Evidensinformeret udvikling af dagtilbud og skoler i Fredericia Oplæg for Ballerup Kommune den 2. september 2015
De nye krav og forventninger
- g
in else
r
Læ ann
udd
Den
arv
e
l
a
i
soc
Mind
re mi
sbrug
ti s
a
r
k
o
m
undh
de
ed
Min
dre krim
inal
itet
in
kl
us
io
n
7. september 2015
… der var engang
skole
Familie og
børnesundhed
Institutions- og
klubafdelingen
klub
skole
DMK
Dagpleje
Klub
10.
10
ende
Skoleafdelingen
UU
institution
Institution
USK
7. september 2015
Andre udfordringer …
• En sektoropdelt børne-/ungepolitik
• De begrænsede ressourcer
• Den gamle professionskultur/-forståelse på alle niveauer
De skærpede krav kræver samarbejde
og kulturforandring på alle niveauer
e
h
i
r
f
me
e
tod
n
de
Flyv
end
pensum
e ho
llæn
Den priva
tp
der
e
Ledels
Børn skal pa
raktiseren
d
e
d
fstan
a
å
p
e
Mangel på feedback
sse ind i sys
temet
er
ng
synsni
Forandringer inden for de seneste år
•
•
•
•
•
•
Ny institutionsstruktur Ny skolestruktur
Nye økonomitildelingsmodeller
Ny 0 – 18 års organisering
Nye fritidstilbud
Ny sammenhængende børne-/ungepolitik
Nyorganiseringen
Stendalen
Frederiksodde
Videns- og
RessourceCenter
Pædagogisk
Udviklingscenter
Familie og
Børnesundhed
Administrativt
Sekretariat
1 skole
1 institution
1 tværsteam
Distriktsmodellen
UU
USK 10
Distriktsmodellen
Skal fremme …
•
•
•
•
•
•
Kvaliteten
Sammenhæng (horisontalt, vertikalt)
Samarbejde
Tidlig koordineret & målrettet indsats
Effektiv anvendelse af støttestrukturen
Gevinster ved stordrift (internt og mellem skole/institution)
Børne- og Ungepolitik 2013-2016
Vision: Fredericia Former Fremtiden
En god start for alle – uddannelse til alle
En ny global økonomi er under tilblivelse og stiller nye krav til vores
kompetencer. Børn og unge vokser op i en verden, hvor de nære fysiske og
sociale rammer om samvær er under hastig forandring. De skal i stigende grad
kunne begå sig og tage del i et globaliseret samfund, hvor viden, netværk,
digitale kompetencer og kreativitet har en væsentlig betydning.
Vi vil forme fremtidens dagtilbud, skoler og klubtilbud, så de udfordrer alle børn
og unge til at tage aktivt del i samfundet. Vi vil påtage os at udvikle
læringsmiljøer, der giver alle en fair chance for at være aktive deltagere i
formningen af fremtidens fællesskaber.
Vi vil sikre tryghed, udfordringer og stærke fællesskaber, hvor alle børn og
unge får mulighed for at udvikle deres fulde potentiale.
