Fagbevægelsen og “Den danske model”s fremtid Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA [email protected], Dansk Socialrådgiverforening, Kolding, 26.11.2013 GØR globaliseringen, europæiseringen, individualiseringen og konkurrencen, at vi snart kan sætte ”fagbevægelsen” og ”Den danske Model” på museum? 2 Den danske model? (Resultater fra en Google billedsøgning) 72 % af alle danske lønmodtagere tror, at vi har en mindsteløn fastsat ved lov i Danmark (Kilde: LO dokumentation, nr. 2 2012) Den danske models reguleringsformer Ledelsesmodel (Septemberforligets § 4) Individmodel (individuelle kontrakter) Samarbejdsmodel (SU-/MED-/MIO-system) Aftalemodel (kollektive aftaler) Lovgivningsmodel (politiske reguleringer) EU-model (europæiske bestemmelser) I DK ligger hovedvægten her er det ‘særlige’ ved den danske model Fagforeningerne mister aktuelt: Medlemmer Ressourcer OK-resultater Politisk indflydelse Forståelse og kulturel betydning Er den historiske mission bragt til ende? 5 Louis Pio (1841 - 1894) 6 Septemberforliget 1899 100 dages arbejdskamp Forlig September 1899: - gensidig anerkendelse af organisationerne - kollektive overenskomster - fredspligt - § 4: arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet og ret til at anvende ”den efter deres skøn til enhver tid passende arbejdskraft” 7 Første statslige initiativer 1907-08 Økonomisk støtte til selvstændige arbejdsløshedskasser (a-kasser) Begyndende statsliggørelse af understøttelse Nedsættelse af arbejdsretslig kommission 1908 8 Staten giver arbejdsretslige rammer 1910 Den Faste Voldgiftsret (Arbejdsretten) Norm for Regler for behandling af faglig strid Statens Forligsmand 9 Afgørende sondring Interessekonflikter: når der ikke er kollektiv overenskomst, ved frigørelse fra tidligere overenskomst kollektive kampskridt kan lovligt tages i brug (strejke, blokade hhv. lockout, boykot) Retskonflikter: ved fortolkning af eller brud på eksisterende overenskomst fagretslig behandling 10 Overenskomster Omfatter både Hovedaftaler, tiltrædelsesoverenskomster og almindelige overenskomster Er fremtidsrettede og tidsbestemte Er områdeoverenskomster Binder parterne 11 Offentlig sektor Traditionelt reguleret ud fra Tjenestemændene OK-system udviklet efter 1969 Lønindplacering mellem grupper stabil 1969Forskel på statsligt og kommunalt OK-system SU-system i staten MED-system i kommuner og regioner 199712 Ny politikmodel siden 1990´erne Neo-liberalismen som politisk ideologi dyrket (Fra 1. maj til ”mig, mig, mig”) 90´ernes S-eksperimenter med aktiv politik afløst af 00´ernes neo-liberale politikker. Ny politik under S-R-SF? Hvor? Det danske velfærdssamfund under omdannelse Den offentlige sektor indrettet efter ”New Public Management” 13 NPM - ”vækkelsesmødet” i det offentlige: fra forvaltning til forretning * En politisk strategi for transformation af den offentlige sektor * En politik for styring i den offentlige sektor (forvaltningspolitik) * En ny diskursiv ramme for opfattelsen af det offentlige * Ledelses- og styringsredskaber (”værktøjskassen”) 14 Systemløsningen hedder mere kontrol: Processtyringer * central regulering øget kraftigt siden 2001 - der styres helt ned til metode * ”manualisering” af den offentlige sektor: - handleplaner og akkrediteringskrav - bindende visitationskrav - metodeforskrifter - elevplaner og opfølgningskrav - kvalitetsstandarder - brugerinddragelseskrav - fritvalgsprocedurer - regler for ansættelser og indberetninger - tidsfrister Fremtidens medarbejdere? danske afvigere, kreative individer 16 Kontrolresultat for fagprofessionelle: ”manualisering” Truer faglige skøn Tager tid fra kerneydelserne Får folk til at lave det foreskrevne frem for det nødvendige (”pleasing”) Nedsætter arbejdsglæden Skaber etiske dilemmaer (FAG)PROFESSIONER og egen forståelse af faglighed VIDEN MONOPOL KUNNEN AUTONOMI VILLEN LEGITIMITET Fagidentitet • Muligheder for at handle selv (frihedsgrader kontra tayloristisk organisering) • Samspilsmuligheder (samspil med kolleger, ledelse, borgere) • Udviklingsmuligheder (læringstilfælde, læringsrum, ressourcer) • Fælles begreber, metode og etik (praksis med eller uden fælles styring) 19 Ledelse – hvordan? 