsker at almengøre dele af deres overenskomst med Danske Malermestre. Vi har derfor fundet det interessant at få belyst, hvilke argumenter og bevæggrunde Malerforbundet har for at anbefale en almengøring af deres overenskomst. Vi er opmærksomme på, Side 15 af 66 at Kresten Vendelboe qua sit medlemskab af LO ikke ønsker at svare på bestemte spørgsmål af politiske årsager. Alligevel mener vi at Vendelboe kan give os et troværdigt indblik i årsagen til, at Malerforbundet ønsker en almengøring. Repræsentant for arbejdsgiversiden Vi har valgt at interviewe Ole Draborg fra Danske Malermestre og Steen Mūntzberg fra DA da disse repræsenterer arbejdsgiversiden. Det var vigtigt for os at få belyst både de faglige organisationers og arbejdsgiverorganisationernes holdning til almengørelse, da det må forventes, at de skal støtte op om en almengøring for at det kan blive effektueret i praksis . Det hænger sammen med at arbejdsgiverne har en markant indflydelse på arbejdsmarkedsreguleringen gennem deres overenskomstforhandlinger med de faglige organisationer. Det er derfor interessant at få belyst deres argumenter for og imod en almengørelse af overenskomsterne. Derudover er de to arbejdsgivere uenige vedrørende indførelse af almengørelse. Hvor Ole Draborg fra Danske Malermestre mener, at det kunne have en positiv effekt mener Steen Mūntzberg fra DA, at en indførelse af almengørelse vil afmontere det danske aftalesystem. Af den grund finder vi det relevant at få viden om, på hvilke punkter de to er uenige i forhold til, hvilken betydning almengøring vil have for den danske aftalemodel. Arbejdsmarkedsforsker Vi har valgt at foretage et interview med Søren Kaj Andersen. Det har vi gjort, fordi Søren Kaj Andersen har gennemført en omfattende forskning inden for områder som social dumping og almengørelse af overenskomster i Europa. Derfor kan han give os en grundlæggende forståelse for, hvilke organisatoriske og institutionelle dynamikker, der er i spil i forhold til spørgsmålet om det er hensigtsmæssigt eller ej at almengøre en kollektiv overenskomst i Danmark. Vi er opmærksomme på, at Kaj Andersen som ansat ved FAOS repræsenterer en bestemt forskningsmæssig tilgang til genstandsfeltet, men alligevel mener vi, at han kan give os en objektiv forståelse af en eventuel almengørings betydning for den videre udvikling af det danske aftalesystem. Ved at kombinere vores øvrige kvalitative data med Kaj Andersens pointer har vi mulighed for at komme et skridt dybere ned i selve forståelsen af debatten om almengøring, da han har kendskab til, hvilke mulige motiver, der kan ligge bag organisationernes holdning til almengøring (Thagaard, 2004:40). Side 16 af 66 Transskriberingen For at kunne redegøre for vores valgte måde at fortolke vores interviews, er det vigtigt først at beskrive, hvilke overvejelser vi har gjort os ved fremkomsten af dataindsamlingen. I vores transskriptioner har vi fundet det vigtigt at inkludere interjektioner, såsom ehm, øhm og åh. Dette er vigtigt for at kunne vurdere interviewpersonens overvejelser omkring spørgsmålene (Kvale et al., 2009:203). 2.4.2 Statistik Selv om projektet primært gør brug af kvalitativ metode i form af interviews, indgår der også kvantitativ metode i form af statistik. Dette er placeret i afsnittet om det danske arbejdsmarked. Bevæggrunden for at inddrage dette er, at lønmodtagernes tilknytning til fagforeningerne er relevant for selve diskussionen om almengøring, og statistikker om denne tilknytning samt udviklingen kan belyse dette element. 2.5 Operationalisering af valgt teori John Thomas Dunlop Dette afsnit vil belyse konsekvenserne af valget af John T. Dunlops teori som en af projektets bærende teoretikere. Tidsperspektivet er relevant at inddrage, idet Dunlop udgav sit værk Industrial Relations Systems i 1958, og arbejdsmarkedsforholdene må antages at have ændret sig markant sidenhen. Dunlops teori finder dog fortsat anvendelse, da Dunlops definition af IR-systemet har opstillet en tydelig ramme for udviklingen i dette (Jensen, 2007:32). Derudover er det relevant at nævne, at projektet anvender 2. udgave af Industrial Relations Systems, som først blev udgivet i 1993 - 35 år efter udgivelsen af første udgave. Dunlop var professor ved Harvard University og han opholdt sig i størstedelen af sin levetid i USA. Grundet Dunlops stærke tilknytning til USA må det formodes, at hans teori ikke som udgangspunkt kan forklare udviklingen i arbejdsmarkedsreguleringen i Danmark. Dunlops teori er dog ikke rettet mod en bestemt arbejdsmarkedsmodel, men søger at teoretisere grundlæggende tendenser og forhold i beskrivelsen af IR-systemer, og derfor er denne teori således relevant for projektet på trods af det geografiske perspektiv. Side 17 af 66 Keith Sisson Trods at Keith Sissons teori om kollektive forhandlinger stammer tilbage fra 1987 er den alligevel fundet relevant , da den på baggrund af studier af de kollektive aftalesystemer i 5 vesteuropæiske lande søger at forklare, hvilke interesser arbejdsgiverne har i at indgå kollektive aftaler med de faglige organisationer. Dermed kan teorien skitsere, hvilke bagvedliggende interesser arbejdsgiverne har i forhold til de kollektive forhandlinger. Teorien er ydermere relevant, da den kan supplere John Dunlops IR-teori ved at gå i dybden omkring arbejdsgivernes interesse i at indgå kollektive aftaler med de faglige organisationer. En svaghed ved teorien er dog, at den ikke kan tager højde for de unikke karakteristika, som kendetegner den danske aftalemodel. Jesper Due og Jørgen Steen Madsen Jesper Due og Jørgen Steen Madsen er valgt som projektets hovedteoretikere på baggrund af deres mangeårige forskning i dansk arbejdsmarkedsregulering. Jesper Due og Jørgen Steen Madsens teori om det danske organisations- og aftalesystem er fundet relevant, da Due og Madsen har opstillet et dynamisk teoretisk begrebsapparat, som beskriver den danske aftalemodels særlige karakteristika; herunder de normer og værdier, der kendetegner modellen. Vi er bekendt med, at Due og Madsen har mødt kritik og blandt andet er blevet kritiseret for, at deres karakteristik af aftalemodellen kun er en model for det private arbejdsmarked og ikke det offentlige. Vi har dog alligevel fundet teorien relevant, da den giver en dybdegående forståelse for aftalesystemets funktionsmåde. 2.6 Videnskabsteori Vi har i projektet valgt, at benytte os af hermeneutikken, som dermed bliver rammesættende for vores fortolkning. Det er vigtigt at være opmærksom på, at ens egne forforståelser kan have en afgørende rolle både under foretagelsen af et interview og under arbejdet med analysen. Det er ud fra vores metodetilgang ikke muligt at have en objektiv forståelse (Juul et al., 2012:128). Hermeneutikken vil blive beskrevet nærmere i næste afsnit. Hermeneutik Fortolkningen er det centrale begreb for at anvende hermeneutik. Hermeneutikken var oprindeligt knyttet til fortolkning af tekster, og den forsøger at finde frem til den mening, som teksten formidler (Thagaard, 2004:39). Ved at transskribere vores interviews får vi dem omdannet til tekster og kan anvende hermeneutikken som fortolkningsredskab. Hermeneutikken mener, at mening kun kan Side 18 af 66 forstås, hvis det sættes i sammenhæng til den givne kontekst, som det undersøgte fænomen indgår i. Når et fænomen fortolkes, fremtræder kun en del af sandheden (ibid). Vi var således nødt til at have en forståelse af den danske model for at kunne forstå vore interviewpersoners argumenter og livsverden. Vores viden om den danske model, har vi både fået gennem egne erfaringer, og fra vores teoretiske grundlag. Når forskeren fortolker de handlinger, som interview-teksten indebærer, kan handlingen forstås som et tegn, der bringer viden om en underliggende struktur (ibid). For at lave en grundig fortolkning skal forskeren forsøge at fortolke, hvad informanter har ment med sine handlinger, hvilken fortolkning informanten selv har, og hvilken fortolkning forskeren selv har. Når hermeneutikken anvendes som metode, er det vigtigt som forsker at være opmærksom på, at forskerens egne forforståelser har betydning for dennes fortolkning (Thagaard, 2004:40). Fortolkningen af feltet kan ske på flere niveauer. I en fortolkning af første grad fortolker forskeren feltet ud fra sin deltagelse i feltet. Forskeren forsøger at forstå feltet gennem interviewet med informanter og ved egne observationer (Thagaard, 2004:40). Ved fortolkningen af anden grad fortolker forskeren på informanternes egne fortolkninger af deres livsverden. Derved bliver fortolkningen en dobbelthermeneutik, da forskeren fortolker på den fortolkning, som informanterne selv har. I det sidste niveau af tredje grad fortolker forskeren informanternes livsverden gennem et teoretisk perspektiv. Forskeren kan bruge teorien til at afdække skjulte ”sandheder” og forsøge at afdække de underliggende fænomener. Denne fortolkning medfører, at forskeren kan fortolke sig frem til resultater, som informanterne ikke erkender selv (Thagaard, 2004:41ff). Vi har således anvendt hermeneutikken til at tematisere vores interviews for derigennem at skabe en meningsforståelse og gennem vores teoretiske udgangspunkt kunne analyse os frem til underliggende forståelser. Den filosofiske hermeneutik I dette afsnit vil det videnskabelige perspektiv blive præsenteret. I projektet har vi valgt at benytte os af den filosofisk-hermeneutiske videnskabsteori. Det ontologiske perspektiv bygger på fortolkning og anerkender derfor ingen reel sandhed, mens epistemologien om erkendelse sker gennem den hermeneutiske fortolkning via et normativ perspektiv (Juul, 2012:121). Forskeren er, for at opnå erkendelse om informantens livsverden, nødt til selv at indgå i det felt, han undersøger. Forskeren indgår som en del af de fænomener, han undersøger og vil derfor også påvirke fænomenet (Juul, 2012:121ff). Ud fra et hermeneutisk perspektiv kan det siges, at vi alle bærer rundt på nogle fordomme, som er afgørende for, hvordan vi forstår og tolker de fænomener, Side 19 af 66 vi oplever. Vores fordomme er grundlæggende for vores erkendelse og sker gennem en normativ anskuelse (ibid:122). Fordomme skal her forstås som en dom, der er faldet på forhånd, men ikke nødvendigvis en falsk dom. Det kan opfattes som en forforståelse (ibid: 123). Disse forforståelser tager forskeren med sig ind i det felt, han undersøger. Gennem forskningsfeltet får både forsker og informanter bekræftet og afkræftet nogle af deres forforståelser. Forforståelserne er vigtige for at kunne skabe mening og forstå fænomener (Juul, 2012:121ff). Gennem interviewprocessen bliver forskerens og informanternes forforståelser sammenblandet, og der sker en horisontsammensmeltning. Horisontsammensmeltningen gør det muligt for forskeren at forstå informantens livsverden, hvilket er essentielt for at forskeren kan fortolke på interviewet. Horisontsammensmeltningen medfører kun en forståelse af informantens livsverden, men ikke nødvendigvis en overensstemmelse i holdninger (Juul, 2012:125ff). Forskeren kan gennem horisontsammensmeltningen erfare ny viden, men samtidig kan hans forforståelser blive afkræftet af ny erkendelse, hvorved den gamle forsvinder (ibid:127). Forskeren vil derfor aldrig kunne indgå som et neutralt fænomen, men vil forstå og analysere interviewpersonens livsverden ud fra sine forforståelser (Juul, 2012:128). 2.7 Kvalitetsvurdering I dette afsnit vil vi redegøre for projektets kvalitet. Dette gøres ud fra tre overordnede elementer; gyldighed (teknisk, intern, ekstern), pålidelighed og tilstrækkelighed. 2.7.1 Teknisk Gyldighed Projektets fundament bygges op omkring en dybdegående historiske redegørelse, der giver indblik i udviklingen i den danske arbejdsmarkedsmodel. Dette er med til at skabe en grundlæggende forståelse for projektets genstandsfelt. Derefter præsentere projektet et bredt teoretisk perspektiv med fire teoretiske tilgangsvinkler; et norm- og værdiperspektiv, Dunlops teori, Sissons teori og magtteori. De tre førstnævnte teorier kombineres, fordi de sammen skaber en forståelse for de underliggende normer og værdier, som kendetegner den danske aftalemodel. Til sidst støttes projektets gyldighed op af en bred empirisk dataindsamling med ni informanter der har relationer til arbejdsmarkedet. Dette dækker over arbejdsgiverorganisationer, lønmodtagerorganisationer og en arbejdsmarkedsforsker. Derved bliver flere sider af arbejdsmarkedet belyst, og forskellige holdninger indenfor den samme overordnede position belyses for at styrke projektets validitet. Side 20 af 66 2.7.2 Intern gyldighed Intern gyldighed omhandler, hvordan samspillet mellem teori og faktiske observationer fungerer. Der kan argumenteres for, at projektrapportens interne gyldighed styrkes af, at projektets interviews støtter op om den anvendte teoris grundlæggende pointer. Der er således positive sammenfald mellem teori og empiri, som medvirker til at styrke projektets evne til at fremstille et validt svar på problemformuleringen. 2.7.3 Ekstern gyldighed Idet vi mener, at den grundlæggende udvikling samt normer og værdier i den danske arbejdsmarkedsmodel er afgørende for forståelsen og eksistensen af modellen, mener vi ikke, at det er muligt at relatere vores undersøgelse til andre arbejdsmodeller for at argumentere for eller imod en almengørelse. Af den grund kan vi ikke drage en generel slutning til andre lande på baggrund af vores undersøgelse. 2.7.4 Pålidelighed: Vi har valgt at lave kvalitative semistrukturerede interviews med vores ni informanter. Vores informanter er alle vant til at udtale sig og må siges at kunne repræsentere deres organisation, parti eller kartel, hvilket giver deres udsagn en høj grad af pålidelighed. Vores metodevalg af interviews stemmer godt overens med vores metodeværktøj samt vores videnskabsteoretiske forståelse. 