7. september 2015
Indsatsområder
• INNOVATIVE LÆRINGSMILJØER
• MÅLRETTEDE LØSNINGER TIL ALLE
BØRN/UNGE
• SUNDHED OG FYSISK UDFOLDELSE
• BØRN OG UNGE MED ANSVAR OG
MEDINDFLYDELSE
I EN GLOBALISERET VERDEN
7. september 2015
Delmål dagtilbud
•
Fra sprogvurderingerne i 3-årsalderen til sprogvurderingerne i
indskolingen skal andelen af børn med et alderssvarende sprog være
steget markant. (Måles ved de årlige sprogvurderinger)
•
Børn oplever tryghed, tilpas udfordring og læringsbefordrende
fællesskaber i dagtilbud, så 98% af en årgang starter i folkeskolen
sammen med børn på samme alder. (Måles ved hjælp af de
tilgængelige evalueringsredskaber på området)
•
Ved skolestart er der, for hvert år (2013-2016), flere motorisk
velfungerende elever. (Vurdering på baggrund af sundhedsplejens
indskolingsundersøgelse)
•
Ved overgangen fra dagtilbud til skole starter en stigende andel af
børnene i klasser i almenområdet- og ikke specialklasser. (Måles ved
overgang fra dagtilbud til skole)
7. september 2015
Delmål - skole
•
Færdighederne blandt eleverne på 4. årgang i læsning, matematik og naturfag
på de fire distriktsskoler ligger over landsgennemsnittet under forudsætning af,
at det ikke er faldende. (Måles ved hjælp af nationale test)
•
At børn og unge ikke flytter skole på grund af dårlig trivsel, som skyldes
mobning. (Vurdering på baggrund af indberetninger fra forældre)
•
Under 2% af Fredericias børn og unge i skolealderen har brug for et segregeret
specialskoletilbud (vurdering på baggrund af Skoleafdelingens statistikker,
opgøres årligt i kvalitetsrapporten)
•
De unge der forlader folkeskolen vurderes uddannelsesparate (vurdering på
baggrund af UU-Lillebælts samtaler med de unge og tilbagemeldinger fra
ungdomsuddannelserne)
•
Frafaldet fra uddannelserne og forældrenes uddannelsesbaggrund skal udvise
en mindre og mindre sammenhæng (måles på alle elever ved overgang fra
folkeskole til ungdomsuddannelse)
7. september 2015
Det nye fælles grundlag …
Capacity Building
Inspirationen:
Ontario, Canada 2003-2011
• Klare fælles – målbare – mål
Læringsudbyttet skal sættes i vejret
Afstanden mellem de svageste og de bedste elevresultater skal reduceres
Offentlighedens tillid til skolerne skal styrkes
• Professionalisering af lærerne
Forskningsbaseret læreruddannelse – og efteruddannelse
Fokus på fagdidaktiske, analytiske og metodiske kompetencer
”Enhver profession er karakteriseret ved at vide, hvad der virker – uanset om man taler
om læger, musikere, tømrere eller lærere”
• God og relevansorienteret uddannelsesforskning
“Det at bruge forskningsresultater skal føre til en mere informeret uddannelsespolitik,
mere kvalificerede beslutninger, en mere effektiv undervisningspraksis og – som følge
heraf – bedre læringsresultater”
• Capacity building
rb
e
ejd
Vi
la
ska
vid
er
s
a
b
ens
et
Forskningsviden
Professionsviden
Praksisviden
DAGTILBUD
SKOLE
FRITID
sprog
natur
EFFEKT
-MÅL
motorik
trivsel
ing
r
y
t
åls
M
0
Fra
til syn
s
ev
ide ning
er
ns
Fokus på
effekt/virkning
18 år
7. september 2015
FØR/ NPM
RESULTAT
POLITIK - MÅL
Fokus på :
Vi skal arbejde målstyret,
evidensbaseret og forskningsinformeret
… PFL
NU
Kapacitetsopbygning
POLITIK - MÅL
Strategi
er
Læreren Pædagogen …teamet
Pæd. Ledelse
Forvaltning
/Støttestruktur
7. september 2015
RESULTATER
/EFFEKTER
Opfølgning
Samarbejdet med LSP
skal holde os på
rette vej …
Program for læringsledelse
mål:
Bedre trivsel og læring for alle
(Effekt-)
Mål i Fredericia
Læsefærdigheder: Elevernes læsefærdigheder er på hver af de fire folkeskoler over
landsgennemsnittet i 2016.
Naturfaglige færdigheder: Elevernes færdigheder inden for de naturfaglige fag ligger minimum på
landsgennemsnittet eller over (nationale test i mat., fysik/kemi, bio.,
geo.)
