A. Enggaard A/S og Silkeborg Kommune, Vej og Trafik Sendt med mail til: [email protected] og [email protected] 7. oktober 2015 Afgørelse om ikke-VVM-pligt for etablering af et parkeringsanlæg under Silkeborg Torv samt vejadgang til anlægget Silkeborg Kommune, Natur og Miljø har den 28. april 2015 modtaget VVM-anmeldelse om etablering af parkeringsanlæg under Torvet i Silkeborg og vi har den 29. april 2015 modtaget VVM-anmeldelse af etablering af vejadgang til p-kælderen via Rådhusgade i Silkeborg. De to projekter er VVM-screenet sammen, da projekterne er sammenhængende og afhængige af hinanden. Denne afgørelse omhandler derfor begge projekter. Parkeringsanlægget er placeret på matrikel nr. 7000ae, Silkeborg Bygrunde og adgangen til anlægget er placeret på matrikel nr. 7000 aq, Silkeborg Bygrunde. Afgørelse Silkeborg Kommune har på baggrund af en VVM-screening vurderet, at projekterne ikke antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, og at de derfor ikke er VVM-pligtige. Afgørelsen er truffet efter bekendtgørelsens § 3, stk. 2, og bilag 2 (punkt 11a Infrastrukturanlæg – Anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser) i VVM-bekendtgørelsen1. Afgørelsen om, at projekterne ikke er VVM-pligtige, begrundes med, at projekterne efter en vurdering af kriterierne i bilag 3 til VVM-bekendtgørelsen ikke antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, herunder medføre forurening, støjgener, eller påvirke landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige værdier. Screeningsafgørelsen er ikke en tilladelse, men alene en afgørelse om at projekterne ikke skal gennemgå en VVM-proces. Projekterne vil efterfølgende kræve andre tilladelser og dispensationer fra anden lovgivning for, at de kan realiseres. 1 Bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014 om visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Kirsten Hesselaa [email protected] KS: JWF Sagsnr.: EMN-2015-02272 Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 - 3, 8600 Silkeborg Telefon: +45 8970 1505 Søvej 1 · 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk Sagsforløb Første udkast til VVM-afgørelse blev sendt i høring i maj 2015 hos en bred kreds af grundejere, beboere og virksomheder omkring projektområdet. Vi modtog en række høringssvar, som har indgået i den videre behandling af sagen. Efterfølgende blev der lavet en trafiktælling i Rådhusgade og vi bad det rådgivende ingeniørfirma Rambøll om at vurdere den øgede trafikmængde- og -støj i Rådhusgade, som gennemførelsen af projektet vil medføre. VVM-screeningen og nærværende udkast til VVM-afgørelse er tilrettet på baggrund af konklusionerne i Rambølls rapport dateret 30. juli 2015. Den 10. september 2015 har A. Enggaard A/S indsendt oplysninger om en ændret arbejdsproces for etablering af en støttevæg i byggegruben. Desuden har A. Enggaard A/S indsendt oplysninger om antallet af transporter af jord og byggematerialer til og fra byggepladsen. På baggrund af de nye oplysninger fra A. Enggaard A/S, har vi ultimo september 2015 lavet en supplerende VVM-screening for den del af projektet. Den oprindelige og den supplerende VVM-screening danner grundlag for nærværende udkast til VVM-afgørelse, som hermed sendes i høring for 2. gang. Nærværende afgørelse er den endelige VVM-afgørelse, som fastslår, at projekterne om etablering af parkeringsanlæg under Torvet og vejadgang hertil ikke er VVM-pligtige. Beskrivelse af projekterne Parkeringsanlægget etableres under Torvet i Silkeborg. Det er i 2 etager og skal rumme ca. 223 parkeringspladser. Adgangen til anlægget skal ske dels via en rampe fra Rådhusgade og dels fra et eventuelt kommende butikscenters parkeringskælder syd for projektområdet. I forbindelse med VVM screening forud for etablering af et eventuelt kommende butikscenter, vil der blive foretaget en VVM vurdering af sammenkoblingen af parkeringskælderen under Torvet med butikscenterets parkeringskælder. Den forventede trafikmængde fra butikscenteret er dog medregnet i de trafiktal, der ligger til grund for nærværende screening. Årsdøgnstrafikken på Rådhusgade forventes at være mellem 1800 og 1900 personbiler i gennemsnit pr. dag. For gående er der adgang til anlægget via trapper og elevator til Torvet. Der etableres 3 trappehuse. Husene etableres i en let glaskonstruktion. Rampen til