1. No category

UNGE OG ALKOHOL
ET KVALITATIVT STUDIE AF ALKOHOLENS OG FESTERNES INDFLYDELSE
PÅ UNGES SOCIALE STATUS OG INTEGRATION I FÆLLESSKABET
AF LASSE BILBERG
VEJLEDER: ALICE GRØNHØJ
AARHUS UNIVERSITET
SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES
JUNI 2015
Forord
Dette speciale er blevet udarbejdet som en del af min kandidatuddannelse i marketing på Aarhus
Universitet.
En stor tak til de personer, der har støttet mig i specialeperioden.
Først og fremmest skal en stor tak rettes til min vejleder Alice Grønhøj for inspirerende og kompetent
vejledning gennem hele forløbet.
Tak til deltagerne fra fokusgrupperne og de individuelle interviews for deres villighed til at deltage og for
engagement og åbenhed om emnet. I den forbindelse skal Jacob og Christoffer takkes for at have
muliggjort udførelsen af interviewene.
Slutteligt vil jeg takke min familie, kæreste og venner for opbakning og støtte under hele processen.
Aarhus, juni 2015
Antal anslag uden mellemrum: 146.479
Indholdsfortegnelse
1. Indledning .......................................................................................................................................... 1
1.1 Problemformulering .................................................................................................................................2
1.2 Afgrænsning .............................................................................................................................................3
1.3 Præsentation af målgruppen....................................................................................................................4
1.4 Specialets struktur ....................................................................................................................................5
2. Baggrund............................................................................................................................................ 6
2.1 Unges alkoholforbrug i Danmark .............................................................................................................6
2.1.1 Konsekvenser af alkoholforbrug blandt unge ...................................................................................8
2.2 Alkohol og fester ......................................................................................................................................9
3. Teoretisk grundlag ............................................................................................................................ 11
3.1 Symbolsk interaktionisme ......................................................................................................................11
3.1.1 Den generaliserede anden ..............................................................................................................12
3.1.2 Identitetsdannelse...........................................................................................................................13
3.2 Sociale normer........................................................................................................................................13
3.2.1 Deskriptive og præskriptive normer................................................................................................14
3.2.2 Social tilpasning ...............................................................................................................................15
3.3 Opsummering og kritisk refleksion.........................................................................................................16
4. Metode ............................................................................................................................................ 19
4.1 Videnskabsteoretisk grundlag ................................................................................................................19
4.1.1 Socialkonstruktivisme ......................................................................................................................19
4.1.2 Fænomenologi.................................................................................................................................20
4.1.3 Hermeneutik ....................................................................................................................................21
4.2 Design af undersøgelsen ........................................................................................................................21
4.2.1 Den kvalitative undersøgelse ..........................................................................................................22
4.2.2 Valg af informanter .........................................................................................................................24
4.2.3 Struktureringen af interviewene .....................................................................................................26
4.2.3 Moderatorens- og interviewerens rolle ..........................................................................................28
4.3 Metoder til dataanalysen .......................................................................................................................29
4.3.1 Kondensering...................................................................................................................................29
4.3.2 Interaktionsanalyse .........................................................................................................................31
5. Analyse ............................................................................................................................................ 34
5.1 Kondensering ..........................................................................................................................................34
5.1.1 Forskellige sociale normer blandt de unge .....................................................................................34
5.1.2 Alkohol giver den rette stemning at feste i .....................................................................................38
5.1.3 Festdeltagelse giver venner og bekræfter venskaber .....................................................................39
5.1.4 Forskellige holdninger til unge der ikke drikker alkohol eller ikke deltager i festerne ...................41
5.1.5 Alkohol og fester kan medføre popularitet .....................................................................................44
5.2 Interaktionsanalyse ................................................................................................................................45
5.2.1 Den kollektive sandhed om alkohol og fester .................................................................................45
5.2.2 Social status og anerkendelse .........................................................................................................47
5.3 Opsummering af analysen ......................................................................................................................52
6. Diskussion ........................................................................................................................................ 54
6.1 Perspektivering .......................................................................................................................................54
6.2 Troværdighed, generaliserbarhed, pålidelighed og objektivitet ............................................................56
6.3 Implikationer ..........................................................................................................................................58
7. Konklusion ....................................................................................................................................... 60
Litteraturliste ....................................................................................................................................... 62
Abstract
Background: For several years, Danish youth has been characterized by massive alcohol consumption. In
fact, Danish youth has the highest alcohol consumption in Europe even though the consumption levels have
diminished in recent years. Studies from the 00’s have shown that alcohol consumption and partying affect
adolescents’ popularity and social status. With diminishing consumption levels as a background, this thesis
examines how alcohol and parties affect adolescents on individual and group level.
Aim: The purpose of this thesis is to analyze how alcohol and parties influence the social status of the
individual and its integration into the community. Furthermore, the perceptions of alcohol and parties will
be examined. The target group is Danish adolescents aged from 14 to 16.
Theory and design: The thesis is based on a qualitative study consisting of two focus group interviews and
four individual interviews carried out on two schools in Aarhus. The theoretical framework is symbolic
interactionism and social norms.
Results: The study shows that it is in the social context of parties the perceptions of alcohol emerge among
Danish adolescents. This is due to the fact that parties are the primary social context where adolescents
consume alcohol. The informants have generally positive perceptions of parties as parties are experienced
as an attractive event where it is possible for the individual to expand its social network. The study finds
that the informants think that alcohol creates the right atmosphere for a party as it facilitate the interaction
with other adolescents and enables them to act more spontaneously. Participation in parties is identified as
crucial for the social status of adolescents as they otherwise can be socially marginalized. Furthermore, it
was found that adolescents strive for social status and recognition in their interaction with other
adolescents by relating to alcohol and parties according to the “collective truth” that exists among the
group.
Conclusions: The study shows that the social influence of alcohol and parties are dependent on the class of
the adolescents. Among adolescents from 1.g alcohol experiences and partying are related to popularity
and social status. This is caused by the social norms that identify partying and drunkenness as the expected
and approved behavior. No such norm exists among adolescents from 8th grade as partying and alcohol
consumption is a relative new phenomenon. Consequently, the social status of the individual is not
dependent on its relation to alcohol. However, participation in parties affects the social status positively.
1. Indledning
Danske unge har i en årrække været kendetegnet ved en beruselsesorienteret alkoholkultur, der har givet
dem status som Europas mest alkoholkonsumerende unge (Hibell, et al., 2012). Flere undersøgelser har
påpeget danske unges høje alkoholforbrug, ligesom det er tilfældet i den seneste ESPAD1 rapport. Af denne
rapport fremgår det, at 92 % af de 15-16-årige danskere har drukket alkohol inden for det seneste år, og 56
% har drukket fem genstande eller mere ved samme lejlighed mindst en gang inden for den seneste måned
(Hibell, et al., 2012). Det er altså størstedelen af de danske unge, der indtager alkohol og over halvdelen
binge drikker2 på månedligt basis. Hertil kommer, at den gennemsnitlige alder for unges fuldskabsdebut
blot er 14 år (Østergaard & Andersen, 2012), og det til trods for at Sundhedsstyrelsen anbefaler unge under
16 år ikke at drikke alkohol og advarer mod at binge drikke (Sundhedstyrelsen, 2015). Konkluderende om
danske unges alkoholforbrug skrives det i den seneste ESPAD rapport, at det mest påfaldende er ”that the
drinking habits reported are extensive” (Hibell, et al., 2012, p. 106).
Til trods for danske unges massive alkoholforbrug har der i de senere år kunnet registreres et fald i
forbruget. Unge drikker mindre alkohol end tidligere, og udbredelsen af alkohol blandt unge er ligeledes
faldende. Eksempelvis er andelen af unge danskere der binge drikker månedligt faldet med knap 7 % på
otte år (Hibell, et al., 2012). Endvidere er der i perioden fra 2002 til 2010 registreret et bemærkelsesværdigt
fald i andelen af 15-årige, der drikker alkohol ugentligt; blandt drengene er det faldet fra 50 % til 28 % (et
fald på 44 %), og for pigerne er der tale om et fald fra 39 % til 19 % (et fald på 51 %) (Rasmussen & Due,
2011).
Et interessant aspekt ved ændringen i unges alkoholadfærd er, hvilken indflydelse det faldende
alkoholforbrug har på de unge og deres sociale relationer. Danske unge har tidligere brugt alkohol og fester
som en central markør i kampen for at blive socialt integreret og accepteret blandt venner eller
klassekammerater (Demant & Østergaard, 2007). Ligeledes har festerne spillet en vigtig rolle i bekræftelsen
og udforskningen af nye venskaber. På det personlige plan har unge brugt alkohol som et
identifikationsværktøj til at eksperimentere med ungdomsidentiteten (Beck & Reesen, 2004). Ydermere er
det bevist, at alkohol har en direkte effekt på, hvor populære, interessante og modne unge opfatter
hinanden (Gundelach, et al., 2006). Ovennævnte er nogle af de opfattelser om og effekter af alkohol, der
tidligere er fundet. Dette speciale vil fokusere på, hvilken rolle alkohol spiller i danske unges liv i dag.
1
The European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs. ESPAD undersøger hvert fjerde år unges
stofmisbrug, heriblandt alkohol, i 36 europæiske lande.
2
Binge drinking er et udtryk for at drikke fem genstande eller mere ved samme lejlighed.
INDLEDNING | 1
På baggrund af unges ændrede alkoholadfærd gennem de senere år er det interessant at studere, hvordan
unge i 2015 forholder sig til alkohol og alkoholens indflydelse på deres liv. Hensigten med dette speciale vil
derfor være at undersøge, hvilke opfattelser unge har om alkohol, og hvordan disse opfattelser påvirker det
enkelte individ og dennes venskaber. Dette er et område, der ikke er blevet undersøgt i dansk
sammenhæng de seneste år.
1.1 Problemformulering
Formålet med dette speciale er at analysere, hvilken indflydelse alkohol og fester har på det enkelte
individs sociale status og integration i fælleskabet. Herunder vil det blive undersøgt, hvilke opfattelser unge
har om alkohol.
I specialet besvares følgende forskningsspørgsmål:
1. Hvilke symbolske værdier tillægger unge alkohol, og hvilke faktorer påvirker den tilskrevne mening?
2. Hvilken betydning har deltagelse i festerne for at blive socialt integreret i fællesskabet, og hvad er
alkoholens rolle til festerne?
3. Hvordan påvirker festerne sammenholdet og fællesskabet blandt unge?
4. Hvilke forventninger har unge til hinandens alkoholforbrug, og hvad er konsekvenserne, hvis de
ikke indfries?
-
Hvilke konsekvenser har det for unge, der ikke tilpasser sig de sociale normer?
5. Hvorfor og hvordan påvirker alkohol og fester den enkeltes identitet og sociale status?
6. Hvordan indgår alkohol og fester i unges interne identitetsforhandlinger og forsøg på at opnå social
anerkendelse?
-
I hvilket omfang reflekterer unge over alkoholens og festernes indflydelse på deres sociale
status?
Målgruppen for specialet vil være danske unge fra 14 til 16 år3.
Uddybning af problemformuleringen
Specialets problemformulering lægger op til en behandling af problemfeltet på tre områder. For det første
vil unges opfattelser af alkohol og fester blive analyseret, da disse opfattelser påvirker den individuelle
adfærd. Herunder er det primært de kollektive opfattelser, der vil være i fokus for at afklare, hvad der
karakteriserer den alkoholkultur, unge indgår i.
3
Unge vil blive brugt som en betegnelse for specialets målgruppe.
INDLEDNING | 2
For det andet vil det blive analyseret, hvordan alkohol og fester påvirker fælleskabet og sammenholdet
blandt unge. Herunder vil det blive undersøgt, hvordan alkohol og fester påvirker måden, som unge
socialiserer på.
For det tredje vil alkoholens og festernes indflydelse på det enkelte individs identitet, sociale status og
integration i fællesskabet blive analyseret. Behandlingen af dette vil være baseret på de to ovenstående
områder. Her vil fokus være på individniveau for at undersøge, hvordan alkohol og fester påvirker måden
individet bliver opfattet af andre. Ydermere vil det blive analyseret, hvordan unge forsøger at opnå social
anerkendelse i interaktionen med hinanden ved at relatere til alkohol i overensstemmelse med de
gældende sociale normer og den kollektive opfattelse af alkohol.
Det er valgt både at analysere problemstillingen ud fra et kollektivt og individuelt perspektiv, da en analyse
på begge niveauer bidrager til et dybere og mere nuanceret kendskab til unges forhold til alkohol. Den
helhedsorienterede tilgang til problemstillingen muliggør en undersøgelse af den påvirkning de kollektive
opfattelser og den dominerende adfærd har på det enkelte individ.
1.2 Afgrænsning
Behandlingen af specialets problemstilling om unge og alkohol vil tage udgangspunkt i unges
alkoholforbrug- og adfærd til privatfester, da det primært er i denne kontekst, unge drikker alkohol
(Gundelach, et al., 2006). Dette gælder også for den empiri, der vil blive indsamlet gennem
fokusgruppeinterviewene og de individuelle interviews.
Det er ikke specialets hensigt at afdække omfanget af unges alkoholforbrug, da det ikke er relevant for
dette speciales problemstilling. Unges alkoholforbrug og alkoholvaner vil dog blive inddraget steder, hvor
det kan bidrage til at afdække alkoholens indflydelse på unge og deres fællesskaber.
Baggrunden vil primært indeholde studier omhandlende danske unge og alkohol, da der er store forskelle i
alkoholforbruget og alkoholadfærden landene imellem. I få tilfælde inddrages undersøgelser og forskning
om unge og alkohol fra andre lande end Danmark eller om unge, der er ældre end målgruppen for dette
speciale. Til trods for denne forskel er studierne inkluderet i dette speciale, da de er fundet repræsentative
for specialets målgruppe. Disse studier bidrager til forståelsen af unges forhold til alkohol eller den
indflydelse alkoholen har på det enkelte individ. Studierne er blevet vurderet kritisk for at bedømme
relevansen og troværdigheden i dette speciales kontekst. Derudover kunne det have været relevant og
interessant at inkludere udviklingen i unges alkoholforbrug fra den næste ESPAD rapport, der udkommer i
2015, da udviklingen i danske unges alkoholforbrug udvikler sig hurtigt i disse år, hvorfor denne rapport
INDLEDNING | 3
kunne være et interessant sammenligningsgrundlag. 2015-rapporten er dog ikke udgivet endnu, og derfor
vil de nyeste tal være fra den seneste rapport fra 2011. Denne rapport vil blive suppleret med andre
undersøgelser.
Specialets teoretiske grundlag vil bestå af teorier omhandlende symbolsk interaktionisme og sociale
normer. Det vil dog kun være udvalgte dele af de to teoriområder, der vil blive præsenteret og anvendt, da
begge felter er omfangsrige, og hver især indeholder flere forskellige tilgange. Symbolsk interaktionisme vil
primært være baseret på George Herbert Mead, Herbert Blumer og Erving Goffmans arbejde, da det kan
anvendes til at belyse unges opfattelser af alkohol og alkoholens indflydelse på den sociale status.
Psykologiens og sociologiens forskellige tilgange til symbolsk interaktionisme vil heller ikke være genstand
for nærmere behandling, da der benyttes en pragmatisk tilgang, hvor relevante elementer fra begge
discipliner anvendes.
1.3 Præsentation af målgruppen
Målgruppen for nærværende speciale er danske unge i alderen fra 14 til 16 år. Denne målgruppe er valgt,
da unge i denne alder gennemlever en vigtig identitetsdannelsesproces, der er afgørende for deres sociale
trivsel og selvopfattelse (Beccaria & Sande, 2003). Danske unge har i udpræget grad brugt alkohol i denne
dannelsesproces - til at markere og eksperimentere med nye identiteter (Beck & Reesen, 2004; Gundelach,
et al., 2006). Disse ungdomsår kan for mange opleves som en stressende periode med mange forandringer.
Et område hvor mange unge oplever forandringer og udfordringer, er måden, hvorpå der socialiseres med
jævnaldrende.
I kraft af at alkoholindtagelsen oftest foregår i sammenværet med venner, kan den enkelte unge komme til
at opleve et gruppepres for at tilpasse sig de øvrige festdeltagere (Gundelach, et al., 2006). Det kan være et
pres, som især i denne alder kan være svært at håndtere, hvorfor den letteste løsning i mange tilfælde
opfattes som en tilpasning til den dominerende adfærd. Det kan derfor overvejes, hvorvidt motivet for
unges alkoholadfærd er et udtryk for et bevidst valg eller frygten for at blive stemplet som social afviger. Ét
kan med sikkerhed siges om unge i denne alder: Alkohol begynder at influere og endda i nogle tilfælde at
definere fællesskaberne, hvilket stiller unge i en ny livssituation, der både opleves som spændende og
udfordrende.
De vaner og rutiner, der bliver grundlagt i den tidlige ungdom, kan være svære at ændre senere i livet.
Vigtigheden af at udvikle et sundt forhold til alkohol tidligt i livet er derfor stor. Det er derfor relevant at
belyse den rolle og påvirkning, som alkohol får på unge allerede i den tidlige ungdom.
INDLEDNING | 4
1.4 Specialets struktur
Specialets overordnede struktur er inspireret af Steinar Kvale og Svend Brinkmanns syv faser for en
interviewundersøgelse, som er illustreret i bilag 1 (Kvale & Brinkmann, 2009). Denne struktur er valgt, da
den inkluderer og strukturerer de relevante elementer for en undersøgelse. I det følgende afsnit vil
specialets struktur blive præsenteret4.
Tilsammen vil indledningen, baggrunden og det teoretiske afsnit udgøre tematiseringen, som er første fase.
Indledningen har til hensigt at afklare specialets formål og fokus. Baggrunden vil bestå af en præsentation
af unges alkoholforbrug og alkoholadfærd. Baggrunden vil være et litteraturstudie, hvor relevante
undersøgelser og studier fremstilles for at belyse eksisterende viden inden for området. Heri vil situationen
og udviklingen af unges forhold til alkohol blive beskrevet. Efterfølgende vil specialets teoretiske grundlag
blive præsenteret og diskuteret.
Anden fase indeholder undersøgelsens design, som vil blive udgjort af metodeafsnittet. Det er intentionen,
at tematiseringen skal frembringe den viden og forståelse af emnet, der kræves for at tilrettelægge
specialet og interviewene hensigtsmæssigt. Metoden vil også præsentere specialets videnskabsteoretiske
grundlag, der beskriver opgaveskrivers tilgang til emnet og specialets to analysemetoder.
Interviewene (fase tre) vil blive udført på baggrund af metodens beskrevne procedurer.
Den femte fase består af analysen af den indsamlede empiri. Analysen vil bestå af to dele. Første del vil
fokusere på at afklare unges opfattelser om alkohol. Anden del vil analysere interaktionen i
fokusgrupperne, og hvordan unge bruger alkohol i deres selvfremstilling.
Efter analysen følger verifikationen (fase seks), hvor specialet og de fremkomne resultater diskuteres.
Syvende fase (rapportering) kan sidestilles med dette speciale som helhed eller konklusionen, hvor hele
processen, metoderne og resultaterne præsenteres.
4
Fase fire (transskription) vil ikke blive nærmere beskrevet her. Transskriberingerne af fokusgruppeinterviewene
findes i bilag 4 og 5. Transskriberingen af fokusgruppeinterviewene findes på den vedlagte USB.
INDLEDNING | 5
2. Baggrund
Baggrunden er første del af tematiseringen og har til formål at give et indblik i unges alkoholforbrug og
alkoholadfærd. Første del af det følgende litteraturstudie belyser omfanget og udviklingen af unges
alkoholforbrug. Anden del præsenterer nogle studier, der giver et indblik i, hvordan unge tidligere har
opfattet alkohol og fester.
2.1 Unges alkoholforbrug i Danmark
Der er to forhold, som karakteriserer danske unges alkoholforbrug; det ene er, at der er tale om et massivt
alkoholforbrug - både hvad angår drikkefrekvens5 og drikkeintensitet6; det andet er en positiv udvikling
mod, at unge overordnet set indtager mindre alkohol, og at drikkefrekvensen er faldende (Ottosen, et al.,
2014). I det følgende vil de to nævnte forhold blive beskrevet ved at undersøge udviklingen i de unges
alkoholforbrug i løbet af de seneste 10-15 år og ved at sammenligne danske unges alkoholforbrug med
unge fra Europa.
Danske unge har siden slutningen af 1990’erne haft et af de mest massive alkoholforbrug i Europa. Det høje
forbrug har medført, at de 15- og 16-årige danskere i en årrække har været indehavere af europarekorden i
2009). Europarekorden betyder sandsynligvis også, at
danske unge på verdensplan har det højeste
alkoholforbrug, da Europa er den region i verden,
hvor der indtages mest alkohol (Broholm, 2009). Den
europæiske rekord er primært baseret på, at danske
unge har den højeste drikkeintensitet i Europa, som
det er illustreret i figur 1. Det er bemærkelsesværdigt,
at danske unges estimerede alkoholforbrug næsten er
dobbelt så højt, som det europæiske gennemsnit og
Centiliter ren (100 %) alkohol
alkoholforbrug (Hibell, et al., 2012; Hibell, et al.,
12
10
9,7
8
6
4
5,1
2
0
Estimeret gennemsnitligt alkoholforbrug
på seneste dag med alkoholindtagelse
Europæisk gennemsnit
Danmark
Figur 1 - Sammenligning af dansk og europæisk drikke -
tilmed 29 % højere end de finske unge (7,5 cl), der intensitet (Hibell, et al., 2012).
indtager andenpladsen. De danske unges intensive alkoholforbrug tegner et tydeligt billede af en
alkoholkultur, der er beruselsesorienteret, og hvor hensigten med alkoholindtagelse er at blive påvirket og
fuld (Gundelach, et al., 2006; Østergaard & Andersen, 2012; Broholm, 2009).
5
6
Drikkefrekvens: Hyppigheden for alkoholindtagelse.
Drikkeintensitet: Mængden af alkohol som indtages, når der drikkes alkohol.
BAGGRUND | 6
Af figur 2 fremgår det, at udbredelsen af alkoholindtagelse blandt danske unge er stor; hele 92 % har
indtaget alkohol inden for det seneste år, hvoraf 76 % også indtager alkohol på månedligt basis. Det
betyder samtidigt, at 8 % af de unge danskere ikke indtager alkohol eller gør det meget sjældent. I en dansk
undersøgelse fra 2006 blev andelen af danske unge, der ikke indtager alkohol estimeret til 10 %
(Gundelach, et al., 2006). Sammenlignet med det europæiske gennemsnit er andelen af danske unge, der
indtager alkohol årligt og/eller månedligt markant højere. På begge de nævnte parametre indtager danske
Andele i procent
unge andenpladsen i Europa.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
92
79
76
57
56
37
39
17
Har indtaget alkohol de Har indtaget alkohol de Har været fuld inden for
Har binge drukket
seneste 12 måneder
seneste 30 dage
de senste 30 dage
minum en gang inden for
de seneste 30 dage
Europæisk gennemsnit
Danmark
Figur 2 - Danske unges alkoholforbrug sammenlignet med det europæiske gennemsnit (Hibell, et al., 2012).