2.7.5 Tilstrækkelighed En mangel som det kan argumenteres for, vi ikke har taget hensyn til i vores projekt, er antallet af interviewpersoner med en positiv tilgang til almengørelse. I projektet belyser vi kun Malerforbundet og Danske Malermestres argumenter for en almengørelse, men det er vores opfattelse, at der er andre faggrupper, der ligeledes ser fordele ved en indførelse af almengørelse. Det kunne have styrket projektets tilstrækkelighed, hvis vi havde taget kontakt til eksempelvis NNF (Faglig organisation), som også har udtrykt sig positivt om almengøring. På den anden side er det i udgangspunktet de samme bevæggrunde, der ligger bag ønsket om en almengøring, og af den grund er det tvivlsomt, hvor meget et interview med NNF vil kunne have styrket projektets tilstrækkelighed. Side 21 af 66 Kapitel 3: Historisk redegørelse: Den danske aftalemodel og dens udfordringer I dette kapitel vil vi gøre rede for den danske aftalemodels historiske opkomst og udvikling frem til i dag. Formålet er at beskrive udviklingen i arbejdsmarkedsreguleringen i Danmark gennem en karakteristik af aftalemodellen, samt hvilke udfordringer modellen står overfor. Derudover vil kapitlet også gøre rede for, hvordan almengørelse af overenskomster anvendes i Danmark og Norge. Kapitlet vil danne rammen for den senere analyse af, hvorvidt almengørelse af kollektive overenskomster vil kunne medvirke til at imødegå modellens udfordringer. 3.1 Septemberforliget 1899 og Hovedaftalen 1960 Fra 1870´erne og frem udviklede Danmark sig til et moderne industrisamfund, hvor arbejdskraft kunne handles på et frit marked (Due og Madsen, 1999:8). For at sikre gode løn- og arbejdsvilkår organiserede arbejdstagerne sig i fagforeninger, og gennem omgangsskruestrategien formåede de at forbedre deres løn- og arbejdsvilkår (Due og Madsen, 1999:6ff). Arbejdsgiverne svarede igen ved at “lockoute” arbejdstagerne. Et eksempel var den københavnske jernindustris lockout af Københavns smede og ufaglærte arbejdsmænd i 1885. Jernlockouten endte dog med en overenskomstaftale, hvor arbejdsgiverne accepterede jernarbejdernes organiseringsret og de faglige organisationers ret til at forhandle overenskomster (Due og Madsen, 1999:10). Arbejdsgiverne søgte nu at sikre sig ledelsesretten gennem en øget organisering. De ønskede et centraliseret forhandlingssystem, der skulle sikre aftaler og løse konflikter på arbejdsmarkedet. I 1896 dannedes “Arbejdsgiverforeningen af 1896”, det senere “Dansk Arbejdsgiverforening” (DA). DA ønskede et centraliseret aftalesystem understøttet af en faglig voldgift for at sikre, at de indgåede aftaler blev overholdt (Due og Madsen, 1999:11ff). Pendanten til DA på arbejdstagersiden blev “De Samvirkende Fagforbund”, det nuværende LO, som blev stiftet i 1898. LO ønskede at sikre arbejdstagernes organiseringsret, kollektive overenskomstaftaler og decentrale forhandlinger (Due og Madsen, 1999:14). I april 1899 startede jyske snedkere en strejke, som resulterede i DA´s lockout af 30.000 håndværkere og arbejdsmænd. Efter længere tids forhandlinger indgik repræsentanter for de to parter “Septemberforliget” den 1. september 1899 (Due og Madsen, 1999:15ff). Med Septemberforliget anerkendte fagforeningerne arbejdsgivernes ret til at fordele og lede arbejdet, mens arbejdsgiverne anerkendte arbejdstagernes organiseringsret og fagforeningernes ret til at forhandle overenskomster. Side 22 af 66 En ny norm var etableret, da de to parter anerkendte hinandens legitime ret til at aftale sig frem til gældende løn- og arbejdsvilkår gennem indgåelse af kollektive overenskomster (Due og Madsen, 1999:17). Derudover aftalte de to parter regler for, hvornår det var tilladt at strejke eller lockoute (Due et al., 1993:78). Det betød, at der var fredspligt i overenskomstperioden. Endelig resulterede Septemberforliget i oprettelsen af en faglig voldgiftsret, der skulle dømme i sager vedrørende brud på overenskomstaftalerne (ibid.). Septemberforliget er blevet revideret flere gange og blev ved forhandling i 1960 til Hovedaftalen. Hovedaftalen definerer reglerne for, hvordan arbejdsmarkedets parter indgår nye overenskomstaftaler (Jensen, 2007:18). Septemberforliget lagde dermed hjørnestenen til udviklingen af aftalesystemet eller aftalemodellen i Danmark. 3.2 Fredspligt, Arbejdsretten og politiske indgreb Når en overenskomst i Danmark får virkning er der fredspligt (Jensen, 2007:126ff). Det betyder, at strejke og lockout kun må tages i anvendelse, når overenskomsterne er til forhandling eller skal fornyes, men det betyder ikke, at konflikter er fraværende på det danske arbejdsmarked (ibid.). F.eks. kan fagforeningerne iværksætte sympatikonflikt mod en uorganiseret arbejdsgiver for at få denne til at tegne overenskomst. Strejker arbejdstagerne i strid med overenskomsten bryder de fredspligten og kan af Arbejdsretten pålægges en bod (Jensen, 2007:128). Arbejdsretten dømmer i sager vedrørende brud på overenskomsterne, mens tvister om overenskomsternes indhold håndteres af en faglig voldgiftsret (Jensen, 2007:103ff). Derudover blev forligsmandsinstitutionen etableret i 1910 (Due og Madsen 1999:24). Forligsmanden har til opgave at mægle, når arbejdsmarkedets parter ikke kan blive enige om en ny overenskomst, og der samtidig er varslet konflikt fra en af parterne. Udover de tre nævnte institutioner har staten også spillet en rolle i arbejdsmarkedsreguleringen. Siden 1930´erne har politikerne af samfundsøkonomiske hensyn set sig nødsaget til at gribe ind og sikre nye overenskomster ved lov, hvis parterne efter forligsmandens mellemkomst ikke har kunnet nå til enighed (Due og Madsen, 1999:25). 3.3 Selvregulering og trepartssamarbejde På trods af de politiske indgreb i overenskomstforhandlingerne, så adskiller den danske arbejdsmarkedsmodel sig markant fra andre modeller, ved at parterne forhandler kollektive aftaler uafhængigt af det politiske system, hvilket illustrerer den høje grad af selvregulering. Aftalemodellens fokus på parternes selvregulering har dog ulemper, der har resulteret i et Side 23 af 66 trepartssamarbejde mellem arbejdsgiverorganisationerne, fagforeningerne og staten, da staten har ønsket at få indskrevet velfærdsmæssige goder som eksempelvis barselsregler og arbejdsmarkedspension i overenskomsterne (Due og Madsen, 2010:330f). Trepartssamarbejdet illustrerer ifølge Due og Madsen, at der er sket en svækkelse af arbejdsgiverorganisationernes og fagforeningernes selvregulerende rolle i forhold til overenskomsternes indhold (ibid.). 3.4 Konsensusorientering Sammenhængen mellem overenskomstsystemet og den politiske regulering viser, at overenskomsterne som en del af den samfundsmæssige kontekst skal tilpasse sig det politiske systems forventninger til udviklingen i løn- og arbejdsvilkår (Due og Madsen, 2010:321). Arbejdsmarkedets parter har fastholdt deres indflydelse på løn- og arbejdsvilkår gennem en institutionaliseret konsensusorienteret forhandlingstilgang, hvor de gensidigt har respekteret hinandens modsatrettede interesser under overenskomstforhandlingerne. Målet har været, og er fortsat, at skabe aftaler på baggrund af indgåede kompromiser (ibid.). Princippet om at opnå konsensus er en grundlæggende årsag til udviklingen af en aftalemodel, hvor arbejdsmarkedets parter selv løser konflikterne og på den måde bidrager til en økonomisk og politisk udvikling præget af stabilitet (Due og Madsen, 1999:27). 3.5 Høj overenskomstdækning og høj organisationsprocent På arbejdsgiversiden var 58 % af de private arbejdsgivere i 2013 medlem af en arbejdsgiverorganisation, og arbejdsgiverne oplever en stigende organisationsprocent (Ibsen, 2014a:126). DA repræsenterer de tre hovedorganisationer Dansk Industri, Dansk Erhverv og Dansk Byggeri (ibid:131). Der er stort set fuld overenskomstdækning i den offentlige sektor, mens overenskomstdækningen ligger på ca. 70 % i den private sektor (ibid.). Tallet varierer dog på det private arbejdsmarked alt efter branche og sektor (Ibsen, 2014a:127). F.eks. har bygge-anlæg en højere overenskomstdækning end servicesektoren (ibid.:126). Det er dog ikke fagforeningsmedlemsskab, som bestemmer, om en lønmodtager er omfattet af en kollektiv overenskomst, men derimod hvorvidt virksomheden har indgået overenskomst (Jensen, 2007:20). Dermed er aftalemodellen afhængig af en høj organisationsprocent på arbejdsgiversiden, da den vil sikre en bredere overenskomstdækning (Ibsen, 2014a:126). Side 24 af 66 Landsorganisationen i Danmark (LO), Funktionærerne og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Akademikernes Centralorganisation (AC) og Lederne udgør de faglige hovedorganisationer, som hver repræsenterer en række fagforbund. Derudover kan danske lønmodtagere organisere sig i gule fagforeninger som Krifa og Det Faglige Hus, som fraskriver sig retten til at konflikte og kun i begrænset omfang indgår kollektive overenskomster (Ibsen, 2014b:167). Siden 1985 er organisationsprocenten konstant været omkring 70 %. Til gengæld er LO’s tilknytning faldet fra 46,0 % i 1985 til 33,3 % i 2014, hvilket samtidig betyder en stigning flere af de mindre fagforeninger. Kilde: Ibsen et al., 2014:2 3.6 Overenskomster og aftaler i den private sektor Der er de seneste 20 år sket en række ændringer i overenskomstsystemet som følge af særligt den økonomiske krise i 1970´erne (Due og Madsen, 2010:325ff). For det første er overenskomsterne blevet sektorbaseret, hvorved overenskomster indgået i sektorer som industri, bygge-anlæg samt handel, kontor og service fastlægger niveauet for, hvordan løn- og arbejdsvilkårene udvikler sig på det øvrige private arbejdsmarked (Jensen, 2007:135ff). For det andet er der sket en decentralisering af overenskomstforhandlingerne, hvor lokale forhandlinger om løn- og arbejdsvilkår i stigende grad Side 25 af 66 finder sted på virksomhedsniveau ud fra hensyn til en fastlagt rammeoverenskomst. F.eks. kan rammeoverenskomsten fastsætte en mindstelønssats for en given arbejdsopgave, hvorefter der forhandles løn lokalt, såkaldt “minimalløn” (Jensen, 2007:139). Denne fleksibilisering af overenskomstelementet løn er blevet suppleret med mere individuelle lønforhandlinger og kontraktindgåelser (Due og Madsen, 2010:327). For det tredje er det blevet almindeligt, at arbejdsmarkedets parter i stigende grad af det politiske system tillægges ansvar for at få gennemført velfærdsmæssige forbedringer ved at implementere eksempelvis regler for sygedagpenge, barselsorlov med mere i overenskomsterne (Jensen, 2007:142). 3.7 Flexicurity Den danske arbejdsmarkedsmodel er kendetegnet ved at kombinere brug af fleksible ansættelser med et relativt højt niveau for indkomsterstattende ydelser i tilfælde af ledighed, det såkaldte flexicurity-princip (Jensen, 2009:99). Hensigten er, at elementerne fleksibilitet og social sikkerhed skal understøtte hinanden frem for at modarbejde hinanden (Greve og Hansen, 2013:35f). Fleksibilitet og sikkerhed kombineres i en dansk sammenhæng med en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Den aktive arbejdsmarkedspolitik omhandler efteruddannelse og opkvalificering af arbejdsløse for at få dem tilbage på arbejdsmarkedet (ibid., 37). Samspillet mellem fleksibilitet, sikkerhed og aktiv arbejdsmarkedspolitik skal sikre, at virksomhederne hurtigt kan justere antallet af ansatte i forhold til ændringer i efterspørgslen, mens at arbejdstagernes mobilitet understøttes af sociale ydelser ved ledighed og en aktiv arbejdsmarkedspolitisk indsats, der skal hjælpe de ledige tilbage i job (ibid.). Flexicurity-elementet bidrager til at skabe fundamentet for en stærk samfundsøkonomi og et effektivt samarbejde mellem staten, arbejdsgiverorganisationerne og de faglige organisationer (Greve & Hansen, 2013:36). 3.8 De fremtidige udfordringer for aftalemodellen Den danske aftalemodel står overfor en række udfordringer som følge af ændringer i parternes interesser, stigende pres fra politisk side, Danmarks medlemskab af EU og udviklingen i den faglige organisering (Ibsen, 2014a:145ff) (Due og Madsen, 2010:333f). Arbejdsgiversiden ønsker i stigende omfang at anvende individuelle aftaler frem for kollektive aftaler, når de forhandler løn- og arbejdsvilkår med deres ansatte (Ibsen, 2014a:145ff). Denne tendens kan være problematisk, idet de Side 26 af 66 lavtuddannede lønmodtagere kan have svært ved at få opfyldt deres krav til ansættelsesforholdet gennem individuelle aftaler (ibid.). En anden udfordring er, at politikerne blander sig i overenskomstforhandlingerne for at få implementeret bestemte velfærdsmæssige goder i overenskomsterne (ibid.:146). I det øjeblik overenskomstforhandlingerne også kommer til at handle om velfærdsspørgsmål bliver den politiske indblanding legitimeret på baggrund af de tilsyneladende gode politiske intentioner, hvilket kan forringe parternes mulighed for fortsat at bevare deres selvregulerende rolle (Due og Madsen, 2010:336). Derudover har det øgede europæiske samarbejde og princippet om arbejdskraftens og serviceydelsers frie bevægelighed i EU skabt øget pres på den danske aftalemodel (Due og Madsen, 2010:332). EU har siden 1990 øget omfanget af lovgivning gennem vedtagelse af direktiver som medlemslandene har skullet implementere i national lovgivning (Due og Madsen, 2010:333). EU´s østudvidelse har også skabt udfordringer for den danske aftalemodel, da princippet om arbejdskraftens og serviceydelsers frie bevægelighed har betydet en stor tilgang af især østeuropæiske arbejdstagere og udenlandske virksomheder til det danske arbejdsmarked, som ikke følger de gældende overenskomster (Ibsen, 2014a:147). Det betyder, at udenlandske arbejdstagere særligt på det private arbejdsmarked i brancher som byggeanlæg, transport, rengøring, landbrug og gartneri gennem sit pres på løn- og arbejdsvilkår udkonkurrerer den danske arbejdskraft (ibid.). Endelig kan tendensen til en faldende opbakning til de faglige organisationer også blive problematisk for den danske aftalemodels fortsatte eksistens. Særligt LO-forbundene har siden midten af 1990´erne mistet medlemmer (Due og Madsen, 2010:334). Hvis udviklingen fortsætter kan det få arbejdsgivere og politikere til at sætte spørgsmålstegn ved, om fagbevægelsen er en legitim repræsentant for lønmodtagernes interesser (Due og Madsen, 2010:336). 