1. No category

Pædagogisk arbejde på et kvindekrisecenter
Working at a women crisis centre as a social educator
University College Sjælland, Nykøbing F.
Bachelorprojekt
Afleveringsdato: 12.01.2015
Malene Pommer Christensen, pf11s085
Sandra Hansen, pf11s059
Line Holst, pf11s010
Matilde Vang Lagerbon, pf11s025
Vejleder: Jørgen Olsen
Antal anslag: 62.794
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse................................................................................................................................. 2
Indledning .............................................................................................................................................. 4
Problemformulering ................................................................................................................................ 5
Emneafgrænsning ................................................................................................................................... 6
Begrebsafklaring..................................................................................................................................... 6
Metode................................................................................................................................................... 7
Metode i forhold til empiri ................................................................................................................... 7
Metode i forhold til litteratur ................................................................................................................ 7
Præsentation af samarbejdspartner ........................................................................................................... 9
Referat af empiri ................................................................................................................................... 10
Interviewspørgsmål ........................................................................................................................... 10
Referat af interviewet ........................................................................................................................ 10
Livshistorie (Malene) ............................................................................................................................ 12
Mentalisering (Malene) ......................................................................................................................... 12
Caseformulering (Malene) ..................................................................................................................... 13
Analyse (Malene) ................................................................................................................................. 13
Delkonklusion (Malene) ........................................................................................................................ 15
Mindfulness (Sandra) ............................................................................................................................ 16
Hvad kan vi bruge mindfulness til? (Sandra) ....................................................................................... 16
Analyse (Sandra) .................................................................................................................................. 17
Delkonklusion (Sandra)......................................................................................................................... 19
Lovgivning på et kvindekrisecenter (Matilde) ......................................................................................... 20
Tværprofessionelt samarbejde for pædagogerne på et krisecenter & lovgivning herom (Matilde) ............... 21
Analyse (Matilde) ................................................................................................................................. 22
Delkonklusion (Matilde) ....................................................................................................................... 23
Voldsformer (Line) ............................................................................................................................... 24
Johan Cullberg (Line) - Krise teori ......................................................................................................... 25
Forsvarsmekanismer i den akutte fase (Chokfasen og reaktionsfasen) (Line) ......................................... 25
De tre P’er (Line).................................................................................................................................. 26
Splitting (Line) ..................................................................................................................................... 27
2
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
Analyse (Line) ....................................................................................................................................... 27
Delkonklusion (Line) ............................................................................................................................ 28
Samlet konklusion ................................................................................................................................ 30
Perspektivering ..................................................................................................................................... 31
Litteraturliste ........................................................................................................................................ 32
Primær litteratur ................................................................................................................................ 32
Web-adresser .................................................................................................................................... 32
Sekundær litteratur ............................................................................................................................ 33
Bilag .................................................................................................................................................... 34
Bilag 1: Det kvalitative undersøgelsesdesign - Interviewet ....................................................................... 35
Bilag 2: Interviewguide ......................................................................................................................... 36
Bilag 3: Interview med pædagoger på Nakskov Krisecenter (Empiri) ....................................................... 37
Bilag 4: Samarbejdsaftale med Nakskov Krisecenter ............................................................................... 45
Bilag 5: Bekræftelse på at opgaven er skrevet uden uretmæssig hjælp ...................................................... 49
3
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
Indledning
Kvinde møder mand og de forelsker sig. Får et barn eller to, og bliver gift. Alt er i den skønneste
orden, indtil forelskelsen forsvinder og ægteskabet begynder at slå revner. Revnerne bliver dybere
og dybere for hver gang manden tæsker kvinden, manden er blevet en tyran overfor hende, og
kvinden gør klogt i ikke at komme på tværs af manden. Dette er svært da manden af og til slet ikke
kommer med en form for varsel, men derimod kan tænde af når som helst, og uden anledning eller
grund. Kvinden finder sig i det i mange år, indtil den dag hun endelig beslutter sig for at nu er det
slut. Hun får husly hos hendes familie og derefter venner. Manden har ikke glemt kvinden, og efter
nogle dage opsøger han hende. Manden lover hende guld og grønne skove, og at han nok skal
forbedre sig og det hele bliver godt igen. Kvinden vælger at tro på manden, og vender hjem
sammen med ham igen. Der går ikke mere end et par dage, så er den gal igen. Men her nøjes
manden ikke med ”bare” at give et par lussinger, men derimod tæsker kvinden så voldsomt at hun
ender på hospitalet, inden hun herefter søger tilflugt på et krisecenter. På krisecenteret bliver
kvinden et stykke tid, indtil den dag hun skal hente lidt tøj. Her er manden hjemme, og igen bliver
hun overtalt til at komme hjem, og ender med at komme hjem igen til den voldelige mand. Dette
mønster gentager sig mange gange indtil hun en dag flytter igen og ikke kommer tilbage.
(Nørgaard; 2011)
I mange tilfælde har voldsramte kvinder, som vi har beskrevet i den lille historie i starten af vores
indledning, dårlig tilknytning som stammer fra deres barndom. Dette forklarer hvorfor kvinden er
fanget i det gentagelsesmønster, hvor hun netop finder sig i at blive tæsket, ydmyget og får dette
billede af sig selv at hun ikke er god nok og hun er ikke bedre værd end at få et slag tæsk i ny og
næ. Tilknytning sker allerede fra barnsben, og det er her tilknytningen ligger til grund for resten af
livet. Den kvalitet tilknytningen har i barnelivet, danner grundlag for hvilke tilknytninger man får i
det voksne liv. Folk søger det de kender, og det de er opvokset med. Kvindens opvækst har meget at
sige i forhold til at hun bliver ved med at vende tilbage til manden, netop med at hun ikke føler hun
er mere værd. For at få kvinden ud af det voldelige forhold, er hun nødt til at få et bedre selvværd,
og i sidste ende sige til sig selv; ”Jeg fortjener bedre end tæsk.” (Nørgaard; 2011)
I Danmark findes der 42 krisecentre, der ligger fordelt over hele landet.
Ifølge årsstatistikken 2013 fra Landsorganisationen af kvindekrisecentre i Danmark (LOKK) og
Socialstyrelsen er der årligt omkring 33.000 kvinder der udsættes for partnervold i hjemmet. Ud af
4
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
de 33.000 er de 29.000 danske statsborgere. Kun 2.000 kvinder ud af de 33.000 ender med at
komme på krisecenter. (Barlach m.fl.; 2013)
Ud af de 2.000 kvinder der kommer på krisecenter, flytter de 11 % tilbage til voldsudøveren. Derfor
har regeringen beskrevet i deres sociale 2020-mål at kvinder med mere end et ophold på et
krisecenter, skal reduceres med mindst 30 %, fordi ud af de 2.000 kvinder der kommer på
krisecenter, vender de 35 % tilbage til krisecenteret. Efter opholdet på et krisecenter, er der alligevel
46 % af kvinderne der flytter ud i egen bolig, i stedet for at vende tilbage til voldsudøveren og
derfor har vi stillet os selv spørgsmålet: ”Hvordan arbejder pædagogerne egentlig med kvinderne,
for at de kan komme ud af deres krise situation og komme til at leve et tilfredsstillende liv, uden
vold?” (Barlach m.fl.; 2013)
Problemformulering
Hvordan kan pædagoger arbejde med enlige voldsramte kvinder på et krisecenter?
For at kunne besvare vores problemformulering fyldestgørende, har vi valgt nedenstående
arbejdshypoteser, for at vi får inddraget alle fagene i vores uddannelse. Her er der tale om Dansk,
kultur og kommunikation, Pædagogik, Sundhed, krop og bevægelse, og Individ, institution og
samfund.
-
Hvordan kan pædagoger arbejde aktivt med livsfortælling og mentalisering, i forhold til
kvinderne på krisecenteret?
-
Hvilket pædagogisk redskab/aktivitet kan pædagogerne benytte til at hjælpe kvinderne med
at komme ud af deres krise?
-
Hvilken lovgivning arbejder medarbejderne/pædagogerne under, på krisecenteret? Hvilke
tværprofessionelle samarbejdspartnere har krisecenteret? Og hvilken lovgivning gælder for
det tværprofesionnelle samarbejde?
-
Hvilke dilemmaer kan kvinderne sætte pædagogerne i?
5
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
Emneafgrænsning
Vi vil herunder beskrive begrebet Digitalisering og dets betydning for kvinderne der kommer på
krisecenter. Men fordi vores fokus ligger hos pædagogerne og deres arbejde med kvinderne, har vi
valgt ikke at tage det med i vores teoridel, men her under emneafgrænsningen, da det er noget vi har
undersøgt, fordi kvindernes sikkerhed har en høj priotet på et krisecenter.
Dagens Danmark og resten af verden er blevet digitaliseret og der er kommet så mange forskellige
midler til at kunne gå på internettet og til at spore en anden persons lokalitet. Og dette kan både
have positiv og en negativ virkning på samfundet, da man nemt ville kunne finde en anden person,
på både godt og ondt. (digitalStatus; 2012)
Midlerne til at kunne finde en anden person, kunne eksempelvis være facebook, da man kan slå ens
lokalitetstjeneste til og fra. Lokalitetstjeneste er noget man kan slå til og fra på sin telefon, en smartphone vel at mærke, så man kan se hvor en anden person befinder sig i det givne tidspunkt, hvor
personen skriver eller slår noget op. Lokalitetstjenesten er tilkoblet en GPS, som mere eller mindre
vil kunne vise ens præcise position. Derudover har man også mulighed for at få lavet hemmelig og
eller nyt telefon nummer, samt adresse. (digitalStatus; 2012)
Derudover har vi valgt ikke at have fokus på kriseramte mænd og børn, da det er et
kvindekrisecenter vi har samarbejdet med i vores bachelorprojekt. Grunden til at vi kun har vores
fokus på enlige kvinder, er fordi der ellers altid er størst fokus på kvinderne der har børn med på
krisecenteret, og derfor synes vi det kunne være spændende at undersøge hvad pædagogerne gør for
de enlige kvinder. Og om der egentlig findes noget egentlig efterværn for de enlige. Vi har nemlig
kun fundet lovgivning om hvad efterværnet er, for de kvinder der kommer på krisecenteret med
børn.
Begrebsafklaring
Miljøterapi er ”ved mentaliseringsbaseret miljøterapi forstår vi, at den miljøterapeutiske
hovedopgave er at fremme mentalisering hos beboere”. (Skårderud m.fl.; 2014; side 34)
6
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
Miljøterapi er for alle mennesker, uanset om man har fået stillet en diagnose, hvad diagnosen er
eller om man ingen diagnose har fået stillet. (Skårderud m.fl.; 2014; side 34)
Metode
Metode i forhold til empiri
Da vi skulle i gang med vores bachelorprojekt, startede vi med at udfylde et undersøgelsesdesign
(Bilag 1; s. 35) ud fra Brønd og Porse Nielsens værktøjsmanual (Brønd m.fl.; 2008), for at kunne
danne os et overblik over hvad vi gerne ville undersøge. Derefter ringede vi til Nakskov Krisecenter
og lavede en aftale med to af pædagogerne på stedet, om at komme ud til dem, for at interviewe
dem om deres arbejde med de kriseramte kvinder. For at forberede os bedst muligt hjemmefra,
lavede vi en interviewguide (Bilag 2; s. 36) med de spørgsmål vi gerne ville stille pædagogerne på
krisecenteret. Og for at give de to pædagoger en chance for at forberede sig på vores interview, blev
vores interviewguide sendt til dem på forhånd. Under selve interviewet optog vi det på en diktafon.
Lige efter at vi havde været henne på krisecenteret og interviewe de to pædagoger, transskriberede
vi dette, så vi kunne benytte interviewet, som vores primær empiri i vores bachelorprojekt. Grunden
til at vi valgte et interview, som vores undersøgelsesmetode, var fordi vi på denne måde kunne
indsamle validt empiri direkte fra de to pædagoger, og fordi at man får mere brugbar data ud af et
interview, i forhold til fx et spørgeskema. Vi havde ikke muligheden for at komme ud og observere
pædagogernes arbejde med kvinderne på krisecenteret, pga. kvindernes behov for anonymitet og
sikkerhed, men denne form for indhentelse af empiri, ville vi også gerne have haft benyttet hvis det
havde været muligt. (Brønd m.fl.; 2008)
Metode i forhold til litteratur
Vi har i vores bachelorprojekt valgt at tage teori med omkring livshistorie og mentalisering, da disse
to redskaber, kan være med til at få kvinderne, på krisecenteret, til at finde sig selv og deres behov
igen. Dette har vi valgt at tage med da kvinderne har været i et langt forhold hvor de har taget
7
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
hensyn til den voldsudøvendes lyster, følelser og behov. Overstående gælder også for vores valg af
teori omkring caseformidling. (Sørensen; 2011) (Christensen; 2011)
Vi har brugt teori om mindfulness da pædagogerne på krisecenteret bruger mindfulness i forhold til
at få kvinderne til at slappe af, finde ro i sig selv og samtidig med at de kommer til at anerkende
hvem de er og hvilken situation de er i. Mindfulness bruges ikke kun til kvinderne i det
pædagogiske arbejde, men det er også med til at hjælpe pædagogerne selv, i og med at deres stress
niveau er meget højt, da kvindernes situationer ofte er for voldsom. Mindfulness bruges derfor til at
slappe af, finde ro og anerkende hvem man er. (Mandrup; 2007)
Vi har valgt at beskrive lovgivningen for pædagogerne på kvindekrisecenteret, og lovgivningen for
kvinden der er indskrevet på krisecenteret, fordi lovgivning altid skal overholdes. Vi har fokus på
pædagogernes arbejde med kvinderne, og det er pædagogernes pligt at have kendskab til
lovgivningen indenfor deres arbejdsområde. Så de skal have kendskab til både Serviceloven, som er
den lovgivning de arbejder under, når de er ansat på krisecenteret, men også til Straffeloven, for at
de kan rådgive og vejlede kvinderne til hvilke muligheder de har, for at anmelde og få straffet
voldsudøveren. (Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration, og Sociale Forhold; 2014) (LOKK;
2014) (Justitsministeriet; 2014)
Ligeledes skal de også have kendskab til hvad Forvaltningsloven siger om tavshedspligt,
underretningspligt osv., så de udfører det tværprofessionelle samarbejde med kommunen,
Statsforvaltningen osv. på korrekt vis, efter hvad lovgivningen siger. (UCSJ, 2013)
Vi har brugt teori om hvilke voldsformer der findes, for at vise hvilket voldeligt forhold kvinden har
levet i, og derved kommet i den krise der har gjort at hun er endt på krisecenter. (LOKK; 2014)
Johan Cullbergs kriseteori har vi valgt at have med for at vise hvordan den voldsramte kvinde er,
når hun er i krise og hvilke faser hun gennemgår, og hvilke forsvarsmekanismer der kan opstå, og
ud fra det kan man se hvordan hun kan hjælpes. (Cullberg; 2007)
Vi har taget teori med omkring Splitting for at vise hvad det er kvinden gennemgår indvendigt og
hvordan det kommer til udtryk udad til, oftest imod personale og de andre beboere på krisecenteret.
(Dyhr; 2014)
8
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
Derudover har vi taget teori med om De tre P’er, for at redegøre for hvordan pædagoger bør
forholde sig professionelt i deres arbejde, med kriseramte kvinder, og hvordan de ikke bør gøre.
(Mørch; 2002)
Præsentation af samarbejdspartner
Nakskov Krisecenter, som pr. 1/1-2015 skiftede navn til Lolland Krisecenter, er et
kvindekrisecenter der er beliggende i Rødby på Lolland. De har til huse i en helt almindelig villa
med egen have. Villaen er indrettet således at der er plads til fire kvinder ad gangen og deres børn,
hvis de har nogen, og alle kvinderne kan få deres eget værelse, men der er fælles køkken, fælles
stue med en legeafdeling til børnene, to fælles badeværelser og en fælles terrasse. Derudover er der
et kontor til medarbejderne. På krisecenteret er der ansat tre pædagoger, en socialrådgiver og
frivillige medarbejdere. (Nakskov Krisecenter; 2015)
Nakskov Krisecenter har et værdigrundlag som medarbejderne skal arbejde ud fra og det lyder
således:

