1. No category

POLITIKEN
4
druk komælk stress parforhold
Lørdag 28. februar 2015
SUNDHED
Sådan drikker danskerne
For første gang foreligger et samlet overblik over vores alkoholvaner.
Sundhed kigger dybt i danskernes flasker. Side 8 - 19
Grafik: Mads Pedersen
Uenighed Er fed fisk farligt? 4 Guide Få det bedste ud af lægen 6 Spørg om sundhed Bente Klarlund om
næseslim 20 Synspunkt Vind kvindens respekt tilbage, mand 22 Mæslinger Vaccine kan mere 23
alkohol ældre
Den fugtige generation
De er sundhedsstatistikkernes darling. De har skåret ned
på smøgerne, holder sig slanke og motionerer. Men på ét
punkt er det gået helt galt. De veluddannede ældre
drikker alt for meget. Eksperter taler om den fugtige
generation, som alle har overset.
M
8
POLITIKEN
ke sænker deres alkoholforbrug og retter sig efter genstandsgrænserne er et
paradoks«, siger alkoholprofessor Morten Grønbæk, direktør for Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet og formand for Vidensråd for
Forebyggelse.
Chefkonsulent Margrethe Kähler fra
Ældre Sagen mener, at de vinglade ældre er blevet overset af særligt én bestemt grund:
»For en gang skyld vender den tunge
ende ikke nedad«, siger hun og tilføjer
en anden forklaring på det oversete
problem:
»De drikker i fællesskaber. De sidder
sjældent i ensomhed og tømmer en hel
flaske rødvin. De hygger sig med hinanden, og ’nå ja’, siger de, ’det kan godt være, min lever ikke er helt perfekt, men vi
har det hyggeligt’«, lyder det fra Margrethe Kähler.
Der har nok altid været en overhyppighed af alkoholproblemer blandt ældre velstillede, påpeger alkoholbe-
FAKTA SÅ MEGET
MÅ VOKSNE DRIKKE
Sundhedsstyrelsens anbefalinger:
Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit
helbred
Drik ikke alkohol for din sundheds
skyld
Du har en lav risiko for at blive syg
på grund af alkohol ved et forbrug på
7 genstande om ugen for kvinder og 14
for mænd (lavrisikogrænsen)
Du har en høj risiko for at blive syg på
grund af alkohol, hvis du drikker mere
end 14/21 om ugen (højrisikogrænsen)
Stop før 5 genstande ved samme
lejlighed
Er du gravid – undgå alkohol. Prøver du
at blive gravid – undgå alkohol for
en sikkerheds skyld
Er du ældre – vær særlig forsigtig med
alkohol
Kilde: Sundhedsstyrelsen
SUNDHED Lørdag 28. februar 2015
Veluddannede ældre
over 65 år drikker dobbelt så
meget som lavtuddannede
i samme aldersgruppe
Tallene viser andelen af lavt- og veluddannede
danskere over 65 år, som drikker over
højrisikogrænsen. Den ligger på 14 genstande
om ugen for kvinder og 21 genstande for mænd
Drikker over højrisikogrænsen
18 %
Alkohol er farligere for ældre
Men selv om armoden næppe springer
i øjnene, når de velstillede 65+-årige
skåler i god rødvin, er det faktisk ifølge
Sundhedsstyrelsen særligt usundt for
netop de ældre at overskride højrisikogrænsen. Alkohol er i
forvejen en af
de enkeltfaktorer, der ifølge Sundhedsstyrelsen har størst indflydelse på folkesundheden. Et for højt indtag øger risikoen for mere end 200 sygdomme,
blandt andet kræft, mave-tarm-sygdomme og leverlidelser, ligesom det
øger risikoen for at dø for tidligt og for
at komme ud for en ulykke.
Når man er ældre, er man endnu mere udsat. Ifølge Sundhedsstyrelsen
mindskes organernes kapacitet med alderen, og det forsinker omsætningen
af alkohol. Samtidig får ældre en højere
alkoholpromille end yngre ved samme
mængde alkoholindtagelse. En 60-årig
får eksempelvis en 20 procent højere alkoholpromille i blodet end en 20-årig,
hvis de drikker samme mængde alkohol. Samtidig øges følsomheden for alkoholens skadelige virkninger, hvilket
blandt andet spiller en rolle for udviklingen af mange former for kræft. Derfor står der i Sundhedsstyrelsens alkoholudmeldinger: »Er du ældre – vær
særligt forsigtig med
alkohol«.
… men de
motionerer,
spiser sundt
og kvitter smøgerne
Langelse
n
d
d an
u
9%
Veluddannede ældre lytter til alle andre
sundhedsråd end genstandsgrænserne
Det er de
gamle 68'ere,
der er vant
til at nyde
livet med
forskellige
former for
rusmidler
Morten
Grønbæk,
professor
»Det bekymrer, at andelen, der drikker over højrisikogrænsen, er så høj,
som den er, fordi ældre tåler alkohol
dårligere end yngre. Er man ældre, bør
man have en særlig opmærksomhed
på sit alkoholindtag«, siger afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen Mia Fischerman.
Årsagen til, at de ældre alligevel drikker videre, gemmer sig måske også i ’Alkoholstatistik 2015’. Her fremgår det på
baggrund af undersøgelsen ’Rusmidler
i Danmark’ fra 2013, at netop de 65+-årige er den gruppe, hvor færrest selv oplever negative konsekvenser af eget alkoholforbrug. Men det skyldes ifølge alkoholprofessor Morten Grønbæk, at de
ældre har fokus på helt andre negative
konsekvenser. Hvor de unge ’bingedrikker’, altså drikker meget på én
gang, men sjældnere, drikker de ældre
lidt hele tiden. Og der er »himmelvid
forskel« på konsekvenserne, understreger alkoholprofessoren:
»Binge-drikkeren oplever alle de
akutte negative konsekvenser som at
sætte sig ud bag rattet og køre galt, blive uvenner med kæresten og komme
op at slås, hvorimod den ældre mand,
der har drukket 20 genstande jævnt over
Tallene viser andelen af henholdsvis lavt- og
veluddannede danskere over 65 år, som er fysisk
inaktive i deres fritid, spiser usundt og ryger dagligt
ugen, ikke bliver hamrende fuld. For
ham er det en stille og rolig oplevelse at
drikke«, forklarer Morten Grønbæk og
tilføjer:
»Så når du spørger den gruppe, hvordan de har det, så svarer de ’jeg har det
fint’«.
En særlig generation
Ifølge eksperterne er de fugtige ganer
hos de 65+-årige ikke et alderdomsfænomen. Der er tale om en helt særlig generation af ældre, mener alkoholprofessor Morten Grønbæk.
»Det ser ud til, at der er en fugtig generation, der bevæger sig som en bølge
gennem tidsbilledet. Det er de gamle
68’ere, der er vant til at nyde livet med
forskellige former for rusmidler herunder alkohol. Det er den generation, der
går på pension nu«, siger Morten Grønbæk.
Alkoholforbruget er generelt faldet
hos alle danskere i de senere år. De unge
er stadig de mest drikkende i Danmark,
men det er samtidig den gruppe, der
kan prale af det allerstørste fald. Så markant, at eksperter samstemmigt taler
om en voldsom ændring i alkoholkulturen blandt unge.
Således er der blandt unge mænd,
der drikker over højrisikogrænsen, sket
et fald fra 22 procent i 2010 til
14,4 procent
Ingen motion
30 %
Kortelse
nn
d
d
u a
Spiser usundt
Kort uddannelse,
mænd
Kortelse
nn
d
d
u a
Lang uddannelse,
mænd
Kvinder
27 %
Ryger dagligt
21 %
Kortelse
nn
d
ud a
15 %
3%
13 %
Kilde Alkoholstatistik 2015, Sundhedsstyrelsen og
Statens Serum Institut Grafik Mads Pedersen 15076
ens de unges alkoholvaner har været under
skarp lup i årevis, har en
helt anden gruppe af
danskere
uforstyrret
skålet højt og nydt den ene flaske vin efter den anden.