At danske unge ofte søger alkoholberuselsen er ligeledes illustreret i figur 2 (andelen der har været fulde
inden for de seneste 30 dage (37 %), og andelen der binge drukket inden for de seneste 30 dage (56 %)). På
begge disse parametre indtager de 15-16-årige danskere europarekorden. Andelene påviser udbredelsen af
alkoholrelateret risikoadfærd blandt danske unge, men samtidig bør det bemærkes, at risikoadfærden ikke
nødvendigvis er så udbredt, som den ofte fremstilles. Generaliseringen om at størstedelen af de danske
unge drikker sig fulde regelmæssigt er altså ikke en retvisende fremstilling af unges alkoholforbrug længere;
som nævnt er det ”kun” 37 %, der har været fulde inden for den seneste måned.
En anden undersøgelse, Skolebørnsundersøgelsen 2010, viser, at henholdsvis 57 % og 56 % af de 15-årige
danske drenge og piger har været fulde mindst to gange i deres livstid; i 1998 var andelene 70 % for
drengene og 63 % for pigerne (Rasmussen & Due, 2011). Til trods for faldet er fuldskab stadig udbredt
blandt danske unge, men fordelingen af unge som har mere regelmæssig erfaring med fuldskab, og dem
der ikke har, er nogenlunde ligeligt fordelt.
BAGGRUND | 7
Det faldende alkoholforbrug kommer også til udtryk ved et fald i drikkefrekvensen blandt både drengene og
pigerne. Det fremgår af Skolebørnsundersøgelsen 2010, hvori det kan ses, at 50 % af drengene og 39 % af
pigerne i 2002 svarede, at de drak alkohol mindst på ugentlig basis, mens tallene i 2010 var faldet til 28 %
for drengene og 19 % for pigerne (Rasmussen & Due, 2011). I 1988 var disse andele dog lavere, henholdsvis
15 % for drenge og 14 % for piger, men da der forekom en massiv stigning i løbet af 90’erne, er der stadig
tale om et fald gennem de senere år. Der er også sket et fald i antallet af unge, der binge drikker månedligt;
i 1999 var det 64 % af de unge, der gjorde det, mens det i 2011 var 56 % (Hibell, et al., 2012). I denne
sammenhæng er det interessant at bemærke et markant fald blandt drengene fra 72 % i 1999 til 60 % i
2011.
Sammenlignes danske drenges og pigers alkoholforbrug er der en signifikant forskel i drikkeintensiteten
blandt kønnene, men ikke på udbredelsen af alkoholindtagelse. Ifølge den seneste ESPAD undersøgelse fra
2011 fremgår det, at det estimerede gennemsnitlige alkoholforbrug ved seneste fest/alkoholindtagelse var
10,6 cl for drengene og 8,9 cl for pigerne (Hibell, et al., 2012). Tilsvarende er forskellen i andelene, der har
binge drukket inden for den seneste måned signifikant, da det forekommer blandt 60 % af drengene og 53
% af pigerne. At der ikke er en signifikant forskel på udbredelsen af alkoholindtagelse blandt kønnene er
baseret på de følgende tal: 93 % af drenge drikker alkohol årligt, mens 77 % også gør det månedligt; blandt
pigerne drikker 92 % alkohol årligt og 75 % månedligt (Hibell, et al., 2012).
Det kan virke overraskende, at danske unge fortsat indtager en række europæiske alkoholrekorder på trods
af det ændrede drikkemønster og faldende alkoholforbrug. Årsagen er, at danske unge har haft et markant
højere alkoholforbrug end de lande, vi sammenligner os med, og at disse lande også har oplevet en
reduktion i alkoholforbruget (Østergaard & Andersen, 2012; Hibell, et al., 2012).
Slutteligt bør det nævnes om danske unges høje alkoholforbrug, at det ikke bør betragtes som et særskilt
ungdomsfænomen, men nærmere som en afspejling af den danske alkoholkultur (Broholm, 2009). En nyligt
foretaget international undersøgelse, der også indeholder data fra Danmark, har konstateret, at der er en
sammenhæng mellem det nationale drikkemønster og unges alkoholforbrug (Bendtsen, et al., 2014).
2.1.1 Konsekvenser af alkoholforbrug blandt unge
Alkohol har en bedøvende effekt på hjernen, der svækker opmærksomheden og koncentrationen. Samtidig
forringes reaktionsevnen, motorikken og koordinationsevnen (Rindom, 2004). Det medfører, at unge
oplever adskillige forskelligartede problemer som konsekvens af alkoholberuselse. Eksempler på disse
alkoholrelaterede problemer er fysiske skader, relationelle problemer med venner eller forældre, uønsket
BAGGRUND | 8
graviditet, fortrudt samleje, dårlig præstation og højt fravær i skolen, slåskampe og problemer med politiet
(Hibell, et al., 2012; Gundelach, et al., 2006; Ellickson, et al., 2003; Frederiksen, et al., 2007).
Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, der er sundhedsskadeligt for kroppen at indtage. Det menes, at
alkohol bidrager til udviklingen af 60 forskellige sygdomme og tilstande; heriblandt hjertesygdomme, kræft,
hjerte-kar-sygdomme, stofskifte- og kirtelsygdomme, hjerneskader, leversygdomme, angst og depression
(Broholm, 2009). Derudover forstyrrer alkohol hjernens udvikling, hvilket er en risiko for unge, da hjernen
først er færdigudviklet i starten 20’erne (WHO, 2012; Reesen, 2006).
Slutteligt er det bevist, at en tidlig alkoholdebut eller et stort alkoholforbrug i ungdommen er en stærk
indikator for et stort alkoholforbrug senere i livet (Pedersen & Skrondal, 1998; Gundelach, et al., 2006;
Adam, et al., 2011). I Danmark er unge i gennemsnit 13,4 år, når de indtager deres første genstand og 14 år,
når de bliver fulde første gang (Gundelach, et al., 2006; Østergaard & Andersen, 2012).
2.2 Alkohol og fester
Teenagere gennemlever i 14-15 årsalderen en række forandringer i livet, hvor de orienterer sig væk fra
barndommen for i stedet at begynde på ungdoms- og voksenlivet. En af de mest markante forandringer i
denne periode er, at mange unge begynder at gå til fester. Ifølge Philip Lalander7 er festerne en vigtig del af
unges liv, og derfor er festerne den sociale kontekst, det er vigtig at være en del af, og hvor alkoholen
tilskrives betydning (Lalander, 1998).
Den mest udbredte festform blandt danske unge på 14 til 16 år er privatfester (Østergaard & Andersen,
2012; Demant & Østergaard, 2007). Unge opfatter privatfesterne som nogle relativt sikre rammer at
eksperimentere med alkohol indenfor, da disse fester ofte foregår med vennerne. Til disse fester indtager
alkoholen en central og vigtig rolle, da den faciliterer samværet. Derigennem bidrager alkoholindtagelsen til
at indfri de forventninger, som de unge har til festerne (Kolind, 2010). Alkoholen skaber det rette miljø at
feste i, men dette miljø og den atmosfære opstår først ved den kollektive beruselse (Demant & Østergaard,
2007). Kollektiv beruselse er en betegnelse for det tidspunkt, hvor festdeltagerne er påvirket af alkoholen,
hvilket muliggør, at rummet kan bruges på en anden måde. Mange unge oplever i denne tilstand, at det er
lettere at have det sjovt, udvikle tillidsfulde forhold til venner og flirte med det modsatte køn (Honess, et
al., 2000).
Idet festerne bliver en central del af unges socialisering, skaber det forandringer i de unges
netværksrelationer. Til fester fungerer indtagelsen af alkohol som et forbrødringsritual, hvor venskaber og
7
Svensk professor og forsker i alkohol- og stofforbrug.
BAGGRUND | 9
deltagernes sociale position i forhold til hinanden bekræftes (Fekjær, 2009; Kolind, 2010). Ved at gå til
fester forbedres den enkeltes sociale status, da alkohol opfattes som et symbol på modenhed og
popularitet (Gundelach, et al., 2006; Balvig, et al., 2005). Alkohol kan dog også have en negativ effekt på
unges sociale position i tilfælde, hvor fuldskab medfører en uacceptabel adfærd.
Af ovenstående beskrivelser fremgår det, at indtagelse af alkohol er en vigtig del af unges fester, da der
eksisterer enighed om at drikke for at komme i stemning. Det skaber en stærk social norm, der medfører et
betragteligt gruppepres på de unge, som ikke drikker alkohol eller ikke drikker nok til at være en del af den
kollektive beruselse (Demant & Järvinen, 2006). Unge oplever det vanskeligt at afvise alkoholindtagelse,
fordi andre forventer, man også deltager i denne del af festen (Frederiksen, et al., 2012). Disse unge vil i
nogle tilfælde ikke føle sig som en del af kollektivet, hvilket kan forårsage, at nogle bliver væk fra festerne
(Demant & Østergaard, 2007). Udeblivelse fra festerne og ikke at drikke tilstrækkelige mængder alkohol
medfører, at man er i fare for at blive opfattet som barnlig og uinteressant (Gundelach, et al., 2006).
BAGGRUND | 10
3. Teoretisk grundlag
Formålet med dette afsnit er at få et teoretisk perspektiv på tematiseringen. Inden præsentationen af
specialets teoretiske grundlag påbegyndes, vil der kort blive argumenteret for teorivalget. Afslutningsvis vil
teoriafsnittet indeholde refleksioner og kritik af de anvendte teorier.
Symbolsk interaktionisme inddrages i nærværende speciale for at belyse den sociale konteksts betydning
for unges omgang med og opfattelse af alkohol. Denne tilgang vil forklare, hvordan alkohol tilskrives
mening blandt unge, og hvordan den tilskrevne mening påvirker henholdsvis individet og venskabsgruppen.
De sociale normer er inkluderet, da de kan anvendes til at forstå den påvirkning unge bliver udsat for i
omgangen med alkohol. Sociale normer kan anvendes til at belyse unges kollektive tilgang til og de
kollektive opfattelser om alkohol. Derudover kan de bruges til at forstå og analysere, hvordan unge
forholder sig til det dominerende forhold til alkohol, og hvad konsekvenserne er, hvis man vælger eller ikke
vælger at tilpasse sig derefter.
3.1 Symbolsk interaktionisme
Symbolsk interaktionisme er et begreb, der er navngivet af den amerikanske sociolog Herbert Blumer, der
sammen med en anden amerikansk sociolog, George Herbert Mead, har været to af de mest centrale
skikkelser inden for denne sociologiske retning (Levin & Trost, 2014). Blumer var elev af Mead på
University of Chicago, og derigennem fungerede Mead som en stor inspirationskilde for Blumer, hvorfor
hans arbejde af mange ses som en fortolkning og videreudvikling af Meads tanker. Blumer og Meads
teoretiske udgangspunkt er, at objekter eller fænomener ikke bærer mening i sig selv, men at mening
konstrueres i den sociale interaktion mellem individer.
Symbolske interaktionisme er ifølge Blumer baseret på tre grundlæggende præmisser (Blumer, 1986). Det
første præmis er, at ”mennesker handler eller agerer mod objekter ud fra den mening, disse objekter har
for os” (Levin & Trost, 2014, p. 126). Af denne præmis følger det, at unges mening om alkohol har en
direkte indflydelse på deres alkoholadfærd. Den individuelle og kollektive opfattelse af alkohol har en
indflydelse på måden, det konsumeres. Det anden præmis er, at ”et objekts mening opstår i den sociale
samhandling, som individet har med andre mennesker i deres omgivelser” (Levin & Trost, 2014, p. 126).
Dermed er den betydning, som unge tillægger alkohol ikke at finde i selve alkoholen og heller ikke et udtryk
for en individuel skabt opfattelse. Unges opfattelse af alkohol er et socialt produkt, som det enkelte individ
konstruerer i interaktionen med andre unge, som det udtrykkes af Blumer i følgende citat: “… symbolic
interactionism sees meanings as social products, as creations that are formed in and through the defining
TEORETISK GRUNDLAG | 11
activities of people when they interact” (Blumer, 1986, p. 5). Det tredje præmis er, at ”mening benyttes og
modificeres gennem en tolkningsproces, som individet befinder sig i” (Levin & Trost, 2014, p. 126).
Meningstilblivelsen er ikke en automatisk reaktion på eksterne stimuli, men derimod en kontinuerlig
individuel fortolkning ud fra den sociale samhandling (Blumer, 1986). Denne kontinuerlige fortolkning af
mening er baseret på Meads triadiske system (Mead, 1934). Det første trin er individets handling, næste
trin består af en percipering af den reaktion, som handlingen medfører hos andre, og tredje trin er en
tolkning af det perciperede (Levin & Trost, 2014). At samhandlingsprocessen er kontinuerlig betyder, at den
afsluttende fortolkning fungerer som en revidering af den tilskrevne mening, og revideringen udgør
grundlaget for fremtidig adfærd. At der er tale om gentagne processer muliggør en forandring af et objekts
tilskrevne mening. Den betydning som unge tillægger alkohol er dermed en fortolkningsproces, hvor den
enkelte unge accepterer eller afviser andre unges opfattelser og erfaringer med alkohol. Dermed kan
alkohol have forskellig betydning blandt unge, da unge tolker og derigennem tillægger alkohol forskellig
mening.
3.1.1 Den generaliserede anden
I konksten med unge og alkohol er det relevant at inddrage begrebet den generaliserede anden for at
belyse, hvordan grupper påvirker den enkelte unges tilgang til alkohol. Ifølge Mead, der introducerede
begrebet, refererer den generaliserede anden til det omgivende samfund eller den sociale gruppe, der giver
individet sit selv8 (Mead, 1934; Levin & Trost, 2014). Gennem opfattelsen af den generaliserede andens
holdninger, normer og forventninger erfarer det enkelte individ, hvad det bør mene, eller hvordan det bør
opføre sig (Levin & Trost, 2014). Dette kan opfatteres som en socialiseringsproces, hvori individet tilpasser
sig den generaliserede anden. Derfor kan samfundet og den sociale gruppe opfattes som en faktor, der
udøver kontrol på det enkelte individs adfærd og tanker (Thuen & Vaage, 2000). Påvirkningen mellem de
sociale grupper og individet er gensidig; det vil sige, at det enkelte individ også påvirker den generaliserede
anden (Levin & Trost, 2014). Heraf følger det, at det enkelte individ har mulighed for at være medvirkende
til en ændring i den generaliserede anden.
Den generaliserede anden kan bruges til at beskrive, hvordan unge har en tendens til at tilpasse sig den
alkoholadfærd, der findes i den danske alkoholkultur og blandt deres venner. Den liberale tilgang til
alkohol, som mange unge oplever i ungdommen gennem forældres og ældre søskendes alkoholforbrug
internaliseres og ”efterlignes” i eget alkoholforbrug. Ligeledes kan et eventuelt drikkepres til privatfester
blandt unge forklares ud fra den generaliserede anden. Til nogle fester kan der blandt deltagerne eksistere
8
Selvet er et udtryk for et individs identitet, som bliver beskrevet i det følgende afsnit (punkt 3.1.2).
TEORETISK GRUNDLAG | 12
forventninger om alkoholindtagelse og beruselse, hvilket er den adfærd, som unge gentagene gange skal
percipere og fortolke.
3.1.2 Identitetsdannelse
Fra et symbolsk interaktionistisk perspektiv opstår og opretholdes individets identitet i interaktion med
andre (Solomon, et al., 2010)9. Dermed er identitet en evigt fortløbende proces, der foregår i det sociale
rum og ikke en indre statisk eller medfødt enhed (Levin & Trost, 2014). Den fortløbende proces går for
individet ud på at opretholde en ønsket identitet over for andre gennem sine handlinger (Blumer, 1986).
Specialets forståelse af identitet er baseret på den canadiske sociolog Erving Goffmans arbejde med
identitetens karakter. Goffmans arbejde er en naturlig forlængelse af Mead og Blumers tilgang til symbolsk
interaktionisme, da også Goffman var af den opfattelse, at selvet eller identiteten bliver opretholdt i
interaktionen med andre (Harste & Mortensen, 2007). I Goffmans arbejde er det et gennemgående fokus,
hvordan individer på raffinerede måder forsøger at opretholde et givent selvbillede over for andre (Harste
& Mortensen, 2007). Ligeledes fokuserer han på, hvordan mennesker konstant forsøger at udnytte mødet
med andre til egen fordel. Dette er blandt andet udtrykt i den dramaturgiske model (betegnes også
teatermetaforen), som han præsenterede i 1959 i bogen Hverdagslivets rollespil (Goffman, 2014) . Ved
hjælp af teaterbegreber forsøger Goffman at beskrive, hvordan individer prøver at kontrollere eller guide
andres opfattelser af dem selv. Denne model vil i nærværende speciale blive brugt til at analysere
interaktionen mellem deltagerne i fokusgrupperne. Ud fra denne model vil det blive analyseret, hvordan
unge ved hjælp af alkohol forsøger at opretholde en given identitet overfor andre. Den dramaturgiske
model vil senere blive beskrevet i det metodiske afsnit.
3.2 Sociale normer
Adskillige studier af danske unges alkoholadfærd har påvist et drikkepres blandt unge, der deltager i fester
(Gundelach, et al., 2006; Frederiksen, et al., 2012). Drikkepresset er et udtryk for, at der blandt unge
danskere findes stærke sociale normer, der påvirker det enkelte individs adfærd. I dette afsnit vil sociale
normer blive diskuteret for at belyse, hvilken indflydelse normerne har på unge i denne kontekst.
Sociale normer er “rules and standards that are understood by members of a group, and that guide and/or
constrain social behavior without the force of laws” (Cialdini & Trost, 1998, p. 152). Det vil sige, at sociale
normer består af en gruppes fælles opfattelse af, hvilken adfærd der er acceptabel eller uacceptabel i en
given social kontekst. Disse normer “emerge out of interaction with others; they may or may not be stated
9
På samme måde som objekters og fænomeners mening opstår i interaktionen med andre, formes og omformes
identiteten i interaktionen.
TEORETISK GRUNDLAG | 13
explicitly, and any sanctions for deviating from them come from social networks, not the legal system”
(Cialdini & Trost, 1998, p. 152). De sociale normer opstår og tillæres i interaktionen mellem mennesker.
Normerne eksisterer kun, hvis en gruppe af mennesker har ensartede forventninger eller holdninger. Den
fælles opfattelse kan enten tillæres eksplicit (fx verbalt) eller implicit (fx gennem observation af
gruppemedlemmers adfærd). Sociale normer bidrager til, at en gruppe opnår større stabilitet og
forudsigelighed (Christensen & Jensen, 2001). I litteraturen anvendes primært to typer normer til at
undersøge og beskrive unges forhold til alkohol. Disse normer kaldes deskriptive og præskriptive normer.
3.2.1 Deskriptive og præskriptive normer
Deskriptive normer10 omhandler et individs opfattelse af, hvordan der normalt handles i en given situation;
herunder hvordan flertallet agerer (Berkowitz, 2004). At tilpasse sine handlinger på denne baggrund bruges
ofte i nye eller uvante situationer, hvor der er usikkerhed om den forventede og normale adfærd (Cialdini &
Trost, 1998). I denne tilgang spiller observationen af andres adfærd en central rolle, da observationen bliver
brugt som social proof11, der identificerer den passende adfærd. Herigennem spares tid og kognitivt
arbejde, samtidig med at sandsynligheden for en handlings effektivitet forøges (Cialdini, 2008). Jo flere
mennesker der handler på samme måde i en given social kontekst, desto mere passende vil den
pågældende handling opfattes (Cialdini & Trost, 1998). Individer vil typisk have en større tilbøjelighed til at
efterligne de grupper eller individer, der har synlige tegn på succes; eksempelvis høj social status (Cialdini &
Trost, 1998). Deskriptive normers indflydelse betegnes informationel social indflydelse12 og er et udtryk for
opfattelsen af, at den observerede adfærd er passende og korrekt (Solomon, et al., 2010).
Præskriptive normer13 er et udtryk for, hvilken adfærd der normalvis billiges eller misbilliges i en given social
kontekst; altså hvordan et individ bør handle (Berkowitz, 2004). Motivet og motivationen for at handle i
overensstemmelse med gruppens moral består i social belønning eller afstraffelse (Cialdini & Trost, 1998).
Den sociale belønning eller afstraffelse kan yde stor indflydelse på en persons popularitet og sociale status,
da der her handles ud fra andres forventninger og holdninger (Cialdini & Trost, 1998). At handle i
overensstemmelse med de eksisterende præskriptive normer kan opfattes som essentielt for at opbygge og
vedligeholde relationer. Præskriptive normers indflydelse på individet betegnes normativ social
10
Descriptive norms.
Social proof er et begreb, som bl.a. Robert Cialdini (2008) anvender og præsenterer i sin bog Influence: Science and
practice. Begrebet er et udtryk for situationer, hvor et individ tager andres handlinger som evidens for den korrekte
adfærd i en given situation.
12
Informational social influence.
13
Injunctive norms.
11
TEORETISK GRUNDLAG | 14
indflydelse14 og er et udtryk for individets tilpasning til den adfærd, som andre forventer (Solomon, et al.,
2010). I dette speciales kontekst påvirker præskriptive normer unge gennem den enkeltes opfattelse af, om
eksempelvis alkoholindtagelse og beruselse billiges.
Det bør nævnes, at udgangspunktet for menneskers tilpasning ikke er den faktiske norm15, men individets
opfattelse af den pågældende norm: ”Research suggest that these peer influence are based more on what
we think others believe and do (the “perceived norm”) than on their real beliefs and actions (the “actual
norm”)” (Berkowitz, 2004, p. 5). Disse fejlopfattelser opstår bl.a., når “a minority of individuals are
observed engaging in highly visible problem behavior (such as public drunkenness or smoking) and when
this extreme behavior is remembered more than responsible behavior that is more common but less
visible” (Berkowitz, 2004, p. 10). I en gruppe fremstår risikoadfærd typisk tydeligere end kontrolleret og
behersket adfærd, hvilket får risikoadfærden til at fremstå mere udbredt og dominerende end den egentlig
er. Flere kampganer og eksperimenter har med succes forsøgt at reducere alkoholforbruget – blot ved at
oplyse målgruppen om den faktiske norm, således at der skabes overensstemmelse mellem den faktiske og
den opfattede norm16. Det kendes bl.a. fra Ringstedforsøget (Balvig, et al., 2005), hvor unge der blev
konfronteret med sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser reducerede alkoholforbruget.