”Vi forpligter os til at bekæmpe, synliggøre og fokusere på vold mod kvinder og børn. Vi
tager udgangspunkt i kvindens og barnets egen voldshistorie.”

”Vi forpligter os til at møde kvinder og børn med respekt for hver enkelt uanset deres
livsstrategi, seksualitet, religion, politiske og kulturelle tilhørsforhold.”

”Vi forpligter os til at se kvinden med sin egen ressource og til at hjælpe hende med at
genvinde styrke således, at hun kan træffe egne valg.”

”Vi forpligter os til at tilstræbe høj faglighed i vores arbejde samt til at være åbne og
synlige i vores tilbud.”

”Vi forpligter os til at kende og arbejde efter LOKK'S (Landsorganisation af
kvindekrisecentre) etiske retningslinjer og at reagere og handle på forhold, der ikke er i
overensstemmelse med disse retningslinier.” (Nakskov Krisecenter; 2015)
9
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
Referat af empiri
Interviewspørgsmål
1. Hvad gør i når en kvinde bliver indskrevet på krisecenter?
2. Hvordan er kvindernes psykiske og fysiske tilstand når de ankommer til krisecenter?
a. Hvordan er deres psykiske og fysiske tilstand når de forlader krisecenteret?
3. Hvilke pædagogiske redskaber bruger i til kvinderne på krisecenteret?
a. Hvordan måler i effekten af jeres arbejde med kvinderne?
4. Er der nogle specielle teori/teoretiker i arbejder ud fra i arbejdet med kvinderne?
a. Og hvorfor bruger i netop det?
5. Hvilke tværprofessionelle samarbejdes partnere har i?
a. Hvordan arbejder i sammen for at hjælpe kvinden?
b. Er samarbejdet optimalt?
6. Hvordan synes i at arbejdet med kriseramte kvinder kunne evt. gøres bedre?
a. Pædagogiske tilgange?
b. Mangel på viden? (Bilag 2; s. 35)
Referat af interviewet
Når en kvinde bliver indskrevet på krisecenteret er det første der sker, at hun får tilknyttet en
kontaktperson, og at pædagogerne tager en snak med hende, hvor begges forventninger bliver
afstemt og kvinden underskriver en samtykkeerklæring. (Bilag 3; s. 37-44)
Når en kvinde bliver indskrevet er det meget individuelt hvordan hun har det fysisk og psykisk, alt
efter hvilken form for vold hun har været udsat for, men som udgangspunkt er hun altid
traumatiseret. Når kvinden flytter ud igen, kan opholdet på krisecenteret have forbedret hendes
tilstand, eller hun kan være i den samme tilstand som da hun kom, og gå i krise igen af fx at flytte i
lejlighed alene. (Bilag 3; s. 37-44)
10
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
Af pædagogiske redskaber benyttes miljøterapi med en struktureret hverdag, med en plan for
måltider og andre aktiviteter i løbet af dagen. For at kvinderne kan arbejde med dem selv, laves der
psykologiske eventyr for at sætte gang i deres mentalisering, altså deres tænkning omkring dem
selv. Og så er der tilbud om psykolog samtaler. (Bilag 3; s. 37-44)
Måden det pædagogiske arbejde måles på, er igennem observationer på om kvinden udvikler sig.
Og måden det dokumenteres på, er at pædagogerne skriver dagbog over kvinden, i et system der
hedder EKJ. Underretninger sendes til kommunen, hvis kvinden har børn med. Det er også en form
for dokumentation. Der laves en pædagogisk plan for hver kvinde. Pædagogerne er uddannet i
traumer og den fysiske ændring i kvindernes hjerne, der sker når de lever med vold. Og hvilken
metode man bruger til at behandle dem. Derudover arbejdes der med retraumatisering, hvor det
handler om at kvinden ikke skal mindes om hendes dårlige historie. Pædagogerne skal ikke lade sig
”smitte” af kvindens historie, derfor arbejdes der også med retraumatisering. (Bilag 3; s. 37-44)
Af tværprofessionelle samarbejdspartnere er der en psykolog, kvindens kommune, politi,
statsforvaltningen, skole og daginstitution, sundhedsplejerske, sygehus, psykiatrien, misbrugscenter
og hvad der ellers opstår af behov. Samarbejdet opleves oftest godt, men til tider svært og det er
mest pga. travlhed hos fx sagsbehandleren i kommunen. (Bilag 3; s. 37-44)
I forhold til kvindens sikkerhed, så råder pædagogerne hende til at slå sin gps på telefonen fra og
ikke bruge sociale medier som Facebook, Twitter osv. Hvis de bliver kontaktet af manden rådes de
til at skifte nummer og få hemmeligt nr. Og så må de ikke fortælle nogen hvor de er henne.
Mindfulness er afslappende åndedrætsøvelser, hvor man får fokus på sit indre og opnår ro. Det er
godt for kvinderne når de er stressede og traumatiserede, og også godt for pædagogerne. Som regel
bruges der tre til fem minutter ad gangen, men når der laves længere øvelser, er der også yoga med.
Mentalisering bruges til at sætte gang i kvindens reflektion over hverdagens hændelser. (Bilag 3; s.
37-44)
Når hun kommer fra et voldeligt forhold bruger hun oftest kun den del af hjernen der hedder reptil
eller krypdyrs hjernen, hvor hun kun tænker kamp, flugt eller frys. Dette ændres med mentalisering.
Kvinderne på krisecenteret har oftest levet med vold i mange år, og som regel helt fra barnsben af,
og pludselig får de nok og igennem mentaliseringen får de energien og engagementet til at ændre
deres liv til et liv uden vold. Grunden til at nogle kvinder vælger at gå tilbage til voldsudøveren, er
fordi hun finder en tryghed ved ham og selve situationen/livet med ham, fordi det er det hun er vant
til. Et nyt liv er fremmed og utrygt. (Bilag 3; s. 37-44)
Hvis kvinden ikke vil tage imod pædagogernes hjælp, kan hun ikke være på krisecenteret. Så findes
11
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
der en anden løsning til hende, i samarbejde med hendes kommune. (Bilag 3; s. 37-44)
Når kvinden flytter ud, overlades hun til familierådgiveren i kommunen, men dette er kun hvis hun
har børn. Og ellers har hun mulighed for at ringe til krisecenteret og fortælle hvordan det går. Hvis
kvinden ikke har nogle børn, så er der ikke noget efterværn for hende. Kun at hendes kommune ved
hvilket forløb hun har haft på krisecenteret. (Bilag 3; s. 37-44)
Livshistorie (Malene)
Livshistorie er en form for fortælling, som er kendetegnet ved at fortælleren er identisk med
hovedpersonen i fortælling, og at fortællingen er om fortællerens eget liv. (Sørensen; 2011; kap. 12)
Der er to former for fortællinger; den fælles og den personlige fortælling. Fællesfortælling er
mellem en gruppe mennesker som de er fælles om og den personlige fortælling er et udtryk for
hvordan man som menneske forholder sig til sig selv. (Sørensen; 2011; kap. 12)
Der er i disse to former for fortællinger, to grundlæggende måde at fortælle en livshistorie på; Den
ægte fortælling og collage-beretningen. Men da vi i vores opgave ikke har fokus på collageberetningen, men blot dialogen mellem pædagog og kvinde, eller kvinderne imellem, vil vi kun
have fokus på den ægte fortælling. Den ægte fortælling er en sammenhængende mundtlig eller
skriftlig fortælling, hvor fortælleren vil komme gennem et forløb og eller handlingsforløb over tid
der går fra 'ro' til 'uro', og til genetableret eller ny 'ro'. (Sørensen; 2011; kap. 12)
Pædagogens opgave ved livsfortælling er at lytte og spørger ind til det der ’ikke’ bliver sagt eller
’næsten ikke’ bliver sagt. Dette kan pædagogen gøre, da det kan virke motiverende og for at skabe
forandring og det kan styrke fortællerens selvværd. (Christensen; 2011; side 55)
Mentalisering (Malene)
Ved brugen af den ægte fortælling kan man koble det op på mentaliseringen, da mentaliseringen er
”At forstå adfærd som udtryk for ens egne og andres mentale tilstande, som f.eks. følelser, tanker,
behov, mål og grunde”. (Christensen; 2011; kap. 6) Dette betyder at man som menneske er
opmærksom på, hvordan andre mennesker har det, hvad de føler og hvilke behov de har. Man er
12
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
derfor også klar over, at menneskers handlinger tager udgangspunkt i såvel deres tanker, som deres
følelser og behov. Derfor er det vigtigt at man har en forståelse for, hvordan andre mennesker
tænker, føler og deres behov, da det er forskelligt fra person til person, og det er forskelligt fra ens
egne. "Det specielle her er fremhævelsen af mentalisering som teoretisk kernebegreb og deraf
følgende fokus på mentaliseringssvigt og på, hvordan behandlingen kan bidrage til at genoprette
evnen til refleksion." (Skårderud; 2014) Dette er vigtigt i arbejdet med mentalisering da tilstandene
bliver holdt i fokus. Det er den kriseramte kvinde der er i fokus. Som pædagog er det vigtigt at man
hele tiden opretholder en uvished i omkring hvad der sker i kvinden. Som fagperson har vi en
formodning om hvad folk tænker og føler, men det kan man ikke vide, og dette kan man kun finde
ud af ved at spørge. (Christensen; 2011; kap. 6)
Caseformulering (Malene)
Når vi taler om livshistorier er det et vigtigt redskab for pædagoger at bruge i forhold til når de
kriseramte kvinder skal få en forståelse og bearbejde det de har været igennem. Når det så er sagt så
kan vi fører livshistorier, hen til og bruge det i mentaliseringsprocessen. (Skårderud; 2014)