Af alle voksne danskere over 25 år er
de ældre over 65 år med lang videregående uddannelse den gruppe, hvor
flest drikker over højrisikogrænsen, lyder konklusionen i en helt ny rapport,
’Alkoholstatistik 2015’,
som Sundhedsstyrelsen sammen med Statens Serum Institut offentliggør i dag.
LINE FELHOLT
»Man har overset
dem. Det har overrumplet os, at de er her«, siger programdirektør Anette Søgaard Nielsen
fra Forskningsenheden for Klinisk Alkoholforskning på Syddansk Universitet
om den generation af besofne velstillede ældre, der hidtil er røget under
sundhedsmyndighedernes radar.
Danske mænd burde holde sig til kun
14 genstande om ugen, mens kvinderne højst bør indtage syv, som er Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænser for alkoholindtag. Men hele 17,6 procent af
veluddannede mænd over 65 år drikker over de 21 genstande om ugen – mere end tre om dagen – som er Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for, hvornår
alkoholindtag bliver skadeligt. Dermed
er der mere end dobbelt så mange veluddannede ældre mænd, der drikker
alt for meget, end kortuddannede.
Blandt de veluddannede kvinder
over 65 år er der fire gange så mange
(13,1 procent), der drikker over de skadelige 14 genstande om ugen – eller to om
dagen – som blandt kortuddannede,
fremgår det af rapporten fra Sundhedsstyrelsen, der samler al opdateret viden
på alkoholområdet i Danmark. De, der
kigger dybest i flasken i Danmark, er
altså i den grad dem, der burde vide
bedre.
»Vi har at gøre med en gruppe af danskere, der tager imod alle de andre
sundhedsråd. De ryger ikke, er ikke tykke og heller ikke dovne. De spiser sundt
og motionerer. Hvorfor pokker de så ik-
handler Søren Skensved. Det er opmærksomheden, der er ny.
»Vi er vant til at fokusere på de meget
belastede alkoholikere, hvor armoden
er stor og springer i øjnene. Men størstedelen af alkoholproblemerne findes
blandt almindelige mennesker med
job og familie«, siger Søren Skensved,
der er direktør for Dansk Misbrugsbehandling, som har behandlingssteder
over hele landet med særligt fokus på
velfungerende misbrugere med job og
familie.
Veluddannede ældre
drikker mest …
Kortelse
nn
d
d
u a
Langelse
dann
8%
ud
12 %
Langelse
nn
d
d
u a
Langelse
dann
ud
35 %
13 %
18 %
3%
15 %
9%
Lørdag 28. februar 2015 SUNDHED POLITIKEN 9
alkohol ældre
i 2013. Samtidig er andelen af unge
mænd, der ikke har drukket alkohol inden for den seneste uge, steget fra 11,7
procent til 17,5 procent i samme periode, viser tal fra ’Alkoholstatistik 2015’ på
baggrund af Sundhedsstyrelsens rapport om danskernes sundhed, ’Den Nationale Sundhedsprofil 2013’.
Det gode liv
At bølgen er isoleret til en særlig generation, understreges også af en meget
afholdende kultur forud for 68-generationen.
»Når jeg tænker tilbage på min mormors generation, voksede de op i et meget ædru miljø, hvor man til nød drak
lidt kirsebærvin. Både fordi de var fattigere, og fordi det ikke var kutyme at
drikke i store mængder«, siger alkoholforsker Anette Søgaard Nielsen.
68-generationen var den første generation, der fik glæde af det økonomiske
opsving og velfærdsstaten. Dermed
blev begrebet ’det gode liv’ opfundet og udlevet af netop
dem.
»Lige præcis på
det
Unge og ældre
drikker mest
Danskernes drukkurve
topper først og sidst i livet
alkohol selvmedicinering
1tidspunkt, hvor de skabte sig familie,
sagde det boom. Pludselig havde mange en rigtig god økonomi, kunne rejse
sydpå, spise godt og drikke god vin til
maden. De begyndte at bruge alkohol
på en anden måde, end deres forældre
havde gjort«, forklarer Anette Søgaard
Nielsen og peger på, at det netop var i
1960-1970’erne, at alkoholforbruget for
alvor begyndte at stige.
»Vi taler om en gruppe, der de seneste
30-40 år har haft en livsstil, der var synonym med det gode liv«, tilføjer hun.
Margrethe Kähler fra Ældre Sagen ser
samme billede:
»Det er blevet en del af deres kulturelle identitet at drikke kvalitetsvin. Det
startede med bastflaskerne i deres ungdom. Og så er det fortsat med bedre og
bedre vin gennem hele livet«, siger hun.
Samtidig er det en generation, der
har været vant til et højt forbrug af alkohol også på arbejdsmarkedet. Alkoholforsker Anette Søgaard Nielsen påpeger, at man kun skal 10-15 år tilbage, før
alkohol var langt mere accepteret og
synlig på arbejdspladser.
»De har haft et højt forbrug allerede
som midaldrende, mens de var i gang
med karrieren. Det forbrug er de fortsat
med som pensionerede og givet det et
nøk mere, fordi tilværelsen uden for arbejdsmarkedet måske er et lidt mere tomt liv«, siger Anette Søgaard Nielsen.
Samtidig med at
de ældre drikker igen-
Det er blevet
en del af deres
kulturelle
identitet at
drikke
kvalitetsvin,
Margrethe
Kähler,
chefkonsulent,
Ældre Sagen
Lytter ikke til lægen
De ældre veluddannede burde ellers vide bedre. Siden 1990 har Sundhedsstyrelsen kørt en kampagne om genstandsgrænserne hvert år i uge 40. Resultatet er, at et overvældende flertal på
70-80 procent af danskerne ifølge alkoholprofessor Morten Grønbæk udmærket ved, hvor den anbefalede grænse
for alkoholindtag går.
Alligevel er det kun hver tredje af dem, der drikker over
højrisikogrænsen,
som ønsker at
nedsætte
Tallene viser andelen af alle danskere inden
for aldersgruppen, som drikker over højrisikogrænsen.
Den ligger på 14 genstande om ugen for kvinder
og 21 genstande for mænd
14 %
nem, passer de godt på sig selv på øvrige væsentlige livsstilsområder. ’Den Nationale Sundhedsprofil 2013’ viser en
klar sammenhæng mellem alder, uddannelsesniveau og gode livsstilsvaner.
Mens de ældre veluddannede drikker
langt mere end de kortuddannede, ryger de mindre, spiser sundere og motionerer mere.
»De passer godt på sig selv, ser godt
ud og sørger for at være lækre og smukke«, lyder karakteristikken fra Margrethe Kähler, Ældre Sagens chefkonsulent.
Alkoholprofessor Morten Grønbæks
doktordisputats underbygger billedet
af en paradoksal livsstil hos de ældre
velstillede. Den viser nemlig, at de, der
drikker meget vin – typisk ældre veluddannede – samtidig spiser sundere og
motionerer mere end dem, der indtager andre typer alkohol.
Når det er sværere at få ældre til at
ændre deres alkoholvaner, end det er at
få dem til at ændre vaner omkring rygning og overvægt, skyldes det ifølge alkoholbehandler Søren Skensved, at de
andre faktorer i højere grad ødelægger
billedet af det succesfulde liv.
»Alkohol er en del af gourmetlivet,
det nydelsesfulde liv, det succesfulde
liv. Det er lidt mere taberagtigt at veje
for meget og have diabetes. Derfor tager de meget mere imod de andre
sundhedsråd«, vurderer han.