3.2.2 Social tilpasning
Der er forskel på, hvor stor indflydelse et individ eller en gruppe yder på det enkelte individ. Dermed er der
også forskel på, hvor stor sandsynligheden er for at det enkelte individ tilpasser sig en gruppes normer.
Ifølge Bibb Latané17 (Latané, 1981) er styrken på den sociale indflydelse en funktion bestående af tre
faktorer: “strength of the source (salience of the source to the target, e.g., the source’s perceived status,
credibility, power); the immediacy, or proximity to the target; and the number of people constituting the
source of influence” (Cialdini & Trost, 1998, p. 164). En gruppe vil have størst indflydelse på et individ, hvis
den tydeligt fremstår med høj status, opfattes som et tilgængeligt netværk, og hvis gruppen består af
mange mennesker. Endvidere har sociale normer størst indflydelse, når forholdene er usikre, eller når man
ønsker at skabe eller opretholde relationer, som det blev beskrevet om normativ og informationel social
indflydelse.
Mennesker har en tendens til at tilpasse sig omgivelsernes forventninger – dog med en grad af personlig
improvisation (Solomon, et al., 2010). Overordnet set er denne tilpasning drevet af frygten for social
14
Normative social influence.
Actual norm.
16
Percieved norm.
17
Amerikansk social psykolog.
15
TEORETISK GRUNDLAG | 15
afstraffelse eller muligheden for social belønning (Bicchieri, 2006). Det eksekveres gennem den direkte
indflydelse, som sociale normer har på individers sociale status og popularitet i en gruppe. Mennesker, der
afviger fra de sociale normer, bliver oftere afvist og opfattet som uønskede i en gruppe, hvorimod
tilpasning får en person til at fremstå mere sympatisk og attraktiv (Cialdini & Trost, 1998). Flere forskere har
i tillæg hertil fundet, at individer tilpasser sig af to årsager: “either because they thought they were wrong
or because it seemed easier to go along with the group than to disagree” (Cialdini & Trost, 1998, p. 166).
Gruppens opfattelse trumfer ofte individets egen opfattelse, da individet antager gruppen må være
bedrevidende. Konsekvensen af ikke at tilpasse sig til den dominerende adfærd er, at man kan komme til at
stå alene og blive mødt med latter og hån, hvilket opleves som en stressende situation (Cialdini & Trost,
1998). Derfor kan tilpasning virke som den nemmeste løsning i tilfælde, hvor individet og gruppen har
modstridende holdninger eller adfærd.
Et individ, der afviger fra en gruppes normer, vil ikke blive afvist fra gruppen ved første eller få afvigelser.
Inden en eventuel eksklusion vil gruppen forsøge at sanktionere normbryderen socialt for at få
vedkommende til at indordne sig (Christensen & Jensen, 2001). Denne form for social sanktionering vil af
normbryderen kunne opfattes som gruppepres, da dette kan opleves som et pres for at indordne sig.
3.3 Opsummering og kritisk refleksion
Symbolsk interaktionisme
Med baggrund i Mead og Blumers tilgang til symbolsk interaktionisme er der skabt et grundlag for at forstå,
hvordan det menneskelige selv og objekters mening opstår i social interaktion mellem individer. Mead og
Blumer fokuserer på, hvordan mening opstår i interaktionen mellem mennesker, hvor selvet og andre
menneskers indflydelse spiller en central rolle. Goffman beskæftiger sig med, hvordan mennesker forsøger
at udnytte den sociale interaktion til egen fordel ved at styre andres opfattelser af egen identitet.
Symbolsk interaktionisme er især af sociologer blevet kritiseret for kun at analysere adfærden på
mikroniveau, hvor det er individers interaktion og kommunikation, der er i fokus. Kritikken er rettet mod, at
overordnende samfundsstrukturer og kulturelle forskrifter ikke inkluderes i analyser baseret på denne
tilgang (Skovlund, 2011). Dette kritikpunkt er blevet modargumenteret gennem påstanden om at socialt liv
netop er et samspil mellem samfundsmæssige forskrifter og et menneskes frie vilje (Jørgensen, 2008). Fra
et psykologisk perspektiv indvendes det, at der ikke tages højde for irrationelle og ubevidste aspekter af
personligheden, da symbolsk interaktionisme fokuserer på de aspekter et menneske bevidst arbejder med
og reelt udsættes for (Skovlund, 2011). Denne kritik kan fra et rationelt synspunkt fremstå berettiget, da
mennesker naturligvis ikke kan inddrage det ubevidste i forhandlingen af mening og identitet.
TEORETISK GRUNDLAG | 16
Ligesom Mead tillægger Goffman også de sociale processor større betydning end de mentale og
individuelle processor (Kristiansen, 2014a). På denne baggrund mistes en del af forståelsen for de
bagvedliggende motiver for individers handlinger og bevidste valg. For at kompensere for dette manglende
fokus vil der i de individuelle interviews blive fokuseret på unges bevidste stillingtagen til alkohol. Det giver
et bedre udgangspunkt for forståelsen af unges fremtræden i den sociale interaktion om alkohol.
En indvending mod meningstilblivelsen indenfor symbolsk interaktionisme er, at det ikke er mulig for to
mennesker at få en helt identisk opfattelse af et objekts mening, til trods for at meningen netop opstår i
interaktionen mellem mennesker (Levin & Trost, 2014). Ofte hævdes det eksempelvis, at personer i en
gruppe har samme mening, men det er ikke muligt, da personer ikke har samme erfaringsgrundlag. Det
giver dog stadig mening at anvende denne tilgang til meningstilblivelsen, da mennesker opnår lignende
meninger (Levin & Trost, 2014).
At det er valgt både at inddrage symbolsk interaktionisme og sociale normer kan fremstå som
modstridende i kraft af Blumers metodiske tilgang, der undersøger den sociale virkelighed uden
forudgående antagelser (eksempelvis sociale normer) (Levin & Trost, 2014). Ifølge Blumer er risikoen ved at
arbejde med forudbestemte begreber, at der opstilles rammer, som ikke afspejler og fremstiller den reelle
virkelighed. Til trods for den tilsyneladende uoverensstemmelse med Blumers tilgang er det valgt at
inkludere de sociale normer som en del af det teoretiske grundlag. Det er valgt med udgangspunkt i
opgaveskrivers pragmatiske tilgang til emnet og på grund af, at sociale normer, som litteraturstudiet
påviste, har indflydelse på unges forhold til alkohol.
Sociale normer
Sociale normer er forventninger til og retningslinjer for, hvordan et individ bør handle i en given kontekst.
Individer har en tendens til at tilpasse sig omgivelsernes forventninger for at enten at opnå social belønning
eller undgå social afstraffelse. De to typer sociale normer, der påvirker individers adfærd, er præskriptive
og deskriptive normer. Deskriptive normer er et udtryk for, hvilken adfærd der opfattes som normal i en
given situation. Præskriptive normer udtrykker andres forventninger til, hvordan et individ bør handle i en
given kontekst.
Social indflydelse beskrives ofte som værende enten normativ eller informationel, hvilket i mange tilfælde
ikke er en retvisende skildring af virkeligheden. Der vil ofte være tale om en relation mellem de to typer
social indflydelse, således at begge former for indflydelse påvirker mennesker. Det betyder, at motivet for
TEORETISK GRUNDLAG | 17
et individs adfærd både kan være influeret af at handle i overensstemmelse med det observerede samtidig
med muligheden for social afstraffelse/belønning.
Der findes andre måder at definere styrken af social indflydelse end de faktorer, Latané har udviklet. Disse
faktorer er blevet kritiseret for at være for statiske med manglende fokus på dynamikken i social
interaktion. Latané inkluderer dog nogle centrale faktorer for social påvirkning (eksempelvis en gruppes
størrelse og sociale attraktivitet), hvilket er årsagen til at den stadig anvendes. Desuden har Cialdini og
Trost (1998) også fundet, at en gruppes størrelse og attraktivitet er afgørende for styrken af den sociale
indflydelse.
TEORETISK GRUNDLAG | 18
4. Metode
Specialets foregående kapitler har omhandlet specialets tematisering (jf. bilag 1), hvor specialets formål og
tilegnelsen af forhåndsviden om unge og alkohol er blevet præsenteret. På baggrund af denne tematisering
udarbejdes designet, der omhandler forberedelsen og indsamlingen af empirien. Det er dette
metodeafsnits hensigt at sikre konsistens mellem specialets formål, teoretiske forståelsesramme og de
metoder, der vil blive anvendt. Endvidere skal dette afsnit sikre gennemsigtighed af de anvendte metoder,
så læseren kan vurdere gyldigheden og relevansen af metoderne og de heraf fremkomne resultater
(Halkier, 1999).
At det metodiske afsnit bliver udarbejdet på baggrund af tematiseringen, hvori specialets teoretiske
forståelsesramme indgår, skyldes specialets deduktive arbejdsmetode. Den deduktive tilgang tager sit
udgangspunkt i den teoretiske viden modsat den induktive tilgang, der begynder med det empiriske
materiale (Eriksson & Kovalainen, 2008). At der er valgt en deduktiv arbejdsmetode er baseret på en
vurdering af, at der med udgangspunkt i den teoretiske forståelsesramme vil kunne skabes den mest
målrettede og effektive dataindsamlingsproces. Derudover blev det ligeledes vurderet, at denne tilgang
indeholder den bedste arbejdsstruktur for opgaveskriver, da den giver mulighed for at opbygge
forhåndsviden og teoretisk viden om emnet allerede tidligt i arbejdsprocessen.
De metodiske overvejelser er primært baseret på følgende tre bøger: Interview af Steinar Kvale og Svend
Brinkmann (2009), Fokusgrupper (2008) og Miljø til daglig brug (1999), der begge er skrevet af Bente
Halkier.
4.1 Videnskabsteoretisk grundlag
Inden der arbejdes videre med de metodiske overvejelser er det relevant at afklare de videnskabsteoretiske
antagelser, som metoden og analysen baseres på. Specialets videnskabsteoretiske antagelser er
socialkonstruktivisme, fænomenologi og hermeneutik.
4.1.1 Socialkonstruktivisme
Det primære videnskabsteoretiske udgangspunkt er socialkonstruktivismen, der tidligere i specialet er
blevet præsenteret gennem symbolsk interaktionisme. I den socialkonstruktivistiske tilgang stræbes der
efter at forstå kollektiv mening, og hvordan gruppelivets adfærdsmønstre opstår og påvirkes af aktørerne
(Jørgensen, 2008). Bente Halkier beskriver socialkonstruktivismens fokus på sociale konstruktioner på
følgende måde:
METODE | 19
Virkeligheden er hverken objektiv eller skabt af individuelle subjekter, men en social
konstruktion, fordi sprogets definitioner af fænomener sker i sprogets sociale brug
(Halkier, 1999, p. 90).
Sprogets centrale betydning i den socialkonstruktivistiske tilgang medfører specielt to forhold, som er
vigtige at inddrage i de metodiske overvejelser18. Det første forhold er, at meningstilblivelsen gennem
sproget i den sociale interaktion bliver subjektiv. Konsekvensen er, at fænomener og objekters betydning
varierer og dermed ikke kan defineres endegyldigt. Det andet forhold er, at forskerens rolle i den kvalitative
dataindsamling bør overvejes nøje, da denne gennem interaktionen med informanterne i interviewene
eller fokusgrupperne risikerer at påvirke empirien (og den heraf fremkomne mening).
Den konstruktivistiske tilgang vil ikke blive behandlet nærmere her, da det tidligere har fundet sted i det
teoretiske afsnit om symbolsk interaktionisme.
4.1.2 Fænomenologi
Fænomenologien er ”læren om det der viser sig” og derigennem læren om den menneskelige bevidstheds
forståelse af virkeligheden (Jacobsen, 2009; Jørgensen, 2008). Fænomenologiens hensigt er at ”forstå
sociale fænomener ud fra aktørernes egne perspektiver og beskrive verden, som den opleves af
informanterne ud fra den antagelse, at den vigtige virkelighed er den, mennesker opfatter” (Kvale &
Brinkmann, 2009, p. 44) Det karakteristiske i denne tilgang er, at erkendelse opstår ved at ”gå til sagen
selv” (Halkier, 1999), og at den virkelige og relevante erkendelse består af menneskers opfattelse. Et
menneskes opfattelse betegnes indenfor fænomenologien som livsverdenen. Denne tilgang står i
opposition til de positivistiske videnskaber, hvor genstandes sammensætning behandles som objektive
størrelser (fx genstandes vægt og massefylde). At fænomenologien har fænomener og objekters
fremtræden for det enkelte individ i fokus, gør det naturligt at kombinere denne tilgang med
socialkonstruktivismen, da der også her er fokus på individets opfattelser.
I fænomenologiske undersøgelser er det forskerens rolle at være åben i undersøgelsen af et emne, således
at egne antagelser og fordomme ikke influerer empirien. Målet er at beskrive fænomener korrekt og
virkelighedstro uden at analysere, da det kræver forskerens fortolkning af emnet. Forskeren skal være en
objektiv iagttager, der holder mest mulig afstand i dataindsamlingsprocessen (Jørgensen, 2008). Målet for
interviewene i dette speciale er derfor at undersøge unges mening om alkohol med mindst mulig
indblanding fra undersøgeren.
18
Disse forhold er inspireret af Bente Halkiers beskrivelse af konstruktivismen i bogen: Miljø til daglig brug? Forbrugeres erfaringer med miljøhensyn i hverdagen
METODE | 20
4.1.3 Hermeneutik
Hermeneutik er læren om fortolkning af tekster (Kvale & Brinkmann, 2009). Hensigten med en
hermeneutisk tilgang er at forstå personers/teksters mening ud fra analyse og fortolkning. Det følgende
citat beskriver forskellen mellem den fænomenologiske og hermeneutiske tilgang:
Mens fænomenologer typisk er interesserede i at illustrere, hvordan mennesker oplever
fænomener i deres livsverden, behandler hermeneutiske forskere fortolkningen af mening
(Kvale & Brinkmann, 2009, p. 30).
Fænomenologien fordrer undersøgerens objektive tilgang til et givent emne, der undersøges, som det
fremstår for de implicerede personer. Hermeneutikken lader undersøgeren behandle emnet ud fra en
større forståelseshorisont, hvor relevante perspektiver inddrages.
I den hermeneutiske fortolkningsproces indtager den hermeneutiske cirkel en central position.
Grundlæggende for den hermeneutiske cirkel er, at helheden og de enkelte dele er i overensstemmelse,
således at helheden skal forstås ud fra de enkelte dele og omvendt. Denne tilgang lader forskeren forstå og
analysere interviews ud fra en større forståelseshorisont, hvor der ikke blot fokuseres på
interviewsituationen, men hvor fortolkningen inkluderer relevante kontekstuelle faktorer. Eksempelvis vil
dette speciales forståelse af unge og alkohol afhænge af interviewene, og samtidig er forståelsen af
interviewene baseret på det grundlæggende arbejde med emnet og den anvendte teori. I denne proces
bliver for-forståelser inddraget i forståelsesprocessen, da det ifølge den hermeneutiske tradition ikke er
muligt at udelade disse. På denne baggrund anbefaler Kvale og Brinkmann (2009) at fremsætte klare
beskrivelser og argumentationer for den metodiske tilgang og fortolkningsprocessen. Det muliggør en
efterprøvelse og kontrol af de fremkomne resultater.
4.2 Design af undersøgelsen
Dette underafsnit vil indeholde en gennemgang af de metodiske overvejelser, der er blevet gjort i
forbindelse med dataindsamlingen. Alle overvejelser i designfasen er blevet gjort med dette mål for øje:
At frembringe unges egne opfattelser om og erfaringer med alkohol og den heraf følgende
indflydelse på individets sociale status og sociale integration.
Grundlaget for dataindsamlingen er den kvalitative tilgang, der er valgt på baggrund af specialets
socialkonstruktivistiske udgangspunkt. Anvendelsen af kvalitative metoder giver mulighed for dybdegående
undersøgelser af unges livsverden, som er undersøgelsens hensigt. Dette ville ikke være muligt i samme
grad med en kvantitativ tilgang.
METODE | 21
4.2.1 Den kvalitative undersøgelse
De to metoder, der vil blive anvendt som de kvalitative dataindsamlingsmetoder, er fokusgrupper og
semistrukturerede individuelle interviews. Det primære fokus vil være på fokusgrupperne, da det er her
forhandlingen om alkoholens mening udspilles gennem interaktionen.
I kvalitative undersøgelser findes der ikke regler for, hvor mange interviews der skal foretages. I litteraturen
om kvalitative undersøgelser anbefales det dog, at fortsætte så længe man får ny viden (Kvale &
Brinkmann, 2009; Halkier, 1999). Konsekvensen af at indsamle for lidt empiri er, at nuancer af det
undersøgte emne ikke fremkommer, hvilket gør analysen mangelfuld og vanskelig at generalisere. Modsat
kræver et stort datagrundlag mange ressourcer at indsamle, og risikoen er, at analysen bliver overfladisk,
da det kan være svært at gennemarbejde materialet. Antallet af fokusgruppeinterviews og individuelle
interviews er løbende blevet vurderet for at sikre et passende datagrundlag for analysen. Af praktiske
årsager var det dog ikke muligt at foretage flere fokusgruppeinterviews end to til trods for det blev
vurderet hensigtsmæssig. Det skyldes, at det ikke var muligt at rekruttere et tilstrækkeligt antal deltagere til
et fokusgruppeinterview mere.
Interviewene er af praktiske årsager blevet foretaget på de skoler, hvor informanterne er elever. Det ene
fokusgruppeinterview og to af de individuelle interview blev foretaget med elever fra en 8. klasse i Aarhusbydelen Åbyhøj. Fokusgruppen indeholdt fem deltagere; to 14-årige drenge, en 14 årig pige og to 15-årige
drenge. De individuelle interviews blev foretaget med en 15-årig dreng og en 14-årig pige.
Det resterende fokusgruppeinterview og de to sidste individuelle interviews blev foretaget i en 1.g klasse
på et gymnasium i Aarhus V. Fokusgruppen bestod af fire deltagere; to 16-årige drenge, en 16-årig pige og
en 17-årig pige19. De individuelle interviews blev foretaget med en 16-årig dreng og en 16-årig pige.
4.2.1.1 Fokusgrupper
Det karakteristiske ved fokusgrupper er kombinationen af gruppeinteraktion og det forskerbestemte
emnefokus (Halkier, 2008) Denne kombination gør fokusgrupperne velegnede til undersøgelsen af
meningsdannelsen i grupper gennem fokus på gruppens interaktion og fortolkninger (Halkier, 2008). I
denne sammenhæng er fokusgrupperne en oplagt dataindsamlingsmetode, da fokusgrupperne kan belyse
unges opfattelser af alkohol. Samtidig kan gruppens interaktion bruges til interaktionsanalysen.
En fordel ved at anvendelse fokusgrupper er, at interaktionen mellem informanterne kan medføre en
dynamik, der gør, at spontane reaktioner og hverdagshistorier lettere opstår. På denne baggrund er det
19
Der vil senere blive redegjort for årsagen til en 17-årig deltog i fokusgruppen til trods for specialets målgruppe er
unge mellem 14 og 16 år.
METODE | 22
hensigten at holde moderatorens involvering på et relativt lavt niveau, så interaktionen fremkommer mere
”naturligt” og ikke som en reaktion på moderatorens indblanding20.
Data, som skal bruges til Goffmans interaktionsanalyse, vil blive betragtet relationelt. Det vil sige, at
informanterne får lov at forholde sig til de andres udsagn og til at positionere sig i forhold til dem
(Gundelach, et al., 2006). Ud fra dette perspektiv er det interessante ikke nødvendigvis, hvor meget den
enkelte giver udtryk for at drikke, eller hvilken social status den enkelte informant udtrykker. Det centrale
er i stedet, hvordan informanterne forholder sig til hinandens udsagn og derudfra positionerer sig selv
(Gundelach, et al., 2006).
En svaghed ved brugen af fokusgrupper er, at der kan opstå en række gruppeeffekter, som kan medføre
tilbageholdehed eller ændringer i den naturlige adfærd. Det sker, hvis social kontrol forårsager
tilbageholdenhed blandt nogle informanter. Derved går eventuelle nuancer tabt, som kunne være
relevante for den senere analyse. Det kan eksempelvis forekomme blandt unge, der opfatter sig selv som
havende en afvigende alkoholadfærd, hvorved de ikke handler efter gruppens sociale normer. Derudover
kan deltagerne i fokusgrupperne have en tendens til konformitet eller polarisering (Halkier, 2008).
Resultatet kan igen være, at eventuelle forskelle ikke bliver frembragt.
Det kan diskuteres om data, der bliver produceret i fokusgrupperne, er den ”ægte” socialt ubesmittede
sandhed om individets livsverden (Halkier, 2008, p. 13). Ud fra et socialkonstruktivistisk synspunkt kan der
argumenteres for, at den mening, der opstår i grupperne, vil være anderledes under andre forhold –
eksempelvis med en anden sammensætning af informanter. Halkier konkluderer om denne indvending, at
”hverken den ene eller anden konstruktion udgør nogen sandhed”, men at begge bidrager til at beskrive,
hvad mening er (Halkier, 2008, p. 14).
4.2.1.2 Semistrukturerede individuelle interviews
Foruden anvendelsen af fokusgrupper vil der blive foretaget individuelle interviews. Inddragelsen af de
individuelle interviews har to formål. For det første vil de individuelle interviews bidrage til besvarelsen af
problemformuleringens forskningsspørgsmål, der opererer på individniveau. Ved at gøre brug af
individuelle interviews kan der fokuseres på de dybereliggende motiver for den enkeltes alkoholadfærd.
Spørgsmål om den enkeltes selvopfattelse og sociale trivsel kan være et sårbart emne for nogle unge,
hvilket gør det mere passende at snakke om i individuelle interviews frem for i fokusgrupperne. For det
andet anvendes individuelle interview som metodetriangulering, hvorved de to dataindsamlingsmetoder
20
Denne tilgang har sit udspring i den fænomenologiske tilgang.
METODE | 23
kompenserer for hinandens svagheder (Halkier, 2008). Anvendelsen af metodetriangulering i specialets
undersøgelse om unge og alkohol vurderes relevant, da det som tidligere nævnt er sandsynligt, at nogle
unge ændrer adfærd som følge af gruppeeffekter. De individuelle interviews giver mulighed for at
sammenligne og vurdere, om der er synspunkter, der ikke kommer frem i fokusgrupperne. Det forventes
derfor, at de individuelle interviews vil bidrage med alternative fortolkninger af alkoholens mening og
indflydelse på individet.
I de individuelle interviews anvendes den semistrukturerede interviewform. I denne tilgang vælges et eller
flere temaer, hvortil intervieweren udarbejder en række spørgsmål. Fordelen ved denne strukturering er
metodens åbenhed og fleksibilitet, der giver flere uddybende svar og historier, som intervieweren kan følge
op på. Interviewerens spørgsmål og struktur er ikke fastlåst i denne interviewform, hvorfor den kan
tilpasses det enkelte interview.