En caseformulering er et redskab vi som professionelle kan bruge i arbejdet med en patient,
herunder kvinderne, til at kunne få et helt konkret overblik over hvad for nogle problemer kvinden
står med. Caseformulering er en del af miljøterapi. (”Begrebsafklaring” s. 6) Det er vigtigt at man i
denne sammenhæng, er sammen om at skrive denne, så kvinden har mulighed for at kunne tilføje
eller slette undervejs. Dette redskab bruger man netop til forståelse og valg af strategier, for derved
at kunne opnå en forandring. (Skårderud; 2014; side 254-258)
Analyse (Malene)
”Vi har også nogle faste ting vi gør, vi har to møder om ugen, et husmøde og så har vi også et
møde som vi kalder et dialog møde, hvor kvinder får en slags uddannelse, vi har nogle snakke, det
kan være alt lige fra opdragelse til små psykologiske eventyr vi snakker om, alt sammen for at få sat
gang i metalliseringen, altså tænkningen, hvem er jeg? Hvad står jeg for? Hvad kan jeg lide? Osv”
(Bilag 3; s. 38)
13
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
I overstående citat kan vi se at pædagogerne bruger en form for 'den ægte fortælling', ved at få
kvinderne til at forholde sig til sig selv og deres egne behov. Kvinden vil muligvis også opleve at
komme igennem det der hedder et 'handlingsforløb over tid', der vil give hende en ny eller
genetableret ro, som skrevet i teoriafsnit. (”Livshistorie” s. 12) Dette gør pædagogerne da kvinderne
har levet i et forhold, hvor kvinden ofte kun har taget højde for mandens behov og ønsker, for at
undgå kontroverser. Dette kan vi også se i nedenstående citat.
”Typisk har kvinden levet et liv, i mange år, hvor hun har været meget optaget af mandens behov,
for hele tiden ikke at hidse ham op, eller for at undgå nogle ting, så hun helt har glemt hvad kan jeg
egentlig lide?” (Bilag 3; s. 38)
”Mentalisering, det er noget der foregår oppe i hjernen. Det er det, vi gør når vi tænker, altså
reflektere over tingene og vi kan stille spørgsmålstegn der, hvad skal vi sige, der stimulere
mentaliseringen, altså ’hvordan tror du dit barn har det i dag?’. ’Hvordan havde ”Peter” det i
morges da han kom af sted til skole?” (Bilag 3; s. 42)
”Ja. Jeg kunne godt se at det foregik lidt hurtigt og madkassen røg ved siden af, og alle de her ting,
men hvordan oplevede mor det ren faktisk? Og det der sker, er jo at når kvinderne får stillet de her
mentaliserende spørgsmål, så sætter det i gang i deres refleksion og så får de opmærksomhed på
deres barn og de begynder ren faktisk også at sætte sig ind i 'hvordan føles det når jeg gør sådan og
sådan eller når ”Peter” gør sådan og sådan.” (Bilag 3; s. 42)
Pædagogerne i empirien gør brug af mentalisering, som man kan se i overstående citater, da de
spørger kvinden om hvordan hun synes det hele foregik, og hvordan hun tror at ”Peter” har det i
dag. Dette gør at kvinden sætter sin refleksion i gang, og begynder at tænke over hvordan hun tror
hendes dreng har det i dag. Det er det der er med mentaliseringen, som man også kan se i mit
teoriafsnit. (”Mentalisering” s. 12) Her er der tale om at kunne genoprette evnen til refleksion, og til
at tænke over hvordan andre mennesker kan have det, f.eks. kvindens børn.
Fordelen ved at bruge mentalisering i forhold til kvinder på et krisecenter, er at mentalisering er en
evne som kan læres. Mentalisering giver en mulighed for positive forventninger til
udviklingsmuligheder, i dette tilfælde til den voldelige partner. (Christensen; 2011) Arbejder man
med mentalisering som behandlingsteori, er det vigtigt at man har et spørgende, nysgerrig og ”ikke
vidende” indstilling. Dette gør pædagogerne også hvis man ser på overstående citat. Pædagogen
spørger kvinden ’Hvordan havde ”Peter” det i morges da han kom af sted til skole?’, selvom
14
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
pædagogen tydeligt kunne se at det gik lidt skævt mellem dem, stiller hun stadig sådant et
spørgsmål, for at vise kvinden at pædagogen ikke ved hvad der sker inde i kvinden, så derfor må
kvinden selv sætte ord på hvad der skete.
”Også med fokus på retraumatisering. Det der med at man skal ikke køre i kvindens historie igen
og igen, fordi jo flere gange hun egentlig fortæller sin historie jo flere gange oplever hun også igen
det som hun har været udsat for. Og det er ikke godt for hende, eller børnene.” (Bilag 3; s. 40)
Jeg har fokus på, at pædagogerne på krisecenteret har sagt at de ikke vil få kvinderne til at
genfortælle deres historie, som i overstående citat. Men jeg vil ud fra min teori tolke, at hvis
krisecenteret arbejder med miljøterapi, bliver deres fortællinger skrevet ned i form af en
caseformulering, netop for at hjælpe kvinderne, og så de ikke behøver at fortælle deres historie
mere end en gang. Dette vil også hjælpe pædagogerne til at kunne sætte sig ind i hvad det egentlig
sker inde i kvinden, og hvilke problemstilling hun har.
Delkonklusion (Malene)
Jeg kan ud fra arbejdshypotesen: ”Hvordan kan pædagoger arbejde aktivt med livsfortælling og
mentalisering i forhold til kvinderne?” og min analyse, konkluderer at pædagogerne på krisecenteret
hjælper kvinderne til at kunne finde sig selv igen, samt at genopdage egne behov, lyster og følelser.
Derudover kan jeg konkludere at livshistorie og caseformidling er en god måde at få kvinderne til at
bearbejde deres oplevelser på og finde evnen til at kunne reflektere igen, hvis de f.eks. har deres
børn med på krisecenteret. Og hvis kvinderne f.eks. har børn med, vil kvinderne udover at, genfinde
egne behov, lyster og følelser, også begynde at tænke over hvordan mon ”Peter” har det, og
hvordan oplevede jeg selv den situation vi stod i, lige før.
15
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
Mindfulness (Sandra)
Mindfulness hjælper os med at blive mere klar over vores individuelle potentiale og essens, vores
oprigtige behov og værdier, og dermed bliver vi mindre sårbare over for den stress, vi kommer ud
for i hverdagen, såsom at når vi forsøger at følge omgivelsernes krav og normer, i stedet for at være
tro mod os selv, at sætte os selv før alt og alle. Mindfulness hjælper os til at kunne hvile og agerer i
os selv, det vil sige at, når vi har fundet helt ind til vores eget center, jo bedre bliver vi til at kunne
tage kontakt til andre, og derved få en bedre relation til vores omgivelser. Mindfulness hjælper os
også med at kunne folde vores potentiale ud, og hjælper os med at kunne nå ind til den del af os
selv, der er vores sande kerne, der hvor vores drømme og frygt gemmer sig, vores værdier og
ambitioner. At kunne være sig selv, og være sin kerne bevidst, er vores fundament for at kunne
handle rent og oprigtigt. Mindfulness er, når vi anerkender det, som er. At vi acceptere de tanker,
følelser, oplevelser og sanseindtryk der præger dette øjeblik du er i, det hele handler om nuet.
(Mandrup; 2007)
Hvad kan vi bruge mindfulness til? (Sandra)

Bedre beslutninger: Vores beslutninger tager afsæt i det, der sker lige nu og her, i de
omstændigheder der er i spil lige i dette øjeblik, ikke ønsker om fremtiden eller irritation
over fortiden. Beslutninger som tages i den givende sag, og ikke alle mulige andre tidligere
sager. Det handler om nuet. (Mandrup; 2007)

Stærkere intuition: Intuitionen skærpes på to måder: Du bliver bedre til at minimere
uvedkommende støj, det vil sige f.eks. tanker der vedrører andre situationer, og andre tider,
f.eks. fortidens irritation. Du får mere direkte adgang til andre dele af den bevidsthed,
hvorved du styrker din evne til at opfatte flere detaljer, og at din hjerne får flere data at
arbejde med. (Mandrup; 2007)

Tydeligere grænsesætning: Det er nemmere at sige til og fra, og nemmere at kunne give
udtryk for sine ønsker, og sætte sine grænser, i forhold til det der sker lige nu og her. I
øjeblikket, muliggør det, at du renser dine fortolkninger af nuet i mørket af fortidens
relationer og situationer som har tæret på en, eller i lyset fra fremtiden, såsom forventninger
for nye udfald eller frygten for gentagelser. Du siger ja eller nej til en given situation, og
ikke en sammensmeltning af lignende situationer. (Mandrup; 2007)
16
Bachelorprojekt

Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
Renere relationer: Dine relationer bliver bedre og mindre tunge af den mentalbagage, du har
med fra tidligere relationer eller lignende omstændigheder, eller samme relation i andre
omstændigheder, hvis du forholder dig til det, der sker lige nu og her, lige nu mellem dig og
den anden. Dit forhold til andre bliver mindre indviklet, dog kun hvis du kan skelne mellem,
hvad der er dine egne følelser, tanker og erfaringer, og hvad der er en andens. (Mandrup;
2007)

Større overskud: Når man forholder sig til nuet, og ikke fortiden og fremtidens sorger og
glæder på forskud, eller dvæle i fortidens mismod eller glæder. Det trætter mindre.
(Mandrup; 2007)