parkeringsanlægget starter på Rådhusgade. Hovedparten af rampen er overdækket. Den overdækkede del vil være cirka 28 meter lang. Side 2 Projektområdet fremgår af nedenstående luftfoto. Projektområdet med Rådhusgade og Torvet. Fotoet er ikke målfast VVM-screening Projekterne er screenet for at afgøre om projekterne kan antages at kunne påvirke miljøet væsentligt. De væsentligste bemærkninger fra screeningen er refereret herunder. Detailbemærkninger fremgår af screeningsskemaet. Trafikstøj Beregninger viser, at når parkeringsanlægget er etableret, vil årsdøgnstrafikken i Rådhusgade stige fra 510 til 1.810 biler/døgn. Hvis der efterfølgende etableres et butikscenter, vil trafikken efter beregningerne stige til en årsdøgnstrafik på 1.910 biler/døgn. Rambøll har foretaget en beregning af støj fra trafik på Rådhusgade. Der er beregnet støjbelastninger ved facader af bygninger i begge sider af Rådhusgade for eksisterende og fremtidige forhold for en årsdøgntrafik på henholdsvis 510 og 1910 køretøjer. Beregningerne inkluderer til- og frakørsel af tungere trafik og viser, at støjniveauet beregningsmæssigt stiger 2 dB(A) ved etablering af vejadgang til p-anlægget. Støjen falder med højden af bygningerne. Støjberegningen viser, at støjniveauet på boligernes facader og altaner ud mod østsiden af Rådhusgade vil ligge inden for grænseværdien på 58 dB(A). At stigningen begrænses til Side 3 de 2 dB(A) skyldes, at specielt andelen af tung trafik forventes at blive reduceret fra nuværende 40 til 10 køretøjer, da tung trafik ikke kan køre ind i parkeringsanlægget, og den adgang der er til Vestergade i dag, vil forsvinde. Det kan ifølge Miljøstyrelsen lægges til grund, at når grænseværdien for det udendørs støjniveau er overholdt på facaden, så vil Bygningsreglementets krav til det indendørs støjniveau også være overholdt jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 4 2007 Støj fra veje. Den øgede trafikstøj vurderes ikke at give anledning til væsentlige miljøpåvirkninger, idet: • • • • • Ændrede trafikforhold må forventes i forbindelse med almindelig byudvikling Støjniveauet svarer til, hvad der kan forventes i en bymidte Trafikstøjen i støjfølsomme tidsrum (aften og natperioden) er særdeles begrænset Genen er hovedsageligt begrænset til dagtimerne Mængden af tung trafik falder Gener fra bygge- og anlægsarbejde Der vil kunne forekomme bl.a. lys, støv, vibrationer og luftforurening i form af støv og lugt ved bygge- og anlægsarbejdet. I stedet for traditionel spunsning etableres en såkaldt slidsevæg, som kun giver anledning til støjgener fra almindeligt gravearbejde og fra vaskemaskine til vask af bentonit (ler). Etableringen af slidsevæggen reducerer støjgenerne i forhold til traditionel spunsning. Bygge- og anlægsarbejdet er omfattet af Forskrift for begrænsning af gener fra støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsarbejder i Silkeborg Kommune, der er vedtaget af byrådet den 24.9.2012, jf. Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter §20 stk.2. Forskriften begrænser generne ved at bl.a. at angive, i hvilke tidsrum støjende aktiviteter og andre aktiviteter må forekomme samt ved at sætte en maksimal grænse for støjende aktiviteter. På baggrund af ovenstående, og fordi generne fra bygge-/anlægsarbejdet er af midlertidig karakter, vurderes den miljømæssige påvirkning herfra ikke at være væsentlig. Trafik fra bygge- og anlægsarbejde Etablering af slidsevæggen vil give anledning til ca. 10 transporter pr. dag via Fredensgade i anlægsperioden (20 til- og frakørsler pr. dag). Udgravning til P-kælderen sker fra medio jan. 2016 og 3 måneder frem. Dette vil medføre ca. 100 lastbiltransporter (200 til- og frakørsler) via Rådhusgade pr. dag. I alt ca. 4000 jordkørsler og ca. 2000 materialetransporter i perioden – svarende til 12.000 til- og frakørsler. Da trafikken vil foregå i dagtimerne (kl. 7-18) på hverdage og er af midlertidig karakter, Side 4 vurderes genen herfra ikke væsentlig. Luft-, lugt- og støj fra drift af anlægget Der etableres ventilationsanlæg i p-kælderen, som afkaster luften til omgivelserne på og omkring Torvet. Ventilationsanlægget udføres på en sådan måde, at de, der benytter Pkælderen, ikke udsættes for sundhedsfare. Sammensætningen af den udsugede luft svarer derfor til sammensætningen af den luft, som brugerne af P-kælderen