4.2.2 Valg af informanter
4.2.2.1 Deltagere til fokusgrupperne
Det centrale for udvælgelsen af informanter til fokusgrupperne er at sammensætte grupper af unge
informanter, der interagerer på en sådan måde, at den enkeltes erfaringer og holdninger om alkohol
kommer frem. Til dette formål gøres der brug af maksimum variationsudvælgelse (Neergaard, 2001). Denne
udvælgelsesstrategi er valgt for at finde fælles mønstre i unges forhold til alkohol blandt unge med
forskellig alkoholadfærd. Derfor skal begge fokusgrupper bestå af unge, der har forskellige holdninger til
alkohol. Det er dog vanskeligt at udvælge informanterne på baggrund af deres forhold til alkohol, da det
forventes, at en unge ikke er specielt reflekterende over deres eget forhold til alkohol. På den baggrund er
det valgt, at udvælgelsen sker ud fra alkoholforbruget. Det vurderes, at der på baggrund af denne
udvælgelse vil fremkomme variation over unges forhold til alkohol. Der vil med overvejende sandsynlighed
være forskel på forholdet til og meningen om alkohol blandt de unge, der ikke drikker alkohol, og unge der
drikker meget. Inden for begge fokusgrupper vil der blive varieret over unges forhold til alkohol, mens der
mellem grupperne vil blive varieret over alder. Derfor vil den ene gruppe bestå af 14- og 15-årige, mens den
anden vil bestå af 15- og 16-årige. Variation over alderen giver mulighed for at undersøge alderens
indflydelse på problemstillingen.
Den overordnede udfordring med udvælgelsen af informanterne består i, at grupperne hverken må være
”alt for homogene (så kan man risikere, at der ikke kommer nok social udveksling) eller alt for heterogene
(så kan man risikere, at der opstår for mange konflikter eller at nogle forståelser ikke bliver udtrykt)”
(Halkier, 2008, pp. 27-28). Det er valgt, at grupperne skal bestå af unge med blandet alder og køn for at
METODE | 24
efterligne situationer, hvor unge til dagligt ”forhandler” alkoholens betydning21. Både til privatfester, i
skolen og delvist i vennegrupperne, hvor alkohol indtages eller omtales, er der ofte både drenge og piger til
stede. Ligeledes kan alderen typisk variere med et til to år. Denne sammensætning gør, at interaktionen i
fokusgrupperne mere kommer til at ligne den ”virkelige” interaktion fra de unges hverdag, hvilket gør
empirien mere troværdig. Derudover vil fokusgrupperne være sammensat af elever, der går i klasse
sammen. Klassebaserede grupper vil både indeholde unge, der ikke har andet tilfælles, end at de går i
klasse sammen, og unge som er venner og går til fester sammen. De fleste deltagere vil dog være venner (i
større eller mindre grad)22, hvilket betyder, at nogle vil have fælles oplevelser at relatere til, og at det
opleves mere trygt at deltage i gruppen. Modsat kan en ulempe ved kendskabet til hinanden være, at de
opfører sig efter hverdagens dominansrelationer (Halkier, 2008). Det kan hæmme interaktionen, ved at
meningen ikke nødvendigvis udtrykkes eksplicit. Men da alle gruppernes deltagere ikke er tætte venner,
forventes det ikke at blive et problem.
Det er valgt at holde antallet af deltagere i fokusgrupperne relativt lavt – på omkring fem deltagere. Ifølge
Halkier (2008) er det en fordel med små fokusgrupper, når man ønsker at bearbejde empirien i dybden ud
fra de sociale forhandlinger og sproglige udtryk. Dette vil senere blive gjort ud fra Goffmans dramaturgiske
model. Typisk vil mindre fokusgrupper kræve mindre moderatorinvolvering, hvilket er hensigtsmæssigt fra
et fænomenologisk synspunkt. Ulempen ved mindre fokusgrupper er sårbarheden over for afbud og lav
deltagerinvolvering (Halkier, 2008).
Netop sårbarheden over for afbud blev erfaret, da to elever udeblev fra fokusgruppeinterviewet med
gymnasieeleverne. Med udeblivelsen af to deltagere bestod fokusgruppen af tre deltagere, hvilket blev
vurderet til at være en for lille fokusgruppe på grund af risikoen for dårlig interaktion og tilbageholdende
informanter. Derfor blev en 17-årig inkluderet i gruppen, da det ikke var muligt at få deltagere, der
aldersmæssigt var i overensstemmelse med målgruppen. Den 17-årige pige blev 17 år ni dage inden
fokusgruppeinterviewet blev foretaget, hvilket minimerer afvigelsen.
4.2.2.2 Deltagere til individuelle interviews
Deltagerne til de individuelle interviews vil også blive udvalgt ud fra begrebet maksimum variation
(Neergaard, 2001). Med denne udvælgelsesmetode er det hensigten at finde nogle fælles tendenser på det
individuelle niveau blandt unge med forskelligt forhold til alkohol. Deltagerne til de individuelle interviews
21
Ifølge symbolsk interaktionisme forhandles objekters betydning gennem social interaktion.
At de unge deltagere kender hinanden fra klassen betyder, at fokusgrupperne også delvist er venskabsbaserede
grupper.
22
METODE | 25
har også deltaget i fokusgrupperne, hvilket muliggør denne udvælgelsesmetode i praksis, da
informanternes forhold til alkohol kendes derfra.
At informanterne i de individuelle interviews også vil have deltaget i fokusgrupperne har flere fordele. For
det første ”kender” intervieweren og informanten hinanden fra interviewets start, hvilket virker
betryggende for informanten. For det andet giver informantens deltagelse i både fokusgruppe- og
individuelle interview mulighed for at følge op på temaer fra fokusgruppen. Det kan eksempelvis være
tilfældet, hvis informanten viser sig at være tilbageholdende på nogle områder. På den måde er det muligt
at validere nogle af holdningerne og udsagnene fra fokusgrupperne. Et eksempel på muligheden for at følge
op på snakken fra fokusgrupperne fandt sted i forbindelse med det individuelle interview med Rune. I
starten af det individuelle interview fortalte han om en samtale, som fokusgruppedeltagerne havde haft
umiddelbart efter fokusgruppeinterviewet23.
4.2.3 Struktureringen af interviewene
I det følgende vil strukturen for henholdsvis fokusgruppeinterviewene og de individuelle interviews blive
beskrevet. De to typer interviews vil blive omtalt hver for sig, da de planlægges separat og har forskellige
formål. Der findes også en række ligheder, der først vil blive beskrevet.
Begge interviewmetoder tager udgangspunkt i tragtmodellen, hvor der startes åbent men sluttes mere
struktureret. Tragtmodellen kan opfattes som en kombination af den løse og stramme model for
strukturering af interviews. Fordelen ved denne strukturering er, at der både er mulighed for at få
deltagernes synspunkter (og interaktion med hinanden i fokusgrupperne) og sikre fokus på egne
forskningsinteresser (Halkier, 2008). Til begge former for interviews er der udviklet en interviewguide, der
kan ses i bilag 2 og 3. Det er ikke nødvendigvis alle spørgsmålene i begge interviewguides, der vil blive
brugt, men grundet specialeskrivers relativt lille erfaring som interviewer/moderator er det valgt at
forberede mange spørgsmål. Gældende for begge interviewguides vil det være, at der startes med nogle
åbne spørgsmål omkring de udvalgte temaer til at frembringe informanternes erfaringer og meninger,
hvorefter der senere kan følges op med mere specifikke spørgsmål inden for hvert tema. Det gør sig
gældende for begge interviewformer, at der er udvalgt nogle temaer, som interviewene primært vil
omhandle. De interviewspørgsmål, der vil blive stillet i fokusgrupperne og de individuelle interviews, bør
bidrage til produktion af tematisk viden og fremme dynamikken i interviewsituationen (Kvale & Brinkmann,
23
Samtalen omhandlede at Laust havde interesse i at deltage i festerne, selvom han ikke drikker alkohol. Det havde
hans klassekammerater taget for givet, at han ikke havde lyst til.
METODE | 26
2009). For at sikre der både produceres tematisk viden og dynamik, vil interviewspørgsmålene tage
udgangspunkt i forskningsspørgsmålene.
Gældende for begge grupper er det, at de introduceres med en briefing og afsluttes med en debriefing.
Briefingen sætter rammen og retningslinjerne for interviewet. Det indebærer, at interviewdeltagerne bliver
orienteret om, at deres medvirken behandles anonymt, og at alle holdninger er velkomne; ingen meninger
eller erfaringer er mere rigtige eller forkerte end andre. Briefingen indeholder ligeledes en kort og
overordnet præsentation fra undersøgeren af undersøgelsens formål. Debriefingen er afslutningen på
interviewet, hvor deltagerne vil blive spurgt, om de har noget at tilføje. Her har deltagerne mulighed for at
bringe de tanker i spil, som kan være relevante, men som de ikke har fået sagt.
4.2.3.1 Fokusgrupper
Foruden de ovenstående elementer indeholder briefingen i fokusgrupperne også en opfordring til, at
informanterne selv skal forsøge at styre snakken. I stedet for at rette deres svar mod moderatoren vil de
blive opfordret til at snakke med hinanden og bringe hinanden i spil på den måde. Denne opfordring har
udgangspunkt i specialets socialkonstruktivistiske tilgang for sikre, at deltagerne selv fremstiller deres
virkelighed om alkohol (med mindst muligt indblanding fra moderatoren). I praksis fungerede dette bedst i
fokusgruppen med de unge deltagere. I briefingen vil der blive lagt betydeligt fokus på, at moderatoren
både har interesse i alle holdninger og synspunkter, uanset alkohol- og festerfaring. Netop i fokusgrupperne
vurderes denne præcisering ekstra nødvendig, da det er sandsynligt, at en eller flere informanter vil opfatte
deres alkoholadfærd som afvigende eller unormal. Det kan medføre tilbageholdenhed i diskussionerne. På
den baggrund er det ligeledes valgt at spørge ind til informanternes alkohol- og festerfaring i briefingen.
Det skyldes, at der kan være stor forskel på unges alkoholerfaring, som det fremgik af litteraturstudiet. Ved
at kende til deltagernes erfaringer inden selve interviewet begynder, vil moderatoren have mulighed for at
tilpasse spørgsmålene til gruppens alkoholerfaring. Med udgangspunkt i den overvejende sandsynlighed for
en stor variation i informanternes alkoholforbrug vil der blive stillet spørgsmål, der både inddrager de
alkoholerfarne og uerfarne.
Følgende tre temaer er udvalgt til fokusgruppe-interviewet: fester, alkoholens betydning og sociale normer.
Tilsammen afdækker temaerne de forskningsspørgsmål, som er præsenteret i problemformuleringen.
Temaet om alkoholens betydning indeholder en øvelse. Øvelsens hensigt er at få deltagerne til at diskutere
og forhandle alkoholens mening. Øvelsen består i, at moderatoren giver informanterne nogle kort, hvorpå
METODE | 27
otte udsagn om alkohol er skrevet24. Det er valgt at give informanterne nogle udsagn at diskutere ud fra, da
en test af øvelsen viste, at det var for vanskeligt for deltagerne selv at komme på nogle meninger. Det
medførte for meget stilhed og for lidt diskussion. Fordelen ved at moderatoren fremstiller udsagnene er, at
der sikres, at informanterne snakker om nogle emner, der er relevante for analysen. Denne øvelse vil
ligeledes være relevant for interaktionsanalysen, da deltagerne forhandler om en kollektiv sandhed om
alkohol og fester.
4.2.3.2 Individuelle semistruktureret interviews
De fire individuelle interviews er struktureret med et tema, hvorefter der følger nogle opfølgende
spørgsmål. Temaet for de individuelle interviews er refleksion over alkoholforbrug. I praksis blev der
sprunget over en del af briefingen til det individuelle interview, da flere af punkterne var blevet nævnt i
briefingen til fokusgrupperne. Grundmønstret i interviewene er en undersøgelse af informanters meninger
om deres eget alkoholforbrug.
Da målgruppen og dermed deltagerne i interviewene er relativt unge, kan det ikke forventes, at deltagerne
er specielt reflekterede over dette. Derfor vil spørgsmålene være en blanding af åbne og mere specifikke
spørgsmål for at forsøge at hjælpe dem til at forholde sig til emnet.
4.2.3 Moderatorens- og interviewerens rolle
Der er en række lighedspunkter ved den rolle, som opgaveskriver kommer til at indtage som moderator i
fokusgrupper og interviewer i det individuelle interview. Naturligvis er det overordnede mål i begge tilfælde
at sikre, at interviewet afdækker de valgte områder. I begge interviewformer består den primære opgave i
at lytte, lade informanterne snakke og finde det rette niveau af indblanding.
Moderatorens rolle vil dog i mange tilfælde være mere omfattende, da moderatoren skal facilitere den
sociale interaktion ved blandt andet at aktivere alle deltagere og kontrollere gruppedynamikken (Halkier,
2008). Alligevel er det vigtigt at være opmærksom på, at produktionen af data er et resultat af social
interaktion, hvorfor moderatorens indblanding skal være mindst mulig. Hensigten er jo netop at få
informanternes egne opfattelser og erfaringer frem af deres livsverden. Målet er at styre interviewet, men
ikke de unge informanters svar (Halkier, 1999). Derudover kan det være en fordel at få skabt et uformelt
miljø, hvilket kan fremme informanternes aktivitetsniveau og villighed til at dele personlige erfaringer. Det
uformelle miljø kan i fokusgrupperne være med til at skabe et samtalemiljø med plads til uenighed og
modstridende holdninger (Kvale & Brinkmann, 2009). Undersøgeren vil derfor ved hjælp af sin fremtoning
24
Udsagnene kan ses i bilag 2 umiddelbart efter interviewguiden.
METODE | 28
forsøge at indikere en afslappet og uformel tilgang til interviewene; eksempelvis gennem smalltalk inden
interviewene.
I løbet af interviewet er moderatorens/interviewerens åbenhed og fleksibilitet vigtig for at følge op på
aktuelle perspektiver, som informanterne frembringer25. Det betyder, at der skal kunne afviges fra
interviewguiden, når det vurderes nødvendigt, men det er dog vigtigt at følge interviewguiden i en sådan
grad, at den nødvendige viden produceres. Teknikker som moderatoren og intervieweren kan bruge for at
give samtalen et godt flow, følge op på relevante udtalelser og til at opmuntre informanterne er probing og
prompting (Halkier, 2008). Gennem probing kan der skabes flow i en samtale ved eksempelvis at gøre brug
af bekræftende kropsprog og lyde samt skabe sammenhængende overgang mellem emnerne. Promptingteknikker vil blive brugt til at opfordre informanter til at uddybe deres udsagn.
4.3 Metoder til dataanalysen
Allerede inden undersøgelsen skal foretages, er det relevant at beslutte, hvilken analysemetode der skal
anvendes, da det har indflydelse på interviewenes design. Det understøttes af Kvale og Brinkmans syv faser,
der påpeger, at der allerede i designfasen skal tages højde for de øvrige faser (heriblandt analysen).
I dette speciale anvendes to analysemetoder: Kondensering samt interaktionsanalyse i form af Goffmans
dramaturgiske model.
4.3.1 Kondensering
Den indsamlede empiri fra både fokusgrupperne og de individuelle interviews vil blive bearbejdet gennem
de analytiske metodikker kodning, kategorisering og begrebsliggørelse (Halkier, 2008). Denne analyseform
er en systematisk måde at gennemarbejde, skabe overblik og reducere datamaterialet på, hvorved der
skabes mening ud af et komplekst datamateriale (Halkier, 2008). I tillæg hertil er det en oplagt analyseform
i dette speciale, da det er hensigten at forstå, hvilke opfattelser unge har om alkohol. Gennem
kondenseringen af de transskriberede interviews vil det være muligt at identificere de interviewedes
holdninger. Denne måde at analysere data på er inspireret af Grounded Theory, hvorfor der er ligheder i
den overordnede fremgangsmåde.
Kondenseringens faser er ikke tydeligt opdelte, så i praksis kan behandlingen af disse begreber være en
mere flydende end opdelt proces. Derfor kan eksempelvis kodningen og kategorisering foregå simulant og
derved være overlappende processer.
25
Åbenhed for nye og uventede fænomener betegnes som bevidst naivitet (Kvale & Brinkmann, 2009).
Udgangspunktet for dette er fænomenologien, hvor information indhentes så forudsætningsløst så muligt.
METODE | 29
I analysen vil specialets hermeneutiske udgangspunkt komme til udtryk ved, at empirien analyseres ud fra
det teoretiske grundlag og opgaveskrivers tilegnede viden om emnet.
Kodning
Kodningen af datamaterialet er første del af processen og består i, at der sættes en overordnet overskrift
på en ”naturligt sammenhængende menings-enhed” (Halkier, 1999, p. 100). Dette kan betegnes som en
form for meningskondensering, hvor de tematiske overskrifter, som hver databid får, bidrager til et
indholdsmæssigt overblik (Halkier, 2008). Denne form for kodning kan sidestilles med det begreb, der
indenfor Grounded Theory kaldes Åben kodning. Det er en klassifikationsproces, hvor data brydes ned i
mindre stykker til brug for senere bearbejdning (Eriksson & Kovalainen, 2011). Det er muligt at gøre
kodningen mere nuanceret og specifik ved at tilføje under-koder, der kondenserer datastykkerne
yderligere.
Kategorisering
Anden del udgøres af kategoriseringen, hvor koderne sættes i relation til hinanden for at finde ligheder og
modsætninger, og hvor det undersøges, om koderne har konsekvenser for hinanden (Halkier, 2008).
Kategoriseringen kan medføre en datareduktion ved at ensartede koder samles under en kategori.
Alternativt kan en komplicering af empirien finde sted, i tilfælde hvor koderne splittes op for at gøre dem
mere specifikke (Halkier, 2008). Kategoriseringen vil i analysen være en blanding af empiri-drevet og teoridrevet (Halkier, 2008). I den empiri-drevne tilgang opstår kategorierne på baggrund af informanternes
udsagn eller ud fra kategorier, som informanterne selv påtaler. I den teori-drevne tilgang udgøres
kategorierne af begreber fra det teoretiske grundlag. Ved både at have fokus på empirien og teorien sikres
det, at informanternes meninger samt specialets teoretiske grundlag bliver inddraget og anvendt.
Begrebsliggørelse
Den sidste del består af dannelsen af begreber, hvor analysen sættes i forhold til teorien og andre
undersøgelser på området. Herved betragtes den specifikke undersøgelse og analyse fra et mere
overordnet perspektiv, hvorved man forsøger at ”underordne det mere specifikke under noget lidt mere
generelt” (Halkier, 2008, p. 76). I denne fase ses der efter temaer, gentagelser og mønstre, samtidig med at
også variationer og kontraster mellem begreberne er i fokus (Halkier, 2008). De fremkomne begreber bør
sammenlignes med de transskriberede interviews igen, hvorved sikres en relation mellem begreberne og
informanternes udsagn.
METODE | 30
Det er afgørende, at undersøgeren går kritisk, reflekterende og systematisk til begrebsliggørelsen, da der er
fokus på at validere og problematisere sine konklusioner (Halkier, 1999). Hvis dette fokus udebliver, er
risikoen, at undersøgeren ender ud med en ensporet analyse, der blot bekræfter dennes for-forståelser.
4.3.2 Interaktionsanalyse
Med udgangspunkt i specialets socialkonstruktivistiske grundlag er det valgt også at analysere interaktionen
i fokusgrupperne. Ud fra et symbolsk interaktionistisk og socialkonstruktivistisk synpunkt er det i
interaktionen, at den sociale virkelighed skabes og forhandles, hvorfor det er relevant at analysere de
faktorer, der påvirker interaktionen. Interaktionsanalysen er et supplement til den ovennævnte analyse,
der beskæftiger sig med de unges mening om alkohol. Interaktionsanalysen undersøger, hvordan unge
gennem interaktionen om alkohol forsøger at forhandle og opretholde specifikke selv-fortællinger
(identiteten) over for andre unge. Dermed er fokus på, hvilken indflydelse unges relation til og fremstilling
af alkohol har på deres selvopfattelse, og hvordan unge bruger alkohol til at skabe deres identitet.
Den metode, der vil blive brugt til at analysere interaktionen i fokusgrupperne, er Goffmans dramaturgiske
model (teatermetaforen) (Goffman, 2014). Med den dramaturgiske model ønskede Goffman at analysere,
hvordan mennesker ”præsenterer sig selv og deres aktiviteter for andre, [og] hvordan de styrer og
kontrollerer de indtryk, andre danner sig af dem” (Goffman, 2014). I det følgende vil udvalgte elementer og
begreber fra den dramaturgiske tilgang blive præsenteret.
Goffmans dramaturgiske model
Ifølge Goffman er social interaktion (her fokusgrupperne) en optræden eller forestilling (performance), hvor
det enkelte individ indtager en rolle, der forsøger at overbevise andre om en bestemt selvopfattelse. At
indtage disse roller og forsøge at kontrollere de tilstedeværendes indtryk af ham/hende opfattes som en
uundgåelig proces, når mennesker er samlet (Kristiansen, 2014). Der kan både være tale en om bevidst eller
ubevidst proces.
Til at overbevise de tilstedeværende om at man faktisk er den, man udgiver sig for at være, benyttes
indtryksstyring (impression management). Indtryksstyring er et udtryk for de virkemidler, man anvender til
at styre de afgivne indtryk til omgivelserne, hvilket eksempelvis kan være toneleje, ansigtsudtryk eller
måden, hvorpå ting siges (Jacobsen & Kristiansen, 2000). Indtryksstyringen medfører, at nogle aktiviteter og
aspekter vil blive fremhævet (over-kommunikation), mens andre – der kan skabe tvivl om
selvpræsentationen – nedtones eller undertrykkes (under-kommunikation) (Jacobsen, et al., 2002). Et
individ evner at udtrykke sig på to måder; enten gennem de udtryk en person giver (gives) eller afgiver
METODE | 31
(gives off). Udtryk der gives er bevidst kommunikeret, verbalt eller nonverbalt, og har til hensigt at skabe
konsensus om en persons meninger eller selvfremstilling. Modsat er de udtryk, der afgives ubevidste, og
derfor ikke under den menneskelige kontrol. Som optrædende stræber man efter at tilfredsstille publikum,
og derfor må selvpræsentationen tilpasses efter det tilstedeværende publikums forventninger (Kristiansen,
2014). I fokusgrupperne forventes det, at de unge gennem deres omtale om og relation til alkohol vil
forsøge at udvise en attraktiv identitet. Ved at relatere til alkohol på ”den rigtige” måde, kan det enkelte
individ opnå social anderkendelse, hvilket er et udtryk for indtryksstyring. De kollektive meninger om
alkohol og gruppens tilhørende normer har indflydelse på, hvilken relation til alkohol der er statusgivende.