Innovationsfærdigheder: Udvikling af elevernes kompetencer til at finde kreative løsninger,
samarbejdskompetencer, foretagsomhed, undren, risikovillighed etc..
(Effekt-)
Mål for inklusion og trivsel
Fysisk inklusion: Der er mellem 2-3 % af eleverne i grundskolen, der har behov for et
alternativt skoletilbud på Frederiksodde Skole i 2016.
Psykisk og social inklusion: Eleverne oplever at være psykisk og socialt inkluderet.
Mål for kapacitetsopbygning
Teamsamarbejde: Opleves af lærerne/pædagogerne som et stærkt fundament for fælles
pædagogiske/didaktiske refleksioner og videndeling - med henblik på at øge læringseffekten
Mål for kapacitetsopbygning
Pædagogisk ledelse: Opleves af lærerne/pædagogerne som fagligt og pædagogisk
udfordrende og udviklende for kvalificering af undervisningen – med henblik på at øge læringseffekten.
Mål for kapacitetsopbygning
Skolernes PLUC, skolernes ressourcecentre, Fredericia Videns- og Ressourcecenter:
Opleves af medarbejderne som en udviklende samt understøttende
faglig, pædagogisk og didaktisk struktur i forhold til at kvalificere
undervisningen – med henblik på at øge læringseffekten.
Kortlægningerne
Vi følger op på resultaterne af
kortlægningerne
Kommune-, skole/institution- og klasse-/stueprofiler.
Vi skal lære at oversætte, forstå og anvende data (arbejde
vidensbaseret)
Igangsætte målrettede handlinger
/kompetenceudvikling
Hvad lærte vi af 1.
kortlægning –
baseline?
Store forskelle mellem institutioner: Kortlægningen viser, at der er store forskelle mellem de enkelte skoler
og børnehaver og mellem enkeltklasser med hensyn til læring,
udvikling og trivsel. Det skal understreges, at dette er helt normalt for
danske kommuner og er blevet påvist af andre undersøgelser, af PISA
med videre.
Det nye er, at vi kan vise, at enkeltinstitutioner ikke bare er generelt
gode eller dårlige, men at de typisk er gode til nogle ting og mindre
gode til andre.
Det nye er endvidere, at disse forskelle nu kan dokumenteres på en
måde, så man kan sætte ind med databaserede indsatser i form af
pædagogisk udvikling, ledelsesindsatser og kompetence-udvikling i
forhold til skoler, stuer/børnegrupper og klasser og ”best practice”
samarbejde på tværs af institutioner.
Stor spredning mellem børn og elever: Kortlægningen viser, at der er en relativt stor spredning mellem de
svageste og de stærkeste børn i de centrale skolefag.
Det er kendt, at denne spredning generelt set er større i Danmark end fx
i Finland.
På baggrund af kortlægningen er der nu mulighed for at sætte ind, så
både de børn, der har vanskeligheder, og de børn der har særlige
forudsætninger, stimuleres bedst muligt.
Store forskelle mellem drenge og piger: Kortlægningen viser, at der er store forskelle mellem piger og drenge
både med hensyn til vurdering af trivsel, læring og udvikling.
Drenge er fx mere udadreagerende, mens pigerne i gennemsnit føler sig
mere socialt isolerede.
Drengene synes, de klarer sig godt fagligt, selv om lærerne vurderer at
pigerne har de bedste resultater.
Opfølgende analyser må afklare, om dette skyldes forskelle mellem piger
og drenge, eller om det skyldes forskelle mellem læreres og pædagogers
ofte ubevidste måde at forholde sig til piger og drenge på.
Inklusion kan lade sig gøre: Kortlægningen viser, sammen med supplerende undersøgelser der
er gennemført af kommunens Videns- og Ressourcecenter og af
PPR, at Fredericia Kommunes målrettede inklusionsindsats har
været en succes.
… Der er grund til at tro, at succesen skyldes, at man har udarbejdet
og efterlevet en omfattende og målrettet kommunal
inklusionsstrategi og tilstræbt at følge hvert enkelt barn, der er
overført fra specialskole til almenundervisning, med målrettede
indsatser.