Mindre stress: Ved at man forbliver og lever i nuet, har man mindre tilbøjelighed til at lade
sig opsluge, flyde med og overvinde. (Mandrup; 2007)
Analyse (Sandra)
”Mindfulness er, hvad skal vi sige, det er åndedrætsøvelser – afslappende åndedrætsøvelser, hvor
man får fokus på sit indre og det man mærker. Og det er rigtigt godt især til stressede og
traumatiseret og mennesker i høj stress. De vil i starten opleve at de overhovedet ikke mærker
noget, for så til sidst egentlig at mærke, hvad er det faktisk jeg egentlig mærke inde i mig. Og det
ikke behøver at være noget man hverken løber væk fra eller stille spørgsmålstegn ved, det er bare
sådan det er, det er sådan jeg er. Så det er rigtigt godt og bruge her på krisecenteret.” (Bilag 3; s.
41)
I ovenstående citat, kan vi se hvordan pædagogerne på krisecenteret bruger mindfulness til kvinder
der har meget stress og er traumatiseret i en højgrad. Kvinderne kommer til krisecenteret og er helt
rundt på gulvet, det har været ude for en del stress og pres fra hjemmefronten, og er traumatiseret af
manden og ikke ved hvem kvinden inderst inde er. Mindfulness (”Mindfulness” s. 16) hjælper
kvinderne med at kunne mærke hvem de er, og finde ud af hvad man har inders inde i sig selv, helt
inde i kernen. Det kvinderne kommer til at mærke hos sig selv under mindfulness processen, er
noget de skal acceptere, da de herved har fundet sig selv.
”Det er også rigtigt godt for personalet, for vi er jo som Majken lige fortalte jer før, så bliver vi
(Personalet) meget ramt af de her ting, fordi stress og traumer smitter, i ens nervesystem, det er
noget der sker oppe i hjernen. Så vi bruger det, når vi kan, her nede på krisecenteret, både i form af
17
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
små øvelser for tre til fem minutter, ganske korte øvelser, men også længerevarende hvor vi har
noget yoga med inde i.” (Bilag 3; s. 41)
Pædagogerne på krisecenteret lever med en del traume og stress i deres hverdag, det er aldrig sjovt
at komme tæt ind på livet hos en kvinde der er i en langvarig periode har fået tæsk af deres partnere,
vide hele deres historie og se deres varige mén. Mindfulness er ligeså godt at bruge for
pædagogerne selv, som det er at bruge det som behandling af de kriseramte. I det ovenstående citat,
fortæller pædagogerne at de bliver opslugt i kvindernes traume og stress smitter. Her er det godt for
pædagogerne at de er opmærksomme på lige at stoppe op og give sig selv en mindfulness, i form at
man skal være tilstedet nuet, og derved ikke lader sig opsluge hvad der sker omkring en.
”Og det vil sige at hun har brug for de der ting som ro og overblik over sin situation, hun har brug
for hjælp, beskyttelse og omsorg. Dybest set. Mad i køleskabet og den slags ting.”(Bilag 3; s. 37)
Under kvindens ophold på krisecenteret, er det vigtigt at pædagogerne hjælper kvinden med at
komme på rette vej igen. I ovenstående citat kan man sige at ved hjælp af mindfulness, giver
kvinden mere overskud i hverdagen, ved at hun skal fokusere på nuet og ikke det der har været eller
det der kommer. Samtidig kan man sige at ved at kvinden får ro og overblik over sin situation, så
kan hun komme til at mærke sig selv og derved begynde at bearbejde sin situation. Mindfulness og
pædagogerne er sammen om at hjælpe kvinden i ovenstående citat, netop ved at mindfulness giver
kvinden mere overskud ved hjælp af at hun skal fokusere på nuet, og pædagogerne hjælper kvinden
med de praktiske ting.
”Altså man kan også sige at det at bosætte sig i en lejlighed, måske et helt nyt sted, det kan faktisk
gøre at nogle kvinder kommer i krise igen, de kan komme ind i det der angstprovokerende felt igen,
finder han mig, hvad nu med det der, og mange andre ting der kan gøre at hun ligesom kommer
tilbage til samme startpunkt igen, i krise igen, og så komme de ud og sat sig i en lejlighed og så skal
de hele en gang til, ro og orden og mad.” (Bilag 3; s. 37)
I ovenstående citat er det vigtigt at kvinden ikke kommer på egne ben før hun kan stå på egne ben
på krisecenteret, ved at hun selv kan gøre de daglige praktiske ting, samt at skulle sørge for hun har
mad i køleskabet. Dette gør også at kvinden ikke vender tilbage til krisecenteret og sin voldelige
partner. I ovenstående citat kan mindfulness gøre at kvinden får større overskud, og kvindens
intuition bliver bedre. Med hensyn til kvindens intuition, sker der at kvinden bliver mere bevidst
18
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
omkring hvem hun er, samt at kvindens fortids støj bliver minimeret, samtidig med at kvinden
bliver stærkere til at sige til og fra, hvad hun ønsker og håber på.
”Mange synes det er rigtigt spændende første gang, men mærker stort set ikke en skid og så har de
ikke lyst til det, fordi så skal de lige sætte en vaske over, de skal lige – eller også så er det
personalet, vi skal lige tage telefonen, vi har ikke tid i dag, vi skal også have handlet ind og pyntet
op til jul. Det er det der er udfordringen ved mindfulness” (Bilag 3; s. 41)
Mindfulness er en øvelse som i bund og grund går ud på at kunne mærke sig selv og finde ro.
Kvinderne som kommer på krisecenteret har en masse uro og bagage, og de ved faktisk ikke hvem
de er inderst inde. Derfor er det vigtigt at pædagogerne står fast, og får alle kvinderne med til at
udføre mindfulness. I ovenstående citat kan man sige at kvinderne er meget stressede, og hvis de
ikke lige når det og det de skal nå, så kan de måske ende ud med at tro de får tæsk. Derfor er det
vigtigt at bruge mindfulness i kvindernes situation, at de kommer til at slappe af i sig selv, og finde
ro. Ved også at bruge mindfulness vil kvinderne kunne komme til at anerkender det som er sket
med dem, og der ved få sat en virkelighed på deres situation. Dette kan man se i ovenstående citat,
med at kvinderne undviger fra at skulle lave mindfulness.
Delkonklusion (Sandra)
Jeg kan ud fra min arbejdshypotese: ”Hvilket pædagogisk redskab/aktivitet kan pædagogerne
benytte til at hjælpe kvinderne med at komme ud af deres krise?” konkluderer, ud fra min analyse,
at mindfulness er en god aktivitet til at få kvinderne på krisecenter til at finde ro, finde sig selv,
anerkende hvem de er og derved kommer de til at bearbejde deres situation. Ved brugen af korrekt
mindfulness i det pædagogiske arbejde, giver det kvinden en selvtillid til at i sidste ende at kunne
klare sig selv, og være stærk nok til at sige nej til en eventuel voldelig partner. Dog er det ikke nok
med en korrekt mindfulness proces, pædagogerne skal også give sig tid og give kvinden tid til at
komme sig efter sådan en omgang, det er ikke nok med lidt beskyttelse og omsorg, men virkelig
hjælpe kvinden igennem, så hun ender på egne ben og uden bekymring for voldelige partnere.
19
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
Lovgivning på et kvindekrisecenter (Matilde)
Kvindekrisecentrene i Danmark hører under Servicelovens § 109, der siger at kvinder skal tilbydes
et midlertidigt ophold på et krisecenter, hvis hun har været udsat for vold, trusler om vold eller er
blevet sat i en anden form for krisesituation, i forhold til hendes familie- eller samlivsforhold.
Det er ligemeget om hun er dansk statsborger eller ej, og ligemeget hvor i landet hun henvender sig
og det kan ske når som helst - altså på alle tidspunkter af døgnet. Andre myndigheder, såsom
kvindens kommune, politiet o.lign. kan også henvise kvinden til et krisecenter. Kvinden kan have
børn med på krisecenteret og krisecenterets hovedopgave er ifølge Serviceloven at yde støtte og
omsorg. (Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration, og Sociale Forhold; 2014) (LOKK; 2014)
Når en kvinde henvender sig til et krisecenter er det ifølge Servicelovens § 109 stk.3 lederen der
træffer afgørelsen omkring om kvinden kan visiteres til krisecenteret – altså om hun hører ind under
deres målgruppe. Kvindens kommune er dem der har myndighedsansvaret for kvinden. Dvs. at det
er dem der har handlepligten i forhold til at sikre at kvinden og eventuelle børn får de ydelser de har
ret til efter Serviceloven. Der er ifølge lovgivningen ingen grænse for hvor længe kvinden må have
et ophold på krisecenteret, og heller ikke nogle bestemmelser for hvilke målsætninger krisecenteret
skal have for deres indsats for kvinderne. Servicelovens § 109 stk.2 beskriver at et hvert ophold er
anonymt, og kvinderne får hemmelig adresse på krisecenteret, så den voldsudøvende ikke har
mulighed for at finde kvinden. Servicelovens § 109 stk.4 siger at kvindens kommune har pligt til at
tilbyde råd og vejledning fra en familierådgiver i forhold til bolig, økonomi, daginstitutioner, skoler
osv. når kvinden skal flytte fra krisecenteret. Men dette gælder kun hvis kvinden har børn.
(Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration, og Sociale Forhold; 2014) (LOKK; 2014)
En anden lovgivning som pædagogerne på et krisecenter skal kende, er Straffeloven. Grunden til at
de skal kende den, er så de kan vejlede kvinden til hvad hun har af muligheder, når hun vælger at
melde voldsudøveren til politiet. Når en kvinde kommer på krisecenter, fordi hun har været udsat
for vold, har hun nemlig mulighed for at anmelde voldsudøveren til politiet, så han kan blive straffet
efter straffelovens § 244 hvis det har været vold, som ikke kan betegnes som af særlig farlig
karakter. I dette tilfælde kan voldsudøveren straffes med en bøde eller fængsel i op til 3 år. Men
hvis det derimod kan betegnes som vold af særlig farlig karakter, kan voldsudøveren straffes efter §
245, med fængsel i op til 6 år. Hvis volden har været ekstrem grov, eller at kvinden har fået store og
meget alvorlige skader af volden, kan voldsudøveren ifølge Straffeloven § 246 straffes med fængsel
20
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
i op til 10 år. (LOKK; 2014) (Justitsministeriet; 2014)
Politiet har så også forskellige muligheder for at beskytte kvinden fremover. Bl.a. kan hun anmode
dem om at lave et tilhold imod voldsudøveren, hvis han gentagne gange krænker det man kalder for
kvindens fred. Dvs. at voldsudøveren får et forbud imod at kontakte kvinden, og hvis han gør det
alligevel, kan han straffes. Når man snakker om at krænke kvindens fred, er det fx ved at
voldsudøveren stalker hende, kontakter hende via sms, Facebook, Twitter osv. (LOKK; 2014)
(Justitsministeriet; 2014)
En anden mulighed, politiet har, er at udstede et opholdsforbud imod voldsudøveren. Det betyder at
voldsudøveren ikke må opholde sig eller færdes i bestemte områder. Det kan fx være i nærheden af
kvindens bolig, arbejdsplads, opholdssted (fx et krisecenter) o.lign. Formålet med et opholdsforbud
er at politiet på denne måde kan oprette en ”sikkerhedszone” for kvinden. Politiet udsteder et
opholdsforbud, hvis ikke et tilhold er nok, for at de kan beskytte kvinden eller hvis voldsudøveren
gentagne gange har ovetrådt tilholdet. Hvis voldsudøveren med vilje overtræder tilholdet eller
opholdsforbuddet kan han straffes med en bøde eller fængsel i op til 1 år. (LOKK; 2014)
(Justitsministeriet; 2014)
