Præsentation af LSP
Præsentation af LSP v. Ole Hansen, Projektleder og specialkonsulent 1.9.2015 1 Hvad er LSP og hvem er vi? • Et laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, forankret på Aalborg Universitet • Et laboratorium med forskere, konsulenter, ph.d. studerende og eksterne samarbejdspartnere • Forsknings- og udviklingsprojekter baseret på partnerskaber mellem praktikerne og forskerne LSP arbejder bl.a. med: Kommune- og institutionsomfattende forsknings- og udviklingsprojekter med fx kommuner og institutioner • • • • Brønderslev Kommune: Udvikling i Fællesskab (UIF): 2013 - 2016 FLiK-projektet (forskningsbaseret læringsmiljøudvikling i Kristiansand Kommune): 2013 - 2016 Forskningsbaseret ledelse og udvikling af læringsmiljøet på Erhvervsgymnasiet (LUL): 2013 – 2016 Program for læringsledelse – 13 kommuner og alle deres skoler, 6 af disse kommuner har alle deres dagtilbud med Thomas Nordahl, 2013 Vigtige fokuspunkter i alle projekter 1. Kommune – og/eller institutionsomfattende udvikling 2. Arbejde over tid 3. Praksisnær, teambaseret 4. Målbare effekter kompetenceudvikling 5. Forsknings- og datainformeret praksis bl.a. via kortlægning 1. Kommune – og institutionsomfattende udvikling Forvaltning Ledelse Team Medarbejdere i dagtilbud Barn 1. Kommuneomfattende: Program for læringsledelse som eksempel Billund Horsens Fredericia Frederiksund Holbæk Haderslev Hedensted Kolding Nordfyn Roskilde Svendborg Thisted Vesthimmerland 6 Skoledel: Program for læringsledelse i tal Kommuner Skoler (matrikler) Lærere Pædagoger Pædagogiske konsulenter Ledere Samlet antal fagprofessionelle Samlet antal elever (0 – 10) 13 242 6893 2263 297 655 10 108 78 685 7 Dagtilbudsdel: Program for læringsledelse i ca. tal Kommuner Dagtilbud (matrikler) (dagpleje, vuggestue 6 175 og børnehave) Medarbejdere Ledere Pædagogiske konsulenter Samlet antal fagprofessionelle 4-5 årige børn (besvarer kortlægning) Samlet antal børn (0 – 6) 2700 250 Tal mangler pt. 2950 18.000 31.000 8 Program for læringsledelse: tre indsatser • • • Målstyret: • Lærere, pædagoger, ledere og forvaltninger skal tilrettelægge arbejdet efter lærings- og kompetencemål • Det forudsætter ny professionel praksis på alle niveauer Forsknings- og datainformeret: • Den pædagogiske indsats skal baseres på forskningsbaseret viden om, hvad der virker bedst • Indsatsen skal ske på grundlag af data om lærings- og udviklingsresultater på den enkelte dagtilbud/skole Capacity Building: • Forandringen skal bæres af en omfattende kompetenceudvikling for alle, der er tilknyttet dagtilbuddet/folkeskolen • Det forudsætter efteruddannelse og udvikling i tæt kobling til praksis 9 2. Arbejdet over tid – program for læringsledelse som eksempel Sept. 2019 Læringsrapport jan. 2020 Kompetenceudvikling og pædagogiske indsatser Aug. 2018- juni.2019 Kortlægning T3 Sept. 2017 Kortlægning T2 Kortlægning T1 Aug. 2016-jun. 2017 Sept. 2015 Kompetenceudvikling og pædagogiske indsatser Læringsrapport febr. 2016 Læringsrapport febr. 2018 3. Praksisnær, teambaseret kompetenceudvikling Hvad virker bedst? Den internationale kendte uddannelsesforsker Helene Timperly’s forskning viser entydigt, at: • praksisnære, • teambaserede • og opbrudte forløb virker bedre end der, hvor mange eller få pædagoger/lærere er på et intensivt kursus (2008) 11 3. Principper for kompetenceudviklingen - i LSP’s projekter Kompetenceudvikling skal være o Forskningsbaseret – ”what works best?” o Datainformeret - fx fra kortlægning, kommunale og lokale data (test, screening, observationer etc.) o Kollektiv og teambaseret o Praksisnær o Baseret i fx dagtilbuddets eller skolens kultur 12 3. Målgrupper for kompetenceudviklingen • Alle skolens lærere og pædagoger • Teamkoordinatorer (én for hvert af skolens teams) • Kommunale ressourcepersoner og konsulenter • Skolens ledelse 13 3. Teamet som professionelt læringsfællesskab • Hvad: et professionelt teamsamarbejde mellem dagtilbuddets/skolens pædagogiske medarbejdere • Hvorfor: skal udvikle og koordinere indsatser for at styrke børns/elevers læring og trivsel • Hvordan: • arbejder data- og forskningsinformeret • udvikler egen og fælles professionel praksis (DuFour and Marzano 2011; Bolam m.fl. 2005) 14 3. Teamet som et professionelt læringsfællesskab 15 4. Målbare effekter Illustreret ved program for læringsledelse 