indånder i kælderen. Ventilationsluften fortyndes yderligere ved udledning uden for kælderen. Der vurderes derfor ikke at være væsentlige miljøpåvirkninger forbundet med udsugningen fra p-kælderen. Støj fra parkeringsanlægget, herunder støj fra ventilationsanlægget, antages ikke at give anledning til, at vejledende grænseværdier overskrides. Hvis der konstateres overskridelser af grænseværdierne, kan Silkeborg Kommune påbyde, at støjen nedbringes. Den øgede trafik på Rådhusgade vil give anledning til øget udledning af bilos. Miljøstyrelsen har fastsat vejledende grænseværdier for, hvor meget forurening luften må indeholde. Grænseværdierne er baseret på EU-direktiver. Der er kun et sted i Danmark hvor EU´s grænseværdier for luftforurening fra trafik overskrides p.t., og det er på H.C. Andersens Boulevard i København, som med en årsdøgntrafik i 2014 på ca. 51.000, er en af Danmarks mest befærdede byveje. En årsdøgnstrafik på 1900 biler/døgn er så lav, at der ikke vil være overskridelser af grænseværdierne. Der er derfor ikke tale om en væsentlig miljøpåvirkning. Lys Der vil være mindre belysning ved ind- og udgange til parkeringsanlægget. Dette er af så begrænset og lokalt omfang, at det ikke vurderes at give anledning til væsentlige miljøpåvirkninger. Påvirkning af overfladevand Regnvand og oppumpet grundvand fra en midlertidig grundvandssænkning i byggeperioden forudsættes udledt til det eksisterende regnvandssystem. Det betyder at vandet, sammen med øvrigt overfladevand fra Silkeborg Midtby, ledes til Silkeborg Langsø. Silkeborg Kommune stiller krav om, at vandet skal analyseres for visse miljøfremmede stoffer, før udledning påbegyndes for at få bekræftet, at vandet har en kvalitet, som recipienten kan tåle, og for at finde ud af, om der skal foretages forudgående bundfældning eller rensning, inden det ledes til regnvandssystemet. For hurtigt at kunne vurdere udledningens påvirkning, kan det også være en fordel at udtage en analyse for de samme stoffer i recipienten. Viser det sig, at vandet ikke har tilstrækkelig god kvalitet, stiller Silkeborg Kommune krav om, at vandet ledes til spildevandssystemet. Side 5 Det vurderes ikke, at håndteringen af overfladevand medfører væsentlige miljøpåvirkninger. Kulturhistorie Anlæggene etableres i Silkeborg bymidte, og vil kun påvirke oplevelsen af den omkringliggende by og bystruktur i anlægsfasen. Når projektet er gennemført, vurderes der ikke at være væsentlig påvirkning af kulturmiljøet i og omkring projektområdet. Der er ved placering af trappebygninger m.v. på terræn taget hensyn til vigtige sigtelinier, herunder sigtelinien fra Vestergade til Silkeborg Kirke. Samlet vurderes det, at projekterne ikke medfører væsentlige miljøpåvirkninger. Klagevejledning Afgørelsen er offentliggjort på Silkeborg Kommunes hjemmeside den 7. oktober 2015. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Der er også adgang til Klageportalen via www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på Klageportalen, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. E klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Klagefristen udløber 4 uger efter, at denne afgørelse er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Når du klager, skal du betale et gebyr på 500 kr. Der kan benyttes betalingskort i Klageportalen. Gebyret tilbagebetales, hvis klager får helt eller delvis medhold i klagen. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Naturog Miljøklagenævnet, som træffer afgørelsen om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal det ske inden 6 måneder efter Side 6 modtagelsen af dette brev. Venlig hilsen Morten Horsfeldt Jespersen Sektionsleder Kirsten Hesselaa Ingeniør Kopi af afgørelsen er sendt til: • • • • • • • • • • Side 7 Rambøll ([email protected], [email protected] og [email protected]) Naturstyrelsen Søhøjlandet ([email protected]) Naturstyrelsen ([email protected]) Danmarks Naturfredningsforening ([email protected]) Danmarks Naturfredningsforening, Silkeborg ([email protected]) Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen ([email protected]) Friluftsrådet ([email protected]) Dansk Ornitologisk Forening ([email protected]) Dansk Ornitologisk Forenings Lokalkomité ([email protected]) Sportsfiskerforbundet ([email protected], [email protected], [email protected])
© Copyright 2025