Sundhedsfagligt Råd for Palliativ Behandling, Region Hovedstaden

Sundhedsfagligt Råd for Palliativ Behandling, Region Hovedstaden
Rigshospitalet, 26. juni 2015
Beslutningsreferat fra 32. møde i det Sundhedsfaglige Råd for Palliativ behandling under
Region Hovedstaden den 17. juni 2015
Følgende medlemmer var ikke til stede:
Anette Denker, Almen Praksis, meldt afbud
Birgit Villadsen, Bispebjerg Hospital, meldt afbud
Charlotte Larsen, Nordsjællands Hospital, meldt afbud
Helle Tingrupp, Diakonissestiftelsen, meldt afbud
Kirsten Rud, Herlev og Gentofte Hospital, meldt afbud
Lisbet Kristensen, Rigshospitalet, meldt afbud
Lise-Lotte Andersen, Søndergaard Hospice, meldt afbud
Lene Ankersen, Rigshospitalet, meldt afbud
Stephen Wørlich Pedersen, Rigshospitalet, meldt afbud
Thomas Gorlen, Almen Praksis, meldt afbud
Helen Bernt Andersen bød velkommen til et nyt medlem af Rådet, klinisk sygeplejespecialist Mette Møller
fra Nordsjælland Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling.
1 Nyt om sundhedsplatformen v/ Henrik Larsen
Henrik Larsen orienterede om Sundhedsplatformen. Projektet er meget stort, og det er svært at få et samlet
overblik. Små faggrupper har meget svært ved at gøre sig synlig og præge de tekniske løsninger i Sundhedsplatformen. Overordnet tegner projektet dog godt og er et fremskridt i forhold til tidligere systemer. Når
systemet implementeres på hospitalerne, vil det blive en meget stor kulturel forandring for hele sundhedsvæsnet.
Helen Bernt Andersen fortalte, at Regionen endnu ikke har fundet en teknisk løsning, så Hospices kan få
adgang til de patientadministrative systemer. På kort sigt vil det ikke kunne løses på tilfredsstillende vis,
men på sigt vil Hospices med fordel få adgang til Sundhedsplatformen og derved få direkte adgang til relevante oplysninger om patienterne. Det vil lette fremtidige arbejdsgange. Dette vil dog tidligst kunne ske, efter hospitalerne har fået implementeret systemet, ligesom der mangler en udredning af omkostningerne ved
at komme på Sundhedsplatformen.
2. Orientering om det nationale kvalitetsudviklingsprojekt på det palliative område v/ Henrik Larsen
& Mogens Grønvold
Det forventes, at kredsen af sundhedsdirektører den 19. juni beslutter, at Danske Regionener vil igangsætte et nationalt kvalitetsudviklingsprojekt indenfor det palliative område. Målet er, at udvikle kvalitative indikatorer der kan anvendes som resultatmål til forbedring af den palliative behandling. Det er tænkt, at indikatorerne skal basere sig på tidstro data, der måler på antal henviste patienter, der når at modtage specialiseret
palliativ behandling, andelen af patienter der oplever en forbedret livskvalitet, og endelig skal der måles på
de pårørendes vurdering af behandlingsforløbet. Hertil kommer der en række pakker, der skal måle på kvaliteten i visitationen, i behandlingen af symptomer m.m.
For at understøtte de områder som resultatmålene fokuserer på, skal der udvikles undervisningsmateriale
gennem e-learningsprogrammer til det sundhedsfaglige personale på basisniveauet.
Projektet forventes at løbe over de næste år.
3. Orientering om EACP – 2015 i København v/ Per Sjøgren
Afholdelsen af World Congress of the European Association for Palliative care 2015 - 8. til 10. maj var en
meget stor succes. Det var den hidtidigt største kongres målt på antal deltagere og antal modtagne abstracts. Kongressen startede med en velkomst på Københavns Rådhus for kongressens udenlandske del-
Side 1 af 3
Sundhedsfagligt Råd for Palliativ Behandling, Region Hovedstaden
tagere og de mange frivillige der har gjort arrangementet muligt. Kronprinsessen var til stede ved kongressens åbning.
Der var stor ros fra Rådets side til den meget store indsats Per Sjøgren har gjort, for at kongressen kunne
afholdes i København. Det har promoveret Danmark på en positiv måde.
Som bilag til referatet er der en evalueringsrapport for EACP 2015.