15 %
Mænd
Kvinder
FAKTA
ALKOHOLSTATISTIK 2015
Sundhedsstyrelsen og Statens Serum
Institut udgiver i dag ’Alkoholstatistik
2015’. Over 86 sider leverer myndigheden for første gang et samlet billede af
danskerens alkoholforbrug, alkoholvaner, behandling, alkoholrelateret sygelighed og dødelighed og de sociale
omkostninger. Rapporten er en samling
af allerede eksisterende viden fra nationale og internationale rapporter samt
nye opdateringer. Sundhedsstyrelsen
vil udgive Alkoholstatistik hvert andet
år. Senere på året kommer data på det
kommunale og regionale
alkoholforbrug.
deres alkoholforbrug, viser tal fra ’Den
Nationale Sundhedsprofil 2013’. Til
sammenligning ønsker hele tre ud af fire dagligrygere at holde op, hver anden
dansker med usunde kostvaner vil gerne spise sundere, og syv ud af ti passive
danskere vil gerne være mere fysisk aktive.
Alkoholbehandler Søren Skensved
har et bud på, hvorfor alkohol er mere
fredet blandt danskere end kost og rygning:
»Der er en stor umiddelbar gevinst
ved at drikke. Meget større end ved at
ryge og spise for meget. Alkoholindtagelse giver en umiddelbar afslappelse –
et ubekymret velvære lige nu og her.
Derfor oplever mange det som et stort
tab at skulle undvære alkohol, og det er
ikke nok, at en læge eller Sundhedsstyrelsen siger, at det er usundt«, lyder erfaringen fra Søren Skensved.
God uddannelse og karriere mindsker ikke lysten til at drikke alkohol, understreger Søren Skensved:
»Uddannelse, intelligens og social
status er ikke noget værn mod afhængighed. Man skal passe meget på at koble de ting. Det kan tværtimod være en
hindring. Succes kan gøre det vanskeligere at erkende alvoren i et
alkoholmisbrug«.
[email protected]
8%
5%
6%
s
s
e
str
En flydende pille mod
Når danskerne drikker
alkohol, er det ofte for at
stresse af, viser rapport.
For ældre er alkoholen
en slags medicin mod
stressende livsforandringer,
mener eksperter.
LINE FELHOLT
N
æst efter smagen og ønsket om at blive beruset
og komme i stemning angiver danskerne afstresning som den vigtigste
grund til at drikke alkohol. Det fremgår
af rapporten ’Rusmidler i Danmark’ fra
2013. Hver sjette dansker fortæller, at de
drikker ’for at stresse af’.
»Sat på spidsen kan man sige, at unge
ofte bruger alkohol til at bryde med
grænser, bringe sig selv ud af fatning og
til at skabe sig venner. Blandt voksne og
ældre danskere er det derimod mere almindeligt at bruge alkohol til at koble
af med – som en form for selvmedicinering. En måde at slappe af på«, siger sociolog Lars Fynbo fra Københavns Universitet.
Det er særligt de veluddannede voksne og ældre, der drikker for at koble af.
Hele 22 procent af de veluddannede
svarer i rapporten ’Rusmidler i Danmark’, at de ofte eller af og til drikker for
at stresse af, mod knap 14 procent af de
lavtuddannede.
»Afslapning er en typisk dansk motivation for at drikke«, siger professor og
social epidemiolog Kim Bloomfield fra
Center for Rusmiddelforskning på
Aarhus Universitet.
Rapporten
9%
’Rusmidler i Danmark’ viser, at jo ældre
danskerne er og jo højere uddannelsesniveau de har, desto hyppigere angiver
de at have indtaget alkohol i en hverdagsagtig situation.
De unge drikker i højere grad for at
komme i kontakt med andre. Knap 10
procent af de unge drikker for at komme i kontakt med andre mod kun 3 procent af befolkningen som helhed, fremgår det af ’Rusmidler i Danmark’.
»Alkohol er et socialt smøremiddel
for unge«, siger Kim Bloomfield.
Pension giver stress
Ifølge historiker Sidsel Eriksen fra Københavns Universitet er det velkendt,
at alkohol historisk set er blevet brugt
som et angst- og stressdæmpende middel. Stress er ikke umiddelbart det, man
først forbinder med de 65+-årige, som
ifølge ’Alkoholstatistik 2015’ er den
gruppe, der efter de unge drikker mest i
Danmark. De er ude af arbejdsmarkedet, børnene er fløjet fra reden, og pensionisttilværelsen burde være et farvel
til stress og jag. Men:
»Det kan for mange være
en krise at forlade
arbejdsmar-
kedet og for nogle måske endda før,
man egentlig ønsker det«, påpeger Sidsel Eriksen.
Netop i pensionsalderen sker der livsforandringer, som kan være angst- eller
stressfyldte. Alderdommen i sig selv
medfører en række tab: tab af job, tab af
sit gode helbred og for nogle tab af ægtefælle.
»Hvis man samtidig har været vant
til, at alkohol virker stressdæmpende,
mens man var i front, er det også det,
man tyr til, når man pludselig bliver
sårbar«, siger Sidsel Eriksen om den
68’er-generation, som i alkoholforskningen er kendt som ’rødvinsgenerationen’.
’Rusmidler i Danmark’ viser også, at
hvor den yngste aldersgruppe oftest
drikker ude, drikker den ældste aldersgruppe primært derhjemme.
Alkoholbehandler Søren Skensved
fra Dansk Misbrugsbehandling
møder
hver dag velfungerende danskere med
et alkoholproblem. For mange af dem,
han behandler, er alkohol en måde at
koble af på efter en krævende arbejdsdag. Eller arbejdsliv.
»Mange kender det jo – bare i mindre
grad – at når man kommer hjem og er
lidt flad, er det rart at tage et glas vin til
maden og en drink bagefter. Så det bliver en rar og hyggelig aften, selv om
man er træt«.
Men gør man det længe nok, bliver
det et »indre krav«:
»Jeg har set det gang på gang hos succesrige mennesker. Har man brugt alkoholens afslappende virkning gennem 20 år, hænger mange pludselig på
krogen og kan ikke holde op«,
siger Søren Skensved.
[email protected]
14 %
13 %
8%
8%
5%
3%
10
POLITIKEN
SUNDHED Lørdag 28. februar 2015
25-34årige
35-44årige
45-54årige
55-64årige
65-74årige
Kilde Alkoholstatistik 2015, Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut
Grafik Mads Pedersen 15076
16-24årige
Lørdag 28. februar 2015 SUNDHED POLITIKEN 11
Sådan virker alkohol på din
dinkrop
krop
Vidstedu,
du,
lever
kapacitet
fire mennesker,
og at tømmermænd
først kommer,
Vidste
atat
dindin
lever
harhar
kapacitet
til firetilmennesker,
og at tømmermænd
først kommer,
når
harhar
forladt
din krop?
Humanbiolog,
dr.med.dr.med.
og alkoholforsker
Janne Tolstrup
nåralkoholen
alkoholen
forladt
din krop?
Humanbiolog,
og alkoholforsker
Janne Tolstrup
forklarer
virkning
på din
løfter
hvorfor
er sjovest
at sjovest
drikke shots.
forklareralkohols
alkohols
virkning
påkrop
din og
krop
og også
løftersløret
ogsåfor,
sløret
for, det
hvorfor
det er
at drikke shots.
Tekst Line Felholt
Grafik Mads Pedersen 15071
Tømmermænd
Hjernen
Humøret
Hjertet
Maven
Leveren
Tømmermænd opstår, først når
promillen er nede på nul igen, og
alkoholen helt har forladt kroppen.
Cirka 20% oplever aldrig tømmermænd
efter at have drukket. De er en slags
’immune’. Ingen ved med sikkerhed,
hvad tømmermænd skyldes.
Der findes dog tre teser:
1.Tømmermænd skyldes dehydrering,
fordi alkohol hæmmer et hormon, der
ellers sørger for, at nyrerne ikke
udskiller alt for meget væske. Når
hormonet hæmmes, bliver man
dehydreret og får hovedpine. Drik et glas
vand per genstand alkohol for at
modvirke den vanddrivende effekt.