Ledelse er vigtig: Kortlægningen viser, at der er stor forskel på læreres og pædagogers
trivsel fra institution til institution og på synet på ledelseskvalitet.
Der er også forskel på vurderingen af pædagogisk ledelse,
trivselsledelse og ledelse af skolens kultur.
Dette indikerer, at læreres og pædagogers oplevelse af deres
arbejdssituation ikke kun – eller måske først og fremmest – kan sættes i
relation til ydre rammebetingelser, men i lige så høj grad – eller i endnu
højere grad – skyldes ledelsesform og –kvalitet på den enkelte
institution.
Kortlægning er et værktøj for alle: Kortlægningsresultaterne og kvalitetsprofilerne på institutions- og
klasseniveau kan og bør bruges:
• Af forvaltning og institutionsledelser som grundlag for strategiske og
pædagogiske indsatser og kompetenceudviklingsindsatser i forhold til
børns og elevers læring og trivsel, fx i form af faglig, pædagogisk
og/eller ledelsesmæssig dygtiggørelse
• Af alle lærere og pædagoger i det daglige arbejde i forhold til det
enkelte barn og den enkelte klasse eller gruppe af børn.
• Af lærer- og pædagogteam i forhold til den enkelte klasse eller stue i
forbindelse med tilrettelæggelse af en differentieret og målstyret
stimulering af læring og udvikling, institutions-/hjemsamarbejde,
undervisningssupervision, erfaringsudveksling og målrettet
kompetenceudvikling.
Alle medarbejdere på skoler og børnehaver skal lære at arbejde på basis af data og ud fra profiler af klassens eller gruppens stærke og mindre stærke sider: Data og kvalitetsprofiler skal bruges til at identificere,
• hvor lærere og pædagoger skal sætte ind med særlige
pædagogiske indsatser
• hvordan de kan lære af hinanden på tværs af institutioner og
klasser
• hvordan indsatserne kan understøttes med målrettede
kompetenceindsatser.
Resultatet vil være pædagogiske indsatser, der ikke er baseret på ”det
vi synes” og ”det vi plejer”, men på ”det vi ved” og ”det der virker”.
Eksempel på indsats iværksat med afsæt i LSPundersøgelsen på skoleområdet
LSP-resultatet i AI-klasserne (0. – 2. klasse) viste resultater (relationer, naturfag), som skolens
ledelse ikke havde ”set komme”.
Indsats: Derfor valgte man at kontakte støttestrukturen for at få igangsat en proces, hvor man
undersøgte, hvad der kunne være årsag til disse resultater. De opsatte mål for LSP-samarbejdet
(læsning og matematik) blev sat i fokus her ud fra spørgsmålene: ”Gør vi det godt nok godt i
indskolingen i fagene dansk og matematik? Er målene skarpe nok i vores pædagogiske arbejde? Har
vi opsat de rigtige tegn i forhold til læringsmålene for fagene? Evaluerer vi godt nok i forhold til de
enkelte kompetencehold?
I perioden februar/marts gennemfører støttestrukturen observationer på de to basismatrikler i alle AI
-klasser, og her har man særlig fokus på ovennævnte spørgsmål?
Efterfølgende gennemføres interviews med faglærerne, hvor afsættet er de erfaringer, som er
dukket op gennem observationerne i klasserne.
Det hele munder ud i en samlet beskrivelse med anbefalinger til AI-indsatsen – i et fremadrettet
perspektiv, så skolen sikrer sig, at det de gør – også virker!
Eksempel på indsatser iværksat med afsæt i LSP-undersøgelsen på skoleområdet
LSP-resultatet i en 8. klasse
Lærere og ledelse var på en skole klar over, at der var en 8. klasse, som
fungerede dårligt på grund af meget stor faglig og social spredning i klassen.