16 Vi skal realisere folkeskolereformens mål Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Fire operative indikatorer for de tre nationale mål: 1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år 4. Elevernes trivsel skal øges Præcisering og forenkling af Fælles Mål: 1. Målstyring 2. Læringsmål, kompetencemål, vidensmål og færdighedsmål Vores egne mål - i ord Efter to år: • en dokumenteret effekt af indsatsen i form af bedre resultater for elevernes læring og trivsel • en reduktion af betydningen af elevernes sociale baggrund for de faglige resultater • en øget tillid til og trivsel i folkeskolen blandt andet gennem en styrket respekt for læreres, pædagogers og skolelederes professionelle viden og praksis Efter fire år: • en samlet praksis- og kulturændring i de involverede skoler og kommuner med hensyn til at arbejde på et forskningsinformeret og målstyret grundlag. • 18 Vores egne mål - i tal 1. januar 2020: • en forøgelse af elevernes gennemsnitlige læring og trivsel på 20 point • en reduktion på forskellen mellem de svageste og de stærkeste elever på 25 point • en reduktion på forskellen mellem de lavest og de højest scorende skoler på 40 point • en dokumenterbar forøgelse af forældrenes tillid til skolen og af medarbejdernes professionelle selvrespekt (Baseret på standard 500-pointskalaen, som bl.a. kendes fra PISA) 19 Hvad betyder det? • Den pædagogiske praksis er ikke længere defineret af pensum, men af læringsmål, og begrebet synlig læring har vundet indpas overalt. Vores fælles ansvar er, at alle elever lærer mest muligt og trives bedst muligt • Derfor er vi alle sammen læringsledere: Pædagoger og lærere leder læring, og det samme gør skoleledere og forvaltningsmedarbejdere • Vi leder først og fremmest elevernes læring, men vi leder også medarbejderes og kollegers læring. 20 5. Forsknings- og datainformeret • Kortlægningen i projekterne • Andre data, som er tilgængelige for fx. dagtilbuddet og skolen • Tilgængelig forskningsviden – fx hvad ved vi om….. 21 5. Kortlægning fakta • Kortlægningen er åben fra 11. nov. – 15. januar • Projektledelsen, kommunen etc. bestemmer selv, hvilken periode der meldes ud til ledere og medarbejdere • Kortlægningen henvender sig til lærere/pædagoger, elever/børn, ledelse, forældre 5. LSP kortlægning i dagtilbud Kortlægningen henvender sig til: • Pædagogisk personale • Kontaktpædagog • Forældre • Ledelse • 4-6 årige børn Rina Dahlerup 2013 Fokuspunkter - et eksempel • Børn 4-5 år Trivsel, herunder oplevelse af inklusion med udgangspunkt i kategorierne fra LSPinklusionsanalyseskema (faglig, social og oplevet inklusion), adfærd, relationer (voksen-barn, barn -barn), aktiviteter i dagtilbuddet, innovations- og entrepreneurskabsevner. • Kontaktpædagog Barnets kulturelle baggrund, evt. specifikke vanskeligheder, sociale færdigheder, adfærd, motorik/fysisk aktivitet, kommunikation/sprog, barnets motivation i forhold til aktiviteter som leg og pædagogiske tiltag. • Personale Dagtilbudskulturen, egen trivsel, samarbejde med kolleger og ledelse, relationer til børn, det fysiske miljø, den pædagogiske praksis i dagtilbuddet (aktiviteter etc.), børnenes adfærd, motivation og deltagelse v. pædagogiske aktiviteter, forældresamarbejde- og inddragelse. • Ledelse Egne opgaver og rolle i forhold til kerneopgaver som pædagogisk ledelse, arbejdsmiljø, kultur i børnehaven, samarbejdskultur (personale-personale, personale–ledelse), behovet for specialpædagogisk bistand og supplerende støtte • Forældre Eget barns trivsel, udvikling og læring i børnehaven, barnets eventuelle diagnoser og vanskeligheder, egen oplevelse af samarbejdet mellem børnehave og hjem, samt samarbejdet forældre imellem Kortlægning af 4-5 årige børn • Børnene svarer på digitalt spørgeskema. • Dette sker med støtte af billede og lyd Foto: Line Skov Hansen 2011 Illustrationer: Rina Dahlerup 2013 Speak: Cecilia S. Krill Profiler – dagtilbud - et eksempel Børn i alle børnehaverne • • • • • Børnene: 92,73 Forældrene: 57,80 Kontaktpædagogerne: 93,68 Personalet: 89,32 Ledelsen: 98,25 Børnehave – hvad siger børnene i to forskellige børnehaver? Børnehave B Børnehave A Forældre i børnehave A og B Børnehave A Børnehave B Personale i børnehave A og B Børnehave A Børnehave B LSP’s kortlægning i skolen Kortlægningen henvender sig til: • Lærere og pædagoger i