1. No category

Præsentation af LSP
v. Ole Hansen, Projektleder og specialkonsulent
1.9.2015
1
Hvad er LSP og hvem er vi?
• Et laboratorium for forskningsbaseret
skoleudvikling og pædagogisk praksis, forankret
på Aalborg Universitet
• Et laboratorium med forskere, konsulenter, ph.d.
studerende og eksterne samarbejdspartnere
• Forsknings- og udviklingsprojekter baseret på
partnerskaber mellem praktikerne og forskerne
LSP arbejder bl.a. med:
Kommune- og institutionsomfattende forsknings- og udviklingsprojekter med fx kommuner og institutioner
•
•
•
•
Brønderslev Kommune: Udvikling i Fællesskab (UIF): 2013 - 2016
FLiK-projektet (forskningsbaseret læringsmiljøudvikling i
Kristiansand Kommune): 2013 - 2016
Forskningsbaseret ledelse og udvikling af læringsmiljøet på
Erhvervsgymnasiet (LUL): 2013 – 2016
Program for læringsledelse – 13 kommuner og alle deres skoler, 6
af disse kommuner har alle deres dagtilbud med
Thomas Nordahl, 2013
Vigtige fokuspunkter i alle
projekter
1. Kommune – og/eller institutionsomfattende udvikling
2. Arbejde over tid
3. Praksisnær, teambaseret
4. Målbare effekter
kompetenceudvikling
5. Forsknings- og datainformeret praksis bl.a. via
kortlægning
1. Kommune – og
institutionsomfattende udvikling
Forvaltning
Ledelse
Team
Medarbejdere i
dagtilbud
Barn
1. Kommuneomfattende: Program for
læringsledelse som eksempel
Billund
Horsens Fredericia Frederiksund
Holbæk
Haderslev
Hedensted
Kolding Nordfyn Roskilde Svendborg
Thisted
Vesthimmerland
6
Skoledel: Program for læringsledelse i tal
Kommuner
Skoler (matrikler)
Lærere
Pædagoger
Pædagogiske konsulenter
Ledere
Samlet antal fagprofessionelle
Samlet antal elever (0 – 10)
13
242
6893
2263
297
655
10 108
78 685
7
Dagtilbudsdel: Program for læringsledelse i ca.
tal
Kommuner
Dagtilbud (matrikler) (dagpleje, vuggestue 6
175
og børnehave)
Medarbejdere
Ledere
Pædagogiske konsulenter
Samlet antal fagprofessionelle
4-5 årige børn (besvarer
kortlægning)
Samlet antal børn (0 – 6)
2700
250
Tal mangler pt. 2950
18.000
31.000
8
Program for læringsledelse:
tre indsatser
•
•
•
Målstyret:
• Lærere, pædagoger, ledere og forvaltninger skal tilrettelægge arbejdet efter lærings- og kompetencemål • Det forudsætter ny professionel praksis på alle niveauer
Forsknings- og datainformeret:
• Den pædagogiske indsats skal baseres på forskningsbaseret viden om, hvad der virker bedst • Indsatsen skal ske på grundlag af data om lærings- og udviklingsresultater på den enkelte dagtilbud/skole Capacity Building:
• Forandringen skal bæres af en omfattende kompetenceudvikling for alle, der er tilknyttet dagtilbuddet/folkeskolen
• Det forudsætter efteruddannelse og udvikling i tæt kobling til praksis
9
2. Arbejdet over tid
– program for læringsledelse som eksempel
Sept. 2019
Læringsrapport jan. 2020
Kompetenceudvikling og pædagogiske indsatser
Aug. 2018- juni.2019
Kortlægning T3
Sept. 2017
Kortlægning T2
Kortlægning T1
Aug. 2016-jun. 2017
Sept. 2015
Kompetenceudvikling og pædagogiske indsatser
Læringsrapport febr. 2016
Læringsrapport febr. 2018
3. Praksisnær, teambaseret
kompetenceudvikling
Hvad virker bedst?