2.Tømmermænd skyldes affaldsstoffer.
Forskellige alkoholtyper indeholder
forskellige stoffer, som vi bagefter
udskiller. Derfor får vi flere
tømmermænd af nogle typer alkohol
end andre.
3.Tømmermænd skyldes abstinenser.
Derfor hjælper det at drikke en lille en
dagen derpå.
Alkohol er et fedtopløseligt stof. Når
hjernen bliver påvirket, skyldes det,
at alkoholmolekylet let trænger
igennem de fedtbarrierer, der normalt
beskytter hjernen.
Alkohol sløver centre i hjernen,
der regulerer din adfærd. Populært sagt
bedøver du normer og pli.
Derfor bliver du løssluppen og glad
i låget. Men alkohol kan også gøre dig
ked af det eller aggressiv. Alkohol
forstærker det humør, du i forvejen er i.
Alkohol giver forlænget reaktionstid,
dårlig koordinationsevne, dårlig balance
og sløret tale. Det er en ’træningssag’,
hvor påvirket hjernen bliver. Er du vant
til at drikke, vil en høj promille ikke
påvirke din tale, balance og koordination
synderligt. Drikker du sjældent, kan en
lav promille få dig til at virke fuld.
Alkohol giver per definition en
forlænget reaktionstid uanset
’træningsform’. Derfor skal man ikke
sætte sig bag rattet, uanset hvor
godt man bærer sin brandert.
Drikker du for at blive glad i låget, skal
du drikke meget i en ruf. Jo hurtigere du
drikker, jo større bliver følelsen af eufori.
Det er også den videnskabelige
forklaring på, hvorfor unge drikker
mange shots på kort tid.
At drikke meget i en ruf er dog også
forbundet med risiko for akut skade.
Som f.eks. når unge på skiferie læner
sig ud ad et vindue og falder ud.
Euforien giver en følelse af usårlighed.
Drikker du jævnt over mange timer,
f.eks under en god middag, udebliver
følelsen af eufori. Forklaringen er,
at hjernen når at vænne sig til
påvirkningen fra alkoholen.
Alkohol sætter også hjertet på arbejde.
Det får pulsen til at stige og dermed
også blodtrykket, mens man er påvirket.
Det øger også risikoen for hjerteflimmer,
som kan give blodpropper og hjertestop.
Folk, der oplever anfald af
hjerteflimmer, bør kigge på deres
alkoholforbrug. Alkohol er også godt for
hjerte-kar-systemet, fordi alkohol virker
blodtyndende, nedsætter risikoen for
blodpropper og beskytter blodkarrene
mod åreforkalkning. Den sunde virkning
gælder kun midaldrende og ældre,
der er i risikogruppen for at få
hjerte-kar-sygdomme.
Alkohol optages i blodet via tarmen og
maveslimhinden. Herfra fordeles den
i hele kroppen og påvirker de enkelte
organer. Drikker du på tom mave, bliver
promillen hurtigt høj. Når maven er fuld,
tager det længere tid for alkoholen at
blive optaget i blodet. Alkohol irriterer
slimhinderne i maven og tarmene.
Derfor kaster man op, når man har
fået for meget.
Som kroppens rensningsanlæg er det
leverens opgave at nedbryde alkoholen.
Som det eneste organ i kroppen har
leveren en kæmpe overkapacitet. En
almindelig rask person har en generel
leverfunktion til 2-4 mennesker. Derfor
skal man drikke meget i mange år, før
leveren tager skade.
Under nedbrydning af alkohol nedsættes
leverens fedtforbrænding, og leverens
fedtoptagelse øges. Ved for højt
alkoholindtag dannes der fedtblærer i
levercellerne, og leveren svulmer op.
Fedtlever diagnosticeres ved blodprøve,
scanning eller vævsprøve.
Leveren bliver for alvor syg og kan
udvikle sig til en såkaldt skrumpelever
ved massivt og årelangt alkoholmisbrug.
Ved skrumpelever er mange af levercellerne døde og erstattet af ar, og leveren
kan skrumpe ind til det halve.
Skrumpelever er dødeligt og kræver
levertransplantation.
Forbrændingen
Alkoholmolekyler opløses nemt i vand,
og vand udgør i gennemsnit 70% af
menneskekroppen. Dermed har alkohol
uhindret adgang til det meste af
kroppen. Den promille, som alkoholen
giver, afhænger af fedtprocenten i
kroppen. Jo højere fedtprocenten er,
jo mindre vand er der til at opløse
alkoholen i. Derfor bliver alkoholen
mindre ’fortyndet’ hos kvinder og
påvirker mere. Drikker en kvinde på 60
kg og en mand på 100 kg lige meget,
vil kvinden få en promille, der er
dobbelt så høj som mandens.
Alkohol
Alkohol er et naturligt stof, som opstår når f.eks. nedfalden frugt rådner.
Derfor er alle pattedyr – inklusive mennesker – udstyret med enzymet
’alkoholdehydrogenase’, som bruges til at nedbryde alkohol, så vi kan tåle det.
12
POLITIKEN
SUNDHED Lørdag 28. februar 2015
Lørdag 28. februar 2015 SUNDHED POLITIKEN 13
alkohol misbrug
Jeg var jo direktør
Forretningsfrokoster og
fyraftensmøder var en
stor del af Peter Vinthers
hverdag. Det samme var
de våde varer, der fulgte
med. Men han var fuld af
succes og ikke til at stoppe.
Før han fik valget mellem
at se sine børnebørn
eller drikke videre af vodkaflasken bag ringbindene.
LINE FELHOLT
D
er var ikke noget i vejen med Peter Vinther. Han landede
det ene direktørjob
efter det andet. Kom
aldrig lallende beruset hjem. Havde succes og passede sine ting, mens han drak
en halv til en hel liter vodka om dagen.
140.000 danskere er ifølge rapporten
’Alkoholstatistik 2015’ afhængige af alkohol. Ligesom 63-årige Peter Vinther
til sidst også måtte sande, at han var. På
det tidspunkt gemte han vodkaflasken
bag ringbind på kontoret.
Men inden det gik så galt, var Peter
Vinther medlem af en langt større klub
af danskere. Nemlig de 585.000, der ikke alene drikker over Sundhedsstyrelsens lavgrænse på syv genstande for
kvinder og 14 for mænd om ugen, men
også over de 21 genstande for mænd og
14 for kvinder, som er Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse.
»Jeg kom ind i byggebranchen, og
der var lidt andre traditioner. Når jeg
var ude at se på de store projekter med
entreprenører og arkitekter, startede vi
dagen med en bajer. Leverandøren – det
var mig – skulle også give en god frokost. En fyraftensøl skulle vi også lige
nå. Dér tog det fart«, husker Peter Vinther om årene som salgsdirektør i det,
der dengang var Danmarks største vinduesfabrik.
Forud var gået et studieliv med få forpligtelser og meget fest. Derefter nogle
år i begyndelsen af 1980’erne med forskellige kontorjobs, hvor Peter Vinther
stiftede familie og holdt igen med de
våde varer. ’Alkoholstatistik 2015’ viser
et tydeligt dyk i danskernes alkoholindtag i netop de år, hvor man stifter familie, nemlig fra 25-44 år.
»Da jeg fik mit første arbejde, faldt
mit forbrug. Jeg havde også kone og
barn, og jeg havde hørt, at det ikke var
så godt at komme hjem sent om aftenen. Det var nok mig, der passede vores
barn mest på det tidspunkt«, fortæller
Peter Vinther, hvis kone også havde fart
på en akademisk karriere.
Men selv om der i de første år som familiefar blev sat prop i flasken, husker
Peter Vinther tydeligt, at der blev drukket langt mere på kontoret, end man
ville gøre i dag.