4. En orientering om og præsentation af den palliative hjemmeside v/ Jesper Sloth
Grundet tekniske problemer er hjemmesiden ikke klar, hvorfor orientering og præsentation af hjemmeside
udgår. Formanden udtrykte forhåbning om, at den vil være færdig og klar til at blive præsenteret på Rådets
næste møde til september.
5. Orientering om besvarelserne på det non-maligne område v/ Henrik Larsen
I Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den palliative indsats fra 2011 fastlage styrelsen, at der skal være et
palliativt tilbud til alle alvorligt syge uanset diagnose. For at danne sig et overblik over og indsigt i hvilke
non-maligne lidelser, der har et behov for en specialiseret palliativ indsats, er der udsendt et spørgeskema
til alle relevante sundhedsfaglige Råd. Svarene er første skridt i, at få et overblik over, hvor der er behov for
1
at udvikle endnu bedre palliative tilbud til de non-maligne patienter .
Når arbejdsgruppen har gennemgået svarene i detaljer, vil der efterfølgende blive udsendt et notat fra
gruppen, der kort opsummerer de indkomne svar fra de Sundhedsfaglige Råd.
Flere i Rådet foreslog, at der kunne laves en workshop med de andre Sundhedsfaglige Råds formænd hvor
svarene i spørgeskemaerne kunne diskuteres mere dybdegående.
6. Gensidig orientering
Problematisk brug af visitationsskemaet
Lisbeth Due Madsen kunne orienterer om, at hospices Søndergård har taget den nye visitationsmeddelelse
i brug på deres hjemmeside, hvilket har medført en del forvirring i visiteringen.
Helen Bernt Andersen understregede, at visitationsmeddelelsen ikke er taget i brug, idet Regionen endnu
ikke har implementeret visitationen i CVI’ernes arbejdsgang. Helen Bernt Andersen håber, at Regionen hurtigt vil arbejde på en løsning, så den nye visitation kan tages i brug.
Hospitalssammenlægningernes betydning for de Sundhedsfaglige Råd
Koncerndirektionen har indskærpet overfor de Sundhedsfaglige Råd, at der er basis for en tilpasning af
medlemssammensætningen som følge af den nye hospitals- og afdelingsstruktur.
Helen Bernt Andersen mente, at Rådet nogenlunde har den sammensætning, som den skal have, givet antallet af palliative enheder og Rådets behov for tværfagligt repræsentation. Dog kan der være behov for at
tilpasse antallet af medlemmer fra det nye Rigshospital efter sammenlægningen med Glostrup Hospital.
Helen Bernt Andersen vil gå i dialog med koncerndirektionen.
7. Eventuelt.
Kommunernes uhensigtsmæssige praksis vedr. henvisning af palliative patienter til fysioterapi
Gerd Leikersfeldt orienterede om, at der er opstået en uhensigtsmæssig praksis, hvor visse kommuner
henviser patienter i palliative forløb til fysioterapeuter, der ikke er specialister i palliativ fysioterapi, men har
en overenskomst med Regionen. Fordelen for kommunerne er, at de mindsker deres udgifter til fysioterapi,
men patienterne er ikke garanteret en optimal behandling af fagligt kvalificerede fysioterapeuter.
Flere af Rådets medlemmer kunne genkende denne problematik.
Som bilag til referat er notat der beskriver problemstillingen.
På mødet blev det aftalt, at problemstillingen fremlægges for Forum for sundhedsplanlægning og tværsektorielt samarbejde.
1
Følgende diagnoser er nævnt i svarene fra de Sundhedsfaglige Råd:
Rumperet aortaaneurisme, kronisk pancreatit, Huntington, demens, svær Parkinson, ALS, den geriatriske
patient, KOL (Lungefibrose), nyresvigt, hjertestopoverlevere, hjertesvigt, Osteoradionekrose, Osteonekrose, vaskulær cerebral sygdom, hovedtraumer, præmalign hjernetumorer og levercirrose
Side 2 af 3
Sundhedsfagligt Råd for Palliativ Behandling, Region Hovedstaden
Etablering af en palliativ vagtordning for Region Hovedstaden og Region Sjæland
Rådets formandskab skal indenfor den nærmeste fremtid have et møde i Regionen om etableringen af en
vagtordning/ hotline med lægelige specialister, der kan understøtte den palliative behandling på basis niveauet. Det er meningen, at blandt andet praktiserende læger skal kunne ringe for at få råd og vejledning.
Ordningen skal dække Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Næste møde afholdes fredag den 18. september 2015.
Side 3 af 3