3.9 Almengørelse i Danmark og Norge Der eksisterer almengøring i Danmark på enkelte områder. Indtil 2002 var der i Danmark udelukkende almengøring på frivilligområdet, men grundet EU-direktiver er det blevet nødvendigt at indføre almengøring på andre områder også. Det skyldes, at førnævnte EU-direktiver tvinger Danmark til at sikre alle arbejderes rettigheder på udvalgte punkter. Det betyder, at der i Danmark er almengøring på nogle punkter, såsom maksimal ugentlig arbejdstid og maksimal varighed af natarbejde (Bendixen, 2003:20). Det er desuden værd at bemærke, at Danmark anvender almengøring af overenskomsterne på transportområdet efter indtrædelsen i EU, hvorved chauffører, Side 27 af 66 der kører for en dansk vognmand i en dansk indregistreret lastbil skal have løn i henhold til den danske overenskomst på transportområdet (Bilag 2, 03:59). Norge er et eksempel på en land, der anvender almengøring af overenskomster på byggeanlægsområdet og i oliebranchen (Hansen og Andersen, 2007:23). Almengøringen har to formål: at sikre udenlandske arbejdstagere samme løn- og arbejdsvilkår, som nordmændene har, samt at undgå konkurrenceforvridning, som vil skade de norske virksomheder og lønmodtagere (ibid.). At bekæmpelse af social dumping er grunden til Norges indførelse af almengørelse kan aflæses ved, at Norge først anvendte loven om almengørelse i 2004 (ved udvidelsen af EU), selvom loven allerede blev vedtaget i 1994 grundet Norges indtrædelse i EØS-samarbejdet (Hansen og Andersen, 2007:22). På bygge-anlægsområdet har man almengjort løn- og arbejdstid på hele byggeområdet, men fastholdt, at andre goder ikke skulle almengøres for at fastholde incitamentet til at være medlem af en fagforening (ibid.:25). De norske fagforeninger accepterede almengøringen, da organisationsgraden og overenskomstdækningen er væsentlig lavere end i Danmark, og samtidig har Norge oplevet en væsentlig større tilgang af østeuropæisk arbejdskraft end Danmark (ibid.:30ff). Side 28 af 66 Kapitel 4: Teori I dette kapitel vil projektets teoretiske grundlag blive præsenteret. Først vil John T. Dunlops og Keith Sissons IR-teori blive præsenteret. Herefter vil Jesper Due, Jørgen Steen Madsen, Henning Jørgensen, Bent Greve og Lise Lotte Hansens teori om normer og værdier i den danske aftalemodel blive introduceret. Til sidst vil kapitlet gøre rede for tre forskellige typer af magt. Formålet med den valgte teori er at skabe fundament for en analyse af udviklingen i normer og værdier i den danske aftalemodel, samt en diskussion af udvalgte magtmæssige problematikker i forhold til de faglige organisationer, som kan være forbundet med en almengøring. 4.1 John T. Dunlop og Industrial-Relations Systems Ifølge John T. Dunlop består ethvert Industrial Relations-system (IR-system) på et hvilket som helst tidspunkt af aktører, kontekster, et regelsæt for aktørerne samt en ideologi, som binder IR-systemet sammen (Dunlop, 1993:47). De regelsæt og procedurer, som Industrial-Relations-teorien beskriver, kan være både branchemæssige, lokale, regionale eller sågar nationale (Mailand et al., 1997:2). I Dunlops teori om IR-systemer studeres regelsættet for aktørernes indbyrdes relationer, og således er aktørernes indbyrdes relationer samt aftaler centrale i Dunlops teori (Jensen, 2007:30). Et IR-system er under konstant forandring, da det påvirkes af elementer udefra. Dunlop peger herunder på den grundlæggende fordeling af magt i samfundet. Det omhandler, at magtfordelingen i et samfund vil have betydning for et IR-systemets mulighed for at udvikle sig. Dunlops grundlæggende pointe er, at en regering som er positivt stemt over for lønmodtagerne vil have god mulighed for at presse arbejdsgiverne i forhandlinger, mens lønmodtagerne omvendt vil stå relativt svagt ved kollektive forhandlinger, hvis det er få grupper, som styrer økonomien (Jensen, 2007:32). Ifølge Dunlop er den grundlæggende fordeling af magt i samfundet det vigtigste forhold i analyser af et nationalt IRsystem (Mailand et al., 1997:3). 4.1.1 Arbejdsmarkedets aktører For at kunne redegøre for relationerne mellem arbejdsmarkedets aktører må det fastlægges, hvilke aktører der er i spil. Dunlop udpeger følgende aktører i IR-systemet: Side 29 af 66 1. Et hierarki af ledere (arbejdsgivere) og deres organisationer 2. Et hierarki af arbejdere (lønmodtagere) og deres faglige organisationer 3. Specialiserede regerings-agenturer (og private agenturer skabt af de to førnævnte aktører), som beskæftiger sig med lønmodtagere, virksomheder og relationerne mellem disse (Dunlop, 1993:47) (Ibsen, 2014:120). Dunlops IR-system kan ses i følgende model: (Dunlop, 1993:47f) (Mailand et al., 1997:6) IR-systemet er ikke kun en aftalesystem, men også et magtsystem. For hver af de tre aktørtyper er der et internt hierarki, hvilket betyder, at nogle aktører har mere magt end andre, men IR-systemet er ikke konstant, og fordelingen af magt kan således forskubbes. Flemming Ibsen beskriver den nuværende danske situation, hvor han lægger vægt på, at Dansk Industri er i toppen af arbejdsgiverhierarkiet, CO-Industri er i toppen af lønmodtagerhierarkiet, og Finansministeriet er den dominerende aktør blandt regeringsagenturerne (Ibsen, 2014:120). Side 30 af 66 Hvor hierarkierne og magtforholdene mellem de enkelte aktører kan ændre sig, er det relevant at nævne, at aktørernes krav og præferencer ligeledes er foranderlige. Disse krav og præferencer kan forandres grundet ændringer i teknologien på arbejdsmarkedet/produktmarkedet og/eller parternes indbyrdes styrkeforhold (Ibsen, 2014:121). Aktørernes nye krav og præferencer kan føre til ændringer i arbejdsmarkedets dominerende regelsæt (ibid.). Regelsættet vil dog kun blive ændret, såfremt aktørerne er i stand til at få gennemtrumfet deres krav i forhandlingerne parterne imellem. Grunden til et ønske om et nyt arbejdsmarkedssystem fra en eller flere aktørers side vil være at finde i markante ændringer i en eller flere af aktørernes omgivelsesfaktorer (ibid.:122). Der vil således ifølge denne teori ikke opstå ønske om grundlæggende systemændringer, hvis ikke der er sket en specifik udvikling på forhånd. 4.1.2 Relationer mellem arbejdsmarkedets aktører - Den fælles ideologi I Dunlops IR-system har arbejdsmarkedsparterne fælles forestillinger om deres rolle i systemet. Det er med til at give systemet en særlig sammenhængskraft, som kombineret med de normer der hersker i relationerne mellem parterne er med til at skabe IR-systemernes fælles ideologi. Et IRsystem vil således ifølge Dunlop falde fra hinanden, hvis ikke der er ideologiske og værdimæssige overensstemmelser mellem aktørerne (Jensen, 2007:32). Det er således essentielt, at de forskellige parter respekterer hinanden, og i en situation hvor arbejdsgiverne har et paternalistisk synspunkt, og hvor lønmodtagerne ikke respekterer arbejdsgiverne, vil der ikke eksistere nogen fælles ideologi. Uden en fælles ideologi vil et IR-system ifølge Dunlop blive svingende og mangle stabilitet (Dunlop, 1993:53). Disse ideologiske og værdimæssige fællestræk skal konkret forstås som en fælles indstilling til, eller accept af, de industrielle relationers procedurer, samt hvordan disse opnås (Mailand et al., 1997:2). 4.2 Keith Sisson om logikken bag kollektive forhandlinger Keith Sisson har i sin teori om kollektive overenskomster fokus på arbejdsgiverne og disses incitament til at indgå kollektive overenskomster.med fagforeningene. Sisson fremfører, at baggrunden for etableringen af kollektive aftaler mellem arbejdsmarkedets parter skyldes, at arbejdstagerne tidligt organiserede sig i fagforeninger, og at arbejdsgiverne af den grund indgik et historisk kompromis med fagforeningerne for at undgå konflikter og sikre deres egeninteresser Side 31 af 66 (Sisson, 1987:10f). Kollektive aftaler tjener ifølge Sisson to formål for arbejdsgiverne: 1) De opnår markedskontrol. Gennem forhandling om løn- og arbejdsvilkår, som er mere eller mindre standardiserede, tager arbejdsgiverne dette element ud af konkurrencen med de øvrige arbejdsgivere. Det er dog en forudsætning, at det sker gennem multi-employer-forhandlinger, dvs. gennem en arbejdsgiverorganisation, for en enkelt arbejdsgiver kan ikke alene opnå markedskontrol (Sisson, 1987:4). Det andet formål med kollektive overenskomster er 2) Ledelsesretten. Gennem de gensidige kollektive aftaler omkring løn og arbejdstid med mere får arbejdsgiverne legitimeret deres ret til at lede deres ansatte, og på den måde undgås konflikt på arbejdspladsen. Overenskomstforhandlingerne med fagforeningerne bidrager dermed til, at arbejdsgiverne sammen med fagforeningerne får skabt nogle institutionelle rammer for, hvilke rettigheder lønmodtagerne har og ikke har. Det er grunden til, at arbejdsgiverne vil deltage i kollektive forhandlinger, idet arbejdsgiverne gennem deres forhandlinger med fagforeningerne får legitimeret de regler, der vedtages, og på den måde sker der en institutionalisering af et konfliktløsningssystem på arbejdspladsen (Sisson, 1987:6). Sisson fremfører derudover, at arbejdsgiverne og regeringer har accepteret fagforeningernes deltagelse i udarbejdelse, og håndhævelse, af regler for ansættelsesforholdet gennem kollektive aftaler, da det har medvirket til at institutionalisere interessekonflikten mellem de tre parter (Sisson, 1987:12). Målet med denne institutionalisering er, at arbejdsgiverne fastholder ledelsesretten, samt at staten gennem de to parters gensidige aftaler får skabt ro på arbejdsmarkedet (Sisson, 1987:5). Fagforeningerne må til gengæld anerkende arbejdsgivernes ledelsesret for at få indflydelse på løn- og arbejdsvilkårene (ibid.). 4.3 Normer og værdier i dansk arbejdsmarkedsregulering Jesper Due og Jørgen Steen Madsen ser magtforholdet mellem arbejdsgiverne og lønmodtagerne som værende asymmetrisk qua arbejdsgivernes dispositions- og ejendomsret (Due og Madsen, 2013:2). I den forbindelse er det den danske aftalemodels “opgave” at løse interessemæssige konflikter om løn- og arbejdsvilkår på det private arbejdsmarked gennem indgåelse af kollektive aftaler (ibid.). Due og Madsen argumenterer for, at parternes indlejrede bevidsthed om eksistensen af deres forskellige interesser er en forudsætning for, at modellen kan skabe gensidige aftaler. Det skyldes, at denne bevidsthed bevirker, at parterne støtter op om et konfliktløsende aftalesystem, der baserer sig på en konsensus- og kompromissøgende forhandlingskultur (Due og Madsen, 2013:3). Dette er en opfattelse, der ifølge Due og Madsen har institutionaliseret sig som en norm i Side 32 af 66 aftalesystemet (Due og Madsen, 1993:14). Konsensus kan også opstå som følge af risikoen for, eller udbrud af, konflikt. Parterne har ret til at varsle strejke eller lockout, når en overenskomst er udløbet, eller indtil den er blevet fornyet (Due og Madsen, 2013:3). Due og Madsen argumenterer for, at konfliktretten er en nødvendig forudsætning for at skabe fælles aftaler, da den forøger incitamentet til at parterne når til enighed (Due og Madsen, 2006:29). Samtidig eksisterer der dog en norm om, at der er fredspligt i det øjeblik en overenskomstaftale er blevet indgået (Ibsen, 2014b:155). Idet der knytter sig særlige konsekvenser til at bryde fredspligten eller gøre brug af konfliktvåbnet har der ifølge Bent Greve og Lise Lotte Hansen etableret sig en norm for, hvornår det er acceptabelt at gøre brug af strejke eller lockout (Greve og Hansen, 2014:39). Dermed er der en udbredt bevidsthed blandt aktørerne om, hvorvidt en strejke eller lockout reelt vil skabe værdi for parterne eller ej. Derudover har parternes ret til selv at regulere løn- og arbejdsvilkår gennem kollektive aftaler været et centralt karakteristika ved aftalemodellen (Due og Madsen, 2009:14). Due og Madsen argumenterer dog for, at normen med parternes selvregulering udfordres af det politiske systems tendens til eksempelvis at gribe ind i de aftalemæssige rammer for at få implementeret velfærdsgoder i overenskomsterne (ibid.:15). Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fremfører, at dansk arbejdsmarkedsregulering har et stærkt fundament i en kollektiv bevidsthed om, at det er arbejdsmarkedets parter og ikke politikerne, der har de bedste forudsætninger for at skabe en hensigtsmæssig udvikling i løn- og arbejdsvilkårene (Jørgensen, 2014:16). Det faktum er ifølge Jørgensen en afgørende årsag til, at arbejdsmarkedets parter insisterer på at fastholde normen om at bevare deres selvregulerende rolle (ibid.). Derudover påpeger Jørgensen, at tillid parterne imellem er en forudsætning for, at aftalesystemet kan fungere. Leves der ikke op til de indgåede aftaler vil modparten bruge det til at skabe indrømmelser (ibid.). Den kollektive bevidsthed om at overholde indgåede aftaler er ifølge Jørgensen en grundlæggende årsag til, at dansk arbejdsmarkedsregulering kan praktiseres, som det gør gennem kollektive aftaler (ibid.). Side 33 af 66 4.4 Magtteori Følgende afsnit vil redegøre for de tre magtformer: Strukturel, Organisatorisk og Institutionel magt. Denne redegørelse vil blive anvendt i projektets diskuterende kapitel. 4.4.1 Den strukturelle (primære) magt Den strukturelle magt er en fundamental form for magt på arbejdsmarkedet, selv om den er reguleret af de øvrige magtformer (Jørgensen, 2014:69). Strukturel magt er et resultat af den afhængighedssituation, som lønmodtagerne grundet de privatkapitalistiske arbejdsvilkår, der giver arbejdsgiverne strategiske fordele, befinder sig i. Arbejdsgiverne har f.eks. mulighed for at presse de ansatte til indrømmelser ved at true om udflytning af arbejdspladser (ibid.). For at kunne påvirke dette ulige magtforhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager skal arbejdstagerne have gode kvalifikationer, være stærkt efterspurgt og have en minimal substituerbarhed (ibid.). 4.4.2 Organisatorisk magt Organisatorisk magt omhandler en organisations evne til at mobilisere sine medlemmer i bestemte situationer. Ud over høje medlemstal er eksempelvis finansielle ressourcer, administrative ressourcer, mandskabsmæssige ressourcer og deltagelse i samarbejdsudvalg med videre vigtigt for at besidde organisatorisk magt. Et andet centralt element er tillid til organisationen, da dette medvirker til at skabe en stærk kollektiv gennemslagskraft (Jørgensen, 2014:69ff). Muligheden for at organisationen kan handle kollektivt er i centrum (Borchorst et al., 2012:84). De senere års udvikling viser, at fagbevægelsen har oplevet en svækkelse i deres organisatoriske magtressourcer, mens arbejdsgivernes magtressourcer er blevet styrket (Borchorst et al., 2012:98). 