Et teaterstykke består af et hold (team), der samarbejder om at skabe et sammenhængende stykke. På
samme måde arbejder interagerende mennesker sammen om at skabe en konsensus, ”således at de
enkelte aktører kan handle passende og i overensstemmelse med denne definition” (Jacobsen, et al., 2002,
p. 98). I fokusgrupperne såvel som i de unges hverdag forhandles der om en kollektiv repræsentation eller
sandhed omkring alkohol. Til trods for at der på holdet opnås en form for kollektiv enighed, vil aktørerne på
holdet ofte have forskellige holdninger. ”Enigheden” er derfor en praktisk nødvendighed for, at hverdagen
kan fungere. I enigheden findes eksempelvis objekter og fænomeners mening (her alkohol), som individer
handler ud fra. Herunder hører også en enighed om at undgå åben konflikt om definitionen af den
kollektive sandhed (Goffman, 2014). Den kollektive sandhed sikrer, at individer ved, hvilke normer der er
gældende26, og hvilken adfærd der er forventet og passende (Kristiansen, 2014).
De optrædende kæmper om at få størst indflydelse på den kollektive sandhed, da det giver social
anerkendelse. Goffman udtrykker, at denne kamp reelt set består i, hvis påstande ”der umiddelbart vil blive
godtaget” som sandheden (Goffman, 2014, p. 60). Der vil typisk være en holdleder på hvert hold, der tager
initiativet og sørger for, at interaktionen fungerer så problemfrit som muligt. For at analysere
selvrepræsentationen og kampen om anerkendelse vil interaktionsanalysen blive analyseret ud fra dens
relationelle betydning; altså hvordan unge forholder sig til hinandens udsagn og derudfra positionerer sig
selv i forhold til de andre (Gundelach, et al., 2006).
Sluttelig er det relevant at påpege, at udgangspunktet for et individs handlinger ifølge Goffman ikke er et
individs selv, dets inderste personlighed (Jacobsen & Kristiansen, 2000). Selvet bør betragtes som et socialt
produkt, en dramatisk effekt, der skabes i samarbejde/interaktionen med holdet. Analysen af individer skal
derfor ikke tage udgangspunkt i det enkelte individ, men i den sociale kontekst (scenen), hvor selvet skabes.
Samtidig skal individets indtryksstyring også analyseres, da Goffman påpeger selvets dobbelthed; at det er
26
I det omfang man er bevidst normer.
METODE | 32
et socialt produkt, der samtidig foretager indtryksstyring på den scene, hvor det befinder sig og er opstået
(Kristiansen, 2014).
METODE | 33
5. Analyse
Specialets femte fase (jf. bilag 1) består af analysen af den indsamlede og transskriberede empiri. Her vil
specialets empiriske resultater blive præsenteret og diskuteret. De anvendte analysemetoder er
præsenteret i det metodiske afsnit.
Til trods for at kondenseringen og interaktionsanalysen behandles separat i hver deres afsnit, er der en
gensidig afhængighed mellem de to analysemetoder. Den gensidige afhængighed består i, at
meningskondenseringen fordrer en forståelse af gruppeinteraktionen, og meningerne er den
forståelseshorisont, som interaktionen i fokusgrupperne analyseres ud fra. De to analyseafsnit vil derfor på
flere områder overlappe og supplere hinanden. Sammenhængen mellem de to analyseformer er et udtryk
for den hermeneutiske tilgang, der anvendes i analysen. Den hermeneutiske tilgang kommer endvidere til
udtryk ved, at teorier og tidligere undersøgelser inddrages i analysen og den efterfølgende diskussion.
5.1 Kondensering
I denne analyse vil unges opfattelser af alkohol og dens indflydelse på unge blive analyseret. Gennem
kondenseringen27 af de unges meninger og erfaringer fra interviewene er karakteristiske og gentagne
mønstre blevet identificeret. Kondenseringen frembragte fem begreber, der (sammen med
interaktionsanalysen) vil besvare problemformuleringens forskningsspørgsmål. De fem begreber er:
-
Forskellige sociale normer blandt unge.
-
Alkohol giver den rette stemning at feste i.
-
Festdeltagelse giver venner og bekræfter venskaber.
-
Forskellige holdninger til unge der ikke drikker alkohol eller ikke deltager i festerne.
-
Alkohol og fester kan medføre popularitet.
Det fremgik af både de individuelle interviews og fokusgruppeinterviewene, at der på flere områder er
markant forskel på unges holdninger og alkoholadfærd afhængigt af deres klassetrin. Det til trods vil alle
begreber blive belyst og diskuteret fra begge gruppers synspunkter for at sikre en helhedsorienteret tilgang
til både begreberne og målgruppen.
5.1.1 Forskellige sociale normer blandt de unge
De sociale normer, der findes på alkoholområdet blandt målgruppen, varierer efter klassetrin, hvorfor unge
fra 8. klasse og 1.g i første omgang vil blive beskrevet hver for sig. At der eksisterer forskellige normer og
27
Kondenseringen består af de analytiske metodikker: kodning, kategorisering og begrebsliggørelse.
ANALYSE | 34
opfattelser af alkohol blandt unge er i overensstemmelse med den symbolsk interaktionistiske forståelse af,
at objekters mening er afhængige af konteksten. Erkendelsen af at der eksisterer forskellige sociale normer
blandt unge er central for forståelse af unges forhold til alkohol. Denne erkendelse er ligeledes en vigtig
forståelsesnøgle til dette speciales analyser.
For unge i 8. klasse er alkoholindtagelse et relativt nyt fænomen. Rune, der sammen med nogle venner var
de første i klassen, som begyndte at drikke alkohol, drak for første gang i slutningen af efteråret. Det vil sige
nogle ganske få måneder efter starten på 8. klasse. Det er i overensstemmelse med et studie fra
baggrunden, der viste, at gennemsnitsalderen for unges fuldskabsdebut er 14 år (Østergaard & Andersen,
2012). Sidenhen er der langsomt flere og flere, der er begyndt at drikke, som Alberte udtrykker det i
følgende citat: ”Der kommer langsomt flere og flere med”. Det er over halvdelen, der har prøvet at drikke
alkohol. Mange unge har en opfattelse af, at det er tidligt, de har debuteret. Deres alkoholerfaring er endnu
relativt begrænset, hvorfor alkohol af nogle opfattes som noget skræmmende og ukontrollerbart. Når unge
fra 8. klasse er sammen i weekenden, foregår det oftest uden alkohol. Til trods for at festerne indeholder
alkohol, anses det som acceptabelt, hvis en festdeltager ikke drikker alkohol. Accepten og tolerancen af
andres alkoholforbrug er karakteristisk for denne gruppe af unge. Unge, der ikke drikker, kan i mange
tilfælde indgå i fællesskabet på lige vilkår med venner eller klasseskammerater, der drikker28.
Selv om flere og flere begynder at drikke i løbet af 8. klasse, er der for størstedelens vedkommende tale om
et lavt eller moderat alkoholforbrug. Rune, der fremstår som den mest alkoholerfarne udtrykker, at han
”kun” har prøvet at være beruset et par gange. Alberte har en aftale med sine forældre, som hun altid
overholder – at hun maksimalt må drikke to genstande. Ingen har prøvet at kaste op eller have det rigtig
dårligt som følge af alkohol. De ovenstående udsagn bekræfter niveauet for alkoholforbruget. De har dog
alle oplevet eller kender til nogle episoder, hvor en eller flere af deres venner havde fået for meget at
drikke - så det forekommer altså.
28
Dette emne vil blive behandlet senere i punkt 5.1.4.
ANALYSE | 35
Ida:
Moderator:
Carina:
Jeg tror, de fleste automatisk går ud fra, at den anden person drikker alkohol,
fordi det er det, der er det mest normale sådan generelt.
Hvordan er det blevet udtrykt, siden alle bare går ud fra det?
Fordi det gør alle!
(Ida, 17 år, 1.g; Carina, 16 år, 1.g)
Jeg tror, der er sådan en generel alle-drikker-holdning.
(Torben, 16 år, 1.g)
Som det fremgår af ovenstående udtalelser fra Ida, Carina og Torben, er alkoholindtagelse et udbredt
fænomen blandt unge fra 1.g. Når disse unge snakker om at drikke (som i ovenstående citater), menes der
et beruselsesorienteret forbrug. Alkohol, beruselse og fester er noget, som 1. g’erne har mere erfaring med
end unge fra 8. klasse. Det er i overensstemmelse med et studie, der viser, at andelen af unge, der
månedligt er fulde, er stigende indtil 18-årsalderen (Balvig, et al., 2005).
At unge på dette klassetrin har en beruselsesorienteret alkoholadfærd, udtrykker Ida ved at sige, at man
som minimum skal drikke fem-seks genstande til fest, for så opnås en effekt af alkoholen. Alkohol er altså
ikke noget, som det er nok blot at ”deltage i”, som det er tilfældet for 8. klasserne. Unge fra 1.g forventer,
at man drikker sig beruset til fester, hvilket kan have en ekskluderende effekt på unge, der ikke drikker29.
Alkoholens ekskluderende effekt findes ikke i samme omfang blandt 8. klasserne. Blandt de unge der
drikker, er det udtalt, at man ikke kommer til arrangementer, hvor alkohol ikke indgår. Nogle af de unge,
der drikker alkohol, udtrykker tilmed, at de ikke har noget at gøre med dem, der er afholdende.
Blandt de unge fra 1.g som er afholdende eller har et lavt alkoholforbrug, accepteres den sandhed om ”et
passende alkoholforbrug”, som fremstilles af de mest alkoholerfarne30. På den baggrund accepteres den
beruselsesorienterede alkoholadfærd som den normale og ønskede adfærd. Det udtrykkes eksempelvis af
Kenneth, der sjældent drikker alkohol, som siger, at ”jeg prøver at følge med [drikke som de andre] for ikke
at være udenfor”. Og Torben udtrykker, at socialiseringen med andre helst skal indeholde alkohol og
beruselse til trods for, han ikke selv drikker alkohol.
Det intense alkoholforbrug blandt 1.g’erne medfører, at disse unge oplever flere negative konsekvenser
ved alkoholindtagelse. Specielt omtales det drama, der kan opstå som konsekvens af fuldskab, som et
negativt aspekt ved alkoholindtagelse. Dramaet kan bestå af skænderier, slåskampe, at man bliver uvenner,
eller at nogen begynder at græde. Derudover fremhæves handlinger, som man fortryder at have gjort og
29
30
Denne konsekvens af alkohol vil senere blive behandlet i punkt 5.1.4.
Dette vil blive behandlet i interaktionsanalysen.
ANALYSE | 36
blackouts31 som andre negative alkoholrelaterede konsekvenser. De unge fra 8. klasse påtaler det at kaste
op som en negativ konsekvens ved alkohol (til trods for ingen fra fokusgruppen har gjort det).
Der findes forskellige sociale normer på alkoholområdet, hvorfor den sociale indflydelse som unge
udsættes for er divergerende, hvilket også fremgår af ovenstående beskrivelser. Blandt 1.g’erne eksisterer
deskriptive normer, der består af en intens alkoholadfærd, som kan observeres til fester og i den daglige
omtale af alkohol og fester. De deskriptive normer dikterer, at festdeltagelse og beruselse er den adfærd,
der opfattes som normal. For unge fra 1.g eksisterer stærke deskriptive normer, da mange deltager i
beruselseskulturen, og der kan være en opfattelse af, at populære individer deltager i denne adfærd. Unges
opfattelser af at de fleste deltager i denne adfærd, som Ida, Carina og Torben tilkendegiver, kan være
udtryk for en flertalsmisforståelse. Det vil sige, at alkoholberuselse opfattes (den opfattede norm) mere
udbredt end det rent faktisk er (den faktiske norm). Statistikken fra baggrunden påpeger, at ”kun” 37 % har
været fulde inden for den seneste måned. I fokusgruppen var det ligeledes halvdelen af deltagerne, der
aldrig eller sjældent drak alkohol. Forklaringen på den mulige flertalsmisforståelse kan være, at fulde
mennesker ofte har en mere fremtrædende eller synlig adfærd, og at festerne er et centralt samtaleemne i
de unges hverdag. Det er dog vigtigt at påpege, at det ud fra denne undersøgelse ikke er muligt at
konkludere eksistensen af en flertalsmisforståelse. Der er dog en række indikatorer, der kunne tyde på det.
Der findes også stærke præskriptive normer blandt 1. g’erne. Som det fremgår af interaktionsanalysen, er
festdeltagelse og alkoholindtagelse en adfærd, der skaber anerkendelse. Alkoholindtagelse og beruselse
kan derfor fremme unges sociale status. Et eksempel på normernes indflydelse på adfærden er Idas
beskrivelse af fødselsdagsritualet, hvor fødselaren skal drikke det antal shots, der svarer til alderen. Om
dette siger Ida, at man skal gøre det, uanset om man har lyst eller ej, fordi de andre forventer det.
Blandt unge fra 8. klasse er de sociale normer på alkoholområdet under forandring, men hverken de
deskriptive eller præskriptive normer er så stærke, som det er tilfældet blandt 1. g’erne. Den
informationelle indflydelse er ikke så stor, da alkoholindtagelse og beruselse ikke tydeligt fremstår som den
dominerende adfærd. Ligeledes kan disse unge stadig opretholde deres sociale status og popularitet uden
alkoholforbrug, hvilket reducerer styrken af den normative sociale indflydelse på dette område. I 8. klasse
sker der dog hastige ændringer i alkoholadfærden og alkoholforbruget. Normerne kan derfor hurtigt ændre
sig i denne periode af de unges liv.
31
Det ikke at kunne huske hvad man har foretaget sig i en tidsperiode.
ANALYSE | 37
5.1.2 Alkohol giver den rette stemning at feste i
Jeg tror grunden til, at vi drikker alkohol er, at vi ligesom gør det sammen allesammen. Vi får
den her stemning, og vi får det her fællesskab.
(Rune, 14 år, 8. klasse)
Det er igen, at man bliver sådan lidt mere fri, og så har man det bare lidt mere sjovt. Man
ændrer sig ikke som person, men man kommer frem med nogle andre sider af sig selv. Man er
mere åben og sådan.
(Ida, 17 år, 1.g)
Samlingspunktet for unges fester er alkohol, og det gælder for unge fra hele målgruppen. Unge definerer
først en aften som en fest, når der indgår alkohol i tilstrækkelige mængder. Hvis unge er samlet uden
indtagelse af alkohol, betegnes det som en hyggeaften:
Ida:
Kenneth:
Jeg tænker, at hvis der ikke er nogen, der drikker, så er det jo ikke en fest. Så er
det måske lidt mere en komsammen.
Hyggeaften-agtigt.
Der eksisterer en opfattelse af, at alkohol skaber den rette stemning at feste i. Fester opleves som værende
sjovere, mere afslappende og hyggeligere, når unge drikker alkohol sammen. Feststemning er en kollektiv
tilstand, der opstår ved alkoholindtagelse og beruselse blandt festdeltagerne. At det er en kollektiv tilstand
betyder, at det er en stemning, der oftest først indtræffer, når unge bliver beruset sammen. Det medfører,
at unge ikke ønsker at være den første eller eneste, der bliver beruset, da man så ikke er en del af den
kollektive beruselse. I disse tilfælde risikerer unge at blive opfattet som mærkelige eller irriterende, hvis
ikke man tilpasser sig den kollektive stemning. Feststemningen er en tilstand, som unge sammen går ind i,
hvorved der opstår nye rammer og standarder for, hvordan det er acceptabelt at opføre sig og omgås
hinanden. Når den kollektive beruselse indtræffer, oplever unge at kunne smide nogle af de hæmninger og
den kontrol, der til dagligt dominerer deres adfærd. Festerne er derfor også et afbræk fra hverdagens
forpligtigelser og kontrol, der styrer unges sociale samvær. Det er ikke blot de unge, der drikker alkohol,
som mener, at alkohol skaber den rette feststemning. Unge der ikke drikker alkohol, men deltager i
festerne, oplever ligeledes stemningen til festerne som en god og festlig atmosfære at socialisere i.
I den kollektive beruselse oplever unge at kunne handle mere frit og åbent over for andre mennesker, som
det beskrives af Ida i det indledende citat. I denne situation er fokus på at have det sjovt og nyde festen
uden hverdagens fokus på selvkontrol og hensynstagen til andres mening om egne handlinger. På samme
måde er følgende udtalelse fra Peter et udtryk for, at unge oplever at kunne handle mere frit til fester, hvor
den kollektive beruselse medfører, at en anden type adfærd accepteres:
ANALYSE | 38
Peter:
Hvad?! Det ville du aldrig gøre, hvis du ikke havde fået noget at drikke.
At en andens adfærd billiges eller opfattes som normal til festerne er et udtryk for, at der i denne sociale
kontekst handles ud fra andre sociale normer end til dagligt.
Til trods for at der er tale om en kollektiv feststemning eller beruselse, er det ikke nødvendigt, at alle
drikker sig beruset. Dette gør sig specielt gældende for unge fra 8. klasse, hvor alkoholforbruget til festerne
er mindre. Det afgørende er, at alle bidrager til stemningen ved tilpasse sig de sociale normer og visse
engagement i festens fællesskab. Blandt disse unge udgøres feststemningen delvist af den psykologiske
effekt af at have drukket alkohol. Her bruges alkohol bruges som en markering af, at man nu indgår i en ny
social kontekst med andre normer, hvormed der kan handles mere frit og umiddelbart. I følgende citat
bekræftes alkoholens psykologiske effekt på feststemningen:
Peter:
… de ved, de har fået det [alkohol], og så tror de også, at de har det sjovere, men
det kan være, det slet ikke har nogen virkning.
Blandt unge fra 8. klasse er det et gennemgående mønster, at det ikke nødvendigvis er mængden af alkohol
eller beruselsen, der er afgørende for den kollektive feststemning. Unge fra 1.g forventer i højere grad
beruselse til festerne, hvorfor beruselsen her direkte bliver forbundet med feststemningen. I nogle tilfælde
kan der dog bidrages til den kollektive feststemning blot ved have alkohol i hånden:
Ida:
Jeg tror lidt, forventningen er, at du har noget [alkohol] i hånden hele tiden. Så
må du selv bestemme, hvor hurtigt du drikker det.
At have alkohol i hånden det meste af tiden er måde at indikere interesse og engagement i festen;
også selvom der ikke drikkes væsentligt af den.
5.1.3 Festdeltagelse giver venner og bekræfter venskaber
Tit får man jo mange venner ved at drikke og gå til fester. Eller i hvert fald ved at gå til fester.
(Ida, 17 år, 1.g)
Fra cirka 14-årsalderen (8. klasse) bliver festerne for mange danske unge en ny måde, hvorpå der
socialiseres med vennerne i weekenden. Deltagelsen i festerne opleves vigtig, da det styrker fællesskabet
mellem deltagerne og giver fælles oplevelser, der bliver talt om i hverdagen.
Antallet af deltagere til privatfester varierer, men det afgørende er, at der kommer et tilstrækkeligt antal
deltagere for at kunne opbygge en god feststemning. Hvis blot nogle få unge er samlet, vil det ikke
ANALYSE | 39
betegnes som en fest. Festerne bliver arrangeret ved, at værten for festen32 inviterer de venner, som
han/hun ønsker skal deltage. Det betyder, at festerne i mange tilfælde kommer til at bestå af unge fra
forskellige sammenhænge; eksempelvis klassekammerater, tidligere klassekammerater og venner fra
sportsklubben. Til festerne vil unge både møde venner og andre unge, som de ikke kender. Denne struktur
for fester gør dem til en begivenhed, hvor unge udvider deres sociale netværk og stifter nye venskaber. At
unge får nye venskaber til festerne kan ses som et resultat af den kollektive beruselse eller feststemning,
hvor unge får en mere åben og udadvendt adfærd. Ved at bidrage til den kollektive beruselse og dermed
feststemningen indikerer den enkelte unge interesse i fælleskabet med de øvrige festdeltagere. Unge
beskriver feststemningen som en tilstand, hvor de får lettere ved at tage kontakt og interagere med
mennesker, de ikke kender:
Carina:
Altså man snakker jo med alle nærmest, når man er fuld. Så jeg synes da, det
hjælper på fælleskabet. Man kommer lidt ud af sit skjold og snakker med andre
end sin egen lille gruppe.
Festerne giver unge mulighed for at bekræfte venskaber over for eksisterende venner – men også over for
”potentielle” venner, som man har mødt til fest på et tidligere tidspunkt. I kraft af at værten udvælger
nogle venner til at deltage i festen, kan udvælgelsen fungere som en prioritering og bekræftelse af
venskaberne mellem værten og deltagerne. At festerne består af et større antal unge, som værten inviterer
gør, at denne form for fællesskab adskiller sig fra øvrige fælleskaber, som unge ellers indgår i. Til dagligt
indgår unge i fællesskaber, som de enten ikke selv har indflydelse på sammensætningen af (fx klassen eller
sportshold) eller mindre fælleskaber, som man selv sammensætter (fx når unge er sammen i fritiden).
Privatfesterne er attraktive for unge at deltage i, fordi det er et større og eksklusivt fællesskab. Det er en
begivenhed, som de inviterede sammen kan se frem til med forventning om en god og sjov aften sammen.
Derudover giver festdeltagelsen deltagerne en fælles oplevelse, der kan knytte dem tættere sammen – ikke
blot ved at have deltaget i festen, men også ved at kunne deltage i snakken om festen de efterfølgende
dage.
Unge følges ofte med en eller flere af deres nærmeste venner til festerne. Blandt disse unge opstår en form
for alliance, der består i, at man holder øje med og passer på hinanden under festen. I nogle tilfælde laver
de nærmeste venner uformelle aftaler, om hvor meget/lidt der skal drikkes til en fest. Festerne fungerer
derfor også som en aktivitet, som venner sammen kan tage til for at vedligeholde venskaber.
32
Privatfester afholdes oftest i forældrenes hjem.
ANALYSE | 40
At det kun er nogle venner og klassekammerater, der bliver udvalgt til at deltage i fester, kan medføre en
opdeling af en klasse eller en gruppe af venner. Det er udtalt, at værten primært inviterer venner, der
drikker alkohol. I nogle tilfælde vil festerne udelukkende bestå af unge, der drikker alkohol. Festerne kan
derfor medføre grupperinger i et fællesskab baseret på, om man deltager i festerne eller ikke. Opdelingen
af et fællesskab er størst blandt den ældste del af målgruppen, da fester og alkoholindtagelser er mere
udbredt blandt disse. Specielt unge, der ikke drikker og/eller ikke deltager i festerne kan føle sig socialt
marginaliseret, fordi der blandt nogle af vennerne foregår noget, som man ikke er en del af og kan snakke
med om.