20 Arbejdsgiverstrategier hidtil - Styrke ledelsen, gøre den mere professionel - Styrke incitamentsstyring (individualiserede og rationaliserede løsningsmodeller, inkl. løndannelse) - Få sat effektivitet og efficiens op som mål - Reducere og rationalisere SU-/MED-systemet 21 ”Den danske model” – én model? Udtryk for ønske om ”frie forhandlinger” - modelleret efter den private sektor Blevet en slags ”forsvarsstrategi” over for indblanding udefra: fra politikere, EU og ILO Men: I den offentlige sektor har arbejdsgiveren ubegrænset økonomi og handlingsalternativer (ikke proportionalitet m.h.t. konfliktvåben) Politiske indgreb er reelt med i arbejdsmarkedsreguleringen (”dobbeltregulering”) Har ikke kunnet forhindre, at fagbevægelsen er blevet svagere og svagere! 23 Institutionelle forskelle mellem privat og offentlig sektor Offentligt forhandlings- og aftalesystem skabt centraliseret – og forblevet sådan (modsat det private aftalesystem) På lønmodtagersiden er forhandlingsfællesskaber meget afgørende Forskel på statsligt (CFU) og kommunalt (KTO) forhandlingssystem Arbejdsgiver er også lovgiver og budgetmyndighed Ved konflikt er det kun lønmodtagerne, der rammes økonomisk 24 Normsætninger i systemet - Landets ”konkurrenceevne” må ikke ødelægges - De konkurrenceudsatte erhverv skal lønmæssigt ligge i underkanten af udlandets lønstigninger korrigeret for produktivitetsudvikling - Den offentlige sektor må lægge sig i baghjulet (lavere lønstigninger – samme profil) - ”Fælleserklæringen 1987” mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter bekræfter disse afhængigheder (samfundsøkonomiske hensyn) 25 MEN: - Ingen tvingende begrundelse for, at den offentlige sektor skal indrette sig efter den private sektors løndannelse - Landets ”konkurrenceevne” farligt begreb: - flertydigt (ingen klare succeskriterier) - misforståeligt (analogi med virksomhed) - trojansk hest (tjener til at holde løn nede) 26 Lønmodtagersiden – ofte splittelse (også i OK 11 og delvis OK 13) • KTO og CFU forskelligartede konstruktioner – med lav sammenhængskraft • Dominerende KTO-forbund imod ligeløn (bl.a. DLF, Dansk Politiforbund, AC-forbund) • FOA går enegang • Forbundene splittet inden OK 11: regionalt niveau fik 4 forhandlingsarenaer, kommunalt niveau også flere 27 Perspektiver - arbejdsgiverne - Finans- og statsministeren nøgleaktører: vil af med centralt aftalte lønreguleringer - Kommunalt arbejdsmarked adskilt fra det regionale (kommuner mere ”medgørlige”) - Regionale arbejdsgivere ”politiske eunukker” - Arbejdsgiverne og aftalesystemet: ”Har du hund skal du ikke gø selv” 28 Organisationsændringer siden 2000 Sundhedskartellet (SHK) brudt ud af KTO 2003 Skabelsen af RLTN (regionalt organ) i 2007: + vetoret til finansministeren IDA brudt ud af AC 1.1.2009 - 1.9.2013 AC har markeret enegang i.f.t. CFU FOA har valgt at tage egne forhandlingsrunder OAO står til opløsning? (FOA ud 1.1.2014) 29 30 OK 13 - Lockout Velkoreograferet forløb fra arbejdsgiverside: Krisesnak og reformbehov S-R-SF´s folkeskolereformforslag 4.12.2012 med krav om 2 mia. kr.s besparelse på lærernes arbejdstidsaftale Styret OK-forløb: Lockout på både statsligt, regionalt og kommunalt niveau Forligsinstitutionen gjort