4.4.3 Institutionel magt Graden af institutionel magt er bestemt af deltagelse i forhandlinger og beslutningsprocesser. (Jørgensen, 2014:70). Denne form for magt bygger på en anerkendt ret til deltagelse i politikudvikling, hvor de faglige organisationer, arbejdsgiverorganisationer og staten kan være involveret. En aktør kan dermed besidde en magtposition som resultat af eksempelvis status af Side 34 af 66 overenskomstbærende organisation (Borchorst et al., 2012:84). Derudover er anerkendelse og kontakter nøglebegreber for at besidde institutionel magt (ibid.). Historisk set har arbejdsgiverorganisationerne og fagforeningerne deltaget i udvalg og nævn mm., som på den måde har tildelt dem en institutionel magtposition. I det øjeblik en faglig organisation mister sin plads i f.eks. et nævn, mindskes den institutionelle magtressource. Ifølge Klitgaard og Nørgaard er fagbevægelsens institutionelle magtressource blevet svækket, da politikerne har undladt at inddrage fagbevægelsen i de politiske beslutningsprocesser (Borchorst et al., 2012:93). Klitgaard og Nørgaard beskriver, hvorledes fagbevægelsens deltagelse i forberedelsen af love via korporative udvalg gennem 1960’erne og 70’erne var 53 %, mens den i 80’erne, 90’erne og 00’erne blot var henholdsvis 17, 20 og 18 % (Klitgaard og Nørgaard, 2010:23). Der er ydermere kommet kommunikativ magt til. Dette bliver af nogen betegnet som en fjerde magtform, men denne er ikke fundet relevant for projektet og er derfor blevet udeladt. Side 35 af 66 Kapitel 5: Analyse I dette kapitel vil projektet ud fra den præsenterede teori og den indsamlede empiri analysere, hvorvidt forslaget om almengørelse af overenskomster er et udtryk for et norm- og værdiskift i den danske aftalemodel. Kapitlet vil analysere de faglige organisationers, arbejdsgivernes og politikernes syn på aftalemodellen i et norm- og værdiperspektiv. Denne opdeling i faglige organisationer, arbejdsgivere og politikere er begrundet af Dunlops definition af arbejdsmarkedets aktører. Formålet er at analysere, hvorvidt der ses en tendens til et brud med de normer og værdier, som jf. afsnit 4.3 ses som centrale for dynamikken i den danske aftalemodel jf. kapitel 3 og kapitel 4. 5.1 De faglige organisationers tilgang til aftalemodellen og almengøring 5.1.1 Aftalemodellens styrker I dette afsnit vil projektet, på baggrund af de gennemførte interviews med CO-Industri, BATKartellet, Malerforbundet og et skriftligt svar fra FTF samt relevante artikler analysere, hvilke normer og værdier de faglige organisationer støtter sig op ad i relation til den danske aftalemodels aktuelle tilstand og spørgsmålet om almengørelse af overenskomster. I forhold til spørgsmålet om den danske aftalemodels styrker fremfører CO-Industris organisationssekretær Arne Sørensen: “Altså det første det er, at den giver kontinuitet. Hvis man aftaler det parterne imellem, så er vi uafhængige af, om man er blå, røde eller grønne i Folketinget (.) Det vi har aftalt med arbejdsgiverne, det står ved magt, uanset hvordan folketinget ved et folketingsvalg måtte blive sammensat, og uanset hvad man i øvrigt måtte vedtage andre steder, så står aftalerne parterne imellem ved magt. Og det betyder, at vi bliver uafhængige af, hvad man måtte vedtage politisk” (Bilag 5: 04:11). Sørensens udtalelse betoner i udpræget grad princippet om parternes ret til selv at regulere løn- og arbejdsvilkår uafhængigt af det politiske system som en væsentlig styrke ved aftalemodellen, da det skaber fundamentet for en stabil udvikling i løn- og arbejdsvilkårene. Den opfattelse bekræfter Due, Jørgensen og Madsens pointe om, at aftalesystemet fortsat hviler på den grundlæggende antagelse, at arbejdsmarkedets parter qua deres indsigt og viden i arbejdsmarkedsforholdene har de bedste forudsætninger for at skabe en ansvarlig udvikling i løn- og arbejdsvilkårene jf. afsnit 4.3. Det synspunkt støtter FTF´s formand Bente Sorgenfrey: “De centrale fordele er parternes fælles indflydelse og ansvar for at skabe en konkurrenceduelig lønudvikling, som også sikrer en Side 36 af 66 reallønsudvikling for de ansatte” (Bilag 9:1). Her bliver betydningen af parternes selvregulering igen understreget med baggrund i hensynet til, at det er en afgørende forudsætning for, at danske virksomheder kan konkurrere med udlandet. I forhold til parternes selvregulering fremfører Arne Sørensen: “[…] Og det er selvfølgelig også sådan, at vi forventer, at politikerne holder neglene væk fra det stof, vi forhandler, altså det vi hersker over i forhold til vores aftaler, skal politikerne ikke blande sig i” (Bilag 5: 04:11). Normen om selvregulering frem for politisk styring er åbenbar og demonstrerer, at det er centralt for CO-Industri og FTF, at arbejdsmarkedets parter bevarer retten til at indgå kollektive aftaler uafhængigt af politikerne i Folketinget. Derudover understreger Sørensens første udtalelse det stærke fokus på at overholde indgåede aftaler, hvilket illustrerer den kollektive bevidsthed, som Due, Madsen og Jørgensen mener er en forudsætning for, at aftalesystemet kan fungere som konfliktløser jf. afsnit 3.3.og 4.3. Den stærke værdimæssige betoning af betydningen af indgåede aftaler og det ansvar parterne påtager sig i forhold til at opfylde de indgåede aftaler ses også i BAT-Kartellets holdning til den danske aftalemodel. Sekretariatsleder Gunde Odgaard udtaler: “Jeg mener, det er et godt system, fordi, det der fælles ejerskab, hvor der i og for sig ikke er en tredjepart indblandet, det gør, at vi bliver nødt til at vise en vis ansvarlighed overfor hinanden. Så du kan godt tage røven på arbejdsgiverne én gang. Spørgsmålet er om du får noget ud af det, for de glemmer det aldrig. De kan sikkert også godt tage røven på os én gang, men vi glemmer det heller aldrig. Derfor er der sådan en indbygget fælles forståelse om, at vi skal altså i mål med noget, begge parter kan leve med” (Bilag 6: 13:35). Odgaards udtalelse bakker op om Arne Sørensens synspunkter i den forstand, at arbejdsmarkedets parter tager fælles ansvar for at sikre en udvikling i løn- og arbejdsvilkår, som begge parter kan acceptere. Derudover ser Odgaard en fordel i den klare opdeling mellem selvregulering og politisk styring af løn- og arbejdsvilkårene, da opdelingen i Odgaards øjne har en disciplinerende effekt: “[...] det er faktisk et system, der har en høj grad af selvdisciplin, i forhold til lande, hvor regeringer spiller en meget stærkere rolle, fordi der har du en tredjepart at skælde ud på, hvilket de to parter jo så gør, sandsynligvis fra hver deres verdenshjørne.” (Bilag 6: 13:35). Som fremført af Arne Sørensen er afstanden til det politiske system essentiel for aftalemodellens succes, men samtidig understreger Odgaard, at ansvarsdelegeringen til arbejdsmarkedets parter skaber grobund for, at parterne anerkender hinandens forskellige interesser. BAT-Kartellets opbakning til aftalemodellen Side 37 af 66 bygger således på præmissen om, at selvreguleringen indirekte tillægger parterne ansvar for, at modellen fungerer hensigtsmæssigt. Af den grund bliver værdier som ansvarlighed, gensidig forståelse og respekt for parternes autonomi anset som nødvendige for aftalemodellens fortsatte evne til at levere en hensigtsmæssig udvikling i løn- og arbejdsvilkårene. Odgaard tilføjer ydermere den pointe, at parterne er meget opmærksomme på, hvorvidt modparten følger de fælles spilleregler eller ej. Spilles der ikke efter reglerne sker der jf. afsnit 4.3 et brud på den tillid, som skal skabe kompromis frem for konflikt, og som Odgaard her antyder ikke bliver glemt fra modpartens side. Odgaards udtalelse understreger, hvor tæt sammenhængen er mellem de kollektive overenskomsters selvregulering og tilstedeværelsen af tillid. Svigtende tillid vil besværliggøre muligheden for at opnå konsensus, og dermed vil der være en ringere forudsætning for at forene konfliktende interesser som anført af Due og Madsen jf. afsnit 4.3. På den måde vil det danske aftalesystem ved en eventuel mangel på tillid mellem parterne jf. Dunlops teori føre til systemforandringer, da det som Dunlop anfører er fælles værdier og normer, der sikrer en stabil udvikling i løn- og arbejdsvilkårene jf. afsnit 4.1.2. 5.1.2 Aftalemodellens svagheder og almengørelse som svar på dette Malerforbundets formand Kresten Vendelboe er i udgangspunktet positiv over for de bærende principper i den danske aftalemodel, men han ser et opbrud i aktørernes opfattelse af de gældende normer og værdier på arbejdsmarkedet: “Vi snakker ikke om en lovgivning om en mindsteløn, men vi snakker om, at vi skal have nogle redskaber, der gør det muligt for os at sætte nogle restriktioner op for de virksomheder, der ikke vil følge de fælles spilleregler, der nogle gange er” (Bilag 8: 02:23). Vendelboe giver her udtryk for, at de spilleregler som længe har været en etableret del af det danske aftalesystem i stigende grad bevidst tilsidesættes af visse aktører på arbejdsmarkedet. Han tilføjer “[...] vi kan ikke bevise det, men vi oplever, at der kører noget, der ligner et parallelt arbejdsmarked med det officielle. Et hvor man simpelthen kører efter nogle helt egne specielle regler for sig selv uden at blive reguleret af nogen som helst” (Bilag 8: 03:55). Resultatet af en sådan fortsat udvikling vil jf. Dunlops IR-teori underminere aftalesystemets værdimæssige grundlag, da respekten og tilliden til modparten vil blive svækket som konsekvens af bruddet på de fælles spilleregler. Dunlops teori kan dog ikke forklare betydningen af konfliktretten i en dansk sammenhæng. Due, Madsen og Jørgensen anfører, at retten til at konflikte er selve fundamentet for, at der kan skabes Side 38 af 66 incitament til, at parterne lever op til de fælles spilleregler. Vendelboe ser dog kritisk på konfliktrettens evne til at sikre parternes efterlevelse af de fælles spilleregler: “[...] for rigtig mange af de virksomheder som kommer herop, er jo uorganiserede, og dermed skal vi jo starte hele processen op med blokader og forsøge at skaffe en overenskomst. Før vi er igennem hele det spil, som er et meget tungt spil, hvis de sætter sig på bagbenene, så er det jo ofte sådan, [...] den virksomhed som det omhandler er væk [...]. [...]Og så kan vi lige pludselig se, at der dukker et søsterfirma op med nyt navn og med samme bemanding. Og så skal vi begynde helt forfra igen” (Bilag 8: 06:48). Vendelboes udtalelse illustrerer, at det kan være problematisk at få etableret overenskomst med de uorganiserede arbejdsgivere i malerbranchen, da virksomhederne let kan forsvinde fra pladserne. Vendelboe konstaterer “[...] For mig at se er det en kamp, vi simpelthen ikke kan vinde. Vi taber den, og vi er nødt til at skulle have en eller anden form for hjælp, hvis vi skal vinde den her kamp” (Bilag 8: 19:11). På den baggrund ønsker Malerforbundet at benytte almengøring for at få et redskab til at skabe mere fair konkurrence i malerbranchen, men han ønsker ikke en lovbestemt mindsteløn (Bilag 8: 02:23). Malerforbundet foreslår i stedet en almengørelse af uddannelse, sundhedsordninger og pensionsindbetaling i de kollektive overenskomster (Bilag 8: 13:14). Vendelboe ser en klar fordel ved en delvis almengørelse af overenskomsten: “Styrken for mig at se eller for os at se er, at vi kan få fat i alle de her parallel-firmaer, der kører her oppe uden at være organiseret. Uden at gøre brug af overenskomsterne”. [...] Hvis vi som udgangspunkt havde nogle regler som siger: [...] Vil du operere i vores land, så er der nogle spilleregler du skal følge. Og det skal gælde for alt og alle i det her spil her, og det er sådan set her vi ser styrken” (Bilag 8: 06:48). Vendelboe bygger dermed sit argument på sin konstatering af, at almengørelse kan presse de uorganiserede arbejdsgivere til at følge reglerne og få tegnet overenskomst med Malerforbundet; en tilgang Bente Sorgenfrey viser forståelse for:“[...] Almengøringen kan have en positiv effekt, der hvor parterne ikke er tilstrækkeligt stærke eller velorganiserede til at sikre eller opretholde en overenskomst. Hermed kan almengøring være med til at sætte en minimumsstandard, som kan være et væsentligt værn mod f.eks. social dumping” (Bilag 9:1). I denne sammenhæng er det interessant, at LO i rapporten: “Den grænseløse kamp mod undergravning af danske arbejdspladser” i april 2011 om almengøring skriver:”Der kan være fordele i brancher med meget store udfordringer, hvis begge overenskomstparter anbefaler almengøring måske tidsbestemt, måske for et bestemt område” (Smidt, 2011:20). Der har dermed i LO-regi tilbage i april 2011 tilsyneladende været støtte til at forsøge sig med almengøring, men samtidig har LO i sin Rapport fra udvalget om social dumping to måneder tidligere afvist almengørelse af overenskomster (Odgaard et al. 2011:21). Der er dermed Side 39 af 66 tilsyneladende større uenighed inden for LO om, hvorvidt almengøring bør tages i brug eller ej i de mest udsatte brancher. Den uenighed afspejler en større splittelse i LO vedrørende holdningen til almengørelse, som antyder, at Malerforbundet ikke er det eneste forbund som støtter en almengøring. Vendelboe tilføjer dog, at almengørelse ikke definitivt vil løse problemerne i malerbranchen: “[...] Jeg tror ikke på, at det kan stå alene. Det kommer aldrig nogensinde til at stå alene [...] fordi uanset hvor mange regler du laver [...] så ville der altid være nogen som ikke følger dem, sådan er det” (Bilag 8: 15:37). Endelig tilføjer Vendelboe, at en almengøring stadig vil forudsætte en bevarelse af parternes selvregulering, selvom politikerne har øget deres indflydelse på arbejdsmarkedsreguleringen: “[...] Det er jo en balancegang med, hvornår du lukker for meget op i forhold til, at der skal komme politisk indflydelse i forhold til vores aftalesystem. [...] Og jeg kunne ikke drømme om, at lukke op for, at der er nogen som helst politiker, der på noget tidspunkt skulle komme ind og få mere indflydelse på vores overenskomst, end de har i dag. [...] Netop i dag er der jo rigtig store dele af vores overenskomst, der rent faktisk er lovgivet omkring allerede. Så det er jo kun en flig af vores overenskomster vi i dag egentligt selv har herredømmet over” (Bilag 8: 06:48). Vendelboe gør dermed mere eller mindre op med Due og Madsens opfattelse af parternes fortsat høje grad af selvregulering i aftalemodellen og ser af den grund ikke noget banebrydende i at almengøre overenskomster. Den tilgang stiller Arne Sørensen, Gunde Odgaard og Bente Sorgenfrey sig dog meget kritisk over for. Arne Sørensen anfører, at det danske overenskomstsystem allerede har en almengørende effekt: “Det man skal være opmærksom på, det er, at der er en vis almengøring i Danmark allerede, fordi domstolene i dag lægger vægt på, at overenskomsterne er så udbredte på det danske arbejdsmarked, at de har en normativ effekt på de almindelige løn- og ansættelsesvilkår for alle andre. Det vil sige, at man kan vinde ret på at have nogle lønog arbejdsforhold, som ikke er aftalt med den konkrete arbejdsgiver, fordi det er det almindelige at aftale på arbejdsmarkedet. Det kan f.eks. være omkring opsigelse [...]” (Bilag 5: 08:49). Sørensen ser dermed ikke noget behov for almengøring, da det arbejdsretslige system kan pålægge både organiserede og