LSP-resultatet underbyggede og præciserede klart denne oplevelse – faktisk
på alle parametre.
Ledelsen og lærerne drøftede dette forhold og involverede støttestrukturen
med henblik på at få igangsat en proces, der kunne understøtte en U-vending i
forhold til udvikling af læringsmiljøet for klassen.
Indsats:
Klasseobservationer gennem 3 uger – to konsulenter delte opgaven og
planlagde efterfølgende et 1-årigt forløb med flere forskellige indsatsområder
(elevforventninger, klassens fysiske indretning fra ”være-lokale til læringsrum”,
fælles læringssyn, målstyret læring, supervision til enkelte lærere i teamet
etc.).
Vi følger op på resultaterne i
kvalitetsrapporterne
Fokus i kvalitetsrapporterne
- både dagtilbud og skole
Hvordan ser det samlede resultat ud, og hvordan ser
resultaterne ud for hvert distrikt:
• Børnenes læring og trivsel (ser vi tegn på effekt af indsatserne i
forhold til børnenes læringseffekt/trivsel?)
• Pædagogisk ledelse og brug af støttestruktur
(ser vi tegn på en styrkelse af kapacitet og kompetencer?)
• Fremadrettede indsatser i distrikterne
(et samspil om indsatser der sætter af fra forskningsbaseret viden)
Uddrag
af indsatsområder 2015, baseret på viden fra data:
•Lederteamet af distriktsskolerne skal have fokus på de enkelte
afdelinger og drive aktivt pædagogisk udviklingsarbejde i forhold
til dem – med inddragelse af egen og kommunal støttestruktur
således, at der bliver taget hånd om den store spredning, der er
mellem eleverne. Det er vigtigt, at skolerne ikke kun fokuserer på
gennemsnitspræstationer.
•Alle skoler skal opbygge stærke fagmiljøer i forhold til
dansk/læsning, matematik og naturfag. De nuværende fagmiljøer
skal undersøges nærmere af PUC i samarbejde med skolerne, fordi
det har stor betydning for den kommunale kompetenceplans
udformning på dette felt.
•Distriktskolens ledelse skal have et særligt fokus på effekten af
pædagogiske aktiviteter, der er rettet mod henholdsvis læsning,
matematik og naturfag.
Uddrag af kvalitetsrapport 2013/14 … Eksempel: Skole X melder tilbage:
Indsatser 2015-16
Der vil være en særlig opmærksomhed rettet mod arbejdet med skolens LSP-resultater. Der er
udarbejdet en konkret handleplan for de tre matrikler. Den synlige pædagogiske ledelse
(opkvalificering igangsat) tager udgangspunkt i disse, og resultaterne skabes i samarbejde med
medarbejderne.
Overordnet set mht. LSP er vore mål at fortsætte med at have fokus på følgende:
Elev:
naturfag og læsning (inklusion) - trivsel
Medarbejdere:
samarbejde, holddannelse og læringsmål
Forældre:
information/kommunikation
På baggrund af vores vision er der – i samarbejde med VRC – udarbejdet et pædagogisk
fundament (et fælles børnesyn) for X skole. Dette vil der målrettet blive arbejdet med at
implementere hos den enkelte medarbejder og i det daglige arbejde i storteamet
Eksempler på indsatser iværksat med afsæt i
kortlægningen 2014 på skole- eller dagtilbudsområdet i Fredericia
Resultater
» Systemet (distrikssamarbejdet – Capacity
Building) begynder at fungere … nu skal vi se
om det også kommer til at virke
» Vi har fået et fælles grundlag … et fælles sprog
(0 – 18)
» Nu arbejder vi professionelt, målrettet og
sammen, om det vi skal blive bedre til for at nå
vores mål!
» Kortlægning 2 skal give os viden om resultaterne
af vores arbejde … herefter sættes nye delmål
» 95 – målsætningen
» Gymnasiefrekvens
» Læsning og matematik
» Naturfag
» Inklusion
» Cepos (?)