»Der var en meget mere liberal holdning til spiritus dengang. Vi kunne
godt sidde, efter at vi var færdige, og få
os en fredagsbajer. Eller en mandagsøl.
Og en tirsdags-, onsdags- og torsdagsøl.
Jeg kan lige se det for mig, hvis man
gjorde det i dag. Vi sad der med en flaske rødvin på skrivebordet. Og vi røg jo
også. Der var en helt anden holdning«,
husker han.
De andre drak også
Et job i vindmøllebranchen i midten af
1980’erne blev de første spæde skridt til
et for stort alkoholindtag. Som rejsende salgschef tog Peter Vinther rundt til
diverse »rige svinebønder« og lokale
vindmøllelaug i Danmark. Et job, han
kalder »skidespændende og rigtig
sjovt«.
»Der var jeg tit ude at holde foredrag.
Så fik man jo lidt at drikke inden, for
måske var man lidt nervøs for at stå foran så mange mennesker, og så gav det
lidt styrke. Dirch Passer skulle jo også
have lidt for at holde gang i den, ikk’?«,
fortæller Peter Vinther om en tid fyldt
med gode middage og vin.
»Det var en del af dagligdagen. Men
det var ikke for meget. Som oftest skulle
jeg jo køre bil bagefter«.
Det var først, da Peter Vinther i slutningen af 1980’erne kom ind i byggebranchen, at det, som han selv siger
»tog fart«. De mange byggemøder, frokoster og fyraftensmøder gjorde ham
beruset daglig. Han nåede nemt op på
de tre genstande om dagen alle ugens
syv dage, hvor alkoholindtaget er meget skadeligt for den enkelte. Andre gik
det ikke ud over, hævder Peter Vinther.
»Det var næsten kun arbejdsrelateret.
14
POLITIKEN
SUNDHED Lørdag 28. februar 2015
9,4 l.
ren alkohol
købte hver
dansker
over
15 år
i 2013
Aldrig lallende fuld
Peter Vinthers år i byggebranchen erstattes i 2001 af et direktørjob med hyppige rejser til de baltiske lande, men
med base i eget hjemmekontor.
»Det var jo fint, for der var ingen
hjemme om dagen. Så der begyndte jeg
at have en flaske vodka stående bag ved
ringbindene«, siger Peter Vinther og
fortæller også om en overlægeven, der
gemte »alkohol og andre ting, han kunne få fat i« i tagrenden.
»Du skulle bare vide, hvor kreativ
man bliver«, tilføjer han.
Peter Vinthers alkoholmisbrug toppede omkring 2010. Det var dér, han
kunne komme op på en hel flaske vodka om dagen. Selv siger han, at hans kone godt vidste, at han drak for meget,
men hun påtalte det kun få gange.
»Nu var jeg småfornuftig og drak aldrig om eftermiddagen. Jeg tog det fra
morgenstunden. Så var det klaret. Når
man er vant til det, bliver man ikke
fuld«, forklarer Peter Vinther.
1983
er det år, hvor
danskernes
alkoholforbrug
toppede med
12,8 liter ren
alkohol per
indbygger
over 15 år
JOBFEST. »Der var kraftedeme ingen, som skulle fortælle mig, hvad jeg skulle gøre«, siger 63-årige Peter Vinther om sin selvforståelse som succesfuld erhvervsmand. Derfor gik der år, før han kom i behandling for sit alkoholmisbrug. Foto: Joachim Adrian
[email protected]
»Min beruselse har altid været stille
og rolig. Man kunne ikke se den store
forskel på, om jeg var ædru eller ej«,
hævder han selv.
Men da misbruget var værst, kunne
han finde på at holde ind til siden i bilen og tage sig en slurk. 19 procent af
danskerne har oplevet at være passager
i en bil, hvor chaufføren havde drukket
for meget, fremgår det af ’Alkoholstatistik 2015’. Og det er noget af det, som Peter Vinther i dag er mest ked af.
»For helvede, hvis jeg havde kørt ind i
nogen!«.
Det skete ikke for Peter Vinther, men
ifølge politiets statistikker skete det i
429 andre tilfælde i 2013, hvor berusede
danskere kørte ind i andre og gjorde
skade på dem. Til gengæld blev Peter
Vinther to gange anholdt for grov spirituskørsel med det resultat, at han er frakendt kørekortet i fem år. Alligevel var
der ingen alarmklokker, der ringede
hos ham selv gennem årene.
»Jeg tænkte ikke, at der var noget
mærkeligt i mit alkoholforbrug. Jo, jeg
skjulte det, men det var en meget naturlig del af mit liv«.
Peter Vinthers kone fik ham faktisk
på et tidspunkt på antabus. Men som
han siger:
»Hun satte mig aldrig stolen for døren. Og antabussen snød jeg med. Du
kan jo altid tage brusetabletter mod hoste i stedet. Det handler bare om at have
to piller i hånden og proppe den forkerte i munden«, forklarer han og tilføjer:
»Og så var jeg jo direktør. Der var
kraftedeme ikke nogen, der skulle fortælle mig, hvad jeg skulle gøre«.
Vodka eller børnebørnene?
Det var der alligevel nogen, der til sidst
gjorde. Da den ene af Peter Vinthers
sønner fik børn, blev opmærksomheden for alvor rettet mod hans misbrug.
Den hjemmearbejdende farfar passede
ofte barnebarnet.
»De har nogle gange kunne mærke
på mig, at jeg var påvirket. Alkoholen
virkede lidt som speedpiller på mig. Jeg
har lydt som en idiot, og så har der nok
været en frygt for, at jeg var fuld, når jeg
passede den yngste«.
Sønnerne inviterede ham en dag på
frokost i Aarhus, og Peter Vinther dukkede intetanende op.
»Jeg kom fro og frejdig og troede, vi
skulle have en god frokost. Men der var
ikke ligefrem hyggestemning. De gav
122.000
børn
vokser op
i familier
med
alkoholproblemer
13 mia.
kroner
koster
danskernes
alkoholoverforbrug
samfundet
78 %
af danskerne
har kendt
en person
med et
for stort
alkoholforbrug
Kilde Alkoholstatistik 2015, Sundhedsstyrelsen
og Statens Serum Institut Grafik MP15071
88 %
af danskerne
drikker
alkohol
på en
typisk uge
Det var
næsten kun
arbejdsrelateret.
I weekenderne
var jeg som
regel frisk
Peter Vinther,
tidligere
alkoholafhængig
I weekenderne var jeg som regel frisk.
Det var ikke noget, der gik ud over andre, for mine børn var vant til, at jeg var
ude at rejse 100-150 gange om året«, fortæller Peter Vinther, der langtfra var alene om at have det, han selv opfattede
som et uproblematisk alkoholforbrug.
Selv om knap hver tiende dansker
ifølge Sundhedsstyrelsens store sundhedsprofil af danskerne fra 2013 har et
skadeligt alkoholforbrug, er det ifølge
rapporten ’Rusmidler i Danmark’ kun 5
procent af danskerne, der har oplevet
negative følger af eget alkoholforbrug
for deres parforhold. Endnu færre, 2
procent, mener, at deres alkoholforbrug har haft negative følger for deres
børn. Og tilsvarende få, 3 procent, oplever, at deres alkoholforbrug har haft negative følger for deres arbejde. Jo højere
uddannelse, desto færre negative selvoplevede konsekvenser. Den akademisk uddannede Peter Vinther færdedes blandt ligesindede.
»Der var ingen, der sagde noget. Dem,
jeg var sammen med – mine kunder –
var jo også småfulde på jobbet«, fortæller han. Men kontrasten mellem, hvordan den alkoholpåvirkede og omgivelserne oplever det, er stor. 78 procent af
danskerne har ifølge ’Alkoholstatistik
2015’ kendt personer, der har drukket
for meget. Halvdelen af dem har oplevet negative konsekvenser af det.
mig valget mellem dem og spiritussen.