Unge, der ikke drikker alkohol og deltager i festerne, orienterer sig ofte mod andre unge og andre
fællesskaber, der ikke har fester og alkohol som et centralt omdrejningspunkt:
Moderator:
Laust:
Er det træls ikke at kunne være med i det, eller føler du dig udenfor?
Hmm. Ikke rigtigt. Jeg kommer i sådan en anden klub, hvor jeg har nogle andre
venner. Nogle gange er jeg sammen med dem.
Den opdeling, der finder sted i fællesskaberne, er ikke nødvendigvis bevidst intenderet, men et resultat af
forskellige interesser. Til dagligt kan unge dog stadig opfatte hinanden som venner til trods for, at der kan
være forskel på, hvilket fællesskab de opfatter som deres primære.
5.1.4 Forskellige holdninger til unge der ikke drikker alkohol eller ikke deltager i festerne
Jeg har en eller anden respekt over for dem, der ikke drikker eller ikke drikker særligt meget, for
jeg synes sgu, det er sejt, at man kan sige fra og være en essentiel og vigtig del af det
fælleskab, vi har.
(Alberte, 14 år, 8. klasse)
Jeg socialiserer ikke med folk, der ikke drikker. Ikke fordi jeg ikke vil. Bare fordi, så har man ikke
samme interesser og ting man bruger sin tid på.
(Ida, 17 år, 1.g.)
Der er en markant forskel på, hvordan den yngste og ældste del af målgruppen forholder sig til venner og
klassekammerater, der ikke drikker alkohol og deltager i festerne. For den yngste del af målgruppen (8.
klasserne) er det muligt at være en integreret og central del af fællesskabet til trods for afholdenhed, som
det udtrykkes af Alberte i ovenstående citat. Der eksisterer en tolerance og forståelse over for unge, der
vælger ikke at drikke alkohol eller udskyde alkoholdebuten. Denne tolerance kan ses som en konsekvens af,
at fester og alkoholindtagelse blandt unge fra 8. klasse stadig er et relativt nyt fænomen. Der findes endnu
ingen stærke sociale normer om alkohol og beruselse som den normale og forventede adfærd. Det skyldes,
ANALYSE | 41
at en betragtelig del af vennerne/klassen ikke drikker alkohol. Eksempelvis fremgår det af
fokusgruppeinterviewet, at pigerne er tilbageholdelse på alkoholområdet, ligesom der findes populære
drengegrupper og enkeltindivider, som er afholdende. Selv blandt de unge fra 8. klasse, der drikker mest,
udtrykkes en respekt for de afholdende unge. Dette syn på afholdende unge udtrykkes derudover ved, at
afholdenhed i nogle tilfælde kan medføre forøget popularitet og modenhed. Dette vil blive behandlet
senere i analysen.
Til festerne fremstår omfanget af alkoholforbruget ligeledes som noget den enkelte selv afgør blandt unge
fra 8. klasse. Der er ikke en forventning om, at man bidrager til den kollektive stemning ved at drikke sig
beruset, som det er tilfældet blandt 1.g’erne. I stedet kan der bidrages til den kollektive stemning ved at
handle frisindet og i overensstemmelse med de sociale normer, der eksisterer til festerne. Til trods for at
alkohol ikke har en direkte indflydelse på, hvordan den yngste del af målgruppen opfatter hinanden, kan
det dog få en indirekte betydning. Det skyldes, at unge der ikke drikker alkohol oftere oplever ikke at blive
inviteret til festerne. Ikke at deltage i festerne kan medføre, at unge bliver socialt marginaliseret.
Blandt unge fra 8. klasse reflekteres der mere over alkoholens påvirkning på fællesskabet. Det medfører
blandt andet, at de er opmærksomme på ikke at snakke meget om festerne i påhør af venner, der ikke har
deltaget i en given fest. Det er et udtryk for den gensidige respekt og tolerance, der findes blandt den yngre
del af målgruppen med hensyn til hinandens alkoholforbrug. Refleksionen kommer ligeledes til udtryk ved,
at det overvejes, hvor tit alkohol bør indgå som en del af fælleskabet:
Rune:
Jeg tror, det er noget med, at man ikke skal gøre det hver uge. Så kan man have
alkohol med i det hver anden uge for eksempel. Og så hver anden uge bare være
sammen uden alkohol.
Til trods for Rune er en af dem, der drikker mest i 8. klasse, overvejer han, hvor ofte alkohol bør
indgå for at have et balanceret og åbent fællesskab med klassekammeraterne. Disse overvejelser
finder ikke sted blandt gymnasieeleverne, hvor alkohol betragtes som et centralt samlingspunkt for
fællesskabet.
Blandt den ældre del af målgruppen (1.g’erne) er konsekvenserne af ikke at drikke alkohol og ikke at
deltage i festerne markant større. Der er dog også en principiel accept og respekt over for dem, der vælger
ikke at drikke alkohol. Denne holdning kommer sjældent til udtryk i praksis på grund af, at alkohol indgår
som en selvfølgelig del af 1.g’ernes fester. Alkoholens og festernes rolle i fælleskabet er ligefrem så central,
at det kan have en ekskluderende effekt ikke at være en del af dette, hvilket fremgår af Idas udtalelse i
starten af dette afsnit. Citatet er et tydeligt udtryk for den opdeling af fællesskabet, der forekommer som
ANALYSE | 42
følge af alkohol. De grupperinger, der opstår blandt 1.g’erne, er mere gennemgående og markante end
opdelingen, der forekommer blandt 8. klasserne. Der er ikke tale om en bevidst opdeling, men om en
konsekvens af, at unge har forskellige omgangskredse med forskellige interesser.
Moderator:
Ida:
Lad os sige at en fra jeres klasse ikke deltog i festen. Hvad ville I tænke om
vedkommende?
Så ville jeg bare tænke, at den person ikke interesserede sig i klassens
sammenhold. Fordi det har jo noget at sige. Man får et andet sammenhold, hvis
man også laver noget i fritiden sammen. Og hvis der er en, der ikke deltager, så
virker det bare som om, at personen ikke gider være sammen med os andre.
Af ovenstående citat fremgår det, at festdeltagelse er den forventede og normale adfærd blandt unge fra
1.g. Det kommer til udtryk ved, at Ida forventer, at de unge, der ikke drikker alkohol, skal tilpasse deres
adfærd for at være en del af fælleskabet. Denne opfattelse er udbredt til trods for, at det lige så godt kunne
være de unge, der drikker alkohol, som burde tilpasse adfærden. Det er dog ikke tilfældet, og derfor
opfattes afholdenhed som den afvigende adfærd, der bør ændres. Deltagelse i festerne er altså vigtigt for
ikke at blive en mere marginaliseret del af fællesskabet. Blandt 1.g’erne er det dog ikke nødvendigvis nok at
deltage i festerne, men det kræves ofte, at man deltager i den kollektive beruselse for at være en del af
festens sammenhold:
Kenneth:
Jeg prøver at følge med [drikke som de andre] for ikke at være uden for.
Det kan medføre et drikkepres, så unge føler, de skal drikke en given mængde for at indgå i fælleskabet på
lige vilkår med de øvrige festdeltagere. Det gælder dog for hele målgruppen, at det er bedre at komme til
festerne uden at drikke alkohol end overhovedet ikke at komme. På den måde indikeres interesse i
fællesskabet, samtidig med at man har mulighed for at deltage i snakken om festen efterfølgende. For
unge, der ikke drikker til festerne, er det vigtigt, at der handles i overensstemmelse med festens normer og
stemning:
Carina:
Jeg synes tit til festen, hvor der er nogen, der ikke drikker med, at de sådan
sidder uden rigtig selv at snakke med nogen. Det er rigtig mærkeligt. Men hvis de
er åbne, så er det fedt. Hvis de bare sidder, så er det nederen.
Der er altså tale om en ”rigtig” måde, som unge kan være afholdende på. Afholdende unge skal altså
forsøge at indgå i festen på lige vilkår med de øvrige deltagere. I nogle tilfælde opleves det relativt let, når
feststemningen skaber åbenhed. Det kan være sværere, når den kollektive beruselse tager til, og de
adfærdsmæssige forskelle mellem de berusede og afholdende festdeltagere bliver mere udtalt.
Konsekvensen af ikke at være afholdende på den rigtige måde er, at man bliver opfattet som kedelig:
ANALYSE | 43
Carina:
Tit så synes folk, at man er kedelig, hvis man ikke drikker.
5.1.5 Alkohol og fester kan medføre popularitet
Man får måske et bånd med mange flere, fordi de fleste drikker. Tit har det en påvirkning på,
hvor populær man er.
(Ida, 17 år, 1.g)
At alkoholerfaring har en positiv indflydelse på unges popularitet er påvist i en undersøgelse fra 2005
(Demant & Järvinen, 2006). En lignende sammenhæng findes i empirien fra dette speciale. Her er det dog
ikke alkoholen, der har direkte indflydelse på populariteten, men det at deltage i fester, hvorved unge får
flere venner. Alkoholen påvirker dermed populariteten indirekte ved, at samlingspunktet for festerne er
alkohol. At unge forbinder venskaber med popularitet fremgår af ovenstående udtalelse fra Ida. Det gælder
for unge fra hele målgruppen. Populariteten er en altså en konsekvens af, at unge får nye venskaber og
bekræfter eksisterende venskaber til fester, som det tidligere blev beskrevet. Det gør festerne til en
attraktiv begivenhed for unge at deltage i, hvilket understreges i interaktionsanalysen, hvor det
konkluderes, at festerne har indflydelse på unges sociale status.
Blandt unge fra 1.g har alkoholen også en direkte indflydelse på populariteten. Det fremgår af
interaktionsanalysen, hvor det er de alkoholerfarne, der definerer den kollektive sandhed om alkohol. Den
beruselsesorienterede alkoholadfærd, der her defineres som den forventede adfærd, er i
overensstemmelse med det første begreb fra denne kondensering, hvor både de deskriptive og
præskriptive normer fremstiller alkoholberuselse som den normale og forventede adfærd.
De unge fra 8. klasse forbinder ikke alkohol med popularitet, hvilket er en konsekvens af, at der eksisterer
et andet sæt sociale normer blandt disse unge. Blandt denne gruppe unge eksisterer den modsatte effekt
ligefrem; at det medfører popularitet at være afholdende:
Peter:
Alberte:
Rune:
Ja, men man kan jo også sådan vende det om og sige, at dem, der ikke drikker,
kan være de seje og populære. De vælger det simpelthen fra. Det kan jo også
være sejt. For det er jo en ting, man bliver fristet til, når der er gruppepres til en
fest eller noget. Så er det sejere at kunne sige fra.
Helt sikkert!
Det er meget sejere at kunne sige fra. Det er det! Det synes jeg.
Denne dialog skal ses som et udtryk for den tolerance, som unge i denne aldersgruppe har over for
hinandens alkoholforbrug. Det er ikke nødvendigt at drikke alkohol for at have en central rolle i
fællesskabet, som det er tilfældet blandt unge fra 1.g. Respekten er størst for de afholdende unge, der
ANALYSE | 44
deltager i festerne, men alligevel ikke drikker alkohol. Det skyldes, at disse unge deltager i fællesskabet til
festen. Derudover er det udtryk for et bevist fravalg, når unge deltager i festerne uden at drikke alkohol,
hvilket opfattes som beundringsværdigt. For de afholdende unge, der ikke deltager i festerne, medfører det
ikke nødvendigvis popularitet, hvis ikke afholdenheden kommer til udtryk, som et bevist fravalg. At man
kan være populær uden at drikke alkohol bekræftes i følgende udtalelse:
Rune:
Vores klasse er jo et levende bevis. Der er nogen forholdsvis populære personer,
som ikke rører alkohol (peger på Peter).
Rune, der er den mest alkoholerfarne i klassen, definerer afholdende venner (eksempelvis Peter) som
populære. Denne respekt over for venner, der er afholdende eller drikker lidt, er et gennemgående tema i
fokusgruppen med unge fra 8. klasse. At Rune udpeger Peter som populær er en bekræftelse på, at
alkoholforbruget ikke har direkte påvirkning på unges popularitet blandt denne del af målgruppen. Det er i
kontrast til de unge fra 1.g, hvor Ida (en af de mest alkoholerfarne) udtrykker, at hun ikke socialiserer med
unge, der ikke drikker.
Alkoholens og festers påvirkning på unges popularitet vil blive behandlet yderligere i den følgende
interaktionsanalyse.
5.2 Interaktionsanalyse
I denne interaktionsanalyse er fokus på, hvorfor og hvordan unges kollektive sandhed om fester og alkohol
påvirker unges identitet og sociale status. Det er ikke indholdet af fokusgrupperne, der analyseres, men den
kollektive sandheds indflydelse på hvordan unge interagerer og forholder sig til hinanden, og at unge
forsøger at fremstille sig selv som attraktive og normale ud fra denne sandhed. Ud fra dette perspektiv har
identiteten et performativt aspekt, der kan belyse, hvordan unge forsøger at opretholde en given
selvopfattelse i fokusgruppen.
5.2.1 Den kollektive sandhed om alkohol og fester
Der eksisterer forskellige kollektive sandheder blandt de to fokusgrupper, når det kommer til, hvilken
indflydelse alkohol og fester har på det at være ung. Den kollektive sandhed fungerer som opsummering på
kondenseringen, da den indeholder elementer herfra.
Blandt unge fra 1.g er det de mest alkoholerfarne, Ida (og delvist Carina), der tager lederrollen i gruppen og
dermed får lov til at definere alkoholens og festenes rolle i gruppen. Den kollektive sandhed defineret i
denne gruppe er:
-
Man bør deltage i fester adskillige gange i måneden for at være en del af fælleskabet.
ANALYSE | 45
-
Man bør have en beruselsesorienteret alkoholadfærd, så der opnås en effekt af alkoholen.
-
Alkohol opfattes som noget positivt, der giver gode fester i kraft af en mere frisindet og umiddelbar
adfærd.
Ovenstående opfattelse og omgang med alkohol dikterer den adfærd, der opfattes som passende blandt
unge i denne aldersgruppe. Ud fra den ovenstående ”enighed” omkring alkohol og fester forsøger unge at
fremstille sig selv (deres identitet) så attraktivt som muligt. Egentlig er der ikke tale om en enighed, da en af
fokusgruppens deltagere ikke drikker alkohol (Torben), og en anden har et lavt alkoholforbrug og sjældent
drikker alkohol (Kenneth). Til trods for disse forskellige tilgange til alkohol opstår enigheden ved, at Torben
og Kenneth bakker op om det ovenstående syn på alkohol og fester, der er defineret af Ida og Carina.
Dermed bliver et beruselsesorienteret alkoholforbrug og hyppig festdeltagelse en adfærd, der medfører, at
man bliver opfattet mere populær og attraktiv.
Blandt unge fra 8. klasser eksisterer der ikke enighed om en specifik opfattelse af alkohol og fester, som det
er tilfældet i fokusgruppen med deltagere fra 1.g. I stedet eksisterer der enighed om at være tolerante over
for hinanden uanset alkoholforbruget. Unge i denne alder ønsker ikke, at alkohol skal være definerende for
fællesskabet, men at alle kan indgå i fællesskabet på lige vilkår. Den kollektive sandhed for disse unge er
følgende:
-
Man bør være tolerante over for hinandens alkoholforbrug (dog ikke hvis man er for beruset).
-
Alkohol bør ikke være definerende for fælleskabet.
-
Festerne styrker sammenholdet blandt festdeltagerne.
-
Alkoholen gør, at der kan handles mere frisindet og umiddelbart til festerne.
At denne definition af den kollektive sandhed er relativ abstrakt er en konsekvens af, at der ikke findes en
et bestemt forhold til alkohol og fester, som er dominerende blandt disse unge. Dermed er den kollektive
sandhed et område, der er til forhandling på dette tidspunkt i unges liv. Kampen om social anerkendelse og
popularitet består i at få størst mulig indflydelse på den kollektive sandhed. Der findes ikke en tydelig
holdleder i fokusgruppen bestående af deltagere fra 8. klasse. Det er dog Peter og Rune, der er mest
markante i deres udmeldinger om emnet; Peter som modstander af alkohol og fester og Rune som fortaler
for det.
I det følgende vil det det blive analyseret, hvordan unge i fælleskaber med og uden dominerende alkoholog festkultur relaterer til hinanden og forsøger at performe sig til social anerkendelse ud fra den gældende
kollektive sandhed.
ANALYSE | 46
5.2.2 Social status og anerkendelse
Et fællesskab med dominerende alkohol- og festkultur
Udgangspunktet for dette afsnit er fokusgruppeinterviewet med unge fra 1.g (bilag 5). Blandt disse unge
indtager de alkoholerfarne, Ida og Carina, lederrollen. Det kommer til udtryk ved, at de er de mest talende i
gruppen, og ofte er de første til at tage initiativet og definere situationen, når et spørgsmål bliver stillet.
Dette mønster ses allerede fra starten af fokusgruppeinterviewet, hvor Ida tydeligt tager lederrollen
(sammen med Carina):
Moderator:
Ida:
Moderator:
Carina:
Moderator:
Carina:
Kan I prøve at fortælle, hvad I lavede sidste gang, I var til fest eller sammen med
vennerne. Hvad foregår der, fra I kommer, og til I tager hjem?
Altså jeg skulle fejre min venindes fødselsdag. Vi startede hjemme ved en fra
vores klasse, så drak vi lidt der. Så tog vi ind til byen. Folk var glade, og der blev
lavet sjov og spas. Så tog vi ind til byen og tog ind på en bar og drak mere der.
Og der blev sunget og danset.
…
Hvad med jer andre i forhold til sidst I var sammen med venner eller til en fest.
Hvordan foregik det, og hvordan var alkohol indblandet i det?
Sidste gang jeg var til en fest, det var ikke rigtig en fest. Det var mere bare
hygge-druk. Det var, fordi jeg var sammen med mine veninder, og det var
kedeligt. Vi lavede ikke rigtigt noget. Og så samlede vi bare en masse folk
hjemme ved én, og så drak vi. Og lavede sjov.
Hvad lavede I, mens I drak?
Det ved jeg ikke. Vi snakkede og sådan… Dansede. Spillede drukleg og sådan
noget.
I ovenstående eksempel er moderatorens åbningsspørgsmål et åbent spørgsmål, der både imødekommer
unge, der drikker alkohol, og unge der ikke gør. Spørgsmålet bliver stillet i starten af interviewet, hvor der
endnu ikke er defineret en kollektiv sandhed. Her kunne det principielt lige så vel være de afholdende, der
tager initiativet. Alligevel er det her og i resten af interviewet de alkoholerfarne, der definerer situationen
ved at fremstille en beruselsesorienteret alkohol- og festadfærd. Ifølge Goffman giver det social
anerkendelse at få størst indflydelse på den kollektive sandhed, hvorfor Ida og Carina allerede fra starten af
interviewet positionerer sig selv over de øvrige deltagere. Igennem hele fokusgruppeinterviewet bliver Ida
og Carinas påstande bekræftet af de øvrige deltagere, hvorved deres definition af den kollektive sandhed
accepteres. At det er en beruselsesorienteret alkoholadfærd, der bliver defineret som den kollektive
sandhed medfører, at man kan fremstille sig selv mere attraktiv ved at fremvise, hvordan man handler i
overensstemmelse med denne adfærd. Denne form for indtryksstyring benytter Ida og Carina sig af ved
bevidst at fremhæve (over-kommunikere) alkoholrelaterede oplevelser. Begge udtrykker deres seneste fest
ANALYSE | 47
som en sjov og god oplevelse med vennerne, hvilket understreger deres positive opfattelse og oplevelse af
alkohol. Derudover fremhæver Ida gentagne gange fødselsdagsritualet33, hvorved hun over for de øvrige
deltagere indikerer, at hun indgår i nogle sociale sammenhænge med et intenst alkoholforbrug. En anden
måde, hvorpå hun forsøger at fremme sin sociale status i gruppen, er ved at sige: ”jeg socialiserer ikke med
folk, der ikke drikker”. Igennem denne form for indtryksstyring distancerer hun sig fra de afholdende ved at
indikere, at hun handler i overensstemmelse med den adfærd, den kollektive sandhed fordrer.
At de øvrige fokusgruppedeltagere bekræfter og accepterer holdledernes definition på den kollektive
sandhed kommer tydeligt til udtryk gennem Kenneth. I løbet af fokusgruppeinterviewet henviser han otte
gange til Ida og Carinas holdninger34:
Kenneth:
…
Kenneth:
…
Kenneth:
Det samme som Ida og Carina sagde. God stemning generelt.
Det er sjovt nok, men ligesom Ida sagde, så er der også nogen, der siger nej til
det og skiller sig ud.
Det samme som Ida. Hvis man ikke mødes med én uden for skolen, så er det som
om, at personen ikke gider være sammen med dig.
De tre ovenstående eksempler på Kenneths svar er et tydeligt udtryk for accepten af Ida og Carinas
lederrolle og ret til at definere den kollektive sandhed. At Kenneth påtager sig de samme holdninger er et
forsøg på at opnå samme anerkendelse og sociale status som dem. Kenneths forsøg på indtryksstyring
fremstår dog ikke som en succes. Det skyldes, at de udtryk, han bevidst giver, ikke er i overensstemmelse
med andre udtryk, som han ubevidst afgiver. Ved ofte at henvise til andres holdninger fremstår han
uselvstændig og uerfaren på området; som en der ikke selv har megen erfaring med alkohol til trods for,
han udgiver sig for at have det. I det individuelle interview, hvor der ikke performes for at opnå
kammeraternes anerkendelse, siger han:
Interviewer: Synes du, at det alkoholforbrug, du har, er passende?
Kenneth:
Ja. Jeg drikker meget mindre, end de andre gør generelt. Det er ret sjældent, at
jeg tager ud at drikke.
At Kenneth sjældent deltager i festerne og ikke drikker meget alkohol er i overensstemmelse med det
indtryk, han ubevidst afgiver. Årsagen til at Kenneth forsøger at påtage sig den holdning, som er
dominerende i omgangskredsen, kan forklares ud fra begrebet Den generaliserede anden. I hverdagen
33
34
At fødselaren skal drikke et antal shots, der svarer til dennes nye alder.
Det er kun Kenneths svar, der vises. Spørgsmålene han svarer på er ikke relevante i denne kontekst.
ANALYSE | 48
erfarer han, at det er normalt at have de holdninger og den adfærd, som kommer til udtryk gennem Ida og
Carina. Derfor har han påtaget sig disse holdninger for at tilpasse sig andres forventninger. For Kenneth vil
den manglende integritet formentlig have en negativ påvirkning på hans sociale status og identitet, da han i
virkeligheden ikke handler i overensstemmelse med den kollektive sandhed.