uorganiserede arbejdsgivere at overholde overenskomsterne. Det forudsætter blot, at virksomhederne kan indbringes for retten. Der er dermed tilsyneladende ikke overensstemmelse mellem Sørensens opfattelse af Malerforbundets problemer og Vendelboes. Malerforbundet har, som Vendelboe forklarer, store problemer med at få overenskomstdækket virksomhederne i malerbranchen, og derfor vil den normative effekt, som Sørensen beskriver, reelt ikke have nogen betydning for Malerforbundets vedkommende, hvis Malerforbundet ikke formår at Side 40 af 66 få indbragt de uorganiserede virksomheder for arbejdsretten. Sørensen argumenterer for, at almengørelse af de kollektive overenskomster i Danmark ikke er nødvendigt da: “[...] Dansk fagbevægelse er helt eminent dygtig til at få dækket de arbejdsgivere, der ikke er medlemmer af en arbejdsgiverforening. Det er ganske få virksomheder, der i dag ikke har en overenskomst” (Bilag 5: 14:17). CO-Industris argumentation for ulemperne ved almengøring hænger dermed ikke sammen med de aktuelle forhold i malerbranchen. Malerbranchen har ikke en høj overenskomstdækning. Det bekræfter Vendelboe: “Nogle forskere siger, at vi repræsenterer ca. kun halvdelen eller under halvdelen af dem, der beskæftiger sig med malerfaget. Om det er korrekt eller ej, det tør jeg ikke sige, men vi er nok et af de fag, hvor der ikke er den store organiseringsprocent” (Bilag 8: 01:34). Der er dermed en tilsyneladende uenighed om, hvor stor en udfordring Malerforbundet står overfor i forhold til at få skabt en større overenskomstdækning. Uenigheden i de faglige organisationer om effekten af en almengørelse understreges af BAT-Kartellets holdning til forslaget om en almengørelse efter norsk opskrift: “[...] Du får jo bare en konkurrerende overenskomst. Du får simpelthen en, der er billigere. Her er Fællesforbundets overenskomst (tegner) inden for byggeriet. [...] Den almengør vi, og så tager vi lige nogle ting ud, så det bliver en anden overenskomst. Men den almengjorte er altså loven. Den skal alle overholde og dem (arbejdsgiverne, red.) der så er på Fællesforbundets overenskomst, de skal overholde Fællesforbundets. Den almengjorte har forrang, men dem, der ikke har den (Fællesforbundets, red.), de har den almengjorte som nummer 2. Og den er billigere, og det mener jeg er et problem. Det mener jeg er et kæmpe problem.” (Bilag 7: 12:50). Gunde Odgaard argumenter for, at en almengøring vil bryde med det danske princip om monopoloverenskomster, da en almengøring kan betyde flere overenskomster på et område. Det vil arbejdsgiverne efter Odgaards mening udnytte til at frigøre sig fra en dyr overenskomst og i stedet opfylde den almengjorte overenskomst, hvor løn- og arbejdsvilkårene kan være ringere (ibid.). Den argumentation bakker FTF op:“[...] Denne standard (kan) på samme tid ende med at blive maks. for hvilke vilkår, der tilbydes i en bestemt branche.” (Bilag 9:1). Og Arne Sørensen følger trop i kritikken:“Hvis man vil have almengjort en overenskomst, så må man vel almengøre de overenskomster, som gælder på området. Dem kan der altså være mange af, så hvad er det for én, vi almengør? Og hvad skal niveauet være? Skal det være højt eller lavt? (Bilag 5: 23:23). En sådan udvikling vil jf. Sissons teori være sandsynlig, da de arbejdsgivere, der vælger at efterleve den billige almengjorte overenskomst får en konkurrencemæssig fordel, da det vil minimere deres Side 41 af 66 lønomkostninger. Dermed vil en almengøring efter “norsk opskrift” sandsynligvis have en negativ nedadgående effekt på løn- og arbejdsvilkårene i den danske malerbranche, hvis der bliver flere konkurrerende overenskomster. Den udvikling mener Bente Sorgenfrey også vil være sandsynlig: “[...] Almengøringen vil jo også påvirke “tilbage” på parternes almindelige overenskomster” (Bilag 9:1). Arne Sørensens udtalelse afspejler også en forventning om, at en almengørelse vil give politikerne mulighed for at blande sig mere i arbejdsmarkedsreguleringen, end de gør i forvejen. Han siger: “Altså i det øjeblik de har vedtaget en lov, der siger, at det er noget de bestemmer, så vil de også bestemme noget mere. Altså sådan er politikere indrettet og det er vi andre også. Vi har jo set politikerne agere på arbejdsmarkedsstoffet” (Bilag 5: 37:09). CO-Industri finder således overvejelserne om almengørelse meget problematisk, da det ifølge CO-Industri vil invitere politikerne til at begrænse parternes selvregulering, hvilket ifølge Due og Madsen jf. afsnit 3.3 og 4.3 vil være sandsynligt. En almengøring vil således antageligt sætte selvreguleringsnormen under yderligere pres; en pointe Bente Sorgenfrey er enig i: “Hertil kommer, at politikerne pludselig får adgang til at påvirke de konkrete forhold i overenskomsterne” (Bilag 9:1). Gunde Odgaard er enig i CO-Industris og FTF´s stærke skepsis: “Hvis du giver dem en formel adkomst til at lovgive så, uanset hvad fanden der næsten står, så har vi ingen garanti for, at de ikke begynder at ændre lidt i det, vi har aftalt. Det har vi sommetider også set, når der er kommet en mæglingsskitse fra forligsmanden. Det er min klare overbevisning, og jeg har ikke lyst til at lokke dem ind i den arena” (Bilag 7: 19:34). Gunde Odgaards udtalelse afspejler sammen med CO-Industris og FTF´s synspunkter en frygt for, at en almengørelse vil være begyndelsen på en afmontering af parternes markante indflydelse på udviklingen i løn- og arbejdsvilkårene. Malerforbundet anerkender den dybe skepsis, som COIndustri, FTF og BAT-Kartellet giver udtryk for, men Kresten Vendelboe siger:“[...] Jeg anerkender den frygt og kan også selv følge den og har den måske også selv lidt hen ad vejen, men jeg har den ikke mere, end at jeg kan sige, at hvis vi får lov at have styringen over den almengøren, så kan vi også selv regulere, hvor meget politisk styring der skal være på det her” (Bilag 8: 16:48). Vendelboe mener således, at en almengøring ikke vil rokke ved parternes ubestridte ret til selv at aftale sig frem til gældende løn- og arbejdsvilkår. CO-Industri, BAT-Kartellet og FTF er som nævnt dybt uenige. Arne Sørensen bringer et yderligere argument på banen for at understrege ulempen ved almengøring: “[...] Det her ønske om almengørelse [...] det kommer jo som en effekt af, at vi nu har hørt rigtig meget om social dumping. Der skal man bare være opmærksom på, at uanset Side 42 af 66 hvor meget man regulerer arbejdsmarkedet, om det nu måtte være efter overenskomst eller efter lov, så vil man aldrig kunne lovgive og aftale sig til regler, som ingen bryder. Altså man kan jo ikke vedtage en lov, at det er ulovligt at være uhæderlig. Det vil være helt umuligt, hvad enten man vælger den ene eller den anden vej at forhindre snyd og plat og bedrag” (Bilag 5: 14:17). Denne tilgang er BAT-Kartellet enig i. Gunde Odgaard udtaler: “Det jeg bare ser i de lande, som har almengøring, og de lande som har en lovgivet mindsteløn: Jeg kan ikke se, de har mindre problemer med social dumping, end vi har. Altså med andre ord: Der er lige så meget snyd og svindel. Der er lige så meget omgåelse” (Bilag 7: 03:22). Han tilføjer ydermere i denne sammenhæng:“loven garanterer ingenting [...]” (Bilag 7: 07:04). 5.1.3 Opsummering Analysen af de faglige organisationers holdning til almengørelse i et norm- og værdiperspektiv viser, at CO-Industri, FTF, BAT-kartellet og Malerforbundet alle værner om deres ret til selv at regulere udviklingen i løn- og arbejdsvilkårene gennem forpligtende og gensidige aftaler med arbejdsgiverne. Malerforbundet er dog vidne til et opbrud i de gældende normer på grund af uorganiserede virksomheders omgåelse af de kollektive spilleregler, som Malerforbundet ikke ser sig i stand til at eliminere via de kollektive kampskridt. Derfor foreslår Malerforbundet en delvis almengørelse af uddannelse, sundhed- og pensionsydelser for at skabe mere lige vilkår i branchen, men almengøringen er ikke alene svaret på udfordringerne. FTF kan til dels følge denne argumentation, men kan sammen med CO-Industri og BAT-Kartellet ikke støtte en almengørelse. Almengøring vil ifølge Arne Sørensen fjerne den normative effekt af overenskomsterne. Analysen viser dog, at den normative effekt ikke har så stor betydning i malerbranchen, da overenskomstdækningen er lav. Ydermere vil en almengøring efter norsk opskrift ifølge BATKartellets Gunde Odgaard og FTF´s Bente Sorgenfrey resultere i flere konkurrerende overenskomster, hvor arbejdsgiverne vil følge laveste fællesnævner til skade for lønmodtagerne. Derudover afviser CO-Industri, FTF og BAT-kartellet almengørelse, da det vil betyde mere indflydelse til politikerne på arbejdsmarkedsreguleringen til skade for parternes selvregulering. Denne argumentation kan Malerforbundet til dels følge, men faktum er ifølge forbundet, at det politiske system i forvejen har massiv indflydelse på arbejdsmarkedsreguleringen. Af den grund kan Malerforbundet ikke se at almengøring vil være et banebrydende brud med de herskende normer og værdier i aftalemodellen. Endelig afviser CO-Industri og BAT-Kartellet forslaget om almengørelse, Side 43 af 66 da almengørelse ikke vil forhindre omgåelse af reglerne på det danske arbejdsmarked, hvilket Malerforbundet giver dem ret i. 5.2 Arbejdsgivernes tilgang til aftalemodellen og almengøring 5.2.1 Aftalemodellens styrker Projektet vil i dette afsnit analysere, hvilke normer og værdier arbejdsgiverne trækker på i deres holdning til den danske aftalemodel, samt i forhold til spørgsmålet om almengørelse. Dette vil blive belyst med udgangspunkt i projektets kapitel 3 og 4 samt de gennemførte interviews med DA’s underdirektør Steen Müntzberg og Danske Malermestres direktør Ole Draborg. Jf. afsnit 4.2.1 er en af arbejdsgivernes hensigter med at indgå kollektive aftaler, at de opnår markedskontrol. Om de danske virksomheders vilkår udtaler Steen Müntzberg: “[...] Danske virksomheder har fået nogle relativt gode, fleksible vilkår at kunne drive virksomhed på. Og danske lønmodtagere har en - også set i forhold til andre lande relativt høj løn. Lønmodtagere har gode vilkår i Danmark. Vi har råd til at betale gode vilkår. Og vi har også råd til at betale en løn, som sammenlignet med andre lande er fin. [...]” (Bilag 3: 07:40). Müntzberg bekræfter Sissons teori om, at brug af kollektive aftaler skaber gode vilkår for at drive virksomhed. I den sammenhæng vil en anden forklaring på virksomhedernes gode vilkår være den høje grad af fleksibilitet på det danske arbejdsmarked qua flexicurity-elementet jf. afsnit 3.7. Jf. afsnit 4.2.1 er arbejdsgivernes andet formål med de kollektive aftaler, at de opnår ledelsesret og gennem de kollektive aftaler får legitimeret deres ret til at lede arbejdet i virksomhederne. Denne legitimation er grundlaget for at undgå konflikter på arbejdsmarkedet. I relation hertil udtaler direktør for Danske Malermestre Ole Draborg: “[...] Det er klart, at en styrke som mange fremhæver er, at vi forhandler os frem til nogle overenskomstvilkår med forbundene, som vi så er enige om at støtte op om. Jeg tror, den model sikrer, at arbejdsnedlæggelser og konflikter, det har vi ikke så meget af i Danmark, som man måske har andre steder, hvor det mere er lovgivning, der bestemmer, hvordan forholdene er [...]” (Bilag 4: 03:51). Ole Draborg bekræfter således Sissons, men også Due, Madsen og Jørgensens teori om, at indgåelse af kollektive aftaler er et effektivt middel til at undgå konflikter på arbejdsmarkedet. Citatet bakker ydermere i høj grad op om afsnit 4.3’s pointe om, at der eksisterer en norm angående, at der hersker fredspligt, når der er indgået overenskomst. Draborg støtter således den grundlæggende norm om, at Side 44 af 66 parternes store indflydelse på arbejdsmarkedsreguleringen sikrer ro på arbejdsmarkedet, som anført af Due og Madsen i afsnit 4.3. Müntzberg betoner også betydningen af de kollektive aftalers evne til at begrænse omfanget af konflikt i Danmark “Det er også en styrke, at vi har nogle parter sådan generelt, som løser de konflikter, der opstår. [...] Når der er en sag om et brud på en overenskomst, så mødes man på det, der hedder et fællesmøde mellem DA og LO. Vi evner sådan set at lukke en masse sager, inden de kommer videre” (Bilag 3: 07:40). Müntzberg og Draborg er dermed enige i, at den danske aftalemodel har en væsentlig styrke i de kollektive aftalers evne til at forhindre konflikter på arbejdsmarkedet. Draborg antyder dog i henhold til debatten om almengøring, at der er problemer i forhold til konfliktrettens evne til at sikre, at parterne lever op til de fælles spilleregler: “Jeg ser primært almengøring som, at man i virkeligheden løfter noget af den enorme byrde, som jeg tænker, der må være på fagbevægelsen over på nogle officielle skuldre, som også har nogle andre magtmidler, end bare det der med at stille sig op med de røde faner” (Bilag 4: 18:44). Draborgs udtalelse afspejler, at Danske Malermestre er bevidst om, at Malerforbundet er presset på evnen til at håndhæve overenskomsten som konsekvens af et brud med de kollektive værdier jf. afsnit 4.3. En sådan fortsat udvikling vil i Dunlops øjne skabe ubalance i aftalesystemet som konsekvens af opbruddet i de kollektive normer og værdier. Et andet relevant perspektiv er Henning Jørgensens påstand om, at arbejdsmarkedets parter har bedre forudsætninger for at styre arbejdsmarkedsreguleringen, end politikerne har. Steen Müntzberg er enig med Jørgensen i, at parterne “ved bedst” og støtter op om selvreguleringsnormen: “Og grundlæggende tror vi ikke på, at politikerne har samme blik for, hvad der skal være gældende på arbejdsmarkedet, end organisationerne har. Altså virksomheder og lønmodtagere er lidt tættere på, ved lidt mere om, hvad der foregår. [...] Lige præcis hvad løn- og arbejdsvilkår skal være, det ser vi altså helst ligger hos os og lønmodtagerorganisationerne” (Bilag 3: 38:05). 