Og så læste de nogle breve op, de havde
skrevet til mig«. Men selv de følelsesladede budskaber fra sønnerne bed ikke
på Peter Vinther, der slet ikke var klar til
at erkende sit misbrug eller stoppe det.
»Det møde tog fire minutter. Så gik
jeg. Jeg var jo stadigvæk direktør og en
helvedes karl«.
Der går i gennemsnit 11 år, før personer med et alkoholoverforbrug kommer i behandling. Det fremgår af Det
Nationale Alkoholbehandlingsregister.
Mænd har generelt flere år med overforbrug end kvinder, før de søger hjælp.
Peter Vinther tog da også i første omgang flugten. Til Estland. Der sad han i
fire-fem dage og tænkte over tingene.
Især at han ikke fik lov at se sine børnebørn mere, hvis ikke han gik i behandling.
»Så snedig var min søn. Bare når jeg
taler om mine børnebørn, får jeg næsten tårer i øjnene. Han brugte dem jo
mod mig. Det var nok den værste straf,
jeg kunne få. Men det motiverede mig«.
Derfor tog han tilbage til Danmark
og opsøgte den professionelle behandler, som sønnerne havde fundet til
ham. Behandleren var et »rigtigt mandfolk«, som Peter Vinther udtrykker det.
En type, han kunne have respekt for – og
lyttede til. Efter første samtale, som i
dag er syv måneder siden, troede Peter
Vinther, at han bare kunne kigge forbi
igen om et par uger. Men:
»Jeg skulle til mit første behandlingsmøde sammen med andre misbrugere
allerede halvanden time efter. Havde
han sluppet mig inden det møde, var
jeg nok ikke kommet igen«, erkender
han.
De sidste syv måneder har Peter Vinther været til behandlingsmøder tre
gange om ugen. Han kalder det en øjenåbner, at de andre misbrugere ligner
ham selv. De er læger, sygeplejersker, direktører og alt muligt andet end de
»subsistensløse uden tænder«, som han
havde forestillet sig.
Der er i dag kun 14 dage til, at Peter
Vinthers behandlingsforløb slutter.
»Jeg har det rigtig godt«, konstaterer
han, for: »Jeg lever ikke længere på en
løgn«. Det gør til gengæld hans ven lægen, der gemte misbruget i tagrenden.
Vennen er igen indlagt på et døgnbehandlingssted, hvor han skal være i
seks uger.
»Og han er kraftedeme læge. Han må
da have læst nogle bøger!«. Peter Vinther tilføjer: »Lykkes det ikke denne
gang, så dør han af det«.
Ligesom de årligt cirka 2.900 andre
danskere, der ifølge det såkaldte Dødsårsagsregister dør af alkoholrelaterede
sygdomme som skrumpelever. Langt
de fleste er mænd. I alderen 50-74 år.
Lørdag 28. februar 2015 SUNDHED POLITIKEN 15
alkohol risiko
GIFT
1
svar fra
forskeren:
Hvor farligt
er alkohol?
Alkohol bliver ofte omtalt som et ’organisk opløsningsmiddel’. Skal man forstå det sådan, at alkohol er et giftstof?
»Hvis du spørger mig, så nej. Et organisk opløsningsmiddel, det lyder meget farligt og giftigt, fordi det leder tanken
hen på, at alkohol opløser fedt. Det er jo rigtigt nok, men det
er kun folk, der er meget alkoholstrikse og gerne vil skræmme folk væk fra alkohol, der bruger den slags betegnelser.
Det giver ikke mening i en videnskabelig kontekst at tale om
gift her. Næsten alt er giftigt i for store mængder. Selv vand
kan man dø af, hvis man får for meget. Man skal selvfølgelig
ikke drikke alkohol, som var det vand. Men det er ikke et særligt naturvidenskabeligt synspunkt at tale om gift eller ej i
forhold til alkohol – det er måske mere udtryk for et moralsk
standpunkt«.
LIVSSTIL
2
KRAM-faktorerne fortæller os, at vi skal spise sund kost, lade være med at ryge, huske at dyrke motion og lade være
med at drikke så meget. Er alkohol lige så skadeligt som for eksempel rygning?
»Når det gælder rygning, er der ikke noget at rafle om. Du
skal ikke ryge. Slut. Og hvis du ryger bare fem cigaretter om
dagen, er det meget værre end nul. Men når det gælder alkohol, er der en dobbelthed, som gør det vanskeligt at kommunikere helt klare råd, for alkohol har modsat de andre faktorer også gavnlige effekter. Det er ret vel påvist, at alkohol i
små mængder har en gavnlig effekt på hjerte-kar-systemet,
og der er også noget, der tyder på, at alkohol nedsætter risikoen for diabetes«.
3
LINE FELHOLT
danskere havde
i alt 131.264
alkoholrelaterede
kontakter til
sygehuse i 2013
20.500
danskere
modtog
i 2013 medicin mod
alkoholafhængighed
4
Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtag ligger på 14 genstande for kvinder og 21 for mænd om ugen.
Når man drikker så meget, er det vel farligt?
»Ja, her er der stor enighed. Når man ligger derover hver
eneste uge, er man entydigt i højere risiko for at udvikle både alkoholrelateret sygdom, accelererende forbrug og alkoholafhængighed. Det er mellem de 7 og 14 genstande for
kvinder og 14 og 21 genstande for mænd – altså mellem lavog højrisikogrænserne – at kampen står. Her afhænger det
af, hvordan man fortolker undersøgelserne. Men det handler selvfølgelig også om, at Sundhedsstyrelsen har en anden
5,5%
af samtlige dødsfald
i Danmark er
alkoholrelaterede
SUNDT
7
Kan man gå så langt som til at konkludere, at alkohol ligefrem kan være sundt?
»Alkohol er ikke et lægemiddel. Alkohol er et nydelsesmiddel. Spørgsmålet er ikke, om det sundt eller ej, men snarere,
hvad den her vane koster os. Sandsynligvis koster den ikke
noget – medmindre man drikker alt for meget, det vil sige
over højrisikogrænsen. Mange mennesker forbinder livskvalitet med alkohol. Hvis man godt kan lide at drikke et
glas vin hver aften, skal man ikke have dårlig samvittighed
over det«.
5
Ifølge Kræftens Bekæmpelse stiger risikoen for brystkræft
allerede ved en til to genstande om dagen. Skal man som
kvinde helt holde sig fra alkohol?
»Hvis du forestiller dig en kurve, begynder den at stige lige så stille allerede fra det helt lave forbrug. Det er der ikke
uenighed om. Det er tolkningen af kurven, der er uenighed
om. Det er mere retvisende at kigge på de absolutte tal –
hvor mange brystkræfttilfælde bliver det reelt til, der skyldes alkohol? Svaret er omkring 5 procent af alle brystkræfttilfælde. 95 procent kan tilskrives andet end alkohol. Tilmed
ligger størstedelen af de 5 procent ude i det høje forbrug.
Det er få kvinder, der får brystkræft på grund af alkohol ved
et let forbrug. I mine øjne er al den snak om alkohol og
brystkræft en ren skræmmekampagne. Kvinder skal ikke gå
rundt og tro, at de for hver genstand, de drikker, selv bestemmer deres risiko for brystkræft. Det er helt skævt«.
VANDVOGNEN
Er det mest sikre for alle ikke bare at holde sig på nul genstande om ugen?
»Det er det forkerte spørgsmål at stille. Det forudsætter, at
alkohol alene handler om vores sundhed. Men det handler
det jo ikke udelukkende om. Vi drikker også af andre grunde, som handler om livskvalitet. Vi skal hellere spørge: Hvis
Privatfoto
BINGE-DRIKKERI
8
Hvad er mest usundt – at drikke jævnt gennem hele ugen eller en hel masse ved samme lejlighed (binge-drinking)?