Torben accepterer også den kollektive sandhed, der er defineret af Ida og Carina, til trods for han er
afholdende:
Moderator:
Torben:
Er det godt, at der er alkohol til festerne, eller ville du helst have, at der ikke er?
Hvis vi tænker på, at jeg skulle med til en fest, så ville jeg foretrække, at folk
drak, fordi det gør det hele lidt nemmere og sjovere til festen. Men jeg vil dog
aldrig selv drikke.
Igennem hele interviewet taler han positivt om, at man drikker sig beruset til festerne. Hvis han talte
negativt om festerne og andres beruselse, ville det formentlig forringe hans popularitet, da det er den
dominerende adfærd. Torben forsøger altså at opnå anerkendelse ved at overkommunikere hans tolerance
over for den dominerende alkoholadfærd og ved nogle gange at deltage i festerne. Han gør sig følgende
overvejelse om ikke at drikke alkohol til festerne:
Torben:
Man skal gøre sig en overvejelse om, at man ikke kommer til at blive den, der
bare sidder og kigger, fordi så tror jeg hurtigt, det bliver træls.
Det er et udtryk for, at han performer (forsøger at fremstå socialt attraktiv) til festerne for at blive opfattet
mere positivt og som en del af fællesskabet. Det gør han ved at tilpasse sig adfærden til festen for ikke at
blive opfattet som kedelig, fordi han handler anderledes, når han ikke drikker alkohol.
Slutteligt kan det konkluderes, at man opnår social anderkendelse i et fællesskab med en dominerende
alkohol- og festkultur ved at have en beruselsesorienteret alkoholadfærd, som den Ida og Carina udviser.
Derudover medfører det også anerkendelse, at man som alkoholerfaren bidrager til definitionen af den
kollektive sandhed. Hvis man ikke drikker alkohol eller blot drikker lidt, kan anerkendelse opnås ved at
deltage i festerne, hvorved der udvises interesse i fælleskabet. At indordne sig og acceptere de
alkoholerfarnes holdninger opfattes ligeledes som vigtigt for at fremstå attraktiv.
Fællesskab uden dominerende alkohol- og festkultur
I fokusgruppen bestående af unge fra 8. klasse giver det ikke anerkendelse at have et stort alkoholforbrug,
som det er tilfældet i et fællesskab med dominerende alkohol- og festkultur. Det skyldes, at alkohol er en
mindre betydningsfuld del af fællesskabet blandt unge på dette klassetrin, som det fremgår af den
ANALYSE | 49
kollektive sandhed. At alkoholen ikke er en nødvendighed, når unge fra denne del af målgruppen er
sammen, fremgår af følgende udtalelse fra Søren:
Moderator:
Søren:
Kan I sige noget generelt om, hvis I nu skulle tænke på en god weekendaften,
hvor I skulle være sammen med vennerne, vil der så skulle indgå alkohol i den?
Jeg vil sige, at det behøves der ikke. Man kan jo sagtens hygge sig sammen og
sådan noget uden alkohol. Der behøves ikke være alkohol indblandet i det.
Havde alkoholforbrug været statusgivende, ville Søren formentlig have forholdt sig anderledes til dette
spørgsmål. Søren bruger ikke alkohol til at fremstille sig mere attraktiv, som det før var tilfældet med
eksempelvis Kenneth. Det er altså ikke alkoholforbruget, der medfører anerkendelse blandt disse unge. I
stedet kan anerkendelsen opnås ved at handle i overensstemmelse med den kollektive sandhed eller ved at
påvirke den kollektive sandhed mest mulig.
Det er især Rune og Peter, der kæmper om at få størst mulig indflydelse på den kollektive sandhed, hvorfor
de betegnes som gruppens ledere. Peter og Runes lederroller er dog ikke så dominerende, som de
lederroller Ida og Carina indtager, da Ida og Carina repræsenterer den dominerende alkohol- og festadfærd.
Det gør Peter og Rune ikke, da der ikke eksisterer en dominerende adfærd på dette område blandt unge fra
8. klasse. Peter og Runes repræsenterer to forskellige holdninger til alkohol; Rune som den mest
alkoholerfarne og fortaler for alkohol, mens Peter er afholdende og modstander af alkohol. Forhandlingen
kommer eksempelvis til udtryk i en snak om, hvorvidt man har det sjovere, når man drikker alkohol:
Peter:
Rune:
Peter:
Altså hvis man kan finde ud af at kontrollere det, så kan det godt være, man har
det sjovere, men næste dag er det jo ikke sjovere. Så in the moment…
(Afbryder) Hvis man kan kontrollere det, så er det jo ikke engang sikkert, at man
har det dårligere dagen efter.
Jo, fordi så har du bare ikke fået nok den aften. Så er der jo ingen, der har haft
det sjovt den aften.
Peter angriber her den festkultur, som Rune repræsenterer på to områder: At unge til festerne er nødt til at
drikke relativt store mængder alkohol for at have det sjovt, og at alkoholen medfører, man har det dårligt
næste dag (tømmermænd). Det er et eksempel på en diskussion, hvor deltagerne forsøger at opnå størst
indflydelse på den kollektive sandhed. Hverken her eller i den resterende del af interviewet lykkes det dog
Peter eller Rune at indtage lederrollen alene. Da flere og flere begynder at drikke alkohol og deltage i
festerne i løbet af 8. klasse, er det forventeligt, at Runes tilgang til alkohol vil begynde at definere den
kollektive sandhed mere og mere. Hvis det er sandt, vil alkohol med tiden kunne anvendes til at opnå
anerkendelse.
ANALYSE | 50
Ved at Rune deltager i flere fester end de andre, repræsenterer han en adfærd, som er dominerende blandt
unge, der er lidt ældre end deltagerne i denne fokusgruppe, hvilket kan være statusgivende. For at opnå
anerkendelse benytter Rune sig af indtryksstyring ved at fremhæve hans festdeltagelse flere gange i løbet
af interviewet. Han er dog samtidig opmærksom på at udvise tolerance over for de venner, der har et
mindre alkoholforbrug, hvorved han handler i overensstemmelse med den kollektive sandhed. Det kommer
eksempelvis til udtryk i en dialog, hvor Peter udtrykker, at det medfører popularitet, når man bevidst
vælger ikke at drikke alkohol:
Rune:
Det er meget sejere at kunne sige fra. Det er det! Det synes jeg.
Umiddelbart kunne man tro, at denne udtalelse forringer Runes egen sociale status, da han selv drikker
alkohol. Det er dog ikke tilfældet, da Rune gennem sin udtalelse udtrykker tolerance over for unge, der ikke
drikker, og derigennem handler i overensstemmelse med den kollektive sandhed om tolerance. Dermed
forringer han ikke sin egen sociale status, som han ville have gjort, hvis han havde sagt, at det er meget
sejere at drikke alkohol. En sådan udtalelse ville udvise mangel på respekt og tolerance. For ikke at udvise
en afvigende adfærd under-kommunikerer Rune sit alkoholforbrug i fokusgruppen. Årsagen til underkommunikation skyldes, at Rune har vurderet, han vil komme til at fremstå mere attraktiv med denne
fremtoning. Denne selv-fremstilling er et udtryk for, at unge spejler sig i og tilpasser sig andres meninger for
at få en så attraktiv identitet som mulig. Den tilgang kendes fra Charles Horton Cooley, der ligesom
Goffman er symbolsk interaktionist og beskæftiger sig med identiteten. Cooley introducerede begrebet
spejljeg’et (the looking glass self), der beskriver en proces, hvori det enkelte individ spejler sig i andres
mening om én selv, og individets selvopfattelse opstår og tilpasses (Cooley, 1983; Mortensen, 2007)
Unge i denne gruppe opnår primært anerkendelse ved at deltage i festerne, da fester er begivenheder, der
er attraktive at deltage i, som det tidligere er beskrevet. Ved ikke at deltage oplever nogle unge, at deres
sociale status bliver forringet, som Laust udtrykker det i følgende citat:
Moderator:
Laust:
Men har I det okay med, at de andre fra klassen gør det [går til fester]?
Det er måske lidt min egen skyld måske, hvis jeg ikke tager med til det. Så kan
jeg ikke være med i det.
Lausts udtalelse er et udtryk for den opdeling, der opstår i et fællesskab som konsekvens af, at festerne er
blevet en afgørende del af unges måde at socialisere på. Laust er delvist blevet ekskluderet fra fællesskabet
hvilket medfører, at han oplever en manglende anerkendelse, som andre opnår til festerne. Til festerne
opnår unge anerkendelse ved at opbygge venskaber og ved at blive inviteret til festerne, da det fungerer
som bekræftelse af et venskab. Lausts fremtræden i interviewet (og ovenstående udtalelse) kan tolkes som
ANALYSE | 51
en erkendelse af, at han har tabt kampen om at opnå anerkendelse og social status. Det kommer til udtryk
ved, at han ikke anvender indtryksstyring for at udbrede en bestemt selv-præsentation, men accepterer sin
forringede sociale status som konsekvens af, at han ikke deltager i festerne. Derudover er han den mest
tilbagetrukne i gruppen og udtaler sig oftest kun, når han bliver direkte spurgt. Lausts accept af sin egen
forringede sociale status fungerer samtidig som eksempel på, at det har sociale konsekvenser ikke at
handle i overensstemmelse med den kollektive sandhed.
Det kan konkluderes, at unges alkoholforbrug ikke medfører anerkendelse i et fællesskab uden en
dominerende alkohol- og festkultur. Årsagen er, at disse unge er reflekterede og bevidste om at være
tolerante over for hinanden uanset alkoholforbruget, og derfor bliver alkohol ikke definerende for
fælleskabet. Ved at deltage i festerne kan unge til gengæld opnå anerkendelse, som det er tilfældet for
Rune. Modsat kan unges sociale status blive forringet ved ikke at deltage i festerne, som det er tilfældet for
Laust.
5.3 Opsummering af analysen
Afslutningsvist kan det konkluderes, at der er markant forskel på unges opfattelse af alkohol og fester –
afhængigt af hvilken del af målgruppen, der fokuseres på. Alkoholens og festernes indflydelse på den
enkeltes identitet og integration i fælleskabet er størst blandt den ældre del af målgruppen (1.g). At
indflydelsen er størst blandt den ældste del af målgruppen er en konsekvens af de stærke sociale normer,
der eksisterer blandt disse unge. De stærke sociale normer er opstået gennem unges opfattelse af, at
alkoholberuselse og festdeltagelse er den dominerende adfærd. Denne gruppes intense alkoholforbrug
kommer til udtryk ved, at der opleves flere negative konsekvenser af alkoholforbruget. Blandt den yngre
del af målgruppen (8. klasse) findes der ikke en dominerende alkohol- eller festkultur. Fester med alkohol
bliver dog mere og mere udbredt. Dermed forstærkes de sociale normer, der dikterer alkoholindtagelse og
festdeltagelse som den normale og forventede adfærd. Unge fra denne del af målgruppen reflekterer mere
over den rolle og den indflydelse, som alkohol yder på fællesskabet og det enkelte individ. Det medfører en
større tolerance over for afholdende unge, og unge der drikker lidt alkohol. Ovenstående er et udtrykt for,
at der handles ud fra to forskellige kollektive sandheder om alkohol og fester blandt den yngste og ældste
del af målgruppen.
Unge fra hele målgruppen er enige om, at alkohol skaber en god feststemning og et godt miljø for
samværet med vennerne. Alkoholen gør, at det enkelte individ føler sig i stand til at bryde med den kontrol,
der til dagligt influerer adfærden. Derigennem handles der mere åbent og frit, hvilket har en positiv effekt
på fællesskabet. Blandt den ældre del af målgruppen fremkommer denne effekt ved den kollektive
ANALYSE | 52
beruselse, hvorimod den blandt den yngre del af målgruppen fremkommer ved alkoholens tilstedeværelse
til festerne.
Festerne spiller en central rolle for unges integration i et fællesskab. Til festerne skabes relationer mellem
festdeltagerne, hvor venskaber bekræftes, og nye venskaber indgås. Deltagelse i festerne opfattes som en
tilkendegivelse af interessen i fællesskabet, hvorved udeblivelse fra festerne kan have en ekskluderende
effekt for de udeblivende. Dermed skaber festerne i nogle tilfælde en opdeling af fællesskabet, da unge,
der ikke deltager i festerne bliver socialt marginaliseret. At alkohol og fester har indflydelse på den enkeltes
sociale status og identitet fremgår af interaktionen i fokusgrupperne. Blandt den ældre del af målgruppen
medfører alkohol- og festerfaring en central rolle i fællesskabet, der giver ret til at definere den kollektive
sandhed i gruppen. Unge fra den ældre del af målgruppen fremstår mere populære ved at fremvise og
fremhæve en beruselsesorienteret alkoholadfærd.
For unge fra den yngste del af målgruppen er det ikke omfanget af alkoholforbruget, der påvirker
populariteten, men i højere grad om man deltager i festerne og udviser tolerance over for hinandens
alkoholforbrug.
ANALYSE | 53
6. Diskussion
Formålet med dette afsnit er at diskutere specialets resultater, hvilket betegnes verificering ifølge Kvale og
Brinkmanns syv faser (bilag 1). Indledningsvist vil specialets resultater blive sammenlignet med tidligere
undersøgelser på området. Derefter følger en vurdering af, om specialets resultater er troværdige og
pålidelige, samt en bedømmelse af hvorvidt specialets resultater er generaliserbare. Afslutningsvist vil
specialets implikationer blive diskuteret. Herunder vil det blive vurderet i hvilke sammenhænge specialets
resultater er relevante.
6.1 Perspektivering
Unges intensive alkoholforbrug bliver i flere internationale og danske undersøgelser forklaret ud fra unges
orientering mod nutidig hedonisme (Østergaard & Andersen, 2012). Nutidig hedonisme er et udtryk for en
orientering mod nydelse i nuet uden betydelig hensynstagen til hverken kortsigtede eller langsigtede
konsekvenser. Denne orientering er fundet i dette speciale blandt unge fra 1.g, der har en tydelig
beruselsesorienteret alkoholadfærd til festerne uden at reflektere over eventuelle konsekvenser. De unge
fra 8. klasse fremstår mere reflekterede over eget alkoholforbrug og den påvirkning, som alkoholen har på
fællesskabet. Dermed er disse unges alkoholforbrug ikke styret af en lystbetonet livsførelse, men af
livsførelsens konsekvenser, hvilket er i modstrid med den nutidige hedonismes orientering. Det gælder dog
for hele målgruppen, at de potentielle sundhedsmæssige konsekvenser ikke påvirker alkoholforbruget,
hvilket afspejler en hedonistisk tendens.
Tidligere studier har konkluderet, at festerne er den sociale kontekst, der er afgørende for forståelsen af
unges forhold til alkohol (Demant & Østergaard, 2007). Den samme sammenhæng er også fundet i dette
speciale, da det primært er til privatfester, at unge fra målgruppen indtager alkohol. Et andet studie har
påvist, at der med kollektiv beruselse indtræder nye adfærdsregler og sociale normer, som unge handler ud
fra til festerne (Gundelach, et al., 2006). Når den kollektive beruselse indtræffer, opstår en social stemning,
der gør, at humøret forbedres, hverdagens kontrol smides og man får lettere ved at socialisere med andre
unge (Fekjær, 2009; Frederiksen, et al., 2012). Disse fund er i overensstemmelse med dette speciales
resultater om, at unge mener, alkohol giver den rette stemning at feste i. Der er dog den forskel, at dette
speciale påviser, at den rette feststemning kan opstå uden festdeltagernes beruselse blandt unge fra 8.
klasse. Det er i modstrid med undersøgelsen foretaget af Demant og Østergaard (2007), hvor det også var
gældende for unge fra 8. klasse, at feststemningen indtraf ved den kollektive beruselse. De
adfærdsændringer, der fremkommer blandt unge fra 8. klasse uden alkoholberuselse, kan skyldes den
psykologiske effekt af at drikke alkohol, som det påpeges af Peter i et af fokusgruppeinterviewene. At
DISKUSSION | 54
adfærdsændringerne ikke nødvendigvis forårsages af alkoholen selv eller alkoholberuselse bekræftes af
Hans Olav Fekjær (2009, p. 156), der er norsk overlæge, psykiater og rusforsker:
I århundrer har mennesker lært hverandre at alkohol forårsaker godt humør, gir
hemningsløshet, demper angst og så videre. Men den eneste effekt på atferd som framgår
tydelig av forskningen, er at alkohol svekker menneskers ferdigheter.
Forskningen indikerer altså, at effekter unge oplever ved alkoholindtagelse lige så vel kan være tillærte
psykologiske effekter.
Dette speciales resultater er konsistente med resultaterne fra Demant og Østergaards (2007) studie om
festernes indflydelse på unges sociale netværk. Begge studier viser, at unge udbygger deres sociale netværk
til fester ved at eksisterende venskaber bekræftes, og nye venskaber indgås. Et andet studie af Demant og
Järvinen (2006) viser en positiv sammenhæng mellem unges alkoholforbrug og popularitet og modenhed.
Heri fremgår det, at de alkoholerfarne har en tendens til at være dominerende i et fællesskab, og at de
alkoholerfarne definerer det ideelle forhold til alkohol. Alkoholens positive effekt på attraktiviteten af
unges identitet findes i dette speciale blandt de unge fra 1.g. Her definerer de alkoholerfarne 1.g’ere den
kollektive sandhed om alkohol i fokusgruppen, som de øvrige fokusgruppedeltagere forsøger at identificere
sig med. Blandt den yngre del af målgruppen (8. klasse) er der tale om en modsat effekt: At afholdenhed
kan medføre popularitet.
Det har sociale konsekvenser ikke at drikke alkohol, hvilket kan medføre, at afholdende unge ikke bliver
opfattet som en (vigtig) del af fællesskabet, eller at de ligefrem bliver socialt ekskluderet (Demant &
Järvinen, 2006; Frederiksen, et al., 2012). Ovenstående er i overensstemmelse med de risici, der blev
fundet i dette speciale blandt unge fra 1.g. Det er årsagen til, at afholdende unge og unge med et lavt
alkoholforbrug ikke modsætter sig de alkoholerfarnes dominans. Blandt unge fra 8. klasse, hvor alkoholen
ikke har en ekskluderende effekt, tør unge i højere grad at konfrontere de alkoholerfarne med deres
forhold til alkohol.
Der er forskel på den holdning, unge fra 8. klasse har til alkohol i dette studie og i tidligere studier.
Eksempelvis fremstår 8.klasserne fra undersøgelsen af Demant og Järvinen (2006) lige så
beruselsesorienteret, som unge fra de ældre klasser, hvilket ikke er tilfældet i dette speciale. I samme
undersøgelse fremgår det, at alkoholen og festerne har betydelig indflydelse på den enkeltes sociale status,
hvilket ikke er gældende for unge fra 8. klasse i dette studie. Ud fra dette speciale er det ikke muligt at
afklare årsagen til forskellen blandt unge fra 8. klasse i dette og tidligere studier. Forskellen kan muligvis ses
DISKUSSION | 55
som en konsekvens af, at der er ved at fremkomme en holdningsændring til alkohol blandt unge. Det vil
dog kræve en separat undersøgelse at afklare, hvad den mulige forskel skyldes.
6.2 Troværdighed, generaliserbarhed, pålidelighed og objektivitet
Formålet med dette afsnit er at vurdere specialets troværdighed, generaliserbarhed, pålidelighed og
objektivitet35 (Lincoln & Guba, 1985), samt at anskueliggøre nogle af de beslutninger, der er truffet for at
maksimere niveauet af disse. Overvejelserne omkring disse fire begreber har ikke blot fundet sted
afslutningsvist i dette afsnit, men begreberne har indgået løbende i udarbejdelsen af specialet. Denne
måde at verificere specialets resultater på anbefales af Eriksson og Kovalainen (2008) i kvalitative studier,
der har en ontologisk36 og epistemologisk37 tilgang. Den ontologiske og epistemologiske tilgang er i
overensstemmelse med dette speciales socialkonstruktivistiske udgangspunkt, hvor virkeligheden er
afhængig af den sociale kontekst. At virkeligheden er afhængig af den sociale kontekst og sproget betyder
samtidig, at det er uundgåeligt, at forskeren i nogen grad influerer informanterne i interviewene.
Troværdighed
I dette punkt behandles specialets interne validitet, der refererer til troværdigheden af resultaterne. For at
sikre resultaternes troværdighed kræves en systematisk behandling af det undersøgte fænomen, der kan
være med til at anskueliggøre en logisk sammenhæng i de metodiske og analytiske valg, der er truffet.
I dette speciale er det forsøgt at sikre resultaternes troværdighed ved eksplicit at argumentere for de
metodiske og analytiske beslutninger og ved at anskueliggøre sammenhængen mellem de to dele. Det
kommer blandt andet til udtryk gennem det metodiske valg af både at anvende individuelle interviews og
fokusgruppeinterviews (triangulering). Gennem metodetrianguleringen styrkes resultaternes troværdighed,
da de to dataindsamlingsmetoder kompenserer for hinandens svagheder. Det illustreres i tilfældet med
Kenneth,
da
han
udtrykker
modstridende
holdninger
i
det
individuelle
interview
og
fokusgruppeinterviewet. Metodetrianguleringen gjorde det mulig at opfange disse modstridende udsagn og
inddrage denne adfærd i analysen.
Et andet eksempel på hvordan det er forsøgt at opretholde en høj troværdighed, er kondenseringen i
analyseafsnittet. Heri er det forsøgt at skabe en logisk sammengæng mellem begreberne og
informanternes meninger ved at understøtte begreberne med adskillige citater. Det samme er gjort i
35
Oversat fra engelsk: credibility (troværdighed), transferability (generaliserbarhed), dependability (pålidelighed) og
confirmability (bekræftelighed).
36
At der ikke kun eksisterer én, men flere virkeligheder.
37
At undersøgeren og informanterne sammen skaber forståelser.
DISKUSSION | 56
interaktionsanalysen, hvor unges kamp om social anerkendelse er illustreret med informanternes
udtalelser.
Det har været hensigten at fremvise en systematisk og struktureret behandling af problemstillingen i dette
speciale. Derfor er opgaveskrivers inspirationskilder og udfordringer også blevet fremlagt for at bidrage til
en forståelse af de valg, der er truffet.
Generaliserbarhed
Generaliserbarhed omhandler specialets eksterne validitet og sætter fokus på, om specialets resultater vil
kunne findes i andre sammenhænge end den undersøgte.