5.2.2 Aftalemodellens svagheder og almengørelse som svar på dette Angående arbejdsgiversidens syn på en eventuel afprøvning af almengøring i Danmark er det relevant at inddrage begrundelsen for, hvorfor Norge valgte at indføre almengøring, da Danske Malermestre er inspireret af den norske almengøring (Bilag 4: 10:17). Jf. afsnit 5.1 var den ene begrundelse i Norge ønsket om at undgå konkurrenceforvridning til ulempe for de norske lønmodtagere og virksomheder. I relation til dette udtaler Ole Draborg: Side 45 af 66 “[...] Argumentet for almengøring er, at vi siger: Vi kan godt se, at vi er nødt til at aflønne vores svende på et eller andet niveau for at de kan overleve i det her samfund, hvor der er så høje skatter og så høje udgifter osv. Vi kan ikke leve med, at vi skal til at aflønne vores svende med 70-80 kroner i timen for at konkurrere med udlændinge. Fordi gør vi det, så bliver vores svende et proletariat i det danske samfund. Det er vi ikke interesserede i. Så vi er et eller andet sted stadig interesseret i at skulle aflønne vores malersvende med en anstændig løn. Og hvis vi skal kunne blive ved med det, så er vi bare nødt til at sige: Så vil det være en god ide, hvis dem der kom ind fra udlandet i virkeligheden også var nødt til det” (Bilag 4: 27:35). Draborgs argument for at forsøge sig med en almengørelse udstiller den problematik, som Malerforbundets formand Kresten Vendelboe også vil imødegå: en fortsat udvikling af et uorganiseret parallelt arbejdsmarked. Derfor vil Danske Malermestre almengøre løn, feriepenge og pension (Bilag 4: 10:17). Steen Müntzberg (DA) stiller sig dog kritisk over for en delvis almengørelse, for: “Hvilke dele i overenskomsten skal almengøres, og hvad skal ikke almengøres?” anfører Müntzberg (Bilag 3: 29:31). Müntzberg siger endvidere: “Det almengøring skal løse er jo, at der kommer udenlandsk arbejdskraft, som ikke arbejder på overenskomstdækkede vilkår. [...] Det sikrer jo ikke, at der ikke sker underbetaling.” (Bilag 3: 29:31). Dermed støtter DA sig op af COIndustri og BAT-Kartellets overbevisning om, at en almengøring ikke vil være midlet til at eliminere problemerne med omgåelse af reglerne som eksempelvis underbetaling. Ole Draborgs mener dog heller ikke, at en almengøring vil være en endelig løsning på problemet: “Det er jo ikke en mirakelkur, kan man sige, fordi du vil jo stadigvæk opleve konkurrence fra enmandsvirksomheder, som ikke er omfattet af nogen overenskomster, heller ikke af en almengjort overenskomst” (Bilag 4: 10:17). Draborg køber dog ikke argumentet om, at almengørelse slet ikke vil kunne forhindre omgåelse af reglerne: “Jo men hvorfor skulle det lige være et argument for ikke at gøre det. Altså argumentet for at almengøre vil jo være at fagbevægelsen og vi indirekte får staten med som spiller. Altså fordi hvis noget er almengjort, så er det jo også et lovbrud ikke at følge det, og så er man ligesom nødt til at gøre noget ved det” (Bilag 4: 18:44). Ole Draborg kan således ikke se, hvorfor påstanden om, at der er altid vil være nogen, der vil søge at omgå systemet skulle være et argument for ikke at almengøre overenskomster. Det synspunkt kan Dunlops teori forklare. Ole Draborg repræsenterer en branche, hvor en markant forandring i omverdensvilkårene skaber ulige konkurrence, der foranlediger Danske Malermestre til at ønske mere regulering for at bevare sammenhængskraften i aftalesystemet. Det kan dog jf. Kresten Vendelboes udtalelse om den begrænsede organiseringsgrad og de mange enearbejdende mestre være tvivlsomt, hvor stor sammenhængskraften er, hvilket underbygger både Malerforbundets og Side 46 af 66 Danske Malermestres påstand om, at en almengørelse vil være hensigtsmæssigt for at forsøge at bevare de aftalebærende normer og værdier i aftalesystemet. Steen Müntzberg fremfører i denne sammenhæng, at en almengørelse vil være en trussel mod aftalesystemets fortsatte eksistens, fordi politikerne vil få indflydelse på de almengjorte overenskomsters indhold (Bilag 3: 16:55). Müntzberg uddyber dette synspunkt: “Og de (politikerne, red.) vil jo så måske også begynde at forholde sig til, hvilke regler det er, der står i overenskomsten. Kan vi (politikerne, red.) gøre det lidt bedre? Den tankegang ligger jo ret dybt i politikere. Det er jo det, de bliver valgt på. Hvis vi først slipper det her, så får vi det aldrig tilbage. Altså det med at sige: Det er os, der styrer løn- og ansættelsesvilkår. [...] Vi mener sådan set, almengøring er vejen til at få lov om mindsteløn eller i det hele taget et lovbaseret system i stedet for et overenskomstbaseret system. Og det er ud fra de her overordnede principielle betragtninger, at vi er så kraftig modstander af det, fordi vi vil gerne fastholde vores aftalesystem” (Bilag 3: 29:31). DA forsvarer således normen om at fastholde parternes selvregulerende rolle som CO-Industri, FTF, BAT-Kartellet samt Malerforbundet også understreger er selve fundamentet for den danske aftalemodel. DA er som de faglige organisationer overbevist om, at denne norm vil blive udfordret af det politiske system i det øjeblik, almengørelse vil blive taget i brug. Erfaringerne viser som påpeget af Due og Madsen, at politikerne i stigende grad griber ind i overenskomstforhandlingerne og sætter deres aftryk på de endelige aftaler. Ole Draborg fremfører i denne sammenhæng, at en almengøring qua den politiske deltagelse vil tilføre malerbranchen en kontrolmæssig ressource, som vil skærpe presset på de virksomheder, der bryder reglerne (Bilag 4: 18:44). Draborg forholder sig således ikke til risikoen for en svækket selvregulering, hvilket kan skyldes, at Danske Malermestre holdning til almengøring er et resultat af en ringe tillid til, at aftalemodellen kan forhindre den negative udvikling med social dumping i branchen. 5.2.3 Opsummering Analysen af DA og Danske Malermestres tilgang til aftalemodellen viser, at begge organisationer forsvarer princippet om parternes ret til selv at styre udviklingen i løn- og arbejdsvilkårene gennem indgåelse af kollektive overenskomster. Denne overbevisning begrundes med, at de kollektive aftaler medvirker til at begrænse omfanget af konflikter på arbejdsmarkedet. Danske Malermestre gør dog opmærksom på, at konfliktretten ikke forhindrer omgåelse af reglerne i malerbranchen. Af den grund ønsker man at almengøre overenskomsten delvist, fordi der er sket et brud på de Side 47 af 66 kollektive normer i branchen. Danske Malermestre ønsker en almengørelse som svar på ændringer i branchens omverdensvilkår, men DA afviser, at en almengøring vil forhindre omgåelse af de almengjorte overenskomster. Det er Danske Malermestre i. Danske Malermestre mener dog, at ny regulering er nødvendig for at forhindre, at omgåelsen i branchen eksploderer. DA forholder sig derudover meget kritisk til almengøring, da det vil føre til øget politisk indblanding i de forhold, som parterne på nuværende tidspunkt har eneret over. Danske Malermestre forsvarer selvreguleringen, men han mener, parterne i samråd med det politiske system qua deres samlede ressourcer har bedre forudsætninger for at løse de problemer, branchen kæmper med. 5.3 Politikernes tilgang til aftalemodellen og almengøring 5.3.1 Aftalemodellens styrker I dette afsnit vil projektet på baggrund af de gennemførte interviews med Lennart DamsboAndersen (A) og Louise Schack Elholm (V) analysere, hvilke normer og værdier politikerne trækker på i relation til den danske aftalemodels aktuelle tilstand og spørgsmålet om almengørelse af overenskomster. Både Louise Schack Elholm og Lennart Damsbo-Andersen ser den nuværende danske aftalemodel som velfungerende. Elholm udtaler: “Jeg mener, at styrken ved vores model for det første er den fleksibilitet, der består i, at det er arbejdsmarkedets parter der altid alene aftaler det, uden at politikerne blander sig i det” (Bilag 1: 04:18). Elholm giver her udtryk for, at aftalemodellen er meget fleksibel som følge af, at det er arbejdsmarkedets parter, der aftaler sig frem til de gældende løn- og arbejdsvilkår. Venstre forsvarer således den grundlæggende norm om parternes ret til selv at løse deres konfliktende interesser gennem forhandlinger jf. afsnit 4.3. Derudover ser Elholm en klar fordel i, at løn- og arbejdsvilkårene reguleres gennem kollektive overenskomster: “Så skal man ikke vente på en eller anden langsommelig lovgivningsproces, og det er ikke noget, der er til politisk diskussion” (Bilag 1: 02:05). Elholm understreger således, at et lovgivningsbaseret overenskomstsystem ville være langt mere bureaukratisk og omstændigt; en opfattelse som BATkartellets Gunde Odgaard også finder sandsynlig (Bilag 6: 36:03). Damsbo-Andersen støtter ligeledes op omkring den danske model. Han mener, parterne fortsat skal forhandle overenskomsterne uafhængigt af det politiske system: Side 48 af 66 ”Jamen jeg synes at den tredeling, hvor det handler om, at løn- og arbejdsvilkår, det aftaler arbejdsmarkedets parter, og så laver vi lovgivning herinde til enten at understøtte eller også ramme det hele ind. Det laver vi her, og så laver de andre aftalerne, der fylder det ud. Det synes jeg er ganske glimrende, og det fungerer på en god måde, så længe de er i stand til det, og det gælder både den ene og den anden part er i stand til at sørge for at være organiseret […]” (Bilag 2: 02:46). Damsbo-Andersen udtrykker dermed opbakning til aftalemodellen gennem sin anerkendelse af den rolle arbejdsgiverne, de faglige organisationer og politikerne påtager sig for at sikre en effektiv arbejdsmarkedsregulering. Han tilføjer: “Jeg synes, at en af styrkerne, her hos os, det er faktisk, at organisationerne er så meget fremme i skoene, at de er så store som de er, og at de har reel indflydelse” (Bilag 3: 07:23). Damsbo-Andersens fokus på samspillet mellem arbejdsgiverorganisationerne, de faglige organisationer og staten kan forklares med udgangspunkt i Sissons teori: Staten har interesse i, at parterne indgår kollektive overenskomster, da det skaber fundament for et institutionaliseret konfliktløsningssystem, som sikrer fred på arbejdsmarkedet. En fortsat politisk tiltro til at parterne evner at leve op til det ansvar, de har påtaget sig er ifølge Due og Madsen essentiel for modellens evne til at fungere efter hensigten, da en stigende politisk indgriben vil undergrave modellens legitimitet jf. afsnit 4.3. Denne norm er Damsbo-Andersen enig i bør fastholdes:“Jamen jeg synes, at så længe at arbejdsmarkedets parter de siger, at de godt kan håndtere det her, at så ser jeg ikke nogen grund til, at vi skal ændre på noget. Altså i forhold til at vi skal regulere lønningerne. Det ser jeg ikke nogen grund til” (Bilag 2: 05:30). Damsbo-Andersen underbygger denne forståelse ved at lægge vægt på, at parterne har en særlig kompetence til at regulere løn- og arbejdsvilkårene på hensigtsmæssig vis: “Vi bliver alle klogere, når der er nogen, der spiller med og har nogle argumenter i forhold til lovgivning, så det ikke kun er os (politikerne, red.) eller nogle embedsfolk [...] der beslutter alting uden at lytte på, hvad der sker ude på den anden side” (Bilag 2: 08:50). Det synspunkt underbygger den værdimæssige orientering blandt parterne i aftalemodellen men også hos politikerne om, at arbejdsmarkedets parter qua deres selvopfattelse (“Vi ved bedst”) har det bedste grundlag for at imødekomme både egne og samfundets interesser. Denne tilgang er som tidligere nævnt en fundamental del af både DA´s, Danske Malermestres, CO-Industris og de øvrige faglige organisationers organisatoriske værdigrundlag. Louise Elholm og Lennart Damsbo-Andersen er dermed opsatte på at bevare aftalemodellens grundlæggende præmis: Normen om parternes kollektive aftaler baseret på selvregulering uafhængigt af det politiske system. Side 49 af 66 5.3.2 Aftalemodellens svagheder og almengørelse som svar på dette I forhold til Danske Malermestres og Malerforbundets forslag om delvis almengørelse udtaler Louise Elholm: “[...] jeg kan ikke forestille mig, at vi skal have sådan noget (almengørelse, red.) op i folketinget, uden at folk (politikerne, red.) kunne finde på at ændre i tingene. [...] Vi er imod en almengørelse af overenskomsterne Jeg mener ikke, at det er en gangbar løsning, fordi det vil gøre det til en politisk proces i stedet for til et rent overenskomstmæssigt spørgsmål. [...] Spørgsmålet er, hvis du først begynder at politisere i den danske beskæftigelsespolitik, om man kan holde op med det igen” (Bilag 1: 02:13; 05:53; 09:11). Elholms udtalelse afspejler flere problematikker. For det første fremfører Elholm, at hun er overbevist om, at politikerne ikke kan afstå fra at ændre på den forhandlede tekst som parterne ønsker almengjort. Denne skepsis deler Elholm med BAT-Kartellets Gunde Odgaard (Bilag 7: 19:34). Det virker dermed sandsynligt, at en almengørelse vil forøge incitamentet til, at det politiske system vil forsøge at påvirke indholdet i de kollektive aftaler, hvilket ifølge Due og Madsen jf. afsnit 4.3 vil have en negativ effekt på parternes evne til at fastholde deres partsstyring uafhængigt af det politiske system. En almengøring vil i denne sammenhæng også svække parternes tillid til politikerne, da politikerne, som Odgaard mener, kan have en dagsorden, som ikke stemmer overens med parternes forventninger til udviklingen i løn- og arbejdsvilkårene. Elholm tilføjer et andet problematisk aspekt ved den øgede politisering: “[...] Når først man har sat gang i en proces, så kan den ikke stoppes igen. Og det er dét, jeg frygter: Det er sådan en proces, man ikke kan tilbagerulle efterfølgende” (Bilag 1: 08:57). Det faktum er DA´s Steen Müntzberg enig i: “Hvis vi først slipper det her, så får vi det aldrig tilbage” (Bilag 3: 29:31); en tilgang som også CO-Industri og BAT-kartellet som nævnt ovenover tilslutter sig. Denne udvikling vil ifølge Dunlop virke sandsynlig, da en forskydning af magtforholdet væk fra arbejdsmarkedets parter og over til politikerne vil skabe grundlæggende ændringer i IR-systemet. Damsbo-Andersen ser heller ikke nogen grund til, at politikerne skal have mere indflydelse på arbejdsmarkedsreguleringen, så længe organisationsprocenten er høj: “Altså vores holdning er i realiteten, at så længe de organiserer, så ser jeg ikke noget behov for, at der sker noget. Og hvis de ikke kan, så skal vi diskutere, hvad vi så gør. For vi kan heller ikke have, at det hele falder frit.” (Bilag 2: 05:30). Damsbo-Andersen ser dermed ikke nogen grund til, at politikerne øger deres indflydelse på arbejdsmarkedsreguleringen så længe organisationsprocenten er høj. Af den grund ser Damsbo-Andersen ingen grund til at almengøre overenskomsten i malerbranchen, men henviser i stedet til, at Malerforbundet skal Side 50 af 66 overveje om de kan øge organiseringsgraden gennem en mere aktiv faglig indsats rundt i Danmark (Bilag 2: 11:01). 