Når en kvinde har været udsat for vold af hendes ægtemand og kommer på krisecenter, har hun
ifølge § 34 i Loven om ægteskabs indgåelse og opløsning ret til øjeblikkelig skilsmisse, uden
ægtemandens samtykke, hvis ægtemanden har udøvet vold af grovere karakter. Derfor slipper hun
for de 6 måneders separationstid, som normalt skal finde sted, hvis manden ikke giver samtykke til
skilsmissen. Efter skilsmissen har kvinden mulighed og ret til at søge hjælp til sin egen og
eventuelle børns forsørgelse, da der ved skilsmissen ophører den gensidige forsørgerpligt man har,
når man er gift. (Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration, og Sociale Forhold; 2014)
Tværprofessionelt samarbejde for pædagogerne på et krisecenter & lovgivning
herom (Matilde)
Kvindekrisecentrene i Danmark har tværprofessionelt samarbejde med mange forskellige offentlige
instanser. Samarbejdet kan være med kvindens kommunes socialforvaltning, familieafdelingen,
borgerservice o.lign. og Statsforvaltningen, hvis kvinden har børn med på krisecenteret. Det kan
21
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
også være politiet, hvis kvinden skal have et tilhold imod den voldsudøvende, eller der køre en
retssag imod den voldsudøvende. Derudover kan det være kvindens læge, børnenes
sundhedsplejerske, folkeskole, daginstitutioner osv. Fælles for dem alle i det tværprofesionelle
samarbejde, er at de ifølge Forvaltningsloven § 27 har tavshedspligt om kvindens private forhold.
Hvis krisecenteret og de andre offentlige instanser skal udveksle oplysninger om kvinden, skal de
ifølge Forvaltningsloven § 28 først indhente en samtykkeerklæring fra kvinden, hvor hun skriver
under på at de godt må udveksle oplysningerne. Hvis krisecenteret eller de andre offentlige
instanser ikke overholder Forvaltningslovens § 27 og 28, kan de straffes efter Straffelovens § 152,
der siger at hvis de bryder deres tavshedspligt, kan de straffes med bøde eller fængsel i op til 6
måneder. § 152 stk. 2 siger at hvis de har brudt deres tavshedspligt og det har medvirket til at det
kan påføre personen betydelig skade eller risiko, kan de straffes med fængsel i op til 2 år.
Når kvinden har skrevet under og dermed givet samtykke, kan krisecenteret og de andre offentlige
instanser anmode hinanden om oplysninger, om kvinden og hendes sag, efter Retsikkerhedsloven §
11a. (UCSJ, 2013)
Derudover har alle mennesker ifølge Serviceloven § 152 underretningspligt, der siger at de skal lave
en underretning til kommunen, hvis de har mistanke om at et barn lider under omsorgssvigt, bliver
slået osv. Offentlige instanser har også denne underretningspligt. Men for dem er den ifølge
Serviceloven § 153 skærpet, og dvs. at hvis ikke de laver en underretning, så kan de straffes efter
Straffeloven. (UCSJ, 2013)
Analyse (Matilde)
Som beskrevet i mit teoriafsnit, hører krisecenteret ind under Serviceloven § 109, der siger at
kvinden skal støttes og have omsorg fra pædagogerne, og det kan man se at de lever op til igennem
den samtale de har med kvinden, ligeså snart hun er blevet visiteret til et midlertidigt ophold på
krisecenteret. (”Lovgivning på et kvindekrisecenter” s. 20) Det kan man se i nedenstående citat,
som jeg har hentet fra vores empiri:
”Jamen så tager vi jo en snak med kvinden og ligesom høre hvad hun tænker opholdet skal
indebære og hvad er det vi skal arbejde med, hvad kan kvindes ønsker være for fremtiden.” (Bilag
3; s. 37)
Før at pædagogerne på krisecenteret må og kan hjælpe kvinden, skal de, som jeg har beskrevet i mit
teoriafsnit og ifølge Forvaltningsloven § 28, indhente en samtykkeerklæring fra kvinden.
22
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
(”Tværprofessionelt samarbejde...” s. 22) Det kan man se at de lever op til i nedenstående citat. Her
fortæller pædagogerne Majken og Pia nemlig, at det er det første de gør når en kvinde bliver
indskrevet på krisecenteret.
”der er nogen samtykkeerklæringer som hun skal have underskrevet, det er rigtigt vigtigt i forhold
til at vi skal arbejde med hendes sag og kunne videregive informationer til hendes kommune. Så der
er nogle helt elementære regler der skal overholdes i forhold til det.” (Bilag 3; s. 37)
Pædagogerne fortæller også at de har tværprofessionelt samarbejde med flere forskellige instanser,
som man se i nedenstående citat:
”Vi har jo vores psykolog tilbud i huset, så der kommer både voksen psykolog og børnepsykolog. Så
har vi selvfølgelig sagsbehandlere fra kvindernes hjemmekommune, både voksen og
børnesagsbehandlere, så har vi politi, statsforvaltning, skole og daginstitution, sundhedsplejerske,
sygehus nogle gange, psykiatrien, misbrugscenter, hvad der nu er brug for.” (Bilag 3; s. 40)
Når de har dette samarbejde, for at kunne hjælpe kvinden på bedst mulig måde, skal de have
indhentet samtykkeerklæringen, for at de må udveksle oplysninger instanserne imellem. Dette lever
de op til, i forhold til Forvaltningsloven § 28.
Når kvinden skal flytte ud fra krisecenteret har hendes kommune, ifølge Serviceloven § 109 stk. 4,
pligt til at hjælpe hende med at komme godt videre i livet, med rådgivning om bolig, økonomi osv.
og i forhold til skole, daginstitution osv. hvis hun har børn, og det kan man se i nedenstående citat,
at hun får hjælp til igennem krisecenteret.
”og der har vi faktisk den mulighed på krisecenteret at hjælpe kvinden med at få tilknyttet en
familierådgiver, koordinerende familierådgiver, som så kan hjælpe hende med at få styr på
tilværelsen i den nye kommune.” (Bilag 3; s. 38)
Delkonklusion (Matilde)
Jeg kan ud fra min arbejdshypotese: ”Hvilken lovgivning arbejder medarbejderne/pædagogerne
under, på krisecenteret? Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartnere har krisecenteret? Og
hvilken lovgivning gælder for det tværprofesionnelle samarbejde?” og min analyse, konkluderer at
23
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
pædagogerne lever op til hvad lovgivningen siger. Ifølge Servicelovens bestemmelser giver de
kvinden støtte og omsorg, for at hun kan komme ud af hendes krisesituation. De hjælper hende også
med at få kontakt med de forskellige tværprofessionelle samarbejdspartnere de har. Bl.a.
kommunen, psykolog osv., så de også kan hjælpe hende med at opfylde hendes fremtidsdrømme
med hensyn til bolig, økonomi osv. og her overholder de også Forvaltningslovens bestemmelser om
at de skal indhente en samtykkeerklæring fra kvinden, før de må udveksle oplysningerne med
samarbejdspartnerne.
Voldsformer (Line)
Der er 5 former for vold, fysisk, seksuel, psykisk, økonomisk og materiel.
”Den fysiske vold, er den vold som opfattes som den ”rigtige vold”. Der, hvor man kan se de blå
mærker og den der forårsager umiddelbar fysisk smerte. Det kan være slag, skub, spark, blive
kastet ind i en væg eller ned at trappen, kvælningsforsøg, knivstik eller vold med våben. Den fysiske
vold kan have døden til følge.” (LOKK; 2014)
”Den seksuelle vold er at være tvungen til en seksuel handling, som kvinden ikke ønsker eller ikke
har lyst til. Der kan være tale om voldtægt, eller andre seksuelle handlinger såsom at blive tvunget
til at skulle sove med mandens venner, eller det kan være tvungen til prostitution.” (LOKK; 2014)
”Den psykiske vold er mest udbredt. Den psykiske vold handler om kontrol og isolation. Den
psykiske vold er ikke altid umiddelbar synlig for en udenforstående. Den handler om direkte eller
indirekte trusler eller at nedgøre eller ydmyge kvinden - ofte i andres påhør. Der er aldrig fysisk
vold uden der er psykisk vold.” (LOKK; 2014)
”Den økonomiske vold vil sige at være nægtet adgang til penge, at skulle aflevere de penge hun
selv tjener, at tigge og bede om penge til mad og lommepenge. Men det kan også handle om, at
voldsudøveren sørger for at sætte den voldsudsatte i gæld.” (LOKK; 2014)
”Den materielle vold betyder, at han ødelægger ting f.eks. indbo og personlige ejendele. Det er her
vigtigt at bemærke, at volden har en hensigt og er velovervejet. Han ødelægger aldrig sine egne
ting. Han kommer ikke lige pludselig til at smide sin egen computer ud af vinduet – det er altid
kvindens ting det går ud over.” (LOKK; 2014)
”Mange voldsudsatte bliver udsat for flere former for vold samtidig. Det voldelige forhold udvikles
typisk over tid og volden tiltager i grovhed og hyppighed. Et voldeligt forhold kan stå på i længere
tid, ofte i årevis, mens volden langsomt tiltager og bliver værre” (LOKK; 2014)
24
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
Johan Cullberg (Line)
- Krise teori
Johan Cullberg har udviklet teorier om kriser. I hans kriseteori har han beskrevet fire faser, som en
person går igennem, når de er i krise. (Cullberg; 2007)
Den første fase er Chokfasen og den kan vare fra korte øjeblikke til flere dage. I denne fase vil den
kriseramte holde al virkelighed på stor afstand, fordi personen ikke kan rumme og bearbejde alt det
der er sket. Udadtil kan personen virke rolig, men indeni er alt kaos, og senere hen, når den
kriseramte på vej ud af denne fase, kan personen have rigtig svært ved at huske hvad der er sket,
pga. fortrængning af virkeligheden. (Cullberg; 2007)
Den anden fase er Reaktionsfasen som kan vare 4-6 uger. Denne fase begyndes, når den kriseramte
så småt begynder at indse hvad der er sket, efter at have prøvet at fortrænge det så længe. Det er her
at den kriseramtes forsvarsmekanismer træder frem. Det er også i denne fase at den kriseramte
begynder at søge svar, fx ”Hvorfor skete det for mig? Hvorfor gjorde jeg ikke noget?” osv. Den
akutte fase er hvor den kriseramte befinder sig i enten chokfasen eller reaktionsfasen. (Cullberg;
2007)
Den tredje fase er Bearbejdningsfasen, som begynder at indtræde når reaktionsfasen stille og roligt
stilner af. Denne fase træder tydeligst frem et halvt til et helt år efter krisen. Det er i denne fase at
den kriseramte virkelig kan fokusere på fremtiden, i stedet for at have fokus på traumet i fortiden.
(Cullberg; 2007)
Den fjerde og sidste fase er Nyorienteringsfasen. Denne fase kan man sige er en del af resten af
personenes liv. Det der er sket, vil altid være der og være en del af deres liv og hverdag, men det vil
ikke behøve at være en hindring for personen at leve et normalt liv. Der vil komme nye interesser
og nye relationer at fokusere på i stedet. Der vil stadig komme påmindelser og smerte, men
personen vil være stærk nok til at overkomme det og komme videre. (Cullberg; 2007)
Forsvarsmekanismer i den akutte fase (Chokfasen og reaktionsfasen) (Line)
Forsvarsmekanismer er en reaktion hvis formål er at beskytte Jeget for oplevelsen af farlige ting og
trusler. Forsvarsmekanismer kan være rigtig behjælpelige for den kriseramte, men kan derimod
også bibeholde den kriseramte i den selv samme krise som der prøves at komme ud af, og derved
25
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
gøre det utroligt svært at bevæge sig imod bearbejdningen som sker i bearbejdningsfasen.
(Cullberg; 2007)
Eksempler på forsvarsmekanismer: Regression: Denne forsvarsmekanisme kommer til udtryk ved at
den kriseramte kan blive voldsomt klyngende eller ved at der forekommer heftige og voldsomme