»Det er ikke så godt at drikke sine syv eller 14 genstande
om ugen på én gang hver lørdag. Undersøgelser viser, at den
alkoholrelaterede dødelighed er størst for kvinder ved mere
end syv genstande på én gang og for mænd ved mere end 14
genstande på én gang. Det skyldes nok især helt banale akutte skader som at køre galt i trafikken eller at komme op at
slås. Omvendt er dødeligheden mindre, når man drikker en
lille smule fordelt over fem-seks dage om ugen i forhold til
slet ikke at drikke noget overhovedet. Det sidste skyldes alkoholens gavnlige effekter på hjerte-kar-systemet. Med binge-drinking får man ingen gavnlige hjerte-kar-effekter overhovedet«.
JOURNAL JANNE
SCHURMANN TOLSTRUP
Forskningsleder, seniorforsker, dr.med.,
ph.d. og cand.scient. i humanbiologi ved
Statens Institut for Folkesundhed på
Syddansk Universitet. Tiltræder snart
en professorstilling samme sted.
[email protected]
UTROLIG PRIS!
DEN HØJE GENSTANDSGRÆNSE
Kilde Alkoholstatistik 2015, Sundhedsstyrelsen
og Statens Serum Institut Grafik MP15071
27.416
Sundhedsstyrelsens nye lavrisikogrænse fra 2010 er syv
genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd. Hvad sker
der, hvis man drikker over?
»Vi ved, at der ved bare syv genstande om ugen for kvinder
er en teoretisk øget risiko for brystkræft sammenlignet med
nul genstande. Det er sandsynligvis på grund af brystkræftrisikoen, at Sundhedsstyrelsen valgte at sætte grænsen så
langt ned for kvinder. Når mænds genstandsgrænse også er
reduceret, skyldes det nok et udtryk for solidaritet, for de
har selvsagt ingen risiko for brystkræft. Men risikoøgningen
er lille for kvinder ved syv genstande. Når vi samtidig ved, at
alkohol i små mængder er gavnligt for hjerte-kar-systemet,
gør det diskussionen om de lave genstandsgrænser meget
kompleks. Jeg mener ikke, at det betyder så meget, om kvinder drikker en eller to genstande om dagen. Lavrisikogrænsen er noget konservativt sat«.
vi vil leve godt og sundt, kan vi så samtidig have et let til moderat forbrug af alkohol? Svaret er helt sikkert ja. Så længe
man holder sig inden for et let til moderat forbrug. Det vil sige maks. en til to genstande om dagen for kvinder og to til
tre for mænd«.
BRYSTKRÆFT
6
DEN LAVE GENSTANDSGRÆNSE
Er alkohol et giftstof
i store mængder, men et
lægemiddel i små? Og kan det
virkelig passe, at kvinder skal helt ned
på syv genstande om ugen for at være
på den sikre side af sundheden?
Alkoholforsker og humanbiolog
Janne Tolstrup gør dig
klogere på, om dit
alkoholforbrug er
farligt eller ej.
rolle end vi forskere. Rigtig mange danskere har et fint alkoholindtag, men en stor del har også et alt for højt indtag. Det
er der ingen tvivl om. Det er klart, at Sundhedsstyrelsen er
bekymret over dem, der drikker for meget, så når de sætter
genstandsgrænserne lidt lavt, er det jo for at få flere folk hevet ned i den retning. Men et let til moderat forbrug, som
den helt almindelige dansker har, mens de passer deres arbejde, dyrker motion hver uge og ikke spiser alt for usundt,
skal ingen danskere have dårlig samvittighed over«.
BRILLE MED
GLIDENDE
OVERGANG
MED I PRISEN:
SÆRTILBUD
1.450,FRA
Stel
Etui
Glas
Pudseklud
Anti-reĄeks
Brillerens
Synsprøve
Køb nr. 2 til halv pris
se mere på
optikhuset.dk
Tilbud kan ikke kombineres med andre kampagner.
DANMARKS BEDSTE PRISER - WWW.OPTIKHUSET.DK
Frederiksberg Tlf. 3810 1468 Hillerød Tlf. 4828 7899 Lyngby Tlf. 4587 1078 Roskilde Tlf. 4632 4800
Odense Tlf. 6613 7135 Silkeborg Tlf. 8681 0102 Århus Tlf. 8613 6008
16
POLITIKEN
SUNDHED Lørdag 28. februar 2015
Lørdag 28. februar 2015 SUNDHED POLITIKEN 17
alkohol grænsehandel
Lageret skal fyldes op
Hver anden dansker handler ved grænsen, og det er
især de velstillede og veluddannede, der kører derfra med
alkohol i bagagerummet. Politiken er taget til Puttgarden
for at destillere den danske alkoholkultur.
LINE FELHOLT
U
rszula Hansen peger på en
lyserød papkarton:
»Jeg skal smage den
der«.
Hun står for enden af en
gigantisk indkøbsvogn. Den fungerer
som en planet. Manden, Leif, den voksne søn og de to børnebørn Mikkel og
Emil er måner i kredsløb om vognen.
65-årige Urszula Hansen tager et lille
plastikglas ned fra toppen af en køledisk. Hun hiver i en hane og lader 2 centiliter rosé løbe. Den vin, hun har valgt,
er nøje udvalgt blandt en lang række af
afkølede papvine.
»Jeg skal finde lidt til kolonihaven.
Det forventer mine gæster, når de kommer«,
fortæller
hun.
Et andet sted i
den 8.000 kvadratmeter store
grænseshop står
et ældre hvidhåret og velklædt
par. Manden, der
ikke vil have sit
navn frem, fortæller, at de begge er
pensionerede lærere, mens han fylder indkøbsvognen sirligt op med
20 ens rødvine af
druen shiraz i sorte papkartoner à
tre liter.
»Vi køber 20
hver gang. Det er præcis, hvad vi drikker på tre måneder. Og så tager vi herned igen«, siger han.
»Herned« er Puttgarden. Den tyske
havneby, der destillerer den danske alkoholkultur bedre end noget sted inden for Danmarks egne grænser. Her
står det nemlig krystalklart, at den danske alkoholkultur er særlig. Præcis som
alkoholforskere over en bred kam påpeger.
I Danmark
blander vi
to kulturer
sammen. Vi
drikker både
ofte og meget
Lars Fynbo,
sociolog
»I Danmark blander vi to kulturer
sammen. Vi drikker både ofte og meget«, siger sociolog Lars Fynbo fra Københavns Universitet.
Det dokumenteres også i rapporten
’Alkoholstatistik 2015’, som Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut offentliggør i dag. Hver femte dansker
drikker mere om ugen end de henholdsvis syv og 14 genstande, som er
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for
kvinder og mænd. Hver 12. drikker endda over den absolut øvre tilrådelige
grænse på 14 og 21 genstande for kvinder og mænd. Dertil kommer den ekstra dimension, at tæt på hver tredje
dansker jævnligt drikker fem eller flere
genstande ved samme lejlighed.
Dermed rummer den danske alkoholkultur både Nordens ’tørre’ kultur,
hvor man drikker meget i weekenderne, og Sydeuropas ’våde’ kultur, hvor
man drikker lidt hele ugen.
»Den danske alkoholkultur er en radikal kultur, der i højere grad ligner
den engelske end vores egne broderlandes«, forklarer Lars Fynbo.
Ved grænsen står det klart, at det netop er sådan, det er fat i Danmark. Vi
drikker både til hverdag og fest, og ved
grænsen køber vi selvfølgelig ind derefter.
»Lige denne gang køber vi ind til min
70-årsfødselsdag«, siger 69-årige René
Ebenau, der har fyldt den ene af sine to
indkøbsvogne godt op med ølrammer.
Halvdelen af tårnet er alkoholfrie øl,
den anden er grønne Tuborg-dåser.