Den internationale kendte uddannelsesforsker Helene Timperly’s forskning viser entydigt, at: • praksisnære,
• teambaserede
• og opbrudte forløb
virker bedre end der, hvor mange eller få pædagoger/lærere er på et intensivt kursus (2008)
11
3. Principper for kompetenceudviklingen
- i LSP’s projekter
Kompetenceudvikling skal være
o Forskningsbaseret – ”what works best?”
o Datainformeret - fx fra kortlægning, kommunale og lokale data (test, screening, observationer etc.)
o Kollektiv og teambaseret
o Praksisnær
o Baseret i fx dagtilbuddets eller skolens kultur
12
3. Målgrupper for
kompetenceudviklingen
• Alle skolens lærere og pædagoger • Teamkoordinatorer (én for hvert af skolens teams)
• Kommunale ressourcepersoner og konsulenter
• Skolens ledelse
13
3. Teamet som professionelt
læringsfællesskab
• Hvad: et professionelt teamsamarbejde mellem dagtilbuddets/skolens pædagogiske medarbejdere
• Hvorfor: skal udvikle og koordinere indsatser for at styrke børns/elevers læring og trivsel • Hvordan: • arbejder data- og forskningsinformeret • udvikler egen og fælles professionel praksis (DuFour and Marzano 2011; Bolam m.fl. 2005)
14
3. Teamet som et professionelt
læringsfællesskab
15
4. Målbare effekter
Illustreret ved program for
læringsledelse
16
Vi skal realisere
folkeskolereformens mål
Tre nationale mål:
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan
2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis
Fire operative indikatorer for de tre nationale mål:
1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test
2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år
3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år 4. Elevernes trivsel skal øges
Præcisering og forenkling af Fælles Mål:
1. Målstyring 2. Læringsmål, kompetencemål, vidensmål og færdighedsmål
Vores egne mål
- i ord
Efter to år:
• en dokumenteret effekt af indsatsen i form af bedre resultater for elevernes læring og trivsel • en reduktion af betydningen af elevernes sociale baggrund for de faglige resultater • en øget tillid til og trivsel i folkeskolen blandt andet gennem en styrket respekt for læreres, pædagogers og skolelederes professionelle viden og praksis Efter fire år:
• en samlet praksis- og kulturændring i de involverede skoler og kommuner med hensyn til at arbejde på et forskningsinformeret og målstyret grundlag. • 18
Vores egne mål
- i tal
1. januar 2020:
• en forøgelse af elevernes gennemsnitlige læring og trivsel på 20 point • en reduktion på forskellen mellem de svageste og de stærkeste elever på 25 point • en reduktion på forskellen mellem de lavest og de højest scorende skoler på 40 point • en dokumenterbar forøgelse af forældrenes tillid til skolen og af medarbejdernes professionelle selvrespekt
(Baseret på standard 500-pointskalaen, som bl.a. kendes fra PISA)
19
Hvad betyder det?
• Den pædagogiske praksis er ikke længere defineret af pensum, men af læringsmål, og begrebet synlig læring har vundet indpas overalt. Vores fælles ansvar er, at alle elever lærer mest muligt og trives bedst muligt
• Derfor er vi alle sammen læringsledere: Pædagoger og lærere leder læring, og det samme gør skoleledere og forvaltningsmedarbejdere
• Vi leder først og fremmest elevernes læring, men vi leder også medarbejderes og kollegers læring. 20
5. Forsknings- og datainformeret
• Kortlægningen i projekterne
• Andre data, som er tilgængelige for fx. dagtilbuddet og skolen
• Tilgængelig forskningsviden – fx hvad ved vi om…..