vredesudbrud. Fornægtelse: Denne forsvarsmekanisme fornægter man virkeligheden, støder den fra
sig så at sige. Man kan ikke acceptere tingene som de er, selvom at man inden i er fuldstændig klar
over hvad det er der sker. Projektion: Dette er når den kriseramte fx skyder sin egen skyldfølelse
over på andre, eller sin egen smerte, vrede, generelt alle følelser som den kriseramte kan føle, kan
projekteres over på de nærmeste og andre for ikke selv at skulle arbejde og føle følelserne selv, og
for at få andre til at arbejde med dem i stedet for at skulle gøre det selv. Dette kan skabe en voldsom
splid og problemer og derfor også hæmme den kriseramte i selv at komme videre. Rationalisering:
Denne form for forsvarsmekanisme gør at man ikke vil erkende ens egen svaghed, betydningen
formindskes, fx: ”Det var heller ikke så slemt at han kastede mig ned af trappen, han kunne have
gjort andre ting der er værre.” (Cullberg; 2007)
De tre P’er (Line)
De tre P’er står for: Privat, Personlig og Professionelle som er en model man kan arbejde med, til at
forstå ens egne grænser og brugerens grænser. Den skal bruges som hjælp til at se, hvad det er man
tager med sig i sit arbejde, ubevidst og hvad man i virkeligheden bør gøre. Modellen kan også
bruges, hvis der fx er opstået en konflikt på arbejdspladsen, mellem den professionelle og en bruger,
til at se om der måske er overtrådt nogle grænser, den ene eller den anden vej. Man skal som
hovedregel, bruge så lidt som muligt af sig selv fra den private cirkel. Den personlige cirkel er okay
at trække på i sit professionelle arbejde, og man skal bruge den Professionelle cirkel mest i sit
arbejde. (Mørch; 2002)
De 3 P’er er en model med tre cirkler som er lagt inden i hinanden. Den inderste cirkel er den
Private cirkel, det er her at ens egne følelser, ens egne bevidste og ubevidste behov og private
holdninger ligger. Denne cirkel er markeret/fremhævet. Dette er fordi det skal tydeliggøres, at man
ikke må overtræde denne grænse, i forhold til at kunne arbejde professionelt. Den næste cirkel der
ligger udenom den private, er den Personlige cirkel. Det er her viden om andre mennesker,
relationer og hvad man selv kan bidrage til disse, er. Den tredje og sidste cirkel er den
26
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
Professionelle cirkel. Det er her at ens faglige viden ligger, viden om den målgruppe man arbejder
med, generelt viden der har med ens arbejde at gøre. (Mørch; 2002)
Splitting (Line)
Hvad er splitting? Splitting er når en person deler deres omgivelser, deres hverdag op i godt/skidt,
gode/onde, ja/nej osv. Splitting kan forekomme på grund af svigt i tidlig barndom, der hvor det er
man skal udvikle tillid og knytte sig til andre, en primær person. Hvis dette ikke sker og der måske i
stedet forekommer svigt, kan der udvikles splitting, hvor man derved ser verden i sort og hvid, god
og ond. Splitting kan også opstå pga. kraftig svigt, fysiske eller psykiske misbrug. Personen kan
ikke finde ud af at opfatte de små nuancer i deres hverdagsliv, men kan kun opleve sine omgivelser,
deres hverdag og andre personer som plus eller minus. Personen der splitter kan få andre til at
opfatte dem eller se dem som enten rigtig sympatiske, mennesker med lidt problemer, og de kan
prøve at få andre til at få ondt af dem og derfor få dem til at hjælpe dem. Eller de kan få andre til at
opfatte det stik modsatte, som ekstremt usympatiske, der bare burde lære at opføre sig ordenligt.
Personen der splitter kan også gå ind og splitte i grupper, fx få den ene person til at føle sig som en
del af fællesskabet, men samtidig få den anden til at føle sig ligegyldig og udstødt. De idealisere
nogle og frastøder andre. En af grundene til at splitting kan opstå, er for beskytte personen imod
modsatrettede følelser, som de ikke kan finde ud af at rumme og derfor holdes følelserne adskilt fra
hinanden. Så man kan sige at de splitter imellem andre for at få fokus væk fra dem selv, da de
faktisk selv er splittede. (Dyhr; 2014)
Analyse (Line)
I empirien står der ”Vi, os pædagoger, kan også blive smittet af deres historier, så vi nærmest føler
noget, hvad skete der lige her, som regel fryser vi eller kan gå helt i sort nærmest og det er tegn på
at vi er blevet ”smittet” på en eller anden måde af den her historie.” (Bilag 3; s. 40) og ” Ja eller
også lader os løbe med noget, som kvinden føler” (Bilag 3; s. 40) og ”Ja vi må da gøre et eller
andet” (Bilag 3; s. 40) Her i det første citat beskriver pædagog Majken hvordan det er at de kan
blive påvirket af de kriseramte kvinder på krisecenteret og i det næste citat følger pædagog Pia op
med at forklare at de på grund af påvirkning af den kriseramte kvinde kan føle at de bør gøre noget
mere, bør hjælpe dem noget mere end det de i forvejen gør, og det er her at jeg kan se at det er på
27
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
grund af at kvinden er i den akutte krise, som Johan Culberg har beskrevet, og som der står
beskrevet i mit teori afsnit (”Johan Cullberg” s. 25). Dette kan jeg se da når man er i den akutte
krise, at så er der en del forsvarsmekanismer der slår til, bl.a. Projektion. I dette eksempel med at
pædagogerne bliver revet med, bliver smittet, af kvinden og hvad hun siger, vil jeg sige at dette er
projektion fra kvindens side. Projektionen i dette tilfælde er at kvinden, den kriseramte, projektere
egne følelser over på pædagogerne og derved får dem til at arbejde hårdt på at hjælpe, i stedet for at
arbejde med det selv. Og ved at kvindens forsvarsmekanismer gør dette, kan jeg også se at netop det
mønster bevæger sig meget over imod Splitting, som også står beskrevet i mit teori afsnit.
(”Splitting” s. 27) Dette kan jeg se netop fordi at den kriseramte kvinde får hevet pædagogerne ind i
hendes følelser, hun får pædagogerne til at få ondt af hende og derved ”smitte” pædagogerne til at
føle at de bør gøre meget mere for netop denne kvinde, selvom de i forvejen gør et rigtigt stort
stykke arbejde. Dette kunne også have den modsatte effekt, at pædagogerne ville føle at kvinden var
meget usympatisk og derved ville de trække sig lidt tilbage.
I eksemplet, øverst i min analyse, som jeg har taget fra empirien, kan jeg se at pædagogen får brugt
sig selv for meget end hvad han/hun egentlig burde i forhold til når jeg går ind og analysere med De
tre P’er. (”De tre P’er” s. 26) Med det mener jeg, at ved at de kan blive ”smittet” af den kriseramte
kvinde, at de kan blive påvirket af hendes forsvarsmekanismer, projektion og splitting, så betyder
det at pædagogerne har brugt sig selv for meget, og derved brugt private følelser, i deres arbejde.
Det kan være rigtig svært at undgå at bruge sine egne private følelser i sit arbejde, men som man
kan se i det her tilfælde, så er det rigtig vigtigt for pædagogerne på krisecenteret at opretholde en
professionel grænse over for de kriseramte kvinder, for ellers er det nemlig at de kan blive for
påvirket og smittet, af dem. Når pædagogerne åbner op og får brugt sig selv for meget i deres
arbejder, så er det at kvinderne med det samme vil komme til at overtræde deres grænser.
Delkonklusion (Line)
Min arbejdshypotese er: ”Hvilke dilemmaer kan kvinderne sætte pædagogerne i?” og jeg kan ud fra
min analyse konkluderer, at de dilemmaer som de kriseramte kvinder kan sætte pædagogerne i, fx
kunne være at pædagogerne kan have rigtig svært ved at arbejde professionelt da kvinderne hele
tiden overskrider pædagogernes grænser, på grund af at de er i krise og derved har en masse
forsvarsmekanismer og også splitting som slår til. Et andet dilemma kunne være at ved at kvinderne
overskrider pædagogernes grænser hele tiden, kan gøre at pædagogerne får brugt dem selv for
28
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
meget i deres arbejde og får åbnet op for nogle private ting, som derefter kvinderne kan bruge imod
dem, og derved kan pædagogerne ende med at blive kørt psykisk ned af det psykiske pres ved at
kvinderne hele tiden er over dem, men dette er selvfølgelig kun hvis de ikke arbejder professionelt.
29
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
Samlet konklusion
Vores overordnede problemformulering lød således: ”Hvordan kan pædagoger arbejde med enlige
voldsramte kvinder på et krisecenter?” For at kunne besvare den, udarbejdede vi nogle
arbejdshypoteser, som vi derefter analyserede med vores teori og empiri. Og ud fra det kan vi
konkluderer at pædagogerne kan arbejde med kvinderne igennem Livshistorie, fordi dette kan
hjælpe kvinderne med at bearbejde deres dårlige oplevelser. Mentalisering kan pædagogerne også
bruge i arbejdet med kvinderne, da dette får dem til at reflektere over deres situation, deres egne
følelser, andres følelser og almindelige dagligdags gøremål, fx hvor tit man går i bad.
Vi kan konkluderer at Mindfulness er et godt redskab til at få de kriseramte kvinder til at slappe af,
mærke sig selv, få ro i krop og sind, selvom dette kan være utroligt svært, da de er i høj stress pga.
krise. Derudover er Mindfulness også et godt redskab til pædagogerne, da de selv kan have tendens
til at komme op i et stress niveau pga. kvindernes situation.
Ud fra afsnittet om lovgivningen, som pædagogerne skal arbejde under, kan vi konkluderer at de
overholder denne. Ifølge Serviceloven skal de nemlig yde støtte og omsorg til kvinderne, og hjælpe
dem videre med deres liv, og det er det hovedmål de har med deres arbejde på krisecenteret.
Forvaltningslovens bestemmelser skal de overholde i deres tværprofessionelle samarbejde, og dette
gør de ved at de får kvinden til at underskrive en samtykkeerklæring som det første, når hun bliver
indskrevet på krisecenteret. Pædagogerne har også kendskab til Straffeloven, og dette skal de have,
så de kan råde og vejlede kvinderne i forhold til hvad de kan stille op med deres voldsudøver.
Vi kan også konkludere at pædagogerne kan arbejde med kvinderne bedst muligt i den tredje
krisefase, der er bearbejdsningsfasen, fordi det er her kvinden kan begynde at fokusere mere på
fremtid, end på fortid. Udover at pædagogerne skal arbejde med kvinderne, skal de også arbejde
med dem selv og deres egne grænser, da dette er utrolig vigtigt for dem, i forhold til at de kan
arbejde professionelt.
Alt i alt kan vi konkluderer at pædagogerne bruger flere forskellige pædagogiske redskaber, i deres
arbejde med de kriseramte kvinder, for at de på bedst mulig måde kan hjælpe dem videre til et
tilfredstillende liv, uden vold.
30
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
Perspektivering
Igennem vores bachelorprojekt, er der et meget vigtigt spørgsmål der dukkede op. Nemlig, hvorfor
er der ikke nogen lovgivning på området for efterværns arbejdet for kvinderne på et krisecenter, når
hun ikke har børn? Det er nemlig sådan at kvindens kommune har pligt til at hjælpe hende med at
starte et nyt liv, når hun flytter fra krisecenteret, men kun hvis hun har børn. De enlige kvinder er
meget overladt til sig selv. Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har alle
kvindekrisecentrene i Danmark en plan for deres efterværnsarbejde med kvinderne.
Dette indebærer:

At kvinden får tilknyttet en kontaktperson som hun kan have tillid til, både under opholdet
på krisecenteret, men også bagefter, når hun er flyttet derfra

At kvinden får muligheden for at komme til psykologsamtaler

At kvinden får hjælp til kontakten med andre offentlige instanser, fx kommunen

At kvinden får hjælp til at finde en bolig, og hjælp til at få møbler osv. til boligen, da
kvinden tit ejer meget lidt når hun flytter fra krisecenteret

Tilbud om at komme med til sociale arrangementer sammen med ligesindede

Hjælp til at oprette, genoprette eller vedligeholde kvindens netværk, i form af familie, gamle
venner, nye venner, kolleger, naboer osv. (Christensen m.fl.; 2010)
Men fælles for alt efterværnsarbejde, ligemeget hvilket krisecenter det er og ligemeget hvor i landet
vi snakker om, så er det kvinden der selv skal tage initiativet til at opretholde kontakten, for at hun
kan få det nødvendige efterværn. Og her stiller vi os selv spørgsmålet; ”Hvad hvis ikke hun har
overskuddet, selvtilliden osv. til at kunne klare dette selv? Skal hun så bare passe sig selv?”
På den baggrund har vi valgt at lave et handleforslag til et efterværn for hvordan de enlige
voldsramte kvinder kan hjælpes, når de er flyttet fra krisecenteret, og dette vil vi fremlægge til vores
mundtlige eksamen.
31
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
Litteraturliste
Primær litteratur
Brønd, Christa; Porse Nielsen, Anna (2008): Antropologiske værktøjer – Trekantområdets
videncenter for kompetenceudvikling - Værktøjsmanual. Future Experience.
Christensen, Else (2011): Børn i familier med vold – teorierne bag behandlingsmodellerne.
Servicestyrelsen.
Cullberg, Johan (2007): Krise og udvikling. 5. udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag.
Mandrup, Charlotte (2007): Mindfulness - Ansvar, selvindsigt og fuld tilstedeværelse.
People’sPress.
Mørch, Susanne Idun (2002): Den pædagogiske kultur. Systime Academic.
Skårderud, Finn; Sommerfeldt, Bente (2014): Miljøterapibogen – Mentalisering som holdning og
handling. Hans Reitzels Forlag.
Sørensen, Mogens (2011): Dansk, kultur og kommunikation – Et pædagogisk perspektiv. 3. udgave.
Akademisk Forlag.
Web-adresser
Barlach, Lise; Stenager, Kirstina (2013): Årsstatistik 2013 – Kvinder og børn på krisecenter. Hentet
den 06.01.2015 på
http://www.lokk.dk/_files/Dokumenter/rapporterogpublikationer/statistikker/rsstatistik2013.pdf
Christensen, Else; Lindstrøm, Maia; Mølholt, Anne-Kirstine (2010): Efterværn for voldsudsatte
kvinder – Krisecentrenes støtte og hjælp til kvinder, som flytter fra centrene. SFI - Det Nationale
Forskningscenter for Velfærd. Hentet den 05.01.2015 på http://www.sfi.dk/rapportoplysninger4681.aspx?Action=1&NewsId=2694&PID=9267
digitalStatus (2012): Hvad betyder digitalisering. Hentet den 11.12.2014 på
http://digitalstatus.dk/support/hvad-betyder-digitalisering
32
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
Dyhr, Karin (2014): Splitting. Hentet den 28.12.2014 på
http://karindyhr.dk/foredrag/dokumenter/pdf/Splitting.pdf
Justitsministeriet (2014): Straffeloven § 244, 245 og 246. Hentet 11.12.2014 på
https://www.retsinformation.dk/FORMS/R0710.aspx?id=164192&exp=1
LOKK - Landsorganisation af Kvindekrisecentre (2014): Danske love og regler. Hentet 11.12.2014
på http://www.lokk.dk/For-fagfolk/Lovstof/Danske-love-og-regler/
LOKK – Landsorganisation af Kvindekrisecentre (2014): Hvad er vold. Hentet den 28.12.2014 på.
http://www.lokk.dk/Viden-om-vold/Hvad-er-vold/
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration, og Sociale Forhold (2014): Serviceloven § 109.
Hentet 11.12.2014 på
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=164215&exp=1#Kap13
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration, og Sociale Forhold (2014): Ægteskabsloven § 34.
Hentet 11.12.2014 på https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163352&exp=1
Nakskov Krisecenter (2015): Om Nakskov Krisecenter. Hentet den 06.01.2015 på
http://www.nakskovkrisecenter.dk/index.php?page=om-krisecenter og
http://www.nakskovkrisecenter.dk/index.php?page=vardigrundlag
Nørgaard, Lars (2011): Hvorfor finder nogle kvinder sig i vold i ægteskabet?. Hentet den
05.01.2015 på http://psykologen.dk/hvorfor-finder-nogle-kvinder-sig-i-vold-i-aegteskabet/
UCSJ (2013): Det tværprofessionelle samarbejde Juridiske rammer og grænser.pdf. University
College Sjælland.
http://fronter.com/cvusj/links/files.phtml/1776030932$794194512$/Arkiv/5.+Semester/03.+Det+tv
_prcent_E6rprofessionelle+element/Det+tv_prcent_E6rprofessionelle+samarbejde+Juridiske+ramm
er+og+gr_prcent_E6nser.pdf
Sekundær litteratur
Groes, Mette (2001): Hustruvold – Solcialrådgiverens arbejdsmetoder. Nordisk Forlag A/S.
Ludvigsen, Ruth (1999): Vold i hjemmet. Flachs Aps.
33
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
Thornye, Ole (2008): Tilknytningsteori – Betydningen af nære følelsesmæssige relationer. Hans
Reitzels Forlag.
Holmes, Jeremy (2003): På sporet af den sikre base – Tilknytningsteori og psykoterapi. DET lille
FORLAG.
Bilag
Bilag 1: Det kvalitative undersøgelsesdesign – Interviewet
Bilag 2: Interviewguide
Bilag 3: Interview med pædagoger på Nakskov Krisecenter (Empiri)
Bilag 4: Samarbejdsaftale med Nakskov Krisecenter
Bilag 5: Bekræftelse på at opgaven er skrevet uden uretmæssig hjælp
34
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
Bilag 1: Det kvalitative undersøgelsesdesign - Interviewet
Formål
Vi vil undersøge hvordan pædagogerne på Kvindekrisecenteret i Rødby
arbejder med de kvinder der er indskrevet der. Hvilke pædagogiske
redskaber de benytter. Hvordan deres arbejdsproces er, når der kommer en
henvendelse fra en voldsramt kvinde. Og hvilke love de arbejder under.
Design
Vi vil lave et kvalitativt interview med pædagogerne Majken og Pia, altså
informanterne i vores undersøgelse. Vi vil optage interviewet på en diktafon
og efterfølgende transskribere det.
Dataindsamling
Vi vil lave et kvalitativt interview, ud fra en interviewguide som vi har
forberedt på forhånd, og som sendes til pædagogerne på forhånd, så de har
noget tid til at forberede sig. Interviewguidens spørgsmål vil laves som
åbne spørgsmål, hvor informanterne Majken og Pia vil kunne komme med
lange uddybende svar. Og så kan vi undervejs i interviewet komme med
uddybende spørgsmål.
Databehandling
Når vi interviewer Majken og Pia optager vi det på en diktafon og
efterfølgende transskribere vi det til pc og lægger det som bilag i vores
bachelor opgave, så vi kan benytte interviewet som primær empiri i
bachelor opgave.
Analyse
I analysefasen, vil vi med det samme transskribere interviewet. Herudover
vil vi benytte relevant teori om de svar der kommer ud af interviewet. Fx
teori om voldsformer, Mindfullness, Mentalisering o.lign.
Verificering
Alt indsamlet empiri er valid idet vi indsamler det fra to pædagoger som
arbejder på Kvindekrisecenteret i Rødby.
Afrapportering
Vi vil skrive en bachelor opgave på mellem 52.000 og 84.000 anslag og den
vil blive bygget op efter retningslinjerne i prøvehåndbogen, for hvordan
bachelor opgaven skal se ud.
I rapporten vil vi inddrage, forklare og formidle resultaterne af vores
feltarbejde på en sådan måde, at andre vil blive optaget af og nysgerrige på
det, som vi formidler.
35
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
Bilag 2: Interviewguide
1. Hvad gør i når en kvinde bliver indskrevet på krisecenter?
2. Hvordan er kvindernes psykiske og fysiske tilstand når de ankommer til krisecenter?
a. Hvordan er deres psykiske og fysiske tilstand når de forlader krisecenteret?
3. Hvilke pædagogiske redskaber bruger i til kvinderne på krisecenteret?
a. Hvordan måler i effekten af jeres arbejde med kvinderne?
4. Er der nogle specielle teori/teoretiker i arbejder ud fra i arbejdet med kvinderne?
a. Og hvorfor bruger i netop det?
5. Hvilke tværprofessionelle samarbejdes partnere har i?
a. Hvordan arbejder i sammen for at hjælpe kvinden?
b. Er samarbejdet optimalt?
6. Hvordan synes i at arbejdet med kriseramte kvinder kunne evt. gøres bedre?
a. Pædagogiske tilgange?
b. Mangel på viden?
36
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
Bilag 3: Interview med pædagoger på Nakskov Krisecenter (Empiri)
Line: Vores første spørgsmål er, hvad gør i når en kvinde bliver indskrevet?
Majken: Jamen vi tilknytter kvinden en kontaktperson som enten er Pia eller jeg, som har kvinden
og så er det den anden af os der har barnet, så vi er to om familien. Og så tager vi selvfølgelig en
snak med kvinden, der er nogen samtykkeerklæringer som hun skal have underskrevet, det er rigtigt
vigtigt i forhold til at vi skal arbejde med hendes sag og kunne videregive informationer til hendes
kommune. Så der er nogle helt elementære regler der skal overholdes i forhold til det. Jamen så
tager vi jo en snak med kvinden og ligesom høre hvad hun tænker opholdet skal indebære og hvad
er det vi skal arbejde med, hvad kan kvindes ønsker være for fremtiden.
Pia: ja og hvad er hendes forventninger til krisecenteret også, så kan man ligesom få det på plads og
vi fortæller selvfølgelig også kvinden om hvad forventningerne er fra vores side i forhold til
samarbejde osv. Der har vi faktisk sådan et skema vi går ud fra, så vores indskrivninger bliver ens,
så alle får samme tilbud.
Malene: Hvordan er kvindernes psykiske og fysiske tilstand når de ankommer til krisecenteret?
Pia: Det er meget individuelt, også afhængig af hvilken vold det er de er blevet udsat for, man kan
sige at der er nogen der er meget forslået og skal til lægen eller på skadestuen. Uanset om det er en
fysisk eller psykisk form for vold kvinden er udsat for så er kvinden ikke sig selv, vi antager at hun
er traumatiseret når hun ankommer og hvis der er børn med, at så er de også traumatiseret. Og det
vil sige at hun har brug for de der ting som ro og overblik over sin situation, hun har brug for hjælp,
beskyttelse og omsorg. Dybest set. Mad i køleskabet og den slags ting.
Line: Hvordan er kvindernes psykiske og fysiske tilstand så når de forlader krisecenteret? er den
altid forbedret eller forlader de faktisk krisecenteret nogle gange som de ankom?
Majken: Det er jo igen individuelt, alt afhængigt af hvor meget de ønsker af opholdet her, og
arbejde med sig selv. Altså jeg vil sige at nogen forbedre under opholdet og nogle gør det stik
modsatte og faktisk kommer ud på samme måde som de kom ind, altså ved stadig at være i krise,
være vrede. Det varierer meget hvordan de forlader os.
Pia: Altså man kan også sige at det at bosætte sig i en lejlighed, måske et helt nyt sted, det kan
faktisk gøre at nogle kvinder kommer i krise igen, de kan komme ind i det der angstprovokerende
37
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
felt igen, finder han mig, hvad nu med det der, og mange andre ting der kan gøre at hun ligesom
kommer tilbage til samme startpunkt igen, i krise igen, og så komme de ud og sat sig i en lejlighed
og så skal de hele en gang til, ro og orden og mad, og der har vi faktisk den mulighed på
krisecenteret at hjælpe kvinden med at få tilknyttet en familierådgiver, koordinerende
familierådgiver, som så kan hjælpe hende med at få styr på tilværelsen i den nye kommune.
Malene: Hvilke pædagogiske redskaber bruger i så til at hjælpe kvinderne?
Majken: Jamen vi arbejder ud fra en miljøterapeutisk tilgang, dvs. at vi har meget struktur på
dagen, i hvert fald noget af dagen vil jeg sige. Fra kl. 8-10 er der morgenmad og ved 9 tiden banker
vi sådan lige på døren, hvis de ikke er kommet ud, for lige at høre om der er nogen hjemme og er i
kommet op. Mange af vores kvinder og børn vender om på døgnet, så for at få dem tilbage i det
normale mønster så er det ligesom os der går rundt og morgenvækker dem og siger at nu skal vi i
gang med dagen. Så har de en rengøringspligt fra kl. 10-12 hvor de gør rent og så er meget af dagen
faktisk fri til at de kan gøre de ting de skal, fx ringe til sagsbehandler eller hvad det kan være. Vi
synes at det er rigtig godt at få struktur på familien for mange af de kvinder eller familier vi får ind
er meget ustruktureret i deres hverdag, der er ikke rigtig nogen fast dagsorden på programmet, så
det hjælper vi dem meget med her. Og det er miljøterapien med til at hjælpe med.
Pia: Vi har også nogle faste ting vi gør, vi har to møder om ugen, et husmøde og så har vi også et
møde som vi kalder et dialog møde, hvor kvinder får en slags uddannelse, vi har nogle snakke, det
kan være alt lige fra opdragelse til små psykologiske eventyr vi snakker om, alt sammen for at få sat
gang i metalliseringen, altså tænkningen, hvem er jeg? Hvad står jeg for? Hvad kan jeg lide? Osv.
Typisk har kvinden levet et liv, i mange år, hvor hun har været meget optaget af mandens behov,
for hele tiden ikke at hidse ham op, eller for at undgå nogle ting, så hun helt har glemt hvad kan jeg
egentlig lide? Og hvad kan mine børn lide, hvis der nu også er børn. Men ja vi har altså de to
uddannelses dage om ugen, og så har vi også psykolog tilbud en gang om ugen.
Line: Hvordan måler i så effekten af jeres arbejde med kvinderne? Hvordan ser i om det hjælper og
er det noget i dokumentere?
Pia: Altså jeg vil sige at vi dokumentere det på den måde at vi fx har skærpet underretningspligt
hvis det er børn vi har med at gøre, så underretter vi altid kommunen at nu er det her barn kommet
med sin mor, og man kan sige effekten af vores arbejde også vil give udslag på den underretning,
men også i at vi kan se at kvinden bliver engageret, engageret i sig selv, børnene, i huset og i
38
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
fælleskabet. Mange gange når vi har en ny gruppe af kvinder som lige er kommet ind, så er hele
huset helt oppe at kører, så når de har været her i et stykke tid så kan man se at de begynder at