»Men normalt er vi her bare for at fylde lageret op, så vi har lidt til hverdagen«, fortæller han.
René Ebenau og konen, Lone, er flyttet ind i en ældreandelsbolig i Vordingborg, hvor de hver dag mødes og hygger med de andre beboere »og så ryger
der en bajer ned«, som René Ebenau siger det.
SUNDHED Lørdag 28. februar 2015
50 %
eller mere af
grænsehandlen
foregår
i Tyskland
mindst halvdelen af deres forbrug af sodavand og øl via grænsehandel. Det viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv
fra 2013.
Spørger man grænsehandelsforsker
Susanne Bygvrå fra Syddansk Universitet i Sønderborg om en karakteristik af
den typisk danske grænsehandler, siger hun:
»Det er meget enkelt. Det er hr. og fru
Danmark. Fra alle samfundslag«.
Det passer også på den virkelighed,
der møder Politiken i Puttgarden. Børsmægleren. Det pensionerede skolelærerpar. Den tidligere smed. De er her alle sammen. I den fire etager store grænsehandelsbutik.
Men kigger man dybere ned i de bagagerum, der forlader grænsen primært med alkohol, bliver karakteristikken mere afgrænset, viser forskning.
Den typisk danske alkoholgrænsehandler er nemlig en mand. Han er 2534 eller 45-54 år. Har en videregående
uddannelse og en middel til høj indkomst.
»De, der handler alkohol ved grænsen, svarer meget godt til dem, der i øvrigt drikker meget i Danmark. Det er de
velstillede og veluddannede«, siger professor og social epidemiolog Kim Bloomfield fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet. Hun er en
af hovedkræfterne bag en rapport fra
2014, som tegner et billede af den private alkoholimportør i Danmark og
Norden.
Det billede passer det ældre lærerpar
med forkærligheden for den sorte shiraz på. Og det passer børsmægleren Jesper Tinggaard også på. Han er ved den
tyske grænse som en »hyggetur« sammen med sin kone og to små drenge.
»Ungerne har glædet sig i ugevis«, fortæller konen, Marie Tinggaard, med
henvisning til de mange rammer sodavand, de har tænkt sig at fylde stationcaren op med, mens hendes mand finder nogle nøje udvalgte flasker spiritus
og lægger i indkøbsvognen.
Alkohol er en basisvare
Den flydende grænsehandelsbutik, der
ligger i selve havnen i Puttgarden, er
indrettet praktisk og kvadratisk. På
øverste etage er der slik. På tredje etage
er der spiritus. På anden etage vin. Og i
stuen øl. Mange går to runder i butikken. De gemmer det bedste til sidst,
nemlig oseriet på spiritus- og sliketagerne øverst. Første tur ud til bilens bagagerum er med de mange liter sodavand, øl og vin.
»Det skal overstås«, er den vending,
flere bruger om de våde nydelsesmidler med henvisning til, at de er en basis-
6,3 mio.
liter
rødvin
købte
danskerne
i udlandet
i 2013
vare. Det gælder også Dorte Stenkvist
og Pernille Krog, der fast tager til Puttgarden hver tredje måned.
»Vi begynder med øllene. Dem skal vi
jo have med, for så bliver vores mænd
så glade. Så er det overstået, og så handler vi alt det usunde bagefter«, forklarer
de med henvisning til sliketagen.
At alkohol opfattes som en basisvare,
genkender sociolog Lars Fynbo.
»Vi har jo tradition for at drikke i Danmark. Ikke bare i moderne tid, vi har altid drukket. Alkohol er ikke kun en kulturel ting, det er også en fundamental
del af livet. Det har været en ernæringsgivende fødevare i årtusinder. Det forklarer, hvorfor vi stadig har alkohol
med ind over vores helt basale hverdag«, siger Lars Fynbo og folder ud,
hvor basal en dagligvare alkohol egentlig er for danskerne.
»Vi drikker, når vi er på date, er sam-
VANE. »Hver
tredje måned«,
lyder det svar,
som Politiken
får fra danske
grænsehandlere
i Puttgarden.
Ligesom 69-årige
René Ebenau
vender de tilbage
en gang i kvartalet
for at fylde
hjemmelageret
op til det daglige
forbrug. Foto:
Janus Engell
40 %
er priserne på
spiritus faldet
i Danmark siden
begyndelsen
af 00’erne
men med kollegerne, til fødselsdage og
bryllupper, i fodboldklubben og til alle
højtider. Der er en helvedes masse situationer i vores liv, hvor alkohol står
helt centralt. Tilsammen kommer alle
de situationer til at skabe den danske
alkoholkultur«, fortæller Lars Fynbo.
Rapporten om den typisk danske alkoholgrænsehandler viser, at han ud
over at være godt uddannet og godt
lønnet også har et problematisk forhold til alkohol.
»Der er en klar sammenhæng mellem grænsehandel og drikkemønster.
De, der handler alkohol ved grænsen, er
mere tilbøjelige til at drikke over lavrisikogrænsen og binge-drikke«, siger
Kim Bloomfield.
Alkoholkultur uden stopklods
Binge-drinking er det nye modeord i alkoholforskning. Det betyder, at man
130 mio.
liter skønnes den
samlede danske
grænsehandel med
øl at være (2013)
drikker mindst fem genstande på en
gang ved samme lejlighed. Et drikkemønster, der ifølge Sundhedsstyrelsen,
er den mest usunde måde, man kan
drikke alkohol på. Oven i hatten kommer, at den typiske alkoholgrænsehandler drikker over lavrisikogrænsen
på syv genstande om ugen for kvinder
og 14 for mænd, som ifølge Sundhedsstyrelsen også giver øget helbredsrisiko.
»Men kulturen omkring alkohol i
Danmark gør, at forbruget ikke bliver
opfattet som farligt. Den selvoplevede
opfattelse er, at det går godt, det er hyggeligt. Derfor har man ikke en stopklods«, siger alkoholhistoriker Sidsel
Eriksen fra Københavns Universitet.
Et ældre ægtepar har købt stort ind af
øl. Men sodavandene har de med årerne købt færre og færre af.
»Dem får de jo ikke mere, de små«,
fortæller kvinden, der ikke vil have sit
navn frem, men er fra Ringsted.
»Det er jo mest forældrene, der ikke
vil have det. Børnene skal jo have postevand i dag«, forklarer hun.
Derfor nøjes hun og manden med at
købe øl og vin.
»Lise Nørgaard drikker en halv flaske
vin hver dag, og hun er snart 100 år. Når
hun kan, kan vi også«, siger hun.
69-årige René Ebenau og hans kone,
Lone Ebenau, der er i Puttgarden for at
købe ind til både hverdag og Renés runde fødselsdag, har opdelt indkøbene i
to indkøbsvogne. Den ene er fyldt med
rigtig mange chipsposer.
»I skal helst ikke få alle chipsene med
på billederne«, siger Lone Ebenau og
peger i stedet over på René.
»I skal fotografere den anden vogn«.
Den med tårnet af ølrammer i.
[email protected]
1,7 mio.
liter hvidvin købte
danskerne i udlandet
i 2013
Kilde Status over grænsehandel 2014, Skatteministeriet
Grafik MP15071
af det
samlede
alkoholforbrug
udgøres af
grænsehandel
POLITIKEN
med øl og sodavand fyldes først
i bagagerummet.
Når de våde basisvarer er klaret, går
de fleste ind i
grænsebutikken en
gang til for at tage
endnu en tur rundt.
Nu for at ose rundt
på slik- og sprutetagerne. Foto:
Janus Engell
Velstillede handler ved grænsen
Hver anden dansker har grænsehandlet inden for de seneste 12 måneder, og
cirka hver tredje husstand får dækket
20 %
18
LAST. Rammer
Lørdag 28. februar 2015 SUNDHED POLITIKEN 19