5.4 Delkonklusion Den gennemførte analyse viser, at alle de adspurgte aktører henholdsvis faglige organisationer, arbejdsgiverorganisationer og politikere støtter op om at bevare parternes selvregulering, der er funderet i normen om fælles spilleregler, tillid mellem parterne og gensidigt forpligtende kollektive aftaler. Malerforbundet stiller dog spørgsmålstegn ved, om princippet om partsstyring og fælles spilleregler reelt har så stor betydning. For det første ses der en stigende tendens til politisk indblanding i arbejdsmarkedsforholdene gennem lovgivning om arbejdsmiljø, uddannelse med mere. For det andet mener Malerforbundet og Danske Malermestre, at parternes konfliktret, der understøtter deres selvregulering ikke kan bekæmpe malerbranchens massive problemer med konkurrence fra uorganiseret og underbetalt arbejdskraft. Normen om parternes selvregulering er således under pres på flere måder. På den baggrund ønsker Danske Malermestre og Malerforbundet at almengøre dele af overenskomsten for at skabe mere lige konkurrence. Malerforbundet ønsker dog ikke en almengjort mindsteløn. FTF viser forståelse for intentionerne med at almengøre overenskomster, men afviser sammen med CO-Industri, BAT-Kartellet, DA og de adspurgte politikere forslaget om almengøring. Fællesnævneren for dette “nej tak til almengøring” er, at arbejdsmarkedets parter forventes at få mindre indflydelse og politikerne mere indflydelse på arbejdsmarkedsreguleringen, hvilket vil mindske parternes indflydelse på udviklingen i løn- og arbejdsvilkårene. Den forventning bekræfter Venstres Louise Elholm. Det argument køber Malerforbundet ikke, da politikerne som allerede nævnt har stor indflydelse på arbejdsmarkedsreguleringen. Danske Malermestre ser et klart potentiale i et trepartssamarbejde, da det vil tilføre malerbranchen ekstra ressourcer, der kan bekæmpe omgåelsen af reglerne. DA mener sammen med CO-Industri og BAT-Kartellet, at almengørelse og øget lovgivning ikke kan forhindre brud på reglerne fastsat i overenskomsten i malerbranchen. Derudover mener FTF og BATKartellet, at en almengøring efter norsk opskrift vil kunne resultere i flere konkurrerende overenskomster, mens CO-Industri kraftigt understreger, at den normative effekt af de kollektive overenskomster vil forsvinde. På baggrund af den gennemførte analyse er det åbenbart, at Malerforbundet og Danske Malermestre er udsat for grundlæggende forandringer i deres omverdensvilkår, som tvinger begge organisationer til at finde nye løsninger på udfordringerne branchen står over for. Begge organisationer foreslår at almengøre dele af overenskomsten, men Side 51 af 66 analysen viser, at de øvrige adspurgte organisationer med udgangspunkt i en kollektiv bevidsthed om aftalemodellens iboende styrker som selvstyring, konfliktret, normativ effekt af overenskomster og parternes evne til selv at løse problemerne frem for politikerne afviser en almengøring. Dermed er de kollektive værdier og normer hos både de faglige organisationer, arbejdsgiverorganisationerne og politikerne stærkt til stede både på det danske arbejdsmarked og i det politiske system, men analysen viser, at de kollektive normer og værdier ikke har den store effekt på de problemer malerbranchen står over for. Side 52 af 66 Kapitel 6: Diskussion I dette kapitel vil vi på baggrund af den gennemførte analyse diskutere, hvordan en almengøring af overenskomsten på malerområdet vil kunne forventes at påvirke de faglige organisationers magtressourcer på udvalgte områder. Derudover vil vi diskutere det interne magtforhold mellem organisationerne på arbejdsgiversiden og problematikker i relation hertil. Diskussionen vil af den grund dels anlægge et magtressourceteoretisk perspektiv på almengøring. Vi er opmærksomme på, at der udover organisatorisk og institutionel magt også eksisterer en strukturel og kommunikativ magtform, men de indgår ikke i nedenstående diskussion, da vi har afgrænset os fra at behandle disse magtformer i diskussionen. 6.1 Organisatorisk magt Diskussionen om, hvorvidt almengørelse vil være nøglen til at skabe mere lige vilkår i malerbranchen er et resultat af problematikken omkring social dumping jf. kapitel 1. Den gennemførte analyse har vist, at Malerforbundet og Danske Malermestre er overbevist om, at almengøring er en del af løsningen på branchens udfordringer. De øvrige organisationer finder det dels problematisk, at både lønmodtagernes og arbejdsgivernes incitament til at være medlem af en faglig organisation vil blive forringet, dels at man vil invitere politikerne til at sætte deres fodaftryk på de aftalte overenskomsters indhold. Et delelement i diskussionen om almengøring er, hvilke organisatoriske og institutionelle magtressourcer de faglige organisationer og arbejdsgiversiden kan trække på for at imødegå problemerne med social dumping. Malerforbundets formand Kresten Vendelboe mener ikke, en almengørelse af malernes overenskomst vil have en negativ effekt på Malerforbundets evne til at rekruttere medlemmer, da uorganiserede lønmodtagere på nuværende tidspunkt har de samme rettigheder som organiserede lønmodtagere i en overenskomstdækket virksomhed (Kilde 8: 20:06). Derimod ser BAT-kartellets sekretariatschef Gunde Odgaard almengøring som en trussel mod fagbevægelsens evne til at hverve medlemmer:“[...] Vi får sværere ved at organisere, fordi i dag er det jo et godt organiseringsargument, at det er os, der suverænt bestemmer løn- og arbejdsvilkår.” (Bilag 7: 09:57). Arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen forudser også en svækkelse af rekrutteringsgrundlaget for fagbevægelsen, idet lønmodtagerne vil tænke: “Nu er det sådan set helt ligegyldigt, om jeg melder mig ind i en fagforening fordi det er med lovgivning sikret, at man ikke Side 53 af 66 må gå under det, som er bunden i den kollektive overenskomst” (Bilag 10: 00:54). Arbejdsgiversiden forventer samme udvikling og en begyndende erodering af aftalesystemet (Bilag 3: 19:56). Det er dermed en dominerende opfattelse, at Malerforbundet og Danske Malermestre vil miste medlemmer, hvis deres aftalte overenskomst almengøres. Organisationsprocenten og overenskomstdækningen i malerbranchen vil som følge heraf falde til skade for deres organisatoriske magtressourcer. I stedet for at kræve almengørelse mener Gunde Odgaard, at det er afgørende for fagbevægelsens evne til at bevare sin indflydelse, at LO kan skabe enighed både indadtil mellem forbundene, men også udadtil, da arbejdsgiversiden og politikerne vil være mindre lydhøre over for LO, hvis LO ikke fremstår som en enig hovedorganisation (Kilde 6: 28:05). Derfor mener Odgaard, at medlemsforbundene skal løsrive sig fra deres silotænkning og i stedet koncentrere sig om at få skabt konsensus på tværs af organisationen for at man fortsat kan have en stor medlemstilslutning. Steen Müntzberg (DA) ser på den anden side et potentiale i de faglige organisationers ret til at bruge konfliktvåbnet for at tvinge en uorganiseret arbejdsgiver til at tegne overenskomst i modsætning til forsøg med almengøring: “[...] Derfor kan man jo bruge sympatikonflikt-våbnet, hvor man siger: ”Ok, nå men så får I ikke [...] noget el-arbejde. I får ikke noget renovation. Vi rammer jer på alle mulige leverancer. I kan ikke få nogen varer. Brug hele det der instrument, som fagbevægelsen har” (Bilag 3: 41:16). En almengøring vil ifølge Müntzberg dog med ét fratage fagbevægelsen sin ret til at konflikte jf. EU-retten (Bilag 3: 29:31). Dermed vil fagbevægelsen miste muligheden for kollektivt at lægge pres på en uorganiseret arbejdsgiver, hvilket kan svække tilliden blandt medlemmerne til, at man reelt har noget at skulle have sagt over for arbejdsgiverne jf. kapitel 3. Malerforbundet vil således ifølge Müntzberg ved en almengøring miste et af sine stærkeste pressionsmidler og organisatoriske magtressourcer: Retten til at konflikte. Malerforbundet vil på grund af fraværet af konfliktretten få sværere ved at mobilisere medlemmerne for at forfølge kollektive interesser, og muligheden for at positionere sig som kollektiv og solidarisk interesseorganisation vil blive vanskeligere. Derimod påpeger Vendelboe, at konfliktretten har en begrænset effekt:”Hver gang vi slås om en virksomhed og vi ikke kan nå overens med den og vi så endelig får fat i knæhaserne på dem, så dukker de op i baghaven lige så hurtigt, ikke bare en, men to, tre, fire, fem andre. Det er for mig at se en kamp vi ikke kan vinde.” (Bilag 8: 16:48). Vendelboe ser således ikke de kollektive kampskridt som et middel til, at man kan bevare sin organisatoriske magt, da Malerforbundet ikke har tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at forfølge Side 54 af 66 organisationens mål om en bredere overenskomstdækning af malerbranchen. Derfor skal overenskomsten almengøres. Lennart Damsbo-Andersen ser Malerforbundets problemer som et resultat af, at forbundet er dårligt repræsenteret på landsplan og dermed har dårlige forudsætninger for at øge sit medlemstal. (Bilag 2: 21:03). Damsbo-Andersen foreslår: “[...]De (malerforbundet, red.) skal tage og sælge nogle computere og købe nogle gummistøvler” (Bilag 2: 11:01). Damsbo-Andersen mener Malerforbundet bør revurdere sin faglige strategi eller alternativt slå sig sammen med en anden faglig organisation for at styrke sin repræsentativitet (Bilag 2: 30:02). En anden løsning på Malerforbundets svage organisering ser DA i størrelsen på det faglige kontingent. DA har øget deres medlemstal ved at nedsætte kontingentet og foreslår, at de faglige organisationer gør det samme for at få flere medlemmer (Bilag 3: 03:06). Der er således forskellige holdninger til, hvordan fagbevægelsen bør agere for at bevare sin rolle i aftalemodellen, og i den sammenhæng, hvad fagbevægelsen rent organisatorisk og strategisk bør prioritere for at fastholde sin status som repræsentant for lønmodtagernes interesser. Som Odgaard pointerer er fagbevægelsen ikke kun en del af en kollektiv kamp mod uorganiserede virksomheder, der foregår også en kamp på de indre linjer i LO om, hvordan man fastholder sin indflydelse i aftalesystemet. I den sammenhæng evt. gennem en fusion med FTF (Flensburg, 2015). Fremtidens kamp for at sikre aftalemodellen gennem en fortsat høj organisationsgrad vil altså være afhængig af fagbevægelsens evne til at handle som kollektiv enhed, men også, at man formår at fastholde et tillidsfuldt samarbejde med arbejdsgiversiden. For at sikre aftalemodellen vil almengøring utvivlsomt igen komme til debat, men som Søren Kaj Andersen fremfører, vil fagbevægelsen være afhængig af, at arbejdsgiversiden støtter forslaget om almengøring (Bilag 10: 18:12). Da arbejdsgiversiden dog ikke ønsker en almengøring på nuværende tidspunkt vil fagbevægelsen i stedet skulle vende sig mod politikerne for at få gennemtvunget en almengøring. Analysen har dog vist, at de faglige organisationer holder fast i at bevare distancen til det politiske system, og så længe det politiske flertal er imod almengøring vil det dermed ikke være sandsynligt at almengøring vil blive anvendt i større grad på det danske arbejdsmarked end det bliver gjort i dag. 6.2 Institutionel magt Forslaget fra Malerforbundet og Danske Malermestre om en almengøring af deres overenskomst lægger op til en interessant magtmæssig problematik om, hvad den almengjorte overenskomst reelt Side 55 af 66 skal indeholde. F.eks. har analysen vist, at Danske Malermestre gerne ser en almengjort mindsteløn, mens Malerforbundet afviser en almengjort mindsteløn. I den sammenhæng vil det være afgørende, hvorvidt de faglige organisationer, arbejdsgiverorganisationerne eller politikerne har en overvægt af institutionelle magtressourcer, da det jf. kapitel 3. vil få betydning for, hvilke løn- og arbejdsvilkår der skal almengøres. Søren Kaj Andersen uddyber problematikken: “Der kan komme en masse ballade ud af at det hvis vi får sådan noget. Det har man jo også set i Norge, hvor der har kørt [...] retssager omkring, hvad skal lønnen så egentlig være, når man almengør overenskomsten?” (Bilag 10: 19:20). Idet Malerforbundet som tidligere diskuteret er svagt organiseret og har en svag repræsentation rundt i landet må organisationen også antageligt have en begrænset institutionel magtressource at trække på. Alligevel antyder Malerforbundet ifølge Vendelboe at kunne nå til enighed med arbejdsgiverne: “[...] Hvis vi får lov at have styringen over den almengøren, så kan vi også selv regulere [...] hvor meget der politisk skal ind og være styring på det her” (Bilag 8: 16:48). Der er således divergerende opfattelser af, hvor nemt det i praksis vil være at få almengjort en overenskomst på baggrund af konsensus, da parterne kan have vidt forskellige interesser i, hvad der skal almengøres og i hvilken grad det skal almengøres. Derfor vil en almengøring af en overenskomst kunne få vidt forskellige konsekvenser for lønmodtagerne alt efter om der eksisterer en magtmæssig asymmetri mellem deres faglige organisation, arbejdsgiverorganisationen og politikerne. På den baggrund må det forventes, at organisationernes institutionelle magtressourcer i det øjeblik en overenskomst skal almengøres vil få betydning for, hvad det er der bliver almengjort og i hvilket omfang det bliver almengjort. Derfor bør de involverede parter grundigt overveje om almengøring er et hensigtsmæssigt redskab at tage i anvendelse, da der der kan være store interesseforskelle mellem parternes ønsker, og disse interesser kan være svære at tilgodese. hvis en faglig organisation står svagt over for eksempelvis arbejdsgiversiden. 