samarbejde, tager stilling til ting, vil lave ting om her, altså begynder at tage ansvar til tingene , det
er meget den måde vi kan se det på.
Line: Så det er igennem observationer?
Majken: Ja lige præcis.
Line: Det dokumentere i vel også, altså jeres observationer?
Majken: Ja helt sikkert, det gør vi. Vi har et system, der hedder EKJ, hvor man kan sige at vi laver
en slags dagbog, for kvinden og for børnene, så der ligger observationer fra hele forløbet, for der er
mange sagsbehandlere der gerne vil have et eller andet at arbejde med, hvis det er en familie hvor
der ligger en rigtig skarp underretning, så vil de jo selvfølgelig gerne have lidt mere de kan grave
ned i, og så er det jo godt at vi kan dokumentere hvordan det har været her undervejs. Altså vi
oplever jo også at vores kvinder kører lidt i sådan bølgedale, de skulle gerne kunne komme op og
finde et leje hvor man/de kan stabilisere sig, så ved vi at de er ved at være der hvor vi kan gå ind og
arbejde med dem.
Pia: Vi har også planer, vi laver også pædagogiske planer for dem, som også ændre sig efter
hvordan de har det. Altså man kan sige at i starten handler det meget om at slukke ildebranden, og
længere henne er det mere de store ting vi arbejder med, og sådan ændre det sig hele tiden,
afhængig af hvordan hun har det.
Malene: Har i så nogle specielle teorier eller teoretikere i går ud fra her på stedet?
Pia: Vi har en metode, vi har haft en uddannelsesforløb hernede, et projekt, vi har arbejdet med i
3½ år og igennem den periode har vi udviklet den metode som vi arbejder efter her på krisecenteret,
og det er en længere remse, men jeg har det hele her, og i er velkommen til at få et eksemplar af det
som i så kan kigge på.
Line: Tusind tak, meget gerne.
Pia: Det bevæger sig i uddannelse i traumer og i den fysiske ændring der kan ske i hjernen ved at
man lever på den der måde, også behandlingsmæssigt, altså hvordan kan man behandle det. Det er
sådan set det.
39
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
Majken: Også med fokus på retraumatisering. Det der med at man skal ikke køre i kvindens
historie igen og igen, fordi jo flere gange hun egentlig fortæller sin historie jo flere gange oplever
hun også igen det som hun har været udsat for. Og det er ikke godt for hende, eller børnene. Vi, os
pædagoger, kan også blive smittet af deres historier, så vi nærmest føler noget, hvad skete der lige
her, som regel fryser vi eller kan gå helt i sort nærmest og det er tegn på at vi er blevet ”smittet” på
en eller anden måde af den her historie.
Pia: Ja eller også lader os løbe med noget, som kvinden føler, ”Ja vi må da gøre et eller andet”
Line: Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartnere har i?
Majken: Vi har jo vores psykolog tilbud i huset, så der kommer både voksen psykolog og
børnepsykolog. Så har vi selvfølgelig sagsbehandlere fra kvindernes hjemmekommune, både
voksen og børnesagsbehandlere, så har vi politi, statsforvaltning, skole og daginstitution,
sundhedsplejerske, sygehus nogle gange, psykiatrien, misbrugscenter, hvad der nu er brug for.
Line: Hvordan synes i samarbejdet så er? Er der nogen gange hvor det ikke fungere?
Majken: Altså der nogen kommuner, der er lidt svære at trække med, men de fleste gange oplever
jeg faktisk at der er et godt samarbejde omkring kvinden og børnene. Vi får ret hurtigt dem herned i
huset til et møde så vi kan få skabt en dagsorden for den her kvinde, og jeg synes at de fleste gange
er de villige til at hjælpe kvinden hvor de hjælpe kan.
Pia: Ja jeg synes også generelt at jeg oplever en stor viden omkring voldsdynamik osv. Jeg synes
virkelig at der er en god velvilje, ind i mellem oplever vi også andet, pga. fx travlhed, skiftende
sagsbehandlere, og det går selvfølgelig ud over kvinden og også ud over os for vi har jo også et håb
at tingene skal gå godt for kvinden. Men de fleste gange synes jeg at alle forsøger at gøre deres
bedste.
Malene: Hvordan råder i kvinderne til at beskytte sig selv? Fx i forhold til facebook osv.
Majken: altså nutidens telefoner er jo rigtig smarte, med indbyggede gps’er, facebook og twitter
osv. Vi råder jo selvfølgelig kvinderne til at slå deres GPS fra, og ikke bruge facebook. Det gælder
også deres børn. For lige som at skærme dem i forhold til, hvor er det af… nogle er rigtig dygtige til
at finde veje ind til hvor kvinden opholder sig og sådan noget, så det er altid noget vi råder dem til.
Af sikkerhedsmæssige årsager.
40
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
Line: Hvad med at ringe? Også generelt.
Majken: Altså de fleste kvinder, har jo deres egen mobil telefon med, og hvis manden bliver ved
med at genere dem på telefonen, så beder vi dem jo om at skifte nummer og så få hemmeligt
nummer. Ja, man kan lave mange forholdsregler i forhold til det.
Line: Er der andre forholdsregler i tager, i forhold til og beskytte kvindens lokalitet her nede?
Pia: Altså, vi siger … vi opfordre hende jo til ikke at fortælle det til nogle, ikke en gang til hendes
familie, kan man sige. For at der kan komme fuldstændig ro og for at man ikke overlader forældre
eller andre med ansvaret for at skal tie stille. Så det opfordre vi hende da bestemt til.
Majken: Vi opfordre jo også vores kvinder til at lade være med at fortælle hele deres historie, altså
fordi der kan, jo være en der lige kender ”nåå, er det din mand, ham og ham. Nå men så kender jeg
godt nogle”, og så ved vi godt, så køre hele systemet i gang. Så vi råder dem til at passe godt på
dem selv og lade være med at sige mere, end det man kan stå inde for.
Line: så vil vi gerne høre hvad mindfulness er for noget? Og hvordan i bruger det.
Pia: Jamen, vi bruger ... Mindfulness er, hvad skal vi sige, det er åndedrætsøvelser – afslappende
åndedrætsøvelser, hvor man får fokus på sit indre og det man mærker. Og det er rigtigt godt især til
stressede og traumatiseret og mennesker i høj stress. De vil i starten opleve at de overhovedet ikke
mærker noget, for så til sidst egentlig at mærke, hvad er det faktisk jeg egentlig mærke inde i mig.
Og det ikke behøver at være noget man hverken løber væk fra eller stille spørgsmålstegn ved, det er
bare sådan det er, det er sådan jeg er. Så det er rigtigt godt og bruge her på krisecenteret. Det er også
rigtigt godt for personalet, for vi er jo som Majken lige fortalte jer før, så bliver vi (Personalet)
meget ramt af de her ting, fordi stress og traumer smitter, i ens nervesystem, det er noget der sker
oppe i hjernen. Så vi bruger det, når vi kan, her nede på krisecenteret, både i form af små øvelser for
tre til fem minutter, ganske korte øvelser, men også længerevarende hvor vi har noget yoga med
inde i. Det er der udfordringen ved mindfulness er, for det første skal man rive tre til fem minutter
eller 20 minutter ud af sin kalender, man skal sidde stille, man skal mærke ’hvad er det der foregår
inde i mig’ og det kan være rigtigt svært for vores målgruppe. Mange synes det er rigtigt spændende
første gang, men mærker stort set ikke en skid og så har de ikke lyst til det, fordi så skal de lige
sætte en vaske over, de skal lige – eller også så er det personalet, vi skal lige tage telefonen, vi har
41
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
ikke tid i dag, vi skal også have handlet ind og pyntet op til jul. Det er det der er udfordringen ved
mindfulness. Det er at man skal sidde stille og mærke.
Line: Og det er svært for kvinderne, fordi de oftest er i høj stress.
Pia: Det er svært for alle mennesker, det er svært for mange mennesker vil jeg sige. Det er det.
Line: Så tænker jeg at vi også gerne ville bedre om en uddybning på mentalisering. Hvad er det for
noget, og hvordan bruger i det?
Pia: Mentalisering, det er noget der foregår oppe i hjernen. Det er det, vi gør når vi tænker, altså
reflektere over tingene og vi kan stille spørgsmålstegn der, hvad skal vi sige, der stimulere
mentaliseringen, altså ’hvordan tror du dit barn har det i dag?’. ’Hvordan havde ”Peter” det i
morges da han kom af sted til skole?’
Line: Så de selv skal begynde og tænke over …
Pia: Ja. Jeg kunne godt se at det foregik lidt hurtigt og madkassen røg ved siden af, og alle de her
ting, men hvordan oplevede mor det ren faktisk? Og det der sker, er jo at når kvinderne får stillet de
her mentaliserende spørgsmål, så sætter det i gang i deres refleksion og så får de opmærksomhed på
deres barn og de begynder ren faktisk også at sætte sig ind i hvordan føles det når jeg gør sådan og
sådan eller når ”Peter” gør sådan og sådan.
Line: Ja, eller på dem selv.
Pia: Eller på dem selv ja, lige præcis.
Majken: så man kan sige at mange af vores kvinder, de bruger den del af hjernen, der hedder ’reptil
hjernen’, også kaldt ’krybdyrs hjernen’ hvor man tænker ’kamp, flugt eller frys’. Og det er
simpelthen de tre overlevelsers muligheder de har, ved at leve i sådan et voldeligt forhold, og det er
den vi skal have dem væk fra, og lige som tænke ’nåå ja, jeg kan også se det anderledes end kamp,
flugt og frys’. Så de kommer til at tænke lidt mere over ’ hvordan er det lige at være her, og
hvordan har ”Peter” det i dag’, ja så vi får dem ud af den der cirkel der køre rundt i.
Line: er det noget i har lyst til at fortælle ud over det?
Pia: Altså, jeg vil sige at det og være voldsramt, det har typisk mange historier med sig, det er
typisk noget som kvinderne har i bagagen også fra tidlig barndom, altså det der som Majken sagde i
42
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
forhold til ’kamp, frys eller flugt’ altså det er en situation som kvinderne har været i meget længe.
Mange af de, hvad kan man sige, gode historier som vi også har her, er kvinder som har levet meget
længe i et forhold og pludselig, nu er dråben, nu er det nok, nu vil jeg noget. De har energien,
engagementet for at tingene skal gøres anderledes. Fordi det er virkelig det det kræver for at
komme ud af det, hvis man har med, tilbage fra sin barndom af.
Malene: Jeg kom til at tænke på noget, med kvinder der går tilbage til manden som der eventuelt
har tæsket hende. Kan i sige noget om hvorfor en kvinde vælger at gøre det? Hvis hun selv har taget
engagementer til at sige ’nu nok’, men at hun så stadig går tilbage, til den samme – det gamle
mønster.
Majken: Jamen jeg tænker jo noget med at så, hun finder en eller anden tryghed ved den her mand.
Og det er trygt for hende og leve i det der spændingsfelt. Altså, hun ved hvordan han reagere, ’nå,
nu har jeg lige fået sagt kunne du ikke tage opvasken i dag?’ og så hvordan den der konflikt kan
optrappes den føler hun sig tryg i, ved at vide ’når ja, nu ved jeg at, i morgen får jeg sådan en på
panden, så jeg kegler rundt’. Der er en eller anden tryghed, tror jeg, at hun ved at ’jamen jeg kender
hans mønster og ved hvordan han reagere.
Line: ja, i stedet for at skulle ud og prøve noget helt nyt, som hun ikke kender noget som helts til
måske.
Majken: ja, ellers så går hun ud og finder måske en mand af samme støbning, for at det er det hun
kender, indtil hun får styrken til at sige ’altså nu er det nok, nu vil jeg ikke dette her mere. For min
skyld eller for mine børns skyld eller hvem det kan være’.
Line: Jeg kom også til at tænke på hvilke forhindringer er der egentlig, altså hvad hvis der kommer
en kvinde her til krisecenteret, som faktisk nægter at blive hjulpet, hun mangler bare et sted at være.
Jeg tænker på jeres dialog møder, altså alle de forskellige ting, den måde i arbejde med kvinde på.
Hvad nu hvis hun siger nej? Hvad hvis hun nu ikke vil? Eller ikke kan?
Majken: Altså når kvinden kommer ind, så gør vi jo lige som opmærksom på at, her skal hun
samarbejde med os, og kan de ikke det jamen, så er det ikke her på stedet du skal være. Og så finder
vi selvfølgelig, i samarbejdet med hendes kommune, en anden løsning som er bedre for hende. Det
er de vilkår kan man sige, som hun arbejde under, og som vi arbejde under fordi, vil hun ikke noget,
’jamen hvorfor er du her så?’.
43
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
Pia: Ja, så frafalder formålet kan man sige, formålet med at være her. Vi har så nogle muligheder,
tilknyttet krisecenteret, i form af ophold på et hotel, det kan være en lille lejlighed, kan man sige,
hvor kvinden kan være væk fra krisecenteret, men så skal kvinder stadig også være engageret i at
tale med os. Kan man sige. Men der kan man bo i en kortere periode, indtil kommunen finder ud af,
hvad det så er for en type hjælp hun så skal have.
Malene: Når kvinden så flytter her fra, tjekker i op, hvis man kan sige det sådan, følger i op på
hende?
Line: Eller er det kun med familierådgiver eller socialrådgiveren eller hvem der er tilknyttet?
Majken: Ja, altså vi overlader sagen til familierådgiveren, der komme på familien efterfølgende. Og
så er det jo kun hvis kvinden vælger at ringe her ned for at sige hvordan det går, at vi lige som
følger med på den måde. Men ellers så slipper vi dem, når de…
Line: jeg tænkt bare på, hvem er egentlig tilknyttet, hvis det ikke er mor og barn, er det så noget
socialrådgiver eller er der noget tilknyttet hvis det ”kun” er kvinden?
Majken: Nej der er … altså hvis kvinden ikke har et barn eller børn med på krisecenteret, så der er
faktisk ikke noget.
Pia: Men altså, så kan vi gøre det, at vi orientere altså den nye kommune, kan man sige. Og så på
den måde, så er de i hvert fald orienteret om, hvad er det for et forløb kvinden har været igennem.
Line: så vil vi gerne sige tak.
44
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
Bilag 4: Samarbejdsaftale med Nakskov Krisecenter
45
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
46
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
47
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
48
Bachelorprojekt
Line, Sandra, Malene og Matilde
12.01.2015
Bilag 5: Bekræftelse på at opgaven er skrevet uden uretmæssig hjælp
49