til grin Regeringsindgreb med afskaffelse af arbejdstidsaftale 31 OK 13 - lønstigninger STAT: 1.04.13 1.10.13 1.04.14 1.10.14 0,0 % 0,0 % 1,1 % 0,0 % Kommune/ Region: 1.04.13 1.10.13 1.04.14 1.10.14 0,5 0,2 0,5 0,71 % % % % 32 OK 13 OK brugt til at være del af budgetpolitikken Finansministeren storebror – KL lillebror; men fælles slagplan før forhandlingerne Kampmidler fra ”Den danske model” brugt Regeringsindgreb til arbejdsgivernes fordel Efter indgrebet: Corydon jamrer, KL jubler – og fortsætter kampen 33 Nyeste NPM: Corydon management ”OK-13 skal være løftestang for at fremme Moderniseringsstyrelsens dagsorden om at gøre løn og arbejdstid i staten til en væsentlig og integreret del af udgiftspolitikken” (Resultatkontrakt mellem Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen, § A 1) 34 OK-13 erfaringer Kriseforklaringen købt af de fleste lønmodtagere (og af organisationsfolk!!!) Historisk dårlige overenskomster Offensiv og orkestreret lockout – ”matchfixing” Lærerne udtaget (først) til særbehandling – og mediemæssigt fremstillet negativt Arbejdsgiverstrategi blevet tydelig: vil erstatte aftalemodel med ledelsesmodel 35 Reformbølgen vil også præge OK-15 og senere OK-runder Moderniseringsstyrelsen kontraktligt forpligtet på at finde 12 mia. kr. mere i besparelser frem til 2020 Reguleringsordning skal fjernes Overarbejde skal ikke registreres og betales som nu Betalt frokostpause fjernes Sjette ferieuge fjernes Lettere af afskedige folk Arbejdsgiver frigør sig fra aftalebindinger (ledelsesmodel) 36 ”Den danske model” Er en samarbejds-, konflikt- og konfliktløsningsmodel Er til fordel for både lønmodtagere og arbejdsgivere. Duer til regulering Er en komparativ fordel set i forhold til andre landes arbejdsmarkedsreguleringer – og har samtidig civiliserende effekter iboende I den offentlige sektor er ”spin” og ”offentlige mening” central – arbejdsgivere har dobbeltroller Er baseret på historisk udviklet sværmintelligens – der virker 37 Stop grædekoneriet! Fagforeningerne stadig med opbakning, med faglig og politisk indflydelse Men I må blive bedre til - at hvæsse viljen - at bruge evner til * at læse udviklinger * at opbygge viden * analysere omverdensbetingelser * rekruttere nye medlemmer * opbygge alliancer, indgå i koalitioner * udnytte indflydelsesmuligheder * forandre institutioner 38 Alternativ: Gå fra fagforening til serviceorganisation? NEJ: service kun del af bredere strategi medlemmer ikke ”kunder” i butikken Fagforeningen må: sikre den enkelte rettigheder skærme mod vilkårligheder give information af strategisk betydning skabe forståelse for virket og interesser være lydhør skabe identitet 39 Fælles arbejde for et mix af: Kollektive goder Tunge medlemsfordele Fagrelevant service 40 Magtformer Strukturel magt Organisatorisk magt Institutionel magt Kommunikativ magt 41 Jeres påvirkningskanaler Overenskomster Aftalevejen Institutionaliseret deltagelse Lokale aftaler Folkevalgte Korporative Direkte aktioner Ikkeinstitutionaliseret deltagelse Direkte kontakter (lobbyisme) Opinionsdannelse Mediekontakter 42 Politiske deltagelsesformer Fast inddragelse Opdelt Netværk repræsentation Lobbyisme 43 Hvilken faglig organisation? (organisatorisk strategi) Forhandlingsorganisation Netværksorganisation Vidensorganisation Medlemsorganisation Samfundspolitisk organisation 44 Professionsfagforeningers kamparenaer 45 En moderne fagforening må være: BIDSK BEGAVET BEGEJSTRET ”Den armé, vi skal skabe, skal være stærk og fast, thi den skal erobre en verden. Den skal være demokratisk ordnet, thi den skal udvikle mennesker” (Jens Jensen, Dansk L0´s 1. formand) 46 ”Forlover man sig med tiden, bliver man hurtigt enke” (Søren Kierkegaard) 47