21
5. Kortlægning fakta
• Kortlægningen er åben fra 11. nov. – 15.
januar
• Projektledelsen, kommunen etc. bestemmer
selv, hvilken periode der meldes ud til ledere
og medarbejdere
• Kortlægningen henvender sig til
lærere/pædagoger, elever/børn, ledelse,
forældre
5. LSP kortlægning i dagtilbud
Kortlægningen henvender sig til:
• Pædagogisk personale
• Kontaktpædagog
• Forældre
• Ledelse
• 4-6 årige børn
Rina Dahlerup 2013
Fokuspunkter
- et eksempel
•
Børn 4-5 år
Trivsel, herunder oplevelse af inklusion med udgangspunkt i kategorierne fra LSPinklusionsanalyseskema (faglig, social og oplevet inklusion), adfærd, relationer (voksen-barn, barn
-barn), aktiviteter i dagtilbuddet, innovations- og entrepreneurskabsevner.
•
Kontaktpædagog
Barnets kulturelle baggrund, evt. specifikke vanskeligheder, sociale færdigheder, adfærd,
motorik/fysisk aktivitet, kommunikation/sprog, barnets motivation i forhold til aktiviteter som leg og
pædagogiske tiltag.
•
Personale
Dagtilbudskulturen, egen trivsel, samarbejde med kolleger og ledelse, relationer til børn, det
fysiske miljø, den pædagogiske praksis i dagtilbuddet (aktiviteter etc.), børnenes adfærd,
motivation og deltagelse v. pædagogiske aktiviteter, forældresamarbejde- og inddragelse.
•
Ledelse
Egne opgaver og rolle i forhold til kerneopgaver som pædagogisk ledelse, arbejdsmiljø, kultur i
børnehaven, samarbejdskultur (personale-personale, personale–ledelse), behovet for
specialpædagogisk bistand og supplerende støtte
•
Forældre
Eget barns trivsel, udvikling og læring i børnehaven, barnets eventuelle diagnoser og
vanskeligheder, egen oplevelse af samarbejdet mellem børnehave og hjem, samt samarbejdet
forældre imellem
Kortlægning af 4-5 årige børn
• Børnene svarer på digitalt spørgeskema.
• Dette sker med støtte af billede og lyd
Foto: Line Skov Hansen 2011
Illustrationer: Rina Dahlerup 2013
Speak: Cecilia S. Krill
Profiler – dagtilbud
- et eksempel
Børn i alle børnehaverne
•
•
•
•
•
Børnene: 92,73
Forældrene: 57,80
Kontaktpædagogerne: 93,68
Personalet: 89,32
Ledelsen: 98,25
Børnehave – hvad siger børnene i to forskellige børnehaver?
Børnehave B
Børnehave A
Forældre i børnehave A og B
Børnehave A
Børnehave B
Personale i børnehave A og B
Børnehave A
Børnehave B
LSP’s kortlægning i skolen
Kortlægningen henvender sig til:
• Lærere og pædagoger i skolen
• Elevens klasselærer
• Forældre
• Skolens ledelse
• Elever (0. – 3. klasse/ 4. – 10. klasse)
Fokuspunkter
- et eksempel
•
Elever
Trivsel, herunder oplevelse af inklusion med udgangspunkt i kategorierne fra LSPinklusionsanalyseskemaet (faglig, social og oplevet inklusion, både i skole og i fritid), adfærd,
relationer (lærer-elev, elev-elev), undervisning, innovations- og entrepreneurskabsevner, brug af
it.
•
Klasselærer
Elevens sociale kompetencer, elevens motivation og arbejdsindsats, vurdering af skolekultur,
egen undervisning, specialundervisning/særlige tiltag, elevens fravær fra skolen, teamsamarbejde
og samarbejde med ledelsen.
Lærer/pædagog
Skolekultur, egen trivsel, samarbejde, relationer til elever, det fysiske miljø, egen undervisning,
elevens motivation og arbejdsindsats/karakterer eller resultater v. nationale prøver (dansk,
matematik og engelsk), elevens fravær fra skolen, forældresamarbejde- og inddragelse,
samarbejde med ledelse.
•
Ledelse
Egne opgaver og rolle i forhold til kerneopgaver som pædagogisk ledelse, arbejdsmiljø, kultur i
skolen, samarbejdskultur på skolen, samarbejde med forældre.