Til at vurdere specialets generaliserbarhed anvendes statistisk og analytisk generaliserbarhed (Kvale &
Brinkmann, 2009). Den statistiske generaliserbarhed finder ofte sted i kvantitative undersøgelser, hvor et
stort antal respondenter spørges om relativt få ting (Halkier, 2008). På grund af udvælgelsen og antallet af
deltagere i kvantitative undersøgelser kan det være muligt at generalisere statistik, hvorved man kan
argumentere for, at et mønster, der er fremkommet i empirien, er repræsentativt for hele eller store dele
af den samlede befolkning. Denne form for generalisering er ikke mulig at lave i dette speciale på grund af
den udvælgelsesmetode, der er valgt, og fordi informanterne ikke udgør et repræsentativt udsnit af den
danske ungdom fra 14 til 16 år. Det er altså ikke muligt at generalisere dette speciales resultater som et
mønster, der gælder for den del af den danske ungdom, der indgår i målgruppen. Derimod kan der
generaliseres analytisk, da informanterne er udvalgt gennem maksimum variation (selektiv udvælgelse) for
at identificere forskellige holdninger til alkohol og forskellige alkoholrelaterede sociale konsekvenser. Den
analytiske generaliserbarhed udtrykker dermed forskellige måder, hvorpå danske unge forholder sig til
alkohol og de sociale konsekvenser, der fremkommer heraf. At flere af dette speciales resultater findes i
andre kontekster end den undersøgte er påvist i perspektiveringen. Eriksson og Kovalainen (2008, p. 294)
bekræfter, at generaliserbarhed kan opnås ved, at forskeren viser “the degree of similarity between your
research, or parts of it, and other research, in order to establish some form of connection between your
research and previous results”. Der blev endvidere perspektiveret til andre studier undervejs i analysen.
Slutteligt er det relevant at påpege, at informanternes udsagn i fokusgrupperne kan være påvirket af
studiets fokus på alkohol. Det overordnede fokus på alkohol kan medføre, at det vil være mere naturligt for
de alkoholerfarne at tage initiativet og sværere for de afholdende grundet deres manglende
alkoholerfaring. I forberedelsen og eksekveringen af fokusgrupperne er det forsøgt at tage højde for denne
potentielle effekt, men en mindre indflydelse kan dog ikke udelukkes. Til trods for en eventuel påvirkning
DISKUSSION | 57
vurderes det, at adfærden i fokusgruppen stadig repræsenterer og fremviser mønstre, der findes i de unges
hverdagsliv.
Pålidelighed
Resultaternes pålidelighed kan opnås ved at anskueliggøre ”that the process of research has been logical,
traceable and documented” (Eriksson & Kovalainen, 2011, p. 294). I nærværende speciale er resultaterne
gjort sporbare og veldokumenterede ved at transskribere og fremlægge de to fokusgruppeinterview og de
fire individuelle interviews, der er blevet foretaget. Derudover kan lydfilerne fra interviewene rekvireres
hos opgaveskriver. Ved åbent at fremlægge datamaterialet, der er grundlaget for analysens resultater,
opnås en sporbarhed, der forøger pålideligheden. Pålidelighed kan sidestilles med reliabilitet, der i
kvalitative studier handler om ”at gøre sine måder at producere og bearbejde data på eksplicitte og
gennemskuelige for andre, så de kan vurdere, om der er lavet et ordentligt stykke håndværk” (Halkier,
2008, p. 109). For at sikre reliabiliteten er overvejelserne og valgene, der har fundet sted i forbindelse med
produktionen og bearbejdningen af data, blevet synliggjort og beskrevet i henholdsvis metode- og
analyseafsnittet. Hensigten er at fremvise en systematisk og sammenhængende arbejdsproces, der gør det
muligt for læseren at efterprøve resultaterne. For at skabe gennemsigtighed i produktionen af data er
interviewguiderne beskrevet i metodeafsnittet og fremlagt i bilagene, da de er centrale for den indsamlede
empiri. Slutteligt bidrager metodetrianguleringen også til at højne pålideligheden gennem de to
dataindsamlingsmetoder.
Objektivitet
I forlængelse af ovenstående punkter om et studies pålidelighed og troværdighed er forskerens objektive
behandling af emnet afgørende. Det er derfor vigtigt, at resultaterne repræsenterer informanternes
meninger og oplevelser med alkohol, så det ikke er undersøgerens egne opfattelser eller interesser, der
udtrykkes (Shenton, 2004). Derfor er begreberne i meningskondenseringen og kampen om social
anerkendelse i interaktionsanalysen underbygget med citater fra informanter. På den måde anskueliggøres
sammenhængen mellem informanternes udsagn og meninger og analysens resultater. Specialets
fænomenologiske inspiration har tillige bidraget til undersøgerens objektivitet, da hensigten i denne tilgang
er at observere og præsentere informanternes livsverden, som den opleves af dem selv. Det er kommet til
udtryk ved, at deltagerne i fokusgrupperne selv skulle styre samtalen i størst muligt omfang.
6.3 Implikationer
I dette speciale har fokus været på unges opfattelser af alkohol og på, hvordan alkohol påvirker unges
integration i fællesskabet. Specialet giver altså et indblik i alkoholens og festernes rolle på det enkelte
DISKUSSION | 58
individs identitet og sociale status. Denne viden er brugbar for eksempelvis Sundhedsstyrelsen eller danske
kommuner, der har interesse i at nedbringe danske unges alkoholforbrug eller holdningsbearbejde unges
opfattelser af alkohol. Den viden der er fremkommet i dette speciale, kan anvendes som en
målgruppeanalyse til en social marketing kampagne målrettet danske unge. Eksempelvis kunne
resultaterne være relevante i en kampagne, der har til hensigt at reducere alkoholforbruget eller forebygge
binge drinking blandt unge.
Alternativt kan resultaterne bruges af alkoholproducenterne til at markedsføre deres produkter mod unge.
Dette vurderes dog ikke relevant i dansk sammenhæng grundet den restriktive danske lovgivning om
markedsføring af alkohol rettet mod børn og unge.
Under udarbejdelsen af dette speciale er der opstået flere problemstillinger, som i fremtidig forskning
kunne være interessant at undersøge for at belyse emnet om unge, alkohol og fester. Sådanne
undersøgelser vil kunne bidrage til at forøge kendskabet til alkoholens indflydelse på den enkelte unge og
på fællesskabet. Først og fremmest kunne det være interessant at undersøge den tolerance, der blev
observeret blandt unge fra 8. klasse. Da dette speciale er begrænset af et relativt spinkelt datagrundlag, er
det oplagt at undersøge, hvorvidt det er mulig at generalisere disse holdninger til hele eller dele af den
danske ungdom. Ligeledes kunne det være oplagt at undersøge årsagerne til den eventuelle
holdningsændring blandt unge eller at observere, hvordan disse holdninger kommer til udtryk i de unges
festpraksis.
Et andet forslag til fremtidig forskning er et kvantitativt studie af, hvorvidt flertalsmisforståelser om alkohol
er udbredt blandt danske unge; om alkoholberuselse er så udbredt, som den opfattes. I dette studie var der
nogle tendenser blandt unge fra 1.g, der indikerede, at der eksisterer flertalsmisforståelser. Eksisterer der
flertalsmisforståelser om alkohol blandt danske unge, er det et område, hvor der kan sættes ind for at
reducere alkoholforbruget, som det var tilfældet i Ringstedforsøget (Balvig, et al., 2005).
DISKUSSION | 59
7. Konklusion
Hensigten med dette speciale har været at besvare følgende problemformulering og de tilhørende
forskningsspørgsmål:
Formålet med dette speciale er at analysere, hvilken indflydelse alkohol og fester har på det
enkelte individs sociale status og integration i fælleskabet. Herunder vil det blive undersøgt,
hvilke opfattelser unge har om alkohol.
Gennem besvarelse af dette speciales problemstilling og forskningsspørgsmål er der tre forhold, der har vist
sig karakteriserende for målgruppen.
Det første forhold er, at festerne er den sociale kontekst, der er afgørende for forståelsen af unges forhold
til alkohol og deres opfattelser af alkohol. Det skyldes, at det er til festerne, at unge drikker alkohol, hvorfor
det er i denne sammenhæng, at alkoholen får sin betydning. Unges forhold til alkohol skal derfor behandles
med udgangspunkt i festerne. Danske unge har en overvejende positiv opfattelse af alkohol og fester.
Festerne opleves som en attraktiv begivenhed at deltage i, hvor man har det sjovt og får gode oplevelser
med andre unge. At festerne er attraktive at deltage i skyldes, at unge i denne sammenhæng udbygger
deres sociale netværk. Det sker både ved, at eksisterende venskaber bekræftes og vedligeholdes gennem
festdeltagelse, men også ved at nye venskaber opstår. Unge, der deltager i festerne, bliver derfor mere
populære, da unge sidestiller popularitet med at have mange venner. Til festerne er alkohol
samlingspunktet, der faciliterer det sociale samvær. Unge oplever, at alkoholindtagelsen gør dem i stand til
at smide dagligdagens hæmninger og kontrol. Af den årsag opleves festerne som et afbræk fra hverdagens
fokus på at præstere og fremstå på en bestemt måde. Alkoholen gør unge i stand til at handle mere
frisindet og åbent, hvilket er årsagen til, at unge har lettere ved at interagere med folk, de ikke kender.
Derudover opleves festerne som sjovere, fordi alkoholen gør, at unge handler anderledes, end de ellers
ville have gjort.
At der er markant forskel på, hvor etableret og intens unges alkoholforbrug er, samt hvilke sociale normer,
der eksisterer blandt dem, er det andet særkende for målgruppen. Forskellen er afhængig af unges
klassetrin og ikke alderen. Blandt den ældre del af målgruppen (1.g’erne) eksisterer en etableret og intens
alkoholkultur, der kommer til udtryk ved et beruselsesorienteret alkoholforbrug til festerne. De sociale
normer, der eksisterer om festdeltagelse og alkoholberuselse blandt denne del af målgruppen, er stærke.
Blandt den yngre del af målgruppen (8. klasserne) er der endnu ikke etableret sociale normer, der dikterer
KONKLUSION | 60
alkoholindtagelse og festdeltagelse, som hverken den normale eller passende adfærd. I løbet af 8. klasse
forventes der dog en udvikling mod, at alkoholindtagelse og festdeltagelse bliver mere og mere udbredt.
Det tredje forhold, der karakteriserer målgruppen er, at der forskel på de sociale konsekvenser, som
alkohol har på den enkelte unges sociale status, identitet og integration i fællesskabet. Det er et resultat af,
at der eksisterer forskellige normer på alkohol- og festområdet. De sociale konsekvenser afhænger derfor
af, hvilket klassetrin der fokuseres på. Blandt 1.g’erne opnås social anerkendelse og social status ved at
fremvise et beruselsesorienteret alkoholforbrug. Det fremgår af interaktionsanalysen, hvor det er de
alkoholerfarne, der definerer den kollektive sandhed om alkohol. For at være en integreret og central del af
fællesskabet skal disse unge deltage i festerne og drikke sig beruset, da det opfattes som den passende og
forventede adfærd. Unge, der ikke drikker alkohol eller blot drikker lidt – og sjældent eller aldrig deltager i
festerne, bliver opfattet som kedelige og får en marginaliseret rolle i fællesskabet, da de ikke tilpasser sig
de sociale normer. Det medfører, at der sker en opdeling af fællesskabet på baggrund af unges forhold til
alkohol og fester. Unge med det mindste alkoholforbrug accepterer de alkoholerfarnes lederrolle og
definition af den kollektive sandhed om alkohol, hvilket er et udtryk for, at de ikke indtager en social
position, der gør dem i stand til at modsætte sig de alkoholerfarne. Blandt unge fra 8. klasse er integration
og status i fællesskabet ikke afhængig af deres forhold til alkohol. Det skyldes, at der ikke findes stærke
sociale normer på alkoholområdet. Dermed kan afholdende unge have høj social status og indtage en
central rolle i fællesskabet. I denne gruppe er det tilmed acceptabelt at deltage i festerne uden at drikke
alkohol. Det er karakteristisk for disse unge, at de er bevidste om at være tolerante over for hinandens
alkoholforbrug, hvorfor der ikke opstår en opdeling af fællesskabet, som det er tilfældet blandt unge fra
1.g. Unge fra 8. klasse fremstår reflekterede omkring den påvirkning alkohol har på sammenholdet for ikke
at eksludere nogen fra fællesskabet. At udvise respekt over for hinandens alkoholforbrug er en måde disse
unge opnår social anerkendelse. Alkohol kan dog have en indirekte effekt på unges popularitet og sociale
status, da unge der drikker alkohol oftere bliver inviteret til fester.
Afslutningsvist kan det konkluderes, at fester påvirker unges sociale status og integration i fællesskabet,
mens der er markant forskel på alkoholens sociale indflydelse afhængigt af, hvilket klassetrin der fokuseres
på.
KONKLUSION | 61
Litteraturliste
Adam, A. et al., 2011. Age of first alcohol intoxication: association with risky drinking and other substance
use at the age of 20. Swiss Medical Weekly, Juli.
Balvig, F., Holmberg, L. & Sørensen, A.-S., 2005. Ringstedforsøget. 1. red. København: Jurist- Og
Økonomforbundets Forlag.
Beccaria, F. & Sande, A., 2003. Drinking games and rite of life projects. Young. Nordic Journal of Youth
Research, pp. 99-119.
Beck, S. & Reesen, S., 2004. Festkultur og rusmidler i gymnasieskolen, s.l.: Dansk Institut for
Gymnasiepædagigik.
Bendtsen, P. et al., 2014. Adolescent alcohol use: a reflection of national drinking patterns and policy?.
Addiction, August, pp. 1857-1868.
Berkowitz, A. D., 2004. The Social Norms Approach: Theory, Research, and Annotated Bibliography,
Trumansburg: s.n.
Bicchieri, C., 2006. The grammar of society : the nature and dynamics of social norms. New York: Cambridge
University Press.
Blumer, H., 1986. Symbolic Interactionism - Perspective and Method. Berkeley og Los Angeles: University of
California Press.
Broholm, K., 2009. Alkohol. Forbrug og alkoholkultur i Danmark. I: L. V. Sørensen, red. Sundhedsfremme og
forebyggelse. 1. Udgave red. s.l.:Gads Forlag.
Christensen, S. & Jensen, P.-E. D., 2001. Kontrol i det stille : om magt og deltagelse. 2. red. Frederiksberg:
Samfundslitteratur.
Cialdini, R. B., 2008. Influence: Science and practice. 5. red. Harlow: Pearson Education.
Cialdini, R. B. & Trost, M. R., 1998. Social influence: Social norms, conformity and compliance. I: D. T.
Gilbert, S. T. Fiske & G. Lindzey, red. The handbook of social psychology. 4. red. s.l.:Oxford University Press,
pp. 151-192.
Cooley, C. H., 1983. Human nature and the social order. New Brunswick: Transaction Books.
Demant, J., 2011. Er danske unges fuldskabskultur under forandring?. [Online]
Available at: www.ungdomsringen.dk
[Senest hentet eller vist den 10 Marts 2015].
Demant, J. & Järvinen, M., 2006. Constructing maturity through alcohol experience - Focus group interviews
with teenagers. Informa Healthcare, December, pp. 589-602.
LITTERATURLISTE | 62
Demant, J. & Østergaard, J., 2007. Partying as Everyday Life: Investigation of Teenagers' Leisure Life. Journal
of Youth Studies, November, pp. 517-537.
Ellickson, P. L., Tucker, J. S. & Klein, D. J., 2003. Ten-Year Prospective Study of Public Health Problems.
Pediatrics, Maj, pp. 949-955.
Eriksson, P. & Kovalainen, A., 2008. Qualitative Methods in Business Research. 1. red. London: Sage.
Eriksson, P. & Kovalainen, A., 2011. Qualitative Methods in Business Research. London: Sage.
Fekjær, H. O., 2009. Rus. 3. red. Oslo: Gyldendal Akademisk.
Frederiksen, M. L., Vinther-Larsen, M. & Helweg-Larsen, K., 2007. Voldsudsættelse blandt 14-16-årige i
Danmark. Øger alkohol risikoen?, København: Statens Institut for Folkesundhed.
Frederiksen, N. J. S., Bakke, S. L. & Dalum, P., 2012. "No alcohol, no party": An explorative study of Danish
moderate drinkers. Scandinavian Journal of Public Health, November, pp. 585-590.
Goffman, E., 2014. Hverdagslivets rollespil. 1. red. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Gundelach, P., Järvinen, M., Demant, J. & Østergaard, J., 2006. Unge, fester og alkhol. 1. red. Aarhus:
Akademisk Forlag.
Halkier, B., 1999. Miljø til daglig brug? - Forbrugeres erfaringer med miljøhensyn i hverdagen. 1. red.
Frederiksberg: Forlaget Sociologi.
Halkier, B., 2008. Fokusgrupper. 2. red. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.
Harste, G. & Mortensen, N., 2007. Sociale samhandlingsteorier. I: H. Andersen & L. B. Kaspersen, red.
Klassik og moderne samfundsteori. 4. red. København: Hans Reitzel.
Hibell, B. et al., 2009. The ESPAD Report - Substance Use Among Students in 35 European Countries, s.l.:
ESPAD.
Hibell, B. et al., 2012. The 2011 ESPAD Report - Substance Use Among Students in 36 European Countries,
s.l.: ESPAD.
Honess, T., Seymour, L. & Webster, R., 2000. The social context of underage drinking, London: The
Research, Development and Statistics Directorate.
Jacobsen, B., 2009. Videnskabsteori. 2. red. København: Gyldendal Uddannelse.
Jacobsen, M. H. & Kristiansen, S., 2000. Goffman og den metaforiske genialitet: En kort præsentation af
centrale begreber og perspektiver i Erving Goffmans sociologi. Aalborg: Forskningsgruppen Arbejds- og
Levemiljøer.
Jacobsen, M. H., Kristiansen, S. & Mortensen, N., 2002. Erving Goffman: Sociologien om det elementære livs
sociale former. København: Hans Reitzel.
LITTERATURLISTE | 63
Jørgensen, A., 2008. Hermeneutik, fænomenologi og interaktionisme – tre sider af samme sag?. I: M. H.
Jacobsen & K. Pringle, red. At forstå det sociale: Sociologi og socialt arbejde. 1. red. København: Akademisk
Forlag, p. 328.
Jørgensen, M. H., Curtis, T., Christensen, P. H. & Grønbæk, M., 2007. Harm minimization among teenage
drinkers: findings from an ethnographic study on teenage alcohol use in a rural Danish community.
Addiction, April, pp. 554-559.
Kolind, T., 2010. Unge, alkohol og social klasse - mainstream og modkultur. I: M. U. Pedersen & T. Kolind,
red. Unge, rusmidler og sociale netværk. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, pp. 48-81.
Kristiansen, S., 2014a. Erving Goffman - Om sociologisk mikroskopi og social orden mellem tillid og kynisme.
I: M. H. Jacobsen, M. Carleheden & S. Kristiansen, red. Tradition og fornyelse - En problemorienteret
teorihistorie for sociologien. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.
Kristiansen, S., 2014. Erving Goffman - Hverdagslivets rollespil. I: M. H. Jacobsen & S. Kristiansen, red.
Hverdagslivet: Sociologer om det upåagtede. 2. red. København: Hans Reitzel, pp. 199-225.
Kvale, S. & Brinkmann, S., 2009. Interview: Introduktion til et håndværk. 2. red. København: Hans Reitzels
Forlag.
Lalander, P., 1998. Anden i flasken: Alkoholens betydelser i olika ungdomsgrupper. Stockholm: Brutus
Östlings Bokförlag.
Latané, B., 1981. The psychology of social impact. American Psychologist, April, pp. 343-356.
Levin, I. & Trost, J., 2014. Symbolsk interaktionisme - hverdagslivets samhandling. I: M. H. Jacobsen & S.
Kristiansen, red. Hverdagslivet - sociologer om det upåagtede. 2. red. København: Hans Reizels Forlag.
Ligas, M. & Cotte, J., 1999. The Process of Negotiating Brand Meaning: a Symbolic Interactionist
Perspective. Advances in Consumer Research, p. 609.614.
Lincoln, Y. & Guba, E., 1985. Naturalistic inquiry. New York: Sage.
Mead, G. H., 1934. Mind, Self and Society - From the Standpoint of a Social Behaviorist. 1. red. Chicago:
University of Chicago Press.
Mortensen, N., 2007. Amerikansk pragmatisme. I: H. Andersen & L. B. Kaspersen, red. Klassisk og moderne
samfundsteori. 4. red. København: Hans Reitzel Forlag.
Neergaard, H., 2001. Udvælgelse af Cases i Kvalitative Undersøgelser. 1. red. Frederiksberg:
Samfundslitteratur.
Ottosen, M. H. et al., 2014. Børn og unge i Danmark - Velfærd og trivsel 2014, s.l.: SFI - Det Nationale
Forskningscenter for Velfærd.
LITTERATURLISTE | 64
Pedersen, W. & Skrondal, A., 1998. Alcohol consumption Debut: Predictors and Consequences. Journals of
Studies and Alcohol, Januar.
Piacentini, M. & Mailer, G., 2004. Symbolic consumption in teenagers' clothing choices. Journal of
Consumer Behaviour, pp. 251-262.
Puchta, C. & Potter, J., 2005. Focus Group Practice. London: Sage.
Rasmussen, M. & Due, P. red., 2011. Skolebørnsundersøgelsen 2010. 1. red. København: Statens Institut for
Folkesundhed.
Reesen, S., 2006. Mødet mellem alkohol og hjerne - et interview med hjerneforsker Peter Lund Madsen. I:
S. Beck & S. Reesen, red. Rundt om rusen - en anatomi om unge og rusmidler. s.l.:Syddansk Universitet.
Rindom, H., 2004. Rusmidlernes biologi - om hjernen, sprut og stoffer. 3. red. København:
Sundhedsstryrelsen.
Shenton, A. K., 2004. Strategies for ensuring trustworthiness in qualitative. Education for Information, pp.
63-75.
Skovlund, H., 2011. Interaktionisme. I: B. Karpatschof & B. Katzenelson, red. Klassisk og moderne
psykologisk teori. 2. red. København: Hans Reitzel.
Solomon, M., Bamossy, G., Askegaard, S. & Hogg, M. K., 2010. Consumer behaviour: a European
perspective. 4. red. Harlow: Financial Times/Prentice Hall.
Solomon, M. R., 1983. The Role of Products as Social Stimuli: A Symbolic Interactionism Perspective. Journal
of Consumer Research, December, pp. 319-329.
Sundhedstyrelsen, 2015. Alkohol. [Online]
Available at: www.sst.dk
[Senest hentet eller vist den 20 April 2015].
Thuen, H. & Vaage, S., 2000. Opdragelse til det moderne. 1. red. Aarhus: Forlaget Klim.
WHO, 2012. Social determinants of health and well-being among young people, s.l.: World Health
Organization.
Østergaard, J. & Andersen, L. K., 2012. Unges brug af rusmidler - en nutidig hedonisme. I: M. H. Ottosen,
red. 15-åriges hverdagsliv og udfordringer. 1. red. København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for
Velfærd.
LITTERATURLISTE | 65