6.3 Interne magtstrukturer på arbejdsmarkedet Jf. Dunlop er fordelingen af magt i de indbyrdes hierarkier hos parterne på arbejdsmarkedet også af betydning i et IR-system. I de interne magtstrukturer ligger en problematik, idet de organisatorisk set største aktører på henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagersiden ifølge flere af vores interviewpersoner har en dominerende rolle i aftalesystemet. Her er det arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI), som bliver fremhævet som den dominerende aktør på arbejdsgiversiden. Gunde Odgaard udtaler i den sammenhæng: “Men de tager departementschefen i statsministeriet og Side 56 af 66 gør ham til direktør i dansk industri, det er da for helvede et signal der vil noget” (Bilag 6: 28:05). Odgaards udtalelse understreger den markante magtmæssige indflydelse DI har. Ole Draborg beskriver dette på følgende måde:”[…] Vi starter jo med i DA, at DI går ud og laver nogle gennembrudsforlig osv., og så kommer vi andre som perler på en snor […]” (Bilag 4, 24:07). Steen Müntzberg (DA) ser dog intet problem i, at DI er så indflydelsesrige:”[…] Altså dem, der laver overenskomsterne: CO-Industri, som er en sammenslutning og Dansk Industri; de står jo fantastisk i forhold til hinanden. Og de laver meget fremadrettede og fremsynede overenskomster. […]” (Bilag 3, 26:44). Müntzberg ser således ikke DI´s store indflydelse som et generelt problem. Derimod mener Bente Sorgenfrey, at den nuværende magtfordeling mellem organisationerne i aftalesystemet er problematisk, da de forlig, som industrien forhandler sig frem til, ikke egner sig til at løse problemer i de øvrige sektorer (Bilag 9:1). Det synspunkt er Ole Draborg enig i: Og det (timelønsstigning på 1,2 %) bliver så spredt ud over hele arbejdsmarkedet, og det betyder bare, at der er nogle områder som der lider i øjeblikket. F.eks. hvis du spørger sådan nogle som hotel- og restaurationsbranchen, så har de nemlig gevaldige problemer med også den udenlandske arbejdskraft og manglen på fleksibilitet De vil gerne lave noget, men de ender med ikke at kunne lave noget, fordi de bare bliver fanget op af det her. Den her store samlede pakkeløsning (Industriens overenskomst) (Bilag 4: 24:07). Malerbranchens manglende mulighed for at iværksætte nye initiativer for at modgå problemerne med social dumping er således et resultat af en magtmæssig asymmetri mellem organisationerne i aftalesystemet. Problematikken omkring almengøring som svar på social dumping-problematikken udstiller således en svaghed ved aftalemodellen: Den kan have svært ved at imødegå udfordringer i bestemte sektorer, da industriens overenskomst trækkes ned over hovedet på hele det private arbejdsmarked, selvom de forskellige brancher kan have vidt forskellige udfordringer i forhold til problemerne med social dumping. Søren Kaj Andersen beskriver Danske Malermestres svære situation i forhold til ønsket om almengøring ”[…] Man skal huske, at Malermestrene er med i Dansk Arbejdsgiverforening, og hver gang der kommer et eller andet ind fra Malermestrene, som bare dufter lidt af, at man prøver at lukke en kattelem op for at få det her ind, (almengørelse af arbejdstid, uddannelse o.l., red.) så vil de blive slået hjem igen. […]” (Bilag 10, 18:12). Ole Draborg bekræfter, at hans ønske om almengøring er upopulær i DA-regi (Bilag 4: 29:43). Både sektorproblematikken og det interne magtforhold mellem eksempelvis Danske Malermestre og DA viser, at den hierarkiske opdeling af arbejdsmarkedets parter gør det vanskeligt for enkelte aktører at forhindre en problematisk udvikling i deres branche. Forslaget om almengøring er ikke svaret, Side 57 af 66 hvis det står til de dominerende organisationer. Af den grund bør arbejdsmarkedets parter fremover overveje, om der findes andre svar på de udsatte branchers problemer med social dumping, for på den måde at undgå at invitere det politiske system til at gribe yderligere ind i arbejdsmarkedsreguleringen. Side 58 af 66 7. Konklusion Projektet opstillede i det indledende kapitel følgende problemformulering: Hvorledes vil en eventuel indførelse af almengøring i Danmark være et opbrud i aftalemodellens normer og værdier, og hvilke magtmæssige konsekvenser vil en almengøring kunne have for aktørerne i aftalesystemet? Med Septemberforligets indgåelse i 1899 udvikledes et institutionaliseret konfliktløsningssystem baseret på kollektive overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter, hvor arbejdsmarkedsrelationerne er kendetegnet af en række normer og værdier. For at imødegå problemer med social dumping i malerbranchen har den faglige organisation Malerforbundet og arbejdsgiverorganisationen Danske Malermestre foreslået en almengørelse af deres overenskomst. Den danske aftalemodel er præget af en høj grad af selvstyring fra parternes side. Malerforbundet og Danske Malermestre ser ikke almengøring som et skelsættende brud på normen om parternes selvstyring, da Folketinget i forvejen har gennemtvunget arbejdsmarkedspolitiske dagsordener i forhold til arbejdsmiljø, uddannelse med mere. Derimod ser FTF, CO-Industri, BAT-kartellet, DA, Socialdemokratiet og Venstre almengøring som et fundamentalt brud på selvreguleringsprincippet. Almengøring vil uundgåeligt resultere i en politisk påvirkning, som vil kunne føre til politiske ændringer af den forhandlede overenskomst, idet en almengjort overenskomst skal behandles af politikerne for at blive ophøjet til lov. FTF, CO-Industri, BAT-kartellet, DA og Venstre har dermed ikke tillid til, at en almengjort overenskomst kan undgå at blive politiseret, og derfor tager man afstand fra at invitere politikerne ind i en beslutningsarena, hvor de ikke hører til. Det er arbejdsmarkedets parter, der har kompetence til at skabe løsninger på problemerne med social dumping, ikke politikerne Denne norm understreger, at parterne i høj grad trækker på normen om selvregulering når de afviser almengørelse af de kollektive overenskomster. Malerforbundet og Danske Malermestre begrunder ydermere deres ønske om almengøring ud fra en erkendelse af, at konfliktretten kun i begrænset omfang kan hindre det store omfang af ureguleret beskæftigelse og omgåelse af reglerne som branchen er vidne til. DA fremfører, at almengøring med ét fratager parterne konfliktretten, hvorved de ikke længere har mulighed for at benytte konfliktvåbnet til at kræve den almengjorte eller andre overenskomster overholdt. Det vil være et grundlæggende brud med normen om at opnå konsensus på baggrund af konflikt, da konfliktretten er et afgørende incitament for at parterne skaber kompromiser med hinanden og på den måde Side 59 af 66 bevarer freden på arbejdsmarkedet. DA, FTF, CO-Industri og BAT-kartellet mener samtidig, at almengøring eller øget lovgivning ikke kan forhindre problemet med omgåelsen af de kollektive overenskomsters krav til løn- og arbejdsvilkår. Det er i stedet arbejdsmarkedets parter som sammen skal finde løsninger på de udfordringer som aftalemodellen står overfor. Almengøring er ikke en den rette løsning, og den opfattelse er der bred opbakning til både blandt de adspurgte politikere og blandt arbejdsmarkedets parter. Det er blevet diskuteret, hvilke magtmæssige konsekvenser en almengørelse vil have for de faglige organisationer og arbejdsgiverorganisationerne. Der er bred enighed blandt de adspurgte aktører om, at almengøring vil forringe lønmodtagernes incitament til at være medlem af en faglig organisation. I forhold til Malerforbundet vil det resultere i en svækkelse af organisationens organisatoriske magtressourcer, hvilke vil gøre det sværere for Malerforbundet at handle som en kollektiv enhed. LO er dog scene for en intern uenighed blandt fagforbundene, som udstiller, at der er stor uenighed om, hvilken strategi fagbevægelsen bør følge fremover. Almengøring vil dog ifølge DA være en forkert vej at gå, da fagbevægelsen vil miste et af sine stærkeste organisatoriske magtmidler: Retten til at strejke og sympati-konflikte. En sådan udvikling vil forringe medlemmernes tillid til, at organisationen kan handle kollektivt, og dermed vil incitamentet til at være medlem af en faglig organisation blive forringet. Derudover er det blevet diskuteret, hvilke problemer der kan opstå mellem arbejdsmarkedets parter, hvis de ikke kan enes om, hvad det er for elementer som f.eks. løn eller arbejdstid, der skal almengøres. Her vil parternes institutionelle, men også organisatoriske magtressourcer kunne komme til at spille en rolle for, hvilke elementer i en overenskomst, der bliver almengjort, og om man som organisation overhovedet har tilstrækkeligt med indflydelse til at overbevise modparten om at almengøring vil være en hensigtsmæssig vej at gå. Endelig er de magtmæssige asymmetrier mellem DI og Danske Malermestre blevet diskuteret. Denne magtmæssige problematik lægger op til en diskussion omkring, hvorvidt den danske aftalemodel bør reformeres for at forhindre, at DI´s og CO-Industris markante indflydelse på overenskomsternes indhold forhindrer en løsning på de specifikke problemer som eksempelvis malerbranchen har svært ved at imødegå. Af den grund bør arbejdsmarkedets parter overveje, om man kan blive bedre til at løse de specifikke problematikker, som de forskellige brancher ønsker at imødegå. På den måde kan parterne fastholde deres indflydelse i den danske aftalemodel. Side 60 af 66 8. Litteraturliste Bøger Olsen, Poul Bitsch; Pedersen, Kaare (2003): Problemorienteret projektarbejde, Roskilde Univesitetsforlag, Frederiksberg C, 3. udgave Bryman, Alan (2012): Social Research Methods – fourth edition, Oxford University press, New York Due, Jesper og Madsen Jørgen Steen (1999): Septemberforliget og den danske model, Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark, 2. oplag Due, Jesper og Madsen, Jørgen Steen (2006): Fra storkonflikt til Barselsfond, Jurist og Økonomforbundets forlag, 1. udgave 1. oplag, København Due, Jesper og Madsen, Jørgen Steen (2009): Forligsmagere og Forumshoppere - analyse af OK 2008 i den offentlige sektor, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1. udgave 1. oplag, København Due, Jesper; Madsen, Jørgen Steen; Jensen, Carsten Strøby (1993): Den Danske Model, Jurist- og Økonomforbundets forlag, 1.udgave 2. oplag, København Dunlop, John Thomas (1993): Industrial Relations Systems – Revised Edition, Harvard Business School Press Classic, Boston, Massachusetts Greve, Bent (2015): Grundbog i Socialvidenskab, 2. udgave, Nyt fra samfundsvidenskaberne, Frederiksberg C Ibsen, Flemming (2014a): Organisationerne og overenskomstforhandlinger, Trykt i Henning Jørgensens Arbejdsmarkedsregulering 2014, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1. udgave, 1. oplag København Ibsen, Flemming (2014b): Det fagretlige system, Trykt i Henning Jørgensens Arbejdsmarkedsregulering 2014, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1. udgave, 1. oplag København Jensen, Carsten Strøby (2007): Arbejdsmarkedsrelationer i Danmark, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1. udgave, 1. oplag, København Ø Side 61 af 66 Jensen, Carsten Strøby (2009): Globalisering, det danske arbejdsmarked og den danske arbejdsmarkedsmodel i Martin Marcussen og Karsten Ronits: Globaliseringens udfordringer Politiske og administrative processer under pres, Hans Reitzels forlag 1. udgave, 1. oplag, København Juul, Søren: Hermeneutik. Kapitel 4 i: Juul, Søren og Kirsten Bransholm Pedersen (2012): Samfundsvidenskabernes videnskabsteori - En indføring. København, Hans Reitzels forlag. Juul, Søren: Hermeneutik. Kapitel 4 i: Juul, Søren og Kirsten Bransholm Pedersen, (2012) Samfundsvidenskabernes videnskabsteori - En indføring. København, Hans Reitzels forlag. Jørgensen, Henning: Arbejdsmarkedsregulering, 2014, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1. udgave, 1. oplag København Jørgensen, Henning (2014): Arbejdsmarkedsregulering, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1. udgave, 1. oplag København Kvale, Steiner og Brinkmann, Svend. (2009) “Interview - introduktion til et håndværk”, 2 udgave. København. Hans Reitzels forlag. Mailand, Mikkel; Madsen, Jørgen Steen & Due, Jesper (1997): Den Danske Model og Arbejdsmarkedspolitikken, FAOS Thagaard, Tove. Red: Ole Lindegård Henriksen (2004): Systematik og indlevelse – En indførelse i kvalitativ metode, Akademisk Forlag, København. Analyser Ibsen, Christian Lyhne; Due, Jesper; Steen Madsen, Jørgen: Fald i organisationsgraden igen, 2014, FAOS: http://faos.ku.dk/pdf/artikler/ovrige_artikler/2014/fald_i_organisationsgraden_igen_2.pdf Besøgt den 10.04.15 Side 62 af 66 Artikler Borchorst, Anette; Caraker, Emmett; Jørgensen, Henning 2012: Den danske model i knibe, Trykt i tidsskriftet: Tidsskrift for arbejdsliv, 14. årg., nr. 2, p. 82-104. Due, Jesper og Madsen, Jørgen Steen 2010: Septemberforliget 1899 og udviklingen af den danske aftalemodel. Trykt i tidsskriftet Avtalt spill: 75 år: Hovedavtalen LO-NHO. ed. / Trond Berg. 1.ed. Oslo: LO og NHO, Norge, p. 315-340 Ibsen, Christian Lyhne; Due, Jesper; Madsen, Jørgen Steen: Fald i organisationsgraden igen, 2014, FAOS Klitgaard, Michael Baggesen; Nørgaard, Asbjørn Sonne: Afmagtens mekanismer: Den danske fagbevægelse og arbejdsmarkedspolitikken siden 1960’erne, 2010. Trykt i tidsskriftet: politica, 42. årg., nr. 1, p. 5-26 Forskningsnotater Bendixen, Jytte Kaltoft 2003: Almengyldiggørelse af kollektive overenskomster, FAOS, København Hentet fra:http://faos.ku.dk/pdf/forskningsnotater/forskningsnotater_2004/fnotat46.pdf Hansen, Bjørn; Andersen, Søren Kaj 2007: Mindsteløn i Europa, FAOS, København Hentet fra:http://faos.ku.dk/pdf/forskningsnotater/forskningsnotater_2007/fnotat88.pdf Rieper, Olaf. og Hanne Foss Hansen (2007): Metodedebatten om evidens, AKF rapport, pp. 12-77 http://www.kora.dk/media/272233/udgivelser_2007_pdf_metodedebat_evidens.pdf Side 63 af 66 Kronikker Due, Jesper og Madsen, Jørgen Steen 2013: 20 år med den danske model, FAOS, Trykt i Tidsskrift for arbejdsliv nr. 1 2013. Hentet fra: http://faos.ku.dk/pdf/artikler/videnskabelige_artikler/2013/20__r_med_den_danske_model.pdf Rapporter Odgaard et al 2011: Rapport fra udvalget om social dumping, Udgivet af Landsorganisationen i Danmark. Hentet fra LO den 22.05.15 kl 09:30: http://www.lo.dk/~/media/LO/Aktuelt/Nyheder_2011/PDFer/Rapport_social_dumping_2011.ashx? extension=.pdf Smidt, Poul 2011: Den grænseløse kamp mod undergravning af danske arbejdspladser, Udgivet Landsorganisationen i Danmark, Hentet fra LO: https://www.lo.dk/kontakt/Bestilpublikationer/Arbejdsmarkedspolitik/~/media/Publikationer/Publik ations%20filer/Arbejdsmarkedspolitik/2203_SocialDumping_2011.ashx Internetkilder BAT-kartellet:”Forside”. Hentet den 10.04.15: http://www.batkartellet.dk/ Flensburg, Thomas 24.04.15 for Politiken: Planer om fusion med FTF splitter LO, Hentet den 20.05.15 http://politiken.dk/oekonomi/arbejdsmarked/ECE2640167/planer-om-fusion-med-ftf-splitter-lo/ Pedersen, Mia Fanefjord: 03.12.13: Tysk mindsteløn presser den danske model Hentet den 10.04.15 http://www.ugebreveta4.dk/tysk-mindsteloen-presser-den-danske-model_13966.aspx Side 64 af 66 Redder, Gitte: 13.03.14a for Ugebrevet A4: Norge går andre veje i kampen mod social dumping. Hentet den 10.04.15 http://www.ugebreveta4.dk/norge-gaar-andre-veje-i-kampen-mod-social-dumping_19476.aspx Redder, Gitte: 09.12.14b for Ugebrevet A4: Europæisk mindsteløn kan være på vej til Danmark Hentet den 10.04.15 http://www.ugebreveta4.dk/europaeisk-mindsteloen-kan-vaere-paa-vej-tildanmark_19936.aspx Stræde, Mathian Koch 05.07.14 for Information: Ekspert: Lovfæstet mindsteløn en snuptagsløsning”. Hentet den 20.04.15 http://www.information.dk/502857 Side 65 af 66
© Copyright 2024