•
Forældre
Eget barns trivsel og læring i skolen, barnets eventuelle diagnoser og vanskeligheder, egen
oplevelse af samarbejdet mellem skole og hjem, samt samarbejdet klassens forældre imellem
Kortlægning af 0. – 3. klasse
• Børnene svarer på digitalt spørgeskema.
Dette sker med støtte fra billede og lyd.
•
Illustrationer: Rina Dahlerup 2013
Speak: Cecilia S. Krill
Kortlægningen 4. – 9. klasse
• Spørgeskemaet er tekstbaseret. Det er
muligt at anvende CDord eller andet
oplæsningsprogram. Det anbefales at der
afsættes en klassetime (45 min) til
arbejdet med spørgeskemaet.
Alle elever i kommunen/ dreng og pige
Klasselærerne
Klasselærere i hele kommunen
Klasselærere på en skole
Lærerne
Lærerne i hele kommunen
Lærerne på en skole
Forældre
Alle forældre
Forældre på en af skolerne
Profiler - skole
•
Ved første kortlægningsundersøgelse (T1) får den enkelte skole en profil over temaer og mulige fremtidige indsatsområder. •
Resultatet af arbejdet med indsatsområderne vil så vise sig i anden kortlægningsundersøgelse (T2).
Eksempel på skolevisning med T1 og
T2 samlet
5. Forskningsviden som grundlag for pædagogiske
refleksion og handlinger
Sept. 2019
Læringsrapport jan. 2020
Kompetenceudvikling og pædagogiske indsatser
Aug. 2018- juni.2019
Kortlægning T3
Sept. 2017
Kortlægning T2
Kortlægning T1
Aug. 2016-jun. 2017
Sept. 2015
Kompetenceudvikling og pædagogiske indsatser
Læringsrapport febr. 2016
Læringsrapport febr. 2018
5. Forskningsviden som grundlag for pædagogiske
refleksion og handlinger
T1
• Hvad er vi gode til, og hvad bør vi arbejde videre med?
• Hvordan opleves skolens/dagtilbuddets læringsmiljø set
ud fra forskellige perspektiver (elev/barn, lærer, ledelse
og forældre)?
T2
• Hvilken udvikling eller ændring har der været?
• Hvilke områder bør der arbejdes videre med?
• Hvordan opleves skolens/dagtilbuddets læringsmiljø set
ud fra forskellige perspektiver (elev/barn, lærer, ledelse
og forældre)?
Kompetenceforløb
• Kompetencepakker: eLæring
•
•
•
•
•
•
•
Bog
Video
Spørgsmål
Supplerende litteratur
Vejledning af lokale ressuurcepersoner fx PPR o.a
Lærende fællesskaber
Team
43
Anvendelse på forvaltningsniveau
• Styrker/svagheder mellem andre af kortlægningens fx deltagende kommuner
• Spredningen mellem kommunens dagtilbud/skoler: Styrker/svagheder
• Spredningen i børn/elevresultater
• Spredningen mellem piger og drenge
• Profiler for læring, trivsel, ledelse
• Forældrevurderinger
• Forhold mellem indsatser og effekter
• Anledning til dialog med det enkelte dagtilbud/skole om de lokale profiler
44
Kommunen
Alle elever i en kommune
Alle elever
Piger/drenge
46
Anvendelse på skoleniveau
• Styrker/svagheder i forhold til kommunens gennemsnit
• Skolens samlede profil set fra elever, lærere, pædagoger og ledelse
• Profiler for årgange
• Spredning i resultater
• Forholdet mellem piger og drenge
• Profiler for enkeltklasser • osv.
47
Alle elever på XX skole
Kommunen
XX skole
48
XX skole – fra T1 til T2
49
Anvendelse på klasseniveau
• Klasse-, årgang-, fagteam: Grundlag for fælles indsatser • Den enkelte lærer: Kvalificering af analyser, vurderinger og indsatser • Input til skole-hjem møder • Osv.
50
7a
XX skole
7a
51
7a – piger og drenge
52