skolen • Elevens klasselærer • Forældre • Skolens ledelse • Elever (0. – 3. klasse/ 4. – 10. klasse) Fokuspunkter - et eksempel • Elever Trivsel, herunder oplevelse af inklusion med udgangspunkt i kategorierne fra LSPinklusionsanalyseskemaet (faglig, social og oplevet inklusion, både i skole og i fritid), adfærd, relationer (lærer-elev, elev-elev), undervisning, innovations- og entrepreneurskabsevner, brug af it. • Klasselærer Elevens sociale kompetencer, elevens motivation og arbejdsindsats, vurdering af skolekultur, egen undervisning, specialundervisning/særlige tiltag, elevens fravær fra skolen, teamsamarbejde og samarbejde med ledelsen. Lærer/pædagog Skolekultur, egen trivsel, samarbejde, relationer til elever, det fysiske miljø, egen undervisning, elevens motivation og arbejdsindsats/karakterer eller resultater v. nationale prøver (dansk, matematik og engelsk), elevens fravær fra skolen, forældresamarbejde- og inddragelse, samarbejde med ledelse. • Ledelse Egne opgaver og rolle i forhold til kerneopgaver som pædagogisk ledelse, arbejdsmiljø, kultur i skolen, samarbejdskultur på skolen, samarbejde med forældre. • Forældre Eget barns trivsel og læring i skolen, barnets eventuelle diagnoser og vanskeligheder, egen oplevelse af samarbejdet mellem skole og hjem, samt samarbejdet klassens forældre imellem Kortlægning af 0. – 3. klasse • Børnene svarer på digitalt spørgeskema. Dette sker med støtte fra billede og lyd. • Illustrationer: Rina Dahlerup 2013 Speak: Cecilia S. Krill Kortlægningen 4. – 9. klasse • Spørgeskemaet er tekstbaseret. Det er muligt at anvende CDord eller andet oplæsningsprogram. Det anbefales at der afsættes en klassetime (45 min) til arbejdet med spørgeskemaet. Alle elever i kommunen/ dreng og pige Klasselærerne Klasselærere i hele kommunen Klasselærere på en skole Lærerne Lærerne i hele kommunen Lærerne på en skole Forældre Alle forældre Forældre på en af skolerne Profiler - skole • Ved første kortlægningsundersøgelse (T1) får den enkelte skole en profil over temaer og mulige fremtidige indsatsområder. • Resultatet af arbejdet med indsatsområderne vil så vise sig i anden kortlægningsundersøgelse (T2). Eksempel på skolevisning med T1 og T2 samlet 5. Forskningsviden som grundlag for pædagogiske refleksion og handlinger Sept. 2019 Læringsrapport jan. 2020 Kompetenceudvikling og pædagogiske indsatser Aug. 2018- juni.2019 Kortlægning T3 Sept. 2017 Kortlægning T2 Kortlægning T1 Aug. 2016-jun. 2017 Sept. 2015 Kompetenceudvikling og pædagogiske indsatser Læringsrapport febr. 2016 Læringsrapport febr. 2018 5. Forskningsviden som grundlag for pædagogiske refleksion og handlinger T1 • Hvad er vi gode til, og hvad bør vi arbejde videre med? • Hvordan opleves skolens/dagtilbuddets læringsmiljø set ud fra forskellige perspektiver (elev/barn, lærer, ledelse og forældre)? T2 • Hvilken udvikling eller ændring har der været? • Hvilke områder bør der arbejdes videre med? • Hvordan opleves skolens/dagtilbuddets læringsmiljø set ud fra forskellige perspektiver (elev/barn, lærer, ledelse og forældre)? Kompetenceforløb • Kompetencepakker: eLæring • • • • • • • Bog Video Spørgsmål Supplerende litteratur Vejledning af lokale ressuurcepersoner fx PPR o.a Lærende fællesskaber Team 43 Anvendelse på forvaltningsniveau • Styrker/svagheder mellem andre af kortlægningens fx deltagende kommuner • Spredningen mellem kommunens dagtilbud/skoler: Styrker/svagheder • Spredningen i børn/elevresultater • Spredningen mellem piger og drenge • Profiler for læring, trivsel, ledelse • Forældrevurderinger • Forhold mellem indsatser og effekter • Anledning til dialog med det enkelte dagtilbud/skole om de lokale profiler 44 Kommunen Alle elever i en kommune Alle elever Piger/drenge 46 Anvendelse på skoleniveau • Styrker/svagheder i forhold til kommunens gennemsnit • Skolens samlede profil set fra elever, lærere, pædagoger og ledelse • Profiler for årgange • Spredning i resultater • Forholdet mellem piger og drenge • Profiler for enkeltklasser • osv. 47 Alle elever på XX skole Kommunen XX skole 48 XX skole – fra T1 til T2 49 Anvendelse på klasseniveau • Klasse-, årgang-, fagteam: Grundlag for fælles indsatser • Den enkelte lærer: Kvalificering af analyser, vurderinger og indsatser • Input til skole-hjem møder • Osv. 50 7a XX skole 7a 51 7a – piger og drenge 52
© Copyright 2024